2 minute read

Konklusion

samlet, så er det ligesom at være til fest med alle ens venner, man har bare lyst til at have det virkelig sjovt og drikke sig fuld. Det bliver altså adskilt, hvad trænerne ønsker, når de selv spiller, mens trænerne ikke ønsker, at unge nødvendigvis skal introduceres til alkohol. Der ses et forsøg på at balancere, at alkohol er en del af det sociale liv til fester efter stævner. De kvalitative fund viser, at alkohol virker til at have et stærkt socialt element til større arrangementer, hvor man mødes på tværs af landet og hold. Alkohol og festkulturen er associeret med noget positivt, når trænerne selv er involveret, men mere negativt når det handler om unge, der har drukket sig for fulde til et stævne. Der er altså en stærk skelnen både i de kvalitative og kvantitative fund mellem, at trænerne synes alkohol er i orden for de voksne i foreningen, men ikke for de helt unge i foreningen.

Opsummering - Holdninger til alkohol i foreningerne Deltagerne i spørgeskemaet er ’meget enig’ i, at foreninger har en rolle i at forebygge børn og unges alkoholforbrug, samt at fremme deres medlemmers sundhed og trivsel. Der er større uenighed i udsagn, der handler om servering af alkohol til voksne til arrangementer, hvor der også er børn og unge til stede. Desuden er de fleste respondenter overvejende uenige i, at foreningerne giver en tryg ramme for unge at lære at drikke alkohol. Foreningerne er indstillet på at have en rolle i at forebygge unges alkoholforbrug og ikke servere alkohol til unge 18 år. Der kan være stor forskel på foreningernes tilgang til alkohol, men det viser, at foreningerne kan være en vigtig aktør i at nedbringe unges alkoholforbrug og skyde alkoholdebuten i Danmark. Dog viser de kvalitative fund, at foreningerne også kan være med til at fastholde, at alkohol er en del af en fejring og festkultur.

Advertisement

Alkohol & Samfunds pilotundersøgelse af alkoholkulturen i foreningslivet giver et indblik i, hvordan alkoholkultur præger en række danske foreninger. Undersøgelsen har et mindre omfang og trods en vis mængde besvarelser, er der behov for en større afdækning for at gøre konklusionerne repræsentative.

Ligesom i litteraturen har Alkohol & Samfund en formodning om, at der er stor forskel på alkoholkulturen på tværs af type af sportsgrene. Dog har vi ikke haft mulighed for at undersøge dette perspektiv i undersøgelsen. Derfor er det relevant at undersøge i hvilken grad, at alkohol spiller en rolle indenfor specifikke sportsgrene eller foreninger. Denne undersøgelse viser tendenser for alkoholkulturen i foreningslivet, og områder der kan være interessante at se nærmere på i forebyggelsesarbejdet og kan give et bud på, hvilke muligheder der kan være i et muligt fremtidigt samarbejde med foreningslivet. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, om man oplever alkohol i foreningen, alt efter om man er ung under 18 år, træner eller bestyrelse/ledelse i foreningen. Det kan tyde på, at unge i foreningerne i mindre grad bliver introduceret til alkohol, når de er under 18 år. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at alkohol er en del af foreningslivet til arrangementer i foreningen, dog hvor der primært er voksne til stede. De kvalitative interviews med trænere giver indtryk af samme skelnen mellem unge og voksne i foreningen. Alligevel kan fortællinger og historier skabe forventninger hos unge om, at når de bliver ældre vil alkohol indgå som en del af fejringerne ved stævner og konkurrencer. I kvalitative fund kom det også frem, at unge trænere under 18 år og unge omkring de 18 år er blevet for fulde til arrangementer, hvor indtaget af alkohol har taget overhånd.

This article is from: