Animas aktivismeguide

Aktiv for

Dyrene

Indholdsfortegnelse: Side 3............................................................Du kan skabe en bedre verden Side 4-6.......................................................................................Hvorfor aktiv?

Side 7..........................................................................................Mød Kristoffer Side 8-9......................................................................................Hvordan aktiv?

Side 10-11...................................................................................Gode samtaler Side 12-13..................................................................................Red pelsdyrene Side 14-16.................................................................................Lav en udstilling Side 17................................................................................................Mød Maja Side 18-19......................................................................................Pelsprotester Side 20-22................................................................................Skriv for dyrene Side 23............................................................................................Mød Dennis Side 24.............................................................................................Andre ideer Side 25.........................................................................Min Anima aktivitetsplan Side 26-27....................................................................................Mød Thorbjørn Bagsiden........................................................Hvem vil være milionær for dyrene?

Kontakt: Anima Carit Etlars Vej 10, kld | 1814 Frederiksberg C Telefon: 3510 7070 | Web: anima.dk | Mail: info@anima.dk Materialebestilling: Bestil gratis materieler til uddeling fra anima.dk eller skriv til pakkebord@anima.dk Bliv aktiv i en lokal dyreretsgruppe: Skriv til info@anima.dk hvis du er interesseret i at finde en lokal dyreretsgruppe og tilmeld dig netværket over frivillige fra anima.d

DU KAN SKABE EN BEDRE VERDEN FOR DYRENE Jeg er sikker på, at dyrenes frihed bliver vor tids ubetinget vigtigste moralske spørgsmål pga. antallet af dyr og omfanget af deres lidelser, samt de stupide og grådige årsager til, at de påføres så rædselsfulde lidelser med vilje. Jeg tror fuldt og fast på, at vores fokus skal være, at stoppe lidelserne og de meningsløse drab på dyr, så hurtigt og effektivt som muligt.

Alle mennesker, unge som ældre har fantastiske ressourser, der kan hjælpe dyrene og skabe forandring i verden. Denne guide er beregnet som en hjælp og inspiration til aktivister, som virkelig ønsker at gøre en forskel og være med til at skabe massiv forandring.

Hvis vi skal opnå succes, må vi lægge vores energi, hvor det gavner mest, vi må være i stand til at vælge vores kampe, forstå de mennesker vi vil påvirke og sælge sagen. Sammen kan vi få omsorg og engagement for dyr til at sprede sig som ringe i vandet.

Du får en masse værktøjer og gode råd til, hvordan du nemt kan skabe den aktivisme du ønsker og hvordan du får mest muligt ud af dine ressourser, motiverer andre til at bruge deres, og bliver en stærk medspiller for dyrene.

Det 18. århundrede var begyndelsen på vort demokratiske system. Det 19. århundrede afskaffede lovligt slaveri i den industrialiserede del af verden. Det 20. århundrede afskaffede børnearbejde, gjorde børnemishandling strafbart, gav kvinder stemmeret og gjorde de sortes rettigheder mere vidtrækkende. Hvis vi alle gør så meget, som vi kan, VIL det 21. århundrede blive det århundrede, hvor dyrene får deres frihed.

Jeg er dybt beæret over at være en del af denne bevægelse sammen med dig, og jeg vil gerne takke dig for din tid og din opmærksomhed.

Tanja Krøjer Jørgensen Formand

HVORFOR AKTIV? Arbejder man for dyrs rettigheder er det en uselvisk kamp imod meningsløse lidelse, for at opnå en mere retfærdig og oplyst verden, der skal beskytte samfundets svageste. Med dette meningsfulde arbejde flytter vi fremtiden og skaber historie.

Det er altid godt at tænke tilbage på vort grundlæggende mål. Bevægelsen for dyrs rettigheder stræber mod at bruge ”Den gyldne Regel”; “gør mod andre, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig” overfor alle dyr. Sagt på en mere direkte måde prøver vi på at besvare spørgsmålet; ” hvis du var hønen, der er presset ind i et bur, ude af stand til nogensinde at kunne brede en vinge ud, hvis du var soen i drægtighedsboksen, buret inde sammen med dit eget møg, aldrig være i stand til at tage et skridt i nogen som

helst retning, hvis du var et af de milliarder og atter milliarder af dyr, der afskæres fra at få opfyldt deres behov og som mishandles forfærdeligt, hvad ville du så ønske, at dyrerettighedsforkæmpere ville gøre? Hvordan ville du ønske, at de opførte sig?”

De som har været inde i disse industrilandbrug, og har set slagterierne med egne øjne; graden af mishandling, fortvivlelsen i dyrenes øjne… det kan umuligt beskrives. Det knuser ens hjerte. Jeg tror ikke, at nogen af os virkelig kan leve os ind i deres lidelse og smerte, men vi skylder dem at forsøge.

HVORDAN AKTIV? Hvis vi hurtigt skal kunne gøre en forskel for flest mulige dyr, bliver vi ikke bare nødt arbejde hårdt men også klogt og mere effektivt. Hver gang vi vælger at gøre en ting, må vi nødvendigvis vælge noget andet fra.

Derfor må vi sørge for, at vores mentale og økonomiske ressourser udnyttes optimalt. Hvis vi skal vinde, bliver vi nødt til at have en systematisk plan for dyrs frigørelse. Dvs. at kvalitet og kvantitet skal være to sider af samme sag, og da kød- og pelsindustrien er der hvor flest dyr lider (og endda uden at offentligheden ved af det), så giver det mest mening at sætte ind der.

Imidlertid er indlevelse ikke nok. Og vilkårlige aktioner er heller ikke nok.

Vi må altid være klar over, at hver gang vi vælger at gøre noget, så

fravælger vi at gøre noget andet. Så det er altafgørende, at vi bestræber os på at bruge vor tid så effektivt som muligt. En af de mest almindelige årsager til at vi går galt i byen er, at selv om vi arbejder ekstremt hårdt, og selv om vi er trofaste mod dyrene og prioriterer vores aktivisme for dem højt, så arbejder få af os med at blive mere effektive.

Vi må nødvendigvis arbejde lige så hårdt – og endnu mere vigtigt – lige så dygtigt – som folkene på Wall Street arbejder med at sælge aktier, og som reklamefolkene arbejder for at sælge de nyeste bilmodeller. Selv om vores mål er forskellige, er mekanismerne for at nå ud til folk og sælge budskabet (i vort tilfælde om dyrenes befrielse) fast etablerede.

Vi vil instinktivt som empatiske mennesker handle, når vi ser nogen lide.

Det er prisværdigt, men hvis vi lader os distrahere af for mange enkeltsager, mister vi evnen til at arbejde langsigtet for fundamentale forandringer for dyrene. Ser vi en bestemt sag om dyremishandling i tv, må vi huske på, at de millioner af dyr i kødindustrien, vi ikke lige har set, lider samtidig.

Eksempler på effektiv aktivisme At sprede ideen om vegetarisme er et spørgsmål om tal. Vi ved, at den gennemsnitlige studerende er langt mere åben overfor at blive vegetar end ikke-studerende og færdiguddannede.

Uddannelsesinstitutioner er et sted, hvor mange mennesker er samlet og kan nås på kort tid. At fokusere på at ændre folks holdninger vil have langt den største effekt på, hvordan dyr bliver behandlet. På den måde kan du hjælpe millioner af dyr.

ANIMAS FOKUS Anima har fokus på de industrier, hvor flest dyr lider mest og potentialet til forandring er størst; i pelsindustrien og det industrielle landbrug.

Antallet af dyr som opdrættes og dræbes hvert år i Danmark er mange gange større end det samlede befolkningstal og at reducere lidelsen i disse industrier med blot få procent, vil gøre mere gavn end at stoppe alt andet dyremishandling tilsammen.

Når man vælger sit fokus, er det altid vigtigt at huske, at når vi vælger at gøre en ting, så fravælger vi samtidig at gøre noget andet. Derfor mener vi at flest ressourcer skal bruges, hvor der samtidig er flest dyr.

Ser man i dag på dyreværnsbevægelsen er tendensen modsat og flest penge og mest tid bruges på hunde og kattes velfærd, selvom der er færre dyr, der generelt har bedre liv. Dyr på pelsfarme og i dyrefabrikker lider mere end nogen andre.

Vi har samtidig muligheden for at have en direkte indflydelse på disse dyrs liv. Hver eneste person vi møder, træffer hver dag beslutninger om disse dyrs liv. Alle vi møder, kan være en potentiel sejr for dyrene og mulighederne for at påvirke begrænses kun af vores energi og kreativitet. Med hver eneste person vi overbeviser om ikke at støtte disse industrier, fordobler vi vores indsats for dyrene.

MØD KRISTOFFER Jeg tror alle har oplevet, at det kan være svært at tage kontakt til fremmede mennesker og hvis man har besluttet sig for at dele foldere ud, for at oplyse om dyrs vilkår i landbruget, kan det være en barriere, at man i starten føler sig lidt nervøs.

Det gælder om bare at springe ud i det, for når man har fået delt de første foldere ud, føles det ikke længere akavet. Når man har en venlig attitude og hilser på folk først, vil man opleve at de allerfleste er venligt stemt over for én og de bliver interesserede i at se, hvad det er man deler ud.

Det er en fantastisk følelse man får når man er færdig med at dele ud.

Hvis man fx har været tidligt oppe og dele ud ved en skole, ved man når man går derfra, at mange elever nu sidder og læser og stille og roligt ændrer deres syn på dyr.

Og selv om det måske kun er en håndfuld af dem der straks får lyst til at blive vegetarer, så vil man have skubbet til størstedelens holdninger.

Så næste gang de bliver konfronteret med dyrs unødvendige lidelser, vil de være det skridt tættere på at tage budskabet til sig. Så føler man virkelig, at man har gjort en forskel.

Selvfølgelig kommer man også ud for irriterende folk. Det er bare at smile til dem og i det hele taget kan det meste klares med et smil og en rolig indstilling. Jeg har en enkelt gang oplevet en person der blev fornærmet og ville diskutere i hårde vendinger fordi hun selv kom fra et landbrug. Først blev jeg lidt overrasket, men gjorde alt for at være imødekommende og vi fik til sidst en god snak. Da hun gik tog hun folderen med og det virkede som om, hun havde fået noget at tænke over.

HVORDAN AKTIV? Når du tænker over, hvordan du vil hjælpe dyrene, så vælg en form for aktivisme, der passer til din personlighed og temperament. På den måde vil du have mere overskud og undgår at blive udbrændt. Hvis du fokuserer på bestemte typer aktivisme vil du blive bedre til dem og dermed være mere effektiv for dyrene.

• Fokuser din energi, så når du længst.

• Træk på andres ressuorser og erfaringer, så du kan lære af deres succeser og fejl.

• Frygt ikke udfordringer, du kan altid bede om hjælp og vejledning.

NEMT OG EFFEKTIVT – UDDEL MATERIALER

brugshallerne og slagterierne glasvægge. Unge mennesker er den gruppe, som det er mest sandsynligt vil overveje vegetarisme og dette er den mest effektive måde at nå målgruppen på. Læs mere på: www.anima.dk/kampagner/ast - alle kan være med!

HVOR BØR DER UDDELES? De bedste steder at uddele foldere er offentlige steder, hvor der er mange fodgængere. Vores favoritsteder er: • uden for tog- og busstationer (især i myldretiden)

Efterlad et spor af brochurer

• områder med højere læreanstalter (dog kan du blive bedt om at forlade området, hvis du ikke selv studerer)

• Gå aldrig forbi en opslagstavle uden at sætte et flyveblad op.

• tæt ved gymnasier omkring frokost eller lige før eller efter skoletid

• Efterlad materiale i venteværelser, på cafeer, og andre steder hvor folk har tid til at læse.

• udenfor områder med større begivenheder som koncerter, udstillinger eller sportsarrangementer (ved koncerter helst når folk forlader stedet)

• Brug f.eks. 1 time om ugen på at dele materiale ud. Klik ind på Animas materialesektion og bestil helt gratis på 2 min, det du skal bruge.

AST [ Anima Street Team ] Bliv en del af Anima Street Team. Vi uddeler målrettet foldere om dyreret og vegetarisme på skoler, gymnasier, universiteter, og andre uddannelsesinstitutioner. Ideen er at informere tusinder af mennesker om kødindustriens sande ansigt. Vi giver land-

Når der deles foldere ud, er det meget nyttigt at have for øje, at ikke alle vil være lige modtagelige for at blive fx vegetarer som andre. På grund af dette giver det mening at fokusere mere på dem, som du føler vil være mest interesserede i at lære om spisevaner uden dyremishandling.

Typisk vil universitetsstuderende og gymnasieelever være mest åbne for beskeden om medfølelse. Ligeledes vil yngre mennesker være mindre fastlåste i deres vaner og vil være mere villige til at sætte spørgsmålstegn ved sociale normer som f.eks. at dyr lever for at tjene mennesker.

Det er også vigtigt at erkende at yngre mennesker har et helt liv foran dem, hvor de vil købe pels og spise kød, æg og mejeriprodukter, hvorfor det er endnu mere afgørende at vise dem den grusomhed, som produktionsdyrene lider under.

Betyder det at vi kun skal uddele litteratur til unge mennesker? Naturligvis ikke. Når du deler foldere ud vil du normalt være i stand til at give brochurer til hundredvis af folk, og at tilbageholde materiale fra dem, der er udenfor specifikke aldersgrupper, kan ikke anbefales. Dog vil vi sikkert udvælge områder, der oftest besøges af yngre mennesker for at optimere effektiviteten af vor tid og indsats.

Når du uddeler en folder kan du f.eks. sige “Folder mod dyrefabrikker?” , “Stop dyremishandling?” eller ganske enkelt bare “Værsgo, den er til dig”.

HVAD KAN JEG DELE UD? Anima har mange gode foldere til uddelign som du kan bestille helt gratis.

Det er generelt en god ide at have en folder med, som du vil dele ud til alle, og en mere omfattende folder, som du kan give til dem, der synes at være særligt interesserede i at lære mere om at blive vegetar eller veganer.

GODE SAMTALER Det er ikke altid let at få folk til at lytte og ændre deres holdning til, hvordan dyr bliver behandlet. Noget af det vigtigste vi kan gøre, er at være opmærksomme på at have meningsfulde samtaler med de mennesker vi møder i stedet for ensidige monologer. Hvis vi prøver at forstå andre, vil der være en større chance for, at de også prøver at forstå os og faktisk tænker over, hvad vi har på hjerte.

Nå vi taler med andre, er der mange ting vi skal være opmærksomme på f.eks. vores kropssprog, hvilken social situation vi befinder os i, og ikke mindst forståelsen for, at vi alle har forskellige forudsætninger for det vi ved og tror på.

GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER Du er ambassadør for dyrene.Det er derfor meget vigtigt at være rolig og høflig, selv hvis nogen er uforskammede. Ofte kan en person der virker provokerende alligevel blive meget påvirket af, hvad du siger og vil reflektere over det bagefter. Giv dem ikke mulighed for at affeje dig ved at være uhøflig. En rolig og venlig stemme vil åbne sind og opmuntre til eftertænksomhed. Vær en ''People Person'': - En venlig, social person, der nemt går i spænd med alle mennesketyper.

LYT OG SPØRG Det er altid godt at lytte til og bekræfte folk, at stille spørgsmål og derefter lytte opmærksomt til svarene, så samtalen kan bringes tilbage til de ting, de allerede tror på, og hvordan kampen for medfølelse hænger sam-

men med disse ting. Så det at stille folk spørgsmål og lytte opmærksomt til deres svar, er en meget effektiv samtale teknik. De bliver hørt, og vil derfor også lytte til dig. Det handler ikke om at være den bedste debattør, men om at nå ind til folks menneskelighed. Undgå højtravende sprog, folk orker det ikke.

Det er menneskeligt at dømme og sætte i bås. Vær derfor velsoigneret og klædt på som dem du vil have i tale, så har du den største chance for at blive hørt og ''set''.

MØD FOLK HVOR DE ER Start ikke en diskussion, men en samtale og stil mange spørgsmål. Det er vigtigt at give modparten plads til at lave sine konklusioner, og tage beslutningen om vegetarisme på egen hånd, ellers holder den ikke længe, men vær heller ikke bange for at støde folk fra dig ved at tale om vegetarisme, hvis ikke du introducerer dem for nye ideer, hvem gør så?

VÆR SOCIAL Det er helt forståeligt at vi bliver triste, når andre ikke forstår fornuften i noget som berør os dybt. Dog er det vigtigt, at vi også tager del i ganske almindelige aktiviteter der hvor vi færdes, grillfester, skolefester osv. Det er alt for nemt at tage afstand fra hvad vi siger, hvis det at støtte dyrene virker som et afsagn fra et normalt liv. En grillfest f.eks. er også en oplagt mulighed for at introduktion andre for en ny livsstil og mulighed for at lade andre smage lækker vegetarisk mad du har med.

SAMTALER I PRAKSIS Bruce Friedrich er leder af den ameri-

kanske organisation PETAs vegetariske/veganske kampagner. Han ejer flere t-shirts med sloganet ”Spørg mig hvorfor jeg er vegetar?”. Det får tit folk til at stille spørgsmål og her er et eksempel på en samtale mellem Bruce og en tilfældig person, hvor han bruger tipsene i denne folder: Kvinde: ”Ok jeg bider på, hvorfor er du vegetar?”

Bruce: ”Tak fordi du spørger, men må jeg først spørge dig: Spiser du kød?”

Kvinde: ”Ja, men ikke så meget som før men ja”.

Bruce: ”Virkelig, hvorfor?”

Kvinde: ”Jeg kan godt lide smagen” Bruce: ”Det er interessant. Men har du ingen moralske skrupler over at spise et dyr?”

Kvinde: ”Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt over det, men hvorfor skulle jeg have det?”

Bruce: ”Jamen for mig er det, at jeg ikke vil betale andre for at skære halsen over på dyr. I virkeligheden vil jeg ikke betale nogen for at gøre noget, som jeg ikke selv ville have lyst til at gøre eller bare at se på. Giver det mening for dig?”.

Kvinde: ”Ja det gør det vel, men dyr spiser jo også hinanden” Bruce: ”Selvfølgelig gør de det, men beviser det egentlig ikke min pointe?

Dyr gør hvad der er naturligt for dem, men når vi spiser kød støtter vi mishandlingen i dyrefabrikker og moderne kæmpe slagterier. Vidste du at loven ikke beskytter dyr i landbruget mod grusomme overgreb som ville sende folk i fængsel, hvis de gjorde det samme mod hunde og katte?”

Kvinde: “Virkelig, det vidste jeg virkelig ikke.

Men hvordan får du protein?”.

Sådan fortsætter samtalen og Bruce kan kommunikere sine pointer på en måde, så den tilfældige person faktisk lytter og overvejer dem. Dette er et godt eksempel på at lytte, stille spørgsmål og at få startet en virkelig samtale i stedet for at holde et ensidigt foredrag.

Et andet godt eksempel er en samtale Bruce havde med 4 unge teenagedrenge. De spurgte ham, hvad et vegetarisk starter kit er og Bruce forklarede, at det er et hæfte med vegetarisk information. De svarede ham, at de alle var jægere og aldrig kunne være vegetarer. Bruce kunne meget nemt være gået ind i en lang diskussion om jagt, men i stedet spurgte han dem ”Er i modstandere af dyremishandling?” og det var de alle.

Herefter fortalte han dem om kyllinger, kalkuner og grises elendige forhold i dyrefabrikker. Alle 4 endte med at tage et vegetarisk starter kit, og svor aldrig mere at ville spise fjerkræ.

RED PELSDYRENE SKAB PELSFRI MODE Over 100 tøjkæder har valgt at droppe pels fra deres kollektioner. Anima har materiale som du kan bruge til at tale med butikker i dit lokalområde om aldrig at sælge pels. Ved at indføre en pelsfri politik, kan de blive en del af det internationel Fur Free Retailerprogram og deres beslutning vil påvirke både kunder og de mærker, som butikker køber tøj fra, når der ikke længere er pels på hylderne. Du kan bestille alt det materiale du skal bruge for at tale med butikkerne fra Anima.

Her kan du læse om Trine, som tog springet og var med til at gøre det pelsfri program til en succes.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at gøre det?

Signalværdien af forretningernes tilmelding til programmet er utrolig vigtig på længere sigt. Hvis vi får pelsbrug ud af modeindustrien og detailhandlens kæmpe industri, der

især ved dens brug af pelsdetaljer, er skyld i millioner afdyrs lidelser og nederdrægtige død, vil pels ikke længere være populært. Der vil ikke være forespørgsel efter pels, pelsdyravl vil ikke længere være en mulig indtjeningskilde, og pelsfarmene må derfor lige så langsomt lukke ned én efter én.

På kortere sigt vil hver en butik, som vælger ikke at sælge pels, være med til at begrænse produktionen af pels og den kedelige pelsmodetendens, som er oppe i tiden. Det handler ganske enkelt om at gøre pels upopulært.

Store designere, der er blevet pelsfrie, sender et meget stærkt etisk og moralsk signal til alle de andre designere og modeforretninger og lægger indirekte pres på dem. Det spreder sig som ringe i vandet, og vil på sigt gøre vores arbejde nemmere.

Er det ikke svært at gøre alene?

I første omgang var det en stor overvindelse for mig. Det kræver lidt mere udadvendthed, end jeg er vant til. Så jeg startede med at sætte mig godt ind i tingene, læste FFAs hjemmeside (www.infurmation.com), og animas pelsinfo.dk.

Jeg øvede mig på, hvad jeg skulle sige for at få lidt selvtillid og tog noget respektabelt modeneutralt tøj på, så chancen for at få en positiv dialog uden fordomsfulde forhindringer maksimeredes. Derved ikke sagt at slips og sløjfe i håret skulle være nødvendigt. Da jeg først kom i gang, gik det såmænd meget godt.

Det er kun så svært, som man gør det til! Mange af os er jo vant til at diskutere pelspolitik med folk. Det her er ikke så meget anderledes.

Folk er ikke farlige. De er forskellige, og lige som når man taler på gaden, skal man ikke lade sig slå ud af et par negative personer. Heldet kan hurtigt vende, og så er man glad igen.

Hvordan føltes det da du fik overtalt en?

Den første var faktisk ikke en overtalelse, han kikkede lidt på mig, så sagde han: ’’men altså, det er vel noget du skal have penge for?’’. ’’Nej, vi gør det gratis for dyrenes skyld’’, sagde jeg. Derefter skrev han under med det samme.

Det var en rimelig stor og populær butik. Uden tvivl en sejr. Men faktisk var det en større sejr med de to næste. Der måtte jeg arbejde lidt for sagen, og oplevede, at det rent faktisk

kunne lykkes for mig at ændre folks indstilling. Jeg havde ikke regnet med at blive taget alvorligt. Så det var lidt af en succesoplevelse.

FLERE IDEER Du kan også sende breve eller e-mails til firmaer, som du lægger mærke til sælger ægte pels.

En bekymret kundes henvendelse betyder meget for de fleste selskaber.

Husk at være høflig og saglig Du kan finde adresser og nye kampagner på anima.dk, og selv undersøge butikkerne i din by. Informer gerne Anima.

Du kan også lave interessante happenings, såsom gadeteater.

LAV EN UDSTILLING LAV EN BIBLIOTEKSUDSTILLING Hundrede af tusinde mennesker i alle aldre besøger hvert år biblioteker for at kigge rundt, forske, læse og lære.

Der er ofte udstillinger om forskellige emner som lånerne kan være interesserede i, så hvorfor ikke bruge muligheden for at berige dem med en udstilling om medfølelse for dyr?

En udstilling med pelsdyr eller landbrugsdyr eller vegetarisme kan laves simpelt og billigt. Samtidig er det en meget effektiv måde at hjælpe dyrene på. Det kræver bare en person at lave en udstilling og sætte den op, men hundrede eller tusinde vil få budskabet, hvilket gør den til et fantastisk godt værktøj.

Sådan samarbejder du med et bibliotek Ved første blik synes det måske at være svært at få lov til at sætte en udstilling om dyrevelfærd eller vegetarisme op, men det er meget lettere end du forestiller dig. Kontakt først biblioteket og bed om at få lov til at tale med biblioteksbestyreren. Bed venligt om lov til at sætte en udstilling om det industrielle landbrug op. Du vil sikkert blive spurgt om ting som: Hvilken forening kommer du fra? Er udstillingen egnet til et yngre publikum? Hvad vil udstillingen indeholde?

Der kan være to forhindringer i at få lov, pladsbegrænsning eller en venteliste for andre udstillinger. Hvis det første er tilfældet, så må du finde et større bibliotek eller et der er bedre egnet. Hvis der er en venteliste, så bliv skrevet op på den og find et andet bibliotek hvor du kan få lov med det samme.

Sådan laver du din egen udstilling For at fange lånernes opmærksomhed – og fastholde den – skal udstillingen skabe opmærksomhed, men være let at følge og forstå. Drag fordel af den plads du får stillet til rådighed, så du kan få din udstilling til at fylde mest muligt. Udstillingen skal se så professionel ud som du kan, med tekststykker der er lette at læse, store billeder med overskrifter, og materiale som de besøgende kan tage med sig hjem. Undgå at fylde hver eneste centimenter af udstillingen ud; det bliver let rodet og uoverskueligt hvis der

er meget tekst, hvilket ikke er særlig indbydende.

Det er bedst hvis man kan forstå udstillingens emne i løbet af nogle få sekunder, da det er den tid det tager for en person at gå forbi den. Så det er med at fange folks opmærksomhed. De fleste mennesker ser kun på billederne og overskrifterne, så vær sikker på at de pointer du vil give bliver helt klare gennem billeder og overskrifter.

Billeder: De fleste biblioteker vil ikke acceptere billeder der er for stærke.

Så højst sandsynlig er billeder fra slagterier ikke en mulighed, men billeder fra det industrielle landbrug plejer at blive tilladt, ifølge vores erfaring. Fire billeder der er meget effektive at bruge er burhøns, kalvebokse, grise-fikseringsbokse og kyllingehaller. Ingen af de billeder indeholder blod, men viser stadig den ubenægtelige mishandling disse dyr udsættes for hver dag hele deres liv.

Tekst: Sproget på udstillingen bør være simpelt og direkte, hvilket gør læseren i stand til at forstå hvert afsnit uden at blive druknet i tekst.

Fx. kunne man skrive denne tekst til et billede af en gris i en fikseringsbås: ”Søerne i det moderne landbrug bliver behandlet som føde-maskiner.

Søerne har knap plads til at rejse sig og ligge sig ned og lever hele deres liv på betongulve.”

Citater der provokerer til eftertanke kan også være effektive, som fx.: ”Spørgsmålet er ikke, Kan de ræsonere? Ej heller, Kan de tale? Men, Kan de lide?” —Jeremy Bentham, filosof.

Tag-med-hjem materiale: Velvalgt materiale som de besøgende kan tage med sig hjem er essentiel for at dit budskab også påvirker dem når de har forladt biblioteket. Foldere og flyers bør sættes forrest på din udstilling, så det er let at tage for de

forbipasserende. Det er også vigtigt at der er en del forskelligt materiale, som fx. Animas pelsfolder eller Respekt for liv, flyers af forskellig art og vegetariske opskriftshæfter. Du kan få det hele tilsendt fra os.

At følge op Når udstillingen kører på skinner, så husk at tage rutinemæssigt forbi og fyld op med materiale og ret til hvis nødvendigt. Sig til bibliotekaren at du er der for at fylde nyt materiale på udstillingen, så viser du nemlig din entusiasme og ansvarlighed, og din venlighed og dit engagement vil gøre deres oplevelse af dig positiv, hvilket øger dine chancer for at få lov til at lave nye udstillinger i fremtiden.

Og så i gang med det!

Nu ved du alt du behøver for at lave din egen biblioteks udstilling! Når du oplever hvilken forskel dit arbejde har gjort så stop ikke her, kontakt et nyt bibliotek og derefter et til og et til. Jo

flere biblioteker du får sat udstillingen op på, des flere vil blive påvirket af dine budskaber om barmhjertighed og medfølelse og hver gang kommer vi et stykke tættere på vores mål.

En overdådig udstilling!

- Henvend dig til bestyreren af en helsebutik. Spørg efter smagsprøver på vegetarisk mad, og gerne også prøver på butikkens egne speciel produkter, så som kosmetisk der ikke har været testet på dyr.

Tilføj materiale om industrilandbruget Dette skulle gerne opmuntre andre til også at blive empatiske forbrugere.

Skole cafeteriet er et fint sted til dette formål.

Det er i øvrigt ofte en rigtig god ide, at hægte sig på andre, allerede eksisterende, spændende arrangementer, for på den måde at nå ud til almenheden på en positiv måde, da folk her, i forvejen vil være nysgerrige, åbne, og modtagelige.

MØD MAJA Jeg fik første gang ideen til at lave en biblioteksudstilling, da jeg så fotokunst udstillet på mit bibliotek. Så tænkte jeg, at det ville jeg da også gøre. Jeg kan godt lide at være kreativ og tegne, så det virkede som om det var lige noget for mig.

Der kommer også hele tiden mange folk på biblioteket. De kommer for at kigge på bøger og har lidt bedre tid, end hvis man bare møder dem på gaden. Så de giver sig tid til at læse og kigge på tingene. Derfor virkede det optimalt at lave en udstilling.

De 2 vigtigste ting for mig var, at den blev placeret, hvor folk ikke kunne undgå at se udstillingen. Jeg prøvede også at lave den farverig og indbydende, så folk ville have lyst til at se på den.

Det tog vel en halv dag at lave plancher, billeder og et lille banner, så det hele så godt ud og så var den klar.

Jeg lavede en aftale med biblioteket om, at jeg kiggede ned engang imellem, så der altid var foldere og det så pænt ud.

Jeg talte folderne, som jeg lagde frem og der var en del ting, som var blevet taget i løbet af udstillingen.

Anima fortalte mig også, at der kom flere bestillinger på materiale fra mit område, så det var dejligt at vide, at man faktisk gjorde en forskel. Det betyder jo, at folk tænker over sagen og forhåbentlig vil de begynde at ændre deres vaner for at hjælpe dyrene.

Faktisk har jeg fået lov til at sætte flere udstillinger op på samme bibliotek, så de synes også det var en succes.

PELS PROTESTER ARRANGER EN PROTEST Når man uddeler materialer eller skriver læserbreve er det tit om et generelt problem, f.eks. dyrenes forhold i landbruget eller pelsindustrien.

Men måske får du brug for at lave en protest rettet mod et helt specifikt mål.

Det kan f.eks. være en modebutik der sælger pels eller et supermarked, der sælger foie gras.

En protest kan lyde negativt, men i virkeligheden er der tale om, at man oplyser helt målrettet om et problem.

Vil man gerne have modebutikken til ikke at sælge pels, så giver det god mening at søge en direkte dialog med butikkens kunder, så de ved, hvad de støtter, hvis de vælger at handle der.

Grundlovens § 79 sikrer alle forsamlingsfrihed, ligesom grundloven også garanterer ytringsfrihed. Så det er helt lovligt at stå på et offentligt sted og fredeligt uddele materiale, holde skilte og give sin holdning til kende til interesserede.

Dette er i en nøddeskal en protest og det er utroligt effektivt i forhold til at ændre butikkers politik. For når kunderne bliver oplyst, om at firmaet de handler hos støtter dyremishandling, så vil en del altid vælge at gå et andet sted hen.

Hvis 5% af modebutikkens omsætning stammer fra salg af pels, men 20% af deres kunder ikke vil handle i en butik, der sælger pels, så vil en protest hurtigt gøre det klart for dem, at det er en dårlig forretning at sælge pels.

Du kan arrangere en protest sammen med et par venner eller ved at finde andre aktive fra dit lokalområde.

1. Før du arrangerer din egen pelsprotest Tag kontakt til Anima og hør til de planlagte mål og vores erfaringer. Er der f.eks. planlagt demonstrationer mod en international kæde i f.eks.

København og Aalborg, vil det være oplagt at deltage i, eller stå for nogle af dem.

2. Find lokale gruppemedlemmer: Det kan gøres på mange måder, men det første skridt er at ringe til Anima og tale med vores aktivistkoordina-

tor, som kan hjælpe dig med at finde andre, hvor du bor.

3. Søg om tilladelse Selvom grundloven giver dig ret til at protestere, så kan det være en god idé at søge en tilladelse fra kommune og politi. Vores aktivistkoordinator kan hjælpe dig med at gøre det.

4. Selve protesten Til selve protesten får du brug for bl.a. skilte der kan illustrere dyrenes forhold og hvorfor I protesterer og flyveblade, så I har materiale til at give til folk. Når I har skaffet alle materialer og evt. en tilladelse, så er I klar til at holde protesten.

5. Protesten Så er det sådan set bare at stille sig op over for den aktuelle forretning med skilte og bannere. Nogle står med skilte og råber slagord med en ikke fjendtligt og kontrolleret stemme, mens andre deler flyvers ud. Vær venlig og i mødekommende også når folk virker urimelige.

(Tag gerne billeder og del jeres oplevelser med Anima, så I kan være til inspiration for andre).

6. Efter Protesten Slut af og til protesten af med en kop kaffe, eller middag for at samle trådene. Går det godt eller mindre godt, og hvad skal i måske ændre på til næste gang. Er der nye folk med til protesten for første gang, er det altid godt lige at høre til hvordan de oplevede dagen.

Havde de en dårlig oplevelse, er det vigtigt at finde ud af hvorfor, for enten at kunne berolige med at det bliver bedre, så de har mod på at komme igen, eller forslå dem andre måder at være aktiv på. Deres lyst til at hjælpe dyrene skulle nødigt gå til spilde. Den første protest kan være en udfordring for mange.

Fortæl derfor om, hvor vigtigt jeres arbejde er og husk at rose andre.

Går de modløse fra protesten er det tvivlsomt om de kommer igen.

SKRIV FOR DYRENE Du kan skabe stor opmærksomhed omkring dyrs rettigheder gennem læserbreve og andre debatindlæg.

Det er en vigtig form for aktivisme, der ikke må undervurderes. Så er du glad for at skrive, kan denne guide måske inspirere dig til at komme i gang.

Et præcist formuleret læserbrev, der ikke er for langt, som bruger billedsprog og har en klar logisk opbygning har størst chance for at blive trykt. Du kan se eksempler på læserbreve, der er blevet trykt på vores hjemmeside.

Flere ting er vigtige, når du skal skrive et læserbrev. Overvej følgende, når du sætter dig til tastaturet.

KEND DIT MEDIE Overvej mediets politiske holdninger, sprogbrug, alder for målgruppen, osv.

På den måde kan du skræddersy din artikel, benytte relevante associationer, tilføje fakta og følelsesbilleder i passende mængder. Du sikrer dig

også mod unødigt, at komme til at støde nogen. - NB! Husk at dyrene har venner blandt alle trosretninger, partier og samfundslag.

BRÆND IGENNEM Emnet må ikke blive så stort, at budskabet mister sin kraft. Jo mere enkel og klar din historie er, jo skarpere står pointen og gør, at budskabet trænger igennem og huskes bedre. Så gør dig klart, hvad dit hovedformål er.

STRUKTURÉR DIN OPSTILLING For at gøre det mere overskueligt og overkommeligt for læseren er det en god ide, at opdele artiklen i flere afsnit evt. med underoverskrifter.

VÆR HURTIG Når du ser eller læser et indlæg i medierne, som du vil svare på, så gør det allerede samme dag, inden mediernes opmærksomhed forsvinder.

Når læserbrevet skal skrives kan du bruge følgende struktur: OVERSKRIFT OG INDLEDNING Starter du med overskriften, har du samtidig også vinklen på historien.

Det kan være en god hjælp til at holde fokus. Fortsæt nu med en appetitvækkende indledning, der frister læseren og fastholder folks interesse. Hvis du skriver på baggrund af en tidligere artikel, så start med at referere til den. Læserbreve der er del af en debat har større chance for at blive trykt.

OPBYG DIN POINTE Gør f.eks. brug af malende og livlige beskrivelser så læseren ved hjælp af indre billeder kan forestille sig, hvor det hele bærer hen.

- Forestil dig en verden, hvor graden af menneskerettigheder bliver fordelt efter individuel skønhed.

- Forestil dig så en mishandlet gris, der bare drømmer om at være mormors lille skødehund.

Herefter giver du din egen mening til kende. Løft det så op til noget generelt, gerne ved hjælp af retoriske spørgsmål eller undren.

- Hvordan kan det være, at vi i Danmark giver vores kæledyr julegaver, mens de dyr som udgør julemiddagen ikke ydes nogen omsorg.

UNDERBYG DIN SAG VED HJÆLP AF FAKTA OG DOKUMENTATION Kig evt. i vores materiale eller på hjemmeside efter fakta. Fakta udstråler troværdighed, men check at det stemmer, ellers risikerer du den modsatte effekt. Der vil være nogle forskelle i opbygningen af et brev, alt efter om du vil give svar på tiltale, klage, foreslå noget nyt eller informere generelt.

Hvis du til og med krydrer dine argumenter med fakta giver det særlig vægt og underbygger din sag. F.eks. ”Ifølge Fødevarestyrelsen kan alle vores næringsbehov dækkes uden indtagelse af animalske produkter, endda med flere sundhedsmæssige fordele i bonus.”

Aviserne vil som regel ikke trykke mange indlæg fra samme person eller forening indenfor en kort periode. Så spred gerne dine artikler over forskellige aviser og ugeblade. Lokalavis-

erne har mange læsere og der er relativt store chancer for at få sin artikel i så det betaler sig at skrive til dem.

Brug flere retoriske spørgsmål og underbyg dit argument: F.eks.

- Ville en vegetarisk livsstil ikke løfte os mennesker op på det plan, som vi ofte hævder at være på, nemlig over dyrene?

EKSEMPEL: ET FAKTA ARGUMENT: I følge FN-rapporten ”Livestocks long shadow” fra 2006, er kødindustrien skyld i mere CO2 udslip end den samlede transportsektor, og dermed den allerstørste trussel imod den globale opvarmning. Den optager mere land end der er til rådighed hvis alle mennesker skal brødfødes, og tager på jordens resurser. Der går f.eks.

10.000 liter vand på 1 kg kød EKSEMPEL: ET LOGISK ARGUMENT Evnen til at lide og nyde livet deler mennesker og dyr. Forsøger vi at finde en form for højere kapacitet, som vor formåen til at tænke rationelt, vor selvbevidsthed, eller vort sprog, så opdager vi at der eksisterer mennesker, som ikke lever op til disse høje krav.

Hvorfor beskytter vi svage mennesker, men bruger dyrenes svaghed som årsag til at udnytte dem?

KOM INDVENDINGER I FORKØBET -Jeg kan ikke se hvorfor landmænd ikke skulle kunne omskoles til andre erhverv. I forhold til den smerte dyrene lider under, mener jeg det at

skulle starte på ny uddannelse efter eget ønske, er et luksusproblem.

BESKRIV DINE ØNSKER OG VISIONER - Dyrene lider i landbruget. Fiksering af grise er dyrplageri og derfor ifølge loven er strafbart. Derfor er det også ulovligt at gøre den slags imod hunde og katte, altså de dyr vi godt kan lide!

SIDSTE REPLIK Slut af med en replik der huskes.

- Vores kødindustri er helt ude af kontrol, og sådan vil det blive ved, indtil vi som forbrugere siger stop, og tager konsekvensen af ægte medmenneskelighed, og ser os om efter nye måder at leve på. Vælg vegetarisme!

Læg gerne brevet fra dig i et par timer, se det så igennem igen. Det skulle helst give god og klar mening for andre, også for dem der ikke kender så meget til dyrerettigheder.

ADOPTER EN BUTIK En anden måde at uddele materiale på er ved at finde en butik der vil hjælpe dyrene og altid holde den forsynet med materialer. Hvis der står flotte foldere stillet frem i en holder kan interesserede tage dem og på den måde går intet materiale til spilde.

Det eneste det kræver af dig er, at du roser butikken for at hjælpe dyrene og jævnligt kommer forbi for at sørge for, at folderne står pænt og at der altid er nok.

MØD DENNIS Jeg skrev mit første læserbrev til Metroexpres, da jeg var 15 år og det kom i. Det var om pelsdyrenes forhold og at det var dårligt at købe pels og hvis man forbød pelsdyravl ville man være et skridt nærmere demokrati og frihed.

Det fik også en debat i gang. En anden svarede, at han var enige i, at pelsavl skulle forbydes, men ikke i at det fremmede demokratiet. På den måde blev emnet behandlet flere gange pga. mit indlæg.

I dag har jeg fået både et større ordforråd og indsigt, så jo mere man sætter sig ind i tingene og skriver desto bedre og mere troværdige læserbreve kan man lave. I dag har jeg efterhånden fået en 30-40 læserbreve trykt, så det bliver til en 8-9 stykker om året.

Hvorfor skriver du læserbreve?

Jeg kan godt lide at skrive og kan godt lide at være aktiv. Men jeg er ikke en aktivistisk type eller hvad man skal sige, så det passer godt til mig at lave noget hjemmefra.

Det giver nogle begrænsninger, men her kan man nå tusinder af mennesker fra sit skrivebord. Metroexpres har f.eks. flere hundredetusinder af læsere, så får man et læserbrev trykt her, så vil mange tusinde se dit budskab.

Et læserbrev skal være kort, så man skal bruge tid på at overveje, hvad der er vigtigst. Jeg plejer at skrive en grundtekst og så sidder jeg og redigerer, så det passer med avisens kriterier og jeg er tilfreds med indholdet og alt det vigtigste er kommet med.

ANDRE IDEER BRUG SOCIALE NETVÆRK PÅ NETTET - Brug sociale netværk på nettet til at sprede information om dyreret. Skriv om nyheder og netværk på Facebook, MySpace, din blog etc.

- Hold dig orienteret og netværk. Meld dig som frivillig under fanebladet ’bliv aktiv’ på anima.dk, sæt dig på vores mailingliste og bliv ven med Anima på Facebook eller MySpace.

- Nettet er godt til at sprede information, men brug din tid effektivt. Hæng ikke fast i håbløse diskussioner på forums og chatrooms.

DYRENES AMBASSADØRER - Lav arrangementer for elever på din skole, med det formål at formidle information om dyreret. Du kan arrangere debataftner om dyrevelfærd, vise film, f.eks. ’Eathlings’ og servere vegetarmad.

ARRANGER ET FOREDRAG PÅ DIN SKOLE Animas gratis foredragsordning er et sikkert hit, når det gælder om at inspirere andre til at tænke på dyrene.

Foredrag giver god tid til eftertanke og at komme hele vejen rundt om en problemstilling. Kontakt Anima så skaffer vi en inspirerende foredragsholder til din skole. Du kan også bestille materiale om selv at holde foredrag på skoler og undervisningsfilm om dyrs evner og behov ved at kontakte os.

SÆT BÅDE TID AF TIL AKTIVISME OG DYGTIGGØRELSE Læs og lyt til andre, måske har de nogle gode vendinger du selv kan bruge.

Og selv om det kan være hårdt, er det en god ide en gang i mellem, at se et par film om dyremishandling. Det vil gøre din tale mere livlig og troværdig, som var du selv øjenvidne. Hvis du også følger en smule med i medierne, kan du komme med gode tidsrelevante henvisninger.

Du behøver ikke at kende alle detaljer om alt, det vigtigste er at du kommer i gang. Du kan altid støtte dig op ad mere erfarne aktivister. Eller blot sige ærligt, ''det ved jeg faktisk ikke helt præcist, men jeg kan finde ud af det og sende dig en mail.''

LAV LÆKKER MAD Intet kan overbevise om at en vegetarisk og dyrevenlig livsstil er let, som et lækkert måltid mad. Lav derfor noget lækkert og del det med venner og bekendte. Så åbner du deres hjerte gennem deres smagsløg.

Post opskrifter og billeder af dine lækkerier på internettet.

Min Anima Aktivitetsplan Dato, start: _____________

Dato, slut: _____________

ANTAL GANGE Spred information!  Uddel Animas informationsmateriale (i gågaden, postkasser, biblioteker,

opslagstavler mm.) og hæng Anima plakater op på din skole /arbejde.  Gå i T-shirts, klistermærker på rygsækken, badges med dyreretsbudskab.

Events!  Deltag i en Anima aktivitet eller arranger selv en event: F.eks. en udde-

ling af flyers ved en lokal skole, en udstilling på det lokale bibliotek, en

protest foran en pelsbutik, en filmaften etc.  Indsaml underskrifter til fra Anima. Kan gøres i gågaden, dør-til-dør mm.

Vegetarisme/veganisme!  Bliv vegetar/veganer eller spis mere vegetarisk/vegansk  Lær at lave vegetarisk/vegansk mad, f.eks. via Anima’s opskriftshæfte

‘Dyrevenlige opskrifter’ (25 kr. fra Animashop.dk)

Skriv for dyr!  Skriv et læserbrev til avis, blad eller lign.  Kontakt radiostationer og/eller tv-stationer i forbindelse med et

dyreværnsemne Butikker!  Spørg en tøjbutik om dens pelspolitik. Bruger de ægte pels? Har de en

pelspolitik? Fortæl i forretningen, at du kun er ude efter tøj uden ægte

pels. Mere info på www.pelsinfo.dk  Opstil indsamlingsbøsser fra Anima i butikker  Bed en restaurant om at komme flere vegetariske retter på deres menu  Få en butik der sælger mad til at indføre en politik om ikke at bruge

buræg. Læs mere på www.frifugl.info Onlineaktivisme  Send e-protester til politikere eller firmaer fra Animas hjemmeside.  Post en artikel eller film om dyreret på din facebook/blog/myspace etc.  Sæt et link til en film (f.eks. meet your meat) i din e-mail signatur.

MØD THORBJØRN

Fortæl lidt om dig selv og din motivation for at deltage i projektet.

Jeg er ved at uddanne mig til strategisk kommunikatør og tænker meget over, hvordan man på bedste vis kan formidle sit budskab. Allerede for flere år siden tænkte jeg, at der i Danmark virkelig er behov for at vise danske billeder, når man taler dyrenes sag. Gang på gang har jeg oplevet at folk forholder sig skeptisk til det man siger, fordi man støtter sig til billeder fra fx. USA. På sin vis er det jo også en rimelig kritik, selvom jeg dog er af den overbevisning, at pelsindustrien verden over er så fokuseret på effektivitet og lave omkostninger, at det nødvendigvis må være dyrene der betaler prisen. Anima var flere gange blevet tippet af medarbejdere i pelsindustrien, om at der var store problemer på pelsfarmene. Da de ville skabe sikker dokumentation for dyrenes generelle forhold, var der for mig ikke meget at overveje.

Eftersom Anima længe har arbejdet for at stoppe dyremishandling i pelsindustrien, og denne selv ynder at fremstille et stærkt forvrænget billede af hvor godt dyrene har det i Danmark, ja, så gav det hele jo pludselig rigtig god mening.

Ingen har så vidt jeg ved fået optagelser fra en dansk minkfarm på en helt almindelig dag, uden at pelsindustrien har fået ryddet pænt op i forvejen og således sikret sig, at man kun ser det, som de gerne vil have man ser.

Hvordan gik I så i gang med projektet og hvad forventede du egentlig, at der ville komme ud af det?

Vi gik i gang med at udvælge nogle tilfældige steder. Vi ville gerne have et sandfærdigt indtryk af industriens standard, så vi prøvede at vælge fra forskellige landsdele og både små og store farme. Vi vidste faktisk ikke rigtig, hvad vi skulle forvente. Jeg havde dog kort forinden læst Dyreetisk Råds udtalelse vedr. pelsdyr og kunne ud af den læse,

At dokumenterer fra industrilandbrug er næppe det første projekt man laver som aktiv for dyrene. Men at vise virkeligheden frem for forbrugerne kan være den mest effektive måde at hjælpe dyr på. Man kan lovligt dokumentere forholdene på f.eks. Åbent Landbrug eller spørge om man må få lov til at tage billeder. Læs mere herunder hvordan Thorbjørn afdækkede pelsdyrs forhold i Danmark i 2009:

at de største dyrevelfærdsproblemer på pelsfarme er bidsår og stereotyp adfærd (red. psykisk forstyrret adfærd hvor dyret fx. går frem og tilbage på samme sted eller bliver ved med at snurre rundt med hovedet, som om den kigger efter en udvej). Så det var som udgangspunkt de ting vi ville kigge efter.

helt klart værre end jeg havde forestillet mig. Allerede efter få farmbesøg begyndte der at tegne sig et billede af at pelsindustrien systematisk blæser på reglerne. Alle de steder vi var fandt vi lovovertrædelser af forskellig karakter – også ting som vi slet ikke havde tænkt over.

Derudover var vi også interesseret i at se om helt basale lovkrav til burindretning blev overholdt. Fx. skal der være halm i burene og derudover skal buret enten være udstyret med en form for legetøj eller en liggehylde.

Fx. var der en del steder hvor der ikke var opsamling til dyrenes afføring, hvilket betyder at det løber direkte ned og forurener grundvandet. Dette er efter min mening en grov miljøovertrædelse, da vi lever i en tid hvor rent drikkevand er noget vi i den grad bør værne om, og vi må ikke tage det for givet. Vi fandt desuden at de helt basale regler om halm, hylde og legetøj ikke engang blev overholdt.

Thorbjørns stemme lyder engageret, men samtidig mærket af de ting, som han har set. Det er tydeligt, at det har krævet mod og vilje at stå ansigt til ansigt med mishandlede dyr uden at kunne hjælpe dem på anden måde end ved at fortælle deres historie. Han tænker, vejer sine ord og fortsætter: Det vi fandt var ganske chokerende og

Se Thorbjørns dokumentar om pelsindustrien på:

www.forbydminkavl.dk

HVEM VIL VÆRE MILLIONÆR FOR DYRENE? En af de vigtigste ting man kan gøre som aktiv er at have store ambitioner.

Hvis du vil være aktiv for dyrene, så kan du ligeså godt vælge at gøre ting, der hjælper så mange dyr som muligt.

I Danmark slagtes over 150 millioner dyr årligt, men kun få tusinde mennesker arbejder aktivt for at hjælpe dem.

så kan alle dyrevenner stræbe mod at redde en million dyr.

Dit første indtryk er måske, at det lyder umuligt at gøre så stor en forskel. Men fakta er, at der findes masser af aktive, som faktisk har opnået dette mål og visse er endda multimillionærer, når det drejer sig om at beskytte dyr mod overgreb.

Det betyder, at hvis vi vil gøre mere end bare at kradse I problemets overflade, så har vi brug for, at så mange som muligt har store ambitioner for deres arbejde. At afklare ambitionerne for din aktivisme er et vigtigt skridt, fordi det er svært at skabe forandring, hvis du ikke har klare og opnåelige mål. Når det drejer sig om penge, så er en almindelig målestok for folks succes om de er blevet millionærer.

Det som er overraskende er, hvor let det er at blive en del af millionærklubben. Du skal blot overbevise 500 unge mennesker om at blive vegetarer eller veganere. En gennemsnitlig 20-årig spiser omkring 2000 kyllinger og andre dyr i løbet af sit liv, så svarer en million dyr til, at 500 unge mennesker ændrer holdninger og deres kost.

Millionærkonceptet er ligeså anvendeligt, når det drejer sig om at være aktiv for at redde dyr. Ligesom alle kan beslutte sig for at tjene en million,

HVOR MANGE DYR VIL DU GERNE REDDE? Hvorfor ikke sætte et nul efter det tal, som du lige tænkte på?