Issuu on Google+

nyt

Amputations

Februar 2008

Det første og det andet liv Tankestyret armprotese Den nye bestyrelse


Copolymer Liner - Nyt medlem som kompletterer linerfamiljen Copolymerlinern er udviklet til amputerede med en lavaktiv eller mellemaktiv livsstil. Linern er termoformbar for at passe bedre i protesen og fungerer godt sammen med en envejsventil. Den indeholder en medicinsk mineralolie som hjælper til at holde på fugtigheden hvis man har tør hud.

Otto Bock linersortiment

Copolymer-liner

Silikon-liner

SilikonGel-liner

Polyuretan-liner

Otto Bock Scandinavia AB Arnold Nielsens Boulevard 60 · 2650 Hvidovre · Telefon 70 22 32 74 · Telefax 49 22 23 99 · info@ottobock.se · www.ottobock.se




Livsglæden kan ingen tage fra dig Som nytiltrådt formand er dét jo noget af en påstand at starte med. Men de tilstedeværende ved generalforsamlingen er selv ude om det. I valgte en jubelglad dobbeltamputeret betjent, der i næsten ulidelig grad har valgt at tænke positivt. Vores skæbner kan ingen gøre noget ved, men håndteringen af dem kan vi selv i høj grad forme og give mening. Det er netop denne problemstilling, der i mine 26 amputationsår har optaget mig mest. Accepten af dig selv er en forudsætning for, at andre kan accepterede dig på lige vilkår. Det at se på mine to afbrændte benstumper og nå frem til, at de jo er helt fine. Jeg kan trampe lidt på trapper og også

Indhold: Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Viljen til at ville . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 En sørøver går i land . . . . . . . . . . . . . side 10 Tour de Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Kørestolstennis? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Fantomsmerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Gasdrevet robotarm med inspiration fra rumfærgen . . . . side 20 Hubbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Kontaktpersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

stå op og tisse - det er i den grad praktisk livskvalitet. Men den åndelige rejse i acceptens forunderlige univers er langt sværere. Efter flere år er mit mål nået helt. Under mine foredrag smider jeg benene og viser dem frem. De er jo unikke – nemlig mine. Generelt har jeg det rigtig fint med mig selv. Få timer efter valget fik jeg den bedst tænkelige start under den mest forrygende kammeratskabs-aften, jeg kan mindes. Solveig havde skaffet et 5 mands rockband – The Dogs. Der lå høreværn på bordene, så vi var advaret. Men så skød The Dogs den af. Gamle kendinge fra ungdommen drønede, så både

de raske ben og træbenene hoppede og næsten drev os ud på dansegulvet. Selv om træbenet var helt op til hoften, nogle i kørestol og vores svenske formand både mangler arme og ben, måtte og var alle i gang. Vildskaben forsatte til sidste strofe, og den er den ånd, jeg gerne vil arbejde for. I ønskes alle et godt og lykkebringende nytår. Kærlig hilsen

Henning

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 15. marts 2008

Formand for Amputationskredsen: Henning Baagøe Andresen (ansv. red.) Tlf. 66 15 09 06 E-mail: baag@galnet.dk

Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen firma@dhf-net.dk Materialefrist 17. april 2008

Abonnement: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk

Næste nummer: Udkommer omkring 9. maj 2008 Bladet udkommer fire gange om året. Redaktion: Solveig Hansen, Lene Olesen, Berit Holm Petersen

Forside: Nordmanden Cato Zahl Pedersen. Design og produktion: AN Marketing ApS A · nyt februar 2008




Af Mette Vosgerau

Det første og det andet liv 61-årige Henning Baagøe Andersen mangler ikke gode historier. Han har været politimand det meste af livet, er styrtet ned med en helikopter, har overlevet noget, han ifølge alt statistik burde være død af. Nu er han nyvalgt formand for Amputationskredsen. ”Jamen Henning, det er godt nok længe siden. Kan du kende mig?” Sådan starter mit møde med Henning Baagøe Andersen i store træk. Vi har lige sat os på værtshuset Giraffen på Odense Banegård, og det er Birgit, bartenderen, der med et stort smil stiller spørgsmålet. De to havde meget sjov tilbage i 1970’erne, finder jeg hurtigt ud af, og de har ikke set hinanden siden. Henning var chef for uropatruljen i Odense fra 1977 til 1981.



Birgit drev et værtshus i Odense, og Henning Baagøe Andersen var chef for uropatruljen i byen. Han og drengene hang ind imellem ud på Birgits værtshus, når nattens arbejde var vel overstået. Det var fra 1977 til 81 og den sjoveste tid, han har haft i jobbet som politibetjent, forklarer han. Blandt andet fordi han holder så meget af mennesker, ikke mindst de skæve eksistenser, de mødte i nattelivet. Sådan sendte Birgit os, helt uden at vide det, tilbage dertil, hvor vi skulle. Tilbage til før Henning Baagøe Andersen var med i et helikopterstyrt, blev forbrændt på 52 procent af kroppen og mistede begge underben. - Dengang var jeg en farlig karl, siger han selv med et skævt smil og med så meget fynsk dialekt, at man næsten kan skære igennem den. Og jeg tror på ham. Dels fordi han har både højde og drøjde til at have været en farlig karl. Dels fordi han på samme tid var på judo-landsholdet. Men mest fordi han virker oprigtig i alt, hvad han siger. De fleste mennesker, man som journalist snakker med, har en dagsorden, en ide om, hvordan de gerne vil fremstå, og de sorterer deres svar og fortællinger,

så de passer til det billede – forståe­ ligt nok. Det gør Henning ikke. Han fortæller tingene, som de er, uden omsvøb og pynt. - Når man bliver alvorligt fysisk handicappet, så har man ikke noget valg. Andre har en chance for at gemme sig. Hvis bare haven er i orden, og der er blomster i bedet, kan de gå og skjule, hvordan de i virkeligheden har det. Men os der er så fysisk handicappede, vi skal igennem den proces, hvor vi lærer at acceptere os selv, siger han og tilføjer: - Og så er jeg sådan et åbent menneske, der ikke lægger skjul på noget. Det er det kort, mor gav mig i kartotekskassen. Livs-kartotekskassen, kalder han det helt præcist, det imaginære sted, hvor han gemmer på alle historierne, de rigtige handlinger - og de mindre rigtige - børnene, de tre vigtige kvinder i hans liv, alle de mennesker, han har mødt. Kort sagt det hele – delt op i det han kalder sit første liv og sit andet liv. Før og efter ulykken.

Blev reddet af judo Skæbnedagen var den 27. maj 1981. Han var 34 år, havde netop skiftet fra uropatruljen til færdselspolitiet. Sam-


Det var et under, at Henning overlevede helikopterstyrtet.

men med tre andre var han på trafikobservation fra luften, da helikopteren ramte en højspændingsledning, styrtede ned og brød i brand. Herfra og de næste 72 døgn husker han intet. En brandsårspsykose redder ham fra mindet om, at kollegaen på sædet ved siden af brænder ihjel, at han selv bliver forbrændt på over halvdelen af kroppen, og at hans ben er klemt fast under pilotens sæde og forhindrer ham i at komme ud. Den psykose var et af hans største held, forklarer han, fordi den har reddet ham fra psykiske mén fra selve ulykken.

Kan jeg få dette billede i bedre opløsning?

Henning var på jud

olandsholdet før uly

kken.

Og sådan er han vist, Henning Baagøe Andersen – en mand der foretrækker at tale om sit held frem for sit uheld. For eksempel skulle han have siddet på det sæde, hvor hans kollega brændte ihjel. Et tilfælde ændrede det netop den dag. Og normalt vil forbrændinger på 30 til 33 procent af kroppen være nok til at slå et menneske ihjel. Henning Baagøe Andersen overlevede kun de 52 procent, fordi der var meget af ham, helt præcist 105 kilo – noget han kan takke judotræningen for. - Ja, havde jeg været en lille lækker spirrevip på 75 kilo, så havde jeg ikke overlevet, griner han.

Tre dage på maven, tre dage på ryggen Da han vågner op af brandsårspsykosen, er det til et par måneder, hvor han absolut intet kan. Tiden bliver delt ind i tre dage på ryggen, tre dage på maven og tre dage på ryggen igen. Hans eneste livsnerve er en snor, der er spændt fra madrassen, og som han kan slå til med hovedet, hvis han skal have hjælp. Han får utallige besøg af kolleger, og han har kun de pæneste ting at sige om behandlere og sygeplejersker. Alligevel er

det hans sværeste tid efter ulykken. - Der ryger junglemanden jo. Det var som at være intetkøn, og det var der, jeg havde det sværest psykisk. Kunne jeg beholde mit arbejde? Hvad med min kone? Hvad skulle jeg med mit liv? Jeg spekulerede på at begå selvmord, men jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have båret mig ad. Jeg kunne jo ingenting, siger han. Han ligger på Odense Sygehus indtil februar 1982 og kom derefter på Ringe fysiologiske hospital indtil juli 1983. Efter udskrivelsen til hjemmet, beslutter han at tage kontakt til Dansk Handicap Forbund. Eller Vanførerforeningen, som det hed dengang. - Det var fint, at lægerne sagde, at det ikke var slemt at mangle et ben eller to. Men jeg ville ud og snakke med dem, der selv havde mokkasinerne på, siger han og kalder den beslutning noget af det klogeste, han har gjort i sit liv. I det lange løb var det nemlig tre højskoleophold i DHF’s regi, der var medvirkende til, at han accepterede sig selv i den nye og lidt kortere udgave. Men det tog tid, fortæller han. Også selv om han efter halvandet år igen var tilbage på sit arbejde på fuld A · nyt februar 2008




Henning ved sit skrivebord hos politiet.

tid på politigården i Odense, hvor han kom til at udarbejde anklageskrifter. For det er bestemt ikke simpelt at vende tilbage til hverdagen. Ikke mindst er samlivet med konen pludselig noget helt andet. - Inde imellem ørene er seksualdriften nøjagtig som før, men i praksis er det ændret. Din kone har sendt en stor, stærk mand afsted, og hun får noget helt andet tilbage – en mand der er mange kilo lettere, med væskende sår og amputerede ben. Så står hun ikke med åbne arme, sådan er livet jo ikke. Det er svært, og det er meget voldsomme spørgsmål, men det er ekstremt vigtigt, at det kommer på bordet, siger Henning Baagøe Andersen med den overbevisning, der kun kan komme af egen erfaring. Og det er med garanti også den erfaring, der har gjort pårørende til en mærkesag for ham i foreningsarbejdet. Rækkehuset han kom hjem til var ikke handicapvenligt, og i begyndelsen var det eneste han kunne, at se på det fjernsyn, der var nyindkøbt til formålet. 

- Jeg har ekstrem forståelse og respekt for dem, der bliver pårørende til en alvorligt fysisk handicappet. Det er nok næsten værre end at blive handicappet selv, i hvert fald i mit tilfælde. Al fokus var jo på mig: ”Nej, hvor er Henning dygtig. Nu kan løfte en teske”, siger han.

I mere end 20 år har Henning været form De laver bl.a. gymnastik.

Vil du vædde? En anden af Henning Baagø Andersens mærkesager er accept af sig selv – og af sit nye liv, det andet liv. - Det, der er så tosset, er, at folk, der bliver handicappet, vil prøve at komme tilbage til det, de var engang, siger han og bruger sig selv som eksempel. Så snart han kunne, ville han dømme judo-kampe igen, ligesom han gjorde før ulykken. Han havde været en god dommer, måske en af de bedste, og han kunne ikke vente. Så han fik specialfremstillet et par store runde sko, så han kunne holde balancen på de bløde måtter. Men allerede efter seks måneder, måtte dommer-eventyret stoppe. Han kunne ikke holde tempoet, og det var for farligt for kæmperne, at de kunne støde mod hans jernproteser. - Så måtte jeg jo spørge mig selv, hvad jeg så kunne. Det handler om at finde noget andet at beskæftige sig med, siger han.

and for Foreningen for Amputerede

i Odense.


Det blev interessen for spil, der løb af med sejren. Det er siden blevet til flere titler i kortspillet l’hombre og ikke så få pokeraftener på kasino. - Hvis nogen spørger, om jeg nu er blevet ludoman, siger jeg altid ”Nej på ingen måde – vil du vædde”, siger han og griner. Det vil jeg ikke. Så jeg siger farvel efter et fornøjeligt møde og går hen mod toget. Henning Baagøe Andersen sætter sig hen til Birgit – de har nok en episode eller to fra det første liv i kartotekskassen, som de skal grine af.

MIDTVEST ORTOPÆDI

er et nyetableret bandageri og skomageri i Midt- og Vestjylland. Vi er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •

Henning og foreningerne Henning Baagøe Andersen, der er nyvalgt formand for Amputationskredsen, har været aktiv i organisationsarbejde i næsten fyrre år. Det har ført ham omkring følgende poster: 2007-2008: Formand i Amputationskredsen 2005-2007: Næstformand i Amputationskredsen 1995-2008: Formand i Judosektionens seniorklub 1987-1991: Sekretær i Dansk Judo Union 1985-2008: Medstifter af og formand i Foreningen for Amputerede 1980-1981: Medstifter af og næstformand i judoklubben, Kodokan, der er den største i Odense 1980-1981: I bestyrelsen i politiforeningen på Odense politigård 1969-1970: Regimentstalsmand ved fynske livregiment i soldatertiden

Aut. Bandagist Carsten Olsen Ort. Skomagermester Tina Jensen

Annoncen bliver tilrettet senere

Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg

Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:

Skomagermester Anne Grethe Olesen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk

A · nyt februar 2008




Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Den vigtige træning Det vigtige, når man taler med sin fysioterapeut om en plan for træning, er, at man holder sig for øje, at der i denne sammenhæng ikke er tale om behandling men om træning. Fysioterapeuten kan hjælpe med genoptræning, vedligeholdende træning og at forhale forværring. Til et aftenarrangement i Scleroseklubben i Århus hørte jeg Lise Kronborg fortælle om, hvorfor det er så vigtigt at træne sammen med en fysioterapeut. Lise er selv fysioterapeut og startede aftenen med at informere, hvad der er af dokumenteret viden på området, meninger og teorier – og gav siden hen ideer og redskaber til, hvad vi så gør – hvordan.

Viden om effekt af træning Følgende punkter er hentet fra side 327 i ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”, hvor der bl.a. er studier af Sundhedsstyrelsens Motion på recept: • træning har effekt på livskvalitet, muskelstyrke og kondition • træning med fysioterapeut øger muskelstyrke, bevægelsesgrad og det psykiske velbefindende samt evne til at klare personlig toilette, af- og påklædning • terapi, der inkluderer elementer af styrketræning, har positiv effekt Studiet har løbet over 15 uger. Der er trænet 3 gange 40 minutter kombineret arm/bencykling ugentligt, hvilket har betydet: • øget maksimal iltoptagelse • øget muskelstyrke i arme og ben • forbedret blærefunktion • forbedret lipidprofil = blodsammensætning (mindre fedt i blodet betyder 

mindsket risiko for livsstilssygdomme) • mindsket træthed og mindskede depressionssymptomer Passiv træning (hvor terapeuten gentager nogle bevægelser med klientens arm eller ben) giver mindre effekt end aktiv træning – men dog nogen effekt, da muskler bliver ”vækket”.

Personlig erfaring På spørgsmål ud i salen om, hvad vi oplever som gevinster af træning, kom det prompte fra en af deltagerne: - Det er noget, JEG kan gøre. Min motivation for at træne er, at det er positivt, at jeg kan! Al aktivitet er en form for træning, og der var heldigvis bred enighed om, at selvom det kan være svært at komme af sted til træning, har man det altid godt bagefter. Én oplever endda at have overskud af energi efter træning, så fx når hun kommer hjem fra ridning, går hun i gang med rengøring af hjemmet. Nå, men skal vi så have dårlig samvittighed, hvis vi ikke får passet vores træning? Nogle sad straks parat med løftede pegefingre. Selvfølgelig er vores træning vigtig, men den kan med god samvittighed springes over af og til, hvis det er vigtigt, det vi gør i stedet. Og det kan være vigtigt at slappe af efter sygdom og efter en anstrengen-

de oplevelse eller vigtigt at springe træningen over, simpelthen fordi man er inviteret til venindefrokost eller skal hen og se en landskamp.

Vil du i gang Et godt mål for sin træning er tre gange en halv time ugentligt, hvor det er noget anstrengende. Pulsen skal op på 120 til 130. Men du skal ikke starte med så hårdt et program – og du skal altid huske at varme op og ned med moderat træning i fem-ti minutter før og efter den egentlige træning. De første par gange eller uger kan det være, du skal varme op fem minutter, øge intensiteten fem minutter og varme ned fem minutter. Siden skal de midterste fem minutter vokse til fx otte, tolv, tyve og endelig tredive minutter, og så kan det være godt at huske også at øge tiden for op- og nedvarmning. Træningen kan være cykling, kombineret arm/bencykling eller al mulig anden form for træning. Og det kan være, træningen skal ligge i flere trin, hvis der fx er tale om cykling, så først på trin et, så trin to, trin tre og måske fire før du igen trapper ned i intensitet. Styrketræner du, er det optimale at udføre den enkelte øvelse med 50-60 % af maksimal mulig belastning i øvelsen, lave 10-15 gentagelser i hvert sæt, to-tre sæt med selvvalgt antal øvelser og styrketræne to-tre gange i ugen.

Kan der fjernes ca. 2 linier tekst?


16:40

Side 1

Herning Tlf. 97 14 77 66

Århus Tlf. 87 42 51 00

U

Silkeborg Tlf. 86 80 51 77

Randers Tlf. 86 41 56 00

O

Aalborg Tlf. 98 12 07 00

P

Hjørring Tlf. 98 90 23 00

R

T

Bandagist-Centret i Jylland

P

30/01/07

B ND GIST N

BandaAd/Ampu

S

Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopædisk fodtøj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

B

O

D

Y

Vi glæder os til at tage imod dig.

Bandagistprodukter: • Arm- og benproteser • Brystproteser • Bandager f.eks. til støtte af håndled, albuer, knæ og ankler • Fodindlæg • Håndsyede specialsko • Sikkerhedssko • Kompressions- og støttestrømper • Støttekorsetter • Hoftebeskyttere • Underlivsbælter • Brokbandager

Specielt til sportsfolk Bandagisten har et bredt og varieret udvalg af bandager specielt beregnet til idrætsudøvere - såvel eliteidrætsfolk som motionister.

Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Specialbutik - åben for alle

Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Mette Minke Marna Ottosen Jette Skøtt Kaj Minke Susanne Funk Horsens Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg

75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00

Se også www.bandagistsyd.dk

• Velsiddende og moderne bh'er samt badetøj til brystopererede - samt til alle, der ønsker god støtte. • Sunde og fodvenlige sko i både moderne og klassisk snit - kom ind og se det store udvalg i sandaler, sko og støvler. Åbningstider: Mandag 9-16 Tirsdagtorsdag 8-16 Fredag 8-15

Bandagisten BODY SUPPORT A/S Sundvej 32 C . 8700 Horsens Telefon 75 62 27 00 Fax 75 62 27 10 bandagisten@bodysupport.dk www.bodysupport.dk

A · nyt februar 2008




Text Håkan Bertmar, bertmar@gmail.com · Oversat og forkortet af: Solveig Hansen og Martin Peyrath Grafik/Illustration: Otto Bock · Foto: Alexandra Kromus/Otto Bock

Tankestyret armprotese – kommer i handelen om to-tre år

Det medicintekniske firma Otto Bock løfter sløret for næste generation af armproteser. På en konference i Wien i 2007 viste man prototypen på en ”tankestyret armprotese”. Der er forsøg i gang både i Europa og USA, og man regner med, at den kommer i handelen om to-tre år. 20-årige Christian Kandlbauer fra Østrig er den første bruger af ”Cyberarmen”. For et par år siden mistede han begge sine arme i en ulykke. Den venstre arm er amputeret i skulderleddet og den højre cirka midt på overarmen. Siden ulykken har han været totalt afhængig af andres hjælp. Til den østrigske avis Kurier, siger Christian Kandlbauer: ”Man kan næppe forestille sig, hvordan det er at være afhængig af hjælp fra andre for at kunne komme på toilettet, spise eller tørre sig”.

Håber på et nyt liv Nu håber han på at få et nyt liv efter at have fået prototypen til den første tankestyrede armprotese med

et bevægemønster som en naturlig arm. Før ulykken arbejdede Christian Kandlbauer som bilmekaniker, og nu har han kunnet vende tilbage til sin gamle arbejdsplads som ansat på reservedelslageret. Cyberarmen er udviklet af læger fra universitetssygehuset i Wien, Allgemeines Krankenhaus Wien, og østrigske eksperter fra Otto Bock Healthcare Products i samarbejde med læger fra John Hopkins University og Northwestern University i USA.

Kompliceret operation en forudsætning Forudsætningen for at kunne anvende protesen er en kompliceret operation, som hidtil kun har kunnet

Christian Kandlbauer trænede flere måneders før han lærte sig at beherske protesen fuldt ud.

10

udføres i Wien og på de neurologiske klinikker i Chicago og Seattle. ”Kandlbauer var på grund af sine svære skader, sin unge alder og sin høje motivation den ideelle patient for projektet” sagde Manfred Frey, Klinikchef på klinikken for Plastisk og Rekonstruktiv Kirurgi på Allgemeines Krankenhaus Wien, ifølge den østrigske avis Kurier. I december 2006 udførte Dr. Frey en seks timer lang operation, hvor nerver fra armstumpen blev ført rundt. Gennem en såkaldt ”selektiv nervetransfer” kan hjernesignaler, der oprindeligt styrede den amputerede hånd og arm, i stedet anvendes til at styre protesen. De normale nerver til brystmuskulaturen (pectoralis major og minor) blev afbrudt samtidig med at brystmuskulaturen på kirurgisk måde blev delt ind i forskellige områder. Nerveenderne fra armstumpen blev derefter løsnet og opereret om, så nerverne i stedet kunne vokse fast på de inddelte regioner i brystmuskulaturen, de tjener så at sige som forstærkere af nerveimpulserne. Et stort antal elektroder, der ligger nær ved


Elektroderne er placeret rundt på skulder­ leddet og er tapede fast på huden.

huden fanger de svage myoelektriske muskelsignaler, de såkaldte EMGsignaler (Myo kommer fra det græske ord ”myo” som betyder muskel). Professor Todd Kuiken på Rehabilitation Institute of Chicago har en lignende teknik, som han kalder ”Targeted Hyper-Reinnervation nerve transfer surgery”. En teknik, hvor den naturlige nerveledning til en muskel inaktiveres og erstattes med en amputeret nerve, som tidligere styrede den amputerede hånd. Han har erfaret, at en amputeret opfatter berøring og varme i sin mistede hånd, når området i brystmuskulaturen med nerver fra den amputerede hånd stimuleres.

Avanceret computerstyring for at tolke signalerne Men avanceret nervekirurgi fører kun halvvejs. Den østrigske Cyberarm har

en avanceret computerstyring for at tolke signalerne og forvandle disse til en ønsket bevægelse af protesen. Da nerveenderne var groet fast på regionerne i brystmuskulaturen, trænede Christian Kandlbauer de forskellige bevægemønstre, han ville udføre, indtil sammentrækninger af brystmusklerne gav tilstrækkeligt kraftige myoelektriske signaler. Når han ved tankens kraft aktiverer sin ”fantomarm”, dvs. sin amputerede arm, sker der en sammentrækning af brystmuskulaturen. Et bundt hudelektroder aflæser det store antal myoelektriske signaler. Signalerne fra sensorerne i protesehylsteret giver forskellige slags signalmønstre afhængigt af den ønskede bevægelse af fantomarmen. Grundtanken er, at brugeren ikke skal lære at styre protesen, men at prote-

sen i stedet skal oplæres til at udføre brugerens tænkte bevægelse. For at kunne tolke og adskille disse signalmønstre kræves en yderst avanceret mønstergenkendelsesteknik. Elektroder, som ligger ind mod huden, har altid været et stort problem for ortopædteknikken. Når brugeren sveder eller fryser forandres hudens elektriske modstand, og de myoelektriske signaler påvirkes så meget, at armprotesen kan blive ubrugelig. Derfor foregår der forsøg med at operere sensorerne ind under huden. Forskere ved Northwestern University udvikler i øjeblikket elektroder til dette formål, der ikke er større end et risengryn. Christian Kandlbauer er den første patient i Europa, som bruger den nye armprotese. I USA foregår der et parallelt projekt med syv patienter. A · nyt februar 2008

11


Protesebrugeren kan bruge protesen på samme måde som den mistede arm.

Brystmuskulaturen inddeles i regioner og de normale nerveender kappes.

Hidtil har udviklingen i Østrig kostet fem-seks millioner Euro. Protesen er på udviklingsstadiet og endnu ikke stærk nok til hård hverdagsbrug.

Serieproduktion om tre år Otto Bock regner med den nye armprotese kan komme i serieproduktion om to-tre år. Til at begynde med er protesen tænkt til dobbelt armamputerede patienter. ”For denne gruppe er forøgelsen i livskvalitet størst”, vurderer Dr. Manfred Frey overfor avisen Kurier.

12

Hver gang en muskel trækkes sammen opstår en svag elektrisk strøm, som kan måles uden på huden. Ved hjælp af elektroderne forstærkes signalet, der derefter udgør styringen af armprotesen.

Brugeren aktiverer tankemæssigt den mistede arm. Protesen tolker nervesignalerne om ændrer den tænkte bevægelse til en virkelig bevægelse af protesen.

En konventionel armprotese har tre funktioner (åbne/lukke hånden, dreje hånden og bøje albueleddet), og bevægelserne sker desuden efter hinanden (sekvensiel bevægelse). Cyberarmen kan udføre simultane bevægelser i syv funktioner, her listet fra hånden til skulderen: • Hånd, åbne og lukke • Tommelfinger bevægelig i to niveauer, svarende til metacarpalia og andre funktioner • Håndled; bøj indad og stræk udad

• Håndled: rotere • Albueled: stræk og bøj • Overarm: bevæge ud/ind fra kroppen • Skulderled: arm kan løftes og sænkes Den eneste ulempe ved den nye tankestyrede armprotese er ifølge Otto Bock, at der ikke må gå ret lang tid efter amputationen, da nerverne i armstumpen hurtigt degenereres og ikke lader sig operere efterfølgende.


Alfr eed !

Hvor er du? … sig dog noget!

At give hånd med tungen Et forskningsprojekt, baseret på samarbejde mellem Sahva A/S og Aalborg Universitet, vil bruge tungen til at øge antallet af kontrolsignaler til nye multifunktionelle armproteser Ved center for sansemotorisk interaktion (SMI), der er en del af Institut for Sundhedsvidenskab og -Teknologi ved Aalborg Universitet, har lektor Lotte N. S. Andreasen Struijk de sidste fem år forsket i et trådløst system,

der ved hjælp af tungen kan bruges til at styre eller kommunikere med omgivelserne. I et samarbejde mellem Sahva A/S, TKS A/S og SMI vil PhD. Studerende Daniel Johansen nu undersøge muligheden

for tungestyring af armproteser ved at give brugerne mulighed for at supplere den nuværende myoelektriske styring, med tungestyring. Dette formodes at kunne lette styringen af nuværende såvel som nye armproteser. A · nyt februar 2008

13


erimed

Erimed erbjuder ett stort sortiment av ortopedtekniska produkter

Ortos

Protes

Dictus Svensk uppnning genialisk enkel droppfotshjälp

Venture™ en fusion av energilagring & rörlighet Matrix MAX stabilitet för krävande brukare

A72H innovativt säkerhet länksystem vikt 780 g

ALPS Thermoliner håller formen, sleevar & liners i toppklass

Original CAM Walker

Barnskor

Vuxenskor

Wilma

Weasy

Tiger

WSP post op

Spirit Baldo

14

www.erimed.se


Kort nyt Nyt Bygningsreglement Erhvervs- og Byggestyrelsen har nu sendt det nye Bygningsreglement BR 08 på gaden. Det indeholder mange nye tilgængelighedsregler og er et godt reglement for handicaporganisationerne. Bygningsreglementet kan findes på: www.ebst.dk/br08.dk/BR07/0/54/0

S.Tumpe har haft problemer med at holde sit nytårsforsæt! Hvad med dig?

Nemmere at få bragt sin post Bevægelseshæmmende og andre handicappede, der ikke selv kan tømme deres brevkasse, kan få dispensation for at sætte brevkassen op ude ved vejen eller nede i stueetagen fra den lokale postmester. Først skal man have fat i en indstilling fra sin socialforvaltning. Læs mere her: www.handicap.dk/rapporter_notater/postkasser

Kalenderen

Nyt navn og logo til

6. – 8. maj Scandinavian REHAB messe i Bellacentret på Amager

DSI, De Samvirkende Invalideorganisationer har fået nyt navn, DH, Danske Handicaporganisationer. Det mere tidssvarende navn har medført nyt logo. Læs mere på www.handicap.dk

Health & Rehab Amputationskredsen har igen i år egen stand på landets største messe for handicap og hjælpemidler, der i år finder sted i Bella Centeret på Amager. Vi får standnummer C3124 og er på messen alle dage 6. - 8. maj. Vi håber bl.a. at kunne vise vores nye dvd-film til nyamputerede m.fl.

Vil du være med til at bemande standen, så kontakt Solveig på 41 17 29 45 – eller bare kig ind og få en snak og en kop kaffe. Ud over de mange udstillere er der hver dag mange opvisninger på Aktivitetsområdet og flere konferencer. Se mere på www.health-rehab.com

Fra dåseøl til kunstige ben Dåsedrikkende danskere kan hjælpe et-benede thailændere til at blive mere mobile.

Ringen fra dåseøl og -sodavand indeholder en renere aluminiumslegering end selve dåsens krop. Det betyder, at den kan tåle et større tryk, og det er Prostheses Foundation i Thailand interesseret i, når organisationen omsmelter ringene fra dåserne til møtrikker og skruer til kunstige ben. Inner Weel, Rotarys kvindeafdeling, har derfor sendt omkring et tons dåseringe til Thailand, der dermed får lettere ved at forsyne især fattige bøn-

28. – 30. marts Forbundskursus og handicapog socialpolitik, sidste tilmelding 1. februar

23. – 25. maj AK medlemskursus, program udarbejdes i løbet af foråret Uge 29 Sommerhøjskole på Egmont

” ” Fokuser på hvor langt du er kommet – og ikke på hvor langt, du endnu skal gå.

Nye tider

Vores sekretær Lene Bangsgaard har fået nye arbejdstider. Hun er fra nu af på kontoret mandag til torsdag kl. 9-13.

der med et nyt ben efter en amputation. I det nordlige Thailand sker amputationerne oftest på grund af miner og i det sydlige på grund af slangebid. Kirsten Egelund Andersen, Inner Weel-medlem og initiativtager til indsamlingen, fortæller, at et ton dåseringe svarer til ca. 7,2 millioner af de små ”dåse-åbnere”. BHP A · nyt februar 2008

15


Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Tips og ideer – 1. del På generalforsamlingsweekenden i november blev der udvekslet tips om, hvordan vi kan lette dagligdagen som amputerede. Her kommer nogle af de fremsatte ideer.

Kvinder og toiletter – eller mangel på samme Hvad gør vi kvinder, hvis vi på skovturen bliver tissetrængende? Har man et rask ben, kan det sikkert lade sig gøre at sætte sig på hug med protesebenet strakt ud til siden, men det kræver jo en mindre afklædning først. En anden måde er at bruge Tisletten. En tragt, som gør det muligt for kvinder at tisse stående. Derfor kaldes den også for ”Ligestillingsrøret”. Hvordan tisletten fungerer i praksis, kan du se på http://www.tislet.dk/ Her står også andre praktiske oplysninger, hvis du har fået mod på at afprøve den på næste ferietur eventuelt. Så har du ikke lyst at blotte rumpetten, må du ty til tisletten! Prisen er overkommelig. En pakke med 10 stykker koster 70 kr. 16

Fantomsmerter Et stort og problematisk område, hvor der ikke altid er hjælp at hente, men måske kan noget at følgende hjælpe dig. Magneter i bunden af sengen eller protesehylstret ser ud til at hjælpe nogle. Det kan lade sig gøre at købe en madras med indlagte magnetfelter. For ikke at bruge penge unødigt, kan man eventuelt låne madrassen hjem i en periode for at afprøve dens virkning. Det hjælper nemlig slet ikke på alle. En mere drastisk løsning er at bruge medicinen Lyrica. En af deltagerne på medlemsweekenden havde med dette middel endelig fået lindring for sine smerter, som hun har døjet med i mange år. Desværre kan der være forskellige bivirkninger, bl.a. vægtforøgelse. Men andre deltagere kunne berette om mere alvorlige bivirkninger såsom absencer. Det er altså et middel, som ikke er velegnet til alle. Det skal ordineres via egen læge.

Forebyggelse og behandling af sår Det efterhånden velkendte Compeed plaster er et must i ethvert protesehjem. Plasteret kan bruges forebyggende mod gnavsår eller

være smertelindrende, hvis skaden er sket. Men også andre typer plastre er velegnede. En af deltagerne kunne fortælle om Tegaderm, som har en god forebyggende funktion, men som bare er tyndere. Begge slags plastre kan købes på apoteket. Compeed kan dog også fås i sportsforretninger og materialister. Men husk kun at bruge plastrene i nødstilfælde. De kan ikke erstatte et besøg hos bandagisten. Tips og ideer fortsættes i næste nummer


Så er vi ude i at der godt kan puttes lidt mere på personerne i første spalte...

Den nye bestyrelse Henning Baagøe Andersen Tlf. 66 15 09 06, mail: baag@galnet.dk Formand, politiassistent, foredragsholder og formand for Foreningen for Amputerede i Odense. Mærkesag: ”Accepten af sig selv” Solveig Hansen Tlf. 86 87 20 83, mail: sol@dhf-net.dk Næstformand, ansat i skånejob på Feriecenter Slettestrand og en spillehal nord for Århus. Blandt hendes mærkesager er oplysning, oplevelse og tilgængelighed.

Tonny Ploug Tlf. 55 44 21 51, mail: tonny.ploug@mail.dk Suppleant i bestyrelsen. Tidligere formand for den svenske søsterorganisation KFA, hvor han fortsat fungerer som bestyrelsesmedlem. Uddannet ortopædtekniker og den eneste dansker med knogleforankret protese. Hans Ole Hansen Tlf. 54 60 03 67, mail: azt@ny-post.dk Suppleant, vil arbejde for udvikling af kontaktpersoner og deres anerkendelse ved behandlerne. Synes at gangskoler skal indføres i alle regioner.

Erling Heinze Tlf. 48 71 18 17, mail: heinze@pc.dk Kasserer, på flexløn og arbejder med administration samt regnskab. Hans mærkesag er, at der udvikles bedre proteser. Helle Szydlowski Tlf. 86 26 24 58, mail: hsz@fk.aarhus.dk Sekretær, arbejder i fleksjob i et politisk sekretariat på Århus Rådhus. Mærkesag: bevarelse af Gangskolen i Hammel og hermed mere kvalificeret og målrettet genoptræning. Det optimale vil være en gangskole i hver region. Annelise Hansen Tlf. 49 71 98 61, mail: laase-arne@mail.tele.dk Selvstændig sammen med sin mand. Annelise har børnene og de armamputerede som mærkesager.

A · nyt februar 2008

17


Nyt fra bestyrelsen Der kom en række gode forslag til, hvad vi kan arbejde med fremover:

Vi holdt Medlemsweekend og generalforsamling midt i november. Der skulle én mindre i bestyrelsen, fordi vi på sidste generalforsamling vedtog nye vedtægter og bl.a. besluttede at sætte antallet af bestyrelsesmedlemmer ned til fem. Bjarne Müller havde valgt ikke at genopstille, mens der var genvalg uden kampvalg til de øvrige. Vores nye formand, Henning og resten af bestyrelsen kan du læse om andetsteds i bladet.

• Arbejde for gangskolernes bevarelse og oprettelse af flere. Hjælpemidler og proteser er under pres • Proteseudstillinger rundt om i landet. Poul Marcussen tilbød at hjælpe med at arrangere • Opfordring til at behandlingsstederne og kommunerne bliver bekendt med Amputationskredsen og vores kontaktpersoner • Forslag: kritisk syn på sager – eventuelt forlængede sagsbehandlingstider eller lign. • Egen stand på HEALTH & REHAB – se notits under Kort Nyt • Forslag om at AK skal arbejde sundhedspolitisk. Det ser statistisk ud som om tallet for amputerede er faldende

Medlemsweekenden, der har fået en flot evaluering, bød ud over general­ forsamling på rejse-tips fra Chris Travel, egne tips og ideer, en kreativ workshop for pårørende og hjælpere, et hyggeligt møde med vores Landsformand Susanne Olsen, et par aktive timer med fysser fra Gangskolen i Hammel, god mad, gode snakke og en gigantisk fest med rockorkesteret The Dogs. Der er næppe danset så meget som den kolde novemberaften… Beretning og referat kan du læse på vores hjemmeside www.dhf-net.dk/ak og de kan rekvireres hos vores sekretær, Lene Bangsgaard på 39 29 35 55. Solveig

LiteGait, vægtaflastet gangtræning s på nde ende e v An ør r. ks f r ikke a n i l m k n s Da ning æ r t op gen

• Mobil

kontakt os for mere information

• Sikker • Udfordrende 18

• Multifunktionel Julsøvej 201 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8680 1807 • Fax 8680 1907 www.samitradinghouse.dk • info@samitradinghouse.dk


Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61

Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61

Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23

Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

Annelise Hansen Mangler underarm Gilleleje Tlf. 49 71 98 61

Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67

Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17

Tonny Pluog Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 44 21 51 Mobil: 20 42 66 68

Henning Baagøe Dobbelt benamputeret u/knæ Odense Tlf. 66 15 09 06

Jakob Nielsen Lårbensamputeret Svendborg Tlf. 62 22 95 46

Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88

FYN Arvid Westad Dobbelt benamputeret u/knæ Middelfart Tlf. 64 41 63 16

Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90

Midtjylland Bent Dam Nielsen Lårbensamputeret Horsens Tlf. 75 61 00 48

Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85

Solveig Hansen Arm- og benamputeret Gjern Tlf. 86 87 20 83

Freddie Førster Lårbensamputeret Silkeborg Tlf. 86 80 60 41

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18

Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58

Sydjylland Bjarne Müller Dobbelt knæleds­ amputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40

Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19

Almaz Næsborg-Andersen Dobb. benamp. u/knæ Haderslev Tlf. 74 52 82 78

Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26

NordjyllanD Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22

A · nyt februar 2008

19


Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø

Tænk nyt. Tænk Rheo. Det er én sag at forandre nogens liv. Noget helt andet er at revolutionære det. Tænk hvis protesen gav sådan en tryghedsfølelse og sikkerhed at den amputerede ikke længere behøver at tænke på sin gang men i stedet kan lade tankerne flyve frit? Tænk hvis protesen var selvlærende og altid tilpassede sig efter Dit bevægelsesmønster 1000 gange i sekundet? Der kræves revolutionerende opfindelser for at gøre det muligt for de amputerede at leve et liv uden begrænsninger. Össur gør dette muligt ved ”Bionic – Technology by Össur”. Tænk nyt. Tænk Rheo.

for mere information, kontakt össur nordic - info@ossur.com eller besøg vores hjemmeside www.ossur.com.


Amputations-Nyt februar 2008