Kødet eller kloden?

KØDET eller KLODEN

Et hæfte om konsekvenserne af kødspisning for jorden, mennesker og verdens dyr

Hvordan påvirker kødspisning jorden?

I løbet af de sidste 50 år er produktionen af kød steget fra under 50 til 220 milliarder tons årligt.

Dette har krævet intensivering af produktionen og lagt beslag på stadig flere af verdens ressourcer.

Når dyr opdrættes til mad, kræver dette altid mere energi, end man får tilbage i sidste ende. Derfor forbruger kødindustrien stadig flere af vores fælles ressourcer.

I dette hæfte kan du læse om de generelle miljømæssige problemer, kødproduktionen skaber, og hvordan kødspisning bidrager til den globale opvarmning og fødevarekrisen.

At beskytte miljøet indebærer også at bekymre sig om alle jordens beboere. Dyr påføres utrolig smerte og lever unaturlige liv i vor tids dyrefabrikker. Kyllinger får dele af deres næb afskåret med rødglødende knive, slagtekyllinger vokser så hurtigt, at de lever med kroniske bensmerter, grise får dele af deres haler afskåret, klippet deres tænder og kastreres uden bedøvelse etc.

Disse dyr lever trangt sammenstuvede og pumpes fulde af medicin for at holde sig sunde i deres korte levetid, inden de slagtes. Endelig slutter deres liv i slagteriet, hvor de hænges med hovedet nedad og får halsen skåret over, ofte mens de stadig er ved bevidsthed.

Hvilken form for miljøforkæmper kan støtte en sådan behandling af sansende væsener?

Ligesom vi har fået øjnene op for de fulde økonomiske og sociale omkostninger ved rygning, så vil vi komme frem til, at vi ikke længere kan ignorere omkostningerne ved at masseproducere kvæg, fjerkræ, grise, får og fisk for at bespise vores stadig voksende befolkning. Disse omkostninger inkluderer den utroligt ineffektive brug af ferskvand og land, svær forurening fra dyrs gødning, stigende antal af hjertesygdomme og andre kroniske sygdomme og udbredt ødelæggelse af de skove, som meget af vores planets liv afhænger af.

Time Magazine: Visions of the 21st Century, “Will We Still Eat Meat?”

Global opvarmning - den mest ubekvemme sandhed

For de fleste vækker begrebet global opvarmning et billede af osende biler, kæmpe fly og benzinslugende supertankere. Det er overraskende for mange, at hele transportsektoren faktisk ikke er den største kilde til global opvarmning. Den største kilde til global opvarmning starter ved vores middagsbord og stammer fra produktion af animalske fødevarer som kød, mælk og æg.

Det er ikke kun dyreværnsorganisationer, som drager konklusioner om forbindelsen mellem, hvad vi spiser og Jordens fremtid. I november 2006 udsendte FN en pressemeddelelse, hvori der stod:

Når man ønsker at bekæmpe global opvarmning, er det nemt at insistere på, at staten må indføre ny lovgivning og politik. Det er også relativt let (men dyrt) at skifte sin bil ud til en, som bruger mindre brændstof.

Ingen af disse ting påvirker ens personlige daglige liv væsentligt.

Ifølge en ny rapport udgivet af FNs organisation for landbrug (FAO) udleder opdræt af slagtedyr mere drivhusgas målt i CO2 – 18% - end transportsektoren. Det er også en stor kilde til ødelæggelse af jord og vandressourcer.”

Hvis man tager truslen fra global opvarmning alvorligt er den mest kraftfulde handling, som man kan foretage at vælge en vegetarisk kost. Dette blev pointeret af Baltimore Sun i 2007, hvor avisen skrev: ”Vi bliver “grønnere”: Genbrug, sparepærer og brændstoføkonomiske biler er nu en del af vores kultur og økonomi. Men de fleste mennesker forsømmer at tage et af de vigtigste skridt for at stoppe global opvarmning: at spise en vegetarisk kost.”

“Hvad fører til større udledning af drivhusgasser, at opdrætte kvæg eller at køre biler?

Surprise!

Henning Steinfeld, Leder af FAOs afdeling for information og politik om opdræt af slagtedyr og senior forfatter af rapporten udtaler: “Slagtedyr er en af de mest betydningsfulde kilder til vor tids største miljøproblemer. Hurtig handlen er påkrævet for at forbedre situationen.”

FAOs konklusion understøttes af forskning ved Universitetet i Chicago, hvor to forskere har undersøgt sammenhængen mellem global opvarmning og kost.

Gidon Eshel og Pamela Martin har samlet data fra en lang række kilder og de undersøger den mængde energi fra fossile brændstoffer – og dermed niveauet for udledning af drivhusgasser -- der kræves for 5 forskellige typer kost. Den vegetariske kost viste sig at være den mest energibesparende, efterfulgt af fjerkræ og det de kalder ”den gennemsnitlige amerikanske kost”, som består af lidt af alting.

Kan det virkelig have stor betydning at ændre sin kost?

“Det svarer til forskellen mellem af køre en 4-hjuls træker og at køre en almindelig bil” udtalte Eshel, som selv kører en Honda Civic, men kun når det er nødvendigt. Når forskerne udelukkende så på CO2 udslip, så kom de til den konklusion, at en vegetarisk kost er absolut mindst skadelig for planeten.

Der er mange ting som vi alle kan vælge for at gøre verden bedre. At spise vegetarisk er formodentlig den stærkeste og mest umiddelbare måde, hvor på vi kan have en direkte indflydelse på at forbedre verden.

Fødevarekrise 2008 blev året, hvor fødevarekrisen kom på verdens læber.

En eksplosion i prisen på basale fødevarer førte til uro i en række fattige lande og ifølge FN (FAO) steg priserne på fødevarer i 2007 med 37%, selvom de i 2006 allerede var steget med 14%.

Over 37 lande meddelte i 2008 at have mangel på fødevarer og listen vokser stadig.

Den uhyggelige udvikling betød, at mange kiggede efter en syndebuk. Flere mente, at produktionen af fødevarer måtte være faldet bl.a. pga. global opvarmning, men verdens kornhøst var i 2007 den største nogensinde med 2,1 milliarder ton, en stigning på 5%.

Alligevel steg prisen på korn med 130% det samme år.

Andre gav produktionen af bioethanol skylden, da man bruger afgrøder fra landbruget til at producere brændstof til transportsektoren. FNs rapportør om retten til mad, Jean Ziegler udtalte til Bayerischer Rundfunk d. 14. April 2008 ”At producere biobrændstof i dag er en forbrydelse mod menneskeheden”. Ser man på verdens samlede kornhøst bruges 1,01 milliarder tons til at fodre mennesker og kun 100 millioner tons går til at fodre biler.

760 millioner ton af høsten går til at fodre dyr, som mennesker opdrætter for kød, mælk og æg. Med andre ord ville den mængde foder, som vi giver dyr, kunne dække verdens fødevaremangel 14 gange og forbruget er langt højere end det udskældte biobrændstof.

Men hvorfor giver vi millioner af tons mad til dyr, når der samtidig findes mennesker, der sulter?

Svaret findes i den højere levestandard i en række udviklingslande, som Kina og Indien, hvor en stadig større andel af befolkningen tilhører middelklassen og i den forbindelse har ændret deres kost til at spise mere kød og andre animalske produkter.

USA’s tidligere præsident George W. Bush forklarede logikken på en pressekonference d. 5. Maj 2008.

Præsidenten bemærkede, at 350 millioner mennesker i Indien nu tilhører middelklassen ”deres middelklasse er større end h ele vores befolkning. Og når du begynder at opnå velstand, så begynder du at kræve bedre ernæring og bedre mad, og så bliver efterspørgslen høj og gør, at prisen stiger” Associated Press bakkede præsidenten op: ”Stigende efterspørgsel efter kød og mejeriprodukter i lande som Kina og Indien forhøjer prisen på korn, der bruges til at fodre kvæg… i Kina er kødforbruget pr. indbygger steget 150% siden 1980”.

Kødforbruget i disse udviklingslande er dog stadig meget lavere end i vestlige lande som Danmark.

George Monbiot, som ikke er vegetar, skrev for The Guardan ”Det eneste rimelige svar på spørgsmålet om, hvor meget kød vi bør spise, er så lidt som muligt”.

Presset på verdens ressourcer vil kun vokse i takt med velstand over hele verden, og dem som ikke har råd til at betale prisen, vil blive ramt hårdt. Ved at spise vegetarisk kan vi afbøde de negative effekter ved denne udvikling.

Tror du stadig på eventyr?

VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN Kødindustrien har i årtier forsøgt at fortælle, at de dyr der opdrættes til kød lever gode og lykkelige liv. Dette eventyr kunne ikke være fjernere fra virkeligheden.

Det danske landbrug består i dag af industrielle dyrefabrikker.

I takt med at folk spiser mere og mere kød er dyrene blevet presset til en intensiv produktion, hvor de ses som maskiner og ikke som levende væsner. Landbruget hævder ofte, at de problemer, som kommer frem i medierne er enkeltstående tilfælde eller hurtigt vil blive rettet op. Et nærmere kig på industrien viser, at dette kun er spil for galleriet. Den intensive produktion er kun mulig, hvis dyrene tilbydes meget dårlige vilkår og den mishandling, de udsættes for er det som gør produktionen profitabel. Et eksempel på industriens løgne er skuldersår, hvor grise kan få sår helt ind til knoglen, fordi de ikke kan bevæge sig, ligesom mennesker får liggesår.

I 2003 sagde leder for svineavlerne, Orla Grøn Pedersen, bl.a.: »Nu skal der ryddes op. Vi forventer, at problemet med alvorlige skuldersår er løst i alle besætninger om maksimalt tre måneder.« (Landbrugs Avisen 5.dec. 2003). Skuldersår forekommer i dag, ifølge et netop offentliggjort forskningsprojekt fra Foulum Forsøgsstation, i 100% af danske svinebesætninger.

N

SÆ

Æ TP S L D TE AK IN S A KL ID TE AS E N P SE OP Å I

På denne side kan du se det bedste, som dansk landbrug kan vise frem. Alle billeder er taget ved arrangementet Åbent landbrug 2008 og viser, hvor ringe selv de bedste forhold er.

Hvis din hund smagte som en gris, ville du så spise den?

Så sender vi straks et vegetarisk starter kit, med lækre opskrifter - helt gratis.

SMS vsk til 1204

GRATIS STARTER KIT

Hvad er forskellen?

DROP DOBBELTMORALEN! Dyr i landbruget mishandles, så landmænd ville komme i fængsel, hvis de gjorde det samme mod hunde. De dyr vi spiser er intelligente, føler smerte, oplever glæde og værdsætter deres liv - ligesom kæledyr.

Ingen har brug for at spise kød og vegetarisme er en livsstil, der er både let og sund. Start i dag!

Bestil vores gratis vegetariske starter kit.

BESØG ANIMA2.DK/FORUM OG FÅ SVAR PÅ ALLE DINE SPØRGSMÅL OM AT BLIVE VEGETAR

mød dit kød

MALKEKØER

GRISE

FJERKRÆ

Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt har ført til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale tendens er, at smålandbrug erstattes af dyrefabrikker -- store lagerhaller, hvor dyr holdes indespærret i trange båse eller overfyldte stalde.

I Danmark opdrættes stort set alt fjerkræ i dyrefabrikker. Under de trange og stressende forhold hakker hønsene ofte på hinanden. For at undgå hakkeri skæres op til 2/3 af hønsenes næb af med en rødglødende kniv, hvilket medfører voldsomme smerter i ugevis.

Nogle høns er ikke i stand til at spise efter afnæbningen og sulter ihjel.

Dyrene står i deres egen afføring og dampene irriterer deres åndedrætsfunktion. Dette forårsager bl.a. øjeninfektioner og åbne sår. Kyllinger vokser i dag 250% hurtigere end for 40 år siden pga. intensiv avl. Dyrenes skeletter kan ikke følge med, og mange udvikler derfor deforme knogler med smerter og gangbesvær til følge.

Grise i dyrefabrikker lever på cementgulve i overfyldte stalde. Efter at have født fikseres søer i smalle båse, hvor de ikke kan vende sig om. En almindelig gris på 110 kg har kun 0,65m2 at bevæge sig på.

Ligesom kyllinger er grise avlet til at vokse så hurtigt og til en så enorm størrelse, at mange dårligt kan gå. Griseunger får fjernet tænder og halen klippet af.

Hangrise kastreres uden bedøvelse.

Dyrefabrikkerne er nødt til at gøre det, fordi grisene er så stressede og elendige, at de kæmper og bider hinanden, mens de bliver opdrættet til at dø. Grise slagtes efter få måneder, men alligevel er mange allerede syge og holdes kun i live med antibiotika.

En kos naturlige levealder er 20-25 år, men alligevel slagtes de, når de er 5-6 år gamle, fordi deres mælkeproduktion begynder at falde. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem mælkeprodukter og slagtning af køer. Avl for at øge køers mælkeydelse har resulteret i, at dyrene udvikler mange smertefulde sygdomme, såsom lammelse og yverbetændelse.

Mellem hver malkeperiode gøres koen gravid, og kalven tages fra koen kort efter fødslen. Herefter goldes koen. Det vil sige, at man ikke malker koen, selvom den har mælk i sit yver. Agronom Mette Olaf Nielsen forklarer om goldning, at: “en højtydende malkeko skal stå med op til 25 kg mælk i yveret, som skal nedbrydes og reabsorberes i kroppen, hvilket må være meget smertefuldt.”

Landbrugsdyr er i realiteten ikke beskyttet af dyreværnsloven, og de fleste paragraffer omtaler ikke de mest almindelige arbejdsrutiner i landbruget. Dette gælder bl.a. kastration, afskæring af horn, afnæbning og halekupering, som ofte bliver udført uden bedøvelse.

I dyrefabrikkerne behøver landmænd ikke at behandle dyrene godt for at tjene penge. Bernhard Rollin, ph.d, forklarer, at ”det bedre kan betale sig at sætte et større antal fugle i hvert bur, selvom dyrene får det dårligere”.

Dyrene tager mere på, fordi de ikke har mulighed for at bevæge sig, og det betyder flere penge til landmanden. Samtidig lider dyrene pga. indespærrelsen. Rollins opsummerer logikken således: “Kyllinger er billige, bure er dyre.” I en artikel der anbefaler, at man reducerer pladsen fra 0,75 til 0,5 m2 pr. gris, skev landbrugsbladet National Hog Farmer: ”At sammenstuve grise betaler sig“.

Hvis slagterier havde glasvægge, VILLE ALLE VÆRE VEGETARER ...

Selvom dyrene overlever industrilandbrugene og transporterne, bliver de alle slagtet i sidste ende -uanset om de er opdrættet i dyrefabrikker eller som fritgående dyr.

Mange stopper i landbruget, fordi de ikke kan holde dyrenes forhold ud. Her taler to tidligere arbejdere i landbruget ud:

Den hårdhændede behandling på industrilandbrugene, under transport og på slagterier skader mange dyr. F.eks. slagtes ca. 22 mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. får sygdomsbemærkninger på slagteriet.

“Jeg har været med til at holde et får nede, mens det fik halsen skåret over. Det er en ulovlig slagtemetode, men jeg tror der er mange, som gør det. Men altså bare den oplevelse af at være med til virkelig at holde et dyr nede og mærke det kæmpe imod, og så at man skærer halsen over på det og bare ser det forbløde og dø og skrige -- det har sat sig fast ...

Dyreetisk råd bemærker, at “ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed.“ Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse. Det er muligt, at stødet blot er en ”voldsom smertefuld oplevelse”.

Danske dyrlægers fagtidskrift beskriver, at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk “... idet nogle af dyrene kan passere forbi uden at være ordentligt stukket, således at de ikke afbløder og dør, men vågner op, inden de nedsænkes i skolde-karret“. Således bliver dyr kogt levende.

Der skal meget til for, at man vover at springe af en lastbil i fart. Dette valg traf grisen Lily dog, da hun stod på en dyretransport med kurs mod slagteriet. En dyreven, der kørte i en bil bagved, så hvad der skete og besluttede sig for at sikre Lily et godt hjem.

Hun kom til dyrehjemmet Farm Sanctuary, og nu daser hun i solen og leger med de andre grise.

Jeg blev vegetar få uger efter og kommer aldrig til at spise kød igen. Hvis man har den viden, om hvad der foregår i landbruget, og man fortsætter med at spise kød, så har man ikke forstået hvad det er, der sker.

Hvor mange mon ville kunne se en ko eller gris i øjnene og dræbe den bagefter?”

- Jesper, 22 år

“Jeg har oplevet en fodermester der påstod, at det ikke gjorde ondt på grisene.

Han mente, at en gris hyler op, bare man kigger på den. Jeg har også set en so, der havde jokket på en smågris -- den lille gris havde åbent benbrud, den var kold og bange. Heller ikke her bliver de behandlet humant. Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet på dem, og DET foregår alle steder. Dyrene får ikke lov til at være dyr, de fungerer nærmest som en slags fødemaskiner for landmændene. Jeg kan fortælle om mange uhyrligheder fra bare én stald.”

- Lasse, 24 år

miljø- og dyrevenlige op På disse sider finder du inspirerende opskrifter til et vegetarisk eventyr for dine smagsløg. At lave vegetarisk mad er et spørgsmål om vane, og vi giver dig her en forsmag på sundhed og spænding i køkkenet.

Her er der altid nye ingredienser at udforske og et arsenal af klassiske retter fra hele verden, som intet andet køkken kan hamle op med.

Hvis intet andet er nævnt, er opskrifterne beregnet til 4 pers.

pesto med PasTASKRUER

300 g nye kartofler (i terninger) 150 g grønne bønner (haricots verts), skåret i tredjedele 225 g broccolitoppe 375 g pastaskruer 2 tomater, i mindre stykker 25 g pinjekerner, ristet på panden i få min. uden fedtstof salt og friskkværnet peber Til pestoen (køb den evt. færdiglavet): 25 g friske basilikumblade, hakket 10 g friske mynteblade, hakket 2 fed hvidløg, presset 1 spsk dijonsennep 25 g pinjekerner 60 ml extra jomfru olivenolie saft fra 1/2 citron Lav pestoen: Purér basilikum, mynte, hvidløg, pinjekerner, olie og citronsaft i en blender. Krydr og sæt til side. Kog de nye kartofler i en gryde med salt (ca. 12 min.), til de er færdige, og damp bønner og broccoli i ca. 3 min. Kog pastaen i en stor gryde efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra, men gem 1,5 dl af kogevandet. Kom dette vand og pastaen tilbage i gryden sammen med kartofler, bønner, broccoli, pesto og krydderier, og rør, indtil det er godt blandet. Varm over lav varme i 1-2 minutter og rør så tomaterne i.

Server med ristede pinjekerner.

HumMus

BØNNEBURRITOS

200 g udblødte, kogte kikærter eller 2 ds.

1 spsk tahin (sesamsmør) saften fra 1 citron

1 ds. kidneybønner (gerne i chilisauce), skyllede og afdryppede 1 ds. tomater

1-3 fed hvidløg 3 spsk (eller mere) olivenolie salt, spidskommen og evt. persille eller sesamfrø

1 hakket rød peber 1 tsk chilipulver 1 tsk hvidløgspulver, spidskommen og oregano tabascosauce, efter smag 4 tortillas Du kan peppe retten op med grøntsager såsom stegt squash, peberfrugt og majs.

Spis frisk avocado til.

Kikærterne pureres sammen med alle ingredienserne i en blender/foodprocessor.

Vand tilsættes, til konsistensen er letflydende.

Bruges som pålæg, dip eller serveres med lidt olie på toppen til pitabrød eller fladbrød.

Tomatsuppe 6 friske tomater eller 2 ds. tomater 1 finthakket rød peberfrugt 1 stort finthakket løg 2-4 fed hvidløg chili og/eller paprika 5 dl bouillon salt og peber Løg, hvidløg, tomater og peberfrugt svitses i olie, sammen med chili og paprika. Bouillon tilsættes, og det koger i ca. en halv time.

Suppen blendes og serveres med brød. Tilsæt evt. soltørrede tomater.

GRØN ToFU WOK 1 pakke tofu naturel (300 g) champignoner porre peberfrugt broccoli courgette olivenolie soyasauce, salt og peber Skær tofuen i tern samt svampene og grøntsagerne i mindre stykker. Steg alt i en wok el. en stor stegepande i en del olie, indtil grøntsagerne er tilpas bløde (lad det ikke stå for længe!). Tilsæt soya, salt og peber, og server med ris.

Kom bønner, tomater, peberfrugt og krydderier i en gryde og bring i kog. Skru ned til medium varme og lad det simre uden låg i 5 min, rør indimellem. Flyt kasserollen fra varmen og mos bønnerne let med bagsiden af en træske, gaffel eller kartoffelmoser. Fordel saucen på de 4 tortillaer ved at lægge den i en stribe langs den ene side, lidt fra midten.

Tilsæt din yndlingspynt (salat, tomat, oliven, løg, avocado, frisk koriander, etc.) og rul tortillaen rundt om fyldet.

SpinatPizza 2 dl vand 25 g gær 1½ spsk olivenolie ½ tsk salt 2 dl grahamsmel ca. 3 dl hvedemel Fyld: 1 tomat 2 dl spinat 1 løg 1 peberfrugt 1 dl svampe Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt olie og salt. Ælt grahamsmel og det meste af hvedemelet i og sørg for, at dejen bliver smidig. Lad den hæve tildækket i ca. 30 min.

Udrul dejen og læg fyldet ovenpå. Bages i ca. 20 min. ved 220 grader. Strø basilikum el. oregano over.

pskrifter

8 lasagneplader evt. rasp Tomatsauce: 200-300 g tofu (kan udelades) 2 revne gulerødder 250 g finthakkede champignoner 2 ds. hakkede tomater 1 stort finthakket løg 2 spsk olie, til stegning 2 fed hvidløg timian, oregano og basilikum salt og peber Evt. flere grøntsager, fx squash, aubergine, spinat og soltørret tomat Bechamelsauce: 3 dl sojamælk 2 spsk olie 25 g hvedemel 1/4 revet løg revet muskatnød 1 stykke gulerod timian 1 laurbærblad salt/peber Tomatsauce: Løg og hvidløg svitses i olien, tilsæt herefter smuldret tofu, champignon og gulerødder, som svitses i 5 min. Tomat tilsættes og saucen smages til med krydderier, salt og peber.

Chili Sin Carne 2 løg 2 peberfrugter 1 ds. kidneybønner i chilisauce 2 spsk olie 2 store fed hvidløg 1 spsk tomatpuré 2 tsk chilipulver 1 bouillonterning og salt Sautér løg og peberfrugt i olien i en kasserolle.

Tilsæt derefter bønner, hvidløg, tomatpuré, chilipulver, salt og bouillonterning. Lad det koge i 5 min. Andre grøntsager kan tilsættes efter smag.

Soja milkshake 250 ml sojamælk 1 banan skåret i stykker og derefter frosset 125 ml frossen frugt (prøv jordbær eller blåbær) 1 tsk ahornsirup (eller mere, efter smag) Kom alle ingredienser i en blender/food-processor og blend, indtil der ikke længere er store stykker frugt. Smag til med sirup.

Bechamelsauce: Varm sojamælken med løg, gulerod og timian og laurbærblad. Når blandingen koger, tag den af blusset, sæt låg på og lad den stå i 15 minutter. Si derefter mælken og gem den. Varm olie i en gryde og tilsæt mel. Rør over lav varme i et øjeblik, men lad ikke melet blive brunt. Tilsæt sojamælk lidt efter lidt og rør, indtil saucen bliver tyk. Kog saucen over lav varme i 5 min.

Fadet smøres med margarine, og der lægges skiftevis ét lag tomatsauce, lasagneplader og bechamelsauce i.

Der afsluttes med bechamelsauce. Slut evt. af med at drysse rasp på toppen.

Bages ved 225 grader i ca. 30 min.

NEM CHOKOLADEKAGE DEN BEDSTE CHOKOLADEMOUSSE 260 g silken tofu 1½ dl rørsukker 3/4 dl usødet kakaopulver 2 tsk vanilleessens/vanillesukker Hæld alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender og rør, til blandingen er jævn, cremet og tyk. Smag evt. til med ekstra sukker/ vanillesukker. Afkøl i køleskab indtil servering.

3½ dl mel 2½ dl sukker 3 spsk kakao 2 tsk bagepulver 1 knivspids salt 4 spsk olie (gerne solsikke) 1 tsk vanille 1 spsk eddike ca. 2 dl vand Evt. 100 g hakkede valnødder De tørre ingredienser blandes i en skål. Tilsæt olie, eddike, vand og valnødder.

Hæld blandingen i en smurt kageform. Bag ved 175° C i ca. 35 min.

anima.dk

VI ER IKKE NUGGETS!

GRATIS VEGETARISK

STARTER KIT

Dyr i landbruget mishandles, så landmænd ville komme i fængsel, hvis de gjorde det samme mod hunde. De dyr vi spiser er intelligente, føler smerte, oplever glæde og værdsætter deres liv - ligesom kæledyr.

Ingen har brug for at spise kød og vegetarisme er en livsstil, der er både let og sund. Start i dag!

Bestil vores gratis vegetariske starter kit.

SMS vsk til 1204 Så sender vi straks et vegetarisk starter kit med alt du har brug for at vide for at blive vegetar.