One Planet Challenge Shared Living Dommerbetænkning by Arkitektforeningen

ONE PLANET CHALLENGE

SHARED LIVING

Home.Earth Fonden sætter med denne anden udgave af One Planet Challenge igen fokus på en af tidens aktuelle boligmæssige og planetære udfordringer – og fortsætter hvor sidste års priskonkurrence slap.

Fonden inviterede i februar 2026 alle vækstlagstegnestuer i Akademisk Arkitektforeningen til årets ‘One Planet Challenge – Shared Living’. Denne gang med et sociologisk udgangspunkt: Vi bor mere alene, familier er mere mangfoldige, og livet er mindre forudsigeligt end nogensinde. Alligevel er boligmarkedet primært indrettet til kernefamilien – to forældre og to børn – og boliger er over årtier vokset til at rumme funktioner, vi engang deltes om fællesskabet.

Målet var at få bud på, hvordan boliger kan afspejle de nye livsmønstre, og hvordan vi kan bo mindre, men leve stort. Vi ønskede at udfordre den traditionelle opfattelse af, hvad et hjem er – med spørgsmålet: Hvad kan deles, hvad skal være privat, og hvad er egentlig overflødigt?

Der blev optaget 12 forslag til bedømmelse efter afleveringsfristens udløb den 1. april 2026, og dommerkomiteen har følt sig beriget af de mange forskellige tilgange til opgaven – både fra arkitektoniske, byggetekniske, antropologiske og sociologiske perspektiver.

Forlagene er blandt andet vurderet ud fra deres antropologiske og sociologiske vision for det gode boligliv, den gode markedsrelevante og skalerbare idé, valg og forståelse af målgruppe og dennes boligbehov, fordeling af arealer og ikke mindst en klar arkitektonisk kvalitet i forholdet mellem privat og fælles.

PROGRAM BEDØMMELSE

Privatliv og privatrum har ændret sig, og vores ønsker til en bolig er ikke længere de samme – også selv når vi deler alder og livssituation. De mere individualiserede og varierede livsformer og familiekonstellationer kræver mere fleksible og delevenlige boliger. Boligtyper, der stadig besvarer grundværdier som privatliv, tryghed og muligheden for at høre hjemme.

Over de seneste mange årtier har vi desuden flyttet funktioner fra det offentlige rum ind det private, så boligen er blevet en ophobning af faciliteter, vi engang deltes om. Spørgsmålet, som denne konkurrence har stillet, er derfor: Hvordan ser en bolig ud til en individualiseret og mangfoldig verden – en bolig, der giver adgang til fællesskab, men ikke på bekostning af privatlivet? Og kan vi nå derhen ved at bo på færre individuelle m² og dele flere fælles m², så vi samtidig nærmer os de planetære grænser?

Håbet for Home.Earth Fonden var at få konkrete og kreative bud på, hvordan arkitekturen kan understøtte nye livsmønstre og fællesskaber med inspiration fra sociologien og antropologien – og på samme tid respektere de planetære grænser.

‘Vi står midt et paradigmeskifte. Vores eksisterende boligkultur understøtter ikke længere den øgede individualisering, de nye familieformer, og vores måde at leve på. Den bæredygtige omstilling er derfor en perfekt anledning til at eksperimentere med nye boligformer, andre fortolkninger af boligkvalitet og forhandlinger mellem privatliv og sociale rum’, udtaler jurymedlem Mette Mechlenborg, boligforsker og sektionsleder, BUILD, Aalborg Universitet.

Bedømmelse

Dommerkomiteen bestod af syv medlemmer. Lars Jensen (forperson), Camilla van Deurs og Tina Saabye har fungeret som fagdommere

Nel Jan Schipull, partner hos Vandkunsten, har fungeret som teknisk dommer. Mette Mechlenborg, boligforsker ved BUILD, Aalborg Universitet, og Mark Vacher, antropolog ved Københavns Universitet, har bidraget med sociologisk og antropologisk faglig indsigt. Rasmus Nørgaard har fungeret som repræsentant fra Home.Earth Fondens bestyrelse.

Bedømmelsen af konkurrenceforslagene er foregået på et bedømmelsesmøde, hvor alle 12 projekter er blevet grundigt gennemgået og diskuteret.

Forslag

Der blev optaget 12 forslag til bedømmelse inden afleveringsfristens udløb den 1. april 2026. Der har været en bred tolkning af opgaven. Alle forslagsstillerne opfyldte afleveringsformalia.

Samlet bedømmelse De 12 indsendte projekter spænder vidt i deres tilgang – fra det meget private til det meget fælles, fra enkeltboligen til sammenhængende boligfællesskaber – og de har givet anledning til en substantiel faglig debat om, hvordan arkitekturen kan bidrage til både fællesskaber og privatliv, uden at det sker på bekostning af boligkvaliteten og med unødige træk på planetens ressourcer.

Konkurrencen har vist, at spørgsmålet om, hvad vi kan dele, og hvad der skal forblive privat, ikke har ét svar. Det generelle niveau tegninger, illustrationer og beskrivelser har været højt, og mange projekter byder på interessante og originale bud på, hvordan vi kan bo sammen. De mest vellykkede formår at skabe en tydelig sammenhæng og en klar indbyrdes prioritering mellem private og fælles arealer – der hvor opgavens kerne ligger. Variationen i valg af målgrupper har været stor, og det har beriget feltet, selv om det også har gjort sammenligningen mere kompleks.

En række udfordringer går på tværs af forslagene. Flere projekter arbejder med hemse som sovested for voksne – en løsning, der ganske vist sparer areal, men som vurderes problematisk af hensyn til komfort og tilgængelighed. Det er desuden svært at tale om boligkvaliteter uden et konkret sted – udsigt, landskab og lysaspekter er ikke blot æstetiske valg, men afgørende for, om en kompakt bolig føles god at bo i. De projekter, der har formået at flette dette ind i deres forslag, på trods af en kontekstfri opgave, har stået stærkere i bedømmelsen. Der har været varierende fokus på specifikke målgrupper og disses boligbehov, og netop valget af målgruppe er afgørende for, om forslaget overbeviser. Endelig har dommerkomiteen i flere projekter savnet en klar og konsistent beregningsmetode for arealforbruget pr. person.

Der har været afholdt ét bedømmelsesmøde, og dommerkomiteen har fundet en vinder og 1. præmie enstemmighed samt to 2. præmier som ideindkøb. For at anerkende bredden og kvaliteten i de modtagne forslag har juryen valgt at give hædrende omtale til yderligere to projekter. Vinderforslagene og de øvrige forslag offentliggøres og udstilles i Arkitektforeningens lokaler fredag den 29. maj 2026.

1.PRÆMIE, VINDER SALEN I/S

Titel: Schweizerkniven

Kendenummer: FJJLHV953

Forslagsstillere: Rose Risager og Felix Badman

Dommerbetænkning

Forslaget “Schweizerkniven” beskriver en ny, fleksibel boligtype, hvor grænsen mellem fælles og privat ikke er fastlagt på forhånd, men kan forhandles og ændres over tid af beboerne selv. I stedet for små, midlertidige mikroboliger samles fire enheder i én bolig på 120 m², hvor kun fire hemse er faste private domæner. Resten kan omdeles ved hjælp af foldevægge og døre, så boligen kan skifte fra flere adskilte rum til ét stort fællesrum alt efter behov, livssituation og relationer.

Forslagets titel refererer til en meget konkret idé: at en række foldevægge og døre inde i boligen kan åbnes og lukkes, hvorved forskellige rum og grader af privathed kan skabes. Rummene kan adskilles eller knyttes sammen indbyrdes og derved skabe mange forskellige rumlige og funktionelle sammenhænge, hvor grænserne mellem det private og det fælles kan konfigureres på forskellige måder i gradueringer fra seks individuelle og adskilte rum - til et stort samlet fællesrum nedenfor hemsene.

Forslaget viser tre scenarier for, hvordan boligen kan bebos af henholdsvis fem samboende, et kollektiv med fire beboere og en familie på seks; to forældre og fire børn. Det vurderes, at andre typer af bofællesskaber også vil kunne passes ind i formen. Altså rummer forslaget mulighed for at kunne tilpasses forskellige målgrupper. Med et samlet boligareal på 120 m2 anviser forslaget mulighed for at nå ned på et boligareal på under 20 kvm pr. beboer. Det

skal dog nævnes, at dette er netto-areal og eksklusive evt. trappeopgange og lignende. I de tre scenarier redegøres for fordelingen af henholdsvis private og fælles arealer pr. person. Disse regnestykker er - omend noget vanskelige at gennemskue rent regneteknisk – udtryk for ambitionen om at muliggøre, at der i boligen er skiftende behov for graden af private opholdsarealer, hvor man kan trække sig tilbage og være alene, samt fællesarealer, som man kan deles om og mødes i.

Dette fokus på boligens graduering mellem det private og det fælles er projektets store styrke, idet det giver et interessant bud på, hvordan det kan præciseres og varieres på forskellig vis. På den måde kan boligen skræddersyes til brugerne og spildplads. På samme tid kan overskudsareal reduceres. Det er en bolig, hvor man ikke blot har mulighed for, men faktisk opfordres til, at redefinere brugen af boligens arealer og fordelingen mellem beboernes individuelle arealforbrug, når behovene, beboerne eller alderen ændres. Dette kan gøres dagligt, hvis man har behov for det – eller det kan gøres hvert 10. år, hvis man er glad for at bo, som man allerede gør. Variationen og fleksibiliteten skaber mulighed for forandring og tilpasning, men det er ikke tvingende nødvendigt at folde døre ind og ud dagligt, for at boligen kan fungere. Denne valgfrihed er et vigtigt aspekt, som gør forslaget brugbart for mange og troværdigt som skalérbar idé. Forlaget viser dog ikke, hvordan gradueringen til fællesskabet udenfor boligen foregår, og ses dermed meget isoleret i konteksten i forhold til nogle af de øvrige forslag.

Visualisering af værelser og fællesrum med semi-åbne foldevægge

Plan og snit af indskudt etage med sove-hemse

Visualisering af værelse med tillukkede vægge og sovehems

Visualisering fra fordelingsrum mod fælleskøkken

Billede af schweizerkniv udfoldet

Isometri af søjlen som foldekniv. Foldevægge, skydedøre og saksedør, samt gardin og låge til hems mødes i et punkt

Ligeledes er der ikke arbejdet med at tilføre boligen private udearealer, fx en altan eller fransk/spansk altan.

Tegninger og visualiseringer viser enkle boliger, med fornuftige planløsninger, der er opført i simple materialer og med simple løsninger. Der er klare rumlige kvaliteter i forslaget – ikke mindst når dørene slås op og boligens rum åbnes på kryds og tværs, så beboernes fællesskab, dagslyset og visuelle forbindelser kan vandre på kryds og tværs i boligen. Løsningerne omkring indgang, toilet og opbevaring kan med fordel viderebearbejdes, så der opnås en større rumlig kvalitet.

Foldedøren er uden tvivl det mest markante arkitektoniske element i boligen – og helt afgørende for konceptet. Foldedøren skal fungere som rumopdeler, adgangsdør og være lydisolerende, når den er lukket. Den skal også kunne optages og integreres rummet, når den åbnes op og rummene slås sammen på tværs. Forslagets idé beror således på, at foldedøren kan levere alle disse funktioner. Vurderingskomiteen har drøftet denne idé indgående, og der er enighed om, at det kræver et særligt fokus på foldedørens kvalitet og detaljer at få projektet til at lykkes. Foldedøren skal være robust, enkel at betjene, holdbar og smuk. Forslaget udviser imidlertid en stor grad af opmærksomhed på disse aspekter, hvilket ses i både tegninger og visualiseringer, og det vurderes på den baggrund at være et troværdigt og overbevisende greb, om end det kræver en nøjsom bearbejdning ved en realisering af projektet.

Som antropologisk vision for beboelse lægger forslagets styrke i måden, hvorpå det troværdigt stiller sig til rådighed for mange forskellige former for beboelse. Der gives konkrete eksempler på beboelsesformer uden at disse underkastes prædefinerede dogmer for samvær. Hvordan rum skal (op)deles overlades til beboerne, hvilket fremstår som en overskuelig opgave takket være fleksibiliteten og enkeltheden i designet. Samlet set formår forslaget at udforme en nytænkende bolig, hvor fordelingen mellem private og fælles arealer kan gradueres og tilpasses forskellige beboere og livssituationer, så man kan leve fælles og privat på mange måder. Forslaget viser en bolig, hvor arealforbrug pr. beboer er lavt – alt efter hvordan boligen bebos – og som samtidig rummer mange arkitektoniske kvaliteter. Samtidig vurderes projektet at være økonomisk realiserbart og skalerbart, idet der er udført simple materialer, enkle løsninger og gentagelser, der tilmed skaber rumlige kvaliteter med fine planløsninger, enkle materialevalg og god funktionalitet.

Forslaget tager afsæt i, at en afgørende kvalitet i boliglivet består i at kunne være privat og fælles på mange forskellige måder og giver et enkelt, overbevisende og arkitektonisk klart bud på, hvordan dette kan realiseres. Derfor udpeges forslaget ’Schweizerkniven’ som vinder af konkurrencen.

2.PRÆMIE, IDÉINDKØB HØJRUP ARKITEKTER

Titel: Det udvidede hjem - fra begær til behov

Kendenummer: 3XWORNGAR

Forslagsstiller: Gitte Højrup Nielsen og Freja Friis

Dommerbetænkning

Forslaget ’Det udvidede hjem - fra begær til behov’ tager afsæt i, at boligen i dag er mere end et tag over hovedet: den er base for tryghed, trivsel, fællesskab og selvrealisering. Den nuværende boligkrise handler derfor også om vores forståelse af hjem, frihed og det gode liv. Boligen ses som et ”praksisfelt”, hvor daglige rutiner og sociale relationer skaber livskvalitet og kan fremme bæredygtige vaner, især når funktioner og rum deles.

Forslagets boliger henvender sig til især enlige, par og små familier, der ønsker privatliv og ro for en kortere periode, men også let adgang til fællesskab, byliv og natur. Arkitekturen får dermed en central rolle som redskab til velvære: det udvidede hjem skal forbinde inde og ude, privat og fælles, og integrere naturens rytmer. Målet er boliger, hvor privatliv og fællesskab væves sammen, og hvor hverdagen understøtter både trivsel, sociale relationer og en mere bæredygtig livsstil.

Med Maslows behovspyramide som inspiration udvikler forslaget en model for boligens funktioner – henholdsvis de individuelle og de kollektive funktioner – med fem niveauer for hver af de to kategorier. Hvorvidt disse behovligesom i Maslows model - skal prioriteres med de nederste som de vigtigste, fremgår ikke helt

tydeligt af forslaget, men det vurderes alligevel, at modellen kan benyttes til at kvalificere boligens evne til at understøtte forskellige behov.

Helt konkret består det udvidede hjem af en række zoner og glidende overgange fra den private bo-enhed til byens offentlige rum.

Opgangen organiserer fælles funktioner som væksthuse, altaner og fleksible multirum, som beboerne kan indrette til køkken, vinterhave, altaner eller andre delte funktioner. Dette vurderes som en god og sympatisk idé – især hvis de funktioner, der placeres, kan levere de åbne og imødekommende rum, der illustreres i materialet.

Hver etage giver adgang til to kollektive lejligheder med hver 6 bo-enheder, som kan kombineres til færre større boliger. Forslaget rummer derved en grad fleksibilitet forhold til forskellige boligstørrelser, uden at der dog er nærmere redegjort for de brugsmæssige og arkitektoniske kvaliteter ved de sammenlagte lejligheder. Gangen hen til de enkelte bo-enheder fremstår desværre trang, ligesom de små fælles opholdsarealer i enderne af gangene forekommer ikke attraktive og tilmed overflødige, når der er så mange andre attraktive fælles opholdsarealer. Her kunne der med fordel i stedet inddrages gangareal i de to sidste boliger, så der opnås en variation af bo-enheder indenfor kollektivet.

Boligen som opholdsrum

Vores oplevelse af hjemmet knytter sig til både private rutiner og sociale relationer.

Boligen som hjemmekontor Penthouse eller fællesrum

naturen – og med bolig og by som sammenhængende platformer for velvære, oplevelse og bæredygtighed. I det udvidede hjem former arkitekturen livskvaliteten på alle niveauer. Oplevelsesrige rum, der varierer i højde og dybde – og ßader, som beboerne åbner og lukker – forbinder ude og inde, offentlig og privat og mennesker imellem. Sunde, sanselige materialer, skiftende dagslys, nattehimmel, sæsonzoner med dyrkning og udsigt til løvfældende planter skaber rammer for et liv kontakt med naturens cyklus. Vi vil skabe hjem, hvor privatliv og fællesskab væves sammen, hvor gentagne hverdagspraksisser understøtter trivsel, sansning, relationer og planet-positiv livsstil – et sted hvor “det gode liv” er et liv i kontakt med naturens rytmer, med plads til både det individuelle og det fælles.

Modellen herunder viser vores forslag til fordeling af funktioner med udgangspunkt behovspyramidens fem niveauer.

PLADS TIL ARBEJDE OG FORNØJELSE

EGEN INDRETNING OG IDENTITET

PLADS TIL STORT SPISEBORD, GÆSTESENG, LOUNGE

EJERSKAB, FAMILIE, INDEKLIMA, SUNDE MATERIALER

SOVEPLADS, BAD, KØKKEN

INDIVIDUELLE FUNKTIONER

SELVREALISERING

RESPEKT OG ANERKENDELSE

SOCIALE BEHOV

SIKKERHEDSBEHOV

FYSIOLOGISKE BEHOV

MASLOWS BEHOVSPYRAMIDE

FORANDERLIGE FÆLLESZONER

TYDELIG IDENTITET EJERSKAB

MØDESTEDER, OPHOLD, GÆSTEVÆRELSER SUNDE MATERIALER, ROBUSTHED, OVERSKUELIGHED

STØRRE KØKKEN, ATTRAKTIVE TRAPPERUM

KOLLEKTIVE FUNKTIONER

ANKOMSTLOBBY

Plan bo-enhed

I den lille ankomstlobby mødes beboerne på grænsen til byens rum.

3XWORNGAR - DET UDVIDEDE HJEM - SIDE 1/4

Den enkelt bo-enhed beskrives som en ’… lys “black box”: et transformérbart rum inspireret af scenekunsten, med for- og bagscene, side- og underscene samt integreret opbevaring.’ Bo-enheden tænkes som en meget fleksibel enhed, hvor madlavning, spisning, ophold, overnatning, opbevaring og sågar mindre sammenkomster kan foregå i et og samme rum. Gulvet kan åbnes og lukkes, hvorved fx soveplads og badekar kan gemmes under gulvet ligesom opbevaring kan placeres oppe under loftet eller gangarealets gulv. Denne jagt på optimering skaber kreative løsninger, men flertallet vurderes både at være teknisk vanskelige at gennemføre og vanskelige at bruge i dagligdagen. Det er mange ændringer, der skal til for at leve et dagligt liv – ændringer som de færreste nok vil foretage på daglig basis.

Boligarealet pr. bolig er 35 m2 brutto, hvoraf 25 m2 er den private bo-enhed og de 10 m2 er fællesarealer. Forslaget forudsætter, at der bor 1-2 personer i hver bo-enhed. Effektiviteten i arealforbruget er i høj grad afhængig af beboerantallet, og der er stor forskel på, om der er en eller to beboere pr. enhed. Bo-enhederne vurderes at være mulige at bebo 2 personer, hvis man er et par eller en forælder med et barn, men så bor

man også tæt og skal om-konfigurere boligen ret ofte. Forslaget rummer derfor en mulighed for et meget effektivt arealforbrug, men vil sandsynligvis oftest kun bebos af en person, hvilket medfører et mindre effektivt arealforbrug.

Som antropologisk vision for beboelse lægger forslagets styrke i dets klare identifikation af målgruppe. Der gives konkrete eksempler på beboelsesformer og de behov, arkitekturen har til hensigt at tilfredsstille. Forslaget fremstilles troværdigt som et muligt redskab for et urbant boligliv. Det er i mindre grad udfoldet, hvordan det i praksis kan udgøre et grundlag for hjemskabelse.

Forslaget indkøbes for sit fokus på de mange forskellige behov den gode bolig skal understøtte – individuelle såvel som kollektive – og hvordan dette kan forløses på forskellige måder. Dette udfoldes en række interessante forslag til at skabe attraktive fællesarealer omkring opgangene og i kreative forslag til boligenhedens indretning, som dog forekommer mere teoretisk interessante end praktiske i en almindelig dagligdag.

Snit bo-enhed

2.PRÆMIE, IDEINDKØB ASKEHAVE ARCHITECTS

Titel: Huset - et støttende boligmiljø for enlige forældre i byen

Kendenummer: UVIUE7UHP

Forslagsstiller: Søren Askehave, Trine Sofie Dusine Smidth Nielsen og Alberte Frendru

Dommerbetænkning

Forslaget ’Huset - et støttende boligmiljø for enlige forældre i byen’ præsenterer et bud på en ny boligtypologi for enlige forældre i byen, hvor mindre private boliger kombineres med omfattende fællesfaciliteter. Hverdagsfunktioner som madlavning, tøjvask, ophold, arbejde og børneomsorg deles i “Huset”, der er organiseret i små mikro-nabolag omkring fælles rum som “Stuen”, tagterrasser, gårdrum og semiprivate forhaver.

Målet er at reducere privat boligareal og CO₂-aftryk uden at sænke livskvaliteten ved at lade sociale relationer og fælles rum erstatte en del af de private kvadratmeter. Arkitekturen skaber glidende overgange mellem privat, semiprivat og fælles, så beboerne kan justere deres deltagelse i fællesskabet og opleve både støtte, tryghed og privathed. Boligen fungerer som en kompakt base, mens livet udfolder sig i huset og fællesskabet.

Forslaget har et klart sociologisk og antropologisk fokus på en ofte overset gruppe, de enlige forældre, og beskriver deres hverdagsliv med fokus på logistisk pres, tidsmangel, økonomisk sårbarhed og manglende uformelle netværk. Boligen forstås eksplicit som social og rumlig infrastruktur – ikke kun et areal, men et system for

hverdagspraksisser, omsorg, støtte og relationer. Begreber som “mikro-nabolag”, “hverdagsbaseret gensidighed” og “mikro-frivillighed” viser en fin forståelse af, hvordan sociale relationer kan struktureres og understøttes rumligt. Der tænkes tydeligt hverdagsrytmer, skiftende familiekonstellationer (7/7-ordning, perioder med og uden barn) og i relationen mellem privathed, deltagelse og kontrol.

Forslaget beskriver en vision for det gode boligliv for den lille familie og enlige forælder, hvor støtte og fællesskab er tilgængelige uden at være tvangsprægede, hvor omsorg og praktiske funktioner deles, så der frigøres tid og mentalt overskud, og hvor relationer bliver en ressource, der kan erstatte noget areal og reducere ressourceforbrug. Dette er projektets store styrke.

Projektet er struktureret omkring 3 boligtyper i varierende størrelser, som passer til forskellige familieformer og -størrelser. Disse boligtyper sammensættes i en bebyggelsesstruktur, som hævdes at kunne skaleres og ændres fra stor karré til mindre in-fill. Forslaget eksemplificerer et projekt udført som en bebyggelse en kvadratisk karréstruktur, som på hver af kvadratets sider repeterer samme opgangsstruktur med 5 ’huse’ i 3-5 etager. Hovedtrapper og elevatorer deles mellem husene, så man reducerer arealog ressourceforbrug, men samtidig suppleres

Leg og ophold integreres i etagernes fælles mellemrum, hvor hverdagsliv udfolder sig tæt på boligen.

Boligtype B hvor møbler er integreret og hems er børneværelse.

Livet mellem husene sammenflettes med en bro der skaber et horisontalt såvel som vertikalt liv.

variboligerne. emotiofor Rehverdagspraksisser. madlavning, zoner anonyprivate stop. sig og dækMan

Boligtype A Fleksibel indretning med mulighed

møbler

Boligen er et refugium – ikke en mini-familielejlighed. Den er tænkt som en kompakt og rumlig base, der understøtter et hverdagsliv i bevægelse mellem det private og det fælles. Dimensioneret til 1–3 personer organiseres boligen omkring en enkel og robust rumlig struktur med høj loftshøjde, integreret opbevaring og mulighed for hems.

Ved at arbejde med volumen frem for flade opleves boligen større, end dens areal tilsiger, og flere funktioner kan sameksistere i ét samlet rum.

Det private areal reduceres – ikke i kvalitet, men i funktion. Funktioner, der kræver plads og ressourcer, er flyttet ud i fællesskabet, mens boligen samler det nødvendige: Ro, restitution og mulighed for tilbagetrækning.

Kompakt bolig med integreret skabsvæg og hems. Ophold og søvn adskilles gennem indbyggede elementer og nicher. Ekstra soveplads muliggør flere samtidige brugssituationer. Med altan.

Boligtype A hvor boligejeren kan medbringe egne møbler.

som et trygt og opdelt rum med mulighed for adskillelse mellem ophold og søvn. Når man er alene, åbner rummet sig og kan anvendes til arbejde, ophold eller stilhed.

Boligen som del af en større helhed Boligen er ikke en isoleret enhed, men en del af en samlet boligstruktur, hvor funktioner og hverdagsliv fordeles mellem det private og det fælles. Det gør det muligt at reducere det private boligareal til 15 m² pr. person, suppleret af fællesarealer, uden at reducere livskvaliteten.

Leg og ophold integreres etagernes fælles mellemrum, hvor hverdagsliv udfolder sig tæt på boligen.

der med lokale ’genveje’- lejdere, rutchebaner og klatrestativer - som opfordrer til leg og fysisk udfoldelse. Dette er et sjovt forslag, som dog forekommer overgjort, da det kræver en del ekstra byggede m2 og facade m2 på grund af de mange ind- og udspring at realisere i bygningen. Det kan tilvejebringes mere enkelt, billigere og med mindre ressourceforbrug i et gårdrum eller andet udeareal. Der opereres med en stor bygningsdybde, idet der argumenteres for, at der herved skabes friarealer inde i bebyggelsen. Dette greb er ikke grundigt beskrevet og forekommer ikke umiddelbart overbevisende, idet det forekommer, at der skal bruges store byggede arealer på relativt mørke og hårdt belagte friarealer mellem boligerne.

Etagernes liv træder frem facaden gennem private forhaver og fælles mellemrum.

Boligtype A Fleksibel indretning med mulighed for egne møbler

Rumlig organisering – at bo på få m² Grundmodulet er 4,8 x 6,3 m svarende til 30 m2. En integreret skabsvæg, som samler teknik og opbevaring i en samlet struktur, reducerer behovet for løse møbler og frigør gulvareal, samtidig med at rummet fremstår roligt og sammenhængende. Kombineret med stor loftshøjde og hems(e) fremstår boligen, trods sin kompakthed, stor og rummelig nok, til at kunne fungere som hjem for en lille familie - og med en fleksibilitet der rummer mange muligheder.

for afskærmede sovezoner. Boligerne har loftshøjde på 3,4 meter, med mulighed for langsgående hemse. Dermed kan højden udnyttes til både praktisk anvendelse og dagslys i de ensidigt belyste boliger. Boligenhederne minder på mange måde om de studieboliger, mikroboliger og lignende boligtyper, som ses opført rundt omkring landet i disse år – og boligkvaliteten i de enkelte bo-enheder vurderes ikke at være meget højere end disse. Med andre ord er det et realistisk og afprøvet forslag, der gives, men der savnes noget nytænkning af selve boligen og de kvaliteter, der knytter sig hertil.

Grundmodulet på boligerne er 4,8 x 6,3 m, og forslaget beskriver, at dette kan gentages og kombineres, blandt andet så de 3 boligtyper kan skabes. Boligerne er simpelt indrettet og rummer de basale fornødenheder såsom integrerede skabsvægge, eget bad og et mindre indbygget køkken, plads til arbejde og ophold og mulighed

Kvaliteten opstår i samspillet mellem boligen og de rum, den er forbundet med. Den enkelte bolig er præcis – men aldrig tilstrækkelig i sig selv.

Rumlig kvalitet i kompakt form

Boligtype A Aftensmad i egen bolig Boligtype B

Intregreret skabsvæg og afslukket soverum

Alle boliger har 4 m2 hems over indgangsdøren, med mulighed for soveplads og/eller opbevaring. Der er derudover mulighed for at tilvælge yderligere en hems som spænder fra badeværelse til facade, så man får 1-2 sovepladser mere. Boligen er bred nok til at kunne opdeles, så man får et aflukkeligt soverum ud til facaden og modulet rummer også mulighed for, at man, når to moduler slås sammen, kan få en bolig med køkken/spiserum, opholdsstue, soverum, to værelser og to badeværelser - Stor nok til mageligt at rumme en sammenbragt familie.

Forslaget præmieres for sit meget klare fokus på en målgruppe, der befinder sig i en livsfase, som ofte er svær, nemlig familier med enlige forældre. Det er en målgruppe vækst og en målgruppe, der savner attraktive og understøttende boliger. Forslaget rummer en række gode bud på, hvordan fællesskabet blandet disse familier kan understøttes og skabe kvalitet i hverdagen for både børn og voksne.

Samme rum – forskellige situationer. Fællesskabet udfolder sig fra hverdag til fest på tværs af etagerne.

To livstilstande – én bolig Boligen er udviklet til at rumme skiftende hverdagsrytmer og familiemønstre. Når barnet er til stede, fungerer den

Snit A Snit med hems placeret over badekernen og opholdsrummet. Rummet udnyttes vertikalt, hvor sovepladsen forskydes fra gulv til loft. Alternativ indretning med sovesofa muliggør en rumlig stue. rum

Boligen arbejder med få, men præcise arkitektoniske

greb:

• høj loftshøjde og vertikal udnyttelse

• integrerede skabsvægge

• mulighed for afskærmede sovezoner

• plads til arbejde og ophold

• eget bad og et mindre indbygget køkken

Privathed, grænser og overgange

I små boliger bliver privathed særligt følsom. Når arealet reduceres, reduceres også muligheden for fysisk tilbagetrækning. Boligen indgår derfor i en sekvens af rum fra det private til det semiprivate og videre til fællesskabet.

Disse mellemrum fungerer som bufferzoner, hvor man kan regulere sin deltagelse.

Privathed opnås således ikke kun gennem afgrænsning, men gennem muligheden for at styre sin eksponering.

Tilvejebragt af en arkitektur, som understøtter mulighederne for kontrol og privathed i det fælles. Man bor i boligen – og lever i huset.

Boligtype C To boliger er her sammenbragte

både børn og voksne

sovepladsen forskydes fra gulv til loft. Alternativ indretning med sovesofa muliggør en rumlig stue.

Boligtype B Intregreret skabsvæg og afslukket soverum

Boligtype B Kompakt bolig med integreret skabsvæg og hems. Ophold og søvn adskilles gennem indbyggede elementer og nicher. Ekstra soveplads muliggør flere samtidige brugssituationer. Med altan.

Boligtype B Intregreret skabsvæg og afslukket soverum

Boligtype A Åben og fleksibel plan uden faste vægge. Funktioner organiseres gennem fast indbygget inventar frem for rumopdeling. Boligen kan løbende omprogrammeres i takt med hverdagen. Med altan og sidelys.

Sammenhængende skabsvæg med integreret stige. Opbevaring organiseres vertikalt og aktiverer hele rumhøjden. De øverste skabe fungerer som depot og udvider boligens kapacitet uden at øge fodaftrykket.

Boligtype A Fleksibel indretning med mulighed for egne møbler

Boligtype A Fleksibel indretning med mulighed for egne

opdelt rum med mulighed for adskillelse og søvn. Når man er alene, åbner rummet anvendes til arbejde, ophold eller stilhed. del af en større helhed en isoleret enhed, men en del af en samlet hvor funktioner og hverdagsliv fordeles private og det fælles. Det gør det muligt at private boligareal til 15 m² pr. person, sup fællesarealer, uden at reducere livskvaliteten.

Snit B

Fælles uderum højden dagsliv på

HÆDRENDE OMTALE

MATA+HOYBEN

OG CATAPULT PROJECTS

Titel: &Others

Kendenummer: 54VI6J4LP

Forslagsstillere: Or Hoyben, Alejandro Mata Zenteno, Jens Kruse, Natalia

Gajo og Jon Frederik Høyrup

Dommerbetænkning

Forslaget tager afsæt i ønsket om, at vi skal bo mindre, men på en måde hvor deling øger – ikke sænker – livskvaliteten. I stedet for at se boliger som isolerede enheder foreslås et system, hvor forskelle mellem beboere, alder, økonomi, tid, evner, bliver en ressource. Beboere indgår et løbende bytteforhold, hvor de fx udveksler tid, omsorg, viden og praktiske opgaver mod lavere husleje, bedre faciliteter og stærkere fællesskab.

Forslaget struktureres meget stringent ved at 6 små bo-enheder samles om hver deres langsgående fællesareal med køkken og ophold i en lille enhed. Et tværgående fællesrum med trappe, elevator, adgangsareal og terrasse deles af to af disse enheder. Konceptet og planløsningen er meget klar i sin enkelthed, men når man går tæt på projektet, savnes der omhu for en række detaljer; boligernes indretning er nødtørftige, overgangen mellem boliger og nære fællesarealer er meget brat, og hierarkiet mellem de forskellige fællesarealerne er uklare.

Forslaget gives rosende omtale for sit meget klare og konceptuelle bud på en boform, hvor pladsen er meget optimeret.

Home.Earth’s modular construction system provides the structural frame. Based on a rough calculation, two modules can host up to eight units of 17 m² each, with a third module providing the additional shared space. To improve the quality of shared life, each cluster contains six private units and a generously sized shared space. The modular grid also allows the apartments to change over time - growing or shrinking in response to residents’ changing circumstances.

money. This idea introduces a deliberate shift from independence to interdependence. Not perceived as a loss of autonomy but as a redistribution and reconfiguration of it across the building’s physical format and the collective or network of people within it.

HOW

How do we share?

DO WE SHARE?

Typical co-housing: private independent units with some opt-in shared facilities

Co-designed housing: pre-aligned communities share based on common needs and views

Co-designed housing: pre-aligned communities share based on common needs and views & co-housing: private units dependent on the shared space and the social network

& IS FOR ENDLESS POSSIBILITIES

& co-housing: private units dependent on the shared space and the social network

Our daily lives depend on connections we make with others. What if we could design a space that foster them and turns them into

GRADIENT OF SHARING

Gradient of sharing

The project proposes a structural scale of sharing: a group of apartments arranged around a cluster to complete their needs. The clusters are connected with supportive functions and the circulation. At the ground floor, the sharing is also offered to the neighboring buildings.

GRADIENT OF PRIVACY

Gradient of privacy

Though the residental units are minimized, the project respects people's needs of privacy. Not all is shared, not all shared spaces are open to all. The level of exposure and sharing is adjusted from the building's entrance to the living unit's front door.

Though the residental units are minimized, the project respects people’s needs of privacy. Not all is shared, not all shared spaces are open to all. The level of exposure and sharing is adjusted from the building’s entrance to the living unit’s front door.

HÆDRENDE OMTALE

FRUERGAARD KAMPMANN

Titel: The space between us

Kendenummer: DJBB2W10O

Forslagsstillere: Victor Fruergaard, Anna Kampmann og Riccarda Stiritz

Dommerbetænkning

Forslaget præsenterer en ny boligunit for “lavintensivt” fællesbo, hvor fire små, fuldt selvstændige lejligheder samles omkring en fælles vinterhave. Målet er at balancere privatliv, økonomisk tilgængelighed og fleksibilitet, så beboere kan have uafhængige hverdagsrutiner, kan vælge det sociale samvær til og også få adgang til almene kvaliteter i form af dagslys, plads og natur i vinterhaven. Ved at deles om vinterhaven reduceres omkostningerne og forskellige boligstørrelse kombineret med andels-modellen sikrer, at man kan blive boende trods forskellige livssituationer. Da alle kan komme helt tæt på de to mindste boliger på begge sider, skabes der nogle bratte møder med fællesskabet for beboerne heri, og det trækker kvaliteten ned. Vinterhaven kunne med fordel placeres på boligernes indgangsside for at skabe en bedre overgangszone samt for at optimere dagslysforholdene for de små indeliggende boliger. Samtidig vurderes ’stacking-princippet’ at være konstruktivt udfordret, uden det giver indlysende kvaliteter.

Projektet gives en rosende omtale for sin enkle idé om at bruge vinterhaven som et fælles rum, der tilbyder ro, velvære og tæt fællesskab med de nære naboer.

The wintergarden - a tall, open, sunlit space for hanging out all year round

Stacking principle diagram - winter gardens and apartment type B are constructed as facade cassettes in the spaces between the type A apartment modules.

tergardens. The difference in levels between the private and semi-private creates an experiential distinction between the spaces.

Section 1:100 - the building blocks are stacked on top of eachother, creating taller spaces for the shared wintergardens. The difference in levels between the private and semi-private creates an experiential distinction between the spaces.

Section: the building blocks are stacked on top of each other, creating taller spaces for the shared wintergardens. The difference in levels between the private and semi-private creates an experiential distinction between the spaces.

KONKURRENCEFAKTA

Konkurrenceudskriver:

Home.Earth Fonden i samarbejde med Akademisk Arkitektforening

Konkurrenceprogrammet udarbejdet af:

Anna Nedergaard, Kasper Guldager, Mette Mechlenborg og Dorte Sibast

Konkurrenceperiode:

18. februar 2026 – 1. april 2026

Dommerkomité:

Lars Jensen (forperson for dommerkomiteen)

Camilla van Deurs

Tina Saabye

Nel Jan Schipull

Mette Mechlenborg

Mark Vacher

Rasmus Nørgaard

Konkurrencesekretær:

Anna Nedergaard og Kasper Guldager, Home.Earth

Rådgiver i konkurrence og formalia: Dorte Sibast, Akademisk Arkitektforeningen

Bedømmelseskriterier:

Følgende fem kriterier er blevet lagt til grund for bedømmelsen og er blevet vægtet ligeligt.

• Den antropologiske og / eller sociologiske vision for det gode boligliv

• Den gode markedsrelevante og skalerbare idé

• Valg af målgruppe og forståelser for boligbehov

• Hvor tæt det samlede arealforbrug kommer på 15–25 egne m² og 5–10 fælles m² pr. person

• Funktionalitet, livskvalitet og arkitektonisk kvalitet

• Overensstemmelse med det modulære byggesystem er en styrke men ikke et krav

Antal forslag: 12, alle forslag blev optaget til bedømmelse.

Samlet præmiesum:

175.000 kr.

Konkurrenceresultat:

1.præmie, vinder af konkurrencen (125.000 dkk)

Tegnestue: Salen I/S

Titel: Schweizerkniven

Kendenummer: FJJLHV953

Forslagsstillere: Rose Risager og Felix Badman

2. præmie, idéindkøb (25.000 dkk)

Tegnestue: Højrup Arkitekter

Titel: Det udvidede hjem - fra begær til behov

Kendenummer: 3XWORNGAR

Forslagsstillere: Gitte Højrup Nielsen og Freja Friis

2. præmie, idéindkøb (25.000 dkk)

Tegnestue: Askehave Architects

Titel: Huset - et støttende boligmiljø for enlige forældre i byen

Kendenummer: UVIUE7UHP

Forslagsstillere: Søren Askehave, Trine Sofie

Dusine Smidth Nielsen og Alberte Frendru

Hædrende omtale

Titel: &Others

Tegnestue: Mata+Hoyben og Catapult Projects

Kendenummer: 54VI6J4LP

Forslagsstillere: Or Hoyben, Alejandro Mata Zenteno, Jens Kruse, Natalia Gajo og Jon Frederik Høyrup

Hædrende omtale

Titel: The space between us

Tegnestue: Fruergaard Kampmann

Kendenummer: DJBB2W10O

Forslagsstillere: Victor Fruergaard, Anna Kampmann og Riccarda Stiritz

Offentliggørelse

Konkurrencens resultat offentliggøres på Akademisk Arkitektforening 29. maj 2026 kl. 14.00 til 16.00.