5
Næsten alle meldinger fra hele landet tyder på, at tillidsmændene og svendene har mere end svært ved at opnå noget som helst ved de lokale forhandlinger i deres VVS-firmaer.
2009
Arbejdsgiverne holder stædigt fast i nul-løsninger, ja nogle kræver sågar, at deres svende direkte går ned i løn. Ikke en gang omkring tre kroner til at dække den forventede inflation, så svendene lige kan holde skindet på næsen og sikre sig en uændret realløn, vil de fleste arbejdsgivere tilsyneladende høre tale om. Den finansielle og økonomiske krise. Sådan lyder den enslydende forklaring fra arbejdsgiverne i en branche, der helt åbenbart bruger de mange kriseoverskifter i aviser, radio og fjernsyn til at tøjle deres medarbejdere.
M
A
www.blikroer.dk
Det er skødeløst og useriøst. Og i Blik- og Rørarbejderforbundet tager vi os til hovedet og spørger: Hvad har de gang i? Jo, vi ved godt, at vi også herhjemme er ramt af den globale finansielle og økonomiske krise, men vi ved også, at den rammer forskelligt. Det fortæller Tekniq’s dugfriske markedsstatistik, der tegner et billede af udsigten for installationsbranchen i de kommende år, faktisk en hel del om. Her kan vi læse, at omsætningen i VVS-branchen er steget uafbrudt i de sidste fem år. Her kan vi læse, at der kun ventes et beskedent fald i omsætningen i år og til næste år, hvor man årligt forventer en omsætning på 21,1 mia. kr. Det samme som i 2007, som alle husker som et rigtigt godt år. Her kan vi læse, at aktivitetsnedgangen i branchen vurderes til at blive kortvarig. Branchen forventer således, at omsætningen på 5-års sigt vil ligge over niveau for 2008. Her kan vi læse, at faldet i omsætningen skyldes et fald i omsætningen inden for nybyggeri og tilbygning. Men at faldet delvist vil blive opvejet af en stigning i omsætningen inden for service, reparation og vedligeholdelse. Og her kan vi læse, at VVS-svendene på trods af den høje aktivitet i byggebranchen i de foregående år endda holdt lønstigningerne på et lavere niveau end man gjorde på hele det private arbejdsmarked i almindelighed og inden for bygge- og anlægsbranchen i særdeleshed. I Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer vi derfor arbejdsgiverne i VVS-firmaerne til at komme til det lokale forhandlingsbord på en hel anden seriøs måde end hidtil. Det er primært svendene i branchen, der mærker krisen i form af fyringer og ledighed. Det skal vi have gjort noget ved med beskæftigelsesinitiativer. Men som vi kan se af Tekniq’s egen markedsvurdering er der generelt overhovedet ingen begrundelser for arbejdsgiverne for at kræve nul-løsninger, eller det der er værre.
Max Meyer • Forbundsformand
Hvad har de gang i
J
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk
VVS’ere giver klima, energi og minister et løft:
Arbejder dagligt for et bedre miljø SIDE 12 Hver femte unge svende fyret og ledig SIDE 7 Service fra top til tå SIDE 8 Har du tjek på din lønseddel? SIDE 10 I kamp for rødt og hvidt SIDE 15 Klimahelte i Parken SIDE 16 2 Blik og Rør • 5 • 2009
Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 18, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ). Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.
Mark Pedersen (tv.), Martin Larsen, Torben Høst Jørgensen og Casper Olesen måtte gennem en lang og sej kamp, før de omsider blev sikret mod asbest-affald.
Nordjysk VVS-sjak måtte gennem en lang og sej kamp, før de blev sikret mod asbestfyldt arbejde. Fik kun opbakning af eget firma og fagforening.
som helst af, siger Torben Høst Jørgensen, da fagbladet Blik & Rør besøgte svendene på byggepladsen.
Et stykke ganske almindeligt VVS-arbejde udviklede sig til en dødsensfarlig farce for fire VVS-svende fra firmaet Glenco. Deres helbred blev helt unødigt sat på spil, fordi deres klager over asbest ikke blev taget alvorligt. Hverken af det rådgivende ingeniørfirma, oprydningsfirmaet eller Arbejdstilsynet. Gentagne gange måtte sikkerhedsrepræsentant Torben Høst Jørgensen og hans kolleger klage over, at renovering-
Asbest eller ikke asbest
opgaven på boligkomplekset Vejgården flød med asbest-affald. Heller ikke Arbejdstilsynet hjalp svendene på en tilfredsstillende måde, og i løbet af kort tid blev situationen så fastlåst, at svendene måtte tilbringe tre uger i skurvognen, inden de fik deres krav om et sikkert arbejdsmiljø gennemført. - Vi føler os virkelig pisset på op og ned ad ryggen. Det er da utroligt, at systemet er så råddent, at det ikke kan hjælpe os. Det forstår vi stadig ikke noget
Fra start af opgaven med udskiftning af brugsvandsrørene startede op, blev de fire VVSsvende mistroiske. Det rådgivende ingeniørfirma fremviste dokumentation for at de rør, som skulle nedtages, ikke indeholdt asbest. Det havde Torben Høst Jørgensen og hans kolleger dog svært ved at forestille sig var rigtigt, og da de konstaterede, at prøven var taget på et lige stykke af de eksisterende rør, forlangte de en ny prøve.
- Det diskuterede vi så et stykke tid, og til sidst gav de sig med en kommentar om, at en ny prøve kun blev lavet for at lukke kæften på os, fortæller Casper Olesen, der sammen med Torben Høst Jørgensen stod for udskiftning af hovedrør i kældrene, mens Martin Larsen og Mark Pedersen udførte arbejdet i lejlighederne. Den nye prøve gav svendene ret i deres formodning. Der var asbest. Enkeltmandsfirmaet OJ Totalservice og landbrug blev herefter hyret til at bortskaffe asbesten, men dermed sluttede sagen ikke. (fortsættes på næste side) Blik og Rør • 5 • 2009
3
Foto: Lars Horn
Dødsensfarlig farce i kamp mod asbest
Foto: Lars Horn
I tre uger måtte det nordjyske VVS-sjak fordrive tiden i skuret, da de på grund af asbestfare ikke kunne udføre deres arbejde.
Asbest i sorte affaldssække VVS-sjakket undrede sig nemlig over, at oprydningsfirmaet udførte arbejdet med at fjerne asbesten, mens der ikke var andre håndværkere tilstede. Torben Høst Jørgensen besøgte derfor sammen med makkeren Casper Olesen byggepladsen en weekend for at se, hvordan tingene gik for sig. Her konstaterede de, at det dødsensfarlige asbestaffald stik mod reglerne var indsamlet i nogle ganske almindelige sorte affaldssække, og at arbejdet ikke blev udført efter gældende forskrifter. Samtidig flød det stadig med store klumper af asbest-affald på gulvene, og området var ikke afmærket korrekt. Svendene konfronterede derefter Ole Jørgensen fra Totalservice med deres iagttagelser. Han afviste alle beskyldninger og påstod stik mod svendes iagttagelser, at arbejdet var udført helt efter bogen. - Han gik bare op i bilen og hentede nogle af de rigtige poser med indbyggede handsker, og så påstod han ellers, at dem havde han brugt hele tiden, fortæller Torben Høst Jørgensen, som sammen med kollegerne sendte bud efter Arbejdstilsynet.
4 Blik og Rør • 5 • 2009
Med Arbejdstilsynets involvering forventede de fire VVS’ere, at der nu omsider ville komme orden i sagerne. Sådan kom det desværre ikke til at gå, og efter et kort møde valgte Arbejdstilsynet ikke at gøre mere ud af sagen. - Så stod vi jo der og var til grin, når vi med vores egne
øjne havde set, hvordan asbestaffaldet var slæbt af sted i de her almindelige sorte affaldssække, forklarer sikkerhedsrepræsentanten, som stadig ikke forstår, hvorfor Arbejdstilsynet ikke undersøgte tingene nærmere. - De sagde, at de ikke kunne gøre noget, så længe han ikke var taget på fersk gerning. Men så bør de da som minimum undersøge og indhente dokumentationen for, hvordan affaldet er bortskaffet, siger Martin Larsen. - Vi var alle sammen fuldstændig rystet, da Arbejdstilsynet kørte igen. Vi havde jo forventet, at de havde lukket pladsen på stedet, forklarer Martin Larsen.
Opbakning fra mester
Sikkerhedsrepræsentant Torben Høst Jørgensen advarer mod OJ Totalservice og håber, at firmaet formenes adgang til at udføre arbejde på de danske byggepladser.
Mens Arbejdstilsynet reelt frikendte OJ Totalservice, mødte de fire svende til gengæld større forståelse for deres sag hos ledelsen i Glenco. Firmaet ønskede ikke at sende sjakket i kældrene, så længe der var der ikke var styr på asbesten. - Firmaet bakkede os 100 procent op i det her, og det er en opbakning, vi sætter stor pris på, siger Mark Pedersen, der sammen med kollegaerne ikke kunne komme videre med arbejdet, og derfor tilbragte tre
uger i skuret, indtil der blev fundet en løsning på uenighederne.
Psykologisk rengøring Det vedvarende pres nyttede og bar frugt, da det rådgivende ingeniørfirma opsagde aftalen med OJ Totalservice. Endvidere blev ISS bestilt til at rengøre kældrene. Men da folkene fra ISS troppede op, var ingen af dem orienteret om, at de skulle udføre en asbestrengøring. - De troede, der var tale om en almindelig rengøringsopgave. De havde endda fået at vide, at de skulle foretage en ”psykologisk” rengøring, fordi vi åbenbart var for fine til at arbejde i støv, fortæller han. Ved et senere møde for sikkerhedsrepræsentanter i fagforeningen erfarede Torben Høst Jørgensen, at OJ Totalservice udfører mange tilsvarende opgaver med den dødsensfarlige asbest i hele Nordjylland. - Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at sådan et firma kan at få lov til at fortsætte med at overtræde lovgivningen. Han spiller jo hasard med både mit og kollegaernes helbred, siger Torben Høst Jørgensen, som håber, at OJ Totalservice får inddraget sin tilladelse til at arbejde med asbest-renovering.
Advarsel mod OJ Totalservice OJ Totalservice i forsvar
Kravene til at udføre asbest-arbejde bør skærpes, så firmaer som OJ Totalservice og andre lyssky firmaer ikke får adgang de danske byggepladser, siger fagforeningen.
Kritik af Arbejdstilsynet I gentagne tilfælde har svendene fra Glenco følt, at Ar-
Foto: Lars Horn
Gennem hele asbest-farcen har der været tæt kontakt mellem svendene fra Glenco og Blik- og Rørarbejderforbundets Kreds Nordjylland. Udover at give sjakket fuld opbakning i deres kamp for et sikkert arbejdsmiljø, så ønsker fagforeningen at advare medlemmerne mod firmaer som OJ Totalservice. - Det er sådan nogle firmaer, vi skal have stoppet. Der er alt for mange af vores medlemmer, som tror tingene er i orden, når de her firmaer bliver hyret til at fjerne asbest. Det er det ofte bare ikke alligevel, siger faglig konsulent i Blik- og Rør, Kreds Nordjylland, Thomas Christensen, som gerne ser indført skærpede krav til registrering og kontrol med firmaer, som arbejder med farlige stoffer og materialer.
Indehaveren af OJ Totalservice og landbrug kan ikke genkende billedet af, at han overtræder regler og lovgivning, når han fjerner asbest.
Gennem hele forløbet har der været tæt kontakt mellem de ansatte på kredskontoret og de ansatte fra Glenco. På billedet er det faglig konsulent Thomas Christensen, der er i dialog med svendene. bejdstilsynet svigtede dem i deres kamp for et sikkert arbejdsmiljø. Den kritik er kredsen gået videre med, da de finder tilsynets manglende indgriben, som en direkte hån mod medlemmerne. - Vi har holdt været i kontakt med Arbejdstilsynet og fremført vores utilfredshed med, hvordan den her sag blev grebet an. Desværre mødte vi ikke megen forståelse for vores argumenter, og vi overvejer derfor, hvordan vi skal gå videre med sagen, siger kredssekretær Finn Guldbech. Normalt har Arbejdstilsynet et godt samarbejde med de faglige organisationer, og
Blik- og Rørarbejderforbundets miljøansvarlige undrer sig derfor over handlingsforløbet i sagen fra Aalborg. - Det undrer mig meget, at Arbejdstilsynet ikke skred mere markant ind i den her sag. For ud fra vores oplysninger, så er rækken af fejl og overskridelser jo alenlang. Både bygherre, ingeniører og Arbejdstilsynet selv, har svigtet deres forpligtelser i den her sag, siger forbundssekretær Søren Schytte, der peger på regeringens gentagne nedskæringer i Arbejdstilsynet, som en mulig årsag til den manglende indgriben i sagen.
Når du støder på asbest Du kan også blive klogere på, hvordan arbejdet med asbest skal foregå sikkerhedsmæssigt korrekt i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg seneste vejledning. Asbest er i en lang årrække benyttet som isolering, brandsikring og fiberforstærkning i en række forskellige produkter inden for bygge- og anlægsbranchen. Selvom asbest har været forbudt i mere end 20 år og ikke benyttes længere er der stadig en risiko for at blive udsat for det farlige asbeststøv i forbindelse med håndtering eller nedrivning af ældre produkter og byggekomponenter. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg har derfor udarbejdet denne vejledning, der dels fortæller, hvor asbest kan forekomme i ældre bygninger og anlæg og dels hvordan arbejdet
med asbestholdige materialer bedst kan udføres og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal tages. Vejledningen er rettet mod alle fagområder inden for byggeog anlægsbranchen og gennemgår de generelle sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i forbindelse med reparation, vedligeholdelse og nedrivning af såvel konstruktioner og installationer som komponenter med produkter og materialer, hvori asbestholdige materialer indgår. Vejledningen er i 2 dele. Den ene del beskriver baggrund og regler og generelle sikkerhedsforanstaltninger, mens der i den anden del beskrives en række eksempler, hvor og hvordan asbest har været anvendt, og hvilke forholdsregler der skal træffes i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver.
- Der er ikke noget at komme efter. Alt har foregået efter bogen, og Arbejdstilsynet havde jo heller ingen bemærkninger til arbejdet derude, siger Ole Jørgensen fra OJ Totalservice og landbrug, der er registreret som et enkeltmandsfirma hos myndighederne. Han har også en forklaring på, hvorfor den farlige asbest blev nedtaget, når de øvrige håndværkere ikke var til stede på byggepladsen. - Det var den rådgivende ingeniør, som bad om at arbejdet blev udført, så de andre kunne komme til mandag morgen. På grund af andre opgaver havde jeg kun mulighed for at fjerne asbesten i weekenden, forklarer Ole Jørgensen, som angiver at han altid kører asbest-affaldet til Reno-Nords kontrollerede losseplads i Rærup. Her kender de ansatte udmærket til OJ Totalservice, og selv om Reno-Nord ikke må udlevere dokumentation for, hvor meget affald OJ Totalservice afleverer på pladsen, så forstår de godt, at fagforeningen opfordrer deres medlemmer til at holde ekstra øje med firmaets arbejdsmetoder.
Som billedet fra svendene i Glenco dokumenterer, så er sorte affaldssække, en hobbykniv, gaffatape og en hvid isoleringsdragt blandt arbejdsredskaberne, når OJ Totalservice udfører asbest-sanering.
Blik og Rør • 5 • 2009
5
Stadig flere VVS’ere bliver ledige Over fem gange så mange ledige VVS’ere nu som for et halvt år siden Et kort øjeblik så det ud til at ledigheden i VVS-branchen var stagneret. Men ledigheds-spiralen fortsætter nu i opadgående retning, sådan som det har været tilfældet hver eneste uge i det sidste halve år. Midt i april i år var der således 611 VVS-svende, der var berørt af ledighed, og det er over fem gange så mange som for et halvt år siden. Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, BFA, opgjorde ledigheden i Blik- og Rørarbejderforbundet i uge 16 i år til 8,3%. I forbundet håber man, at man snart har set toppen af ledigheden, bl.a. fordi regeringens renoveringstilskud må have en effekt. I Tekniqs dugfriske markedsstatistik forventes
Skema 1
VVS’ernes ledighed stiger uge for uge VVS-svendenes ledighed på landsplan i Blik- og Rørarbejderforbundet fra slutningen af oktober sidste år (uge 44, 2008) og til seneste opgørelse midt i april i år (uge 16, 2009). Uge 44, 2008 Uge 46 2008 Uge 48 2008 Uge 50 2008 Uge 52 2008 Uge 02 2009 Uge 04 2009 Uge 06 2009 Uge 08 2009 Uge 10 2009 Uge 12 2009 Uge 14 2009 Uge 16 2009
6 Blik og Rør • 5 • 2009
1,6% 1,9% 2,3% 2,9% 3,5% 3,7% 4,2% 4,8% 5,7% 6,6% 7,7% 7,6% 8,3%
ledigheden i VVS-branchen således at blive på 9,4% i år og 7,2% til næste år. I arbejdsgivernes markedsstatistik forventer man, at faldet i nybyggeriet delvist vil blive opvejet af en stigende aktivitet inden for service, reparation og vedligeholdelse, som tegner sig for hen imod totredjedele af omsætningen i branchen.
Over hele landet Når man kigger på ledigheden i forbundets kredse for et år siden og sammenligner med i dag, er der på det nærmeste lysår til forskel. I flere kredse (se skema 2) er ledigheden mere end tidoblet, mens VVSsvendenes ledighed i København er firedoblet. I skema 3 kan man se, hvordan VVS’ernes ledighed over hele landet er gået lodret i vejret siden slutningen af oktober sidste år, da krisen ramte branchen. Som altid er ledigheden i kreds København den højeste i forbundet med næsten 10% i midten af april.
Skema 3
VVS-ledigheden i raketfart over hele landet VVS-ledigheden kredsene i uge 44 i 2008 i forhold til uge 16 i 2009. Uge 44, 2008 Uge 16, 2009 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København
1,0% 0,8% 1,4% 0,1% 1,4% 0,8% 1,9% 1,5% 2,8%
8,6% 7,4% 8,7% 4,7% 6,9% 8,5% 8,9% 7,4% 9,7%
Forbundet i alt, hele landet 1,6%
8,3%
Skema 2
Kun et år, men lysår i ledighed
Fejerne ligger lunt
VVS-ledigheden i kredsene i uge 16 i 2008 i forhold til uge 16 i 2009.
I sammenligning med andre fag ligger skorstensfejersvendene lunt, når man ser på ledighed. I den seneste opgørelse fra deres arbejdsløshedskasse midt i april i år (uge 16) har skorstensfejersvendene en ledighed på 2,8%. Det er en fordobling i det sidste halve år, hvor VVS-svendenes ledighed til sammenligning er femdoblet. Skorstensfejersvendene er organiseret i Blik- og Rørarbejdets kredse i Nordjylland, Fyn og Sjælland Nord. I uge 16 var skorstensfejersvendenes ledighed i de tre kredse henholdsvis 4,9%, 2,6% og 1,2%.
Uge 16, 2008 Uge 16, 2009 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København
1,1% 0,2% 0,4% 0,5% 0,3% 0,6% 1,2% 3,0% 2,5%
8,6% 7,4% 8,7% 4,7% 6,9% 8,5% 8,9% 7,4% 9,7%
Forbundet i alt, hele landet 1,3%
8,3%
For et halvt år siden havde de yngste VVS-svende masser af lave. I dag er hver femte fyret og ledig.
ledigheden på VVS-området ligger på 8,3%. Ledigheden blandt de 55-59 årige svende er også høj. Det er heller ikke nyt, når ledigheden først bevæger sig opad. Men i forhold til tidligere ligger ledigheden blandt disse ældre svende ikke meget over landsledigheden. De 55-59 årige har en ledighed på 10,7%. Det er ikke meget mere, end de næstyngste svende i alderen mellem 25-29 år. Deres ledighed er også to-cifret med 10,1%. Som tidligere er svende i aldersgruppen 40-44 år ikke særlig udsat. Deres ledighed ligger på 5,6%, - men den er højst overraskende - undergået af svende over 60 år, som kun har en ledighed på 4,8%. Det er altså en medarbejdergruppe, som firmaerne værner meget om.
Svinger
De unge VVS-svende ryger først:
Hver femte unge svend fyret og ledig Arkivfoto: Søren Madsen
De yngste svende er som altid mest udsat, når ledigheden stiger. Men denne gang endnu mere end tidligere. De yngste svende i VVS-faget bliver ledige i stimer. Seneste opgørelse viser, at hele 21,1% af de 20-24 årige svende har fået en fyreseddel. Det vil sige, at hver femte af de unge VVSsvende i hele landet nu er uden arbejde.
Dermed er billedet det samme som tidligere, når ledigheden stiger. Det er altid de yngste svende, der ryger først. Det er for mange rigtig svært at kapere, når man som ny svend i faget arbejder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Men det nye er, at de yngste svende rammes endnu hårdere denne gang end tidligere. Da ledigheden i faget for seks år siden lå på nogenlunde samme niveau som nu, havde de yngste svende en langt lavere ledighed end de godt tyve procent, som de har nu. Sammenlignet med ledigheden blandt alle landets VVSsvende, så er de unges ledighed næsten tre gange så høj. Lands-
Kigger man på, hvordan ledigheden blandt VVS-svendene er fordelt på de forskellige aldersgrupper i forbundets 9 kredse, så er der kun et træk, der går igen fra kreds til kreds. De yngste svende (20-24 år) har uden sammenligning den højeste ledighed. Ellers svinger det faktisk overraskende meget. I forbundets østjyske kreds er det således de ældre svende fra 55-59 år, der har den næstlaveste ledighed. Kun undergået af de 40-44 årige svende. Det er imidlertid sådan, at når man kommer øst for Storebæltsbroen, er ledigheden i alle kredse to-cifret for de 55-59 årige. Værst ser det ud i kreds Sjælland Nord, hvor denne aldersgruppe har en ledighed på 16,7%. Allermest udsat er de yngste VVS-svende i København, hvor ikke færre end 26,9% af de 2024 årige er ledige.
Skema 4
VVS-ledige fordelt på alder Ledigheden i uge 16 i år blandt VVS-svendene i Blik- og Rørarbejderforbundet fordelt på alder. Alder
Ledighedsprocent
20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60+
21,1% 10,1% 7,4% 6,4% 5,6% 6,9% 7,0% 10,7% 4,8%
Blik og Rør • 5 • 2009
7
VVS messe ‘09
Service fra top ti En omgang massage og faglig snak var en populær cocktail på VVS-messen i Odense, hvor masser af medlemmer kiggede forbi Blik- og Rørarbejderforbundets stand. VVS’ere fra hele landet var forbi VVS-messen i Odense, hvor de kunne blive opdateret med alt det nyeste isenkram indenfor branchen. En stor del af dem fandt også vej forbi Blik- og Rørarbejderforbundets stand, som på forhånd havde annonceret med løntjek og gratis massage.
Sammen med PensionDanmark, som administrerer den overenskomst-berettigede sundhedsordning, kunne medlemmerne både få en faglig snak og en omgang massage på samme tid. - Det kan næsten ikke blive bedre, for det var lige hvad jeg trængte til, siger VVS’er Car-
PensionDanmark Sundhedsordning VVS’ere og skorstensfejere, som indbetaler pension til PensionDanmark, er omfattet af sundhedsordningen. Ordningen er udviklet i samarbejde med Falck Healthcare, som står for behandling, rådgivning og drift af sundhedscentre over hele landet. Sundhedsordningen sikrer, at du gratis kan få behandling af en kiropraktor, fysioterapeut, massør og zoneterapeut til gener og problemer i led, muskler og sener, som er opstået i forbindelse med dit arbejde. Læs mere om sundhedsordningen på www.pension.dk
sten Hansen fra Schrøder VVS i Esbjerg, mens han interesseret læste den nyeste folder fra forbundet om, hvordan den gode lønseddel skal se ud. Han havde taget turen fra Vestjylland sammen med en kollega og en lærling, som de også benyttede lejligheden til at få meldt ind i fagforeningen. - Ellers er jeg her primært for at se de nyeste produkter indenfor toilet, vand og øvrige VVS-installationer. Især energibesparende produkter er jeg interesseret i, siger Carsten Hansen, som også ønskede information og råd om muligheden for valg af tillidsmand i firmaet.
VVS’ere og blikkenslagere har til sundhedsordningen, siger Rune Larsen, som i løbet af messen har besvaret mange spørgsmål om alt lige fra klinikkernes placering og åbningstid, til hvorledes man bestiller tid til behandling via nettet. - Derudover har jeg bemærket, at VVS’ere og blikkenslagere generelt er meget interesserede i viden om, hvordan de bedre kan undgå og forebygge skader som følge af jobbet, forklarer massøren fra Falck Healtcare.
Populær sundhedsordning Mellem 40 og 50 medlemmer benyttede sig af muligheden for gratis massage, som blev udført af massør Rune Larsen fra Falck Healthcare. - Jeg er overrasket over, hvor godt et kendskab mange
Synlighed giver medlemmer
8 Blik og Rør • 5 • 2009
Synligheden på VVS-messen i Odense gav 25 nye medlemmer i Blikog Rørarbejderforbundet. Her er det Peter Hallkvist (th.), som udfylder sin overflytningsblanket under overværelse af næstformand Henrik W. Petersen. nedgangen i byggeriet er tilbage som lønmodtager. - Jeg har tidligere arbejdet som akkordsvend, så jeg har i forvejen kun et godt kendskab til forbundet. Og da jeg nu ikke længere er selvstændig, skal jeg naturligvis også tilbage i den rigtige fagforening, siger Peter Hallkvist, som sammen med seks kolleger deltog på messen.
Succesen gentages Deltagelsen på messen var i første omgang alene tænkt som en måde at komme i kontakt med forbundets medlemmer,
og derfor glæder næstformand Henrik W. Petersen sig over de mange nyindmeldelser. - Jeg er positiv overrasket over, at vores deltagelse har givet så mange nye medlemmer. Det styrker os i troen på, at vi skal endnu mere ud og deltage i aktiviteter lige netop der, hvor medlemmerne er, siger Henrik W. Petersen, som er opsat på at succesen skal gentages. - Med de erfaringer vi har gjort os i forbindelse med VVSmessen i år, ser jeg gerne, at vi er med igen næste gang i 2011, lyder det fra næstformanden i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Foto: Søren Madsen
Blik- og Rørarbejderforbundets deltagelse på VVS-messen i Odense var en succes med masser af positive tilbagemeldinger fra medlemmerne. Samtidig valgte mange at melde sig ind i forbundet i løbet af messen. I løbet af de tre dage messen varede, var der konstant besøgende i Blik- og Rørarbejderforbundets stand. Og mens der var godt gang i den faglige og kollegiale snak med medlemmerne, så benyttede knap 25 VVS’ere sig af muligheden til på stedet at melde sig ind i forbundet. Blandt de nyindmeldte var Peter Hallkvist, som er ansat hos Wenninchs VVS og Kloak i Herfølge. Han ønsker at blive overflyttet fra Kristelig Fagforening, hvor han meldte sig ind, da han for tre år siden startede som selvstændig. - Dengang var det ikke muligt for selvstændige at fortsætte som medlem i forbundets akasse, så derfor meldte jeg mig ind hos de kristelige, siger Peter Hallkvist, der som følge af
Fik en god snak
l tå En tur på massagebriksen og materiale fra forbundet var lige hvad VVS’er Carsten Hansen fra Esbjerg havde brug for under besøget på VVSmessen i Odense.
Som nystartet lærling sørgede firmaets svende på VVS-messen for, at 18-årige Thomas Vassvik blev meldt ind i Blik- og Rørarbejderforbundet. - Det er kun positivt, og jeg tager det som et udtryk for, at de gerne vil tage hånd om en, siger det nyindmeldte medlem, som fik et godt førstehåndsindtryk af sin nye fagforening. - Vi fik en god snak, og jeg er alThomas Vassvik lerede blevet tilbudt at deltage i et fagligt arrangement, siger Thomas Vassvik, der er i lære hos Schrøder VVS i Esbjerg.
Dan Pedersen
Bedre rustet Det er anden gang at VVS’er Dan Pedersen deltager på VVS-messen, og udover et besøg hos forbundet interesserer han sig for de seneste nyheder inden for branchen. - Sådan noget som alupex og videreudvikling af det tror jeg bliver rigtig stort, siger Dan Pedersen, der er ansat hos Vejstrup VVS og Blik i Svendborg. - Også indenfor alternativ energi må man holde sig orienteret. Der sker hele tiden noget nyt, og området vil nok komme endnu mere i fokus de kommende år, siger den fynske VVS’er.
Lasse Bach Jensen
Nye materialer - Jeg er mest interesseret i nye materialer, som kan gøre arbejdet nemmere og mere effektivt, siger Lasse Bach Jensen, som er lære som blikkenslager hos Hadsund VVS. Sammen med resten af firmaets ansatte havde de taget turen fra Himmerland til Odense for at kigge på de seneste nyheder indenfor branchen. - Nu laver jeg udelukkende blikarbejde, men der er alligevel meget spændende at kigge på, siger Lasse Bach Jensen, der sætter pris på at hans lærefirma arrangerer en fælles tur for alle ansatte. Blik og Rør • 5 • 2009
9
Har du tjek på din lønseddel? Tjek din lønseddel og gem den i fem år, før du smider den ud. Lønsedlen er den eneste dokumentation, du har, hvis der skulle opstå problemer med f.eks. at få udbetalt løn for overarbejde, feriepenge og pension. Husk også at gemme din lønseddel, hvis du modtager den elektronisk. Derfor skal du reagere, lige så snart du opdager fejl eller mangler på din lønseddel. Kontakt den lønansvarlige på din arbejdsplads, hvis ikke din lønseddel opfylder kravene. Du er selv ansvarlig for at holde øje med din egen lønseddel, men du kan altid få hjælp eller vejledning af din tillidsrepræsentant eller på kredskontoret. Acceptér aldrig en lønseddel med fejl eller mangler.
Arbejdsgiver har pligt til at inkludere følgende elementer på lønsedlen: • Arbejdsgivers navn, adresse, CVR/SE-nr. • Den ansattes navn, adresse, CPR-nr./internt medarbejdernr.
Det er når du er berettiget til zonepenge, eller hvis du bruger egen bil i arbejdstiden. Reglerne er ret indviklede, så kontakt din lokale kreds, hvis du skal bruge de præcise takster. Læs nærmere om reglerne i din overenskomst.
Herudover skal den gode lønseddel indeholde:
Her skal stå, hvor mange feriepenge, du har opsparet i alt og hvor mange feriepenge, der blev trukket denne måned.
Ferie: Løn: Det skal tydeligt fremgå på lønsedlen, hvor mange timer du har arbejdet og til hvilken sats pr. time. Arbejder du på akkord, skal timetallet også oplyses, ligesom et evt. akkordoverskud også skal fremgå af lønsedlen.
Løn under sygdom: Ved løn under sygdom, barns sygdom m.m. skal du at huske tjekke i overenskomsten, om du får den løn, du skal have.
Tillæg: Der skal stå, hvilke tillæg du har fået, og hvad satsen er pr. enhed. Det gælder alle former for tillæg som f.eks. overarbejdstimer, zonepenge, tillæg for smuds, skiftende arbejdssted, service m.m. Se i overenskomsten, hvilke tillæg du er berettiget til.
Kørsel og zonepenge: Din arbejdsgiver skal betale for nogle typer af kørselsudgifter.
10 Blik og Rør • 5 • 2009
Pension: Pension er et af de goder, som Blik- og Rørarbejderforbundet har forhandlet sig frem til gennem overenskomsterne. Indbetaling af pension afhænger af din overenskomst. Lønsedlen skal dokumentere, hvor meget arbejdsgiver og du selv indbetaler til pension. Hvis du indbetaler ekstra til pension, skal det også fremgå. Hovedparten af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer har deres pensionsopsparing i PensionDanmark, mens det for ansatte under DS-overenskomsten er Industriens Pension, som passer på opsparernes penge. I firmaer med sundhedsordning skal arbejdsgiverne indbetale ekstra 0,15 procent til pensionen.
Søgnehelligdagsbetaling: Er en ekstra betaling for de
helligdage, der ikke falder på en søndag samt dine 5 feriefridage (til den sjette ferieuge).
Fritvalgs Lønkonto: For ansatte i virksomheder under DS-overenskomsten skal arbejdsgiver i følge overenskomsten indbetale en procentdel af den ferieberettigede løn på en Fritvalgs Lønkonto. Medarbejderen kan så selv vælge, om pengene skal bruges på feriefridage, søgnehelligdagsbetaling eller ekstra indbetaling til pension. Tjek din overenskomst for at se, hvor meget din arbejdsgiver skal indbetale.
Skat: Lønsedlen er eneste måde at bevise, at du har været i god tro, hvis din arbejdsgiver ikke har indbetalt til Skat. Uden lønseddel kan du risikere at skulle betale skat igen. Både A-indkomst, bruttoløn, AM-bidrag og trækprocenten skal fremgå.
Konto: Husk du selv skal sørge for, at din arbejdsgiver har det kontonummer, som svarer til lønkontoen i din bank.
et v lø igt nse Din igt dde dok l e um r ent
Arbejdstimer: Det samlede antal timer du har haft i det indeværende år.
Feriepengeopsparing: Beregning af din samlede opsparing af feriepenge skal fremgå af din lønseddel. Feriepengene beregnes med 12,5 procent af din bruttoløn (din løn inden der er trukket skat).
Søgnehelligdagsbetaling: Det skal også fremgå af lønsedlen, hvor meget du har opsparet til ekstra betaling for de helligdage, der ikke falder på en søndag samt dine 5 feriefridage (til den sjette ferieuge).
Pension AMP: Her kan du kontrollere om din arbejdsgiver løbende indbetaler til din arbejdsmarkedspension (AMP). Du kan sikre dig, at AMP er korrekt beregnet på følgende måde: Ferieberettiget løn (A-indkomsten) + Feriepenge + SH betaling De tre beløb i alt Dernæst ganger du dette resultat med din pensionsprocent. (Ofte står procenten på din lønseddel). Til slut kan du se, om tallet stemmer med det samlede pensionsbeløb, som din arbejdsgiver har angivet på lønsedlen.
Tjek din overenskomst Det er altid en god idé at undersøge, hvad din overenskomst indeholder og hvilke særlige lokalaftaler, der er forhandlet hjem på din arbejdsplads. Hvis du er i tvivl, så spørg din tillidsrepræsentant eller kontakt kredsen.
Blik og Rør • 5 • 2009
11
VVS’ere giver miljø, klima og minister et løft:
12 rigtige VVS-lærlinge steg til tops i energidyst ved åbningen af Videncenter for energibesparelser i bygninger Der var fyldt til sidste plads af mange af dem, der er noget ved musikken i byggeriet, da klimaminister Connie Hedegaard åbnede Videncenter for energibesparelser i bygninger i Taastrup. Men det var nok så meget en snes VVS-lærlinge på sidste læreår, der stjal billedet med deres store viden i energidysten. Sammen med andre lærlinge fra forskellige byggefag på Roskilde Tekniske Skole fik de 12 spørgsmål om energi og miljø, og fire VVS-lærlinge scorede som de eneste 12 rigtige. Du kan selv teste din viden på energiområdet, da vi har trykt de 12 spørgsmål op her. Men til åbningen var der vist ikke mange om nogen overhovedet – udover VVS-lærlingene – der svarede rigtigt på alle spørgsmålene. Kan du?
Klimahelt I dagens anledning var
Klima- og energiminister Connie Hedegaard har overrakt førstepræmien til VVS lærling Mick Møller Lorentz Lorentzen.
VVS-lærlingenes dress-code de trøjer, som nu er in i anledning af lanceringen af fagets uddannelser under overskriften: Bliv klimahelt. Fagbladet Blik og Rør stillede derfor tre af de kommende svende spørgsmålet: Er du klimahelt? - Ja, det vil jeg mene, for der er mange små områder, hvor det giver effekt at være miljøbevidst i arbejdet. F.eks. er det vigtigt med rigtigt isolerede rør og varmepumper i A+, fordi de bruger så lidt strøm som muligt, den 21-årige Ernst Møllnitz Høffner, der er i lære hos Sørens Blikkenslagerforretning i Slagelse. - Ja, det er jeg overbevist om, for vi kan på mange måder være med til at lave energi-effektiviseringer. Det kan være ved mange små ting, men lidt og lidt bliver jo til meget på et tidspunkt, siger den 20-årige Patrick Kehling, der er i lære i Sternberg VVS i Stenløse. - Ja, det er jeg, siger Mick Møller Lorents Lorentsen, 20 år, og i lære hos Albertslund VVS. Mick blev individuel vinder i energidysten efter omkamp og lodtrækning med en klassekammerat. – Jeg tænker meget mere over miljø nu end bare for et år siden, og gode råd til kunden fra os kan være med til at gøre en forskel.
Hvad er dit svar? Kan du score 12 rigtige? Kan du finde svarene ???? 1. Hvor meget af den energi, vi bruger i Danmark, anvendes i bygninger? a. Ca. 10 %, b. Ca. 20 %, c.Ca. 30 %, d. Ca. 40 %, e. Ca. 50 % 2. Hvad hedder det seneste bygningsreglement? a. BR95, b. BR98, c. BR06, d. BR08, e. BR09 3. Hvad er den største energisluger i en almindelig dansk bolig? a. Opvarmning, b. Varmt vand, c. Standby funktioner, d. Hårde hvidevarer, e. Gaskomfur 4. Hvor mange ton CO2 udleder hver enkelt dansker i gennemsnit på et år? a. Ca. 5 ton, b. Ca. 10 ton, c. Ca. 15 ton, d. Ca. 20 ton, e. Ca. 25 ton 5. Hvor mange mm isolering skal der på et 1” varmerør i en krybekælder?
a. 10 mm, b. 20 mm, c. 30 mm, d. 40 mm, e. 50 mm 6. Hvor mange procent af olien udnytter de A-mærkede oliekedler? a. 95 %, b. 85 %, c. 75 %, d. 65 %, e. 55 % 7. Hvad er tæthedskravet i Bygningsreglementet ved nybyggeri og større ombygninger? a. 1,5 l/s pr. m2, b. 0,5 l/s pr. m2, c. 2 l/s pr. m2, d. 2,5 l/s pr. m2, e. 1 l/s pr. m2 8. Hvor ofte skal større ventilations- og klimaanlæg efterses? a. Hvert år, b. Hver 3. år, c. Hver 5. år, d. Hver 7. år, e. Hvert 8. år 9. Hvor mange mm isolering forudsætter Bygningsreglementet på tunge ydervægge i tilbygninger? a. 100 mm, b. 150 mm, c. 190 mm,
d. 250 mm, e. 300 mm 10. Hvad er naturlig ventilation i boliger? a. Udluftning via ventilationsanlæg, b. Udluftning via udeluftventiler og aftrækskanaler samt ved åbning af vinduer, c. Udluftning via emhætten, d. Udluftning via aftrækskanaler, e. Udluftning via utætheder 11. Hvor meget CO2 udledte Danmark i 2007? a. 12 mio. ton, b. 22 mio. ton, c. 32 mio. ton, d. 42 mio. ton, e. 52 mio. ton 12. Hvordan måler man tætheden i en bygning? a. Med en whistle blower, b. Med en pressostat, c. Med en butterflyventil, d. Med en blower door , e. Med et termograferingskamera Se de rigtige svar på bagsiden.
12 Blik og Rør • 5 • 2009
Videncenter for energibesparelser i bygninger:
En nøgle til bedre miljø Klima- og energiminister Connie Hedegaard
7020 2255. Det er det nye telefonnummer for svende og mestre, hvis man lige står og mangler et rigtig godt svar på et spørgsmål om energibesparelser fra en kunde. Ikke mindre end 40 procent af det danske energiforbrug kommer fra bygninger. Så der er med klima- og energiminister Connie Hedegaards ord mange lavthængende frugter at plukke på dette område, når bruttoenergiforbruget i Danmark efter planen skal reduceres betydeligt i de kommende år for at sikre miljøet og skære i CO2-udslippet. Ordene faldt ved åbningen af Videncenter for energibesparelser i bygninger, der er et af resultaterne af den energipolitiske aftale, som regeringen indgik med fem andre partier for godt et år siden. Connie Hedegaard mente, at det nye center i Taastrup ville blive en af nøglerne til, at vi kan omstille vores samfund i en mere bæredygtig retning. - Men hvor går jeg egentlig hen, hvis jeg nu godt kunne
tænke mig at vide, om det kan svare sig at få etableret et solfangeranlæg på taget. Så ringer man til en håndværker, der måske eller måske ikke kan give et ordentligt svar. Det er det vi med centret forsøger at råde bod på, sagde ministeren.
Viden, men for spredt En grundpille i centret er da også dets telefontjeneste, der primært er målrettet de professionelle i byggebranchen, men her i centrets første måneder har mange private benyttet muligheden for at få noget at vide om blåstemplede energiløsninger. - Det kan godt ske, at bygningsejeren ikke lige i situationen ved, hvor han eller hun kan spare ved at gøre det rigtige fra starten af, men når der alligevel skal gøres noget, så kan man jo lige så godt gøre
Videncenter for energibesparelser i bygningers leder Vagn Holk det energieffektivt, sagde energiens og klimaets førstedame. Centrets leder Vagn Holk fortsatte i samme spor. - Der skal ikke herske tvivl om, at der allerede i dag findes en mængde viden om potentialer for energibesparelser, energieffektive tekniske løsninger og virkemidler. Men denne viden er spredt, og den anvendes ikke i tilstrækkelig grad af byggeriets parter. - Ringer man til Videncenter for energibesparelser i bygninger, får man fat i en person, der
tænker konkret og handlingsorienteret. Vores telefonpanel repræsenterer den blåstemplede viden om energiløsninger, hvad enten det drejer sin om vinduer, solvarmeanlæg, efterisolering, belysning, kedler, fjernvarmekonvertering eller andre væsentlige indsatsområder, sagde centerlederen ved åbningen. Helt overordnet set er det meningen med centret at gøre det nemt for byggebranchen at identificere potentialet og udføre energirenovering. Derfor arbejdes der med både standardløsninger til forskellige opgaver, og med pakkeløsninger, hvor man tager det hele under et. I første omgang arbejdes der med en pakkeløsning for parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne, hvor sparepotentialet er meget stort. Derefter vil man se på etagebyggeri fra samme perioder, ligesom man vil se på skoler. Og så vil man kaste sit kærlige blik på parcelhuse opført før 1930. Blik og Rør • 5 • 2009
13
Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne med fælles opfordring
Tillidsrepræsentant – JA TAK Der skal vælges langt flere tillidsmænd i de danske VVS-virksomheder. Det er budskabet i den fælles kampagne, som forbundet laver sammen med arbejdsgiverne i TEKNIQ. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2007 var der for første gang enighed om, at der skulle iværksættes en fælles indsats for valg af tillidsrepræsentanter i alle virksomheder med mindst fire ansatte. Både Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgivernes organisation er af den opfattelse, at valgte tillidsmænd er en væsentlig forudsætning for både virksomhedens produktion og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder. Parterne har i fællesskab udarbejdet en pjece til virksomhederne, hvor de opfordres til at vælge en tillidsrepræsentant.
14 Blik og Rør • 5 • 2009
Sideløbende med kampagnen vil Blik- og Rørarbejderforbundets fire faglige organisatorer besøge en række udvalgte
virksomheder, hvor de i snakken med mestre og svende også vil opfordre til valg af flere tillidsmænd.
Lærlingesiden Nordisk Mesterskab Det nordiske mesterskab afholdes hvert andet år og afvikles denne gang i Oslo fra den 12. til den 14. maj. Konkurrencen varer tre dage og vil omfatte en varmeinstallation, en vandinstallation samt vedvarende energi. Det er i år 6. gang, at det nordiske mesterskab afvikles, og foruden danske Morten Quistgaard, deltager også de nationale mestre fra Island, Norge og Sverige. Som optakt til mesterskaberne har der været afholdt to trænings-lejre for de fire deltagere, hvor grossistfirmaet Brødrene Dahl har stillet samtlige materialer til rådighed.
Foto: Søren Madsen
Nordisk mesterskab i VVS
I kamp for rødt og hvidt Forberedelserne har været optimale, og selvtilliden er derfor helt i top hos Morten Quistgaard, som repræsenterer de danske farver ved de nordiske mesterskaber i VVS. Siden Morten Quistgaard blev dansk mester i efteråret, har han set frem mod de nordiske mesterskaber, som afvikles i Oslo fra den 12. til 14. maj. Forberedelserne har blandt andet budt på to træningslejre af en uges varighed sammen med de øvrige nordiske deltagere, og den danske finaledeltager har også fået hjælp af en mental-træner. Det er derfor en velforberedt Morten Quistgaard, som propfyldt med selvtillid, er klar til at stryge til tops ved de nordiske mesterskaber.
- Jeg tager derop for at vinde. Chancerne er gode, og rammer jeg dagen, så kan det også lade sig gøre, siger Morten Quistgaard med fast overbevisning i stemmen, da fagbladet besøgte ham under den afsluttende træningslejr i Odense forud for de nordiske mesterskaber.
Konkurrencemenneske Selvtilliden kommer ikke af ingenting. Morten Quistgaard er udpræget konkurrencemenneske, og ved siden af læretiden er han semiprofessionel paint-
ball-spiller på europæisk topniveau. - Jeg har altid dyrket konkurrencesport, og jeg har også kørt speedway på højt niveau, forklarer den danske mester i VVS, som i træningslejren har trænet lodninger, svejsninger og varmebukning et utal af gange. - Det er meget af det samme vi har øvet hele tiden, så jeg er da også helt kulret i hovedet om aftenen, fortæller Morten Quistgaard, som i læretiden har fået masser af opbakning af mester hos VVS-firmaet Frede Nielsen A/S i Glumsø. - De har vist hensyn hele tiden og bakket mig godt op. Så hvis noget skulle varmebukkes, så har jeg fået lov til at lave det, fortæller Morten Quistgaard. Landstræner Per Hansen
Selvtilliden er i top hos Morten Quistgaard, som satser på et godt resultat ved de nordiske mesterskaber i VVS. I baggrunden på det store foto ses landstræner Per Hansen i selskab med mesterskabernes norske og svenske deltagere. har fulgt Morten Quistgaard tæt siden efteråret, og han tror også på et godt dansk resultat ved de nordiske mesterskaber. - Morten har rigtig gode chancer for at gå hele vejen. Især hans hurtighed kommer ham til gode, og det er også en fordel for ham, at han ikke lader sig påvirke af fejl, siger Per Hansen, der i træningslejren har haft mulighed for at lure konkurrenterne af. - Alle deltagerne holder så højt et fagligt niveau, at mange svende ville få problemer med at følge med, lyder vurderingen fra den danske landstræner. Blik og Rør • 5 • 2009
15
Klimahelte i Parken
Foto: Søren Madsen
Vinderne af klimahelt-konkurrencen blev fejret på Danmarks nationalstadion. Fremtiden tegner lyst for VVS-branchen. Med stor succes har kampagnen for klimaheltene ramt et utal af skoler over hele landet, og mere end 600 unge deltog i en konkurrence, hvor hovedpræmien var en eksklusiv rundvisning under tribunerne og fodboldkamp i Parken. Det var derfor fire unge vindere, der gennem konkurren-
cen havde stiftet bekendtskab med VVS’ernes faglige udfordringer, som fik unikke historier og viden om det danske nationalstadions mange kraftfulde VVS-installationer. - Jeg er imponeret over, hvor store dimensioner det hele er lavet i, og den måde hele anlægget styres på via en computer, siger Steffen Christensen fra Aalborg, som var overrasket over, at banen via 13 dyser kunne vandes i løbet af blot 15 minutter. Under tribunerne fik fremtidens klimahelte også et nærmere indblik, i hvordan Parkens fine græstæppe kan opvarmes til over 20 grader i frostvejr. Og ved større arrangementer om vinteren kan stadion endda over-
Fremtidens klimahelte, som vandt en eksklusiv rundtur i Parken. Fra venstre er det Steffen Christensen fra Ålborg, Lauge Floris fra København, Severin Vedel fra Ålborg og Frederik Pallesen fra Vejle. dækkes, og opvarmes med en række store ventilationsanlæg, som er placeret på tribuneafsnittene. Men selv om de unge var imponeret over de store anlæg på stadion, så havde de også tanke på miljøet. - Det var en god og lærerig rundvisning, men det overrasker mig lidt, at de bruger så meget energi, uden at noget af det er vedvarende, siger Lauge Floris, der går i 8. klasse på Vanløse skole. Efter rundvisningen indtog
de unge klimahelte de bløde sæder i VIP-området, hvor de overværede kampen mellem FC København og FC Midtjylland. Her styrkede hjemmeholdet sin førsteplads i superligaen, da de vandt kampen 2-1 foran 16.700 tilskuere. - Det var en rigtig god oplevelse, og samtidig en god måde at få mere at vide om mulighederne i faget, siger Frederik Pallesen, der gerne vil i lære som VVS’er, så snart han er færdig med folkeskolen i hjembyen Vejle.
Løsning på opgaven på side 10: De 12 rigtige svar er: 1-d, 2-d, 3-a, 4-b, 5-c,6-a, 7-a, 8-c, 9-c, 10-b, 11-e og 12-d.
16 Blik og Rør • 5 • 2009