Issuu

Hvor(dan) bor vi ? Almene boligbebyggelsers kvaliteter og potentialer

Udviklet af: Katrine Østergaard Bang og Jens Christian Pasgaard i samarbejde med Sidse Martens Gudmand-Høyer. Følgegruppe: Sidse Martens Gudmand-Høyer, Mogens A. Morgen og Tom Nielsen, Arkitektskolen Aarhus samt Lars Autrup. Redigeret af: Olivia Toftum. Korrektur: Cornelius Holck Colding. Layout: Esméralda Rotne. Tak til: Esbjerg Kommune, Københavns Kommune, Odense Kommune, Rebild Kommune, Viborg Kommune, Aalborg Kommune, Empathic Environments, Grandville, Boligselskabet Nordjylland, Boligselskabet Sct. Jørgen, FAB, fsb, Himmerland Boligforening, KAB, ØsterBO, AlmenNet og Landsbyggefonden samt alle tegnestuer og fotografer, der har lagt projekter og fotos til. Udgivet: Januar 2026 af Arkitektforeningen. Omslag: Øresundskollegiet. Foto: Laura Stamer

Indhold Forord Hvorfor? Hvorfor kortlægge? Fokus på eksisterende kvaliteter

6 6

Hvordan? – guide til kortlægningen Før I går i gang Kortlægningens indhold og opbygning Processen trin for trin Hvornår har I brug for en rådgiver?

8 10 13 16

Fem temaer til kortlægning af kvalitet og potentialer Arkitektur Historie Boliger Fællesskaber Landskab og uderum

18 24 28 34 40

Kortlægningens betydning i hverdagen Kildehenvisninger

46 47

Hvor(dan) bor vi? Almene boligbebyggelsers kvaliteter og potentialer 3

Orienten (2019), arkitekt: Dorte Mandrup og Nordic Office of Architecture. Landskab: BOGL. Foto: Sandra Gonon

Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe almene boligorganisationer med at kortlægge og synliggøre de kvaliteter og potentialer, der findes i deres boligområder. Den er udviklet af Arkitektforeningen i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Landsbyggefonden – og med input fra medarbejdere og beboere i almene boligorganisationer samt kommunale og andre faglige aktører. Vejledningen henvender sig først og fremmest til boligorganisationernes ansatte og beboere, men kan også bruges af kommuner, rådgivere og andre samarbejdspartnere. Formålet er at give et redskab til at afdække og forstå de arkitektoniske kvaliteter, som allerede findes i boligområderne. Det kan styrke både dagligdagen og arbejdet med eventuelt kommende renoveringer, omdannelser eller udviklingsprojekter. Ligesom det vil styrke beboernes forståelse og dermed tilknytning til deres boligområde. At blive opmærksom på de særlige kvaliteter, der er dér, hvor man bor, kan føre til stolthed og aktivt ejerskab. Kortlægningen er derfor ikke betinget af et projekt, men vil skabe værdi i den daglige drift og i det daglige beboerfællesskab. Resultatet vil give et solidt fundament af viden om områdets særlige historie, arkitektur, boliger, uderum og fællesskaber – til gavn for både beboerne og de professionelle, hvis der skal renoveres og udvikles i området. Vejledningen lægger vægt på samspillet mellem de fysiske rammer og beboernes oplevelse af dem. Kortlægningen er således ikke kun et overblik over bygninger og omgivelser, men skal også være et redskab til at skabe dialog mellem boligorganisationen, beboerne og samarbejdspartnere som kommunen, fonde og rådgivere. Vejledningen er struktureret omkring fem temaer: arkitektur, historie, boliger, fællesskaber, landskab og uderum. 5

Hvorfor?

Hvorfor kortlægge? De almene boligbebyggelser udgør en vigtig del af vores fælles velfærdshistorie og kulturarv. De udgør 20 % af den samlede boligmasse i Danmark og danner rammen om hverdagslivet for mange mennesker – og samtidig rummer de værdifulde kvaliteter, som fortjener at blive fremhævet. Der er derfor et stort potentiale i at kortlægge værdierne i de almene boliger og boligområder. En stor del står over for renovering og/ eller ombygning, og her bliver det særligt vigtigt, at de bestående kvaliteter bevares og træder frem. Kortlægningen består af spørgsmål inddelt i fem temaer, som skal tydeliggøre og styrke forståelsen af de enkelte almene boligområders kvaliteter. Kvaliteterne forstås her både som kvaliteterne af de fysiske rammer, men i høj grad også relationen mellem arkitekturen og det levede liv i boligområderne, hvilket også understreger vigtigheden af beboerinvolvering i kortlægningsarbejdet.

Fokus på eksisterende kvaliteter En manglende forståelse for kvaliteterne i de almene boligområder kan betyde, at både store og små udvik-

lings- og omdannelsesprojekter overser vigtige aspekter af boligområdernes særenheder og dermed ikke får forløst de centrale potentialer og ikke får inddraget beboernes perspektiv. Kortlægningen skal være med til at styrke beboernes tilknytning og ejerskab, skabe fælles forståelse og være en støtte til en mere bæredygtig udvikling. I en tid med klimakrise og ressourceknaphed er der brug for at se eksisterende bygninger og boligområder i et nyt lys. Mange boligbebyggelser er bygget med kvalitet og omtanke, og med de rette greb kan deres arkitektoniske og sociale potentialer forstærkes. Kortlægningen hjælper boligorganisationen med at bygge videre på det, der allerede fungerer – og prioritere det, der skal forbedres. Bevidstheden om kvaliteterne i det almene boligbyggeri skal således danne udgangspunkt for en mere nænsom tilgang til renovering og transformation af eksisterende bygninger og boligområder. Med afsæt i beboerinvolvering og de oplevede kvaliteter sikres det, at udviklingen tager afsæt i en lokal forankret forståelse af boligområdets kvaliteter, udfordringer og potentialer. Beboernes lokalkendskab bliver således et væsentligt supplement til det professionelle blik, når der skal ske forandringer i et område.

Bispeparken-Grønningen NV (2024), landskab: SLA.. Oprindeligt er parken tegnet af C.Th. Sørensen i 1940’erne. Foto: SLA Lille Glasvej 1-11, Odense C opført i 1898 senest renoveret i 2021 af C.W. Arkitekter. Foto: Jens Christian Pasgaard

Møllelængen, Amager (1939), arkitekt: Frode Galatius. Renoveret i 2025 af Nordic Office of Architecture. Foto: Sandra Gonon

Metodisk grundlag. De tre bevaringsværdikategorier anvendt af kommunerne og Slots- og Kulturstyrelsen Kulturhistorisk værdi

Arkitektonisk værdi

Miljømæssig værdi

“Tilskrives fysiske forhold, som dokumenterer tidligere funktioner, brug, idealer, byggeskikke og opførelsestidspunktet. Værdien kan også tillægges symbolske egenskaber og fysiske ændringer, der afspejler en udviklingshistorie.”

“Tilskrives karakteristisk formgivning, proportionering, konstruktioner, skala, motiver, kompositioner, materialer, interiører, håndværk, detaljer samt rumlige oplevelser og hierarkier i kraft af lysforhold, akustik, funktionelle sammenhænge mv. både i forhold til nutiden og datiden.”

“Tilskrives særlige sammenhænge mellem bygning, bebyggelse og omgivelser. Det gælder både i forhold til den større kontekst i landskab eller by og internt i en bebyggelse, samt overgangen mellem ude og inde i den enkelte bygning. Både i forhold til nutiden og datiden.”

Kilder: Kulturarvsstyrelsen, VEJLEDNING. Vurdering af Fredningsværdier. 2012. Kulturarvsstyrelsen, SAVE – Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. 2011.

Hvordan? Guide til kortlægningen

Før I går i gang Selvom der findes fælles træk i den almene boligsektor, rummer hver boligbebyggelse sine egne særlige kvaliteter og forskellige potentialer. Kortlægningen skal derfor tilpasses den enkelte boligafdeling. Formålet med vejledningen er at inspirere og støtte kortlægningen. Den præsenterer en række anbefalinger og forslag til, hvordan opgaven kan gribes an, men det er op til den enkelte boligafdeling at tilrettelægge arbejdet ud fra egne ressourcer og aktuelle behov. Selvom der ikke findes én rigtig metode til kortlægning, er det metodiske grundlag vigtigt for at kvalificere kortlægningen. I det følgende beskrives derfor den metodiske tilgang og gives bud på, hvad en kortlægning med fordel kan indeholde og have fokus på.

Et helhedsorienteret blik Det er afgørende, at kortlægningen favner bredt og er helhedsorienteret. Kortlægningen har fokus på at fremkalde de positive fortællinger og kvaliteter, der er i de almene boligområder, ligesom den også vil sætte fokus på de steder,

hvor der er plads til forbedringer. Kortlægningens spørgeramme forholder sig til det levede liv i almene boligbebyggelser og har således fokus på samspillet mellem de fysiske rammer og oplevelsen af dem fra et beboerperspektiv. Vores metodiske afsæt udspringer af flere forskellige kortlægnings- og værdisætningsmetoder. Konkret læner vi os op ad:

• metoder til by- og landskabsanalyse • •

(herunder landskabskaraktermetoden og SAVE-metoden) metoden til screening af kulturmiljøer (udarbejdet af Arkitektskolen Aarhus) kulturarvsforvaltningens officielle værdikategorier (der omfatter kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige værdier)

Men vejledningen indeholder også mere eksplorative spørgsmål i relation til de fem temaer, der fokuseres på i kortlægningen. Til dem, der har særlig interesse i de forskellige metodiske tilgange og værdisætning generelt, har vi samlet en liste med kildehenvisninger på side 47.

Kortlægningens opbygning og indhold

Vi anbefaler, at kortlægningen sammenfattes i et dokument, der indeholder følgende hovedkapitler: 1. Grundoplysninger 2. Kvaliteter og potentialer 3. En samlet helhedsvurdering – de vigtigste fortællinger

Grundoplysninger Indledningsvist skabes et hurtigt og nøgternt overblik over boligbebyggelsen. Det gøres ved at indsamle følgende grundoplysninger:

• • • • • • • • • • •

Boligafdeling: Boligorganisation: Antal boliger, boligtyper og boligstørrelser: Antal beboere: Evt. øvrige funktioner i bebyggelsen: Opført: Renoveret: Arkitekt: Landskabsarkitekt: Entreprenør: Tidligere renovering, ombygning, udbygning el. lign. (årstal, omfang, rådgiver, entreprenør):

Beskrivelserne kan være helt korte og i punktform, men kan også være mere udfoldede, særligt hvis bebyggelsen er ældre og har gennemgået flere og større renoveringer og/eller ombygninger.

Kvaliteter og potentialer Dette afsnit fokuserer på de fem temaer. For hvert tema er der en række spørgsmål, der både har fokus

på helhedsbetragtninger – den store by- og landskabsskala – men også har fokus på de helt nære karakterskabende detaljer og enkeltdele. Det er ikke alle spørgsmål, der er lige relevante alle steder. Og måske er der spørgsmål, der for jer virker oplagte, som vi har overset. Derfor kan spørgsmålene med fordel tilpasses den specifikke boligbebyggelse og kontekst. Hvor fokus lægges i kortlægningen er individuelt. I nogle situationer vil det være oplagt at have fokus på fremtidige potentialer, hvor det andre steder måske snarere handler om at undgå unødig forandring af de fysiske rammer, da kvaliteten her er høj. Kortlægningen har til formål at sætte fokus på de eksisterende kvaliteter, som det nogle gange kræver en fornyet opmærksomhed at få øje på. Målet er at bevare arkitektonisk værdi, sikre beboernes indflydelse på deres fysiske rammer samt sikre en bæredygtig udvikling af den almene boligsektor. Når talen falder på udviklingspotentialer, kan der blandt beboerne opstå modstand mod kortlægningen, det kan f.eks. føles utrygt for nogle, fordi det peger på forandring. Her er det vigtigt at understrege, at kortlægning først og fremmest handler om at fokusere på de kvaliteter, der allerede findes, og derigennem understøtte og udvikle stedets potentialer gennem beboerinvolvering. Hertil er det vigtigt at tydeliggøre,

HavneBO, Vejle (2013), arkitekt: Ravn Arkitektur. Foto: Adam Mørk

at kortlægningen også er med til at sikre beboernes stemme ind i de forandringer, der vil komme. Den tidlige involvering vil således skabe større forståelse for og ejerskab til fremtidige forandringer. Afsnittet kan med fordel rumme forskellige og i nogle tilfælde modsatrettede meningstilkendegivelser. Det handler om at få flest mulig nuancer med i denne del af kortlægningen.

En samlet helhedsvurdering – de vigtigste fortællinger Den samlede beskrivelse opsummerer kortlægningen. Dette afsnit fungerer som opsamling på de stillede spørgsmål. Der kigges her på tværs af de fem temaer. Hvad går igen, og hvor afviger besvarelserne fra hinanden? Overvej, om disse afvigelser bunder i beboernes forskellige udgangspunkter (ung, gammel, børnefamilie, single, i arbejde, uden for arbejdsmarkedet mv.). Det er vigtigt at se boligbebyggelse og boligområde i et helhedsperspektiv. Det er i høj grad kollektivets fortællinger, der skal frem. Hvad er de vigtigste overordnede og stedsspecifikke fortællinger om boligbebyggelsen og boligområdet? Det er de fortællinger, der med fordel kan danne afsæt for den fremtidige varetagelse af bebyggelsen.

Afsnittet skal ligeledes give en grundlæggende introduktion til sted og bebyggelse. Læg vægt på den historiske udvikling samt de overordnede tanker, idealer og visioner, der formede det oprindelige projekt. Hvad er særligt og identitetsskabende for netop denne almene boligbebyggelse i dette specifikke boligselskab og byområde? Hvor i bebyggelsen kan de overordnede fortællinger aflæses? Hvad er bærende for fortællingerne, og hvilke brugsmønstre understøtter dem?

Hjælp til sammenfatning? Det kan være en god investering at få professionel hjælp til at samle og færdiggøre kortlægningsdokumentet. Det handler grundlæggende om at få en udefrakommende tolkning af den viden og de udsagn, kortlægningsprocessen kaster af sig. Rådgiveren kan bistå i sorteringen af meningstilkendegivelser og hjælpe med at vurdere, hvad der skal vægtes og prioriteres. Det er dog væsentligt, at det sker som et samspil mellem rådgiver og beboerrepræsentanter. Se mere under afsnittet ‘Hvornår har I brug for en rådgiver?’ side 16.

Arkitekturens Dag i Det Internationale Kvarter, Esbjerg. Foto: Katrine Østergaard Bang

Processen – trin for trin Inspiration til kortlægningsprocessen

Opstartsmøde og etablering af arbejdsgruppe

Indhent grundlæggende viden om bebyggelsen

Boligorganisationen og afdelingsbestyrelsen indkalder til opstartsmøde. En repræsentant fra boligorganisationen giver en introduktion, hvor der fortælles om ‘hvorfor’ og ‘hvordan’.

Arbejdsgruppens første opgave er at indsamle grundlæggende viden om sted og bebyggelse. Der kan fremskaffes viden på mange måder. Vi har herunder samlet en række informationskilder:

Alle beboere inviteres til at være med i processen fra start. Foretag en tidlig forventningsafstemning, hvor der diskuteres formål, tidsplan og ambitionsniveau i forhold til det primære output: kortlægningsdokumentet.

• Boligorganisationen har mange grundoplysninger

Ved mødet nedsættes en arbejdsgruppe, der får ansvaret for at gennemføre kortlægningsprocessen. Arbejdsgruppen kan være sammensat på forskellige måder, men det er vigtigt, at der sikres diversitet i gruppen. Det handler så vidt muligt om at få alle, på tværs af køn, kultur, alder og eventuelt boligtyper til at føle sig repræsenteret og hørt. Det er vigtigt at have deltagelse af beboere med kendskab til bebyggelsens historie og boligafdelingens forskellige traditioner. Men omvendt kan det også være givtigt at medtage nye beboere, der kan se bebyggelse og afdeling med friske øjne. Boligorganisationerne kan i mange tilfælde bidrage med at understøtte og facilitere kortlægningsprocessen. Her er det væsentligt med en tidlig forventningsafstemning i forhold til deres mulige involvering, rolle og bidrag. Og det kan også give mening at gøre brug af en fagperson i processen (se: ‘Hvornår har I brug for en rådgiver?’, side 16).

noteret på deres hjemmeside. Gennemgå også oprindelig projektbeskrivelse og/eller besigtigelser og rapporter i forbindelse med tidligere renoverings-, transformations- og udviklingsprojekter. Boligorganisationen kan være behjælpelig med at fremskaffe dokumenter. Mange boligorganisationer har udarbejdet jubilæumsskrifter, der beskriver dels organisationens historie, men også de enkelte afdelingers.

• Indhent planer, kort og tegningsmateriale fra

kommunens tekniske forvaltning. Det kan være en lokalplan for området, et kort over kvarteret, en bebyggelsesplan og udvalgte plan-, snit- og facadetegninger af bestemte bygninger.

• Tag kontakt til lokalhistorisk arkiv eller det lokale

bibliotek, og efterspørg gamle avisudklip, baggrundshistorier, gamle fotos, kort m.m. Søg både på selve boligbebyggelsen og på området generelt.

• Når man kender opførelsesåret for bebyggelsen, kan man finde information om tidstypiske træk i

den mangfoldige litteratur, der findes om almen arkitektur med fokus på forskellige perioder (f.eks. 1940’erne og 50’ernes murede boligbebyggelser eller forstadens bygningskultur 1945-1989), men også i den bredere litteratur om arkitektur. Mange kommuner har på deres hjemmeside en række stilblade, der beskriver karakteristiske træk ved de forskellige stilarter, der findes i lokalområdet.

Inddrag og aktiver så mange beboere som muligt For at skabe en åben og inkluderende inddragelsesproces er det vigtigt at engagere så mange beboere som muligt. Det giver et repræsentativt grundlag og øger chancen for, at fremtidige forandringer bliver positivt modtaget. Afsæt god tid, så alle får flere muligheder for at deltage. Formidl tydeligt, at kortlægningsprocessen giver indflydelse – ikke kun på egen bolig, men også på fællesarealer. Processen skal styrke beboerdemokratiet ved at inspirere flere til at engagere sig. Da rekruttering kan være en udfordring, bør arbejdsgruppen bruge forskellige metoder og kanaler – fra plakater, flyers og digitale opslag til direkte opsøgende indsats i fællesområder som vaskeri, legeplads eller parkering. Det er vigtigt at favne forskellige kulturer, livsrytmer og køn, og derfor også at variere kommunikationen. Husk, at kulturelle præferencer varierer – og at smag kan være svær at blive enige om. Løft derfor diskus-

sionerne op til helheds- og miljømæssige spørgsmål: Hvilke rammer skaber et godt liv i afdelingen? Hvilke fortællinger om bebyggelsen er vigtige? Og hvad kan vi i fællesskab samles om?

Involveringsprocessen kan indeholde følgende aktiviteter: • Fælles kortlægningsmøder • Alle beboere inviteres til møder i en god og åben

stemning. De opdeles i mindre grupper, men afslut altid i plenum. Diskussionerne kan tage udgangspunkt i vejledningens fem temaer. En fra arbejdsgruppen noterer ved hvert bord. Brug gerne store print af kort/tegninger, så deltagerne kan markere kvaliteter og forbedringsmuligheder.

• Individuel dokumentation

Alle beboere og brugere af området inviteres til at dokumentere og dele deres yndlingssteder og -elementer. Det er oplagt at bruge mobiltelefonens kamera. Det kan både foregå før og efter det fælles kortlægningsmøde, begge dele kan have sine fordele. Hvis det foregår inden mødet, vil det være mindre farvet af, hvad andre har sagt eller synes. Hvis det foregår efter mødet, er man måske mere bevidst om, hvad man selv finder værdifuldt.

• Fælles gåture og besøg i udvalgte boliger og fællesrum

Til venstre: Styregruppeworkshop på Øresundskollegiet. Foto: arki_lab Til højre: Byvandring i Det Internationale Kvarter, Esbjerg. Foto: Katrine Østergaard Bang

Arranger fælles gåture både i selve boligbebyggelsen og i kvarteret generelt. Lav nogle stop på turene, hvor specifikke steders kvaliteter diskuteres. Turene kan også indeholde besøg i udvalgte boliger og fællesrum. Tag gerne en fagperson – en arkitekt, landskabsarkitekt, lokalhistoriker eller lignende med på turene, så I kan få et udefrakommende blik på bebyggelsens kvaliteter og historie. Men det kan sagtens gøres uden og er en oplagt måde at engagere flere beboere til at byde ind og fortælle ud fra deres perspektiv og oplevelser på særlige steder i området.

• Arranger alternative inddragelsesaktiviteter, hvor I

på forskellige måder taler om værdien af jeres område og bebyggelse. Har I en sommerfest eller en anden tilbagevendende begivenhed eller tradition, kan I med fordel få beboerne i tale her. Det kan også være oplagt at bruge den årlige markvandring som anledning til kortlægningen.

Samtaler med udvalgte beboere og videnspersoner Der kan erhverves meget viden ved at interviewe personer med særlig historisk indsigt. Interviewpersoner kan være:

•

Udvalgte beboere, typisk ældre personer med stor indsigt i stedets historie og viden om brugsmønstre gennem tiden.

•

Beboere, der repræsenterer lokale fællesskaber, eller beboergrupper, der bruger området på en særlig måde. Det kan være børn og unge, en særlig aktivitet, hobby eller noget helt tredje.

• Driftspersonale, som over tid har erfaret, hvad der fungerer i boligbebyggelsen. Hvad er det, vi skal passe på? Hvad fungerer ikke optimalt? Få kendskab til driftspersonalets arbejdsgange.

• Personer med teknisk kendskab til bebyggelsen. Det kan være en byggesagsbehandler fra kommunen eller en byggesagkyndig fra boligorganisationen.

• Der kan være meget viden at hente hos frivillige i

lokale bevaringsforeninger og arkivarer på lokale museer og biblioteker, der ofte har spillet en rolle i forhold til at dokumentere og formidle og/eller sikre lokal kulturarv.

Sammenfatning Når involveringsprocessen er afsluttet, skal arbejdsgruppen lave en sammenfatning. Eventuelt med hjælp fra en professionel. Kortlægningsdokumentet – processens primære output – kan have meget forskellig form. Nogle dokumenter kan være længere beskrivelser, der inkluderer kort, planer, snittegninger og diagrammer. Alt sammen udført af fagfolk. Andre dokumenter vil udelukkende være produceret af ikke-fagfolk med forhåndenværende redskaber. Typisk

en beskrivende tekst suppleret af håndtegninger, fotos, kort og tilgængeligt arkivmateriale. Men det kan også være korte film, der dokumenterer interviews og/eller dele af processen. Måske der er en eller flere i foreningen, der kan finde ud af at filme og klippe. Det handler også her om at have forskellige formater til forskellige målgrupper. Film er en effektiv måde at formidle bredt og engagere flere på.

Afsluttende inddragelse og afrunding Arbejdsgruppen indkalder til et afsluttende fællesmøde, hvor kortlægningen og kortlægningsdokumentet præsenteres i sin helhed. Arbejdsgruppen forklarer valg og fravalg. Der inviteres til at komme med kommentarer, og der kan så efterfølgende laves en redigering alt efter ønsker og behov.

Hvornår har I brug for en rådgiver? En kortlægningsproces kan være tilrettelagt på mange måder. Det kan være en proces, der faciliteres og udføres af eksterne rådgivere. Men det kan også være en proces, der forløber med begrænset rådgivning eller udelukkende er drevet af en medarbejder fra boligorganisationen og/eller frivillige kræfter i boligafdelingen. Men uanset, om processen er faciliteret af rådgivere eller ej, er det afgørende, at beboerne føler stort ejerskab til processen. Helt generelt kan det siges, at hvis man står foran større renoverings- og transformationsprojekter, så er der altid brug for professionel rådgivning og sparring med boligorganisation, kommune mv. Men professionel rådgivning bør altid forholde sig til beboernes viden og input igennem en kortlægning.

Særlige ekspertiser relateret til kortlægning Først og fremmest skal man identificere, hvilke kompetencer der findes i arbejdsgruppen og/eller i boligorganisationen, så man er sikker på at bruge sine penge klogt. Herefter kan man begynde at undersøge, hvilken type rådgivning projektet kan have gavn af.

Der findes mange forskellige typer af rådgivere, og rådgivning kan fås i mange forskellige prisklasser. Derfor skal man være meget bevidst om, hvilken type hjælp der er behov for, og hvad det helt præcist er, man beder rådgiveren om. Er det nogle få timers rådgivning ved opstart? Er det en procesfacilitator, der kan følge kortlægningsprocessen fra start til slut? Er det et særligt fagligt blik, der relaterer sig til specifikke udfordringer og potentialer? Eller er det en lokal arkivar, arkitekt eller lignende, der kan fortælle om områdets historie og udvikling og/ eller den lokale byggeskik? Særligt i forhold til de fem temaer, der er beskrevet i denne vejledning, så kan en nøjere vurdering af kvaliteter og potentialer udløse et behov for sparring med bestemte fagpersoner. Det kan være en rådgiver med særlig indsigt i inddragelse, sociale dynamikker, arkitektonisk kulturarv, byggetekniske forhold, biodiversitet eller noget helt andet, der relaterer sig til det specifikke sted. Kulturarv/historie: Lokal arkivar, historiker eller andre, der interesserer sig indgående for den lokale kulturarv/historie, f.eks. en lokal afdeling af By & Land Danmark, det lokale museum og/eller bibliotek. Fællesskab: Arkitekt, etnolog, antropolog, kunstner el. lign., der beskæftiger sig med relationen mellem det fysiske miljø og social interaktion. Arkitektonisk kvalitet: Arkitekt, kunsthistoriker el. lign. med viden om arkitektur og bevaring. Boliger: Tag altid kontakt til udlejningsafdeling/-ansvarlige samt kommunen – orientér jer evt. i kommunens boligpolitik og befolkningsprognoser samt i Landsbyggefondens selvbetjeningsværktøjer. Uderum og landskab: Landskabsarkitekt og biolog, naturforvalter el. lign. med forstand på planter og dyreliv (biodiversitet).

Boliger for Livet, Viborg (2023), arkitekt: ERIK arkitekter. Foto: Katrine Østergaard Bang

Fem temaer – til kortlægning af kvalitet og potentialer I det følgende beskrives de fem temaer. De eksemplificeres af projekter fra den almene boligsektor, ligesom der under hvert afsnit vil være en spørgerramme, som I kan tage udgangspunkt i, når kortlægningen skal laves. Spørgerrammen er vejledende og skal tjene til inspiration. Arbejdsgruppen skal dog altid tilpasse og oversætte spørgsmålene til den lokale kontekst.

Tema 1: Arkitektur

18 Tinggården II, Herfølge (1982-83), arkitekt: Vandkunsten. Foto: Melissa Ørnstrup

I Danmark har vi en usædvanlig høj arkitektonisk kvalitet i det almene boligbyggeri, og blandt de almene bebyggelser finder man nogle af de bedste boligbebyggelser i dansk arkitekturhistorie. Det er derfor vigtigt, at vi tænker os grundigt om, når vi udfører de – nødvendige – ændringer. Og at vi har en bevidsthed om de arkitektoniske værdier og kvaliteter, som vi skal værne om gennem den daglige drift og det løbende vedligehold.

Mange almene boligområder i Danmark står over for snarlig renovering eller transformation. Bygge- og anlægsbranchen er en af de helt store klimasyndere i Danmark. En betragtelig del af landets CO2-udledninger kan knyttes til bygge- og anlægsprocesser, produktionen af byggematerialer samt bygningers opvarmning og drift. Der er derfor en stigende bevidsthed om, at vi skal handle fundamentalt anderledes, når det kommer til ressourceforbruget og den måde, vi vedligeholder, renoverer og omdanner vores bygninger på. Vi kan ikke længere forsvare f.eks. at rive ned og bygge nyt eller udskifte vinduer i samme omfang som tidligere. Vi skal tænke os bedre om og i højere grad bruge de ressourcer, der allerede er bragt i spil, f.eks. ved at reparere fremfor at skifte ud.

Potentialer: Den almene boligsektor er historisk set kendt for at gå foran og inspirere den øvrige boligbranche. Og med ansvaret for ca. 20 % af den danske boligmasse har den almene boligsektor også en væsentlig rolle at spille i den grønne omstilling. Genbrug og genanvendelse er blevet nye nøgletemaer, og den mest bæredygtige bygning er den, der allerede er bygget. Det aktuelle holdningsskifte rummer et stort potentiale og kalder på en ny nøjsomhed og et nyt syn på bevaring. Det betyder, at vi er nødt til at tage de eksisterende bygninger langt mere alvorligt end tidligere. Den eksisterende almene boligmasse er en bevaringsværdig ressource, og en stor del af den er samtidig bevaringsværdig som arkitektonisk kulturarv. Vi er ganske enkelt nødt til at finde løsninger, der baserer sig og bygger videre på de eksisterende kvaliteter med en større opmærksomhed på bevaring. Heldigvis er det bygningsmæssige udgangspunkt i den almene boligsektor i langt de fleste tilfælde rigtig godt.

Det er positivt og bør resultere i nogle mere historiebevidste og nænsomme projekter, og ikke mindst en mere snusfornuftig tilgang, hvor det er den løbende drift, vedligehold, reparation og forbedring, der prioriteres, fremfor omfattende transformationer eller ligefrem nedrivninger. Opfordringen må derfor lyde: Vedligehold og bevar så vidt muligt det, I allerede har, og renovér og transformer med omtanke. Det er vigtigt, at de almene boliger er opdaterede og attraktive, men det skal altid ske med hensyn til beboernes økonomi og klodens ressourcer. Målet er at fastholde det høje arkitektoniske niveau og styrke de arkitektoniske kvaliteter. Det kræver, at vi bliver bedre til at afkode den eksisterende bygningsmasse og de stedsspecifikke kvaliteter. Og at vi bliver bedre til at finde løsninger, der respekterer og arbejder sammen med de forskellige stilperioders udtryk, planløsninger, materialebrug og byggetekniske løsninger. I den henseende spiller kortlægningen en nøglerolle.

Opmærksomhedspunkter: Gennem de seneste årtier har mange almene boligbebyggelser gennemgået omfattende renoveringer for at leve op til nye standarder, boligønsker og behov. Det kan f.eks. være i forhold til efterisolering, inddækning af altaner eller indpasning af nye elevatorer i trappeopgange. Det betyder, at kortlægningen ofte skal forholde sig til både den originale bygningsmasse, men også til facaderenoverings- og transformationsprojekter udført i nyere tid, hvor der ikke nødvendigvis var meget respekt for den oprindelige arkitektur. Det kan udløse nogle vanskelige diskussioner, der handler om at finde nogle kompromiser, der bygger videre på de eksisterende kvaliteter, men hvor der også kan være brug for at tænke nyt for at styrke den arkitektoniske kvalitet.

Ellekonebakken, Viborg (1968-73), arkitekt: Fritz Madsen og Svend Frandsen. I 1993-95 blev afdelingen renoveret første gang. Siden 2020 er en ny renovering ved ERIK arkitekter i gang. Foto før: Boligselskabet Sct. Jørgen. Foto efter: ERIK arkitekter Modsatte side: Østbyparken afd. 11, Vejle (1955-56), arkitekt: Frederik Vincent Ancker. I mange almene boligbebyggelser er der også butikslokaler og andre fællesrum, der danner ramme om hverdagslivet i området. Foto: Katrine Østergaard Bang

På landsplan er der almene boligbebyggelser, som enten er utidssvarende i forhold til nutidens boligbehov, det lokale boligmarked eller er i så dårlig byggeteknisk stand, at det ikke giver mening eller er økonomisk forsvarligt at renovere i klassisk forstand. Men også her kan kortlægningen være vigtig. Der er mange gode eksempler på, at det alligevel kan lykkes at udnytte betragtelige dele af den eksisterende bebyggelse, selvom der skal bygges nyt. Det kan være bebyggelsesstrukturen, rytmen af betonfundamenter, genanvendelse af materialer, der indarbejdes i nye bygningsdele mv.

Ressource- og historiebevidst udvikling Vi er nødt til at være opmærksomme på klima-, energiog miljøpåvirkninger, når vi vedligeholder, renoverer og transformerer vores bygninger. Men heldigvis ligger der også et stort potentiale i at være mere opmærksom på udgangspunktet.

Enhver bebyggelse har kvaliteter og særpræg, som i langt de fleste tilfælde er værd at bygge videre på. Sørg for, at det daglige vedligehold, driften og evt. fremtidige renoveringsarbejder understøtter de oprindelige arkitektoniske principper. Find robuste løsninger, og anvend materialer, der patinerer smukt. Skift kun bygningsdele, hvis de ikke kan repareres. Vær ressourcebevidst, og gør i videst muligt omfang brug af genbrugs- og/eller biogene byggematerialer. Hvis der introduceres nye materialer og løsninger i bebyggelserne, så vær opmærksom på forventet levetid og kommende vedligeholdelsesbehov. Langsigtede løsninger er både mere bæredygtige og afgørende for boligafdelingens økonomi.

Spørgeramme Når en boligbebyggelses arkitektoniske kvaliteter beskrives, er det nyttigt at bevæge sig fra den store skala, by og landskab, og herfra til bebyggelsesplanen, bygninger og til sidst bygningsdetaljer og enkeltelementer:

Byen og landskabet Se på stedet i sin helhed: Kig på kvaliteter på tværs af matrikelskel. Hvordan indpasses bebyggelsen i det omgivende bylandskab? Er det bykerne, forstad eller landsby? Skaber den sammenhæng, og er der lighedstræk med eller kontrast til omgivelserne? Kortlæg relationer til nabobebyggelser, gader og byrum. Bebyggelsesplanen De almene bebyggelsesplaner er kendt for at være særdeles gennemtænkte, forstået på den måde, at bygningerne er velproportionerede og indrammer gode opholdsarealer. Der er ofte stor fornuft i planerne, med god balance mellem for- og bagsider, mellem ankomstveje og opholdsarealer og mellem sol- og skyggesider. Identificér bebyggelsens hovedtræk: Er det en karrébebyggelse med lukkede baggårde, stokbebyggelse med fritliggende husblokke i en parklignende struktur eller rækkehuse med private for- eller baghaver? Hvordan er husene orienteret mod solen, og er de organiseret om fælles elementer, f.eks. en sø, et torv eller lignende? Beskriv kvaliteter som proportioner,

opholdsarealer, balancen mellem for- og bagsider samt funktionalitet i hverdagen (f.eks. cykelparkering, affald, fællesarealer). Hvad var de oprindelige idealer, og er de stadig relevante? Bygningerne Undersøg arkitekt og opførelsesår: Er stilen tidstypisk, en bestemt periode eller værdisæt? Vurdér helhedsindtryk og variation i højder, proportioner, dekorationer og bearbejdning. Hvordan opleves arkitekturen sansemæssigt? Tag højde for ændringer gennem renoveringer – spiller nyt sammen med gammelt, eller repræsenterer det en ny arkitektonisk periode og stilart? Detaljer og enkeltdele Beskriv materialer, farver, tagformer og vinduer – rytme, detaljer, placering og overflader. Vurdér spor fra tidligere byggeskikke. Notér elementer, der i kraft af gentagelse former helheden, som f.eks. altaner, karnapper, lamper eller andet.

Højstrupparken – hverdagsarkitektur, der er værd at værne om

Højstrupparken i Odense er opført i 1952 og har en karakteristisk facade i røde teglsten med hvide altaner. Bebyggelsen er af høj arkitektonisk kvalitet, men da en naboejendom fik nye, store altaner, begyndte beboerne i Højstrupparken også at drømme om større altaner. Bebyggelsen stod over for at skulle renoveres og energioptimeres, så hvorfor ikke få nye altaner i samme omgang? Højstrupparken blev i 2015 udvalgt som én af periodens – 1940-50’ernes – ti bedste murede boligbebyggelser. Forud for udvælgelsen lå et større kortlægningsarbejde, der bl.a. var udført af Center for Bygningsbevaring. Derfor blev Højstrupparken brugt som demonstrationsprojekt under kampagnen “1940’erne og 1950’ernes murede boligbyggeri”. Kortlægningsarbejdet, og dermed synliggørelsen af bebyggelsens bærende arkitektoniske kvaliteter over for beboerne, førte til, at der blandt beboerne opstod en forståelse for, at der i deres bebyggelse var nogle særlige kvaliteter, som man skulle passe på i forbindelse med renoveringen.

“Det var en stor hjælp for os, at der kom nogen udefra og pegede på, at vores boligbebyggelse havde nogle særlige kvaliteter, der var værd at bevare.” Erling Nielsen, beboerformand i Højstrupparken Så hvordan imødegår man drømmen om større altaner uden at gå på kompromis med de arkitektoniske kvaliteter? Løsningen her blev nogle altaner, der er mindre, men dog større end de oprindelige, og som ikke går ind og ændrer på de overordnede arkitektoniske træk. At bebyggelsens kvaliteter var blevet identificeret og synliggjort var med til at sikre en renovering, der både havde fokus på beboernes ønsker og de særlige kvaliteter, der er i Højstrupparken.

Højstrupparken, Odense (1948-52), arkitekt: Erik Eriksen og landskabsarkitekt: C.Th. Sørensen. Renovering: ERIK arkitekter (2022-23). Fotos: Berit P. Jensen, FAB

“Hvis vi ikke havde været med i den konkurrence, så havde vi nok haft sådan nogle store glasinddækkede altaner, og vi havde heller ikke haft de indgangspartier, der er i dag i Højstrupparken. Og det er det, der er vores DNA i dag. For hvis man snakker med folk derude og spørger: Hvad er Højstrupparken? Siger de: Nårh, det er dem med de flotte hvide altaner, og ellers havde vi set ud som naboen med de store glasinddækkede altaner, og så havde det været ligesom alle andre steder.” Franz Leitner, projektleder i FAB

Tema 2: Historie 24

Historien om Danmarks første højhuse – skyskraberne på Bellahøj (1950’erne) er beskrevet vidt og bredt, og beboernes stemmer er bl.a. med i Bellahøj: Fortællinger om en bebyggelse, arkitekt: Svenn Eske Kristensen. Foto: Laura Stamer

Den almene boligsektor rummer nogle af landets bedste bebyggelser, hvor de fleste er glade for deres hjem, fællesskaberne er stærke, og beboerdemokratiet fungerer. Alligevel får de mange kvaliteter – arkitektoniske, urbane, landskabelige, samfundsmæssige og sociale – ikke altid den opmærksomhed, de fortjener. Det skal gøres tydeligere, hvorfor det er attraktivt at bo alment. Fortællinger, der gentages, bliver let til sandheder. Det gælder også de dominerende narrativer om almene boligområder. Selvfølgelig findes der udfordringer – nogle steder flere, andre steder færre – men det er vigtigt at udfordre de ensidige billeder og fremhæve den mangfoldighed, som områderne rummer. Flere narrativer kan sameksistere: En bebyggelse kan f.eks. have boligsociale udfordringer og samtidig være et dejligt sted at bo. Typiske udfordringer kan være: • boligsociale, f.eks. utryghed • byggetekniske, f.eks. dårligt indeklima • utidssvarende boligudbud pga. ændret demografi, familieformer og/eller ændrede behov.

Potentialer: En ting er de forventninger og fordomme, vi kan have til de almene boligområder, men hvordan opleves det egentlig at bo der? Hver bebyggelse har sine egne fortællinger. At indsamle og dele disse historier styrker identiteten og fællesskabet. Det handler om at vise, hvorfor det er værdifuldt at bo alment, ved at inddrage de oplevende kvaliteter af boligområderne. Fokus er her på, at beboerne i fællesskab får sat ord og billeder på de rum, værdier og kvaliteter, der beriger deres hverdagsliv. Her er det vigtigt at få aktiveret dem, der dagligt bruger bygningerne og områderne, og få deres oplevelser i spil. Gennem kortlægningen er det muligt at få lavet en omfattende beboerinddragelse, der kan danne udgangspunkt for de forandringer, som vi ved kommer før eller siden. Gennem kortlægningen sikres det, at beboernes oplevede kvaliteter danner udgangspunkt for de beslutninger, der træffes fremadrettet.

Opmærksomhedspunkter: Det er vigtigt at have for øje, at de oplevede kvaliteter af et givent boligområde kan være anderledes end forestillet. Et hjørne med et par stole kan være netop der, hvor eftermiddagssolen rammer, og hvor folk mødes, og dermed et vigtigt sted for områdets beboere. Hvorimod andre tiltag ikke fungerer som tiltænkt. Inden et renoverings- eller omdannelsesprojekt påbegyndes, er det vigtigt at have kortlagt de oplevede kvaliteter og have afstemt dem, så beboernes stemme sikres i omdannelsen af områderne.

Spørgeramme Historisk viden Hvad er historien bag foreningen og afdelingen? Hvem opførte bebyggelsen og med hvilket formål? Hvad var idealerne, intentionerne eller inspirationen bag? Knytter der sig nogle særlige historier til området, bebyggelsen og dem, der har boet her gennem tiden? Er der historiske begivenheder, der har sat deres aftryk lokalt? Hvordan har det været at bo i bebyggelsen gennem tiden? Er der nogle særlige traditioner knyttet til stedet? Lokale historier Hvad kendetegner området, bebyggelsen og beboerne i dag? Har du tænkt på, at de fleste har særlige minder og relationer til et eller flere steder i det område, hvor de bor? Det kan være et træ, et tørrestativ, der indbyder til en stedsspecifik leg, eller den bænk, hvor man fik sit første kys. Er der et eller flere steder, der betyder noget særligt for dig i dit boligområde? Hvilken historie og fortællinger knytter sig til det sted, du bor? Og ved du egentlig, hvordan dine naboer har det med jeres boligbebyggelse og område?

Ethvert bykvarter og enhver bebyggelse har sin historie og sine minder, som husene og landskaberne gemmer på. Det sted, vi bor, bliver en del af vores egen historie, ligesom vi selv bliver en del af stedets historie. Fælles historie skaber sammenhængskraft. Og en fælles historie lægger grunden til stedets identitet og er samtidig med til at forme fremtiden. Derfor er kendskabet til historien og historiens synlighed og genfortælling af det sted, hvor vi bor, af stor betydning. Denne historie starter med bygningernes historie. 25

Afd. 1 AB Østergade – livet mellem tørrestativerne

Tørrestativerne bruges i dag til mange forskellige rekreative formål både individuelt, som her i form af en hængekøje, men i høj grad også kollektivt i form af fodboldmål og læsegl for mødesteder i haven. På modsatte side ses mikrohaverne i specialdesignede højbede. AB Østergade, Esbjerg (1917). Omdannelse af haveanlæg i 2013-14 ved MOVE arkitektur. Fotos: Christina Korsbek Olsen

I Afd. 1 AB Østergade i Esbjerg var der et ønske om at forbedre udearealerne og gøre dem mere biodiverse. De grønne arealer indbød ikke til ophold, leg og socialt samvær, i stedet oplevedes de som afvisende. Mange af de oprindelige buske, træer, hække og anden afskærmende beplantning var mest til pynt, og de mange tørrestativer i gårdrummene blev ikke benyttet i særlig høj grad. Afdelingsbestyrelsen ansøgte derfor om støtte fra Realdanias kampagne “Det gode boligliv”, hvilket gjorde, at de kunne igangsætte en beboerinvolverende proces. Den første workshop dannede rammen om de gode fortællinger, om brok og om drømme om fremtidens gårdrum. Gennem dialogen voksede idéen til projektet: “Livet mellem tørrestativerne”.

“Da vi var børn, var der liv omkring tørrestativerne. Om dagen var det de hjemmegående kvinder, der holdt liv i tørrestativerne med vasketøj og snak… og en kop kaffe… når tøjet var tørret i dagtimerne og pillet ned, spillede vi badminton, legede tagfat, spillede fodbold, kastede med bolde over stativerne osv. … Det var dér, livet foregik.”

Lise, beboer Afd. 1

Projektet rummer tre aktiveringselementer. For det første et nyt stisystem, hvor beboerne i naboområderne inviteres indenfor. For det andet nye brugsmuligheder for boligafdelingens mange tørrestativer til leg og et fælles udeliv – og endelig etablering af mikrohaver til egen dyrkning. De tre elementer udgør tilsammen en helhedsplan for boligafdelingens fælles friarealer, hvor beboerne involveres i udviklingen af de nye møde- og opholdssteder.

“Gennem en anerkendende og nysgerrig tilgang med vægt på dialog og samskabelse gennem gruppearbejde er der udviklet stort engagement, en fælles forståelse og ejerskab til projektet!” Arkitekt MAA Christina Korsbek Olsen, MOVE arkitektur.

Urbanplanen på Amager fik i 2020 et løft med Remiseparken, der i dag betyder, at området er kendt og brugt af mange flere københavnere. Opført: 1966-71, arkitekt: Kooperativ Byggeindustri. Parken blev klimasikret og omdannet i 2016-20. Landskabsarkitekt: BOGL. Foto: COAST, Rasmus Hjortshøj

Tema 3: Boliger

En almen kongstanke er at sikre gode, betalbare boliger for alle, unge som gamle, med og uden børn, samt forskellige typer af boliger af forskellige størrelser. Det handler om at sikre lige adgang til boliger og fremme en varieret beboersammensætning. Målet er at bidrage til at mindske uligheden og sikre et samfund i balance med plads til alle.

Der er i dag meget stor forskel på by- og boligudviklingen på tværs af landet. I de største byer – især i København – er der et stort pres på boligmarkedet, og der er langtfra nok betalbare boliger. Ventelisterne i den almene sektor er de fleste steder flere år eller årtier. Omvendt er der andre steder i landet tomgang, og den prismæssige forskel på at leje og eje en bolig er flere steder vendt på hovedet. Dvs. at det er billigere at eje sin bolig end at leje en almen bolig. Vores familie- og samlivsformer har også ændret sig markant over tid, og derfor svarer boligudbuddet mange steder ikke til efterspørgslen. Vores boligbehov skifter med tiden og gennem livet, og der er meget, der taler for en større variation af boligstørrelser og typer inden for det samme område eller den samme bebyggelse, så man ikke er tvunget til at flytte væk, når ens behov ændrer sig.

Potentialer: I takt med at behovet for byfortætning stiger, rettes blikket mod de almene boligområder, som rummer et stort potentiale. Fortætning og blandede boligformer kan styrke byudviklingen – ikke kun ift. klima, miljø og økonomi, men også gennem en mere mangfoldig beboersammensætning. Det kræver dog samarbejde på kvarters- og bydelsniveau, hvor den enkelte bebyggelse ses som en del af en større bymæssig helhed.

Byfortætning handler ikke kun om nødvendighed, men også om muligheden for at binde byområder bedre sammen. Arkitektonisk kan det skabe mere helstøbte gader, veldefinerede byrum og møder mellem forskellige bygningstyper. Det kan ske gennem både ‘infill’og ‘onfill’-projekter, hvor man bygger mellem og oven på de eksisterende bygninger; det giver tilsammen en mere levende og oplevelsesrig by. Samtidig giver fortætning plads til flere funktioner på mindre areal, kortere afstande i hverdagen og flere boliger i forskellige størrelser og ejerformer. Det er et redskab til at tilpasse sig en befolkningsudvikling med færre kernefamilier og flere en-personers husstande. Endelig ligger der et stort potentiale i at bruge eksisterende boligkvadratmeter bedre ved at få sat gang i flyttekæderne lokalt, så ældre uden hjemmeboende børn kan flytte fra en stor familiebolig til en mindre og mere ældrevenlig bolig og dermed frigive en familieegnet bolig til en ny børnefamilie. Et differentieret boligmarked med både senior- og ungdomsboliger er derfor afgørende for at skabe dynamik og sikre, at folk kan blive i deres nærmiljø.

Samuels Kirke, København (transformeret 2017), arkitekt: Sophus Søbye, Arkitektbutikken og Arcgency. Foto: COAST, Rasmus Hjortshøj Modsatte side: Tinggården II, Herfølge (1982-83), arkitekt: Vandkunsten. Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Opmærksomhedspunkter: På trods af de mange mulige gevinster nævnt ovenfor, så er der også risici ved at fortætte eksisterende bebyggelser. Det er derfor noget, der kræver et omfattende kortlægningsarbejde med assistance fra professionelle rådgivere og i samråd med kommunen. Der er en lang række parametre, der skal tages i betragtning, herunder analyse af kulturhistoriske, arkitektoniske, miljømæssige, sociale og samfundsmæssige forhold samt de identitetsskabende karaktertræk, der strækker sig ud over matriklen. Ydermere kræver det også, at man undersøger, hvordan nye tilføjelser vil ændre lysog skyggeforhold for de enkelte boliger og for fællesarealerne som helhed. Forøgelse af boligudbuddet og styrkelse af bebyggelsens funktioner I mange, særligt større boligbebyggelser, ligger der et betydeligt potentiale i at øge og udvikle boligudbuddet. Det kan ske ved at omdanne eksisterende boliger – ved at lægge sammen, trække fra eller gentænke planløsninger – men også ved at indpasse nye lejligheder som et supplement til det eksisterende byggeri. En sådan indsats kan skabe mere variation og imødekomme nye beboergruppers behov. Rumlig fortætning kan i mange tilfælde fungere som en løftestang for positiv udvikling i området. Ved at bygge

til eller udnytte uudnyttede arealer kan man skabe mere liv og aktivitet, samtidig med at man styrker områdets sammenhængskraft. I områder med stagnerende eller faldende befolkningstal kan det omvendt være nødvendigt at arbejde med udtynding – for eksempel ved at fjerne dele af bebyggelsen for at frigøre plads til grønne fællesarealer eller ved at omdanne bygninger til andre formål, der styrker bydelen som helhed. Det er dog en kompleks vurdering, som kræver professionel rådgivning og en helhedsorienteret tilgang. En større funktionsblanding kan ligeledes bidrage til at skabe mere attraktive og levende boligområder. Ved at supplere boligerne med nye funktioner som butikker, institutioner, foreningslokaler eller andre fællesskabsorienterede tilbud kan der opstå nye mødesteder og et mere aktivt hverdagsliv i bebyggelsen. En bevidst blanding af funktioner er derfor et vigtigt redskab til at skabe bæredygtige og robuste boligområder.

Spørgeramme Den attraktive bolig Beskriv boligernes positive kvaliteter. Hvad gør dem attraktive? Er din bolig en god ramme for dit/din families liv? Det er her, du sover, spiser og slapper af. Beskriv, hvordan boligen fungerer i hverdagen. Er der kvaliteter, som er særligt vigtige for det liv, du lever?

Beskriv rum og rumfordeling/planløsning? Er rummene funktionelle i forhold til deres brug? Er der højt til loftet? Er der et behageligt lysindfald? Beskriv boligens stemning og atmosfære. Beskriv materialer, farver og bygningsdetaljer. Indgangsdøre til trappeopgange og entréer er ofte udført i god kvalitet med flotte detaljer. Hvordan opleves det at komme hjem? Føles det rart og trygt at gå mod sin indgangsdør? Er trappeopgange og entréer indbydende og behageligt oplyst? Er der brugt særlige materialer, detaljer eller udsmykning, som giver en særlig identitet eller atmosfære? Boligudbuddet Registrer antallet af forskellige boligstørrelser og boligtyper. Er der særlige kvaliteter i de forskellige boligtyper? Følger udbud med efterspørgslen? Er der boligtyper, du savner i bebyggelsen, enten fordi du selv kan se et fremtidigt behov, der ikke findes, eller fordi du savner en bredere f.eks. aldersmæssig sammensætning i området?

For 50 år siden var kernefamilien med mor, far og to børn idealet og billedet på den gennemsnitlige familie. I dag har Danmarks statistik registreret i alt 37 forskellige børnefamilieformer, og ca. 50 % af alle husstande i Danmark består af enlige uden hjemmeboende børn – og andelen stiger år for år. KILDE: Danmarks Statistik [online]

Sundparken – fra nedslidt og uønsket til attraktiv

Før

Efter

Sundparken, Esbjerg (1977), arkitekt: Torben Stokholm Arkitektfirma A/S. Renoveret: 2016, arkitekt: C.F. Møller. Fotos: Himmerland Boligforening

I Sundparken, oprindeligt opført i 1977, oplevede de både sociale og fysiske udfordringer i området — nedslidte boligblokke, ensartet beboersammensætning, begrænset variation i boligtyper og utilfredsstillende udearealer. Der var en meget høj flyttefrekvens (30-40 % om året) og høj tomgang. En omfattende beboerinddragelsesproces har skabt ejerskab hos beboerne til de nye boliger og områderne omkring. Den gode proces har betydet, at Sundparken har fået mere ud af renoveringen end forventet. Oprindeligt var anledningen praktiske forhold som tagudskiftning og facaderenovering, men undervejs blev der udviklet en langt mere helhedsorienteret og ambitiøs tilgang, så projektet nu er et samlet bud på, hvordan det kan lade sig gøre fundamentalt at transformere disse typer af bebyggelser fra 1970’erne og 80’erne. De 370 almene boliger er blevet omdannet og renoveret, så de nu fremstår fremtidssikrede og tidssvarende. Facaderne er beklædt med træ og indrettet med store vinduespartier, franske altaner og karnapper, der giver boligerne markant bedre lysog udsigtsforhold. Nogle boliger er blevet lagt sammen til større lejligheder, mens andre er blevet udvidet opad som moderne tagboliger i to etager med åbne rumforløb. De fleste boliger i stueplan er indrettet handicapvenligt og råder over deres egen gårdhave.

“Målet med renoveringen har bl.a. været, at det skulle ligne noget, folk gerne vil købe – det har man opnået.” Ole Nielsen, Direktør i Himmerland Boligforening De opdaterede uderum har haft en enorm betydning for, hvordan beboerne trives. Det har haft stor betydning, at parkeringspladserne er rykket fra at være centraliserede til nu at være ved de enkelte boliger. Det skaber et helt nyt liv udenfor. Nu sker der noget – hele tiden – og det har bl.a. været med til at øge trygheden.

Tema 4: Fællesskaber

Vollsmose Bygade, Odense (2020), landskabsarkitekt: Arkitema. Foto: Katrine Østergaard Bang

Når en beboer flytter ind i en almen boligbebyggelse, er det også et beboerdemokrati samt en række fælles- og naboskaber, der flyttes ind i. Når der i disse år er meget fokus på netop fællesskabets rolle – de almene boligbebyggelsers DNA – så skyldes det, at stærke fællesskaber har talrige positive effekter, da de i mange tilfælde kan være med til at: modvirke ensomhed, skabe tryghed, aktivere, engagere og bidrage til at skabe en fælles forståelse på tværs af kulturer, nationaliteter og aldersgrupper.

Flere undersøgelser peger på, at mistrivsel og ensomhed er et stigende problem i Danmark. Ifølge BL føler en ud af syv, der bor i almene boligbebyggelser, sig “uønsket alene”, og har ”ikke oplevelsen af at være en del af et fællesskab”. Udfordringen er ikke unik for den almene boligsektor, men er desværre del af en mere generel samfundstendens. Men der ligger et væsentligt potentiale for forbedring i mange almene boligbebyggelser.

Potentialer: En kortlægning skal undersøge, hvordan de fysiske rammer kan understøtte fællesskaber og trivsel. Det handler om at identificere eksisterende mødesteder og vurdere deres kvalitet, men også om at se muligheder for at styrke og skabe nye – f.eks. lektiecaféer, fælleshaver, værksteder, sportsbaner eller tagterrasser. Processen kræver dialog med en bred repræsentation af beboerne for at forstå brugsmønstre, traditioner og ønsker, så fællesarealer og aktiviteter kan understøtte gode nabo- og fællesskaber. Samtidig kan nye tilbud åbne området op og gøre det mere attraktivt. Der er en voksende kobling mellem bolig- og sundhedspolitik, hvor flere boligorganisationer ønsker at etablere sundhedsfunktioner som læger, tandlæger

eller fysioterapeuter i bebyggelserne. Det giver både borgernære sundhedstilbud og nye uformelle mødesteder. Samtidig med at sundhedstilbud også er for det store opland omkring boligbebyggelserne, og en afledt effekt således kan være, at boligområderne integreres bedre i byen. Den stigende interesse for bofællesskaber og deleøkonomi rummer ligeledes potentiale. Deling af køkkener, hobbyrum, værktøj, ladestandere eller andet kan skabe nye former for fællesskaber.

Opmærksomhedspunkter: Fællesskab skal være et tilbud, ikke en pligt. Derfor skal nye rum være inkluderende og tilgængelige for alle, både fysisk og kulturelt. Samtidig er det vigtigt at værne om privatsfæren og skabe plads til uformelle og selvorganiserede fællesskaber. Mødesteder bør placeres og udformes, så de understøtter hverdagsmøder og skaber krydsfelter mellem forskellige aktiviteter. Kortlægningen bør derfor også se på beboernes bevægelsesmønstre: Hvilke fællesskaber og aktiviteter findes allerede, og hvordan kan de understøttes og udvikles?

Spørgeramme Fælles- og naboskaber Beskriv de organiserede fællesskabende aktiviteter. Det kan være faste fælles legeaftaler på legepladsen, møder på værkstedet for hobbyinteresserede, den månedlige havedag, boligafdelingens årlige fejring af Sankthansaften, fastelavn eller noget helt andet. Beskriv også de spontane, fællesskabende aktiviteter. Det kan være fodboldkampe på plænen, en fælles grillaften, et improviseret loppemarked, et kaffemøde på bænken eller andet. Mødesteder Hvilke fysiske rammer understøtter fælles- og naboskaberne? Hvor er de bedste mødesteder? For både større forsamlinger og for de mere intime møder i mindre grupper? Det kan både være inde- og uderum.

Inviterer bebyggelsen til fællesskab? Stimulerer stisystemerne de tilfældige hverdagsmøder, hvor man hilser på sine naboer? Kig på brugs- og adfærdsmønstre. Er der god visuel kontakt mellem forskellige placeringer i bebyggelsen? Det kan være visuel kontakt mellem altan og legeplads, mellem stuevindue og boldbane osv. Nye mødesteder Er der et potentiale for at forbedre og styrke de fysiske rammer, der stimulerer og fremmer boligbebyggelsens fælles- og naboskaber? Det handler dybest set om at diskutere, hvordan boligbebyggelsens liv og fællesskab skal udvikle sig. Er der nye brugsmønstre? Nye behov? Nye ting at mødes om? Drømme om nye faciliteter? Er det muligt at etablere nye attraktive mødesteder? Er der uudnyttede arealer eller ubrugte rum, der kan bringes i spil?

Hvordan fungerer mødestederne? Er de funktionelle, inviterende, rummelige? Hvordan påvirker de humøret? Beskriv gerne stemning, atmosfære og særlige oplevelser. Gør materialer, farver og former stederne specielle?

Tryghed og inklusion Diskussionen af potentialer kan fremkalde en debat om fællesskabets udfordringer. I den forbindelse kan det være vigtigt at spørge, om der er utrygge steder i selve bebyggelsen eller området generelt. Er der steder, man undgår? Og hvis ja, hvad kan der gøres ved det?

Er der generelt liv mellem husene? På hvilket tidspunkt at døgnet og med hvilket udgangspunkt?

Er det svært at tage del i eksisterende fællesskaber og hvorfor?

Tingstedet, Taatrupgaard, er blevet til i et samarbejde mellem arkitekt og kunstner Gitte Juul og beboerne i området. Foto: videostill fra filmen Tingstedet af Julie Blicher Trojaborg Øresundskollegiet, Amager. Foto: arki_lab Gyldenrisparken, Amager. Foto: Lasse Bech Martinussen Inddragelse på Øresundskollegiet. Foto: arki_lab

Anbefalinger: Fleksible Fællesskaber Rapporten Fleksible fællesskaber peger på vigtigheden af at samtænke arkitekturen og det byggede miljø med de sociale ressourcer, der ligger i de fleksible, uformelle relationer, som beboere indgår i i deres hverdag. Den kommer med otte anbefalinger til at indrette/bygge til fremtidens socialt bæredygtige boligområder. 37

Øresundskollegiet, København (1974), arkitekt: Hans Bølling og Axel Wanscher. Renovering ved Mole Arkitekter, landskab: SLA. Før- og efterfotos: SLA

Øresundskollegiet er Skandinaviens største kollegium med 12 boligblokke og ca. 1.500 beboere. Beboerne omfatter både studerende og udsatte unge, der, siden kollegiet for nyligt er overgået til at være alment, også er budt velkomne som beboere. Projektet er blevet til på baggrund af en beboerinddragelse, som arki_lab stod for, hvor beboerrådet i forbindelse med overgangen til at være et alment kollegie ønskede at tage deres sociale ansvar på sig og skabe nogle rammer, der kunne bidrage positivt til at inkludere de nye beboere.

“Social Bæredygtighed handler om mennesker. De muligheder, vi har til rådighed for at kunne mødes og lære nye mennesker at kende, er derfor ikke bare udgangspunktet for at danne fællesskaber, men udgangspunktet for enhver bæredygtig samfundsudvikling. Tagterrassen bliver rygsøjlen i vores bæredygtige udvikling.” Niels Kristian Bjerg, beboerrådsformand for Øresundskollegiet (2017-21) En totalrenovering er i gang, hvor første del af projektet er realiseret. Projektet The Social Spine, designet af SLA, består af en transformation af kollegiets lineære 1.470 m2 tagterrasse med drivhuse, studie- og frokostområder, græsplæne og mere end 350 nye og genbrugte træer, buske og slyngplanter. Beplantningen er valgt for at give et frodigt og artsrigt udtryk og fungerer som habitater og fødekilder for dyr og insekter.

“Vi har arbejdet tæt sammen med beboerne på Øresundskollegiet for at afdække alle de sociale værdier og kræfter, der findes på kollegiet, og få dem ind i designet. The Social Spine er en direkte forlængelse af Øresundskollegiets 70’er-vision om fællesskab. Vi ved, at de bedste rammer for stærke sociale sammenkomster er i naturen. Derfor har vi bragt naturen tæt på beboerne – vi har gjort det for planterne, dyrene, mikroklimaet, for fredagsbaren, for studietiden og for biodiversiteten.” Rasmus Astrup, partner og chef for Design, SLA

Øresundskollegiet – fra gold tagterasse til frodig taghave

Tema 5: Landskab og uderum 40

Biodiversiteten er presset både lokalt og globalt. Derfor er der i de senere år kommet øget fokus på, hvordan alle steder kan bidrage til større biodiversitet og mere natur, også i byerne. Ligesom vi ser et stigende problem med håndteringen af regnvand samt grundvandstigninger.

Potentialer: Når det kommer til landskab og uderum, så er der som før nævnt meget store forskelle mellem de almene boligområder. Mange af dem rummer på grund af deres omfang og karakter et fantastisk potentiale for at fremme biodiversitet og skabe mere bynatur i Danmark. Mange hårde overflader kan med fordel gøres grønne, store plejede parkarealer kan gøres vildere, hårde hegn kan gøres levende, tage kan blive grønne osv. Der ligger også store muligheder i at gøre plads til vandet ved at anlægge forsinkelsesbassiner, vandhuller mv. I mange situationer kan beplantning bidrage til at skabe mere attraktive og inviterende udearealer. Desuden kan flere ‘uplejede’ arealer sænke udgifter til fællesarealers vedligeholdelse. Hertil er der et stort potentiale i at tænke ud over egne matrikelskel. Der kan være store naturmæssige og økonomiske gevinster ved at lade de grønne og blå landskabsrum gå på tværs af bebyggelsesstrukturerne i et kvarter eller byområde.

Opmærksomhedspunkter: Mange almene boliger er opført som såkaldte parkbebyggelser, hvor husene er placeret i et omhyggeligt planlagt parklandskab, som er nøje afstemt og tilpasset til bebyggelsens arkitektur. Parkerne rummer ofte store kulturhistoriske kvaliteter og bærer også en væsentlig del af den almene fortælling. Man skal derfor være omhyggelig med at få plads til det vilde og uplejede, uden at det sker på bekostning af smukke og karaktergivende landskabstræk. Vær særligt opmærksom på de præcist formede beplantningsbælter, store slåede plæner og de markante solitære træer. Det er samtidig væsentligt at være bevidst om, at landskabs- og vegetationstilpasninger typisk har flere forskellige formål, der ikke nødvendigvis peger på samme løsning – f.eks. nye funktionelle behov og et ønske om øget biodiversitet. Der kan være stor forskel på, hvad der er ønskeligt ift. funktioner og fællesskab i et område, og hvad der er bedst for biodiversiteten. Det er væsentligt, at det ene ikke sker på bekostning af det andet, men at man er bevidst om de forskellige behov, og hvordan man bedst balancerer dem, så det ikke bliver et enten-eller, men et både-og.

Farum Midtpunkt (1975), arkitekt: Fællestegnestuen. Aktivitetspark og havestier (2015), landskab: BOGL. Foto: Dennis Lehmann

Målet om at skabe gode boliger med adgang til lys og luft betyder, at udearealerne vægtes lige så højt som bygningerne, og derfor er begge dele gennem tiden blevet tegnet af nogle af landets fremmeste arkitekter og landskabsarkitekter. Der var i 2022 gennemsnitligt 180 m2 udeareal pr. bolig i den almene boligmasse, og de store fælles udearealer er en af de almene boligbebyggelsers store styrker, som dog løbende skal passes og tilpasses. Når det kommer til landskab og uderum, så er der meget store forskelle mellem de almene boligområder, afhængigt af om bebyggelsen er placeret i den tætte by, i en forstad eller en lille by. Men generelt er de almene boligområder kendt for store, velplanlagte, grønne udearealer. Udearealerne har hertil stor betydning for beboerfællesskaberne. 41

Spørgeramme Opholdsarealer og uderum Beskriv bebyggelsens landskab og uderum. Hvilke elementer indgår i planen? Er der områder og zoner tiltænkt en særlig brug? Er der et overordnet, oplevelsesrigt stisystem? Er der zoner af forskellig karakter af privathed, og hvorfor opfattes det sådan? Er der karakteristiske solitære træer? Er der særlige beplantningsbælter og blomsterbede? Er der nyttehaver, vandhuller, boldbaner og legepladser? Særlige belægninger? Giver de grønne elementer en oplevelse af årstidernes skiften? Er der særligt smukke blomstringer? Eller farveskifter? Og dufte? Er der særlige dyrearter og insekter, der skal tages hensyn til? Er der et godt samspil mellem beplantninger og bygninger? Fungerer beplantningerne som rumdelende elementer. Forstået på den måde, at de skaber forskellige rum i det store rum? Er der sol og læ, træer og buske, som gør stederne rare at opholde sig? Er der gode siddepladser? Er uderummene organiseret hensigtsmæssigt i forhold til drift og vedligehold? Er der en klar opdeling mellem ankomstarealer og opholdsarealer? Er der private haver eller forhaver. Hvordan fungerer de i samspil med de helt offentligt tilgængelige områder? Mere bynatur og øget biodiversitet Kan hårde overflader gøres grønne? Kan store plejede parkarealer gøres vilde? Kan hårde hegn gøres levende? Kan hustage og facader begrønnes? I større parkbebyggelser ligger der ofte et stort potentiale i forhold til at håndtere vand og integrere livgivende vandelementer. Tillader terræn og bebyggelsesstruktur, at der gøres plads til vandet og vandets dynamiske bevægelser? Kan der implementeres forsinkelsesbassiner og vandhuller og evt. genbruges regnvand? Der er også et økonomisk incitament til at arbejde med mindre plejede arealer. Det vil sænke udgifterne til vedligeholdelse – og etableringen af kvashegn vil betyde, at haveaffald kan deponeres på stedet.

Ryparken – Lundevænget, Østerbro (1931-35), arkitekt: Edvard Heiberg, Karl Larsen, Povl Baumann, Frederik Wagner, landskab: C.Th. Sørensen. Foto: Katrine Østergaard Bang

Østbyparken – udfordring med vand vendt til kvalitet

I Vejle er de udfordret af de store mængder regnvand, der løber ned og samles i den lave del af Vejle. I Østbyparken var der vand i kældrene flere steder, og derfor tog boligselskabet ØsterBO kontakt til bl.a. kommunen for at samarbejde om at løse problemerne og den fælles udfordring med vand. Projektet blev kommunalt styret som et stort bystrategisk projekt og endte med at omhandle et langt større areal end selve Østbyparken.

“Klimaparken skaber et nyt parkmiljø for et boligområde, samtidig med at det udnytter og styrer vandet på sin vej ned mod fjorden. Projektet er et eksempel på, hvordan man kan tilføre ny værdi til et område ved at skabe rekreative vandløsninger, som er tilgængelige for alle. Det skaber tryghed omkring regnvand i området, og vandudfordringerne vendes til en positiv fortælling” Uddrag fra Vand i Vejle En omfattende involvering af beboerne i området har været afgørende for programmeringen af parken, der ikke blot skulle fungere som afvanding med vandkorridorer, men også som et rekreativt sted: smuk natur, rislende vand, spændende arkitektur og kunst. Parken sikrer, at vandet ledes sikkert ud i Vejle Fjord, samtidig med at der skabes rekreative værdier og nye mødesteder for områdets beboere.

“Vi startede med at koncentrere os om Østbyparken, men vi fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at kigge meget bredere ud, fordi Vejle som by rejser sig, og nede i bunden ligger Østbyparken, hvor der derfor var rigtig meget tilløbende vand. Derfor endte projektet med at dække 182 hektar land fremfor det enkelte boligområde, hvor udfordringerne og viljen til handling startede. Ved at afdække vandets veje har vi også fået vand i flere af de eksisterende gårdrum, da det var den mest hensigtsmæssige løsning både praktisk og økonomisk. (…) Projektet har kostet en fjerdedel af et traditionelt teknisk klimatilpasningsanlæg. Så det er bestemt besværet værd også fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Projektet har været et paradigmeskift ift. den måde, ØsterBO samarbejder med kommunen på.” Pia Lyngdrup Nedergaard, uddrag af AlmenNets webinar Når støvet har lagt sig

Østbyparken og Klimaparken hænger sammen og er et godt eksempel på, at man i et samarbejde mellem boligselskab, kommune og forsyningsselskab kan vende udfordringer med vand til en kvalitet for områdets beboere og byens borgere. Fotos fra venstre mod højre: Katrine Østergaard Bang, ØsterBO og Vejle Kommune

Fyrværkeriparken (2019), arkitekt: Dissing+Weitling og MOVE Arkitektur. Foto: Dissing+Weitling

Kortlægningens betydning i hverdagen – og hvordan den formidles og vedligeholdes

Kortlægningen er selvsagt vigtig, når bebyggelserne og de omkringliggende arealer skal vedligeholdes, renoveres og transformeres, men hvilken betydning kan kortlægningen have i hverdagen? Dette afhænger selvfølgelig af, i hvilken grad beboerne er blevet inddraget i processen, men også af hvordan kortlægningens resultater bliver formidlet. At synliggøre de kvaliteter, der findes i en bebyggelse og fortsat italesætte dem fremmer ikke blot beboernes forståelse af og stolthed over at bo der, men kan også have betydning for, om bebyggelsen generelt betragtes som et attraktivt sted at bo. Det kan være med til at ændre fortællingen om den specifikke bebyggelse og i sidste ende også den offentlige diskurs, der hersker omkring almene boligbebyggelser.

Formidling Når vejledningen er tilendebragt og sammenfattet, er det oplagt at formidle dens indhold. Hvilke konklusioner har man gjort sig? Hvilke kvaliteter er der allerede, og hvad kunne trænge til lidt ekstra opmærksomhed? Det er selvfølgelig vigtigt, at alle beboerne bliver præsenteret for kortlægningens konklusioner, så der opstår en fælles forståelse for de særlige kvaliteter, der er i lige præcis deres boligområde. Ligeledes er det også væsentligt at formidle kvaliteterne til nye beboere, potentielle beboere, naboer, (lokal)politikere eller andre, der kan have interesse i området eller skal involveres i kommende projekter, f.eks. kommune, arkitekter eller andre rådgivere.

Der er mange måde at formidle resultaterne på. Herunder finder I inspiration til, hvordan opgaven kan gribes an:

• Opret en hjemmeside eller opdater den eksisterende med viden om bebyggelsens historie, arkitektur, traditioner, fællesskaber mv.

• Opret en profil på Instagram el. lign., og del billeder af bebyggelsens og områdets særpræg og liv.

• Lav en folder, der italesætter bebyggelsens kvaliteter. Den kan evt. udformes a la de salgsbrochurer, som man kender fra ejerboligmarkedet.

• Lav en ‘bebyggelsens bog’, der skildrer boligbebyg-

gelsens/-områdets fakta, kvaliteter og fortællinger.

• Arrangér byvandringer, der inviterer alle interesserede på besøg i området, og udpeg de særlige kvaliteter, der kendetegner bebyggelsen og området.

• Opsæt skilte, der gør opmærksom på de særlige

detaljer og kvaliteter i bebyggelsen, som kan være nemme at overse.

• Engagér udvalgte beboere som ambassadører, der

kan introducere nye beboere til bebyggelsen og formidle den fælles fortælling, så de føler sig taget godt imod og bliver inviteret til at tage del i fællesskabet.

• Dedikér en væg til en udstilling med fotos, tegninger eller andet materiale fra kortlægningen.

Vedligehold Der vil være behov for at opdatere kortlægningsdokumentet over tid.

Kildehenvisninger Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseets forskningsenhed: SUMO, Fleksible fællesskaber, 2024. [Online] Gudmand-Høyer, S.M.: Bevaringsværdier – et aktiv i almene boligrenoveringer, Arkitektskolen Aarhus, 2021. [Online] Gudmand-Høyer, S.M., J. Rosenberg Bendsen, M.A. Morgen, T. Nielsen og S.O. Ostenfeld: Værdisætning af socialt udsatte boligområder, 2019. [Online] Dansk Bygningsarv (red.): Bygningskultur og bevaringsværdier: 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser. Kbh.: Realdania, Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond, Kulturstyrelsen, 2015. [Online] Dansk Bygningsarv (red.): Forstadens bygningskultur 1945-1989: på sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier. Kbh.: Dansk Bygningsarv, 2010. [Online] Historiske Huse: Stilguide for by- og etagehuse. [Online] Kulturarvsstyrelsen 2011: SAVE – Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Kulturarvsstyrelsen. [Online] Iversen, E.: Kend dit etagehus. Dansk Bygningsarv, 2010. [Online] Kulturarvsstyrelsen: VEJLEDNING. Vurdering af Fredningsværdier. Kulturarvsstyrelsen. [Online] Ostenfeld, S.O., M.A. Morgen, S. Martens Gudmand-Høyer m.fl.: Kulturmiljø. Stedets fortælling mellem fortid og fremtid. Strandberg Publishing 2024. Rosenberg Bendsen, J. (red.): Rammer for udvikling: almene boligbebyggelsers bevaringsværdier. Landsbyggefonden, 2017. Rosenberg Bendsen, J., B. Kleis og M.A. Morgen: Bellahøj: Fortællinger om en bebyggelse, 2015. [Online]

Det er derfor en fordel, at dokumentet er let at tilgå og redigere i. Det kan være en fordel at have en fast årlig begivenhed, hvor kortlægningen genbesøges, og hvor det vurderes, hvorvidt der er brug for at opdatere den med nye informationer. Det kan f.eks. være i forbindelse med den årlige markvandring eller i anledning af Arkitekturens Dag først i oktober. Grundlæggende handler det om at opbygge en bred lokal forståelse for kortlægningens potentialer og for perspektiverne ved at opdatere den med faste mellemrum. Det drejer sig om at skabe forståelse og entusiasme om boligbebyggelsens kvaliteter og værdifulde miljøer, så alle forstår, hvorfor det er væsentligt at værdsætte og værne om dem, uanset om der skal ske noget nyt eller ej.

Denne vejledning er lavet for at hjælpe almene boligorganisationer med at kortlægge og synliggøre de kvaliteter og potentialer, der findes i deres boligområder. Kortlægningen er ikke betinget af et projekt, men vil skabe værdi i den daglige drift og i beboerfællesskabet. Kortlægningen kan således med fordel laves, inden et konkret projekt går i gang.