Ældre Sagen MEDLEMSBLADET april 2022

MEDLEMSBL ADET | APRIL 2022

Verner Panton

Farvernes mester Side 69

Ældre i job

IDA DAVIDSEN

HØJT BELAGT SIDE 18

Drop fordommene Side 54

Hop ombord

Med lodsen til søs Side 13

ANNONCE

Men du bliver mere interessant at have til bords

Om det handler om kulturen eller de nære relationer, er Kristeligt Dagblad en avis med etisk og eksistentiel dybde, der giver masser af gode samtaleemner.

Læs med gratis og uden binding i 4 uger.

Leveringen stopper automatisk.

Bonus ved hurtigt svar: magasinet Seniorliv I magasinet kan du læse om det aktive liv samt udfordringerne og glæderne i seniorlivet.

Bestil allerede i dag

Tilbuddet kræver bududbringning og gælder kun for husstande i Danmark, der ikke har abonneret inden for de seneste 12 mdr. eller modtaget 4 uger gratis-abonnement tre gange tidligere.

Ida Davidsen med det smørrebrød, hun kalder ’sputnik’ – lavet til ære for kosmonauten Jurij Gagarin. ’Sputnik’ er forløberen for et ­stjerneskud.

Foto Per Morten Abrahamsen

Verner Panton

Farvernes mester Side 69

Ældre i job

HØJT BELAGT

Drop fordommene Side 54

Hop ombord

Med lodsen til søs Side 13

SIDE 18

Foto Trapholt

April 2022

MEDLEMSBL ADET | APRIL 2022

IDA DAVIDSEN

MENNESKER

13 Hverdagsdanskere

Tag med lods Per Vilsen på arbejde.

Det gjorde vores fotograf – lige før stormen Malik ramte.

18 Højt belagt

Ida Davidsen er kendt og berømt for sit smørrebrød. Men arbejdslivet har ikke kun været en dans på roser.

24 Sporskifte

Lene Matthiesen har sat sig tilbage på skolebænken i en alder af 55 år.

Hun vil være sygeplejerske.

28 Lokale forskelle

Huse har forskellige farver, alt efter hvor i landet vi befinder os.

32 Vores sprog

Ugler i mosen og rappenskralder.

Hvor stammer udtrykkene fra?

POLITIK

47 Ældrelov

Vi har sat social- og ældreminister Astrid Krag og adm. direktør Bjarne Hastrup i stævne til en snak om ny ældrelov.

54 Alder og job

Ældre diskrimineres på arbejdsmarkedet, og det skal vi turde tale om.

60 Fremtidsstudiet

Ældre Sagens Fremtidsstudie er klar. Denne gang kigger vi nærmere på arbejdsmarkedet og seniorernes udfordringer der.

Pantons farverige univers Cirkusbygningen i København blev den sidste bygning, Verner Panton farvesatte. Alle rum blev malet, og de 2.000 stolesæder stod i et miks af rød, grøn, blå og lilla under et mørklilla loft.

Side 69-75 DIVERSE

INDSIGT

69 Dansk design

Tag med ind i Verner Pantons farverige univers.

76 Wienerbørn

11.400 wienerbørn kom til Danmark efter 1. verdenskrig. De rejste fra sult og nød.

80 Sjov motion

Hvis det skal være sjovere at træne, så indfør et konkurrenceelement.

84 Kirkegårde

Kirkegårde gemmer på mange lokale historier. Tag med til Vorupør.

5

Leder

7

Læserbreve

37 Skaf et medlem

63 Bjarnes klumme 64 Rådgivning 91 Vendepunktet

38 Sprog & ord

95 Sundhed

41 Bøger

97 Ordet er frit

43 Økonomi

98 Krydsord

Konkurrencer: 30, 34, 75, 98 APRIL 2022

3

KAN VI HJÆLPE DIG?

ANNONCE

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist B O O K T I D PÅ M I N E A R V I N G E R . D K E L L E R 7 0 7 7 7 0 5 0

Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

VI DÆKKER HELE DANMARK

Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skøde 2.495,-

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 663.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

13. april

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

3. juni

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma.-fr. 10-15, to. 10-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

E T

S

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Sporskifte

E

n klog mand har engang skrevet: ”At vove er at miste fodfæste for en stund – ikke at vove er at miste fodfæste for altid.” Nogle gange er det sundt at kaste sig ud på dybt vand eller gå nye veje. Derfor bliver jeg også så opløftet, når jeg læser artiklen om modige Lene Matthiesen i dette nummer af medlemsbladet.

Hun har i en alder af 55 år sat sig på skolebænken på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Her sidder hun sammen med medstuderende, der er tre årtier yngre end hende selv. Det kræver mod, og det er hårdt arbejde. Men jeg letter på hatten for, at hun vover at forfølge sine drømme, og samtidig er det skønt at læse, hvordan hun inspirerer de unge på studiet.

Lene Matthiesen er nemlig et lysende eksempel på, hvordan vi kan inspirere hinanden på tværs af generationer. De unge kan lære af os ældre, og vi kan lære af dem.

Det sætter Lenes medstuderende så fint ord på.

Lenes sporskifte er frivilligt.

Claus Nedergaard Jacobsen, som du også kan møde her i bladet, har taget et ufrivilligt sporskifte.

Han blev fyret i en alder af 57 år og kunne ikke få foden indenfor på jobmarkedet igen. Han blev simpelthen valgt fra på grund af sin alder. Det er forrykt, at en solid arbejdskraft bliver kasseret alene

på grund af tallet på fødselsattesten, men det er ikke desto mindre virkelighed for mange seniorer, der oplever, at det er svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de bliver fyret.

Claus Nedergaard har derfor truffet et modigt skift og har kastet sig over en ny uddannelse som dykkerinstruktør.

Lene og Claus har foretaget store skift i deres liv. Så omfattende behøver et sporskifte ikke at være.

Det kan også være små justeringer i hverdagen, der fører nye oplevelser og erfaringer med sig. Nyder du at læse bøger, så kunne et lille skift være at dele oplevelsen med

Lene og Claus har foretaget store skift i deres liv. Så omfattende behøver et sporskifte ikke at være andre i en bogklub. Eller du kan kaste dig ud i at blive frivillig. Jeg hører ofte rørende historier fra mennesker, der er blevet frivillige og igennem den indsats har fået nye og spændende bekendtskaber og oplevelser. Mulighederne er så mange. Tør du miste fodfæstet for en stund?

Tryksag 5041 0004

APRIL 2022

5

ANNONCE

u n d n e t e d Nu er

e l l i p s t a sjoveredbrugslotteriet Lan

EKSTRA E GULDPULJ

Nu betyder dit nummer endnu mere i Landbrugslotteriet.

For vi har gjort spillet endnu bedre med flere gevinster og større vinderchance. Der er nemlig mere end 33.000 gevinster og en topgevinst på 2 mio. kr. i hver trækning.

Spil med hos din forhandler eller hos landbrugslotteriet.dk 18+ Spil med omtanke - stopspillet.dk

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Det er det hele værd Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Min franske ven I 1952 PÅ LATINSKOLEN i Nykøbing F tilbød min fransklærer os elever en penneven i Frankrig.

Jeg fik en dreng på samme alder. Mens vi tog vores videreuddannelser, skrev vi varme breve til hinanden. Forelskelse på afstand! Trods det blev vi begge gift som 21-årige i vore hjemlande og fik hver tre børn. I 1962 gik jeg til fransk på aftenskole, og vi elever skulle til Paris. Ingen kunne vel fortænke mig i at fortælle min penneven om rejsen og hotellets navn. Vi aftalte at mødes. Jeg havde købt champagne, og det blev det varmeste og kærligste møde. Ad åre har han med familie været i Danmark tre gange, og jeg i Frankrig med familie tre gange. Vi er begge 85 år og har korresponderet i 70 år.

E L S E R A S M U S S E N , N Y KØ B I N G F

I ÆLDRE SAGENS BLAD i februar skriver landsformand Preben Staun om ­frivillige i Ældre Sagen. I 2021 læste jeg i min lokalavis, at bl.a. Ældre Sagen søgte frivillige, og deltog i et møde for at høre mere. Nu er jeg besøgsven til en ældre dame på 94 år og kører hende i kørestol rundt i vores dejlige by, Skagen.

Jeg holder øje med vejret, og når mulig­ heden kalder, er jeg der straks – ofte en til to gange om ugen. Vi ”farer” rundt i byen i ca. 1,5 time, og mens vi er væk, sørger manden for, at kaffen er klar, til vi vender hjem. At se så glade mennesker på 94 og 96 år er det hele værd.

K U RT F R Æ N D E , S K AG E N

Skriv din livshistorie

LAD VÆRE MED at reagere nu og her – sov på det, hvis der er noget, der driller.

Din tålmodighed kan give dig nye idéer.

Du skal ikke nøjes med enten eller.

Sommetider skal man lade tiden gå og vente med at slå til, til man føler sig tryg og er sikker på, at det er det, man gerne vil.

I 2021 BEGYNDTE JEG at skrive min livshistorie. Det var spændende. Jeg skrev, hvor og hvornår jeg blev født, døbt og konfirmeret, hvor jeg har boet, om min familie, skole, fritid, uddannelse, arbejde osv. Alt blev gravet frem fra hukommelsen.

Det blev nemmere af, at mine forældre havde gemt væsentlige ting, fx dåbsattest og eksamenspapirer, som jeg fik, da jeg blev voksen. De ting var med til at fuldende historien. Sådan en historie er guld værd for ens efterkommere – og også for en selv. Så det er bare med at komme i gang, før det er for sent – det er ren gymnastik for hjernen.

H A N S J Ø R G E N B U C H B E R G , K A LU N D B O R G

PA L L E S U N D K R I S T E N S E N , H A D S U N D

Sov på det

APRIL 2022

7

ANNONCE

NY ”ÆBLEMAGNESIUM” TIL DINE MUSKLER

SKØNT MED RO I BENENE Uro i lægmusklerne er ganske normalt hos mange.

Det er som om, at musklerne ikke kan slappe af. Mest irriterende er det, når det kommer til dig, bedst som du skal til at gå i seng. Inge tager et dagligt tilskud af Magnesium Malate™ fra New Nordic.

Modelfoto

– Jeg fik et tip af min nabo om at prøve Magnesium Malate™.

Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage var jeg glad for kapslerne. Jeg bekymrer mig ikke om, at musklerne skal holde sig i ro hele natten, så jeg kan få en god nattesøvn og vågne frisk og udhvilet til, at nyde livet i fulde drag. Jeg anbefaler Magnesium Malate til alle,T når vi taler om hvordan vi har det.

MAGNESIUM MALATE™ – KÅRET SOM BEDST I TEST !

Magnesium Malate™ fra New Nordic fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumpræparater på www.

Forbruger-Test.dk. Kapslen indeholder magnesiumkilden magnesium malat som er en særlig magnesiumforbindelse, hvor magnesium er bundet til æblesyre. Det betyder, at magnesium malat er en organisk bundet magnesiumkilde. Magnesium bidrager til normal muskelfunkti-

on og bidrager til at mindske træthed og udmattelse samt hjælper med at vedligeholde normale knogler og tænder. Magnesium bruges overalt i kroppen og derfor er mineralet afgørende for en sund og velfungerende krop.

Magnesium malat kapslen er yderligere sammensat med fransk maritim fyrrebark og lang peber. Lang peber, støtter optageligheden af andre urter.

RÅD & VEJLEDNING

BEDST I TEST

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil magnesium malate™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på udvalgte apoteker

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Penneveninder

Foto Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

I 1975 FIK JEG via en avisannonce kontakt med en sydindisk pige, Bhavani. Vi har stadig perifer kontakt. Jeg lærte Bhavani at kende, da hendes familie skulle finde en mand til hende. Min søn, mand og jeg har rejst til Indien seks gange. Vi har boet privat hos Bhavani og hendes familie, og jeg har fået mange ubeskrivelige oplevelser og set så meget. Da Bhavani blev 60 år i 2014, forærede hendes børn hende og manden en tur til Danmark. Vi har gennem mere end 40 år haft nogle pragtfulde oplevelser.

VIBEKE ALBRECHTSEN, ALLERØD

T A N K E N E R M E N N E S K E T S B E D S T E L E G E TØJ . J E G E L S K E R , N Å R D E N KØ R E R

Tak for hjælpen I FEBRUARBLADET bragte vi en artikel om plakatmanden Ib Antoni, som Sara Alfort har skrevet om i bogen 'Manden der tegnede Danmark'. I forbindelse med artiklen spurgte forfatteren, om der var læsere, der kendte Ib Antoni, hans daværende kæreste eller hendes datter, Lotte.

Den efterlysning har båret frugt – Sara Alfort fortæller, at hun har fået mange henvendelser, bl.a. en, der har ført til, at hun har fundet Lotte. En læser huskede Lottes mor og kendte hendes efternavn.

Mange tak til alle, der har bidraget med oplysninger til Sara Alfort – det har været en stor hjælp.

REDAKTIONEN

PÅ F R I H J U L O P P E I M I T R U N D E H O V E D , O G D E N F R I FA N TA S I FÅ R LO V AT FO L D E S I G U D . FO R M I G S K E R D E T A L L E R M E S T, NÅR JEG BRUGER MINE HÆNDER ELLER M I N K RO P.” Erik Clausen, multikunstner, i Jyllands-Posten

Husk væskebalancen JEG HAR TO SMÅ SKÅLE og ti kugler. Jeg flytter altid kuglerne fra venstre mod højre. Om morgenen er der ti kugler i skålen til venstre. Hver gang jeg drikker et glas vand, flytter jeg en kugle over i skålen til højre.

Næste morgen bliver skålene byttet om.

HENNING VINGBORG, HØNG

APRIL 2022

9

ANNONCE

211-19

Protektor® Protektor® 221-15

221-22

Den vigtigste stødabsorbering er vores 6 mm Protektor® sål, der beskytter din fod.

Letvægts slippers 221-10

221-27

211-39

211-19

med unik støddæmpning

201-11

221-32

Vores letvægts slippers har en superlet ydersål med høj komfort, stabilitet - og desuden en komfortabel svangstøtte.

151-15

DESIGNE

.

·

ED

IN DK

IN EU

D

·

201-36

De viste modeller er alle dame-modeller, der findes i str: 36-43

·

Herremodeller er vist i en anden annonce i bladet

ODUC PR

ANNONCE

202-30 202-30

221-36 221-36

212-34 212-34

221-37 221-37

221-40 221-40

212-24 212-24

retchh®® oStretc Orth OrthoSt 192-23 192-23

Vores Voresfødder fødderererforskellige forskellige! ! Derfor Derforkan kanNew NewFeet Feetfodtøj fodtøjtilpasses tilpassesdine dine individuelle individuellebehov. behov.Fodtøj Fodtøjmed medstretch stretchereryderst yderstkomfortabelt, komfortabelt,og ogkan kananvendes anvendes afafalle, alle,der dersætter sætterkomfort komforthøjt. højt.

Men Menstretch stretchhar harogså ogsåenenvigtig vigtigfunktion funktionfor formennesker menneskermed medknyster, knyster,hammertæer, hammertæer, hævede hævedefødder, fødder,gigt, gigt,diabetes diabetesog ogtiltilbrugere brugereafafbandager bandagereller ellerstøttestrømper. støttestrømper. ®® OrthoStretch OrthoStretch ererelastisk elastiski alle i alleretninger. retninger.

201-15 201-15

212-23 212-23

202-16 202-16

221-21 221-21

Du Dufinder finderososoveralt overalti Danmark: i Danmark:Nærmere Nærmereoplysninger oplysningerom omforhandlere forhandlerepåpåtel: tel:7025 70256511 6511eller ellerwww.new-feet.com www.new-feet.com

ANNONCE

Danmark får ny Digital Post Du modtager Vigtigt Nyt fra offentlige myndigheder digitalt.

Det hedder Digital Post. Det er de beskeder, du får, når du går på pension og ved mange andre vigtige begivenheder i livet.

Nu kan du læse din post fra offentlige myndigheder på:

Dig, der er fritaget for Digital Post, forbliver fritaget i fremtiden.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til Digital Post, kan du læse mere på borger.dk eller kontakte Digital Post-supporten på tlf: 33 98 00 33.

Af Vera Bundgaard

Foto Lars Horn

MENNESKER

Hverdagshistorier

M

ød Per Vilsen, der i næsten 30 år har styret små og store skibe gennem de danske farvande. Per Vilsen er lods, og hans arbejde består blandt andet i at lede nogle af verdens største containerskibe sikkert gennem Kattegat. For det er det, en lods gør – sørger for, at skibene sejler uden om problemer og ikke støder på

grund. På en typisk vagt kører han fra sit hjem i Thisted til fx Grenaa, hvorfra han med en lodsbåd bliver sejlet ud til det skib, der har bedt om assistance. Han klatrer ombord, ofte i høj bølgegang, og sejler sammen med skibets kaptajn sikkert gennem de danske farvande. Han har også i flere omgange sejlet med Dannebrog.

APRIL 2022

13

HVERDAGSHISTORIER

Lodsen styrer de store Per Vilsen styrer som lods verdens største containerskibe og har også sejlet med dronningen og Mærsk Mc-Kinney Møller

Af Vera Bundgaard

D

Foto Lars Horn

a et af verdens største containerskibe sidste år satte sig på tværs af Suezkanalen, gik historien verden rundt.

Billederne af det 400 meter lange og 60 meter brede skib gav det indtryk, at sådan en krabat må være svær at styre. Men nej, ikke hvis man spørger en erfaren lods: ”Den er noget af det nemmeste at styre. Man styrer den med en lille joystick, der ikke er større end en lillefinger,” siger Per Vilsen og holder nævnte legemsdel i vejret.

Det er betryggende at vide, for den slags kæmpeskibe sejler gennem danske farvande flere gange om ugen. Som lods har Per Vilsen derfor jævnligt fornøjelsen af at lede dem sikkert ned gennem Kattegat. For det er det, en lods gør – sørger for, at skibene sejler uden om problemer og ikke støder på grund.

På en typisk vagt får han aftenen før eller samme morgen besked på at køre fra sit hjem i Thisted til fx Skagen, hvorfra han med en lodsbåd bliver sejlet ud til det skib, der har bedt om assistance. Han klatrer ombord, ofte i høj bølgegang, og sejler i samarbejde med skibets kaptajn sikkert gennem de danske farvande.

Hvis han er ene lods ombord, bliver han afløst af en kollega, når de passerer Grenaa, og sejlet i land for at gøre

klar til næste indsats. Den kan så fx gå fra Grenaa til Spodsbjerg på Langeland. Har skibet bestilt nonstop, kommer der to lodser ombord ved Skagen, og så deles vagten i seks timers vagt og seks timers fri indtil Gedser eller eventuelt Allinge på Bornholm, hvor lodserne kommer i land.

Ud at sejle At få titlen som lods kræver mange års erfaring som sømand, typisk 1518 år, fortæller Per Vilsen. Hans vej dertil var denne:

Det er et godt liv og et frit liv under stort ansvar. Man er sin egen herre, og der står ingen og puster én i nakken PER VILSEN

Han voksede op i byen Frøstrup i Thy, hvor hans forældre var købmænd. Morfaren var styrmand og sejlede i Grønland, så måske derfor ville han efter skolen ud at sejle og kom på Søfartsskolen i Frederikshavn. Her havde han 20 ugers skolegang, før han kom ud at sejle som dæksdreng – nederst i hierarkiet på et skib. ”I starten skulle jeg gøre rent og lave kaffe og den slags. Vi sejlede blandt

andet i Persergolfen og Caribien, og da jeg senere blev matros, sejlede jeg to år hos J. Lauritzen på et af deres polarskibe ved Sydpolen,” fortæller han.

Efter mange lange ture kom han hjem for at læse videre på Fanø Navigationsskole. Her blev han først uddannet til styrmand, og efter endnu et år bestod han skibsførereksamenen.

Han sejlede hos Aalborg Portland, men efter nogle år fik han job i land et halvt års tid, fordi han i mellemtiden var blevet gift og havde fået en datter. ”Jeg trivedes ikke med at være i land med faste arbejdstider. Jeg syntes, at det var fredag og mandag hele tiden, så jeg ville ud at sejle igen,” siger Per Vilsen.

Efter et par udmønstringer i coastere blev han ansat i Fiskeriministeriet og sejlede med havundersøgelsesskib, redningsog fiskerikontrolskib med udgangspunkt i Skagen. Efter nogle år dér søgte han ind i lodsvæsenet og blev i 1992 ansat som hjælpelods i Thyborøn, og året efter blev han fuldtidsansat. ”Så 1. juli i år har jeg 30-års jubilæum som lods,” konstaterer Per Vilsen, der på det tidspunkt er 63 år.

Håndfodret af hr. Møller Det har været tre årtier med mange oplevelser, og én af de største har han et billede af: Per Vilsen i en yngre udgave stående ved siden APRIL 2022

15

HVERDAGSHISTORIER Det er lods Per Vilsens job at sikre, at skibe kommer sikkert gennem dansk farvand.

af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. ”Jeg skulle hjælpe med at få hans lystyacht gennem Limfjorden fra Løgstør til Aalborg, da båden havde en dybgang, der krævede en lods ombord. Vi var sammen i tre en halv time, og Mærsk Mc-Kinney Møller, der fyldte 95 året efter, stod selv ved roret og spurgte om alt muligt,” siger han. ”Da det blev frokosttid, overtog jeg styringen, mens hr. Møller begyndte at smøre håndmadder til mig. ”De får altså ikke smør på,” sagde han og spurgte: ”Kan De lide sardiner?” Og så fik jeg et stykke med sardiner og et med spegepølse, som han skar ud i mundrette bidder. Så jeg er blevet håndfodret af hr. Møller,” griner Per Vilsen. Året efter, da skibsrederen fyldte 95, blev Per Vilsen ringet op af Mærsk Mc-Kinney Møllers sekretær. Skibsrederen ville købe en ny båd, og den skulle have en størrelse, så den kunne

16

gå gennem Limfjorden uden problemer, så hvilke mål krævede det? lød spørgsmålet. ”Jeg svarede på det og sluttede samtalen med at sige, at sekretæren skulle hilse og sige tak for sidst og ønske tillykke. Kort efter ringede han igen og sagde: ”Hr. Møller beder mig hilse tilbage. Han sidder lige ved siden af.”

Per Vilsen sagde i øvrigt du til skibsrederen, hvilket han ikke tog notits af. Han brugte dog selv De. ”Jeg har aldrig været så god til det med titler,” siger han.

Dannebrog Om det også gjaldt, da han i flere omgange sejlede med kongeskibet Dannebrog med de kongelige ombord, melder historien ikke noget om. ”De er mere afslappede på skibet, end når vi normalt ser dem ved officielle begivenheder. Dronningen kom selv op i styrehuset og snakkede,” fortæller han.

Da dronning Margrethe for år tilbage var på officielt besøg i Thyborøn, var Per Vilsen også med ombord. Efter planen skulle turen slutte med, at Dannebrog om formiddagen sejlede til Lemvig, hvorfra dronningen skulle flyve tilbage til København for at møde Javier Solana, EU’s daværende repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, om eftermiddagen. ”Vi skulle ankomme til Lemvig klokken 10, men da vi var på vej ind, døde den ene af de to hovedmotorer, så vi blev forsinket, fordi der var vrøvl med maskinen. ”Hvad gør vi?” spurgte kaptajnen, der ikke ville anløbe Lemvig med kun én maskine. Jeg foreslog, at vi sejlede til Oddesund, hvor Dannebrog kunne ankre i læ af Grisetåodde, og derfra kunne dronningen så blive sejlet i land,” siger han. ”Da dronningen hørte om planen, sagde hun, at det var som at sejle i Grønland. Man har en plan, indtil der sker noget, og så må man finde på noget andet.”

Der er ca. 200 lodser i Danmark. Af dem arbejder 175 som Per Vilsen i DanPilot, der er det statslige lodsvæsen.

Som sagt, så gjort. Dronningen og hendes følge blev sejlet i land i kongeskibets chalup og derfra i al hast kørt til Lemvig. Hun nåede hjem i tide til mødet med Solana. ”Jeg fik en flaske snaps fra den daværende Thyholm Kommune som tak. Det var første og eneste gang, de havde haft besøg af dronningen,” fortæller han.

Et godt rakkerliv På væggen i Per Vilsens arbejdsværelse hænger en collage med billeder af hele 185 forskellige senge og køjer. De er fra hoteller, lodsstationer og skibe, hvor han overnattede i løbet af et enkelt år. Nederst i hjørnet står teksten: ”Hvem andre end lodser maa døje sin hvile at faa i mangt en seng og køje.” ”Det illustrerer, at det er lidt af et rakkerliv. Men det er også et godt liv og et frit liv under stort ansvar. Man er sin egen herre, og der står ingen og

puster én i nakken. Og så møder man alle nationaliteter,” siger han. ”At være lods er for en navigatør et ønskejob. Kaptajn er blevet et skrivebordsjob, og sejler man på langfart, er man væk flere måneder ad gangen. Da jeg mødte min kone, var jeg afsted i ti måneder. I dag er jeg væk cirka ti dage om måneden og hjemme resten af tiden,” siger han og tilføjer: ”Min kone er vant til det. Det har jo altid været sådan.”

Sidste år kom Per Vilsen dog på en seniorordning, der betyder, at han er gået 20 procent ned i tid og løn, men stadig med fuld pensionsindbetaling.

Og fra 1. januar 2024 går han på pension, men da han skubber ferien, bliver det allerede med virkning fra oktober næste år.

Han har dog planer om en blød overgang: ”Jeg regner med og håber på at fortsætte som hjælpelods, så kan jeg sige nej, hvis det ikke passer.”

OM PER VILSEN • Født 1959 i Frøstrup i Thy. • Efter realeksamen i 1976 på Søfartsskolen i Frederikshavn og derefter ud at sejle som dæksdreng.

• Uddannet styrmand og skibsfører på Fanø Navigationsskole i 1984.

• Styrmand og skibsfører i forskellige rederier.

• I 1992 hjælpelods og der­efter fuldtidsansat som lods i Thyborøn.

• Nu ansat som lods i den statslige virksomhed ­DanPilot.

• Bor i Thisted sammen med sin kone, Lotte, og har tre børn, et barnebarn og ét på vej.

APRIL 2022

17

HØJT BELAGT Vi har placeret kosmonaut Jurij Gagarin ved bordet, fordi Ida Davidsen lavede et særligt stykke smørrebrød til ære for Gagarin ved hans besøg i Danmark i 1962.

Smørrebrødets ambassadør Hun er ordblind. Hun blev udsat for mobning.

Og hun blev verdenskendt for sit talent og sit smørrebrød. Mød Ida Davidsen

Af Mette Fugl

I

Foto Per Morten Abrahamsen

da Davidsen står rank og slank i døren til den store lejlighed på Østerbro. Hun tager smilende imod for at fortælle om et langt liv, der stort set har været godt. Hun brokker sig lidt over alderdommens skavanker.

Synes, at hun har besøgt, hvad hun kalder reservedelslageret i sundhedsvæsenet lidt for ofte. Alligevel har hun tillid til fremtiden. Og så – for resten – vil hun meget gerne have sig frabedt at blive kaldt en overklassejomfru. ”Jeg har levet i køkkener hele mit liv, og nogle af mine nærmeste venner har jeg mødt i eller i forbindelse med de køkkener. Så om noget er jeg jo folkets pige. Jeg har bare ikke lyst til at blive forbundet med en bestemt gruppe men­ nesker i samfundet, når jeg er venner med alle. Jeg kender rengøringshjælpen og skraldemanden og elektrikeren og opvaskeren. Og advokaten og direktø­ ren og professoren. Jeg får ordentlige kram og solide håndtryk af dem alle.”

(Uddrag fra bogen ’Burgøjser’ om Ida Davidsen).

Da køkkenchefen på Hotel Richmond fandt et gammelt grisetrug, fik han den idé, at det skulle bære eleven Ida ind i restauranten som et særlig

18

festligt indslag, når gæsterne skulle have serveret dessert.

Hvordan kunne hun finde sig i det? Det kunne hun, som hun siger – for dengang gjorde man, hvad der blev sagt. I det hele taget rummede uddannelsen til smørrebrødsjomfru mange ydmygelser. Det usunde miljø i branchen er ofte beskrevet – også af Ida Davidsen, der senere blev en institution i det københavnske restaurationsliv, præcis som forældrene og generationer før dem var det med Huset Davidsen, først på Åboulevarden og senere Søpavillonen. Ida er fjerde generation i dynastiet. Hun holdt i mange år til i St. Kongensgade. Her er i dag lukket. Planen er at åbne et nyt sted, hvor der bliver plads til udendørsservering – og fortsat plads til den smørrebrødsseddel, der er så lang, at den har fået plads i Guinness Rekordbog, men især plads til den 84-årige Ida i køkkenet, selvom sønnen Oscar har taget over som direktør.

Var det på grund af din tilknytning til dynastiet, at du blev mobbet? Det skete jo på flere læresteder. Såvel Hotel Richmond som d’Angleterre? ”Jeg blev møflet på det groveste.

Jeg blev kaldt burgøjsertøsen. Jeg

APRIL 2022

19

HØJT BELAGT

På trods af skavanker glæder Ida Davidsen sig til igen at komme i køkkenet, når den nye restaurant åbner.

fik sprøjtet ketchup på bagsiden af være sådan. Uden at tøve siger hun, rundt for med succes at promovere min hvide kittel, så det så ud, som at hun befinder sig allerbedst, når det mit land og smørrebrød.” om jeg var blødt igennem, når jeg gik hele koger, og alting koger over. Det er Hvad er det, du især kan lide ved dit blandt gæsterne. Jeg blev låst inde i svært at forstå, at man kan trives i det fag? fryserummet. Der var mange ond- miljø. Men Ida henviser til ambitioner ”At arbejde med smagsoplevelser skabsfuldheder.” og til, at madlavning har godt af tem- og farver. For mig er det kunst.”

Var du en burgøjser? perament.

Din yndlingsmad? ”Min far var restauratør som ”Helt nyopgravede kartofler bekendt. Det er der ikke meget med purløg. Jeg kunne sagtens overklasse over.” spise ti stykker og må slå mig Det var især kvinderne, der selv over fingrene for at holde Jeg var ved at himle over, stod på mål for en helt uhyrlig op med at spise.” nedladende og krænkende op­ at stegt flæsk med persille­ Succes og fadæser førsel. Kæmpede du slet ikke sovs skulle udnævnes til imod den diskrimination?

Der blev knoklet og kæmpet – ”Nej. Kvinder skal kunne slå også da jomfruen var udlært.

Danmarks nationalret fra sig. Selv slog jeg en proper Men arbejdslivet blev hurtigt IDA DAVIDSEN næve. Jeg havde en hånd, der til næsten ufattelige eventyr ramte præcist, når jeg blev for unge Ida. En ven af familien gramset på.”

Smørrebrød er den forfinede, raffi- spottede hendes kvaliteter og inviterenerede udgave af håndmaden, forkla- de hende til USA, da hun var 19 år. Og Kartoffelmaden rer hun og fortsætter med stolthed: uden tøven siger Ida ”Hollywood”, da Det er sjældent at se dokumentarer ”Det er ægte dansk. Jeg var ved at jeg spørger, hvad der blev den bedste om livet i restaurationskøkkener uden himle over, at stegt flæsk med persil- oplevelse. Hun nævner Clark Gable, at opleve råb og skrig, eder og forban- lesovs skulle udnævnes til Danmarks Elizabeth Taylor, Bing Crosby med delser, trusler, tårer og sammenbrud. nationalret. Hvor blev protesterne mange flere af de allerstørste. De kom Jeg spørger Ida, om det virkelig skal af ? Jeg har i min ungdom rejst verden på restaurant Scandia i Los Angeles

20

– begejstrede for det smørrebrød, Ida stod for. Selv ryddede den danske kvinde forsiderne. Hendes engelskkundskaber var i begyndelsen begrænsede til et ja, et nej og et tak og ganske få andre ord i ærmet. Den dag pressen mødte op til et reklamefremstød og ville vide, hvad Idas stillingsbeskrivelse var, svarede hun: ”I am a cold virgin.”

Der blev grinet. De rullede rundt på gulvet, husker Ida Davidsen. Ingen journalist forsømte at få den bemærkning med i diverse artikler. Hun blev berømt med de berømte. Hun fik sit eget TV-program, blev inviteret til Oscar-uddeling og levede i det hele taget livet i den nye verden, hun kom til at elske. Men hun opgav beslutningen om at blive der, da et nyt tilbud dukkede op.

Hun blev ansat som catering consultant for British European Airways.

Arbejdet omfattede rejser til det meste af verden for at lære restauranter at producere luksuriøs flymad til første klasse:

”Jeg blev behandlet som en dronning. Franskmændene var en undtagelse. De tålte ikke kvinder i køkkenet.”

Man får indtryk af, at dit liv har væ­ ret befriet for fadæser. En lang succes.

Er det sådan? ”Nej. Det var ikke så sjovt, da jeg som elev på d’Angleterre blev kostet ned for at servere frokost for den gamle skibsreder Møller. Han skulle altid have to stykker ristet brød. Et med smilende æg og et med en skive ost. Det var aldrig godt nok. Jeg skulle stå model til hans kritik. Ægget var ikke smilende nok eller for smilende. Brødet var enten for lidt eller for hårdt ristet.” ”Senere var der katastrofen med Jurij Gagarin: Jeg havde lavet vores luksusfiskefilet om til en ’sputnik’: havde foldet fisken om en grissini med kaviar. Men det hele faldt sammen, før det nåede at blive serveret.

Det kan jeg stadig have mareridt over. Endelig er der den evigt modbydelige anmelder, der kan folde sig ud over fire sider i sin avis for at APRIL 2022

21

HØJT BELAGT

Selv slog jeg en proper næve.

Jeg havde en hånd, der ramte præcist, når jeg blev gramset på IDA DAVIDSEN

påstå, at vores mad ikke er hjemmelavet. Det kan man selvfølgelig ikke kalde min fadæse. Men jeg kan tude over det urimelige.”

Ingen hemmeligheder for børnene ”Min far fulgte mig op ad k­ irkegulvet, med tårer i øjnene og stolt som en pave. Restaurantens ansatte dan­ nede espalier med smørrebrødssed­ ler på lange pinde foran kirken, da vi trådte ud som ægtefolk. Journali­ sterne flokkedes om os som duer om et par pølsebrød. Vi gjorde, hvad vi skulle gøre, og stillede op og smilede og poserede som aldrig før. Det trak overskrifter, når Per Davidsens dat­ ter skulle giftes.”

(Uddrag fra bogen ’Burgøjser’ om Ida Davidsen).

Ida blev gift med Adam Siesbye.

De fik Oscar og Mia, der i dag også er en del af familiefirmaet. Ægteskabet bliver beskrevet som en lykke, en fest. Der blev danset igennem hjemme i den store, smukke lejlighed og ude i byen – så meget, at forældrene besluttede, at børnene skulle med på oplevelse. En aften sad de små på Kakadue – ikke umiddelbart et sted for andre end voksne. Så hvorfor i alverden Kakadue? ”Vi mente, at de skulle lære om livets mange facetter. Om damerne, de letpåklædte. Om luderne og om kunderne. Der skulle ikke være hemmeligheder for dem. Selv har jeg altid elsket Kakadue, fordi der var livemusik. Jeg var vild med at danse.”

Ida Davidsen kunne være blevet balletdanser. Men far Per satte foden ned, da en lærer mente, datteren havde så meget talent, at hun skulle søge ind på Det Kongelige:

22

”Min far havde et godt øje til de indbyggede nederlag, der kunne være i en egentlig dansekarriere. Først var jeg skuffet. Siden har jeg været ham taknemmelig.”

Enebarnet Ida har altid haft et nært forhold til forældrene. Enebarnet tænker tilbage med glæde. Der er dog én meget svær ting i barndommens erindringer, der trænger sig på. Hun var ordblind. Det var der ikke stor forståelse for dengang. Hun dumpede i skolen gang på gang. Hun blev kaldt dum, men meget sød og husker tydeligt det kejtede forsøg på et brev, hvor hun skrev ”Kære ROM” i stedet for ”Kære MOR”.

En anden erindring er fra krigen.

Hun er født i 1937 og var altså meget lille. Alligevel kan hun fremkalde billeder af våben på loftet og af sårede sabotører, der kom til møder. Far var medlem af Holger Danske.

Ida og Adam levede ikke lykkeligt til deres dages ende. Adam døde af en ondartet kræftsygdom. Ida siger, at hun næppe nogensinde kommer sig over den afsked – kommer sig over den ensomhed, der fulgte, heller ikke selvom børn og børnebørn bor tæt på hende. Da hun mistede sin mand, skubbede det også til en sorg over at blive gammel – 84 år: ”Jeg har smerter i bentøjet. I skulder og knæ. Jeg er svimmel, så jeg næsten ikke tør gå. Nye hofter. Jeg har gjort brug af de reservedelslagre, der findes. Jeg ved bare, at jeg får det godt, når vi åbner den ny restaurant med Oscar i ledelsen, og jeg står i køkkenet igen. Det er sgu helt sikkert. Jeg regner med, at der fortsat vil være plads til mig.”

ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig

GRATIS

Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

som vi gerne selv vil behandles

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Læs hele Peders beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

Ros

enø

Alle

j

rns

van

dsve

Fug le

gsv ej

H.C Ørst e

Jeg henvendte mig til Tandlæge Peter Gade i 2016 med et stort behandlingsbehov og følte mig straks tryg grundet den høje faglige kompetence jeg blev mødt med. Især med henblik på, at mundens sundhed hænger sammen med kroppens sundhed.

Forum st.

Metro

Tandlægen.dk

Gratis parkering i gården.

Et minut fra Forum metrostation

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk Tlf.: 38 34 42 22

SPORSKIFTE

På skolebænken igen Lene Matthiesen har kastet sig ud i sygeplejestudiet, hvor hun som 55-årig er alderspræsident i sin klasse

Af Marlene Grøftehauge

K

Foto Heidi Lundsgaard

lokken er 12, og en gruppe studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har netop klappet de bærbare computere sammen efter formiddagens lektioner. Ved ét af bordene sætter Lene Matthiesen sig med Laurina Hetemi og Lykke Andersen. De trækker rugbrødsmadder, gulerodsstave og klementiner op af taskerne, mens de snakker ivrigt med hinanden. ”Jeg skal til koncert i Musikteatret i aften,” fortæller Lykke glad, mens de andre hurtigt spørger ind til, hvad hun skal opleve, og hvem hun skal afsted med. ”Så når du ikke at lave mange lektier,” lyder det grinende fra Lene – med henvisning til, at skoledagen denne torsdag først er slut klokken 16.30.

Når man iagttager de tre studerende, er der ved første øjekast ingen forskel på dem. Men faktum er, at dåbsattesten hos Lene er tre årtier ældre end hos 24-årige Lykke og 20-årige Laurina. ”Ja, jeg kunne være deres mor,” siger Lene, 55, med et af de smil, hun kaster gavmildt omkring sig. Siden februar 2021 har hun været indskrevet som sygeplejestuderende, og hun nyder hver en dag med mulighed for at lære nyt. ”Det er fantastisk, og det er også megahårdt. Nogle dage kører jeg hjemmefra klokken 7.10 og er først hjemme igen klokken 17. Og så skal jeg lave lektier bagefter,” fortæller

24

Lene Matthiesen drømmer om at arbejde på et geriatrisk afsnit, når hun bliver færdig.

Lene, der bor i Strib ved Middelfart sammen med sin mand og sin 19-årige søn.

Har prøvet det værste I ungdommen blev Lene uddannet laboratorietekniker og arbejdede som sådan i 14 år. Siden skiftede hun spor og blev biblioteksassistent på nedsat tid – et job, der passede godt til familielivet med en multihandicappet dat-

ter og to andre børn i huset også. Hun var glad for sit job og ’elskede næsten sine kolleger’, som hun udtrykker det.

Men efterhånden forekom opgaverne hende rutineprægede, og hun mærkede en længsel efter nye udfordringer. ”Under coronanedlukningen i 2020 fik jeg en opgave, hvor jeg skulle lave bogpakker til folkeskolerne. Det var en proces, der krævede fordybelse, og jeg nød det. Jeg tænkte, at som studeren-

HVER TREDJE OVERVEJER AT SKIFTE SPOR

de ville jeg også få mulighed for virke- ud af studiet og finde mig et job?” lig at fordybe mig,” siger hun. spørger hun.

På den private front havde hun og hendes mand i mange år været tem- Fedt at lære melig bundet i en hverdag præget af Inden Lene søgte ind på studiet, talsygdom. En søn te hun naturligvis gik bort som 13med sin mand, årig i 2006 efter Jan. Han støttede fem et halvt år hende i beslutmed kræft, og datningen, og samHold da op, der teren Johanne er men kiggede de var meget at holde på deres samlede multihandicappet og kræver derfor indtægter og udstyr på. Og det er megen omsorg og gifter.

Hvordan der stadig. Men pleje. Men da Joville regnskabet hanne blev 18 år se ud med Lene hvor er det også og flyttede på et på SU? Ved at ombare fedt at lære bosted for nogle lægge lånet i huLENE MATTHIESEN år siden, mærkede set og skære ned Lene et nyt overpå tøjforbrug gik skud i sin hverdag. kabalen fint op – ”Jeg tror, jeg tænkte: Nu er det min uden at Lene og Jan var nødt til at gå tur,” siger hun og uddyber: ned i levestandard. ”Det er min tur til at gøre noget for Lene investerede i en ny compumig selv. Jeg havde lyst til at tage en ter, som hun er ved at lære at kende, ny uddannelse. Og hvad var det vær- og så var hun klar til at møde sine nye ste, der kunne ske? At jeg må droppe studiekammerater online 1. februar

Lene Matthiesen er ikke ene om at foretage et sporskifte. En undersøgelse lavet af Epinion for brancheforeningen Business Danmark viser, at op mod hver tredje på arbejdsmarkedet overvejer at skifte spor.

Ifølge karriere- og kommunikationsrådgiver Ulla Schade er der to tidspunkter i livet, hvor tendensen til at skifte spor er stærkest. Den ene er som ung, hvor man kæmper for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Den anden er som senior, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og tankerne om, hvad der giver mening i arbejdslivet, begynder at fylde mere.

Ulla Schade tror derfor, at vi i fremtiden kommer til at se færre 25-års-jubilarer, fordi folk vælger at skifte spor før.

Den teknologiske omstilling gør desuden, at vi er nødt til hurtigt at kunne omstille os og indrette os efter nye typer fag og job.

Kilde: ’Kunsten at skifte spor’ af Ulla Schade og Birgitte Bartholdy

APRIL 2022

25

SPORSKIFTE

Fællesskabet med de unge på uddannelsen er skønt. Her ses Lene med Laurina Hetemi (tv.) og Lykke Andersen (th.).

2021. For på grund af corona måtte de studerende ikke møde ind på sygeplejeskolen. ”Hold da op, der var meget at holde styr på. Og det er der stadig. Men hvor er det også bare fedt at lære. Og jeg har da klaret min første eksamen og fået min praktikperiode godkendt.

Uha, jeg var godt nok nervøs til den eksamen,” siger hun bundærligt og lægger nakken let tilbage i en smittende latter.

Nu foregår undervisningen fysisk på skolen, og Lene nyder at være omgivet af unge mennesker, der taler om den næste fest eller koncert.

Hun har ikke noget behov for at gå med dem i byen, da hun hellere vil bruge sin fritid på havsvømning med en gruppe veninder eller på familien. ”Det er helt naturligt, at det er sådan. Vi lever hver vores liv, men jeg er stadig med i miljøet og fællesskabet omkring undervisningen.”

I begyndelsen oplevede hun medstuderende, som gav udtryk for, at det er sejt, at hun er begyndt at studere som 55-årig. Og det samme gjorde sig gældende, da hun for nylig var i praktik på ortopædkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus. Hun fniser lidt forlegent over den opmærksomhed, hun får, men allermest er hun taknemmelig for privilegiet over at få lov til at tage en ny uddannelse i et fag, hvor hun kan bruge sin livserfaring. ”Jeg har selv oplevet sorg og lidelse. Og jeg tror, at jeg kan hjælpe andre med at håndtere deres livskriser. Det er jeg meget ydmyg over.”

26

Lenes medstuderende: HUN ER EN KÆMPE INSPIRATION Da Lykke Andersen på 24 år og Laurina Hetemi på 20 år ­mødte Lene Matthiesen første gang, var det ikke hendes alder, de tænkte på. ”Hun er en person, der hviler meget i sig selv, griner og laver jokes og er god til at spørge ind til, hvordan andre har det,” siger Lykke Andersen.

Laurina var overbevist om, at Lene måtte være mindst 10 år yngre, end tilfældet er: ”Hun har en ungdommelig måde at være på. Og så er hun bare megasej at kaste sig ud i en ny uddannelse i sin alder.”

Lykke nikker. Hun er rørende enig: ”Som menneske er Lene en kæmpe inspiration. Hun er nysgerrig og prøver en ny vej i sit liv, og jeg kan ikke udelukke, at jeg en dag vil skifte retning også. Nu har jeg set, at det sagtens kan lade sig gøre,” siger Lykke, inden hun og Laurina må løbe tilbage til dagens lektion i faget forskningsmetodologi.

LENE MATTHIESENS TRE RÅD • Gør op med dig selv, hvad omkostningerne er. Lider din stolthed et tab, hvis du bliver nødt til at stoppe – eller kan du sige ’pyt’ og klappe af dig selv for at have prøvet?

• Læg et budget. Noget kan du skære ned på, mens du på andre punkter sikkert helst vil opretholde din levestandard.

• Tænk ikke for meget. Har du motivationen, så kast dig ud i det nye.

SCO PREMIUM E-PATRON

ANNON E SCO Premium E-Patron kommer med CCYCEn s tor nyhed i SCO’s 2022 sor timent , der SCO’S SCO’S EL-CYKLER EL-CYKLER TIL TIL LEPL AY display. C YCLEPL AY displayet er ligesom SCO Premium E-Uni, er udviklet med PENSIONISTER PENSIONISTER en s tor nyhed. Displayet kobles op med din pensionis ter i tankerne. smar tphone via bluetooth, og giver bl.a. mulighed for GPS navigation, temperatur visning, El- c yklen har højere kørekomfor t , da der er angivelse af CO2 besparelse sammenlignet monteret af fjedring i sadelpind og forgaf fel, med bil, bus og tog samtidig med at app’en SCO PREMIUM E-UNI samtSCO et PREMIUM jus térbar E-UNI frempind, så man nemt kan gemmer din c ykel his torik og giver overblik finde den ønskede køreposition. Derudover over s trømniveau og rækkevidde. kommer SCO Premium E-Patron med mulighed for valg af motorsys tem, da el- c yklen både SCO Premium E-Patron pensionistpris kommer med navmotor, placeret i forhjulet og 12 . 9 9 9,en centermotor. El- c yklen fås i far verne turVejl. pris 18 .499,kisgrøn, hvid og sor t .

SC SO C Oh ah ra ir si as m am a rabr ebjedj ed em m e de dp epne sni soi no ins itsetre u r du vdivk i-k l elte tS C SO C OP rPerm em i ui m u mE -EU- n U in. i .Ø n Ø snksekte tf r far ap epne sni soi no in- i s tsetrenr en ev av ra re ne ne le- lc-yckyekle, l h , vhovro rd ed ek uk nu nn en ef åf åa lat l ti i é né np ap kakkek.e D . eD el al ga dg ed es æ sæ r l ri g l i tg tf of kouk su sp åp åa ta tc yckyl kelne n s ksuk lul el l ei ni dn edhe oh lodl ed ef øf løgl egne dn ed es os m o ms tsat na dn ad radr :d : -

-L yLsy st i tl ki lokbo lbelte tb ab tat tetrei reite tf of ro ro go gb ab ga g -K rKar fat fi tgi gk uk ruvr vf of roar na n -F oF rosri sk irki rni gn sggs og do kdekne dn td tl ål så s -E nE nb lbøl dø ,d k, okm om f of rot rat ba eble sl as da edle l -K rKar fat fi tgi tg tb ab tat tetrei r i -S tSetle m l m e de dl al va vi ni dn sdtsi tgi ng inni gn g

E lE- lc-yckyl kelne nk okm omm e re rm m e de de te tL CL D C -Dd- ids ips lpal ya, y ,h vhovro r mm a na nk ak na na fal fæl æ s es ef af rat r to go gb ab tat tetrei rs itsat taut su, s ,s as m am t t s tsyt ryer e e le- lc-yckyl kelne sn s w w a lak l-ka- sassi ss its, t , s ås å m m a na n k ak na n f åf åe kesktsr tar ah jhæj æ l pl ,p ,h vhivs i sc yckyl ki sl itsetne ns ksak la lg åg åm m e de d e le- lc-yckyl kelne .n .S C SO C OP rPerm em i ui m u mE -EU- n U in if åf så si iå rå ri if af ra- r v evrenr en er ør dø ,d b , lbål ,å h , vhivdi ,d s, os rot r to go gm m a ta ts os rot r. t .

SC SO C OP rPer m em i ui m u mE -EU- n U in p i epne snisoi no insitspt rpi rsi s1 01 .09. 99 99 ,9- , V eVjel .j l p . rpi rs i s1 51 .59. 99 99 ,9- , -

SCO SCOPREMIUM PREMIUME-PATRON E-PATRON

Du kan købe el-c yk lerne hos vores forhandler Bilka og finde mere information på foete x .dk og bilka .dk .

SC SO C O P rPerm em i ui m u m E -EP- aP tar tor no n k okm omm e re r m m e de d C Y C CY -C E nE n s tsot ro r n ynhy ehde d i i S C SO C ’Os ’ s 2 02 20 22 2 s os rot ri tmi m e ne tn, t , d edre r L EL PE LP A L YA Y d ids ips lpal ya. y . C Y C CY LCEL PE LP A L YA Y d ids ips lpal yaeyte t e re r lig l i egseos m o mS C SO C OP rPerm em i ui m u mE -EU- n U in, i ,e re ru du vdivk il kelte tm m e de d e ne ns tsot ro rn ynhy ehde .d .D iDs ips lpal yaeyte tk okbo lbelse so po pm m e de dd idni n p epne sni soi no ins itsetre ri ti at na knekrenr en.e . sm sm a rat rpt hp oh no en ev ivai ab lbul euteot oo toht ,h o , go gg igvievre rb lb. a l . .a m . m u -u lig l i hg ehde df of ro G r P G SP Sn an vaivgi ag tai toi no ,n t, etm em p eprear taut ruvr ivs ins inni gn ,g , E lE- lc-yckyl kelne nh ah ra rh øh jøejreer ek øk røerkeokm om f of rot r, t ,d ad ad edre re re r a na gn igvievles les e a fa f C O C2 O 2 b ebseps ap raerles les e s as m amm e ne lni g l i ng ente t mm o no tnetreerte ta faf fj fejde rdi rni gn gi is as da edlepl ipni dn do go gf of rogr ag faf fefle, l , mm e de db ibl ,i l ,b ub su so go gt ot go gs as m am t i tdi idgi gm m e de da ta ta pa pp ’pe ’ne n s as m am t te te tj uj sutsétrébr ab ra rf r ferm em p ipni dn ,d s, ås åm m a na nn enm em t tk ak na n g egm emm e re rd idni nc yckyekle lh ihs itsot roi rk i ko go gg igvievre ro voevrebr lbi kl i k f i fni dn ed e d edne n ø nø snksekde ed e k øk røerpe op soi st i toi no .n . D eDreur du od voevre r o voevre rs tsr tør m øm n invievae ua uo go gr ær æ k kkekveivdi dd ed.e . k okm omm e re rS C SO C OP rPerm em i ui m u mE -EP- aP tar tor no nm m e de dm m u lui g l i hg ehde d f of ro rv av lagl ga fa fm m o toot rosryssytsetm em , ,d ad ae le- lc-yckyl kelne nb åb då ed e SC SO C O P rPer m em i ui m u m E -EP- aP tartor no n p epne snisoi no insitspt rpi rsi s k okm omm e re rm m e de dn an vam vm o toot ro, r p , lpal caecreerte ti fi of rohr jhuj luelte to go g 1 21 .29. 99 99 ,9- , e ne nc ecne tnetremr m o toot ro. r .E lE- lc-yckyl kelne nf åf så si if af ravrevrenr en et ut ru- r V eVjel .j l p . rpi rs i s1 81 .84. 94 99 ,9- , k i ks igs rgør nø ,n h , vhivdi do go gs os rot r. t .

Du D uk ak na nk øk bø eb ee le- lc-yc ky lkelrenr en eh oh so sv ov roer se sf of rohr ah na dn ldelre rB iBl ikl ak ao go gf i fni dn ed em m e reer ei ni fnof rom rm a tai toi no np åp å f of eoteet xe .xd. kd ko go gb ibl ikl ak .ad. kd .k .

LOKALE FORSKELLE

Husenes farver røber vores historie Danmarks 60.000 bindingsværkshuse viser forskelle på rig og fattig Af Kirsten Skaaning

I

Foto Andreas Bang Kirkegaard

Dragør er husene gule, og på Mors har husene engang været rødkalkede, mens bindingsværkshusene på Sjælland er kalket hvide.

Søren Vadstrup har skrevet en bog om de mange farver på huse, som vi ser i land og by. Vadstrup er lektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København og underviser i materialelære og restaurering. ’Huse i farver’ er en historisk bog, som ud fra husenes farver røber forskelle på rig og fattig – og på, hvor i landet vi bor.

Bogen rummer særligt fortællingen om vores danske bindingsværkshuse. Dem har vi stadig 60.000 af, halv­ delen i landområderne, den anden halvdel i byerne.

Røde, gule og hvide huse Bindingsværkshusene i landområder afspejler med deres røde, gule og hvide husfacader forskelle på,

hvor jorden giver størst udbytte. De hvide huse ligger på de dårligste jorde. De gule og røde på steder med mellemgode og fede jorder. Forklaringen er, at den hvide kalk er billigst, mens farverne til de gule og de røde huse kommer fra lerarter, som er importerede og dyrere at købe. På alle huse er tømmeret malet i en mørkere farve.

Bornholm er et stjerneeksempel. Omkring Rønne er jorden god. Her er bindingsværkshusene røde. På Østbornholm omkring Nexø er husene gule. På Nordbornholm omkring Allinge, hvor jorden er mager, er husene hvidkalkede.

Overordnet var der styr på hushierarkiet før landbo­reformerne. Ingen skulle blive for fine på den og male husene i en farve, som ikke passede til jordens kvalitet – slet ikke de fæstebønder, som hørte under godsejere, konge eller kirke. Brugte bønderne

Med den rigtige hvidtekalk er det kun nødvendigt at kalke Søren Vadstrups fynske bindingsværksgård hvert 15. år.

28

Hus i Hesnæs på Falster med isoleringsmåtter på facaden.

Den smukke gulkalkede bindingsværksgård ligger i Viby nær Kerteminde på Fyn.

deres fortjeneste på at pynte stuehuset, satte ejerne ofte deres husleje op.

Over stok og sten Nutidens bindingsværkshuse på landet er typisk bygget mellem 1700 og 1870. Men det var først med selvejet og landboreformerne i 1780’erne, at husene for alvor begyndte at få farve.

Undtagelsen er bindingsværkshusene på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Langeland. Her er både tømmer og tavl malet hvide. Tavl er de felter af ler eller murværk, som tømmeret binder sammen.

Jeg har altid troet, at det er for at komme lettere om ved det, at nogle bindingsværkshuse er kalket helt hvide? ”Sjællænderne var bare mere moderne. Inspireret af naboerne mod syd var de hurtige til at sætte vinduer i husene og få mere lys ind i stuerne,” fortæller Søren Vadstrup. ”Bindingsværket på de sjællandske huse var spinklere. Derfor var det pænere at male hele huset i samme farve – ’over stok og sten’.” ’Hvergarnsstriber’ Ud over de røde, gule og hvide huse er der i bogen eksempler på særlige egnstraditioner. I Sønderho på Fanø har nogle af husene de såkaldte hvergarnsstriber i forskellige farver malet over døre og vinduer. Hvergarn stammede fra skibenes udtjente tovværk af hamp, som blev trævlet op og indfarvet. Striber i hvid, grøn og sort er symboler på liv, håb og død.

I fiskerlejet Hesnæs på Falster har nogle af bindingsværkshusene isoleringsmåtter uden på huset. Måtterne er lavet af tagrør, som er holdt sammen af tværlægter.

Rørbelægningen beskytter de lerklinede huse mod regn og kulde.

APRIL 2022

29

LOKALE FORSKELLE

Husene i byerne har i højere grad taget moden til sig inden for husbyggeri. Bindingsværkshusene dér er typisk i to etager, og mange er ældre end landhusene. De ældste byhuse er opført under renæssancen fra 1550 til 1660. De næste 100 år er byggeriet præget af barokken efterfulgt af 90 år med klassicisme.

Så skiftede moden under historicismen fra 1850 til 1930. Vore dages byggestil – modernismen – begynder i 1930’erne.

Ikke alle byer har fulgt hele udviklingen. I Dragør er husenes stil groft sagt stoppet med udløbet af klassicismen i 1850.

I den periode var den gule farve særlig populær. I dag er de fleste huse i Dragør stadig gule med røde tegltage og en hvid fuge langs den yderste teglrække på taget.

Skagen havde også sat sig på den gule facadefarve med røde tegltage og hvide fuger langs de to yderste rækker tegl.

Sådan var det, indtil kunstnerkolonien slog sig ned i slutningen af 1800-tallet og satte rav i den. Malerne P.S. Krøyer og Laurits Tuxen skejede ud og malede deres huse røde. De skulle nok selv bestemme farven fra paletten – også den på huset.

KONKURRENCE:

Huse i farver Du har garanteret nydt synet af små, lave bindingsværkshuse kalket i forskellige farver, når du har bevæget dig rundt i landet.

Faktisk har hver egn i ­Danmark haft sin egen farve på huse. Det er der en nøje forklaring på. Den kan du læse i lektor Søren Vadstrups bog ’Huse i farver’, som også giver et interessant indblik i storbyernes husfarver og vidt forskellige byggestile. Apropos bindingsværkshuse kan de være en prøvelse at hvidte, male og vedligeholde. Det er der også råd for i bogen. Bruger du de rigtige, bæredygtige materialer, sparer du både tid og knofedt.

Forlaget Book Lab har doneret tre bøger til ­læserne af medlemsbladet, så du kan læse mere. Vil du vinde en af dem, kan du deltage i en konkurrence. Gå ind på hjemmesiden ­aeldresagen. dk/­konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. april. Adressen er: Ældre ­Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Huse”.

Vinderne får direkte besked.

Det røde bindingsværkshus er et byhus, der ligger i Helsingør.

30

ANNONCE

Hvad er

Macoform?

VIVI MADSEN, RIBE

Macoform er baseret på artiskok og mælkebøtte og er et unikt middel til maven.

Indholdsstofferne har en bred virkning og er et godt valg, hvis du vil have en god fordøjelse.

Vivi har døjet med maven hele livet. Selvom hun er en slank kvinde, blev maven ofte så oppustet i løbet af dagen, at hun måtte gå i alternativt tøj. Hun fandt en løsning med ingredienserne i Macoform.

Oppustet mave

Artiskok kan afhjælpe oppustethed som følge af luft i maven.

Fordøjelsesproblemer

Artiskok kan fremme produktionen af fordøjelsessaft.

Vægttab

Artiskok fremmer vægttab.

pH-balance

Mælkebøtte bidrager til at opretholde pH-balancen.

Mave/tarmkanal

Mælkebøtte bidrager til mave/tarmkanalens funktion.

Prøv til halv pris Macoform kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Kr. 139,-

(+ fragt kr. 39) 60 dages forbrug

WEB: wellvita.dk Betal efter at varen er modtaget.

Ingen bindingstid.

Jeg bliver ikke længere oppustet - Jeg havde prøvet alt uden held, indtil jeg kom i gang med Macoform. Så skete der endeligt noget, fortæller Vivi, som tidligere havde udfordringer med oppustet mave.

- Til dagligt går jeg ofte i bukser, men når jeg skal ud, vil jeg rigtig gerne have en kjole på. Heldigvis findes der sådan noget ”stram op”-tøj, man kan have på under kjolen, hvilket jeg har været nødsaget til at bruge tidligere.

Der skete altid det, at jeg hen under aftenen blev mere og mere oppustet for til sidst at ligne en gravid, fortæller Vivi.

- Det tog 3 uger, fra jeg be-

Vivi: I dag hopper jeg i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad behøver jeg ikke lyne bukserne ned.

Kender du det?

Om morgenen er maven flad, og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

gyndte på Macoform, til jeg mærkede virkningen. Jeg har det fantastisk godt i min mave nu og bliver ikke længere oppustet. Jeg kan derfor bare tage en kjole på, når jeg har lyst.

Faktisk tænker jeg slet ikke på det mere. Det er blot en naturlig del af min påklædning.

- Jeg kan spise hvidt brød, hvis jeg vil, og for øvrigt også alt andet, siger Vivi glad. I dag hopper jeg i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad behøver jeg ikke lyne bukserne ned, griner Vivi.

Flere kundeoplevelser på på www.wellvita.dk

UROLIG MAVE • MURREN LUFT I MAVEN • OPPUSTETHED Maveproblemer er et velkendt problem for stadig flere mennesker.

I mange tilfælde findes der en enkel og naturlig løsning.

Artiskok og mælkebøtte arbeider på forskellige måder for at give velvære i maven.

VORES SPROG

Sproget basker lystigt med vingerne Dyreverdenen lægger navn til mange finurlige ord og vendinger Af Kirsten Skaaning

H

Illustration Rikke Bisgaard

vorfor er der ugler i mosen, og hvad betyder det, at der ryger en finke af panden?

Mange dyr sætter kolorit på vores sprog og skaber billeder. Nogle gange er ordbillederne så finurlige, at vi skal tænke over, hvad der egentlig ligger bag. Men kedeligt er det aldrig at

finde ud af, hvad der gemmer sig bag forskellige talemåder.

Det har professor emeritus Johs.

Nørregaard Frandsen gjort – et arbejde, han præsenterer i bogen ’Ugler i mosen – naturliv i sproget’.

Som læser mærker man tydeligt, at forfatteren har en uddannelse i litte-

Pestens COVID-app Andefugle har lagt navn til ordet rappenskralde, sammensat af ordene at rappe som en and og af trædimsen en skralde, der larmer som bare pokker, når man svinger den rundt. Skralder blev under pest-epidemien i 1300-tallet brugt af de smittede for at advare andre imod, at de var i nærheden. I dag får vi advarsler om mulig COVID-smitte på en app – uden alverdens larm.

I øvrigt er en rappenskralde et skældsord, der bruges om kvinder, ligesom havgasse er. Før i tiden kunne mænd blive overdænget med betegnelsen en dum stud eller en møgkrikke – heller ikke særlig velmente ord hentet fra dyreriget.

32

ratur og kulturhistorie. Det fremgår, når han fra fortiden møjsommeligt fisker betydningen af ord og vendinger op i dagslyset og videre mod de højere luftlag. For det er ofte fugle, som giver vores sprog luft under vingerne.

Minervas ugle Uglen er en af verdens ældste fugle. Den er kendt for at være klog, men også for at have dystre ting med i bagagen. I den græske mytologi er uglen knyttet til Pallas Athene, gudinde for visdom og krigskunst.

Men det er den romerske gudinde Minerva, der for alvor har gjort uglen kendt som symbol på klogskab og krigskunst, håndværk og poesi. Uglen og Minerva er altid afbildet sammen. Den tyske filosof Friedrich Hegel har skrevet om Minervas ugle, der ”spredte sine vinger og fløj i skumringen”. Tolkningen er, at først når en historisk tidsperiode slutter, bliver den forstået og værdsat af os mennesker.

Johs. Nørregaard er overbevist om, at uglen er klog: ”Den må vide noget med de store øjne,” siger han – med et glimt i øjet.

Og hvad er det så med de ugler i mosen?

Det viser sig, at ordet ugle udspringer af det oldnordiske ord ulle – som kan forveksles med ordet ulv.

Så måske er det slet ikke ugler, men ulve, der tuder i mosen. Når der er ugler i mosen, betyder det: Pas på, der er fare på færde.

Vores fjerede venner optræder på utallige andre måder i sproget. En fugl i hånden er bedre end ti på taget, hedder det, når flyvske tanker aner en gevinst, som er uden for rækkevidde. H.C. Andersen har i et af sine eventyr skrevet, hvordan en lille fjer kan blive til fem høns. Frit tolket betyder det, at ting hurtigt kan komme ud af kontrol, hvis du løber med en halv vind.

APRIL 2022

33

VORES SPROG

Pandalånere og hamstere Kvikke hjerner har behændigt vredet ordet pantelåner om til pandalåner. I 2019 lånte kineserne os to pandaer, et par nuttede bjørne til Zoo i København, i forventning om, at vi så dæmper kritikken af forholdene i Kina. Noget for noget.

En pantelåner kunne man før i tiden gå til, hvis man var økonomisk på spanden. Så fik han fx et ur i bytte for penge. Uret kunne senere indløses, når ejeren igen kom til muffen.

I dag er pantelånerens arbejde erstattet af kviklån, ofte med tårnhøje renter.

Hamsteren har lagt navn til de hamstringsbølger, som hærger, når vi bliver bange for at mangle gær eller toiletpapir, typisk under optakt til kriser. Det lille kæledyr har to kindposer, hvor det samler mad til bunke. Vi mennesker rydder panisk hylderne for varer, vi frygter at gå glip af. To sider af samme sag.

Og så er der lige det med, at der ryger en finke af panden. I gamle dage blev der spist rester en gang om ugen. Små kødstykker – finker – der blev braset i fedt på en pande. Af og til kunne fedtet sprutte en finke ud over kanten.

Når der ryger en finke af panden, betyder det, at der ryger noget dumt ud af munden på os – ufiltreret.

Sproget sprutter og sprudler, så det er en fryd. Og meget af energien er hentet fra naturen.

KONKURRENCE:

Ugler i mosen Mange af vores talemåder, sange og salmer henter inspiration i naturen. Tag fx vores danske salme­ digtere, som tager rigeligt for sig af poetiske udtryk i sange og salmer – som Jeppe Aakjær gør i sin forårssang: ”Nu er dagen fuld af sang, og nu er viben kommen.” Benny Andersen var en sand mester til at kombinere natur og mennesker fx i ’Barndommens land’ med sætningen: ”Og et par myrer du kender, hygger sig på dine hænder.”

Forfatteren Johs. Nørregaard Frandsen fortæller meget mere om sprog og natur i bogen ’­Ugler i

34

mosen – naturliv i sproget’. Har du lyst til at fordybe dig i, hvor udtrykkene har rod, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, ­Kristeligt ­Dagblads Forlag donerer til Ældre Sagens ­læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ ­konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. april. Adressen er: Ældre ­Sagen, ­Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Ugler”.

Vinderne får direkte besked.

Kundeservice: 39 43 05 50 butik@seniorshop.dk

ANNONCE

Kundeservice: Søborg Hovedgade39 4443 05 50 2860 Søborg butik@seniorshop.dk Søborg Hovedgade 44 2860 Søborg

Danmarks største udstilling af største hvileDanmarks ogudstilling lænestoleaf hvileog lænestole

MED ANERKENDTE MÆRKER SOM HIMOLLA, FARSTRUP OG SORØ Hvilestolene fås med el-styring ogSOM ”stå-op-hjælp” MED ANERKENDTE MÆRKER HIMOLLA, og findesFARSTRUP i mange varianter, størrelser og farver.

Se vores OG SORØ udstilling af hvilestole på Hørkær 32, Herlev*. og Hvilestolene fås med el-styring og2730 ”stå-op-hjælp”

e 40 forskellig modeller i ellgigeen tillkin 40 udfosrs modeller i udstillingen

i mange størrelser og farver.

Se vores * Åbenfindes hverdage 9:00varianter, – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

New Feet sko

Mange nye forårssko på lager!

New Feet sko Mange nye forårssko på lager!

PRIS

Justerbar badebænk Sædebredde 41 cm

Justerbar badebænk Sædebredde 41 cm

PRIS 1.449,-

1.449,-

OVER 1.500 STORE OG SMÅ OVERHJÆLPEMIDLER 1.500 STORE OG SMÅ

Gør HJÆLPEMIDLER din hverdag lettere!

Besøg www.seniorshop.dk Gør din hverdag lettere!

Besøg www.seniorshop.dk

Inkontinensundertøj Fås også til mænd Inkontinensundertøj Fås også til mænd

Panther rollator

rollator Let ogPanther nem at klappe sammen

Let og nem at klappe sammen

FØR

FØR

1.875,1.875,NU NU KUN KUN

1.475,1.475,-

PRIS FRA NU KUN

NU KUN 975,975,-

Tilbuddet gælder t.o.m. 31/5-22

SPAR

SPAR 300,300,-

PRIS FRA 229,-

229,-

Negleklipper medfilfil Negleklipper med

Tilbuddet gælder t.o.m. 31/5-22

Med sugekopper - til enhånds brug

Creme CremeMétamorphique Métamorphique

Med sugekopper - til enhånds brug

Natcreme fra Beauté Pacifque

Natcreme fra Beauté Pacifque

Tilbuddet gælder t.o.m. 31/5-22

Tilbuddet gælder t.o.m. 31/5-22

PRIS PRIS

399,399,glæder hjælpedig digi ibutikken butikken Vi Vi glæder osos tiltil atathjælpe Åbningstider: Åbningstider: kl. 10-18 · Tir-fre: kl. 10-16 Man:Man: kl. 10-18 · Tir-fre: kl. 10-16 1. lørdag i måneden: kl.

10-14 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

Se hele vores sortiment www.seniorshop.dk Se hele vores sortiment påpå www.seniorshop.dk

KUN KUN

135,135,-

ANNONCE

Ind imellem skal man bare liiige hjælpes i gang Når det er din tur til at få MitID, får du besked i din net-/ mobilbank – og du får selvfølgelig hjælp undervejs, så du ved, hvad du skal gøre for at få MitID. Men derfor kan det måske alligevel være rart at få hjælp af en, man holder af.

Du kan også altid få hjælp hos din banks telefonsupport, på bankens hjemmeside eller på MitID.dk.

Læs mere om at få og give hjælp på MitID.dk/hjaelp-andre.

give Vil dine du fordele give dine Vilvidere? du fordele give dine videre? fordele videre? elogdu fordele videre? give dine fordele videre? familie Invitér med venner i Ældre og Sagen med Invitér ii Ældre venner Sagen og familie med i Ældre Sagen Invitér venner og familie familie med Ældre Sagen

i Ældre Sagen tér venner og familie med i Ældre Sagen

H

H

ler familie, du ar eller du venner eller familie, du steder • Fordele og familie, rabatterdu over 2.800 • steder og - fxrabatter kroophold, over • Fordele -- fx og rabatter over 2.800 steder - fx kroophold, ar du du venner venner eller familie, du •arFordele Fordele og rabatter over 2.800 2.800 steder fx kroophold, kroophold, Fordele rabatter over 2.800 steder -blive fx kroophold, r du eller dubriller, • elektronik, Fordele og fitness rabatter over 2.800 steder - fxfitness kroophold, re til venner at og blive gerne vil invitere til gerne vil invitere til at blive rejser, m.m. briller, elektronik, m.m. rejser, briller, elektronik, fitness m.m. gernefamilie, vilrejser, invitere til at at blive rejser, briller, elektronik, fitness m.m. ejser,vil briller, elektronik, fitness m.m. erne til blive rejser, briller, fitness m.m. agen?

Såinvitere medlem husk, af Ældre Sagen?

Så husk, medlem af Ældre Sagen?

Så husk, Gratis telefonrådgivning • elektronik, Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning medlem af•at Ældre Sagen?

Så husk, • Gratis telefonrådgivning em os af telefonrådgivning Ældre Sagen?

Så husk, hos slet at ikke et medlemskab hos os slet ikke at et medlemskab hos os slet ikke Gratis • Gratis telefonrådgivning • Masserhos af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag at et medlemskab os slet ikke • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag medlemskab hosom os•og slet ikke Det handler om alder.

Det handler om handler omi90.000 alder.

Det lokalafdelinger. handler omårligt•i vores Masser afhandler aktiviteter •arrangementer Masser aktiviteter og foredrag handler om alder.

Det handler om af Viforedrag har 90.000 • årligt har vores 215 arrangementer Vi har215 90.000 lokalafdelinger. arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelin • Vi Vi har 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger. er om alder.

Det handler om .

Samtidig at støtte får en god sag.

Samtidig får at støtte en god sag.

Samtidig får at støtte enDu god sag.

Samtidig får Vi har 90.000 arrangementer årligt i•vores 215 lokalafdelinger.

Vien har 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger. belønnes med gave som Du tak belønnes for din indsats. med en gave Du modtager som tak for Du din belønnes indsats. med Du en gave som tak for din indsats. Du modta medfordele en gavesom som tak for din indsats. Du modtager modtager tte en god sag. får fordele fordele man som enSamtidig lang række som manDu enbelønnes lang række række fordele som belønnesman meden enlang gave somnår tak din indsats. Du modtager Du belønnes med en gave som tak for din indsats.

Du modtager gaven, vifor har registreret din gaven, vens når kontingentindbetaling. vi har registreret din vens gaven, kontingentindbetaling. når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når medlemskabet vi har registreretind. din vens kontingentindbetaling. en lang række som emskabet hurtigt ind. fordele tjener ind. hurtigt tjener tjener medlemskabet medlemskabet ind. ven, når vihurtigt har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. gt tjener medlemskabet ind.

Få en gave som tak

Varenr.

1919 Varenr.Varenr.

1919 1920

Varenr.

Varenr.

1920 Varenr.

1921 Varenr.

1920 1919 Varenr.Varenr.

1921 1920

919

Få en gave Få en gave Få en gave som tak som tak som tak

Varenr.

Varenr.

Varenr.

1921 1889 Varenr.

1921 1920 Varenr.Varenr.

1889 1921

2 flasker Côté Georg Georg Jensen Jensen Damask Damask Georg Georg Laguiole Jensen Jensen forskærersæt Damask Laguiole Georg Jensen Damask Masforskærersæt Rosé Georg Jensen Damask Georg Jensen Damask Laguiole forskærersæt 2Damask flasker Côté 2 flasker Côté æder i Damask 2 stk. 70x140 cm cm håndklæde ii i Damask 1 2Forskærersæt 70x140 stk. 50x100 cm cmi rustfrit håndklæder stål ii forskærersæt og i Forskærersæt 1Aurore stk. 70x140 ii rustfrit cm håndklæde stål og n Damask Laguiole forskærersæt Jensen Georg Jensen Laguiole Mas Rosé Mas 2 stk. stk.1 50x100 50x100 cm håndklæder håndklæder 1 stk. stk.

70x140 cm håndklæde håndklæde Forskærersæt rustfrit stål Rosé og i (sendes som gyptisk farven farven Walnut Walnut og 100 og % 100 egyptisk % egyptisk farven farven oliventræ Walnut Walnut og i flot 100 og gaveæske. % 100 egyptisk % egyptisk Kniv oliventræ farven i Walnut flot gaveæske. og 100 %Kniv egyptisk Aurore cm håndklæde Forskærersæt i rustfrit stål ogWalnut Aurore 0x100 cm håndklæder i og 100 stk. 70x140 cm håndklæde i og 100 i rustfrit ståliog farveni Walnut %1 egyptisk farven %Forskærersæt egyptisk oliventræ flot gaveæske.

Kniv pakkepost) bomuldsfrotté bomuldsfrotté 30,8 cm stegegaflen 31,4 30,8 cm stegegaflen 31,4 cm (sendes somcmi flot gaveæske. ut og 100og%bomuldsfrotté egyptisk i flot gaveæske. (sendes Walnut 100 % egyptisk oliventræ farven Walnut og bomuldsfrotté 100 Kniv % egyptisk oliventræ Kniv bomuldsfrotté bomuldsfrotté 30,8bomuldsfrotté cm stegegaflen 31,4 cm som pakkepost) té 30,8 cm stegegaflen 31,4 cm pakkepost) dsfrotté bomuldsfrotté 30,8 cm stegegaflen 31,4 cm Varenr.

Varenr.

1912 1916 Varenr.

1912

Varenr.

Varenr.

1916 1922 Varenr.

Varenr.

1916 1912 Varenr.Varenr.

1922 1916

912

Varenr.

Varenr.

Varenr.

1922 1925 Varenr.

1922 1916 Varenr.Varenr.

1925 1922

Varenr.

Varenr.

1889 Varenr.

1889 1921

Va

2 2 flasker flasker Côté Côté Mas Rosé MasLaguiole Rosé forskærersæt Aurore Forskærersæt i rustfrit stål og Aurore (sendes som oliventræ (sendes som i flot gaveæske. Kniv pakkepost) 30,8 cm stegegaflen 31,4 cm pakkepost)

2 M A (s p

Varenr.

Varenr.

1925 Varenr.

1925 1922

Va

Varenr. 1889

Varenr. 1925

kolade og Chokolade Chokolade og Chokolade og og ameller karameller karameller Chokolade og karameller Stikdåse filmporten Fiskars saks filmporten Fiskars Stikdåse saks Biografbilletter 1 Biografbilletter Biografbilletter o chokolade karameller kilo 1 kilo chokoladeStikdåse Stikdåse Fiskars saks Biografbilletter filmporten 1filmporten kilo chokolade chokolade arameller i 1Tankevækkende og karameller ii og karameller Stikdåse med orienteringslys og i Stikdåse Klassisk med universalsaks iog genanKlassisk Stikdåse universalsaks med orienteringslys ii genanogBiografbilletter anmelderroste Tankevækkende og anmelderroste Tankevækkende ogFiskars anmelderroste Stikdåse Fiskars saks ter filmporten Stikdåse saks filmporten kilo chokolade og karameller Stikdåse med orienteringslys orienteringslys og Klassisk universalsaks genan- og Tankevækkende og anmelderroste e og anmelderroste æske æske 2og USB udgange 2 USB vendte udgange materialer, 21x7,5 cm. vendte 2 iUSB materialer, udgange21x7,5 kvalitetsfilm pris kvalitetsfilm til pris kvalitetsfilm til 1/2 Klassisk pris med orienteringslys universalsaks nde og karameller Stikdåse itil 1/2 med orienteringslys og universalsaks genanTankevækkende og anmelderroste æske 2i genanUSB udgange vendte materialer, 21x7,5 cm. cm. kvalitetsfilm til 1/2 1/2Klassisk prisStikdåse 2 USBkvalitetsfilm udgange til 1/2 pris vendte materialer, 21x7,5 cm. til 1/2 pris æske 2 USB udgange vendte materialer, 21x7,5 cm.

Gaverne i annoncen gælder til 15. juni 2022.

Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15.

15. juni juni 2022.

2022.

forbeholder os ret til at sende en anden gave,Vi os ret Vi forbeholder forbeholder ret til til at at sende sende en en anden anden gave, gave, gælder til 15.

2022.

Gaverne i annoncen gælder til 15. juni os 2022. averne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se Gaverne allei annoncen gaverne påjuniVihvis www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem den valgte gave er udgået. hvis den gave er den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til hvis at sende en anden aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

F K ve

G Vi hv

ønsker Udfyldes at bliveaf medlem dig, Udfyldes medlem Udfyldes af dig, af dig, somsom ønsker allerede atUdfyldes blive er medlem af Udfyldes af dig, som allerede Udfyldes af dig, som som ønsker ønsker at at blive blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem lem Udfyldes af dig, som allerede er medlem es af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem ne støtte den gode jegsag vil gerne gerne – og samtidig støtte den den gode Jeg sag har jeg – anbefalet vilsamtidig gerneÆldre støtte Sagen, den Jeg har til anbefalet én sagjeg – og kender samtidig Ældre ogSagen, får en til Jeg én jeg kender får jeg vil støtte gode sag – og og samtidig Jeggode har anbefalet Ældre Sagen, til énhar jeg anbefalet kender og ogÆldre får en enSage ttraktive fordele. få mange gave,Sagen, få når mange Ældre attraktive Sagen harfordele. gave, registreret når min Sagen vens betaling. har gave, når Ældre vens Sagen har re g –jeg ogvil samtidig Jegattraktive har anbefalet tilJeg én jeg og får gerne støtte den gode sag fordele.

– og Ældre samtidig harkender anbefalet Ældre Sagen, til én jegregistreret kender og min får en få mange attraktive fordele. gave, nårenÆldre Ældre Sagen har registreret min vens betaling. betaling. når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive gave, fordele. gave,min nårvens Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

A JA

År dato:

Navn Navn 1: 1:

JA

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Navn Navn 2*: 2*:

Navn 1: Medlemsnummer: Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES!Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned SKAL UDFYLDES! År Dag Måned År SKAL UDFYLDES! SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Navn: Måned År Navn 2*: Navn: Navn:

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Adresse: Adresse:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned År Dag Måned År Mobiltelefon: Mobiltelefon: Mobiltelefon: (skal udfyldes ved valg af vin) (skal Mobiltelefon: (skal udfyldes udfyldes ved ved valg valg af af vin) vin) MånedMobiltelefon:År Mobiltelefon: (skal udfyldes valg af relevant vin) Ældre Sagen må gerne kontakte mig påved e-mail med Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og gode mig (skal på tilbud. e-mail med relevant information, nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail m udfyldes ved valg afÆldre vin) Sagen Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Adresse: Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

*Ved familiemedlemskab *Ved familiemedlemskab medlemskab

År dato:

: y:

Postnr.: Postnr.: By: E-mail: E-mail:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

*Ved familiemedlemskab

Jeg kan til enhver tid melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud. Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på relevant Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at e-mail hverve med min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. min ægtefælle / samlever By: By: Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever ægtefælle / samlever By:Jeg ønsker at hverve minPostnr.:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker Sæt som X tak: ved Sæt X kryds ved den gave som du ønsker so Sæt X kryds kryds ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak: Sæt X kryds ved den gaveE-mail: som du ønsker som tak:Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: GJD 50x100 Rosé GJD 50x100 Stikdåse Rosé Stikdåse GJD 50x100 Rosé GJD 50x100 Rosé Stikdåse

e kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre1919 Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. Varenr. mig på e-mail med relevant information, nyheder ogVarenr. gode tilbud.

Varenr.

Varenr.

1919 Varenr. 1922 1889 Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode GJD tilbud.50x100 1889 Varenr.Rosé 1919 Varenr.

1889 GJD 50x100 Rosé Stikdåse melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid Stikdåse melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og godeGJD 70x140 Chokolade GJD Saks Chokolade ormation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant Varenr.

1919 Varenr. tilbud.

1889 Varenr.

1922 Varenr.

1919 Varenr.

1889 Varenr. 1922 GJD 70x140 70x140 Chokolade Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Varenr. 1920 Varenr. 1912 Varenr. 1920 Varenr. 1925 Varenr. 1912

Varenr.Chokolade 1920 Varenr.

1912 GJD 70x140 Chokolade Saks GJD 70x140 Saks r 135 kr. halvårligt.

Personligt medlemskab familiemedlemskab koster 135 koster kr. halvårligt.

220 kr. Personligt Et koster koster 220 135kr. kr. halvårligt. Et familiemedlemskab 220 kr.1925 Ønsker Forskærersæt Bifbilletter Forskærersæt Bifbilletter Varenr.

1920 Varenr.medlemskab 1912 Varenr.

1925 Varenr.

1920 Varenr.

1912ikke atkoster Varenr.

PersonligtEt medlemskab koster 135 kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab familiemedlemskab koster 220 kr.

Forskærersæt Bifbilletter Varenr.

1921 Varenr.

1916 Varenr.

1921 Varenr.

1916 modtage gave er i husstanden. halvårligt Kontingentet og dækker fornyes 2 i Et juliiifamiliemedlemskab husstanden. og januar. Kontingentet halvårligt og fornyes dækker 2 personer og i husstanden.

Kontingentet januar. ÆS422 Varenr.Bifbilletter 1921fornyes i juli ogVarenr.

1916 halvårligt og135 dækker 2 personer personer husstanden.

Kontingentet fornyes juli og januar. januar. medlemskab koster 220 kr.kr. halvårligt. medlemskab koster koster 220 kr. ii juli Ønsker ikke at Ønsker ikke at Forskærersæt Bifbilletter Forskærersæt Varenr. 1921 fornyes i juli og Varenr.

1916 Varenr. 1921 Varenr. 1916 modtage gave modtage gave fornyes i juli2 og januar. i husstanden. Kontingentet ÆS422 og dækker personer januar.

Varenr.

Varenr. 1922 1919 Varenr.

1922

Varenr. 1889

Saks GJD 70x140 Saks

Chokolade

Ønsker ikke Forskærersæt Ønsker ikke at at Varenr. 1921 modtage gave modtage gave

Bifbilletter

Varenr.

Varenr. 1925 1920 Varenr.

1925

ÆS422

resagen.dk/nytmedlem Tilmeld eller send kuponenTilmeld i en lukket påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem kuvert send kuponen eller til: Tilmeld på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller sendtil: kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: msService, Ældre Snorresgade Sagen, MedlemsService, 17-19, 2300 København Snorresgade Ældre S. Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S. APRIL 2022 m eller send kuponen i en lukket kuvert til: d på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. e 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Sagen, 17-19, 2300 København S.

Varenr. 1912 Varenr. 1916 ÆS422 ÆS422

37

SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen

Illustration Storyful

Våde varer Uformel og spøgende sprogbrug om drikke, der indeholder alkohol.

Ord i nærheden: nationaldrik, aftapning, bryg, sjatter, dråber, sprit, sprut, rusmiddel, genstand, dram, spids, en lille én, et hiv, gewesen, gibbernakker, noget at sove på, hjemmebryg, dyre dråber, ­gudedrik, sprøjt, sjask, pjask, ­baljepis, pullimut, Kilde: ordnet.dk/Den Danske ­Begrebsordbog

Alkohol Farveløs, letantændelig væske, som anvendes i kemiske industrier, og som findes i berusende drikke.

At slå sig på flasken: at begynde at drikke meget alkohol; at blive alkoholiker.

Drikke dus: skåle og drikke en alkoholisk drik, efter at man har aftalt at sige du til hinanden.

Kilde: ordnet.dk/Den Danske ­Begrebsordbog

Mellem broccoli og bajere Undersøgelse af, hvad danskerne opfatter som et sundt liv.

Kilde: mm.dk

Skål og amen Vi er ikke en kirke, der tager afstand fra alkohol. Vi tror på, at Jesus forvandlede vand til vin af en årsag, siger London-præsten Tom Plant til Camden New Journal.

Kilde: mm.dk

Skål i skibet Udtryk fra middelalderen. Der er tale om skibet i en kirke. Nogle præster serverede gratis øl for at lokke flere i kirke, efter at pest, kendt som den sorte død, havde halveret befolkningen.

Fra sjus til hærværk Vuldum rystede sig i sin store, lysegrå overfrakke og lo: ”Hvor skal en sjus gøre os to godt.” Bag barens mørke vinduer og mørke dør skelnedes der kun en svag summen af en grammofon, en lystig hvisken.

Med Vuldum foran skred de op imod en strålende baggrund af flasker på hylder og en messinglynende bar. Derfra beherskede bestyreren, en svensker, med et stort, godmodigt og snedigt satyransigt, en hyggelig blanding af en ypperstepræst og en krovært med en kammeratlig tone af dus omkring sig, alle de urolige gemytter. Han var Nordens bedste cocktailryster.

Inden de satte sig til rette, bestilte Vuldum ligesom åndsfraværende to whisky. Jastrau hilste og drak.

Kilde: ordforklaring.dk

Kilde: uddrag af 'Hærværk', Tom Kristensens roman

Naturvin

Snup en håndbajer

Når vin forbliver vin og ikke et produkt af tilsætningsstoffer og anden gift, kan der opstå magiske tilstande.

Kilde: reduktivt.dk

Alkohol er med til at skabe fest og glæde og kan – i begrænsede mængder – fremme kreativitet og skaberevne. At drikke et glas rødvin eller snuppe en håndbajer er blevet en del af den danske kultur.

Kilde: dsr.dk

Legender i flydende form Nørder og entusiaster er begyndt at investere i whisky med afsæt i fortællingerne om det skotske højlands fabeldyr og fantasivæsener.

Mest kendt er Loch Ness-uhyret.

Kilde: Dagbladet Weekend

38

Undgå sofadruk

Næbbet kælenavn

Morgenbajer

”Alkohol er fuldstændig forførende, men rent kemisk er det et farligt stof i dårligt saftevand, der er alt for gammelt. Jeg var bange for at dø. Sofadruk er, når man sidder derhjemme med sit drankernet – det vil sige en klistret plastikpose med sjatter i. I dag dypper jeg min oblat. Ellers drikker jeg slet ikke,” fortæller Kristian Ditlev Jensen, præst, forfatter og journalist.

Sangeren Kaya Brüel: ”Jeg elsker øl. Min mand kalder mig 'Humlenæbbet'.”

”Det har krævet øl, tid og Rød Aalborg fra morgenstunden,” fortæller forfatterne, der har besøgt 220 brune værtshuse i København, blandt andre Café Fuglereden. Et slogan fra et af værtshusene lyder: ”Der findes intet øl i himlen. Derfor drikker vi det her.”

Kilde: dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks

Gå i snapseskole Snapseentusiast Erik underviser i alt om snaps og akvavit. Få tips og tricks på snapseskolebænken.

Kilde: faergecafeen.dk

Det rene glas ”Café Høvlen” (associationer til både håndværk og ”det at høvle bajere ned”). ”Café Det Rene Glas” (en klassiker). ”Kontoret”. (”Hej, skat – jeg ringer fra kontoret. Der går nok et par timer.”).

Kilde: dk.kultur.sprog.narkive.com

Bundløs cocktail Kristian Ditlev Jensens roman 'Bar' er en dyster og bundløs cocktail af misbrug og mulig død. Værket er eksekveret med en sublim pen og er et vellykket miks af fiktion og virkelighed.

Kilde: dr.dk

Øl uden alkohol En smag af humle uden alkohol er populær ifølge Bryggeriforeningen.

Et eksempel på markedet er en alkoholfri quinoaøl, som er glutenfri med en aroma af hyldeblomst, citrus og fersken.

Kilde: sn.dk

Brune værtshuse Den brune bodega er afsættet for Peter Ingemanns bog 'Den Gyldne Hest' – en erotisk brun bodega-­fortælling.

Kilde: aarhusonsdag.lokalavisen.dk

Flyversjusser ”Vi tog sydpå med fyldte flyver­ sjusser i en beruset drøm om at leve millionæragtigt med strand, sol, sex og slubredrinks, en slags Olsen-banden-drøm”. Jens Vilstrup, forfatter til romanen 'Lalandia'.

Kilde: heartbeats.dk

Nej til at skåle Vi bliver afbrudt af en krøllet smoking bag et keyboard. ”Skal vi ikke hilse på hinanden?” spørger han. Han løfter sit glas som et vink til serveringen: Kom og fyld op!

Midt i ”Den knaldrøde gummibåd” forstummer ”s'et”, og det bliver kun til ”kål!”. I protest råber jeg hurra uden at løfte glasset. Meningen med skåleriet er bare en undskyldning for at få mere drue inden for vesten.

Kilde: udfordringen.dk/skal-i-skuret

Kilde: Politiken

Kilde: berlingske.dk

Bunden af flasken Danskerne er ikke dem, der drikker mest i verden. Især østeuropæere ser ofte bunden af flasken. Vodka er russernes foretrukne drik. Ordet vodka kommer fra det russiske ord voda, der betyder vand. I Sydkorea er ”medicinske vine” populære – ”bokbunja ju” kan angiveligt øge seksuel udholdenhed.

Kilde: samvirke.dk

APRIL 2022

39

ET SIDSTE HVILESTED I SKOVEN

ANNONCE

Skovbegravelse

ET SIDSTE HVILESTED I SKOVEN

Skovbegravelse

Enkelt, personligt, naturligt og pasningsfrit Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile i ét med naturen?

årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med

naturen. og pasningsfrit Enkelt, personligt, naturligt

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile af Danmark, og flere er på vej. i ét med naturen?

Urnerne rundt om de store træeri store og gravVi har placeres skovbegravelsespladser i fredskov, dele stedernes pasning varetages af naturen selv, med af Danmark, og flere er på vej.

Urnerne placeres rundt om de store træer og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve el-

årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med ler reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage naturen.

i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at bopæl gennemføre en ceremoni efterel-eget Alle kan, uanset og trosretning, erhverve ønske. ler reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

Skovbegravelsespladserne Skovbegravelsespladserne

Clausholm Havnø Hostrup Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Clausholm Havnø Hostrup Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

Paradisbakkerne Petersgaard Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

Saltø Stensballegaard Øland Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

GAARDBOGAARD GAARDBOGAARD

GAARDBOGAARD

PARADISBAKKERNE

PARADISBAKKERNE

ØLAND

PARADISBAKKERNE

HJEDSBÆK ØLAND

kommende PARADISBAKKERNE skovbegravelsespladser

HAVNØ

HJEDSBÆK ØLAND

HJEDSBÆK

HOSTRUP

eksisterende kommende skovbegravelsespladser skovbegravelsespladser

HAVNØ

MEILGAARD HJEDSBÆK HAVNØ HOSTRUP

eksisterende skovbegravelsespladser

CLAUSHOLM

HOSTRUP

HAVNØ MEILGAARD

NY DALSGAARD

CLAUSHOLM

HOSTRUP

MEILGAARD

CLAUSHOLM

NY DALSGAARD

MEILGAARD

NY DALSGAARD RATHLOUSDAL

CLAUSHOLM

NY DALSGAARD RATHLOUSDAL

LERBÆKGAARD

STENSBALLEGAARD

RATHLOUSDAL

SELSØ LERBÆKGAARD

STENSBALLEGAARD

RATHLOUSDAL

SELSØ

STENSBALLEGAARD

KATTRUP

LERBÆKGAARD

LEDREBORG LERBÆKGAARD

STENSBALLEGAARD

KATTRUP

MARGÅRD

LEDREBORG

MARGÅRD VEJSTRUPGAARD

VEJSTRUPGAARD VEJSTRUPGAARD

· Gaardbogaard Skovbegravelsesplads (Frederikshavn Kommune) sigt dækker hele Danmark. Vi kan blandt andet nævne: ·· Gaardbogaard Hjedsbæk Skovbegravelsesplads (Rebild Kommune) Skovbegravelsesplads (Frederikshavn Kommune) MeilgaardSkovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads (Norddjurs Kommune) ·· Hjedsbæk (Rebild Kommune) Ny Dalsgaard Skovbegravelsesplads (Silkeborg Kommune) ·· Meilgaard Skovbegravelsesplads (Norddjurs Kommune) Rathlousdal (Odder Kommune) ·· Ny Dalsgaard Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads (Silkeborg Kommune) Vejstrupgaard Skovbegravelsesplads (Svendborg ·· Rathlousdal Skovbegravelsesplads (Odder Kommune)Kommune) ·· Vejstrupgaard Lerbækgaard Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads(Svendborg (HørsholmKommune) Kommune) ·· Lerbækgaard Skovbegravelsesplads (Hørsholm Kommune) Selsø Skovbegravelsesplads (Frederikssund Kommune) ·· Selsø Skovbegravelsesplads (Frederikssund Kommune) Valdemarskilde Skovbegravelsesplads (Slagelse Kommune) ·· Valdemarskilde Skovbegravelsesplads (Slagelse Kommune) Pandebjerg Skovbegravelsesplads (Guldborgsund Kommune) · Pandebjerg Skovbegravelsesplads (Guldborgsund Kommune)

SELSØ

LEDREBORG

VALDEMARSKILDE KATTRUP

MARGÅRD VEJSTRUPGAARD

I samarbejde med kommunerne rundt i landet arbejdes der på at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på I samarbejde med kommunerne rundt i landet arbejdes sigt dækker hele Danmark. Vi kan blandt andet nævne: der på at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på

SELSØ

VALDEMARSKILDE KATTRUP

MARGÅRD

Kattrup Ledreborg Margård Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

Saltø Stensballegaard Øland Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

GAARDBOGAARD Paradisbakkerne Petersgaard Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

ØLAND

Kattrup Ledreborg Margård Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

LEDREBORG

SALTØ VALDEMARSKILDE

SALTØ VALDEMARSKILDE

PETERSGAARD SALTØ PETERSGAARD SALTØ

PANDEBJERG PETERSGAARD PANDEBJERG PETERSGAARD

PANDEBJERG

PANDEBJERG

Skovbegravelse (Administration)I IStensballegaardvej Stensballegaardvej 11 II 8700 8700 Horsens I skovbegravelse.nu Skovbegravelse ApSApS (Administration) Horsens I I 4290 42909062 9062I Iinfo@skovbegravelse.nu info@skovbegravelse.nu I skovbegravelse.nu

BØGER

på Læs mere en.dk litteratursid rnes site – biblioteke r om litteratu

Søfartshistorier Siden vikingetiden har Danmark været en stolt søfartsnation, og søfarten har præget landet til i dag, hvor Danmark er verdens femtestørste søfartsnation.

Stik til søs med fire gode bøger om livet på havet Af Barbara Rugholm, Litteratursiden

Under sejl

Haabet

Kongen af Bali

Vi, de druknede

Af Erik Gøbel

Af Mich Vraa

Af Philip Tafdrup

Af Carsten Jensen

Historiker Erik Gøbel fortæller om Danmarks dramatiske og afgørende sørejser fra 1600-tallet til 1800-tallet i et velskrevet og smukt pragtværk, der byder på dramatik med mytteri, slaveoprør, sygdom, forlis, hårdt arbejde og kummerlige forhold. Det kan varmt anbefales at tage på langfart med Erik Gøbel ved roret!

I et puslespil af breve, logbøger og lovtekster, der spænder over mange tusind sømil og adskillige tiår, udforsker romanen et af danmarkshistoriens mørkeste kapitler. En grum beretning fra en tid, da slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager og skabte uhørt rigdom for Danmarks overklasse. Om kyniske slavehandlere, søfolk og plantageejere, men også om kærlighed til havet.

Særdeles vellykket og læseværdig roman om forfatterens bedstefar, der i sine velmagtsdage sejlede for ØK. Hans identitet var grundlagt til søs og – ikke mindst – under varmere og mere eksotiske himmelstrøg, hvor alene det faktum, at han var en hvid mand, gav ham visse beføjelser, som han stortrivedes med at gøre brug af. Fuld af gode (sø)røverhistorier.

Historier om helte og skurke i en sjældent vellykket cocktail af en storslået generationsroman om Marstal og de syv verdenshave. 'Vi, de druknede' er en stor dramatisk fortælling om en række generationer af mænd fra sømands- og skipperbyen Marstal. En historie om mænd, der alle har en umådelig udlængsel susende i blodet og en inderlig trang til at opleve verden.

Gad, 2021, 416 sider

Lindhardt og Ringhof, 2016, 415 sider

Gyldendal, 2015, 232 sider

Gyldendal, 2006, 693 sider APRIL 2022

41

ANNONCE

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ...

– men hvad med i morgen?

NYHED

Premium 7 Fastholdelses Creme

1 Effektiv på våde tandproteser: Kan bruges direkte på våde proteser.

2 Ekstra stærk: Langvarende klæbekraft.

3 Plejefaktor: Vitamin E beskytter cellerne.

4 Krummesikker: Effektiv forsegling forhindrer krummer i at komme ind under protesen.

5 Brugervenlig: Elastisk polstring mellem gumme og protese.

6 Urtekraft: Med myrra, salvie og kamille.

7 Mild friskhed: Behagelig mild og frisk mintsmag.

Fås på apotek Vejl. udsalgspris fra kr. 77,00.

Læs “Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

tere, at med Protefix “Jeg kan godt garan ste fundstændig, at de glemmer langt de fle t t giver mig livskvalite bruger protese, og de r.” nte mine klie at anbefale Protefix til tandtekniker – Iris Bryndis, Klinisk

Se meget mere på maxipharma.dk

ØKONOMI

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller

Få overblik over din ­pensionsopsparing

V

ed at logge på pensionsinfo.dk med NemID eller MitID kan du få et samlet overblik over din pensionsopsparing. Det vil sige opsparingstype, ­værdi, forsikringsdækning og prognose for udbetaling ved forskellige pensionsaldre. Det bedste overblik mener jeg, at du får, hvis du vælger ”Hent rapport”. Da hentes en ­rapport ned på din computer, og den kan gemmes og printes. På pensionsinfo.dk kan du se de selskaber, der leverer data til pensionsinfo.dk. Du skal være opmærksom på, at pensionsinfo.dk kun formidler data fra pensionsselskab og bank og ikke er ansvarlig for fejl.

Involvér banken i god tid

N

år du køber fast ejendom, skal købesummen deponeres i et pengeinstitut i forbindelse med udløbet af fortrydelsesretten. Du vil normalt ikke råde over alle pengene på det tidspunkt, og i stedet for at deponere købesummen kan der stilles en bankgaranti for beløbet. Med en bankgaranti garanterer banken, at købesummen betales, når betingelserne er opfyldt. Da banken skal lægge pengene ud for købet, skal du kreditvurderes. Dvs. at banken vurderer dit rådighedsbeløb og din indkomst i forhold til størrelsen af finansieringen.

Beløb fra eventuelt salg af ejendom og egen opsparing indfrier herefter det beløb, banken har lagt ud. Det er en større opgave for banken, så du bliver ikke populær, hvis du kontakter banken, en uge før garantien skal stilles. Mit råd er, at du drøfter mulighederne med banken tidligst muligt, så du kan slå til, når du finder den rigtige ejendom, og garantien kan stilles til tiden.

Nordea ændrer oplysninger i SMS

K

under i Nordea får tilbudt en SMS-service, hvor de modtager oplysning om saldoen på deres konto. Det er en nem måde for kunder, der er fritaget for digital post, at få oplysninger på. En kunde i Nordea gør opmærksom på, at banken har ændret oplysningerne, så det nu er det disponible beløb, der oplyses, og ikke saldoen som før.

Eksempel: Kunden har tilknyttet en kredit på 10.000 kroner. Før ændringen oplyste SMS’en et beløb på minus 2.000 kroner, hvilket betyder, at kunden har en gæld på 2.000 kroner. Efter ændringen oplyser SMS'en et beløb på plus 8.000 kroner. Det betyder, at kunden kan disponere over 8.000 kroner (10.000 – 2.000). Kunden har ikke modtaget varsel eller oplysning om ændringen fra Nordea, og da der ikke oplyses posteringer, kan der opstå misforståelser, da kunden kan få den opfattelse, at der står 8.000 kroner på kontoen i stedet for en gæld på 2.000 kroner. Kunden foreslår, at SMS’en oplyser både saldo og disponibelt beløb. Hun har været i kontakt med flere medarbejdere i Nordea, som kunne se problemet og ville gå videre med det. Indtil nu er der ikke sket noget (februar 2022).

APRIL 2022

43

ANNONCE

REJS LANGT BILLIGERE . . KUN AFGANG FRASTETTIN SJÆLLAND BERLIN REJS LANGT BILLIGERE ... KUN AFGANG FRA SJÆLLAND

BERLIN 1498,-

STETTIN 1498,-

4-5 dage m/bus & hotel

4-5 dage m/bus & hotel

Afgang 2 x ugentligt fra Sjælland

Afgang 2 x ugentligt fra Sjælland

Periode fra marts - december.

Vælg mellem 2* el 4* hoteller med morgenmad

Periode fra marts - december.

Lækkert 4* hotel Radisson Blu med morgenmad & gratis aftensmad

4-5 dage m/bus & hotel Fra

4-5 dage m/bus & hotel Fra

Afgang 2 x ugentligt fra Sjælland HAMBURG

Afgang 2 x ugentligt fra Sjælland DRESDEN

Periode fra marts - december.

Afgang fra Sjælland Periode fra marts hoteller Vælg mellem 2* el-4*december.

Vælg mellem 2* el 4* hoteller med morgenmad med morgenmad

5 dage m/bus & hotel Periode fra marts - december.

Afgang fra Sjælland Periode4*fra april - oktober. hotel Radisson Blu Lækkert Centralt beliggende 3* hotel med morgenmad med morgenmad & gratis aftensmad

4-5 dage m/bus & hotel

Fra

1798,-

1498,-

KRAKOW

Fra

7 dage m/bus & hotel

Fra Mulighed for køb af udflugter

Mulighed for køb af udflugter

Afgang fra Sjælland

Afgang Afgang fra fra Sjælland Sjælland

Fra

Mulighed for køb af udflugter

Mulighed for køb af udflugter

Periode: april + maj Periode marts - december.

Hotelfra med morgenmad samt aftensmad Vælg mellem 2* el 4* hoteller Fra med morgenmad

1798,-

3 dages singlerejse m/bus & hotel

Fra

Afgang fra Sjælland

Periode: 5/4 + 26/10 Hotel m/halvpension, live musik, kaffe/Ærøpandekager

1998,-

5 dage m/bus & hotel

PRAG

5 dage m/bus & hotel

Afgang Afgang fra fra Sjælland Sjælland

Periode fra april - oktober.

Centralt beliggende 3* hotel Fra med morgenmad

Periode fra april - december.

Centralt 3* Botel Albatros med halvpension.

3298,-

ÆRØ SINGLE

5 dage m/bus & hotel

DRESDEN 2698,-

Fra

5 dage m/bus & hotel

Fra

Periode fra juni - oktober.

Centralt beliggende 3* hotel med morgenmad & aftensmad

HAMBURG 4198,4-5 dage m/bus & hotel

1498,-

RÜDESHEIM Afgang fra Sjælland

Periode fra juni - oktober.

Centralt beliggende 3* hotel med morgenmad & aftensmad

HOLLAND

1998,-

2498,-

Mulighed for køb af udflugter

Mulighed for køb af udflugter

1998,-

SORT SOL 3 dage m/bus & hotel

Fra

Afgang fra Sjælland

Periode fra september - oktober.

Supercentralt 3* Hotel Tønderhus med halvpension.

2398,-

KRAKOW

RÜDESHEIM

Afgang fra Sjælland

Afgang fra Sjælland

Fra

Fra Mulighed Mulighed Vi har mange andre rejsemål for køb af - seformere køb af på www.skanrejser.dk udflugter udflugter hjælpe dig på tlf 33132350 5 dage m/bus & hotel 7 dage m/bus & hotel Vi sidder klar til at Skan Rejser A/S * tlf. 33132350 * Brogade 3, 3 sal * 4600 Køge * www.skanrejser.dk

ØKONOMI

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller

Negative renter

D

et bliver vanskeligere og vanskeligere at undgå negative renter, som er en torn i øjet på flere. ”Jeg har spinket og sparet hele livet for at have penge i reserve til pensionstilværelsen, og så fordufter de stille og roligt i negative renter og inflation.” Sådan lyder en af de mange kommentarer, jeg hører. For pensionsopsparing er det, mig bekendt, kun muligt at undgå negative renter for indestående op til 100.000 kroner, og i flere banker er beløbet mindre. For frie midler er mulighederne for at undgå negative renter bedre. Lunar, der ikke forlanger, at din NemKonto føres i banken, tilbyder fra 1. april 2022 og resten af året en positiv rente på 0,5 % p.a. af indestående på op til 50.000 kroner, hvis du bruger deres gratis betalingskort en gang om måneden. Derudover kan du, når du bruger kortet en gang om måneden, have et indestående på

samme konto på yderligere 75.000 kroner, der er fritaget for negative renter. Kan du undvære op til 500.000 kroner, tilbyder Lunar en opsparingskonto, der er bundet i tre år, til 0,1 % i positiv rente for indestående mellem 50.000 og 500.000 kroner. Kan du undvære yderligere op til 745.000 kroner, tilbyder F ­ acit Bank 0 % i rente, hvis beløbet bindes i 3 år. Bruger du mulighederne både i Lunar og i Facit Bank, og friholder banken, hvor du har din NemKonto, op til 100.000 kroner, kan du have et indestående på 1.470.000 kroner uden at skulle betale negative renter. Er I to, kan I undgå negative renter for det dobbelte, og pengene er fuldt ud dækket af Garantiformuen, der i tilfælde af konkurs dækker op til cirka 745.000 kroner for hver person i hver bank.

Oplysningerne er fundet på bankernes hjemmeside i februar 2022.

Banklån og prioritetskassekredit

D

et kan være fordelagtigt at optage mindre lån og/ eller kassekredit i en bank, da det kan være billigere end realkreditlån, hvor etableringsomkostningerne ofte er større. Hvis du skal have lån med sikkerhed i en andelsbolig, kan du ikke få realkreditlån, men er henvist til bankfinansiering. Når du optager et lån, får du beløbet udbetalt. Hvis du ikke bruger beløbet, skal det placeres, fx på en indskudskonto, og du risikerer at skulle betale negativ rente. Det kan du undgå, hvis du

optager en kassekredit. Med den kan du hæve op til et bestemt beløb (kreditmaksimum), og du betaler derved kun renter af det, du skylder på kassekreditten. Eksempel: Kreditmaksimum er på 200.000 kroner, og du skylder 40.000 kroner. Du betaler rente af 40.000 kroner, du har stadig 160.000 kroner til rådighed, og du undgår at skulle betale negativ rente. Flere banker tilbyder lån med pant i fast ejendom som en prioritetskassekredit. Eksempel: Lånet er på 200.000 kroner til 3 % om året i rente. Beløbet indsættes

på en indskudskonto, hvor renten er den samme som på lånet. Så længe du har 200.000 kroner stående på indskudskontoen, koster prioritetskassekreditten dig ikke noget. Når du hæver fx 40.000 kroner, har du 160.000 kroner tilbage og derved et mindre beløb, du får renter af. ­Resultatet er således det samme, om du får en kassekredit eller en prioritetskassekredit, forudsat at renten på prioritetslånet og indskuds­kontoen er den samme.

APRIL 2022

45

ANNONCE

5

PIA REINHOLDT kan i dag se tilbage på en årrække, hvor hendes tilværelse blev forstyrret af dårlig søvn. Hun var konstant stresset og irritabel, og ligemeget hvad hun forsøgte, hjalp intet, før hun en dag læste om Sedaforte. Det blev et vendepunkt i hendes liv.

situationer

hvor søvnen er alt for længe undervejs.

Kan du genkende følelsen?

RASTLØSHED

Du vender og drejer dig fra side til side. Din krop kan ikke finde ro, uanset hvor mange forskellige sovestillinger du forsøger dig med.

MORGENDAGEN Se videoen med Pia på wellvita.dk

Nu sover jeg godt - hver nat!

Pia havde et velfungerende liv, men en skilsmisse og en opslidende kamp om forældremyndigheden gav Pia alt for meget at tænke på. Pias familie og datteren Frederikke støttede naturligvis Pia og gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe hende tilbage på rette spor. Snart skulle det dog vise sig, at et nyt problem dukkede op: Pia fik svært ved at sove.

Planter blev løsningen Da Pia en dag sad og læste, faldt hendes øjne på en reklame for naturmidlet Sedaforte. Det var beskrevet som et plantebaseret

præparat, der virkede på flere måder i forhold til søvn. Da hun læste, at planterne virkede afslappende og ikke sløvende, besluttede Pia sig for at prøve, og bestilte en pakke hjem.

”

I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter.

Efter fire til fem uger begyndte der at ske noget. Jeg kunne ganske enkelt mærke, at det virkede.

Hvis jeg tager en Sedafortetablet

Prøv Sedaforte til halv pris

Sedaforte kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kr. 129,- (+ fragt 39 kr)

Ring:

for to måneders forbrug.

82 30 30 40

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

Hverdage kl. 8-16

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning.

Bestil online: www.wellvita.dk

hver aften, en time før jeg går i seng, falder jeg hurtigere i søvn og sover godt hele natten. I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter.

- Det er ganske enkelt en stor lettelse, at mine søvnproblemer er løst så enkelt. Jeg kan bare mærke, hvordan mit livsmod og gode humør er tilbage, fordi jeg nu får min gode nattesøvn, afslutter Pia med et stort smil.

Flere kundeoplevelser på wellvita.dk

Hjælp til en god søvn Sedaforte er et mildt virkende middel med planteekstrakter.

Da søvnproblemer kan skyldes vidt forskellige faktorer, er Sedaforte sammensat således, at det indvirker fra flere vinkler på én gang. Planterne hjælper dig med at slappe af, så du kan falde i søvn. Det giver en bedre søvn, så du kan vågne udhvilet.

Du ligger og tænker på alle de ting, du skal i morgen. Hovedet fyldes af opgaver, og du har svært ved at finde ro og slappe af.

OMGIVELSER

Værelset er for varmt, køleskabet brummer, partneren snorker.

Søvnbesvær kan medføre, at sanserne bliver meget følsomme.

SOV NU

NU skal du altså sove!

Du kan slet ikke tænke på andet. Bevidstheden om, at du ikke kan sove, er lige netop grunden til, at du ligger vågen.

KOLBØTTER I LIVET

Når livet slår kolbøtter, eller en livskrise vender verden på hovedet, kan det gå hårdt ud over søvnen i mange og lange perioder.

HUMLE virker beroligende og fremmer en god søvn.

KAMILLE bidrager til optimal afslapning.

CITRONMELISSE virker afslappende og mindsker rastløshed.

SCHIZANDRA hjælper med at håndtere stress bedre.

Af Lene Johansen Foto Ulrik Jantzen

POLITIK

Ældre får ikke den hjælp, de har brug for. Det er social- og ældreminister Astrid Krag og Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, enige om.

Ældre på dagsordenen

O

prøret ulmer og har gjort det længe. Hverken ældre, deres pårørende eller de ansatte er tilfredse med den ældrepleje, vi tilbyder i Danmark. Statsminister Mette Frederiksen varslede da også en ny ældrelov i sin nytårstale. Den kommer i løbet af året, lovede

social- og ældreminister Astrid Krag, da hun mødtes med Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, til en snak om den nye ældrelov og om de udfordringer, ældre møder i deres hverdag. Læs og bliv klogere på deres input til loven på de næste sider.

APRIL 2022

47

ÆLDRELOV

48

Ældre Sagen: Medbestemmelse nu Vi har sat social- og ældreminister Astrid Krag og adm. direktør Bjarne Hastrup stævne til en snak om den kommende ældrelov. Hvad er udfordringerne i ældreplejen, og hvordan løser vi dem?

Af Lene Johansen

D

Foto Ulrik Jantzen

et er en stolt direktør, der er til debat. Men det er ikke tilfæl- siger social- og ældreminister Astrid tager imod og viser rundt det her. Bjarne Hastrup fortæller, at Krag og fortsætter: i Ældre Sagens domicil på staten, trods coronakrisen, har et ”Der er så mange kloge hoveder og Islands Brygge i København. Bjarne overskud på 111 milliarder kroner. varme hjerter ude i hjemmeplejen, Hastrup forklarer begejstret, hvor- Det overskud vokser med 25 milli- men de må mindre og mindre. Flere dan det store hus rummer både akti- arder næste år, så det er ikke penge, har ligefrem beskrevet, hvordan buvitetssale til medlemmer og frivillige der mangler, konstaterer han med reaukrati og minuttyranni betyder, at og konferencelokaler, hvor de ansat- tilfredshed. Og Astrid Krag bifalder. de lige så godt kan lægge hovedet på te kan få viden og input fra hele ver- Den største udfordring er manglen hattehylden, når de møder på arbejden via det elektroniske setup. på hænder, men den har de to også de. For dagens plan er nøje og stramt Det er noget af et vue, Bjarlagt på forhånd fra kommune Hastrup har i sin førernekontoret. Det er utilfredsbunker på syvende etage. Her stillende og udløser moralsk skal social- og ældreminister stress, og så går man ned i tid Astrid Krag også lige nyde udfor at holde til det.”

I dag er ensomhed den sigten fra terrassen, inden vi Ældre Sagen har været vært tager plads ved morgenborfor to topmøder, hvor Bjarne største lykkedræber, lige så det. Kontoret rummer også Hastrup har appelleret til, at farligt som rygning et loungeområde med bløde, kommunerne dropper new BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN gule sofaer, men dem springer public management. Det er vi over i første omgang – også et ledelsessystem, der har til selvom Bjarne Hastrup påformål at effektivisere den ofpeger, at de spiller en væsentlig rolle. flere bud på at løse i forbindelse med fentlige sektor. Han har ligefrem bedt Den vender vi tilbage til. den nye ældrelov. deltagerne rejse sig og sværge ved at Hvem af de to der fører på tale”Loven skal fokusere på livskva- lægge højre hånd på brystet og citestrøm, kan afgøres på målfoto. Dog litet, selvfølgelig for den ældre, men re efter ham: ”Vi forsager new public skriver Astrid Krag indimellem noter, også for de ansatte. Vi skal undgå, mangement,” ler han. så hun ikke glemmer sine pointer, at så mange ender med det, jeg kal”Det er en skrivebordsmanøvre for mens værten fører an. Og Bjarne Ha- der moralsk stress, nemlig den slags at få mest ud af pengene, men resulstrup har på vegne af landets ældre og ondt i maven, man går hjem med, når terer i uværdig ældrepleje, hvor den Ældre Sagens flere end 922.000 med- man tydeligt kan se, hvad den ældre ældre og den ansatte sættes ud af lemmer meget på hjerte. har behov for, men som man ikke har spil. Det er ufleksibelt,” siger Bjarne tid til. Det står ikke i planen, så derfor Hastrup, og Astrid Krag falder ind: Pengetanken er fuld er der ikke tid til at lægge en hånd på ”Det er slet ikke nødvendigt, for Økonomien er normalt den største armen eller tage en lille snak med en vi har faktisk løftet kommunernes udfordring, når velfærdspolitikken ensom ældre. Det giver ondt i maven,” økonomi de sidste tre år, mere end APRIL 2022

49

ÆLDRELOV

det var tilfældet de ti foregående år,” ”Det betyder fx, at hvis en i en fastslår hun. gruppe har ondt i ryggen en dag, kan De to er enige om, at en ny ældrelov de andre tage de tunge fysiske opgaskal gøre op med systemtankegangen ver i den periode, og så kan hun tage og kommunernes styring efter new de opgaver, hun kan klare imens. Efpublic management, hvor ydelser terfølgende kan de bytte, så de tager defineres som fem minutter her og fem minutter der, der så krydses af i et skema. I stedet skal de ældre i centrum og have større selvbestemmelse. Det unødige Vi skal skynde os bureaukrati og minuttyranniet grundigt, så vi undgår skal fjernes.

”Det betyder også, at ældre kan knytte tillidsfulde kontakter og undgår mange forskellige hjælpere.”

Først kaffe, så pleje Astrid Krag ved, hvad hun taler om, for før hun blev medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og minister, var hun selv socialog sundhedsassistent og kørte på Amager. ”Dagene er jo forskellige. Det kan godt være, den ældre kvinlovsjusk. Forandringerne de er visiteret til at få redt seng Hænderne op og hjælp til støttestrømper, men er allerede begyndt Den kommunale visitation som nogle dage kan hun måske klare ASTRID KRAG, SOCIAL- OG ÆLDREMINISTER adgang til pleje og hjælp i hjemdet selv og har en god dag. Anmet kan resultere i grelle ekdre dage kan hun have smerter, sempler. Et af Bjarne Hastrups være trist eller have haft en dårstammer fra Bornholm, hvor en ældre hensyn til hinanden. Det giver en lig nat og har måske brug for noget kvinde ikke kunne løfte hænderne op større ansvarlighed og glæde ved ar- helt andet. Og så er det jo det, man over hovedet. En dag hun skulle have bejdet, og det betyder, at man kan bli- burde gøre. Men den fleksibilitet er familien til middag, ville hun gerne ve der længere og ikke behøver at gå der slet ikke i dag, hvor bureaukratiet have børstet sit hår. Men hun kunne ned i tid eller holde helt op,” forklarer betyder, at du krydser af i det forudikke selv løfte armene og børste hå- social- og ældreminister Astrid Krag bestemte standardskema,” fortæller ret og bad derfor hjemmeplejen om og fortsætter: Astrid Krag. hjælp, men det var ikke lagt i planen, så det måtte hjemmehjælpen afvise. ”Det er da grotesk, ”udbryder Bjarne Hastrup bestyrtet.

Han er overbevist om, at en visitation, hvor den ældre laver aftaler direkte med den ansatte giver et langt mere fleksibelt og tilfredsstillende system. Det vil både tilgodese den ældre og sikre en værdigere pleje, samtidig med at den ansatte får et mere meningsfuldt arbejde. ”I første omgang vil det frigøre 2.000 sygeplejersker, for det er dem, der sidder på kommunekontorerne og visiterer, og dem kunne vi have langt større glæde af i hjemmeplejen og den primære sundhedssektor, som kommunerne bygger op,” siger Bjarne Hastrup.

Astrid Krag er enig. Hun vil give langt mere indflydelse til medarbejderne, for der er flere fordele ved at lave lokale, selvstyrende teams. De ansatte kan selv fordele opgaverne imellem sig, så det både passer til de ældre og til de ansattes formåen og behov.

50

Idéen om selvstyrende teams er ikke grebet ud af den blå luft. I Holland har selvstyrende, tværfaglige teams med ansvar for en gruppe borgere inden for få år revolutioneret ældreplejen. Buurtzorg hedder modellen med 15.000 ansatte. Under mottoet ’først kaffe, så pleje’ tilrettelægger medarbejderen sammen med den ældre dagens pleje. Det har ikke været dyrere, men derimod gjort både ældre og ansatte mere tilfredse.

Udgangspunktet er, at plejen bliver behovs- og ikke systembestemt. Det giver medarbejderen mere tid hos den ældre og dermed større arbejdsglæde. For de fleste ansatte i hjemmeplejen er det det at gøre en forskel, der giver arbejdsglæde, ikke at kigge på ydelseskataloger og krydse af i et skema.

Guld på gaden Et fleksibelt arbejde, hvor man kan tage hensyn til hinanden og tage stilling til den ældres behov fra dag til

dag vil fastholde flere i jobbet – også på fuld tid. Det er ministeren og direktøren enige om. Og det er her, de gule sofaer kommer ind i billedet, for de har en helt særlig funktion for Bjarne Hastrup: ”Når nogen kommer, fordi de vil holde op med at arbejde, så tager jeg dem med over til en snak i sofaen og spørger: ”Hvad skal der til for at få dig til at blive?” For måske kan vi skrue deres arbejdsliv anderledes sammen med nedsat tid eller en flexordning. Mange fortryder nemlig, når de er holdt op. Det kan være, de skal holde mere fri, arbejde på en anden måde eller holde orlov i en periode. Det gælder om at fastholde medarbejderne. Det er det, jeg kalder den aktivistiske personalepolitik, som man burde føre alle vegne, for vi har brug for de hænder, der er,” siger Bjarne Hastrup: ”Og det er ikke kun for samfundets skyld. Vores Fremtidsstudie viser, at næsten hver tredje af dem, der er

blevet pensioneret, har fortrudt. De ville egentlig gerne være fortsat måske bare på en anden måde. Mange ønsker at fortsætte, så længe det er muligt, måske på en eller anden flex­ ordning. Det er jo oplagt at sikre, at de kan – ellers smider vi guld på gaden,” mener Bjerne Hastrup. Astrid Krag supplerer ivrigt: ”Derfor er vi i gang med at ændre på mod-regningsydelserne i pen­ sionen. Der er indgået en politisk aftale om at afskaffe modregningen i pen­sionen med virkning fra 2023.” ”Det vil alt sammen give flere hænder og større arbejdsglæde,” slår Bjarne Hastrup fast.

Mistillid og misbilligelse ”Hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, vores ældre har fortjent.” Sådan lød det fra Marienborg, da statsminister ­Mette Frederiksen leverede en indrømmelse i sin nytårstale. Og hun fortsatte: ”… at derfor vil regeringen afskaffe den

APRIL 2022

51

ÆLDRELOV

omfangsrige regulering på området og starte forfra.”

Det må siges at være på høje tid.

For befolkningen har ikke den store tillid til ældreplejen i Danmark. En undersøgelse, Ældre Sagen lavede i 2020, fortæller, at knap halvdelen af danskerne ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ mener, at ældre i ældreplejen generelt får en værdig pleje og omsorg i dag. Og mere end hver fjerde har ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje, hvis de får brug for det. Også sektorformand Torben Hollmann fra FOA opfordrer til en samtale i samfundet om, hvilken ældrepleje vi ønsker og forventer: Skal alle have det samme, når vi nu alle betaler skat, eller kan vi give dem, der fx ikke har pårørende, lidt mere end dem, der har? spørger han. Det er ikke en diskussion, der slår Bjarne Hastrup ud, for han mener, det er et ufravigeligt princip, at vi betaler efter evne og nyder efter behov: ”Det behøver jo ikke at være ens for at være kvalitet. Og i forvejen er der jo ikke to hjem, der er ens,” siger Bjarne Hastrup. ”Vi skal i stedet have fokus på, hvad der er værdig ældrepleje. Tankegangen om den ens behandling – ’one size fits all’ – hører til på kommunekontorets tilbudsliste og skal i fremtiden erstattes af den ældres behov og samtale med social- og sundhedsassistenten.

Den store dræber Ældreplejen i dag har ikke fokus på trivsel og ensomhed, og det er et stort problem, mener Astrid Krag og Bjarne Hastrup. ”I dag har medarbejderne ikke tid.

Ensomhed kræver jo netop, at medarbejderen har tid til at sludre lidt, lægge en hånd på armen og høre, hvad der tynger og til at hjælpe den ældre ind i gode fællesskaber,” siger Astrid Krag og fortsætter: ”Det er derfor, den nye ældrelov skal have fokus på livskvalitet. Bureaukrati og administration skal nedjusteres, og den ældres livskvalitet opjusteres. Loven bliver en omstilling

52

af hele kulturen både lokalt og nationalt. Der skal bruges mindre tid med PC’en og mere tid med den ældre.”

Bjarne Hastrup istemmer: ”I dag er ensomhed den største lykkedræber, lige så farligt som rygning, viser den nyeste forskning.” ”Det værste er ikke at have noget at stå op til. Det hører vi igen og igen.

Mange ældre har netop oplevet at miste ikke bare ægtefælle, men også venner og kolleger, og det bliver sværere og sværere at indgå nye relationer,” fortæller Bjarne Hastrup.

Astrid Krag siger: ”Her er de faste teams gode, for de kender lokalområdet og ved, hvad der rører sig. Måske kan de hjælpe en ældre over i bridgeklubben eller i kirkekoret.”

Ensomheden er en sørgelig konsekvens af vores moderne livsstil, hvor mange af os lever og bor alene. Storbritannien er et af de første lande, der har taget affære. Der udnævnte man i 2018 en minister, der skal bekæmpe ensomhed. Det vil Bjarne Hastrup og Astrid Krag studere nærmere, så de var i februar på studietur i London for at høre om briternes erfaringer og for i øvrigt at inspireres til, hvordan det professionelle og civilsamfundet kan gå hånd i hånd og bekæmpe følelsen af ensomhed.

Fra drøm til virkelighed ”Vi er i gang med en bred og inddrag­ ende proces som led i forberedelsen af en ny ældrelov,” fortæller social- og ældreminister Astrid Krag. ”Vi skal skynde os grundigt, så vi undgår lovsjusk. Forandringerne er allerede begyndt, men først skal vi se, hvad der fungerer, og så skal vi forhandle det på plads,” siger hun.

Flere kommuner er i gang med nye strukturer og arbejdsgange. Ældre Sagen har med fondsmidler etableret nogle drømmekommuner – Haderslev, Langeland, Slagelse, København, Gentofte og Rudersdal. De fungerer som en slags ’Minidanmark’, hvor man eksperimenterer med selvvisitering og hjælp til sundhed. Her fin-

der de gode løsninger, så det er den ældres behov, der er i fokus, og den ansattes faglighed, der kommer i spil.

Samtidig har regeringen sat nogle kommuner fri bl.a. på ældreområdet.

Det er de såkaldte velfærds­ aftale-­ kommuner: Langeland, Viborg og Middelfart. Erfaringerne fra drømmeprojektet og frikommunerne kommer til at indgå i den nye ældrelov. ”Viden ligger i hverdagen,” som Bjarne Hastrup udtrykker det. ”Forandringerne kommer nedefra fra praksis i stedet for at være påduttet de ældre og de ansatte. Vi fik også mange gode idéer, da vi holdt Marienborgmøde med ældre og pårørende.”

Vi er rykket i de gule sofaer. Hvad drømmer Astrid Krag og Bjarne Hastrup om, når de bliver gamle? De vil begge gerne fortsætte, så længe de kan, med deres arbejde, men justeret, som tiden går, så der er balance – den såkaldte work-life balance – og også tid til familien, altså børn, børnebørn og venner. Og så vil Bjarne Hastrup blive ved med at stifte noget nyt og skrive bøger, måske ovenikøbet digtsamlinger, mens Astrid Krag drømmer om igen at spille musik.

ÆLDRE SAGENS KRAV TIL NY ÆLDRELOV • Mere selvbestemmelse.

Hjælpen skal tage afsæt i den ældres ønsker til livet og behov for støtte i hverdagen.

• Færre ­forskellige hjælpere.

Kontinuitet i hjemmehjælpen skal skabe mulighed for at opbygge gode relationer.

• Drop systemtænkning. Farvel til minuttyranni og regne­ arks­ledelse, der tilgodeser system før menneske. Ældre Sagen foreslår selvvisitering i ældreplejen, hvor hjælpen starter med det samme.

• Pårørende skal inddrages – og i alle faser af hjælpen, hvis den enkelte modtager af hjælp ønsker det.

ANNONCE

MENTAL YDEE VNE OG HUKOMMELSE

Modelfoto

SÅDAN BEVARER JEG OVERBLIKKET !

Ruth er en travl og aktiv dame, der nyder pensionisttilværelsen. –Jeg har altid været frisk og klar i hovedet, men for nogle måneder siden var det som om, jeg begyndte at miste overblikket.

B-vitaminer er vigtige for vores nerveaktivitet.

HER ER TABLETTEN, DER GIVER VITAMINER TIL HJERNENS HUKOMMELSESDEL PÅ FÅ TIMER Du mister overblikket, når du har travlt. Du glemmer navnene på folk, du har kendt i årevis. Du glemmer at købe ting, når du handler.

Det er ganske normalt at hukommelsen spiller en et puds, når man kommer lidt op i alderen.

Derfor er der flere og flere, der tager initiativ til selv at sørge for, at få de næringsstoffer og vitaminer, der har betydning for hjernens normale funktion.

Stadig flere opdager også fordelene ved Clear Brain™ tabletten, og benytter sig af denne, som en vitaminpille til hjernen hver dag.

med naturlig valnød, granatæble og fyrrebark samt vitaminer.

Tablettens indhold af niacin og vitamin B12 bidrager til nervesystemets normale funktion. Pantothensyre bidrager til normal mental ydeevne.

Og jod bidrager til normal kognitiv funktion, dvs. hukommelse, koncentration og opmærksomhed.

helsekost

–Jeg føler mig frisk og klar i hovedet og nyder tilværelsen. Jeg nyder at passe mine børnebørn og have, og jeg elsker at spille kort med naboerne. Jeg har en travl hverdag, men jeg føler aldrig, at jeg mister overblikket, føler mig forvirret eller udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med venner og familie.

AKTUELT NU: Bestil Clear Brain™ i dag og få leveret direkte til døren

BANEBRYDENDE New Nordic har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde Tabletten kan anvendes af både næringsstoffer til hjernen. Tabletten unge og ældre. er baseret på grøn te i kombination Din lokale

–I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere bevidst om, at jeg gerne vil gøre noget for at holde mig frisk, opmærksom og koncentreret, så jeg kan nyde livet fuldt ud. Jeg ved, at jeg vil blive ked af det, hvis jeg ikke kan gøre alle de ting jeg holder af. Jeg tager 2 Clear Brain™ tabletter hver dag. Det er jeg rigtig glad for, jeg synes, det fungerer rigtig godt for mig.

www.newnordic.dk

Online Store

Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

Ring tlf.: 46 33 76 00

ALDER OG JOB

Drop fordommene Allerede efter de 45 år kan man være mindre attraktiv på jobmarkedet.

Det skyldes alderisme, siger forsker

Af Irene Manteufel

H

istorierne om folk i 50’erne, der har mistet deres job og ikke kan finde et nyt, er talrige og enslydende: Ansøgninger bliver sprøjtet afsted, men i bedste fald får man standardafslag, og det er et udbredt indtryk, at cheferne hverken læser ansøgning eller CV. Statistikkerne viser da også, at jo flere fødselsdage man har på bagen, jo længere tid tager det at finde et nyt job. I 2019 viste tre undersøgelser, bl.a. fra Seniortænketanken, at når man har rundet de 50, tager det længere tid at få et nyt job, når man er blevet ledig, og at sværhedsgraden stiger med alderen. De fleste langtidsledige er over 50.

I en analyse fra fagforbundet Djøf ser man, at hovedparten af de 55+-årige lønmodtagere, der fik et nyt arbejde i 2019, skiftede direkte fra én arbejdsplads til en anden. Kun 1 % af alle nyansatte over 55 kom direkte fra ledighed.

Sidste efterår blev billedet – igen – bekræftet, da Arbejderbevægelsens Erhvervsråd undersøgte, hvem der hurtigst fik job igen efter de mange coronafyringer: Kun 49 % af de coronaledige på 60+ var tilbage i arbejde, mod 65 % i gennemsnit for alle danskere.

Samtidig siger hver femte leder i en undersøgelse fra Ballisager, at de frasorterer ansøgere på grund af alder. I private virksomheder er det hver fjerde.

Det virkelige tal kan dog være langt højere. Det mener Bo Sandberg, der i sit rekrutteringsbureau S1 Management hjælper arbejdsgivere med at finde nye folk.

54

”Det er ikke sikkert, at alle i Ballisagers undersøgelse svarer ærligt. Det tænker jeg, fordi ca. halvdelen af mine kunder specifikt har bedt om ansøgere mellem 30 og 45, og det samme hører jeg fra andre i min branche,” fortæller Bo Sandberg.

Tag de bedste bananer i kassen Bo Sandberg regner ikke med at komme med til headhunternes sommerfest, siger han. For han har længe råbt op om aldersdiskrimination ved ansættelser, men han oplever, at det er en upopulær diskussion blandt kollegerne. ”De vil ikke tale om det, og de synes, jeg er et fjols,” siger han. ”De vil ikke direkte gå ud og sige, at man sorterer ansøgere efter alder, for det lyder jo ikke pænt. Men der er fokus på at efterkomme kundernes ønsker. Man vil ikke risikere, at man ikke får ordren, hvis man siger nej til det, kunden vil have."

Hos Bo Sandberg får man et nej, hvis man beder om en medarbejder under en bestemt alder: ”Jeg prøver at flytte tankegangen, og jeg oplever tit, at folk lytter,” forklarer han. ”Hvis en kunde siger: Kandidaten skal være under 50, så siger jeg: Jeg skal altså bare komme med en under 50, og så er det ligegyldigt med kvalifikationerne? Men det synes de jo ikke! For nylig var jeg hos en kunde, der sagde: Jeg tror, kandidaten er omkring 35-45 år, for så har de erfaring, men der er også stadig noget engagement. Så sagde jeg: Jamen hvis engagement og drive er der, så er det vel ligegyldigt,

om de er 35 eller 57? Ja, selvfølgelig, svarede kunden. Og jeg fik ordren.”

Bo Sandberg har ikke nogen mission om at være godgørende over for den ældre del af befolkningen. Hans mål er simpelthen, at de bedst kvalificerede kommer i spil, siger han. ”Som headhunter gør du ikke det bedste stykke arbejde for din kunde, hvis du ikke sikrer, at de får de bedste kandidater. Det andet svarer jo til, at man skal købe bananer og så kun vælger de bedste i to kvadratfelter i kassen. Jeg går ind for at udvælge dem fra hele kassen.”

Fordomme mod seniorer Men hvorfor er så mange ledere ikke interesserede i at udvælge de bedste fra ’hele kassen’?

Det har Aske Juul Lassen, ph.d. og lektor i aldringsforskning på Københavns Universitet, nogle bud på. Han har gennemført flere undersøgelser om seniorer på arbejdsmarkedet og senest lavet rapporten ’Seneskift’ om emnet for Ældre Sagen. I den forbindelse har han talt med en del arbejdsgivere om deres holdninger til medarbejderes alder. ”Der er eksempler på ledere, der siger, at de ikke ansætter folk over 55-60 år, fordi de mener, at de er for langsomme, ikke digitalt kompetente, mindre fleksible, kreative og motiverede og i øvrigt på vej på pension,” siger Aske Juul Lassen. ”De sorterer dem fra med det samme, fordi de ser for mange ulemper ved dem. De fleste ledere anerkender dog seniorernes kompetencer. Det er så bare ikke altid til at se, når de skal ansætte nye medarbejdere.”

En del forskning på området modbeviser fordommene om arbejdstagere over 55.

Der er fx ikke hold i, at de er mindre fleksible, kreative eller motiverede, eller at de er dårligere i stand til at lære nyt, fx digitale færdigheder. Processen fra tanke til handling kan blive langsommere med alderen, men til gengæld får hjernen lettere ved at forvandle information til viden og se mønstre og derved træffe rigtige valg. Det viser både danske og internationale undersøgelser.

Heller ikke det forbehold, der går på, at seniorer forlader arbejdspladsen hurtigt på grund af pension, er helt rationelt. En undersøgelse fra 2019 viser nemlig, at seniorer generelt bliver længere tid på samme arbejdsplads end yngre medarbejdere, som ofte skifter job. ”Det pudsige er, at mange af de chefer, der fx ikke vil ansætte en 58-årig, i forvejen tit har en 60-årig og en 63-årig ansat, som de er glimrende tilfredse med. Vi kan også se i undersøgelserne, at seniorer i arbejde tit er ekstremt vel­ ansete blandt kolleger. De bliver set som mere motiverede, effektive, erfarne, specialiserede, troværdige, grundige, robuste og fleksible, bedre til kunderelationer og desuden kulturbærere,” siger Aske Juul Lassen.

Alderisme, racisme og sexisme Når der er så mange dokumenterede fordele ved senioHvis en kunde siger: rer, hvorfor er der så mange Kandidaten skal være arbejdsgivere, der ikke vil ansætte dem? under 50, så siger ”Det er der netop, fordi jeg: Jeg skal altså modviljen ikke er baseret på logik. Det handler om bare komme med en alderisme: den tredje store under 50, og så er ’isme’, sammen med racisme og sexisme. Alderisme ligger det ligegyldigt med lige så dybt som sex­isme og kvalifikationerne? racisme, hvor man på bagBO SANDBERG, HEADHUNTER grund af noget biologisk tillægger folk bestemte træk eller værdier, ofte ubevidst.

Det er en tankegang, som er baseret på indlærte fordomme. Det betyder fx, at vi generelt tilskriver ting til alderen, jo ældre folk bliver: Hvis en 60-årig er glemsom, mener vi, at det skyldes alderen. Hvis en 30-årig er glemsom, er det bare tilfældigt,” mener Aske Juul Lassen.

Han ser mange fællestræk ved den ubevidste alderisme og den ubevidste racisme, hvor man ifølge ham opfører sig diskriminerende uden at være helt klar over det. ”Man kan fx høre folk sige: Vi har ansat en af anden etnisk oprindelse i jobprøvning, APRIL 2022

55

ALDER OG JOB

som er rigtig god! Uden at det alligevel medvirker til, at man generelt bliver mere åben over for at ansætte folk af anden etnisk oprindelse,” ­siger Aske Juul Lassen. ”Mange af de ledere, vi har talt med i undersøgelserne, mener da heller ikke selv, at de aldersdiskriminerer. De har ’bare’ hver især deres egen grænse for, hvornår kandidaterne alligevel er De fleste ledere for gamle.” anerkender dog Alderismen findes ifølge Aske Juul Lassen bl.a., fordi vi i vores seniorernes kultur har en gammeldags opfatkompetencer. telse af et menneskes livsforløb noget, hvor det hele efter et Det er så bare ikke som vist punkt kun går ned ad bakke: altid til at se, når ”Vi ser stadig et livsforløb som en trappe, man går op ad, til man de skal ansætte når til midt i livet, hvor man står nye medarbejdere på toppen, og derefter går det bare ASKE JUUL LASSEN, LEKTOR nedad igen. Så begynder forfaldet, og det bliver ved, til man dør. Det syn sidder fast, på trods af at der er sket en stor udvikling i, hvor friske vi er i 60’erne, og hvor mange nye veje vi kan nå at gå i løbet af et langt liv.”

Færre rekrutterer seniorer I hvor høj grad der foregår aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, er svært at konkludere helt nøgternt, hvis man spørger Per H. Jensen, professor på Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet. Han står i spidsen for Projekt Seniorarbejdsliv, der kortlægger og analyserer arbejdsgiveres holdninger og praksis på seniorområdet. ”Tal fra OECD viser, at danske arbejdsgivere i perioden 2008-2018 i mindre og mindre grad rekrutterede seniorer, og vores egne tal fra vores projekt viser, at det især drejer sig om private arbejdsgivere,” siger Per H. Jensen.

Men kan man objektivt sige, at det skyldes aldersdiskrimination? I nogle tilfælde kan det jo være, at man søger et job som 64-årig, og at der til jobbet er knyttet store oplæringsomkostninger. Det vil så betyde, at arbejdsgiveren ikke får afkast af sine investeringer, inden den ældre medarbejder går

56

på pension. D ­ erfor kan det være denne type beregninger, der fører til et afslag, og ikke diskrimination.

Den mest anerkendte metode til at undersøge, om der foregår diskrimination, er, at man som forsker sender nogle falske jobansøgninger, hvor ansøgerne har enslydende kvalifikationer, men hvor alderen er forskellig, og så ser man, hvem der bliver indkaldt til samtale. Det viser sig at være de yngre ansøgere.

Per H. Jensen har registreret nogle mønstre i rekrutteringen. De viser bl.a., at det er lettere for seniorer at få manuelt arbejde end job i funktioner, der foregår ved et skrivebord, og at der generelt bliver ansat flere seniorer i virksomheder, hvor der i forvejen er mange seniorer, hvor der er aldersdiversitet i ledelseslaget, og/eller hvor der er rekrutteringsproblemer. Endelig er store virksomheder mere åbne over for ældre medarbejdere.

Det sidste kan Bo Sandberg nikke genkendende til. ”Det kan skyldes, at store, internationale virksomheder følger mere med udviklingen.

Danmark er generelt bagud på dette område, og især små og mellemstore virksomheder har ikke helt opdaget, at diversitet giver en bedre bundlinje, og at alder hører med i diversitetsbegrebet,” mener han.

Aldersrubrikken skal fjernes Midt i den stigende ulyst til at ansætte folk over 50 lyder det til stadighed fra arbejdsgivere, at der mangler arbejdskraft. I oktober 2021 satte arbejdsmarkedets parter sig derfor sammen og lavede ’Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft’ med nogle tiltag, der skal hjælpe på sagen.

Faktum er dog, at der går mange jobsøgende, langtidsledige seniorer rundt, og arbejdsstyrken på 65+ vokser voldsomt i disse år på grund af den forhøjede pensionsalder og det generelt gode helbred i aldersgruppen. Parterne i trepartsaftalen har da også lavet et afsnit, som skal gøre noget ved paradokset: De har skrevet ind, at det skal være forbudt for arbejdsgivere at spørge ind til ansøgeres

alder. De skal fjerne den rubrik i elektroniske ansøgningsformularer, hvor man skal skrive sin alder.

Det var Bo Sandberg, der i 2020 lancerede den idé i et borgerforslag. I den forbindelse mødtes han med en del politikere og arbejdsgivere om sagen. Flere af dem fik han overbevist om at fjerne aldersfeltet fra deres ansøgningsformularer, men det store gennembrud skete, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard blev involveret. ”En dag holdt vi et oplæg om emnet til et arrangement, hvor Hummelgaard tilfældigvis hørte, hvad vi talte om. Kort efter ringede en af hans medarbejdere og sagde, at ministeren syntes, det var meget interessant. Nu er det så mundet ud i en trepartsaftale, hvor der står, at man ikke må spørge om en ansøgers alder,” fortæller Bo Sandberg.

Det er i forvejen ulovligt at søge en medarbejder på en bestemt alder, men når bestemmelsen i den nye aftale formentlig bliver til lov i juli 2022, bliver det altså også forbudt at spørge ansøgerne om deres alder, og det mener Bo Sandberg har en vigtig signalværdi. ”Det gør det mere socialt uacceptabelt at diskriminere, og hvis arbejdsgivere alligevel beder rekrutteringsfirmaerne om at gå efter alder, så vil der være bedre mulighed for at sige fra med henvisning til, at det er ulovligt.

Om man så gør det, er en anden sag,” siger Bo Sandberg.

Han er godt tilfreds med det nye tiltag, selvom han ikke mener, at det vil løse alle problemer. ”Man kan selvfølgelig se på et CV, hvornår ansøgeren er færdiguddannet osv., så man kan regne alderen ud. Men alene det, at man er nødt til at kigge CV’et igennem, er et fremskridt, for så har man i det mindste nået at få et overfladisk indtryk af kompetencerne og ansøgeren,” siger han.

Han vurderer, at der er lang vej endnu, før vi kommer aldersdiskrimination til livs, og derfor fortsætter han med at beskæftige sig med problematikken i sin nye forening, Perspektiv på Alder, som bl.a. er i dialog med ­Ældre Sagen.

Han understreger, at han ikke altid selv har været en helgen, som han udtrykker det. ”Jeg har selv siddet som chef i en virksomhed, hvor jeg raskvæk frasorterede folk, fordi jeg troede, at når folk kom lidt op i alderen, var de nok langsomme og ikke gode til IT og gad måske ikke arbejde så mange timer. Men alle har jo lov til at blive klogere,” siger Bo ­Sandberg, der i dag er 59 år.

OM ’SENESKIFT’ Rapporten ’Seneskift’ er lavet for Ældre Sagen af ph.d. og lektor i aldersforskning Aske Juul Lassen. Navnet ’Seneskift’ er en tvetydighed, da rapporten forsøger at vise en vej for seniorer, der på forskellige måder befinder sig i en fastlåst position på arbejdsmarkedet. ’Seneskift’ handler altså om et muligt skift sent i livet.

Rapporten går tæt på seniorernes vej på jobmarkedet gennem interviews med seniorer, der er kommet videre i deres arbejdsliv. Samtidig viser interviews med arbejdsgivere, arbejdsgiverforeninger og fag­foreninger, hvad arbejdsgiverne ser af både mulig­heder og udfordringer med hensyn til at ansætte seniorer. ’Seneskift’ går også tæt på den ubevidste alderisme, der findes på det danske arbejdsmarked, og viser de fordomme, der findes om seniorerne, men også de mange kompetencer, som seniorerne typisk har.

Med de erfaringer, som seniorerne har efter et langt arbejdsliv, burde de være attraktive for arbejds­giverne.

Men seniorerne har sværere ved at finde nyt job end andre aldersgrupper, og de er ledige i længere tid. ­Heldigvis finder de fleste seniorer tilbage i job efter ledighed, og andre foretager jobskifte eller starter firmaer. ’Seneskift’ giver både råd til seniorerne, der skal finde en ny vej i deres arbejdsliv, og til arbejdsgiverne og politiske aktører, for hvem der er god grund til at ansætte seniorerne.

GODE RÅD TIL DIN JOBSØGNING Læs mere og hent inspiration til din jobsøgning her: aeldresagen.dk/saadan-faar-du-nyt-job-som-senior

APRIL 2022

57

ALDER OG JOB

Fra IT til iltmasker De fleste af Claus Nedergaard Jacobsens jobansøgninger blev ikke besvaret.

Han konkluderede, at arbejdsgiverne syntes, han var for gammel

I

Af Irene Manteufel

Foto privat

ngeniør og IT-mand Claus Nedergaard Jacobsen mistede sit job som 57-årig, og efter fire år måtte han opgive håbet om at få et nyt arbejde inden for sit felt

igen. ”Jeg har de kompetencer, som erhvervslivet skriger efter, men de kan ikke skaffe mig et fast job, så nu gør jeg noget andet,” siger Claus Nedergaard i telefonen fra Costa Rica, hvor han er på dykkerinstruktørkursus.

Claus Nedergaards IT-kompetencer skaffer ham stadig opgaver, senest med softwareudvikling for et større dansk plastfirma. Men de enkeltstående jobs er ikke længere nok

58

for ham. Da han blev arbejdsløs i 2017, begyndte han at søge seks jobs på fire uger, som a-kassen kræver. Det blev en skuffende oplevelse, og på et tidspunkt lavede han statistik over et år af sin jobsøgning. ”70 % af ansøgningerne forblev ubesvarede. 30 % kom der svar på, men kun en tiendedel bar noget præg af, at de havde læst ansøgningen,” fortæller Claus Nedergaard. ”Det var hårdt, for man skal jo krænge sin sjæl ud hver gang for at forsøge at bevise, at man brænder for det her.

Det svarer til at fri til seks kvinder på en måned. Det koster hjerteblod hver gang.”

Claus Nedergaard Jacobsen uddanner sig til dykkerinstruktør, da han ikke kan få job inden for sit fag.

Claus Nedergaards jobsøgning har været på linje med, hvad der ifølge en Epinion-undersøgelse kendetegner andre jobsøgende på samme alder: De 55-64-årige søger flittigere end de yngre, og de søger fleksibelt. Claus Nedergaard har da også taget flere jobs, som var uden for hans eget felt, bl.a. på fabrik. Men ingen af dem holdt i længden. ”Selve arbejdet på fabrikken gik fint, men de spurgte, hvad jeg havde lavet før, og da jeg fortalte, at jeg var ingeniør, kom der en negativ attitude,” fortæller han. ”De gjorde, hvad de kunne, for at slippe af med mig så hurtigt som muligt. Alt i alt er det bare ikke så let, som folk tror, at søge under sine kompetencer. Mange kan ikke lide, at man er overkvalificeret.”

Valgt fra En ny evaluering af aktiveringsprojekter for seniorer viser, at halvdelen af de ledige 50+-årige, der deltog i projekterne fra 2019 til 2021, har oplevet at blive valgt fra af arbejdsgiverne på grund af alder. Claus Nedergaard Jacobsen har samme oplevelse. ”Første gang jeg oplevede det, var allerede som 45-årig, da jeg blev ledig første gang. Jeg var softwareudvikler, og mit CV sagde spar to, men det tog halvandet år at få nyt job, og det blev på niveauet under mit hidtidige job. Jeg er sikker på, at arbejdsgiverne allerede dengang syntes, jeg havde mistet værdi på grund af min alder.”

I denne runde blev det for meget efter fire års forsøg, selvom han indimellem blev hyret som konsulent inden for sit eget felt. ”Jeg kunne ikke leve af det. Dagpengesystemet stressede mig, og det kostede for meget på hjertekontoen, hver gang jeg sendte ansøgninger afsted. Så hævede jeg min pensionsopsparing, så jeg har en fast bund. Jeg besluttede at trække på 35 års erfaring som svæveflyverinstruktør og gå ind i dykkersporten. Mine ting er opmagasinerede, og nu vil jeg rejse ni måneder om året efter jobs, især de steder, hvor leveomkostningerne er lave,” siger han.

Han er tilfreds med sin beslutning og har allerede landet de første tre måneders ansættelse som dykkerinstruktør. Men det irriterer ham at følge debatten om arbejdsudbuddet herhjemme, mens mange ledige seniorer må opgive at afsætte deres kompetencer. ”Jeg er træt af at høre på hysteriet om, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft,” siger Claus Nedergaard. ”Det tror jeg, handler om at opretholde arbejdsgivers marked. Men fagforeningerne siger ikke noget om det, og

de ledige selv tør ikke, for siger man noget kritisk om arbejdsgivere, får man jo ikke job.”

Claus Nedergaard har lagt en del historier om sit jobsøgningsforløb ud på sociale medier, og i den forbindelse oplever han et tabu om emnet: ”Folk tør ikke like mine historier. I stedet ringer de til mig og siger: Hvor er det skønt, at du griller arbejdsmarkedet.”

Han mener, at det er i samfundets interesse, at aldersdiskrimination kommer på dagsordenen. ”Pensionsalderen bliver højere og højere, og samtidig går alle og gruer for at blive ledige efter 50. Det går jo ikke.

Problemet bør undersøges til bunds. Ellers kan vi ikke løse det,” siger han.

LEDIGE SENIORER ER FLITTIGE Siden år 2000 er beskæftigelsesraten blandt seniorer steget, men hvis man først er arbejdsløs, falder sandsynligheden for, at man får et nyt arbejde, i takt med antallet af fødselsdage.

Andelen af seniorer, der er tilbage i beskæftigelse, et halvt år efter at de er blevet ledige, er mindre end for andre aldersgrupper. For 50-54-årige er andelen lidt over gennemsnittet – men så går det galt: For de 55-59-årige er det kun 42 %, der har fået nyt job efter et halvt år.

For de 60-64-årige er vi nede på 33 %, altså en tredjedel.

Langtidsledige udgør en større del af de arbejdsløse blandt seniorer end blandt ledige generelt, selvom 74 % af de ledige over 50 i høj eller meget høj grad gerne vil have et arbejde.

Kun 7 % vil slet ikke. Det viser en undersøgelse fra ­SeniorArbejdsliv.

Og det er ikke, fordi folk pludselig bliver sløve til at skrive ansøgninger, når de kommer i 50’erne.

Tværtimod. Ifølge en Epinion-undersøgelse fra 2019 søger seniorer flere jobs end yngre.

72 % af de arbejdsløse 55-64-årige søger i ­gennemsnit over otte jobs om måneden. Det samme gør kun hver anden af de arbejdsløse under 50 år.

APRIL 2022

59

FREMTIDSSTUDIET

Fremtidsstudiet 2021 Fremtidsstudiet 2021 undersøger en række forskellige temaer i danskernes liv. Denne gang kigger vi på arbejdsmarkedet.

Fremtidsstudiet 2021 er lavet for Ældre Sagen af Danmarks Statistik. Det er et studie af livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år. Knap 5.000 personer har via spørgeskema og telefoninterview svaret på spørgsmål om bl.a. arbejdsmarked, livskvalitet og hjemmehjælp.

Seniorer er en væsentlig del af arbejdsmarkedet Ældre Sagen glæder sig over seniorers villighed til at gøre en forskel på arbejdsmarkedet og for velfærdssamfundet Af Joachim Voss

O

ver 1 mio. seniorer spiller en rolle på arbejdsmarkedet.

Det viser Ældre Sagens nye Fremtidsstudiet 2021 om arbejdsmarkedet, der er lavet af Danmarks Statistik. Det svarer til, at omkring hver tredje i arbejdsstyrken er over 50 år.

Det drejer sig primært om beskæftigelse som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle og som folkepensionist med supplerende arbejdsindkomst.

Undersøgelsen viser samtidig, at blot fire procent af seniorerne ville ønske, at de var stoppet tidligere, end de gjorde. Det understreger, at seniorer har en stor villighed til at arbejde, påpeger Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen. ”Det er meget positivt, at seniorer har lyst til at arbejde. Der ligger en stor ressource her, som samfundet skal have øje for. Desuden er arbejdsidentitet rigtig afgørende for mange seniorer,” siger Thomas Holberg.

Hvordan ser du i dag på din afgang fra arbejdsmarkedet? Angivet i procent.

70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Jeg ville gerne have fortsat længere

60

Det var et godt tidspunkt at stoppe på

Jeg ville gerne have stoppet tidligere

Andet

Ønsker ikke at svare

Ved ikke

Seniorer føler sig skubbet ud Resultater fra Fremtidsstudiet understreger behovet for debat om aldersdiskrimination, mener Ældre Sagen Af Joachim Voss

F

or mere end hver tredje senior har ændringer på arbejdspladsen, en aldersgrænse eller en opsigelse haft betydning for deres beslutning om at stoppe på arbejdsmarkedet.

Det viser tal fra Ældre Sagens nye undersøgelse ’Fremtidsstudiet 2021’ om arbejdsmarkedet, som Danmarks Statistik har lavet.

7,4 % af de adspurgte seniorer har svaret, at en opsigelse var en del af baggrunden for, at de forlod arbejdsmarkedet. Det svarer til knap 80.000 personer – en gruppe, som kunne have bidraget i længere tid, var de kommet tilbage i arbejde. ”Rigtig mange trækker sig ikke frivilligt fra arbejdsmarkedet og kan dermed føle sig skubbet ud. Det er problematisk, særligt set i lyset af at vi mangler arbejdskraft,” siger Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Aldersdiskrimination nej tak For 18 % af de adspurgte seniorer var ændringerne på arbejdspladsen en medvirkende årsag til, at de forlod arbejdsmarkedet. Her kan ligge forskellige årsager til grund, bl.a. naturlig omstrukturering, eller at en stilling bliver nedlagt.

”Stemmer tallene overens med virkeligheden, og er ændringer på arbejdspladsen en medvirkende årsag til, at hver femte senior stopper, er vi nødt til at tænke over, hvordan vi indretter vores arbejdspladser, så seniorer ikke føler sig skubbet ud,” siger Thomas Holberg. Ældre Sagen mener, at der er behov for en grundlæggende debat om aldersdiskrimination og for, at der bliver gjort op med de fordomme, der stadig findes på arbejdsmarkedet. ”Der er ingen tvivl om, at vi har brug for at ændre det mindset, som nogle har om arbejdsmarkedet og mennesker, der er oppe i alderen,” siger han og fortsætter: ”Der hersker desværre en fordomsfuld kultur i et eller andet omfang, som kan være svært at definere præcist.

Det har vi som samfund brug for at få italesat og ændret på det brede plan. Det starter hos seniorerne selv, kolleger, arbejdsgivere og politikerne på Christiansborg.”

Undersøgelsen viser også, at knap hver tredje senior gerne ville være fortsat på arbejdsmarkedet.

Her kan helbred være en større mulig årsag, men det kan ovenstående faktorer, fx en fyring, også være. Efterfølgende kan det være svært at få nyt job, selvom man måske har ønsket det.

Hvilke forhold havde den største indvirkning på, at du holdt op med at arbejde? Angivet i procent.

40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0

Havde lyst til at stoppe

Pga. Det var Pga. ægøkonotefælle/ helbred samlever/ misk gunstigt partner

Pga. ændringer på arbejdspladsen

Blev sagt op

Pga. aldersgrænse

Andet

Ønsker ikke at svare

Ved ikke

APRIL 2022

61

ANNONCE

“Rabatten tager jeg med, men det er ikke derfor, jeg kommer” Marianne, 69 år, gik til Louis Nielsen

25 % rabat til dig, der er over 60 år Gælder alle stel, glas og tillæg Bestil synstest på louisnielsen.dk

Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra 195 kr. Enkeltstyrkeglas (indeks 1.5) er med i prisen. Rabatten gives også på flerstyrkeglas fra 800 kr. og på eventuelle tillæg. Kan ikke kombineres med 2for1 og andre tilbud. ©2022 Specsavers.

BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Aktivistisk seniorpolitik

A

rbejdsmarkedet er rødglødende. Al- bør de gyldne ord være: ”Hvad skal der til for, at du ligevel oplever mange seniorer, at vil blive?” de bliver diskriminerede. Det er en Vi ved, at flere end 29 % at dem, der er gået på skjult, men lumsk og snigende diskri- pension eller efterløn, gerne ville være fortsat på armination. Den er accepteret af store bejdsmarkedet. Husk på, at tilbagetrækning hænger samfundsgrupper, og det er på tide, at den kommer sammen med arbejdsmiljø og fornemmelsen af at til debat. være til nytte. Når diskriminationen bliver for stor, Ældre Sagen har besluttet at sætte ind med alt, ryger lysten til at arbejde. Når virksomhederne forhvad vi har af viden og politisk kapital for at styrke står det, er der meget at hente hos de eksisterende seniorerne. Vi vil vejlede, rådgive medarbejdere. Halvdelen af seog understøtte deres stilling på niorerne siger, at de gerne vil ararbejdsmarkedet. Det er godt for bejde til pensionsalderen, til lidt dem, der bliver længst muligt i jobefter eller så længe som muligt. bet, og det er godt for Danmark, Mange forventer først at stoppe Det offentlige der i disse år kalder alle, der kan efter det 68. år. Det drejer sig om kan udmærket og vil tilbage til maskinerne, skriover 30 % af seniorerne. gå forrest ved at vebordene og omsorgen og plejen.

Så kære arbejdsgivere: Vågn Et opråb til arbejdsgiverne: op!

I har loyale medarbejdere. De uddanne seniorer Husk, at I selv var bannerfører har lavere sygefravær. De er gode og fortælle dem, forud for velfærdsreformen i 2006, til strategi og samarbejde, og de hvor efterlønsordningen blev har overblikket og det gode nethvor værdifulde knust, og folkepensionsalderen værk. Så hjælp os med at aflive de er blev hævet med en rasende fart. myter og diskrimination.

BJ A R N E H A S T R U P, Det giver jer – især de offentlige – Til politikerne: Fjern modregA D M . D I R E K TØ R et særligt ansvar for at engagere, ningen i pensionerne nu. Vent indleve jer i og opkvalificere den ikke til næste år. Giv seniorer ældste del af jeres arbejdsstyrke – og et endnu større samme betingelser som andre aldersgrupper, når ansvar, når der skal ansættes nye. Er det rimeligt, at det drejer sig om dagpenge o.l. Husk, at seniorer udældre, der er blevet, ledige skal sende to-tre gange så gør den gruppe medarbejdere, der bliver hovedformange ansøgninger som yngre aldersgrupper? Kun syning af ny arbejdskraft til det danske folk. de mest energiske holder ved!

I Ældre Sagen opruster vi. Vi bruger hele vores Det offentlige kan udmærket gå forrest ved at ud- saglige styrke og politiske gennemslagskraft for at danne seniorer og fortælle dem, hvor værdifulde de understøtte den samfundsvigtige nye bevægelse: er. Når seniorer fortæller, at de overvejer at stoppe, Aktivistisk politik til fordel for seniorer.

APRIL 2022

63

RÅDGIVNING

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Redigeret af Bente Schmidt Illustration Storyful

Brug af afdødes bil

M

ange efterladte ægtefæller tror, at de automatisk overtager bilen, fordi de også er registreret som ejer af bilen i Motorregistret.

Det er dog ikke korrekt, for i realiteten tilhører køretøjet dødsboet, hvis afdøde er den, der er registreret som primær ejer af bilen på registreringsattesten.

Der kan kun være registreret én ejer på registrerings­ attesten, selvom der også er en anden (sekundær) ejer, fx en ægtefælle. Oplysninger om en sekundær ejer og eventuelt sekundære brugere af et køretøj fremgår af Motorregistret.

Hvis afdøde var registreret som ejer eller bruger af jeres bil, skal køretøjet afmeldes eller omregistreres.

Er du selv registreret som ejer af bilen, er det dig, der skal sørge for at afmelde eller omregistrere bilen.

Det skal ske senest fire hverdage efter dødsfaldet.

Hvis afdøde er den eneste, der er registreret som ejer af bilen, skal boet efter afdøde sørge for at afmelde køretøjet senest seks måneder efter dødsfaldet.

Du skal være opmærksom på, at selvom I har ejet ­bilen sammen, så kan du først råde over bilen, når du har modtaget en skifteretsattest. Det betyder fx, at du ikke må sælge bilen videre. Du må gerne køre i bilen, før du modtager skifteretsattesten.

I tabellen herunder kan du se, hvem der har ansvar for omregistreringen, og de gældende frister.

Du kan læse mere om, hvordan du omregistrerer eller afmelder et køretøj ved dødsfald, på skat.dk/motor.

Her finder du en guide under ’Registrering og omre­ gistrering’. Ved omregistreringen skal du bruge den nyeste registreringsattest på køretøjet.

Du kan omregistrere køretøjet ved en nummer­ pladeoperatør, ved en af Motorstyrelsens motorekspe­ ditioner og i Motorregistret. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med omregistrering, kan du ringe til Skat på tlf. 72 22 28 85.

Det koster 340 kr. at omregistrere et køretøj via ­motorregister.skat.dk.

Hvem skal afmelde/omregistrere?

I hvilke tilfælde?

Hvad er tidsfristen?

Primær ejer

Hvis den sekundære ejer, den primære bruger eller en sekundær bruger er afgået ved døden.

Senest 4 hverdage efter dødsfaldet.

Sekundær ejer

Hvis den primære ejer er afgået ved døden.

Senest 4 hverdage efter dødsfaldet.

Boet efter den afdøde

Hvis den primære ejer er afgået ved døden, og der ikke er registreret en sekundær ejer på køretøjet.

Senest 6 måneder efter dødsfaldet.

64

Ledsagerordning

I

en forsøgsperiode til og med 2024 kan personer, som er blinde eller stærkt svagtseende, søge om at få en ledsager, selvom de har nået pensions­ alderen. Hidtil har det kun været muligt at få tilkendt ledsagelse, før man blev folkepensionist.

Ordningen betyder, at ældre med synshandicap kan komme trygt omkring og undgå ensomhed og isolation.

Man kan få op til syv timers ledsagelse om måneden

med mulighed for at spare timer op. Man vælger selv, hvilke aktiviteter man vil bruge ledsagerordningen til.

Der er mulighed for selv at vælge en ledsager, eller man kan bede om at få stillet en ledsager til rådighed.

Man visiteres til ordningen af Dansk Blindesamfund.

Kontakt Dansk Blindesamfunds visitationsmedarbejder på tlf. 69 16 16 58, hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00, eller send en mail til medlemsservice@blind.dk.

Boligstøtte med tilbagevirkende kraft

I

Ældre Sagens rådgivning ople­ ver vi indimellem, at medlem­ mer eller deres pårørende rin­ ger og fortæller, at de ikke har fået boligstøtte fra det tidspunkt, hvor de flyttede ind i en plejebolig. Årsagen er typisk, at de ikke har været klar over, at de kunne søge boligstøtte til huslejen, og først på et senere tidspunkt kan se, at økonomien har svært ved at hænge sammen.

Kommunen har pligt til at hjælpe borgere med særlige behov. Den skal vurdere, hvilke økonomiske tilskud du bør søge om, og den skal hjælpe med at udfylde og indgive an­ søgninger til Udbetaling Danmark.

Det fremgår af en principafgørelse fra Ankestyrelsen, der hedder 95-15.

Det betyder, at hvis du ikke har modtaget den fornødne vejledning og hjælp af kommunen i forbindelse

med indflytning i plejebolig og der­ med kommer i en situation, hvor du mangler boligstøtte for en periode, så skal du kontakte Udbetaling Dan­ mark og ansøge om at få boligstøt­ ten udbetalt med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdagen.

Det er altid muligt at stille yder­ ligere spørgsmål til Udbetaling ­Danmark eller til Ældre Sagens råd­ givning om denne problemstilling.

Digital fuldmagt

I

dag foregår al kontakt med det offentlige som udgangspunkt digitalt. Men det kan være svært selv at betjene sig digitalt. En digital fuldmagt kan være et godt valg, hvis du ikke selv kan anvende MitID/NemID. Andre må nemlig ikke bruge dit MitID/NemID. Ved at give en digital fuldmagt fx til en pårørende bliver det muligt for din pårørende at logge på med sit eget MitID/ NemID og handle på dine vegne.

En digital fuldmagt giver ikke mulighed for at hjælpe med alt digitalt, da der ikke kan gives en digital general­ fuldmagt. De digitale fuldmagter gives for specifikke om­ råder. Det er lige nu muligt at give digital fuldmagt til ca.

40 offentlige selvbetjeningsløsninger, fx melde flytning, skifte læge og se informationer på sundhed.dk.

Den digitale fuldmagt gives via borger.dk.

Hvis det ikke er muligt for dig at give fuldmagt via

borger.dk, fx fordi du ikke har MitID/NemID, kan den, du vil give fuldmagt, anmode dig om en fuldmagt i stedet for via borger.dk. Du vil herefter få tilsendt en fuldmagt, som du skal underskrive og sende til Digitaliseringsstyrelsen.

Det er kun offentlige selvbetjeningsløsninger, der er omfattet af de digitale fuldmagter, der kan gives via borger.dk. Så hvis du fx har brug for hjælp til at klare din daglige økonomi, skal du spørge din bank, om det er muligt at give en pårørende fuldmagt til at få adgang til din netbank med den pårørendes eget MitID/NemID. Det samme gælder over for fx forsikringsselskaber og pensionsselskaber.

Du kan læse mere om digitale fuldmagter til de offentlige selvbetjeningsløsninger på borger.dk – søg på ”digital fuldmagt” i søgefeltet på hjemmesiden.

APRIL 2022

65

ANNONCE

+45 63 15 00 00

.DK WWW.LINDEBJERG

v e l e t s r ø t s s k Danmar Nyt 2022 katalog Bestil det gratis på

LM-500 Danmarks mest solgte el-scooter

15 km/t

Tlf. 63 15 00 00

Digital afstands- og hastighedsmåler, kaptajnsæde, alufælge og meget mere.

24.995,-

Altid hos Lindebjerg 4.3 ud af 5

FRA

Stort udvalg af kabinescootere

39.995,-

3 års garantiordning Gratis levering Gratis fremvisning hjemme på din adresse Service og reparation på din adresse Ring og bestil på 63 15 00 00

ALTID MERE END 200 BRUGTE EL-SCOOTERE PÅ LAGER – ALTID MIN. 1/2 ÅRS GARANTI PÅ BRUGTE KØRETØJER

ATTO REJSESCOOTER HVID

MINI CROSSER CALYPSO RØD

LM-400 RØD 12 KM/T

FØNIX CABINO BLÅ 30 KM/T

15.700,-

6.995,-

10.900,-

24.000,-

RING OG BESTIL EN GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING Eller besøg et af vores showrooms

Aarhus Tilst Skolevej 38 8381 Tilst

Aalborg Nibevej 22A 9200 Aalborg

r til og med d. 30

Alle tilbud gælde

ld for trykfejl og bjerg tager forbeho

april 2022. Linde

prisændringer

ANNONCE

r e j ø t e r ø k r o i n e s f a r ø d n era

D E H Y N

NYHED 2022

Lindebjerg Speed 25

25 km/t

Kom vidt omkring med 25 km/t (indregistreres som lille knallert), lydsvag motor, hydraulisk skivebremse & luksus sæde.

FRA

Seniorcykler

22.995,-

!!!

SHOWROOM KØ-TILBUD!

S PAR

12.995,-

På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt, selv ved start og stop, takket være det ekstra for- eller baghjul. Fås også med elmotor.

12.597,FØR 20.995,-

40% PÅ CENTER LUX 2021 MODEL I RØD

CENTER LUX RØD - 2021 MODEL Kun 2 stk. pr. showroom (10 i alt) Sælges først til mølle fra lørdag d. 9/4 -22 maks. 1 cykel pr. kunde.

SPAR 8.398 KR ALDRIG SOLGT SÅ BILLIGT

ER DU IKKE EN AF DE HURTIGE?

FARVER:

SPAR

20%

FARVER:

SPAR

20%

TOPMODEL

SÅ HAR VI OGSÅ ET SUPER TILBUD TIL DIG. Lindebjerg er et cykelmærke med fokus på kvalitet, sikkerhed, komfort, minimal vedligeholdelse og nem betjening.

Middelfart Stensgårdvej 14 5500 Middelfart

FRONT LUX 28’’

CENTER ROYAL 28’’

TILBUD 14.796,- | FØR 18.495,-

TILBUD 19.996,- | FØR 24.995,-

Odense Sivlandvænget 1C 5260 Odense

København Gladsaxevej 341 2860 Søborg

ANNONCE

Det er din tur Lone Hertz er noget helt særligt.

Ligesom mange andre ringer hun til os, når hun skal til en aftale, der har med helbredet at gøre.

Du er også noget særligt, uanset hvor du bor og hvad du har behov for.

Falck Sygetransport sørger for, at du kommer trygt frem og tilbage til tiden.

For det er din tur.

Vi henter til tiden – og ringer 10-15 min. før

Fra 199,-/md *

Du bliver kørt af en uddannet falckredder** – du kan have en ledsager med Vi ledsager dig hele vejen – til venteværelse og hjem Du kan vælge mellem 6, 12 eller 24 ture.

Få mere at vide: Ring til os på 70 25 70 30.

Vores sygetransportbiler har desværre ikke kapacitet til kørsel med kørestol. Du må gerne have en sammenklappelig kørestol med, men du skal selv kunne støtte på benene, når du sætter dig ind i bilen. Hvis du har en sammenklappelig kørestol med, skal vi have det at vide på forhånd lige som med andre hjælpemidler. *Mindsteprisen i bindingsperioden (6 måneder) er 1194 kr. inkl. moms. Abonnementet fortsætter herefter, indtil du opsiger det. ** Vi benytter egne reddere til de fleste kørsler, men kan være nødsaget til at sende en taxa.

Af Bente Schmidt

Foto Trapholt

INDSIGT

Installationen ’Lyset og Farven’ er otte sammenhængende rum, der står som en regnbue i hver sin farve og er indrettet med Pantons design.

”

Fokus på farver og former

Man sidder bedre på en farve, man kan lide.” Sagt af arkitekt og designer Verner Panton, der aldrig var bange for at bruge stærke farver og grafiske mønstre i sine design og sin indretning. Til gengæld brød han sig ikke om hvid. Faktisk mente Panton, at verden ville være smukkere uden den hvide farve.

De farver, der omgiver os, påvirker os, mente manden, der i dag måske er mest kendt for sine lamper, men som faktisk har en lang række møbler i både sprælske farver og spændende faconer på CV’et. Læs mere om Verner Pantons farverige verden, som du også kan opleve på museet Trapholt frem til medio august.  APRIL 2022

69

DANSK DESIGN

Pantons farverige univers Verner Panton skilte sig ud blandt skaren af danske designere i 1950’erne og 1960’erne som provokatøren, der satte spørgsmålstegn ved alt

Af Louise Witt

”

Foto Trapholt

Han var godt nok farverig!”

En dame med kort, gråt hår står og kigger ind i et stort, hule­agtigt landskab af organiske former i blå, lilla og rød, mens hun taler til en jævnaldrende. Nok en veninde.

Begge begynder de at tage skoene af for prøvende at træde ind i det bløde univers, hvor det kulørte stof er oplyst bagfra, og alle lyde udefra forsvinder.

Stedet er designmuseet Trapholt i Kolding. Hulelandskabet er arkitekt og designer Verner Pantons værk. Nok hans mest kendte. I alt 48 kvadratmeter, som han skabte for den tyske virksomhed Bayer til den årlige møbelmesse i Köln i 1970. Opgaven var at vise, hvad tekstiler også kunne – ud over at blive brugt til gængse møbler og gardiner. Møbellandskabet Fantasy Landscape, som var en del af udstillingen Visiona II, blev et tilløbsstykke.

Nu – mere end 50 år efter – er Fantasy Landscape så i anledning af Trapholts udstilling om Verner Panton genopstået i en ny version skabt af finger-

70

snilde lokale fagfolk og med tekstiler fra tekstilvirksomheden Kvadrat.

Nogle har sagt, Pantons Fantasy Landscape minder om en kæmpe livmoder, andre, at det er som en rumstation, der har forvildet sig ned på Jorden.

Kendte lamper ”De fleste siger: Verner Panton – det er ham med lamperne,” konstaterer Trapholts museumsinspektør Sara Staunsager, der sammen med sine kolleger har brugt to og et halvt år på at udvikle udstillingen.

Blandt de mest kendte lamper er den champignonformede Panthella-standerlampe, de utallige pendler som fx Flowerpot, den gennemsigtige kugle Globen eller den festligt glitrende Spiral-lampe. Lamperne ses i mange danskeres hjem, har Sara Staunsager set i sin research på sociale medier.

Det pudsige er bare, at lamperne nærmest kun udgør punktummerne i den store historie om Verner Panton (1926-1998). Lamperne var en lille del

af hans speciale: de kæmpemæssige møbellandskaber.

Verner Panton startede karrieren med en avantgardistisk tilbygning til farens arbejdsplads: den traditionelle landsbykro Kom Igen nær Langesø på Fyn (1958). Ved siden af kroens hovedbygning med klassisk dansk sadeltag og små stuer med sprossede vinduer opførte Panton en modernistisk glaskasse fyldt med interiør i fem nuancer af rødt, fx designerens egne stole med kræmmerhusform og de såkaldte ufolamper. Den Røde Rubin kaldte de lokale kroen, der trak fulde huse til søndagsfrokost, længe før ordet oplevelses­industri kom ind i det danske sprog.

Siden blev restaurant Astoria i Trondheim i Norge forvandlet til et primært orangerødt Panton-univers (1960), hvor alle restaurantens flader var pakket ind i designerens småpsykedeliske geometrimønstre i form af gulvtæppe eller stof. Stolene var variationer over kræmmerhusstolen, bl.a. én i trådnet og en ny version

Målet for Panton var at vække folks sanser, og hans møbler nærmest kalder på at blive rørt ved og taget i brug, som fx Living Tower her.

med hjerteformet ryg. De kuglerunde Topan-lamper i metal reflekterede det hele.

I Hamborg stod Panton for at indrette det store forlag Spiegels 13-etagers kontorhus (1969). Her skulle møblerne være af andre designere, men så satte Verner Panton sit umiskendelige præg ved at give hver enkelt etage en særlig farve, bortset fra ledelsens to øverste etager. Farverne var afstemt efter, hvad Panton mente tjente formålet bedst: De tænksomme redaktionelle lokaler var holdt i nuancer af blå og grøn. Konferencerum var lilla, fordi designeren mente, at netop den farve lagde op til både seriøsitet og fortrolighed. Og så kunne medarbejderne indtage frokosten i fx en orange kantine, som ifølge Panton kom mennesker i møde; orange Flowerpot-lamper hang ned fra loftet i store klaser.

Panton i skoven Aarhusianerne fik også deres eget popkunstneriske Panton-oplevelses­univers

i Aarhus’ skovene (1971). Her blev det indre på den hvidkalkede, palæagtige skovrestaurant Varna opført i 1908 forvandlet til en sanseeksplosion af grafiske mønstre og farver som rød,

Jeg er ikke begejstret for hvidt. Verden vil være smukkere uden VERNER PANTON, DESIGNER

orange og violet på vægge og gulve.

Flowerpot-lamper og sølvskinnende Spiral-lamper hang over bordene, hvor stolene – i kontrast til det historiske hus – var både metal-modulstolen Pantonova og røde versioner af den i dag ikoniske Panton Chair: verdens første stol udelukkende støbt i plast.

Cirkusbygningen i København fra 1880’erne blev den sidste bygning,

Panton farvesatte (1984). Alle rum blev malet efter Pantons farveidéer – gulve, lofter, søjler og vægge – og de 2.000 stolesæder stod i et miks af rød, grøn, blå og lilla under et mørklilla loft.

I dag er de nævnte Panton-verdener væk. Interiørerne blev umoderne eller slidt op af liv og glade dage i de tider, hvor det stadig var almindeligt at ryge massevis af smøger over serveringerne. Fx holdt interiøret på skovrestauranten Varna kun i fem år. Udvidelsen af faren Henry Pantons kro nær Langesø på Fyn – i øvrigt Verner Pantons formentlig eneste bygningsværk i karrieren – blev revet ned i 1984.

Panton er væk ”Mange generationer har ikke set det her, fordi hans indretninger er forsvundet. De har set en lampe, fx en Flowerpot, men ved slet ikke, hvordan Verner Panton brugte den i flertal. Danskerne hænger måske selv en eller to op i neutrale farver. Det er der ikke en finger at sætte på, men det var ikke det,  APRIL 2022

71

DANSK DESIGN

Verner Panton voksede op i et dansk kromiljø med en fraskilt far, Henry Panton, der var krobestyrer nær Langesø på Fyn. Det meste af sin aktive karriere som designer boede han i Binningen i Schweiz, nær sine producenter som fx tyske Vitra. Han endte sine dage i København 12 dage før åbningen af en stor planlagt soloudstilling i 1998 på designmuseet Trapholt i Kolding. 

”Det var vildt, at Varna turde give sig i kast med at lave den totalindretning, men det blev en kæmpe succes: Alle skulle holde bryllup, barnedåb og konfirmation der. Det var stedet, man skulle ses. Varna har været den case, det har været allersværest at finde genstande fra, men det er en vigtig case i Danmark, for mange har oplevet indretningen,” siger Sara Staunsager om skovrestauranten i Aarhus.

 ­Verner Panton ville med sit design. Han skabte noget, hvor det enkelte var sindssygt godt, men han arbejdede med det i installationer i en større kontekst, og det ser vi ikke i dag. Formålet for os er ikke at vise Verner Pantons enkelte design, men den her kontekst, præcis som han selv gjorde,” forklarer Sara Staunsager.

Bedst bevaret er Spiegels kantiner, og Museum für Kunst und G ­ ewerbe i Hamborg har venligst udlånt en del af den violette til Trapholt. En af logebrødrene, der i dag ejer Varna i Aarhus, har udlånt nogle af de multifarvede tekstiler, som i 1970’erne beklædte restauranten.

I researchen til udstillingen fandt Trapholt-folkene Cirkusbygningens gamle scenetæppe i brug på en skole i Aalborg og har suppleret med nogle farvestrålende stole. Samtidig har museet genskabt forsvundne elementer fra fortiden – fx en lysekrone af 55 Flowerpot-lamper.

De har også genskabt Pantons allersidste værk. Kun 12 dage inden han døde i 1998, færdiggjorde han installationen ’Lyset og Farven’ til en større udstilling på designmuseet Trapholt: otte sammenhængende rum, der står som en regnbue i hver sin farve og samtidig er pertentligt indrettet med Pantons egne lamper og møbler i kontrasterende nuancer placeret præcis, som han ønskede det.

72

”Verner Panton sagde altid: Den gode idé kommer i morgen. Det var sådan, han arbejdede,” fortæller Trapholts museumsinspektør Sara Staunsager. Her ses en del af hans installation ’Lyset og Farven’ fra 1998.

”Vi har stået på hovedet for at finde alt det igen,” fortæller Sara Staunsager.

Oprindeligt var der 110 dele, og det er lykkedes Trapholt ved systematisk detektivarbejde at genfinde de 109 ved at gennemgå museets arkiver, søge på auktioner og låne af private og ikke mindst Vitra Design Museum i Sydtyskland. Tyske Vitra var netop det firma, Verner Panton i 1967 serieproducerede karrierens mest berømte design sammen med: plaststolen Panton Chair, som det tog ham godt et årti at udvikle.

Panton One (1955) med sæde af simpel tørresnor i plast, skilte han sig ud blandt samtidens arkitekter og designere, som typisk sværgede til naturmaterialer som metal, træ, læder og papirgarn.

Provokatøren Panton havde alligevel stærke bånd til nogle af den danske designguldalders mest toneangivende navne. Fx var han en overgang sviger-

kiggede senere nysgerrigt forbi med sit fotografiapparat for at se mesterværket Fantasy Landscape i Köln. Andre venner i miljøet var den farverige kunstner Bjørn Wiinblad og designer Nanna Ditzel, der ligesom Panton i de unge år eksperimenterede med nye materialer som fx glasfiber og plast.

Pantons nærmeste samarbejdspartner blev dog hans pilot-uddannede hustru. Sammen bosatte de sig i Binningen i Schweiz nær den vigtige producent Vitra. Her blev Marianne Panton designerens arbejdsmæssige copilot med De har set en lampe, evne til at være alt fra projektfx en Flowerpot, men ved leder til model på billederne, fx i matchende orange look fra top slet ikke, hvordan Verner til tå, hvad der var meget nytænPanton brugte den i flertal kende for møbelfotos på den tid.

Ven med PH og Arne Stole og borde, der hang ned fra loftet. Det var sådan, den unge arkitekt for første gang rigtig gjorde sig bemærket.

Verner Panton havde fået til SARA STAUNSAGER, MUSEUMSINSPEKTØR opgave at skabe opmærksomhed omkring møbeludstillingen ­Købestævnet i Fredericia i 1959, søn til dansk designs lampemester, og med bl.a. Poul Volther og Børge Poul Henningsen, og mon ikke de to Mogensens pindemøbler fra FDB i den tid har haft flere samtaler om hængende ned over hovederne på de deres fælles fascination af lys? Det var besøgende lykkedes det ham at med- også gennem Poul Henningsen, at den virke til ikke mindre end 73 internati- unge Verner fik sin første stilling på onale avisforsider.

Arne Jacobsens tegnestue (1950-52), Allerede da en restaurant i Tivoli hvor hans indledende opgave var at i København bad nyuddannede Pan- bistå med arbejdet på Jacobsens siton tegne en ny stol, og han skabte den kendte stol Myren. Arne Jacobsen

Ekstraskat på hvid Netop kærligheden til farver og deres formåen var Verner Pantons stærkeste drivkraft, siger Sara Stauns­ ager og henviser til, at Panton studerede farver så grundigt, at han skrev bogen ’Lidt om farver’ omhandlende alt fra øjets fysiognomi til brugen af farver i det gamle Grækenland og Ægypten. ”Jeg er ikke begejstret for hvidt.

Verden vil være smukkere uden.  APRIL 2022

73

DANSK DESIGN

 Der burde være ekstraskat på hvid f­ arve,” skriver Panton i bogen. Et andet citat fastslår: ”Man sidder bedre på en farve, man kan lide.” ”Nogle tror, det bare er fjol, og at han prøver en masse farver. Det er det ikke,” fastslår Sara Staunsager. ”Panton fokuserer på velvære: hvordan farver og lys påvirker os. Han vægtede farven over alt andet. Dernæst kom lyset. Begge var vigtige for ham i forhold til et rums atmosfære. Man kan sige, at installationen ’Lyset og Farven’, som vi nu viser, virkelig var et eksempel på, hvordan han får det forløst.” ”Han inviterer os med ind i farverne og viser os, hvordan farver påvirker os kropsligt og kan være med til at tale til vores velvære. Så snart du bevæger dig ind i en ny farve, oplever du det på din krop,” siger hun.

Sara Staunsager påpeger, at en nutidig kunstner med referencer til Panton er fx Olafur Eliasson, der er kendt for værket ’Your Rainbow Panorama’ på toppen af ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Her ses Fantasy Landscape, som Verner Panton skabte som en del af sin udstilling Visiona II på møbelmessen i Köln i 1970. Målet var at udfordre møbelbranchens vanetænkning. Værket regnes af mange for hans ypperste. To år forinden var han også hyret til en lignende opgave på møbelmessen i Köln. Da bød han bl.a. ind med vægge dækket af flere lag af gardiner i forskellige farver, så rummenes farver kunne ændres ved at skyde et nyt gardin for.

FARVERNE IFØLGE VERNER PANTON • Rødt er spændingsfyldt, excentrisk, ophidsende, støtter erobringsviljen.

• Rødorange kommer mennesker i møde.

• Gult er glæde, lykke, håb om befrielse.

• Brunt er tungt og dumpt, sanseligt, behagelig staldvarme, problemløs tryghed.

• Violet er udtryk for identifikation, ubeslutsomhed, festlighed, men også alvor, en tendens til at være hemmelighedsfuld.

• Blåt skulle give udtryk for afslappet følsomhed, ro og tilfredshed, troskab.

• Grønt er kritisk, analytisk og retvinklet. Den hårde mands idealfarve.

• Sort, absolut mørke. Nej til sort betyder ja til farve.

• Gråt indeholder ingen farveblanding og er derfor fri for enhver psykisk tendens. Gråt betyder ligevægt, frihed for ophidselse og er grænsen mellem spænding og løsning, mellem ja og nej.

• Hvidt er rent og klart, neutralt, vægtløst, spændingsløst. Hvidt tillader den frieste menneskelige udfoldelse.

Kilde: Bogen ’Lidt om farver’ af Verner Panton, udgivet af Dansk Design Center i 1991.

74

Bevægelse, tak!

Pantons anden store drivkraft var en ubændig lyst til at eksperimentere med traditionelle møbelkategorier, siger Sara Staunsager, der i de regnbuefarvede rum udpeger stolen Joke (1995) med ben af fjedre. ”Det er et godt eksempel på, hvordan han tænkte det at sidde eller ligge. Man skal ikke sidde på en stol med fire ben, men stolen skal have noget bevægelse i sig, så enten har du fjedre, eller også kan du flyve, eller du kan svinge. Kan den ikke gøre noget, er den lavet så ubehageligt, at du er nødt til at rykke dig rundt. Du skal hele tiden bevæge din krop. Han var meget inspireret af at sidde på en saddel på en hest, fordi hesten hele tiden bevæger sig, og det er ligesom den tankegang. Det værste, han vidste, var at komme ind i en dagligstue med sofa og to stole og så vide, at her skulle han så sidde resten af aftenen,” fortæller hun.

Et kig på billeder fra hans private hjem i Binningen viser, hvordan Panton-parret udfordrede alle konventioner med bl.a. polstrede, stofovertrukne siddetrapper og det rullende møbel Sitting Wheel, der er en mellemting mellem briks og lænestol; ned fra loftet i spisestuen hænger omtrent hundrede tusind lyse muslingeskaller a la dem fra Shell-lampen (1964), så rummet tager sig ud som en drypstenshule. ”Selv i dag, når vi ser på billeder af hans hjem, siger folk: Boede han virkelig sådan?” fortæller inspektøren.

Møbelforsker At Panton så sig selv som en slags forsker inden for udvikling af nye møbelformer og interiørløsninger, ses på en gammel tale, som Sara Staunsager har fundet i sin research til udstillingen. I talen, der er blevet holdt flere gange, fx på en møbelmesse i København og til Wegners 75-års fødselsdagsfest, sætter Panton spørgsmålstegn ved alt givent i møbel- og indretningsbranchen – med i alt 77 retoriske spørgsmål. ”Findes der god smag?” spørger provokatøren og fortsætter senere:

”Er god smag ikke tit bare kedeligt?”

Pantons lyst til at bryde med det vante ses også i et spørgsmål som: ”Hvorfor er dagligstuebelysningen altid graa-gul? Naar man vil more sig og have det rart og gaar på et diskotek – paa bar eller i en forlystelsespark – saa har man farvet lys?”. Han afslutter med en Pantonsk provokation: ”Der må ikke stilles spørgsmål.”

Talen, der ifølge Sara Staunsager kan ses som en art manifest for hele Pantons virke, er gengivet i udstillingen – og særligt ét af Pantons mange spørgsmål har inspireret museumsfolkene, fortæller hun: ”Hvorfor er de lyde man gengiver i en lejlighed altid musik? Er lydene fra en hønsegaard – bølgelyde – vinden og mange ikke ligesaa smukke?” spørger han.

Ud fra den tanke har hun og kollegerne indrettet sanserum, hvor Pantons vision bliver indfriet. I et rum med vindens susen ud af højttalerne kan de besøgende samtidig svæve i designerens Flying Chair (1964).

Sara Staunsager håber, at museets gæster også går inspirerede derfra:

”Folk spørger, hvorfor vi skal have en Verner Panton-udstilling nu. Svaret er: Vi skal ud af det her corona­mørke, ud i lyset og bruge vores sansende krop. Det var Verner Panton optaget af – den her tankegang om at bryde med, at vi skal have sofaer og møbler, som vi kender.

Jeg siger ikke, at vi alle skal til at have et Fantasy Landscape derhjemme. Vi bliver nok heller ikke allesammen Verner Panton’er, for selvom flere slår tonen an med farver på væggene derhjemme, så kan vi danskere rigtig godt lide vores hvide vægge. Det er mere noget med, at vi er i en tid, hvor vi er mere sansende og modtagelige, fordi verden har været anderledes, og så åbner vi øjnene og tænker nyt,” slutter hun.

Udstillingen ’Verner Panton – Farver en ny verden’ vises på designmuseet Trapholt i Kolding til 14. august 2022.

KONKURRENCE:

Stol på stol Barstole, spisestole, sofaer og lænestole. Tårnstolen i etager, den hjerteformede drejestol og den snoede Panton-stol. Han kunne noget med plastik, former og pangfarver, arkitekt og designer Verner Panton. Flowerpot-lampen fra 1968 er blevet et ikon, ligesom hans møbler er.

Panton var en mand, der sprudlede af idéer. Flere eksempler

på, hvad han og andre designere har beriget møbelkunst med, kan du læse i Lars Dybdahls bog ’Det danske møbelboom 19451975’.

Har du lyst til at fryde dig over design, der holder, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Strandberg Publishing donerer til Ældre Sagens

læsere. Gå ind på hjemmesiden ­aeldresagen.dk/­konkurrence, og skriv dit navn og din adresse.

Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Møbler”.

Vinderne får direkte besked.

APRIL 2022

75

WIENERBØRN

Børnene I fra Wien I årene efter 1. verdenskrig kom et stort antal fattige og sultende børn fra Wien på plejeophold hos danske familier

1920 ankom en tynd, underernæret østrigsk dreng ved navn Hermann Herr efter en udmattende togrejse til Københavns Hovedbanegård. Han bar et skilt om halsen med navn og adresse på de danske plejeforældre, han skulle tilbringe de kommende måneder hos. Mine oldeforældre, Georg og Ingeborg Jensen, stod på perronen og tog imod. Senere på dagen nåede den lille flok frem til købmandsgården i Farum, hvor min dengang 8-årige mormor, Karen, og hendes søskende ventede i spænding på gæsten fra Wien.

Sådan begynder historien om det, der udviklede sig til at blive et livslangt venskab mellem to familier – en dansk og en østrigsk. Men Hermann var langtfra det eneste østrigske barn, der kom til Danmark i årene efter 1. verdenskrig. Frem til 1925 tog landet imod 11.400 børn mellem 6 og 14 år fra Wien. De fik betegnelsen wienerbørn.

Østrig-Ungarns sammenbrud Af Jakob Vedelsby

76

Foto Ritzau/Scanpix

Det er altid børnene, der lider mest under og efter en krig. Af de 53.000 mennesker, som alene i 1919 døde af

sult, underernæring og kulde i Wien, var de 32.000 børn, og det anslås, at mere end 150.000 børn var underernærede. Men hvordan var Østrig havnet i den situation, at man ikke kunne brødføde sin egen befolkning?

Forklaringen skal findes i sammenbruddet af det såkaldte dobbeltmonarki Østrig-Ungarn, som ved 1. verdenskrigs begyndelse dækkede dele af det nuværende Polen, Ukraine, Rumænien og Italien, foruden hele det nuværende Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina. I slutningen af krigen var dette storrige i opløsning. Område efter område frigjorde sig, og Østrig mistede sin magtstatus i Europa og endte som en ministat. Wien gik fra at være en pulserede metropol til at være en isoleret by, der tog imod en stadig strøm af hjemvendte soldater og flygtninge fra områder i det tidligere Østrig-Ungarn. Mange af mændene var omkommet i krigen, og det var op til de efterladte kvinder at forsørge familierne. Men arbejdsløsheden var enorm, og en i forvejen katastrofal fødevaresituation blev forværret af, at store dele af landbrugsjorden befandt sig i de nye nabolande.

Vi vil gerne modtage en lille Pig e fra Wien. Alder helst ca. 8-10 Aar. Ankomst: Naarsomhelst. Er Bør nene tilset af Læge inden Modtagels en?

Kunde vi ikke med hende faa en lille Følgeseddel, hvorpaa der stod forskellige Sætninger paa hendes Sprog, f. Eks. Hvad hedder du?

Vi skal nok være gode ved dig.

Er du syg, hvor gør det ondt osv .

Bogtrykker H. H. og Hustru.

Danskere med åbne arme Lande som Schweiz og Holland havde allerede i nogle måneder taget imod børn fra Wien, da det lykkedes danske ildsjæle at stable et lignende initiativ på benene.

Komitéen for Wienerbørns Ophold i Danmark blev etableret af advokaten Sigurd Jacobsen, og private donationer strømmede ind, men planlægningen blev vanskeliggjort af dårlige kommunikationsforhold. Postforbindelsen fungerede trægt, telegrammer gik dårligt igennem, og der var ingen direkte telefonforbindelse mellem København og Wien. Det lykkedes dog komitéen at arrangere møder i Wien med forældre, så de ikke skulle sende deres børn ud i verden helt uvidende om, hvad der ventede. Her fik de et danmarkskort påtrykt oplysninger om Danmark med hjem. I efteråret 1919 blev de første forkomne wienerbørn transporteret væk fra kaos, ødelæggelser, sult og sygdom til tryggere forhold 1.000 km nordpå.

Danskere, der tog imod wienerbørn, skulle selv betale for mad og tøj til børnene under deres ophold, mens komitéen sørgede for rejsen og forplejningen undervejs.

Viljen til at hjælpe var stor blandt danskere fra alle dele af landet og fra alle samfundslag, og der indløb tusinder af breve som svar på komitéens avisannoncer, hvor de efterlyste egnede plejefamilier.

Den svære afsked Det er ikke svært at sætte sig ind i, hvor vanskeligt det må have været for de østrigske familier at sende deres børn helt ned til 6-årsalderen afsted med tog til en ukendt skæbne hos mennesker, de ikke kendte.

Sigurd Jacobsen beskriver i sin bog en afskedsscene på banegården i Wien: 

er Jeg ser i Avisen, at De søg fra Hjem for nogle smaa Børn om ve ha ne Wien. Jeg vil ger k Pige De vil sende os en lille flin vil De paa 7-8 Aar. Vi haaber en, være saa venlig at sende os d me re væ vil ne da vi meget ger e lill en til at glæde saadan og skal ­Stakkel, vi har selv Børn nok være gode imod det.

Fisker P. H. Vi har læst saa meget om de smaa Wienerbørn og om hvor stor Nøden er i Østrig, og nu ønsker vi at hjælpe dem ved at tage et lille Barn. Enten en Pige paa en 6-7 Aar eller en Dreng paa en halv Snes Aar, men Barnet maa være sundt og rask, har 9 Børn i Forvejen.

Gaardejer H. P. O.

APRIL 2022

77

WIENERBØRN

Dette for at bede Komiteen forlænge mit Wienerbarns Ophold her da hun trænger; og jeg vilde jo gerne have hende godt i Stand som De andre smaapiger; men det har jeg ikke opnaaet endnu; men hun var ogsaa den sløieste af dem der kom her til M. Hun er meget lang og vokser meget; og har haft svære Sygdomme de sidste par Aar. Hermed Attest fra Lægen.

Marie C. Undertegnede øn sker til Ophold i vort H jem en lille Pige, helst i Ald eren 5-6-7 Aar. Da vi selv i Foraaret har mistet vort enes te Barn, mener min Hustru og jeg at kunne gøre godt mod sa adan en lille Barnesjæl ved at give den Ophold i vort H jem. Vi ønsker den saa hurtig so m mulig.

Typograf H. S.

teen en Jeg sender hermed Komi lde det Bøn om Lov til at beho som jeg Wienerbarn Anton G., død og er r har i Pleje, hans Fa det og Moderen yderst fattig, ligt for vilde blive meget ulykke nu, ham at blive sendt hjem g mi e ert ligesom det vilde sm m ha dybt, hvis Komiteen tog en god fra mig, han er saadan m saa Dreng og jeg beder De blive. at m inderlig, tillad ha rske.

Marie P., Blikkenslage

78

 ”Taarer vædede alle Ansigter, hvorhen man end saa, saavel i som uden for Toget, og mange Forældre klamrede sig for sidste Gang fast til deres Børn eller til de Ledsagere, der stod dem nær, idet de tiggede og bad dem om, at de endelig maatte sørge for, at netop deres Barn fik et rigtigt godt Hjem i Danmark.”

Og Sigurd Jacobsen sætter ord på togrejsen: ”Langsomt rullede det lange Tog imod Danmark. Rundt om i de kolde Kupeer sad de udhungrede Børn i deres tyndslidte, hullede Klæder og kæmpede imod Kulden, fordi Kulmangel ikke tillod Opvarmning af Toget. Den første Sorg over Adskillelsen fra de kære i Wien var ganske vist snart overstaaet, saa Ledsagerne efterhaanden kunde faa Humøret sat lidt op. Men Stedet og Omgivelserne med alt det nye og uvante lagde dog stadig en Dæmper paa de Smaa, der havde vanskeligt ved at finde sig til Rette, efter at de var blevet revet bort fra de hjemlige Forhold.”

Ville beholde børnene Der er ingen tvivl om, at en del af wienerbørnene ville have mistet livet, hvis de ikke var kommet til Danmark.

De var underernærede, og mange led under eftervirkninger af bl.a. tuberkulose og den spanske syge. Som udgangspunkt skulle børnene blive i tre måneder, hvilket dog i nogle tilfælde blev forlænget i op til et år, men mange wienerbørn kom også på genbesøg hos deres danske plejeforældre. Det gjaldt også Hermann, der i første omgang opholdt sig i seks måneder hos mine oldeforældre på købmandsgården i Farum. Han vendte tilbage et par år senere, og i 1927 er der dokumentation for, at min oldefar overførte 120 kr. til Wien, som kunne betale udgifterne til endnu et genbesøg. Jeg fandt brevet på det lokale museum i Farum, hvor dele af min families korrespondance med Hermann opbevares.

I begyndelsen af 1920’erne var det uacceptabelt for mange danske plejeforældre at sende det barn, de havde haft ansvar for, tilbage til Wien, hvor situationen var uændret dårlig. Flere år efter krigens afslutning var der stadig mangel på brændsel og mad, og inflationen var ude af kontrol. Når plejebarnet kom på genbesøg, var det derfor ofte atter svækket af underernæring.

Komitéens hovedkontor og lokalafdelinger, pressen, rigsdagsmedlemmer, Justitsministeriet og selv kongen modtog utallige opfordringer til, at man gjorde en undtagelse fra reglerne om hjemsendelse efter tre måneder.

Livslange venskaber Da Østrig i 1925, med økonomisk støtte fra bl.a. England, Frankrig og Italien, var ved at være genopbygget som nation, ophørte den danske hjælpeindsats. På det tidspunkt var der stadig knap 300 wienerbørn i landet, og de var efterhånden så knyttet til Danmark, at det vakte stor folkelig opstandelse, da Justitsministeriet krævede dem

udvist. De endte med at få permanent opholdstilladelse, og de fleste blev i Danmark og fik med tiden dansk statsborgerskab.

Mange af wienerbørnene bevarede en tilknytning til Danmark og deres danske plejeforældre livet igennem.

Sådan gik det også med Hermann og min familie. Hermann lærte sig dansk allerede under de første besøg, og af de breve, der er bevaret, fremgår det, at han kaldte mine oldeforældre ”mor og far” og besøgte dem så ofte, han kunne, i resten af deres levetid. Der var samtidig opstået en nært venskab mellem Hermann og min mormor og hendes søskende.

2. verdenskrig kom på tværs, da Hermann blev sendt i krig på nazisternes side, men der findes også breve, hvor han skriver til sin danske familie fra fronten. Nogle år efter krigen begyndte de atter at besøge hinanden.

Min mormor var i Wien adskillige gange og boede hos Hermann og hans kone og børn – og vice versa. Selv mødte jeg ved en enkelt lejlighed Hermann i Danmark ved et familiearrangement. Efter hans død i en høj alder fortsatte min mormor med at tale i telefon med og besøge hans kone, der var blevet en god veninde. I dag – mere end 100 år efter Hermanns første besøg i Danmark – er der stadig kontakt mellem de to familier.

Det er næppe for meget at konkludere, at indsatsen for wienerbørnene, der i øvrigt blev gentaget efter 2. verdenskrig, er et eksempel på den stærke, dybtliggende vilje, vi mennesker har til at hjælpe medmen-

nesker i nød. Eller som Sigurd Jacobsen skriver om børneaktionen i sin bog: ”Den formaaede at samle saa at sige alle Danske — uden Hensyn til Stand, politisk eller religiøs Indstilling, saa lidt som til Alder eller alt det meget andet, som ellers i det daglige Liv trækker Skel inden for et Lands Befolkning, — til et endrægtigt Arbejde for at komme Medmennesker i Nød til Hjælp. Aktionen fik ganske uventet Betydning for Tusinder af Mennesker, saavel i Wien som i Danmark, og alle søgte, grebne af Begejstring, at naa frem imod det Maal, Landet som Helhed havde sat sig, da det blev kundgjort, at Børnene i Wien var ved at omkomme af Sult. Men det, der blev saaet i Menneskers Sind gennem disse Arbejdsaar, og det, der voksede op derigennem i de Tusinder af Hjem, har sikkert ikke desto mindre været af uvurderlig Betydning saavel for Givere som for Modtagere, maaske ikke mindst for de første efter det gamle Ord: Saligere er det at give end at tage.”

Min foreløbige Bestemm else er at beholde Barnet, saavidt muligt, indtil Nøden i Wien er betydelig aftagen, selv om man sku lde forlange det afsendt før, forudsat naturligvis, at Barnets Paarørende giv er deres Minde dertil. At afsende Barnet i den nærmeste Fremtid, er et Barbari, som jeg ikke vil deltage i.

J. K., Læge.

Efter 1. verdenskrig tog danske familier imod 11.400 børn mellem 6 og 14 år fra Wien.

Kilde: uddrag af breve, gengivet i Sigurd Jacobsens bog ­’Wienerbørn i Landflygtighed’ fra 1943.

APRIL 2022

79

SJOV MOTION

Konkurrence gør motion sjovere En rask kappestrid kan gøre det sjovere at motionere – også for dig, som hader at konkurrere. Det gælder om at finde det rette niveau, og det kan sagtens være mod dig selv

Af Jakob Melgaard

S

ynes du også, at det er lidt træls at holde formen ved lige med lange gåture eller ved at lunte på løbebåndet i fitnesscenteret?

Så skulle du overveje at tilføre lidt ’motions-krydderi’ i form af en konkurrence. ”Det er altid godt at bevæge sig, men en konkurrence har den fordel, at man kommer til at give sig en anelse mere. Man løber en ekstra meter, man får lige koncentreret sig, man opper sig lidt mere,” siger Mark Schram Christensen, der er lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.

Han forsker groft sagt i, hvad der foregår i hjernen, når man bevæger sig. Og der kan være forskel på, om man går en tur sammen med en ven, eller om man prøver at vinde over vennen i en konkurrence. ”Man taler typisk om en indre og en ydre drevet motivation for den sport, man dyrker. En konkurrence er en interaktion med andre mennesker, og dermed kommer der en ydre faktor, som påvirker det, man gør. Og så giver man sig lige lidt ekstra,” siger han.

Det er dog ikke sort og hvidt. Dels er det ikke alle mennesker, der har lyst til at konkurrere, dels nytter det ikke noget, hvis man fx vinder hver eneste gang: De overraskende sejre er nemlig de bedste.

80

”Der, hvor jeg ser en fordel ved konkurrencer, er specielt i de situationer, hvor du vinder over den ven, du ikke havde regnet med at slå. Så får du et ekstra boost af dopamin. Og du får en ekstra motivation til at gøre det igen.

Men hvis det bliver en vane, at du slår din ven, så er der jo ingen grund til at yde en ekstra indsats,” siger Mark Schram Christensen.

Ifølge Christian Jantzen, der er professor ved psykologi på Aalborg Universitet, kan man også godt konkurrere alene, mod sig selv. ”Man ser det fx ofte, når folk har skridttællere. De går ikke bare en tur – de prøver ofte at overgå det, de gik i går eller i sidste uge,” siger han. ”Er man bare nogenlunde konkurrencemindet, så er det ikke så vigtigt, om det er et andet menneske, eller om det er den, man selv var i går, som sætter normen for, hvad der er en ’almindelig’ præstation, og for, hvad der er en ’god’ præstation,” siger Christian Jantzen.

Og selv hvis du ikke gider konkurrere, kan du have gavn af et konkurrenceelement. Du skal blot finde det rette niveau, så selv en stille og rolig gåtur rundt om søen bliver til en form for konkurrence. ”Man skal gøre op med sig selv, hvad der motiverer. Og hvis det er altid at gå tur rundt om den samme

sø, så prøv at give gåturen lidt ekstra krydderi ved at lægge mærke til nye ting. Det kan være et træ, man ikke har lagt mærke til før,” fortæller Mark Schram Christensen.

Det at opdage noget nyt på den ellers vante rute kan nemlig give den lille ’overraskende sejr’, som udløser dopamin i hjernen. ”Det gælder om at blive nysgerrig på sin aktivitet, så man prøver at finde ud af, om der er elementer, hvor der er mulighed for at lære noget nyt,” siger han. 

DYRK MOTION OG FÆLLESSKAB Ældre Sagens lokalafdelinger tilbyder en lang række muligheder for at få sved på panden, styrke musklerne og dyrke fællesskabet. Alt fra stavgang og stolemotion til krolf og kajak.

Der er forskel på, hvad de forskellige afdelinger tilbyder, men husk, at som medlem er du velkommen i alle afdelinger. Læs mere i Det Sker eller på din lokalafdelings hjemmeside.

Vild med krolf Da et dårligt ben tvang Grethe Bjerre til at sige farvel til badminton, gik hun på jagt efter en ny sport Af Jakob Melgaard Foto Lise Balsby

H

vis du allerede har prøvet at spille krolf, så er der en vis sandsynlighed for, at det er Grethe Bjerre fra Østjylland, du skal takke for det.

Hun har nemlig været med til at starte over 50 krolfklubber herhjemme, siden hun for nogle år siden selv faldt over sporten ved et tilfælde, da hun var på familiebesøg i Sønderjylland.

“Det var en idræt, som jeg mente ville være god for ældre. Der var dog ingen klubber overhovedet her i det østjyske, så jeg gik til DGI Østjylland og spurgte, om de ville bakke mig op, hvis jeg gik i gang,” fortæller hun.

Og så gik det hurtigt. Fra sin tid i DGI Østjylland, hvor hun havde været badminton-formand i et par årtier, havde Grethe Bjerre et stort netværk, og det udnyttede hun. Når hun mødte

folk ude i foreningerne, spurgte hun altid, om ikke de skulle begynde til krolf.

På den måde var hun med til at starte over 50 krolf-klubber i løbet af få år.

“Krolf er en blanding af krocket og golf. Du spiller med en kugle og en kølle, som minder om krocket, men er lidt tungere. Du skal igennem en bane, som ikke er på 18 huller, men på 12. Det gælder om at komme igennem banen på færrest mulige slag,” fortæller hun og fortsætter: “Krocket er et meget taktisk spil, hvor du kan sige: ”Nu smider jeg den kugle væk, så jeg kan komme til.” Det må du ikke i krolf. Krolf er et venligt spil, hvor du ikke må være ond,” siger Grethe Bjerre med et grin.

Selv om det er en ‘venlig sport’, så er det dog stadig en sport, hvor man konkurrerer, og hvor der er vindere og tabere. Det er vigtigt.

“Jeg havde ikke lavet mange krolfklubber, før spillerne efterlyste, at de kunne spille mod hinanden. Derfor gik i vi i gang med forskellige turneringer og stævner,” forklarer Grethe Bjerre.

I dag er der rig mulighed for at spille krolf mod andre. Der er holdturneringer, regionale mesterskaber, landsmesterskaber og krolf-spillere fra Danmark har endda deltaget i de åbne tyske mesterskaber.

“Folk der har spillet fodbold, håndbold og badminton vil gerne spille krolf for konkurrencens skyld. Ellers kunne de jo bare gå en tur,” siger Grethe Bjerre.

“Jeg døjer selv lidt med bentøjet, men jeg har stadig behov for fællesskabet. Som yngre spillede vi badminton. Nu mødes vi på krolfbanen. Og vi har det stadig lige så sjovt, som dengang vi var unge,” siger hun.  APRIL 2022

81

SJOV MOTION

Sport med gode konkurrence­elementer Her er en guide til sportsgrene, hvor du kan deltage og kæmpe mod andre – også selvom benene ikke længere er til lange spurter eller glidende tacklinger Af Jakob Melgaard Illustration Storyful

PICKLEBAL

PADEL

tsjersport, Padel er en ke nnis, te der minder om indre, og m men banen er nderne. ba ge man må bru r pulært unde Spillet blev po så mien, og coronapande r. Det spilles re io n blandt se ner, både ude på særlige ba og inde. den: Sved på pan

KROKET Spilles i hele la ndet – reglerne er ande rledes end almindelig have kroket, der spilles på en sæ rlig bane.

Der er ca. 150 fo reninger med kroket med samlet set lige over 2.800 medlemmer.

I kroket spilles der både stævner, turner inger og DM for både enkeltm and, par og hold.

L

et indendørs Pickleball er en padel. Det er alternativ til n, to in dm af ba kombination tennis. Det og is nn bordte e badmintonban spilles på en le de bat – begge med bold og r gø e, hvilket er meget lett håndtere. at dem lettere den: Sved på pan

Sved på panden :

BOWLS Bowls spilles i det meste af landet. Minder om petanque, men kuglen er ’skæv’, så den triller ikke lige. Dermed kan man – med en vis øvelse – få bolden til at lægge sig bag modstandernes bolde.

Sved på panden:

KROLF

bane les på en Krolf spil en er uller. Ban med 12 h 2 . Længste 00 m cirka 1.0 å l hullet m n afstand ti le g u K eter. være 30 m e st m r e mind og køllen t, men er om kroke re. lidt tunge anden: Sved på p

PETANQUE Udbredt sport, som passer til alle aldersgrupper.

Der er særlige baner og foreninger over hele landet.

Kan spilles både ude og inde året rundt. Spillet kan justeres i sværhedsgrad, så det kan spilles af alle, uanset fysisk formåen.

Sved på panden:

82

BEVÆGELSESFRIHED BEVÆGELSESFRIHED II HVERDAGEN HVERDAGEN

ANNONCE

FoFFroodriddi ede rdi dtedtt rderjeeje d r r ig om mfrfihrih oom edee,ddu, aufahfhrejesr igssig frih , uafæ æ ngnnig ig hehded ogoogglivlisvksk hæ ggig livsvkavvliaatliliette! t! hed tet!

GRATIS GRATISHOTLINE HOTLINE GRATIS HOTLINE Ring Ringmellem mellemkl. kl.

Ring mellem kl.

08:00 08:00---16:00 16:00 08:00 16:00 på påtlf.: tlf.:31 3116 1668 6835 35 på tlf.: 31 16 68 35

DuDu Dufårfår fåraltalt alti iirådgivning rådgivningogog oghjælp hjælpfrafra fraAAAtiltil tilZ ZZmed med rådgivning hjælp med kabinescootere og den gældende trafiklovgivning kabinescootere og den gældende trafiklovgivning på kabinescootere og den gældende trafiklovgivningpåpå området.

Vi er et professionelt team på 12 personer, området.

Vi er et professionelt team på 12 personer, området. Vi er et professionelt team på 12 personer, der derved vedaltalt altom omkabinescootere kabinescootereogog ogerer erklar klarpåpå påtelefon telefon der ved om kabinescootere klar telefon tiltil dig før, under og efter købet af tilatat athjælpe hjælpe dig før, under og efter købet afdin din hjælpe dig før, under og efter købet af din kabinescooter. kabinescooter. kabinescooter.

BESTIL BESTILGRATIS GRATISKATALOG, KATALOG, 2022 modeller BESTIL GRATIS KATALOG, RING: RING:3131 3116 1668 6835 35 RING: 16 68 35

Prøv Prøvosos osogog ogdudu duvilvil vilhurtig hurtigfinde findeudud udaf,af, af,atat atdudu duerer eri trygge trygge Prøv hurtig finde ii trygge hænder ligegyldigt hvor i Danmark du bor, kender hænder ligegyldigt hvor i Danmark du bor, kender hænder - ligegyldigt hvor i Danmark du bor, kender vivi videde derette rettefolk folksom somkan kanhjælpe hjælpedig. dig. rette folk som kan hjælpe dig.

ViVi Vihjælper hjælperdig digmed medetet etkompetent kompetentoverblik overbliki forskelliforskellihjælper dig med kompetent overblik ii forskelligege på markedet.

Vores Aut. forhandgekabinescootere kabinescootere på markedet.

Vores Aut. forhandkabinescootere på markedet. Vores Aut. forhandlere repræsenterer stort set alle mærker lere repræsenterer stort set alle mærker og lere repræsenterer stort set alle mærker ogog modeller, som findes på det danske marked, så vi kan modeller, som findes på det danske marked, så vi kan modeller, som findes på det danske marked, så vi kan hjælpe hjælpedig digmed medatat atfinde findeden denmodel modelsom sompasser passertiltil tilditdit dit hjælpe dig med finde den model som passer behov og pengepung. behov og pengepung. behov og pengepung.

Service Serviceogog ogydelser ydelsertilbydes tilbydespåpå påhjemmeadresse hjemmeadressepåpå på Service ydelser tilbydes hjemmeadresse alle vores kabinescootere og du får altid en 6 mdr. alle vores kabinescootere og du får altid en 6 mdr. alle vores kabinescootere og du får altid en 6 mdr. garanti garantipåpå påservice. service. garanti service.

Ring Ringtiltil tilos,os, os,såså såkan kanvivi vibesvare besvarealle alledede de Ring kan besvare alle spørgsmål du måtte have omkring spørgsmål du måtte have omkring spørgsmål du måtte have omkring kabinescootere kabinescootereeller ellertilmelde tilmeldedig digtiltil til kabinescootere eller tilmelde dig næste køreundervisningsdag. næste køreundervisningsdag. næste køreundervisningsdag.

ViVi Virepræsenterer repræsenterer3535 35Lokale LokaleAut. Aut.Forhandlere Forhandlere repræsenterer Lokale Aut. Forhandlere ogog Service Værksteder fordelt og5353 53Aut. Aut. Service Værksteder fordelt overhele hele Aut. Service Værksteder fordeltover over hele Danmark, som sikrer hurtig og lokalt service Danmark, som sikrer hurtig og lokalt service Danmark, som sikrer hurtig og lokalt service Kontakt KontaktSøren Sørenpåpå påtelefon telefon: 31 311616 166868 683535 35 Kontakt Søren telefon :: 31 ogog mere om vores ydelser og hvad oghør hør mere om vores ydelser og hvad hør mere om vores ydelser og hvad vivi vikan kangøre gørenetop netopforfor fordig. dig. kan gøre netop dig.

www.kabinescooter.dk www.kabinescooter.dk- --info@kabinescooter.dk info@kabinescooter.dk www.kabinescooter.dk info@kabinescooter.dk

KIRKEGÅRDE

I en ny serie besøger journalist Vera Bundgaard kirkegårde rundtomkring i landet for at fortælle historier om en egn og dens befolkning. Første stop er Vorupør Gamle Kirkegård, der ligger i Thy i Nordvestjylland.

Fiskernes sidste hvilested En vindblæst kirkegård i Vestjylland fortæller historien om det barske liv ved havet Af Vera Bundgaard

B

Foto Anders Trærup

læsten går frisk over klitheden og ind over stendiget, der omkranser Vorupør Gamle Kirkegård i Thy. Herude på kanten af riget hersker vestenvinden, og som de mange gravsten vidner om, var den også tidligere hersker over liv og død. Øverst på en mørkeblå mindesten er et hvidt kors og derunder navnene på de mange fiskere, der omkom på havet den 26. marts 1885. ”Det var den største ulykke i Vorupør. Alle fiskere var ude den dag, men pludselig trak det op til storm. Redningsbåden blev sendt ud og fik reddet flere, men så kæntrede den, og otte mand druknede,” fortæller Jimmy Munk Larsen, der er historiker og ansat ved Museum Thy. Bag navnene står alderen på de døde. Den ældste var 67, de yngste – to brødre – var 17 og 18 år. Den dag var fiskerlejet tæt på at miste endnu flere. 18 fiskere sejlede

84

længere nordpå i et forsøg på at komme sikkert i land, men i de næste mange timer vidste ingen, om de havde klaret den. Byen risikerede at blive tømt for mænd. ”Der ville ikke være mænd nok til at bære kisterne,” ­fortæller Jimmy Munk Larsen.

Heldigvis klarede de skærene og kom sikkert hjem, men ulykken fik mange til at gå ind i Indre Mission. Som der står skrevet nederst på stenen: ”SYNDENS SOLD ER DØDEN MEN GUDS NAADEGAVE ER ET EVIGT LIV I KRISTUS JESUS VORHERRE”.

Missionen Det var Jens Munk-Poulsen, der bragte missionen til Vorupør. Han var den yngste i en søskendeflok på otte, og

familien var den fattigste i byen. Familien havde ingen dyr, hvilket ellers var normalt blandt fiskerne.

I stedet måtte familien ernære sig alene ved fiskeri, og børnene gå fra gård til gård med kurve på ryggen for at sælge fisk. Jens Munk-Poulsen var godt begavet og fik muligheden for at blive andet end fisker. Han blev forlovet med Maren, der var krodatter, og hendes far betalte for, at han kunne komme på seminarium.

Dér blev han vakt til Indre Mission, men det brød svigerfaren, der som kroejer solgte alkohol, sig ikke om og indstillede betalingerne. Ved hjælp af indsamlinger blandt de fattige familier kunne Jens Munk-Poulsen alligevel færdiggøre uddannelsen som lærer.

Ud over at bringe missionen til Vorupør var Jens Munk-Poulsen med til at danne Vorupør Fiskercompagni i 1887. Før havde fiskerne arbejdet hver for sig, men med Fiskercompagniet begyndte man at fiske til en fælles pulje, og overskuddet blev fordelt lige mellem medlemmerne, uanset hvor meget de havde fanget. ”En art kommunisme,” skrev polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen senere om modellen.

Før solgte fiskerne direkte fra stranden, og betalingen var ofte brændevin, der bidrog til en drukkultur blandt ­fiskerne, eller de gik ind i landet med kurve på ryggen. ”Med Fiskercompagniet kunne de eksportere i fællesskab, ikke til Hundborg, men helt til Hamborg,” siger Jimmy Munk Larsen med henvisning til en mindre by i nærheden.

Jens Munk-Poulsen endte med at komme i Folketinget, hvilket også står øverst på hans gravsten. Nederst står: ”Rejst af Venner”.

”Folk samlede ind til gravstenen, når nogen døde.

Dengang var folk fattige, så en gravsten var en stor udgift, og derfor samlede man ind for at hjælpe. Det er en tradition, man har bevaret i Vorupør,” fortæller Jimmy Munk Larsen.

Mange børn Vi går videre til en grav, der er omringet af vildtvoksende træer og buske. Her hviler Anton Thomsen og Ane Kirstine Thomsen. De blev født i henholdsvis 1881 og 1867 og var fætter og kusine. De blev gift, da hun var 37 og han 23 år, og Anton var hendes tredje mand.

Ane Kirstine havde seks børn, da de blev gift. Hendes første barn blev født uden for ægteskab, og det betød, at hun mistede sin plads på en gård og måtte flytte hjem til sine forældre. Hun blev så gift med en fisker, som druknede, og så måtte hun flytte hjem igen. 

KIRKEGÅRDE

 ”Eneste alternativ var fattiggården, og det var et sted, man for enhver pris ville undgå,” siger Jimmy Munk ­Larsen.

Ane Kirstine blev igen gift med en fisker og fik tre børn mere, før også han druknede på havet. ”Så måtte hun flytte hjem igen, før hun blev gift med sin fætter Anton. Der var nok en del fornuft indblandet i ægteskabet. Han fik en kone og børn til at hjælpe med krogene til fiskeriet, og hun fik en mand til at forsørge sig og børnene,” siger Jimmy Munk Larsen.

Ane Kirstine fik endnu fem børn med Anton, hvoraf de to ligger i et gravsted ved siden af, da de døde tidligt. I alt fødte hun 11 børn.

I det hele taget er der mange små gravsten på kirkegården som vidnesbyrd om store børneflokke og børn,

86

der døde tidligt. Mange kvinder døde også i barselsseng, herunder Elvine Jensen – Elvine, fordi hun var nummer 11 i børneflokken. Ved siden af hende er der to små ­gravsten. ”Hun fødte tvillinger, der begge døde, og hun døde også selv. Folk fik mange børn dengang, og gifte kvinder i den fødedygtige alder gik nærmest konstant rundt og var gravide,” fortæller Jimmy Munk Larsen, der selv er født og opvokset i Vorupør og stadig bor her.

Bådebyggeren Det hele var dog ikke kun fattigdom og elendighed. Samarbejdet i Fiskercompagniet bragte efterhånden velstand til området, og især én opfindelse gjorde, at færre druknede på havet.

KIRKEGÅRDSHISTORIER Indtil sidst i 1800-tallet hørte fiskerne i Sønder og Nørre Vorupør under kirken i Hundborg, der ligger længere inde i landet, men efterhånden blev der behov for en kirke nærmere kysten. I 1878 blev en kirke opført øst for Nørre Vorupør, hvor den gamle kirkegård nu ligger. Kirken havde plads til 150 sognebørn, men blev snart for lille på grund af befolkningstilvækst og fremgang for missionen.

Derfor blev der i 1902 opført en ny kirke inde i Nørre Vorupør. Den gamle kirke blev revet ned, men våbenhuset står tilbage og anvendes som kapel. Enkelte bliver stadig begravet eller bisat på kirkegården, hvis de har en særlig tilknytning til stedet.

Jimmy Munk Larsen, der viser os rundt, er historiker og forfatter til bogen ’Begravet i klitten – Vorupør Gamle Kirkegård’, udgivet af Museum Thy.

Vi er nået til Chresten Thomsens gravsted. Han var bådebygger og krogemager, og i øvrigt Ane Kirstine Thomsens far. ”Han vejede 120 kg og måtte opgive fiskeriet. I stedet blev han noget af en opfinder og begyndte efter en ulykke at arbejde med at bygge en ny type båd med dæk, der gjor-

de den sikrere end de mindre, åbne både. Den kunne også sejle længere ud,” fortæller Jimmy Munk Larsen.

Bykongen Jens Munk-Poulsen søgte staten om tilskud til den nye båd. Det blev bevilget, og snart blev den nye type dominerende på Thy-kysten, og de store drukneulykkers tid var forbi. Kresten Hansen Nielsen var den sidste fisker, der druknede under fiskeri i 1921. Også han ligger på kirkegården.

Det gør også en del strandvaskere, ukendte søfolk, der gennem årene drev i land ved det lille fiskerleje. Et hjørne uden gravsten er afsat til dem. På kirkegården ligger alle begravet med hovedet mod vest og med udsigt til øst, undtaget nogle, der ligger omvendt. ”De ligger sådan, fordi de er tyske marinesoldater fra 1. verdenskrig,” forklarer Jimmy Munk Larsen nøgternt.

APRIL 2022

87

ANNONCE

MÆND E & HELS

Har du en normal

vandladning?

Når vi bliver ældre, kan kroppen begynde at vise sider af sig selv, som vi ikke tidligere er stødt på. For mange mænd stiger antallet af toiletbesøg. Selv om det er ganske naturligt, kan det være generende. Ikke mindst om natten.

Har din vandladning forandret sig? Prostabona Plus indeholder bl.a. fennikel, der bidrager til normal vandladning og udskillelse af urin.

ANNONCE

TJEK DIG SELV, MAND!

Gunnar støtter sin prostata og vandladning

Har du en normal prostatafunktion?

Gunnar ønskede hjælp til sin vandladning og besluttede sig for at prøve Prostabona Plus. I dag anbefaler han det til alle mænd, der vil støtte deres prostatafunktion.

J

eg er jo ikke en hund!!

Gunnar griner og hentyder til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

Når man er lastbilchauffør, som 63-årige Gunnar er, er det en god ting at have styr på vandladningen. Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at be-

mærke, at vandladningen ændrer sig. Det er ganske normalt og typisk helt ufarligt, men det kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet og da han så en annonce på Facebook for Prostabona Plus, fangede det hans interesse.

Han bestilte en pakke og

det har han ikke fortrudt et sekund.

- De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig, fortæller Gunnar. Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder giv det en chance!

Læs hele Gunnars historie på wellvita.dk

Prostata og vandladning En voksende ”kiwifrugt” Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt.

Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd.

Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

Blæren Prostata Urinrøret

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Normal prostatafunktion og normal vandladning Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og understøtte normal vandladning. Produktet er produceret som ekstrakttabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø. Hørfrø understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin. * Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

1

Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg

2

For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt

3

Du har et normalt tryk på urinstrålen

4

Det drypper ikke, når du er færdig

Prostabona Plus til halv pris Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun 129 kr. (+ fragt 39 kr.)

2 måneders forbrug

RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget

Energivej 4, 6700 Esbjerg

VENDEPUNKTET

90

”Fire ord ændrede resten af mit liv” På Krabbesholm Højskole er der i 1966 en lærer, Rent stemningsmæssigt er det som fårfrem: øje på en ordblind elev med en knækket noget af dette vi skal have selvtillid, stille og genert. Læreren ser elevens

Det mørke værksted, den lyse potentiale, og det forandrer alt. Læs om Eriks højskole og læreren Niels Olav store vendepunkt – dengang han blev set. som gav ham "skubbet" Af Liv Mygind

Illustration Maria Wandel

APRIL 2022

91

VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

S

”Fra at være en introvert maskinarbejder i triste, mørke arbejdslokaler fik jeg et aktivt og udadvendt liv. Jeg fik et liv mellem bøger og mennesker, som jeg inderst inde altid havde drømt om, men aldrig troet på.”

Af Liv Mygind

”

Illustration Maria Wandel

Mine forældre havde et husmandssted uden for Osted. De var gode forældre, der passede landbruget og hjemmet. Men de var meget ordknappe mennesker, og vi gav kun hinanden korte beskeder, og jeg husker ingen samtale. Vi havde kun én bog. Den var med elefanter, og når mor havde læst for os, bad vi fadervor, og så sov vi. Et klaver skal man jo have, og vores brugte vi til at lægge tøj på om aftenen, inden vi gik i seng.

Mine forældre syntes, uddannelse var spild af tid. De havde ikke fået en uddannelse, og det behøvede vi børn heller ikke at få.

Men syv års skolegang skulle man jo have, så jeg kom i skole, og det havde jeg egentlig glædet mig til. Der gik ikke lang tid, før det gik op for mig, at jeg ikke kunne læse lige så hurtigt som de andre. Jeg tænkte, at der måtte være noget galt med mit hoved. Det viste sig senere, at jeg var ordblind, men det var der ikke nogen, der talte med mig om dengang. Efterhånden som tiden gik i skolen, blev jeg mere og mere usikker på mig selv. Jeg var så bange for, at jeg skulle blive hevet op til tavlen og skulle skrive noget – for så ville jeg blive til grin. Jeg var altid angst i timerne. Så mit selvværd røg også helt i bund.

Da jeg blev teenager, følte jeg en skam over mine manglende kundskaber. Jeg lukkede mig inde i mig selv. Senere stod jeg i lære som maskinarbejder. Det gik rigtig godt med håndværket, og det var nogle dejlige

92

Har du ople vet, at dit liv drede sig fr a det ene øje ænblik til det andet? Så h ører vi gern e fra dig, og er det måsk så e dit vendep unkt, vi dyk ned i næste k er gang. Skriv til vendepunk tet@aeldre sagen.dk, e send et bre ller v med dit na vn og din adre se til: Ældre sSagen, Sno rresgade 17-19, 2300 København S. Mærk brevet: ”Ven depunktet” .

og sjove svende, jeg arbejdede sammen med. Der blev fortalt frække vittigheder, og det var et helt andet miljø end det, jeg kom fra. Så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at lære deres omgangstone.

Som 22-årig stod jeg ved en drejebænk på en maskinfabrik i Skive og lavede bøsninger. Fra kl. 7 til 16 udhulede jeg metalrør i en konisk form, der skulle bruges til landbrugsmaskiner.

Efter et halvt år følte jeg, at der var et spændende liv derude, som jeg ikke deltog i. Jeg var en genert, lille ung mand, der ikke troede på sig selv. Det var, som om en hætte var trukket ned over mit hoved. Som maskinarbejder stod jeg ved den samme maskine dag ud og dag ind i en hal med sorte vægge og vinduer så snavsede, at vi ikke kunne kigge ud ad dem.

Så hørte jeg om en højskole, der lå lidt uden for Skive. Jeg cyklede derud. Der var en lang allé, der førte op til det gamle slot. Bag den tunge egetræsdør var der smukke tapeter på væggene. På kontoret fortalte en venlig dame mig, at jeg kunne få opholdet på Krabbesholm Højskole gratis, fordi jeg havde været soldat.

Yes, tænkte jeg. Nu får jeg et år til at tænke mig om og finde ud af, hvad jeg skal resten af livet. Det var fantastisk.

Jeg kom på et danskhold, hvor vi skulle tolke og diskutere litteratur. Og det viste sig, at det var jeg god til. Virkelig god til. En dag læste vi Fjenden, en novelle af Villy Sørensen, og jeg talte om den en hel time. Den novelle

handlede om mig. Den handlede om, at man kan være sin egen værste fjende, og det var jeg. Jeg troede ikke på mig selv, og det gik op for mig, at jeg holdt mig selv nede.

Læreren bad mig efter timen om at skrive mine pointer ned og give dem til resten af klassen. Det sagde jeg nej tak til, for jeg skulle ikke risikere at stave forkert. Men min lærer, Niels Olav, bad mig om at komme med ind på hans kontor. Og der sad vi med udsigt over fjorden på hans lille, hyggelige kontor, og så var det, han sagde: ”Du skal læse videre.” Det kom helt fuldstændig bag på mig.

Jeg var ved at tabe både næse og mund, og jeg sagde ahhhrrrr til ham og begyndte at komme med indvendinger: Jeg var gået ud af 7. klasse og var ikke god til regning og skrivning, så hvordan skulle jeg klare det? Min mangel på selvværd og selvtillid slog igennem. Så sagde min lærer: ”Skriv meget. Så lærer du det.” Jeg opfattede det, som om han sagde: ”Du er selv herre over dit liv. Sæt dine mål, og gå direkte efter dem.”

Efter nogle år, hvor jeg flakkede frem og tilbage mellem erhverv og skolegang, lykkedes det mig at tage real­ eksamen, HF og lærereksamen.

Det tog ti år. Det var hårdt arbejde, og når de andre tog til tulipanfestival og festede i tre dage, sad jeg og terpede engelske og tyske gloser. Men for hver eksamen, jeg bestod, forsvandt noget af min skam og mit mindreværd. På seminariet mødte jeg også en pige,

Lyt til VENDEPUNKTET Har du lyst til at høre hele Eriks historie, så lyt til Vendepunktet.

Du finder podcasten på aeldresagen.dk/podcast eller i din foretrukne podcast-app.

OM ERIK • Født i 1943.

• Uddannet maskinarbejder, to år på Krabbes­ holm Højskole og derefter realeksamen, HF og lærerseminariet i Ribe.

som støttede mig meget, og vi har guldbryllup i år. Vi har tre børn og tre børnebørn. Efter lærereksamen arbejdede jeg i 29 år på en efterskole.

Mit liv ændrede sig med nogle få ord i 1966. Fra at stå i et mørkt og trist lokale hver dag fik jeg lyse og venlige miljøer. Jeg fik et aktivt og udadvendt liv. Jeg fik et liv mellem bøger og mennesker, som jeg inderst inde altid havde drømt om, men aldrig troet på.

Jeg lærte at fokusere direkte på målet, og at der kun er én person, der kan opfylde mine drømme – og det er mig selv.

• Arbejdede som lærer og leder af metalværkstedet i 29 år på Osted Fri- og Efterskole.

Pensioneret i 2004.

• Var tidligere formand for Ordblindeforeningen i seks år.

• Gift med Birthe på 50. år. Har tre børn og tre børnebørn.

• Arbejder frivilligt i Danmission og har tidligere været besøgsven.

• Skriver på en bog om Osteds historie.

• Har sammen med andre skabt et cykelhold ved navn Kulturpedalerne, hvor 30 pensionister på 60-90 år hver mandag cykler en tur i omegnen af Osted og ser på kunst, kultur og natur.

ORDBLINDHED Ordblindhed er et medfødt og usynligt handicap, der gør det vanskeligt at omsætte bogstaver til sproglyde, som er nødvendige for at danne ord.

Cirka 7-8 procent af den danske befolkning lider af ordblindhed. Det vil sige knap 400.000 danskere.

En del mennesker med ordblindhed oplever sociale og psykologiske følgevirkninger. De begrænser sig selv i deres valg af uddannelse, og de mangler selvtillid.

Forskning viser, at ordblinde er lige så intelligente som resten af befolkningen.

Knap hver tredje ordblinde gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Hvis ordblinde får tidlig hjælp (ordblindhed kan testes fra slutningen af 0. klasse), får de bedre selvværd og har større sandsynlighed for at klare en ungdomsuddannelse.

Kilder: Egmont Rapporten 2018: 'Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge' og Ordblindeforeningen.

APRIL 2022

93

kabinescooter i Bilka Kabinescooter tilbehørspriser Køb din dream-bikes - Stokholder 399,Køb din dream-bikes - Rollatorstativ 1.199,- Drejesæde 5.999,kabinescooter ii Bilka - Garagecover 899,kabinescooter Bilka

ANNONCE Dette får du med i prisen til alle el-scootere: - Betalt Falck vejhjælp i 12 måneder - Levering og indstilling på adressen - Gratis telefonhotline fra kl. 9 - 15 på alle hverdage

Dette får du med i prisen til kabinescooteren: får du med i prisen til alle el-scootere: -Dette Indregistreret som 30 km/t får du med i prisen til alle el-scootere: Betalt Falck vejhjælp i 12 måneder -Dette Bakkamera, bagsæde, alufælge, Betalt Falck vejhjælp i 12 - Levering og indstilling på måneder adressen el-varme, soltag, hydrauliske skivebremser Levering og indstilling på Gratis telefonhotline fra kl.adressen 9 alle - 80 Ah batteri - op til 70 km på- 15 en på opladning - Gratis telefonhotline fra kl. 9 - 15 på alle hverdage hverdage Dette får du med i prisen til kabinescooteren: får du med i prisen til kabinescooteren: -Dette Indregistreret som 30 km/t Indregistreretbagsæde, som 30 km/t - Bakkamera, alufælge, - Bakkamera, bagsæde, alufælge, el-varme, soltag, hydrauliske skivebremser soltag, hydrauliske skivebremser -el-varme, 80 Ah batteri - op til 70 km på en opladning - 80 Ah batteri - op til 70 km på en opladning

- Undervognsbehandling 1.995,-Kabinescooter Oliefyr 6.995,-tilbehørspriser Kabinescooter tilbehørspriser - Stokholder 399,- Stokholder 399,Rollatorstativ 1.199,- Rollatorstativ 1.199,Drejesæde 5.999,Drejesæde 5.999,- Garagecover 899,Garagecover 899,- Undervognsbehandling 1.995,Undervognsbehandling 1.995,- Oliefyr 6.995,- Oliefyr 6.995,-

Pris for

1 kr.

1 1 kr. kr. hjemmefremvisning

Pris

44.995,Fås også i følgende farver:

Pris Pris

44.995,44.995,Fås også i følgende farver: Fås også i følgende farver:

Pris for Kan bestilles på Pris for hjemmefremvisning bilka.dk/scooter hjemmefremvisning

Kan bestilles på

Kan bestilles på bilka.dk/scooter bilka.dk/scooter

Dream Heaven 3 hjulet El-scooter

21.995 kr.

Dream Heaven 3 hjulet El-scooter Dream Heaven 3 hjulet El-scooter

21.995 21.995 kr. kr.

Dream Ambition 4 hjulet El-scooter

23.995 kr.

Dream Ambition 4 hjulet El-scooter Dream Ambition 4 hjulet El-scooter

Ældresagen.indd 6

23.995 23.995 kr. kr.

Se mere på www.bilka.dk/scooter 02.03.2022 10.19

Se mere på www.bilka.dk/scooter Se mere på www.bilka.dk/scooter Ældresagen.indd 6

02.03.2022 10.19

SUNDHED

Vaccinerevolution Hvordan kunne en COVID-vaccine udvikles på under et år? Og hvorfor virker mRNA-vacciner mere effektivt end fx en influenzavaccine?

Af Sussi Boberg Bæch Illustration Storyful

U

nder et år efter rapporterne om de første smittede i Wuhan godkendte Det Europæiske Lægemiddelagentur de første vacciner mod COVID-19. Men hvordan kunne det lade sig gøre, når det normalt kan tage op til ti år at udvikle en vaccine?

Det har vi spurgt overlæge, professor og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut om.

En del af forklaringen er, at teknikken bag de vacciner, vi bruger i Danmark – den såkaldte mRNA-teknik – blev opfundet helt tilbage i 1992. Teknikken har derfor haft masser af tid til at blive godt og grundigt gennemprøvet både hos dyr og hos mennesker og over for mange forskellige vira.

Da udbruddet af den alvorlige coronavirus SARS brød ud i 2003 i Kina, var man derfor allerede langt med udviklingen af mRNA-vacciner. ”I 2003 fandt man frem til, at det var effektivt at lade en vaccine virke mod ’piggene’ på coronavirus – de såkaldte spikes. Og den viden har man brugt i udviklingen af mRNA-vacciner mod COVID-19, fordi de to vira minder om hinanden,” forklarer Anders Fomsgaard.

Hertil kommer, at godkendelsesprocessen med kliniske forsøg med vaccinen på mennesker har været kortet ned fra 210 dage til 70 dage. Det har man bl.a. gjort ved at kigge på data løbende i stedet for at vente, til forsøgene var kørt færdige.

Aktiverer hvide blodlegemer Anders Fomsgaard kalder det intet mindre end en ’vaccinerevolution’.

Det gør han, både fordi udviklingen er gået hurtigt, og fordi mRNA-vaccinerne er en helt ny type af effektive og sikre vacciner. mRNA-vacciner er smarte, fordi de aktiverer flere dele af vores immunforsvar – modsat fx influenzavaccinen – som kun aktiverer vores antistof­ immunforsvar. ”Influenzavacciner laver vi ved at skrælle proteinerne på virusoverfladen af til vaccine. Det vil sige, at vi får døde virusproteiner sprøjtet ind i kroppen, som kroppen bagefter danner antistoffer mod,” forklarer han. ”Ved mRNA-vaccinen får vi derimod sprøjtet små dele af virusgener ind. Det bruger vores egne celler som

kode til selv at lave virusproteiner, og det er en kæmpe fordel. Det aktiverer nemlig ikke kun vores antistoffer, men også vores ’cellulære immunforsvar’,” siger Anders Fomsgaard.

Det cellulære immunforsvar er kroppens hvide blodlegemer, der fungerer som en form for politi. De patruljerer rundt i kroppen og leder efter celler, der er inficeret med COVID, som de kan ødelægge. Celleimmuniteten sørger for, at vi ikke bliver alvorligt syge, når vi først er blevet smittede.

Antistoffernes opgave er derimod at sørge for, at virussen ikke trænger ind i kroppen, så vi undgår at blive smittede. Det gør den ved at genkende ’piggene’ på virussens overflade og neutralisere virussen.

Og her ligger forklaringen på, hvorfor vi kan blive smittet af varianterne, selvom vi er vaccinerede. ”Når virussen muterer, ændrer den især på sine ’pigge’. Det gør, at vores antistoffer får sværere ved at genkende og neutralisere virussen. Men vores celleimmunitet virker stadigvæk effektivt, så vaccinen forebygger alvorlig sygdom,” siger han.

Tilpasning af COVID-19-vaccinen til nye varianter som omikron vil formodentlig ske fremover på linje med influenzavacciner. ”En tilpasning kan formentlig lade sig gøre på kun 100 dage. Og det er, fra vi går i gang med at udvikle vaccinen, til du får den i armen,” siger Anders Fomsgaard.

Spikeprotein

APRIL 2022

95

Testpersoner søges

ANNONCE

Annonce

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater Det er gratis & uforpligtende

Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ M-Titanium i 14 dage.

Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun en selv, men også de pårørende. Vi kender alle sammen til de misforståelser, der kan opstå, når man hører et ord eller en sætning forkert. Disse misforståelser er ofte et problem, når man fører en samtale i selskab med flere personer, eller når man befinder sig i støjende omgivelser, og det kan være dybt frustrerende.

Komfortable kvalitetsapparater Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto™ M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable. AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto™ M-Titanium gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema og en samtale om et evt. videre forløb.

Næsten usynlige høreapparater Virto™ M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige,

AudioNova

de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.

Test høreapparater gratis AudioNova søger testpersoner til at teste Virto™ M-Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.

Test i-ørethøreapparater gratis

Phonak Virto™ M-Titanium

Hvem kan blive testperson?

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.

Bliv testperson i dit lokale AudioNova Hørecenter Ring og tilmeld dig på tlf.:

70 60 60 36

Tilmeld dig senest den 24. april

I-øret-høreapparater Prøv Virto™ M-Titanium • Næsten usynlige, da de sidder i øret • Individuelt tilpasset og dermed komfortable • Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse • Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse

1.269 anmeldelser • Fremragende • 2. februar 2022

AudioNova har mere end 100 hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

ORDET ER FRIT

Rør denne sætning, og den eksploderer Af Liv Mygind

N

Foto Ulrik Jantzen

ogle sætninger er så mættede, at de kan rumme essensen af et ægteskab, indkapsle tidsånden eller gengive klangen af et liv. Jeg kan gå og tygge på sådan en sætning i dagevis. S ­ ommetider er de næsten poesi. Jeg møder dem i mit arbejde, når jeg optager ældre menneskers livshistorier, og jeg har lånt et lille udsnit af dem, som I så kan gå og tygge lidt på. Velbekomme.

Lad mig begynde med et par eksempler, der rummer en anden tid. De er som tidsmaskiner. Vupti, så står fortiden lige der foran dig som en sigtebrødsmad med smør og puddersukker, lige til at tage en bid af: ”Jeg kan huske, at mor stod og lunede vores træsko med et stykke varmt kul, inden vi skulle ud i sneen.” ”I min barndom var der isblomster på indersiden af ruden, når vi vågnede en vintermorgen, og hvis vi ville kigge ud, måtte vi lægge vores varme hånd på ruden. Så smeltede isen, og vi kunne se, hvordan vejret var derude.” ”Vi seks søskende delte tandbørste.

Vi havde kun én.” ”Min mor havde folkeregisteret i et metalskab ude på verandaen og noterede, når der blev født nye mennesker, når de døde, og når de flyttede.” ”Vi lejede en vaskemaskine én gang om måneden, og så kom købmanden kørende med den spændt efter bilen.”

Der er også sætninger, der føles som springbalsaminer. Man får lyst til at berøre dem ganske let – vel vidende, at det får dem til at eksplodere: ”Han var en humoristisk søn trods besværet.”

”Der gik ild i min far.” ”Min bedstefar – fyrpasseren – ­hentede altid sin søn fra fængslet iført sit fineste skrud og høj hat, en såkaldt chapeau claque."

Og så er der de sætninger, der overbeviser mig om, at ældre mennesker er gjort af et andet stof end min generation og vores curlingbørn: ”Når vi blev syv år, kunne vi begynde at arbejde i den store tørvemose. Så spændte vi for klokken 3.30 og arbejdede, til vi skulle i skole klokken 8. Efter skole arbejdede vi igen i mosen til ved 17.30-tiden.” ”Vi manglede ikke noget i min barndom, men vi havde heller ikke noget.“ ”Hele det første år, jeg tjente, gik jeg med bundløse sko. Jeg havde ikke råd til at få dem forsålet.”

Og endelig er der de sætninger, som rummer essensen af et helt ægteskab: ”Han havde et pænt kravetøj. Det var godt nok til mig.” ”Så var jeg sgu blevet gravid, og så ville han giftes. Han var en flot fyr, høj og mørk. En drømmefyr. Men nej, jeg ville ikke giftes med ham. For jeg vidste, at jeg ikke kunne have ham i fred. Det kunne jeg se. Han var jo omsværmet, og jeg skal ikke have sådan en stodder, der render fra mig om en måned. Slut.” ”Der er ikke rigtig noget at fortælle om min mand.” ”Mine forældre delte en King’s søndag formiddag.”

Der er så meget mellem linjerne, og bag disse sætninger ligger hele liv og damper med al deres flid, håb, smerte og kærlighed.

Men I får ikke mere. Resten er privat, og I må selv digte videre.

OM Liv Ud over at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere.

Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2022.

APRIL 2022

97

KRYDSORD

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 27. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Krydsord

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

God fornøjelse.

Redaktionen Hvilke store samfundsændringer i Danmark er 1780’erne kendt for? april 2022

KUR

SMERTEFULDE BIORD

HISTORIEN

MØBEL

Illustration Rikke Bisgaard

Foto Andreas Bang Kirkegaard

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

Hvilken gudinde gjorde uglen kendt som symbol på fx klogskab, krigskunst og poesi?

20

HASTVÆRK

GRAM

CHEFER REJSEHJEMMEL

FOR SJOV

MISENDER FORHOLDET HOLDEN

SVAR

VÆRKER

UPARTISKE

_

MOLESTRERE FLYVER

DEL AF RIGET

FARVE

STRØM AFGÅENDE PERIODE

GLATTE

MELLEM GIVET BESLAG PÅ

DIKTATOR

RESIDEREDE

BIORD INSPIRERET AF

UJÆVN

TOV

PLANTER

ETAPE TØJ TRÆGHED

FRIGØR ARVEMATERIALE

FODTØJ SE

GUD

FABRIK PIGE

LIGE

STABILT (fartøj) LANDET

TRIN

KLUB FISK

ELEMENT PRINCIP _

ATLETER

ENS

FELTER

STEDORD

KLOVN

INDSTILLE

TIDEN

SPISE HÅNDVÆRKERE FUGL

BIB. FORK.

DYR SVAR

GUD

LÆSEPENGE

MÆRKE

TONE

BEARBEJDE (stof) BEVIS

DRAMA

HANK

INDHENTE

SY

PLOV

TRÆ

TO ENS

STJÅLET FINDES

MØBELMAGERE

BUNDT

F B I S K D E F U R I K P A D E A L L L E R

O E R S K L D Ø R V I R E N E P K A N E A T R T I D E O A O N T I T E E R I R R E E E R T E R E L N D E R E V O L

Ø V A N E Æ H V T U N R T Y G E N S E R N E N P U D E T E R E D A R K E D U T I

Y D S O M R L E R A N U F O U M U L P R P E Ø E E D T A L S E R I L R A E S T S E S S N E O N G N U O N T

R R Å D E T U D R E Æ D T E U F R E R B Å O K K G I R D

B E R D E N E S G E O M I N D E L V E Ø R

Løsning på krydsord februar 2022.

98

ANNONCE

Bestil gratis konsulentbesøg og

vind gavekort til en smart Active Rollator Værdi 2.312,50 DKK

Book tid på opadtrappen.dk/book

Behold dit hjem og dine naboer - få en stolelift!

Plejeboligen kan sagtens vente nogle år, når du igen kan komme nemt og sikkert rundt i hele hjemmet.

Tryghed, minder, nærvær og gode naboer er uerstattelige værdier, som knytter sig til ens hjem. Dem skal vi gøre alt

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

for at bevare. Derfor vælger flere og flere så vidt muligt også plejeboligen fra, og gør i stedet hjemmet mere ældrevenligt med en stolelift.

En god stolelift koster langt mindre end en flytning.

Samtidig bevarer du alle fordelene ved at blive i din egen bolig.

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

ANNONCE

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

Højskolekurser 2022 Natur og kultur, vandring på Bornholm, cykelture, madkultur, yogakursus, højsommer og foredrag, keramik, glas, smykker og akvarel, mm.

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner.

Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten.

Ingen risiko for skader på tandnerven.

Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder.

Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten.

Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster.

FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder.

Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger.

For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

Kursusprogram se på: www.bornholmshojskole.dk kontor@bornholmshojskole.dk - Tlf. 56974077

100

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

ANNONCE

Seniorcykel med tre hjul Direkte fra dansk samlefabrik

Kæmpe udvalg af produkter der træner, støtter og aflaster krop og fødder Dansk kundeservice Tlf. 91 25 21 61 . www.hafaro.dk

Kun 9.699,Model med elmotor kun 14.299,Begge inkl. udstyr og kurv.

Kontakt os på tlf. 71 99 77 99 Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk

amladcykler.dk ler Forhanderit HYGIEJNE & VELVÆRE af Geb an MED VAND AquaCle007 Vi er specialister i siden 2

douchetoile�er Priser fra kr. 1.995,-

Geberit AquaClean Mera Classic Komplet douchetoilet

STORT udvalg af douchetoile�er & �lbehørsprodukter Vi skaber tryghed og er med dig hele vejen: Fra valg af det bedst egnede douchetoilet �l installa�on & service Vores ergoterapeut er klar med råd & vejledning

Ring �l: 22 47 66 15 | www.smarthome.dk

APRIL 2022

101

ANNONCE

Fremtidssikring der giver mening

I mere end 40 år har Wessex liftens innovative og brugervenlige design været med til at forbedre livskvaliteten for mennesker med nedsat mobilitet.

Ny energi Mega B-Stress er et B-vitamin-kompleks, som giver kroppen energi i pressede perioder.

B-vitaminerne thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), vitamin B6 og B12, biotin samt vitamin C og magnesium bidrager alle til et normalt energistofskifte.

Træthed og udmattelse Riboflavin (B2), niacin (B3), folat (folsyre), pantothensyre (B5), vitamin B6 og B12 samt vitamin C og magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Spektro 50+ til din energi, muskler, hjerte og hjerne.

Energi: Vitamin B2, B3, Pantothensyre, B6, B12, Vit. C, magnesium bidrager til et normalt energistofskifte og til at mindske træthed og udmattelse.

Muskler: Magnesium og calcium bidrager til en normal muskelfunktion.

Hjerte: Vitamin B1 (Thiamin) bidrager til en normal hjertefunktion.

Hjerne: Zink bidrager til en normal kognitiv funktion.

Pantothensyre bidrager til en normal mental ydeevne.

Lift-elevatoren fra Stigus.dk optager ingen gulvplads, da liften ikke kræver skakt.

Book et uforpligtende møde med os og hør hvad vi kan gøre for at fremtidssikre din bolig.

- ingen skakt - ingen grubbe - hydraulisk løftemekanisme - ingen støj Ønsker De mere information?

Ring 8081 1111 eller besøg vores hjemmeside: www.stigus.dk

MÅNEDENS Ø-DEAL Forårsophold på skønne Ærø i maj

4 dage med bl.a. underholdning, dinnermusik, bryggeribesøg, museumsbesøg, guidet bustur samt Ærøpandekager

Ank. 1. 4. 7. 10. 13. 16. 19. 22. 25. 28. og 31. maj Prisen inkluderer: 3 x Overnatning i std. dobbeltværelse på Ærø Hotel, 3 x Stor morgenbuffet, 3 x 2-retters aftenmenu 1 x Kaffe m. Ærøpandekager, 1 x Dinnermusik, 1 x Underholdning (Syngepige Elsebeth Iver), 1 x 3-timers guidet bustur, 1 x Byvandring i Marstal, 1 x Entrebillet til Marstal Søfartsmuseum, 1 x Øl-smagning på Ærø Bryggeri (transport i egen bil) samt færgebillet t/r RØ L Æ t/r pr. s E TI i r m. ÆrøXpressen som RG ERER P n Æ F G u n SA TIS s. k sejler mellem Lange- GBRILAOG PÆArøS Xpresse per 95,. m 5 2. land og Ærø

Benyt annoncekoden Æ13 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406

Danmarks hotel KUN for voksne 102

ANNONCE

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på tlf. 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, samt i Kolding, Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

Skab nyt liv i hjemmet med en bæredygtig

Med OK Køkkenrenovering kan du få en køkkenrenovering med dansk-producerede bærdygtig køkkenrenovering med i skuffer, låger og bordplader, låger som laves på præcis den farve, du går går og drømmer om. mål til præcis dit køkken.

Samtidig sparer du penge ogpenge gør en forskel Du sparer både tid og - uden at gå forpå miljøet, ved at genanvende dit gamle kompromis med kvaliteten. køkkens skabe.

Vi sørger også for korrekt bortskaffelse af dit gamle køkken.

Ring til din lokale OK Ekspert og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg

Kontakt din lokale OK Ekspert og bestil tid til et gratis hjemmebesøg.

APRIL 2022

103

ANNONCE

DAMOS HAR HAR ÅBNET ÅBNET NY NY BUTIK BUTIK II ESBJERG ESBJERG DAMOS VÆRDIKUPON VÆRDIKUPON FØRSTE SERVICE GRATIS FØRSTE SERVICE GRATIS VÆRDI 1.700 KR. VÆRDI 1.700 KR.

BESØG VORES NYE BUTIK I ESBJERG BESØG VORES NYE BUTIK I ESBJERG H E BLUHMESVEJ 67, 6700 ESBJERG H E BLUHMESVEJ 67, 6700 ESBJERG

VÆRDIKUPON KUN IFM. KØB OG GÆLDER TOM. 30/4-22

STORT UDVALG AF EL-SCOOTERE STORT UDVALG AF EL-SCOOTERE VÆRDIKUPON KUN IFM. KØB OG GÆLDER TOM. 30/4-22

DAMOS R8 DAMOS R8kr.

Pris: 24.995 Pris: 24.995 26.995 kr.

Normalpris kr.

Normalpris kr.

Spar: 2.00026.995 kr.

Spar: kr.

Motor:2.000 1400W Motor: 1400W Rækkevidde op til 55 km Rækkevidde op til 55 km

DAMOS R6 SPORT DAMOS R6kr.

SPORT Pris: 21.000 Pris: 21.000 25.000 kr.

Normalpris kr.

Normalpris kr.

Spar: 4.00025.000 kr.

Spar: 4.00015 kr.km/t Hastighed: Hastighed: 15op km/t Rækkevidde til 50 km Rækkevidde op til 50 km

E-FORCE X3 E-FORCE X3 Pris: 57.885 kr.

Pris: 57.885 Kræver ikkekr. kørekort Kræver ikketilkørekort Godkendt 2 personer Godkendt til op 2 personer Rækkevidde til 90 km Rækkevidde op til 90 km er Levering og nummerplade Levering og nummerplade inkluderet i prisen (1.890 kr.)er inklude inkluderet i prisen (1.890 kr.) inklude

Hvis du ønsker en uforpligtende Hvis du ønskersåen uforpligtende fremvisning kontakt os på fremvisning så kontakt os på

+45 7060 5676 +45 7060 5676

Fyn Østergade 38 Fyn 5580 Nørre38 Aaby Østergade 5580 Nørre Aaby

Sjælland Jernbanegade 2c Sjælland 4200 Slagelse 2c Jernbanegade 4200 Slagelse

Jylland H E Bluhmesvej 67 Jylland 6700 Esbjerg 67 H E Bluhmesvej CVR: 39431769 6700 Esbjerg

Prostata velvære CAMETTE PROSTA PLUS

Bidrager til vedligeholdelse af normal urinfunktion hos mænd, og hjælper med at bevare prostasundheden. Indeholder Græskarkerneekstrakt, Selen, Zink og Vitamin E.

NYHED KOSTTILSKUD TIL MÆND

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 47 05 55 · camette@camette.dk · www.camette.dk

104

CVR: 39431769

ANNONCE

Lærke 3 • Rækkevide: 40 km

18.800,-

221-19

DESIGNE

·

IN DK

IN EU

D

·

Nærmere oplysninger om forhandlere på tel. 7025 6511 eller www.new-feet.com - se mere i den anden annonce i bladet.

Rabatkupon gælder til og med den 30. juni 2022. Kan ikke bruges på kampagnevarer. Kun én kupon pr. køb.

201-56

Str: 41-47

ED

201-62

Str: 41-47

71-18

Str: 41-47

ODUC PR

221-13

Str: 41-47

kr. 3.000,-

Mennesker med diabetes skal være meget opmærksomme på fødderne.

OrthoStretch® følger fodens bevægelser og giver mindre risiko for hård hud og trykskader.

Værdi ved køb af køretøj. Brugte og nye.

Diabetes

Pegasus

Derfor kan New Feet fodtøj tilpasses dine individuelle behov. Fodtøj med stretch er yderst komfortabelt, og kan anvendes af alle, der sætter komfort højt.

Men stretch er også funktionelt en vigtig egenskab for mennesker med knyster, hammertæer, hævede fødder, gigt, diabetes og til brugere af bandager eller støttestrømper.

Ring 70 27 27 18 og bestil gratis bog om el-scootere, el-kørestole og kabinescootere. Værdikuponen kan bruges af alle og behøves ikke klippet ud, men blot forevises.

72 sider fyldt

Fødder er forskellige

med gode tilbud og informationer

Følsomme fødder

Rabatkupon til bRug ved køb af køRetøj

NR. 2

Str: 41-47

APRIL 2022

105

ANNONCE

K IS R SS SE LA EL K SE EV N EL PL TE L O AN KÆ K R D O N F VA

SKØNNE FORÅRSDAGE HOS DANSKE HOTELLER

Hotel Ringkøbing Tlf. 9732 0011 · info@hotelringkobing.dk

FORÅRSOPHOLD 1 NAT 1 overnatning i standard dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet

2 NÆTTER 2 overnatninger i standard dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

PR. PERSON

PR. PERSON

450,-

Hotel Phønix, Brønderslev Tlf. 9882 0100 · info@hotelphonix.dk Hotel Limfjorden, Thisted Tlf. 9792 4011 · info@hotellimfjorden.dk Hotel Søparken, Aabybro Tlf. 9824 4577 · info@soparken.dk Hotel Falken, Videbæk Tlf. 9717 1550 · info@hotelfalken.dk

800,-

Hotel Vildbjerg Tlf. 9713 1100 · info@hotel-vildbjerg.dk

Hotel Ringkøbing kr. +400,- pr. nat pr. værelse Værelserne er placeret i vores anneks over torvet

Dronninglund Hotel Tlf. 9884 1533 · info@dronninglundhotel.dk

Hotel Limfjorden kr. +300,- pr. nat pr. værelse Weekendtillæg fredag og lørdag kr. 200,- pr. nat pr. værelse Sæsontillæg ( juli og august) kr. 200,- pr. nat pr. værelse Kan bookes til og med 31. marts 2023

Østergaards Hotel, Herning Tlf. 9712 4555 · info@oestergaardshotel.dk Hotel Hjallerup Kro Tlf. 9828 1011 · info@hjallerupkro.dk Hotel Medi, Ikast Tlf. 9715 1944 · hotel-medi.dk

LINDRER, FUGTER OG SMØRER KLØENDE OG TØRRE ØJNE I TILFÆLDE AF ALLERGI

Sprayes på det lukkede øje - MEDICINSK UDSTYR -

kr. 159,THDK20220217-918

Når øjnene klør er det tid til at spraye*!

Fri for konserveringsmiddel * 1-2 applikationer på lukkede øjne, 3-4 gange om dagen i 3-4 dage i træk.

Bør ikke anvendes i mere end 30 dage i træk.

106

zalispray.dk

ANNONCE

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Ingen bivirkninger.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

,,

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca.

2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.” Merete Zebitz

Fit plastre findes i flere varianter.

Se mere på www.fit-plaster.dk.

Find dem i din lokale matas og på apoteket samt i helsekostforretninger.

Lænd

Knæ

Nakke

Universal

Ankel

Albue

Skulder

Fit-plastrene forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger. Kan også bestilles på tlf. 3688 9905.

Apotekerne Distributør: Tiebreak Int. ApS, Herstedøstervej 9, 2600 Glostrup, Danmark

TUR! WEEKEND

OPLEV BERGEN med fjordcruise til Mostraumen

Overfart inkl.

2 nætter og fjordcruise Priseksempel fra

2690,Forlænget weekend til Bergen Tag en pause fra hverdagen og sæt kurs mod Bergen. Her kan du gå på opdagelse i den historiske bydel Bryggen, opleve norske kulturperler som Edvard Munch og Edvard Grieg og nyde den spektakulære udsigt over byen fra toppen af Fløyen. Vi har krydret turen med et fjordcruise til Mostraumen på Osterfjordens spejlblanke vand, forbi stejle fjeldsider, imponerende vandfald og igennem smalle passager.

Prisen er per person, når 2-4 rejser sammen.

Prisen inkl. overfart t/r HirtshalsBergen, 2 nætter i 2/4-sengs indv. standardkahyt, 2 nætter i dobbeltværelse med morgenmad og 3-timers fjord-cruise til Mostraumen.

Afrejsedatoer: 21.04, 28.04, 05.05, 19.05, 30.06, 11.08, 25.08, 01.09, 15.09, 29.09, 13.10 og 27.10.22.

Bestil din rejse på fjordline.com ⁄⁄ +45 979 63 000

*Tilbudet gælder et begrænset antal pladser på udvalgte afgange. Der vil være tillæg for anden kahyt- og værelseskategori. Vi tager forbehold for trykfejl.

Foto: Robin Strand og Espen Haagensen/Bergen Reiselivslag/Visit Bergen.