GunAction #1, Sept. 2022

INDIVIDUALIST LØFTER HOLDET

på,

rygterne

har allerede

kun

sandt.

UNISPORT, VIMMELSKAFTET 42, KØBENHAVN K

10% rabat til alle medlemmer ved køb af Arsenal spillertøj. Gælder kun ved personligt fremmøde i butikken. Fremvis medlemskort.

MM SPORT, RANDERS

10% rabat til alle medlemmer ved køb af Arsenal merchandise på www.mmsport.dk. Oplys medlemsnummer.

BOSHOP, RISSKOV

20% rabat på alle ikke nedsatte varer. Ved henvendelse på mail eller i butik bedes medlemsnummer oplyst, så får man tildelt en rabatkode. Tilbuddet gælder ikke, hvis der vælges rentefri finansiering.

IRON & INK TATOO

25% på alle Arsenal relaterede tatoveringer. Kontakt Iron & Ink Tatoo i Vejle eller København eller brug kontaktformularen på www.ironinktatoo.dk.

LONDON PUB, BOULEVARDEN 7, AALBORG

20% rabat på alle øl til Arsenal fans fra en time før kampstart til en time efter kampens slutning.

BARRY’S PUB, MIDDELGADE 14, RANDERS

Som Arsenal Denmark medlem får du fadøl til kr. 20,-, når Arsenal er på skærmen. Barry’s Pub viser ALLE Arsenals kampe.

CAFÉ DAN TURÈLL,

STORE REGNEGADE 3, KØBENHAVN

Medlemmer af Arsenal Denmark får 50 % på fadøl mandag-onsdag samt på kampdage ved fremvisning af medlemskort – eller hvis iført Arsenal trøje.

POOL-PUB, RENTEMESTERVEJ 67D, KØBENHAVN NV

Når Arsenal spiller, er den første fadøl gratis, og der gives et gratis shot, når Arsenal scorer. Dette gælder kun ved fremvisning af gyldigt medlemskort. Der tilbydes desuden gratis pool i 60 min. før og efter kampstart.

FOKUS PÅ

TRUPPENS STYRKE

PÅ VEJ TILBAGE MOD FORDUMS STYRKE

I skrivende stund, hvor vi oplever en ufrivillig Premier League fri weekend som følge af Dronning Elizabeths død, nyder Arsenal en bekvemmelig og overraskende førsteplads i tabellen. Af den grund må fodboldpausen gerne vare ved, men det holder nok ikke. Det gør Arsenals førsteplads nok heller ikke, men ingen kan tage fra Arteta, at hans mandskab ser ud til at være på støt kurs mod tidligere tiders storhed.

Det er den gamle historie om, at tålmodighed lønner sig. Det er også et vidnesbyrd om, at hårdt arbejde med målet for øje altid vinder på den lange bane. Vi høster nu frugterne af stærk og visionær ledelse. Hvor andre klubber havde fyret træneren på grund af manglende resulta ter, viste Arsenal sin uforbeholdne opbakning til Arteta’s projekt, og nu seks transfervinduer efter Mikel’s start begynder tingene omsider at falde på plads.

Det svære skifte

At skifte manager er ingen nem øvelse. Det kan være en let og hurtig bestyrelsesbeslutning på vej hjem fra en udebanekamp, men arbejdet i maskinrummet efterfølgende er altid omfat tende. Der skal skiftes stab, rutiner, sprog og regler. Der skal kommunikeres og holdes møder til højre og venstre. Der skal findes nye ledere, og den ny manager vil ganske givet have tingene på sin egen måde. Dertil kommer spillestilen og spillermaterialet. En konkurrencestærk Premier League trup koster mange milliarder, og hvem si ger, at den gamle garde passer ind i den ønskede spillestil hos en nye manager?

En klub som Manchester United har gjort det

på den værst tænkelige måde siden Alex Fergu sons exit i 2013. Der er skiftet manager hele 8 gange, medregnet interim managers, og hver manager har haft sine egne ønsker og visioner. Ikke sært, at spillerne har svært ved at finde sig på plads. I dag fremstår klubben vingeskudt og forvirret. Langt fra tidligere tiders storhed.

Klar opbakning fra ledelsen

Efter Arsene Wengers farvel i 2018 kunne man frygte, at Arsenal ville begå samme fejl som The Red Devils, og skyerne var såmænd også be gyndt at trække op, da Emery blev fyret efter halvandet år og 78 kampe. Heldigvis rystede Arsenals ledelse ikke på hånden, da Arteta kom ind, og selvom resultaterne har været svingende – senest da vi smed en ellers sikker Champions League plads – så har opbakningen været tyde lig, og det lukrerer vi på nu.

Der er stadig mange ting at arbejde med. Hvis man skuer mod Manchester City, så har man et meget godt pejlepunkt på, hvordan Arteta vil have sit hold til at spille, men The Citizens brugte mange år og mange penge, før det tilnærmelses vis begyndte at virke, så lad os ikke forblænde af den øjeblikkelige succes.

Noget tyder på, at Arteta’s projekt begynder at virke, og Arsenal

„

En forstærket trup

Starter vi på målmandsposten, så har vi fået en engelsk mål mand, der ikke er bange for at spille spillet med fødderne. Han er en kommende leder og en stærk karakter. Han er stadig ung og laver stadig fejl, men der er potentiale til noget stort.

Forsvaret har undergået fantastiske forandringer siden slingrekursen med Luiz, Mustafi, Sokratis, Koschielny og Cham bers. Vores nuværende defensive kræfter er alle rekrutteret og udviklet i Arteta’s verdensbillede, og med Saliba, White og Gabriel har vi et defensivt trekløver af international klasse. Og de er stadig under udvikling.

Den centrale midtbane er nok dér, hvor Arteta’s trup er svagest. For uden norske Ødegaard, som er en Arsenal legende in spe, så er vi lidt sårbare. Ganske vist burde Xhaka, Partey, Elneny, Lokonga og Vieira være tilstrækkeligt til en god midt bane, men det holder næppe. Vieira og Lokonga er stadig for unge, mens Elneny kun er en gardering, når det kniber. Partey har mange skader, og Xhaka har mange karantænedage, og med Arsenals vanlige held vil spillernes fravær falde oven i hinanden. Jeg vil ikke være overrasket, hvis vi allerede til januar ser forstærkning på midtbanen.

På kanten er vi blevet begunstiget af Zinchenkos ankomst. Ukraineren har i nogen henseende gået under radaren hos Manchester City, men han bliver en klar forstærkning og tilfører Arteta nye våben til arsenalet.

Offensivt er situationen okay. Tilgangen af Gabriel Jesus kastede stjernedrys over The Gunners, og han bliver værdifuld. Martinelli udvikler sig enormt, og hvis det samme skulle ske for Nketiah og Marquinhos, så er vi på den grønne gren. I denne forbindelse bør vi ikke glemme Saka og Smith Rowe.

Optimismen smitter af Vigtigst af alt er dog den mentalitet og holdånd, som nu er slået klart igennem. Der er tydelig begejstring, opbakning og sammenhold i truppen, og dét har bredt sig til tribunerne, hvor stemningen kamp efter kamp når nye højder. Også i Arsenals administrationen er der opti misme. Ganske vist er organisationen underbemandet og træt efter covid-19 sparerunderne, men alt går nemmere, når der holdet vinder. Også blandt skri vebordsfolket.

Det er også som om, at der fra ejerkred sens side er mere ansvarlighed og commitment. Kroenke dynastiet høster hæder i sine andre klubber, senest med en Super Bowl sejr til LA Rams, og dét vil givetvis smitte af på Arsenal.

Alt i alt, kære medlemmer, har vi ikke rigtigt noget at brokke os over i øjeblikket. Lad os nyde den positive udvikling og den øjeblikkelige succes. Målet er stadig klart – en Top 4 plads med Champions League kvalifikation til følge. Det bør være inden for rækkevidde. //

Vi høster nu frugterne af stærk og visionær ledelse. Hvor andre klubber havde fyret træneren på grund af manglende resultater, viste Arsenal sin uforbeholdne opbakning til Arteta’s projekt…

UFORBEHOLDEN OPBAKNING TIL ARTETA

SÆSON SAMBA

I dag er tophold i moderne fodbold et kludetæppe af spillere fra mange nationaliteter.

Alligevel har der gennem årene været perioder, hvor en bestemt nationalitet har været i fokus hos

The Gunners. I denne sæson er det brasilianske touch fremherskende hos Arsenal med en kvartet af brasilianere - tre af dem med navnet Gabriel. Og hvis man kan tale om, at en brasiliansk bølge netop nu skyller ind over Arsenal, er det nærliggende at se tilbage på andre perioder i klubbens nyere historie, hvor der blev satset på flere spillere fra samme nation - den franske, den engelske og den tyske.

Før Arsène Wenger tiltrådte som manager i Arsenal i 1996, havde der gennem klubbens dengang 110-årige historie væ ret 13 forskellige nationaliteter på førsteholdet. Siden har i alt 53 lande været repræsenteret i Arsenals rød-hvide farver, men nogle nationaliteter har været mere toneangivende end andre.

Tre gange Gabriel

For tiden kan man næsten tale om en brasiliansk æra – med 3 gange Gabriel på holdet: Forsvareren Gabriel Magalhães, kantspilleren Gabriel Martinelli og forwarden Gabriel Jesus, som sammen med holdkammeraterne bestræber sig på at praktisere o jogo bonito – den brasilianske betegnelse på portugisisk for ”det smukke spil”.

Trioen er Mikel Artetas ”opfindelse”, men da han blev ansat som manager ”arvede” han en brasilianer fra forgæn geren Unai Emery, forsvarsveteranen David Luiz, som Arteta dog relativt hurtigt valgte at se bort fra til fordel for yngre kræfter.

Brasiliansk fodbold har traditionelt været forbundet med frigjort angrebsfodbold uden mange defensive hen syn, sådan som Brasilien spillede især i VM-slutrunderne i 1970 (hvor brasserne med Pelé i spidsen blev verdensmestre for tredje gang) og i 1982. Der blev talt om samba-fodbold, da – næsten – alt gik op i en højere enhed, og de brasilian ske stjerner inkarnerede selve spillets sjæl, intet mindre. At Brasilien ikke i mange år har danset samba på samme måde ved vigtige slutrunder, bryder stadig ikke med myten

Gabriel – den gode budbringer

Navnet Gabriel er oprindeligt hebraisk, men indgår i flere religioner, deriblandt i den kristne tro. I Biblen

er Gabriel den ene af Guds to ærkeengle – Michael er den anden – det vil sige de engle, der er tættest på Gud, og han forbindes med at være budbringer af gode budskaber, bl.a. af Jesu komme.

Gabriel betyder ”Gud er min styrke” eller ”Guds helt” og er blandt de fem mest populære dren genavne i Brasilien. Et kælenavn for brasilianske drenge med dét navn er Gabs eller Gabbie. Gabriel er også et udbredt efternavn i de spansktalende lande samt i Portugal og Brasilien. I Brasilien taler befolkningen portugisisk.

om det legelystne folk, som tilegner sig de boldmæssige færdigheder på den varme, solbeskinnede sandstrand, mens bølgerne stille vugger ind mod land.

I landstrænerens søgelys Adenor Leonardo Bacchi – bedre kendt som Tite – kan i sin egenskab af brasiliansk landstræner meget vel tænkes at udtage alle tre Arsenal-spillere til sin VM-trup sidst på året, når slutrunden om verdensmesterskabet spilles i Qatar.

Gabriel Martinelli, den 21-årige boldbegavelse fra en by i staten Sao Paolo, var med til at vinde den olympiske fod boldturnering med Brasilien i 2021 og fik i marts i år debut på A-landsholdet i en VM-kvalifikationskamp mod Chile. Mens Martinelli endnu ikke er blevet stamspiller på landsholdet, men også af sine landsmænd betragtes som et kæmpe talent, er angrebskol legaen, 25-årige Gabriel Jesus, et langt mere etab leret navn og noteret for 19 mål i 56 landskampe. Han må anses som ret sikker til VM-truppen og er i kraft af sin tid i Man chester City et velkendt navn i hjemlandet. Jesus var med til at vinde Copa América på hjemmebane i 2019, selv om han dog blev vist ud i finalen mod Peru, og han skal som forreste angriber for mentlig konkurrere med navne som Richarlison fra Tottenham og Firmino fra Liverpool samt mulig

vis Neymar, hvis da ikke stjernen fra Paris Saint-Germain får en helt fri rolle på holdet.

Gabriel dos Santos Magalhães, 24 år og midterforsvarer, har sin debut for Brasilien til gode, men kan være et stærkt defensivt kort for landstræneren som supplement til de forsvarsspillere af verdensklasse, Tite i forvejen råder over.

Arsenal-trioen kan blive til en kvartet, eftersom klub ben også råder over 19-årige Marquinhos fra Sao Paolo, en talentfuld forward, som dog har sin debut i Premier League til gode.

De unge brasilianere er faldet godt til hos Arsenal, senest med ankomsten af Jesus denne sommer. De tekniske kvalite ter hos de tre, som nu må regnes for stamspillere, er indisku table. Gabriel Magalhães har styrket defensiven, mens de to andre hører til nogle af de mest spændende offensive spillere i Premier League. Det er nærliggende at formode, at Edu Gaspar, Arsenals tekniske direktør (og som aktiv selv en dynamisk midtbanespiller på hol det i midten af 00’erne), har en finger med i spil let, især med en fortid som teknisk direktør og koordinerende general manager i Det brasilian ske Fodbold Forbund i årene 2016-19.

Han har formentlig på den baggrund net værket i sit hjemland i orden og et godt øje for landsmænd med talent.

3 x Gabriel - Magalhães, Martinelli og Jesus har givet Arsenal medvind.

• C’est magnifique!

Da Arsène Wenger kom til Arsenal i efteråret 1996, fandt han hurtigt ud af, at han ville holde fast i klubbens stærke, engelske fire-back kæde med Lee Dixon, Tony Adams, Steve Bould og Nigel Winterburn foran målmanden David Seaman. Men længere fremme så han sig nødsaget til at skifte ud. Han satsede derfor i den første del af sin embedsperiode på overvejende franske midtbanespillere og angribere, når han gik på indkøb. Det var omkring årtusindeskiftet, at navne som Emmanuel Petit, Remi Garde, Patrick Vieira, Nicolas Anelka, Sylvain Wiltord, Gilles Grimandi, Robert Pires og ikke mindst Thierry Henry kom på holdkortet. Deres fælles va

remærke var gennemgående charmerende fransk elegance i topklasse, og nogle af dem var forståeligt nok med til at gøre Frankrig til verdensmester på hjemmebane i 1998 og Europamester i 2000.

Det var næppe tilfældigt, at franskmanden Wenger skæ vede til sit hjemland, når han skulle forstærke sit Arsenalmandskab i de år. Wenger havde et enestående netværk og kendskab til fransk fodbold, og tilsvarende havde han en høj stjerne hos mange spillere, som beundrede hans fod boldfaglige ekspertise. Wenger havde gjort AS Monaco til fransk mester i 1988, og som det sidenhen var tilfældet i Arsenal var han optaget af at finde og udvikle unge talenter.

Den franske æra (ca. 1997 - 2006)

Remi Garde (1996-1999)

Patrick Vieira (1996-2005)

Emmanuel Petit (1997-2000)

Gilles Grimandi (1997-2002)

Nicolas Anelka (1997-1999)

Thierry Henry (1999-2007)

Sylvain Wiltord (2000-2004)

Robert Pires (2000-2006)

Den mest succesrige æra i Wengers periode med bl.a. tre mesterskaber, fire FA Cup-triumfer og en finale-plads i Champions League.

Den engelske æra (ca. 2006 - 2016)

Ashley Cole (1999-2006)

Kieran Gibbs (2004-2007)

Theo Walcott (2006-2018)

Jack Wilshere (2008-2018

Aaron Ramsey (2008-2019)

Alex Oxlade-Chamberlain (2011-2017)

En æra kendetegnet ved stor stabilitet i ligaen. Arsenal sluttede enten på 3. eller 4. pladsen, bortset fra i sæsonen 2015/16, hvor det blev til en 2. plads. Klubben vandt FA Cup’en i 2014, 15 og 17.

Markante profiler fra den franske æra - Henry og Pires.

Eksempelvis tog han en meget ung Thierry Henry under sine vinger i Monaco-tiden.

Senere har der været andre franskmænd som Gaël Clichy, Francis Coquelin og Bacary Sagna, der alle er spillere, Wenger fremhæver i sin biografi fra 2020 med titlen ”My Life in Red and White”. Men den franske bølge var som helhed mest markant i de første 8-9 år af hans tid som manager, kulminerende med de tre mesterskaber i 1998, 2002 og 2004.

Andre store spillere fra den periode bør natur ligvis ikke overses som eksempelvis hollænderne

Dennis Bergkamp og Marc Overmars, der i hense ende til teknik og spilintelligens til overflod levede op til Wengers krav til en spiller. Og også det afri kanske kontinent afsøgte Wenger gennem årene, hvilket resulterede i kontrakter til eksempelvis Kolo Touré og Emmanuel Eboue fra Elfenbenskysten og Nwankwo Kanu fra Nigeria. Den franske manager udviklede i de år dét, der blev hans adelsmærke og som gjorde ham så respekteret og elsket: Det lyn hurtige pasnings- og kombinationsspil baseret på både boldbesiddelse og kontraangreb. De franske spillere, han valgte, passede stort set alle perfekt til spillestilen.

Britain’s Got Talent!

I 2006 udtog svenskeren Sven-Göran Eriksson, dengang Englands landstræner, en helt uprøvet 17-årig angriber til sin trup til VM i Tyskland. Det var Theo Walcott, som Arsène Wenger i januar dét år havde købt i Southampton. Walcott

nåede ikke at komme på banen under VM, men fik sin debut på landsholdet kort før afrejsen til Tyskland som den yngste engelske A-landsholdsspiller nogensinde. Han var end ikke stamspiller hos Arsenal på det tidspunkt, og det var næsten uhørt, at Eriksson indlemmede Walcott blandt de udvalgte. Det var aldrig sket før i England, at en spiller med så ringe er faring fra førsteholdsfodbold kom med til en stor slutrunde.

Den tyske æra (ca. 2011 - 2018)

Jens Lehmann (2003-2008 og 2011)

Per Mertesacker (2011-2018)

Mesut Özil (2013-2021)

Gerge Gnabry (2012-2016)

Lukas Podolski (2012-2015)

Shkodran Mustafi (2016-2021) Blandt de fire bedste i ligaen, bortset fra i Wengers sidste sæson, 2017/18, hvor Arsenal sluttede som nr. 6. Klubben vandt FA Cup’en i 2014, 15 og 17.

Den brasilianske æra (ca. 2019 - )

David Luiz (2019-2021)

Gabriel Magalhães (2020-)

Gabriel Martinelli (2019-)

Gabriel Jesus (2022-)

Marquinhos (2022-)

En periode kendetegnet ved Mikel Artetas opbygning af et nyt, ungt hold. Arteta og hans mandskab triumferede i FA Cup-finalen i 2020 med David Luiz på holdet.

Wilshere en del af den engelske æra fra 2006-2016.

Med i den VM-trup var også den 25-årige venstreback Ashley Cole, som havde etableret sig i Arsenal som ét af de største talenter på den plads i mange år.

Det var som om Wenger nu i højere grad end tidligere orienterede sig mod selve De britiske Øer i sin jagt på talen ter. Emirates Stadium blev indviet i sommeren 2006 (i øvrigt med en afskedskamp for Dennis Bergkamp efter 11 års tro tjeneste), og det er almindeligt kendt, at klubbens økonomi og drift måtte tilpasse sig den massive investering, Arsenal havde foretaget i forbindelse med opførelsen af det nye stadion. Byggeprojektet var oprindeligt beregnet til at koste 260 millioner pund, men klubben endte ifølge Wenger med en samlet regning på 390 millioner pund.

Arsène Wenger fortæller i sin selvbiografi, at Arsenal af økonomiske grunde var nødsaget til at kvalificere sig til Champions League mindst tre gange i de følgende fem sæsoner, efter at have fået Emirates som hjemmebane, og

tilskuertallet skulle være på mindst 54.000 pr. hjemmekamp. Disse krav blev lykkeligvis mere end opfyldt –klubben kvalificerede sig til Champi ons League fem ud af fem gange i de sæsoner – men det satte både Wen ger og klubben under pres. Billigere spillere måtte hentes ind. Akademiet leverede nogle af talenterne som eksempelvis Jack Wilshere, mens andre som Theo Walcott og senere Alex Oxlade-Chamberlain blev hen tet i Southampton og Kieran Gibbs i Wimbledon. Aaron Ramsey er fra samme generation, men waliser, og blev købt i Cardiff City.

Den engelske bølge bidrog ikke til en lige så strømførende og vedva rende succes som den franske bølge havde gjort, hvilket man næppe kan bebrejde disse spillere, men klub bens status i top4 forblev uantastet. Englænderne var hver især yderst talentfulde – i en periode, hvor især spanieren Cesc Fabregas, hollæn deren Robin van Persie og fransk manden Samir Nasri samt siden Fabregas’ landsmand Santi Cazorla funklede – men Wenger havde åben lyst færre millioner pund at gøre godt med på markedet, hvorimod nogle af konkurrenterne var blevet rigere, eftersom de havde fået nye, velhavende udenlandske ejere.

Multi-kulti Deutschland

I en vis forstand kan man også tale om en tysk æra i Ar senal. Nogle af de englændere, som havde etableret sig, forblev i klubben, men ny inspiration lod Wenger til at finde i Tyskland, hvor både landsholdet og en række individualister markerede sig stærkt i de år. Tyskland tabte VM-finalen til Brasilien i 2002, vandt bronze både på hjemmebane ved VM i 2006 og ved VM i Sydafrika i 2010 og satte kronen på værket med verdensmesterskabet i 2014 i Brasilien. Og nok så væsentligt: Tyskland havde forladt tidligere tiders ret tunge spillestil til fordel for et langt mere smidigt og omstil lingsparat spil. Man talte om et ”multi-kulti” tysk landshold, som havde rødder og fandt inspiration langt uden for For

Özil og Podolski - tyrkiske og polske toner fra den tyske multi-kulti periode.

bundsrepublikkens grænser.

Målmanden Jens Lehmann var den første store tysker, Wenger satte sin lid til i Arsenal. Han var med på det uover vindelige mandskab, som erobrede mesterskabet i 2003/04, men han blev desværre også udvist i Champions Leaguefinalen i 2006 i Paris mod Barcelona. Man kan diskutere, om det kostede Arsenal muligheden for at vinde det fornemste europæiske klubtrofæ, men ikke, at Lehmann var en frem ragende målmand i de fem år, han var førstevalget mellem målstængerne.

I sensommeren 2013 chokerede Wenger og Arsenal store dele af fodboldverdenen ved at hente superstjernen med de tyrkiske rødder, Mesut Özil, i Real Madrid for omkring 50 millioner pund. Den flegmatiske play maker skulle løfte midtba nen og agere master mind i holdets offensive spil, hvilket også lykkedes for ham i en stor del af sin tid i klubben. Pludselig brød Arsenal med sine princip per om at være økonomisk mådeholdende – og drømte nu i stedet stort. Når Özil kunne hentes til klubben, kunne alt vel ske, tænkte formentlig mange af klubbens tilhængere. Året efter kom den chilenske charmetrold Alexis Sanchez til. Den elegante, men også meget svingende Özil blev den forventede assist-konge, stjernen som kunne for udse situationer og lægge afleveringer, som få andre var i stand til. Men han kunne også forsvinde ud af en kamp til ærgrelse for mange, og alt imens han fortsat hævede en fyrstelig ugeløn, røg han uklar med den nytiltrådte manager Mikel Arteta og til sidst helt af holdet – og skiftede derpå til tyrkisk fodbold.

holdepunkt i centerforsvaret i en årrække, ofte i et solidt samarbejde med franskmanden Laurent Koscielny. Merte sacker, der scorede ét af målene i Arsenals 4-0 sejr i FA Cupfinalen mod Aston Villa i 2015 og – trods meget lidt spilletid i løbet af den forudgående sæson – fik en så fremtrædende rolle i FA Cup finale-sejren på 2-1 over Chelsea to år senere, at fans ofte omtaler kampen som The Mertesacker Final, var yderst vellidt og respekteret i klubben. Han nåede at spil lede 156 førsteholdskampe og overgik til trænerstaben ved klubbens ungdomsakademi, da den aktive karriere var forbi.

Lukas Podolski og Shkodran Mustafi med henholdsvis polske og albanske rødder var begge med til at vinde verdensme sterskabet med Tyskland i 2014.

EDU HAR ØJE PÅ TALENTERNE FRA HJEMLANDET

Podolski, en driblestærk og gennembrudsfarlig, meget offensivt orienteret spiller, fik 60 kampe for Arsenal, og han var lidt af en publikum syndling, så længe det va rede. Men han fik nok ikke den karriere i Arsenal, han selv og tilhængerne havde håbet på. Publikumsyndling kan man til gengæld næppe sige om midterforsvareren Mustafi, der desværre ofte havde problemer med sine placeringer på banen og defensive ind greb over for modstanderen. Det kostede holdet en del mål på den konto, og han blev genstand for skarp kritik fra mange tilhængere. Men egentlig kan man vel kun bebrejde Arsène Wenger, Unai Emery og Mikel Arteta, at de i det hele taget satte ham på holdet.

Aftryk fra mange nationaliteter

Andre tyskere markerede sig, men ikke altid for det gode. I Serge Gnabry havde Arsenal fundet et offensivt superta lent, som desværre ikke forblev i London, men først for alvor fik sit gennembrud, da han i 2016 skiftede tilbage til Bundes ligaen, først til Werder Bremen og siden til Bayern München, som også blev et springbræt for ham til landsholdet.

I Per Mertesacker fandt Arséne Wenger måske én af de bedste forsvarsspillere i hele sin embedsperiode. Merte sacker, som var 27 år da han kom til London og for længst var blevet et etableret navn i tysk fodbold, var det stabile

Med det brasilianske touch på nutidens Arsenal-spil giver Arteta & Co. løfter om elegant og sofistikeret spil, der både vil underholde og vinde sejre. Men naturligvis er der også bl.a. engelsk, norsk, ghanesisk, fransk, schweizisk og japansk aftryk på nutidens mandskab. For hvad Wenger gjorde til sit princip, men var ret alene om i de første år: At finde de bedste uanset nationalitet, er for længst blevet mainstream i Pre mier League. Og derfor viderefører Mikel Arteta naturligvis også den multikulturelle linje – med støtte fra den tekniske direktør, brasilianeren Edu.

Hvad vi andre kun kan bifalde. Arteta og hans spillere har igen gjort det sjovt at se fodbold. //

ØKONOMISK BÆREDYGTIGT?

Sommerens transfervindue satte ny rekord i Premier League og Arsenal var særdeles aktive i starten af vinduet. Så aktive at UEFA fulgte klubben på tæt hold, men til sidste driblede The Gunners udenom en anmærkning.

Vi er ikke vant til at høre Arsenal omtalt som finansielt unfair. Vi har i mange år spillet rollen som den dydige elev i klassen, der altid træffer bæredygtige økonomiske beslutninger. Men pludselig begyndte aviserne hen over sommeren at skrive om, at UEFA nu også har Arsenal i kikkerten, når de ser på klubbernes økonomi.

Større ubalance hos andre Arsenal har brugt lidt over 100 mio. pund på spillere her i sommer. Jesus, Zinchenko og Vieira tegner sig for de stør ste beløb, og Arteta og Edu var ude efter endnu flere. Der blev derfor talt om, at det slet ikke ville kunne lade sig gøre inden for fair play-reglerne. Vi har spurgt vores sædvanlige rådgiver, fan og økonom Jan Kæraa Rasmussen, hvordan det nu hænger sammen:

- Der er faktisk ikke så meget i det, vi slap jo med skræk ken og er ikke kommet med på listen, hvor hold som Leicester og West Ham optræder.

Der er således mange andre, som er i større ubalance end Arsenal. Jan Kæraa uddyber:

- Vi har igen kæmpe indtægter fra hjemmekampene og er kommet af med nogle løntunge spillere som Lacazette, Bellerin og Torreira. Pepe er udlejet og belaster os heller ikke så meget mere.

Det afgørende er altså, at spillere, som alligevel ikke bidrog til udviklingen, nu ikke belaster budgettet. Som det fremgår andetsteds i dette nummer af GunAction, er der blevet ryddet meget op i spillertruppen, helt ned til akade miniveau. Så det handler ikke kun om, hvad der er blevet købt, og om den spillermæssige tilpasning af truppen, det handler i høj grad også om en økonomisk tilpasning i form af salg og udlån.

Ikke stemplet unfair i denne omgang Arsenals guldalder under Wenger fremstår for mange som idealsituationen, hvor vi købte billigt, udviklede, solgte dyrt og havde en klub i balance. Den situation er vi ikke kommet tilbage til, og spørgsmålet er, om det nogensinde sker. I dag er næsten alle topklubber ejet og drevet af meget kapitalstærke selskaber og enkeltpersoner. Arsenal har i mange sæsoner

Det afgørende er altså, at spillere, som alligevel ikke bidrog til udviklingen, nu ikke belaster budgettet…

været notorisk dårlig til at skille sig af med spillere på en lukrativ måde, men der er dog sket visse forbedringer, forklarer Jan Kæraa:

- Vi er stadig et godt stykke fra igen at være en klub, hvor økonomien hviler i sig selv. Men der er lidt bedring, som dog først for alvor vil vise sig i det regnskab, der offentliggøres i foråret 2024.

Sagen er, at det efter Kroenkes overtagelse er blevet væsentligt sværere at få indsigt i klubbens økonomiske dispositioner. Derfor ved vi relativt lidt om, hvad der egentlig foregår i bogholderiet. Men stemplet som finansielt unfair slap vi for i denne omgang. //

Klub Køb Salg Forskel

Chelsea £253.79m £49.32m -£204.47m

Man United £214.22m £10.35m -£203.87m

West Ham £163.80m £16.02m -£147.78m

Notts Forest £145.76m £6.30m -£139.46m

Newcastle £122.40m -£122.40m

Tottenham £152.91m £34.88m -£118.04m

Arsenal £118.86m £21.42m -£97.44m

Wolves £122.94m £51.39m -£71.55m

Southampton £59.76m -£59.76m

Brentford £45.45m £3.24m -£42.21m

Fulham £55.26m £18.81m -£36.45m

Everton £78.48m £52.20m -£26.28m

Crystal Palace £31.14m £4.91m -£26.23m

Aston Villa £63.0m £37.80m -£25.20m

Bournemouth £24.21m -£24.21m

Liverpool £81.27m £72.63m -£8.64m

Leeds United £99.13m £97.38m -£1.75m

Man City £125.55m £143.91m +£18.36m

Leicester City £15.30m £73.26m +£57.96m

Brighton £43.02m £102.51m +£59.49m

TOTAL £2.016bn £796.33m -£1.219bn

Vi viser alle Arsenals kampe, og tilbyder altid halv pris på fadøl under kampen, hvis du er medlem af Arsenal Danmark eller iført en Arsenal trøje — samme rabat gælder på mandage, tirsdage og onsdage indenfor normal åbningstid

Café Dan Turèll | Store Regnegade 3 | 1110 København K

Køb og salg i sommervinduet

Tilgangen af GABRIEL JESUS

over The Gunners… Thomas Ballegaard

SÆSON OPTAKT

GunAction

formand

Truppen var relativt hurtig på plads, turneringsforberedelserne og ikke mindst sæ sonstarten har været opløftende. Det er således nye og positive vinde, der blæser over Emirates. Men sæsonen er lang og bliver afbrudt af en VM slutrunde i november/ december, som er en ubekendt, der kan være med til at gøre det hele mere turbulent og uforudsigeligt end normalt. GunAction vurderer mulighederne i de fire turneringer The Gunners er med i. Vi byder de nye velkommen, siger farvel til andre og vurderer truppens samlede styrke i forhold til sidste sæson.

ZINCHENKO

styrker

og giver fleksibilitet…

VIEIRA

TURNER

FORVENTNINGER

// PREMIER LEAGUE

Med en forrygende start har Arteta og spillerne skruet op for forventningerne - men holder det?

LÆS MERE

FORVENTNINGER

// EUROPA LEAGUE

Arsenal er tilbage i Europa. Ganske vist på 2. klasse, men et skridt i den rigtige retning og en ekstra chance for CL.

LÆS MERE

FORVENTNINGER // POKALTURNERINGERNE

To chancer for sølvtøj på hjemlig grund. Balancen ligger i at få fordelt ressourcerne rigtigt.

PREMIER LEAGUE

TILBAGE TIL TOPPEN

Gevinsten af det gode arbejde skal indløses og optimismen blomstrer hos GunActions karakterpanel. Modsat sidste år er der generelt tale om et gevaldigt løft og alle er enige i, at en tilbagevenden til Champions League er en realitet.

Der er en stemning omkring Arsenal, som vi ikke har op levet i mange år. Vi ser det også afspejlet i GunActions placeringsspådom, for aldrig har panelmedlemmerne været så enige: Alle placerer Arsenal som nummer to, tre eller fire, og gennemsnittet lander på en sikker tredjeplads.

Stor enighed men også skepsis Noget af det måske mere udtryk for håb end for kølig ræsonneren, men i begrundelserne er folk forbløf fende enige om truppens styrker. På den håbefulde side tæller, at truppen nu er næsten komplet. Der er hentet rigtig gode forstærkninger, spillerne er stadig unge, og de har fået et års vigtig erfaring. Der er en mental styrke og en gejst, som ikke er set i mange år. De første kampe har vist, at Arsenal igen er i stand til at komme igen og vende kampe, som førhen blev tabt.

Det kan blive sæsonen, hvor balancen i truppen og ikke mindst det mentale bliver afgørende…

På den mere skeptiske side tæl ler, at truppen også

er lidt sårbar, hvis der kommer skader et par uheldige steder. Det blev skæbnesvangert i foråret med Tierney og Partey, og truppen rummer en række spillere med problematiske skadeshistorier. Der mangler gode gar deringer flere steder, så spillere som Lokonga, Vieira, Marquinhos, Nketiah og Smith-Rowe kan blive afgø rende. Vi ved endnu ikke, hvor stort ansvar de er klar til at løfte.

For VM-deltagere bliver sæsonen virkelig hård med en slutrunde midt i et tætpakket program med rigtig mange midtugekampe. Alene i oktober er der ni kampe i kalenderen, og det må forventes, at alle hold bliver påvirket af det specielle kampprogram. Det kan blive sæsonen, hvor balancen i truppen og ikke mindst det mentale bliver afgørende.

Skal gøre arbejdet selv

Vi skal gøre arbejdet selv og ikke forlade os på andres ustabilitet, men det er værd at lægge mærke til, hvor rodet hold som Liverpool, Chelsea og Manchester Uni ted er kommet fra start. Naboerne i den anden ende af Seven Sisters Road er desværre kommet anderledes stabilt i gang, men samlet set kan det godt gå hen og blive en lidt rodet sæson. Her må vi håbe, at Arsenal kommer godt igennem på sammenhold, mental styrke

•

Gennemsnittet

lander på en sikker tredjeplads…

og tro på det fælles projekt. Tendensen i årets spå dom er i hvert fald meget klar. Der forventes forbed ring over hele linjen.

Jævnt opadgående kurve

For et år siden forudsagde de fleste en placering som nr. syv-otte stykker, hvilket midt på sæsonen blev opjusteret til en femteplads. I år får forventningerne et yderlige nøk opad, så der er tale om en jævnt op adgående kurve i hele Artetas tid som boss. Mange panelmedlemmer er meget bevidste om ikke at lade optimismen stige dem til hovedet, men samlet lyder forudsigelsen på en medaljeplads og et gensyn med Champions League. //

OLE OLSSON CHRISTIAN H. STENRØJL ANDERS HØJBY NIELSENLARS JACOBSEN

4. PLADS 2. PLADS 4. PLADS 3. PLADS

Den er lige så svær som efter åbnin gen på sidste sæson – denne gang er det de fem sejre, man ikke skal lade sig rive med af. Jeg vælger den optimistiske – grænsende til ønske tænkning – fjerdeplads, selvom jeg ser den smalle trup som det store problem. Og selvom sæsonstarten har været opmuntrende, har den også vist manglende skarphed foran mål og for meget sløseri og for mange foræringer i defensiven. Buddet er, at City, Liverpool og enten Chelsea eller Tottenham ender foran Arsenal. Men WTF – fjerdepladsen er jo et trofæ …

Optimismen omkring Arsenal er større, end den har været de sene ste 15 år. Denne optimisme kan nemt sløre ens syn på tingene, så det skal man have for øje. Med det sagt, så udviser Artetas Arsenal taktiske, tekniske og mentale tendenser, som er mere end bare lovende. Statistik kerne bakker op, og ifølge flere me trikker, så underpræsterer Arsenal faktisk pt. Jeg vurderer, at sæsonen bliver præget af hold i ubalance og domineret af hold i balance. Arsenal er endelig i balance, men City er en uundgåelig førsteplads … eller er de?

Arsenal har udnyttet et fornuftigt startprogram maksimalt. Det af tvinger respekt og bringer optimis men tilbage, samtidig med at projekt Arteta tager mere og mere form. The Gunners i stærkeste opstilling er en mundfuld for de fleste, men en grim skadeshistorik og en tyndt besat defensiv midtbane giver anledning til bekymring. Det koster pladsen helt i top, som går til Manchester City eller Liverpool, så det handler om tredjeeller fjerdepladsen i tæt kamp med Tottenham, Manchester United og Chelsea. Desværre ser fjerdepladsen mest realistisk ud.

Arteta, Edu og ikke mindst spillerne træder for alvor i karakter. Store ind køb, fornem start, men fragmenteret og uforudsigelig sæson i vente med kontroversielt VM-intermezzo. Det gør det hele ekstra spændende. I maj gøres boet op, og det skal lykkes. De to første pladser er der nok duopol på, men et gensyn med Champions League og placering foran londonri valer, især én, er der grund til at tro på. En sæson med vidt forskellige halvlege venter. Vi har kurs mod noget stort, og indtil videre leverer holdet.

PETER HELLER LÜTZEN

3.

Det må være i år, vi indløser gevinsten af det langsigtede arbejde. Arteta har nu næsten den trup, han hele har ar bejdet henimod, og det er ikke bare spillemæssigt, det ser godt ud. Det virker også som om, spillerne men talt matcher og støtter hinanden. Der er en gejst omkring holdet og mellem fansene, som vi ikke har set i siden de sidste sæsoner på Highbury. Udfor dringen bliver truppens manglende bredde og udsigt til en ujævn sæson pga. VM. Men der bør være potentiale til medaljer.

3.

Der er tegninger til noget stort hos The Gunners. For en gangs skyld er der handlet tidligt ind, og med stærke og spændende indkøb som Gabriel Jesus, Zinchenko, Fabio Vieira og hjemvendte William Saliba har Arteta fået nøjagtig de forstærkninger, han ønskede sig – næsten. Prikken over i’et havde været en forstærkning på den centrale midtbane, hvor vi kan være skrøbelige, hvis Partey bliver skadet, og Xhaka får karantæne. Ikke desto mindre er det svært ikke at være optimistisk med vores fan tastiske start, så jeg vover pelsen og tipper en tredjeplads i denne sæson.

MARTIN M. NISSEN

4. PLADS 3. PLADS 3. PLADS 2. PLADS

Mit hjerte siger tre. Min fornuft siger fire. Artetas projekt er klar til næste step. De unge spillere er blevet et år ældre og en masse erfaringer rigere, som gør dem endnu mere modstandsdygtige i en tætpakket sæson. Der er blevet hentet spillere ind, som højner kvaliteten markant og især tilstedeværelsen af Gabriel Jesus gør, at Arsenal har en super stjerne til at lede holdet frem mod en stærk sæson. Jeg lander på fjer depladsen, da truppen stadig er ung, og der kan forekomme store udsving i præstationerne.

Holdet har potentialet og bør – og skal - fortsætte sin udvikling i denne sæson. Vi har stadig en ung trup, men den har fået en sæsons erfaring mere under bæltet, er mere sammenspillet og har fået tilført den tilstrækkelige forstærkning og bredde til at spille med i toppen. Læg dertil en rigtig god sæsonstart, som giver os alle mulig heder for at ende i top fire. Om det så bliver til en tredje- eller fjerdeplads er mindre vigtigt.

Arsenals trup har sjældent været stærkere, end den er nu. Jesus og Zinchenko er tilføjelser fra øverste hylde, og Saliba er på vej derop. Der er kamp om pladserne og mulighed for rotation. Vores sårbarhed ligger omkring Partey, Jesus og Saka, men de bedste spillere er altid svære at undvære. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så opti mistisk omkring Arsenal som netop nu. Vi vinder måske ikke ligaen, men vi kan sagtens være med helt i top. Vores suveræne start giver selvtillid. Vi bliver nr. tre.

Spørgsmålet er, om mit bud er mere med hjertet end med hjernen – men jeg er nu ret fortrøstningsfuld om kring, at vi i år som minimum får den top fire-placering, som vi alle rede havde fået sidste år, hvis ikke Partey og Tierney var blevet skadet mod slutningen. Der er den rette energi, sult og balance på holdet nu. Og det var glædeligt, at vi i år var på plads med nyindkøbene i god tid før sæsonstart. Saliba og Jesus er helt afgørende forstærkninger af idealopstillingen, og vi har formået at fastholde vores kuld af talenter. Min top syv: City, Arsenal, Liverpool, Chelsea, Spurs, United, Newcastle.

TUE SØRENSEN PETER HØST BO SANDBERG

EUROPA PÅ ANDEN HYLDE - MÅSKE IKKE SÅ SKIDT ENDDA

Efter et års pause er vi tilbage i Europa på næstøverste hylde i Europa League. Champions League glippede i sidste øjeblik, men selvom det var og stadig er smertefuldt især med tanke på hvem, der tog pladsen, er det måske godt for noget i denne fragmenterede sæson, som vi i øvrigt er kommet rigtig godt i gang i.

Modstanden i EL gruppespillet tegner ganske moderat samlet set. Avancement til knockout kampene burde være sikker, og det bør give gode muligheder for rota tion, hvilket der bliver hårdt brug for denne gang. Men hvad sker der mon før det og i det nye år, når det gælder?

Overkommelig gruppe

Vi får ingen lange flyveture til Kazakhstan, Armenien el. lign. hvilket er fint ikke at skulle bakse med, og hvilket i sig selv er en fordel i det hektiske efterårsprogram.

Vi er derudover havnet i en overkommelig gruppe A.

FC Zürich, regerende schweiziske mestre, ligger pt. næstsidst i hjemlandets Super League med blot 2 points efter 7 kampe. Vi bør selv med kraftig rotation kunne slå dem i begge kampe. Vi lagde ud i Zürich d. 8. sept., med kraftig rotation, og tog hjem med en (for lille) 1-2 sejr. Vi har schweizerne på The Emirates i sidste kamp d. 3. november. Fint at kunne afgøre eventuelle udeståender hjemme til den tid. 6 point venter.

Det norske hold langt mod nord, FK Bodø/Glimt, ligger derimod på en delt andenplads i Eliteserien. Al mulig respekt for norsk fodbold og modstanderen, men selvom nordmændene tager et flot point mod PSV Eind hoven på udebane i åbningskampen, bør der ligge 6 sikre point også her. Vi møder nordmændene 2 gange med blot en uges mellemrum.

Den største trussel må helt klart komme fra PSV Eindhoven, som efter en rigtig god sæsonstart ligger nr. to i den hollandske Eredivisie. De missede kvalifika tionen til CL i august med et hjemmebanenederlag til skotske FC Rangers, hvilket kan have sat sig psykologi ske spor, da de burde have vundet det opgør. De starter som bekendt skidt i første kamp mod Bodø/Glimt, men de vil ganske givet være klar, når vi tager imod dem i den nu udsatte 2. kamprunde.

Her bør MA overveje, at stille i stærkeste opstilling, i hvert fald med de store PL kræfter på bænken. Kan vi komme fra den kamp med 6 point i sækken efter to kampe er vejen til en topplacering i gruppen grundlagt, og det vil få betydning for resten af efteråret. Pointtab er ikke en katastrofe, men vil lægge mere beslag på de etablerede spillere sidenhen i efteråret, og det vil vi gerne undgå. Så dette er så sandelig en nøglekamp (spillet efter redaktionens deadline). Resultaterne mod PSV Eindhoven vil desuden ganske givet afgøre, hvem der tager 1. og 2. pladsen i gruppe A.

Det videre perspektiv Kampene ligger som perler på en snor i dette efterår - og derefter i foråret. Det sammenpressede program, hvor alle gruppekampe i de europæiske turneringer skal være færdigspillede i starten af november, et par uger

før VM i Qatar skydes i gang, er helt uden sidestykke. Normalt sker det i midten af december.

Det usædvanlige, endsige kontroversielle i hele dette menageri, skal der ikke dvæles yderligere ved her, men det skaber en helt ny situation for alle de store ligaer i Europa og andre steder. Det deler sæsonen i to - og givetvis i to vidt forskellige dele. Det videre per spektiv er sløret.

I første del vil vi nok se, at hold som Arsenal og Man. U., som “kun” spiller på anden hylde i EL med moderat modstand, kan tillade sig mere rotation end hold som Man. C., Liverpool, Chelsea og de unævnelige.

Vi og andre topklubber i PL sender nok stort set et helt hold til Qatar i alle positioner for diverse lande, men

måske er vores spillere lige det mindre slidte end dem, der har spillet gruppespil i CL? Det er spekulation, jovist, men når VM så er forbi, og vi starter igen på Boxing Day (en uges tid efter finalen), så kan vores spillere være lige det mindre slidte(?).

Men! Skader, træthed, sejrs-inerti, mange ting kan spille ind. Hvis Brasilien vinder VM med 3 af vores Gabbi’er med medaljer om halsen, hvor står vi så, når der skal bokses? Hvis England kommer langt i VM med Bukayo Saka, Ben White, Aaron Ramsdale, hvor står vi så, når…? Mange ubekendte er i spil. Men måske vil vores spillere have lidt mere at give af i opstartsfasen og senere i EL, ud fra en alt andet lige betragtning. Det kan man kun håbe på.

Bliver de slidt op under VM - Gabriel for Brasilien og White og Saka for England?

Knockout fasen

At tale om at have kvalificeret sig til knockout fasen i EL allerede nu, kan vel egentlig benævnes som Hybris, altså overmod, og derefter følger som bekendt Neme sis, hævnen. Men mon ikke skæbnen kan udfordres i det her tilfælde, så lad os antage, at vi spiller EL fodbold også i det spæde forår.

Det altoverskyggende mål for sæsonen er natur ligvis, at vi kvalificerer os til CL fra næste sæson. Det er her, vi hører hjemme, en del af vores DNA og selvforstå else, og det er ikke en urimelig forventning, især ikke som sæsonen er startet. Der er så meget gejst og vilje i truppen, at man lige nu har svært ved at være kritisk. Det skulle da lige være manglen på clean sheets, også mod FC Zürich, selvom forsvaret egentligt virker sam mentømret og kompetent.

Der er som bekendt for Arsenal to ruter til det for jættede CL land; minimum en 4. plads i PL eller sejr i EL finalen. Den første bliver bearbejdet andetsteds i bladet.

De potentielle modstandere i knockout fasen ser på papiret ikke specielt skræmmende ud, når man kigger på de forskellige grupper. Jovist, Man. U. vil altid være en værdig modstander, men ellers er det vel hold som AC Roma og et par stykker mere, som vil kunne udfordre.

Men så er der nedfaldet fra CL efter endt gruppespil dér. Det er for tidligt at spekulere i hvem fra 3. pladser, der falder ned til anden hylde, så her følger i stedet kort lidt historik om emnet.

Europa League historik

I 1999/2000 sæsonen bliver 3. pladsen for første gang efter CL gruppespillet automatisk konverteret til en del

tagelse i EL, dengang hed den UEFA cuppen. Arsenal og Galatasaray var to hold, der debuterede i det regi efter 3. pladser i daværende CL grupper. Vi mødte så netop tyrkerne i finalen i Parken. Man har stadig mareridt om Thierry Henry’s kraftfulde hovedstød spektakulært reddet sent i overtiden af den brasilianske målmand Tafferel - og resten er desværre trist historie.

Herefter over 22 sæsoner har 7 CL 3’ere vundet EL, altså ca. i en tredjedel af finalerne, men 13 gange har 3’ere tabt finalen. Så historisk set er det ikke nød vendigvis hold fra CL vi skal være skræmte over, når de degraderes fra første hylde. Vi har ikke stolte tra ditioner i Europa med flere tabte finaler, bl.a. efter den forfærdelige indsats mod Chelsea i Baku i 2019 - så er det ikke på tide med et trofæ?

CL kvalifikation

Vi har helt sikkert en stor chance for at stå i EL finalen og derefter med trofæet, dvs. CL kvalifikation efter finalen på Puskás Aréna i Budapest. Men mon ikke det er sket før da i form af mindst en 4. plads i PL?

Hvad der sker i 2. halvdel af sæsonen har mange spørgsmålstegn på sig. Vi er i “uncharted territory”, alt kan ske i virkeligheden med det program, der venter nu med flere udsatte kampe pga. Dronning Elizabeth II's bortgang. Vi kan være dér, hvor vi er i skrivende stund, altså på 1. pladsen i PL og vi kan være på 4. pladsen - og vi kan også være indimellem eller et helt andet sted. Men mon ikke vi står med en eller anden form for trofæ, når sommeren står for døren. EL sejr er et stort trofæ, og CL kvalifikation er et trofæ i sig selv, udtalte Arsène Wenger tit. Begge dele er opnåeligt. //

Europa League finalen i 2019 mod Chelsea i Baku.

NYT FRA LONDON

Man ser det i spillernes øjne!

Optimismen blomstrer også hos de lokale og det er igen sjovt at være Arsenal fan.

Det er en helt anden attitude der udvises på trænings banen og under kampene, ikke bare af spillerne, men af alle omkring holdet. Man mærker en helt anden stem ning i forhold til sæsonstarten i fjor, og også i The Ar moury har man svært ved at skjule sin begejstring, for antallet af “Jesus’er” i røde trøjer er vist kommet bag på de fleste. På gaderne i London er det da også i det hele taget blevet sjovere at flashe sin Arsenal trøje, og det uanset hvilket spillernavn/nummer man har valgt at bære. Til manges overraskelse er Xhaka steget helt utrolig i popularitet, men de der følger spillerne på tæt hold, har længe set det komme, da de altid har vidst, hvor vigtig en holdspiller vi har i Granit. Den mand er rød og hvid helt ind i sjælen, og det er noget der bemærkes på Emirates.

Den bedste gang bold Trods det kedelige 3-1 nederlag til “Manure” var der høj stemning i bussen hjem til London, selv om det var kedelige fejl der kostede nederlaget, så var der ikke to meninger om, at det var Arsenal der havde spillet den bedste gang bold, og at der nu skal lægges til pointhø sten inden lokalkampen mod Spurs den 1. oktober. De lokale er overbevist om, at det i år bliver til mindst en fjerdeplads, og at det bliver foran Tottenham, altså ikke nogen overraskelse i denne forudsigelse.

Her inden starten på Europa League, der traditio nelt betyder flere skader og trættende rejser til ude

kampene, så lyder det fra fansene i London, at man er tilfreds med sommerens indkøb, der klart har styrket truppen på vigtige positioner, hvilket alt andet lige bør betyde, at holdet ikke vil svækkes væsentligt, når ska der eller træthed nødvendiggør en pause til førsteval gene. Sæsonen er lang, og en eller anden rotation af truppen må der til, når de lokale forventer både en top placering ligaen, samt at se holdet gå hele vejen i både Europa League, og de to hjemlige pokalturneringer.

Spil med legenderne Fra de lokale Gooners gøres vi opmærksom på, at man i “The Arsenal Hub” i Islington, som Arsenal fan nu kan spille på hold med en af sine Arsenal legender, det kunne være Perry Groves, Nigel Winterburn, Paul Merson eller en helt fjerde. Det er forholdsvis dyrt, da en del af overskuddet doneres til velgørende formål i Arsenal området. Prisen starter ved ca 10.000 kroner for en gruppe (op til 30 personer). Der spilles 7 a side i en indendørshal, prisen er inklusive leje af full kit og drikkevarer, og for 250 kroner ekstra må man beholde strømper, shorts og trøje med legendens autograf, og vedkommende deltager ved en drink efter kampen, fortæller historier fra sin Arsenal karriere, og svarer gerne på spørgsmål. Det hele varer 2,5 time, og var måske en overvejelse værd, hvis man var en gruppe der ville have en oplevelse lidt udover det sædvanlige. Det hedder “Playwithalegend.com”

OP OG NED MED FORVENTNINGERNE

Mikel Artetas startellever kan og skal måle sig med landets bedste, og fansene kan og skal derfor sætte næsen op efter sølvtøj i FA Cup’en, men manglende kvalitet i bredden og et usædvanligt hårdt sæsonprogram kan tvinge spanieren til at nedprioritere Liga Cup’en.

Mikel Arteta er ikke længere et ubeskrevet blad i Ar senal. Spanieren er kun netop begyndt sin karrieres tredje fulde sæson som cheftræner, men på den korte periode har han allerede vist nok karakter og passion til at fylde flere sider i Arsenals historiebog. Her står der blandt andet skrevet, hvordan han på nærmest uhørt kort tid har spillet en central rolle i at vende en klub på vej i afgrunden til en organisation med, hvad der føles som uanede mængder af potentiale på alle ledder og kanter. Mikel Arteta er med andre ord dybt forankret i alt det, der skubber Arsenal i retning af for dums styrke, og den forankring har stor betydning for

forudsigelserne af denne sæsons deltagelse i de to engelske pokalturneringer.

Mere end én målsætning

Med få kampe tilbage af forrige sæson skrev Mikel Arteta under på en tre år lang kontraktforlængelse med Arsenal. Tilliden til den bedste engelske rækkes yngste cheftræner lader til at være urokkelig, og Mikel Arteta står derfor i en situation, hvor kun en sæson af katastrofale proportioner kan få klubben til at rive kontrakten itu i utide. Mikel Arteta har altså frie tøjler til at sætte ambitionerne for sæsonen, og selvom alle

øvrige ambitioner overskygges af målet om en plads blandt landets fire bedste hold, kan spanieren efter et succesfuld transfervindue og en trup rodfæstet i sin filosofi med rette tillade sig samtidig at stile efter sølvtøj i de to pokalturneringer.

Kvalitet til tops

Mikel Arteta stod i forrige sæson i spidsen for ligaens yngste trup, og omend skuffelsen over holdets snublen på mållinjen til det forjættede europæiske fodboldland skab stadig svier, skal en femteplads ses som en succes. Forud for denne sæson er holdet styrket med kvalitet fra absolut øverste hylde. Tilgangen af William Saliba, Olek Zinchenko og Gabriel Jesus har kastet et anderle des skær over holdets udtryk, og læg dertil et iøvrigt strømlinet mandskab byg get på Mikel Artetas faste principper, så går Arsenal ind til sæsonen med en samhørig trup bestående af kvalitet og potentiale i den absolutte top af engelsk fodbold. I modsætning til sidste år kan Arsenal derfor træde ind FA Cup’en blandt storfavoritterne.

Arsenal har i flere år savnet en fælles retning og samlet harmoni i første holdstruppen, men alligevel har auraen omkring klub ben betydet, at spillerne på deres dag har kunnet svinge sig op til et resultat mod de store hold. I lang tid har sådanne resultater væ ret mere overraskende end forventet, men det er ikke tilfældet i dag. Samtlige spillere i Arsenals startellever udstråler vindermentali tet og sammenhold, og på de punkter lader Mikel Arteta til - på papiret - at have lukket hullet til topholdene i Premier League. Forventningen må være, at Arsenal kan spille lige op med Liverpool og Manchester City, som fansene ikke skal forvente at se løbe Arsenal over ende igen. I det lys skal forventningerne til sølvtøj i FA Cup’en derfor i år skrues helt op.

Dæmpede forventninger

Omend Mikel Arteta og fansene skal være ovenud til freds med kvaliteten i startopstillingen, kan holdets manglende bredde lægge en dæmper på de høje for ventninger i FA Cup’en og i særdeleshed i Liga Cup’en. Arsenals førsteholdstrup består efter transfervinduets afslutning af fireogtyve spillere, og selvom Mikel Arteta ved flere lejligheder har påpeget, at hans ideelle trup sammensætning består af blot toogtyve spillere, skal holdets manglende bredde ses i lyset af reservernes kvalitet eller mangel på samme.

Spillere som Cedric Soares, Rob Holding, Mohamed Elneny, Reiss Nelson, Marquinhos og Matt Turner kan på deres gode dage være et aktiv i et sundt rotationssy stem, men falder ansvaret på deres skuldre i en længere periode, falder kvaliteten i startopstillingen markant.

Flere turneringer presser truppen

Selvom Mikel Artetas elleve førstevalg fordrer sølvtøj, kan niveauet blandt re serverne tvinge spanieren til at tænke pragmatisk i Liga Cup’en. I en sæson, hvor spillerne ud over de to hjemlige pokalturneringer, vil blive strukket ud i Europa League og i en vinterpause fyldt med landsholdsfod bold i en ørkenstat, bliver truppen presset uhørt i bund.

Mikel Arteta bærer stolt sine ambitioner om sejr i hver evig eneste kamp uden på tøjet, men i en kombi nation af et særligt fysisk hårdt sæsonprogram og en hårfin grænse mellem kva litet og middelmådighed i spillermaterialet, er spanieren tvunget til at vælge sine kampe. Med al sandsynlighed vil Mikel Artetas pragmatik komme på prøve, når han modvilligt må se sig nødsaget til at stille reserverne og spillere fra akademiet fra start i Liga Cup’en, og her må fansene klæbe sig til det gamle mantra og håbet om, at reserverne på deres dag kan hive et resultat hjem. //

Ambitioner og prioriteringer kolliderer.

En sand verdensstjerne er tjekket ind på Emirates. Med købet af Gabriel Jesus har Arsenal hentet en vigtig brik ikke kun til offensiven. Flere betragter ham som verdens bedste angiber defensivt og med sin attitude, arbejdsvillighed og indstilling løfter han hele holdet.

INDIVIDUALIST LØFTER HOLDET

Da verdensmesterskaberne i fodbold blev afholdt i

Brasilien i 2014, gik der en 17-årig dreng rundt i gaderne og malede rabatterne. Den dreng hedder Gabriel Jesus og er i dag et af de allervarmeste navne i engelsk fod bold. Hans vej til Arsenal har på ingen måde været nem, men hans vilje, dedikation og talent har bragt ham til fodboldens absolutte top. Vi stiller skarpt på Arsenals nye superstjerne.

Kritikerne tvivlede

Teenageren, der malede gader i Brasilien, spillede på daværende tidspunkt i Palmeiras. I 2015 startede hans seniorkarriere og han blev kåret som ligaens bedste unge spiller i sin første sæson. I 2016 blev han kåret som den bedste spiller i landets bedste række og havde på daværende tidspunkt etableret sig som et talent, der var værd at holde øje med.

Allerede der havde Jesus taget et kæmpestort skridt efter at have spillet gadefodbold i Jardim Peri i udkanten af Sao Paulo. Den 3. august samme år blev det offentliggjort, at hans historie ville tage endnu en drejning – han ville nemlig skifte til Manchester City den kommende januar for £27 millioner.

I hans første start for klubben i Premier League gik han fra banen med et mål og en assist imod Crystal Pa lace. Han sluttede sæsonen med syv mål og fire assists i 10 kampe. Han var i allerhøjeste grad ankommet til Premier League, men det var alligevel ikke en dans på ro ser. På trods af en enorm villighed til at indgå i Pep Guardiolas taktiske systemer på flere forskellige pladser, blev der sået tvivl om hans rolle som Sergio Agueros arvtager.

Glimrende statistikker og masser af gode præsta tioner var ikke nok til at overbevise kritikkerne, der blev ved med at stille spørgsmålstegn ved, om han var god nok til Manchester City.

Hans styrker hans svaghed

I 2018 skulle Brasilien endnu engang til VM og denne gang med Jesus på flyet til Rusland. Han startede inde i alle fem kampe, men et skuffende brasiliansk hold røg

ud i kvartfinalen til Belgien. Jesus scorede ikke et ene ste mål i turneringen som det forventes af Brasiliens nummer ni. I Brasilien er landsholdet det absolut vigtig ste, hvilket de fleste ikke er i tvivl om, men drømmen om succes i den legendariske gule trøje udeblev lidt endnu. Det var med til for alvor at så tvivl om, hvorvidt Jesus egentlig var god nok som angriber – hvilket ikke ligefrem blev mindre af, at han begyndte at blive brugt som højre kant i Manchester City. På mange måder blev Jesus’ styrker hans problem – han arbejder stenhårdt, han er eminent til at følge taktiske instrukser og så er han, som både Pep Guardiola og den brasilianske landstræner Tite har sagt: ”Verdens bedste angriber rent defensivt”.

Løfter hele holdet Hans tid i Manchester City var, trods alt, en enorm succes. Han blev jævnligt rost til skyerne af sin træner, vandt Premier League fire gange på fem år og etablerede sig som en af stjernerne på fodboldens nattehim mel. Hans målfejring ”Alô-mãe” (hej, mor red.) blev endda kendt over hele verden og repræsenterer hans meget nære forhold til sin mor.

I slutningen af april 2022 begyndte de første rygter at dukke op – Ar senal var ude efter ham. På det tidspunkt var både Lacazettes og Nketiahs fremtidsudsigter meget usikre, men Jesus virkede alligevel som en usandsynligt, om end enormt op løftende, mulighed. Da transferen langt om længe blev offentliggjort d. 4. juli, var forventningerne skyhøje – i skrivende stund ser de ud til at blive indfriet og mere til.

Der er et gammelt engelsk ordsprog, som lyder: ”A rising tide lifts all boats”. Altså at alle både bliver løftet af tidevandet. Dét gør sig i høj grad gældende med Gabriel Jesus, som allerede fra sin første træning gjorde sig bemærket. Hans holdkammerater har rost ham til skyerne – ikke blot for hans fodboldmæssige niveau, men for hans indstilling, træningsvillighed og ydmyghed. Hans mentalitet er tydeligvis en af de ting, som Arteta har taget højde for og har efterspurgt.

JESUS - SOMMERENS BEDSTE SIGNING

Mere voksne - mere hårdføre

Der er ingen tvivl om at det er et af de udviklingspunkter, som der har været siden sidste sæson og det er naturligt med så ungt et hold. At bringe en spiller som Jesus ind, sammen med hans ven Zinchenko fra den blå side af Manchester, lader de unge spillere få nogle omkring sig, som har prøvet det hele før. Det ses også tydeligt på holdets præstationer her i starten af sæsonen, hvor der virkelig lader til at være sket et skifte.

Vi er blevet mere voksne, mere hårdføre – gadedrengen fra Sao Paulo har absolut noget med det at gøre. Rent fodboldmæssigt er han også en enorm facilitator med sine løb, sin energi og sin tilstedeværelse. Det er heller ikke tilfældigt, at han allerede er blevet en del af anførergruppen.

Mistede lidt af sig selv i City Hvilket leder os til den sidste og måske vigtigste pointe: Da Jesus forhandlede med Arsenal om et potentielt skifte, lagde Edu vægt på, at han ikke øn skede at ”signe” den Gabriel Jesus, som spillede i City de seneste par år. Han ville have den Jesus, som spillede i Palmeiras, som var en kynisk afslut ter, gudsbenådet tekniker og som løb solen sort.

Det har angiveligt tændt en ild i Jesus og overbevist ham om, at han ikke bare skulle skifte til Arsenal, men være Arsenals nye stjerneangriber. Han har senere udtalt i et interview, at han havde mistet sig selv en smule i City, sammen med troen på at han kunne være en ægte nier. I løbet af de første par uger i Arsenal havde han allerede bragt den tvivl til skamme.

Jesus er ikke kommet til Arsenal for at hvile på laurbærrene eller fordi han føler at han har vundet alt – han er tydeligvis kommet til for at bevise sig selv endnu en gang. For en mand, som gang på gang har overvundet alle odd sene og er blevet en verdensstjerne i

en alder af blot 25 år, så er det beundringsværdigt. Ikke nok med det, så er det lige præcis den indstilling, som han altid har haft. Som Arsenal-fans skal vi bare sætte os tilbage og nyde, at han tørner ud for de røde og hvide. //

Næste mand i rækken af 9'ere er en fornøjelse at følge.

- Jeg er klar til nye udfordringer. Jeg er her ikke for at spilde min tid…

ALSIDIGHED EFFEKTIVITET ZINCHENKO

Oleksandr Zinchenko fik sin drengedrøm opfyldt med et skifte til Arsenal i sommer, og han har fra start sat sit præg på klubben. Tre sejre i tre kampe, inden en mindre skade holdt ham på sidelinjen. Og Zinchenko håber at kunne fylde trofæskabet endnu mere op i den røde trøje.

Ingen tvivl om , at manager Mikel Arteta vidste præcis, hvad han gjorde, da han hentede 25-årige Oleksandr Zinchenko til Arsenal. Arteta var assistenttræner i Manchester City, mens Zinchenko også var der og kender ham derfor godt. Men for mange andre har det nok været et overraskende skifte særligt taget i betragtning, at han kostede £30 millioner. Men efter blot få kampe i Arsenaltrøjen ser han ud til at have en meget positiv effekt på holdet. Allerede efter første kamp i sæsonen (2-0-sejren over Crystal Palace) var der ros fra Arteta: - Zinchenko giver vores hold den alsidighed og effektivitet, som vi har manglet, lød det fra manageren.

Også de efterfølgende to kampe var han med i, og det endte også med sejr. En mindre skade før kampen mod Fulham i slutningen af august satte ham dog ud af spillet en stund.

God rotation med midtbanen

Zinchenko, der også kaldes Alex af holdkammerater, bliver beskrevet som en spiller, der er god med bolden.

Både at spille den og holde på den. Han kan spille ven stre back og på den centrale midtbane.

Han ser hullerne på banen og kan nemt trække ind fra venstre back til midtbanen og agere playmaker, hvis det er nødvendigt. Sammen med spillere som Gabriel Martinelli, Granit Xhaka og Thomas Partey roterer de på positionerne, og det gør det svært for modstanderne.

- Min spillestil dikterer, at der er visse pladser på banen, hvor der altid skal være en spiller. Der er me get rotation mellem Zinchenko, Martinelli og Xhaka. Han giver os fleksibiliteten til at angribe på forskellige måder, og det er godt at have på holdet, lød det fra Mikel Arteta efter Bournemouth-kampen i august, hvor Arsenal vandt 3-0.

Spottet ved pre-season kamp

Der startede i løbet af sommeren rygter om, at Olek

sandr Zinchenko var på vej til Arsenal. I slutningen af juni spillede Arsenal en kamp mod Orlando City, og her blev Zinchenko spottet på tribunen sammen med tek nisk direktør Edu og de to ejere Stan og Josh Kroenke. Efter kampen bekræftede Mikel Arteta, at et skifte var nært forestående, og han roste Zinchenko:

- Jeg kender ham rigtig godt, og han er en fremra gende fodboldspiller, der kan spille i både forsvaret og på midtbanen. Han var en naturlig nummer 10 allerede tidligt i sin karriere, og vi fik ham omskolet til at være venstre back, og han kan bidrage med mange ting i forhold til den måde, vi ønsker at spille på, forklarede Arteta.

Drømte om Arsenal som barn

Allerede dagen efter blev skiftet offentliggjort, og det var en lykkelig Zinchenko, der fik en drengedrøm op fyldt.

Erfaring og vindermentalitet - fra lyseblå til rød.

- Jeg var stor Arsenalfan som barn. Jeg nød at se spillere som Thierry Henry og Cesc Fabregas, og så be gyndte jeg at elske klubben. Jeg er meget be gejstret, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med at spille for denne fantastiske klub, sagde Zinchenko til Arsenal.com efter skiftet og tilføjede:

- Det er en drøm, der går i opfyldelse.

At få Mikel Arteta som manager spillede en stor rolle i skiftet:

- Han har spillet den vigtigste rolle i min beslutning. Siden første dag i City vidste jeg, at han ville blive en god manager, sagde Ole ksandr Zinchenko.

Flygtede fra krig og måtte starte forfra

Vejen til Arsenal har været både lang og be mærkelsesværdig. Det er kun otte år siden, at den dengang 17-årige Zinchenko stod uden kontrakt og holdt formen ved lige ved at spille i gaderne i Moskva. Familien var flygtet fra Ukraine på grund af krig, da Rusland i 2014 rykkede ind i Ukraines Donbas region. Det be tød, at Zinchenko blev nødt til at ophæve sin kontrakt med Shakhtar Donetsk, hvor han lige var blevet anfører for deres U19-hold.

Han måtte starte helt forfra i den russiske hovedstad, og her blev Rubin Kazan interes

seret. Men aftalen faldt fra hinanden efter juridiske uenig heder mellem Shakhtar Donetsk og Rubin Kazan. I februar 2015 fik den russiske klub FC Ufa overtalt Shakhtar til at lade Zinchencko skifte, og det fik ham tilbage på sporet.

Seks måneder senere fik han sin første kamp for det ukrainske landshold, og ved EM 2016 fik Manchester City til at vise interesse. Han skiftede til klubben for derefter at blive lejet ud en hel sæson til PSV Eindhoven. Da han kom tilbage, fik Pep Guardiola øjnene op for ham. Zinchenko afviste endda et skifte til Wolves, selvom City havde sagt god for det. Han var overbevist om, at han ville kunne gøre en forskel i den lyseblå City-trøje, og det fik han ret i.

Fire Premier League-titler, fire Liga Cup, en FA Cup, en Community Shield samt en Champions League-finale nåede han på seks år i City. Og så er han også den yngste spiller til at score for det ukrainske landshold – en titel han nappede fra legendariske Andriy Shevchenko.

Bringer vindermentalitet til Arsenal

Der er altså masser af titler og hæder på CV’et, og den men talitet bringer han med til Arsenal. Det er i hvert fald Mikel

Artetas klare forventning, da han i sommer udtalte sig om både Gabriel Jesus og Zinchenko, da de begge er skiftet fra Manchester City denne sommer:

- Det er spillere, som er blevet inspireret af topprofes sionelle og ubarmhjertige topspillere i mange år. Nu kigger vi til dem, og nu er det deres tur til at gøre det samme og inspirere de yngre spillere, som vi har på holdet og vise dem, hvad der skal til for at vinde, sagde Arteta.

Fornemmer noget stort er på vej Og den udfordring er Zinchenko klar til.

- Jeg er klar til nye udfordringer. Jeg er her ikke for at spilde min tid. Jeg er her for at opnå store ting, og jeg håber, at vi kan vinde nogle titler, og jeg håber, vi vil kæmpe for alle muligheder for at vinde en titel, sagde han til Arsenal. com ved skiftet.

Og han har meget store forventninger til holdet

- Da jeg så Arsenal spille sidste sæson, kunne jeg for nemme, at noget var på vej. Holdet vokser så hurtigt, og det er på tide. På tide at gøre vores bedste og opnå noget stort, sagde Oleksandr Zinchenko. //

Zinchenko vil vinde mere og har store forventninger til opholdet på Emirates.

SAKA BACKUP

Alsidighed og evnen til at spille flere pladser er afgørende elementer i Arsenals indkøbsstrategi. Det passer perfekt på unge Vieira, men det ligger også i kortene

at han kan fungere som backup for overbookede Bukayo Saka.

Det er tydeligt, at der har været en velstruktureret plan med Arsenals transferaktivitet siden sidste sommer, og efter flere udtalelser fra Mikel Arteta og Technical Director, Edu Gaspar, er klubbens indkøbsstrategi også blevet offentligt kendt; køb unge, alsidige spillere med høj arbejdsmoral og stor boldsikkerhed.

På papiret passer vores nyindkøbte portugisiske kreatør passer perfekt ind i ligningen, men efter en pre-season præget af skader, står den nu 22-årige portugiser tilbage som en ubekendt. Det er i skrivende stund kun blevet til minutter på Arsenals U23-hold, og tilbage står vi med spørgsmålet; hvad der kan forventes af vores nyindkøbte portugiser?

Et tilbageblik på sidste sæson

Efter en prangende start i Premier League ser det ud til, at Mikel Arteta har fundet sin stærkeste 11'er, og selv uden yderligere forstærkninger på både midtbanen og de offensive pladser i transfervinduets døende sekun der, kan det være svært at tyde Vieras rolle i Artetas projekt – og det er på trods af managerens store ros og beundring overfor den unge portugiser.

Her er et par grunde til, at vi ikke skal være bekym rede på vegne af vores nyindkøbte portugiser, og hvor for jeg tror, at han kan komme til at spille en nøglerolle i Artetas system.

Ser man på statistiker over, hvordan Vieras 1363 minutter for Porto sidste år fordelte sig, bekræfter det tesen om en alsidig spiller, der har en bred vifte af kvaliteter. 38% af minutterne blev han spillet på den klassiske 10’er position lige bag ved angriberen, 16% som en dybdeliggende 8’er og hele 33% af minutterne blev han spillet som spidsangriber.

Det interessante ved denne statistik er, at selvom han på holdkortet kunne stå som spidsangriber, så var hans udgangspunkt at modtage bolden i en dybere po sition, for derefter at drive frem i banen og benytte sit

skarpe overblik og sine pasningskvaliteter til at skabe chancer, som han selv eller en holdkammerat kunne udnytte. Specielt den sidste afgørende aflevering er en styrke i Vieras spil. Nøgletallene fra hans gennem brudssæson sidste år taler for sig selv: 14 oplæg og 6 mål på 15 kampe, hvor flere af dem var som indskifter.

Hvad kan vi forvente af ham i Arsenal? Hvis vi kigger på de spæde tegn, vi har at arbejde med, og de erfaringer, som statistikerne viser, kan vi danne os et billede af en alsidig spiller, der kan fungere som en én til én erstatning for Ødegaard og – måske mere oplagt – en ekstra mand på højre side af den forre ste kæde. Det er ret tydeligt, at det er netop det rum, som Arteta er interesseret i at han skal erobre. Vores unge superstjerne Bukayo Saka var involveret i alle 38 Premier League-opgør sidste sæson, og selvom vi alle er begejstrede for at se ham på banen, er det ikke holdbart at han skal spille alle kampe i igangværende sæson. Fabio Viera kan være den spiller, der tager nogle afgørende minutter af Sakas overbookede program.

Selvom han er en lidt anden type spiller, der vil have større tendens til at trække ind centralt, kunne det være oplagt at ham og Ødegaard til at skifte position i en angrebssituation. Han kan med al sandsynlighed skabe kaos ved at være tættere på den afgørende aflevering, og hans overblik og gode spilforståelse gør ham til en uforudsigelig og svær spiller at læse.

Der er ingen tvivl om, at Fabio Viera har en masse talent. På nuværende tidspunkt er det dog kun tidli gere kampe og gisninger, der kan hjælpe os til at samle puslespillet - og det bliver nok primært gennem Europa League og cupturneringerne, at han skal bane vejen til en plads i Artetas start 11'er. Debuten kom dog i Premier League, hvor han kom på banen i 2. halvleg i udekampen mod Manchetser United. //

Landsholdskeeper - men klart andet valg

Efter flere end hundrede kampe i den amerikanske liga MLS er 28-årige Matt Turner skiftet til Arsenal med drømmen om at overtage pladsen som førstemålmand. Han blev hentet til Arsenal først på sommeren, men med en aftale på plads allerede i forrige sæson.

Matt Turner har haft en karriere med op og nedture. Han har haft problemer med at etablere sig fast i en klub, og har først sent ramt det høje niveau, som vi ser nu. Vanskelighederne kulminerede da han, inden ankomsten til New England Revolution, ikke blev valgt i det amerikanske draft-system og måtte stå uden klub, men efter en prøveperiode folk øjnene op for hans ta lent, og han kunne få karrieren tilbage på rette spor.

Professionel målmand med den rigtige profil Sidste sommers indkøb, Aaron Ramsdale, fik hurtigt cementeret sin position som førstemålmand, og det gik op for omverden, at målmandspositionen var central i Artetas projekt, og derfor er valget af netop Matt Turner på ingen måde tilfældigt. Med kun en optræden for Arsenal er det begrænset hvad vi som fans ved, men her er lidt om hans tidligere karriere og evner:

Selvom der er forskel på Ramsdale og Turners kva liteter, så er der også klare ligheder. Matt Turner er en ledertype, der på nuværende tidspunkt er førstemål mand på det Amerikanske landshold, og med en titel som Årets målmand i MLS i 2021 står det klart, at vi har hentet en målmand med masser af talent.

Én af Turners primære kvaliteter er hans ’shot-stop ping’, som direkte refererer til han evne til at håndtere skud mod mål. Han er god til at dominere sit målmands felt, og er ikke bange for at komme ud til bolden i død boldssituationer. Evner, som vi også ser hos Ramsdale.

På baggrund af de få minutter, som vi har set fra amerikaneren, og hans tidligere kampe i MLS, er det endnu uvist hvor komfortabel han er i spillet med fød derne. Både på internationalt niveau og for sin gamle klub, New England Revolution, har målmandsinstruktio

nerne i mindre grad lydt på at spille bolden ud af eget felt. Under Bruce Arena, cheftræneren for Turners gamle klub, har han – så at sige – skulle spille efter mere klas siske instruktioner som at sparke langt og være stærk med hænderne. Vi mangler at se, hvorvidt han kan ud vikle sit spil med fødderne, som er så vigtig i Artetas spilfilosofi samt udvise den den professionalisme, som skal til for en spiller, der på nuværende tidspunkt er et klart andetvalg.

Hvad kan vi forvente af ham i Arsenal?

Turner tog fansene med storm, da han kort tid efter sin aftale med klubben nægtede at underskrive en Tottenham-trøje. Han er en vellidt spiller, der har en god attitude og som fansene er begejstrede for. Mikel Arteta har også været ude at rose den 28-årige for sine stærke karaktertræk.

Arsenal har både kampe i Europa League, FA-cup pen og Liga-cuppen, og det ville være naturligt at se Turner spille en stor del af disse kampe. Det tætte kamp program med mulighed for spilletid tidligt i sæsonen passer Turner godt, da sæsonen i år bliver afbrudt af et VM, hvor USA også er repræsenteret. Der er altså en plads i VM-truppen at kæmpe for, og med USA’s to bed ste målmænd i Premier League, er det svært at undgå sammenligninger mellem Zack Steffen i Manchester City og Turner i Arsenal.

Som det ser ud lige nu, er det Arsenals Matt Turner, der tager pladsen på landstræner Jürgen Klinsmanns mandskab. Den position er Turner naturligvis interes seret i at beholde så mon ikke vi får en oplagt målmand at se når Ramsdale ikke vogter buret. //

SALIBAS STÆRKE START

Der skulle gå 1.107 dage – eller lidt mere end tre år – før William Saliba fik sin officielle Arsenaldebut i Premier League. Ikke desto mindre har han, allerede efter seks kampe, bidt sig fast i startopstillingen – og han forsvinder ikke foreløbigt.

Forventningens glæde har været sat alvorligt på prøve i de tre år, William Saliba har været ”undervejs”. Tre lån hos tre forskellige klubber i Frankrig er gået forud for det, som Arsenal-fans verden over er vidner til i dag. Den nu 21-årige franske midterforsvar er landet i Eng land og landets bedste fodboldrække, og han er ikke kommet for at være statist – han er kommet for at spille en hovedrolle.

”Han er klar”

Manager Mikel Arteta var ikke i tvivl, da Saliba dukkede op til sommerens pre-season. Og efter en blændende præstation i sæsonpremieren mod Crystal Palace på Sel hurst Park, var der kun flere roser til Arsenals nummer 12:

”Sådan noget ser du sjældent. En 21-årig, der får sin debut i Premier League mod denne modstander – mod fysiske spillere. At løse det som han gjorde med sådan en fatning, ro og tilstedeværelse. Stor ros til den dreng!” Debuten var tilmed så imponerende, at Sky Sports kå rede Saliba til kampens spiller. Linjen var lagt, og selv ikke et uheldigt selvmål i den efterfølgende kamp mod Leicester har rokket hverken trænerens, medspillerne eller supporternes tro på den unge franskmand –tværtimod:

”Det vores fans gjorde for Saliba efter selvmålet, det har jeg aldrig set før i min karriere. Jeg tror det løf tede Willys selvtillid. Jeg er endnu gladere i dag end jeg var efter Palace på grund af hans reaktion efter selvmålet,” sagde Mikel Arteta efter sejren i sæsonens første hjemmekamp.

Det foreløbige klimaks i Salibas første seks kampe i Arsenal-trøjen kom i Bournemouth, hvor Arsenals ude fans havde opfundet en sang til den nye forsvarsklippe. En sang de passende kunne synge efter franskmanden, fra kanten af feltet, drønede bolden op i målhjørnet med det dårlige ben.

Saliba x Gabriel to år senere

I 2020 skrev denne skribent en artikel om William Sa liba, hvor det kommende samarbejde med Gabriel blev analyseret. Der skulle dog gå et par år før samarbejdet endeligt kunne ses på banen. Som konklusionen lød dengang, lyder den stadig i dag: Det er ikke kun i drøm mene, at William Saliba og Gabriel er et fantastisk mak kerskab i svøb. Faktisk komplimenterer de hinanden utroligt godt.

Det fortæller en del om det nye makkerskab, at Benjamin White, der hele sidste sæson udgjorde en fremragende duo med Gabriel, har vikarieret som højre back i starten af denne sæson. Hvad der virkede som et ubrydelig makkerpar mellem White og Gabriel, er nu blevet erstattet af et nyt ubrydeligt makkerpar, der ligner det førende forsvarspar til Arsenals fremtid.

Salibas stats

Arsenal har spillet seks kampe i Premier League og står med 15 point ud af 18 mulige – 5 sejre og 1 nederlag. I de seks kampe har William Saliba en pasningsnøjag tighed på 93% på 383 afleveringer. Han har lavet 15 interceptions, hvilket svarer til 2,5 pr. kamp. Han har vundet fem ud af kun seks tacklinger og halvdelen af sine hidtil 18 luftdueller.

En imponerende start af den unge franskmand, der dog også afslører franskmandens akilleshæl. På trods af sine 193cm, er det nemlig luftduellerne, som halter lidt. Det er ikke alarmerende, fordi han vejer op for det på stort set alle andre parametre, men det skal ikke bare forbigås på grund af den berettede benovelse.

Han er kun 21, men han kommer fra en sæson, hvor han blev kåret som årets unge spiller i Frankrig, og han kom også på årets hold. Så læn dig tilbage, skænk dig selv et glas med tequila og nyd at se på William Saliba. //

TRUPPEN

UKENDT POTENTIALE

Som du kan læse andetsteds her i GunAction er en brasiliansk bølge skyllet ind over Emirates. Seneste skud på stammen er unge Marquinhos, som formentlig har søgt tryghed i den "brasilianske koloni" i den røde del af det nordlige London.

Det er ikke meget, der kan drages frem om Marcus Vini cius Oliveira Alencar - eller i daglig tale Marquinhos. Den unge brasilianer blev en af Arsenals første signinger i sommerens transfervindue, da han i juli tilsluttede sig den brasilianske trio hos The Gunners og dermed gjorde kontingentet af brasilianere til en kvartet.

Helst højre - men også venstre

Den 19 årige kantspiller tjekkede ind fra Sao Paolo hvor det blev til 33 kampe inden de europæiske klubber begyndte at interessere sig for ham. Mest interesse, udover den fra Arsenal, kom der fra Wolwerhampton, som hævdede at de havde en forhåndskontrakt med ham inden han skrev med Arsenal. Som skrevet ved vi ikke meget om ham, men i sin debut mod FC Zurich viste han ganske fine takter med en scoring og en assist.

Han opererer helst i højre side, men kan også spille venstrekant så umiddel bart ser han ud til at falde fint ind i Ar teta og Edu's tanker om unge spillere, som dækker flere pladser, og det at vi ikke ved så meget om ham, skal vi nok ikke lægge alverden i. Edu's kendskab til den brasilianske talentmasse har al lerede en gang båret frugt med tilgan gen af Martinelli så hvis Marquinhos, som har repræsenteret Brasilien på flere ungdomslandshold, er på samme niveau er der meget at glæde sig til.

Fremtiden er der allerede nu Først og fremmest er han købt til frem tiden, men med et pænt tæt kamppro gram, og Arsenals generelle skades historik, kan han meget vel få mange kampe i løbet af den kommende sæson.

Flest i Europa League og cupturne ringerne, som begge er oplagte sand kasser at udvikle sig i, men rækker ta lentet er Arteta formentlig heller ikke bleg for at smide ham ind i PL. Uanset hvad bliver det spændende at følge om Edu har trukket en ny kanin op af hat ten fra det sydamerikanske.

Marquinhos - Arsenals nyeste brasilianske signing.

KVALITETSLØFT og klar til kampen om Champions League

Sommerens transfervindue er nu lukket, og det er på tide at gøre sta tus. I GunAction 4 21-22 blev der sat fokus på rekrutteringsstrategien. Hvor burde Arsenal prioritere deres midler og kræfter for at forstærke truppen, og hvor havde truppen den nødvendige kvalitet til at konkurrere om pladserne til det forjættede land? Truppen har fået et signifikant kvalitetsløft, men der er stadig et par faresignaler, som ligger og lurer bag den flotte sæsonstart og det netop overståede transfervindue.

Arteta og Edu handler til den rette pris Arsenal har (igen) brugt mange penge på nye spillere til Arsenal-truppen, mens den samtidig er blevet trimmet yderligere. På den måde er der lige ledes sparet store summer i lønbudgettet.

Det indtryk man står tilbage med er, at klubben – og i særdeleshed Arteta og Edu har haft en klar strategi omkring hvilke spillerprofiler, som vil kunne hjælpe holdet i den rigtige retning. Klubben har dog også vist, at de kun vil handle til den rette pris. Flere spillere har været nævnt i løbet af som meren, hvor Arsenal tilsyneladende har bakket ud af forhandlingerne, når prisen har oversteget deres smertegrænse ift. værdisætning af spilleren.

Allerede nu har de nye spillere vist, at de har en positiv effekt på holdet, og holder man deres præstationsniveau og impact op imod deres pris, så har Arteta og Edu fået spillerne til den rette pris (og måske endda billigt), når man sammenligner med andre handler fra sommerens transfervindue.

Arsenal forsøgte mod slutningen at tilføje yderli gere spillere til truppen, men her var der for stor forskel mellem klubbernes vurdering af spillerens værdi. Hvis spilleren ikke er tilgængelig til den rette pris, er det ikke en handel, klubben vil indgå.

Fremtidsperspektiv og fleksibilitet i forsvaret

Hvis der var tvivl om William Salibas fremtid i Arsenal, så er den i hvert fald blevet bekræftet nu. Den talent fulde midtstopper har leveret på et rigtig højt præsen tationsniveau, og har haft en stor andel i holdets gode præstationer.

Det har imidlertid skubbet Benjamin White ud på højre back, men det har han løst med den største selv følgelighed grundet hans spilintelligens. Han bidrager stadigvæk positivt i et 3-spil med de to andre stoppere, når Arsenal er i opbygningsspillet, mens han støtter og er et aktiv i gennembrudsspillet og restforsvaret.

Gabriel Magalhães vokser og lærer hele tiden. Den venstrebenet brasilianer er vigtig - og i særdeleshed hans venstrefod, da det giver nogle gode muligheder og linjer i positionsspillet. Derudover bobler det syd amerikanske gen i ham, når han gang på gang viser sin aggressivitet i det fremadrettet forsvarsspil.

Arsenals nye ukrainer er en gamechanger. Olek sandr Zinchenko har vist at være plug-and-play og lidt til. Med sine stærke tekniske kompetencer, har han givet holdet mere kontrol i boldbesiddelse. Han er samtidig stærk relationel, hvilket kommer til udtryk i de plads rotationer, som sker i venstre side- og halvrum invol verende ham og Granit Xhaka.

Det betyder i første omgang, at både Kieran Tierney og Takehiro Tomiyasu må se til fra bænken, når idealop

stillingen skal sættes, men meget kan nå at ændre sig, når kampprogrammet strammes til. Som spillertyper tilfører de holdet nogle andre kvaliteter, som kan være lige så værdifulde.

Det vidner om en stærk bredde, kvalitet og fleksi bilitet på de bagerste pladser. Spillerne har samtidig deres bedste år foran sig, så fremtidsperspektivet er bestemt relevant. Vi må heller ikke glemme at tilføje Rob Holding og Cédric Soares til ligningen.

6’er-situationen spøger 6’eren. Den centrale position på midtbanen. Bindeled det mellem forsvar og angreb. I en verden hvor Thomas Partey kunne spille samtlige kampe og holde sig ska defri, ville verden være et mere behageligt sted som Arsenal-fan, men realiteten er den, at muskelskader gentagende gange spolerer kontinuitet og spilleminut ter for ghaneseren. Midtbanespilleren er en top 6’er, og på de dage hvor Arsenal er bedst, er han toneangivende.

Den evigt stabile og vikarierende egypter, Mo hamed Elneny, plejer at være til rådighed, når der er brug for ham, men i begyndelsen af sæsonen er han også løbet ind i en skade. Det har betydet, at Arsenal aktivt ledte efter en 6’er på transfervinduets sidste dag, men lykkedes ikke med at hente en ekstra spiller til positionen.

Derfor har unge Sambi Lokonga spillet på positio nen med overvejende positive fortegn. Det har hjulpet ham markant, at strukturen på holdet er blevet stær kere, hvilket har givet ham bedre arbejdsbetingelser. Han er rolig på bolden og tør at tage spillet til sig, og når han først oplever succes, kan man fornemme at han vokser på banen. Han har dog defensive udvik

Heatmap fra GunAction 4-2022 med markering/bud på områder, hvor Arsenal skulle forstærkes.

Offensiven ser ud til at være på plads, mens 6'er positionen fortsat er problematisk.

lingsområder, som er udslagsgivende, når han spiller på 6’er-positionen – særligt udtalt i et kampbillede præget af kaos og mange omstillinger.

Det er i de kampe man savner Thomas Parteys til stedeværelse eller Mohamed Elnenys disciplin. Positio nen er vital for Arsenals kontrol af fodboldkampene, så for mange skader på positionen, kan give udfordringer i et tætpakket program med mange svære opgaver. Her ville det have været fordelagtigt med endnu en 6’er.

Offensiv med flair, finesse og firepower

Sjældent har de offensive positioner på midtbanen set så spændende ud. I sæsonens start har Bukayo Saka, Martin Ødegaard og Gabriel Martinelli vist sig som de foretrukne hos Mikel Arteta.

Bukayo Saka har udviklet sig til at være en stor profil, som modstanderne er meget opmærksomme på at dæmme op for. Derfor møder han tit et dobbelt pres, når han er på bolden, hvilket giver ham svære arbejds betingelser, men er situationer han løser godt. Han har lagt på i sit spil og er blevet endnu mere dynamisk, og har udviklet et nærmest telepatisk forhold til legekam meraten i højre side, Martin Ødegaard.

Nordmanden, og Arsenals anfører, har fortsat di rigentstokken i spillet på bolden, hvor hans visioner

og kreativitet nedbryder modstanderens de fensive organisation. De tidlige præstationer i Premier League fortæller en historie om, at Martin Ødegaard søger målet endnu mere, hvilket klæder ham, og gør ham mere ufor udsigelig. Han besidder nemlig en rigtig fin sparketeknik, selvom han gerne vil lave den målgivende aflevering i stedet.

Har vi husket at takke Edu i dag? Han fandt Gabriel Martinelli, og han er vores sydameri kanske kronjuvel. Han har taget astronomiske skridt i sin udvikling i løbet af det sidste år, og meget tyder på, han ikke har brugt sin ferie på Copacabana. Han er fænomenal og en top moderne spillerprofil, som er skræddersyet til Arsenals måde at spille fodbold på. Han er eks plosiv, ekstrem pågående og har stærke tekni ske færdigheder. Hvis han i sidste sæson var en smule endimensionel og låst til sidelinjen, er han nu en spiller, som kan true forskellige rum (imellem, bagved, bredt og centralt) og indgår bedre relationelt. Dette skal også ses i lyset af udviklingen i Arsenals positionsspil og grad af frihed i gennembrudsspillet, hvor Granit Xhaka og Gabriel Jesus får ting til at ske i venstre side af banen.

Til at supplere på de offensive pladser kan Emilie Smith-Rowe naturligt spille som 10’er og venstre kant. Den unge 10’er skal finde sit fodfæste igen efter et forår afbrudt af forskellige skadesforløb. Talentet og hans impact på holdet er uomtvistelig, men nu handler det i høj grad om kontinuitet, hvilket efterårets kamppro gram giver mulighed for, da han får en stor rolle at spille.

De første glimt af Fábio Vieira kom på Old Trafford. Det var opløftende. Teknisk dygtig spiller med sans og blik for holdkammeraternes offensive bevægelser. Por tugiseren har en tiltrængt alsidighed og kan dække både 8’er, 10’er og 7’er-positionen – altafhængig af si tuation og modstander. Debut på Old Trafford fortæller, Mikel Arteta mener, han er klar til at bidrage nu.

Arsenal ledte aktivt efter en ekstra kantspiller, da rekord- og flopindkøbet, Nicolas Pépé, blev sent på græs i Frankrig for fast spilletid og for at hæve sin værdi med henblik på et salg til næste sommer. Det lykkes ikke i første omgang, hvilket har åbnet en dør og mulighed for den 19-årige brasilianer, Marquinhos, som nu er tættere på spilletid. Der er behov for aflastning hos Bukayo

Skrøbelig klasse på 6'er positionen giver panderynker.

Saka, som skal holdes fit og skarp hele sæsonen. Den venstrebenet brasilianer er en ubekendt, men hvis vi stoler på Edus dømmekræft, så bliver han spændende at følge i de kommende sæsoner.

Mikel Arteta råder også over en af klubbens egen udviklede spillere, Reiss Nelson, som har haft en broget forløb med skader og senest udlån til Holland, men det er forventeligt, han kommer i spil i løbet af efteråret i cup-kampe.

Holdet er godt dækket ind på de offensive midt banepositioner, hvor de etablerede spillere kan blive suppleret med kvalitet og talent fra bænken. Gabriel Jesus kan sågar spille fra kanten, så når trænerteamet mixer det rigtigt, er holdet uforudsigeligt med flair, fi nesse og firepower.

Jesus er holdets ledestjerne

Erhvervelsen af Gabriel Jesus har været altafgørende og definerende for det udtryk, Arsenal har spillet med i sæsonens første kampe. Blot hans tilstedeværelse har løftet holdet til et uset niveau under Mikel Arteta.

Holdet har været enormt overbevisende og trygge i positionsspillet, mens der har været en krea tiv frihed og en god relationel forståelse hos de for

reste spillere, hvilket har gjort gennembrudsspillet mere varierende og uforudsigeligt for modstanderen. Holdet kan lige pludselig være enormt direkte mod det høje pres, tålmodige og velovervejet mod det lave pres, mens omstillingerne er blevet mere stejle og højintense.

Den brasilianske frelser har taget klubben med storm, og har vist retningen mod en stærkere vinder kultur, hvor ingen er over kollektivet. Individet trives og udfolder sig, når kollektivet består. Han er ikke bleg for at tage arbejdshandskerne på. Han er en dygtig og intelligent presspiller og er samtidig enormt forudse ende i sit spil, hvilket hjælper ham i nærkampe mod de større forsvarsspillere. Tillægges alle de offensive spidskompetencer, så har Arsenal nu fået 9’eren, som skal lede holdet mod succes.

Eddie Nketiah havde en stærk afslutning på sidste sæson, hvilket resulterede i en kontraktforlængelse og det legendariske rygnummer 14. Spilletiden har indtil videre måtte vente på sig, men i de minutter han har været på banen, har han set skarp og motiveret ud. Han har helt sikkert lagt nogle lag på sit spil, og kommer til at blive en nøglespiller, når han får chancen.

De to 9’ere har ved flere omgange vist, at de kan spille sammen. Både i det etablerede spil men også når holdet skal jagte og opnå noget i kampene, hvor faserne er lidt mere hektiske.

Champions League er målet Efter et særdeles vellykket transfervindue, hvor trup pen har fået tilført stjernekvalitet og potentiale, er holdet klar til at gå benhårdt efter målsætningen om Champions League-kvalifikation.

De unge spillere er stadig unge, men de har nu et lærerigt år i rygsækken, som de kan drage nytte af, når tingene spidser til. De nye spillere har allerede nu vist sig at have en signifikant indflydelse på spillets kvalitet og udtryk, hvilket giver forhåbninger om en sæson, hvor Arsenal kan gøre sig gældende i alle turneringer, de deltager i.

Der er stadig et par positioner, hvor Arsenal ikke kan tåle for mange skadesplager. 6’er-positionen skriger til himlen, mens afløseren for Bukayo Saka stadig er en smule uvis. Heldigvis var kantspilleren i kamp i samtlige Premier League-kampe sidste sæson.

Arsenal er et tophold in the making. Sæsonens målsætning er Champions League-kvalifikation, men bør og skal vi drømme om mere? //

Fysiske udfordringer kan give problemer.

FIN START MIDDELMÅDIG AFSLUTNING

Der var kæmpe forventninger til Lacazette da han blev hentet i Lyon. Han levede ikke op til forventningerne som målræv, men han bidrog med andre kvaliteter.

Da Alexandre Lacazette i 2017 blev hentet til Arsenal var han en ombejlet herre, og The Gunners måtte ifølge rygterne ryste op med 40 mio. € for at få franskmanden til det nordlige London. Ganske mange mål i den franske liga havde vakt interessen hos Wenger og Lacazette var udset til at løse Arsenals angrebsproblem og gøre op med den 9'er forbandelse, som vi før har omtalt i GunAction, og som har plaget den spiller, som i de for gange år har båret trøjen.

Målinstinkt vekslet til fightervilje

Set alene på antallet af mål lykkedes det kun delvist Lacazette at bryde forbandelsen. 71 mål i 206 kampe er ikke imponerende for en topangriber, men det tegner omvendt heller ikke billedet af en angriber, der helt har mistet målinstinktet. Ved siden af pæn scoringsfre kvens leverede Lacazette udover 36 assists en impone rende fightervilje og en professionel indstilling selvom udviklingen ikke altid gik hans vej. Hans bedste sæson i

Arsenal var 18/19 hvor han scorede et 10 tal hos GunAc tions karakterpanel og Transfermarket.com vurderede hans markedsværdi til hele 70 mio. € i december 2019 - altså næsten en fordobling af indkøbsprisen.

I de følgende sæsoner blev der længere mellem målene og langsomt dalede markedsværdien i takt med at franskmanden brændte flere og flere chancer. De sidste tre sæsoner blev middelmådige, men man skal ikke undervurdere Lacazettes betydning, da han bl.a. som anfører i sin sidste sæson, var med til at styrke sammenholdet og være en del af det fundament, hvorpå Arteta kunne bygge sit unge hold.

Det rakte imidlertid ikke til en kontraktforlængelse. Arteta og Arsenal havde brug for anden type topan griber og med udgangen af juni forlod Lacazette, som også var blevet 31 år og dermed ikke havde de bedste år foran sig, Arsenal på en fri transfer til fordel for Lyon i den franske Ligue 1. //

TIL

LENO KASTEDE HANDSKEN

Ønsket og behovet for fast spilletid har tvunget Bernd Leno væk fra Arsenal. Naturligt og logisk for der var blevet langt til fast spilletid.

For to sæsoner siden var tyske Bernd Leno i stærk konkur rence om målmandsposten med Emiliano Martinez. Den duel trak tyskeren sig sejrrigt ud af mens argentineren drog til Aston Villa. I sidste sæson hed konkurrenten Aaron Ramsdale. Denne gang tabte tyskeren, og derfor var hans afgang fra Emirates logisk - han var ganske enkelt for god til at spille anden violin.

Presset som førstevalg

Hans skæbne i Arsenal har egentlig været ganske hård. I sine to første sæsoner bedømte GunActions karakterpanel hans indsats til to 10 taller, mens det i sæson 20/21 blev til et 7 tal. Den karaktermæssige tilbagegang skyldes gan ske givet at han var skadet i en længere periode, og i den periode slog Emiliano Martinez sit navn fast og vogtede buret i bl.a. FA Cup triumfen. Det gjorde han så godt, at mange ved sæsonens afslutning anså ham for det natur lige førstevalg. Det gjorde Arteta/Edu imidlertid ikke og derfor hed førstevalget ved indgangen til sidste sæson stadig Bernd Leno.

Stadig en klassekeeper

Sæsonstarten blev dog langtfra som ønsket, og efter tre kampe, 0 point og ni indkasserede scoringer blev Leno ofret til fordel for nyindkøbte Aaron Ramsdale. Som alle ved greb englænderen handskerne og sendte mere eller mindre Leno ud i kulden. Det blev kun til ganske få kampe i løbet af sæsonen - så få, at han ikke opnåede kampe nok til at blive bedømt i sidste sæsons karakterbog. Det kan umid delbart ligne noget af en nedtur, som dog skal ses i lyset af The Gunners få kampe i cupturneringerne og manglende deltagelse i Europa League, som betød at Leno praktisk talt ikke fik muligheden for at vise sit niveau i kampe. Og det er ikke en nedtur - for Leno er fortsat en klas sekeeper og alt for god til en reservetjans og derfor var et skifte naturligt. Et skifte, som også kaster et klart lys over målmandshierakiet i Arsenal - Ramsdale er det klare førstevalg og medmindre han falder i niveau, eller bliver skadet, har han mere eller mindre patent på pladsen i Pre mier League og formentlig også i de afgørende kampe i andre turneringer, hvis Arsenal kommer langt. //

TRUPPENTRIMMET

Projekt Artetas Arsenal tager mere og mere form, og i tæt samarbejde med Edu er der endnu engang luftet godt og grundigt ud i hele klubbens spillermateriale.

På de foregående sider har vi sagt farvel til de mest prominente afgange fra Arsenals

førsteholdstrup - men langt fra alle. Transfervinduet har været mere end hektisk på

Emirates i forhold til at forstærke holdet og balancere økonomien. Det har betydet per manent farvel til flere spillere uden udsigt til ret meget spilletid, samt en række talenter, som er sendt på lån.

Udluftning i førsteholdstruppen

Fra førsteholdstruppen er der udover et farvel til Lacazette og Leno blevet taget permanent afsked med Matteo Guendouzi, Lucas Torreira og Hector Bellerin mens Nuno Tavares, Folarin Balogun, Nicolas Pepe og Ainsley Maitland-Niles alle er sendt på lån.

Guendouzi var engang for alle raget uklar med Arteta og passer vel ret beset heller ikke ind i spillestilen. Torreira var også langt fra førsteholdet og befandt sig ifølge forly dender heller ikke godt i London. Tavares er derimod lidt af et spørgsmålstegn. Han viste i glimt gode takter og fik ganske mange minutter på 1. holdet i sidste sæson. Men der er mangler og måske fast spilletid i en knap så hård liga vil gøre gavn. Det samme gælder for Balogun, som i den kommende sæson tørner ud for Reims ligeldes i den franske liga.

Sidste mand, der på permanent basis, forlod Emirates betød til gengæld et farvel til ægte Arsenal DNA. Hector Bellerin kom til Arsenal i 2012 i en alder af kun 17 år som et af europas største talenter på højre back. Talentet blev delvist indfriet, men efter en korsbåndsskade blev det lidt op af bakke, selvom han spillede en afgørende rolle i FA Cup triumfen i 2019. Nu er han tilbage i FC Barcelona hvor han kom fra, og får efter sigende opfyldt et stort ønske om at repræsentere den catalonske storklub.

Låneophold med flere formål På lånefronten er der næppe tvivl om, at Arsenal gerne havde set Pepe og Maitland-Niles indgå permanente aftaler, men her stod økonomien formentlig i vejen. Pepe har kun i glimt vist sin kunnen og har og vil formentlig også fortsat have det svært i Premier League. Maitland-Niles er et produkt af klubbens talentarbejde, men tiden er nok inde til, for begge parter, at erkende at det ikke bliver til mere hos The Gunners.

Andre på lån har snust til førsteholdstruppen med Pablo Mari og Charlie Patino som de mest prominente. Her skal Mari's lejemål formentligt ses som et bidrag til budgettet, mens der for Patinos vedkommende er tale om talentudvikling. Den unge englænder er tid ligere udråbt som et stortalent, men konkurrencen er benhård, så fast spilletid skal være med til at slibe diamanten til. //

AFGANGE

Dinos Mavropanos (Stuttgart)

Alexandre Lacazette (Fri transfer)

Jonathan Dinzeyi (Fri transfer)

Joel Lopez (Fri transfer)

Jordan McEneff (Fri transfer)

Jordi Osei-Tutu (Bochum)

Daniel Ballard (Sunderland)

Matteo Guendouzi (Marseille)

Zak Swanson (Portsmouth)

Omari Hutchinson (Chelsea)

Bernd Leno (Fulham)

Lucas Torreira (Galatasaray)

James Olayinka (Cheltenham)

Hector Bellerin (Barcelona)

PÅ LÅN

Harry Clarke (Stoke)

Omar Rekik (Sparta)

Tyreece John-Jules (Ipswich)

Mika Biereth (Waalwijk)

Nikolaj Moller (Den Bosch)

Ovie Ejeheri (Chelmsford)

Auston Trusty (Birmingham City)

Marcelo Flores (Oviedo)

Ryan Alebiosu (Kilmarnock)

Arthur Okonkwo (Crewe)

Nuno Tavares (Marseille)

Mazeed Ogungbo (Crawley)

Folarin Balogun (Reims)

Charlie Patino (Blackpool)

Pablo Mari (AC Monza)

Alex Runarsson (Alanyaspor)

Brooke Norton-Cuffy (Rotherham)

Tom Smith (Bromley)

Salah-Eddine Oulad M'hand (Hull)

Nicolas Pepe (Nice)

Miguel Azeez (Ibiza)

Ainsley Maitland-Niles (Southampton)

Tim Akinola (Chesterfield)

Bellerin til Barcelona.

EN TRØJE ER IKKE BARE EN TRØJE

En sæsonstart indebærer ikke blot nye spillere og nye forventninger - men også nye trøjer. Igen i år er der kommet tre nye af slagsen. Udenfor fodboldverdenen vil mange måske undre sig over, hvorfor offentliggørelsen af nye trøjer er så interessant - en trøje er jo bare en trøje.

Nej - en trøje er ikke bare en trøje. En trøje er identitet, følelser og sammenhold og et vigtigt bindeled mellem klub, spillere og fans, men den er også økonomi.

Først og fremmest er trøjerne et udtryk for identitet og sammenhold. Når spillere eller fans tager trøjerne på, vi ser de, at de repræsenterer klubben, dens traditioner og værdier, og der skabes et fællesskab mellem fans, klub og spillere.

Identitet og fællesskab Trøjerne er en identitetsmarkør mellem mennesker på tværs af landegrænser, religion, etnicitet og social sta tus, for når den trækkes over hovedet er alle fælles om at være Arsenal-fans.

Ikke bare en trøje - men identitet, sammenhold og følelser.

Vi bliver en gruppe - et fællesskab og viser hvor vi hører til. Samtidig adskiller vi os fra andre fangrupperinger og det bliver tydeligt hvem der holder med hvem. Hvad enten man har en Arsenal-trøje på i gadebilledet eller på stadion, så viser det, hvem man er som fodboldfan. Det betyder også, at man næsten altid får en kommentar eller to med på vejen - enten fra fans af samme hold eller fans, der holder med andre hold.

Også for klubben er trøjerne vigtige, da de er med til at fortælle Arsenals historie, og mange fans forbinder be stemte trøjer med specielle momenter og sæsoner. For mange er trøjerne deciderede samleobjekter og her indtager "MatchWorn" trøjer en helt speciel plads og handles ofte til pæne beløb.

Tre nye med hver sit udtryk Derudover er trøjerne også en vigtig indtægtskilde for klubben. Derfor gøres der ofte noget ekstra ud af offentliggørelsen og markedsføringen af de nye trøjer, så fansene får lyst til at købe dem sæson efter sæson. Trøjerne har altså en helt speciel betydning for både spillere, fans og klub da de skaber indentitet, følelser, sammenhold og samtidig er en betydelig del af klubbens merchandisesalg. En trøje er altså ikke bare en trøje, så også i år har designerne skabt tre nye trøjer, som alle har hver deres eget unikke særpræg. Afslutningsvis må det siges, at der overordnet set er tale om tre flotte trøjer, og det er svært ikke at få lyst til at købe alle tre. //

Køb trøjerne* på fanklubbens hjemmeside www.arsenal.dk

Den klassiske hjemmebanetrøje

Hjemmebanetrøjen for denne sæson kan bedst beskrives som klassisk og retro. Den har stadig sin klassiske røde farve med de hvide striber og ærmer, som vi kender det, men modsat de seneste mange sæsoner, har den i år fået en hvid polokrave med en rød zigzag-detalje, der giver den et særligt retro præg af 90’erne. Derudover er der skrevet Arsenal med hvid skrift bagpå trøjen, hvilket fungerer som en fin detalje, så der både står Arsenal på forsiden og bagsiden af trøjen.

En kanon udebanetrøje

Modsat tidligere sæsoner er der i denne sæson ikke tale om en blå/gul udebanetrøje, men derimod en sort. På trøjen ses også flere bronzefarvede detaljer, som skaber en fed kontrast til den mørke farve. Her ses blandt andet kanonen på brystet i stedet for det klassiske logo, hvilket gør, at trøjen skiller sig ud. Til forskel fra hjemmebanetrøjen er der heller ingen polokrave på trøjen. Derimod er trøjen fyldt med bogstaverne AFC, der skaber et spil i trøjen, som giver den sit fede udtryk.

En modig tredjetrøje*

Med sæsonens tredjetrøje er der tale om et lidt mere modigtvalg, da designerne for første gang har valgt at lave den i envovet lyserød farve. Farven gør det til en iøjnefaldende trøje,der nok især vil henvende sig til de yngre generationer. Somkontrast til den lyserøde farve er striberne, logoet og skriftenholdt i en mørk farve. Derudover kan der på trøjen ses småermine detaljer, som leder tankerne tilbage til klubbens gamlelogo før 2002, der giver trøjen et retro element.

ER VI PÅ NÆSTE NIVEAU?

Mere intensitet, bedre spil og flere mål - Arsenal er komment fornemt fra start i den nye sæson, men er der reelt tale om et højere niveau og holder det hele vejen?

Der er altid noget særligt over starten på en ny sæson, nytår i august for folk som mig, der lever i sæsoner og ikke i år. Sæsonstart giver håb for de klubber, der lægger godt fra land, bange anelser og pessimisme for de klubber, der starter skidt. Sæsonen 2021/22 var som bekendt ikke god for Arsenal – og mange, mig selv inklusive, var med rette (?) bekymrede. Denne sæson har været ganske anderledes; for mange grobund for optimisme og drømme om hæder og ære og en glor værdig fremtid.

15 points i 5 kampe er da også en ganske anden historie end 0 points og 0-9 efter 3 kampe, som situatio nen var i fjor. En sommer med noget, der vel næsten kan karakteriseres som en udrensning i trup pen; spillemæssigt fornuftige forstærk ninger og en mærkbar ændring af hele stemningen omkring klubben: Der er tydeligt tættere besat på lægterne på Emirates, lydniveauet er ligeså tydeligt højere end i mange år (no gensinde?) med utvetydig opbak ning til the lads. Også på banen sy nes der at være mere optimisme, mere intensitet, bedre spil og flere mål.

What’s not to like?

Det hele er næsten for godt til at være sandt, og der er da også i skrivende stund begyndt at dryppe lidt malurt i bægeret. Skader er kommet og tegn på fordums svag heder på Artetas mandskab lurer lige under overfladen. Der skabes helt klart flere chancer og farlige situationer, men selv med Jesus på vores side er der for lille udbytte af anstrengelserne, alt for få mål, hvilket allerede to gange har afstedkommet, at Rob Holding er kommet på banen i slutminutterne for at hjælpe en smal sejr i hus – i kampe, som Arsenal har domineret og skullet vinde klart. Og når vi taler om forsvaret – tre af de fire mål imod er indtil videre scoret efter eklatante forsvarsbommerter, det sidste resultatet af tvivlsomt målmandsspil.

Uanset modstandernes kvalitet indtil videre er der selvfølgelig ingen diskussion om, Arsenal so far er markant bedre end for et år siden. Om det varer ved er en helt anden sag. Den sagnomspundne og hæderkro nede Europa League er ikke startet endnu, og med det generelt meget komprimerede kampprogram frem til den meningsløse VM-slutrunde i slavestaten Qatar, er det virkelig bad news, at holdet allerede nu er ramt af skader på den centrale midtbane. Ikke fordi det er no gen overraskelse – Thomas Partey har vist sig at være konstrueret af det samme glasmateriale som Kieran Tierney, så han er igen-igen-igen udenfor. Det er så forudsigeligt, at den største fejltagelse i som mervinduet var, at der ikke blev signet et DM-gardering af højere kvalitet end Elneny og ikke mindst Sambi Lokonga – og i kampene frem mod VM kan det vise sig fatalt, at den centrale midtbane er be sat med krykhusarer. Se blot på de problemer Liverpool har haft her i sæsonstarten!

Gør en forskel

Gabriel Jesus, Zinchenko og Saliba har været med til at gøre en forskel; Jesus er en klar opgradering fra Lacazette, Zinchenko et godt (bedre?) alternativ til Tierney som venstre back og Saliba har trods sit selv mål mod Leicester været en åbenbaring i bagkæden. Saliba har hele pakken, og hvis han kan fortsætte med at udvikle sig (og hvis han forlænger med Arsenal!!) har vi et rent monster i forsvaret langt ud i fremtiden. Selv om jeg altid er glad for spillere, der bidrager til gode resultater for Arsenal, så synes jeg til gengæld, at det er moralsk betænkeligt at købe spillere i Manchester City. Jeg ved godt, at det ikke er sådan det fungerer i fodboldens groteske pengeunivers, men jeg mener faktisk, at de øvrige klubber skulle undlade at handle med de kunstige klubber som Manchester City, PSG

SALIBA - ÅBENBARING I FORSVARET

og nu også Newcastle. Indirekte har Arsenal været med til at finansiere Manchester Citys indkøb af Haaland; hvis ingen klubber havde købt City-spillere havde der vel teoretisk været en sandsynlighed for, at FFP ville have forhindret dén transfer (ja, ja, jeg ved godt at FFP dybest set blot er et kosmetisk lag lak opfundet af ekstremt korrupte og pengegriske ”fodbold”folk).

Er der tale om et reelt holdbart niveau? Andetsteds i nærværende blad har jeg med rystende hånd forudsagt, at Arsenal ender i Top 4. Med rystende hånd fordi jeg af natur, når det kommer til Arsenals muligheder, er pessimist – men også fordi det i givet fald ikke vil være første gang, vi oplever et false dawn. Og jeg kan ikke helt finde ud af, om sæsonstarten virkelig er tegn på, at tingene har ændret sig til det bedre? – eller om Artetas svende pludselig ryger ned i et hul af Arsène Wenger’ske dimensioner. Afslutningen på sidste sæson sidder stadig i mig – ikke mindst det forsmædelige nederlag til To**enham – og for en skånselsløs kritiker af Arteta som mig skal der derfor mere til, før jeg tror på, at Arsenal bevæger sig i den rigtige retning og reelt har et holdbart niveau til at gøre sig gældende i den absolutte top.

Og så kom den første egentlige test: Manchester United på Old Trafford, tradi tionelt en svær kamp for Arsenal. Og denne sæson ingen undtagelse – hverken ift. resultat eller indsats. De gamle Arteta-svagheder poppede selvfølgelig op til over fladen – manglende evne til at forvandle spillemæssigt overtag til chancer og mål, håbløst forsvarsspil. Javist, ManUre red på en bølge af medgang – Arsenal burde have gjort det samme, men som så mange gange før, fejlede Artetas hold, da det virkelig gjaldt. Desværre et forvarsel om, hvordan sæsonen kan komme til at forløbe. Når det virkelig gælder – mod topholdene i PL eller i de vigtige kampe i pokalturneringerne skal Artetas mandskab nok vide at floppe.

Det var enormt skuffende at bevidne. At Arsenal så tillige blev svindlet med underkendelsen af Martinellis scoring er en anden sag – men det var jo oplagt at det ville blive mod 11 spillere og dommer og VAR, for sådan er det jo, når ManUre spiller. Et eklatant skud for boven, og selvom Arteta var hurtig til at bortforklare og prokla mere, at det ikke vil få betydning for holdets selvtillid, så viser de seneste sæsoner desværre, at det hele kommer i serier for Arsenal: De gode resultater, nedturene. Så der er ikke andet at gøre, end at forvente det værste – og selvfølgelig håbe det bedste.

Og der er lang vej endnu og en VM mærkværdig sæson foran os. Manchester City virker stærke også i denne sæson; Liverpool har ikke været prangende, men mon ikke det kommer; Chelsea har udover signingen af Aubameyang virket skrøbelige, men Chelsea er jo Chelsea; alle journalisters darling To**enham skulle efter sigende have et virkelig stærkt hold (jeg undgår systematisk at se deres kampe); Manchester United er lidt af en ubekendt, men har lige nu tre sejre i træk og har købt dyrt ind (igen) – så alt i alt bliver kampen om Champions League-pladserne nok benhård, som den plejer.

Spørgsmålet er, som Arteta ville sige det, om Arsenal har bevæget sig op på næste niveau og for alvor og helt til enden kommer til at spille med? En forudsætning er i hvert fald, at holdet for alvor begynder at præstere også i de store kampe. //

SIDE linjen

NYT FRA FORENINGEN

Udebanetur til PSV Eindhoven

Arsenal er tilbage i Europa, og sidste udekamp i gruppespillet foregår i Eindhoven mod PSV den 27. oktober. Arsenal Denmark

har tidligere haft bustur til Eindhoven, og det satser vi også på at få denne gang. Andre fanklubber har dog fået samme ide, og der er derfor rift om billetterne. Billetchef Flemming Christensen forhandler med Arsenal om en fornuftig billetkvote til kampen, men det ligger desværre fast allerede nu, at vi ikke kommer til at dække den store efterspørgsel fra Arsenal Denmarks medlemmer. Mere end 250 medlemmer har allerede henvendt sig, og det er jo overvældende.

Vi tager ikke imod forhåndsreservationer, før turen er en reali tet, og bestyrelsens bedste bud til de rejselystne danske gooners er at holde jer orienteret på hjemmesiden og de sociale medier. //

Udebanetur til Wolverhampton

Fanklubben har tidligere gennemført mindre klubture til Arsenals udebanekampe i Premier League. Vi har bl.a. gæstet Southampton, Newcastle, Burnley, Everton m.m. Turene har været vildt populære. Efter covid-19 er vi tilbage til almindelige tider, og vi er derfor meget optaget af at skaffe billetter til en udebanetur i den nye sæson.

I skrivende stund arbejder Billetchef Flemming Christensen på at stable en tur til Wolverhampton-Arsenal på benene i november. Alt er endnu ikke på plads, og der er endnu ikke åbent for tilmelding, men hold øje med hjemmeside og sociale medier. //

Arsenal Denmark medlemskab i udlandet

Vidste du, at Arsenal Denmark også tager imod medlemskaber fra danskere i udlandet? Vi har indgået en aftale med en distributør, som tager sig af GunAction forsendelser til udlandet, og dermed er der åbnet op for mange nye indmeldelser fra Færøerne, Grønland og resten af verden. Hold jer ikke tilbage. //

Arsenal Denmark med ved bordet i London

Arsenal Denmark er også i denne sæson repræsenteret med, hvor beslutningerne tages i Arsenal FC i London. Bestyrelsesmedlem Peter Høst repræsenterer ’Overseas Supporters’ i Fans Forum, mens formand Thomas Ballegaard sidder med i Arsenals Advisory Board sammen med klubbens direktion og ejerkreds. Thomas re præsenterer ’International Supporters’.

Ingen anden fanklub i verden har denne adgang til Arsenals ledelse, og vi forsøger at udnytte vores mandat til glæde for alle Arsenal fans i Danmark - såvel som alle andre steder. Ikke alle diskussioner og beslutninger fra Advisory Board må deles med offentligheden, men vi beretter fra møderne i muligt omfang på den årlige generalforsamling, i GunAction og på hjemmesiden. //

Aktiviteter for Junior Gunners

Arsenal Denmark er begunstiget af mange unge medlemmer. Ofte har de set Arsenal lyset via et ældre familiemedlem, og der er derfor ikke altid brug for flere GunActions i husstanden. Af den grund har vi stiftet Junior Gunners klubben, som henvender sig til de yngre medlemmer. Junior Gunners nyder samme privilegier som andre medlemmer, men modtager kun ét GunAction i løbet af sæsonen.

Til gengæld modtager de spændende Arsenal gaver to gange i sæsonen. Henrik Pedersen fra Skive driver Junior Gunners, og han er verdensmester til at udvælge og udsende gaver til de unge Ar senal fans. Henrik har tidligere udsendt kasketter, tasker, vimpler, halstørklæder, banners, kalendere og meget andet til de unge. Hvem ved, hvad han finder på i år?

I skal selv huske at konvertere et Junior Gunners medlemskab til et almindeligt medlemskab, når medlemmet runder de 18 år. I skal også huske at opdatere mail og mobilnummer, så vi altid kan sende vores goodiebags til den rette adresse. //

Fanshoppen

I de par sæsoner har Adidas ikke kunne opretholde deres sæd vanlige leveringsevne til Arsenal Denmarks webshop, hvilket har været til stor irritation for både fanklub og medlemmer. Ikke desto mindre har der hele tiden været godt gang i salget af Arsenal trøjer til medlemmer af fanklubben.

Vi fik desværre ikke adgang til Arsenals lyserøde tredjetrøje i sommeren 2022, men den sorte udebanetrøje blev til gengæld revet væk på få timer, da den endelig ramte hylderne.

Vi forsøger at få genforsynet Fanshoppen hele tiden, og ud over spillertrøjerne kommer der hele tiden nye spændende varer til webshoppen, så husk at holde dig orienteret på hjemmesiden. //

Ny hjemmeside

Når dette GunAction rammer postkassen er fanklubben meget tær på at kunne gå i luften med foreningens nye hjemmeside. Webma sters Martin Tiim og Tobias Rosenqvist arbejder netop nu benhårdt sammen med et eksternt web bureau på at færdiggøre de sidste detaljer på et nyt flot site med nye lækre features til vores danske medlemmer. Glæd jer….

Næste GunAction

GunAction udgivelserne følger sædvanligvis en fast cyklus med udgivelser ultimo september, ultimo november, medio marts og medio juni. Næste blad udkommer således i november. På det tids punkt ligger Premier League stille på grund af VM i Qatar, men vi skal nok sørge for, at du stadig får din dosis Arsenal vitaminer.

The Gunners burde have ført med mindst

dømt

da Mings kaster

føringen nede på et enkelt mål. En føring, der altid holder modstan deren inde i kampen. Det er netop det der sker da Ramsey bliver holdt fast på et hjørne og forhindres i at nå frem til bolden. Stor kamp af Jesus og ikke mindst Xhaka.

Overvægt i spil og chancer og langt hen ad vejen det bedste hold var ikke nok for The Gun ners. Et mål annulleret af VAR efter et frispark af Ødegaard, som kunne dømmes, men langt fra altid dømmes var første sten i skoen for Arsenal. En anden sten var den manglende ef fektivitet i de afgørende situationer - navnlig i starten af 2. halvleg hvor gæsterne skulle have lukket kampen, men broderede for meget. Trods nederlaget beholder Arsenal førstepladsen.

Nyindkøbte Jesus er nærmest ustoppelig i sin første optræden på Emirates i Premier League og kun uheld forhindrer brasilianeren i at lave hattrick. Gang på gang udfordrer han gæsternes forsvar og navnlig det første mål er en ren perle. Arsenal virker komfortable, men spændingen indfinder sig med Salibas selvmål og

Arsenal

Barclays Premiership

Gule kort: White,

Gule kort:

Gule

Gule kort: White,

Gule kort: Saliba,

Gule kort:

Bænken:

Bænken:

Saliba, Saka Bænken: Turner,

Mål:

Mål:

Mål:

Mål: Jesus, Martinelli

Mål: Saka

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Europa League

Gule kort: Ingen

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Bænken: Mål:

Mål:

Marquinhos,

Liga Cuppen (Carabao Cup)

Gule kort:

FA Cuppen

Gule

Mål:

MESTERSKABER (13): 1931-1933-1934-1935-1938-1948-1953 1971-1989-1991-1998-2002-2004 1930-1936-1950-1971-1979-1993-1998 2002-2003-2005-2014-2015-2017-2020

FA-CUP SEJRE (14): 1987-1993 LEAGUE-CUP SEJRE (2): 1930-1931-1933-1934-1938-1948-1953 1991-1998-1999-2002-2004-2014-2015 2017-2020

CHARITY / COMMUNITY SHIELD (16): 1994 EC FOR POKALVINDERE (1): 1970 FAIRS CUP (1): 1971-1998-2002 THE DOUBLE (3): 1993 CUP DOUBLER - FA OG LEAGUE CUP (1): 1927-1930-1932-1936-1950-1952-1971 1972-1978-1979-1980-1993-1998-2001 2002-2003-2005-2014-2015-2017-2020

FA CUP FINALER (21): 1907-1927-1928-1930-1932-1936-1950 1952-1969-1971-1972-1973-1978-1979 1980-1983-1991-1993-1998-1999-2001 2002-2003-2004-2005-2009-2014-2015 2016-2017-2020

FA CUP SEMI-FINALER (31): 1968-1969-1987-1988-1993-2007-2011

HONOURS

ARSENAL

DENMARK’s

FORMAND OG CHEFREDAKTØR:

Thomas Ballegaard, Højgade 13, 8920 Randers NV tb@arsenal.dk · Telefon 4083 7725

NÆSTFORMAND:

Preben Fogh, Klosterbakken 8E 2. th., 5000 Odense C pf@arsenal.dk · Telefon 2244 4353

KASSERER: Kenneth Neumann Sand, Banebrinken 91, 3, 14 2400 København NV · knj@arsenal.dk · Telefon 2084 9590

BESTYRELSESMEDLEM: Flemming Christensen, Strandgårdshøj 43, 8400 Ebeltoft fc@arsenal.dk · Telefon 2360 8614

BESTYRELSESMEDLEM: Peter Høst, Kongshusvej 146, 8300 Odder ph@arsenal.dk · Telefon 2047 9128

BESTYRELSESMEDLEM: Rasmus Bernth Jensen, Østrevej 23, 8210 Aarhus V rbj@arsenal.dk · Telefon 2972 9796

BESTYRELSESMEDLEM:

Lasse Drews Mortensen, Obstruptoften 4, 8320 Mårslet ld@arsenal.dk · Telefon 3160 6004

NB: Husk at melde ny adresse til Preben Fogh (pf@arsenal.dk) hvis du flytter.

MERCHANDISE: Thomas Ballegaard · shopping@arsenal.dk

FODBOLDTURE: Michael Ginnerup · mg@arsenal.dk

SEMIFINALER (15):

LEAGUE-CUP FINALER (8): 1968-1969-1978-1983-1987-1988-1993-1996 1998-2004-2007-2008-2011-2018-2020

I EC FOR POKALVINDERE (3):

CUP FINALER(2):

CHAMPIONS LEAGUE FINALER (1):

CHAMPIONS LEAGUE SEMI-FINALER

MEDLEMSKONTAKT: Lasse Drews · ld@arsenal.dk

BILLETTER: Flemming Christensen · fc@arsenal.dk

GUNNERS ALE OG VIN: Søren Knudsen · gunnersale@arsenal.dk INSTAGRAM: Jakob Ballegaard · jakob@arsenal.dk

HOTELBESTILLING: Henrik Mondrup · hotel@arsenal.dk

JUNIOR GUNNERS: Henrik Pedersen · hp@arsenal.dk