Fremtidsstudiet 2015 kapitel 4 Helbred og sundhed

KAPITEL 4 - DE FLESTE HAR ET GODT HELBRED

Syv ud af 10 frygter sygdom i 2015, hvor det i 2010 var seks ud af 10 Knap hver anden frygter afhængighed af andre i både 2010 og 2015 De 80-89-årige frygter mindst for fremtiden Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred i både 2010 og 2015 Helbredet vurderes dårligere, jo ældre man er Mere end hver anden mellem 50 og 89 år er slet ikke begrænset af sit helbred  Hver anden angiver at være fysisk aktiv mindst en halv time hver dag  Personer med et dårligt selvvurderet helbred har en markant lavere livstilfredshed

Klik for at se alle kapitler Læs det samlede fremtidsstudie

HELBRED OG SUNDHED

FREMTIDSSTUDIET 2015

HELBRED OG SUNDHED

De fleste har et godt helbred Hvad kan man ønske sig mere?

Helbredet er ofte noget, vi tager for givet, så længe det er godt. Men hvis først helbredet svigter, og vi begynder at føle os begrænset i forhold til det, vi gerne vil, så står det gode helbred ofte øverst på ønskelisten. Et godt helbred er for langt de fleste en af de vigtigste forudsætninger for en god livskvalitet.

Et dårligt helbred og de følgevirkninger, det har, er om­ vendt noget, vi frygter. Faktisk viser Fremtidsstudiet, at sygdom er det, vi frygter mest for vores fremtid. Syv ud af 10 frygter sygdom. Det er en væsentlig stigning i forhold til i 2010, hvor seks ud af 10 frygtede sygdom. Næsten hver anden frygter afhængighed af andre, mens en ud af fem frygter utilstrækkelig pleje. De forhold, vi især fryg­ ter i fremtiden, relaterer sig altså til vores helbred. Vi øn­ sker at være raske og rørige og ubegrænsede i vores fysi­ ske udfoldelsesmuligheder – og vi ønsker mindst af alt at blive syge og afhængige af andres hjælp og pleje.

32

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Flere frygter sygdom i 2015 end i 2010 80 Pct. 70 68 60

60

50 40

44 45

30 20 18

22

19

10 0

22 23

19

16

15

3 4 Ja, Ja, afJa, utilJa, Ja, dårlig sygdom hængighed strækkelig ensomhed økonomi af andre pleje 2010

Ja, andet

Nej

2015

Vi har spurgt de interviewede, om der er forhold i fremtiden, de især frygter. Det har været muligt at angive op til tre svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. To pct. svarede i 2010 ’Ved ikke’ og er ikke vist i figuren. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015.

Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 7074 år og 80-84 år.

De yngre generationer frygter mest Frygten for sygdom er størst blandt de yng­ re generationer. Syv ud af 10 mellem 50 og 79 år frygter sygdom, hvor det er knap hver an­ den mellem 80 og 89 år. Hver tredje 80-89-årig har til gengæld ingen frygt for, hvad fremtiden måtte bringe, hvor det kun er hver ottende mellem 50 og 59 år.

Hver tredje mellem 80 og 89 år frygter ikke noget (2015) 80 Pct. 70

71 70

69

68

60 50

50 50

47

40

46 42 37

At være 80+ år betyder som regel, at man har prøvet det meste og overlevet alligevel. For denne aldersgruppe er sygdom og afhængig­ hed af andre i højere grad et livsvilkår end hos de yngre generationer1. Fremtidsstudiet peger i retning af, at de 80-89-årige i højere grad ac­ cepterer disse realiteter – mens det omvendt er en kilde til bekymring hos de generationer, der stadig befinder sig på afstand af alder­ dommen.

20

25 21

24

22

11

22

21

20 16

10 0

34

33

30

16

14

13

12

9 3

Ja, sygdom Ja, afhængighed Ja, Ja, ensomhed af andre utilstrækkelig pleje 50-59 år

60-69 år

70-79 år

Ja, dårlig økonomi 80-89 år

4 3 4

6

14 14

15

4

Ja, andet

Nej

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om der er forhold i fremtiden, de især frygter. Det har været muligt at angive op til tre svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

1 Se også Kapitel 15 – Kommunen er den foretrukne leverandør. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

33

Flere kvinder end mænd frygter afhængighed af andre og utilstrækkelig pleje. Hver anden kvinde (50 pct.) frygter afhængighed af andre, hvor det er 42 pct. af mændene.

Hver fjerde kvinde (25 pct.) frygter utilstrækkelig pleje, hvor det er hver femte mand (19 pct.).

Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred i både 2010 og 2015 45 Pct. 40

42 37

35 30

32 29

25

Det selvvurderede helbred er generelt godt Fire ud af fem vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller ligefrem fremragende i 2015. Det er den sam­ me andel som i 2010. Der er dog den forskel, at lidt flere i 2015 vurderer deres helbred som enten vældig godt eller fremragende i forhold til 2010, mens der er sket et fald i andelen, der vurderer deres helbred som godt. En ud af fem vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt i både 2010 og 2015. Det selvvurderede helbred ser altså ud til at være en tand bedre i 2015 end i 2010.

Alderen sætter sine naturlige aftryk på helbredet. Det af­ spejler sig også i, at helbredet vurderes dårligere blandt de ældste generationer. Hvor det i 2015 er en ud af fire af de 80-89-årige, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt, er det for de 50-59-årige en ud af fem.

34

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

20 15 10

16 10

16

12

5 0

4 Fremragende

Vældig godt

Godt 2010

Mindre godt

3

Dårligt

2015

Vi har spurgt de interviewede, hvordan de synes, deres helbred er alt i alt. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015.

Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 7074 år og 80-84 år.

Hver fjerde mellem 80 og 89 år har et mindre godt helbred (2015) 50 Pct. 45

44

40

42

35 33

30

35

34

38

36

31 28

25

24

20

21

15 10 5 0

16 13

11 8

10

17 15

17

11

3 3 3 3 3

Fremragende

Vældig godt

50-59 år

60-69 år

Godt 70-79 år

Mindre godt 80-89 år

Fremtidsstudiet bekræfter også, hvad vi allerede ved: At der er social ulighed i sundhed. Personer med en lang uddannelse har et væsentligt bedre selvvurderet helbred end personer med en kort uddannelse. Hele ni ud af 10 (89 pct.) af de 50-89-årige, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, har et fremragende, væl­ dig godt eller godt selvvurderet helbred, hvor det er tre ud af fire (74 pct.) af dem, der har grundskolen som høj­ est gennemførte uddannelse. Omvendt har en ud af fire (26 pct.) af dem, der har grundskolen som højst gennem­ førte uddannelse, et mindre godt eller dårligt selvvurde­ ret helbred, hvor det er en ud af otte (12 pct.) af dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Dårligt I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvordan de synes, deres helbred er alt i alt.

4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

35

Mere end hver anden føler sig slet ikke begrænset af helbredet (2015)

70 Pct. 60

58 59 50

56

52 44

40 38 32 33

30

42 35

20 14

10 9 0

8

10

9

Ja, meget begrænset 50-59 år

Ja, lidt begrænset 60-69 år

70-79 år

Nej, slet ikke begrænset 80-89 år

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de på grund af deres helbred er begrænset i deres daglige aktiviteter. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

36

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Skavanker, der begrænser Mere end hver anden mellem 50 og 89 år føler sig slet ikke begrænset af helbredet i de daglige aktiviteter.

Andelen falder dog i takt med alderen. Hvor seks ud af 10 af de 50-59-årige og de 60-69-årige slet ikke er begrænset af helbredet, er det kun fire ud af 10 mellem 80 og 89 år.

Omvendt føler 14 pct. af de 80-89-årige sig meget be­ grænset af helbredet, mens 44 pct. føler sig lidt begræn­ set. For de 50-59-årige er det henholdsvis ni og 32 pct.

De, som er meget begrænset af deres helbred, har også et dårligere selvvurderet helbred. Hele fire ud af fem af dem, der er meget begrænset af helbredet i deres daglige aktiviteter, har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, mens en ud af fem har et fremragende, vældig godt eller godt helbred.

Det peger i retning af, at det i mindre grad er en højere alder i sig selv, der er årsag til, at man føler sig begræn­ set. Snarere ser der ud til at være en stærk sammenhæng mellem oplevelsen af at være begrænset af sit helbred og det selvvurderede helbred.

Fire ud af fem, der er meget begrænset af helbredet, har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred (2015) 60 Pct. 55

50

51 46

40 38 30

34

31

30 26

20

18

10 0

15

17

15

11 1 2 Fremragende

2

3 Vældig godt

Ja, meget begrænset

Godt

Ja, lidt begrænset

Mindre godt

2 0 3 Dårligt

Nej, slet ikke begrænset

I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvordan de synes, deres helbred er alt i alt, og om de på grund af deres helbred er begrænset i deres daglige aktiviteter. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

37

Hver anden er fysisk aktiv hver dag (2015) 70 Pct. 60 58 55

50

51

50

45

40 30 20 13

10 0

6 4 5

5

Ingen dage

4

7 3 3 4 3

1 dag

7 7 7 6

2 dage 50-59 år

10 9

7

9 5

3 dage 60-69 år

12

8 9 8

8 5

4 dage 70-79 år

10 7

10 5

5 dage 80-89 år

8

6 6

4

6 dage

7

Alle dage

I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvor mange dage om ugen de er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og har bedt dem medregne både arbejde og fritid. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

Motion skal der til En hovedingrediens i forhold til et godt hel­ bred er motion. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv 30 minutter om dagen, for voksne moderat til hård motion, for ældre moderat motion2.

Fremtidsstudiet viser, at hver anden mellem 50 og 89 år er fysisk aktiv hver dag i mindst 30 minutter. Overraskende nok stiger ande­ len af fysisk aktive i takt med alderen. 45 pct. af de 50-59-årige er fysisk aktive hver dag mod 58 pct. af de 80-89-årige. Det kan skyldes, at de yngre generationer i højere grad forbin­ der begrebet fysisk aktivitet med motion af en højere intensitet, mens de ældre generation­ er også tænker aktiviteter som fx havearbej­ de, gåture, indkøb og rengøring med. Uanset hvad, så vidner resultatet om, at der blandt majoriteten af de ældste generationer er en selvoplevet daglig fysisk aktivitet.

2 http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/anbefalinger

38

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

De, der er meget begrænset af deres helbred, er også mindst fysisk aktive. En ud af fire af de meget begrænse­ de (25 pct.) er slet ikke fysisk aktive. Til sammenligning er det en ud af 50 af dem, der slet ikke er begrænsede (to pct.).

Omvendt er mere end hver anden af dem, der slet ikke er begrænset af helbredet, fysisk aktive hver dag (55 pct.), hvor det er hver tredje af dem, der er meget begrænset (35 pct.). Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt man­ ge, der trods helbredsmæssige begrænsninger, er fysisk aktive hver dag. Det peger på en stor motivation og vilje til at være aktiv på trods af et skrantende helbred.

Markant lavere livstilfredshed blandt personer med et dårligt helbred Fremtidsstudiet viser, at personer med et dårligt selv­ vurderet helbred er mindre lykkelige end personer med et godt selvvurderet helbred. På en skala, der går fra 0 til 10, hvor 0 er ’slet ikke tilfreds’, og 10 er ’fuldt ud tilfreds’, har de, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, en gennemsnitlig livstilfredshed på 6,8. Til sam­ menligning har de, der har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, en score på 8,6.

Ser man kun på dem, der har et dårligt selvvurderet hel­ bred, er den gennemsnitlige livstilfredshed helt nede på 5,1, mens den er 9,1 for dem, der har et fremragende selvvurderet helbred. Det er en markant forskel, der ty­ der på en stærk sammenhæng mellem helbredsstatus og generel tilfredshed med livet.

Klik for at se alle kapitler Læs det samlede fremtidsstudie ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

39