Politisk debat 6. februar 2019
Ældre Sagens anbefalinger til den kommende regering og Folketinget
Der er brug for en reel og værdig mulighed for tilbagetrækning for nedslidte seniorer, fordi:
• Alt for mange mennesker er for slidte til at arbejde, for unge til at gå på folkepension og for raske til at få en førtidspension. Problemet vil vokse, efterhånden som folkepensionsalderen stiger.
• Efterlønsordningen var sikkerhedsnettet for nedslidte seniorer, men er reelt under afvikling.
• Ingen eksisterende ordning for nedslidte seniorer sikrer en værdig afslutning på arbejdslivet.
• Seniorførtidspensionsordningen har spillet fallit. For få kender ordningen, og kriterierne er for skrappe.