Blik & Rør - Juni 2014

BLIK

RØR

FAGBLADET BLIK OG RØR NR. 06 2014

OK 2014:

Måtte bruge kloak som WC

Forlis på VVS-området

04 |

08 |

OVERENSKOMSTBRUD FOR 9,5 MILLIONER KRONER

11 OK | 2014:

Med på job:

Vagtordning til skorstensfejerne

7 ÅRS SPRINKLERARBEJDE Side 12

09 |

t AF s m o KRÆFT k s n e r e v o n i d r SOL OG SOD Forsva ANERKENDT SOM ARBEJDSSKADE 06 |

03

DER ER PLADS TIL LØNSTIGNINGER

20

VM-STADIONS BYGGES AF SLAVEARBEJDERE

24

5 STÆRKE TIL LOKALFORHANDLINGERNE

Læs videre på Erhvervsakademi Dania i Hadsten

Bliv energiteknolog på 2 år ”Jeg vil gerne have bedre jobmuligheder for at komme lidt op ĂĚ ƐƟŐĞŶ͘ &ƌĞŵƟĚĞŶƐ job er inden for energi” ZŽŶŶLJ ,ŽƵů EŝĞůƐĞŶ – ŶĞƌŐŝƚĞŬŶŽůŽŐ

^Žŵ ĞŶĞƌŐŝƚĞŬŶŽůŽŐ ǀŝů ĚƵ

ͻ ǀčƌĞ ĞŶ ĚĞů ĂĨ ŐůŽďĂůƚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ͻ ƵŶĚŐĊ ŽƉƐůŝĚĞŶĚĞ ĨLJƐŝƐŬ ĂƌďĞũĚĞ ͻ ĨĊ ũŽď ŵĞĚ ŵĞƌĞ ĂŶƐǀĂƌ ŽŐ ůƆŶ “Jeg har blandt andet tegnet principdiagrammer for køleanlæg og varmegenvinding og dimensioneret varmepumper, gaskedler og varmegenvindingssystemer” ĂƐƉĞƌ ŚƌŝƐƟĂŶƐĞŶ ʹ ŶĞƌŐŝƚĞŬŶŽůŽŐ

^ƚĂƌƚ Ɵů ƐĞƉƚĞŵďĞƌ ϮϬϭϰ og oplev et akƚivt studiemiljø med erfarne undervisere i Hadsten

Kontakt

ĨĚĞůŝŶŐƐĐŚĞĨ ǀĂ >ƵŶĚ ƚĞůĞĨŽŶ Ϯϭϱϴ ϯϳϮϲ ŵĂŝů ĞǀůƵΛĞĂĚĂŶŝĂ͘ĚŬ

^ƚƵĚŝĞƐĞŬƌĞƚčƌ dƌŝŶĞ <ŽĐŚ ƚĞůĞĨŽŶ ϮϭϳϬ ϯϬϬϮ ŵĂŝů ƚƌŬŽΛĞĂĚĂŶŝĂ͘ĚŬ

ĞĂĚĂŶŝĂ͘ĚŬ

LEDER

DER ER PLADS

TIL LØNSTIGNINGER holdenhed og hjælp fra svendene var med til at hjælpe mange virksomheder i en svær tid.

En opgørelse over VVS’ernes lønudvikling viser, at den gennemsnitlige VVS’ere

I Blik- og Rørarbejderforbundet noterer vi os med tilfredshed, at arbejdsgiverne igen tjener gode penge. Det betyder nemlig, at der er plads til at øge timelønnen ude i virksomhederne, og dermed opveje noget af det efterslæb, som gik tabt under den økonomiske krise.”

vi, at det er tid til at betale tilbage. Nu hvor muligheden er der, bør arbejdsgiverne udvise taknemmelighed og værdsætte de ansatte med et markant løft af timelønnen.

Max Meyer Forbundsformand

Foto: Thomas willads.

Der er igen godt gang i byggeaktiviteterne over det ganske land. Efter flere års tilbageholdenhed, er krisen ovre, og Danmark er på vej ind i en ny periode med øget forbrug, vækst, sund økonomi og gang i beskæftigelsen.

Særligt i byggeriet og installationsbranchen er der god grund til at glæde. Det viser de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik, som fortæller om både omsætningsfremgang, flere ansatte i byggeriet og færre konkurser. Det er alt sammen tegn på, at tingene bevæger sig i den helt rigtige retning.

Også arbejdsgiverne i Tekniq er tilfredse med udviklingen. Det kan blandt andet læses i fagbladet Dansk VVS, hvor såvel organisationen og den medlemsvirksomheder udtrykker positive forventninger til de kommende års mange bygge- og anlægsaktiviteter.

I Blik- og Rørarbejderforbundet noterer vi os med tilfredshed, at arbejdsgiverne igen tjener gode penge. Det betyder nemlig, at der er plads til at øge timelønnen ude i virksomhederne, og dermed opveje noget af det efterslæb, som gik tabt under den økonomiske krise.

Arbejdsgiverne bør naturligvis huske på, at VVS’erne var yderst tilbageholdende ved de lokale forhandlinger under den økonomiske krise. Nogle gik endda så langt i bestræbelserne på at hjælpe virksomhederne, at de indgik en aftale om nedsættelse af lønnen. Den tilbage-

havde et reallønstab på 50.000 kroner i perioden fra 2009 og frem til 2012. Og selv om noget af tabet blev indhentet igen i 2013, er der fortsat plads til forbedringer af timelønnen.

Situationen er nu en anden. Opsvinget er i fuld gang, og selv om mange arbejdsgivere har interesse i at fastholde krisesnakken, så viser de faktuelle tal bare en anden virkelighed.

I Blik- og Rørarbejderforbundet mener

FAGBLADET BLIK OG RØR Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010.

ISSN 0907-7243.

Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. juli.

Forsidefoto: Ulrik Jantzen

BLIK OG RØR 6-2014 | 3

KORT NYT INTERNATIONAL PRIS TIL FILM OM TAGRENDER OG NEDLØB Holdet bag byggefilm.dk hentede en sølvmedalje ved World Media Festival med deres film og ”Tagrender og nedløb”.

Filmen om “Tagrender og nedløb" i kobber og zink indgår i en serie af 30 kortfilm om danske håndværk,

VOJENS FJERNVARME SÆTTER GLOBAL SOLREKORD

hvor erhvervsskolerne, lærlinge under uddannelse, håndværkere og andre med interesse for renove-

I Dronninglund i Nordjylland har man

gere til at levere varme til forbrugerne.

netop indviet verdens største solfanger-

Der er tale om et termisk solvarme-

anlæg. Men den rekord får nordjyderne

anlæg, som udelukkende producerer

ikke lov at beholde længe, nu barsler

varme. Og da solfangerne naturligt nok

Vojens Fjernvarme i Sønderjylland nem-

vil producere mest varme i sommermå-

lig med et endnu større anlæg.

nederne, hvor behovet for opvarmning

Mens anlægget i Dronninglund er på

er meget lavt, bliver der i tilknytning til

37.000 kvadratmeter, så kommer det

solfangeranlægget etableret et enormt

har trængt sig ind på erhvervssko-

nye anlæg i Vojens til at dække 52.500

bassin på 180.000 kubikmeter med

lerne. Projektet støttes økonomisk af

kvadratmeter fordelt på 4.166 solfan-

plads til 200 mio. liter vand, som skal

Realdania.

gere. Vojens Fjernvarme har desuden i

sikre, at varmen kan lagres til efterår

Se filmen på byggefilm.dk

forvejen 17.500 kvadratmeter solfange-

og vinter.

re, som blev installeret i 2012. Dermed

Projektet kommer til at koste 120

kan den sønderjyske by se frem til at

mio. kroner, og vil kunne dække varme-

have godt 70.000 kvadratmeter solfan-

behovet i 2.000 husholdninger.

ring og restaurering får viden om, hvordan vi bevarer bygningsarven bedst muligt.

Idéen med byggefilmene opstod i 2009 som et modtræk til en oplevet udvanding af de håndværksmæssige discipliner, der gennem de senere år

KONTROL MED METROBYGGERI SKÆRPES

Beregn ventilation på mobil

Beskæftigelsesminister Mette

Lindab Vent Tools samler alle Lindabs beregningsværktøjer i en og samme app, så

problemer med arbejdsmiljøet og et

de komplicerede beregninger nu kan klares direkte fra en smartphone eller tablet.

højt antal arbejdsulykker.

Den nye app samler alle Lindabs beregningsværktøjer i en og samme app, så de

Metrobyggeriet har store og vedva-

komplicerede beregninger af ventilationsprojekter nu kan klares direkte fra en

rende problemer med arbejdsmil-

smartphone eller tablet. Det skal lette hverdagen for in-

jøet, og antallet af arbejdsulykker

stallatører, entreprenører og rådgivere.

i forbindelse med byggeriet af

App’en kan blandt andet beregne luftmængde, hastighed,

Cityringen er en tredjedel højere

tryktab, dimensionering og isoleringsforbrug, samt kanal-

end gennemsnittet inden for bygge-

længde og forskydning på S-bøjninger og T-stykker.

Det skal lette arbejdet for entreprenører, rådgivere og installatører, som nu hurtigt kan finde svar på de komplekse beregninger via den tablet eller smartphone, de alligevel altid har ved hånden.

Lindab Vent Tools findes til både ioS og Android og kan downloades gratis via iTunes og Google Play.

4 | BLIK OG RØR 6-2014

Frederiksen skærper tilsynet med byggeriet af Metrocityringen efter

og anlægsbranchen. Derfor skærper beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nu tilsynet med arbejdet.

Siden byggeriet af Cityringens tunneller og stationer gik i gang i 2011 og frem til april i år, er der givet 358 reaktioner.

NY UDGAVE AF LOV OM ARBEJDSMILJØ

HURTIG ANALYSE AF PCB KAN GØRES PÅ STEDET

En revideret udgave af loven, med de seneste ændringer fra april 2014, er nu på gaden.

Reglerne for organisering af arbejdsmiljøarbejdet har stor betydning for alle arbejdspladser i Danmark. Derfor er loven også et vigtigt redskab i dette vigtige arbejde.

Pjecen er en uautoriseret udgave og indeholder lovens tekst sat op på en let overskuelig måde. Ændringen præciserer arbejdsmiljølovens anvendelsesområde i forhold til psykisk arbejdsmiljø og overfører reglerne om certifikat til arbejdsmiljøloven.

Lov om arbejdsmiljø koster 28,00 kr.

Det behøver ikke at tage flere dage at få svar på, om der er PCB i

og kan bestilles på www.ambutik.dk

vinduesfuger, gulvbelægninger, byggeaffald m.m. Ny analysemetode giver svar på mængden af PCB i løbet af 20 minutter.

Med en helt ny, effektiv og konkurrencedygtig metode til screening for PCB tager det kun op til 20 minutter, før man ved, om der er PCB i materialet i sådanne mængder, at der skal gøres noget her og nu eller senere.

Hidtil har de fleste testmålinger for PCB i Danmark været gennemført med GC/MS metoden. Metoden er meget nøjagtig men også meget dyr, idet den kræver specialuddannet personale på faste laboratorier til at udføre testene. Der går ofte derfor lang tid før resultaterne er klar.

En ny testmetode fra Cami Miljø betyder, at det på stedet er muligt at give svar på mængden af PCB inden for 20 minutter.

Læs mere på camimiljo.dk

Flere håndværkere vil være installatør

Hotline til kamp mod arbejdsulykker i byggeriet Antallet af arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen skal ned. Derfor er der netop åbnet en hotline for bygherrer, rådgivere og projekterende.

Flere håndværkere vil læse videre til installatør. Både ud-

Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg, BAR

dannelsen som stærkstrømsinstallatør og som vvs-installatør

Bygge & Anlæg, har åbnet en hotline, hvor bygher-

oplever stor fremgang i antallet af ansøgninger. Samlet

rer, rådgivere og projekterende kan få rådgivning

søger 18 procent ind på de to uddannelser i år i forhold til

og viden om at undgå arbejdsulykker, inden et byggeri

sidste år, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

sættes i gang.

Søgningen til uddannelsen som stærkstrømsinstallatør er

Hotlinen er et af initiativerne i Handleplan mod

steget fra 72 til 87 personer, og det er en stigning på 21

arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, der

procent. 40 personer har søgt om at blive optaget på uddan-

blev præsenteret tidligere i år. En handleplan med

nelsen til VVS-installatør. Det er fire flere end sidste år.

50 konkrete initiativer til at bekæmpe arbejdsulykker, der er

Den to-årige installatøruddannelser giver udover gode job-

udarbejdet af de centrale aktører inden for byggeriet.

muligheder også mulighed for at læse videre til ingeniør.

Hotlinen kan kontaktes på hverdage mellem klokken 8.30 og 15.00 på 4080 1400 eller hotline@bar-ba.dk.

BLIK OG RØR 6-2014 | 5

KRÆFT AF SOL OG SOD anerkendt som arbejdsskade

A F M A LE NE M Ø LGA A RD FOTO ULR IK J ANTZE N.

Skorstensfejer Jens Kaas havde et sår på næsen, som ikke ville hele. Det viste sig at være hudkræft fremkaldt af mange års arbejde i sol og sod. Med hjælp fra fagforeningen er Jens Kaas’ hudkræft nu anerkendt som en arbejdsskade.

ARBEJDSSKADESTYRELSENS BEGRUNDELSE: ”Vi vurderer, at du under dit arbejde som skorstensfejer i perioden fra 1976 og frem har fået hudkræft, idet du har været udsat for sod og sol.

Dine hudgener startede i 2012. Vi finder derfor, at der er årsagssammenhæng mellem dit arbejde og udviklingen af hudkræft.

Vi anerkender således din hudkræft som en arbejdsskade efter fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt K.3.”

6 | BLIK OG RØR 6-2014

JENS KAAS HAR DET VARMT på det sorte tegltag i den bagende sol. Han sveder under uniformen og tørrer en hånd hen over panden. Arbejdet som skorstensfejer er skønt her i det nordsjællandske med udsigt fra tagene over Vejby Strands grønne marker, bakker og bølger i horisonten.

Især når sommersolen skinner. Skorstensfejer Jens Kaas har i flere år smurt sig med solcreme faktor 50 om morgenen, inden han kører på arbejde. For solen er hård ved huden, når man arbejder ude det meste af dagen. Men han var alligevel ikke klar over, at den ligefrem kunne give ham en arbejdsskade. Og uden en dygtig hudlæge og hjælp fra fagforeningen havde han måske heller aldrig fundet ud af det.

Jens Kaas kravler ned ad stigen og smider den sorte jakke i græsset. Under brillerne på næsen sidder et lyserødt plaster, der beskytter arret efter en operation.

- Jeg er den første, der har fået en solskade anerkendt på grund af mit arbejde, siger skorstensfejeren, som sidste år fik hudkræft af mange års udsættelse for sol og sod.

- Det er anerkendt som en solskade, fordi jeg har gået ude siden 1976. Og 80 procent af mit arbejde er faktisk ude i solen.

For godt et års tid siden fik han et lille sår på næsen på størrelse med et knappenålshoved. Det ville ikke rigtig gro sammen og blev ved med at bløde. Der gik et års tid, og Jens Kaas tænkte ikke videre over det, før han hørte i radioen, at man skulle få det undersøgt, hvis et sår ikke ville hele. Så han gik til sin læge, der sendte ham til hudlæge. ”Du har hudkræft. Det er godartet, men det skal opereres”, lød beskeden. Det

havde den 55-årige skorstensfejer ikke lige regnet med.

Hurtig hudlæge - Kræft er jo kræft, siger Jens Kaas, selvom beskeden lød, at kræften ikke var livstruende.

Hans tanker kredsede om, hvordan han mon kom til at se ud efter operationen, hvor kræften blev fjernet, og der blev lagt nyt hud på siden af næsen. Her godt et halvt år efter går han stadig med plaster for at beskytte arret mod sol, sod og støv.

- Nu var min kræft heldigvis godartet.

Jeg sætter pris på den dygtige hudlæge, som kendte til lovgivningen og sørgede for at anmelde kræften som en arbejdsskade. Hun var overbevist om, at jeg fik det anerkendt. Og det gjorde jeg.”

J e n s Kaa s, s ko rste n sfe j e r.

Det betyder, at den som regel ikke spreder sig, og hvis man bliver behandlet, så kommer man over det, forklarer skorstensfejeren, som både opdagede kræften ved et tilfælde og fik den anmeldt ved et tilfælde.

- Min hudlæg Monika Gniadecka sagde med det samme: ”Det er jo en arbejds-

skade. Fordi du går ude i solen så meget af din tid. Selvfølgelig skal det anmeldes som en arbejdsskade", husker Jens Kaas og understreger: - Jeg er glad for, at jeg havde hende. Hun er knalddygtig, og jeg er glad for, at hun stod fast på, at det var en arbejdsskade.

Hun sagde, det var solen, der har gjort det.

Og hun var sikker på, at jeg ville få det anerkendt, fortæller skorstensfejeren.

- Så gik der et par uger, og så modtog jeg sådan et digert værk fra Arbejdsskadestyrelsen, jeg skulle udfylde, siger han og viser papirstakkens tykkelse på 2-3 centimer med tommel- og pegefinger.

Sygdommen anerkendt Derfor kontaktede Jens Kaas Blik- og Rørarbejderforbundets lokale kredskontor i Roskilde, som hjalp ham med at udfylde papirerne og overtog sagsarbejdet. I marts kom så afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen: Hudkræften i Jens Kaas ansigt anerkendes som en arbejdsskade, fordi han i sit arbejde har været udsat for sol og sod siden 1976.

- Jeg er den første, der har fået det anerkendt på grund af mit arbejde. Grunden til, at jeg gør noget ud af sagen, er hvis nu der er en anden, som har hudkræft og ikke er klar over, at man kan få det anerkendt og måske få noget erstatning, hvis det er slemt. Jeg er ikke gået efter erstatning – det var ikke min hensigt, understreger Jens Kaas og forklarer: - Men bare det, vi har fået anerkendt den er da et cadou. Jeg har ikke så meget ud af det, men mine kolleger, som efterfølgende kommer med et eller andet kan gå tilbage til min sag og sige, der var en skorstensfejer, som fik anerkendt hudkræft.

PRINCIPIEL AFGØRELSE Sagen om anerkendelse af Jens Kaas hudkræft som en arbejds-

hudkræft og blev opereret på næsens venstre side og har fået

skade er principiel. Sygdommen anerkendes på grund af mange

påsat en hudlap. Arbejdsskadestyrelsen vurderer dog foreløbig,

års udsættelse for kombinationen af sod og sol efter punkt K.3

at méngraden efter arbejdsskaden er mindre end fem procent.

i fortegnelsen af erhvervssygdomme. Jens Kaas har arbejdet

Det betyder, at han ikke får udbetalt nogen godtgørelse for

som skorstensfejer siden 1976 og har haft udendørs arbejde

varigt mén. Men méngraden tages op igen i november, da det

i al slags vejr i 80 procent af tiden. I 2012 fik han diagnosen

endnu er for tidligt efter operationen at vurdere varige mén.

BLIK OG RØR 6-2014 | 7

39-årige Lars Alber måtte sammen med kollegaen bruge kloakken som toilet på den byggeplads, han arbejdede på som VVS'er. Der gik fire uger, før arbejdsgiveren stillede et toilet til rådighed.

JEUDAN-SAG:

A F J AN B RIKS, AV ISE N. DK

Måtte bruge kloak som

WC 8 | BLIK OG RØR 6-2014

To VVS'ere måtte tænke kreativt, da arbejdsgiveren Jeudan ikke stillede hverken toilet eller bad til rådighed.

- VI MÅTTE LØFTE kloakdækslet og tisse ned i kloakken.

39-årige Lars Alber var sammen med en kollega ansat til at installere nye fjernvarmebeholdere i en række lejlighedskomplekser i det indre København.

Men da ejendomsfirmaet Jeudan ikke havde sørget for hverken toilet, håndvask eller bad, måtte de to VVS'ere bruge kloakken som nødløsning.

Arbejdet foregik i små kælderlokaler, så mens den ene borede huller i væggen til nye rør, stod den anden ved siden af og ladede vandet.

- Det var ulækkert, og vi følte, Jeudan

Det var ulækkert, og vi følte, Jeudan var ligeglade med os. Man føler sig som en polak nogle gange, når man arbejder i det firma.”

banke på hos naboen og spørge, om de måtte låne toilettet.

Debat og nyheder på Avisen.dk på Facebook - klik her og bliv ven med os nu - Vi var møgbeskidte, og det er ikke rart at gå op og spørge om et toilet, når man ser sådan ud, fortæller Lars Alber.

Han tilføjer, at de to arbejdede på akkord, og toiletbesøg blev betalt af egen lomme.

Kun den ene må køre Alternativet var et toilet-skur på en byggeplads, der lå 1,6 kilometer væk.

En tur frem og tilbage i myldertiden ville koste minimum en halv times akkordløn.

Det blev ikke nemmere af, at kun den ene VVS'er havde lov at køre den bil, som Jeudan havde stillet til rådighed.

- Jeudan går meget op i, at man ikke låner sin bil ud. Men personalechefen fra Jeudan sagde i retten, at man jo godt måtte have passagerer med. Det vil sige, hvis jeg skulle på toilet, så skulle jeg få den anden VVS'er til at køre mig, og så er der skåret en time gange to mand i akkorden, siger Lars Alber.

Lar s A l ber, VVS’er

var ligeglade med os. Man føler sig som en polak nogle gange, når man arbejder i det firma, siger Lars Alber.

Sagen røg for Arbejdsretten, der gav Jeudan en bøde på 20.000.

Spørg naboen om lov De to havde flere gange påpeget de dårlige arbejdsforhold overfor arbejdsgiveren.

Men da der ikke skete noget, måtte de slå sig til tåls med kloakken, eller de måtte

Stort byggefirma sparer på toiletter til ansatte Virksomheder skal nu bøde hårdere for manglende toiletforhold på byggepladserne.

I fire uger måtte københavnske VVS'ere undvære toilet og bad på arbejdspladsen. Landets største ejendomsselskab Jeudan havde nemlig sparet skurvognen væk.

Men den går ikke. Sagen er blevet afgjort ved Arbejdsretten, der har tilkendt ejendomsselskabet Jeudan en bøde på 20.000 kroner. Sagen betyder, at der fremover vil blive bedre toilet og bademuligheder, ikke bare for VVS'erne, men også for andre faggrupper i byggebranchen.

- Arbejdsretten har førhen betragtet de her sager om toilet- og

Intet bad

badeforhold som bagateller, men

Efter fire uger stillede Jeudan en nærliggende lejlighed til rådighed med toilet og håndvask.

Men lejligheden manglede et bad, der er obligatorisk ifølge både overenskomsten og byggebekendtgørelsen.

- Man føler jo, at firmaet er ligeglad med en, siger Lars Alber, og tilføjer: - Det er da ulækkert, når man skal ud i sin privatbil og køre hjem, og den så bliver svinet til, fordi Jeudan heller ikke kan finde ud af at stille et bad til rådighed, siger han.

den her sag lægger op til en markant skærpelse af retspraksis, da det er en ret stor bøde, der er blevet givet, siger Dennis Schnell Lauritzen, der er jurist i hovedforbundet LO. Bødeniveauet i lignende sager har tidligere ligget på 5-8.000 kroner.

Arbejdsgiverforeningen Tekniq mener at bøden er for høj.

- Vi er kede af, at man mener der skal straffes så hårdt. For generelt er det svært for virksomheder som Jeudan at få tilladelse af kommunen til at opstille skurvogne, siger Torkild Bang, underdirektør i arbejdsgiverforeningen, der repræsenterer 2.800 installationsvirksomheder.

Det er ikke første gang Jeudan har forsømt arbejdsforholdene for de ansatte. Indenfor de seneste to år har Blik- og Rørarbejderforbundet haft fem sager mod firmaet, der alle drejede sig om manglende toiletforhold.

BLIK OG RØR 6-2014 | 9

Læs videre på Erhvervsakademi Dania i Hadsten og bliv

ĂƵƚŽŵĂƟŽŶƐƚĞŬŶŽůŽŐ ƉĊ Ϯ Ċƌ ͟:ĞŐ ǀŝů ŚĂǀĞ ŵĞƌĞ ĂŶƐǀĂƌ ŽŐ ůĞĚĞůƐĞ ŝ ŵŝƚ ŬŽŵŵĞŶĚĞ ũŽď͕ ŽŐ ǀĂůŐƚĞ ĂŶŝĂ ŝ ,ĂĚƐƚĞŶ͕ ĨŽƌĚŝ ĚĞ ŚĂƌ ƐŽůŝĚ ĞƌĨĂƌŝŶŐ ŵĞĚ Ăƚ ƵĚĚĂŶŶĞ ĂƵƚŽŵĂƟŽŶƐƚĞŬŶŽůŽŐĞƌ͘ ^ƚƵĚŝĞŵŝůũƆĞƚ Ğƌ ŝ ƚŽƉ͕ ƵŶĚĞƌǀŝƐĞƌŶĞ ŶƆƌĚĞƌ ŵĞĚ ŽŐ ǀŝ ŚĂƌ ƚčƚ ŬŽŶƚĂŬƚ ŝ ĚĞ ƚŽ Ċƌ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞŶ ƚĂŐĞƌ͘͟ >ĂƐƐĞ >ŝůĚĂů ʹ ƵƚŽŵĂƟŽŶƐƚĞŬŶŽůŽŐ

^Žŵ ĂƵƚŽŵĂƟŽŶƐƚĞŬŶŽůŽŐ Ğƌ ĚƵ ƐŝŬƌĞƚ ͻ ĞŶ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ŝŶĚƵƐƚƌŝĞŶ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞƌ ʹ ϭϬϬй ďĞƐŬčŌŝŐĞůƐĞ ͻ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ͟ŶƆƌĚĞ͟ ŵĞĚ W> ͻ ĞŶ ƚĞŬŶŝƐŬ ǀŝĚĞƌĞŐĊĞŶĚĞ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ŝ ǀčŬƐƚ

“Jeg har fået mere teori på, så det hele hænger mere ƐĂŵŵĞŶ͘ :ĞŐ ŚĂƌ ďů͘Ă͘ ŚĂŌ ůĞĚĞůƐĞƐĨĂŐ͕ ƐŽŵ ŐŝǀĞƌ ĞŶ god forståelse for, hvorfor ledelsen gør som de gør. Det ďĞƚLJĚĞƌ ŽŐƐĊ͕ Ăƚ ũĞŐ ŝ ĚĂŐ Ğƌ ŬůĂƌ Ɵů ŵĞƌĞ ůĞĚĞůƐĞ ŝ Ğƚ ũŽď kombineret med programmering fx som projektleder.” ƌŝŬ dŽŌĞŐĂĂƌĚ WĞĚĞƌƐĞŶ ʹ ƵƚŽŵĂƟŽŶƐƚĞŬŶŽůŽŐ

^ƚĂƌƚ Ɵů ƐĞƉƚĞŵďĞƌ ϮϬϭϰ og oplev et akƚivt studiemiljø med erfarne undervisere i Hadsten

Kontakt

ĨĚĞůŝŶŐƐĐŚĞĨ ǀĂ >ƵŶĚ ƚĞůĞĨŽŶ Ϯϭϱϴ ϯϳϮϲ ŵĂŝů ĞǀůƵΛĞĂĚĂŶŝĂ͘ĚŬ

^ƚƵĚŝĞƐĞŬƌĞƚčƌ dƌŝŶĞ <ŽĐŚ ƚĞůĞĨŽŶ ϮϭϳϬ ϯϬϬϮ ŵĂŝů ƚƌŬŽΛĞĂĚĂŶŝĂ͘ĚŬ

eadania.dk

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET HENTER MILLIONER AF KRONER HJEM TIL MEDLEMMERNE:

OVERENSKOMSTBRUD FOR

9,5 MILLIONER KRONER Sidste år hentede Blik- og Rørarbejderforbundet et stort millionbeløb hjem til forbundets medlemmer i sager, hvor overenskomsterne ikke var blevet overholdt DET ER IKKE ALLE arbejdsgivere, som er lige gode til at overholde overenskomsten. Det viser opgørelsen over sager, som Blik- og Rørarbejderforbundet har ført i det fagretlige system i 2013.

Således hentede forbundet og de fire kredse 9,5 millioner kroner hjem til medlemmerne i sager, hvor de ellers var blevet snydt for deres overenskomstmæssige rettigheder.

Derudover har Blik- og Rørarbejderforbundet hentet millioner af kroner hjem til medlemmerne i erstatninger efter arbejdsskader og manglende løn ved for eksempel konkurser hos Lønmodtagernes Garantifond, som endda ikke er med i opgørelsen.

- Det overrasker os, at så mange arbejdsgivere ikke er bedre til at følge overenskomsten. I mange tilfælde oplever vi, at arbejdsgivere forsøger at omgå overenskomsten, hvis de kan slippe af sted med det. Og derfor bruger vi mange ressourcer på at forsvare overenskomsten og sikre medlemmernes deres rettigheder, siger Stig Søllested, der er faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Går den, så går den De mange overtrædelser af overens-

I mange tilfælde oplever vi, at arbejdsgivere forsøger at omgå overenskomsten, hvis de kan slippe af sted med det.”

St ig Sø l leste d , Blik- o g Rø rarb e j d e rfo r bu n det

komsten handler typisk om manglende løn, SH-betaling, feriepenge, pension, zonepenge, smudstillæg, uberettiget opsigelse, forkert sygeløn og manglende fratrædelsesgodtgørelse. Derudover er der også sager om kritik af kopisedler ved akkordarbejde samt sager om omgåelse af overenskomstens bestemmelser og social dumping.

Nogle sager kan klares lokalt. Det skyldes i nogle tilfælde, at arbejdsgiveren har glemt at regulere taksterne i sit regnskabssystem, og de ansatte derfor typisk har fået for lidt i løn, feriepenge, pension m.v.

Sådan er det langt fra altid. I hovedparten af sagerne er arbejdsgiverne nemlig ikke enige i påstanden om, at de ansatte er blevet snydt, og derfor må sagen gå sin videre gang i det fagretlige system. Ved brud på overenskomsten behandles sagen på et fællesmøde, hvor forbundet og arbejdsgivernes organisation er repræsenteret.

- Mange af sagerne handler jo om overtrædelser, hvor ingen kan være i tvivl om, hvad der står i overenskomsten. Men vi kan desværre se en holdning hos nogle arbejdsgivere, hvor de lige skal prøve, om de kan spare nogle penge. Og det er faktisk lidt bekymrende, siger Stig Søllested.

I 2013 havde Blik- og Rørarbejderforbundet knap 50 sager til behandling på et Fællesmøde.

– Det er vigtigt at køre de

her sager. Dels for at forsvare og opretholde vores overenskomster, men også fordi sagerne kan virke præventive over for de arbejdsgivere, som bevidst forsøger at omgå overenskomsten, forklarer Stig Søllested.

SAGSTYPER Når Blik- og Rørarbejderforbundet har hentet penge hjem for brud på overenskomsten, har sagerne typisk handlet om manglende løn, SH-betaling, feriepenge, pension, zonepenge, smudstillæg, uberettiget opsigelse, forkert sygeløn og manglende fratrædelsesgodtgørelse.

Derudover er der også sager om kritik af kopisedler ved akkordarbejde samt sager om overtrædelse af overenskomstens bestemmelser om omgåelse af overenskomsten og social dumping.

Opgørelsen indeholder ikke de mange millioner af kroner, som Blik- og Rørarbejderforbundet også hiver hjem til medlemmerne i erstatninger ved arbejdsskadessager og LG-sager ved konkurser.

ER DU OK? Du kan altid få tjekket din lønseddel i kredsen, hvis du er i tvivl, om du får det, du har krav på.

BLIK OG RØR 6-2014 | 11

MED PÅ JOB :

A F MA L E NE M Ø LG A A R D, STO RY SE L L E R FOTO C A R ST E N I N G E M A N N .

Sprinklerholdet på seks mand fra L&H-Rørbyg,der har rammeentreprisen på sprinklerarbejdet på Det Nye Universitetshospital i Århus.

Arbejdet med at opføre det 400.000 kvadratmeter store hospital varer syv år

12 | BLIK OG RØR 6-2014

ÅRS

SPRINKLERARBEJDE

Sjakket fra L&H-Rørbyg er booket syv år ud i fremtiden. De seks VVS’ere står for at installere sprinkleranlæg i hele det 250.000 kvadratmeter store nybyggeri, som bliver til fremtidens universitetshospital i Århus.

Jesper Jørgensen monterer højtrykssprinkler på sengeafsnittet på 7. etage.

Der skal meget koordinering til mellem etagerne og håndværkerne.

SELVOM SJAKKET FRA sprinklerfirmaet L&H-Rørbyg har været i gang i et halvt år, så er de stadig kun lige begyndt på det store syvårs projekt på en mark i Skejby. Her skal Det Nye Universitetshospital i Århus stå færdig i 2019. Der var rejsegilde på den første bygning, N1, i 2013. Og det er her, hovedparten af sprinklerfolkene går og arbejder.

- Vi er stadig i opstarten, forklarer akkordholder Michael Jessen fra det seks mand store sjak fra L&H-Rørbyg, som monterer højtrykssprinkler på hele sygehuset.

På grund af det gigantise byggeri, manglende beslutninger og ændrede beslutninger, må sprinklerfolkene tilpasse deres arbejde hele tiden.

- Der er en masse koordinering, siger Michael Jessen, mens vi passerer en færdigmalet operationsstue, som netop har fået fræset en lodret linje i væggen til en ny stikkontakt.

Her er der en maler, som kommer til at gøre sit arbejde om. Vi går ud for enden af bygningen og ind i byggeelevatoren, som fører os et par etager op.

- Jeg tror, vi har for 2.300 timer i akkorden. Og så har jeg skrevet regninger for 800 oveni. Vi skriver ekstraregninger, når noget skal vente eller laves om, fordi arkitekterne ikke helt har bestemt sig, forklarer han om arbejdet, som måles op efter prislisten.

Vandtågeanlæg I sygehusets enorme teknikrum midt i bygning N1 står Henning Søbjerg i en lift. Han forsøger at føre et stykke sprinklerrør, der er bøjet flere gange, hen over alle andre rør i teknikrummet. En besværlig tjans med armene løftet højt over hjelmen.

- Her i teknikrummet er det vores opgave at tilpasse vores rør efter alt det andet. Vi har manglet noget afklaring her i teknikrumBLIK OG RØR 6-2014 | 13

MED PÅ JOB : met. Så det her laver vi til akkordgennemsnittet, fordi det ikke er klar, når vi kommer, forklarer sjakbajs Michael Jessen.

Han fortæller om den helt særlige opgave med det enorme sygehus’ højtrykssprinkler anlæg, som er et af de første i Danmark af den størrelse.

- Det er et vandtågeanlæg, det har et tryk på 130 bar. Det giver en bedre dækning end et almindeligt sprinkleranlæg, som skulle have mange flere sprinklerhoveder. Hele installationen skal trykprøves med 200 bar, inden det tages i brug, siger han og tilføjer: - Vi bruger et schweizisk pressesystem, hvor vi presser rørene sammen med 700 bar. Det svarer cirka til, at maskinen trykker med 17 ton.

En kompressor varmer op, og der lyder et ordentligt brag. På etagen ovenpå står Michael Malling fra sprinklersjakket og smiler ved et langt rør.

- Vi renser rørene med en svamp. Og så giver det lige et knald, når den bliver skudt igennem, forklarer Michael Jessen og bliver overdøvet af et brag.

- Det er utroligt, at gamle mænd kan blive ved med at synes, det er sjov at skyde med sådan en, griner akkordholderen.

Kolleger og kammerater Vi træder igen ud i den orange byggeelevator, som rumsterer op på 7. etage. Her skal der være sengeafsnit med udsigt over marker og grønt græs på sygehusbygningernes tage. Jesper Jørgensen står og bukker rustfri hydraulik rør til sprinkleranlægget. Her har Michael Jessen monteret hovedrøret til sprinkleranlægget i loftet.

- Jeg arbejder for det meste sammen med en anden, så det, jeg laver, ikke går i stå, når jeg går fra, forklarer sjakbajsen.

Overalt på etagerne er der en hyggelig tone, og der falder flere fjollede bemærkninger mellem de forskellige håndværkerre. Michael Jessen, som ud over at være akkordholder også er VVS’ernes tillidsmand, får et klask i ryggen efterfulgt af: ”Hva så Jesus, lytter de til dig?”, fordi han igen har journalister på slæb. Det var også ham, der var med til at starte VVS’ernes strejke i foråret.

- Vi har det rigtig godt sammen. Det er helt vildt vigtigt, at vi er gode kammerater, når vi skal gå sammen så lang tid.

Det er også rart, at vi har en kantine, hvor vi spiser sammen i stedet for at sidde i hver sin skurvogn, smiler han.

Michael Jessen er akkordholder for sprinklersjakket og tillidsmand på byggepladsen.

OM DNU-BYGGERIET • Byggepladsen blev etableret i 2012 • I 2013 var der rejsegilde på den første fløj N1 • Hele hospitalet skal stå færdig og tages i brug i 2019 • Det Nye Universitetshospital består af 250.000 kvadratmeter nyt byggeri og 157.000 kvadratmeter eksisterende hospital • Byggehastigheden er 2.000-3.000 kvadratmeter per måned • 1.200 bygningsarbejdere er i gang samtidig, når aktiviteten er størst • 40 entreprenører og endnu flere underentreprenører.

14 | BLIK OG RØR 6-2014

Der er smil, kammeratskab og hyggelig tone blandt kollegerne.

VIS OS DIT ARBEJDE VVS- og skorstensfejerfaget byder på masser af spændende opgaver og udfordringer.

Løser du nogle anderledes opgaver eller er du i gang med en særlig udfordring, er du velkommen til at invitere dit fagblad med på job.

Michael Malling med kælenavnet ’Store’ skyder en svamp igennem rørene for at rense dem. Tydeligvis en sjov opgave.

Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kontakt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.

BLIK OG RØR 6-2014 | 15

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT FALCK HJÆLPER OGSÅ 25 % MED AT LAPPE DIT DÆK? RABAT

SOMMERFERIE I LALANDIA

Få hjælp på vejen, uanset hvad der er sket. LO Plus medlemmer sparer 25 % første år på Vejhjælp. Gælder kun nye kunder og kun det første år.

Vandleg i tropisk klima, sjove aktiviteter, og masser af familiehygge.

Book på lalandia.dk – 9 % rabat med dit LO Plus Guldkort.

Læs mere på loplus.dk/falck

TRÆNGER BOLIGEN TIL 25 % AT BLIVE FRISKET OP? RABAT

9%

RABAT

Læs mere på loplus.dk/lalandia

FÅ NY ENERGI TIL LO PLUS SÆRPRIS

SÆRPRIS

Som LO Plus medlem får du nu ekstra gode priser på el og naturgas hos TREFOR og abonnement til kun 10,42 kroner/md* *Opkræves på årsbasis.

Få 25 % rabat på maling, tapet, pensler og andet malerrelateret tilbehør af højeste professionelle kvalitet hos PP Mestermaling. energi til fremtiden

Læs mere på loplus.dk/ppmestermaling

Læs mere på loplus.dk/trefor

Se hvor du får rabat, når du er på farten Tag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide.

Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

SPAR PENGE PÅ FORÅRETS OG SOMMERENS AKTIVITETER:

Rabat på rutsjebaner, hoteller og haveredskaber Forår og sommer indbyder til sjove eventyr for hele familien.

Men det kan let blive en dyr fornøjelse, hvis hele familien skal på udflugt. Brug dit LO Plus fordels- og rabatkort og få rabat i både forlystelsesparker og på ferieophold.

Legoland er altid er et besøg værd – både som voksen og barn. Og med dit LO Plus kort får du et særdeles godt tilbud. Tager du familien med i parken inden 30. juni og igen fra den 17. august til 2. november er prisen 199 kr. pr. person for op til seks personer. Hvis du og familien ønsker at besøge Legoland i perioden 1. juli til 15. august, er prisen 249 kr. pr. person. Du sparer altså op til 35 procent.

Bakken med over 100 år på bagen er også leveringsdygtig i underholdning i topklasse, og her får du også rabat.

Adgangen er gratis, og hele familien får 25 procent rabat på turbånd. Du skal bare huske at bestille dem på forhånd på loplus.dk/bakken.

Vil I prøve noget ud over det sædvanlige, kan I vælge at tage til Hansa Park i Tyskland. Parken ligger kun 45 minutter

fra Puttgarden, og her venter en dag med fantastiske shows, vilde forlystelser og sjove børneoplevelser. Med LO Plus får du en superpris hele sæsonen. En 1-dagsfærgebillet med Scandlines og indgang for 6 personer koster kun 795 kr.

dinavien, får du rabat til en række hoteller i Danmark, Norge og Finland.

Er I til det hyggelige sommerhusliv i Danmark, giver Dansommer 10 procent rabat på opholdet.

Rette redskaber til haven Weekend eller ferieophold?

Overvejer du at tage et weekendophold i Danmark eller en ferie i udlandet, kan du også få gode rabatter med dit LO Plus kort.

Du kan få 19 procent rabat på Best Available Rate hos Best Western Hotels 22 hoteller i Danmark og mere end 4.200 hoteller i hele verden. Går rejsen til Skan-

Foretrækker du en tur i haven, eller planlægger du en renovering af huset, kan du få 12 procent rabat i Optimera byggecentre.

Se alle mulighederne for rabat på www. loplus.dk. Her kan du også tilmelde dig LO Plus’ ugentlige nyhedsbrev, der indeholder ekstra gode tilbud og info om nye steder, hvor du kan få rabat.

SLIP FOR BØDESTRAF VED MOBILSNAK I VAREBILEN Hvis du bliver snuppet med mobilen i hånden, mens du kører, får du en bøde på 1500 kroner. Samtidig øger håndholdt mobilsnak i varebilen risikoen for ulykker.

REGLER FOR MOBILSNAK UNDER KØRSEL

Derudover skal du generelt være opmærksom og udvise agtpågivenhed i trafikken, uanset om du ikke har mobilen i hænderne, når du snakker i den under kørslen.

- Danske undersøgelser viser, at op mod hver tredje ulykke

1. Når du kører bil, må du ikke samtidig bruge håndholdt mobil.

i trafikken skyldes uopmærksomhed, og i den forbindelse er håndholdt mobilsnak én af de værste syndere. Det er ikke alene farligt, men kan også blive dyrt at tale i håndholdt mobil under kørslen, siger Torben Lund Kudsk fra FDM. Der er flere muligheder for håndfri mobiltelefoni i varebiler. En mulighed er at anskaffe et headset med bluetooth og en funktion, som automatisk tager telefonen ved opkald. Samtidig kan du anskaffe en konsol til mobiltelefoner,

3. Du må f.eks. ikke tjekke SMS’er eller opkald, indtaste 2. Din mobil skal under hele adresser i GPSkørslen være placeret f.eks. funktionen eller i en holder på instrumentforetage opkald. brættet, i din brystlomme eller i en konsol mellem sæderne.

som f.eks. kan sættes fast med sugekop på instrumentbrættet.

BLIK OG RØR 6-2014 | 17

FERIEGARANTI OPTAGET Følgende firmaer er blevet optaget,enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND Viteq A/S Ringager 8 2605 Brøndby Cvr.nr. 28869754 1.marts 2014 - Tekniq KREDS SYDJYLLAND-FYN Fyns Varme & Energiservice Skovballevej 98 5700 Svendborg Cvr.nr. 34477906 10. marts 2014 – DS Jysk Mobilvarme ApS Krøjgårdvej 23 7400 Herning Cvr.nr. 32782833 25. marts 2014 – DS Den Jydske Smed ApS Trehøjevej 15 7200 Grindsted Cvr.nr. 35801421 01. april 2014 – DS Hymøller VVS ApS Skolesvinget 42 8700 Horsens Cvr.nr. 32307221 01. april 2014

Få information fra Blik og Rør

I DIN MAILBOKS

18 | BLIK OG RØR 6-2014

Birkholm VVS Industrivej 18 5492 Vissenbjerg Cvr.nr. 14425306 01. juli 2014 – tekniq – Medlem af DS indtil 30. juni 2014 KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM Ragner VVS ApS Kastaniehaven 3 2670 Greve Cvr.nr. 29512108 01. marts 2014 – Tekniq Habo VVS & Varmeteknik Rugvænget 7 3600 Frederiksund Cvr.nr. 21817694 10. marts 2014 – DS Urhøj ApS Urhøjvej 12 4480 Store Fuglede Cvr.nr. 35827129 22. april 2014 – DS Blikkenslager Kim Kolbe Sølvagervej 1 4534 Hørve Cvr.nr. 13814309 01. juli 2014 – medlem af DS indtil denne dato.

KREDS KØBENHAVN Andersens´s VVS Teknik Torsvang 99 2800 Kgs. Lyngby Cvr.nr. 26369916 01. april 2014 - Teknig

FERIEGARANTI OPHØRT I følgende firmaer er feriegarantienophørt.

Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

KREDS NORDJYLLAND-MIDT J. Søndergaard Thomasen Oktobervej 53 8210 Aarhus V Cvr.nr. 56815619 25. marts 2014 – DS Julles VVS Nygårdsvej 7 9600 Aars Cvr.nr. 81237611 31. marts 2014 – Solgt til Nyrup Smeden MHN VVS Teknik ApS Bonderup Østergade 5 9690 Fjerritslev Cvr.nr. 34453233 31. marts 2014 Saltum Smede & VVS A/S Søndergade 31 9493 Saltum Cvr.nr. 10144698 30. april 2014 – Tekniq – Konkurs Brøndum Stål ApS Industrivej 29 8800 Viborg Cvr.nr. 32878644 31. december 2014 – Tekniq – Skifter til DI.

Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev, og få flere nyheder fra forbundet samt informationer om møder, kurser og faglige aktiviteter direkte i din mailboks. Blik og Rørs Nyhedsbrev er et elektronisk nyhedsbrev, som er målrettet med nyheder og informationer til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m. Alle medlemmer og øvrige interesserede er naturligvis

KREDS SYDJYLLAND - FYN Sand VVS ApS Kronprinsensgade 65 6700 Esbjerg Cvr.nr. 30800524 31. marts 2014 – Ophør Jøno Montage Ribevej 14 6670 Holsted Cvr.nr. 30015371 31. december 2013 – DS Jan Hymøller Skolesvinget 42 8700 Horsens Cvr.nr. 14120041 - Tekniq Virk.omlægning stiftet APS VVS Fl. Holst Musvågevej 213 5210 Odense NV Cvr.nr. 14662707 31. december 2013 – Tekniq Ophør KREDS SJÆLLAND – BORNHOLM Urhøj Smedje ApS – Konkurs Krogvejen 40 4281 Gørlev Sjælland Cvr.nr. 2884382 07. marts 2014 – DS KREDS KØBENHAVN Rørbech VVS Valby Tingsted 9,1 2500 Valby Cvr.nr. 25681811

velkommen til også at modtage Blik og Rør Nyhedsbrev, som udkommer en til to gange hver måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding til Blik og Rør Nyhedsbrev.

Blik- og Rørarbejderforbundet

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk

Pension: Få hjælp til at finde rundt i sundhedsvæsenet Op mod hver femte dansker har problemer med at finde vej i ”sundhedsjunglen”. Det konkluderer forskere fra Aarhus Universitet i et nyt studie af befolkningens såkaldte sundhedskompetence.

For medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet med pensionsordning i PensionDanmark er der hjælp at hente. De har nemlig adgang til en telefonrådgivning, der bl.a. indeholder en guide til sundhedsvæsenet. Her kan medlemmerne f.eks. ringe og få vejledning om ventetider og frit sygehusvalg, genoptræning, medicintilskud og klageprocedurer.

- Det kan være vanskeligt at overskue de muligheder og rettigheder, man har som patient i sundhedsvæsenet. Derfor kan medlemmerne ringe og spørge os til

råds. Og vi kan f.eks. hjælpe, hvis man har svært ved at forstå, hvad der står i et brev fra sygehuset, siger sygeplejerske Pia Willers Lauersen, Falck.

Telefonrådgivningen i PensionDanmark giver desuden medlemmerne mulighed for at tale med en psykolog eller en misbrugsrådgiver.

Alle medlemmer med pensionsordning i PensionDanmark - herunder også ledige, syge, førtidspensionerede og pensionerede - kan få telefonrådgivning på tlf.: 7010 0806.

Guide til sundhedsvæsenet Her kan medlemmerne få vejledning om muligheder, rettigheder og regler i det offentlige sundhedsvæsen. De kan ringe alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

INTERNATIONAL ANERKENDELSE TIL PENSIONDANMARK PensionDanmark modtog hæder for sine investeringer i ejendomme og infrastruktur ved prisuddeling i München.

Ved IP Real Estate Global Awards, som hvert år uddeler priser i 21 kategorier blandt institutionelle investorer fra hele Europa, vandt PensionDanmark i kategorierne ”Best Infrastructure Strategy” og ”Best Sustainability Strategy”.

PensionDanmark har som målsætning, at 20 procent af formuen skal være investeret i ejendomme og infrastruktur. Det gælder fx vindmølleparker og ejendomme med høje krav til miljømæssig bæredygtighed.

Investeringerne i infrastruktur er det seneste år udbygget med nye investeringer i britiske vindmølleparker, et biomassefyret kraftværk i England og gasinfrastruktur i Holland. Til ejendomsporteføljen er føjet investeringer i bl.a. FN-Byen, domicilbyggerier for MT Højgaard, NCC, Alfa Laval og Semco Maritime samt boligbyggerier i Aarhus, Vejle og København.

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510 VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510 AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510 Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550 ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550 Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181 Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

BLIK OG RØR 6-2014 | 19

A F LE NE F RØS LE V, U LA ND SS E KRETAR IAT ET. FOTO : HU MA N R IG H TS WATC H /S A M TA R L I N G

Qatar har 2 millioner indbyggere og hele 1,2 millioner migrantarbejdere. Byggerierne til VM i fodbold i 2022 ventes at trække mellem en halv og hel million flere til.

VM-stadions i Qatar by I oliestaten Qatar tvinges tusindvis af migrantarbejdere fra Nepal og Indien til at arbejde under slavelignende vilkår i 50 graders varme. Det er dem, der lægger alle stenene til prestigebyggerierne til VM i fodbold i 2022.

GANESH DRØMTE OM at komme hjem til landsbyen i Nepal som en rig mand og bygge et stort hus til sin mor. Den unge mand var bare 16 år, da hans forældre betalte en mindre formue til en rekrutterings-agent, for at Ganesh kunne få et job i byggeindustrien i den rige oliestat Qatar i Den Arabiske Golf.

Her skulle han være med til at bygge den nye by, der skal bruges til de kommende verdensmesterskaber i fodbold i 2022. Men efter bare to måneder i Qatar blev liget af Ganesh sendt retur til forældrene. Den raske og stærke dreng 20 | BLIK OG RØR 6-2014

var død af et hjertetilfælde, sagde hans arbejdsgivere.

Dermed skrev Ganesh sig ind i en dyster statistik. Ifølge avisen The Guardian er 44 nepalesiske migrantarbejdere i Qatar døde på bare to måneder fra juni til august i år.

Over halvdelen af dem er officielt døde af hjertetilfælde.

Ganesh var én af mange tusinder migrantarbejdere fra det sydlige Asien – især Nepal og Indien – som arbejder i Qatar under slavelignende forhold i 50 graders varme. De er med til at bygge de byer, hoteller, lufthavne, motorveje og stadi-

ons, som skal bruges af verdens bedste fodboldspillere og deres fans til verdensmesterskaberne om ni år.

Allerede nu arbejder der 1,2 millioner migrantarbejdere i Qatar. I årene frem til 2022 regner man med, at yderligere en halv til en hel million migrantarbejdere kommer til.

Moderne slaveri Den internationale, faglige sammenslutning IFS kalder forholdene i Qatar for moderne slaveri og tvangsarbejde. Og organisationen vurderer, at op mod 4.000

OVERTRÆDELSER AF RETTIGHEDER

IRAN

KUWAIT

Den internationale, faglige sammenslutning IFS har udpeget seks områder, hvor arbejdernes internationale rettigheder bliver overtrådt: • Agenter og sponsorer udsteder falske løfter om typen af arbejde

SAUDI-ARABIEN

QATAR

• Arbejdsgivere overtræder forpligtelser om løn og arbejdsvilkår • Kontrakter med migrantarbejdere bliver ikke respekteret i Qatar • Arbejdere sætter sig i gæld til høje renter hos rekrutterings-agenter og pengeudlånere • Arbejdsgivere tilbageholder migranternes pas • Arbejdere er tvinges til at bo i overbefolkede lejre og nægtes at etablere fagforeninger.

Kilder: IFS, The Guardian, Al Jazeera, The Express, Deutsche Welle, Middle East Online.

QATAR OG FODBOLD-VM

ABU DHABI

•D er bor 2 millioner statsborgere i Qatar til 90.000 tilskuere, en ny lufthavn og •D ertil kommer 1,2 millioner migrannye vejanlæg. tarbejdere, der udfører næsten alt •D et ventes, at der til arbejdet skal manuelt arbejde i landet. bruges yderligere mellem en halv og • F rem til VM i fodbold 2022 skal der en hel million migrantarbejdere. investeres 100 milliarder dollar i ny •V ilkårene for migrantarbejdere i Qatar infrastruktur. er de samme i blandt andet Saudi•D er skal bygges en helt ny by, Lusail Arabien, Forenede Arabiske Emirater, City, 10 nye stadions, et finale-stadion Kuwait og Malaysia.

OMAN

gges af slavearbejdere Migrantarbejderne i Qatar bor – ligesom i mange andre lande – stuvet sammen i lejekaserner og arbejdslejre, som de lejer af arbejdsgiverne.

BLIK OG RØR 6-2014 | 21

arbejdere vil dø ligesom Ganesh inden for de næste ni år på grund af de horrible vilkår på byggepladserne til fodboldeventyret.

- På trods af mere end to års dialog med FIFA (den internationale fodboldorganisation) og Qatar, er der ikke taget nogen reelle skridt til at garantere arbejdernes fundamentale rettigheder, som de er sikret i international lovgivning, siger generalsekretær i IFS, Sharan Burrow.

Den britiske avis The Guardian har i en række artikler afsløret, at migrantarbejdere i Qatar • arbejder 12 til 15 timer om dagen uden pauser • ikke får deres løn • ikke får mad • nogle gange ikke får drikkevand • bor mange sammen i faldefærdige rottereder • ikke får hjælp under sygdom • får inddraget deres pas • ikke kan få lov til at finde andet arbejde eller rejse hjem • dør af ’hjertetilfælde’ i hundredvis

Krav om indgriben Forholdene for arbejderne i Qatar har ført til mange protester i Vesten. Organisationer for menneskerettigheder, international fagbevægelse, FN og fodboldsspillernes

internationale organisation har krævet, at landets myndigheder skrider ind og forbedrer forholdene.

- Regeringen i Qatar er nødt til at tage ansvar for migrantarbejderne i landet.

Først og fremmest ved at samarbejde med ansvarlige rekrutterings-firmaer for at sikre en etisk rekruttering af arbejdere. Der er behov for love, der sikrer arbejdernes ret til at danne fagforeninger og afvise at påtage sig farligt arbejde, mener Sharan Burrow fra IFS. FIFA, den internationale fodboldorgani-

sation, har udtrykt ”bekymring” og lovet at tage sagen op med Qatars myndigheder. Men FIFA’s præsident Sepp Blatter har afvist, at organisationen kan gøre noget ved migranternes forhold.

Og forbedringer ser ud til at have lange udsigter. For problemerne for migrantarbejderne opstår i et uigennemskueligt net af underleverandører, rekrutterings-firmaer og bolighajer, der har let spil på grund af Qatars ældgamle beduin-regler om, at arbejderne skal sponsoreres af en arbejdsgiver for at få et visum.

INTERNATIONALE BYGNINGSARBEJDERE GIVER FIFA DET RØDE KORT Den internationale sammenslutning af træ og bygningsarbejdere i BWI er så fortørnet over de slavelignende arbejdsforhold, som migrantarbejdere i Qatar udsættes for, at de kræver handling.

Organisationen har gennem flere år fulgt forholdene for de bygningsarbejdere, som opfører stadions i de lande, som afholder internationale mesterskaber. Og særligt forholdene i Qatar er de rystende, at de har forsøgt at gå i dialog og få den internationale fodboldsammenslutning FIFA til at gribe ind.

Det er ikke lykkedes. Faktisk afviser FIFA at gøre noget som helst, og derfor har BWI iværksat en kampagne, hvor de giver FIFA det røde kort.

Læs mere om kampagnen på www.bwint.org

22 | BLIK OG RØR 3-2014 6-2014

Gamle regler

STAVNSBINDER migranter

Migranterne i Qatar er stavnsbundet til arbejdsgiverne under slavelignende forhold. Det skyldes ældgamle beduin-regler. Oprindeligt skulle de sikre beskyttelse. I dag virker reglerne helt omvendt. Oven i skylder mange migranter formuer til lånehajer.

DE GAMLE BEDUIN-REGLER med navnet Kafala stammer oprindeligt fra traditionerne for arabisk gæstfrihed. Reglerne skulle sikre, at arbejderne blev beskyttet af arbejdsgiveren. Men i dag er det lige det modsatte, der sker.

For at få visum til Qatar skal migrantarbejderne nemlig ’sponsoreres’ af en arbejdsgiver.

Og som sponsor – kafeel – får arbejdsgiveren fuld råderet over arbejderne. Han kan selv bestemme lønnen… og om han vil udbetale lønnen. Han bestemmer hvor mange timer, der skal arbejdes. Hvordan der skal arbejdes. Hvor arbejderne skal bo.

Sponsoren kan også nægte arbejderne at sige det hårde job op og finde et andet.

Og hvis arbejderne vil rejse hjem til deres familier igen, skal de først have tilladelse af sponsoren til at rejse ud af landet.

Dybt forgældede Migrantarbejderne i Qatar kommer ofte fra fattige landbrugsområder i Nepal og Indien.

I deres hjemlande bliver de lovet gode job og høje lønninger af rekrutterings-agenter, der dog først lige skal have mellem 1.000 og 10.000 dollar for at skaffe kontakt til en ’sponsor’ i Qatar. Så mange penge har de færreste. Så ofte er arbejderne nødt til at låne pengene til skyhøje renter på op til 35 procent.

Men løfterne om job til en god løn, der kan betale de dyre lån tilbage, bliver sjældent indfriet.

Fagforeninger er forbudt Sponsoren inddrager som noget af det første arbejdernes pas. Det betyder, at de ikke kan færdes andre steder end mellem arbejdspladsen og de uhumske lejekaser-

ner og arbejdslejre, som sponsoren lejer ud til arbejderne.

Det er almindeligt at arbejde 12-15 timer hver dag, og ofte sørger sponsoren bare for et enkelt måltid mad om dagen.

Det er forbudt for migrantarbejdere at organisere sig i fagforeninger eller på anden måde forbedre vilkårene. Og det har fået den nepalesiske ambassadør til at kalde forholdene ”et åbent fængsel”.

Nogle arbejdere forsøger at stikke af.

Men bliver de fanget af politiet uden pas, risikerer de at blive sat i fængsel. Enkelte af arbejderne har held til at opsøge deres lands ambassader i håbet om, at de vil hjælpe dem til at komme hjem.

FN’s internationale arbejdsorganisation ILO har opfordret Qatar til at ophæve Kafala-systemet og kalder migrantarbejdernes forhold for ”tvangsarbejde”.

BLIK OG RØR 6-2014 3-2014 | 23

5

STÆRKE TIL LOKALFORHANDLINGERNE

Efter en række år med beskedne lønstigninger i byggeriet, er der igen god grund til optimisme.

Mange store anlægsopgaver giver øget beskæftigelse, og går det godt for branchen, bør det naturligvis også smitte positivt af på lønnen.

Her er 5 stærke argumenter til at få hævet lønnen i forbindelse med de lokale forhandlinger i VVSbranchen.

1

FREMGANG I BYGGERIETS OMSÆTNING

Omsætningen stiger i bygge- og anlægsbranchen. Således var omsætningen i årets første kvartal ca. 1,1 mia. kr. højere end i 1. kvartal 2013.

I følge Danmarks Statistik landede bygge- og anlægsbranchens omsætning på hjemmemarkedet i årets første kvartal på 38,6 mia. kroner, og med en stigning på 2,9 procent i forhold til første kvartal sidste år, er 2014 startet langt bedre i bygge- og anlægsbranchen end 2013 gjorde.

Stormskader og en mild vinter er blandt årsagerne til, at ordrebøgerne er tykkere end sidste år ved samme tid.

2

4

ARBEJDSGIVERNE ER TILFREDSE

Også arbejdsgiverne i Tekniq ser lyst på fremtiden. I arbejdsgivernes fagblad Dansk VVS forudser de problemer med at rekruttere den fornødne arbejdskraft forud for et kommende opsving. Samtidig beskriver de, at den nye overenskomst på VVS-området indebærer ”kun meget begrænsede omkostningsstigninger”.

Dette er blot endnu et argument for, at der er plads til lønstigninger, efter flere års løntilbageholdenhed i VVS-branchen.

FLERE ANSATTE I BYGGERIET

Den øgede omsætning smitter også positivt af på antallet af beskæftigede i byggeriet. I følge Danmarks Statistiks seneste offentliggjorte tal for beskæftigelsen i første kvartal var der i gennemsnit for kvartalet beskæftiget 118.015 lønmodtagere i bygge- og anlægsbranchen. Det er 5.200 personer flere end i første kvartal sidste år.

Antallet af ledige VVS- og blikkenslagere er også faldet i samme periode. Således er andelen af ledige i VVS-branchen faldet til 6,7 procent ved udgangen af marts, mod 8,7 procent ved samme tid i 2013.

3

FÆRRE KONKURSER I VVS-BRANCHEN

Antallet af konkurser falder i VVS-branchen. Ifølge Danmarks Statistik var der således kun 10 konkurser i årets første kvartal mod 16 på samme tid i 2013. Det er et fald på næsten 40 procent. Arbejdsgiverne i Tekniq forventer, at antallet af konkurser vil falde yderligere, hvilket kun understøtter argumentet om øget omsætning og bedre tider i VVS-branchen.

5

BLIV KLÆDT PÅ TIL DE LOKALE FORHANDLINGER

Udover ovenstående tal og argumenter, er der inspiration og gode tips at hente i pjecen ”Lokalforhandlinger”, som tidligere er udsendt sammen med fagbladet. Her bliver du og kollegerne klædt på til LokaLforhand Linger de lokale forhandlinger ude i virksomhederne.Pjecen kan bestilles i flere eksemplarer i Blik- og Rørarbejderforbundets kredse, ligesom den frit kan downloades 2014 på forbundets hjemmeside på www.blikroer.dk/lokalforhandlinger Tips og inspiratio

n

Det handler

om dit job, din

økonomi og

din hverdag