Nyhavn Rejser Passion 2022/2023

Page 1

passion Kundemagasinet

Længere væk,

tættere på

&

TRENDS TEMAER

Historiske paladshoteller Verdens smukkeste sejlture Australiens røde outback Øer, du gerne vil strande på og meget mere


I Nyhavn Rejser søger vi de bedste og mest autentiske oplevelser overalt i verden. Tjekker. Godkender. Og sorterer det fra, du ikke er tjent med. Det er din sikkerhed for en rejse, hvor du får de bedste minder med hjem.

Indhold Temaer

Bucket Lists

4 Rejsetrends

8

16 Bo på vandet

30 5 historiske hoteller, der fører dig

Grib verden, den venter på dig

At sejle er at leve

38 Australien

På oplevelse i outbacken

54 Gastronomi

Det simrer i inkaernes land

66 Rejser med omtanke

Eventyrlige rejsemål, der gør en forskel

80 Værelse med udsigt

Så langt øjet rækker

98 Ayurveda – Livets videnskab 102 Malaysia

er et eventyr for alle sanser

106 Krydstogter

Det stof, som drømme er gjort af

Beretninger 12 Sydafrika

Jeg har set, hvor himlen møder jorden

34 Thailand, hvor mit hjerte bor 50 Ibiza

En himmelsk følelse af frihed

72 Øhop på Maldiverne

Dobbelt op på det gode liv

110 Skiferie i Schweiz

"Jeg tager lige en tur mere"

4 oplevelser, der tager eventyret til nye højder

ind i en svunden tid

44 5 øer, du gerne vil strande på 78 4 sjældne oplevelser, der vækker Mellemøsten magi

90 5 fantastiske festivaler

Ingen fest uden farver!

Guides 24 Canada på første klasse 58 Mexico - Yucatán

Mayaer, kolonitid og caribiske strande

74 Seychellerne

Solskin, strand og skønhed

94 Hawaii

Velkommen til Paradis

Diverse 47 Ildsjælene , der skaber dit eventyr

FAKTA: Stiftet i 1988 I dag en af Danmarks førende udbydere af kvalitetsrejser til hele verden 19 rejserådgivere, der er branchens mest erfarne, berejste og passionerede Individuelle rejser og erhvervsrejser skræddersyet til den enkelte Det bedste verden kan byde på fra strandluksus til oplevelsesrejser Medlem af Rejsegarantifonden esøg os på: B Folke Bernadottes Allé 7, 2100 København Ø ved Østerport Station. Vi kommer også gerne hjem til dig Ring og få inspiration på 33 320 320

Mød Dorte, Margit og Sandra fra Nyhavn Rejser

64 Interview med Carsten Broder Hansen Min rejse ind i naturens verden

112 Erhvervs- og grupperejser

4 firmarejser, der vil tage jer med storm

114 5 grunde til at rejse med Nyhavn Rejser

2 Kundemagasinet Passion

Du kan trække på 19 rejserådgiveres enorme viden og lokale netværk. De har prøvet tingene på egen krop. Og de har evnen til at lytte til dine ønsker og forstå præcis, hvad det er, der vil opfylde dine drømme. Det, der er bedst for andre, behøver ikke være det bedste for dig.

Tryk: Aller Tryk Ansvarshavende redaktør: Carina Young Udgiver: Aller Leisure På forsiden: Foto ©Kiselev Andrey Valerevich Læs om verdens farverigeste festivaler på side 90


De største eventyr er tilbage Man må rejse for at lære. Sådan sagde den amerikanske forfatter Mark Twain. Det lyder banalt, men for mig har den sætning en større betydning. Den repræsenterer et udsyn mod verden og en tilgang til at rejse, som er med til at definere os som rejsebureau. Hos Nyhavn Rejser tror vi på, at rejser skal gøre en forskel. Derfor elsker vi også de store eventyr. De store rejser, der bringer os endnu længere væk – og samtidig endnu tættere på. Det er rejser, der åbner verden og vækker magien. Rejser, der gør livet endnu skønnere og rigere. Det meste af verden er klar til at byde os velkommen. Vi kan igen opleve Phang Ngabugtens kalkstensklipper svæve nærmest vægtløst i den thailandske aften. Og vi kan mærke suset, mens vores luftballon stiger til vejrs over Botswanas endeløse sletter. Det er oplevelser, der bliver med os for altid. Jeg tror også, at de er med til at give os perspektiv på den verden, vi alle deler. På samme måde oplever vi, at flere af vores rejsende gerne vil rejse med omtanke for naturen og de lokale samfund, de besøger. Som rejsebureau vil vi gerne være med til at løfte det ansvar. I dette magasin kan du finde flere eksempler på rejsemål og hoteller, der viser nye veje, når det kommer til bæredygtighed.

Du kan også læse om nogle af vores helt nye oplevelser, som eksempelvis Six Senses Fort Barwara i Indiens ørkenstat Rajasthan eller den intime camp &Beyond Ngala Tented Lodge, der ligger i Sydafrikas smukke Timbavati-reservat. Det er ekstraordinære steder, der bringer dig helt ind i eventyret. Steder, hvor det føles som om, at hele verdens magi er samlet på ét sted. Det er lige præcis den slags rejser, vi brænder for at skabe. Og hver gang en af vores rejserådgivere kommer hjem og sætter en ny nål i verdenskortet her på kontoret, får jeg den samme følelse. Den kan bedst beskrives som en længsel. Efter fjerne kyster og sejlture på floder, jeg endnu ikke kender. Eller en morgenkaffe ledsaget af løvens usynlige brøl på savannen. Verden er derude og den venter på os. Hvad drømmer du om? Rigtig god læselyst. De bedste hilsner Carina Yong Bureauchef, Nyhavn Rejser

Kundemagasinet Passion 3


Grib verden, den venter på dig

4 Kundemagasinet Passion


Tema

K

an du også mærke det? Den spirende længsel. En ny drøm, der tager form. Begyndelsen på dit næste eventyr. Efter nogle år med færre stempler i passet, kan vi igen finde det store verdenskort frem. Det meste af verden er åben. Og endnu flere af vores rejsedrømme kan igen blive til virkelighed.

I Rejsetrends

Men hvor vil vi rejse hen? Og hvordan? For verden er ikke helt den samme som før. Og det er vi måske heller ikke. Vores rejserådgivere har samlet deres bud på fem rejsetrends, der tegner danskernes rejsedrømme.

Kundemagasinet Passion 5


De store eventyr er tilbage Fra sejlture til pukkelhvalernes spisekammer ved Juneau i Alaska og magiske togrejser i det vestlige Canada, til ophøjet ro i Bhutans bjergdale og uforglemmelige oplevelser i Australiens røde outback. De store rejser er i den grad tilbage. Over land, vand og i luften. Eller en skøn kombination af alle tre. Med den helt rette blanding af hoteller, resorts og oplevelser undervejs. Vi har igen mulighed for at rejse til de store lande – og mellem lande og regioner, uanset om det er Sydamerika, Afrika eller Sydøstasien, vi drømmer om. Hvor stort skal dit næste eventyr være?

6 Kundemagasinet Passion


Tema

I Rejsetrends

Luksus, lige midt i naturen

Rejser med omtanke

Velvære og harmoni

Vildmarksdrømme, alenetid i naturen, ro og fordybelse. Vi søger i stigende grad de intime naturoplevelser, men det betyder ikke, at vi behøver at gå på kompromis med stemning, stil og den rette mængde forkælelse, uanset om vi vælger glamping eller en naturtro lodge, der er skabt i pagt med omgivelserne. Regnskoven. Savannen. Ørkenen. Stranden. Vi vil gerne være midt i det hele. Mærke nærværet. Genfinde forbindelsen. Og nyde nogle af verdens mest enestående naturområder – helt for os selv.

Verdens skrøbelighed er blevet tydeligere for mange, og lige som der er kommet mere fokus på ansvarlighed og bæredygtighed i andre dele af samfundet, vil stadig flere mennesker gerne rejse med omtanke for naturen og de lokale samfund, de besøger. Der er heldigvis rige muligheder for at vælge rejsemål og hoteller, der arbejder engageret med at mindske deres negative aftryk, og skabe den rette kobling mellem gode rejseoplevelser og bæredygtig udvikling – herunder at bevare og styrke jordens biodiversitet, og fremme en inkluderende vækst med lokale arbejdspladser, der kommer fattigdom og ulighed til livs.

For mange er en rejse også et pusterum, der kan bruges til at styrke den indre balance, og til at forkæle både krop og sjæl. De fleste af verdens ypperste resorts og hoteller har i dag et stort fokus på wellness med alt fra yoga, meditation og spa til kropsbehandlinger med afsæt i rejsemålets lokale traditioner. På sundhedsrejser er hele rejsen skabt med mentalt og fysisk velvære som ledetråd. Det kan være i form af eksempelvis ayurvediske retreats, luksuriøse kurophold eller traditionelle refugier, hvor vi kan koble helt af, og få nyt perspektiv på tilværelsen og betydningen af det gode liv.

Kundemagasinet Passion 7


4

oplevelser, der tager eventyret til nye højder

At se jorden lidt mere fra oven giver ikke bare nyt perspektiv. Det kan også gøre verden større. Og bringe dig ansigt til ansigt med naturvidundere, du ikke kan opleve på andre måder. Tag med op i de højere luftlag og mærk suset.

8 Kundemagasinet Passion


I

Bucket list Verden fra oven

#

1

Ballonsafari i Okavango-deltaet, Botswana

Solen sætter ild til himlen og farver alt i en pallette af røde, orange og lilla farver. Du stiger om bord i kurven, brænderen sender en ildsøjle op og jorden forsvinder langsomt under dig, mens du svæver op og af sted. Nu kan du spejde over de endeløse sletter og Okavango-deltaets mange flodveje. Hvor er dyrene? Der! En flok zebraer galoperer af sted. En elefant finder vej til en flodbred med sine unger, der lidt kluntet forsøger at følge trop. Lidt længere nede ad floden boltrer en familie af flodheste sig med dagens første bad. Hvad bliver det næste? Og har du måske lyst til et glas champagne? Se mere på nyhavn.dk/40094

Kundemagasinet Passion 9


#

2

Zip og sug i maven i Den Hellige Inkadal

I Den Hellige Inkadal i Peru hænger en række kapsler fast på de lodrette klippevægge 400 meter over jorden, hvor ellers kun de store andeskondorer kommer. Det er Skylodge Adventure Suites, og er du klar på at klatre, rappelle og køre med zipline hertil, venter en overnatning, du aldrig glemmer med udsigt til dybet under dig og stjernerne over dig. Se mere på nyhavn.dk/45390

10 Kundemagasinet Passion

Skylodge Adventure Suites er blevet til ud fra en brændende kærlighed til de smukke Andesbjerge og et ønske om at give alle mulighed for at opleve dem på helt tæt hold. For at komme dertil skal du vandre, klatre, rappelle og svæve i zip-line mod eventyret på bjergsiden ...


I

Bucket list Verden fra oven

#

3

Helikoptertur over Whistlers bjergtinder, Canada

Selv med begge ben på jorden er naturen omkring Whistler storslået. Men vent til du kommer op i en helikopter og mærker suset helt inde i maven, mens du flyver langs bjergkammene, og forbi sneklædte tinder, gletsjere og turkise søer. Det her er Canada i al sin rå, uberørte og majestætiske storhed. Se mere på nyhavn.dk/45189

#

4

Flyvetur over Siberian Valley, New Zealand

Det hele begynder med forventningens glæde på en græsmark ved den nordlige bred af Lake Wanaka på Sydøen i New Zealand. Det er svært ikke at smile, når du ser den lille gule flyvemaskine, der snart bringer dig højt op over de storslåede naturscenerier i Mount Aspiring National Park. Der venter dig en uforglemmelig dag blandt sneklædte bjergtinder, gletsjere, dale og en uspoleret skønhed, der er svær at sætte ord på. Fik vi nævnt, at flyet sætter dig af dybt inde i ødemarken – du skal nemlig med speedbåd hjem! Se mere på nyhavn.dk/45526

Kundemagasinet Passion 11


Jeg har set, hvor himlen møder jorden Plastikgiraffer, zoologiske haver og naturprogrammer efter sengetid. Sandra har været opslugt af savannens dyr, lige siden hun var barn. Hun græd første gang, hun stod ansigt til ansigt med en elefant i Tanzania. Men det var på hendes seneste tur til Sydafrika, at den største drøm gik i opfyldelse.

12 Kundemagasinet Passion


Beretning

I Sydafrika

Rejserådgiver Sandra

Ekspert i Mellem- og Sydamerika og Afrika. Tlf. 33 18 84 51

Den danske forfatterinde Karen Blixen sagde engang, at hvis der kun var én ting tilbage, hun måtte gøre her i livet, ville det være at tage på safari. En sidste gang. Sådan har jeg det også. For mig er safari den bedste af alle rejseformer. Når jeg vågner op til morgengry på savannen, føler jeg mig altid lykkelig. Og mere forbundet med livet, end noget andet sted. Det er følelsen af eventyr for mig. Hver eneste dag.

En god begyndelse

Denne gang begyndte eventyret allerede i lufthavnen i Hoedspruit, som ligger på kanten af Sydafrikas nordøstlige Limpopoprovins. Nu siger jeg lufthavn, men det er nærmere en flyveplads midt ude på savannen. Jeg får allerede øje på de første vildsvin, mens vi lander. De må være vant til at se de små flyvere lette og lande her. Alligevel kommer deres haler hurtigt i vejret, mens de søger tilflugt i nogle buske ved siden af landingsbanen. Jeg er hjemme igen.

&Beyond Ngala Tented Camp forener bæredygtige principper og intime naturoplevelser med smagfuld forkælelse i hjertet af Sydafrikas Timbavati-reservat.

Sådan føles det hver gang, jeg ankommer til bushen i Afrika. Jeg ser livet lidt mere ovenfra. Og føler mig som en lille plet under verdens største himmel. Omgivet af endeløse vidder, hvor naturens rytme går sin gang, uden hensyn til mig og mine bekymringer. Det er en befriende følelse, der vokser i mig, mens vi kører fra flyvepladsen mod Timbavati Private Nature Reserve og Ngala Tented Camp, hvor jeg skal bo de næste dage. På vej dertil spotter jeg allerede de første giraffer. Jeg ruller vinduet længere ned og kan ikke lade være med at smile. Det er en hel familie, der traver vuggende mod horisonten. Det høje græs er tørt, men jeg kan dufte gardeniablomsterne og den vilde basilikum under middagssolen. Jeg er ikke engang nået til min camp, men jeg er allerede på safari.

Luksus i pagt med bushen

Jeg har været på mange safarier, men Ngala Tented Camp er i en klasse for sig. Her er kun ti telte på pæle, bygget på bæredygtige principper, og skabt med en suveræn sans for detaljen og omgivelserne. Det er ikke den slags telte, jeg normalt forbinder med camping. Her er sengen større, end hjemme i min lejlighed. Der er også højere til loftet. Men det bedste af det hele er alligevel det fritstående badekar. Og den store terrasse. Og den lille bar, hvor jeg finder en lille seddel med en opskrift på campens signaturdrink. Så gør det ikke noget, at der kun er en kanvasdug mellem mig og bushen. Tværtom. Jeg føler mig tættere på omgivelserne. Midt i det hele. Og jeg kan ikke vente til mit første game drive.

Kundemagasinet Passion 13


Safari med passion

Timbavati er et privat naturreservat, som grænser til Sydafrikas enorme Kruger National Park. I 1999 pillede man hegnet ned, så dyrene i dag bevæger sig frit mellem Kruger og alle de omgivende, private reservater. Til forskel fra Kruger, har du naturen mere for dig selv i Timbavati. Her må du også være på safari efter mørkets frembrud. Og du må køre off-road, så du kan følge dyrenes spor og udforske de dybeste afkroge af bushen. Det kan ikke gøres bedre. Ngala Tented Camp er en fantastisk camp. Deres rangers og trackers er nogle af de dygtigste, jeg har mødt noget sted. Der er ikke noget så inspirerende, som at være omgivet af mennesker med så meget passion, viden og omsorg for naturen. Normalt kører man to game drivers om 14 Kundemagasinet Passion

dagen. En tidligt om morgenen og en sidst på dagen, når vejret er køligere. Kort tid efter, at jeg ankommer til campen, bliver jeg præsenteret for min ranger og tracker. Jeg har det samme team under hele opholdet. Så ved de også, hvad de allerede har fortalt mig, hvad jeg allerede har set – og ikke mindst, hvad jeg stadig håber på at opleve.

En drøm går i opfyldelse

En gepard og gerne en leopard. Jeg har høje ønsker til denne safari, men det gode ved safari er, at du aldrig ved, hvad der venter. Det er følelsen af det uventede og forventningens glæde, der skaber magien. Du kan ikke tage noget for givet. Hver gang jeg ser et dyr, er det den samme vidunderlige følelse, jeg får – uanset, om det er første gang eller femte gang.

Dagen er ved at gå på hæld, da vi drager ud på vores første game drive – i en åben jeep, naturligvis. Og hvilken begyndelse.

Der er ikke noget så inspirerende, som at være omgivet af mennesker med så meget passion, viden og omsorg for naturen. Vi ser elefanter og impalaer. Vi passerer en flok bavianer. Og pludselig kan vi se en flok gribbe cirkle i himlen. Vi kører mod den, gennem krat og buske. Og længere ind i bushen. Og længere endnu. Ud af det blå råber vores tracker op. Geparder!


Beretning

I Sydafrika

På &Beyond Ngala Tented Camp kan du overnatte under stjernehimlen i et luksuriøst træhus midt ude i bushen.

Geparder! Nu ser jeg dem også. To geparder, der er ved at blive jaget bort af en leopard!

at nyde en drink på terrassen under stjernehimlen. Der er vagtskifte i bushen og nattens dyr er begyndt at røre på sig.

Leoparden har stjålet deres bytte - en impala - og er på vej op i et stort træ med det. Vi ved ikke, om vi skal blive med leoparden eller følge med geparderne. Vi vælger at blive. Og det er det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. At sidde der i stilhed. Dybt inde i bushen. Og helt tæt på dette formidable dyr. Bare os. Det er som om, at alt sitrer omkring mig, hver gang jeg fanger dens blik. Jeg har aldrig følt mig mere til stede. Eller mere taknemmelig.

Mine tanker begynder at vandre og jeg spekulerer på, om jeg vil opleve elefanter, næsehorn, løver, vilde hunde, flere geparder og meget mere de næste dage. Mit hjerte bobler over med glæde og spænding, men jeg må hellere få sovet, for jeg skal tidligt op.

Høj på oplevelser

Jeg spiser ikke aftensmad den aften. Måske er det adrenalinen. Jeg føler mig stadig høj på dagens oplevelser og har bare lyst til et langt varmt bad. Og til

Hvor himlen møder jorden

Man siger, at man aldrig forlader Afrika, når man har været der. Det er svært at benægte. Jeg kan stadig se de blå vingeslag fra den blåøret glansstær, der glimter i morgenlyset foran mit telt. Jeg kan se varmen bølge mod himlen, mens løverne ruller sig i det lange, gyldne græs. Og jeg kan høre cikadernes sang, mens jeg

fylder mit badekar med vand om aftenen. Timbavati betyder løst oversat ”stedet, hvor det hellige kom ned til jorden fra himlen”. Jeg behøver ikke at tvivle på den historie. For jeg har selv kigget en leopard i øjnene.

REJSEFORSLAG

Den ultimative safari i Sydafrika Intime safarioplevelser på tre eksklusive lodges i Phinda, Timbavati og Sabi Sand. 12 dage fra 55.000 KR. Se mere på nyhavn.dk/52587

Kundemagasinet Passion 15


Tema

I Bo på vandet

Er det nu, at du lægger til ved en ubeboet ø for at nyde en picnic og snorkle? Eller vil du bare spejde efter delfiner, mens du nyder et glas champagne i jacuzzien? Soneva in Aqua er Maldiverne, som du aldrig har oplevet det før.

Bo på vandet

At sejle er at leve Der er få ting, der vækker følelsen af eventyr, som at stævne ud mod fjerne kyster. Særligt med private yachts og små krydstogtsskibe, hvor den intime stemning og personlige service er i højsædet. Det er også de mindre skibe, der ofte byder på de mest unikke oplevelser - uanset, om kursen er sat mod Galapagosøernes fortryllende dyreverden, Indonesiens komodovaraner eller New Zealands dybblå fjorde. Hvor vil du kaste anker?

16 Kundemagasinet Passion


MALDIVERNES FORUNDERLIGE ATOLLER

Om bord på en luksuriøs yacht. Bare jer! Forestil dig at sejle med en yacht mellem Maldivernes forunderlige atoller. At blive forkælet med skønne retter, snorkle på koralrev væk fra alle andre, slappe af på dækket og blive vugget i søvn i den luksuriøse kahyt eller på dækket under millioner af stjerner. Det kan du på Soneva in Aqua – en luksuriøs yacht med masser af plads. Med sine to store, luksuriøse suiter er yachten den perfekte getaway til oplevelser blandt Maldivernes atoller. Den har motor, men sejlene sættes, så snart muligheden er der – og så kan du glide blidt af sted gennem Det Indiske Ocean. Læs mere på nyhavn.dk/34865

Kundemagasinet Passion 17


Tema

I Bo på vandet

AMAZON-FLODEN, PERU

Uforglemmelige oplevelser i regnskoven Oplev en hemmelig verden dybt inde i regnskoven – en verden, som den så ud i tidernes morgen med et rigt og rigeligt dyreliv, høje, stærke træer og frodige blomster overalt. I løbet af dit luksuriøse flodkrydstogt ombord på Aria Amazon med plads til 32 gæster udforsker du junglens snoede vandløb og besøger fjerntliggende samfund på jagt efter lokalt kunsthåndværk. Nyd lydene, duften og synet af både flora og fauna – papegøjer og araer i træerne, brøleaber, der hopper fra gren til gren, og forhistoriske kaimaner, der dovent svømmer forbi. Vandet er også hjem for gigantiske åkander og de sjældne lyserøde floddelfiner. Husk kameraet – det kommer helt sikkert på overarbejde. Læs mere på nyhavn.dk/59277 18 Kundemagasinet Passion


GALAPAGOS, ECUADOR

I et med naturen At opleve Galapagos fra vandet er en fantastisk oplevelse. På et mindre skib med udsigt til havet, øerne og de legende søløver bliver du et med naturen. Eksotiske fugle snupper et lift på toppen af skibet, og delfinerne gør det samme, når de lægger sig i slipstrømmen. En sejltur ved Galapagos er altid tæt på land og dyreliv – og er du ombord på et mindre skib, er det nemt at navigere efter dyr og unikke oplevelser. Fleksibiliteten gør, at du kan se flere forskellige øer og for alvor opleve den diversitet, Galapagos er så kendt for. Og med et lille skib er der færre gæster, der går i land, hvilket giver en bedre oplevelse. Læs mere på nyhavn.dk/21707

Den brune pelikan er en af de godt 80 fuglearter, som du kan opleve på Galapagosøerne.

BORDEAUX, FRANKRIG

Vinslotte, vinsmagning og verdensarv Médoc, Sauternes, Saint-Émilion, Pomerol og alle de andre. Vinslotte, verdensarv og fransk gastronomi, når det er allerbedst. Store kulturskatte, sansefuld natur og et mageløst skib, som fuldender eventyret. Det her er den ultimative rejse til Bordeaux. Glæd dig til et 5-stjernet flodkrydstogt med Uniworld River Cruise, og nyd den høje service og de skønne kahytter. Du sejler på de tre ikoniske og billedskønne floder Garonne, Dordogne og Gironde og udforsker vidunderlige vinregioner, historiske byer og landsbyer. Og Bordeaux, naturligvis. Glæd dig til spændende og oplevelsesrige udflugter hver dag, lige fra byvandringer og østerssmagning til vinsmagning og lokale markedsbesøg. Læs mere på nyhavn.dk/56689 Kundemagasinet Passion 19


Tema

I Bo på vandet

KOMODO, RINCA OG BIDADARI, INDONESIEN

Cruise i egen båd med besætning Egen båd. Komodovaraner. Sublim snorkling. Og tre dages cruise på egen båd. Med besætning, naturligvis. Kast anker de skønneste steder, nyd udsigten til paradisøer, nyd strandene og slap af til smukke solnedgange. Samtidig med at personalet – og omgivelserne – gør alt for at skabe en uforglemmelig oplevelse. Vælg mellem flere skibstyper, lige fra det mest enkle til det meget komfortable. Fællesnævneren er dog altid en relativt beskeden størrelse, så det er muligt at lægge til ved de smukke tropeøer og komme helt tæt på naturens vidundere. Lige fra havskildpadder og djævlerokker til komodovaraner og flyvende hunde. Læs mere på nyhavn.dk/51294 20 Kundemagasinet Passion


Tema

DRAKE-PASSAGEN, SYDSHETLANDSØERNE OG DEN ANTARKTISKE HALVØ

I Bo på vandet

Det lille krydstogtskib Silver Cloud medbringer kajakker og gummibåde, så du kan komme endnu tættere på den storslåede natur langs sejlruten.

Med kurs mod Sydpolen Det lille krydstogtskib Silver Cloud har formået at kombinere de bedste dyder fra luksuriøse krydstogter med en række eventyrlige sejlruter, der bl.a. går til pingvinkolonierne i Sydamerika over Drake-passagen til Sydshetlandsøerne og den Antarktiske halvø. Det er steder, de færreste får lov at opleve. Skibet medbringer kajakker og 10 gummibåde, så du kan udforske den storslåede natur og følge i fodsporene på store polarforskere som Shackleton, Scott og Amundsen. Tilsat skønne suiter, privat butler, gourmet, spa og champagne i glasset. Det er uden sidestykke. Læs mere på nyhavn.dk/54261 Kundemagasinet Passion 21


Tema

I Bo på vandet

FRANSK POLYNESIENS LAGUNER

I katamaran gennem Paradis

Fransk Polynesien byder på fortryllende snorkling, og hvis du gerne vil have en dykkerinstruktør med på sejlturen, kan det nemt arrangeres.

FIORDLAND NATIONAL PARK, NEW ZEALAND

Enestående naturoplevelser på New Zealands fjorde New Zealand er fyldt med enestående oplevelser, og et to dages cruise på Doubtful Sound med overnatning er en af dem, du vil huske for altid. Smukkere bliver det nemlig ikke: forrevne klipper, golde bjergtinder og en uendelig grøn frodighed. Du sejler med The Navigator med moderne bekvemmeligheder og plads til 70 passagerer. Glæd dig til sejlads i det mest viltre område, hvor nattens mørke sænker sig over en magisk stilhed. Ud over fjordene er Doubtful Sound kendt for pelssæler og bottlenose delfiner, som du får mulighed for at træffe. Tag f.eks. med på kajaktur eller speedbåd – begge med en erfaren guide. Læs mere på nyhavn.dk/45425 22 Kundemagasinet Passion

Den hvide katamaran skærer blidt gennem lagunens turkise vand. Solen skinner dovent og giver den perfekte udsigt til frodige paradisøer og vulkaner, der rejser sig fra havet. Udlev drømmen om at sejle mellem Fransk Polynesiens laguner fra paradisø til paradisø i 7 dage. Med al tid i verden til at snorkle på koralrev med myriader af fisk, slappe af på en bountystrand og besøge vaniljefarme og gamle polynesiske templer. Læs mere på nyhavn.dk/45179


HALONG BAY, VIETNAM

Autentiske oplevelser væk fra alfarvej Halong-bugtens fortryllende kalkstensøer er indbegrebet af Indokinas særlige ynde og sanselighed – og et mageløst naturvidunder. Oplev magien til fulde med Heritage Lines intime skib Ginger, når du rejser på eventyr til den uforstyrrede Lan Ha-bugt – helt derind, hvor de almindelige turbåde for længst er vendt om. Her venter dig to dage med gastronomi, pool på dækket og blot 12 suiter. Heritage Line Ginger emmer af Indokina og er stilfuldt indrettet i klassisk nordvietnamesisk stil med moderne detaljer. Her er spa, bar og bibliotek – og så er der fokus på det kulinariske; åbent køkken, hands-on kokkeskole og cocktails på dækket. Slow travelling, når det er bedst. Læs mere på nyhavn.dk/45570 Kundemagasinet Passion 23


Can

24 Kundemagasinet Passion


ada

Guide

I Canada

Guide

Canada på første klasse Endeløse vidder, ældgamle skove og et unikt dyreliv. Tag med til British Columbia, og oplev Canadas smukkeste provins til lands, til vands og i luften. Og på skinner, når Rocky Mountaineer skærer sig gennem det vestlige Canada og giver dig oplevelser på første klasse. Naturfilmen British Columbia

De snedækkede Rocky Mountains løfter sig brat fra landskabet. Den savtakkede, uspolerede kystlinje viger for store skove og smaragdgrønne søer. Og det arktiske vand skvulper dovent op på den frosne tundra. Få lande kan måle sig med verdens næststørste land Canada, når det gælder uovertrufne naturoplevelser. Og i British Columbia i det vestlige Canada er naturen særligt fantastisk. Hæng på, når vores eksperter guider dig til de største oplevelser i den levende naturfilm, der dagligt udspiller sig her. De oplevelser, hvor du kommer helt tæt på. De oplevelser, du aldrig glemmer.

Bjørnenes land

Opskriften på Canadas smukkeste provins – og en vildmarksdrøm, der går i opfyldelse, er egentlig ganske enkel: Begynd med de dybe skove og brusende floder, hvor bjørnene flokkes om de saftige laks. Tilsæt de blå fjorde, hvor havoddere svømmer med ungerne puttet trygt på ryggen, og gråhvaler boltrer sig i havoverfladen sammen med spækhuggere, delfiner, sæler og søløver. Og drys til sidst med charmerende, kosmopolitiske byer som Vancouver og Victoria, og oplev, hvordan historien på fineste vis kombineres med nutidens kulturliv, arkitektur og gastronomi.

VestCanada Whistler Banff Vancouver

Læs komplet guide til Canada

Kundemagasinet Passion 25


Vancouver Vancouver er Canadas tredjestørste by og en af de smukkeste byer i verden – og udgangspunktet for alle de store naturoplevelser i British Columbia. Nyd bylivet lidt, før du kaster dig ud i vildmarken.

Den historiske bydel Gastown er et oplagt sted at begynde i Vancouver. Her det vrimler med hippe spisesteder i de victorianske byhuse. Fortsæt derefter til Stanley Park, et velfriseret vildnis beliggende på sin egen ø med udsigt til Vancouvers skyline. Oplev med fordel byen på cykel og slå turen forbi Granville Island Public Market, hvor verdenskøkkenet møder Vancouvers kærlighed til gode råvarer og godt håndværk.

Det skal du opleve Vandflyver til Salt Spring Island: Salt Spring

Island er en nybyggerø med et strejf af det vilde vesten, der ligger tæt på den kosmopolitiske storby, men alligevel afsides nok til, at posten leveres med vandfly. Hop

26 Kundemagasinet Passion

ombord, og oplev Vancouver og omegn fra en anden vinkel. Er det i dag, at du spotter en hval i de smukke skærgårde?

Havneliv og fjorde med speedbåd: Stig om

bord på en speedbåd fra Granville Island, hvor byens skyline og havnens liv kæmper om din opmærksomhed, indtil byen slipper sit tag. Du sætter kurs mod nord, forbi kystbyen Deep Cove, inden turen går ind i den smalle fjord Indian Arm, hvor stejle skråninger, hyggelige bådpladser, ubeboede klippeøer og ældgamle skove byder velkommen til Canadas uforlignelige vildnis.

Find vej til Vancouver Island: Indrømmet – det kræver lidt at komme helt herud til naturens eget bolværk mod Stillehavet. Men naturoplevelserne er det hele værd. Tempereret regnskov, brede sandstrande, dramatiske bjerge og et nærmest uvirkeligt dyreliv. På øens sydligste spids finder du Victoria, den største by på Vancouver Island og hovedstaden i British Columbia. I den modsatte ende finder du fiskerbyen Tofino, der er adgangsporten til et hav af oplevelser, ikke mindst hval- og bjørnesafari. Her ved kysten, hvor klimaet er varmere, er der et rent tag selv-bord i vandet, og det nyder flere fastboende hvalarter godt af.

Bådsafari fra Tofino: De canadiske sortbjørne holder normalt til i den tætte, tempererede regnskov. Men bjørnene kender tidevandet på rygraden, så når det er lavvande ved Tofino, kommer de ud af skoven for at lede efter krabber og skaldyr mellem stenene i vandkanten. Her skal du bo Med vandfly til vild glamping: Femstjernede

telte med gulvvarme – på pæle? Det finder du på Clayoquot Wilderness Resort 5*, et af Nordamerikas mest unikke resorts. Lodgen er inspireret af kolonitidens opdagelsesrejsendes teltlejre og er indrettet med spændende historiske referencer. Du kan sejle hertil, men det er nemmere med vandfly.

Helt tæt på naturen: På Black Rock

Oceanfront Resort 4+* kommer du helt tæt på elementernes rasen. Designhotellet klamrer sig til klipperne på Vancouver Islands vestkyst, og den opkvikkende havluft intensiverer alle oplevelser og indtryk. Det er råt, vildt og ubegribeligt smukt.


Guide

I Canada

Whistler Er du til vintersport, er Whistler, vært for Vinter-OL i 2010, ikke til at komme udenom. Bjergbyen og området har dog masser at byde på hele året. Naturen er helt enestående med søer, bjerge og skov, så langt øjet rækker. Fik vi nævnt, at Whistler byder på nogle af Canadas mest fortryllende vandreruter? Det skal du opleve Nordamerikas første zipline: På den ene

side af dalen rejser bjerget Whistler sig. På den anden side knejser Blackcomb Mountain stolt og fast. Og mellem dem svæver du gennem naturen i en zipline. Der er i alt 5 ziplines med længder fra 120 til 340 meter. Den første zipline er den perfekte introduktion, hvis du ikke har prøvet det før. Ikke for høj. Ikke for lang. Stier, hængebroer og boardwalks helt oppe i trækronerne er en oplevelse i sig selv og giver højde til din næste zipline-tur gennem Canadas forunderlige natur.

har tænkt naturen ind i hele oplevelsen med skønne udsigter til bjerge og de storslåede canadiske skove. Det er ganske enkelt fænomenalt. Det samme kan man sige om poolen ved siden af søen.

Nita Lake Lodge ligger midt i Whistlerdalens smukkeste natur.

Her skal du bo Lige midt i Whistler-dalen: Ved bredden

Clayoquot Wilderness Resort

af den rolige Nita Lake og midt i Whistler-dalens smukkeste natur ligger Nita Lake Lodge 4* omgivet af skov. Her er alt, hvad hjertet kan begære af skønhed og aktiv ferie. Lodgen Kundemagasinet Passion 27


Rocky Mountaineer – luksus på skinner Gennem tid, historie og litteratur er togrejser blevet udødeliggjort og gjort til noget næsten mytisk. Rejseformen pirrer sanserne og får tankerne til at flyve frit. Mod en svunden tid fyldt med luksus, forkælelse og oplevelser. Mod dengang sjælen kom med på rejsen. Hvor transporten var en del af oplevelsen. På First passage to the West fra Banff til Vancouver med Rocky Mountaineer forstår man til fulde hvorfor. Rullende forkælelse

En rejse med Rocky Mountaineer er ikke blot et spørgsmål om transport. Togturen er et studie i intens forkælelse med gastronomi, design og eminent service, krydret med Canadas smukkeste natur. Togets professionelle stewarder og stewardesser opvarter dig efter alle kunstens regler og fortæller undervejs om historie, natur og dyreliv i de områder, du passerer igennem. Forbered dig på en oplevelse i absolut særklasse – helt uden at du skal gøre andet end at sætte dig godt til rette og lade dig forkæle. Forkælelse er nemlig et nøgleord for Rocky Mountaineer, lige fra den opmærksomme og imødekommende 28 Kundemagasinet Passion

service til den fortræffelige gastronomi og gennemtænkte indretning. Alt er bragt i spil for, at du får en oplevelse langt ud over det sædvanlige.

Bremserne sukker, fløjten triller og dørene smækker. Konduktøren melder klar til afgang, og toget sætter langsomt i gang. Du er på vej.


Guide

I Canada

Banff Hvis du forkæler dig selv med en rejse med Rocky Mountaineer, begynder eller slutter den i byen Banff i Alberta-provinsen.

First Passage to the West er den sidste del af den oprindelige togrute, Canadian Pacific Railway, der krydser tværs igennem det canadiske indland og forbinder vestkysten med østkysten.

Panoramaudsigt og gastronomi

Du rejser på Gold Leaf, Rocky Mountaineers luksusklasse. Togvognens sider og loft er af glas, så du har fuldt panoramaudsyn over bjergene, gletsjerne, kløfterne og vandfaldene. Måske du kan spotte nogle af de bjørne, tykhornsfår, elge og fugle, der bor i Canadian Rockies? De er et imponerende syn i deres naturlige omgivelser. Du sidder på øverste etage i togvognen – lige over spisevognen, hvor du nyder din morgenmad og frokost. Det er en oplevelse hver gang. Køkkenet styres nemlig af højt kvalificerede kokke, der sætter et tårnhøjt niveau og lader sig inspirere af lokale råvarer og fransk kogekunst. Glæd dig til måltider, du vil huske længe.

Heller ikke her skuffer naturen, og skal du kun besøge én nationalpark på din rejse til Canada, så lad det være Banff, Canadas ældste nationalpark. Her finder du alt det smukkeste samlet ét sted – fra Lake Louise til Sulphur Mountain og Bow River.

eller hvad med en køretur i bæltekøretøj på Athabasca-gletsjeren? Hvis børnene er med, er en tur i nybyggervogn langs Bow River også et must.

Vinter i Banff

Da nationalparken blev grundlagt tilbage i 1885, var det de termiske kilder på Sulphur Mountain, der tiltrak besøgende. I dag er det snarere skipisterne ved Mt. Norquay, Banff Sunshine og Lake Louise, der lokker. Og ikke mindst den spektakulære natur.

Sommer i Banff

Enhver, der rejser til Banff om sommeren, vil blive overvældet af farver. Fra skovenes grønne til gletsjernes hvide og søernes blå. Oplev det fra toppen af Sulphur Mountain, på vandretur langs Lake Louise

Vidste du, at… Canada har 634 forskellige oprindelige befolkningsgrupper, der tilsammen udgør cirka 1,5 millioner af landets indbyggere?

REJSEFORSLAG

Canada Deluxe Oplev det vestlige Canada med luksustog, storbyliv og ødemark. 14 dage fra 93.000 kr. pr. person.

Se mere på nyhavn.dk/51159

Kundemagasinet Passion 29


5

historiske hoteller, der fører dig ind i en svunden tid Knagende trægulve, antikke møbler i teaktræ og afternoon tea på verandaen. Svalende søjlegange, skønne haver og romantiske drømme om en svunden tid. Vi guider til 5 enestående hoteller, der fører dig tilbage til den gamle verdens storhed i samme øjeblik, du træder ind ad døren.

#

1

Belmond Hotel Monsterio 5*, Peru

Eventyrligt kloster i Inkaernes hovedstad

Belmond Hotel Monasterio ligger i et omdannet kloster fra 1500-tallet. Hotellet regnes i dag som et historisk landemærke og er beskyttet af Perus nationale kulturinstitut. Den store kulturarv begynder allerede ved indgangen, hvor stenene bærer den spanske hærs våbenskjold.

I hjertet af inkaernes hovedstad Cuzco har Belmond Hotel Monasterio skabt et enestående hotel, der ubesværet kombinerer kolonitidens storhed med et moderne, diskret og elegant udtryk. Belmond Hotel Monasterio er et stykke levende kulturarv, der er beskyttet som et historisk landemærke i Peru. Oprindeligt stod der et inkapalads på adressen, mens de nuværende bygninger dateres helt tilbage til 1595. Tre år senere blev det såkaldte San Antonio Abad-kloster grundlagt. Nyd en rolig stund i hotellets fortryllende gårdhave, og glæd dig til peruviansk gastronomi i klostrets gamle kapel. Se mere på nyhavn.dk/36505

30 Kundemagasinet Passion


I

Bucket list Paladshoteller

#

2

Raffles Singapore 5*, Singapore

Østens legendariske kronjuvel

1 Beach Road må siges at høre til en af de mest legendariske adresser i hotelverdenen. For det er her, du finder Raffles Singapore, der er et af verdens mest ikoniske kolonitidshoteller. Så meget, at fortællingen om kolonitidens Østen dårligt kan fortælles uden at nævne Raffles, der første gang åbnede dørene i 1887. Den engelske forfatter Somerset Maugham sagde engang de berømte ord: ”Raffles Hotel repræsenterer alle Østens fabler”. Og det mærker du i samme øjeblik, du træder ind i hotellet. Magien fra en svunden tid. Den er her stadig. Fra den indiske Sikh dørmand ved indgangen, til hotellets stilfærdige overdådighed, ikoniske standur og den tjekkiske krystallysekrone i lobbyen. Det her er indbegrebet af den gamle verdens pragt. Se mere på nyhavn.dk/39359

#

3

Sofitel Legend Metropole Hanoi 5*, Vietnam

Indokinas elegante noblesse

De franske caféborde på fortovet. En markise af smedejern i bedste Belle Epoque-stil. Hvide facader, grønne skodder, karamelfarvede marmorgulve, fransk gourmet, levende jazz og en skøn gårdhave – alt sammen i hjertet af det franske kvarter i Hanoi. Sofitel Legend Metropole er meget mere end et luksushotel. Det er en levende legende, der på sin egen stilfærdige og elegante facon, har indtaget den ubestridte rolle som Indokinas grand old lady. Hotellet kan bryste sig med at have haft både Charlie Chaplin, Jane Fonda, Sir Roger Moore, George Bush og mange andre berømtheder, præsidenter, kongelige, statsoverhoveder og skuespillere som gæster. Bliver du den næste? Se mere på nyhavn.dk/42214 Kundemagasinet Passion 31


#

4

Six Senses Fort Barwara 5*, Indien

På sporet af maharajaernes storhed

Det tog næsten 10 år at ombygge det 700-år gamle ørkenfort, Fort Barwara, til Six Senses’ første hotel i Indien. Og resultatet er intet mindre end sublimt. Med Six Senses Fort Barwara, der ligger i ørkenstaten Rajasthan, har Six Senses skabt et mageløse paladshotel, der på én og samme tid er overdådigt, enkelt og klarsynet i sin moderne fortolkning af maharajaernes eventyrlige univers. Og som altid med Six Senses er ro, forkælelse og velvære i centrum for oplevelsen – fra fyrstelig gastronomi til yoga og ayurvediske massager i ørkenfortets templer. Se mere på nyhavn.dk/59273 Six Senses Fort Barwara har to pools og en spa på 2800 m2, der er indrettet i ørkenfortets to forhenværende templer.

32 Kundemagasinet Passion


I

Bucket list Paladshoteller

COMO Castello Del Nero ligger i et 800 år gammelt slot i hjertet af Toscana, hvor du kan forkæle dig selv med spa, gastronomi og private vinsmagninger i den toscanske aften.

#

5

COMO Castello Del Nero 5*, Italien

Toscansk slotseventyr med Michelin-restaurant Når du kører ad cypresalléen, der fører op til COMO Castello del Nero, er det som at begynde en rejse ind i en eventyrlig drøm. Tykke, terrakottafarvede mure og blyindfattede vinduer, der dukker frem mellem vinranker og oliventræer. Hotellet ligger midt i Toscanas smukkeste natur i et 800 år gammelt slot, der er indrettet med Michelin-restaurant, spa og to opvarmede pools, naturligvis. COMO Castello del Nero er kort fortalt et studie i, hvordan man skaber den perfekte balance mellem autenticitet, historisk forankring og moderne æstetik. Det hele gennemført til sidste detalje med den stilbevidsthed, som er Italiens varemærke. Find vej til slottets vinkælder, hvor hotellets sommelier byder velkommen til private vinsmagninger med et fortrinligt udvalg af Chianti-regionens bedste vine. Se mere på nyhavn.dk/34481 Kundemagasinet Passion 33


Thailand, hvor mit hjerte bor Efter et par år med nedlukninger og restriktioner, har Frank endelig været tilbage til det Thailand, han elsker så højt. Han var kun lige landet i lufthavnen, da han kunne mærke smilet brede sig helt inde i sjælen. Han var hjemme igen. Og Thailand var klar til at byde velkommen, som kun Thailand kan.

34 Kundemagasinet Passion


Beretning

I Thailand

Rejserådgiver Frank Ekspert i Indiske Ocean, Thailand og Italien. Tlf. 33 18 84 19

M

åske var jeg en smule nervøs. Spændt er måske et bedre ord. Der var gået cirka to et halvt år, siden jeg sidst havde været i Thailand og jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg skulle forvente. For én ting var, at landet igen var åbent. Men hvordan havde pandemien påvirket hotellerne, restauranterne, turistindustrien og alle de små forretningsdrivende, som er Thailands sjæl?

Den bedste af alle byer

Min taxa var ikke nået til Bangkoks Sathornkvarter, inden jeg fik de første svar. Vi havde lige forladt en af de store overfartsveje, der sammen med letbaner og endeløse skyskrabere udgør Bangkoks øverste lag. Nu kørte vi ned til byens underskov. En verden af pulserende handelsgader, kanaler, templer, parker, markeder og små sidegader, der fører til skjulte verdener, hvor det lokale liv går sin stille gang. Nu kunne jeg igen se det hele. Skolebørnene, der pjatter med frugtsælgeren på fortovet. Tuk-tuk chaufføren, der læser sin avis, mens han nyder en cigaret med benene i vejret. Kvinderne foran skønhedssalonen, der drikker iskaffe og diskuterer livligt, mens musikken brager ud af de små højtalere over indgangen. Det er den særlige kombination af landsbyens sjæl og storbyens uophørlige energi, der gør Bangkok til en af verdens mest fascinerende storbyer.

En oase midt i Bangkok

Et luksusresort midt i Bangkoks mylder. Sådan føles det at træde ind på Siam Kempinski Bangkok, der omfavner en stor parklignende tropehave med pools, hyggekroge og grønne øer. Her er ro og masser af luft, hvor man mest har brug for det – også på hotellets store og lyse værelser, som kan fås med direkte pooladgang! Kundemagasinet Passion 35


Siam Kempinski Bangkok deler også bagindgang med det fashionable center Siam Paragon, mens Siam Square og Bangkoks Skytrainhøjbane ligger få stenkast væk.

Signaturrestauranten på Siam Kempinski Bangkok har i øvrigt et markant dansk islæt. Sra Bua by Kiin Kiin er nemlig drevet af den danske stjernekok Henrik Yde Andersen, som også står bag Michelinrestauranten Kiin Kiin på Nørrebro i København. Jeg kunne ikke vente med at få mit første thaimåltid, men i dag skulle det ikke være her.

føltes det som om, at duften fra de forskellige gadekøkkener ramte mig lige i hjertet. Tamarind. Hvidløg. Fiskesauce. Koriander. Lime. Kokosmælk. Det var tid til frokost.

I dag ville jeg en tur ned ad ”memory lane” til Sathorn, som var mit lokale kvarter, da jeg i en årrække boede i Bangkok.

Jeg satte mig ved et af de lange borde og bestilte en nudelsuppe, mens jeg faldt i snak med to studerende, der sad på en scooter ved siden af mig. Jeg elsker alle de spontane møder og situationer, som Thailand er så fyldt af. Gadelivet. Gæstfriheden. Og en uventet oplevelse rundt om hvert hjørne.

Hjem til mit kvarter

Alle de små ting

For mig rummer Sathorn alle Bangkoks bedste kontraster – fra fashionable luksushoteller og kolonitidsrestauranter til alle de små sidegader, hvor det gamle Bangkok stadig lever. Jeg slentrede ned ad min yndlingsgade, Soi Suan Plu med sommerfugle i maven og holdt næsten vejret, da jeg drejede rundt om hjørnet mod den lille sidegade Soi 8. De var der nærmest alle sammen. De gamle gadesælgere. Den lokale frisør. Og de to ældre kvinder, der plejede at lave nudler til mig! Et kort øjeblik 36 Kundemagasinet Passion

Det var ved at blive sidst på eftermiddagen, da jeg søgte videre op til Lumphini-parken, som er en af Bangkoks største oaser. Jeg elsker stemningen her sidst på dagen. Bodybuilders, der viser deres muskler frem under den åbne himmel. Pensionister, der spiller kinesisk skak og drikker te. Børn, der spejder efter de lokale varaner i søerne, mens gadesælgeren presser sukkerrør og fylder det næste glas med juice. Om aftenen tændes de store højtalere ved Kong Rama-statuen, så store grupper af lokale

kan dyrke fitness i samlet flok - de synkrone bevægelser til lyden af thailandsk pop, der brager mod himlen, får mig altid til at smile. Det er alle de små ting, der gør Bangkok til den største af alle byer.

”Det er alle de små ting, der gør Bangkok til den største af alle byer.” På toppen af Bangkok

Flyveturen, varmen og spændingen var begyndt at gøre deres arbejde. Det var min første dag i Bangkok, og jeg havde kun én ting tilbage på programmet. Banyan Tree Hotel ligger 10 minutters gåtur fra parken, så det kunne ikke være nemmere. Jeg hoppede ind i elevatoren og mærkede suset hele vejen op til 61. etage. Jeg får kuldegysninger hver gang, jeg træder ud på den tagterrasse. Når jeg mærker brisen og ser dagens sidste solstråler male himlen lilla, mens lysene bliver tændt i alle byens skyskraberne.


Beretning

I Thailand

Sommer på Koh Samui

Tip! Tag på øhop til Koh Samui og den lille ø Koh Tao, hvor du kan snorkle og dykke med alt fra pilrokker til havskildpadder.

Når Frank rejser til Thailand om sommeren, kombinerer han gerne nogle dage i Bangkok med strandferie på Koh Samui. • Koh Samui ligger i Siambugten, som har det bedste vejr i de danske sommermåneder. • Øen har flere suveræne strandresorts som Six Senses Samui og Banyan Tree Samui. • Der er direkte fly og mange afgange mellem Bangkok og Koh Samui (1 t 20 min.).

Six Senses Samui ligger på den nordligste spids af Koh Samui med den smukkeste udsigt over til naboøen, Koh Phangan.

Tip! Bangkok er kendt for sine mange rooftops med barer og restauranter. Franks absolutte favorit er Moon Bar, der ligger på 61. etage af det luksuriøse Banyan Tree Hotel.

Jeg bestilte en drink og lod tankerne vandre over det endeløse hav af funklende lys. Jeg kunne igen mærke det store smil brede sig helt inde i sjælen.

Koh Samui kalder igen

Efter et par fantastiske dage i Bangkok, var det tid til at sætte kurs mod Sydthailand og sand mellem tæerne. Om sommeren vælger jeg altid øerne på østkysten, inde i Siambugten, hvor vejret er bedre på denne tid af året. Min favorit er Koh Samui. Det er den største af øerne og den eneste med lufthavn og direkte fly fra Bangkok. Og så er det bare en pragtfuld ø med nogle af de bedste strandresorts, du kan drømme om.

Thailand er tilbage

Jeg elsker at lande på Koh Samui. Der er ingen vægge i det meste af lufthavnen og butiksområdet er under åben himmel med caféer og en park. Så er stemningen sat. Det tager kun 10 minutter at køre fra lufthavnen til Six Senses Samui, så jeg var dårligt landet, før jeg stod i det jungleklædte paradis. Og hvilket sted. Six Senses Samui er ikke bare et luksusresort af en anden verden. Det er en følelse af velvære og harmoni, fra det sekund, du ankommer. Det hele er anlagt på en kuperet halvø som en landsby af villaer med Koh Samuis nok smukkeste solnedgang.

Jeg havde været på resortet før, så jeg vidste lige præcis, hvad jeg skulle nu. Pakke ud i min skønne villa. Tage et bad efter den korte rejse. Og finde vej op til Dining on the Rocks, som i mine øjne er en af de skønneste restauranter i Thailand. Alene udsigten. Og den fortrinlige thaimad. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal opsummere følelsen af bare tæer og en svalende brise i den thailandske aften. Eller den salte duft af havet og lyden af palmer, der rasler under dig. For få timer siden sad jeg midt i Bangkoks uendelige sansebombardement. Nu sad jeg her. På kanten af Siambugtens uendelige horisont. Jeg var ikke længere i tvivl. Thailand var åben. Og det var stadig verdens bedste rejsemål.  Kundemagasinet Passion 37


Tema

I Australien

38 Kundemagasinet Passion


Tema

I Australien

Australiens røde, bankende hjerte

På oplevelse i outbacken Australien drager og fascinerer. Lokker med sine spektakulære naturoplevelser og storslåede ørkenlandskaber. Det enorme og vilde land, der spænder over alle naturekstremer – fra grøn frodighed til gold ødemark. Fra fortidens fortællinger til nutidens nærvær. Her er plads til store armbevægelser og større oplevelser. Nogle af dem, der varer hele livet.

A

ustralien er en af verdens ældste landmasser. Hele 60.000 år mener man, at aboriginerne har boet på det australske kontinent. Som de eneste indtil omtrent for 250 år siden. De første europæere slog sig ned ved Sydney i 1788, og senere blev flere steder langs Stillehavskysten koloniseret. Men efter en tid ved kysten bredte nysgerrigheden sig gradvist efter at vide, hvad landet mon ellers gemte på. Nærmere bestemt bag Great Dividing Range, den enorme bjergkæde, der løber langs hele den australske østkyst.

Den ugæstfri og ubarmhjertige outback

Flere begav sig ud i ekspeditioner for at finde frugtbar jord, men måtte se sig slået af de ugæstfri omgivelser. Selv i en tid med moderne transport-

midler kræver det sit at besejre det øde landskab med sine store, forrevne klipper, flade sletter, pindsvinegræs og mulgatræer. I en tid uden disse var det forbundet med decideret livsfare. Først i 1860’erne lykkedes det den opdagelsesrejsende John McDouall Stuart at besejre outbacken og finde vejen fra syd til nord gennem kontinentet. Australiens indre er stadig ugæstfrit og ubarmhjertigt. Men samtidig så uendeligt smukt og dragende. De endeløse vidder danner en bro mellem fortid, nutid og fremtid, og viser vejen til det, der er Australiens røde, bankende hjerte. Vi har fundet de bedste måder at opleve det dragende indre på. Med stil, komfort og autenticitet. Vil du med?

Kundemagasinet Passion 39


Tema

I Australien I gamle dage foregik transporten gennem outbacken med ørkenskib i form af dromedarer. Det var afghanske kameldrivere, der stod for karavanerne – og dem, der har lagt navn til dit tog, The Ghan. Hvis du holder godt øje fra toget, ser du måske flokke af dromedarernes efterkommere i outbacken. Se mere på nyhavn.dk/40780

FRA ADELAIDE TIL ALICE SPRINGS/DARWIN

Med tog i kamelernes fodspor gennem outbacken En togrejse er noget helt unikt. Verden passerer forbi uden for vinduerne, og du har fuld bevægelsesfrihed undervejs. Og når toget ovenikøbet er ikoniske The Ghan i Australien, bliver oplevelsen så meget desto større. Oplev de mageløse landskaber fra første parket, når du rejser standsmæssigt fra syd til nord. Toget fløjter til afgang i Adelaide om formiddagen. Når du har fundet dig til rette i din kupé og toget er i fart, kan du nyde frokosten i Queen Adelaide Restaurant, mens du føres dybt ind i Australiens røde hjerte. Landskaberne glider forbi – først de frodige vinområder, senere et landskab, der bliver mere råt. Efterhånden forsvinder bjergkæden Flinders Ranges i horisonten, og mørket falder på. The Ghan vugger dig i søvn til melodien af hjul mod skinner. Du vågner til solopgangen over den uendelige outback og kan nyde en dejlig morgenmad med dampende varm kaffe og spektakulære naturscenarier til. Ved ankomsten i Alice Springs eller Darwin er du veludhvilet og tanket op på store oplevelser – og helt klar til de næste spændende eventyr, Australien byder på.

ARNHEM LAND, NORTHERN TERRITORY

I 4WD til aboriginernes kultur Arnhem Land 500 km øst for Darwin er i bund og grund 91.000 km2 vildnis. Savanneskove mod øst, store klippeområder mod vest. Endeløse strande og små øer mod nord. Og mod syd Nimiluk National Park med Katherine Gorge. Oplev en lille bid af Arnhem Land, og glæd dig til et smukt og stærkt møde med aboriginernes kultur. Tag på opdagelse med 4WD i selskab med en dygtig aboriginerguide, der viser vej til de forunderlige landskaber i Arnhem Land, aboriginernes eget land i Northern Territory. Bliv klogere på en oldgammel og fascinerende kultur, og oplev alt fra klippemalerier til autentisk kunsthåndværk, mens din guide deler ud af aborigernes unikke indsigt i den lokale flora og fauna. 40 Kundemagasinet Passion

Arnhem Land blev Aboriginal Reserve i 1931 og er et symbol på aboriginernes kamp for retten til eget liv og egen kultur i deres eget land. I dag bor her ca. 20.000 aboriginere. Se mere på nyhavn.dk/52549


BAMURRU PLAINS, KAKADU NATIONAL PARK, NORTHERN TERRITORY

Bo på kanten af de store oplevelser Oplevelser i vildmarken er én ting. Hvordan du skal bo er en anden. Fuldend din rejse til Australien med et ophold på enestående Bamurru Plains. Nyd vidunderlige naturscenerier, et mangfoldigt dyre- og fugleliv og dejlige safaribungalows på lodgen, der er en af de mest enestående i Australien. Bamurru Plains kaldes ikke uden grund for Australiens svar på Botswanas Okavango Delta. Du er langt ude i bushen på kanten af Kakadu National Park og Mary River-deltaet – 300 km2 venter på dig, fyldt med spektakulære naturscenerier og et utroligt dyreliv, der spænder fra flere kænguruarter og dingoer, vildsvin og bøfler til de store saltvandskrokodiller. Om natten kigger varaner, pungrotter og flere krybdyrarter frem. Glæd dig til udflugter i bil, til fods og i båd. Når du ikke er på udflugt, kan du glæde dig til en fantastisk og intim stemning på Bamurru Plains, hvor der er plads til maks. 20 gæster. De i alt blot 9 bungalows gemmer sig mellem vilde palmer og krogede træer, så du er i nærkontakt med naturen døgnet rundt, uanset om du slapper af i poolen, restauranten eller i din egen bungalow, som er bygget på pæle i det grønne vildnis.

Du kan køre til Bamurru Plains, men det er også en mulighed at flyve i privatfly fra Darwin. Nyhavn Rejser anbefaler mindst 3 nætter her, så du er sikker på at få det hele med. Se mere på nyhavn.dk/48590

Kundemagasinet Passion 41


Vandreturen i den australske outback kræver almindelig god form. Der vandres dagligt 13-15 km i varieret terræn med masser af indlagte pauser. FLINDERS RANGES, ELDER RANGE OG RED RANGE

Luksustrekking i outbacken blandt kænguruer og emuer Oplev fire dage i nærkontakt med Australiens spektakulære og rå natur – med alle bekvemmeligheder – inkl. dejlig mad og vin. Vandreturen bringer dig til Australiens outback, hvor Flinders Ranges, Elder Range og Red Range rejser sig af den røde jord. Gennem pinjeskove og eukalyptusskove. Forbi et mangfoldigt fugle- og dyreliv med kænguruer, emuer og ørne. Og Wilpena Pound, det store plateau i naturens eget amfiteater. Du vandrer i ét med naturen med tid til både at nyde de mageløse scenerier og fornemme magien af at vandre gennem flere millioner år gamle landskaber og fordybe dig i tanker. Natten tilbringes i autentiske camps under den australske nattehimmels millioner af stjerner og i et komfortabelt homestead på en gammel fårefarm. Hver aften forkæler guider og kokke dig med et treretters festmåltid akkompagneret af australske vine. På det sidste stykke hjem fra din tur bliver der ovenikøbet tid til at runde en vingård til smagsprøver og frokost. 42 Kundemagasinet Passion

Se mere på nyhavn.dk/48615


Tema

I Australien

Bullo River Station, Timber Creek, Northern Territory

Lev livet på en ægte, australsk kvægfarm Du kommer ikke meget længere væk fra civilisationen end på den arbejdende kvægstation Bullo River Station. Find din indre cowboy frem, og få autentiske oplevelser for livet på farmen. Ikke blot bliver du klogere på, hvordan livet leves på en ægte, australsk kvægfarm – du kommer også helt tæt på naturen og det vilde dyreliv. Vilde bøfler, vildsvin, kænguruer, wallabies og dingoer er ikke et særsyn her – og mere end 100 forskellige fuglearter har det også med at kigge forbi. Lige som du kan være heldig at møde en saltvandskrokodille. Eller to. Naturen nærmest kalder på dig her, så sørg for at svare – f.eks. ved at sejle en tur på Bullo River, eller drage af sted med en guide i en 4WD for at opleve aboriginernes klippemalerier, se dramatiske kløfter, baobabtræer og meget mere. Lad det være sagt med det samme – livet på kvægfarmen er ikke kedeligt. Der hører 2.100 km2 australsk outback og 4.000 stykker kvæg til farmen, og det er meget! Så du kan roligt regne med at få sved på panden og jord under neglene, når du hjælper med at fodre kalve eller flytte kvæg fra sted til sted. Og oplevelserne er al støvet værd! Du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at deltage. Du er jo på ferie.

Bullo River Station ligger langt fra alfarvej, så turen dertil foregår i helikopter eller privatfly, der lander på farmens private landingsplads. Se mere på nyhavn.dk/48591

Bullo River Station er en arbejdende kvægstation, men der er også tænkt på komforten og den gode stemning.

På rideture kan du opleve alt fra vilde bøfler og vildsvin til kænguruer, wallabies og dingoer.

Alle værelser har aircondition, badeværelse og en terrasse, hvor du kan nyde en stund i skyggen.

Kundemagasinet Passion 43


5

øer, du gerne vil strande på

De smukkeste øer vækker en helt særlig følelse. Det er nærmest en svævende følelse mellem sol, sand, salt og himlen. Elementerne. En følelse af fodspor i sandet, der hverken har ende eller begyndelse. Og det første magiske dyk, som du har glædet dig til hele natten.

#

1

Laamu, Maldiverne

Barfodsluksus, du vender tilbage til

I den uberørte Laamu-atol ligger Six Senses Laamu 5+*, et af Maldivernes bedste luksusresorts, der inviterer til afslappet barfodsluksus i skøn harmoni med omgivelserne. Her er der ingen larm fra hverken speedbåde eller vandflyvere, kun naturens egne lyde, nærværende service, gourmetrestauranter, spa, skønne aktiviteter og følelsen af at være en del af Laamufamilien. Nyd stjernehimlen over dig, når mørket faldet på, og myriaderne af fisk under dig, når du begiver dig på snorkeltur. Den er enestående lige her! Læs mere på nyhavn.dk/34785 44 Kundemagasinet Passion


Bucket list

#

2

I Øer

Félicité, Seychellerne

En bid af paradisets have

Six Senses Zil Pasyon ligger på Félicité, en lille, privat ø, hvor massive granitklipper og paradisisk natur skaber et dramatisk og smukt landskab. Turen hertil, f.eks. med privat helikopter, er en oplevelse i sig selv med udsigten over Det Indiske Ocean og Seychellernes mange små øer. Six Senses Zil Pasyon er Seychellernes uden sidestykke mest ekstraordinære resort. Nyd gastronomi, velvære og barfodsluksus i vidunderlige omgivelser, som kun Six Senses kan skabe det. Félicité ligger i kort sejlafstand til mange skønne øer. Hold eksempelvis picnic på naboøen Big Sister, hvor der er to vindunderlige strande og tag eventuelt en snorkeltur ved Little Sister undervejs. Læs mere på nyhavn.dk/39320

#

3

Mnemba Island, Tanzania

Et privat paradis, de færreste har hørt om

&Beyond Mnemba Island 5* er uden sidestykke et af Tanzanias mest eksklusive og luksuriøse resorts. Beliggende på en lille ø ud for Zanzibars kyst, finder du blot 12 bungalows på resortet, hvor du kan forkæle dig selv med snorkling, sejlture, gourmetoplevelser og ubekymrede dage under solen. Gå en tur ad de små stier i den autentisk utæmmede natur, og hils på et par af øens vilde antiloper. Tegn mønstre i det hvide sand med tæerne. Kortlæg nuancerne af blå i hav og himmel. Og forkæl sanserne med den delikate gourmetmad fremstillet af de friskeste råvarer, som havet og naturen kan tilvejebringe - serveret kun for jer i jeres lille refugium. Læs mere på nyhavn.dk/40181 Kundemagasinet Passion 45


Bucket list

#

4

I Øer

Koh Rong, Cambodja

En verden af barfodsluksus

Smid skoene og træd ind i en verden af barfodsluksus på Song Saa Private Island 5*, det første bæredygtige ø-resort af sin art i Cambodja. Her forenes gastronomi og uhøjtidelighed, luksus og bæredygtighed på allerskønneste vis. Øhavet omkring Koh Rong ud for det sydlige Cambodjas kyst består af paradisøer med dovne palmer, der hænger ud over kridhvide, uberørte strande og noget af det klareste vand i Asien. Song Saa er mere end bare et klassisk luksusresort – det er en totaloplevelse med højt serviceniveau, god mad og forkælelse, alt sammen med respekt for naturen og lokallivet. Resortet spreder sig over to øer, hvor den ene er afsat til at pleje biodiversiteten og det omkringliggende koralrev. Læs mere på nyhavn.dk/30351

#

5

Lizard Island, Great Barrier Reef, Australien

Juvelen på Great Barrier Reef

Lizard Island Resort 5* ligger i den afsidesliggende, nordlige del af Great Barrier Reef, og regnes for en af ​​ Australiens mest stilfulde og luksuriøse ø-retreats. Glæd dig til fabelagtig snorkling lige fra stranden, og til at snorkle og dykke blandt de enorme potato cods, en kæmpe blandt torskefisk. Lizard Island har et utal af bugter, der huser 24 strande med det hvideste sand. Hvis du vil have en af dem for dig selv hele dagen, bestiller du en picnic på resortet. Den ene køletaske vil sikkert indeholde både champagne og kølig vin, den anden sandsynligvis lidt hummer, salat, og hvad du ellers kunne tænke dig at nyde til frokost. Læs mere på nyhavn.dk/48604

46 Kundemagasinet Passion


Portræt

I Eksperterne

Ildsjælene, der skaber dit eventyr

Deres historier er vidt forskellige, og det samme er deres drømmedestinationer. Men fælles er passionen for at rejse og gøre dine rejsedrømme til virkelighed. Mød tre af vores rejserådgivere her.

Kundemagasinet Passion 47


Dorte Mouritzen 25 år i rejsebranchen og forelsket i Australien

De fleste af mine rejser går til Australien, USA og Seychellerne, men det er nok Australien, der ligger mit hjerte nærmest. Jeg boede i en årrække Down Under og har været heldig at opleve store dele af landet, men man bliver aldrig færdig med Australien. Jeg kunne tale længe om naturen, de store vidder og de enorme kontraster, men for mig er det i lige så høj grad australierne, som med deres hjertevarme og optimisme, gør Australien til verdens bedste rejsemål. Mit yndlingshotel ligger i den nordlige del af Western Australia. Sal Salis er faktisk ikke et hotel, men en camp med ni luksustelte, der ligger på sandklitterne over for Ningaloo Reef – lige ud til et af verdens største koralrev, hvor alt fra hvalhajer til pukkelhvaler boltrer sig. Til den anden side strækker outbacken sig ud med alt fra emuer og røde kænguruer, til deres langhårede fætre, de såkaldte wallaroos. Det er et magisk sted. Min største rejseoplevelse var at svømme med pukkelhvaler på Stillehavsøen Tonga. Det er en helt ubeskrivelig følelse, når de nysgerrige kæmper kommer helt tæt på dig, mens du svømmer i vandet. Det kunne jeg godt tænke mig at opleve igen en dag.

48 Kundemagasinet Passion


Portræt

I Eksperterne

Margit Jørgensen 28 år i rejsebranchen og forelsket i Bali De fleste af mine rejser går til Indonesien og Bali, helst flere gange om året. Jeg har også boet i Indonesien af flere omgange, taler sproget og har blandt andet været udvekslingsstudent på et universitet i det centrale Java, så den del af verden har en helt særlig plads i mit hjerte. For mig er det kombinationen af menneskene og enestående naturoplevelser, der gør, at jeg altid vender tilbage. Og det gør heller ikke noget, at man kan afslutte eventyret på nogle af de skønneste strande, man tør drømme om. Mit yndlingshotel hedder Chapung Sebali og ligger selvfølgelig på Bali. Det er et dansk designet boutiquehotel med en fantastisk smuk beliggenhed højt oppe i et landskab af jungle, bakkedrag og rismarker. Stilen rummer det bedste af Skandinavien og Bali, så det er som skabt til mig. Min største rejseoplevelse må være en sejltur til Komodo-øerne i Indonesien, hvor jeg kom helt tæt på de mytiske komodovaraner, der har overlevet på jorden i mere end 4 millioner år, og i dag er koncentreret på øerne, der er opkaldt efter den.

Sandra Madsen Mere end 5 års erfaring i rejsebranchen. Forelsket i Latinamerika og safari De fleste af mine rejser går til Sydamerika. Jeg elsker at komme tæt på kulturen, duftene, smagene samt øve mit spanske med lokalbefolkningen. Og når jeg sætter mig til rette i en taxa – f.eks. i Guatemala – med skrattende reggaeton-musik i højttalerne, ved jeg, at eventyret er i gang. For mig er det bedste ved at rejse alle de store naturoplevelser, som venter derude. Jeg elsker nu også afslapning ved en lækker strand, særligt når der er mulighed for at dykke, men så er vi også tilbage ved dyrene. En af mine største rejseoplevelser var at vågne op i Amazonas til brøleabernes brøl. Og piratfiskeri på floden – også selv om der ikke var bid. Og så har jeg engang kigget en leopard lige i øjnene. Det var en magisk oplevelse, som jeg også har skrevet om i dette magasin. Læs Sandras rejseberetning fra Sydafrika på side 12. Kundemagasinet Passion 49


frihed En himmelsk følelse af

Ubekymrede dage under solen og skønne restauranter. Dage med musik, cocktails og vidunderlig shopping. Og dage på fredfyldte bjergstier, der fører til de skønneste, små klippebugter. Der er mange grunde til at Stina er vild med Ibiza, men særligt ét sted hæver sig over dem alle. I mere end en forstand.

50 Kundemagasinet Passion


Beretning

En ø efter mit hjerte

Rejserådgiver Stina Ekspert i Asien og USA. Tlf. 33 18 84 13

D

a turismen slog igennem på de spanske middelhavsøer i 1960’erne, var det hippierne, der søgte til Ibiza. Senere kom kunstnerne, designerne, jetsetterne og chikke bohemer fra hele verden. Nu var det endelig blevet min tur. Jeg var faktisk ikke helt sikker på, hvad jeg skulle forvente. Mit billede af Ibiza var mest en blanding af fashionable bohemer, store yachts og glamourøse natklubber, men jeg vidste også godt, at øen er mere end det. Jeg vidste bare ikke, at det var så meget mere.

Ibiza rummer det bedste af mange verdener. Den stilfulde hovedby, Eivissa, hvis snoede gyder, skyggefulde pladser og havnepromenade sætter scenen for et fantastisk galleri af mennesker fra hele verden. Her har du gourmetrestauranter i verdensklasse. Du har tjekkede caféer, fantastisk shopping, gallerier og en spændende historie, du blandt andet kan udforske på museer og i den imponerende borg, Castell de Eivissa, der troner over Eivissa.

Det Ibiza, de færreste oplever

Men der er også et andet Ibiza – det nordlige Ibiza - langt fra glamouren, strandlivet og de store natklubber. En verden af hvidkalkede landsbyer med lokale markeder og spisesteder. Og uberørte kyster og bjerglandskaber, hvor duften af nåletræer inviterer dig til skønne vandreture. Nogle stier fører dig længere op i bjergene, mens andre fører dig ned til kysten og skjulte klippebugter, som du kan have helt for dig selv.

I Ibiza

Alt dette er også Ibiza. Det ved jeg, fordi jeg boede lige midt i det. Helt ud til klippekysten med den mest guddommelige udsigt. Det var ikke bare smukt. Det var også et af de mest enestående resorts, jeg nogensinde har oplevet i Europa.

En magisk landsby

Hvis jeg kunne male et billede af skønhed, ville jeg male et blomsterhav hævet over Det Baleariske Havs blå bagtæppe. En eksplosion af vilde blomster. Indrammet af rå klippelandskaber og skovklædte bakkedrag. Med duften af sommer. Og en svævende følelse af bare at være til. Sådan var det at ankomme til Six Senses Ibiza, der folder sig ud som en magisk landsby på tippen af det nordlige Ibiza. Jeg kunne ikke vente med at udforske det hele. Jeg kunne allerede øjne den 43 meter lange infinity pool og den skyggefulde plads, hvor gæster sad og hyggede sig ved langborde under ældgamle oliventræer. Vi var endelig landet, men hvorfor kørte chaufføren nu videre, forbi resortets ankomstlounge og reception? Kundemagasinet Passion 51


Six Senses Ibiza ligger højt hævet over Ibizas nordlige og mere fredfyldte klippekyst.

Tip! Nogle af Ibizas legendariske hippie-markeder har eksisteret i mere end 40 år. Punta Arabí Hippy Market nær Es Canar er øens største med over 400 boder, mens det mindre Hippy Market Las Dalias i landsbyen Sant Carles ofte anbefales af de lokale.

Sjælen tjekker ind først

Der gik alligevel ikke mange sekunder før bilen standsede foran en pavillon længere oppe på bakkedraget. Jeg blev inviteret indenfor af en shaman-lignende vært, der tog imod mig med klangskåle, røgelse og et usagt budskab om at lade verdens støj ligge ved døren. Her var jeg fri. Her kunne jeg bare være til. Være mig selv. Lade roen vokse. Og nyde livet i pagt med de skønne omgivelser. Da jeg kom ud fra pavillonen igen og kiggede ned på resortet med havet i baggrunden, kunne jeg ikke lade være med at smile. Det havde være en sjov oplevelse at være inde hos ”shamanen”. Men også fordi jeg kunne mærke noget andet. Jeg var fremme. Jeg havde tjekket ind. Eller ud, om du vil.

Et bohemeliv i pagt med naturen

Six Senses Ibiza er bygget lidt som en naturtro landsby med små grusstier, pladser og trapper, der fører til nye niveauer, pladser og overraskelser. Alt er til for dig. Du kan bare slentre rundt, sætte dig ved et bord under et citrontræ, nyde en drink eller det mest vidunderlige jord-til-bord køkken. Du kan finde vej til landsbyens marked med madboder og juicebar, lægge dig ved poolen eller koble helt af i spaen, som gemmer sig dybt inde i bjerget!

Senses Ibiza skabt med en fantastisk sans og omtanke for naturen. Det er ikke så mærkeligt, at resortet allerede har vundet internationale priser for sit bæredygtige design. Ambitionsniveauet er tårnhøjt.

En følelse af frihed

Men først og sidst, er Six Senses Ibiza et af den slags steder, hvor jeg bare følte mig fri. Jeg kunne begynde dagen med yoga og morgenmad på min skønne terrasse. Efterfulgt af en morgentur i kajak langs Xarraca-bugtens klippekyst. Jeg kunne lære at mestre de lokale råvarer sammen med kokken. Og køre på fortryllende ture på mountainbike gennem nåleskove og små landsbyer, inden jeg vendte hjem til solnedgang med cocktails og live musik ved vandkanten. Jeg ved det godt. Jeg sagde, at her var fredfyldt. Men vi er på Ibiza, trods alt. 

REJSEFORSLAG

Bohemeliv og barfodsluksus på Six Senses Ibiza 5* Forkælelse, wellness og gastronomi på Six Senses Ibiza 5* 5 dage fra 17.000 kr. pr. person.

Jeg var også helt vild med resortets Earth Lab, hvor du kan få ny viden og prøve kræfter med bæredygtige løsninger og eksperimenter. I det hele taget er Six 52 Kundemagasinet Passion

Se mere på nyhavn.dk/53996


Beretning

I Ibiza

Kundemagasinet Passion 53


PERUS MADREVOLUTION

Det simrer i inkaernes land De seneste 10 år er der blevet skruet op for blusset under peruviansk mad. Det sydamerikanske land har gennemgået en sand madrevolution og kan i dag prale af et køkken, der er blandt verdens bedste. Faktisk er maden blevet en attraktion i sig selv – på (næsten) lige linje med Andesbjergene, inkabyen Machu Picchu og Nazca-linjerne.

54 Kundemagasinet Passion


Tema

Foodier fra hele verden flokkes til hovedstaden Lima for at smage ceviche, anticuchos og ají de gallina – enten fra nogle af verdens bedste restauranter, hvis ry og rygte har spredt sig langt ud over det sydamerikanske lands grænser, eller fra Limas mange streetfoodboder, der skyder op som paddehatte. Men hvad er det, der gør den peruvianske madscene så enestående?

En fortælling om mad

Kokkene Gastón Acurio (Astrid & Gastón) og Virgilio Martinez (Central) er nogle af dem, der har været med til at puste til gløderne under madrevolutionen. Begge restauranter hører til blandt verdens bedste og er en fortælling om at gen(op)finde det traditionelle peruvianske køkken. En fortælling om identitet. Om landets egen kulinariske historie. Det har fået peruvianernes – og resten af verdens – øjne op for lokale retter.

En verden af biodiversitet

Men kulinarisk kreativitet gør det ikke alene. Råvarerne skal også være på plads. Og her ligger Peru ideelt – lige i smørhullet mellem Stillehavet, Andesbjergene og Amazonas.

I Gastronomi

Placeringen mellem kyst, bjerg og jungle giver et væld af mikroklimaer og en nærmest ubegribelig biodiversitet – og dermed adgang til en sand skatkiste af råvarer: fisk og skaldyr, kartofler (omtrent 3.000 sorter), limefrugter og druer, quinoa, yucarødder, majs og meget mere.

Smeltedigel af smage og kulturer

Oven i overflødighedshornet af råvarer kommer flere hundrede års historie. Et sammenstød af kulturer og smage, lige fra det spanske, der kom med koloniseringen, til det kinesiske, japanske, afrikanske og italienske. Og flere til. Mens spanierne bragte ingredienser som olivenolie, hvidløg og citrus med sig, bidrog peruvianerne med chokolade, chili og kartofler. Maurerne fra det nordlige Afrika tilsatte løg, krydderier og honningdesserter, og de kinesiske immigranter udvidede atter ingredienslisten og dermed menuen. Det kinesiske køkken fusionerede nemt med traditionelle peruvianske retter og resulterede bl.a. i chaufa – stegt ris med æg, kylling, løg og peber. En ret, der i dag betragtes som særlig peruviansk.

Kundemagasinet Passion 55


Du kan nyde lokal peruviansk gastronomi på luksustoget The Belmond Hiram Bingham, der kører gennem Andesbjergene mellem Machu Picchu og Cuzco.

Den gastronomiske højborg

I dag blander det århundreder gamle inka-køkken sig næsten tilfældigt med øvrige køkkener og tendenser, og hele vejen igennem er den gastronomiske kreativitet og kvalitet en selvfølge. Også på gadeplan. I Lima byder madscenen på alt lige fra berømte restauranter til vanedannende streetfood. Og intense sanseoplevelser på madmarkeder, hvor friske grøntsager konkurrerer i deres farvepragt, og duften af dagens fiskefangst blander sig med frisk madlavning og den lette, limeagtige duft fra ceviche-boderne. Her er det nemt at fortabe sig. Hvad skal du smage på næste gang? Alt, hvad du ser og smager, er dugfrisk og afhænger af dagen, du er der. Er majsene røde eller lilla? Er der fisk eller får? Byder smagsprøverne på de finurlige chirimoya- og camu camu-frugter, eller er det tuna og granadilla, der venter dig i dag? 56 Kundemagasinet Passion

En kulinarisk pilgrimsvandring

Kvalitetsråvarer, kulinarisk mod og en sammensmeltning af smage og kulturer er nogle af de primære ingredienser i Perus madrevolution. Resten handler om at fusionere og tilpasse disse smage og kulturer til et moderne køkken. At genopfinde sig selv og turde gå forrest. Mødet med Perus køkken er et møde med stoltheden over og passionen for landets historie og gastronomiske arv. Et møde, der appellerer til alle sanser på madmarkederne såvel som i restauranterne og streetfoodboderne. En gastronomisk pilgrimsvandring. Synet, duften, smagen af råvarerne. Her kan du vække både eventyrlysten og appetitten. For Peru smager af meget – og altid af mere. 

REJSEFORSLAG

Den ultimative luksusrejse til Inkariget Tag med på den ultimative luksusrejse til Inkariget. Bo på historiske luksushoteller, kør med det ikoniske tog Hiram Bingham, oplev Machu Picchu og smag på den smeltedigel af kultur og råvarer, der er det peruvianske køkken. 12 dage fra 72.500 KR. Se mere på nyhavn.dk/52569


Tema

I Gastronomi

Smag på Peru Mistura Hvert år i september afholdes Perus største gastronomiske festival, Mistura. Restauranter fra hele landet reserverer en plads på madfestivalen og viser det bedste af det peruvianske køkken. Festivalen er et sansebombardement af rang – og en sand folkefest. Snyd ikke dig selv for mindst én dag på Mistura, hvis du besøger Peru i september og er blot det mindste interesseret i mad.

Foodie-tur i Lima Oplev sprudlende hverdagsliv og dugfriske råvarer på et af Limas største markeder. Gadeliv og gastronomi i Sydamerikas kulinariske hovedstad, når det er allerbedst. Se mere på nyhavn.dk/45387

I Peru vil du ofte finde Ají på spisebordet. Opskriften på chilisaucen varierer efter region, men indeholder ofte Aji Amarillo - en velsmagende chili fra Peru, der har en behagelig frisk og let chilismag

Kundemagasinet Passion 57


Yuc

58 Kundemagasinet Passion


atán Guide

Guide

I Mexico - Yucatán

Mayaer, kolonitid og caribiske strande

Yucatán-halvøen i Mexico er et Eldorado af muligheder, uanset om du er til dejlige strande, dramatisk historie eller forunderlig natur. Er du til lidt af det hele, kan du skabe intet mindre end fantastiske eventyr.

Y

ucatán er en stat i det østlige Mexico og samtidig den gængse betegnelse for hele den halvø, der deler Den Mexicanske Golf og Det Caribiske Hav. Halvøens mexicanske del rummer også staterne Campeche og Quintana Roo med den caribiske kyst. På Yucatán-halvøen og de omkringliggende øer finder du nogle af Caribiens

bedste strande. Du kan udforske kolonitidens maleriske byer, få indblik i mayarigets utrolige historie og deres tempelkomplekser. Nyd forunderlig natur fra svømmeture i underjordiske grotter til snorkling med havskildpadder og hvalhajer. Læg hertil vidunderlige hoteller fra rustikke bungalows på stranden til international luksus. Jo, der er noget for alle interesser og aldre på Yucatán!

Isla Holbox Merida Chichén Cobxá Itzá Uxmal San Francisco de Campeche

Yucatán

Isla Mujeres Playa del Carmen Akumal Tulum Læs komplet guide til Mexico - Yucatán

Kundemagasinet Passion 59


Riviera Maya -

Mexicos caribiske kyst På østkysten af Yucatán, Riviera Maya, afløser den ene caribiske strand den næste. Her kan du vælge, om du vil bo på resorts ud til stranden omgivet af jungle eller med mere liv omkring dig. Ud for kysten er det mere end 100 km lange Mayarev. Stemningen og mulighederne skifter fra sted til sted, og hotellerne byder sig til med alt fra intim luksus til ekseptionelle all inclusive resorts. Riviera Maya har dog også sine turistfælder, så gode tips til at vælge rigtigt har som altid stor værdi. Et af dem er: Hold dig fra selve Cancún.

Livlige Playa del Carmen

Playa del Carmen er kystens næststørste by med butikker, cafeer og restauranter for eksempel i gågaden Avenida 5 og dens sidegader. Byens popularitet betyder flere mennesker på stranden, der generelt er bedst i den nordlige ende af byen, hvor du også bør bo.

Havskildpaddernes Akumal

I Skildpaddebugten, Akumal, kan du svømme med havskildpadder. Her er gode resorts, og bor du i selve bugten, er en morgendukkert med de mageløse havdyr en skøn måde at starte dagen på.

Kvindernes Ø, Isla Mujeres

En halv times sejlads fra Cancún ligger Isla Mujeres. På vestkysten og nordkysten er skønne strande med Playa Norte som en af de bedste. På Isla Mujeres er der god snorkling i Garrafón Natural Reef Park.

Det skal du opleve Havskildpadderne i Akumal: Hvis du ikke

bor der, kan du tage på udflugt dertil og svømme i underjordiske grotter, cenoter, på vejen.

Tip! På en rundrejse kan mange oplevelser kombineres med transport fra ét hotel til det næste.

Verdensunderet Chichén Itzá

Svøm med hvalhajer: Mellem juni og primo september trækker de store hvalhajer til havet ud for Yucatán-halvøens nordøstlige hjørne. Eventyr langs kysten: Oplev naturreservatet Sian Ka’ans arkæologi, søkøer, delfiner, skildpadder og fugleliv, snorkling på mayarevet og frokost i fiskerlejet Punta Allen.

Mayarigets pyramider: Besøg blandt andet Coba-pyramiden i junglen og verdensunderet Chichén Itzá.

Her skal du bo Akumal Bay Beach & Wellness Resort 4*:

Førsteklasses all inclusive resort ud til en vidunderlig sandstrand i Skildpaddebugten. Træk stikket ved en af de mange pools og smag dig gennem resortets restauranter.

Nizuc Resort & Spa 5*: Fuldendt design,

gourmetoplevelser på seks restauranter, verdensklasse spa og sublim service i en fredfyldt bugt 20 minutter syd for Cancún. Luksus med en varm og afslappet atmosfære.

Belmond Maroma Resort & Spa 5*:

Luksusresort ud til en af Mexicos bedste strande nord for Playa del Carmen. Høj komfort, enestående service, gastronomiske eventyr og smagfuld indretning gør opholdet til en drøm.

60 Kundemagasinet Passion


Guide

I Mexico - Yucatán

Vejret på Yucatán Klimaet er tropisk. Det betyder masser af sol og varme året rundt, men også mulighed for tropiske regnskyl, der oftest falder som korte byger. Du kan derfor rejse til Yucatán hele året, men september-oktober kan byde på storme. Tørreste tid er december april med omkring 40 mm nedbør pr. måned – lidt over det halve af en normal juli i Danmark. Vådest er juni-september. Sidstnævnte kan komme op på 400 mm regn. Varmeste tid er marts-september, hvor gennemsnitstemperaturen er ca. 33 grader. Tag en trøje med, hvis du er inde i landet om vinteren, da nætterne kan komme ned på 14 grader. Alt dette sagt med det forbehold, at vejret er blevet sværere og sværere at spå om.

Bohemeliv og hvide strande i Tulum

Vidste du, at ... Køretiden fra Cancún til Tulum kun er små to timer?

Tulum er i virkeligheden den sydligste af Riviera Maya, men fortjener at ses separat. Tulum er nemlig en afslappet verden for sig ved en 10 km lang strand, der regnes blandt de bedste i verden. Stemningen er lige dele bounty og boheme, og de seneste år er små boutiquehoteller og tjekkede restauranter kommet til under palmerne. Det kræsne publikum har nemlig fundet vej hertil - uden at Tulum har mistet sin sjæl.

Sandet er fint som mel, pelikanerne slår ned efter fisk og fregatfuglene patruljerer dagen lang langs kysten. Sammenlignet med steder længere mod nord er her færre turister og mere ro. Du vil også kunne opleve lidt mere vind og større bølger uden, at det er et problem.

Det skal du opleve Morgengryets tempel: Mayaruiner på

en klippetop i den nordlige ende af stranden. Kom tidligt før busserne nordfra. I dag er ruinerne beboet af store leguaner. Bungalow på Hip Hotel Tulum 3* Centro Ecologico Sian Ka’an

Centro Ecologico Sian Ka’an: UNESCObeskyttet vådområde syd for Tulum med rigt fugleliv og arkæologiske minder. Sejl i kano, gå i mangroven og flyd gennem kanaler, der var en del af mayaernes handelsruter. Se også de øvrige områder i denne guide. Du kan nå flere af oplevelserne fra Tulum f.eks. Coba-pyramiden i junglen og havskildpadderne i Akumal.

Her skal du bo La Zebra Hotel 4*: Blandt mange skønne

Hotel til afslappet, trendy stemning. Nyd store værelser – nogle med plunge pool.

Hip Hotel Tulum 3*: Hyggeligt og rustikt hotel med kun 22 værelser fordelt i mindre bungalows mellem palmerne med Ocean View-værelser tættest på stranden. Restaurant med panoramaudsigt over strand og hav.

4 hurtige om Yucatán 1. Du flyver til Cancún. Hvis du flyver med ét stop undervejs er flyvetiden typisk 13-15 timer inkl. stop f.eks. i Frankfurt, Amsterdam eller Paris. 2. Du kommer rundt med privat chauffør i bil eller minibus, lejet bil eller i komfortable busser når det er over længere afstande.

3. Tidsforskellen er 6-7 timer afhængig af sommertid.

4. Du kan kombinere med rundrejser i det øvrige Mexico eller stop i New York. Læs mere på nyhavn.dk/52047

bungalowhoteller inviterer La Zebra

Kundemagasinet Passion 61


Yucatán væk fra strandene Væk fra strandene inviterer Yucatán til enestående levn fra både mayariget og kolonitiden, og Yucatán er virkelig et sted, hvor du mærker og tænker over historiens gang. De arkæologiske bygningsværker får en til at måbe over den tids civilisationers skaberevner og viden. Man pines ved tanken om, at de blev elimineret af de spanske conquistadorer, men samtidig er det også dybt fascinerende at gå en tur i en af kolonitidens stemningsfulde byer, hvor oplevelserne som altid starter og slutter på den centrale plads, zocaloen, der er de lokales samlingssted.

”Den fjerklædte Slange”, Quetzalcoatl. Kom tidligt og sæt god tid af eller overnat på en hacienda ved siden af.

Om du er ved fortidens eller nutidens byer, så få en lokal guide til at vise dig rundt, så du får det hele med inklusiv den ofte dramatiske baggrund for det, du oplever.

Uxmal: Storslået og gennemført renoveret

Det skal du opleve Den hvide by Merida: Den smukke hovedstad

i staten Yucatán byder på katedraler og palæer. Boulevarden Paseo Montejo er designet med Champs-Élysées i Paris som forbillede.

Valladolid: Med sin gode stemning og

overskuelige størrelse er Valladolid et farverigt stop enten for en overnatning eller et par timers udflugt fra kysten.

San Francisco de Campeche: Kystbyen i nord, der i folkemunde blot kaldes Campeche, byder på gamle herskabsboliger, to fæstningsværker og en imponerende bymur.

Chichén Itzá: Verdensunderet og dermed den største arkæologiske seværdighed med templer, boldbaner, offerbrønde, observatorium og den store Kukulcan-pyramide med 62 Kundemagasinet Passion

Cobá: Den store mayaby en time fra Tulum

opleves bedst på cykel rundt i området, da templerne ligger spredt ud i junglen. Her er nogle af de højeste mayabygninger på Yucatán og færre turister end ved Chichén Itzá!

mayalevn syd for Merida med blandt andet Troldmandens Pyramide og Guvernørens Palads. Kan måle sig med Chichén Itzá og Tikal i Guatemala. Her boede 25.000 mayaer.

Cenoter: Yucatáns underjordiske floder og grotter, som du kan svømme i.

Flamingoer og alligatorer: 1½ time nord for

Valladolid ligger Reserva de la Biosfera Río Lagartos med flamingoer og alligatorer. På vej dertil kan du stoppe ved tempelkomplekset EK Balam.

Her skal du bo Hacienda Chichén Resort 4*: Charmerende

hacienda fra kolonitiden i gåafstand fra Chichén Itzá, så du kan være her fra morgenstunden. Haciendaen ligger i et tropisk haveanlæg med pool og hytter, der i sin tid har huset arkæologer og forskere, men nu er dit hotelværelse.

Det skal du spise Yucatáns køkken fusionereer alt fra gamle mayatraditioner til moderne gastronomi. Typiske ingredienser er kylling, kalkun, svin og alt godt fra havet med blandt andet himmelske ceviches, råmarineret fisk. Her er lækre salsaer, tacos, tortillas, enchiladas, chilaquiles og meget mere. Måske en lime-suppe? Eller en Mole Poblano, der er et orgie af smagsindtryk med alt fra chokolade til chili blandt ingredienserne. Fantastisk!


I

I

Guide Guide Mexico -Sri Yucatán Lanka

Livsglæde på Isla Holbox

Sådan kommer du dertil

Nord for Yucatán ligger den 40 km lange ø Isla Holbox. Et sted, man bliver glad helt ind i hjertet af. Strandene er hvide. Husene står i et festfyrværkeri af farver. Og byens gader er af sand, så overgangen mellem strand og by er totalt flydende, hvilket er med til at skabe en skøn stemning.

En kort sejltur fra Chequila på nordkysten af Yucatán bringer dig til Isla Holbox.

Her køber bedstemor ind på quad bike, og hvor der er en pæl, er der en pelikan – og en hængekøje. Læg hertil de smukkeste solnedgange og ufattelig børnevenlige strande, der nærmest er blottet for bølger. Den lokale afslapningsdisciplin ”Sæt-dig-på-en-revle-og-se-påverden” er guddommelig.

Det skal du opleve Hvalhajer om sommeren: Fra juni til

september er Isla Holbox verdensberømt for sine mange hvalhajer, som du kan snorkle med. Du tager på halvdagstur med en lille båd, og der kommer kun ganske få i vandet ad gangen for ikke at stresse hvalhajen. Svøm med hvalhajer på Isla Holbox

Kitesurfing: Isla Holbox er et paradis for kitesurfing. Her er nogle beskyttede strande, der er perfekte at øve sig ved. Lavt og roligt vand.

Vidste du, at ... Isla Holbox udtales Isla Holbosh?

Vandretur på sandrevlerne: Ud for Hotel

Villas Flamingos inviterer en perlerække af sandbanker til gåtur langs kysten. Små rokker dukker op ved dine fødder, og pelikaner og fregatfugle følger dig på vej.

Hotel Villas Flamingas 3*

Kajak og paddleboard: Det rolige vand er oplagt til en tur på paddleboard eller i kajak. Isla Pasión og Isla Pájaros: I lagunen

mellem Isla Holbox og fastlandet er to beskyttede fugleøer. Du kan tage på halvdagsudflugt dertil med en lille båd.

Cykeltur: Isla Holbox er helt flad, så lån

eller lej en cykel og kør på opdagelse ad små stier til afsides strande.

Her skal du bo Hotel Villas Flamingos 3*: Afslappet hotel

ud til vandet med hvidskurede bygninger palmeklædte tage og rustikke balkoner. Ægte mexicansk stemning, hvor lokale varaner og vaskebjørne jævnligt kigger forbi.

Kundemagasinet Passion 63


Min rejse ind i naturens verden Fascinationen af dyrenes forunderlige verden startede tidligt i Carsten Broder Hansens liv og udviklede sig siden til en rejsepassion, der blandt andet har budt på 24 rejser til Malaysia, ti rejser til Ecuador og et utal af eventyr på tværs af kloden. Fotos af Carsten Broder Hansen

F

ra Grønland i nord til Drakestrædet og Antarktis i syd. Over Borneos regnskove, Sri Lankas bjerge og Maldivernes laguner, til Østafrikas savanne, Andesbjergene og videre til Galapagosøerne - igen og igen. I mere end 30 år har Carsten Broder Hansens passion for naturen ført ham til de fjerneste afkroge af verden. Først som biologistuderende. Siden som naturskribent og rejseleder – over og under vandet. Men altid med det samme formål. At observere, beundre og blive forundret over naturens eventyrlige verden. ”Jeg vidste allerede i gymnasiet, at jeg ville være biolog. Jeg vidste også, at jeg ville ud i verden for at opleve dyrelivet. Den danske

64 Kundemagasinet Passion

”Jeg kan stå foran de fantastiske tempelruiner i Tikal i Guatemala, men det er de dyr, der lever i ruinerne - næsebjørne, egernaber og mange forskellige fugle – der løber med min opmærksomhed.”

natur er også spændende, men der er bare lidt mere drøn på de store vidder. Amazonas er mere spændende end Rold Skov, uanset hvordan man vender og drejer det”.


Interview

I Carsten Broder Hansen

Globetrotter Carsten Broder Hansen Biolog og naturformidler

Og Carsten kunne ikke vente. I begyndelsen af sin studietid tog han allerede et halvt år ud af kalenderen for at rejse til Sydamerika, og få år senere afsluttede han sit studie med fire måneders feltarbejde i Borneos jungle. Det var i 1988. Siden har han aldrig pakket vandrestøvlerne væk, og begejstringen er ikke blevet mindre med årene.

”Hellere se lidt og se det langsomt, end at se meget, der suser forbi…”

For Carsten er naturens verden en levende fortælling, der aldrig holder op med at overraske. Det kan være en adfærd, han ikke havde forventet. Eller relationer blandt dyr, der pludselig opstår og udspiller sig for øjnene af ham. ”Du kan opleve en pelikan og en krokodille hver for sig. Og observere dem hver for sig. Men pludselig flyver pelikanen måske tæt på krokodillen. Så opstår der en ny situation. Hvordan interagerer de? Hvad bliver det næste? Det synes jeg er fascinerende.”.

Tålmodighed er en dyd

Når Carsten drager ud i verden, har han ofte forberedt sig på, hvilke dyr han gerne vil opleve og det er altid lykkedes ham at opleve de dyr, han har udset sig. Men hvordan gør man egentlig det? ”Forberedelse og tålmodighed. Og en smule held. Jeg har også det held, at jeg ofte er på udkig efter mere almindelige arter. Selvom jeg er lidt af en nørd, er det ikke altid de mest sjældne eller små dyr i junglen, der drager mig mest.”. Dygtige guider, små grupper og åbenhed for det uventede hører også med til opskriften for en god naturoplevelse, hvis man spørger Carsten. ”Hvis du bare kører ud med en minibus på savannen og står i kø for at krydse tjeklisten af, kunne du lige så

godt blive hjemme og se en film. Nærheden forsvinder og du får en afstand til oplevelsen. Hellere se lidt og se det langsomt, end at se meget, der suser forbi.”.

De største dyreoplevelser

Er det overhovedet muligt at rangere de bedste dyreoplevelser, efter så mange rejser og så mange år? ”Jeg glemmer aldrig en hvalhaj på Maldiverne, der kom helt hen til mig, så jeg kunne mærke dens bug og slaget fra dens hale. Jeg tog mit kamera frem, og det eneste jeg kunne se, var de lysende blå pletter gennem linsen. Det var en fantastisk stor oplevelse,” fortæller Carsten, der også nævner Borneos orangutanger blandt de største naturoplevelser. ”Der er en særlig forbindelse. Deres blik. Den måde, de kigger på dig. Man kan se, at de ser dig og tænker deres. Men hvad tænker de på?”. Alligevel er det et andet dyr, som Carsten oftest vender tilbage til. Elefanten. Uanset, om det er i Asien eller Afrika, er elefanten med Carstens ord et ”forrygende dyr”. ”Dem bliver jeg aldrig træt af. De er bare fantastiske. Og de er en nøgleart, især i de østafrikanske økosystemer. De ved eksempelvis, hvor man kan finde vand i krisetid, hvilke planter der indeholder vand, og hvor langt man skal vandre. De gamle hunner rummer en hukommelse, som mange andre dyr på savannen er afhængige er. Det er mageløst.”.

I det hele taget kan Carsten godt lide at se de samme dyr igen og igen, men han har stadig dyr på ønskelisten, som han endnu ikke har oplevet. ”En bjerggorilla i Østafrika, en brillebjørn og en jaguar i Sydamerika. De sidste to er lidt svære. Så drømmer jeg også om at dykke med en tigerhaj. Det kunne være i Sydafrika eller på Hawaii, men det ultimative ville være ved Aldabra-atollen på Seychellerne, hvor de svømmer ind i lagunen hver dag.” Man fornemmer, at Carsten kunne blive ved, men holder han nogensinde ferie fra dyrene? ”Jeg elsker også en god strandferie, men helst hvor jeg kan komme ud og snorkle eller dykke lidt. Heldigvis er det sådan med naturen, at den findes de fleste steder. Det er også sjovt at se på edderkopper og insekter, hvis ikke der er andet.” 

Kundemagasinet Passion 65


Eventyrlige rejsemål, der gør en forskel Store rejseoplevelser og ansvar for kloden kan godt gå hånd i hånd. Faktisk er det her, at nogle af de største eventyr ofte kan findes. Det er rejser med tid til fordybelse. Og rejser fyldt med berigende oplevelser. Det er rejser, der bidrager til en bæredygtig udvikling i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for fælles løsninger på fælles udfordringer. Vi stiller skarpt på tre lande og et udvalg af hoteller, der på hver deres måde forener store rejseoplevelser med ansvar for kloden.

66 Kundemagasinet Passion


Tema

I Rejser med omtanke

Costa Rica

Regnskovens store skatkammer Costa Rica regnes for en international pioner inden for bæredygtighed. Det gælder ikke mindst landets tilgang til turisme, der i årtier har haft fokus på kvalitet og omtanke for naturen – for ikke at nævne beskyttelsen af lokale kultur og samfund. Det er ikke for ingenting, at Costa Rica er et af verdens grønneste lande. I mere end én forstand. Landet har i alt 26 nationalparker og en fjerdedel af landet er på den ene eller andet måde beskyttet natur. Costa Rica er kun lidt større end Danmark, men rummer

knap seks procent af verdens biodiversitet med mere end en halv million arter – fra insekter til kæmpe myreslugere! Costa Rica har siden 1996 betalt sine borgere for at pleje naturen på den jord, de ejer. Med andre ord har man givet træer og planter en selvstændig værdi, der kan måles i kroner og ører. Det er ikke så mærkeligt, at det lille land i Mellemamerika har udviklet sig til et uforligneligt rejsemål for naturelskere.

Vidste du, at… Costa Rica får over 99 procent af sin strøm fra vedvarende energikilder?

PACUARE LODGE 5*, PACUARE RIVER, COSTA RICA

Intime naturoplevelser med ansvar Pacuare Lodge er skabt og drives i pagt med regnskoven og de omgivende lokalsamfund. Alt tømmer er eksempelvis fra bæredygtig skovhugst og vandet opvarmes med solceller, mens lodgen støtter alt fra lokale skoler til projekter, der beskytter regnskovens jaguarer. Glæd dig til intime naturoplevelser med skønne bungalows, gastronomi under stjernerne og fredfyldte stunder i regnskovens favn. Læs mere på nyhavn.dk/31607 Kundemagasinet Passion 67


Bhutan

Lykke som ledetråd Snedækkede bjergtinder, der rejser sig over uberørte urskove. Tågeindhyllede templer, der klamrer sig til klippeskrænter og buddhistiske kloster-fæstninger, såkaldte dzongs, der står som levende vidnesbyrd om et af verdens mest unikke, dragende og mystiske lande. En rejse til Bhutan er en rejse til et land, hvor buddhistisk kultur, omsorg for naturen og et nationalt lykkeindeks er ledetråde for landets udvikling.

Det betyder blandt andet at 60 procent af Bhutan ved lov skal være dækket af skov – i dag er over 70 procent dækket af skov - og at landets mange bjergtinder ikke må bestiges af hensyn til miljøet (og ånderne). På samme måde er turismen begrænset og styret ud fra et bæredygtigt princip om "High Value, Low Impact", der sætter omtanke for naturen og den lokale kultur over masseturisme.

SIX SENSES BHUTAN, BHUTAN

Sublime lodges med lokal forankring Six Senses Resorts & Spas har siden kædens første resorts i 2004 dannet skole for afslappet luksus og velvære ud fra devisen ”sense of place”, som betyder at Six Senses sætter en ære i at forankre hvert enkelt resort i den omgivende natur og det lokale samfund – og altid med et stærkt fokus på bæredygtighed i form af ansvarligt ressourceforbrug, brug af naturmaterialer, vedvarende energikilder, økologiske køkkenhaver og støtte til lokale projekter med fokus på miljø og uddannelse. Med Six Senses Bhutan har de gjort det igen. Denne gang med fem enestående lodges, der ligger i fem vidt forskellige dale i det lille kongerige. Det er ganske enkelt mageløst. Læs mere på nyhavn.dk/25011 Six Senses har skabt fem forskellige lodges i Bhutan, der alle afspejler områdets lokale historie og natur.

68 Kundemagasinet Passion


Tema

I Rejser med omtanke

Portugal

Landidyl og lokale rødder Romantiske middelalderbyer og vindblæste fiskerlejer. Skønne storbyer som Lissabon og Porto. Vinranker, der rejser på bjergskråningerne over Douro-dalen. Portugal har på mange måder det hele. Nu har landet også en af Europas mest ambitiøse turismestrategier, når det kommer til bæredygtighed. Fokus er på at skabe en turisme, der sætter kvalitet over kvantitet – og som giver mere værdi for såvel de besøgende som de

lokale samfund. Alentejo er en landets mindre besøgte regioner og har derfor haft mulighed for at opbygge en mere bæredygtig turisme fra bunden – det er også her at Portugals nationale videnscenter for bæredygtig turisme ligger. Regionen er ved at udvikle sig til et udstillingsvindue for, hvordan berigende rejseoplevelser kan bidrage til at beskytte naturområder og skabe vækst i små traditionelle landbrugssamfund. SÃO LOURENÇO DO BARROCAL 5*, MONSARAZ, PORTUGAL

Eventyrligt landsted i Alentejo Jord-til-bord gastronomi og vine fra eget landbrug. Rideture i aftenlyset. Luftballonture, cykelture og fisketure. Og fredfyldte dage ved poolen, omkranset af olivenlunde, vinmarker og ældgamle korktræer - alt sammen i skyggen af den skønne middelalderlandsby Monsaraz. Det familieejede landsted São Lourenço do Barrocal er et vidunderligt refugie, der emmer af kærlighed til Aletenjos historie og unikke natur. Hotellets gør i vid udstrækning brug af genanvendelige produkter, spildevandet genanvendes, mens olivenolien, vinen og grøntsagerne på menuen alle er fra eget landbrug. São Lourenço do Barrocals ejere er drevet af en ambition om at videreføre områdets lokale kultur og levevis ved at genopfinde den til en moderne tid. Det handler dels om at udnytte gamle landbrugsarealer til rekreativt brug og mere vild natur, men også om at fastholde traditionelle landbrugsformer med fokus på lokal produktion og det gode håndværk – af samme grund har São Lourenço do Barrocal åbnet en gårdbutik, der sælger og promoverer delikatesser fra egnens lokale producenter. Læs mere på nyhavn.dk/58436

Kundemagasinet Passion 69


Strandluksus med ansvar

En følelse af harmoni Der findes strandresorts, hvor du kan mærke den afslappede stemning helt ind i sjælen. Hvor skønhed, enkelhed og nærvær går op i en højere enhed. Her er tre af de smukkeste, der er skabt med en oprigtig omtanke for omgivelserne.

SONEVA KIRI 5+*, KOH KOOD, THAILAND

Luksus med omtanke Soneva Kiri er ikke bare et af Østens mest spektakulære resorts. Det er også en af de mest ambitiøse, når det kommer til at mindske sin miljøpåvirkning og være til gavn for sine omgivelser. Alt er bygget og indrettet i naturmaterialer, der smelter ubesværet sammen med de skønne omgivelser. Rustikt, underspillet og raffineret. Der er etableret flere økologiske køkkenhaver og fiskebrug med ferskvandsfisk, som afgiver næring til planter, ligesom et koralrev er ved at blive fremdyrket ved hjælp af solenergi. Resortet arbejder tæt sammen med lokalsamfundet om alt fra biodiversitet og pesticidefri myggebekæmpelse til engelskundervisning til både lærere og elever på Koh Kood. Læs mere på nyhavn.dk/41832 70 Kundemagasinet Passion


Tema

I Rejser med omtanke

ZURI ZANZIBAR 5*, ZANZIBAR, TANZANIA

Tætte bånd til lokalområdet Zuri betyder smukt på Swahili og det er netop den følelse, som løber igennem hele Zuri Zanzibar. Fra de skønne naturvillaer i lokale materialer, som ligger spredt i den overdådige tropiske have til resortets egen krydderiplantage, spa, yoga terrasse, vandsportscenter, strandbar, pool og udendørs bibliotek. Zuri Zanzibar er aktivt engageret i det lokale samfund omkring Kendwa, hvor resortet ligger. Mange af resortets medarbejdere er lokale, mens Zuri Zanzibar også har skabt et uddannelsesforløb i turisme. Resortet støtter også to lokale skoler og har etableret partnerskaber med sociale virksomheder på Zanzibar, der blandt andet fremmer lokale iværksættere og produktion. I 2016 lancerede resortet projektet ”Keep Kendwa Clean!” i samarbejde med det lokale renovationsselskab Zanrec. Formålet er at holde områdets strande fri for plastik og forhindre at plastik ender i havet, mens man etablerer en ansvarlig affaldshåndtering med indsamlingssteder for skrald. Læs mere på nyhavn.dk/41834

CEMPEDAK PRIVATE ISLAND 4*, BINTAN, INDONESIEN

Stærke principper og lokale rødder Fabelagtige villaer med egen pool, omkranset af gyldne strande og blide bølgeskvulp fra Det Sydkinesiske Hav. På Cempedak Private Island har du det hele for dig selv – altså sammen med det lille resorts øvrige gæster, en koloni af næsehornsfugle, et par sjældne skældyr og de delfiner og havskildpadder, der nogle gange svømmer forbi. Det meste af Cempedak Private Island er bygget af naturlige materialer fra bambus til genbrugt teaktræ og lokale klippesten, mens de samme takter fortsætter gennem resortet med fokus på lokale leverandører og medarbejdere, ansvarlig affaldshåndtering og støtte til lokale naturbeskyttelsesprojekter. Resortet har også egen økologisk køkkenhave og byder hverken på engangsplastik, aircondition eller minibar på værelserne. Læs mere på nyhavn.dk/42864 Kundemagasinet Passion 71


Vidste du, at… Maldiverne består af 1190 små øer, der er grupperet i 26 atoller. Kun 200 af øerne er beboede.

Øhop på to måder Langt væk og tæt på Lars anbefaler to forskellige slags øhop. Den ene er at begynde med et resort længere væk fra hovedøen Male. Du flyver dertil og tilbage med vandflyver. Når du er tilbage Male, kan du tage en speedbåd til et resort, som ligger tæt på hovedøen. Du kan lave hele turen fra dit første resort til dit andet resort på et par timer.

Øhop mellem naboøer Der er også en anden måde at tage på øhop, nemlig mellem to nærliggende øer. Det var netop det, Lars gjorde på min seneste rejse, hvor turen gik til de to søsterresorts Sun Siyam Vilu Reef og Sun Siyam Iru Veli.

72 Kundemagasinet Passion

Gili Lankanfushi 5+* ligger i en af Maldivernes største laguner. Det tager blot 25 minutter at sejle hertil med speedbåd fra Male.

Den smukke sandtange på Sun Siyam Vilu Reef 4* inviterer til badeture og romantiske gåture fra morgen til aften.


Beretning

I Øhop på Maldiverne

Øhop på Maldiverne

Dobbelt op på det gode liv Lars får et sug i maven, hver gang han flyver over Maldivernes atoller. De kridhvide strande. De turkise laguner. Hver eneste ø er verdens smukkeste og hvert eneste luksusresort byder på sin egen stemning og stil. Det er tid til øhop på Maldiverne.

Rejserådgiver Lars

Ekspert i krydstogter, Europa og Maldiverne. Tlf. 33 18 84 72

D

er findes kort fortalt to slags resorts på Maldiverne. Dem, du kan nå med speedbåd fra hovedøen Male, hvor den internationale lufthavn. Og dem, som du flyver til med vandflyver. Det tager ikke mere end 30-40 minutter (højest 1 time), og det er en stor oplevelse i sin helt egen ret. At svæve lavt hen over alle de jungleklædte atoller med kridhvide strande, omkranset af fortryllende laguner i alle former og størrelser. Det er en fantastisk måde at ankomme på.

Hver ø har sin stemning

Alle resorts på Maldiverne ligger alene på deres egen ø, hvor du enten bor i en villa på pæle i lagunen eller inde på stranden. Herfra er det ren forkælelse. Blødt sand mellem tæerne. Bobler i glasset. Snorkling, musik og måske en tur i spaen. Maldiverne er det ultimative fristed. Og hver ø har sin stemning og atmosfære. Der er faktisk ret stor forskel på øerne, og ikke mindst på de enkelte resorts – fra afslappet barfodsluksus til det mere klassiske og stilfulde. Nogle resorts har eksempelvis forrygende koralrev. Andre har fokus på gastronomien.

Hvorfor nævner jeg alt dette? Jo, fordi det selvfølgelig gælder om at vælge det resort, som er rigtigt for dig. Eller en kombination af resorts, hvis du har tid og mulighed for det. Det gjorde jeg på min seneste rejse til Maldiverne. Og jeg kan ikke anbefale det nok.

spotte de koralrev, der omgiver naboøen Aluvifushi.

Dobbelt op på alt det gode

Du kan også nøjes med at snorkle i vandet omkring din egen villa, hvis du har valgt en af resortets poolvillaer på pæle i lagunen. Det gjorde jeg. Så havde jeg både fået strandvilla og ”vandvilla” på en og samme rejse. På Sun Siyam Iru Veli har det hele lige fået et nøk op sammenlignet med søsterresortet – fra gastronomien og de smagfulde villaer til alle de små detaljer, der løfter oplevelsen det sidste stykke. Man kan lige så godt få det hele med, når man er i paradis. 

Jeg vil sige, at et øhop på Maldiverne kræver alt fra 10 og 12 til 14 dage. Så får du mulighed for at opleve to eller flere forskellige øer og resorts på samme ferie. Du får variation med nye villaer, restauranter og faciliteter. Det hele er nyt, stemningen er ny og du kan igen gå på opdagelse, lade dig overraske, og lære din ø at kende.

Ankomst til paradis

Da jeg ankom til lufthavnen i Male, blev jeg kørt til en lounge med både skønne forfriskninger, mens jeg ventede på min vandflyver. Forud ventede 35 minutter fantastiske minutter i luften over Maldivernes atoller, inden vi landede ved Sun Siyam Vilu Reef, der strækker sig dovent mod syd i form af en lang og smuk sandtange. Det er et betagende sted.

Aluvifushi er kendt for sit rige marineliv og det rolige vand i øens lagune er et optimalt sted at lære at dykke, hvilket Iru Velis egen dykkerskole naturligvis kan hjælpe med.

Resortet har overdådgige villaer på pæle i lagunen, mens det indre af øen står med tæt vegetation, der giver ly til strandvillaer, som kigger ud mod strandene - den perfekte kombination af udsigt og privatliv. Jeg gik med en strandvilla denne gang.

Finale på toppen

Efter en drømmeuge på Siyam Vilu Reef var jeg ikke klar til at tage hjem, men jeg havde mod på at opleve noget nyt. Det tager kun 15 minutter med speedbåd til Sun Siyam Iru Veli og det varede ikke længe, før jeg kunne Kundemagasinet Passion 73


Guide

Solskin, strand og skønhed

Bølgerne slikker dovent ind over det kridhvide sand. Palmerne vajer i den lette brise. Dine bare fødder synker blødt ned i de fine sandkorn, og blikket driver på langfart over en solkysset natur, der er så smuk, at det næsten gør ondt. Men også kun næsten.

S

eychellerne er stedet, hvor alle dine feriedrømme går i opfyldelse. Oplev gigantiske skildpadder, regnskov, skulpturelle granitklipper og fisk i alle regnbuens farver. For ikke at tale om strandene. Seks af dem regnes blandt verdens 10 bedste.

d’Argent og verdens mindste hovedstad. Men hvilken ø skal du vælge? Hver ø har sit særpræg, og hoteller og resorts spænder fra det enkle til det overdådige. Eksperterne rådgiver til de største oplevelser lige her.

På Seychellerne kan du få det hele – strande, natur, dyreliv og lokalliv. Og oplevelser, du ikke finder andre steder i verden: Vallee de Mai, Anse Source

Anse Lazio

Curieuse

Praslin Island Cousin Anse Source d’Argent La Digue Island

SEYCHELLERNE

Mahé Island

Seychellerne 74 Kundemagasinet Passion


Guide

I Seychellerne

Mahé – et betagende bekendtskab Mahé er øgruppens største ø, og også det første møde med Seychellerne. Du lander i den internationale lufthavn og drager herefter videre til den ø, du har valgt. Men bliv lidt på Mahé først og oplev sammensuriet af berusende sanseindtryk og charmerende arkitektoniske levn fra kolonitiden – selvfølgelig kombineret med Seychellernes helt særlige kreolske kulturarv og Mahés frodige plantager, strande og bjerge. Det skal du opleve Hey ho og en halv flaske rom: Det familie-

ejede romdestilleri Takamaka er mere end et destilleri. Det er paradis på flaske. Og lokal kulturarv med sit helt eget museum, urtehave, historiske ruiner – og de to kæmpeskildpadder Taka og Maka. Besøg det lokale destilleri og smag på rommen, der fremstilles med lokale ingredienser og indeholder karakteristiske smage fra Seychellernes 115 øer.

Kulør på tilværelsen: Et af de steder, hvor Victorias stemning tydeligst kommer til udtryk, er på byens centrale marked, Sir Selwyn-Selwyn Clarke Market. Allerede fra morgenstunden summer den

farverige plads af liv og lystig højrøstethed. Friskfangede fisk langes over disken, mens der tinges ihærdigt om prisen. Kraftige krydderier og flagrende tekstiler pirrer sanserne, og det er nemt at fortabe sig undervejs.

Til lands og til vands: Naturen er enestående på Seychellerne. Tag på den ultimative naturoplevelse med besøg i Mahés to væsentligste naturparker. Udforsk klippebjergene ved Morne Seychellois på land, og dyk ned under havoverfladen til havskildpadder og revhajer i Baie Ternay. Du sejler i yacht langs med kysten og ser Mahé fra sin smukkeste side.

Four Seasons Resort Seychellerne

Vidste du, at ... I 1768 begyndte den franske bosættelse på Seychellerne. Inden da blev øerne brugt som skjulested for pirater, der huserede på den indbringende søhandelsrute mellem Afrika og Asien. Her skal du bo En verden af sol, sjov og skønhed: På

Constance Ephelia Resort 4+* på Mahé bliver drømmen om Seychellerne til virkelighed. De blide, grønklædte bakker danner rammen om resortet, der putter sig mellem de tropiske træer. For foden af bakkerne breder det uendeligt blå Indiske Ocean og de kridhvide sandstrande sig ud som i en drøm. Gastronomien? Den er helt i top.

Et af verdens mest luksuriøse resorts:

Underspillet luksus omslutter dig overalt, og de kreolske dufte og smage får sanserne til at danse. Tilbring dagene ved din private infinity pool eller på Mahés smukkeste strand. Four Seasons Resort Seychellerne 5+* er en enestående oase, hvor både familier og par får en uforlignelig ferieoplevelse. Kundemagasinet Passion 75


Guide

I Seychellerne

Praslin – på sporet af paradis Praslin er Seychellernes næststørste ø. Her mødes du af tårnhøje palmer, der skygger for den næsten uvirkeligt blå og skyfri himmel. Også her er strandene bløde og hvide som sne, afbrudt af lange strækninger af frodig, utæmmet jungle med de forunderlige coco de mer-nødder og et rigt fugleliv. Er du heldig, møder du måske den sorte papegøje og den seychelliske bulbul.

Det skal du opleve Edens have i urtidsjunglen: Den UNESCO-

beskyttede nationalpark Vallée de Mai ligger på det centrale Praslin og er et enestående møde med unik megaflora, der kun findes få steder i verden. Palmerne bliver op til 35 m høje og bærer de forunderlige coco de mer-nødder, der vejer omkring 30 kg, når de er modne – efter seks år!

En dukkert i paradis: Anse Lazio er en sand

perle af en strand – gemt bag bløde, jungleklædte bakker i øens nordvestlige hjørne. Så langt øjet rækker er sandet kridhvidt og fint som mel, og vandet er blåt,

Den store coco de mer-nød indeholder kun et frø.

76 Kundemagasinet Passion

blåt, blåt. Snup en dukkert – og prøv en af de lokale restauranter ved stranden. Vælg en lokal karryret eller fisk, der er så frisk, at den næsten spræller.

Kæmpeskildpadder, fugle og snorkling: Oplev det rige dyreliv både over og under vandet på de tre små øer Cousin, Curieuse og St. Pierre ud for Praslin. Glæd dig til at studere de mange unikke fugle, hilse på kæmpeskildpadderne og snorkle med stimevis af farverige fisk, der leger tagfat.

Tip Brødfrugt er en grundlæggende del af den lokale kost. Den kan tilberedes på mange måder, men prøv den helt enkle, ristede version. Uhmm!

Her skal du bo Fred og romantik: Hotel l’Archipel 3+* er

et hyggeligt, lille boutiquehotel med en venlig og afslappet atmosfære. De blot 32 bungalows ligger i en frodig have omgivet af tropiske blomster og træer med smuk udsigt over Det Indiske Ocean og Praslins grønklædte højdedrag. Overalt hersker den ægte, næsten magiske stemning, Seychellerne er så kendt for.

Frodighed og elegance: Raffles Seychelles

råder også over luksuriøse poolvillaer med egen plungepool lige ved den smukke Takamaka-strand. Gemt godt bag tæt vegetation med en fabelagtig udsigt over kysten, den frodige vegetation og øen Curieuse, der er hjem for de store landskildpadder. Her er masser at lave, dejlige restauranter og en afslappet atmosfære.

Den sjældne (og truede) sorte papegøje, der kun findes på Praslin, er Seychellernes nationalfugl. Den er meget sky, men hvis du er heldig, kan du få et glimt af den.


Fakta om Seychellerne • Seychellerne består af 115 øer i Det Indiske Ocean. Øerne ligger lige syd for Ækvator uden for orkanbæltet. • Der bor cirka 95.000 på øerne. • Hovedstaden hedder Victoria og ligger på den største ø, Mahé. • De mest udbredte sprog er engelsk, kreolsk og fransk.

Hvordan kommer du til Seychellerne? Du flyver til Seychellerne med typisk et enkelt stop på vejen, for eksempel i Doha med Qatar Airways eller i Dubai med Emirates. Transporttiden er cirka 13 timer.

Hvornår skal du rejse?

La Digue Det er et must at besøge idylliske La Digue, når du er på Seychellerne. Øens afslappede atmosfære er lige så smittende, som den er unik, og det uspolerede, sorgløse øsamfund er et inspirerende bekendtskab. La Digue er den mindste af Seychellernes tre hovedøer – og præcis så eventyrlig, som man drømmer om med sin grønne jungle og bløde granitklipper. Koloniseringen er mindre tydelig her, og øen er udpræget kreolsk med frodige plantager og charmerende, historiske huse i glade farver. Det skal du opleve På cykel til virkelighedens bounty-strand: Den

bedste måde at komme omkring på er på cykel. Nyd en tur gennem frodige bakker og dale, og gør holdt på en af verdens mest berømte strande, Anse Source d’Argent. Her er vandet så klart, at du kan se både koraller og fisk, selv om du bare sopper. Med lidt held slår en havskildpadde eller to også vejen forbi og hilser på.

Uforglemmeligt italiensk: Snyd ikke dig selv for en middag på det hyggelige boutique-

Tip! Monsunvindenes retning bestemmer, hvilke strande der kan være store tangmængder ved. Tjek med os, før du planlægger rejsen.

hotel Le Repaires fabelagtige italienske restaurant. Nyd en enestående middag med en spektakulær udsigt til tropisk vegetation og det azurblå hav. Menukortet er klassisk italiensk – med et kreolsk touch – og alt smager, så englene synger.

Fantastisk fred og ro: Der hersker en helt

særlig ro på La Digue – her er nemlig kun ganske få motoriserede køretøjer. Indtil for få år siden var her kun cykler og oksekærrer. I dag kører der få taxaer i forbindelse med hoteltransfers. Ellers foregår transport på cykel eller med elektriske golfvogne. Luk øjnene og lyt: Her er en fantastisk fred og ro.

Du kan rejse til Seychellerne hele året. Den vådeste periode er fra december til februar.

Hvor skal du bo? Mulighederne for overnatning spænder fra små familieejede pensioner til ultimative luksusresorts som Four Seasons Resort 5+* på Mahé, Raffles Seychelles 5* på Praslin og Six Senses Zil Pasyon 5+* på Félicité.

En af de smukkeste solnedgange på Seychellerne: Le Repaire 3* er et hyggeligt,

lille boutiquehotel beliggende lige ud til stranden i udkanten af La Digues hovedby La Passe. Det perfekte udgangspunkt for at udforske øen og nyde den helt særlige seychelliske charme. Udsigten til naboøen Praslin er uden sidestykke – og solnedgangen en af de smukkeste på Seychellerne. 

Her skal du bo Højeste standard på øen: Her er tale om

La Digues skønneste og mest smagfulde hotel med førsteklasses faciliteter. Le Domaine de l’Orangeraie, der er opført i fin harmoni med de tropiske omgivelser, ligger i gåafstand til La Passe og har et eksklusivt poolområde lige ud til havet. Her kan du dase med udsigt mod Praslin – medmindre du altså foretrækker en tur i hotellets fantastiske spa oppe på bjergsiden.

Kundemagasinet Passion 77


4

sjældne oplevelser, der vækker Mellemøstens magi Vinden, der suser op i klippedalene. De hvide bølgetoppe, der ruller ind over det turkise vand. Og de sorte kameler, der vandrer over det brandvarme sand. Fazayah Beach er kun ét eksempel på det Mellemøsten, de færreste kender. Her er fire sjældne oplevelser, der fuldender dit arabiske eventyr.

#

1

Idyllisk barfodsluksus i Oman

Barfodsluksus og butler på Six Senses Zighy Bay

Six Senses Zighy Bay er ikke bare et resort, men en idyllisk lille landsby med sand i gaderne og luksuriøse private poolvillaer. Her er du afskåret fra omverdenen på den gode måde og kan hellige dig freden og roen – og de mange aktiviteter. Er du til paragliding eller hiking? Snorkling eller spa? Sejltur eller 4WD? Glæd dig til at prøve det hele og mere til på Six Senses Zighy Bay. Læs mere på nyhavn.dk/36564 78 Kundemagasinet Passion


Bucket list

#

2

I Mellemøsten

Ultimativ ørkenglamping

Et arabisk eventyr i Oman, Abu Dhabi eller Dubai

Kør gennem ørkenens sanddyner, hvor kun en 4WD kan komme frem. Se den hvide teltdug rejse sig fremfyldt fra sanddynerne, og glæd dig til at mærke tosomheden og 1001 nats eventyr i ørkenen. Stearinlys og olielamper lyser om kap med skæret fra bålet og stjernerne på himlen, når mørket falder på. Og når du er sulten, tilbereder din private kok aftenens menu og efterlader jer i campen, så det bare er jer i tosomhedens, stjernernes og romantikkens skær. Lige til næste morgen, hvor kokken er tilbage og klargør en lækker morgenmad til jer. Læs mere på nyhavn.dk/45122

#

3

I 4WD til Dhofar-regionen

Salalah, det frodige syd-Oman

Tag på en eventyrlig oplevelsestur til Salalah i det sydlige Oman – et hjørne af Oman de færreste besøger og altså en vidunderlig tur væk fra alfarvej. Her finder du frodige bjerglandskaber, lokale landsbyer, sprudlende vandsøjler og sorte kameler. Der bliver også tid til en picnic på en af Omans allersmukkeste strande, Fazayah Beach. Husk badetøj! Turen foregår i 4WD med privat guide. Læs mere på nyhavn.dk/58923

#

4

Verdens længste zipline

Svæv over Ras Al Khaimahs ørken, tæt på Dubai

Mærk adrenalinen bruse i kroppen, når du suser over takkede bjergtinder og styrtdykker gennem dybe kløfter med en topfart på 150 km/t. Verdens længste zipline, Jais Flight, er 2,83 km lang og tager godt tre minutter at tilbagelægge. Tre minutter du vil huske for evigt. Denne bjergrige del af De Forenede Arabiske Emirater er perfekt til adrenalinbrusende naturoplevelser, du aldrig glemmer. Kombinér evt. ziplinen med hiking eller klippeklatring. Læs mere på nyhavn.dk/45102 Kundemagasinet Passion 79


På Six Senses Koh Yao Noi skaber Phang Nga-bugtens stejle kalkstensklipper et drømmeagtigt maleri, der skifter farve i løbet af dagen

80 Kundemagasinet Passion


Tema

I Værelse med udsigt

Værelse med udsigt

Så langt øjet rækker Der findes værelser med udsigter så smukke, at de i sig selv er værd at rejse efter. Det er værelser, der forbinder dig til verdens blændende skønhed, uanset hvorhen du vender dig. I sengen. I badekarret. I poolen. På terrassen. Læn dig tilbage, luk øjnene, og åben dem igen. Du er lige her.

Kundemagasinet Passion 81


Bæredygtig turisme på Six Senses Koh Yao Noi Six Senses Resorts & Spa har altid været et forbillede for bæredygtig turisme. Avanceret affaldsbehandling, økologiske haver, styring af ressourceforbrug og ansvar for lokalområdet er fokusområder, der er indarbejdet i alt. Gå f.eks. en tur i den genskabte mangrove ved Six Senses Koh Yao Noi, og hør evt. om de projekter inden for naturbevarelse, skole og uddannelse samt adgang til rent vand, du er med til at støtte via dit ophold.

SIX SENSES KOH YAO NOI 5+*, THAILAND

Barfodsluksus med million dollar view Få hoteller i verden formår at integrere alle luksusbegrebets små detaljer i et så afslappet koncept som Six Senses Yao Noi blot en sejltur væk fra Phuket. Du er omfavnet af skønhed og harmoni i en verden helt for dig selv. Med gastronomi fra øverste hylde – og en udsigt uden sidestykke. Allermest magisk er dog udsigten i den fælles pool på toppen af den bakke, Six Senses Koh Yao Noi er bygget på. Her folder hele Phang Nga-bugtens dramatiske kalkstensklipper sig ud for øjnene af dig – et syn og en oplevelse af en anden verden, ikke mindst når solen går ned. Du kan også nyde synet fra din private pool, hvis du vælger en af de store seaview-villaer. Læs mere på nyhavn.dk/41610 82 Kundemagasinet Passion


Tema

I Værelse med udsigt

FAIRMONT MALDIVES SIRRU FEN FUSHI 5*, MALDIVERNE

Kridhvide strande og fortryllende laguner

Stilren enkelhed og afslappet bohemestemning Det enestående resort harmonerer helt ubesværet med de billedskønne omgivelser og Maldivernes enkle skønhed. De hvidmalede bygninger danner rammer om et afdæmpet, stilfuldt og enkelt interiør, der næsten er skandinavisk i sit udtryk - med masser af lyst træ, afdæmpede naturfarver, fletdetaljer og flydende former, der skaber en skøn og let bohemestemning.

Velkommen til en verden malet i blå, grønne og hvide nuancer, der forandrer sig med solens rejse i løbet af dagen og afløses af en funklende stjernehimmel og tropenattens milde fred. Fairmont Maldives Sirru Fen Fushi ligger på den afsidesliggende Shaviyani-atol, 55 minutter med vandflyver fra Maldivernes hovedstad Male – en skøn flyvetur, der bringer jer lavt hen over frodigt grønne atoller med kridhvide strande, omkranset af fortryllende laguner i alle former og størrelser. Fra de luksuriøse villaer er der frit udsyn til sublim skønhed – du kan godt glæde dig. Også til det utroligt imødekommende personale, der får stedet til at føles som et andet hjem. Læs mere på nyhavn.dk/55022

Kundemagasinet Passion 83


POST RANCH INN 5*, USA

Dramatisk skønhed i pagt med naturen Post Ranch Inn er en unik perle plantet midt i naturen højt oppe på Big Sur-klipperne – en rustik kombination af topmoderne design og grønne initiativer, der omfavner stedets dramatiske skønhed. Nogle af værelserne ligger helt ude på kanten af klipperne, andre i trækronerne. Andre igen ligger herimellem, men altid i harmoni med naturen. Alle værelser, uanset beliggenhed, har en fabelagtig udsigt til enten Stillehavet eller de smukke bjerge. Er det panoramaudsigt, du er ude efter, er den uforlignelig fra de to opvarmede infinity-spapools. Læs mere på nyhavn.dk/48610 84 Kundemagasinet Passion


Tema

I Værelse med udsigt

COMO PARROT CAY 5*, TURKS- OG CAICOSØERNE

Caribisk stemning på privat ø Como Parrot Cay er et studie i minimalistisk luksus, hvor caribisk kolonitid møder et vægtløst, moderne udtryk med hvide flader, teaktræ og den særlige form for tilbagelænet stemning, der kun findes i Caribien. Resortet ligger på en privat ø i Turks- og Caicosøerne, sydøst for Bahamas. Du kan vælge at bo i skønne værelser og suiter eller en privat villa på stranden, mens resortet også er berømt for sin prisvindende spa, fantastisk dykning og to fortrinlige restauranter. Læs mere på nyhavn.dk/59274

Kundemagasinet Passion 85


LAKESTONE LODGE 4*, NEW ZEALAND

Med udsigt til ren magi Bo med uforglemmelig udsigt på det stilfulde og hjertevarme refugium Lakestone Lodge. Hotellet ligger helt ud til bredden af Lake Pukakis turkise vand, og lige uden for vinduet knejser sneklædte bjerge og New Zealands højeste bjerg Mt. Cook. Det er svært at fjerne blikket fra Lake Pukakis fortryllende nuancer af grøn og turkis, men hvis det lykkedes, så ret det opad: Området er nemlig en del af New Zealands eneste Dark Sky Reserve, der gør det til et af de bedste steder i verden at se på stjerner. Når mørket sænker sig, er du ikke i tvivl om hvorfor – det er ganske enkelt magisk. Læs mere på nyhavn.dk/40160

86 Kundemagasinet Passion


I

I

Her Tema kommer Værelse ny tekst med udsigt Tema

EXPLORA LODGE 5*, PATAGONIEN, CHILE

Naturens eget amfiteater Paine-bjergenes dramatiske klippetårne spejler sig i fredfyldte Lake Pehoé. I baggrunden bruser vandet fra det smukke Salto Chico-vandfald som et beroligende lydtæppe. På Explora Lodge i Patagonien befinder du dig på første parket til et af de smukkeste naturområder i verden. Den modernistiske lodge forbinder mennesker med naturens upolerede skønhed, og uanset hvor du end vender dig hen, venter en bjergtagende panoramaudsigt på dig. Alt sammen kombineret med underspillet luksus, sans for detaljen og store gastronomiske oplevelser. Læs mere på nyhavn.dk/30587

Kundemagasinet Kundemagasinet Passion Passion 87


EAGLES VILLAS 5*, GRÆKENLAND

Grønt og blåt så langt øjet rækker På en bakketop på Athos-halvøen på Halkidiki ligger Eagles Villas med en smuk udsigt over Det Ægæiske Hav. De i alt 40 villaer ligger i små klynger i perfekt harmoni med landskabet. Udsigten er enestående mod store grønne arealer og det blå hav – kun afbrudt af villaernes lyseblå pools, som lokker til en svalende dukkert, når du er hjemme fra den gyldne sandstrand og udflugter i omegnen. Læs mere på nyhavn.dk/33324 88 Kundemagasinet Passion


Tema

I Værelse med udsigt

NGORONGORO CRATER LODGE 5*, TANZANIA

På toppen af verden med vild udsigt Der er nogle steder i verden, man skal opleve mindst én gang i livet. Ngorongoro-krateret er et af dem. Og hvorfor ikke bo på verdenskendte og luksuriøse Ngorongoro Crater Lodge, når nu du er der? Her er du i bogstavelig forstand på kanten af krateret – med den imponerende og aldeles fantastiske udsigt, det bringer med sig. Du er tæt på det hele – også storvildtet, der bor i selve krateret. Glæd dig til at krydre udsigten med alt fra zebraer til løver, tusindvis af flamingoer og det truede sorte næsehorn. Læs mere på nyhavn.dk/41662

THE RITZ-CARLTON RAS AL KHAIMAH AL HAMRA BEACH 5*, DUBAI

Fredfyldt strandoase kun en time fra Dubai Paradisstrand, palmesus og en ankomst i båd over lagunen, der er James Bond værdig. På The Ritz-Carlton Ras Al Khaimah, Al Hamra Beach venter dig en fredfyldt og eventyrlig oase, kun en time fra pulserende Dubai. Bo i en luksuriøs poolvilla ved stranden, og nyd roen i spaen og den fælles infinitypool. Maden? Den spiser du på den udsøgte restaurant Shore House – eller på stranden i solnedgangens skær. Læs mere på nyhavn.dk/31966 Kundemagasinet Passion 89


5

fantastiske festivaler

Ingen fest uden farver! Årstidernes skiften. Nyt håb og nye begyndelser. Tilgivelse, kærlighed og lysets sejr over mørket. Verdens smukkeste festivaler er mere end farverige parader og fantastiske kostumer. De er en eventyrlig eksplosion af livsglæde, tro og sanseindtryk, der bevæger sindet og bringer dig helt ind i et lands sjæl.

#

1

De Dødes Dag, Mexico

For de fleste er død forbundet med sorg, og kirkegårde er steder, vi besøger for at mindes dem, vi har mistet. Men hvad nu, hvis det hele blev vendt på hovedet? Hvis død for en stund var forbundet med lys og kærlighed? Og kirkegårde var et sted, vi alle tog hen for at feste sammen med de afdødes sjæle og lade livsglæden strømme? Sådan er det hvert år i Mexico, når folk samles for at fejre De Dødes Dag. De Dødes Dag fejres i hele Mexico den 2. november. 90 Kundemagasinet Passion


Bucket list

#

2

I Verdens farverigeste festivaler

Holi, Indien

Indien er farvernes land, og Holi er farvernes fest over dem alle. Indiens største festival markerer forårets komme og det godes sejr over ondskaben i hinduistisk mytologi. Med andre ord er det indernes største fejring af livet og kærligheden, hvor millioner af mennesker går i gaderne for at danse og kaste med farvepulver på hinanden, i en euforisk eksplosion af liv, tro og samhørighed. Forestil dig hele Indiens pa lette af sanseindtryk kogt ned til ét overvældende øjeblik. Holi fejres enten i februar og marts, afhængig af den hinduistiske månekalender.

Kundemagasinet Passion 91


Bucket list

I Verdens farverigeste festivaler

#

3

Mardi Gras i New Orleans, USA

Jazzen swinger på gader og stræder. Fortovene dufter af cajun, creole og soul food. Du kan allerede øjne de hånddekorerede parasoller ned ad gaden, hvor brass bands spiller, så guderne synger. Hvilken historie fortæller den næste paradevogn? Mardi Gras er ikke bare USA’s største karneval. Det er alt det, som gør New Orleans til en af USA’s mest eventyrlige byer. Og så er der musikken. Alle steder. Fra de store parader, parker og pladser til baggydernes små jazzklubber. Hvor ender du? Mardi Gras afholdes 47 dage før påske og fejres normalt i februar eller marts. I 2023 starter Mardi Gras den 21. februar. I 2024 starter Mardi Gras den 13. februar.

#

4

Karneval i Rio, Brasilien

Fabelagtige fjerdragter, intense sambarytmer, overdådige parader og en sitrende følelse af nærvær, livsglæde og sanselighed. Karnevallet i Rio de Janeiro er verdens mest ikoniske fest, hvor millioner af brasilianere og op mod 500.000 besøgende fra hele verden fylder Rios gader - fra de store parader i den såkaldte Sambodromo, til de små gadefester, blocos, hvor lokale kommer i hjemmelavede kostumer, og fester til trommerytmerne dag og nat. Karneval i Rio begynder 40 dage før påske og varer fem dage. I 2023 starter karnevallet fredag den 17. februar. I 2024 starter karnevallet fredag den 9. februar. 92 Kundemagasinet Passion


#

5

Songkran, Thailand

Farverige Hawaii-skjorter, vandpistoler, haveslanger, spande med isvand, musik, mad – og rige mængder af thailandsk whisky! Hvert forår omdannes Thailand i tre dage til verdens største vandkamp, når thailænderne går på gader og stræder for at fejre det thailandske nytår og regntidens komme. I denne vandkamp gælder det dog ikke om at holde sig tør – thailænderne sprøjter nemlig vand på hinanden (og på besøgende) for at rense hinanden for alle dårligdomme. Glæd dig til en frisk start på det nye år! Songkran fejres fra 13. – 15. april. Festivalen kan også opleves i Thailands nabolande Laos og Cambodja.

Kundemagasinet Passion 93


Guide

Aloha 'oe i ko Hawai'i

Velkommen til Paradis

Hvis du skulle male et portræt af det reneste paradis, ville Hawaii være et godt bud. Du kunne male de hvide strande og små bugter. Og de fløjlsbløde bjergskråninger med smalle vandfald, der fører op til toppen af øens vulkaner. Du kunne male det endeløse Stillehav og drømme om de enorme koralrev og livet under vandet. Du kunne lukke øjnene og vide, at du er omgivet af hele verdens skønhed.

F

ra en aktiv vulkan på Big Island til byliv på Oahu, eukalyptusskove på Kauai og skønne strande på Maui. Hawaiis øer er alle forskellige, men de har en ting til fælles. De indhyller dig langsomt, men sikkert i en drømmeagtig tilstand. Det er muligvis kombinationen af øernes perfekte skønhed, rolige rytme og en helt særlig stemning, der kommer af at være så langt væk fra resten af verden.

Mange beskriver Hawaii som en følelse. Man skal være der for at forstå det. Og når du lander, varer det ikke længe, før du kan mærke det. Læs med her, hvor vores eksperter giver tips til store oplevelser, små bagveje og et udvalg af de hoteller, som de holder allermest af. Og husk, at du kan rejse til Hawaii hele året.

Kauai Oahu

HAWAII

Honolulu Maui

Big island

Hawaii 94 Kundemagasinet Passion


Guide

I Hawaii

Værd at vide

Aloha Oahu Oahu og hovedstaden Honolulu med den berømte Waikiki Beach er på en og samme tid amerikansk storbyjungle og polynesisk laissez-faire. Oplev det pulserende byliv og byens baghave med enestående sandstrande og naturfænomener som Halona Blow Holes. Og snyd ikke dig selv for en ananasis på ananasplantagen Dole Plantation. Friskere bliver det ikke.

Det skal du opleve Slentretur i Kakaako: Velkommen

til Honolulus nye ’it’-sted, Kakaako. Engang var her saltdamme og fiskerlandsbyer, i dag er her et urbant område med farverige vægmalerier af kunstnere fra hele verden, små lokale restauranter, specialbutikker, mikrobryggerier og livemusik. God stemning året rundt.

Smag på ikonisk is: Lej en bil, og

kør en tur nordpå til Haleiwa – for oplevelsen og for at smage den berømte Matsumota-is. Den japanske Matsumotofamilie åbnede isbutikken i 1951 og er kendt for den specielle hjemmelavede sirup, der bruges til den ikoniske hawaiianske shave ice.

Historiens vingesus i Pearl Harbor: Tag på et gribende

og tankevækkende besøg ved Pearl Harbor. I december 1941

angreb den japanske flåde den amerikanske base, Pearl Harbor på Oahu. Over 2.000 amerikanske soldater blev dræbt. Kort efter gik USA ind i 2. Verdenskrig.

Rejsetid: Flyveturen til Hawaii fra Danmark omfatter min. 1 mellemlanding. Den korteste rejsetid er ca. 19 timer. Tidsforskel: Der er -12 timers tidsforskel året rundt. Bedste sæson: Hawaii er en helårsdestination med en stabil temperatur på 26-30 grader og masser af sol. Højsæson for pukkelhvaler er i februar og marts, hvor hvalerne oftest ligger med deres kalve i strædet mellem øerne Maui, Molokai og Lanai.

Her skal du bo: Kongelig komfort ved Waikiki Beach: Queen Kapiolani Hotel

er indbegrebet af eksklusivitet og er opkaldt efter dronning Kapiolana, der nærmest har guddommelig status på Hawaii. Hun elskede kunst og musik og sagde sjældent nej til en fest – og så elskede hun sit polynesiske folk. Nyd det intime hotel, historien, komforten og atmosfæren fyldt med kunst og musik – i den rolige ende af Waikiki Beach.

Historie og elegance med direkte strandudgang: The Moana

Surfrider er et historisk hotel i Honolulu fra dengang, der var ægte badehoteller til. Med charme, søjlegange, romantik og fuldendte detaljer. Og en stemning, der siger ferie og livsnydelse. Hotellet var det første hotel ved Waikiki Beach og har, trods en markant udvidelse, bibeholdt sin hyggelige, intime stemning.

Moana Surfrider er et historisk hotel i Honolulu fra dengang, der var ægte badehoteller til. Med charme, søjlegange, romantik og fuldendte detaljer. Og en stemning, der siger ferie og livsnydelse.

Kundemagasinet Passion 95


Kauai, Hawaiis grønne have Kauai er den ældste af de fire øer – og den, hvor vejret er mest omskifteligt. Til gengæld belønnes du med et guddommeligt intenst, grønt landskab og en regnskov, der for længst har sejret over civilisationen. Det skal du opleve Sukkerrør og lemonade på Grove Farm: Det er som at besøge 1800-tallet, når du træder ind på Grove Farm, Kauais største sukkerrørsplantage. Kom på guidet tur i de gamle bygninger, og få historien om familien Wilcox. Og smag frisk lemonade og hjemmebagte cookies lavet på familiens gamle opskrifter – og farmens afgrøder, naturligvis.

Pizza og cocktails på The Nui: Snyd ikke dig selv for

et besøg hos Tahiti Nui,

hvor du får Kauais bedste og største pizzaer – og en fantastisk cocktail at skylle dem ned med. Kig godt på alle familiebillederne på væggen, og se, hvilke berømtheder, der har slået vejen forbi, siden etablissementet slog dørene op i 1963. Det er ikke så få …

Kauai fra oven: Oplev spektakulær natur på Kauai fra en helikopter med ekstra store glaspartier. Høje bjerge, dybe kløfter og kæmpe vandfald venter på at blive udforsket fra luften. Og et vulkankrater,

hvis vejret tillader det. Den smukke Napali Coast kan i øvrigt kun ses via helikopter, båd og til fods.

Her skal du bo Eksklusiv stemning ved Poipu-stranden: Find en af

de bedste strande på Kauai. Byg et lille, lækkert resort. Tag en stilfuld europæisk inspireret indretning. Supplér med kraftige farver fra Waimea Canyon. Og tilføj så en af øens bedste restauranter. Det er opskriften på Koa Kea Hotel & Resort 4+*, et af de bedste hoteller på Kauai.

Plantagestemning i hytter ved stranden: Waimea

Plantation Cottages 3* er ikke som almindelige hoteller. Tag på en tidsrejse tilbage til den autentiske plantagestemning. Til charmen og hyggen. Til livet på terrassen, ved grillen, poolen og stranden tæt på Waimea Canyon. Tiden har stået stille her i den lille palmelund, der engang husede familierne, som arbejdede i sukkerrørsmarkerne. 96 Kundemagasinet Passion

Solnegang på et af Kauais bedste strande, Poipu.

Waimea Plantation Cottages


Guide

I Hawaii

Stor, større, Big Island Big Island er på alle måder ekstremernes ø. Stig til vejrs med helikopter, og kom helt tæt på de aktive vulkaner. Synk ned i dybet med snorklemasken på, og se djævlerokkerne danse ballet omkring dig. Big Island byder på en aktiv vulkan – Kilauea-vulkanen – og flest klimazoner på færrest km2. I verden. Som navnet antyder er Big Island den største af øerne, og her kan du opleve masser af forskellig natur. Bl.a. sorte lavastrande – og ganske få hvide sandstrande.

Natsnorkling med djævlerokker:

Det skal du opleve Havets dansende heste: Tag forbi

Her skal du bo Grønt, luftigt og lækkert i Waikoloa: Hali’i Kai Resort

Ocean Rider Seahorse Farm og mød søhestene – de små, dragelignende og eventyrlige skabninger. Den familieejede farm avler søheste og arbejder på at redde bestanden af søheste og genbefolke havet med de unikke dyr. Et fascinerende arbejde, og et endnu mere fascinerende syn.

På jagt efter vandfald: Big Island kan prale af et væld af vandfald der gør øen grøn og frodig. Glæd dig til at se de brusende vandmasser bryde på klipperne nedenfor. I de mindre dramatiske vandfald er der gode muligheder for at tage en forfriskende, kølende dukkert.

Giv dig selv en eventyrlig naturoplevelse, du vil huske for evigt: snorkling med havets blide kæmper, djævlerokkerne. Se de kæmpestore fisk svæve graciøst gennem vandet lige for øjnene af dig. En natlig ballet med dig på første parket.

4* er dejlige ferielejligheder fordelt i mindre bygninger. En god løsning på Big Island, da dagene ofte indeholder masser af oplevelser og kørsel, og aftenen derfor bruges bedst i dit ’sommerhus’ med afslapning ved grillen i haven og en kold drink lige ved hånden.

Luksus, strand og golfbaner:

Som et af de få hoteller på Big Island ligger The Westin Hapuna Beach 4* ud til en af øens bedste strande – og så er der topklasse golfbaner lige i baghaven. Når du ikke spiller golf eller er ude og opleve, er der gode afslapningsmuligheder ved det skønne poolområde, og i de lækre restauranter og store værelser.

Maui No Ka Oi ”Maui er bedst”, siger de lokale. Og det er svært ikke at give dem ret. Hawaiis næststørste ø, Maui, har det hele. Vulkaner, regnskov, vilde vandfald og alt, der har med vand at gøre. Nogle af Hawaiis bedste strande, særligt på sydkysten er en klasse for sig med velbevarede koralrev og myriader af tropiske fisk, havskildpadder og fredelige revhajer. Foretrækker du livet på land, kan vi anbefale sceniske Hana Road og vulkanen Haleakala.

Det skal du opleve Naturens svar på bilvask: Kom

helt tæt på de grønne havskildpadder på en guidet snorkeltur til Olowalu, skildpadderevet. Ikke langt fra kysten ligger det, der bedst kan beskrives som naturens bilvask – for skildpadder. Her renser forskellige typer fisk skildpadders skjold og finner for alger og får på den måde lidt at spise. Smart!

Lækkerier på hjul: Når maven rumler, kan du med fordel fange en af Mauis mange food trucks. De holder typisk parkeret på syd- og nordkysten og byder på alt fra asiatisk og fish taco til acai bowls og bbq. Alt er naturligvis frisklavet og det smager, så englene synger.

En polynesisk fest for alle sanser:

Du har først været rigtigt på Hawaii, når du har oplevet den traditionelle polynesiske fest Luau med musik, dans og overdådige måltider. Der er masser af Luaus rundt omkring på Hawaii, men efter vores mening er Feast at LeLe den bedste. Glæd dig til en kulinarisk rejse fyldt med indtryk fra hele Polynesiens historie.

Her skal du bo Alene i paradis: Hana Maui

Resort 4+* er en romantisk og atmosfærefuld perle i Hana på det østlige Maui. Glæd dig til bare at nyde naturen, maden, de gode strande og ikke mindst hinanden i Hana, der er Hawaii, som det var engang. Frodigt, fredeligt og gudesmukt.

Aloha-ånd og masser af plads:

Mellem de to smukke strande Ulua Beach og Wailea Beach ligger Wailea Beach Marriott Resort & Spa 4*. Beliggenheden taler for sig selv – og det gør de mange pools og lækre omgivelser også. På denne del af Maui er der så mange fantastiske strande, at her aldrig bliver overfyldt.  Kundemagasinet Passion 97


Ayurveda

Livets videnskab Ayurveda er verdens ældste lægefilosofi – et holistisk sundhedssystem, der gennem årtusinder har udviklet sig i Indien og beskæftiger sig med både fysisk sundhed, mental balance, spirituelt velbefindende, menneskelige relationer og vores forhold til miljøet.

M

ed Ayurveda er målet ikke at blive sund, men at forblive sund. Ayurveda er en livsvidenskab, der med sin omfattende tilgang til behandlinger, ernæring, yoga, vejrtrækning, meditation og urtemedicin virkelig kan skabe positive forandringer for krop, sind og sjæl – endda på forholdsvis kort tid. Ayurveda har en forebyggende tilgang til at harmonisere og holde krop, sind og sjæl i harmoni.

98 Kundemagasinet Passion

ZEN Luxury Travels har specialiseret sig i sundhedsrejser, herunder ayurveda-retreats, der bliver stadig mere populære. Vi har talt med direktør Zennie Storm for at blive lidt klogere på fænomenet. Martin Bonde Mogensen, der står i spidsen for de ayurvediske retreats, fortæller desuden om, hvad man kan forvente af et retreat, der fokuserer på den 5.000 år gamle lægefilosofi – i en moderne kontekst.


Tema

I Ayurveda

Zennie Storm, direktør, ZEN Luxury Travels

Retreats og sundhedsrejser - et liv i balance

"Sundhedsrejser – rejser, der gør noget ekstra godt for krop og sind, bliver stadig mere populære. Vi prioriterer i stigende grad at gøre noget godt for os selv og i tilgift få mere ro, balance, overskud og livsglæde i en travl hverdag." Det fortæller Zennie Storm, direktør i ZEN Luxury Travels. Hun fortsætter: "En sundhedsrejse er en investering i sin egen langtidsholdbarhed, om man så må sige. Når man passer godt på sig selv, både fysisk og psykisk, får man energi og overskud og dermed nøglen til at opfylde sit fulde potentiale".

Overvejelser før afrejse

Med en sundhedsrejse følger ofte behandlinger, lægekonsultationer og en særlig diæt, så man kommer hele vejen rundt. Naturligvis tilpasset

individuelle behov, ønsker og formål. Det gælder også de ayurvediske rejser.

rejsen? Hvad ønsker jeg at få ud af det? Ønsker jeg at rejse alene eller sammen med andre?

Fokus på din indre balance

”Når man passer godt på sig selv, både fysisk og psykisk, får man energi og overskud og dermed nøglen til at opfylde sit fulde potentiale”.

Før man lægger sig fast på en bestemt sundhedsrejse, er det imidlertid en god idé at gøre sig nogle overvejelser. Hvad er mit mål med

Ved at vælge en ayurvedisk rejse, får man en unik oplevelse. 7 til 14 dage med fokus på verdens ældste alternative behandlingsform, der ser på hver enkelt deltager som det hele menneske, man er. I stedet for at behandle enkelte symptomer, fokuserer ayurveda på din indre balance – fysisk og psykisk. "I min optik er en sundhedsrejse den bedste investering overhovedet. For ved at investere i sig selv, investerer man også i sit liv og ens nære", slutter hun.

Kundemagasinet Passion 99


Kroppen taler, lær at lytte Interview med Martin Bonde Mogensen

Hvad er din rolle på ZEN Luxury Travels ayurvediske retreats?

- Jeg er med for at supporte det holistiske og fungerer så at sige som bindeled mellem det asiatiske og det vestlige syn på kroppen og sindet – og ’oversætter’ vestlige begreber som f.eks. stress, der ikke findes i samme form i østen. Hver aften på retreatet laver jeg B:A:M*kropsbehandlinger, en terapiform, der arbejder både med fysiske og psykiske spændinger.

Hvorfor tage på et ayurvedisk retreat?

Der kan være mange grunde til at tage på et retreat, men vores gæster er som hovedregel altid med, fordi der er noget, de gerne vil ændre. Det drejer sig næsten altid om at være fortravlet og ikke at tage sig den fornødne tid til at lytte, når kroppen taler. Og når vi aldrig stopper op og prioriteter os selv, bliver vi stive, ufleksible, får ondt i ryggen, skuldrene, nakken og sindet.

Er det egoistisk at tage 1-2 uger på ferie for sig selv?

Et ayurveda-retreat er en prioritering af sig selv. Et mentalt pusterum. Det vil jeg ikke kalde egoisme. Snarere sund egoisme – en terminologi de fleste kan være med på. For det er vigtigt at prioritere sig selv. Faktisk er det dumt at lade være.

Kan alle være med?

Uanset om man er atlet eller nybegynder, bliver niveauet på et ayurveda-retreat sat efter, at alle føler sig set. Her er kropsterapeuterne gode til at ramme et midterfelt, så alle kan være med. Så faktisk er retreatet mere som en individuel rejse, selv om det egentlig er en grupperejse.

Hvorfor vælge et ZEN Luxury Travels ayurveda-retreat?

ZEN Luxury Travels ayurvedaretreats er steppet op fra et traditionelt retreat. Vi laver holistiske rejser, der gør en forskel, udvikler deltagerne ved at give dem et skub ud over kanten – mens vi holder dem i hånden. Det gør vi bl.a. ved at have danske kropsterapeuter med, der kan vejlede og gøre det nemmere at arbejde målrettet. På et traditionelt retreat får man i højere grad lov til at stå med det hele selv.

100 Kundemagasinet Passion

Martin Bonde Mogensen, Behandler og kropsterapeut

”Et ayurveda-retreat er en prioritering af sig selv. Et mentalt pusterum.”

Hvad så bagefter?

Det er nemt nok at holde de gode takter på et retreat, hvor man får masser af behandlinger, dyrker yoga og får kost tilpasset ens ayurvediske type. Men når man kommer hjem, kan det hele godt være lidt overvældende. For at gøre det nemmere for vores gæster, nøjes vi med at give et til to gode råd, man med fordel kan have fokus på. Vi ved nemlig af erfaring, at det er umuligt at ændre mere end et-to paradigmer ad gangen.

Er der nogen effekt af et ayurvedisk retreat?

Der er ingen tvivl om, at det er effektivt at være på et retreat. Man kan f.eks. bare se på deltagerne – minimum 20-30 procent på turene er gengangere. Og de kommer igen, fordi, de er glade for det. Og fordi de prioriterer sig selv og ved, at pusterummet vil lade batterierne op. Vores mission er, at vores gæster skal lære at lytte til det, kroppen fortæller dem. For kroppen taler. Og hvis du kender sproget, kan du gøre noget ved det. Et retreat hjælper med at finde ud af, hvorfor kroppen siger, som den gør. Dermed bliver det ubevidste til det bevidste – og det er nok det, der gør den største forskel. *B:A:M er en forkortelse af Body All Mind kropsterapi, der fokuserer på kroppen i sin helhed og arbejder med fysiske såvel som psykiske spændinger.


Tema

I Ayurveda

Rejs fra hverdagen til en verden af ro og skønhed, og bliv den bedste udgave af dig selv

Autentiske ayurveda-rejser Tag på en autentisk ayurveda-rejse, og kom sundere og forfrisket hjem, klar til at tage livtag med dagligdagen. Foretrækker du at rejse alene eller sammen med en gruppe? Ayurveda-retreat på Madeira

Indien er rykket tættere på – nærmere bestemt til Madeira, hvor indiske ayurveda-læger har bosat sig og fortsat deres mere end 5.000 år gamle tradition. Tag med til Atlanterhavsøen, og få den klassiske detox-behandling Panchakarma, der er med til at skabe positive forandringer for krop, sind og sjæl.

Luksuriøst ayurvedisk kurophold i det nordlige Indien

Scan koden og læs mere om ayurvedarejser og retreats

Åbn sindet på denne skræddersyede oplevelsesrejse, hvor du forkæler og styrker din krop og sjæl vejledt af ayurvediske eksperter. Opholdet vejleder til holistisk sundhed og velvære, hvor du fornemmer livets mening gennem de små glæder og guides mod en sundere, beriget livsstil via fysiske, mentale og spirituelle elementer. Se mere på zenluxurytravels.com

Kundemagasinet Passion 101


Malaysia

S

er et eventyr for alle sanser

torslået natur, stolte traditioner og stemningsfuld kultur: Malaysia skal både ses, høres og smages. Gå på opdagelse blandt skyskrabere og trendy shopping i pulserende Kuala Lumpur. Oplev farverig kolonistilsarkitektur, street art, mad og mennesker i kulørte Georgetown. Lad dig fascinere af ældgamle regnskove og et dyreliv ud over

det sædvanlige på både Borneo og fastlandet. Og slap af på nogle af verdens smukkeste strande. Hvis du ikke allerede har Malaysia på din bucketliste, er det om at få det i en fart. Sæt kursen mod den multikulturelle smeltedigel, og forbered dine sanser på at komme på overarbejde.

Kuala Lumpurs storbyjungle Malaysias hovedstad Kuala Lumpur er en pulserende og fremadstormende by, og helt klart et besøg værd. I skyggen af byens mange højhuse gemmer traditionelle markeder, gadekøkkener, restauranter og religiøse monumenter sig og danner en spændende kontrast til det moderne og trendy. Kombinationen af storby og et utal af folkeslag, religioner og kulturer nærmest sitrer og sikrer, at her altid er noget at udforske. Gå på opdagelse på gadeplan, eller få det store overblik fra Menara KL Tower – 421 meter stål, glas og beton, der belønner dig med en spektakulær udsigt over hele byen fra glasgulvet under dine fødder. 102 Kundemagasinet Passion


Tema

Malaysias mangfoldige kultur kommer blandt andet til udtryk i landets arkitektur, kunst og vidunderlige køkken.

I Malaysia

Smagen af Georgetown Stemningsfulde Georgetown er kendt for gadekøkkener og unik gadekunst, der på autentisk vis afspejler nutid og datid i byen. Smag og duft dig vej gennem den bedste streetfood og malaysiske specialiteter, og send dine smagsløg på en eventyrlig rejse. Spis endelig med fingrene – så smager det bedst – og skyl efter med Malaysias nationaldrik, den mælkeholdige ’pulled tea’ med lækkert skum på toppen.

På The Street of Harmony finder du et levende bevis på Malaysias mangfoldighed. Inden for blot 200 meter er her nemlig en katolsk kirke, en muslimsk moské og et kinesisk og et indisk tempel. Gaden gemmer dog også på en barsk historie om opiumkarteller, pengemænd og prostitution under kolonitiden i det 18. og 19. århundrede.

Kundemagasinet Passion 103


I den malaysiske regnskov finder du et både interessant og bizart dyreliv, man ikke ser nogen andre steder. Tapirer, orangutanger, binturonger og det sjældne skældyr er blot nogen af de dyr, du kan opleve.

Den forunderlige regnskov Belum eller Danum Valley – den tropiske regnskov er et forunderligt sted. Tyst og grøn og alligevel fuld af naturens egne lyde og væld af farver. Dyre- og plantelivet her er helt overdådigt; selv om regnskovene fylder under 7 pct. af verdens landareal, rummer de over 50 pct. af alle plante- og dyrearter. Og her i Malaysia også 19 forskellige stammer af naturfolk. Belums regnskov på fastlandet er en af de ældste og mest uberørte i Malaysia – og et af de få steder i verden, hvor du kan opleve verdens største og mest sjældne blomst, den imponerende rafflesia med en vægt på op til 7 kg. I Danum Valley på majestætiske Borneo møder du træer, der strækker sig mere end 60 meter op i himlen. Her falder op til 6 meter regn om året, så regnskoven har ikke fået sit navn for ingenting. Til sammenligning får Danmark ca. 0,6 meter nedbør på et år.

104 Kundemagasinet Passion


Tema

I Malaysia

Top 3 hoteller i Malaysia

Luksusresortet The Datai ligger i fredfyldte jungleomgivelser lige ud til Langkawis smukkeste sandstrand

Koralfisk og kridhvide strande Havet omkring Redang Island byder på undervandseventyr af en anden verden. Her kan du opleve op mod 427 arter af farverige koralfisk, mens havskildpadder, hvalhajer, delfiner, de sjældne dugongs og mange andre havdyr også boltrer sig i det krystalklare vand. Magien fortsætter på øer som Langkawi og Gaya Island, hvor vidunderlige luksusresorts inviterer

til rendyrket strandluksus i regnskovens favn. I Malaysia kan du opleve den helt enestående kombination af uberørte jungleomgivelser, kridhvide strande og den sansefulde forkælelse, der altid kendetegner Sydøstasien. Der er få steder i verden, hvor du på samme måde kan være på eventyr og på strandferie – på én og samme tid.

The Banjaran Hotsprings Retreat 5* er wellness for krop og sjæl. Bo i en poolvilla indhyllet af junglens paradisiske omgivelser, benyt spaens varme kilder og termiske bade og nyd kulinariske oplevelser fra øverste hylde. Hvad siger du f.eks. til fine dining i en drypstensgrotte? Læs mere på nyhavn.dk/54291 Gaya Island Resort 4+* er et stilfuldt og romantisk getaway for foden af regnskoven og direkte ud til en smuk strand med krystalklart vand og et levende koralrev. Resortets villaer og faciliteter ligger spredt rundt omkring i den store bugt og kamufleret malerisk smukt af den frodigt grønne tropiske bevoksning. Læs mere på nyhavn.dk/41353

The Datai 5* ligger i fredfyldte jungleomgivelser ud til den smukkeste sandstrand. Nyd naturen, stilfulde designværelser, femstjernet service, kulinariske oplevelser og meget mere. Læs mere på nyhavn.dk/43013

Kundemagasinet Passion 105


Krydstogter

Det stof, som drømme er gjort af Pukkelhvaler, der boltrer sig i dybblå fjorde. Vulkaner, vandfald og ubekymrede dage under solen. Det er morgengry på din balkon. Du kan allerede øjne skyggerne af den næste paradisø, der tegner sig i horisonten. Nu kan du mærke det. Den magiske følelse af et nyt eventyr, der lige er begyndt. Velkommen til verdens smukkeste krydstogter.

CARIBIEN OG ST. CROIX MED ROYAL CARIBBEAN

Caribiske drømme med et strejf af Danmark Oplev eksotiske øer på et pragtfuldt krydstogt i Caribien og slut af med en badeferie på St. Croix i Dansk Vestindien. Vælg blandt flere forskellige ruter og antal dage, og glæd dig til tropiske strande, natur og kulturhistorie. I det azurblå hav ligger smukke caribiske øer som perler på en snor. Hvilke vil du helst besøge? Er det f.eks. ruten via Caribiens Holland St. Maarten, strande og krydderier, der står på din bucket liste? Eller den med vulkanø, tårne og tæt regnskov? Håndpluk de oplevelser og caribiske øer, du altid har drømt om, for det er nemlig helt op til dig, hvordan dit drømmekrydstogt i Caribien skal være. Uanset hvilke øer og oplevelser du vælger, kan du se frem til en oplevelse for livet. St. Croix er den største og mest ’danske’ af de tre øer, der udgør Dansk Vestindien. I Christiansted træder du ind i en charmerende tidslomme med hundreder år gamle huse fra den danske kolonitid, hyggelige gader og stræder samt indbydende restauranter, barer og butikker. En bid af den danske historie – lige her i Caribien. Du rejser med elegante 4-stjernede krydstogtskib Explorer of the Seas eller Voyager of the Seas fra rederiet Royal Caribbean. Læs mere på nyhavn.dk/54332

106 Kundemagasinet Passion Passion


Tema

I Krydstogt

CANADA, ALASKA OG HAWAII MED NORWEGIAN CRUISE LINES

Pukkelhvaler, storbyer og paradisets have Eventyr, naturoplevelser fra øverste hylde og en verden af kontraster venter på dig, når du stævner ud med Norwegian Cruise Lines. Kursen er sat langs en af verdens smukkeste sejlruter med spektakulær natur op langs Alaskas kyst og videre til fortryllende Hawaii. De storslåede fjorde, kæmpe gletsjere og turen gennem The Inside Passage til pukkelhvalernes spisekammer ved Juneau tager næsten pusten fra dig, men gem lidt luft til turens sidste stop i kontrasternes Tokyo. Her mødes futuristiske skyskrabere og moderne kunstmuseer med flere tusind år gamle templer og haver, hvor tiden synes at stå stille. Norwegian Spirit stævner ud fra Vancouver, en af verdens smukkeste byer og porten til alle de store naturoplevelser i British Columbia. I Alaska venter hovedstaden Juneau, som balancerer smukt på grænsen mellem det rå og det kosmopolitiske. Dybt inde i The Inside Passage finder du den historiske og hyggelige Skagway, hvorfra Klondikes guldfeber udsprang i sin tid, og hvor naturen er bjergtagende smuk. Det er den også på rejsens slutdestination, henrivende Hawaii, hvor manta rays, skildpadder og koralfisk venter på at svømme sammen med dig. Medmindre du altså foretrækker at holde begge fødder på jorden, for så kan du trekke i Waimea Canyon – Stillehavets grønne svar på Grand Canyon. Du sejler med Norwegian Spirit, der i 2020 fik en gennemgribende opdatering og i dag fremstår som et helt nyt skib med elegante og moderniserede kahytter, udsøgte gourmetoplevelser og luksuriøse faciliteter. Læs mere på nyhavn.dk/56284

Kundemagasinet Passion 107


SYDNEY OG NEW ZEALAND MED CELEBRITY CRUISES

Mærk eventyret på den anden side Pingviner, albatrosser og vilde delfiner. Charmerende byer, unikke seværdigheder og natur. Tag på en fantastisk krydstogtsrejse fra smukke Sydney mod skønne New Zealand, hvor du undervejs oplever bjergtagende natur og store seværdigheder. Rejsen indledes med et ophold i hjertet af Sydneys finansdistrikt, nær Circular Quay i bydelen The Rocks, Sydneys vugge med de gamle pakhuse ud til havnen. Det er selvfølgelig et must at besøge nogle af Sydneys største seværdigheder, herunder vartegnet Sydney Opera House, Sydney Harbour Bridge og Bondi Beach. Når elegante Celebrity Edge eller Eclipse sætter sejl fra Sydney, går turen mod New Zealand, hvor du besøger både Nord- og Sydøen. To verdener, der byder på hver sin

stemning og store oplevelser. Auckland, New Zealands ’City of Sails’, møder dig med maritim stemning, shopping og victorianske bygninger. Få det store overblik fra Sky Tower på hele 328 meter, og glæd dig til, hvad Nordøen ellers har at byde på: gejsere og maorikultur i Rotorua, snorkling og strande i Bay of Islands, spændende art deco-arkitektur i Napier og besøg i landets skønne hovedstad, Wellington. På Sydøen finder du den lille charmerende fiskerlandsby Akaroa samt guldgraverbyen Dunedin. Her kan du hilse på albatrosser og pingviner, før du når frem til en af øens mange store naturoplevelser, Fiordland National Park med de dybe fjorde Milford Sound, Doubtful Sound og Dusky Sound, der forfører med deres skønhed. Du sejler med elegante Celebrity Edge eller Eclipse, der i sig selv er en vigtig del af rejseoplevelsen. Begge har topmoderne faciliteter og førsteklasses service. Læs mere på nyhavn.dk/55464 108 Kundemagasinet Passion


Tema

I Krydstogt

SYDAFRIKA OG NAMIBIA MED SILVERSEA CRUISES

En sanserejse i det sydlige Afrika Oplev det bedste, Sydafrika og Namibias kystbyer har at byde på. Turen begynder i Cape Town, hvor Table Mountain tavs knejser over byen og tegner en karakteristisk silhuet mod den uendelige, næsten uvirkelige blå himmel. Byen er indiskutabelt en af de smukkeste i verden, der med sin spektakulære udsigt og smeltedigel af kulturer byder på en afslappet charme. På denne vidunderlige rejse vækkes Sydafrikas skønhed, mystik og karisma for alvor til live. Du besøger Walvis Bay, hvor du kan opleve de store flokke af flamingoer. Sejler videre til Mossel Bay og Port Elizabeth, hvorefter Richards Bay og Durban står for tur. Her kan du for alvor fråse i smage og kulturer fra hele verden, lige fra zulu og indisk til europæisk. Alt sammen krydret med dage til søs om bord på luksuriøse Silver Spirit. Det luksuriøse skib byder på alt, hvad både hjertet og ganen begærer. Lige fra eksklusiv indretning og indkvartering til mad, der taler til alle sanser. For maden er en stor del af andre kulturer, og med Silverseas nyeste koncept S.A.L.T. – Sea And Land Taste – har du alle muligheder for at udvide din smagshorisont og smage dig gennem dine destinationers signatursmage og lokale madkultur. Med et stilfuldt twist. S.A.L.T. er god smag. Helt enkelt. Læs mere på nyhavn.dk/54261 Kundemagasinet Passion 109


"Jeg tager lige en tur mere" Charmerende landsbyer, vilde udsigter, forrygende pister, høj service og al den forkælelse, du kan drømme om. Hvis du spørger Per, er Schweiz i en klasse for sig, når det kommer til at stå på ski. Denne gang gik turen til fabelagtige Grindelwald – med bobler til morgenmad, aftensol i jacuzzien og pister fra allerøverste hylde. Det er en fabelagtig scene og det perfekte billede på vinter i Alperne. Det er ikke så mærkeligt, at alt fra Star Wars til James Bond er blevet filmet i disse dale, for det bliver simpelthen ikke smukkere.

Skiferie med stil og charme

Rejserådgiver Per

Ekspert i Dubai, Oman, Sri lanka, Indien, Bhutan, Australien og New Zealand. Tlf. 33 18 84 90

W

etterhorn, Schreckhorn, Fiescherhorn, Eiger og alle de andre. Sidst jeg så dem, var det sommer. Et gigantisk amfiteater hugget i klipper med snedækkede tinder, der rager mod himlen. I dag er alt dækket i sne. Mit tog bumler gennem en hvid verden malet med skyggerne af tårnhøje nåletræer og charmerende, schweiziske huse med istapper på tagrenderne så lange, at de næsten vokser ned i den nyfaldne sne.

110 Kundemagasinet Passion

Grindelwald ligger i den tysktalende del af Schweiz. Det betyder fortrinlige konditorier, gemütlichkeit og et generøst landkøkken, der varmer både krop og sjæl. Det er en ægte schweizisk bjerglandsby med lave, traditionelle huse i sten og træ, gamle kirker og hyggelige stræder, hvor du finder mange gode spisesteder – her er du langt fra de store skiresorts, man ofte finder i Frankrig og Østrig. Det her er skiferie med charme og stil. Det er Schweiz, når det er bedst.

Bjergene er tættere på

Mit hotel Bergwelt Grindelwald ligger blot et par minutter fra togstationen ad byens hovedgade Dorfstrasse. På vej derhen er jeg allerede ved at gå for langt, fordi jeg ikke kan slippe udsigten til de massive klippevægge, der rejser sig mod himlen - lige foran mig.

Det er endnu en grund til, at jeg elsker Schweiz. Bjergerne er så tæt på. Tag Grindelwald. Landsbyen ligger i 1000 meters højde, klemt inde mellem bjergkæder, der rejser sig op over 4000 meter. Det er ikke bare en spektakulær scene. Det betyder også, at du kan stå på ski om formiddagen i frostvejr, mens eftermiddagen kan nydes i en udendørs jacuzzi med høj sol og milde temperaturer nede i dalen. Det er høj klasse i mere end én forstand.

En ankomst med udsigt

Jeg når frem til mit hotel og slipper bjergene for en stund for at tjekke ind. Men kun en kort stund. Aftenlyset er allerede i færd med at male de store klippesider lyserøde, da jeg åbner døren ind til mit værelse. Jeg går hen til de store gulv-til-loft vinduer og trækker gardinerne helt fra. De store kæmper troner over mig. Jeg kan allerede se pisterne. Og turen op med skiliften. Jeg kan allerede se i morgen. Og jeg kan snart ikke vente.

Pister i verdensklasse

På Bergwelt Grindelwald begynder dagen med en skøn morgenmad og bobler i glasset, naturligvis. Herfra tager det små fem minutter at gå til den nærmeste lift, medmindre du vælger hotellets shuttle, der kører dig til og fra liften, når du har lyst. Grindelwald er et mellemstort skiområde med velpræparerede pister og kabinelifter, der egner sig rigtig godt til begyndere og mellemniveau. Der er også pister i den vildere ende, ikke mindst den legendariske Lauberhorn, der både er den længste og hurtigste piste på World Cup-programmet. Her taler vi tophastigheder på op mod 160 km/t, men det må blive en anden god gang.


Beretning

I Skiferie i Schweiz

Top 3 i Schweiz: Her er Pers favoritter • Chetzeron, Crans-Montana Gastronomi og enestående ski in-ski out direkte ude på pisterne i 2.112 meters højde. • Experimental Chalet, Verbier Suverænt skiresort med legendarisk cocktailbar, retrostemning og fortryllende udsigt. • Bergwelt Grindelwald, Grindelwald Smagfuldt boutiquehotel med opvarmet pools og panoramaudsigt i hjertet af Grindelwald.

Du kan tage toget hele vejen op til Jungfrajoch, der ligger i 3450 meters højde.

Tip! Du kan stå på ski i Grindelwald helt frem til april, hvor foråret inviterer til fantastiske vandreture og udflugter i hele Jungfrau-området.

I dag har jeg planlagt en rolig formiddag på ski med en god frokost i bjergene. Grindelwald er kendt for sine gode bjergrestauranter, der spænder fra det rustikke til gourmetmiddage med hvid dug. Fælles for dem alle, er den høje kvalitet og de betagende udsigter, som skigæsterne nyder på store, solbeskinnede terrasser - ofte med bobler i glasset. Du har nok bemærket det. Bobler og ski er aldrig langt fra hinanden i Grindelwald.

På Bergwelt Grindelwald kan du glæde dig til at nyde byens bedste restaurant, der også byder på en imponerende morgenbuffet.

Forkælelse og eventyr på toppen

Det er feriens første skidag, så jeg søger hjem mod hotellet efter en sen frokost i bjergene. Det er altid godt med en blød landing, især når man har en udendørs, opvarmet pool at komme hjem til. Jeg glider ned i det varme vand, læner mig tilbage og lader tankerne vandre over de imponerende landskaber og de muligheder, jeg har de næste dage. Grindelwald er nemlig meget mere end ski, hvorfor det også er en fremragende sommerdestination. Du kan tage en spektakulær togtur - Europas højeste - op til Jungfraujoch i 3450 meters højde. Fra sidst på skisæsonen byder området også på forrygende vandreture med hængebroer,

vandfald og svævebaner, der fører dig op til udkigssteder som Schwarzhorn, hvor du kan gå på den svimlende First Cliff Walk eller tage en 800 meter lang zipline med op til 84 km/t! Alt har sin tid. I dag slapper jeg af. Der er bobler i glasset. Og bjergene og himlen er igen begyndt at skifte farve. Et drømmende bagtæppe, der rejser sig med dampen fra jacuzzien. Om lidt er der aftensmad, men jeg kan godt vente. Lidt endnu. Lige her. På toppen af Schweiz. 

Kundemagasinet Passion 111


4 firmarejser,

der vil tage jer med storm Når Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser skræddersyr jeres firmarejse, er det vigtigste altid det udbytte, du får med hjem - hvad enten dit fokus er fagligt, socialt eller begge dele. Her er fem fantastiske rejsemål, der med garanti vil gøre jeres firmarejse til en succes.

Lapland i det nordligste Skandinavien er et eventyrligt vinterrige med aktiviteter, der passer formidabelt til en incentiverejse - også kaldet en belønningsrejse.

112 Kundemagasinet Passion


Erhvervs- og grupperejser

Lissabons store personlighed og historiske charme gør det til et oplagt valg til en firmarejse.

Head of Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser Ida Løfbjerg

Nice er palmepyntede strandpromenader, et fantastisk natteliv og trendy restauranter. Byen har alt, hvad I kan ønske jer på en firmarejse.

Ring til Ida og hør mere om, hvordan vi kan skræddersy en rejse til jer. Tlf. 29 11 34 77 Ida.lofberg@nyhavn.dk

Lapland, Finland

Vancouver, Canada

Lissabon, Portugal

Nice, Frankrig

De vilde vidder nord for Polarcirklen er en endeløs verden af kridhvide snelandskaber, kulsorte nætter og neonfarvede nordlys. Under overfladen kan du besøge verdens største jernmalmminer, og vinterriget kan du nyde på samisk med hundeslædekørsel og saunabesøg, der for de hårdføre afrundes med en gysende rulletur i sneen.

Canadas tredjestørste by er din portal til eventyrlige bjørne- og hvalsafarier og afstressende vandreture i British Columbias vildmark. Men Vancouver er samtidig en af verdens smukkeste byer, og den fortjener mere opmærksomhed, end den normalt får.

Fra Alfamas labyrint af kringlede baggyder til Baixas elegante stræder, folder Portugals hovedstad sig ud som en eventyrlig kulisse fra en svunden tid. I Portugal siger man, at Lissabon har hele verden i sig. Og det er tæt på. Lissabons bydele har hver deres charmerende særpræg, mens Tejo-floden byder på alt fra paddleboard og sejlture i rib-båd, til en fredfyldt sejltur med udsigt over den smukke by.

Den franske Rivieras ”Grande Dame”, som Nice også kaldes ligger mageligt henslængt ved vandet og nyder det behagelige sydfranske klima. I Nice behøver man ikke skynde sig. Nyd livet og start med en aperitif eller en kop kaffe under kastanjetræerne på en af byens hyggelige pladser og torve. Hop i bølgen blå fra den stenede strand og gå på opdagelse i det sydfranske køkkens herligheder.

Lapland byder på vilde adrenalinkick, barnlig begejstring og meditativ fordybelse i uvante omgivelser. Ræs på snescootere, halsbrækkende isbanekørsel, fredfyldt isfiskeri, sejltur med isbryder og workshop med lokale isskulptører er blot nogle af de oplevelser, der venter jer.

Logistik:

Flyvetid: Cirka 2 timer

Tidsforskel: + 1 time Direkte afgang fra CPH: Ja

Den unikke kombination af pulserende storbyliv og indianske traditioner forener Vancouver med en helt særegen charme fra historiske Gastown til havnefrontens strømlinede nybyggeri. Oplev skylinens magiske, grønlige skær, når I cykler gennem Stanley Park, eller før selv motorbåden rundt i Horseshoe Bay på en unik skattejagt til søs.

Logistik

Flyvetid: Cirka 12,5 time Tidsforskel: - 9 timer Valuta: Canadian dollar CAD

Lissabon er velegnet til såvel incentive- som konferencerejser. Byen har flere store messe- og kongrescentre samt alt fra moderne mødefaciliteter til historiske venues.

Logistik

Flyvetid: Cirka 4 timer Tidsforskel: - 1 time Direkte afgang fra CPH: Ja

Sydfrankrig er velegnet til såvel incentive- som konferencerejser. Sydfrankrig har flere store messe- og kongrescentre samt alle de moderne mødefaciliteter, man kan ønske sig til en grupperejse, der kan styrke virksomheden og relationerne til kunder eller medarbejdere.

Logistik

Flyvetid: Cirka 2,5 time Tidsforskel: Ingen Direkte afgang fra CPH: Ja

Kundemagasinet Passion 113


5 grunde til at rejse med Nyhavn Rejser

1. 2. 3. 4. 5. 114 Kundemagasinet Passion

Vi skræddersyer din rejse En rejse med Nyhavn Rejser er altid skabt fra bunden. Den begynder med dine drømme. Vores rejserådgivere lytter og giver inspiration, der bygger på deres enorme viden og rejseerfaring, så de kan hjælpe dig med at skræddersy den bedste rejse til netop dig.

Passion, så det kan mærkes Vores rejser er skabt med passion. Vores rejserådgivere har brugt en stor del af deres liv på at rejse. De er altid på udkig efter nye steder og nye måder at opleve vores forunderlige verden på. Og de brænder for at dele deres nysgerrighed og passion med dig.

Ekspertise og kvalitet Vores rejserådgivere ved, hvad du skal opleve. De finder, tester og håndplukker de bedste hoteller. Og alle de oplevelser, der løfter din rejse over det ordinære. Vores lokale partnere er også nøje udvalgt. De skal have hjertet med og leve op til den kvalitet, vi også forventer af os selv.

Vi tager ansvar for din rejse Vi sætter en ære i tryghed. Det har vi altid gjort. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så er vi med dig hele vejen – før, under og efter din rejse. Vi har mange års erfaring med at finde en løsning, hvis behovet opstår. Og vi har naturligvis også en 24-timers nødtelefon, du altid kan ringe til.

Din rejse er altid ved hånden Når du rejser med os, har du altid adgang til din personlige rejseapp, hvor du finder dit skræddersyede rejseprogram og alle de informationer, du har brug for på dit eventyr.


Ring til din rådgiver Når du planlægger din rejse hos Nyhavn Rejser, er du i professionelle hænder fra start til slut. Få besidder samme førstehåndsviden som vores 19 rejserådgivere. De har alle en stærk passion for de lande, som de er eksperter i. De har været på eventyrene og håndplukket de allerbedste hoteller, så de kan guide dig og skræddersy præcis den rejse, du drømmer om.

Frank

Pia

Pernille

Kim

Knut

Ekspert i Indiske Ocean, Thailand og Italien. Tlf. 33 18 84 19

Ekspert i Maldiverne, Mauritius, Seychellerne og USA Tlf. 33 18 84 99

Ekspert i krydstogt og Asien Tlf. 33 320 320

Ekspert i Japan, Canada, USA, Sydamerika og Portugal. Tlf. 33 18 84 15

Ekspert i Thailand, Mexico, Malaysia, Dubai, Oman og Europa. Tlf. 33 18 84 91

Lars

Mette

Margit

Maria

Mathias

Ekspert i krydstogter, Europa og Maldiverne. Tlf. 33 18 84 72

Ekspert i Asien og Indiske Ocean. Tlf. 33 18 84 24

Ekspert i Bali, Indonesien, Thailand, Malaysia og Grækenland. Tlf. 33 18 84 16

Ekspert i Europa, Hawaii, Thailand og Indiske Ocean. Tlf. 33 18 84 82

Ekspert i Afrika, Mellem- & Sydamerika, Indien, Bhutan, Borneo og Malaysia. Tlf. 33 18 84 96

Sofie

Per

Stina

Ekspert i Dubai & Oman Tlf. 33 320 320

Ekspert i Dubai, Oman, Sri Lanka, Indien, Bhutan, Australien og New Zealand. Tlf. 33 18 84 90

Ekspert i Asien, Spanien og Mauritius Tlf. 33 18 84 13

Dorte

Sandra

Seychellerne, Costa Rica, Australien, New Zealand, Bali og USA. Tlf. 33 18 84 61

Ekspert i Mellem- & Sydamerika og Afrika Tlf. 33 18 84 51

Anny

Søren

Cassandra

David

Ekspert i New Zealand, Australien, Indokina og Europa. Tlf. 33 18 84 29

Ekspert i Australien, New Zealand. USA, Canada, Hawaii og krydstogter. Tlf. 33 18 84 36

Ekspert i krydstogter og Grækenland. Tlf. 33 18 84 95

Ekspert i Canada, USA, Hawaii og Seychellerne. Tlf. 33 18 84 25

Kundemagasinet Passion 115


En spirende længsel starter et sted Måske trangen til at være mere sammen, en pludselig mulighed for at komme afsted eller bare behovet for, at der skal ske noget... Uanset hvor det er, finder du mange inspirerende forslag på vores Rejsefinder HVEM

HVORNÅR

HVAD

Scan koden og start din rejse her Eller på nyhavn.dk/trip-finder

Vi tager forbehold for trykfejl og prisændringer

Folke Bernadottes Allé 7 • 2100 København Ø • nyhavn.dk • travel@nyhavn.dk • Tlf.: 33 320 320


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.