Årsberetning 2015

Ã…RSBERETNING 2015

1

Animas ürsberetning 2015 Anima Tornebuskegade 7, 1 1131 København K T: 35107070 E: info@anima.dk www.anima.dk CVR: 29047650 Facebook: facebook.com/dk.anima

2

Indhold 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2. Dyr i landbruget . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 3. Kampagne mod burĂŚg . . . . . . . . . . 8 4. Dyr i underholdning . . . . . . . . . . . . 10 5. Dyr i pelsindustrien . . . . . . . . . . . . . 12 6. Luk rĂŚvefarmene . . . . . . . . . . . . . . . 14 7. Frie Vinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 8. Dyrepoliti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 9. Dyr i Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

3

Ewelina med en polsk burræv, der blev reddet i sidste øjeblik.

Bestyrelsen Niels K. Kragh Formand Emilie Reimers Bestyrelsesmedlem Rikke Johannsen Bestyrelsesmedlem Sara Dot Haarby Bestyrelsesmedlem Line Schou Christmas Møller Bestyrelsesmedlem 4

TAK FOR DIN STØTTE I 2015 2015 var et år, hvor Animas kampagner oplevede store fremskridt. Nogle var historiske, som da EU-parlamentet for første gang samlede flertal for at stoppe statsstøtte til tyrefægtning, og andre var løbende indikationer på at samfundet bevæger sig i en stadig mere dyrevenlig retning, eksempelvis når endnu et tøjmærke droppede at sælge pels eller endnu en restaurant ikke længere ville servere foie gras.

Som forening er vores mål at nå en udvikling i samfundet, hvor vores arbejde bliver overflødigt. En dag hvor vi ikke længere skal kæmpe for respekt for dyr, fordi den er naturligt til stede hos alle. Vi er overbeviste om, at det kommer til at ske, men vi ved også, at det er en lang rejse, som vi er på. Netop derfor er det vigtigt at huske på, at forebyggelse kan være mere værd end behandling.

Det har vi set tydeligt i nogle af de kampagner, hvor vi har bygget et fundament for kommende fremskridt, som vores opråb for et dyrepoliti i Danmark og uddannelse af kinesiske skolebørn i dyrevelfærd.

Når man oplever undervisning i dyrevelfærd i et land, hvor det er helt nyt stof, så er forandringen fantastisk.

For børnene har åbne hjerter og når de først har fået mulighed for at se dyrene i et positivt lys, så ved man at mange fremtidige kampe er vundet. For overalt hvor de konfronteres med dyremishandling, vil de sige tydeligt fra og stå som et lysende fyrtårn i mørket og pege på en anden vej. En vej, hvor vi eksisterer i fred med jordens andre beboere. De børn er de fremtidige borgere og forbrugere og ved at nå dem nu, sikrer vi en lysere fremtid for alle vores kampagner og budskaber.

På samme måde vil et dyrepoliti vise, at vi som samfund tager vold mod dyr alvorligt. At vi ikke bare fejer den ind under gulvtæppet eller undskylder det som drengestreger. Begge dele er tidligere sket alt for ofte.

Men det bliver svært for politikerne at ignorere det folkekrav, som har rejst sig for at sikre, at sagerne bliver løftet. Vi kommer til at kæmpe helt til målstregen og jeg føler mig overbevist om, at vi kan tage et stort skridt frem i det kommende år.

Men det er kun muligt, fordi vi har bygget et solidt fundament. Det gælder både i vores kampagner og foreningen. For den støtte vi modtager er kilden som al forandring springer fra. Derfor har det også været hjertevarmende at opleve, hvor mange der bakker op om vores strategi og vision. Således skal der lyde en kæmpe tak til alle medlemmer og støtter. Sammen ændrer vi verden for dyrene.

Med venlig hilsen

Joh Vinding Direktør Anima

5

DYR I LANDBRUGET De fleste dyr i landbruget ser man aldrig. De henslæber deres korte liv i haller uden vinduer, frisk luft eller solens stråler. Alligevel lever de der i milliontal. Gennem slagkraftige kampagner fik Anima sat et ansigt på nogle af disse glemte dyr og givet dem en stemme i den offentlige debat. Vores fokus var i 2015 især på grise, høns og kyllinger.

6

AFSLØRING AF BRUTAL AFLIVNING AF SMÅGRISE

HØNNIKER - I BUR FOR LIVET

Det er almindeligt for danske griseavlere, at smågrise der er syge eller vokser for langsomt, bliver slynget brutalt ned i betongulvet, indtil de dør. Det var der ikke mange danskere der var klar over, før Anima fik løftet det op på mediedagsordenen. Selv om Landbrug & Fødevarer hårdnakket påstod at den kontroversielle aflivning var 100% sikker og smertefri, kunne vi vise et helt andet billede.

I Danmark lever millioner af hønniker under forhold, der er så dårlige, at de egentlig er forbudt. Men på grund af et hul i loven er hønnikerne ikke omfattet af den lovgivning, der burde beskytte dem. Hønniker holdes ofte i bure, hvor de sættes ind som daggamle kyllinger. I stedet for at putte sig under deres mors lune fjer er det deres skæbne at stå på et gulv af trådnet døgnet rundt. De har ikke engang krav på en pind at sidde på.

Sammen med den tyske organisation Animal Rights Watch kunne vi vha. skjulte optagelser fra grisefarme bevise, hvordan griseavlere må slynge grisene ned i jorden flere gange før de dør – og nogle af dem bevæger sig stadig efter at være smidt i ’affaldsspanden’. De barske optagelser blev vist på TV2 i bedste sendetid og dermed fik rigtig mange forbrugere åbnet øjnene for konsekvenserne ved industrielle grisefabrikker. I dagene efter fik Anima et stort antal henvendelser fra danskere, der havde skåret ned på deres kødforbrug, var blevet vegetarer eller købte mere økologisk efter at have set de stærke billeder.

De har heller ikke krav på nogen form for beskæftigelse, og de kan hverken skrabe eller støvbade. Den manglende beskyttelse betyder, at landmænd kan stuve så mange hønniker sammen i burene, som de vil. I praksis lever hønnikerne på under halvdelen af det areal, en burhøne lever på.

RESTAURANTER SIGER NEJ TIL FOIE GRAS

Fåtallet der stadig synes, det er festligt eller luksuriøst at spise foie gras, kommer nu til at kigge endnu længere efter et sted der overhovedet vil servere det. De seneste måneder har vi kunnet tilføje 17 nye virksomheder på vores foie gras-fri liste, herunder Bryggens Spisehus og Grand Teatret. Animas kampagne for et foie gras-frit Danmark får - næsten bogstaveligt talt – mere og mere luft under vingerne. Sidste år fik vi overbevist de sidste supermarkeder om at fjerne foie gras fra hylderne. Og nyheden om et Danmark, hvor ingen supermarkeder sælger foie gras gav genlyd i udlandet, lige fra Frankrig til New Zealand.

ANIMA I DIALOG MED POLITIKERE

I løbet af året mødtes Anima med de politiske partiers dyrevelfærdsordførere for at informere dem om dette store dyrevelfærdsproblem. Mange var ikke klar over, at der er et hul i loven, for hønniker er en overset gruppe af dyr, som der sjældent har været fokus på i medierne og lovede at tage sagen op. Der blev bl.a. stillet en række spørgsmål til Fødevareministeren om, hvorfor hønniker ikke var tilstrækkeligt beskyttet og Anima udarbejdede et notat om dyrenes forhold.

Nu har vi så samlet handsken op igen for at bede restauranter, cafeer og delikatessebutikker følge det gode eksempel. Og det er der rigtig mange der har lyst til at gøre, når vi har vist hvor grelt det står til, når man tvinger et langt metalrør ned i halsen på de indespærrede ænder og gæs. Derudover var vi stolte over, at daværende fødevareminister Dan Jørgensen for nyligt har opfordret EU-Kommissionen til at forbyde foie gras i EU. Dette var netop et emne Anima bragte op, sidst vi mødtes med ministeren.

7

KAMPAGNE MOD BURÆG I løbet af året overbeviste vores kampagne adskillige prominente firmaer om at lægge deres produktion om, så de stoppede med at bruge buræg.

Især de skjulte buræg i forarbejdede produkter, hvor mange ikke bemærker, hvilke æg der faktisk er brugt.

Der er ca. 1,8 mio. burhøns i Danmark. De lever i store produktionsanlæg, hvor der typisk holdes 50.000 høns. I burene må der være 13 høns pr. kvadratmeter, hvilket giver hver høne, hvad der svarer til lidt over et A4-ark at leve hele sit liv på. Hønsene kommer aldrig udenfor. For hvert buræg, der droppes, spares en høne fra at tilbringe 24 timer i et bur.

8

LAGKAGEHUSET

Den landsdækkende bagerkæde Lagkagehuset var en af de kæder, som droppede buræg i alle brød, kager og sandwiches. Virksomheden udfasede buræg i løbet af 2015, og er nu helt burægfri.

Lagkagehusets beslutning vidner om, at virksomheder i stigende grad anerkender, at de har et ansvar. I takt med at flere forbrugere får øjnene op for burhønsenes lidelser, vælger man de kontroversielle æg fra. De kan dog være svære helt at undgå. Mange ved ikke, at der er buræg i en lang række forarbejdede fødevarer som f.eks. mayonnaise, kager og færdigretter. Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne bag disse produkter siger nej til buræg.

KAREN VOLF BURÆGFRI

De populære julesmåkager fra Karen Volf kommer nu til at give forbrugerne en lidt bedre smag i munden, efter firmaet har annonceret, at det stopper brugen af buræg.

Udover traditionelt julebag som klejner, pebernødder og brunkager står Karen Volf også bag de folkekære Snøfler, der pt. har over 30.000 fans på Facebook.

Beslutningen kom, efter Anima havde ført en kampagne gennem længere tid for at sætte fokus på brugen af skjulte buræg i forarbejdede produkter.

Karen Volf/Bisca A/S udsendte følgende melding via Facebook: “Hos Karen Volf har vi længe arbejdet på at skifte til skrabeæg i bageriet og glæder os over at kunne melde beslutningen ud nu. Fra den 4. januar 2016 skifter Karen Volf fra buræg til skrabeæg, så alle produkter, der er bagt i Danmark fremover bliver helt fri for buræg.

Venligst, Karen Volf.”

“

Nogle virksomheder tænker måske ikke over, hvor deres æg kommer fra, og har bare valgt den billigste løsning. Her er jeg sikker Lind Christensen, på, at vi kanLina overbevise dem Redningschef gennem dialog og information - Lina Lind Christensen Rednings- og Kampagnechef

Beslutningen var del af en voksende trend. I de seneste år har en lang række virksomheder droppet buræg af hensyn til dyrevelfærd. Det gælder bl.a. Løgismose, Kvickly, Lidl, Svansø, Irma, Summerbird, Magasin og Toms.

I alt var der ved årets afslutning 25 prominente mærker på Animas burægfri liste.

9

DYR I UNDERHOLDNING For vilde dyr er det sjovt at underholde mennesker. Anima arbejder med en række kampagner, som hjælper dyr, der udnyttes for underholdning og i år mærkede vi store fremskridt. En global bevægelse for at hjælpe de vilde dyr fik afgørende vind i sejlene.

10

DANSK SUPERMARKED STOPPEDE TURE TIL SEAWORLD

Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Salling) var lige lovlig hurtig på aftrækkeren, da de skulle finde på en præmie til sin store kampagne om havets dyr. Vinder-familien ville bl.a. få en tur i SeaWorld. Her lever spækhuggere og delfiner i små klorfyldte bassiner, hvor de sultes, før de tvinges til at underholde et meget støjende publikum. Dyrenes forhold i SeaWorld er alt andet end et eventyr. Anima startede en underskriftindsamling som på få dage fik flere end 8.000 underskrifter og Dansk Supermarked måtte hurtigt erkende, at man ikke havde gjort sit forarbejde ordentligt og ændre præmien.

Anima arbejder videre for at Dansk Supermarked tager endeligt afstand fra SeaWorld og promovering af at indespærre delfiner og hvaler for at underholde mennesker.

SLUT MED ELEFANTRIDNING

Elefantrideture er populære attraktioner på visse chartermål bl.a. i Thailand. Hvad mange ikke er klar over er, at elefanterne ikke frivilligt lader turisterne kravle op på ryggen af dem. Elefanten bliver først knækket, både fysisk og psykisk. Den bliver sat ind i et indelukke, hvor den ikke kan vende sig, og her bliver den slået med en kølle med en spids krog for enden, indtil den lærer at lystre.

Anima var på TV2 for at fortælle om problematikken og budskabet var klart: Dyr skal ikke lide for underholdning. Rejseselskaber som Star Tour, Apollo, Albatros Travel, Jysk Rejsebureau og nu også Spies har taget kritikken til sig og fjernet elefantrideture fra deres udflugtsprogrammer.

af nogle budgetregler, før en fjernelse af tilskuddet blev vedtaget. Det betyder at der skal stemmes igen i 2017 og Anima vil selvfølgelig holde dampen oppe i kampagnen.

I dag holdes industrien i høj grad i live af støttemidler fra den spanske stat og fra EU. Ifølge en rapport lavet af spanske EU-parlamentarikere ville tyrefægtningsindustrien ende på kanten af et økonomisk kollaps, hvis støttemidlerne forsvandt.

Hvor det tidligere kun var tyren, der måtte kæmpe for overlevelse, så er det nu også tyrefægterne, der kæmper for deres eksistens. Tyrefægtning mister nemlig opbakning, i de lande hvor det praktiseres. I Spanien faldt antallet af tyrefægtningskampe med 40% fra 2007 til 2012.

VILDE DYR I CIRKUS

Debatten om brug af vilde dyr i Danmark blussede for alvor op, da elefanter fra Cirkus Arena gik amok og angreb biler på vej til et PR-arrangement for cirkus. Anima deltog efterfølgende i mange mediedebatter på bl.a. P1, hvor vi talte dyrenes sag og argumenterede for et forbud mod vilde dyr i cirkus. Anima udarbejdede et notat som afslørede hvor dårligt dyrene har det i cirkus og holdt flere møder med politikere, der var interesserede i at arbejde for et forbud.

Samtidig kunne vi vise hvordan regler der er vedtaget for at gøre dyrenes forhold bedre faktisk slet ikke blev overholdt og at der stadig blev givet dispensation til at lade elefanter leve alene i cirkus, selvom de er flokdyr og de ny regler var indført netop for at forhindre netop dette.

EU VIL STOPPE STATSSTØTTE TIL TYREFÆGTNING

I en historisk afgørelse stemte et flertal i EU-parlamentet for nyligt for at fjerne det milliardtilskud som tyrefægtning hvert år modtager. Dette kan blive meget afgørende for den europæiske tyrefægtnings fremtid. Over hele linjen bakkede de danske EU-parlamentarikere op, og da alle stemmer var optalt havde et flertal på 438 ud af 687 stemt for. EU-kommissionen reagerede på afstemningen ved at kræve, at der først blev vedtaget en ændring

11

PELSDYR Millioner af dyr må stadig lade livet for at blive lavet til frakker og pynt i modeindustrien. Vores kampagne fortsatte med uformindsket kraft og vi så store toneangivende firmaer slutte sig til vores pelsfri liste. Samtidig fortsatte debatten om at forbyde pelsdyravl helt og medierne bragte vigtige afsløringer af de dårlige forhold, som dyrene må leve under i små nøgne trådbure.

12

HUGO BOSS PELSFRI

Det er ikke hver dag at en nyhed af den kaliber ser dagens lys, og Anima havde da også været i dialog med virksomheden igennem mange måneder før aftalen kom på plads. Hugo Boss er blandt verdens største modehuse og derfor skulle forslaget forbi mange beslutningstagere, inklusiv hovedbestyrelsen, før der kunne træffes en beslutning. Hidtil havde koncernen solgt pels fra både kaniner, der opdrættes i minimale bure samt mårhunde, som er kendt for at blive flået levende i Kina.

STORMAGASINET SALLING DROPPEDE PELS

Stormagasinerne Salling i Aalborg og Aarhus er blandt de største og mest ikoniske forretninger i hele Danmark.

De har traditionelt solgt rigtig meget pels – men nu hører det fortiden til.

For to år siden tog Anima kontakt til Salling omkring deres store pelssalg, og det resulterede i et møde med koncernens indkøbschef. På mødet fik indkøbschefen fakta omkring, hvordan pels produceres, og der blev vist filmklip om, hvordan kaniner opdrættes i bittesmå bure under forhold, der gør, at mange kaniner dør i produktionen. Der blev også vist billeder af prærieulve i Nordamerika, der fanges i smertefulde rævesakse, inden de bliver til pelskraver på vinterjakker. Efter mødet valg-te Salling at stoppe indkøb af nye pelsprodukter. I september måned var Animas pelskampagne og Sallings beslutning en forsidehistorie i MetroXpress.

Udover Salling er også Magasin helt fri for pels.

HOLLAND FORBØD MINKAVL

Efter en årelang kamp ved domstolene mellem den hollandske stat og landets minkavlere er et forbud mod minkavl nu endegyldigt vedtaget. Pelsdyravlerne havde stævnet staten, men tabte i sidste ende sagen. Landets 160 minkfarme udfases nu frem til 2024.

“

Da Hugo Boss endelig bekræftede overfor os at virksomheden ville gå den helt pelsfri vej, var det svært at få armene ned. Det her er et af vores største resultater til dato, men det betyder ikke at vi vil hvile på laurbærrene.

-Thorbjørn Schiønning.

ANIMA I EU-PARLAMENTET

I efteråret 2015 var Anima vært for et oplysningsarrangement om pels i Europa-Parlamentet. Dette skete i samarbejde med koalitionen Fur Free Alliance, som Anima er formand for. Til arrangementet præsenterede medlemmer af Fur Free Alliance en ny rapport om den skandinaviske pelsindustri. I rapporten fremgår med al tydelighed de alvorlige dyrevelfærdsproblemer, pelsdyrene udsættes for.

Til arrangementet deltog en række EU-parlamentarikere, herunder den socialdemokratiske gruppeformand Jeppe Kofod, som er næstformand i parlamentets dyrevelfærdsgruppe. Kofod sagde bl.a at hvis ikke den skandinaviske pelsindustri kunne forbedre dyrevelfærden markant, så måtte den lukke ned, ligesom det er sket i andre europæiske lande.

Det er virkelig en historisk sejr, at Europas tredjestørste pelsproducent har indført et forbud mod minkavl af etiske årsager siger Animas direktør Joh Vinding. Det viser tydeligt, at der ikke er nogen fremtid i at opdrætte dyr i små bure for at lave unødvendige luksusprodukter af dem. Mange andre europæiske lande har allerede forbud og udviklingen går kun en vej.

13

LUK RÆVEFARMENE Efter Danmark indførte et forbud mod rævefarme i 2009 har vi arbejdet på dels at lukke de sidste farme og samtidig at sprede forbuddet til andre lande omkring os. I det forgangne år støttede vi flere internationale initiativer for at forbyde rævefarme sammen med partnerorganisationer.

14

Vi befinder os på en rævefarm i Europa. Hele livet er rævene indespærret i bittesmå trådbure. Indespærringen gør dyrene vanvittige. Rævene river og bider i buret i desperation, og det er ikke ualmindeligt at de igennem de lange måneder i buret påfører sig selv smertefulde skader. Ræveavleres tilsyn med de mange dyr er ofte overfladisk og de accepterer at en del af dyrene dør pga. de hårde produktionsvilkår.

ET HELT NYT LIV

REDNINGEN

Og omsorg skal de få. Vi kører nu til deres nye hjem – et fristed for vilde dyr i det nordlige Polen, hvor vores plejere er parat til at passe på dem resten af deres liv. Første gang de tager et skridt ud på græsset åbner sig en helt ny verden for dem. De snuser den friske luft ind og man kan se, at de er overvældede af alle indtrykkene. Kort tid efter sover de tungt i deres nye rævehus.

De er tydeligvis aldrig blevet mødt med varme og kærlighed fra mennesker, for de trykker sig frygtsomt mod buret, og ryster over hele kroppen. Da vi har set på dem et stykke tid og de kan mærke, at vi ikke vil dem noget ondt, tør de langsomt op og begynder at kigge interesserede på os. Den ene hvalp er lidt større og har lagt sig beskyttende foran sin ven for at skærme den. Den er også den første som rejser sig og går hen mod os. Da går det grusomme overgreb de har været udsat for op for os.

For hver dag der går bliver deres bevægelser mere naturlige og deres muskler stærkere. Snart leger de lystigt og boltrer sig som om de aldrig havde kendt andet. De er legesyge og når man besøger dem, forsøger de ihærdigt at få én med i deres brydekampe. Men lige pludselig ser de noget andet og løber over græsset efter en sommerfugl. De har fået deres frihed. Frihed til at være ræve.

“Den kan jo slet ikke gå ordentligt, den har fået bidt sit ben af.” Dyreværnsinspektøren Anitas ansigt bliver helt hvidt af forfærdelse. Ungen humper forsigtigt hen mod burets kant og giver min hånd et kærligt slik. Forfærdelsen bliver til vrede. “Hvordan kan noget menneske tillade dette mod dyr?”, hvisker Anita til mig. Jeg ved godt at hun ikke forventer et svar, så jeg nikker indforstået.

Redningen gav enorm omtale i Polen og var med til at åbne manges øjne for, hvad rævene må gå igennem. Det gav også genlyd blandt de ansvarlige politikere og ved et arrangement i Polens parlament fik vi stor opbakning fra mange, som har lovet at arbejde for et forbud mod rævefarme i fremtiden.

Vi har modtaget et tip om at to ræveunger er i yderste nød, og finder hurtigt frem til deres bur. Da jeg åbner låget til redekassen ligger de presset sammen i et hjørne, og synet får mit hjerte til at briste. Pjuskede og hjælpeløse kigger de på mig med bange øjne, som om de spørger: “Hvad skal der nu ske med mig?”

Nu begynder et nyt liv for ungerne. Vi tager direkte til dyrlægen, der giver en nødbehandling på stedet.

Dyrlægen roser os for at have grebet ind: “Var de blevet efterladt i buret havde de haft nogle frygtelige måneder i vente, men med den rigtige omsorg kan de begge leve rigtig gode ræveliv nu. I har uden tvivl reddet deres liv ved at gribe ind.”

POLITIKERNE BAKKER OP

15

FRIE VINGER Animas redningstjeneste Frie Vinger er sat i verden for at give høns fra landbruget et nyt og godt liv og for at informere om de forhold, hønsene lever under i landbruget.

Burhøns lever på så lidt plads, at de ikke kan strække deres vinger ud. Hønsene er meget medtagne, når vi redder dem, og de har desperat brug for dyrlægehjælp. Vi rehabiliterer dem på Frie Vingers redningscenter på Fyn og formidler dem videre til kærlige familier over hele landet.

Lina og Emma, 2015 16

Ex-burhønen Petra

FRIE VINGER: HUN BLEV REDDET

Ingrid er en tidligere burhøne, der er blevet reddet af Frie Vinger. Da hun først kom på græs, anede hun ikke, hvad hun skulle stille op. Mange af de ting, der er naturlige for høns at gøre, havde hun aldrig prøvet. I dag opfører Ingrid sig, som om hun altid har levet i frihed.

Hun er blevet tillidsfuld og kommer løbende, når man kommer ud i haven til hende. Hun har fået livet tilbage.

BERETNING FRA EN REDNING

“En kold februardag var Frie Vinger ude hos en ægproducent for at redde burhøns fra at blive slået ihjel. Jeg så mænd gå ind og ud af den mørke stald, som hønsene havde tilbragt hele deres liv i. Når mændene kom ud, havde de hænderne fulde af høns, der blev holdt i benene og hang med hovedet nedad. På denne triste, grå dag var det første gang, dyrene oplevede dagslys, men de fik det kun at se kort. Få øjeblikke senere blev de smidt op i en maskine, der langsomt men sikkert tog livet af dem. En trøstesløs slutning på et uværdigt liv.

FÅ SEKUNDER FRA DØDEN Det var et stressende kapløb med tiden, hvor jeg forsøgte at få så mange høns som muligt i sikkerhed, mens deres artsfæller blev slået ihjel få meter fra mig. Jeg stod ved siden af maskinen og tog imod så mange høns, jeg kunne. Ofte kom mændene ud med fem i hver hånd, hvor hønsene de holdt i deres venstre hånd kom ned i mine transportkasser, mens dem de holdt i deres højre hånd blev smidt op i maskinen, hvor deres liv sluttede for øjnene af mig. Det hele gik meget hurtigt, og midt i tumulten fik en høne vredet sig fri fra en af mændenes hænder, så hun faldt ned på jorden. Manden bemærkede det ikke og gik ind i stalden efter flere høns, mens Anna, som hun kom til at hedde, lå og gispede efter vejret. Jeg skyndte mig hen til hende, samlede hendes lille afkræftede krop op og bragte hende i sikkerhed. Selvom faldet må have gjort ondt, er det godt for Anna, at det skete.

Det reddede hendes liv.

En anden høne, My, nåede at komme endnu tættere på døden end Anna. Hun var nemlig blevet smidt op i maskinen. Heldigvis for hende var der blevet smidt så mange høns op i den på én gang, at de lå i to lag. Mens hønsene under My sank helt ned i maskinen, baskede hun med vingerne, og jeg fik øje på hende ud af øjenkrogen. Før jeg nåede at tænke over det, fór jeg hen til maskinen og greb hende. Var der gået bare to sekunder mere, ville hun være sunket ned i døden.

HVERT LIV TÆLLER

Den dag blev Anna, My og 128 andre høns reddet. De bor nu hos søde familier, hvor de lever det gode liv, som de ikke kendte til i burene. Jeg mener, at hvert et liv har værdi, og at det altid giver mening at redde et dyr, hvis man kan. Ingen kan redde hele verden, men redder man bare ét dyr, ændrer man verden for det dyr. Denne redning blev gjort mulig med støtte fra C.C. Klestrup og hustru Henriette Klestrups Mindelegat.

17

DYREPOLITI Dyreværnsforeninger oplever gang på gang, at de ved dyr er i knibe, men alligevel må sige, at de ikke forventer politiet vil gribe ind. Tendensen peger desværre i den forkerte retning med flere grove sager. Men hos politiet opleves også flere steder frustration. Der mangler ressourcer til at efterforske sagerne og loven giver ikke altid mulighed for at handle, selvom man ser dyr som lider. Derfor kastede Anima sig ind i kampen for et dyrepoliti.

18

HUNDEN I SKOVEN

Sagerne om dyremishandling rammer med jævne mellemrum pressen. I 2008 holdt hele Danmark vejret, mens sagen om hunden Kira blev efterforsket. Kira blev fundet i skoven hængt i sin egen snor. Inden havde den været udsat for vold. Det er ulideligt at tænke på, men sagen er ikke enestående. Dyr bliver skamferet og tæsket på de mest bestialske måder. Kiras ejer blev efterfølgende sporet, men ingen blev straffet i sagen. I landbruget ser vi sager hvor hundredvis af dyr sultes eller behandles med stor grovhed.

Typisk ender sagen med en lille bøde, eller måske slet ingen straf. De forfærdelige sager får mange til at ønske, at der var en dedikeret politistyrke, som havde sit fokus på dyreværnssager. På den måde ville dyrs status blive hævet og flere af de slemme sager ville blive opklaret og forebygget.

UDLANDET VISER VEJEN

I vores nabolande er der dyrepoliti i flere byer og det er en succces. Samtidig viser det, hvor meget der ikke bliver taget hånd om i Danmark. I Stockholm, som har et dyrepoliti, håndterer man over 700 sager om året. I København har politiet under 10 sager. Desværre er det nok mere et udtryk for, at folk har opgivet at melde sager til politiet, end at dyr i Danmark ikke bliver udsat for forbrydelser.

Norge har også fået et dyrepoliti og erfaringerne er meget positive. Betjentene som arbejder med sagerne er højt kvalificeret, alle ved hvor de skal henvende sig, hvis sager med dyr opstår og jurister får værdifuld erfaring i at tilrettelægge sagerne, så forbrydere bliver retsforfulgt og dømt. Ikke mindst bliver det også lettere for andre myndigher og organisationer at samarbejde med politiet.

ANIMA SIGER JA TIL DYREPOLITI

TAGES VOLD MOD DYR ALVORLIGT?

Vi mener hos Anima, at det er essentielt at gøre dyreværn til en fast del af politiets arbejde. Det vil styrke hvordan sagerne bliver behandlet, hæve dyrs status og sørge for, at mange dyr bliver reddet. Arbejdet bør være en del af politiet, men det skal ikke være op til den enkelte politikreds om de vil prioritere det og hvordan.

Vi skal have organisation og struktur på arbejdet til gavn for alle, ligesom man har oplevet i Sverige og Norge.

Domstolene holder til gengæld tal på antallet af sager og der faldt i 2013 dom i 671 sager. Straffen i dyreværnssager er dog sjældent hård. De fleste straffes med en lille bøde og kun få fradømmes retten til at have dyr.

Året bød på genforhandling af forliget om politiets arbejde og ressourcer. Det resulterede i et foreløbigt gennembrud, da en arbejdsgruppe nu er nedsat, som skal se på muligheden for at indføre dyrepoliti i Danmark. Det har aldrig været tættere på og vi vil fortsat presse på, så retsforfølgelse af forbrydelser mod dyr bliver helt naturligt.

En undersøgelse lavet af Anima blandt politikredsene viste, at der ikke føres statistik over arbejdet med dyreværnssager. Mange steder må betjente uden tilstrækkelig uddannelse i kompliceret lovstof om dyr tage stilling til sager, hvor de mangler viden. Selv når der er eksperter i et område er der ingen garanti for, at de får sagerne.

19

DYR I KINA Vi har gennem flere år arbejdet for at forbedre dyrevelfærden i Kina.

Verdens mest folkerige nation har stadig ingen dyreværnslov og mange steder er dyrevelfærd et begreb, som ingen rigtig har hørt om. Sammen med partnerorganisationer satsede vi på redninger af dyr, oplysning af børn og unge og støtte til lokale organisationer der er med til at sætte dyrenes sag på dagsordenen hos medier og politikere.

20

DØDENS FESTIVAL - Yulin 2015.

Ingen steder er problemerne for dyr i Kina mere tydelige end under hunde- og kattekødsfestivalen i Yulin. Vi var på plads for at dokumentere overgrebene, så verden kan få at vide, hvad der foregår, når tusinder af hunde og katte slagtet for deres kød i løbet af få dage.

Mange af dyrene er kæledyr, som er stjålet fra deres familier, for at ende livet brutalt. Inden festivalen har vi været hårdt engageret i at lægge pres på byens styre, for at bede dem aflyse festivalen. Presset er kommet fra Danmark og mange andre lande verden over. I perioden op til festivalen var vi med til at arrangere demonstrationer med tusinder af mennesker, der højt og åbenlyst krævede, at festivalen blev lukket. Tusinder af plakater og flyveblade blev delt ud, og der blev kæmpet hårdt for at få budskabet ud. Men selvom andre byer har sløjfet lignende festivaler, så lykkedes det os i 2015 stadig ikke at få lukket Yulins festival helt.

HÅB BLEV REDDET

Når folk ser sandheden, om hvordan dyrene bliver mishandlet på et marked som dette, så vil ingen støtte det. Derfor er det livsvigtigt, at vi skaffer dokumentation, som vi kan sende til medier og på nettet. Mange dyr blev reddet under festivalen og Håb var en af dem. Vores guide Chen kunne ikke lade være. “Da jeg gav ham vand fik jeg øjenkontakt med ham og han slikkede min hånd, som for at sige tak. Jeg kiggede på manden og så på hunden igen og traf en hurtig beslutning. Denne hund skulle jeg have med.“, sagde Chen. Redningen blev dækket af bl.a.

RAIs internationale nyhedskanal og nåede millioner af seere.

Vi døbte hunden Håb, for det er det, som han giver os.

Håb var måske kun minutter fra en ekstremt voldsom død. Men nu er den reddet. Han er ikke den eneste, der er blevet reddet. Både hunde og katte er undsluppet en grusom død i sidste øjeblik. De reddede dyr vil nu være ambassadører for de, som vi endnu ikke kan hjælpe.

Nogle måneder senere er Håb blevet den hund, som mange andre fra markedet aldrig fik mulighed for at blive. Han løber glad gennem græsset og springer op ad mig, da jeg besøger ham.

Ude i haven er han frisk og piler omkring. Et øjeblik kan han stå stille, men så er han afsted igen for at jage spændende lugte og opleve verden. Han er fuldt tilstede og helt lykkelig. Det er så svært at forestille sig, at nogen kunne finde på at gøre ham ondt. Hvis mændene på markedet så ham sådan her, så tror jeg faktisk også, at deres hjerte ville blive åbnet.

EN DYREVENLIG GENERATION

I tiden efter festivalen besøger vi skoler i byen og uddanner børn om dyrevelfærd. Børnene er åbne og aktive og selvom stoffet er helt nyt for dem, så klør de på med krum hals. “Eleverne har ofte aldrig fået nogen undervisning i, at dyr føler ligesom de selv gør. Mange børn har en helt naturlig indlevelse og medfølelse. De bliver begejstrede over dyr, og de ser ikke et skarpt skel mellem mennesker og dyr, som mange voksne gør,” siger Ling Xi, der er lærer på skolen. Men den naturlige begejstring, som mange børn har, bliver aflært i et samfund, hvor respekt for dyr ikke er noget, ret mange lærer om. Her kan undervisning gøre en forskel.

Det oplever vi i praksis og børnene spreder efterfølgende deres nye viden til venner og familier. Programmet for undervisning om dyrevelfærd har i løbet af sine første år uddannet 539 lærere, der nu kan undervise i dyrevelfærd og respekt for dyr. I alt har 13.700 børn foreløbigt modtaget uddannelse, og vi håber, at det vil blive ved med at vokse i de kommende år.

50.000 UNDERSKRIFTER TIL KINA

Festivalen i Yulin er mindre end tidligere, og presset fra politikere, medier og dyrevenner har aldrig været stærkere. Alene i Danmark har vi indsamlet over 50.000 underskrifter og fået sat sagen på mediernes dagsorden. Det er den slags omtale Kina ikke ønsker, og hver gang det lykkes os at rejse spørgsmålet vokser presset på Kinas politikere for at lukke festivalen.

Nu kæmper vi videre med at uddanne børn og unge i Yulin for at de kan lære, at dyr er sansende og følende væsner, som har brug for respekt og omsorg.

21

ØKONOMI & UDVIKLING Foreningen oplevede en meget flot og opmuntrende vækst i antallet af medlemmer og støtter. Det kunne omsættes til større kampagneaktivitet og flere sejre for dyrene. Der var muligt at afsætte dedikerede ressourcer til at gøre flere mennesker opmærksomme på vores arbejde og det førte til øgede bidrag i form af gaver. Denne udvikling ønsker vi at fortsætte. For vi oplever, at kendskabet til de fremskridt vi skaber for dyrene og viljen til at støtte foreningen, går hånd i hånd.

Det giver en stor ydmyghed, at så mange viser foreningen tillid ved fast at støtte det langsigtede arbejde, vi udfører.

Samtidig ved vi, at hvis foreningen havde et større budget ville vi kunne gøre endnu mere for at sikre, at vigtige budskaber om dyr i nød blev hørt og forandring blev skabt. Det kan betyde liv eller død og det er derfor meget vigtigt, at vi fortsætter den positive udvikling og sikrer, at vi kan være en endnu stærkere stemme for dyrenes sag. Et af midlerne til at opnå dette er bl.a. at finde partnere blandt fonde og legater, så man ikke alene er afhængig af private bidragsydere.

Når vi ser på det store engagement, der præger foreningen i form af mange frivillige kræfter, et meget stort antal brugere på sociale medier, løbende medieomtale og stigende antal henvendelser, så virker det rimeligt at antage, at der er et yderligere potentiale for vækst.

22

Sådan bruger vi pengene: Projekter, oplysning og kampagner Administration

3,5%

Anima er helt afhængig af bidrag fra privatpersoner. Over 90% af de midler Anima modtog i 2015 kom fra private personers bidrag og støtte. Disse suppleres af indtægter fra salg af merchandise i foreningens webshop og delvis refusion af moms fra SKAT samt støtte fra legater og fonde.

De private bidrag understøtter altså foreningens aktiviteter. De primære kampagneudgifter for Anima er trykning og udsendelse af materiale, lobby af politikere og udbredelse af viden om dyrenes forhold gennem dialog med firmaer.

Samlede indtægter Samlede udgifter Administration

4.282.302 kr 4.176.585 kr 203.844 kr

23

24