Page 1

ANIMA

Dyrenes stemme Vinter 2011 - ÅRGANG 11 # 3

KAMPAGNESEJR: MAGASIN PELSFRI

NY FOKUS PÅ PELSINDUSTRIEN

MASSIVE PROBLEMER BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING

anima.dk


tro, at det har den nok ikke i samme grad. I det hele taget har vi mennesker en meget naturlig tendens til at ville beskytte de som er os nærmest, uanset hvem det måtte være. Jo fjernere og mere anderledes nogen er, desto vanskeligere bliver det for os at have medfølelse og hjælpe. Derfor får hundene julegaver og grisene en ublid medfart i industristaldene.

ÅBNE ØJNE &

ÅBNE HJERTER Det er en kendt sag, at mennesker kan se forskelligt på de samme ting. Er glasset halvt fuldt eller er det halvt tomt. Det virkelig interessante bliver selvfølgelig, hvorfor vi ser på tingene, som vi gør, og om nogen af de opfattelser vi har skyldes, at vi er blevet påvirket til at tro noget, som egentlig ikke er sandt. I dette blad ser vi i mange afskygninger på forskellige opfattelser af menneskers forhold til dyr. Når en mink- eller griseavler kan synes visse ting er det mest normale i verden, mens en stor del af befolkningen bliver både rasende og triste, når de ser tusinder af døde og skadede dyr i en industriel produktion, hvem har så ret, og hvorfor tænker vi som vi gør? Psykologen Melanie Joy har et bud i artiklen “Usynlige lænker”. På forsiden af bladet har vi denne gang både en hund og en gris. De fleste er ikke i tvivl om, at selvom der selvfølgelig er forskel på hunde og mennesker, så har hunde følelser og oplever glæde ligesom vi gør. Omvendt har vi ikke rigtig noget forhold til grisen, og så bliver det let at

anima

Dyrenes Stemme udgives af Anima Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Men hvordan kan vi åbne vores egne og andres hjerter for, at alle dyr fortjener respekt og beskyttelse? Hos Anima tror vi, vejen går via oplysning og information. I dette nummer af Dyrenes Stemme kan du læse om, hvordan information forandrer verden. Vi kan vise ting frem fra danske grisestalde og minkfarme, som giver genlyd ude i verden og tvinger folk til at overveje om de forestillinger de måtte have faktisk afspejler deres værdier. Hvis det stadig er sandt, at vejen til folks hjerte går gennem deres mave, så byder vi i denne omgang på en række fristelser. Du kan læse et stort interview med Danmarks bedste madblogger, Luna og for fremtiden vil du hver uge kunne få hendes og andre prominente skribenters opskrifter lige i din indbakke som et tilbud om at gøre det lettere og lækrere at spise dyrevenligt. Du kan også læse om, hvordan nogen af de sejeste kampe giver pote og grusomme traditioner som tyrefægtning er på retur i Spanien. Fremskridt sker hele tiden, når vi tror på, at vi kan forandre verden og kaster os ud i det. Jeg håber du vil bruge informationen i denne udgave af Dyrenes Stemme til at række hånden ud til andre for at tale med dem om dyrenes forhold og hvad de kan gøre i deres liv for at hjælpe. Sammen kan vi skabe forståelse og fremskridt for dyrene.

Eline Aggerholm Formand

Kontakt: Anima Tornebuskegade 7, 1 1131 København K Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

ÅBENT LA

DEN IKK

TUR Animas kameraer kunne igen i år afsløre forhold under Åbent Landbrug, der punkterede det glansbillede af et industrilandbrug, som erhvervet forsøger at vise frem. Industrilandbrug hvor dyr lever under helt unaturlige forhold og tusinder dør af det hver eneste dag.

Forholdene på en grisefarm, der af erhvervet fremhæves som et godt eksempel, var så forfærdelige, at selv garvede aktive blev stærkt berørt af, hvad de så. Lige foran deres øjne lå smågrise og døde midt i den beskidte stald. En gris var endda blevet fastklemt under sin fikserede mor, der ikke kunne flytte sig og livet løb langsomt ud af den. Altsammen ting der blev optaget på en dag, hvor gården var klar til gæster og ville vise sig fra sin bedste side. “Det var helt forfærdeligt. Jeg fik ondt i maven og blev faktisk nødt til at gå ud efter fem minutter” fortæller Veronica Andersen, der besøgte landbruget. “Men det er vigtigt at folk ser de her ting, så de ved, hvad virkeligheden er bag pakkerne i køledisken, hvor der måske står glade grise eller noget andet vrøvl”.


ANDBRUG

Vores billeder gik rundt i alle medier efter at have prydet forsiden af Danmarks største avis og tvang tusinder af mennesker til at tænke sig grundigt om, inden de køber ind. Billederne knuste den selviscenesatte virkelighed, som industrien ønsker at fremstille og som med alle midler skal lede opmærksomheden væk fra den elendige dyrevelfærd, der er i dyrefabrikkerne.

“Det var helt forfærdeligt. Jeg fik ondt i maven og blev faktisk nødt til at gå ud efter fem minutter”

En tur i spinmaskinen Den ansvarlige landmand forsøgte efterfølgende at feje kritikken til side og sagde til Metroxpres: “Jeg deltager ikke i Åbent Landbrug for at vise et glansbillede frem. Jeg ønsker at vise, hvordan en dansk svineproduktion fungerer. Og jeg er stolt af min svineproduktion”. Hvis landbruget er stolt af dårlige forhold er det jo ekstra forstemmende, men det er de i virkeligheden heller ikke. Ellers skjuler de det i hvert fald godt, når man ser på, hvilket budskab de selv forsøger at sende med Åbent Landbrug. For her var ingen overskrifter om at komme og se skuldersår, fikserede søer og døde smågrise.

Sandt at sige

25.000 grise dør hver dag De døde grise der blev filmet på Åbent Landbrug er nemlig ikke et enestående tilfælde eller udtryk for en griseavler, der ikke bekymrer sig om dyrene. Det er udtryk for et system, hvor man kalkulerer med en høj dødelighed, fordi det hænger sammen med et højt fødselstal og en høj produktivitet. Der er altså penge i systemet og det betaler nogen dyr regningen for. Hver dag er det uhyggelige tal 25.000 grise, der køres ud af de danske stalde i en trillebør, inden deres liv rigtig var begyndt. Ser man på de forhold de bydes i stimulifattige stalde, hvor deres kroppe skamferes, kan man godt diskutere om dyrenes liv er så elendige, at de heldige er de som dør tidligst. Søerne lægger krop til kuld efter kuld af smågrise, som de fleste må opfostre, mens de selv er fikseret i en trang bås. Det står faktisk så grelt til, at næsten hver 4. so bliver sendt til destruktion, fordi de er for udslidt til at blive slagtet.

AFSLØRING

KE-GUIDEDE

Landbrug eller fabrikker? I denne bås kan grisen end ikke vende sig rundt. Åbent Landbrug er hvert år landbrugets største PR-arrangement. Her inviteres hele familien Danmark til at komme en tur på landet og klappe grise og dyrebørn. På arrangementets hjemmeside kan man desuden læse hyggelige historier om ejerne af de forskellige gårde, deres kæledyr og familierelationer. Landbruget anklager ofte byboere for ikke at vide noget om virkeligheden på landet og kigger man på Åbent Landbrugs eget materiale, så kan man godt forstå, hvis nogen tænker sådan. Her er en Morten Korch ikke fjern og det er de søde dyr og dyreungerne der skal sælge billetterne og ikke halekupering eller ubedøvet kastration. Det er et forsøg på at sætte et menneskeligt ansigt på et system, der i dag betyder, at det at drive landbrug ikke er stort forskelligt fra at drive en fabrik.

Landbrugets mediestrateger ved godt, at man ikke kan markedsføre sig på den måde, som dyrene faktisk bliver behandlet på. Men spørger man landmændene selv er sagen en anden. På svineavlernes kongres blev Landbrug & Fødevarer skældt kraftigt ud af deres egne medlemmer, fordi de ikke havde forsvaret det store antal døde grise. En avler sagde bl.a. at “Det burde være nemt at tage debatten om de døde grise og vinde den”. Det viser om noget den kløft der er mellem landbrugets forståelse af, hvad der er acceptabelt og resten af samfundet. Spørgsmålet er om man kan arbejde i et miljø så længe, at det bliver helt umuligt at se, at der er noget galt med det man gør, uanset hvad det så ellers måtte være. Kan man nærmest se griseavlere som en form for parallelsamfund? En ting er sikkert, al åbenhed i den industrielle dyreproduktion er til dyrenes fordel, for folk har brug for at vide, nøjagtigt hvad det er de vælger, når de står ved køledisken.


NYT FRA ANIMA

Magasin bliver pelsfri! Magasin er et stormagasin med en rig historie. Lige fra starten i 1868, hvor manufakturhandlerne Wessel og Vett startede deres forretning til i dag, hvor firmaet har over 1000 ansatte og en omsætning i underkanten af 2 milliarder. De færreste kigger ikke i Magasins julekatalog og får et ønske eller to.

Så meget pels fandt vi i Magasin! • M.J.M - ørevarmere, huer, muffer og pandebånd af kanin. • Maya - halstørklæde af kanin. • Ciesse Piumini - jakke med pelskrave. • Dolomite - jakke med krave fra prærieulv. • Nobis - jakke med krave fra prærieulv. • Parajumpers - dunjakke med pelskrave. • Pajar - jakke med krave fra vaskebjørn. • Mango - dunjakke med vaskebjørnskrave. • Gerard Darel - jakke med vaskebjørnskrave plus pelshalstørklæder og cardigan med pelskrave. • Malene Birger: kaninjakke. • Bitte Kai Rand - frakke med vaskebjørn. • Hugo Boss - dunjakke med pelskrave. • Minus - kaninpelsvest, jakke med pelskrave, pelsjakke af kanin. • Style Butler - pelsvest kanin. • Stella Nova- jakke med vaskebjørnskrave. • Betty Barelay pelsvest kanin plus trøje med pelskant kanin, jakke med pelskrave vaskebjørn. • Micha vest med pels af kanin. • Concept- jakke med vaskebjørnskrave. • Danwear - jakke med vaskebjørnskrave. • Etage - jakke med vaskebjørnskrave. • Philosophy Blues Original - pelsvest af vaskebjørn og vest af pels fra kanin.

Derfor er det med stor glæde og stolthed, at Anima kan annoncere, at Magasin nu har taget et vigtigt skridt for at være et ansvarligt firma og indført en pelsfri politik. Det betyder, at der fra april 2012 ikke længere vil findes pels på hylderne i Magasin. En kæmpe sejr for dyrene og for kunder, der ønsker at handle i et miljø, hvor man ikke pludselig bliver udsat for varer, der er pridukter af dyrs lidelse. Beslutningen er også symptomatisk for den udvikling, der sker i den danske mode. Mens enkelte designere samarbejder med pelsindustrien, så bliver der flere og flere, der siger nej tak og ser det som en naturlig del af firmaets sociale ansvar at sige nej til pels. Magasin har tidligere ikke alene solgt pels men haft en decideret pelsafdeling. Denne blev med tiden til noget, der kun var fremme på bestemte dele af året og til sidst forsvandt den helt. Herefter har pelssalget været præget af pelskraver, huer og pynteting, indtil man altså nu har besluttet at stoppe pelssalget fuldt og helt. Gennem længere tid har Anima haft dialog med Debenhams og lagt pres på, at Magasin skulle have den samme politik som sit moderfirma, der gennem årtier har banlyst pels fra sit sortiment. Vi pressede på og sikrede, at resultatet kom i hus. Det tog tid og kræfter, men det betyder i dag blot, at beslutningen blev desto mere velfunderet.

Magasins nye politik vil for fremtiden være identisk med moderfirmaet Debenhams, som lyder “Debenhams tillader ingen brug af pels, eller nogen skind fra slange, krokodille, alligator eller nogen art der er oplistet på IUCNs røde liste over truede arter i nogen af vores indkøb”. Anima har gennem længere tid haft en dialog med Debenhams om ændring af Magasins politik og har fremlagt dokumentation for de mange gode grunde, der er til at være et pelsfrit firma. Undervejs har Debenhams søgt meget information og sågar besøgt formanden for de europæiske pelsdyravleres minkfarm i Danmark. Resultatet af den grundige undersøgelse af dyrenes forhold i pelsindustrien gav naturligt nok udslag i beslutningen om at blive pelsfri. Magasin bliver hermed en del af et godt selskab, der tæller Danmarks andre største modekæder såsom Bestseller og IC Companys. Konsekvenserne af beslutningen vil blive langt mindre eksponering af pels og et klart signal til de mange firmaer, der sælger deres varer gennem Magasin om, at de bør følge det gode eksempel og gøre dyrevelfærd til en vigtig værdi for deres firma.

I Anima fortsætter vores arbejde for en pelsfri mode og vi glæder os over dette enorme fremskridt!


25.000 25.000 mod pels Protestdag mod på Facebook Malene Birger

Anima revser “Go’ morgen Danmark”

Animas side “Forbyd minkavl” rundede i november et flot hjørne, da vi blev 25.000 som “synes godt om” siden og dens budskab. Det placerer siden blandt de 200 største i Danmark lige omkring aviser som BT og TV-kanalen Zulu.

I et indslag om vintermode viste Go’ Morgen Danmark forskellige pelse. Da værten spørger eksperten Dorthe Lee Wetter, hvorfor danske minkpelse er så dyre svarer hun hurtigt, at det skyldes, at mink i Danmark faktisk har gode forhold. Hun uddyber endda ved at slå fast, at de etablerede standarder for hvordan man holder mink bliver overholdt.

Hver dag er mange hundrede aktive på siden og der bliver flittigt delt nyheder og diskuteret. Så er du på Facebook, er det ikke et sted, du vil misse. Vi er rigtig glade for den store opbakning, men vil meget gerne være flere. Så bruger du Facebook, hvorfor så ikke poste et link til siden og lad dine venner vide, at vi findes. Det er trods alt et flertal af alle danskere, der ønsker et forbud mod minkavl, så der må være god mulighed for at vokse yderligere. KOM MED: facebook.com/forbydpels

Vi bragte i sidste blad nyheden om, hvordan Malene Birger fortsat modsætter sig at stoppe med at bruge pels, til trods for, at firmaet nu er ejet af IC Companys, der har en helt pelsfri politik. I oktober gjorde mennesker over hele verden deres utilfredshed til handling og afholdt en international protestdag mod Malene Birgers pelssalg. Fra London til Stockholm og helt i Rusland blev der afholdt flotte protester. Folk i kostumer og med bannere uddelte tusinder af flyveblade og holdt skilte der viste dyr med teksten “Hun døde for Malene Birger” Dagen blev en stor succes og er kun en forsmag på de mange protester, der utvivlsomt vil rejse sig mod IC Companys, hvis de ikke tager skeen i den anden hånd og sikrer, at deres ejerskab af By Malene Birger også betyder, at der ikke længere skal opdrættes dyr med elendig velfærd for firmaets mode.

VIL DU HAVE DYRENES STEMME ELEKTRONISK?

Er du glad for at modtage dette blad på papir med posten? Ellers har du mulighed for at få det leveret som en letlæselig fil direkte til din e-mail.

Ser man ammenholder man disse udsagn med Fødevarestyrelsens nyligt udgivne rapport “2010 Dyrevelfærd i Danmark”, hvoraf det fremgår, at 50% af alle danske minkfarme ikke lever op til lovens ord, så klinger det noget hult. Et hurtigt klik på “ekspertens” Facebookprofil viste, at en af hendes interesser er Kopenhagen Fur. Det er for sølle af et program som Go’ Morgen Danmark og Anima protesterede naturligvis med det samme. Vil du bede Go’ Morgen Danmark tænke på dyrene og stoppe med at villede forbrugere om pels, så surf forbi vores side og send dem en protest.

For mange er det en lettere løsning og vi vil gerne sørge for, at tilbyde alle denne mulighed. For at skifte dit abonnement skal du besøge: www.anima. dk/dyrenesstemme hvor du let kan indtaste dine oplysninger.


AFSLØRING

Endnu en farm

afsløret

Minken stritter med tommelfingeren og siger kækt ”Besøg min minkfarm”. Sådan ser det ud på plakater og annoncer fra de danske pelsdyravlere, som skal få danske borgere til at se virkeligheden på en minkfarm ved at besøge en af de 40 farme, som findes på hjemmesiden danskeminkfarme.dk. Desværre er det i virkeligheden slet ikke minkens minkfarm og var det, så ville tingene nok se en hel del anderledes ud. I en bemærkning til en kommunikationsekspert, der i foråret 2011 efterlyste mere åbenhed i branchen svarede Kopenhagen Furs pressemedarbejder: “Du er så velkommen til at besøge en minkfarm. Kommer din vej forbi en minkfarm, så prøv dog at banke på døren. Minkavlere er faktisk ret flinke”. Så forsikringerne om åbenhed er stadig aktuelle. Men da Operation X i 2010 besøgte flere forskellige farmere, blev de kun lukket ind et enkelt sted og det var under forudsætning af, at de ikke filmede noget. Så hvordan står det egentlig til med åbenheden på minkfarmene og er der stadig ting, som man ikke ønsker at vise frem.

Ren farm TV-Avisen kunne i midten af oktober vise billeder fra en minkfarm nær Slagelse, der deltager i pelsdyravlernes besøgsprogram. Billederne der blev vist var ikke kønne og viste dyr, som havde store bidskader, der tydeligvis ikke var blevet behandlet. Det er for så vidt ikke noget nyt, at der findes dyr med sådanne skader og man kan undre sig over, at det får lov til at fortsætte. Men det virkelig interessante er, at dyrene blev filmet over flere dage. Dvs. at avleren, der skal tilse sine dyr hver dag, er kørt forbi dyrene og har fodret dem – men altså ikke gjort noget ved deres sår og skader af den grund. Da TV-Avisen konfronterede den ansvarlige avler, så beklagede han, hvad han kaldte en ”klar fejl”. I løbet af de 2 dage

dyret var blevet filmet gjorde avleren altså ikke noget, da han så dyret. Og ifølge hans eget udsagn havde såret faktisk taget i hvert fald en uge at udvikle sig til det stadie det blev filmet i. Men da journalisterne ringer, så siger avleren, at han har aflivet dyret dagen før. Det må siges at være meget belejligt. Spørgsmålet er om man kan konkludere, at når ingen kigger, så får dyrene lov til at gå med sår og skader og i det øjeblik en journalist eller andre ringer og vil på besøg, så bliver farmen finkæmmet for syge og skadede dyr, der hurtigt bliver gasset og skaffet af vejen. Det sætter jo minkens venlige invitation i et noget andet lys, hvis sandheden er, at så snart nogen faktisk vil se virkeligheden på en minkfarm, så bliver der ryddet op og pyntet til den store guldmedalje. Tidligere har minkavlerne påstået, at dyrevenner har placeret de skadede dyr på deres farme eller byttet om på dyrene, så de slås. Men hvordan avlerne vil forklare, at man kan finde dyr med gamle sår, som avlerne herefter selv ser og fodrer hver eneste dag må stå hen i det uvisse.


Konsekvenser & retfærdighed Når en minkavler på landsdækkende tv i den bedste sendetid indrømmer at have svigtet sit ansvar overfor syge og skadede dyr er det selvfølgelig ikke tilstrækkeligt. Dyrenes lidelse har været virkelig og da der er tale om en ren tilståelseshistorie har Anima søgt retfærdighed for dyrene ved at melde sagen til politiet. Det kan ikke være rigtigt, at en beklagelse er nok, hvis man indrømmer at have svigtet og at have et ansvar for, at dyr har lidt. Pelsdyravlerne har tidligere annonceret, at de ville ekskludere medlemmer, der ikke holdt gældende regler. Da tidligere formand Erik Ugilt Hansen trådte tilbage efter at politiet havde sigtet ham for grov

uforsvarlig behandling af dyr førte det ikke til en eksklusion, men en leder i avlernes blad, hvor han hædres for sit arbejde. Mon denne avler bliver ekskluderet af foreningen eller sågar bare fjernet fra besøgsordningen?

udtalte “...Men jeg prøver på at redde dem og se om jeg kan få så meget ud af skindet som muligt. Det er jo det jeg skal leve af”. Så hvis der måske er penge at tjene må nogle dyr åbenbart finde sig i enorm lidelse.

Vi håber anmeldelsen vil føre til retfærdighed for de dyr, som måtte lide.

Andre har formodenlig så mange dyr, at de slet ikke kan overskue, hvad der sker i burene og det eneste tilsyn med dyrene er, når der køres forbi på en foderbil.

Løsning er ligetil Efter TV-Avisens afsløring meldte flere politikere ud, at den skærpede kontol der har været af minkfarme i 2010 og 2011 burde fortsætte. Problemet er bare, at kontrol ikke løser de grundlæggende problemer. Vi må være så ambitiøse, at vi spørger, hvorfor opstår de mange skader og hvorfor bliver der ikke gjort ved det? Svaret på første del af spørgsmålet er, at helt indlysende, at problemerne skyldes, at vilde dyr som mink og ræve slet ikke kan trives i små trådnetbure. Når man insisterer på at holde dem under så unaturlige forhold, så opstår de problemer vi ser igen og igen.

I stedet for øget kontrol for skatteborgernes regning bør man kigge på en afvikling af en industri, der aldrig kan gå hånd i hånd med god dyrevelfærd.

Så kontrol kan måske få flere avlere til at aflive syge og sårede dyr. Men er det et udtryk for god dyrevelfærd at holde liv i et system, hvor det at passe dyrene er lig med at aflive dem? Svaret på den anden del af spørgsmålet er sværere. Nogle avlere ser måske de syge og skadede dyr og tænker som minkavleren Michael Møller, der i 2009

MINKAVL PÅ VIPPEN I NORGE Norge har længe været tæt på et forbud mod minkavl. Efter Socialdemokraterne i sommeren 2011 besluttede at gå ind for en afvikling af branchen har eneste knast på vejen været det lille landbrugsparti Senterpartiet, som også er en del af regeringen. Der har været en livlig meningsudveksling i pressen, men noget tyder på, at et endeligt gennem-

brud kan være på vej. I en ny politik for landbruget, der fremlægges i november måned siger lækkede informationer, at regeringen alligevel har nået et kompromis og vil fremlægge en plan for at lukke farmene en gang for alle. Planen bliver offentliggjort efter dette blads deadline, men du kan selvfølgelig finde de forhåbentlig gode nyheder på anima.dk


ETIK

USYNLIGE

LÆNKER

- HVAD VI TÆNKER OM DYR

N

år vi taler om dyr, er det ikke altid selve dyret, vi taler om. Ligeså ofte er det vores menneskelige vurdering og opfattelse af dyrenes plads og formål her i verden. Vi kategoriserer fx dyrene efter, hvad vi skal bruge dem til, selvom de fleste godt kan erkende, at en hund, der er et forsøgsdyr, ikke er forskellig fra en hund, der lever som et værdsat familiemedlem. Opdelingerne bliver særligt tydelige, når man ser rundt i verden og opdager, at mennesker i andre dele af verden er glade for dyr, som de fleste danskere opfatter som skadedyr, (var det noget med en indonesisk kælekakerlak?), mens de måske endda spiser dyr, vi ser som familiemedlemmer.

Kigger man på den danske lovgivning for beskyttelse af dyr, bliver det også hurtigt tydeligt, at visse dyrearter får mere beskyttelse, simpelthen fordi de er mere værdsatte som art. Mens hunde har deres helt egen lov, er det endnu ikke tilfældet for katte og da slet ikke for kyllinger eller grise. Men hvad kan vi lære af videnskaben om den måde, vi ser på og taler om dyr?

Killinger til kvælerslangen? Antrozoologen Hal Herzog har udforsket det komplekse landskab, hvori mennesker tænker over andre arter. Konklusionen i forskerens bog “Some we love, some we hate, some we eat” er overvejende, at forholdet er åbenlyst irrationelt, men måske er det ikke noget, man kan gøre noget ved. Herzogs refleksioner begyndte, da han blev ejer af en Boa kvælerslange, som han adopterede. En dag ringede en af hans kollegaer og spurgte, om det var sandt, at han hentede kattekillinger fra det lokale internat og fodrede dem til sin slange. Anklagerne var ikke sande, men de tvang Herzog til selv at tænke over, om det egentlig ville være i orden. Slangen blev fodret med døde rotter, og hvad var egentlig forskellen. Særligt når han tænkte på, at 2 millioner katte hvert år bliver aflivet på dyreinternater i USA og deres døde kroppe herefter destrueres. Herzog fandt ideen om at fodre slanger med katte kvalmende, og han kunne aldrig finde på at gøre det, men helt nøgternt og rationelt kunne han ikke se den store forskel.

Denne forskelsbehandling af dyrearter kalder professor Peter Sandøe for den sociozoologiske skala. Her rangordnes dyr efter, hvor godt vi kan lide dem og behandles herefter. Det betyder selvfølgelig, at nogle dyr får en uretfærdig hård behandling, simpelthen fordi vi af forskellige årsager ikke kan lide dem. ”Men den (sociozoologiske skala) er ikke relevant at bruge, når det gælder dyrs vilkår, i hvert fald ikke når det medfører grov, negativ særbehandling af bestemte dyrearter” siger Sandøe. Herzog har kigget på mange undersøgelser og her finder han den samme forvirring - selv blandt mennesker, der gerne vil gøre noget godt for dyrene. Adspurgt uafhængigt af hinanden svarede en række mennesker, at de ville bruge 80 dollars på at redde 2000 fugle fra at dø af olieforurening, men herefter kun 78 dollars på at redde 20.000 fugle og 88 dollars på at redde 200.000 fugle. Måske er et stort antal dyr simpelthen for svært at overskue. I et andet eksempel viser en undersøgelse en direkte sammenhæng mellem størrelsen på et dyrs øjne og hvor mange penge, mennesker er villige til at bruge for at redde arten fra at uddø. Det er selvsagt dårlige nyheder for de tusinder af slagtekyllinger og grise, der står i landbrugets dyrefabrikker. Fordi der er så mange af dem, får hver enkelt automatisk en lavere betydning for mennesker. Det ses også i produktionens logik, hvor langt dårligere velfærd accepteres for disse dyr end for fx køer. Kyllingers pladsforhold beskrives i lovgivningen som antal kg kød, der må være pr m2 i stalden, så her er ikke engang blevet plads til at se på kyllinger som individuelle dyr.


Melanie Joy, Pd.D. “Why We Love Dogs, Eat Pigs And Wear Cows”

Ideologisk set Melanie Joy er psykolog. Men hvor han nøjes med at udpege de mange modsætninger i vores forhold til dyr, så giver Joy en sammenhængende videnskabelig forklaring på, hvorfor sådanne modsætninger kan eksistere og trives, særligt når det gælder dyr i landbruget. Joy stiller det grundlæggende spørgsmål, om ting vi finder naturlige faktisk også stammer fra naturens hånd, eller om der er tale om værdier og manuskripter i vores liv, som bliver langsomt og usynligt indlært fra vi er børn. Nogle gange så usynligt, at vi kan have meget svært ved at se, at verden overhovedet kan være anderledes, end vi umiddelbart opfatter den. Argumentet er, at vores præference for at spise kød (fra bestemte dyr) er en ideologi, vi har tillært os, ligesom vi lærer en bestemt verdensopfattelse politisk eller socialt. Der er ikke noget negativt i begrebet ideologi, men Joy vil have os til at reflektere over vores holdninger og ikke se dem som noget, vi er bundet af. Hvis vi kan blive bevidste om den ideologiske baggrund for vores valg, så kan vi også reflektere over dem og måske vælge anderledes. Hvis vi fik serveret et lækkert måltid mad og værten pludselig fortalte os, at opskriften bestod af golden retrieverkød, ville de fleste få det meget dårligt meget hurtigt. Ifølge Joy skyldes det, at vi med det samme ville få et mentalt billede af en hund, måske endda en hund der løber efter en bold eller hygger sig foran

LÆSE TIPS en varm pejs. Billederne i vores hoved vil være helt forskellige fra, hvis vi fik oplyst, at der var tale om oksekød, for så ville de fleste nok slet ikke få en association, men slet og ret se det som mad. Vores hjerne vil springe nogle mellemregninger over. Den danske forsker Lotte Holm har lavet en undersøgelse der viser, at mennesker, der ikke bryder sig om at spise kød, netop foretrækker hakket kød, så forbindelsen til et levende dyr bliver mindre tydelig. Ideologien om kødspisning betyder, at mens alle andre måder at spise på fremstilles som et valg, så er det at spise kød udtryk for en naturlig tilstand. En vegetar bekender sig til vegetarismen, men en kødspiser spiser bare kød og ingen siger, at de kødister eller noget lignende. Det er kernen i det ideologiske ifølge Joy, og ideologien bliver fastholdt gennem de 3 N’er: Det er normalt, naturligt og nødvendigt. Det sker overalt, hvor institutioner og autoriteter fortæller os, hvad vi bør spise og tænke. Der postes fx et stort antal millioner af alle skatteyderes penge i at producere og markedsføre animalske fødevarer fra industrilandbrug, men ingen til produktion af vegetarisk mad. Der gives forskningsmidler og prestige til at promovere kød. Blot sidste år blev et studie, betalt af den danske kødbranche, citeret flittigt i medierne med sin ikke overraskende konklusion, der anbefalede en kødrig kost. Joy nævner et eksempel, hvor en reklame for vegetarisme blev afvist af en tv-station med begrundelsen, at de

Hal Herzog “Some We Love, Some We Hate, Some We Eat”

ikke bragte politiske budskaber. Samtidig blev en reklame, der var mod rygning, vist sammen med et stort antal reklamer for kødprodukter. Nogen let løsning findes ikke. Når man kan finde huller i det, vi alle tror, bliver det så en årsag til at acceptere, at sådan er livet? Betyder det, at moral dybest set handler mest om personlige holdninger og intuition? Så hvis vi føler, at grisen nu engang bare ikke er så vigtig som hunden, skal vi så kæmpe imod, fordi vi kan se, at forskellen ikke eksisterer andre steder end i vores hoved? Eller skal vi, som Herzog har valgt at gøre, “omfavne vores indre idiot” fordi “alting er langt mere kompliceret end man troede”. Uanset hvad folk vælger, vil det have virkelige konsekvenser for virkelige dyr, hvis følelser og velfærd ingen sammenhæng har med, hvad mennesker tænker eller har det godt med. Så når Herzog siger, at der er stærke argumenter for at ændre vores behandling af dyr radikalt, men samtidig skriver at filosofer der argumenterer for dyrs rettigheder tager “moralsk konsistens for alvorligt”, så er det svært ikke at blive nedslået på dyrenes vegne. Joy mener derimod, at vi alle kan konfrontere de ting, som kødspisningens ideologi normalt holder skjult for os. Vi kan se på dyrenes forhold, undersøge om påstande om sundhed og nødvendighed er sande, og allervigtigst kan vi erstatte de usynlige lænker med medfølelse og uddanne andre. På den måde kan vi alle tage skridt i retning af at hjælpe dyrene.

HVIS DIN HUND SMAGTE SOM EN GRIS... En kendt annonce fra Anima siger: “Hvis din hund smagte som en gris, ville du så spise den? Hvorfor ikke?” Spørgsmålet er tankevækkende for mange mennesker og har inspireret mange til at vælge en vegetarisk livsstil. Har du ligesom mange andre danskere lyst til at spise mere grønt, så bestil Animas vegetariske starter kit helt gratis.

SMS “VSK” TIL 1204


KAMPAGNENYT

Støttet økonomisk af EU, men fordømt af mennesker over hele verden. Tyrefægtning vækker stærke protester selv i lande der forbindes tæt med traditionen. En afstemning i det catalonske parlament stopper nu tyrefægtning i landsdelen og er et historisk skridt væk fra dyrs lidelse som underholdning.

Tyrefægtning forbydes i Catalonien Hvert år lider og dør ca. 250.000 okser og mange heste i arenaer i Spanien, Portugal, Frankrig og Latinamerika. Cataloniens forbud mod tyrefægtning som træder i kræft pr. 1. januar 2012 er et vigtigt skridt i kampen mod dyremishandling som folkeforlystelse. Hundredvis af okser vil årligt blive sparet for lidelser på grund af dette forbud. Samtidig sendes et vigtigt signal til verden: Man ønsker en ny etik i forhold til dyr, og man tager hensyn til opinionen, som kræver rettigheder for dyr. Forbuddet er af enkelte fremstillet som et led i regionens løsrivelse fra resten af Spanien, men både politikere og dyrerettighedsforkæmpere viser, at samfundet har udviklet sig, og at Catalonien ønsker at revurdere en blodig tradition og hellere vil holde fast i andre og bedre traditioner. Dette underbygges af grundlæggelsen af AVAT i 2008 – en spansk forening af dyrlæger, som arbejder for at afskaffe tyrefægtning. Forbuddet giver håb for tyrene i resten af Spanien og verden Det viser, at kampen mod dyremishandling virker. Baggrunden for afstemningen var indsamlingen af 180.000 underskrifter fra Cataloniens egen befolkning. Før afstemningen blev yderligere 165.000 underskrifter samlet ind på verdensba-

T ÆENGPÅ FLS YGRYNEDE TBE -

sis. Med 68 stemmer for og 55 stemmer mod vedtog parlamentet forbuddet, som førte til stor jubel i Cataloniens gader og blandt dyrevenner over hele verden.

Øget modstand mod tyrefægtning De sidste års opinionsundersøgelser viser, at flertallet af befolkningen i Spanien, Frankrig og Portugal ikke støtter tyrefægtning. En Gallup-undersøgelse fra 2006 viste, at kun 7,4% af spanierne er tilhængere af tyrefægtning, mens 72% af befolkningen, og 82% af unge mellem 15 og 24 år, ikke er tilhængere af tyrefægtning. I Catalonien og Galicien har ca. 80% af befolkningen udtalt, at de ikke interesserer sig for tyrefægtning. I andre lande viser opinionsundersøgelser samme mønster. En undersøgelse i Frankrig fra 2003 viste, at 73% af befolkningen er imod tyrefægtning, mens kun 5% er tilhængere. I Portugal i 2007 svarede 50,5% af befolkningen at tyrefægtning bør forbydes, mens 39,5% var imod et forbud. Der er nu 50 byer i Spanien og Frankrig som er erklærede tyrefægtningsfrie. Tilhængere trækker gerne kendte mennesker frem, som har glorificeret tyrefægtning gennem litteraturen og

kunsten, men mange andre har gennem historien udtalt sig imod: Disse inkluderer H.C. Andersen, Victor Hugo, Franz Kafka, George Bernard Shaw, Albert Schweitzer, Mark Twain, Pave Pius V og Spaniens Kong Filip V.

Stor lidelse for tyrene Tyrefægtning er ikke en retfærdig kamp mellem mennesker og dyr. Det er systematisk dyremishandling – en flok bevæbnede mennesker angriber en ensom, bange og såret tyr. Tyrene er på forhånd frataget enhver chance for at vinde eller undslippe. Før og under forestillingen svækker man dem for at gøre dem nemmere at slå ihjel. Det er dokumenteret, at hornene files så følsomme nerver eksponeres og tyrene bliver desorienterede. Tyren bliver harpuneret med et ”emblem” i nakken og holdes i et mørkt rum, før de slippes ud på arenaen. Blændet af lyset og skræmt af mishandlingen og folkemasserne, kan tyren give et fejlagtigt indtryk af at være kamplysten. Som udgangspunkt er tyrene ikke aggressive, men de bliver

Dyrevenner fra den spanske organisation Iqualdad Animal laver bannerdrop for et forbud mod tyrefægtning fra et af Spaniens mest kendte symboler på tyrefægtning.


ING TN ENDEN?

Å

plaget, tirret og pint til at gå til modangreb for at forsvare deres liv. Matadoren kommer først ind på arenaen når pikadoren har stukket tyren med en lanse, og tre banderilleros har plantet hver deres to banderillas – spyd med modhager – i tyrens ryg. I mange tilfælde forårsager dette et blodtab på 10-18 %. Svækket af blodtab og med overskårne nakkemuskler der hæmmer tyren i at løfte hovedet, er han et let bytte for matadoren, som brillerer med sine kunster, før han forsøger at stikke et sværd mellem dyrets skulderblade. Som oftest dør tyren ikke af det første stik men løber rundt på arenaen, mens sværdet skærer indre organer op som lunger, mavesæk og lever mens tyren samtidig kaster blod op.

Når oksen til slut, efter 20 minutters pinsler falder om, skærer matadoren eller hjælperne tyren op over rygmarven bag hornene, men også dette skal ofte gentages flere gange. Ligeledes kan tyren stadig være ved bevidsthed, når dens ører/hale bliver skåret af som trofæer og når den trækkes ud af arenaen af heste. Det er dokumenteret, hvordan tyre får det sidste nådestød udenfor arenaen. Der er specielle tyrefægtningsskoler, hvor børn bliver oplært ved at træne på forsvarsløse kalve. Udover lidelserne i arenaen gennemgår alle tyre i 2-års alderen en ”tienta” – en test hvor de stikkes med en lanses og testes for mod, og som kalve brændemærkes de med et flercifret nummer samt med opdrætterens mærke, som dækker store dele af kroppen.

Hestene – tyrefægtningens glemte ofre Også hestene lider under tyrefægtning. Under ”rejoneo” – tyrefægtning til hest – sidder matadoren til hest og påfører selv tyren banderilleaer med lange, knivskarpe knivblade, før den bliver forsøgt slået ihjel med sværd. Under dette misbrug bliver hesten tvunget til at ride mod tyren og parere dens angreb, hvor den kan få ridser eller få flået sin mave op. Hestene som anvendes under rejoneo må skiftes ud med jævne mellemrum, og de viser stærk angst, før de tvinges ind på arenaen. Den portugisiske form for tyrefægtning foregår altid til hest. Pikadorens heste er polstrede – dette blev påkrævet i 1930; før den tid døde der lige så mange heste

som tyre under forestillingen – men de bliver stadig udsat for skader.

Økonomisk støtte fra EU Tyrefægtningsindustrien bruger gerne argumentet om at tyrefægtning er vigtig for de respektive landes økonomi, men dette er langt fra sandheden. Færre end 400 personer er på årsbasis fuldtidsansatte af tyrefægtning i eksempelvis Spanien. Aktiviteten er derimod stærkt subsidieret af europæiske skattebetaleres penge. EU støtter hver tyr som bliver opdrættet til arenaerne med 220 euro i tillæg til de nationale tilskud. Neil Parish, daværende formand for landbrugsudvalget i Europaparlamentet, oplyste i år 2008 til en britisk avis at 30 millioner engelske pund hvert år går til tyrefægtningsindustrien i Spanien. Men tilskuddene er omstridte og er genstand for stadige debatter i EU. EU har ved flere lejligheder demonstreret vilje til at overholde forpligtelser overfor både vilde og tamme dyr ved at introducere strengere regler og også indføre importforbud mod uetisk handel med dyreprodukter. Tyrefægtningens fremtid afhænger i høj grad af den progressive politik i EU men mindst lige så meget af turisters indstilling til tyrefægtning. Udebliver turisterne fra arenaerne, vil det blive meget vanskeligt at opretholde tyrefægtningen – selv med EU-tilskud.

Protester mod mishandlingen Protest mod EU-tilskud: EU’s landbrugskommissionær Dacian Ciolos, dacian.ciolos@ec.europa.eu Protest mod tyrefægtning: Spaniens statsminister Dr. Rodriguez Zapatero, jlrzapatero@presidencia.gob.es; Spaniens indenrigsminister estafeta@mir.es og Pave Benedikt XVI, benedictxvi@vatican.va


Når man hører minkavlere udtale sig i pressen, er det typisk for at argumentere mod dyrevenners kritik af deres branche. Der er langt mellem de stemmer, som udtaler sig åbent og ærligt om de problemer, der findes i branchen. Men de findes, og når de tager bladet fra munde n, kan de fortælle om en industri, der på kynisk vis tilsidesætter det enkelte dyrs velfærd i jagt på øget profit eller af ren og skær ligegyldighed.

MINKAVL

De kan også fortælle om, hvordan arbejdet virker nedbr ydende på de mennesker, der skal udføre det. At blive sat til at administrere et system, der konsekvent betyder dårlig dyrevelfærd og som ikke levner den enkelte den fjerneste chance for at gøre en forskel er frustrerende. Det fører i mange tilfælde til en hårdhed mod dyrene, som i sidste ende kan resultere i direkte overgreb.

Minka Der er 5-6 mink i et bur og nogen gang endnu flere, så der er nok ikke tilstrækkeligt med mad eller noget i den stil og så spiser de hinanden. De spiser f.eks. et ben eller nogen gange det hele, så der kun er et skelet eller hoved tilbage. Hvis den ansatte er ansvarlig, så tager han dyrene fra, men hvis han er ligeglad, så går han bare videre.

Spanien Jeg var ung, kun 18 år gammel og fik at vide, at de ledte efter folk på en minkfarm til at dræbe dyrene og at jeg kunne tjene lidt penge på den måde. Så derfor søgte jeg jobbet. Den første oplevelse var forfærdelig og jeg spiste ikke i en uge bagefter. Man ser hvordan de flår dyrene, som lugter meget dårligt. Hvis man ikke skærer dem op rigtigt, så falder deres indvolde ud og man ser meget blod. Det er hårdt. Jeg tror det er hårdt for alle som starter. Jeg har arbejdet på 3-4 farme i alt i 16 år. Afhængigt af hvem der arbejdede på farmen skete det, at dyrene blev mishandlet. F.eks. hvis en arbejder skulle parre dyrene og et af dem bed. Så kunne arbejderne finde på at slå dem med en

pind. De slog dyr ihjel ved at slå dem mod hegnet eller at fjerne øjnene. Der er nogle år, hvor dyrene bliver mishandlet, men du kan ikke sige noget, for de mennesker som arbejder der kan være farlige. Det mest rystende er den måde dyrene bliver slagtet på. Arbejderne kan finde på at møde op med tømmermænd og nærmest flå dem levende. Dyrene var kun delvist bedøvede af at blive gasset og blev så lagt i maskinen og flået. Man kunne se nogle vride sig, mens de blev flået. Ejerne af farmene vidste nok godt at det skete, men vendte det blinde øje til. De var ligeglade. Folk kom på arbejde fulde eller påvirkede og mishandlede dyrene. De kunne finde på at tage dyrene i halen eller trampe på dem, så der kom blod ud af deres mund og så lade dem ligge på jorden og vride sig. Engang sagde de, at dyrene havde plasmacytose (en sygdom der kun rammer mink red.) så de dræbte 200 eller 300 mink. Men de kom dem levende ned i plastikposer og kom dem ned i frysere for at slå dem ihjel.

Det er løgn, når pelsavlerne siger, at den slags ikke sker. Når der er 5 eller 6 mink i et bur, så bider de hinanden og der er altid kuld af hvalpe, hvor der mangler nogen (fordi de er blevet spist red.). Dyrene kan mangle et forben eller deres fødder eller de har ingen hale, ører etc. Sådan har det altid været og de ved det. Alle dyrene på farmen lider af stress, fordi de er i et lille bur og altid bevæger sig rundt. Nogle gange kan de se helt skøre ud. Nogle gange kan burene gå i stykker, så der bliver et lille hul. Hvis dyrene forsøger at komme igennem det, men bliver fanget, så dør det. Efter et par dage vil man fjerne det, men det er svært at se, fordi der er så mange dyr. Hvis det sker i weekenden, hvor der ikke er så mange på arbejde, så ser man det ikke og senere finder man bare dyret dødt. Det kan også ske, at vandsystemet i dyrenes bure går i stykker og så går de uden vand et par dage og dør. Når dyrene skal pelses, er det svært, at få dem ud af buret. Man har en særlig handske på og så tager man dem i ryggen og halen og kaster dem ned i en kasse. Hvis alt går fint, så ok. Men hvis du bliver bidt og har en dårlig dag, så slår man dem måske mod buret. Det er godt at I (Igualdad animal red.)laver undersøgelserne og viser, hvad firmaer som det her gør mod dyrene. Så kommer sandheden frem, og offentligheden får mulighed for at tage stilling.

t


avlere

taler ud Når jeg ser en minkavler, der uden at blinke direkte til kameraet kommer med udtalelser som ”mine mink har det godt” og ”jeg er stolt af mit erhver v”, vender det sig i mig.

Danmark Kort tid efter Operation X i 2009 havde afsløret forholdene på de danske minkfarme meldte flere tidligere arbejdere og avlere sig i et kor af mennesker, der bekræftede, at de syge og skadede dyr var en uundgåelig del af livet på en minkfarm. En medhjælper på en dansk minkfarm gennem mange år skrev bl.a.

Er disse mennesker lige så syge, som deres mink bliver det? Pelsdyrbranchen forsøger desperat at dreje samtalerne ind på deres egne hjemmestrikkede statistikker og fortæller med store smil, at de skam både ofrer en stump rør samt en tot halm i ny og næ, så dyrene lider bestemt ikke. Kære forbruger: Der kræves ikke specialviden eller mange og lange rappor ter for at se, at disse dyr lider. Se dyrene i øjnene, se på deres sår og deres opførsel og betragt deres miserable forhold. Hvis du ikke gyser, er der også noget galt med dig. Kære minkavlere: Lad være med at gemme jer bag bagateller, bortforklaringer og en elendig lovgivning, tag derimod ansvar og erkend, at jeres erhverv er 100 pct. dyrplageri og stop denne vanvittige måde at tjene jeres penge på.


ANIMA PRÆSENTERER

KAMPAGNENYT INTERVIEW

DANMARKS BEDSTE MADBLOGGER Danmarks bedste madblogger er veganer, hedder Luna og er 28 år. Hun er århusianer og egentlig uddannet pædagog men arbejder nu på Café Gaya, hvor hun har mulighed for at udleve sin største drøm - at introducere folk for fantastisk velsmagende vegansk mad. Hvorfor blev du vegetar? Jeg blev vegetar i 2007 fordi min far døde. Det var meget pludseligt, og et virkeligt stort tab for mig. Jeg vil beskrive det som at mine øjne åbnede sig for den virkelighed, at dyr blev masseproduceret og slået ihjel for min tilfredsstillelses skyld. Jeg kunne pludselig se en sammenhæng mellem det tab af liv jeg oplevede i forbindelse med min fars død, og de dyr der lå døde på min tallerken. Selvom jeg ikke havde nået et kende dem, vidste jeg, at det var dyr der havde været i stand til at føle glæde, sorg, angst, kærlighed og nydelse. Derefter var det ikke længere nogen nydelse for mig at spise dem.

OM KONKURRENCEN: FDB besluttede i år at finde Danmarks bedste madblogger gennem en storstillet konkurrence over hele landet.

Hvad fik dig til at starte som grøn madblogger Det gjorde jeg fordi, ja. jeg kunne slet ikke lade være! Jeg fik en masse ny viden og en masse nye tanker omkring det at lave mad, som jeg have lyst til at dele med alle. Men jeg havde aldrig troet at min blog ville få så meget opmærksomhed, som den har gjort. At så mange mennesker ville vise interesse for mine opskrifter og mine tanker omkring min livsstil. Det er ret fantastisk!

Hvorfor tilmeldte du dig konkurrencen? Jeg så det som en god mulighed for at endnu flere, eller måske en lidt anden type, mennesker fik øje på min blog, via de links der blev lagt ud og den opmærksomhed konkurrencen fik. Jeg så det som en mulighed for at veganismen fik en masse positiv omtale. En del af førstepræmien var jo et interview i Samvirke, et blad der læses af næsten 100.0000 mennesker! Jeg havde dog slet ikke regnet med at vinde.

Kvalifikationen til finalen gik gennem Facebook, hvor det gjaldt om at komme i top 5 med flest stemmer.

Hvilke tanker gik gennem dig da du fik at vide du havde vundet?

Herefter gennemgik et panel på tre maddommere de fem finalister og besluttede, hvilken blog der var mest interessant at besøge, både i forhold til maden, men også i forhold til den peronlige stil og de oplevelser, man fik med fra siden.

På dagen for afgørelsen, havde jeg faktisk glemt alt om konkurrencen. Jeg var lige blevet fastansat på caféen, og havde super travlt da jeg blev ringet op. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”De vil ikke ringe mig op for at fortælle mig at jeg ikke har vundet...” Og da kvinden i røret med rolig stemme fortalte mig at

Og Luna vandt enstemmigt!

Danmarks bedste madblogger, Luna, har appetit på livet såvel som grøn mad. jeg var vinderen, tænkte jeg: ”En vegansk madblog har vundet. En vegansk madblog har vundet!” Og så var jeg bare skide glad og stolt!

Hvad håber du folk tager med sig fra et besøg på din blog? Jeg håber først og fremmest at folk bliver inspireret og fristet af mine opskrifter. At de ser at en kage kan laves uden mælk, smør og æg eller at frikadellerne ser næsten ud som de plejer, bare sundere og helt uden dyr. Dernæst håber jeg, at det jeg skriver om veganisme vedrørende dyreetik og dyrerettigheder sætter gang i nogle tanker, og at personer, der læser det, kobler dem på de dyrefrie opskrifter. Jeg håber at vedkommende stopper op og kigger på de mange pakker med indhold af utal-


behov, uden på nogen måde at gå på kompromis med smagen. Mange af de krydderier jeg bruger går igen i mine opskrifter, men man må altid bruge sin fantasti og eksperimentere med egne yndlingskrydderier.

Mange folk har stor sympati for vegetarisme/veganisme, men får ikke taget skridtet, hvad tror du er den væsentlige årsag til dette og hvad kunne motivere folk til at tage skridtet? Vores madtraditioner og madkultur er forbundet med megen tryghed i form af det fællesskab vi bygger op omkring dem. Jeg tror at mange er bange for tanken om at afvige fra dette fællesskab og normerne omkring kulturen, og at valget kan have en negativ indflydelse på den sociale accept. Hvilket det også viser sig at have for nogle. Så er skridtet først taget, har nogle nye vegetarer eller veganere måske behov for at tilføje nye fællesskaber med mennesker de deler værdier med. Jeg tror også mange er bange for at skulle give afkald på nydelse, hvilket slet ikke behøver være rigtigt! Det kræver tilvænning og nye erfaringer at lave mad med nogle andre ingredienser end man har været vant til. Måske i

lige røde nuancer der ligger i køledisken i supermarkedet, og reflekterer over hvorvidt det kolde røde indhold ikke ville se meget bedre ud, i bevægelse, med spidse næb, varme muler og våde tryner, travlt optaget med at rode i jord, græs, planter og rødder eller lege, sove, slås og fodre sit afkom...

Nu skal du (m.fl) til at køre en vegansk madblog på anima.dk - hvad kan folk forvente sig fra dine opskrifter? Folk kan forvente en masse både kendte danske og udenlandske retter, i "veganiserede" udgaver. Der vil være masser af sunde(re) opskrifter på desserter og søde sager. Der vil også være en del glutenfrie opskrifter, simpelthen fordi det er så nemt at tilgodese dette

mange mange år. Det tager tid, men ikke lang tid at lære. Jeg tror det er vigtigt at alle de mange fordele vedrørende vegetarismen og veganismen kommer frem i lyset, og at vegetarer og veganere hver især står som stærke forbilleder for en livsstil, der giver stor mening og spreder glæde. Alle reagerer forskelligt, og motiveres forskelligt. For mig var det kærligheden til dyrene der motiverede stærkest. Øget sundhed og velvære samt bevarelsen af miljøet er to andre meget motiverende fordele ved en grøn livsstil.

Hvis du skal give et råd med på vejen til folk der har lyst til at prøve vegetarisme/veganisme hvad skulle det så være? Rom blev ikke bygget på én dag. Jeg har selv været igennem en lang proces for at nå hvor jeg er i dag. Gør dig dine egne erfaringer og drag nytte fra andres. Hold dit fokus på alt det gode, det lækre, det sunde, det nye og spændende ved din nye livsstil. Nyd at du spiser mad med medfølelse! Og tænk på at du inspirerer andre til selv at træffe lignende sunde og kærlige valg.

Find Luna på:

hijaluna.wordpress.com/

WUUUUHUUUU GODE NYHEDER TIL MADGLADE Fra denne måned introducerer Anima “Ugens opskrift” på Anima.dk. Og det bliver ikke hvem som helst der kommer til at stå bag opskrifterne. Luna, samt to andre af Danmarks bedste grønne bloggere kommer hver uge til at give dig inspiration til lækre grønne måltider. Kig også forbi på Mia og Jakobs blogs: miasommer.wordpress.com/ buddhasbrownies.blogspot.com/


Jordnødde- og tofubøf (8 stk) Her kommer en opskrift på julens lækreste veganske bøffer! Perfekte både til juleaften eller juleforkosten - og vi garanterer at du kommer til at kæmpe for at familien og vennerne ikke liiiige skal smage en af dine lækre vege-deller!

• • • • • • • • Kog risene møre efter pakkens anvisninger og hæld vandet fra. Opvarm olien i en stor, tykbundet stegepande og steg løg og hvidløg ved lav varme i ca. 5 min., til de er bløde og gyldne.

Rør rundt af og til. Bred imens jordnødderne ud på en bageplade og rist dem gyldne under grillen eller på en grillpande. Det tager nogle få min. Husk at holde øje, da de meget nemt får for meget og bliver brændte.

90 g brune ris 1 spsk planteolie 1 finthakket løg 1 fed knust hvidløg 200 g jordnødder 1 lille bdt. frisk koriander eller persille 250 g tofu, afdryppet og smuldret 2 spsk soyasauce

Kom jordnødder, løg, hvidløg, ris, tofu, evt. koriander eller persille og soyasauce i en blender eller foodprocessor og kør det til en jævn og tyk masse. Del massen i 8 portioner, og form dem til bøffer. Steg bøfferne i olie i 5-10 min. på hver side, til de er gyldne

Dyrevenlige

gaver fra

og varmet helt igennem. Server i boller med f.eks. salat, tomat, rødløg, syltede agurker, ketchup og vegansk mayonnaise. Bøfferne er også velegnede som en hovedret fx med salat og ris til.

Med en gave fra Animashop.dk er du sikker på, at ingen dyreven vil ærge sig over bløde pakker! Læg en t-shirt eller lun hættetrøje under træet til en ven eller familiemedlem der holder af dyr! Find også badges og meget mere i shoppen!

Animashop.dk 10 kr

130 kr

250 kr

130 kr

Dyrenes Stemme vinter 2011  

KAMPAGNESEJR: MAGASIN PELSFRI NY FOKUS PÅ PELSINDUSTRIEN ANIMA BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING anima.dk Vinter 2011 - ÅRGANG 11...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you