Indblik 2020

2020 Indblik Akademisk Arkitektforening

Indeks Forord Foreningen i tal Planer for fremtiden Arrangementer Lokalafdelinger Arkitekturpolitik Fra bolig til hjem Arkitekturkonkurrencer Bæredygtighedsprojekter Priser Arkitekten Økonomi Repræsentantskabet Sekretariat Strategiopfølgning Kernefortælling

side 03 side 04 side 06 side 08 side 12 side 19 side 21 side 22 side 25 side 26 side 30 side 32 side 34 side 37 side 38 side 47

2020 var et år, hvor vi som forening nytænkte midlerne, måden og vejene til at understøtte vores strategi og formål. På de kommende sider vil vi give et indblik i alle de ting, der skete i Arkitektforeningen i løbet af året.

Forsamlingsforbud blev vendt til muligheder Hvor forår og sommer var præget af usikkerhed og aflysninger af alt fra stort anlagte arrangementer på Arkitekturens Dag til politiske møder på grund af Covid-19, så blev efterår og vinter fyldt med faglige aktiviteter. Netværksmøder og seminarer blev holdt på Teams, og debatter og forelæsninger foregik foran de rullende kameraer i Åbenrå. Brugen af de digitale formater betød, at vi i 2020 lykkedes med et af foreningens vigtigste mål: at nå bredere ud til MAA’er i hele landet.

Fokus på værdien af arkitektonisk kvalitet Med Arkitekturpolitisk Projekt, som var en af foreningens helt store satsninger i år, lykkedes det også at komme i tæt dialog med både lokalpolitikere og ikke mindst de mange arkitekter, der arbejder som planlæggere i kommunerne. Og med årets priser og hædersbevisninger fik vi hyldet visionære arkitekter og bygherrer – og synliggjort værdien i at investere i arkitektonisk kvalitet i kommunerne. Blandt andet ved at genopfinde Arkitektforeningens bygherrepris: Æreskalejdoskopet. Desuden blev bæredygtighed en rød tråd i Arkitektforeningens politiske arbejde og vores samarbejde med branchens øvrige aktører.

Arkitekturens betydning og vilkår til debat Året var også præget af en række debatter med kant i Arkitektforeningen og i medierne, hvor fronterne

03

blev trukket op i diskussionerne om lokalplaner og byggeloven. Men også Covid-19’s betydning for arkitekturen satte gang i en række eftertænksomme indlæg fra mange MAA’er. Etik var også noget, der optog MAA’er i 2020. Det startede med en debat om forretningsetik og samfundsansvar i arkitektfaget, især i forhold til at agere i udlandet. Senere kom det til at handle om diversitet og sexisme. Alt sammen komplekse temaer, der har betydning for vores medlemmers virke og muligheder for at fremme den arkitektoniske kvalitet. Og det er temaer, som vi vil følge op på blandt andet i forbindelse med en revidering af vores vedtægtsbestemmelse “Arkitekters virke”, som er retningsvisende for MAA’ers etiske praksis.

Halvejs mod målet I 2020 er vi kommet halvvejs gennem strategiperioden 2019-2021. På de kommende sider har vi lavet en opsamling på, hvordan det er gået, og et indblik i årets mange projekter og aktiviteter. Til sidst skal der lyde en meget stor tak til alle, der har taget de ny virtuelle tiltag til sig og fastholdt vores fokus på den arkitektoniske kvalitet, herunder de mange repræsentantskabsmedlemmer, som har lagt et stort arbejde i den seneste treårs periode.

Vi ser frem til at fortsætte de mange aktiviteter i 2021 sammen med hele det politiske bagland og vores medlemmer.

God læselyst!

Johnny Svendborg Arkitekt MAA, formand for Arkitektforeningen

Vestjylland 2% Nordjylland 2% Bornholm 1% Udland 1%

60-69 år 17%

Diagramtitel

Sydjylland 4%

70+ år 14%

Uoplyst 1%

18-29 år 17%

30-39 år 17%

Arkitektforeningen i tal

Østifterne 12% 40-49 år 19%

50-59 år 16%

Uoplyst

70+ år

60-69 år

40-49 år

30-39 år

18-29 år

Østjylland 21%

50-59 år

København 57%

letitmargaiD

Studerende 13% EU-optag og international 4% Optagelsesnævnet 3%

Cand. arch. 80%

I 2018 var 49% af alle erhvervsaktive arkitekter i Danmark medlem af Arkitektforeningen. Med udgangen af 2020 var vi 6363 MAA’er. Over de senere år har vi oplevet et fald i medlemstallet. Det er en udvikling, som vi arbejder målrettet på at vende, så vi kan sikre arkitekturens vilkår med en stærk samlet stemme.

edn eredutS

6725

6515

6363

2019

2020

2021

6839

)te nvæ ns esl egat pO ( tket ikrA 6792

6674

)la noit an ret nI go g atpo-UE ( tket ikrA

6.363 x MAA 04

01.01.2021

2018

2017

2016

) KD AK go HCRAA ( tket ikrA

Arrangementer 2020 Moderatorer

Arrangementer 2020 Talere/oplægsholdere

Formænd/kvinder De sidste 20 år

Direktører/vicedirektører De sidste 20 år

Sekretariatet Gennemsnitsalder 50,1 år

Bestyrelsen Gennemsnitsalder 50,75 år

Daglige ledelse i sekretariatet Gennemsnitsalder 51,5 år

Repræsentantskabet Gennemsnitsalder 50,5 år

05

Unge arkitekter gør en forskel i kommunerne Kampagne: Planer for fremtiden

Som færdiguddannet arkitekt havde Lotta Tiselius en idé om, at hun først og fremmest skulle tegne bygninger. Men hun fandt snart ud af, at det var i en kommune, hun virkelig kunne gøre en forskel som arkitekt – dér, hvor man arbejder med de store samfundsspørgsmål. Derfor pendler hun dagligt fra Aarhus til Vejle, hvor hun arbejder i Stadsarkitektens afdeling for arkitektur, byudvikling og klimasikring. Her har hun blandt andet stået for den aktuelle idékonkurrence Kanten, hvor arkitekter og kunstnere er kommet med bud på fremtidens stormflodsbeskyttelse i Vejle.

Kampagne sætter fokus på karrieremuligheder i kommunerne Lotta Tiselius’ historie er en af de seks historier om unge arkitekter, der har valgt en kommunal karrierevej som skød kampagnen “Planer for fremtiden” i gang i december 2020. Kampagnen satte fokus på de personlige fortællinger og de mange opgaver og udviklingsmuligheder, der ligger i et job i den kommunale planlægning.

Flere arkitekter i kommunerne fremmer den arkitektoniske kvalitet Traditionelt set har arkitekter siddet med ved roret i kommunernes planafdelinger, og det er der brug for ude i landets kommuner for at sikre en bæredygtig udvikling af høj arkitektonisk kvalitet. Men det er de færreste arkitekter, der planlægger en karriere i det offentlige.

“Mange unge arkitekter ser ikke et arbejde i det offentlige som kreativt og udviklende. Med kampagnen ‘Planer for fremtiden’ ville vi gerne vise de faglige muligheder, der ligger i kommunerne, og dermed inspirere flere til at kigge i den retning,” fortæller Lena McNair, medlemschef i Arkitektforeningen.

Samarbejde med FAOD og arkitektuddannelserne Kampagnen “Planer for fremtiden” blev til i et samarbejde mellem Arkitektforeningen, FAOD, Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. Kampagnen er støttet af Dreyers Fond. Kampagnen har først og fremmest kørt på Instagram, Facebook og LinkedIn. De personlige fortællinger er samlet på kampagnesitet www.planerforfremtiden.dk.

I 2021 følges kampagnen op af en række aktiviteter i samarbejde med uddannelserne og kommunerne.

Nyt kursus for nyuddannede arkitekter Som et led i indsatsen rettet mod dimittender afholdt Arkitektforeningen kurset “En planproces i praksis” skræddersyet til nyuddannede arkitekter, som blev introduceret til arbejdet i en kommune.

06

Lotta Tiselius, projektudvikler, arkitekt MAA, Vejle Kommune

”

Det er megafedt, at der bliver sat så meget fokus på planlægningen som en del af vores fag! Jeg er selv lige gået i gang med afgang og vil rigtig gerne ud og have et planlægningsjob efterfølgende. Så det er meget inspirerende for mig.

Nikoline Kjær Jensen Stud.arch. MAA, Det Kongelige Akademi

07

Året, hvor vi gik digitalt og styrkede det faglige fællesskab på tværs af landet

Årets debatter og faglige arrangementer endte stort set alle med at blive afholdt digitalt, da vi først havde sandet, at Covid-19-pandemien var kommet for at blive.

MAA’er fra hele landet har været med Trods savnet af at kunne mødes i samme rum bragte digitaliseringen af arrangementerne meget godt med sig. Et vigtigt mål i Arkitektforeningens strategi 2019-2021 er at styrke det faglige fællesskab og sikre, at vi når ud i bredden både fagligt og geografisk. Det hjalp de digitale formater os med. Aldrig har så mange medlemmer deltaget i Arkitektforeningens arrangementer, netværksmøder m.m. på tværs af hele landet. Det lykkedes endda nogle medlemmer at deltage fra Nuuk, Reykjavik og Nordnorge.

Etikdebat ramte en nerve i arkitektmiljøet Bølgerne gik højt hen over sommeren i Byrummonitor i debatten om etik i arkitektfaget, som i høj grad kom til at handle om enkelte arkitekters praksis i udlandet.

I takt med at flere og flere danske arkitekter arbejder i udlandet, er spørgsmålet om virksomhedsetik og samfundsansvar imidlertid blevet et relevant tema for mange. Derfor tog vi debatten op i en klassisk paneldiskussion med Bjarke Ingels, BIG; Johnny Svendborg, Arkitektforeningen; Kristin Parello-Plesner, EKS Danmarks Eksportkredit, Lene Dammand Lund, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering; Louis Becker, Henning Larsen; Martin Keiding, Arkitekten, og Tom Nielsen, Arkitektskolen Aarhus. 70 medlemmer deltog fysisk, og streamingen af debatten blev vist 646 gange online.

Arkitektursporet på Kulturmøde Mors var en publikumsmagnet I år fik arkitekturen sit eget spor på Kulturmøde Mors med en række spændende online-debatter for det arkitektur- og kulturinteresserede publikum. Arkitektforeningen stod bag to af dem. Her mødtes kulturminister Joy Mogensen, Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs, Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, og Johnny Svendborg, Arkitektforeningen, til en debat om behovet for en revision af den nationale arkitekturpolitik. Debatten blev vist 8800 gange online.

Under overskriften “Hvorfor bygger vi så grimt?” debatterede Lars Autrup lokal arkitekturpolitik med Hillerøds borgmester, et byrådsmedlem fra Gladsaxe og en udvikler. En debat, der gik lige i hjertet på det brede kulturpublikum og blev vist 11800 gange online.

Populær forelæsningsrække om typehuse I 2020 søsatte vi en række medlemsdrevne arrangementer initieret og løftet af arkitekt MAA Grethe Pontoppidan. Gennem de digitale foredrag blev vi præsenteret for antropologers undersøgelser af parcelhusets DNA, for kommuner, der efterlyser et større helhedssyn og vision for villakvartererne, for arkitekter, kulturhistorikere og forskere, der delte historien om den stigmatiserede bygningsmasse, og ikke mindst for spørgsmålet om, hvad vi kan lære af det i dag. LIVE-forelæsningerne blev tilsammen vist 1237 gange.

08

LIVE

På Kulturmøde Mors LIVE debatterede vi behovet for en ny national arkitekturpolitik i Danmark.

I panelet fra venstre: Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv; Kent Martinussen, arkitekt MAA og adm. direktør i Dansk Arkitektur Center; Joy Mogensen, kultur- og kirkeminister (A); Johnny Svendborg, arkitekt MAA, formand for Arkitektforeningen samt Camilla van Deurs, stadsarkitekt MAA i Københavns Kommune.

Debatten blev modereret af arkitekt, foredragsholder og tv- og radiovært Ane Cortzen og live-streamet.

”

Da jeg bor i Ringkøbing, betyder det meget, at der afholdes online arrangementer. Jeg håber virkeligt, at det er noget, som Arkitektforeningen vil fortsætte med at tilbyde medlemmerne, så alle os, der bor et godt stykke væk fra København, også får mulighed for at styrke vores faglighed.

Dorthe Marie Leth Andersen, arkitekt MAA, om LIVE-forelæsningerne om parcelhuse.

09

Arrangementer 2020

Januar: Utzon Unbuilt – pop up-udstilling i Å Rådhus (København) / Nytårskur og Årets A Dialogmøde om Bornholms Museumscente liglaboratoriet v/ Statens Kunstfond (Nordjy i Torvehallen (Bornholm) / Faglig fredagsbar Torsdag – Hvad påvirker byen? Åbne konku Udstilling i Åbenrå 34 / Bauhaus og modern bladet LANDSKAB, som havde 100 års jubilæ på Låsbyhøj i Kolding / Årsmøde Nordjyllan arkitekturpolitik: Erfaringer med kommune Kapitalen, arkitekturen, medierne og demok fremtid (Arkitektforeningen). Maj: Årskonfe Lokallederseminar / Folkemøde Bornholm / August: Debat: Etik for arkitekter (fysisk + LI debat: Hvorfor bygger vi så grimt? Septembe de (Østifterne) / Årsmøde (Bornholm) / Årsm lobbyisme (Teams) / Digital portfolio-works (20 lokale arrangementer) / Boliger og bofæ med CAFx) / Uddeling af Borgmesterprisen / jylland) / Kulturarvsarrangement (Nordjylla (Teams) / Debatmøde: Hvordan sikrer vi ark lejdoskopet / Uddeling af Æresmedaljen; LIV Parcelhuset i forandring – hvad med helhed Diamant for fagdommere / Debat: Fremtiden arkitektonisk kvalitet i nybyggeri (Building G gelse (Teams) / Intro til planfagligt netværk: kvalitet sættes på formel? (Teams) / Værkbes (Nordjylland) / Byomdannelse i Silkeborg (V havn). December: Kandidatopstilling til repr gelse i praksis / Planfagligt netværk: Konkret boligdrøm på samlebånd / Æbleskiver i Para mebetingelser (Nordjylland).

10

Åbenrå 34 og introduktion til årets konkurrence / Værkbesøg, Rudersdal Arne (København) / Nytårskur og oplæg v/ AART Architects (Vestjylland) / er (Bornholm) / Nytårskur (Bornholm). Februar: Nytårskur og oplæg om Boylland) / Nytårskur på IBA Erhvervsakademi Kolding (Sydjylland) / Nytårskur r hos Cubo (Østjylland) / Bauhaus og funkisbyggeri i Vejle (Sydjylland) / 1E urrencer (København) / Terrorsikring – debatarrangement / ”Room for Rain”, nistisk arkitektur i Vejle (Aktive Aldrende Arkitekter i Sydjylland)/ Fejring af æum. Marts: Værkbesøg, Amager Bakke (København) / Årsmøde Sydjylland nd i Kornets Hus i Hjørring / Årsmøde Vestjylland / Netværk for kommunal ens arkitekturpolitik fra flere vinkler (Vejle) / 1E Torsdag: Hvad påvirker byen? kratiet (København). April: Digitalt frokostmøde om arkitektkonkurrencens erence for alle. Juni: Byudvikling uden for de store vækstcentre (webinar) / Sommerarrangement på Solnedgangspladsen (Nordjylland). Juli: Sommerferie.

IVE streaming) / Kulturmøde Mors LIVE: Debat: National arkitekturpolitik og er: Årsmøde, sommerfest og uddeling af bachelorlegat (København) / Årsmømøde og uddeling af bachelorlegat (Østjylland) / Arkitekturpolitik og lokal shop / 1E Torsdag: Regnen og byen (København). Oktober: Arkitekturens Dag ællesskaber (Nordjylland) / LIVE-debat om byggefællesskaber (samarbejde / Louisiana, Anupama Kundoo, Særomvisning / At bygge bæredygtigt (Nordand) / Netværk for kommunal arkitekturpolitik: Arkitekturpolitik i praksis kitektonisk kvalitet i byudviklingen? (Teams. November: Uddeling af ÆreskaVE-samtale mellem Anne-Grethe Foss og Martin Keiding / LIVE-forelæsning: den? / LIVE-forelæsning: Parcelhuset i 60’erne – historien vi bygger på / DGNB ns bebyggede miljø (Building Green LIVE) / DGNB Diamant: Vurdering af Green LIVE) / Netværk for kommunal arkitekturpolitik: Digital borgerinddraHvad vil vi med netværket? (Teams) / Planfagligt netværk: Kan arkitektonisk søg ved Orienten i Nordhavn (København) / Julefrokost på Vendsyssel Teater Vestjylland) / 1E Torsdag: Konsolidering i den danske arkitektbranche (Købenræsentantskabsvalg / Netværk for kommunal arkitekturpolitik: Borgerinddrate eksempler på arkitektonisk kvalitet og manglen på samme / Typehuset – en adis (Østjylland) / Julearrangement med film og oplæg om arkitekturens ram-

Gik du glip af noget?

11

Arkitektforeningen Østifterne startede deres årsmøde i Skovtårnet i Haslev og fik både arkitektens og planlæggerens historie om udviklingen fra skovdrift til oplevelsesøkonomi.

Arkitekt: EFFEKT. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST.

2020 i lokalafdelingerne 12

Bornholm Bæredygtighed og arkitekturpolitik Året blev skudt godt i gang med nytårskuren i Torvehallen i Rønne med ledelsesoplæg til aktiviteter i 2020. Desværre kom resten af første halvdel af 2020 til at bære præg af Covid-19-pandemien, og meget blev aflyst, herunder vores studietur til Berlin og vores arrangement til Folkemødet på Bornholm.

Lokalpolitik og arkitekturpris på Bornholm I januar inviterede vi til internt dialogmøde med regionskommunen på Rønne Bibliotek. Anka Sonne, planlægger i kommunen, fortalte om processen med lokalplanarbejdet og uddybede forslaget. Efterfølgende besluttede vi at fremsende bemærkninger til lokalplansforslaget.

Lokalafdelingen har tidligere været initiativtager til den kommunale arkitekturpris samt arkitekturpolitikken fra 2012. Med udgangspunkt i Arkitektforeningens og Realdanias projekt “Højere kvalitet i arkitekturpolitikken” og deltagelse i det arkitekturpolitiske netværk har vi nu i samarbejde med kommunen igangsat arbejdet med at revidere arkitekturpolitikken. Desuden er kommunens arkitekturpris genoplivet i 2020, og vi har foreslået, at lokalafdeling Bornholm deltager med en repræsentant i rådgivergruppen.

13

Byg360 grader I 2020 fortsatte vi samarbejdet med Bornholms Regionskommune om det offentlige/private samarbejde Byg360, der afprøver mulighederne for at binde byggematerialernes værdikæde sammen.

Fællesskaber omkring grøn livsførelse er et vigtigt emne på øen, og vi har meldt os til at deltage i Det Grønne Klubhus – et tværfagligt netværkshus, der fokuserer på Bornholms grønne udviklingstiltag.

Samarbejdet startede i 2019 og fortsætter i 2021. Østifterne Repræsentantskabsarbejdet i fokus Allerede fra årsskiftet havde vi et klart ønske om fortsat at have fokus på samarbejde i 2020 – for eksempel med Fynske Planlæggere om faglige arrangementer. Men som mange andre har vi måttet sætte arrangementer og fysiske møder på vågeblus i år.

Med den gradvise genåbning af landet og lempelsen af forsamlingsforbuddet lykkedes det at samle 30 arkitekter til årsmøde og besøg på Camp Adventure i september.

Som repræsentanter for Arkitektforeningen har lokalledelsen deltaget i repræsentantskabssamlinger og udvalgsarbejde online. Formatet har fungeret fint i forhold til at kunne bidrage til debatten om

blandt andet ændringen af foreningens vedtægter. Østjylland Effektivt pres på de lokale politikere Året har budt på meget færre arrangementer, end lokalafdeling Østjylland normalt plejer at arrangere på et år. Derimod har der været plads til at udvikle afdelingen på andre fronter.

I 2020 har vi haft fokus på at deltage i debatten i dagspressen samt afgive høringssvar. Her deltog lokalledelsen i debatten, sammen med andre aarhusianske arkitekter, omkring overdækningen af banegraven. Dette resulterede i et indslag fra en af foreningens samarbejdspartnere på P4, et indlæg i stiften samt et høringssvar til politikerne.

Resultatet blev, at planerne for overdækning af banen er lagt i graven. Dog var det nok ikke vores indlæg, der blev tungen på vægtskålen, men Folketingets bekymring om byudvikling sammen med elektrificering af banen. Lige meget hvem der var årsagen, er lokalafdeling Østjylland glade for udfaldet.

Nytårskuren blev holdt i Aarhus Kommunes nye domicil i Gellerup, hvor alle medarbejdere i Teknik og Miljø holder til. Aftenen bød på rundvisning i huset, hotdogs og bobler. I september lykkedes

det at mødes til et udskudt årsmøde på Aarhus Ø med rundvisning og oplæg om og i Generationernes Hus. På Arkitekturens Dag bød vi på en rundvisning i Øgaderne med fokus på både det nye og det gamle i området og fremvisning af filmen ”Tokyo Ride” i Øst for Paradis.

Sydjylland I Bauhaus-skolens fodspor Den første del af 2020 bød på flere arkitekturbesøg i lokalafdelingens eget område.

Både nytårskur og årsmøde blev afholdt i Kolding.

Nytårskuren i den helt nye uddannelsesbygning til IBA og årsmødet i det ombyggede plejehjem Låsbyhøj, som nu rummer nye sundheds- og behandlingsfunktioner for Kolding Kommune og Region Syd. Begge byggerier har modtaget arkitekturpræmieringer af Kolding Kommune i 2019.

I februar kunne vores seniorgruppe “Aktive Aldrende Arkitekter” opleve et arrangement med afsæt i 100-års-jubilæet for Bauhaus-skolen. Der blev budt på forelæsning, rundvisning i Lido-huset og byvandring til andre Bauhaus-byggerier i Vejle.

Vores rejseudvalg havde planlagt den årlige udenlandsstudietur, som i september skulle gå til Ruhr-om-

14

”

Arrangementet med Lendager og Titan er et godt billede på, at vi er flere sammen om arkitekturens aktuelle dagsordener i Nordjylland. Med oplægget satte vi fokus på kvaliteten i det, vi bygger, og omtanken for materialerne. Og så holdt vi som så ofte før arrangementet på Utzon Center – vi glæder vi os meget over det fantastiske samarbejde, vi har med dem!

Hanne Egebjerg Arkitekt MAA, Egebjerg By og Landskab

rådet. Turen blev desværre aflyst godt en måned før afrejse på grund af Covid-19-situationen i Europa.

København 2020 Styrket medlemsdemokrati Trods pandemi og onlinemøder har lokalafdeling København haft et aktivt 2020, hvor mange af de nye initiativer og projekter, som vi havde på tegnebrættet i 2019, blev søsat og afviklet for første gang. Årets nytårskur blev afholdt i Tunnelfabrikken i Nordhavnen. Den gigantiske hal udgjorde en imponerende ramme om et vellykket arrangement, hvor vi også uddelte Årets Arne (se s. 29). Uddelingen markerede kulminationen på et længerevarende arbejde med at opkvalificere Årets Arne-prisen, blandt andet med medlemsnominering og en faglig kritik og fejring.

Tættere på medlemmerne Kommunikationen blev også styrket i 2020 gennem en ny Instagram-konto, som bruges til at formidle ledelsens arbejde og invitere medlemmerne til at stille spørgsmål og komme med ideer til arrangementer og fokusområder. Ved udgangen af 2020 var der mere end 1300 følgere – et tal, der stiger dag for dag.

Lokalledelsen i København har desuden lavet en opgradering af bachelorlegatet, der skal sætte

15

mere fokus på og knytte den nye generation af arkitekter tættere til foreningen under studierne.

Velbesøgte arrangementer Der blev i årets løb afholdt en række velbesøgte arrangementer i regi af det kendte format 1E Torsdag. Her satte vi fokus på træ i byggeriet, byudviklingen i København, regn og byen samt konsolidering i arkitektbranchen. Årsmødet i 2020 fandt sted i sejlklubben Tutten i Sydhavnen og blev indledt med et oplæg om Sydhavnens fremtid og udvikling. Desuden holdt lokalledelsen et strategiseminar med fokus på blandt andet kommunikation, transparens i foreningen og fremtidige projekter og fokusområder.

Nordjylland Boligfælleskaber og bæredytighed Boligen og bygningskulturen bag samt de nye strømninger inden for bæredygtigt byggeri og behovet for fællesskaber har været i fokus i Lokalafdeling Nordjylland i 2020. Desuden har lokalafdelingsledelsen været engageret i arbejdet med Arkitektforeningens vedtægtsændringer. Lokalt arbejder vi på at styrke fællesskabet omkring ‘arkitekturens stemme’, eksempelvis gennem involvering i samarbejdsprojekter med A&D, Aalborg Universitet (ISCA 2022).

Solnedgangspladsen i Gl. Skagen lejrer sig på kanten af havet, mellem klitterne og med den gulkalkede bygningsarv som bagtæppe. Pladsen er et elsket lokalt mødested, der samler beboere og besøgende om det altid betagende fænomen, solnedgangen. Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue har, sammen med kunstneren Ingvar Cronhammar og Bjarne Frost Design Office, stået bag den overraskende enkle løsning med en let hævet solskive i beton ilagt små reflekterende polerede granitcirkler. Indviet i slutningen af 2019.

Foto: Adam Mørk / Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue.

Trods Covid-19 lykkedes det os at gennemføre både faglige og sociale arrangementer (fem i alt, til gengæld måtte vi desværre aflyse fire). Året blev skudt i gang med arrangementet ‘Nytårsbobler’ med oplæg ved Ellen Braae om Statens Kunstfond og Realdanias Boliglaboratorium og deres ‘call’ til at byde ind med nye eksperimenterende måder at bygge og bo på. Også på Arkitekturens Dag satte vi fokus på det gode boligliv og fællesskaber med tre oplæg om at bygge og bo i fællesskab, arrangeret i samarbejde med Utzon Center. Arrangementet blev afsluttet med fællesspisning ved langbordet i Vandkunstens udstilling “Bo Bedre”.

Under titlen “Fremtiden er bæredygtig” holdt Magnus Sølvhøj Kühn fra Lendager Group og Hans Ulrik Møller fra Titan Nedbrydning oplæg om genbrug af materialer og et inspirerende cirkulært byggeri.

Desuden bidrog vi i planlægningen af aktiviteter på arkitektursporet på Kulturmødet på Mors – et samarbejde, der fortsætter i 2021.

Vestjylland Lokalpolitisk indsats bar frugt Som de fleste andre måtte vi aflyse de arrangementer, vi havde i kikkerten for foråret og sensommeren.

Vi nåede dog at gennemføre tre gode arrangemen-

ter, herunder både nytårskuren og årsmødet.

Mest smerteligt var aflysningen af årets kulturmøde i Nykøbing Mors. Sammen med Arkitektforeningen Nordjylland og Morsø Kommune var der lagt op til mange spændende arrangementer, men heldigvis blev et par af debatterne gennemført digitalt.

Lokalafdelingen og den arkitekturpolitiske debat Viborg Kommunes planer for Mercantec-grunden på Vinkelvej har fortsat været i fokus. Lokalledelsen har indsendt høringssvar og haft debatindlæg i hhv. Viborgs Stifts Folkeblad og Byrummonitor med budskabet om, at Viborg Kommune bør være mere tro over for sin egen arkitekturpolitik og derfor genoverveje højden og tætheden af de planlagte rammer for bebyggelse.

I Holstebro gav lokalafdelingen sit besyv med i den fortsatte proces bag en ambitiøs udviklingsplan for bykernen, som organisationen Holstebro Byudvikling stod bag. Processen er nået i mål med et konkurrenceprojekt, som byrådet har valgt skal være retningsgivende for de kommende års udvikling af blandt andet den store sygehusgrund tæt på centrum. Sammen med By & Lands lokalafdeling vil vi holde kommunen fast på dens ambitioner for udviklingsplanen og forsøge at bruge det som løftestang til flere tiltag på det arkitekturpolitiske felt.

16

Foto: LøbeUniverset / Unsplash

17

Arkitekturpolitiske aktiviteter i 2020 Publikationer: “Arkitekturpolitik i kommunerne – Hvorfor?” / “Arkitekturpolitik i praksis – Hvordan?”

Netværksmøder: “Erfaringer med kommunens arkitekturpolitik fra flere vinkler”/ “Arkitekturpolitik i praksis”/ “Digital borgerinddragelse” / “Borgerinddragelse i praksis” / Debat: “Hvorfor bygger vi så grimt?” (Kulturmøde Mors LIVE) / Workshops m.v.: Deltagelse i workshop med Horsens Kommune hos Gehl / Workshop i forbindelse med lokallederseminar / Oplæg om bygningspræmiering og arkitekturpolitik i Skanderborg Museumsforening / Vidensamling: arkitektforeningen.dk/arkitekturpolitik.

18

Kannikegården i Ribe af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Foto: Sune Berg

Arkitekturpolitisk indsats ramte et stort behov i kommunerne

I mange kommuner er der gang i byudviklingen..

Men selvom viljen til udvikling er stor, bærer det byggede miljø lidt for ofte præg af, at kvaliteten er overladt til de enkelte bygherrer. Gennem hele 2020 har vi derfor, som et led i Arkitektforeningens strategi 2019-2021, intensiveret indsatsen over for politikere og planlæggere i kommunerne, som i sidste ende har ansvaret for den arkitektoniske kvalitet i de danske byer og landskaber.

Anbefalinger til politikere og arkitekter i kommunerne I efteråret 2020 udkom Arkitektforeningen med to publikationer, Arkitekturpolitik i kommunerne – Hvorfor? og Arkitekturpolitik i praksis – Hvordan?. Publikationerne indeholder argumenter, erfaringer og anbefalinger, der kan hjælpe politikere og arkitekter i forvaltningen med at føre en aktiv arkitekturpolitik. Projektet er støttet af foreningen Realdania.

Publiceringen blev fulgt op af et digitalt medlemsmøde, hvor kommunikationsrådgiver Maria Steno, som selv har en baggrund som kommunalpolitiker, holdt et oplæg om lokal lobbyisme, og hvordan man banker døren op og øger interessen for arkitekturpolitik blandt de lokale politikere.

“Materialet om arkitekturpolitik har givet anledning til, at vi har fået fornyet fokus på, hvordan vi får vores arkitekturstrategi til at leve i vores daglige arbejde – både i administrationen og byrådet.”

Helene Kjærsgaard arkitekt MAA, Herning Kommune

19

Faglige kræfter samlet i netværk på tværs af landet I forbindelse med udviklingen af publikationerne blev Netværk for Kommunal Arkitekturpolitik oprettet, og det har undervejs bidraget med viden og erfaringer. Netværket fortsætter sine aktiviteter og bestod ved udgangen af 2020 af arkitekter fra 25 kommuner i hele landet samt fem private rådgivere.

Siden publikationerne blev udgivet, har flere kommuner meldt sig ind i det arkitekturpolitiske netværk, og flere har taget kontakt for at starte et samarbejde op omkring arkitekturpolitik med Arkitektforeningen.

Folkelig debat: Hvorfor bygger vi så grimt?

På Kulturmøde Mors satte vi værdien af en kommunal arkitekturpolitik til debat under titlen “Hvorfor bygger vi så grimt?” (læs mere om debatten under arrangementer, s. 8).

Debatterne og publikationerne om arkitekturpolitik blev fulgt op af interviews og debatindlæg i blandt andet Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Byrummonitor og Byggeri+Arkitektur.

Den arkitekturpolitiske indsats fortsætter i 2021.

Læs mere om vores aktiviteter rettet mod kommunerne på s. 42.

Foto: Peter Nørlund Kjærbye

”

Ud over at hjælpe de udsatte kvinder er jeg sikker på, at projektet kommer til at give de frivillige et andet perspektiv på, hvad arkitektfaget kan. Som arkitekter synes vi ofte, at det, vi med vores arkitektbriller får øje på, er helt naturligt og nogle gange banalt. Vi glemmer næsten, at vi kan et grundlæggende håndværk, som andre ikke kan. Det at kunne se sammenhænge og muligheder.

Katja Viltoft Arkitekt MAA, kreativ direktør og partner i JJW Arkitekter.

20

Arkitekter hjalp voldsramte familier til et trygt hjem

25 voldsramte kvinder og deres børn fik hjælp til at skabe gode og trygge hjem i 2020. Kvinderne var alle flyttet fra krisecenter til egen lejlighed, og for mange af dem var det til en bolig, de ikke selv havde valgt, og med ganske få møbler. Arkitekter fra projektet “Fra bolig til hjem” har med deres faglige indsigt hjulpet kvinderne med at indtage boligen og sætte deres eget præg på den, så den fremover kan skabe ro og tryghed for familiernes nye liv.

opbakning, at det har været nødvendigt at oprette ventelister for arkitekter, der gerne vil engagere sig frivilligt i projektet.

“Fra bolig til hjem” er et treårigt pilotprojekt mellem Arkitektforeningen, Røde Kors og KAB, der har fokus på den sårbare overgangsfase for voldsramte kvinder mellem krisecenter og et liv i egen bolig.

Ny IKEA-donation udvider projektet og giver hjælp til flere “Fra bolig til hjem” har i 2020 modtaget en million kroner fra IKEA, og med den nye støtte kan vi udvide projektet i 2021 til yderligere 50 kvinder med og uden børn, der har boet på et krisecenter eller forladt en voldelig partner.

Stor opbakning fra arkitekterne Første del af projektet startede op i København i 2019, og i løbet af 2020 blev de første 25 kvinder matchet med 25 frivillige arkitekter, der gennem 4-7 møder over et par måneder har hjulpet kvinderne med at afdække, hvad et godt hjem er for kvinden og børnene. Og med at gøre deres drømme realistiske og realiserbare. Det skete både ved hjælp af de få ejendele, kvinderne havde med sig, og med økonomisk støtte på 10.000 kr.

Projektet gjorde ikke blot en kæmpe forskel for familierne, men projektet mødte faktisk så stor

21

I løbet af efteråret og vinteren 2020 gik vi i gang med at udbrede anden del af projektet til Aarhus, Vejle og Odense. I første omgang er vi i dialog med 15 kvinder og arkitekter. Også her har vi mødt stor opbakning fra arkitekterne, så vi nu igen arbejder med en venteliste i Aarhus.

Arkitektforeningen vil med projektet opnå øget viden om, hvordan de fysiske rammer og arkitektfaglig bistand kan bruges i forbindelse med indsatser, der tilbydes udsatte borgere fra for eksempel almene boligselskaber, den offentlige sektor og civilsamfundsaktører. Samtidig skaber projektet mulighed for, at Arkitektforeningens medlemmer kan engagere sig socialt med afsæt i – og udvikling af – deres faglighed. Projektet er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond.

Nyt fokus på arkitektkonkurrencen

Kvaliteten og antallet af arkitektkonkurrencer er for nedadgående, og det arbejder vi på at gøre noget ved. Derfor har vi i 2020 haft særligt fokus på at dele viden om konkurrencens potentiale, og hvordan man bruger den bedst, blandt andet gennem publikationen Vejledning til projektkonkurrencer – 7 gode råd samt uvildig rådgivning og netværk.

Værdien ligger i de uventede løsninger Arkitektkonkurrencen er afgørende for variationen i det byggede miljø, udviklingen af arkitektonisk kvalitet – og den er ikke mindst en unik mulighed for at finde nye og innovative løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, som samfundet står over for i dag. Det er der brug for i en tid, hvor urbanisering, klimaforandringer, ny teknologi og ændrede velfærds- og sundhedsnormer stiller nye krav til det byggede miljø. Særligt den åbne idékonkurrence giver muligheder for at finde nye og innovative løsninger, som bygherrerne måske ikke selv kan forestille sig. Samtidig giver den mulighed for, at de mindre tegnestuer og nystartede virksomheder kan være med.

Projektkonkurrencen skal slankes Inden for de seneste år har konkurrenceprogrammerne og afleveringskravene imidlertid vokset sig uforholdsmæssigt store. Det betyder, at både arkitekter og bygherrer bruger alt for mange ressourcer og kommer ned i en detaljeringsgrad, som

sjældent bliver brugt i selve byggeriet, da det oftest skal tegnes igen, i takt med at både bygherre og rådgiver bliver klogere på projektet. Derfor er der brug for at slanke konkurrenceprogrammerne og stille skarpt på idéen.

Vejledning til projektkonkurrencer Som hjælp til at skærpe og sætte nyt fokus på projektkonkurrencen har Arkitektforeningen i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder relanceret publikationen Vejledning til projektkonkurrencer – 7 gode råd. Publikation er blevet til i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af toneangivende bygherrer og rådgivere i 2019 og er blevet evalueret og redigeret i 2020.

Nyt netværk for konkurrencer og udbud I 2020 oprettede Arkitektforeningen et nyt netværk, som særligt henvender sig til bygherrer og udbudsog konkurrencerådgivere m.fl. Netværket er et centralt omdrejningspunkt for viden om konkurrencer og udbud med arkitektydelser. Første møde blev afholdt som et intro-webinar i december 2020 med 43 deltagere.

Vadehavscentret i Ribe er resultatet af en projektkonkurrence vundet af Dorte Mandrup og opført i 2017.

Foto: Adam Mørk.

22

Konkurrence-relaterede aktiviteter i 2020 Publikation: Vejledning til projektkonkurrencer – 7 gode råd. Strategisk rådgivning : Idékonkurrencen “Kanten” (Vejle Kommune) / Visioner for Kongelunden, Aarhus Kommune / Igangsatte aktiviteter med Bornholms Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommune, Hillerød m.fl. Netværk og kurser: DGNB Diamant for fagdommere. Konkurrence- og udbudsnetværket (1. møde) / Oplæg i Københavns Kommune. Fagdommerkorpset: Fagdommerne har deltaget ved to DGNB-certificeringer, seks konkurrencer, fem bygningspræmieringer og to arkitekturrådsopgaver. Konkurrencearkiv: Statistik over konkurrencer og udbud i foreningen de seneste 15 år (kommer på web i 2021).

23

Klimasikring, grøn omstilling, sundhed, social bæredygtighed mv. Det er noget, alle arkitekter må forholde sig stadig mere til i arbejdet med alt fra planlægning til bygnings-, byrums- og landskabsdesign.

Arkitektforeningen samarbejder tæt med byggebranchens parter omkring den grønne dagsorden.

Formålet med vores politiske arbejde er at sikre, at æstetikken og den arkitektoniske kvalitet er med helt i front, når vi taler bæredygtigt byggeri og planlægning.

Renovér frem for at bygge nyt Som en del af partnerskabet “Renovering på dagsordenen” har vi sammen med byggeriets aktører fulgt regeringens klimadagsordener og bidraget til fælles debatindlæg på altinget.dk samt politiske forslag. Partnerskabet kom blandt andet med et forslag om en ‘straks-pakke’ til grøn omstilling af den eksisterende bygningsmasse i forbindelse med, at regeringen ophævede anlægsloftet i foråret grundet Covid-19-pandemien.

I 2020 igangsatte partnerskabet desuden en Rambøll-analyse, som sammenlignede CO2-udslippet ved renovering af bygninger med C02-udslippet ved at rive ned og bygge nyt. Resultatet har vi brugt i vores politiske arbejde med fokus på arkitekturens rolle i den grønne omstilling. Konklusionerne under-

støtter samtidig vores budskab om at renovere frem for at bygge nyt for at bevare kulturarven.

Redskaber, der kobler arkitekter og bæredygtighed Arkitektforeningen har også et tæt samarbejde med Green Building Council om udviklingen og udbredelsen af DGNB Diamant. Og sammen med Bygherreforeningen har vi evalueret og videreudviklet Verdensmålsbarometret, som er et dialogredskab til at arbejde med SDG’erne i konkurrencer og udbud. Redskabet lanceres i løbet af 2021 blandt andet til kommunerne.

SDG-netværk for MAA’ere I 2020 har Arkitektforeningens SDG-netværk været tæt koblet til det danske sekretariat for UIA’s verdenskongres i København (UIA23 CPH). Netværket drøfter og giver inspiration til, hvordan arkitekter kan spille en aktiv rolle i forhold til verdensmålene. Og ikke mindst til verdenskongressen “Sustainable Futures – Leaving no one behind” i København i 2023. Alle medlemmer er velkomne i dette netværk.

UIA’s verdenskongres i Købehavn UIA23 CPH’s arbejde med forberedelserne til verdenskongressen er i det hele taget i fuld gang. Covid-19 har skabt nye tanker om, hvordan vi kan anvende digitale formater i kombination med de fysiske

24

Klima og bæredygtighed højt på dagsordenen Politiske indsatser og UIA’s verdenskongres

begivenheder. I den forbindelse er der blevet udarbejdet tre scenarier til inspiration for den kommende tids planlægning. Håbet er dog stadig at kunne få så mange som muligt til København i 2023.

of Architects 2023 og UIA’s kommission for bæredygtig udvikling. Arkitekturguiden blev oversat til japansk, fransk og portugisisk, og flere oversættelser og nationale versioner er på vej.

De 17 verdensmål kondenseret til seks spor I 2020 har UIA23 CPH desuden haft fokus på, hvordan arkitekter kan arbejde mere målrettet og konkret med de 17 verdensmål og det overordnede princip om “Leaving no one behind”.

København som arkitekturhovedstad I 2020 fik verdenskongressen følgeskab af endnu en UIA-begivenhed, nemlig at titlen som UIA. UNESCO World Capital of Architecture blev tildelt København. Under brandet “Copenhagen in Common” løber arkitekturåret af stablen med en lang række begivenheder i hele 2023. UIA23 CPH og Arkitektforeningen arbejder sammen med Københavns Kommune for at skabe synergi og sammenhæng mellem aktiviteterne.

I samarbejde med danske og internationale forskere er der udviklet seks spor, der indeholder alle 17 mål: “Design for klimatilpasning”, “Design for gentænkning af ressourcer”, “Design for resiliente samfund”, “Design for sundhed”, Design for inklusion og “Design for partnerskaber med henblik på forandring”. To eminente internationale forskere er inviteret med til at lede arbejdet med at fremme og formidle forskning inden for hvert af de seks spor. Generel reporter er arkitekt MAA, professor Mette Ramsgaard Thomsen.

Guidebog skabte inspiration i hele verden I november 2020 udkom vol. 2 af An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals. Den nye guide indeholder 80 realiserede projekter fra hele verden, fordelt på de 17 verdensmål. Bogen blev udgivet af Det Kongelige Akademi i partnerskab med UIA World Congress

25

UIA2023 CPH er et selvstændigt sekretariat med egen bestyrelse forankret i Arkitektforeningen til at udvikle og afholde UIA’s World Congress of Architecture i København. Projektet gennemføres i samarbejde med Realdania, Bevica Fonden, Dreyers Fond, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Akademi og Danske Arkitektvirksomheder.

Og priserne gik til …

“Så er jeg alligevel en rigtig arkitekt”, brød det ud af Anne-Grethe Foss, da hun modtog Æresmedaljen i år for sit mangeårige arbejde med Københavns Metro, som har bundet byen sammen på en helt ny måde og bragt arkitektur, lys og luft med helt ned under jorden.

Priser og hædersbevisninger har fyldt meget i 202O. Foreningens forskellige priser har både synliggjort og anerkendt bredden i arkitektfaget – og hyldet de aktører, der bidrager til udviklingen af arkitektonisk kvalitet til gavn for byer, mennesker og samfundet.

Æresmedaljen Arkitekt MAA Anne-Grethe Foss, direktør i Metroselskabet, er den første modtager af Æresmedaljen, der ikke har gået den traditionelle vej inden for faget. Og hun lagde ikke skjul på, at det betød meget for hende. Som hun selv udtrykte det, følte hun, at hun var kommet hjem. Grundet Covid-19 blev der ingen festforelæsning i år. Men medlemmer m.fl. kunne følge med hjemmefra i en Live-samtale mellem Anne-Grethe Foss og Martin Keiding om Københavns Metro og Anne-Grethes karriere.

26

Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen vandt Årets Arne 2020. Arkitekt: SLA. Foto: Mikkel Eye.

Æreskalejdoskopet Der skal visioner, vilje og en god portion tålmodighed til at skabe byudvikling af høj arkitektonisk kvalitet. Og de steder, det lykkes, fortjener særligt fokus til inspiration for andre. Derfor uddeler Arkitektforeningen bygherreprisen “Æreskalejdoskopet” for et særligt vellykket bygge- eller byudviklingsprojekt. I år gik prisen til Odense Kommune for Thomas B. Thriges Gade-projektet. Projektet startede med stor folkelig modstand, men i dag er ingen i tvivl om, at beslutningen om at forvandle den firesporede hovedvej til en ny levende bydel var helt rigtig. En modig beslutning, som fortjener belønning.

27

Borgmesterprisen I 2020 stiftede Arkitektforeningen Borgmesterprisen og kårede Danmarks første arkitekturborgmester. Prisen gik til Køges mangeårige borgmester Marie Stærke, der har gjort arkitektonisk kvalitet til omdrejningspunkt for byens udvikling. Med Borgmesterprisen ønsker Arkitektforeningen at sætte fokus på de lokale politikeres indflydelse på den arkitektoniske kvalitet i byerne til inspiration for alle kommuner i Danmark.

Ved overrækkelsen af Æresmedaljen interviewede Arkitektens chefredaktør, Martin Keiding, modtageren, arkitekt MAA Anne-Grethe Foss. Interviewet blev live-streamet via arkitektforeningen.dk.

Formand Johnny Svendborg overrakte Borgmesterprisen til Køges Marie Stærke, der dermed blev Danmarks første arkitekturborgmester.

Begge arrangementer foregik med god afstand og albuehilsen.

28

”

Det føles som at få lov til at komme hjem. Jeg har jo arbejdet på en helt anden måde end mange arkitekter og følt mig lidt udenfor.

Men jeg har virkelig kæmpet for at få arkitekturen med i det, jeg lavede.

Så da jeg hørte, at jeg fik Æresmedaljen, tænke jeg, så er jeg alligevel en rigtig arkitekt!

Anne-Grethe Foss Arkitekt MAA, direktør i Metroselskabet

Årets Arne Arkitektforeningens nok mest eftertragtede pris, Årets Arne, er forankret i lokalafdeling København.

I 2020 gik prisen til klimatilpasningsprojektet Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen. Bag projektet stod SLA, der har anført et team bestående af NIRAS, Via Trafik og entreprenør Ebbe Dalsgaard for Københavns Kommune og HOFOR. Projektet blev fremhævet som et ambitiøst eksempel på et byrum, der skaber sammenhæng mellem naturbaseret klimatilpasning og rekreative mødesteder for byens mennesker.

Lille Arne gik til projektet Sydhavnens Folkemøde.

29

Byplanprisen Sammen med Dansk Byplanlaboratorium uddelte Arkitektforeningen Byplanprisen til Faaborg-Midtfyn Kommune for udviklingen af Odense-forstaden Årslev. Projektet blev af juryen beskrevet som byudvikling i en skala, der er en storby værdig.

Men udviklingen er sket i en by med 4000 indbyggere, hvor den tætte involvering af borgerne og god kommunikation om strategien har været central for succesen.

Arkitekten

I 2020 bragte Arkitekten temaer om unge arkitekter med arkitekturanmeldelser og interviews med unge tegnestuer og ungdomsforskere. I nummeret “Ny dansk arkitektur” fulgte vi op på den hastigt stigende mængde af ny arkitektur i landet. Og i et temanummer om Sydhavnen kom vi omkring planlægning. Efterfølgende blev vi prøvet af Covid-19 og måtte ændre i vores redaktionelle planer, hvilket resulterede i to temaer med tilbageblik på “Arkitektur 2016-2019”. Dernæst fulgte et dobbelttema om restaurering og transformation, et tema

ARKITEKTEN 01

Februar 2020 Vol. 122

om mobilitet og et om arkitektur for børn. I årets sidste blad genoptog vi temaet “Bedst & Værst”.

Stor interesse for kulturarv blandt læserne Der har været stor interesse for kulturarv, og hvordan vi behandler den eksisterende bygningsmasse i fremtiden. Det er kommet til udtryk igennem indsendte kritiske klummer, studenterklummer samt dobbelttemaet “Nyt gammelt”.

01

TEMA: UNG

TEMA: UNG Februar 2020 Vol. 122

Saga Space Architects KÅRK #36 Center for Ungdomsforskning Hjem til Alle Turning Tables Venligboliger Roskilde Festival Højskole Kostskole i Vitskøl Ungdomsboliger i Sydhavn

+ KORT: Works+Words-biennale på KADK UNIT 1 i Detroit Orla Frøsnapper på Frilandsmuseet VÆRK & TEKNIK: Karen Blixens Plads Flyvende beton i Stockholm

30

Mest læste artikel på arkitekten.dk 2020 var essayet: “Hvor er kvinderne i dansk arkitekturhistorie”, af Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner.

På fotoet ses Ragna Grubb, Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt med deres vinderforslag til Kantorparken, København, 1937. Illustration: Det Kgl. Bibliotek og Aftenbladet.

Fordelingen af skribenter bag Arkitektens tekster i 2020 var 48,8% kvinder og 51,2% mænd.

07

ARKITEKTEN 08

ARKITEKTEN 07

September 2020 Vol. 122

MOBILITET

NYT GAMMELT 2

NYT GAMMELT #2

Oktober 2020 Vol. 122

September 2020 Vol. 122

Observatorium Værdibasering Helhedsplan Spritten nu Herning Højskole Palimpsest Kanalhus Friluftsbad Skybrudspark

KORT Kunsttransplantation i Oslo Fred DTU! Arkitektur i klemme på DAC Seniorer vil have mere end petanque Virus og arkitektur Spark til branchen Mening med materialer Instagram på print TEKNIK Bank, ålegræs, hamp og kork

Oktober 2020 Vol. 122

08

TEMA Hverdagslivets dilemmaer Mobilitetsdesign Bilfri by Supercykelstier Togtur NU Det åbne land Udkanten Boligstigen Hjem Ladestationer, letbaner, hubs m.m.

KORT Arne Jacobsen Håbets by At være ventet Nødråb Arkitekturen i slavetiden Jørn Utzons spanske arvtagere TEKNIK Bygninger og grøn omstilling Cirkulær by Damvarme Usynlig energi

MOBILITET

31

,-kr.

Forenings- og medlemsudgifter fordelt på aktiviteter

Webshop 5% Priors Hus 1%

ARKITEKTEN 17%

Medlemsservice 5% Kursus 13%

Medlemsaktiviteter 35%

Hvad bruger vi kontingentet til?

Kommunikation 18%

Foreningsledelse 24%

Økonomi og administration 10%

Politik og relationer 14%

Resultat 2019 6%

Forening og medlemmer 52%

Arkitektforeningens økonomi består af indtægter fra medlemskontingenter (ca. 21 mio. kr. ) og indtægter fra vores rådgivning, kursusvirksomhed, udlejning af lokaler, annonceindtægter og salg af varer i vores webshop Arkitektens Butik samt abonnementer på fagbladet Arkitekten (ca. kr. 1214 mio. kr). Det giver et samlet årligt budget på omkring 33-35 millioner kroner.

Fagbladet Arkitekten og vores kurser genererer altså indtægter, men de dækker ikke alle udgifterne til at drive henholdsvis fagblad og kurser. Det er en politisk prioritering, at udviklingen af et højt fagligt indhold tæller over den kommercielle værdi. Hvad angår udlejningen af Priors Hus og vores webshop Arkitektens Butik, så forbedrer vi deres økonomi år for år og arbejder frem mod en bedre indtjening.

32

Arkitektens Butik www.shop.arkitektforeningen.dk

Ca. 130 medlemmer af Arkitektforeningen er p.t. repræsenteret og markedsført i Arkitektens Butik med bogudgivelser, arkitekturfotografier og design (møbel- og brugskunst).

I 2020 havde Arkitektens Butik 50.372 online-besøg (41% mere end 2019).

33

TOP 5 • • • • •

A Dictionary of Color Combinations Vol I Cirkulært byggeri – materiale, arkitektur, tektonik The Power of Circumstance Om at opleve arkitektur Beyond Buildings

Repræsentantskabsmødet i oktober 2020 blev afholdt digitalt via Teams. Af samme grund var mødet, som normalt strækker sig over to dage, skåret ned til en enkelt dag. Billedet er fra ‘operationsrummet’ i Åbenrå 34.

34

Et aktivt fagligt og politisk bagland Vedtægtsændringer og nye navne på udvalgsposterne

Repræsentantskabet Repræsentantskabet er Arkitektforeningens øverste myndighed og består af 52 aktive medlemmer, som er valgt for tre år, og fire studentermedlemmer, som er valgt for et år ad gangen. Repræsentanterne deltager løbende i udvalgsarbejde, arbejdsgrupper, debatter mv. Ud over ‘De 19’ er repræsentanterne også en aktiv del af lokalledelserne.

Ved repræsentantskabsmødet i 2020 stemte repræsentantskabet for en modernisering af de overordnede vedtægter, der skaber større sammenhæng og transparens. Ændringerne blev endeligt vedtaget ved en urafstemning blandt medlemmerne i december 2020 med rekordhøj stemmedeltagelse.

Vedtægtsændringen er resultatet af et udvalgsarbejde, hvor alle lokalledelser har været involveret.

Under udvalgsarbejdet kom mange emner på bordet, og særligt én debat kom i fokus: om mulighederne for at knytte beslægtede fagligheder tættere til foreningen – eventuelt ved at udvide medlemskredsen. En afdækning, som fortsætter i 2021.

I december var der desuden kandidatopstilling til repræsentantskabsvalg, hvor der blev lagt op til kampvalg i København og til ‘De 19’ i februar 2021.

Bestyrelsen I 2020 bestod bestyrelsen af Johnny Svendborg (formand), Kristine Leth Juul (næstformand), Lone Feifer,

35

Marco Berenthz, Johanne Lundager, Mette Lyng Hansen, Rasmus Jessing og Rie Øhlenschlæger.

De faste udvalg 2020 Man skal være MAA for at kunne stille op og blive valgt til et af Arkitektforeningens fem faste udvalg.

Valgene foregår på det årlige repræsentantskabsmøde i oktober, og valgperioden er som hovedregel tre år. Det er muligt at blive genvalgt for yderligere en periode.

Arkitektens redaktionsudvalg Redaktionsudvalget er, som sparringspartner for chefredaktøren og rådgiver for bestyrelsen, med til at præge både Arkitektens udvikling og foreningens generelle mediestrategi. Redaktionsudvalgets medlemmer afholder fire årlige møder med Arkitektens redaktion. Udvalget har i 2020 taget tilløb til, at Arkitektens bagkatalog – alle numre tilbage fra 1898 – gøres offentligt tilgængelige digitalt.

Konkurrenceudvalget Konkurrenceudvalget hjælper og rådgiver bestyrelsen vedr. konkurrencer for at sikre fagets vilkår, udvikling og anseelse, bidrager til sekretariatets strategiske og rådgivende indsats på konkurrenceområdet og indstiller fagdommere til Arkitektforeningens fagdommerkorps. I 2020 var der 204 fagdommere, heraf er ni DGNB Diamant-certifice-

Medlemmer i de faste udvalg Responsumudvalget: Alexandra Thygesen (leder), Kim Christiansen, Lars Krogh, Hanne Alrø, Ole Holst (genvalgt 2020), Inga Marie Thornval (genvalgt 2020), Lise Gandrup Jørgensen (genvalgt 2020), Pernille Arends (genvalgt 2020), Klaus Petersen (genvalgt 2020).

Konkurrenceudvalget: Rosa Siri Lund (leder, nyvalgt i 2020, afløste Lars Juel Thiis), Per Schulze, Thomas Krarup, Kathrin Gimmel, Carsten Rasmussen, Lisa Gustafsson, Thomas Ringhof, Trine Berthold (nyvalgt 2020).

Optagelses- og kvalifikationsnævn: Rasmus Grønbæk Hansen (leder), Rikke Juul Gram, Isak Worre Foged, Nicolai Steinø, Tine Kjærulff Bay (genvalgt 2020), Eva Jarl Hansen (genvalgt 2020), Kirsten Sander (nyvalgt 2020, afløste Bjarne Rieckmann).

Understøttelsesudvalget: Anna Pålsson (leder), Henrik Stjernholm, Helle Nielsen-Elgaard, Ellen Margrethe Sloth Christensen (nyvalgt 2020, afløste Lise Thorsen), Curt Ølgod (nyvalgt 2020, afløste Bente Have Kildeby), Kristian Kipp (nyvalgt 2020, afløste Otto Käszner).

Arkitektens redaktionsudvalg: Katrine Lotz (leder), Thomas Birket-Smidt, Rikke Cora Larsen, Even Olstad, Hanne Dalsgaard, Mogens A. Morgen (genvalgt 2020), Mads Kjær Ravn (genvalgt 2020), Graves Simonsen (genvalgt 2020), Nina Mathiesen (nyvalgt 2020, afløste Anna Mette Exner).

Arkitekternes Pensionskasses bestyrelse: Holger Bisgaard (nyvalgt 2020, afløste Per Frølund Thomsen).

rede, hvilket er to mere end sidste år. Fagdommerkorpset har deltaget ved to DGNB-certificeringer, seks konkurrencer, fem bygningspræmieringer og to arkitekturrådsopgaver.

behov for økonomisk støtte. Der blev tildelt støtte til ni modtagere. Civilstyrelsen har i 2020 godkendt fundatsændringer, der gør det muligt at yde støtte til offentligt ansatte arkitekters efteruddannelse.

Optagelses- og kvalifikationsnævn Udvalget behandler ansøgninger om optagelse fra personer, der ikke er uddannet fra statens to arkitektskoler eller ikke har en EU-anerkendt international uddannelse. I 2020 var der seks ansøgninger, og to blev optaget. Udvalget rådgiver desuden bestyrelsen og ledelsen af efteruddannelser i Arkitektforeningen i uddannelsesmæssige spørgsmål.

Responsumudvalget Responsumudvalget behandler sager og afgiver sagkyndige udtalelser (responsum) i tvister af faglig/kollegial og økonomisk art mellem arkitekter og andre parter i byggeriet. I 2020 behandlede udvalget i alt tre sager, der alle omhandlede honorarspørgsmål. Udvalget har stillet forslag om syns- og skønsmænd i 11 sager. I 2020 vedtog repræsentantskabet nye vedtægter for udvalget, og i den forbindelse skiftede udvalget navn fra Retsog Responsumudvalget til blot at hedde Responsumudvalget, da retsdelen hører fortiden til.

Understøttelsesfondet Understøttelsesfondet tildeler økonomisk hjælp til medlemmer, som er syge eller af andre grunde har

36

Menneskerne bag Arkitektforeningen Sekretariatet

Langt de fleste aktiviteter og den politiske interessevaretagelse bliver drevet af Arkitektforeningens sekretariat fra foreningens lokaler i Åbenrå 34.

Sekretariatet er sammensat af 24 medarbejdere bestående af arkitekter, cand.mag.’ere, samfundsvidenskabere, kommunikationsfolk m.v. Her håndterer vi alt fra medlemskab, kurser og faglig og strategisk rådgivning til koordinering af det politiske bagland, tilrettelæggelse og live-streaming af arrangementer samt formidling på sociale medier, i nyhedsbreve, presse og meget mere.

Desuden er foreningen drevet af engagerede medarbejdere, der står for økonomien, Arkitektens Butik, udlejning af lokaler, samt husets it, teknik og reception – og vores alle sammens Hanne, der igen i år har kræset om vores kursister, konferencegæster og alle andre, der bruger huset.

I 2020 var der udskiftning i kommunikationsteamet, hvor Signe Frøkjær Nielsen trådte til som kommunikationsrådgiver, og Sussi Heimburger tiltrådte som kommunikationsansvarlig.

Fagbladet Arkitektens redaktion bestod i 2020 af fire medarbejdere samt tilknyttede grafikere og er ledet af chefredaktør Martin Keiding.

37

I årets løb har sekretariatet sagt farvel til Tobias Moe Hoffmeyer, Cecilie Frydendahl Nielsen og Lise Blichmann samt Jannie Rosenberg Bendsen og Birgitte Kleis fra Arkitekten.

UIA Copenhagen 2023 Arkitektforeningen har, i samarbejde med parterne bag kongressen, etableret et lille sekretariat, der består af direktør Annette Blegvad samt Anne Mette Niebuhr, partnerskabsansvarlig og Mette Lindberg, projektleder – begge tiltrådt i 2020. Desuden er Christoffer Møller tilknyttet sekretariatet som kommunikationsmedarbejder på deltid. Tony Bach fratrådte i august 2020.

Strategi 2019-2021 Arkitektforeningens strategi 2019-2021 er det vigtigste pejlemærke for sekretariatets arbejde.

Strategien blev udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af arbejdet i fire ad hoc-udvalg nedsat af bestyrelsen i 2018 samt en omfattende interessentanalyse og forskellige fokusgruppe-interviews med medlemmer fra hele landet.

Strategien består af seks overordnede mål, hvor de tre første er rettet mod omverdenen, og de sidste tre mod medlemmerne. Målene kan både stå for sig selv, og samtidig er de indbyrdes afhængige og relaterer til hinanden. På de kommende sider kan du læse om, hvordan vi har arbejdet med de seks mål:

Fire overordnede temaer Gennem debatter, tilstedeværelse i medierne og politisk interessevaretagelse arbejder vi kontinuerligt på at fremme den arkitektoniske kvalitet i det byggede miljø med særligt fokus på fire strategiske indsatsområder: Bæredygtig udvikling, Bolig og boligpolitik, Planlægning og byudvikling, Arbejdsmarked og arbejdsvilkår.

1. Øget synlighed af arkitekturens betydning for samfundet 2. Målrettet indsats i kommunerne over hele landet 3. Tættere og mere fokuseret samarbejde med branchens aktører 4. Øget medlemstilfredshed gennem det faglige fællesskab 5. Styrkelse af den arkitektfaglige profil og de faglige kompetencer 6. Større anerkendelse af medlemmernes geografiske og faglige spredning.

38

1

Øget synlighed af arkitekturens betydning for samfundet

Som et vigtigt skridt i 2020 blev arkitekturens betydning for samfundet skrevet ind i vores formålsparagraf. Det skal sikre et skarpt fokus på arkitekturens værdiskabelse og gøre det lettere at tale ind i den offentlige dagsorden. Med vores digitale set-up lykkedes det at nå bredt ud med vores budskaber. Årets priser fik arkitekturen helt frem på forsiden I 2020 uddelte vi fire priser, som alle skabte stolthed og gav anledning til bred kommunikation om bredden i vores fag og værdien af at investere i arkitektonisk kvalitet hos byer, kommuner og borgere. (Læs mere om priserne på s. 26) Æresmedaljen, som blev givet til Anne-Grethe Foss for Københavns Metro, ryddede forsiden af Berlingskes kultursektion AOK. Nyheden blev set af mere end 5400 på LinkedIn, og en LIVE-samtale med prismodtageren blev vist på dagen og streamet 1600 gange. Videoen om Borgmesterprisen med Marie Stærke fik 9500 visninger på Facebook. Også Æreskalejdokopet, som gik til Odense Kommune for Thomas B. Thriges Gade, fik god presseomtale, og videoen om projektet fik 6500 visninger på Facebook.

Bæredygtighed som den røde tråd Klima og bæredygtighed har været et underliggende tema i vores politiske arbejde og en god del af

39

det er sket i samarbejde med den øvrige byggebranche.

En vigtig indsats er foregået i regi af det danske UIA-sekretariats forberedelser til verdenskongressen i København 2023. (Se også “Bæredygtighed som fælles dagsorden” på s. 25).

På Building Green inviterede vi til debat om DBNG Diamant, hvor vi diskuterede mulighederne og begrænsningerne ved at sætte arkitektonisk kvalitet på formel i et bæredygtigt perspektiv. Desuden var vi værter for debatten “Fremtidens bebyggede miljø”, som trak 595 unikke seere.

Folkeligt, fagligt og politisk fokus på boligen Boligen og boligpolitik var omdrejningspunkt for en række debatter og forelæsninger samt politisk arbejde i 2020. Et særligt fokus på byggefællesskaber har fyldt i vores politiske arbejde, herunder møder med boligministeren m.fl., for blandt andet at få fjernet de lovgivningsmæssige barrierer. Der foreligger nu et grundigt arbejdspapir om byggefællesskaber, udarbejdet af en erhvervs-ph.d. fra Vandkunsten, som samler både perspektiver og udfordringer ved at etablere byggefællesskaber i Danmark.

Byggefællesskaberne var også emnet for vores LIVE-debat på Copenhagen Architecture Festival

(CAFx), som fik 291 visninger. Desuden satte vi fokus på parcelhusets historie og forandring med to populære LIVE-forelæsninger. Forelæsningen “Parcelhuset i 60’erne” blev vist i alt 433 gange online, og forelæsningen “Parcelhuset i forandring” blev vist i alt 804 gange. (Læs mere om arrangementerne på s. 8).

Videoen om Danmarks første arkitekturborgmester blev vist 9500 gange på Facebook.

Planloven og de svære lokalplaner til debat I 2020 har den fysiske planlægning stået højt på Arkitektforeningens dagsorden. Gennem en række møder med politikere, alliancepartnere m.fl. satte vi fokus på behovet for at få det regionale planlægningsniveau genindført i den fysiske planlægning.

I forbindelse med evalueringen af planloven indsendte vi et høringssvar. Et af hovedbudskaberne var, at den fysiske planlægning i højere grad bør kobles sammen med den grønne omstilling.

I Byrummonitor igangsatte vi blandt andet debatten om behovet for en fornyelse af brugen af lokalplaner og deres samspil med byggeloven for at sikre den arkitektoniske kvalitet i byerne. Debatten blev taget op i MorgenDAC og blev startskuddet til et online seminar samt Planfagligt Netværk i Arkitektforeningen.

40

#

#

Øget synlighed og følgeskab på de sociale medier

For at sikre, at vores faglige tilbud, medlemsportrætter, politiske budskaber m.m. er synlige for medlemmer, politikere og øvrige interessenter i byggeriet, har vi arbejdet målrettet med at øge vores tilstedeværelse i den offentlige debat og på de sociale medier. Desuden har vi et kontinuerligt fokus på at gøre vores nyhedsbrev nærværende og relevant for MAA’ere.

Gode historier og debat med kant I medierne har vi arbejdet målrettet på at få omtale af vores større indsatser og deltage i den offentlige debat i forhold til vores mærkesager. I 2020 satte vi særligt fokus på behovet for et fornyet blik på planloven og lokalplanerne, værdien af kommunal arkitekturpolitik samt renovering og problemet ved riv-ned-og-byt-nyt-kulturen både i en æstetisk, en kulturhistorisk og en miljømæssig kontekst. Årets priser og hædersbevisninger skabte både stort engagement på de sociale medier og god medieomtale (se s. 26). Det samme gjaldt lanceringen af redskaberne til kommunal arkitekturpolitik.

I alt blev Arkitektforeningen omtalt i 553 artikler/ indslag i eksterne medier og bidrog med 10 indlæg på mediernes debatsider i løbet af året.

41

Stigende følgeskab på nyhedsbrev og sociale medier Følgeskabet på Arkitektforeningens sociale medieprofiler er steget kontinuerligt i løbet af 2020 – ikke mindst på Instagram. Dette skyldes et målrettet fokus på at skabe relevant indhold for vores medlemmer på de forskellige platforme. Antallet af abonnenter på det ugentlige nyhedsbrev har ligeledes været støt stigende.

I udgangen af 2020 så billedet sådan ud: Facebook: 7713 følgere (7,5% flere end året før) LinkedIn 6839 følgere (25% flere end året før) Instagram: 8300 følgere (49% flere end året før) Nyhedsbrev: 6560 abonnenter (563 flere end året før).

2

Målrettet indsats for kommunerne i hele landet

Med udgivelse af redskaberne Arkitekturpolitik i kommunen – Hvorfor? og Arkitekturpolitik i praksis – Hvordan? fik vi hul igennem til borgmestre og planlæggerne i kommunerne. Gennem opsøgende arbejde, blandt andet med hjælp fra lokalforeningerne, har vi taget den direkte dialog med politikere, planlæggere og planchefer. I slutningen af 2020 havde vi udleveret publikationerne til mere end 30 kommuner og 15 organisationer. Andre har downloadet dem. I kølvandet på udgivelserne har vi haft en række relaterede aktiviteter.

lertid fremadrettet have øget fokus på at udbrede brugen af fagdommere blandt andet i kommunerne.

Arkitekter mødtes på tværs af kommuner Udarbejdelsen af redskaberne til kommunal arkitekturpolitik involverede blandt andet medlemmer af Netværk for Kommunal Arkitekturpolitik, som drives af Arkitektforeningens planfaglige konsulent. I 2020 blev der afviklet fire netværksmøder.

(Læs mere om arkitekturpolitik i kommunerne og de relaterede aktiviteter s. 19)

Med uddelingen af vores nystiftede borgmesterpris samt Æreskalejdoskopet og Æresmedaljen hyldede vi to visionære kommunale bygherrer samt en arkitekt, der har gået planlægningsvejen. Og traditionen tro stod vi sammen med Dansk Byplanlaboratorium bag uddelingen af Byplanprisen og deltog i debatten ved Byplanmødet, som i 2020 blev live-streamet fra Sønderborg. (Læs mere om hædringerne s. 26)

Fokus på værdien af fagdommere Arkitektforeningens fagdommerkorps er både et tilbud til private og offentlige bygherrer. Brugen af fagdommere indgår som en væsentlig del af anbefalingerne til arbejdet med kommunal arkitekturpolitik.

I 2020 blev fagdommerkorpset ikke brugt i samme omfang som tidligere år (12 opgaver mod 23 opgaver i 2019). Dette kan skyldes Covid-19. Vi vil imid-

Flere aktiviteter rettet mod arkitekter i planlægningen Sammen med Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Akademi samt Forbundet Arkitekter og Designere og Dansk Byplanlaboratorium startede vi kampagnen “Planer for fremtiden” målrettet dimittender og planafdelingerne i kommunerne. (Læs mere om kampagnen på s. 6)

942 unikke brugere besøgte arkitektforeningen.dk/arkitekturpolitik 42

3

Tættere og mere fokuseret samarbejde med branchens aktører

I 2020 har vi haft et tæt samarbejde med byggebranchen bredt fra Danske Arkitektvirksomheder og DI Byggeri til Bygherreforeningen, kommunerne og arkitektuddannelserne.

Fremme og styrkelse af arkitektkonkurrencen Sammen med Danske Arkitektvirksomheder relancerede vi publikationen Vejledning til projektkonkurrencer – 7 gode råd, der skal bidrage til at fremme brugen af arkitektkonkurrencen og sikre den arkitektoniske kvalitet i det byggede miljø. I 2020 har Arkitektforeningen desuden ydet uvildig strategisk konkurrence- og udbudsrådgivning til fire kommuner i Danmark og en privat bygherre i Grønland.

I december søsatte vi Konkurrence- og Udbudsnetværket for bygherrer, konkurrencerådgivere m.fl. Det første, introducerende møde trak 43 deltagere. 87 har meldt sig interesserede i netværket. (Læs mere om vores konkurrence-relaterede aktiviteter s. 22) Bæredygtighed som fælles dagsorden Som en del af partnerskabet Renovering på Dagsordenen har vi sammen med byggeriets aktører fulgt regeringens klimadagsordener og bidraget til en række fælles debatindlæg på altinget.dk samt politiske forslag (se s. 24). I 2020 igangsatte partnerskabet også en Rambøll-analyse, som viste, at det altid betaler sig klimamæssigt og totaløkonomisk at renovere frem for at bygge nyt. Et budskab,

43

som vi løbende har brugt i vores politiske kommunikation. Renovering på Dagsordenen vil overgå til at blive et bredt byggepolitisk netværk i 2021.

I samarbejde med Bygherreforeningen har vi evalueret Verdensmålsbarometret med rådgivere fra COWI. Dette har ført til en revidering af redskabet, som relanceres i foråret 2021. DGNB Diamant-samarbejdet Green Building Council fortsatte i 2020, blandt andet gennem bestyrelsesarbejde.

Boligsocialt samarbejde på tværs Pilotprojektet “Fra Bolig til Hjem”, som er udviklet i samarbejde med KAB og Røde Kors, blev realiseret i starten af 2020. Senere på året fik vi Ikea med, som vil løfte projektet yderligere, når det fortsætter i 2021. Med projektet opnår vi øget viden om, hvordan de fysiske rammer og arkitektfaglig bistand kan bruges i forbindelse med indsatser, der tilbydes udsatte borgere fra for eksempel almene boligselskaber. (Læs mere om projektet på s. 21)

43 deltog ved opstartsmøde om Konkurrence- og udbudsnetværket

4

Øget medlemstilfredshed gennem fagligt fællesskab

En af vores ambitioner er at bruge Arkitektforeningens lokaler i Åbenrå 34 til flere medlemsaktiviteter.

Det satte Covid-19 en brat stopper for i 2020. Med de nye digitale formater nåede vi imidlertid ud til flere medlemmer, end vi nogensinde har drømt om.

Involvering af medlemmer i foreningsarbejdet For at styrke arkitekturens stemme har vi et mål om at styrke vores medlemmers involvering i foreningen og deltagelsen i den offentlige debat. Der har vi stadig en opgave. Dog har brugen af de digitale mødeformater blandt andet ført til det medlemsdrevne Netværk for Planlæggere.

En arbejdsgruppe har været nedsat til at arbejde med en evaluering af BR18, og enkelte lokalforeninger har fået assistance til at udarbejde høringssvar.

Og medlemmerne af Arkitektforeningens SDG-netværk har været tæt koblet til UIA-sekretariatet for at bidrage med viden og hjælpe med at udbrede kendskabet op til verdenskongressen – og sikre et fortsat fokus på SDG’erne, efter at kongressen er afholdt i 2023.

“Planer for fremtiden”, en digital portfolio-workshop samt to nye kurser, der introducerer til planarbejdet og byggepladsen. Desuden har vi etableret en ny fagmakkerordning, “Velkommen til faget”, med 1:1 møder med erfarne arkitekter. Alle tiltagene er blevet taget godt imod.

Vækstlaget har fortsat været et fokusområde, hvor vi har holdt en række netværksmøder og workshops med henblik på at styrke foreningens indsats for vækstlagets virke og indkredse, hvor deres muligheder og udfordringer er størst.

Faglig formidling og synlighed I 2020 har vi lagt store kræfter i at live-streame faglige arrangementer og markedsføre dem til medlemmer i hele Danmark, både før og efter afvikling.

En række forskelligartede medlemsportrætter har også taget form, fra Bente Lange, som underviser på det kommende kursus “Mesterlære i klassisk restaurering”, til Rikke Rohr, som arbejder med involvering af Sydhavnens borgere i byudviklingen, som fik stor opmærksomhed på de sociale medier.

Også den populære forelæsningsrække om parcelhuse blev initieret og drevet af et medlem.

Specifikke tiltag for dimittender og vækstlag I 2020 har vi haft et særligt fokus på at styrke dimittenderne i deres videre karriere med kampagnen

44

5

Styrkelse af den arkitektfaglige profil og de faglige kompetencer

Arbejdet for at sikre arkitekternes centrale rolle i det byggede miljø og styrke arkitektens vilkår har også været centralt i 2020, hvor der har været tid til udvikling.

Fremskrivning af arkitektstanden i 2030 Sammen med arkitektuddannelserne i København og Aarhus, Forbundet Arkitekter og Designere og Danske Arkitektvirksomheder har vi i løbet af året fået foretaget en række analyser hos Analyse & Tal, som fremskriver en mangel på arkitekter i 2030.

Analyserne skal anvendes politisk for at sikre, at optaget på skolerne matcher fremtidens behov.

Analyserne blev finansieret af Dreyers Fond.

Samarbejdet med uddannelserne er i det hele taget styrket, dels gennem den fælles kampagne “Planer for fremtiden” og dels gennem et fælles koordineringsudvalg for efteruddannelse.

Beskyttelse af arkitekttitlen I 2020 satte vi også et udviklingsarbejde i gang, som skal lede hen mod en dansk titelbeskyttelse.

Et arbejdsudvalg, nedsat af foreningens bestyrelse, har udarbejdet en grundig rapport, som opstiller forskellige modeller for beskyttelse af arkitekttitlen samt en anbefaling, som vil danne grundlag for det videre arbejde.

45

Nye kurser og gamle kendinge Trods Covid-19 lykkedes det at afvikle alle de 16 forskellige kurser/kursusforløb, som var planlagt i 2020 med masker, sprit og afstand. I alt havde vi 198 kursister igennem. Desuden har 13 medlemmer benyttet sig af mentorordningen. Dimittendkurserne “En byggesag i praksis” og “Planlægning i praksis”, som blev udbudt som noget nyt i 2020, blev godt modtaget.

To nye, efterspurgte kursusforløb, “APO-arkitekter i politiske organisationer” og “Mesterlære i klassisk restaurering”, er blevet udviklet i 2020 og starter op i foråret 2021. “APO” afvikles 100% online for at gøre det lettere at følge uanset geografi og dermed sikre så stort et fagligt netværk som muligt.

198 kursister igennem i 2020.

134 var tilknyttet et fagligt netværk

6

Anerkendelse af den faglige og geografiske spredning

I 2020 har vi haft stort fokus på at tilgodese og favne den faglige og geografiske spredning i foreningen, både i vores aktiviteter og i strategiske valg.

Digitaliseringen forkortede de geografiske afstande. Med vores nye digitale set-up nåede vi helt ud i krogene af landet og fik dermed både styrket dialogen mellem medlemmerne i Danmark og fik også medlemmer med på linjen helt fra Island, Grønland og Nordnorge.

Fornyelse af arkitektens virke I forbindelse med vedtægtsændringerne, og herunder formålsparagraffen, har vi igangsat et arbejde med en opdatering af ”Arkitektens virke”, så paragraffen afspejler arkitektens fremtidige rolle og arbejdsforhold, herunder forhold som diversitet og forretningsetik. I forbindelse hermed hyrede vi i slutningen af året en konsulent til at drive udviklingsarbejdet. Dette arbejde fortsætter med involvering af en medlemsbaseret arbejdsgruppe i 2021.

Bredde i den faglige formidling Det blev i høj grad vores større indsatser inden for arkitekturpolitik og planlægning og formidlingen heraf, der viste og anerkendte bredden i faget. Desuden har vi i 2020 udviklet en række nye kurser rettet mod arkitekter i planlægningen samt arkitekter inden for restaurering og for dimittender.

Arkitekt MAA Anne-Grethe Foss modtog i 2020 Arkitektforeningens Æresmedalje. Det er første gang i historien, at Æresmedaljen tildeles en person, som ikke praktiserer vores fag i traditionel forstand.

Arkitekten bidrog til bredden med så forskellige temaer som restaurering, skolebyggeri, mobilitet, ny arkitektur mv. og ikke mindst tekniske sider med vinkler på bæredygtighed, materialer m.m.

131 omtaler af Arkitektforeningen i regionale medier 46

Vi er arkitekturens stemme

I en tid hvor faggrænserne er flydende, og hvor standardløsninger og kortsigtede investeringer lidt for ofte sparker æstetikken og det visionære til hjørne, er der behov for at styrke arkitekturens stemme. Det arbejder vi for i Arkitektforeningen.

Vi gør os gældende der, hvor arkitekturen kan være med til at gøre en bæredygtig forskel for mennesker og samfund. Sammen med medlemmer fra hele landet tager vi hul på de svære debatter og blander os i de politiske dagsordener, som er vigtige for at fremme den arkitektoniske kvalitet og styrke arkitekturens vilkår.

Vi holder politikerne fast på, at arkitekturen skal have mere plads i bygningsreglementet, og at planloven skal understøtte helhedstænkning. Vi arbejder sammen med byggeriets øvrige aktører for at påvirke de rammer, der skal sikre en bæredygtig udvikling og mindske det byggedemiljøs samlede CO2-aftryk. Og vi arbejder for at hjælpe vækstlaget frem og styrke MAA-titlen gennem certificering og livslang læring.

For hvis ikke vi gør det, hvem gør det så?

I 2020 kårede Arkitektforeningen Danmarks første arkitekturborgmester. Det skete med en nystiftet borgmesterpris, som tildeltes Køges borgmester, Marie Stærke, der har gjort arkitektonisk kvalitet til omdrejningspunkt for byens udvikling.

Køge Nord Station af COBE, Dissing+Weitling og COWI. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST.