Dyrenes Stemme Efterår 2015

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

EFTERÅR 2015, ÅRG. 15 #2

FÅ HISTORIEN:

GRISEN JULIA FIK EN NY CHANCE

KINAS HUNDE:

ET KAPLØB MED DØDEN DEN STORE SEJR:

DA BOSS’EN SMED PELSEN

LEDER & KAMPAGNESEJR • HUGO BOSS

Når det vigtigste bliver glemt Medierne kan godt lide en ”god historie”, det ved vi alle. Så når en cirkuselefant smadrer ind i en bil foran hundredvis af mennesker, så er der noget at skrive om. Mediehistorierne får ofte nogle bestemte vinkler og dermed er der vigtige ting der bliver udeladt.

DA BOSS’E

Cirkus Arenas elefant der gik amok kom i mange medier til at handle om sikkerhedsprocedurer, hvilket bestemt er vigtigt, men hvor mange fik at vide at elefanter i naturen er ekstremt sociale dyr, som passer på hinandens unger, drager omsorg for døde familiemedlemmer og vandrer over lange afstande, imens de i cirkus må stå i en lille transportvogn hele natten? Måske er det denne kontrast, som er den virkelige sikkerhedsbrist. Vi skulle nok aldrig have sat elefanten i et omrejsende cirkus til en start.

Dette fik jeg heldigvis mulighed for at fortælle i P1 Radio til titusinder af lyttere i en debat med cirkus Arena og på den måde fik vi fortalt historien fra dyrenes perspektiv.

For Anima er det vigtigt at vi er dem, der taler dyrenes sag fra deres perspektiv, både på vores egne medier og ved at kile os ind i massemedierne hver gang det er muligt. Vi skal være dyrenes bedste forsvarsadvokater uanset om det gælder elefanter, mink, hunde eller grise.

Tak for din opbakning til Anima.

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K

2

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK

Hvis du ikke allerede har hørt det, så hører du det nu: Hugo Boss har besluttet at indføre en pelsfri politik. Modegiganten har derfor for alvor givet pels den kolde skulder.

DET ER IKKE HVER DAG AT EN NYHED AF

ser dagens lys, og Anima havde da også været i dialog med virksomheden igennem mange måneder før aftalen kom på plads.

DEN KALIBER

”Lige fra første færd kunne jeg mærke at Hugo Boss godt vidste at dyrevelfærd og særligt pels er et emne som rigtig mange forbrugere går op i i dag, og derfor bliver man som virksomhed nødt til at tage stilling. Jeg oplevede at virksomheden lyttede til os, og var interesseret i at gøre det mest ansvarlige,“ forklarer kommunikationschef hos Anima, Thorbjørn Schiønning, som deltog i mødet med Hugo Boss sammen med en tysk og amerikansk kollega fra sammenslutningen Fur Free Alliance.

Hugo Boss er blandt verdens største modehuse og derfor skulle forslaget forbi mange beslutningstagere, inklusiv hovedbestyrelsen, før der kunne træffes en beslutning. Hidtil havde koncernen solgt pels fra både kaniner, der opdrættes i

minimale bure samt mårhunde, som er kendt for at blive flået levende i Kina. Men den endelige beslutning blev altså en pelsfri politik som sker ved en gradvis og naturlig indfasning, hvor al pels vil være væk fra efterår/vinterkollektionen 2016.

I seneste bæredygtighedsrapport understreger Hugo Boss at man ved at bruge imiteret pels uden brug af dyr ønsker at “inspirere nutidens og særligt den næste generation med en ny slags luksus.” ”Da Hugo Boss endelig bekræftede overfor os at virksomheden ville gå den helt pelsfri vej, var det svært at få armene ned. Det her er et af vores største resultater til dato, men det betyder ikke at vi vil hvile på laurbærrene,“ udtaler Thorbjørn Schiønning.

Fremtiden ser lysere ud Da Anima for snart 15 år siden begyndte at gå i dialog med modevirksomheder, for at bede dem stoppe med pels, var det ofte en svær opgave. FORTSÆTTES DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

KAMPAGNESEJR • HUGO BOSS

N SMED PELSEN ”VIRKSOMHEDERNE VIDSTE NÆRMEST INGENTING om dyrenes kritisable forhold ude

på pelsfarmene, og de kunne ikke se hvorfor det var et emne de skulle interessere sig for,“ forklarer Joh Vinding, direktør i Anima.

Men lidt efter lidt fik vi åbnet virksomhedernes øjne for hvad der foregår, bl.a. vha. en massiv og årelang oplysningsindsats overfor de danske forbrugere. I dag har Animas liste over pelsfri virksomheder og designere rundet de 200, og den vokser støt. Anima vil med uformindsket styrke

Hugo Boss’ 3 faser til at være 100% pelsfri

1

Fase 1: I dag har Hugo Boss pels fra mårhund og kanin. Serien Boss Orange er helt pelsfri.

2

Fase 2: I begyndelsen af 2016 vil pels fra mårhund være udfaset.

3

Fase 3: Efter efterår/vinterkollektionen 2016 er udsolgt vil kaninpels være udfaset = 100% pelsfri Hugo Boss.

fortsætte med at holde modevirksomheder ansvarlige og tage stilling til pelsspørgsmålet, både nationalt og internationalt. ”Det er ganske enkelt blevet nemmere at få virksomhederne i tale i dag, og derfor har jeg store forventninger til de resultater vi kan opnå for pelsdyrene de næste par år,“ konkluderer Joh Vinding.

Hugo boss er med en pelsfri politik i godt selskab. Her er 7 andre firmaer, der er pelsfri: 1

CALVIN KLEIN

2

STELLA MCCARTNEY

3

BESTSELLER

4

H&M

5

ZARA

6

TOMMY HILFIGER

7

MAGASIN

14

Indholdsfortegnelse NYHEDER 4 Lagkagehuset dropper buræg 5 Anima til kamp mod blodig mode DYR I UNDERHOLDNING 6 Elefanten i rummet KAMPAGNE 8 Et kapløb med døden

LANDBRUG 12 Grisen Julia fik en ny chance

18

PELS 14 Et nordisk pelsmareridt DYRERETTIGHEDER 18 Ting eller person?

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

8

NYHEDER

Stort rejseselskab siger nej til delfinshows Animas kampagne for at skåne delfiner og hvaler fra et liv i fangenskab vinder fortsat terræn.

ADVENTUREDK som er et stort rejseselskab for unge mennesker, viste stor lydhørhed da Anima tog kontakt. Derfor tog det ikke lang tid for rejsearrangøren at fjerne udflugten til et resort i Mellemamerika hvor man kunne kæle med delfiner. Dokumentationen for dyrenes velfærd var yderst tvivlsom, og det tog adventuredk til efterretning.

“Det er dejligt at mærke at bevidstheden om dyrevelfærd i rejsebranchen grad-

vist øges. Vores kontaktperson i Adventuredk havde set de prisbelønnede dokumentarfilm The Cove og Blackfish, og derfor gik dialogen rigtig glat, fordi vi havde et fælles grundlag at tale ud fra.

Jeg ser frem til endnu flere gode samtaler med rejsebranchen,” fortæller Animas kampagneleder, Ewelina Solgaard.

Adventuredk stopper desuden udflugter med elefanter i fangenskab fra 2016.

KAMPAGNESEJR:

Lagkagehuset dropper buræg!

Den landsdækkende bagerkæde Lagkagehuset dropper buræg i alle brød, kager og sandwiches.

Virksomheden er allerede i gang med at udfase dem, så dens produkter i løbet af 2015 vil blive helt burægfri.

naise, kager og færdigretter. Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne bag disse produkter siger nej til buræg.

FLERE VIRKSOMHEDER TAGER ANSVAR:

Lagkagehusets beslutning vidner om, at virksomheder i stigende grad erkender, at de har et ansvar. I takt med at flere forbrugere får øjnene op for burhønsenes lidelser, vælger flere de kontroversielle æg fra. De kan dog være svære helt at undgå. Mange ved ikke, at der er buræg i en lang række forarbejdede fødevarer som f.eks. mayon4

Anima arbejder hver dag på at overbevise virksomheder om at droppe buræg. Den burægfri liste er vokset stødt, siden vores kampagne startede. Og arbejdet fortsætter. For hver gang en virksomhed dropper buræg, kommer vi et skridt nærmere en verden, hvor ingen høns skal leve som burhøns.

”Vi er glade for at kunne skrive endnu en virksomhed på den burægfri liste. Anima arbejder for, at det skal være nemt for forbrugerne at undgå at støtte burhønsenes dårlige forhold, og vi kan med glæde konstatere, at det går den rigtige vej”, siger kampagnechef Lina Lind Christensen.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

NYHEDER

Vil du også hjælpe? Så klik ind på anima.dk/eksotisk hvor du kan se vores korte film og skrive under for de eksotiske dyr.

Anima til kamp mod blodig mode Det franske luksusmærke Hermés laver dyre tasker af slanger og krokodiller som rige og kendte mennesker som bl.a. kronprinsesse Mary går med. Dyrene opdrættes under de mest grusomme forhold i Zimbabwe og USA.

EN FARM BLEV AFSLØRET I AT AFLIVE KROKODILLER ved at stikke en skalpel i nakken uden

brug af bedøvelse. Herefter afbløder krokodillen langsomt imens den desperat spjætter i smerte.

Derfor arrangerede Anima en opsigtsvækkende protest foran Hermés’ butik på Strøget i København. Mange forbipasserende blev informeret om hvorfor det er en god ide at lade være at købe tasker med krokodille- og slangeskind og flere vendte om i døren, da de ikke ønskede at støtte dyremishandling.

3 HURTIGE FRA ANIMA

50.000 for dyrepoliti

Over 20 pelsfri børnebutikker

Anima-App på trapperne

ANIMAS UNDERSKRIFTINDSAMLING for et dyrepoliti har nu rundet 50.000 og går hastigt mod målet på 100.000. Hjælp os med at nå det ved at skrive under eller dele indsamlingen på: www.anima.dk/dyrepoliti

I ÅR HAR DER VÆRET ET KÆMPERYK i nye børnetøjsbutikker, der har taget stilling til pels. Det skete i kølvandet på vores rapport om giftig pels, der blev omtalt i bl.a. MetroXpress. Mere end 20 nye virksomheder har bekræftet at de ikke længere vil sælge pels!

VI VIL GERNE HJÆLPE DYREVENNER til at vælge dyrevenligt. Derfor arbejder vi på at udvikle en gratis app, som kan gøre din hverdag nemmere, ved at finde en dyrevenlig restaurant tæt på dig. Vi skriver ud, når appen er i luften – glæd dig!

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

5

DYR I UNDERHOLDNING

ELEFANTEN I RUMMET

„Det er verdens sødeste og mest godmodige elefant“. Sådan sagde Cirkus Dannebrog efter elefanten Rambo havde angrebet et 2-årigt barn i en klapvogn. fat i klapvognen og kastet den op i luften.

Kort tid efter fik elefanten et nyt navn. Nu hed den Dumbo og gav rideture til børn i Cirkus Benneweis, ligesom den blev udlejet til begivenheder med børn.

hvilket fik hende til at angribe ham. Heldigvis gik det kun ud over en bil. Cirkusdirektøren Benny Berdino prøvede at slå det hen ved at sige, „Jeg synes faktisk, det er morsomt, når nu det er endt som det er“. Han mente ikke cirkusset havde noget ansvar.

Denne sommer gik det galt igen, og en video af stressede elefanter fra Cirkus Arena blev forsidestof. Elefanterne blev omringet af folk, mens de skulle lave reklame for cirkusset på en strand. Elefanten Jungla blev urolig, og en ansat i cirkusset slog hende,

Disse episoder er kun toppen af isbjerget.

Hvert år stikker elefanter og andre dyr af fra de danske cirkusser, og løber pludselig rundt i folks haver eller i trafikken. Når det sker, fortæller cirkusserne os altid, at der ikke er noget at være bekymret for.

ELEFANTEN HAVDE I EN FAMILIEPARK taget

Efter skandalen talte elefantens tidligere træner Billy Smart ud. Den samme elefant havde få år tidligere angrebet ham, og presset ham op mod et gitter. Han overlevede, men blev invalid. Cirkus Arenas reaktion havde ifølge træneren været, at få ham til at holde tæt, da det ville skade cirkusset, hvis sandheden kom frem. Men prøver dyrene at fortælle os noget om deres liv i cirkus, når de går amok og stikker af?

Et politisk cirkus Netop fordi dyrene ikke har gode forhold, ville eksperter i Rådet vedrørende Hold

Danmark ville ikke indføre et forbud mod vilde dyr i cirkus, da politikerne sidst havde chancen. Men i 9 andre EU-lande er man allerede gået den vej.

Listen tæller i dag: Østrig, Holland, Belgien, Malta, Cypern, Grækenland, Slovenien, Bulgarien og Kroatien. I England arbejder regeringen også på et forbud.

6

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

DYR I UNDERHOLDNING af Særlige Dyr forbyde at have vilde dyr som elefanter og søløver i cirkus. Men politikerne sagde nej. I stedet ville man lave bedre forhold for dyrene, og nye regler blev vedtaget fra 2010.

Nogle af reglerne som skulle sikre elefanter bedre forhold, var bl.a. at de kun måtte holdes i harmoniske sociale grupper, og at de skulle kunne ligge ned i deres transportvogne. Samtidig blev det nemlig et krav, at elefanterne holdes i vognene om natten.

USA:

SeaWorld i økonomisk knibe

De bedre forhold er stadig meget langt fra elefanternes naturlige forhold, hvor flokke med hunner og unger lever sammen på mange kvadratkilometer med vandring over store afstande. De kan leve i helt op til 70 år.

I mange år har dyrevenner vidst at spækhuggere og delfiner i underholdningsparker som SeaWorld lider ganske forfærdeligt.

Med de nye regler mente man, at dyrenes gode forhold var sikret. Spørgsmålet er så, om det faktisk er gået sådan?

Det skulle være så godt I dag har elefanten Rambo/Dumbo igen fået et nyt navn. Den hedder nu Ramboline, og optræder igen i Cirkus Dannebrog. Ekstra Bladet har døbt hende ‘Flugtdronningen’, fordi hun så ofte løber væk. Når man kender hendes liv, er det ikke så underligt.

Ramboline lever som den eneste elefant i cirkusset helt afskåret fra andre artsfæller.

Om natten skal hun stå i en transportvogn, der er 40 cm lavere, end det loven faktisk

kræver. Når cirkusset rejser fra by til by, står hun der også.

Ifølge et af Norges største cirkusser tager det dem 5-6 timer at sætte teltet op, hver gang de kommer til en ny by. Time efter time og dag efter dag står hun indespærret, uden andet at lave end at rokke hvileløst fra side til side.

Når Ramboline lever alene er det ikke bare trist. Det er faktisk også et brud på de nye regler. For ligesom elefanter i naturen lever i grupper, så skulle dyr i cirkus have samme mulighed.

Men efter at have gennemført reglerne, der skulle forbedre dyrenes velfærd, så kom et modsat diktat fra Justitsministeriet. Alle cirkusser der havde en elefant før de nye regler trådte i kraft skulle have dispensation, så man stadig kunne holde ensomme isolerede elefanter. Med et pennestrøg udhulede man altså de regler, der var argumentet for ikke at forbyde vilde dyr i cirkus.

Al snak om bedre forhold blev ved snakken og nogle fine ord på et papir.

Anima har lavet en spritny rapport, der samler al den viden om cirkusdyrs faktiske liv, og det bedrag, som fik overbevist politikerne om ikke at forbyde dyreshows med vilde dyr i Danmark. Den kommer vi nu til at sende til de danske politikere sammen med de mange tusinde underskrifter, som vi gennem det sidste år har samlet.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

I naturen kan en spækhugger svømme op til 160 km om dagen – i SeaWorld tvinges den til at lave unaturlige kunster i et lillebitte klorfyldt bassin. Takket være den prisbelønnede dokumentarfilm Blackfish fra 2013, er dyrenes elendige forhold ved at blive almen viden. Filmen er set af over 50 millioner mennesker, og det kan nu mærkes på SeaWorlds bundlinje. Ifølge SeaWorlds seneste finansielle rapport er koncernens indtjening faldet med 84% i forhold til 2014. ”Vi samarbejder med de førende dyreværnsorganisationer på området for at hjælpe delfiner og spækhuggere i fangenskab. Med SeaWorlds massive økonomiske problemer, ser det ud til vores arbejde for alvor er begyndt at bære frugt”, udtaler kommunikationschef Thorbjørn Schiønning fra Anima.

SPANIEN:

Mallorca forbyder tyrefægtning Dyrevenlige turister til ferieøen Mallorca jubler, efter et nyt forbud mod tyrefægtning er indført i øens hovedstad Palma. Forbuddet kommer efter kampagnen ‘Mallorca uden blod’ indsamlede mere end 100.000 underskrifter for at sætte en stopper for, at tyre bliver nedslagtet for underholdningens skyld.

7

KAMPAGNE • KINA

ET KAPLØB MED DØDEN Da vi bevæger os ind på markedet kan jeg mærke nervøsiteten hos vores partnere. Vi ved, at vi er på vej ind i en heksekeddel for at dokumentere forfærdelig dyremishandling. Vi er ved Yulins hundekødsfestival i Kina. Her bliver tusinder af hunde og katte slagtet for deres kød i løbet af få dage.

de i bure, og festivalen virkede mindre end tidligere år. Men det kunne også mærkes på den meget anspændte stemning hos de som slagter hundene. De var aggressive mod alle, der virkede for nysgerrige, og virkede bitre over at deres forretning gik dårligt. For os var formålet klart. Vi må vise verden, hvad der foregår.

MANGE AF DEM ER KÆLEDYR SOM ER

stjålet fra deres familier, for at ende deres liv brutalt. Inden festivalen har vi været hårdt engageret i at lægge pres på byens styre, for at bede dem aflyse festivalen. Presset er kommet fra Danmark og mange andre lande verden over.

I perioden op til festivalen var vi med til at arrangere demonstrationer med tusinder af mennesker, der højt og åbenlyst krævede, at festivalen blev lukket. Tusinder af plakater og flyveblade blev delt ud, og der blev kæmpet hårdt for at få budskabet ud. Men selvom andre byer har sløjfet lignende festivaler, så lykkedes det os i 2015 stadig ikke at få lukket Yulins festival helt.

Da vi kommer ind på markedet, kunne vi dog hurtigt se, at vores arbejde havde båret frugt. Der var færre boder med hun8

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

KAMPAGNE • KINA

FOTO: ANIMALEQUALITY

NÅR FOLK SER SANDHEDEN, om hvordan dyrene bliver mishandlet på et marked som dette, så vil ingen støtte det. Derfor er det livsvigtigt, at vi skaffer dokumentation, som vi kan sende til medier og på nettet.Bevæbnet med kamerarer bevæger vi os rundt på markedspladsen.

„„Det giver Kina et meget dårligt ry i andre lande, at en lille minoritet insisterer på, at holde fast i de her barbariske traditioner. Men vi kan mærke, at der er ved at ske en forandring i Kina, og flere og flere støtter vores kamp“, siger vores guide Chen.

De fleste hunde og katte får slet ikke vand eller mad, mens de transporteres og venter på at blive slagtet. Så mens vi går rundt på markedet forsøger vi at hjælpe dyrene med vand. Mange er desperate af tørst, og man kan fornemme deres enorme taknemlighed over den lille nåde, som vi kan vise dem. De har ingen skåle, så de må drikke med en lille sprøjte, vi kan stikke ind i buret.

Efter at have været på markedet et stykke tid har vi optaget nok billeder, og vil sikre dokumentationen ved at komme væk.

Men da vi er på vej sker der noget uventet.

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

50.000 UNDERSKRIFTER TIL KINA Festivalen i Yulin er mindre end tidligere, og presset fra politikere, medier og dyrevenner har aldrig været stærkere. Alene i Danmark har vi indsamlet over 50.000 underskrifter og fået sat sagen på mediernes dagsorden. Det er den slags omtale Kina ikke ønsker, og hver gang det lykkes os at rejse spørgsmålet vokser presset på Kinas politikere for at lukke festivalen.

Nu kæmper vi videre med at uddanne børn og unge i Yulin for at de kan lære, at dyr er sansende og følende væsner, som har brug for respekt og omsorg.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE • GIV DIN UNDERSKRIFT WWW.ANIMA.DK/YULIN

• DEL PÅ FACEBOOK

DEL KAMPAGNEN MED DINE VENNER OG FAMILIE 9

KAMPAGNE • KINA

ET NYT HÅB Chen kommer tilbage til os med en hundehvalp i armene. Den er hvid med sorte pletter og ligner lidt en dansksvensk gårdhund.

„DEN VILLE VÆRE BLEVET SLAGTET som den første, fordi mange mener, at det bringer held at spise hunde med den farve,“ siger Chen. „Da jeg gav ham vand fik jeg øjenkontakt med ham og han slikkede min hånd, som for at sige tak. Jeg kiggede på manden og så på hunden igen og traf en hurtig beslutning. Denne hund skulle jeg have med.“

Mens vi taler om, hvad vi nu skal gøre bliver vi kontaktet af et tv-hold. De spørger om vi redder hunden, og først frygter vi, at der vil blive problemer. Men de viser sig at være fra en international kanal, og pludselig vil vores redning komme ud til millioner af mennesker. Det er et fantastisk lykketræf.

Vi kører mod dyrlægen, som er et par timer udenfor Yulin.

På vej sidder Chen med hvalpen, og det er tydeligt, at der er et stærkt bånd mellem dem allerede. Den var måske kun minutter

10

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

KAMPAGNE • KINA fra en ekstremt voldsom død. Men nu er den reddet. „Jeg ville ønske at jeg kunne have reddet dem alle“ siger han, og sætter ord på den tomhed vi alle føler, da vi kører.

Men vi ved også, at vi bliver nødt til at angribe problemet ved roden. For vi må ændre folks syn på dyrene, så de begynder at tænke over, at de også føler smerte og ikke bare er ting, man kan behandle, som man vil.

Vi døber hunden Håb, for det er det, som han giver os. Efter kort tid er han ved at ændre noget hos os alle. Han tygger på ting som enhver anden hundehvalp og selvom han er afkræftet, så vil han gerne hilse og nyder kontakten. Han er ikke blevet knækket af den ondskab, som han har mødt. Hos dyrlægen bliver han tilset og får mulighed for at hvile, inden han skal videre til sit nye hjem.

Mens Håb kommer til kræfter, mødes vi med vores partnere og kollegaer. Håb er ikke den eneste, der er blevet reddet.

Både hunde og katte er undsluppet en grusom død i sidste øjeblik. De reddede dyr vil nu være ambassadører for de, som vi endnu ikke kan hjælpe.

Nogle måneder senere er Håb blevet den hund, som mange andre fra markedet aldrig fik mulighed for at blive. Han løber glad gennem græsset og springer op ad mig, da jeg besøger ham. Ude i haven er han frisk og piler omkring. Et øjeblik kan han stå stille, men så er han afsted igen for at jage spændende lugte og opleve verden. Han er fuldt tilstede og helt lykkelig. Det er så svært at forestille sig, at nogen kunne finde på at gøre ham ondt.

Hvis mændene på markedet så ham sådan her, så tror jeg faktisk også, at deres hjerte ville blive åbnet. Da jeg siger på gensyn, ved jeg, at vi er på rette vej. I den kommende tid skal vi besøge skoler i Yulin, og her glæder jeg mig til at budskabet om Håbs nye liv bliver fortalt.

KENDTE BAKKER OP Vores billeder fra Kina fik meget stærke reaktioner. Også blandt mange kendte i Danmark, som valgte at bakke op om kampagnen. Linse Kessler, Silas Holst, Maria Lucia og Vicki Berlin var blandt dem, der delte Animas kampagne og opfordrede Kinas landbrugsminister til at lukke den barbariske festival.

SILAS HOLST Jeg har skrevet under på den internationale kampagne for at stoppe hundedrabene og håber, du vil gøre det samme.

VICKI BERLIN Når jeg kigger på mine smukke drenge, kan jeg ikke forstå, at nogen kan få sig selv til at gøre disse skabninger ondt.

MARIA LUCIA Se denne film af anima.dk og fortæl mig derefter venligst at du har skrevet under på at bekæmpe og forhåbentligt være med til at stoppe denne forfærdelige mishandling.

Skriv selv under på anima.dk/yulin

REDDET. Hunden Håb mærker endelig blødt græs under poterne.

11

LANDBRUG

Grisen Julia fik en ny chance FOR DEN 50-ÅRIGE REDNINGSCHEF SUSIE

var det en almindelig sommerdag på Farm Sanctuary. Hvis man da kan kalde nogen dag på det 70 hektar store redningscenter for landbrugsdyr for almindelig. På denne gård lever nemlig over 300 landbrugsdyr – de fleste med en traumatisk fortid langt fra de idylliske omgivelser hvor de nu græsser, udforsker og nyder livet. Og de kan nyde det i fulde drag – for ingen dyr på denne farm skal nogensinde slagtes. Farm Sanctuary er USAs ældste redningscenter for landbrugsdyr og Susie, der har drevet stedet de sidste 15 år kender hvert eneste dyr på farmen.

Da telefonen ringer genkender hun straks nummeret fra sin kollega hos SPCA (Society for the Prevention of Cruelty to Animals) og ved at det her kun kan betyde én ting. Et dyr i nød og en lang arbejdsdag foran hende. Og ganske rigtigt. Efter kort tids samtale bliver situationen alt for virkelig. En medarbejder på en svinefarm i området har slået alarm og kontaktet både politi og SPCA. Som han siger kunne han ikke længere leve med sig 12

selv hvis han ikke greb ind over for svinebonden nu. Og dråben der fik bægeret til at flyde over er også begyndelsen på Julias historie. Han fortæller sammenbidt om hvordan en tre-årig gravid avlsso, der skulle flyttes fra en drægtighedsbås til farestalden gentagne gange, under højlydte skrig, blev udsat for brutale spark og regulære tæv, da landmanden ikke kunne få hende til at flytte sig. Da dette ikke virkede trak han den elektriske drivstav over hendes ryg igen og igen til hun udmattet af smerte sank sammen. Herefter blev hun trukket i sine ører resten af vejen ind i fareboksen. Men hendes desperate skrig fortsatte i den unge medhjælpers hoved resten af dagen. Og det er her Susie kom ind i billedet.

På grund af medhjælperens øjenvidneberetning lykkedes det at overbevise det lokale politi om at foretage en intervention og konfiskere den højgravide gris.

Dette billede af Julia burde egentlig ikke eksistere.

Faktisk burde hun aldrig have sat sine fødder på en græsmark eller mærket solen varme hendes krop.

Faktisk burde hun aldrig have haft et navn. I hvertfald hvis det havde været op til den griseproducent, hvor Julia voksede op og levede som avlsso de første barske år af sit liv.

Tydeligt berørt fortæller Susie om det første møde med Julia: „Da vi åbnede båsen for at befri soen, som landmanden refererede til som et ‘bistert bæst’, rejse hun sig langsomt og modvilligt og stirrede bange på os som om hun mentalt forberedte sig på endnu en omgang tæsk. Men vi så ikke noget ‘bistert bæst’ kun et dybt fortvivlet og rædselsslagent dyr, som vi skånsomt hjalp hende ind i vores redningstrailer.”

Blot 8 timer efter hun ankom til Farm Sanctuary fik hun veer og gav for tidlig fødsel til 16 små unger. Nu startede et kæmpe arbejde med at redde de 16 unger og hele staben på det lille hospital, som er en del af farmen, kom på overarbejde. De største af ungerne lærte hurtigt at drikke selv, men det tog flere uger med intens pleje før de mindste unger var uden for livsfare og langsomt begyndte at folde sig ud som glade griseunger.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

LANDBRUG JULIA SELV VAR OGSÅ PÅ USIKKER GRUND.

De tre år i stalden havde taget hårdt på hende og hendes krop bar vidne om et liv mellem betongulv og metaltremmer. Hun var så ødelagt at hun næsten ikke kunne tage føde til sig og derfor kunne hun heller ikke producere mælk til sine unger, der i stedet fik en nærende modermælkserstatning.

Julia selv var også på usikker grund. De tre år i stalden havde taget hårdt på hende og hendes krop bar vidne om et liv mellem betongulv og metaltremmer.

Men under kærlig omsorg begyndte Julia at komme til kræfter igen og langsomt kom hun ud af den skal, hun havde lukket sig inde i, for at modstå livet i stalden. Hendes dyrepassere blev hurtigt knyttet tæt til hende og beskriver hende nu som en blid engel – hun hilser forsigtigt på dem når de kommer for at tilse hendes sår og give hende medicin. På trods af hendes fortid har hun i dag genvundet tillid til de mennesker der passer på hende og et smukt venskab blomstrer mellem Julia og Susie, der stadig

Julia og hendes unger lever i idyl på Farm Sanctuary, USA

kommer på besøg hos hende hver dag.

Jeg håber at du vil tage et øjeblik til at lade øjnene hvile på de billeder du finder på disse sider. De billeder som ikke burde eksistere. Måske vil du mærke en følelse af fredfyldthed og ro som du dvæler ved dem.

Det er følelsen af samhørighed. At vi, når det kommer til stykket, ikke er så forskellige fra hinanden.

FOTOS: JO-ANNE MCARTHUR, WEANIMALS

Griseungerne får deres første krammer af Susie

INFO:

Farm Sanctuary

Farm Sanctuary er en amerikansk dyrebeskyttelsesorganisation som blev grundlagt i 1986 og var Amerikas første fristed for landbrugsdyr.

Farm Sanctuary huser over 800 køer, høns, ænder, gæs, grise, får, kaniner og geder på deres 0.71 km2 land i Watkins Glen, New York, og 400 landbrugsdyr på deres fristed i Orland, California.

PELS

Et nordisk pelsmareridt Frank Nervik brugte to år af sit liv på at finde sandheden om mink og ræves forhold på pelsfarme. I den tid var han undercover og infiltrerede industrien. Han var selv skeptisk overfor branchen, men de ting han oplevede, og selv måtte gøre, overraskede og rystede ham.

I denne periode er dyrene mere urolige og der opstår mange sår og skader. „Nu er vi inde i den periode, som kaldes ‘kannibalismeperioden’. Det vil sige at de slås helt vanvittigt. Det starter med lidt leg, og så bliver det blodigt alvor“, fortæller bonden under Franks oplæring. „I den periode har jeg meget mandskab.

Jeg skal ikke have noget kamera ind på det tidspunkt. Blod er ikke godt på billeder.“

Det som ingen ser Det er med et tungt hjerte at Frank gør sig klar til en arbejdsdag på en pelsfarm.

PELSDYRAVLERNE I NORGE ER FLERE GANGE BLEVET AFSLØRET i at have skambidte og

sårede dyr. Medieafsløringerne er ifølge branchen selv misvisende og giver ikke et korrekt billede af dyrenes forhold. „Kom bare på besøg og se en pelsfarm,“ siger de Men Frank Nervik kom ikke som almindelig gæst på et planlagt besøg. Med et skjult kamera på kroppen arbejdede han i branchen, og fik lov til at se, hvad avlerne gør og siger, når de tror, at ingen holder øje..

FOTO: PIRAYA FILM

Han vil kende forholdene hos de bedste pelsdyravlere. Men allerede den første dag bliver han rystet, da han lærer et begreb, som man bruger i branchen. Avleren taler om ‘kannibalismetiden’, for at beskrive en periode, hvor minkhvalpene skifter fra modermælk til fast føde.

Under et obligatorisk dyrlægebesøg får Frank sig også en overraskelse. Pludselig er der besked om, at dyrlægen er på vej, og så skal der med lynets hast tages sårede dyr fra.

Frank er bange for, at han ikke kan finde nok af dyrene med skader, mens han løber op og ned ad farmens gange. Men avleren beroliger ham, og beder ham flere gange sætte skadede dyr tilbage i burene.

Seriøse avlere

„Der er også mange, som jeg ikke ser. Går du det igennem tre gange, så finder du nye hver gang. Men ligger de i bunden af redekassen, så ser dyrlægen dem heller ikke, så er det helt fint,“ forklarer avleren og understreger dog, „men det skal ikke stinke“.

Franks rejse starter med, at han kontakter pelsdyravlernes brancheforening, og beder dem sætte ham i kontakt med en seriøs avler, hvor han kan blive oplært.

Da dyrlægen ankommer filmer Franks kamera hele tiden. Dyrlægen bruger 19 minutter på at tjekke de 4000 dyrs tilstand, og

14

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

PELS finder ikke de skadede mink, Frank havde opdaget. Det var der ikke tid nok til. Dyrlægen skriver selv, at han har været på farmen i 45 minutter. „Jeg kender til dyrlæger, der skriver de her ting under, uden at de har været på farmen.

Der er også mange useriøse dyrlæger“, fortæller pelsavleren da dyrlægen er gået.

Lynkursus i aflivning Det kræver et kursus at blive godkendt til at aflive pelsdyr. For Frank tager det 27 minutter at få et kompetencebevis. Det kræver ingen praktiske prøver og ingen demonstration af udstyr. Ude på farmene konstaterer Frank, hvordan aflivningen faktisk foregår. Mink bliver smidt ind i en kasse med gas. Dyrene proppes ind i højt tempo. „Det er bare at få dem op. Jeg havde selvfølgelig ikke gjort det på den måde, hvis Mattilsynet (Fødevarestyrelsen red.) kom. Så havde jeg taget det med ro,“ siger avleren. „Jeg tager dem altid i halen. Der er forskel på teori og praksis ved du“, får Frank som svar, da han spørger, hvorfor avleren løfter mink i halen i strid med loven. Avleren fortæller, at dyrene ofte ikke dør så hurtigt som man regner med.

Vi gør det på papiret Overalt på de gårde Frank besøger møder han problemer og regelbrud. Men også avlere, der er bevidste om, at de vil vise et billede til verden af, at der er styr på alting.

Da en avler fortæller om, hvordan han ikke ser til dyrene, når han vil holde fri, men alligevel skriver at han har ført tilsyn, selvom han egentlig bare har fodret, rammer han branchens grundholdning:

„„Alt er på papiret, som vi sagde på velfærdskurset. På papiret, sådan gør vi det.“

Ifølge Fødevarestyrelsen i Norge afslørede dokumentaren Pels: Ulovlig brug af kvælertang Ulovlig aflivning af mink Håndtering af sår og skader ser ikke ud til at være i tråd med reglerne Der holdes tilsyn og fodres langt sjældnere end det som reglerne kræver.

I dokumentaren ses flere skadede pelsdyr og det er ikke nyt i pelsindustrien. Denne ræv mangler eksempelvis et øre.

15

PELS I optagelserne ses række på række af bure fyldt med skadede mink der er stimlet sammen i trådnetbure.

NORGE:

Pelsfarme fratages millionstøtte Afsløring efter afsløring af mishandlede dyr på pelsfarme i Norge har nu fået politiske konsekvenser.

Landbrugs- og madminister Sylvi Listhaug har fjernet et statsligt tilskud på 17 millioner kr. Pengene er gået til at fragte foder ud til Norges pelsfarme.

Animas norske samarbejdspartner Dyrevernalliansen har lobbyet for, at pelsfarme ikke skulle modtage skattepenge, og efter 14 års kamp er den historiske sejr nu kommet i hus.

(68 procent af alle nordmænd ønsker at afvikle norsk pelsdyropdræt, hvor ræve og mink sidder i små trådbure hele livet.)

Sandhedens pris Det har haft høje omkostninger for Frank at bevæge sig ind i pelsbranchen. Undervejs har de ting, han har været nødt til at gøre skræmt ham. „Jeg havde knap tænkt over, at jeg skulle ende med at aflive dyr for eksempel. På pelsfarmen er jeg næsten på autopilot. Af og til kan jeg stoppe op og tænke ‘hvad er det jeg gør’, og få en klump i halsen, som jeg må kæmpe ned igen. Men for det meste er det gået fint.“

Efter at have været en del af branchen i to år har han en personlig sympati for de avlere, som han mødte. Men han fortryder ikke det, han har gjort. „Jeg går jo bag ryggen på pelsavlerne, og de er også rare folk. Men har jeg dårlig samvittighed? Nej slet ikke.

Det er næsten en million dyr om året, der er tale om her. Kan vi lade være at bruge dette virkemiddel, når der står så mange liv på spil?“

FOTOS: NETTVERK FOR DYRS FRIHET FLICKR, PIRAYA FILM

SVERIGE:

Svenskere vil have pelsavl forbudt En dugfrisk opinionsundersøgelse lavet af vores kollegaer i Sverige viser at 8 ud af 10 svenskere er imod minkavl. I Sverige er det ligesom i Danmark forbudt at opdrætte ræve for pels, desuden har man også forbudt chinchillafarme. Dyreværnsorganisationer presser nu på for at også minkavl skal forbydes, ligesom det bl.a. er gjort i England og Østrig.

16

Norske NRK rapporterer at: Frank Nervik har besøgt 17 pelsfarme.

Citater og billeder tages ikke ud af sammenhæng.

Samlet har han optaget ca. 150 timers film.

Nervik har ikke filmet i private hjem.

Piraya Film har fået alle optagelserne.

Nervik er ikke blevet betalt for optagelserne.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

PELS • INTERVIEW INTERVIEW:

Ola Waagen er manden bag dokumentaren Pels, som er på alle nordmænds læber. Filmen har vakt kæmpe debat i både Norge og Sverige, hvor den er blevet sendt flere gange på nationalt tv.

Anima fangede Waagen til et interview.

FOTO: PIRAYA FILM

Hvordan kan det være, at du har lavet denne film?

– Jeg synes at spørgsmålet om, hvordan vi behandler dyr alt for ofte bliver glemt i den almindelige debat. Jeg har arbejdet meget med film og havde også en solid viden om pelsindustrien, eftersom jeg har lavet nogle korte film om det tidligere. Da jeg fik adgang til undercover-materialet, så forstod jeg med det samme, at dette havde potentiale til at blive en interessant film, som ville kaste et nyt lys over, hvordan vi som samfund forholder os til dyrene i dag.

Hvordan gik I til værks for at få pelsavlerne til at afsløre så meget, som de gør i filmen?

– Man behøver ikke at gøre noget andet end at være til stede og dokumentere, hvad der sker. Jeg har selv været på mange uanmeldte inspektioner på pelsfarme, og vi har altid fundet dyr med alvorlige skader eller andre overtrædelser af reglerne.

Det samme gælder Franks (filmens hovedperson) undercover-materiale. Det eneste han behøvede at gøre var at være tilstede. Pelsindustrien har forsøgt at udnytte det faktum, at han er uddannet psykolog mod ham. Det virker som om de mener, at psykologistudier er en slags trylle-skole, hvor man lærer trylleformularer, som kan få folk til at sige hvad som helst. Jeg har selv set alt råmateriale og der er hverken trylleri eller nogen anden form for manipulation.

Det vi ser i filmen er helt enkelt, hvordan livet på pelsfarme ser ud, når det ikke har været gennem PR-rådgivernes filtre eller der er ryddet op før et åbent hus besøg.

De miljøer som I kunne filme, så det ud som I havde forventet eller var det værre, DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

end I havde troet?

– Det var faktisk meget værre, end vi havde troet. De første gange jeg var med på en pelsdyrfarm, blev jeg overrasket over, hvor mange skader og problemer, der var. Det samme gælder undercover-materialet. Jeg havde troet at farmerne ville være mere forsigtige, men Frank fik fra dag et mange underlige ting at se og høre. For eksempel fik han allerede den første dag fortalt, hvad de beskrev som „kannibalismeperioden“.

Det er en periode i juni, hvor minkhvalpene i stor udstrækning skader og dræber hinanden. De fortalte om hvorfor det var vigtigt, at hindre aktivister i at finde ud af det, for at sådanne billeder ikke skulle vises i medierne. I dette projekt er vi løbende blevet bevidste om nye alvorlige overtrædelser, men vi har kun haft plads til at vise en del af det i filmen.

Hvordan er filmen blevet modtaget i Norge?

– Det første der skete var, at pelsindustrien gjorde alt hvad de kunne for at stoppe filmen.

Da de indså, at de ikke kunne forhindre, at den blev vist på tv, så startede de en stor PR-krig, hvor de gik til angreb mod filmen.

Det første de gjorde var at sætte en dobbeltsidet annonce i aviser over hele landet, hvor de gik personligt til angreb på mig og spredte løgne om filmen. De lavede også en hel hjemmeside, hvor de fortsatte angrebene. De har hele tiden arbejdet på at miskreditere pelsmodstandere og forsøge at skildre os som en marginal og ekstrem gruppe. Det har de gjort selvom et klart flertal af befolkningen vil afvikle pelsindustrien.

– Jeg håber, at en film som denne kan få mennesker til at tænke over, hvordan vi som samfund behandler dyr. Jeg føler at der er et alt for stort spring mellem vores holdninger, og hvordan dyrene faktisk behandles. Pelsindustrien er et meget godt eksempel på det. De fleste mener at det er forkasteligt, når de får vist et usminket billede af, hvordan tingene foregår, men alligevel lader vi det ske.

Vi har alle et fælles ansvar for den retning, som samfundet bevæger sig i, og jeg håber at en film som denne kan få flere til at engagere sig i spørgsmål, som de brænder for.

Efter lange forhandlinger i Danmark blev der redigeret i nogle af filmens scener. En scene som er blevet fjernet har en ganske særlig betydning. Kan du beskrive den?

– Ja, det er en scene som kommer mod slutningen af filmen. Frank har igennem længere tid arbejdet som pelsavler og set hvordan avlerne prøver at snyde systemet på alle mulige måder. Han har på dette tidspunkt måttet gå så langt ind i det at han selv har været med til at dræbe hundredvis af dyr. I denne scene er han med til at flå dyrene og vi ser ham sidde foran en stor bunke flåede ræve imens han kæmper med sin samvittighed. Dette er på mange måder filmens dramatiske klimaks. Et punkt hvor seeren oplever det dystre resultat af både Franks rejse og meningsløsheden af dyrene som ender i en blodig skraldebunke. Scenen er vigtig fordi den viser et usminket billede af dyrenes skæbne og samtidig hvordan det at behandle dyr på en sådan måde nedbryder os som mennesker.

Hvad håber du, at filmen kan føre til?

17

DYRERETTIGHEDER

TING ELLER PERSON? Nogle advokater bliver kendte ved at føre sager, der kan virke umulige. Men ingen har sværere klienter end Steven Wise. Han kæmper i USAs retssale for menneskeaber i håbet om at give dem grundlæggende rettigheder. Indtil videre er flere sager blevet forkastet. Men i august måned lykkedes det at opnå en historisk sejr ved en domstol i New York.

18

FOTO: JO-ANNE MCARTHUR, WEANIMALS

DYRERETTIGHEDER NYBRUD I DEN JURIDISKE KAMP OM DYRS RETTIGHEDER.

„Personer“ er ikke begrænset til mennesker, og hvem der er en „person“ er ikke et spørgsmål om biologi, men om lovgivning og princip.

I RETSSALEN REPRÆSENTERER Steven Wise

de to chimpanser Leo og Hercules. De bliver brugt til dyreforsøg på Stony Brook Universitet i New York. De ved det ikke selv, men på deres vegne har Wise søgt retten om en såkaldt habeas corpus.

Det betyder kort sagt, at man har ret til at blive stillet for en dommer, hvis man er blevet tilbageholdt. Mennesker må ikke sættes i fængsel på ubestemt tid, uden at blive stillet for en dommer, der kan afgøre om det er rimeligt. Men når det gælder dyr, så står sagerne noget anderledes. Chimpanser som Leo og Hercules ses nemlig i lovens øjne som ‘ejendom’.

Men det er ifølge Wise helt forkert. Chimpanser og andre menneskeaber har avancerede mentale evner, følelser og ønsker til livet præcis som mennesker. „Både som et spørgsmål om frihed og som et spørgsmål om lighed, så kan man ikke sige, at en selvstændig person ikke har rettigheder, bare fordi han er en chimpanse”, siger Wise. Ifølge ham kan chimpanser bedst sammenlignes med børn, der godt kan forstå, at de ikke har lyst til at være spærret inde i et bur hele deres liv.

Stadig mere forskning giver ammunition til advokaten. Vi ved i dag, at chimpanser og flere andre dyr bruger værktøj, lærer af hinanden og planlægger deres adfærd. De er ikke i deres instinkters vold, men tænker over, hvad de gør.

Til trods for denne viden, er de stadig blot ‘ting’ i lovens øjne.

Sådan har vi altid gjort Tidligere har dommere afvist at institutioner, der holder chimpanser og orangutanger i fangenskab skulle møde i retten, og argumentere for hvorfor de gør det.

Chimpansen Tommy bliver holdt i et bur som kæledyr, hvor hans eneste selskab er et fjernsyn, og der mente retten han skulle blive.

Men ifølge Wise burde han selv have lov til at træffe de beslutninger, han kan. Og det virker meget logisk for Wise, at Tommy hellere ville vælge at leve i et reservat med andre chimpanser i et passende klima end i et bur.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

– Dommer Barbara Jaffe

Steven Wise har arbejdet med dyrebeskyttelseslovgivning i 30 år og underviser bl.a. i dyreret på Harvard Law School i USA. Men Tommys sag blev afvist, da dommerne mente, at man ikke kunne have rettigheder, hvis man ikke havde pligter. Og en chimpanse kan selvfølgelig aldrig lære at forstå loven, og dermed holdes ansvarlig for, hvad den gør.

Mest af alt har dommernes forbehold dog været, at der ikke er noget fortilfælde, hvor en dommer har anset et dyr for at være en person. Hidtil har ingen haft lyst til at være den første, som afsagde en dom, der ikke var baseret på traditioner. Men hvis rettigheder kun defineres af hvem der udøvede dem i fortiden, så afskærer vi os også fra at sige, vi kan blive klogere og ændre vores holdning til dyr eller andre, der i dag ikke har rettigheder i lovens øjne.

Det store gennembrud I sagen om Leo og Hercules fandt Wise dog sin modige dommer. Barbara Jaffe blev den, som turde tage springet. Hun tvang Stony Brook Universitetet til at møde i retten for at forsvare, hvorfor de holdt Leo og Hercules indespærret. Hermed medgav dommeren også, at de var personer. „Anstrengelserne for at udstrække juridiske rettigheder til chimpanser er forståelige, og engang vil det måske lykkes. Retten er langsom til at omfavne forandring, og vir-

ker til tider modvillig mod at engagere sig i modigere mere inkluderede fortolkninger af loven,“ skrev dommer Jaffe og fortsatte: „Vores tid kan gøre os blinde for visse sandheder, og senere generationer kan se, at love, som engang virkede nødvendige og korrekte faktisk kun tjente til at undertrykke.“

En halv sejr Da Stony Brook skulle møde i retten havde de en lang række argumenter med. Et af dem viste sig at gøre udslaget. I den tidligere sag om chimpansen Tommy havde en højere ret bestemt, at han ikke var en person, og det var Jaffe bundet af. Wise tabte altså formelt set, men det at sagen var nået til retten, var den store sejr. Næste skridt var at anke afgørelsen og fortsætte gennem systemet.

Men så langt kom sagen ikke. Universitetet Stony Brook følte sig yderst pressede efter dommer Jaffes afgørelse. De havde ganske vist reddet sig på målstregen, men nu ventede en ankesag ved en højere instans. Universitetet turde ikke føre sagen og besluttede sig derfor for at sætte Leo og Hercules fri. En fantastisk sejr for dyrene, som nu kommer til at leve resten af deres liv i et dyrehjem i Florida. Men det betød også, at sagen ikke blev endeligt afgjort.

For Steven Wise betyder det dog langt fra, at hans arbejde er færdigt: „Vi vil snart forfølge andre lignende sager på vegne af elefanter i en anden stat. Vi er ikke i tvivl om, at vores substantielle argumenter, som er baseret på overordnede gamle og elskede principper om frihed og lighed vil sejre i sidste ende.“

Chimpansen Tommy sidder stadig bag tremmer. Hans sag om habeas corpus blev afvist af retten i december 2014.

19

De lækre nuggets fra Hälsans Kök kan købes i Rema1000 og Irma.

NUGGETSPYD MED LÆKRE DIPS

OPSKRIFT

Ingredienser 1 pakke Hälsans Kök Soja Nuggets Træspyd Guacamole

Chilisovs

2-3 modne avocadoer 50g løg, fint hakket ½ citron 1 knivspids chili 1 fed hvidløg Salt og peber

1 spsk olivenolie 100g løg 3 tsk karry ½ citron 4 dl mild chilisauce Salt og peber Evt. tabasco og chili

Fremgangsmåde Læg træspydene i blød i vand i ca 30 min. Sæt 3 nuggets på hvert spyd. Varmes i ovnen på 200 grader i ca 12-15 min, eller steges på panden i 6-8 min ved middel varme.

Vend spydene efter halvdelen af tiden er gået.

Mos avocadoerne sammen med en gaffel og bland dem med det hakkede løg, saften fra citronen, chili samt presset hvidløg. Smag til med salt og peber.

Chilisovs: Hak løget fint og steg det i olien uden det tager farve. Tilsæt karry og saften fra citronen. Rør det sammen med chilisovsen, og krydr med salt og peber. Smag eventuelt til med tabasco og chili. Kan serveres varmt eller koldt. Velbekomme!

VÆLG KØDFRIT EN DAG I UGEN Kampagnen Kødfri Mandag er en global mega trend, og i Danmark er Anima en af de organisationer, der støtter den. Vi er i godt selskab med bl.a. universiteterne i Roskilde, København og Aarhus, hvor de studerende spiser grønt om mandagen.

Ved at spise grønt en dag om ugen, kan vi sammen gøre en enorm forskel for dyrevelfærden. Et lavere kødforbrug betyder, at millioner af dyr hvert år spares, og de som lever i landbruget kan få bedre forhold. Prøv en grøn mandag ved at erstatte kødet med nogle af de mange lækre planteprodukter, der myldrer frem i supermarkederne.

Kødfri Mandag (Meat Free Monday Denmark)

Kødfri mandag er den mest fantastiske undskyldning for at fokusere på det overdådige udbud af grøntsager. Smagen, teksturen og de vidunderlige retter, som du kan skabe, overgår fantasien!

- JAMIE OLIVER