Lærervejledning

LÆRERVEJLEDNING TIL FILMENE:

LAD OS SPØRGE DYRENE

&

STIMULI RESPONS - EN INDFØRING I DYREADFÆRD, TEKNOLOGI, PRODUKTIONSFORMER OG BIOLOGISKE PROCESSER FOR ELEVER I GRUNDSKOLEN, HF OG GYMNASIER

Introduktion til hæftet Dyrevelfærd er i de senere år kommet til at fylde mere og mere i den offentlige debat og det politiske landskab. Som forbrugere står vi konstant over for valg, der har afgørende betydning for millioner af landbrugsdyr i Danmark.

Vi håber, at materialet vil danne grundlag for lærerige oplevelser både for elev og lærer og give anledning til frugtbare diskussioner om dyrevelfærd og vores plads i verden.

God fornøjelse,

Kendskab til dyrs basale kognitive evner og kompetencer er af stor betydning for at kunne forstå deres adfærd og behov – og derved give dem en respektfuld behandling.

Dette undervisningsmateriale er udgivet af dyreværnsforeningen ANIMA med støtte fra Justitsministeriets dyrevelfærdspulje.

Materialet består foruden denne lærervejledning af to film. ”Lad os spørge dyrene”, som egner sig specielt godt til undervisningen i natur/teknikfaget på 4-6. klassetrin, og filmen ”Stimuli respons” der bl.a. er beregnet til biologiundervisningen for grundskolens største klasser, 1.g og HF. Begge film er med dansk tale (af Sofie Lassen-Kahlke) og er udarbejdet af The Association of the Study of Animal Behaviour i samarbejde med førende adfærdsbiologer fra universiteterne i Cambridge og Bristol.

Tanja Krøyer Jørgensen Cand. scient Formand for Anima

Undervisningsmaterialet til “Lad os spørge dyrene” henvender sig til 4-6. klassetrin. Nogen af opgaverne kan derfor f.eks være for lette for en elev på 6. klassetrin.

Det er derfor fuldt muligt at vælge dele fra i opgavesættene uden at forstyrre helhedsindtrykket.

LAD OS SPØRGE DYRENE OG STIMULI RESPONS ER PRODUCERET MED STØTTE FRA JUSTITSMINISTERIET

Indholdsfortegnelse:

2

Del 1: Lad os spørge dyrene

Del 2: Stimuli respons

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Til læreren Målsætning At tale om dyr Samtale om hvad god dyrevelfærd er Quiz Facit Opgaver Undervisningskrav

Baggrundsviden Målsætning Om dyrs evner og behov Diskussion: Hvad er god dyrevelfærd?

Quiz Facit Opgaver Undervisningskrav

© ANIMA 2007. Anima tillader kopiering af dette hæfte til undervisningsbrug.

4-6 klassetrin

Del 1:

Lad os spørge dyrene 1. Til læreren

Hvad er dyrevelfærd?

Selvom der ikke er nogen officiel definition af dyrevelfærd, har følgende en bred tilslutning:

”Dyrs velfærdsoplevelse eller livskvalitet kan ses som summen af de positive og negative oplevelser, som dyret udsættes for i sit livsforløb.”

- Husdyrvelfærd og husdyrproduktion fra Fødevareministeriet, 1990.

Dyr har behov for: a) Aktivitet.

Akkurat som os har dyr behov for at kunne bevæge sig, at føle sig tilfredse samt at holde sig i god form.

Mange dyr lever under meget trange pladsforhold, hvilket reducerer deres mulighed for at være aktive.

For lidt bevægelse resulterer i rastløshed og dårligt helbred. b) At leve harmonisk sammen med artsfæller.

For at føle sig trygge og for at trives har dyrene behov for at være sammen med andre dyr, som de kender og kan lide. Hvis dyrene står for trangt eller keder sig, begynder de stærkeste let at genere de mindre og svagere. At leve på denne måde i længere tid kan gøre svage dyr deprimerede. c) At udforske.

I naturen er det vigtigt for dyr at undersøge omgivelserne og lede efter mad. Dette er så grundlæggende for dem, at selvom vi giver dyrene mad nok og trygge omgivelser, så har de fortsat et stort behov for at udforske nye ting og få nye indtryk. Ensformige omgivelser i længere tid gør derfor dyrene frustrerede. d) At holde sig velplejede og rene.

Alle dyr har behov for at holde sig velplejede og bruge tid på at rengøre sig. Ofte hjælper de hinanden med denne pleje som en form for social omgang.

De 5 friheder er internationalt accepterede principper for god dyrevelfærd

De fem friheder er:

1.

Frihed fra sult og tørst.

2.

Frihed fra fysisk ubehag.

3.

Frihed fra smerte, skade og sygdom.

4.

Frihed fra angst og frygt.

5.

Frihed til at udføre naturlig adfærd.

Dyrevelfærd kan måles.

Dyrevelfærd kan måles ved hjælp af sundhedstilstand, fysiologiske registreringer og adfærd. Hvor grænsen går for uacceptabel dårlig dyrevelfærd, er derimod et etisk spørgsmål, som handler om holdninger.

Ejer af dyr.

Forholdet mellem dyr og ejer har betydning for velfærden. Uvenlig, uforudsigelig eller brutal behandling giver frygtsomme dyr og reducerer dyrevelfærden.

Hvad er dyrevelfærd ikke?

Fin pels eller mørt kød, mælk og æg.

En udbredt holdning har været, at høj produktion eller fin pels er ensbetydende med god dyrevelfærd. I dag ved forskere, at dyrevelfærd skal være på et meget lavt niveau, før det påvirker produktionsresultaterne negativt. Sådanne negative produktionsresultater er mere knyttede til avl og fodring.

Tradition.

At enkelte former for behandling af dyr er tradition, giver ingen garanti for god dyrevelfærd. Visse former for behandling af dyr har nemlig først og fremmest taget udgangspunkt i, hvad der er praktisk eller betaler sig og mindre i hensynet til dyrevelfærd.

Fra bondesamfund til moderne produktion.

I løbet af få generationer har forholdene for dyr i landbruget ændret sig i Danmark. Udfordringerne knyttet til dyrevelfærd har forandret sig i takt med dette.

Eksempler på problematiske forhold i det gamle bondesamfund kunne være trange og mørke ko stalde, dårligt indeklima om vinteren og fodermangel om foråret. Sådanne dyrevelfærdsproblemer kunne

3

tilskrives ressourcemangel eller manglende viden. Årsagerne til dyrevelfærdsproblemer i det moderne landbrug er af en helt anden type. I dag har vi tilstrækkelig viden og ressourcer til at tilbyde dyrene optimale forhold, men nu er det i stedet kravene til økonomiske resultater og effektivitet, som er de begrænsende faktorer.

Hvorfor lære om dyrevelfærd?

At lære om dyr er sjovt!

Mange børn er glade for dyr og interesserede i at lære om dem. Derfor kan undervisningen om dyr blive en lystbetonet introduktion til andre temaer som nedenstående:

(Herunder følger forslag til kommentarer, spørgsmål og svar til filmen ”Lad os spørge dyrene”)

Før filmen Nu skal vi se en film om dyr. Ikke hvilke som helst dyr, men landbrugsdyr. Hvad er et landbrugsdyr? Nævn nogle landbrugsdyr. Hvad bruger vi landbrugsdyrene til?

I filmen træffer vi nogle få landbrugsdyr, nemlig soen, grisen, kyllingen og hønen. I filmen får vi at se, hvordan disse dyr lever. Måske vil I få jer nogle overraskelser!

At forebygge vold og mobning.

Det sker, at børn mishandler dyr. Forskning siger, at dette er et faretegn: Manglende medfølelse over for dyr kan tyde på eller udvikle sig til destruktiv adfærd over for medmennesker. Ved at lære børn at sætte sig i et dyrs sted kan både dyrplageri og anden voldelig adfærd forebygges og standses.

Efter filmen

At vurdere egne familie- og kæledyr.

Mange børn har selv dyr, eller ønsker sig dyr. Nogle bor endda på en gård med landbrugsdyr. Både for at kunne tage stilling til det at anskaffe sig et dyr, og det at kunne give kæledyr god velfærd, er det vigtigt med grundlæggende viden om dyrevelfærd. Principperne for god dyrevelfærd er de samme for alle dyrearter.

Kan får tænke? Hvordan ved de, at de får mad, når bilen kommer? Fårene genkender bilen og husker hvad der sker, når den kommer.

Som forbrugere.

Som forbrugere vil børnene få behov for viden om dyrevelfærd. Husdyr indgår i produktion af mad og tøj. Alene i Danmark slagtes der flere millioner husdyr hvert år. For at kunne tage stilling til produkterne er det nødvendigt med viden om dyrevelfærd.

Etik og livssyn.

Omsorg for dyr er et tema inden for livssyn og etik. I de fleste religioner anses god behandling af dyr som positivt og vigtigt. At lære om dyrerettigheder er også at lære om vores egen plads i verden, og hvordan vi opbygger et retfærdigt samfund baseret på fornuft og konsekvens

2. Målsætning

4

3. At fortælle om dyr

At tale sammen om dyr og hvad god dyrevelfærd er.

Ifølge Undervisningsministeriets trinmål skal eleven efter sjette årstrin kunne give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug.

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/

Natur_teknik/trinmaal.html

Mål: - At aktivere eleverne til at diskutere/tale om,

hvad de ser i filmen ”Lad os spørge dyrene”.

- At give eleverne større forståelse for, hvad

dyr og god dyrevelfærd er.

Først møder vi fåret, som spiser. Bryder fåret sig overhovedet om andre end sig selv? Fåret er bekymret for sine unger, ligesom far og mor er bekymret for jer. Fåret har en ven, som trøster hende. Får har gode venner præcis som jer.

Nogle dyrearter er dygtigere end os på nogle områder, f.eks. grisen. På hvilken måde? Den har en bedre lugtesans.

Husk på grisen Lucy, som er meget glad for søde sager. Hvilke andre dyr har en god lugtesans? Det har hunden.

Hvilke eksempler bruges i filmen til at vise, at grisen er intelligent og lærenem? Den kan bruge en computer, som sætter gang i fodermaskinen, den kan gå i snor og sidde på kommando.

Hvordan tænker hønen? Fortæl om eksemplerne i filmen. De to høner ser, at hønen på videoen får mad, når hun vælger den røde, men ikke den gule boks.

Derefter vælger de den rigtige boks.

Nogle dyr spiser kun plantekost. Spiser alle mennesker på jorden den samme slags mad? Nogle spiser kun plantekost som frugt, grønsager, korn og nødder. Andre spiser også mad, der kommer fra dyr, såsom kød, æg og mælk.

Junglehøner lever som andre vilde fugle. Hvordan?

De lever ude i naturen, hviler sig i træerne, leder efter mad, løber omkring. Høner rengør sig, bygger rede, lægger æg, passer ungerne.

Hvad er en fritgående høne? En høne der går omkring, lægger æg i rugekasser, leder efter mad.

Hvad er en burhøne? En høne som lever i bur i en stor hal.

Hvad er forskellen på levemåden mellem junglehøns og burhøns? Burhøns har ikke plads til at bevæge sig, de kan f.eks. ikke gå, ikke tage sandbade, ligger ikke på rede, beholder ikke æggene, ser aldrig kyllingerne, har ikke noget sted at gemme sig eller sove i fred.

Nogle af burhønsene slippes ud af burene. Hvad sker der? De er meget forsigtige, kan ikke gå, vakler og falder.

Hvad er forskellen på en æglæggende høne og en slagtehøne? Æglæggeren lægger æg, slagtehønen opdrættes for sit kød.

Hvorfor skal slagtehønen vokse så hurtigt? For at give mennesker billigt kød.

Dyr har behov, som mennesker ikke har, hvilke?

Høns har behov for at bygge reder.

Hvordan kan du se om en gris er glad? Den er livlig og aktiv.

Hvordan ser en trist gris ud? Ligger helt stille, er passiv, er grov mod de andre grise.

Hvordan ser en bange gris ud? Den prøver at gemme sig, presser sig op ad en væg eller ind i et hjørne.

Bliver du glad, hvis du sidder længe i et lille rum uden at have noget at tage dig til? Nej, det er kedeligt og trist.

Sammenlign grisene i burer og de som lever ude.

Hvem ser gladest ud? Grisene der lever ude.

4. Samtale om god dyrevelfærd Hvad har dyr og mennesker til fælles?

- Vi kan lide at være sammen med hinanden,

er sociale.

- Vi har følelser.

- Vi kan trænge til trøst.

- Vi kan føle smerte.

- Vi kan tænke.

- Vi kan lære.

Har I hund, kat eller andre kæledyr? Hvordan kan I vide, at de kan lide at være sammen med jer?

Dyrene er opsøgende. De viser fysiske tegn som at logre, spinder/gør og er legesyge.

Hvad må I gøre for at få dyrenes tillid?

- Tale med dem.

- Give dem vand og mad.

- Se til dem ofte.

- Vi skal opføre os ordentligt over for dem.

- Ikke skræmme dem eller løfte dem på en

måde så det gør ondt på dem.

- Ikke tvinge dem til noget de ikke vil.

- Acceptere at dyr trækker sig tilbage og vil

være i fred.

-

-

Tage dem med til dyrlæge hvis de bliver syge.

Ikke rejse fra dem uden at nogen passer på dem.

Hvordan ser vi, at dyr er bange?

De kryber sig sammen, vil gemme sig eller løbe væk.

Hvordan ser vi, at dyr er kede af det?

Det bliver tavse og kigger ned.

Hvordan ved vi, at dyr er glade?

- De leger med os eller andre dyr.

- Giver lyd (spinder, gør).

- Kropssprog (logrer med halen, stryger sig

ind til os, slikker os).

- Er aktive, udforsker eller påvirker omgiv-

elserne (graver, snuser, tygger).

Hvordan snakker vi med dyr?

- Vi lærer at forstå deres kropssprog og deres

lyde.

- Vi bruger dyrenes sprog, når vi taler med

dem, for eksempel, når vi aer katten og når vi

hilser på den.

- Vi bruger ord som gentages ofte og udtales

langsomt.

- Vi har få og enkle regler.

- Vi må være forudseende og ikke ændre

reglerne for ofte.

- Vi må aldrig skrige eller blive meget vrede.

- Forberede dyret på hvad der skal ske, have

faste rutiner, eller faste ord.

- Gå aldrig hen til et dyr, der advarer dig om at

komme for nær, for eksempel en hund der

knurrer eller en kat som hvæser og skyder

ryg.

Hvad ville I gøre, hvis I fandt et såret dyr? F.eks. en hund eller en skadet kat?

Få hjælp af en voksen/lærer/forælder/ejer. Opsøge en dyrlæge Hvad er dårlig behandling af dyr?

- Dyret får ikke mad, vand eller rene omgiv-

elser.

- Trangt, mørkt eller ensomt.

- Ingen mulighed for at dyret bliver luftet.

- Ingen motion.

- Ikke noget at tage sig til.

- Mangel på skygge.

- Spark eller slag.

Hvad vil I gøre, hvis I opdagede dyremishandling?

Få stoppet mishandlingen. Få hjælp af en voksen.

Hvad har DU brug for, for at trives og have det godt?

Mad og drikke, omsorg, tøj, et sted at bo, nogen at være sammen med, at lege, være sund.

5

Hvad behøver landbrugsdyr, for at kunne trives og have det godt?

Mad og vand, omsorg, et sted at bo, nogen at være sammen med, motion, noget at tage sig til, mulighed for at udfolde sine specielle behov (eksempel: en høne bygger rede), være sunde.

God regel: Du skal altid være mod andre, som du gerne vil have, at andre skal være mod dig. Dette gælder mennesker. Skal vi også bruge reglen over for dyr?

5. Quiz.

Sæt en ring rundt om det rigtige svar!

1) Hvordan udforsker grisen sine omgivelser? a) b) c)

Grisen bruger sin tryne.

Grisen bruger sine fødder Grisen bruger mest sine øjne.

2) Hvordan trives soen bedst med at tilbringe sin tid? a) b)

c)

Indendørs med at få maden serveret.

At have hele marken for sig selv, den har ikke brug for venner.

På marken, sammen med venner.

3) Hvor stammer læggehønen oprindeligt fra? a) b) c)

Fra byen.

Fra junglen.

Fra bondegården.

4) Slagtekyllingen vokser hurtigere end en liggehønekylling. Hvorfor vokser de i forskelligt tempo? a)

b)

c)

Slagtekyllingen bevæger sig mere, og vokser derfor hurtigere.

Bonden har avlet kyllinger med forskellig væksthastighed gennem mange genera- tioner, så han har fået to helt forskellige racer, som vokser i forskelligt tempo.

Læggehønen er klogere end slagtekyllingen.

Derfor er det hjernen, som vokser hurtigere i begyndelsen, i stedet for kroppen.

5) Hvad synes hønen og grisen er vigtigst med hensyn til rede? a)

b) c)

De vil gerne have, at vi skal lave reden for dem.

De vil helst ikke bruge rede.

Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv, før de bruger dem.

6) Hvordan kan et husdyr bedst lide at få sin mad? a)

6

De kan lide at konkurrere om, hvem der skal have maden.

b)

c)

De kan lide at lede efter den selv og vælge mellem forskellige typer mad.

De kan lide at få den samme type mad ser- veret i truget hver dag.

6. Facit Facit til multiple choice quiz om dyr.

1) Hvordan udforsker grisen sine omgivelser?

Svar: a) Grisen bruger sin tryne.

2) Hvordan trives soen bedst med at tilbringe sin tid?

Svar: c) På marken, sammen med venner.

3) Hvor stammer læggehønen oprindeligt fra?

Svar: b) Fra junglen.

4) Slagtekyllingen vokser hurtigere end en læggehønekylling. Hvorfor vokser de i forskelligt tempo?

Svar: b) Bonden har avlet kyllinger med forskellig væksthastighed gennem mange generationer, så han har fået to helt forskellige racer, som vokser i forskelligt tempo.

5) Hvad synes hønen og grisen er vigtigst med hensyn til rede?

Svar: c) Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv, før de bruger dem.

6) Hvordan kan husdyrene bedst lide at få sin mad?

Svar: b) De kan lide at lede efter den selv og vælge mellem forskellige typer mad.

7. Opgaver a) Spørgeleg.

Forestil dig du var et dyr. For eksempel: - Hund - Hest - Høne - Kylling - Gris - Lam Hvordan ville du helst have det? Skriv en ønskeseddel! b) Dyresprog og dyrelyde.

Dyr ”snakker” både med kropssprog, for eksempel ved at logre med halen, og med lyde som ved at bjæffe. Lav dyrelyde. For eksempel: -

Høne som skal lægge æg.

- - -

Høne som snakker med sine kyllinger.

Hund som vil på tur.

Hund som er skadet og har det skidt.

c) Tegneopgave.

Tegn en glad og en trist hund.

Tegn et dyr i bur.

Tegn en dyrefamilie. For eksempel: - grisefamilie.

- rævefamilie.

- andefamilie. d) Rollespil.

Både mennesker og dyr spilles af eleverne.

1) to, tre børn som spiller kaniner. Først på en dårlig måde, så på en god måde.

Sammenlign og kommentér.

2) Bonde og bondekone som holder deres dyr. Ko, kalv, gris, høns. Først på en dårlig måde, så på en god måde.

Sammenlign og kommentér.

8. Undervisningskrav Dette undervisningsmateriale er velegnet til undervisning i natur/teknik faget for 4-6 klasse trin. I undervisningsministeriets trinmål for undervisning i natur/teknik pointeres det, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der bl.a. sætter dem i stand til at: - beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer.

- sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning.

- redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår.

- give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug.

- kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. (http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Natur_teknik/trinmaal_synoptisk.html)

3) Barn der kommer til dyrlægen med et dyr, som har brækket det ene bagben. Hvad siger dyrlægen?

Hvordan opfører dyret sig? Hvad bør barnet gøre for dyret?

PRINT QUIZZEN GRATIS FRA NETTET ” D OS SPØRGE DYRENE QUIZZ TIL FILMEN “LA rsker grisen sine

1) Hvordan udfo omgivelser?

Grisen bruger sin tryne.

Grisen bruger sine fødder øjne.

Grisen bruger mest sine

a) b) c)

s soen bedst med 2) Hvordan trive tid? at tilbringe sin a) b)

c)

maden serveret.

Indendørs med at få for sig selv, den At have hele marken . har ikke brug for venner med venner.

På marken, sammen

3) Hvor stammer deligt fra? a) b) c)

læggeHønen oprin

Fra byen.

Fra junglen.

Fra bondegården.

vokser Hurtige4) slagtekyllingen kylling. Hvorre end en liggeHøne elligt tempo? for vokser de i forsk a)

b)

c)

er sig mere, og Slagtekyllingen bevæg re. vokser derfor hurtige er med forskel Bonden har avlet kylling m mange genne lig væksthastighed har fået to helt generationer, så han vokser i forskelligt forskellige racer, som tempo. end slagtekylLæggehønen er klogere hjernen som voklingen. Derfor er det elsen, i stedet for ser hurtigere i begynd kroppen.

Sæt en rInG runDt om Det rIGtIGe SvAr!

n og grisen 5) Hvad synes Høne yn til rede? vigtigst med Hens a)

b) c)

er

lave reden vil gerne have, at vi skal

De for dem. rede.

De vil helst ikke bruge at bygge deres Det er vigtigt for dem dem. reder selv, før de bruger

Husdyr bedst lide 6) Hvordan kan et at få sin mad? a)

b)

c)

rere om, hvem der De kan lide at konkur skal have maden. den selv, og De kan lide at lede efter lige typer mad. vælge mellem forskel samme type mad De kan lide at få den dag. serveret i truget hver

t FIK Du?

Hvor mAnGe PoIn rigtigt 1 2 3 4 5 6 Sum

forkert

ANIMAS SKOLEWEB Animas skoleweb rummer opgaver, faktaark og inspiration til spændende undervisning.

Du kan bl.a. finde opgaverne, som står i dette hæfte lige til at printe og bruge i klassen.

Samtidig kan eleverne selv gå på opdagelse og udforske spørgsmålene yderligere. Webben udbygges løbende med nye materialer, så kig forbi på adressen:

skoleweb.anima.dk

7

Del 2.

Stimuli respons 1. BAGGRUNDSVIDEN

Samspil mellem krop og hjerne Livet opretholdes af et komplekst samspil mellem krop og hjerne hos både dyr og mennesker. Hjernen er det organ, som koordinerer og planlægger alle de reaktioner, dyr og mennesker udfører. Hjernen modtager hele tiden en lang række informationer fra kroppens sanser. Disse informationer skal hjernen sortere og prioritere imellem. Herefter planlægger og koordinerer den fremtidig adfærd og handlinger.

Hjernen modtager også andre former for informationer fra kroppen, som den skal forholde sig til, f.eks. fra hormoner.

Efter at hjernen har planlagt, hvad der skal være den næste reaktion, fortæller den kroppens effektorer (muskler) hvad de skal gøre. Kroppen sørger altså både for, at hjernen får informationer, som den analyserer og koordinerer, men udfører også de ordrer, der kommer fra hjernen.

Dyr, mennesker og intelligens Dette samspil mellem hjerne og krop er gældende hos alle dyr med en hjerne. Jo mere kompleks hjernen er, des større behandling sker der i hjernen. Denne informationsbehandling, som foregår i hjernen, resulterer i, at dyr og mennesker kan udføre handlinger, indlære nye sammenhænge og løse problemer i deres hverdag. Samspillet kaldes med andre ord for dyrets intelligens.

Men er det ikke kun mennesker, som har en intelligens? Og findes der ikke dyr, som har så lille en hjerne, at man ikke længere kan sige, at der foregår et komplekst samspil mellem krop og hjerne?

Ser man på udviklingen gennem evolutionen, vil man opdage, at der er en glidende overgang mellem de enkelte grupper af dyrearter – også når det gælder hjerneudvikling. Man kan derfor ikke sætte skarpt skel imellem dyr, som er meget intelligente og dyr som er mindre intelligente. Hjernens størrelse set i forhold til dyrets størrelse er dog en god faktor at holde sig til, og kan give en indikation på, hvor stor en infomationsbehandling, der sker i dyrets hjerne.

Hjernens størrelse set i forhold til dyrets størrelse kan altså være en indikation på artens intelligens.

Men man skal passe meget på med at konkludere for meget. Høj intelligens i den forstand som mennesket forstår det, har ikke meget at gøre med evnen til at

Grundskolens ældste klasser, HF & 1.G.

føle smerte og glæde eller evnen til simpel indlæring.

Forskere har i mange årtier studeret, hvordan dyr tænker og behandler den information – altså stimuli – de udsættes for. De har fundet ud af, at pattedyr og fugle er de dyregrupper, som har den største intelligens og således kan indlære de mest komplekse handlinger og løse de mest komplicerede opgaver.

Intelligens defineres her som evnen til at opfatte, behandle og reagere på komplekse informationer.

Padder, krybdyr og fisk besidder ikke et system, der er lige så raffineret, som det der ses hos pattedyr og fugle. Deres hjerne er betydelig mindre i forhold til deres kropsvægt og har ikke de samme dele, som karakteriserer pattedyrenes og fuglenes hjerne. Dette betyder dog ikke, at de ikke kan indlære, huske og handle. Det betyder blot, at de kan gøre det på en mindre sofistikeret måde.

Under padder, krybdyr og fisk ligger en række dyregrupper i evolutionsrækken, f.eks. insekter, bløddyr og fladorme. I disse dyregrupper er hjernen ikke udviklet som i de højere grupper. Her er der nærmere tale om, at hjernen udgøres af samlinger af neuroner.

I disse dyregrupper kan man således ikke tale om tænkning på samme måde som hos pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk. Alligevel er disse dyr i stand til at reagere på deres omgivelser og på stimuli, f.eks. ved at fjerne sig når der prikkes til dem eller flyve imod en særlig lugt.

Derfor er det absolut ikke kun mennesker som besidder intelligens og evnen til at opfatte, handle og lære. Men når man bevæger sig ned gennem evolutionsrækken, opdager man at forskellige dyrearter behandler og reagerer på information (stimuli) med forskellig grad af kompleksitet.

Intelligens og dyrevelfærd.

Men hvorfor al den intelligens? Og hvad skal almindelige landbrugsdyr bruge intelligens til?

Pattedyr og fugle besidder alle store hjerner og har dermed kapacitet til at opfatte, forstå, reagere på og indlære meget komplekse forløb og informationer.

Denne kapacitet er simpelthen det, som gør dyr (og mennesker) i stand til at fungere succesfuldt i en omverden, der konstant ændrer sig.

Instinkter er medfødte evner til at reagere på bestemte situationer eller stimuli – f.eks. at fjerne sig

9

fra meget høje lyde, eller noget som er meget varmt.

Men da verden er et foranderligt sted, kan alle reaktioner ikke baseres på medfødte instinkter. Derfor skal dyr, som skal leve i en omskiftelig verden igennem mange år, være i stand til at tilpasse sig. Verden forandrer sig ofte. Nogle af de ting der ændrer sig, er f.eks. temperaturer, fødemængde, vandmængde, tilstedeværelse af trusler og meget mere. Et dyr (eller menneske) som skal overleve, skal derfor være i stand til at regne ud, hvad der er den bedste adfærd og handling i en given situation. Derfor er dyr udstyret med intelligens. Jo større intelligens, des mere komplekse forhold kan dyret tilpasse sig og forholde sig til.

Ordforklaring: Stimulus (flertal: stimuli) = en informationspakke som møder et dyrs sanser, herunder syns-, høre-, føle- og lugtesans. Et dyr kan mødes af mange stimuli, men behøver ikke opfatte dem alle. Nogle stimuli overdøver andre, mens andre stimuli prioriteres højere end andre af dyrets egen hjerne. F.eks. vil et sultent dyr ofte ikke mærke, at temperaturen stiger lidt, hvis der er mad i nærheden, fordi det prioriterer maden højere. Omvendt vil et dyr, som er lige ved at overophede med stor sikkerhed overse en bunke foder og gå lige til vandtruget.

Nerve = en celle som transporterer information mellem forskellige dele af kroppen. Nerver kan transportere information mellem sanseorganer, muskler, organer, rygrad og hjerne. Rygraden og hjernen består kun af nerveceller. Informationen kan indeholde besked om en given stimulus og vil da gå fra sanseorgan til rygrad eller hjerne. Informationen kan også være en besked fra hjernen eller rygraden om, at kroppen skal bevæge sig eller handle på en bestemt måde.

Receptor = den sansenerve, som opfanger information om den givne stimulus, f.eks. et smagsløg eller en synscelle. Der er stor forskel på hvor mange receptorer dyr har, og hvor gode de er. Nogle dyr har mange synsceller, mens andre har få osv. Receptorer kan virke på mange forskellige måder. Nogle dyr, f.eks. hajer og nogle fisk, kan opfange elektriske impulser fra andre dyr, mens andre dyr som flagermus og hvaler kan opfange lydbølger, som kastes tilbage fra andre objekter og dyr. Mennesket er ikke i stand til at opfange nogen af disse signaler.

Effektorer = muskler.

Processering = behandling i hjernen af information om omverden (stimuli) og kroppens tilstand. Danner grundlag for hjernens koordinering og planlæg- ning af adfærd og handlinger.

Instinkter = medfødte dispositioner/evner til at handle på en bestemt måde i en bestemt situation/ kontekst.

10

Reflekser = tæt på instinkter. Men taler man om reflekser, taler man ofte om medfødte handledispositioner, som er meget konkrete og bevægelsesorienterede.

2. Målsætning

-

-

-

At aktivere eleverne til at diskutere/tale om, hvad de ser i filmen, ”Stimuli respons”, om grundlæggende dyreadfærd.

At give eleverne større forståelse for dyrs kapaciteter og evner.

At give eleverne et teknisk/videnskabeligt grundlag for at diskutere god dyrevelfærd.

3. Om dyrs evner og behov

(Kommentarer, spørgsmål og svar til filmen ”Stimuli respons”) Før filmen Før filmen bør eleverne have modtaget undervisning i, hvordan krop og hjerne spiller sammen. Udtryk som hjerne, rygrad, nerver, receptorer og muskler bør gennemgås. Det ville ligeledes være en hjælp for den enkelte elev, hvis udtryk som instinkter, hukommelse og intelligens er gennemgået. Print baggrundsmaterialet og uddel til eleverne. Materialet findes også på projektets hjemmeside: skoleweb.anima.dk

Før filmen bør eleverne ligeledes vide, hvordan de enkelte landbrugsdyr bruges og holdes. Dette kan med stor fordel gøres i gruppearbejde, og med internettet som hjælpemiddel. Klassen kan eventuelt deles i grupper, der hver tager sig af en art, som de skal beskrive for resten af klassen i slutningen af første undervisningsmodul.

Efter filmen Efter filmen bør man diskutere, hvad filmen indeholder i plenum. Der vil sikkert være mange spørgsmål, også af teknisk karakter. Filmen vil ligeledes med stor nytte kunne diskuteres i grupper. Der bør dog samles op i plenum.

Følgende spørgsmål med tilhørende besvarelser (korte) kan bruges som inspiration til den efterfølgende klassediskussion: 1) Reflekser Først møder vi begrebet ”refleks” (manden som brænder sig på det varme vand).

Beskriv hvad en refleks er. Kan I give eksempler på egne reflekser og eventuelt reflekser hos dyr. Hvorfor er mennesker og dyr udstyret med reflekser?

SVAR: En refleks er en medfødt evne til at handle på en helt bestemt måde ved en given påvirkning. Vi har flere reflekser, f.eks. at lukke øjnene, når der sprøjtes

med vand. En hund vil også som refleks lægge ørene ned ved vandsprøjt for at undgå at få vand i ørene.

Reflekser er nyttige, fordi de sikrer, at dyr udfører handlinger i situationer, som gør dem i stand til at overleve.

2) Indlærte reaktioner Dernæst beskrives den indlærte reaktion. Hvordan adskiller reflekser/instinkter sig fra indlærte reaktioner? Giv eksempler på indlærte reaktioner fra jeres egen hverdag og fra filmen. Giv også gerne eks- empler på indlærte reaktioner hos dyr. Hvordan adskiller den indlærte reaktion sig fra reflekser mht. dyrs omverden og overlevelse.

SVAR: En refleks adskiller sig fra den indlærte reaktion ved at være mere simpel. Reflekser koordineres og processeres (for det meste) i rygraden, mens indlærte reaktioner koordineres og processeres i hjernen. Man kan finde utallige eksempler på indlærte reaktioner, lige fra at tage en fjernbetjening og tænde fjernsynet, til en kats evne til at vide, at der er mad, når den hører dåseåbneren blive brugt. Den indlærte reaktion kan i langt højere grad tilpasses dyrets aktuelle verden end reflekser. Dyret kan hele tiden lære nye reaktioner og omlære gamle reaktioner og dermed tilpasse sig sin omverden. Hermed sikres dyrets sundhed og overlevelse selv i en verden, hvor ting, temperatur, fødetilførsel osv. ændrer sig over tid.

3) Stimuli Hvad er en stimulus, og hvordan opfanger dyr stimuli? Er alle stimuli lige vigtige for alle dyr? Er alle stimuli lige vigtige på alle tidspunkter. Giv eksempler på, hvordan nogle stimuli kan være vigtigere end andre og i hvilke situationer dette sker. Giv eksempler på stimuli, som er vigtige for de forskellige landbrugsdyr.

SVAR: En stimulus er en informationspakke, som modtages af et dyrs sanser, herunder syns-, høre-, føle- og lugtesans. Et dyr kan mødes af mange stimuli, men behøver ikke opfatte dem alle. Nogle stimuli overdøver andre, mens andre stimuli prio- riteres højere end andre af dyrets egen hjerne. F.eks. vil et sultent dyr ofte ikke mærke, at temperaturen stiger lidt, hvis der er mad i nærheden. Omvendt vil et dyr som er lige ved at overophede med stor sikkerhed overse en bunke foder og gå lige til vandtruget.

Det er det samme, når vi har set et trafikuheld. Vi husker ikke hvad farve bilerne havde, fordi det var så forfærdeligt at høre sammenstødet. Men dagen hvor vi er ude at købe bil for første gang, vil farven være en vigtig faktor at tage stilling til, og derfor vil vi huske bilernes farve.

4) Sanser og detektorer Hvordan virker vores og dyrenes sanser? Giv eksempler på sanser som er skarpere, dårligere eller anderledes hos dyr. Giv eksempler fra filmen på hvordan dyr bruger deres sanser (f.eks. grise som går ind på et slagteri, smågrise som skal finde deres mors brystvorter, høns som finder mad ud fra farver osv.)

SVAR: Sanserne opfanger information om vores omverden. Dette kan være i form af lyd, farve, smag, bevægelse m.m. Sansereceptorerne opfanger informationen om omverdenen, f.eks. et smagsløg eller en synscelle. Der er stor forskel på, hvor gode og hvor mange receptorer dyr har. Nogle dyr har mange synsceller, mens andre har få osv. Receptorer kan virke på meget forskellige måde. Nogle dyr, f.eks. hajer og visse fisk, kan opfange elektriske impulser fra andre dyr, mens flagermus og hvaler kan opfange lydbølger, som kastes tilbage fra andre objekter og dyr. Mennesket er ikke i stand til at opfange nogen af disse signaler, men har til gengæld andre receptorer.

5) De forskellige indlæringsformer: - Klassisk konditionering - Habituering - Sensitivering - Observationsbaseret indlæring - Trail-and-error (Forsøg og fejl metoden) Klassisk konditionering Dette er den mest undersøgte indlæringsform, som opstår når en bestemt stimulus i dyrets bevidsthed parres med et bestemt respons. Gå gerne i dybden med forklaring af den klassiske konditionering.

Habituering I filmen møder vi begrebet habituering, hvor man ser kalve som langsomt vænner sig til, at en paraply bliver slået op. Beskriv dette fænomen og kom med eksempler på jeres egen hverdag, hvor I gennemgår en habituering. Er habituering godt eller dårligt?

Hvordan kan habituering være god, og hvordan kan habituering være dårlig?

SVAR: Habituering opstår, når et dyr gentagne gange udsættes for samme stimulus og denne ikke kobles med noget ubehageligt eller godt. Man kan sige, dyret vænner sig til stimulusen og ikke kobler denne til noget længere. Dyr kan habitueres både på et sansemæssigt og et psykisk niveau. På det sansemæssige sker det på samme måde, som når man spiser noget stærkt. Efter lidt tid, smager maden ikke længere så stærkt. På det psykiske niveau, kan dyr og mennesker vænne sig til larm, blinkende lys, moderat kulde og varme osv.

Det kan være smart, at dyr vænner sig til ting, som de ellers kunne opfatte som skadelige, når de ikke er det. Hermed behøver dyret ikke bruge energi på at flytte sig eller være bange for ting og situationer som ikke er skadelige. Omvendt kan habitueringen gøre, at dyr vænner sig til ting, som faktisk er skadelige. Som når vi går til koncert og tror vores ører har vænnet sig til det høje lydniveau. Ørerne er blevet habitueret, men de kan stadig blive skadet af det høje lydniveau. Dette samme gør sig gældende for dyr.

11

Sensitivering Det modsatte af habituering er sensitivering, hvor dyret lærer, at det virkelig skal tage sig i agt for eller glæde sig til bestemte ting. Kom med eksempler på dette fra filmen og fra egen hverdag.

SVAR: Et eksempel er fårene på marken, som lærer at en bestemt bil betyder mad (når landmanden kommer i sin egen bil). Fårene er hermed blevet sensitiveret i forhold til lige bestemt landmandens bil.

Observationsbaseret indlæring Kan dyr lære ved at se på andre dyr og hvordan?

Brug eksempler fra filmen. Lærer mennesker også ved at kigge på hinanden? Hvordan?

SVAR: I filmen kan man se, hvordan lam skal se deres mor spise af et trug, for at de senere selv vil spise af et fodertrug. Dyr og mennesker lærer i høj grad ved at se andre udføre bestemte handlinger. Det er ikke altid sådan, at dyr lærer alt ved at se andre dyr udføre en bestemt handling. Men nogle handlinger kan dyr kun lære ved at se andre gøre det, mens andre reaktioner blot indlæres hurtigere, når dyret kan se andre udføre den samme handling.

Trial-and-error. (Forsøg og fejl metoden) Brug de befriede burhøns som udgangpunkt for en snak om trial-and-error-indlæring. Hvad sker der med hønsenes adfærd, efter de er blevet befriet? Hvordan finder de ud af, hvordan de skal bevæge sig i deres nye omgivelser? Hvor har hønsene evnerne til at udføre alle disse handlinger fra, når de bare har siddet i et bur hele livet? Lærer vi mennesker også gennem trial-and-error?

SVAR: Burhønsene udforsker i høj grad deres nye omgivelser ved trial-and-error. Dette betyder, at de prøver at udføre en bestemt handling, og ser om den virker på omgivelserne. Hønen som indlærer at gå gennem en lang labyrint for at komme til en redekasse, har også lært alt dette gennem trial-and-error.

Selvom hønsene har siddet i et bur hele livet, kan de stadig lære. De har en række behov og instinkter, som ikke har ændret sig. Faktisk kan burhøns efter få uger leve helt som vilde høns, selv finde mad, læ, mager og bygge reder, selvom de aldrig har haft mulighed for at lære det. Selv i en sen alder har de alle de dispositioner, der skal til for at lære det hele.

Det kræver dog lige lidt trial-and-error – lidt snublen og lidt mod.

6) Intelligens Giv eksempler fra filmen som viser dyrs intelligens.

Kom gerne med flere eksempler fra jeres erfaringer med dyr. Diskutér på denne baggrund, hvad intelligens er, og om I er overraskede over, hvor meget dyrene i filmen er i stand til at lære?

SVAR: Den informationsbehandling, som foregår i hjernen, og som resulterer i, at dyr og mennesker kan udføre handlinger, indlære nye sammenhænge og løse problemer i deres hverdag er et udtryk for deres

12

intelligens. Jo mere kompleks informationsbehand- lingen er, og jo bedre den fungere, des større intelligens besidder et dyr. Der kan både være forskel mellem arter og mellem individer på intelligensen.

Eksempler fra filmen: - Gris der lærer kommandoer som en hund - Høne i labyrint der ønsker at bygge en rede - Høns der lærer foderkamrenes farve ud fra

en video - Grise i fodermaskiner, som kan medbringe

andre grises halsbånd for at opnå mere mad.

Lav eventuelt research på andre eksempler på dyrs intelligens og kapaciteter i grupper.

Alternativt kan dyrene se andre dyr udføre handlingen for at lære.

7) Behov Hvad er behov? Hvordan er begrebet behov aktuelt for diskussionen af denne film?

Kan behov inddeles i grupper, og er alle behov lige vigtige? Har dyr behov, som mennesker ikke har og omvendt. Diskuter hvordan dyr får eller ikke får deres behov dækket i landbruget!

SVAR: På en almindelig gård, sørger man for at dyrene får læ, mad og vand. De mest basale behov er der således taget vare på. Men dyrene besidder stadig deres kapacitet til selv at sørge for disse forhold. Samtidig har de en masse kompetencer, evner og instinkter, som de ville have brug for, hvis de skulle klare sig selv. Får dyr ikke lov til at bruge nogen af deres evner og instinkter, bliver de stressede og frustrerede. Dette resulterer i, at dyret har det dårligt. Man kan sammenligne det med at et menneske sættes i fængsel uden mulighed for at læse, tale med andre eller bruge sine muskler på gå- og cykelture osv. Dette vil af alle mennesker opleves som uudholdeligt. Vi har alle brug for at bruge os selv. Sådan er det også for dyr.

Maslow beskriver i sin teori om behov, hvordan vi alle har grundlæggende behov for søvn, vand, mad, sex og varme. Oven på disse behov placerer Maslow alle de finere behov som socialt samvær, uddannelse og sjove aktiviteter både fysiske og psykiske. Ifølge Maslow er disse finere behov dog lige så vigtige at få opfyldt som de basale behov, for at mennesket har det godt. Dette er meget sammenligneligt med andre pattedyr og fugle. Det er bare ikke de samme ting, som dyr og mennesker har behov for. F.eks. vil en gris aldrig finde glæde ved at læse en bog, mens et menneske vil finde det meningsløst at samle smågrene til en rede. Både grise, høns og duer har et stort behov for at samle smågrene og bygge en rede.

Sådan kunne man sætte Maslows behovspyramide op for alle dyrearter. De vil ikke se ens ud. Det vigtige er bare at vide, at dyr i samme grad som mennesker har behov for at bruge deres kompetencer og at have kontrol over deres hverdag.

Forskere bruger mange ressourcer på at finde ud af, hvilke behov forskellige dyrearter har og hvilke behov der er vigtigst at få opfyldt. Og de er nået meget langt. Samtidig har vi et landbrug som sætter økonomi i centrum og dyrevelfærd på sidelinjen. Den store udfordring i det moderne landbrug er, at få forskernes viden implementeret i praksis og samtidig komme væk fra et udgangspunkt, hvor økonomi er det eneste centrale forhold. Hermed vil landbrugsdyrenes velfærd kunne forbedres markant.

8) Når dyr ikke har kontrol over deres egen hverdag.

I både sensitiverings- og habitueringsbegrebet samt indlæringsbegrebet forudsætter man, at dyret kan handle, som det selv ønsker det eller vil, alt efter hvad der er smartest i situationen. Men hvad sker der, når dyr ikke har mulighed for at handle, som de vil? Hvad sker der, når dyret ikke længere har kontrol over sin hverdag? Kom gerne med eksempler fra filmen. Kom også gerne med eksempler fra din egen hverdag, som kan belyse dyrenes situation.

SVAR: Når dyr ikke længere har kontrol over deres omverden og ikke længere kan handle som de ville have gjort, hvis de havde friheden til det - skaber det en masse negative konsekvenser. Et eksempel er burhønsene, som hverken har plads eller mulighed for at udføre deres normale adfærd, såsom at baske med vinger, støvbade, bygge rede osv. Hermed kan dyrene ikke leve det liv, som sikrer dem bedst, og de vil blive frustrerede. Dette går ud over de andre høns, som ikke kan komme væk. Hønsene pikker derfor hinanden til blods, med dårlig velfærd, smerte og død til følge. Ligeledes kan man tale om taberkøer, tabergrise osv. de svage individer som ikke kan komme væk, og som må tage hakken, bid og masen uden at kunne gøre noget ved det. Sygdom og død er ofte konsekvenserne for disse dyr.

4. Diskussion om hvad god dyrevelfærd er En etik for dyr?

I takt med at vi opnår større viden om dyrs evner, behov og mentale liv, får diskussioner om dyrevelfærd mere plads i den offentlige debat. Nyere resultater fra dyre-adfærdsbiologer peger i retning af dyrs og menneskers mentale og kognitive oplevelser ikke er så forskellige fra hinanden, som vi tidligere har troet.

Denne viden har fået mange mennesker til at hævde, at mennesker også har et moralsk ansvar for dyr, og at rettighedsbegrebet gør (eller burde gøre) sig gældende i forholdet til dyr.

De fleste mennesker har en (umiddelbar) holdning til, hvilken behandling af dyr der er etisk forsvarlig (de fleste politiske partier i Danmark har sågar en talsmand på dyrevelfærdsområdet). Disse holdninger er ofte baseret på følelser (enten i form af en favorisering af ”nuttede” dyr såsom traditionelle kæledyr eller af truede dyr som f.eks. pandaen) og sjældent på en

konsistent formuleret etik, der kræver gyldighed for dyr af alle arter. Dyrene i det moderniserede landbrug bliver ofte overset i diskussioner om dyrs rettigheder, da de spiller en afgørende rolle for vores daglige forbrug af madvarer og påklædning.

Uanset hvad man måtte mene om dyr og deres eventulel rettigheder, er der en masse spørgsmål forbundet med til diskussionen. Her er en udpluk af typiske problemer, der er opstået i kølvandet på dyreetikken.

Diskuter i klassen om det er rimeligt at: Vi forskelsbehandler dyr. Er det diskriminerende at kæledyr som f.eks hunde og katte får en masse privilegier (omsorg, bliver socialt stimuleret osv.), hvor- imod grise, køer og høns ofte må leve under kummerlige kår og bliver slagtet for os? Hvis begge dyrearter kan føle smerte/glæde, tænke og knytte venskaber, bør vi så ikke udvise samme omsorg for dem? Hvis en dyreart har krav eller ret på at blive behandlet ordentligt, bør det så ikke gælde for alle dyr? Hvilke relevante forskelle på disse dyr gør det rimeligt, at der er så stor forskel på, hvordan vi behandler kæledyr og landbrugsdyr? Er det tradition?

Svarerne afhænger selvfølgelig af hvem man spørger. Her er tre typiske positioner ifh. til dyrevelfærd. a) Dyr er naturens gave til mennesker. Det er helt i orden at bruge dyr til bekædning, mad og underholdning. Det er absurd at tale om en etik over for dyr, da dyrene ikke selv er i stand til at handle etisk over for andre dyr og mennesker. For at rettighedsbegrebet skal have mening skal det gå begge veje. b) Det er i orden at bruge dyr til bekædning, mad og underholdning. Men det er vigtigt, at dyrene ikke lider overlast eller skade. Selv om dyrene ikke selv kan hande etisk, har vi mennesker et ansvar over for dyrene på samme måde, som vi har et ansvar overfor andre mennesker der heller ikke er i stand til at handle etisk (f.eks. spædbørn, mentalhandikappede og senile ældre mennesker). c) Dyr er levende individer, der kan føle smerte og glæde. Dette alene er grundlag nok til at have rettigheder. Dyr har ret til at leve i deres naturlige omgivelser med deres artsfæller. Hvis mennesker bør undlade at skade dyr, hvis de kan. Det er forkert slå dyr ihjel for at få mad og bekædning, og dyr bør ikke bruge som underholdning (f.eks i cirkus). Som konsekvens heraf vælger nogle mennesker at spise vegetarisk eller vegansk. Ved at fravælge produkter der stammer fra dyr, og vælge et vegetarisk alternativ medvirker man nemlig ikke til at dyrene bliver behandlet dårligt og slået ihjel. d) Diskutér i klassen hvilke holdninger I synes er gode og hvilke I synes er dårlige? Hvordan mener I selv (med baggrund i filmen) man skal behandle dyrene? Hvordan kunne de forskellige holdninger udmøntes i praksis? Kan man sikre, at dyr bliver behandlet ordentligt, selvom de skal slås ihjel?

13

5. Quiz.

Sæt en ring rundt om det/ eller de rigtige svar!

14

1) a)

b)

c)

Hvordan sker indlæring hos dyr?

De er født med alt det, de skal kunne og skal derfor ikke lære noget nyt De lærer på forskellige måder og kan hermed tilpasse sig deres omgivelser De går i skole

2)

a) b) c) d) e)

Hvilke af understående punkter er måder, dyr kan lære på?

Klassisk konditionering Klassisk terapi Trail-and-error (forsøg og fejl metoden) Observationsbaseret læring Speciel observation

3) a) b) c)

Hvad er en stimulus?

Et insekt En informationspakke En nerve

4)

a)

b) c)

Hvordan trives dyr bedst med at tilbringe deres tid?

At lede efter mad på marken sammen med sine artsfæller Indendørs og få maden serveret.

At have hele marken for sig selv

5)

a) b) c) d)

Hvilke dyr synes det er vigtigt at bygge rede?

Heste Høns Køer Grise

6)

a)

b) c)

Hvordan vil høns gerne have, at deres rede er?

De vil gerne have, at landmanden laver reden for dem.

De vil helst ikke bruge rede.

Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv, før de bruger dem.

7)

a)

b)

c)

Hvordan kan husdyrene bedst lide at få deres mad?

De kan lide at konkurrere om, hvem der skal have maden.

De kan lide at lede efter den selv og vælge mellem forskellige typer af mad.

De kan lide at få den samme type mad hver dag, serveret i truget.

8)

a)

b) c)

Hvordan bliver en gris, når den kommer ind på et slagteri?

Den bliver urolig pga. lugten fra artsfæller, der er bange.

Den bliver rolig og nysgerrig.

Den bliver urolig, fordi den ved, den skal slagtes.

9)

a) b) c)

Hvordan ved forskerne, hvad dyr har behov for og godt kan lide?

De har spurgt landmænd.

De har studeret dyrenes adfærd.

De har spurgt deres nabo.

10)

a) b)

c)

d)

Hvorfor har dyr brug for at have kontrol over deres egne omgivelser?

Fordi de er nærige.

Fordi de giver dem mulighed for at tilpasse sig deres omgivelser.

Fordi det giver dem mulighed for at flygte fra farer og ubehageligheder.

Fordi de er sultne.

6. Facit Facit til multiple choice quiz om dyr.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

b) a) c) d) b) a) b) d) c) b) a) b) b) c)

7. OPGAVER 1) Personlighedstest.

På skoleweb.anima.dk kan eleverne udfylde en personlighedstest. Testen består af 10 multiple choice spørgsmål med svarmulighederne a, b, c og d. Efter eleven har svaret på disse spørgsmål placeres eleven i kategorier efter hvilke bogstaver de har fået flest af. På denne måde gives et indtryk af, hvor den enkelte elev står i forhold til dyrevelfærd.

Det anbefales, at eleverne tager testen to gange: Før og efter fremvinsning af filmen. Det er interessant at se om nogle af eleverne har rykket deres overbevisninger om dyrevelfærd i takt med, at de har fået et bedre kendskab til dyrs evner og behov.

2) Kortspil. (evt. vedlægges pakken eller printes fra hjemmesiden til kopiering) Hvert ark indeholder fire kort, som hver omhandler forskellige måder at producere et bestemt landbrugsdyr på set i forhold til velfærd. Eleverne skal diskutere, hvorvidt de er enige eller uenige med indholdet på kortet.

Spillet kan bl.a. bruges som: a) udgangspunkt til diskussion i grupper (bl.a. om hvilke kort der relaterer sig til hinanden) b) kort til rollespilsøvelser c) arbejdsredskab til eleverne til at formulere deres egne holdninger

8. UNDERVISNINGSKRAV

d) arbejdsredskab til hjemmearbejde e) baggrundsmateriale til at eleverne kan søge yderligere information (f.eks. på internettet)

Brug som kort:

Undervisningsministeriets trinmål for faget biologi for 7-9 klasse indbefatter bl.a. følgende: - forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser.

Forberedelse: Kopier originalerne, helst i farver. Klip kortene ud. Laminer kortene hvis det er muligt. Lav sæt nok til at grupper på tre eller fire og læg dem i konvolutter.

- vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer.

I klassen: Grupperne sorterer kortene efter at have diskuteret dem.

- Helt uacceptabelt (-3) i en bunke på venstre side af bordet.

- Helt acceptabelt (+3) in en bunke på højre side af bordet.

- Resten ligges i midten.

- vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling.

- redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr.

- forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri.

Overvej nu – hvor trækker du grænsen?

Brug som arbejdsark:

(http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Biologi/trinmaal_ synoptisk.html)

Forberedelse: Kopier arkene i sort/hvid, nok til at hver gruppe eller hver elev kan få et.

I klassen: Eleverne diskuterer i grupper deres holdninger og krydser af på arket. Kan gøres individuelt.

PRINT QUIZ OG SPØRGSMÅL GRATIS FRA NETTET SPØrGSmål tIl

I reSPonS” FIlmen “StImul

r oG - om dyrS evne

på 1) ReflekseR n som brænder sig et ”refleks” (mande Først møder vi begreb ler på egne redet varme vand). er. Kan I give eksemp og Beskriv hvad en refleks Hvorfor er mennesker reflekser hos dyr. flekser og eventuelt r? dyr udstyret med reflekse Ioner r 2) Indlærte reaKt n. Hvordan adskille den indlærte reaktio dernæst beskrives ner? Giv eksempler sig fra indlærte reaktio g og fra filmen. Giv reflekser/instinkter hverda ner fra jeres egen hos dyr. Hvorpå indlærte reaktio indlærte reaktioner på ler dyrs eksemp mht. r også gerne e reaktion sig fra reflekse dan adskiller den indlært else. omverden og overlev 3) StImulI er dyr stimuli? er alle s, og hvordan opfang på alle Hvad er en stimulu stimuli lige vigtige for alle dyr? er alle stimuli kan være stimuli lige vigtige ler på hvordan nogle ekstidspunkter. Giv eksemp ner dette sker. Giv og i hvilke situatio gsdyr. vigtigere end andre de forskellige landbru for vigtige er empler på stimuli som torer 4) SanSer oG deteK ? Giv eksempler på og dyrenes sanser des hos dyr. Giv Hvordan virker vores re, dårligere eller anderle deres sanser (eks. sanser som er skarpe på hvordan dyr bruger eksempler fra filmen som skal finde deres slagteri, smågrise et på ind går grise som fra farver osv.) som finder mad ud mors brystvorter, høns r: IndlærInGSForme 5) de ForSKellIGe Klassisk konditionering Habituering Sensitivering indlæring observationsbaseret og fejl metoden) trail-and-error (Forsøg -

g Klassisk konditionerin øgte indlæringsform, som opstår når t unders dette er den mest parres med et bestem s i dyrets bevidsthed en bestemt stimulu ng af den klassiske i dybden med forklari respons. Gå gerne konditionering. man ser kalve som Habituering et habituering, hvor I filmen møder vi begreb en paraply bliver slået op. Beskriv g, sig til, at langsomt vænner ler på jeres egen hverda kom med eksemp godt eller dette fænomen og ring. er habituering habitue en går gennem og hvordan kan hvor I habituering være god, dårligt? Hvordan kan . habituering være dårlig?

BeHov

hvor dyret Sensitivering ring er sensitivering, det modsatte af habitue tage sig i agt for eller glæde sig til skal fra lærer, at det virkelig dette fra filmen og med eksempler på bestemte ting. Kom g. egen hverda indlæring eksObservationsbaseret og hvordan? Brug at se på andre dyr på Kan dyr lære ved også ved at kigge lærer mennesker empler fra filmen. n? hinanden? Hvorda g og fejl metoden) Trial-and-error. (Forsø som udgangpunkt for en snak om s Brug de befriede burhøn ing. trial-and-error-indlær efter at de er blevet hønsenes adfærd, Hvad sker der med de skal bevæge de ud af, hvordan e evnerne til at befriet? Hvordan finder lser? Hvor har hønsen har siddet i et sig i deres nye omgive ger fra, når de bare dudføre alle disse handlin også gennem trial-an sker menne vi bur hele livet? lærer error?

6) IntellIGenS intelligens. Kom filmen som viser dyrs er med dyr.

Giv eksempler fra ler fra jeres erfaring gerne med flere eksemp nd, hvad intelligens er, og om I er baggru at diskutér på denne i filmen er i stand til hvor meget dyrene overraskede over, lære?

aktuelt for dis7) BeHov n er begrebet behov Hvad er behov? Hvorda film? kussionen af denne Maslows behovss i grupper (brug evt.

Kan behov inddele behov lige vigtige? pyramide), og er alle har og omvendt. ikke sker menne behov dækket i Har dyr behov, som får eller ikke får deres diskuter hvordan dyr landbruget! dereS eGen Har Kontrol over 8) når dyr IKKe

HverdaG. grebet, samt inog habitueringsbe , som I både sensitiveringsat dyret kan handle forudsætter man, dlæringsbegrebet der er smartest i eller vil, alt efter hvad har mulighed for det selv ønsker det sker der, når dyr ikke længere situationen. Men hvad der, når dyret ikke sker Hvad vil? at handle, som de med eksempler hverdag? Kom gerne har kontrol over sin ler fra din egen gerne med eksemp fra filmen. Kom også n. belyse dyrenes situatio hverdag, som kan

ANIMAS SKOLEWEB Animas skoleweb rummer opgaver, faktaark og inspiration til spændende undervisning. Du kan bl.a. finde opgaverne, som står i dette hæfte lige til at printe og bruge i klassen.

S” “STIMULI RESPON QUIZZ TIL FILMEN ring hos dyr?

Hvordan sker indlæ og skal det, de skal kunne De er født med alt nyt derfor ikke lære noget måder og kan hermed llige De lærer på forske omgivelser tilpasse sig deres De går i skole r, de punkter er måde Hvilke af underståen dyr kan lære på? g Klassisk konditionerin Klassisk terapi en) metod fejl g og Trail-and-error (forsø ret læring Observationsbase Speciel observation

1) a)

b)

c) 2)

a) b) c) d) e)

lus?

Hvad er en stimu Et insekt En informationspakke

3) a) b) c)

En nerve

4)

a)

b) c) 5)

d) e) f) g) 6)

a)

b) c)

7)

a)

b)

c)

ge bedst med at tilbrin Hvordan trives dyr en deres tid? mad på marken samm At lede rundt efter med sine artsfæller maden serveret.

Indendørs, og få n for sig selv At have hele marke bygge det er vigtigt at Hvilke dyr synes rede?

Heste Høns Køer Grise

gerne have, at deres Hvordan vil høns rede er? reden at landmanden laver De vil gerne have, for dem. rede.

De vil helst ikke bruge bygge deres reder at Det er vigtigt for dem dem. selv, før de bruger få rene bedst lide at Hvordan kan husdy skal deres mad? rrere om, hvem der De kan lide at konku have maden. vælge og efter den selv De kan lide at lede typer af mad. mellem forskellige mad hver type e samm den De kan lide at få dag, serveret i truget.

SæT En rInG runDT Om DET rIGTIGE SvAr!

8)

a)

b) c)

9)

a) b) c) 10)

a) b)

c)

d)

er gris, når den komm Hvordan bliver en ind på et slagteri? ller, pga. lugten fra artsfæ Den bliver urolig der er bange. rrig. nysge Den bliver rolig og skal slag fordi den ved, den Den bliver urolig tes.

rne, hvad dyr har Hvordan ved forske kan lide? behov for og godt ænd.

De har spurgt landm s adfærd.

De har studeret dyrene nabo. deres De har spurgt

kontrol brug for at have Hvorfor har dyr omgivelser? over deres egne e. e Fordi de er nærrig mulighed for at tilpass Fordi de giver dem sig deres omgivelser. te fra mulighed for at flyg Fordi det giver dem eder. geligh ubeha farer og .

Fordi de er sultne

HvOr mAnGE POIn Rigtigt

T FIK Du? FoRkeRt

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Sum

Samtidig kan eleverne selv gå på opdagelse og udforske spørgsmålene yderligere. Webben udbygges løbende med nye materialer, så kig forbi på adressen:

skoleweb.anima.dk

15

Dette undervisningsmateriale er udgivet af dyreværnsforeningen ANIMA med støtte fra Justitsministeriets dyrevelfærdspulje. Til denne lærervejledningen medfølger en DVD med to undervisningsfilm.

Undervisniningsmaterialet er udarbejdet med henblik på Undervisningsministeriets trinmål for undervisningen i henholdsvis natur/teknik og biologi, men kan også bruges til diskussion i samfundsfag, historie, kristendomskundskab og hjemkundskab. Materialet indeholder bl.a. en grundig gennemgang af de væsentlige videnskabelige begreber og teorier, der nævnes i filmene, en quiz om filmenes basale pointer, arbejdsopgaver både til den enkelte elev og til gruppearbejde samt et oplæg til en diskussion omkring dyreetik.

FILM 1: LAD OS SPØRGE DYRENE

FILM 2: STIMULI RESPONS

”Lad os spørge dyrene” egner sig specielt til undervisningen i natur/teknik faget på 4-6. Klassetrin.

”Stimuli respons” er beregnet til biologiundervisningen for grundskolens ældste klasser, 1.g, samt HF.

Filmen viser, hvordan almindelige dyr lever og hvilke evner de har. Med hjælp fra forskere viser dyrene selv, hvad der giver dem god velfærd. Vi ser, hvordan høns finder vej gennem labyrinter. Grise viser, at de tænker ved at bruge computere. Dyrene afslører evner som både overrasker og imponerer.

”Lad os spørge dyrene” vil begejstre børnene og inspirere dem til at lære mere om naturfagene. Samtaler og opgaver i forbindelse med filmen opmuntrer børnene til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på dansk, til at udvikle videnskabelig skepsis og vise empati.

Videoen kan ligeledes anvendes til undervisning i indlæring (psykologi) og etik (filosofi, religion) eller husdyrproduktion (geografi). Filmen gennemgår stimuli respons teorien og giver herigennem et indblik i, hvordan dyr tænker og føler.

Filmen giver eleverne en større forståelse af dyrs evner og kapaciteter og danner et godt videnskabeligt grundlag for at diskutere dyrevelfærd. Filmen kommer ind på vigtige begreber f.eks nerver, receptorer, reflekser, stimuli og instinkter.

Lærervejledningen indeholder forslag til, hvordan man kan arbejde med filmen både før og efter fremvisningen.

Udgivet: 2007 | ©: Anima