Dyrenes Stemme 22.1

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

FORÅR 2022, ÅRG. 22 #1

DYREFORSØG:

KAMPEN MOD DYREFORSØGENE

HØNS:

TIDEN ER INDE

ANIMA INTERNATIONAL:

EU OG DYREVELFÆREN

INDHOLD

4

DYREFORSØG

KAMPEN MOD DYREFORSØGENE

6

6

LANDBRUG

ISLANDS BLODFARME

10

HØNS

TIDEN ER INDE

12

POLITIK

STRENGERE STRAFFE

16

ANIMA INTERNATIONAL EU OG DYREVELFÆRDEN

18

KYLLINGER

COOP UDFORDRET I NORGE

20

OPSKRIFT ÆGTESALAT

2

12

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

INDHOLD • LEDER

Forskellen på kat & mink

EN AF DE ALLERFØRSTE kampagner, som Anima kastede sig ud i, handlede om pels fra hunde og katte. Vi havde dokumenteret, hvordan denne handel foregik helt åbenlyst i Danmark.

Da vi forsøgte at stoppe det, blev vi i første omgang mødt med latterliggørelse. En dansk avis skrev om problemet under overskriften: ”Årets julegaveide: En kattepels!”.

Først senere, da TV2 sendte en dokumentar, som viste seerne, præcis hvordan dyrene blev pint for deres pels, steg presset så meget, at vi fik stoppet handlen og gjort den ulovlig. Sådan flytter samfundets holdninger sig heldigvis hele tiden.

For nyligt viste gruppen De Glemte Danske Ræve nye billeder fra en dansk pelsfarm, hvor der sad katte i burene. Til hvilket formål, kattene sad i bur, vides ikke. Fødevarestyrelsen så på sagen og kunne fortælle, at det som sådan ikke er ulovligt at holde dyrene på den måde. Da det blev kendt i offentligheden, kom der dog hurtigt en skarp reaktion.

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

Det fik Fødevareminister Rasmus Prehn på banen med løfter om lovændringer. Jeg var meget enig med ham, da han sagde: ”Det er helt uhørt og totalt uacceptabelt, hvis katte spærres permanent inde i små bure. Det vil vi simpelthen ikke finde os i. Finder det sted, så skal det stoppes”.

Men følger man den logik til dørs, hvordan kan det så være, at vi samtidig tøver, når det gælder andre dyr? Tænk hvis minkavl igen skulle blive tilladt i Danmark. Ville det så være totalt acceptabelt for ministeren, at mink sidder et helt liv i bur, fordi minken ikke er et familiedyr? Og hvordan kan det være, at vi stadig har høns i bure anno 2022?

Det ville mildest talt virke hamrende ulogisk, hvis man sagde, at forholdene var helt forfærdelige for katte men okay for andre dyr. Det er selvfølgelig ikke den retning, vi skal forfølge, for det ville hvile på fordomme og mangle fornuft.

katte, mink og høns. Ser man på spørgsmålet om pelsfarme, så er Danmark desværre blandt de sidste lande i Europa, som endnu ikke har indført et forbud.

Så jeg håber sagen vil få Rasmus Prehn og alle andre politikere til at reflektere lidt over, hvad det vil sige at tilbyde dyr et liv i små bure. Jeg håber, ministeren vil bygge ovenpå den medfølelse, som han har tydeligvis har med kattene og bringe os nærmere en verden, hvor alle dyr bliver behandlet med respekt og værdighed.

Joh Vinding JOH VINDING DIREKTØR

I dag tager vi som samfund afstand fra at opdrætte dyr i små bure, og lovgivningen bør selvfølgelig også følge den klare holdning blandt borgerne. Både når det gælder 3

DYREFORSØG

Kampen mod dyreforsøgene

AF: NANNA CAPION

Dyrevenner jublede, da EU’s forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetiske produkter trådte i fuld kraft. Det var tilbage i 2013, men nu er forbuddet i fare, og tusindvis af dyr risikerer igen at skulle lide og dø for skønheden. Derfor arbejder vi i Anima for et EU, som prioriterer dyrene og stopper dyreforsøg.

4

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

DYREFORSØG

Det europæiske borgerinitiativ For at kunne blive behandlet af EU-Kommissionen skal et europæisk borgerinitiativ støttes af mindst 1 million underskrifter fra EU-borgere, og mindst syv medlemslande skal nå over en bestemt grænse. Lige nu har syv lande nået minimumsgrænsen for underskrifterne, og Danmark har indsamlet tæt på 90% af de underskrifter, vi skal nå, men vi mangler at få de sidste med - og gerne flere til.

Vi har indtil august i år til at få indsamlet over 1 million underskrifter, og derfor beder vi også om din hjælp, for at det skal lykkes. Du kan give din underskrift til initiativet her: anima.link/ hjælp-forsøgsdyrene

VI NÅEDE EN HISTORISK MILEPÆL, da EU forbød alle dyreforsøg til kosmetik og markedsføring af kosmetiske produkter, som var testet på dyr. For alle der står på dyrenes side blev det betragtet som en storslået sejr og et kæmpe fremskridt for dyrene. Siden da er forandringerne fortsat og mange lande har fulgt det gode eksempel og sagt stop for dyreforsøg til kosmetik. Det er en utrolig vigtig del af arbejdet mod en mere dyrevenlig verden.

Dyrene er i fare

Sagen er nu, at forbuddet og EU’s løfte om at skabe fremskridt for dyrene er i færd med at blive brudt.

Det europæiske kemikalieagentur (ECHA) kræver nemlig at flere kemikalier og ingredienser, som allerede anvendes i kosmetik, skal til at blive testet. Ingredienserne har allerede været brugt i mange år og er sikre at bruge. En indførelse af de nye dyreforsøg går imod det forbud, som vi og mange andre organisationer og dyrevenner har kæmpet så hårdt for at få indført. Samtidig vil det få enorme konsekvenser for de tusindvis af dyr som kaniner, mus og marsvin, der er i risiko for endnu en gang at blive udsat for store lidelser. Det må vi ikke lade ske.

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

Hvad gør vi?

Som del af koalitionen Cruelty Free Europe arbejder vi for at stoppe dyreforsøg i hele Europa, og i fællesskab med hundredvis af foreninger og dyrevenlige firmaer arbejder vi nu for at påvirke afgørelsen og har blandt andet sendt et åbent brev til både parlamentet og kommissionen i Den Europæiske Union, hvor vi kræver, at EU overholder forbuddet.

Vi er samtidig gået sammen med mere end 100 dyreværnsforeninger og virksomheder i kosmetikindustrien som blandt andre Dove og The Body Shop, og tusindvis af borgere i EU om at indsamle underskrifter til det Europæiske borgerinitiativ Cruelty Free Cosmetics - commit to a Europe without animal testing.

På den måde vil vi vise EU, hvor vigtigt det er at få problemet sat højt på dagsordenen, og kræve at forbuddet mod kosmetik testet på dyr ikke bliver svækket. Samtidig opfordrer vi til at forpligte sig til at igangsætte en konkret handleplan med målet om at udfase alle dyreforsøg, som EU-parlamentet selv ønsker.

Vi har indtil august 2022 til at indsamle over 1 million underskrifter, som sikrer at initiativet vil blive taget op og behandlet. Hos Anima gør vi en indsats for at oplyse om

problemet og indsamle så mange underskrifter som muligt.

Vælg rigtigt for dyrene

Vi ved, at dyreforsøg for kosmetik ikke længere er en nødvendighed, da der allerede findes et væld af alternativer og hele tiden arbejdes på at udvikle nye muligheder.

EU-parlamentets eget mål er at arbejde for et globalt forbud mod kosmetiske dyreforsøg. Det eneste rigtige er at stoppe forsøgene, og vi gør, hvad vi kan for, at EU skal gå den rette vej.

Sidste år opfordrede medlemmerne af EU-parlamentet endda til at igangsætte arbejdet med at udfase brugen af alle dyr indenfor forskning, forsøg og uddannelse samt at investere mere i alternative metoder, der ikke involverer dyr.

Men det europæiske kemikalieagentur er lige nu i gang med at ødelægge alt dette ved at sætte EU i bakgear. Der er ikke brug for at tilbagerulle arbejdet for dyrene. Det viser derimod, at der er et stort og akut behov for at få lagt en plan, som har fokus på at erstatte dyreforsøgene hurtigst muligt.

Er dyreforsøg til kosmetik ikke allerede forbudt i EU? • Fra 2004 blev det forbudt at teste færdige kosmetiske produkter på dyr og siden 2009 også test af de enkelte kosmetiske ingredienser på dyr.

• Siden 2009 har det været forbudt at markedsføre kosmetiske produkter i EU, der indeholder ingredienser, der er blevet testet på dyr i hele verden.

• For enkelte tests blev deadlinen forlænget til 2013, hvor forbuddet mod dyreforsøg til kosmetik trådte i fuld kraft.

• I 2018 opfordrede medlemmerne af EU-parlamentet til et forbud mod kosmetiske dyreforsøg på globalt plan.

Kilde: Miljøstyrelsen

5

LANDBRUG

Islands blodfarme

AF: SARA RASMUSSEN

Af og til dukker der historier op, som virker for groteske til at være sande.

Historier hvor man tænker - hvem har dog fundet på at gøre sådan? Afsløringen af de islandske blodfarme er en af den slags historier. På gårdene tappes tusindvis af gravide hopper for store mængder blod, som bruges til at fremstille hormonpræparater til industrilandbruget. Anima kæmper nu for at få lukket blodfarmene.

6

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

LANDBRUG I SLUTNINGEN AF 2021 blev Anima kontaktet af den tyske dyreværnsforening Animal Welfare Foundation (AWF). De har tidligere afsløret, hvordan gravide hopper bliver udsat for en grusom behandling i sydamerikanske lande som Argentina og Uruguay. Her bliver hopperne tappet for uhyrlige mængder blod, som sælges til medicinalvirksomheder, der bruger blodet til at udvinde fertilitetshormonet PMSG (Pregnant Mare Serum Gonadotropin).

Nu kunne den tyske dyreværnsforening vise os helt nye og grusomme optagelser af, at den selvsamme produktion også foregår i Island.

De spurgte, om Anima ville hjælpe med at kæmpe for de islandske heste og få lukket de brutale blodfarme. Svaret gav næsten sig selv.

Ud over stepperne

Det er gravide dyr, som udsættes for stump vold af medarbejderne på blodfarmene; hestene bliver systematisk slået med bjælker og plastikrør på deres følsomme hals og ben. Blodfarmenes heste er sky og semi-vilde dyr, der ikke er vant til menneskelig

Politisk opmærksomhed

Animas opfordring har helt fra start været ganske klar; der er behov for politisk at vedtage et forbud mod produktion og import af hormoner fremstillet af hesteblod.

Der findes allerede syntetiske alternativer til PMSG på markedet, som ikke kræver en eneste dråbe hesteblod - så lad os blive fri for blodfarmene.

“Jeg har noteret mig, at Europa-Parlamentet i oktober sidste år kom med en opfordring til Europa-Kommissionen og medlemsstaterne om at forbyde import og produktion af PMSG, der udvindes af blodet fra drægtige hopper. Det skal vi have kigget på med det samme!”

I løbet af ganske kort tid fik Anima sat blodhoppernes pinsler på dagsordenen i Danmark. Vi fik spredt nyheden om de brutale blodfarme til tusindvis af dyrevenner og en lang række danske medier lige fra landbrugsmedier og ridemagasiner til B.T. bragte afsløringerne om de islandske blodfarme og den systematiske vold, som hopperne udsættes for. Optagelserne fra de islandske blodfarme vakte bred forargelse. Og med god grund. For det er ualmindeligt barske scener, som udspiller sig på blodfarmene.

Fødevareminister Rasmus Prehn i Folketingssalen

håndtering - og de jages derfor med vold og magt ind i trange båse. Her får de hovedet spændt stramt op og stukket en kanyle på 0,5 cm i diameter direkte ind i halspulsåren - ofte uden at kanylen er blevet desinficeret efter det foregående offer.

Derfor har Anima kontaktet politikere både i det islandske parlament og det danske folketing. I Danmark førte det til, at Alternativet i Folketingssalen bad fødevareminister Rasmus Prehn om at forholde sig til blodfarmeindustrien.

Heldigvis lovede fødevareministeren, at han straks ville se på mulighederne for et forbud på EU-niveau. Hvis ministeren omsætter ord til handling, mener vi, at der er meget gode chancer for et snarligt forbud på EU-niveau. Europa-Parlamentet har nemlig allerede tilkendegivet, at de ønsker at vedtage et forbud mod import og produktion af PMSG, og det er således op til EU-Kommissionen samt medlemslandenes ministre på området at udarbejde et lovforslag hurtigst muligt.

Griseavlere tager afstand

De chokerende optagelser fra Island er nået ud i flere lande, og i Schweiz har gri-

Islands hemmelige hesteovergreb Hver hoppe tappes for 20% af sin blodvolumen. Det sker, mens hoppen er gravid. Én gang om ugen og 10 uger i streg. Dyrlæger anbefaler, at den mængde blod maksimalt tappes én gang om måneden. Udover at det er fysisk belastende for hestene at indgå i denne “produktion”, så er det også ekstremt stressende for de semi-vilde heste at blive jaget ind i trange båse og spændt fast.

Hormonpræparatet (PMSG) benyttes i industrilandbruget i Danmark og andre europæiske lande.

Luftfoto af en blodfarm i Island.

Foto: Animal Welfare Foundation

LANDBRUG

Hvad bruges PMSG til?

PMSG er et fertilitetshormon, som findes i hoppens blod under de første uger af graviditeten. Det kan udvindes af blodet og bruges i det industrielle landbrug. Som regel i svine- og kvægavl.

PMSG kan blandt andet få en so til at gå tidligere i pubertet, blive gravid med flere unger end normalt eller synkronisere dyrenes brunst.

Med andre ord bidrager brugen af PMSG til, at dyrene i industrilandbruget presses til det alleryderste for at få så mange unger som muligt. I Danmark dør 25.000 smågrise om dagen på grund af den intensive avl.

seavlerne håndteret sagen med stor alvor.

Her har den nationale sammenslutning af griseavlere vedtaget, at de vil stoppe med at bruge fertilitetshormoner udvundet af hesteblod. Avlerne ønskede ganske enkelt ikke at benytte et præparat fremstillet under blodfarmenes brutale forhold, og de så

med egne ord ingen grund til at “vente på politikerne”.

De schweiziske griseavlere anvender relativt sjældent PMSG, og dermed er det selvfølgelig lettere at stoppe anvendelsen helt. Interessant nok gør det samme sig

gældende i Danmark. Så når de schweiziske avlere kan omstille deres produktion, så kan dansk landbrug vel også? Selvom PMSG ikke er udbredt i Danmark, er der ingen tvivl om, at hesteblod fra mishandlede heste finder vej til danske grisestalde, og det skal stoppes.

Anima har rettet henvendelse til Landbrug & Fødevarer for at spørge, hvornår danske griseavlere melder ud, at de fremadrettet kun vil benytte syntetiske alternativer til PMSG. Landbrug & Fødevarer er i skrivende stund endnu ikke vendt tilbage.

Håb for de islandske hopper

Blodfarmene har oplevet stor vækst de seneste år, og i dag tæller bestanden af blodhopper 5.383 islandske heste om året, som udsættes for den ekstremt belastende produktion og de voldsomme overgreb. Det er helt uforståeligt, at medicinalvirksomheden Ísteka, som opkøber hesteblodet i Island, netop har fået fornyet sin licens og nu har ret til at indkøbe op mod 600 tons hesteblod fra gravide hopper hvert år frem til 2038. Du læste rigtigt - 600 tons blod hvert eneste år.

Samtidigt er der dog også politisk vilje til at komme produktionen til livsSkowron i Island. Et Foto: Andrew forslag om helt at forbyde blodfarme på 8

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

LANDBRUG

øen er under behandling i det islandske parlament.

Mens Anima regner med et snarligt forbud i Island, vil vi fortsat kæmpe for et forbud på EU-niveau mod produktion og import af PMSG, og vi håber, at Danmark går foran og forbyder det hurtigst muligt. For denne barbariske produktion hører naturligvis ingen steder hjemme.

Undercover i Island AWF dokumenterede 40 blodfarme i Island. Der er registreret 119 blodfarme i landet. AWF besøgte farmene i 2019 og igen i 2021, hvor de filmede forholdene. Industrien har eksisteret i landet i cirka 4 årtier og flere end 5000 islandske heste indgår i produktionen. Det kræver mellem 10 og 30 tons hesteblod at fremstille 1 kg færdigt hormonpræparat (PMSG).

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

Det er i båse som denne, at de gravide hopper får tappet blod.

9

HØNS

Tiden er inde

AF: MATHIAS MADSEN

I 2020 lovede fødevareminister, Rasmus Prehn, et løft af dyrevelfærden i form af et forbud mod burægproduktion i Danmark. Men i dag vi venter vi stadig på et lovforslag fra ministeren. Nu har hønsene ventet længe nok, og derfor minder Anima sammen med en række dyrevelfærdsordførere ministeren om sit løfte.

10

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

HØNS “JAMEN, ER BURÆG DA IKKE FORBUDT?”. Sådan lyder reaktionen stadig fra mange danskere, når vi taler “Det er så tydeom et forbud mod buræg. Men ligt, at det på alle mulige svaret er desværre nej. Omkring måder er dyremishandling, og en halv million høner sidder hvert år fortsat indespærret i at vi som sådan et privilegeret bure rundt omkring i landet. Her og rigt land på ingen måde kan har hver høne, hvad der svarer til leve med det her.” lidt over et A4-ark at stå og ligge på. De tilbringer hele livet uden mulighed for at udfolde deres naFranciska Rosenkilde, turlige adfærd; baske med vingerAlternativet ne, skrabe i jorden, støvbade og bare være de fantastiske fugle, de nu engang er. Det er svært at forstå, at indespærringen af høns i bure ikke er forbudt endnu.

Fælles front

“Det er altså naturligt for en høne at kunne skrabe i jorden, at den kan bevæge sig rundt og baske med vingerne, og det kan en burhøne jo ikke.”

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

“Jeg synes, vi skal være et af de lande, som går foran.

Som viser, at det faktisk er muligt, at stoppe den her produktion.”

Heldigvis er vi mange, som nu presser på for, at forbuddet hurtigst muligt bliver til mere end snak. Heriblandt dyrevelfærdsordførerne fra SF, Alternativet, Frie Grønne og Enhedslisten. Anima har sammen med ordførerne fra de partier, som ønsker en hurtig udfasning af buræg, sat massivt fokus på emnet på sociale medier i løbet af marts. Budskabet i de videoer, vi har samarbejdet med ordførerne om, er helt klart: Burægproduktion hører ingen steder hjemme i 2022, og hønerne skal ud af burene hurtigst muligt. Videoerne og budskabet har skabt stort engagement og nået op mod en million mennesker, og der

er ingen tvivl om, at budskabet også er nået frem til fødevareministeriet.

40.000 underskrifter

Den folkelige opbakning til et forbud er heldigvis også nem at få øje på.

Flere end 40.000 har skrevet under på Animas underskriftsindsamling for et forbud, og underskrifterne tikker fortsat ind. Planen er at aflevere underskrifterne til fødevareministeren med opråbet om, at nu går den ikke længere. Nu har hønerne ventet alt for længe. Burægproduktionen skal udfases, og det kan kun gå for langsomt.

“Det er vold imod dyr at putte dem ind i de små bure, og derfor skal vi have forbudt buræg nu.”

Susanne Zimmer, Frie Grønne

Carl Valentin, SF

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

11

POLITIK

Forbrydelser mod dyr

AF: SARA RASMUSSEN

Når vi mennesker udsættes for uret, har vi et retssystem, som lytter til alle parter, finder ud af, hvad der er op og ned og tildeler straf. Men anderledes ser det ud for dyrene i Danmark. Alt for ofte beskyttes dyrene ikke, overgreb mod dyr går ustraffet hen, og dyrene er uden stemme i retssystemet. Anima bringer her historierne om Mingus, April og Ydun samt 130 killinger og katte, som alle fortjener bedre retssikkerhed.

12

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

POLITIK ALT FOR OFTE kan man i nyhederne støde på horrible historier om vanrøgt af dyr.

Overgreb på forsvarsløse dyr vækker forargelse hos de fleste og med god grund, men ofte ender sagerne med betingede domme og små bødestraffe. Hvilket signal sender det om dyrs værdi, når straffen slet ikke står mål med forbrydelsen?

Anima ønsker, at dyrene bliver taget alvorligt og prioriteres i det danske retssystem.

Derfor vil vi have en bestemmelse om grov dyremishandling skrevet ind i straffeloven.

Det vil give dyrene et tiltrængt statusløft.

Vi bringer her et par historier om dyreværnssager, som foreningerne Dyreværnet og Nyt Hesteliv har været involveret i. De kæmper hver især for, at dyrene bliver be-

skyttet og er desværre ofte vidner til, hvordan dyrene bliver negligeret.

Død af tørst

Alt for ofte sker det, at dyr behandles som genstande, der kan bruges og smides væk.

Således også i en sag på Sydfyn i 2016. I hele 14 dage var tre kaniner og en shetlandspony overladt til sig selv, mens deres ejere var bortrejst. I to uger gik dyrene uden mad og vand, og da de endelig blev opdaget og reddet, var det for sent for den ene af kaninerne - den var omkommet af tørst.

Den lille shetlandspony var dehydreret og i meget ringe forfatning, og han begyndte først at indtage føde to døgn efter redningen. Blodprøver bekræftede, at den lille pony var blevet udsultet.

Heldigvis havde Nyt Hesteliv mulighed for at redde ham og give ham en chance til. I dag er han en glad shetlandspony, som har fået navnet Lille Mingus og er kommet sig helt ovenpå den forfærdelige mishandling, han blev udsat for.

Da sagen omsider kom for retten - efter flere år med udskydelser og forsinkelser fandt retten det bevist, at den totale mangel på omsorg for dyrene indebar, at de var blevet udsat for mishandling. Straffen til de to ejere blev en frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i 3 år - men med den undtagelse, at den ene ejer fik lov til fortsat at beholde en kat!

Elastik i metermål

Hvor meget skal der til, før man fratages retten til at have med dyr at gøre? Det er desværre et tilbagevendende spørgsmål, når man beskæftiger sig med sager om vanrøgt af dyr, hvor det kan være svært at fjerne dyr fra deres ejere.

I sagen om en hestehandler på Fyn er vedkommende gentagne gange blevet dømt for overtrædelser af dyrevelfærdsloven (tidligere dyreværnsloven), første gang tilbage i 2010 og senest i januar i år.

Og det er ikke overtrædelser i småtingsafdelingen. Nyt Hesteliv, som i 2016 reddede to heste fra hestehandleren, beskriver hvordan hestene stod i en mørk stald, der var fyldt med møg i en halv meters højde.

I Danmark er dyrs velfærd beskyttet under dyrevelfærdsloven. Denne lov gælder alle dyr, uanset om de lever i landbrug, i zoologiske haver, i laboratorier eller som familiedyr. Strafferammen blev sidst justeret i 2016, hvor bødestørrelser og fængselsstraffe blev fordoblet. Uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling - den groveste forseelse - kan straffes med fængsel indtil 2 år. I praksis gives sjældent så strenge straffe, og mange overtrædelser når desværre aldrig frem til en retssal.

Lille Mingus hos Nyt Hesteliv. I dag har han fået nyt hjem hos en kærlig familie.

Foto: Nyt Hesteliv

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

13

POLITIK I stalden stod de udmagrede heste helt stille og apatiske. De to heste, som Nyt Hesteliv reddede, fik navnene April og Ydun.

Udover at de var voldsomt udmagrede, var de også fulde af orm, og deres pels var levende af lus.

Først 2 år senere blev hestehandleren dømt for vanrøgten af April og Ydun: en betinget fængselsdom på 20 dage og en 3-årig frakendelse af retten til at eje eller have med heste at gøre.

Det skulle imidlertid ikke stoppe ham: han drev blot sin forretning videre i sin partners navn, og vanrøgten fortsatte. Manden er siden blevet dømt yderligere to gange.

I 2022 er han blevet frataget retten til at have med heste at gøre i 5 år.

Det er gennem årene blevet til mange dyr, som kunne have været skånet for at gennemleve vanrøgt. I Anima mener vi, at det ikke skal kunne betale sig at være serieforbryder, der gang på gang vanrøgter dyr, uden at det får betydelige konsekvenser.

Voldsom vanrøgt af killinger

Selv i ganske grove tilfælde er det sjældent, at ejeren frakendes retten til at holde dyr. Det beviser en utrolig trist sag fra Nordsjælland, hvor flere end 100 katte levede stuvet sammen i én lejlighed. Kattene var i elendig forfatning - flokken var ramt af luftvejssygdomme og klamydia, og mange af kattene var resultat af indavl.

Hundred af kattene blev overdraget til dyreværnsforeninger, hvoraf Dyreværnet modtog 50 katte. Her fandt redningstjenesten hurtigt ud af, at de aldrig før havde modtaget katte i så dårlig stand - nogle af killingerne i flokken var så syge og skrøbelige, at de meget nemt brækkede knoglerne.

Dyreværnet måtte sende flere af kattene til øjenspecialist, og nogle skulle have deres øjne opereret ud.

Straffen lød på 30 dages betinget fængsel, og vedkommende fik fortsat lov til at holde tyve af kattene i lejligheden. Det er altså tyve katte, som blev overladt til en ejer, som

med al tydelighed havde vist, at han ikke magtede at passe på mange dyr. Det kan ingen være tjent med. Anima mener, at det burde være lettere for myndighederne at træde til og hjælpe dyr og ejer, når situationen er kommet ud af kontrol, og nogen må påtage sig ansvaret for dyrene.

Lange ventetider

Desværre går der ofte op til flere år, fra politiet modtager en henvendelse om mistænkelige forhold, til sagen kommer for en dommer. Hvis ejer ikke vælger at overdrage dyrene i mellemtiden, kan det betyde, at dyrene sidder flere år hos ejere, der dybest set ikke kan eller vil tage sig af dem. Ovenikøbet betyder de meget udstrakte forløb også, at der ofte gives “rabat” i strafudmålingen og straffen dermed sættes ned.

Retfærdighed for dyrene

Anima mener som udgangspunkt, at man skal have frakendt retten til at have med dyr at gøre, hvis man bliver dømt for grov dyremishandling, og skader man dyr med

April tv. lige da hun ankom til Nyt Hesteliv, og th. efter noget tid med kærlig pleje og pasning.

Foto: Nyt Hesteliv Foto: Nyt Hesteliv 14

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

POLITIK Foto: Nyt Hesteliv fuldt overlæg bør det have meget store konsekvenser for den, der begår overgrebet. Vi vil se et retssystem, hvor dyr bliver respekteret som sansende, bevidste væsener med krav på retfærdighed.

Lige nu er Anima i dialog med flere af Folketingets partier om dette og om, hvilke lovgivningsmæssige tiltag, der i øvrigt skal til for at sikre, at konsekvenserne for dem, der mishandler og svigter dyr, altid står mål med forbrydelsen.

Dyreværnet er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver internater, dyreklinikker og en adoptionsafdeling. Hvert år redder Dyreværnet over 500 dyr i forbindelse med dyreværnssager. Foreningen tilbyder også rådgivning til kæledyrsejere, som ikke længere har et klart blik for kæledyrets behov - her kan Dyreværnet besøge dem i deres hjem til en venlig snak om, hvordan kæledyrets behov bedst tilgodeses.

Før- og efterbilleder af Ydun Foto: Nyt Hesteliv

Flere af kattene fra sagen i Nordsjælland havde så svære øjenskader, at de måtte opereres

Nyt Hesteliv har eksisteret siden 2005. De driver et hesteinternat, som modtager heste, ponyer og æsler, der har været udsat for vanrøgt.

Omtrent 90 heste bor fast hos Nyt Hesteliv. Når en af hestene får et nyt, permanent hjem hos en familie, kommer Nyt Hesteliv på uanmeldt besøg i resten af hestens levetid for at sikre, at forholdene er ordentlige, og hesten har det godt.

Foto: Dyreværnet Foto: Dyreværnet DYRENES STEMME, FORÅR 2022

15

ANIMA INTERNATIONAL

EU og dyrevelfærden

AF: MATHIAS MADSEN

Skal det være forbudt at lemlæste landbrugsdyr? Hvor længe må man transportere dyr? Og hvornår skal det være slut med at indespærre dyr i bure? EU-Kommissionen bad tidligere på året dig og mig om at give vores besyv med som et led i arbejdet med at opdatere EU’s dyrevelfærdslovgivning.

SPØRGSMÅLENE VAR MANGE og omfattende, da EU-Kommissionen tilbage i december og januar afholdt en offentlig høring, hvor alle dem, der ville, kunne give deres mening til kende. Dyrevelfærdslovgivningen omfatter nemlig regler for alt fra opdræt over transport til slagtning af dyr.

Derfor er der med de rette lovændringer ufatteligt meget at vinde for dyrene, når den samlede lovgivning skal revideres.

Besværet værd

Når EU forbedrer dyrevelfærden, får det positive konsekvenser for hundrede millioner 16

af dyr. Til gengæld er det et møjsommeligt arbejde at trække EU i den rigtige retning.

Det tager som bekendt tid at vende så stor en skude. Men hvis forandringerne er store nok, kan det være tiden og kræfterne værd.

Et godt eksempel er borgerinitiativet End the Cage Age, som i 2021 blev vedtaget af EU-Parlamentet. Det medførte, at EU-Kommissionen nu arbejder på et lovforslag om udfasning af alle bure i landbruget. Hvor længe udfasningen bør vare var netop ét af spørgsmålene i det spørgeskema, som EU-Kommissionen lagde ud til offentlig besvarelse.

International indsats

Anima International satte sig for at få så mange dyrevenner som muligt til at deltage i den offentlige høring. Blandt andet ved at producere en instruktionsvideo, som guidede folk til den mest dyrevenlige besvarelse af spørgeskemaet.

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

ANIMA INTERNATIONAL

Transport Transport af dyr er forbundet med store velfærdsproblemer, og det fyldte derfor en del i høringen. Skal der indføres maksimale transporttider? Skal det overhovedet være tilladt at sende dyr på transporter ud af EU?

Interview med kampagnechef for Anima International, Jan Sorgenfrei jeg, det kan gøre en enorm forskel. Det vil være meget brugbart for organisationer uden for EU, som i nogle tilfælde har sværere ved at løfte dyrevelfærdsdagsordenen i deres egne lande. Men hvis vi ser på, hvad der lidt mere åbenlyst er utrolig vigtigt, så skal vi selvfølgelig have gjort op med alle de her såkaldte “lemlæstelsespraksisser”, altså at man klipper og skærer i dyr. Det burde være helt åbenlyst. Vi skal ikke tilpasse dyrene til landbruget, vi skal tilpasse landbruget til dyrene”.

Lemlæstelse Det er lige så brutalt, som det lyder, og det er svært at forstå, at det i dag er tilladt.

Derfor er det positivt, at der i spørgeskemaet var mulighed for at tilkendegive at halekupering, kastrering, afhorning og næbtrimning bør forbydes.

Når man gennemgår EU-Kommissionens spørgeskema, får man indtryk af, at der faktisk kunne være betydelige ændringer af EU’s dyrevelfærdslovgivning på vej.

Hvor store er chancerne for, at det vil lykkes europæiske dyrevenner at trække EU i den rigtige retning?

Anima International (som Anima er en del af, red.) gjorde i januar en betydelig indsats for at få så mange dyrevenner som muligt til at deltage i høringen.

Hvordan gik det?

Foto: Jo-Anne McArthur.

Ud med burene Landbrugsdyrene skal ud af burene, men hvor lang skal udfasningsperioden være for de forskellige dyrearter?

Højst 5 år? Højst 10 år?

Højst 15 år? Anima anbefalede selvfølgelig, at der højst skal gå 5 år for samtlige arter.

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

“Min vurdering er, at vores indsats har fordoblet antallet af dyrevenner, som har besvaret spørgeskemaet. Det lykkedes os helt klart at skabe et værktøj, som gjorde det let for organisationer både inden for og uden for Anima International at deltage i kampagnen og i sidste ende at få flere borgere til at give deres mening til kende over for EU. Op mod 60.000 har deltaget i høringen, og vi har grund til at antage, at et stort flertal er dyrevenner. Ikke mindst i Danmark mobiliserede Anima og andre organisationer rigtig mange. Faktisk kom Danmark ind som nr. 1 med flest besvarelser pr. 100.000 indbyggere”.

”Man må i hvert fald sige, at vi meget tydeligt har bevist over for EU-Kommissionen, at der er rigtig, rigtig mange borgere, der mener, der skal gøres noget markant ved dyrevelfærden. Det er ikke almindeligt, at så mange mennesker deltager i EU’s offentlige høringer, og jeg tror bestemt ikke, man skal undervurdere værdien af, at så mange har sendt et meget klart signal til EU-Kommissionen om, at der skal strammes gevaldigt op hele vejen rundt, når det kommer til dyrevelfærdslovgivningen i EU. Men nu skal vi selvfølgelig følge nøje med i Kommissionens fremadrettede arbejde med revisionen og fastholde presset, så godt vi kan.”

Hvad er det vigtigste af de områder, som står til at blive revideret?

“På en måde tror jeg faktisk, at det kan vise sig at være indførelsen af importrestriktioner. Det lyder måske lidt teknisk, men hvis det virkelig kan lykkes at få sat importrestriktioner på fx buræg, så lande uden for EU ikke kan eksportere buræg til EU, tror 17

KYLLINGER

Coop udfordres i Norge

AF: ANDERS SKOU

I midten af februar lancerede Anima Norge med hjælp fra gode kolleger i Danmark en meget omfattende kampagne for bedre liv for norske slagtekyllinger. Kampagnen var rettet mod særligt én supermarkedskædes kæmpe salg af turbokyllinger. Nemlig norske Coop.

18

DYRENES STEMME, FORÅR 2022

KYLLINGER

SIDEN EFTERÅRET har Coop i Danmark været genstand for Animas kritik af virksomhedens tøven med at droppe turbokyllinger. Nu kom turen så til Coop i Norge.

Kampagnen bestod af annoncer i landets største aviser, adskillige demonstrationer på gaden og en række velproducerede kampagnevideoer og memes på sociale medier. Det blev også til en live debat på Norges største tv-kanal mellem repræsentanter fra landbruget og Niklas Fjeldberg, der er kampagneleder i Anima i Norge. Han beskriver kampagnen som en stor succes:

et klart flertal af Norges forbrugere klar til at sige farvel til den kontroversielle turbokylling. Niklas Fjeldberg forklarer:

Næste etape i Danmark

Også herhjemme arbejder Anima fortsat på at forbedre vilkårene for slagtekyllinger.

I skrivende stund er vores danske medarbejdere ved at udarbejde en rapport, som rangerer supermarkederne i Danmark efter, hvor ambitiøse de er på kyllingernes vegne. Den vil blive lanceret i midten af april.

Rapporten skal give forbrugerne bedre indsigt i, hvad supermarkederne gør for at forbedre forholdene for kyllingerne samt motivere de sidste supermarkeder til at droppe turbokylling og give kyllingerne mere plads.

“Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at komme igennem med vores budskab i Norge. Det er det største fokuserede kampagnefremstød, vi har lavet, og det er altid spændende at følge, om alt det arbejde, der ligger i at forberede en kampagne, bærer frugt. Når vi lægger tallene sammen fra annoncer, radio og tv samt sociale medier så har vi nået godt over en million mennesker med vores kampagne, og det er jo ret flot”, fortæller Niklas Fjeldberg.

Forbrugerne er med

Som en del af baggrunden for det store kampagnefremstød fik Anima i Norge lavet en undersøgelse af, hvad forbrugerne mener om vilkårene for konventionelle slagtekyllinger. Ligesom de danske forbrugere er DYRENES STEMME, FORÅR 2022

bokyllinger bør sælges i supermarkedet.

Det bør en stor kæde som Coop lytte til”, slutter han.

“Jeg tror, det handler om oplysning. Vi har længe arbejdet på at give forbrugerne bedre indblik i de dårlige vilkår, turbokyllingerne lever under. Nu kan vi se, at oplysningskampagnen har virket. To ud af tre forbrugere synes ikke længere, at tur19

Ægtesalat

OPSKRIFT

Med dette lækre, plantebaserede alternativ til en klassisk æggesalat slipper du for at spekulere på, om dyrevelfærden har været i orden. Er der skjulte buræg i mayonnaisen? Har hønen gået rundt med brækket brystben, som otte ud af ti æglæggende høns desværre gør? Med en “ægtesalat” på frokostbordet får du en plantebaseret ret, som alle vil være vilde med, og du behøver ikke bekymre dig det mindste.

Foto: David Bering, Montgomery

Ingredienser

Fremgangsmåde

Til ægtesalat (cirka 400 g) / Til 5-6 personer:

Skær halvdelen af tofuen i små tern og smuldr den anden halvdel.

Bland tofuen med de øvrige ingredienser i en skål og rør godt rundt.

• 200 g neutral tofu • 100 g mayo (5-6 spsk.)

• 1 tsk. dijonsennep • 1 tsk. tomatpuré • 1 tsk. lys sirup • 1 spsk. karry • ½ tsk. paprika • 2 tsk. havsalt • 1 spsk. citronsaft • 1 tsk. æblecidereddike • Friskkværnet peber • En god håndfuld karse • Til trekantssandwichen: • • • •

Lad ægtesalaten hvile på køl i mindst en time og smag så til. Hvis du ønsker en mindre fed udgave, kan du bruge neutral sojayoghurt i stedet for mayo. Men tilføj i så fald gerne lidt olie.

Smør den ene side af to skiver brød med et tyndt lag sennep. Læg tynde skiver af radiser og et par skefulde ægtesalat på begge skiver. Læg salat på og luk sandwichen. Del den i to trekanter og servér med frisk grønt.

Fra “Veganske livretter” af Thomas Erex, Turbine-Forlaget

Mørkt toastbrød (eller andet blødt brød) Dijonsennep Radiser i tynde skiver Feldsalat

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK