Dyrenes Stemme 16.2

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

SOMMER 2016, ÅRG. 16 #2

VI GJORDE DET!

BURÆG PÅ VEJ UD AF DANMARK

DYREVENLIG MODE

ARMANI BLIVER PELSFRI NY FORSKNING

KØER ER KLOGERE END VI TROR!

LEDER & KAMPAGNESEJR

Lær fra stenhuggeren! ”Når intet synes at hjælpe, går jeg hen og kigger på en stenhugger, der hamrer løs på sin sten måske hundrede gange uden så meget som en sprække kan ses. Alligevel ved det hundrede og et slag deles den i to, og jeg ved, at det ikke var det slag, der gjorde det — men alle dem, der var gået forud.”

AF: LINA LIND CHRISTENSEN

Ordene er over 100 år gamle og kommer fra danskeren Jacob Riis (1849-1914), som udvandrede til New York, hvor han ernærede sig som journalist og fotograf. Han var også en aktivist, der kæmpede for bedre forhold for de ”fattige masser”. ”Og hvad har det citat så med dyrene at gøre?”, tænker du måske.

Jo, for 10 år siden lancerede Anima kampagnen ’Sæt hønen før ægget’ – den handlede i al sin enkelhed om at få virksomheder til at sige nej til buræg. Dengang var det et budskab, der var svært at få omsat til forandring – der kom ikke mange sprækker i stenen.

Vi fortsatte dog med at hugge, og denne sommer lykkedes det så at dele stenen i to: Alle danske supermarkeder har annonceret, at buræg skal ud. Ingen troede, dette var muligt for blot to år siden.

Denne kæmpesejr for dyrene er en fantastisk påmindelse om at gøre som stenhuggeren og blive ved med at hugge – også når resultatet ikke kommer lige med det samme.

Thorbjørn Schiønning Tak fordi du støtter vores arbejde!

THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 35 10 70 70 1131 KØBENHAVN K INFO@ANIMA.DK FORSIDE JO-ANNE MCARTHUR

2

DE SIDSTE HØNS I BURENE I sommer reddede Animas redningstjeneste Frie Vinger 149 burhøns og formidlede dem videre til kærlige familier. Det er altid en helt særlig oplevelse at se de stakkels, medtagne høns komme ud under ordentlige forhold og blomstre op. Men denne redning var noget ekstra særligt. Denne gang skulle vi redde de sidste høns, der nogensinde skulle være i denne burægproducents bure.

INDHOLD & KAMPAGNESEJR

NÅR VI REDDER BURHØNS, møder jeg

nogle af de dyr i Danmark, der har de allermest tragiske skæbner. Fra det øjeblik de kommer ud af ægget, bliver de behandlet som ting, og ikke de levende væsener de er. Deres liv har kun værdi i ægproducenternes øjne, for så vidt de lægger mange æg. Hønsene stuves sammen i små bure på så lidt plads, at de ikke engang kan strække vingerne. Når de ikke længere lægger mange æg, kasseres de, som var de affald. Det er her, Frie Vinger træder til.

Denne gang lykkedes det os at redde 149 høns fra det sidste kapitel i den grusomme fortælling om livet som burhøne - nemlig den brutale aflivning.

I stedet starter vi en helt ny fortælling for hønsene, hvor deres roller ikke er at være æglægningsmaskiner, men at være glade dyr, der nyder livet og bliver behandlet med omsorg og respekt.

Da vi kom hjem fra burægproducenten med hønsene og tog dem ud af transportkasserne, var det et utroligt trist syn, der mødte os. De var tydeligt mærket af det hårde liv i buret.

Mange manglede fjer på det meste af kroppen, og nogle havde store sår. Andre havde skader på ben og vinger, som de tydeligvis havde haft længe, men som ægproducenten enten havde ignoreret eller ikke engang opdaget.

Som alle andre dyr har høns dog en meget stærk vilje til at leve. Når man giver dem chancen for at udføre deres naturlige adfærd, griber de den med det samme. Da jeg var ved at tage de sidste høns ud af transportkasserne, opdagede jeg, at to af de høns, der allerede var blevet taget ud, var gået i gang med at tage deres livs første støvbad.

Efter et helt liv i et lille bur gik der kun få minutter, fra de kom ud, til de begyndte at udføre deres naturlige adfærd.

Indholdsfortegnelse

Burægproducenten, som hønsene fra denne redning kommer fra, er en af de ægproducenter, der bliver påvirket af de danske supermarkeders beslutning om at stoppe med at sælge buræg. Han skal lægge sin produktion om, og alle hans bure skal kasseres. Jeg har efterhånden været i mange burægstalde, men dette var første gang, jeg stod i én og følte håb i stedet for håbløshed. De mange bure omkring mig ville snart være tomme for altid.

Hver gang en virksomhed siger nej til at bruge eller sælge buræg, falder efterspørgslen på dem. Det kan lyde abstrakt, men hos denne burægproducent har det nogle meget klare konsekvenser. Burene skal væk for altid. Et Danmark uden burhøns var for kort tid siden et scenarie, som de færreste havde forestillet sig kunne blive til virkelighed. I dag er vi tættere på end nogensinde før.

16

BURÆG - KAMPAGNE 4 Historisk sejr NYHEDER 6 Armani dropper pels 7 Cirkusforbud på vej YULIN - KAMPAGNE 8 Forhadt festival i modvind

TROFÆJAGT 10 Trofæets forfærdelige bagside HVAD VED VI OM DYRENE 12 Vidste du?

10 12

DELFINARIER 16 Delfinens smil 18 Mød Keto DYRENES STEMME, SOMMER 2016

3

KAMPAGNE • BURÆG

HISTORISK SEJR: ALLE DANSKE SUPERMARKEDER STOPPER SALG AF BURÆG Siden årsskiftet har Animas kampagne imod buræg for alvor båret frugt. En lang række supermarkeder har valgt at indføre en burægfri politik, og dermed vil samtlige supermarkeder nu fjerne buræg fra hylderne.

FOKUS PÅ SKJULTE BURÆG Selvom supermarkederne stopper med at sælge buræg, har burhønsene stadig brug for vores hjælp. Der er en lang række virksomheder, der fortsat bruger buræg, når de producerer varer som mayonnaise, is og færdigretter. Der bliver også brugt store mængder buræg hos bagere, i kantiner og på caféer samt restauranter.

Anima arbejder for et Danmark uden buræg, og vi har allerede vundet en række store sejre.

Vores kampagne har bl.a. fået Karen Volf, Amo og Hjem-IS til at indføre en burægfri politik, hvilket årligt skåner tusindvis af høns fra et grusomt liv som burhøne.

Skriv under for flere burægfri virksomheder på anima.dk/buræg. Jo flere underskrifter vi har, jo stærkere står vi, når vi skal overbevise virksomheder om at stoppe med at bruge buræg.

Din underskrift kan gøre en verden til forskel for burhønsene.

Skriv under på anima.dk/buræg 4

AF: LINA LIND CHRISTENSEN

KAMPAGNE • BURÆG

I MANGE ÅR VAR IRMA DET ENESTE super-

marked i Danmark, der ikke solgte buræg.

Kæden stoppede salg af buræg helt tilbage i 1994, og først næsten 20 år senere – i 2013 – valgte konkurrenten Kvickly at følge i Irmas fodspor.

Siden da er udviklingen gået stærkt, og det skyldes i høj grad, at flere og flere danskere har fået øjnene op for den dårlige dyrevelfærd, der kendetegner burægproduktion. I 2015 annoncerede Lidl som den første discountkæde et stop for salg af buræg, og i starten af 2016 kom turen til SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta.

Få måneder senere offentliggjorde Dansk Supermarked, at Føtex, Bilka og Netto også vil stoppe salg af buræg.

Med Dagrofas beslutning om at indføre en burægfri politik blev der for alvor sat punktum i historien om buræg i de danske supermarkeder.

Forbrugerne har talt. De har krævet et stop for salg af buræg, som supermarkederne har været nødt til at bøje sig for.

Den domino-effekt, som forbrugerpresset på de sociale medier satte i gang, har for alvor bevist, at det altid nytter at bruge sin stemme til at tale dyrenes sag.

Mange af dem har kontrakter med leverandører, der gælder for flere år ad gangen. Samtidig skal en række af landets burægproducenter i gang med at lægge produktionen om. Burene skal fjernes, og for de producenter, der lægger produktionen om til frilands- eller økologiske æg, skal der opføres helt nye staldbygninger.

Først når det er sket, vil der være nok af de andre ægtyper til, at de sidste supermarkeder helt kan fjerne buræggene fra hylderne.

Forbrugerpres virker

Bølgen for at stoppe salg af buræg i de resterende supermarkeder startede, da ALDI i begyndelsen af august offentliggjorde, at kæden i samarbejde med Anima indfører en burægfri politik i alle sine butikker i hele verden.

En fremtid med tomme bure

Nyheden om ALDI satte gang i en storm på de sociale medier. Hundredevis af mennesker skrev til konkurrerende supermarkeder, der stadig sælger buræg, og bad dem om at gøre som ALDI. På grund af de mange henvendelser gik der kun ét døgn, før REMA 1000 annoncerede et stop for salg af buræg.

I praksis kommer der til at gå nogle år, før buræggene er helt væk fra supermarkedshylderne. Supermarkederne har nemlig fastsat forskellige datoer for, hvornår buræg senest skal være udfaset af sortimentet. Buræggene er for længst taget af hylderne hos Irma, Kvickly og Lidl, og hos Føtex blev de fjernet fra hylderne d. 1. september i år. Andre supermarkeder har sat deadlines i 2017, 2018 og 2020.

Dagen efter måtte også koncernen Dagrofa, som ejer Meny, Kiwi, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, bøje sig for forbrugernes krav.

Når der i nogle tilfælde er udfasningstider på flere år, skyldes det en række praktiske hensyn, som supermarkederne kan være nødt til at tage.

I 2020 vil de sidste buræg forsvinde fra supermarkedernes hylder, og størstedelen af Danmarks burægproducenter vil have kasseret burene og lagt produktionen om.

Det er en historisk sejr, som kommer til at skåne hundredetusindvis af høns fra et grusomt liv i bur.

For få år siden var Irma det eneste supermarked i Danmark, der ikke solgte æg fra burhøns. Efter Anima lancerede kampagnen imod buræg, har samtlige supermarkeder indført en burægfri politik. De supermarkeder, der ikke allerede er stoppet med at sælge buræg, er i gang med at udfase salget af dem.

DYRENES STEMME, SOMMER 2016

5

NYHEDER

Cirkusforbud på vej Dansk Folkeparti har annonceret, at partiet barsler med et forslag om at forbyde vilde dyr i cirkus. Tidligere har Enhedslisten fremsat et lignende forslag, så der tegner sig en mulighed for, at Danmark kan slutte sig til de mange andre europæiske lande, der allerede har sagt nej til, at vilde dyr skal udnyttes for underholdning.

De to partier har tilsammen 51 mandater, men der skal som bekendt 90 til for, at et forslag kan vedtages. Så der bliver altså brug for støtte fra flere for, at forslaget kan blive til virkelighed.

Hos Anima er vi optimistiske omkring muligheden for endelig at sikre, at vilde dyr ikke skal udnyttes for underholdning.

„Over hele verden ser vi, at stadig flere folk indser, at dyrene ikke udfører deres kunster frivilligt og, at mange af dem lever triste liv i en transportvogn, når de ikke er i manechen. Så nu er det op til os at sørge for, at de andre partier også støtter dette initiativ, og det kommer vi til at kæmpe hårdt for“. Siger Animas direktør Joh Vinding.

Armani dropper pels for altid Efter dialog med Anima og koalitionen Fur Free Alliance har det italienske high-end brand Armani valgt at stoppe helt med at bruge pels i sine kollektioner.

Nyheden om, at Armani har vendt pels den kolde skulder, er nået ud i mere end 100 forskellige medier verden over, og det har nu sat en dagsorden for mange designere om, at det er problematisk at bruge pels, hvis man vil have ren samvittighed. Anima fortsætter med at kontakte modefirmaer for at få endnu flere med på den pelsfri vogn.

Armanis pelsfri politik træder i kraft fra efterår/vinter-kollektionen 2016.

“Jeg er glad for at offentliggøre, at Armani Group har forpligtet sig til at afskaffe brugen af pels i sine kollektioner. Teknologiske fremskridt har givet os mulighed for at have relevante alternativer til rådighed, som gør unødvendig og grusom behandling af dyr overflødig. Ved at forfølge den positive udvikling, som blev startet for længe side, tager min virksomhed nu et kæmpe skridt fremad, som afspejler vores holdning om at passe på miljøet og beskytte dyrene,” udtaler designeren Giorgio Armani.

6

DYRENES STEMME, SOMMER 2016

NYHEDER

Aarhus siger nej til foie gras Anima modtager løbende henvendelser om spisesteder, der serverer foie gras. De tips, vi modtager, bruges til at rette henvendelse til spisestederne og få en god dialog om, hvorfor de bør bandlyse foie gras fra deres menu. Men selvom vi jævnligt modtager tips, spærrede alle øjnene noget op, da vi fik den besked, at Aarhus kommune havde serveret foie gras på rådhuset.

Ikke alene er det utroligt, at der bliver brugt skattepenge på noget, som er så forfærdeligt for dyrene, at det er forbudt at fremstille i Danmark. Det var også et meget underligt signal at sende, da Aarhus netop er blevet valgt til Europæisk Region for Gastronomi fra 2017 under et slogan om at gentænke god mad.

Anima tog sagen op, og Aarhus Stifstidende bragte vores kronik, der satte fokus på problemstillingen og satte dermed spørgsmålet på dagsordnen. Herefter reagerede mange politikere, og til sidst kom det klare svar fra borgmesterens kontor, at sagen var håndteret, så det ikke vil gentage sig i fremtiden. Et stærkt signal som forhåbentlig kan få endnu flere restauranter i Aarhus til at følge det gode eksempel.

3 HURTIGE FRA ANIMA

Ulovlige halsbånd

Anima oplyste Roskilde

18 mio mink reddet

EFTER TIPS OM ULOVLIGE PIGHALSBÅND til

TIL ÅRETS ROSKILDE FESTIVAL havde Ani-

hunde politianmeldte Anima netbutikken avifauna.dk, som kort herefter fjernede produkterne fra sin butik. Også andre dyrebutikker fjernede de smertefulde halsbånd efter Anima tog aktion.

ma stillet en stor bod op, hvor vi vha. Ipads og informationsbrochurer kunne få en god snak med festivalgæsterne og inspirere dem til at handle mere dyrevenligt. 2200 mennesker så vores oplysningsfilm om det industrielle landbrug.

NY OPGØRELSE VISER, at verdens minkproduktion er faldet med 18 mio, svarende til ca. 25%. Det er et meget usædvanligt fald, som viser at pels mister popularitet hos forbrugerne. Også modefirmaer siger i stigende grad nej tak til at føre pels.

DYRENES STEMME, SOMMER 2016

7

KAMPAGNE • YULIN

Forhadt festival i modvind Den årlige solhvervsfestival i Yulin er fortsat centrum for kampen for dyrs rettigheder i Kina. Her bliver hunde og katte brutalt slagtet i en bizar og grusom festival. Fra festivalen startede i 2010 har den mødt massiv kritik og modstand, der betyder, at langt færre dyr bliver mishandlet. Men vil 2016 være den sidste gang festivalen afholdes? Vi rapporterer om den seneste udvikling i den hårde kamp for dyrene.

Anima foran Kinas ambassade i Hellerup, hvor de mange underskrifter blev afleveret.

8

DYRENES STEMME, SOMMER 2016

KAMPAGNE • YULIN

Ved nogle ambassader nægtede de ansatte i første omgang at åbne døren.

Men de fik tydeligvis besked på at tingene skulle gøres anderledes og herefter blev dyrevenner inviteret indenfor på flere ambassader og regeringens kontorer i Beijing. Denne modtagelse viser, at regeringen er blødt lidt op i spørgsmålet og dermed er kommet tættere på at kunne handle.

Lettere at straffe hundetyve

AF: JOH VINDING

Kinas regering har faktisk allerede taget et initiativ, som kan være med til at stoppe strømmen af hunde og katte til slagterierne i Yulin. Når de fleste dyr kidnappes og fragtes til festivalen foregår det helt ulovligt uden eller med forfalskede papirer. Men det har været svært for myndhederne at kontrollere, fordi der ikke har eksisteret et centralt register, som de let kunne slå op i, når en lastbil fuld af hunde i bure blev stoppet på landevejen.

Op til festivalen besøgte Anima Kinas ambassade i København, hvor vi afleverede mere end 100.000 underskrifter. Den første person, som mødte os på ambassaden skyndte sig at forsikre os om, at han faktisk var enig med os i at det som foregik under festivalen ikke burde ske.

Han havde selv en hund som kæledyr og forklarede, at han mere så den som en del af familien og ikke som en ting man kunne udnytte.

I en lagerhal høres piben og gøen. Lageret ligner ethvert andet, men indeni findes de hunde, som den lokale hundemafia vil slagte på byens marked. Et mindre antal hunde og katte holdes ofte i sådanne bygninger i kort tid. Men da døren blev åbnet forstod vi, hvor enormt omfanget var her.

Dyrene stod rystende nervøse i små bure, hvor de afventede deres grusomme skæbne. Men deres frustrerede hyl blev ændret til logrende haler og våde hundekys, da de forstod, at hjælpen var ankommet. I alt viste der sig at være ca 1000 hunde. Lederen af redningen var Mark Ching, som efterfølgende fik hjælp til at transportere, give dyrlægehjælp og finde nye hjem til dyrene i Kina.

Fremtiden er uddannelse Derfor har vi alt for ofte set de mennesker, der stjæler hunde og katte slippe uden deres fortjente straf, og de har vidst, at de kunne slippe afsted med det. I juli 2016 er ny lovgivning trådt i kraft, som betyder, at alle transporter af dyr vil skulle have digitale certifikater. Disse kan man selvfølgelig ikke få til de ulovlige transporter af hunde og katte og nu bliver det også umuligt at forfalske dem. Med det nye system bliver det let for politiet at slå op i det centrale register om der faktisk er et lovligt certifikat. På den måde bliver det altså meget lettere at retsforfølge synderne, og mange vil kunne anholdes på stedet.

Da loven er ny kender vi endnu ikke effekten. Men vores vurdering er, at det er et stort fremskridt, som vil afskrække en del personer fra at deltage i de ulovlige transporter, når de nu ved, at de kan havne i fængsel.

DYRENES STEMME, SOMMER 2016

Under festivalen hersker der en anspændt stemning på byens marked. En del politi i uniform og civil forsøger at forhindre folk i at filme, hvad der foregår, så det kan forblive hemmeligt for resten af verden.

„De her hunde er brødre. De er søstre.

De er fædre og mødre. De fortjener en chance“ sagde Ching, da han forklarede de lokale medier om den store redningsaktion. „Jeg ønsker at mennesker i Kina har mulighed for at se, at forandring er mulig. Mennesker fra hele verden, og endda i Kina, er kommet for at hjælpe os“.

Underskrifter lægger pres

På verdensplan lykkedes det at sætte et tydeligt fokus på festivalen gennem de mere end 11 millioner underskrifter, der i alt blev givet til den kinesiske regering.

Den store redning

Mens festivalen i Yulin løber i få dage, så fortsætter arbejdet for at skabe respekt for dyr i Kina året rundt. Her er vores vigtigste våben fortsat uddannelse og vi fortsætter med at uddanne alle i Yulin til en fremtid, hvor alle dyr bliver respekteret.

3 fakta om Yulin * Festivalen er ikke en tradition, men blev opfundet i 2010 for at tiltrække turister til byen. * Før festivalen startede havde Yulin ingen tradition for at slagte og spise hunde og katte. * Kød fra hunde og katte spises af mindre end 20% af befolkningen i Kina og stadig flere ser hunde og katte som familiedyr.

9

TROFÆJAGT

AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Trofæets forfærdelige bagside Dette er historien om Josefine, som rejste til Afrika for at hjælpe løver i nød. Eller det troede hun i hvert fald. I virkeligheden blev hun udnyttet og endte med at holde en lille død løveunge i sine arme.

“Jeg rejste til Afrika for at være frivillig på en gård. På gården passede vi 50 løver, de fleste var unger, og jeg blev helt forelsket i den skønneste, hvide løveunge. Ud over de frivillige kom der gæster, som tog på såkaldte lion walks, hvor de også betalte for at få taget billeder sammen med de store løver“, fortæller Josefine.

10

TROFÆJAGT

Vilde dyr bliver legetøj

Stop importen - så stopper jagten

I starten var Josefine ekstatisk over at kunne hjælpe en masse vilde dyr, som hun troede var i nød. Men hendes begejstring holdt kun kortvarigt, da hun efter et stykke tid fandt ud af, at hun blev snydt og udnyttet til at opfostre løver, der skulle sælges som byttedyr til trofæjagt.

På gårdene fjerner de helt små løveunger fra deres mødre blot få dage gamle, så betalende og godtroende frivillige kan passe dem i stedet. Når ungerne bliver for store til pasning, presses de ud på gåture med betalende gæster. Dyrene er legetøj for turister, men udnyttelsen viser sig at blive værre endnu.

Hver eneste dag bliver uskyldige løveunger revet væk fra deres mødre. De opdrættes i stedet af betalende frivillige, sælges så til trofæjægere og mishandles i en unfair jagt.

Ungen var blevet så afkræftet, at han døde i hendes arme. Ejeren sparede også på maden til dyrene, og under Josefines ophold var der en løvinde, der kæmpede sig vej gennem de elektriske hegn for at nå hen til vognen, som kom med mad til løverne. Josefine er slet ikke i tvivl om, at det var et udtryk for sult.

Sat til salg

Som femårige sættes de på en liste, hvor rige mennesker kan købe, jage og dræbe de tillidsfulde løver i små indhegninger.

Bange og alene bliver løven skudt uden at kunne kæmpe for sit liv. Han brøler af smerte og afmagt, mens den første kugle gennemborer ham, og livet langsomt forlader hans øjne. Udelukkende for at jægeren kan skære hovedet af løven og fremvise det som trofæ.

Nægtet dyrlægehjælp

Inden jagten bliver dyrene heller ikke behandlet godt. Josefine sad hele natten med en syg løveunge i sine arme og bad om, at den kunne komme til dyrlægen.

Ejeren nægtede, selvom Josefine protesterede og tryglede. Til sidst tog de afsted, men da var det for sent.

Holland forbød i april al import af trofæer fra over 200 arter, herunder elefanter, flodheste og afrikanske løver.

I 2015 forbød Frankrig importen af løvetrofæer. Det samme gjorde Australien.

Anima vil have en lovgivning identisk med den hollandske herhjemme. Når Danmark har tagetskridtet,gårvivideretilEU.

Josefine forlod stedet, da hun opdagede bedraget, og i dag er Josefine frivillig hos Anima, hvor hun blandt andet kæmper for at stoppe den grusomme industri. Efter hun rejste fra gården, fandt Josefine et billede af den hvide løve, som hun havde holdt så meget af, på internettet. Nu var han også sat til salg som byttedyr til trofæjagt.

“Jeg kunne ikke redde ham, men sammen kan vi stoppe den industri, som skaber så meget lidelse. Jeg håber, min historie kan advare andre, så de undgår at blive manipuleret til at støtte trofæjagt”, slutter hun med et stålsat smil.

Så mange arter importerer Danmark Anima har søgt aktindsigt hos Naturstyrelsen. Den viste os, at danskerne mellem 2013 og 2014 importerede trofæer fra blandet andet: 3 geparder 9 leoparder 11 løver 13 flodheste 13 elefanter 44 chacmabavianer

11

HVAD VED VI OM DYRENE

Hvad ved vi om dyrene?

Forskning i dyrs mentale evner og følelser afslører i disse år en dybde og rigdom, som mange ikke troede eksisterede. Feltet er stadig ungt, men hvert år kommer ny spændende viden, der tvinger os til at tænke over, hvordan vi ser på andre dyr. Det gælder både de dyr, som mange altid har vidst havde følelser og personlighed, fordi de er en del af vores familier.

Men i endnu højere grad overrasker forskningen os, når den demonstrerer, hvor fantastiske de dyr vi ikke normalt møder eller ser faktisk er..

FOTOS. Jo-Anne McArthur, We Animals

Vidste du at...

Køer knytter sig stærkt til hinanden og har bedste venner i deres flok, som de bliver meget oprørte hvis de bliver adskilt fra. Køer elsker at lære nye ting og forskere har vist at de oplever glæde over læring og problemløsning - og på samme måde bliver de ængstelige, når der er noget, som de ikke forstår. 1) 12

HVAD VED VI OM DYRENE

„Får kan huske og respondere følelsesmæssigt på individer som ikke er til stede (...) Får har, på samme måde som mennesker, specialiserede områder i hjernen til at genkende ansigter. Når får har så sofistikerede evner til at genkende ansigter, må de også have langt større sociale behov, end vi har troet.“ Dr. Keith Kendrivt, professor og forsker i dyrs adfærd, Cambridge Universitet 2)

Vidste du at...

Gæs knytter sig til en partner hele livet - som kan være op til 20 år. Forskning viser, at det at være sammen med en partner reducerer stress hos gæs og derfor reagerer de også stærkt, hvis partneren dør. En gås som har mistet sin mage kan vise fysiske tegn på tabet i op til et år 3)

Vidste du at...

Får kan genkende et stort antal ansigter - både andre får og menneskers - og stadig genkende dem, hvis de ikke har set personen i flere år.

De kan også tolke sindsstemning ud fra et ansigtudtryk hos både mennesker og får. Evnen til at huske andre individer hænger sammen med at får er udprægede sociale dyr, som knytter bånd til andre dyr. Det betyder også at de reagerer hurtigt, hvis et individ i flokken er væk.

4)

Vidste du at...

Fårs stemmer er unikke for hvert individ og får og lam kan identificere hinanden bare på lyden af råbene 4)

„Køer er meget intelligente. De bekymrer sig om ting de ikke forstår og kan opleve et „AHA“ øjeblik, når de pludselig løser et problem. De knytter nære bånd til familiemedlemmer og venner og kan ikke lide, at familien og deres sociale flok brydes op.

Marc Bekoff, professor i dyrs adfærd Colorado Universitet 5)

DYRENES STEMME, SOMMER 2016

Vidste du at...

Kalven har behov for at die hos sin mor til den er 8-10 måneder, og den naturlige adfærd for uroksen, som nutidens køer nedstammer fra, er at hunkalvene ville have blevet i flokken sammen med moren hele livet. 6)

13

HVAD VED VI OM DYRENE

Vidste du at...

Geder udmærker sig ved at lære at løse praktiske opgaver og problemer meget hurtigt, og de husker længe det, som de har lært - selv om det er flere måneder siden, de har brugt det i praksis. 7)

„Vi har vist, at grise har samme kognitive kapacitet som fx hunde, chimpanser, elefanter, delfiner (...) Der er gode videnskabelige grunde til at revurdere vores forhold til dem.“ Lora Marino, Neuroforsker, Emory Universitet 8)

Vidste du at...

Vidste du at...

Kalkuner lever som vilde skovfugle i store familieflokke og hører til i Amerika. Kyllingerne begynder at flyve op på lave grene for at sove, når de er 10 dage gamle. Når de er 18 dage gamle, er de dygtige til at flyve, i modsætning til industrikalkuner som slet ikke kan flyve. 9) 14

Grise kan lære symbol-sprog, har en meget god langtidshukommelse, lærer af og samarbejder med andre medlemmer i deres flok og kan bruge værktøj. Grise er meget sociale dyr, som har mange af de samme sociale glæder som hunde - fx leg og fysisk nærhed med hinanden. Men de kan også manipulere medlemmer af flokken, på samme måde som aber kan det. Det gør de fx ved at føre andre væk fra mad, de har fundet, så de kan spise det selv. 8)

DYRENES STEMME, SOMMER 2016

HVAD VED VI OM DYRENE

Vidste du at...

Kyllinger kommunikerer med hinanden og moren, allerede før de er ude af ægget. Kyllingerne har stor læreevne, fra de er få timer gamle, og lærer af deres mor. De lærer fx, hvad de kan spise ved, at hun samler korn op med sit næb og viser det til kyllingerne. 10)

Vidste du at...

Høner knytter venskabsbånd til andre i deres flok og har et meget veludviklet kommunikationssystem af både lyde og andre signaler. Sociale aktiviteter som fælles støv- og solbadning bidrager til at styrke båndene mellem fuglene i en flok. 10)

„Kyllinger har kapacitet til at mestre færdigheder og udvikle evner, som et menneskebarn bruger måneder på at opnå. Det tager kun en kylling få timer at udvikle evner til at forstå symboler og tal på niveau med det som børn har efter måneder og år.“ Christine Nicol, Professor i dyrevelfærd Bristol Universitet.

1) dailymail.co.uk/sciencetech/article-2011124/Cows-best-friends-stressed-separated.html; psychologytoday.com/blog/the-inner-lives-animals/201008/it-s-time-magazine-respect-cows; 2)news. bbc.co.uk/2/hi/sci/tech/1641463.stm; 3) wired.com/2011/11/goose-monogamy/; 4) independent.co.uk/news/science/clever-boy-sheep-recognisefaces-they-self-medicate-theyre-clever-dammit-479118.html; 5) theatlantic.com/health/archive/2011/12/dead-cow-walking-the-case-against-born-again-carnivorism/250506/; 6)Jensen P Dyras Adferd. Lanbruksforlaget, 1993; 7)frontiersinzoology.biomedcentral.com/articles/10.1186/1742-9994-11-20; 8) news.discovery.com/animals/iq-tests-suggest-pigs-are-smart-as-dogs-chimps-150611.htm 9) clemson.edu/extension/natural_resources/wildlife/publications/fs35_eastern_wild_turkey.html; 10)Potts, Annie. Chicken, London Reaktion Books 2012; 11) dailymail.co.uk/sciencetech/article-2344198/Chickens-smarter-human-toddlersStudies-suggest-animals-master-numeracy-basic-

15

DELFINARIER

AF: THORBJØRN SCHIØNNING

Delfinens smil er naturens største bedrag I over 20 år har Ric og Helene O’Barry kæmpet delfinernes sag. De har rejst verden rundt for at standse den internationale handel med delfiner, som bliver udnyttet kommercielt i delfinarier. Danske rejsearrangører roser delfinshows på Tenerife i høje toner og sender masser af turister dertil, men hvordan har dyrene det egentlig? Her er Animas reportage om O’Barrys besøg i Loro Parque – et af Europas største delfinarier.

16

DELFINARIER

TILSKUERNE KLAPPER I TAKT TIL MUSIKKEN og hujer højlydt ved synet af de store

spækhuggere. Loro Parque er Spaniens største turistattraktion. Her er seks spækhuggere spærret inde i små betonbassiner og skal optræde flere gange om dagen.

“Det smerter os at se havets toprovdyr reduceret til en underdanig performer. For spækhuggerne må det være som at leve i et galehus; de hører slet ikke hjemme i menneskets verden af gøgl og overfladisk underholdning,” siger Helene O’Barry.

Imens spækhuggerne springer og danser på kommando, står der på en stor skærm: ”Der findes en forståelse og tillid imellem dyr og træner, som ord ikke kan beskrive.”

“Det er forfærdeligt, at de sælger showet på den måde.“ “Vi vil gerne have mennesker til at forstå, at delfinforestillinger er baseret på et optisk bedrag,” fortæller Helene O’Barry. Ric O’Barry supplerer: “Delfinens smil er naturens største bedrag, for det ser altid ud til, at den er glad, og det udnytter hele delfinarie-industrien. Men virkeligheden er, at de lever i usle små betonbassiner, hvor de kæmper så desperat om den trange plads, at nogle af dem får skrammer ned ad ryggen.“ “De keder sig og får bidhuller i tænderne af at gnave i betonvæggene og bliver tvunget til at lade sig kysse og kramme af deres trænere. Flere gange er spækhuggere i Loro Parque i vrede og frustration gået til angreb på deres træner. Den ene gang endte det på tragisk vis med, at træneren blev dræbt,” fortæller Ric O’Barry.

30 befriede

Siden 1994 har Ric og Helene O’Barry iværksat adskillige redningsprojekter og har haft succes i både Colombia, Guatemala, Haiti og Nicaragua. For Ric O’Barry begyndte kærligheden til delfinerne helt tilbage i slutningen af 60’erne.

Efter at havde været med til at indfange og træne fem delfiner, som blev brugt i den amerikanske tv-serie Flipper, indså han, at det er forkert, at delfiner tvinges til at optræde. Han etablerede foreningen Dolphin Project, hvis formål var at standse tilfangetagelsen og indespærringen af delfiner.

Siden 1970 har han befriet mere end 30 delfiner. Desuden har han hjulpet adskillige dyreværnsorganisationer med deres kampagner for at standse den kommercielle udnyttelse af delfiner - herunder også Anima. Alligevel er der fortsat mange rejsearrangører, der gør fangenskabet pro- fitabelt.

“Tilskuerne ser kun overfladen og lader sig rive med af den berusende stemning.

I virkeligheden klapper de ad vilde dyr, som er sultne og desperate efter at behage deres trænere, fordi trænerne er de eneste, der kan give dem mad,” forklarer Helene O’Barry.

“Det er ufatteligt, at danske rejsearrangører reklamerer for showet i Loro Parque og beskriver det som “verdensklasse” og “et sikkert hit.” De blåstempler det og overbeviser danske forbrugere om, at spækhuggerne trives og optræder, fordi de kan lide det. Hvilket er en stor illusion,” mener Ric O’Barry.

Da den hæsblæsende forestilling er forbi, forsøger en af spækhuggerne forgæves at få mere mad.

Sult skaber kontrol

”Turisterne betaler et par hundrede kroner for deres oplevelse. Spækhuggerne har betalt med deres liv.”

Stemningen er elektrisk i Loro Parque.

Publikums begejstring når nye højder, da en af spækhuggerne adlyder sin træner og bevæger sit hoved hurtigt fra side til side i takt til musikken. ”Mere, mere!” råber en dansker.

”Undskyld,” hvisker Helene O’Barry, da hun ser det store dyrs intelligente blik.

Turistmængden er hastet videre til næste aktivitet, og Helene O´Barry konkluderer:

3 MÅDER ANIMA STOPPER DELFININDUSTRIEN PÅ

1

Anima informerer turister og den brede befolkning om konsekvenserne for de delfiner og spækhuggere, der tvinges til et liv i fangenskab.

2

Anima er i dialog med rejsebranchen for at få indført politikker om ikke at sende gæster til delfinarier.

3

Anima arbejder internationalt sammen i koalitionen ”Dolphinaria-Free Europe”, som knokler for at få lukket Europas 33 delfinarier, bl.a. gennem politisk lobbyarbejde.

17

DELFINARIER

Mød Keto – efter 21 år bag tremmer Siden 1995 har Keto levet i fangenskab i et lille bassin i en forlystelsespark, hvor han skal optræde for at få føde. Klapsalverne lyder, og alle smiler, men bag den glitrende facade gemmer der sig en tragisk historie.

AF HELENE O’BARRY

MED EN LÆNGDE PÅ FEM OG EN HALV METER og en vægt på mere end tre ton er

Keto en imponerende skabning. Han er fra naturens side fyldt med power og klar til at svømme over 150 kilometer om dagen, men hans liv i dag i en forlystelsespark levner ikke nogen udfoldelsesmuligheder i den retning.

Keto er født i fangenskab, og allerede før han fyldte fire år, blev han skilt fra sin mor og sendt til tre SeaWorld-parker i løbet af 18

få år, inden han blev sendt ud på en mere end 7.000 kilometer lang rejse til forlystelsesparken Loro Parque.

– SeaWorld har mange gange adskilt unger fra deres mødre, også selv om man ved, at en spækhuggers bånd til sin unge er utroligt stærkt. Den sorg og fortvivlelse, som mor og unge oplever, når de tvinges fra hinanden, er forfærdelig.

Adskillelsen efterlader dybe følelsesmæssige ar hos både moren og hendes unge, og spækhuggertrænere kan fortælle frygtelige beretninger om, hvordan moren fortsætter med at udsende desperate kaldelyde, længe efter at hendes unge er blevet kørt bort, fortæller Ric O’Barry, der igennem mange år har kæmpet for spækhuggernes frihed.

DYRENES STEMME, SOMMER 2016

DELFINARIER

Tragedien efter indespærringen

I forlystelsesparken skal Keto i højsæsonen optræde tre gange om dagen - alle ugens syv dage - med at sprøjte vand på publikum og bevæge kroppen fra side til side i takt til popmusik. Han er totalt afhængig af mennesker for at få føde og har kun plads til at svømme i de samme formålsløse cirkler dag efter dag.

Derfor tilbringer Keto meget tid med at ligge passivt på vandets overflade og udstråler hverken den gnist eller styrke, som kendetegner spækhuggere i det fri.

Livslang indespærring i trange bassiner udsætter spækhuggere for stress, og juleaftensdag i 2009 slog det klik for Keto. Han trak sin træner med ned under vandet og dræbte ham.

KORT OG GODT OM SPÆKHUGGEREN: Spækhuggeren er den største af omkring 35 delfinarter.

Spækhuggeren er et af verdens hurtigst-svømmende havpattedyr, kan svømme omkring 45 kilometer i timen.

Spækhuggeren er et højt intelligent dyr, som nærer stærke sociale bånd; mange spækhuggere lever med deres flok hele livet, og selv de fuldvoksne hanner tilbringer livet ganske tæt ved deres mors side.

Spækhuggeren er det største dyr, mennesker nogensinde har holdt i fangenskab.

– Fangenskab har tydeligvis skadet og ødelagt Keto. Der er en grund til, at han i 2009 slog sin træner ihjel: Hans desperate handling er resultatet af mange års afsavn og misbrug, forklarer Ric O’Barry og opfordrer folk til at holde op med at købe showbilletter.

– Vi kan kun komme dyrplageriet til livs, hvis ingen køber billetter. Keto kunne få et bedre liv i et indhegnet reservat, hvor han kunne få lov til at svømme, dykke og opleve havets lyde, bølger og understrømme, men det kræver, at vi holder op med at bruge dyrene som underholdning.

19

Mia Sommers madblog er kendt og værdsat af mange. Nu har hun udgivet kogebogen “Vegansk velvære”, som indeholder 110 veganske opskrifter. Bogen er for alle, som søger inspiration til en grønnere livsstil. Ud over et væld af lækre opskrifter indeholder den også afsnit om basisvarer, grundlæggende plantebaseret ernæring og emner som Mia Sommer finder relevante i forhold til at opdrage børn i en kødbaseret verden.

Vi bringer her en opskrift fra bogen på Kartoffel-curry Velbekomme!

OPSKRIFT

Kartoffel-curry Ingredienser (4 pers.)

•

1,5 kg kartofler

•

1 løg

•

250 g spinatblade

•

2-3 fed hvidløg, pressede

•

2 tsk. karry

•

1 dåse kokosmælk (400 ml)

•

300 ml vand

•

2 tsk. salt

•

1 tsk. chilipulver (kan undlades)

•

ca. 25 g maizena majsstivelse

Fremgangsmåde 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Skær kartoflerne i mindre tern. Kog dem i let saltet vand i ca. 10 minutter eller til de er bløde, men stadig har lidt bid.

Imens kartoflerne koger: Hak løget og steg det i en gryde sammen med hvidløg og karry. Hæld lidt vand eller olie ved, så det ikke brænder på.

Skyl spinatbladene og hak dem. Lad dem stege med efter nogle minutter.

Når spinaten er faldet sammen, tilsæt da kokosmælk, vand, salt og eventuelt chilipulver.

Når sovsen koger, skal den jævnes, så den bliver lidt tykkere. Si majsstivelsen i gennem en si, imens du rører i sovsen, så den ikke klumper. Jo mere majsstivelse du tilsætter, jo tykkere bliver sovsen.

Tilsæt til sidst de kogte kartofler. Smag til med salt og krydderier og server eksempelvis retten sammen med ris, bulgur, brød eller lignende.

Bogen fås i hardcover, er på 265 sider og koster 329,95 kr. Psst!

Den findes billigere på nettet.