Ældre Sagen MEDLEMSBLADET oktober 2021

MEDLEMSBL A DE T | OK TOBER 2021

Kirgisistan

3 kvinder fortæller om livet som ældre Side 69

Kommunalvalg 2021

Værdig ældrepleje NU Side 51

Lebensborn

Udset til arisk stamfar Side 31

KNUD MELDGAARD:

REDAKTØR MED X-FAKTOR SIDE 18

ANNONCE

Du bliver ikke et bedre menneske af at læse avis Men du bliver mere interessant at have til bords Tag ud og bestil



Prøv avisen bestil direkte på k.dk/gratis

Om det handler om kulturen, troen eller de nære relationer, er Kristeligt Dagblad en avis med eksistentiel dybde, der giver masser af gode samtaleemner.

Ny og forbedret avis

Fotografen har taget redaktør Knud Meldgaard med til Vestbad i Brøndby. Spækhuggeren symboliserer det journalistiske fag, der aldrig må blive tandløst.

Foto Per Morten Abrahamsen

Kommunalvalg 2021

Værdig ældrepleje NU Side 51

Lebensborn

Udset til arisk stamfar Side 31

KNUD MELDGAARD:

REDAKTØR MED X-FAKTOR SIDE 18

Foto Ulrik Jantzen

Oktober 2021

MEDLEMSBL A DE T | OK TOBER 2021

Kirgisistan

3 kvinder fortæller om livet som ældre Side 69

MENNESKER

13 Hverdagsdanskere

Hanne Simonsen var en af landets første kvindelige politibetjente. I dag arbejder hun i en butik.

18 Redaktøren

Mette Fugl har mødt den den ulasteligt klædte redaktør Knud Meldgaard.

24 Tabu

Kirsten Lundsgaard var 57 år, da hun fik diagnosen ADHD.

31 Lebensborn

Hans Handt kom til Danmark som ung. Inden da voksede han op i Østpreussen som et såkaldt Lebensborn-barn.

36 Ødekirker

Danmark har 456 ødekirker fordelt over hele landet.

POLITIK

51 Værdig ældrepleje

Mange hjemmehjælpsmodtagere oplever hjælpen fra det offentlige som mangelfuld. Det går ud over deres livskvalitet.

56 Kommunal sundhed

rugerne af de kommunale akutB funktioner er meget tilfredse, viser ny undersøgelse.

59 Mød lægen

ange af landets plejehjem har fået M fast tilknyttede læger. Det skal der være på alle plejehjem mener Ældre Sagen.

Fra politi til porcelæn I dag arbejder Hanne Simonsen i en butik, hvor hun sælger porcelæn. Karrieren begyndte i politiet, hvor Hanne i 1977 blev ansat som en af landets første kvindelige betjente.

Side 13-17 DIVERSE

INDSIGT

69 Ældre i Kirgisistan

48 Danske vidundere 86 Vendepunktet

I følge Kirgisisk lov er det familiens ansvar at tage vare på de ældste, men familiestrukturen er ikke som før.

DET FASTE

75 Pennevenner

or ikke så mange år siden skrev vi F breve til hinanden og havde pennevenner overalt i verden. I dag foregår det på e-mail og sociale medier.

81 Danmarks økonomi

vordan fungerer dansk økonomi H og hvordan går det med økonomien efter corona? Vi tager et kig på rigets finanser.

5 Leder

91 Sundhed

7 Læserbreve

93 Ordet er frit

39 Skaf et medlem

95 Rådgivning

41 Økonomi

98 Krydsord

45 Sprog & ord 65 Bjarnes klumme

Konkurrencer: 17, 33, 84, 98

OKTOBER 2021

3

ANNONCE

GRATIS

influenzavaccination

til alle der er fyldt 65 år samt førtidspensionister og visse kronisk syge.

WWW

Influenzavaccinen indeholder ikke noget levende influenza– virus og man får ikke influenza af at blive vaccineret. Generelt anses influenzavaccinen for sikker og hyppigste bivirkning er lokal reaktion på indstiksstedet. Beskyttelsen indtræder 2-3 uger efter vaccination og varer ca. 6 måneder. Vaccinen gives derfor bedst i perioden oktober-november.

Influenzasæsonen 2020/21 var meget mild pga. af corona restriktionerne. Nu hvor disse er ophævet, må man forvente at man vil opleve enWWW normal influenzasæson og måske endda værre pga. de få tilfælde i 2020/21. Der er forsat risiko for at få COVID-19 og personer der bliver smittet med begge sygdomme samtidigt risikerer et alvorligt forløb.

MED VENLIG HILSEN CARSTEN SCHADE LARSEN Cheflæge, Danske Lægers Vaccinations Service , Speciallæge i infektionsmedicin

Book tid nu og læs mere på minvaccination.dk eller ring på telefon 77 99 77 88 telefontid alle hverdage 8.30-16.30.

Sundhedsstyrelsen har i år besluttet at influenza vaccinationer er forbeholdt personer over 65 år, sundhedspersonale og risikogrupper fra den 1.-24. oktober 2021, alle andre kan derfor først vaccineres fra og med den 25 oktober 2021.

4

LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 644.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

15. oktober

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

26. november

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: Medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

E T

S

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Festdage for demokratiet

J

eg skriver denne leder en sommerdag i august. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige er, at jeg snart skal deltage i Ældre Sagens delegeretforsamling. Det er foreningens øverste myndighed, og normalt finder den sted i november og strækker sig over to dage. Og de to dage er årets højdepunkt for mig.

Det er demokratiets festdage, hvor jeg for alvor mærker, at jeg er en del af noget større.

Det møde, jeg nu skal deltage i, er et møde, der skulle have været afholdt sidste år, men som corona­ pandemien spændte ben for. Nu kan vi endelig mødes igen, og det glæder jeg mig til. Også selv om vi denne gang kun deler hinandens selskab en enkelt dag. Det bliver nemlig igen et højdepunkt at kunne møde de mennesker, der hver for sig og sammen yder en enorm indsats og med deres virke gør en stor forskel for mange mennesker.

For mig personligt og for foreningen er den årlige delegeretforsamling guld værd. Det er her, vi lægger linjerne for det fremtidige arbejde, og hvor vi mødes og lytter til hinanden. Hvor Ældre Sagens frivillige nemt kan komme i kontakt med mig og de øvrige landsbestyrelsesmedlemmer, og vi med dem.

Mit ønske er, at det skal være attraktivt at være frivillig i Ældre

Sagen. Vi skal passe godt på dem, vi har, for deres indsats er vigtig. I lang tid har vi måttet holde lukket for de mange aktiviteter og arrangementer, de står bag. Det meste er heldigvis åbent igen, og hverdagen er ved at finde tilbage til normalen. I over et år er der mange – både medlemmer og frivillige – der har måttet undvære det fællesskab, der er så vigtigt for os alle. Det behøver I ikke længere, og min opfordring lyder: Kom og vær med. Igen eller for første gang.

Når vi til november igen slår dørene op til delegeretforsamling,

Vi skal følge med tiden. Vi skal være relevante. Selv om vi er gamle, skal vi turde gøre det nye som vi kender det, så er noget af det, jeg gerne vil sætte fokus på, hvordan Ældre Sagens arbejde kan passe ind i FN’s verdensmål. For vi skal følge med tiden. Vi skal være relevante. Selv om vi er gamle, skal vi turde gøre det nye. Det er noget af det, jeg ser frem til at drøfte i fællesskabet.

Tryksag 5041 0004

OKTOBER 2021

5

KAN VI HJÆLPE DIG?

ANNONCE

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist B O O K T I D PÅ M I N E A R V I N G E R . D K E L L E R 7 0 7 7 7 0 5 0

Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

VI DÆKKER HELE DANMARK

Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skøde 2.495,-

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

En tur på Margueritruten Bedste læserbrev.

Vinderen modtager lakrids fra Bülow.

Det vigtigste DET VIGTIGSTE ER, at du har det godt, det er ikke, om du er superflot, nej, det er, hvordan du har det indeni, om du føler dig glad og fri.

Vær ikke uvenner med dig selv, du skal ikke være mønstermodel.

Du er den, du er, hold fast i det husk – du er havens orkidé.

H A N S J Ø R G E N B U C H B E R G , K A LU N D B O R G

FORANLEDIGET AF ARTIKLEN i augustnummeret om Margueritruten vil jeg komme med lidt oplysninger om vores oplevelser med ruten. Da corona lukkede af for mange ting, besluttede vi at gennemkøre Margueritruten i vores lille autocamper. Vi har nu været gennem Jylland og det meste af Fyn. Det tager faktisk lang tid, når man tager de nærliggende attraktioner med. Det er en god oplevelse med mange nye steder, der bliver besøgt, men det med at ruten er opdateret, kan vi ikke helt genkende. GPS var ikke opdateret, så et godt gammelt kort og en god kortlæser hjalp på det. En gang imellem udviklede det sig til et mindre orienteringsløb for at finde ruten. Det er åbenbart ikke alle steder, der bliver sat nye skilte op, når de gamle er udtjente, og hvis der er anlagt nye veje, så har jeg indtryk af, at disse skilte bliver glemt. Ellers en fin tur rundt i det skønne Danmark.

Idiot-digitalisering

S V E N D O . C H R I S T E N S E N , B Ø R KO P

DET BLIVER MERE OG MERE TYDELIGT, at den offentlige digitalisering ikke er til borgernes gavn, men alene er indført for at lægge besværet og omkostningerne over på brugerne. Eksempelvis skulle jeg som så ofte før købe en jernbanebillet. Men jeg kunne ikke komme igennem med NemID. Jeg henvendte mig til min bank, men den sagde, at jeg skulle i ”Borgerservice”, en grov eufemisme. I Nyropsgade var der 11 dages ventetid på at blive ekspederet, men der skulle være ledige tider i Jemtelandsgade. Ganske rigtigt – om syv dage. Og så skulle man bestille tid. Ikke noget med, at de kunne ordne det over telefonen.

Dufte kalder minder frem

H A N S PA G H K N U D S E N , KØ B E N H AV N K

Tanker om at blive ældre JO ÆLDRE MAN BLIVER, des mere ned ad bakke går det. Og når man så er blevet rigtig gammel, er det op ad bakke hele vejen.

MIN BEDSTEMOR var flyttet i en ældrebolig, der hørte til et plejehjem. Hun kunne ikke have meget med i den lille lejlighed, men en deodorant, der havde tilhørt min bedstefar, havde hun haft stående, siden han døde tolv år før. Nu kom den på hylden det nye sted og duftede dejligt hjemligt af bedstefar og over halvtreds års ægteskab. En dag var den væk, og bedstemor spurgte personalet, hvor den var. De havde smidt den ud, den var jo tom. ­Bedstemor sagde ingenting, men jeg kunne se, at det gjorde ondt – der er jo intet som dufte, der kan kalde minder frem. Hvis jeg en dag kommer på plejehjem, skal der mere end én person til at vriste min afdøde mors parfume og min mands deodorant ud af hænderne på mig.

B E N T E DA L L , KO L D I N G

B I R G E R O E S T J AC O B S E N , TA A S T R U P

OKTOBER 2021

7

ANNONCE

Dit apotek – lige ved hånden

Bruger du receptpligtig medicin?

Med den nye app ”apoteket” kan du: • Få adgang til at forny dine recepter • Bestille din medicin hjem til dig • Få hjælp til at huske din medicin i dagligdagen • Se lagerstatus for din medicin på nærmeste apotek Download ”apoteket” i dag eller læs mere på apoteket.dk/app

Godt vi har apoteket

LÆSERBREVE

Foto: Bo Nymann/ Ritzau Scanpix

Skæbner i bunden af en pram DET VAR EN MEGET INTERESSANT ARTIKEL i augustbladet og en rystende oplevelse for beboerne på Møn. Artiklen omtaler, at de udmarvede fanger ombord var fra Polen, Rusland, Litauen, Estland og Tjekkoslovakiet, men der var også fem tyskere med. De havde siddet som fanger i Stutthof, fordi de var Jehovas Vidner. I alt var der 15 Jehovas Vidner ombord, men kun fem tyskere. Jehovas Vidner var stærkt forfulgt i Tyskland og næsten alle besatte lande, dog ikke Danmark. En af tyskerne, den 19-årige Hermine Koschmieder, meldte sig frivilligt til at hjælpe sine landsmænd i Gedhus-flygtningelejren. Hun fik først lov til at rejse til Tyskland i begyndelsen af 1947. Hermine Schmidt har skrevet en bog om sin tid i Stutthof og redningen i Danmark.

På dansk hedder bogen: ”Med glæden i behold”, udgivet af forlaget Gramma.

HELENA STUBBE NIELSEN, HURUP

Margueritruten MARGUERITTEN ER EN AF DE SMUKKESTE blomster, vi har i Danmarks have. Ren, hvid, enkel med sin gule sol i midten. Derfor ønskede jeg den også i min brudebuket i sin tid, og kun hvide margueritter. Og jeg syede 24 hvide margueritter i to rækker forneden på min lange, lysegrønne brudenederdel. Så jeg hylder derfor også margueritten på de små skilte som markering af naturskønne veje rundt i landet. Men hvorfor skal den være på den grimme brune farve? Det generer mig meget, hver gang jeg ser det, og det er en hån mod blomsten. Den burde være på en lysegrøn eller bladgrøn baggrund. Det havde været naturligt og klædeligt for den fine blomst.

H A N N E B O R E L LO , S K Æ L S KØ R

V I S K A L B E VA R E E V N E N T I L AT K U N N E FO R U N D R E S . M A N B L I V E R Y D M YG A F AT B L I V E FO R U N D R E T ” Bodil Jørgensen, skuespiller, til Alt for Damerne

I ældreboligen Jeg sidder i min ældrebolig; føler mig lidt alene.

Føler mig for ung indeni.

Jeg bare sidder og venter på kommunens mad, venter på hjemmehjælperen, der skal give mig støttestrømper på, venter på rengøring.

Livet er alt for kort til al den venten.

Har egentlig lyst til meget mer.

H E N N I W E I E N H A N S E N , KØ B E N H AV N N

Film på stribe MANGE TAK for mange vigtige informationer, som vi læsere modtager via medlemsbladet. Således også i augustnummeret, hvor jeg bl.a. læste om “Gratis film du kan se hjemme”. Jeg kendte fx ikke til streamingtjenesten stumfilm.dk.

Til gengæld bruger jeg selv meget ofte streamingtjenesten Filmstriben, hvor jeg via mit biblioteksnummer gratis kan streame op til otte film pr. måned. Filmstriben rummer rigtig mange film også af nyere dato og mange genrer.

N I E L S - J Ø R N JA KO B S E N , V I B O R G

OKTOBER 2021

9

ANNONCE

212-30

Protektor® 201-15

212-34

Protektor®

Den vigtigste stødabsorbering er vores 6 mm Protektor® sål, der beskytter din fod.

212-22

202-20

Skønne hjemmesko

med unik støddæmpning

212-10

192-82 212-13

192-73

Vores hjemmesko har en 6 mm tyk støddæmpende indersål, som er udtagelig hvis du har brug for eget indlæg eller blot vil rengøre sålen.

192-83

DESIGNED IN DENMARK · PRODUCED IN EU

212-20

De viste modeller er alle dame-modeller, der findes i str: 36-43

·

Herremodeller er vist i en anden annonce i bladet

ANNONCE

202-30

212-11

212-18

212-25

212-32

OrthoStretch® Vores fødder er forskellige ! Derfor kan New Feet fodtøj tilpasses dine individuelle behov. Fodtøj med stretch er yderst komfortabelt, og kan anvendes af alle, der sætter komfort højt.

212-24

212-23

Men stretch har også en vigtig funktion for mennesker med knyster, hammertæer, hævede fødder, gigt, diabetes og til brugere af bandager eller støttestrømper.

OrthoStretch® er elastisk i alle retninger.

212-12

212-28

Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 7025 6511 eller www.new-feet.com

ANNONCE

“Jeg troede ellers, at god service var umoderne” Jes, 54 år, gik til Louis Nielsen

For Jes var det vigtigt at finde de rigtige flerstyrkeglas, så han ikke behøver skifte gennem dagen.

Der er heldigvis mange gode grunde til at gå til Louis Nielsen.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Af Vera Bundgaard

Foto Ulrik Jantzen

MENNESKER

Hverdagshistorier

M

ød 69-årige Hanne Simonsen, der sammen med 17 andre kvinder skrev Danmarkshistorie, da de i 1977 som de første kvinder blev optaget på Politiskolen på lige fod med mænd. De kvindelige betjente vakte stor opmærksomhed, og der skulle både bygges toi-

letter og syes nye uniformer til dem. Som betjent har hun oplevet lidt af hvert, herunder at arbejde undercover på Christiania og skygge en narkokurer fra Holland. Hun har også haft specielle oplevelser, når hun kom ud til mennesker, der blev overraskede over at se en kvinde i uniform.

OKTOBER 2021

13

HVERDAGSDANSKERE

En af de første politikvinder Hanne Simonsen var en af Danmarks første kvindelige politibetjente i uniform

Af Vera Bundgaard Foto Ulrik Jantzen og privatfotos

D

et kræver gåpåmod som kvinde at søge ind i et traditionelt mandefag, men det havde Hanne Simonsen. Og samtidig fik hun et puf i den rigtige retning. ”Jeg arbejdede i Føtex i Aalborg, og om aftenen gik vi på danserestauranten ”Håbets Gård”. Der mødte jeg nogle kriminalbetjente fra rejse­ afdelingen, og jeg syntes, deres arbejde lød så spændende. De sagde: " Du skal da søge ind!" Og det gjorde jeg så,” fortæller Hanne Simonsen. Året var 1973, og Hanne skulle op til blandt andet dansk- og regneprøve, men bestod ikke sidstnævnte. Samtidig fik hun at vide, at politiet ikke tog kvinder ind, men hun var velkommen til at søge igen. Det gjorde hun i 1975 og bestod denne gang, men igen fik hun at vide, at kvinder ikke kunne komme ind.

Til gengæld ville de stille ansøgningen i bero, og et år efter fik hun

14

brev om, at nu var politiet klar til at ansætte kvinder. Hun blev indkaldt til fysiske prøver og et møde med en bedømmelseskommission. ”De fysiske prøver bestod i løb, kropshævninger og højdespring samt diverse opvarmningsøvelser.

Vi kvinder skulle ikke springe så højt som mændene, men ellers var prøverne nogenlunde de samme,” siger Hanne Simonsen, der klarede skærene.

1. maj 1977 blev hun ansat i politiet og kunne sammen med 17 andre kvinder skrive historie, da de som de første startede på Politiskolen på lige fod med mændene.

Dametoiletter og uniformer Tidligere var der blevet ansat kvinder i politiet, men primært til særlige opgaver i det civilklædte politi, så det var første gang og noget helt nyt, at kvinder nu skulle bære uniform. ”Vi ville det virkelig, os, der søgte ind gennem flere år,” siger hun.

”Det var spændende at starte. Jeg havde kun været i København én gang før, så det var nyt alt sammen.

En tidligere kollega fra Føtex hjalp mig med at finde et værelse hos en ældre dame på Christianshavn. Det var meget almindeligt dengang, at ældre gerne ville have politielever boende,” fortæller hun.

Og så var der alt det praktiske i forbindelse med, at kvinderne indtog Politiskolen. Der blev bygget barakker med dametoiletter, og da de skulle ud i praktik, blev de fordelt på stationer, der også var forsynet med toiletter til kvinder.

Nye uniformer skulle der også til, for indtil nu havde de kun været til mænd. Der blev syet en ny model, men til en meget tynd én, og den passede ikke til de lidt større modeller. ”Så blev der også syet uniformer til os, men i starten var der meget kritik af dem. Man mente ikke, de passede til kvinder, selvom vi fik udleveret nederdele. Jeg brugte den kun få gange,

blandt andet da der var kvindekonference i Bellacentret, og da vi fik udleveret politiskilt,” fortæller hun.

De kvindelige betjente vakte naturligt nok opmærksomhed. ”Da vi begyndte på skolen, var der meget fokus på os i medierne. Vi skulle deltage, da Lån & Spar Bank havde jubilæum, og da vi kom, stod alle medierne linet op.

Drengene var lidt trætte af al den fokus på os, men det kunne ikke undgås,” siger hun.

Slår ikke på piger Det var Ligestillingsrådet, der havde besluttet, at kvinder skulle ind i ordenspolitiet. Ifølge Hanne Simonsen var det fornuftigt, for der er mange områder, hvor kvinder kan gøre en forskel, også selv om de ikke har samme fysiske styrke som mændene. ”Jeg har altid sagt, at jeg snakker mig ud af det,” siger hun.

De kvindelige betjente fik dog også nogle specielle reaktioner: ”Engang, da vi skulle ud til rocker­ gruppen Bullshit, sagde en af deres medlemmer: "Jeg er kraftedeme træt af, at de er begyndt at ansætte kvinder, for jeg slår ikke på piger!”

En anden gang mødte Hanne Simonsen på nattevagt og blev sammen med en kvindelig kollega sendt ud til noget husspektakel. ”Manden havde været ude at sejle og var kommet hjem, og så havde konen fået tæsk. Han blev overrasket over, at vi kom to piger. 'Nu må I holde op!' sagde han, men vi bad ham bare om at komme med, og det gjorde han. Vi læssede ham af hos en kammerat, for konen ville ikke anmelde det,” fortæller hun.

Undercover på Christiania I 1980 kom Hanne Simonsen med i en specialgruppe, der skulle arbejde undercover på Christiania. ”Der havde tidligere været en gruppe mænd derude, men de blev hurtigt afsløret. Dengang havde de jo næsten alle sammen overskæg. Derfor sagde min makker, at han ville have en kvinde med, og jeg sagde ja.”

De var en gruppe på ti, der blandt andet skulle undersøge, om der var en hælercentral og narkohandel. For at gøre det, skulle de kunne gå ubemærket rundt i fristaden.

OKTOBER 2021

15

HVERDAGSDANSKERE

OM HANNE SIMONSEN • Født i 1951 i Skanderborg.

• Gik ud af skolen efter 9. klasse. Tog 10. klasse og HF-enkeltfag på aften­ skole, før hun i 1977 blev optaget på Politiskolen.

Gik på pension i 2014 og har en butik, hvor hun sælger porcelæn.

• Bor i København sammen med sin mand, Frank Bøgh, der også har arbejdet i politiet. Siden han blev pensioneret, har han udgivet ti bøger, blandt andet én om politi­ morderen Palle Sørensen.

”Min makker tog en paryk og tophue på, og jeg var klædt i slidt og uvasket tøj. Vi hang ud på værtshuse og gik også rundt i gangene under voldene, men fandt hverken hælervarer eller våben,” fortæller hun. ”Vi forsøgte at falde ind i miljøet, så vi røg også lidt hash. Der blev røget og solgt hash, men det var ikke så organiseret som i dag. Uropatruljen kom der også, og hver gang begyndte christianitterne at synge ”I kan ikke slå os ihjel”. Så var hashen pist væk!

Det tænker jeg altid på, når jeg hører den sang,” griner hun.

Gruppen fik også til opgave at skygge en kvinde efter aflytning af en telefonboks i Prinsessegade. Her kom politiet under vejr med, at en stor sending på 70 kilo hash snart ville blive transporteret i en bil, skjult i en falsk gastank, fra Holland til Danmark. ”Min makker og jeg fik besked på at tage til Holland, og vi lånte Poul Eefsens (politidirektør i København, red.) Granada 2,8, en stor, fin bil. Vi kørte til Holland og mødte gruppen, der havde fulgt manden, som skulle

16

køre hashen til Danmark,” fortæller hun.

Mandens bil var imidlertid i stykker og skulle på værksted, så de måtte vente i tre dage, før de sammen med hollænderne kunne følge efter ham på vej til Danmark. Enden på det hele blev, at både manden og den danske kvinde blev anholdt, og hash til en værdi af cirka halvanden million kroner blev beslaglagt.

Pension og porcelæn Christianiagruppen blev lukket efter knapt et år, uden de var blevet afsløret.

Derefter var Hanne Simonsen nogle år i kriminalpolitiet, før hun i 1984 begyndte at arbejde med kriminalpræventiv undervisning i 7.-10.-klasser.

Vejen gik videre til informationstjenesten og videogruppen, hvor hun de næste 15 år igen arbejdede sammen med makkeren fra Christiania. ”Vi havde et fantastisk samarbejde,” siger hun.

Hun sluttede karrieren af på Politimuseet, før hun gik på pension i 2014.

Nogle år tidligere havde hun sammen

med en kollega åbnet en genbrugsbutik, der kun ligger et stenkast fra Politigården i København. Butikken har hun stadig, men sælger nu kun porcelæn.

I de 37 år Hanne Simonsen var i politiet, har meget selvfølgelig ændret sig. ”Da jeg blev ansat og mange år frem, var det sådan, at hvis man kom ind i politiet, så blev man der resten af tiden. Nu søger folk væk, hvis de finder noget bedre. Sådan er det vel generelt, at de unge skifter mere. De stiller nok også flere spørgsmålstegn, hvis de får en ordre,” siger hun.

Hun tilføjer, at man selvfølgelig også skal sige fra over for visse ting.

Hvordan var det at havne i et mandefag? ”Jeg tænkte, at det ville være noget andet end det fnidder, der kan være blandt kvinder, men det var ikke en skid anderledes! Mænd har bare en anden måde at gøre det på, og de brænder måske mere inde med det.

Men det sladderagtige, det var fuldstændig det samme.”

I dag sælger Hanne Simonsen porcelæn i sin forretning, der ligger et stenkast fra Politigården.

Hanne Simonsen på arbejde som undercoverbetjent på Christiania.

Der måtte syes nye uniformer, da kvinderne kom ind i politikorpset.

KONKURRENCE:

Politikvinder i aktion Skyggejægeren er titlen på den svenske krimiforfatter Camilla Grebes bog om tre forskellige kvindelige politiefterforskere, som over et spænd på 70 år søger at opklare nogle bestialske mord.

Mord, som er udført på samme måde og på enlige kvinder. Det første mord sker i 1944, det sidste i 2019. Spørgsmålet er, om den samme drabsmand står bag. Den

uhyggelige krimi belyser sideløbende de kvindelige politibetjentes kamp for at få arbejde og hverdag til at hænge sammen og ikke mindst: Opnå ligestilling.

Har du lyst til at læse Skyggejægeren, kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af de tre bøger, som forlaget Lindhardt og Ringhof donerer til Ældre Sagens

læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 26. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Politi”.

Vinderne får direkte besked.

OKTOBER 2021

17

REDAKTØREN

Helten fra de store coronapressemøder Man må gerne spørge Knud Meldgaard, om han er bange for døden.

For det er han i den grad. Mød manden, der for alvor blev kendt under pressemøderne i forbindelse med corona Af Mette Fugl

H

Foto Per Morten Abrahamsen

an er slet ikke så påtrængende skræddersyet, som jeg husker det, fra dengang livet var en stor pressekonference med alvorstyngede ministre og pandemiens rædsler på dagsordenen. Men han er nydelig, som han kommer gående i solskinnet på Vesterbro i København. Lyserød skjorte og mørkerød vest. Vi mødes på Pios Vinbar, hvor ejeren har stillet et chambre séparée til rådighed. For Knud og for mig.

Den første betingelse for at ville mødes var, at det ikke måtte udvikle sig til et Se og Hør-interview. Og hvordan skal det så forstås? Redaktør Knud Meldgaard nævner med en vis irritation kollegernes optagethed af hans påklædning. De mener, at det var den, der gav ham X-faktor.

18

”For mig er det naturligt at være velklædt, når man færdes i Statsministeriet; i magtens korridorer. Apropos klædt på er det væsentligste at være journalistisk klædt på – og det vil sige at være velforberedt med spørgsmål for at få de svar, borgerne har brug for. Det er gået de flestes næse forbi, at jeg har dækket pressemøder i mange år. Jeg tog bare en pause, da den tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt fire til fem gange i rap fortalte, at der ville komme et godt svar i morgen. Der meldte jeg mig simpelthen ud.”

Og ja – det er måske gået de flestes næse forbi, men pludselig blev Knud Meldgaard kendt i den brede offentlighed. Han er ansvarshavende redaktør og manden bag en række forskellige udgivelser. Det er i den

OKTOBER 2021

19

REDAKTØREN

For mig er det naturligt at være velklædt, når man færdes i Statsministeriet; i magtens korridorer

egenskab, han sætter sig til rette i Statsministeriet. Hans udgivelser er blandt andre kulturmagasinet Omnibus, magasinet Transeuropa, og Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet, som han kalder Hønsefødder og gulerødder.

Der opstod en del panik, da covid dukkede op i vores hverdag. Var du også lidt angstprovokeret, da du besluttede at følge Mette Frederiksens og eksperternes pressemøder? ”Ja, for pokker. Jeg fik selv covid. Det varede kun fire dage. Men det første døgn lå jeg og spekulerede på, hvor mange penge, der var i banken, og på, hvem der skulle bære kisten. Og hvordan bårebuketten skulle se ud. Det var vel inspirationen til at sætte mig ind i substansen for alvor. Det er det ukendte, der skaber angsten. Vi har løftet en flig af virus. Vi aner ikke, hvad der er tilbage i posen.”

Demokratiet ude af spil Den velklædte og velformulerede Knud Meldgaard fik pludselig kendis-status og stjal rampelyset i de nogle gange kedelige og forudsigelige seancer. Også det yngre publikum fik øje på manden, der afviser at være journalist, for den uddannelse har han ikke. Han er redaktør. Faktisk blev Knud Meldgaard så populær, at han fik sin egen actionman. Figuren blev sat til salg på nettet, og salgsprisen var efter sigende over 1.500 kr. Helt skørt, hvis du spørger manden selv, der bare passede sit arbejde. ”Jeg husker mange interessante ting fra pressemøderne.

Specielt da Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, gjorde det klart, at der efter styrelsens mening ikke var belæg for den store nedlukning. Så stod han til skideballe.” ”Vi kører den politisk i Danmark, og i Sverige kører de den efter Tegnell, der er deres sundhedsdirektør. I Sverige er der 15.000 mennesker, der er døde. Og i Danmark er der 2.500 døde. Statsministeren agerer ligesom Estrup i sin tid. Hun udsteder dekreter. Der er ikke noget som helst demokrati tilbage. Det har der ikke været i over et år. Og det synes jeg, er skidegodt.”

Ligefrem skidegodt? Et lidt usædvanligt synspunkt? ”Jeg holder mig til den gamle generaldirektør Hans Sølvhøj, der sagde, at han var demokrat af princip, men

20

ikke af natur. Der har været brug for denne her hårde hånd.”

Når det gælder den, efter Knud Meldgaards opfattelse, ligegyldige debat om tøjstil, vælger han med sit eget spøjse sprog at citere sig selv om yngre kollegers fremtoning: ”Jeg vil ikke, som de gør det, optræde med fedtet T-shirt, hullede sko og en radise i røven.”

Hvad det med radisen går ud på, fandt jeg aldrig ud af. Men der er andre ting at opklare. Da redaktøren fyldte 75 år, fik han roser og denne karakteristik: Docerende, moraliserende, bedrevidende, arrogant og en intellektuel narrerøv. Han er enig og mener, det er en delvis korrekt beskrivelse af hans natur.

Hvorfor synes du, at netop de ord, rammer dig rigtigt ind?

Er det klædeligt? ”Jeg bliver arrogant, når jeg møder stupiditet. Altså mennesker, der godt kan lide at påstå, at måner nu engang har den farve, måner skal have. Heldigvis har jeg gode veninder, der fortæller mig, at arrogancen optræder for at skjule min uvidenhed. Et slags panser. Og det kan

der være noget om. Jeg vil gerne medgive, at jeg kan være docerende. Hvis min datter spørger mig, hvornår Christian IV døde, tilføjer hun, at hun kun vil have den korte version. Årstallet. Hun ved, at jeg har en stor trang til at meddele mig. Og når man taler om mig som en intellektuel narrerøv, er det delvist forkert. Jeg er intellektuel. Narrerøv kan vi diskutere.”

I rampelyset Rampelyset kom til at skinne stærkt og uventet på Knud.

Han er ikke selv på sociale medier, men døtrene holder sig ikke tilbage med at referere. Mest for at passe på ham, når en fanklub af kvinder tilbyder ham sex og fint porcelæn.

Eller som han bramfrit udtrykker det ’fisse og mågestel’.

Har han været fristet?

Han ryster på de lange, grå krøller. Jeg bilder mig ind, at den imponerende og velplejede snurbart vipper lidt usikkert, mens han tænker et øjeblik: ”Nej. Hele denne oplevelse har lært mig, at man skal vide, hvad man kan, og især hvad man ikke kan. Jeg kan

OM KNUD MELDGAARD • 75 år og opvokset på Vesterbro.

• Begyndte sin karriere i mediebranchen som konsulent ved Den Socialdemokratiske Presse.

• Har arbejdet med både radio og tv.

Udgav sit første blad som ansvarshavende redaktør i 1972. Har blandt andet udgivet magasinet Jettime for Sterling Airways.

• Står bag flere udgivelser, blandt andet kulturnyhedsbrevet Omnibus og nyhedsbrevet Transeuropa om transport, politik og infrastruktur i især Øresundsregionen.

• Har tidligere ejet flere restauranter i København og et hotel i Vestjylland.

• Har fire børn og fire børnebørn.

OKTOBER 2021

21

REDAKTØREN

Der er ikke noget som helst demokrati tilbage.

Det har der ikke været i over et år. Og det synes jeg er skidegodt

ikke spilde min tid på tabloider og sociale platforme.”

Hvad kan vi egentlig også lære af de rasende råb, der giver genlyd på internettet, når noget ikke passer det store publikum? For nylig kunne vi eksempelvis få at vide, at yngre mennesker ikke kan tillade sig at spørge ældre, om de er bange for døden. Et spørgsmål, den 86-årige skuespiller Ghita Nørby afviste som idiotisk, da hun fik det af en yngre journalist.

Ikke kun idiotisk, men også et udtryk for, at journalisten manglede evnen til eftertanke. Fordi jeg kun er tre år yngre end Knuds 75 år, vover jeg alligevel.

Er du bange for døden? ”Ja. Gu’ er jeg da det. Jeg har været det, lige siden jeg blev klar over, hvad livet er. Men jeg er trods alt så forholdsvis begavet, at jeg ved, der ikke er noget at gøre ved det. Der er ingen at bestikke. En dag sker det.”

Er det mon for meget forlangt at finde ud af, hvad frygten går ud på? Jeg har den jo selv. Vi er mange. ”Det er egocentri. Skal verden gå glip af mig? I må være tossede. Jeg husker ikke, hvem der sagde det.

Noget i retning af, at det bliver spændende at dø. Det har jeg jo aldrig prøvet før. Jeg er nu bange for det ukendte. Hvem er ikke det?”

Nu kommer den muntre larm fra vinbaren lidt upassende ind i vores private rum. Vi skal gå. Med sin slutbemærkning henviser Knud til en ven, der advarede ham mod mig: ”Han sagde, at du var strid, og at vi enten ville komme op at skændes i løbet af kort tid og forsøge at slå hinanden ihjel. Eller der var en mulighed for, at vi kunne blive venner. Det sidste vil jeg gerne fejre ved at give et glas ude i solen.”

Tak som byder. Knud er ikke bare en dandy. Men en generøs dandy.

22

ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig

GRATIS

Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce. *Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

som vi gerne selv vil behandles

Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Læs hele Suk Chul Kims beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

Ros

enø

Alle

j

rns

dsve

van

gsv ej

Ørst e

Fug le

H.C

“Efter i mange år at have haft problemer med mine tænder gav Peter Gade mig en orientering om de forskellige muligheder og forklarede hvordan han kunne hjælpe mig. Da jeg forlod klinikken havde jeg en overbevisning om, at jeg ikke ville blive skuffet - og det har til fulde vist sig at holde stik.”

Forum st.

Metro

Tandlægen.dk

Gratis parkering i gården.

Et minut fra Forum metrostation

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk Tlf.: 38 34 42 22

OKTOBER 2021

23

TABU

Roen kom med diagnosen Først da Kirsten Lundsgaard som 57-årig fik diagnosen ADHD og kom i behandling, fandt hun ud af, hvad det ville sige at mærke en indre ro

D

Af Eva Frydensberg Holm Foto Michael Drost-Hansen

et var sommer, og det var kort tid efter, at sønnen Martin var blevet udskrevet fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han havde været indlagt med en svær depression. Nu havde han fået diagnosen ADHD. ”Jeg var selvfølgelig meget optaget af, hvordan Martin havde det. Og tankerne kørte blandt andet på den diagnose, han havde fået. Og pludselig en morgen vågnede jeg op og tænkte: Jeg har det da selv. Mit liv kørte gennem mit hoved, og jeg kunne pludselig se en klar rød tråd.”

Sådan fortæller Kirsten LundsMange tror, at folk gaard, der i dag er 67 år, om den med ADHD ikke morgen i 2011, hvor det gik op for hende, at hun meget muligt – ligekan sidde stille, som sin søn – havde opmærksomfordi de har for hedsforstyrrelsen ADHD. Kort tid efter bekræftede en psykiater, at meget energi hun havde ret.

KIRSTEN LUNDSGAARD ”Det var en kæmpe øjenåbner.

Fx havde jeg som barn altid fået at vide, at jeg var langsom og doven. Nu gik det, med psykiaterens hjælp, op for mig, at jeg bare ikke havde fået gjort tingene færdige.”

En drengepige Kirsten voksede op på en lille friskole på Midtfyn, hvor hun ligesom sine tre søskende, gik i skole hos sine forældre, der var de eneste lærere på skolen. Hun mindes en far,

24

der var voldsomt optaget af Danmarkshistorien og kunne fortabe sig så meget i for­ tællingerne, at han glemte tiden, og timerne trak ud i det uendelige. Eller sådan føltes det i hvert fald. ”Det var nærmest uudholdeligt for mig at sidde stille så længe, så jeg fandt på påskud for at få en pause, og så gik jeg ind og snakkede med min mor. Det samme gjorde sig gældende, når vi var i kirke om søndagen. Gudstjenesten føltes som en evighed. Lige indtil den dag, hvor organisten inviterede os søskende til at stå oppe ved orglet og synge. Så var jeg grebet. Mange tror, at folk med ADHD ikke kan sidde stille, fordi de har for meget energi. I virkeligheden handler det om, at hjernen falder i søvn, hvis den ikke konstant bliver stimuleret,” fortæller Kirsten Lundsgaard.

Kirsten husker, at familien ofte ventede på hende. Allerede dengang havde hun svært ved at blive færdig til tiden. Og så var hun den af de fire søskende, der altid kom galt afsted. Bare 15 måneder gammel måtte hun indlægges på hospitalet med forbrændinger over hele kroppen, fordi hendes nysgerrighed havde drevet hende til at hive et fad kogende vand ned over sig selv. Og sådan fortsatte det.

Styrt på cyklen og et fald gennem en glasrude har sammen med forbrændingen foreviget sig i form af ar på kroppen.

Når hun tænker tilbage, synes hun egentligt, at hendes forældre gav hende lov til at være den, hun var – en drengepige, kalder hun

Kirsten Lundsgaard var 57 år, da hun fik diagnosen ADHD. Generelt får kvinder stillet en diagnose langt senere end mænd.

sig selv. Alligevel voksede hun op med en fornemmelse af at være anderledes og forkert – og at særligt hendes mor ikke havde tillid til hende. ”I dag kan jeg godt se, at hun var bekymret. At hun ikke forstod mig og samtidig konstant var bange for, at jeg skulle komme galt afsted.”

Mens Kirsten fortæller, bladrer hun indimellem i et tætskrevet kladdehæfte, som hun har lagt foran sig på spisebordet.

Nedskrivningen af minderne har været en vigtig del af den proces, der fulgte efter diagnosen. ”Jeg så jo pludselig mit liv i et helt andet lys, så det har været en vigtig del af at få brikkerne til at falde på plads,” siger Kirsten.

Svært ved at mærke sig selv I ungdommen trak friheden. Som 18-årig tog hun til London for at arbejde som au pair. Senere til San Francisco, hvor hun mødte den mand, hun endte med at være gift med i 25 år, og som hun fik sine to børn med. Sammen boede de to år i Nepal. ”Da jeg blev udredt, talte jeg med psykiateren om, at jeg havde flyttet meget, rejst meget og ofte skiftet job. Mennesker med ADHD er sjældent særligt vedholdende.

Og så sagde han: Men du har været gift i 25 år. Det var jo rigtigt, men det var ikke nemt for mig.”

OKTOBER 2021

25

TABU

”Min eks-mand havde sine fødder solidt plantet i jorden. På en måde var han god for mig, men jeg havde en evig dårlig samvittighed og en fornemmelse af ikke at slå til. Jeg ønskede virkelig ofte at blive skilt og blev det også, da mine børn flyttede hjemmefra.”

Hun fortæller, at ægteskabet gik bedst i de år, hvor hendes eks-mand havde brug for hendes støtte – til at videreuddanne sig eller kaste sig ud i et nyt job. Så længe hun kunne være der for ham, følte hun, at hun havde en værdi. Senere blev det sværere. Men hun blev og forsøgte at passe ind. Blandt andet, fordi hun var rædselsslagen for at skulle bo alene.

For Kirsten, der havde svært ved at koncentrere sig i skolen, blev det ikke til en studentereksamen. Hendes storesøster, der gik på gymnasiet, mente ikke, det var noget for lillesøster Kirsten. Men hun kunne jo altid passe børn, fik hun at vide. Og sådan blev det.

Uden studenterhue, men med en stærk vilje og en evne til at lukke alt andet ude, knoklede Kirsten sig igennem en uddannelse til socialpædagog.

Hun kom til at holde af at arbejde med børn. Men ikke så få gange ragede hun uklar med lederne i de institutioner, hvor hun fik job som pædagog.

26

”Jeg havde det svært med autoriteter. Jeg ville ikke dikteres, og jeg syntes ofte ikke, at lederne var dygtige nok. Men det var dobbelt, for jeg turde heller ikke selv tage ansvaret.

Jeg kan huske engang, nogle forældre sagde til mig: "Det bliver ikke bedre medmindre, du bliver leder". Det turde jeg slet ikke. Jeg var bange for ikke at kunne leve op til mine egne forventninger. Samtidig vidste jeg, at jeg havde for lidt styr på mit følelsesregister.” ”Jeg gjorde alt for at være sød og samarbejdsvillig, men når jeg blev gal, kogte jeg simpelthen over. Generelt har jeg haft svært ved at mærke mig selv, hvornår jeg havde brug for en pause – eller hvornår min grænse blev overskredet, og jeg har ofte strakt mig alt for langt,” fortæller Kirsten, der flere gange har

været sygemeldt med stress. Senest i 2011, da sønnen Martin var syg, og hun samtidig var ved at afslutte en uddannelse til sexolog.

Ja til medicin Da Kirsten fik sin diagnose, spurgte psykiateren, om det var noget, de skulle gøre noget ved. Det var jo noget, hun havde levet med i mange år. Men Kirsten var ikke i tvivl. Hvis medicin kunne hjælpe hende, var hun klar til at tage den. Det viste det sig, at den kunne. ”Det har været livsomvæltende for mig at få den rette medicin. I dag har jeg en fornemmelse af at kunne rejse mig op og være mig selv. Jeg kan fokusere, finde ro og tage én ting ad gangen,” siger Kirsten og fortæller, at der er blevet plads til nuancerne i livet. Før var det sort-hvidt. Enten var det kedeligt, eller også var det spændende. Enten var noget rigtigt, eller også var det forkert. Enten havde hun kontrol, eller også var der kaos.

Og så har hun lært at nyde en læreproces.

Fra at det engang handlede om at blive god til noget med det samme for ikke at føle sig som en fiasko, kan hun i dag nyde vejen dertil. Lige nu blandt andet for skridt for skridt at finde rytmen i den argentinske tango. Og at være ene bygningsansvarlig for det lille

sommerhus, hun er ved at opføre til sig selv på Nordfyn. ”Det er selvfølgelig ikke medicinen, der gør det hele. Den anden del er, at jeg forstår mig selv bedre.”

Kirsten bor i dag alene i en lejlighed i Middelfart – og elsker det. Hun er folkepensionist, men to dage om ugen Jeg så jo pludselig arbejder hun i sin praksis for mit liv i et helt familie- og parterapi, hvor hun bruger sin viden og erfaring til andet lys, så det at hjælpe andre. har været en ”Mange har svært ved at tro på, at jeg har ADHD, blandt vigtig del af at få andet fordi jeg har taget flere brikkerne til at uddannelser og har klaret mig godt. Men de kan jo ikke se falde på plads den indre kamp, det har været KIRSTEN LUNDSGAARD for mig at leve op til mine egne og andres forventninger, og at jeg har levet i en evig angst for at blive afsløret som uduelig. Den erfaring kan jeg bruge i mit arbejde,” siger Kirsten, der samtidig frygter folks fordomme, når hun fortæller om sin diagnose. ”Det værste er dem, der ikke anerkender, at ADHD er en diagnose.”

OM KIRSTEN LUNDSGAARD • 67 år. Bor i Middelfart.

• Uddannet pædagog, familieterapeut og sexolog.

• Folkepensionist, men har sin egen praksis for familieog parterapi.

• Har to voksne børn og tre børnebørn.

• Fik diagnosen ADHD i 2011.

OKTOBER 2021

27

TABU

Kvinder og ADHD 78. Det er alderen på den ældste kvinde, som psykiater Lotta Borg Skoglund har diagnosticeret med ADHD

Af Eva Frydensberg Holm

V

i forbinder typisk ADHD med drenge, der sidder uroligt, er forstyrrende og har svært ved at koncentrere sig i skolen. Men lige så mange piger som drenge lider angiveligt af opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD. Mange af dem må gå udiagnosticerede igennem en stor del af livet, fordi vi overser deres symptomer.

Det fortæller Lotta Borg Skoglund, der er psykiater og har specialiseret sig i at hjælpe piger og kvinder med ADHD. For nylig udgav hun bogen ’ADHD hos piger og kvinder. Fra dygtig pige til udbrændt kvinde’. ”Symptomerne hos pigerne er de samme som hos drengene: Hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed, men de viser sig på en anden måde. Piger er tidligere observante på sociale koder og forventninger, og det betyder, at de er bedre til at skjule deres symptomer, hvilket gør, at vi misser mange af dem.”

Lotta Borg Skoglund forklarer, at mens drengenes impulsivitet ofte er fysisk, kan pigernes være følelsesmæssig, og deres hyperaktivitet kan komme til udtryk ved, at de taler meget, snarere end at de er meget fysisk aktive.

At vi ikke får øje på pigernes symptomer betyder, at mange af dem kæmper med en følelse af at være anderledes og ofte har store udfordringer i deres sociale relationer.

En stor del af dem udvikler desuden psykiatriske problemer som angst, depression, spiseforstyrrelser eller OCD. ”Når de så dukker op med nogle af disse lidelser, overser vi igen deres ADHD-symptomer.

Vi bruger faktisk en masse ressourcer på at forsøge at hjælpe disse piger – men med de forkerte forklaringer, fordi vi kigger på deres udfordringer som om de var psyko-sociale, mens drengene straks får behandling for deres ADHD.” Lotta Borg Skoglund fortæller, at en dreng i gennemsnit er 18,5 år, når han får en ADHD-diagnose. Gennemsnitsalderen hos piger er 30 år.

Hun peger på, at vi generelt bør tale mere om kønnede diagnoser. For ligesom vi overser piger med ADHD, misser vi også mange drenge med spiseforstyrrelser.

Aldrig for sent at få en diagnose Vi bør, ifølge Lotta Borg Skoglund, have langt mere fokus på at spotte pigernes symptomer så tidligt som muligt, så

28

de kan få den rette hjælp, men hun fremhæver samtidig, at det aldrig er for sent at få en diagnose. ”Den ældste kvinde, jeg har diagnosticeret, var 78. Hun kom til mig fordi hendes barnebarn var blevet diagnosticeret med ADHD, og hun kunne genkende symptomerne.

For hende førte diagnosen til, at hun kunne genskabe sin relation til sine børn, hjælpe sit barnebarn og kigge på sig selv med et mere empatisk og omsorgsfuldt blik,” siger Lotta Borg Skoglund. Hun fortæller, at det at få ADHD-diagnosen sent i livet selvfølgelig kan være forbundet med en sorg over ikke at have vidst det tidligere, men for langt de fleste er det positivt at få en forklaring på, hvorfor tingene har været så komplicerede.

Ifølge Lotta Borg Skoglund lider tre procent af befolkningen over 60 af ADHD. I Sverige, hvor Lotta Borg Skoglund er psykiater, har 0,2 procent fået diagnosen. ”Det fortæller os, at der er mange udiagnosticerede mennesker derude, der ikke får den rette behandling, og som kæmper med at forsøge at hjælpe sig selv – måske med selvmedicinering i form af alkohol eller anti-depressive,” siger Lotta Borg Skoglund.

En del af behandlingen for ADHD er medicin, men det er langt fra hele løsningen. ”Den stærkeste behandling er at erkende, at man har diagnosen. At forstå, at man ikke er dum og håbløs, men at man har gjort sit bedste. At man har kæmpet mod kræfter, man ikke kendte, og har fundet strategier, der var mere eller mindre produktive. Og så at lære, hvordan ens individuelle ADHD påvirker, og hvordan man skal forholde sig til den i hverdagen. Det er faktisk mit vigtigste budskab.”

HVAD ER ADHD? For at blive diagnosticeret med ADHD kræver det, at man oplever og udviser permanente vanskeligheder med opmærksomhed og/eller impulsivitet og hyperaktivitet. Symptomerne skal have forårsaget vanskeligheder og lidelser inden for flere sider af livet, og de skal kunne beskrives, inden man er fyldt 12 år.

Kilde: ADHD hos piger og kvinder. Fra dygtig pige til udbrændt kvinde, Lotta Borg Skoglund, 2021

ANNONCE

Bring musikken tilbage i livet – med Oticon More™ høreapparater Lad ikke dit høretab stå i vejen for den gode musikoplevelse. Vores helt nye musikprogram i Oticon More er nemlig udviklet i samarbejde med musikelskere med forskellige typer af høretab.

Musikprogrammet gengiver lyden krystalklart, uanset om du lytter til streamet eller live musik, og kan nemt aktiveres via en app på din mobiltelefon, når din hørespecialist har sat det op.

21149OT 08.21

Mere lyd. Mere musik. Mere frihed.

Hør mere på telefon 4445 2592 eller besøg seniorhørelse.dk

Skræddersy Oticon More til dine ønsker og behov: • Fås i 8 forskellige farver.

• Vælg mellem en model med engangsbatteri eller genopladeligt batteri.

• Mulighed for trådløs Bluetooth®-tilslutning.

LEBENSBORN

Da Hans Handt som ung kom til Danmark, havde han alle sine ejendele i den kuffert, han sidder på.

30

Udset til arisk stamfar Hans Handt, 80, har haft en omtumlet tilværelse som østpreussisk krigsbarn

Af Kirsten Skaaning

D

Foto Lars Skaaning

et er cirka 60 år siden, Hans Handt kom til Danmark. I en kuffert lå alt hans habengut.

Sammen med det tøj, han havde på, udgjorde det hans samlede fysiske bagage.

Hans psykiske bagage, derimod, om­fatter historier til flere liv. Født som elskovsbarn på et børnehjem i 1940.

Som tre-fire-årig sat i pleje hos en købmandsfamilie i Allenstein i det tidligere Østpreussen. En familie, som knus­ elskede ham.

Hans Handts omtumlede liv er beskrevet i romanen ”Lebensborn – et barn til Hitler”. Skrevet af Charlotte Blay, forfatter og svigerinde til Hans Handt.

Lebensborn Lebensborn kan oversættes til springvand eller livets kilde. Begrebet blev indført af nazisterne og dækker over institutioner, der skulle understøtte og hjælpe ugifte, gravide kvinder og deres børn. En form for Mødrehjælps-institutioner.

Hitler var bekymret for, at befolkningstallet gik tilbage i Tyskland. En ung, ugift pige, som var blevet ufrivilligt gravid, ville måske få en illegal abort. I stedet fik hun tilbudt ophold på et Lebensborn-hjem. Her kunne pigen i hemmelighed føde sit barn og komme videre i sit liv.

Det samme tilbud fik gifte kvinder, der var blevet gravide efter en udenoms-ægteskabelig affære.

Børnene blev på institutionerne, til de var et par år gamle. Herefter blev de bortadopteret til godkendte familier. ”Den oprindelige tanke med Lebensborn var at beskytte enlige mødre og deres børn. Det er den positive fortælling,” siger Karl Christian Lammers, lektor emeritus ved Københavns Universitet. Med speciale i moderne tysk historie og forfatter til flere bøger om nazisme.

Den negative side er, at i Polen blev institutionerne brugt til at anbringe børn med ariske træk, som tyskerne havde tvangsfjernet fra deres familier.

Herfra kom børnene som små videre til en anerkendt plejefamilie.

Man regner med, at op mod 50.000 polske og hviderussiske børn blev fjernet i Polen og Hviderusland.

En skrøne I Norge og Tyskland var der flest institutioner. I Norge blev der under 2. verdenskrig født godt 8.000 børn med en norsk mor og en tysk far. Her blev Lebensborn-hjemmene oprettet for at beskytte ugifte mødre og deres børn. I Polen handlede det om at beskytte den tyske stamme af lyshårede, blåøjede børn.

Der var desuden enkelte Lebensborn-hjem andre steder i Europa. I Danmark var der planer om at oprette to. Det nåede man ikke før afslutningen af 2. verdenskrig.

OKTOBER 2021

31

LEBENSBORN

Det var Heinrich Himmler, Hitlers højrehånd, der igangsatte Lebensborn-­ projektet i 1935 under hans SS-­regi. Da tyskerne tabte 2. v­erdenskrig i 1945, ophørte Lebensborn-­projektet.

I 1960’erne blev der produceret flere film, som påstod, at nazisterne stod for en systematisk tvangsparring, der bidrog til en bestemt race. ”Men det er en skrøne,” siger Karl Christian Lammers.

Flugt Hans Handt er ganske lille, da hans familie første gang flygter sydpå med russerne i hælene. Efter en uge bliver

flygtningene jaget tilbage af deres egne, tyske soldater. Som forsikrer, at russerne er inddæmmet.

Den anden flugt sker om vinteren, i januar 1945. Denne gang jager tyskerne deres egne nordpå mod Østersøen. Væk fra Den Røde Hærs kanoner.

Hans Handt husker, at han altid sakker bagud og er bange for at blive væk fra familien. Hans mor får ham ved lokken og trusler hevet med. Hun sørger også for, at de tager flugtvejen mod Østersøen via en landtange i stedet for på isen. Den var usikker, efter at engelske fly havde beskudt russerne.

Hans Handt har været passioneret fodboldspiller. Da han som ung tjente ved Bodensee i Tyskland, tog han initiativ til at oprette en fodboldklub for byens unge.

32

Også denne flugt overlever familien og ender i Mecklenburg-Vorpommern. Efter fredsslutningen i 1945 bliver familien boende i det, som bliver til Østtyskland. Her skal de hjælpe til i russisk inspirerede kollektiver, hvor alt er statens ejendom.

Hans Handt bliver beskæftiget ved landbruget og er især glad for at arbejde med dyr.

Men styreformen bryder han sig ikke om.

Moren Efter krigen finder hans biologiske mor via Røde Kors frem til, hvor Hans Handt bor. Hun skriver et brev til ham, hvori hun giver sig til kende. Tilskyndet af brevet og udsigten til et bedre liv flygter Hans Handt som 16-årig til Vesttyskland sammen med sin søster.

Som små har de været plejebørn i den samme familie.

Foreningen med moren bliver en skuffelse. Men han ser et billede af sin far og får at vide, at han var tysk soldat.

Faren har Hans Handt aldrig set i live.

Moren er stærk tilhænger af Jehovas Vidner. Det kan Hans Handt ikke forlige sig med og opgiver siden al kontakt med hende. Med til den del af hans liv hører, at han har haft løbende kontakt med sin søster. Hun bliver hos deres mor i Vesttyskland.

Søsteren har kunnet videregive flere brudstykker af deres fortid, som deres mor har fortalt hende: At moren var vildt forelsket i deres far, en gift, lyshåret SS-officer. At begge børn er født på et børnehjem. At børnene blev sat i pleje i den familie, som Røde Kors fik opsporet.

Søsteren har ligesom moren bekendt sig til Jehovas Vidner. Siden har de to søskende derfor kun haft sporadisk forbindelse med hinanden. Søsteren er nu dement og bor i Vesttyskland.

Efter nogle år i Vesttyskland øjnede Hans Handt mulighed for at udvikle sig yderligere og rejste til Danmark.

Her har han uddannet sig på landsbrugsfaglige skoler og har haft flere betroede stillinger inden for forskning. Senest på medicinalvirksom-

KONKURRENCE:

Et barn til Hitler

heden Lundbeck. Hans Handt er gift og har aldrig fortrudt ankomsten til Danmark for cirka 60 år siden. ”Her begyndte mit nye liv,” siger han.

På sporet af fortiden Da Charlotte Blay hører om Hans’ fortid, finder hun ligheder med Lebensborn. Efter Murens fald i 1989 rejser de sammen til hans barndomsegn i Østtyskland – det nuværende Polen – for at forske i hans ophav.

I byen Allenstein (nu Olsztyn) genkender Hans Handt det hus, hvor han boede som lille med sin plejefamilie.

Og efter rejsen rundt til de steder, hvor han er opvokset, tyder meget på, at han har været et Lebensborn-barn.

Angsten fra fortiden har forfulgt Hans Handt langt op i voksenalderen: Mareridt om fly, der forfølger ham helt ned i et musehul, angst for at være spærret inde i papkasser. Angst for at sakke bagud.

Billedet af Hans Handt og hans storesøster er taget i 1943. Da var han tre år og søsteren fire.

De er fint klædt på, fordi de som Lebensborn-børn var noget ganske særligt i det tyske samfund.

Willi er på flugt. Som lille på flugt fra Den Røde Hær. Senere fra en flygtninge­tilværelse i DDR. Spørgs­ målet om hans ophav dukker konstant op hos drengen, der er født i Polen i 1940. Sent i livet finder han ud af, at han formentlig er et Lebensborn-barn, sat i pleje for at leve op til Hitlers tanker om at fremme den ariske race.

Charlotte Blay er forfatter til romanen ”Lebensborn – et barn til Hitler”. Her beskriver hun den turbulente tilværelse, hendes svoger har med i bagagen.

Willi er pseudonym for virkelighedens Hans Handt. Nu er det omkring 60 år siden, han forlod Vesttyskland for at forme en ny tilværelse i Danmark. Har du lyst til at læse mere om, hvordan det har været for romanfiguren Willi at vokse op under 2. verdenskrig, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Byens Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 26. oktober.

Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Willi”.

Vinderne får direkte besked.

OKTOBER 2021

33

ANNONCE

VITAMINER TIL HJERNENS HUKOMMELSESDEL PÅ FÅ TIMER

JEG HAVDE NÆR MISTET OVERBLIKKET !

Ruth er en travl og aktiv dame, der nyder pensionisttilværelsen.

–Jeg har altid været frisk og klar i hovedet, men for nogle måneder siden var det som om, jeg begyndte at miste overblikket.

Modelfoto

–Jeg havde svært ved at klare helt almindelige hverdags gøremål, jeg kunne ikke huske, hvor jeg lagde ting og jeg følte mig ked af det. Jeg er begyndt at tage 2 Clear Brain tabletter hver dag.

–Det er vigtigt for mig at holde mig klar i hovedet, så jeg kan nyde tilværelsen og være noget for mine børnebørn, passe min have og spille kort med mine naboer.

Jeg vil gerne være i stand til at have travlt, uden at jeg mister overblikket og føler mig forvirret og udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med min familie og venner.

FORSØGSRESULTATERNE ER IMPONERENDE New Nordic har udviklet Grøn te L-theanin Placebo en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten bidrager til din mentale ydeevne og kognitive funktion, så som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tabletten kan anvendes af både unge og ældre. naturligt findes i grøn te.

Hjernescanninger af raske Tabletten er med ami- personer viser tydeligt hvornosyren L-theanin, der dan hjernebølgerne afslører

Annonce

højere aktivitet allerede indenfor en time. Fra målinger ses her hvordan det naturlige ekstrakt aktiverer hjernens hukommelses- og koncentrationsdel – de røde hjernebølger – i modsætning til de mere inaktive blå hjernebølger hos forsøgspersonen, der har fået placebo tablet (“snyde-tablet”).

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Clear Brain™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

ØDEKIRKER

456 danske ødekirker En af ødekirkerne er Starkær ved Viborg, der blev udgravet sidste år Af Kirsten Skaaning Foto Jesper Plambech/Ritzau Scanpix

I

Danmark har vi 456 ødekirker fordelt landet over.

Det ved vi, fordi Nationalmuseet i 2018 har udarbejdet en oversigt over kirkerne. Både dem, der ligger over jorden, og dem, der er dækket af jordlag i by og på land.

Men hvad er en ødekirke? ”Hvis en kirke eller et kapel ikke længeres bruges til kirkelige handlinger, så er det en ødekirke,” fortæller museumsinspektør Jakob Kieffer-Olsen fra Nationalmuseet. Ødekirken er en kirke, som har været ude af drift siden første halvdel af 1500-tallet eller tidligere. Som regel forfaldt ødekirker i det åbne land med tiden. En moderne undtagelse er Mårup Kirke i Nordjylland. For nogle år siden blev resterne af den bevidst taget ned sten for sten, fordi den var i fare for at styrte i havet. Mårup Kirke har været ødekirke siden 1928, da Lønstrup Kirke blev opført som afløser.

Det er sket flere gange op gennem danmarkshistorien, at kirker og kapeller er blevet nedlagt. Som regel på grund af dårlig økonomi. Den sorte død – pesten – og de efterfølgende epidemier, der hærgede mellem 1350 og ind i begyndelsen af 1400-tallet, var en af de perioder. Her døde halvdelen af Danmarks befolkning, som før epidemierne var på to millioner. Danmark omfattede dengang også Skåne, Halland, Blekinge og Sydslesvig.

Efter den markante ’åreladning’ af befolkningen, var der ikke råd til at vedligeholde kirkerne. Mange kirker på landet blev nedlagt sammen med flere i byerne.

Senere – under reformationen omkring 1536 – blev der nedlagt adskillige kirker i store byer som fx Roskilde og Viborg.

137 truet af dyrkning Det er Nils Engberg, museumsinspektør, forsker og arkæolog ved Nationalmuseet, der har registreret de 456

ødekirker fra middelalderen. Heriblandt Starkær nær Hjermind, der så dagens lys sidste år.

Nils Engberg har opgjort, at 137 af ødekirkerne er i fare for at blive ødelagt af dyrkning. De er ikke synlige i landskabet. Dertil kommer en del kirketomter i byerne, som også er gemt under jorden.

Ifølge Jakob Kieffer-Olsen er der ingen tvivl om, at der er endnu flere ødekirker gemt under byer eller rundt om i landskabet. Nogle af dem er stedfæstet, andre venter på at blive opdaget.

Rift om byggematerialer Der har altid været rift om byggematerialer. Derfor har det været oplagt at hente sten og andre materialer fra nedlagte kirker. Materialerne er brugt til byggeri af gårde og huse, som ligger i nærheden af ødekirker.

Granitkvadre er blot et eksempel. ”Der har ikke været råd til at lade gode byggematerialer stå. Det har været oplagt at udnytte ruin-rester fra ødekirker. Også den lokale præst har hentet sten fra Starkær i 1700-tallet, fremgår det af en fortegnelse.

Helt lovligt,” fortæller Jakob Kieffer-Olsen.

Nogle har haft kvababbelse over at bruge materialer fra en hellig bygning som en kirke. Andre har genbrugt med god samvittighed.

At det har været udbredt praksis, er dokumenteret af folkemindesamler Evald Tang Kristensen. Han kan berette om flere, som har sagt til ham: ”Da jeg var barn, var jeg med til at hente sten fra en (navngivet) kirke, som vi brugte til at bygge med.”

De beretninger stammer fra sidste del af 1800-tallet.

Jakob Kieffer-Olsen understreger, at det er forbudt at fjerne noget som helst fra Danmarks fredede fortidsminder. Herunder de 134 ødekirker, som er fredede.

Mårup Kirke inden den blev revet ned i 2015.

OKTOBER 2021

35

ØDEKIRKER

Spor af grubehuse og stolpehuller, der tilhører den store bebyggelse mod vest fra yngre jernalder.

Senmiddelalderlig vestforlængelse med kraftig funderet styltetårn, som udspringer af vestgavlen.

Begravelse med skelettet til en ca. 176 cm høj ung høj mand, som formodentlig er død i en alder af midten af 20'erne.

Formodede spor af efterreformatorisk ændring i form af en gennembrydning af triumvæggen for at lave en trappeopgang fra korsiden til en højtsiddende prædikestol stående på en kraftig stolpe i skibets nordøst- eller sydøsthjørne.

To parallelle tracéer med højspændingskabler.

Ødekirke ryster jorden af sig Romansk kirke nær Viborg har set dagens lys efter århundreder i glemsel Af Kirsten Skaaning Illustrationer Viborg Museum

M

urbrokker er pløjet op. Snakken har gået om, at der har ligget en kirke tæt ved Hjermind Kirke ved Viborg. Private mennesker med metaldetektorer har pendlet rundt om stedet og fundet mønter og tegl. Og nu er det ganske vist. Sidste år så resterne af en ødekirke dagens lys, da arkæologer fra Viborg Museum under ledelse af museumsinspektør Lars Agersnap havde gravet fundamentet fri og blotlagt middelalderkirken. En kirke, hvor kun fundamentet er tilbage. Museet mener, at kirken er nedlagt i 1500- eller 1600-tallet.

Nogle arkæologer mener, at der er tale om Starkær Kirke. Det er Lars Agersnap ikke overbevist om. Men det ødelægger ikke hans begejstring.

36

”Det er absolut ikke hverdagskost at finde en øde­ kirke,” siger han.

Særlig imponeret er han over interessen fra de lokale.

Dagligt stimlede folk forbi for at følge udgravningen skovl for skovl. Nogle af dem gav en hånd med, når der skulle flyttes jord eller graves snitundersøgelser i fundamentet. ”De synes, det var så fantastisk, at de fortællinger om en skjult kirke, som de havde hørt deres forældre og bedsteforældre snakke om, viste sig at holde stik.

Det var meget inspirerende for vores arbejde,” siger forskningsleder Lars Agersnap.

Ruinen lå ganske tæt på overfladen. Den vestlige del af kirken kun fire cm under jorden. Den østlige del blot et

Bøger Oversigt over udgravningsfeltet ved ødekirken i nærheden af Viborg.

DIGT OM ØDEKIRKE Møndigteren Lauritz Larsen har i bogen Hjemstavnssange fra 1932 skrevet et digt på otte vers, som hedder ”Øde Kirke”.

De to første vers lyder: Som en Oldings Skaldenakke ligger der en kuplet Bakke nær ved Norets grønne Bred.

Den er kun som andre Banker, og dog kalder den på Tanker; Navnet hvisker, hvad den veed. Øde Kirke kaldtes stedet!

Mens Aarhundreder er ledet, gik det Navn fra Slægt til Slægt. Øde Kirke! Dulgt i Taage blev et Minde ved at vaage hos et Savn, som længst var lægt.

spadestik dybere. Den oprindelige kirke er 24 meter lang og 7,6 meter bred. Det er en romansk kirke fra 1200-tallet, som blev forlænget mod vest i senmiddelalderen. Inde i kirken er der fundet rester af en ung mand i tyverne, som er begravet her.

Fundet er en lækkerbisken for enhver arkæolog. Det kan afsløre en hel del om datidens kirkebyggeri. Byggematerialer, byggeteknik, mørteltyper, tilbygning og den omgivende flora fra plantefrø, som er blæst ind i bygningen.

Slots- og Kulturstyrelsen har betegnet ødekirken som en af de 10 vigtigste danske arkæologiske fund i 2020. Lars Agersnap ser gerne, at ruinen bliver markeret i landskabet. Det afhænger dog af lodsejers velvilje og midler til at gennemføre og vedligeholde projektet.

I Viborg by var der 12 sognekirker før 1529.

De blev alle nedlagt, efter at bystyret havde søgt kongen om tilladelse. Herefter blev to tiggerklostre brugt som sognekirker, Sortebrødre Kirke og Gråbrødre Kirke, fortæller Lars Agersnap.

Af Kirsten Skaaning

Bordet er dækket med dansk design, Susse Fischer. Stellet blåkant, Ole, Hank, Købenstyle og Ursula-stellet er eksempler på dansk design, som er blevet evergreens. I bogen er historien om de fem designere bag de smukke kander, fade, bestik og tallerkener, som det er en fryd for øjet at sætte på bordet.

Som ekstra bonus er der opskrifter på mad serveret af de kreative kunstnere.

Turbine Forlaget, 352 sider, 350 kroner.

Vindens Port, Anne-Cathrine ­Riebnitzsky. Da en kristen invasion nærmer sig, forsøger Ibrahim Banu Said at være en nådig og klog borgherre for sin muslimske befolkning i fæstningen Al Qalat i Andalusien. Samt en god mand for sine tre meget forskellige hustruer.

En historisk roman fra 1300-tallet, hvor den muslimske verden er førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi.

Lindhardt og Ringhof, 448 sider, 349,95 kroner.

Gemmebogen, Knud Sørensen.

Den poetiske forfatter fra Mors har heldigvis samlet og skrevet endnu en digtsamling. Fra egnene ved Limfjorden forvandler han små og store oplevelser til digte, som du befinder dig godt i.

Kan gå ud og ind i, tænke i og blive i.

Med den sanselige indlevelse fra hverdagslivet, som kendetegner den store, stovte og milde digter.

Herman & Frudit, 30 sider, 150 kroner.

Vi ville så meget, Morten Vittrup.

Efter en insiderskandale under finans­ krisen har bankmanden Jonas indledt en ny karriere i Londons finansielle sektor. I den anden ende af London sidder journalisten Ben optændt af had efter at være ruineret af finanssektoren. Da deres liv krydser hinanden, øjner Ben mulighed for at hævne sig. En roman om livet før, under og efter finanskrisen.

Politikens forlag, 368 sider, 300 kroner.

MORTEN

VIT TRUP Vi v ille så me ge t

ROMAN

Politikens Forlag

OKTOBER 2021

37

Testpersoner søges

ANNONCE

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater Det er gratis & uforpligtende

Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ M-Titanium i 14 dage.

Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun en selv, men også de pårørende. Vi kender alle sammen til de misforståelser, der kan opstå, når man hører et ord eller en sætning forkert. Disse misforståelser er ofte et problem, når man fører en samtale i selskab med flere personer, eller når man befinder sig i støjende omgivelser, og det kan være dybt frustrerende.

Komfortable kvalitetsapparater Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto™ M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable. AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto™ M-Titanium gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema og en samtale om et evt. videre forløb.

Næsten usynlige høreapparater Virto™ M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige,

AudioNova

de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.

Test høreapparater gratis AudioNova søger testpersoner til at teste Virto™ M-Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.

Test i-ørethøreapparater gratis

Phonak Virto™ M-Titanium

Hvem kan blive testperson?

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.

Bliv testperson i dit lokale AudioNova Hørecenter Ring og tilmeld dig på tlf.:

70 60 60 36

Tilmeld dig senest den 31. oktober.

I-øret-høreapparater Prøv Virto™ M-Titanium • Næsten usynlige, da de sidder i øret • Individuelt tilpasset og dermed komfortable • Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse • Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse

997 anmeldelser • Fremragende • 16. august 2021

AudioNova har mere end 100 hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

teråret Byd og efteråret enog god Byd og ven efteråret envelkommen godvelkommen ven ogvelkommen en god ven velko og en god ven velkommen yd efteråret en god ven kender Invitér meden i Ældre du kender Sagen med Invitér og få i Ældre en engave duSagen kender somog tak. med få eni gave Ældre som Sagen tak.og få en gave som tak

Invitér en du kender med i Ældre Sagen og få en gave som tak. Ældre Sagen og få en igave som tak. og få en gave som tak. tér en du kender med Ældre Sagen

H

H

familie, du ar du eller ar du venner eller familie, du bl.a. frem dette: du Se frem til Se bl.a. frem til dette: ar Se du venner venner ellertilfamilie, familie, du Se bl.a. bl.a. frem til dette: dette: ildu atvenner blive gerne vil invitere til at blive gerne vil invitere til at blive eller familie, du frem til dette: Se bl.a. frem til dette: gerne vil invitere til at blive • Fordele og rabatter over 2.800 steder • - fx og kroophold, rabatter kroophold, og rabatter over 2.800 steder - fx kroophold, • Fordele Fordele og rabatter over over 2.800 2.800 steder steder -- •fx fx Fordele kroophold,

Varenr.

1841 Varenr.Varenr.

1841 1828

Varenr.

Varenr.

1828 Varenr.

1828 1841

841

Varenr.

Varenr.1895 1895

Varenr. 1895

Varenr. 1895

Varenr. 1895

en Vælg en Vælg en en?

Så medlem af Ældre Sagen?

Så medlem af Ældre Sagen? fitness SåVælg husk, Vælgfitness en m.m. vilhusk, invitere til2.800 at blive medlem af Ældre Sagen?

Så husk, husk, rejser, briller, elektronik, fitness m.m. rejser, elektronik, m.m. rejser, briller, elektronik, erne og rabatter over steder - fx• kroophold, Fordele og rabatter overbriller, 2.800 - fx kroophold, briller, elektronik, fitness m.m.

Vælg en steder Vælg en gave gave som som gave som osaf slet ikke at Sagen? et medlemskab medlemskab hos os slet ikke atrejser, et medlemskab hos os slet ikke m Ældre Så husk, gave som at et hos os slet ikke briller, elektronik, m.m. rejser, briller,• fitness m.m.

• fitness Gratis telefonrådgivning Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning •elektronik, Gratis telefonrådgivning handler om handler om alder. handler om handler om alder. Det handler tak! om gave som gave som medlemskab hos os slet ikkeDet tak! tak! handler om alder.

Det handler om tak! telefonrådgivning • Gratis • med Masseratafpåvirke aktiviteter ogtelefonrådgivning foredrag • af og • Masser af aktiviteter og foredrag • atMasser Masser af aktiviteter aktiviteter og foredrag foredrag rke sinalder. egen at være med til at påvirke sin egen er om Det handler at være være med til til om at påvirke sin sin egen egen tak! tak! af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Vi har 90.000 arrangementer årligt • Vi i vores har 90.000 215 lokalafdelinger. arrangementer årligt i vores • 215 Vi har lokalafdelinger.

90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger. mredu kender fremtid.

Når du og dem du kender fremtid.

Når du og dem du kender • Vi har 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger. med til fremtid. at påvirke sindu egen Når og dem du kender 90.000 arrangementer årligt 215 lokalafdelinger. harsom 90.000 årligt igave 215 lokalafdelinger. med gave takarrangementer for Du din belønnes indsats. med Du en modtager som gaven, tak for Du belønnes Du med engaven, gave som tak for din indsats. Du modtager gaven, r er nogen, os, ved du, at der er nogen, støtter os, ved du, atvores der er nogen, d.

Når du støtter og demDu dubelønnes kender Du belønnes med en gave som tak for din din indsats. indsats.

Du modtager modtager gaven, støtter os, ved du,i vores at der•en erVi nogen, når vinogen, har registreret dinmodtager vensmed kontingentindbetaling. når vi har registreret din vens når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. der din dergave dinfor sag. nes gave som forsag. din indsats.

Du gaven, Du belønnes en tak din indsats.

Du modtager gaven, os,med ved en du, atkæmper der ertak når vikæmper harsom registreret din vens kontingentindbetaling. kontingentindbetaling. der kæmper din sag. r registreret din vens kontingentindbetaling. når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. æmper din sag.

Varenr. 1828

Varenr. 1828

Johan Bülow Black Box Johan Johan Bülow Bülow Black Black Box Box Lakridskugler medJohan chokolade.

Lakridskugler med Johan Bülow Black Box Bülowsamt Black Box Lakridskugler med chokolade. chokolade. samt samt Riflet Royal Copenhagen Copenhagen Hvid Riflet Royal Royal Copenhagen Copenhagen Hvid Riflet Riflet Royal Copenhagen Hvid stærk, salt lakridsLakridskugler med Riflet salmiak. med stærk, salt RoyalRoyal Copenhagen Hvid Hvid RifletRiflet Royal Copenhagen HvidHvid Riflet Lakridskugler med chokolade. samt chokolade. samt med stærk, salt lakrids lakrids med salmiak. salmiak. kop Højhankskop Assiette med cmunderkop Assiette Højhankskop 23 med underkop Assiette 23icm 445 gram alt. gram ii alt. hagen Hvid Riflet Copenhagen Hvid Riflet 23 Royal Copenhagen Hvid Riflet salt lakrids med salmiak. stærk, salt lakrids445 med salmiak.

Højhankskop med underkop Assiette 23 cm cm stærk, 445 gram alt. m 445 gram i alt. kskop med underkop Assiette 23 cm 445 gram i alt.

Varenr. 1848 Varenr. 1910Varenr.

Varenr. 1908 1908

Varenr.

Varenr. 1910 1910 Varenr.Varenr.

1906 1848 Varenr. 1910

908

Varenr.

1906 Varenr.

1848 Varenr.

Varenr.

1848 1908

1906 Varenr.

1755 Varenr.

Varenr. 1910Varenr.

Varenr.

1906 1848 Varenr.Varenr.

1755 1906

Jo L st 44

Varenr.

Varenr.

1755 Varenr.

1755 1906

Va

Cabernet Cabernet Sauvignon, Sauvignon, 2 flasker flasker Defunc - øretelefoner 2 (pakkepost) Perfekt valg til opkald og musik (pakkepost)

C S 2 (p

Varenr. 1755

Cabernet Spinning Spinning Jewelry Spinning Jewelry Jewelry Sauvignon, Moon af Thor Cabernet Høy Cabernet g Jewelry Moon Moon af af Thor Thor Høy Høy 2 flasker Defunc øretelefoner Defunc -- øretelefoner Tromborg Tromborg Tromborg ef Thor Høy Ørestikker eller halskæde Ørestikker eller halskæde Sauvignon, Defunc øretelefoner Sauvignon, Tromborg Ørestikker eller halskæde (pakkepost) til opkald og -musik Perfekt valg og musik ii forgyldt sterlingsølv i Perfekt forgyldt sterlingsølv Håndsæbe ogDefunc cremer og cremer Håndsæbe og cremer 2 flasker 2 flasker - øretelefoner Håndsæbe Defunc øretelefoner Tromborg ker eller halskæde forgyldt sterlingsølv Perfekt valg til til opkald opkald og musik Håndsæbe ogvalg cremer (pakkepost) (pakkepost) Perfekt valg til opkald og musik g cremer Perfekt valg til opkald og musik dt sterlingsølv Håndsæbe og cremer

Gaverne i annoncen gælder til 15. december 2021.

Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15.

15. december december 2021.

2021.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave,Vi os at Vi forbeholder forbeholder os ret ret til til at sende sende en en anden anden gave, gave, Gaverne igaverne annoncen gælder tilpå 15. december 2021.

Gaverne i annoncen gælder til 15. december 2021. averne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se alle www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den gave er den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til hvis at sende en anden aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

ønsker Udfyldes at bliveaf medlem dig, Udfyldes medlem Udfyldes af dig, af dig, somsom ønsker allerede atUdfyldes blive er medlem af Udfyldes af dig, som allerede Udfyldes af dig, som som ønsker ønsker at at blive blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem lem Udfyldes af dig, som allerede er medlem es af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem ne støtte den gode jegsag vil gerne gerne – og samtidig støtte den den gode Jeg sag har jeg – anbefalet vilsamtidig gerneÆldre støtte Sagen, den Jeg har til anbefalet én sagjeg – og kender samtidig Ældre ogSagen, får en til Jeg én jeg kender får jeg vil støtte gode sag – og og samtidig Jeggode har anbefalet Ældre Sagen, til énhar jeg anbefalet kender og ogÆldre får en enSage ttraktive fordele. få mange gave,Sagen, få når mange Ældre attraktive Sagen harfordele. gave, registreret når min Sagen vens betaling. har gave, når Ældre vens Sagen har re g –jeg ogvil samtidig Jegattraktive har anbefalet tilJeg én jeg og får gerne støtte den gode sag fordele.

– og Ældre samtidig harkender anbefalet Ældre Sagen, til én jegregistreret kender og min får en få mange attraktive fordele. gave, nårenÆldre Ældre Sagen har registreret min vens betaling. betaling. når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive gave, fordele. gave,min nårvens Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

A JA

År dato:

Navn Navn 1: 1:

JA

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Navn Navn 2*: 2*:

Navn 1: Medlemsnummer: Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES!Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned SKAL UDFYLDES! År Dag Måned År SKAL UDFYLDES! SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Måned År Navn: Navn 2*: Navn: Navn:

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Adresse: Adresse:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År E-mail: Måned År Dag Måned Årmå gerne må gerne kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail m Dag Måned Fødselsdato: ÅrÆldre Sagen E-mail: Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Måned Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud. Ældre SagenÅr må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / Adresse: Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne serviceatfra.

Jeg ønsker hverve min ægtefælle / samlever

*Ved familiemedlemskab *Ved familiemedlemskab medlemskab

År dato:

: y:

Postnr.: Postnr.: By: E-mail: E-mail:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

*Ved familiemedlemskab

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

By: By:

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Postnr.: By:som du ønsker Sæt X kryds ved den gave Sæt som X tak: ved Sæt X kryds ved den gave som du ønsker so Sæt X kryds kryds ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak:Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: Ørestikker RC højhankskop Ørestikker RC Øretelefoner RC højhankskop højhankskop Ørestikker

E-mail:

Varenr. 1841

Varenr. 1908 Varenr. 1841

Varenr. 1906

Varenr. 1908

Varenr. 1841 Varenr.Øretelefoner 1908 Ørestikker RCØretelefoner højhankskop Ørestikker e kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevantVarenr. information, nyheder og gode Varenr. tilbud.

Varenr.

1841 1908 Varenr.

1906 1841 Varenr.

1908 Varenr. 1906 RCJeg assiette RC assiette Rødvin Halskæde melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. kan til enhver tid melde denneHalskæde service fra.

RC assiette Halskæde Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og godeVarenr. ormation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant tilbud. 1828 Varenr. 1910 Varenr.

Varenr. 1755 Varenr.

1910 Varenr. 1828 1828 Varenr.Rødvin 1910 RCRødvin assiette Halskæde Halskæde Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. RC assiette Varenr.

1828 r 135 kr. halvårligt.

Personligt Et medlemskab familiemedlemskab koster 135 koster kr. halvårligt.

220 kr.

Personligt Et familiemedlemskab medlemskab koster koster 220 135 kr. kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab koster 220 Varenr. kr.

Varenr.

1828 Varenr.

1910 Varenr.

1755 Varenr.

1910 ikke 1755 Ønsker at Tromborg Lakrids Lakrids Tromborg Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr. Tromborg Lakrids er i husstanden. halvårligt Kontingentet og dækker fornyes 2 i Et juliiifamiliemedlemskab husstanden. og januar. Kontingentet halvårligt og fornyes dækker ii juli 2 personer og januar. i husstanden.

Kontingentet fornyes i juligave og januar.

Varenr.

1895 Varenr. 1848 Varenr.

1895 Varenr.

1848 modtage ÆS10/21 halvårligt og135 dækker 2 personer personer husstanden.

Kontingentet fornyes juli og januar. medlemskab koster 220 kr.kr. halvårligt. medlemskab koster koster 220 kr.

Varenr.

1895 Varenr.

1848 Ønsker ikke at Ønsker ikke at Lakrids Tromborg Lakrids Tromborg fornyes i juli2 og januar. i husstanden. Kontingentet og dækker personer Varenr. 1895 fornyes i juli og januar.

Varenr. 1848 Varenr.

1895 gave Varenr. 1848 modtage modtage gave ÆS10/21

RC højhankskop

RC højhankskop Øretelefoner Øretelefoner

Ørestikker

RC assiette Rødvin Rødvin

Halskæde

Ønsker Lakrids Ønsker ikke ikke at at Varenr.

1895 gave modtage modtage gave

Tromborg

Varenr.

Varenr.

18411906 Varenr.

1906

Varenr. 1908

Varenr.

1828 Varenr.

Varenr. 1755 1755

ÆS10/21

resagen.dk/nytmedlem Tilmeld eller send kuponenTilmeld i en lukket påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem kuvert send kuponen eller til: Tilmeld på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller sendtil: kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: msService, Ældre Snorresgade Sagen, MedlemsService, 17-19, 2300 København Snorresgade Ældre S. Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S.OKTOBER 2021 m eller send kuponen i en lukket kuvert til: d på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. e 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Sagen, 17-19, 2300 København S.

Varenr. 1910

Varenr. 1848 ÆS10/21 ÆS10/21

39

ANNONCE

Det er aldrig for sent ... at gøre noget godt for kroppen

UGE 41

Uge 41 er Danmarks motionsuge på DR, hvor alle danskere inviteres til at prøve nye lokale bevægelsestilbud.

I Ældre Sagens 215 lokalafdelinger finder du mange forskellige motionstilbud.

Gode råd til at komme i gang med bevægelse:

1.

Tænk over, hvorfor du ikke bevæger dig

Overvej hvorfor du ikke bevæger dig så meget. Har du skavanker, svært ved at komme ud af huset, mangler nogle at følges med eller noget helt andet. Sig det højt, så dine omgivelser kan hjælpe.

2.

3.

Al begyndelse er svær, så hold ud, når du først er gået i gang.

Det kan tage lidt tid før man mærker alle gevinsterne ved motion, men kroppen får glæde af bevægelse lige med det samme, belønningen er lige om hjørnet.

Alt er lettere hvis man er to.

Lav en aftale med en ven eller familiemedlem om at tage sammen afsted. Det er altid lettere at komme op af stolen, når man har forpligtet sig over for en anden.

Hold ud – det bliver bedre

Find evt. en at følges med

Se hvilke motionstilbud, der passer til dig på www.aeldresagen.dk/lokalafdeling

ØKONOMI

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller

Spar på omkostningerne

D

u kan måske spare penge, hvis du har flere pen­ sionsopsparinger med værdipapirer. Det er ofte sådan, at hver opsparing indeholder de samme værdipapirer. Fx kan der være de samme investeringsbeviser i danske aktier, mellemlange obligationer, virksomheds­ obligationer i en ratepension og i en aldersopsparing. Den tilrettelæggelse medfører omkostninger til flere handler, og der kan være minimumsgebyrer. Derfor kan du spare penge, hvis du samler det samme værdipapir i en enkelt ordning.

Tilsvarende gælder, hvis dine opsparinger er placeret i pul­ jer. Det er vanskeligere at gennemskue, men bed banken om skriftligt at oplyse, om dine pensioner er placeret til billigste omkostninger.

Beregning af folkepensionen

D

et er kun skattepligtig indkomst, der indgår i ­beregningen af folkepensionen. Formuen har ingen indflydelse.

Mellem­finansiering ved ­ejendomshandel

N

år du køber ejendom, skal du deponere købesummen eller stille bankgaranti for købesummen i forbindelse med, at fortrydelsesperioden udløber. Hvis din nu­ værende ejendom ikke er solgt eller er solgt, men du ikke har fået pengene, råder du ikke over pengene til betaling af den nye ejendom. Du skal derfor i god tid aftale fremgangsmåden med din bank, så bankgarantien kan stilles rettidigt.

Normalt vil banken ikke kræve sikkerhed for lån til omkost­ ninger og for garantibeløbet for den ejendom, du køber, hvis den vurderer, at pengene fra den solgte ejendom dækker. I nogle tilfælde kan der udstedes en transport i garantien eller depo­ neringssummen fra den ejendom, du sælger, med minimale omkostninger til følge.

Modregning af skattepligtig ­indkomst

F

olkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Det er kun skattepligtig ind­ komst, der har indflydelse på pensionstil­ lægget, fx udbetalinger fra ratepension, ATP og livrente. Løn efter arbejdsmar­ kedsbidrag indgår også i indkomstgrund­ laget, dog kun med den del, der even­ tuelt overstiger 122.004 kroner. Hvis du bor alene, kan du i år have en indkomst ud over folkepensionen på op til 89.700 kroner, og hvis du er samboende, kan jeres samlede indkomster være på op til 179.700 kroner, før der sker modregning i pensionstillægget.

Det er kun indkomst fra personligt arbejde, fx løn, der bliver modregnet i grundbeløbet, hvis indkomsten overstiger 344.600 kroner efter arbejdsmarkedsbi­ drag. Hvis du indskyder på ratepension gennem din arbejdsgiver, vil indskuddet blive fratrukket i lønnen inden beregning af skat. Derved vil din indkomst blive nedbragt, og du vil kunne undgå eller få reduceret modregningen i grundbeløbet.

Eksempel Løn efter arbejds­ markedsbidrag

370.000 kr.

Indskud på ratepension Grænsen for modreg­ ning, og du får derved det fulde grundbeløb

25.400 kr.

344.600 kr.

Grundbeløbet er på 78.216 kroner i år til alle. Pensionstillægget er på 88.020 kroner, hvis du bor alene, og på 44.484 kroner til hver pensionist, hvis du er samboende.

OKTOBER 2021

41

ANNONCE

Man ringer da kun efter Falck, hvis det er alvorligt ”Min mor og far havde Falck -abonnement, og der kan jeg huske, at de sagde, at man kun benyttede det, hvis det var virkelig alvorligt.

Og det har jeg nok taget med mig.”

Det fortæller Inge Wessing, der de seneste 55 år har været abonnent, men kun har brugt sygetransporten de seneste syv-otte år.

Det var hendes søn, der overbeviste hende om, at hun altså godt måtte bruge Falck, selv om det ikke var en krisesituation, og nu bruger 84-årige Inge Wessing sygetransporten, når hun for eksempel skal fra sit hjem i Hørsholm til Hillerød Sygehus, hvor hun regelmæssigt går til tjek med en knæskade.

”Det er fantastisk. Fungerer så fint, og de ringer altid ti minutter, før de kommer, så jeg kan nå at være klar,” fortæller Inge Wessing, der altid får en hyggelig snak med Falck-redderne. ”Jeg har arbejdet i en bank, og der snakker man jo fra morgen til aften.

Nu er der ikke lige så mange at snakke med, så det er vidunderligt at udveksle historier, når man alligevel sidder i bilen.”

En af dem, som Inge Wessing kan møde på sine ture frem og tibage mellem sygehuset, er redder Charlotte Marie Nilsson, der hver dag kører mellem 12 og 20 ture med kunder som Inge Wessing.

Eller som Inge Wessing beskriver det: ”De har det der gen, der skal til, for at arbejde hos Falck.” ”Det er helt umuligt at gå hjem fra arbejde uden at være glad. Det er et så givende job. Der bliver snakket og grinet og grædt og sunget i min bil,” fortæller Charlotte Marie Nilsson.

Hun kører for station Hvidovre, og der kan både være ture til nærområdet eller til Odense på programmet, når hun møder ind.

Det kan være ture, hvor kunden skal til et rutinetjek hos tandlægen, men det kan også være meget mere alvorligt, hvis hun for eksempel kører med en terminalt syg kræftpatient.

Hendes indstilling er at møde kunderne, hvor de er. Om de er kede af det, nervøse eller vrede. ”Jeg siger: Du skal bare komme ud med det. I min bil må man gerne bande og svovle også. Og så bruger jeg lige lidt ekstra tid, hvis der er en, der har det svært. Nogle gange er det bare lige at sidde med dem og holde dem i hånden i et par minutter, inden de skal afsted.”

Charlotte Marie Nilsson synes, hun har det perfekte job, fordi hun får så meget tilbage. Hun fortæller, at hun altid lige stikker en finger i jorden for at finde ud af, hvem hun kører med. Og så er hun god til at få alle til at snakke.

Som del af sundhedssystemet kører Falck over 700.000 patienter om året. Abonnenter kan bruge Falck, når de for eksempel skal på hospitalsbesøg, til lægen eller tandlægen og i denne tid også til test- og vaccinesteder.

Hør mere om Falck Sygetransport på 70 25 70 30.

Mandag-torsdag: kl. 08.00-17.00 Fredag kl. 08.00-15.30

ØKONOMI

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller

Pension fra Sverige

F

lere modtager pension fra Sverige. Ofte er det min­ dre beløb, der udbetales hver måned, og efter diverse gebyrer er der ikke meget tilbage til pensionisten. Et medlem har gjort mig opmærksom på, at det er muligt at få de svenske myndigheder til at udbetale pensionen årligt. Derved spares gebyrer.

Negativ rente på pensionsopsparing

F

lere har den opfattelse, at indestående på aldersopspa­ ring og andre pensionskonti skal investeres i værdipapi­ rer. Det er ikke et krav, så pensionskontoen skal kunne placeres som kontant indestående til bankens forrentning. Mig bekendt er der ingen banker, der for tiden tilbyder en positiv rente på pensionsopsparing, mens flere kræver negativ rente.

På nuværende tidspunkt (august 2021, red.) er bankernes regler for negative renter på pensionsopsparing vidt forskellige. Nogle banker friholder et indestående, fx på 25.000 kr., fra negative renter. Danske Bank beregner slet ikke negativ rente af kontant pensionsindestående. Kontant indestående på pensionskonti er dækket ubegrænset af Garantiformuen.

Aktier købt før 2006

A

vancen fra salg af aktier, der er omfattet af overgangsreg­ len fra 1. januar 2006, er skattefri. Et tab kan ikke fra­ trækkes. For at aktierne er omfattet af overgangsreglen, skal de være købt før 1. januar 2006. De skulle være børsnoterede pr. 31.12.2005 og stadig være optaget til handel på et reguleret marked, når du sælger. Værdien af alle dine aktier og aktiebase­ rede investeringsbeviser måtte højst være på 136.600 kroner den 31.12.2005. Var du gift og samlevende med din ægtefælle hele 2005, måtte jeres samlede aktiebeholdning højst være på 273.100 kroner for at opnå skattefrihed. Hvis dine aktier ikke er omfattet af over­ gangsreglen, er en avance skattepligtig og kan have indflydelse på folkepensionens pensionstillæg.

Kan det svare sig at indskyde på ­ratepension?

J

eg bliver ofte spurgt, om det kan betale sig at indskyde på ratepension, og svaret er individuelt betinget. Lad mig give et eksempel: Her er spørgeren folkepen­ sionist, og indskuddet giver fradrag i skatten, men hendes øvrige indkom­ ster (fx udbetalinger fra ATP og livren­ te) er lige under grænsen for mod­ regning i pensionstillægget på 89.700 kroner for enlige. Hun vil derfor ikke kunne få mere pensionstillæg som følge af indskuddet. Hun vil kunne få det ekstra skattefradrag på 32 % af indskuddet. Da det er et ligningsmæs­ sigt fradrag, er skatteværdien kun på cirka 8 %. Den sparede skat vil derved være på cirka 39 % indkomstskat plus det ekstra skattefradrag på cirka 8 %, i alt 47 % af indskuddet. Når hun får ratepensionen udbetalt, skal hun be­ tale indkomstskat. Hvis alt er lige, ud­ gør den 39 %. Da hendes indkomster lå lige under modregningsgrænsen, kan hun risikere, at udbetalingen fra ratepensionen er så stor, at hendes indkomster overskrider modregnings­ grænsen på 89.700 kroner. Sker det, vil modregningen være på 30,9 % eller 18,8 % efter 39 % skat. Hun mister så­ ledes 57,8 % (39 plus 18,8), mens hun fik 47 % skattebesparelse af indskud­ det. Derved taber hun mere end 10 % (57,8 minus 47).

Påtænker du at indskyde på pensi­ onsopsparing, kræver det en omfatten­ de beregning. Den indgår normalt ikke i bankernes og pensionsselskabernes rådgivning.

OKTOBER 2021

43

ANNONCE

HJÆLP DIT

BLODOMLØB

Har du svært ved at huske?

Dårlig hukommelse Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodomløbet.

Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag.

Træthed Er du ofte træt eller oplever perioder, hvor du føler dig udmattet? Tempozil indeholder vitamin B6, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der bl.a. medvirker til at bevare hukommelsen ved stigende alder.

Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Synet og hørelsen

20 %

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man er den andel, hjernen mod-. kommer op i årene, og fremmer blodcirkulationen tager af blodet,.der cirkulerer. rundt i kroppen. Når hjernen. hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform.

Hukommelsen er måske ikke længere, hvad den har været – og hørelsen og synet er også blevet ringere. Det sker for alle mennesker og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar.

Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation).

Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Mærk forskellen

Når du starter på at tage et dagligt tilskud af ginkgo biloba, vil du gradvist kunne mærke en positiv forandring på hukommelsen, da ginkgo biloba

forsynes tilstrækkeligt med. blod,.er det bl.a..med til. indvirker på kredsat.bevare hukommel-. løbet i de små blodkar. sen i god form..

Det vil også have indflydelse på fx synet og hørelsen.

Derudover indeholder Tempozil vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed.

Blodomløbet forandres med alderen

Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %.

Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, undgår man f.eks. hukommelsesproblemer og træthed.

Naturligvis nyder hele kroppen godt af, at blodomløbet fungerer normalt.

Prøv Tempozil, der indeholder en kombination af ginkgo biloba og vitamin B6. Så vedligeholder du dit kredsløb og afhjælper dermed de skavanker, der kan være forbundet med nedsat blodcirkulation.

Læs mere på www.wellvita.dk

Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Ginkgo biloba bidrager til et godt syn og en god hørelse.

Prøv til halv pris Tempozil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Netop nu: kr. 119,(+ fragt kr. 39) 2 måneders forbrug

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

WEB: wellvita.dk

Energivej 4 6700 Esbjerg

SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen

Det er 10-4!

Politisprog Forsøger at gøre #politi.dk forståeligt, et #polititweet ad gangen. Ikke mere #kancellisprog (dvs. indviklet sprog med lange sætninger, Kilde: sproget.dk).

– slut med #politipølsesnak og #politislang Kilde: twitter.com/politi

Batman er en politihund "Om det var udmattelse eller udsigten til nærkontakt med Batman, der fik de to mænd til at lade sig anholde, ved vi ikke, men de blev i hvert fald begge iklædt et sæt håndjern." Ordlyden i dette opslag på Facebook var med til at sikre Nordsjællands Politi Sprogprisen i 2017 i kategorien ”Årets tekst i sociale medier”.

Kilde: sn.dk/nordsjælland

Tricktyveri bag dans Vi ser i øjeblikket flere sager, hvor borgere får stjålet værdier af tricktyve. En metode er det, vi kalder dansetyven, der afleder opmærksomheden ved tyveriet ved at ”danse” med sine ofre og går ofte efter personer med synlige værdigenstande, som fralistes under dansen.

Kilde: facebook.com/KobenhavnPoliti/ videos

"10-4" kan bruges om noget meget positivt i betydningerne ’den er fin’, ’skidegodt’ eller ’fedt’. Vi har udtrykket fra amerikansk tenfour. Ten-four er en kode, som er en del af det amerikanske såkaldte 10-­kode-sprog. Det er et kodesprog, som politiet og andre radiooperatører, fx truckere, bruger. Det har været brugt siden 1960’erne for at minimere taletiden ved beskeder, som tit blev brugt. Da der i visse ­tilfælde ikke er så meget sparet ved at bruge en kode i stedet for det, som koden dækker over, må man også formode, at kodesproget bruges for at demonstrere et gruppetilhørsforhold: De, der kan dette sprog, er en del af vores gruppe.

Kilde: sproget.dk

Nyt ord i døgnrapporten "De to-tre mænd, vi formoder, der skød eller deltog i skyderiet, undkører fra stedet på to knallerter, siger vagtchef Johnny Bonde fra Vestegnens Politi til ekstrabladet. dk." (Kommentar fra borger: Mon ikke der skulle have stået undviger eller kører væk…)

Kilde: https://dk.kultur.sprog.narkive.com/

Når et møde er et uheld En 71-årig kvinde fra Skarrild blev onsdag kl. 15.33 den ene part i det, der i politisprog betegnes som et mødeuheld. Kvinden kom kørende ad Timlundvej ved Sandet, da hun i en kurve ramte en modkørende bilist.

Kilde: lyngposten.dk/moedeuheld

Høj musik til ulempe

Højrisikokamp En højrisikokamp er politisprog for en sportskamp, især fodboldkamp, som medfører stærkt forøget risiko for uroligheder, optøjer og voldelige sammenstød mellem fangrupper.

Kilde: ordnet.dk

Genbrug kan være sprængfarligt Politiet fik tirsdag klokken 15.25 en bekymret anmeldelse fra en genbrugsbutik i Skælskør, som havde fået indleveret en genstand, der kunne minde om en håndgranat.

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste blev kontaktet og fik sendt nogle billeder, og her fastslog man, at der var tale om en ægte granat, som dog ikke var funktionsdygtig.

Kilde: politi.dk/sydsjaellandsog-lolland-falsters-politi

n

ma Bat

Hele 58 anmeldelser om ”musik til ulempe”, som det hedder i politi­ sprog, modtog ordensmagten i løbet af aftenen og natten fra alle afkroge af politikredsen. ”Vi har næsten været lagt ned. I alle de tilfælde, vi kunne nå, rykkede vi ud og formanede om at skrue ned for musikken,” oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Kilde: sn.dk/nordsjælland

Væk med tilskuere ”Broer over sønderjysk motorvej foran de vandrende bliver ryddet for tilskuere for at skabe ro omkring politiets eskortering af gruppen”. Oversættelse: Politisprog 101: "Tilskuere" betyder "vidner", "ro" betyder "væk fra presse og offentlighed". "De vandrende" betyder "dem vi vil bruge magt imod".

Kilde: Facebook.com/politikritik

OKTOBER 2021

45

ANNONCE

Værdig ældrepleje burde ikke være nødvendigt at råbe op om.

Men det er det. Det er tid til forandring, så ældre får den værdige omsorg og pleje, de har brug for, NU. Læs mere på www.aeldresagen.dk/handlingNU

SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen

Er barnet et muldyr?

Taget på hjulene

Påfugle på fri fod ”Er det politiet? Der står to påfugle i min indkørsel,” fortalte en kvinde til vagthavende. Det ­efterfølgende politi­arbejde førte til enden af Nibsbjerg­vej. Her bor en ejer, der manglede fem påfugle, som var stukket af i sidste uge. De to påfugle blev til aften indfanget og leveret tilbage til ejeren. Det betyder dog – sagt på p ­ olitisprog – at der fortsat er tre påfugle på fri fod, siger Lilian Jensen.

Kilde: dagbladet-holstebro-struer.dk

Politisprog peger på ­politisk rævekage Politiet fik måske ordre fra regeringen om at fjerne tibetanske flag under Kina-besøg, mener tibet­aktivister.

Vendingen "fra højeste sted" blev brugt af flere betjente om årsagen til at fjerne demonstranter med tibetanske flag under den kinesiske præsidents besøg i København i 2012.

Kilde: fyens.dk

Gerda – pas på Østjyllands Politi har flere gang advaret mod falske bankfolk, som kontakter især ældre for at ­franarre dem kreditkort eller personlige oplysninger. Nu er den gal igen. Det lidt specielle i de seks sager er, at alle kvinderne hed Gerda. Politiet har derfor grund til at tro, at disse bedragere går målrettet efter personer med navne, som er typiske for lidt ældre borgere.

En 23-årig mand fra Århus blev fredag eftermiddag ”taget på hjulene”, som det hedder i politisprog. Det skete, da den unge mand blev standset af en politipatrulje nær Pårup.

Her blev han anholdt, sigtet for at køre rundt med narkotika i blodet.

Kilde: ikast-brandenyt.dk

Kvalificeret vold Politiet modtag lørdag aften kl. 23.55 en anmeldelse om det, der i politi­ sprog kaldes "kvalificeret vold". Tre personer var kommet i skænderi på Skibsgade i Hobro, og én af personerne knuste en flaske, og snittede de andre to mænd med den.

Kilde: fjordavisen.nu

Sprogpoliti efterlyses I dansk retskrivning er meget valgfrit. Og der bliver endnu mere. Men cand.mag. i dansk sprog Kirsten Rask, der blandt andet underviser i korrekturlæsning, mener, at Dansk Sprognævn sender for mange sproglige spørgsmål ud til "folkeafstemning". ”Sprognævnet er ikke meget for at bestemme, hvad der skal være korrekt, men de fleste menige sprogbrugere vil forfærdelig gerne kunne slå op og få ét klart svar,” siger Kirsten Rask til Ritzau.

Københavns Politi har den senere tid oplevet, at kriminelle i Valby-området udnytter børn til hvidvask af penge. De bruger dem i politisprog som ”muldyr”, og det kan give pletter på straffeattesten.

Kilde: ugeavisen.dk/valby

Sprogsjusk udløser vrede ”Etiske brølere er sjældne i avisen, men småfejl har vi så rigeligt af.

Trist er det, at henvendelserne generelt er blevet strammere i tonen – til tider direkte grove – selv, når klagerne drejer sig om bagatelagtige sprogfejl. Det forekommer mig, at situationen så småt begynder at minde om det fænomen, der optræder i trafikken – vejvrede – hvor man reagerer aggressivt, fordi man ikke står direkte over for den, der efter ens mening har gjort noget forkert,” skriver læsernes redaktør, Bjarne Schilling.

Kilde: Politiken

Pas på staven Når politiet bruger stav, skal slagene rettes mod arme, ben, ryg og bagdel – eller sæde – som det hedder i politisproget.

Kilde: samvirke.dk

Kilde: avisen.dk

Kilde: randersidag.dk

OKTOBER 2021

47

DANSKE VIDUNDERE

I 2021 rejser vi i hvert blad til et nyt sted foreslået af journalist og forfatter Jakob Vedelsby. Det bliver til besøg seks steder rundt om i landet, der betyder noget særligt for ham. Jakob fortæller hvorfor og gør os (måske) lidt klogere på vores smukke, danske natur. Tag med til Anholt.

Ørkenen på Anholt Tekst og foto Jakob Vedelsby

”

Så er det din tur!” sagde min far og overlod mig styringen af den lille propelmaskine. Jeg havde på tidligere flyveture spurgt, om jeg måtte prøve, og nu var det pludselig nu. Jeg tog fat om det lille rat og fik lov til at dreje det forsigtigt, så maskinen bevægede sig.

Mirakuløst. Otte år gammel, og jeg fløj selv! Mor prote­ sterede fra bagsættet. Lillebror bemærkede ingenting, tror jeg. Hans drømmende blik fulgte Anholts kystlinje, der tegnede sig under os. Nu tog far atter over og lod flyet dumpe gennem luftlagene. Kort efter bumlede vi henover græsbanen i udkanten af Danmarks eneste ør­ ken, som vi skulle forcere for at nå frem til den kridhvide sandstrand og de bløde, blå bølger.

Vandreturen gennem ørkenen fra flyvepladsen til Nordstrand var som en spændende ekspedition i ukendt land. Ørken og ørken. Der er ikke tale om et Sahara-­ lignende område. Dertil regner det for meget på den 25 kvadratkilometer lille ø midt i Kattegat, herunder på de 80 procent af arealet, som ørkenen udgør, hvilket kan aflæses i mængden af planter. Hist og her skyder enebærbuske, buketter af marehalm, måtter af revling, puder af mos i mange afskygninger, flere hundrede forskellige lav-arter, øer af hedelyng, krybende pil og mange andre vækster op af det grove gyldne sand.

Indtil midten af 1500-tallet var ørkenen delvist dæk­ ket af fyrretræer. Men så begyndte øens indbyggere at bruge træet til opvarmning, tjærekogning og til at holde liv i fyret på den nordøstlige spids. Og gradvist dukkede det oprindelige landskab med de konturer, som blev dannet under seneste istid, frem. For at undgå, at om­ rådet med tiden atter springer i skov, fjerner man i dag de fyrretræer, der sår sig selv.

48

På vores vej gennem det fredede ørkenlandskab, mødte vi dengang i de tidligere 1970’ere sjældent andre mennesker. Nu om stunder støder der 60.000 besø­ gende til øen hver sommer. Uden for sæsonen har de godt 130 fastboende stadig naturen for sig selv og kan uforstyrret vandre ud til fyret og hilse på sælerne, som yngler dér. Undervejs møder de sikkert både harer og rådyr, sildemåger og sanglærker, eller flokke af træk­ fugle, der bruger ørkenen som hvileplads.

Vi var godt svedige, da vi med lommerne fulde af magiske ørkensten nåede de hvide klitter, løb ned over stranden, lod tøjet falde og kastede os nøgne i det krystalklare vand. Mor og far svømmede ud til anden revle og min bror og jeg plaskede rundt på lavt vand.

Så tørrede vi lidt i solen, spiste en klapsammen, slog mave og sprang atter i bølgerne. Lige indtil far så på uret og beordrede afgang. Vi skulle retur til Sjælland inden mørket faldt på. Vi var trætte, sandet var tungt, og turen tilbage over klitter og bakker forekom uende­ lig som i en rigtig ørken.

Det var godt endelig at sidde i den lille kabine for en­ den af startbanen, far satte fuld gas på motoren, og det lille fly sprang af sted og slap jorden. Jeg døsede lidt, og gennem støjen hørte jeg de voksne planlægge endnu en endagstur til Anholt weekenden efter, hvis vejret var godt. Det var det heldigvis.

Ørkenen på Anholt mellem flyvepladsen og Nordstrand.

ANNONCE

“UNIKKE STOLE TIL UNIKKE MENNESKER”

Hos Farstrup kan vi tilpasse din stol specielt til dig.

Model: Plus

Kontakt en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt: Aabenraa • Jacobsen Møbler Aalborg• Gades Møbelcenter Ans •Møblér med Bolignyt Ans Bogense • Den Gamle Købmandsgaard Brenderup • Bolighuset Werenberg Faaborg • Møblér med Bo Godt Frederikssund • Møblér med Bo Bedst Glostrup • Stolespecialisten Hillerød • Møblér med Bo Bedst Hobro • I.P. Boligcenter Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens Ikast • Møblér Ikast Kolding • Sengemagasinet Kolding • Stolespecialisten København K • Vestergaard Møbler

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

6915 9818 8687 6481 6444 6261 4731 5385 4422 9851 2056 7564 9715 7632 5385 3257

6200 5566 0700 1457 1049 9496 7729 0030 2005 0722 4403 3666 2622 1211 0030 2814

Køge • Hjemme hos Zebra møbler Lejre • Stolespecialisten Lemvig • Kallesøe´s Bolighus Lyngby • Vestergaard Møbler Løsning • Stolespecialisten Mørkøv • Møblér med Mørkøv Bolignyt Nakskov • Møblér Ullerslev Nibe • Bruno Sørensen Møbler Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Roskilde • Anders Jensen Møbelhus Roskilde • Møblér med Bo Bedst Rødovre • Rødovre Bolighus Sønder Omme • Frost Boligcenter Vordingborg • Møblér m/Møllers Møbler Ørbæk • Jørgen Hansen Møbler Århus • Farstrup Comfort Center

Se mere på WWW.FARSTRUP.DK

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

5682 5385 9782 4587 5385 5927 5493 9835 5572 6615 4635 4678 3670 7534 6988 6533 8613

1801 0030 1284 5404 0030 5185 9224 1022 2075 9510 5675 7444 5700 1544 4647 1147 3588

Af Bente Schmidt Foto Robert Wengler

POLITIK

Læge Kim Agerholm Brogaard på arbejde på plejehjemmet Lergården i Aabenraa. Ældre Sagen er fortaler for fast tilknyttede læger på plejehjem.

Værdig ældrepleje nu

D

er er kommunal- og regionsvalg den 16. november. Ældre Sagen vil gerne have værdig ældrepleje højt på dagsordenen, for besparelser og nedskæringer fører til mistrivsel og ensomhed hos alt for mange ældre.

Heldigvis er der gode eksempler på initiativer, der giver værdigheden tilbage i ældreplejen. Fx viser en ny under-

søgelse, at kommunale akutfunktioner er lykkedes med at møde ældre med både nærvær og værdighed.

Fast tilknyttede læger på plejehjem er et andet eksempel på, at tæt samarbejde mellem læge, personale og beboere giver tryghed.

OKTOBER 2021

51

VÆRDIG ÆLDREPLEJE

Et hjem bliver hurtigt forvandlet til en svinesti, en banegård eller et fængsel, når der skæres i hjemmehjælpen.

ÆLDRELIV mellem

banegård og fængsel Mange hjemmehjælpsmodtagere oplever hjælpen fra det offentlige som så mangelfuld, at det går ud over deres livskvalitet

Af Alexander Rich Henningsen

D

Foto Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

er er skåret i hjemmehjælpen de seneste ti år. Helt præcis 6,5 millioner hjemmehjælps­ timer. Ifølge et notat fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – der udkom i sommeren 2020, er andelen af +65-årige, der modtager hjemmehjælp, i løbet af de seneste ti år faldet fra 18,1 % til 11,1 %.

Det er kort sagt blevet sværere at blive visiteret til hjemmehjælp. Det gennemsnitlige ugentlige antal hjemmehjælpstimer, en modtager får, er faldet fra 3,6 timer til knap 3,3 timer over det seneste årti. Samtidig er 73.000 svage ældre med to eller flere funktionsnedsættelser i aldersgruppen 67-97 år efterladt i eget hjem uden at få den hjælp, de har brug for.

Spørgsmålet er dog, hvad der gemmer sig bag tallene. Ét er, at man kan registrere et fald i hjemmehjælpen, men hvordan opleves det hos de ældre, det berører? Hvad betyder nedskæringerne på hjemmehjælpsområdet konkret for ældres liv i Danmark i dag?

52

En ny rapport udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen har undersøgt netop dette. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af hjemmehjælpsmodtagere i Danmark afdækker rapporten, hvad der af de ældre selv opleves som de største udfordringer på området i dag. ”Jeg er flov over mit hjem” Undersøgelsen viser, at 33 % af hjemmehjælpsmodtagerne oplever at have brug for mere hjælp til rengøring, end de får. Det svarer ifølge Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen, til omtrent 40.000 mennesker i absolutte tal. ”Udover de 73.000, der slet ikke får hjælp, selvom de har behov, oplever mange modtagere af hjemmehjælp, at rengøringen er mangelfuld. Nogle oplever at leve i en svinesti. Og hvis du skal bruge al din energi på at holde dit hus rent, fx fordi du er nødt til at sidde på en kontorstol og gøre det,

så går det ud over dit overskud til fx at komme ud at møde andre mennesker. Hvilket igen går ud over din mentale sundhed. Så tingene hober sig op, når der bliver skåret i hjælpen fra det offentlige,” forklarer Per ­Tostenæs.

Rapporten "Mit hjem og værdighed i hjemmeplejen anno 2021", udarbejdet af firmaet Antropologerne for Ældre Sagen, går bag om tallene og undersøger, hvordan mangelfuld hjemmehjælp opleves af ældre, pårørende og medarbejdere i hjemmeplejen. Igennem en række interviews sætter de ord på de udfordringerne, de møder. Om mangelfuld rengøring forklarer Lissi på 68 år, at hun er flov over sit hjem – og at hun og hjemmehjælpen går fejl af hinanden. ”Det er ubehageligt. Jeg er flov over mit hjem, jeg vil ikke invitere nogen ind, fordi jeg er flov over det,” fortæller Lissi.

Det er dog ikke blot mangelfuld rengøring, som en betydelig andel af

hjemmehjælpsmodtagerne oplever som et problem. For Per Tostenæs er noget af det mest påfaldende ved undersøgelsen fra Danmarks Statistik de tal, der viser, at mange hjemmehjælpsmodtagere oplever stor utryghed. Den måde, den offentlige hjælp er organiseret på, skaber mistrivsel hos mange ældre. Sat på spidsen kan man sige, at tilværelsen som hjemmehjælpsmodtager for mange er udspændt mellem oplevelsen af at leve på en banegård og i et fængsel.

Utryghed i hjemmet På den ene side oplever hver tredje af hjemmehjælpsmodtagerne, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem.

Hjemmet føles kort sagt som en banegård. På den anden side oplever 21 %, at de ikke får hjælp til at komme uden for, i det omfang de har brug for det. Hjemmet bliver et fængsel. Begge dele går ifølge Per Tostenæs ud over den mentale trivsel:

”Der er rigtig mange ældre, der oplever, at der kommer mange forskellige hjælpere i deres hjem. Det skaber utryghed. Vi har historier om ældre, der har haft op til 100 forskellige personer i hjemmet, så det føles som at bo på en banegård. Der er ikke tid til at opbygge en relation, fordi man skal starte forfra hver gang, og tillid opbygges jo over tid.

Det betyder meget, at du har en god og varig relation, og at hjemmehjælperen eksempelvis spørger ind til dit liv, hvordan det går med dine børnebørn og lignende. Det giver tryghed og tillid. Og de ting er noget af det vigtigste for menneskers trivsel,” siger han.

58 procent oplever, at det har negativ betydning for hjælpen, at det ikke er de samme hjælpere, der udfører den.

21 procent får ikke tilstrækkelig hjælp til at komme udenfor. Ud af denne gruppe er der, ifølge Per Tostenæs, over 12.000 hjemmehjælpsmod-

tagere, der kommer sjældnere ud end hver 14. dag, og mange oplever, at de slet ikke får nogen hjælp til at komme ud. Man kan jo prøve at sætte sig ind i, hvordan det må føles. Hjemmet bliver ikke bare et fængsel, men et isolationsfængsel. Selv i fængslerne i Danmark, får de indsatte mulighed for at komme ud. Der bliver talt meget om, hvor skadelig isolationsfængsling er. Alle mennesker har behov for at komme ud og få frisk luft og møde andre mennesker. Det burde være en menneskeret. Det er efterhånden veldokumenteret, hvor skadeligt social isolation og ensomhed er. Det øger risikoen for en række alvorlige sygdomme. Så det er også dyrt i kroner og øre for samfundet, at vi ser de her tal.”

Gerda på 94 år forklarer, da hun blev interviewet af Antropologerne i maj i år, at hun ikke har været udenfor siden sidste sommer – fordi der er trappetrin i hjemmet, som hun ikke kan klare selv. Hun har med andre OKTOBER 2021

53

VÆRDIG ÆLDREPLEJE

ord ikke været udenfor en dør i et helt år.

Et gennemgående træk ved den nye undersøgelse fra Danmarks Statistik og undersøgelsen fra Antropologerne, er altså, at den mangelfulde hjemmehjælp i dag har betydelige konsekvenser for ældres livskvalitet.

Vel at mærke blandt den gruppe, der rent faktisk er blevet visiteret til hjælp. Dertil kommer de 73.000 ældre med behov for hjælp, som i dag slet ingen hjælp får.

for ofte om at vende folk i døren,” siger Rostgaard.

Problemet er, at nyorienteringen mod trivsel i ældreplejen ikke bakkes op af den konkrete politik, der bliver ført. Da man i kommunerne begyndte at indføre rehabiliteringsindsatser for at hjælpe ældre til at kunne leve mere selvhjulpne liv, var intentionen bag god, mener Rostgaard. Men i mødet med de økonomiske realiteter fik de gode intentioner ben at gå på, og pludselig handlede det snarere om at finde gode grunde til at skære ned på hjælpen: ”Den gængse forklaring har været, at det skyldes sund aldring, og at man har sat ind med rehabiliteringsindsatser, der har gjort flere ældre selv-

ringsindsatserne ikke fjerner behovet for hjemmehjælp.”

Hvem har ansvaret?

I dag står vi altså med et hjemmehjælpsområde, hvor års nedskæringer kan mærkes. Især for ældre, der oplever, hvordan manglende hjælp går ud over deres trivsel. Vi ser kort sagt en uheldig cocktail: Mens det er blevet sværere at blive visiteret til hjælp, er hjælpen til dem, der bliver visiteret, også blevet kraftigt reduceret. Hvem har ansvaret?

Politikken er ikke fulgt med Ifølge Roger Buch, kommunalTine Rostgaard er professor MSO ved forsker ved Danmarks Medie- og Institut for Samfundvidenskab og ErJournalisthøjskole, DJMX, er det et hverv på Roskilde Universitet, hvor kompliceret spørgsmål at svare på. hun forsker i ældreområdet. Hun meHjemmehjælpsområdet er nemlig på ner, at der er sket et godt og vigsin vis fanget mellem to niveautigt holdningsskift i Danmark i er i den offentlige sektor – det de senere år, hvad angår synet kommunale og det statslige: på, hvad god ældrepleje skal ”Udviklingen er formelt set kunne. Der er kommet et større kommunernes ansvar, fordi det Et godt ældreliv handler fokus på trivsel frem for kvantier dem, der skal yde hjemmetative mål. Sat på spidsen: Det hjælpen. Men inden man plaikke kun om at få mad kan næsten være ligegyldigt, cerer ansvaret udelukkende hos og rengøring. Det handler hvor meget hjælp man får, hvis kommunerne, skal man huske, også om at kunne gøre ikke man samtidig føler sig tryg at det hviler på de rammer, regeog omsorgsfuldt behandlet. Dén ringen og Folketinget udstikker. det, man har lyst til erkendelse er heldigvis blevet Udfordringen for kommunerne TINE ROSTGAARD, PROFESSOR MSO, ROSKILDE mere udbredt i dag og ligger er, at man kunne bruge uendeUNIVERSITET også til grund for de kommunaligt mange penge. Der kommer le rehabiliteringsindsatser. Des20.000 flere ældre om året. På værre har politikken ikke levet 40 år kommer vi til at se en forop til idealerne om, at trivslen skal i hjulpne. Den forklaring holder dog dobling af ældre. Og kommunerne højsædet: ikke helt, når der sammenlignet med har ikke flere penge at gøre godt med. ”Et godt ældreliv handler ikke kun for ti år siden er flere svækkede ældre, Hvis de skruer op på ældreområdet, om at få mad og rengøring. Det hand- der har brug for hjælp, men ikke får skal de skære andre steder.” ler også om at kunne gøre det, man den. Det er både konsekvensen af at Kommunerne er med andre ord har lyst til. Fx at komme udenfor. leve i et aldrende samfund, men tyder pressede af at skulle prioritere melOg holdningsmæssigt har vi flyttet også på, at der bliver allokeret færre lem velfærdsområder, som også Tine fokus i de senere år i Danmark, så vi midler til området,” siger Rostgaard Rostgaard fra Roskilde Universitet ser mere holistisk på, hvad det gode og fortsætter: påpeger. Presset på kommunerne ældreliv er. Men politikken er ikke ”Det er i høj grad et spørgsmål om, skyldes ifølge Roger Buch, at de i fulgt med. Tanken om rehabilitering at kommunerne må prioritere mel- praksis ikke har ret megen indflydelse er god, fordi målet er at øge selvhjul- lem de forskellige velfærdsområder. på deres egen økonomiske situation. penheden og dermed livskvaliteten. Rehabilitering er godt, men kun hvis Man er i høj grad prisgivet rammerne Men det fungerer ikke, hvis det bliver man ikke samtidig fjerner hjemme- fra regeringen: en spareøvelse, og det bliver det i for hjælpen eller skærer kraftigt ned på ”I forhandlingerne om kommunerhøj grad i dag. Visitationen handler den. Forskningen viser, at rehabilite- nes økonomiske rammeaftale mel-

54

Hjemmet bliver ikke bare et fængsel, men et isolationsfængsel PER TOSTENÆS, CHEFKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

lem KL og regeringen skal man huske, at det ikke er en forhandling i normal forstand. Det er ikke en ligeværdig situation, for kommunerne har ikke noget at true med. Regeringen kan i praksis gennemtrumfe, hvad den vil, hvis den har styr på sit flertal i Folketinget. Kommunerne kan kun prøve at overbevise regeringen om at tilføre flere midler til ældreområdet, men regeringen kan bare sige nej. Den har nok 80-90 % af magten i de forhandlinger,” siger Roger Buch.

Det behøver ikke blive dyrere At der udspiller sig en kamp mellem kommunerne og staten om, hvor mange penge kommunerne kan bruge på velfærd, er ikke en ny historie.

Men i virkeligheden er det måske en anelse paradoksalt, at der i lyset af det voksende antal ældre er så stort et forbehold over for at bruge penge på området. Ifølge Tine Rostgaard fra Roskilde Universitet kan det nemlig ligefrem være en god forretning for det offentlige at sætte tidligere og mere massivt ind med hjemmehjælp.

Simpelthen visitere lidt mere rundhåndet, end man gør i dag, og undlade at vente til ”sidste øjeblik” med at tildele hjælp. Det er selvfølgelig både godt for de ældre, men kan faktisk også vise sig at være det for statskassen: ”Jeg vil gerne plædere for tanken om forebyggelse. Den er der ret god tilslutning til i Danmark, fx ved de forebyggende hjemmebesøg, som kommunen tilbyder. Men man er

nødt til at se mere langsigtet på det.

Fx kan det at tilbyde lidt hjemmehjælp til flere af de ældre, der stadig er nogenlunde raske og rørige, virke forebyggende og mindske behovet for hjælp senere hen. Så det vil give god økonomisk mening, hvis vi lod være med at skære så meget ned på hjælp til den gruppe, der ikke er aller dårligst i dag,” siger Rostgaard.

Ifølge Per Tostenæs fra Ældre Sagen behøver det heller ikke koste alverden at afhjælpe i hvert fald nogle af de trivselsproblemer, der er i forbindelse med hjemmehjælpen i dag.

Fx er ”banegårdsproblemet”, hvor ældre oplever, at for mange forskellige hjælpere kommer igennem deres hjem, ret ligetil at løse – og endda på en økonomisk fordelagtig måde: ”Vi er nødt til at organisere arbejdet i mindre teams. Heldigvis er mange kommuner i gang, bl.a. med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model. Og man skal huske, at det bliver ikke dyrere at ændre det her, snarere det modsatte. Fordi du med mindre teams samtidig skaber større arbejdsglæde i sektoren og dermed færre sygedage og en lavere grad af udskiftning af personale, som ellers koster dyrt,” siger Per Tostenæs.

Samtidig mener Roger Buch fra DJMX, at myten om ældre som en byrde for samfundet, er, ja, netop en myte. I virkeligheden er mange ældre i dag nettobidragsydere til samfundet – også længe efter pensionsalderen.

At det ikke kan betale sig for det offentlige at sørge for en god ældrepleje er altså ikke rigtigt. Det kan det godt.

Problemet er, at der fortsat er en gruppe af socialt udsatte ældre, der hverken har store formuer, et bredt netværk eller overskuddet til at råbe op og klage over manglende hjælp: ”Argumentet om, at ældreområdet underprioriteres, fordi det offentlige ikke ser det som en investering i fremtiden, holder ikke stik i praksis.

For ældre kan faktisk være en god

investering. Mange ældre har store pensionsopsparinger, og især den lidt yngre del af pensionisterne er faktisk nettobidragsydere til samfundet. Det kan derfor være en god investering at behandle ældre godt, hvis man som kommune dermed tiltrækker ressourcestærke ældre med pensionsopsparinger. Bagsiden af historien er, at der stadig er en gruppe af socialt udsatte ældre, som får det sværere.

Vi kan se i flere undersøgelser, at det er de socialt mest udsatte ældre, der især bliver ramt af nedskæringer på ældreområdet.”

LÆS MERE Det er tid til forandring, så ældre får den værdige omsorg og pleje, de har brug for. Vi står overfor et kommunal- og regionalvalg, hvor tiden er kommet til at tænke på ressourcerne i det nære. Sæt dit kryds ved en kandidat, der vil sikre værdig ældrepleje.

Læs mere om, hvad Ældre Sagen mener, der bør gøres for at skabe mere værdig ældrepleje, på ­aeldresagen.dk/handlingNU.

OKTOBER 2021

55

KOMMUNAL SUNDHED

Menneske før patient Kommunernes akutfunktioner bliver en stadig vigtigere del af sundhedsvæsenet for ældre patienter med flere sygdomme

Af Alexander Rich Henningsen

I

disse år bliver en stigende del af behandlingen af æl”De kommunale akutteams formår at kombinere høj dre patienter med flere sygdomme flyttet fra hospi- faglighed med omsorg og menneskelighed i tilgangen til talsvæsenet over i kommunalt regi. Kommunerne patienten. Samtidig har de mere fleksibilitet end eksemhar kort sagt fået flere opgaver med pleje og behandling pelvis den almindelige hjemmesygepleje eller hjemmeaf ældre. Helt konkret er der blevet oprettet kommuna- hjælpen. Det er slet ikke så detailstyret ned på enkelte le akutfunktioner i hjemmesygeplejen. De behandler og minuttal, hvor meget tid de må bruge på patienterne. Det plejer ældre patienter, der ellers typisk ville være indlagt gør det lettere at sikre tryghed for patienten,” forklarer længere på hospitalet. I stedet foregår behandlingen ofte Kehlet og tilføjer: i eget hjem. Spørgsmålet er dog, hvad overgangen til de ”Akutteamet er en lille enhed sammenlignet med en kommunale akutfunktioner betyder for ældres oplevelse stor og kompleks hospitalsafdeling. Samtidig er arbejdsaf tryghed og værdighed i den beopgaverne langt mere afgrænsede. handling, de får?

Det gør, at der er færre huller i komDet har Center for Patientindmunikationen. Det hele er mere dagelse, CPI, undersøgt for Ældre enkelt og simpelt, også set fra den Sagen, og resultaterne er netop udældres synspunkt.”

Den medmenneske­ kommet i rapporten 'En værdig og Den udlægning er chefkonsulent lighed og omsorg, tryg behandling – ældre medicini Ældre Sagen Mirjana Saabye enig i. ske patienters oplevelser af værdig”Undersøgelsen fra CPI viser, at man møder folk med i hed i mødet med kommunale akutomsorg og medmenneskelighed er akutteamet, mangler funktioner'. grundstenene i, at ældre oplever at Ifølge Kristine Halling Kehlet, få en værdig og tryg behandling. Det i høj grad i det øvrige specialkonsulent ved CPI og protyder på, at et gennemgående træk sundhedsvæsen i dag jektleder på undersøgelsen, er paved kommunernes akutfunktioner KRISTINE HALLING KEHLET, tienternes oplevelser med de komer, at de ældre, der er med i underCENTER FOR PATIENTINDDRAGELSE munale akutteams præget af en søgelsen, oplever at blive mødt som følelse af tryghed og værdighed i mennesker frem for som patienter. behandlingen. Ældre patienter med De oplever ikke, at de er til besvær. flere sygdomme er simpelthen glade for den behandling, De oplever at blive set og lyttet til. Fx når personalet spørde får i de kommunale akutteams. Det skyldes ifølge ger ind til deres liv, frem for blot at behandle dem som en Kehlet en kombination af flere ting. Dels er grundindstil- patient.” lingen fra medarbejdernes side, at patienten ikke blot er et Mirjana Saabye peger ligesom Kristine Halling Kehlet CPR-nummer i rækken, men et menneske af kød og blod. på, at fleksibilitet er en central del af akutfunktionernes Dels er der ydre rammer, som er mere fleksible for akut- succes. Modsat hvad mange patienter oplever generelt i teamsene end de er på hospitalerne og i den almindelige sundhedsvæsenet, er de kommunale akutfunktioner kahjemmepleje, og som gør det muligt at udvise større nær- rakteriseret ved, at de tilpasser sig patienten, frem for at vær og omsorg. patienten skal tilpasse sig et på forhånd defineret system:

56

”En del af fleksibiliteten ligger i, at man inddrager ældre efter egne ønsker og behov. Nogle ældre vil slet ikke inddrages i behandlingen, andre vil gerne inddrages meget. Når man i akutfunktionerne formår at lade det være op til den ældre selv i høj grad, giver det en tryghed og en skræddersyet behandling, som opleves som værdig,” siger Mirjana Saabye.

Tryghed med simple midler Netop i sammenligning med ældre patienters oplevelser med det øvrige sundhedsvæsen er trygheden og værdigheden i de kommunale akutteams tankevækkende, mener Kristine Halling Kehlet. CPI’s undersøgelse af akutfunktionerne er nemlig foretaget som et supplement til en større undersøgelse, som CPI også har foretaget for Ældre Sagen. Sammenholder man resultaterne fra de to undersøgelser, bør man ifølge Kristine Kehlet i det øvrige sundhedsvæsen, fx på hospitalerne, især lade sig inspirere af tilgangen og synet på patienten i de kommunale akutteams. ”Jeg tror, det er svært at overføre organiseringen fra akutteamsene til resten af sundhedsvæsenet. Nogle patienter kræver, at der er store komplekse hospitalsafdelinger, og her bliver kommunikation og organisering af arbejdet bare vanskeligere. Men man kan godt lade sig inspirere af hele tilgangen til patienten. Den medmenneskelighed og omsorg, man møder folk med i akutteamet, mangler i høj grad i det øvrige sundhedsvæsen i dag. Her har folk for ofte en oplevelse af blot at være et CPR-nummer i rækken.”

Hun tilføjer, at det i virkeligheden ikke behøver at være så kompliceret. I akutteamsene bruger man ofte nogle meget simple metoder til at sikre, at den ældre føler sig set og hørt. En del af det handler om noget så enkelt som en klar og tydelig kommunikation: ”Noget så simpelt som at teamet giver hver patient et billede af det samlede team, så der kommer ansigter på.

Så ved man, at det er de her fem-seks personer, der kan være omkring mig. Det giver en gennemsigtighed og overskuelighed for den ældre, og det gør oplevelsen langt mere tryg,” forklarer Kristine Halling Kehlet.

Selvom de ansatte i det øvrige sundhedsvæsen også forsøger så godt som muligt at skabe tryghed og værdighed i behandlingen, så lykkes de kommunale akutfunktioner alligevel langt bedre. Blandt andet fordi akutfunktionerne er organiseret i små teams. Det giver helt automatisk større nærhed og en bedre kontinuitet i behandlingen, forklarer Mirjana Saabye fra Ældre Sagen: ”Med undersøgelsen fra CPI ser vi, hvordan det lykkes at skabe sammenhæng inden for rammerne af de kommunale akutfunktioner. Selvom det ikke altid er den sam-

me ansatte, der kommer, så formår de med små teams at skabe tryghed.”

En spareøvelse Noget tyder altså på, at de kommunale akutfunktioner har fundet en formel for, hvordan man skaber større værdighed i sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er, om den større fleksibilitet og fraværet af detailstyring ikke koster dyrt?

Er behandlingen ikke blot bedre, fordi der simpelthen er flere ressourcer til rådighed?

Så simpelt kan man ifølge Kristine Halling Kehlet fra CPI ikke stille det op. I virkeligheden er oprettelsen af de kommunale akutfunktioner sket som en slags spareøvelse, fordi behandlingen her er langt billigere end på hospitalet. Og det er netop hospitalsindlæggelser, man med akutfunktionerne vil forebygge: ”Man skal huske, at de kommunale akutteams skal forebygge forværring af sygdom og forebygge genindlæggelser.

De skal ikke erstatte den almindelige hjemmehjælp. Set i det perspektiv er det faktisk en spareøvelse. Det er billigere at behandle patienter i eget hjem end på hospitalet, men det gode ved grebet er, at patienterne langt hellere vil blive hjemme. Det giver dem både større tryghed og frihed.”

Mirjana Saabye fra Ældre Sagen peger på, at det at kunne blive i eget hjem er en positiv ting for ældre patienter, når det fagligt er sikkert. Især fordi det at være hjemme i vante rammer kan give mere tryghed og ro end at være på hospital.

Når det handler om værdighed, tyder resultaterne fra CPI’s undersøgelse af patienternes oplevelser af akutfunktioner alt i alt på en positiv historie. Akutfunktionerne er dog en meget lille del af sundhedsvæsenet. Løfter man blikket og kigger ud over akutfunktionerne, lader sundhedsvæsenet stadig meget tilbage at ønske, når det kommer til værdighed og tryghed, forklarer Mirjana Saabye: ”Med CPS’s undersøgelse i hånden opfordrer vi til at tage det gode fra akutfunktionerne med videre til andre dele af sundhedsvæsenet. Det handler om at skabe rammer til at møde patienter som hele mennesker, så de oplever sig set og lyttet til. Kort sagt fremme værdighed. Men når det er sagt, så er det også nødvendigt, at der stilles krav til fx samarbejde mellem akutfunktioner og læger for at sikre tryghed og ensartet kvalitet. Og vi mangler at få en klar løsning på at få stoppet en snigende brugerbetaling i sundhedsvæsenet – det er den skjulte bagside af hele udviklingen med akutfunktioner. Det hører i høj grad også med til en værdig behandling.”

Læs mere om undersøgelsen på: aeldresagen.dk/vaerdig-sundhedsaftale OKTOBER 2021

57

ANNONCE

DEN ORIGINALE BL ÅBÆRTABLET TIL DINE ØJNE

DET ER VIDUNDERLIGT MED GODE ØJNE Madeleine tager hver dag øjentabletten Blue Berry™.

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Du er afhængig af dine øjne og dit syn, så det er ikke underligt, at synet har stor betydning.

Synet ændres i takt med at du bliver ældre. Årsagen til dette er en forringelse af øjets evne til at fokusere. Når vi bliver ældre, kan der ske en hærdning af linsen, og ofte svækkes øjets

Modelfoto

Madeleine er pensionist og fritiden tilbringes i naturen, hvor hun maler planter og landskaber. –I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere opmærksom på, at mit syn kan forandre sig, for jeg holder jo så meget af at male. At male landskaber er krævende for øjnene og synet, og jeg vil gerne beholde et normalt syn langt op i alderen. Jeg læste tilfældigt om Blue Berry™, og købte en æske. Nu har jeg taget Blue Berry i et år, og jeg er meget tilfreds med produktet. Jeg er lykkelig for at have fundet Blue Berry, for det er vigtigt at bevare et godt syn og gode øjne – specielt når man bliver ældre. Jeg anbefaler Blue Berry varmt til alle som ønsker at bevare et normalt syn.

Bevis for effekt og funktion

muskler. Vores øjne har Blåbær er kendt for sin brug for særlige nærings- effekt og gode funktion i stoffer for at kunne fungere. relation til synet og øjets sundhed. Effekten af blåBlue Berry™ Plus Øjenvita- bær relateret til synet er min indeholder blåbær, øj- dokumenteret i adskillige netrøst og lutein. Tabletten videnskablige og publicereindeholder også nærings- de studier, således at andre stofferne vitamin A, kobber forskere og sundhedsperog zink. Blåbær og øjen- sonale kan blive bekendt trøst hjælper med at bevare med disse fantastiske opøjets sundhed. A vitamin og dagelser. Det er et bevis du zink bidrager til oprethol- kan stole på. delse af et normalt syn.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Blue Berry i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

MØD LÆGEN

LÆGEN HAR FAST KONSULTATION på plejehjemmet Mange plejehjem har fast tilknyttede læger, så beboerne kan få en tid på plejehjemmet frem for at skulle ud i byen for at blive tilset af en læge

Af Lene Rimestad

”

Foto Robert Wengler

Godmorgen Else og velkommen til. Sæt du dig over i stolen her,” siger praktiserende læge Kim Agerholm Brogaard.

96-årige Else Bøgebjerg Malling er den første patient i konsultationen på Plejehjemmet Lergården i Aabenraa denne tirsdag morgen klokken 9.30.

Om torsdagen er der frisørsalon i lokalet, og både hårtørrer og hårvask står klar til brug, men i dag sidder den lokale praktiserende læge klar til at modtage dagens seks-ni patienter.

Else Bøgebjerg Malling har kun gået de cirka 100 meter fra sit værelse med sin rollator for at komme til læge. Hun har stadig nattøjet på under sin mørkeblå natkåbe, men hun er både vågen og årvågen. I dag skal hun have kontrolleret, hvordan det går med den blodfortyndende medicin, hun tager, efter at hun har fået en kunstig hjerteklap. Derfor skal hun have taget en blodprøve. ”Uh, du har kolde hænder,” siger hun, da lægen tager hendes hånd.

”Det plejer ellers at være mig, der har kolde hænder.”

Lergården er et stort plejehjem i Aabenraa Kommune med 84 boliger for ældre. I marts begyndte ordningen med to faste plejehjemlæger. Beboerne fik selv lov til at vælge, om de ville beholde deres gamle læge, eller om de ville med i den nye ordning.

Mere end 60 valgte at skifte læge, heriblandt Else Bøgebjerg Malling.

Siden er flere kommet til, så flertallet af beboerne benytter tilbuddet OKTOBER 2021

59

MØD LÆGEN

om at få plejehjemslægen som deres faste læge.

De lokale praktiserende læger Kim Agerholm Brogaard og Ulla Skov Andersen skiftes til at have åbent for konsultation for de beboere på Lergården, der har brug for en tid hos lægen. De to læger har delt beboerne på plejehjemmet mellem sig, og de rykker også ud til plejehjemmet, hvis der opstår akutte problemer.

Ikke alle plejehjem Ordningen med plejehjemslæger har eksisteret siden 2016, men der er stadig plejehjem uden faste plejehjemslæger.

Fordi plejehjemmet Lergården er så stort, har det også været svært at få en læge tilknyttet stedet. ”Under corona diskuterede vi igen, om vi ikke kunne få en fast læge til-

60

knyttet til os,” fortæller kvalitetsassistent Anna Kristine Schumacher.

Hun har været primus motor for at få ordningen til plejehjemmet ved at skrive breve og tale med læger.

Lægemanglen kan gøre det svært for nogle læger at tage ansvaret for et stort plejehjem med mange ældre beboere og et stort behov for lægehjælp.

Mange læger har allerede mange patienter og den ekstra arbejdsbyrde kan være svær at tage ind.

Praktiserende læge Ulla Skov Andersen og hendes kollega Kim Agerholm Brogaard endte dog med at sige ja til at være plejehjemslæger på Lergården.

Positive effekter Kim Agerholm Brogaard er varm fortaler for ordningen.

OM PLEJEHJEMSLÆGER • Beboere, der ønsker det, kan vælge plejehjemslægen, som deres læge.

• Læger vejleder personalet om symptomer, behandling og medicinering.

• Ordningen har vist sig at reducere indlæggelser, give bedre styr på medicinen og gøre beboere trygge.

• I 2020 har 44 % af kommunerne faste læger på alle plejehjem. Til sammen har 37 % af kommunerne faste læger på et eller flere plejehjem, viser tal fra Kommunernes Landsforening.

”Hvad er fordelen ved en fast tilknyttet plejehjemslæge?” ”Vi kan ikke altid tilbyde at følge en beboer til sin egen læge ude i kommunen. Det har vi ikke ressourcer til. Når der sker noget akut nu, bliver der ikke stor opstandelse, fordi vi ikke skal arrangere transport til en læge. Vi kan få en tid hos de to læger, som kommer fast her. Det er en fantastisk ordning.”

BETINA SCHRØDER, DRIFTSLEDER, LERGÅRDEN ”Det øger kvaliteten af behandlingen. Lægen kommer her og ser patienten, når vi sammen vurderer, at det er nødvendigt. Vi har fået en fast struktur for hele plejehjemmet med prioritering af patienter til den faste konsultationsdag, faste rammer for konsultationerne, tæt kontakt mellem os, lægerne og borgerne.

Vi har også en systematisk gennemgang af beboernes medicin.”

MIA JESSEN, KVALITETSSYGEPLEJERSKE, LERGÅRDEN ”Før skulle vi i kontakt med læger spredt over hele kommunen fra Rødekro til Løjt og Felsted, og der var mange læger i spil.

Nu har vi et tæt samarbejde med to læger. Vi udnytter lægernes tid bedre, og vi får en tættere dialog mellem beboer, læge og os.”

ANNA KRISTINE SCHUMACHER, KVALITETSASSISTENT, LERGÅRDEN ”Vi har et meget godt samarbejde og udveksler løbende erfaringer. Den tætte sparring kommer beboerne til gode.

Det er trygt for dem. Jeg tror også, at vi sparer tid med ordningen, fordi vi har så tæt kontakt.”

KIM AGERHOLM BROGAARD, PRAKTISERENDE LÆGE, LERGÅRDEN ”Jeg vil gerne følge med i, hvad der sker med mig, og det kan jeg med Kim. Jeg synes også, at det er udmærket at være fri for kørsel, når jeg skal til læge.”

ELSE BØGEBJERG MALLING, BEBOER, LERGÅRDEN

OKTOBER 2021

61

MØD LÆGEN

”Vi har allerede set positive effekter af ordningen, selv om den kun har kørt siden marts måned. Vi får i højere grad ryddet op i beboernes medicin, så unødvendig medicin fjernes. Vi får også snakket om livets sidste fase, og hvad deres ønsker er,” siger han.

Han påpeger, at ordningen fungerer bedst med en fast læge, så han som praktiserende læge får et indgående kendskab til sine patienter og både plejehjemsbeboerne og de pårørende får en tæt og tryg dialog med ham. ”Vi kender hinanden godt. Det kan medvirke til at undgå uhensigtsmæssige forløb og unødvendige indlæggelser, fordi vi har en tæt dialog med personalet. Personalet ved, at vi kommer fast på plejehjemmet, og der bliver lagt planer for, hvad der skal ske i forskellige situationer,” siger han.

Else Bøgebjerg Malling har fået taget sin blodprøve.

”Hvordan har du det ellers,” spørger Kim Agerholm Brogaard. ”Jeg har det på sin vis godt,” siger Else, men hun fortsætter så: ”Jeg er ved at være for gammel, og jeg kunne godt sige farvel og tak snart.”

”Jeg har nu andre planer for dig,” siger Kim Agerholm Brogaard. ”Ja, det har den høje herre oppe i de tyndere luftlag tilsyneladende også,” siger Else.

Det mener Ældre Sagen Ældre Sagen arbejder for, at alle plejehjem har faste praktiserende læger tilknyttet, og en kommende politisk sundhedsaftale bør sikre rammer for fast tilknyttede læger til plejehjem i hele landet.

Det er en urimelig ulighed, at tilbuddet om fast tilknyttet læge er afhængig af, hvilket plejehjem man flytter ind på.

En opgørelse fra 2019 fra Kommunernes Landsforening viser, at plejehjemslæger desværre langt fra er et tilbud for beboere på alle plejehjem.

300 gode råd til pårørende om plejehjem Marie Lenstrup er formand for foreningen Pårørende i Danmark. Marie Lilja Jensen er chefkonsulent i Ældre Sagen og har i mange år arbejdet med pårørende til ældre. Sammen har de to skrevet bogen ”300 gode råd til pårørende om plejehjem.” Her er hjælp og gode råd til dig, der står foran at skulle flytte en forælder, en ægtefælle eller en god ven på plejehjem.

Det er ofte forbundet med mange svære valg og stor usikkerhed, når vi skal flytte et menneske, der står os nært på plejehjem.

De mange råd dækker både over perioden, inden beslutningen om plejehjem træffes,

62

råd til indflytning, hverdagen på plejehjemmet, det gode besøg og den værdige afslutning på livet.

Kort sagt, du kan få råd om det meste i bogen, der er skrevet i et lettilgængeligt sprog.

Ikke alle kan bruge alle råd, men forhåbentlig kan bogen klæde dig godt på til de udfordringer, der venter.

Bogen kan købes i Ældre Sagens web­shop på aeldresagen.dk/webshop eller bestilles på tlf: 33 96 86 89.

Bogen koster 100 kr. inkl. forsendelse for medlemmer og 150 kr., hvis du ikke er medlem.

ANNONCE

I ONLY (S)WIPE MY SMARTPHONE. GEBERIT AQUACLEAN. DOUCHETOILETTET.

Oplev en komplet ny følelse af friskhed og renhed med Geberit AquaClean: Douchetoilettet, som rengør dig med en stråle varmt vand med et tryk på en knap. Yderligere informationer om de alsidige douchetoilet-modeller på www.geberit-aquaclean.dk.

ANNONCE

HHUUSSKK

1D1D0A0AGG0E0ESS

TURRREETT FFUULDLDRREETU

899, 899,--

899, 899,--

1199, 1199,--

999, 999,--

1399, 1399,--

1349, 1349,-Fås Fås Fås også ogsåii i også sort sort sort

1099, 1099,--

999, 999,--

PAW PAWSKO SKO·· SJÆLLAND: · SJÆLLAND: Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Centret, Centret, tlf.

44 65 40 50 ·· Glostrup · Glostrup Glostrup Glostrup Storcenter, Storcenter, tlf.

43 96 01 73 ·· Holbæk · Holbæk Holbæk Holbæk Mega Mega Center, Center, tlf.

59 44 80 41 PAW SKO SJÆLLAND: Ballerup Ballerup Centret, tlf.tlf.

44 44 6565 4040 5050 Glostrup Glostrup Storcenter, tlf.tlf.

4343 9696 01 01 73 73 Holbæk Holbæk Mega Center, tlf.tlf.

5959 44 44 8080 41 41 Lyngby Lyngby Strøghuset Strøghuset -- Lyngby - Lyngby Storcenter, Storcenter, tlf.

45 88 66 54 ·· Rødovre · Rødovre Rødovre Rødovre Centrum, Centrum, tlf.

36 41 12 48 ·· Slagelse · Slagelse Kinavej Kinavej 14, tlf.

58 50 01 00 Lyngby Strøghuset Lyngby Storcenter, tlf.tlf.

4545 8888 6666 5454 Rødovre Rødovre Centrum, tlf.tlf.

3636 41 41 12 12 4848 Slagelse Kinavej 14,14, tlf.tlf.

5858 5050 01 01 0000 JYLLAND: JYLLAND: Herning Herning Herningcentret, Herningcentret, tlf.

97 22 03 75 ·· Kolding · Kolding Kolding Kolding Storcenter, Storcenter, tlf.

75 50 93 92 JYLLAND: Herning Herningcentret, tlf.tlf.

97 97 2222 0303 75 75 Kolding Kolding Storcenter, tlf.tlf.

75 75 5050 9393 9292 Randers Randers Torvegade Torvegade 12, tlf.

86 42 08 00 ·· Randers · Randers Storcenter, Storcenter, tlf.

86 44 87 30 ·· Aalborg · Aalborg Aalborg Aalborg Storcenter, Storcenter, tlf.

98 79 14 44 ·· Århus · Århus Søndergade Søndergade 53, tlf.

86 12 65 62 Randers Torvegade 12,12, tlf.tlf.

8686 42 42 0808 0000 Randers Storcenter, tlf.tlf.

8686 44 44 87 87 3030 Aalborg Aalborg Storcenter, tlf.tlf.

9898 79 79 14 14 44 44 Århus Søndergade 53,53, tlf.tlf.

8686 12 12 6565 6262 FYN: FYN: Odense Odense Rosengårdcentret, Rosengårdcentret, tlf.

66 15 92 48 FYN: Odense Rosengårdcentret, tlf.tlf.

6666 15 15 9292 4848

1049, 1049,--

På Pågod godfod fodmed meddig dig

BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Værdig ældrepleje NU!

R

egeringen har afholdt en konference Det kræver blandt andet, at lederne frigøres fra om velfærd, og Ældretopmødet mel- administrativt arbejde, de ofte er pålagt af kommulem kommuner, Socialministeriet, nerne. Lederne skal være synlige, se efter personalet, Ældre Sagen og FOA har fundet sted. I tale med beboere og pårørende og sikre, at plejekvaet helt år er der talt om, hvad der skal liteten er i top. ske i ældreplejen. Både på plejehjem og i hjemmePårørende skal skrives ind i loven om social serplejen. Alligevel er vi tættere på en humanitær krise vice, så det forpligter at inddrage dem. Det sikrer et for vore ældste sårbare, end vi har været tidligere. godt og tæt samarbejde. Det er godt for beboerne Den værdige pleje, alle lovede i 2020, findes sta- på plejehjemmene og for deres pårørende. Men det dig ikke, og ude i horisonten truer krisen i form af er også godt for personalet, fordi det tætte samarmangel på arbejdskraft. Der bejde betyder væsentligt lavere mangler faglærte, kvalificeresygefravær, og så har vi de ekstra de varme hænder og bedre og arbejdstimer til rådighed. mere engageret ledelse mange I forbindelse med fratrædelse Den værdige pleje, steder. på grund af alder, må ledelserne Hvis ikke vi får åbnet for tilspørge: ”Hvad skal der til, for at alle lovede i 2020, strækkelige personaler i plejen, du vil blive her længere?” findes stadig ikke, udvikler vores ældresektor sig Vi skal benytte os af mulig­ til uværdige opbevaringssteder heden for voksenuddannelsesog ude i horisonten for mennesker, der har brug for støtten, så de mange ufaglærte truer krisen pleje, omsorg, behandling og får en ny chance i livet til at opnå BJ A R N E H A S T R U P, et netværk, der hindrer stærkt en faglig uddannelse, og plejeA D M . D I R E K TØ R , Æ L D R E S AG E N fremadskridende demens. sektoren får ny og velkommen Derfor må regeringen nu faglig arbejdskraft. Og så skal vi sætte alt andet til side for at afhjælpe den kriseag- se på de mange ledige og hjemmegående grupper tige mangel på personale snart sagt alle steder. Det med lav arbejdstilknytning og se, om der her er mubør ske ved at nedsætte en national taskforce og et lighed for uddannelse og beskæftigelse i plejen. rejsehold. De skal have frie hænder til, sammen med Det haster, for en humanitær krise i pleje og omlokale kræfter, at skaffe den arbejdskraft, der er helt sorg står for døren. Det er på tide, at regeringen udnødvendig for at sikre en pleje, vi kan være bekendt, arbejder en omfattende og langtrækkende konkret og hvor pårørende kan føle sig så trygge, at de tør politik, der kan afværge krisen. Ikke mere snak. Vi vil overlade deres kære i myndighedernes vold. Desvær- se værdig pleje nu! re er der lang vej, før vi når dertil.

OKTOBER 2021

65

ANNONCE

Hyppig vandladning?

Antallet af toiletbesøg stiger typisk med alderen. Det er naturligt, men det kan være generende i hverdagen. Ikke mindst om natten.

Er du mand og midt i livet eller ældre, så har du måske også oplevet, hvordan vandladningen har forandret sig gennem dit liv. Det er en helt naturlig aldersforandring og typisk ganske ufarlig.

Alligevel er det en af de småskavanker du som moden mand måske ville ønske du kunne få lidt hjælp til. Og det kan du faktisk. Wellvita introducerer nu det nyudviklede produkt Prostabona Plus med plantebaserede ingredienser til vandladning og prostatafunktion.

En voksende ”kiwifrukt” Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en

helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

ler, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Læs mere på www.wellvita.dk

Normal prostatafunktion og normal vandladning

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

Annonce

Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og understøtte normal vandladning. Produktet er produceret som ekstrakt-tabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø.

Hørfrø understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.Tabletterne er også tilsat zink, vitamin E og selen. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædcel-

Indhold i Prostabona Plus

Hørfrø

Fennikelfrø

Blæren Prostata Urinrøret

Prostata, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Hørfrøekstrakt kan medvirke til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Fennikelfrø medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin.

Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet. Vitamin E og Selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

ANNONCE

Gunnar støtter sin prostata og vandladning TJEK DIG SELV

Har du en normal prostatafunktion?

1

Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg

2

For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt

3

Du har et normalt tryk på urinstrålen

4

Det drypper ikke, når du er færdig

Annonce

Som lastbilschauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. Det kan 63årige Gunnar skrive under på.

- Jeg er jo ikke en hund, griner han med hentydning til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er ganske normalt og typisk helt ufarligt, men det kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce på Face-book for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Gunnar har tidligere haft gavn af naturbaserede kosttilskud, og derfor var hans umiddelbare tanke: Jeg har intet at tabe ved at prøve det.

- De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig, fortæller Gunnar. Jeg kan klart anbefale Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet op i alderen. Jeg spiser det hver morgen, og jeg har ikke forsøgt at holde en pause fra det. Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance, afslutter Gunnar med et smil.

Prøv Prostabona Plus til halv pris Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Tlf. 82 30 30 40

Kr. 129,- (+ fragt 39 kr) for to måneders forbrug.

Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning.

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

Web: www.wellvita.dk

Hverdage kl. 8-16

Energivej 4, 6700 Esbjerg

ANNONCE

ET SIDSTE HVILESTED I SKOVEN

Skovbegravelse Enkelt, personligt, naturligt og pasningsfrit Når tiden er inde, ønsker du så et blive stedt til hvile i ét med naturen?

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, hvor urnerne nedsættes under træernes kroner, i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Urnerne placeres rundt om de store træer og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med

årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve eller reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er frihed til at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

Skovbegravelsespladserne Havnø Skovbegravelsesplads ligger i den fredfyldte Havnø Lund med kig til Mariagerfjord. Havnøs historie starter i 1400-tallet.

Hostrup Skovbegravelsesplads ligger ca. 17 km fra Skive, og er beliggende i et naturbeskyttet område ned til Sdr. Lem Vig og Limfjorden.

Clausholm Skovbegravelsesplads ligger i Mygind Skoven, som er en fredfyldt bøgeskov omkranset af det gamle hovdige med udsigt over ådalen.

Stensballegaard Skovbegravelsesplads er beliggende i en 90-årig bøgeskov på en let skrånende bakke med kig mod Horsens Fjord.

Kattrup Skovbegravelsesplads ligger i en moden bøgeskov omkranset af mange gravhøje og andre historiske markører fra vores forfædres tid.

PARADISBAKKERNE PARADISBAKKERNE

ØLAND ØLAND

HJEDSBÆK HJEDSBÆK

HAVNØ HAVNØ

PARADISBAKKERNE PARADISBAKKERNE

ØLAND ØLAND HOSTRUP HOSTRUP HJEDSBÆK HJEDSBÆK

CLAUSHOLM CLAUSHOLM HAVNØ HAVNØ

HOSTRUP HOSTRUP

CLAUSHOLM CLAUSHOLM RATHLOUSDAL RATHLOUSDAL LERBÆKGAARD LERBÆKGAARD

STENSBALLEGAARD STENSBALLEGAARD

SELSØ SELSØ

KATTRUP KATTRUP

LEDREBORG LEDREBORG

MARGAARD MARGAARD STENSBALLEGAARD STENSBALLEGAARD SELSØ SELSØ

VEJSTRUPGAARD VEJSTRUPGAARD

KATTRUP KATTRUP

SALTØ SALTØ LEDREBORG LEDREBORG

MARGAARD MARGAARD

PETERSGAARD PETERSGAARD

SALTØ SALTØ

Ledreborg Skovbegravelsesplads er anlagt i Lille Knapsø Bakke Skoven ved Herthadalen under Ledreborg Gods, med kig til den idylliske Lille Knapsø.

68

PETERSGAARD PETERSGAARD

Skovbegravelsespladser under endelig godkendelse

Saltø Skovbegravelsesplads ligger i Borgnakke Skov, en dejlig lys bøgeskov skønt beliggende ud til Karrebæk Fjord.

Øland Skovbegravelsesplads når Øland skovbegravelsesplads er en realitet, vil man kunne få ens urne sat i jorden i den smukkeste bøgeskov i Nordjylland.

Petersgaard Skovbegravelsesplads ligger i Vintersbølle Skov, som er et dramatisk terræn med kløfter og slugter og hvor det vrimler med levn fra fortiden.

Hjedsbæk Skovbegravelsesplads skoven er fredsskov. Tidligere var Hedeselskabet ejere, og de har sat præg på skoven med mange forskellige træsorter.

Paradisbakkerne Skovbegravelsesplads er etableret i Ibsker Husmandsplantage i et stykke charmerende egeskov. Området er let kuperet og med mange smukke sprækkedale.

Margård Skovbegravelsesplads Margård Skov beliggende med under 15km til Odense, er fredskov med bøgetræer og et smukt kig ud over marker og Margård Gods.

Kom til vores guidede fremvisninger.

Læs mere på skovbegravelse.nu

Skovbegravelse ApS (administration) I Stensballegaardvej 1 I 8700 Horsens I T: +45 4290 9062 I info@skovbegravelse.nu I skovbegravelse.nu

Af Bente Schmidt

Foto Candofilm

INDSIGT

Ældre i Kirgisistan

T

raditionelt nyder ældre stor respekt i Kirgisistan. De er agtet for deres klogskab og livserfaring, og det er ikke unormalt, at de fungerer som familiens overhoved, så længe de er fysisk og mentalt friske. Men tiderne ændrer sig, og den kirgisiske familiestruktur er udfordret.

Udsatte ældre uden familie i nærheden er ofte overladt til sig selv og afhængige af hjælp fra frivillige organisationer til at hjælpe sig med indkøb og til at overkomme ensomheden.

På de næste sider kan du møde tre kvinder, der på hver deres måde hjælper andre ældre i Kirgisistan.

OKTOBER 2021

69

ÆLDRE I KIRGISISTAN

Mød Lyaila Mukhamedovna via dette link: vimeo.com/ 560812825

70

Livet som ældre i Kirgisistan Ifølge kirgisisk lovgivning er det familiens ansvar at tage vare på de ældste medlemmer. Men tidligere tiders respekt og omsorg er på retur

Af Maria Justiniano & Michael Schmidt-Olsen

L Kirgisistan ligger i Centralasien og grænser op til Kina, Kazakstan, Uzbekistan, Tajikistan

uften er tung af forurening fra store fabrikker og gamle biler, der kører på høje oktantal uden filter. Bagtæppet er Himalayas overdådige hvide tinder. Vi befinder os i hovedstaden Bishkek i Kirgisistan, der stadig har tydelige spor af at være en tidligere sovjetrepublik.

En ældre dame kæmper sig gennem det kontrastfyldte landskab på en rusten cykel. Damen er 70-årige Zinaida Lebedeva, der bruger al sin tid på at hjælpe andre ældre mennesker, der befinder sig i vanskelige livssituationer.

Hun cykler dagligt rundt med varer og medicin til dem, der ikke selv kan købe ind, og hjælper dem med rengøring og andre gøremål i huset. Som hun selv siger: ” Hvis jeg ikke gør det, hvem gør så?”

Ensomhed Traditionelt nyder ældre stor respekt i Kirgisistan. De er agtet for deres

Foto Candofilm

klogskab og livserfaring, og det er ikke unormalt, at de fungerer som familiens overhoved, så længe de er fysisk og mentalt friske. Det er deres job at videregive erfaring og viden om kirgisiske traditioner til de yngre generationer og dermed sikre, at de gamle værdier opretholdes.

Men den kirgisiske familiestruktur og måde at leve på er udfordret.

De traditionelle familieværdier bliver i stigende grad erstattet af jagten på penge og materielle goder. Samtidig er arbejdsløsheden høj, og det betyder, at mange unge og veluddannede flytter fra land til by – eller til Rusland i håb om at finde beskæftigelse og en bedre fremtid. Ofte bliver deres børn hos bedsteforældrene. Cirka 25 % af alle ældre har deres børnebørn boende hos sig i en årrække. Det er en stor opgave og ansvar for bedsteforældrene, for selvom de modtager penge fra deres børn, så kan forældrene ofte være væk i mange måneder ad gangen.  OKTOBER 2021

71

ÆLDRE I KIRGISISTAN

Mød Zinaida Lebedeva via dette link: vimeo.com/559891432

 Samtidig er det selvfølgelig også en stor glæde for ældre at kunne være til gavn og have glæde af deres børnebørn.

Udsatte ældre, som ikke har familie i nærheden, er overladt til sig selv og er afhængige af naboer, og frivillige organisationer til at hjælpe sig med indkøb og til at overkomme ensomheden.

Kirgisistan har meget få plejehjem, men i sjældne tilfælde ”indleverer” familien et ældre familiemedlem til et plejehjem. Det er forbundet med stor skam og smerte for de ældre at blive ”institutionaliseret”.

Generationsmøder Flere frivillige organisationer står for en række forskellige aktivitetstilbud, hvor ældre kan deltage i motion, kreative sysler, sang og musik, IT-kurser, udflugter og meget mere. Zinaida Lebedeva har én gang om ugen et gratis motionshold. Ifølge Zinaida melder ældre sig ikke kun til aktiviteterne, fordi de ønsker at være sunde og raske, men lige så meget for fællesskabets skyld. Meget af tiden bliver nemlig brugt på at tale med hinanden om hverdagens små og store ting og livet i al almindelighed.

Udover fælleskabet har raske og rørige ældre et stort behov for fortsat

72

at blive set som en ressource. De har et ønske om at være så uafhængige som overhovedet muligt, så lang tid de kan. Derfor afholder man i landsbyen Zheti-Oguz såkaldte generationsmøder, der har til formål at bringe generationerne sammen og lære af hinanden.

I Kirgisistan betragtes kvinder som ældre, når de er 58 år, og mænd, når de er 63 år.

Den forventede levealder er 71 år En af dem, der hver uge deltager i generationsmøderne, er Atyr Akmatalieva. Hun underviser i at dekorere de traditionelle jurter (halvkugleformede filttelte, red.) Andre medlemmer underviser unge mennesker i at tilberede nationale retter, traditionelle landbrugsmetoder og kirgisisk kunsthåndværk.

De ældre bliver undervist af de unge i gruppen i, hvordan de på egen

hånd søger information på nettet, hvordan de opretter en e-mailkonto og bruger mobiltelefoner. Alt sammen en stor hjælp, når ældre vil holde kontakt med venner og familie, som de sjældent ser.

Under fattigdomsgrænsen Den måske største udfordring for ældre i Kirgisistan er deres økonomiske grundlag. Folkepensionen, som alle har ret til, udgør kun ca. 400 kr. om måneden, og det er langt fra nok til at dække udgifter til husleje, mad, medicin og brænde om vinteren, som er lang og kold. Mange ældre kirgisere lever under fattigdomsgrænsen, og de økonomiske støttemuligheder, vi tager for givet herhjemme, eksisterer kun i meget begrænset omfang.

Der er heller ikke megen støtte at hente fra det offentlige til fx hjemmehjælp, genoptræning, tilskud til medicin og lignende. Det betyder, at mange ældre ikke kommer ud af deres bolig – og dermed ud af ensomheden.

Regeringen prioriterer ikke ældres forhold, der blot er en af mange udfordringer på linje med uddannelse, adgang til sundhed for alle, dårlig infrastruktur og korruption.

Mange kirgisere har ikke været ansat i et job, hvor de har kunnet spare

Mød Atyr Akmatalieva via dette link: vimeo.com/559891636

MØD DE TRE SEJE KVINDER Du kan se portrætfilm med de tre kvinder, der er med i artiklen. De gør hver især en stor indsats for hjælpe andre ældre ved at deltage i HelpAges’ projekter.

Find link til video i billed­ teksterne. Cando­film har lavet videoerne.

op til pension, så de må nøjes med statens pension. Det gælder især kvinder, der har været udenfor arbejdsmarkedet og passet børn. Når manden dør, er de både fattige og ensomme og lever et hårdt liv på kanten af samfundet. Mange er nødt til at tage ekstra arbejde for at supplere den lave folkepension.

I det hele taget er der mangel på læger, socialrådgivere og sundhedsarbejdere med viden om ældres helbred, behov og rettigheder. Det hænger dels sammen med lønnen, der for en SOSU udgør ca. 800 kr. om måneden, dels den manglende status i at arbejde inden for ældreområdet.

I landområderne er lægemangel en stor udfordring. Der er især mangel på læger med viden om demenssygdomme. Der findes ingen plejehjem specielt for mennesker med demens, og sygdommen er derfor en udfordring for både familien og for de ældre selv.

Lyaila Mukhamedovna er 78 år og bor i byen Kant. Indtil hun gik på pension, arbejdede hun som læge og tjente penge nok til at kunne have en behagelig alderdom. Hun bor sammen med sin søster, der er ramt af demens. Der er ingen hjælp at hente fra regeringens side til pas-

ning eller aflastning. Lyaila arbejder derfor aktivt for at forbedre ældres vilkår og rettigheder. Igennem forskellige tiltag forsøger hun at påvirke regeringens politik og lovgivning for derigennem at give ældre bedre muligheder for at klare sig selv. Det er en hård kamp, men nogen må gøre det, fortæller hun.

Corona Kirgisistan har ligesom andre lande været ramt af corona og nedlukning ad flere omgange. Det har haft store omkostninger for de ældre, der bor alene, og som følge af nedlukning er blevet isolerede.

Prisen på medicin er steget, og frygten blandt udsatte ældre har været stor. Den offentlige transport har været lukket, hvilket har betydet, at frivillige som Zinaida og Lyaila ikke har kunnet besøge udsatte ældre, der bor alene og længere væk.

Zinaida fortæller: ”Jeg er meget bekymret for dem. Jeg er tvunget til at blive hjemme, så jeg ringer til dem og giver dem gode råd og råder dem til at blive indendørs, selv om det er hårdt. Jeg forsikrer dem om, at vi også kommer igennem det her.”

OM KIRGISISTAN • Kirgisistan ligger i Centralasi­ en og grænser op til Kina, Ka­ zakstan, Uzbekistan, Tajikistan.

• Indbyggertallet er ca. 6 mio.

• I hovedstaden Bishkek bor ca.

1 mio. mennesker.

• 34,4 % af befolkningen er under 15 år, og 6,2 % er ældre end 65 år.

• I Kirgisistan betragtes kvinder som ældre, når de er 58 år, og mænd, når de er 63 år.

• Den forventede levealder er 71 år.

• 34 % af befolkningen bor i urbane områder.

• 20 % af befolkningen lever un­ der landets fattigdomsgrænse.

• Kirgisistan er et landbrugs­ land, der producerer kød, uld og mælkeprodukter. Mindre end 8 % af landet er opdyrket til hvede og grøntsager.

• Størstedelen af befolkningen bor i landområder og forar­ bejder uld til garn og filt. Især mange ældre mennesker er engageret i filtproduktion.

• De traditionelle jurter/telte er fremstillet af filt, men filten bliver også i stigende grad anvendt i kunsthåndværk.

OKTOBER 2021

73

ANNONCE

BLIV KLOGERE PÅ DINE KNOGLER Knogleskørhed er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år.

På www.klogpåknogler.dk kan du få viden om knogleskørhed, risikofaktorer og livet med sygdommen.

Reference: Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose.

Sundhedsdatastyrelsen 2018

Amgen AB I Borupvang 9, 2750 Ballerup

Udarbejdet den 17. august 2021: DK-NPS-2000014

Bliv også klogere på knoglevenlig livsstil og se træningsvideoer udarbejdet i samarbejde med Knoglestærk.

PENNEVENNER

Kære Louise Jeg har haft meget at se til den seneste uge.

I lørdags var jeg til min tantes bryllup.

Breve fra fortiden Det er ikke mange år siden, at ugeblade, magasiner og tegneserie­hæfter bragte små annoncer, hvor læserne efterlyste pennevenner Af Jakob Melgaard

”

Grafik Storyful

Dame på 71 år søger pennevenner m/k.

Jeg elsker at skrive breve, er meget glad for naturen, elsker sjov og ballade, dans, gymnastik og meget andet. Mrk.3956, Maribo.”

Sådan lød bare en af de mange små annoncer, der kunne læses i et tilfældigt Fa­ milie Journalen fra 1994. Da var der stadig masser af sådanne annoncer, men det holdt ikke ved. Familie Journalen stoppede med at bringe pennevenne-siderne omkring årtu­ sindskiftet, og siden er det gået kraftigt ned ad bakke med både pennevenner og med personlige breve.

“Brevmængden toppede i 1997, som var det år, vi sendte flest breve til hinanden.

Det falder sammen med, at flere og flere fik adgang til e-mail. I dag er det meget, meget sjældent, at almindelige danskere sender et helt almindeligt brev,” siger Jane Sandberg, der er museumsinspektør for postmuseet Enigma.

I dag foregår kommunikationen som regel på sms, e-mails og sociale medier, hvor man snildt kan holde kontakten med både venner og bekendte og møde fremmede. Men det er ikke det samme, siger Bjarke Oxlund, der er institutleder og professor ved institut for antropologi på Københavns Universitet.

“E-mailen kan sagtens være personlig, og man kan kommunikere det samme som i et brev rent sprogligt, men du får alligevel skåret en hel del væk,” siger han og nævner først og fremmest håndskriften og så alle de måder,

man kan bruge tid på at dekorere et brev med klistermærker, små tegninger og så videre.

“Jeg kan selv huske, at jeg efter en lejrskole på Samsø skrev sammen med en pige, og så var brevene parfumeret! Der var meget mere til sanserne,” mindes han.

“Der er noget meget materielt ved et brev.

Det der med, at det bliver håndbåret, så at sige, og at man har efterladt sig et mærke, skrevet det i hånden, det er per definition mere personligt,” siger Bjarke Oxlund.

Et brev er tid Et brev, der er skrevet i hånden, repræsen­ terer også en meget større investering, som brevskriveren har betalt med sin dyreba­ reste ressource: Tid. “Vi ved, hvor besværligt det er at skrive et brev: Det er ikke bare en e-mail. Vi har sat os ned, fundet noget, der kan skrive, fundet noget papir, fundet en konvolut, fundet en postkasse. Det tager jo tid, og det, vi savner allermest i dag, det er jo tid. Så et brev er tid, vi giver hinanden,” siger kommunikati­ onsforsker Anne Katrine Lund.

Hun har skrevet en ph.d., hvor hun blandt andet forskede i breve som målrettet kommunikation.

“Der var mange i projektet, der sagde, at det var som at få en gave, når der var noget med personligt håndskrift i postkassen, og som værdsatte det, når venner og familie tog sig tid til at skrive,” siger hun.  OKTOBER 2021

75

PENNEVENNER

Hej Jørgen

Tak for brevet sidst.

Sikke et fint billede, jeg har stillet det på mit skrivebord.

enormt bange for, at der ligger en forpligtel­  I dag kan man på ingen tid sætte sig ved computeren og skrive både lange og person­ se. Den stærkeste relation er der, hvor man kan holde til, at udvekslingen foregår over lige ‘breve’, som venner og bekendte så kan læse på sociale medier. Og det kan man med ekstremt lang tid, og der er brevet et godt eksempel,” siger han. lidt god vilje godt sammenligne lidt med et “For brevet giver tid til eftertænksom­ gammeldags, håndskrevet brev.

“Det, pennevennen kunne, var at målrette hed. Hvis jeg sender dig et brev, så går der dine personlige tanker til nogen. I dag er det, lang tid, fra jeg har ført pennen til papiret, du skriver, målrettet til flere, du kender godt og til du får det. Og når du modtager det, så kan du putte med det, før du sætter dig end den ene, du fandt i et Anders And-blad. og overvejer og så skriver tilbage. Udveks­ Vi har i virkeligheden fået en hel forfærde­ lingens tid gør, at man kan få eftertænk­ lig masse pennevenner, som reagerer med tommeltotter og omsorg og små kommenta­ somheden ind,” siger han.

Anne Katrine rer, når vi skriver Lund tilføjer, at noget på sociale brevet er godt til medier,” siger mere komplicerede hun. emner, som ikke Med ‘likes’ og lige passer ind i en små kommenta­ sms. rer kan en sms “I de undersø­ eller et opslag på gelser, jeg har set, sociale medier er brevet godt, når give øjeblikkelig noget er svært og ‘afkast’ til afsen­ nært. Når det fyl­ deren, men spør­ BJARKE OXLUND, PROFESSOR, KØBENHAVNS der meget, eller er ger man Bjarke UNIVERSITET kompliceret. Det er Oxlund, så er det det, brevet kan: At ikke nødvendigvis skabe nærvær i fraværet, og vi er meget væk en fordel i denne sammenhæng. fra hinanden i dag,” siger hun.

“Det, der er fedt ved breve, og som kan Der er meget godt at sige om det hånd­ give det en revival ligesom vinyl-pladen, det skrevne brev. Og Bjarke Oxlund kan da også er netop den tid, der går,” siger han. sagtens se mange gode grunde til, at breve “Vi ved antropologisk set, at når man aftaler en udveksling, så er tidsdimensionen får et comeback.

“Men jeg tror aldrig, at brevet vil stå alene enormt vigtig. Har du en stærk relation, så igen. Jeg tror, at folk lige vil sende en sms kan den holde til, at der er en uligevægt i og spørge: ‘Hey, fik du mit brev?’ Så noget udvekslingen i et stykke tid,” siger han.

“Men hvis vi drikker en øl sammen, og jeg af det romantiske og idylliske ved brevet er gået tabt,” siger han.  hele tiden vil have, at vi skal have givet lige meget, så sender det et signal om, at jeg er

Jeg kan selv huske, at jeg efter en lejrskole på Samsø skrev sammen med en pige, og så var brevene parfumeret! Der var meget mere til sanserne

76

Kære mormor

Tillykke med de 86 år.

Jeg håber, du havde en dejlig fødselsdag.

En brevven ”Jeg er en pige på 13 år, som søger en penneveninde på samme alder. Jeg interesserer mig for heste og bøger. Hvis du har lyst, så skriv til Lise Bregnhøj...”

S

ådan skrev Lise Bregnhøj i Fantomet nummer 165 i 1981, da hun søgte en penneven. I dag er hun 53 år og bor i Birkerød. Hun fortæller: “Jeg lavede flere opslag i forskellige blade, og som jeg husker det, fik jeg en del respons. Jeg skrev blandt andet til nogle hesteblade, for dem slugte jeg råt, og jeg ville jo gerne skrive med andre, som var hesteinteresserede.

Det var meget varierende, hvor længe jeg havde kontakt. Nogle havde jeg kontakt med ret længe, men til sidst fadede det ligesom ud, og jeg har ikke kontakt til nogen af dem mere.

I perioder betød pennevennerne rig­ tig meget for mig. Det var det der med at komme hjem og åbne postkassen. “Er der et brev i dag?” Den fornemmelse af spænding i forhold til, om de havde svaret, den kan jeg stadig huske.

Og det var helt mit brev. Der var ingen, der skulle åbne og læse det. Jeg gik ind bag

min lukkede dør og læste det i forventning og spænding. Måske fortalte jeg nogen om brevene, men det var mit private rum. Jeg gemte samtlige breve – mine forældre har først smidt dem ud for et par år siden, da de ryddede op.

Jeg samlede jo på det der forfærdelige brevpapir, og det var også det, jeg brug­ te, når jeg skrev til de forskellige. Det var lyserødt med heste i hjørnet og alt muligt, kan jeg huske. Jeg tegnede ikke, men satte mange klistermærker på.”

Små historier fra hverdagen ”Jeg kan huske, at jeg havde en svensk penneven, som jeg skrev med i ret mange år. Det startede med hestene, men da vi blev ældre, begyndte vi at snakke om alt det andet, der fulgte med: Drenge og fester.

Men det var det med hestene, der var ­udgangspunktet.

Efterhånden blev der længere mellem brevene. Jeg fik travlt med andre ting, og  OKTOBER 2021

77

PENNEVENNER

 Lise Bregnhøj ledte efter pennevenner blandt andet i denne udgave af Fantomet fra 1987.

 det stoppede jo nok med, at en af os holdt op med at svare. Jeg kan huske, at der var en, jeg fik kontakt med nogle år senere, og så skrev vi lidt halvhjertet sammen i en periode.

Jeg husker tydeligt forventning og spæn­ dingen over, hvad hun mon havde skrevet.

Det var jo totalt banalt. ‘Hej, hvordan går det hos dig? Her går det godt’. Det var virkeligt naivt, men det var også meningsfuldt på det tidspunkt.

Det var små spørgsmål, som der blev svaret direkte på. Og så var det de der små historier fra hverdagen. ’Jeg var ude for at ride, og så faldt jeg af’. Det kunne godt være lange beskrivelser, og alle de nuancer, som der kunne være i et brev, de er væk i dag, hvor man er meget mere i nuet, når man ringer eller sms’er, som man gør i dag.

I dag skriver jeg aldrig breve. Jeg sender en sms, skriver på messenger eller føl­ ger med på sociale medier. Jeg tror, at de sidste breve, jeg skrev, var dengang min mormor levede. Jeg sendte fødselsdags­ kort hvert år, men det er ikke noget, jeg gør mere. Jeg kender ikke nogen, der gør det.

Ikke engang min mor på 76. Hun sender en sms eller ringer.

Det er også for dyrt at sende breve i dag.

Og jeg går aldrig ud og åbner postkassen. Der er aldrig noget i den. Men det er ikke det sam­ me at åbne sin telefon, som det var at åbne postkassen for at se, om der var et svar.”

78

ANNONCE

ANNONCE

Hjælp til en god søvn

SOVER DU DÅRLIGT? Du har sandsynligvis prøvet det. afslører, at 4 ud af 10 danskere Det har rigtigt mange: Du ligjævnligt har søvnproblemer. Det ger i sengen og kan ikke falde til kan der være tusind årsager til ro. Uret tikker, og der er alt for - f.eks. krævende opgaver, stress få timer tilbage af natten. eller bekymringer for fremtiden.

Nu ved du bare, at Søvnproblemer og stress morgendagen Stress i hverdagen er bliver svær at t g li n v jæ erne har komme igenaf dansk mer. Det afslører s- et velkendt fænomen le ed nem. og kan være skyld i søvnprob gelser fra Sundh at l ø ti rs e lp d Rigtig søvnproblemer. Har nye un . Få enkel hjæ es mange dandu haft en dag med styrelsen vn med Sedafort ir falde i sø planter, der indv skere oplever mange opgaver, mange å p algte r v le d k u in v re perioder med spekulationer og mange e fl ker fra gang. én søvnbesvær. bekymringer, er det svært Nye undersøgelser for kroppen at slippe den tilstand og falde til ro og falde i søvn. fra Sundhedsstyrelsen

40 %

Jeg fik min nattesøvn tilbage

Pia havde et ellers velfungerende liv, men en skilsmisse gav Pia alt for meget at tænke på. Hun fik svært ved at sove.

Pia fik en dag øje på en reklame for Sedaforte med planter, der virker på flere måder ift. søvn.

Hun besluttede sig for at prøve.

- Efter 4-5 uger begyndte der at ske noget. I dag falder jeg hurtigere i søvn og sover godt hele natten. Jeg kan endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter.

Tom

Nu sover jeg godt hver nat!

Tom er en mand med mange jern i ilden, men til trods for træthed om aftenen har han alligevel haft svært ved at falde i søvn.

- Når det var værst, var der 7-8 nætter efter hinanden, hvor jeg ikke kunne sove. Og jeg kunne komme langt op ad dagen, før jeg blev rigtig frisk. Så jeg ledte efter noget, der kunne hjælpe.

- Efter at jeg begyndte at tage Sedaforte med beroligende planter, sover jeg godt hele natten. Det er et utrolig godt produkt.

Humle virker beroligende og fremmer en god søvn.

Naturlig hjælp til at falde i søvn

Sedaforte er et plantebaseret middel baseret på 4 udvalgte planter: kamille, citronmelisse, humle og schizandra. Da søvnproblemer netop kan skyldes vidt forskellige faktorer, er præparatet sammensat således, at det indvirker fra flere vinkler på én gang.

Med indholdsstofferne i Sedaforte bliver det lettere at falde i søvn. Mange oplever også, at søvnen bliver bedre, og at man kan sove natten igennem.

Prøv selv og mærk forskellen.

Læs mere på www.wellvita.dk

Derfor bruger vi Sedaforte Pia

Sedaforte består af udvalgte planteekstrakter, som hjælper dig med at slappe af, så du kan falde i søvn.

Kamille bidrager til optimal afslapning.

Citronmelisse virker afslappende og mindsker rastløshed.

Schizandra hjælper med at håndtere stress bedre.

Da søvnproblemer kan skyldes vidt forskellige faktorer, er Sedaforte sammensat således, at det indvirker fra flere vinkler på én gang.

Prøv til halv pris Kristina

Jeg falder lettere i søvn

For et par år siden oplevede Kristina en stor belastning og stress gennem sit arbejde. Noget der gjorde, at hun ofte lå i sengen i flere timer uden at kunne sove.

Da hun en dag så en Sedaforteannonce med flere beroligende ingredienser, besluttede hun sig for at prøve - og hun blev ikke skuffet.

- Det tog et stykke tid, før der skete noget specielt. Men så begyndte jeg at falde både lettere og nemmere i søvn. Og i dag ... Ja, i dag sover jeg fantastisk godt.

Sedaforte kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kr. 129,- (+ fragt 39 kr) for to måneders forbrug.

RING:

82 30 30 40 hverdage kl 8-16

WEB: wellvita.dk Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

Energivej 4, 6700 Esbjerg

DANMARKS ØKONOMI

DEN

BUNDSOLIDE DANSKE ØKONOMI Trods pandemi er den danske økonomi sund og robust.

Men hvordan hænger dansk økonomi egentlig sammen?

”

Af Lene Rimestad

Illustration Storyful

En dansk seniorborger kan trygt læne sig tilbage i stolen. Vi har nok verdens bedste pensionssystem og et sikkerhedsnet, der betyder, at man ikke oplever en stor nedgang i indkomsten og heller ikke bliver fattig som gammel her,” siger Svend Erik Hougaard Jensen, der er professor i økonomi på Copenhagen Business School

og leder af det danske pensionsforskningscenter PeRCent ved CBS. Samtidig er den danske økonomi også bredt set ”bomstærk”, siger Svend Erik Hougaard Jensen. Det hænger blandt andet sammen med et fremtidssikret pensions­ system og styringen af de offentlige finanser. 

Mål for dansk økonomi

Danskerne sparer meget op

Politikerne bestemmer, hvad de vigtigste mål for den danske økonomi være. Blandt nogle af de højt prioriterede mål i Danmark er:

Allerede før corona var danskerne gode til at spare op. Coronaen har betydet, at vi sparer endnu mere op. Sidste år sparede vi syv procent af vores disponible indkomst op. Før pandemien lå tallet omkring fem procent.

• Fuld beskæftigelse.

• Holdbare offentlige finanser.

• Økonomisk vækst.

• Stabile priser.

• Udligning af sociale forskelle.

• Bæredygtig produktion og hensyn til miljø.

Kilde: Danmarks Statistik

81

DANMARKS ØKONOMI

 Også de økonomiske vismænd forventer en stabil vækst. I den seneste rapport fra De Økonomiske Råd, der nøje følger den økonomiske udvikling og udgiver rapporter om den danske økonomi, skriver vismændene: ”Den gunstige udvikling i dansk økonomi forventes at fortsætte de kommende år. Væksten ventes at blive ca. tre procent i år og godt fire procent næste år.”

Selvfølgelig er der udfordringer, påpeger Svend Erik Hougaard Jensen, men overordnet set går det rigtigt godt med den danske økonomi. Også selv om den danske regering har måttet bruge mange penge på corona: Nedlukninger, støttepakker, smitteopsporing og vaccinationer har kostet dyrt. Alligevel er forventningen til økonomien positiv.

Vi har både råd til corona og til velfærd, og der er ikke brugt færre penge til velfærd på grund af pandemien. ”Pandemien har været dyr, men jeg ser ingen tegn på, at de regeringsbærende partier vil bruge færre penge på velfærd,” siger Svend Erik Hougaard Jensen. ”Men pandemien kan godt have lagt en dæmper på mulighederne for at afsætte flere ressourcer til velfærd,” siger han.

De store udfordringer Selv om dansk økonomi er bomstærk, er der nogle faresignaler, som politikerne skal være opmærksomme på. Især boligmarkedet og mangel på arbejdskraft kan give problemer i kølvandet på coronaen. Økonomer og politikere diskuterer, om der er behov for indgreb på boligmarkedet. Især i de to største byer, Aarhus og København, er priserne for boliger steget mere, end lønnen er steget. Derfor kan det være svært for nogle at få råd til en bolig i de områder. ”Det kan give en boligboble,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Når boligpriserne stiger, kan det resultere i, at folk forventer yderligere prisstigninger i fremtiden. Lysten til at låne penge til en bolig kan vokse. Hvis banker og 

BNP Bruttonationalproduktet (BNP) for 2020 var ifølge Danmarks Statistik 2.329.561 mio. kr.

BNP er værdien af alt det, der skabes på danske arbejdspladser, så tallet viser vores samlede velstand. Alt fra børne­ pasning, forskning til produktion af vind­ møller eller bagning af brød er talt med i BNP. Til gengæld er arbejdet i hjemmet eller frivilligt arbejde ikke talt med.

BNP faldt i den første periode med corona, men væksten er næsten kommet tilbage på niveauet før pandemien.

Danmark er kommet mere helskindet igennem coronakrisen end mange andre lande.

Kilde: Vismandsraporten ”Aktuel økonomisk politik”, forår 2021 af formandskabet for Det Økonomiske Råd.

Inflation Inflation betyder, at priserne og løn­ ningerne stiger. Hvis der fx mangler arbejdskraft, kan medarbejderne bede om mere i løn. Eller hvis der mangler bestemte varer, kan prisen på varen stige markant. Under corona oplevede vi prisstigninger på materialer til byggeri.

Og efter corona har fx restauranter haft svært ved at finde personale. Inflationen kan give et fingerpeg om, hvorvidt der er styr på økonomien.

Kilde: Eurostat og danske tal på statistikbanken.dk/pris117

82

Hvem passer på den danske økonomi?

Hvordan fungerer den danske økonomi?

Vi har alle ansvar for den danske økonomi.

Blandt andet ved at arbejde, ved at betale skat, ved at købe ting og oplevelser bidrager vi til dansk økonomi og dansk velfærd.

Dansk økonomi består grundlæggende af tre elementer: Den offentlige sektor, virksomheder og de private husholdninger. Alle tre grupper ”sælger” eller ”køber” varer eller ydelser.

Men det overordnede ansvar for dansk økonomi ligger især hos:

Der skal være balance i økonomien. Som i vores private husholdning skal Danmark gerne have styr på indtægter og udgifter. Vi skal sørge for at tjene nok, samtidig med at vi ikke skal bruge for meget og ikke skylde for meget væk.

• Politikerne: Regeringen og de øvrige partier har ansvaret for at skabe en hensigtsmæssig ramme for blandt andet økonomisk vækst, bæredygtighed og velfærd. Politikerne diskuterer og vedtager hvert år en finanslov. Finansloven udstikker rammerne for, hvordan de offentlige midler skal bruges. Kommunerne styrer også i en vis udstrækning deres pengekasse ved at opkræve kommuneskat og bruge pengene på blandt andet skoler, plejehjem og lokale veje. Regionerne har blandt andet ansvaret for sygehuse og læger.

• Nationalbanken: Nationalbanken fastsætter renterne, og de har stor betydning for vores lyst til at låne penge. Lige nu er renten rekordlav.

Nationalbanken er en ”en selvejende og uafhængig institution” med eneret til at bestemme renten. Dog er renten i Danmark reelt bestemt af renten i euro-zonen på grund af Danmarks fastkurspolitik i forhold til euroen.

• De Økonomiske Råd: De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Vismændene i rådene fremlægger hvert år rapporter med analyser og anbefalinger til politikerne om dansk økonomi.

• Det Systemiske Risikoråd: Som navnet fortæller, skal rådet informere om finansielle risici, som kan påvirke den økonomiske udvikling. Rådet observerer, advarer og kommer med henstillinger.

• Tænketanke: Flere tænketanke kommer også med analyser og forslag. CEPOS er en borgerlig-liberal tænketank.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tæt tilknytning til Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Andre, mere uafhængige, tænketanke er Kraka, Concito og den europæiske tænketank Bruegel.

Dansk økonomi hænger også tæt sammen med udenlandsk økonomi. Dels fordi vi handler med udlandet, dels fordi vi rejser ind og ud af lande og bruger penge som turister.

Ulighed Ulighed kan måles på flere forskellige måder.

Gini-koefficienten angiver graden af ulighed i indkomster med et enkelt tal. Tallet ligger mellem 0 og 100. Jo tættere gini-koefficienten er på 0, desto mere ligeligt er indkomsterne fordelt.

I Danmark ligger gini-koefficienten på knap 30. I Sydafrika er tallet 60, i USA er det 41, mens Sverige har samme tal som Danmark, viser tal fra Verdensbanken.

En anden måde at måle ulighed på er at undersøge, hvordan mange relativt fattige, der findes i Danmark.

Det gør man – også internationalt – ved at tælle, hvor stor en andel af befolkningen, der har en indkomst, som er mindre end 50 procent af medianindkomsten.

Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst. ”Den midterste person” eller medianen tjener ca. 21.000 kroner om måneden. Dermed er man i risikogruppen for fattigdom, hvis man er enlig og har en indkomst efter skat under halvdelen af det eller 10.500 kroner.

Studerende og personer med en stor formue betragtes ikke som fattige i Danmarks Statistiks opgørelse.

Ingen i Danmark lever i ekstrem fattigdom, som det defineres af FN. Hvis en dansker har mindre end 14 kroner om dagen at leve for, er man ekstremt fattig, fremgår det af FN’s Verdensmål.

Kilde: Worldbank.org & Danmarks Statistik OKTOBER 2021

83

DANMARKS ØKONOMI

coronakrisen er overstået – økonomisk set,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Hvis man undrer sig over, at økonomien er så hurtigt tilbage til ”normalen”, så skyldes det, at krisen ikke opstod på grund af en systemfejl i økonomien, men var en sundhedskrise. Det var en pandemi, vi skulle håndtere, og ikke en økonomisk krise som fx en finanskrise.

 ­realkreditinstitutter samtidig lidt for gavmildt låner penge ud, kan det gå galt. Boligejerne risikerer at optage for store lån, som de ikke kan tilbagebetale, hvis der fx kommer en rentestigning eller en økonomisk nedtur.

De økonomiske vismænd skriver i deres seneste rapport fra foråret 2021, at de ikke mener, at der er ”akut behov for indgreb” på boligmarkedet. Et politisk indgreb kan være at begrænse muligheden for afdragsfrihed for boliglån, så boligkøbere ikke kun betaler renter, men også betaler af på deres boliglån.

Et andet problem er flaskehalse. Da alting åbnede efter corona, ledte virksomheder og offentlige organisationer efter medarbejdere. Nogle steder kan der opstå flaskehalse, fordi der mangler ledige hænder. Det gælder fx restaurationsbranchen, men også i plejesektoren. ”Hvis vi kigger på tallene for beskæftigelse, er vi på samme niveau som i februar 2020, så de tal peger på, at

Stigende ulighed?

En ting, som jævnligt diskuteres blandt politikere og i medierne, er stigende ulighed. Bliver nogle få mennesker meget rigere, mens flere bliver fattigere?

Niels Ploug, der er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, har i årevis forsket i økonomisk og social ulighed.

Han er også en af forfatterne bag bogen ”Lige børn leger bedst. Et portræt af det danske klassesamfund”. Bogen beskriver socioøkonomiske, geografiske, kulturelle, politiske og sundhedsmæssige forskelle i det danske samfund. ”Det er vigtigt at have fokus på uligheden og dens udvikling, men Danmark har ikke nogen alarmerende stor økonomisk ulighed,” siger Niels Ploug.

Han mener, at den væsentligste ulighed er mellem dem, der får en uddannelse, og dem, der ikke får en uddannelse. ”20 procent af alle i en årgang får ikke en kompetencegivende erhvervsuddannelse, og sådan har det været længe.

Hvis man er optaget af økonomisk ulighed, skal man interessere sig for, hvordan man får de sidste 20 procent til at tage en uddannelse,” siger han.

KONKURRENCE:

Kan jeg stole på min bankrådgiver?

Skal jeg tage et lån? Købe egen bolig eller bo til leje? Bruge mine penge eller spare op? Kan jeg stole på min bankrådgiver? I ”Den lille bog om din økonomi” har Michael Møller og Niels Christian Nielsen samlet deres bedste råd, tips og advarsler til dig om, hvordan du skal gebærde dig i den økonomiske jungle. Og så gør det ikke noget, at de to økonomiprofessorer deler ud af deres viden med et glimt i øjet.

Du kan deltage i en konkurrence om at vinde en af de tre bøger, Akademisk Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 26. oktober.

Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Økonomi”.

Vinderne får direkte besked.

84

ANNONCE

VENDEPUNKTET

Flasken eller familien “Hvis det ikke var for min søster, så havde jeg nok ikke været her i dag. Så havde jeg nok brugt alle mine penge på Boonekamp og snaps” Af Liv Mygind

86

Illustration Mikkel Henssel

VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

S

Tonny passede sit arbejde som vejstribemand, han pudsede sine vinduer og støvsugede sit hjem.

Men han var holdt op med at spise og levede udelukkende af de cirka 30 genstande, han drak om dagen ....

Af Liv Mygind

”

Illustration Mikkel Henssel

Jeg var blevet skilt, og jeg var nok lidt ensom. Men jeg fandt ind i et fællesskab på arbejdet. Det var os, der ikke havde noget at komme hjem til. Vi blev sid­ dende til langt ud på aftenen, hvor vi sad og spillede og drak. Jeg kan ikke lide øl, så jeg drak snaps i kaffen. Jeg be­ gyndte også at drikke et par Underberg eller Boonekamp på cyklen på vej til arbejde. Så kom der også snaps i kaffen i løbet af arbejdsdagen. Mere og mere snaps, og til sidst kun lidt kaffe for farvens skyld.

Jeg syntes jo egentlig ikke, at jeg havde et problem. Jeg drak godt nok op imod 200 genstande om ugen, men jeg passede jo stadigvæk mit arbejde som vejstribemand. Jeg pudsede også mine vinduer og boede pænt og rent. Jeg gemte alle mine små flasker, så uventede gæster ikke ville opdage noget. Der var flasker gemt i sokkeskuffen, i skabe­ ne og bag møblerne. Jeg var en mester i løgne.

Mine tre store børn kom og besøgte mig hver anden weekend – og så drak jeg ikke. Eller jeg drak kun så meget, at jeg ikke rystede. Nede på tanken kaldte de mig Under­ bergmanden, fordi jeg altid kom om natten og købte Un­ derberg. Jeg syntes ikke, at jeg fejlede noget, og jeg tænkte ikke over, hvad konsekvensen var af at drikke så meget. Jeg var glad. Nej, jeg var ikke glad, men jeg havde en fest med mig selv, når jeg drak, og så havde jeg det dejligt. Jeg drak mig også træt, og så behøvede jeg ikke tænke. Så sov jeg på sofaen, og så var den dag gået.

Men så en dag ringede min søster om morgenen og sag­ de, at jeg igen i nat havde ringet og vækket hende klokken 3 og ville snakke. Det kunne jeg overhovedet ikke huske, og jeg benægtede det.

Min søster kom over til mig. Hun er sådan en lille skrap én, der vejer 45 kilo og er 160 centimeter høj, men som ikke er bange for at sige sin mening. Hun viste mig tele­ fonen, hvor man kunne se de natlige opkald fra mig. Hun syntes, jeg var blevet ussel, og sagde, at jeg måtte vælge mellem flasken og familien. Jeg benægtede, at jeg havde et problem. Men næste gang kom hun sammen med mine børn. De sagde, at de ikke ville se mig mere, hvis jeg blev ved med at drikke. De var bange for at miste mig. Det be­ tød alt. Min datter græd, og det gjorde jeg også. Mine søn­ ner sagde ikke så meget.

88

Har du ople vet, at dit liv drede sig fr æna det ene øje blik til det andet? Så h ører vi gern e fra dig, og er det måsk så e dit vendep unkt, vi dyk ned i næste k er gang. Skriv til: vendepunk tet@aeldre sagen.dk e send et bre ller v med dit na vn og adress til: Ældre S e agen, Snorr esgade 17-19, 2300 København S. Mærk brevet: ”Ven depunktet” .

Tanken om, at jeg ikke skulle se mine børn mere, var fuldstændig forfærdelig. Heldigvis havde jeg et klart øje­ blik den dag og sagde ja til at snakke med lægen. Da vi tog op til lægen, havde jeg en promille på 3,2. Lægen var dybt rystet over, at jeg ikke virkede fuld med den promille. Jeg måtte vente, til jeg var helt ædru, og så kom jeg på antabus og i offentlig behandling.

I starten var jeg ikke særlig glad for det. Jeg mistede jo mine drukkammerater. Men jeg fik efterhånden nye venner, og nu arbejder jeg frivilligt og arrangerer samvær, sommerferieture og spiseaftener for tørlagte alkoholikere.

Her har jeg fået en ny vennekreds. Og så har jeg stadigvæk mine børn. De første to år ringede jeg til min datter, hver gang jeg havde fået antabus. Men til sidst sagde hun, at nu gad hun ikke høre på det mere – hun havde forstået, at jeg ikke drak mere.

Jeg har fået et fantastisk forhold til mine børn igen. Vi er blevet endnu tættere. Jeg har fået min livsglæde tilbage, og jeg har fået et barnebarn. Så alle de penge, jeg brugte på Boonekamp og snaps før, dem bruger jeg nu i BabySam. Det lykkeligste øjeblik, jeg har haft, var forleden, da jeg facetimede med mit barnebarn på halvandet år, og han sagde farfar for første gang. Det var fantastisk.

Den oplevelse havde jeg nok ikke haft, hvis jeg ikke var stoppet med at drikke. Måske havde jeg slet ikke kendt mit barnebarn. Hvis min søster og mine børn ikke havde stil­ let mig det ultimatum, så havde jeg brugt alle mine penge på alkohol. Måske havde jeg slet ikke været her. Man kan ikke overleve så længe, når man drikker mere end en liter hård sprut om dagen.”

OM TONNY Tonny er 59 år og har været ædru i ni år.

Han arbejder som vejstribemand på 35. år.

Han er fraskilt og har tre voksne børn. Han har også et barnebarn.

Han arbejder frivilligt fem dage om ugen i Lænken, en forening og socialt samlingssted for tørlagte alkoholikere.

TOLERANCE OVER FOR PROMILLER De fleste mennesker ville ikke kunne arbejde og fungere normalt med en promille på fire-fem.

Det normale ville være at miste bevidstheden, og der ville være en stor risiko for at få en lammelse af åndedrættet og dø med så høj en promille. Men har man vænnet sin krop til druk, kan man udvikle en tolerance, så man ikke dør af selv meget høje promiller. Men så dør man af andre årsager – fx af ophobet fedt i leveren, også kaldet skrumpelever.

ANTAL ALKOHOLIKERE I DANMARK

Lyt til VENDEPUNKTET Lyt til Tonny, der fortæller hele sin rørende historie i podcasten: Vendepunktet. Du finder podcasten på aeldresagen.dk/podcast eller i din foretrukne podcast-app.

Danskernes alkoholforbrug overstiger i mange tilfælde de officielle anbefalinger. Og det får hvert år konsekvenser.

Der findes ingen officiel definition, som slår fast, hvad det vil sige at være alkoholiker. Derfor er det også svært at svare på, hvor mange der er alkoholikere i Danmark.

• 860.000 danskere har et storforbrug af alkohol – og har dermed et problematisk forhold til ­alkohol, der kan udvikle sig til decideret alkoholisme. D ­ esuden viser næsten hver femte danske mand tegn på alkoholproblemer.

• Cirka 140.000 danskere er decideret afhængige af alkohol.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Dansk Misbrugsbehandling

ÆLDRE TÅLER ALKOHOL DÅRLIGERE Som ældre skal man være mere påpasselig med alkohol. Forskningen peger på, at ældre er mere følsomme over for alkohols skadelige virkninger på helbredet. Det skyldes, at ældre har mindre væske i kroppen og derfor får en højere promille end yngre med det samme forbrug. Samtidig nedsættes kroppens evne til at omsætte alkoholen. Ældre, der får medicin, skal være særligt forsigtige med alkohol, da den kan forøge medicinens bivirkninger eller forringe medicinens effekt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

ALKOHOL DRÆBER Ifølge Sundhedsstyrelsen har alkoholikere trefem gange større risiko for at dø tidligt sammenlignet med resten af befolkningen. Det er videnskabeligt dokumenteret, at alkoholisme øger risikoen for at udvikle mere end 200 forskellige fysiske og psykiske lidelser.

OKTOBER 2021

89

ANNONCE

SORØ STOLE MED ELLER UDEN SÆDELØFT 30 FORSKELLIGE MODELLER I UDSTILLING

DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE Hvilestole fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. * Kun stoleudstilling og plejesenge

DIABETESSTRØMPER

VARM KØREPOSE MED TERMO

Uden generende sømme

Fås i flere størrelser

prIS

995,-

kun

HIMOLLA STOLE MED ELLER UDEN ”STÅ-OP-HJÆLP” Indbygget fodskammel og hvilestilling i ryglænet.

OVER 1.500 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER Gør hverdagen lettere og mere bekvem besøg vores webshop www.seniorshop.dk

49,95 BADETABURET Med buet sæde

BLØD VARMEPUDE Med 3 temperaturniveuaer

DU SPA RER

20 %

TILBUD

285,-

FOLDBAR PEDALTRÆNER Perfekt til hjemmetræning

TERAPISKO Str. 36-47

kun

299,95

kun

249,95

499,95

SE OG KØB MERE END 1500 HJÆLPEMIDLER I VORES WEBSHOP: WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE: TLF. 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK

SUNDHED

Hvad sker der, når vi husker?

Når vi husker tilbage på en begivenhed, genskaber hjernen sin helt egen version

Af Sussi Boberg Bæch

F

orestil dig, at du husker tilbage på din første kæreste. Måske afspiller der sig en film for dit indre af, hvordan kæresten så ud, og hvad I sagde til hinanden, den dag I blev kærester. Men den indre film er langt fra en eksakt genafspilning af det, der skete.

Neuropsykolog Kasper Jørgensen ved Nationalt Videnscenter for Demens forklarer, hvad der sker, når vi husker. ”Erindringer er ikke ligesom små film- eller lydklip, der gemmes. En erindring vil altid være mere eller mindre præcis, fordi den er en genfortælling og ikke en gengivelse af det, der skete.” ”Når vi gemmer erindringer i hjernen – fx fra vores eget bryllup – lagrer vi indtrykkene ved at skille dem ad og dele dem ud på forskellige områder i hjernen. Man kan sige, at hukommelsen er spredt ud over hele hjernen: Lydene lagrer vi ét sted, billederne et andet sted, smagen af maden et helt tredje sted, og de følelser, vi havde, et fjerde sted,” forklarer Kasper Jørgensen. ”Når vi så husker tilbage på brylluppet, genskaber hjernen vores erindringer ved at sætte delene sammen igen. Den laver sin helt egen version af brylluppet ud fra de dele, den har gemt forskellige steder i hjernen, og ud

OM HUKOMMELSE • Hukommelse er central for vores identitet, selvforståelse og vores sociale relationer.

• Hippocampus (søhest på latin) er et område i hjernen på indersiden af vores tinding­e­ lapper, der sørger for at lagre vores erindringer i forskellige områder af hjernen. Det er også hippocampus, der koordinerer, når vores erindringer bliver genskabt.

Kilde: Kasper Jørgensen.

fra den motivation og de behov og ønsker vi har på det tidspunkt, hvor vi husker tilbage,” siger han.

Og det kan have betydning for, hvad vi husker. ”Jo flere gange vi husker tilbage på den samme begivenhed, jo større er sandsynligheden for, at vi kombinerer erindringen på en ny måde, så det, vi husker, ændrer sig,” forklarer Kasper Jørgensen.

Hvor er bilnøglerne?

Selvom hukommelsesbesvær er en af de mest udtalte symptomer ved demenssygdomme, skal du ikke blive bekymret, hvis du er en af dem, der har det med at glemme, hvor du lagde dine bilnøgler. ”Det er helt normalt at glemme, hvor du lagde bilnøglerne, eller hvad du skulle købe ind. Men hvis du glemmer navne på nære familiemedlemmer eller ikke kan huske, hvad du lavede i morges, kan det være tegn på, at der er noget galt,” siger Kasper Jørgensen. ”Hvis det går kraftigt ned ad bakke med hukommelsen indenfor et par måneder, skal du blive bekymret. Men at være glemsom og distræt hele livet, er en individuel ting og giver ikke en større risiko for at blive dement,” siger han.

KORT- OG LANGTIDS­ HUKOMMELSE • At huske sin første skoledag relaterer sig til langtidshukommelse, ligesom hvad der skete for nogle timer siden eller i går.

• Korttidshukommelse er det, vi husker indenfor minutter, og bliver ikke lagret noget sted. Fx at huske at skrive et telefonnummer ned eller taste en adresse ind i GPS’en.

Kilde: Kasper Jørgensen.

FORSKELLIGE HUKOMMELSER Episodisk hukommelse er specifikke, personlige erindringer knyttet til tid og sted – fx at huske en samtale eller aktuelle nyheder fra TV og radio.

Semantisk hukommelse er almen viden eller paratviden og omfatter vores ordforråd, begreber samt generel viden om verden.

Procedural hukommelse er, ­hvordan vi udfører praktiske, dagligdags handlinger – fx laver mad, klæder os på eller kører på cykel.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.

OKTOBER 2021

91

Pegasus

ANNONCE

Nyeste model på markedet årg. 2021 med optimeret teknologi. Til dig der vil køre i kvalitet og med god stil og være i læ for vind og vejr. Leveres på din adresse med absolut største batteripakke, bakkamera, el-ruder, soltag, centrallås, musikanlæg og varme.

Alt er inklusiv i vores pris, uden nogen ekstrabetaling.

Passager – 29 km/t – ingen kørekort.

Finansiering; 2.485,pr. måned.

Kampagne: Spar 3.000,-

Vores mest solgte 4- hjulede model.

Mange kvinder vælger Sneppen fordi den er meget velegnet til at køre i forretninger med, da den drejer meget skarpt rundt om hjørner, styrer let og har super affjedring. Den har en passende størrelse til de fleste kvinder, tillige har den store batterier og hastighed med 15 km/t.

Å KAN OGS LEJES!

Pris: 24.800,-

Sneppen

Rabatpris: 21.800,-

Pris: 65.800,-

3 års

garanti på alle ny e køretø jer!

Pris: 65.800,-

Duro 3

Kampagne: Spar 4.000,-

Å

KAN OGS LEJES!

En meget populær model til dig som er mest tryg ved at have 4 hjul under. Udstyret med brede døre der gør indstigning nem.

Betjenes nemt og kun med hænderne. Motorbremser af sig selv og sænker farten i sving.

Både kvinder og mænd er glade for dette køretøj da det er nemt at betjene og sikkert at køre i.

Prisen er incl. alt: Levering på din adresse, stor batteripakke, komfortsæde, bakkamera og varme. Ingen kørekort – 15 km/t Finansiering; 2.185 pr. måned.

Apollo 928 kabine

Årgang 2021 nyeste model på markedet, med moderne design og optimeret teknologi. En scooter for manden der vil have kvalitet og komfort.

Leveres med største batteripakke med max. tilladt kørehastighed. Har kraft til terrænkørsel og trailer kan kobles på.

Til manden der vil have en kvalitets-scooter til alsidig brug og mange års levetid.

Pris: 33.800,-

Rabatpris: 29.800,Jagtfalken

ALTID STORT UDVALG I BRUGTE SCOOTERE Vi har altid et udvalg af ca. 100 gode brugte, som sælges med Pegasus-garanti. Ring og få en snak om muligheder for dig.

Priser fra kr. 5.800 til 25.000.

Finansiering eller leje kan også tilbydes.

-fri som fuglen

Ring 70 27 27 18 og bestil gratis bog om el-scooter.

God læsning for dig der vil vide mere om kabine- og el-scootere.

Se mere på www.pegasus-elscooter.dk

92

86 sider fyldt med gode tilbud og informationer

ORDET ER FRIT

Bedstefar, tag dine tænder på og bid fra dig!

Af Liv Mygind

2

Foto Ulrik Jantzen

010’erne var livsepoken, hvor jeg selv blev mor til to, og hvor jeg så mine venner blive fædre og mødre. Men nok så væsentligt: Det var epoken, hvor jeg så vores forældre blive bedsteforældre.

Særligt bedstemødrene har jeg bidt mærke i. De bliver som genfødte energibomber, når de dufter deres første barnebarn. Jeg har sågar hørt en bedstemor sige: “Jeg tror godt selv, jeg ville kunne have ammet mit første barnebarn”. De elsker de små poder så meget og intenst, at mælken nærmest løber til ved synet at dem.

Bedstemødre planlægger, de har faste hentedage, de ringer, de stiller sig til rådighed, de strikker, de bager, de køber fødselsdagsgaver og uld i den rigtige størrelse til deres børnebørn. De kan alt. Og de skærer et stort stykke af livets dessert.

Bedstemor anno 2021 er kort sagt altoverstrålende. Men er hun også nogle gange altoverskyggende?

Jeg undskylder på forhånd den følgende generalisering, og jeg ved godt, at rigtig mange af jer bedstefædre også er på banen. Så hvis I allerede løber rundt og spiller fodbold med jeres børnebørn, kan I bare springe denne tekst over.

Men jeg tror, nogle af nutidens bedstefædre er i fare for at blive kørt ud på et sidespor – for hvem kan leve op til ovenstående? Så kære bedstefar, vi hverken kan eller skal gøre noget ved, at bedstemor er så fantastisk. Men I morfædre og farfædre, der er skygget lidt ned af de storblomstrende bedstemødre, skal komme ud i solen.

For morfar og farfar er lige så vigtige i et barns liv som mormor og farmor.

I stedet for direkte at gå efter en annektering af ungerne ville jeg gå efter en fredelig invasion af børnebørnene. Den slags kræver taktik, for bedstemødrene sidder solidt i sadlen og står typisk for den primære børnebørnsomsorg, ifølge statistikkerne. Og så er de tilmed flest! I alt er der 614.000 bedstemødre i Danmark mod kun 509.000 bedstefædre til hjemmeboende børn under 18 år. Mormødrene og farmødrene er også yngre end bedstefædrene. Det skyldes, at kvinder generelt er lidt yngre end mændene, når de får børn, og at kun få kvinder får børn, efter at de er fyldt 45 år.

Men kære bedstefædre: Hvad I ikke har i antal, energi og styrke, må I finde i stædighed, vedholdenhed og troen på, at de underfulde børn gerne vil dele en eftermiddag med jer.

Her er et forslag til taktik: Find et stykke papir, og svar på disse tre spørgsmål.

1) Hvad kan DU godt lide at lave? Alle svar er kærkomne.

2) Hvilke af disse ting ville du kunne lave sammen med dine børnebørn?

3) Hvordan kommer du på banen og får dine børnebørn med i dine aktiviteter?

Så bedstefar, tag dine tænder på. Det er nu, kampen skal stå.

For ville du ikke gerne have haft en farfar, der tog dig i hånden og med ned til vandet for at kaste en sten i bølgerne? En morfar, der tog dig med ud at køre med sporvogn og spise en pølse ved endestationen, eller en bedstefar, der viste dig, hvor dybt man skal lægge et drænrør, og lod dig grave sammen med ham?

Sådan har dine børnebørn det sikkert også med dig. Og selv superbedstemødre fortjener en aflastning i ny og næ.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere.

Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2021.

OKTOBER 2021

93

SK HUlyse diLn2021

ANNONCE

p U at o ode J at k b a r

Prøv vores Favorit-julefrokost med 8 traditionelle juleretter Tilbud

Normalpris

144 KR

Din tilbudspris kun

Bestil i oktober, og få leveret i hele 2021

97

20 KR

Bestil i oktober & spar min. 10 kuverter. Afhent i Odense, Tilst eller Glostrup eller tilkøb levering i hele landet (fastland og brofaste øer) fra 100 kr.

Med Favorit-julefrokosten kan du se frem til disse retter til julebordet: Marinerede hvide sild med løgringe, kapers & karrysalat • Æg pyntet med rejer, mayonnaise, citron & karse • Paneret rødspættefilet med grov remoulade & citron • Flæskestegspålæg med rødkål • Friskbagt juleleverpostej med champignon & bacon • Frikadeller med agurkesalat • Hjemmelavet hønsesalat med bacon • Glaseret juleskinke

Se mere på kokken-jomfruen.dk eller ring & hør nærmere på 70 10 70 11 Husk, at du gratis kan afbestille indtil 8 dage før levering/afhentning

4.7

RÅDGIVNING

Af Bente Schmidt

Husk forskuds­opgørelsen Ved ændringer i din indkomst, er det vigtigt, at du ­ændrer din forskudsopgørelse

I

rådgivningen taler vi hvert år med medlemmer, der undrer sig over breve fra Udbetaling Danmark, hvor de har fået et krav om at betale en del af deres pension tilbage. Årsagen, til at du får et krav om tilbagebetaling, kan være, at du ikke har rettet din forskudsregistrering til, så den svarer til de aktuelle indtægter.

Når Udbetaling Danmark beregner din folke-, førtids- eller seniorpension, bruger de oplysningerne fra din forskudsregistrering. Hvis dine eller din eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter ændrer sig, og du ikke har ændret din forskudsregistrering, så får du et forkert beløb i folkepension.

Folkepensionen består af to beløb: Et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er alene afhængigt af din arbejdsindtægt. Hvis den er under 344.600, får du det fulde grundbeløb. I 2021 er det brutto 6.518 kr. pr. måned.

Pensionstillægget derimod afhænger af, om du bor alene eller er gift/samlevende, og

hvad du selv og en eventuel ægtefælle eller samlever har af andre skattepligtige indtægter.

Skattepligtige indtægter Andre skattepligtige indtægter kan fx være: • ATP • Ratepensioner • Arbejdsmarkedspensioner • Tjenestemandspension.

• Pension fra afdød ægtefælle • Afkast/udbytte af værdipapir • Arbejdsindkomster over 122.004 kr. årligt brutto, men efter AM-bidrag Inden der eventuelt sker en modregning, er pensionstillægget i 2021 brutto 3.707 kr., hvis du er gift/samlevende, og 7.335 kr. som enlig.

Du kan ændre din forskudsopgørelse på skat.dk eller ved at ringe til SKAT på tlf. 72 22 28 28.

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 61.

Er du i tvivl, er du velkommen til at ringe til Ældre Sagens rådgivning på 80 30 15 27.

Efterløns- og fleksydelses­­ bidrag i 2022

H

ar du betalt til efterlønsordningen, og har du ikke nået efterlønsalderen den 1. januar 2022, kan du i perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2022 vælge at få dit efterlønsbidrag udbetalt uden at betale skat af beløbet.

Det gælder også, hvis du er visiteret til fleksjob og har indbetalt til fleksydelsesordningen.

Vær opmærksom på ­konsekvenser Hvis du vælger at får dit bidrag udbetalt, har det visse konsekvenser.

Du mister blandt retten til at kunne modtage efterløn eller fleksydelse.

Du kan heller ikke få et seniorjob, hvis du hæver dit efterlønsbidrag.

Hvis du er ledig fleksjobber og er på ledighedsydelse i seks måneder efter fleksydelsesalderen er nået, så mister du retten til at modtage den maksimale sats. Efter de seks måneder vil du modtage en sats, som svarer til kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere.

Vil du vide mere: Kontakt din A-kasse, hvis du vil vide mere om dine muligheder og konsekvenser for dig.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­ givere klar til at svare på dine spørgsmål. Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Tlf. 80 30 15 27

Anne Birgitte Sindahl Socialrådgiver

Birgitte Reenberg Socialrådgiver

Ditlev von Grumbkow Jurist

Erik K. Møller Økonomisk rådgiver

OKTOBER 2021

95

ANNONCE

Køb din dream-bikes kabinescooter i Bilka Dette får du med i prisen til alle scootere: - Betalt Falck vejhjælp i 12 måneder - Levering og indstilling på adressen - Gratis telefonhotline fra kl. 9 - 15 på alle hverdage

Dette får du med i prisen til kabinescooteren: - Indregistreret som 30 km/t - Bakkamera, bagsæde, alufælge, el-varme, soltag, hydrauliske skivebremser - 80 Ah batteri - op til 70 km på en opladning

Pris for hjemmefremvisning

1 kr.

Kan bestilles på bilka.dk/scooter

Pris

44.995,Fås også i følgende farver:

SCO’S EL-CYKEL TIL PENSIONISTER SCO har i samarbejde med pensionister udviklet SCO Premium E-Shopper Pensionistmodel. De lagde særligt fokus på at el-cyklen skulle indeholde følgende som standard: - Lys tilkoblet batteri for og bag - Forsikringsgodkendt lås - En blød og komfortabel sadel - Affjedring i sadelpind og forgaffel - Kraftigt batteri - Stel med lav indstigning SCO Premium E-Shopper kommer med LCD-display, hvor man kan aflæse fart og batteristatus, samt styre el-cyklens walk-assist, så man kan få ekstra hjælp, hvis cyklisten skal gå med el-cyklen. SCO Premium E-Shopper er en populær el-cykel, der i år er kommet i farverne støvet grøn, hvid og sort.

SCO Premium E-Shopper inkl. lås med pensionistrabat til 9.999,Pensionistrabatten kan tilgås både på bilka.dk og foetex.dk, samt hos vores forhandler Bilka. Find el-cyklen på hjemmesiderne under kategorien ”Fritid og Skønhed”. *Låsen er ikke monteret på el-cyklen ved levering

RÅDGIVNING

Af Bente Schmidt

Familiehandler

D

et er muligt at overdrage fast ejendom til den nære familiekreds, fx dine børn, til en gunstig pris. Dette kaldes en ”familiehandel”.

I skrivende stund (aug. 2021) må du fx sælge dit sommerhus til dine børn til 15 % under eller over den seneste offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan være, hvis der er sket væsentlige bygningsforandringer efter den seneste offentlige ejendomsvurdering. Det vil være en konkret vurdering, om der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at du i stedet skal sælge den faste ejendom til en skønnet handelspris frem for den offentlige ejendomsvurdering +/– 15 %.

Går du i tanker om at overdrage fast ejendom til fx dine børn, så kan du overveje, om du skal foretage en familiehandel inden de nye offentlige ejendomsvurderinger kommer, da det er den seneste offentlige ejendomsvurdering, der er gældende i forhold til familiehandler. Vi anbefaler, at du får advokatbistand til at foretage en familiehandel.

I skrivende stund ved vi ikke, hvornår de nye ejendomsvurderinger lander i postkassen hos boligejerne. Den sidste udmelding fra skatteministeren er, at man vil begynde at udsende vurderingerne i efteråret 2021, men udsendelsen vil ske løbende, så der også er ejere, der først får deres vurdering i 2022 eller 2023 eller måske først helt hen i 2024.

Gitte Clausen Jurist

Gitte Hansen Socialrådgiver

Gitte Rabek Hansen Socialrådgiver

Mytedræberen MYTE Man må ikke give store gaver eller bruge mange penge på sig selv, når man sidder i uskiftet bo.

FAKTA Uskiftet bo betyder, at en længstlevende ægtefælle overtager hele det fælles bo (delingsformuen) til fri rådighed, og at ægtefællernes børn først modtager arv efter forældrene, når længstlevende ægtefælle dør, vælger at skifte eller gifter sig igen.

Den længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne havde formuefællesskab (delingsformue) i ægteskabet, og den afdøde ægtefælle ikke har særbørn (børn, som afdøde havde med en anden end ægtefællen). Særbørn kan dog give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Det er en betingelse for uskiftet bo, at længstlevende påtager sig ansvaret for afdødes gæld, men ellers kan den længstlevende som udgangspunkt frit disponere over den samlede formue. Den længstlevende skal ikke stå til regnskab overfor arvingerne i forhold til sin råden over boets midler. Den længstlevende kan således frit give gaver, sælge og købe fast ejendom, og bruge penge på rejser og andre goder til sig selv – så længe der ikke er tale om et beviseligt misbrug.

Hvornår der er tale om misbrug, afhænger bl.a. af boets størrelse. Der skal være tale om dispositioner, der står i åbenlyst misforhold til boets størrelse, fx ved at give uforholdsmæssigt store gaver.

Der vil derimod ikke være tale om misbrug, hvis den længstlevende ved almindeligt forbrug forbruger hele boet, så længe forbruget ikke kan karakteriseres som overdrevent ekstravagant.

Misbrugsreglerne skal sikre, at den længstlevende ikke på uforsvarlig vis formøbler hele formuen, men rammerne for den længstlevendes råden over det uskiftede bo er ganske vide. Målestokken for, hvornår der foreligger misbrug, er mindre for gaver og arveforskud end ved længstlevendes forbrug.

Helle Goth Ingemann Socialrådgiver

Ingrid Stokholm Lauridsen Jurist

Jens Carl Jørgensen Jurist

Joan Kelly Socialrådgiver

OKTOBER 2021

97

KRYDSORD

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Foto Lars Skaaning

Svar på spørgs­ målene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

Illustration Viborg Museum

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 26. oktober til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S, eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

God fornøjelse.

Redaktionen Hvilken forfatter har skrevet “Lebensborn – et barn til Hitler”?

OKT 2021

TØJ IGEN EKSEGESE

MATADORFIGUR GARNET

SANGE UDBRUD

Hvilken Møns-digter har skrevet digtet “Øde Kirke”?

SAGNFIGUR

FØLTE

_

SIDE

SPANIEN

KNOKLE

DIAGONAL

GUD SPAR

PLACERING

RENDE

KOLLEKTIV

EJER

SLUTORD

MIDTE

PÅBEGYND VALUTAFORK.

BY

VANDVEJE

LITER

PLANTE HYLDESTRÅB FLYVEMASKINE

MADVARE

TONE VALS

DANSK SANGER

RADON

NÅDIG

EFTER H

BIORD

DYPPELSE

KRUKKERI

VÆGTENHED

BYGNING DRIKKEN

GASART

HORMON

TROSKAB

STJERNE

ROMERTAL

ISLÆNDING

FLÅET

FARV

ATOL

INSEKT

BRINT

HVIL _

SOLISTER

VENTER

IDET TÅGEN

SLÆGTNINGE

RUTE _

LESOTHO

V S

HUMOR UDBRUD

GUD BINDEORD

JUSTERINGERNE

SKJUL

ROVDYR

SMART

DAMP

TRÆTTE

HÆFTES

SKALLER

FORVIRRE

SAMT

DESSERT

KROPSDEL

KAJEN

LIDELSE

AFLEVEREDE

GRUPPE

ORGANISATION PADLER

HJULDEL

S A

S

R U B I N S T E I N K A G E R N E

D R Ø V T Y G G E R N U A D

P R Y K N I L L E V R I G E N Ø T T E R H R T O T T E L S V M E G H G A D E E S D O P E L E V V I G A A N T

P I S T E R T E M A T I K T O

Ø N G S T E L T I E D N E D U E E R O S Ø S V N E A T R K E S S K I I O N R V

K L Ø V E R S T I E R N E

A Ø R E E T R E R R A G I L N E I R L E N E R E D N T E N E

T Ø J T R Æ E G P S E N R L E M I G E L S E T A G E Å R

M A E N P I

Løsning på krydsord august 2021.

98

ANNONCE

Bestil gratis konsulentbesøg og

vind gavekort til en smart Active Rollator Værdi 2.312,50 DKK

Book tid på opadtrappen.dk/book

Behold dit hjem og dine naboer - få en stolelift!

Plejeboligen kan sagtens vente nogle år, når du igen kan komme nemt og sikkert rundt i hele hjemmet.

Tryghed, minder, nærvær og gode naboer er uerstattelige værdier, som knytter sig til ens hjem. Dem skal vi gøre alt

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

for at bevare. Derfor vælger flere og flere så vidt muligt også plejeboligen fra, og gør i stedet hjemmet mere ældrevenligt med en stolelift.

En god stolelift koster langt mindre end en flytning.

Samtidig bevarer du alle fordelene ved at blive i din egen bolig.

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

Prostata velvære CAMETTE PROSTA PLUS

Bidrager til vedligeholdelse af normal urinfunktion hos mænd, og hjælper med at bevare prostasundheden. Indeholder Græskarkerneekstrakt, Selen, Zink og Vitamin E.

NYHED KOSTTILSKUD TIL MÆND

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 47 05 55 · camette@camette.dk · www.camette.dk

Vi har markedets bredeste ernæringssortiment

Find alt, du har brug for at vide om medicin på Medicin.dk - dit videnskabelige opslagsværk på nettet

Hos os finder du nemt et produkt, der passer til din smag og dine behov

Du kan få Startpakke med forskellige smagsvarianter Produktrådgivning fra erfarne kliniske diætister Levering direkte til din adresse Landets bredeste sortiment af ernæringsdrikke

Produktrådgivning Tlf.: 2248 3800 E-mail: diaetist@mediq.com

Også som app til mobil eller tablet

100

85 x 119 kvartside 2021-09-29.indd 1

24-08-2021 10:20:00

HAR DU KOL?

og har du inden for de sidste 12 måneder haft mindst 2 behandlingskrævende forværringer.

HAR DU KOL?

Sundhedsvidenskabeligt lægemiddelforsøg med ny biologisk medicin til patienter med KOL og hyppige KOL Sundhedsvidenskabeligt forværringer. med lægemiddelforsøg ny biologisk medicin til patienter med KOL og hyppige KOL forværringer.

og har du inden for de sidste Så måneder kan du muligvis deltage 2i forsøget.

12 haft mindst behandlingskrævende forværringer.

For at kunne indgå i forsøget kræves det derudover

blandt andet: Så kan du muligvis deltage i forsøget.

• At du er 40 år eller derover.

For at kunne indgå i forsøget kræves det derudover • At du har daglige symptomer – som for ex. blandt andet: åndenød og hoste • At du er 40 år eller derover.

• At du er eller har været ryger • At du har daglige symptomer – som for ex. åndenød ogalle hoste Hvis du kan sige ja til punkterne, så er forsøget måske noget for dig.

• At du er eller har været ryger Formål med forsøget: Hvis du kan sige ja til alle punkterne, så er forsøget måske noget forerdig.

Forsøget et internationalt klinisk forsøg og formålet er, at undersøge effekten og sikkerheden af en ny form for Formål med forsøget: behandling – biologisk medicin. Der undersøges blandt andet, omerforsøgsmedicinen mindske af er, Forsøget et internationaltkan klinisk forsøgantallet og formålet forværringer i KOL. Forsøgsmedicinen gives som injektion at undersøge effekten og sikkerheden af en ny form for og lægges oveni din vanlige medicin. behandling – biologisk medicin.

Der undersøges blandt

Overskud Det kræver ekstra kræfter og energi at have overskud til mere end blot det basale i hverdagen. Så vær god ved din krop. Giv den alt det gode den har brug for: Næringsrig kost, masser af vand, motion og søvn. Og gerne lidt ekstra...

andet, om forsøgsmedicinen kan mindske antallet af Forsøget strækker sig over 1-3 år og du skal komme til forværringer i KOL. Forsøgsmedicinen gives som injektion undersøgelser i klinikken ca. 20 gange i løbet af og lægges oveni din vanlige medicin. forsøgsperioden. (Der gives kørselskompensation efter statens takster til transport) Forsøget strækker sig over 1-3 år og du skal komme til undersøgelser i klinikken ca. 20 gange i løbet af Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité forsøgsperioden. (Der gives kørselskompensation efter (journal nr: H-19060129 og Lægemiddelstyrelsen statens takster til transport) (journal nr. 2019-001800-39), og er sponsoreret af medicinalfirmaet AstraZeneca AB. Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (journal nr: H-19060129 og Lægemiddelstyrelsen Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forsøg, er (journal nr. 2019-001800-39), og er sponsoreret af du velkommen til at kontakte os. medicinalfirmaet AstraZeneca AB. Hvis du er interesseret i at3862 høre2177, mere om dette forsøg, er Hvidovre Hospital: Eva Brøndum, Eva.Broendum@regionh.dk du at kontakte os. 7940 9055 / 5179 0261 Vejlevelkommen Sygehus: Lenetil Kragsig Broch-Mikkelsen, Ålborg Universitetshospital: Rikke Mathiesen, 9766 0672, lungemedforskning@rn.dk Bispebjerg Hospital: Mette Boye, 3091 4759, mette.boye@regionh.dk Odense Universitetshospital: Maibritt Christensen, 2136 1483, maibritt.r.christensen@rsyd.dk

Spektro 50+ til din energi, muskler, hjerte og hjerne.

Energi: Vitamin B2, B3, Pantothensyre, B6, B12, Vit. C, magnesiumg bidrager til et normalt energistof-skifte og til at mindske træthed og udmattelse. Muskler: Magnesium og calcium bidrager til en normal muskelfunktion. Hjerte: Vitamin B1 (Thiamin) bidrager til en nor-mal hjertefunktion.

Hjerne: Zink bidrager til en normal kognitiv funktion.

Pantothensyre bidrager til en normal mental ydeevne.

All Omega – 3 olier i en kapsel til hjerte, hjerne og syn.

EFSA anbefaler 250 mg EPA og DHA dagligt, som bidrager til en normal hjertefunktion.

250 mg DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjerne- og synsfunktion.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde: Peter Hammerslev, 2332 8126, phm@regionsjaelland.dk

OKTOBER 2021

101

ReSound ONE

Hør, som ingen anden

ReSound ONE med M&RIE (Microphone & Receiver-In-Ear) er en helt ny revolutionerende klasse af høreapparater, der forbinder de to traditionelle retningsmikrofoner med en tredje, der sidder inde i øregangen. Ved at opfange lyden inde i øret, som det var tænkt fra naturens side, giver ReSound ONE hjernen alt, hvad den har brug for til at kunne bestemme, hvor lyden kommer fra samt formindske baggrundsstøj markant. Kort sagt giver dette teknologiske gennembrud dig mulighed for at få individualiseret, naturlig og fuldendt lyd.

Læs mere om det revolutionerende nye høreapparat fra danske GN på resound.com

© 2020 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S.

FØR

Der er stor økonomisk fordel i kun at skifte låger, skuffer mm.

Ring og hør nærmere!

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebes g!

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed, levering og kvalitet!

102

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på tlf. 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, samt i Kolding, Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

ler Forhanderit HYGIEJNE & VELVÆRE b e G af an MED VAND AquaCle007 2 n e Vi er specialister i sid

douchetoile�er

Geberit AquaClean Mera Classic Komplet douchetoilet

Grohe Bau Ceramic bidetsæde

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

STORT udvalg af douchetoile�er & �lbehørsprodukter Vi skaber tryghed og er med dig hele vejen: Fra valg af det bedst egnede douchetoilet �l installa�on & service Vores ergoterapeut er klar med råd & vejledning

Ring �l: 22 47 66 15 | www.smarthome.dk

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

OKTOBER 2021

103

DEN KLASSISKE RUNDREJSE ISLAND 2022

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner.

Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten.

Ingen risiko for skader på tandnerven.

Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder.

Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten.

Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster.

FØR

Vores e b stseller fra

17.9n9u5,-

Bestil 000,og spar 1.n. 2022

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder.

Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger.

For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

lder til 1. ja

gæ

8- ELLER 10-DAGES RUNDREJSE Afrejse med Icelandair fra København og Billund i perioden 13. maj – 19. august 2022

MÅNEDENS Ø-DEAL Forkælelsesophold på smukke Ærø 3 oplevelsesrige dage i November

Den mest sikre rejsedestination i 2022 • • • • •

Unik naturoplevelse Max. 16 deltagere på rejsen Lokal, dansktalende guide Lokalt kendskab til Island og naturen Høj kvalitet og service

Reserver nu, og betal senere. Læn dig trygt tilbage, og vælg din afrejsedato allerede nu.

Vilholdt Rejser er medlem af Rejsegarantifonden.

Ankomst mandage, onsdage og fredage fra 1. til 18. November 2021 Prisen inkluderer: 2 x overnatning i dejligt dobbeltværelse på Ærø Hotel, 2 x stor morgenbuffet, 2 x 3-retters aftenmenu, 1 x aftenkaffe m. Ærøpandekager, 1 x 3 timers guidet bustur, 1 x ølsmagning på Ærø Bryggeri, 2 x dinnermusik, 1 x velkomstkurv på værelset ved ankomst samt færgebillet t/r m. ÆrøXpressen som Ø ÆR pr.

E TIL ER t/r RG Pris kun sejler mellem LangeFÆ AGER n IS S T e S s A s.

GR G PA Xpres O per 95,land og Ærø Ærø BIL m.

8 1.

Vilholdt Rejser

 61 71 52 06

www.vilholdt.dk

104

 61 30 80 37

info@vilholdt.dk

Benyt annoncekoden Æ39 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406

Danmarks eneste hotel KUN for voksne

HYDROSONIC EASY

PROFESSIONEL TANDPLEJE EN FØRSTEKLASSES OPLEVELSE

Med Hydrosonic EASY får du følelsen af, at dine tænder er professionelt rengjort, hver gang du børster dem – også de steder, der er svære at nå.

Du vil opleve at børstehårene er Ultra bløde, da de er lavet af Curen® fibre, hvilket giver dig en skånsom rengøring af dine tænder og tandkød.

1

ÅRS GARANTI

El-tandbørsten har 3 indstillinger med op til 42.000 børstestrøg i minuttet.

2

ÅRS GARANTI

Vi giver 3 års garanti, når du registrere dig på www.curaprox.com/myCuraprox

Kan købes på Apoteket eller på curaprox.dk

SK

I R SS SE LA EL K E V N LS LE E LE P T O AN KÆ K R D FO

N

A V

EFTERÅR I DANMARK EFTERÅRSOPHOLD 1 overnatning i dobbeltværelse

2 overnatninger i dobbeltværelse

3 retters menu/buffet

2 x 3 retters menu/buffet

Morgenbuffet

2 x morgenbuffet

2 personer - i alt fra

2 personer - i alt fra

795,-

1.398,-

Hotel Søparken kr. +100 pr. nat ı Hotel Limfjorden kr. +300 pr. nat ı Hotel Ringkøbing kr. +400 pr. nat Værelserne er placeret i vores anneks over torvet.

Weekendtillæg kr. 150,- pr. værelse fredag og lørdag Kan bookes fra 1. september og resten af 2021.

HOTEL RINGKØBING

HOTEL FALKEN

HOTEL HJALLERUP KRO

HOTEL LIMFJORDEN

DRONNINGLUND HOTEL

Torvet 18 | 6950 Ringkøbing Tlf. 9732 0011 info@hotelringkobing.dk www.hotelringkobing.dk

Falkevej 3 | 920 Videbæk Tlf. 9717 1550 info@hotelfalken.dk www.hotelfalken.dk

Søndergade 1 | 9320 Hjallerup Tlf. 9828 1011 info@hjallerupkro.dk www.hjallerupkro.dk

Simons Bakke 39 | 7700 Thisted Tlf. 9792 4011 info@hotellimfjorden.dk www.hotellimfjorden.dk

Slotsgade 78 | 9330 Dronninglund Tlf. 9884 1533 info@dronninglundhotel.dk www.dronninglundhotel.dk

HOTEL PHØNIX

HOTEL VILDBJERG

HOTEL MEDI

HOTEL SØPARKEN

ØSTERGAARDS HOTEL

Bredgade 17-19 | 9700 Brønderslev Tlf. 9882 0100 info@hotelphonix.dk www.hotelphonix.dk

Bredgade 1 | 7480 Vildbjerg Tlf. 9713 1100 info@hotel-vildbjerg.dk www.hotel-vildbjerg.dk

Rådhusstrædet 8 | 7430 Ikast Tlf. 9715 1944 info@hotel-medi.dk www.hotel-medi.dk

Søparken 1 | 9440 Aabybro Tlf. 9824 4577 info@soparken.dk www.soparken.dk

Silkeborgvej 94 | 7400 Herning Tlf. 9712 4555 info@oestergaardshotel.dk www.oestergaardshotel.dk

OKTOBER 2021

105

Højskolekurser 2022 Sang, foredrag, oplevelser, faglighed og fællesskab i de smukkeste omgivelser Tæt på naturen Vandring og fordybelse Vandring på Bornholms stier

Strikkekursus Midsommer på Bornholm Højsommer på Bornholm Keramik, glas, smykker og croquis

Følsomme fødder Fødder er forskellige

Derfor kan New Feet fodtøj tilpasses dine individuelle behov. Fodtøj med stretch er yderst komfortabelt, og kan anvendes af alle, der sætter komfort højt.

Men stretch er også funktionelt en vigtig egenskab for mennesker med knyster, hammertæer, hævede fødder, gigt, diabetes og til brugere af bandager eller støttestrømper.

Diabetes

Akvarelkursus

Mennesker med diabetes skal være meget opmærksomme på fødderne.

OrthoStretch® følger fodens bevægelser og giver mindre risiko for hård hud og trykskader.

201-62

Str: 41-47

172-48

Str: 41-47

·

106

DESIGNE

·

IN DK

kontor@bornholmshojskole.dk - Tlf. 56974077

Nærmere oplysninger om forhandlere på tel. 7025 6511 eller www.new-feet.com - se mere i den anden annonce i bladet.

201-56

Str: 41-47

D

Kursusprogram se på: www.bornholmshojskole.dk

81-47

Str: 41-49

IN EU

Yogakursus

201-56

Str: 41-47

ED

Bornholmsk madkultur

ODUC PR

Bornholm på cykel

ANNONCE

Hardu duogså ogsåledled-og og Har muskelsmerter? muskelsmerter?

Blivsmertefri smertefriuden udenmedicin! medicin!

Bliv Fit-plastretindeholder indeholderen enblanding blanding • •Fit-plastret af biomineraler ingen medicin. af biomineraler - ingen medicin.

Ingenbivirkninger. bivirkninger.

• •Ingen plasterereraktivt aktivti iop optiltil120 120timer. timer.

• •EtEtplaster

,,

EFTER44TIMER TIMERVAR VAR EFTER MINESMERTER SMERTERVÆK. VÆK. MINE

Jegererenenkvinde kvindepåpå64 64år,år,der deri den i dengrad gradlider liderafaf Søndag Søndagaften aftensatte sattemin mindatter datterdet detpå. på.Efter Efterca. ca.

Jeg lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

2 timer var der en tydelig ændring.

Efter 4 timer lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer varmine minesmerter smertervæk, væk,og ogjeg jegmener menerHELT HELTVÆK. VÆK. var Sidderenendag dagog oglæser læserGolf GolfBladet Bladethvor hvorjeg jegsåså Sidder annoncenog ogtænkte, tænkte,jaja, jaja,det detkan kanjojoikke ikkeblive blive Jeghar harnunuforetaget foretagetmin mintredie trediebestilling. bestilling.Jeg Jegerer annoncen Jeg værreafafatatprøve, prøve,såsåbestilte bestilteenenpakke. pakke. totalimponeret imponeretover overproduktet.” produktet.” Merete MereteZebitz Zebitz værre total

Fitplastre plastrefifi ndes Fit ndes i fl erevarianter. varianter. i fl ere merepåpå SeSemere www.fi t-plaster.dk. www.fit-plaster.dk.

Find dem i din lokale matas Find dem i din lokale matas apoteket samt ogog påpå apoteket samt i i helsekostforretninger. helsekostforretninger.

Lænd Lænd

Knæ Knæ

Nakke Nakke

Universal Universal

Ankel Ankel

Albue Albue

Skulder Skulder

Fit-plastrene forhandles i matas, apoteker i helsekostforretninger.

Kan også bestilles 3688 9905.

Fit-plastrene forhandles i matas, påpå apoteker ogog i helsekostforretninger.

Kan også bestilles påpå tlf.tlf.

3688 9905.

Apotekerne Apotekerne Distributør: Tiebreak ApS, Herstedøstervej 9, 2600 Glostrup, Danmark Distributør: Tiebreak Int.Int. ApS, Herstedøstervej 9, 2600 Glostrup, Danmark

Nyd ægte badehotelstemning...

Tag på ophold i trygge rammer, med masser af plads og frisk luft.

Naturen ved Vadehavet er en oplevelse året rundt.

Miniferie 2 nætter med halvpension Badehotellets 2 retters pensionsmenu hver aften.

Overnatning i dobbeltværelse.

Morgenbuffet i Restaurant Strandpavillonen hver morgen.

fra kr.

1895,pr. pers.

Tilbuddet gælder til den 01.03.22.

Fri afbestilling på alle ophold indtil dagen før ankomst kl. 12.00

Oplev Nationalpark Vadehavet UNESCO verdensarv Tirpitz i Blåvand, 30 km.

Vadehavscentret i Ribe, 50 km.

18 selvguidede ture, oplev fx. Øen rundt på Fanø Naturområdet ved Filsø Vadehavsture Krondyr i Vejers Blåvandshuk Fyr og bunkers

Se vore sæsonop s hold på

www.hje

rtingbad ehotel.d k eller rin g til os p å 75 11 70 00

Strandpromenaden 1 · DK-6710 Esbjerg V · Tlf.: 75 11 70 00 · www.hjertingbadehotel.dk