Version 1, April 2026
Designmanualen er udarbejdet af:
Sygehusgrunden P/S
Kontakt: Lasse Obel Bennedsgaard, Teknisk chef lob@sygehusgrunden.dk
med bistand fra arkitekt- og byplanfaglig rådgiver:
AART architects A/S
Kontakt: Rasmus Højkjær Larsen
Associeret partner, Arkitekt MAA Leder af AART Plan rhl@aart.dk
Designmanualen som beslutningsgrundlag
Designmanualen er udarbejdet som et bilag til Masterplanen for Sygehusgrunden og behandler den eksisterende bygningsmasses transformationspotentiale ud fra en arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdisætning. Dertil en stærk ambition om at skabe en bæredygtig bydel, hvor bygninger og ressourcer bliver genanvendt. Sygehusegrunden er omfattet af en kommuneplanramme, som udpeger området som et værdifuldt kulturmiljø og her fremgår det at man så vidt muligt skal undgås at igangsætte byggeri, anlægsarbejder og andre tilstandsændringer, der kan forringe oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøets bærende værdier. Eventuelle ændringer skal ske med henblik på at videreføre eller styrke områdets og bygningernes historiske og/eller arkitektoniske karakter og kvaliteter. Designmanualen har således til formål at understøtte den fremtidige udvikling og forvaltning af områdets ejendomme og kulturmiljøets identitetsskabende karakter.
Et unikt sted
Designmanualen definerer og værdisætter området som et kulturmiljø og konkretiserer hvad der gør Sygehusgrunden til et unikt sted, med en særlig historie og bymæssig identitet. Gennem en grundig analyse af områdets bærende arkitektoniske kvaliteter og kulturhistoriske betydning, beskrives Sygehusgrunden som et monument over en central samfundsfunktion hvor velfærdssamfundets udvikling i en periode på mere end 100 år er fysisks manifesteret i skiftende arkitektoniske strømninger.
Beslutningsgrundlag
Designmanualens hovedformål er at sætte retning for beslutninger vedr. den eksisterende bygningsmasse, der skal forvaltes gennem projektudvikling, lokalplanlægning og den efterfølgende byggesagsbehandling. Designmanualens skal således fungere som et
værktøj, der sætter rammer for hvordan fremtidige udviklere og beslutningstagere kan indpasse nye anvendelser i de eksisterende rammer og sikre at dette sker med udgangspunkt i den konkrete fysiske virkelighed som udgør Sygehusgrunden. En udvikling, som skal ske i tråd med masterplanens vision om, at skabe en bydel som åbner sig op og i højere grad integrerer sig med Holstebro og med visionen om at skabe en bydel, der bliver et fyrtårn for bæredygtig balance, hvor eksisterende bygninger transformeres og eksisterende bygningsmaterialer i videst muligt omfang genanvendes.
Designmanualen indeholder, udover en værdisætning af Sygehusgrundens bærende bevaringsværdier, en arkitekturstrategi, som leverer arkitektoniske principper for, hvordan Masterplanens visioner skal udfoldes gennem en bevidst forvaltning af den eksisterende bygningsmasses værdier.
Værdisætningen af Sygehusgrundens udpeger særlige arkitektoniske værdier og karaktertræk, som skal bevares og videreudvikles i den fremtidige omdannelse. De arkitektoniske principper gennemgås overordnet i arkitekturstrategien og bevaringsværdier og anbefalinger til transformation gennemgås mere specifikt bygninger bygningsscreeningsarkene.
Screeningsarkene udfolder de enkelte bygningers arkitektoniske og bevaringsværdige kendetegn og deres funktionelle potentialer og belyser deres rolle ift. den samlede værdisætning af kulturmiljøet. Dette for at sikre, at der fremadrettet kan træffes kvalificerede beslutninger omkring forvaltningen af bevaringsværdige træk og transformationspotentialer. Først og fremmest opstilles der forudsætninger og anbefalinger, der tydeliggør det store mulighedsrum, som den eksisterende bygningsmasse besidder.
Aktuel disponering af Sygehusgrunden_Masterplanen
Bæredygtighed som centralt paradigme
I Masterplanen for Sygehusgrunden beskrives og inddeles ambitionerne for området i 6 visionspunkter, som skal understøttes af Designmanualen:
1. Et aktiv for Holstebro
Sygehusgrunden skal styrke Holstebro midtby som en af Danmarks førende handelsbyer. Sygehusgrunden skal være et aktiv for hele Holstebro og supplere midtbyen, både hvad angår bolig-, erhvervs- og kulturliv. Den skal binde byen sammen mellem midtbyens levende handelsliv og Lystanlæggets historiske natur.
2. Innovative leveområder og byggeformer Sygehusgrunden skal indbyde til, at mennesker er innovative leveområder og byggeformer, med godt grundlag for ejerskab blandt byens interessenter.
3. En stor indre sammenhæng
Sygehusgrundens delområder skal komplementere hinanden og være gensidigt afhængige for derigennem at sikre, at hele grunden udvikles.
4. Inddragelse og innovative løsninger
Sygehusgrunden skal aktivt bruge midlertidige aktiviteter og borgerdeltagelse som redskab for udviklingen. Udviklingen af Sygehusgrunden skal være en katalysator for innovative løsninger og høje ambitioner for den måde vi bygger og bor på i en mere bæredygtig fremtid. De findes gennem samarbejde og ved at eksperimentere med midlertidighed i udviklingsfasen. Involvering af aktører i og omkring grunden skal sikre det brede ejerskab og en mangfoldig bydel, samt vidensdeling og interesse nationalt.
5. En åben og integreret bydel
Sygehusgrunden skal åbne sig op om midtbyen, og skabe offentlig adgang til bydelen. Dette vil særligt være langs Enghavevej og Lystanlægget, hvor forbindelser i begge tilfælde udvikles i samarbejde med Holstebro Kommune som lodsejer.
6. Et fyrtårn for bæredygtig balance
Sygehusgrunden skal bevare og genbruge så meget som muligt i transformationen af det eksisterende byggeri og bygningsdele.
Sygehusgrunden skal udvikles til en bydel med høj arkitektonisk kvalitet og en ambitiøs bæredygtighedsprofil, der sætter nye standarder lokalt, nationalt og internationalt. Udviklingen skal ske i balance mellem den miljø- og klimamæssige, sociale, organisatoriske og den økonomiske bæredygtighed. Bydelen skal certificeres til DGNB guld for at sikre den brede bæredygtighed på både byområde- og bygningsniveau.
Designmanualens fokus
Der er fokus på bæredygtighed i udviklingen af bydelen, herunder gennem bevaring og transformation, som grundlag for bæredygtig byudvikling. I Masterplanen introduceres seks hovedgreb. Tre af disse har særligt fokus på den eksisterende bygningsmasse og implementeres i designmanualen gennem arkitektoniske principper.
Designmanualens fokus:
3 uddrag fra masterplanens vision - med fokus på bygningerne
Sygehusgrunden skal forbindes med den omkringliggende by, i særdeleshed Nørreport, midtbyen og Lystanlægget. Også indadtil skal bydelens forskellige dele forbindes og tydeliggøres. Der skabes forbindelser, som giver adgang til kommende boliger, men som også skal give adgang til udadvendte funktioner, samt en stor terrasse med udsigt over Lystanlægget.
Den eksisterende bygningsmasse rummer byggerier af meget forskellig karakter, både hvad angår rumlige kvaliteter og byggeform.
Så mange bygninger som muligt transformeres til at kunne rumme en stor variation af funktioner, ejerformer og boligtyper. På helikoptergrunden mod øst planlægges et klimaambitiøst byggeri med fokus på fællesskabsorienterede boformer, hvor alle får del i herlighedsværdierne på grundens unikke placering.
Bylivet skal koncentreres på bygulvet, og alle bylivsskabende funktioner samt nye pladser placeres langs med forbindelsesleddene, både ude og inde. Langs forbindelserne og ud mod pladserne åbnes facaderne op, så livet i husene synliggøres og skaber øjne på gaden. En gennemgående niveaufri passage sammenbinder bydelen og gør overskudsarealer til potentialer for at udfolde fællesskabet, kulturelle eller kreative projekter.
Designmanualen har fokus på Sygehusgrundens eksisterende bygningsmasse og skal sikre, at områdets særlige identitet bliver bevaret og bearbejdet, så kulturmiljøet stadig vil være aflæseligt i den fremtidige udvikling og anvendelsesændring. Herudover har designmanualen fokus på bæredygtighed og opstiller ambitiøse mål for hvordan transformationen sker med et så lavt CO2 aftryk som muligt.
Designmanualen skal læses i sammenhæng med masterplanen for Sygehusgrunden, og har til formål at sikre en høj og sammenhængende arkitektonisk og bæredygtig kvalitet for renovering, transformation og tilføjelser til den eksisterende bygningsmasse. Med udgangspunkt i en værdisætning af kulturmiljøet og en overordnet arkitekturstrategi, formidler designmanualen et handlingsrum for fremtidig udvikling. Både ift. den overordnede kvartersudvikling og for hver af de eksisterende bygninger på Sygehusgrunden.
Designmanualen består af tre dele:
Del 1
Designmanualens del 1 består af en analyse og værdisætning af bygningsmassen ud fra de arkitektoniske, miljømæssige og kulturhistoriske aspekter af Sygehusgrundens byggede miljø. Kulturmiljøets fire byggeperioder og bygningernes særlige identitet bliver kortlagt og formidlet. Værdisætningen ligger til grund for den arkitektoniske strategi.
Del 2
Den arkitektoniske strategi beskriver handlerummet for transformationer og renoveringer af den eksisterende bygningsmasse gennem overordnede temaer. Med udgangspunkt i værdisætningen opstilles principper og inspiration, som muliggør en
udvikling af Sygehusgrunden, hvor arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger integreres uden at kulturmiljøets identitet går tabt. Afsnittet indeholder en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for krav og LCA-måltal for bygningernes fremtidige klimabelastning.
Designmanualens del 3 består af screeningsark for hver bygning. Screeningsarkene kortlægger bevaringsværdige træk og særlige identitetsmarkører, som knytter bygningen til den samlede fortælling om kulturmiljøet og er opstillet på baggrund af SAVE metoden. Dertil opstilles der retningslinjer og krav til fremtidige transformationer, hvor de vigtigste elementer der skal forvaltes beskrives. Hvert screeningsark indeholder et krav og et mål for bygningens fremtidige klimabelastning og der opstilles anbefalinger, der kan reducere transformationens klimabelastning.
SAVE metoden
SAVE metoden et anerkendt værdisætningsværktøj, som er udviklet forbindelse med en kortlægningsindsats af bevaringsværdige byggede miljøer i de danske kommuner. Værktøjet blev udbredt ved udarbejdelsen af kommuneatlas 1990’erne. SAVE benyttes fortsat og er en af de bredest anvendte metoder til værdisætning af arkitektonisk kulturarv i Danmark.
I metoden værdisættes en bebyggelse ud fra fem parametre; Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, originalitet, samt tilstand. For hver parameter gives en karakter fra 1 til 9 hvor 1 repræsenterer den højeste værdi og 9 den laveste. De ovennævnte fem vurderingsparametre sammenfattes til sidst en samlet bevaringsværdi. En samlet bevaringsværdi på 1-3 betragtes som høj, en samlet bevaringsværdi på 4 er middel til høj, 5-6 er middel og 7-9 betragtes som lav.
1 - Værdisætning af kulturmiljøet og dets bygninger
Beskrivelse og kortlægning af kulturmiljøets kendetegn og de enkelte byggeperioder og bygningers rolle heri. Oversigtskort og information om de forskellige byggeperioder.
2 - Arkitektonisk strategi
Overordnede tematikker og retningslinjer for forvaltningen af den eksisterende bygningsmasse og realiseringen af masterplanens hovedgreb. Herunder principper for bæredygtighed med redegørelse for krav og ønsker til klimabelastning for transformation og renovering af de enkelte bygninger.
3 - Bygningsscreeningsark
Bygningspecikke retningslinjer for forvaltning af den eksisterende bygningsmasse, herunder kortlægning af bevaringsværdier med udgangspunkt SAVE.
Her opstilles retningslinjer og anbefalinger, med afsæt den arkitektoniske strategi, der understøtter den fremtidige bearbejdning af bygningen og bæredygtig transformation.
Byggeperioder
Oversigtsplan / Eksisterende bygninger / Byggeperioder
Byggeperiode 1
Byggeperiode 2
Byggeperiode 3
Byggeperiode 4
Eksisterende bebyggelse
Nybyggeri
Byggeperiode 1 (1894-1929)
Byggeperiode 2 (1938-1948)
Byggeperiode 3 (1955-1975)
Byggeperiode 4 (1980-2005
Bygningsnumre 1
Byggeperiode 1
Byggeperiode 1
Byggeperiode 2
Byggeperiode 1
Byggeperiode 3
Byggeperiode 2
Overblik
På kanten af Holstebro Midtby står et sammensat konglomerat af bygninger, som i sit omfang udgør en egentlig kvartersdannelse med en særegen identitet og historie. Sygehusgrunden rummer et bredt udsnit af arkitektoniske stilarter, der tilsammen udgør en væsentlig fortælling om udviklingen af velfærdsstaten og sundhedsbyggerier i Danmark. De ca. 85.000 etagemeter er fordelt på mere end 30 bygninger, som er opført over en periode på næsten 130 år.
Udvikling
Sygehusgrunden kan opdeles i fire primære byggeperioder og er udbygget efter tidernes skiftende idealer og stilarter. Fra sygehusets tidligste periode omkring år 1900 ses fine eksempler historicistiske byggerier og lidt senere nyklassicisme med anstrøg af national funkis. Over årene er bygningsmassen udvidet med funktionalistiske byggerier i spændet fra international modernisme til regional brutalisme, samt en række eksempler på dansk funktionalisme i rød tegl.
Byggeperiode 2
Byggeperiode 1
Byggeperiode 4
Byggeperiode 2
Byggeperiode 3
Byggeperiode 1
Udviklingen på Sygehusgrunden kendetegnes generelt at en reflekteret balancegang mellem hensyn til nye anvendelser og hensyn til den eksisterende arkitektoniske kontekst.
Stedet
Et centralt element i Sygehusgrundens identitet er brugen af rød tegl, som går igen i de forskellige byggeperioder. Fra de tidligste byggerier, hvor teglen og murværkets detaljering er det bærende motiv, til bevidst brug af teglens materialitet, som et identitetsbærende og stedsforankrende element i de mere maskinelle funktionalistiske byggerier.
Når man bevæger sig rundt på Sygehusgrunden oplever man i dag et område, hvor de forskellige byggeperioder har sat markante aftryk og hvor der i mange tilfælde er tale om arkitektoniske sammenstillinger, der afspejler udviklingen i de forskellige samfundsmæssige idealer og behov, som har formet hospitalsbyggeriet. De fleste af bygningerne er designet til særlige hospitalsfunktioner, som giver området en stor spredning i typologiernes form og rumlige disponering.
Byggeperiode 2
Byggeperiode 3
Byggeperiode 3
Byggeperiode 4
Byggeperiode 3
Byggeperiode 4
Området tidligste byggerier afspejler tydeligt den sanatorietradition, som var fremherskende omkring år 1900, hvor det åbne pavillonbyggeri lå frit i det grønne kulturlandskab. En tankegang, som gradvist blev erstattet af en nødvendighedens æstetik, hvor rationelle optimeringer af sygehusets drift dominerede tilblivelsen af de enkelte bygninger, både i deres møde med landskabet og i deres indre disponering og sammenhænge.
Potentialer
De forskellige arkitektoniske stilarter og bygningsstørrelser udgør en helt særlig forudsætning for den fremtidige transformation og rummer både potentialer og udfordringer. Byggerierne har varierende bevaringsværdi, men området udgør som helhed et markant kulturmiljø, der med de rette transformationsgreb og klare retningslinjer for forvaltningen af kulturmiljøets identitetsbærende træk, kan udvikles til et levende bykvarter med plads til en lang række nye aktører og beboertyper.
Byggeperiode 4
Byggeperiode 4
Nogle bygninger er i sig selv bevaringsværdige, men som udgangspunkt ses alle bygninger som vigtige brikker den samlede fortælling om Sygehusgrunden.
Målet med denne designmanual er derfor, at sikre en fremtidig udvikling, der sker med afsæt i en bærende stedsfortælling og en identifikation af den eksisterende bygningsmasses potentialer, så Sygehusgrunden også i fremtiden kan aflæses og opleves som et kulturmiljø, men hvor der er skabt rammer for en dynamisk og bæredygtig udvikling.
Et kulturmiljø rundet af velfærdsstatens tilblivelse
Før der blev etableret et egentligt sygehus i Holstebro, har der været forskellige faciliteter til at varetage sygeplejen i Holstebros gamle bykerne. Den første læge, den såkaldte ”distriktschirurg” fik embede i Holstebro i 1775, mens den første egentlige sygestue blev etableret i 1806. I løbet af 1800-tallet blev flere lægelige faciliteter etableret i Holstebro, oftest som konkrete foranstaltninger til håndteringen af større sundhedsmæssige begivenheder, som f. eks koleraepidemien i midten at 1800-tallet.
I slutningen af 1800-tallet valgte man at etablere et egentligt sygehus på Boels Bakke udkanten af Holstebro. Flot beliggende med udsigt over Lystanlægget, var disse første pavilloner starten på det. som i det følgende beskrives som byggeperiode 1.
Samtidigt med etableringen af et egentligt sygehus i Holstebro tages de første skridt imod det danske velfærdssamfund med en række sociale reformer som vedtages i 1890’erne, bl.a. Fattigloven og loven om alderdomsunderstøttelse. Sygekasser bliver et mere alment fænomen, og i 1892 får sygekassepatienter ret til at ligge på hospital til halv takst.
Der lovgives i stigende grad om sundhed, f.eks. vedtages de såkaldte tuberkuloselove i 1905, og med baggrund heri blev bygning 4, tuberkulosehospitalet, opført i 1907.
Fra midten af 1800-tallet frem til starten af 1900-tallet var der et landsdækkende fintmasket net af private almenpraktiserende læger. I begyndelsen
af 1900-tallet blev lægerne suppleret af moderne offentlige sygehuse, som kommunerne byggede, og i 1909 etableres Sundhedsstyrelsen. Ved indvielsen i 1895 var der én overlæge, der dækkede både medicinske og kirurgiske specialer.
En tiltagende specialisering inden for både kirurgi og medicin i hele landet gør, at læger ikke længere er i stand til fuldt ud at beherske alle discipliner. I 1930 udarbejder sundhedsstyrelsen lægefaglige specialeplaner. Det er et paradigmeskift for den fremtidige udvikling af de danske sygehuse, og opførelsen af bygning 5 og 6 kan ses som en fysisk manifestation af en opdeling af flere lægefaglige specialer. Overordnet opdeles der i det medicinske og det kirurgiske.
Danmarks første sygehuslov vedtages i 1946, og får betydning for udbygningen og samordningen af landets sygehusvæsen, med sigte på at sikre lige behandling til alle borgere i landet. Specialiseringen i lægevidenskaben bliver fortsat mere udbredt, og i løbet af halvtredserne og tresserne opstår specialkirurgiske afdelinger på sygehuset. Bl.a. manifesteret i bygning 14 og 15.
Arbejdsstyrken på sygehuset forøges markant og ud over de egentlige hospitalsfunktioner, etableres der fra1940’erne funktionærboliger til hospitalets personale.
I takt med at samfundskontrakten mellem borgere og stat udvikles og rettighed til behandling af alle borgere bliver en integreret del af den danske velfærdsmodel forøges bygningsmassen på hospitalsgrunden markant, kulminerende i starten
af 1970’erne, hvor det markante sengetårn bygning 23 opføres.
I 1987 oprettes sundhedsministeriet, og efterfølgende revideres sundhedsloven med bl.a. regler om frit sygehusvalg og patientforsikring, som i højere grad sætter patienten i centrum.
Udbygningen af Sygehusgrunden fortsætter, men efter den markante tilføjelse af bygning 23, 24 og 25 dog i et mindre hastigt tempo og i noget mindre skala. Der etableres bl.a. en ny fysiurgisk afdeling i bygning 26.
I 2007 vedtages en ny kommunalreform –Strukturreformen. Amterne nedlægges og sygehusdriften lægges ind under de nye regioner.
I 2009 blev den økonomiske ramme fastlagt i finansloven for 16 ”kvalitetsfondsprojekter” som dels omfattede 6 såkaldte supersygehuse, dels tilog ombygninger på eksisterende matrikler.
Et af de 6 nye supersygehuse var Gødstrup Sygehus, som åbnede dørene 2022 og dermed erstattede Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro på Sygehusgrunden.
Historiske billeder fra Sygehusgrunden Fra ca 1894 - 2006.
Kilder:
Billede 01-16: Arkiv.dk
Billede 17: dr.dk
Billede 18: Byggeplads.dk
De eksisterende bygningers bærende bevaringsværdier sikrer Sygehusgrundens sammenhæng. Disse værdier skal respekteres og understøttes i en realisering af Masterplanen, hvor nye anvendelser og bygningselementer introduceres. Sygehusgrundens bærende bevaringsværdier ses i den samlede bygningsmasses udprægede forskellighed, hvor udviklingen af materialer, bygningsudtryk og skalaer, har givet området et særligt sammensat udtryk. Dertil ses bygningsmassens indlejrede materialer, som en stor bevaringsværdig ressource og dermed som en forudsætning for en bæredygtig udvikling af området.
Kulturhistorisk
Sygehusgrundens kulturhistoriske fortælling, som er tydeligt aflæselig, er en bærende værdi på Sygehusgrunden. Bygningsmassen udgør og repræsenterer Sygehusgrundens udvikling gennem alle byggeperioder og formidler derigennem den samlede kulturhistorie i området.
Miljømæssigt (det fysiske miljø)
De bærende miljømæssige værdier knytter sig til de sammensatte og komplekse strukturer i området, hvor sygehusfunktionerne er udvidet og ombygget over tid. Bygningernes indbyrdes sammenhænge og modsætninger, de grønne gårdmiljøer og koblingen til det oprindelige Lystanlæg og landskab er bærende værdier.
Arkitektonisk
Den arkitektoniske variation er en bærende værdi på Sygehusgrunden og udgør kulturmiljøets identitet. Det særprægede sammensatte udtryk, som udgør en helhed, samt de enkelte bygningernes varierende arkitektoniske stilarter og træk, udtrykt i materialesammensætning og skala.
Bæredygtigt
I et bæredygtigt perspektiv knytter de bærende værdier sig til den eksisterende bygningsmasses iboende ressourcer, deres bæredygtighedspotentiale og potentielle CO2 gevinst for områdets samlede klimaregnskab ved bevaring.
”Kulturmiljøets identitet som samlende helhed og fælles værdi”
01: En sammenhængende fortælling
Sygehusgrundens byggede struktur repræsenterer en sammenhængende fortælling om en løbende udvikling i både lægevidenskaben og velfærdssamfundet. Udviklingen fra de første pavillonbyggerier, placeret frit på kanten af byen, til en sammenbygget struktur bestående af funktionsspecifikke bygningsdele, som hver især har bidraget til det bredt favnende sygehus, som op gennem det 20. århundrede blev en mere og mere essentiel del velfærdssamfundets institutioner. Sygehusgrundens samlede struktur, som er udviklet over mere end hundrede år, er et væsentligt identitetsgivende element og en bærende kulturhistorisk værdi.
Sygehusgrunden rummer mange bygninger, som hver især repræsenterer den tid, hvori de er udtænkt og opført. Ud over at være et kulturhistorisk vidnesbyrd over udviklingen af et sygehus, repræsenterer Sygehusgrunden Holstebro også et arkitekturhistorisk katalog over mere end hundrede års byggeri. Et katalog der beskriver en arkitektonisk udvikling fra de første historicistiske pavilloner over modernistiske og brutalistiske superstrukturer til en postmoderne arkitektur. Nogle at bygningerne har en høj arkitektoniske værdi i sig selv, andre er mere generiske. Skalaen på bygningerne varierer markant. Det er en bærende arkitektonisk værdi, at Sygehusgrunden fortsat vil rumme arkitektur, der repræsenterer alle byggeperioder.
Sygehusgrundens struktur er opstået som reaktion på skiftende behov og nødvendigheden af at indpasse sig i det eksisterende. Den udprægede sammensathed som kendetegner Sygehusgrunden, er et resultat af, at de enkelte bygninger er formgivet en given tid og skulle opfylde en ofte meget specifik funktion. Samtidig er hver enkelt tilføjelse også en reaktion på det allerede eksisterende, og ved hver tilføjelse er der arbejdet bevidst med at integrere nye funktioner og ny arkitektur, så de fungerede i en sammenhæng med det eksisterende. Denne iterative skabelsesproces er aflæselig i Sygehusgrundens byggede struktur og de mange knudepunkter og sammenstød. Dette er både en bærende arkitektonisk og miljømæssig værdi.
Sygehuset i Holstebro er oprindeligt anlagt som et pavillonhospital i tæt kontakt til naturen omkring og i direkte forbindelse med Lystanlægget. Forbindelsen til landskabet har ændret sig i takt med at hospitalet er blevet udbygget. I takt med at der kommer flere og flere bygninger på grunden defineres nye uderum, som ofte har høj rumlig kvalitet.
Kontakten mellem det oprindelige sygehus og lystanlægget sløres markant i forbindelse med etableringen af bygningerne syd og øst for bygning 01. Dog understreges forbindelsen mellem hospital og lystanlæg med etableringen af den transparente gangbro mellem bygning 23 og 26, som danner et markant portmotiv og understreger dalstrøget og en ny forbindelse mellem hospital og lystanlæg. Forholdet mellem bygninger og Sygehusgrundens klart definerede uderum, samt den overordnede forbindelse mellem hospital og lystanlæg er en bærende miljømæssig værdi.
Trods Sygehusgrundens sammensatte bygningsmasse udtryk findes der en overordnet materialepalette, som understøtter oplevelsen af en særlig identitet. De murede facader – oftest rød tegl - er en gennemgående materialitet, som er til stede igennem alle byggeperioder. Teglen ses både som hele volumener og som elementer, der indrammer bygningernes øvrige bygningsdele. Typisk er der tale om vertikale teglskiver, som en tektonisk struktur af vertikale og horisontale elementer indordner sig under. Ud over den røde tegl består materialepaletten af lysere elementer, typisk af enten sandsten, puds, beton eller malede overflader, som kontrasterende elementer. Samspillet mellem teglelementerne og de lyse kontrasterende elementer er en bærende arkitektonisk og miljømæssig værdi for Sygehusgrunden.
06: Bygningsmasse som ressource
Sygehusgrundens rummer over 85.000 m² eksisterende bygninger, hvis byggematerialer repræsenterer en stor mængde indlejret CO2 og ressourcer. Disse ressourcer kan udnyttes, enten ved at forsøge at indtage bygningerne som de er og således fastholde de eksisterende byggematerialer i deres nuværende placering. Alternativt ved at afmontere, opmagasinere og efterfølgende introducere byggematerialer på en ny placering. Rumligt ligger der et potentiale i at kombinere Sygehusgrundens nye anvendelser med de eksisterende rumligheder, så man videst muligt omfang undgår, at nedrive eller ændre på de bærende strukturer. Dermed minimeres behovet for nye CO2 belastende konstruktioner og generelt ressourceforbrug.
Sygehusgrundens byggeperioder
Sygehusgrundens oprindelse og udvikling kan følges i tilbygninger og ombygninger gennem de sidste 130 år og illustrerer dermed tidernes byggekunst og teknologiske fremskridt.
Stedets tydelige byggeperioder og kulturhistoriske fortælling giver området en stor samlet værdi, med bygninger der spænder fra dansk historicisme til de industrialiserede montagebyggerier.
Dette har resulteret et miljø med en karakteristisk sammensat bygningsmasse, hvor bygningerne tilsammen udgør en arkitektonisk collage.
Byggeperiode 1 1894-1929:
Omfatter de første teglbygninger, opført historicistisk stil.
Byggeperiode 2 1938-1948:
Omfatter den anden udvidelse med bygninger i funktionel teglarkitektur.
Byggeperiode 3 1955-1975:
Omfatter den tredje udvidelsesperiode, hvor bygningerne er opført af nye byggesystemer i beton i dansk modernistisk og brutalistisk stil. Bygninger i markant større skala.
Byggeperiode 4 1980-2005:
Omfatter den fjerde udvidelsesperiode, som er præget af behovet for at efterisolere eksisterende bygninger, primært fra byggeperiode 3. Nye bygninger opføres som lave bygninger i rød tegl i postmodernistisk stil.
Byggeperiode 1
1894-1929
Den historicistiske arkitektur
Byggeperiode 2 1938-1948
Den rationelle teglarkitektur
Byggeperiode 3 1955-1975
Den modernistiske og brutalistiske arkitektur
Byggeperiode 4 1980-2005
Den postmoderne arkitektur
Byggeperiode 1
Det nye sygehus blev placeret i forbindelse med Lystanlægget og gav bygningerne udsigt til det fri og de grønne omgivelser.
Tidens ideal var at placere bygninger i en parklignende have, så frisk luft og natur kunne være med til at helbrede patienterne.
Bygninger
Bygningerne fra byggeperiode 1 udføres den historicistiske stil, som er kendetegnet af symmetriske proportioner, taktfast rytme, rig ornamentering og høj håndværksmæssig kvalitet.
Bygningerne fra denne periode er opført i røde, blanke mursten med valmet tag røde tagsten og skiffer med tydelig gesims.
Bygningerne har mange fine detaljer af høj arkitektonisk kvalitet og klare, hierarkiske proportioner. Indgangene og bygningernes mest markante bygningsdele er fremhævet gennem detaljer og fremskydninger i facaden. Facaderne er delvis trukket frem med frontispice, risalitter, pilastre og med indmurede detaljer, stik over vinduerne og ornamenter. Bygningernes detaljer fremstår oftest i lys puds og dermed i fin kontrast til de røde mursten.
De oprindelige vinduer har været udført med opdelinger mindre fag og med slanke sprodser. (se det historiske foto på side 21). Åbningerne er placeret i en klar og tydelig takt med et symmetrisk udtryk.
Oversigtsplan / Byggeperiode 1 - Bygningerne
Designmanual for Sygehusgrunden
Byggeaktivitet
Byggeaktiviteten i perioden består overordnet af følgende:
1895: Første del af bygning 01 opføres. Bygningen var symmetrisk og med én etage med høj kælder og med et midterparti med 2 etager. Orienteringen imod syd og Lystanlægget er tydelig.
1907: Første del af bygning 04 opføres som tuberkulosehospital. Bygningen har 2 etager og udnyttet tag. Den er symmetrisk, har fine pudsdetaljer og har indgang fra nord.
Hovedrummene er orienteret mod syd. Oprindeligt havde bygning 04 åbne liggehaller i begge ender, hvor tuberkulosepatienter kunne ligge den friske luft omgivet af smukke parklignende omgivelser.
1914: Bygning 01 udvides ved at forhøje den på begge sider af midterpartiet, så hele bygningen nu er i 2 etager med høj kælder.
1925-1928 Bygning 01 udvides yderligere. Den forlænges og der tilføjes 3 tværstillede længer. Alle tre længer har 3 etager og høj kælder.
Den midterste af de 3 længer kaldes for bygning 02. Tilbygningerne følger hovedbygningernes formsprog og arkitektur, men med en reduceret detaljering.
Bygning 3 opføres forbindelse med udvidelsen nord for bygning 01/02 som kedel og vaskeribygning. En fritstående teglbygning med valmet tag og tilhørende skorsten.
Byggeperiode 1
• Symmetriske proportioner og tydeligt hierarki
• Taktfaste åbninger og rytme
• Røde, blanke mursten
• Ubrudt valmet tag i røde tagsten og kraftig gesims som afslutning
• Saddeltage i skiffer med lav hældning og muret gesimsafslutning. Markante murede skorstenspartier.
• Detaljerigdom og variation i facaden såsom pilastre, murede stik, ornamenter, ofte i lys puds/stuk som kontrast til de røde mursten
• Vinduer opdelt i mindre fag om med slanke sprodser.
• Fint detaljerede trædøre
Byggeperiode 2
Sygehuset udvides med bygninger til den specialisering lægevidenskaben, som fordrer nye bygninger. Sygehuset opdeles i en kirurgisk og en medicinsk afdeling. Sygehuset er dog fortsat omkranset af grønne omgivelser med en tæt kobling til Lystanlægget. Mellem bygningerne opstår det indre gårdrum, som således også bliver begrønnet. Udsynet til den helende natur prioriteres tydeligt. Dertil opføres to funktionærbolig-blokke til medarbejderne på sygehuset.
Bygninger
Bygningerne fra byggeperiode 2 bevæger sig væk fra historicismens detaljerede facader. Nu er bygningerne opført som klare, geometriske bygningskroppe, renset for ornamenter og detaljer. Bygningerne opføres i en funktionel stil, hvor den enkelte geometri træder frem. Bygningerne fra denne periode er opført røde, blanke mursten med valmede tag i røde tagsten og/eller med mindre valmede tage i grå skiffer.
Bygningerne er enkle, uden detaljer i facadeudtrykket. Åbningerne er placeret en klar, stringent og rytmisk takt, hvor vinduerne fremstår som “skåret ud” i murværket. Vinduerne er, ligesom dørene, opført træ eller stål, men nu udskiftet til nyere aluvinduer. Vinduerne varierer og findes både som større dannebrogsvinduer og som enkelt vinduesfelt. Mellembygningen mellem bygning 05 og 06 er markeret med et stort og markant glasparti inddelt mange felter.
Funktionærboligerne har nogle fine, enkle detaljer med lyse, pudsede eller støbte altaner. Detaljerne fremstår oftest i lyse toner og dermed i fin kontrast til de røde mursten.
Oversigtsplan / Byggeperiode 2
Byggeaktivitet
Byggeaktiviteten i perioden består overordnet af følgende:
1933 Bygning 10 opføres som en selvstændig villa med funkis træk, horisontale bånd facaden og et lavt valmet tag.
1938-1939: Bygning 05 opføres i forlængelse af den nordligste fløj på bygning 01. Bygning 05 har samme højde som længerne på bygning 01 og har 4 etager inkl. høj kælder.
Bygning 06 opføres i vinkelret forlængelse af bygning 05 og har samme højde som 05.
Både bygning 05 og 06 er i rød tegl, men i modsætning til de tidligere byggerier, stort set renset for ornamenter og med en rationel rytmisk facade med store vinduespartier. Bygningerne bindes sammen af en mellembygning med trappe og et markant glasparti som peger i retningen af en mere moderne arkitektur.
1942: Bygning 4 udvides med en sidefløj i stedet for den vestlige åbne liggehal. Sidefløjen imod vest ses med et valmet rødt tag, som rammer hovedbyg-
ningen lige under tagfoden. Teglfacaden er trukket tilbage i forhold til hovedbygningen og er uden ornamentering og vinduerne er uden sprosser.
1943: Bygning 07 opføres som en lav tilbygning til bygning 03
1943-1944 Bygning 08 opføres som en lejlighedsblok med funktionærboliger.
1948-1949 Bygning 09 opføres som lejlighedsblok med funktionærboliger.
Identitetsgivende arkitektoniske træk
Byggeperiode 2
• Enkel og klar geometri
• Stringent og rytmisk facadetakt
• Røde, blanke mursten
• Ubrudt valmet tag i røde tagsten eller mindre valmet tag i grå skiffer
• Renset for ornamentik, få detaljer træder frem i lys puds og beton.
• Vindueshuller ”skåret ud” i murværket
• Større, enkle vinduesfelter eller store dannebrogsvinduer
Byggeperiode 3
Sygehuset udvider sin kapacitet takt med velfærdssamfundets øgede fokus på folkesundhed og ret til behandling, dertil en yderligere specialisering lægevidenskaben med nye afdelinger. Attraktive forhold for sygehusets ansatte er et konkurrenceparameter for Danmarks sygehuse, så der etableres funktionærboliger og øvrige faciliteter til hospitalets ansatte. Sygehusgrunden kobling til Lystanlægget forsvinder og de grønne omgivelser begynder at sløres. Nu er det fokus på at se på udsigten fra de nye, høje bygninger.
Bygninger
Bygningerne fra byggeperiode 3 bryder markant med fra de to første perioder, hvor nye byggesystem i beton indføres og bygningerne bliver præget af modernismens stil, og sidst i byggeperioden af den brutalistiske stil. Byggeteknisk bevæger man sig længere bort fra de murede bygninger rød tegl, som har kendetegnet de to foregående perioder, men den murede bygning og røde tegl er fortsat markant præsent i byggeperiode 3. Den nye byggestil kendetegnes af markant større volumener, flade tage, større glaspartier og repetitive systemer der tydeligt aflæses facaderne. Bygningerne har et klart rationelt udtryk.
Bygningerne fra denne periode er opført i betonkonstruktioner, med glas og plader som udfyldningspartier og hvor den røde tegl optræder delvis som facade og/eller primært i gavle og trappehuse. Byggeperiodens sidste bygninger er opført i brutalistisk stil, hvor udtrykket er mere råt og betonen træder kraftigere frem. Åbningerne er placeret i repetitivt takt og med tydelige horisontale og vertikale gennemgående linjer som afspejler byggesystemets modulære opbygning.
Oversigtsplan / Byggeperiode 3
Byggeaktivitet
Byggeaktiviteten i perioden består overordnet af følgende:
1955-1959: bygning 15 opføres som en ortopædisk sengeafdeling i forlængelse af bygning 5 imod nord. Facaderne karakteriseres af lodrette lyse betonpartier, ens vinduer og mørke brystningspartier imellem disse.
1958-1961: Bygning 14 opføres som en ny behandlingsbygning, øst for bygning 05. Bygningen bygges på et lavere terrænniveau, således at dens øverste etage svarer til de nederste i bygning 1 og bygning 15 som den kobler sig på. Facadeudtrykker minder om bygning 15 med lodrette lyse betonpartier med mørke brystninger og vinduer imellem.
1956: Bygning 16 etableres som en ny kedelbygning med facader af pladsstøbt beton og i den forbindelse etableres også ny skorsten rød tegl. Bygning 03 omdannes denne forbindelse til værkstedsbygning.
1956-1957: Bygning 17 opføres som funktionærboliger. Bygningen består af 2 5-etagers volumener som ligger forskudt langs med Enghavevej. Bygningen er opført i et system af bærende tværgående vægge med åbne udfyldningspartier. De tværgående vægge og gavle har oprindeligt fremstået rød tegl.
1958-1960: Bygning 18 opføres som køkkenbygning imod Enghavevej. Bygningen har 4 etager + kælder, hvor stueetagen har en øget dybde ind imod hospitalsgrunden og den øverste etage er trukket tilbage som en penthouse-etage med altaner på begge sider. Etagehøjden er varierende og 2. sal udmærker sig ved stor rumhøjde som opleves tydeligt den store sal imod Enghavevej.
1961-1963: Bygning 19 opføres som sygeplejerskole. Bygningen har kun én etage af forskudte volumener. Markante tagprofiler og en karakteristisk teglstøttemur indpasser bygningen landskabet, på en måde som afviger fra periodens markante rationalisme. Hovedmaterialet er igen rød tegl, og lette udfyldningspartier. Tagene er sort pap. Bygning 19 kobles sammen med bygning 08.
1961-1965: Bygning 20 opføres som funktionærboliger. Bygningen har 6 etager. Bygningen består af 3 længer; en lang del, der løber nord/syd langs Enghavevej og to korte vinkelret herpå i hver ende. Facaden mod Enghavevej er en dobbeltfacade med en søjlerække der bærer gennemgående altaner. De lodrette søjler med altanværn udspændt imellem er et markant træk på denne facade. Facaden mod øst er karakteriseret ved de gennemgående udkragede svalegange som skaber adgang til de små boliger.
1968: Bygning 18 udvides med et fag mod nord og lukker hullet imellem bygning 17 og 18 og afslutter den fortandede randbebyggelse langs Enghavevej.
1963-1966: Bygning 21 opføres som patologisk afdeling og kapel ud for bygning 01. Bygningen er i 1 etage med kælder. Facaderne er rød tegl, og bygningen har et fladt tag med et markant udhæng. Det horisontale udtryk er udpræget. Selve kapeldelen markeres i kompositionen som et selvstændigt volumen med en større højde.
1967: Bygning 15 forhøjes med 2 etager, så den nu er 9 etager. Det oprindelige arkitektoniske udtryk fortsættes i de to nye etager.
1969: Bygning 22 opføres i forlængelse af bygning 17. Bygningens hovedvolumen har samme højde som bygning 17 og en lav et-etages bygning trækkes helt ud til Enghavevej. Bygningen forsætter motivet med teglskiver med horisontal udfyldning imellem.
1968-1972: Bygning 23 opføres som ny kirurgisk sengebygning med 10 etager. Bygningen introducerer en helt ny skala på Sygehusgrunden. Også arkitektonisk markerer bygning 23 et skifte. Hvor de modernistiske bygninger fra 1950’erne og 1960’erne har et udpræget vertikalt udtryk introduceres der med bygning 23 et nyt arkitektonisk sprog, hvor de markante horisontale betonaltaner danner en kontrast til vertikale teglelementer som vokser ud af bygningens base som også er i rød tegl. Bygningen har en sammensat plangeometri som kan karakteriseres som et vinkelret møllehjulsmotiv, hvor både teglelementer og altanelementer skifter retning rundt om bygningen center. På denne måde afviger hele bygningens volumen også fra sygehusgrundens tidligere bygninger, idet den ikke har en tydelig længde og bredde retning, men udbreder sig i alle 4 retninger.
Bygning 24 etableres i forbindelse med bygning 23 som et underjordisk sikret reservebehandlingsafsnit syd for bygning 01.
Bygning 25 etableres forbindelse med bygning 23 og 24 som en lav horisontal bygning, der hviler på samme teglbase som bygning 23. Bygning 25 bygges sammen med bygning 01 langs den østlige længe. Bygning 25 fortsætter helt op til bygning 14 og således skabes et knudepunkt, hvor bygning 01 fra den første historicistiske periode og bygning 14 fra den internationale modernistiske periode, bygges sammen med en ny arkitektur der kan betegnes som en regional brutalisme.
arkitektoniske træk
Byggeperiode 3
• Større volumener med fladt tag
• Tydeligt, rationelt byggesystem
• Beton, plader og glas i samspil med røde, blanke mursten
• Repetitive åbninger
• Klare horisontale og vertikale linier
• Vinduesfelter som facade
• Kontrast mellem den røde tegl og de lysegrå detaljer
Byggeperiode 4 / den postmoderne arkitektur (1980-2005)
Byggeperiode 4
I den sidste byggeperiode er tiderne fortsat påvirket af efterdønninger fra oliekrisen, og i perioden sker der kun mindre udvidelser. I denne periode udvides sygehusgrunden mod øst med etablering af flere bygninger på den anden side af det markante dalstrøg der fører ned til Lystanlægget. Placering af de nye bygninger kobler sig til de grønne omgivelser. Nu er det atter fokus på dialogen med det grønne.
Bygninger
I byggeperiode 4 rettes der fokus på at isolere de eksisterende bygninger bedre. Ud over nybyggeri er der flere at de tidligere bygninger som suppleres med nye facader som i større eller mindre grad ændrer den oprindelige bygnings fremtræden. Herudover foretages diverse nedrivninger og der opføres mindre tilbygninger på tidligere byggerier.
I denne periode sker der også en modbevægelse imod den modernistiske stil som har været grundlæggende for udtrykket i byggeperiode 3. Nu bliver de nye bygningerne opført som lave, tunge teglbygninger i rød tegl igen, og i modsætning til byggerierne i byggeperiode 3 er bygningernes funktion og byggetekniske struktur ikke længere det bærende motiv i facaderne. De bygninger som bliver opført bær præg en mere postmodernistisk stil, hvor stilarter blandes og hvor 1980’ernes mindre vinduesåbninger er gennemgående. Tagene er flade og ofte bearbejdet med ovenlys.
Bygningernes detaljer såsom pladebeklædning og bygningsdele i beton optager igen materialepaletten fra de foregående byggeperioder og skaber en et fint samspil mellem de lyse detaljer og røde mursten. Dertil er det tydeligt at den blå farve markerer sig detaljerne i facadebånd, ventilationskanaler og i pladematerialer.
Oversigtsplan / Byggeperiode 4
Byggeaktivitet
Byggeaktiviteten i perioden består overordnet af følgende:
1981: Den sidste liggehal på bygning nedrives. Senere etableres et markant trapperampeanlæg i forbindelse med en terrænregulering hvor kælderen i bygning 4 fritlægges imod syd.
1982-1984: Bygning 26
1985: Bygning 14 tilføres en vestibule
1991: bygning 15 efterisoleres og får en ny facade af lette aluplader.
1993: bygning 20 efterisoleres delvist og altaner imod Enghavevej inddækkes. Den nye facade udføres lette aluplader. Teglpartierne bevares dog på de to tværgående fløje.
1994: bygning 18 efterisoleres og får en ny facade af lette aluplader.
1995: Der udføres en delvist glasinddækket tagterrasse på bygning 5
1995-1998: Bygning 30 opføres nordlig forlængelse af bygning 14 og bygges også sammen med bygning 15. Facaderne udføres i gule teglsten med tidstypiske dybe kvadratiske vindueshuller. Bygningskroppen afsluttes med skrå vinkler mod nord og i mødet med bygning 15 hvilket er er formmæssigt brud med den ellers ortogonale arkitektur på Sygehusgrunden. I forbindelse med etableringen af bygning 30 får bygning 14 en ny facade mod øst som tilpasses den nye arkitektur og skjuler den gamle. Et glasparti med en løftet tagvinge over markerer mødet mellem bygning 14 og bygning 30.
1996: Bygning 31 etableres nord for bygning 19 og kobles sammen med bygning 8. Bygningen udføres som en 2 etagers længebygning med valmet tag med røde tagsten. Imod nord er der skudt et kasseformet volumen ind i skrå vinkel. Facaderne på længebygningen er lys gul/ rød tegl op til brystningen på første sal. Herfra er facaden lyse eternit plader monteret 45 grader med overlap som skel. Det skråtstilllede volumen er beklædt med lodret træbeklædning.
2000-2001: Bygning 32 og bygning 33 etableres øst for bygning 26. De to bygninger bindes sammen af bygning 34, som også kobles til bygning 26.
Samlet set fremstår bygning 32, 33 og 34 som en samlet enhed af teglvoluminer bundet sammen af glasgange. Facaderne er i rød/gule teglsten med en markant vandret markering i glaserede blå tegl. Ud over glasgangen er vinduessætning tidstypisk med kvadratiske huller.
2005: Flygelet etableres i mødet mellem bygning 05, 06 og 15. En skulpturel glasbygning på søjler med 3 etager svarende til første, anden og tredje sal bygning 06 og 15. I forbindelse hermed etableres et nyt røgventilationsanlæg i et nyt taghus på bygning 6.
arkitektoniske træk
Byggeperiode 4
• Mindre volumner med fladt tag
• Tunge teglbygninger
• Røde, blanke mursten med få betondele
• Mindre åbninger
• Postmodernistiske detaljer
• Kontrast mellem den røde tegl og de lysegrå detaljer
• Ovenlys
Den fremtidige, femte byggeperiode Sygehusgrunden er formet gennem fire, overordnede byggeperioder og står i dag som et sammensurium af stilarter, skalaer og bygningstyper, affødt af sygehusets udvikling og behov. Den fremtidige, femte byggeperiode, bygger videre på de eksisterende bevaringsværdige træk og bygningernes transformationspotentialer. Dette fordrer, at man har øje for de eksisterende bygningers værdier, både ift. bebyggelsesstrukturens overordnede skala, bygningsskala og detailskala, og at disse værdier forvaltes og forstærkes i den fremtidige omdannelse.
Den fremtidige, femte byggeperiode, vil ikke nødvendigvis afspejle den æstetik, som er karakteristisk for Sygehusgrunden i dag. I stedet vil fokus være på ressourceforbrug og bæredygtighed, og på hvordan den eksisterende bygningsmasse ses som ressource, både miljømæssigt og arkitektonisk.
For at opnå dette opstiller designmanualen en arkitektonisk strategi, der understøtter designbeslutninger i forbindelse med udviklingen det samlede område og de enkelte bygninger. Denne strategi sikrer, at den kommende udvikling integrerer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger uden at kulturmiljøets identitet går tabt.
Strategi for eksisterende bygninger
Den arkitektoniske sammensathed, den koncentrerede bebyggelsesstruktur og bygningernes relation til landskabet danner fundamentet for områdets fremtidige udvikling. I omdannelsen fra hospital til nye anvendelser, som f.eks. boliger, erhverv og kultur, skal disse kulturhistoriske træk søges bevaret.
Arkitekturstrategien angiver retningslinjer for, hvordan bygningsmassen kan videreudvikles gennem en kombination af forskellige designprincipper indenfor bevaring, genfortolkning og tilføjelse af nye bygningsdele.
Strategien skal sikre et bredt handlerum for nye anvendelser og transformationstiltag, med øje for områdets særlige status som kulturmiljø og sikre at områdets stadig opleves som en helhed, hvor historien ikke går tabt.
Arkitekturstrategien fungerer således som principiel vejledning i forbindelse med bearbejdning af den eksisterende bygningsmasses forskellige byggeperioder og anviser, for de enkelte bygninger, hvilke bygningstræk der er bevaringsværdige, hvordan bygningsmassen kan transformeres, samt hvordan den eksisterende arkitektur kan kombineres med nye materialer og tilføjelser.
De enkelte bygningsscreeninger anviser, på et mere detaljeret niveau, hvilke bygningstræk der skal eller bør indgå i den fremtidige bearbejdning med afsæt i værdisætningen af Sygehusgrundens kulturmiljø.
Arkitektonisk strategi
Formål:
• At opstille retningslinjer og anbefalinger for transformationen af den eksisterende bygningsmasse.
• At bevare stedets samlede historiefortælling/stedsidentitet
• At sikre genanvendelse af bygningsmassens ressourcer
• At muliggøre anvendelser og tiltag, som understøtter masterplanen
• At muliggøre brug af eksisterende og bæredygtige ressourcer og materialer
Sygehusgrundens kulturmiljø i dag
Masterplanen Nye anvendelser
Arkitektoniske principper
bevaring og bæredygtig transformation
Kulturmiljøets fremtid - Historisk bevidsthed og nye muligheder
Transformationsgrad på baggrund af bevaringsværdi og funktionelt potentiale
Funktionelt transformationspotentiale
Den eksisterende bygningsmasse rummer byggerier af meget forskellig beskaffenhed, både hvad angår rumlige kvaliteter og byggetekniske karakteristika. I forbindelse med ændret anvendelse skal bygningerne gennemgå større eller mindre fysiske transformationer og derfor er der, baseret på en foreløbig vurdering, blevet kortlagt et omfang af bygningsmæssige indgreb der forventeligt skal foretages, for at realisere masterplanens ambitioner for bæredygtighed og bygningernes anvendelse.
Overordnet skal det altid tilstræbes at genbruge bygninger og materialer i videst muligt omfang. Målet er at gøre så lidt som muligt, men samtidig opnå en arkitektonisk og bæredygtig kvalitet, som stemmer overens med bygningernes kommende anvendelse. Nogle bygninger har et stort transformationspotentiale og tåler væsentlige ændringer, mens især ældre bygninger har væsentlige kvaliteter i deres nuværende form og disponering som kræver en mere nænsom tilgang.
I forbindelse med udvikling af ejendommene skal der gennemføres miljøscreeninger og statiske vurderinger, ligesom der for hver enkelt bygning foretages indledende vurdering af deres forventede transformationsgrad, mhp. at vurdere målsætninger og potentiale for CO2-regnskab og energiklasse.
Diagrammet øverst til højre, som oprindeligt stammer fra masterplanen, viser den foreløbige vurdering af det forventede transformationsomfang på baggrund af forventet byggeperiode og antaget fremtidig anvendelse.
Bevaringspotentiale
I værdisætningen af kulturmiljøet og i de enkelte bygningsscreeningsark udpeges bygningernes bevaringsværdi med afsæt i den samlede aflæsning af området.
I foregående afsnit er byggeperiodernes særkender beskrevet. Screeningsarkene indeholder en SAVE vurdering af de enkelte bygninger. Se beskrivelse af SAVE metoden på side 8. Desuden fremhæves for hver bygning de elementer, som skal bevares eller synliggøres i en fremtidig transformation. Der rettes især fokus på bygningernes facadetræk, som er centrale for oplevelsen af området, men bygningernes indre kvaliteter og byggetekniske karakteristika tages også i betragtning.
Bygningernes klassificeres i 3 kategorier hhv. lav, middel og høj bevaringsværdi. Vurderingen af de enkelte værdiparametre som ligger til grund for den samlede SAVE vurdering fremgår for alle bygninger. Bygninger med høj bevaringsværdi rummer typisk arkitektoniske detaljer og elementer eller besidder en særlig karakter, som der skal værnes om, mens der for bygninger med lav bevaringsværdi kan være tale om mere overordnede træk, der kan genfortolkes. F.eks. i en ny bearbejdning af klimaskærmen og bygningens indre rumligheder.
I diagrammet nederst til højre kan bevaringsværdierne for de enkelte bygninger ses i sammenhæng til resten af området. Sammenholder man bevaringsværdierne med den forventede transformationsgrad diagrammet ovenfor, kan ses det, at der ikke er én til én sammenhæng. Den forventede transformationsgrad angives også på de enkelte bygningsscreeningsark. Vurdering af bevaringsværdier har medført, at den
forventede transformationsgrad er tilpasset for enkelte bygninger ift. udgangspunktet. Som nævnt er der særligt fokus på transformationen af bygningernes facader, da behandlingen af disse er afgørende for at fastholde oplevelsen af Sygehusgrunden som et samlet kulturmiljø.
Nederst på side 35 vises realiserede eksempler på facadetransformationer i spændet mellem let og omfattende transformation. Ovenover disse eksempler placeres eksempler på Sygehusgrundens bygninger, og disse er placeret i forhold til den forventede grad af facadetransformation.
Forventet transformationsgrad
Passager, der understreger terrænet
Eksempler på transformations påvirkning af bygningernes klimaskærm i relation til bevaringsværdi
Fornødenhedens æstetik
Bygning 4 - Historicisme (høj bevaringsværdi)
Bygning 1 og 2 - Historicisme (høj bevaringsværdi)
Intime haverum
Bygning 5, 6 - National funkis (middel til høj bevaringsværdi)
Bygning 23 - Blid brutalisme (middel til høj bevaringsværdi)
18-22 -
Sygehusgrundens bygninger
Eksempler på transformationer
Rahbecks Allé Tilføjelser indpasset historicistisk udtryk
Sygeplejeboligerne - Universitetsbyen
Diskret tilføjelse af nye åbninger og altaner AART
Pulse-N Genfortolkning af eksisterende facade
& Kappel
Bordeaux Dwellings Ny klimaskærm med altangange Lacaton Vassal
H.C. Ørstedvej
Markant transformation af eksisterende bygning Tegnestuen Lokal
Designmanual for Sygehusgrunden
Principper for krav til transformationernes materialeforbrug og fremtidige drift
På Sygehusgrunden er målet at transformere bygningerne med lavest mulig transformationsgrad og ansvarligt ressourceforbrug under hensyntagen til klima og eksisterende kvaliteter. Det indebærer en afvejning mellem ressourceforbrug til energioptimering og energiforbrug drift samt respekt for bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske værdi.
Der arbejdes med fire transformationsgrader fra let til omfattende renovering. Med afsæt i Realdanias publikation ”Klimadata for renoveringer” (2024) vurderes graderne ud fra bygningernes opførelsesår, med skelnen mellem før og efter 1960, som markerer ændrede forudsætninger for renovering og CO2-reduktion i både drift og materialeforbrug.
Transformationsgrad 1 og 2 forudsætter, at bygningen kan renoveres til energimærke B, hvilket sikrer, at bebyggelsen kan alignes med EU-taksonomien.
Transformationsgrad 3 og 4 er fastsat til at kunne opnå energimærke A, hvilket skyldes det store potentiale i en omfattende energirenovering.
Vurderingen beror på en helhedsorienteret analyse af tilstand, energipotentiale, klimaeffekt og bevaringsværdi, så hver bygning tilpasses sit eget potentiale uden uden unødvendige indgreb.
Hvis energimål ikke kan opnås, skal bygherre indgå dialog med arealudviklingsselskabet om mulige løsninger. For bygninger med høj bevaringsværdi (SAVE 1–4) kan der gives dispensation, hvis energikrav og bevaring ikke kan forenes.
Forventet energimærke ved transformationsgrad
Transformationsgrad 1 Transformationsgrad 2
Reparation af indvendige overflader samt udbedring af slidte bygningsdele. Bygningerne er opført efter 1960 og det forudsættes, at de kan opnå energimærke B ved følgende tiltag: udskiftning af tætningslister, udskiftning af 10 % af vinduesruder. Tag og loft forbedres ved indblæsning af 100 mm mineraluld samt tilføjelse af en dampspærre. Denne transformationsgrad har en bred spændvidde, da energimærke B kan opnås med mindre indgreb, mens energimærke A er muligt med udvendig facadeisolering eller hulmursisolering af enkelte af Sygehusgrundens nyeste bygninger. Derfor sættes måltal lavt for denne transformationsgrad.
Reparation af indvendige overflader samt udbedring af slidte bygningsdele. Bygningerne er opført før 1960 og det forudsættes, at de kan opnå energimærke B ved følgende tiltag: udskiftning af vinduer, udskiftning af tagbeklædning og undertag, 100 mm ekstra loftsisolering med mineraluld, udskiftning af varmtvandsbeholder, brugsvandsveksler og fjernvarmeveksler.
Denne transformationsgrad har en større belastning, da bygninger fra før 1960 isoleres indvendigt, hvilket er mindre effektivt. Derudover indeholder de flere biogene materialer, især i bærende konstruktioner, som medfører højere belastning ved deponering.
Transformationsgrad 3
Transformationsgrad 4
Reparation af indvendige overflader samt udbedring af slidte bygningsdele. Bygningerne er opført efter 1960 og det forudsættes, at de kan opnå energimærke A ved følgende tiltag: ny klimaskærm, 140 mm udvendig sokkelisolering, Installation af balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding samt udskiftning af ventilationskanaler.
Som ved transformationsgrad 3, men herudover forventes det, at bygningen skal gennemgå en større konstruktiv omdannelse for at kunne opfylde kravene til fremtidig anvendelse.
Baggrund for bæredygtighedskrav og -rapportering, herunder for LCA-krav
Bæredygtighed med afsæt i fire samfundskriser
På Sygehusgrunden i Holstebro forholder vi os aktivt til de fire parallelle kriser, der præger vores tid – klima, biodiversitet, ressourceforbrug og livskvalitet. De danner rammen for vores arbejde med bæredygtighed og sætter retning for konkrete handlinger, der skal styrke performance på tværs af byområdet.
For at sikre, at ambitionerne omsættes til målbare resultater, arbejder vi med et bæredygtighedsregnskab, der sætter fire nye bundlinjer side om side med den økonomiske. Regnskabet fungerer som både målsætning og styringsværktøj for Sygehusgrundens udvikling. For hvert spor opstilles et bæredygtighedsbudget – fx et CO2-budget for klimasporet – der suppleres af en årlig prognose og løbende opdateres med realiserede tal. På den måde kan vi følge udviklingen over tid og dokumentere, hvordan indsatsen bidrager til den samlede bæredygtige omstilling.
Bæredygtighedsregnskabet danner desuden grundlag for de krav, der stilles til de enkelte bygninger i området. For hvert byggefelt udarbejdes et salgsbilag med specifikke præstationskrav inden for de fire spor samt en dokumentationsskabelon, der gør det enkelt at rapportere data og vise fremdrift. Dermed bliver regnskabet et aktivt redskab, der både styrer, samler og synliggør bæredygtighedsarbejdet på Sygehusgrunden – til inspiration for fremtidens byudvikling i Danmark.
Biodiversitet
Ressourceforbrug
Livskvalitet
Verden er på kurs mod en opvarmning, der overskrider Parisaftalens mål om 1,5 °C. Byggesektoren står for omkring 30% af Danmarks udledninger, og må derfor tage del løsningen. På Sygehusgrunden i Holstebro fokuserer vi på bygningers livscyklus, cirkulering af materialer og omtanke ved brug af nye ressourcer.
Klimaforandringer, arealanvendelse og -forbrug, samt forurening driver tabet af biodiversitet, og op til 95% af skaden sker dér, hvor materialer udvindes. Ved at kende materialernes oprindelse og aftryk i værdikæderne kan vi mindske påvirkningen. Samtidig kan bynatur på grunden styrke både biodiversitet, byliv og æstetik.
Danmark har opbrugt sin årlige andel af jordens ressourcer allerede i marts, og byggeriet står for halvdelen af det samlede råstofforbrug, alt imens under 1% af materialerne i dag genbruges. På Sygehusgrunden arbejder vi derfor cirkulært – med transformation frem for nedrivning og fokus på at udnytte eksisterende ressourcer.
Op til 12% af danskerne oplever svær ensomhed, og bylivet har brug for nye rammer for fællesskab. Gennem bynatur, mikroklima og velindrettede fælles rum –både inde og ude – skal udviklingen af Sygehusgrunden fremme socialt liv og skabe bedre trivsel i hverdagen.
- Beskrivelse af de 4 fokusområder for Sygehusgrundens bæredygtighedsindsatser
På Sygehusgrunden arbejder vi med de fire fokusområder på både bydelsniveau og bygningsniveau
På bydelsniveau samles et bæredygtighedsregnskab, der giver overblik over krav og dokumenterede resultater inden for de fire fokusområder på tværs af alle bygninger.
På bygningsniveau opstilles specifikke krav ved salg gennem salgsbilag, og der stilles en dokumentationsskabelon til rådighed, som gør det let at indrapportere bæredygtighedsindsatser til Sygehusgrunden og grundejerforeningen.
Bæredygtighedskrav Bygning XX
Bilag til salgsaftale
Bæredygtighedsregnskab for Sygehusgrunden
Styringsredskab for Sygehusgrunden P/S
Dokumentationsskabelon Bygning XX
Bilag til salgsaftale
Designmanual for Sygehusgrunden
Principper for krav til transformationernes materialeforbrug og fremtidige drift
Formålet med at renovering og transformation på Sygehusgrunden er at finde balancen mellem energiforbrug i driftsfasen og materialeforbrug ved renovering – og derved opnå den lavest mulige transformationsgrad uden at gå på kompromis med bygningernes funktion og levetid.
Tilgang for CO2-krav på Sygehusgrunden
Designmanualen fastsætter CO2-krav for hver af de fire transformationsgrader, som vurderes ambitiøse, realistiske og dokumenterbare, og som kan rumme Sygehusgrundens eksisterende bygningers forskelligheder, samt uforudsigeligheder ift. statik, forurening og ændret arealanvendelse. For direkte genbrug medregnes ikke CO2-aftrykket for produktfasen (LCA-faser A1-A3).
Ud over dette gælder et særskilt CO2-krav for LCA-faserne A4 og A5, som vedrører transport til byggepladsen og byggeprocessen. Dette krav følger niveauerne for den frivillige lavemissionsklasse. Kravet er 1,1 kg CO2/m²/år i 2025, 1,0 kg CO2/m²/år fra 2027 og 0,9 kg CO2/m²/år fra 2029.
Diagrammet øverst til højre viser det gældende CO 2 -krav for hver af de fire transformationsgrader i sammenligning til øvrige CO2-referenceværdier for nybyggeri, samt for de særskilte CO2-krav til byggeprocessen. I modsætning til LCA-metoden for nybyggeri i Bygningsreglementet, inkluderes her også de relevante LCA-faser for nedrivning af eksisterende bygningsdele (som kaldes C3–C4), så hele transformationens klimapåvirkning bliver synliggjort. Diagrammet nederst til højre beskriver de LCA-faser som er inkluderet i CO 2 -kravene.
Baggrund for differentierede CO2-krav
Med udgangspunkt i Realdanias datasæt ’Klimadata for renovering’ (2024), hvor der tages udgangspunkt i data for etageboligbyggeri, er der blevet opstillet CO2-krav for hver af de fire transformationsgrader. Med udgangspunkt ’Kli-
madata for renovering’ er der for alle fire transformationsgrader blevet tilføjet en CO2-buffer på 0,6 kg CO2/m²/år for at rumme nye materialer og deponi ved ombygning, da rapporten ikke inkluderer anvendelsesændring, som forventes at udløse større omdisponeringer.
Transformationsgrad 1 har krav på 3,8 kg CO2/ m²/år og svarer til let renovering af moderne etagebyggeri (efter 1960) i ’Klimadata for renovering’ med tillæg på de 0,6 kg CO2/m2/år.
Transformationsgrad 2 har krav på 6,1 kg CO2/ m²/år og svarer til mellem renovering af traditionelt etagebyggeri (før 1960) i ’Klimadata for renovering’ med tillæg på de 0,6 kg CO2/m2/år, og med tilpasning af energiforbruget i i driftsfasen (LCA-fase B6) fra 2,49 til 1,71 kg CO2/m2/år, så det afspejler ambitionen om energimærke B.
Transformationsgrad 3 har krav på 3,7 kg CO2/ m²/år og svarer til dyb renovering af moderne etagebyggeri (efter 1960) i ’Klimadata for renovering’ med tillæg på de 0,6 kg CO2/m2/år.
Transformationsgrad 4 har krav på 4,3 kg CO2/ m²/år og svarer til transformationsgrad 3, med et yderligere tillæg 0,6 kg CO2/m2/år for at kunne rumme flere nye materialer og mere deponi som den den større konstruktive omdannelse kan forvente at medføre.
Langsigtet ambition
Målsætningen er gradvist at reducere klimabelastningen mod 2,5 kg CO2/m²/år, svarende til niveauet i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet – eller lavere. Dette er et pejlemærke, ikke et formelt krav. Ambitionen understøttes af anbefalede tiltag i de individuelle screeningsark med potentiale til at reducere CO2-aftrykket for den enkelte bygning. Erfaringer fra de kommende år skal danne grundlag for løbende justering af krav, metoder og mål, og CO2-kravene for Sygehusgrunden genbesøges årligt for at sikre et fortsat ambitiøst og realistisk niveau.
Diagrammet viser transformationsgradernes differentierede CO2-krav, sammenholdt med CO2-referencer for nybyggeri.
LCA-faser inkluderet i Sygehusgrundens CO2-krav, heriblandt nedrivning af eksisterende byggeri i år 0, som normalt er uden for LCA-krav for nybyggeri, men er relevant ifm. transformation.
Brug af biogene og genbrugte materialer og bygningsdele
I bestræbelserne på at reducere Sygehusgrundens klimapåvirkning er det centralt at fokusere på upfront carbon – CO2-udledningen i de tidlige faser af en bygnings livscyklus. For Sygehusgrunden, hvor transformation vægtes over nybyggeri, handler det ikke kun om den samlede udledning over 50 år, men om udledningen her og nu. Ved at genbruge eksisterende bygningsdele og vælge materialer med lav upfront carbon, som biogene eller genbrugte materialer, kan vi skubbe en større del af udledningen til fremtiden – til gavn for klimaet, selv hvis den samlede udledning er den samme. Transformation understøtter samtidig en ressourcebesparende tilgang, hvor eksisterende bygninger tilpasses frem for at blive erstattet.
Reduceret klimapåvirkning i tidlige faser
Ved at fokusere på at minimere upfront carbon kan byggeriets samlede klimabelastning reduceres, og det kan købe os tid til bedre beslutninger i fremtiden. ’Her og nu’-udledningerne, der sker ved opførsel eller transformation af byggeriet frem mod ibrugtagning, skal begrænses mest muligt. 1 kg CO2 udledt i dag har større konsekvenser for klimaet end 1 kg udledt i fremtiden. Reduktion af udledninger på den korte bane er afgørende i en tid, hvor hurtig handling er nødvendig for at nå både globale og nationale klimamål.
Dynamisk livscyklusvurdering (LCA)
For at forstå og reducere bygningers klimapåvirkning kan dynamisk livscyklusvurdering (LCA) overvejes som beregningsmodel for fastsættelse af måltal. Modsat traditionel LCA, der ser statisk på livscyklusbelastninger, tager den dynamiske metode højde for, hvornår udledningerne finder sted, og hvordan de påvirker klimaet over tid. Dette giver en mere præcis vurdering af byg-
ningens klimabelastning og gør det muligt at prioritere løsninger, der reducerer CO2 på de mest kritiske tidspunkter, særligt ift. upfront carbon. Ved at integrere dynamisk LCA kan projekterne optimeres med henblik på både kort- og langsigtede klimamål.
Biogene materialer
Materialer som træ, hamp, strå og kork er naturligt kulstoflagrende, da de optager CO 2 under væksten. Derfor har biogene materialer typisk et lavere CO2-aftryk ved fremstilling end mineralske materialer med større udledning i produktionen. De fungerer som CO2-lagre i bygningens levetid og antages først udledt ved slutningen af bygningens levetid efter 50 år (end-of-life). Brugen af biogene materialer kan derfor medvirke til lavere CO2-aftryk på både kort og lang bane. Den dynamiske LCA kompenserer for dette, da den forudsætter, at fremtidens bygge-, adskillelses- og materialehåndteringsprocesser optimeres.
Genbrugte materialer
Brug af genbrugte og genanvendte byggematerialer mindsker behovet for udvinding af nye ressourcer og reducerer dermed CO2-aftrykket. Genbrug kræver ofte mindre energi end produktion af nye materialer, hvilket gør det til et mere bæredygtigt valg. Genbrugsmaterialer har typisk et lavere klimaaftryk i byggefasen end virgine materialer. Der vil dog være en klimapåvirkning ved end-of-life, hvor deres deponi beregnes, men dette kompenseres i den dynamiske LCA. På Sygehusgrunden findes et stort potentiale i genanvendelse af eksisterende bygningsdele og materialer, som kan reducere klimabelastningen yderligere ved transformation af de eksisterende bygninger. Dermed er forudsætningerne for brug af dynamisk LCA gode ift. den fremtidige udvikling og transformation.
Statisk livscyklusvurdering (LCA) - krav på Sygehusgrunden
Sammenligning af den samlede (akkumulerede) klimapåvirkning for to bygningsscenarier – ét med overvejende biogene materialer og ét med overvejende mineralske materialer – vurderet over bygningens fulde livscyklus på 50 år (jf. LCA-metoden). Analysen fremhæver særligt CO2-udledninger i de tidlige faser (upfront carbon) samt CO2-udledninger ved bygningens slutfase (End-of-life) for hvert af de to scenarier.
Dynamisk livscyklusvurdering (LCA) - referencemetode som inspirationseksempel
Sammenligning af den akkumulerede klimapåvirkning beregnet med dynamisk LCA-metode for to bygningsscenarier – ét med overvejende biogene materialer og ét med overvejende mineralske materialer –over en 50-årig livscyklus. Metoden vægter tidlige CO2-udledninger (upfront carbon) højere for at afspejle deres større klimapåvirkning her og nu, mens CO2-udledninger i slutfasen (End-of-life) nedtones ud fra en forventning om fremtidige forbedringer i genanvendelse og bortskaffelse.
Maksimalt fokus på de iboende ressourcer
Transformationstilgang
Transformationstilgangen for Sygehusgrunden bygger på en omfattende værdisætning af den eksisterende bygningsmasse og det kulturmiljø som Sygehusgrunden udgør. I traditionel bevaringsfaglig praksis arbejdes der med tre grundlæggende værdier i forhold til værdisætningen af arkitektonisk kulturarv: De miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier.
I Transformationstilgangen for Sygehusgrunden introduceres en fjerde værdi: materialeværdi. Denne værdi tager højde for den CO2, der er indlejret i bygningens materialer, og skaber en direkte forbindelse mellem transformationstilgangen og bæredygtighed. Grundpræmissen er, at transformationen gennemføres inden for Sygehusgrundens eksisterende rammer, hvilket i udgangspunkt er mere bæredygtigt end nybyggeri. Samtidig skal
ønsket om nye anvendelser vurderes i forhold til materialernes evne til at understøtte et nyt koncept, der skaber plads til fremtidige sociale og funktionelle behov.
Transformationstilgangen tager udgangspunkt i det uformelle og eklektiske indtryk man får når man besøger Sygehusgrunden i dag. Ambitionen er at eksisterende elementer fremhæves i nye konstellationer og udtryk. Gennem bevidst
udvælgelse af hvad der bevares og hvad der ændrer karakter, destilleres områdets arkitektoniske kulturarv, så den kan opleves intuitivt en nye helhed.
Ved tilføjelse af nye materialer og bygningsdele arbejdes bevidst med hvordan dette understøtter den fremtidige oplevelse af både den specifikke bygning og det samlede kulturmiljø. Har en bygning høj bevaringsværdi
vil nye materialer og bygningsdele typisk skulle tilføjes nænsomt og indpasses bygningens udtryk.
Ved en lavere bevaringsværdi vil der være videre rum for, at nye materialer og bygningsdele integreres på en måde så de tydeligt aflæses som tilføjelser til den eksisterende struktur. Biogene og genbrugte materialer prioriteres, hvor det er muligt.
Billederne på dette opslag er forsøg på at visualisere hvorledes transformationstilgangen tager udgangspunkt en fortolkning af det uformelle og eklektiske indtryk man får, når man besøger sygehusgrunden i dag.
Det er ambitionen at vise hvordan en ny stemning opstår i den 5. byggeperiode ved at eksisterende elementer fremhæves i nye konstellationer med tilførte elementer.
Sygehusgrundens mange tidsmæssige lag danner en kollage af forskellige tider. Her ses rummet som defineres af bygningerne
3, 6 15 og 16 som hver især gribes forskelligt an iht deres respektive værdisætning og transformationspotentiale
Værdien af eksisterende arkitektur
Alle lag i området – selv de dele der normalt anses som ubetydelige – vurderes som potentielt værdifulde aktiver i fremtidens byggeri.
Designmanualen hviler på en pragmatisk tilgang, hvor eksisterende materialer og rumligheder søges bevaret og udnyttet i så høj grad som muligt. Dette sikrer en bæredygtig tilgang, der samtidig respekterer bygningernes historiske og arkitektoniske arv.
Materialeværdier
Byggematerialerne, der udgør Sygeshugrunden i sin nuværende form, har en betydelig materialeværdi. Primært på grund af den CO2, der allerede er indlejret i dem.
Mens de lettere materialer og bygningsapteringer også rummer en vis materialeværdi, findes den største værdi i de tunge og bærende konstruktioner. Søjler, bjælker
og dæk af beton i de moderne bygninger fra efter 1960 og søjle-bjælkesystemerne i de mere traditionelle strukturer fra før 1960, har en høj materialeværdi, ligesom de murede facader.
Maksimalt fokus på de iboende ressourcer
Bygning 16 har - med sit monumentale indre keddelrum og sit karakteristiske industrielle ydre - potentiale til at tilføre Sygehusgrunden stor værdi med en forholdsvis enkel transformation
I bygning 18 hvor der allerede findes storkøkkenfaciliteter er det oplagt at udnytte dette og arbejde med en større åbenhed mod den indre gård.
Prioriteret tilgang til eksisterende materialer/bygningsdele:
1. Bevar: Materialer og bygningsdele forbliver på deres nuværende placering.
2. Genbrug: Materialer og bygningsdele anvendes med samme funktion, men på en ny placering.
3. Omdan: Materialer tilpasses eller omformes til en ny funktion.
4. Kassér: Ambitionen er at bevare mest muligt, men der vil være materialer, der er beskadiget af eksempelvis vandindtrængning eller forurenet med miljøfarlige stoffer som må bortskaffes.
Bygning 18 har idag en nyere pladefacade hvor restlevetiden vurderes begrænset. forbindelse med en transformation af klimaskærmen er det en mulighed ar arbejde med et nyt udtryk for bygning 18.
Prioriteret tilgang for tilføjelse af nye materialer/bygningsdele:
1. Nødvendighed: Kun materialer og bygningsdele, der er absolut nødvendige for at realisere potentialet i den eksisterende bygningsmasse, tilføjes.
2. Bevids tilgang: Ved tilføjelse af nye materialer og bygningsdele arbejdes bevidst med hvordan dette understøtter den fremtidige oplevelse af både den specifikke bygning og det samlede kulturmiljø.
Billederne på dette opslag er forsøg på at visualisere hvorledes transformationstilgangen tager udgangspunkt en fortolkning af det uformelle og eklektiske indtryk man får, når man besøger sygehusgrunden i dag.
Det er ambitionen at vise hvordan en ny stemning opstår i den 5. byggeperiode ved at eksisterende elementer fremhæves nye konstellationer med tilførte elementer.
Transformation af bygning 23, som underbygger bevaringsværdierne. Bygning 14 fremstår i dag med en nyere klimaskærm som tåler en markant transformation
3. Kvalitet: Nye tilføjelser udføres som langtidsholdbare løsninger med høj materialemæssig og arkitektonisk kvalitet.
4. Biogent og genbrug: Materialer med lavt CO2-aftryk prioriteres. Genbrugte og biogene materialer vælges, hvor det er muligt.
Historik / grundoplysninger
Bygning 1 og 2 er opført som de første bygninger byggeperiode 1 og udgør tilsammen områdets historicistiske, markante hovedbygning med oprindelig sydfacade og orientering mod Lystanlægget. Bygning 1 er opført 1894 og senere tilbygget (bygning 2) 1925. Bygningerne udgør en samlet helhed med tydelige, historicistiske detaljeringer og facadetræk, som kræver en særlig arkitektonisk forvaltning.
Opførelsesperiode
Byg. opført 1894 - byggeperiode 1
Byg. 2 opført: 1925 byggeperiode
Bruttoetagemeter
Bygning 1: 5761 m2
Bygning 2: 1308 m2
heraf 1959 m2 kælder
SAVE vurdering
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen fremstår monumental historicistisk stil med facader blankt, rødt murværk, oprindelige detaljer såsom dekorerede buer og relieffer. Mod syd altaner og trappeanlæg. Valmtag skiffer/tagpap med murede skorstene. Kraftig, ornamenteret taggesims og gennemgående gesimsbånd. Base lys puds. Symmetriske og hierarkiske facadeproportioner, med hvide vinduer en repetativ takt.
Kulturhistorisk værdi
Området vidner om samfundsudviklingen og idealer for hospitalbyggeri omkring 1900-tallet, samt hospitalets betydning for udviklingen af Holstebro. Hovedbygningen er startskuddet for hospitalet og sygehusgrundens udvikling gennem 120 år.
Miljømæssig værdi
Bygningen fremstår som en væsentlig og markant bygning på sygehusgrunden, stadig med tydelig kobling og orientering mod Lystanlægget. Danner parkrum mod nord. Indgår som væsentlig bygning sammen med historicitiske bygninger området omkring Nygade og Danmarksgade.
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår original sit hovedgreb. Bygning 2 er opført med en mindre detaljeringsgrad end bygning 1, hvor den originale facade fra 1894 er aflæselig facaden. De oprindelige småsprossede trævinduer er udskiftet mod alu/plastik ny opddeling fremmed for bygningen. Rækværket omkring terrassen ved sydfløjens er nyere. interiøret oprindelige detaljer og overflader, hovedtrapper, elevator, terrazzogulve samt orginale friiser af Berthel Thorvaldsen.
Tilstandsværdi Etager
Bygningen fremstår overordnet god stand. Der ses indvendig slitage og markante spor fra hospitalsdriften på gulve.
Bevaringsmæssig værdi
Ydre kontekstforhold
Afgrænser den samlede bygningsmasse mod Lystanlægget og udgør rammen om de indre gårdrum mod nord.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Designmanual for Sygehusgrunden
Bygningens bærende bevaringsvurdering knytter sig til bygningens fremtoning og originalitet som helhed. Bygningen er væsentlig for områdets kulturhistorie og en markering af starten på udviklingen af sygehusgrunden. Med mange ornaments- og teglstensdetaljer er bygningen områdets mest markante historicistiske byggeri og er hovedmotiv for den sydlige ankomst til området.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Tegningsmateriale
Etageplan fra 1925 - stueetage
Oprindelig plantegning, udført forbindelse med opførsel af bygning 2, hvor den oprindelige bygning 1 forlænges og udvides med 3 længer, som omkranser to indre gårdrum mod nord. Bygning 2 markeret med sort.
Facadeopstalt fra 1925 - syd- og nordfacade Sydfacade mod Lystanlægget øverst, nordfacade nederst. Bemærk nordfacadens centrale gavl med større vinduesparti. Oprindelig facade fra 1894 med tydelige ornamentsdetaljer på begge facader.
sydfacade fra 1894 med tekst “OPFØRT RINGKJØBING AMTSSYGEHUS 1984” i gesimsbåndet.
1 før udvidelsen, ses med småsprossede vinduer.
Bygningens bevaringspotentiale
Markant bygning med en høj bevaringsværdi, centralt placeret på Sygehusgrunden. Bygningens ydre har fine historicistiske facadedetaljer, parterreetage med solrige udendørsarealer og remniscenser af Lystanlæggets nordlige afgrænsning.
Bygningens karakteristiske facademotiver er identitetsgivende for den samlede oplevelse af Sygehusgrunden og skal bevares. Bygningens indre rum med oprindelige trapper, elevator, loftshøjder, stuk, udsmykning og steder med bevarede overflader, såsom terracottagulv og blankt murværk har høj bevringsmæssig værdi som bør bør prioriteres ifm. indre transformation.
Bygningens bevaringspotentiale vurderes som højt.
En fremtidig transformation skal rette fokus på at bevare, genetablere og forstærke den originale arkitekturs særkender.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningens plandisponering indeholder store, regulære rum, hvilket giver den et højt funktionspotentiale. Bygningen egner sig både til bolig og erhvervsformål. Bygningens karakteristiske rumfordeling, store loftshøjder og flere identitetsgivende overflader giver potentiale for at etablere funktioner og rum med helt særlig karakter. Bygningens kælderetage giver potentiale for at etablere fuld etage med udgang til de sydlige havearealer og gårdrummene.
Bygning 1 og 2’s nordside rummer mulighed for at etablere altaner for at styrke bygningens attraktivitet ift. ny anvendelse og give et mere åbent udtryk.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Bygningens røde, blanke murværk og markante valmede tage skal bevares.
• Bygningens historicistiske udtryk skal bevares. Der rettes særligt fokus mod den sydlige facade, der skal bevares med sine mange, fine historicistiske detaljer. Vinduer skal ved udskiftning føres tilbage til originalt udtryk med småsprossede trævinduer og med original fag-inddeling.
• Bygningens tagform, og murede skorstene skal bevares. Tagbelægning skal ved udskiftning udføres som eksisterende naturskiffer
• Ved etablering af facadeåbninger og franske altaner mod nordligt gårdrum, skal facaderrytme respekteres. Den centrale nordlige gavl bør bearbejdes så oprindeligt facadeudtryk genetableres.
• Ved bearbejdning af bygningens møde med terræn, skal ude-inde kontakten styrkes og koble bygningens indre til gårdrummene mod nord og Lystanlægget mod syd. terræn kan bearbejdes så der etableres niveaufri udang fra kælderetage.
• Ved bearbejdning af interiøret skal de eksisterende historicistiske bygningsdele og overflader, som f.eks. bueslag gange, terrazzogulve og vindueslysninger med træbeklædning bevares for at styrke bygningens særlige, historicistiske karakter. Alle originale ornamenter, som f.eks. stuk og friser af Thorvaldsen skal bevares.
• Der kan etableres altaner med begrænset dybde på bygning 1 og 2s facade mod nordligt gårdrum, såfremt dette sker med respekt for den eksisterende arkitektur.
Forventet transformationsgrad
Bygningen forventes at skulle gennemgå en moderat renoveringtransformationsgrad 2.
Den har sin nuværende form et højt anvendelsespotentiale. Den eksisterende teglfacades bevaringsværdi gør det ikke muligt at opsætte udvendig efterisolering, hvorfor forbedringer af klimaskærm begrænser sig til vinduer og tag, samt evt. indvendig efterisolering og det forventes at et energimærke B vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Genanvend eksisterende skaktføringer og installationer.
• Udfør indvendig efterisolering, herunder tagisolering i biogent materiale. indvendig efterisolering af facader må dog kun ske hvis det kan forenes med bygningens indre bevaringsværdier.
• Genanvend apteringer og eksisterende tekniske installationer, hvor muligt.
• Anvend eksisterende trapperkerner og forbindelsesgange og undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner videst muligt omfang.
• Hvis det er muligt at optimere terrændækket energimæssigt, vil dette være en fordel. Det er dog væsentligt at der tages hensyn til kælderens terrazzogulve som vurderes at have høj bevaringsværdi.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 6,1 kg CO2/ m2/år i transformationsgrad 2: Moderat renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen. 2 B
Historik / grundoplysninger
SAVE vurdering
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen fremstår en enkel historicistisk stil, med facader blankt murværk af røde tegl-sten, vinduer en repetitiv takt med murede stik og risalitter hvert hjørne. Valmtag med røde vingetegl og markant taggesims. Oprindeligt en klassisk bygning af høj kvalitet. Bygningen bærer dog præg af flere ombygninger. Bygning 7, det nyere elevatortårn og tilbygning på syd-og nordfacaden materialer som ikke har-monerer med oprindelig bygning samt en nyere fabrikskvist på taget svækker den oprindelige arkitektoniske kvalitet. interiøret er bygningen indrettet som værksted med mange tekniske installationer og føringsveje.
Kulturhistorisk værdi
Bygningen vidner om samfundsudviklingen og idealer for hospitalbyggeri omkring 1900-tallet, samt hospitalets betydning for udviklingen af Holstebro. Bygningens oprindelige funktion som kedelbygning- vaskeri, og nuværende som værksted, vidner om den løbende udvidelse af hospitalets kapacitet.
Miljømæssig værdi
Bygning 3 er fra byggeperiode 1 og fremstår i en enkel historicitisk stil, med facader i blankt murværk af røde teglsten. Bygning 3 blev opført i 1925 i forbindelse med udvidelsen nord for bygning 01/02 som kedel og vaskeribygning. Bygningen er oprindeligt opført som en fritstående teglbygning. Bygning 7 er opført mod vest 1943. Senere er bygningen udvidet og ombygget til værksted med elevatorbygning på sydfacaden og tilbygning på nordfacaden i 1981.
Opførelsesperiode
Opført: 1925 - byggeperiode 1
Tilbygget: 1943 - bygn. 7 - byggeperiode 2
Ombygget: 1981 - byggeperiode 4
Bruttoetagemeter
1027m2 heraf 485 m2 kælder
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk MIDDEL
Bygningen indgår sammenhæng med grundens øvrige historicistiske bygninger, hvilket vidner om Lystanlæggets oprindelige udbredelse ind imellem hospitalets pavilloner. Danner rum mod øst og syd.
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår arkitektoniskt svækket af flere ombygninger. Skorsten nedrevet. Ombygningerne med tilhørende udvidelser med byning 7, elevatortårn og nye kviste tagetagen slører bygningens oprindelige, historicitiske arkitektur. Nyere alu-vinduer virker fremmede for bygningen, som oprindeligt har haft småsprossede vinduer og fyldningsdøre facaden.
Tilstandsværdi Etager
etager + kælder
Bygningen fremstår ombygget og middel stand. Indvendig slitage og nedbrud træ på tilbygninger.
Ydre kontekstforhold Bevaringsmæssig værdi
Grænser op til central pladsmod øst og gårdrum mod vest. Sammenbygget med bygning 07.
Facader blankt, rødt murværk med markant valmet tag. Uoriginale gennemgående kviste.
Designmanual for Sygehusgrunden
Facadeopstalt fra 1925 - vestfacaden
Oprindelig facadetegning fra 1925. Bemærk bygningens klare historicistiske træk, symmetrisk facaderytme med skorstene, kviste og rytterlys.
Bygningens bærende bevaringsvurdering knytter sig til bygningens fremtoning som helhed. Bygningen har rumskabende potentiale. Trodst sin ombyggede fremtræden vidner bygning 3 fortsat om Idéen om hospitalet som pavillioner Lystanlægget, og er således væsentlig vigtig for forståelsen områdets kulturhistorie.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Elevatortårn og trappe tilbygget mod syd. På bagsiden sammenbygget med bygning 7.
Facadeopstalt fra 1925 - østfacaden
Oprindelig facadetegning fra 1925. Bemærk bygningens skorsten mod nord. Skorsten nedrevet. Ny skorsten opført ifb. med den nye kedelbygning.
Etageplan fra 1981 - stueplan
Stueplan fra 1981, hvor bygningen ombygges og indrettes til værksted. Mod nord opbygges kontorer, som bryder med det historicistiske udgangspunkt.
Historicitisk stil med få og enkle detaljer såsom murede stik, base delvist granit og markant taggesims.
Bygningens bevaringspotentiale
Meget ombygget bygning med en middel bevaringsværdi, grænser til centrale byrum på Sygehusgrunden. Bygningens ydre har fine overordnede historicistiske træk såsom en symmetrisk facadetakt og markant valmet rødt tegltag. Bygningen tåler en større grad af ydre transformation. Den røde teglstensarkitektur skal bevares, men kan viderebearbejdes med henblik på at etablere en tydeligere relation mellem ude og inde og tilføje bygningen en ny arkitektonisk værdi. Afhængig af fremtidig funktion kan bygningen føres tilbage i historicistisk stil, eller bearbejdes så den får karakter af en mere nutidig arkitektur.
Bygning 7 vurderes at svække den oprindelige bygnings karakter, samtidigt med at den lukker af imod gårdrummet mod vest.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen indeholder værkstedslokaler og kontorer med mange tilhørende installationer og føringsveje, hvilket giver den et begrænset funktionspotentiale. Den egner sig til både værksted og/eller erhverv med værkstedlignende funktioner. Tagkvistene kan potentielt ombygges, så tagetagen kan indrettes med bedre dagslysforhold. Dertil potentiale for at genetablere rytterlys. Bygningens facader tåler større åbningsgrad ved etablering af vinduespartier til gulv. Mod syd og vest er der mulighed for at åbne op facaden og dertil etablere kontakt til byrummet, og styrke bygningens attraktivitet ift. ny anvendelse, f.eks. offentligt tilgængelig værksted el. fælleshus. Tilbygningen mod syd indeholder en elevator som kan være atraktiv for fremtidige funktioner. Bygningen 3’s nordlige tilbygning samt bygning 7 mod vest svækker udtrykket og forbindelsen mod vest og anbefales nedrevet.
• Bygningen har potentiale til en klassisk restaureret fremtræden, men en tilgang hvor nye bygningselementer kontrasterer det oprindelige klassicistiske formsprog er dog også en mulighed.
• Bygningens røde, blanke murværk og markante valmede tag i røde vingetegl skal bevares.
• Ved bearbejdning eller udskiftning af tagkviste skal nye kviste dimensioneres og udformes tråd med den oprindelige historicitiske stil. Størrelse og placering kan ændres, så længe de overordnet underordner sig den arkitektoniske helhed. Nye kviste må udføres et mere ekspressivt udtryk, f.eks. halvbueprofil eller saddeltagsmotiv, som kan tilføje arkitektonisk værdi.
• Nye og tilpassede facadeåbninger skal overholde facadens takt og symmestriske vinduessætning.
• Vinduer udføres enten som oprindelige hvide trævinduer med småsprossede inddelinger. Alternativt må der arbejdes med store glaspartier med ingen eller minimal opsprodsning. Rammefarven skal harmonere med det røde murværk.
• Bygningens sydfacade skal bearbejdes, så koblingen til gårdrummet styrkes og så det bliver muligt at se ind bygningen.
• Bygning 7 kan nedrives Dette vil styrke sammengængen imellem rumlighederne omkring bygning 03 og styrke det overordnede byrum.
Retningslinjer ved fremtidig transformation Passage mellem bygning 3’s nordlige tilbygning og bygning 16. Den lave bygning 7, som forhindrer gennemgang til gårdrum.
Forventet transformationsgrad
2 B
Bygningen forventes at skulle gennemgå en moderat renoveringtransformationsgrad 2.
Den har sin nuværende form et højt anvendelsespotentiale. Den eksisterende teglfacades bevaringsværdi gør det ikke muligt at opsætte udvendig efterisolering, hvorfor forbedringer af klimaskærm begrænser sig til vinduer og tag, samt evt. indvendig efterisolering og det forventes at et energimærke B vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Genanvend eksisterende skaktføringer og installationer.
• Udfør indvendig efterisolering, herunder tagisolering i biogent materiale.
• Genanvend apteringer og eksisterende tekniske installationer, hvor muligt.
• Anvend eksisterende trapperkerner og forbindelsesgange og undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner videst muligt omfang.
• Hvis det er muligt at optimere terrændækket energimæssigt, vil dette være en fordel.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 6,1 kg CO2/ m2/år i transformationsgrad 2: Moderat renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
Bygning 4 er opført som den anden bygning i byggeperiode 1.
SAVE vurdering
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen fremstår monumental den oprindelige, historicistiske stil med facader blankt murværk af røde teglsten, murede detaljer, markerede indgangspartier og hvidmalede småsprossede dannebrogsvinduer. Markant sydfacade med hvide pilastre og frontispice. Mod syd fransk altan. Markant valmtag røde tagsten med kraftig taggesims. Tydelige base lys puds. Symmetriske og hierarkiske facadeproportioner, hvide vinduer en repetativ takt. Tilbygningen fra 1942 er integreret arkitekturen og underordner sig den oprindelige bygningskrop.
Kulturhistorisk værdi
Området vidner om samfundsudviklingen og idealer for hospitalbyggeri omkring 1900-tallet, samt hospitalets betydning for udviklingen af Holstebro. Bygningen som oprindeligt sanatorie og tuberkulosehospital repræsenterer datidens idealer med natur og frisk luft som vigtige parametre behandlingen.
Miljømæssig værdi
Bygningen fremstår som en markant bygning på Sygehusgrunden og er fritliggende delvist grønne arealer mod syd og dermed tydelig kobling til det oprindelige Lystanlæg.
Bygningen fremstår monumental og den oprindelige, historicistiske stil med facader blankt rødt murværk. Sammen med bygning 1 står den som de mest markante byggerier fra byggeperiode 1. Bygning 4 er opført 1907 og udvides 1942 med en lavere tilbygning mod vest, som underordner sig den oprindelige arkitektur. Oprindelige liggehaller til tuberkulosepatienter mod vest og øst nedrevet hhv. 1940 og 1981.
Opførelsesperiode
Opført: 1907 byggeperiode Tilbygning: 1942 byggeperiode 2
Bruttoetagemeter
1583,8 m2 heraf 489 m2 kælder
Etager
3 etager + høj kælder
Ydre kontekstforhold
Ligger fri af andre bygninger, med Lægårdvej mod nord. Mod syd grønne arealer, som er en reminicens af det gamle Lystanlæg.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Facader blank, rødt murværk i historicistisk stil, markant valmtag med kraftig taggesims. Tilbygning mod vest.
Designmanual for Sygehusgrunden
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår original sit hovedgreb. Tilbygningen er opført samme materialer som hovedbygning og underordner sig den historicistiske bygning, dog med mindre detaljeringsgrad og med et mere rationelt udtryk. De oprindelige trævinduer med små sprosser er udskiftet med nyere termoruder. Balkon mod syd fjernet. Terrænet er reguleret og kælder fritlagt imod syd. interiøret findes oprindelige detaljer og overflader såsom trapper, terrazzogulve m.v.
Tilstandsvurærdi
Bygningen fremstår middel stand med afskalninger langs sokler og vinduespartier med nedbrudte sprodser. Indvendig slitage.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningens bærende bevaringsvurdering knytter sig til bygningens fremtoning og originalitet som helhed. Bygningen er væsentlig for områdets kulturhistorie. Bygningen karakteristiske sydfacade, markante tag og fritliggende placering gør bygningen til et hovedmotiv området. 5
Tegningsmateriale
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Markant sydfacade med hvide pilastre og frontispise. Hvide småsprossede dannebrogsvinduer.
Etageplan fra 1984stueplan
Tegninger fra 1984 forbindelse med ombygning og ændring af bygningens funktion fra lungeklinik og sygehjælperskole til psykiatrisk daghospital, primært bestående af kontorlokaler.
Facadeopstalt fra 1984syd- og nordfacade Sydfacade øverst, nordfacade nederst. Bemærk bygningens klare historicistiske træk, de mange detaljer og det markante tag på hovedbygning.
4,
Bygningens bevaringspotentiale
Markant bygning med en høj bevaringsværdi, fritliggende placeret den nordlige del på Sygehusgrunden. Bygningens ydre har fine historicistiske facadedetaljer, et markant valmtag og mod syd grønne arealer, som er en reminiscens af det gamle Lystanlæg.
Bygningens karakteristiske sydfacade er identitetsgivende for den samlede oplevelse af Sygehusgrunden og det er væsentligt at have dette for øje en fremtidig transformation af bygningen. Bygningens indre rum har oprindelige trapper, loftshøjder og visse steder bevarede overflader og bygningsdele. Bygningens bevaringspotentiale vurderes som højt. En fremtidig transformation skal rette fokus på at bevare, genetablere og forstærke den originale arkitekturs særkender.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningens plandisponering indeholder store, regulære rum, hvilket giver den et højt funktionspotentiale. Bygningen egner sig både til bolig- og erhvervsformål. Rumfordeling, store loftshøjder og mange identitetsgivende overflader giver potentiale for at etablere rum med en særlig karakter. Bygningens kælderetage med fritlagt sokkel kan åbnes op, så der etableres en fuld parterre-etage med udgang til de sydlige havearealer. Der kan indkorporeres franske altaner på sydfacaden og altaner på østlig gavl. Nye kviste kan styrke udnyttelsen af tagetagen. Nordliggende arealer kælder egner sig til depoter og sekundære funktioner. Tilbygning kan evt. indrettes til selvstændig funktion eller bolig. Dog vurderes den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi at kunne styrkes hvis tilbygningen nedrives, så den oprindelige bygning står mere solitært.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Bygningens historicistiske udtryk skal bevares. Der rettes særligt fokus mod den sydlige facade, hvis historicistiske detaljer skal bevares i sin helhed.
• Vinduer skal ved udskiftning føres tilbage til originalt udtryk.
• Ved etablering af åbninger og franske altaner på sydfacaden, skal facaderytme og hierarki respekteres.
• Bygningens møde med terræn skal styrkes, ved at sikre niveaufri udgang fra parterre-etage til de grønne arealer mod syd. Parterre-etagens facade skal åbnes med samme vinduesrytme som overliggende etager.
• Bygningens tagform skal bevares. Ved udskiftning at tagdækning skal der benyttes tøde teglsten som eksisterende.
• Nye kviste må tilføjes og udformes anderledes end de oprindelige halvbuekviste - så længe de overordnet underordner sig den arkitektoniske helhed og symmetri.
• Ved bearbejdning af interiøret bør de eksisterende rum, bygningsdele og overflader genbruges og genetableres for at styrke bygningens historicistiske egenart.
• Bygningens originale trapper med ornamenterede værn og håndlister træ skal bevares.
• Tilbygningen mod vest kan med fordel nedrives og den oprindelige gavl mod vest genskabes, så den oprindelige bygning kommer til at stå frit.
Forventet transformationsgrad
Bygningen forventes at skulle gennemgå en moderat renoveringtransformationsgrad 2.
Den har sin nuværende form et højt anvendelsespotentiale.
Den eksisterende teglfacades bevaringsværdi gør det ikke muligt at opsætte udvendig efterisolering, hvorfor forbedringer af klimaskærm begrænser sig til vinduer og tag, samt evt. indvendig efterisolering og det forventes at et energimærke B vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Genanvend eksisterende skaktføringer og installationer.
• Udfør indvendig efterisolering, herunder tagisolering i biogent materiale.
• Genanvend apteringer og eksisterende tekniske installationer, hvor muligt.
• Anvend eksisterende trapperkerner og forbindelsesgange og undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner videst muligt omfang.
• Hvis det er muligt at optimere terrændækket energimæssigt, vil dette være en fordel.
for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 6,1 kg CO2/ m2/år i transformationsgrad 2: Moderat renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen. 2 B
• Renovering og tætning af oprindelige vinduer og evt. montering af forsatsvinduer for at bevare udtryk.
MIDDEL TIL HØJ
Bevaringsværdi
Historik / grundoplysninger 6 5
Bygning 5 og 6 er opført i 1939 i byggeperiode 2. Bygningerne er sammenkoblet af en mellembygning. Bygningerne er opført forlængelse af bygning 1 og blev opført som medicinske afdelinger. Bygningerne fremstår enkle og klare geometrier, med facader blankt rødt murværk. Bygningerne står som de mest markante bygninger fra byggeperiode 2, som et godt repræsentativ eksempel på den funktionelle stil videreudvikling af den historicistiske teglstensarkitektur.
Opførelsesperiode
Opført: 1939 byggeperiode 2
Ombygningsår: 1995 taghave
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
Bygning 5: 1466,4 m2
Bygning 6: 2273 m2
heraf 927 m2 kælder
3 etager + høj kældere
Ligger som en videreførelse af bygning 1+2’s østlige fløj og skaber et klart defineret gårdrum mod syd. Sammenbygget med bygning 14, 15 og 1+2.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Facader blankt, rødt murværk med stringent facadetakt. Enkel og klar geometri.
Designmanual for Sygehusgrunden
SAVE vurdering
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningerne fremstår funktionel stil, hvor de klare, enkle geometrier træder frem, uden ornament og detaljer. Facaderne røde teglsten og en rytmisk, stringent facaderytme med store, karakteristiske med enkel opdeling. Mellembygningen som forbinder bygning 5 og 6 er opført som markant glasparti med fælles indre trapperum. Valmede tage med mindre taggesims afslutter bygningerne som fuldendte volumener. Trods den funktionelle arkitektur er der alligevel et tydeligt slægtskab med de tidligere historicistiske bygninger.
Kulturhistorisk værdi
Bygningerne om samfundsudviklingen og idealer for hospitalbyggeri omkring 1930´erne. Bygningernes oprindelige funktion som mediciniske afdelinger vidner om sygehusdriftens stigende specialisering, hvor fagdisciplinerne blev delt op.
Miljømæssig værdi
Bygningerne fremstår som en vigtig element på Sygehusgrunden og ligger centralt placeret. Danner sammen med bygning 1+2’ østlige gavl et gårdrum mod syd, omgivet af en samlet klynge af teglbygninger.
Originalitetsværdi
Bygningens oprindlige hovedform er stadig aflæselig, med klare bygningskroppe rød tegl. Sammenbygningerne med bygning 14, 15 og 1+2 slører udtrykket som solitær bygning. Liggehal træ ved vestlig gavl senere ombygget og integreret murstensbygningen. Vinduerne er ikke originale og har indbygget, udvendig solafskærmning, som forringer det enkle udtryk. Tag med nyt ventilationsanlæg og tagterrasse. interiør bevaret plandisponering, med store rum og mindre birum fordelt langs en bred forbindelsesgang. Oprindelig hovedtrappe mellembygning med fine detaljer.
Tilstandsværdi
Bygningen fremstår overordnet god stand.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningen er væsentlig for områdets kulturhistorie. Bygningens oprindelige funktion er stadig er aflæselig facade og plandisponering. Værdierne knytter sig til bygningens enkle geometri røde mursten, facadens udformning og de store, hvide vinduer. Dertil koblingen til bygning 1+2 som danner parkrum mod syd.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Tegningsmateriale
Facadeopstalt fra 1937-38 - Sydfacade
Oprindelig facadetegning. Bemærk det facadens repetative tak og store vinudespartier. Mellembygning med stort, markant glasparti. Liggehal mod vest.
Etageplan fra 1937-38 - stueetage
Oprindelig plantegning. Bemærk mellembygning med gennemlyst trappeopgang. Liggehal mod vest. Store vinduespartier rum med sengestuer, mindre vinduespartier rum med bifunktioner.
Situationsplan fra 1937-38
Bemærk bygnings fritliggende placering. Grønt gårdrum kobling til bygning 1+2.
Etageplan fra 2013- stueetage
Oprindelig plandisponering bevaret. Liggehal mod vest ombygget til sengestue. Sammenbygning med bygning 15 slører den oprindelig bygnings udtryk.
Bygning 5+6 set fra nordøst, 1939. Bemærk de enkle bygningskroppe, de store vinduespartier mod de grønne arealer og den
Bygningens bevaringspotentiale
Bygninger med en middel bevaringsværdi, centralt placeret på Sygehusgrunden, sammenbygget med bygning 14, 15 og 01+02.
Bygningernes ydre har en klar, enkel geometri og stringente facader røde mursten.
Bygningerne tåler en middel grad af ydre transformation. Den røde teglstensarkitektur, stringente facade og mellembygning med stort glasparti skal bevares, men kan viderebearbejdes med henblik på at etablere en tydeligere relation mellem ude og inde og tilføje funktionel og arkitektonisk værdi.
Bygningernes indre har overordnet bevaret plandisponering, generøse loftshøjder og en oprindelig hovedtrappe som bør bevares og integreres fremtidigt projekt.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningens disponering med kontorer og sengestuer langs bred fordelingsgang giver den et højt funktionspotentiale. Gode dagslysforhold og højt til loftet gør bygningen velegnet til erhverv eller undervisning. Høj kælder med mulighed for at etablere direkte udgang til terræn, ved at sænke det sydlige gårdrum. Fleksible, store rum og gangforløb med højt til loftet og mange anvendelsesmuligheder. Gode muligheder for at opdatere tekniske installationer. Optimal placering ift. udearealer mod syd giver bygningen potentiale til at udfylde en central bylivsfunktion. Der kan evt. etableres tagetage ovenpå eksisterende teglstensvolumen. Tagterrasse på bygning 5 tilgås fra bygning 14, men vil potentielt kunne indrettes som penthouseetage.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Bygningens røde, blanke murværk skal bevares.
• Mellembygningens markante glasparti skal bevares eller genetableres samme stil.
• Nye vinduer skal udføres med samme karakteristiske opsprodsning som de originale vinduer.
• Der må etableres nye tagetager/taghaver. Disse skal være trukket tilbage fra underliggende facadeplan og og ikke bryde taggesimsen og dermed bygningens skulpturelle, enkle geometri.
• Nye eller tilpassede facadeåbninger skal indordne sig den stringente og rytmiske vinduestakt. Eksisterende vinduesåbninger må føres til gulv og eksisterende overhøjde skal respekteres.
• Ved etablering af franske altaner og altaner skal det repetitive facadeudtryk respekteres. Altaner skal udføres en stil, der er afstemt med bygningens enkle arkitektoniske udtryk og alle værn skal udføres som balustreværn.
• Bygningens centrale trapperum skal bevares og originale overflader og bygningsdele skal i størst muligt omfang bevares.
Forventet transformationsgrad
B
Bygningen forventes at skulle gennemgå en moderat renoveringtransformationsgrad 2.
Den har sin nuværende form et højt anvendelsespotentiale.
Den eksisterende teglfacades bevaringsværdi gør det ikke muligt at opsætte udvendig efterisolering, hvorfor forbedringer af klimaskærm begrænser sig til vinduer og tag, samt evt. indvendig efterisolering og det forventes at et energimærke B vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Genanvend eksisterende skaktføringer og installationer.
• Udfør indvendig efterisolering, herunder tagisolering i biogent materiale.
• Genanvend apteringer og eksisterende tekniske installationer, hvor muligt.
• Anvend eksisterende trapperkerner og forbindelsesgange og undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner videst muligt omfang.
• Hvis det er muligt at optimere terrændækket energimæssigt, vil dette være en fordel.
• Systematisk udbedring af kuldebroer f.eks. forbindelse med vindueslysninger.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 6,1 kg CO2/ m2/år i transformationsgrad 2: Moderat renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
Bevaringsværdi
Opført 1943-44 som lejlighedsblok med funktionærsboliger. Bygningen fremstår med en tung, muret bygningskrop med enkel og klar geometri. Murværk af røde mursten, få murede detaljer såsom stik og sålbænke. Fremstår med nyere mørke vinduer. Franske altaner på gavl mod syd med fine spinkle rækværk og detaljering. Valmtag med markant udhæng og røde vingetegl. På taget store markante viste, med murede felter og bindingsværk facaden. Stringent facadekomposition, med mindre vinduesåbninger og markerede trappeopgange. Vinduer og døre står en mørkere brun tone afstemt med murværket.
Opførelsesperiode
Opført: 1943 byggeperiode 2
Bruttoetagemeter
1482 m2 heraf 491 m2 kælder
Etager
3 etager + kælder
Ydre kontekstforhold
Danner ryg for sydlig plads og det centrale gadeforløb fra Lægårdvej. Fin sammenhæng med bygning 19 på nederste etage.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen fremstår som klart afsluttet volumen. Både tag og facader er rød tegl og har høj materialemæssig kvalitet. Trods den umiddelbart klassiske symmetriske fremtræden vidner den enkle detaljering og hovedtrappernes vinduer reposhøjde om en funktionel tilgang. De langstrakte kviste vidner om en høj udnyttelse af tagetagen, men det valmede tag er fortsat et væsentlig arkitektonisk element, som vidner om en forståelse for at tilpasse sig den skala der var området ved opførelsestidspunktet.
Kulturhistorisk værdi
Bygningen vidner om samfundsudviklingen og Sygehusgrunden løbende udvidelse og specialisering, og er den første med funktionærboliger til sygehusets mere almindelige medarbejdere, og vidner således om Sygehusgrundens udvikling til en større og højere prioriteret samfundsfunktion.
Miljømæssig værdi
Bygningen udgør sammen med bygning 9 et gademotiv inde på Sygehusgrunden. sammenhæng med bygning 19 og en lav teglmur danner bygningen et afgrænset haverum af stor kvalitet for området.
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår udadtil som original, dog er de oprindelige lyse vinduer udskiftet og de nye fremstår helt uden sprosser og en mørk rødbrun nuance. Både bygning 19 og bygning 31 er efterfølgende tilbygget. Indvendigt er den oprindelige boligfunktion erstattet af kontorfunktion.
Tilstandsværdi
Bygningen fremstår overordnet god stand.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningens bærende bevaringsværdier knytter sig til den enkle symmetriske arkitektur med valmet tag og markante kviste som fortsat fremstår tydelig imod gadeforløbet imod vest. Den oprindelige funktion som funktionærboliger er af væsentlig kulturhistorisk betydning. Bygningen tegner et gaderum og danner sammen med bygning 19 et haverum med høj kvalitet.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Tegningsmateriale
Etageplan - parterre
Høj kælder (parterre) med udgang til sydligt og østligt haverum. Adgang til bygning 19 og 30 via centralt gangforløb.
Etageplan - stueplan
Fleksibel etage med kontorrum langs central fordelingsgang. Klassisk opgangssituation med mulighed for opdeling af etager mindre enheder.
Designmanual for Sygehusgrunden
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen har et middel bevaringspotentiale, men tåler en større grad af ydre transformation. Bygningen definerer det nordlige gadeforløb fra Lægårdvej.
Den røde teglstensarkitektur bør bevares, men kan viderebearbejdes med henblik på at etablere en mere transparent bygning og dermed skabe bedre daglysforhold for de indeholdte funktioner.
Bygningens bevaringsværdi knytter sig til dens monolitiske teglstensarkitektur, det markante tag og den taktfaste facade, men denne kan fastholdes, samtidig med at bygningen gennemgår markante forandringer.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen egner sig til etablering af bolig eller erhverv. Den eksisterende planløsning med kontorlokaler langs central fordelingsgang giver mulighed for at etablere flere mindre lejligheder på hver etage. Lejligheder kan indrettes til f.eks. ungdomsboliger. Alternativt etableres der gennemlyste boliger omkring eksisterende trappekerner. Generelt skal der rettes opmærksomhed på tilgængelighed og behovet for elevatorer ved anvendelsesændring.
Bygningens nederste etage bør åbnes mere mod terræn mod øst og syd, så der etableres udgang til opholdsarealer og byrum. Bygningens attraktivitet kan styrkes ved at øge facadens åbningsgrad og evt. opsætte altaner, dog under hensyntagen til gaderummet.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Det røde, blanke murværk skal bevares.
• Bygningens parterre-etage kan med enkle tiltag åbnes den sydlige gavl imod det haverum som dannes sammen med bygning 19
• Altaner skal udføres med balustreværn, så bygningens monolistike teglstensudtryk ikke svækkes af lukkede altanmotiver.
• De ikke oprindelige mørke vinduer vurderes ikke at have udtjent deres levetid. Ved en eventuel fremtidig udskiftning af vinduer bør dette dog ske ud fra en samlet strategi med udgangspunkt i den oprindelige vinduesgeometri.
Forventet transformationsgrad
B
Bygningen forventes at skulle gennemgå en moderat renoveringtransformationsgrad 2.
Den har sin nuværende form et højt anvendelsespotentiale.
Den eksisterende teglfacades bevaringsværdi gør det ikke muligt at opsætte udvendig efterisolering, hvorfor forbedringer af klimaskærm begrænser sig til vinduer og tag, samt evt. indvendig efterisolering og det forventes at et energimærke B vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Genanvend eksisterende skaktføringer og installationer.
• Udfør indvendig efterisolering, herunder tagisolering biogent materiale.
• Genanvend apteringer og eksisterende tekniske installationer, hvor muligt.
• Anvend eksisterende trapperkerner og forbindelsesgange og undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner videst muligt omfang.
• Hvis det er muligt at optimere terrændækket energimæssigt, vil dette være en fordel.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 6,1 kg CO2/ m2/år i transformationsgrad 2: Moderat renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
MIDDEL TIL HØJ
Bevaringsværdi
Bygning 9 blev opført 1948-49 byggeperiode 2. Bygningen er opført som lejlighedsblok med funktionærsboliger, som en forlængelse af funtkionen bygning 8. Bygningen fremstår med en muret bygningskrop med enkel og klar geometri afsluttet af en markan betongesims Karakteristisk for denne bygning er det fine sampil mellem de lyse, detaljerede altaner beton og de røde, blanke murværk.
Opførelsesperiode
Opført: 1948
Bruttoetagemeter
2.170 m2 heraf 379 m2 kælder
Etager
4 etager + kælder
Ydre kontekstforhold
Placeret den nordlige ende af Sygehusgrunden med tydeligt slægtskab til bygning 8 og markant gavl mod Lægårdvej.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
SAVE vurdering
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningerne fremstår funktionel stil, med enkel geometri og uden ornament og udsmykning murværket. Muret, tung bygningskrop med facader blankt, rødt tegl. Stringent og rytmisk facadekomposition, med mindre vinduesåbninger, hvor trappeogangene er markeret med vinduer reposhøjde. Markant betongesims med reliefdetaljer. Tre kviste mod syd/vest. Karakteristisk for bygningen er de støbte altaner mod vest med reliefdetaljer og integrerede plantekasser som facaden danner markant motiv med sin dybde. Mod syd støbte altaner med mindre detaljering. Altanerne lys beton skaber fint samspil og kontrast til det, røde blanke murværk. Mod østligt gårdrum franske altaner med fine spinkle balustreværn og afrundede hjørner. Markant lukket gavl mod nord ved indkørsel til Sygehusgrunden.
Kulturhistorisk værdi
Bygninger vidner om samfundsudviklingen og Sygehusgrunden løbende udvidelse og specialisering, dertil behovet for attraktive funktionærboliger til de flere medarbejdere. Bygningens beboere har haft en central rolle kulturmiljøet.
Miljømæssig værdi
Bygningen er placeret ved den nordlige indkørsel til Sygehusgrunden, hvor bygningens lukkede gavl fremtræder markant. Danner sammen med bygning 8 en mindre klynge af teglbygninger. Mindre gårdrum mod øst.
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår original sit hovedgreb med bevarede bygningsdele såsom altaner. De oprindelige vinduer, som formentlig har været udført træ, er med alu/plastik. De nye vinduer har samme opddeling som de oprindelige. Plandisponering og funktion bevaret sin oprindelige helhed.
Tilstandsværdi
Bygningen fremstår overordnet god stand.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningens bærende værdier knytter sig til det overordnede arkitektonisk udtryk som sin helhed fremstår original. Værdierne knytter sig de røde teglstenspartier kombination med lyse altaner beton, som med relifefdetaljer og dybde danner markant motiv facaden. Dertil kulturhistorien som medarbejderboliger, hvor bygningen står repræsentativ og fint bevaret for idealerne omkring 1950érne.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Bygningen set fra sydvest med fremskudt gavl ved passage til bygning 30. Gårdside og nordgavl. Små altaner og repetitiv vinduessætning med kvadratisk format
Designmanual for Sygehusgrunden
Tegningsmateriale
Etageplan fra 2013 - kælderetage Kælderetage med depot og cykelparkering.
Situationsplan fra 1983
Situationsplan med matrikelskel. Matrikelskel forklarer udformning og afslutning af østgavlen.
Etageplan fra 2013- stueetage
Stueetage hævet med indgang fra øst. Plandisponering med lejligheder, overordnet bevaret sin oprindelige helhed.
Indeliggendende altaner med støbte værnkasser og integreret plantekasse. Sydfacade med påmonteret støbt altankonstruktion.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen har middel til højt bevaringspotentiale, men tåler en moderat grad af ydre transformation. Den røde teglstensarkitektur skal bevares, men kan viderebearbejdes med henblik på at etablere en mere transparent bygning og en stærkere tilknytning til omgivelser og dermed skabe bedre daglysforhold og attraktivitet for de indeholdte funktioner.
Bygningens bevaringsværdi knytter sig til den monolitiske teglstensarkitektur og den taktfaste facade med karakteristiske indeliggende altaner og støbte værnkasser. Bygningen definerer det nordlige gadeforløb fra Lægårdvej.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Det røde, blanke murværk skal bevares eller genetableres i samme stil i forbindelse med facaderenovering.
• Nye eller tilpassede facadeåbninger skal indordne sig den stringente og rytmiske vinduestakt. Eksisterende vinduesåbninger kan føres til gulv og overhøjde skal respekteres.
• Støbte altaner med små ornamenter skal bevares.
• Nye altaner skal som udgangspunkt udføres med balustreværn, så bygningens monolistike teglstensudtryk ikke svækkes af lukkede altanmotiver.
Forventet transformationsgrad
2 B
Bygningen forventes at skulle gennemgå en moderat renoveringtransformationsgrad 2.
Den har sin nuværende form et højt anvendelsespotentiale.
Den eksisterende teglfacades bevaringsværdi gør det ikke muligt at opsætte udvendig efterisolering, hvorfor forbedringer af klimaskærm begrænser sig til vinduer og tag, samt evt. indvendig efterisolering og det forventes at et energimærke B vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Genanvend eksisterende skaktføringer og installationer.
• Udfør indvendig efterisolering, herunder tagisolering i biogent materiale.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 6,1 kg CO2/ m2/år i transformationsgrad 2: Moderat renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen egner sig til boliger. Den eksisterende planløsning med trappeopgange og fordelingsrepos gør det oplagt bibeholde boligfuntionen hele bygningen.
Bygningens nære udearealer har høj befæstelsesgrad og bør gennemgå en større opgradering for at styrke boligernes attraktivitet.
Bygningens kælder er velegnet til cykelparkering og depoter.
• Genanvend apteringer og eksisterende tekniske installationer, hvor muligt.
• Anvend eksisterende trapperkerner og forbindelsesgange og undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner videst muligt omfang.
• Hvis det er muligt at optimere terrændækket energimæssigt, vil dette være en fordel.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
LAV
Bevaringsværdi
Bygning 10 opføres oprindeligt som lægebolig. Ligger som en selvstændig villa med funkistræk, horisontale bånd facaden og et lavt pyramidetag.
Er senere omdannet fra bolig til kontor/erhverv.
Opførelsesperiode
1933 - byggeperiode 2
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
2 etager + kælder
216 m2 heraf heraf 72 m2 kælder. Placeret på grundens nordligste punkt, mødet mellem villakvarter og sygehuset.
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygning er et eksempel på en tidlig funkis villa. Klart defineret volumen med en enkel men dog markant gesims. Det lave pyramidetag gør at tagrenden føres hele vejen rundt og understreger bygningen som en kubisk form med 4 facader modsætning til den mere traditionelle udformning med langsider og gavle. Trapper og karnap er bearbejdet de vokser ud af volumenet. Facaden er pudset, hvilket giver den en mere international karakter end den typiske danske regionale funktionalisme. Vandrette bånd markerer top og bund på vinduer, så huset, trods den ret traditionelle vinduessætning, får en vandret karakter. Man fornemmer idealet: de tiden så efterstræbte horisontale vinduesbånd blank beton.
Kulturhistorisk værdi
Den på opførselstidspunktet moderne villa er placeret op ad Lægårdvejs mere traditionelle villaer, og er et eksempel på hvordan lægevidenskaben starten af 1930’erne optog internationale progressive idealer og subtilt udfordrede borgerskabet. Sammen med bygning 5 og 6 er villaen en fin repræsentation af den nordiske regionale funktionalisme.
Miljømæssig værdi
Villaen ligger lidt klemt og alene på parkeringspladsen afgrænset af bygning 9 og bygning 31. Den formodes at der oprindeligt har været en have til villaen. Det til trods er villaen med til at formidle overgangen det omkringliggende villakvarter.
Originalitetsværdi
Overordnet fremstår villaen original stand uden tilbygninger. Rumfordelingen vurderes ikke at være ændret væsentligt. Vinduer og døre er dog skiftet til nyere. Det skæmmer udtrykket med den dybe fals på de indadgående vinduer – det formodes at de originale har haft en helt anden elegance. Villaens manglende have gør det svært at opleve dens kvaliteter.
Tilstandsværdi
De pudsede facader fremstår intakte, men med en del skjolder. De uoriginale vinduer vurderes at være udskiftningsparate. Invendigt fremstår bygningen meget slidt 8
Bevaringsmæssig værdi
Villaen er et fint eksempel på tidlig funkis. Placeringen over for områdets mere borgerlige villaer bliver et fysisk billede på de kulturelle brydninger der fandt sted 1930’erne. Indtrykket skæmmes dog af den manglende nære kontekst.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Tegningsmateriale
Etageplaner bygning 10 Høj kælder, stue og 1. sal.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningerne har lavt bevaringspotentiale.
Det moderne funkishus over for borgerskabets klassiske villaer rummer en fin fortælling. Oplevelsen af den ellers fine funkisvilla skæmmes dog af bygningens nuværende kontekst, hvor bygningen opleves som efterladt på en parkeringsplads.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Bygningen 10 forventes nedrevet
Forventet transformationsgrad
• Bygning 10 forventes nedrevet
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen er dag konverteret til erhverv og egner sig udmærket til en mindre klinik eller mindre kontor-funktioner.
Det er en mulighed at føre villaen tilbage til bolig.
Uagtet den fremtidige funktion vil det være nødvendigt at se på de nære udearealer som har høj befæstelsesgrad. Disse kan med fordel bearbejdes så sammenhænge med de omkringliggende villaer bliver mere naturlig.
Potentiale for et grønt rum sammen med bygning 9 som har indgang imod bygning 10.
Bygningens lille størrelse og lave bevaringspotentiale taget betragtning er nedrivning også en mulighed. hvilket vil muliggøre et nyt byrrum defineret af bygning 9 og 31.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
SAVE vurdering
Historik / grundoplysninger
LAV
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen udgjorde sammen med bygning 15 det første indslag af en mere international modernisme. Man fraviger fra brugen af det regionale tegl til fordel for taktfast arkitektur hvor byggesystemet udtrykkes facaden og brugen af hvide flader er udpræget. Bygningens nye facade skjuler dog denne stramhed og bygning 14 fremstår dag et volumen hvis sammenhæng til de øvrige bygninger er vanskelige at aflæse.
Kulturhistorisk værdi
Med bygning 14 og 15 begynder Sygehusgrunden at tage form som et moderne hospital. Skalaen bryder markant med den oprindelige pavillonarkitektur, og den udprægede rationalitet den oprindelige facade vidner om en nye opfattelse af hospitalet som en af samfundets vigtige ”maskiner” Bygningens vanskelige aflæselighed gør det dog svært at begribe disse forhold.
Miljømæssig værdi
Bygning 14 er opført som en ny behandlingsbygning, øst for bygning 05 1958-61. Bygningen bygges på et lavere terrænniveau, men kobles sammen dens øvre etager med både bygning 1 og bygning 15 (bygning 15 opføres umiddelbart før bygning 14, men de er projekteret sammenhæng). Facadeudtrykker minder om bygning 15 med lodrette lyse betonpartier med mørke brystninger og vinduer imellem.
Opførelsesperiode
Opført: 1958-1961 byggeperiode 3
Facaderenovering: ca. år 1997 byggepriode 4
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
5.158 m2 Ligger nord for bygning 23 og udgør den vestlige afgrænsning af den store parkeringsflade, der indgår slugten. Bindeled mellem andre bygninger. 3 etager
Facaden mod øst definerer samen med det senere opførte sengetårn (bygn. 22) ankomstpladsen, som er et grydeformet landskabsrum. Man bygger for første gang neden for bakken, og mødet mellem bygninger og topografien - det kuperede istidslandskab - er en væsentlig fortælling i byggeperiode 3 Sygehusgrunden. Placeringen gør at bygning 14 skærmer bygning 5 mod det østlige landskab.
Originalitetsværdi
Bygningen har fået en helt ny facade 1990’erne forbindelse med tilbygningen af bygning 30. Den nye facade binder bygning 14 og bygning 30 sammen men skjuler den oprindelige bygnings karakter fuldstændigt.
Tilstandsværdi
Bygningen fremstår overordnet byggetekniskrimelig stand.
Bevaringsmæssig værdi
Den nye facade fra 1990’erne gør det vanskeligt at opleve bygningens oprindelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. En væsentlig miljømæssig bevaringsværdi er bygningensvolumenets funktion forhold til at definere den lave ankomstplads mod øst.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
af tegl.
Designmanual for Sygehusgrunden
Tegningsmateriale
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen har lavt bevaringspotentiale. Fremstår med markante ændringer af facaden ift. det originale modernistiske udtryk fra byggeperiode 3. Facaden tåler en høj grad af transformation og kan med fordel føres tilbage til et mere åbent og modulært udtryk.
Bygningens indre har lavt bevaringspotentiale og tåler omfattende ændringer.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Bygningens klimaskærm kan udskiftes.
• Der må ske ændringeri facaden og åbningsgraden kan med fordel øges.
• Bygningens stueetage bør åbnes mod det tilstødende landskabsrum og kantzonen bør bearbejdes med henblik på generel styrkelse af byliv.
Forventet transformationsgrad 4
Bygningen forventes at skulle gennemgå en omfattende renovering - transformationsgrad 4, hvor større konstruktive ændringer er nødvendige for at ændre anvendelse og rumfordeling.
Det vurderes, at bygningen kan isoleres udvendigt, og at en forbedret klimaskærm etableres, hvorved et energimærke A vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningens funktionspotentiale
Bygningens anvendelse begrænser sig til erhverv, offentlig funktion og evt. etablering af parkeringshus, hvis de bærende konstruktioner tillader dette. Bygningen er dyb, hvilket resulterer et begrænset areal til dagslyskrævende funktioner, hvorfor det evt. bør overvejes om der kan trækkkes daglys ind bygningen ved at etablere et centralt atrium. Hvis der skal etableres bedre dagslysforhold og evt. adgang til terræn frra bygningens vestlige bagside, vil dette kræve,at gårdrummet langs bygning 5 udgraves til bygningens stuekote.
Bygningen kan evt. indrettes med funktioner der ikke kræver dagslys, som f.eks. øvelokaler, musiproduktion og større rum til fysisk og kreativ aktivitet.
Bygningens lette facade kan med fordel transformeres, så der etableres en markant større åbningsgrad mod de østlige gårdrum. Der kan evt. etableres rekreative arealer på bygningens tag som erstatning for de omfattende tekniske installationer.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelser kan både fremstå som en tydelig addition til den eksisterende arkitektur eller indarbejdes i det eksisterende udtryk og evt. integreres i forbindelse med bearbejdning af facade.
• Bygningens indre disponering må ændres for at styrke bygningens attraktivitet ift. ny anvendelse.
• Hel eller delvis nedrivning for at skabe sammenhæng imellem sygehusgrundens ørige bygninger kan være en mulighed.
• Begræns udskiftning af eksisterende skaktføringer og installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Udfør den nye klimaskærm med biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Bevar og understøt de eksisterende konstruktive konstruktioner statisk, hvor det er muligt.
• Undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner, med mindre det er strengt nødvendigt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket
Historik / grundoplysninger
Opføres som ortopædisk sengeafdeling forlængelse af bygning 5/6. Bygningen fik en omfattende energi-facaderenovering 1991.
Facaderne karakteriseres af lodrette lyse partier, ensartet vinduesmodul og hvide brystningspartier imellem disse. 1967 forhøjes bygningen med 2 etager, så den nu er 9 etager. Det oprindelige arkitektoniske udtryk fortsættes de to nye etager. Tilføjet ankomstbygning mod vest som kobler sig til bygning 5/6.
Opførelsesperiode
Opført: 1955-1959 - byggeperiode 3 Tilbygning: 1967
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
6.039 m2 heraf 1.255 m2 kælder Placeret forlængelse af bygning 5 med kort afstand til bygning 30’s stueplan. Indgangsparti overdækker indgangsareal mod vestligt byrum.
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningens primære arkitektoniske kvalitet ligger det rationelle facadeudtryk. Facaderytmen er forsat aflæselig på trods af at bygning start 1990’erne har fået efterisoleret facaden med lyse alu plader. Pladerne svækker dog oplevelsen af bygningen og den oprindelige opdeling af større lukkede felter og facadens taktile overflade går tabt. En ny tilbygning fra 2005 kaldet ” Flygelet” binder bygning 6 og 15 sammen. Tilbygningen er måske fremmed for både bygning 6 og bygning 15, men har dog en ambitiøs skulpturel udformning og et højt detaljeringsniveau glasfacaden.
Kulturhistorisk værdi
Med sine 9 etager (2 tilføjet slut 60’erne) er bygning 15 en manifestation af sygehusgrunden som en væsentlig samfundsfunktion. Skalaen bryder markant med den oprindelige pavillonarkitektur, og den udprægede rationalitet den oprindelige facade vidner om en nye opfattelse af hospitalet som en af samfundets vigtige ”maskiner”. Flyglet fra 2005 er et fint eksempel på de ofte kunstfærdige sammenbygninger som bundet hospitalsgrundens bygninger fra forskellige byggeperioder sammen.
Miljømæssig værdi
Med sine 9 etager (2 tilføjet slut 60’erne) er bygning 15 en manifestation af sygehusgrunden som en væsentlig samfundsfunktion. Den udprægede rationalitet den oprindelige facade vidner om en nye opfattelse af hospitalet som en af samfundets vigtige ”maskiner”. Der er et oprindeligt slægtskab mellem bygning 14, 15 og 18, hvis facader havde lignende karakter. Dette slægtskab er dog udvisket af facaderenoveringer på alle 3 bygninger.
Originalitetsværdi
7 etager + 2 kælderetager SAVE vurdering
Bygningen fremstår ombygget. forbindelse med facaderenovering 1991 er den ellers fine, oprindelige detaljer facade gemt væk. Tilbygningen af bygning 30 slører bygningens oprindele klare geometri og oprindelige fritliggende placering med udsigt over grønne arealer.
Tilstandsværdi
Bygningens facade fremstår overordnet slidt og mindre god stand. Interiøret har normal slitage efter hospitalsfunktionen.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningen fremstår udadtil meget ombygget, hvor de fleste oprindelige detaljer er gået tabt eller sløret. Bygningens bærende værdier knytter sig til det overordnede arkitektonisk udtryk som spejler bygningen rationelle principper og de vertikale træk.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Designmanual for Sygehusgrunden
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Tegningsmateriale
Facadeopstalt fra 1964 - vestfacaden
Bygningens oprindelige facade efter tilføjelse af 2 supplerende etager. Bemærk de tydelige vertikale træk og vinduernes konsekvente opddeling.
Facadeopstalt fra 1991 - østfacade
Bygningens facade efter facaderenovering. Bemærk de nye vinduespartier med 2 -fag.
Etageplan - vertikale bærende konstruktioner
Bygningens modulære konstruktive system med stor grad af fleksibilitet indenfor de enkelte etageplaner.
Etageplan - 5. etage
Facadens åbne partier med glas spejler primære funktion såsom sengestuer, undersøgelsesrum og kontor. Facadens lukkede partier spejler sekundære funktioner som birum, trapper og elevatorer.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygning med lav bevaringsværdi, centralt placeret på Sygeshugrunden. Bygningens ydre har et modulært og repetitivt udtryk. Bygningen tåler en stor grad af ydre transformation. Bygningens vertikale træk skal bevares, men må genfortolkes en fremtidig facaderenovering.
Bygningens indre har overordnet en bevaret struktur som bør bearbejdes i fremtidigt projekt.
Bygningen har generøse indre trapperum, som har et rumligt bevaringspotentiale.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen har en rationel grundstruktur og stort etageareal, fordelt over 9 etager, hvoraf 2 helt eller delvist er kælder. Bygningens konstruktionssystem, de repetitive planer, tilhørende kælder og dertil placaret tæt på central plads mod vest, giver den et højt funktionspotentiale. Konstruktionssystemet giver mulighed for variede rumstørrelser - også på tværs af etager.
Den brede centrale gang på hver etage, resulterer en lav bruttonettofaktor, hvorfor det bør undersøges om der kan etableres boliger i flere planer eller alternativt inddrage dele af gangene som funktionsareal. Elevator/trapperummet mod syd har stor kapacitet og taler for etablering af funktioner med høj personbelastning hele eller dele af bygningen. Der ligger et stort potentiale i at gentænke bygningens modulære facade, så der bliver mulighed for ophold på altaner, samt større åbningsgrad i stueetagen mod det tilstødende byrum.
En nytænkning af bygningens kælder kan evt. muliggøre adgang fra bygningens bagside eller indretning af en mindre parkeringskælder med tilkørsel fra nord. Bygningen vurderes med sit høje funktionspotentiale at kunne blive meget attraktiv efter en fremtidig transformation.
• Der må ske ændringer af klimaskærmen og åbningsgraden kan med fordel øges.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm skal de modulære træk og vertikale linjer indgå i det nye facademotiv.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm skal der integreres nye altaner så der skabes en mere lagdelt facade.
• Bygningens stueetage skal åbnes mod byrummet mod vest og kantzonen skal bearbejdes med henblik på ophold og generel styrkelse af byliv.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelser kan både fremstå som en tydelig addition til den eksisterende arkitektur eller indarbejdes det eksisterende udtryk og evt. integreres forbindelse med bearbejdning af facade.
• Bygningens indre disponering kan med fordel ændres for at styrke bygningens attraktivitet ift. ny anvendelse.
• Bygningens indre overflader kan bearbejdes frit.
• Afdæk muligheder for reduktion af fordelingsarealer centrale gange.
Forventet transformationsgrad 4
Bygningen forventes at skulle gennemgå en omfattende renovering - transformationsgrad 4, hvor større konstruktive ændringer er nødvendige for at ændre anvendelse og rumfordeling.
Det vurderes, at bygningen kan isoleres udvendigt, og at en forbedret klimaskærm etableres, hvorved et energimærke A vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af eksisterende skaktføringer og installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Udfør den nye klimaskærm med biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Bevar og understøt de eksisterende konstruktive konstruktioner statisk, hvor det er muligt.
• Undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner, med mindre det er strengt nødvendigt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Historik / grundoplysninger
MIDDEL
Bevaringsværdi
Bygning 16 etableres som en ny kedelbygning med facader af pladsstøbt beton og den forbindelse etableres også ny skorsten rød tegl. Bygning 03 omdannes denne forbindelse til værkstedsbygning. Støbte betonfacader pga tryk fra kedelen. Er et ryddet stort rum med en åben mezzaninetage. Mindre tilstødende rum mod nord med adgang fra terræn.
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen har en meget enkel karakter kraft af sin funktion om at danne skal for kedlen. På trods af den industrielle funktion har der alligevel været fokus på detaljen og det karakteristiske grid der er integreret forskallingsmønstret er en fin detalje. Det enkle asymmetriske tagprofil er væsentligt for bygningens karakter. Det store kedelrum har klare rumlige kvaliteter.
Kulturhistorisk værdi
Det forholdsvis store kedelhus viser hvilken skala hospitalet begynder at få efterkrigsårene. Hospitalsgrunden har vokset sig til et ”samfund samfundet”, og kedlen har været en vital del af dette samfund.
Miljømæssig værdi
Kedelbygningens solitære karakter kombineret med den monumentale teglskorsten gør den til et ”landmark” på hospitalsgrunden. Den solitære karakter svækkes dog af sammenbygningen med bygning 7
Originalitetsværdi
Bygningens originale betonfacade er efterfølgende malet blå og lyse farver. Betonstrukturen og forskallingsmønstret kan dog aflæses tydeligt. Der er isat nyere vinduer originale vindueshuller, og glaspartierne de to gavle er ligeledes af nyere dato. Indvendigt er mange overflader og detaljer bevaret.
Opførelsesperiode
Opført: 1956 byggeperiode 3
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
2 etager + kælder
665 m2 Kobler sig på bygning 7, forlængelse af bygning 3. Tegner vejforløbet mod øst og afskærmer gårdrummet mod vest.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Karakteristisk pladsstøbt volumen med støbespor og kompositorisk sammenhæng med skorsten.
Designmanual for Sygehusgrunden
Tilstandsværdi
Betonfacaden fremstår flere steder med frostsprængninger og blotlagt armering. Indvendigt fremstår de robuste overflader med markant patina og spor fra den industrielle brug. Skorstenen fremstår overordnet god stand.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningen repræsenterer ikke en høj arkitektonisk værdi sig selv, men bygningen er væsentlig for at forstå udviklingen af Sygehusgrunden efter krigen. Skorstenen er en væsentlig markør for området og essentiel for at forstå kedelfunktionen. Landmark karakteren er væsentlig for Sygehusgrundens samlede identitet.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Karakteristisk pladsstøbt volumen med støbespor og kompositorisk sammenhæng med skorsten.
Tegningsmateriale
Etageplan - stueetage
Bygningens oprindelige indretning med central kedel og omfangsrige tekniske installationer.
Længdesnit
Snit gennem keddelrum og skorsten
Bygning 16 markerere ankomsten til de centrale byrum fra nord. I dag opleves facaden lukket.
Passage mellem bygning 3 og 16 den den lave bygning 7, som forhindrer gennemgang til gårdrum.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen har middel bevaringspotentiale og tåler en høj grad af ydre transformation under hensyntagen til facadens udtryk og særlige karakter. Bygningen skal ved facaderenovering fastholde en markant identitet, grundet sin centrale placering og bør genfortolke den eksisterende facades støbespor. Bygningen har signaturværdi og bærer vidnesbyrd om sygehusdriften.
Den pladsstøbte beton giver bygnignen et karakteristisk udtryk og en monolitisk karakter, der gør den til et markant volumen på Sygehusgrunden. Skorsten rød tegl med høj bevaringsværdi, som skulpturelt og historisk monument.
Bygningens funktionspotentiale
Kedelbygningens store rum egner sig til fællesfunktioner som f.eks kulturhus eller udstillingsrum. Bygningens kælder indeholder en stor mængde tekniske installationer, som servicerer de omgivende bygninger, hvorfor anvendelsen skal tage højde for dette.
Der opnås i dag adgang til bygningen via passagen mod syd. Adgangforholdene kan med fordel ændres, så der opnås adgang via det nordlige rum ved skorstenen, hvilket kræver en bearbejdning af de omkringliggende udearealer.
De lukkede dele af facaden kan evt. bruges til ophængning af skilte/ plakater eller bygningsintegreret kunst, som vil være synlig for færdende området.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Der må ske ændringer eller udskiftning af klimaskærmen og åbningsgraden kan med fordel øges.
• Bygningens markante profil bør bevares.
• Bygningen har mange tekniske installationer kælderen, som skal forvaltes ved en evt. transformation. Bygningen forventes bevaret indtil der etableres ny forsyning.
• Bearbejdning af bygningens indre og ydre bør ske med udgangspunkt det industrielle udtryk og dets æstetiske potentiale.
Forventet transformationsgrad (1)
Bygningen er i sin nuværende form og anvendelse ikke egnet til anvendelse, der kræver høj indeklimakomfort. Bygningen forventes at kunne rumme funktioner som kun kræver begrænset opvarmning. Bygningen energimærkes derfor ikke. Den vurderes udgangspunktet til 1. transformationsgrad, hviket indbærer reparation af indvendige overflader.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Benytte biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
Historik / grundoplysninger
Bygning 17 opføres som funktionærboliger. Bygningen består af 2 5-etagers volumener, som ligger forskudt langs med Enghavevej. Bygningen er opført et system af bærende tværgående vægge med åbne udfyldningspartier. De tværgående vægge og gavle har oprindeligt fremstået rød tegl. Det nordligste af de 2 volumener er senere sammatrikuleret med bygning 22
Opførelsesperiode
Opført: 1957 Byggeperiode 3
Facaderenovering: ca. 1990
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
2.020 m2 heraf 28 m2 kælder
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen har en stram funktionel repetitiv karakter hvor altanmotivet gentages som enhed både mod gade og indadtil. De bærende tværgående vægge som oprindeligt har fremstået blankt rødt murværk repræsenterer en tilbagevenden til Sygehusgrundens gennemgående materialepallette. Både materialitet og det rationelle udtryk er dog sløret ifm. nyere facaderenovering, som inddrager nogle altaner til opvarmet areal.
Kulturhistorisk værdi
Bygningen var oprindelig endnu en udvidelse af Sygehusgrundens boligkapacitet. Efterfølgende er funktionen dog ændret.
Miljømæssig værdi
Bygningen er en af de første bygninger som opføres direkte imod Enghavevej. De forskudte bygningskroppe definerer uderum både imod Enghavevej og indadtil.
Originalitetsværdi
Det røde murværk er fortsat synligt gavlene og enkelte af de eksponerede bærende tværvægge. De oprindelige markante altanforkanter er kun bevaret nogen steder. Enkelte fine detaljer som f.eks. en indgangsdør ædeltræ er bevaret. Generelt er bygningens oprindelige udtryk dog sløret af ombygning og efterisolering.
5 etager + parterreetage
En del af randbebyggelse mod Enghavevej. Sammenbygget med byg. 22 med trappetårn. Mod øst pladsstøbt anlæg til cykelparkering og ankomst.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Tilstandsværdi
Bygningen fremstår overordnet god stand.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningen har en værdi idet den definerer Sygehusgrundens grænse imod Enghavevej. Trods enkelte bevarede elementer er det oprindelige udtryk dog sløret af ombygning og efterisolering.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Tegningsmateriale
Etageplan
Plan af nyere kontorindretning én af de to bygningskroppe
Etageplan
Oprindelige funktionærboliger
Østfacade på nordlig del af bygningen med altang og enkelte udvidelser af kontorlejemål med ny klimaskærm. (i dag bygning 22) Originalt dørparti i ædeltræ mod øst. Fra opførsel: råhusets modulære konstruktionssystem tegl og beton. Sammenstilling af tegl og nyere energirenoveret facade lys eternit med tydelige horisontale bånd, der slører de oprindelige lodrette søjler.
Designmanual for Sygehusgrunden
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen har lavt til middelt bevaringspotentiale og tåler en høj grad af ydre transformation under hensyntagen til bygningens funktionalistiske udtryk efter facaderenoveringer. Bygningen er et typisk eksempel på byggeperioden og dennes indflydelse på Sygehusgrunden.
Bygningens strukturelle træk og modulære facadetakt skal bevares, men kan genfortolkes i en fremtidig facaderenovering.
Mulighed for nedrivning af det sydlige bygningsvolumen.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen er velegnet til erhvervs- og boligformål. Den eksisterende planløsning giver mulighed for at etablere boliger med ensidig orientering omkring en central gang. Alternativt kan bygningen disponeres med klassiske kontorlejemål langs den indre gang, som gør det muligt at oprette flere lejemål per etage.
Bygningens facade har et stort transformationspotentiale og kan med fordel åbnes op mod Enghavevej, så der etableres en bedre kontakt til den omgivende by, evt. med introduktion af vestvendte altaner. Ligeledes kan værn på østlig facade fjernes til fordel for en mere åben struktur eller alternativt integreres i bygningens opvarmede areal.
Bygningens stueetage opleves meget lukket og bør åbnes mod omgivelser. Der bør etableres mulighed for offentlig passage gennem stueetagen fra Enghavevej, som angivet i Masterplanen. Alternaniv ved fuld nedrivning.
Bygningens flade tage gør det muligt at bygge til højden form af rekreativt areal eller penthouseetage.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Der må ske ændringer af klimaskærmen og åbningsgraden på den sydlige del af bygningen kan med fordel øges mod vest.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm skal de modulære træk og vertikale linjer indgå det nye facademotiv.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm bør der integreres nye altaner mod vest, så der skabes en mere lagdelt facade med mulighed for ophold.
• Bygningens stueetage skal ved transformation åbnes mod byrummet mod vest og kantzonen skal bearbejdes med henblik på ophold og generel styrkelse af byliv.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelser kan både fremstå som en tydelig addition til den eksisterende arkitektur eller indarbejdes i det eksisterende udtryk evt. i forbindelse med bearbejdning af den eksisterende facade.
• Bygningens indre disponering kan ændres og overflader kan bearbejdes frit.
• Der bør skabes passage fra Enghavevej. Enten ved gennembrydning de nederste etager som angivet Masterplanen.
• Alternativt kan hele bygningen nedrives.
Forventet transformationsgrad
A
Bygningen vurderes til 3. transformationsgrad, hvilket indebærer en tung renovering, uden behov for større konstruktive ændringer. Det vurderes, at bygningen kan isoleres udvendigt, og at en forbedret klimaskærm etableres, hvorved energimærke A vil kunne opnås. Bygningen kan alternativt gennem 1. transformationsgrad, men dette medfører ikke en optimering af driften, som på sigt vil kunne opveje en tungere renovering.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af eksisterende skaktføringer og installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Udfør den nye klimaskærm med biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Bevar og understøt de eksisterende konstruktive konstruktioner statisk, hvor det er muligt.
• Undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner, medmindre det er strengt nødvendigt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket eller etagedæk mod kælder, hvis dette er muligt.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 3,7 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 3: Tung renovering. Ambitionen er at CO2aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO2/m /år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO /m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
MIDDEL
Bevaringsværdi
Bygning 18 opføres som servicebygning og indeholder forskellige driftsfunktioner, bl.a. produktionskøkken, foredragssale, kantine og vagtværelser. Imod Enghavevej ses en homogen taktfast facade med funktionalistiske træk. Bygningen indeholder 4 etager + kælder. Stueetagen har en øget dybde mod øst og den øverste etage er trukket tilbage, så der er skabt plads til svalegang og altaner. Etagehøjden er varierende og 2. sal udmærker sig ved stor rumhøjde, som opleves tydeligt de store sale ud mod Enghavevej. Central placering på Sygehusgrunden direkte tilknytning til de indre gårdrum og den omgivende by via Nygade.
Opførelsesperiode
Opført: 1960 - Byggeperiode 3 Facaderenovering: ca. 1980
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
4 etager + kælder
3.852 m2 heraf 950 m2 kælder. Markerer adgangen til Sygehusgrunden fra Enghavevej og indgår den sammenhængende randbebyggelse.
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen har oprindeling fremstået en international modernistisk stil et formsprog det ligner bygning 14 og 15. Den har sammen med bygning 2 været en væsentlig del af Sygehusgrundens facade mod den øvrige by. Det vertikale taktfaste motiv er fastholdt en senere efterisolering, men den oprindelige materialitet er gået tabt og bygningens udtryk er sløret. Indvendigt ses husets originale rumligheder, og særligt salene imod Enghavevej hararkitektonisk værdi.
Kulturhistorisk værdi
Bygningens funktion som fællesbygning for sygehusets medarbejdere er en del af den generelle udvikling samfundet med større fokus på medarbejdertrivsel og værdien af kollegialt sammenhold. Særligt salene fornemmes dette fortsat.
Miljømæssig værdi
Bygningen er en del af Sygehusgrundens grænse imod Enghavevej.
Bygningen danner sammen med bygning 2 en passage ind til området som er et væsentligt motiv. Den lave stueetage imod øst er sammen med bygning 6 med til at opdele området de karakteristiske indre gårdrum.
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår sit oprindelige omfang, men facadens karakter er markant ændret af efterisolering. Indadtil har særligt salene høj originalitet.
Tegningsmateriale
Etageplan - stueetage
Eksisterende plantegning over sygehusets produktionskøkken
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Tilstandsværdi
Bygningen og dens eksisterende aptering fremstår overordnet god stand.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningen danner som volumen fortsat en vigtig facade mod Enghavevej samspil med bygning 2. Indadtil har både salene og køkkenfunktionen kulturhistorisk værdi, og samtidig potentiale til at fungere en ny kontekst. 5
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Indgang til Sygesgrunden fra Enghavevej mellem bygning 18 og bygning 2. Den repetitive facade, nu med vægmaleri, mod Enghavevej. Lav åbningsgrad og begrænset kontakt til tilstødende byrum.
Designmanual for Sygehusgrunden
Opstalt - vestfacade
Eksisterede facadetegning med alter mod Enghavevej
Bygning 18 mod de indre gårdrum med fremskudt volumen, som indeholder tidligere produktionskøkken.
Eksisterende pladsstøbte ovenlysvinduer i køkken blotlagt.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen har middelt bevaringspotentiale og tåler en høj grad af ydre transformation under hensyntagen til bygningens udtryk efter facaderenoveringer. Bygningen har stort funktionelt og bymæssigt potentiale.
Bygningens modulære facadetakt og vertikale træk skal bevares, men kan genfortolkes en fremtidig facaderenovering.
Bygningens indre indeholder rum med tydelig spor fra dens tidligere funktion. Bl.a. ses tydelige industrielle træk i det tidligere produktionskøkken, hvis udtryk skal bevares.
Bygningens funktionspotentiale
Funktionel ejendom med rationel grundstruktur, som indeholder mange store rum, herunder køkken, kantine og flere foredragssale. Bygningen egner sig til både erhvervs- undervisnings og kulturformål. Bygningens øverste etage, som indeholder små boliger, kan evt. relatere sig til de muligheder, som de underliggende etager tilbyder. F.eks. idrætshøjskole el. lign.
Bygningens etager indeholder forskellige disponeringer af rum, hvorfor det er oplagt at arbejde med forskellige funktioner og anvendelser. Det tidligere produktionskøkken stueetagen har et stort potentiale som central bylivsfunktion og tilknytningen til Enghavevej og det centrale gårdrum skal styrkes gennem en bearbejdning af facaden.
Bygningens flade tage gør det muligt at ibrugtage tagfladen og/eller bygge til i højden.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Der må ske ændringer eller udskiftning af klimaskærmen og åbningsgraden kan med fordel øges.
• Taget og den øverste etage kan ændres omfang.
• Ved transformation bør de industrielle træk stueetagen fastholdes.
Forventet transformationsgrad
Bygningen vurderes til 3. transformationsgrad, hvilket indebærer en tung renovering, uden behov for større konstruktive ændringer. Det vurderes, at bygningen kan isoleres udvendigt, og at en forbedret klimaskærm etableres, hvorved energimærke A vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af eksisterende skaktføringer og installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Udfør den nye klimaskærm med biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Bevar og understøt de eksisterende konstruktive konstruktioner statisk, hvor det er muligt.
• Undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner, medmindre det er strengt nødvendigt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket eller etagedæk mod kælder, hvis dette er muligt.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 3,7 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 3: Tung renovering. Ambitionen er at CO2aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO2/m /år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO /m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Genbrug af eksisterende inventar og gardiner fra andre bygninger på Sygehusgrunden.
Historik / grundoplysninger
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen optager forskydninger landskabet og retninger fra de eksisterende bygninger. Den lille skal og den høje detaljeringsgrad giver bygningen et markant andet udtryk end sygehusgrundens andre bygninger. Arkitekturen lægger sig sporet af efterkrigstidens mange fine eksempler på enfamiliehuse en eksperimenterende kritisk regionalisme. Den vinklede planløsning og de markante tagformer har en høj arkitektonisk kvalitet. Originale detaljer som det røde murværk og de bevarede vinduespartier med original solafskærmning er gør at bygningen stadig fremstår som et værk. Bygningens interiør har ligeledes høj kvalitet. De karakteristiske tagformer skaber interessante rumligheder og trækker dagslyset elegant ind. Mange originale overflader er bevaret indvendigt.
Kulturhistorisk værdi
Etableringen af en sygeplejerskolevar en betydningsfuld opgradering af Sygehuset, og endnu et skridt på vejen til et hospital med regional betydning.
Miljømæssig værdi
Opføres som sygeplejerskole. Bygningen har kun én etage og består af forskudte volumener. Markante tagprofiler som pulttage og en karakteristisk teglstøttemur indpasser bygningen landskabet, på en måde som afviger fra periodens markante rationalisme. Hovedmaterialet er rød tegl, og lette udfyldningspartier. Tagene er sort pap. Bygning 19 kobles sammen med bygning 08 via have gang. Ombgyning af auditorie år 2000. Oprindelige trævinduer og fyldningspartier på sydlige facadepartier.
Opførelsesperiode
Opført: 1961-1963 - byggeperiode 2
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
1 etage
342 m2 Afgrænser sammen med bygning 4 et mindre gaderum mod syd. Havegang og støttemur definerer mindre plads sammen med bygning 8. På nord bøgehæk og parkeringsplads.
Bygningens følsomme indplacering landskabet skaber fine uderum. Samspillet med den nedtonede sygplerskole og den klassiske bygning 4 på den anden side af gaden vidner om en evne til at tilpasse sig en eksisterende kontekst. Dette opleves fortsat tydeligt. Haverummet der dannes mødet med bygning 8 og den buede teglstensmur er af høj kvalitet.
Originalitetsværdi
Bygningen har en høj originalitet. Tagdækningen er skiftet, men dette er gjort nænsomt med øje for den arkitektoniske kvalitet. Mod øst er et auditorie indpasset. Dette er gjort ved at forlænge den nordlige tagflade og hæve sydfacaden. Det nye auditorie fremstår lukket med en vandret træbeklædning.
Tilstandsværdi
Bygningen fremstår overordnet god stand. De originale vinduespartier trænger dog til istandsættelse.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningen adskiller sig med sit indslag af kritisk regionalisme fra Sygehusgrundens øvrige bygninger og fra den rationelle tilgang man har gået til byggeriet med efterkrigsårene.
Bygningen fremstår mange steder tæt på original, hvilket gør det muligt fortsat at opleve det høje arkitektoniske niveau både inde og ude.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Karakteristisk vinduesfelt med blændfelter på brystning. Mørke trærammer og baldakiner der skærmer for sydsol.
Designmanual for Sygehusgrunden
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Tilbygning til originalt facadeprofil mod øst. Opført forbindelse med etablering af auditorium.
Tegningsmateriale
Etageplan - stueetage
Stueplan med havegang og mødelokale i tilslutning til bygning 8. Mod øst eksisterende undervisningslokale, som nu er indrettet til audotorie.
set fra nord med homogen tagflade i tagpap. Bygningens indgangsparti mod vest. Karakteristiske tagprofiler forsættes langs det sydlige gaderum.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen har højt bevaringspotentiale og tåler kun en mindre grad af ydre transformation. Den røde teglstensarkitektur og facadepartiernes modulære udtryk skal bevares. Bygningen består af materialer med høj kvalitet og vinduespartier skal istandsættes og bevares eller genetableres i samme stil for at fastholde bygningens tidstypiske udtryk.
Ankomstarealet og den lave støttemur tegl er et karakteristisk træk, som skal bevares.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Det røde, blanke murværk skal bevares.
• Facadedetaljer og vinduespartier skal bevares eller kan ved energirenovering ombygges eller genetableres i en stil, der fastholder bygnings originale udtryk.
• Pulttag og facadens modulære karakter skal bevares.
• Ruminddeling kan ændres, men den indre gule teglvæg skal bevares og fremstå som dag.
• Indsatser den indre gule teglvæg skal bevares.
• Forhaven skal bevares sit nuværende udtryk, men kan bearbejdes ift. at understøtte byliv.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen egner sig til kontor/erhverv eller undervisningsformål, med gode lokaler til møde- og konferenceaktiviteter.
Bygningen er generelt velfungerende, hvorfor det ikke vurderes, at der skal foretages støtte funktionelle ændringer.
Der skal rettes opmærksomhed mod bygningens karakteristiske facader og vinduespartier, som skal respekteres når bygningen energirenoveres.
• Ved efterisolering af tagflader skal der være fokus på bygingens fine proportioner bevares.
Estimeret transformationsgrad
B
Bygningen vurderes til 1. transformationsgrad, hvilket indebærer reparation af indvendige overflader. Det forventes at den kan opnå energimærke B ved udskiftning af tætningslister, og udtjente vinduer. Tagets isoleringsevne forbedres ved tilføjelse af 100 mm mineraluld eller tilsvarende, hvor geometrien tillader dette. Denne transformationsgrad har et lavt måltal (ønsket klimapåvirkning), da energimærke B kan opnås med mindre indgreb.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Genanvend eksisterende skaktføringer og installationer.
• Udfør tagisolering evt. biogent materiale.
• Genanvend apteringer og eksisterende tekniske installationer, hvor muligt.
• Anvend eksisterende forbindelsesgange.
• Det vil være fordelagtigt at optimere terrændækket, dog bør der være fokus på bygningens fine teglklinkegulv.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 3,8 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 1: Let renovering. Ambitionen er at CO2aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
Bygning 20 er opført 1963 byggeperiode 3. Bygningen er opført som funktionærboliger variende størrelser, fra - 4 værelseslejligheder. Bygningerne fremstår som en lang længe med to tilhørende sidebygninger 6 etager. Bygningen fik en omfattende energi-facaderenovering 1993, hvor altanerne mod vest blev inddraget til lejlighed og facaderne og søjler fik plademateriale på. Tilhørende parkeringskældere.
Opførelsesperiode
Opført: 1963 byggeperiode 3
Ombygningsår: 1993 renovering af facaderbyggeperiode 4
6 etager + kælder
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
8616,5 m2 heraf 489 m2 kælder
Kobler sig på bygning 17 og 20, indgår struktur langs Enghavevej mod vest. De to sidebygninger danner et indre, aflukket gårdrum mod øst.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Østfacade med synlige betondæk. Sidebygninger blankt, rødt murværk. Gennemgående flade tage.
Designmanual for Sygehusgrunden
SAVE vurdering
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen fremstår som ét stort bygningsvolumen langs Enghavevej tilkoblet to mindre sidebygninger, med flade tage. Facader tydeligt udformet efter et modulært byggesystem, betonkonstruktion med delvis murede facader. Repetitive åbninger, markante horisontale og vertikale træk. Sidebygninger delvis rød, blank tegl. Østfacade med lysmalede mursten med gennemgående svalegange som et markant horisontalt udtryk. Vestfacade med glas- og plademateriale som udfyldningspartier. facaderenoveringen fra 1993 fik bygning ny pladebeklædning lyst alu-materiale, altanerne på vestfacaden blev inddraget. Den oprindelige rationelle arkitektur er sløret.
Kulturhistorisk værdi
Bygningen vidner om samfundsudviklingen og sygehusgrunden yderligere udvidelse og specialisering, dertil behovet for store og attraktive funktionærboliger til de mange medarbejdere. Bygningens beboere har haft en central rolle kulturmiljøet, og har haft direkte adgang til hospitalet via kælderen.
Miljømæssig værdi
Bygningen indgår som en væsentlig bygning randbebyggelsen mod Enghavevej. Mod øst danner bygningens sidebygninger et delvist lukket gårdrum med kontakt til svalegangene.
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår meget ombygget. forbindelse med facaderenovering 1993 er mange oprindelige detaljer sløret. Bl.a vestfacadernes altaner, som nu er inddraget en arkitektonisk ringere facade. Svalegange bevaret. Originale døre træ.
Tilstandsvurdering
Bebyggelsen fremstår overordnet slidt og mindre god stand.
Bærende bevaringsvurdering
Bygning fremstår meget ombygget, hvor mange oprindelige detaljer er gået tabt eller sløret. Bygningens bærende værdier knytter sig til det overordnede arkitektonisk udtryk som spejler bygningen rationelle principper, de vertikale og horisontale træk. Værdierne knytter sig også til de røde teglstenspartier kombination med lyse facadestræk med tydelig aftegning af det industrielle byggesystem. Dertil kulturhistorien som medarbejderboliger.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Tegningsmateriale
Etageplan fra 1962
Oprindelig plantegning. Bemærk planens disponering af varierende lejlighedsstørrelser.
Facadeopstalt fra 1961 - Vestfacade
Oprindelig facadetegning. Bemærk altanernes markante horisontale træk.
Facadeopstalt fra 1961 - Østfacade Oprindelig facadetegning. Bemærk svalegange og sidebygninger blank tegl.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygning med lav bevaringsværdi, placeret i randbebyggelsen og kobler sig på bygning 17 og 20. Bygningens ydre har et modulært og repetitivt udtryk.
Bygningen tåler en stor grad af ydre transformation. Sidebygningerne i rød tegl bør bevares. Bygningens horisontale og vertikale træk skal bevares, men må genfortolkes en fremtidig facaderenovering. Bygningens indre har overordnet en bevaret struktur, som bør bearbejdes i fremtidigt projekt.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen har en rationel grundstruktur og stort etageareal, fordelt over 6 etager. Bygningens konstruktionssystem, de repetitive boligplaner, tilhørende parkeringskælder og dertil delvist lukkede gårdmiljø mod øst, giver den et højt funktionspotentiale.
Med udgangspunkt i bygningens tilstand og nuværende anvendelse, egner bygningen sig bygningen til bolig. Indretning har potentiale til at optimeres med boliger af varierende størrelser. Konstruktionssystemet giver mulighed for varierede rumstørrelser - også på tværs af etager.
Der ligger et stort potentiale at gentænke bygningens modulære facade, hvor man i forbindelse med energirenovering kan arbejde med større vinduesspariter og etablere altaner på den vestlige facade og ophold på den østlige facade. Stueetagen bør åbnes op og programmeres med funktioner, der styrker relationen til omgivelserne og mødet med Enghavevej. Bygningen vurderes med sit høje funktionspotentiale at kunne blive meget attraktiv efter en fremtidig transformation.
Sidebygning med teglpartier, facadebeklædning som er tilført i forbindelse med energirenovering.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Der må ske ændringer af klimaskærmen og åbningsgraden kan med fordel øges.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm skal de modulære træk og vertikale linjer indgå det nye facademotiv.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm skal der integreres nye altaner og opholdsarealer, så der skabes en mere lagdelt facade.
• Bygningens stueetage skal åbnes mod omgivelserne og kantzonen skal bearbejdes med henblik på ophold og generel styrkelse af byliv.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelser kan både fremstå som en tydelig addition til den eksisterende arkitektur eller indarbejdes i det eksisterende udtryk evt. i forbindelse med bearbejdning af den eksisterende facade.
• Bygningens indre disponering bør ændres for at styrke bygningens attraktivitet ift. ny anvendelse.
Forventet transformationsgrad
A
Bygningen vurderes til 4. transformationsgrad, hvilket indebærer en omfattende renovering, hvor større konstruktive ændringer forventes nødvendige. Det vurderes, at bygningen kan isoleres udvendigt, og at en forbedret klimaskærm etableres. Hvorved et energimærke A vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af eksisterende skaktføringer og installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Udfør den nye klimaskærm med biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Bevar og understøt de eksisterende konstruktive konstruktioner statisk, hvor det er muligt.
• Undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner, med mindre det er strengt nødvendigt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket eller etagedæk mod kælder, hvis dette er muligt.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 4,3 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 4: Omfattende renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO2/ m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
Bevaringsværdi
Arkitektonisk værdi Værdi
Eksempel på tydstypsk funktionel arkitektur. Materialekvaliteten og og særligt de røde tegl har en vis værdi set sammehæng med Sygehusgrundens øvrige bygninger. Formsproget er generisk og forholder sig ikke rigtig til de øvrige bygninger på Sygehusgrunden. Det høje kapelrum har en vis kvalitet.
Tegningsmateriale
Bygning 21 opføres som patologisk afdeling og kapel syd for bygning 01. Bygningen fremstår med en tung, muret bygningskrop røde mursten. Bygningen fremstår med murede facader og et markant horsontalt betontag. Bygningen er udformet én etage med kælder og har en markant horisontal karakter, understreget af røde teglfacader og et fladt tag med markant udhæng. Den arkitektoniske komposition fremhæver kapeldelen som et selvstændigt volumen med øget højde. Med undtagelse af den høje kapeldel er bygning 21 forudsat nedrevet Masterplanen
Opførelsesperiode
Bygning 20: 1963
Ombygningsår: 1993 renovering af facader
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
1 etage + kælder
Bygning 20: 8616,5 m2 Ligger selvstændigt på grundens sydligste punkt, og markerer ankomstvejen via Danmarksgade. Materialesammenhæng med den røde tegl med byen
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Designmanual for Sygehusgrunden
Et selvstændigt hus til en patologisk afdeling vidner om en udvikling opfattelsen af døden, og er et typisk element der tilføres hospitaler på denne tid.
Miljømæssig værdi Kulturhistorisk værdi
Bygningen ligger lidt ensomt, hverken som en del af Sygehusgrunden eller den omkrinliggende by. Bygningen skærmer for oplevelsen af bygning 1 og 2 som ”hospitalet på bakken”
Originalitetsværdi
Bygnigen har fået nyere vinduer og døre, men fremstår eller original udadtil.
Tilstandsværdi
Bebyggelsen fremstår overordnet slidt og mindre god stand.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningen har ikke nogen væsentlige bevaringsmæssige kvaliteter.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Facadeopstalt - nordlig facade mod haveareal
Bygningsvolumen mod Enghavevej, som forventes nedrevet. Eksisterende indgangsparti til venstre for kapelrum med egen indgang og overdækket areal til ligvogn.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen vurderes ikke at have væsentligt bevaringsmæssigt potentiale.
Masterplanen lægger op til at bygning 21 nedrives med undtagelse af kapeldelen.
Fuld nedrivning vurderes dog også at være en mulighed. En fuld eller delvis nedrivning vil åbne op for en bedre forbindelse mellem Sygehusgrundens væsentligste facade - Sydfacaden på bygning 1 og 2 kan få en bedre forbindelse med byen og lystanlægget. En fuld eller delvis nedrivning vil give muligheder for etablering af et nyt pladsrum med potentielt stor værdi for både Sygehusgrunden og Hosltebro som by, og således være med til at binde kulturmiljøet sammen med byen.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
Bygning 21 forventes helt eller delviste nedrevet.
Forventet transformationsgrad -
Bygning 21 forventes helt eller delviste nedrevet.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen indeholder en klinik- og kontorfunktion, som relativt enkelt kan transformeres til en tilsvarende funktion. Jf. masterplanen skal denne del af bygningen nedrives, så kun kapelbygningen bevares.
Kapellet egner sig til offentlige funktioner, f.eks. udstillingspavillion, besøgscenter, el lign.
Der skal rettes opmærksomhed mod kapellets relation til omgivelserne, hvorfor den fremtidige transformation skal indeholde nye facadeåbninger, der knytter bygningen sammen med den kommende bypark syd for bygning 1 og 2.
Bygningens udkragende tage kan med fordel indtænkes den kommende funktion og tilbyde mulighed for skærmet ophold og ankomst.
Historik / grundoplysninger
MIDDEL
Bevaringsværdi
Bygning 22 opføres forlængelse af bygning 17 som ergo- og fysioterapeut skole. Bygningens hovedvolumen har samme højde som bygning 17 og en lav et-etages bygning trækkes helt ud til Enghavevej. Bygningen forsætter motivet med teglskiver med horisontal udfyldning imellem. Ombygget 1990’erne med særlig svungen facade mod øst og arkitektonisk interessant entré/foyer med trappe og svungne former. Tilbygning med entré trappe, ergoterapi afdeling kælder + ny facade plademateriale. Markant trappetårn rød tegl. Det nordligste volumen af bygiing 17 er sammatrikuleret med bygning 22. Et trapperum forbinder bygning 17 og 22.
Opførelsesperiode
Opført: 1969 - byggeperiode 3
Facaderenovering: 1993 - byggeperiode 4
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
4938 m2 heraf 443 m2 kælder
5 etager + kælder
Kobler sig på bygning 17 og indgår struktur langs Enghavevej mod vest. Afslutter strukturen langs Enghavevej og markerer sygehuset på Nørreport. Mod øst mindre grønne arealer.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Komposition af teglskiver udgør bygningens nordlige gavl mødet med den omgivende by.
Designmanual for Sygehusgrunden
Tegningsmateriale
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen er en fortsættelse af bygning 17 mod nord langs Enghavevej. Bygningen adskiller sig ved højere grad at være en komposition af volumener med forskellig højde, bredde og dybde. Dette er særligt markant set fra nord hvor bygningen udgør den nordligste del af Sygehusgrunden og de markante teglvolumener har monumental karakter. Mod øst er der tilført en skulpturel indgangsbygning som åbner op til bygningens omfattende kælder. Indgangsbygningen afviger markant fra den øvrige bygnings formsprog, men udførelse og detaljering er ikke uden arkitektonisk kvalitet.
Kulturhistorisk værdi
Bygning 22 er et resultat af sygehusets markante udvidelse takt med at velfærdssamfundet konsolideres endeligt slut 1960’erne.
Etableringen af en ergoterapi afd. kælderniveau er også et væsentligt trin udviklingen af sygehuset. Den skulpturelle tilbygning som skabte adgang denne afd., er et eksempel på de ofte kunstfærdige sammenbygninger og ekstra lag som over tid føjes til hospitalsgrundens bygninger.
Miljømæssig værdi
Bygning 22 og særligt den nordlige gavlkomposition er kraft af sin placering væsentlig for Sygehusgrundens møde med byen.
Originalitetsværdi
De røde murværksskiver og volumener fremstår originale. Det lettere udfyldningspartier er udskiftet, og mod øst er der ud over det skulpturelle lave indgangsparti tilføjet en svagt buende alufacade som stikker op over resten af bygningen.
Tilstandsværdi
Bygning 22 fremstår overordnet god stand
Bevaringsmæssig værdi
Bygning 22 fremstår med sine røde teglfader som en logisk fortsættelse af randbebyggelsen langs Enghavevej, om end den er mere opbrudt formsproget end de forudgående bygninger. Teglskiver og teglvolumener bidrager fortsat væsentligt til Sygehusgrundens overordnede materialepallette. Afdelingen for ergoterapi har en kulturhistorisk værdi og det skulpturelle indgangsparti har arkitektoniske kvaliteter egen ret.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Nyere trætrappe og indgangsparti ved nordlig gavl.
Etageplan - kælderplan (parterre)
Bygnignens kælder rummer omfattende fællesfunktioner og et større foyerrum
Østligt indgangsparti med karakteristisk organisk formsprog bryder med den funktionalistiske arkitekturs modulære udtryk
Ekspressivt foyerrum i kælder med kig til himmel og trækroner mod øst.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen har lavt bevaringspotentiale og tåler en høj grad af ydre transformation under hensyntagen til de murede facadedeles identitetsgivende kvalitet og facadernes modulære opbygning efter fremtidige facaderenoveringer. Bygningen indtager en central placering på Sygehusgrundes nordvestlige hjørne.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Det røde, blanke murværkbør bevares.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm skal de repetitive træk indgå i det nye facademotiv.
• Nye eller tilpassede facadeåbninger skal indordne sig den modulære vinduestakt.
Bygningens funktionspotentiale
Ejendommen egner sig erhvervsformål. Ejendommen betjener den nordlige del af bygning 17 med elevator og et større trapperum - som gør det oplagt at fastholde den nuværende anvendelse.
Kælderens delte funktioner, gør det oplagt at indrette bygningen som et ”company house”, hvor lejerne kan dele faciliteter både kælder og på øvrige etager. Bygningens tag kan potentielt indrettes med tagterrasse, fælles kantine el. lign og fungere, som et fælles tilbud til bygingens lejere.
Trapperum og indgange fra Enghavevej kan bearbejdes eller åbnes mere op og dermed understøtte en tydeligere kobling til den omkringliggende by.
Bygningens karakteristiske foyer kan gentænkes og evt. udfylde en ny rolle bydelen. Evt. forbindelse med en ændring af kælderens funktioner. Bygningen er god stand, men der kan i forbindelse med en fremtidig energirenovering rettes opmræksomhed mod facaden, som med en større åbningsgrad vil kunne styrke bygningens relation til omgivelserne.
Forventet transformationsgrad
B
Bygningen vurderes til 1. transformationsgrad, hvilket indebærer reparation af indvendige overflader. Det forventes at den kan opnå energimærke B ved udskiftning af tætningslister, og udtjente vinduer. Tag og loft forbedres ved indblæsning af 100 mm mineraluld eller tilsvarende forbedring af tagets isoleringsevne. Denne transformationsgrad har et lavt måltal (ønsket klimapåvirkning), da energimærke B kan opnås med mindre indgreb, mens energimærke A er muligt med udvendig facadeisolering.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Benytte biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Etabler evt. indvendig efterisolering hvor dette er muligt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 3,8 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 1: Let renovering. Ambitionen er at CO2aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
MIDDEL
TIL HØJ
Bevaringsværdi
Bygning 23 er opført 1968-72 byggeperiode 3, som ny kirurgisk sengebygning med 10 etager. Bygningen fremstår med markant, stort volumen -”Sengetårnet”- hvor markante horisontale betonaltaner står kontrast til vertikale teglelementer som vokser ud af bygningens base rød tegl. Bygningen har en sammensat plangeometri som kan karakteriseres som et vinkelret møllehjulsmotiv. På denne måde afviger hele bygningens volumen også fra sygehusgrundens tidligere bygninger, idet den ikke har en tydelig længde og bredde retning, men udbreder sig alle 4 retninger.
Opførelsesperiode
Opført: 1969 - byggeperiode 3
Ombygningsår: 1980 renovering af facaderbyggeperiode 4
10 etager + kælder
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
18.517 m2
heraf 3.087 m2 kælder med delvis adgang til terræn
Kobler sig til Lystanlæg mod syd. Ankomstplads mod nord. Kobler sig til bygning 14 og 26. Danner knudepunkt sammenbygning med bygning 25, 01, 14 mod vest.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Nordfacade med markante horisontale og vertikale træk. Gennemgående flade tage brydes af elevatorkerne tegl.
Designmanual for Sygehusgrunden
SAVE vurdering
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen fremstår med stort og markant bygningsvolumen, repetative etager og flade tage. Facader afspejler et tydeligt rationelt byggesystem, bygningens konstruktive princip og planens disponering. Præfabrikeret elementbyggeri med insitustøbt kælder. Gennemgående altangange med horisontale brystningspartier beton arkitektoniskt fint samspil med vertikale teglelementer rød tegl. Vigtigt arkitektonisk motiv med rød tegl basen samspil med bygning 25. Brystningspartierne rå beton er særdeles kendetegnende for bygningen og giver nærmest bygningen et brutalistisk udtryk. Lette facadepartier et rationelt, repetativt formsporg. Oprindeligt træ, udskiftet senere til plastik/alu.
Kulturhistorisk værdi
Bygningen vidner om samfundsudviklingen og Sygehusgrundens løbende udvidelse og specialisering. Bygningens oprindelige funktion som specialkirigusk afdeling vidner om sygehusdriftens stigende fokus på effektivisering, fleksibilitet og drift - og behovet for større behandlingsvolumen. Dette fokus spejler sig bygningens rationelle byggesystem, hvor konstruktionerne nemt og effektivt kunne tilpasse sig skiftende funktioner.
Miljømæssig værdi
Bygningen fremstår som en central bygning på Sygehusgrunden, hvor bygningens store volumen står som en vigtig markør for hele området. Udsigt og orientering alle retninger. Kobling mod syd til Lystanlægget og Lægård bæk, hvor bygningen optager landskabets store terrænspring. Ankomst og parkeringsareal mod nord. Gangbro til bygning 26, sammenbygget med bygning 4 og 25. Danner knudepunkt og er sammenkoblet under terræn med bygning 25 mod vest.
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår oprindelig sin hovedform. forbindelse med facaderenovering er de oprindelige facadepartier udskiftet. Interiør med få bevarede bygningsdele. Bygningsdele god kvalitet.
Tilstandsværdi
Bebyggelsen fremstår rimelig stand, men utidssvarende.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningens bærende bevaringsvurdering knytter sig til bygningens fremtoning og originalitet som helhed. Bygningen er væsentlig for områdets kulturhistorie og markere med sit store volumen datidens idealer om at bygge rationellt, effektivt og fleksibelt til større og speciliserede sygehusfunktioner. Med de markante horisontale altangange og de vertikale flader tegl står bygningen som områdets mest markante modernistiske byggeri.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
kobler sig til Lystanlægget mod syd. Orientering og udsigt fra sengestuer alle fire retninger.
Tegningsmateriale
Etageplan fra 1969/71 - 5 - 9. etage
Oprindelig plantegning. Bemærk planens disponering hvor alle sengestuer orienterer sig i alle 4 retninger.
Etageplan fra 1969/71 - 1. etage
Oprindelig plantegning. Bemærk hvordan bygning 23 og 25 er sammenbygget. Gennemgående konstruktion af H-formede søjler.
Snit fra 1969 - Øst-vest
Oprindelig snittegning. Bemærk det gennemgående konstruktionssystem med udkragende altaner.
Fotografi fra ca1972 - Nordfacade
Facadens horisontelle altangange spejler de primære funktioner, såsom sengestuer. De vertikale facadepartier spejler de sekundære funktioner, såsom trapper og elevatorer.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygning med middel bevaringsværdi, placeret mod Lystanlægget afgrænsning mod syd og med sit volumen som central markør. Bygningens ydre har et markant udtryk af horisontale betonelementer samspil og kontrast til vertikale flader rød tegl, dette væsentlige træk skal bevares. Bygningen tåler en middel grad af ydre transformation. Bygningens horisontale og vertikale træk skal bevares, men kan genfortolkes en fremtidig facaderenovering. Bygningens indre har overordnet en bevaret struktur og flekisbel konstruktion som bør integreres og forstærkes et fremtidigt projekt.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Bygningens markante træk med gennemgående altangange med horisontale brystningspartier beton og vertikale teglelementer rød tegl skal bevares.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm skal de repetitive træk indgå i det nye facademotiv.
• Bygningens base rød tegl skal bevares. Mødet med terræn bør bearbejdes med henblik på ophold og bedre kobling med de omrkingliggende by- og landskabsrum.
Forventet transformationsgrad
Bygningen vurderes til 4. transformationsgrad, hvilket indebærer en omfattende renovering, hvor større konstruktive ændringer forventes nødvendige. Det vurderes, at bygningen kan isoleres udvendigt, og at en forbedret klimaskærm etableres. Hvorved et energimærke A vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af eksisterende skaktføringer og installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningens funktionspotentiale
Bygningens rationelle grundplan og konstruktive system, med få bærende vægge og en central stabiliserende kerne, gør det muligt at indrette de ensartede etager til en lang række formål, hvilket giver bygningen et højt funktionspotentiale. Bygningen egner sig til både boliger, erhvervsfunktioner, parkering og offentlige aktører. Dertil potentiale for anvendelser og funktioner som også kan betjene de omkringliggende ejendomme og byrum. Bygningen kan potentielt fungere som koblingsled bydelen og forbinde de omkringliggende bygninger med hinanden. Samtidig gør antallet af elevatorer og trappekerner det muligt, at etablere offentlige funktioner med stor personbelastning på bygningens øvre niveauer og tag. Bygningens tagflade tilbyder fantastisk udsigt over området og Lystanlægget, og kan potentielt indrettes med taghaver og evt. større tilbygninger.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelser kan både fremstå som en tydelig addition til den eksisterende arkitektur eller indarbejdes i det eksisterende udtryk evt. i forbindelse med bearbejdning af den eksisterende facade.
• Bygningens indre disponering må ændres for at styrke bygningens attraktivitet ift. ny anvendelse.
• En fremtidig transformation bør integrere det æstetiske potentiale at blotlægge dele af det modulære konstruktionssystem beton.z
• Udfør den nye klimaskærm med biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Bevar og understøt de eksisterende konstruktive konstruktioner statisk, hvor det er muligt.
• Undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner, medmindre det er strengt nødvendigt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket eller etagedæk mod kælder, hvis dette er muligt.
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 4,3 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 4: Omfattende renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO2/ m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen. 4 A
Historik / grundoplysninger
MIDDEL
Bevaringsværdi
Bygning 25 er opført 1971 byggeperiode 3, som behandlingsbygning 2 etager. Fremstår sit udtryk med stort slægtskab til bygning 23. Bygningen etableres forbindelse med bygning 23 som en lav horisontal bygning, der hviler på samme base rød tegl som bygning 23. Forhøjes 1979 med en mindre forbindelsebygning mellem bygning 01 og 23. Ombygget til skadestuemodtagelse 1994 og tilføjes en entré mod vest.
Opførelsesperiode
Opført 1971 - byggeperiode 3
Ombygningsår: 1979 Ekstra etage
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
1767 m2 heraf 3.087 m2 kælder med delvis adgang til terræn
Bygning skal ses sammenhæng med bygning 23, hvor basen rød tegl binder de to bygninger flot sammen. Kobling mod syd til Lystanlægget og Lægård bæk, hvor bygningen optager landskabets store terrænspring. Ankomst og modtagelse fra vest. Sammenbygget med bygning 1, 14 og 23. Danner knudepunkt og er sammenkoblet under terræn med bygning 23 mod øst.
2 etager + kælder
Kobler sig til Lystanlæg mod syd. Danner knudepunkt sammenbygning med byg ning 23, 01, 14 mod vest. Sammenbygget med bygning 23 og 24.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Etageplan fra 1971 - 2. etage
Oprindelig plantegning. Konstruktionens H-formede søjler kan tydeligt ses på plantegningen, samme som bygning 23.
Etageplan fra 2013 - 1. etage
Ombygning til skadestue. Overdækket ambulancemodtagelse tilføjet mod vest.
Bygning har tydeligt slægskab med bygning 23, markante horisontale træk og teglskiver. Flade tage med udkragning.
Designmanual for Sygehusgrunden
Bygningens bærende bevaringsvurdering knytter sig til bygningens fremtoning og originalitet som helhed. Bygningens bærende værdier knytter sig til bygningens sammenhæng med bygning 23.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Bygningen kobler sig til Lystanlægget mod syd og optager terrænspring base med ramper og trapper. Oprindelig trappe baggrund, ny midlertdig trappe forgrund.
Facadeopstalt fra 1971 - Sydfacade
Oprindelig facadetegning. Bemærk bygnings møde med terræn med basen - i rød tegl - som forbinder bygning 23 og 25. Markant arkitektonisk motiv.
Udgange til central tagflade fra bygningens nedre etager.
Situationsplan fra 1972
Situationsplan der illustrer hvordan bygning 23 og 25 er sammenbygget.
set fra oven, omkring 1972. Bygning 23 og 25 sammenbygges.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygning med middel bevaringsværdi, placeret mod Lystanlæggets afgrænsning mod syd. Bygningens ydre har et markant udtryk af horisontale betonelementer samspil og kontrast til vertikale flader rød tegl i slægtskab til bygning 23. Bygningen tåler en middel grad af ydre transformation. Bygningens horisontale og vertikale træk skal bevares, men kan genfortolkes i en fremtidig facaderenovering. Bygningens indre har overordnet en bevaret struktur og flekisbel konstruktion som bør integreres og forstærkes i et fremtidigt projekt. Den tilføjede akutmodtagelse kan nedrives.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningens modulære konstruktive system og de få bærende vægge tillader markante omdisponeringer af de enkelte etager, hvilket giver bygningen et højt funktionspotentiale. Bygningen egner sig til både erhvervsfunktioner, kulturinstitutioner og offentlige aktører. Dertil potentiale for anvendelser og funktioner som også kan betjene de omkringliggende ejendomme og byrum. Bygningen kan udvikles sammenhæng med bygning 23 eller som et selvstændigt projekt med relation til området omkring den eksisterende akutmodtagelse og Lystanlægget. Der kan foretages delvis nedrivning af bygningens øvre etage, som vil gøre det muligt at bevæge sig omkring bygning 2 og samtidig skabe passage til bygning 23 fra syd. Bygningens tagflade kan med fordel bearbejdes, enten som grønt tag eller rekreativ opholdsflade, da denne er meget synlig fra de omkringliggende bygningers øvre etager. Bygningens sydlige indgangsparti bør gennemgå en markant transformation, så der skabes bedre kontakt til omgivelserne og en tydeligere indgang. Bygningens åbne etageplan gør det muligt at etablere parkeringskælder de nedre etager sammenhæng med bygning 23. Bygningen vurderes med sit høje funktionspotentiale at kunne blive meget attraktiv efter en fremtidig transformation.
Overdækket ambulancemodtagelse, pladsstøbt bue i beton skærmer indgangsparti.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Bygningens markante træk med gennemgående altangange med horisontale brystningspartier beton og vertikale teglelementer rød tegl skal bevares.
• Ved udskiftning af bygningens klimaskærm skal de repetative træk indgå i det nye facademotiv. Der må etableres vinduer og døre træ.
• Bygningens base rød tegl skal bevares. Mødet med terræn må bearbejdes med henblik på ophold og bedre kobling mellem område og Lystanlæg.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelser kan både fremstå som en tydelig addition til den eksisterende arkitektur eller indarbejdes i det eksisterende udtryk evt. i forbindelse med bearbejdning af den eksisterende facade.
• Bygningens indre disponering må ændres for at styrke bygningens attraktivitet ift. ny anvendelse.
• En fremtidig transformation bør integrere det æstetiske potentiale at blotlægge dele af det modulære konstruktionssystem beton.
• Akutmodtagelsen øverste plan kan nedrives, og der kan foretages delvis nedrivning af bygningens øvre etage, som vil skabe en passage langs østsiden af bygning 1.
Forventet transformationsgrad
A
Bygningen vurderes til 4. transformationsgrad, hvilket indebærer en omfattende renovering, hvor større konstruktive ændringer forventes nødvendige. Det vurderes, at bygningen kan isoleres udvendigt, og at en forbedret klimaskærm etableres. Hvorved et energimærke A vil kunne opnås.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af eksisterende skaktføringer og installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Udfør den nye klimaskærm med biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Bevar og understøt de eksisterende konstruktive konstruktioner statisk, hvor det er muligt.
• Undgå etablering af nye elevatorer og trappekerner, medmindre det er strengt nødvendigt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket eller etagedæk mod kælder, hvis dette er muligt.
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 4,3 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 4: Omfattende renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO2/ m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
MIDDEL
Bevaringsværdi
Bygning 26 etableres som den første bygning på den østlige side af det karakteristiske dalstrøg som leder ned til Lystanlægget. Bygning 26 er også begyndelsen på den 4. byggeperiode. Bygningen etableres som et lavt horisontalt volumen med en helt rektangulær grundplan. Bygningen har en kolonnade uden på den egentlige facade som løber hele vejen rundt om bygningen. Kolonnadens lyse betonsøjler bærer et markant tagudhæng, ligeledes lys beton. Den egentlige facade består af rødt murværk og lyse vinduer. Materialepaletten (rød tegl med lyse flader fortsættes altså på dem østlige side af dalstrøget. Umiddelbart efter færdiggørelsen af bygning 26 etableres en markant forbindelsesgang glas der spænder fra bygning 23 hen over dalstrøget til bygning 26.
Opførelsesperiode
Opført: 1982 byggeperiode 4
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
1 etage + kælder
3.130 m2 Ligger selvstændigt placeret mod øst på kanten af slugten. Indgang henvendt til den større parkeringsplads mod nord. Er koblet på bygning 23 med en gangbro og forbundet med bygning 32 og 33 via glasgang.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Bygningens sydlige hjørne møder terrænfaldet langs den østlige kant af
Designmanual for Sygehusgrunden
Tegningsmateriale
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen fremstår med sin markante kolonnade og sin enkle plangeometri som et tydeligt arkitektonisk udsagn. Den meget enkle planløsning, motivet med kolonnaden placeret på kanten af dalstrøget som opleves ”over X” er tydeligt inspireret af antik tempel arkitektur hvilket er tråd med de postmoderne strømninger som begyndte at vinde indpas starten af 1980’erne. De centrale rum det dybe bygningsvolumen får dagslys via en gennemgående hævet lanterne som tager højt sidelys ind. Gangbroen er udført med fin detaljering og fremstår trodst det imponerende spænd ganske elegant.
Kulturhistorisk værdi
Etableringen af en fysiurgisk afdeling vidner om hvordan sygehusets felt udvides yderligere til også at arbejde med forebyggelse og efterbehandling. Gangbroen vidner om en stor ambition om at sammenbinde sygehusgrunden trods den arealmæssige spredning.
Miljømæssig værdi
Bygning 26 ligger højt på dalstrøgets østlige side og forstærker sammen med bygning 23 på dem modsatte side og den spinkle gangbro der spænder mellem disse to bygninger oplevelsen af istidslandskabets topografi. Danner gårdrum med bygning 32 og 33.
Originalitetsværdi
Bygningen fremstår udadtil store træk som da den blev opført. Dog er bygning 32 og 33 koblet på med en smal glasbygning efterfølgende.
Tilstandsværdi
Bygningen fremstår udadtil rimelig stand. Den lyse beton har en vis patina. Det store udhæng gør at vinduer og lette facadeelementer ar været godt beskyttet.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningen er et fint eksempel på en afdæmpet postmodernisme. Den enkle rektangulære lave bygningskrops møde med landskabet mod øst og syd står fortsat konceptuelt skarpt og er et motiv der bør tages vare på en fremtidig transformation. Hvor bygningen møder befæstede arealer mod nord og vest, fremstår bygning dog noget mere monoton.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Mellembygning og mindre gårdrum ved sammenbygning med bygning 32 og 33. Cykelparkering under overdækning.
Etageplan - stuetage
Modulær grundstruktur med dobbeltgang og fleksible arealer langs facader. Centralt større rum og bifunktioner
Karakteristisk kollonade med betonsøjler. Tilbagetrukket facade i tegl med genemgående horisontalt vinduesbånd. Begrænset kontakt til det tilstødende gårdrum.
mod det sydvestlige hjørne og den hævede glasbro, som forbinder bygningenen med bygning 23.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygning med middel bevaringsværdi.
Bygningen har et stort potentiale til udnyttelse som den er, men har også en rubusthed som gør at den vil kunne transformeres nogen grad. Bygningen tåler nogen grad af ydre tranformation, dog skal der være fokus på at bevaringsværdierne facadens møde med landskabet mod sy og øst underbygges.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen har et bredt anvendelsespotentiale og kan rumme både erhvervsfunktioner og offentlige aktører. Bygningens centrale højloftede rum er attraktive og er velegnede til idræts- og kulturfunktioner.
Langs bygningens facade kan der enkelt disponeres for kontorerhverv, undervisningsrum. Bygningen optager et stort areal og har kun begrænse kontakt for omgivelserne, hvor en øget åbningsgrad facaden, vil gavne både bydelen og de indeholdte funktioner. Særligt bygningens nordlige ende, samt facaderne mod slugten bør åbnes op, så der skabes en tydeligere indgang og så de attraktive kantzoner kan tages brug af bygningens brugere.
Bygningens tagflade, som tilbyder udsigt over Lystanlægget og slugten kan med fordel indrettes til en rekreativ opholdsfunktion og/ eller supplerende etage. Bygningen vurderes særdeles velegnet til en offentlig funktion, som f.eks. undervisning, kultur- og idrætstilbud eller daginstitution.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Hele eller dele af de røde, blanke murværk bør bevares.
• Den karakteristiske kollonade bevares
• Der må ske ændringeri facaden og åbningsgraden kan med fordel øges under hensyn til bevaringsværdierne.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelser kan både fremstå som en tydelig addition til den eksisterende arkitektur eller indarbejdes i det eksisterende udtryk evt. i forbindelse med bearbejdning af den eksisterende facade.
• Der bør arbejdes med en tydeligere kobling til udearealerne mod syd og vest, så placeringen tæt på Lystanlægget udnyttes.
Estimeret transformationsgrad
Bygningen forventes at skulle gennemgå en moderat renoveringtransformationsgrad 2.
Den har sin nuværende form et højt anvendelsespotentiale. men det forventes at der arbejdes med åbningsgraden facaden.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Benytte biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket.
• Mulighed for opsætning af solceller på bygningens flade tag.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 6,1 kg CO2/ m2/år i transformationsgrad 2: Moderat renovering. Ambitionen er at CO2-aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Historik / grundoplysninger
Bygning 30 er opført 1997 byggeperiode 4. Bygningen opføres nordlig forlængelse af bygning 14 og kobler sig til bygningn 15. Bygningen fremstår med lyse, røde teglsten med tidstypiske dybe kvadratiske vindueshuller. Bygningskroppen afsluttes med skrå vinkler mod nord og mødet med bygning 15 hvilket er er formmæssigt brud med den ellers ortogonale arkitektur på Sygehusgrunden. forbindelse med etableringen af bygning 30 får bygning 14 ny facade sammenhæng med bygning 30.
Opførelsesperiode
Opført 1997 byggeperiode 4
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
2676 m2 heraf 3.087 m2 kælder
3 etager
Forlænger bygning 14, hvor vestibulen ligger, mod nord og tegner vejforløbet herom. Mod øst ankomst- og parkeringsareal. Koblet til bygning 15.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Østfacade, sammenbygget med bygning 14. Bygningen fremstår tung og lukket mod parkeringsplads.
Designmanual for Sygehusgrunden
Tegningsmateriale
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen fremstår som et mindre, lavt og tungt volumen tre etager med fladt tag. Forlænget og sammenbygget med bygning 14. Et glasparti med en løftet tagvinge over markerer mødet mellem bygning 14 og bygning 30.
Facaderne står blankt murværk, dog med en lysere og mere gullig teglsten en øvrig bebyggelse. Facadekomposition af mindre vinduer samspil med store vinduespartier, som markerer ankomst og trappeopgange. Tungt og lukket facadeudtryk. Tidstypiske detaljer som bærer præg af en mere postmodernistisk stil, såsom kvadratiske vinduesformater og runde ventilationsåbninger. Skalmur med præfabrikerede betonelementer.
Kulturhistorisk værdi
Bygningen vidner om samfundsudviklingen og idealer for hospitalsbyggeri omkring 1990´erne. Bygningen spejler en modbevægelse til den modernistiske stil fra byggeperiode 3, hvor den byggetekniske struktur ikke længere er det bærende motiv facaderne, men derimod hvor der er fokus på en mere human skala og tilkobling til omgivelserne.
Originalitetsværdi Miljømæssig værdi
Etageplan fra 1995 - 1. etage
Bygningen fremstår sammenhæng og forlængelse af bygning 14 og grænser op til Lægårdsvej med ankomst og parkeringsarealer. Mod øst optager bygningen terrænspring og fremstår med store lukkede flader stueetagen. Mod nord grænser bygningen op til grønne arealer kobling til bygning 4.
Bygningen fremstår oprindelig sin hovedform. interiøret er plandisponeringen bevaret, med en kerne med bifunktioner midten og kontorlokaler langs facaderne..
Tilstandsværdi
Bebyggelsen fremstår god stand.
Bevaringsmæssig værdi
Bygningens bærende bevaringsvurdering knytter sig til bygningens fremtoning som helhed. Bygningen har fine tidstypiske detaljer og skaber med sin røde blanke tegl sammenhæng til områdets øvrige bygninger.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Glaspartiet med en løftet tagvinge markerer mødet mellem bygning 14 og bygning 30.
Oprindelig plantegning. Central kerne med bifunktioner, kontorlokaler langs facaderne.
Etageplan fra 2013 - 1. etage
Den oprindelige plandisponering er bevaret, med meget få ændringer.
Opstalt af vindueshuller fra 1995
Gennemgående vinduestyper med tidstypiske detaljer såsom de kvadratiske og runde åbninger. Bemærk snit og opbygning af konstruktion med bagvæg i beton og skalmur tegl.
Facader med mindre vinduer til kontor og store vinduespartier som markerer ankomst og trappeopgang.
Mod nord grænser bygningen op til grønne arealer, bygning 4 i baggrunden.
Bygningens bevaringspotentiale
Bygning med lav bevaringsværdi, placeret langs adgangsvej til forplads foran bygning 23 og 14. Forlængelse af bygning 14 og sammenkoblet medbygning 15. Bygningen bør bevares, men kan nedrives. Bygningens ydre har et lavt og tungt udtryk. Bygningen tåler en stor grad af ydre transformation. Facaderne i rødgul, blank tegl bør bevares. Bygningens indre har en godt bevaret struktur som bør integreres fremtidigt projekt.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningens repetitive planer, bevarede grundstruk og nuværende anvendelse giver bygningen et bredt funktionspotentiale forbindelse med erhvervs- og klinikfunktioner.
Bygningen kan med fordel genngemgå en bearbejdning, hvor relationen til omgivelserne styrkes. De nuværende adgangsforhold bør styrkes, så indgange bliver tydeligere og så husets indre liv bliver koblet bedre sammen med de omrkingliggende udearealer. Transparente indgangspartier mod vest og nord kan tydeliggøres gennem en bearbejdning af de nære udearealer.
Der skal rettes opmærksomhed mod den vestlige passage, som deles med bygning 15. Her kan der evt. disponeres med fælles ankomst og adgangsareal via det sydlige trapperum bygning 30. Der er ikke adgang til dagslys bygningens centrale rum, hvorfor etablering af et centralt atrium bør overvejes, hvis bygningen skal fungere som kontorhus. Det er muligt at bygge til på bygningens tag og derved etablere en attraktiv etage eller opholdsflade med udsigt over slugten. Selv om bygningen kan nedrives, vurderes den med sit høje funktionspotentiale at kunne blive attraktiv efter en fremtidig transformation.
• Bygningens rødgule, blanke murværk bør bevares.
• Der må ske ændringeri facaden og åbningsgraden kan med fordel øges.
• Bygningens stueetage bør åbnes mod Lægårdsvej og kantzonen bør bearbejdes med henblik på generel styrkelse af byliv.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelser kan både fremstå som en tydelig addition til den eksisterende arkitektur eller indarbejdes i det eksisterende udtryk evt. i forbindelse med bearbejdning af den eksisterende facade.
• Bygningens indre disponering kan ændres for at styrke bygningens attraktivitet ift. ny anvendelse.
Estimeret transformationsgrad
Bygningen vurderes til 1. transformationsgrad, hvliket indebærer reparation af indvendige overflader. Det forventes at den kan opnå energimærke B ved udskiftning af tætningslister, og udtjente vinduer. Tag og loft forbedres ved indblæsning af 100 mm mineraluld eller tilsvarende forbedring af tagets isoleringsevne. Denne transformationsgrad har et lavt måltal (ønsket klimapåvirkning), da energimærke B kan opnås med mindre indgreb, mens energimærke A er muligt med udvendig facadeisolering.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Benytte biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Etablering af ny klimaskærm eller hulmursisolering, hvis dette er muligt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket.
• Mulighed for opsætning af solceller på bygningens flade tag.
for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 3,8 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 1: Let renovering. Ambitionen er at CO2aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen. 1 B
Historik / grundoplysninger
MIDDEL
Bevaringsværdi
Bygning 31 er opført 2000 under byggeperiode 4, som høreklinik.Bygningen fremstår som en tilbygning til bygning 8 og ses med en teglbase, kombineret med med en lettere overetage med pladebeklædning. Bygningen har en regulær grundplan med adgang fra en mindre foyer- og trappebygning mod nord. Huset har tydelige referencer til områdets eksisterende arkitektur og fortolker det gennemgående motiv, hvor tegl og et lettere materiale står kontrast. Bygningen rummer postmoderne detaljer murværket, hvor mørke horisontale teglbånd gennemskærer bygningsvolumenet.
SAVE vurdering
Arkitektonisk værdi Værdi
Bygningen er indviet år 2000 og opført postmoderne stil. Hovedhuset er et 2 etagers længehus med et valmet saddeltag. Fra terræn til 1. sals brystningshøjde fremstår facaden gul/røde mursten. Herover er der er en let facade beklædt med lyse kvadratiske eternitplder vinklet 45 grader og monteret med overlap. Taget er hængt med vingetegl og har et markant udhæng som bæres stålarme. En mindre glasbygning forbinder til bygning 8. En markant træbeklædt box mod nord er viklet en smule og skærer sig ind gennem tagfoden.
Kulturhistorisk værdi
Det voldsomme sammenstød mellem en forholdsvis traditionel hovedbygning og et klart geometriske element er typisk for tidens billedsøgende arkitektur, hvor formgivningen tog udgangspunkt postmoderne tanker om dekonstruktion. Bygningen forholder sig mere tid den omkringliggende villaby en til Sygehuset, og kan ses som et udtryk for tidens skepsis over idéen om sygehuset som en stor maskine.
Miljømæssig værdi
Bygningen kobler sig på bygning 8, og herved opstår et fint strædeagtigt forløb imellem bygning 8 og 9 hen mod bygning 31’s indgang. Samtidig defineres et rum vinklen mellem bygning 9 og bygning 31. Den forholdsvis lukkede træbeklædte box dominerer imod nord. Mod syd og øst har omgivelserne mere havekarakter, og med den forholdsvis smalle gavl med det valmede tag formås det nogen grad at indpasse bygningen villaskalaen på Hyllings Allé
Originalitetsvurdering
Bygningen er forholdsvis ny og fremstår overordnet original stand.
Tilstandsvurdering
Opførelsesperiode
Opført: 2000
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
2 etager
842 m2 Kobler sig den nordlige parkeringsplads mod Lægårdvej og et smalt sydvendte haverum. Bygningen er forbundet med det øvrige område via en smal passage emellem bygning 8 og 9.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
Udkraget valmet tag og underliggende facade på 1. sal med let formur i lys eternit.
Designmanual for Sygehusgrunden
Tegningsmateriale
Etageplan stueetage Tekst tekst teks Tekst tekst teks Tekst tekst teks
Bygningen vurderes til at være overordnet god stand. 6
Bærende bevaringsvurdering
Selvom bygningen repræsenterer den postmoderne stil som er udpræget den 4. byggeperiode, vender bygningen på mange måder ryggen væk fra Sygehusgrunden. Bygning 31 er dog et fint eksempel på tidstypisk byggeri fornuftige materialer. Passagen mellem bygning 8 og 9 til hovedindgangen har en fin intimitet der fungerer godt.
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Kig til hovedindgang via passage mellem bygning 8 og 9. Lette mellembygninger med glasfacader.
Facadeopstalt - Syd vest
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningen er sig selv et fint eksempel på tidstypisk postmoderne byggeri, men bygningen betydning ift. fortællingen om hospitalsgrunden vurderes ikke væsentlig. Den forholdsvis lukkede træbeklædte box dominerer ankomsten fra nord og mødet med den befæstede parkeringsplads opleves meget hård. Her kan der med fordel arbejdes med større åbenhed og/eller begrønning. Passagen mellem bygning 8 og 9 til hovedindgangen har en fin intimitet og har potentiale til at koble bygningen bedre til Sygehusgrunden.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Bygningens rødgule, blanke murværk bør bevares.
• Der må ske ændringeri facaden og åbningsgraden kan med fordel øges.
• Bygningens klimaksærm må udskiftes.
• Bygningens stueetage bør åbnes mod sydligt haverum og kantzonen bør bearbejdes med henblik på generel styrkelse af opholdskvaliteter.
• Der bør arbejdes med bygningens mød med parkeringspladsen mod nord.
Estimeret transformationsgrad
B
Bygningen vurderes til 1. transformationsgrad, hvilket indebærer reparation af indvendige overflader. Det forventes at den kan opnå energimærke B ved udskiftning af tætningslister, og udtjente vinduer. Tag og loft forbedres ved indblæsning af 100 mm mineraluld eller tilsvarende forbedring af tagets isoleringsevne. Denne transformationsgrad har et lavt måltal (ønsket klimapåvirkning), da energimærke B kan opnås med mindre indgreb, mens energimærke A er muligt med udvendig facadeisolering.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 3,8 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 1: Let renovering. Ambitionen er at CO2aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningen egner sig til klinik, erhvervs- eller undervisningfunktioner. Kan ved en større transformation evt. indrettes til boligformål, som f.eks. senior- eller plejeboliger. Kan udvikles i sammenhæng med bygning 8 og evt. indeholde fællesfunktioner stueetagen relation til et samlet boligtilbud.
Bygningens attraktivitet kan styrkes gennem en bearbejdning af den tilstødende parkeringsplads mod nord.
bygningen er udført med gitterspær og koldt tagrum, men tagrummet kan potentielt udnyttes forbindelse med tagrenovering.
Der bør ved en fremtidig renovering eller transformation rettes opmærksomhed mod bygningens facade, som er relativt lukket og med få udgange til det sydlige haveareal.
• Benytte biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Etablering af ny klimaskærm
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Bevaringsmæssig vurdering
Historik / grundoplysninger
MIDDEL
Bevaringsværdi
Bygningerne er opført som to selvstændige volumener 2000 og 2001 og bundet sammen af en glasgang. Bygning 32 fremstår som selvstændige enkle kubiske volumener afsluttet med en diskret murkrone. Èt volumen har to etager og ét har en etage og disse bindes sammen af en glasgang. Glasgangen vinkler omkring et tårnmotiv med et svævende tag og kobler bygning 33 som er et lignende volumen 2 etager. Alle tre volumener fremstår lyse rødgule tegl. Et vandret bånd af 2 skifter glaserede blå tegl markerer etageadskillelsen. Vinduer har et enkelt format og er udført samme blå nuance. Mod øst er opført en mindre tilbygning en etage med træbeklædning. (bygning 34)
Opførelsesperiode
Opført: 2000-2001 - byggeperiode 4
Bruttoetagemeter Etager Ydre kontekstforhold
2 etager
1739 m2 Ligger solitært som sygehusets østligste bygninger. Grænser op til det markante terrænfald mod Lystanlægget.
Arkitektonisk værdi Værdi
Den enkle geometri med volumener sammensat af glasgang er typiske eksempler på tiden postmoderne formsprog. En enkel gennemgående materialitet af tegl og glas med blå nuancer binder det hele sammen til en komposition. De små kvadratiske vinduer er ligeledes tidstypiske. Dybtliggende dørpartier og vinduer og symmetriske kompositioner giver bygningen et monumentalt udtryk
Bearbejdningen af vingetaget på hjørnetårnet og forskellige ovenlys vidner om en høj arkitektonisk ambition.
Kulturhistorisk værdi
Bygningerne er typiske for tidens billedsøgende arkitektur, hvor formgivningen tog udgangspunkt postmoderne tanker. Bygninger forholder sig mere tid den omkringliggende villaby en til Sygehuset, og kan ses som et udtryk for tidens skepsis over idéen om sygehuset som en stor maskine.
Miljømæssig værdi
Bygningerne kobler sig på bygning 26, og danner rum sammen med denne. Særlig imod lystanlægget opstår der et fint rum dette møde. Trods et gennerelt lukket udtryk teglvolumenerne er der en markant åbenhed bygning 32’s åbne hjørne mod nordøst.
Originalitetsværdi
Bygningen er forholdsvis ny og fremstår overordnet original stand.
Tilstandsværdi
Bygningen vurderes til at være overordnet god stand. 4
Bevaringsmæssig værdi
Bygningens bærende bevaringsvurdering knytter sig til bygningens fremtoning og originalitet som helhed. Bygningen er væsentlig for områdets kulturhistorie og markere med sit store volumen datidens idealer at bygge rationellt, effektivt og fleksibelt til alt større og speciliserede sygehusfunktioner. Med de markante horisontelle altangange og de vertikale flader tegl står bygningen som områdets mest markante modernistiske byggeri.
Fotoregistrering / Bevaringsværdige bygningstræk
På designmanualens side 8 er beskrevet mere detaljeret, hvordan SAVE metoden fungerer.
Bygningens nordfacade med indgangsparti mellem to monumentale teglvolumener. Åbent hjørne mod nordøst. Tydeligt hierarki mellem teglvolumen og lette bygningsdele. Tydelige horisontale bånd med blåglasserede teglsten.
Designmanual for Sygehusgrunden
Tegningsmateriale
Etageplan bygning 31 og 32 - stueetage Planen viser koblingen til bygning 26 med en glasgang.
Facadetegninger og detalje
Facadetegninger for bygnig 32 samt detaljetegning for vingen over glastårnet
Bygningens bevaringspotentiale
Bygningerne har middel bevaringspotentiale.
Bygningerne er dog god stand og rummer træk fra områdets øvrige bebyggelse, som knytter dem til den samlede værdisætning af kulturmiljøet. Herunder de veldefinerede teglstensvolumener i rød tegl og de horisontale bånd på facaden, som her ses glaserede mursten i en tidstypisk blå farve.
Retningslinjer ved fremtidig transformation
• Det røde, blanke murværk bør bevares.
• Der må ske ændringer i facaden og åbningsgraden kan med fordel øges.
• Bygningens stueetage bør åbnes mod ankomsten med henblik på generel styrkelse af byliv og nyrumskvaliteter.
• Der må etableres supplerende konstruktioner på tag, f.eks. taghaver og/eller ekstra etager som muliggør ophold og/eller udvidelse. Tilføjelsen bør fremstå som en tydelig tilføjelse til den eksisterende arkitektur eller indgå et nyt facadeudtryk.
• Den lette bygning 34 kan nedrives.
Bygningens funktionspotentiale
Bygningerne egner sig til klinik, erhvervs- eller undervisningfunktioner.
Multifunktionelle og veldisponerede etageplaner, som generelt savner direkte adgang til de attratkive udearealer, hvorfor fremtidig facadebearbejdning bør styrke ude-inde relationen.
Mulighed for tilbygning højden, med attraktiv placering og udsigt til Lystanlægget.
Bygningens nære udearealer har høj befæstelsesgrad og kan med fordel bearbejdes, så relationen til den omgivende by sytrkes og inviterer til ophold.
• Glasgang imod bygning 26 kan nedrives.
Forventet transformationsgrad
1 B
Bygningen vurderes til 1. transformationsgrad, hvilket indebærer reparation af indvendige overflader. Det forventes at den kan opnå energimærke B ved udskiftning af tætningslister, og udtjente vinduer. Tag og loft forbedres ved indblæsning af 100 mm mineraluld eller tilsvarende forbedring af tagets isoleringsevne. Denne transformationsgrad har et lavt måltal (ønsket klimapåvirkning), da energimærke B kan opnås med mindre indgreb, mens energimærke A er muligt med udvendig facadeisolering.
Anbefalinger til opnåelse af lav klimapåvirkning for den pågældende bygnings transformation.
• Begræns udskiftning af installationer, eller genbrug dem, hvor det er muligt.
• Benytte biogene materialer og materialer med lavt CO2-aftryk.
• Indarbejd passive løsninger, hvor det kan lade sig gøre.
• Etablering af ny klimaskærm eller hulmursisolering, hvis dette er muligt.
• Det vil desuden være fordelagtigt at optimere terrændækket
• Mulighed for opsætning af solceller på bygningens flade tag.
Måltal for CO2-aftryk ved transformation
Bygningen skal leve op til et transformationskrav på maks. 3,8 kg CO2/ m2/år transformationsgrad 1: Let renovering. Ambitionen er at CO2aftykket skal så langt ned som muligt, gerne ned til 2,5 kg CO /m2/år eller lavere. Yderligere stilles særskilt krav om, at byggeprocessen maks. må udlede 1,1 kg CO2/m2/år. Dette krav strammes til hhv. 1,0 2027 og 0,9 2029 iht. frivillige lavemissionsklasse for nybyggeri.
LCA-faserne som skal indgå beregningen tager udgangspunkt anviste metode Bygningsreglementet, men skal også inkludere CO2-aftrykket forbundet med nedrivning af eksisterende byggeri år 0 (kaldet exC3 og exC4 designmanualen). På designmanualens side 38 er beskrevet mere detaljeret, hvordan CO2-kravet skal forstås og hvilke LCA-faser som skal inkluderes i CO2-beregningen.
Designmanualen er udarbejdet af:
Sygehusgrunden P/S
Kontakt: Lasse Obel Bennedsgaard, Teknisk chef lob@sygehusgrunden.dk
med bistand fra arkitekt- og byplanfaglig rådgiver:
AART architects A/S
Kontakt: Rasmus Højkjær Larsen
Associeret partner, Arkitekt MAA Leder af AART Plan rhl@aart.dk