Animated Learning Lab Animation Cards How To

1

Den gode ide er meget vigtig for filmen.

Den gode idé er det bærende i en film. Ingen idé, ingen kommunikation. En god historie kan tåle dårlig animation, men en dårlig historie kan ikke reddes af god animation.

Idéfasen er den fase, der tyde­ligst udkrystaliserer den kreative proces og dens væsen. Det er det legende element, hvor målet ikke kendes, der skal fastholdes. Udgangspunktet er lysten og glæden ved at udforske og lade ting opstå uden at have sig et fast mål. Det giver ejerskab til processen og produktionen.

En håndfuld gode råd: Der kan godt opstå højrøstet tale og latter. Det er positivt for processen. Samtale er nødvendig her.

Børn er gode til selv at finde på historier, så hvor med­digtning er muligt fremmer det lysten. Måske er de historier der fremkommer over et tema ikke dem der var forventet, men de kan altid danne grundlag for samtale og bearbejdning.

Ansvaret for kommunikation ligger hos afsenderen.

Vær opmærksom på at produktet er en æstetisk fremstilling. Der er arbejdet ud fra personlige valg og derfor er der stort ejerskab og sårbarhed omkring produktet. Der kan altid siges noget godt.

2

En synops er en dispusition over historien.

Den skal vĂŚre kort ellers forsvinder ideen.

Tegn 4 tegninger af ideen.

En synopsis giver klarhed over historien og idéen, og den giver retning for design og bevægelse.

En synopsis er en slags resumé eller disposition, som fastholder idé og koncept. Den skal beskrive hovedtrækkene i historien, og må helst ikke være på mere end 5 linier. Hvis den bliver længere går konceptet som regel tabt og bliver til en handlingsbeskrivelse i stedet for et koncentrat af filmens idé og emne.

Det er vigtigt at snakke idéen godt igennem for at finde ind til kernen. Det bedste vil være at kunne beskrive hvad filmen handler om i én sætning. Det giver retning for senere design og bevægelsesmønstre. Er Rødhætte for eksempel ulydig eller naiv? Hvis hun er ulydig er hun blodrød og sort. Er hun naiv er hun lyserød og lyseblå.

En håndfuld gode råd: Find et ord for hvad historien handler om. Øv eventuelt med et kendt eventyr Lad børnene præsentere deres synopsis for hinanden i klassen og få kommentarer på ideen.

Undgå handlingsbeskrivelser. Find ind til hvad filmen drejer sig om, filmens kerne.

Det er en god idé at tegne synopsen, da tegninger afklarer mange ting i forhold til filmen.

3

Et storyboard er en tegneserie over historien. Er den pĂĽ plads bliver der ikke sĂĽ mange diskutioner under animeringen og filmen bliver bedre.

Fremstillingen af et storyboard giver afklaring, og bliver et meget konkret udgangspunkt for samtaler om filmen.

Det giver overblik over, hvad der skal laves.

Storyboardet er en tegneserie over historien, og det er et vigtigt arbejdsredskab. Historien og dens struktur fremstår helt tydelig i storyboardet. Derfor kan der nu arbejdes helt konkret med at tydeliggøre kommunikationen i filmen. Brug synopsis­ tegningerne som skelet og fyld tegninger ind imellem. Vigtige elementer kan fremhæves gennem arbejdet med kameravinkler og beskæringer. Tegnefilm er en tidskrævende affære at fremstille, derfor er det vigtigt helt nøjagtigt at vide, hvad der skal bruges af baggrunde og ting, og hvad der skal ske i handlingen. Så spildes tiden ikke på noget unødvendigt.

En håndfuld gode råd: Begynd der hvor det er nemt, måske er det midt i filmen.

Arbejd videre derfra, så kommer de andre billeder senere. Arbejd evt. med PostIt, så er det nemt at flytte rundt på rækkefølgen og udskifte, når nye idéer opstår.

Ofte kommer totalbillederne først. Put nærbillederne ind hen ad vejen, alt efter klassetrin og øvelse.

Lav simple tegninger (tændstikmænd) der nemt kan udskiftes, så der kan komme gang i den kreative proces.

Test storyboardets forståelighed, ved at sende det rundt til de andre grupper og lad dem genfortælle, hvad de ser.

4

Den gode Baggrund

Den onde Baggrund Design er med til at fortĂŚlle historien. VĂŚlg omhyggeligt farver og former det understreger stemningen.

Rundt er rart - spidst er AV

Bevidst baggrundsdesign er med til at underbygge handlingen og understørtte karaktererne.

Baggrundene er de gode billeder, som skal danne baggrund for fil­mens handling. De skal understøtte handling og indhold i filmen. Er der f.eks. tale om en have, der tilhører en ond person, skal den være gold og bar.

Selve kompositionen af baggrunden skal skabe rum til at lede opmærk­somheden hen på figurerne, der optræder. Skab ro og plads hvor karakteren skal bevæge sig. Er der for meget, de skal bevæge sig oven på, bliver det svært at få tingene til at ligge stille, og det bliver noget rod at se på.

Man kan sige, at der arbejdes med navneord under fremstillingen af baggrunde. F.eks. en strand, en skov eller et hus.

En håndfuld gode råd: Sørg altid for at baggrundene er sat meget godt fast inden der animeres.

Lav altid baggrundene større end nødvendigt. Beskær med kameraet. Klip for eksempel ikke et dejligt A2 ark i stykker til en baggrund, det kan bruges igen.

Lim aldrig tingene på baggrunden, da det ofte er svært at bedømme billedbeskæringen under kameraet. Brug lærertyggegummi som lim.

Brug aldrig bundlinien som gulv. Handlingen skal foregå ca. i midten af billedet.

5

Du bestemmer hvordan figurerne ser ud.

Lav den onde ond at se pĂĽ, lav den fattige fatig at se pĂĽ.

Lave stor forskel pĂĽ de forskellige figurer

Bevidst karakterdesign forstærker filmens udtryk og kommunikation.

Skab figurerne i overenstemmelse med det ord eller den sætning der kom frem under arbejdet med synopsen. Figurernes design skal understrege deres karakter.

Er det en ond person eller en god person, høj eller lav osv. Runde bløde linier udtrykker noget rart, spidse kantede figurer er ikke så behagelige. Der arbejdes med tillægsord i karakteropbygningen.

Figurerne skal have bevægelige led. Det er f.eks. en god ide at se på sit storyboard, om figuren behøver at kunne bevæge benene. Det er med at spare tid, hvor man kan.

Figurer Tegn de første figurdesigns frit på papir uden at tænke på at de skal være sprællemænd eller formes i modellervoks.

Tænker man for meget på det, bliver tegningerne nemt stive og upersonlige.

Lav ikke for mange figurer til en film. 3 figurer er bedre end 10. De skal jo alle sammen flyttes, og det tager tid.

En håndfuld gode råd: Lav ikke figurerne for små og lav ikke for mange detaljer.

Lav stor forskel på de forskellige karakterer.

Lav øjne, næse og mund, så de kan flyttes. Så kan figurerne blinke og skifte udtryk (film en gang uden øjne.)

Lav større figurer til closeup.

Farverne på figurene skal skille sig ud fra baggrunds­ farverne.

6 Animation skaber liv og glade dage og forbinder den fremadskridende handling.

Bevægelse Små ryk = langsom bevægelse Store ryk = hurtig bevægelse Her gælder det om at få erfaring, så afstanden der rykkes med giver det udtryk man gerne vil have frem.

En ting ad ganger Først læser han, så er vi klar til at der skal ske noget nyt.

Tænk på hvor umuligt det er at gribe to bolde. Så hvis der er flere figurer i billedet, bliver publikum forvirret, og ved ikke hvor det er vigtigst at se hen.

Pauser Pauser i bevæglesen er lige så vigtigte som bevægelsen.

Hver gang der skal ske noget nyt, skal der være en pause, og når en bevægelse er færdig, skal der være en pause.

Man kan sige at efter hvert verbum skal der være en pause, der kan samlignes med et komma. Så hvis en figur har været ved at gå, og nu skal til at drikke, skal der være en pause mellem de to udsagn.

Pauser laves ved at der filmes mange gange på den samme position. Det er svært at huske det med pauserne.

En håndfuld gode råd: Hjælp hinanden med at huske pauserne.

Brug 2 hænder, når der flyttes på figurerene. Hold på figuren med den ene og flyt med den anden hånd.

Bevæg kun en figur ad gangen.

Sæt de figurer, som ikke skal bevæge sig, godt fast.

Se ofte hvad du har lavet for at bedømme hastigheden, og for at være sikker på at der er plads til det der skal siges.

7

Lyden er lige sĂĽ vigtig som bevĂŚgelserne, sĂĽ husk at lave tid til den.

Lyden sætter prikken over Iet. Lyden er en vigtig medspiller, der sætter stemning og forvarsler handlinger.

Lyden er en meget vigtig medspiller, der helt kan ændre stemningen i animationsfilmen. Tænk på scenariet hvor en ældre mand giver et barn en is. Hvis musikken er glad og let, er det sikkert en bedstefar med sit barnebarn. Er musikken derimod dyster, ændrer scenariet sig til en børnelokker, der har den første kontakt med sit offer.

I dialogen er det vigtigt, at der ikke bliver sagt det, handlingen i filmen viser. Så ser man en figur samle en sten op, skal man ikke sige:”Nu samler jeg en sten op”, men f.eks. “han skal få den lige i nakken.” Så peger dialogen fremad mod næste handling.

En håndfuld gode råd: Husk billedfilerne skal gemmes i et filformat redigeringssoft­ waren kan læse, for eksempel AVI filer.

Leg med at finde lydene i omgivelserne. At finde lydene på net­tet tager meget lang tid og er ikke den samme kreative proces.

Sig aldrig med ord det, som kan vises som handling.

Begynd lyden allerede i det foregående klip. Stop aldrig lyden lige ved klippet.

Lav lyden i ét hug hvis muligt. Stop ikke selv om der bliver sagt noget forkert. Der er nok noget der kan bruges. Det er jo altid muligt at lave det om.

Inspireret af “Den gamle mand og havet.”

Hvis andre skal forstå historien, skal den fortælles omhyggeligt.

De billeder man selv har i hovedet kan de andre ikke se.

For at opnå den bedste kommu­nikation af historien kan man benytte Aristotelesmodellen der består af 3 akter: Start Handling Slut Starten skal besvare hv­ord som hvem, hvor, hvornår og hvad handler filmen om. Det betyder at alle personer helst skal nævnes i begyndelsen af filmen. De ting der får betydning i filmen senere skal også vises i starten. Hvis et kamera er med til at fælde morderen, skal vi have set det inden det fatale foto tages. Handlingen er som regel en konflikt der skal løses.

Publikum skal hele tiden vide så meget, at de kan gætte med på, hvordan man løser konflikten. Slutningen skal gerne afslutte den problemstilling, der er ridset op i starten.

Det betyder noget hvordan tingene står i forhold til hinanden.

Er en figur overlegen er han over de andre også på billedet.

Billedkompositionen kan være med til at underbygge kommunikationen i filmen og skabe sproglig opmærksomhed. Hvis hovedpersonen føler sig i baggrunden i starten af filmen, er det oplagt at lade denne befinde sig bagerst i komposition.

Det gode billede består af: Forgrund Mellemgrund Baggrund Ting i forgrunden er vigtigere end ting i baggrunden

Baggrund

Mellemgrund

Forgrund

Har man de 3 elementer med i sit billede, sikrer man, at der er dybde i billedet. Handlingen i animationsfilmen skal helst foregå i mellemgrunden. Ofte er horisontlinien her.

Brug aldrig horisontlinien eller bunden af skærmen som “gulv”.

Det giver et flat billede og der er ikke plads til figurene at bevæge sig på.

Filmsproget består af billedbeskæringer og kameravinkler og hvordan man skifter imellem dem

Bevægelsens retning skal være den samme, når der klippes fra et totalbillede til et nærbillede eller omvendt.

Zoom ind til et nærbillede.

Hold personen i samme side som i totalbilledet.

Mens den anden taler vises reaktionen hos den lyttende.

Totalbilleder bruges til at beskrive hvor vi befinder os. De kræver meget animation og er kedelige i længden, skift derfor til nær­billeder.

Nærbilleder bruges til at vise følelser og vigtige detaljer. Så hvis en mand skal falde i en bananskræl, er det en god idé at vise bananen i et nærbillede, inden manden falder i den.

Overgangen mellem de forskellige kameraindstillinger skal i virke­ligheden ikke kunne ses, filmen skal kunne opfattes som en lang bevægelse. Så klip foregår altid i en bevægelse.

En håndfuld gode råd: Lav evt den første film i totalbilleder, da det er nemmest.

Nærbilleder sparer animation. Hvis man kun ser overkroppen af en person der går, spares bøvlet med at bevæge benene.

Hver billedbeskæring skal vare mindst 2 sek. = 50 billeder.