Issuu

HALVOR FRI FAGSKOLE 2015-2016 Foreløbig indholdsplan

INDHOLDSFORTEGNELSE Halvor Fri Fagskole

4.2.3 Kompetenceudbytte 12

1.0 Indledning 04

4.2.4 Pædagogiske refleksioner

1.1 Overordnet målsætning

1.2 Kostskolen og undervisningsformen

4.3.1 Formål 13

1.3 Parat til uddannelse, arbejde og liv

1.4 Pædagogisk tilrettelagt samvær

4.3.3 Kompetenceudbytte 13

1.5 Omfang og placering

4.3 Innovation og virksomhedskendskab

4.3.2 Indhold og metode

4.3.4 Pædagogiske refleksioner

2.0 Almen Kursus 04

4.4 Dit Samfund 14

2.1. Halvor Fri Fagskoles 2 Linjer

4.4.1 Formål 14

3.0 Fag kun på Håndværk – kloge hænder

4.4.2 Indhold og metode

4.4.3 Kompetenceudbytte 15 3.1. Værkstedsfag 05 3.1.1 Formål 05

3.1.2 Indhold og metode

4.4.4 Pædagogiske refleksioner

4.5 Krop og bevægelse

15 16

3.1.3 Kompetenceudbytte 06

4.5.1 Formål 16

4.5.3 Kompetenceudbytte 16

3.1.4 Pædagogiske refleksioner

3.2 Værksted og Matematik

4.5.2 Indhold og metode

3.2.1 Formål 07

4.6 Idræt 17

3.2.3 Kompetenceudbytte 07

4.6.1 Formål 17

4.6.2 Indhold 17

4.6.3 Kompetenceudbytte 17

3.2.2 Indhold og metode

3.2.4 Pædagogiske refleksioner

3.3 Værksted og Dansk

3.3.1 Formål 08

3.3.2 Indhold og metode

4.5.4 Pædagogiske refleksioner

4.6.4 Pædagogiske refleksioner

3.3.3 Kompetenceudbytte 08

5.0 Fag kun på Livsstil – min tur

5.1 Livsstil og sundhed

5.1.1 Formål 18

3.4.1 Formål 09

5.1.2 Indhold 18

5.1.3 Kompetenceudbytte 18

3.3.4 Pædagogiske refleksioner

3.4 Engelsk du får brug for

3.4.2 Indhold og metode

3.4.3 Kompetenceudbytte 10

4.0 Fælles fag

5.2.1 Formål 18

4.1 Forbrugerøkonomi

5.2.2 Indhold 18

4.1.1 Formål 10

5.2.3 Kompetenceudbytte 19

4.1.2 Indhold og metode

4.1.3 Kompetenceudbytte

4.1.4 Pædagogiske refleksioner

5.3.1 Formål 19

4.2 Mad 11

5.3.2 Indhold 19

4.2.1 Formål 11

5.3.3 Kompetenceudbytte 19

3.4.4 Pædagogiske refleksioner

4.2.2 Indholdsplan og metode

5.1.4 Pædagogiske refleksioner

5.2 Kreativitet og design

5.2.4 Pædagosiske reflektioner

5.3 Omsorg og pædagogik

5.3.4 Pædagogiske reflektioner

18 18

19 19

HALVOR FRI FAGSKOLE

HALVORPAKKEN - KOSTSKOLEDELEN Parat til arbejde, uddannelse og liv Samvær og fællesskaber

HÅNDVÆRK - KLOGE HÆNDER

LIVSSTIL - MIN TUR

Værkstedsfag Værksted og matematik Værksted og dansk Engelsk du får brug for

Livsstil og sundhed Kreativitet og design Omsorg og pædagogik

FÆLLESFAG Forbrugerøkonomi Mad Innonvation og virksomhedskendskab Dit samfund Idræt Krop og bevægelse

1.0 Indledning 1.1 Overordnet målsætning • • • • •

At eleverne udvikler selvværd og livsglæde, så de får lyst til både alene og i fællesskab, at tage vare på eget liv. At eleverne opnår indsigt og færdigheder i alle kursets fagområder. At eleverne oplever fællesskabet og det sociale samvær som en positiv og vigtig del af tilværelsen. At eleverne oplever, at forskellighed og mangfoldighed styrker fælleskaber. Målsætningen skal understøtte lovens hovedsigte: livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

1.2 Kostskolen og undervisningsformen Halvor Fri Fagskole er for praktisk interesserede unge, der har brug for en trædesten mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Halvor Fri Fagskole bygger på Halvorsmindes værdigrundlag. Skolen arbejder bl.a. ud fra, at håndens og åndens arbejde er ligeværdigt, og at det er muligt at kende, forstå og udvikle livet gennem håndgribelige, livspraktiske og erhvervsrettede gøremål. De håndgribelige og livsnære gøremål kommer til udtryk i den daglige undervisning og i det daglige kostskoleliv. Eleverne vil opleve at dagligdagens gøremål i høj grad har værdi. Eleverne oplever egne muligheder og eget potentiale gennem praktisk undervisning. Udgangspunktet for Halvor Fri Fagskole er gøremåls undervisning. Undervisning og samvær bliver en sammensmeltning af personlig, faglig og almen oplysning. Skoleopholdet giver den enkelte elev mulighed for at erhverve viden, opnå indsigt og erkendelse om sig selv og andre mennesker. Gennem undervisning og fælleskaber udvikles elevernes selvværd, faglige færdigheder og forståelse for et mangfoldigt samfund. Undervisningen tilrettelægges emne- eller problemorienteret med udgangspunkt i livspraktiske og erhvervsrettede gøremål. Der lægges vægt på elevernes medindflydelse i forbindelse med indhold og proces. Eleverne får mulighed for at arbejde selvstændigt og får i fællesskab med andre, mulighed for at udvikle ansvarsfølelse overfor eget og fælles arbejde. Kurset indeholder faste skematimer, tværfaglige temauger, erhvervspraktik, erhvervsskolebesøg og ekskursioner i den udstrækning, det er relevant. 1.3 Parat til uddannelse, arbejde og liv På Halvor Fri Fagskole er der et naturligt fokus på, at eleverne bliver gjort klar til voksenlivet, herunder det fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. På Halvor Fri Fagskole lægger vi særligt vægt på paratheden til erhvervsuddannelser. Halvor Fri Fagskole er åben for alle, der har gavn at et praktisk kostskolemiljø som trædesten til uddannelse, arbejde og liv. 1.4 Pædagogisk tilrettelagt samvær Halvor Fri Fagskole har overordnet tre former for pædagogisk praksis: Undervisning, øvrigt samvær og pædagogisk tilrettelagt samvær. Disse tre praksisformer spiller naturligvis tæt sammen, men pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrigt samvær skiller sig ud fra undervisning ved ikke at være lektionsinddelt og skemalagt. Det er en aktivitet, der er centreret omkring ting, der knytter sig til kostskoleformen og aktivitetens eget formål. På Halvor Fri Fagskole er pædagogisk tilrettelagt samvær fx aftenaktiviteter i form af foredrag, musikarrangementer, debatmøder og andre sociale begivenheder, samt deltagelse i huslige pligter og planlægning af større arrangementer på skolen og på det vi kalder Halvor Campus. 1.5 Omfang og placering Undervisningen og det pædagogisk tilrettelagte samvær er tilrettelagt for alle elever i et omfang og med en placering, der svarer til 5 hele undervisningsdage. 2.0 Almen Kursus På Halvor Fri Fagskole er der 2 kurser – der forløber hele året: HÅNDVÆRK – KLOGE HÆNDER og LIVSSTIL - MIN TUR ! 2.1 Halvor Fri Fagskoles 2 Linjer HÅNDVÆRK – KLOGE HÆNDER. Håndværk – kloge hænder er for elever, der vil gøre håndværk til deres levevej. Gennem praktisk undervisning i vores træ- og metalværksted gøres eleverne klar til at gennemføre en erhvervsrettet uddannelse. Undervisningen på denne linje tager udgangspunkt i træ- og metalhåndværk med det sigte at forberede eleven til et håndværk inden for bygge/anlæg og industrien. I vores værksteder vil vi have fokus på håndværk, kreativitet og design, her bygger, konstruerer, idéudvikler vi og motiverer de unge til at blive den næste generation af stolte håndværkere. Håndværk – kloge hænder er den praktiske vej ind i erhvervsuddannelserne indenfor mekaniker-, metal- og bygge og anlæg uddannelserne. LIVSSTIL - MIN TUR ! Livsstil - Min tur er for elever, der gerne vil have en ny start og måske vil ændre deres livsstil - uanset højde, størrelse, hudfarve, evner og kompetencer. Denne linje er for elever, der har fået at vide eller fået følelsen af, at de ikke er gode nok. På denne linje bliver de unge klar til ungdomsuddannelse med fornyet energi og med troen på, at de er gode nok. Her er der fokus på personlig udvikling og uddannelsesafklaring - og vil dermed have et bredere EUD-forberedende sigte.

Livsstil – min tur er almen forberedende, men har også sit sigte mod ervhvervsuddannelserne indenfor sundhed, omsorg og pædagogik. På Halvor Fri Fagskole tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges ud fra en praktisk læringstilgan. Kurserne bygges op om fire elementer: • Teknik/værksted: Fokus på praksisnær erhvervsorienteret værkstedsundervisning. • Livsstil/Sundhed: Fokus på sund og aktiv livsstil indenfor mad, forbrugerøkonomi, krop, disciplin og samfund. • Praktisk/Boglig: Fokus på mere praksisnære læringsmiljøer og ”hands on” på de boglige fag. • Fritid/Samvær: Fokus på at eleverne dyrker deres fritidsinteresser i et socialt miljø, som også er et pusterum i hverdagen. 3.0 Fag kun på Håndværk – kloge hænder 3.1 Værkstedsfag 3.1.1 Formål Formålet med faget er, at introducere eleverne til det tekniske fagområde ved at give eleverne håndgribelig viden om, og livsnære erfaringer med, erhvervenes såvel som værkstedets arbejdsfelt. Eleverne skal således tilegne sig praktiske færdigheder og viden i værkstedet. Den praktiske færdighedstilegnelse skal samtidig medvirke til livsoplysning og folkelig oplysning ved at eleverne lærer at reflektere over færdighedstilegnelsen i et bredere samfundsmæssigt og globalt perspektiv. Således skal eleverne via færdighedstilegnelsen blive bevidste omkring deres egen rolle og udviklingspotentiale som aktiv medborger i et komplekst erhvervsliv, herunder deres praktiske formåen og mulige betydning for andre mennesker i en virksomhed og i det øvrige samfund. I forlængelse heraf skal eleverne udvikle forståelse for værkstedsfagets samspil og betydning for samfundsudviklingen og naturen i forhold til en globaliseret, mangfoldigt og komplekst forbundet verden. Eleverne skal udvikle sig selv i en faglig uddannelses- og arbejdsmæssig kontekst, hvor de gennem deres tekniske interesse styrkes punktfagligt, personligt og socialt. Gennem forskellige udfordringer får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, samarbejde, fællesskab og personligt engagement samt erkender værdien ved æstetisk praktisk og funktionelt arbejde, som er væsentlige elementer indenfor livsoplysning og demokratisk dannelse. Elevens erkendelse af eget bidrag til samarbejde vil derfor være et centralt element i undervisningen, hvor gøremåls undervisningens casebaserede indhold appellerer til elevernes interessefelt, og den helhedsorienterede tilgang sikrer, at alle elever kan bidrage til processen. 3.1.2 Indhold og metode Eleverne får indgående praktisk håndelag og teoretisk forståelse for værkstedets arbejdsgange. Eleverne introduceres til relevante fagbegreber og udvikler kendskab til maskiner, værktøjer, materiel, materialer, korrekt anvendelse og vedligeholdelse samt sikkerhedsmæssige foranstaltninger og et forsvarligt arbejdsmiljø i overensstemmelse med gældende lovgivning. Undervisningen tager udgangspunkt i tekniskfaglige og erhvervsrettede gøremåls cases. Udførelsen forudsætter tæt dialog mellem eleverne og læreren, der vejleder eleverne, når de planlægger og udfører projekterne. Eleverne opnår herigennem erfaring med at kunne vurdere, hvordan et projekt bedst udføres indenfor værkstedets rammer også når projektet ikke er af rutinemæssig karakter. Det tilstræbes i undervisningen, at eleverne gennem tilegnelsen af praktiske færdigheder i værkstedet åbner øjnene for fagets almene perspektiver, herunder livsoplysning og folkelig oplysning ved bl.a. at blive bevidste omkring deres egne udviklingspotentialer i relation til det øvrige samfund. Eleverne skal for eksempel kunne relatere svejsning i skoleværkstedet til i en større produktionsmæssig sammenhæng. De opnår herved en indsigt i det at udøve en delfunktion på en virksomhed indenfor et bestemt erhverv. Desuden erkender eleverne, hvorledes denne funktion udgør en forudsætning for på forskellig vis at bidrage til samfundet, fx landets økonomiske vækst. Værkstedsundervisning foregår i vekselvirkning mellem gruppearbejde og individuelt arbejde. Herved får eleverne mulighed for at arbejde med sig selv som udgangspunkt og opbygge personlig fortrolighed med arbejdsrutiner samt erhverve kendskab til værkstedets forskellige arbejdsfelter. Undervisningen tilrettelægges tværfagligt med henblik på, at der opstår synergi mellem de forskellige fag. Den tværfaglige undervisning koordineres på en måde, som fordrer, at eleven undervejs i kurset arbejder med en række cases/projekter indenfor de forskellige faglige toninger, som kurset læner sig op ad. Den tværfaglige undervisning koordineres på tværs af fagene og sikrer dermed eleverne en helhedsorienteret undervisning. Udover at eleverne udvikler deres tekniskfaglige håndelag og færdigheder, får de via helhedsorienteringen en større forståelse for naturvidenskabelige, samfundsmæssige, politiske og miljømæssige sammenhænge i nutidigt og historisk perspektiv. Kursets livsoplysende indhold og praktiske undervisningsmetoder tilstræber, at eleverne, via en praksisnær tilgang til kursets tekniskfaglige områder, dyrker og udvikler deres egne faglige identiteter og bliver afklaret i forhold til egen fremtid. Skolens energiforbrug Case: Eleverne erfarer, hvordan man afkoder tekniske tegninger, udregner energiforbrug og optimere virksomheders energiforbrug. Der bliver kigget el-, vand- og varmeforbrug. Undervejs opnår eleverne forståelse for, hvordan energiproduktion finder sted i Danmark, hvilket indgår som et folkeoplysende element i undervisningen, når eleverne fx reflekterer over energiproduktionens betydning for vores samfunds stabilitet, produktionsforhold, økonomi og miljøforhold.

Eleverne tilegner sig forståelse for elektriske kredsløb, når de foretager målinger på systemet og lærer, hvordan Ohms lov fungerer og anvendes i praksis. Denne case er en blandt flere, som afklarer eleverne i forhold til erhvervsuddannelserne indgangen strøm, styring og it. Eleverne opnår en generel forståelse for energiformer, tryk, induktion, magnetisme samt en række perspektiver på, hvilke konsekvenser forskellige former for energiproduktion har for miljøet. Cykeltransport trailer Case: Den håndgribelige værkstedsundervisning introducerer eleverne til metalbearbejdningsteknikker og tekniske tegninger, når eleverne bygger cykeltrailer, som de selv designer. Eleverne arbejder i denne case med forskellige maskiner/materiel/materialer og teknikker til metalbearbejdningen, når trailerens forskellige dele måles, klippes, skæres og sammenføjes, så eleverne til slut har lavet en fuld funktionsdygtig og fleksibel cykeltransport trailer, som de senere anvender i på skolen. Casen kan også kobles med et projekt om videresalg og lægger derved op til beregningen af timeforbrug, materialeforbrug og priser, oprettelse af virksomhed, momsbetaling etc., hvilket åbner elevernes øjne for færdighedstilegnelsens sammenhæng med erhvervsøkonomiske problemstillinger. Motor-case: Eleverne opnår motorforståelse samt kendskab og fortrolighed med gængse arbejdsgange indenfor mekanikerens arbejdsfelt ved eksempelvis at afmontere topstykket af en bilmotor, og skille ventiler, pumper, lejer og stempler ad for til slut at samle det hele på ny. Undervejs undervises eleverne i motorens forskellige dele, deres funktioner samt teorien i, hvordan forbrændingsmotorer omsætter brændstof til fremdrift. Værkstedsundervisningen har bl.a. bred almen karakter, når eleverne inddrages i den korrekte håndtering og bortskaffelse af fx olie fra et olieskift samt, hvilke potentielle negative konsekvenser, det har for miljøet, drikkevandet og levende organismer, hvis olien ikke bortskaffes på korrekt vis. Hertil kan undervisningens folkeoplysende og demokratiske sigte danne udgangspunkt for en diskussion af globale perspektiver på den globale afhængighed af fossile brændstoffer og øvrige ressourcer, herunder fossile brændstoffers betydning for den globale samhandel, sikkerhedspolitik og politiske forhold regionerne imellem. Den tværfaglige undervisning er sammenflettet med kursets øvrige undervisning og inddrager elementer fra alle fag. Dette medvirker til at kvalificerer elevernes almene dannelse, idet eleverne får en helhedsorienteret undervisning. 3.1.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Den livspraktiske og erhvervsrettede gøremålsundervisning relaterer sig til erhvervsskoleindgange. Undervisningen gør eleverne uddannelsesparate i kraft af et øget fagligt kendskab til området samt ved at eleverne vejledes og afklares på egen krop gennem erhvervsrelevante konkrete gøremål, der virker motiverende på især praktisk interesserede elever. Eleverne arbejder med de personlige kvalifikationer og faglige opgraderinger, som er relevante for de erhvervsindgange og uddannelser, hvilket ligeledes er en direkte fordel for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne undervises i et værkstedsfagligt sprogbrug, hvilket styrker elevens forudsætninger for at forstå og anvende de fagbegreber, som eleverne introduceres for på en efterfølgende erhvervsuddannelse. Arbejde: Eleverne får i kraft af værkstedsundervisning i konkrete og erhvervsrelevante gøremål personlig og faglig indsigt og bliver dermed afklaret i forhold til, om de ønsker en fremtid indenfor feltet. Eleverne udvikler erhvervsrelevante teknikker og erfaringer med, hvordan man arbejder i et værksted ved at bearbejde metal, samle komponenter eller måle på forskellige motorer, maskiner eller kredsløb. Eleverne opnår i værkstedsundervisningen og i kursets erhvervspraktik kompetencer og erfaring, der kan overføres til en arbejdskontekst. Eleverne opnår desuden kendskab til arbejdsmiljø, sikkerhedsforhold og de nødvendige foranstaltninger, som er relevante for at arbejde med et teknisk erhvervsområde. Liv: I takt med en større selvstændighed, i løsningen af praktiske dagligdags håndværksmæssige gøremål, tilegner eleverne handlekompetencer i forhold til at kunne klare sig selv, bo alene og stifte familie. Elevene lære fx at udføre mindre elektriske installationer og lære at vedligeholde bil, bolig og andet. Værkstedsundervisningen giver nye perspektiver på fx arbejdsmiljøets betydning for personligt velvære og giver mulighed for at reflektere over personlige muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdslivet. Eleverne øger deres selvværd, selvstændighed og samarbejdsevner ved at løse håndværksopgaver i samarbejde med andre. Dette vil , sammen med konkrete håndværksmæssige færdigheder, styrke elevens evne til at deltage som aktiv medborger og blive en del af arrangementer og aktiviteter i lokalsamfundet. 3.1.4 Pædagogiske refleksioner Kurset anvender gøremålspædagogik som didaktisk metode. Der arbejdes i grupper og enkeltvist med tydelig vejledning og instruktion fra tilgængelige lærere. Der vil ofte være to lærere til stede i værkstedet. Derved er der fokus på såvel teori som praksis. Kurset lægger stor vægt på, at eleverne ikke blot tilegner tekniske færdigheder, men at de ligeledes udvider deres almene horisont og indtager nye perspektiver på den verden, de lever i. Eleverne bliver i stand til at forstå, hvilken indflydelse en globaliseret verden kan have på samfundets fremtidige produktions- og jobmuligheder i Danmark. Et væsentligt fokus er endvidere eleverne indser og erkender at innovation og nytænkning ofte prioriteres i politiske strategier i forhold til at styrke Danmarks konkurrenceevne.

3.2 Værksted og Matematik 3.2.1 Formål Matematikfaget er opdelt i Værkstedsmatematik og Matematik du får brug for. Formålet med Værkstedsmatematik og Matematik du får brug for er at give eleverne en række matematiske kompetencer ved hjælp af en praksisnær undervisningsmetode. Matematik gøres således livsnært og direkte omsættelig for skoletrætte elever med interesse for det tekniskfaglige område. Ved at arbejde med matematiske problemstillinger, som tager sit udgangspunkt i en række tekniskfaglige og livspraktiske arbejdscases, styrkes eleverne både i deres almene livsførelse samt i deres videre forløb i ungdomsuddannelsen. Herved får eleverne kompetencer indenfor bl.a. moderne husholdning foruden den nødvendige matematiske forståelse, som er nødvendig for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Undervisningen inddrager privatlivets almene problemstillinger, såsom at skulle sætte sig ind i budgetplanlægning, låneudsigter, forsikrings- og A-kasse beregninger. Herved anvendes matematikken direkte som et værktøj til at gøre hverdagens udfordringer og problemstillinger lettere. Eleverne oplever, at matematik kan være praksisnær, forståelig og på den måde løser matematiske færdigheder mange opgaver i uddannelseslivet, arbejdslivet og privatlivet. 3.2.2 Indhold og metode Det tekniskfaglige og projektorienterede arbejde integreres i den tværfaglige undervisning, og omdrejningspunktet bliver 3 hovedemner i matematikken, nemlig: • Tal og funktioner. • Geometri. • Økonomi. Det tilstræbes, at der undervises tværfagligt med en matematisk indfaldsvinkel på de igangværende tekniske cases, som giver eleverne mulighed for at udforske samspillet mellem teori og praksis, og styrker elevernes egen anvendelse af de matematiske løsningsmuligheder i de praktiske gøremåls cases. Matematikundervisningen er delvist integreret i Case undervisningen i værkstedet samtidig med, at den finder sted i klasseværelset nogle timer om ugen, hvor de mere traditionelle og teoretiske aspekter afdækkes og gennemarbejdes. De forskellige cases inddrager således både praktisk og skriftligt arbejde i en naturlig vekselvirkning, så matematikken bliver et løsningsværkstøj for elevernes tekniskfaglige cases. Den afvekslende undervisning sikrer, at eleverne opnår de nødvendige ’traditionelle’ matematiske kompetencer, men at det sker vha. opgaver, som motiverer eleverne, da matematikopgaverne berører elevernes egne interesseområder, og opgaverne har et konkret formål i forhold til den igangværende opgave i værkstedet. Matematikken er et nødvendigt redskab for at arbejdet i værkstedet lykkes. Eleverne vil træne tal og funktioner, når der laves produktionsberegninger i en fiktiv produktionsvirksomhed eller funktionsberegninger af omkostninger, indkøb, vareproduktion og vareafsættelse. Der kan desuden foretages beregning af, hvor effektivt energien fra fossile brændstoffer omdannes til energi i køretøjers motorer. Et andet væsentligt arbejdsområde er budgetplanlægning, låneberegninger, mængderabatter, lønberegninger samt yderligere beregninger af de cases, som eleven også arbejder med i andre fag. Her inddrages en række alment dannende perspektiver i form af økonomiske prioriteringer, som udruster eleven til at blive en bevidst og ansvarsfuld forbruger. Undervisningen i matematik inddrager således elevernes øvrige fag i undervisningen, hvor det er relevant, for at eleverne tydeligt ser sammenhænge, hvor matematik bruges til at kvalificere vigtige beslutninger både i privatlivet og i arbejdssammenhænge. Matematikundervisningen inddrages eksempelvis til at kvalificere de tekniske arbejdstegninger fra værkstedsfagene. Herudover inddrages funktions- og økonomiberegninger af forsikringer, fagforeninger, A-kasser, investeringer og opsparingsafkast i undervisningen. 3.2.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Elevernes forudsætninger for at fuldføre en ungdomsuddannelse styrkes. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i praksisnære situationer, som interesserer eleverne, og som tager udgangspunkt i de uddannelsessituationer, som eleverne skal dygtiggøre sig indenfor på en senere ungdomsuddannelse. Eleverne får foruden et punktfagligt løft også erfaringer med, hvordan konkrete matematiske kompetencer hjælper dem til at løse praktiske problemstillinger, som retter sig imod ungdomsuddannelse. Arbejde: Eleverne opbygger en forståelse for, i hvilke sammenhænge de matematiske kompetencer bliver anvendt på en arbejdsplads. Dette gøres ved at eleverne selv arbejder med en lang række relevante cases, som matcher et nutidigt arbejdsliv indenfor de tekniskfaglige områder. Eleverne opbygger herigennem matematiske færdigheder, som ofte er en forudsætning for at kunne bidrage meningsfuldt i arbejdsrelaterede sammenhænge. Eksempelvis lærer eleverne at lave tekniske beregninger, i forbindelse med konstruktioner, opmålinger, areal, rumfang, trykberegninger o.a., som i dag anvendes i værkstedet indenfor en lang række erhverv. Da eleverne arbejder med matematikken i et tekniskfagligt og projektbaseret perspektiv, vil de lettere kunne omsætte de matematiske teoretiske formler til anvendelse i konkrete arbejdsmæssige sammenhænge. Liv: Eleverne erfarer matematikkens anvendelighed i forhold til deres personlige hverdagsliv indenfor området privatøkonomi, moderne husholdning og sandsynlighedsberegning. Her tænkes eksempelvis på beregninger af madplaner og ernæringsindhold, budgetlægning, alternative madbudgetter, transportbudget eller beregninger på A-kasse. Desuden indser eleverne nødvendigheden af fremtidig økonomisk sikring ved opsigelse. Hverdagslivets matematiske udfordringer inddrages i undervisningen, hvorved eleverne opnår kompetencer, som bidrager til ele-

vernes forudsætninger for at foretage reflekterede valg i forhold til eget liv. Undervisningen giver eleverne et matematisk overskud til eksempelvist at kunne vurdere alternative løsninger på problemstillinger, og eleverne får således et bedre afsæt for at foretage fornuftige valg i forhold til egen livsførelse. 3.2.4 Pædagogiske refleksioner En pædagogisk målsætning vil være at gøre matematik mindre teoretisk og ”farlig”. Der tages udgangspunkt i situationer, som eleven interesserer sig for, og viser hvorledes matematikken kan anvendes for at kvalificere valg og forbedre projekters kvalitet. Det betyder en undervisning, der tager udgangspunkt i elevens egen verden, hverdagsliv og interesseområde og dertil tilsætter matematiske teoretiske værktøjer. Matematikundervisningen tilrettelægges så den bliver praktisk og virkelighedsorienteret, så eleverne oplever at de kan anvende matematik, som et hjælpemiddel i dagligdagens almindelige situationer – dette med henblik på at gøre matematikken mere nærværende for eleverne. Indholdet fokuserer både på elevens videre forløb i uddannelse, arbejde eller hverdagsliv. Tilrettelæggelsen af matematikundervisningen åbner muligheden for at give eleverne større indflydelse på undervisningen. Dette tilstræbes ved bl.a. at gøre undervisningen mere elevstyret og benytte begrebet undersøgelseslandskaber, hvor elevens egne interesser har indflydelse på, hvad matematikken handler om. Denne tilgang anvendes bevidst overfor de elever, som finder den traditionelle matematikundervisning kedelig, for teoretisk og abstrakt. Det er et mål i matematikundervisningen, at vise eleverne, at dette langt fra behøver være tilfældet. Derfor er det hensigten, at eleverne skal kunne omsætte undervisningen og anvende den i både hverdagslivets situationer, såvel som i ungdomsuddannelsen. Det pædagogiske mål er desuden at styrke elevernes samarbejdskompetencer i praksisfællesskaber, bl.a. gennem praktisk-matematisk samarbejds- og makkerpar-øvelser. Undervisningen vil veksle mellem praktiske opgaver med udgangspunkt i konkrete gøremål samt teoretiske opgaver, hvor eleverne skal regne på papir, computer eller andre platforme. 3.3 Værksted og Dansk 3.3.1 Formål Faget er på skemaet opdelt i de to fag ”Værkstedsdansk” og ”Dansk du får brug for”. Formålet med faget er at fremme elevernes evne til at bruge det danske sprog som et redskab for at opnå faglig, social, arbejds- og samfundskulturel forståelse samt indsigt i og udvikling af personlig identitet. Faget rammer centrale almene perspektiver, som skal medvirke til elevernes livsoplysning, folkelige oplysning og demokratiske dannelse. Undervisningen skal med sit erhvervsfaglige og håndgribelige udgangspunkt motivere og styrke elevernes evner til at formulere sig mundtligt og skriftligt og øge deres forudsætninger for at indgå i en faglig kontekst på erhvervsuddannelsen og på arbejdsmarkedet. Eleverne lære at kommunikere med potentielle kollegaer, kunder og andre relevante fagpersoner og dokumenterer, skriftligt og mundtligt, arbejdsprocesser. 3.3.2 Indhold og metode Undervisningen leder frem mod, at eleverne forstår og udtrykker sig sikkert og varieret i deres sprog, tekster og gennem andre udtryksformer. Undervisningen gennemgår sammenhæng mellem udtryk, indhold, tekst og kommunikation. Eleverne lærer at argumentere, perspektivere, analysere og forstå forskellige kilder og udtryksformer Som del af den brede almene perspektivering oplever og forstår eleverne, at sproget, teksterne og andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet som borger i samfundet. Læsning er et redskab til forståelse af omverdenen. Koblingen mellem det erhvervstekniske og almene kommer naturligt til udtryk i faget ved eksempelvist at søge information om de tekniske uddannelsers indhold og brancher eller i læringen om arbejdsmiljøregler og kundeorienteret kommunikation. Eleverne oplever således undervisningens relevans for et rigtigt erhverv og arbejder med brede almene perspektiver på et erhvervsfagligt emne, som fx motorens historie eller bilers bidrag til miljøforurening. Et eksempel er, at eleverne laver deres eget tidsskrift omhandlende et erhvervsfagligt emne, de har interesse for, fx motor byggeri. I den teoretiske del af undervisningen inddrages bl.a. relevante apps, der gør undervisningen mere nærværende og interessant for eleverne. Faget vil i stor udstrækning tage udgangspunkt i de tekniske erhverv og herudfra udvikle elevens evner, personlige og faglige identitet. Faget lægger vægt på gøremålsundervisning som metode. Således bliver eleverne gennem praktiske øvelser bekendte med erhvervssproglige vendinger og kompetencer rettet mod tekniske erhvervsuddannelser og job. Det udmønter sig fx i form af rollespil, læsning af manualer, sikkerhedsregler og brugsanvisninger eller i tværfagligt sammenspil med teknisk-praktiske fag. På det skriftlige plan skal eleverne kunne anvende skrivning som et praktisk hjælpemiddel i hverdagen og kunne skrive i et sprog, der er tilpasset en defineret modtager - modtagerrettet kommunikation. En væsentlig kompetence er at kunne skrive til offentlige myndigheder, kunder og private virksomheder. Der fokuseres på, at eleverne kan anvende computeren som redskab og endvidere bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt i forskellige skriveforløb. 3.3.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Eleverne arbejder med informationssøgning, kommunikation og skriftlig dokumentation op mod konkrete uddannelser på erhvervsindgangene. Gennem skriftlige og mundtlige øvelser forbereder eleverne under lærervejledning og i samarbejde med hinanden erhvervsskolebesøg, herunder udarbejdelse af interviewguides med relevante spørgsmål til krav, forventninger, uddannelsesstruktur og praktikforløb. Faget ”dansk” nytænkes i et praktisk erhvervsorienteret læringsmiljø. Det sker i videst muligt omfang ved at inddrage praktiske gøremål i undervisningen såsom rollespil og skriftlig dokumentation af opgaver i værkstedet samt ved at drage paralleller til

information, der sætter de tekniske fag ind i en samfundsfaglig, historisk og kulturel kontekst. Med hensyn til læseog skriveøvelser tilstræbes i videst muligt omfang at inddrage erhvervsrelevant pensum som fx brugsmanualer og informationsmateriale omkring arbejdsmiljø og sikkerhed i henhold til kravene på de tekniske uddannelser. Arbejde: Gennem informationssøgning på nettet får eleverne viden om jobmuligheder og krav indenfor et bestemt erhvervsfagligt område, hvilket understøttes af virksomhedsbesøg og forberedende øvelser til erhvervspraktik. I faget tilegner eleverne sig kundskaber og færdigheder i sprog, tekster og andre udtryksformer og i forskellige kommunikationssituationer, herunder også i en arbejdsmæssig sammenhæng. Der undervises i manuallæsning og i CV- og ansøgningsskrivning. I den praktiske udformning af undervisningen træner eleverne færdigheder i rollespil omkring jobsamtaler, mundtlige henvendelser, telefonsamtaler mv.. Liv: Faget er livsoplysende i perspektiveringen, fortolkningen og diskussionen af oplæste/hørte tekster og opgaver, der bl.a. giver anledning til at diskutere de værdier og tanker, som de oplæste/hørte tekster berører. Den folkeligt oplysende dimension opstår, når forhold som traditioner, kultur og historie indgår i undervisningskonteksten og når der i undervisningen diskuteres globalt forbrugeransvar, bilers forureningsgrad og forskellen på uhensigtsmæssige og hensigtsmæssige produktionsformer i forhold til miljø og ressourcer. Det demokratisk dannende aspekt styrkes i arbejdet med samarbejdsprocesser og elevmedindflydelse, hvor forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke. Eleverne får indsigt i samfundsforhold, gensidigt forpligtende fællesskaber og lærer om egne ressourcer set i forhold til omgivelserne. Eleverne lærer at søge information i forskellige hensigtsmæssige medier og øver sig i at formulere sig mundtligt og skriftligt, så de kan ytre sig i debat. Gennem samvær og dialog får eleverne forståelse og erfaring med generel kommunikation og en række af samfundets grundregler og forberedes til et liv i balance. 3.3.4 Pædagogiske refleksioner Undervisningen prioriterer alternative læringsmetoder, hvor danskundervisningen er tæt knyttet til praktiske øvelser i værkstedet. Således er faget baseret på gøremålsundervisning med øvelser, der kombinerer teori og praksis. Dette sker fx, når eleverne øver sig i jobsamtaler med udgangspunkt i en ansøgning, de har skrevet til et jobopslag, eller når eleverne via andre øvelser erfarer fagets sammenhæng til værkstedsundervisningen. Herved tilstræbes et læringsmiljø og en praktisk undervisningsform, der virker motiverende på praktisk orienterede elever, når fagets danskfaglige mål formidles i undervisningen. Faglig læsning og nærlæsning er øgede indsatsområder, da det er færdigheder, som eleverne skal beherske på erhvervsuddannelsen og i arbejdslivet generelt. Undervisningsindholdet i andre fag vægtes højt og inddrages, hvilket især tilvejebringes gennem projektorienterede læringsforløb. Det sker særligt med udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og gøremål. Når eleverne fx lærer om motorens historie i Dansk du får brug for, er det oplagt i matematik at regne på motorens forhold omkring strøm, tryk, temperatur mv. I faget Krop/Sundhed skal eleverne lære om de ergonomiske principper i forhold til, hvordan man på ansvarlig vis løfter tunge ting, når man arbejder med en bils motor. I andre fag kan man i forlængelse heraf lære om at drive et firma fx autoværksted, eller hvad det koster at have en bil. Danskfagets aspekter inddrages også når eleverne bl.a. beskæftiger sig med arbejdsmarkedet, -miljø og arbejdskultur. I samtlige fag indgår dansk således som en naturlig del af undervisningen. 3.4 Engelsk du får brug for 3.4.1 Formål Formålet med faget er gennem håndgribelig og livsnær undervisning at styrke eleverne i deres engelske sprogkundskaber. Eleverne styrkes i at lære at forstå og udtrykke det engelske sprog igennem casebaseret gøremålsundervisning, der i videst muligt omfang sættes i en erhvervsfaglig kontekst. Undervisningen vil hovedsagligt være mundtlig, men inddrager relevante skriftlige elementer efter behov. Eleverne skal kunne kommunikere på engelsk med kollegaer, fagpersoner og kunder om tekniske problemstillinger samt kunne anvende engelske fagtermer og begreber korrekt. Gøremålsundervisningen skal motivere og styrke elevernes engelsksproglige evner til at formulere sig mundtligt og skriftligt, således disse kompetencer øger elevernes forudsætninger for at fuldføre en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse og senere klare sig på arbejdsmarkedet. 3.4.2 Indhold og metode Eleverne opnår fortrolighed med det engelske sprog gennem tværfaglige gøremålsforløb, der ofte tager udgangspunkt i en række erhvervsfaglige arbejdscases. Ved at tage udgangspunkt i erhvervsmæssige sammenhænge i værkstedet får eleverne udvidet deres engelske ordforråd gennem mundtlig kommunikation og gennem oversættelse af tekniske manualer på engelsk sammen med andre. Eksempelvis skal eleverne arbejde med energiforbrug på skolen og i lokalområdet, og i makkerpar forklare hinanden på engelsk, hvordan energiforbruget aktuelt er ok kan optimeres. Eleverne opøver samarbejdskompetencer og sikkerhed i engelske gloser på værktøj, der anvendes i arbejdslignende gøremålscases. Herved øver eleverne sig i at anvende det engelske sprog, hvilket styrker deres kompetencer til at kunne samarbejde både i et værksted og andre steder. Undervisningen giver endvidere mullighed for at træne dialog med engelsktalende kunder. Sproget bringes i anvendelse, når eleven får instruktion i at svejse eller i, hvordan et elektrisk kredsløb fungerer. Der vil kunne indgå faglige instruktionsvideoer og faglig læsning i undervisningen. Faget vil ofte have tværfaglige elementer, da mange af kursets temaer vil blive behandlet i engelskundervisningen med det formål, at eleverne træner deres evne til at forstå, læse og formulere sig sikkert indenfor det tekniskfaglige engelske sprog. Som en del af den almene perspektivering giver undervisningen indsigt i, hvorfor engelsk er en vigtig forudsætning for at kunne begå sig i samfundet, der er præget af øget internationalisering og betydningen af den frie bevægelighed indenfor EU’s grænser. Undervisningen tilstræber, at al interaktion foregår på engelsk, hvilket styrker elevernes evner til engelsk dialog både i en uddannelseskontekst, arbejdskontekst og i det øvrige liv. Undervisningen anvender både dagligdags-

begreber og tekniske begreber på en række forskellige undervisningsformer, herunder parøvelser, fremlæggelser eller enkeltmandsopgaver. Herved indgår tekniskfaglige gloseøvelser og samarbejdsøvelser på engelsk, hvor nogle eksempler kunne være, at eleverne giver eller modtager teknisk assistance, bekræfter en ordre til en engelsktalende kunde eller planlægger udenlandsrejser. 3.4.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Eleven opnår kompetencer indenfor det tekniskfaglige engelske, der styrker elevens sikkerhed i sproget både mundtligt og skriftligt i forhold til at tage en ungdomsuddannelse. Foruden fokus på basale grammatiske regler udvikler eleven især et ordforråd, der relaterer sig til erhvervsindgangene. Eleverne anvender det engelske sprog i arbejdet med en lang række cases indenfor det tekniske område. Elevernes kompetencer styrkes i en uddannelsesmæssig kontekst når de søger information på engelsk og bliver fortrolig med det engelske sprog. Færdigheder som er relevante i elevens senere ungdomsuddannelse. Arbejde: Eleverne anvender i undervisningen det engelske sprog i en arbejds- og samarbejdsmæssig kontekst, som fx gennem manuallæsning, faglige instruktioner og indenfor kundebetjening, hvorved eleven opnår fortrolighed med at kunne anvende det engelske sprog på arbejdsmarkedet. Eleverne forberedes på et arbejdsliv med udenlandske kunder og kolleger, idet de gennem en række cases lærer at samarbejde på engelsk, hvilket er en styrke på et globaliseret arbejdsmarked og i en international økonomi. Liv: Fagets øvelser giver konkrete engelsksproglige kompetencer, som eleverne kan bruge i samtlige aspekter af livet. Når eleverne, gennem gøremålsundervisning, opnår et større ordforråd og bliver bedre til at konstruere sætninger på engelsk, både i tale og på skrift. Dette er bl.a. en fordel, når eleverne søger og kommunikerer på internettet, der ofte forudsætter engelsksprogede kompetencer. Herudover opnår eleverne forståelse for forskellene mellem engelsk og dansk arbejdskultur og får indsigt i globaliseringens betydning for det danske arbejdsmarked. 3.4.4 Pædagogiske refleksioner Undervisningen i ”Engelsk du får brug for” vægter elevernes engelskfaglige udvikling, men i en praksisnær kontekst. Undervisningen vil, som det beskrives, tage et anderledes og mere tekniskfagligt udgangspunkt og bringe en gøremålspædagogisk metode i anvendelse. Hensigten er, at eleverne er mere motiverede for at tilegne sig engelskkompetencer, hvilke de i en globaliseret verden i stigende grad får brug for i uddannelse, arbejde og liv. Undervisningen tilrettelægges som afvekslende klasseundervisning, enkeltmandsarbejde, parøvelser, samt gruppearbejde. Alle arbejdsformer har til formål at styrke eleverne i deres anvendelse af det engelske sprog. Undervisningen prioriterer den praktiske dimension, men kan tilmed inddrage mere grammatiske og boglige aspekter alt efter behov. Undervisningen vil ligeledes prioritere det tekniske tilsnit, men inddrager også det livsnære engelsk, som anvendes i nutidens hverdagsliv. Der perspektiveres til folkeligt oplysende og demokratisk dannende aspekter. At kunne kommunikere på engelsk er et vigtigt led i at kunne engagere sig på arbejdspladsen. Eleven opnår indsigt i vigtigheden ved at kunne kommunikere med folk fra hele verden. Dette har også en livsoplysende dimension, idet det også gælder i privatlivet, at der interageres mere på tværs af landegrænser, ligesom internettet i høj grad domineres af engelsk. 4.0 Fælles fag (Fælles for Håndværk – kloge hænder og Livsstil – min tur) På Halvor Fri Fagskole er der en række fælles fag. Disse tilrettelægges både som fag, der går på tværs af holdene, men indgår også på det enkelte hold. Disse fag er: Forbrugerøkonomi, Mad, Dit Samfund, Krop - Bevægelse og Idræt. 4.1 Forbrugerøkonomi 4.1.1 Formål Formålet med faget er at fremme elevernes håndgribelige og livsnære erfaringer med forbrugerøkonomi. I et åbent liberalt samfund er ”forbrugeren” omdrejningspunkt for både privatpersoners og virksomheders navigering i et komplekst marked for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Faget skal dermed give både et privatøkonomisk og merkantilt perspektiv på ”forbrugeren”. Det sker i et livsoplysende og folkeligt oplysende perspektiv, idet faget har til formål at bevidstgøre eleverne om deres egen rolle som økonomisk forbruger i et bredere markedsbaseret samfund med dertilhørende udfordringer, krav, rettigheder og pligter. Som en del af sigtet om livsoplysning har faget til formål at fremme elevernes konkrete handlekompetencer i forhold til at strukturere sin økonomi og håndtere de udfordringer, som voksenlivet indebærer i forbindelse hermed. Derudover har faget til formål at indføre eleverne i økonomiske aspekter i en erhvervsorienteret kontekst, herunder virksomhedsøkonomi relateret til industri og håndværk. 4.1.2 Indhold og metode Undervisningen gennemgår grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor økonomi med henblik på, at eleverne udvikler konkrete handlekompetencer i forhold til såvel private som erhvervsrettede dagligdagsgøremål. Dette indgår som et centralt element i elevernes livsoplysning. På det private plan får eleverne med udgangspunkt i deres egne erfaringer viden om budgetlægning og forbrugeradfærd. Dette lige fra daglige indkøb, ferieplanlægning og udgifter i forbindelse med at flytte hjemmefra over til banklån og betalingsformer som dankort, netbank, lånemuligheder og renteafdrag. Sigtet er at ruste eleverne til fremtidige privatøkonomiske beslutninger, fx i forbindelse med familieforøgelse og huslån. På det erhvervsrettede plan får eleverne viden om en virksomhedsøkonomi og de beslutninger, der træffes i relation

til et erhverv. Undervisningen gennemgår grundlæggende økonomiske begreber og dynamikker samt brug af budgetter og budgetopfølgning i en virksomhed. Service og kommunikation er også centrale aspekter, som den erhvervsrettede undervisning belyser. Undervisningen tilstræber en klar kobling mellem de økonomiske aspekter på det private og erhvervsrettede plan. Dette sker som led i den folkeoplysende og demokratiske dannelse, idet eleverne lærer at reflektere over deres egen rolle og formåen i samspillet mellem privatforbrug, husholdningsøkonomi, virksomhedsøkonomi og udviklingen i samfundsøkonomien. Dette er forudsætninger for, at eksempelvis begrebet den politiske forbruger vil kunne berøres, da det ikke udelukkende giver mening at lære om forbrugets betydning for fx miljøet, hvis man ikke har forståelse for, hvordan produkter bliver til, og hvordan de afsættes på markedet. Som del af den brede almene perspektivering, herunder den demokratiske dannelse, oplever og forstår eleverne, at forbrugerøkonomi spiller en afgørende rolle i forhold at kunne begå sig som medborger i samfundet. Således erfarer eleverne, at indsigt i økonomiske forhold er en forudsætning for at kunne tage vare på sig selv såvel som at indgå i samarbejder, og at økonomi på den måde har betydning for ens sociale og kulturelle identitet som borger og virksomhed i samfundet. Således bidrager faget til øget samfundsforståelse og indgår derfor som et vigtigt element i elevernes livsoplysning og almene dannelse. Kort sagt udstyrer forbrugerøkonomi eleverne med fundamentale handlekompetencer og den nødvendige viden, der skal til for at kunne håndtere nogle af voksenlivets udfordringer, hvad enten der er tale om det generelle liv eller en konkret erhvervsmæssig kontekst. 4.1.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Evnen til at imødekomme hverdagens økonomiske udfordringer bidrager til, at eleverne kan strukturere deres hverdag. Det bidrager til øget overskud i forhold til videre uddannelse, da eleverne udstyres med konkrete handlekompetencer til at styre udenom økonomisk relaterede livsstilsudfordringer som fx højrisikolån og gæld. Eleverne styrker flere af deres teoretiske og boglige kompetencer, idet forbrugerøkonomi også indeholder samfundsfaglige og matematiske elementer. Dele af faget leder herefter i videst muligt omfang hen mod erhvervsindgange relevante for kurset. Der er også dele af undervisningen, der peger i retning af merkantile uddannelser. Arbejde: Eleverne får forståelse for markedsøkonomi og virksomhedsøkonomiske processer. Fx gennemgår undervisningen regnskabsmæssige og økonomiske begreber som dækningsbidrag, indekstal, pris- og omkostningskalkulationer, skat, moms, afgifter mv. Eleverne får desuden indblik i eksterne og interne regnskaber og i brugen af budgetter i en virksomhed, opstilling af forretningsplaner, finansiering, kundeanalyse, virksomhedskommunikation, markedsføring, virksomhedskultur mv. Eleverne lærer desuden at læse en lønseddel, hvilket er en fordel på alle arbejdspladser, da eleverne bliver i stand til at opdage fejl omkring løn og pension. Liv: Fundamentet i undervisningen lægges ud fra et håndgribeligt og livsnært perspektiv med fokus på elevernes privatøkonomiske forhold. På det private plan udvider eleverne deres erfaringer med budgetplanlægning og forbrugeradfærd for derigennem at blive rustet til livet generelt. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes eget liv vedrørende administration af daglige indkøb, husholdningsregnskab, udgifter til bolig, lønseddel, opsparing, pension, bank, lån, forsikring, A-kasse, pension, mobil-abonnementer, betalingsformer som dankort og netbank, herunder digital signatur og Nem-ID. Faget lægger vægt på at styrke eleverne i at kunne klare sig selv, reflektere og træffe kvalificerede økonomiske valg som menneske og forbruger i et komplekst samfund. Fx lærer eleverne at købe mad, som er både sundt, billigt og godt for miljøet. På den måde får eleverne forudsætningerne for fremover at forholde sig kritisk til sin livsstil og sit forbrug i et personligt og samfundsmæssigt perspektiv. De opnår større sikkerhed i planlægning og gennemførelse af de daglige opgaver, som angår penge og forbrug. Den øgede indsigt i, hvordan man får mest ud af sine penge, styrker elevernes muligheder for at realisere eventuelle drømme, som fx at rejse eller starte egen virksomhed. 4.1.4 Pædagogiske refleksioner Undervisningen vægter praktisk gøremålsundervisning. Forbrugerøkonomi er tæt knyttet til praktiske øvelser, hvor eleverne som en del af undervisningen eksempelvist køber ind, besøger en bank eller en virksomhed. Således tilstræber faget øvelser, der kombinerer teori og praksis i et livsnært læringsmiljø, der virker motiverende på praktisk orienterede elever, når fagets boglige (økonomisk-matematiske) dimensioner formidles i undervisningen med udgangspunkt i konkrete gøremål. Endelig vægter faget som en naturlig del af gøremålsundervisningen den tværfaglige kobling til andre fag, hvilket især tilvejebringes gennem projektorienterede læringsforløb. Det sker særligt med udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og gøremål. Eleverne undervises bl.a. i at drive en virksomhed, hvor de afprøver alle funktioner lige fra at ansøge om at få job i virksomheden til at udføre reparationer og byggearbejde i værkstedet, servicere og betjene kunder i disken, lave indkøbslister, gennemgå budget, koordinere, lede og fordele arbejde mv. 4.2 Mad 4.2.1 Formål Formålet med faget er at give eleverne kendskab til sammensætning af ernæringsrigtig kost, forskellige madlavningsteknikker og grundlæggende hygiejneregler i køkkenet, så de opnår de praktiske færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i eget liv. Som del af fagets hovedsigte om undervisning af bred almen karakter har undervisningen til formål, at udvikle elevernes forståelse for husholdningens og forbrugets samspil med øvrige samfundsfaktorer såsom miljø, madspild og sundhed. Endelig har faget til formål at forbedre elevernes boglige kundskaber i matematik, dansk og samfundsfag med praktiske opgaver i køkkenet som omdrejningspunkt.

4.2.2 Indholdsplan og metode I faget Mad arbejder eleverne praktisk og teoretisk med forskellige madlavnings- og tilberedningsteknikker vedrørende bearbejdelse af fødevarer til forskellige retter. Eleverne opnår håndværksmæssige færdigheder om en række grundmetoder, der findes indenfor madlavning, hvilket forbereder dem til nogle af de mange gøremål, som voksenlivet indebærer. I forlængelse heraf udvikler eleverne viden og redskaber til at lave ernæringsrigtig mad, og det tilstræbes, at eleverne erfarer, at sund kost giver velvære og større overskud i hverdagen i forhold til fritid, uddannelse og arbejde. Som del af en sund livsførelse er det desuden væsentligt, at eleverne lærer om de mest grundlæggende hygiejneregler til behandling af fødevarer, køkkenredskaber mv. i forhold til mikroorganismers vækst, bakteriesmittefare og fordærvelse af fødevarer. Dette er ikke kun vigtigt for elevernes helbred og velvære, men også i forhold til den del af livsstilsundervisningen, som handler om at holde orden i hjemmet. Det tilstræbes som et element i elevernes livsoplysning, at de praktiske øvelser i køkkenet i vid udstrækning relateres til hverdagsgøremål, så der hele tiden opleves en sammenhæng til elevernes eget liv. Undervisningen kan eksempelvis handle om, hvordan man laver ”scoremad”, der skal imponere drømmepigen, hvordan man laver sund fastfoodmad, som i unges øjne er et velsmagende alternativ til en McDonald’s menu, eller hvordan man planlægger indkøb og laver mad på henholdsvis lærlingebudget og som familie med job. Madfaget bruges også som en alternativ, praktisk og sanselig indgangsvinkel til de boglige fag, såsom når eleverne læser opskrifter, beregner vægt, mål og ganger op. På samme måde bidrager faget til elevernes almene dannelse, når der i undervisningen eksempelvis diskuteres miljøansvar ved indkøb og tilberedning af fødevarer. Den praktiske indfaldsvinkel til boglige fag og den brede almene perspektivering bidrager til en erkendelse af, at de traditionelt boglige kundskaber ikke kun er relevante foran tavlen eller i værkstedet, men kan anvendes i vid udstrækning i dagligdagen. Udover de boglige dimensioner i faget tilstræber undervisningen tværfaglige koblinger til andre praktiske fag. Et eksempel herpå er, når der i undervisningen drages paralleller fra læren om håndtering af køkkenredskaber og forholdsregler i køkkenet til brug af værktøj og viden om sikkerhedsmiljø i værkstedet. Faget forbereder eleven til at indgå i et moderne voksenliv. Eleverne ledes frem mod demokratisk dannelse, idet tilberedningen af forskellige måltider forudsætter respekt for og indblik i hinandens personlige og kulturelle baggrunde og forskelligheder. Faget rummer herudover livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, når eleverne gennem fakta, æstetiske oplevelser og diskussioner forberedes og hjælpes til at tage kritisk stilling, handle selvstændigt og forstå sig selv i samspillet mellem individuel og kollektiv livskvalitet, kultur og sundhed. Emner i undervisningen kan fx være ”Økologi” eller ”Madspild”, hvor der bl.a. inddrages apps med henblik på at gøre undervisningen mere interessant og i øjenhøjde med eleverne. Den folkelige oplysning opnås også bl.a. gennem en belysning af mad og måltidets kulturhistoriske udvikling i forhold til internationalisering og arbejdspladskultur, fx via madpakkens historie. 4.2.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Faget tager udgangspunkt i konkrete gøremål, der stimulerer elevernes læringslyst, idet der via en praktisk tilgang arbejdes på at skabe større interesse for de boglige fag samt vigtige og nærværende samfundsspørgsmål. Således udvikler eleverne ikke blot konkrete kompetencer indenfor madlavning. I samspil med andre fag, og som del af den brede almene perspektivering, opbygger eleverne viden om bl.a. råvarers oprindelse, sæson, forarbejdning, køb/salg, livsstil og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt områdets betydning for forbrug, ressourcer og miljøproblemer. Som følge af en større samfundsforståelse og en større forståelse for vigtigheden af de boglige og teoretiske fag, samt evnen til at klare sig selv, udvikler eleverne en række vigtige kompetencer, der tilsammen øger deres forudsætninger for at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Arbejde: Undervisningen trækker paralleller til arbejdet inden for de tekniske erhverv på områder som arbejdsmiljø, arbejdssikkerhed, arbejdskultur, håndelag og brug af værktøj. Elevernes øgede kendskab til en sundere livsstil betyder, at eleven er bedre forberedt til at gennemføre arbejdsdag med større fysisk og psykisk overskud og samtidigt forebygge sygefravær. Liv: Eleverne opnår i kombination med andre fag fundamentale handlekompetencer knyttet til arbejdet i hjemmet, som ikke blot handler om at lære at lave mad og rydde op efter sig, men også om planlægning af indkøb, principper for opbevaring og hygiejne samt brug og vedligeholdelse af redskaber. Herudover motiveres og inspireres eleverne til at lave sund, ernæringsrigtig og afvekslende mad, hvilket bidrager til en sund livsstil, der er til gavn for alle aspekter af livet. Når der arbejdes med livskvalitet i forbindelse med mad og måltider, sættes der som et vigtigt element i elevernes livsoplysning fokus på fysisk velvære, psykisk sundhed, livsglæde, fællesskab og samarbejde samt glæden ved at skabe. 4.2.4 Pædagogiske refleksioner De pædagogiske rammer i faget tilstræber, at eleverne kan arbejde med de boglige fag i et friere og mere praktisk-kreativt miljø, som giver eleverne mod på og lyst til at læse og regne. Således leder undervisningen frem mod, at eleverne får en bedre forståelse for både dansk, matematik og samfundsfag igennem praktiske gøremål i køkkenet. Samtidig er faget ”Mad” elevernes mulighed for at få livsstilsundervisning og blive stimuleret i et alternativt læringsrum til de mere målrettede fag i værkstedet eller de boglige fag. Desuden tilstræber undervisningsformen at vække interessen for madlavning hos de elever, som ikke har nogle særlige gastronomiske passioner, men som kan have fordel af at lære om sunde kostvaner. Et mål i den sammenhæng er bl.a., at eleverne erkender, at man sagtens kan lave sund, nem og billig fastfood, fx ”drengerøvsmad” med et sundt pift. En måde at motivere eleverne er i den sammenhæng at relatere til elevernes egne ønsker og ambitioner og vise, hvorfor sundhed er vigtigt i forhold til at yde optimalt indenfor elevernes sportsgrene, drømmejob osv. Som del af målet om folkelig oplysning og demokratisk dannelse lægger arbejdet i køkkenet desuden vægt på vig-

tigheden af at kunne samarbejde og indgå i faglige fællesskaber på en konstruktiv måde, så alle høres og tilgodeses og yder deres til det fælles arbejde, ligesom orden og oprydning betones. Det gøres klart for eleverne, at samarbejde er en vigtig faktor i forhold til deres videre uddannelse og arbejdsliv. 4.3 Innovation og virksomhedskendskab 4.3.1 Formål Formålet med faget er, at eleverne gennem en kombination af praktisk og teoretisk undervisning får håndgribelig viden om og livsnære erfaringer med innovation og iværksætteri, herunder viden om, hvordan man opstarter og driver en virksomhed. Fagets folkeligt oplysende og demokratisk dannende aspekter fremmes gennem et alment fokus på de samfundsmæssige, historiske og kulturelle strukturer, som et innovativt erhvervsliv spiller ind i. Denne viden sigter bl.a. mod, at eleverne bevidstliggøres om deres egen rolle, ønsker og formåen i et komplekst erhvervsliv. Undervisningen har til formål at belyse innovative designprocesser, hvor eleverne skal lærer at sammentænke funktion, form, identitet, kommunikation og produktionsapparat til en samlet designløsning. I den forbindelse stilles som mål, at faget giver eleverne erfaringer med at arbejde innovativt og udvikle nye koncepter og produkter samt udvikle ideer og redskaber til bl.a. markedsføring, drift og synlighed. Eleverne skal som del af den folkelige oplysning og demokratiske dannelse opleve, hvordan der interageres i innovationsprocesserne og herunder blive opmærksomme på deres egen rolle i samspil med andre aktører. 4.3.2 Indhold og metode Undervisningen går i dybden med den grundlæggende forståelse for virksomheder indenfor emner som produkt, markedsføring, kundegrundlag, kundepleje, strategi, kommunikation, konflikthåndtering, drift og nytænkning omkring produktion og salg af en vare eller service med relevans for en teknisk virksomhed. Her spiller den brede almene perspektivering i undervisningen en afgørende rolle, ikke mindst når virksomheders miljømæssige og sociale ansvar diskuteres. Eller når markedsføring af et produkt skal ses i sammenhæng med en globaliseret og individualiseret tidsalder, herunder de fællesskaber den enkelte forbruger eller kundegruppe er en del af. Faget giver i forlængelse heraf indsigt i virksomhedsforhold og den daglige drift af virksomheder indenfor tekniske erhverv. Dette sker ved, at eleverne skal udarbejde en forretningsplan og bliver undervist i ledelsesmæssige kompetencer. Det kan fx være i forhold til at lede eller administrere et elektrikerfirma eller et autoværksted, hvor der sættes fokus på arbejdsdeling, konceptudvikling, kundegrupper, markedsanalyse, købeadfærd, kommunikation og PR. Eleverne opnår viden omkring produkters og virksomheders image og signalering og anvender denne viden til selv at designe og udvikle markedsføringsmaterialer til et givet produkt. Hertil indføres eleverne i viden om design i et bredt perspektiv, som handler om at sammentænke funktion, form, identitet, kommunikation og produktionsapparat til en samlet designløsning. Eleverne arbejder med grafisk design, kommunikation, grafik og layout, logo og webdesign rettet mod et bestemt produkt. Udover læren om innovation i forbindelse med virksomhedsdrift, produktion, økonomi og salg, lærer eleverne også om kombinationen mellem en håndværksmæssig kunnen og iværksætteri. Således er undervisningen opbygget i tæt koordinering med de øvrige fag omkring en række gøremålspædagogiske cases, hvor eleven får praktisk erfaring med fagets område. Fx samarbejder eleverne om at producere, sælge og markedsføre et produkt bygget i værkstedet fx en grill eller et legehus. Eleven får samtidig erfaring med at sætte sig ind i en kommende praktikvirksomheds forhold og foretage informationssøgning om virksomheden, dens branche, dens produkter samt dens kundegrundlag. Dertil prøver eleven kræfter med at skulle skabe innovation og konceptudvikle i casen ”Din Virksomhed”, fx ”Dit tømrefirma” eller ”Dit elektrikerfirma”. Undervisningen leder hen mod, at eleverne, ud over at producere varer og services for virksomheden, tilegner sig et grundlæggende kendskab til markedsanalyse og markedsføring af en virksomheds produkter, herunder hvad en bestemt målgruppe efterspørger, og hvad der kan sælges med profit. I sidstnævnte forbindelse gennemgås praktiske øvelser med fokus på teambuilding, ledelse, organisering, samarbejde og kommunikationsmuligheder i en virksomhed. Eleverne stifter bekendtskab med forskellige designprocesser fra idéfase (oplæg, analyse, brainstorm og inspiration) til produktudvikling (prototype, produktafprøvning, analyse og materialekundskab) til færdigt produkt (forarbejdning, udformning, færdiggørelse og udstilling/præsentation). I denne proces får eleverne udover at arbejde med et konkret produkt også mulighed for at lave et kundeorienteret videooplæg og tænke kreativt omkring brug af digitalt hardware. Som led i de innovative projekter, som eleverne arbejder med i faget, planlægges virksomhedsbesøg. Eleverne mødes med lokale iværksættere og erhvervsfolk, som fortæller om virksomhedernes historie og udvikling, med henblik på at eleverne lader sig inspirere af innovation og iværksætteri praktiseret i det virkelige erhvervsliv. Som et folkeligt oplysende element i faget får eleverne indblik i den overordnede organisering af arbejdsmarkedet og kendskab til arbejdsmarkedets forskellige brancher, der hver især er organiseret på forskellig vis. Eleverne lærer, hvad en fagforening er, og de får i introducerende omfang en forståelse for, hvad overenskomster og arbejdsmiljøregler er, samt hvorfor hhv. arbejdsgivere og lønmodtagere organiserer sig hver for sig. Dette skal danne et grundlag for elevernes forståelse for arbejdsmarkedet, hvilket koordineres med faget ”Dit samfund”. Læren om virksomheder og innovationsstrategier i et bredere fællesskab medvirker til folkelig oplysning. 4.3.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Via informationssøgning og praktiske projektorienterede cases arbejder eleverne med emner op mod konkrete uddannelser på erhvervsindgangene Det bidrager til, at faget som del af den brede almene perspektivering i undervisningen målrettes det aktuelle uddannelsessystem - ikke mindst erhvervsuddannelserne.

Herudover besøger eleverne en række virksomheder, dels for at blive introduceret til, hvad der venter efter endt ungdomsuddannelse og dels for at inspirere eleverne til at udvikle en idé om, hvor de personligt ser sig selv henne i fremtiden. Det sker som led i fagets livsoplysende dimension. Arbejde: Eleven forberedes til arbejdsmarkedet ved, at undervisningen orienteres omkring elevens erhvervsinteresser. Her skal eleverne arbejde med en branches gældende regler, udvikling og fremtidige udfordringer indenfor et erhvervsteknisk område. Eleverne får viden om livet som iværksætter og som selvstændig erhvervsdrivende, hvilket kan hjælpe til en karrieremæssig afklaring. I undervisningen sættes eleverne ind i, hvordan en virksomhed drives og får erfaringer, der rækker udover det enkelte produkt eller den ydelse, som virksomheden udbyder lige fra markedsføringsanalyse til kundepleje og ledelsesstrategier. Indføringen i forskellige aspekter af virksomhedsforhold samt de politiske og samfundsmæssige forhold på arbejdsmarkedet sker som led i fagets folkeoplysende dimension. Elevernes indføring i diverse virksomhedsforhold er ikke kun til gavn for elever, der drømmer om at starte egen virksomhed, men til gavn for alle. Som følge af et større indblik i tekniske erhvervsfaglige branchers drift og organisering bliver eleverne opmærksomme på en virksomheds arbejdsdeling og alle jobfunktioners betydning for en virksomheds drift. Det ruster eleverne til at træde ud på arbejdsmarkedet med en større forståelse for og et mere nuanceret billede af en virksomhed og dens delfunktioner, hvilket styrker eleven i at blive afklaret omkring hvilken jobfunktion eleven bedst evner, og er bedst motiveret til at forfølge. Eleverne stifter desuden bekendtskab med fx arbejdsplasdkulturer, arbejdsmarkedsforventninger, samt arbejdspladsvurderinger (APV). Her inddrages dannende perspektiveringer, som historisk belyser, hvordan begrebet arbejdsmiljø er opstået som en beskyttelse af industriens arbejdsstyrke, og som middel imod menneskers fysiske og psykiske nedslidning i et arbejdsmæssigt sammenhæng. Liv: Faget er bl.a. livsoplysende i perspektiveringen, fortolkningen og diskussionen af, om virksomheder bør påtage sig et socialt, demokratisk og miljømæssigt ansvar og i så fald hvordan. På den måde giver undervisningen anledning til at diskutere de værdier og tanker, som gøremålscasene berører. Den folkeligt oplysende dimension opstår, når forhold som kultur og historie indgår i undervisningskonteksten, hvilket fx sker når eleverne i udformningen af designløsninger diskuterer globaliseringens betydning for efterspørgsel og udformning af en vare. Det demokratisk dannende aspekt styrkes i arbejdet med samarbejdsprocesser og elevmedindflydelse, hvilket fx kommer til udtryk i de projektorienterede cases, hvor forskellighed ses som en styrke for at skabe innovative processer. Eleverne får indsigt i samfundsforhold og gensidigt forpligtende fællesskaber og lærer om egne ressourcer set i forhold til omgivelserne. Således opnår eleverne viden om samspillet mellem samfundsudviklingen og den innovative udvikling i konkrete erhvervsvirksomheder. 4.3.4 Pædagogiske refleksioner Undervisningen prioriterer projektorienteret arbejde baseret på praktiske og tværfaglige læringsmetoder, idet faget kobles til erhvervstekniske og håndværksmæssige øvelser i værkstedet. Faget fokuserer i den sammenhæng især på at fremme elevernes evner indenfor idégenerering og teamarbejde om forretnings- og markedsføringsideer. Fx skal eleverne samarbejde om at sælge og markedsføre et produkt, de har bygget i værkstedet. I forlængelse heraf tilstræbes det, at eleverne lærer at give hinanden konstruktiv feedback på måder, som fremmer konstruktive processer, samt elevernes samarbejdsevner til at videreudvikle produktkoncepter. Dette indgår også som et vigtigt element i den demokratiske dannelse, hvor eleverne lærer at modtage og give kritik. Undervisningen tilrettelægges med henblik på, at eleverne stimuleres til i samarbejde at tænke i nye kreative og innovative processer. Det kommer fx til udtryk i elevoplæg, hvor eleverne har mulighed for at gøre brug af deres smartphone til videooplæg og/eller brug af appen ”iMovie”, hvor eleverne på en ny, sjov og nem måde kan lave flotte reklamefilm. Konceptudviklingen kan undervejs foregå i vekselvirkning imellem værkstedet og klasselokalet, afhængigt af hvor i processen, eleverne er. De traditionelle faggrænser opblødes, meget lig virkelighedens produktion. Der kan med fordel inddrages fx metalbearbejdning eller andre elementer, hvis det er relevant for konceptet. Undervisningen søger at åbne elevernes øjne for nye kreative løsninger i et realistisk perspektiv, hvor eleven samtid skal lære at vurdere, hvad der lader sig gøre i forhold til fx udførelse, omkostning og afsætning. I udviklingen og kvalificeringen af elevernes ideer inddrages livsoplysende og demokratiske perspektiver, idet eleverne skal blive opmærksomme på deres egne og andres kvalifikationer og udviklingspotentialer i interaktion med hinanden. 4.4 Dit Samfund 4.4.1 Formål Formålet med faget er at fremme elevernes indblik i samfundet og deres forståelse for, hvad det kræver at være aktiv samfundsborger i et demokratisk samfund. Gennem undervisning i eksempelvis arbejdsmarkedet, ungt liv, politiske partier og medborgerskab indeholder undervisningen folkeoplysende og demokratiske perspektiver, der leder frem mod, at eleverne udvikler kompetencer, der gør det muligt at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen og samfundets institutioner både på arbejdsmarkedet og som medborger. Udover generelle samfundsaspekter har undervisningen til formål at give eleven indsigt i det moderne arbejdsmarked og herunder erkende, at arbejdspladsen er en vigtig institution for fastholdelsen af sammenhængskraften i samfundet og vedligeholdelsen af borgernes demokratiske kompetencer. I alle sammenhænge tilstræbes, at eleverne opnår viden om væsentlige apekter i samfundet, der har indflydelse på deres arbejdsliv og øvrige liv. Eleverne skal desuden lære at argumentere logisk og sagligt samt redegøre for egne og andres synspunkter. 4.4.2 Indhold og metode Faget berører både nationale og internationale samfundsforhold og har fokus på virksomheders rolle i samfunds-

udviklingen. Det folkeligt oplysende sigte i undervisningen gennemgår historiske og aktuelle begivenheder med udgangspunkt i den verden, eleverne via medier, foreninger og ansættelsesforhold er og vil være en del af. Eleverne bliver i naturlig forlængelse heraf livsoplyst ved at deres eget liv og erfaringer danner udgangspunkt for undervisningen, når hverdagslivets private og arbejdsmæssige aspekter gennemgås i et samfundsmæssigt perspektiv ved eksempelvist at behandle emner som arbejdspladskultur og arbejdsmiljø. Således fokuserer undervisningen på at give den enkelte elev viden og kompetencer i at være samfundsborger, herunder også med fokus på unges arbejdsliv og livsstil, herunder berøre samarbejde og konfliktløsning. Formålet er, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Elementer, der indgår som et vigtigt element i elevernes demokratiske dannelse. På det nationale plan lærer eleverne om det danske politiske system, herunder hvilke synspunkter og politiske ideologier, der kendetegner de forskellige politiske partier. Eleverne opnår viden om velfærdsstaten, og om hvordan de demokratiske beslutningsprocesser forløber. I forlængelse heraf berører eleverne emner som integration, beskæftigelse, markedsmekanismer, virksomheders sociale ansvar og det økonomiske kredsløb. Eleverne bliver endvidere præsenteret for hovedtræk i udviklingen indenfor dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder overgangen fra landbrugs- til industri- og servicesamfund, den stigende globalisering og outsourcing samt arbejdsmarkedspolitik, ”den danske model” og de centrale aktører på arbejdsmarkedet. Som del af den almene perspektivering lærer eleverne at reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, hvor emner som velfærd, skat og sort arbejde blandt andet berøres samt uddannelses betydning for deltagelse i samfundet. Med udgangspunkt i det danske industrielle landskab behandles emner som out-/insourcing, teknologiudvikling og arbejdsdeling i et internationalt perspektiv. Det tilstræbes, at undervisningen gennemgående relateres til dagligdagen på skolen og til et arbejdsliv i produktionsvirksomheder, således at faget bliver mere relevant og nærværende for eleverne. 4.4.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Faget opbygger elevernes forudsætninger for at kunne navigere i et indviklet system af tilvalg og fravalg i uddannelsessystemet. Det sker som følge af et større kendskab til samfundets organisering og samfundsinstitutioners indbyrdes forhold, hvilket forbedrer elevernes grundlag for at træffe kvalificerede uddannelsesvalg. Eleverne lærer om, hvad specifikke uddannelser leder hen mod, og hvordan de konkret indgår i samfundets organisering. Endvidere medvirker faget til refleksion over uddannelsers betydning for, hvordan man som aktiv medborger er i stand til at tage del i det økonomiske, politiske og sociale liv. Arbejde: Eleven forberedes til arbejdsmarkedet ved, at undervisningen orienteres omkring elevens erhvervsinteresser. Fx skal eleverne arbejde med en branches udvikling og fremtidige udfordringer indenfor et givent område. Det kan være branchens teknologiske udvikling, forandringer i arbejdsformen, kundekrav, kvalifikationer og/eller miljømæssige aspekter. Således opnår eleverne viden om samspillet mellem samfundsudviklingen og udviklingen i konkrete erhverv/virksomheder. Denne viden anvendes samtidig til konkret i undervisningen at forbedre elevernes faglige forudsætninger for at skrive en jobansøgning eller gå til jobsamtale. Generelt introduceres eleverne for relevante begreber og får information om det danske arbejdsmarked, herunder private/offentlige virksomheder, fagforeninger, a-kasser, aflønningsformer, arbejdspladskultur mv., som alt sammen ruster eleverne til en dag at træde ud på arbejdsmarkedet. På det internationale niveau lærer eleverne om internationaliseringens betydning for danske virksomheder, herunder samarbejde og arbejdsdeling inden for teknik. Fx får eleverne indblik i, hvorfor virksomheder flytter sin produktion til/fra udlandet samt diskuterer fordele og ulemper ved outsourcing for henholdsvis den enkelte virksomhed og for samfundet. Liv: Læren om samfundets organisering og dertilhørende grundregler bidrager til at fremme livsoplysning og demokratisk dannelse ved at skærpe elevernes interesse for og aktive deltagelse i den omverden, de er del af, hvor uddannelse og arbejde er bærende værdier. Undervisningen vil ruste elevernes evne til at indgå som deltagende samfundsborgere, herunder gennem indsigt i og erfaring med demokratiske processer i arbejdsmæssig sammenhæng. Den brede almene perspektivering er i sig selv et mål i samfundsfag. En del af livsoplysningen kommer eksempelvist til udtryk, når der diskuteres værdier, holdninger og tanker både i forhold til det brede samfundsliv og i forhold til et kommende arbejdsliv. Det kan fx ske ved at behandle elevernes egne holdninger sammenlignet med forskellige politiske ideologiers forhold til samfundets rolle ift. unges drikkevaner og diskutere narkotiske stoffers virkninger i forhold til individ, arbejdsfællesskaber og nationale fællesskaber. Den folkeligt oplysende dimension opstår bl.a., når forhold som kultur, historie og sociale fællesskaber indgår i undervisningskonteksten. Demokratisk dannelse tager bl.a. udgangspunkt i work-life balance, hvor samfundets og virksomheders værdier skal kobles med den enkeltes værdier. Eleverne får gennem undervisningen udvidet deres indsigt i, hvilke behov de har, og roller de udfylder i en social og arbejdsmæssig sammenhæng. Undervisningen sigter mod at give konkrete handlekompetencer i forhold til at indgå i nærdemokratiske processer med udgangspunkt i et borgerperspektiv f.eks. elevråd såvel som i et arbejdsperspektiv f.eks. samarbejdsudvalg. 4.4.4 Pædagogiske refleksioner Undervisningen vægter gøremålsundervisning, hvor samfundsfag er tæt knyttet til praktiske øvelser. Fx ved at eleverne på skift forbereder et oplæg omkring en artikel på en netavis, hvor eleven skal tilkendegive sit eget synspunkt og lægge op til debat i klassen. Et andet eksempel er, at eleverne diskuterer, argumenterer og efterfølgende stemmer om konkrete handlinger, som skal udføres i fællesskab. Undervisningen perspektiveres til både arbejdslivet og det bredere samfundsliv og understøtter, at eleven selv udviser aktivt medborgerskab i forhold til de nære rammer, som eleven fremadrettet vil indgå i. Det kan eksempelvist ske gennem virksomhedsbesøg, hvor samarbejdsudvalg

og medarbejderinddragelse studeres, eller ved besøg hos arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer, hvor medlemsdemokrati vil være i fokus. Endelig vægter faget en tværfaglig kobling til andre fag. Herved bidrager faget til refleksion over hvilke samfundsmæssige perspektiver, som de øvrige fag rummer. Fx kan undervisningen danne kobling til værkstedsfag ved at tage udgangspunkt i elektriske apparater og diskutere apparaternes betydning for menneskers vilkår og vores samfundsog menneskesyn i Danmark, samt hvilken rolle el-apparater har i en globaliseret verden i forhold til rum og tid. Et andet eksempel kunne i forlængelse heraf være at diskutere, hvorfor ikke alle i verden har adgang til strøm, og hvad det betyder for magtfordelingen i verden og det globale medborgerskab. Det pædagogiske sigte i samfundsfag tilstræber altid meningsfuld undervisning for eleverne ved enten at koble undervisningen til andre fag og/eller ved at orientere undervisningen omkring elevens praktiske interesser relateret til et teknisk erhverv. 4.5 Krop og bevægelse 4.5.1 Formål Formålet med faget at fremme elevernes kropslige kompetencer, så eleverne rustes til at klare uddannelses-, arbejds- og livsrelaterede udfordringer gennem håndgribelige og livsnære erfaringer. Eleverne skal erfare, at kroppen er et middel til indlæring og udførelse af opgaver og blive fortrolig med en sikker og effektiv anvendelse af kroppen, der giver velvære og balance. Eleverne skal opnå forståelse for kroppens samspil med hverdagens gøremål i et livsoplysende og folkeligt oplysende perspektiv, hvor eleverne bevidstgøres om sig selv fysisk og mentalt i forhold til at opretholde en sund livsstil og medvirke til et sundt arbejdsmiljø for andre. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse for kostens betydning for kroppens funktioner, både hvad angår sygdomsforebyggelse og skadesforebyggelse i såvel en privat som en arbejdsrelateret kontekst, men derudover også for fysisk og/eller mentalt krævende situationer. Undervisningen vil fx give eleven indsigt i sammenhænge mellem korrekte løfte- og siddestillinger og forebyggelse af skader og sygemeldinger i forbindelse med arbejde. Derudover har faget til formål at øge elevernes viden om seksualitet, personlig hygiejne og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme samt de negative konsekvenser ved potentiel indtagning af euforiserende stoffer og alkohol. 4.5.2 Indhold og metode Som del af undervisningens brede almene perspektiver vægter faget sund levevis og optimal brug af kroppens forskellige funktioner med henblik på at udvide elevernes forståelse for sig selv og andre i sammenhængen mellem ernæring og sundhed, kropslig udfoldelse, energiniveau og generel velvære. Undervisningen sigter mod at styrke elevernes kropslige udfoldelse og deres forståelse for kroppen både i en arbejdsrelateret og fritidsrelateret kontekst. Dette opnås igennem fysisk udfoldelse i en pædagogisk ramme med brede almene perspektiver, som giver eleverne indsigt i ergonomi og anatomi ud fra et anvendelsesorienteret samfundsperspektiv, som både er relevant i en privat og erhvervsmæssig sammenhæng. Der undervises i arbejdsmiljøets fysiske, psykiske, kemiske, biologiske og sociale dimensioner samt i arbejdsmiljøbegrebets historiske udvikling. Der vægtes tværfaglig undervisning, og en del af undervisningen finder sted i forbindelse med værkstedsundervisningen. Undervisningen vægter en bred kropsforståelse og belyser samspillet med arbejdsmiljøbegrebet med relevans for folkelig oplysning. Faget sigter mod at give eleverne en hensigtsmæssig kropslig teknik i udførelsen af forskellige opgaver og aktiviteter, som er sikker for dem selv og andre. Der undervises bl.a. i, hvad der er korrekt løfteteknik og hensigtsmæssige arbejdsstillinger, således at eleven undgår skader forårsaget igennem kropslig udfoldelse enten på arbejde eller i fritiden. I teorien inddrages praktiske øvelser, hvor hensigtsmæssige metoder og teknikker indlæres gennem udførelse. Undervisningen vil ligeledes beskæftige sig med hvilke former for ernæring, som danner et fornuftigt grundlag for et fysisk aktivt arbejds- og fritidsliv. I undervisningen arbejdes der bl.a. med kostmodeller, fødevarers energiindhold, kostråd og råvares sammensætning samt fordelingen af kulhydrater, proteiner, fedt, fibre, vitaminer, mineraler og andre relevante næringsstoffer. Denne viden om fødevarer kobles til kroppens muskelopbygning foruden sammenhængen mellem kost og energiniveau, og dennes betydning for at kunne fungere i uddannelses-, arbejds- og livssammenhænge. Herudover får eleverne seksualundervisning, som giver eleverne viden om prævention og seksuelt overførte sygdomme samt mulighed for at få et bedre kendskab til sin egen krop, seksualitet og velvære. 4.5.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Grundet sund og ernæringsrigtig livsførelse samt øget kendskab til sundhedsforebyggelse og restituering kan eleverne træffe livsstilsmæssige valg, som gør, at eleverne oplever et overskud i undervisningen gennem styrket koncentrationsevne og indlæringsevne. Samtidig bidrager ergonomiske arbejdsteknikker i hjemmet og på jobbet til at nedsætte risikoen for arbejdsskader. Herved får eleverne generelt bedre forudsætninger for at gennemføre efterfølgende uddannelse som følge af et bedre helbred, øget velvære og overskud i hverdagen. Desuden forbedrer den ergonomiske del af undervisningen elevernes forudsætninger for at tage en uddannelse indenfor et fysisk krævende område. Arbejde: Eleverne opbygger en forståelse for, hvilken betydning den fysiske form og almene sundhedstilstand har for livslang skades- og sygdomsforebyggelse. Indblik i kroppens anatomi samt i korrekt ergonomisk arbejds- og løfteteknik bidrager ligeledes til et arbejdsliv med mindsket risiko for arbejdsskader, hvilket gør elevernes overgang

til arbejdsmarkedet nemmere. Udover at eleverne lærer om, hvordan de selv kan forebygge skader og nedbringe sygefravær, lærer eleverne som en del af fagets demokratiske og folkeligt oplysende sigte også om at tage medansvar for andre og dermed bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle. Liv: Elevernes indblik i sund levevis og optimal brug af kroppen i både arbejds- og fritidssammenhænge danner grundlag for elevernes forøgede velvære og udfoldelsesmuligheder. Eleverne får mulighed for at reflektere over egen fysisk formåen i relation til alle aspekter af hverdag og arbejdsliv. Eleverne opnår forudsætninger for at tage ansvar for sin egen og andres livsstil på en måde, der danner grundlag for en sund og aktiv livsførelse i samspil med andre. Faget forebygger ligeledes fremtidige nedslidning og arbejdsmiljørelaterede sygemeldinger blandt eleverne samt de negative følger, dette har. Disse elementer i undervisningen bidrager til fagets brede almene perspektiver. Eleverne får desuden styrket deres livsstilskompetencer, når den almene perspektivering i undervisningen berører forebyggelsen af seksuelt overførte sygdomme, samt de potentielt negative konsekvenser i forbindelse med indtag af euforiserende stoffer og alkohol. 4.5.4 Pædagogiske refleksioner Undervisningen i faget ”Krop og Bevægelse” vægter både den fysiske og den teoretiske dimension. Faget vægter en gøremålspædagogisk læringstilgang, der både giver eleverne praktiske erfaringer samt praktisk tilegnet viden. Undervisningen kan eksempelvis gennem et sjovt og anderledes træningsforløb i korrekte arbejdsstillinger og løfteteknikker belyse situationer, der kan opstå i såvel hjemmet som i et værksted. Således vægtes en tværfaglig og praktisk kobling til andre fag, hvilket især kommer til udtryk i projektorienterede læringsforløb, der inddrager erhvervsfaglige emner og gøremål. Endelig tilstræber det pædagogiske sigte at styrke elevernes samarbejdskompetencer i praksisfællesskaber, bl.a. gennem praktisk-ergonomiske samarbejds- og makkerpar-øvelser. Undervisningen perspektiveres til samfundsmæssige, historiske og demokratiske sammenhænge, herunder også med fokus på arbejdslivet. Et eksempel herpå er, når undervisningen relateres til organiseringen af det faktiske arbejdsmiljøarbejde på virksomheder og medarbejdernes indflydelse på udformningen heraf. 4.6 Idræt 4.6.1 Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne gennem alsidige oplevelser og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve motion og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med krop, natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå forståelse for kroppens samspil med hverdagens gøremål i et livsoplysende og folkeligt oplysende perspektiv, hvor eleverne bevidstgøres om sig selv fysisk og mentalt i forhold til at opretholde en sund livsstil og medvirke til et sundt arbejdsmiljø for andre. 4.6.2 Indhold Eleverne lærer at beherske fysiske og tekniske færdigheder inden for udvalgte idrætter, som knytter sig til mange forskellige indholdsområder, fx boldspil, gymnastik, dans, atletik, orienteringsløb, teoretisk indsigt i regler, kroppens anatomi, idrættens historie mv.. Undervisningen tilstræber i den sammenhæng, at eleverne reflekterer over muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer samt at analysere kroppens virke og bevægelsesmønstre gennem et praktisk og teoretisk indblik i kredsløb, skadesforebyggelse, kondition, muskelstyrke og udholdenhed samt smidighed og afspænding. Hovedvægten lægges på sund levevis, som indarbejdes igennem en legende undervisningsform. Således bygger motionsundervisningen på en mangfoldighed af sjove bevægelsesaktiviteter, der perspektiveres i forhold til sygdomsforebyggelse, øget velbefindende, mere energi, større kropsbevidsthed, livskvalitet og større forståelse for sammenhængen mellem motionen og kostens betydning for den fysiske og psykiske sundhed. Dette indbefatter bl.a. øvelser vedrørende hvile- og arbejdspuls, fysiske test, energiomsætning knyttet til digitale muligheder. Faget er ikke knyttet op på en undervisningsform, som foregår i et bestemt fysisk lokale. I idrætstimerne kan man benytte alt lige fra skolehallen, klasselokalet, fitnessrummet, den lokale svømmehal, skoven, idrætsanlægget, stranden, faciliteterne i nærområdet etc. 4.6.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Der arbejdes med demokratiprocesser og etiske/moralske dilemmaer ved at forholde sig til aktuelle idrætslige problemstillinger som fx doping eller ved at diskutere idrættens rolle og betydning nationalt og internationalt. Kendskabet til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og levevilkår medvirker desuden til, at eleverne bliver bedre til at strukturere deres hverdag og øger deres koncentrationsevne, hvormed de får lettere ved at overskue forskellige undervisningssituationer. På den måde bidrager faget til mere uddannelsesparate elever, som har bedre forudsætning for at kunne gennemføre en senere ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Arbejde: Faget medvirker til forbedring af elevernes fysiske form og den almene sundhedstilstand med henblik på livslang forebyggelse og motion, hvilket kan have positiv effekt for mindskelse af arbejdsskader. Der er mulighed for at dyrke sport på forskellige niveauer samt blive skolet og udfordret af professionelle trænere, hvilket giver den ambitiøse elev gode forudsætninger for at realisere en sportskarriere. De fleste elever får herudover et udmærket indblik i kroppens anatomi, hvilket er en god forudsætning, hvis man fx ønsker at blive fysioterapeut. Liv: I undervisningen indgår sociale og kulturelle aspekter, hvor eleverne udvikler relationelle kompetencer i forhold til at omgås andre mennesker. Idrætstimerne opleves som en god samværsform, der er befordrende for fællesskabet, hvor fysiske og psykiske reaktioner og muligheder for forandringer opstår, som fx aktiviteter, der kræver accept, tolerance, med- og modspil ved håndtering af taber- og vindersituationer. Disse elementer i undervisningen bidrager

til fagets brede almene perspektiver. 4.6.4 Pædagogiske refleksioner Der arbejdes både individuelt og i grupper med mulighed for at niveauinddele samt arbejde på tværs af hold og niveau. Det pædagogiske sigte i undervisningen søger at styrke elevernes samarbejdskompetencer i praksisfællesskaber, bl.a. gennem praktiske samarbejds- og makkerpar-øvelser. Undervisningen søger i videst muligt omfang at perspektivere til samfundsmæssige, historiske og demokratiske sammenhænge, herunder også med fokus på arbejdslivet. Endelig efterstræbes, at undervisningen knytter an til de boglige fag, således at eleverne lærer matematik og dansk på nye aktive og praktiske måder. Det sker fx ved øvelser vedrørende hvile- og arbejdspuls og fysiske tests, hvor eleverne efter fysisk udfoldelse ved hjælp af digitale muligheder regner på deres egen energiomsætning. 5.0 Fag kun på Livsstil – min tur. 5.1 Livsstil og sundhed  5.1.1 Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne får indblik i og erfaring med hvordan kost og kostsammensætning har indflydelse på egne præstationer, fysiske udfoldelse og deres generelle velbefindende. Eleverne opnår forståelse for, hvordan kost og sund livsstil har stor indflydelse på hverdagens gøremål. 5.1.2 Indhold Eleverne lærer at gennemskue og udregne ernergifordeling i kosten og hvilken indflydelse dette har på kroppens ydeevne. Undervisningen tilstræber i den sammenhæng, at eleverne reflekterer over egen kost og generelle sundhedstilstand. Desudden sættes dette også ind i et samfundsmæssigt perspektiv. Hovedvægten lægges på sund kost, søvn og motionKosten og sundhedsaspektet perspektiveres i forhold til sygdomsforebyggelse, øget velbefindende, mere energi, større livskvalitet og større forståelse for sammenhængen mellem sund levevis og kostens betydning for den fysiske og psykiske sundhed. Der laves forsøg med indtagelse af forskellige sammensætninger af kost forskellige søvn- og motionsmønstre. Gennem egne erfaringer gøres eleverne bevidst om, hvorledes kost, søvn og motion har indflydelse på egen præstation Faget er ikke knyttet op på en undervisningsform, som foregår i et bestemt fysisk lokale. Lokationerne for undervisningen er en vekselvirkning mellem ophold i faglokaler, køkkenet og idrætsfaciliteterne. 5.1.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Der arbejdes med problemstillinger som spiseforstyrelser, overtræning, mangel på motion og inaktiv livsførelse. Faget bidrager til, at eleverne bliver mere bevidst omkring valg af mad og søvn og dermed bliver eleverne mere uddannelsesparate. Således har de bedre forudsætning for at kunne gennemføre en senere ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Arbejde: Faget medvirker til forbedring af elevens valg af kost og den almene sundhedstilstand med henblik på livslang sundhed, hvilket kan have positiv effekt for mindskelse af arbejdsskader. Liv: I undervisningen indgår sociale og kulturelle aspekter med fokus på kost og sundhed. Eleverne tilegner sig viden om og indsigt i, hvordan kost og sund levevis har sammenhæng med energiniveau, egen velbefindende og øget livskvalitet. 5.1.4 Pædagogiske refleksioner Der tages udgangspunkt i elevernes egen livsstil med fokus på kost sundhed og søvn. Eleverne skal enkeltvis og i grupper forsøge at have fokus på hvordan en sunder livsstil kan blive tilgængelig for dem. Undervisning tager udgangspunkt i forskellige cases. Eventult med udgangspunkt i eleverne selv eller nogle de har kendskab til. Gennem viden og erfaringer som eleverne tilegner sig skal de i en periode prøve at ”optimere” egen livsstil med fokus på sundhed. En væsentlig overvejelse er ”små skridt” ad gangen 5.2 Kreativitet og design  5.2.1 Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne får indblik i og erfaring med forskellige former for kreative fag. Her introduceres eleverne for arbejde med forskellige materialer og teknikker. Gennem æstetik og design i forskellige kreative fag oplever eleverne glæden ved at skabe ting selv. En glæde, viden og indsigt eleverne kan anvende i både uddannelse, job og fritid. 5.2.2 Indhold Eleverne stifter bekendskab med kreative fag som musik, billedkunst og håndarbejde. Gennem individuelle og fælles projekter oplever eleverne glæde ved at lave og designe ting selv. Der laves udstillinger, ferniseringer og workshops, både for interne og eksterne brugere af Halvorsminde. Der arbejdes med tekstiler, maleri, tryk, skulpturer, indretning, musik og personlig stil. Disse arbejdsområder sættes i et historisk perspektiv. Eleverne får indblik i nutidens ungdomskultur udfra et æstetisk og kreativt synspunkt. Der arbejdes med forskellige tiders design og kreative håndværk. Der tages altid udgangspunkt i eleverne således at undervisningen bliver nærværende og relevant for den enkelte. Der planlægges ture for at se forskellige udstillinger og arrangementer og eleverne får indsigt i kulturlivet omkring dem.

5.2.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Der arbejdes sammenhæng mellem teori og praksis. Der fokuseres på hvordan eleverne kan bidrage med en kreativ tankegang når opgaver skal løses. Eleverne trænes i at ”tænke ud af boksen” og få fornemmelse af eget engagements betydning for løsning af praktiske opgaver. Arbejde: Gennem tilegnelse og viden om forskellige materialer og teknikker får eleverne et alsidigt indblik i, hvad der er muligt når et arbejde skal udføres. I takt med elevernes tilegnelse af forskellige kreative færdigheder bliver de i stand til at have flere løsningsmuligheder når et arbejde skal udføres. Liv: Eleverne oplever glæden ved at skabe ting selv. En evne de også kan bruge i deres fritidsliv, hvor de med egen indsats og eget engagement også kan blive en del af kulturtilbuddene omkring dem. 5.2.4 Pædagosiske reflektioner Eleverne motiveres enkeltvis og i grupper til at udtrykke sig nonverbalt i form af musik, kunst og andre udtryksformer. På den måde bliver de bevisdste om egne udtryk og følelser. Et væsentlig element, i undervisningen indefor kreativitet og design, er at være bevidst om modtagergruppen. Hvem skal høre vores musik ? hvem skal se vores udstillinger ? og hvilke gæster kommer i huset - med hvilke interesser ? 5.3 Omsorg og pædagogik  5.3.1 Formål Formålet med faget er at eleverne opnår indsigt i og viden om arbejdet med mennesker. Ud over den faglige viden, lærer eleverne at tilrettelægge egne arbejdsopgaver og at tackle de problemerstillinger, der kan opstå, når de beskæftiger sig med børn, unge og voksne. Omsorg og pædagogik giver en større forståelse for samspillet mellem mennesker og de faggrupper, der i det daglige arbejder indenfor feltet sundhed, omsorg og pædagogik. Eleverne skal blive klogere på sig selv og dermed blive istand til at indgå i konstruktive relationer med andre. 5.3.2 Indhold Eleverne får en grundlæggende viden om at give både praktisk og personlig hjælp. De lærer desuden om sygepleje- og omsorgsopgaver, og om hvordan de kan planlægge aktiviteter, der styrker helbredet og forhindrer sygdomme. Uddannelsen veksler mellem undervisning på Halvor Fri Fagskole og praktik. På skolen får eleverne undervisning i pasning, sygepleje, pædagogik og psykologi. Eleverne besøger arbejdspladser, der arbejder med mennesker. Arbejdspladserne er for eksempel, sygehuse, børnehaver, fritidsklubber, plejehjem og skoler. Erfaringerne fra besøgene og elevernes egne indtryk af disse bearbejdes i faget Omsorg og Pædagogik. Besøgene er med til at synliggøre, hvilke arbejdsområder og job, der er indenfor omsorg, sundhed og pædagogik. 5.3.3 Kompetenceudbytte Uddannelse: Der arbejdes med sammenhæng mellem teori og praksis. Eleverne får en viden og indsigt i fagområder som er væsentlige aspekter i erhvervsuddannelserne sundhed, omsorg og pædagogik. Arbejde: Gennem besøgene får eleverne en bred indsigt, der skal gøre dem i stand til at vurdere indenfor hvilket job de ønsker, uddannelse og beskæftigelse. Liv: Ved at blive klogere på sig selv og andre mennesker oplever eleverne glæde ved samvær. De sociale kompetencer eleverne tilegner sig vil i høj grad gavne dem i at kunne tage vare på eget liv og selv være opsøgende i konstruktive fællesskaber. 5.3.4 Pædagogiske reflektioner Elevene skal forberedes på besøg og rustes til også at besøge arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner de umiddelbart ikke havde tænkt på. Således åbnes mulighederne for eleverne og oplever job- og uddannelsemuligheder som er nye for dem. Vigtigst er naturligvis at tage udgangspunkt i elevernes ønsker og kompetencer. Eleverne skal hver gang ”klædes på” til besøg. Eleverne får små opgaver af forskellige karakter når der afvikles besøg eller inviteres gæster i huset. Et væsentligt aspekt er begrebet værtsskab. At kunne ”byde folk ind” – er vigtigt. Der arbejdes både individuelt og i grupper. Desuden er undervisningen en vekselvirkning mellem teori og praksis og en vigtig ting er konstruktiv refleksion over egen og andres praksis.

Halvorsmindevej 107 - 109, 9800 HjĂ¸rring Tlf.: 98 92 12 22