Dyrenes Stemme 16.3

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

VINTER 2016, ÅRG. 16 #3

KAMPAGNESEJR

BOOZT.COM BLIVER PELSFRI

RÆVEFARME:

LÆNGSLEN EFTER FRIHED GRISEHELTE:

FLUGTEN FRA GRISEFABRIKKEN

LEDER & KAMPAGNE • TAIGA

Natur fremfor bur Forestil dig en skærm med et billede af en helt almindelig rød ræv. Over billedet er en tekst. ”Hvor hører denne til?” Under ræven er der to andre billeder, man kan vælge imellem.

På det ene en smuk bøgeskov med åbningen til en lille rævehule. På det andet et småt og koldt metalbur. Når du sidder med dette blad i hånden, vil jeg gætte på, at du vælger skoven.

Men er det kun dedikerede og aktive dyrevenner, der tænker sådan?

TAIGA – ræven,

Jeg vil vove den påstand, at hvis jeg lavede en spørgeundersøgelse blandt 1000 tilfældige mennesker på gader og stræder landet rundt, ville skoven vinde ligeså sikkert over buret, som Brasilien ville vinde over San Marino i en fodboldkamp. Og sådan ville det også være, hvis jeg tog til Finland, som er et af de lande med flest burræve på pelsfarme. Til trods for massiv folkelig modstand er rævefarme stadig tilladte i mange lande. Årsagen er simpel: Penge.

Hvordan får vi politikerne overbevist om, at gevinsterne er beskedne i forhold til den lidelse, vi påfører levende, følende individer? Simpelthen ved at gøre problemet synligt og levende og ved at få borgerne til aktivt at efterspørge forandring, i stedet for at vente på at blive spurgt. Derfor sætter vi i dette nummer fokus på vores arbejde for verdens burræve.

Sammen kan vi sikre rævene natur fremfor bur!

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 2

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK

Taiga fik allerede sin skæbne beseglet, den dag hun blev født. Hun skal ende som pelskrave på en sportsjakke – altså medmindre der sker et lille mirakel.

Vi befinder os langt inde i en nåleskov i Finland. Solen er ved at gå ned bag træerne, som kaster lange skygger. En rype pipper forsigtigt, mens den flyver fra en gren til en anden.

Hvis du kun kiggede i retning af den nedgående sol, ville alt virke fredeligt og idyllisk, ja du kunne nok komme til at glemme tid og sted. Men vender du dig væk fra solen, mødes du af et dystert syn. Et højt trådhegn markerer et område på størrelse med en lille fodboldbane.

Bag hegnet kører et lydspor, som jeg har hørt før, og som får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Først en kradsen, så en voldsom rusken, så en kradsen igen. Af og til høres høje, kortvarige hyl. Det er en typisk rævefarm i Finland. Bare én ud af ca.

1.000. Rævene har været på farmen hele deres 174 dage lange liv, og de kæmper stadigvæk ihærdigt for at komme ud af burene.

Mødet med Taiga

I det bagerste bur i den østlige del af farmen sidder Taiga med udsigt til skoven. Lysegrå ryg og ører - hvide poter og hoved. Den smukkeste ræv jeg til nu har set. Hun kunne have været hovedpersonen i et moderne Narnia-eventyr, men her på farmen er hun en ligegyldig biperson i en industri, hvor dyr blot er et produkt, som vurderes på pelskvalitet og farve – intet andet.

Her til aften er hun ikke særligt aktiv. Hun har formentlig brugt en stor del af dagen på at kradse og bide i trådburet. Det er heller ikke fordi, der er så meget andet at lave, når hun bor i et bur så småt, at hun kun kan tage et par skridt, før hun må vende om og tage et par skridt den anden vej. Taiga virker udmattet både fysisk og mentalt. Men jeg ved, at hun i morgen igen vil forsøge at slippe ud af buret, selvom hun har prøvet så mange gange før. Længslen efter et bedre liv lyser ud af hendes mørke øjne.

DYRENES STEMME, VINTER 2016

INDHOLD & KAMPAGNE • TAIGA

, der længes efter frihed Taigas skæbne

Skæbnen er et underligt fænomen. Havde Taiga været født i naturen, ville hun bo i en lille flok med sin familie. De ville grave huler, hvor de kunne bo trygt og godt. Med sit fantastiske syn ville hun kunne løbe rundt i skoven om natten for at udforske og finde mad.

Hun ville have det liv, enhver ræv fortjener.

Gennem årene er det lykkedes helt at forbyde ræveavl i disse lande: 1

HOLLAND

På farmen er hun dødsdømt. Hun ved det heldigvis ikke endnu. Men når året er omme, vil pelsavleren gå fra bur til bur og tage rævene ud – ofte med en brutal nakketang.

2

KROATIEN

3

ØSTRIG

4

SVERIGE

Herefter giver han ræven elektrisk stød fra mund til endetarm, indtil ræven får hjertestop. Aflivningsformen er afsindigt smertefuld, men det er den mest effektive måde, hvis man ikke vil skade pelsen.

5

DANMARK

Det er ikke til at bære tanken om, at Taiga snart vil blive dræbt for sin pels. Derfor har jeg med mine finske venner lagt en plan for at redde hende fra dette horrible sted.

Det bliver ikke nemt. Det vil kræve et lille mirakel. Men jeg håber inderligt, at det vil lykkes.

10

Indholdsfortegnelse NYHEDER 4 Nyheder KAMPAGNE 6 Dyrepoliti i Norden PELS 8 Boozt dropper pels 9 Frihedsdag KAMPAGNE 10 Bag skrabeæggenes facade

6

LANDBRUG 12 Grisehelte og -heltinder DYR I UNDERHOLDNING 16 Baba - en elefants historie DYRENES STEMME, VINTER 2016

12 3

NYHEDER

Sydkoreas hunde får en hånd Ny lovgivning, for at stoppe grusomme slagtninger af hunde, er på vej i Sydkorea. Anima mødtes med landets ambassadør for at bakke op.

I Sydkorea bliver hunde udsat for ekstremt grusom behandling på landets hundekødfarme. Farmene er ikke rigtig dækket af nogen lovgivning, så selv ulovlig mishandling bliver ikke straffet.

Heldigvis arbejder flere visioner politikere i Sydkorea på at stramme reglerne og få lukket farmene. Stadig flere mennesker i land-

et tager nemlig afstand fra hundekødsindustrien. For at vise opbakning til de gode kræfter i Sydkorea, mødtes vi med landets ambassadør her i Danmark. Han lovede at sende et klart signal til Seoul om, at landet må gøre det bedre og at gøre sit bedre for at fremskynde den politiske proces. Vi holder fortsat nøje øje med sagen.

KAMPAGNESEJR:

Firmaer dropper angora ANIMA KUNNE SAMMEN MED METROXPRESS

7

afsløre, hvordan kaniner i Frankrig bliver mishandlet for deres uld. Angorakaniner holdes i årevis i små bure, hvor de pines for at sikre angorauld til modebranchen.

En undercover undersøgelse af dyrenes forhold viste kaniner, der skreg i smerte, mens deres pels blev rykket af med børster.

Derfor vil vi råbe modebranchen op, så de stopper helt med at bruge angora.

Mange firmaer droppede i 2013 angora fra deres kollektioner, efter lignende afsløringer fra Kina. Men nogle holdt fast og sagde, at så længe angora kom fra lande som Frankrig, hvor velfærden måtte være god, så kunne de bruge ulden med god samvittighed. Vores afsløring viste, at det var ren ønsketænkning.

4

år kan en kanin holdes i et lille bur.

25

Efter vi sikrede mediedækning af kaninernes triste liv, har flere danske firmaer valgt at droppe angora for altid. Vi er samtidig med i den verdensomspændende kampagne for at forbyde angorafarmene i Frankrig, hvor vi samler underskrifter, der vil blive overleveret til den franske regering med et tydeligt krav om handling.

gange får de pelsen rykket af i løbet af deres liv.

45

minutter kan det vare at rykke pelsen af en fastspændt kanin.

DYRENES STEMME, VINTER 2016

NYHEDER

Thorbjørn Schiønning fra Anima (th) overrækker støttebrev til parlamentsmedlem Robin Böhnisch (tv), som har fremlagt lovforslaget om at lukke Tjekkiets pelsfarme.

Tjekkiet vil stoppe rævemishandling Endnu et skridt mod et Europa uden mishandling af pelsdyr Stadig flere lande i Europa arbejder på at forbyde pelsdyravl. Anima er med, hvor det sker, og i efteråret var vi i Tjekkiets parlament for at tale med politikere og vise opbakning til et nyt lovforslag, der forbyder pels. Der var mange interesserede politikere til et seminar, vi afholdt sammen med Fur Free Alliance.

Her kunne politikerne møde kollegaer fra andre lande, som allerede har indført for-

bud og få yderligere inspiration til, hvordan de skal gå videre med deres egne forbud.

I Tjekkiet har medier ved flere lejligheder dokumenteret stærkt lidende dyr på landets pelsfarme.

Ræve og mink er vilde dyr, som ikke hører til i små trådnetbure, og det har fået befolkningen til at skifte holdning. En ny

meningsmåling viste, at hele 70% af landets befolkning gerne vil have pelsfarme forbudt. Loven blev behandlet første gang i Tjekkiets parlament 9. november for at flertal stemte for et forbud. Næste behandling finder sted i januar eller februar. Anima følger sagen og har et tæt samarbejde med lokale dyreværnsforeninger i Tjekkiet.

3 HURTIGE FRA ANIMA

DFDS dropper foie gras

Podcasts om dyr

Godt nyt for delfiner

ANIMA REAGERER PÅ ALLE TIP vi modtager

HAR DU TJEKKET ANIMAS PODCASTS om

IMENS SPIES REJSER FORTSAT forsvarer in-

om restauranter, der sælger foie gras. Heldigvis dropper mange at sælge foie gras, når de finder ud af, hvor meget dyrene lider. Senest har det store rederi DFDS fjernet foie gras fra deres menukort. Har du et tip, så skriv eller ring endelig til os.

etik og dyrevelfærd? Hør bl.a. samtaler med bioetiker Mickey Gjerris og debattør Lone Landmand eller kom et smut med i madbloggeren Luna Månebarns køkken.

Du finder dem på www.anima.dk/podcast.

despærrelsen af delfiner og spækhuggere, har over 20 rejseselskaber sagt nej til delfinarier! Det drejer sig bl.a. om Bravo Tours, Jysk Rejsebureau, Atlantis Rejser, Albatros Travel og Detur.

DYRENES STEMME, VINTER 2016

5

KAMPAGNE • DYREPOLITI

AF: JOH VINDING

DYREPOLITI I NORDEN I sidste måned afholdt en forskergruppe ved universitetet i Oslo en konference om dyrepoliti. Formålet var at sætte fokus på, hvordan politiet i de forskellige nordiske lande behandler sager, der involverer dyr. Politifolk, forskere og dyreværnsorganisationer fra hele Norden deltog, og Anima var selvfølgeligt med.

Derfor kan det ske, at en dyreværnssag bliver efterforsket af en betjent, der ikke har tilstrækkelig viden om, hvad der kan eller skal gøres i den givne situation. Dermed er der risiko for, at dyr i nød ikke får den rette hjælp. Hvis en dyreværnssag kommer videre i systemet, og der bliver rejst tiltale, kan der gå 2-3 år, før der falder dom i sagen.

Ofte ender det med, at gerningsmanden blot får en bøde. Alt for sjældent får folk frataget retten til at have med dyr at gøre.

I DANMARK HAR DET LÆNGE været et prob-

lem, at dyreværnssager ikke prioriteres tilstrækkeligt højt. Der kan gå lang tid, før politiet griber ind, fordi det har få ressourcer og derfor må prioritere benhårdt mellem mange forskellige sager. Ofte er det dyreværnssagerne, der havner nederst i bunken.

Når politiet så griber ind, sker det ofte, at sagerne ikke behandles godt nok.

Dyreværnssagerne lander nemlig ikke nødvendigvis hos de politifolk, der har særlig viden om den type sager.

6

DYRENES STEMME, VINTER 2016

KAMPAGNE • DYREPOLITI Tæt samarbejde giver succes

Både de norske og svenske politifolk understregede, at samarbejde om dyreværnssager er en vigtig betingelse for, at sagerne kan blive behandlet ordentligt. Derfor består de to landes dyrepolitienheder både af politifolk og jurister. Politifolkene efterforsker og opklarer sagerne, og juristerne står for det videre arbejde med at rejse tiltale og at føre sagerne ved domstolene. At have begge disse faggrupper samlet i en dyrepolitienhed sikrer, at sagerne ikke strander et sted i processen, men bliver fulgt til dørs.

En forebyggende effekt

Dyrepolitiet er ikke kun med til at opklare dyreværnssager. Det er også med til at forebygge, at der bliver begået kriminalitet mod dyr til at starte med. Det påpegede gruppeleder ved det svenske dyrepoliti i Stockholm, Pernilla Markström. Ifølge hende sender dyrepolitiet et stærkt signal om, at kriminalitet mod dyr er en alvorlig sag, som man kan og skal straffes for. Kriminalitet mod dyr er ikke uskyldige drengestreger, men forbrydelser med ofre, og det må vi som samfund tage alvorligt.

Dyrepolitiet i Norge og Sverige

Det er denne type problemer, der har fået Norge og Sverige til at indføre et dyrepoliti.

I begge lande er det i første omgang indført som en forsøgsordning i et begrænset område og i en begrænset periode. Ideelt set vil der være dyrepolitienheder i alle politikredsene.

På konferencen fortalte politifolk fra de to lande om dyrepolitiets arbejde og om den store forskel, det gør for dyrene. Med en dedikeret dyrepolitienhed kan politiet rykke hurtigt ud til dyreværnssager. Politifolkene er specialuddannede i at håndtere disse sager, og på den måde sikrer man sig den bedst mulige efterforskning.

Dyrene i skal beskyttes bedre

Selvom det på konferencen blev gjort klart, at dyrepolitiet er en stor succes i Norge og Sverige, betyder det dog ikke, at alle dyr er sikret lige godt mod mishandling. Dyrepolitifolk fra begge lande fortalte frustreret, at selvom mange dyr i landbruget bliver behandlet dårligt, kan dyrepolitiet kun gribe ind, hvis der er mistanke om en decideret lovovertrædelse. Mange praksisser i landbruget forårsager stress, frustration og smerte hos dyrene. Men så længe disse praksisser er en lovlig del af landbrugsproduktionen, kan dyrepolitiet intet stille op.

Derfor er der udover et dyrepoliti brug for, at dyr beskyttes bedre rent juridisk.

AKTUELT:

Grov kattesag viser akut behov for dyrepoliti En ny stor dyreværnssag fra Holbæk-egnen viser tydeligt, at Danmark har behov for et dyrepoliti. Her blev politiet gjort opmærksom på en landejendom med ca. 100 katte, der levede under forfærdelige forhold. Mange af kattene var syge og udsultede, og nogle af dem led af så alvorlige ubehandlede sygdomme, at de var døden nær.

På trods af de store lidelser, som kattene er blevet udsat for, har politiet ikke rejst sigtelse i sagen.

POLITIK:

Status på dyrepoliti i Danmark

Kampagnechef Lina Lind Christensen repræsenterede Anima til konferencern

DYRENES STEMME, VINTER 2016

Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge politiets arbejde med at efterforske og opklare sager om forbrydelser mod dyr.

Når arbejdsgruppens undersøgelse er færdig, udkommer der en rapport med dens anbefalinger. Rapporten forventes at ligge klar senest til nytår. Anima mener, at der skal indføres et dedikeret dyrepoliti, for det er der brug for, hvis forbrydelser mod dyr skal tages alvorligt.

7

PELS

DROPPER PELS Efter mange succesfulde år med pelsfri kampagner kommer nu også den dansk-svenske gigant Boozt.com på banen og fjerner al pels.

ANIMA HAR I MERE END 10 ÅR arbejdet på at

få modevirksomheder til at gå i en stor bue udenom pels, når der skal designes tøj.

“Da vi i sin tid startede vores pelsfri kampagne, var der pels i stort set alle butikker, når man gik rundt i byernes hovedgader. I dag ser det helt anderledes ud. Langt de fleste modevirksomheder har fravalgt pels.

Populært sagt er pelsfrit blevet det nye sort,” fortæller Animas direktør, Joh Vinding, som var med til at starte kampagnen.

Han henviser bl.a. til virksomheder som Bestseller, Zara, H&M samt Armani og Hugo Boss, der alle i dag er pelsfrie.

AF: THORBJØRN SCHIØNNING

Onlinebutikker også godt på vej

Siden starten af 00’erne, da Anima lavede sine første pelsfri kampagner, er onlinehandel med tøj eksploderet.

Joh Vinding forklarer: “I modsætning til traditionelle strøgbutikker med store udstillingsvinduer, så er salg af pels i onlinebutikker ikke noget, som på samme måde springer en i øjnene. Derfor tror jeg udviklingen i denne del af branchen har været lidt langsommere i sin omstilling”. Men de seneste år har onlinebutikker som Nelly, Zalando og ASOS droppet pels.

Seneste skud på stammen er Boozt.com, som underskrev en pelsfri aftale kort efter, at Anima kontaktede virksomheden. Med en vækst i 2015 på 55% og en omsætning på over en milliard svenske kroner er Boozt. com en sværvægter på det skandinaviske onlinemarked for mode. ”Som nordens førende modeportal har vi hos Boozt et stort ansvar i forhold til miljø og dyrevelfærd. Vi er derfor stolte over nu at kunne erklære os fuldstændig pelsfri i samarbejde med Anima, Djurens Rätt og Fur Free Alliance. Vores kunder skal være sikre på, at vores tøj ikke produceres på bekostning af dyrs velfærd”, lyder det fra Malte Videbæk, som er såkaldt buying manager hos Boozt Group.

Dette er endnu en milepæl for den pelsfri kampagne, der åbner op for, at Anima kan få de sidste store onlinebutikker med på den pelsfri vogn.

Disse onlinebutikker er pelsfri!

Boozt.com Ellos ASOS Zalando Nelly.com Disse onlinebutikker sælger stadig pels!

Stylepit Miinto.dk

8

PELS

Rævekampagne høster stor sejr Vores kampagne er begyndt at skabe forandringer for rævene, og Mikkel og Minas historie har været med til at gøre en forskel.

LPP er en de allerstørste, og mest succcesfulde modekæder i Polen og Centraleuropa, hvor deres tøj sælges i over 1700 forretninger.

I takt med at befolkningens holdning til pels ændres har de valgt at droppe pelsen. Endnu et skridt på vejen for vores kampagne for rævene.

AF: EWELINA S. SOLGAARD

FRIHEDSDAG Mikkel og Mina fejrer 1 år i frihed DERES LIV HANG I EN TYND TRÅD, da vores modige folk

i marken greb ind og reddede Mikkel og Mina fra en rævefarm i Polen. Efter akut dyrlægehjælp og pleje kom de tilbage til livet. Nu lever de i et reservat, hvor de kan folde sig ud og nyde livet i trygge rammer.

Da de blev reddet kastede de sig hurtigt ud i at udforske verden i deres nye omgivelser.

De graver i jorden, løber, mærker græs under deres poter og leger med hinanden. Jeg besøgte dem, de fejrede deres 1. år i frihed, og det var et fantastisk gensyn.

De har store bunker med pivedyr og trækketov, som de elsker at jage og kæmpe med. Pludselig samler Mikkel et pivedyr fra punken og løber hen til en høstak, hvor han kæmper med det. Han kigger på Mina og inviterer hende med i legen. Så jager hun ham for at få fat i pivedyret og de vælter rundt i en vild leg. Det er herligt at se dem udtrykke deres vilde instinkter.

Men i takt med at de er blevet ældre, kan vi desværre også se de ar, som de har fået på sjælen af pelsfarmens rædsler. Mikkel er meget beskyttende overfor Mina. De kender mig, men de fleste mennesker kan ikke få lov til at røre dem. Da jeg har Mina på armen kigger Mikkel hele tiden om hun er ok.

Vejen frem

Redningen har været en succes, men jeg ved også, at vi må sørge for, at ingen ræve skal starte deres liv i et lille trådbur. Så da jeg tager afsked med Mikkel og Mina, er jeg fyldt med glæde over, at de har fået et nyt liv. Men også med en endnu stærkere vilje til at arbejde for en dyrevenlig mode, som ikke koster pelsdyr livet.

I deres fristed får de mulighed for at leve et rigtigt ræveliv. Og de er med til at vise, at alle dyr fortjener en chance for at leve i et miljø, hvor de kan udtrykke deres natur.

9

KAMPAGNE • SKRABEÆG

BAG SKRABEÆGG AF: LINA LIND CHRISTENSEN

Som forbruger kan det være temmeligt svært at gennemskue, hvilke forhold hønsene lever under i de forskellige ægproduktionsformer. Skrabeæg markedsføres som et dyrevenligt alternativ til buræg, men sandheden er, at skrabehøns ikke har det meget bedre end burhøns.

I PRODUKTIONEN AF SKRABEÆG er tusind-

vis af høns stuvet sammen i lukkede produktionshaller. Der må være 9 dyr per kvadratmeter, så pladsen i hallen er trang.

Hønsene kommer aldrig udenfor, og de oplever aldrig dagslys eller græs under fødderne. Selvom skrabehøns har bedre mulighed for at bevæge sig, end burhøns har, lever de under forhold, der på ingen måde kan give dem et ordentligt liv.

Dødeligheden hos skrabehønsene er høj.

Forholdene er så barske, at producenterne har med i deres beregninger, at en stor del af hønsene dør i produktionen. De nyeste tal viser, at mere end hver 13. skrabehøne dør før tid. Ofte lider hønsene en langsom, pinefuld død som følge af skader, de har pådraget sig i produktionen. Denne information når dog sjældent ud til forbrugerne.

10

Nye optagelser

Anima har offentliggjort nye danske optagelser, som for alvor slår fast, hvor grusomt livet er for en skrabehøne. Forholdene er trange og uhumske, og dyrene er så stressede, at de udvikler unormal adfærd.

De begynder f.eks. at plukke fjerene af sig selv og hinanden, og de hakker hinanden så meget, at nogle af hønsene dør af det.

Det sker også, at de stressede dyr slås så voldsomt, at det ender med døden. Optagelserne viser desuden, at høns må leve med alvorlige skader som f.eks. brækkede knogler. De syge og skadede dyr får ikke dyrlægehjælp, fordi deres liv ikke er i nærheden af at være en dyrlægeregning værd.

På grund af staldenes indretning risikerer hønsene at komme alvorligt til skade på inventaret. Optagelserne viser bl.a. en høne, der sidder fast i en strømførende tråd, ude af stand til at komme fri, og som får gentagne stød.

Fotografen hjalp hende fri. Det er umuligt at vide, hvor længe hun ellers ville have siddet fast og fået stød.

Forbrugerboykot af skrabeæg

Optagelserne er blevet delt flittigt på de sociale medier. Mange forbrugere føler sig ført bag lyset, fordi betegnelsen skrabeæg lyder rar og positiv.

Desuden er æggebakkerne ofte prydet af billeder af idylliske landlige omgivelser, der giver indtryk af, at hønsene lever et naturligt liv. Men efter sandheden er kommet frem i lyset, boykotter mange forbrugere nu skrabeæg.

DYRENES STEMME, VINTER 2016

KAMPAGNE • SKRABEÆG

GENES FACADE FAKTA 1

Der er mere end 800.000 skrabehøns i Danmark.

2

Der går 9 dyr per kvadratmeter.

3

Hønsene kommer aldrig udenfor.

4

Mere end hver 13. høne dør under de barske forhold.

KAMPAGNESEJR:

Stor virksomhed dropper bur- og skrabeæg Efter dialog med Anima har kantinevirksomheden Fazer valgt at droppe både buræg og skrabeæg.

Fazer driver 160 kantiner i Danmark og serverer dagligt mad for ca.

40.000 personer. Beslutningen om ikke at bruge buræg og skrabeæg kommer til at skåne tusindvis af høns fra et kummerligt liv.

Fazers bur- og skrabeægfri politik træder i kraft senest 1. januar 2018.

POLITIK:

Håb for unge høns i EU

”Siden vi offentliggjorde optagelserne, er det væltet ind med tilkendegivelser fra chokerede danskere, der plejer at købe skrabeæg, men som nu vil stoppe med det, efter de har fået indblik i hønsenes grusomme tilværelse.” siger kampagnechef Lina Lind Christensen og tilføjer: ”Det er kun et spørgsmål om tid, før forbrugere, fødevareproducenter og supermarkeder vil give skrabeæg den kolde skulder, sådan som de har gjort med buræg.“ DYRENES STEMME, VINTER 2016

GIV DIT LØFTE TIL SKRABEHØNSENE! Er du også færdig med skrabeæg? Giv dit løfte til skrabehønsene her: ANIMA.DK/SKRABEHØNS

Anima har gennem det seneste år sat fokus på unge høns, de såkaldte hønniker, som der årligt opdrættes 2,9 millioner af i Danmark. På grund af et hul i loven er det tilladt at holde disse dyr under forhold, der er endnu værre end forholdene for burhøns. I landbruget udnytter man dette hul, og ofte stuves 35 dyr sammen på blot 1 kvadratmeter.

Men nu skal sagen tages op i Europa-Parlamentet. Anima følger sagen tæt og vil lægge pres på parlamentet for at sikre, at unge høns bliver sikret ordentlige forhold.

11

LANDBRUG

GRISEHELTE OG HELTINDER 12

HISTORIEN OM, HVORDAN LINA REDDER TO GRISE FRA INDUSTRILANDBRUGET.

LANDBRUG AF: LINA LIND CHRISTENSEN

ANIMA HAR SAMMEN MED DYRENES FRIE FARM reddet to grise fra livet på grisefabrik-

ken. De hedder Svend og Trine. I stedet for et kort liv under kummerlige forhold, kan de nu leve et langt, naturligt og lykkeligt liv på Fyn. Svend og Trine skal vise danskerne, hvordan grise selv vælger at leve, når de får friheden til det.

I arbejdet med dyrs rettigheder, sker forbedringerne stort set aldrig fra dag til dag. Men for Svend og Trine skete det øjeblikkeligt. Det plejer at være høns, vi redder, da min mand og jeg har et fristed for befriede burhøns lidt uden for Odense.

Men den her gang var det lidt anderledes.

Sammen med Dyrenes Frie Farm, der er et fristed for tidligere landbrugsdyr, skulle vi redde Trine. Vi havde talt med en pige, der arbejdede hos en konventionel griseavler. Her passede hun en lille gris ved navn Trine, som var blevet skambidt af de andre dyr i stalden. Pigen havde selv set, hvad der sker med grisene i den type landbrug og spurgte nu, om vi kunne tage imod Trine. Det ville vi rigtigt gerne, så vi aftalte, at hun kunne få et nyt hjem på farmen i Hesselager. Sammen med Camilla fra Dyrenes Frie Farm tog vi afsted for at redde Trine.

Som i et mareridt

Stalden lå afsides, langt nede ad en lille vej.

Allerede på afstand kunne vi høre grisene skrige. En masse lave, flade bygninger voksede langsomt frem, mens skrigene voksede sig højere og højere. Ligeså snart jeg åbnede bildøren, blev jeg mødt af en uhyggelig lugt. Rundt om hele stalden hang ubehaget i luften, og selv uden for kunne jeg fornemme angsten blandt de mange, mange grise.

Overalt var der beskidt, og vi måtte ikke komme ind i stalden, men blev i stedet vist om til rampen på bagsiden af bygningen.

Det er den, som grisene går på, når de bliver sendt til slagtning. Døren gik op, og der kom lille Trine ud. Hun var så skræmt, at hele hendes spinkle krop rystede. Hun anede intet om, at hendes mareridt på grisefabrikken snart ville være slut.

Jeg lagde min hånd på Trines ryg og forsøgte at forvisse hende om, at alt snart ville blive bedre. Forsigtigt fik vi løftet Trine ind i bilen og kørte så mod en ny tilværelse, DYRENES STEMME, VINTER 2016

hvor hun kan udleve sin naturlige adfærd og leve et godt griseliv, til hun bliver mæt af dage. Da vi kom frem til Hesselager, fik Trine et langt bad, og det viste sig hurtigt, at hun er fuldstændigt vild med vand.

Hun hilste også på sin nye ven Svend, som vi havde hentet nogle dage i forve-

jen. Han var brudt ud af en stald i Nordjylland et sted. Helt på egen hånd havde han holdt sit oprør kørende gennem længere tid. Anima ville hellere end gerne støtte Svend i hans frihedskamp, så vi tilbød ham et permanent hjem i Hesselager - langt væk fra det fængsel i industrilandbruget, som han var flygtet fra.

Et rigtigt griseliv

SKRIV UNDER Grise hører ikke til på industrifarme. Sammen kan gøre en forskel.

Gå ind og skriv under for grisene på : ANIMA.DK/HELTEGRIS

Svend og Trine blev straks meget glade for hinanden. Det var nærmest kærlighed ved første grynt, og de lagde sig helt naturligt sammen i halmen og puttede. Nu slubrer de i sig af frugt og grøntsager, som de aldrig havde smagt, før de blev reddet. På farmen har de fået en fold, hvor de boltrer sig og kan vise os alle, at grise er sjove, skøre og livsglade dyr. Alle mennesker bør prøve at kigge ind i et par griseøjne. Det er så tydeligt at se, de ikke trives i det moderne, konventionelle landbrug.

Men på Dyrenes Frie Farm er dyr ikke reduceret til produktionsenheder eller ting.

De får lov til at være de levende, følende 13

LANDBRUG væsner, som de er fra naturens side. Her stråler livsglæden ud af deres øjne.

Anima har lavet en film om de to vidunderlige grise og startet en kampagne, så folk kan få mulighed for at se, hvordan det ser ud, når grise lever under naturlige forhold.

Vi ser stort set aldrig dyrene i deres rette element, men Trine og Svend kan vise danskerne, at de hører til i det fri og ikke i det konventionelle landbrug. Ligesom alle deres artsfæller. De skal faktisk være et par rigtige grisehelte. Men det er ikke kun forbeholdt Trine og Svend at gøre heltegerninger. Alle kan melde sig under fanen som grisehelt eller heltinde, for kun sammen kan vi vinde over industrilandbruget og befri grisene fra de kummerlige forhold.

Jeg fik lov til at være griseheltinde for en dag. Det kan du også blive. Gå ind på anima.dk/heltegris og skriv under for at afskaffe grisefabrikkerne.

SE VIDEOEN: www.anima.dk/heltegris Grises forhold i det konventionelle landbrug: 1

2

3

4

5

6 7

14

De mindste pattegrise aflives ved at blive slynget mod jorden Mindst 22.000 pattegrise dør hver dag i Danmark Mindst 95% af alle grise bliver halekuperet 80% af alle slagtesvin lider af mavesår Hangrise kastreres helt uden bedøvelse Avlssøer fikseres i små bokse De slagtes som regel, når de er 5-6 måneder gamle

DYRENES STEMME, VINTER 2016

LANDBRUG

Mød Svend den uovervindelige Han er en skøn vildbasse, der elsker ballade. Han kan være fræk som en slagterhund og nyder at blive kløet på ryggen. Især når han er træt efter en lang tovtrækningskamp med sit bildæk.

Svend har påtaget sig rollen som storebror og passer godt på Trine.

Mød Trine den utrolige Hun har fuld drøn på og stikker gerne af for at udforske verden på egen hånd. Hun elsker vand og kan plaske rundt i flere timer. Trine elsker æbler og har i det hele taget en holdning til det meste.

Mød Animas redningschef Lina Lina Lind Christensen driver Animas redningstjeneste Frie Vinger, hvor hun siden 2011 har reddet udpinte burhøns og fundet nye hjem til flere end 1400 høns gennem årene. Læs mere om hendes arbejde for at hjælpe burhøns på www.frievinger.dk

15

DYR I UNDERHOLDNING

BABA - en elefants historie AF: JOH VINDING

Cirkus Dannebrog er et af de få cirkusser, der stadig viser elefanter i Danmark. Sidste år havde de præsenteret elefanten Ramboline. Men ifølge Cirkus Dannebrog levede den måde, hun blev holdt på, ikke op til deres krav til dyreetik. I år har de haft en anden elefant, men var velfærden faktisk bedre? Dette er historien om Baba.

De første år i cirkus Baba blev født i 1970 i Indien. Hun blev fanget, før hun fyldte to år, taget fra sin mor og derefter fragtet til Tyskland. Her blev hun købt af Amedeo Folco, der trænede hende til et liv som cirkuselefant. Træning indebærer, at elefantunger knækkes og underkaster sig sin træners vilje.

I 1975 var hun blot fem år gammel en af hovedattraktionerne i det norske nystartede Cirkus Merano. Billedet til højre er fra norske Aftenposten og har teksten “Baby-elefanten Baba og ponyen Wimpy er uadskillelige følgesvende”, som først og fremmest 16

appellerer til de yngste tilskuere.

De hvide bånd på billedet er dog ikke blot dekoration. “Båndene kan være der for at beskytte de svage ankler, de ser ikke ud til at være en del af cirkuskostumet.

En så ung elefant, som må udføre cirkustricks, er udsat for at skade ankler og andre led”, fortæller konsulent Dr. Marion Garai fra European Elephant Group. Båndene kan også være brugt for at skjule ar og sår, som skyldes lænker eller sygdommen elefantkopper.

Baba som lille unge til træning sammen med ponyen Wimpy

DYRENES STEMME, VINTER 2016

DYR I UNDERHOLDNING En veninde bliver syg Amedeo Folco havde fire asiatiske hunelefanter - Baba, Sharon, Giulia og Jenny. Han turnerede med dem i England i 80’erne og 90’erne. Jenny blev alvorligt syg med betændelse i underkæben. Folco familien afbrød, ifølge European Elephant Group, flere gange behandlingen af hende, da familien ville fortsætte deres turnéprogram.

KENDTE:

“Hun blev fragtet fra sted til sted i kæde og lænker og var til sidst stærkt svækket og afmagret”, fortæller dyrlæge Frank Albrecht.

Tre uger før hun døde, besøgte Frank Albrect Jenny og beskrev, hvordan hendes to veninder Sharon og Giulia, omsorgsfuldt trøstede hende med deres snabler. Normalt var de lænket pga. aggressiv adfærd.

Deres omsorg var dog ikke nok, og til sidst kollapsede hun under en rejse med Cirkus Barelli.

Hun døde 10. september 2002 i Tyskland, 32 år gammel. I naturen ville hun formentlig være blevet op mod 60 år, have haft selskab af sin familie og vandret i frihed.

Med på turnéen var også den afrikanske elefant Lubni. Hun var 20 år gammel, og også hun var lænket det meste af dagen pga. aggressiv adfærd. Hendes ben var et deformt ben pga. en skade i knæet, formentlig efter træningen. Trods det blev hun tvunget til at fortsætte med at optræde, indtil hun til sidst i 2009 blev overført til en zoologisk have.

Træning med pisk og krog En film udgivet i 2012 viser den hårdhændede træning af elefanterne, der foregår mellem forestillingerne. Det ses på filmen, hvordan der bruges både elefantkrog og pisk. Elefantkrogen består af et skaft lavet af træ, metal eller fiberglas og i enden har den en krog, der minder om en bådshage.

Krogen kan hage sig fast i elefanten, mens skaftet bruges til at tildele slag med.

The Walking Dead redder tiger

Alene Der har været episoder, hvor Baba har nægtet at forlade scenen i både Holland og Norge. Cirkuset har derefter beskrevet hende som en lidt sær elefant med “sjove og løjerlige påfund”. Det er dog snarere, fordi hun er i en stresset tilstand og måske gør oprør mod cirkuslivet.

Hun har fået mange års hård træning og har lidt et socialt afsavn. Særligt de steder hvor hun har været helt alene. Elefanter er flokdyr og har brug for at være i selskab med andre elefanter.

“Baba er en elefant, som har det meget, meget dårlig. Forholdene, som hun lever under, er definitivt noget af det værste, en elefant kan opleve i et cirkus, og den stereotype adfærd udtrykker hjælpeløshed. Adfærden er en sidste udvej for frustrationen, hvis hun skal undgå galskab” siger elefanteksperten Dr. Marion Garaï.

Det er på tide, at vi stopper mishandlingen med et forbud mod vilde dyr i cirkus i Danmark.

Da den populære tv-serie The Walking Dead skulle bruge en tiger, fravalgte produktionsselskabet at hyre et levende dyr. I stedet brugte dygtige computerfolk og animatorer deres evner til at lave en 100% computerskabt tiger. På den måde viser de, at det ikke er nødvendigt at bruge vilde dyr til at lave spændende og livagtig underholdning. Den uhyggelige serie vises på DR3.

KAMPAGNESEJR:

DR fjerner program efter klage fra Anima Danmarks Radio har under titlen ‘Hollywoods vildeste dyr’ vist børn og unge, hvordan dyretrænere i filmbyen arbejder.

Men serien har desværre ikke blik for, at mange dyr lever hele deres liv i bur og trænes med hårde metoder. I et afsnit blev en træner kaldt ‘verdens bedste elefanttræner’. Men Anima kunne vise DR billeder af den samme træner, som var blevet fanget i at piske sine elefanter.

Programmet blev heldigvis fjernet af DR efter Animas henvendelse. Vi mener, at DR burde afholde sig fra at lave tv, hvor vilde dyr er en del af underholdningen.

DYRENES STEMME, VINTER 2016

17

LIVSSTIL

SÅDAN SPISER DU MERE GRØNT Stadig flere får lyst til at spise mere plantebaseret. Men mange har også usikkerhed om, hvordan man faktisk gør. Klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Hansen kommer til undsætning. I den nye bog . Den plantebaserede kost“ forklarer de på et videnskabeligt grundlag, hvordan man let kommer i gang og punkterer de værste myter. Vi har talt med Maria Felding om bogen:

Hvad inspirerede dig til at skrive bogen?

Jeg tror, både Tobias og jeg var trætte af den udbredte sundhedsforvirring, der ikke kun er frustrerende for danskerne, fordi ingen kan finde ud af, hvad der er sundt at spise. Det bliver også meget demotiverende overhovedet at prøve at ændre kostvaner, når ingen er enige om, hvad man så skal spise. Det ville vi gerne ændre på.

Formålet med bogen var, at give en forståelse for, hvilke fødevarer, der reelt fremmer vores sundhed - og i særdeleshed hvorfor og så at få aflivet de mange kostmyter.

Hvad er nogle af dine egne lette livretter?

Sødkartofler og sharonfrugter står højt på listen i hvert fald. Men der er så mange ting, jeg er vild med. Alt fra broccoli-smoothies til peanutbutter ;)

Hvordan kommer man let i gang?

Det er så vigtigt med tips og inspiration til overgangen. Derfor har vi også et helt kapitel i bogen om netop, hvordan man kan gøre det.

Et par tips: - fokusér på alle de fødevarer, du vil spise mere af og på de mange gode alternativer til de fødevarer, du plejer at spise: Plantemælk, soyayoghurt, hummus, veggie-deller, veggie-fars osv. Det kan hurtigt virke meget negativt og begrænsende, hvis man kun tænker på de ting, man vil skære ned på.

- tag én dag ad gangen. Ellers kan det virke uoverskueligt. Om du skal have ost, æg, fisk osv. 90 eller 100 % ud af kosten er jo ikke det væsentligste til at starte med. Det finder du ud af hen ad vejen. Hellere tænkte’ jo mere jo bedre’ end ‘alt eller intet’.

Hvert grønt skridt er en succes.

- find inspiration i de mange veganske madblogs - så er det ikke svært at forestille sig, hvad middagsretterne nu skal bestå af :)

3 PLANTEBASEREDE HITS FRA KØLEDISKEN

18

Veggiefars

Seitan

Kødboller

Tilsæt vand og lav lynhurtige og skønne deller i en ruf.

Seitan er smækfyldt med lækre proteiner til en stirfry eller sandwich.

En klassisk familieret ligesom vor mor lavede den.

DYRENES STEMME, VINTER 2016

LIVSSTIL

HANEKYLLINGER SKAL IKKE UDKLÆKKES FOR AT DØ I æggeindustrien bliver han-kyllinger gasset eller blendet lige efter de er udklækket. Da de ikke kan lægge æg har de nemlig ingen værdi for industrien, og vokser for langsomt til at det kan betale sig at opdrætte dem for deres kød.

Men med en ny teknologi kan firmaer snart se, hvilke æg der indeholder hanekyllinger og sørge for, at de ikke bliver udruget. Det kan redde millioner af kyllinger fra en barsk død, hvis det nye teknologi bliver indført i industrien.

KINA SKRUER NED FOR KØDET Kina spiser 28% af alt kød i verden, så Riget i midten har en enorm indflydelse på dyrevelfærd. Derfor er det gode nyheder, at landets regering har udsendt en ny politik, der skal skrue 50% ned for kødforbruget hos landets borgere.

Hvis beslutningen bliver gennemført, så vil det betyde at 1 milliard tons kød mindre i 2030. Til sammenligning vejer en kylling omkring 2 kg når den bliver slagtet, så beslutningen kan redde milliarder af dyr fra et trist liv i en dyrefabrik.

VIDEO FRA ANIMAS KØKKEN VINDER INTERNETTET Over 200.000 mennesker har set Animas nye video med diætist Maria Felding og kogebogsforfatteren Mia Sommer.

Sammen præsenterer de en lang række spændende vegetariske produkter og forklarer, hvordan man det kan være både nemt sundt og lækkert at spise mere vegetarisk.

Flere tusinde er blevet så inspireret, at de har bestilt vores magasin med gratis grøn inspiration.

SE VIDEOEN: www.anima.dk/dgk

DYRENES STEMME, VINTER 2016

19

G N E AVE V I G D D E E R R LIV R E D LEDER DU EFTER EN JULEGAVE, DER GØR EN FORSKEL FOR DYR I NØD? VED AT KØBE ET ELLER FLERE KORT, STØTTER DU ANIMAS KAMPAGNER OG SAMTIDIG FÅR DU EN JULEGAVE MED MENING, DER BÅDE HJÆLPER DYR OG INSPIRERER MODTAGEREN.

BURHØNE

T R EM

MEGRIS

BURRÆV

GIV EN BURHØNE EN HAVE

GIV EN TREMMEGRIS VINGER

SÆT EN BURRÆV FRI

DET GÅR PENGENE TIL

DET GÅR PENGENE TIL

DET GÅR PENGENE TIL

Animas redningstjeneste “Frie vinger” arbejder med at redde og rehabilitere burhøns. Når hønsene er så forpinte, at landmanden ikke kan bruge dem mere, bliver de slagtet. Her træder vi til og tilbyder i stedet at finde nye hjem til dyrene.

På den måde får de flere gode år under gode forhold, hvor de endelig kan leve et naturligt liv.

Anima arbejder for at alle grise skal leve under naturlige forhold.

Vi kæmper for at grisene skal ud af fikseringsboksene , så de i det mindste kan bevæge sig og vende sig om. Gennem oplysning får vi forbrugerne til at gå uden om de “produkter” der er skyld i grisenes lidelser. Alene i år har vi uddelt over 200.000 foldere om dyrenes forhold i det industrielle landbrug og nået millioner via videoer på de sociale medier.

Efter vi fik indført et forbud mod rævefarme i Danmark har Anima kæmpet for en hurtig udfasning af de sidste farme og at sprede dette forbud til vores nabolande. Vi har også overbevist over 200 modefirmaer om at indføre en pelsfri politik, så der ikke findes pels i deres butikker. Kampagnen er nu tæt på et forbud mod rævefarme i bl.a.

Polen og Tjekkiet.

Frie Vinger har allerede hjulpet over 1400 høns til et bedre liv. Helt konkret fra et lille bur til en dejlig have. For 100 kr kan vi gøre alt det arbejde det kræver at redde og omplacere en burhøne.

100 kr

For 100 kr kan vi trykke og uddele 100 foldere om dyrenes forhold i dyrefabrikkerne.

150 kr

Denne gave betyder at vi kan kæmpe for pelsdyr over hele verden, og sørge for at fremtidens mode ikke koster dyr livet.

200 kr

Find gavekortene på: anima.dk/livsgaver