Du_kan_stoppe_dyremishanlding

DU KAN STOPPE

DYREMISHANDLING

OMDANNELSE AF DYR TIL MAD

Mange mennesker tror, at dyr der opdrættes for at blive spist, bliver behandlet godt, fordi syge eller døde dyr ikke gavner landbrugsindustrien.

Dette er ikke sandt. intro og kyllinger

INDUSTRIALISERET MISHANDLING:

DYREFABRIKKER Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt har ført til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale tendens er, at smålandbrug erstattes af dyrefabrikker, dvs. store lagerhaller, hvor dyr holdes indespærret i trange båse eller overfyldte stalde.

OM BILLEDERNE I DENNE FOLDER Næsten alle billeder fra landbruget i denne folder er fra Danmark. Nogle typer indgreb på dyr har ikke været muligt at få billedmateriale af, her har vi brugt billeder fra vores nabolande fra helt identiske produktionsformer. De få billeder fra andre lande er markeret tydeligt.

En gris med dybt skuldersår. Dette billede blev taget på en af Danmarks bedste grisefarme.

Burhøns lever på under 1 A4 ark hele livet.

Der er god økonomi i at indespærre dyr, selvom det enkelte dyr lider. Dyr vokser f.eks. hurtigere, hvis de er indespærret.

Men samtidig lider de, fordi de er ude af stand til at bevæge sig.

Bernard Rollin, Ph.D. forklarer, at ”det bedre kan betale sig, at sætte et større antal fugle i hvert bur”. Selvom nogle bliver syge, betaler det sig bedre, end at give dem mere plads. Logikken er, at ”kyllinger er billige, bure er dyre.”1 Ligeledes skriver landbrugsbladet National Hog Farmer i en artikel der anbefaler at man reducerer pladsen fra 0,75 m2 til 0,5 m2 pr gris: “At sammenstuve grise betaler sig.”2 En dansk gris har 0,65 m2, når den vejer 110 kg3

SLAGTEKYLLINGER I Danmark opdrættes stort set alt fjerkræ i tætpakkede haller.4 Under de trange og stressende forhold hakker hønsene ofte på hinanden. Derfor skæres op til 2/3 af hønsenes næb af med en rødglødende kniv, hvilket er enormt smertefuldt for dyrene.5 Dyrene står i deres egen afføring, hvilket irriterer åndedrætsfunktionen, forårsager øjeninfektioner og åbne sår.6 I 2004 havde 14 millioner kyllinger svære ætsningsskader.7 Slagtekyllinger vokser i dag 250% hurtigere end for 40 år siden.8 Kyllingernes skelet kan ikke følge med, hvilket resulterer i deforme knogler og smerter.

ÆGLÆGGENDE HØNS Burene er lavet af metaltråd og har et gulvareal svarende til et A4-ark pr. høne.4 Dette fører til halten, knogleskørhed og muskelsvaghed.1 I slutningen af deres æglægningscyklus bliver høns enten slagtet eller får fjernet foder og vand i flere dage.

Herved udsættes kroppen for chok, og en ny cyklus fremtvinges.8 1. Bernard E. Rollin, Ph.D. Contemporary Issues in Animal Agriculture (Iowa State University Press, 1995).

2. 11/15/93.

3. DS-nyt - nummer 5, 2004 - “Overbelægning – har dine grise plads nok?”

4. Udtalelse om æglæggende høns. Det Dyreetiske Råd, 2001.

5 Appl. Anim. Behav. Sci., 1990;27:149–57.

6 Diseases of Poultry, 1997.

7. Sov sødt, lille kylling, metroXpress, 30.05.05 8. Udtalelse vedr. slagtefjerkræ.

Det Dyreetiske Råd, 1995.

Vi har ikke kunne skaffe et billede af afnæbning i Danmark. Her er et fra USA.

“For det moderne landbrug gælder det, at jo mindre kendskab forbrugerne har til, hvad der egentlig sker, før kødet når tallerkenen, desto bedre er det.”

“Hvis det er sandt, er det så ikke en etisk problemstilling?”

“Skal vi (landbruget) tøve med at lade folk vide, hvad der i virkeligheden foregår, fordi vi ikke er særligt stolte af det, og fordi vi er bange for, at det vil gøre dem til vegetarer?”

PETER CHEEKE

Ph.D. Oregon State University, Professor of Animal Agriculture, fra bogen Contemporary Issues in Animal Agriculture, 1999 Burhøns lever i enorme anlæg fra gulv til loft - de ser aldrig solen eller indånder frisk luft ( Sverige ).

GRISE I 1976 gav John Byrnes et godt råd til læserne af Hog Farm Management: “Glem at grisen er et dyr. Behandl den som en maskine i en fabrik”. Danske landmænd har taget rådet til sig.

Omkring hver 7. danske so dør for tidligt, nedslidt af at være fikseret i båse, hvor de ikke kan vende sig om. Søerne holdes gravide 260 dage om året og oplever konstant sult pga. forkert foder. Op til 70% af disse grise selvdør.9 Grisene kastreres uden bedøvelse, får deres tænder slebet ned og en del af halen skåret af. I staldmiljøerne udvikler 50% mavesår af stress.10 ”Efter 5-6 kuld ligner de sække med knogler i” udtaler professor Jan Ladewig. 11 Dødeligheden for smågrise er steget 25% i løbet af de seneste ti år. I alt overlever 21% af alle grise ikke længe nok til at nå slagteriet.12

En udpint malkeko - dyrene presses så hårdt i produktionen at kroppene er slidt op efter få år.

Grisen ligger i fikseringsboksen en lang del af sit liv uden mulighed for at bevæge sig.

MALKEKVÆG Det er ikke lønsomt at lade køer leve, når deres mælkeproduktion falder - hvilket typisk sker, når de er 5 til 6 år gamle.13 En kos naturlige levealder er 20-25 år.

Fra 1980 til 1998 steg en kos mælkeproduktion fra 5,3 til 7,5 ton mælk om året.22 Øget mælkeproduktion resulterer i mange smertefulde sygdomme for koen, såsom lammelse og yverbetændelse.14 Mellem hver malkeperiode gøres koen gravid, og kalven tages fra koen umiddelbart efter fødslen.

Køer udsættes i slutningen af malkeperioden for “goldning”, hvilket betyder, at man stopper malkningen: “En højtydende malkeko skal stå med op til 25 kg mælk i yveret, som skal nedbrydes og re-absorberes i kroppen, hvilket må være meget smertefuldt. ”15

I 2009 offentliggjorde Fødevarestyrelsen en undersøgelse, der viste at 21% af alle dyrlæger, der overvåger landbrug ikke følger loven og bl.a. ikke kontrollerer dyrene ofte nok.

KONTROL MED VETERINÆRE LÆGEMIDLER, 2007-08 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen,

Kalve fjernes fra deres mor lige efter fødslen for at de ikke skal drikke mælken, som skal sælges.

DYRETRANSPORTER

LOVEN HJÆLPER IKKE

Presset sammen i lastvogne køres dyr gennem al slags vejr til slagtning.

Dyrenes stress i denne situation betyder, at en gennemsnitlig gris taber sig 3 kg på en times transport gennem urinering og afføring.1

Dyrlæger påpeger, at dyr ofte har været skadet længe, når de bliver transporteret.

Dyrene har knoglebrud eller er halte pga. skader. Det er tvivlsomt, hvilken beskyttelse dyrene ydes mod selv åbenlyse lidelser.

Dyr bliver ofte skadet under transport, hvilket illustreres af, at “fjerkræslagterierne accepterer 5% friske knoglebrud opstået ved transport til slagtning“.16

Dyrlæge Ole Caspersen fra veterinærkontrollen skriver: “Begge dele forekommer jævnligt på Danish Crowns kreaturslagteri ... og har tidligere af veterinærkontrollen været politianmeldt uden resultat“.20

Kyllinger på vej til slagtning håndteres som enhver anden fabriksgenstand og stables i kasser på paller.

FISK Mange fisk lever længe og har et komplekst nervesystem. Dvs. at fisk er i stand til at føle smerte, f.eks. når de kvæles ved at blive taget op af vandet.17 Hvert år hænger omkring 80.000 delfiner og tusinder af andre havpattedyr fast i fiskenet over hele verden og dør.18 Fiskeindustrien udtømmer fødenet og beskadiger verdenshavenes økosystemer. 19 9. “Tusindvis af danske grise lider en for tidlig og smertefuld død” Politiken, 2. juni 2005 10. “Søernes dårlige trivsel erkendes” JP, 10. juli 2004 11. “Millioner af grise dør i danske stalde” JP 4. sep. 2005 12. JP 05/09/05 13. “Scientific Farm Animal Production.” 6th. ed. 1998 14. “Contemporary Issues in Animal Agriculture” Peter Cheeke,1999.

15. “Væksthormoner giver patter, der batter”. Bioinfonet, Sep 2000.

16. “Lang dags rejse mod sidste skrig”. Birgit Agner Petersen, DVT #13, 2001 17. “Guyton & Hall’s Textbook of Medical Physiology”, 1996.

18. “Science” 14. maj, 1999.

19. “Overfishing Disrupts Entire Ecosystems”, Science 2. juni 1998 20.”Transport af slagtedyr - er dyrebeskyttelsen i orden?”, Ole Caspersen, DVT, 15 sep. 2002.

21. “Politiet finder alvorlige fejl på hver fjerde dyretransport”, Politiken 3. juni 2005.

22. “Agriculture in Denmark”. De danske landboforeninger, 2000.

I 2004 fandt færdselspolitiet alvorlige fejl i hver 4. dyretransport i Danmark.

Alene på en uge stoppede politiet to transporter, hvor dyrene ikke havde adgang til vand. Hertil udtalte Dansk Transport & Logistik: ”Vi mener, vi prøver at overholde så meget som muligt”.21 Der er årligt 150.000 transporter af grise alene i Danmark. Færre slagterier og konkurrence på pris har betydet, at flere dyr transporteres længere inden slagtning. Økonomiske fordele betød, at danske landmænd gennem mange år sendte kalve til udlandet, hvor de blev opdrættet under forhold, der er ulovlige i Danmark.

22

Dyr sendes afsted på lange transporter, fordi der er efterspørgsel på frisk kød.

HVIS SLAGTERIER HAVDE GLASVÆGGE...

Hvis dyrene overlever farmene og transporterne, bliver de alle slagtet i sidste ende - uanset om de er opdrættet i dyrefabrikker eller som fritgående. Almindelige slagtemetoder er problematiske og hver dag slagtes dyr, som er ved bevidsthed.

Dyreværnsloven kræver, at alle dyr bedøves inden slagtning. Almindelige bedøvelsesmetoder er: Boltpistol - En “pistol“ sættes mod dyrets hoved og en metalpæl skydes ind i hjernen. Det er vanskeligt at skyde et kæmpende dyr, og pælen rammer ofte ved siden af.23,24 Elektrisk bedøvelse - elektrisk strøm anvendes til at fremkalde slagtilfælde, hvorefter halsen skæres over. Temple Grandine, Ph.D. udtaler: “Utilstrækkelig spænding kan betyde, at et dyr bliver lammet uden at blive bedøvet.”25

“Jeg tror, at de fleste kødspisere fra byerne, hvis de besøgte en kyllingefabrik og så, hvordan kyllingerne opdrættes hvordan de ”høstes” og derefter ”forarbejdes” på et fjerkræslagteri - ikke ville være imponerede og nogle, måske mange, ville sværge ikke at spise kylling igen og måske endda kød i det hele taget.”

PETER CHEEKE, Ph.D.

Contemporary Issues in Animal Agriculture, 1999

Det tager 25 minutter at gøre en levende tyr til bøffer i det moderne slagteri, hvor Ramon Moreno arbejder.

Kvæget skulle være dødt, når det kommer til Moreno. Men alt for ofte er det levende.

“De blinker. De laver lyde“, siger han stille. “Hovedet bevæger sig, øjnene er åbne og kigger rundt.“ Dyr på slagterier kan lugte, høre og ofte se de dyr, der slagtes før dem. Når de kæmper imod, reagerer slagterne ofte med utålmodighed over for dyrene.

Pga. hastigheden anvendes konstant eldrivstave, som giver smertefulde stød.26 Det høje tempo betyder, at der kun gives 3,6 sek. til at hænge en kæmpende kylling på slagtebøjlen.27 Fjerkræ bedøves med elektrisk stød, men det er usikkert, hvorvidt bedøvelsen gør fuglene bevidstløse.

Alligevel skærer Moreno. På dårlige dage, siger han, når dusiner af dyr frem til hans arbejdsstation, mens de tydeligvis er i live. Nogle overlever så længe, at de når til haleskæreren, maveudriveren, hudaftageren.

“De dør,“ siger Moreno, “stykke for stykke”.

“MODERN MEAT: A BRUTAL HARVEST”

The Washington Post, 10/4/01

Det er muligt, at stødet blot er en ”voldsom smertefuld oplevelse” 28 Dyreetisk Råd skriver, at “ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed.”8 Det betyder, at kyllinger, kalkuner, ænder og gæs ofte ”... ikke afbløder og dør, men vågner op, inden de nedsænkes i skoldekarret“.29 Således bliver dyr kogt levende.

Den hårdhændede behandling på farme, under transport og på slagterier skader mange dyr. F.eks slagtes omkring 22 mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. får sygdomsbemærkninger på slagteriet.30

VÆLG MEDFØLELSE VÆLG VEGETARISME Hver dag vælger medfølende mennesker at skifte kødet ud med en livsstil uden lidelse. En gennemsnitsdansker spiser i løbet af sit liv tusinder af dyr, så alene ved at vælge vegetarisme kan du stoppe mishandlingen af rigtig mange dyr.

Når ikke-vegetarer siger, at “menneskers problemer kommer først”, så kan jeg ikke undlade at tænke på, hvad det nøjagtigt er de gør for mennesker, som tvinger dem til at fortsætte med at støtte den ressourcekrævende og skånselsløse udnyt else af landbrugsdyr.

PETER SINGER

Animal Liberation, 1990

I stedet for at støtte den skjulte dyremishandling i dyrefabrikker og på slagterier har vi alle muligheden for at vælge at handle med medfølelse.

At træffe medfølende valg er det der beviser vores kapacitet for empati.

I løbet af et menneskes liv vil dennes valg af madprodukter have afgørende betydning for flere tusinde dyr.

Efter at have læst denne folder vælger nogen mennesker helt at stoppe med at spise kød og bliver vegetarer eller veganere. Andre vælger at arbejdere langsommere hen mod dette mål, ved fx at spise mindre kød eller indføre 3 vegetariske måltider om ugen.

At blive vegetar eller veganer er noget af det bedste du kan gøre for at stoppe dyrs lidelser. Samtidig skal man huske at alle skridt der er med til at reducere dyrs lidelse er gode skridt.

“Dette [filmen Babe - den kække gris] er et udtryk for den måde, mange ønsker at opfatte grises liv på. Virkelighedens ”Babes” ser ikke solen i deres begrænsede liv, de har ikke noget hø at ligge på og ikke noget mudder at rulle sig i.

Søerne lever i små båse, der er så trange, at de ikke engang kan vende sig i dem.”

MORLEY SAFER

“Pork Power”, 60 Minutes, 9/19/97

Husk også: Veganisme bør ikke være et mål i sig selv. Det er ikke et sæt religiøse regler eller en liste over ondskabsfulde ingredienser. Veganisme, som vi ser det, skal forstås som en håndgribelige måde at reducere lidelse i verden.

Hvis din hund smagte som en gris, ville du så spise den?

Hvad er forskellen?

ET SPØRGSMÅL OM ETIK Der er et skizofrent element i vores forhold til dyr, hvor følsomhed og brutalitet lever side om side. Halvdelen af de danske hunde får julegaver, mens grise, der er langt klogere end hunde, lever miserable liv og dør for at tilfredsstille noget så simpelt som vores smagsløg.

Er det rimeligt, at nogle dyr skal lide og dø, bare fordi de ikke er kæledyr? Hvordan kan vi som moralske væsener retfærdiggøre at lade dyr lide, når alternativet er et så simpelt som at vælge vegetariske produkter i supermarkederne?

Speciesisme betyder, at man diskriminerer et individ på baggrund af den art, det tilhører og ikke behandler det efter de egenskaber, det har (såsom evnen til at lide). En speciesist synes ikke, at dyrs lidelse er vigtig alene af den grund, at de er dyr. Ligesom en racist mener, at mennesker af en bestemt race er mindre værd alene pga. deres hudfarve.

Speciesisme er diskrimination, men tankegangen er udbredt. At give rettigheder, afhængigt af hvilken art individer tilhører, er ligeså irrationelt som at basere rettigheder på hudfarve eller køn.

Find uddybende artikler om filosofien bag dyreret på anima.dk/artikler.htm

DYREFABRIKKEN: FRA EN TIDLIGERE LANDMANDS ØJNE

Hvis du går om bag de mure, som industrien har rejst for at skjule sand-heden, så vil du erfare, at situationen er langt værre, end du kunne forestille dig. Herunder kan du læse Lasses beretning fra at have arbejdet på en grisefabrik.

FORTÆL DIN HISTORIE Anima får mange henvendelser fra unge der har oplevet dyremishandling i deres landbrugspraktik eller fritidsjob. Lad ikke disse hemmeligheder forblive i det skjulte, men skriv i stedet til Anima og fortæl hvad du har oplevet.

Skriv til: info@anima.dk

Jeg har oplevet en fodermester, der påstod, at det ikke gjorde ondt på grisene. Han mente, at en gris hyler op, bare man kigger på den. Jeg har også set en so, der havde jokket på en smågris.

Den lille gris havde åbent benbrud. Den var kold og bange, og heller ikke der blev den behandlet humant.

Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet på dem, og DET foregår alle steder. Dyrene får ikke lov til at være dyr. De fungerer nærmest som en slags fødemaskine for bønderne.

Jeg kan fortælle om mange uhyrligheder fra bare én stald.

23. Meat & Poultry, 3/97 24. Bedøvelse/afl ivning ved bolt-skydning. U Beiring- Sørensen, 1990 25. USDA, Survey of Stunning & Handling, 1/7/97.

26. Dyreværn på slagterier. Rune Espefält i Dansk Veterinærtidsskrift #13, 2001 27.Information 9/9/2001.

28.Humane Slaughter of Poultry: The Case Against the Use of Electrical Stunning Devices. J Ag & Env Ethics, 7/94.

29. Bedøvelse og afl ivning af slagtedyr. S. Burchardt i Dansk Veterinærtidsskrift # 21, 1999.

30.Berlingske Tidende, 20/9/2000.

31. Bekendtgørelse om slagtning og afl ivning af dyr, kapitel 12.

32. Journal of ADA, 1997:97(No11): 1317-21 (http://www.eatright. org/cps/rde/xchg/ada/hs.xsl/advocacy_933_ENU_HTML.htm).

33. The Dietician’s Guide to Vegetarian Diets: Issues and Applications. Mark Messina, Ph.D. & Virginia Messina MPH,RD 1996.

10

At arbejde med disse ting nedbrød mig så meget psykisk og fysisk, at jeg aldrig kan besøge en svinefabrik igen. Det værste er nok den forfærdelige kedsomhed. Man hører konstant støj fra grise, der banker deres hoveder imod burene og prøver at slippe fri. Efter et stykke tid lægger de sig ned og stopper, og så begynder en anden, selvom de aldrig kan komme ud.

Syge og døde grise blev tit efterladt sammen med levende, og andre blev sat til side for langsomt at dø i gangene mellem de levende grise uden at kunne nå mad og vand. Hver dag dør dyr lige foran én.

- Lasse

HVAD MED KØD FRA

ØKOLOGISKE DYR? Ofte gives det indtryk, at dyr som opdrættes økologisk lever gode liv og dør en smertefri død. Generelt set er forskellene mellem økologi og industri, at økologiske dyr har lidt mere plads i staldene og adgang til et lille udendørs areal.

Produktionen af økologiske grise illustrerer de generelle forhold. Økologiske søer har ret til at gå på græs 150 dage om året. Men økologiske slagtegrise, som udgør klart størstedelen af alle grisene i det økologiske landbrug, er ikke begunstiget med denne ret.

I stedet har de ret til adgang til en udendørs løbegård på kun 1 m² pr. gris – dette gælder kun, når de har nået en størrelse på mindst 85 kg. Indendørs har disse grise hver ret til et areal på 1,3 m², med mindre de er så uheldige at leve i en af de mange stalde, som blev bygget før 1999, hvor pladskravene er mindre.

Økologiske køer går på græs mindst 150 dage om året. Derudover har de krav på 6 m² indendørsareal pr. ko., hvilket ikke er meget, når man tager køernes størrelse i betragtning. Økologiske kalve får dog ofte ikke megen glæde af de udendørs græsningsarealer.

Kalvene har således først ret til at gå på græs, fra de er et halvt år gamle og fra dette tidspunkt kan der gå yderligere op til et halvt år, før de kommer på græs, da køerne jo kun går på græs i sommerhalvåret.

I praksis er det de færreste af de kalve, som kommer til verden som en del af den økologiske mælkeproduktion, som nogensinde prøver at gå på en mark, bl.a. fordi størstedelen af tyrekalvene bliver slagtet kort efter fødslen.

Slagtningen og den øvrige behandling af dyrene foregår på samme stressende og smertefulde måde som i det konventionelle landbrug.

Et eksempel er slagtning af køer, hvor den eneste forskel mellem industriopdrættede køer og økologiske er, at de økologiske bliver drevet frem med en stok, mens de andre drives med strøm.

Ellers er alt fra dyretransport til slagtning

DET SIGER FØDEVARESTYRELSEN

VEGETARISME & SUNDHED

“Det kan sagtens lade sig gøre at sammensætte en vegetarkost, som sikrer, at man får de nødvendige vitaminer, mineraler og proteiner.”

Fødevarestyrelsen skriver, at vegetarmad nedsætter risikoen for en række kroniske sygdomme såsom hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes type 2 samt prostate og tarmkræft.

“Det er en udbredt misforståelse, at det er vanskeligt at få dækket sit behov for protein, hvis man spiser vegetarisk. “ www.altomkost.dk/

Men alene det ikke at spise animalske produkter sikrer ikke et godt helbred.

Som alle andre mennesker skal vegetarer og veganere sikre, at de spiser alsidigt og får dækket deres behov for protein, vitaminerne B12 & D, omega-3 fedtsyrer og calcium.

Heldigvis er det ikke svært at klare dette med lidt sund fornuft. I dag findes der rigtig mange sunde og lette muligheder i supermarkeder og helsekost forretninger og med lidt omtanke vil du hurtigt kunne etablere nye sunde vaner for livet.

FØDEVARESTYRELSEN skriver om vegetarisk og vegansk kost:

For at finde mere detaljeret information om sundhed og ernæring, kan du bestille vores gratis vegetariske starter kit herunder. Du kan også finde mere information på www.vegoland.dk

Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarmad nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som fedme, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, visse former for kræft og nyrelidelser ... www.veganhealth.org er en hjemmeside, som behandler alt ny forskning om veganisme og ernæring.

Søger du information om et specifikt spørgsmål, så kig her.

BESTIL ET GRATIS VEGETARISK STARTER KIT

Få tilsendt Animas flotte vegetariske starter kit lige til døren helt gratis. Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt for dig at prøve en dyrevenlig livsstil - så i dette hæfte har vi samlet alle de bedste tips til at prøve vegetarisme. Bestil hæftet ved at sende sms med “vsk” + navn + adresse til: 2889 2665.

LANDBRUGET: MILJØETS FJENDE NR 1 Ifølge FN er kødspisning den største enkeltstående årsag til global opvarmning. Samtidig er det den største kilde til forurening af luft og vand samt ødelæggelse af land/jordarealer.34 Opdræt af dyr til slagtning er blandt de tre mest forurenende industrier ifølge FNrapporten “Livestock’s Long Shadow,” udgivet af FAO.34 Ifølge rapporten stammer næsten 20% af alle udslip, der skaber global opvarmning fra produktion af animalske fødevarer. Dette er mere end den samlede transportsektors forurening.

Effekten er så stor, fordi dyrenes afføring og fordøjelsesproces skaber metan og nitrogenoxid, der er henholdsvis 23 og 296 gange så varmeindfangende som CO2.

Produktion af animalske fødevarer står for 65% af verdens nitrogenoxid, som stammer fra menneskelige akti-viteter og 37% af alt metan.34

“Jeg mener faktisk, at radikalt ændrede kostvaner ville være det eneste, der virkelig ville kunne ændre noget ved husdyrholdets miljøeffekter på en global skala.”36 JØRGEN E. OLESEN,

Professor ved Århus Universitet

SÅ MANGE KM BILKØRSEL SVARER DISSE ANIMALSKE PRODUKTER TIL35

Burgerbøf (110 gr.)

2 kg steg 1 steak 1 pølse Bacon sandwich Lørdagskylling Ostesandwich 1 æg Lammekølle 1 glas mælk English breakfast (1 æg, 1 pølse, 2 skiver bacon)

17,7 km 312 km 30,5 km 2,5 km 2,7 km 38,5 km 6,7 km 1,6 km 207,6 km 3,7 km 5,8 km

De ødelæggende miljø-påvirkninger fra opdræt af slagtedyr er ikke begrænset til udslip af drivhusgasser.

30 % af klodens totale landareal anvendes i dag til at opdrætte dyr, hvilket er næsten 3/4 af verdens samlede landbrugsareal.

Slagteindustrien er den største årsag til skovfældning; 70 % af den tidligere Amazonas regnskov bliver nu brugt til opdræt af dyr.

Fordi træer og planter optager og binder drivhusgasser fra atmosfæren er skovfældning med til at fremskynde den globale opvarmning.34 34. H. Steinfeld et al.: Livestock’s long shadow.

Environmental issues and options, FAO, Rom 2006.

35. CIWF, Car key or fork? 2007.

36. Ingeniøren, 10. februar 2007.

HVAD SPISER VEGETARER? Når du ændrer din kost, kan det tage tid at finde ny mad og udvikle vaner og rutiner. Bliv ved med at eksperimentere til du finder dine favoritter - der er muligheder nok! Med tid, erfaring og tilstrækkelig motivation bliver de nye vaner lette at følge.

Tofu er et af de mest brugte alternativer til kød.

Pga. de mange sundhedsfordele forbundet med tofu er der i dag millioner af mennesker, der spiser tofu. Det har en lækker konsistens og fås i forskellige marinader og varianter. Tofu findes primært i helsekostforretninger og velassorterede supermarkeder.

HELSEKOSTBUTIKKEN I helsekostforretninger findes en lang række vegetariske produkter, der endnu ikke findes i supermarkeder.

Vegetarbøffen, tofupølserne og de mange tofuvarianter kan narre selv den mest bestemte kødspiser. At beskrive disse produkter som køderstatning gør dem ikke fyldest. Et hurtigt og lækkert måltid bliver let med et af disse produkter, ris/pasta og stegte grøntsager.

Til madpakken og mellemmadder er der også nok at vælge imellem.

Med et udvalg fra vegetarisk “kødpålæg” som fx Salamito til delikat smørepålæg som Streich og Tartex, kommer du aldrig til at mangle noget.

I supermarkederne findes kun en tofuvariant, som er fersk.

Denne kan man selv marinere med sojasauce og stege i små firkanter.

Tofu bliver bedst, hvis det steges ved middelvarme, til det er gyldent og gennemstegt.

I supermarkederne finder du også et stort udvalg af bønner, som er både sunde, billige, lækre og lette at bruge.

I asiatiske og tyrkiske grønthandlere finder du også mange spændende vegetariske produkter.

Gå på opdagelse, brug dine sanser og vær ikke bange for at spørge ekspedienter om råd.

FIND OPSKRIFTER Anima gør det nu endnu lettere for dig at blive vegetar. Se på bagsiden hvordan du får et gratis vegetarisk starter kit og bestiller et opskriftshæfte.

Sojamælk er et sundt alternativ til komælk. Du finder det i de fleste supermarkeder. Findes også med kakao- og vanillesmag.

I Irma, Føtex, Bilka og Kvickly finder du også vegansk yoghurt i forskellige varianter.

LETTE RETTER

Vegetarburger eller selleribøf Vegetariske pølser Chili sin carne Pasta med sauce Tofulasagne Bønneburrito Pasta- eller bønnesalat Falafel Nøddesteg Rodfrugtsfad Nutana nuggets I supermarkedet finder du Nutanas postejer Prøv også det delikate Nutolene, som skæres i skiver og steges på panden.

Prøv også den lækre tofuis fra Tofuline.

NUTANA

Nutana laver vegetariske færdigprodukter, som du finder i supermarkedets frysediske.

Prøv fx den sprøde og lækre speltburger, vegetariske nuggets og falafel.

13

VÆLG VEGETARISME “Der er et skizofrent element i vores forhold til dyr, hvor følsomhed og brutalitet lever side om side.

Halvdelen af Amerikas hunde vil modtage julegaver, men meget få mennesker vil stoppe og tænke over grisens miserable liv - et dyr der er mindst ligeså intelligent som en hund - inden den bliver til flæskesteg” The New York Times Magazine “An Animal´s Place” af Michael Pollan, 10/11/02

GRATIS VEGETARISK STARTER KIT Det bedste du kan gøre for at hjælpe dyrene er at stoppe med at spise dem.

Få tilsendt Animas flotte vegetariske starter kit lige til døren helt gratis. Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt for dig at komme i gang med en dyrevenlig livsstil - så i dette hæfte har vi samlet alle de bedste tips og masser af opskrifter.

Bestil hæftet ved at sende en SMS med teksten: “vsk” + navn + adresse til telefon: 28 89 26 65

BRUG VORES GRØNNE VEJVISER Som nystartet vegetar dukker der tit mange nye spørgsmål op og dine venner og familie kommer sikkert også til at spørge dig om ting, du ikke lige har svar på. Frygt ikke - der er et godt svar til ethvert spørgsmål!

For at gøre det let for dig har vi samlet links til forums, bøger, film, artikler, restauranter, produkter og meget meget mere, så du aldrig er mere end et klik væk fra at finde mere information.

www.anima.dk/ressourcer