SENIORER PÃ… ARBEJDSMARKEDET
Lektor, ph.d., cand. psych. aut. Karen Pallesgaard Munk Institut for Kultur og Samfund , AU VIA Aldring & Demens, Forskningscenter, VIA University College
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Oversigt 85-årige Casen
Henny
Haldor Topsøe
Menneskets På
biologiske livspotentiale
vej mod det lange liv, det aldersagnostiske samfund og multistadie livsbaner
Fordomme Nye,
AU
og fakta om kognitiv funktion og alder
mere sofistikerede måder at tænke på, kommer til syne i de voksne år
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
EN NY VIRKELIGHED
Moderne tid har vist, at menneskets livstidspotentiale er meget længere, end man troede bare for få år siden!
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
GRATTON & SCOTT: THE 100 YEAR LIFE
Et barn født i Vesten i dag har mere end 50% chance for at blive 105 år, og det er faktisk ikke science fiction.
Gratton,
AU
L. & Scott, A. (2016) The 100 year life. Living and Working in an Age of Longevity . Bloomsbury.
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
GRATTON & SCOTT •
We are in the midst of an extraordinary transition that a few of us are prepared for.
•
If we get it right it will be a real gift; to ignore and fail to prepare will be a curse.
•
Just as globalization and technology changed how people lived and worked, so over the coming years increasing longevity will do the same.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
GRATTON & SCOTT
ďƒź
Whoever you are, wherever you live and however old you are, you need to start thinking now about the decisions you will take in order to make the most of this longer life. The same holds for the companies you work for and the society in which you live.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
GRATTON & SCOTT: THE 100 YEAR LIFE
Vi går fra at være ældre længere til at være yngre længere
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
GRATTON & SCOTT: TÆNK NYT OM LIVSLØBET Folk Der
vil arbejde til de er i 70’erne og 80’erne kommer nye jobs og nye kompetencer
Tidligere
kunne det, man lærte i 20 års alderen holde hele livet
Nu
skal der sættes tid af til fundamentale investeringer i genlæring og oplæring i nye kompetencer
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
DET ALDERSOPLØSTE SAMFUND
Det er kulturen, der er livsforlænger: menneskets potentiale for et langt liv har vist sig så at sige bag om ryggen på forbedringer af vores livsvilkår over de sidste århundreder.
Fattigdom og dårligt arbejdsmiljø reducerer livslængden: det er klassisk gerontologisk viden, at de rige klasser igennem historien blev/bliver ældst og havde/har det bedste helbred/fungerer bedst.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
DEN KULTURELLE EVOLUTION
- går så hurtigt, at den overhaler enhver stor-skala biogenetisk forandring i vores basale biologiske struktur: hver ny generation ’står på skuldrene’ af de forrige og er næsten fra fødslen foran den forrige generation. – Indtil videre.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
VERDENS LÆNGST LEVENDE Jeanne Louise Calment 1875-1997
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
MYTER OG FORDOMME OM 50+ ÅRIGE Moderne tid har været præget af myter og
fordomme om ældre (50+ årige):
“De ældre fungerer ikke så godt intellektuelt”
“De ældre er ufleksible og kan ikke lære nyt”
“Ældrebyrde”
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR A A R H U S U 2017 NIV ERSITET
CASE: HALDOR TOPSØE
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
FORSKNING I ALDRING VIGTIG SKELNEN IMELLEM GRUNDFORSKNING
I DEN UNIVERSELLE ALDRINGSPROCES (BIOLOGISK OG KOGNITIVT – UAFHÆNGIG AF KONTEKST) og EN
KONKRET ÆLDREBEFOLKNING (SOMATISK, MENTALT, SAMFUNDSMÆSSIGT , KULTURELT)
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
FORSKNING I ALDRING
I EN KONKRET ÆLDREBEFOLKNING FINDER MAN EN LANGT STØRRE FUNKTIONSMÆSSIG SPREDNING END HOS YNGRE MENNESKER – PÅ GRUND AF SYGDOM, MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE AF HELBRED OG MENTALE FÆRDIGHEDER HOS DE DÅRLIGSTE: NOGLE FUNGERER M.A.O. DÅRLIGT, MENS ANDRE FUNGERER EXCELLENT, NETOP FORDI DERES LIVSVILKÅR HAR VÆRET GODE.
MAN KAN M.A.O. IKKE UDDRAGE LOVMÆSSIGHEDER OM ALDRING UD FRA F. EKS. ET GENNEMSNIT AF EN GIVEN ÆLDREBEFOLKNING.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
GRUNDFORSKNING I MENNESKETS LIVSLØBSPOTENTIALE Negative ændringer ’med alderen’ er (lovmæssigt):
Nedsat reaktionsevne
Hurtigere udtrætning af de mentale processer – først og fremmest i situationer, hvor man ikke kan trække på erfaringer
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
RYBASH, HOYER & ROODIN
Kognitiv
udvikling i voksenalderen kan ingenlunde alene forstås ud fra generelle kognitive tests. Ældre
mennesker bærer deres konkrete livsløbs sociale, professionelle og hverdagslige ekspertviden med sig.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
GRUNDFORSKNING I MENNESKETS LIVSLØBSPOTENTIALE Vækst i:
Erfaringsbaseret viden
Ekspertviden
Indsigt i komplicerede sammenhænge
Sans for det centrale i et emne – fremfor detaljer
Strategiske evner
Evne til at tænke langsigtet
Postformel/ konstruktivistisk tænkning= fleksibel tankegang!
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
GRUNDFORSKNING I MENNESKETS LIVSLØBSPOTENTIALE Viden i voksenalderen bliver i stigende grad indkapslet og domænespecifik (knyttet til hverdagslivets praksisformer) og er karakteriseret ved at blive:
Ekspertagtig (dvs. specialiseret og hurtig)
Automatiseret: bedre mønstergenkendelse
Intuitiv (mere sikker intuition end hos yngre)
Selvkonstrueret
Aktiv
Mindre kontekstafhængig
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
ALDERSPARADOKSET
’Forstanden vokser, mens hjernen skrumper’
IQ ændrer sig ikke med alderen
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
Avancerede intellektuelle færdigheder forbliver funktionelle i højspecifikke domæneområder igennem hele voksenlivet.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
IFØLGE KNIGHT OG SATRE ADSKILLER ÆLDRE VOKSNE SIG FRA YNGRE PÅ FØLGENDE PERSONLIGHEDSMÆSSIGE OMRÅDER:
Større modenhed i tankegange og i følelseslivet
Større nuancerigdom i følelseslivet (mindre sort-hvid tænkning)
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
IFØLGE KNIGHT OG SATRE ADSKILLER ÆLDRE VOKSNE SIG FRA YNGRE PÅ FØLGENDE OMRÅDER:
Større personlighedsmæssig stabilitet og mindre ekstreme reaktioner
Skift i livsprioriteringer: man bliver måske mindre selvoptaget og mindre optaget af, hvad andre mener om én
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
PERSONLIGHEDSUDVIKLING OG ALDER
Empiri indikerer, at voksne med stigende alder bevæger sig bort fra absolutistisk sort/hvid, regelbaseret (formalistisk) tænkning hen imod en stigende nuancering via erkendelse af den sociale virkelighed som konstrueret, relativ og modsigelsesfyldt.
Det betyder, at ældre voksne faktisk tenderer til at være mindre rigide end yngre – helt i kontrast til myterne.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
FORSØG MED SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET •
Mere tilfredse kunder
•
Bedre forståelse for helheden
•
Mere omsorg for arbejdskollektivet
•
Mindre sygdom/ større stabilitet
•
Mindre svind i lageret
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
Tænk i generationsforskelle og livslæring - ikke i aldersforskelle!
Pas på negative generationshistorier: de kan være sjove, men de splitter også.
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
HVORFOR BLIVER SENIOR TRÆT, HVIS DET IKKE ER ALDEREN?
Nedslidt og handicappet af ensidigt uudviklende arbejde
Udbrændt af negativ stress: en stigende nedslidningsfaktor i samfundet
Måske bliver senior ikke anerkendt for den ekspertise han/hun faktisk har oparbejdet?
Gentagelsens træthed: mange år på arbejdsmarkedet giver et historisk perspektiv på mange ting, f.eks. organisationsændringer, hvis nytte ikke er lige åbenbar
Senior kan have fået andre interesser og lyst til at lave noget andet
Endelig kan senior jo også være syg
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
AU
AARHUS UNIVERSITET
DEN 28. FEBRUAR 2017
AU
AARHUS UNIVERSITET