Issuu on Google+

ANIMA

DYRENES STEMME Sommer 2012 - ÅRGANG 12 # 2

NY KAMPAGNE

VIRKELIGHEDEN

BAG DELFINENS SMIL

ANIMA SKABER MEDIEFOKUS

PRISEN FOR EN CANADA GOOSE BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING

anima.dk


I 2009 og 2010 var der fundet utallige lovovertrædelser på landets minkfarme. Der var et hedt ønske om at forbedre tallene og pludselig fandtes en ny kategori i de kontrolskemaer, som skulle bruges. Tidligere var en farm enten OK eller fik en indskærpelse eller påbud, hvis noget var galt. Men ikke længere. Den meget fleksible kategori “OK med bemærkninger” havde gjort sit indtog. Der var altså noget at bemærke, men det var så tilsyneladende ok. Betød det at en regel var brudt, men det var at betragte som så trivielt og ligegyldigt, at man umuligt kunne give en indskærpelse? Det må selvfølgelig være op til den enkelte at bedømme, men meget taler for, at det ikke er tilfældet.

DYRENE MOD

SYSTEMET

I politik tales der ofte om mennesker kontra systemer. Ikke mange har lyst til at sige de står på systemets side og fremkalde billeder af en kold og ligegyldig administration. Omvendt kan de fleste nok erklære sig enige i, at en vis systematik i verden er et gode med passende manøvrerum til uforudsete situationer. Men hvordan ser det ud, når man taler om dyrene mod systemet? Pelsdyravlerne hos Kopenhagen Fur er ikke i tvivl om, at de er meget utilfredse med “systemet”. I sin tale på avlernes landsmøde kaldte direktør Torben Nielsen Fødevarestyrelsens kontrollanter for “magtglade” og udtalte, at kontrollen af minkavl var “tilfældig, usammenhængende, fagligt inkompetent og stærkt personafhængig”. Men ifølge direktøren lever vi altså også i et land, hvor selv den mest lovlydige borger ikke kan undgå at bryde loven en gang om dagen. Systemet står altså på spring for at finde selv den mindste fejl og straffe den hårdt. De virkelige ofre er minkavlerne og synderen er det offentlige. Men er det nu også helt sandt?

anima

Dyrenes Stemme udgives af Anima Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

I en kontrolrapport der er “OK med bemærkninger” står der f.eks. “Besætning gennemgået, avler har taget 23 hvalpe med “øresut” fra.” Øresut er sår på ørerne. Sårene kan være så alvorlige, at hele minkens øre mangler. På samme farm blev to mink aflivet ved kontrolbesøget. Det fremgår ikke i rapporten hvad de fejlede. Eksemplet står desværre ikke alene, når man gennemgår de mange rapporter.

MED

SKAL V

UNDERTR I 1986 uddelte to engelske aktivister et flyveblad de havde lavet om McDonald’s. Flyvebladet påstod bl.a. at McDonald’s var ansvarlig for dårlig behandling af dyr, ødelæggelse af miljøet og ikke gav sine arbejdere ordentlige forhold. I stedet for at tage en debat om problemerne, så valgte McDonald’s at anlægge en retssag mod de to privatpersoner.

Samlet set blev et meget stort antal af de godkendte farme godkendt med bemærkning. Så at tordne mod systemet er et dårligt skjul for de store problemer, der stadig findes og som nødvendigvis må afdækkes af offentlig kontrol. Systemer skal beskytte dyrene som de svageste, der ikke kan tale for sig selv. Når vi går i den anden retning glemmer vi, at dyrene er de virkelige ofre, og deres virkelige elendighed kan ikke sammenlignes med det ubehag nogle føler ved, at deres lovovertrædelser bliver påtalt og sanktioneret.

Eline Aggerholm Formand

Kontakt: Anima Tornebuskegade 7, 1 1131 København K Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Giro: +01 1-690-0532

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Må man kalde dyremishandling ved sit rette navn, når man ser det? Sagen varede i årevis og de to aktivister blev nødt til at bruge enorme kræfter på at forsvare sig. I sidste ende fik de medhold i stort set alle deres påstande med enkelte undtagelser. De skulle derfor betale en erstatning til McDonald’s, som firmaet dog valgte ikke at indkræve. Sagen blev verdenskendt og er beskrevet i både dokumentarfilm og bøger som “McLibel-sagen”.


PELSFARME

LOV

VIDEN

RYKKES

McDonald’s ærinde med at indlede en retssag mod to privatpersoner omkring et flyveblad var naturligvis at stoppe, at de spredte informationer, der i sidste ende stort set viste sig at være sande. Den type retssager har fået navnet SLAPP som en forkortelse for strategiske sagsanlæg for at forhindre andres deltagelse i den offentlige debat. De danske pelsdyravlere har lært af denne meget uskønne måde at håndtere problemer. Gennem de seneste år har de pumpet millioner og atter millioner i reklamer, der fortæller danskerne, at alt er fryd og gammen på de danske pelsdyrfarme. Samtidig har de anlagt eller truet med, retssager mod dem, som har udtalt sig kritisk.

SAGER OG SAGER Med tydelig inspiration fra McLibel valgte Kopenhagen Fur at anlægge en lang stribe retssager mod Anima. Tre bestyrelsesmedlemmer fra Kopenhagen Fur anlagde injuriesager mod Anima. Det var både foreningens næstformand John Papsø, formand Tage Pedersen og menigt medlem Knud Vest. Pelsdyravlerne følte sig angiveligt krænket over et brev, som Anima havde sendt til en række modefirmaer. I brevet omtalte vi de optagelser TV-Avisen havde vist fra en række minkfarme og beskrev at vores mening var, at billederne viste dyremishandling.

YTRINGSFRIHEDEN SEJRER Sagen John Papsø mod Anima blev behandlet ved retten i Frederiksberg og resultatet var klart. Ytringsfriheden omfatter naturligvis, at organisationer som Anima kan sige, hvad vi mener om billeder af dyr med sår og skader. Det er fundamentet for at udvikle samfundet, at der kan herske en fri debat og at organisationer og personer kan udtrykke, hvad de mener og føler. Kort tid efter afgørelsen valgte de øvrige bestyrelsesmedlemmer at hæve sagerne mod Anima. John Papsø har dog ufortrødent anket afgørelsen. “Det er meget glædeligt at også vores retsvæsen ser igennem Kopenhagen Furs røgslør og spinkampagne, og afviser de tomme og ynkelige påstande om injurier* udtalte Animas kampagnekoordinator Thorbjørn Schiønning, der efterfølgende blev interviewet til mange medier om sagen.

Kopenhagen Furs mange retssager mod Anima er efter vores mening udtryk for et forsøg på at kvæle den fri debat. Som et forsøg på at intimidere alle, der har noget kritisk at sige om minkavl, har Kopenhagen Fur også tidligere forsøgt at stoppe tv-udsendelser med trusler om retssager og klager til pressenævnet (der alle er blevet underkendt), ligesom de har kørt flere fordrejede reklamekampagner. Som et forsøg på at intimidere alle der har noget kritisk at sige om minkavl. Det er en udfordring ikke alene for Anima, men for samfundet. Når store rige organisationer bruger deres penge til at kvæle offentlig debat, så er det til fare for alle, der ønsker et frit samfund og en bedre verden for dyrene. Trusler fra de store industrier er en faktor, der er kommet for at blive, men Anima lader sig ikke skræmme. Vores arbejde for dyrene fortsætter til vi når vores mål en fremtid uden dyremishandling.

LAD DIN MEDFØLELSE FOR DYR GÅ I ARV Kampen for dyrs rettigheder er lang og vi ved, at vi står overfor store udfordringer. Verden har sjældent ændret sig ved et trylleslag. Det har krævet vedholdende arbejde, ikke blot lynaktioner. Derfor planlægger Anima også langsigtet, for vi vil tage det lange seje træk, der skal til for at bygge en bedre fremtid for dyrene. En fremtid hvor millioner af landbrugsdyr ikke er

indespærret i fabrikshaller, hvor de aldrig ser dagens lys, hvor pelsdyr flåes for at blive til frakker og kaniner må lade livet for at udvikle en ny shampo. Har du overvejet at betænke dyrene i dit testamente, så du altid vil være en del af arbejdet for dyrenes rettigheder? Ring til Anima og bestil vores folder om at testamentere og hør mere om vores arbejde og hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre.


PELSFRI Day Birger et Mikkelsen er et af de mest toneangivende modefirmaer i Danmark. Med kollektioner der dækker både modetøj og tilbehør til hjemmet har Keld Mikkelsens firma en finger med, når moden slås an på mange fronter. Også når det gælder at tage hensyn til dyrene er firmaet helt fremme i skoene. Day har nemlig fået en moderne pelsfri politik, der betyder, at man udelukkende bruger skind fra dyr, som er blevet slagtet i fødevareproduktion. Altså hvor skindet er et biprodukt. Anima har tidligere mødtes med firmaets leder for at diskutere dyrenes forhold og sætte fokus på de mange problemer der er i pelsindustrien. Det har nu resulteret i en klar politik fra firmaet. Firmaet skriver selv: “DAY’s politik er at vi udelukkende bruger skind, pels og dun fra slagtedyr, som indgår i fødekæden. Dyrene bliver altså ikke udelukkende opdrættet for deres skind, pels eller dun, men indgår i en større kæde” Der sælges altså hverken mink eller rævepels hos DAY, der hermed er del af en stadig voksende liste af danske firmaer, der har taget klart stilling til, at pels er uacceptabelt. Et stort cadeau til DAY for at vise, hvordan alle ansvarlige firmaer burde opføre sig. Der er ingen grund til at den nysgerrighed og kreativitet som mode er et udtryk for, skal være baseret på at indespærre vilde dyr i små trådbure.

Foie gras FREMGANG Et opmærksomt medlem gjorde os opmærksom på reklamer for foie gras hos champignonproducenten Tvedemose. Derfor kontaktede vi dem hurtigt med fakta omkring den dyremishandling, som fremstilling af foie gras kræver. Faktisk bliver gæs og ænder holdt i bure, hvor de tvangsfodres til deres lever bliver syg og svulmer op. Efter at have lært fakta om foie gras var Tvedemose helt enige i, at det bestemt ikke var noget, som de kunne stå inde for. Tvedemose fjernede med det samme opskrifterne fra deres side og lovede samtidig at gøre det fra deres indpakning. Tak til Tvedemose for at lytte til konstruktiv kritik. I det hele taget bliver der stadig større fokus på, hvor inhumant foie gras er. Den amerikanske stat Californien har nu gennemført et forbud mod den grusomme spise og også i Folketinget blev der for nyligt stillet forslag om at Danmark skal tage initiativ til at arbejde for et forbud på Europæisk niveau. Forslaget blev stillet af Dansk Folkeparti og blev støttet af Enhedslisten.


Fantastisk udstilling på årets ROSKILDE FESTIVAL Anima var i år blevet inviteret af festivalen til at lave en udstilling om dyrenes forhold. Vi havde fokus på dyrene i landbruget og deres situation. Da Roskilde Festival har et stærkt fokus på miljø og bæredygtighed fortalte vi også gæsterne om det enorme ressourceforbrug, som hænger uløseligt sammen med industrilandbruget. Når tusinder af grise og kyllinger er stuvet sammen i fabrikshaller er konsekvenserne for både dyr og miljø ubærlige. Mange tusinde mennesker så udstillingen, der havde en prominent placering ved festivalens største scene. Her blev gæsterne informeret om nøjagtigt hvor lidt plads en gris har, hvad der sker med ubrugelige hanekyllinger og køer der aldrig kommer på græs. Det var dog ikke kun nød og elendighed. De mange tusinde gæster fik også det glade budskab, at vi alle kan gøre noget ved problemerne. Ved at sende en SMS fik alle mulighed for at modtage et gratis vegetarisk starter kit. De kunne også skrive sig op på en mailingliste, hvor de hver uge modtager en ny spændende vegetarisk opskrift i deres indbakke. Det tilbud tog mange hundrede imod og tilsammen sparer de mange festivalgæster enorme mængder ressourcer. Endnu bedre er de med til at redde dyrs liv. Anima var også på festivalen Northside i Århus og Hardcorefestivalen Showdown i København, hvor vi talte med horder af unge, der fik information om dyrs forhold i landbruget og i pelsindustrien.

SPEJDERE stikker ikke halen mellem benene for dyr De forskellige danske spejderkorps driver sammen et fælles firma, 55º Nord, der sælger uniformer og udstyr til friluftsmennesker. Desværre havde lidt pels også sneget sig ind i sortimentet. Men efter at have fået information om dyrenes forhold levede spejderne fuldt ud op til deres mantra om altid at være beredt. Kort tid efter blev pelsen igen fjernet fra butikken og for fremtiden vil spejderne ikke have noget med ægte pels at gøre. Et klart udtryk for stor ansvarlighed og ønske om at beskytte dyrene hos de danske spejdere. Vi glæder os meget over beslutningen og sender en dyrevenlig tak til alle de friske spejdere i Danmark. Med 55º Nord og DAY’s beslutning når den pelsfri liste nu op på 119 mærker.

SE HELE LISTEN PÅ:

anima.dk/kampagner/vores-resultater/den-pelsfri-liste


AFSLØRING

Vil du have en fornemmelse af, hvordan en rævesaks føles? Så prøv at stik fingrene i en bildør og smæk den. Sådan forklarede en kendt reklame millioner af dyrs oplevelse hvert år. Det er dyr som fanges i fælder, fordi deres pelse skal bruges til kraver og kanter. Særligt ramt er prærieulven, der jages i USA og Canada.

ANIMA SKABTE MEDIEFOKUS

PRISEN FOR EN

CANADA GOOSE KÆLEDYR SIDDER I SAKSEN I takt med at befolkningen i USA og Canada er vokset har beboelse spredt sig til tidligere naturområder. Menneskene er kommet tættere på de vilde dyr og på fælderne. Nogle gange alt for tæt. Når fælder er opstillet nær offentlige områder som parker og vandrestier sker det ofte, at kæledyr på tur bliver fanget. Næsten hver uge bringer en ny sørgelig historie efter samme mønster. På en helt almindelig tur forsvinder en hund, eller en kat kommer ikke hjem, som den plejer. Familien kæmper desperat, men for det meste forgæves. Dyrene kan ikke vristes fri af fælderne eller er så skadede, at de må aflives efterfølgende. Hvis de ikke allerede er døde, når de findes. Deres grumme skæbne fortæller os tydeligt, hvad alle dyr som fanges i fælder må gennemgå.

Ulvens kamp var tydelig i flere meter rundt om træstolpen, hvor fælden var forankret. Sneen var dækket af træsplinter, klumper af is, og blodstænk. Men dette engang kraftfulde dyr var færdig med at kæmpe. Dens øjne iagttog os, men den var for træt til at holde hovedet op og følge vores bevægelser. Dens vejrtrækning var overfladisk. Vi tænkte på, hvor længe den havde været der og stirret sin langsomme og smertefulde død i øjnene. Der er ingen lovgivning, der stiller krav om, hvor ofte fangere skal tjekke deres fælder. Vi ønskede vi havde en pistol, fordi scenen foran os var forfærdelig lidelse. En barmhjertig kugle ville have fået alle til at føle sig bedre tilpas. Der var intet vi kunne gøre, bortset fra at skåne ulven for yderligere angst ved at fortsætte på vores vej ...

En øjenvidneberetning fra journalisten Tim Woody og hans jægerven illustrerer den ufattelige grusomhed, som jagt med rævesakse er. Under en køretur stødte de på en ulv fanget i en fælde. Dette er hvad de så:

Pelsjægere i dag dræber for penge, der i sidste ende betales af hensyn til moden. Og pels bæres oftest af folk, der aldrig ser blodet. Måske er det på tide at spørge, om rævesakse er en anakronisme.

“Min ven Mark stoppede ved kanten af et krat af elletræer. Et par meter inde i krattet, faldt en stor sund ulv om i sneen, udmattet og i smerte, dens højre forben knust af en rævesaks.

Da mine venner og jeg stod i sneen og så på den døende ulv, følte ingen af os nogen stolthed over en Alaska tradition– ikke engang jægeren, der har boet i Alaska hele sit liv. Vi følte kun medlidenhed. Og vrede.*

EU SVIGTEDE DYRENE Allerede i 1980erne ønskede EU at forbyde import af pels fra dyr fanget i rævesakse. En EU-forordning var klar i 1991 klar, men blev aldrig gennemført. 70% af alle pelse fra dyr fanget i fælder blev solgt til Europa og eksportlandene USA, Canada og Rusland fik for alvor sved på panden. EU bukkede uforklareligt under for trusler fra USA om handelskrig og lagde lovgivningen på is.

B

S F A


SÅDAN REAGEREDE POLITIKERNE PÅ OPTAGELSERNE

JØRN DOHRMANN Miljøordfører for Dansk Folkeparti

LONE LOKLINDT Miljøordfører de De Radikale

TORBEN HANSEN Miljøordfører for Socialdemokraterne

»Det her bør stoppes omgående. Vi skal ikke have en eneste af de her pelse på europæisk jord. Hvis de vil sælge dyr med pels, kan de skyde dyrene frem for det her virkeligt grusomme dyrplageri. Vi har formandskabet i EU, og jeg forstår ikke, at miljøministeren ikke allerede på vegne af dyrevelfærden har kastet sig ind i kampen for at få afskaffet Canadas overgangsordning.«

»Det er mærkværdigt, at man må sælge pelsene i Europa, for det er krænkende, at man behandler dyr på den måde. Jeg kan godt forstå, at nogen vil have pelskraverne på Canadian Goose forbudt. Det er forfærdeligt, at man accepterer fælderne. Jeg har set billeder, og det er oprørende. Tiden er inde til at gøre Canada klart, at en overgangsordning ikke er en permanent tilladelse.«

»Jeg forstår ikke, at nogen vil risikere at ødelægge deres forretning og brand med at sælge den her slags pels, som vi skal have ud af Europa jo før jo bedre. Billederne af dyrenes lidelser er så skrækkelige, som man kan forestille sig. I denne sag bør alle gode kræfter i Kommissionen, Parlamentet og Folketinget stå sammen om at lægge pres på Canada. Også så pelsene forbydes i Canada.«

Efterfølgende har EU gennemført forbud mod import af hunde- og kattepels samt sælpels. Så grundlagt for et forbud findes og det kan gennemføres, hvis viljen er tilstede.

Jo ifølge EU-kommissionen kan det betyde, at op til 20% af de dyr, som bliver fanget får svære skader. Det kan være så grelt, som at dyrene bider deres egne ben af. Men ifølge kommissionen er der ikke en international standard for dyrevelfærd, der ville gøre det muligt at genforhandle aftalen.

Det er særligt de store buskede pelskraver på vinterjakker, der stammer fra prærieulve. Mærker som Canada Goose og Parajumpers bruger disse pelse uden skyggen af dårlig samvittighed. Jakkerne sælges hos de største danske sports- og friluftskæder.

I stedet tillod man handlen at fortsætte. USA begyndte i 1997 et forskningprogram der skulle udvikle mere humane fælder baseret på den bedste standard. Forskningen skulle føre til en fælles international aftale om en standard for human fældejagt. Tusinder af dyr er blevet tvunget ind i fælder i forskernes forsøg. Deres lidelse er blevet målt. Hvor længe tager det før de dør, hvor ondt gør det? Bliver deres knogler knust af fælderne? Enorm og ufattelig lidelse for at sikre nogle få mennesker profit af et helt unødvendigt produkt. Forskernes resultater blev til en traktat om human fældejagt. Men hvad betyder human i dette tilfælde?

BOYKOT SPORTMASTER

SPORTMASTER SÆLGER PELS FRA DYR FANGET I RÆVESAKSE AFLEVER KORTET I BUTIKKEN

SIG NEJ

Biolog Steven Harris, professor i biologi ved Bristol Universitet har set på forskningen og konkluderer: “Standarden er ikke særlig høj. For 20% tager meget længere end 5 minutter før de dør og det er stadig en uacceptabel standard.”

Producenterne fortæller, at alt foregår meget humant for at kunne afsætte deres produkter. Canada Goose skrev endda til Anima, at: "Canada Goose jager under kontrollerede forhold (af regeringen udpegede dyre-organisationer".

Traktaten er dog aldrig trådt i kraft, da politikerne i EU-parlamentet har nægtet at godkende den.

Der er naturligvis ingen dyreværnsorganisationer, der sætter rævesakse op for firmaet. Men det er man åbenbart villig til at påstå for at sælge mere.

FORHANDLERANSVAR På trods af ønske om at forbyde importen af pels fra de mishandlede dyr, så sælges den i stor stil i danske forretninger.

Det er forstemmende, at danske butikker ikke siger fra over for produkter, der skaber nød og elendighed for dyr. Derfor fortsætter Anima sit arbejde for pelsfri mode!

NY KAMPAGNE: BOYKOT SPORTMASTER & INTERSPORT Herhjemme er kæderne SPORTMASTER og INTERSPORT storforhandlerne af Canada Goose jakkerne. Anima har været i dialog med de ansvarlige for begge firmaer og informeret om de ubarmhjertige forhold dyrene dræbes under før de bliver en pelskrave.

Men vores appel er faldet for døve ører. Derfor opfordrer vi alle dyrevenner til at holde sig langt væk fra kædernes butikker og sprede ordet. Du kan sende en protest til firmaerne inde fra anima.dk


MINKAVL

FØDEVAREMINISTER

BLOKERER KRITIK Der har i flere år været blæst om kontrollerne af minkfarme. TV-Avisen kunne i 2011 dokumentere, hvordan en farm der gik glat igennem kontrollen, efterfølgende blev afsløret med over 100 skadede dyr. Det var 100 dyr med slemme skader på den samme farm og det kom frem, at kontrollanten kun havde haft 0,5 sekunder til at se hvert enkelt dyr. Altså langt fra lang nok tid til at opdage alle problemer. Samtidig er der gennem flere år brugt tocifrede millionbeløb på at lave kontrol. Der var således god grund til at overveje om der kom noget ud af indsatsen. Det skulle en revisionsrapport analysere og rette op på. Men nu har Fødevareministeren droppet den kritiske rapport, kort før den skulle være klar. KONTROL UNDER LUP?

Afsløringerne af den lemfældige kontrol kastede skygger over et initiativ, der havde kostet skatteborgerne millioner af kroner. Kontrollerne skulle rette op på de mange velfærdsproblemer, der er blevet vist på minkfarme, men nu havde man måske slet ikke fået de informationer, som man regnede med. Hvordan kunne man sige noget om dyrenes generelle velfærd, når der slet ikke var tid til at se alle dyrene? Kontrollen i 2010 dækkede alle landets minkfarme. I både 2011 og 2012 vil man kontrollere 50% af Danmarks minkfarme. Det skal sammenlignes med, at der normalt tjekkes 5%. Så det er en markant indsats. Pga. de mange problemer i kontrollen gik Fødevarestyrelsen igang med at evaluere sine tiltag. Man ville finde ud af, hvilke problemer der var, og hvad man kunne gøre ved dem.

Siden sommeren 2011 arbejdede revisionsenheden på rapporten. De holdt møder med både pelsdyravlerne og Anima. Herefter overværede de en række kontroller og gjorde alt for at kortlægge, hvor der kunne strammes op.

HVAD MAN IKKE VED, HAR MAN IKKE ONDT AF

Efter måneders arbejde fik enheden besked fra Fødevareministeren. Hun havde nedlagt enheden og arbejdet på deres rapport skulle ikke gøres færdigt. Efter at have brugt millioner på en kontrol, der måske slet ikke virkede og stadig ikke gør det, valgte man altså at spare rapporten væk. Måske fordi det ville stille hele indsatsen i et noget kedeligt lys. Måske var det bedst, hvis man nøjedes med at lave kontrollerne og ikke tænkte nærmere over, om de virkede. Besparelsen skete som led i en generel nedskæring. Men det er påfaldende, at man dropper et næsten færdigt projekt, der skal analysere en aktivitet man fortsætter.

Et af regeringens mål er at gøre den offentlige administration mere effektiv. Hvordan man kan blive mere effektiv, hvis man ikke evaluerer sit arbejde kan man så undre sig over. Særligt når det er klart for enhver, at der er grund til at stramme gevaldigt op. Nogle få konklusioner blev offenliggjort i en anden rapport.


DU ER NU NUMMER 110 I KØEN, VIL DU VENTE?

Kontrollant: “Det er fint, det er fint.”

Blandt de problemer der er blevet dokumenteret viser flere tydeligt, at kontrollen faktisk ikke har afdækket alle de problemer, der er på farmene.

Kontrollanten ser altså en klar overtrædelse af loven, men ignorerer den uden nogen god grund. Endda foran snurrende kamerarer.

Når en kontrollant ville tale med en dyrlæge for at vurdere et problem blev de ofte sat i en lang telefonkø sammen med alle almindelige borgere, der ringer til Fødevarestyrelsen. Mange opgav sikkert at ringe.

DET GÅR FREMAD

Når forskellige kontrollanter skulle vurdere det samme problem, så gav det ikke samme resultat. Mange avlere, der har overtrådt loven er måske sluppet med en advarsel, hvor der faktisk skulle være brugt en skrappere sanktion. En video optaget af Kopenhagen Fur selv viste, hvordan den slags kan foregå: Kontrollant: “Hvad med de store hanner her, de hiver også rørene med ind i burene.” Avler: “Ja nogen af dem gør jo. Der skulle gerne være rør der også, det er det måske ikke. Nå der er ikke, der skulle ellers være rør i dem alle sammen!”

Branche og kontrol har været enige om, at tingene gik i den rigtige retning. Også selvom der stadig var 50% af landets farme, der ikke holdt loven. En måde man har opnået bedre resultater på er ved at ændre kontrollen. Tidligere fik minkavlere bemærkninger, hvis de ikke fulgte loven. Men efter dystre tal tilførte man kontrollen et nyt begreb. En farm kunne nu være "OK - med bemærkning". Altså man holdt ikke loven, men det fik man så lov til. På samme måde fik minkavlere pludselig lov til at aflive dyr under kontrollen uden der blev skrevet hvorfor. Dyrene har sikkert været i en sørgerig forfatning. Og var kontrollen ikke kommet, så kunne det være fortsat. Altså netop den slags situationer, hvor syge og skadede dyr ikke bliver hjulpet.

sine skadede mink at han godt vidste det var galt fat "men jeg vidste jo ikke I kom". I 2011 afliver Michael Møller 4 mink under et kontrolbesøg og slipper uden anmærkninger. Hvordan mon de dyr faktisk havde det? Var det eksempler som disse ministeren ikke ønskede nedskrevet i en officiel rapport? Vi kan kun gætte, men sikkert er det, at dyrene bliver de store tabere, hvis kontrollen ikke virker.

NÅR DER GÅR POLITIK I DYREVELFÆRD

Fødevareministeren sidder med en dårlig sag på hånden. Hun har selv arbejdet på en minkfarm og kender privat ledende minkavlere i Europa. Samtidig vil hun gerne profilere sig på dyrevelfærd. Men ingen kan vel efterhånden være i tvivl om, at der ikke findes god dyrevelfærd på minkfarme, i Danmark eller noget andet sted. Hun har malet sig op i et hjørne ved i klare vendinger at forsvare et system, hvor vilde rovdyr holdes i små bure og lider forfærdeligt.

Minkavleren Michael Møller blev landskendt, da han i 2009 udtalte til TV2 om

HVOR ÅBNE ER DE DANSKE MINKFARME? Måske lagde du mærke til pelsdyravlernes arrangement med åbent hus. Her kunne man angiveligt se, at dyrene havde det fint. Avlernes formand fortalte meget klart, hvordan den slags foregår, da han blev interviewet af Horsens Folkeblad. Tage Pedersen sagde: »På en åbent hus-dag har vi selvfølgelig "ryddet op" på farmen, det tror jeg alle gør, inden der kommer gæster. Men folk er altid velkomne her. Skiltet ude ved vejen, hvor der står "Kom og besøg min minkfarm", står der hver dag.« På Fyn fortalte minkavler Jens Arne Bøgelund Christiansen. "Selvfølgelig har dyrene fået lidt ekstra halm i dag, og jeg har også malet og fejet". Fordi han gerne vil nedbryde den mistro, der er opstået omkring erhvervet og minks sår og skader.

Åbent hus er altså ikke et indblik i en helt almindelig dag på en minkfarm. Det er et glansbillede. Men kan man så bare komme en anden dag, hvis man vil? Det ville TV2s program Razzia gerne, men pludselig var budskabet et noget andet. TV-programmet ville gerne følges med Det veterinære rejsehold, når de lavede kontrol på minkfarme. Her gav Landbrug & Fødevarer den klare udmelding, at minavlere og andre landmænd skulle smække døren i, når medier bad om at komme indenfor. Men er de så heller ikke velkomne hos Tage Pedersen, som han lige sagde? Åbenbart ikke. Tage Pedersen siger nu »Vi har ikke spor imod de uanmeldte besøg fra rejseholdet, men vi ønsker ikke at bidrage til at underholde samti-

dig«. "Vil man besøge en minkfarm, så har vi for eksempel lige holdt åbent hus i maj, og vi er med i Åbent Landbrug i september.” Man må altså gerne komme, når der er ryddet op, dyrene har fået ekstra halm og der er malet og fejet. Ellers skal man holde sig langt væk, især hvis man er journalist. Så fik vi vist den på plads. I 2011 fandt rejseholdet mange lovovertrædelser på landets minkfarme. Faktisk så mange, at de politianmeldte 21% af de farme de besøgte. Men den del af virkeligheden er selvfølgelig ikke en del af minavlernes åbenhed.


FILOSOFI

Fremsyn fra

fortiden ”Dyreret” kan for nogen lyde mere som en parodi af andre rettighedsbevægelser end en egentlig seriøs målsætning. Ideen om ”Dyrs rettigheder” blev faktisk brugt som en parodi for kvinders rettigheder. Da Mary Wollstonecraft, en forløber for nutidens feminister, publicerede sin Retfærdiggørelse af Kvinders Rettigheder i 1792, blev hendes synspunkter af mange betragtet som absurde, og ikke lang tid efter fremkom en anonym publikation med titlen Retfærdiggørelse af Dyrs Rettigheder. Forfatteren til dette satiriske værk (nu vides det at Thomas Taylor, en fremtrædende Cambridge filosof, stod bag) forsøgte at modbevise Mary Wollstonecrafts argumenter ved at vise at de kunne anvendes endnu mere yderliggående end kvinders rettigheder. Hvis argumentet for lighed blandt mænd og kvinder gav mening, hvorfor så ikke hunde, katte og heste? Ræsonnementet syntes også at holde for dyr; men at dyr skulle have rettigheder var åbenlyst absurd. Eftersom at dyrs rettigheder var absurd, måtte enhver logik, der kunne anvendes til at konkludere dette være forfejlet. Og eftersom argumentet for kvinders ligestilling med mænd anvendte samme tankegang, måtte også denne konklusion være forkert. I dag er vores intuitioner omkring kvinders rettigheder ændret radikalt, men havde vi levet i det 19. århundrede, havde vi måske haft ganske andre forestillinger om kvinders ret til at stemme. Når kvinder blev gift, mistede de retten til ejendom og kvinder på arbejdsmarkedet blev betalt langt mindre end, hvad mænd fik.

PETER SINGER - den måske mest indflydelsesrige filosof i moderne tid. Gennem årtier har han utrætteligt argumenteret for dyrenes frigørelse

John Stuart Mill, en berømt filosof og politiker, argumenterede i 1867 for kvinders rettigheder ved det britiske parlament. Han foreslog at ændre teksten i en lov om arbejderes rettigheder fra ‘mænd’ til ‘personer’, men blev grinet ud af salen.


”Flyt dem venligst, gør plads for disse – øh – personer” En politisk parodi-tegning af Mills forslag for ligestilling mellem mænd og kvinder Mill beskrev forholdene for kvinder således:

de ikke er intelligente nok til at forstå et politisk valg.

”...hustruen er en reel tjener for sin husbond; ikke meget forskellig, for så vidt gælder det juridiske grundlag, fra hvad slaver også kaldes”

Dette argument anvendes ofte som forsvar for forskelsbehandling mellem mennesker og andre dyr, men eksemplet viser i virkeligheden, hvad ligestilling egentlig handler om:

- John Stuart Mill i The Subjection of Women Disse forhold kan synes fremmede og ufølsomme for os i dag. Men tror man, at ligestillingskampen mellem kvinder og mænd er et oldtidslevn, så skal man huske på, at der først for 100 år siden blev indført stemmeret ved folketingsvalg for kvinder i Danmark – i 1915. Og først i begyndelsen af 60’erne – for ca. 50 år siden – blev ligeløn diskuteret seriøst i Europa og Amerika. Hvad tror du, du havde tænkt, hvis du var født i 1800-tallet og blev præsenteret for kvinders krav om ligeret? Ville du tilslutte dig sagen uden tvivl eller ville dine intuitioner omkring retten til ligebehandling være stik modsat af i dag? Dette spørgsmål er naturligvis svært at svare på, men det tjener os i at kaste lys på en lignende problematik. Nemlig dyrs ret til ligestilling.

Det giver lige så lidt mening for mænd at have retten til abort, som det giver for en ko at kunne stemme. Fordi manden ikke kan blive gravid, og koen ikke kan stemme, vil den tilsvarende ret til abort og stemme være meningsløs. Men ligesom menneskers ret til livet giver mening, fordi vi gerne vil og kan leve, således giver det også mening for andre dyr, som vil og kan leve. Rettigheder, med andre ord, kan kun meningsfuldt gives til dem, der har en tilsvarende interesse og evne til at kunne bruge rettigheden. Og deler to grupper en interesse og evne til den samme ting – f.eks. ligeløn, stemmeret eller bare at leve – så bør de have ligestilling.

HVAD BETYDER LIGESTILLING?

Tanken om ligestilling mellem mennesker og andre dyr kan synes ganske fremmed og gå imod vores intuition. Men måske vi kan få noget klarsyn fra en visionær filosof, der i 1800-tallet havde truffet en beslutning om at blive vegetar – netop fordi han ikke ville forskelsbehandle mellem mennesker og andre dyr.

Stemmeretten, for eksempel, giver ikke meget mening for en gris eller ko, fordi

Den samme person som i 1867 blev grinet ud af det Britiske Parlament for at promovere kvinders rettigheder – John Stuart Mill.

Når der snakkes ligestilling mellem mennesker og andre dyr, er det meget nemt at give eksempler på rettigheder som dyr ikke kan nyde på samme måde som mennesker.

Læs Peter Singers Animal Liberation Peter Singer er en australsk filosof og debattør, som i årevis har sat stort præg på diskussionen om dyrs rettigheder. I hans bog Animal Liberation ( dansk ”Dyrenes frigørelse”) giver han over seks letlæselige kapitler og 250 sider en grundig introduktion til dyrs forhold i industrilandbruget og medicinalindustrien. De fleste menneskers viden om forholdene for dyr i industrilandbruget er mangelfuld. I Dyrenes Frigørelse kan du læse om, hvad dyrene må gennemgå fra deres fødsel på det hårde cementgulv i stalden til vores tallerkner på spisebordet. I bogen kan du også læse om de ofre, dyr må gøre i medicinal- og kosmetikindustrien. Grusomme og ligegyldige forsøg er hverdag for kaniner, hunde, grise, katte og mange andre dyrearter, som ofte må give det ultimative offer for, at vi kan nyde godt af en ny hårshampoo. Systematisk mishandling og drab af dyr udgør en stor del af grundlaget for vores måde at leve på i Vesten. Alt fra kosmetik og tøj til fødevarer kan have en dyster historie knyttet til sig. Det er vigtigt, at vi ikke lukker øjnene for disse uhyrligheder, men holder os informeret om dyrs forhold i industrilandbruget og laboratorierne. Dyrenes Frigørelse er en essentiel bog for den vordende dyreelsker. Den fortæller historien om de glemte dyr, som vi ikke ser i hverdagen. Bogen er på engelsk og kan købes hos f.eks. Saxo.dk for ca. 100 kr. eller lånes på biblioteket.


NY KAMPAGNE

SKÅN DELFINERNE, SPIES! I foråret blev Anima kontaktet af et medlem, som gjorde opmærksom på at rejsearrangøren Spies arrangerer udflugter til delfinarier, hvor man kan se trænede delfiner optræde. På få dage fik Anima stablet en kampagne på benene for at bede Spies om at stoppe udflugterne. De fleste mennesker elsker delfiner, og det er ikke så svært at forstå. Enhver der har sejlet tæt på delfiner vil kunne nikke genkendende til den fantastiske følelse, man får af at betragte et så smukt, tillidsfuldt og nysgerrigt dyr udfolde sig på havets vidder. Og så er der det der dragende smil, som delfinen er udstyret med fra naturens side. Det er svært at stå for. Desværre er delfinens fortrin også dens største ulempe, for pga. dens store popularitet og intelligens er der bygget en hel industri op som indfanger disse vilde havpattedyr, for at de kan underholde godtroende og velmenende turister.

TRÆNING OG INDESPÆRRING Fra det øjeblik delfinen indfanges og indsættes i et bassin, begynder den intensive træning. For at motivere delfinen til at udføre de ønskede kunster, såsom at hoppe igennem en ring, anvendes en blanding af belønning (oftest godbidder) og straf. Den mest almindelige straf er at sulte dyrene eller isolere dem fra andre dyr, hvilket ifølge tidligere delfin-træner Doug Cartlidge er ”psykologisk tortur”. Livet i fangenskab har også betydning for delfinernes levetid. I naturen er det normalt at de bliver minimum 40-50 år. I fangenskab derimod lever 80% af delfinerne i under 20 år. Med til denne statistik hører også at delfiner i fangenskab er kendt for at skade sig selv pga. den enorme stress og frustration de oplever. En almindelig måde delfinerne skader sig selv på, er ved at støde hovedet ind i bassinets kant gentagne gange. I andre tilfælde har

delfiner simpelthen taget deres eget liv ved at stoppe vejrtrækningen. Det mest kendte eksempel på dette er delfinen, der spillede Flipper. Ric O’Barry, som igennem mange år havde været træner for Flipper, berettede om denne livsændrende oplevelse til Oprah Winfrey: ”Hun var virkelig deprimeret... Man skal forstå at delfiner og hvaler ikke trækker vejret ligesom vi gør. Hvert åndedrag er en bevidst handling.De kan ende deres liv når som helst. (...) Hun svømmede ind i mine arme og kiggede mig lige i øjnene, tog ét åndedrag og tog ikke flere. Jeg gav slip på hende og hun sank helt ned på bunden af bassinet. (...) Den næste dag var jeg i fængsel for at forsøge at befri delfinen – det var sådan jeg reagerede på oplevelsen. Jeg ville befri alle de indespærrede delfiner jeg kunne.” KAMPEN FOR DELFINERNE Siden da har Ric O’Barry viet sit liv til at hjælpe delfiner over hele verden. Hans sag blev for alvor verdenskendt da den Oscarbelønnede dokumentarfilm ”The Cove” kom ud for få år siden. Filmen viser hvor barske metoderne er når man indfanger og dræber delfiner. Den er blevet vist på DR2 flere gange og på globalt plan har Ric O’Barrys arbejde båret frugt. Således har man i Indonesien forbudt at indfange delfiner, og i vigtige lande som Japan, Singapore og Thailand er der endelig ved at ske fremskridt.

En delfin springer gennem en flammende ildcirkel til publikums store beundring. Hvad de ikke tænker over er, at alle dyr har en medfødt frygt for ild, og hvilken hård træning der har ligget bag dette trick.


SPIES REJSER HAR ET ANSVAR Hvis man har set ”The Cove” eller bare har sat sig en smule ind i problemerne med delfiner i fangenskab, så er det ikke svært at forstå hvorfor det dyrevelfærdsmæssigt er fuldstændig uansvarligt og uacceptabelt at støtte delfin-underholdningsindustrien.

til Spies med samme opfordring. Jan Vendelbo tog for så vidt henvendelserne alvorligt og svarede tilbage i et brev til Anima. Hans holdning var den at delfinerne i de parker som Spies arrangede ture til havde det godt, eftersom de ikke havde modtaget klager på at dyrene blev mishandlet eller mistrivedes.

Således var det også nemt for Anima at handle hurtigt, da et medlem gjorde os opmærksom på, at Spies arrangerer ture til delfinarier. På få dage blev der sendt et brev til Spies’ direktør Jan Vendelbo, hvori vi bad rejsearrangøren om ikke længere at udbyde den slags ture.

Dette er naturligvis ikke tilstrækkeligt, da vi ved at delfiner i fangenskab lider, også selvom gæsterne ikke under deres besøg har kunnet konstatere fysiske beviser på dette. Anima har således sendt Jan Vendelbo et nyt brev, hvori vi gør rede for at man er nødt til at have en grundlæggende viden om indfangningsmetoder, tilpasning og træning af delfiner, for at kunne forholde sig til de konkrete delfiners velfærd.

Udover brevet satte vi en protestmail op, hvor flere hundrede dyrevenner i de efterfølgende dage sendte mails af sted

Vi har i den forbindelse vedlagt en kopi af ”The Cove”, og bedt Spies om at forholde sig til delfiners manglende velfærd i fangenskab på baggrund af bl.a. Ric O’Barrys mangeårige erfaringer med at træne delfiner.

SE FILMEN: THE COVE Har du endnu ikke set den prisbelønnede dokumentar “The Cove” kan du finde klip fra den på Youtube eller se hele filmen på: www.thecovemovie.com

SKRIV TIL SPIES Anima fortsætter nu med at øge presset på Spies for at få dem til at fjerne ture til delfinarier.

Skriv en personlig mail til Jan Vendelbo på presse@spies.dk

Hvis du ønsker at hjælpe med at få denne kampagne til at lykkes, så kontakt Spies og giv udtryk for din holdning til delfiner i fangenskab.

Ring til Spies på 70104200


KAMPAGNENYT POLITIK

Vi kan alle vælge, hvordan vi ønsker verden skal se ud, når vi køber ind. Men ingen skal selvfølgelig have mulighed for at vælge dyremishandling, når de har indkøbskurven i hænderne. Ingen fantasifulde markedsføringsmænd skal have lov til at sælge dyrs elendighed i en smart indpakning. Derfor har vi brug for at omsætte den store folkelige modstand mod dyremishandling til stærk lovgivning, der beskytter dyrene. Intet sted er dette stærkere end når vi har succes med at få EU til at indføre lovgivning, som beskytter dyr. Pludselig bliver overliggeren hævet i 27 lande på én gang og millioner af dyr høster fordelene. Desværre kommer den slags store fremskridt ikke uden kamp. Her kan du læse om tre vigtige sager, der strides om.

EU

-KA

MP AG

NE

NY

T

1.BLÆNDET AF SKØNHED I 2009 stoppede alle dyreforsøg for kosmetik i EU (men undtagelse af tre, som skal udfases frem til 2013). Forbuddet blev vedtaget allerede i 2003, så der var god tid til at omstille sig. Det var en fantastisk sejr som årtiers utrætteligt arbejde fra dyreværnsforeninger havde lagt fundamentet for. Aldrig mere skulle vi tale om kaniner, der fik dryppet kemikalier i øjnene for et nyt skønhedsprodukt. Men alt er alligevel ikke fryd og gammen. Der bliver nemlig stadig solgt masser af kosmetik og makeup, der er testet på dyr. I Kina er det endda et lovkrav, at det skal gøres. Så firmaerne tester et andet sted og sender herefter produktet ud i butikker over hele Europa inklusiv Danmark. Det ville EU også sætte en stopper for ved at forbyde salg og markedsføring af produkter testet på dyr på hele det europæiske marked.

EN KATTELEM TIL KANINFORSØG Det skulle stoppe i 2013 og kosmetikfirmaerne har gennem mere end et årti

vidst, at de skulle udvikle alternativer til deres forsøg. Særligt var der 3 typer dyreforsøg, som man mente det var vanskeligere at udvikle alternativer til. Derfor skulle der gives længere tid til at udvikle alternativer, hvis de ikke var klart, når forbuddet trådte i kraft. Det er der blevet arbejdet på, men firmaerne har brugt mindst ligeså mange kræfter på at lobbye politikerne for at udsætte fristen og fortsat lade kosmetik teste på dyr. Måske har de heldet med sig. EU-kommissionen har nemlig åbnet mulighed for at give firmaerne hele 10 år længere til at stoppe forsøgene helt. Vi mener uden tvivl at forsøgene ville kunne stoppes på kort tid, hvis firmaerne investerede lidt tid og ressourcer, men indtil videre har en række af branchens giganter været meget fodslæbende.

ETIKKEN MANGLER

Fabrikanterne taler altid om faren for mennesker, hvis produkter ikke er testet på dyr. Alligevel ved vi, at meget kosmetik og parfume kan føre til allergi, hudirritation og det der er værre.

Meget uheldige mennesker er endda døde af stærke reaktioner på hårfarve. Altsammen konsekvensen af produkter, som faktisk var testet på dyr og altså burde være helt sikre. Det som helt overses er, at menneskeheden nok godt kunne klare sig uden et produkt, der gør håret endnu mere skinnende eller en ny negleak i en rød nuance. Men hver gang der skal nye produkter på markedet, så skal der nye dyreforsøg til. Bestemte man sig en gang for alle for kun at bruge ingredienser vi ved er sikre og ikke skader mennesker, så kunne man i en uendelighed lave produkter, som ikke ville skade mennesker eller dyr. Det er svært på den ene side at tale om, at man tager dyrevelfærd alvorligt og samtidig mene det nødvendigt at dyr lider og dør for ny hårfarve. EUs udmelding forventes at komme i løbet af september måned og Anima vil arbejde hårdt for, at Danmark og de danske medlemmer af Europaparlamentet presser på for at der ikke laves flere smuthuller eller gives flere undtagelser.


2. HØNS UDEN

FRYNS

Ved indgangen til 2012 blev de bure, som burhøns hidtil har været holdt i gjort ulovlige i EU. Desværre forbød man ikke bare burene i det hele taget, men valgte i stedet at skifte dem ud med såkaldte berigede bure eller "velfærdsbure" om man vil. Burene er desværre ligeså forfærdelige, som det man havde tidligere. Det positive var, at omkostningerne ved omlægning og forventning om fremtidige stramninger af loven har fået mange til frivilligt at stoppe med burhøns. Der er altså blevet millioner af burhøns, som ikke længere må leve hele deres liv stående på trådnet, presset mod trådnet og lægge æg efter æg, indtil de udpinte køres på slagteriet. Det må siges at være et væsentligt fremskridt og pilen peger i retning af, at det næste gang bliver de nye bure der forsvinder, så høns i bur kan blive kastet på historiens mødding.

3. SØERNE BLIVER LIDT FRIERE Fra 2013 bliver det forbudt at fiksere drægtige søer. Et krav der har været undervejs i over 10 år, hvor branchen har haft tid til at tilpasse sig. Alligevel er status i dag, at 25% af de søer, der indgår i produktionen i Danmark lider under forhold, der ikke lever op til de nye krav.

Desværre er der undtagelser fra forbuddet, hvor grisene alligevel må fikseres, men det bliver trods alt i kortere tid. Mens der stadig er lande, der modsætter sig forandringerne og siger de ikke bliver klar, så er der ingen pardon i Danmark.

Forbuddet er gode nyheder for de hårdt prøvede grise i Danmark og resten af Europa. Alt for ofte har de været set alene som fødemaskiner. Når de fik endnu et kuld unger blev de fikseret, så de ikke kunne vende sig om. Ja de kunne sågar ikke ligge normalt ned. En foranstaltning der handler om at spare arbejdstid og kroner på bundlinjen for producenten på bekostning af dyrenes velfærd.

Både politikere og erhvervet har meldt ud, at det er uacceptabelt at bede om udsættelser, når man har haft mere end et årti til at forberede sig. Nogle har meldt ud, at de vil trodse reglerne og andre klager over ikke at have penge til at bygge om. Som alle andre forandringer vil nogle lukke og det er kun godt. Vi skal forsøge at kigge fremad og de som ikke vil højne deres standard skal ikke misforstået tro at de er ofre. Det er kun grisene, der holdes i helvede og det kan ikke stoppes hurtigt nok.

Desværre er heller ikke denne lov perfekt. I dag bliver søerne fikseret i op til 16 uger. I fremtiden kan søernes stadig fikseres i op til 4 uger, hvilket må føles som en evighed for disse aktive og intelligente dyr. I naturen vil en grisemor bygge rede til sine unger. En normal gris vil også bruge helt op til 75% af sin tid på at rode efter mad. Noget der ikke er muligt i de stimulifattige stalde.

Der kæmpes stadig en brav kamp i EU for at få alle lande til at håndhæve forbuddet.


Kartoffelsalat med mango og dild Denne salat er ikke mindre end perfekt til grillmad, og den har den fantastiske evne, at den kan stjæle al opmærksomhed fra den øvrige grillmad! ...også når flere i selskabet er altspisende. Ingredienser: • • • • • • • • • • • • •

400 g kartofler 1 moden mango ½ bundt frisk dild 2-3 soltørrede tomater 2 spsk koldpresset olivenolie 2 spsk friskpresset citronsaft 1-2 fed presset hvidløg 2 tsk. sennep (gerne dijon) ½ tsk karry Salt og peber En lille håndfuld ristede græskarkerner Evt. lidt rucola salat Evt. et par spsk finthakket løg

Kog kartoflerne i god tid. Kartoffelsalaten bliver bedst hvis kartoflerne er nykogte, men let afkølede. Sørg for at salte kartoflerne godt! Specielt hvis du anvender kartofler med skræl på. Der skal mere salt i vandet end du tror, men resultatet bliver nogle meget bedre spisekartofler. Det hjælper ikke at tonse en masse salt hen over nogle undersaltede kartofler, så husk – godt med salt i kogevandet! Når kartoflerne er afkølede, skæres de i store tern. Skær også mangoen i tern. Lav derefter marinaden af olie, citron, hvidløg, karry, sennep, dild (tørret kan bruges, men frisk er bedst), salt og peber. Tilsæt skiveskåret soltørret tomat samt mangotern, hæld marinaden ud over kartoflerne, og bland forsigtigt kartoffelsalaten. Til sidst drysses kartoffelsalaten med tørristede græskarkerner og lidt flagesalt.

Velbekomme og god grøn sommer! TILMELD DIG UGENS GRØNNE OPSKRIFT FRA ANIMA.DK/HJAELP-DYRENE/SPIS-VEGETARISK/MADBLOGGEN

SÅ FÅR DU EN NY LÆKKER VEGANSK OPSKRIFT I DIN INDBAKKE HVER UGE


Dyrenes Stemme Sommer 2012