Briefing_til_politikerne_om_forbud_mod_saeljagt

IMPORT- OG HANDELSFORBUD

FOR KOMMERCIELT FANGEDE SÆLPRODUKTER I EU - Et briefingdokument om perspektivet for den grønlandske sæljagt RESUMÉ: Det kommende EU-forbud mod import og handel med sælprodukter fra kommerciel jagt har fået flere danske politikere til at rejse spørgsmål om et sådant forbuds konsekvenser for Grønland.

En analyse af sæljagtens økonomiske betydning for Grønland viser, at et forbud ikke vil have væsentlig betydning. Samtidig vil et forbud være eneste mulighed for at regulere de dyrevelfærdsproblemer, der er en iboende del af kommerciel sæljagt.

Et forbud vil samtidig minimere risici for langsigtet problemer for bæredygtighed ved sæljagt og vil ikke have negative konsekvenser for fiskeri.

Marts 2009

FORBUD MOD KOMMERCIEL SÆLJAGT Et briefingdokument om perspektiver for Grønland Debatten om EUs kommende forbud mod import og handel med sælprodukter siges ofte at være styret af følelser. Debatten i Europaudvalget forhandling af sagen har rejst en række spørgsmål om påvirkningen af det kommende forbud for bl.a. Grønland. Disse spørgsmål fortjener at blive besvaret med fakta og følgende håber Anima, at nedenstående vil kunne tjene til en mere informeret debat om spørgsmålet.

1. Sælfangst og fisker 2. Dyrevelfærd.

3. Sæljagts økonomiske betydning for Grønland.

4. Mærkningsordning eller forbud 5. Bæredygtighed

1. Sæljagt og fiskeri Fødenet i havmiljøer er ganske komplicerede og påstanden, at en stor sælbestand skader fiskeriet er aldrig dokumenteret. Illustrationen tv. viser en forsimplet model af det fødenet, som sælerne indgår i.

Når fiskeri kollapser skyldes dette oftest overfiskning og ikke sæler. En rapport om sælers påvirkning af fiskeribestanden fra de canadiske fiskerimyndigheder i 2006 konkluderede at: ” ...marine mammals, when analyzed in a food web context, had a beneficial predation effect ... This beneficial effect is even greater than the predation itself, leading to an overall positive impact of the predator on the system.”

Morissette, L, M.O. Hammill and C. Savenkoff. 2006. The trophic role of marine mammals in the Northern Gulf of St. Lawrence. Marine Mammal Science 22(1): 74-103.

Den gavnlige effekt skyldes bl.a. at sæler spiser rovfisk, der ellers ville begrænse væksten i fiskebestanden.

Tekst: Ca. 1 million sæler jages kommercielt på verdensplan hvert år.

Tekst: Sæler ned til 12 dage jages i kommerciel sæljagt. Forbuddet mod jagt på babysæler beskytter kun helt unge sæler under 12 dage.

2. Dyrevelfærd og sæljagt Mange har den fejlagtige opfattelse, at der ikke er dyrevelfærdsmæssige problemer ved sæljagt i Grønland. Dette er ifølge Grønlands hjemmestyres egne undersøgelser ikke tilfældet. På NAMMCO konferencen i København 2006 fremlagde Grønlands hjemmestyre en undersøgelse af sæljagt, der dokumenterede, at 22% af sæler synker efter at være skudt (struck and lost) og hermed må leve med skader fra anskydning eller dør langsomt af sine skader.1 Ligeledes anvendes drukning (fangst med garn) som aflivningsform i Grønland, mens denne metode i de fleste andre lande anses for meget lidelsesvoldende.

Problemerne ved andre kommercielle sæljagter med køller i Canada og Namibia er ligeledes veldokumenterede, hvor flere undersøgelser bl.a. har vist, at sæler i stort antal bliver flået levende. Et antal rapporter produceret indenfor de seneste år viser alle problemer: Burdon et al. (2001)2 • “Der er utvivlsomt behov for at reducere lidelse og forbedre velfærden for disse dyr ved at ændre eksisterende regler og øge håndhævelsen” p.1.

• “... den nuværende sæljagt klarer ikke at leve op til grundlæggende dyrevelfærdslovgivning.”p.2.

• “Vi konkluderer at jagten resulterer i betydelig og uacceptabel lidelse.”p.1.

Daoust et al. (2002)3 • “En stor procentdel (87%) af sælfangerne ... udførte ikke [tjek for om sælen var død] inden de begyndte at slæbe sælerne i en krog og afbløde dem, eller begyndte at jage endnu en sæl.” p.

691.

• Var enige med Burdon et al. om at et stort antal sæler var ved bevidsthed efter at være blevet skudt, og at levende sæler blev slæbt hen over isen med bådshager…mens de stadig var ved bevidsthed.

• Var enig med Burdon et al. om at 24% af sæler, der blev observeret på videobånd ikke blev dræbt humant eller i overensstemmelse med Canadas lovgivning for havpattedyr.

• Konkluderede at “omfanget af dyr, der ikke dræbes effektivt retfærdiggør fortsat opmærksomhed i forhold til denne industris aktiviteter...”p. 693.

Independent Veterinary Working Group* (2005)4 • “Den konkurrence, som er en del af jagtens natur....skaber et miljø, hvor højt tempo er reglen og fangerne opfordres til at tage smutveje.”p.11.

• “DFO [Canadas fiskerimyndigheder] synes at savne tilstrækkelig dedikeret kapacitet til at overvåge og håndhæve lovgivning for jagten, i særdeleshed ved the Front.” p.14.

• Fremsatte elleve forslag, der var nødvendige for at gøre jagten human. * Financieret af WWF, Holland.

Kilder: 1. STRUCK AND LOST IN THE HARP SEAL HUNT IN GREENLAND: A QUESTIONNAIRE SURVEY By Fernando Ugarte and Jens Jakobsen. Hunting Division, Greenland Ministry of Fisheries, Hunting and Agriculture.

2. Burdon, R., J. Gripper, J.A. Longair, I. Robinson, and D. Ruehlmann. 2001. Observation of the Canadian Commercial Seal Hunt. Prince Edward Island, Canada. Report of an International Veterinary Panel, March 2001. 36 pp. http://www.ifaw.org/ifaw/dfiles/file_95.pdf 3. Daoust, P.-Y., A. Crook, T.K. Bollinger, K.G. Campbell, and J. Wong. 2002. Animal welfare and the harp seal hunt in Atlantic Canada. Special Report. Canadian Veterinary Journal, 43: 687-694.

4. IVWG. 2005. Improving Humane Practice in the Canadian Harp Seal Hunt. A Report of the Independent Veterinarians’ Working Group on the Canadian Harp Seal Hunt. Prepared by Bruce Smith, BLSmith Groupwork. August 2005. 26 pp.

3. Sæljagts økonomiske betydning for Grønland Det er hævdet, at det kommende EU forbud mod import og handel med sælprodukter vil skade Grønland. En kort analyse af sæljagts økonomiske betydning giver dog ikke indikation for denne konklusion. Vedlagt er bilag med henvisninger og figurer. En undtagelse fra forbuddet for ikkekommerciel sæljagt vil sikre bevarelsen af arktiske folks kultur.

EU indførte i 1983 med direktiv 83/129/EEC et forbud mod import af sælprodukter fra babysæler de såkaldte whitecoats. Det hævdes ofte, at dette havde negativ indflydelse på Grønland. Men faktisk er sæljagten betydeligt øget fra 7000 fangne sæler i 1975 til omkring 50.000 i slutningen af 1980’erne og over 100.000 i år 2000. Et forbud påvirkede altså ikke sælfangsten negativt.

Kigger man på eksport af sælpels fra Grønland, viser statistikken, at langt hovedparten af de pelse som bliver produceret anvendes i landet og dermed ikke vil blive påvirket af et importforbud. I 2005 var over 200.000 skind tilgængelige efter fangst og import af sælpels, men kun ca. 50.000 blev eksporteret. De største markeder for sælpels er Rusland og Asien– altså eksport der ikke vil blive påvirket af et EU-forbud. Ikke overraskende udgør eksport af sælpels en meget lille del af Grønlands BNP med 0,4% i 2006.

Denne marginale industri er samtidig statsstøttet og modtager hvert år omkring 20 millioner kr. i støtte. I dette efterår måtte Grønlands hjemmestyre endog vedtage en hjælpepakke på 8 millioner kr. for at redde sælpelsfirmaet Great Greenland.

Kommerciel sæljagt er en industri i kraftig tilbagegang ifølge Grønlands hjemmestyres egne beregninger. De sidste 10 år har man set en halvering af antallet af professionelle fangere og til gengæld en fordobling af de som driver fangst som hobby. Sælfangst udgør kun 7-8% af den totale fangst hos professionelle fangere ifølge rapporten Analyse af fangererhvervet i Grønland udgivet i 2005 af lektor Rasmus Ole Rasmussen fra RUC. I 2006 var der ca. 2600 professionelle fangere i Grønland, hvilket er en reduktion fra 1993, hvor der var over 6000. Tallet beregnes af hjemmestyret til at falde yderligere indtil der i 2015 er under 1000 professionelle fangere og i 2030 blot et par hundrede. Samtidig stiger antallet af fritidsfangere, der er helt uafhængige af kommerciel sæljagt.

4. Mærkningsordning eller forbud Der må være begrundet tvivl om, hvorvidt en mærkningsordning for sælskind kan etableres med betryggende kontrol. Begrundelsen for Kommissionens forslag var netop, at inspektører udsendt af kommissær Dimas blev nægtet adgang til at undersøge jagten af Canadas myndigheder. Efterfølgende udtalte kommissær Dimas: “If a team of experts wasn’t able to look at what is happening, and how it is being conducted, why do they (the Canadian government) claim that other evidence is not correct?” Dimas, in Paris to attend a major climate change conference, told Canwest News Service.

“I don’t know whether it was bad faith. I don’t think so. But the fact is they were prevented from doing what they were going to do.”

EU official criticizes Canada for blocking seal hunt observers.., Canwest News Service, 17 april 2008

Manglende åbenhed hos de lande, der producerer sælprodukter vil antageligt give problemer og bureaukrati omkring inspektioner og kontrol af en evt. mærkningsordning. Da jagten samtidig foregår i en kort periode over et meget stort geografisk areal er tilfredsstillende overvågning umulig i praksis.

Udover dette rent praktiske problem er sæljagt dyrevelfærdsmæssigt iboende problematisk grundet de ekstreme vind og vejr forhold, som jagten afvikles under. Følgende ser vi år efter år klar dokumentation af svær lidelse for de sæler som dræbes, da det er umuligt konsistent og effektivt at følge opstillede regler. Observationer der støttes af videnskabelige undersøgelser af problemet.

Ingen mærkningsordning vil kunne rette op på disse problemer, som er en iboende del af sæljagt og derfor ikke lader sig regulere. Kun et forbud vil yde sælerne reel beskyttelse, hvilket var baggrunden for IMCOs beslutning om at støtte et reelt forbud med en fornuftig inuit-undtagelse.

5. Bæredygtighed Sæler tilhører i dag ikke de truede arter. Ingen bør dog være blinde for, at problemstillingen om global opvarmning kan have indflydelse på sælernes naturlige leveområder. De seneste år har således vist meget tynd og manglende is på sælernes ynglepladser. En analyse af forskelle scenarier for sælpopulationen er vedlagt som bilag.

For mere information kontakt venligst Joh Vinding, Kampagnechef for Anima Mail: jv@anima.dk Telefon: 3510 7070

Udarbejdet af Anima