Sæt hønen før ægget

SÆT HØNEN FØR ÆGGET

- en rapport om det etiske valg af æg i virksomheder og offentlige institutioner.

1

SÆT HØNEN FØR ÆGGET

ANimA

”Enhver som har studeret fugles sociale liv indgående, ved at deres verden er fin og kompleks, og at mad og vand kun er en lille del af deres grundlæggende behov. Hver fugls hjerne er programmeret med en kompliceret sammensætning af drivkræfter og reaktioner, som tilsammen leder fuglen til et liv fyldt med specielle adfærdsformer, der har at gøre med territorieforsvar, redebygning, hvile, soignering, forældreskab, aggression og seksualitet - adfærdsformer der ligger ud over den simple ædeadfærd. Burhøns bliver nægtet samtlige af disse.”

Dr. Desmond Morris, Zoolog, forfatter og dyreadfærdsekspert

1. Indledning I Danmark kommer 56 % af alle producerede æg fra burhøns. De forhold burhøns lever under, undertrykker alle hønsenes naturlige adfærdsformer og behov. For hvert æg en burhøne producerer, skal hun leve 30 timer under forhold, som ikke ses andre steder i det industrialiserede landbrug.

sat det som deres mål, at 75% af det offentlige fødevareforbrug i kommunen skal være økologisk. Disse virksomheder og kommuner har opnået megen positiv omtale netop pga. deres dyrevenlige politik. Hermed er de lysende eksempler på, at etiske valg kan resultere i mere end god dyrevelfærd.

Mange danskere er allerede gået over til udelukkende at købe æg fra økologiske høns, skrabehøns eller fritgående høns pga. de store velfærdsproblemer, der er forbundet med produktionen af æg fra burhøns. Men der er stadig mange steder, hvor det er svært for den enkelte forbruger at undgå æg fra burhøns. Dette gælder særligt for færdiglavet mad, som købes i kantiner og på restauranter, mad som serveres i institutioner og i sundhedsvæsenet, samt for en lang række færdiglavede produkter såsom is, kager, dressinger, majonæse og pasta.

Anima ønsker med denne kampagne at opfordre alle virksomheder og offentlige institutioner til at gå over til æg fra økologisk produktion eller anden alternativ produktion såsom æg fra fritgående høns og skrabehøns, og dermed sende et klart signal om, at det er tid til at udfase produktionen af buræg.

Nogle danske virksomheder, blandt andet en fastfoodkæde og en supermarkedskæde, har allerede indset, at det i lige så høj grad er virksomhedens og producentens ansvar, som det er forbrugernes og politikernes ansvar, at fravælge buræg. Det samme gælder seks danske kommuner, som under navnet Dogme2000 har 2

Anima

SÆT HØNEN FØR ÆGGET

2. Det handler om holdning Praksis og planlægning

Som virksomhed eller institution har man et stort ansvar. Danske virksomheder og institutioner konsumerer hvert år millioner af buræg, der er produceret under uacceptable forhold, der ikke er i tråd med virksomheder og institutioners ønske om at have en sund og miljøvenlig profil. At omlægge sit forbrug af æg fra buræg til alternative ægtyper er et stort skridt i den rigtige retning, og kan give et løft til både dyr og mennesker. Det handler om holdning og ansvar.

At omlægge sit forbrug af buræg til alternative ægtyper behøver ikke være besværligt, og der er hjælp at hente. Økologisk Landsforening har udarbejdet en guide til, hvor du bl.a. kan finde information om leverandører.

Guiden kan downloades på hjemmesiden www.okocater.dk. Økologisk Landforening stiller endvidere konsulenter til rådighed, når en virksomhed eller institution ønsker at gå over til økologi. Du kan også kontakte Anima for mere information om dine muligheder for at gøre jeres indkøbspolitik mere dyrevenlig.

Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding og Københavns kommune gik i 2000 sammen om at være pionerer for en bæredygtig udvikling. En af målsætninger i Dogme2000-projektet er, at de ca. 700 institutioner i disse kommuner skal servere mad, som er 75% økologisk. Læs mere om projektet på hjemmesiden: www.dogme2000.dk.

I det følgende kan du læse om ægproduktionens konsekvenser for dyr, og hvilke muligheder du har for at være med til at stoppe denne mishandling.

Følgende leverandører af økologiske æg anbefales af Økologisk Landsforening. De tilbyder alle online-bestilling.

Flere producenter, restauranter og butikskæder har set de mange fordele ved at omlægge deres forbrug af æg til alternative ægtyper - og herved undgå æg produceret af burhøns. Danske McDonald’s modtager kun æg fra fritgående høns og skrabehøns til deres morgenmadsprodukter, hvilket svarer til 90% af kædens totale ægforbrug. McDonald´s Danmark arbejder på at være helt burægfri i 20071. Butikskæden Irma sælger slet ikke buræg og har ikke gjort dette i ti år2. Hotelkæden Scandic tilbyder nu deres kunder æg fra fritgående høns. og på svanemærkede Scandic-hoteller serveres der udelukkende æg fra fritgående høns. Dette er blot få eksempler på nogle af de mange virksomheder, som ikke længere ønsker at støtte produktionen af buræg.

Biogan 8520 Lystrup Tlf.: 86 74 07 71 E-mail: biogan@biogan.dk www.biogan.dk Flint & Hvids 2200 København N Tlf.: 35 86 10 46 E-mail: flintoghvids@tiscali.dk Frydenholm A/S 4622 Havdrup Tlf.: 46 13 46 31 E-mail: frydenholm@frydenholm.dk www.frydenholm.dk Grøn Fokus 4450 Jyderup Tlf.: 59 29 04 00 E-mail: info@gronfokus.dk www.gronfokus.dk Solhjulet 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 64 44 E-mail: info@solhjulet.dk www.solhjulet.dk Udtalelse fra Alex Elmerdahl Olsen, McDonalds Danmark, okt. 2006.

Kilde: Pressemeddelelse: ”2 ud af 3 æg er nu økologiske i Irma”, 25/012006.

1 2

3

SÆT HØNEN FØR ÆGGET

ANimA

3. Produktion af konsumæg i Danmark

Der er store velfærdsproblemer forbundet med produktion af æg fra burhøns. Produktionsformen er så problematisk, at den var forbudt i Danmark indtil 1979. Men i forbindelse med Danmarks optagelse i EF og ønsket om, at danske ægproducenter kunne konkurrere med udenlandske, blev forbudet ophævet.

Æg anvendes af mange mennesker dagligt til madlavning og bagning. Endvidere er der forarbejdede æg i produkter som majonæse, dressinger, is, pasta og mange færdigretter. I 2005 blev der produceret 72 millioner kilo æg i Danmark3. Det svarer til et forbrug på 14 kg æg pr. dansker, hvilket er en stigning på 16% siden 19974. Importen af æg, som de seneste år har været kraftigt stigende, er ikke medregnet i disse tal.

Et A4 ark pr. høne Det utroligt lille areal hønsene holdes indespærret på, er den mest belastende faktor for burhøns. Hver høne har, hvad der svarer til et A4-ark, at bevæge sig på, hvilket ikke giver hønsene mulighed for at gå, løbe, flyve, strække sig eller baske med vingerne.

Burhøns holdes i bure af trådDen manglende monet, hvor 3-6 høns går samtion medfører svage men på et areal, der svarer 2 knogler og muskler, til 600 cm pr. høne - hvilket ikke er mere end et A4-ark. hvilket øger risikoen Der er ingen krav til reder, for knoglebrud, især siddepinde eller det underlag ved indfangning og hønsene står på. Det eneste slagtning.Den mangburhøns har adgang til, er lende plads afskærer en foderrille foran buret og desuden hønsene vandnipler bagerst i buret. fra at komme væk fra hinanden. Høns er meget private dyr, særligt under æglægning, og har i lange perioder behov for at være på afstand af andre høner. Dette har burhøns ikke mulighed for. Desuden opstår der klare hierarkier i grupper af høns. Opretholdelse af den hierarkiske struktur kræver, at mindre dominerende høner kan fjerne sig fra mere dominerende og mere aggressive høner. Når høns ikke kan komme væk fra hinanden, resulterer det i øget aggression. Ofte hakker høns hinanden til blods i hierarkiske kampe, hvilket ikke ville ske, hvis de kunne komme væk fra hinanden.

Æg produceres i Danmark på fire forskellige måder, af burhøns, skrabehøns, fritgående høns og økologiske høns. I 2005 fordelte det danske forbrug af æg sig med 56% fra burhøns og de resterende fra skrabehøns (23%), fritgående høns (8%) og økologiske høns (13%)5.

Men der er stor forskel på, hvilke hensyn der tages til hønsenes behov og velfærd i de forskellige produktionsmetoder.

Æg fra burhøns Langt de fleste æg, der konsumeres på verdensplan, kommer fra burhøns. I Danmark holdes der i dag ca. 4 millioner æglæggende høns. Heraf er de 2,3 millioner burhøns. Desuden har Danmark en stor import af æg, som langt overstiger eksporten. Fra 2002 til 2005 steg den danske import af æg fra 12,7 tons til 25,4 tons6,7. I samme periode faldt eksporten af æg til 4,6 tons6. Importerede æg stammer overvejende fra burhøns, og der spises således flere buræg i Danmark, end der produceres.

Pga. det ekstremt reducerede areal er der heller ikke plads til materialer og genstande, som kan tilfredsstille hønsenes naturlige behov. F.eks. har forskere fundet ud af, at høns har et stort behov for redekasser, siddepinde og støvbadning. Ligeledes har høns et stort naturligt behov for at søge føde og udforske forskellige former for rodemateriale (sand, grus, halm, træspåner m.m.).

Ingen af disse nødvendigheder er tilgængelige i de traditionelle bursystemer.

Kilde: Rapport ”Tal om landbruget 2005”, udgivet af Dansk Landbrug og Landbrugsrådet.

4 Kilde: www.landbrug.dk.

5 Kilde: Det Danske Fjerkræraad.

6 Kilde: Rapport ”Danmarks eksport af landbrugsvarer 2000-2004”, udgivet af Landbrugsrådet maj 2005.

7 Kilde: Rapport “ Landbrugseksporten 2001-2005”, udgivet af Landbrugsrådet maj 2006.

3

1

Anima

Utallige velfærdsproblemer

SÆT HØNEN FØR ÆGGET

foran burene. Hønsene sidder således konstant på et hældende underlag, hvilket gør det ubekvemt bare at sidde i burene. Endvidere holdes burhøns indespærret i lange rækker og i flere lag oven på hinanden i store haller. Luften fyldes pga. af den høje belægningsgrad med kvælstofdampe fra ekskrementer og med støv og partikler fra hønsenes fjerdragt og foder. Dette giver hønsene vejrtrækningsproblemer samt irritation i slimhinderne, bl.a. i øjnene.

Når høns ikke får deres naturlige behov opfyldt, opstår der velfærdsproblemer. Fjerpilning er et af de mest alvorlige problemer blandt burhøns og skyldes, at hønsene er stressede, bl.a. grundet den manglende plads samt den totale mangel på stimuli (interessante genstande) og rodemateriale i hønsenes omgivelser. Den endnu mere alvorlige form for pilning, hvor hønsene piller andet end fjerene af hinanden, f.eks. øjne, øre- og endetarmsåbning, ses ligeledes i stor udstrækning. Denne form for pilning ender ofte i kannibalisme, hvor en eller flere høns æder en anden høne eller dele heraf.

Producenterne har længe forsøgt at avle sig ud af de utallige dyrevelfærdsproblemer, som er konsekvensen af hold af burhøns. Det er imidlertid en lappeløsning, som i mange tilfælde blot fjerner dyrenes evne til at udføre den problemgivende adfærd, f.eks. at fjerpille hinanden, mens den bagvedliggende stress, som forårsager den problemgivende adfærd, ikke er ændret. Herved opstår der blot nye adfærds- og velfærdsproblemer.

Fra 2012 skal de traditionelle bure være beriget med siddepinde og redekasse. Arealkravene vil ikke blive forhøjet, og der vil ikke blive væsentlige ændringer at spore i hønsenes velfærd.

En kummerlig død Burhøns lever i gennemsnit i 66 uger, inden de sendes til slagtning. Inden da har en gennemsnitlig burhøne lagt 300 æg. Når burhønsene skal slagtes, indsamles de i store kasser, hvor de mases yderligere sammen. Pga. svage knogler og muskler, brækker hønsenes vinger og ben under den hårdhændede behandling under indsamlingen. De køres derefter til slagteriet – ofte i Tyskland - hvor de laves til kødprodukter, der ikke kræver kvalitet, f.eks. tarteletfyld. Her slagtes hønsene i store haller ophængt på kroge i lange rækker. De høns der endnu ikke er blevet hængt på krog, kan frit se og høre deres artsfællers skrig og kaglen. Burhønsene lever ikke bare et kummerligt liv i indeklemte støvfyldte metalbure uden andet at lave end at spise og hakke i naboens bagdel – de bydes også en kummerlig død.

For at reducere den grad, hvormed hønsene fjerpiller og skader hinanden udfører producenterne en lemlæstelse, som kaldes, ”næbtrimning”. Næbtrimningen udføres, mens hønerne endnu er kyllinger, og igen lige inden de sættes i ægburene i 16. uge. Næbtrimning lyder måske harmløst, men er en procedure, hvor landmanden fjerner 1/3 af kyllingens næb med et glohedt knivsblad. Ofte vrider kyllingen hovedet, så næbbet ikke trimmes korrekt. Hermed kan op til halvdelen af næbbet risikere at blive skåret af, og kyllingen kan bløde ihjel som følge af den store blodtilstrømning til næbbet. Skæres der ikke nok af næbbet, vil hønen senere være i stand til at hakke andre høns til blods.

Når næbtrimningen igen foretages på de voksne høns, er den smerte, hønsene udsættes for, langt større, end da de var kyllinger. Næbbet er hønsenes absolut mest følsomme kropsdel og er nødvendig for, at fuglen kan undersøge sine omgivelser og fødeemner. Denne mulighed frarøves burhøns.

Burhøns har endvidere ikke mulighed for at slide deres kløer, hvilket betyder, at kløerne kan blive forvoksede.

Hønsene har således stort besvær ved at bevæge sig på trådnettet og kan skade sig selv og de andre høns med de lange kløer. For at de æg hønsene lægger, ikke skal beskadiges, hælder burenes trådnetbund, så æggene kan rulle ned på et transportbånd, som løber 5

SÆT HØNEN FØR ÆGGET

Æg fra skrabehøns og fritgående høns

Anima

Dyrenes velfærd er i alle de tre beskrevne alternative produktionsformer stærkt forbedret i sammenligning med det traditionelle bursystem. Hønsenes naturlige behov tilfredsstilles i langt højere grad, herunder behovene for støvbadning, fødesøgning og redebygning.

Sammen med en generelt større mulighed for at bevæge sig giver dette hønsene i de alternative produktionssystemer en signifikant bedre psykisk og fysisk trivsel.

Skrabehøns og fritgående høns holdes i store haller sammen med op til 10.000 andre høns. Den gennemsnitlige besætning er på 6000 høns. Belægningsgraden må højst være 9 på høner pr. m2, hvilket er en stor forbedring sammenlignet med den belægningsgrad, burhøns lever under (16 høns /m2), og der er således bedre bevægelsesmuligheder for hønsene.

Skrabehøns og fritgående høns har alle adgang til siddepinde, rode- og redemateriale og støvbadning.

Næbtrimning er tilladt i begge produktionsformer og anvendes bredt. Dog skal næbtrimningen foretages så tidligt som muligt (inden kyllingen er ti dage gammel), så indgrebet forårsager så få smerter som muligt. Forebyggende medicinering er tilladt og anvendes i begge produktionsformer.

Fritgående høns har endvidere adgang til et udendørs areal (minimum 10 m2 pr. høne), som overvejende skal være dækket af vegetation. Hermed får hønsene yderligere adgang til at rode og skrabe i jorden, støvbade samt bruge deres krop og udføre helt nødvendige adfærdsformer såsom at gå, løbe og strække vinger.

Høns i økologisk produktion - adgang til udareal med læ og skygge, samt økologisk foder

Ill. Det Dansk Fjerkræ Raad

De alternative produktionsformer er dog ikke uden velfærdsproblemer. Der kan blandt andet stadig observeres fjerpilning og kannibalisme her. De alternative producenter arbejder intenst på at løse disse problemer.

Høns i skrabeægsproduktionen har en bedre velfærd end burhøns (også fra de berigede bure), hvorfor æg fra skrabehøns er at foretrække frem for buræg. Anima anbefaler dog, at man omlægger sit forbrug til æg fra økologiske eller fritgående høns, da disse høns har den klart bedste dyrevelfærd.

Høns i skrabeægsproduktion

Ill. Det Danske Fjerkræraad

Den økologiske ægproduktion Økologiske høns holdes normalt i samme type haller som fritgående høns, dog med en belægningsgrad på 6 høner pr. m2. Det er ikke tilladt at anvende næbtrimning, ligesom det heller ikke er tilladt at anvende forebyggende medicinering. Hønsene skal fodres udelukkende med økologisk foder, og der er krav om tilgængeligt udeareal (4 m2 pr. høne) med vegetation, læ og skygge. Der er endvidere krav om, at hønsene skal have dagslys i stalden, og at lysforholdene ikke må styres mekanisk. I alle andre produktionsformer end den økologiske styres lysforholdene udelukkende med det til sigte at øge ægproduktionen.

6

Anima

SÆT HØNEN FØR ÆGGET

4. Omlægning til alternativ ægproduktion er et etisk valg

Sidste år blev der i Danmark produceret 40,3 millioner kilo buræg8. Dette svarer til omkring 700 mio. buræg eller 130 buræg pr. dansker. Indregner man importen af æg fra burhøns, når man frem til, at hver dansker spiste 200 buræg i 2005. Da en høne er gennemsnitligt 30 timer om at producere et æg, holdes der pr. dansker en høne i bur i 250 af årets dage.

Heldigvis finder mange danskere det helt uacceptabelt at spise æg fra burhøns, når de finder ud af, hvilke forhold burhøns lever under. Men visse steder er det svært at undgå æg fra burhøns. Dette gælder særligt for færdiglavet mad som kager og is, for dressinger og majonæse samt for mad, der serveres i kantiner, i institutioner og på restauranter. Derfor hviler der et tungt ansvar på disse institutioner til at forandre deres indkøbspolitik for at opfylde moderne forbrugeres ønsker om god dyrevelfærd ved at bruge æg fra alternative produktionsformer – herunder æg fra fritgående eller økologiske høns.

”Den værste tortur som burhøns udsættes for, er den manglende mulighed for at trække sig tilbage for at lægge æg. For en person, som ved noget om dyr, er det virkelig hjerteskærende at se, hvordan høns igen og igen prøver at kravle nedenunder sine cellekammerater for forgæves at finde et sted at lægge deres æg”

Dyrevelfærd, miljø og sundhed Når man omlægger sit forbrug af æg fra buræg til et alternativ, handler det for det første om etik og dyrevelfærd. En produktionsform som giver anledning til store velfærdsproblemer og dermed lidelse for det enkelte dyr, er etisk stærkt problematisk. Og her er produktionen af buræg den produktionsform i det moderne landbrug, som giver anledning til den dårligste dyrevelfærd. Produktionen af økologiske æg, skrabeæg og æg fra fritgående høns har alle store velfærdsmæssige fordele for hønsene, og er dermed et mere etisk valg.

Dr. Konrad Lorenz, grundlægger af den moderne dyreadfærdsforskning

Vælger man at omlægge sit forbrug til økologiske æg eller æg fra fritgående høns, er der således store miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster på langt sigt for den enkelte forbruger, for den omkringliggende natur og for hele samfundet.

Produktionen af økologiske produkter har ud over de højere standarder for dyrevelfærd helt andre og skrappere krav til brug af medicin og sprøjtemidler (i forbindelse med dyrkning af dyrenes foder). Det er endvidere ikke tilladt at anvende gensplejsede afgrøder. Besætninger med økologiske og fritgående høns har også en mindre udledning af miljøkritiske nitrater og fosfater, idet hønsenes gødning spredes på større områder og bindes af udendørsområdernes bevoksning. Desuden har økologiske og fritgående høns et mindre foderforbrug samt en anderledes fodersammensætning (mere grovfoder) end burhøns. Dette resulterer samlet i mindre udledning af nitrat og fosfor.

Beregning ud fra tal angivet i rapport ”Tal om landbruget 2005”, udgivet af Dansk Landbrug og Landbrugsrådet.

9 Kilde: Artikel “Økologi giver sundere mad i kantinen” fra “Ingeniøren”, maj 2006.

8

7

”De videnskabelige resultater, der over de sidste 12 år er blevet samlet, understøtter synspunktet at burhøns lider unødvendigt, og at årsagerne er knyttet til trådburesystemerne. Opgaven i de kommende år er derfor primært at udvikle og teste gode, alternative systemer snarere end at prøve videnskabeligt at be- eller afkræfte ulemper og fordele ved trådburesystemer.”

Dr. Klaus Vestergaard.

Afdeling for dyreadfærd og –helbred, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole.

HVAD KAN DU GØRE? Gymnasieelev / elevrådsformand

Køkkenchef / kantineleder

Virksomhedsleder

Rejse spørgsmålet for elevrådet

Rejse spørgsmålet for brugerne

Indføre etiske retningsliner for brug af æg i

Oplyse om kampagnen til morgensamling

Vælge en ægleverandør der kan levere alternativt producerede æg

Starte Animas underskriftsindsamling på skolen

virksomheden.

Vælge en ægleverandør der kan levere alternativt producerede æg

Holde foredrag om høns i landbruget

Find mere information på: www.frifugl.info Kontakt: Cand. scient. Tanja Trine Jørgensen E-mail: ttj@anima.dk Telefon: 35 10 70 70