En kollektiv transformation med genbrugte materialer Issuue

Udstillings-call:

En kollektiv transformation med genbrugte materialer

Indhold Introduktion Baggrund Opgaven Ansøgning, betingelser og afleveringskrav

4 6 10 16

3

Udstillings-call:

En kollektiv transformation med genbrugte materialer

4

Introduktion

Pumpestation Nord i Skjern, Arkitekt: Johansen Skovsted Arkitekter. Foto: Rasmus Norlander

5

Genbrug af materialer har altid været en selvfølge i samfund, hvor ressourcer var knappe; lige fra de gamle romere, der genbrugte sten fra ældre bygninger til nutidens mindre samfund uden for den globale økonomi, der bygger med de materialer, de kan opdrive i lokalområdet. Herhjemme har brugen af de forhåndenværende materialer næsten været glemt op gennem det 20. århundrede. I stedet har vi hyldet det nye og skabt en riv-ned og byg-nyt-kultur, som har hersket frem til i dag.

Men lige nu sker der en forandring. Drevet af erkendelsen af byggeriets klimaaftryk og behovet for bæredygtige løsninger, er der opstået et på én gang værdibåret og pragmatisk syn på de arkitektoniske muligheder i genbrug og transformation af det eksisterende. Vi har fået øje på værdien i at genbruge funktionstømte bygninger og materialer, kombinere gammelt og nyt og finde identitet i det genbrugte.

Store dele af den bygningsmasse, vi står med i dag, er imidlertid opført i gedigne komponenter af beton og industrielt fremstillede kompositter, sammenlimede og sammensvejsede dele og uskønne facadeplader. Det skaber både tekniske og æstetiske udfordringer for en bæredygtig transformationspraksis.

I lyset heraf er der behov for at udvikle nye metoder, tilgange og overbevisende eksempler på, hvordan nyere tids bygninger og anlæg kan transformeres med lokale, genanvendte materialer.

Derfor ønsker Arkitektforeningen og Dreyers Fond nu at invitere tre tværfaglige hold af arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere, konstruktører m.fl. til at indgå i udviklingen af en udstilling, der viser, hvordan et bygningskompleks, som for få år siden kunne have været betragtet som nedrivningsmodent, kan finde ny anvendelse.

Konkret har vi fået mulighed for og opbakning fra Frederiksberg Kommune til at arbejde med kapelområdet på det gamle Frederiksberg Hospital i København. Et byområde, som står over for en total omdannelse. Kapellet er opført i 1954, og det 300 m2 store område består – ud over kapelrummet – af flere tilstødende lokaler samt gård- og haverum. Udstillingen tager form af et kollektivt transformationsarbejde, hvor processen kan følges på stedet, og resultatet vil stå som en manifestation af, at en ny bæredygtig byggeskik er på vej.

Gennem en kurateret proces vil vi sammen skabe en sanselig helhedsoplevelse på området, hvor vi med punktvise indgreb og reparationer demonstrerer nye tilgange og greb, der tilsammen viser, hvordan man ved udelukkende at arbejde med det eksisterende kan skabe noget nyt og værdifuldt. Målet er at udvikle og afprøve nye metoder, der både kan inspirere andre steder og bruges som forstudier til fremtidige transformationsprojekter på hospitalsgrunden. Derigennem ønsker vi at skubbe til forestillingen om, hvordan vi kan indrette os i fremtiden – blandt både fagfolk og den brede befolkning.

Vi håber at se ansøgninger fra tværfaglige hold fra hele Danmark, der kan berige denne kollektive transformationsproces.

Baggrund Transformation er en del af en aktuel og presserende diskussion om at nedbringe nybyggeri og i stedet udnytte potentialet i det eksisterende bygningsmiljø.

Dette kræver nye begreber og processer, der både udfordrer og genbesøger gamle praksisser som spolia, hvor materialer genanvendes fra én bygning til en anden.

Domhuset Foto: Henrik Norway / iStock

6

7

8

Mange i byggebranchen arbejder på værktøjer, der fremmer genanvendelse og transformation frem for ressourcekrævende nybyggeri. Dog fokuserer en stor del af denne indsats på generelle løsninger, der hurtigt kan skaleres, mens vi stadig mangler velafprøvede metodikker baseret på stedsspecifikke, erfaringer. Samtidig skaber en traditionel og rigid opdeling mellem nyt og gammelt, værdifuldt og værdiløst en begrænsning for, hvordan vi kan arbejde med eksisterende bygninger. Disse opfattelser ønsker vi at udfordre og perspektivere i den fælles proces omkring transformationen af kapellet og de tilstødende udearealer på Frederiksberg Hospital.

I enhver transformation med genanvendte lokale materialer vil der opstå nye tekniske, æstetiske og stedbundne benspænd. Samtidig vil det arkitektoniske mulighedsrum være betinget af lovgivningsmæssige rammer, kontraktuelle udfordringer m.v., som foreligger ved enhver byggeopgave.

Med udstillingen, i form af 1:1 transformationsgreb, er det visionen at frembringe en ny fortælling om det bæredygtige og æstetiske potentiale i at anvende eksisterende byggeri og genbrugte materialer. Det vil vi gøre ved at

Dér hvor vi bor – Lundager Retrofit. Det Kongelige Akademi, RUC og Frilandsmuseet. Foto: Victor Boye Julebæk

9

Herunder: Foto: BulentBARIS / iStock

vise alt arbejdet, fra de små indgreb og samlinger til de overordnede greb og benspænd, i transformationsprocessen. Derigennem vil vi i fællesskab sætte nye perspektiver på kvalitet og bæredygtighed i byggeriet; på opfattelsen af tidslighed, aldringsprocesser og bygningens levetid – og på værdisætning af det eksisterende.

Udstillingen indgår som en del af Agenda Earth-initiativet og kombinerer projekterne Sensing Earth, der fokuserer på det paradigmeskifte, vi befinder os i, og hvad det betyder for arkitekturen og vores opfattelse af skønhed og æstetik, og Implement Materials, der handler om udvikling og indslusning af biogene og genanvendte materialer.

Agenda Earth er et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet og er støttet af Dreyers Fond.

Opgaven Hvordan kan et kapelanlæg, tegnet og opført i 1954, med dets egenart, originalitet og materialevalg lægge rammer til nye formål i en ændret bymæssig kontekst?

Dette spørgsmål er udgangspunktet for en kollektiv udviklings- og transformationsproces, som vil køre fra februar til august og fremvises som en udstilling for offentligheden i september og oktober 2025.

Foto: Laurits Tingholm

10

11

12

Kapellet på Frederiksberg Hospital, opført i 1954. Arkitekt: Frederiksberg Kommunes Arkitektafdeling v. stadsarkitekt H. Carl Andresen og arkitekt Svend Andersen. Fotos: Laurits Tingholm

13

14

Det gamle kapelområde på Frederiksberg Hospital skal i fremtiden omdannes og anvendes til offentlige formål – et kulturelt samlingssted. Som et forstudie til dette, og til kommende transformationer på hospitalsgrunden, skal vi skabe en udstilling i form af et kollektivt transformationsgreb, der med stor eksempelværdi vil kunne inspirere til nye tilgange til bæredygtig transformation.

Kapelkomplekset omfatter ca. 300 m², som inkluderer kapelrummet, tilstødende lokaler, korridorer, toilet og køkken, to små haver samt en cirkulær forplads med adgang til Tesdorpfsvej på Frederiksberg. Udstillingstransformationen skal integrere både bygninger og udearealer for at skabe en helhedsorienteret løsning.

Programmet er åbent, og udstillingstransformationen defineres af de tre udvalgte hold i tæt dialog med et kuratorteam bestående af Marianne Krogh, kunsthistoriker og ph.d. i arkitektur og Sidsel Gelting Hodge, arkitekt MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen.

Den fælles opgave ligger i at udvikle 1:1 transformationsgreb på det gamle kapel og de tilhørende udearealer med størst mulig genanvendelse og vise en tydelig stillingtagen til og prioritering af ressourcer. Opgaven omfatter således en grundig analyse af bygningens kvaliteter og materialer, som skal danne udgangspunkt for det kollektive greb, hvor følgende principper skal prioriteres: 1. Udnyttelse af bygningens iboende kvaliteter og materialehierarkier.

2. Genbrug eller genindbygning af materialer fra bygningen selv.

3. Genbrug eller genanvendelse af materialer fra nærområdet.

4. Integration af materialer fra byen, der kan genbruges/genanvendes.

5. Inddragelse af biogene materialer fra regionen, hvor nødvendigt.

15

På baggrund af de enkelte holds undersøgelser, greb og ideer finder vi under den fælles proces med de tre hold og ledet af kuratorteamet frem til, hvordan vi præsenterer udstillingstransformationen som en helhed.

Målet er at synliggøre nye tilgange til genbrug og genanvendelse og at demonstrere nye arkitektoniske metoder til transformation, som i udstillingen kan sanses med kroppen og antages som faglige løsninger.

Derudover skal udstillingstransformationen belyse de juridiske, tekniske og kulturelle barrierer, som begrænser genanvendelse og transformation i dag.

Med andre ord skal vi med overbevisendende og nytænkende indgreb og reparationer på kapelkomplekset fremme nye forestillinger om fremtidens arkitektur, skabt under helt andre betingelser, end vi har været vant til, da ressourcerne syntes uendelige.

Som en del af processen vil alle hold skulle deltage i workshops med relevante aktører fra forskellige vidensfelter, fra håndværkere til videnskabsfolk, som de deltagende hold selv er med til at udpege. Desuden vil der blive tilknyttet en byggeleder samt håndværkere, der løser den samlede opgave op til udstillingsåbningen.

Alle holddeltagere (nøglepersoner) skal forvente at deltage i et møde hver 14. dag med mulighed for online mødedeltagelse frem mod åbningen i september 2025.

Arbejdslegat De udvalgte teams honoreres med 300.000 kr. hver.

Ansøgning, betin afleveringskrav 16

Ansøgning om deltagelse Ansøgerhold skal inkludere mindst én arkitekt eller landskabsarkitekt MAA, mindst én billedkunstner og gerne andre faglige profiler som for eksempel landskabsarkitekt MDL, konstruktør, filosof, biolog, sognepræst, restaureringsekspert eller hvilken som helst profil, som man synes kan styrke det faglige indhold.

I udvælgelsen lægges der vægt på at kunne koble tre hold fra både vækstlag og mere erfarne tegnestuer, der sammen kan bidrage til innovative og erfaringsbaserede løsninger.

Ansøgningen skal bestå af følgende aflevering: • En motivation (1 A4-side).

• Indledende læsning af stedet på baggrund af en fælles besigtigelse den 19. december og 9. januar. Dette fortælles gennem billeder/ billedcollage med noter (maks. 1 A3-side).

• En præsentation af holdet (1 A4-side) samt højst 4 korte CV’er eller biografier på arkitekter og kunstner(e) samt eventuelt på anden faglig nøgleperson i teamet (højst 2 A4-sider

hver). Referenceliste på relevante projekter skal fremgå af CV’erne, evt. med links til hjemmeside el. lign.

Bemærk: Der kan godt være en tegnestue tilknyttet et arkitekt-CV, men det er personen og de personlige erfaringer/samarbejder, som kvalificerer til at indgå i projektet.

Det er tilladt at trække på flere profiler i ind- og udland, som man vil hente erfaringer, inspiration, perspektiver etc. hos – eller samarbejde med.

Disse kan nævnes i teambeskrivelsen, men indgår ikke som nøglepersoner med CV’er.

I udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, at teamet viser evner for at læse et sted og dets kvaliteter, herunder sammenhænge og rumlige og materialemæssige hierarkier, som kan danne afsæt for en meningsfuld transformation.

Derudover kigges der på ansøgernes æstetiske og etiske praksis samt interesse for og erfaring med det materielle og udførelsesmæssige.

ngelser og

Sprog Konkurrencesproget er dansk, ligesom den fælles arbejdsproces vil være overvejende på dansk.

Det er dog tilladt at aflevere ansøgningsmateriale på engelsk, hvis der er en særlig grund hertil.

Ansøgningsfrist Ansøgningen skal være Arkitektforeningen i hænde senest den 24. januar 2025 kl. 23.59.

Ansøgningen fremsendes som én samlet pdf til transformation@arkitektforeningen.dk

Udvælgelse af teams For udvælgelse af de tre deltagende teams er nedsat en jury bestående af: • Arkitekt MAA og direktør for Arkitektforeningen, Lars Autrup.

• Arkitekt MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen samt leder af Implement Materials i

17

Agenda Earth, Sidsel Gelting Hodge.

• Kunsthistoriker og leder af Sensing Earth-projektet i Agenda Earth, Marianne Krogh.

• Kunstner Tue Greenfort, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, økologi og samfundsforhold.

• Arkitekt MAA og grundlægger af tegnestuen pihlmann architects, Søren Pihlmann.

Juryen forbeholder sig retten til at vælge blandt de indsendte ansøgninger baseret på følgende kriterier: • Sammensætning af hold, herunder CV’er med referenceliste, som viser erfaringer med stedsspecifikke værker, transformation, materialestudier og tværfaglige samarbejder.

• At det indsendte materiale demonstrerer en høj faglig relevans og originalitet.

• At der ønskes størst mulig bredde i den faglige sammensætning blandt de udvalgte teams.

18

Sekretær

Overordnet tidsplan

Programleder for Agenda Earth, Mie Dyreberg Haldrup.

Februar-april 25: • Analyser, diskussioner, inspiration, testning og input fra alle eksperter.

• Cirka et møde hver 14. dag.

• Cirka et månedligt møde med relevante eksperter mv. (eller efter behov).

• Det tilstræbes at registrere og reflektere over dokumentationskrav, beregningsmetoder, disponeringer af risiko og økonomi mv. gennem hele planlægningsfasen.

Vigtige datoer • Åben besigtigelse i Kapellet, Frederiksberg Hospital den 19. december 2024 kl. 13.3015.30 og den 9. januar 2025 kl. 13.30-15.30.

• Ansøgningsfrist fredag den 24. januar 2025 kl. 23.59.

• Svar på ansøgning uge 6, 2025.

• Opstartsmøde for de involverede teams den 17. februar 2025 i Arkitektforeningens lokaler i København.

• Udstillingsåbning torsdag den 4. september 2025.

Desuden skal holdene, som nævnt ovenfor, forvente at deltage i fællesmøder hver 14. dag enten fysisk eller online. Der arbejdes på at nedsætte et projektkontor on site på Frederiksberg Hospital.

Maj 25: • Præcisering, tegningsmateriale, detaljering, samtaler med byggeleder.

Juni 25: • Planlægning af byggeplads (realisering) med byggeleder og håndværkere.

Juli-august 25: • Byggeplads, åbent værksted ved holdene, håndværkere og byggeleder.

• Det tilstræbes at dokumentere processen, dens dilemmaer og valg – enten via logbog og referater eller gennem billed- og filmmateriale.

19

September 25: • Åbning.

September-oktober 25: • Arrangementer, formidling.

• Større og mindre arrangementer: Fyraftensmøder, indbudte paneler, omvisninger og foredrag.

teams, er ikke dækket af denne forsikring. Det er op til holdene selv at forsikre dette, hvis det findes relevant.

Øvrige spørgsmål Har du spørgsmål til projektet, ansøgning eller processen generelt, kan du kontakte :

Kommunikation og offentliggørelse

Programleder for Agenda Earth, Mie Dyreberg Haldrup på tlf.: 28 86 98 44, mail: mh@arkitektforeningen.dk

Arkitektforeningen og Dreyers Fond forbeholder sig retten til efterfølgende at offentliggøre projektet samlet og i udpluk på hjemmeside, i nyhedsbreve, ved offentlige arrangementer og i fagtidsskrifter.

Se mere om Agenda Earth her.

Forsikring Kapelbygningen på Frederiksberg Hospital er omfattet af en brandforsikring, der dækker selve bygningen. Materialer, værktøjer, modeller, kunstværker m.m., som tilhører de involverede

20