1 minute read

KURSUS FOR NYE LOKALFORMÆND – TO MODULER

Målgruppe

Lokalformænd der er valgt i 2023 og lokalformænd valgt i 2022, som ikke deltog i kurset i 2022.

Udbytte

Kurset giver dig en grundig introduktion til organisationen, og du får kendskab til det organisatoriske årshjul, som drejer rundt om Vedtægten. Du får også præsenteret sekretariatets funktioner og får hilst på de nøglepersoner, du kan få brug for i dit virke som formand.

Du bliver rustet til at møde de spændende opgaver, der ligger på formandsposten, og der er fokus på din centrale rolle som formand og leder af frivilligindsatsen lokalt.

På kurset møder du andre nye formænd, som du kan udveksle erfaringer med og måske skabe netværk med.

Indhold

• Dit personlige lederskab – formandens rolle som nøgleperson

• Ældre Sagens strategi, mål og mærkesager

• Dine tætte samarbejdspartnere i sekretariatet og netværk blandt kolleger

• Formandens værktøjskasse, ideer til uddelegering,

Modul 1

30-31. maj 2023, Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S

Modul 2

1-2. nov. 2023, HUSET Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart

Frivilligportalen som opslagsværk, M365, listeværktøj, økonomi mv.

• Lokal indflydelse og lokale samarbejdspartnere

• Møde med egen foreningskonsulent om forventninger til det fremtidige samarbejde.

Form

Kurset veksler mellem korte oplæg, dialog, refleksion og praktiske øvelser, hvor du er aktiv og på banen.

Undervisere

Birger Rasmussen, fung. landsformand, Bjarne Hastrup, adm. direktør, Lars Linderholm, underdirektør, Jens Søndergaard, økonomichef, juridisk afdeling samt øvrige underdirektører og nøglemedarbejdere i sekretariatet. Foreningskonsulenterne vil være gennemgående undervisere og facilitatorer på hele kurset.

Tid

Start dag 1 kl. 10.30 og slut dag 2 kl. 15.00

Kursusdagene er med fuld forplejning og overnatning i enkeltværelser. Til kurset i København vil der blive arrangeret overnatning på et hotel i nærområdet samt evt. bustransport.

Tilmeldingsfrist 1 måned før kursusdatoen

This article is from: