Tørst sommer 2017

TOMAS SJÖDIN: Trives med ubalance KLOSTERHVERDAG: Hektisk liv mellem tidebønnerne ANBEFALET: Fra Anders And til La La Land

tørst SOMMER 2017 ET MAGASIN UDGIVET AF

Majbritte Ulrikkeholm: Det kræver mod at balancere

Tema: Balancekunst

Ansvarlig udgiver: Areopagos Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg info@areopagos.dk Annoncer: info@areopagos.dk 23 60 23 50 Redaktør: Merete Riis Jensen mrj@areopagos.dk

LEDER

Livets balancekunst DET KAN VÆRE SKRÆMMENDE at træde ud på en line. De første skridt er tøvende. Man forsøger på ikke at tænke over, hvor langt der er ned, men bare holde blikket stift rettet mod linen, mens man prøvende sætter den ene fod foran den anden. ”Jeg er faldet ned før. Hvem siger, at jeg kan holde balancen denne gang?”

For balancekunst er svært. Både når det handler om at gå på en rigtig line højt oppe i luften, og når det handler om at finde den rette balance i livet.

Og når man først én gang har oplevet at falde ned fra linen, kan det være rigtig svært at turde tro på, at det kommer til at gå godt næste gang. Denne gang får jeg ikke stress. Dette kærlighedsforhold lykkes.

Dette job kan jeg mestre. Den her relation forkludrer jeg ikke. Denne gang falder jeg ikke ned fra linen og ender hjælpeløs på jorden.

Grafisk produktion: Glyf Grafik og Nina Simonnes

Mange linegængere har en balancestang til hjælp, og sådan en kan man også have brug for i livets balancegang. Det kan være andre mennesker, som kan hjælpe en med at holde balancen. Det kan være hvile og retræter, der hjælper en til at gå lige. Eller man kan mærke, at tillid til Gud fungerer som en rigtig god balancestang.

Forsidebillede: Lasse Løager Trykt af: Specialtrykkeriet Arco A/S på Amber Graphic FSC Mixed Credit

Ligegyldigt hvad man bruger, så er det helt okay at have brug for hjælp. Det kan være rigtig svært at finde og holde balancen, og det er ikke noget nederlag ikke at kunne klare alting selv.

Tværtimod giver det langt mere mening at gå fremad på linen med en balancestang i hænderne end at falde ned uden.

Merete Riis Jensen, redaktør af Tørst

Areopagos er en kristen dialogorganisation, som arbejder i Danmark, Norge og Kina.

Vores arbejdsområder er religionsdialog, trospraksis og diakoni.

Vi har fået rigtig mange nye Tørst-abonnenter den seneste tid.

Det glæder vi os over, og vi håber, at I bliver glade for Tørst, som I fremover modtager gratis to gange årligt!

Vi håber også, at Tørst giver jer lyst til at gå på opdagelse og finde ud af, hvad Areopagos ellers har at byde på! For vi har masser af spændende aktiviteter indenfor dialog, spiritualitet og trospraksis, som I kan være en del af. I kan holde jer opdaterede på areopagos.dk og ved at “synes godt om” Areopagos Danmark på Facebook. Velkommen på opdagelse!

YK

2 tørst SOMMER 2017

61

TR

8

Læs mere på areopagos.dk

SA

1 G N R . 54

-

Foto: freeimages.com

Gå på opdagelse hos Areopagos

TRAVL NONNE: Af og til har priorinde Anne Bente Hadland en følelse af flow og arbejdsro, men det varer sjældent længe.

Foto: Dorthe Karlsen

»For mig fungerer det rigtig godt med en middagslur på sofaen« Præst Tomas Sjödin, side 12

SOMMER 2017 12 OASE: Ray Simpson om rytme og balance .................................................................................................................................. 20 ANBEFALET: Bøger og musik, som skaber balance ................................................................................................................ 22 FOTOKONKURRENCE: Vingummien vandt ................................................................................................................................... 24 AREOPAGOS: Mød kinesiske præster på retræte i Hong Kong ......................................................................................... 26 TOMAS SJÖDIN: Man skal gøre det, man vokser af

FÅ GRATIS abonnement på

torst. areopagos. dk

............................................................................................................

tørst SOMMER 2017 3

«

BALANCE KRÆVER, AT MAN TØR VÆRE KEDELIG EN GANG IMELLEM. OG AT MAN TØR SIGE NEJ

EN UDFORDRING: Majbritte Ulrikkeholm mener, at alt skal balanceres. Ellers falder det ud over kanten.

4 tørst SOMMER 2017

Stop, når snoren er stram For Majbritte Ulrikkeholm er balance noget af det allervigtigste. Livet har nemlig lært hende, hvad der kan ske, når man ikke er i balance TEKST MERETE RIIS JENSEN

:

FOTO LASSE LØAGER

”Kan du lide smoothie?”

Majbritte Ulrikkeholm kigger spørgende op, mens hun fylder bananer og jordbær i blenderen. Hun har inviteret indenfor i køkkenet i sit hyggelige helårs-kolonihavehus på Amager, hvor hun bor sammen med hunden Tao. Og allerede mens blenderen er i gang, begynder hun at tale om balancekunst. Det er nemlig et emne, der betyder rigtig meget for hende. ”Balance er mit hovedord. Det er det, det hele handler om – at finde balancen, holde balancen og være i balance. Alt skal balanceres, ellers falder det ud over kanten,” siger hun.

UDE AF BALANCE. Den 52-årige sanger, forfatter og underviser kender både til at være i balance og være ude af balance. For nogle år siden kom hun så meget ud af balance, at hun gik ned med stress og fik en depression. ”Jeg havde ekstremt travlt hele tiden. Virkelig travlt. Jeg sagde aldrig nej til noget og var altid i gang med flere projekter oveni hinanden. Jeg arbejdede i døgndrift. Men lige pludselig kunne jeg ikke mere. Så sagde det bare stop indeni mig. Jeg kunne ikke engang huske mit eget cpr-nummer, og på et tidspunkt sad jeg i Sønderborg, men troede, at jeg var i København. Hovedet var stået helt af. Det var forfærdeligt,” fortæller Majbritte Ulrikkeholm.

”Jeg gik helt ned med flaget. I et halvt år lavede jeg ingenting. Jeg græd 10 timer om dagen, og ellers sad jeg og kiggede ind i en væg og prøvede at snakke lidt med Gud: ’Er der nogen, der har glemt mig?’ spurgte jeg. Så fik jeg at vide, at ja, du har glemt dig selv. ’Der er ikke nogen her, der har glemt dig, men du har glemt dig selv’.” ÆNDREDE SIT LIV. Det blev et ’wake up-call’, som lærte hende noget vigtigt om betydningen af balance. ”Jeg anede ikke, om jeg nogensinde kom ud af den seng igen, og jeg havde det så dårligt, at jeg tænkte, at jeg skulle dø. Men det skulle jeg ikke. Jeg skulle begynde rigtigt at leve. Det gik op for mig, at jeg simpelthen var nødt til at lære at balancere mig selv,” fortæller Majbritte Ulrikkeholm.

Derfor ændrede hun hele sit liv og begyndte at balancere alting – lige fra kost til arbejdstid, alenetid og søvnvaner. ”Jeg var nødt til at lære, at alting ikke skulle være så ekstremt. Før havde jeg det sådan, at enten var jeg enormt aktiv og var sammen med en masse mennesker, eller også skulle jeg sidde helt stille ude i en skov og slet ikke snakke med nogen. Det var meget enten-eller, og jeg havde brug for at finde en balance, hvor jeg kunne være både indadvendt og udadvendt,” fortæller hun. tørst SOMMER 2017 5

FIRBENET BALANCE: Labradoodlen Tao er med til at give Majbritte Ulrikkeholm balance i livet.

6 tørst SOMMER 2017

IKKE ALENE. Balancen fandt hun blandt andet ved at give sig selv lov til at stå ved sine mørkere sider. Og hun begyndte at dele dem med andre mennesker i sine sange og bøger – og på Facebook. ”Facebook er jo enormt ubalanceret. Der har alle det fantastisk. Alle har smukke huse, skønne venner, perfekte ferier og glade børn. Og hvis man selv føler sig ensom og ulykkelig, er det jo til at dø over at læse om alle andres perfekte liv.

Man vurderer jo sit eget liv i forhold til noget, som ikke er virkeligt,” siger Majbritte Ulrikkeholm.

Derfor startede hun en blog på Facebook, hvor hun fortalte om sine tanker omkring depressionen. ”Jeg ville gerne være med til at skabe lidt balance. Det var egentlig for at vise, at den her slags kan man også godt dele med andre. Man kan godt fortælle om, hvor svært det er at have

mistet en kæreste. Og når jeg åbnede op, begyndte andre jo også at fortælle om deres liv og deres svære ting. Jeg oplevede, at folk bedre kunne spejle sig i mig, når jeg også viste mine mørkere sider. Vi har jo i bund og grund alle sammen rigtig meget brug for at vide, at vi ikke er alene.”

WU WEI. Mens Majbritte Ulrikkeholm fortæller, ligger Tao på jorden ved siden af og sover. Han er en stor, hvid labradoodle, som gør højt, når det banker på havelågen, men som ellers er godmodigheden selv. ”Han er opkaldt efter taoismen. Den blev jeg nemlig meget optaget af i min ungdom. Jeg læste en bog om taoisme, og der stødte jeg på begrebet ’wu wei’. Det betyder en bevægelse, hvor der ikke er modstand. Det er den fremdrift, der er i hele kosmos, i alt liv, en fremdrift, hvor man ikke skubber på. Bevægelsen sker af sig

«

selv,” fortæller Majbritte Ulrikkeholm. ”Jeg blev fascineret af ’wu wei’, fordi det handler om balancepunkter. Det handler om, at man skal have en hensigt, men at man ellers lader livet bevæge sig selv. Og jeg blev meget optaget af, hvordan man kunne bruge det indenfor kunsten.

Hvor finder man det punkt, hvor stemmen synger selv? Hvor historien skriver sig selv?

Hvor livskraften tager over?” ”Når jeg underviser og holder skrivekurser, prøver jeg at lade folk mærke, hvad fortællingen selv vil, hvis de holder op med at ville noget med den. Det er der, det for alvor bliver spændende, og der har jeg virkelig kunnet bruge taoismen,” fortæller hun.

HIVER I SNOREN. Men det er ikke kun taoismen, hun har fået meget ud af. Hun har også lært meget af sin firbenede ven. ”Da jeg fik ham, havde jeg en fornemmelse af, at han ville lære mig noget om balance. Og ganske rigtigt. Da jeg skulle lære ham at gå i snor, fik jeg den første øvelse, hvor min træner sagde, at når Tao trak i snoren, skulle jeg stoppe.

Han skal mærke, at når han trækker i snoren, så kommer han ingen vegne. Så jeg skal ikke hive i snoren, for så lærer han, at ’jeg hiver, og hun hiver’. Så hvis han står fremme i selen, skal jeg blive stående, men i samme øjeblik han hviler, skal jeg begynde at gå. På den måde lærer han, at der kun er fremdrift, når snoren er buet,” siger Majbritte Ulrikkeholm. ”Da min træner sagde det, tænkte jeg med det samme, at det jo er essensen af det, jeg har studeret hele min ungdom: Stop, når snoren er

JEG OPLEVEDE, AT FOLK BEDRE KUNNE SPEJLE SIG I MIG, NÅR JEG OGSÅ VISTE MINE MØRKERE SIDER

stram – og gå, når snoren buer! Det er jo definitionen af balance!”

ENERGI OG STIMULI. I det samme lyder der et veltilpas ”vuuuf” fra Tao, som – sin størrelse til trods – forsøger at kravle op på skødet af Majbritte Ulrikkeholm. ”Der er også en meget fin balance i at have ham,” siger hun, mens hun nusser den begejstrede hund. ”Han er god til at hive mig væk fra mit arbejde, og jeg er nødt til at holde pauser, for jeg skal jo ud at gå med ham. For 15 år siden kørte jeg bare igennem. Hvis jeg skulle skrive en bog, så arbejdede jeg døgnet rundt og levede af havregrød med sukker i tre måneder, fordi jeg ikke havde øje for andet. Det var i dén grad ubalanceret,” fortæller hun. ”Jeg tror virkelig, det er vigtigt, at vi er i balance i livet, så det ikke bare tager os alle mulige steder hen. For det er jo fint at følge med livet, men der er så meget energi og stimuli i vores liv, at vi er nødt til at stoppe op og finde balancen. Ellers ender vi steder, hvor det ikke er godt at være.”

KRÆVER MOD. Det betyder så også, at man er nødt til at sige nej til nogle ting, og det har været en udfordring for Majbritte Ulrikkeholm. ”Tidligere sagde jeg ja til alt, men det har ændret sig. Jeg tror, at jeg arbejder halvt så meget nu, som jeg gjorde dengang. Og ofte kan balance virke lidt småkedeligt, fordi nogle gange betyder balance jo også, at man er nødt til at sige: ’Jeg går lige ind og sover en halv time’ eller ’Det var dejligt at have besøg af jer, men nu har jeg brug for alenetid’. Det er jo ikke specielt festligt! Det er

tørst SOMMER 2017 7

«

MAJBRITTE ULRIKKEHOLM • 52 år • Født i Odense. Bor på Amager • Har gennemført gymnasiet og er ellers selvlært professionel musiker, sangskriver, forfatter og underviser • Har udgivet 11 bøger og arrangerer koncerter, retræter og kurser • Debuterede i 1997 med erindringsromanen ”Ind i min himmel” • I 1998 modtog hun Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat for sin evne til at få det enkle danske sprog til at vokse og skabe billeder

8 tørst SOMMER 2017

JEG VILLE IKKE KUNNE TRÆKKE VEJRET EN DAG UDEN TROEN. DET ER HELE FUNDAMENTET FOR MIT LIV

jo meget sjovere at være i ekstremerne, hvor man altid er sammen med mennesker – og fester og knokler, til man falder død om,” siger Majbritte Ulrikkeholm med et grin. ”Så på den måde kræver det faktisk mod at balancere. Det går imod tidstrenden, som siger, at man hele tiden skal være på og være klar. Så balance kræver, at man tør være kedelig en gang imellem, og at man tør sige nej. Også til gode ting.”

FORDYBELSE. Men når man er i balance, er der til gengæld andre ting, som man får mulighed for at sige ja til, såsom fordybelse og tro. ”Jeg har altid været troende. Og da jeg var meget ung, overvejede jeg at blive nonne, fordi jeg er opvokset katolsk. Og det er jo rigtig fint at gå i kloster, men det er jo ikke alle, der skal det. Jeg skulle ikke. I stedet har jeg måttet lære at finde en balance mellem livet og troen. Det har været vigtigt for mig at lære, at jeg ikke behøver at trække mig fra andre mennesker for at kunne fordybe mig i min tro,” siger hun. ”Det kræver bare en balancering af det hele, for det udadvendte liv får en væk fra fordybelsen.

Men hvis man tænker balance ind i det, så er det muligt. Og i stedet for at tage en måned på retræte så kan man jo tage en retræte en halv time hver dag. På den måde passer det ind i hverdagen.”

Og det er meget vigtigt for Majbritte Ulrikkeholm, at troen får lov at være en del af hverdagslivet. ”For mig er tro en nødvendighed. For nogle er det ikke nødvendigt, men det er det for mig. Jeg ville ikke kunne trække vejret en dag uden troen.

Det er hele fundamentet for mit liv.”

EN BLØD FASTHED. Men det betyder ikke, at Majbritte Ulrikkeholm ikke oplever tvivl.

Tværtimod. ”På et tidspunkt havde jeg nærmest skyldfølelse over, at tvivlen fyldte så meget hos mig. Men jeg kom frem til, at måske er tvivl i virkeligheden en vigtig del af troen, for når den dukker op, kan den skabe fordybelse.”

Hun oplever også, at tvivlen er med til at balancere hendes tro, så hun ikke bliver fanatisk omkring den. ”Tvivlen giver en åbenhed, som er vigtig. Vores tro skal ikke være et fast dogme, for jeg tror ikke, det er balanceret at have en fasttømret mening.

Men risikoen er selvfølgelig også, at man ender i den anden grøft og bliver så åben, at man ikke længere står inde for det, man selv tror på. Så der må være en form for fasthed i troen. En blød fasthed. En bevægelig fasthed,” siger hun. ”Igen er det balance, det handler om. Den er over det hele. Og når den ikke er der, mangler den.”

tørst SOMMER 2017 9

rigere liv

VIL DU MED TROSPRAKSIS.TV UD AT GÅ?

ER DU GLAD for pilgrimsvandringer? Og bor du på Sjælland? Så har du mulighed for at gå med, når Københavns Pilgrimsfællesskab arrangerer pilgrimsvandringer.

De arrangerer jævnligt kortere ture og vil meget gerne have endnu flere deltagere med på turene.

Du kan læse mere om dem på Facebook, hvis du søger på Københavns Pilgrimsfællesskab.

RIGTIG MANGE MENNESKER bruger internettet til at finde inspiration til deres tro og liv, og nu har de fået endnu en mulighed. I midten af juni startede Areopagos nemlig verdens første online-tv-kanal om kristen trospraksis!

Trospraksis.tv henvender sig til alle, der ønsker Guds nærvær i hverdagen, og som ønsker at vedligeholde en kristen åndelig praksis. Tv-kanalen kan ses på computer, tablet og mobil overalt, hvor man har adgang til internettet.

Kanalen er indrettet sådan, at der er udsendelser til faste tider med guidede meditationer, og derudover er der døgnet rundt adgang til mere end 100 videoer med undervisning og inspiration til bønslivet.

Man kan bruge trospraksis.tv både som enkeltperson og som menighed eller gruppe. Formålet med trospraksis.tv er at hjælpe mennesker med at skabe åbninger i hverdagen, hvor de kan blive berørt af Guds nærvær. Oplev det selv på trospraksis.tv!

MANGLER DU INSPIRATION? SÅ BØR DU TJEKKE butik.areopagos.dk, hvor der er masser af inspirerende bøger, dvd’er og cd’er til salg.

Det er blandt andet her, du kan købe bøger og dvd’er om Christfulness og Bøn i Bevægelse, ligesom du kan melde dig ind i Areopagos, tilmelde dig arrangementer m.v.

På gensyn på butik.areopagos.dk!

BOGPOESI I HONG KONG Foto: Instagram/Elodie Hope Springs

SVENSKE ANNA KRISTIANSSON (billedet) er en populær poet på Instagram. Hun står bag kontoen @bokpoesi og har over 14.000 følgere. Anna Kristianssons digte er billeder af bogsider, hvor næsten alle ord er overstreget med sort tusch, og poesien bliver skabt af de ord, som står tilbage. ”Jeg synes, det er vigtigt, at poesien er så enkel og tilgængelig som muligt. Det er derfor, det er så godt med internettet for eksempel. Alle kan skrive og nå ud til mennesker. Mange af mine følgere ville måske ikke have købt en digtsamling, men det er nemmere at følge en poet på Instagram. Det er fint,” siger hun.

Det seneste år har Anna Kristiansson været volontør for Areopagos i gæstehuset Ascension House i Hong Kong. Se tre af hendes digte på side 23.

»Uden drømme slukker vi gradvist vore liv« 10 tørst SOMMER 2017

TOMAS SJÖDIN

NY LEDER I KUNMING Foto: privat

GUO JIN (billedet) er ansat som daglig leder på kulturcenteret TCG Nordica i Kunming i Kina. Hun overtager efter tyske Achim Gerber, som var leder i halvandet år. Guo Jin er selv fra Kunming, har tidligere arbejdet som leder for turismeafdelingen på kulturcenteret og er uddannet indenfor administration. En af grundlæggerne af centret, Wu (Helen) Yuerong, er ny bestyrelsesformand.

Kulturcentret samarbejder tæt med Areopagos om udveksling mellem Skandinavien og Kina i form af volontører, kunststuderende og udøvende kunstnere. Derudover får centret afgørende økonomisk støtte til galleriet.

VERDEN HAR BRUG FOR HELING

DE STORE FORTÆLLINGER ”HVIS VI VIL forandre verden, må vi gå tilbage til en tid, hvor man samledes omkring bålet for at høre og fortælle historier”.

Med dette citat fra den brasilianske forfatter Paolo Coelho byder Galleri Emmaus i Haslev velkommen til årets Emmausmøde i den sidste weekend i november. Temaet for weekenden er ”De store historier og den store stilhed”, og i løbet af weekenden vil der være fokus på at blive udfordret, inspireret og på at finde stilhed.

Emmaus-mødet kan ses som en slags tre-dages detox-kur.

Fredag er mødets konferencedel, hvor deltagerne udfordres af interessante oplæg, blandt andet fra teaterchef Jon Stephensen, som holder et oplæg under temaet ”Vi har brug for noget, der er større end os selv”. Lørdag og søndag er der skruet ned for foredragene, men skruet op for workshops, musik, bål i haven og en afsluttende gudstjeneste.

Areopagos er medarrangør af weekenden, og du kan læse mere og se hele programmet på areopagos.dk

ASCENSION HOUSE PÅ AIRBNB DRØMMER DU OM at besøge Hong Kong? Så har du mulighed for at overnatte på det kristne dialog- og retrætecenter Tao Fong Shan, som ligger på et idyllisk bjerg lige i udkanten af den pulserende storby.

På Tao Fong Shan er der dels gæstehuset Pilgrims Hall, som du kan læse mere om på www.tfscc.org. Og på samme bjerg er der også en endnu billigere mulighed, nemlig gæstehuset Ascension House, som drives af unge, skandinaviske Areopagos-volontører.

De tager imod gæster fra hele verden, og det er muligt at overnatte i huset for så lidt som 272 kroner pr. nat. Du kan læse mere - og booke dit besøg - på Airbnb, som er en international side for udlejning af værelser. Find Ascension House på www.airbnb.dk/rooms/4191485

HVORDAN KAN MAN være med m til at bringe heling til jorden og o til vores medmennesker? Det spørgsmål har altid interesseret s I Mesterens Lys og missionspræst Ole Skjerbæk Madsen. n Og O han har netop udgivet en bog, b som indeholder forskellige praksisser, som I Mesterens Lys p gør g brug af ved for eksempel årstidstjenester i naturen. Bogen hedder ”Sammen i Kristus”, og den indeholder ritualer, som kan bruges direkte fra bogen, ligesom der er refleksioner over praksis.

Du kan købe bogen hos Lulu. com ved at søge på ”Sammen i Kristus”.

tørst SOMMER 2017 11

Livet må gerne svinge Tomas Sjödin tror ikke, at det ideelle er at opnå en konstant balance i tilværelsen TEKST IDA MARIE HAUGEN GILBERT

TOMAS SJÖDIN (57) er svensk præst, foredragsholder og forfatter. Han har skrevet en række bøger, som er oversat til flere sprog, bl.a. dansk.

Tomas Sjödin holder to foredrag på Areopagos’ Sommerfestival i Haslev 30. juni-2. juli. Tilmeldingsfristen til festivalen er overskredet, og alle værelser er optaget, men det er stadig muligt at deltage i enkeltforedrag.

Læs mere på areopagos.dk.

12 tørst SOMMER 2017

: FOTO MARIA LINDESKÄR/LIBRIS FÖRLAG

Om en uge deltager den svenske forfatter og præst Tomas Sjödin ved Areopagos’ Sommerfestival i Haslev. Han skal tale om ”Balancekunst”, men han mener ikke selv, at han er nogen ekspert i at finde balance i tilværelsen. ”Det vil jeg heller ikke være,” siger han. ”Balance er et udtryk, som jeg ikke har så meget til overs for. For mig lyder det som en forskønnet udgave af ’et perfekt liv’. Jeg tænker, at man skal arbejde hårdt, når man arbejder, og virkelig hvile, når man hviler. Jeg trives i ubalancen, hvor livet bevæger sig, og ting sker. Men jeg er også begyndt at forstå, at der sker mindst lige så meget, når man ingenting gør. Så jeg gør ingenting regelmæssigt.”

TO NØGLEORD. Tomas Sjödin foretrækker nemlig et liv med kontraster fremfor at søge efter en slags evig harmoni og balance. ”Jeg finder ikke en stilhed i midten. Jeg tror mere på at leve med begge dele samtidig. Livet skal svinge lidt, synes jeg. Noget af det vidunderlige i livet er jo netop kontraster.”

For den svenske præst og forfatter kan hårdt arbejde være en nydelse, hvis han ved, at han kan hvile bagefter. Og han har fundet to nøglebegreber, som beskriver det, der fungerer for ham. ”Regulering og sortering. Hvis man skal finde et flow mellem ikke at overdrive, men samtidig ikke blive understimuleret, så må man sætte nogle regler for ens eget liv. Altså regulere det. Det kan man gøre ud fra, hvad der fungerer for en selv.”

6:1-METODEN. Nogle mennesker bruger den såkaldte 6:1-metode, hvor de har én særlig hviledag i ugen, og Tomas Sjödin er fortaler for den metode. ”Hvis man gør det i en periode, altså har en rigtig hviledag i ugen og holder sig til den, så går

det hurtigt af sig selv. Her taler vi om verdens ældste livsstilsordning: En ordning, som fungerer, også fordi den findes i fællesskab med andre.”

Men han kæmper stadig med at lykkes med det selv, og det tror han, at de fleste mennesker gør. ”Det siges, at hvis man gør noget 21 gange, så bliver det en vane. Det er ikke så dumt sagt. Jeg tror, at vi giver op for hurtigt og tænker, at det ikke fungerer. Vi må have lidt udholdenhed.”

SORTERING. Og så er der det med at sortere. Eller beskære. Tomas Sjödins søn er anlægsgartner, og derfor taler de ofte sammen om beskæring af træer. ”Lader man et træ vokse af sig selv, opstår der så mange skud og vildtvoksende grene, at der ikke kommer frugt på det. Det kræver pleje at få frugterne frem. På samme måde kræver det sorteringsarbejde at finde frem til et holdbart liv.

Det handler om at bestemme sig for, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt,” siger Tomas Sjödin. ”Det nytter ikke at gå og vente på, at alting skal blive bedre af sig selv. Tænke, at det sikkert bliver bedre til sommer eller til jul. Man må bestemme sig for et liv, som er bæredygtigt. Det handler om at finde noget, som fungerer for en. For mig fungerer det rigtig godt med en middagslur på sofaen.”

SOFA OG SERIER. Tomas Sjödin er en efterspurgt foredragsholder, men nogle forespørgsler afslår han til fordel for hviletid. Det er det, han har øvet sig på - ikke at have dårlig samvittighed over at hvile. Og han nyder at slappe af med at se serier derhjemme i sofaen. ”Jeg er Netflix-fan. Jeg ser ikke så meget almindeligt fjernsyn, men når man ser spændende serier, bliver man taget med ind i en anden verden og kobler helt af fra det, man ellers laver. Det er at

INGENTING: ”Jeg er begyndt at forstå, at der sker mindst lige så meget, når man ingenting gør. Derfor gør jeg ingenting regelmæssigt.”

gøre noget helt andet end det, man arbejder med.

Det er hvile,” siger Tomas Sjödin.

For han mener ikke, at man nødvendigvis behøver at ty til meditation eller lignende metoder for at finde roen. ”For mange mennesker fungerer meditation fint, men for mig passer det bedst at lade det komme af sig selv. Hvile kan for mig bare være at gå rundt i byen nogle timer og drive den af. Man behøver ikke at komplicere det så meget.”

TRO OG HVILE. I Tomas Sjödins tanker er tro og hvile i familie med hinanden. Han mener, at idéen med det åndelige liv er at give slip. Gå et skridt tilbage og lade Gud komme til. ”Jeg synes, at vi skal tænke så frit som muligt omkring hvile. Man ved selv, hvordan man hviler bedst. Og det bedste, man kan gøre for troen, er at lade sig selv hvile i Gud,” vurderer han. ”Ofte kommer kristne til at gøre bøn til en slags arbejde. Men mest af alt er bøn en slags socialt liv

med Gud,” siger han.

Og så fortæller han om en jødisk rabbiner, som engang blev stillet følgende spørgsmål: ’Mange af reglerne om sabbaten handler om, hvad man ikke må gøre - men hvad må man så gøre?’ ”Rabbinerens svar var: Man skal gøre noget, man nyder. Det, man vokser af.”

BÅDE-OG. Tomas Sjödin mener, at hvis man kun gør det, man nyder, så bliver hvile en tristesse.

Men hvis man kombinerer disse to - hårdt arbejde og hvile, så bliver det kreativt. Derfor hedder en af hans bøger også ”Det sker, når du hviler”. Han oplever, at hvilen forløser en kreativ kraft, og det tager han alvorligt. ”Når jeg har skrevet en bog færdig, så lægger jeg mig ned og hviler. Jeg tænker aldrig på næste bog.

Jeg slapper helt af, ser TV eller tager mig en lur uden at styre tankerne over på, hvad jeg skal lave bagefter.

Og så kommer det til mig. Det er, ligesom når man beder - man må lade Gud komme til.”

« Det kræver sorteringsarbejde at finde frem til et holdbart liv

tørst SOMMER 2017 13

stedet

Balancekunst hos de kato Hos nonnerne på Katarinahjemmet i Oslo er der tid til både krævende job og stilhed med Gud TEKST ANN KRISTIN VAN ZIJP NILSEN

:

FOTO DORTHE KARLSEN

”Jo, det er en meget patriarkalsk og hierarkisk styret kirke,” indrømmer Anne Bente Hadland. Hun er priorinde og leder det katolske kloster Katarina-hjemmet i Oslo. ”Samtidig er vejen fra bund til top vældig kort.

Mellem paven og søster Mette og mig står faktisk bare søster Else-Britt,” siger hun og ser på kvinderne ved siden af sig. Alle griner, for det er sandt. Else-Britt Nilsen er general-priorinde for Norge og Frankrig. Og deres orden ligger direkte under paven og ikke i det lokale kirkehierarki.

FRIHED. ”Historisk set har klosterlivet været et fristed for kvinder. For 100 år siden kunne en kvinde i 20’erne lede flere tusind søstre. Det ville være utænkeligt andre steder i samfundet,” fortæller Else-Britt Nilsen, som også er forsker og professor i teologi. ”Nogle steder i verden kan det stadig betyde frihed at gå i kloster. Men i vores del af verden går man ikke i kloster for at blive fri fra noget som helst, for vi har al slags frihed allerede. Men man går heller ikke i kloster for at lægge bånd på sig selv. Man giver sit liv. Det er det, som er kernen i klosterlivet. Man opfatter det som svaret på et kald,” siger Anne Bente Hadland.

DELER ALT. Det hesteskoformede bord minder om pulte i et klasseværelse. Alt, man kan se inde i spisesalen, er enkelt og spartansk. Dagliglivet mellem klostervæggene står i stærk kontrast til livet, som udspiller sig lige udenfor klosteret. Måltiderne skal gerne være tavse her, men ikke altid, og ikke når de har gæster. Latteren sidder løst.

Mette Andrésen har fået en skridttæller for tre dage siden og anbefaler den varmt til priorinde Anne Bente Hadland. ”Det kunne ikke falde mig ind. Jeg bliver stresset

14 tørst SOMMER 2017

lske nonner

MAN GÅR IKKE I KLOSTER FOR AT BLIVE FRI FOR NOGET ANNE BENTE HADLAND

«

MORGENMAD: Måltiderne spiser Anne Bente Hadland (tv.), Else Britt Nilsen og Mette Andrésen oftest i stilhed.

tørst SOMMER 2017 15

PÅ ARBEJDE: Anne Bente Hadland (tv.) og Dana Benedicta Pawlowicz (i midten) har kontor og atelier i klosteret, mens Katarina Pajchel (th.) arbejder på Høgskolen i Oslo.

KATARINAHJEMMET • blev grundlagt i 1928 i Oslo • er et kloster for apostolske dominikanersøstre • har en kommunitet, som består af 10 søstre • har bl.a. gæstehus, studenterhus og udleje af mødelokale

16 tørst SOMMER 2017

bare ved tanken,” siger hun.

Katarina Pajchel, som står og smører madpakke, har et stort pulsur på armen. Det er hende, som er den sporty af dem, ifølge Mette Andrésen. ”Hun jogger for hele kommuniteten. Det er det, som er så fint, når man deler alt,” siger priorinden og ser alvorlig ud, indtil salen bryder ud i latter.

PARTIKELFYSIK. Selv om Katarina Pajchel er nonne, betyder det ikke, at hun jogger med flagrende ordensdragt. Nogle søstre går med dragt næsten hele tiden, men mange går ofte i civil. ”Nogle gør det, fordi arbejdet kræver det.

Andre fordi det er en vane, ligesom søster Mette. Hun har boet i Frankrig i årevis, og der var det normalt at gøre det. Jeg er stor tilhænger af dragten. Den skaber identitet og enhed,” siger Anne Bente Hadland.

Katarina Pajchel har taget arbejdstøj på og skal afsted for at undervise lærerstuderende.

Hun har en doktorgrad i partikelfysik og brænder for naturfag. Det bliver ofte lange dage på højskolen. ”Om eftermiddagen haster kollegaerne hjem

for at hente børn i børnehave, mens jeg må skynde mig hjem til aftensang,” siger hun grinende. Aftensangen klokken 18 er lige så obligatorisk for nonnerne som morgenbønnen klokken halv otte. ”For mig bliver kapellet en slags asyl i tid og rum. Selv om den email, som jeg skal skrive bagefter, kan fylde tankerne i stedet for bønnerne, så er disse fysiske grænser om tidebønnerne i hvert fald en start,” forklarer Katarina Pajchel.

VITA MIXTA. Ifølge priorinden ligger der en indebygget spænding i det dominikanske ordensliv. På den ene side udadrettet virksomhed med samfundsnyttigt og forkyndende arbejde - og på den anden side høje idealer om fællesliv og kontemplativt bønsliv i klosteret. ”I middelalderen kaldte man dette et ’vita mixta’, et ’blandet liv’ med kontemplation og aktion,” siger hun.

Den balance, mellem fordybelse i Gud og handling, skal både findes i klosterstrukturen og i den enkeltes liv. ”I perioder går det ikke så godt. Det har jeg selv i høj grad erfaret. Og så kan man i perioder leve lidt mere, som man selv synes, er ideelt,

«

MIT KALD ER AT ÅBNE MENNESKER FOR EN RELATION MED GUD DANA BENEDICTA PAWLOWICZ

men det varer jo aldrig længe.”

Hendes skrivebord bærer præg af, at hun er bogoversætter, skribent og foredragsholder. Men som priorinde fyldes dagene af adminstrative opgaver og omsorg for søstrenes ve og vel. Uden en stille stund med kaffekoppen i cellen før morgenbønnen og uden den daglige time med stille, ordløs bøn i kapellet, havde hun ikke klaret det. ”Vi er pålagt en stille time for os selv hver dag - og derudover en stille dag i måneden og en stille uge om året, hvor vi rejser væk på retræte. Det er helt nødvendigt,” siger hun. ÅBNE MENNESKER. Kunstneren Dana Benedicta Pawlowicz arbejder i et atelier oppe i studenterfløjen på Katarinahjemmet. På væggene hænger abstrakte billeder, et ufærdigt bispeportræt og mange stilleben. De sidste maler hun igen og igen for at ”finde farven på ny”, når hun skal ”komme ind” i en ny opgave. På en bænk ligger nogle til tørre. Et er af to frugter, som hænger ved

siden af hinanden; det hedder ”Josef og Maria”.

Det andet viser to frøkapsler på en kvist. ”Det hedder ’Leonard og Marianne’. Jeg kan godt lide par, siger hun og griner. ”Jeg blev lidt afhængig af Leonard Cohens musik i en periode, hvor jeg havde hørt meget progressiv rock. Som struktur er jeg kunstner. Det kan jeg ikke ændre ved. Men mit kald, det, som kom først, er at åbne mennesker for en relation med Gud,” siger Dana Benedicta Pawlowicz. ”Når vi åbner os for Gud, åbner vi også verden for Gud. Hvis vi lever i bøn og er vidner om Guds nærvær, er der ingen modsætning mellem kontemplation og aktion,” siger Anne Bente Hadland. Det dominikanske motto er ”contemplata aliis tradere”: Fordyb dig i Gud og giv frugten af fordybelsen videre til andre. ”Men måske er mottoet ikke så enestående, som vi gerne vil have det til at være. Det, som er sandt, er jo aldrig nyt. Sandheder kan aldrig opfindes. De kan bare opdages og fordybes.”

DOMINIKANER-ORDENEN • består af ordensbrødre (munke), -søstre (nonner) og lægfolk • blev oprettet i højmiddelalderen i Den katolske kirke • kom til Oslo i 1921 og har i dag tre klostre der: St. Dominikus (for ordensbrødre), Lunden (for kontemplative ordenssøstre, som lever tilbagetrukket med bøn som hovedopgave) og Katarinahjemmet (for apostoliske ordenssøstre, som har udadrettet virksomhed) • blev stiftet af præsten Dominikus (Domingo de Guzmàn) fra Nord-Spanien og godkendt af pave Honorius III i 1216 • bredte sig hurtigt ud over hele Europa og åbnede klostre i Skandinavien få år efter grundlæggelsen • har altid haft en tydeligt intellektuel og missionerende profil • har mellem 25.000–30.000 apostolske dominikanerinder i verden

I KAPELLET: Der er tre daglige tidebønner i klosterets kapel.

tørst SOMMER 2017 17

Foto: iStockPhoto

man behøver ikke at slå til. det er nok, at man er til. alt udover det er bonus. tomas sjödin

ET MAGASIN UDGIVET AF

oase

Om rytme og balancekunst Rytme er nøglen til et liv i balance TEKST RAY SIMPSON

: ILLUSTRATION TOM ANDRÉ HAALAND/BONTOMME.COM

Alle råber efter rytme. Det er nøglen til et liv i balance, nøglen til at høre til og til at have det godt.

Rytme er bygget ind i skaberværket og i vores kroppe, men vores samfund har mistet den.

Vi kan ikke finde tilbage til rytmen i samfundet, medmindre vi gør to ting.

RAY SIMPSON er britisk præst, grundlægger af Aidan og Hilda-fællesskabet på øen Lindisfarne og forfatter til mange bøger om keltisk spiritualitet.

ØGER STRESS. For det første må vi afsløre, hvad der er galt med konceptet ”fremgang”. De fleste mennesker tænker, at fremgang indebærer at skabe stadig flere produkter, som kan tilfredsstille vores appetit. Materiel produktivitet tager ikke højde for vores fysiske, fællesskabsorienterede og åndelige natur.

Nu kan den ene, rige procent af verdens befolkning mangfoldiggøre produkter og profit ved at manipulere forbrugere til at købe, spise, rejse, gøre og surfe mere og mere. Selv den blændende digitale verden bliver ”stor ståhej for ingenting” (Shakespeare). Snart vil denne ene procent kunne styre meget af verden gennem gadgets.

Mere! Større! Hurtigere! Dette øger stress og oplevelsen af, at tilværelsen ikke hænger sammen.

For at undgå smerten, som det medfører, bliver vi afhængige af stoffer, alkohol, sex, shopping, larm, arbejde, internettet eller virkelighedsflugt.

FØLGE RYTMEN. For det andet må vi udvikle en ”Tilbage til rytmen-plan”. Er det muligt at omdirigere ”fremgang”? Ja! Bibelkendere kalder det sabbats-princippet. Økologer kalder det bæredygtig udvikling. Jeg kalder det Rytme.

20 tørst SOMMER 2017

I bogen Anam Cara skriver John O’Donohue (irsk præst med doktorgrad i filosofisk teologi), at ”alt liv kom fra havet, hver eneste af os kom ud fra vandet i livmoderen, og ebbe og flod er stadig ebbe og flod i vores åndedræt. Når du følger rytmen i din egen natur, kan intet destruktivt røre dig … At være åndelig er at være i en rytme.”

Bureaukrati stjæler vores rytme, så jeg laver en plan for ikke at blive overbelastet af alle valgmuligheder, og jeg lærer mig enkelthedens kunst.

Usikkerhed stjæler vores rytme, så jeg lærer mig kunsten at acceptere. Den bliver født i sympati.

Hver dag er jeg opmærksom på rytmen i mit eget åndedræt, i hvile og arbejde, i mit sociale engagement og i min ensomhed, i min krop og mit sind, i årstiden, jeg forlader, og årstiden, jeg nærmer mig.

DYB LÆNGSEL. Disse åndelige discipliner er nyttige at lære og praktisere. Men endnu vigtigere er det at nå helt ned til de dybeste længsler i vore hjerter. Vi længes efter Kilden, ligesom et siv, der er plukket i vandkanten.

Som sufi-digteren Rumi siger: Siden jeg blev plukket i vandkanten, har jeg lavet denne lyd af gråd.

Den, som er borte fra den, han elsker, forstår, hvad jeg siger.

Den, som er hentet ved en kilde, længes tilbage.

Kilden vinker til os og inviterer os til at være med i rytmen i den guddommelige dans.

« VI LÆNGES EFTER KILDEN LIGESOM ET SIV, DER ER PLUKKET I VANDKANTEN

tørst SOMMER 2017 21

anbefalet

Balance i litteratur, film og musik Her kan du få kulturelle indspil til livets balancekunst.

P

NOTTO R. THELLE, NO seniorprofessor i teologi sen og forfatter

D

EN NORSKE BOG Balancenøkler – om å balansere kroppen og livet (Tropos 2009) er en perle. Den er lille i omfang, letlæst, og formidler dyb livsvisdom, indsigt, klogskab og en varme, vi alle har brug for i mødet med vort eget og andres liv. I livsnært sprog giver forfatteren os nøgler til at søge livsfremmende balance mellem blandt andet det indre og det ydre, mellem at være og gøre, og mellem du og jeg. Og læseren får hjælp til at integrere stoffet i kroppen og hverdagen gennem gode og enkle øvelser. Fysioterapeut og psykoterapeut Merete Sparre byder på stor faglig indsigt og kompetence, og hun inviterer læseren til et helende og frigørende forandringsarbejde.

A

NDERS AND. Nogle gange har jeg brug for at glemme, at jeg er voksen. De dage køber jeg ofte en pose blandet slik og et Anders And-blad og lægger mig på sofaen og forsvinder ind i Andebyuniverset. Det er befriende at hive stikket ud og bare for en halv times tid igen være en ubekymret knægt, som er spændt på, om Anders mon vinder over Hr. Knahrvorn denne gang. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at give sig selv lov til at hvile. Til at lege. Og til at finde balancen mellem at være voksen og ikke være alt for voksen.

THOMAS PEDERSEN, lektor Foto: Disney

INDSVINETS ELEGANCE (Tiderne Skifter, 2009) af Muriel Barbery er en mærkelig roman, som ikke ser ud til at have noget med Gud at gøre, men som rører ved sjælens dyb. Tre ensomme mennesker i ubalance, som uventet giver hinanden balance. En fattig portnerkone i Paris med piggene ude, meget bange for at nogen skal bryde ind i hendes liv. En ulykkelig 12-årig, som vil tage sit eget liv, fordi hun har gennemskuet tomheden i tilværelsen. En rig japaner, som bryder alle de riges konventioner og ser mennesket bag facaden. Den unge pige opdager, at portnerkonen er fuld af pigge, men indeni har hun en skjult elegance. Portnerkonen ser den unge pige, som endelig får sin bøn opfyldt: at se længere end sig selv og møde et menneske. Japaneren ser portnerkonens længsel efter skønhed og lokker he hende modvilligt ud af skyggerne.

Opdagelsen sky beskrives i et lille kapitel, bes som hedder ”Et nyt hjerte”.

Gud nævnes ikke, hje men me man fornemmer skaberens livspust. ska

MARIE FARSTAD, psykoterapeut

HVER UGE

Foto: Haakon Sundbø

NILS FRAHMS album Solo er et instrumentalalbum, som jeg bruger ugentligt - til debriefing af ugen, som er gået, og som sjæle-, øreog hjernerens. Og måske også som hjerterens. Pladen indeholder bare Nils Frahm og hans flygel. Det virker så enkelt for ham. Befriende.

Den har fulgt mig på masser af bilture til spilledestinationer i nord og syd, solfyldte dage og stjerneklare nætter. Og tågefulde eftermiddage siddende helt i ro. En plade, hvor man sætter pris på hver enkelt tone og klang, han spiller, og alle de smagfuldt placerede pauser mellem dem. Livet er for kort til ikke at tage denne plade med ind i det og gennem den opdage resten af hans musik. Jeg er så glad for, at jeg fandt den.

TRYGVE SKAUG, artist, poet og sangskriver

22 tørst SOMMER 2017

DIGT

@bokpoesi af ANNA KRISTIANSSON

LA LA LAND DENNE FILM VANDT – næsten – en Oscar for årets bedste film i år. Den burde have vundet, synes jeg afgjort. For det er en fuldstændig fantastisk film! Den er smuk, eftertænksom og dyb - og så har den noget livbekræftende musik, som har kørt på repeat hos mig i ugevis.

Samtidig synes jeg, at filmen siger en masse tankevækkende ting om balancekunst. Om at balancere mellem de ting i livet, som er vigtige for en. Om at vælge nogle drømme og derfor være nødt til at fravælge nogle andre.

Og om de konsekvenser og den alvor, der er forbundet med ens valg og fravalg. Det er en smuk, fin og dyb film, som heldigvis snart kommer på dvd, så jeg kan se den igen. Og igen. Og igen.

MERETE RIIS JENSEN, redaktør Foto: Freeimages.com

»Livet er ligesom at køre på cykel.

For at holde balancen er man nødt til at bevæge sig fremad« ALBERT EINSTEIN

(læs mere på side 10)

tørst SOMMER 2017 23

Balancekunst på asfalten Det blev et lille stykke rødt-blåt vingummi, der vandt Tørsts store fotokonkurrence TEKST MERETE RIIS JENSEN

: FOTO MARIJA KROGH IVERSEN OG METTE MUNCH

”Da jeg tilfældigt så denne lille, syrlige vingummi ligge på en beskidt gade i København, tænkte jeg, at den på den enkleste måde siger noget om balancekunst.

Dette lille stykke slik kan ikke bestemme sig for, hvilken farve det vil være. Ligesom os, der lever med daglig ambivalens og kæmper med at finde balancen i vores liv og hverdag.

I den lille vingummi tabt på asfalten mødes det kunstige og den rå virkelighed.

Den har forladt fællesskabet af ligesindet syntetiske og har mødt den store, barske verden og set himlen for første gang.

Hvordan finder vi balancen mellem livet i posen og springet ud på de syv favne?”

SKÆVT OG INTERESSANT. Sådan lød Marija Krogh Iversens beskrivelse af vinderbilledet, som hun indsendte til Tørsts fotokonkurrence.

Og dommerkomitéen var helt enige om, at billedet fortjente at vinde, fordi det – i kombination med teksten – på en skæv og interessant måde siger noget spændende omkring ”Balancekunst”, som var temaet for fotokonkurrencen.

Så stort tillykke til Marija Krogh Iversen, som har vundet et gratis ophold på Areopagos’ Sommerfestival!

SOL OG SKYGGE. På andenpladsen kom Mette Munchs billede, som på en enkel og smuk måde sagde noget særligt om balancekunst i forhold til lys og mørke, skygge og sol.

Tillykke til Mette Munch, som har vundet en bogpræmie. Og tak til alle, som har deltaget i fotokonkurrencen!

24 tørst SOMMER 2017

VINGUMMIEN VANDT: Men også Mette Munchs fine sol-skygge-billede sætter tankerne i gang omkring balancekunst.

tørst SOMMER 2017 25

areopagos Fastlandspræsternes Berigelsesprogram (Mainland Pastors Enrichment Program) ved det kristne dialogog retrætecenter Tao Fong Shan i Hong Kong • Giver præster mulighed for hvile, samtale med kolleger i samme situation, åndeligt fællesskab og faglig udvikling • Arrangerer fritstående ugekurser om forskellige temaer som kristen spiritualitet, liturgi, lederskab og åndelig vejledning, sådan at man kan tage flere kurser • Startede i 2008 og har haft 1004 deltagere på 24 kurser frem til i dag • Tilbyder i perioder masterstudier for præster med tilstrækkeligt grundlag, sådan at de kan undervise præstekolleger og studerende ved lokale præsteseminarer og bibelskoler i Fastlands-Kina • Får støtte af Areopagos og frivillige givere

26 tørst SOMMER 2017

I HONG KONG: Dr. Tong Wing-sze (øverst tv.) leder Tao Fong Shan Christian Centre, som er det sted, hvor Areopagos blev grundlagt. Her får præsterne undervisning og retræte - og møder nye former for trospraksis. Nederst til højre fortæller præsten Jin Jifa om sin hverdag til Areopagos’ direktør Raag Rolfsen.

Input til dem, som virkelig har brug for det Kinesiske præster får unik efteruddannelse i Hong Kong TEKST RAAG ROLFSEN OG ANNA KRISTIANSSON : FOTO TAO FONG SHAN CHR. CENTRE OG ANN KRISTIN V. ZIJP NILSEN

”Det er utrolig hårdt at arbejde som præst i Kina,” siger Jin Jifa.

Han er præst i den fattige Guangsi-provins, og han ved, at udbrændthed er normalt for præster i den hurtigt voksende kirke på det kinesiske fastland.

Menighederne er store, og arbejdsvilkårene er vanskelige. Præsteuddannelsen er kort og mangelfuld, og der er få pladser på de teologiske seminarer.

Samtidig har kirkens ledere ansvar for, at kirkevæksten er livskraftig, og at usund sekterisme ikke breder sig blandt medlemmerne.

DELER MED ANDRE. For Jin Jifa har Fastlandspræsternes Berigelsesprogram i Hong Kong været helt nødvendigt for at kunne fortsætte med at arbejde som præst. Han har deltaget på det kristne dialog- og retrætecenter Tao Fong Shans præstekursus i Hong Kong mange gange. Det giver både åndeligt og fagligt påfyld, og han understreger, at programmet handler om meget mere end personlig opbyggelse. ”Når jeg er tilbage i min kirke, får jeg stadig brug for det, jeg har lært på kurserne. Jeg deler det med mine præstekolleger, kirkekoret og menigheden. For eksempel er jeg lige nu ved at lære andre om stille meditation knyttet til bibeltekster.”

Præsten mener, at programmet bidrager til at styrke udviklingen af kirken i Guangzi. Han er den eneste af de 40 kursusdeltagere fra Fastlands-Kina, som vælger at stå frem med navn og billede. Men mange fortæller, at kombinationen af retræte og interessant undervisning betyder rigtig meget.

En præst fra Nordøst-Kina fortæller, at studierne i Hong Kong har åbnet hendes øjne. ”Jeg har fået en udvidet horisont for kirke, tro, bibel og fællesskab.”

SKAL VÆRE SUPERKVINDE. Hun oplever, at forventningerne til hende fra menigheden er enorme. Hun siger, at hun må spille ”superkvinde” for at møde disse forventninger. ”De tror, jeg ved alt, men i virkeligheden ved jeg ikke ret meget,” siger hun. Kundskaben, hun får gennem programmet, er virkelig væsentlig for at fortsætte med at være præst. Derfor er hun meget

taknemlig for den økonomiske støtte, som gør det muligt at komme til Hong Kong. ”Vores løn er meget lav, så uden støtte udefra ville vi ikke have en chance for at deltage i Fastlandspræsternes Berigelsesprogram.”

NYT OG SPÆNDENDE. Gennem Areopagos støtter flere menigheder og enkeltpersoner dette program, som tilbyder fritstående kursusenheder. Ringvirkningerne af kurserne bidrager til et vigtigt løft for de kineiske menigheder. ”Det er vigtigt med teologisk uddannelse, som kan give mennesker rammer for troen. Det handler om alt fra, hvordan kirken kan fungere i samfundet, til at skabe en more kontekstuel teologi og om liturgi,” siger Tong Wing-sze, som leder Tao Fong Shan Christian Centre og dette program. ”Der er næsten ingen undervisning om liturgi i den kinesiske kirke, så jeg synes, det er nyt og spændende,” fortæller en præst fra Guangdong-provinsen.

Han har lyst til at begynde at bruge konceptet ”kirkeåret” derhjemme i menigheden. Kirkeåret er kirkens ældgamle liturgiske kalender med faste mærkedage og perioder knyttet til Jesu liv markeret med forskellige bibeltekster og farver. ”Jeg føler mig virkelig privilegeret over at lære om denne dybe og meningsfulde tradition.”

Vil du hjælpe en kinesisk præst på kursus?

Så kan du sende en gave via MobilePay på 23 60 23 50.

Mærk gaven ”Fastlandspræster”, så sørger vi for, at din gave bliver sendt ubeskåret videre til projektet.

Du kan også overføre en gave til Areopagos’ bankkonto: 7640-1087937.

Husk, at du kan få skattefradrag for din gave.

FRIHED I HONG KONG. Under kulturrevolutionen var religiøse aktiviteter ikke tilladt i Kina, og kirkerne, som fandtes i landet før, var stort set skabt af missionærer fra Vesten. I 1978 gik man over til en såkaldt ”åben politik”, og kinesiske kirker kunne åbne igen, selvom de ikke har helt frie rammer. ”Her får præster mulighed for at dele erfaringer og se, hvordan man kan hjælpe hinanden,” siger Tong Wing-sze. Hun bliver altid inspireret af at lytte til deres historier og se, hvordan der opstår et fællesskab blandt deltagerne. ”Samtidig ser præsterne den frihed, som findes her i Hong Kong. I Fastlands-Kina må man arbejde indenfor en begrænset ramme, men her kan de se forsamlinger, som arbejder under frie forudsætninger,” siger direktøren. tørst SOMMER 2017 27

RETURADRESSE: Areopagos

Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg

Trospraksis.tv er en internetbaseret tv-kanal Videoer med guidede meditationer, bønner og undervisning Følg med til faste tider hver dag – eller se, når det passer dig