Alphas 2022 begynder med en rejse. Fra Lollands vidder og kommunens blinde vinkel, over det nordsjællandske whiskybælte og ind i Thailands mørke hjerte. Jens Vilstrup tager dig Jorden rundt, ud i samfundets yderkroge og igennem hele følelsesregistret. Derefter går turen til Sverige med Ninni Schulman og Viveca Sten til en helt ny krimiforfatter, Ulrika Rolfsdotter, og hendes anderledes heltinde, Annie Ljung i "Dyrehjerte". Et andet nyt internationalt forfatterskab er Chris Whitaker, hvis første roman på dansk, "Vi begynder med slutningen", vandt den store Gold Dagger Award 2021. Turen går også til 1950’ernes Indien, de svenske vinmarker og den engelske kyst og over de norske fjelde, før vi to gange lander i Paris og Kraków under Anden Verdenskrig. Og når lyset og varmen så småt er på vej tilbage efter en lang vinter, står Timm Vladimir klar i køkkenet til at servere opskrifter på mad, der klæder de lysere og varmere danske nætter på i "Sommerkogebog".
https://alphaforlag.dk