Kødet eller kloden

KØDET eller KLODEN

Et hæfte om konsekvenserne af kødspisning for jorden, mennesker og verdens dyr

Hvordan påvirker kødspisning jorden?

I løbet af de sidste 50 år er produktionen af kød mangedoblet. Det har krævet mere intensiv produktion og lagt beslag på flere af verdens ressourcer.

Når dyr opdrættes til mad, kræver det altid mere energi, end man får tilbage. Derfor forbruger kødindustrien stadig flere af vores fælles ressourcer.

I dette hæfte kan du læse om de miljøproblemer, kødproduktionen skaber, og hvordan kødspisning bidrager til den globale opvarmning og fødevarekrisen.

At beskytte miljøet betyder også at bekymre sig om alle jordens beboere. Dyr udsættes for smerte og lever unaturlige liv i fabrikslandbrug. Kyllinger får dele af deres næb skåret af med rødglødende knive.

Slagtekyllinger vokser så hurtigt, at de lever med kroniske bensmerter. Grise får dele af deres haler klippet af og kastreres uden bedøvelse.

Dyrene lever stuvet sammen i staldene og pumpes fulde af medicin for at holde dem i live, indtil de skal slagtes. Deres liv slutter i slagteriet, hvor de hænges med hovedet nedad og får halsen skåret over, ofte mens de stadig er ved bevidsthed.

Hvilken miljøforkæmper kan støtte en sådan behandling af dyr, der føler smerte og værdsætter livet ligesom os selv?

Ligesom vi har fået øjnene op for de fulde økonomiske og sociale omkostninger ved rygning, så vil vi komme frem til, at vi ikke længere kan ignorere omkostningerne ved at masseproducere kvæg, fjerkræ, grise, får og fisk for at bespise vores stadigt voksende befolkning. Disse omkostninger inkluderer den utroligt ineffektive brug af vand og jord, svær forurening fra dyrs gødning, stigende antal af hjertesygdomme og andre kroniske sygdomme, samt udbredt ødelæggelse af de skove, som meget af vores planets liv afhænger af.

Time Magazine: Visions of the 21st Century, “Will We Still Eat Meat?”

Global opvarmning - den mest ubekvemme sandhed

For de fleste fremkalder global opvarmning et billede af osende biler. Men alle verdens biler, fly og både er faktisk ikke den største trussel mod vores planet. Den værste foruening skyldes ikke transport, men produktionen af animalske fødevarer som kød, mælk og æg.

Vil man bekæmpe global opvarmning, er det nemt at insistere på, at staten må indføre nye love. Det er også relativt let (men dyrt) at skifte sin bil ud til en, som bruger mindre brændstof. Ingen af disse ting påvirker ens hverdag ret meget.

Hvis man tager truslen fra global opvarmning alvorligt er den vigtigste ting man kan gøre at spise mere vegetarisk.

I november 2006 udsendte FN en pressemeddelelse, hvori der stod: “Hvad fører til større udledning af drivhusgasser, at opdrætte kvæg eller at køre biler? Surprise!

Ifølge FNs organisation for landbrug (FAO) udleder opdræt af slagtedyr mere drivhusgas målt i CO2 – 18% - end hele transportsektoren. Forureningen er også en stor kilde til ødelæggelse af jord og vandressourcer.”

Henning Steinfeld, leder af FAOs afdeling for information og politik om opdræt af slagtedyr og forfatter af rapporten, udtaler: “Slagtedyr er en af de mest belastende kilder til vor tids største miljøproblemer. Hurtig handling er nødvendig for at forbedre situationen.”

FAOs konklusion støttes af forskning ved Universitetet i Chicago. Her har forskere undersøgt sammenhængen mellem global opvarmning og kost.

“Det svarer til forskellen mellem at køre en 4-hjulstrækker og en almindelig bil” udtalte forskeren Gidon Eshel.

Så man udelukkende på CO2 udslip var konklusionen, at en vegetarisk kost er absolut mindst skadelig for planeten.

Der er mange ting, som vi alle kan vælge for at gøre verden bedre. At spise vegetarisk er den stærkeste og mest direkte mulighed vi har for at gøre verden bedre.

I 2007 skrev avisen Baltimore Sun: ”Vi bliver “grønnere”: Genbrug, sparepærer og brændstoføkonomiske biler er nu en del af vores kultur og økonomi. Men de fleste mennesker forsømmer at tage et af de vigtigste skridt for at stoppe global opvarmning: at spise en vegetarisk kost.”

Årlig udledning af drivhusgasser pr. person fra forskelige kosttyper, angivet som kørte kilometer i bil.

Kost uden kød og mælkeprodukter 629 km Kost med kød og mælkeprodukter 4758 km

Fødevarekrise Den uhyggelige udvikling betød, at mange kiggede efter en syndebuk. Flere mente, at produktionen af fødevarer måtte være faldet bl.a. pga. global opvarmning. Men verdens kornhøst har aldrig været større end i 2011.

Alligevel fortsatte priserne med at stige.

Andre gav produktionen af biobrændstof skylden. Her bruges afgrøder fra landbruget til at producere brændstof. FNs rapportør om retten til mad, Jean Ziegler udtalte: ”At producere biobrændstof i dag er en forbrydelse mod menneskeheden”.

Af verdens samlede kornhøst bruges 1,01 milliarder tons til at fodre mennesker og 760 millioner ton af høsten går til at fodre dyr, som mennesker opdrætter for kød, mælk og æg. Den mængde foder, som vi giver dyr, kunne dække verdens fødevaremangel 14 gange, og forbruget er langt højere end det udskældte biobrændstof. Kun 100 millioner ton korn bruges til biobrændstof.

Men hvorfor giver vi millioner af tons mad til dyr, når der samtidig findes mennesker, der sulter?

kød og mejeriprodukter i lande som Kina og Indien forhøjer prisen på korn, der bruges til at fodre kvæg… i Kina er kødforbruget pr. indbygger steget 150% siden 1980”.

Kødforbruget i disse udviklingslande er dog stadig meget lavere end i vestlige lande som Danmark.

George Monbiot, som ikke er vegetar, skrev for The Guardan ”Det eneste rimelige svar på spørgsmålet om, hvor meget kød vi bør spise, er så lidt som muligt”.

Svaret findes i den økonomiske udvikling i lande som Kina og Presset på verdens ressourcer vil Indien. Her tilhører en stadig kun vokse i takt med velstand større andel af befolkningen over hele verden, og dem som middelklassen. I takt med øget ikke har råd til at betale prisen, velstand har de ændret deres vil blive ramt hårdt. Ved at kost til at spise mere kød og spise vegetarisk kan vi afbøde at verdens befolkning andre animalske produkter. I takt med de negative effekter ved denne fortsætter med at vokse, er det udvikling.

Associated Press forklarer logik-stadig vigtigere, at vi undersøger den belastning, som vores mad ken: ”Stigende efterspørgsel efter

OK TIL FREMTIDEN

vi dog brødføde 7 milliarder mennesker?

udgør for miljøet.

ighed og medmenneskelighed er en god start.

Det knækkede led i fødekæden

v 7 kg korn kan..

fodres til en ko

hvilket kun giver 1/3 af det daglige kaloribehov for en person.

eller

kan spises direkte af mennesker

så giver det nok kalorier til 10 mennesker i en dag.

60% af verdens korn bliver fodret til landbrugsdyr

Samtidig har 925 millioner mennesker ikke nok at spise.

Tror du stadig på eventyr?

VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN Landbruget har i årtier forsøgt at fortælle, at de dyr der opdrættes til kød lever gode og lykkelige liv. Dette eventyr kunne ikke være fjernere fra virkeligheden.

Det danske landbrug består i dag af industrielle dyrefabrikker. I takt med at folk spiser mere og mere kød er dyrene blevet presset til en intensiv produktion. Dyr ses som maskiner og ikke som levende væsner. Landbruget hævder ofte, at de problemer, som kommer frem i medierne er enkeltstående tilfælde eller hurtigt vil blive rettet op. Et nærmere kig på industrien viser, at det kun er spil for galleriet. Den intensive produktion er kun mulig, hvis dyrene tilbydes meget dårlige vilkår. Den mishandling, de udsættes for er det, som gør produktionen profitabel. Et eksempel på industriens løgne er skuldersår, hvor grise kan få sår helt ind til knoglen, fordi de ikke kan bevæge sig, ligesom mennesker får liggesår.

I 2003 sagde leder for svineavlerne, Orla Grøn Pedersen, bl.a.: »Nu skal der ryddes op. Vi forventer, at problemet med alvorlige skuldersår er løst i alle besætninger om maksimalt tre måneder.«.

Skuldersår forekommer stadig i dag, Et forskningsprojekt fra Foulum Forsøgsstation viste i 2008 skuldersår i 100% af de danske svinebesætninger.

På denne side kan du se det bedste, som dansk landbrug kan vise frem. Alle billeder er taget ved arrangementet Åbent landbrug 2008-2011 og viser, hvor ringe selv de bedste forhold er.

SÆ N TP Æ L ST A E KA SI TE D N E O PÅ P

2011 blev året, hvor fødevarekrisen kom på verdens læber. Basale fødevarer steg eksplosivt og verdens fattigste blev hårdt ramt.

Men det var ikke første gang.

Over 37 lande meddelte i 2008 at have mangel på fødevarer og listen vokser stadig.

Hvis din hund smagte som en gris, ville du så spise den?

Så sender vi straks et vegetarisk starter kit med lækre opskrifter helt gratis.

SMS vsk til 1204

GRATIS STARTER KIT

Hvad er forskellen?

DROP DOBBELTMORALEN! Dyr i landbruget mishandles, så landmænd ville komme i fængsel, hvis de gjorde det samme mod hunde. De dyr vi spiser er intelligente, føler smerte, oplever glæde og værdsætter deres liv - ligesom kæledyr.

Ingen har brug for at spise kød og vegetarisme er en livsstil, der er både let og sund. Start i dag!

Bestil vores gratis vegetariske starter kit.

BESØG VEGETARKONTAKT.DK OG FÅ SVAR PÅ ALLE DINE SPØRGSMÅL OM AT BLIVE VEGETAR

Landbrugsdyr er i realiteten ikke beskyttet af dyreværnsloven, og de fleste paragraffer omtaler ikke de mest almindelige arbejdsrutiner i landbruget. Dette gælder bl.a. kastration, afskæring af horn, afnæbning og halekupering, som ofte bliver udført uden bedøvelse.

I dyrefabrikkerne behøver landmænd ikke at behandle dyrene godt for at tjene penge.

SE EN VIDEO OM KØDPRODUKTION

mød dit kød

MALKEKØER

GRISE

FJERKRÆ

Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt har ført til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale tendens er, at smålandbrug erstattes af dyrefabrikker -- store lagerhaller, hvor dyr holdes indespærret i trange båse eller overfyldte stalde.

I Danmark opdrættes stort set alt fjerkræ i dyrefabrikker. Under de trange og stressende forhold hakker hønsene ofte på hinanden. For at undgå hakkeri skæres op til 2/3 af hønsenes næb af med en rødglødende kniv, hvilket medfører voldsomme smerter i ugevis.

Nogle høns er ikke i stand til at spise efter afnæbningen og sulter ihjel.

Dyrene står i deres egen afføring og dampene irriterer deres åndedrætsfunktion. Dette forårsager bl.a. øjeninfektioner og åbne sår. Kyllinger vokser i dag 250% hurtigere end for 40 år siden pga. intensiv avl. Dyrenes skeletter kan ikke følge med, og mange udvikler derfor deforme knogler med smerter og gangbesvær til følge.

Grise i dyrefabrikker lever på cementgulve i overfyldte stalde. Efter at have født fikseres søer i smalle båse, hvor de ikke kan vende sig om.

En almindelig gris på 110 kg har kun 0,65m2 at bevæge sig på.

Ligesom kyllinger er grise avlet til at vokse så hurtigt og til en så enorm størrelse, at mange dårligt kan gå.

Griseunger får fjernet tænder og halen klippes af. Hangrise kastreres uden bedøvelse. Dyrefabrikkerne er nødt til at gøre det, fordi grisene er så stressede og elendige, at de kæmper og bider hinanden, mens de bliver opdrættet til at dø. Grise slagtes efter få måneder, men alligevel er mange allerede syge og holdes kun i live med antibiotika.

En kos naturlige levealder er 20-25 år, men alligevel slagtes de, når de er 5-6 år gamle, fordi deres mælkeproduktion begynder at falde. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem mælkeprodukter og slagtning af køer.

Avl for at øge køers mælkeydelse har resulteret i, at dyrene udvikler mange smertefulde sygdomme, såsom lammelse og yverbetændelse.

Mellem hver malkeperiode gøres koen gravid, og kalven tages fra koen kort efter fødslen. Herefter goldes koen. Det vil sige, at man ikke malker koen, selvom den har mælk i sit yver.

Agronom Mette Olaf Nielsen forklarer om goldning, at: “en højtydende malkeko skal stå med op til 25 kg mælk i yveret, som skal nedbrydes og reabsorberes i kroppen, hvilket må være meget smertefuldt.”

HVIS SLAGTERIER HAVDE GLASVÆGGE, VILLE ALLE VÆRE VEGETARER ...

Selvom dyrene overlever industrilandbrugene og transporterne, bliver de alle slagtet i sidste ende -- uanset om de er opdrættet i dyrefabrikker eller som fritgående dyr.

Mange stopper i landbruget, fordi de ikke kan holde dyrenes forhold ud. Her taler to tidligere arbejdere i landbruget ud:

Den hårdhændede behandling på industrilandbrugene, under transport og på slagterier, skader mange dyr. F.eks. slagtes ca. 22 mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. får sygdomsbemærkninger på slagteriet.

“Jeg har set en so, der havde jokket på en smågris. Den lille gris havde åbent benbrud. Den var kold og bange, og heller ikke der blev den behandlet humant.

Dyreetisk råd bemærker, at “ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed.“ Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse. Det er muligt, at stødet blot er en ”voldsom smertefuld oplevelse”.

Danske dyrlægers fagtidskrift beskriver, at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk “... idet nogle af dyrene kan passere forbi uden at være ordentligt stukket, således at de ikke afbløder og dør, men vågner op inden de nedsænkes i skolde-karret“. Således bliver dyr kogt levende.

Der skal meget til for, at man vover at springe af en lastbil i fart. Dette valg traf grisen Lily dog, da hun stod på en dyretransport med kurs mod slagteriet. En dyreven, der kørte i en bil bagved, så hvad der skete og besluttede sig for at sikre Lily et godt hjem. Hun kom til dyrehjemmet Farm Sanctuary, og nu daser hun i solen og leger med de andre grise.

Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet på dem, og DET foregår alle steder. Dyrene får ikke lov til at være dyr. De fungerer nærmest som en slags fødemaskine for bønderne.

Jeg kan fortælle om mange uhyrligheder fra bare én stald.

At arbejde med disse ting nedbrød mig så meget psykisk og fysisk, at jeg aldrig kan besøge en svinefabrik igen.”

- Lasse (Tidligere landmand)

klima- og dyrevenlige opskrifter

GRØNTSAGER, NUDLER OG TOFU I KRYDRET KOKOSSOVS Til 3 pers.

Her får du en lille smagsprøve på en række klima- og dyrevenlige opskrifter der vil gøre din mave glad!

2 gulerødder 2 løg 2 røde peberfrugter 1 broccoli 400 g champignoner 2 boullionterninger (eller 1 spsk. Herbamare) 2-3 spsk. rød karrypasta 1 stor knold frisk ingefær 3-4 fed hvidløg 1 stor dåse kokosmælk (eller 2 små) olie 1 pakke tofu sojasovs Skær gulerødder og løg i tynde skiver. Steg dem på panden eller i en wok sammen med boullion og olie.

Tilsæt ingefær (skrællet og fint hakket), hvidløg (presset) og karrypasta.

Skær peberfrugterne i strimler, broccolien i små buketter og champignonerne i tynde skiver. Put det på panden/wokken sammen med det andet.

HUMMUS 400 g kogte kikærter (vægten før iblødlægning og kogning er ca. 200 g) 1,5 dl kogevand (boullionvand kan også bruges) saften af 1 citron 1 spsk. tahin 3 fed hvidløg 1-2 tsk. salt peber Evt. persille Læg kikærterne i blød i 8-12 timer. Kog derefter kikærterne 30-40 minutter i nyt vand.

Gem kogevandet!

Lad kikærter og kogevand køle af, og blend derefter alle ingredienserne til en ensartet og cremet masse.

HENT GRATIS KOGEBOG: GRØN GLÆDE Scan koden herunder og download den lækre kogebog Grøn Glæde helt gratis!

SPINATPIZZA Lasagneplader Tomatsovs: 3 dåser tomat 1 dåse tomatkoncentrat 3 løg 200 g reven gulerod 1 dåse majs 4 fed hvidløg 1 tsk. cayennepeber eller chili 1 spsk. salt peber Spinatsovs: 300-450 g frossen hakket spinat* 1 bakke champignoner (400 g) 3 dåser kokosmælk 1 bundt frisk persille 1-2 boullionterninger 1 tsk. muskatnød 1 tsk. salt peber cirka 70 g Maizena majsstivelse

Start med at lave tomatsovsen.

Svits løg og hvidløg i nogle minutter i en gryde. Tilsæt dåsetomater, tomatkoncentrat, reven gulerod, majs og cayennepeber/chili. Lad sovsen simre nogle minutter og smag den til med salt og peber.

Tilsæt kokosmælk og lad det hele simre, indtil grøntsagerne er tilpas bløde. Smag til med salt og peber.

Lav derefter spinatsovsen. Hak champignonerne groft og steg dem i en gryde sammen med boullionen.

Når champignonerne er begyndt at blive bløde, tilsæt da spinaten. Når spinaten er nogenlunde optøet, tilsæt da kokosmælk, hakket persille, revet muskatnød, salt og peber.

Når spinaten er helt optøet, og sovsen har den ønskede smag (tilsæt evt. mere eller mindre muskatnød, boullion, salt og peber), skal sovsen jævnes, så den har en forholdsvis tyk og cremet konsistens. Jeg bruger cirka 70 gram Maizena majsstivelse, som jeg tilsætter gennem en si, imens jeg rører godt rundt i sovsen, så den ikke brænder på eller klumper. Alternativt kan man lave en meljævning af almindelgt hvedemel rystet med vand og tilsætte den under omrøring, men jeg finder det nemmere at bruge Majzena majsstivelse.

Skær tofuen i tern og steg den på en anden pande i sojasovs. Kog nudlerne i 3-4 minuter.

Bland til sidst grøntsager, tofu og nudler sammen. Drys evt. nogle friske korianderblade på ved servering.

NUTANA BURGER 1 pakke Nutana burger (flere varianter) Burgerboller Spinatblade Tomater Agurk Ketchup Sennep

Når begge sovser er lavet, skal lasagnen lægges sammen i et stort fad.

Læg begge sovser imellem hvert lag og slut af med spinatsovsen på toppen af lasagnen. Jeg anbefaler, at man bruger tre lag lasagneplader.

Bag lasagnen ved 200 grader i en halv time. Hvis den bliver for brun, brug da almindelig ovn i stedet for varmluft. Jeg plejer at starte med varmluft for at gøre den lidt sprød på toppen og efter 15-20 minutter, skruer jeg hen på almindelig ovn.

FÅ EN GRATIS GRØN OPSKRIFT I DIN MAIL HVER UGE

Scan koden for at tilmelde dig ugens opskrift

VIDSTE DU AT: KØDSPISNING BIDRAGER MED FLERE DRIVHUSGASSER END AL TRAFIK TILSAMMEN?

GRATIS VEGETARISK STARTER KIT SMS vsk til 1204 Eller scan koden her til højre.

Så sender vi straks et vegetarisk starter kit med alt du har brug for at vide for at spise grønnere.