Du kan bruge foråret i haven og få jord under neglene. Du kan se en god film eller drikke kaffe med vennerne. Men vidste du, at der også findes en masse
kurser i Ældre Sagen, hvor du kan få fyldt hovedet op med ny viden og inspiration til dine frivillige aktiviteter
– kurser, hvor du både kan blive klogere på en masse ting
og hvor du kan møde andre frivillige fra hele landet, som
alle brænder for at støtte op og give en hånd med i Ældre
Sagens frivillige aktiviteter.
Hvert halve år udkommer Ældre Sagen med et kursuskatalog
spækket med inspirerende kurser af forskellig
længde og indhold – spredt ud over hele landet. Lige nu
sidder du med forårets kursuskatalog, som dækker tiden
frem til sommeren 2019.
Du kan booke et kursus om rekruttering, og ligeledes
kan du finde et nyt kursus for vejledere. Du er leder i
besøgstjenesten og så byder foråret også på et nyt
kursus for dig.
Prik dine frivillig-kolleger på skuldrene og tag dem med
på kursus – men husk at jeres formand skal godkende
jeres kursusdeltagelse.