Ældre Sagen AKTIV september 2017

AKTIV F R I V I L L I G I Æ L D R E S A G E N | S E P T E M B E R 2 0 17

TEMA: DEMENS

SIDE 4

LÆR AT BRUGE PRESSEN SIDE 24

Få fart i løbeskoene

på begynderhold SIDE 12

SEPTEMBER 2017

Forsiden: Løbeholdet for begyndere på Frederiksberg Foto: Palle Bo Nielsen

Demens

D

enne udgave af AKTIV handler om demenssygdomme, og jeg vil opfordre alle til at læse med. Demens adskiller sig nemlig på flere måder fra de andre opgaver, Ældre Sagens frivillige påtager sig.

Jeg skal ikke beskæftige mig med selve sygdommen. Det vil der være flere vinkler på i bladet, og vore dygtige medarbejdere sikrer løbende, at den sidste nye viden bliver formidlet på Ældre Sagens hjemmeside. Her vil jeg blot understrege, at demens er særdeles belastende for de, der rammes, og for deres pårørende og deres omgivelser. Derfor er det også et af de indsatsområder, Ældre Sagen prioriterer højt.

Med det store antal mennesker, der rammes af en demenssygdom, vil kommunerne ikke have økonomi til at aflaste de pårørende. Derfor ser vi også, at de demensvenlige kommuner allierer sig med

frivillige i lokalafdelingerne. Som I kan læse i bladet, betyder motion, frisk luft og forskellige aktiviteter meget for dem, der har en dementsygdom. Også her har vi en stor opgave.

Ofte kommer sygdommen ”snigende” og forværres lidt efter lidt, hvilket kan betyde, at kun de allernærmeste opdager, at der er noget galt. I alt fald til en start.

Demens kan også ramme os frivillige, hvorfor det er vigtigt, at vi alle lærer at spotte kendetegnene, så vi er forberedte på at hjælpe, hvor det sker. Der er mange forskellige demenssygdomme som udvikler sig forskelligt og kan påvirke vores adfærd. Det er ikke godt, hvis en leder glemmer trufne aftaler, men det kan få fatale følger hvis en demenssygdom udmønter sig i aggressivitet eller skred i de moralske grænser. Vi ved alle, hvor svært det er at tale om, men det er nødvendigt at gøre det i tide.

Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk

2

Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 16. oktober 2017

INDHOLD TEMA 4 Aldrig alene med demens

TEMA Demens

6

Skab glæde og oplevelser i nuet

8

Det er trygt at følges ad

10

Bal på plejehjemmet

4-11

11 Kronik

12

Begynderhold giver tryghed og nye fællesskaber

18

Landet rundt

15

Kulturen flyver på Fyn

22

Maden smager bedst om tirsdagen

16

”Lad os høste frugterne sammen”

24

Få din lokalafdeling i pressen

26

Når 2 bliver til 1

28

Samtaler giver glade frivillige

29

Udsyn

30

Æresbevis

31

kontakt i sekretariatet

32

I Herlev er det hele lidt trekantet

12

Begynderhold giver tryghed og nye fællesskaber

SEP TEMBER 2017

3

TEMA Demens

Aldrig alene med demens AF: Mia Nexø Gjelstrup

H

ver gang et menneske får demens, rammer det både den enkelte og de pårørende. Hverdagen forandrer sig, i takt med at demensen fylder mere. Mens den syge oplever forandringerne indefra, ser de pårørende, hvordan det menneske, de har kendt, forandrer sig og bliver mere og mere afhængig af deres støtte.

Det kan være ensomt at stå med tabet over at miste det liv, man havde. Så sammen med demensalliancen arbejder Ældre Sagen for, at ingen skal leve alene med demens. Rundt om i landet er der gode eksempler på, hvordan din indsats som frivillig skaber glæde og giver livet med demens mening. Uanset om du som demensaflaster eller besøgsven giver den syge en god oplevelse og de pårørende et pusterum. Om du brygger kaffe og åbner dørene til et hyggeligt og trygt fællesskab i en af de mange demenscafeer. Om du giver plejehjemsbeboere et afbræk fra

4

hverdagen med musik, naturoplevelser eller bevægelse. Eller om du er den, der sætter demens på dagsordenen i din kommune, så mennesker med demens og deres nærmeste får den støtte og hjælp, de har brug for.

I dette tema dykker vi ned i et par af de mange måder, hvorpå vi som frivillige kan være med til at bringe glæde og give livet mening, når nogen har fået demens.

Fra Demensalliancens politiske visioner om at gøre Danmark demensvenligt, til de mange måder du kan støtte fra de første tegn på demens til den sidste tid.

Vi besøger Sorøs følgesvende, der tager med, så par, hvor den ene er syg, kan komme på gåture eller i teateret. Du møder demenskonsulenten, som guider demensramte til den rigtige hjælp i kommunen. Og du kan læse om, hvordan du med en opstartspakke kommer godt i gang med aktiviteter i din lokalafdeling, så vi sammen letter livet med demens.

Sammen gør vi

Danmark demensvenligt

D

emensalliancen, der består af Ældre Sagen, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen og PenSam, arbejder for at gøre Danmark til et demensvenligt land.

Siden Ældre Sagen sammen med de fire andre organisationer stiftede Demensalliancen i 2014 har målet været klart: Danmark skal være et demensvenligt samfund, hvor ingen skal leve alene med demens.

Et demensvenligt samfund er et samfund, hvor man med den rette støtte på de rigtige tidspunkter får mulighed for at leve det bedst mulige liv både som demensramt og pårørende.

Du kan være med til at gøre din lokalafdeling mere demensvenlig på flere måder. Politisk kan du være med til at sætte demens på dagsordenen, fx til kommunalvalget, og i mødet med en demensramt eller pårørende kan du skabe gode oplevelser og give et frirum.

I begyndelsen kan et lift til dans eller et opkald inden vandreturen være nok til, at man kan fortsætte med sine interesser og gøre det, man holder af, selv om man er syg. Med tiden bliver man mere afhængig af andres hjælp, og derfor skal sundheds- og plejepersonale have mere viden om demens, og flere boliger skal indrettes, så de passer til demensramtes behov.

OM DEMENSALLIANCEN Demensalliancen blev stiftet i 2014 af Ældre Sagen, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen og PenSam for at gøre Danmark demensvenligt og sætte demens på den politiske dagsorden og sikre konkrete forandringer. Et mål blev nået i 2016, hvor regeringen præsenterede en national demenshandlingsplan med 23 initiativer og 470 millioner kroner til at udføre dem. En vigtig del af planen er, at alle landets kommuner bliver demensvenlige, så de politiske visioner bliver til virkelighed for demensramte og deres nærmeste.

HVAD ER DEMENS? Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, der svækker vores mentale funktioner. Demens er altså ikke en specifik sygdom. Flere end 200 forskellige sygdomme kan føre til demens.

Det skønnes, at 87.000 mennesker har demens, og at over 400.000 er pårørende.

Nationalt Videnscenter for Demens opgør antallet, og de regner med, at antallet af mennesker med demens vil stige. I 2040 forventes det, at knap 150.000 mennesker har en demenssygdom, og endnu flere får demens ind på livet som pårørende.

Alzheimer er den mest udbredte sygdom indenfor demens. To ud af tre med demens har Alzheimers. Andre kendte former er vaskulær demens, Lewy Body demens og frontotemporal demens. Sygdommene påvirker hjernen forskelligt, men alle betyder de, at den syge gradvist får sværere ved at fungere i takt med, at hjernen svækkes.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

LÆS MERE på demensalliancen.dk eller bestil folderen Bedre rammer for demens, hvor du kan læse mere om, hvad Ældre Sagen mener.

Folderen får du ved at kontakte FrivilligService, Ole Peinow på mail: op@aeldresagen.dk.

SEP TEMBER 2017

5

TEMA

Skab glæde

og oplevelser i nuet

Demens udvikler sig gradvist. Der kan gå mange år fra de første tegn, til man bliver afhængig af andres hjælp.

AF: Mia Nexø Gjelstrup

I

kke to sygdomsforløb med demens er ens, men ofte kan udviklingen deles op i tre faser: Mild, moderat og svær demens.

Som frivillig kan du skabe gode oplevelser og mening for både den syge og de pårørende på mange måder – helt fra de første tegn på sygdom til den sidste tid.

Mild demens Selv når de første symptomer på sygdommen viser sig, kan der gå mange år, hvor man knap nok mærker forandringer. Man kan fortsætte livet, næsten som man plejer, men det kan blive sværere at overskue nogle situationer, fx at navigere i trafikken. Nogle vil også føle sig mere trætte.

Små ting kan hjælpe, så en meningsfuld hverdag bevares. Det kan være et lift hjem fra et arrangement eller en at følges med til de interesser, man altid har dyrket. Man kan også have brug for viden og gode råd fra andre i samme situation eller at dele ens oplevelser.

Moderat demens Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver hverdagen mere

6

uoverskuelig, og man kan få behov for støtte fra kommunen til pleje eller brug for en plads i et dagscenter. Det bliver sværere at komme ud til aktiviteter, og man længes efter, at nogen kommer på besøg til en snak eller en gåtur. Mange bor stadig hjemme, og deres pårørende får mere ansvar for at få hverdagen til at fungere. De pårørende kan have brug for en pause til sig selv, fx ved at få en demensaflaster. I en demenscafé kan man gå ud sammen, og i en pårørendecafé er der plads til at tale om alt det svære med andre i samme situation.

Svær demens På et tidspunkt bliver sygdommen så svær, at man bliver afhængig af andre døgnet rundt, og mange kommer på plejehjem. Som frivillig på plejehjem, kan du være med til at skabe gode oplevelser. Selvom man er meget syg kan samvær med musik, naturoplevelser og bevægelse være med til at give glæde i nuet og vække minder.

Middag

MILD

i stearinlysets skær Hver anden måned fremtryller ni frivillige i Gladsaxe en særlig middag med hjemmelavet mad, et glas vin og stearinlys på bordet.

Middagsselskabet er intimt. Der kommer 10 gæster – fem par, hvoraf den ene har demens.

Gæsterne klæder sig fint på, og under middagen kan de slappe af og nyde hinandens selskab i trygge rammer.

I køkkenet står tre frivillige og tilbereder maden, mens fire andre dækker bord og pynter op. Middagen gør det muligt for parrene at komme ud og få en god oplevelse, selvom den ene er syg. Det er et hyggeligt afbræk, og flere af gæsterne kommer igen og igen.

MODERAT

SVÆR

Caféer

for pårørende og par i Nibe Demens kaldes sommetider de pårørendes sygdom, fordi den syge får mere og mere brug for hjælp og støtte, i takt med at sygdommen skrider frem. Samtidig oplever de, at deres kære forandrer sig. Det giver en masse følelser og frustrationer, som det er ensomt at bære alene. Derfor arrangerer Ældre Sagen i Nibe hver måned en café for pårørende. Hver gang starter de med en runde, hvor alle fortæller, hvad de har på hjerte. Der er masser af tid til at lytte. ”Jeg fik en følelse af, at der er nogen, jeg kan snakke med det om. Jeg troede, jeg var den eneste i verden, der havde det så dårligt, og så var det dejligt at høre, at der var andre i samme situation,” fortæller Hanne Christensen. Hendes mand Jens fik konstateret demens for fem år siden, og hun har fundet støtte og råd ved at høre andre fortælle om, hvordan sygdommen udvikler sig.

Sammen med Jens kommer hun i Den Grønne Café. Her mødes de med andre par, hvor den ene har demens. Gæsterne er visiteret til caféerne gennem kommunen. Mens pårørendecaféen giver hende et pusterum, giver Den Grønne Café parret mulighed for stadig at komme i byen på en måde, hvor Jens føler sig godt tilpas. Hver gang er der kaffe, kage og lidt underholdning.

Cykelture,

haver og café på plejehjem Lupinerne blomstrer mellem jordbær og purløg, og senere på sommeren kommer der solbær og blåbær i højbedene ved Højstruphave Plejecenter. Gæsterne i haven er beboere, der hver mandag eftermiddag bliver inviteret til kaffe af de tre til fire Havevenner fra Ældre Sagen i Vallensbæk.

Mange af beboerne har en demenssygdom, men krydderurterne i haven vækker minder, og med duften af timian dukker opskriften på gule ærter frem. Nogle nøjes med duften, andre hjælper med lidt havearbejde. Det er nærmest, som om hukommelsen sidder i fingrene, der helt automatisk nipper de visne blomsterhoveder af.

Haven blev indviet i 2016, og ud over Havevennerne har Ældre Sagen både cykelpiloter og demenscaféen Café Husk for beboerne på Højstruphave og deres pårørende.

SEP TEMBER 2017

7

TEMA

Det er trygt at følges ad

8

Sorøs følgesvende støtter par, hvor den ene har demens, så de stadig kan komme ud.

AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Palle Bo Nielsen

V

inden puster liv i kornet, og Johannes V. Jensens Danmarkssangen dukker frem på Annalise Blom Rasmussens læber: ”Den danske mark i en bølgen går. Som åndedræt af en venlig kvinde… Kan du huske den sidste linje?”

Hun spørger med et smil, inden hun selv slutter sangen med linjen om de milde kvinders magt.

I dag er det vinden og skyerne, der har magten på Annalise Blom Rasmussen og Agnethe Kocks gåtur ved Sorø, men ud kommer de.

Annalise har boet i Sorø siden 1970’erne. Gennem årene har hun nydt mange lange ture alene langs markerne og i skoven, der omkranser hende og mandens hus. Men da hun fik demens, blev det sværere at komme ud. ”Jeg er ikke meget for at gå alene, selvom jeg har rollatoren med. Det er mere trygt at have en at følges med. Det har jeg det bedst med efterhånden,” siger Annalise, som er ked af, at hukommelsen ikke er, hvad den har været. ”Det er træls, for jeg kan dårligt huske én ting, og jeg har engang for længe siden kunnet huske tre ting samtidig,” siger hun og griner. Humoren gør det lidt lettere at bære frustrationen, der følger med demensen.

Pause i værkstedet Annalises mand, Poul Blom Rasmussen, vinker farvel i døren, inden hun og følgesvenden Agnethe Kock forsvinder bag huset og ud på vejen. Poul har i mange år arbejdet som tømrer. Hans krop er ramt af gigt, som gør det umuligt for ham at følge med på turene. I stedet finder han vej til sit værksted, hvor han blandt meget andet har opfundet et hejsesystem til fyrets træpiller.

Poul er også husets gartner, og i midten af den nyslåede græsplæne står engelske bønner fint imellem jordbær og roser. Det er en dejlig plet, parret har slået sig ned på, fortæller han. Men efter Annalise blev syg, er hverdagen blevet tungere. ”Det sværeste for mig, det er at skulle bestemme over et voksent menneske: ”Nu gør du altså det”, ”Nu går du”, eller ”Nu står du op”. Det har været det sværeste for mig,” forklarer Poul, der også har overtaget flere af de huslige opgaver, som var Annalises, inden hun blev syg.

Fra gåture til teateret Agnethe Kock er en af Ældre Sagens 14 følgesvende i Sorø. Hun har gået ture med Annalise i tre måneder.

Ideen til følgesvendene opstod for fem år siden i samarbejde med Sorø Kommune, efter ønske fra flere par, hvor den ene havde mild demens. Et par fortalte, at de savnede deres ture i teateret, som stoppede, da manden fik demens. Turene bragte ikke længere glæde, men føltes som uoverskuelige rejser. ”Du bliver meget nemt meget isoleret, når ægtefællen får demens. Det kan være svært at komme ud ad døren, men samtidig er det vigtigt, så man ikke sidder og glor på de samme fire vægge,” siger Sara Mossin, der er koordinator for følgesvendene.

Målet er, at flere kan få mulighed for at komme ud til det, som giver dem glæde. Siden begyndelsen har følgesvendene været med på alt fra gåture til teateret, stranden, middag i byen og et jubilæum på Rosenborg Slot.

SEP TEMBER 2017

9

TEMA

Personalet trak i tøj fra 1950'erne til ballet.

BAL

på plejehjemmet Frivillige bringer ungdommens bal tilbage til beboerne på Benediktehjemmet i Fredensborg.

AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Privat

D

er kom luft under skørterne, da 50’er-rytmer strømmede fra en gammel pladespiller og forvandlede Benediktehjemmet i Fredensborg til en balsal. Toner og rytmer frembragte minder om ungdommens dansetrin, og for en stund glemte beboerne, at de var på i et plejecenter. ”Musik og bevægelse gør noget for de ældre – de kan huske. Det, de ikke kan huske, er det, som skete i går, men de kan godt huske 20 år tilbage. Så hvis man har danset i sin ungdom, kan man huske melodier og danse fra dengang,” siger Ingrid Prehn, der er socialhumanitær kontaktperson og en af de frivillige bag forårsballet på Benediktehjemmet.

Fra idé til forårsbal Idéen til ballet kom efter en temadag, hvor to undervisere fortalte om betydningen af musik, dans og sang for mennesker med demens. Dagen blev arrangeret af Ældre Sagen i Fredensborg, som havde inviteret personale fra Benediktehjemmet med. Ønsket var at etablere et samarbejde om musik og dans for beboerne. ”Det er guld værd, at medarbejdere brænder for det, og de var meget positive. De bliver mere interesserede i det, når de er involverede fra begyndelsen,” siger Ingrid Prehn.

Kort efter kurset spurgte personalet beboerne til råds for at finde et navn til festen. Beboerne valgte, at det ligesom i deres ungdom skulle være et bal. Og en dag i maj blev tiden spolet tilbage til 50’erne med kaffe og medaljer serveret på porcelæn med guldkant, gamle møbler omkring dansegulvet, og personalet fandt datidens garderobe frem med kostumer fra teateret Madam Mangor.

10

KOM GODT I GANG Dansen på Benediktehjemmet begyndte med en opstartspakke, og du kan også ansøge, hvis du vil starte aktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende. Der er fem pakker med hvert sit tema, og med pakken følger 10.000 kroner til at komme i gang.

Temaerne er: • • • • •

Besøgshunde på plejehjem Musik og bevægelse Naturens rum Måltidsaktiviteter Viden om demens i familien

Du kan læse mere om pakkerne i pjecen om den social-humanitære pulje, som du kan finde på Frivilligportalen. Her kan du også downloade et ansøgningsskema.

KRONIK AF: Lone Bagger Stenfeldt, demenskonsulent i Favrskov Kommune

FOTO: Privat

Den røde tråd i kommunen Der følger mange spørgsmål med, når et menneske bliver ramt af en demenssygdom.

Ingen sygdomsforløb er ens, og alle familier er forskellige.

F

or at lette vejen for både mennesker med demens og deres pårørende har de fleste kommuner særligt personale, som står klar med vejledning og støtte. Nogle steder hedder de demenskoordinatorer eller demenskonsulenter. Andre steder demenssygeplejersker eller noget helt tredje, men rollen som vejviser i kommunen er ofte den samme.

Selv er jeg uddannet sygeplejerske og arbejder i dag som demenskonsulent.

Det er et arbejde, der kræver særlig viden om demenssygdomme og forståelse for pårørendes ofte svære situation.

Med både praktisk og teoretisk erfaring i baggagen forsøger mine kolleger og jeg at give den bedste vejledning, støtte og rådgivning samt at finde de tilbud, som kommunen tilbyder, der passer bedst til den syge og dennes familie.

Bliv bekendt med tilbuddene Jeg ser min rolle som ”den røde tråd” i et system, hverken den demenssyge eller de pårørende er vant til at gebærde sig i. En tråd, de kan støtte sig til, og som kan hjælpe dem med at navigere.

Det kræver altid en individuel vurdering af hvilke tilbud, der vil være aktuel-

le for den enkelte, men man skal jo vide, hvilke tilbud kommunen har for at kunne vælge. Det kan være tilbud om fysisk træning og træning i at vedligeholde de færdigheder, der er nødvendige for at kunne klare dagligdagen. Det kan også være tilbud om aflastning eller kendskab til demenscaféerne, der kan give et frirum med hygge og samvær med andre i samme situation. Et sted, hvor der er plads til at tale om alt det, der er svært.

En anden stor opgave for mange demenskonsulenter er at undervise om livet med demens. Undervisningsforløbene kan være målrettet mennesker med en demenssygdom, deres pårørende, medarbejdere i kommunen, erhvervslivet, børn og unge på skolerne og ikke mindst frivillige. Jo bedre vi kan ruste vores samfund til at hjælpe hinanden, jo nemmere er det for det menneske, der bliver ramt af en demenssygdom, at have så aktivt et hverdagsliv som muligt. Derfor vil min opfordring til alle være: Søg viden om demens og vær ikke bange for at tilbyde din hjælp til ham eller hende, du møder i fx Brugsen, der ser meget forvirret ud.

”Man har ikke nødvendigvis brug for samme hjælp, selv om man lider af den samme sygdom.”

Lone Bagger Stenfeldt, demenskonsulent i Favrskov Kommune.

SEP TEMBER 2017

11

BEGYNDERHOLD

Begynderhold giver

tryghed og nye fællesskaber På Frederiksberg har et særligt løbehold fået flere op fra stolene.

Her er hverken pres eller præstationsangst. Kun sved på panden og god kaffe.

AF: Freia Dam FOTO: Palle Bo Nielsen

G

ruset på stien indtil Frederiksberg Have knitrer under de neonfarvede træningssko, der spændte venter på dagens løbetur med Ældre Sagen på Frederiksberg. I skrivende stund er sommersæsonen i gang, og derfor løber både begyndere og øvede sammen denne morgen. For findes der noget værre end at skulle starte forfra med løbetræningen efter ferien? Nej, er svaret fra dagens begyndere på holdet.

Sommer eller ej, formen skal holdes!

Mens vi står i morgensolen, vil holdets kaptajn, Dyveke Jensen, have alle mand ned i en planke. ”Man bliver jo åndsfrisk og klar til at gå i gang, når man ligger hernede og spænder i hele kroppen,” fortæller Ilse Clausen mig, da jeg stikker skriveblokken ned til hende, bedst som hun ligger og koncentrerer sig om at holde kroppen vandret. Ilse løber normalt på begynderholdet og har gjort det siden 2014.

Plads til alle Træner Dyveke Jensen har aldrig kunnet sidde stille. Langrend, rulleskøjter, løb

12

og atletik. Bevægelse har altid været en naturlig del af Dyvekes hverdag, og den interesse vil hun gerne give videre. ”Det er en stor glæde for mig at have et begynderhold hos Ældre Sagen. Tit har folk aldrig løbet før. Efter et par gange oplever de, at de kan løbe mere, end de går på ruten, og det giver dem et boost og skaber nye fællesskaber.”

På begynderholdet er der plads til alle, uanset løbeerfaring, og alle bliver hjulpet godt på vej. Der er ingen forpligtelser eller sure miner, hvis du ikke møder op hver onsdag. På begynderholdet løber man kun, når kalenderen siger god for det. ”Folk løber i det tempo, de kan, og når det passer ind. Det har fået en del, der ellers ikke har dyrket motion før, i gang,” fortæller Dyveke Jensen.

Endelig fik løbeskoene en chance ”Det er min første sæson,” fortæller Ole Flybjerg, der sidste år kvittede cigaretterne efter 50 år som storryger og endelig gav løbeskoene en chance: ”At jeg kunne starte på et begynderhold uden de store forventninger gav

Folk løber i det tempo, de kan, og når det passer dem.

Det har fået en del, der ellers ikke har dyrket motion før, i gang.”

Dyveke Jensen , træner

Der er fart i løbeskoene og sved på panden, når løbeholdet mødes en gang om ugen

”Man bliver jo åndsfrisk og klar til at gå i gang, når man ligger hernede og spænder i hele kroppen,” fortæller Ilse Clausen

mig en tryghed. Jeg skulle ikke præstere fra dag ét, og i starten gik jeg mere, end jeg løb. Men nu, syv måneder senere, kan jeg løbe seks km.”

Ilse Clausen er enig. Selvom hun er gammel løber, som hun kalder det, var det trygt for hende at komme langsomt i gang på et begynderhold. For både Ole og Ilse har det betydet, at de har kunnet undgå diverse løbeskader, der ellers kan opstå, hvis man lægger for hårdt ud. ”Og så holder jeg den gode rytme ved lige, når jeg deltager på Dyvekes sommerhold. Jeg kommer ikke ud af form,” siger Ilse Clausen. Åndehul uden forventninger Dagens løbetur er overstået og nu står den, ifølge Ilse Clausen, på holdets bedste del: Kaffen. Vi finder en lokal café og slår os ned om et par borde. Stadig i træningstøj og neonsko. Stadig med smil på læben og sved på panden. For SEP TEMBER 2017

13

BEGYNDERHOLD

Peter Blangstrup og hans kone Else, er det ugentlige begynderhold et frisk pust i en sygdomspræget hverdag: ”Jeg gennemgik en tredobbelt bypassoperation for seks måneder siden, så det at kunne løbe på begynderhold er lige noget for mig. Jeg har godt af at blive presset lidt og få pulsen op, og det kommer naturligt, når man løber i flok. Jeg kan rigtig godt lide at løbe, men jeg kan også godt lide, når det hele er overstået.”

Peter griner af sig selv og kigger på Dyveke, der straks er klar med et svar: ”Begynderholdet, og også sommerholdet her, er et åndehul for deltagerne og mig. Vi kommer ud i naturen, får rørt os og starter dagen aktivt. Folk kommer med forskellige baggrunde, men når vi løber sammen, så er vi et fællesskab og bare os.”

Løbeturen afsluttes med en kop kaffe på en café. Det er med til at styrke sammeholdet hos løberne.

BEGYNDERHOLD ER VIGTIGE Tanken om begynderhold er stadig ny hos Ældre Sagen, men sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz håber, at flere lokalafdelinger vil tage konceptet til sig, så endnu flere kan gribe muligheden for en mere aktiv hverdag. ”Det kan både være løb, gang eller stolemotion. Mulighederne er mange, og vores spæde erfaring fortæller os allerede, at begynderhold får flere til at motionere og røre sig i det omfang, de har mulighed for.” Ønsker du mere info om begynderhold, sport og motion, kan du kontakte Karin Schultz på 33 96 86 46 eller kas@aeldresagen.dk

14

Kulturen flyver på Fyn Kulturen har fået vinger på Fyn – til gavn for både medlemmer og frivillige.

AF: Freia Dam FOTO: Lars Skaaning

P

å Fyn tages kultur alvorligt. Derfor har de her nedsat en kulturgruppe, og foråret havde kun lige sat sig fast i muld og trækroner, da kulturgruppen holdt deres første temadag.

Formålet var at få kulturen til at blomstre på tværs af distriktet og skabe inspiration lokalbestyrelserne imellem.

Hvert år kan Ældre Sagen bryste sig af mere end 73.000 arrangementer på landsplan. Der er altså godt gang i aktiviteterne i lokalafdelingerne, men formand for kulturgruppen på Fyn, Hanne Grove, spekulerede på, om det var de rette tilbud og aktiviteter, der nåede ud til alle deltagerne på Fyn. ”Kultur er jo en del af os alle sammen. Og vi havde allerede en masse gode kulturelle tiltag i vores lokalafdelinger, men vi tænkte, om vi måske kunne gøre det bedre?”

Hun inviterede derfor en håndfuld ildsjæle til fælles temadag om kulturens leben i distriktet. Med rundbordssamtaler og idéudvikling gav temadagen Hanne Grove og de andre deltagere en helt ny måde at tænke kultur på. ”Nu går vi ind og bruger kulturen på kryds og tværs af vores distrikt i stedet for bare at sidde i hver vores lokalafdeling i hver vores lille gruppe. Vi har fx haft en større læsegruppe, hvor vi læste Du forsvinder af Christian Jungersen.

Efterfølgende lavede vi en aftale med vores lokale biograf om at se filmatiseringen af bogen og komme med til premieren til særpris for Ældre Sagens medlemmer.”

Arrangementet med læsegruppen og biografturen blev ifølge Hanne Grove en kæmpe succes og kalder på en gentagelse. Det skorter ikke på idéer fra for-

manden, der kan se tilbage på knap 20 år som frivillig i Ældre Sagen: ”Man kunne også oprette en læsegruppe, der læser skønlitteratur om sorg, og efterfølgende mødes over lidt mad og snakke om personlig sorgbearbejdelse,” lyder endnu en idé fra Hanne Grove.

Kultur er vigtigt For Hanne Grove er mulighederne mange.

Så længe man forstår at indtænke kulturen i en tværfaglig ramme, der samler. mennesker. Med kulturtemadagen har distriktet på Fyn fået helt nye redskaber, når nye tilbud skal fødes og gøres flyveklare. ”Kultur beriger os og bringer os sammen. Jeg ser de kulturelle arrangementer som noget af det vigtigste i Ældre Sagens arbejde. Det er her, vi lærer hinanden at kende og får mulighed for at hverve nye frivillige,” siger Hanne Grove.

Kulturtemadagen har styrket samarbejdet mellem lokalafdelingerne på Fyn, fortæller Hanne Grove (th).

SEP TEMBER 2017

15

KV17

”Lad os høste

frugterne sammen”

Frivillig i Ældre Sagen og formand for seniorrådet i Hedensted Kommune.

Kombinationen giver Lillian Andersen indsigt og indflydelse.

AF: Bente Schmidt FOTO: Privat

L

illian Andersen har mange frivillige kasketter. Hun skubber kørestole, er frivillig på plejehjemmet, formand for Ældre Sagens sygehusudvalg i regionen og både ledsager og bisidder i Ældre Sagen. Men den tidligere formand for Ældre Sagen i Tørring-Uldum er også formand for seniorrådet i Hedensted Kommune. En post, der giver indflydelse, fordi seniorrådet – eller ældrerådet, som det hedder mange steder – i modsætning til Ældre Sagen har hørringsret overfor kommunalbestyrelsen.

16

”Jeg har indflydelse, før beslutningerne bliver truffet. Det kan være på alt fra trafik, til fordelingen af ældremilliarden til hvordan kommunens værdighedspolitik skal formuleres. Og vi bliver faktisk hørt. Bevares, nok mere i år, hvor det er valgår end ellers,” fortæller Lillian Andersen med slet skjult ironi i stemmen.

Hun oplever, at samarbejdet mellem seniorrådet og kommunalbestyrelsen langsomt bliver bedre, efterhånden som politikerne opdager, at seniorrådets medlemmer faktisk ved,

OM ÆLDRERÅDET

”Når kommunalpolitikerne påstår, at der ikke er nogle ensomme ældre i kommunen, så kan jeg med det samme sige: ”Sludder! Det ved jeg ikke passer.”

Lillian Andersen

hvad de taler om. At de kommer med baggrund og indsigt, som politikerne ikke selv har.

Ingen partipolitik eller Ældre Sagen-snak I seniorrådet taler de hverken om Ældre Sagen eller partipolitik, men derfor mener Lillian Andersen sagtens, at man som frivillig eller medlem af Ældre Sagen kan bidrage med foreningens værdier og på den måde både påvirke og ændre vilkårene for kommunens ældre borgere til det bedre. ”Jeg har fx brugt den viden, jeg har fået fra nogle af Ældre Sagens besøgsvenner. Når kommunalpolitikerne påstår, at der ikke er nogle ensomme ældre i kommunen, så kan jeg med det samme sige: ”Sludder! Det ved jeg ikke passer.” I seniorrådet må vi ikke behandle enkeltsager, men vi har fx haft en sag, hvor en familie fik tre besøg af tre forskellige ansatte fra kommunen, der skulle vurdere, hvor meget hjemmehjælp, familien kunne tildeles. Det fik vi ændret, så der nu er et visitationsteam, som aflægger familierne et enkelt besøg og herefter træffer en afgørelse,” forklarer Lillian Andersen.

Samarbejdet er nyttigt Lillian Andersen ved godt, at der nogle steder er problemer med samarbejdet mellem seniorrådet og Ældre Sagens lokalafdeling, og det er ærgerligt, synes hun. Netop fordi seniorrådet har høringsret, hvad Ældre Sagen ikke har. Hun tror, det handler om, at Ældre Sagen er så meget i pressen. ”Nogle seniorråd tror, at hvis de samarbejder med Ældre Sagen, så er det Ældre Sagen, der høster frugterne af det arbejde, seniorrådet laver,” siger Lillian Andersen. ”Jeg ser det omvendt. Lad os dog hjælpe hinanden og høste frugterne sammen. Vi kan jo bruge hinandens kompetencer og viden, og ingen behøver at tage æren for noget, hvis vi arbejder efter mottoet: Det, vi gør, gør vi sammen.”

ALLE KOMMUNER skal have mindst et ældreråd, og medlemmerne af ældrerådet vælges ved direkte valg. Ældrerådet består af mindst fem personer, og alle, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, kan opstille. ÆLDRERÅDET skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges.

KOMMUNALBESTYRELSEN sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og sammen med ældrerådet fastsætter de reglerne for, hvordan valget skal afholdes.

I NOGLE KOMMUNER hedder ældrerådet seniorråd. Det er blandt andet tilfældet i Hedensted, hvor kommunen har valgt at kalde rådet for seniorråd for at lægge afstand til Ældre Sagen. Opgaverne og ansvaret er dog det samme uanset navnet.

DET MENER ÆLDRE SAGEN ”Vi ser gerne, at medlemmer og frivillige stiller op til ældrerådet, fordi det er en mulighed for indflydelse på kommunens ældrepolitik. Man kan ikke stille op som repræsentant for en organisation, men man kan stille op som enkeltperson og bringe Ældre Sagens værdier med ind i arbejdet i ældrerådet.

Som ved alt andet arbejde er et godt og konstruktivt samarbejde vigtigt, så vi opfordrer alle vores lokalafdelinger til det gode samarbejde med deres lokale ældreråd,” siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen Rikke Sølvsten.

SEP TEMBER 2017

17

LANDET RUNDT AF: Sandra Isabella Siig Larsen FOTO: Jørgen Lindemann og privat

FARUM

Alder er ingen hindring

for at bruge bolden H ver torsdag lidt over middag finder fodboldspiller Bjørn Strange og en snes andre mænd de fodboldstøvler frem, som ellers var lagt på hylden for altid. På bane 3A bag Right To Dream Park i Farum mødes de til fodboldfitness.

Fodboldfitness er en relativt ny træningsform, som DBU introducerede til landets fodboldklubber i 2011. I begyndelsen var fodboldfitness derfor udelukkende et tilbud til seniorerne i Farum Boldklub – heriblandt Nils Danielsen, formand for Ældre Sagen i Farum – men det fik Nils Danielsen hurtigt lavet om på. I dag er fodboldfitnessholdet et samarbejde mellem Ældre Sagens lokalafdeling i Farum og Farum Boldklub. ”Fodboldfitness er på papiret en sport, der blander fodbold med fitnesssportens

18

fleksibilitet. Men for os er det kort fortalt bare god gammeldags fodbold. I slowmotion. Uden tacklinger,” forklarer træner Bjørn Strange og påpeger, at det er vigtigt, at spillerne passer på for at undgå skader. ”Vi er jo ikke 17 år længere,” griner han og understreger, at det ellers er let at glemme alderen, når bolden ruller. ”Derfor er det vigtigt med en grundig opvarmning,” tilføjer han.

Opvarmningen starter allerede klokken 12.30, når mændene mødes i omklædningsrum 3 i Farum Boldklub.

Mændene begynder med en intens og højlydt opvarmning af mundtøjet, imens de trækker i træningstøjet, og klokken 13.00 guider Bjørn Strange spillerne gennem en ti-minutters opvarmning af resten af kroppen. Der er dog forskel på, hvilke muskler, spillerne mener,

er vigtigst at varme op. Nogle fortsætter derfor opvarmningen af mundtøjet i de ti minutter, hvor resten af holdet gennemgår DBU’s opvarmningsprogram til fodboldfitness.

Efter opvarmningen deler Bjørn Strange spillerne op i to jævnbyrdige hold. ”Vi spiller i en times tid, og cirka klokken 14.00 hjælper vi hinanden af banen,” fortæller Bjørn Strange. I godt vejr bliver spillerne hængene ved banerne og restituerer over en øl for at styrke sammenholdet. ”Det kan godt lyde, som om fodboldfitness er ren mandehørm, men vi er mere end villige til at finde et ekstra omklædningsrum, hvis nogle kvinder skulle få lyst til at melde sig ind i kampen,” slutter han.

SKIVE

I inrigger over Skive Fjord H ver mandag, tirsdag, torsdag og fredag sørger Skive Roklubs +60’ere for, at roklubbens inriggere, kajakker og indendørsromaskiner ikke står og samler støv om formiddagen, når klubbens yngre medlemmer er på arbejde og i skole.

Som regel er 40 af klubbens 80 medlemmer over 60 år tidligt oppe og klar til træning fra kl. 8 til 10, fortæller roer Jørgen Bjerregård Thomsen og forklarer, at +60’erne på en normal træningsdag bare møder op, vurderer vejret, lodder interessen og tilpasser dagens program til de fremmødtes ønsker. Det er nemlig ikke nødvendigt at have et

fast program, når det altid passer med, at den ene halvdel af de fremmødte vil tonse frem og tilbage på indendørsromaskiner, mens den anden halvdel vil ud på Skive Fjord i et inriggersæde og have frisk luft i lungerne og vind i håret.

Uanset om træningen foregår indendørs eller udendørs, ror de cirka en time og tilbagelægger omtrent 12 km.

Det fejres med en kop kaffe efter træningen. ”Det med kaffen efter træningen skulle egentlig kun have været den første mandag i måneden, men vi besluttede os for at fejre det med kaffe hver uge – både mandag, tirsdag, torsdag

og fredag,” fortæller Jørgen Bjerregård Thomsen og understreger, at roklubben lægger stor vægt på det sociale fællesskab. ”Udover vores kaffearrangement styrker vi vores fællesskab ved hele tiden at have forskellige ro-makkere, så alle får mulighed for at lære hinanden at kende. Og vi arrangerer mange fælles aktiviteter og udflugter til forskellige steder i Danmark,” forklarer han. Roning er altså meget mere end effektiv træning af arme, skuldre, baller og ben.

For roerne i Skive Roklub er roning lig med fællesskab og oplevelser.

SEP TEMBER 2017

19

LANDET RUNDT MIDTFYN

Har du blåt

blod i årerne?

H

ar du nogensinde undret dig over, om der flyder blåt blod i dine årer? Om du nedstammer fra en lokal helt? Eller en berygtet skurk?

Hos Ældre Sagens lokalafdeling på Midtfyn kan du sætte en stopper for dine spekulationer og komme til bunds i dine aner. For tre år siden oprettede afdelingen nemlig to slægtsforskningskurser – et for nybegyndere og et for mere erfarne slægtsforskere. Kurserne kører ti gange a to timer hvert forår og efterår. Der er plads til otte deltagere på hvert hold, og det koster 350 kroner at deltage.

På begynderkurset underviser Niels Hempler og to andre slægtsforskere i de mest grundlæggende principper inden for slægtsforskning. Her får deltagerne de redskaber og færdigheder, der skal til, for at de efter kurset kan fortsætte deres slægtsforskning på egen hånd.

20

“Al slægtsforskning starter med dig selv og din nærmeste familie,” fortæller Niels Hempler. Derfor skal alle deltagere begynde med at udfylde et skema med datoer for deres forældres og bedsteforældres fødselsdage, konfirmationer, giftemål og begravelser. Det er informationer, som de fleste kender på forhånd, og som deltagerne derfor ikke behøver at søge sig frem til i arkivalier. Interessante, nye informationer findes oftere om slægtninge længere ude i familien. ”Skal du længere tilbage end de første tre generationer, bliver det imidlertid svært at holde styr på din slægt med pen og papir,” forklarer Niels Hempler. Derfor indeholder den første lektion i slægtsforskning en introduktion til programmet Legacy, som er en digital stamtræsskabelon, der kan downloades gratis på internettet.

Først når alle har downloadet Legacy, begynder søgningen efter slægtninge i kirkebøger og folketællinger. Og eftersom mange arkivalier i dag er tilgængelige på internettet, foregår al søgning på computer i et lunt lokale i Seniorhus Gislev i stedet for på et koldt, støvet arkiv.

“På Rigsarkivet, www.sa.dk, ligger arkivalier som kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, skifteprotokoller, gamle matrikelkort og politiets registre. Der er bare lige den krølle på halen, at alt er skrevet med gotiske bogstaver, så snart vi kommer halvandet hundrede år tilbage i tiden,” fortæller Niels Hempler og tilføjer, “Derfor er en gennemgang af det gotiske alfabet også en del af begynderkurset.”

Mens de på begynderkurset fokuserer på at lære de grundlæggende principper i slægtsforskning, graver de mere erfarne slægtsforskere sig dybt ned i arkivalier for at verificere informationer og for at få en mere omfattende, detaljeret viden om deres slægt.

“Jeg har kortlagt min slægt helt tilbage til år 1570. En anden har gravet sig frem til, at der måske flyder lidt fortyndet blåt blod i hans årer. En fjern slægtning blev nemlig gift med Christian d. 2.,” fortæller Niels Hempler.

RØNDE

Smid hæmningerne!

D

et hele startede, da Else Nørfelt mødte Birgit Dyrbo til et arrangement i Ældre Sagens lokalafdeling i Rønde. ”Det tog ikke mange minutter for os at blive enige om, at det kunne være fedt at starte et revyhold med mig som tovholder og med Birgit som instruktør,” fortæller Else Nørfelt. ”Jeg dur overhovedet ikke til at stå på en scene, men det gør Birgit. Hun er hylende sjov. Jeg er god til at være praktisk gris. Og en skuespiller og en praktisk gris er et godt sted at starte et revyforetagende. Det blev vi i hvert fald enige om,” forklarer Else Nørfelt.

I dag leder de to damer et revyhold bestående af seks skuespillere og tre praktiske grise. ”Vi mødes hver torsdag fra 15 til 17, brygger en kop kaffe og bruger to timer på at have det sjovt. Fordi vi stadig er nye, tager vi ofte udgangspunkt i andres stykker og gør dem til vores egne. For eksempel gør vi indholdet mere lokalt og skriver vores egne sange,” forklarer Else Nørfelt og bemærker, at alt foregår i et samspil mellem skuespillere og praktiske grise. ”Alle smider hæmningerne, improviserer og bryder ud i sang. Alle byder ind med forslag til replikker, vittigheder og sang. Og alle kommer med idéer til lys og sceneopsætning, ligesom alle kigger i genbrugsbutikker og i gemmerne for at finde rekvisitter og kostumer,” uddyber hun.

Revyholdet oplever ikke den helt store efterspørgsel, og de har indtil videre kun spillet få forestillinger. Men det er heller ikke det, der driver holdet. Ifølge Else Nørfelt er det nemlig processen og ikke produktet, der gør, at hun glæder sig til næste torsdag.

FREDERICIA

Succes med stolemotion

D

a Ældre Sagens lokalafdeling i Fredericia for 15 år siden forsigtigt stak en tå i vandet for at aflæse interessen for det, der i dag er en af afdelingens mest omfattende aktiviteter, havde de ikke i deres vildeste fantasi regnet med, at ringene i vandet ville sprede sig så hurtigt. ”Ét hold blev hurtigt til 11, og med 15-34 deltagere på hvert hold kan vi ikke undvære et eneste af dem, ” fortæller Inge Merete Nielsen, der underviser og koordinerer Fredericias mange stolemotionshold.

De mange stolemotionshold giver fredericianerne mulighed for at træne både mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Det foregår forskellige steder i byen og med forskellige undervisere. Og ikke to hold er ens, selvom alle 20 undervisere har fået samme grundkursus i stolemotion. De har nemlig frie tøjler til at sætte deres personlige præg på undervisningen. ”På mit hold starter vi træningen med at synge en sang. Efter at have opvarmet stemmebåndet opvarmer vi resten af kroppen til gode gamle Bamse eller diskomusik. Selve træningen tager udgangspunkt i øvelserne fra CD’en ’Træn dig glad’, som vi pepper op med bolde, elastikker og faldskærme,” forklarer Inge Merete Nielsen. ”Under træningen gør jeg meget ud af at fortælle om teorien bag øvelserne. Jeg gør også meget ud af at fortælle deltagerne, når vi laver en øvelse, hvor de skal passe ekstra godt på sig selv, hvis de har problemer med hofter, knæ eller skuldre. Træning må gerne kunne mærkes, men det må ikke gøre ondt,” uddyber hun.

Selvom to hold ikke er ens, er følgende fælles: Træningen varer en times tid og afsluttes med en times kaffe. Inge Merete Nielsen pointerer, at den sidste time bidrager med lige så meget livskvalitet som den første.

SEP TEMBER 2017

21

SPIS SAMMEN

Maden smager bedst om tirsdagen Hver tirsdag kommer Lis Bisbo og spiser middagsmad hos Otto Jensen.

Otto indrømmer gerne, at han nyder maden allermest, når Lis er der.

AF: Kirsten Winding FOTO: Lars Skaaning

D

et er tirsdag formiddag, klokken er 11.15, og en hvid varebil fra Walthers Diner parkeres foran det gule parcelhus i det nordlige Odense. Buddet afleverer dagens pose med mad ind gennem køkkenvinduet til 70-årige Lis Bisbo. Hun er næsten lige ankommet, for hun er spiseven med 89-årige Otto Jensen, der bor i huset. Så hver tirsdag middag bliver der leveret ikke én, men to portioner mad på adressen. ”Det er så hyggeligt, når Lis kommer. Maden smager ligesom bedre, når man er to,” siger Otto Jensen og smiler.

Det er kun lidt over et år siden, hans kone, Lilian, døde af knoglekræft. 64 år fik de sammen. De blev gift, da de var 20 og 25, så det er noget af en omstilling at blive alene, indrømmer Otto. ”Vent du bare! Vi bliver jo allesammen alene på et tidspunkt.

Og jeg savner Lilian hver eneste dag. De første mange måneder var jeg faktisk ked af det hele tiden,” siger Otto.

Han fik hjælp til at bearbejde tabet af en sorgkonsulent fra Ældre Sagen, og det er han meget taknemmelig for. Det var også konsulenten, der arrangerede, at Otto fik en spiseven. ”Jeg skulle jo videre! Og det er altså ugens højdepunkt, når Lis kommer,” fortæller Otto, mens Lis anretter maden på to tallerkener i Ottos køkken.

Lis blev enke for seks år siden. Hun har været besøgsven gennem Ældre Sagen for flere ældre i snart mange år. Hun var også spiseven hos en af dem, men hun kom på plejehjem i efteråret.

Det passede med, at hun kunne begynde at komme hos Otto. ”Vi snakkede godt sammen lige med det samme. Man bliver jo præsenteret for hinanden, og så har begge parter lov at sige til eller fra. Det er vigtigt, at det er til glæde og fornøjelse for både spisevennen og værten,” forklarer hun.

Gode minder Dagens ret er stegt lever, og det inspirerer Otto og Lis til at snakke om alle de dejlige retter, man kan få. Og så går snakken om løst og fast – om de gode gamle dage. Lis er født lige efter

22

Anden Verdenskrig, og hun synes, det er spændende at høre om de ting, Otto oplevede under krigen.

Efter middagen kommer fotoalbummet frem, og de to begiver sig på en lang tur ned ad mindernes allé og tilbage igen via de glade dage, da Otto tog på campingferier med sin familie. ”Jeg har haft et fantastisk dejligt liv og en skøn familie. Men de fleste på min alder er døde nu. Så det er altså hyggeligt at have en at fortælle om det hele til,” understreger Otto.

Klokken nærmer sig 13, så Lis rydder op efter maden, inden hun går. Det er tid til Ottos middagslur, han har allerede sat sig godt til rette i sin lænestol med benene oppe. ”Vi ses i næste uge,” råber Lis, mens hun tager frakken på ude i entréen.

Lis Bisbo anretter og varmer maden for 89-årige Otto Jensen hver tirsdag middag. Og så får de et glas vin til.

Efter middagen kommer fotoalbummet frem – og så snakker Otto og Lis om de gode gamle dage.

Lis tager ud af bordet og skyller af, inden hun går igen.

SPISEVEN - SÅDAN •

Hvis værten er visiteret til at være med i kommunens madservice eller får mad fra en anden godkendt madleverandør, kan han/hun blive visiteret til at få en spiseven.

•

Værten betaler sit eget måltid på samme vilkår som ugens andre leverede måltider. Spisevennens måltid betales af kommunen.

•

I samarbejde med Ældre Sagen forsøger kommunen at matche spiseven og vært. Begge har lov til at sige nej, hvis de ikke er et godt match – og så findes en anden.

•

På landsplan er der 326 frivillige spisevenner fordelt hos 55 af Ældre Sagens lokalafdelinger.

SEP TEMBER 2017

23

PR OG PRESSE

Få din lokalafdeling i pressen Ønsker du og din lokalafdeling, at lokale medier får mere fokus på jeres aktiviteter og ældrepolitiske arbejde? Her er gode råd til, hvordan I bliver mere synlige.

AF: Louise Skøtt Gadeberg

A

t spotte en god historie er første trin til effektivt pressearbejde. Alle medier er glade for gode historier.

I journalistik taler man om fem kriterier, der afgør om en historie er værd ar bringe. Det er den, hvis den rummer mindst ét af kriterierne. Kriterierne kaldes ”AVIS-K” og står for: Aktualitet: Din historie skal være aktuel og handle om noget, der er oppe i tiden.

Væsentlighed: Din historie skal have grundlæggende betydning eller konsekvens for læseren/lytteren/seeren.

Identifikation: Din historie skaber forståelse og får andre til at tænke: ”Bare det var mig!”, ”Godt det ikke er mig!” eller ”Det kender jeg!”

Sensation: Din historie overrasker eller rummer noget usædvanligt, der tiltrækker opmærksomhed. Fx overskriften: Mand bider hund.

Konflikt: Din historie beskriver en konflikt mellem mennesker, forvaltninger, partier eller andre Når du mener at have en god historie, så spørg dig selv, hvilke af kriterierne dækker min historie?

Imødekommer historien flere kriterier, så tænk over, hvilket der er stærkest og fokusér på det. Det skarpe fokus kaldes vinkling.

24

#1 Vælg en skarp vinkling Uanset om du vil sende en kort tekst til et lokalmedie, fx om et arrangement, eller om du vil lave en mere generel pressemeddelelse, så start med det vigtigste først. Og gør det kort.

Eksempelvis:

Ny turbus indvies på Plejehjemmet Lunden Beskriv derefter med lidt flere ord, hvad der er særligt og interessant ved denne busindvielse, fx: Da Karen Hansen gik bort for 3 måneder siden, efterlod hun en arv på 200.000 kroner til sine plejehjemsvenner. Beløbet var øremærket en ny turbus – og den er nu købt, handicaptilpasset og skal indvies med festivitas af plejehjemmet Lundens 100 beboere.

Herefter kan du uddybe, hvorfor det er vigtigt at komme ud på tur, og måske hvem Karen Hansen var. Pointen er, at du kun skal fortælle én historie – ikke alt du har på hjerte.

#2 Vær fair og ærlig Når du skriver for din lokalafdeling, er dit navn og din ageren koblet til Ældre Sagen. Husk derfor altid at tjekke med navngivne kilder, at det er okay, at du citerer dem, som du gør. Sender du billeder til medierne, skal du dels skrive navnet på fotografen, dels skal de mennesker, der er på billedet, have sagt ok til offentliggørelsen.

Det er god stil.

#4 Fat dig i korthed!

Uanset om du skriver debatindlæg, læserbreve, pressemeddelelser eller artikler, så gælder det om at skrive det vigtigste først. Hvad er din pointe? At fatte sig i korthed er en dyd. De fleste medier har regler for, hvor lange indlæg må være. Kend reglerne og overhold dem – så er chancen for, at dit indlæg bliver trykt større.

Du behøver ikke at skrive alt selv. Måske kan du gøre din lokale avis interesseret i et af jeres arrangementer ved at ringe og fortælle, hvordan netop dette arrangement opfylder et eller flere af ”AVIS-K”-kriterierne. Er historien god nok, sender avisen en journalist, som selv skriver historien.

#3 Hvem skal du sende det til?

Måske kender du en ansat på en lokalavis eller en tv-station. Du kan i så fald kontakte vedkommende og sende din tekst til ham eller hende.

Alternativt skal du finde ud af, hvem der er redaktør og bestemmer indholdet. Dit lokalmedie har sikkert en redaktionsmailadresse, du kan skrive til.

Du bør altid følge en mail op med et opkald og noter altid dit navn og telefonnummer nederst på alle mails og artikler, du sender. Det letter arbejdet for modtageren.

Pas på med at overrende redaktører. De er travle folk, og det er groft sagt bedre at have ry af at være en god leverandør af historier end en plage med storhedsvanvid. Når det er sagt, så kan det kræve en insisterende, men høflig ihærdighed at trænge igennem hverdagens arbejdsstress, så giv ikke op, selvom du får et nej.

SEP TEMBER 2017

25

SAMMEN MED

Når 2 bliver til 1

Danmark plejer at spise sammen i uge 17, og i år gentager vi succesen i efteråret.

AF: Camilla Stubbe Teglbjærg

Æ

ldre Sagen og Folkebevægelsen mod Ensomhed sætter fokus på ensomhed og betydningen af at spise sammen, når der i november igen vil der være ”Danmark Spiser Sammen” arrangementer over hele landet. Ældre Sagen vil under overskriften ”Når to bliver til en,” have fokus på forskellige former for tab, man kan opleve gennem livet, når vi omkring Allehelgen og i ugerne efter arrangerer spisearrangementer.

Det kan være svært at miste sin partner eller venner – uanset om det er i

26

en skilsmisse, ved alvorlig sygdom eller dødsfald. I sådanne tilfælde er vi ekstra sårbare i forhold til at føle os ensomme og savne nogen at tale med. Derfor opfordrer vi til spisearrangementer, hvor gæsterne over et måltid taler om at miste eller blive forladt. Det kan også være samtaler om døden og ønsker for den sidste tid.

Med døden til middag Flere af Ældre Sagens vågetjenester har allerede med stor succes holdt spisearrangementer med et tema til at snakke ud fra. Det har været under overskriften

”Med døden til middag”, ”Med døden til frokost” eller ”Med døden til kaffe,” hvor gæsterne over et hyggeligt måltid har talt om deres tanker om døden. Arrangementerne har været med til at bryde det tabu, døden stadig er for mange og har bidraget til, at deltagerne har fået taget hul på den svære samtale om, hvordan vi ønsker at dø og hvilke ønsker, vi har for den sidste tid.

Undersøgelser fra udlandet viser, at mange synes, det er vigtigt at få talt med de nærmeste om deres tanker omkring døden og den sidste tid optil. Det kan bare være pokkers svært at få taget hul

NAVNE på den snak – også selv om meget peger på, at det gør både den døende og de pårørende bedre rustet til at takle den svære situation, som alvorlig sygdom er, hvis de har fået talt om døden, inden sygdommen rammer.

Vil I være med?

Hvis du vil vide mere om, hvordan I kan holde spisearrangementer med et tema til at tale ud fra, så er der hjælp at hente på frivilligportalen. Her finder du en praktisk guide, forslag til pressemeddelelse, samt forslag til spørgsmål, man kan tale ud fra. Du er også velkommen til at kontakte konsulent Camilla Stubbe Teglbjærg på cst@aeldresagen.dk .

Nogle lokalafdelinger har haft succes med at holde spisearrangementer med et samtaletema sammen med den lokale præst. Andre har samarbejdet med Røde Kors, mens atter andre planlægger at holde arrangementet på det lokale plejehjem.

I kan søge støtte til jeres lokale arrangement fra Danmark Spiser Sammen puljen.

Hver lokalafdeling kan søge om op til 5.000 kroner. Ansøgningsskema og vejledning finder I på Frivilligportalen. Der gives fortrinsret penge til arrangementer, hvor temaet berører ’Når to bliver til en’.

DA DANMARK SIDST SPISTE SAMMEN • I uge 17 spiste Danmark sammen for anden gang. I Ældre Sagen var der 177 lokalafdelinger, der holdt mindst et spisearrangement. Cirka 20.000 deltog.

• 72 lokalafdelinger holdt arrangementer sammen med samarbejdspartnere, og i alt var Ældre Sagen involveret i 283 arrangementer.

• 168 lokalafdelinger fik tilskud fra Ældre Sagens pulje, og der blev i alt udbetalt 1.673.000 kroner.

• Danmark Spiser Sammen er et led i bekæmpelsen af ensomhed, og det viser sig, at vi ramte målgruppen i uge 17. Mange af gæsterne var mennesker, der bor alene, er enker eller enkemænd.

AF: Bente Schmidt FOTO: Mew

Mød Ældre Sagens nye

frivilligkonsulent på IT-området Judith Nathan er uddannet etnolog og ny i Ældre Sagen.

Lær Judith bedre at kende her. ”På fem måneder har jeg mødt rigtig mange frivillige med et enormt engagement. Frivillige, der brænder for at klæde medlemmerne på til at blive fortrolige med en pc, tablet eller mobil, til at navigere og handle sikkert på nettet eller til at kommunikere med børnebørnene og dele billeder. Det er inspirerende at samarbejde med 2300 IT-frivillige og understøtte deres arbejde i lokalafdelingerne.

Jeg har tidligere været ansat i Københavns Kommune i 8 år, hvor jeg blandt andet har været leder af et digitaliseringsprogram, der skulle sikre digital kommunikation til 550.000 københavnere. Jeg har også været afdelingschef i et jobcenter, hvor jeg kom tæt på sygemeldte borgere. Derfor ved jeg, at mange på grund af manglende IT-kompetencer eller sygdom simpelthen ikke

kan overskue at kommunikere digitalt. De skal ikke stilles ringere, men skal hjælpes til at få nogle værktøjer, der kan være dem til gavn. Ældre i dag har et travlt og aktivt liv. Derfor tror jeg, at vi i fremtiden skal kunne tilbyde korte pop up-kurser og kunne italesætte, hvad medlemmerne kan få ud af at mestre IT i form af at chatte med familien i Australien eller kommunikere med det offentlige. Målet er, at ældre på tværs af landet får mulighederne for at blive klædt på til at være IT-kompetente.

Jeg har selv været frivillig medredaktør på et etnologisk tidsskrift og været Social Worker på Roskilde Festival, hvor jeg i seks regnvejrsdage uddelte prævention, omsorg, råd og regnslag til festivalens unge gæster. Jeg er gift med Henrik og bor på Vesterbro.”

SEP TEMBER 2017

27

Samtaler giver

glade frivillige I Aarhus har frivillige fået supervision af en erhvervspsykolog.

Det har gjort dem bedre til at spotte de mennesker, som har brug for hjælp.

AF: Bente Schmidt FOTO: Niels Åge Skovbo

S

upervision er en samtale mellem enkeltpersoner eller en gruppe af mennesker og en psykolog. Her er der plads til både at udtrykke frustrationer og finde nye måder at samarbejde på.

I Aarhus har cirka 30 frivillige fordelt i to grupper fået supervision af en erhvervspsykolog, og projektet er støttet med 80.000 kroner af Aarhus Kommune. Den ene gruppe består af frivillige fra lokalafdelingens forkontor og rådgivere. I den anden gruppe er ledere fra livsmodsgrupper, kontaktpersoner på det social-humanitære område og det, der i Aarhus hedder Den hjælpende hånd.

”De frivillige på forkontoret modtager hver dag mange opkald. Nogle gange er det ulykkelige ældre, der græder i telefonen. Det kan være lange og svære samtaler, og vi har skullet øve os på at blive bedre til at klare den slags opkald,” fortæller Tove Jørvang, der er formand for Ældre Sagen i Aarhus.

Bedre sammenhold og respekt for hinanden Hovedformålet med supervision af frivillige har været at blive bedre til at hjælpe og støtte ældre, og det er lykkedes, mener Tove Jørvang, der også fortæller om positive sidegevinster: ”Indbyrdes har vi fået et stærkere bånd. Vi er blevet bedre til at anerkende og rose hinanden, og vi har lært at drage nytte af hinandens kompetencer,” fortæller hun.

Nu ved forkontoret, hvem de skal kontakte, hvis de har en ulykkelig ældre i røret, der har brug for hjælp. Desuden er de blevet bedre til at spotte, når noget er svært.

”Vi gør det, vi hele tiden har gjort, men vi er blevet bedre til det!”

Tove Jørvang, formand i Ældre Sagen Aarhus

Det er vigtigt, at de frivillige, der sidder tæt sammen, bliver gode til at snakke sammen, når de fx har haft en svær telefonsamtale, siger Tove Jørvang fra forkontoret, hvor Elisabeth Mouridsen og Marianne Schou (tv) er frivillige

28

”Vi modtog fx en mail med 19 vedhæftede filer. Det kunne den frivillige, der åbnede mailen, have fejet væk som en, der var på vildspor. Men det viste sig, at det var et medlem, der manglede information og var frustreret over, at hverken kommunen eller Borgerservice ville hjælpe,” fortæller Tove Jørvang, der oplever, at de frivillige er blevet bedre til at spotte ensomhed, mistrivsel og underernæring blandt de mennesker, de møder hverdagen. ”Man skal investere tid i sådan et forløb. Men det er bestemt ikke træls tid. Tværtimod er den givet godt ud, for det er til gavn for de ældre, vi så gerne vil hjælpe, og vores frivillige,” siger Tove Jørvang.

UDSYN AF: Bente Schmidt FOTO: René Schütze

VEJEN ER BELAGT MED VENLIGHED Inger Pedersen fra Læsø havde beregnet ruten fra Frederikshavn til BornholmerFærgen i Køge til 305 kilometer. Hun endte med at køre 275, for det er ikke muligt at køre alle steder, når køretøjet er en kørestol. Alligevel kan hun ikke skjule sin begejstring over den tur, hun begyndte 1. maj i år, og som havde Folkemødet på Bornholm som mål.

Inger Pedersen interesserer sig for politik. Hun synes dog, at nogle politikere har for travlt med at skræmme os. ”Vi skal være bange for alt muligt, lyder det til. Jeg kan kun sige, at på min tur alene i kørestolen, mødte jeg kun venlighed og hjælpsomhed, uanset hvor jeg kom frem,” fortæller Inger Pedersen. Og jo – hun nåede skam hele vejen fra Læsø til Bornholm i sin kørestol og deltog i Folkemødet.

SEP TEMBER 2017

29

ÆRESBEVIS Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

RENATE SCHLETH Toftlund-Agerskov For at yde en uvurderlig indsats i lokalafdelingen igennem 25 år, heraf næsten 20 år som lokalbestyrelsesmedlem. Og som tak for den store indsats som underviser i IT igennem 24 år, samt som initiativtager til det lokale medlemsprogram.

HANS-ERIK BJERREGAARD Kerteminde For en særlig og betydningsfuld indsats i lokalbestyrelsen, såvel som sekretær og som kasserer.

Og som tak for den store stærke indsats som DetSker redaktør og undervisning i IT.

30

INGE ANDERSEN Kerteminde For en særlig og betydningsfuld indsats i lokalbestyrelsen, såvel som næstformand og som suppleant. For at være yderst mødestabil og til stor hjælp i demenscafeen og som besøgsven.

RAGNHILD NIELSEN Kerteminde For en særlig og betydningsfuld indsats i lokalbestyrelsen, såvel som medlem og senere som suppleant. For utrættelig ledelse af besøgstjenesten, som tovholder for tryghedstelefon og for at stå for stolegymnastik og hjælp i demenscafeen.

INGEBORG KYED PEDERSEN Nørre Djurs For at yde en uvurderlig indsats som formand i lokalbestyrelsen i Nørre Djurs. For at brænde for især det socialhumanitære arbejde, men alligevel at favne hele spektret af aktiviteter. Har igennem sit utrættelige arbejde opnået respekt for sit arbejde for og med de ældre borger.

SONJA ANNFELDT Glostrup For at yde en uvurderlig indsats som formand i lokalbestyrelsen, altid meget aktiv og deltaget i forreste række når der skulle planlægges og deltages i forskellige aktiviteter. Til stor glæde for lokalafdelingen og for Ældre Sagen.

BENT JOHANSEN København City For at yde en uvurderlig indsats som Landsbestyrelsesmedlem, som formand i lokalbestyrelsen, og for koordinationsudvalget. For altid at være meget aktiv og deltaget i forreste række når der skulle planlægges og deltages i forskellige aktiviteter. Til stor glæde for lokalafdelingen og for Ældre Sagen.

EVA PETERSEN Ledøje-Smørum For at yde en uvurderlig indsats i lokalbestyrelsen, og for besøgstjenesten. For altid at være meget aktiv og deltaget i forreste række når der skulle planlægges og deltages i forskellige aktiviteter. Til stor glæde for lokalafdelingen og for Ældre Sagen.

KARL ERIK KIRKENSGAARD Sundby-Amagerbro For at yde en uvurderlig indsats i lokalafdelingen igennem 15 år og en tak for den store indsats som underviser i IT, som stifter af lokalafdelingens PC-cafeer, og for altid at kunne løse et hvilket som helst IT-problem for vores medlemmer.

KIRSTEN POULSEN Fanø For at yde en uvurderlig indsats som formand for lokalafdelingen igennem 18 år. Altid aktiv, inspirerende og igangsættende.

Kendt for at være en meget aktiv deltager og debattør i Ældre Sagens arrangementer – både lokalt, i distriktet og til delegeretforsamlingen.

CHRISTEN CHRISTENSEN Odder For at yde en uvurderlig indsats som medlem af lokalbestyrelsen i 16 år heraf 11 år som formand. Medlemsantallet er steget til 3.800 i formandsperioden.

For en utrættelig indsats med at etablere demensgrupper, mandegrupper, og aktivt at får gang i Folkebevægelsen mod Ensomhed og aktuel ældrepolitik.

KONTAKT I SEKRETARIATET Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Nørregade 49 1165 København K tlf. 33 96 86 86 fax 33 96 86 87 www.aeldresagen.dk

FRIVILLIGAFDELINGEN

GENERATIONSMØDE

AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk

Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk

AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk

Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9

SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk

Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10

FORENINGSKONSULENTER

David Vincent Nielsen tlf. 33 96 87 76 dvn@aeldresagen.dk

Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8

Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 28 10 48 46 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4 Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2 Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6

ÆLDREPOLITISK OMRÅDE

Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk

SOCIALT ARBEJDE

Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68

TEKNOLOGI OG FORMIDLING

Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk Judith Nathan tlf.: 33 96 86 92 Mail: jn@aeldresagen.dk

SUNDHED OG MOTION

Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk

UDVIKLING

Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk

FRIVILLIGSERVICE

Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

REGNSKAB

Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk

KURSUSADMINISTRATION

ØKONOMI ØKONOMICHEF

Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk

KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSCHEF

Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk

DIREKTION ADM. DIREKTØR

Bjarne Hastrup

ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE

Søren Rand (Landsformand) soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk

kurser@aeldresagen.dk

Søren Udam soerenudam@gmail.com

June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk

Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com

Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk

Bent Guul bent@guul.dk

RÅDGIVNINGEN

Thea Dalsgaard Pedersen theadalsgaard@mail.tele.dk

MARKETING

Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk

tlf. 80 30 15 27

MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk

Anne Grethe Krogager ag.krogager@gmail.com Birger Rasmussen birger.rasmussen@outlook.dk

SEP TEMBER 2017

31

I Herlev er det hele

LIDT TREKANTET En trekantet kampagne mod tricktyveri er blevet en stor succes i Herlev. Lokalformanden låner sin opskrift ud.

AF: Freia Dam FOTO: Kamilla Krøier

D

et hele startede med en god ide fra en borger, som var irriteret over at læse om de mange ældre, der blev udsat for tricktyverier i Herlev. For lokalformand Kirsten Kanstrup var der ingen tvivl. Det måtte der gøres noget ved.

Kirsten Kanstrup var derfor med på idéen om en kampagne, der skulle komme de mange tricktyverier til livs. Men hvordan? ”I første omgang sendte lokalbestyrelsen en ansøgning om fondsmidler til Fonden Herlev Bladet. Først fik vi bevilliget 10.000 kr. og efterfølgende yderligere 50.000 kr. til materialer,” fortæller Kirsten Kanstrup.

En grafiker udarbejdede en brochure, der forestiller en advarselstrekant med relevant information. Og så var kampagnen var i gang. ”Vi lavede en aftale med Herlev Bladet om en fire ugers pressekampagne med helsidesannoncer om vores kampagne og artikler om tricktyveri. Vi fik hjemmeplejen, boligselskaber og frivillige til at dele brochuren ud, og handelslivet tog også kampagnen sig,” fortæller Kirsten Kanstrup.

løse ældre, som bliver bange for at gå alene, og derfor mister kontakten til lokalsamfundet. ”Med kampagnen vil vi gerne fortælle vores ældre, at det er okay at sige nej og ikke tilbyde hjælp, hvis man føler sig utryg.”

Politi og presse er guld værd Det er ikke til at overhøre begejstringen i Kirsten Kanstrups stemme, når hun fortæller om den lille trekantede brochure.

Vidt og bredt har kampagnen høstet ære og beundrende blikke. ”Folk synes, det er et godt initiativ og har rost vores lokalafdeling. Men det vigtigste har været kommunikationen med politi og medier. Det har været uvurderligt at have et godt samarbejde med pressen.”

Opskriften på en vellykket kampagne mod tricktyveri er hermed givet videre.

Mister kontakten til lokalsamfundet For Kirsten Kanstrup kom idéen til kampagnen på det helt rigtige tidspunkt. Ifølge Vestegnens Politi er Herlev hårdt plaget af tricktyverier, og det går ud over en helt særlig gruppe ældre, fortæller hun: ”Typisk går det ud over ældre med rollatorer. Som en afledningsmanøvre kan tricktyven spørge om vej. De ældre er jo flinke og vil gerne hjælpe, men imens den ældre fortæller, kan tricktyven lægge et kort eller en avis ned på rollatoren henover tasken og skjule sit tyveri.

Det er tunge følelser, der efterfølgende melder sig hos de bestjålede. Kirsten Kanstrup kan berette om utrygge og magtes-

I 2016 REGISTREREDE POLITIET IFØLGE DANMARKS STATISTIK 50.501 OFRE FOR TYVERI PÅ GADEPLAN, HERUNDER TRICKTYVERI.