Små karamelliserede løg giver sammen med kantarellerne en dejlig smag til et stykke smørrebrød. Du kan karamellisere hvidløgsfed på samme måde. De skal kun simre i siruppen 5-6 minutter. Du kan også vælge brændte løgskaller som på fotoet th.
126
SMØREPÅLÆG OG SPREADS
Se side 161, hvordan du steger løgskallerne.
Skovbundsmadder 4 PERSONER 12-16 små skalotteløg olivenolie 1 spsk ahornsirup 150 g kantareller 2 spsk limesaft salt, friskkværnet peber ½ portion edamamecreme, se næste side evt. trøffelolie frisk timian
Steg løgene i to spsk olie og en spsk sirup på en pande. Læg låg på, og lad løgene simre for svag varme 10-15 minutter afhængig af størrelsen. Vend rundt i løgene, så de bliver brune på alle sider. Tag løgene af panden. Del evt. kantarellerne i to, og svits dem i lidt mere olie, til de er bløde. Tilsæt et par spsk limesaft og et drys salt og peber. Smag godt til. Smør fire skiver brød med edamamecreme, og fordel løg og svampe ovenpå. Dryp evt. med lidt trøffelolie, og pynt med frisk timian. SMØREPÅLÆG OG SPREADS 127
Edamamecreme 4 PERSONER 300 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet) ca. ½ dl mayo, se side 224 friske urter som timian eller oregano – eller krydderier som spidskommen eller fennikel 1 økologisk limefrugt salt, friskkværnet peber
128
SMØREPÅLÆG OG SPREADS
Tø bønnerne op, og blend dem med mayo, den valgte urt eller krydderi, 2-3 spsk saft af limefrugten og 1-2 tsk reven limeskal. Hvis cremen er for fast, så tilsæt 2-3 spsk vand eller lidt mere mayo. Smag godt til med salt, peber, limesaft og -skal samt urter eller krydderi.
En dejlig og nem spread laves hurtigt med optøede edamamebønner, som pureres med mayo og ens foretrukne krydderurter eller krydderier.
SMØREPÅLÆG OG SPREADS 129