Ældre Sagen MEDLEMSBLADET juni 2021

MEDLEMSBL A DE T | JUNI 2021

Tabu:

Et liv uden egne børn Side 18

SØREN BROSTRØM

Jutlandia

Hop med ombord Side 67

VERDEN VENDT OP & NED SIDE 24

Mental sundhed

Ensomhed koster leveår Side 49

ANNONCE

HHUHUSUSKKSK

799, 799, 799, -- -

799, 799, 799, -- -

1DDA0AD1GGA0EE0GE0 SS S

FFUULLFDDURLREDE RE TTUURRTRRUEERTTRET

899, 899, 899, -- -

899, 899, 899, -- -

999, 999, 999, -- -

899, 899, 899, -- -

799, 799, 799, -- -

1099, 1099, 1099, -- -

PAW PAWSKO PAW SKO· SJÆLLAND: ·SKO SJÆLLAND: · SJÆLLAND: Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Centret, Centret, Centret, tlf.tlf.44446565 tlf.

4040 445050 65· Glostrup 40 · Glostrup 50 · Glostrup Glostrup Glostrup Glostrup Storcenter, Storcenter, Storcenter, tlf.tlf.43439696 tlf.

0101 43 7373 96 · Holbæk ·01 Holbæk 73 · Holbæk Holbæk Holbæk Mega MegaCenter, Center, Megatlf.

Center, tlf.59594444 tlf.

8080 594141 44 80 41 Lyngby LyngbyStrøghuset Lyngby Strøghuset Strøghuset - Lyngby - Lyngby - Storcenter, Lyngby Storcenter, Storcenter, tlf.tlf.45458888 tlf.

6666 45 5454 88 · Rødovre ·66Rødovre 54 · Rødovre Rødovre Rødovre Rødovre Centrum, Centrum, Centrum, tlf.tlf.36364141 tlf.

121236 484841 · Slagelse ·12Slagelse 48 · Slagelse Kinavej Kinavej14, Kinavej 14,tlf.tlf.5858 14,5050 tlf.0158 010000 50 01 00 JYLLAND: JYLLAND: JYLLAND: Herning Herning Herning Herningcentret, Herningcentret, Herningcentret, tlf.tlf.97972222 tlf.

0303 977575 22· Kolding ·03 Kolding 75 · Kolding KoldingStorcenter, Kolding Storcenter, Storcenter, tlf.tlf.75755050 tlf.9393 759250 92 93 92 Randers Randers Randers Torvegade Torvegade Torvegade 12,12,tlf.tlf.8686 12,4242 tlf.

0808 860000 42· Randers 08 · Randers 00 · Randers Storcenter, Storcenter, Storcenter, tlf.tlf.86864444 tlf.

8787 86 3030 44· Aalborg ·87Aalborg 30 · Aalborg AalborgStorcenter, Aalborg Storcenter, Storcenter, tlf.tlf.98987979 tlf.

1414 98 444479 · Århus ·14 Århus 44Søndergade · Århus Søndergade Søndergade 53,53,tlf.tlf.8653, 861212 tlf.

6565 86 6262 12 65 62 FYN: FYN:Odense Odense FYN: Odense Rosengårdcentret, Rosengårdcentret, Rosengårdcentret, tlf.tlf.66661515 tlf.

9292 66 4848 15 92 48

På Pågod På godgod fod fodfod med med med dig digdig

Det sidste år har på mange måder været et anderledes og travlt år for Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, der pludselig blev et kendt ansigt i den brede befolkning.

Foto Per Morten Abrahamsen

Jutlandia

Hop med ombord Side 67

Mental sundhed

Ensomhed koster leveår Side 49

SØREN BROSTRØM

VERDEN VENDT OP & NED SIDE 24

Foto Else Tholstrup, DR

Juni 2021

MEDLEMSBL A DE T | JUNI 2021

Tabu:

Et liv uden egne børn Side 18

MENNESKER

13 Hverdagsdanskere

Lili Azaryan føler, at hun gør en forskel, når hun går på arbejde. Derfor skal hun ikke på pension.

18 Tabu

At være barnløs kan være et tabu.

Mød tre mennesker, der af forskellige grunde lever et liv uden egne børn.

24 Coronageneralen

Søren Brostrøm sætter ord på afsavn, ensomhed og at være på usikker grund, men aldrig bange under pandemien.

Matador

31 Trolde fra Gjøl

Læs om Thomas Dam, en ydmyg træskærer, der opfandt de berømte Gjøltrolde.

35 Digterruter

Tv-serien Matador er ikke kun god underholdning. Kostumerne er med til at beskrive en historisk, kulturel og personlig udvikling.

Ud i naturen – ind i litteraturen. I juni åbner 22 nye vandreruter, hvor motion og litteratur går hånd i hånd.

Side 72-75

POLITIK

49 Tema: Mental sundhed

Ny undersøgelse stiller skarpt på vores mentale sundhed. Vi mister gode leveår til ensomhed og depression.

56 Omsorgstandpleje

årlige tænder koster livskvalitet, D men kommunerne er for dårlige til at tilbyde omsorgstandpleje til de mennesker, der har behov.

61 Demens

Et nyt demenssymbol skal gøre en skjult sygdom synlig. Symbolet skal hjælpe, når vi møder et menneske med demens.

DIVERSE

INDSIGT

67 Krigshistorie

Jutlandia var et politisk kompromis og gjorde en stor forskel.

44 Danske vidundere

72 Matador

Tøjet i den berømte serie fortæller om samfundets syn på kvinder.

76 Pårørende

Hvordan passer man på sig selv, når man er pårørende?

82 Talentspejdere

Ældre giver deres erfaringer videre, når de hjælper unge med at sætte fokus på, hvad de er gode til.

65 På dansegulvet 89 Vendepunktet

DET FASTE 5 Leder

93 Sundhed

7 Læserbreve

95 Ordet er frit

39 Skaf et medlem 97 Rådgivning 40 Økonomi

100 Krydsord

42 Sprog & ord

Konkurrencer: 63 Bjarnes klumme 71, 75, 80, 100 JUNI 2021

3

ANNONCE

VI DÆKKER HELE DANMARK

Testamente 1.995,-

| Du kan ikke se ind i fremtiden!

Ægtepagt /Særeje 1.995,-

Fremtidsfuldmagt 695,-

Egen virksomhed?

Forskel i formue eller pensionsopsparing?

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Book GRATIS

telefonrådgivning med en jurist du kan booke tid på minearvinger.dk - eller ved at ringe til os på telefon 70 77 70 50 Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 644.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

15. juni

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

6. august

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: Medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

E T

S

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Lad os komme i gang

J

eg sidder og skriver denne leder i midten af april.

Mine tanker kredser om de svære måneder, som vi har lagt bag os, og om fremtiden, der forhåbentlig ser anderledes positiv ud. En fremtid, hvor vi igen må mødes og dyrke de interesser, vi hver især holder af. Og en fremtid, hvor vi atter kan besøge hinanden uden at være bange for smitte og sygdom.

Jeg ved, at corona har ført ensomhed med sig hos mange mennesker, og det gør mig trist at tænke på. Men pandemien har også lært os, at vi kan udrette meget, når vi løfter i flok. Jeg bliver glad, når jeg tænker på den iderigdom og det gå-på-mod, som jeg har oplevet, selv om landet har været lukket ned og Ældre Sagen ligeså.

Det er fx i coronas skygge, at vi oprettede Ældretelefonen. Et initiativ, der har afbødet noget af den ensomhed, vi ved, at mange oplever. Det er fantastisk at se, at så mange har meldt sig som frivillige telefonvenner, og vi får løbende tilbagemeldinger fra mennesker, der har stor glæde af hyggelige samtaler, som bryder en ellers triviel og ensom hverdag.

Fysisk aktivitet er også vigtigt.

Bare 14 dage med nedsat bevægelse skader din fysik. Derfor er der god grund til at få aktivitetsni-

veauet op, og mange nyder godt af de mange aktiviteter, som findes i Ældre Sagen, når en pandemi ikke tvinger os til at lukke. Igen har kreativiteten sejret, og vi har i samarbejde med DK4 lavet morgengymnastik hver morgen siden påske. Det betyder, at du kan træne hjemme foran dit tv eller din computer. Det kan du læse mere om her: aeldresagen.dk/tv-traening Nu glæder jeg mig over, at vi forhåbentlig snart kan vende tilbage med fuld kraft. Vi kommer på den anden side af pandemien, og vi er klar til det! Jeg har en forventning

Vi kommer på den anden side af pandemien, og vi er klar til det om, at alle vores lokalafdelinger, når sommerferien er slut, vil være klar med aktiviteter og arrangementer, der kan sætte kulør på hverdagen for alle, der har følt sig alene, isolerede eller bare har savnet selskab og den hverdag, vi kendte før corona.

Indtil da ønsker jeg alle en rigtig god sommer!

Tryksag 5041 0004

JUNI 2021

5

ANNONCE

Dit apotek – lige ved hånden

Bruger du receptpligtig medicin?

Med den nye app ”apoteket” kan du: • Få adgang til at forny dine recepter • Bestille din medicin hjem til dig • Få hjælp til at huske din medicin i dagligdagen • Se lagerstatus for din medicin på nærmeste apotek Download ”apoteket” i dag eller læs mere på apoteket.dk/app

Godt vi har apoteket

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen modtager lakrids fra Bülow.

Skriv din slægts historie ned ”MAN BURDE SKRIVE DET NED!” Det har jeg hele min barndom hørt de voksne sige, mens deres personnumre langsomt udgik. Stamtræer og slægtshistorier, der gik tabt i en skuffe og smidt ud, da boet blev gjort op. Familier, der ikke kan huske længere tilbage end til deres bedsteforældre. Fortiden, der dør hen som et lys, der forsvinder i en dyb historisk tunnel, hvor vejen tilbage bliver lang og mørk. Da jeg selv er barn af den historieløse 60’er-generation, har jeg set det som min pligt at være historieformidler for min slægts efterkommere. Jeg var med til dronning Margrethes bryllup. Godt nok i en lysmast uden for Holmens Kirke, men hvad betyder det? Vi var der begge to historisk set med tyve meters afstand. Det kan hun så prale lidt med. Jeg fylder 70 år i år. Det betyder, at jeg har skrevet slægtsbøger og slægtsromaner i 23 år. Jeg begyndte, da Storebæltsbroen blev bygget i 1998. Tiltænkt min familie og efterkommere. Har tanken strejfet mig at tjene penge som forfatter, kan jeg hermed dementere denne påstand.

Det har heller aldrig været meningen. Hverken penge eller berømmelse. Glæden ved at give historien videre, og læsernes reaktion er det hele værd.

K E L D B E R G E R G R A U GA RT, G LO S T R U P

Danmarks befrielsesdag

Min mor kører godt

JEG ER FØDT I 1941 og voksede op i nærheden af Sletten ved Helsingør. På Danmarks befrielsesdag i 1945 blev vores rullegardiner fjernet. De var ellers så fine. Min mor havde klistret guldstjerner på. Mine forældre var så glade, hvorfor forstod jeg ikke. Jeg var jo kun fire år. Vi vandrede gennem skoven op til den fine nye vej, hvor vi stod og ventede. Der var også andre voksne med deres børn, og mange havde flag i hænderne. Så skete der noget; nogle væmmelige store maskiner mavede sig frem imod os. Jeg har sikkert været bange, men det viste sig, at der var folk med, som vinkede ned til os. Alle jublede og viftede med flagene. Så skete det bedste den dag for os børn: De fremmede smed ispinde ned til os. Senere fandt jeg ud af, hvad der var foregået: De sejrende englændere var på vej fra Helsingør til København i tanks for at stadfæste vores befrielse. Selveste feltmarskal Montgomery var med og blev i København hædret med Elefant­ ordenen.

”MOR – NU SKAL DU klippe dit kørekort itu!” Sådan har jeg lovet min ældre mor at sige, når jeg ikke længere mener, at hun kører forsvarligt. Et løfte, som mange formentlig har givet deres forældre – nemt så længe det går godt. Men alle vi lidt yngre – der selvfølgelig selv kører helt fuldstændig fantastisk sikkert – ved jo godt, at når vi har tænkt på det længe, og endelig får det over læberne, vil det ændre mors/fars liv temmelig drastisk. Min kære mor tog sagen i egen hånd og tog et par køretimer. Rundt i byen i myldretid. Hun var selvfølgelig nervøs på forhånd. Men hun fandt en kørelærer, der talte i en hastighed, der lige passede til alderen, og vedkommende sagde på forhånd, at han ikke kunne tage kortet, ”kun” råde og vejlede.

Det gav ikke bare tre gode ting – faktisk fem: 1. Mor ved nu, at hun kører godt 2. Jeg ved nu, at mor kører godt 3. Selvtilliden blev boostet gevaldigt 4. Jeg skal ikke tage stilling ...... lige nu Og ikke mindst 5. Mit ”åg” er væk

L E N E C H R I S T E N S E N , GA N LØ S E

R U T H LY S C A R Z , U L S T R U P

JUNI 2021

7

ANNONCE

NY MAGNESIUM K APSEL TIL DINE MUSKLER

SLUT MED URO I BENENE Inge havde en frygtelig uro i sine ben hver aften når hun gik i seng. Nu tager hun et dagligt tilskud af magnesium malate™ fra New Nordic. – Det har givet mig ro og endelig kan jeg sove om natten.

Modelfoto

Inge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Al den glæde og fornøjelse ved tilværelsen, blev dog overskygget af, at jeg sov så frygteligt om natten. Jeg havde en forfærdelig uro i mine ben om natten og sov meget uroligt. Jeg fik et tip af min nabo om, at prøve et nyt produkt der hedder magnesium malate™ malate. Hun var meget glad for det, og tog det for sine muskler.

–Jeg er helt forandret. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage forsvandt uroen i mine ben. Jeg vidste ikke at jeg manglede magnesium til mine musklers normale funktion og nerverne. Jeg har det fantastisk, og jeg sover helt vidunderligt, fortæller Inge.

MAGNESIUM™ MALATE – KÅRET SOM BEDST I TEST !

Magnesium malate™ fra New Nordic fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumtilskud på forbruger-test. dk. Kapslen indeholder magsiumkilden magneium-malat, som er en frugtsyre der stammer fra æblesyre.

Det betyder, at det er organisk bundet fra den kære moderjord og ikke fremstillet i et laboratorium. Magnesi-

um bidrager til normal muskelfunktion og mindsker træthed og udmattelse. Magnesium malate™ kapslen er yderligere forstærket med fransk maritim fyrrebark og sort – og lang peber der støtter optageligheden af andre urter.

Lang peber (Piper Longum L.)

RÅD & VEJLEDNING

BEDST I TEST

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil magnesium malate™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på udvalgte apoteker

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

LÆSERBREVE

Foto: Bax Lindhardt/ Ritzau Scanpix

Stilhed er en mangelvare SOM I GANSKE RIGTIGT SKRIVER i artiklen om stilhed i februar-bladet, er stilheden blevet en mangelvare. Støj behøver ikke at være larmende for at genere. Vi bliver konstant tvangsfodret med musik, reklamer m.m., der bliver spillet i butikker og supermarkeder, på gader gennem butikkernes højtalere, i venteværelser, og værst af alt; telefonkøer, hvor musikken ofte er meget høj og støjende, afbrudt af uendelige talegen­ tagelser. Kun få har fundet en “ørevenlig” telefonkø-løsning. Behøver der absolut være musik i alle ventesituationer? Nogle få steder har man fundet en hensynsfuld løsning. Fx har min tandlæge valgt at behage sine patienter med stille meditationsmusik med smukke billeder på en mindre skærm.

K R I S T I I N A N Y M A N D , FÅ B O R G

D E R E R E N G R U N D T I L , AT V I B L I V E R Æ L D R E . OG J E G S Y N E S , D E R E R N O G E T S M U K T I D E N C Y K LU S .

AT L I V E T S H J U L D R E J E R .”

Cecilie Frøkjær, journalist, tv-vært m.m. til Alt.dk

Fin service fra centralen

Et godt argument

I 1963-1964 aftjente jeg min værnepligt på Flyvestation Værløse. Der var langt til mit hjem på Skjern/Tarm-egnen, så jeg kom kun hjem, når vi havde forlænget orlov fra fredag middag.

En lørdag tog jeg et tog fra Københavns Hovedbanegård, men forbindelserne var desværre sådan, at jeg endte i Herning kl. 23. Jeg ringede til mine forældre, der desværre ikke kunne høre telefonen, da den stod på kontoret i min fars butik. Dengang havde vi en landcentral, der blev bestyret af en kyndig dame. Hun kendte alle i sognet og vidste også, hvem jeg var. Centraldamen prøvede forgæves at komme igennem til mine forældre. Jeg fortalte, at jeg stod i Herning og ikke kunne komme videre med et tog før søndag morgen, så jeg ville lægge mig til at sove på en bænk i ventesalen. Stor var min forbavselse, da jeg vågnede om natten ved, at mine forældre stod og rykkede i mig. Det viste sig, at centraldamen havde vækket sin bror, der boede i nærheden, og jaget ham hen for at vække mine forældre. Hun kunne ikke holde ud at tænke på, hvis det var en af hendes egne sønner, der skulle ligge og sove på en bænk.

JEG ER EN MAND i en høj alder, men jeg kører stadig i min bil. En dag, hvor jeg passerer et hus på landet, ser jeg en gårdsplads med udstilling af fuglehuse på fod. Jeg var netop på udkig efter sådan et og går i forhandling om køb. Jeg synes, det er lidt for dyrt, men sælgeren argumenterer: ”Det er jo ikke sådan noget spinkelt skidt, som de sælger i et byggemarked. Prøv at se, hvor solidt det er, det kan du have fornøjelse af i rigtig mange år.” Jeg køber, for det er et rigtig godt argument. Jeg er 87 år.

H A R R Y L I N D A H L N I E L S E N , E S BJ E R G

H A N S J Ø R G E N B U C H B E R G , K A LU N D B O R G

B . LY K K E , S K Æ L S KØ R

Man bli’r ikke større…

MAN BLI’R IKKE STØRRE af at gøre andre mindre, det er der måske nogen, der tror.

Det er faktisk trist, for det kan være svært at forhindre, at der bli’r anvendt krænkende ord.

Der findes en del, der råber op og gør sig til, de mister faktisk status fordi, de tror, at de kan sige, lige hvad de vil, men mangler ofte høflighed og pli.

JUNI 2021

9

ANNONCE

Der findes ingen andre som dig, Lone Lone Hertz er noget helt særligt – akkurat som dig.

Lone ringer til os, når hun skal til en aftale, der har med hendes helbred at gøre. Det kan du også gøre med et abonnement på Falck Sygetransport. Så kører vi dig til lægen, tandlægen, sygehuset, fysioterapeuten, fodterapeuten m.fl. Fra 149,-/md*

Vi får dig frem til tiden og følger dig helt til venteværelset.

Du må gerne tage en ledsager med.

Vi kører dig også, hvis du pludselig skal til lægevagten eller skadestuen.

Du kan vælge mellem 6, 12 eller 24 ture.

Vi spritter bilen af og bruger maske.

* Mindstepris i bindingsperioden (6 mdr.) er 894 kr.

Herefter fortsætter abonnementet, indtil du opsiger det.

Se abonnementsbetingelser på falck.dk. Vi benytter egne reddere til de fleste ture, men kan være nødsaget til at sende en taxa.

ANNONCE

Har du allerede Falck Sygetransport?

Så får du samlerabat på vores sundhedsabonnementer.

Få et godt tilbud ring 70 25 70 30 eller bliv ringet op på falck.dk/ring

Pegasus

ANNONCE

Nyeste model på markedet årg. 2021 med optimeret teknologi. Til dig der vil køre i kvalitet og med god stil og være i læ for vind og vejr. Leveres på din adresse med absolut største batteripakke, bakkamera, el-ruder, soltag, centrallås, musikanlæg og varme.

Alt er inklusiv i vores pris, uden nogen ekstrabetaling.

Passager – 29 km/t – ingen kørekort.

Finansiering; 2.485,pr. måned.

Kampagne: Spar 3.000,-

Vores mest solgte 4- hjulede model.

Mange kvinder vælger Sneppen fordi den er meget velegnet til at køre i forretninger med, da den drejer meget skarpt rundt om hjørner, styrer let og har super affjedring. Den har en passende størrelse til de fleste kvinder, tillige har den store batterier og hastighed med 15 km/t.

Pris: 24.800,-

Sneppen

Rabatpris: 21.800,-

Pris: 65.800,-

3 års

garanti på alle ny e køretø jer!

Kampagne: Spar 4.000,-

En meget populær model til dig som er mest tryg ved at have 4 hjul under. Udstyret med brede døre der gør indstigning nem.

Betjenes nemt og kun med hænderne. Motorbremser af sig selv og sænker farten i sving.

Både kvinder og mænd er glade for dette køretøj da det er nemt at betjene og sikkert at køre i.

Prisen er incl. alt: Levering på din adresse, stor batteripakke, komfortsæde, bakkamera og varme. Ingen kørekort – 15 km/t Finansiering; 2.185 pr. måned.

Apollo 928 kabine

Pris: 59.800,-

Duro 3

Årgang 2021 nyeste model på markedet, med moderne design og optimeret teknologi. En scooter for manden der vil have kvalitet og komfort.

Leveres med største batteripakke med max. tilladt kørehastighed. Har kraft til terrænkørsel og trailer kan kobles på.

Til manden der vil have en kvalitets-scooter til alsidig brug og mange års levetid.

Pris: 33.800,-

Rabatpris: 29.800,Jagtfalken

ALTID STORT UDVALG I BRUGTE SCOOTERE Vi har altid et udvalg af ca. 100 gode brugte, som sælges med Pegasus-garanti. Ring og få en snak om muligheder for dig.

Priser fra kr. 5.800 til 25.000.

Finansiering eller leje kan også tilbydes.

-fri som fuglen

Ring 70 27 27 18 og bestil gratis bog om el-scooter.

God læsning for dig der vil vide mere om kabine- og el-scootere.

Se mere på www.pmpost.dk

12

86 sider fyldt med gode tilbud og informationer

Af Vera Bundgaard

Foto Ulrik Jantzen

MENNESKER

Hverdagshistorier

M

ød Lili Azaryan, der kom til Danmark fra Armenien for 20 år siden og blev uddannet hospitalsmedhjælper. Siden har hun gjort rent på Rigshospitalet Glostrup uden en eneste sygedag. Hun sørger for, at operationsstuerne er rene og klar til at modtage

patienter. Et vigtigt arbejde, som er med til at bryde smittevejene. Lili elsker sit job og kan især godt lide, når patienterne sender takkebreve til afdelingen. ”Jeg tænker, at jeg også er med. Jeg er sikker på, at jeg gør en forskel i mit arbejde,” siger hun.

JUNI 2021

13

HVERDAGSDANSKERE

Jeg gør en forskel 72-årige Lili Azaryan er glad for sit arbejde som hospitalsmedhjælper og har ingen planer om at gå på pension

Af Vera Bundgaard Foto Ulrik Jantzen

L

ili Azaryan tager imod foran hovedindgangen til Rigshospitalet Glostrup. Iført mundbind og hvidt tøj og sko leder hun med raske skridt ind gennem svingdøren og videre hen ad gangen til rengøringsafdelingens kontor. ”Forebyg smitte,” befaler et skilt, og håndsprit er her selvfølgelig i rigelige mængder. ”Du kan sætte dig der. Jeg har sprittet af,” siger hun og placerer sig i hjørnet længst væk. ”Det har været en hård tid under corona.

Når vi kommer om morgenen, starter vi med at spritte alt af. Jeg arbejder på operationsgangen, og vi gør ekstra rent efter hver operation. Vi bærer mundbind, visir og engangsdragter for at bryde smittevejene,” fortæller Lili Azaryan.

I mere end et år har den stået på ekstra agtpågivenhed i forsøget på at holde corona i ave på hospitalet. Og her har rengøringspersonalet spillet en afgørende rolle. ”Jeg betragter mit job som meget vigtigt.

Der skal være absolut rent, for ellers er det meget alvorligt. Vi kan ikke operere, for det kan være farligt for patienterne. Vi skal gøre alt for at stoppe smitten,” siger hun.

En enkelt kollega har været smittet, fortæller hun, men man ved ikke, hvor hun blev smittet. Selv blev hun vaccineret omkring jul med begge stik og er således mindre udsat i det daglige arbejde.

Sommerfugle i maven Lili Azaryan stammer oprindeligt fra det kristne Armenien og kom til Danmark for 20 år si-

den. Hun fik sin familie til landet og begyndte på en uddannelse som hospitalsmedhjælper.

Sprogundervisning fik hun også og erfarede, at det danske sprog har sine udfordringer. ”Jeg taler både armensk, russisk og tysk, men dansk er svært at lære. Kort efter jeg var begyndt at lære dansk, snakkede jeg med en mand ved et busstoppested. Til sidst sagde han ”god arbejdslyst” til mig, men jeg hørte det som ”arbejdsløs”. Jeg er da ikke arbejdsløs, sagde jeg, men så forklarede han mig det,” smiler hun.

Da klassen skulle op til en prøve, spurgte læreren, om de havde sommerfugle Jeg betragter mit job i maven? ”Sommerfugle i maven? som meget vigtigt.

Hvad er det for noget? Jeg Der skal være absolut har da ikke sommerfugle i maven, tænkte jeg, indtil rent, for ellers er det vi fik forklaret, hvad det bemeget alvorligt tød,” fortæller Lili.

LILI AZARYAN, HOSPITALSMEDHJÆLPER Mødet med dansk kultur har også givet anledning til andre overraskelser. ”Jeg fik et chok, engang jeg kørte i bus, og der var en ung dreng og pige med. Han sad ned, mens pigen måtte stå op. Det ville aldrig ske i mit land! Vi plejer heller ikke at snakke, når vi spiser, men det gør man her,” fortæller hun.

Få dage efter Lili Azaryan var kommet til landet, var hun i Operahuset for at se balletten Napoli. ”Før forestillingen rejste folk sig pludselig op. Jeg er ikke så høj og stod der og kiggede JUNI 2021

15

HVERDAGSDANSKERE

Jeg er sikker på, at jeg gør en forskel i mit arbejde LILI AZARYAN, HOSPITALSMEDHJÆLPER

16

rundt på de høje mennesker omkring mig.

Men det var jo, fordi dronningen var kommet.

Det var helt fantastisk! Jeg vil aldrig glemme hendes øjne, da hun kiggede på publikum,” siger hun og tilføjer: ”Siden da har jeg været royalist, og hvis jeg kan, skal jeg altid ind på Amalienborg og hilse på hende på hendes fødselsdag, 16. april.”

Reinkarnation Lili Azaryan viser stolt sit rødbedefarvede pas frem som bevis på, at hun er dansk statsborger. ”Livet i Danmark har været hårdt, men godt. Det har været som en reinkarnation, en genfødsel, hvor jeg har kunnet starte helt forfra. Derfor skal jeg heller ikke på pension foreløbig. Jeg føler mig som ung,” siger hun.

I 16 år har hun nu arbejdet på Glostrup hospital, og har aldrig haft en sygedag. ”Det er hårdt fysisk arbejde, men jeg betragter det som fitness. Det holder mig frisk, og hver morgen, når jeg vågner, tænker jeg, at det er dejligt, jeg skal på arbejde.”

Hun møder klokken 7 og starter med at spritte alt af på operationsstuerne. Efter hver operation gentager proceduren sig, indtil hun har fri klokken 15.

”Jeg kan godt lide, når de kører den første patient ud. De smiler altid, når de er færdige og ser tilfredse ud. Måske fordi de stadig er bedøvede,” siger hun.

Når arbejdsdagen er omme, tager hun bussen tilbage til hjemmet i Værløse. ”Før corona svømmede jeg, men da svømmehallen blev lukket, begyndte jeg at svømme i søen i Værløse, også om vinteren. Det er dejligt, og man bliver så frisk af det efter en lang arbejdsdag,” siger hun.

Som et ur På et hospital er der et klart hierarki med lægerne øverst, dernæst sygeplejerskerne og med rengøringspersonalet nederst. Alle er dog afhængige af hinanden, hvis alt skal fungere. ”Der er en fantastisk arbejdskultur. Folk har travlt, men de har altid tid til at rose, og hvis jeg har haft fri, siger kollegaerne: ”Vi har savnet dig.” Jeg synes, vi arbejder godt sammen.

Vi er som et ur, hvor mekanikken skal arbejde sammen, som en organisme,” siger hun.

En arbejdsuge byder også på nogle højdepunkter. ”Jeg bliver altid glad, når de har fem minutters møde mellem læger og sygeplejersker

Lili Azaryan holder af sit arbejde, som hun finder meningsfuldt. Derfor har hun ingen planer om pension, selv om hun er fyldt 72 år.

ude på gangen. Så går jeg der i baggrunden og gør rent og føler stolthed. De er med til at skabe det bedste system i verden. Det er altid en god tid,” siger hun. ”Jeg kan også godt lide, når patienter sender takkebreve til afdelingen. De lader dem stå fremme, så alle kan læse dem. Jeg tænker, at jeg også er med. Jeg er sikker på, at jeg gør en forskel i mit arbejde.”

Der er jævnlig kontrol af rengøringen, og hun fortæller med stolthed, at hospitalet altid ligger i top. Hun og kollegaerne er ofte på kursus i hygiejne, hvilket er med til at holde en høj standard.

En enkelt ting kunne hun godt ønske sig blev bedre: ”Vi er begyndt at sortere affald, men der er nogen, der stadig bare smider plastik ud. Vi skal passe på kloden. Én person kan ændre verden, og bare en lille ting kan ændre meget,” siger hun og vender tilbage til det med de gode kollegaer.

Da hun fyldte rundt, gav de hende noget af en overraskelse. På selve dagen kom der en fra fagforeningen med en buket til hende, og nogle dage efter spiste hun morgenmad sammen med nogle kollegaer.

”Så ringede min telefon. Det var afdelingssygeplejersken, der sagde: ”Lili, du skal komme med det samme.” Jeg tænkte, hvad sker der, er der oversvømmelse? Så jeg gik så hurtigt, jeg kunne, men da jeg åbnede døren, var der mange samlet, og de råbte: Tillykke!”

Til den seneste MUS-samtale, gentog Lili Azaryan, at hun ikke ville gå på pension. ”Min leder sagde, at det var fint, for vi kan ikke undvære dig. Jeg føler mig ikke gammel.”

OM LILI AZARYAN • Født 1949 i Armenien.

• Kom til Danmark i 2001 og fik siden sin familie til landet. Havde oprinde­ ligt en akademisk uddannelse, men blev uddannet som hospitalsmed­ hjælper og har arbejdet på Rigs­ hospitalet Glostrup i 16 år.

• I sin fritid vinterbader hun og samler urter og svampe.

• Bor i Værløse med sin mand gennem 50 år, Ruben. De har en datter og et barnebarn.

JUNI 2021

17

TABU

Et liv uden børn Ifølge Danmarks Statistisk har cirka 21 procent af alle danske mænd og knap 14 procent af kvinderne ikke fået børn, når de fylder 50 år. Tallet har ligget stabilt siden midten af nullerne.

En del af disse er ufrivilligt barnløse, mens andre har taget et aktivt valg om ikke at få børn. Ældre Sagen har mødt tre ældre, der af vidt forskellige årsager lever et liv uden egne børn.

”Det kom bag på mig, at det er livslangt” Et liv uden børn har for Lone Bøgelund været et godt liv.

Men da veninderne begyndte af få børnebørn, gik det op for hende, at det at være barnløs fylder livet igennem Af Eva Frydensberg Holm Foto Ulrik Jantzen

N

u er jeg ikke en rigtig kvinde. Det var den første tanke, der for gennem hovedet på Lone Bøgelund, da det gik op for hende, at hun nok ikke blev mor.

Hun og hendes eks-mand havde gennem flere år forsøgt at blive forældre. Nu var sidste mulighed kunstig

18

befrugtning. Og den vej ville Lone ­Bøgelund ikke. ”Jeg tænkte, nu stopper det. Det vil jeg ikke udsætte mig selv for. Vi havde allerede været i gang i flere år, og på det tidspunkt var kunstig befrugtning i sin vorden. Kun 20 procent af dem, der forsøgte, lykkedes med det,” for-

Vi er en stor gruppe af mennesker, der lever et andet liv, fordi vi ikke har børn. Det er hverken bedre eller dårligere, men det er anderledes LONE BØGELUND

tæller Lone Bøgelund. Dengang var hun i begyndelsen af 30’erne. I dag er hun 63 år og har med egne ord levet et godt liv – uden børn. ”Jeg besluttede ret hurtigt, at jeg ikke ville defineres ud fra ikke at kunne få børn. Jeg ville være noget uden.

Jeg har den tilgang til livet, at der er noget, vi får, der er noget, vi ikke får, og så er der noget, vi ikke har kontrol over. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg bare har været stærk.”

Det slog mig midt i 50’erne Særligt de første år efter beslutningen var svære. Naboerne fik børn, og som barnløse gled hun og eks-manden ud i periferien af fællesskabet. Og også ved frokostbordet på den folkeskole, hvor hun som lærer var stærkt engageret fagligt og kollegialt, fik snakken om de nye små hende til at føle sig udenfor. ”Det var ikke nemt, men på et tidspunkt gled det i baggrunden, og alt muligt andet begyndte at fylde,” siger Lone Larsen.

Hun fortæller om et liv med venner, musik og litteratur. Om tre år som rejseleder. Og om den nye kæreste, hun mødte for ti år siden – efter skilsmissen.

At hun blev ramt igen mange år senere, havde hun ikke set komme. ”Da jeg var midt i 50’erne begyndte mine veninder og kolleger at få børnebørn. Og pludselig havde jeg igen følelsen af at være udenfor. Det kom bag på mig, for jeg havde kun tænkt, at det var, mens de andre havde små børn, at det ville fylde. At det er livslangt, kom bag på mig,” fortæller Lone Bøgelund.

Erkendelsen fik hende til at gå på nettet og søge efter grupper for mennesker uden børn. Den amerikanske hjemmeside 'Aging Well Without Children' og den danske 'Et andet liv' var noget af det, der dukkede op. Her fandt hun ældre, der kunne genkende de følelser, hun havde. ”Ligesom da jeg var yngre, ønsker jeg ikke at definere mig ud fra ikke at have børn, men det var rart at finde ud af, at der var andre, der havde det som mig,” siger Lone Bøgelund og tilføjer: ”Vi er en stor gruppe mennesker, der lever et andet liv, fordi vi ikke har børn. Det er hverken bedre eller dårligere, men det er anderledes.”

Stort netværk Selv om Lone Bøgelund gik på efterløn sidste år, er kalenderen stadig godt fyldt op. Hver dag begynder med en gåtur ved Odense Å. Et par gange om ugen underviser hun indvandrere i dansk på en sprogcafé, og så er hun i gang med at genopfriske det spanske sprog. Planen er at tilbringe nogle af de kolde vintermåneder i Spanien.

Den nære omgangskreds tæller i dag, ud over kæresten, niecen Anne Sofie og en stor flok veninder. For nylig læste Lone Bøgelund, at det at have et godt socialt netværk, er det, der – snarere end børn – skaber en god alderdom. ”Jeg synes, jeg har et godt liv. Jeg kan godt frygte at blive rigtig gammel uden at have nogen til at tage sig af mig, men så prøver jeg at sige til mig selv, at det ikke er sikkert, at det er sådan, det bliver.”

TABU

”Jeg måtte sluge kamelen og vælge kærligheden” Der har været børn i Mogens Svane Petersens liv, men hans egne blev det ikke til. Da han var 43 vandt kærligheden over trangen til at få børn

20

Af Eva Frydensberg Holm Foto Ulrik Jantzen

D

et var en ny verden, der åbnede sig for Mogens Svane Petersen, da han i 1974 trådte ind ad døren til Københavns Universitet. Egentlig var han snedker, men en stærk interesse for film, der havde fulgt ham fra barnsben, havde fået ham til at søge ind på filmvidenskab. ”Jeg gjorde det af ren og skær interesse og tænkte, at jeg bare ville tage et enkelt fag. Men jeg oplevede en fantastisk frihed efter de mange år som snedker med faste arbejdstider og fik lyst til at fordybe mig yderligere, så jeg blev hængende,” fortæller Mogens Svane Petersen.

Ud over film og frihed, bød universitetet også på mødet med Majbritt, som han endte med at danne par med gennem syv år. Hun havde allerede en datter og ville gerne have flere børn.

Jeg har været så glad for alt det andet, livet har givet mig MOGENS SVANE PETERSEN

”Jeg holdt meget af hendes datter og ville egentlig gerne have børn, men jeg var også draget af friheden og af, at nu skulle jeg ud og opleve noget.

Og jeg vidste jo godt, at fik jeg et barn, bandt jeg mig endnu mere,” fortæller Mogens Svane Petersen.

Det blev aldrig til et barn med Majbritt. Og da studierne ebbede ud, gjorde forholdet også.

I årene, der fulgte, begyndte Mogens Svane Petersens lyst til at få børn for alvor at vokse. Og da han på det tidspunkt ikke havde en kæreste, meldte sig nogle alternative muligheder. Et par, han havde læst med, kunne ikke selv få børn og spurgte, om han ville være donor.

Det var et dilemma. På den ene side følte han, at det var en stor tillidserklæring, på den anden side, at det var mærkeligt, at hans barn skulle vokse op i en anden familie. Han endte med at takke nej. Til gengæld tak-

kede han ja til en blind date, som en veninde arrangerede. ”Vi nåede at mødes en enkelt gang, men et par dage senere mødte jeg Lise, og så var jeg solgt. Hun havde en voksen søn, og vi var begge 43. Jeg kunne godt se, at det ikke kom til at passe i forhold til børn, så jeg måtte sluge kamelen og vælge kærligheden.”

Mit eftermæle må gerne stå I dag er Mogens Svane Petersen 73 år og bor sammen med Lise i et rækkehus i Helsinge. Da han for et par år siden blev pensioneret, begyndte han at skrive sine erindringer fra et liv, hvor han kom til at leve af sin store interesse, nemlig at lave film og tv.

Og et liv, hvor kærligheden har holdt ved gennem mange år. Men også et liv, hvor han ikke har fået børn. ”Det kunne da have været rart at kunne give videre i slægtsledet, men jeg har ikke fortrudt. Det ved jeg godt,

at der er mange, der siger. Men jeg har været så glad for alt det andet, livet har givet mig. Og heldigvis har der været mange børn i mit liv. Mine venners børn, mine niecer og deres børn – og vores skønne barnebarn, Bothilde,” siger Mogens Svane Petersen og fortæller, at han har fulgt Bothilde, siden hun blev født, op igennem barndommen til i dag, hvor hun netop er blevet færdig på universitetet. ”Jeg føler, at hun mit barnebarn,” siger han.

Interessen for film forsøger han lige nu at give videre til niecernes børn. ”Jeg vil gerne lære dem, hvordan filmen blev til, og hvordan man laver tegnefilm. I det hele taget forsøger jeg at give den begejstring, jeg har haft, videre i familien. Og det bliver også dem, der får de erindringer, jeg er ved at nedfælde. Mit eftermæle må gerne stå.”

JUNI 2021

21

TABU

”Jeg har levet mine drømme” Tidligt vidste Pia Poulsen, at hun ikke ville have børn. Hun har aldrig fortrudt, men har levet det liv, hun dømte om, selv om det til tider har været hårdt at skulle forsvare sit valg

Af Eva Frydensberg Holm Foto Ulrik Jantzen

P

ia var bare fem år, da den to år ældre Tina tog hende med ud at trille med kvarterets små børn i barnevognene. Men mens Tina syntes, det var helt vidunderligt at passe de små, syntes Pia det var langt sjovere at lege med kattekillingerne på bedsteforældrenes gård. ”Jeg gik med, fordi jeg gerne ville være sammen med hende, men det sagde mig intet. Jeg har tit tænkt tilbage på, at jeg allerede dengang kunne mærke, at det med børn ikke var noget for mig.”

Sådan fortæller Pia Poulsen, der i dag er 57 år og bor i en villa i Hillerød.

Det er 14 år siden, hun blev skilt fra sin mand gennem 18 år, og i dag tæller husets beboere hende og en langhåret Maine Coon-kat. Lysten til at få børn meldte sig aldrig. ”Særligt da jeg var ung og nygift, var der et enormt pres. Og da vennerne begyndte at få børn, tænkte jeg: Skal jeg gøre det? Skal jeg få nogle børn bare for stadig at være inkluderet? Jeg måtte virkelig mærke efter, men jeg kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til det,” siger Pia Poulsen og tilføjer: ”Jeg sagde til min eks-mand, at hvis det var det, han ­ville, skulle han gøre det – uden mig. Men han valgte at blive.”

22

For mig har det været det rette at leve uden børn PIA POULSEN

Der er sat kaffe og hjemmelavede dadelkugler på bordet i den lyse stue.

Egentlig var det meningen, at Pia Poulsen lige nu skulle befinde sig langt fra huset på villavejen i Hillerød. For et par måneder siden stoppede hun som leder af et plejecenter for at rejse til Sydafrika. Men indtil videre har corona sat en stopper for den plan. ”Jeg håber at komme af sted, så snart verden åbner. Min plan er at rejse derned og arbejde med truede dyr.

Jeg har jo muligheden for at gøre den slags, uden at jeg skal forlade nogen.

Jeg har et stort netværk, men det er noget andet end at have børn og børnebørn, som man skal tage af afsted fra.”

Man skal være stærk For Pia Poulsen ligger det lige for at leve et udadvendt liv. Omgangskred-

sen er stor, og hun er god til lige at smutte en tur i teateret eller pakke kufferten og tage ud i verden. Men man skal, som hun siger, også kunne nyde sit eget selskab, når man har valgt det liv, hun har. ”Jeg har mange mennesker i mit liv.

Også børn. Så sent som i går kiggede genboens søn forbi for at se håndbold sammen med mig. Og jeg har venner i alle aldre. På den måde har jeg aldrig været bange for at blive ensom. Heller ikke når jeg bliver ældre. For mig er det at være alene ikke det samme som at være ensom. Jeg kan godt lide mit eget selskab.”

Fravalget af børn har for Pia Poulsen betydet, at hun har været tro mod sig selv. Og at hun har kunnet leve sine drømme. Men det har ikke bare været nemt. Ofte har hun skul-

let forsvare og forklare, at hun har valgt børn fra. I starten sagde hun, at hun troede, at hun ville blive en dårlig mor, hvis hun ikke var hundrede procent engageret. Senere er hun blevet mere direkte og stiller ofte et spørgsmål tilbage: Hvorfor har du fået børn? ”Jeg synes, vi skal være mere nysgerrige på de valg, vi hver især træffer,” siger Pia Poulsen og tilføjer: ”Jeg er heldigvis god til at mærke mig selv og være tro mod det, jeg mærker, for der skal meget til at stå imod omgivelsernes forventninger til, at man skal sigte efter kernefamilien. Jeg ved godt, at mange siger, at jeg ikke ved, hvad jeg er gået glip af. Det er rigtigt, men for mig har det været det rette at leve uden børn.”

JUNI 2021

23

CORONAGENERALEN

I mere end et år har corona spændt ben for den hverdag, vi ellers kendte så godt. Også hos Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Søren Brostrøm:

” Selvfølgelig er jeg også ensom” Sundhedsstyrelsens direktør fortæller om afsavn, om at være på usikker grund og bekymret, men aldrig bange. Og om pandemien, som han ikke havde troet skulle ramme på hans vagt

Af Mette Fugl

”

Foto Per Morten Abrahamsen

Sover du godt?”

Sådan spurgte jeg. Og med det samme strejfede det mig, at det nok er et af de mærkeligste og mere private spørgsmål, jeg nogensinde har stillet som det første til et menneske, jeg ikke kender. Men jo tak, Søren Brostrøm har et fint sovehjerte. Så ved vi det og kan glæde os over, at fuldmåner, anden overtro og en helvedes virus ikke nødvendigvis forstyrrer døgnrytmen. Der findes folk, der evner at hvile i sig selv. Også når ansvaret for det, der i begyndelsen var ukendt, må veje tungt. Virkeligheden ramte med overrumplende styrke.

Jeg vil vide, om den brutalitet, der det seneste år og de sidste lange må-

24

neder har rørt de fleste på livsvilkårene, også kan mærkes af manden, der næsten er direktøren for det hele. Altså frygt, ustyrlig længsel og ubærlig ensomhed. ”Ja da. Jeg er da fuldstændig påvirket af nøjagtig de samme ting. Alligevel har det nok været en lille smule anderledes for mig. Jeg har i modsætning til de mange, der har følt sig sat på pause, stort set knoklet røven ud af bukserne. Dog svært ensom og alene hjemme i min lejlighed. Men nok mere på arbejde her i Sundhedsstyrelsen på Islands Brygge. Fysiske møder, videomøder, fornemmelsen af møder uafbrudt. Heldigvis går jeg nogle lange ture. Det kan jeg. Mens jeg går, kan jeg så tænke på de af-

CORONAGENERALEN

savn, jeg også har haft. Kultur har fx altid fyldt meget for mig. Måske er det, når det bliver taget væk fra en, at man finder ud af, hvor meget det fylder.” ”Museumsbesøg, teater, opera. Jamen, det afsavn er nærmest som et hul i min krop. Og min boble er blevet mindre. Min familie er ikke så stor. Og de fleste i den større omgangskreds, har jeg ikke kunnet se. På den anden side ville jeg nok heller ikke have haft så meget tid til det. Jeg kan også nævne de aflyste ferier. Det har plaget en stor del af befolkningen.

Også mig. Det er et kæmpe tab.”

Kramputeret Jeg fortæller om en kvindelig bekendt, der nu med et hjemmelavet udtryk beskriver livet som kramputeret. Hun savner kram. Nærkontakt. Forstår han det?

Søren griner og nikker.

Selvfølgelig mærker SøOM SØREN BROSTRØM ren Brostrøm, hvad vi andre mærker. Men er der øjeblik• Født i 1965 ke – små eller lidt længere – • Uddannet læge fra hvor han har kunnet slippe Københavns Universitet med tankerne om corona? speciale i gynækologi og ”Der har været miniferier obstetrik i Jylland, enkelte weekender, • Tidligere overlæge på Herlev men ikke mange af dem. Jeg Hospital og lektor ved er jo altid på vagt. Sådan har Københavns Universitet mit arbejdsliv været. Jeg har jo været læge dobbelt så lang • Ugift. Ingen børn tid, som jeg har været em• Fra maj 2021 med i WHO’s bedsmand.” globale bestyrelse Kunne han mon ikke i netop disse tider være fristet til at fortryde at have skiftet lægegerningen ud med embedsmandens? ”Nej. Det er ikke et karriereskift, jeg fortryder. Det er en stort privilegium. Jeg er jo altså også stadig læge. De fleste i min familie er læger. Jeg er dobbelt lægebarn. Så er risikoen for at følge den vej stor. Det er lidt som at være født på en gård, som man absolut skal arve.

Min bror valgte så anderledes. Han er skovrider. Det er også dejligt. Jeg vil bare altid være læge med et stort L. Nu er jeg så tilmed embedsmand og, hvis man ellers må sige det, en god en af slagsen”

26

Det må man vist gerne sige. I hvert fald er den ranke mand med de klare øjne og de lettere vemodige ansigtstræk helt forrygende velkommunikerende. Det har vi oplevet på tidens utallige pressemøder. Mange har lænet sig op ad hans store viden, der ikke nødvendigvis altid har været jubelberoligende. Men svarene er som regel givet med klarhed, og de rummer ofte en optimisme, så man må spørge, om ordet optimist står i jobbeskrivelsen? ”Det gør det ikke. Vi har talt om pandemier i årevis og forberedt os på dem. Det er en hundredårshændelse, helt bogstaveligt.

Vi skal tilbage til den spanske syge. Jeg havde ikke lige regnet med, at det skulle ske på min vagt. Det gjorde det. Så måtte vi i gang og meget gerne leve op til princippet om størst mulig åbenhed. Jeg ønskede at stå til rådighed og helst svare på alt. Fortælle om håb og vanskeligheder.”

Har han virkelig ikke været bange? Rædselsslagen, som mange af os almindelige borgere er blevet, med tilløb til panik og depressioner. Vi får jo stjålet år, der aldrig kommer tilbage. Vi mistrives uhyrligt. ”Bange nej. Bekymret ja. I begyndelsen vidste vi ikke, hvad vi ved i dag. Derfor har vi også skullet bevæge os og træffe beslutninger under usikkerhed. Lige nu sidder jeg så med det store ansvar at afvise en vaccine. Der lurer en frygt for flere bølger. Det er rigtigt, at der er og har været forfærdelig mistrivsel.

Især hos unge og ældre. De ældre, der ikke altid kan forstå, at kontakten til pårørende ophører. Mennesker, der ikke kan rumme, hvad der rammer deres tilværelse. Her har vi ikke altid været gode nok. Vi lærer. Nu, mens vi to taler sammen slut marts 2021, ser det heldigvis ud, som om vi har god kontrol. Sådan skulle det gerne blive ved. Vi har også sæsonen med os.”

Mange virologer Sæsonen med os? Selv er jeg næppe alene her på kanten af at være så neurotisk, at jeg ikke alene studerer dagens smittetal, som var det en tipskupon fra fortiden. Jeg læser også vejrudsigter for at finde ud af, om foråret er på vej.

Jeg støder ind i meget modsatrettede meldin-

Nu er jeg så tilmed embedsmand og, hvis man ellers må sige det, en god en af slagsen SØREN BROSTRØM, DIREKTØR, SUNDHEDSSTYRELSEN

ger fra eksperter. En er glad. En anden advarer. Det går galt. Det går godt. Det er nemt at fare vild.

Hvad siger du til det? ”Det er da fantastisk, at vi lever i et åbent land, hvor frie kritiske medier og andre kan mene noget. Det kan være for sjusket. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg af og til har været lidt træt af det. Mest synes jeg nu, det er en fordel, at man blander sig i debatten. Der er ganske vist mange stemmer. Som resten af Danmark ikke var det, var jeg heller ikke helt klar over, at vi havde det store antal professorer og eksperter. Det vil sige, at jeg kendte flere af dem. Jeg kendte ikke så mange virologer, som vi finder i selve befolkningen. Det vælger jeg at se som sundt. Selv om det kan være besværligt. Vi skal have diskussionerne.

På et tidspunkt skal beslutningen træffes af Sundhedsstyrelsen. Vi har hørt, og vi har hørt efter. Vi bestemmer noget, der for os er det mest fornuftige. Mon ikke også folk forstår, at videnskaben ikke er eksakt?”

Søren Brostrøm var i centrum, da samfundssind blev årets ord. Trætheden har indfundet sig. Er solidariteten ved at smuldre? Er vi mindre lydhøre og hensynsfulde over for hinanden? ”Corona-trætheden har sat sig i alle dele af vores samfund. Også i mig. Det betyder ikke, at vi stopper arbejdet. Det er rigtigt, at vi ser flere konflikter. Jeg får venlige mails. Og en del kritiske. Nogle få ubehagelige. Der er nok kommet enkelte skrammer og ridser i lakken, der alligevel ikke får mig til at afskrive samfundssindet. Vi er et rigt land. Så kan vi også tåle at se en protestbevægelse med vrede

CORONAGENERALEN

Travlhed og kun få øjeblikke, hvor corona ikke har fyldt tankerne. Sådan er hverdagen for Søren Brostrøm.

demonstranter, der udtrykker trætheden temmelig voldsomt. Faktisk er det jo dejligt dansk, at de utilfredse tit hilser venligt på mig, når jeg går på Slotspladsen.”

Et tankeeksperiment: Hvis Søren Brostrøm blev bedt om at tale til de sortklædte, der netop ikke altid har været fredelige, hvad ville han så sige? ”Det tror jeg ikke, kommer til at ske. Skulle jeg stå på scenen med et budskab til demonstranterne, ville jeg som det første sige, at de skulle huske at holde afstand. Huske mundbind og huske at spritte af.”

Helt eller skurk En lille pause indfinder sig. Mest fordi vi begge kommer til klukke halvhøjt ved at forestille os reaktionerne på den tale, der kan fortsætte sådan: ”…og du skal hoste i ærmet, og hvis du er syg, skal du gå hjem.”

Vi har talt om helteroller. Ikke så meget om den skurkerolle, direktøren også har fået tildelt undervejs. Har han ikke taget fejl igen og igen? Kan man opfinde en omvendt H.C.

28

Andersen? Først blev du berømt, og så gik du så grueligt meget ondt igennem? ”Kritikken kommer ikke bag på mig. Overhovedet. Det er naturligt nok. Jeg er en offentlig person. Jeg er ikke noget perfekt menneske. Jeg begår fejl. Jeg kan blive udstillet, når jeg glemmer at tage mundbind på efter at have drukket en kop kaffe i toget. Egentlig synes jeg, at vedkommende, der fotograferede, hellere skulle have prikket mig på skulderen og i stilfærdighed have sagt det til mig. Men pyt. Det er vilkårene.”

Med de ord rejser Søren Brostrøm sig. Her er han den personificerede disciplin. De tildelte tredive minutter er gået. Der venter formentlig møde nummer 100 den eftermiddag.

Da han er på vej ud ad døren, når jeg lige at spørge om, hvem der fandt på at sige værktøjskasse. Han ved det ikke. Det var vist bare noget, der begyndte at cirkulere for så at blive brugt lidt for rigeligt. Flere vil sikkert mene, at han også har ret i det.

Interviewet er lavet i slutningen af marts 2021, red.

ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig

GRATIS

Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

som vi gerne selv vil behandles

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Læs hele Suk Chul Kims beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

Ros

enø

rns

Alle

vej

van

gsv ej

Ørst eds

Fug le

H.C

“Efter i mange år at have haft problemer med mine tænder gav Peter Gade mig en orientering om de forskellige muligheder og forklarede hvordan han kunne hjælpe mig. Da jeg forlod klinikken havde jeg en overbevisning om, at jeg ikke ville blive skuffet - og det har til fulde vist sig at holde stik.”

Forum st.

Metro

Tandlægen.dk

Gratis parkering i gården.

Et minut fra Forum metrostation

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk Tlf.: 38 34 42 22

ANNONCE

Ingredienser i Venolet I de værste perioder kunne jeg kun holde ud at ha’ sutsko på.

Venolet er baseret på rødvinsblade/kerner og vitamin C.

- Eva Randi

Rødvinsblade/ kerner bidrager til en god blodgennemstrømning i benene og kan dermed reducere følelsen af tunge og trætte ben. Planten kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

EVA RANDI

Mine ben føles meget lettere I mange år har Eva Randi Solheim været generet af sine ben, som føltes tunge og trætte – med meget synlige vener.

- I de værste perioder kunne jeg kun holde ud at ha’ sutsko på. De sko, jeg plejede at gå i, var ukomfortable for fødderne.

- Nu har jeg så prøvet kost-

tilskuddet Venolet. Du kan tro, at jeg blev glad, da jeg oplevede forandringen.

- Efter nogle uger føltes mine ben ikke længere tunge og trætte, og nu kan jeg gå i helt almindelige sko uden problemer, fortæller Eva Randi Solheim, der før måtte bære sko, der var store og rummelige.

Virkede perfekt for mig

- De var praktiske, men måske ikke så elegante i alle sammenhænge, uddyber Eva Randi.

- I dag siger jeg til alle, der døjer med benene, at de skal prøve Venolet med naturlige ingredienser. Det virkede perfekt for mig.

SUNDE VENEFUNKTIONER I BENENE

Venolet er også tilsat vitamin C, der hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar.

Prøv Venolet til halv pris Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Tunge og trætte ben?

Menneskekroppen rummer cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt i vores karsystem. Kroppens vener er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses. Så har du nemmere ved at få tunge og trætte ben. Problemer med venerne, heriblandt synlige vener, forekommer også oftere, når man kommer op i årene.

Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/ kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet.

Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben.

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Netop nu: kr. 119,Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Men hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

(+ fragt kr. 39)

2 måneders forbrug

Bestil online: wellvita.dk Energivej 4 6700 Esbjerg

TROLDE FRA GJØL

En ydmyg træskærer Thomas Dam er verdenskendt som opfinder af Gjøltrolden Af Kirsten Skaaning

T

Foto Classictroll

homas Dam, opfinder af Gjøltrolden, skar et selvportræt i træ i 1930. Da var han 15 år. Men det var først 28 år senere, at han stod fadder til Gjøltrolden.

Legetøjsfiguren, som fryder store og små verden over med sit glade ansigt og pjuskede strithår.

1958 blev begyndelsen til en optur for den lille spirrevip med de små buttede arme, som siden har oplevet opgangs- og nedgangstider. I dag med pil opad og glade smil til en produktion, som indgår i virksomheden Dam Things, der er ejet af opfinderens søn, Niels Dam. Hovedkontoret for virksomheden ligger på Gjøl i Nordjylland. Her blev troldene fremstillet indtil 1998, hvor fabrikken brændte. I dag foregår produktionen i Østen.

De første Gjøltrolde var støbt i gummi. Det havde Thomas Dam lært i USA under et besøg hos sin bror. Der blev eksperimenteret både med en trold på fem meter og forskellige dyr fremstillet i

gummi. Da Thomas Dam i 1958 formede den første trold, kom en nordmand forbi og så det lille pudsige eventyrvæsen. Han faldt pladask for trolden og bestilte et parti. Efterspørgslen bredte sig hurtigt fra Skandinavien til England og USA. Hjemmeproduktionen i den private stue på Gjøl blev for lille, og fabrikationen blev henlagt til først en, siden to fabrikker på Gjøl.

Snydt af sin kompagnon Thomas Dam er historien om den fattige, beskedne mand, som ikke gjorde særligt væsen af sig. Som havde talent for at tegne, male, skære i træ, forme keramik og udføre linoleumssnit. En mand, som gik mere op i sit arbejde end i at vogte over sine rettigheder. ”Thomas Dam omtalte sig selv som træskærer. Han var et ydmygt menneske, som ikke kunne fordrage rampelyset,” siger Calle Østergaard, der i dag er direktør for Dam Things’ kontor på Gjøl.

I 1965 mistede opfinderen af Gjøl­ trolden sin eneret til det amerikanske marked, da han blev snydt af sin kompagnon. Thomas Dam bøjede nakken og koncentrerede sig alene om sin danske produktion.

Da Calle Østergaard ni efter år Thomas Dams død kom ind i firmaet i 1998, begyndte han at lægge arm med amerikanerne. ”Det kunne simpelthen ikke passe, at rettighederne var blevet stjålet fra virksomheden,” siger den stædige jyde.

Han tog kampen op. Adskillige år og store advokatregninger senere indgik Dam Things forlig med amerikanerne. Et forlig, som indebærer, at rettighederne igen er tilbage i Danmark. Markederne til de amerikanske, engelske og skandinaviske forhandlere er genetableret. Og Thomas Dams Gjøltrolde bliver fremstillet og solgt i hundredtusindvis. Stadig med det velfornøjede blink i øjet, som signalerer: Jeg kan godt li’ dig.

JUNI 2021

31

TROLDE FRA GJØL De berømte Gjøltrolde er kommet på museum.

Troldemuseet, naturligvis.

Sprælske trolde Gjøltroldene lever i bedste velgående – og har eget museum Af Kirsten Skaaning

”

Foto Lars Horn

Troldene har sådan et tiltalende væsen. Det er, som om de taler til folk. Man bliver glad, når man ser dem. Særlig i coronatiden, hvor det kan være lidt træls ikke at se sin familie. Så liver jeg op, når jeg kigger på mine trolde.”

Beritt Mathiesen er vild med Gjøl­ trolde og en stor beundrer af Thomas Dam, som er ophavsmand til de verdenskendte små spradebasser. Så begejstret, at hun sammen med fire

32

andre oprettede Troldemuseet på Gjøl i 2019. Det var 61 år efter, at Thomas Dam formede den første trold i 1958. Lykketrolden kaldte han den, fordi det efter flere forsøg var lykkedes ham at finde et udtryk, han var tilfreds med. En glad trold, som med store, troskyldige øjne og åbne arme altid står klar med et knus.

Da datteren Lajla med favnen fuld af trolde kom på forsiden af Familie Journal i 1959, eksploderede efter-

spørgslen på de sjove, strithårede væsener. I hjemmet på Gjøl blev familien inddraget i arbejdet. Der blev klippet hår og syet tøj og formet trolde i gummi. Tilsat en duft af jordbær, som er karakteristisk for de første produktioner. Hurtigt blev hjemmet for småt til produktionen. En fabrik blev opført på Troldevej på Gjøl. Senere blev der opført endnu en fabrik i byens industrikvarter. Da produktionen var på sit højeste, var flere end 100 beskæftiget

i virksomheden. Markedet omfattede foruden Skandinavien også England og USA som de to største kunder.

35 kvm med trolde og træ Det er i støberiet i den gamle, for længst nedlagte fabriksbygning på Gjøl, at Troldemuseet blev oprettet for to år siden. Udstillingen omfatter trolde i flere størrelser. Den største er 52 cm, den mindste fire cm. Museet har historier om alle troldene, og hvordan de er blevet støbt og formet. Udstillingen omfatter desuden eksempler på andre af de kunstgenrer, Thomas Dam mestrede. Træskærerarbejder og keramik blandt andet. En lille troldefilm indtalt af Ove Sprogø supplerer udstillingen.

Efter at have skrabet penge sammen til indretning af det 35 kvadratmeter store museum, blev Arne Kvor-

ning hyret til at stå for indretningen.

Samme designfirma, som har været involveret i Den Blå Planet på Amager. ”Det er ikke ligegyldigt, hvordan et museum bliver præsenteret. Formidling og præsentation skal være i orden,” siger Beritt Mathiesen.

Hun har stor respekt for Thomas Dam, multikunstneren, som altid havde gang i noget og har sat sine aftryk i ind- og udland. Et tivoli i Kairo er blot et eksempel. Kæmpe figurer til Karolinelund i Aalborg et andet. ”Jeg skulle bruge ti liv, hvis jeg skulle nå det samme. Han havde altid gang i noget. Og han havde altid drømt om, at hans trolde skulle gå til filmen,” fortæller Beritt Mathiesen.

Det lykkedes i 2016 med animationsfilmen ”Trolls” produceret af DreamWorks Animation. I 2020 kom ”Trolls II”. En tredje film er på vej.

I 2015 ville Thomas Dam være fyldt 100. I den anledning blev der arrangeret en udstilling om ham på Gjøl. Han døde i 1989. Men hans trolde har overlevet ham og findes i mange hjem verden over. Blandt andet i Beritt Mathiesens samling på flere end 2.000 Gjøltrolde, Lykketrolde eller Damtrolde. Kær trold har mange navne.

Der er ingen fast entre til Troldemuseet, Limfjordsgade 50 på Gjøl.

Men der er en sparebøsse inden for døren. En kænguru, som Thomas Dam har udført.

JUNI 2021

33

DIGTERRUTER

Martin Andersen Nexø

Johannes V. Jensen og Thit Jensen

Jeppe Aakjær Thøger Larsen

Kaj Munk

St.St. Blicher

Karen Blixen Frank Jæger Henrik Pontoppidan Inger Christensen Tove Ditlevsen

Carit Etlar Holger Drachmann

B.S. Ingemann Agnes Henningsen H.C. Andersen

H.A. Brorson Ambrosius Stub H.C. Andersen

Martin A. Hansen

Johannes Jørgensen

Emil Aarestrup

34

Illustration Storyful

Ud i naturen – ind i litteraturen 22 digterruter åbner landet over fra 18. juni Af Kirsten Skaaning

F

Foto iStockPhoto

ra 18. juni er der premiere på 22 digterruter landet over med indlagte fortællinger, oplæsninger eller musik fra dig­ ternes forfatterskaber. Ruterne er spredt over hele landet fra Nord­ jylland til Sønderjylland, på Fyn, Lolland, Bornholm, Sjælland og i København. Jeppe Aakjær i Salling og Karen Blixen på Rungstedlund er allerede tyvstartet.

På hver rute går du i det land­ skab, der har inspireret digteren.

På turen kan du forestille dig, hvad de har oplevet i deres barndom.

Hvem var de, hvor er de vokset op, og hvordan har det påvirket deres forfatterskab?

Vi taler om navne som Brorson, Kaj Munk, Holger Drachmann, Inger Christensen, Henrik Pontoppidan og 17 andre. Alle afdøde kulturperson­ ligheder, som levede fra 1700-tallet op til i dag. Forfattere, som har sat deres præg på hverdagskultur og kirkeliv og har tilføjet kapitler til modstandskampen, som det gælder Kaj Munk. Selv et cafe-besøg anno 2021 på Vesterbro i København er præget af forfatteren Tove Dit­

levsen. I det kvarter, hvor hun er vokset op.

Bogmærker Johs. Nørregaard Frandsen, pro­ fessor emeritus på SDU, er ophavs­ mand og leder af projekt Digterruter.

Ideen bunder i gammel kærlighed til landskaber og digtning, som han har tumlet med i årtier. Det endeli­ ge skub fik han, da Nordeafonden i 2019 gik ind med penge i projektet.

Han fik hurtigt samlet en trio af SDU-kolleger. De to andre er ph.d.

Mads Sohl Jessen og specialkonsu­ lent Anne Høgedal. Sammen med lokalarkiver, museer og andre frivil­ lige ildsjæle er ruterne tilrettelagt i stræk på mellem to og otte km.

Ruterne har ”bogmærker/lytte­ poster” markeret med QR-koder, som du kan lytte til via din mobil.

Du kan høre brudstykker af forfat­ ternes værker eller et stykke musik af den digter, du følger. Desuden bliver ruterne og teksterne præsenteret på hjemmesiden danskedigterruter.dk ”Pointen er at kombinere en god gåtur i naturen med en litterær

oplevelse. At vandre i det landskab, der har inspireret den enkelte digter,” fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

Invitationen lyder: Ud i naturen, ind i litteraturen.

DE 22 DIGTERE Digterruterne er tilegnet disse fem kvinder og sytten mænd: H.A. Brorson, Ambrosius Stub, Kaj Munk, Holger Drachmann, Inger Christensen, Carit Etlar, Steen Steensen Blicher, Thit Jensen, Thøger Larsen, Jeppe Aakjær, Johannes V Jensen, H.C. Andersen, Johannes Jørgensen, Agnes Henningsen, Henrik Pon­ toppidan, Martin A. Hansen, B.S. Ingemann, Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Emil Aarestrup og Martin Andersen Nexø.

På danskedigterruter.dk kan du snart læse om de 22 ruter og de opstillede lytteposter. Du kan også aflytte posterne ved at ind­ læse QR-koden med din mobil.

Kort over ruterne kommer til at fremgå af hjemmesiden.

JUNI 2021

35

DIGTERRUTER

Bøger Af Kirsten Skaaning

Planetstien Tag vandreskoene på, og følg Planetstien og Dig­ terruten i Lemvig. I Tørring Sogn ved siden af blev Thøger Larsen født i 1875. Han døde i Lemvig i 1928.

Thøger Larsen udgav sin første digtsamling i 1895 og har desuden været huslærer, landmålerassistent og redaktør for Lemvig Dagblad. Han havde øje for kosmos og har bygget sin egen stjernekikkert. Han kaldte den sit trealensøje ”Den ku’ noget,” siger Johs. Nørregaard Frandsen.

På Planetstien går du forbi alle planeter i vo­ res solsystem. Fra solen over Mars, Pluto, Venus, Jorden osv. Stien strækker sig ud langs Lem Vig til Gjellerodde, Thøger Larsens barndomsegn. Dig­ terruten har flere lytteposter. Et sted kan du høre oplæsning af ”Danmark nu blunder den lyse nat”. Et andet ”Du danske sommer, jeg elsker dig”. Og ved et tredje bogmærke kan du høre digtet ”Stjernenatten” læst op. Flere steder er der oplæsninger på jysk.

Blide salmer og et råt miljø Hans Adolph Brorson er den ældste af digterne på Digterruten, født nær Tønder i 1694. Han døde i Ribe i 1764.

H.A. Brorson er kendt som en af vores store sal­ medigtere med flere end 100 salmer i salmebogen.

Hans digterrute udgår fra Tårnborg – den fredede bispebolig i Ribe. Her boede han selv fra 1741. Det år, han blev udnævnt som biskop over Ribe Stift. Fra bymidten går turen Ribe rundt med udsigt til Va­ dehavet. På turen kan du høre to af Brorsons mest kendte salmer: ”Op al den ting, som Gud har gjort” og ”Her vil ties, her vil bies”.

Fra Danmarks ældste by tager vi et tidshop til 1900-tallet. Vi er i København på Vesterbro, hvor Tove Ditlevsen blev født i Hedebygade i 1917. Hun begik selvmord i 1976 efter et turbulent liv med stof­ fer, indlæggelser og flere forliste ægteskaber. Men med et fantastisk og righoldigt forfatterskab bag sig.

Tove Ditlevsen er vokset op langt fra Limfjorden og naturen ved Ribe. I et københavnsk miljø, hvor man fik råt for usødet. Ord blev sjældent pakket ind, og øretæver kunne fås i metermål. Det er på Vesterbro, du må forestille dig, Tove Ditlevsen har fået inspiration til sin digtning. På denne digterrute læser skuespilleren Trine Dyrholm op af Ditlevsens forfatterskab. Andre steder kan du høre musikken til nogle af hendes digte. Blandt andet digtet ”Pige­ sind”, der udkom i 1939.

45 år efter sin død er Tove Ditlevsen en stadig kilde til respekt og beundring for sine evigaktuelle tekster. Enkle og præcise med ord, der virker råt for usødet.

36

Højsangen fra Palermovej, Annette Bjergfeldt. En familiesaga fra en villa på Palermovej på Amager. Her følger vi tre generationers jagt på kærlighed, kunst og drømme. Der er morfaren Hannibal og hans livs eneste ene, russeren Varinka. Hun vil hellere spille på greyhounds end at leve op til Hannibals storladne idéer om kærlighed. Hans uhæmmede passion for lidenskab og kunst trives til gengæld fuldt ud hos børnebørnene, Esther og Olga.

Forlaget Modtryk, 360 sider, 299,95 kroner.

Livet er roligt i vitrineskabet, Hanadi Zarka. En kvinde driver rundt i en unavngiven syrisk by, som krigen har ødelagt og mændene forladt. Kun kvinderne er tilbage med deres børn, ensomhed og uforløste begær. Bogen skildrer krigens hverdag, forliste drømme og bitre forelskelser. Og beskriver især, hvordan kvinder lever under en krig. Digteren Hanadi Zarka bor i Latakia i Syrien.

Forlaget Harpyie, 176 sider, 199,95 kroner.

Pigen fra det store hvide skib, Leif Bugge Kold og Mich Vraa. Januar 1951 sejler hospitalsskibet Jutlandia fra København med kurs mod Korea for at hjælpe syge og sårede under Koreakrigen. Molly Dahl er en af de 22 sygeplejersker, der er med ombord. Med i hendes bagage fylder et brutalt overfald seks år tidligere. I Sydkorea møder hun 11-årige Yun, der er flygtet fra krigens rædsler i Nordkorea.

Lindhardt og Ringhof, 394 sider, 299,95 kroner.

En linje i verden, Dorthe Nors og Henrik Saxgren. I essays og billeder følger vi kystlinjen langs Vestkysten fra Skagen og ned til Vadehavets begyndelse i Holland. I et år har forfatter og fotograf arbejdet sammen om denne fortælling om at leve med og møde naturen. Bogen rummer 15 essays og en billedfortælling i tre dele, der portrætterer landskabet i tekst og billeder.

Gads Forlag, 303 sider, 299,95 kroner.

ANNONCE

ANNONCE

VITAMINER TIL HJERNENS HUKOMMELSESDEL PÅ FÅ TIMER

JEG HAVDE NÆR MISTET OVERBLIKKET !

Ruth er en travl og aktiv dame, der nyder pensionisttilværelsen.

–Jeg har altid været frisk og klar i hovedet, men for nogle måneder siden var det som om, jeg begyndte at miste overblikket.

Modelfoto

–Jeg havde svært ved at klare helt almindelige hverdags gøremål, jeg kunne ikke huske, hvor jeg lagde ting og jeg følte mig ked af det. Jeg er begyndt at tage 2 Clear Brain tabletter hver dag.

–Det er vigtigt for mig at holde mig klar i hovedet, så jeg kan nyde tilværelsen og være noget for mine børnebørn, passe min have og spille kort med mine naboer.

Jeg vil gerne være i stand til at have travlt, uden at jeg mister overblikket og føler mig forvirret og udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med min familie og venner.

FORSØGSRESULTATERNE ER IMPONERENDE New Nordic har udviklet Grøn te L-theanin Placebo en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten bidrager til din mentale ydeevne og kognitive funktion, så som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tabletten kan anvendes af både unge og ældre. naturligt findes i grøn te.

Hjernescanninger af raske Tabletten er med ami- personer viser tydeligt hvornosyren L-theanin, der dan hjernebølgerne afslører

højere aktivitet allerede indenfor en time. Fra målinger ses her hvordan det naturlige ekstrakt aktiverer hjernens hukommelses- og koncentrationsdel – de røde hjernebølger – i modsætning til de mere inaktive blå hjernebølger hos forsøgspersonen, der har fået placebo tablet (“snyde-tablet”).

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Clear Brain™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

H

H

Varenr.

Varenr.1889 1889

Invitér en du kender med i Ældre Sagen og få en gave som tak. re Sagen og få enmed gave som tak. tér en du kender i Ældre Sagen og få en gave som tak.

Varenr. 1889

Varenr. 1889

Varenr. 1889

sommer Vi byder og nye sommer medlemmer Viog byder nye sommer medlemmer velkomne og nye velkomne medlemmer velkom og nye medlemmer velkomne byder sommer og nye medlemmer velkomne ender Invitér med i Ældre en du Sagen kenderog med få en iInvitér Ældre gave en som Sagen dutak. kender og få en med gave i Ældre som tak.

Sagen og få en gave som tak.

familie, du eller familie, ar dutil venner Sear frem til dette: Se dette: Se bl.a. frem til dette: arbl.a. du venner venner eller familie, Se bl.a. bl.a. frem frem til dette:eller familie, re tilvenner at gerne vil invitere til at du gerne vilover invitere tilsteder at du eller familie, m til dette: Se bl.a. dette: du gerneog vilrabatter invitere til frem at2.800til • du Fordele over steder • Fordele fx og kroophold, rabatter 2.800 kroophold, og rabatter over 2.800 steder - fx kroophold, • Fordele og rabatter over 2.800 steder - •fx fx Fordele kroophold,

Sagen? blive medlem af Sagen? bliveelektronik medlem m.m. af Ældre Sagen? gerne vil invitere til at blive medlem af -Ældre Ældre Sagen? briller, elektronik m.m. briller, briller, elektronik m.m. rabatter over 2.800 steder fx• kroophold, Fordele og rabatter overelektronik 2.800 steder - fx kroophold, briller, skab hosafSå husk,Sagen? at et hos Så husk, at et m.m. medlemskab hos medlem Ældre Varenr. 1902 Varenr.

Så attelefonrådgivning et medlemskab medlemskab Varenr. 1902 1902 ktronik m.m. briller, hos elektronik m.m.

•husk, Gratis • Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning m os slet slet ikke ikke handler handler om alder. alder. os 1902 slet ikke handler om alder. sk,alder. at et medlemskab hos Varenr.

Varenr. 1902 os om onrådgivning • Gratis telefonrådgivning • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter foredrag eikke medhandler Det om Det handler om atogvære med om alder.

Det handler handler om at at være være med med aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Normalt har vi 42.000 arrangementer • Normalt årligt har i vi 42.000 arrangementer årligt • Normalt i har vi 42.000 arrangementer årligt i remtid. til at påvirke sin egen egen fremtid. fremtid. til at har påvirke sin egen fremtid. årligt i • Normalt vi 42.000 arrangementer ndler omtil at at være med sin påvirke vores 215 lokalafdelinger.

Det har vivores snart 215 igen. lokalafdelinger.

Det har vi snart igen. vores 215 lokalafdelinger. Det har vi snart igen. rer vistøtter 42.000 arrangementer årligt i • Normalt har vi 42.000 arrangementer årligt i du og dem du kender støtter Når du og dem du kender støtter vores 215 lokalafdelinger.

Det har vi snart igen. åvirke sinNår egen fremtid.

Når du og dem du kender støtter kalafdelinger.

Det har vi der snart vores 215 Det har vider snart igen.

Du belønnes med en gave som tak for Du belønnes indsats. med Du en modtager gave tak Du belønnes Du med en gave som tak for din indsats. Du modtager gen, der du os, ved du, at er nogen, der os, ved du, at ersom nogen, derdin og dem støtter Dudin belønnes med en gave som tak for for din indsats. indsats.

Du modtager modtager os,kender ved du, at der erigen. nogen, der lokalafdelinger. gaven, når vi har registreret din vens gaven, kontingentindbetaling. når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. din sag. kæmper din sag. med som tak for din indsats.

Du modtager Du belønnes med en gave som tak for din indsats.

Du modtager du,en atgave derkæmper er nogen, der gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. kæmper din sag. har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. er din sag.

Varenr.

1898 Varenr.Varenr.

1898 1900

Varenr.

Varenr.

1900 Varenr.

1900 1898

898

Varenr. 1902

Varenr. 1900

Varenr. 1900

Bernadotte Bernadotte Bernadotte Bernadotte Bernadotte Bernadotte 2 flasker Côté spiseske gaffel kniv og knivspiseske og teske teske og gaffel dotte Bernadotte spiseske og teske gaffel kniv og Mas Rosé Aurore Georg Jensen gaffel Georg Jensen gaffel Georg Jensen kniv Georg Jensen kniv e og gaffel ke Georg Jensen gaffel kniv og teske Georg Jensen kniv(sendes som og spiseske spiseske blankt og spiseske og teskeii blankt i blankt Georg Jensen knivog og teske teske blankt i blankt n kniv gaffel Jensen og ii blankt pakkepost) rustfrit stål. stål.

Skaf Skaf og teske i blankt rustfrit rustfrit rustfrit rustfrit stål.stål.

SkafSkaf ankt eske i blankt rustfrit stål.

Skaf stål.

Skaf ELLER flere flere medlemmer, medlemmer, medlemmer,rustfrit stål. Skaf flere flereflere medlemmer, Skaf stål. Skaf flere medlemmer, medlemmer, så kan kan du samle så kan du samle så du kansamle du samle flere medlemmer,så så kan kan du samle samle Sagaform City mmer, edlemmer,så du hele hele bestikserien bestikserien bestikserien så kan du samle hele helehele bestikserien kølekurv mle du samle hele bestikserien bestikserien Rummer 26 liter erien stikserien hele bestikserien Varenr.

1834 Varenr.

Varenr.

1894 Varenr.

1894 1906

Varenr.Varenr.

1906 1894 Varenr.

1906 Varenr.Varenr.

1834 1894

906

Varenr.Varenr.

1886 1834

2 flasker Côté 2 2 flasker flasker Côté Côté Bernadotte Mas Rosé Aurore 2 flasker Côté Mas Mas Rosé Rosé Aurore Aurore kniv og teske Overrask (sendes som Mas Rosé Aurore (sendes (sendes som som Georg Jensen kniv familie og Overrask Overrask pakkepost) pakkepost) (sendes som pakkepost) og teske venner medELLERfamilie og familie og i blankt pakkepost) ELLER rustfrit stål. Skaf de mange ELLER venner med venner med ELLER Sagaform City City flere medlemmer, Sagaform City fordele! Sagaform de mange de mange kølekurv så kan du samle Sagaform City kølekurv kølekurv fordele! fordele!

Rummer 26 liter kølekurv Rummer 26 26 liter liter hele bestikserien Rummer

Overrask Overrask familie familie og og venner venner med med de de mange mange fordele! fordele!

2 M (s p

E

S k R

Rummer 26 liter

Varenr.

Varenr.

1834 1886 Varenr.

Varenr.

1834 1894 Varenr. 1888

Varenr. 1888Varenr.

Varenr.

1886 Varenr.

1886 1834 Varenr. 1886

Varenr.

Varenr. 1888 1888

Va

Varenr. 1888

Spinning Jewelry Shine Spinning Spinning Jewelry Jewelry Shine Shine Ostesæt m. bakke og små knive Ostesæt m. og knive Ostesæt m.45 bakke og små sterlingsølv knive Powerbank med 8000Jewelry mah ShinePowerbank Halskæde med 8000 cm forgyldt mah Powerbank 45 forgyldt 8000sterlingsølv mah Ostesæt m. bakke bakke og små små knive Spinning Spinning Jewelry Halskæde Shine Powerbank med 8000 mah Halskæde 45 cm cmmed forgyldt sterlingsølv Fantastisk tilPowerbank servering afmed små til servering af Fantastisk til servering af små45 cm forgyldt Defunc øretelefoner og wireless - øretelefoner charging og wireless og wireless charging Spinning Jewelry GLOW Spinning Jewelry GLOW bakke og små knive Ostesæt m. 8000 bakkeFantastisk og Defunc små knive mah Halskæde 45 cm forgyldt Powerbank med 8000 mah charging Halskæde sterlingsølv Fantastisk til servering af små små Defunc -- øretelefoner og sterlingsølv wireless charging Spinning Jewelry GLOW retter retter og/eller tapas og/eller tapas Perfekt valg til og musik Perfekt inkl. opladerkabel valg til opkald med og USB musikGLOW inkl.

Armbånd opladerkabel i forgyldt med USB sterlingsølv inkl. opladerkabel ii forgyldt med USB servering af små ogtapas wireless charging Fantastisk til servering af små -musik øretelefoner og wireless charging Spinning Jewelry Jewelry Armbånd GLOW retter og/eller tapas Perfekt valgog/eller til opkald opkald og musik inkl.retter opladerkabel medSpinning USB Armbånd forgyldt sterlingsølv sterlingsølv ervalg tapas USB Armbånd forgyldt sterlingsølv retter og/ellermed tapas til opkald og musik inkl. opladerkabel inkl. iopladerkabel med USB Armbånd i forgyldt sterlingsølv

S H S A

Gaverne i annoncen gælder til 15. august 2021. Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15.

15. august august 2021.

2021.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave,Vi os til Vi forbeholder forbeholder os ret ret til at at sende sende en en anden anden gave, gave, Gaverne igaverne annoncen gælder tilpå 15. august 2021.

Gaverne i annoncen gælder til 15. august 2021. averne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se alle www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den gave er den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til hvis at sende en anden aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

ønsker Udfyldes at bliveaf medlem dig, Udfyldes medlem Udfyldes af dig, af dig, somsom ønsker allerede atUdfyldes blive er medlem af Udfyldes af dig, som allerede Udfyldes af dig, som som ønsker ønsker at at blive blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem lem Udfyldes af dig, som allerede er medlem es af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem ne støtte den gode jegsag vil gerne gerne – og samtidig støtte den den gode Jeg sag har jeg – anbefalet vilsamtidig gerneÆldre støtte Sagen, den Jeg har til anbefalet én sagjeg – og kender samtidig Ældre ogSagen, får en til Jeg én jeg kender får jeg vil støtte gode sag – og og samtidig Jeggode har anbefalet Ældre Sagen, til énhar jeg anbefalet kender og ogÆldre får en enSage ttraktive fordele. få mange gave,Sagen, få når mange Ældre attraktive Sagen harfordele. gave, registreret når min Sagen vens betaling. har gave, når Ældre vens Sagen har re g –jeg ogvil samtidig Jegattraktive har anbefalet tilJeg én jeg og får gerne støtte den gode sag fordele.

– og Ældre samtidig harkender anbefalet Ældre Sagen, til én jegregistreret kender og min får en få mange attraktive fordele. gave, nårenÆldre Ældre Sagen har registreret min vens betaling. betaling. når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive gave, fordele. gave,min nårvens Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

A JA

År dato:

Navn Navn 1: 1:

JA

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Navn Navn 2*: 2*:

Navn 1: Medlemsnummer: Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES!Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned SKAL UDFYLDES! År Dag Måned År SKAL UDFYLDES! SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Måned År Navn: Navn 2*: Navn: Navn:

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Adresse: Adresse:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År E-mail: Måned År Dag Måned Årmå gerne må gerne kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail m Dag Måned Fødselsdato: ÅrÆldre Sagen E-mail: Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud.

Måned Ældre SagenÅr må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant minkan ægtefælle samlever Jeg ønsker hverve Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / Jeg kan til enhver tid melde denne serviceJeg fra. ønsker at hverve Jeg til enhver tid/ melde denne serviceat Jeg ønsker atfra. hverve min min ægtefælle ægtefælle // samlever samlever Adresse:

*Ved familiemedlemskab *Ved familiemedlemskab medlemskab

År dato:

: y:

Postnr.: Postnr.: By: E-mail: E-mail:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

*Ved familiemedlemskab

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

By: By:

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Postnr.: By:som du ønsker Sæt X kryds ved den gave Sæt som X tak: ved Sæt X kryds ved den gave som du ønsker so Sæt X kryds kryds ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak:Sæt X krydsKniv vedog den gave som Powerbank du ønsker som tak:Kniv Ønsker ikke at Kølekurv teske Kølekurv og teske

Kølekurv Kniv og teske Varenr. 1902 Varenr. 1900 Varenr.

Varenr.

1902 1834 Varenr.

1900 modtage Varenr.

1902 Varenr.

1900gave Ønsker ikke at og teske Kniv og teske Powerbank Kølekurv Kniv Powerbank e kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Varenr.

1902 Varenr.

1900 Varenr.

1834 Varenr.

1902 Varenr.

1900 Varenr. 1834 modtage gave Rosé Rosé Øretelefoner Armbånd Øretelefoner melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Rosé Øretelefoner Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og godeVarenr.

1889 ormation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant tilbud. 1889 Varenr. 1906 Varenr.

Varenr.

1906 Varenr. Varenr.

1889 1886 Varenr.

1906 Rosé Øretelefoner Armbånd Øretelefoner Armbånd Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Rosé Varenr.

1889 r 135 kr. halvårligt.

Personligt Et medlemskab familiemedlemskab koster 135 koster kr. halvårligt.

220 kr.

Personligt Et familiemedlemskab medlemskab koster koster 220 135 kr. kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab koster 2201886 kr.

Varenr.

1889 Varenr.

1906 Varenr.

1886 Varenr.

1906 Varenr.

Halskæde Gaffel og spiseske Gaffel og og spiseske Ostesæt Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr.Ostesæt Gaffel spiseske Ostesæt er i husstanden. halvårligt Kontingentet og dækker fornyes 2 i Et juliiifamiliemedlemskab husstanden. og januar. Kontingentet halvårligt og fornyes dækker ii juli 2 personer og januar. i husstanden. fornyes januar.1894 Varenr.

1888 i juli og Varenr.

Varenr.

1898 Varenr. 1894Kontingentet Varenr.

1898 halvårligt og135 dækker 2 personer personer husstanden.

Kontingentet fornyes juli og januar. medlemskab koster 220 kr.kr. halvårligt. medlemskab koster koster 220 kr. ÆS621 Varenr.

1898 Varenr.

1894 Halskæde Halskæde Gaffel og spiseske Ostesæt Gaffel og spiseske Ostesæt fornyes i juli2 og januar. i husstanden. Kontingentet og dækker personer januar.

Varenr.

1888 1898 Varenr. 1888 Varenr. 1898 fornyes i juli og Varenr.

1894 Varenr.

Varenr. 1894 Kølekurv

E-mail:

ÆS621

Powerbank Kølekurv Powerbank Varenr.

Varenr.

1834 1902 Varenr.

1834 Ønsker ikke at modtage Rosé gave Armbånd Armbånd

Ønsker Knivat Ønsker ikke ikke atog tesk modtageVarenr. gave modtage gave 1900

Øretelefoner

Varenr. 1889 Varenr.

Varenr. 1886 1886

Halskæde Gaffel og spiseske Halskæde Varenr.

1888 Varenr.

Varenr.

18881898

ÆS621

resagen.dk/nytmedlem Tilmeld eller send kuponenTilmeld i en lukket påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem kuvert send kuponen eller til: Tilmeld på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller sendtil: kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: JUNI 2021 msService, Ældre Snorresgade Sagen, MedlemsService, 17-19, 2300 København Snorresgade Ældre S. Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S. m eller send kuponen i en lukket kuvert til: d på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. e 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Sagen, 17-19, 2300 København S.

Varenr. 1906

Ostesæt

Varenr. 1894 ÆS621 ÆS621

39

ØKONOMI

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller

Illustration Storyful

Ikke-digital

D

et er ikke let at være ikke-digital. Pengeinstitutterne har travlt med at nedlægge filialer uden at finde på tiltag, der ikke gør livet mere besværligt og dyrere for den ikke-digitale. Selv for en bosiddende i en større by kan eneste mulighed være at tage bussen, hvis der kører en, eller bruge penge på en taxa til en filial i en anden by for at kunne tale med et levende menneske. Jeg talte med en gangbesværet, som boede i en by, hvor bankfilialen blev nedlagt.

Hun ringede til banken og fik oplyst, at hun skulle kontakte sin nye filial, der kunne hjælpe. Det forsøgte hun, men når hun ringede til filialen, fik hun kontakt til et kundecenter, som ikke kunne omstille til filialen. De lovede, at filialen ville ringe til hende, men det skete ikke. Hun besluttede sig for at tage en taxa til filialen i en by 10 km borte, men blot for at få oplyst, at de ikke kunne hjælpe hende.

Mit råd er, at du tilrettelægger din økonomi så enkelt som muligt. Få tilmeldt regningerne til betalingsservice. Mange banker tilbyder en telefonservice, hvor du kan ringe til et nummer og få oplyst saldo og kontobevægelser. Du kan også overføre beløb mellem dine konti, og i flere banker har du også mulighed for at kunne overføre til andres konti i andre pengeinstitutter. Det kræver en telefon, hvor du kan indtaste oplysningerne. Du vil med den løsning kunne spare gebyrer og besvær med at hente oplysningerne i banken eller med at få dem sendt med posten.

40

Negative renter

B

ankerne opkræver negative renter af indestående på kundernes konti. Det er bankerne, der bestemmer hvor meget og hvordan. For tiden (april 2021) er det generelle billede, at de fleste banker har eller inden for få måneder vil få en grænse for samlet indestående på op til 100.000 kroner, der er friholdt for negativ rente. Nogle banker opkræver negativ rente for alt indestående på pensionskonti, nogle banker friholder et mindre beløb, mens Danske Bank slet ikke opkræver negativ rente for indestående på pensionskonti. Generelt er den negative rente på 0,60 % om året og tilskrives hvert kvartal. Negativ rente er fradragsberettiget. Indtil januar i år var det muligt at indskyde beløb i et par internetbanker og undgå negativ rente, men bankerne har nu lukket for nye indskud. Inden du skifter bank for at undgå negativ rente, bør du tage med i overvejelserne, at den bank, du overvejer at skifte til, kan nedsætte grænsen for det beløb, der er friholdt for negativ rente.

Realkreditlån med fast rente og 30 års afdragsfrihed

D

et er blevet muligt at optage realkreditlån med afdragsfrihed i 30 år. Først blev disse lån kun tilbudt til variabel rente, men nu fås de også til fast rente. Du kan således få et lån, du ikke behøver tænke på de næste 30 år. Fast rente giver den største tryghed. Hvis renten stiger, vil du desuden kunne indfri eller omlægge lånet til en lavere kurs. Du bør være opmærksom på, at realkreditinstitutterne forbeholder sig ret til at forlange afdrag, hvis ejendomspriserne falder væsentligt. Mig bekendt er det kun Nordea Kredit, der ikke har det krav. Du bør sætte dig godt ind i reglerne, inden du beslutter dig.

Antal år til pensionsalder

Efterløn Livrente Index konto

Folkepensionstillæg

Aldersopsparing

Aldersopsparing

F

lere har fået sig en forskrækkelse, da de åbnede årsopgørelsen for 2020 og blev mødt med en restskat – ofte på små 20.000 kroner.

Forklaringen er normalt den, at de har indskudt for stort beløb på aldersopsparing. Reglerne for aldersopsparing er komplicerede, og der opstår desværre misforståelser, som kan resultere i en restskat, hvis du indskyder for meget.

Som hovedregel, kan du indskyde det store beløb, der i år er på 52.400 kroner, hvis eventuelle udbetalinger fra ratepension og livrente er påbegyndt før 1. april 2018. Hvis du har påbegyndt udbetalinger fra nævnte opsparinger efter den dato, kan du fra kalenderåret efter, udbetalingen er påbegyndt, kun indbetale det lille beløb på 5.400 kroner. Begrænsningerne for indskud gælder dog ikke, hvis du har påbegyndt

Beskæftigelsesbidrag

Ratepension

udbetaling af ATP, udbetalinger fra indekskontrakter fra dit 67. år, samt ægtefællepension og invalidepension. Det er først fra kalenderåret fem år før din folkepensionsalder, at du kan indbetale det store beløb, og du kan fortsætte, efter du har nået folkepensionsalderen, dog med de omtalte begrænsninger.

Du bør især være forsigtig, hvis du får invalidepension fra et pensionsselskab. I forbindelse med at pensionsalderen ifølge kontrakten er nået, kan invalidepensionen blive ændret til almindelig pension, og det betragter Skat som en påbegyndelse af udbetaling af en ny pension, og derved er du udelukket fra at indskyde det store beløb fra det efterfølgende kalenderår.

Det er umuligt at opdage den fælde, hvis udbetalingen fra pensionen efter ændringen fra invalidepension er den samme, så du bør kende reglen.

Lånemuligheder

F

lere ældre ønsker at optage lån i deres ejendom for at få glæde af den lave rente. Det kan være ønsket om at have lidt flere penge til rådighed til det daglige, forbedringer på boligen, rejser, køb af sommerhus eller for at kunne blive boende længere. Flere oplever, at de bliver afvist, og når de henvender sig i andre banker og realkreditinstitutter møder de allerede en afvisning i telefonen.

Jeg forstår ikke afvisningen, da der er tale om lån uden nogen særlig risiko for banken og realkreditinstituttet.

Finanstilsynet, der har til opgave at sikre os sunde banker, har sagt til bankerne og realkreditinstitutterne, at de må belåne op til 60 % af ejendommens værdi, hvis kunden ikke har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb, eller hvis indkomsten er for lav i forhold til lånets størrelse. Alligevel må ældre lægge øre til, at de er for gamle, og at de ikke har nok penge til at leve for, selvom lånet netop skal bruges som supplement til rådighedsbeløbet.

Hvis du får afslag på lån, kan du klage til banken.

Du finder en klagevejledning på bankens hjemmeside.

JUNI 2021

41

SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen Illustration Storyful

Sejlskibstyper

Mode til søs

Smakkejolle, drivkvase, slup, jagt, fiskekutter, galease, tomastet skonnert, tremastet skonnert, fuldrigger.

Matroskraver, striber og uniformer.

Skibe, bølger og sexede sømænd.

Havet og søfarten har gennem tiderne været en af modens allerstørste inspirationskilder. Det er omdrejningspunktet i udstillingen ”Oceanista. Havet & moden gennem 100 år” på Museet for Søfart.

Kilde: deforenedesejlskibe.dk

”Skibet skal sejle i nat” Var titlen på sangen, som Birthe Wilke og Gustav Winckler vandt med i 1957 til Danmarks Radios første sangkonkurrence, Melodiens Grand Prix.

Kilde: dr.dk

Skibe med mission ”Skibene på Holmen” er Danmarks flydende koldkrigsmuseum. På Flådens gamle hovedbase i København indbyder fregatten Peder Skram, torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen alle, der vil vide mere om flådens virke.

Kilde: skibenepaaholmen.dk

Skoleskib for unge George Stage er verdens ældste, civile skoleskib, som har sejlet med elever siden 1882.

Kilde: georgestage.dk

Kapsejlads Regatta: Stævne med konkurrencer i roning eller sejlads.

Kilde: ordnet.dk

42

Kilde: mfs.dk

Mastemønt bringer held I skibsvraget fandt arkæologerne en lille ”mastemønt”. Som man også kender det fra ældre huse, har det været en tradition at placere en lille mønt i hullet, før masten kom på plads.

Kilde: sn.dk/køge

En båd for folket En folkebåd er en enmastet sejlbåd der bruges til tur- og kapsejlads. Folkebåden var oprindelig tænkt som en familievenlig, billig båd, der skulle være nem at bygge selv.

Kilde: ordnet.dk

Sange om skibe Omkvædet fra Kim Larsens tekst om skibet Jutlandia: ”Hej-Ho for Jutlandia hun kommer som kaldet til slaget hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt og sømanden hjemvendt fra havet” Kilde: kjukken.dk

Kølsvin ombord I træskibe er et kølsvin en kraftig træbjælke, der virker som forstærkning indvendigt i skibsbunden.

Kilde: da.wikipedia.org

Flere kvinder skal sætte kursen Danske Rederier står bag en ny kampagne: ”Girl Power i Det Blå Danmark”, som sætter fokus på at få flere kvinder til søs.

Kilde: danishshipping.dk

Plimsoller Betegnelsen ”plimsoller” om gamle skibe i meget dårlig stand skyldes den engelske politiker Samuel Plimsoll. Han fik i 1876 indført påbud om lastelinjer, det vil sige ”plimsollermærker” og kontrol med fartøjers tilstand for at hindre sejlads med gamle, ikke-sødygtige skibe. Faktisk er det lidt uretfærdigt, at Plimsoll er kommet til at lægge navn til en båd i dårlig stand, når nu han rent faktisk arbejdede for at forbedre sikkerheden til søs, men sådan gik det altså. Dog bør det nævnes, at ordet ”plimsoller” er en dansk opfindelse, idet den sædvanlige engelske betegnelse for begrebet er ”coffin ship”, som betyder ”ligkisteskib”.

Kilde: sproget.dk

Kirkeskibe I mange kirker hænger der kirkeskibe. Det drejer sig om en flåde på omkring 1.200, der er ophængt i kirker i Danmark.

Skibene udgør et rigt udvalg af modeller lige fra fregatten Jylland til en moderne fiskekutter.

Noget sejler At sejle betyder at bevæge sig hen over vand ved hjælp af sejl eller motorkraft.

Men ”når noget sejler” er det overført betydning for: • At noget er rodet, kaotisk eller uoverskueligt.

• Noget er oversvømmet eller helt gennemblødt af væske.

• At gå slingrende og usikkert, fx: Han sejlede rundt i sin brandert.

Kilde: ordnet.dk

Glubsk haj reddede søfolkenes liv ”Da sømændene var lige ved at dø af sult, lykkedes det dem at lokke en haj tæt på og dræbe den med en harpun. Hajkødet holdt dem med mad i nogle dage”. Uddrag af beretning om livet til søs i 1800-tallet.

Kilde: magasinet ”Historie”

Kaos i kanalen 20 danske skibe blev i marts fanget i en massiv trafikprop i Suezkanalen, da et gigantisk containerskib sad fast på tværs af den egyptiske kanal. En central hovedåre for al verdenshandel.

Kilde: berlingske.dk

Fra drømmeskib til mareridt Titanic var rederiet White Star Lines stolthed og tidens største dampdrevne skib. Titanic forliste på sin jomfrurejse natten mellem 14. og 15. april 1912. Forliset gik over i historien som en af de største skibskatastrofer i fredstid. da.wikipedia.org

Havhingst og Ormen hin Lange Langskibet Havhingsten er med sin længde på 30 meter i særklasse blandt vikingeskibe.

Den norske kong Olav Tryggvasons berømte storskib "Ormen hin Lange" var dog større, 43 meter langt, ifølge Snorres kongesaga.

Kilde: vikingeskibsmuseet.dk

Kilde: kristendom.dk

JUNI 2021

43

DANSKE VIDUNDERE

I 2021 rejser vi i hvert blad til et nyt sted, foreslået af journalist og forfatter Jakob Vedelsby. Det bliver til besøg seks steder rundt om i landet, der betyder noget særligt for ham. Jakob fortæller hvorfor og gør os (måske) lidt klogere på vores smukke, danske natur. Vi er nået til København.

Søerne i København Tekst og foto Jakob Vedelsby

E

fter timer foran skærmen trænger kroppen til at røre sig. Jeg skal ud og gå. Mit arbejdsværelse har udsigt til en stille, grøn gade med høje træer og syrenbuske, der vokser i striber af græs langs beboelsesejendomme med røde tegltage. Lige om hjørnet ligger Assistens Kirkegård og efter endnu en kilometers penge når jeg frem til Københavns Indre Søer, eller bare ”søerne”, og nu er det dem, det gælder. Årstidernes gang kan aflæses i de halvfems år gamle kastanjetræer langs Peblinge Sø og Sortedams Sø.

Straks vinteren slipper sit tag, skyder nye frodige blade frem, knopper kommer til syne, som i det sene forår springer i blomst og kaster et forunderligt lys af sig. Hen over sommeren vokser de piggede frugter sig store, og om efteråret modnes de og falder ned på stierne og blotlægger fuldendte kastanjer, der forvandles til fantasiskabninger på byens børneværelser. Så brunes bladene og rasler fra grenene under den første storm, hvorefter træerne går i hi, indtil det hele begynder forfra.

Sankt Jørgens Sø, der ikke er velsignet med omgivende kastanjer, består af to bassiner og strækker sig fra Gammel Kongevej til Åboulevard. Herefter følger Peblinge Sø, der løber til Dronning Louises Bro, hvor den afløses af den to bassiner store Sortedams Sø, som ender ved Østerbrogade. Gennemsnitsdybden i Peblinge Sø og Sortedams Sø er omkring to meter, mens den er knap fire i Sankt Jørgens Sø. Størstedelen af vandet i søerne kommer fra Utterslev Mose og Emdrup Sø og strømmer til Peblinge Sø via Lygteåen og Ladegårdsåen, som ligger i rør under byen. Afløbet sker til søerne i Østre Anlæg og Kastellets voldgrav og videre derfra til Øresund.

44

De første ansatser til søerne daterer sig tilbage til midten af 1100-tallet, hvor der opstod behov for et vandløb til mølledrift. Efter Københavns belejring i 1523 opdæmmede man, som led i forsvaret af byen, store vandmængder i ådalen uden for voldene, som kunne oversvømme fjenden, hvis byen blev angrebet. Peblinge og Sortedams søer indgik sidenhen i Københavns vandforsyning, men det blev opgivet i midten af 1800-tallet på grund af ringe vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø i brug, og den blev en vigtig brik i drikkevandsforsyningen og fungerede som reservoir frem til 1959. Søerne blev fredet i 1966.

Københavns Kommune har løbende gennemført projekter med det formål at genoprette eller vedligeholde vandkvaliteten og et varieret plante- og dyreliv. På tegnebrættet er senest en plan, som foreskriver, at Sankt Jørgens Sø skal være regnvandsbassin i byens skybrudberedskab for derved at mindske risikoen for oversvømmelser af gader, stræder og ikke mindst kældre.

Søerne rummer i dag mange forskellige fiskearter som aborre, gedde, skalle og brasen. På vandoverfladen vugger knopsvaner, dykænder, gråænder, sølvmåger, skarver og fiskehejrer. Stierne er fyldt godt op med kærestepar, barnevognstrillere og hundeluftere, foruden alle vi faste vandrere, der nikker til hinanden, mens vores trofaste ben bærer os de 6,5 km hele vejen rundt.

Peblinge Sø med udsprungne kastanjeblomster og hovedet af en svane.

ANNONCE

T EM A :

& MÆND HELSE

Hyppig vandladning?

Antallet af toiletbesøg stiger typisk med alderen. Det er naturligt, men det kan være generende i hverdagen. Ikke mindst om natten.

Er du mand og midt i livet eller ældre, så har du måske også oplevet, hvordan vandladningen har forandret sig gennem dit liv. Det er en helt naturlig aldersforandring og typisk ganske ufarlig.

Alligevel er det en af de småskavanker du som moden mand måske ville ønske du kunne få lidt hjælp til. Og det kan du faktisk. Wellvita introducerer nu det nyudviklede produkt Prostabona Plus med plantebaserede ingredienser til vandladning og prostatafunktion.

En voksende ”kiwifrukt” Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en

helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

ler, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Læs mere på www.wellvita.dk

Normal prostatafunktion og normal vandladning

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og understøtte normal vandladning. Produktet er produceret som ekstrakt-tabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø.

Hørfrø understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.Tabletterne er også tilsat zink, vitamin E og selen. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædcel-

Indhold i Prostabona Plus

Hørfrø

Fennikelfrø

Blæren Prostata Urinrøret

Prostata, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Hørfrøekstrakt kan medvirke til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Fennikelfrø medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin.

Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet. Vitamin E og Selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

ANNONCE

TJEK TJEKDIG DIGSELV SELV

Har Hardu duen ennormal normal prostatafunktion? prostatafunktion?

11

Du Dusover sover igennem igennemom om natten nattenuden uden toiletflere fleretoiletbesøg besøg

22

For Forvoksne voksneerer 55tiltil77gange gange i døgnet i døgnet normalt normalt

33

Du Duhar haretet normalt normalt tryk trykpå på urinstrålen urinstrålen

44

Det Detdrypper drypper ikke, ikke,når nårdu du ererfærdig færdig

Et Etunødvendigt unødvendigttabu tabu ErErdudusom somdedefleste flestemænd, mænd,når nårdet detkomkommer mertiltilforandringer forandringeri vandladningen, i vandladningen,såså tænker tænkerdudumåske måskeogså også"det "detmå måjeg jegbare bare lære læreatatleve levemed". med".For Forder derererjojonok noknoget noget om omden dengamle gamlesandhed sandhedatatmænd, mænd,i højere i højere grad gradend endkvinder, kvinder,ererlidt lidtmere mereuvillige uvilligetiltil atatvære væreopmårksom opmårksompåpådedesmåskavanker småskavanker der derfølger følgermed medenenaldrende aldrendekrop. krop.AtAtdet det handler handlerom omnoget nogetprivat, privat,som somvandladvandladning ningogogstørrelsen størrelsenpåpåens ensprostata, prostata,det det gør gørselvfølgelig selvfølgeligikke ikketingene tingenebedre. bedre.

Men Menhvorfor hvorforegentlig egentligikke ikkeforholde forholde sig sigtiltildet, det,ogogmåske måskefåfålidt lidtnaturbaseret naturbaseret hjælp? hjælp?Det Deterertrods trodsaltaltenenhelt heltnormal normal ting, ting,som somstørstedelen størstedelenafafalle allemænd mænd kommer kommertiltilatatopleve oplevei større i størreeller ellermindre mindre

grad. grad.En Endaglig dagligProstabona-tablet Prostabona-tabletgiver giver dig digenengod goddosis dosishørfrø, hørfrø,som somkan kanmedvirmedvirkeketiltilenennormal normalprostatafunktion, prostatafunktion,samt samt fennikelfrø, fennikelfrø,som sommedvirker medvirkertiltilenennormal normal vandladning vandladningogogudskillelse udskillelseafafurin. urin.

Prøv PrøvProstabona ProstabonaPlus Plustil tilhalv halvpris pris Prostabona ProstabonaPlus Pluskan kanprøves prøvespåpåabonabonnement nementtiltilhalv halvpris prisforforførste førstepakke. pakke.

Tlf. Tlf.82 8230 3030 3040 40

forfortotomåneders månedersforbrug. forbrug.

Hverdage Hverdagekl.kl.8-16 8-16 Kundeservice Kundeserviceereraltid altidparat parat med medgratis gratisråd rådogogvejledning. vejledning.

Ingen Ingenbindingstid. bindingstid.

Betal Betalefter efteratatvaren varenerermodtaget. modtaget.

Web: Web: www.wellvita.dk www.wellvita.dk

Kr. Kr.129,129,-(+(+fragt fragt3939kr)kr)

Energivej Energivej4,4,6700 6700Esbjerg Esbjerg

ANNONCE

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ...

– men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

• Klæber på våd protese.

• Virker omgående og i lang tid.

• Klinisk testet.

• Uundværlig hvis De vil være sikker.

• Nem at bruge.

Læs “Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Protefix Fastholdelses Creme Findes også i varianterne:

MINT og ALOE VERA

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

tere, at med Protefix “Jeg kan godt garan ste fundstændig, at de glemmer langt de fle t t giver mig livskvalite de bruger protese, og r.” mine kliente at anbefale Protefix til tandtekniker – Iris Bryndis, Klinisk

Se meget mere på maxipharma.dk

Af Bente Schmidt

Foto Shutterstock (modelfoto)

POLITIK

Sæt fokus på mental sundhed

E

n ny rapport fra Instititut for Lykkeforskning viser, at nok lever vi længere end før, men de ekstra år er ikke nødvendigvis gode år. Ensomhed og depression er nogle af de faktorer, der spænder ben for det lange og gode liv.

” Det mentale helbred betyder mere for den enkelte, end politikerne går og tror. Som WHO har understreget, er sundhed mere end blot fravær af fysisk sygdom. Det har vi fra Ældre Sagens side råbt op om i rigtig lang tid,” siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

JUNI 2021

49

MENTAL SUNDHED

Mental mistrivsel truer den sunde aldring Fortællingen om vores succes med at sikre stigende levealder risikerer at skygge for, at mange ikke trives i alderdommen

Af Alexander Rich Henningsen

I

Danmark lever vi stadig længere. Frem mod 2050 forventes den gennemsnitlige levealder i Danmark at stige til hele 85,7 år for mænd og 88,4 år for kvinder. Til den tid vil der være dobbelt så mange mennesker over 80 år sammenlignet med i dag.

At en gennemsnitlig dansker efterhånden kan forvente at blive næsten 90 år – noget, der for blot få årtier siden, virkede utænkeligt – skyldes på mange måder en positiv udvikling. Nemlig, at vi som befolkning løbende får en bedre levestandard, og at vi bliver bedre til at behandle sygdomme. En ny rapport fra Institut for Lykkeforskning tyder dog på, at historien om den rekordhøje levealder er mere nuanceret end som så.

Ifølge rapporten 'Lange og lykkelige liv', som Institut for Lykkeforskning har udarbejdet for Ældre Sagen, er der et stort 'men' forbundet med den stigende levealder. Vi risikerer nemlig at tabe den positive udvikling på gulvet, hvis ikke vi også husker at fokusere på kvaliteten af de ekstra leveår. Om den stigende levealder skal opleves som et gode for det enkelte menneske, afhænger af, hvorvidt de ekstra leveår er præget af en tilpas høj livskvalitet.

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med i alt 5.700 deltagere kortlægger 'Lange og lykkelige liv' de største trusler mod livskvaliteten hos de +50-årige danskere i dag. Og hovedkonklusionen er klar: Især den mentale trivsel halter bagefter for en stor gruppe ældre og koster mange gode leveår. Fx viser undersøgelsen, at der i gruppen af +50-årige danskere hvert år går 55.000 gode leveår tabt på grund af moderat ensomhed, mens depressioner koster 41.000 gode leveår. Svær ensomhed koster i sig selv 21.000 gode leveår. Kvaliteten af de ekstra leveår, som en dansker i fremtiden kan forvente, er altså ”truet af en sti-

50

gende ensomhed samt flere psykiske og fysiske problemer hos voksne som ældre”, som det hedder i rapporten. Ifølge Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, viser rapportens resultater, at der fra politisk hold har været et for ensidigt fokus på den fysiske sundhed. ”På sin vis har man fokuseret for meget på, at den højere levealder er en succes i sig selv. Det har vi set under Covid-19-pandemien, hvor overlevelse for enhver pris var regeringens topprioritet. Derimod var den helbredstilstand, folk havde, og især det mentale helbred, næsten ikke en del af ligningen. Men vi så jo, hvor store konsekvenser det havde for mange ældre, at de ikke kunne få familiebesøg på plejehjemmene. Den nedlukning, man lavede for at redde liv, har haft store og dramatiske konsekvenser i form af ensomhed, depressioner, kedsomhed og inaktivitet.”

Mangler fokus på mistrivsel Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen, tilslutter sig synspunktet om, at man hidtil har haft tendens til at fokusere meget på fysiske sygdomme og måske overset betydningen af den mentale trivsel. Og tendensen stikker langt dybere end blot håndteringen af Covid-19-pandemien. Sat på spidsen er der gennem årtier blevet afsat store midler til bekæmpelse af fysiske sygdomme såsom kræft eller hjerte-kar-lidelser, mens det mentale område ofte er blevet underprioriteret. Noget tyder på, at man har glemt, hvor stor en sundhedsrisiko mental mistrivsel i sig selv udgør. ”Man kan ikke skille den mentale- og den fysiske sundhed ad. Og det er tankevækkende, at selv når man renser for fysiske faktorer, såsom hjertelidelser, koster mentale problemer som depression og ensomhed rigtig mange

gode leveår i sig selv. Rapporten viser, at selvom du kan lære at trives med mange svære livsomstændigheder, så gælder det ikke for ensomhed og depression. Det siger noget om, hvor skadeligt mental mistrivsel er,” forklarer Anna Wilroth.

For ham at se viser eksemplet med pensionsreformen, at selvom der er politisk vilje til stede, så betyder den manglende viden om og opmærksomhed på den mentale sundhed og på ensomheden, at området ofte ikke tillægges tilstrækkelig vægt.

Konsekvenser af ensomhed Rammer socialt skævt Ifølge David Vincent Nielsen, konsulent med speciale i en- Som rapporten 'Lange og lykkelige liv' understreger, udsomhedsbekæmpelse hos Ældre Sagen, er det påfaldende, gør mental mistrivsel på mange måder en bombe under at problemet med mental mistrivsel fortsat kan være så kvaliteten af de ekstra leveår, vi danskere fremover kan stort, når ensomhed har været et kendt problem i årtier. forvente. Rapportens resultater viser et gennemsnitsbilNyere viden har vist, at ensomhed er den enkeltfaktor, der lede af mental mistrivsel blandt ældre over 50 år. Ifølge koster flest tabte gode leveår blandt de +50-årige i dag. Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen, tyder anDer mangler altså ikke viden om, hvor skadelig ensomhed den forskning imidlertid på, at problemet især er koncener. Derimod mangler der viden om, hvordan man vender treret om en relativt lille gruppe af ældre. Hun minder om, udviklingen med, at flere og flere lider af ensomhed. at langt de fleste ældre faktisk trives ret godt i dag. Men ”Langvarig ensomhed stresser og øger risikoen for hjer- både når det gælder den fysiske sundhed og den mentale te-kar-sygdomme, depressioner og demens. Hver dag dør sundhed, er der stor ulighed mellem forskellige grupper to danskere for tidligt som følge af af ældre. ensomhed. Det er fire gange så man”En undersøgelse fra de svenge som i trafikken. Alt det ved vi, og ske sundhedsmyndigheder har vist, alligevel stiger ensomheden. Der at dårlig trivsel og psykisk sygdom mangler tydeligvis viden om, hvordan blandt ældre især rammer kvinder, Hver dag dør vi skal knække kurven,” siger David mennesker med kort uddannelse, to danskere for Vincent Nielsen. enlige, mennesker der er afhængige Ifølge ham handler problemet i af hjælp i hverdagen, og dem med tidligt som følge af høj grad om en strukturel træghed færrest penge. Det er dem, der trækensomhed. Det er på det landspolitiske niveau. Selvom ker det tunge læs i statistikken. Vi ensomhed efterhånden er anerkendt fire gange så mange skal huske, at tabet af gode leveår på som et folkesundhedsproblem, og mange måder er fordelt meget skævt i som i trafikken en række initiativer i civilsamfundet, gruppen af ældre. Sund aldring er ofte DAVID VINCENT NIELSEN, blandt andet hos Ældre Sagen, genforbeholdt dem, der er stillet socioKONSULENT I ÆLDRE SAGEN nem flere år har forsøgt at komme økonomisk godt,” forklarer Wilroth. problemet til livs, fortsætter det med At det store tab af gode leveår konat stige. Derfor kan man ikke fortcentrerer sig om en relativt begrænset sat skyde ensomhedsproblemet til hjørne som en social gruppe, tydeliggør ifølge Wilroth, hvor dårlig livskvalitet udfordring, der primært skal løses i civilsamfundet eller i de socialt udsatte rent faktisk har. At det stadig forholder Socialministeriet, mener David Vincent Nielsen. Ensom- sig sådan, selvom det har været kendt i årevis, at trivsel hedsbekæmpelsen skal tænkes ind på tværs i det lands- i alderdommen er socialt ulige fordelt, kan skyldes, at politiske niveau. gruppen kan være sværere at nå for det offentlige med op”Regeringen bør indtænke betydningen af sociale rela- sporingsindsatser og forebyggelsesarbejde. Blandt andet tioner i al politik. Lad mig give et eksempel: Den nye pen- fordi der i gruppen kan herske en skepsis og frygt over for sionsreform om tidligere tilbagetrækning er tænkt som ”systemet”. Desuden har social udsathed den uheldige sigavnlig for mennesker med nedsat arbejdsevne grundet deeffekt, at man kan have tendens til at isolere sig socialt nedslidning. Men man har tilsyneladende glemt, at man- og fx undlade at gå til lægen. Det er dog ifølge Wilroth ikke ge, ikke mindst kortuddannede mænd, har en stor del af en undskyldning for at lade stå til fra det offentliges side. deres sociale netværk på arbejdspladsen. Og det er gen- Når gruppen er vanskelig at nå, kalder det på en mere flernem arbejdet, de mærker, at der er brug for dem. Hvis strenget og målrettet indsats, der rækker på tværs af det man ikke finder måder, hvorpå folk fx kan have en tilknyt- frontpersonale, der kommer i berøring med de socialt udning til arbejdspladsen blot få timer om ugen, kan tilbud- satte ældre. det om tidligere pension ende som en bjørnetjeneste, der ”Når man har en gruppe, der er sværere at nå, nytter det øger ensomheden,” siger David Vincent Nielsen. ikke noget, at man fortsat gør tingene på samme måde JUNI 2021

51

MENTAL SUNDHED

og så giver op, hvis ikke det lykkes. Så har vi svigtet som velfærdssamfund. Og for mig er det næsten lidt chokerende, at den stigende levealder bliver hyldet så ukritisk, når vi samtidig ved, hvor store trivselsproblemer der er blandt især socialt udsatte ældre. Der mangler et politisk fokus på området. Mental trivsel for alle ældre uanset social baggrund er ikke bare rart at have. Det er noget, vi er nødt til at have,” siger hun.

projekter, der så at sige søger at udbedre skaden, når den er sket. En slags brandslukning, finansieret ad hoc med midler fra eksempelvis satspuljen. En national og tværgående strategi skal have et mere langsigtet perspektiv og forbedre forebyggelsen, så ensomheden slet ikke opstår i første omgang: ”Vi skal have fat om de strukturelle problemer og gå på tværs af sektorer. Ensomhedsbekæmpelse skal tænkes ind i alt fra arbejdsmarkedspolitik til boligpolitik til transportBehov for kulturskift politik. Der er alt for meget silotækning i dag, men ensomProblemet med den mentale sundhed blandt de +50-årige heden kan jo ikke isoleres til et enkelt område. De enkelt­ er altså evident, og det kan især lokaliseres hos gruppen af initiativer, der har været i de senere år, er fine nok, men socialt udsatte ældre. Men udover et større politisk fokus nu er det tid til at rykke politikken videre og tage fat på på området, hvad er så løsningerne? Hvilke konkrete initi- de grundlæggende årsager til, at ensomhed bider sig fast ativer kan man allerede nu sætte i søen? i stadig flere menneskers liv,” siger David Vincent Nielsen.

Spørger man David Vincent Nielsen, der til dagligt arEn anden og næsten mere grundlæggende ændring, der bejde med ensomhedsbekæmpelse i Ældre Sagen, har vi skal til, for at den mentale mistrivsel blandt danskere over brug for en samlet national strategi, der får gjort ensom- 50 år bliver både forebygget og bekæmpet, handler om hedsforebyggelse til en del af langt flere politikområder. vores kulturelle syn på området. Der kan være en tendens Hidtil har indsatserne mest bestået af interventions-­ til – både politisk og mere bredt i befolkningen – at foku-

De største trivselbyrder på individplan 30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

d

n

he

ær Sv

52

en

m so

io ss pre

De

om

Pa

ns rki

on

d yg s ­s

era

d Mo

om

d yg ts

ed

sh

Ar

be

lø jds

n

ki

sis Fy

et vit

ti ak

sk

mi

o on Øk

r

e )* en ne me ss (5+ ale ern mi om j s o m d h l i b o pi ­syg Sk gd At ns isy pro e t l d m Mu Blo de rs/ e im he Alz ng

ga

d ­ o m

så

ve Ma

sere på materiel tryghed og ”ydre” ting såsom fysiske sygdomme i bestræbelsen på at sikre et godt ældreliv. Men så overser man, hvor meget det psykiske og sociale betyder, mener Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen: ”Der er også et psykisk og socialt regnskab, der skal være i balance. Det mentale helbred betyder mere for den enkelte, end politikerne går og tror. Som WHO har understreget, er sundhed mere end blot fravær af fysisk sygdom.

Det har vi fra Ældre Sagens side råbt op om i rigtig lang tid og især her under Covid-19-pandemien. Man glemmer nogle gange, at en lidelse som ensomhed er direkte skadelig – også for den fysiske sundhed.”

Seniorkonsulent i Ældre Sagen, Anna Wilroth, mener også, at der er et behov for at aftabuisere både psykisk sygdom og mentale og også sociale udfordringer i den mere ”milde” ende. I dag kan det være skamfuldt for mange at indrømme, at de føler sig ensomme. Desuden er sundhedsvæsenet ikke gearet til at opdage mentale sygdomstilstande hos ældre. Der mangler slet og ret viden på området.

* * ld nd om (4) (3) nfa sta gd m m a y e o o e s k d rt ge En ygd yg Hje lun ltis ltis u k u M is M on Kr

er nc

B

m so

n

se

m do

arn

d

he

Ca

”Mange ældre vil ikke anerkende, hverken overfor sig selv eller andre, at de lider af en psykisk lidelse. Og både pårørende og sundhedspersonale overser det, fejldiagnosticerer og fejlbehandler på grund af fordomme om alderdommens vilkår og muligvis også en stereotyp opfattelse af ældre, som ikke værende i stand til at udvikle sig eller forandres. Det kan også være en årsag til, at ældre i højere grad får behandling med psykofarmaka fremfor samtalehjælp – hvilket er det helt modsatte i de yngre aldersgrupper. Der er en alment vedtaget forventning om, at nedstemthed hører alderdommen til, men det er jo ikke rigtigt. Der er ikke noget naturligt ved, at ældre lider af en depression,” afslutter Anna Wilroth.

OM RAPPORTEN Baseret på en række faktorer under­søgte Institut for Lykkeforskning, hvor mange ”gode leveår” de +50-årige risikerer at miste i dag. Et sundt leveår bliver i rapporten defineret som ”et år levet med potentiel livstilfredshed”. Kort fortalt: Et år, hvor dit liv ikke påvirkes i nævneværdig negativ grad af din livs­situation samt dit helbred. De 26 faktorer dækker blandt andet over, om man er diagnosticeret med ­Alzheimers, om man er arbejdsløs, eller om man led af ensomhed som barn. I alt 5.700 mennesker deltog i undersøgelsen.

r tæ ås r G

d

bru

H

e oft

* yk rol (2) dtr ste m o e l o l d o tb yg tk øje h ltis øje r u h r M Fo Fo s

ate

b Dia

*Antal samtidige sygdomme / Kilde: Institut for Lykkeforskning

MENTAL SUNDHED

Den svære overgang Når arbejdslivet bliver til pensionstilværelse, kan det både åbne nye muligheder, men også føre til ensomhed og meningstomhed. Nøglen til den gode overgang ligger i, at man selv kan tage styring med processen

Af Alexander Rich Henningsen

H

ver dag oplever omtrent 100 danskere et ganske brat skift i deres liv. De går nemlig fra at være en del af arbejdsstyrken til et liv som pensionist.

Dén overgang kan for nogle vise sig at være rigtig god for deres mentale sundhed, fordi de får mere tid til familie og venner – og til at dyrke de fritidsinteresser, der før var vanskelige at klemme ind i en travl hverdag. For andre kan overgangen til pensionstilværelsen dog risikere at blive en overgang til større ensomhed, en mangel på mening i tilværelsen og en følelse af at være overflødig.

I den forstand kan man beskrive det at gå på pension som et tveægget sværd. For nogle er det fantastisk, for andre det modsatte. Rapporten 'Lange og lykkelige liv', som Institut for Lykkeforskning har udarbejdet for Ældre Sagen, viser, at trivslen efter pensioneringen i høj grad afhænger af årsagen bag: Hvis årsagen er en såkaldt pull-faktor, øges livskvaliteten. En pull-faktor er fx, at man har adgang til en privat pensionsopsparing, har fået en lukrativ mulighed for tilbagetrækning af sin arbejdsplads, eller har valgt selv at lade sig pensionere for at få mere tid til familie og venner.

Omvendt giver tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet en lavere trivsel, hvis årsagen er en såkaldt push-faktor, der ufrivilligt skubber én ud af arbejdsmarkedet.

En push-faktor kan være, at arbejdspladsen finder ens stilling overflødig, eller at man er tvunget til at gå fra på grund af dårligt helbred.

Aske Juul Lassen er lektor og aldringsforsker på Københavns Universitet, og han forklarer, at det heldigvis er pull-faktorerne, der er årsag til de flestes tilbagetrækning i dag.

54

”Generelt kan man sige, at overgangen til pensionistlivet er forbundet med en øget trivsel for de fleste. I dag er du slet ikke ved at afvikle livet, når du går på pension. Det er nærmere et nyt liv, der åbner sig,” fortæller han.

Desværre er der en mindre gruppe af pensionister, der ikke har fået gavn af de seneste årtiers forbedring af de ældres sundhedstilstand. Præcis ligesom den ulighed i sundhed, der eksisterer generelt i samfundet, er der også en ulighed i, om man selv får lov at styre sin overgang til pensionstilværelsen. Helt konkret er det dem med de korteste uddannelser, det fysisk hårdeste arbejde, den laveste løn og flest helbredsproblemer, der oftest må lade sig pensionere på grund af push-faktorerne. ”Cirka 15 procent går fra på grund af nedslidning og sygdom. Og for dem er det svært, fordi de ikke selv er herrer over det. Det er helt centralt for en god pensionstilværelse, at man selv har – og selv tager – kontrollen med sin overgang til pension. Ellers risikerer man, at der opstår et eksistentielt tomrum, fordi arbejdet og det professionelle liv er så identitetsbærende i vores kultur i dag,” forklarer Aske Juul Lassen.

Hvad gør dig glad?

Spørgsmålet er imidlertid, hvad det helt konkret betyder for det mentale helbred at gå på pension, når arbejdet, som Aske Juul Lassen nævner, er så central en del af identiteten for mange i dag? Hvad sker der med den mentale sundhed, når man pludselig ikke er en del af arbejdsmarkedet og samtidig har mistet det sociale netværk, arbejdspladsen udgør?

Charlotte Bjerre Meilstrup er forsker og leder af partnerskabet ABC for mental sundhed ved Københavns Uni-

versitet. Et partnerskab, som blandt andet Ældre Sagen ”For mange, især mænd, er arbejdet forbundet med også er en del af, og som har til formål at forbedre den identitet og følelse af mening og i høj grad også med somentale sundhed i hele befolkningen. I ABC for mental cialt samvær og netværk. De ting mister man helt eller sundhed, har man kogt både dansk og international forsk- delvist i forbindelse med pensionering. Sker pensionerinning om, hvad der skal til for at fremme mental sundhed, gen fuldstændig frivilligt, kan der ofte træde andre ting i ned til tre grundlæggende anbefalinger, der blandt andet stedet, som fylder tilværelsen med indhold og mulighed skal kunne hjælpe med at forhindre en oplevelse af me- for at pleje nære relationer.” ningsløshed efter pensionering. Kort fortalt lyder anbefaDet er altså for dem, der i forvejen har deres sociale liv lingerne, at man 1) skal gøre noget aktivt, 2) gøre noget knyttet til arbejdspladsen, der får et forringet mentalt helsammen med andre, og 3) gøre noget meningsfuldt. bred efter pensionering. Når man samtidig tager i betragt”Følelsen af mening i livet og at have noget og nogen ning, at ensomhed er voksende i Danmark i alle aldersat stå op til om morgenen er helt grundlæggende vigtig grupper i dag, tyder meget på, at problemet vil være noget, for vores mentale sundhed. Når der ikke længere er et en del pensionister kommer til at kæmpe med fremover. arbejde at stå op til, kan der opstå en følelse af ligegylIfølge David Vincent Nielsen kalder den erkendelse dighed og meningsløshed. Derfor har vi ud fra den til- på politisk handling. Pensionslovgivningen har stirret sig gængelige forskning i ældres mentale blind på materiel tryghed, økonomi og sundhed lavet de tre anbefalinger, der det fysiske helbred. Den mentale sundskal hjælpe folk til at undgå følelsen hed er stadig ikke en del af ligningen, af meningsløshed,” forklarer Charlotte selvom især ensomhed er en voksende Meilstrup og fortsætter: trussel.

Cirka 15 procent ”Mental sundhed er et bredt be”Lovgivere bør altså ikke kun tænke går fra på grund greb, som spænder fra god mental i forsørgelse, når de giver ”Arne” eller sundhed til psykisk sygdom. Mental andre med mange år på arbejdsmarkeaf nedslidning og sundhed handler om andet og mere det eller nedslidningsproblemer muligsygdom. Og for end fravær af sygdom. Det handler hed for at trække sig tilbage. For hvis også om alt det, som giver os glæde og tilbagetrækningen medfører tab af medem er det svært, energi i hverdagen. Derfor er det vigning og socialt netværk, kan resultatet fordi de ikke selv tigt, at man finder noget, som kan stå blive lavere livskvalitet,” forklarer David er herrer over det i stedet for arbejdet. Det er centralt, Vincent Nielsen. at man finder nogle aktiviteter, der Han foreslår, at man i højere grad ASKE JUUL LASSEN, LEKTOR OG ALDRINGSFORSKER er meningsfulde for én selv. Det kan skaber en slags glidende overgangsvære at engagere sig i frivilligt arbejde ordninger – når nu arbejdspladsen for eller blive mentor for en ung. Det kan mange i den mest udsatte gruppe er så være vidt forskelligt fra person til person, hvad der ople- vigtig en social kontakt. På den måde kan man afhjælpe ves meningsfuldt. Det er næsten ligegyldigt, hvad man både følelsen af ensomhed og af at være overflødig, som gør, bare man gør noget.” mange kan opleve. David Vincent Nielsen forklarer: ”Måske er det en forfejlet hensyntagen at tilbyde folk Risiko for ensomhed pension, hvis deres arbejdsevne er under 15 timer ugentEt centralt aspekt i at undgå den meningstomhed, man- ligt. Måske bare otte timer eller fire timer kunne betyde, at ge risikerer at opleve efter pensionen, er at opdyrke nye medarbejderen holdt kontakten til gamle kolleger – måsociale fællesskaber, nu man ikke længere har sin daglige ske som mentor for en lærling eller ung medarbejder – og gang på en arbejdsplads. Meget tyder nemlig på, at især stadig følte, at man havde en vigtig rolle og udførte noget ensomhed er et problem for mange pensionister. Det på- meningsfuldt. Altså ikke tilknytning til arbejdsmarkedet peger David Vincent Nielsen, der er social-humanitær for at presse de sidste dråber ud af citronen, men for at konsulent i Ældre Sagen og arbejder med ensomhedsbe- undgå, at mennesker, der forlader arbejdsmarkedet grunkæmpelse. Ifølge ham er der især for mændene en risiko det dårligt helbred, ender i ensomhed og med ringere livsfor større ensomhed, når sidste arbejdsdag er forbi. kvalitet end før.”

JUNI 2021

55

OMSORGSTANDPLEJE

Mangelfuld tandpleje er kommunernes ansvar Kommunerne tilbyder i alt for ringe grad omsorgstandpleje til mennesker, der har behov for det

Af Stig Andersen

B

orgere, der på grund af nedsat førlighed eller fysiske eller psykiske handicap ikke kan bruge almindelige tandplejetilbud, har ifølge sundhedsloven ret til det, der hedder omsorgstandpleje. Det er en bestemmelse, der typisk er relevant for ældre, der bor på plejehjem eller i ældreboliger.

Det er kommunerne, der skal sikre, at mennesker, der har behov for det, bliver tilbudt denne omsorgstandpleje. Men de lever i alt for ringe grad op til den forpligtelse, og det er der nu kommet politisk fokus på.

Mindst 25.000 mennesker, som har behov for omsorgstandpleje, har ikke fået tilbuddet, viser tal fra Danmarks Statistik, og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Venstres Jane Heitmann, har i maj rejst problemet i en forespørgselsdebat i Folketinget til sundhedsminister Magnus Heunicke. ”Det er katastrofalt, den måde kommunerne svigter denne forpligtelse”, siger Jane Heitmann og fortsætter: ”Der er et stort antal ældre, som ikke får den opmærksomhed, de har fortjent og har krav på, når det handler om, at man selvfølgelig skal passe på de ældres tænder.”

Rammer helbred og livskvalitet ”Vi ved, at lige præcis god tand- og mundhygiejne har enorm stor betydning. Hvis man ikke har gode, sunde og stærke tænder, kan man ikke spise den mad, man har lyst til, og det betyder noget for livskvaliteten, hvis man ikke kan tygge en gulerod eller en bøf,” siger Jane Heitmann.

56

”Og mange bliver flove, hvis de har slidte, ødelagte eller knækkede tænder. Typisk ser man det ved, at folk ikke smiler eller holder sig for munden, når de taler eller griner. Der er en enorm social stigmatisering i ikke at have et pænt tandsæt. Tænder bliver slidt med alderen. Sådan er det, men ældre skal være betryggede i, at de kan få passet på deres tænder.” ”Én ting er, at man med dårlige tænder ikke kan spise sin mad. Det betyder også noget for den måde, man omgås mennesker på, hvis man ikke har pæne, velplejede tænder.

Og det har ikke mindst betydning, at man med en utilstrækkelig mundhygiejne risikerer en ophobning af fx plak, der kan sætte sig til paradentose, som giver øget risiko for hjerte-­ kar-­sygdomme. Det er mange forhold, der spiller ind i forhold til mundhygiejnen,” siger sundhedsudvalgets formand.

Er kommunerne ikke forpligtede til at til at tilbyde omsorgstandpleje? ”Det er også en af grundene til, at jeg har rejst denne forespørgselsdebat. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvorfor det ikke sker i tilstrækkeligt omfang.”

Retten til omsorgstandpleje er ikke noget nyt.

Hvad kan man gøre ved kommuner, der ikke opfylder deres forpligtelse? ”Jeg afkræver selvfølgelig sundhedsministeren svar på, hvad vi kan gøre for at få en dialog med Kommunernes Landsforening om problemet. Det er nok her, dialogen skal tages. Men jeg er da også nysgerrig på, hvad regeringen har gjort for at få loven overholdt.

Vi indgik, da Venstre havde regeringsmagten,

OM OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE Kommunen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje (herunder tandproteser), til personer, der pga. af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap, kun vanskeligt kan benytte de almindelige tilbud om tandpleje. Det er kommunen, der visiterer én til omsorgstandpleje.

Modtagere af ordningen kan frit vælge en privat praktiserende tandlæge eller tandtekniker på lige vilkår med det kommunale tilbud.

Kommunen kan beslutte, at personer, der modtager omsorgstandpleje, selv skal betale en del af udgiften. Beløbet reguleres én gang årligt og kan maks. udgøre 550 kr. om året.

Hvis man ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om omsorgstandpleje eller specialtandpleje, bevarer man retten til regionens tilskud til tandpleje.

en aftale om at se på hele voksentandplejen, men til dato har jeg ikke hørt et eneste ord fra regeringen om, hvordan vi kan styrke voksentandplejen. Det handler om sunde tænder hele livet, og jo bedre tandstatus man har, inden man går ind i den sidste fase af livet, jo bedre mulighed har man for at bevare et velfungerende tandsæt højt op i årene,” siger Jane Heitmann.

Der skal gøres noget SF’s medlem af sundhedsudvalget, Kirsten Normann Andersen, er enig i, at kommunernes manglende visitering til omsorgstandpleje er et problem. ”Jeg har set det på nærmeste hold, og det er et problem, som vi skal have gjort noget ved.

Der er ufattelig mange i ældreplejen, som ikke selv er i stand til at komme til tandlæge,” siger Kirsten Normann Andersen.

Hvad kan man gøre ved kommuner, der ikke opfylder deres forpligtelser? ”At vi har kommunalt selvstyre betyder ikke, at kommunerne selv kan bestemme, hvilke dele af loven de vil leve op til. Omsorgstandpleje er en ret, disse borgere har, og den ret er kommunerne forpligtet til at opfylde.

Det handler om at få sendt et signal til kommunerne om, at den er gal.” ”Man kan se, at mange års besparelser i kommunerne har betydet, at de er i en situation, hvor der skal prioriteres benhårdt. At der bliver hakket en hæl og klippet en tå. Det gælder også for ældreplejen, og det er ikke acceptabelt. Derfor var noget af det første, den

nuværende regering foretog sig, at sørge for at budgetterne fulgte den demografiske udvikling. Og det er kommunerne, der skal stramme op på det her. Det er en udfordring, at ældre 

Der er et stort antal ældre, som ikke får den opmærk­ somhed, de har fortjent og har krav på, når det handler om, at man selvfølgelig skal passe på de ældres tænder JANE HEITMANN, (V), FORMAND FOR FOLKETINGETS SUNDHEDSUDVALG

JUNI 2021

57

OMSORGSTANDPLEJE

risikerer at miste deres tænder, alene fordi tænderne ikke er blevet vedligeholdt,” fastslår Kirsten Normann Andersen.

Systemet er ”dumpet” Sundhedsstyrelsen stod bag rapporten ’Modernisering af omsorgstandplejen’, som blev udgivet i 2016. I rapporten oplistes fem anbefalinger til at forbedre omsorgsplejen.

Her fem år efter er kun en At vi har kommunalt af disse anbefalinger blevet selvstyre betyder opfyldt, konstateres det i blad ikke, at kommunerne Tandlægeforeningens ’Tandlægebladet.’ selv kan bestemme, De fire anbefalinger, hvor systemet er ”dumpet” ifølge hvilke dele af loven Tandlægeforeningen: de vil leve op til • Visitation til omsorgstandKIRSTEN NORMANN ANDERSEN, (SF), plejen: Kommunerne skal FOLKETINGETS SUNDHEDSUDVALG informere om omsorgstandplejen, oplyse samarbejdspartnere om, hvordan de visiterer og bruge nedskrevne kriterier for, hvem der skal visiteres. Kommunerne skal løbende evaluere praksis. Ifølge Danmarks

Statistik er kun ca. 26.000 borgere visiteret til omsorgstandplejen, selvom Sundhedsministeret estimerer, at det burde være mellem 52.000 og 63.000.

• Behandling i omsorgstandplejen: Kommunerne skal lokalt udarbejde en vejledning til mobil tandpleje. Gratis transport skal indskrives i sundhedsloven. Der er endnu ikke skrevet gratis transport med ledsager ind i sundhedsloven.

• Sammenlægning af omsorgs- og specialtandpleje: Omsorgs- og specialtandpleje skal sammenlægges til ét tandplejetilbud.

Omsorgs- og specialtandplejen er stadig to separate tilbud.

• Registrering af tandsundhed: Der skal indføres fire sundhedsindikatorer i omsorgstandplejen, og det skal være obligatorisk for alle kommuner at registrere indikatorerne til Sundhedsstyrelsens SCOR-register. Der er endnu ikke oprettet et system, der kan samle data, så indikatorerne kan registreres i SCOR. Der var forespørgselsdebat i Folketinget om problemet den 20. maj 2021, red.

Det mener Ældre Sagen Store dele af den potentielle målgruppe visiteres ikke til omsorgstandpleje, ligesom der er store geografiske forskellige på, hvem der visiteres. Ældre Sagen mener derfor, at alle beboere på plejehjem og i plejebolig automatisk skal tilbydes tandlæge via omsorgstandlægen. Beboerne kan vælge at fastholde egen tandlæge, hvis de ønsker. Personer i hjemmeplejen skal fortsat visiteres via kommunen. Ældre Sagen har sammen med en række andre organisationer henvendt sig til sundhedsminister Magnus Heunicke og Folketingets Sundheds- og Ældre­ udvalg for endnu engang at påpege behovet for, at kommunerne tager ansvar for ledsagelse til omsorgstandplejen for mennesker med eksempelvis demens, der ikke har pårørende.

58

ANNONCE

Flexisokken som alle bør prøve!

Strammer ikke rundt om læggen. NU helt gratis Vi giver 10.000 par dame- og herresokker væk af en helt ny type!

Sokkerne strammer ikke rundt om læggene og du har nu chancen for at sikre dig TO PAR HELT GRATIS*!

Nyhed!

Nyt design uden stram top!

Prøv for 0,Kun porto/eksp.

Kr. 49,- tilkommer

Mange sokker strammer alt for meget og giver ofte dybe mærker.

Test dine lægge om aftenen. For mange af os er tryk rundt om læggene smertefuldt og kan i en del tilfælde være direkte skadeligt.

Sokkerne er af bedste kvalitet – bløde og behagelige at gå med!

Gummitråden er erstattet af elastiske tekstiltråde!

En helt ny strikketeknik med elastisk tekstiltråd erstatter den stramme strik i øverste del af sokken.

Dette gør at den nye Flexisok ikke strammer. Der kommer ingen mærker rundt om læggene og sokkerne sidder hvor de skal!

Sætter ingen mærker

100 % tilfredsheds garanti

en bedre hverdag for dine fødder

Fordele med Flexisokken Meget elastisk Holder sig på plads Helt ny strikketeknik Fås ingen andre steder Ingen mærker rundt om læggene Bløde og behagelige at gå med Hindrer ikke blodcirkulationen Én størrelse til damer og én til mænd

* Send kuponen – Soft Flexi betaler portoen.

Eller bestil via www.flexistrømpen.dk

Send værdikuponen i dag og få to par sokker Gratis* Med abonnementstilbudet følger to par flexisokker som prøve. Kun kr 49,- for porto /ekspedition. Ønskes ikke fortsat abonnement giver jeg besked senest 14 dage efter modtagelsen. Senere ordinære abonnementspakker opsiges min. 14 dage før næste levering på kundeservice@softflexi.dk VÆRDIKUPON JA TAK – jeg ønsker at prøve to par Flexisokker GRATIS*. Jeg betaler kun kr 49,- i porto/ekspedition.

Derefter modtager jeg faste forsendelser af 4 par Flexisokker hver 4. måned for kun kr 46,- pr. par. Første gang ca. en måned efter velkomstpakken. Jeg kan når som helst ændre abonnementet. Ønsker jeg ikke abonnement efter velkomstpakken giver jeg besked senest 2 uger efter modtagelsen. Jeg bekræfter at jeg er over 18 år.

To par Flexisokker

Damestørrelse

Herrestørrelse

Kryds af for kun én størrelse.

Farver Kryds af din yndlingsfarve Sort

Marine

Hvid

Brun

Grå

Koks

Bordeaux

Beige

Navn: Adresse: Postnummer:

By:

Telefon: Telefon kundeservice +4737235014 www.flexistrømpen.dk *Kun kr 49,- i porto /ekspedition

Soft Flexi AS Svarsending 7075 0096 OSLO JUNI 2021

59

ANNONCE

Nyhed

Test nye høreapparater med helt uovertruffen lydkvalitet Det er gratis & uforpligtende Testpersoner søges AudioNova giver dig nu mulighed for at teste vores helt nye høreapparater Phonak Audéo™ Paradise i 14 dage. Med vores nye høreapparater vil du opleve en uovertruffen lydkvalitet, sprød og naturlig lyd, enestående taleforståelse ved svag tale eller tale i støj og mulighed for at tilslutte smartphone og TV. Der er også mulighed for justering via Remote Support.

Genoplev din hørelse Din evne til at høre godt kan spille en stor rolle for din livskvalitet. Måske en større rolle, end du selv er klar over. Når du har en god hørelse styrkes dine relationer og din oplevelse af at være med.

ST O

P

Enestående taleforståelse Med de nye Paradise høreapparater vil du ganske enkelt - udover at få en uovertruffen lyd - opleve at have nemmere ved at høre svag tale og høre på afstand. Du vil genopleve din hørelse og igen kunne nyde at tale med mennesker omkring dig.

Remote Support og tilslut smartphone, TV m.m.

De nye høreapparater giver din audiologist mulighed for at justere dine høreapparater, mens du sidder i dine egne lydomgivelser, uden at du personligt behøver at besøge dit hørecenter. Du kan tilslutte Paradise høreapparaterne direkte til din smartphone (både iOS® og Android™) og andre bluetoothenheder, så du bl.a. kan streame tale eller lyd direkte til din høreapparater. Du vil opleve en uovertruffen lydkvalitet i alle situationer.

Få høreapparater med hjem på prøve Som testperson får du mulighed for at teste vores nye Paradise høreapparater hjemme i 14 dage - gratis og uden forpligtelser. Testforløbet afsluttes med et spørgeskema og en samtale med en audiologist om et evt. videre forløb.

Hvem kan blive testperson Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder at have et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år gamle.

Og husk, at du hos AudioNova altid er velkommen til at tage en pårørende med.

Phonak Audéo™ Paradise

Fordele ved Phonak Audéo™ Paradise • Uovertruffen lydkvalitet • Sprød og naturlig lyd • Enestående taleforståelse ved svag tale eller tale i støj • Mulighed for justering via Remote Support • Tilslut til smartphones, TV m.m.

Du finder os i hele landet og på audionova.dk

Ring allerede i dag, og tilmeld dig som testperson

70 60 60 36 Sidste frist den 4. juli

Sikkerhedstiltag mod Covid-19

Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale. Det betyder bl.a., at dit besøg skal være aftalt på forhånd, og at du skal bære mundbind i vores hørecentre. AudioNova er ikke er omfattet af myndighedernes krav om coronapas.

Det er derfor ikke påkrævet, at du kan fremvise et coronapas eller negativ coronatest, når du besøger os. Oplever du tegn på sygdom, skal du naturligvis ringe for at lave en ny aftale. Vores personale bærer masker og afskærmning, så tæt kontakt undgås, og vi kan holde den fornødne afstand. Vi udleverer også mundbind til dig. Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter hver kunde. Har du brug for mere information i forbindelse med dit besøg, kan du læse mere på www.audionova.dk/coronainfo. Du er også altid velkommen til at ringe til os.

60

DEMENS

Hjælp til mennesker med demens Et nyt demenssymbol skal skabe fokus på en usynlig sygdom

Af Bente Schmidt

F

olkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har udviklet et nyt demenssymbol, der skal gøre det lettere og mere trygt for mennesker med demens at færdes i det offentlige rum. Fx når de tager offentlig transport, handler eller deltager i sociale aktiviteter. Alt for mange holder nemlig op med eller deltager i færre aktiviteter, når de har fået demens. Det nye demenssymbol er derfor tænkt som en håndsrækning, der skal gøre det lettere fortsat at kunne deltage i hverdagslivet.

Demenssymbolet skal hjælpe eksempelvis kassedamen, buschaufføren eller instruktøren på idrætsholdet til at afkode, at her er et menneske, der måske har brug for ekstra hjælp og tålmodighed.

Symbolet er udviklet til de mennesker med demens, der stadig kan en masse, og som færdes i det offentlige rum, men som måske en gang imellem bliver forvirret ved kasseapparatet eller i toget. Det er skabt i samarbejde med mennesker med demens, og symbolet kommer i et sæt, der gør det muligt for den enkelte at vælge, hvor synligt symbolet skal være. Det kan bæres synligt på en nøglesnor eller en nål på trøjen, men det kan også bæres diskret som et klistermærke på bankkort eller rejsekort, så det kun ses af relevant personale.

skarpe til Folkebevægelsen Hvorfor skal vi have et demenssymbol?

Det skal vi, fordi mange mennesker, der får en demensdiagnose, isolerer sig unødigt. De føler sig ofte forkerte, når de er ude i samfundet.

Det skal de ikke. Der er plads til alle. Symbolet skal fortælle om sygdommen, så mennesker med demens kan blive mødt med den tålmodighed eller hjælp, de kan have brug for.

Hvad skal jeg vide, når jeg møder et menneske, der bærer symbolet?

Du skal vide, at her er et menneske, der kan have behov for hjælp – men også, at det ikke altid er tilfældet. Hvis vedkommende fx virker forvirret, så tag kontakt.

Tag kontakt – smil og vær imødekommende.

Tal tydeligt – stil et spørgsmål ad gangen, vær tålmodig – sæt tempoet lidt ned.”

Hvordan får jeg fat i symbolet?

Det gør du hos kommunens demenskoordinatorer, der samtidig indbyder til en snak om, hvordan det er bedst for dig at bruge det.

Symbolet kommer i et sæt med fire forskellige genstande, og det er ikke sikkert, at du vil bruge dem alle.

Du kan finde kontaktoplysninger og læse mere på demensvenligdanmark.dk Kilde: Sekretariatsleder Lone Harlev, Folke­ bevægelsen for et Demensvenligt Danmark

JUNI 2021

61

ANNONCE

HJÆLP DIT

BLODOMLØB

Har du svært ved at huske?

Dårlig hukommelse Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodomløbet.

Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag.

Træthed Er du ofte træt eller oplever perioder, hvor du føler dig udmattet? Tempozil indeholder vitamin B6, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der bl.a. medvirker til at bevare hukommelsen ved stigende alder.

Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Synet og hørelsen

20 %

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man er den andel, hjernen mod-. kommer op i årene, og fremmer blodcirkulationen tager af blodet,.der cirkulerer. rundt i kroppen. Når hjernen. hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform.

Hukommelsen er måske ikke længere, hvad den har været – og hørelsen og synet er også blevet ringere. Det sker for alle mennesker og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar.

Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation).

Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Mærk forskellen

Når du starter på at tage et dagligt tilskud af ginkgo biloba, vil du gradvist kunne mærke en positiv forandring på hukommelsen, da ginkgo biloba

forsynes tilstrækkeligt med. blod,.er det bl.a..med til. indvirker på kredsat.bevare hukommel-. løbet i de små blodkar. sen i god form..

Det vil også have indflydelse på fx synet og hørelsen.

Derudover indeholder Tempozil vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed.

Blodomløbet forandres med alderen

Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %.

Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, undgår man f.eks. hukommelsesproblemer og træthed.

Naturligvis nyder hele kroppen godt af, at blodomløbet fungerer normalt.

Prøv Tempozil, der indeholder en kombination af ginkgo biloba og vitamin B6. Så vedligeholder du dit kredsløb og afhjælper dermed de skavanker, der kan være forbundet med nedsat blodcirkulation.

Læs mere på www.wellvita.dk

Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Ginkgo biloba bidrager til et godt syn og en god hørelse.

Prøv til halv pris Tempozil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Netop nu: kr. 119,(+ fragt kr. 39)

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

2 måneders forbrug WEB: wellvita.dk

Energivej 4 6700 Esbjerg

BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Hjælp til ensomme

H

vis vi alle havde indsigt i et ensomt Den nye undersøgelse, som du kan læse om på side menneskes kamp for en tålelig tilvæ- 50, viser, at danskere over 50 år hvert år mister 55.000 relse, ville vi straks komme til hjælp. gode leveår alene til moderat ensomhed. Cirka 15 proDerfor skal vi tale om, hvordan vi har cent af de +65-årige lider af depression, og det koster det. Ikke kun fysisk, men også mentalt. 41.000 gode leveår. Det betyder spild eller dårlige år for Vores mentale sundhed spiller nemlig en stor rolle for hver årgang ældre, og det er tal, der kalder på handvores trivsel og på, hvordan vores sidste leveår bliver. ling. Derfor mener Ældre Sagen, at mental sundhed, Vores levealder er stigende, og det skulle jo gerne bety- trivsel og ensomhed skal prioriteres meget højere på de, at de ekstra år bliver gode år. Desværre er ensom- den politiske dagsorden, end det er tilfældet i dag. Alle hed og mistrivsel en kedelig følgesvend for mange, og skal have lige adgang til hjælp, støtte og behandling, det forringer livsglæden og livsog gratis psykologhjælp bør kvaliteten. være et tilbud til mennesker Vi har også behov for at tale med behov. om den økonomiske konsekvens Vi vil fortsætte kampen for en Ovenpå en coronaaf, hvordan vi har det. Når vi ikke national ensomhedsstrategi, der pandemi, som har øget skal sætte en fælles retning og trives, har vi flere sygedage, går mere til læge og bliver oftere indmål for bekæmpelse af ensomensomheden blandt lagt på hospitalet. Det viser en hed og mistrivsel, og vi skal have mange, er tiden inde til styrket indsatserne til forebygny undersøgelse fra Institut for Lykkeforskning, som Ældre Sagen at sætte fokus på vores gelse, opsporing og behandling har fået udarbejdet. af depression hos ældre, så alle, mentale sundhed Undersøgelsen dokumenterer, der er ramt, kan få den hjælp, de BJ A R N E H A S T R U P, at ensomhed og depression er de har behov for.

A D M . D I R E K TØ R , Æ L D R E S AG E N mest byrdefulde livsomstændigDet vil give gode leveår, og heder for et menneske. Forringet det vil spare samfundet for enorlivskvalitet koster 200.000 ekstra sengedage om året på me summer. Så kære politikere – kom i arbejdstøjet og hospitaler. Derfor skal der gøres noget nu. Ovenpå en sæt fokus på, at vores sundhed ikke kun handler om corona-pandemi, som vi ved, har øget ensomheden vores fysiske helbred. Ensomhed og depression koster blandt mange – både unge og ældre – er tiden inde til livskvalitet og penge. Vi kan ikke være bekendt at lade at sætte fokus på vores mentale sundhed. Ensomhed mennesker, der er ramt på deres mentale sundhed i og depression rammer hårdt, og det rammer bredt, og stikken. For nu ved vi, hvilke kvaler ensomme og devi har endnu til gode at se konsekvenserne af et år med pressive mennesker lever med. nedlukning, social isolation og usikkerhed.

JUNI 2021

63

PÅ DANSEGULVET

Dans dig glad og sund Af Bente Schmidt

M

Foto Ulrik Jantzen

åske tænker du, at dans er en social aktivitet og ikke motion.

Men ud over at få pulsen i vejret er dans en af de mest effektive motionsformer, hvis du gerne vil styrke balancen og koordinationen. Og så hjælper dans med at holde hjernen frisk. Faktisk tyder forskning på, at dans i højere grad end andre træningsformer er godt for hjernen. Ældre Sagen sætter fokus på dans som et led i projektet 'Sammen i bevægelse', som DR sammen med Dansk Idrætsforbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund og Dansk Skoleidræt står bag. 'Sammen i bevægelse' har til formål at inspirere alle til mere bevægelse og fællesskab gennem hele året.

Det sker med seks bølger af bevægelse, der har hver sit fokus.

Tidligere på året har gang og kroppen været på agendaen. I juni ruller tredje bølge, der sætter fokus på dans og alt det gode, dansen gør for både vores kroppe og hjerner. Og Ældre Sagen bakker naturligvis op.

Det er nemlig svært ikke at blive i godt humør, når du danser. Det er sjovt, og det foregår til god musik.

Og du behøver ikke en dansepartner for at kunne bevæge dig til skønne rytmer på dansegulvet.

Flere af Ældre Sagens lokalafdelinger har dansehold for både par og singler, så der er gode muligheder for at få humøret og pulsen i top, mens hjernen bliver sat på arbejde.

Find tilbud, der passer dig i din lokale afdeling af ­Ældre ­Sagen, og læs mere om 'Sammen i bevæg­ else' her: dr.dk/nyheder/viden/ bevaegelse

Man kan ikke synge og danse og være sur DANSEINSTRUKTØR GERDA RØY, ÆLDRE SAGEN RINGKØBINGHOMSLAND

Når corona tillader det, er der liv og masser af muntre toner i dansesalen på Hørning Danse­skole i København. Annette og Michael Hørning viser her trin til pardans.

JUNI 2021

65

ANNONCE

“ Engang mente jeg, at lav pris betød lav kvalitet, men engang havde jeg jo også fastnet” Palle, 70 år, gik til Louis Nielsen

For Palle var kvaliteten altafgørende, og prisen blev han positivt overrasket over. Der er heldigvis mange gode grunde til at gå til Louis Nielsen.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Af Bente Schmidt

Foto Dansk Sygeplejehistorisk Museum

INDSIGT

Skibet hed Jutlandia

I

år er det 70 år siden, at hospitalsskibet Jutlandia første gang sejlede fra København med kurs mod Korea. Det skete en januardag i 1951, og det blev til i alt tre togter for skibet, som de fleste af os også kender fra Kim Larsens sang Jutlandia. Skibet var Danmarks bidrag

til FN’s indsats under borgerkrigen mellem Nord- og Sydkorea. Besætningen bestod af læger, sygeplejersker, søfolk, apotekere, tandlæger, laboranter og præster. Tonen ombord var usædvanlig for sin tid. Her herskede en uformel tone og en ganske særlig korpsånd. Kom med ombord!

JUNI 2021

67

KRIGSHISTORIE

Jutlandia var et politisk kompromis Mange danskere følte, at vi stod i gæld til USA efter 2. verdenskrig, men Danmark ville ikke hjælpe amerikanerne militært i Korea-krigen. Kompromiset blev hospitalsskibet Jutlandia Af Ulla Abildtrup Foto John Hartmann/Ritzau Scanpix

68

I

januar i år var det 70 år siden, at hospitalsskibet Jutlandia sejlede fra København mod Korea for at behandle sårede soldater fra krigen mellem Nord- og Sydkorea. Kajen ved Langelinie var sort af mennesker, som kom for at vinke farvel. For mange symboliserede skibet et opgør med den danske politik i ’de fem forbandede år’ – nu gjorde Danmark endelig noget som tak for de allieredes hjælp.

En del af de henved 100 besætningsmedlemmer var tidligere frihedskæmpere. Få vidste dog, hvad der ventede forude, hvor kampene rasede.

Den ene havde fået knoglerne i venstre underben knust lige over fodleddet og en svær læsion af venstre knæled.

Desuden var der talrige sprængstykkelæsioner på begge ben. Soldaten med det komplicerede benbrud kom først på operationsbordet, og det blev nødvendigt at amputere venstre ben lige under knæet.

[…] Den næste patient havde fået revet den store arterie i låret over. Jørgen Røjel, læge og tidligere medlem af Holger Danske-gruppen.

Den koreanske halvø blev delt i forbindelse med afslutningen på 2. verdenskrig. Den nordkoreanske del blev støttet af det daværende Sovjetunionen, mens den sydlige del var støttet af USA. Korea-krigen begyndte i sommeren 1950. Efter en række sammenstød mellem de to lande rykkede nordkoreanske styrker over grænsen for at indtage den sydlige del af halvøen.

Hospitalsskibet Jutlandia ­sejlede tre togter til Korea i årene 1951-1953

FN godkendte en styrke, der anført af USA skulle presse nordkoreanerne tilbage. FN bad medlemslandene om hjælp, og de danske politikere var opsatte på at vise deres velvilje efter, at Danmark var blevet kritiseret for manglende modstand mod na­ zisterne under 2. verdenskrig. Men samtidig var det i frisk erindring, at Bornholm for nylig havde været besat i næsten et år af russiske styrker. ”Vi gjorde en forskel” De danske politikere ville ikke provokere Sovjetunionen ved at deltage militært i Korea-krigen, fortæller historiker Kristine Kjærsgaard fra Syddansk Universitet. Danmark tilbød derfor at sende medicin til FN-styrken i Korea, hvilket FN afslog, og avisen Information hånede politikerne for at tilbyde at sende en albyl til et krigsområde.

Kompromiset blev hospitalsskibet Jutlandia, som var betalt af den danske stat, men drevet af den humanitære organisation Dansk Røde Kors, der også stod for bemandingen. Besætningsmedlemmer fik en militær rang af hensyn til disciplinen ombord og de soldater, der skulle behandles.

Ikke mindre end 3.000 søgte ansættelse på Jutlandia. Historiker Kristine Kjærsgaard har talt med flere af dem, som var heldige at få hyre, og de har fortalt, at deres arbejde på

Jutlandia rådede bod på den manglende danske heroiske indsats under 2. verdenskrig. På Jutlandia gjorde vi virkelig en forskel, forklarede de.

Besætningen bestod naturligvis af læger og sygeplejersker, maskinmestre og søfolk, men ombord var også apotekere, tandlæger, laboranter og præster. I Kim Larsens sang ’Jutlandia’ hører vi om ’sygeplejerske på 16 år’, men Røde Kors gik målrettet efter erfarne folk. Mange af sygeplejerskerne havde passeret 30 år, og flere havde arbejdet på britiske hospitaler i efterkrigsårene og havde erfaring med de engelske fagudtryk.

Da Jutlandia stævnede ud i 1951, var Danmark præget af et skarpt hierarki, hvor underordnede tiltalte overordnede med ’De’ og ofte i tredje person. Ombord på Jutlandia var tonen anderledes uformel. Allerede på første dag foreslog lederen af skibets neurokirurgiske afdeling, Eduard Busch, at alle skulle være dus. Forslaget kom til at danne præcedens for alle Jutlandias tre togter, men var uhørt længe før 1960’ernes oprør mod autoriteter.

Forstanderinde Gerda Elisabeth Nielsen fremhævede også den særlige korpsånd i en artikel i Sygeplejersken i oktober 1953: Der var ingen, som kunne tænke sig at holde fri, når andre sled til langt ud på natten. Hovmester og tjener var

JUNI 2021

69

KRIGSHISTORIE

Når der var ledig kapacitet ombord, behandlede besætningen også civile koreanere og indrettede endda en særlig børneafdeling i et ledigt lokale.

oppe for at servere mad for operationspersonalet på hvilket som helst tidspunkt af natten, det passede dem at spise. Skibets maskinmestre, som kunne have siddet hyggeligt i deres lukafer, gik ned på hospitalet og passede sterilisationsovne for operationssygeplejerskerne, og tandlæge og apoteker sad natten igennem fast vagt hos en urolig patient. ”Er jeg kommet i himlen?”

I den sparsomme fritid – sygeplejerskerne havde en halv fridag om ugen – gik tiden med håndarbejde, gymnastik og ’parties’. Flere skrev i deres dagbøger om den megen selskabelighed ombord, og resultatet var mindst 16 efterfølgende ægteskaber blandt besætningsmedlemmer. Dertil kom de mange forelskede amerikanske soldater. En af dem beskriver journalist Helle Juhl i sin bog ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’: Ved en enkelt lejlighed blev en amerikansk officer, som var blevet hængende i rygesalonen efter en fugtig aften, vækket næste morgen af syngende sygeplejersker i Lucia-optog, hvilket fik ham til at udbryde: ”Er jeg kommet i himlen?”

70

Jutlandia var i det hele taget populær blandt soldaterne ved FN-styrken og det var ikke alene på grund af den mere afslappede atmosfære ombord.

De danske politikere havde insisteret på at sende et civilt skib, og det betød, at Jutlandia kun havde plads til halvt så mange sårede soldater som de amerikanske hospitalsskibe. Sengene på Jutlandia var brede såkaldte ’svingkøjer’ og kun ved høj belægning lå patienterne i to lag, mens de amerikanske skibe havde patienter i tre etager.

Til gengæld led alle på skibet om sommeren under manglen på luftafkøling.

Nogle af operationsstuerne lå endda direkte oven på skibets kedler.

Civile under behandling Når der var ro på fronten og få patienter i sengene, nøjedes besætningsmedlemmerne ikke med at slappe af efter fyraften. Læger, sygepassere og sygeplejersker gik fra borde og behandlede civile koreanere i land.

Fattigdommen på land chokerede danskerne. Mange af koreanerne var ikke alene svært underernærede, de var også ramt af krigsskader som forbrændinger og sygdomme.

Stik imod FN’s mandat begyndte Jutlandia at tage civile koreanere ombord, og der blev endda indrettet en børneafdeling i et ledigt lokale på skibet. FN accepterede det danske initiativ, men kun på betingelse af, at alle civile blev fragtet fra borde igen, når der blev behov for hospitalsskibets fulde kapacitet til sårede soldater. Det satte besætningen i svære følelsesmæssige dilemmaer, som her beskrevet af forstander Gerda Elisabeth Nielsen: Værre var det, da vi en eftermiddag i februar med et par timers varsel måtte udskrive 55 civile koranere, som lige var kommet ombord, fordi vi omgående skulle gøre plads til soldater.

Det var den bitreste dag på Jutlandia.

Børnene, som ikke forstod noget af det hele, græd hjerteskærende, da de blev båret fra borde, de voksne stod tavse og resignerede. Man skammede sig helt, da de sagde tak, inden de forlod skibet.

De fleste af os havde vist en følelse af, at det var en bjørnetjeneste, vi havde gjort dem ved i det hele taget at få dem ombord…

Jutlandia blev skelsættende for mange af besætningsmedlemmerne og for det danske samfund. Læger og

Fotos Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne boede tæt i firemands kahytter, hvor de skrev breve hjem og førte dagbog i deres sparsomme fritid.

sygeplejersker ombord på Jutlandia lærte den nyeste teknologi af deres amerikanske fagfæller, hvilket blandt andet førte til, at danske hospitaler indførte dialyse til nyrepatienter, og der blev knyttet stærke bånd til den koreanske civilbefolkning.

I et årti efter krigen rejste hundreder af læger og sygeplejersker til Sydkorea og arbejdede på et nyt skandinavisk hospital, hvor de samtidig oplærte deres koreanske

kolleger og var med til at genopbygge Sydkoreas sundhedsvæsen.

De tætte personlige relationer havde også betydning for den senere omfattende adoption fra Sydkorea til Danmark. Og på det politiske plan betød ekspeditionen, at Danmark efterfølgende deltog i en lang række FN-missioner fx på Cypern.

KONKURRENCE:

Jutlandia Danske sygeplejersker har gjort en stor indsats over for tusindvis af krigsofre om bord på Jutlandia. Hospitalsskibet, der fra 1951-1953 var indsat for at hjælpe under Koreakrigen.

Det flydende hospital havde 356 sengepladser, fire operationsstuer og flere klinikker. I bogen ”­Jutlandia – krig, kald & kærlighed” beskriver forfatteren Helle Juhl den humanitære indsats, sygeplejerskerne ydede. Krigens rædsler til trods blev der dog også plads til kærligheden.

16 par blev gift undervejs.

Bogen ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’ af journalist Helle Juhl udkom i februar. Citaterne i teksten er fra bogen.

Vil du have et h ­ istorisk indblik i den danske ­Jutlandia­­ekspedition kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Lindhardt og Ringhof donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse.

Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Jutlandia”.

Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding har i år en særudstilling om Jutlandia.

Vinderne får direkte besked.

(Citater er fra bogen ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’).

OM JUTLANDIA Hospitalsskibet Jutlandia ­sejlede tre togter til Korea i årene 1951-1953.

Næsten 5.000 var indlagt på skibet. 29 af patienterne døde.

Herudover behandlede læger og sygeplejersker henved 6.000 civile koreanere i land.

Imellem togterne sejlede ­Jutlandia næsten 630 soldater fra ni lande hjem.

Du kan læse mere om J ­ utlandia her: dsr.dk/dshm/­sygeplejenshistorie/­jutlandia-70-aar

JUNI 2021

71

MATADOR

KVINDEFRIGØRELSE

i Korsbæk

Fra enkefru Møhges grå atlaskes til Vicki Arnesens Charleston-kjole med bar ryg. Tøjet i tv-serien Matador afspejler udviklingen i samfundets syn på kvinder

N

Af Karin Ditlevsen

Foto Else Tholstrup og Rolf Konow, DR

etop tøjet var et ekstremt vigtigt virkemiddel, da man optog tv-serien Matador. Det fortæller dameskrædder Ulla Houmann, som var kostumier på tv-serien. Hun har netop udgivet bogen ’Da jeg klædte Matador på’ om sine oplevelser bag kulisserne. ”I samarbejde med instruktøren Erik Balling byggede vi simpelthen

72

rollerne op fra bunden, foran spejlet,” fortæller Ulla Houmann. ”Maude skulle fx være så sart som mulig, og vi brugte derfor blomster og blonder, silke og chiffon for at vise, hvor forfængelig, hun var. På en måde stadig et barn. Og hendes modstykke, Ingeborg, skulle optræde i pænt, men fornuftigt tøj, for at vise, at hun stadig havde benene

dybt i mulden og ikke havde behov for at vise sig frem,” forklarer Ulla Houmann.

Kvinderne i Matador Matador er en medrivende skildring af to familiers op- og nedture i årene 1929-1947, men serien er også et stykke dansk kvindesagshistorie, netop indpakket i beklædningen.

Skuespillernes tøj afspejler kvindernes gradvise frigørelse, som da Agnes begynder at gå i skarpskåren dragt, da hun bliver selvstændig forretningskvinde, og Iben, der klæder sig som en mand for at slippe fri af Korsbæks kvinderolle. ”I den årrække, som Matador følger, begynder kvinder at blive mere frigjorte og nyde livet mere. Der kommer et helt andet syn på selve kvindekroppen, og det ser man tydeligt i tøjet,” forklarer modejournalist og redaktør Chris Pedersen. ”Kvinderne smed de store hatte og ’pensionistkjolerne’. De klippede deres hår, de røg cigaretter og dansede til jazz, begyndte at køre bil og dyrke sport, og da de også kørte på cykel, begyndte de at gå med bukser, da det var lidt nemmere end at sidde i damesaddel, som når de red på heste, fortæller Chris Pedersen.

Den spirende seksuelle frigørelse ses tydeligt, da Vicky Arnesen skaber stor opstandelse ved en fest hos familien Varnæs, fordi hun bærer en Charleston-inspireret kjole med bar ryg! ”Kjolerne fik mere look af underkjoler og blev tyndere i stoffet. Designerne i 1920’erne fremhævede det helt nye syn på kvindekroppen, da kjolerne var kortere og uden talje. Den mere løsthængende Gatsby-stil gav kvinder meget større mulighed for at bevæge sig frit, og de kunne nyde livet på en helt anden måde, end da de var snøret ind i korsetter,” siger Chris Pedersen.

Møhgerne – fanget i fortiden De eneste kvindelige hovedpersoner, der ikke forandrer sig en tøddel i stil, er Møhge-parret. Selv om serien begynder i 1929, er mor og datter i tøjstil forstenet et sted før 1910. Efter enkefruens død fortsætter datteren Misse sin mors stil med kåbe, tung kjole og overdreven hårpynt. Misse går endda så langt som til at bære morens grå atlaskes ved et besøg hos Maude.

Selv om Misse når så langt, at hun bliver gift, smider hun aldrig kåben.

Hun var jo i praksis heller ikke gift mere end 24 timer, og når aldrig at frigøre sig hverken i stil eller sind fra sin mor. Misses mølædte grønne slag, som man næsten kan lugte gennem

tv-skærmen, har i øvrigt været vidt omkring og er fx også blevet brugt i andre danske film som ’Den kære familie’.

Møhge-parret hører til den sidste gruppe af kvinder, som bar store hatte, belæsset med fjer. ”De store hatte fyldt med fjer, hvoraf nogle næsten bar på hele fugle, forsvinder med fru Møhges generation.

Og det kan fuglene takke en dansk forening, som kæmpede for beskyttelsen af fugle, for,” fortæller Chris Pedersen.

Maude – mimosen Ingen over og ingen lige under Maude. Den kvinde, vi ser gennemgå den største personlige udvikling, også afspejlet i tøjet, er bankdirektørfrue Maude Varnæs.

Da serien indledes i 1929, er Maude en sart mimose, som tit går i seng, når livet er lidt for krævende. Men når hun er stået op, bærer hun ofte kjoler i dyr silke og kniplinger, som viser, at hun både er født i et velhavende hjem og har giftet sig godt.

Da hendes mand, den ellers så pæne Hans Christian, er hende utro, bliver Maudes verden rystet i sin grundvold. For at redde ægteskabet tager de to til Paris, hvor vi aner, at Maude oplever lidt mere end i provinsen. Hun vender hjem i helt ny fransk chick-stil.

Maude er i det hele taget meget modebevidst, og hun har pengene til at vise det. Hun er fast kunde hos byens traditionelle hof-designer hr.

Jørn – indtil hun som en af de første i Korsbæk anerkender Daniels evner som tøjkreatør.

I det allersidste afsnit af Matador, der bærer titlen ”New Look”, viser Maude, at hun i seriens løb er gået fra et sart nips til en mere karakterfast kvinde.

I slutscenen fejrer hun og Hans Christian sølvbryllup. I sin tale til sølvbruden henviser Hans Christian netop til Maudes indre styrke, da han omtaler hende som ”stærk som en elefant – skjult bag sit sarte ydre”.

Han roser hendes kjole, som han pr. automatik omtaler som en af hr.

Jørns modeller. Men Maude påpe-

MATADOR

ger diskret, at hun faktisk har valgt at bære en kjole, som Daniel har designet. Alle hendes fortidige fordomme om familien Skjern er skrinlagt.

Maude har smidt den pudderfarvede silkesag fra første afsnit i 1929 og springer ud som en moderne kvinde i en smuk asymmetrisk kjole i rød chiffon, med den ene arm helt bar.

I sandhed et New Look – mimosen Maude har sluppet tøjlerne, om ikke økonomisk, så mentalt.

Ingeborg – klippen På den anden side af Maudes hjem i Algade ekspederer Ingeborg i sin ægtemands forretning, Skjerns Magasin.

Hun er klog og sympatisk, men beskeden til det selvudslettende. Evigt tro imod sin beskedne barndom hos grisehandleren. Hendes mand er byens tøj-matador, men hun har ingen lyst til at vise det.

Langt hen ad vejen ser vi altid Ingeborg i praktisk tøj og lidt uformelige kjoler i uld og bomuld. Hun udvikler først en mere elegant tøjstil i de sidste afsnit, efter at hun har besøgt Daniel i Paris, hvor han uddanner sig til modedesigner.

Ghita Nørby, som spiller Ingeborg, er den eneste af de kvindelige skuespillere i Matador, som ikke bar paryk under optagelserne, da hendes hår altid blot skulle sidde så naturligt som mulig. ”Tiden var knap, og vi kunne ikke bruge for meget af den på at sætte hår. Ghita havde et flot og kraftigt hår fra naturens side, som var nemt at sætte i en praktisk frisure – men hun følte det som lidt af et pres, at hun ikke kunne ændre sin frisure i de fire år, det tog at indspille serien,” fortæller Ulla Houmann.

Agnes – mønsterbryderen I kælderetagen under Maude, i det smukke hus på Algade, huserer Agnes. Vi møder den energiske stuepige, da hun som ganske ung farer op og ned ad trapperne i sort kjole, hvidt forklæde og lille kappe. Men da hendes selvstændige natur ikke kan holdes tilbage længere, siger hun op og flytter sammen med kommunisten Røde. Hun etablerer sin egen lille

virksomhed, og det afspejler sig også i hendes tøj.

I begyndelsen, da Agnes flytter fra Varnæs-hjemmet, går hun rundt i en gammel, slidt strikket trøje og en falmet bomuldsnederdel. Der var fortsat rationering og ikke så meget stof at sy af til rådighed. Arbejderkvinder klædte sig i solide materialer for at holde varmen, og der blev syet tøj af gardiner og sengetøj.

Men da Agnes for alvor begynder at tjene penge, begynder hun at klæde sig som en smart erhvervskvinde i en dragt med stram, kort jakke og tilhørende nederdel. ”Man kan også ane det på hendes sprog – hun begynder at tale finere,” fortæller Ulla Houmann.

Agnes bliver seriens repræsentant for den nye selvstændige kvinde, som går ud på arbejdsmarkedet og tjener sine egne penge. Hun er mønsterbryderen, der rykker fra arbejderklassen til middelklassen.

Iben – rebellen Iben Skjold-Hansen er helt sin egen.

Da hun bliver introduceret i serien, er hun netop vendt hjem til Korsbæk efter at have boet i Tyskland. Der har hun været tæt på et mere alternativt, kreativt miljø med shows og kabareter og en mandepræget modestil a la Marlene Dietrich.

Iben bærer på et indre kaos af følelser. Hun er provokerende og har ingen lyst til at være eller se ud som de andre kvinder i Korsbæks bedre borgerskab.

Iben bærer faktisk kun kjole to gange i serien, husker Ulla Houmann.

Ibens tøjstil bliver i stedet mere og mere androgyn, og hun ses ofte slænge sig i de fine funkismøbler iført enorme ridebukser og mandeskjorter. ”Iben er mere eller mindre åbenlyst lesbisk, eller måske biseksuel.

Hun går rundt som en løve i et bur i Korsbæk, og for mig virker hun i sin udstråling meget inspireret af sangeren Liva Weel,” siger Chris Pedersen. ”I begyndelsen var det ikke tanken, at Iben skulle være homoseksuel, men bare gerne være sig selv – en meget selvstændig kvinde og ikke en pyntedukke,” forklarer Ulla Houmann.

Gitte Graa – golddiggeren Gitte Graa er seriens ubestridte femme fatale. Hendes fokus er udelukkende på at more sig, og hun bruger de mænd, hun møder, til deres sidste bukseknap er faldet af. ”Gitte Graa fik det fineste af det fine, vi havde. Silke i lange baner, creme de la creme. Vi havde lejet hendes pels for

55.000 kr. – så den blev opbevaret forsvarligt i en boks imellem optagelserne. Vi havde syet foer på indersiden, så den kunne tåle det, når hun gav den en tur hen ad gulvet,” fortæller Ulla Houmann. ”Hun er en overdreven, noget karrikeret figur, som bruger sin seksualitet på en progressiv måde. Pelsen,

det provokerende overdrevne, er ­symbolet på G ­ itte Graa – hun er efter min mening Korsbæks Lady Gaga,” siger Chris Pedersen.

KONKURRENCE:

Udødelige Matador Vil man lære danskerne at kende, er Lise Nørgaards nærmest udødelige tv-serie Matador et oplagt sted at begynde. Siden det første afsnit blev sendt i 1978, har serien været genudsendt adskillige gange. Som et tidsbillede af Danmark før og under 2. verdenskrig. Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen er så fascinerede af serien, at de har udgivet bogen ”Matador” med masser af billeder og nye oplysninger om de elskede tv-karakterer Maude, grisehandleren, Mads Skjern og bankdirektør Varnæs.

Vil du læse 40 nye interviews med menneskene foran og bag kameraet i Matador, har du mulighed for at vinde en af de tre konkurrencebøger, som forlaget BOOK LAB donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Matador”.

Vinderne får direkte besked.

JUNI 2021

75

PÅRØRENDE

”Omsorg kan være at daske en tur til byen” 80-årige Finn Sørensen nyder at tage toget ind til byen. Sætte sig på en café med en øl og bare kigge på de forbi­passerende. Det er at drage omsorg for sig selv, siger han

Af Dorthe Boss Kyhn

K

Foto Emil Lyders

ort efter min samtale med Finn Sørensen, plinger en besked ind på min mobil.

Der står: Det kom vist til at lyde lidt rosenrødt, det er det bestemt ikke altid. Men det er vigtigt, at man kan se det positive, selvom man nogle gange tænker – hvad og hvem er jeg? Er jeg ægtefælle, samlever, pårørende, formynder, elsker eller plejer? Man er det hele.

Vi er ved sagens kerne. At være pårørende. Et livsvilkår, man ikke kan løbe fra, men er tvunget til at være i og forsøge at få det bedste ud af. Det er dét, den tidligere fotograf, Finn Sørensen, netop har fortalt mig om.

Vi skruer tiden 14 år tilbage.

Finn Sørensen, der få år forinden var blevet pensioneret, registrerede en forandring hos sin hustru, Joan Ørtoft. Hun, der stadigvæk havde fuld fart på karrieren indenfor televerdenen, var røget ind i, hvad familien troede, var en depression. Hun kom i behandling hos en psykiater og fik antidepressiv medicin. ”Til sidst blev hun som en zombie.

Jeg satte hælen i. Det kunne ikke passe. Vi fik hende trappet ud, og jeg insi-

76

sterede på en udredning for demens.

I 2012 fik hun endelig diagnoserne Alzheimers og Lewy Body Demens,” fortæller Finn Sørensen.

Joan havde sygdomserkendelse, og de to aftalte, at de ville forsøge at leve det aktive og udadvendte liv, de var vant til. De fortsatte med at rejse, gå på museum, til koncerter og være sammen med familie og venner. De

Det er omsorg for mig selv. Det er sådan, jeg passer på mig selv FINN SØRENSEN, PÅRØRENDE

var også åbne omkring Joans sygdom. ”Vi var medlemmer af bestyrelsen i en lokal sejlklub og udgav klubbens medlemsblad, så vi var kendte ansigter i klubben. Så selvfølgelig tog jeg Joan med i klubben, efter hun blev syg. Alle tog imod hende med åbne arme – talte med hende og tog hende med ud at gå ture.”

Finn Sørensen var fra begyndelsen klar over, at han også skulle beholde nogle af sine ’livliner’. ”Jeg er medejer af en gammel træ­ båd, en motorchalup, sammen med en håndfuld andre mænd. Vi samles normalt tre gange om ugen, hvor vi roder med båden og spiser frokost sammen. Fire gange om året spiser jeg middag med tidligere kolleger, og så mødes jeg jævnligt med andre pårørende her i kommunen.”

Omsorg for mig selv Normalt bruger Finn Sørensen sine ledige timer, når Joan er i dagcenter tre gange om ugen, til egne gøremål. Han kan finde på at tage toget ind til byen, for at daske lidt rundt, gå på museum eller bare sætte sig på en café med en øl og kigge på mennesker. ”Det er omsorg for mig selv. Det er sådan, jeg passer på mig selv. Men det er også research, for jeg undersøger samtidig, om en udstilling eller en restaurant kan være et sted, hvor jeg kan tage Joan med.” ”Vi holder af at tage på en hyggelig restaurant. Joans motorik er ikke så god længere. Hun ser heller ikke så

FINN SØRENSENS RÅD Forudsat at tingene er normale (uden nedlukning af vores samfund), så er mit råd til andre pårørende: Forsøg at få det bedste ud af tiden med sygdom.

Synk ikke hen. Lev jeres liv med de begrænsninger, der nu engang er – på samme måde, som man ville leve med de begrænsninger, der ville være, hvis det drejede sig om et brækket ben.

godt. Så jeg skærer hendes mad ud og hjælper hende med at spise og har oplevet, at folk kigger mærkeligt på os. Men folk må tænke, hvad de vil.”

Parret har en stor familie, så der har altid været ekstra hænder, hvis Finn rækker ud, ligesom han også har stor støtte i kommunens demensteam. ”Men jeg har frabedt mig hjemmehjælp til Joan i det daglige. Jeg vil ikke være afhængig af en hjælp, der kommer som vinden blæser. Jeg klarer det selv. Vi bader sammen, jeg skrubber Joan på ryggen, smører hende ind i creme og hjælper hende i tøjet, og så sætter vi os bagefter med en kop kaffe – så er dagen ligesom i gang.”

Finn Sørensen synes selv, han er en heldig pårørende, for Joan er næsten altid glad. Hun kan blive ked af det, når hun indimellem bliver klar over, hvilken sygdom hun lider af, men langt henad vejen har parret haft meget glæde og et godt og aktivt liv, på trods af sygdommen. ”Jeg kan da godt blive træt, og så bliver jeg lidt stille. Så kan Joan finde på at række hånden over mod mig og spørge: ”Er du sur?” Så svarer jeg: ”Nej, jeg er ikke sur, men jeg har lige brug for lidt tid til mig selv.”

PÅRØRENDE

For mig handler det om at indrette vores hverdag og hjem praktisk, så det hele glider lettere VIBEKE SONNE, PÅRØRENDE

Planlægning gør hverdagen lettere Vibeke Sonne har gennem de seneste syv år været pårørende. Hendes mand lider af Parkinsons og Lewy Body Demens. Vibekes kodeord er planlægning Af Dorthe Boss Kyhn

63

Foto Nikolaj Beyer

-årige Vibeke Sonne er både erhvervsaktiv og aktiv i pårørendedebatten.

Hun bor sammen med sin mand, Christian Sonne, i Svaneke på Bornholm.

Under normale omstændigheder, når landet ikke er lukket ned pga. corona, går Christian i dagcenter to gange om ugen og fysioterapi to gange om ugen. ”For mig handler det overordnet om at indrette vores hverdag og hjem praktisk, så det hele glider lettere. På den led bliver jeg en mere glad pårørende.”

Vibeke Sonne kan godt lide systemer og struktur. Sådan har hun altid

78

haft det, og den egenskab har hun også gjort brug af, efter hendes mand blev syg. Hver morgen har hun afsat tid til sig selv. ”Jeg står op ved fem-seks-tiden, to timer før Christian vågner. Lister ned, laver kaffe og nyder den i fred ro. Helt alene, ingen mails, ingen Christian, bare to timer, der er 100 procent min tid. Det er vigtigt for mig.”

Hun mener, at man som pårørende godt kan øve sig i at se muligheder, i stedet for at se begrænsninger. ”Der kan fare en djævel i mig, hvis jeg oplever folk, der holder fast i alt det negative. På den led risikerer man

at blive holdt fast i en selvforstærkende selvmedlidenhed.” ”Men for pokker, jeg ved godt, det er hårdt at være pårørende. Der er altid noget, der ikke er optimalt. Jeg synes fx, at vi pårørende bliver glemt.

Der er ingen i systemet til at samle os op. Vi hjemmepassere er så godt som usynlige, og jeg føler mig tit træt og alene. Men min erfaring er, at hvis jeg gør nogle praktiske ting, og vi lever struktureret, så lader det sig faktisk gøre at være en gladere pårørende.”

VIBEKE SONNES 8 RÅD: 1. Jeg inddrager Christian i hverdagens gøremål.

Når vi fx laver mad, sætter jeg ham i gang med en opgave, jeg ved, han kan klare.

2. Når Christian har været i dagcenter, sidder vi bagefter og sludrer om hans dag, mens han stadig kan huske den. De dage, han ikke er i dagcenter, går vi ture eller spiller simple spil.

5. Den uge om måneden, Christian er på aflastning, giver mig mulighed for at arbejde og besøge vores voksne børn. Begge dele foregår i København.

6. Alle Christians strømper og underbukser er ens.

Det er genkendeligt for ham, og de bliver heller ikke så let væk, når han er på aflastning.

3. Vi har installeret autolys i huset, så når Christian står op om natten for at gå på toilettet, tænder lyset automatisk.

7. Når vi skal på besøg eller får besøg, ved vores gæster, før de kommer, hvor længe besøget varer.

Besøg foregår altid om dagen.

4. Vi har en babyalarm. Den ligger ved ham, når han sover til middag, så kan jeg gå ud i haven og sætte mig med en kop kaffe imens. Jeg kan høre, når han står op. Han har også GPS.

8. Vi har altid været åbne om Christians diagnose. Han går med et lille skilt, hvor der står, hvad han fejler.

Det er en sikkerhed for ham, at andre forstår og respekterer ham.

JUNI 2021

79

PÅRØRENDE

” Pas på dig selv…”

Hvordan er det lige, man passer på sig selv som pårørende, når man samtidig skal passe et andet menneske? Psykolog Anneke Dapper Skaaning giver gode råd

”

Af Dorthe Boss Kyhn

Hvad giver dig glæde, når du er pårørende?” Det spørgsmål bør du stille dig selv. For det er præcis dét, det handler om. ”Mind dig selv om, at hvis du gør noget for dig selv, som giver dig glæde, så er det også godt for den, der er syg. Man skal huske sig selv for at kunne være noget for et andet menneske,” forklarer psykolog Anneke Dapper Skaaning og supplerer: ”Du gør jo ikke noget for dig selv, fordi du ikke vil den syge. Du gør det for at få en oplevelse af at få ladet batterierne op. Gør du noget for dig selv, så er du også et rarere menneske at være sammen med.’

Anneke Dapper Skaaning har i 25 år arbejdet med demensproblematikker, og hun arbejder med at supervisere pårørende og undervise sundhedspersonale på blandt andet plejehjem. ”Dét med at passe på sig selv, eller at gøre noget godt for sig selv, er ikke et udtryk for, at man er et egoistisk menneske. Det er, tværtimod, en måde at blive bedre til at mestre situationen på.”

Mange pårørende har med garanti fået beskeden: Husk nu at passe på dig selv. Anneke Dapper Skaaning mener, at hvis det råd får lov til at stå alene, kan det opleves som en hån.

80

”Forestil dig, at man siger sådan til den ældre kvinde, der dagligt kommer på plejehjemmet for at støtte sin mand. Hun fortæller, hun føler sig slidt og af den grund har fravalgt at gå til kor, som hun ellers holdt så meget af. Så nytter det ikke at sige til hende, at hun skal huske at passe på sig selv. Det er et hult råd.” ”Rådet til hende må være, at hun skal fortsætte til kor, fordi det er dét, der giver hende glæde. Ved at være konkret, hjælper man mennesker. Så skal man selvfølgelig bakke op og sørge for, at rammerne er til stede – så hun er tryg omkring plejen af sin mand, når hun så er til kor.” ”En glad pårørende er én, der har bevaret noget af sig selv og stadigvæk har sin egen identitet. Det har alle mennesker behov for. Et godt råd er derfor, at man som pårørende bliver ved med at sætte tid af til sig selv.” ”Jeg talte med en kvindelig pårørende, der havde en hjemmeboende demenssyg mand. Hun satte dagligt tid af til sin mand. De læste avis sammen, kørte ture osv. Derfor anerkendte og accepterede han, når hun så tog afsted til sine egne gøremål. Det gjorde meget for deres fællesskab, og hun havde ikke dårlig samvittighed.”

Hu sk dig sel som på rør v en de

Dia na Lun d An de rse n

KONKURRENCE:

Du er også vigtig Er du pårørende til en med alvorlig sygdom, skal du også huske at tænke på dig selv. Det har Diana Lund Andersen erfaret. Hun er forfatter til bogen ”Jeg er også vigtig – Husk dig selv som pårørende”. Bogen er skrevet, fordi hun har savnet et sted at hælde sit hoved. Ud over sin egen historie har forfatteren interviewet 15 andre pårørende om deres oplevelser. I bogen får du tips, inspiration og gode råd til, hvordan du passer på dig selv.

Hvordan kan dit netværk hjælpe dig? Det får du svar på i bogen, som Diana Lund Andersen og forlaget You Matter donerer til Ældre ­Sagens læsere. Vil du vinde en af de tre bøger, som er udloddet, skal du gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/­konkurrence og skrive dit navn og adresse.

Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. juni, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”­Pårørende”.

Vinderne får direkte besked.

ET SIDSTE HVILESTED I SKOVEN E TE TS ISDI SDTSET EH VH IVLIELSETSETDE DI S I KSOK VOEVNE N EETT E TSSIISDDI SD STT SEE T EHHVH VIV ILLIEE LSS ETT SEE TDD E DII S ISKK SOO KVO VEV ENN EN

ANNONCE

Skovbegravelse Skovbegravelse Skovbegravelse Skovbegravelse Skovbegravelse Enkelt, personligt og naturligt Enkelt, Enkelt, personligt personligt ogog naturligt naturligt Enkelt, Enkelt, Enkelt, personligt personligt personligt og ogog naturligt naturligt naturligt

Bliv urnebegravet i naturen under træernes kroner. Urnerne placeres rundt om de store træer på Bliv urnebegravet i naturen i naturen under under træernes træernes kroner. kroner.

Urnerne Urnerne placeres placeres rundt rundt om kan om de store de store træer træer på på ViBliv harurnebegravet i øjeblikket 9 skovbegravelsespladser, etableskovbegravelsespladsen.

Der reserveres og Bliv Bliv Bliv urnebegravet urnebegravet inaturen naturen under under under træernes træernes træernes kroner. kroner.

Urnerne Urnerne Urnerne placeres placeres placeres rundt rundt rundt om om de de de store store træer træer træer på på på Vi har Vi ihar øjeblikket i øjeblikket skovbegravelsespladser, 9i naturen skovbegravelsespladser, etableetableskovbegravelsespladsen. skovbegravelsespladsen.

Derom Der kan kan reserveres reserveres og og ret iurnebegravet fredskov som 9iskovbegravelsesplads for kroner. urner. forhåndserhverves gravsteder tilstore fremtidig anVi Vi har har Vi i har i øjeblikket øjeblikket i øjeblikket 9 9 skovbegravelsespladser, skovbegravelsespladser, 9 skovbegravelsespladser, etableetableetableskovbegravelsespladsen. skovbegravelsespladsen. skovbegravelsespladsen.

Der Der Der kan kan kan reserveres reserveres reserveres og og og ret i ret fredskov i fredskov som som skovbegravelsesplads skovbegravelsesplads for urner. for urner. forhåndserhverves forhåndserhverves gravsteder gravsteder til fremtidig til fremtidig ananvendelse.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve et ret ret fredskov iAlle fredskov i fredskov som som som skovbegravelsesplads skovbegravelsesplads skovbegravelsesplads forerhverve urner. for urner. urner. forhåndserhverves forhåndserhverves forhåndserhverves gravsteder gravsteder gravsteder tiltil fremtidig fremtidig til fremtidig ananvendelse. vendelse. pasning Allei ret kan, kan, uanset uanset bopæl bopæl og kan trosretning, og trosretning, et et urnegravsted.

Pårørende deltage erhverve i for urnenedGravstedernes varetages udelukkende af anvendelse. vendelse. vendelse.

Alle Alle Alle kan, kan,kan, uanset uanset uanset bopæl bopæl bopæl og ogtrosretning, trosretning, og erhverve erhverve erhverve etet etnaturen urnegravsted. urnegravsted.

Pårørende Pårørende kantrosretning, kan deltage i er urnenedi urnenedGravstedernes Gravstedernes pasning pasning varetages varetages sættelsen, selv nedsætte urnen ogdeltage der frihed selv, med årstidernes gang,udelukkende så udelukkende man får etaf af urnegravsted. urnegravsted. urnegravsted.

Pårørende Pårørende Pårørende kan kan kan deltage deltage deltage i i urnenedurnenedi urnenedGravstedernes Gravstedernes Gravstedernes pasning pasning pasning varetages varetages varetages udelukkende udelukkende udelukkende af sættelsen, sættelsen, selv selv nedsætte nedsætte urnen urnen og der og der er frihed er naturen naturen selv, selv, med med årstidernes årstidernes gang, gang, så man så man fårafet fåraf et til at gennemføre en ceremoni efter eget ønske. frihed sidste hvile i ét med naturen. sættelsen, sættelsen, sættelsen, selv selvselv nedsætte nedsætte urnen urnen urnen og og der og derder er er frihed frihed erønske. frihednaturen naturen naturen selv, selv, selv, med med årstidernes årstidernes årstidernes gang, gang, gang, så såman man så man får fåret får et et til at tilgennemføre at gennemføre ennedsætte ceremoni en ceremoni efter efter eget eget ønske. sidste sidste hvile hvile i med ét med i ét med naturen. naturen. tiltilatat tilgennemføre gennemføre at gennemføre en enceremoni ceremoni en ceremoni efter efter efter eget eget eget ønske. ønske. ønske. sidste sidste sidste hvile hvile hvile i iététmed imed ét med naturen. naturen. naturen.

Skovbegravelsespladserne Skovbegravelsespladserne Skovbegravelsespladserne Skovbegravelsespladserne Skovbegravelsespladserne Skovbegravelsespladserne Havnø Skovbegravelsesplads ligger i den fredfyldte Havnø Skovbegravelsesplads HavnøHavnø Skovbegravelsesplads Lund med kig til Mariagerligger ifredfyldte den fredfyldte Havnø ligger iSkovbegravelsesplads den Havnø Havnø Skovbegravelsesplads Havnø Havnø Skovbegravelsesplads fjord.

Havnøs historie i Lund med til starter MariagerLundligger tilkig Mariagerifredfyldte den fredfyldte Havnø ligger ligger imed den i denkig fredfyldte Havnø Havnø 1400-tallet. fjord.

Havnøs starter i fjord.

Havnøs historie starter i Lund med kig tilhistorie MariagerLund Lund med med kig kig tiltil MariagerMariagerHavnø 1400-tallet.

1400-tallet. fjord.

Havnøs historie starter fjord. fjord.

Havnøs Havnøs historie historie starter starter ii i Hostrup Skovbegravelsesplads 1400-tallet.

1400-tallet.

1400-tallet. ligger ca.

17 km fra Skive, og er HavnøHavnø Hostrup Hostrup Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Hostrup beliggende et naturbeskyttet Havnø Havnø Havnø Hovedgaard ligger ligger ca.

17i ca. km 17fra kmSkive, fra Skive, og erog er Hostrup Hostrup Hostrup Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Hostrup Hostrup område ned til Sdr. Lem Vig og beliggende beliggende ikm et naturbeskyttet i Skive, et naturbeskyttet Clausholm ligger ligger ligger ca. ca.

1717ca. km 17 fra fra km Skive, fra Skive, og og ererog er Hovedgaard Hovedgaard Hostrup Hostrup Hostrup Limfjorden. område område ned ned Sdr. tilLem Sdr.Vig LemogVig og beliggende beliggende beliggende i et i til et naturbeskyttet naturbeskyttet i et naturbeskyttet Clausholm Clausholm Hovedgaard Hovedgaard Hovedgaard Limfjorden.

Limfjorden. område område område ned ned tilned tilSdr. Sdr. tilLem Sdr. LemVig Lem Vigog og Vig og Clausholm Skovbegravelsesplads Clausholm Clausholm Clausholm Limfjorden.

Limfjorden.

Limfjorden. ligger i Mygind Skoven, som er en Clausholm Skovbegravelsesplads Clausholm Skovbegravelsesplads fredfyldt bøgeskov omkranset ligger i Mygind Skoven, som ligger i Mygind Skoven, som er ener en Clausholm Skovbegravelsesplads Clausholm Clausholm Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads af detligger hovdige med udsigt Stensballegaard fredfyldt bøgeskov omkranset fredfyldt bøgeskov omkranset i Mygind Skoven, som ligger ligger igamle Mygind i Mygind Skoven, Skoven, som som er eren ener en over ådalen. afgamle det gamle hovdige med udsigt af det hovdige med udsigt fredfyldt bøgeskov omkranset fredfyldt fredfyldt bøgeskov bøgeskov omkranset omkranset Stensballegaard Stensballegaard over over afådalen. det ådalen. gamle hovdige med udsigt afaf det det gamle gamle hovdige hovdige med medudsigt udsigt Stensballegaard SkovbegraStensballegaard Stensballegaard Stensballegaard over ådalen. over overådalen. ådalen. velsesplads er beliggende i Stensballegaard SkovbegraStensballegaard Skovbegraen 90-årig bøgeskov på en let velsesplads er beliggende i velsesplads er beliggende i Stensballegaard SkovbegraStensballegaard Stensballegaard SkovbegraSkovbegraskrånende bakke med kigen mod en 90-årig bøgeskov en 90-årig bøgeskov på velsesplads er beliggende i let velsesplads velsesplads er erbeliggende beliggende i på i leten Horsens Fjord. skrånende bakke med kig skrånende bakke med mod en 90-årig bøgeskov på en mod let en en 90-årig 90-årig bøgeskov bøgeskov påpåkig en en let let Horsens Fjord.

Horsens Fjord. skrånende bakke med kig mod skrånende skrånende bakke bakke med medkig kigmod mod Kattrup Skovbegravelsesplads Horsens Fjord.

Horsens Horsens Fjord. ligger i enFjord. moden bøgeskov Kattrup Skovbegravelsesplads Kattrup Skovbegravelsesplads omkranset af mange gravhøje ligger i en moden bøgeskov ligger i en moden bøgeskov Kattrup Skovbegravelsesplads Kattrup Kattrup Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads og andre historiske markører fra omkranset afbøgeskov mange gravhøje omkranset gravhøje ligger i af enmange moden bøgeskov ligger ligger i en i en moden moden bøgeskov vores forfædres tid. og andre historiske markører og andre historiske markører fra fra omkranset af mange gravhøje omkranset omkranset afafmange mange gravhøje gravhøje vores forfædres tid. vores forfædres tid. og andre historiske markører og og andre andre historiske historiske markører markører fra fra fra Ledreborg Skovbegravelsesplads vores forfædres vores forfædres forfædres tid. tid. tid. ervores anlagt i Lille Knapsø Bakke Ledreborg Skovbegravelsesplads Ledreborg Skovbegravelsesplads Skoven Herthadalen under erved anlagt iSkovbegravelsesplads Lille Knapsø Bakke er anlagt iSkovbegravelsesplads Lille Knapsø Bakke Ledreborg Ledreborg Ledreborg Skovbegravelsesplads Ledreborg med kig tilunder den ved Herthadalen under Skoven ved Herthadalen erSkoven anlagt iKnapsø Lille Knapsø Bakke erer anlagt anlagt i Lille iGods, Lille Knapsø Bakke Bakke idylliske Lille Knapsø.

Ledreborg Gods, med til den Ledreborg Gods, med kig tilkig den Skoven ved Herthadalen under Skoven Skoven ved vedHerthadalen Herthadalen under under idylliske Lille Knapsø. idylliske Lille Knapsø.

Ledreborg Gods, med kig til den Ledreborg Ledreborg Gods, Gods, med med kig kigtiltil den den Saltø Skovbegravelsesplads idylliske Lille Knapsø. idylliske idylliske Lille LilleKnapsø.

Knapsø. ligger iSkovbegravelsesplads Borgnakke Skov, en dejlig SaltøSaltø Skovbegravelsesplads lys bøgeskov skønt beliggende ligger ligger i Borgnakke i Borgnakke Skov, Skov, en dejlig en dejlig Saltø Saltø Saltø Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads ud Karrebæk Fjord. lystilbøgeskov lys bøgeskov skønt skønt beliggende beliggende ligger ligger ligger i Borgnakke i Borgnakke i Borgnakke Skov, Skov, Skov, en en dejlig dejlig en dejlig udbøgeskov til ud Karrebæk til Karrebæk Fjord.

Fjord. lys lys bøgeskov lys bøgeskov skønt skønt skønt beliggende beliggende beliggende ud udtiltilud Karrebæk Karrebæk til Karrebæk Fjord.

Fjord.

Fjord.

Petersgaard Skovbegravelsesplads ligger i Vintersbølle Skov, Petersgaard SkovbegravelsesPetersgaard Skovbegravelsessom er et dramatisk terrænSkov, medSkov, Kom til vores åbne plads ligger i Vintersbølle plads ligger iSkovbegravelsesVintersbølle Petersgaard SkovbegravelsesPetersgaard Petersgaard SkovbegravelsesKomKom til vores til vores åbne åbne kløfter og slugter og hvor det fremvisninger. som dramatisk terræn medguidede somplads er et er dramatisk terræn med ligger i Vintersbølle Skov, plads plads ligger ligger i Vintersbølle iet Vintersbølle Skov, Skov, vrimler med levn fraog fortiden.

Kom Kom til tilvores til vores vores åbne åbne åbne kløfter og slugter og hvor kløfter og slugter hvor det guidede guidede fremvisninger. fremvisninger. som er et dramatisk terræn medKom som som er er et et dramatisk dramatisk terræn terræn med meddet Læs merefremvisninger. påfremvisninger. vrimler med levn fradet fortiden. vrimler med levn fra fortiden. kløfter og slugter og hvor kløfter kløfter og og slugter slugter og oghvor hvor det det guidede Paradisbakkerne Skovbegravelguidede guidede fremvisninger.

Læs Læs mere mere på på skovbegravelse.nu vrimler med levn fortiden. vrimler vrimler med med levn levnfra frafortiden. fortiden. sesplads er etableret ifra Ibsker Paradisbakkerne SkovbegravelParadisbakkerne SkovbegravelLæs Læs Læs mere mere mere på på på Husmandsplantage i et stykke skovbegravelse.nu skovbegravelse.nu sesplads erSkovbegraveletableret i Ibsker sesplads er etableret i Ibsker Paradisbakkerne SkovbegravelParadisbakkerne Paradisbakkerne Skovbegravelcharmerende egeskov. skovbegravelse.nu skovbegravelse.nu Husmandsplantage i et stykke skovbegravelse.nu Husmandsplantage i et stykke sesplads er etableret i Ibsker sesplads sesplads ereretableret etableret i Ibsker iOmrådet Ibsker er letHusmandsplantage kuperet og med mange charmerende Området charmerende egeskov.

Området i et stykke Husmandsplantage Husmandsplantage iegeskov. et i et stykke stykke smukke sprækkedale. er let kuperet og mange med mange er let kuperet og med charmerende egeskov.

Området charmerende charmerende egeskov. egeskov.

Området Området smukke sprækkedale. er letsprækkedale. kuperet ogmange med mange ersmukke erlet let kuperet kuperet og ogmed med mange smukke sprækkedale. smukke smukke sprækkedale. sprækkedale.

Paradisbakkerne ParadisParadisbakkerne bakkerne ParadisParadisParadisbakkerne bakkerne bakkerne

Kattrup

Ledreborg Kattrup Kattrup Ledreborg Ledreborg Kattrup Kattrup Kattrup Ledreborg Ledreborg Ledreborg Saltø Petersgaard Saltø Saltø Saltø Saltø Saltø Petersgaard Petersgaard Petersgaard Petersgaard Petersgaard

Skovbegravelse ApS (administration) I Stensballegaardvej 1 I 8700 Horsens I T: +45 4290 9062 I info@skovbegravelse.nu I skovbegravelse.nu Skovbegravelse Skovbegravelse ApS (administration) ApS (administration) I Stensballegaardvej I Stensballegaardvej 1 I 8700 1 I 8700 Horsens Horsens I T: +45 I T:4290 +45 4290 90629062 I info@skovbegravelse.nu I info@skovbegravelse.nu I skovbegravelse.nu I skovbegravelse.nu Skovbegravelse Skovbegravelse Skovbegravelse ApS ApS(administration) ApS (administration) (administration) I IStensballegaardvej Stensballegaardvej I Stensballegaardvej 1 1I I8700 8700 1 I 8700 Horsens Horsens Horsens I IT:T:+45 I+45 T:4290 +45 4290 4290 9062 90629062 I Iinfo@skovbegravelse.nu info@skovbegravelse.nu I info@skovbegravelse.nu I Iskovbegravelse.nu skovbegravelse.nu I skovbegravelse.nu

2021-227 Annonce Ældresagen 205x280_5.indd 1

23.04.2021 18.21

TALENTSPEJDERE

Ældre spejder efter unges talent Ældre Sagen stiller frivillige mentorer til rådighed for unge mennesker Af Jakob Melgaard

”

Der er altid noget, man er god til. Det er bare om at finde ud af, hvad det er.” Sådan sagde Otto Brandenburg, da han i rollen som kranføreren Ole skulle give et godt råd til Gummi Tarzan.

Det er 40 år siden, at Gummi Tarzan blev vist i biograferne, men budskabet gælder stadig: Der er også i dag brug for, at voksne og erfarne mennesker fortæller usikre unge mennesker, at der er noget, de er gode til.

Derfor samarbejder Ældre Sagen med Landsforeningen Talentspejderne om at matche livserfarne seniorer med unge mennesker, der måske mangler troen på egne evner.

Målgruppen er unge på 7. til 10. årgang. Unge, der lige som Gummi Tarzan ikke selv kan se, hvad de er gode til.

“I virkeligheden er der nok ikke nogen, som ikke ville have godt af sådan et forløb. Det er svært at være ung i dag med alle de beslutninger, der skal tages: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad har jeg lyst til? Hvordan bliver jeg til den, jeg har lyst til at være?” siger Line Brinch Olesen. Hun er viceskoleleder på Skolen i Midten i Hedensted Kommune.

Hun er glad for, at hendes skole er en del af ordningen, og hun ville gerne benytte den endnu mere.

“Jeg benytter mig meget af Talentspejderne, og jeg tager glad imod, hver gang der kommer en nyuddannet. Det er et megagodt arrangement, og de unge vokser af det,” fortæller hun.

Fokus på det positive Den daglige leder af Talentspejderne hedder Tom Pedersen. Det var ham, der for et årti siden fik ideen til ordningen, da han var mentor for en gruppe kriminelle mellem 18 og 25 år. Arbejdet var givende for begge parter, men Tom Pedersen kunne ikke lade være med at tænke på, at det havde været godt, hvis han havde haft fat i de unge mennesker lidt tidligere.

“Når først de er på sidespor som halvvoksne, så kan det være svært at få dem på rette spor igen. Men hvis nu man

82

når dem, mens ‘grenene stadig er bløde’, så man kan dreje dem lidt her og der,” fortæller han.

I 2011 fik Talentspejderne 2,8 millioner kroner i satspuljemidler at arbejde med, og det førte til den organisation, der er i dag.

“Det er indgangen til de unge, at man fokuserer på de ting, de er gode til. Så opbygger vi en tillid, og – og det er det forunderlige – når man hjælper mennesker gennem det, de er gode til, så åbner de sind og hjerte op for de udfordringer, de har i deres liv,” siger han.

I dag bygger Talentspejdernes program på simple samtaleværktøjer, som alle kan bruge. Et mentor-forløb strækker sig over 24 ugentlige møder af halvanden times varighed, som alle har en mere eller mindre fast dagsorden, så man ved, hvad man skal lave til alle 24 møder.

Du behøver ikke have en bestemt baggrund for at være mentor. Det vigtigste er en lyst til at arbejde med andre mennesker. Talentspejderne hjælper med et indledende mentorkursus og løbende supervision og vejledning.

“Vi giver mentorerne samtaleteknikker og værktøjerne til at finde de unges talenter, og så skal de bare bruge deres livserfaring til at snakke med de unge,” fortæller Tom Pedersen om programmet, der i dag findes i 18 kommuner over hele landet. Ambitionen er, at det skal være landsdækkende, men det kræver, at flere mentorer melder sig under fanerne.

GIV DET VIDERE Ældre Sagens samarbejde med Talentspejderne er en del af Giv det videre-projektet. Det handler om at vise, at ældre har ressourcer og kompetencer, der er brug for. Samtidig kan ældre stadig lære nyt af unge mennesker.

Marcus 15 år, skoleelev:

Jeg har fået mere selvtillid Marcus Kattrup er en af de unge, der har haft gavn af et forløb hos Talentspejderne

Af Jakob Melgaard

M

arcus Kattrup går i 9. klasse på Skolen i Midten i Hedensted. Han vil gerne fortælle om sine oplevelser med Talentspejderne, men først efter klokken 14, for indtil da går han i skole, og skolen kommer i første række.

“Før i tiden kunne jeg godt have fundet på at sige, at jeg lige skulle ud og snakke med en, men nu, hvor vi er så tæt på eksamen, så vælger jeg altså at gøre sådan noget efter skole,” siger han og lyder mere fornuftig og ældre end sine 15 år.

Marcus Kattrup fik tilbudt et mentor-forløb med Talentspejderne, da han gik i 7. klasse. Det var primært skolens viceleder og hans egen mor, der syntes, at det ville være en god idé, mens Marcus selv var mindre begejstret.

Han var endda ved at springe fra undervejs, men i dag er han glad for, at han holdt ud.

“Der var meget uro i min klasse, og jeg var en af dem, der nogle gange startede det. Og så mente de, at det kunne hjælpe mig til at koncentrere mig og følge mere med i timerne. Og det har hjulpet,” fortæller han.

Motivation og selvtillid Til at begynde med var Marcus meget skeptisk. Det var bestemt ikke med hans gode vilje, at han mødtes med sin mentor. Men efterhånden fandt han så ud af, at der var noget i det for ham.

“De første par gange var det mere sådan ‘Ej, nu skal jeg bare overstå det.’ Men så gik det op for mig, at ‘han hjælper mig. Han er der for mig!’ Så begyndte det at blive sjovt,” fortæller Marcus, som hurtigt mærkede en positiv effekt på sin egen indsats i skolen. Ved hvert møde skulle han

Foto Privat

nemlig fortælle sin mentor, hvordan det var gået i skolen siden sidst, og så var det sjovest, hvis han havde noget positivt at berette.

“Og så gik det op for mig, at jeg var begyndt at lave mere i timerne. Jeg var faktisk lidt overrasket over, at det gik så stærkt. Det begyndte at blive bedre i slutningen af 7. klasse, og da jeg kom tilbage i 8. klasse, havde jeg fået en helt anden tro på tingene. Jeg blev motiveret til at gøre mig umage,” siger han.

Efter sommerferien skal Marcus Kattrup en tur på efterskole, hvor han skal tage 10. klasse. Hvad der kommer derefter, ved han ikke rigtigt. Måske skal han aftjene sin værnepligt, måske noget andet. Men uanset hvad han vælger, så tror han på, at det nok skal gå – hvis bare han arbejder hårdt for det.

“Jeg har fået meget mere selvtillid i skolen. Jeg har fået en lyst til at arbejde for det, for det kommer ikke bare af sig selv. Det er gået op for mig, at det er dumt at spilde min skoletid, når jeg nu kan få så meget godt ud af det. Og man kan godt gå i skole og stadig have det sjovt,” siger han.

Jeg har fået en lyst til at arbejde for det, for det kommer ikke bare af sig selv MARCUS KATTRUP, SKOLEELEV

JUNI 2021

83

TALENTSPEJDERE

Valborg 66 år, talentspejder:

Jeg bruger mig selv som rollemodel Valborg Balling Rusbjerg er i gang med sit andet mentorforløb

Af Jakob Melgaard

E

fter at have arbejdet som skolelærer i over 38 år, kunne Valborg Balling Rusbjerg ikke bare sidde stille, da hun for et par år siden gik på efterløn.

Løsningen var at begynde som mentor hos Landsforeningen Talentspejderne.

“Jeg har altid arbejdet med børn og unge mennesker, og det er en passion for mig at kunne få lov til at gøre noget for et ungt menneske,” fortæller hun.

“Jeg gør det først og fremmest, fordi jeg følte, at jeg, da jeg gik fra arbejdsliv til seniorliv, fik frigivet en masse energi, som jeg skulle have brugt. Jeg har krudt i rumpen, jeg kan godt lide at være i gang med noget. Min hverdag skal fyldes ud. Jeg har været igennem et mentorforløb på seks-otte måneder, og nu er jeg i gang med mit andet forløb. Vi er nået til møde otte ud af de 24 møder, vi afholder,” fortæller hun.

Hele forløbet er meget struktureret, og mentoren har en udførlig plan med dagsordener og fremgangsmåder for alle møderne. Det betyder dog ikke, at Valborg Balling Rusbjerg ikke må bruge sig selv, og det gør hun – på en naturlig måde.

“Det er vigtigt at få opbygget et godt tillidsforhold. Vi starter med at gå en tur, hvor vi bare går og småsnakker, så jeg kommer lidt ind på det unge menneske. Nogle er frembrusende, andre holder lidt igen. Men jeg går varsomt frem og passer på at lade den unge fortælle selv,” siger hun og tilføjer, at hun trækker ganske meget på sin egen fortid.

“Jeg bruger mig selv som rollemodel. Jeg har selv været barn, ung, voksen. Jeg kan huske, hvordan det var, da jeg stod i det. Så kan de se, at det er ikke unormalt, at de ikke

84

Foto Michael Drost-Hansen

ved, hvad de vil efter folkeskolen. De kan se, at de stadig kan nå at beslutte sig,” fortæller hun.

Lys i øjnene En vigtig del af møderne er, at de unge skal lære at få øjnene op for deres egne stærke sider.

“Mange af dem tænker ‘Jeg kan ikke så meget. Jeg synes ikke, jeg er god. Hvad skal jeg gøre?’ Der støtter jeg dem og hjælper dem til at få selvindsigt,” fortæller Valborg.

Og når det hele går op i en højere enhed, når den unge pludselig får styr på noget, der før var helt uoverskueligt, så rører det også ved Valborg Balling Rusbjerg.

“At se lyset i deres øjne, det giver mig positiv energi,” siger hun.

“Som ung havde jeg også udfordringer, som jeg ikke snakkede med mine forældre om. Så går man med den her sten inde i brystet, som man ikke kan få løsnet. Men når jeg mærker, at der kommer et lille skred … så bliver jeg rigtig glad indvendig. Det rører mig meget,” siger hun.

“Jeg får meget ud af det selv. Jeg føler, at jeg bedre kan følge med. Som lærer kunne jeg mærke, hvad der rørte sig, men det er sværere, når man ikke arbejder og ikke har kollegaerne mere,” siger hun.

“Jeg spiller også golf, og det fylder også. Men det er arbejdet som mentor, der giver mest mening, og jeg har stadig brug for at føle de unge mennesker: At føle, at jeg gør en forskel for dem. At hjælpe dem med at navigere sikkert gennem det svære teenagerliv, det brænder i mig,” siger hun.

ANNONCE

SORØ STOLE MED ELLER UDEN SÆDELØFT 30 FORSKELLIGE MODELLER I UDSTILLING

DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE Hvilestole fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. * Kun stoleudstilling og plejesenge

STORT UDVALG AF FODTØJ

SMART VANDRESTAV Fås i flere farver

KENDTE MÆRKER

kun

99,95

HIMOLLA STOLE MED ELLER UDEN ”STÅ-OP-HJÆLP” Indbygget fodskammel og hvilestilling i ryglænet.

OVER 1.500 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER Gør hverdagen lettere og mere bekvem besøg vores webshop www.seniorshop.dk

Klassisk Green Comfort damesko

999,KLASSISKE STOLE FRA FARSTRUP

SAMMENKLAPPELIG STOK Med blomster

Bordeaux New Feet ballerina

1349,-

fra kun

175,-

7.200,GRÅ SERVER ROLLATOR Med taske og stokkeholder

Green Comfort unisex sandal

999,-

BODY SALT SCRUB Fra Læsø Saltcare

SPAR 400,-

KUN

TILBUDPRIS

199,95

1595,-

FLERE NYE PRODUKTER

SE OG KØB MERE END 1500 HJÆLPEMIDLER I VORES WEBSHOP: WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE: TLF. 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK

JUNI 2021

85

ANNONCE

K.DK RG RG JE K.D EBRG .D DJEEB DJE IN .L W EB WDIN W WWW.LIN W IN.L .LW W W W R R R IO IO IO N N N SE SE SE R RG RG RG IO JE JE JE N EB EB EB D SE D NRG LIJE LIND EB DN LINLI

v v e e l l v e e e l t t s s s e r r r t ø ø ø s t t t r s s s ø t s s s s k k k r r r s a a a k r m Danm ma n nm ana DDaD LM-75 LM-75 LM-75 LM-75 Sommertilbud Sommertilbud Sommertilbud Sommertilbud Kan foldes sammen Kan foldes sammen foldes sammen KanKan foldes sammen Let at tage med i bilen Let at tage med i bilen Let at tage med i bilen Let at tage med i bilen

5,-19.995 919.995 19.995 ,- ,- ,,-59,-5,- FRA 39.9 93.9 9959.9 3.9 9 3 Stort udvalgStort udvalg Stort udvalg Stort udvalg af kabinescootere af kabinescootere kabinescootere afafkabinescootere FRAFRAFRA

FØR 20.995,FØR 20.995,FØR 20.995,-

19.9

FØR 20

DANMARKS STØRSTE DANMARKS UDVALG DANMARKS STØRSTE UDVALG DANMARKS STØRSTE UDVALG

Bestil et gratis Bestil et gratis Bestil et gratis katalog katalog katalog på på på

Bestil et gratis katalog på

63 15 00 15 00 0000 Tlf. 63 Tlf. 6363 15 00 00 Tlf.Tlf.

ALTID ALTID 200 200 ALTID 200 BRUGTE BRUGTE BRUGTE ELSCOOTERE ELSCOOTERE ELSCOOTERE PÅ LAGER LAGER PÅ PÅ LAGER

ALTID 200 BRUGTE ELSCOOTERE PÅ LAGER

15 00 00

3 HJULET LINDEBJERG EASY GOLM600 3 HJULE EASY 3 GO HJULET LINDEBJERG LM600 EASY GO EASY 3GO HJULET LINDEBJERG LM600

fin 3elscooter, hjulet elscooter, af deLille kraftigste fin 3 hjulet elscootere elscooter Lille fin Lille 3 hjulet En af deEn kraftigste elscootere Lille fin 3 hjulet elscooter, En af de kraftigste elscootere god til bykørsel. på markedet. god til bykørsel.

(Brugt) (Brugt) god til bykørsel.

(Brugt) (Brugt) på markedet.

(Brugt) god til bykørsel. (Brugt) på markedet. (Brugt)

4.995 ,4.995 ,4.995 ,-

LM-500 Danmarks LM-500 Danmarks LM-500 Danmarks LM-500 Danmarks mest solgte el-scooter mest solgte el-scooter mest solgte el-scooter mest solgte el-scooter

14.600 4.995 ,,14.600 ,14.600 ,-

Digital afstandsog hastighedsmåler, Digital afstands- og hastighedsmåler, Digital afstandsog hastighedsmåler, Digital afstandsog hastighedsmåler, kaptajnsæde, alufælge og meget kaptajnsæde, mere. alufælge og meget mere. kaptajnsæde, alufælge og meget mere. kaptajnsæde, alufælge og meget mere.

15 /t 15 km km/t 15 km /t

23.995 23.995 ,- /t ,15,- km 23.995

23.995,-

COUNTRY LINDEBJERG LINDEBJERG COUNTRY LM200 COUNTRY LINDEBJERG LM200 COUNTRY LM200

Fantastisk med Country PraktiskPraktisk Fantastisk 3elscooter, hjulet komfort elscooter, med Cou Fantastisk komfortkomfort med Country 3 hjulet Fantastisk komfort med Country Praktisk 3 hjulet elscooter, km/t kabinescooter. som 30 køre km/t 8 km/t. kabinescooter.

(Brugt) (Bru 30 km/t 30 kabinescooter.

(Brugt) (Brugt) som køre 8 km/t.

(Brugt) 30 km/t kabinescooter. (Brugt) som køre 8 km/t. (Brugt)

39.995 ,39.995 ,39.995 ,-

9.000 39.995 ,,9.000 ,9.000 ,-

RING OG BESTIL EN RING GRATIS OG BESTIL EN GRATIS RING OG BESTIL GRATIS RING OG BESTIL ENEN GRATIS OG UFORPLIGTENDE OG UFORPLIGTENDE UFORPLIGTENDE OGOG UFORPLIGTENDE Aarhus Aarhus Aalborg Aarhus Aalborg Aarhus Aalborg FREMVISNING FREMVISNING FREMVISNING FREMVISNING Tilst Skolevej 38 Tilst Skolevej Nibevej 38 22A Tilst Skolevej 38 Nibevej 22A Tilst Skolevej 38 Nibevej 22A Eller afshowrooms vores showrooms Eller besøg et af vores showrooms Eller besøg etvores afetvores showrooms Eller besøg etbesøg af 8381 Tilst 8381 Tilst 8381 Tilst

8381 Tilst 9200 Aalborg 9200 Aalborg 9200 Aalborg

Aa Ni 92

ANNONCE

rin nd r ger isæ prrin rge rin ge og lpr nd ejisæ nd isæ rkfltry pr foej l og d ej ogkf ol eh try kf r rb try fo fo r r d fo ol ge d ta eh ol g rb errge foeh forrb ta Lin gge tabj er 21.bj bjgde er 20 de Ju de . Lin 31 Lin 20.li21 li 21 ed31 20 Jud.liJu d.

31 erog ed d.m mog ld ed gæ mtil d til og bu er til til ld er le gæ ld Al d gæ bu d til lebu Altil Alle

r e j r r ø e t e j j e ø r ø t t ø e e r k r r ø ø o k i k r r n o o i e i s n n e f e s a s f r f a ø a r d r ø n rnanddø eereraa STORT DISPLAY STORT DISPLAY STORT DISPLAY

RER RED EIDG D D G L I G I I D T D L I N L I T E T L LNEKN CEY ELECLYCEKYLLK TRT ROTFRO M F O F K M M R O O E K K R S ELESLKSEEKLRE

KOMFORT SADEL KOMFORT SADEL KOMFORT SADEL

Lindebjerg 28'' Elcykel Lindebjerg 28'' Elcykel Lindebjerg 28'' Elcykel Center Lux Center Lux Center Lux Luksus kvalitets elcykel m. centermotor.

Luksus kvalitets elcykel m. centermotor.

Luksus kvalitets elcykel m. centermotor.

Dansk design med på sikkerhed, komfort, Dansk design med fokus på sikkerhed, komfort, Dansk design med fokus påfokus sikkerhed, komfort, minimal vedligeholdelse og nem betjening. minimal vedligeholdelse og nem betjening. minimal vedligeholdelse og nem betjening.

STORT BATTERI STORT BATTERI AH AH STORT BATTERI 14,514,5 AH 14,5 AFFJEDRING AFFJEDRING AFFJEDRING I SADELPIND I SADELPIND I SADELPIND

DÆK 28/700C” DÆK 28/700C” DÆK 28/700C” M. M. M. PUNKTERINGSPUNKTERINGSPUNKTERINGSBESKYTTELSE BESKYTTELSE BESKYTTELSE

3%3%3% %%% %%% %%% %%%

16.796 16.796 16.796 ,- ,- ,FØR 20.995,20.995,FØRFØR 20.995,-

AFFJEDRING AFFJEDRING AFFJEDRING I FORGAFFEL I FORGAFFEL I FORGAFFEL

ÅRS ÅRSÅRS GARANTI SPAR GARANTI SPAR SPAR GARANTI

%%% %%% %%% %%% %%% %%% %%% %%% %%% %%% % % UDVALGTE UDVALGTE %%% %% %% %%% %%% UDVALGTE ELCYKLER ELCYKLER ELCYKLER %%% %%% %%% %%% %%%

SHIMANO SHIMANO SHIMANO RULLEBREMSE RULLEBREMSE RULLEBREMSE

20% 20% 20%

MOTOR MOTOR 250W250W MOTOR 250W

LUKKET LUKKET LUKKET SHIMANO 7 KÆDESKÆRM SHIMANO SHIMANO 7 7 KÆDESKÆRM KÆDESKÆRM INDVENDIGE INDVENDIGE GEARGEAR INDVENDIGE GEAR

str.51cm & 51cm str. &46 51cm StelStel str.Stel 46 46 & Fås i disse farver: i disse farver: FåsFås i disse farver: MAT MAT MAT MAT MAT MAT MAT MAT MAT BLÅRØD GRØN SORT RØD SORT SORT GRØN GRØN BLÅ BLÅ

AF BRUGTE EL-SCOOTERE BRUGTE EL-SCOOTERE AFAF BRUGTE EL-SCOOTERE

Altid Altid min.min.

Altid min.

1/2 års garanti garanti 1/21/2 årsårs garanti på brugte brugte på på brugte

MONARK 3 GEAR MONARK 3 GEAR MONARK 3 GEAR

CITY KABINE CITY KABINE CITY KABINE

14.800 ,14.800 ,14.800 ,-

22.000 ,22.000 ,22.000 ,-

RØD

SENIORSENIORSENIORCYKLER CYKLER CYKLER ,FRA 10.995 FRA 10.995 ,- ,FRA 10.995

Blå 3 hjulet senior, som er Lille praktisk kabinescotter, så du 3 hjulet senior, som er praktisk kabinescotter, Blå 3Blå hjulet senior, som er Lille Lille praktisk kabinescotter, så duså du let at stige af og på. (Brugt) altid sidder i tørvejr. (Brugt) at stige og(Brugt) på. (Brugt) sidder i tørvejr.

(Brugt) let atlet stige af ogaf på. altid altid sidder i tørvejr.

(Brugt)

LINDEBJERG LM900FØNIX FØNIX CAMBINO LINDEBJERG LM900 FØNIX CAMBINO LINDEBJERG LM900 CAMBINO

Kabinescooter som kører afsted 2 personers elscooter med tag, Kabinescooter som kører afsted 2 personers elscooter Kabinescooter som kører afsted 2 personers elscooter med med tag, tag, med 30 km/t. (Brugt) rude og kurv. (Brugt) 30 km/t.

(Brugt) og kurv.

(Brugt) med med 30 km/t.

(Brugt) rude rude og kurv.

(Brugt)

27.000 ,27.000 ,27.000 ,-

Altid hos Lindebjerg Altid hos Lindebjerg Altid hos Lindebjerg

22.500 ,22.500 ,22.500 ,-

Middelfart Middelfart Middelfart Stensgårdvej Stensgårdvej Stensgårdvej 141414 5500 Middelfart 5500 Middelfart 5500 Middelfart

4.55afud5 af 5 af 5 ud 4.ud

4.5 3garantiordning års garantiordning 3 års garantiordning 3 års Gratis levering Gratis levering Gratis levering Gratis fremvisning hjemme på din adresse Gratis fremvisning hjemme din ad resse Gratis fremvisning hjemme påpå din ad resse Service og reparation på din adresse Service reparation din ad resse Service ogog reparation påpå din ad resse Ring og bestil Ring bestil 63 15 00 00 00 Ring ogog bestil påpå 63på 1563 0015 0000

København København København Vejlesvinget Vejlesvinget Vejlesvinget 5A5A5A 2665 Vallensbæk 2665 Vallensbæk 2665 Vallensbæk

VENDEPUNKTET

88

Kærlighed i pandemiernes tid Per var trofast, havde smilende øjne og var for Bente den eneste ene. Men en dag skete der noget, der fik Bente til at vende Per ryggen Af Liv Mygind

Illustration Anne-Sophie Helger JUNI 2021

89

VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

S

”Mit liv kunne måske have været et andet, hvis det ikke havde været for de få ord, der faldt en forårsdag for 70 år siden. Det er trist. Især fordi det endte, som det gjorde.”

Af Liv Mygind

”

Illustration Anne-Sophie Helger

Jeg var et stille og genert barn, der kom lige så ren op om eftermiddagen, som jeg blev sendt ned om morgenen. Jeg var enebarn, alvorlig og var mest sammen med voksne. Jeg havde lidt af tuberkulose og havde som niårig været sendt på børnesanatorium i mere end et år. Da jeg endelig kom hjem igen til mine forældre, passede de endnu mere på mig. Så jeg levede en meget beskyttet tilværelse.

Tuberkulosen betød, at der var børn, der ikke måtte lege med mig, fordi forældrene var bange for, at jeg kunne smitte.

Så jeg havde kun to veninder. Jeg var meget alene, og jeg følte mig meget alene. Derfor var det stort, da jeg begyndte at følges i skole med Per. Jeg var 13 år, og vi cyklede også sammen ned i Utterslev mose og gik tur. Han cyklede på sin storesøsters cykel, fordi han ikke havde sin egen. Han var en flot fyr, god at snakke med, og så havde han gode øjne. Det var også meget væsentligt, at han ikke drillede mig. Der var nemlig en del af de andre drenge fra skolen, der kaldte mig Tordenskjold, fordi jeg havde slangekrøller. Jeg havde slet ingen erfaring med drillerier, så jeg blev meget såret og skyndte mig at rede mine krøller ud med fingrene. Men Per var alvorlig og lavede ikke narrestreger. Hans gemyt passede godt til mit.

Vi kom sammen, og Per var min første store forelskelse.

Jeg fik sedler fra mange andre drenge i klassen, men der var slet ingen tvivl om, at Per var min nummer ét.

Da jeg begyndte at hoste og tabe mig igen, og røntgenbilledets sorte plet voksede, blev jeg indlagt på Børnesanatoriet i Vordingborg. Tuberkulosen gjorde mig endnu engang meget syg, og de første måneder lå jeg i sengen og forlod kun det bløde hav af dyner for at gå på toilettet. Besøg var en sjældenhed. En gang om måneden kom enten min mor eller far med bumletog og bus. Derfor levede jeg for brevene i de 14 måneder, jeg var indlagt denne gang.

Per skrev trofast. Og jeg svarede lige så trofast.

Da jeg endelig kom hjem, begyndte Per og jeg at kysse, når vi kørte i mosen. Vi var meget glade for hinanden, det er der slet ingen tvivl om. Det var bare os to. Og det var den bedste tid i min ungdom.

Men en forårsdag, da vi var 15 år, sad jeg på en bænk på legepladsen sammen med en flok piger og kiggede på

90

Har du ople vet, at dit liv drede sig fr æna det ene øje blik til det andet? Så h ører vi gern e fra dig, og er det måsk så e dit vendep unkt, vi dyk ned i næste ker gang. Skriv til: vendepunk tet@aeldre sagen.dk e send et bre ller v med dit na vn og adress til: Ældre S e agen, Snorr esgade 17-19, 2300 København S. Mærk brevet: ”Ven depunktet” .

de små børn, der legede, og drengene, der spillede bold, og så sagde en af pigerne til mig: “Ved du godt, at Per skal forloves og giftes med Bente A?” Jeg blev meget overrasket og ked af det og tænkte: Så kan han ikke lide mig alligevel. Jeg rejste mig fra bænken og besluttede mig for ikke at se Per mere. Det var rigeligt, at Eva havde fortalt, at han skulle giftes med en anden.

For at passe på mig selv, ville jeg ikke også høre det fra Per. Forinden havde jeg skiftet skole, så jeg så ikke længere Per i skolen. Og jeg begyndte at tage til Islev og være sammen med min veninde fra sanatoriet og hendes venner.

Jeg skiftede min kreds af venner og bekendte ud, og jeg talte aldrig med Per om, at han skulle giftes med en anden. Når han cyklede forbi mig, kiggede jeg den anden vej.

Det blev et vendepunkt i mit liv, men det burde det ikke. Der skulle gå 70 år, før jeg fik talt med Per om det.

Vi har begge to været gift og fået både børn, børnebørn og oldebørn.

Og så en aften klokken 23 fik jeg en SMS fra Per. Da vi ringede sammen spurgte han: ”Hvorfor blev det ikke os to?” Jeg fortalte, at jeg jo havde fået at vide, at han skulle giftes med Bente A. Og derfor havde jeg trukket mig. Det forstod Per ingenting af. Det havde aldrig været på tale. Eva havde simpelthen løjet den dag på bænken.

Per havde været ulykkelig og uforstående over for, at jeg havde vendt ham ryggen. Ingen af os ved, hvorfor pigen løj den dag. Men den løgn blev skæbnesvanger for os begge.

Per havde gemt alle mine breve og tænkt på mig mange gange i løbet af årene. Ligesom jeg havde tænkt på ham.

Måske havde mit liv været et helt andet, hvis det ikke var for den løgn. Eller hvis jeg ikke havde været så naiv og uerfaren, så havde jeg måske stillet spørgsmålstegn ved Evas udsagn. Måske var jeg så blevet gift med Per. Jeg kan blive helt skør af at tænke på det. For jeg blev i stedet gift, og jeg fik de to mest vidunderlige børn. Men min mand drak, og jeg blev hos ham i 25 år og levede med alkoholen.

Måske var det ikke gået sådan, hvis jeg havde ryddet den misforståelse af vejen som 15-årig.”

Lyt til VENDEPUNKTET Har du lyst til at høre Bente fortælle om den dag, hun endelig fik talt med Per igen og få slutningen på historien? Så lyt til Vendepunktet aeldresagen.dk/podcast eller i din foretrukne podcast-app.

Tuberkulose OM BENTE Født 1935.

Uddannet barneplejerske. senere arbejdede hun som støttepædagog og zoneterapeut.

Har været gift to gange. I dag kommer hun sammen med Knud på 10ende år.

Har to børn, fire børnebørn og seks oldebørn, hvoraf den ene er en stjerne på himlen.

Hun kan godt lide at danse, og så samler hun på figurer og motiver af sommerfugle og engle.

I 1940'erne var mange stadigvæk bange for tuberkulose. De fleste voksne danskere kendte et familiemedlem, en nabo eller en ven, som var død af tuberkulose. For tuberkulosen havde været den helt store dræber og var stadigvæk udbredt og farlig. Omkring år 1900 skyldtes hver tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15-60 år tuberkulose.

Det svarede til 5-6.000 dødsfald om året.

Tuberkulose er en dråbebåren infektion, og den blev næsten udryddet op gennem 60'erne. I dag er der årligt under 300 tilfælde af tuberkulose, og de behandles med fire forskellige antibiotika i seks måneder.

JUNI 2021

91

ANNONCE

Tandlæge Christina med en glad patient

Få dit smil tilbage Bøvl med tænderne skal ikke have lov at sætte begrænsninger eller fylde i dagligdagen. Med kompetent behandling kan du få smilet, selvtilliden og friheden tilbage. Det første skridt er at tage telefonen og aftale tid til en gratis forundersøgelse.

På Østerbro TandlægeCenter er vi specialiseret i at genopbygge alt fra en knækket tand til komplette rekonstruktioner.

Vi starter med en forundersøgelse, hvor vi taler de relevante løsninger igennem, og du går herfra med et godt overblik over dine muligheder og et tilbud, du kan stole på.

Ring og få en forundersøgelse, hvis du fx har:

Tjek Trustpilot: 95% af kunder vurderer os som ”fremragende”.

Mistet mange eller alle tænder: Alle typer proteser; bøjlefri- og trykknap proteser, helproteser, delproteser, proteser med blød basis

Klinikken benytter markedets mest avancerede udstyr, og vores behandlere er privatpraktiserende og universitetsansatte tandlæger.

Sikker og smertefri behandling til en aftalt pris Dr.med.dent Christina Ambus har over 30 års erfaring som privatpraktiserende tandlæge i Tyskland og Danmark. Østerb

Knækket en tand: Hvid plast eller keramik Mistet en eller flere tænder: Fast eller aftagelig bro, implantat

Misfarvede tænder med slidte reparationer: Hvid plast eller keramik Brug for tandregulering, implantatoperationer eller anden kirurgi

Tandlæge

ro Tand

lægeCe

Christina Ambus

nter . H ans Kn udsens Klinikk Plads 2 en ligg , 2100 K er i gad øbenha eplan . vn Ø . T Kør lig el: 3920 e til dø 2320 . w r e . Ing n Klip ud og medbring til ww.de5 en trap smil.dk per

GRATIS FORUNDERSØGELSE 92

SUNDHED

Muskelkramper Udmattende arbejde kan give kramper om natten

Af Sussi Boberg Bæch

M

uskelkramper er ikke et sjovt bekendtskab – særligt ikke, hvis de får dig ud af sengen om natten. ”Muskelkramper opstår typisk hos sunde og raske mennesker i forbindelse med fysisk aktivitet.

Men kramperne kan også opstå spontant om natten, og de natlige kramper er mere almindelige hos ældre mennesker sammenlignet med yngre,” siger post doc, Jonas Roland Knudsen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, hvor han forsker i molekylærfysiologi. ”Den præcise årsag til natlige kramper er ukendt, men det kan hænge sammen med, om du har stået meget op eller har lavet noget udmattende arbejde om dagen,” siger Jonas Roland Knudsen.

Han understreger, at muskelkramper gør ondt, men i udgangspunktet ikke er et farligt fænomen.

Hvis dine muskler er i dårlig form, er du mere udsat for at få muskelkramper. ”Hvis du hyppigt lider af kramper i fx benene, når du er fysisk aktiv, kan det derfor være en god idé jævnligt at lave moderat træning af dine benmuskler, så de ikke så let bliver trætte ved almindelig fysisk

aktivitet,” forklarer Jonas Roland Knudsen. ”Selvfølgelig kan selve træningen også gøre dine muskler trætte og forårsage kramper. Især hvis du giver den mere gas, i takt med at du kommer i bedre form. Derfor ser man også kramper hos eliteidrætsudøvere. Jævnlig træning vil dog gøre dig i stand til at være fysisk aktiv med mindre risiko for at få muskelkramper” siger han.

Nerverne går solo Hvordan kramper opstår, når musklerne er kørt trætte, ved man ikke præcist. Ifølge en af de mest udbredte teorier skyldes det en form for uorden i nervesignalerne.

Jonas Roland Knudsen forklarer: ”Normalt bevæger vi vores muskler ved at hjernen sender signal via de nerver, der løber ned til musklerne. Nerverne frigiver et signalstof – acetylkolin – som binder sig på musklerne og udløser en elektrokemisk reaktion, som fører til en sammentrækning af muskelfibrene.”

Ved kramper går der muligvis kuk i nervesystemet, forklarer han. ”Man tror, at udtrætning af nerverne kan få dem til spontant – uden signal fra hjernen – at frigive acetylkolin tæt ved musklen, hvilket

fører til sammentrækning af muskelfibrene.”

En anden mulig forklaring er, at kramper kan skyldes uorden i væske- og saltbalancen. Dehydrering bidrager til tab af kroppens salte, der indgår i dannelse af de nervesignaler, der får musklerne til at trække sig sammen.

Om kramper • En muskelkrampe er en ufrivillig smertefuld sammentrækning af en muskel eller dele af en muskel.

• Almindelige muskelkramper er ikke farlige.

Hvad kan du gøre?

• Forsøg at strække den ramte muskel langsomt ud.

• Massér den ramte muskel, så musklen slapper af.

• Opsøg en læge, hvis ikke kramperne kan sættes i forbindelse med fysisk aktivitet eller ikke kan afhjælpes samt varer i længere tid – fx over 10 minutter.

Kilde: Netdoktor: Muskelkramper ved fysisk aktivitet af Jonas Roland Knudsen

JUNI 2021

93

ANNONCE

KØR FRIT MED ELEKTRICITET – ÅRET RUNDT! RING 89871529 ELEKTRISK FRIHED

E KØRETØJEERSN LEVER E! KØREKLENANRORMAL A OPLADES FR ONTAKT. STIKK

TELEMARKETING OG NETHANDEL ÅBNE, DIREKTE LEVERING OVER HELE DANMARK

VI HAR KOMPLET VINTERUDSTYR!

SKAND-KØRETØJERNE ER BEREGNET TIL HELÅRSKØRSEL!

HELDÆKKENDE EKSTRAUDSTYR: PIGDÆK, PRESENNING, VINDDEFLEKTOR, BATTERIVARMER

fra.

ÅRS SKAND GARANTI

SKAND-SORTIMENTETS STØRSTE RÆKKEVIDDE! fra.

25 900 DKK

SCOGO

15 900 DKK

NU BAGBOKS 0 €!

TIGON

Tigon repræsenterer den nyeste generation af elscootere. Dens moderne elmotor er meget præstationsdygtig, energieffektiv og næsten lydløs. De effektive skivebremser fungerer hurtigt og giver køresikkerhed. Den største rækkevidde i vores sortiment – helt uden udslip!

Standardtilbehør er bl.a. et aftageligt batteri, fjernstyret alarm og startspærre, nøglefri start og ratlås. Et klart LCD-instrumentbræt, tre forskellige køremåder. Rækkevidden kan fordobles med et ekstra batteri, som kan købes for sig. Du kan få mere transportplads med den elegante bagtaske med lås.

Farver: 45 KM/H 160 KM○ KØREKORT

HELT MODERNISERET!

LEIJONA 1300 Den ægte Leijona 1300 el-scooter kan du kun få hos os! Det er

en rigtig banebryder med hensyn til teknik og komfort. Dens perfekte køreegenskaber og klare LED-lysteknik er elegante og alligevel helt sikre. Leijona 1300 er let at håndtere og meget velegnet til nordiske vej- og vejrforhold samt sommer- og vinterkørsel. Batterierne er de sikreste på markedet og holder længe, når de bruges korrekt. Scooteren har også bakgear!

Farver:

25 KM/H 55 KM UDEN KORT

GØR SÅDAN:

Ring 89871529 eller bestil på skandscooter.dk.

Vi leverer det el-køretøj du har valgt brugsklart til din dør, overalt i Danmark. Vi er så sikre på din tilfredshed, at vi giver to års fuld garanti på vores produkter – uden kilometerbegrænsning.

Alle og enhver vil til enhver tid bevare friheden til at færdes. Dette er helt i overensstemmelse med vores fremragende køretøjer.

Vi har taget alt i betragtning for at du skal kunne færdes selvstændigt og sikkert. Vi fæster altid speciel opmærksomhed ved hygiejnen i vores produktions- og leverancekæde. Vi har også et heldækkende servicenetværk og fleksible betalingsmåder.

DU KAN OGSÅ KOMME TIL AT FÆRDES FRIT OG INDIVIDUELT!

Et revolutionerende og elegant alternativ til personlig kørsel. Du kører virkelig grønt og næsten lydløst. Helt uden udslip. Scogo er en meget stabil og let scooter at køre på skovstier, sand, grus, brosten eller asfalt. En perfekt køregeometri og moderniseret affjedring gør kørselen behageligere og mere fleksibel end før. Den avancerede motorstyring muliggør en fortræffelig torsion og den største rækkevidde på markedet. Tag det lette litium-batteri af og oplad det med lethed hjemme eller på arbejdet.

Farver: 25/45 KM/H 130 KM○UDEN KORT*

HAV STYR PÅ KØRSELEN – MED ATTITUDE! fra.

goMoto 3.3

Nordens mest populære trehjulede knallert til sommer- og vinterbrug! Og det forstår man – denne model har nemlig en motor med den helt rigtige effektivitet. Den kan køre op ad alle bakker, men forbruger ikke for meget elektricitet og opfører sig ikke aggressivt. Og se hvordan goMoto ser ud! Den er farvet som moderne premium-biler. De smarte LED-lys sparer elektricitet. De sikreste batterier på markedet! goMoto 3.3 er velegnet til mange slags terræn, både i byer og tætbebyggede områder.

Som standardudstyr medfølger bakkamera, tyverialarm og bagbænk.

Farver:

25/45 KM/H 70 KM UDEN KORT*

16 900 DKK BAKKAMERA USB-STIK AFSPILLER OG RADIO BAGBÆNK EFFEKT OG STIL…

BESKYTTER MOD REGN OG BLÆST! fra.

39 900 DKK

goMoto 4.3

En el-knallert til sommer- og vinterbrug – den kører du bekvemt uden støj fra en forbrændingsmotor – og med lave driftsomkostninger! I stedet for at køre bil kan du selvstændigt køre denne fortræffelige el-knallert fra sted til sted. goMoto 4.3 åbnes med fjernstyring. Dørene åbner sig ordentligt og det er let at sætte sig i det rummelige førerhus. Plus-modellen starter du ved at trykke på en knap. goMoto 4.3 har to effektive navmotorer. Med direkte kraftoverføring fungerer knallerten perfekt året rundt, under alle forhold og nu desuden mere energieffektiv end før. Den nye goMoto’s kvalitet oplever du bedst ved selv at køre den.

Farver:

25/40 KM/H 92 KMx UDEN KORT*

EN LÆNGE VENTET NYHED! fra.

54 900 DKK

* For at køre den lille knallert (25 km/h) behøver du ikke kørekort, hvis du er fyldt 18 år før den 19. janu ar 2013. For at køre en knallert (40-45 km/h) skal du mindst have et kørekort i kategorien AM. | x Den virkelige strækning, der er målt efter testcyklussen WMTC | ○ Rækkevidde med ekstra batteri, som bestilles for sig.

INFORMATION OG SALGSSERVICE: 89871529 | KUNDESERVICE@SKANDSCOOTER.DK POST: SKAND A/S, RÅDHUSPLADSEN 16, 1550 KØBENHAVN

94

NETHANDEL ÅBEN SKANDSCOOTER.DK

ORDET ER FRIT

Forklædt som ældre Af Liv Mygind

F

Foto Ulrik Jantzen

or at det, jeg nu vil fortælle, skal give mening, bliver jeg nødt til at slå fast, at jeg sædvanligvis er usædvanlig god til at genkende ansigter. Jeg er også god til navne. Altså på folk, jeg har mødt – ikke rockstjerner, politikere eller skuespillere. Der er jeg helt blank.

Jeg forvekslede engang navnet Colin Powell med Susan Boyle. Og selvom jeg til mit forsvar vil mene, at navnene har cirka lige meget schwung, så har den tidligere amerikanske udenrigsminister ikke meget til fælles med sangerinden kendt fra det engelske talentshow. Men altså: Sædvanligvis kan jeg nemt lære en ny klasses navne på et par minutter.

Der er dog en undtagelse: De mennesker, hvis livshistorie, jeg optager, forsvinder for mig i min visuelle hukommelse. I takt med at jeg lytter og klipper og redigerer deres historie, ofte tre dage i streg, så bliver deres ansigt visket ud.

Det foruroligede mig noget i begyndelsen. Men nu tror jeg, jeg har gennemskuet, hvad der sker.

Det ældre menneske, der har siddet foran mig, smuldrer, og i stedet ser jeg den lille pige for mig, der gemmer sig i tujahækken med sin bog. Mærker savnet efter en far, der duftede af ny asfalt.

Jeg kan fornemme ungdommens røde ferskenkind med små hvide fimrende hår, og den unge kind kan umuligt være den 85-årige kind, jeg har siddet overfor forleden. Jeg ser den flettede halmsål i de spidse træsko, ser den skarpe le, og jeg ser den stolte fader, der holder sit barn for første gang. Alle minderne flyder sammen. Og de mennesker, jeg har siddet overfor, bliver for mig alle deres aldre på en gang.

Billedet af dem er helt skarpt. Men jeg kan ikke se deres nuværende ansigt.

Det er lidt ligesom med de døde. De får alle deres aldre tilbage, når de ikke længere er her. Min mormor er ikke bare den syge gamle kvinde, som hun var i de sidste år. Hun er også den mest elegante kvinde i Frederikssund. Høje hæle, rosa læbestift, lange frakkeskøder. Hun er den lille pige med konfirmationssko syet af rødspætteskind, og den stolte matriark, der inviterede os alle på charterferier på øer med lyseblåt hav og friterede sprutter.

Men der er ingen grund til at vente på døden med at se alle de aldre, et menneske rummer. Det hvide hår og rynkerne kan godt skygge lidt for det tydelige billede af alle de andre aldre.

Men prøv at knibe øjnene lidt sammen, og stil skarpt på mennesket og ikke ansigtet. For alle ældre var 18 år engang. De røg smøger i smug i en port, de smækkede med døren, så huset rystede. De gik på danserestaurant, og de vinkede til hende den søde inde i bagerbutikken, der fik røde kinder og kiggede genert ned. Alle ældre var 36 år engang. De var bekymrede for koen, der skulle kælve, de drænede forhaven og gravede selv de otte huller til æbletræerne, der skulle vokse i espalier. De drak callerik og tog på eventyr på motorcyklen, nu med sidevognen fyldt med børn, konserves og telt. De skiftede job, stiftede virksomheder og købte langt flere høns end aftalt.

Er det din elskede, du laver denne øvelse på, så nyd et stævnemøde med din unge kone. Hun sidder lige dér, foran dig, forklædt som ældre.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere.

Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2021.

JUNI 2021

95

ANNONCE

RÅDGIVNING

Af Linda Nordahl Jakobsen

Du kan klage over besøgsrestriktioner

B

Sikkerhed ved nethandel

eboere på plejehjem, i plejeboliger, på aflastningspladser, botilbud og hospitaler samt deres nære pårørende har mulighed for at klage til et nyt og uafhængigt nævn, hvis de er uenige i et påbud om forbud og besøgsrestriktioner, som indføres eller er indført i henhold til epidemiloven.

Der kan også klages over den måde, et påbud omsættes på i praksis fx i plejeboliger og på hospitaler. Der kan kun klages over påbud om forbud eller restriktioner, som omfatter den private bopæl eller det opholdssted, som udgør dit eget hjem. Der kan ikke klages over påbud om forbud eller restriktioner, som omfatter brugen af eller adgang til fællesarealer.

pårørende til beboere i en række plejeboliger og plejehjem i landets kommuner. Restriktionerne var skrappe, og Ældre Sagen udtrykte ved flere lejligheder bekymring for, at påbud om forbud og besøgsrestriktioner i visse situationer indebærer for massive indgreb i grundlæggende rettigheder og medfører store konsekvenser for plejehjemsbeboernes trivsel og helbred.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan påbyde kommunalbestyrelsen at fastsætte midlertidigt forbud mod eller restriktioner for besøg, hvis det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Covid-19. Kommunerne har ikke selv mulighed for at beslutte forbud eller restriktioner.

Baggrund for ankenævnet

Sådan gør du

Folketinget vedtog i februar en ny epidemilov, som afløste den tidligere epidemilov, der blev hasteindført i marts 2020 grundet Covid-19. Ældre Sagen var med til give høringssvar under processen med den ny epidemilov og har arbejdet for, at der blev indføjet en klagemulighed i epidemiloven, og Ældre Sagen har været med til at indstille ét af medlemmerne i det nye nævn – Ankenævnet for Besøgsrestriktioner.

Covid-19 medførte i 2020 besøgsforbud og besøgsrestriktioner for

På stps.dk finder du et digitalt klageskema og retningslinjer for klagenævnet. Er du fritaget for Digital Post, sendes klagen til: Styrelsen for Patientklager, Ankenævnet for Besøgsrestriktioner, Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N. Klagen skal være modtaget inden fire uger efter ophør af et påbud om forbud eller restriktioner. Disse bliver ikke sat ud af kraft under klagesagens behandling.

H

vis du betaler med betalingskort, når du køber ind på nettet – altså handler online – skal du bruge to-faktor-godkendelse.

To-faktor godkendelse betyder, at du skal godkende og bekræfte din betaling på to måder. Tidligere var én godkendelse nok. Men alle onlinebutikker i Danmark og i EU skal have to-faktor godkendelse ved nethandel fra januar 2021.

To-faktor godkendelse er med til at beskytte dit betalingskort mod svindel. To-faktor godkendelse medfører, at du enten bekræfter dit online-køb gennem NemID nøgleapp/nøgleviser eller du bekræfter dit køb med SMS og kodeord.

Tidligere kunne man bruge NemID nøglekortet i pap. Men fra den 28. december 2020 kan du kun bruge NemID- nøgleapp på en smartphone eller NemID-nøgleviser, når du handler online. Hvis du ikke har NemID som nøgleapp eller nøgleviser, så kan du i stedet godkende dit kreditkort-køb med sms-kode og kodeord.

Du kan fortsat bruge nøglekortet i pap, der er knyttet til din NemID, til at logge ind på bank, sundhed. dk og andre steder. Få mere hjælp til to-faktor-godkendelse på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen. dk/godkendelse

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­ givere klar til at svare på dine spørgsmål. Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Tlf. 80 30 15 27

Anne Birgitte Sindahl Socialrådgiver

Birgit Folkersen Socialrådgiver

Birgitte Reenberg Socialrådgiver

Ditlev von Grumbkow Jurist

JUNI 2021

97

ANNONCE

Unavngivet 2 1

14.04.2021 13.06

SK

SOMMERDEAL 1

SOMMERDEAL 2

1 overnatning i dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet 2 personer - i alt fra

2 overnatninger i dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet 2 personer - i alt fra

Hotel Limfjorden kr. +300 pr. nat Hotel Ringkøbing kr. +400 pr. nat Værelserne er placeret i vores anneks over torvet.

Hotel Søparken kr. +100 pr. nat Weekendtillæg kr. 150,- pr. værelse fredag og lørdag.

Hotel Limfjorden kr. +300 pr. nat Hotel Ringkøbing kr. +400 pr. nat Værelserne er placeret i vores anneks over torvet.

Hotel Søparken kr. +100 pr. nat Weekendtillæg kr. 150,- pr. værelse fredag og lørdag.

Min. 2 overnatninger.

1.798,-

995,-

Gældende fra 1. juli til 31. august 2021.

98

I R SS SE LA EL K E V N LS LE E LE P T O AN KÆ K R D FO

N

A V

SOMMER I DANMARK

Gældende fra 1. juli til 31. august 2021.

Hotel Ringkøbing Tlf. 9732 0011 . info@hotelringkobing.dk

Hotel Søparken Tlf. 9824 4577 · info@soparken.dk

Dronninglund Hotel Tlf. 9884 1533 · info@dronninglundhotel.dk

Hotel Phønix Tlf. 9882 0100 · info@hotelphonix.dk

Hotel Falken Tlf. 9717 1550 · info@hotelfalken.dk

Østergaards Hotel Tlf. 9712 4555 · info@oestergaardshotel.dk

Hotel Limfjorden Tlf. 9792 4011 · info@hotellimfjorden.dk

Hotel Vildbjerg Tlf. 9713 1100 · info@hotel-vildbjerg.dk

Hotel Hjallerup Kro Tlf. 9828 1011 · info@hjallerupkro.dk

RÅDGIVNING

Af Linda Nordahl Jakobsen

Om ældrecheck

H

vis du ikke har fået din ældrecheck, kan det være, fordi Udbetaling Danmark mangler oplysninger om, hvor meget du har i likvid

formue.

Hvis du opfylder betingelserne for at få ældrecheck, men ikke har oplyst din formues størrelse, skal du senest den 31.7. give Udbetaling Danmark oplysningerne.

Hvis du opfylder betingelserne, vil du få ældrechecken udbetalt derefter. Du kan kun få ældrecheck, hvis du som folkepensionist: • Har en personlig tillægsprocent højere end nul • Har en likvid formue pr. 1. januar, der er mindre end 91.900 kr. (2021) Udbetaling Danmark kender til din personlige tillægsprocent, da de beregner den ud fra de indkomstoplysninger, som fremgår af din forskudsregistrering fra

Skat. Men de kender ikke til størrelsen af din likvide formue, hvis du ikke har givet dem oplysninger om det.

Vær opmærksom på, at den pension, der indsættes på din bankkonto senest den 31.12. og som du skal leve af i januar måned, fratrækkes din likvide formue. Det kan både være din folkepension, ATP og andre pensioner.

Likvid formue omfatter: • Indestående i pengeinstitutter mv., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fast ejendom • Pantebreve i depot • Kursværdien af deponerede obligationer • Kursværdien af børsnoterede aktier • Kursværdien af investeringsforeningsbeviser • Kontant beholdning • Andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet • Gældsbreve, fx i forbindelse med lån til børn

NemID bliver til MitID

N

emID er din nøgle til at få adgang til selvbetjeningsløsninger med personlige oplysninger, som fx at se dine lægetider, læse post, logge på netbank, borger.dk og handle på nettet. Det er derfor vigtigt, at sikkerheden er i orden. Fra midten af august 2021 begynder NemID at blive erstattet af MitID for at styrke sikkerheden og følge med udviklingen.

Der er to måder, du kan få MitID på – begge via en digital selvbetjeningsløsning. Hvis du har en netbank, er det din bank, der skal sørge for, at du får MitID. Hvis du ikke har netbank, skal du have MitID på mitid.dk.

Du får besked, når det er tid for dig til at skifte til MitID. Her vil du også få information om, hvad du skal gøre.

For at få hjælp til at få MitID skal du som hovedregel henvende dig til din bank. Alternativt kan du hente hjælp

Erik K. Møller Økonomisk rådgiver

Gitte Clausen Jurist

Gitte Hansen Socialrådgiver

hos Det samlede Supporttilbud, som er Erhvervsstyrelsens kundecenter, eller hos borgerservice.

MitID har ikke et nøglekort af pap, som du kender det fra NemID. Din kode til at logge på med vil i stedet fremgå af en app, som du kan hente til din smartphone.

Hvis du ikke har mulighed for at bruge appen, så kan du få en kodeviser. Kodeviseren er en lille elektronisk enhed, hvor du kan trykke på en knap, hvorefter den kode, du skal bruge, vises. Der vises en ny kode, hver gang du trykker på knappen. Du kan også få en kode­ oplæser, som også er en elektronisk enhed. Den kan læse en kode højt for dig.

Du skal ikke smide nøglekortet ud med det samme, da der i en overgangsfase kan være brug for NemID til nogle it-løsninger.

Gitte Rabek Hansen Socialrådgiver

Helle Goth Ingemann Socialrådgiver

Ingrid Stokholm Lauridsen Jurist

Jens Carl Jørgensen Jurist

JUNI 2021

99

KRYDSORD

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 29. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S, eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Krydsord

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

God fornøjelse.

Illustration Storyful

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

Johannes V. Jensen og Thit Jensen

Jeppe Aakjær Thøger Larsen

Kaj Munk

Foto Lars Horn

Martin Andersen Nexø

St.St. Blicher

Karen Blixen

Redaktionen

Frank Jæger Henrik Pontoppidan Inger Christensen Tove Ditlevsen

Carit Etlar B.S. Ingemann Agnes Henningsen H.C. Andersen

Holger Drachmann

Johs. Nørregaard Frandsen er ophavsmand til _________.

H.C. Andersen

JUNI 2021

DISPUTATS

SEJRSGUDINDE SKÅLE

DANNELSE OVAL

ENGAGEMENT

Hvem er opfinder af Gjøltrolden?

Martin A. Hansen

H.A. Brorson Ambrosius Stub

Johannes Jørgensen

RINGE

DRYSSE

OPHØJES

TALENDE

Emil Aarestrup

RESSOURCEN

_

SLÆGT

DANSK VOKAL

FORFJAMSKEDE HVILEDE

TRÆK

FATTER

SKREDET

KLEMTE

SALIM PRÆMIS

KLASSE

BJÆLKE

UJÆVN

FROSSET

DECILITER

HERRE

STRÅLINGSENHED

PERIODE

POL

TAL

GENERAL

BREVET TONE

ORGAN

TALRIGE SANG

EKSPLODERET

KÆLEDE TUNGEMÅL GIDE

SORBET

ENORME

LØNRAMMEN

MØBLERNE

STOKVÆRK

BLANDT

HVIS ILLUSTRATIONER

HÆLD

TAL

OPGIV

FRISK

TONE

BRODEREDE SPORTSFOLK

STÆVNE ENHED

RÆKKE SLÆGTNINGE

JAMMER TITEL

O

MÅNED KOLONI

SKRIVELSE

FELT _

FORAGT KLUMPEDE SAMMEN

GAGE

_ REDSKABER

KNEB

OPFØRE

RATION

STYRE

JYSK BY

FLUOR

TRÆ

LIDELSEN

BUKET

SAGNVÆSEN GAMMEL

S

MÆRKE SOLO URAN

FORNEMMER SPANIEN

GLOSE

Æ

F I

I

S V A M P E S T U V N I N G E N

P E S S I M I S T I L T E D

A R O G K R P R Æ E A R Æ V N D S V U T A H E L N I N G A K K S K R A S E M E O P R I K A S G E N D N T E L E

R U S T N I N G O T I E T U F

U N D S I D I E G O L E N E S K S E S L I L D Å T E E U R A E S N S K I E G O N E

D B A B E M S E D E A G I L L R E R S E T Å A A R I L D E R T E T R E G I E N R E

K U N S T H A L

A M R N E K Ø N G I T E N I N G P I S E T T I H U S D E E N

Løsning på krydsord april 2021.

100

ANNONCE

Plejeboligen blev overhalet indenom af stoleliften Da Svend Christian Sørensen fik en blodprop og efterfølgende problemer med svimmelhed, blev trappen en forhindring. I stedet for at flytte i ældrebolig valgte han og konen Eddy i stedet at få opsat en stolelift, så de både kunne beholde huset, omgangskredsen og deres normale liv. ”Det virkede uoverskueligt at skulle pakke det hele sammen og flytte – jeg fylder jo 91 næste gang”, fortæller Svend. ”Men heldigvis så vi en annonce med Botveds stolelifte, og det viste sig at være den helt rigtige løsning for os.

Vi fik en meget fin rådgivning og pris. Og stoleliften kører helt uden problemer, så vores hverdag er på mange måder blevet lettere og mere tryg.”

Stærk nyhed i Botveds seniorshop!

Særpris i hele juni og juli til læsere af Ældre Sagen: 1.650 kr.

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

Bestil et gratis konsulentbesøg.

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

Botved Active rollator - med højdejusterbart sæde og aftageligt indkøbsnet

Glem alt om kedeligt institutionelt design og besværlig manøvrering.

Botved Active rollator forener lav vægt med solid konstruktion og perfekt balance. De store hjul foran og små bagtil kombineret med direkte bremseklodser sikrer

en let og kontrolleret fremdrift. Og så skal du blot trække i håndtaget for at få rollatoren til at folde sig sammen og fylde det halve.

Se rollatoren og vores mange andre gode tilbud på botvedshop.dk

Se mere om symptomer og behandlingsmuligheder på sovnapno.dk

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner.

Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten.

Ingen risiko for skader på tandnerven.

Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder.

Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten.

Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster.

FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder.

Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger.

For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

102

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på tlf. 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, samt i Løsning, Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

ReSound ONE

Hør, som ingen anden

ReSound ONE med M&RIE (Microphone & Receiver-In-Ear) er en helt ny revolutionerende klasse af høreapparater, der forbinder de to traditionelle retningsmikrofoner med en tredje, der sidder inde i øregangen. Ved at opfange lyden inde i øret, som det var tænkt fra naturens side, giver ReSound ONE hjernen alt, hvad den har brug for til at kunne bestemme, hvor lyden kommer fra samt formindske baggrundsstøj markant. Kort sagt giver dette teknologiske gennembrud dig mulighed for at få individualiseret, naturlig og fuldendt lyd.

Læs mere om det revolutionerende nye høreapparat fra danske GN på resound.com

© 2020 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S.

JUNI 2021

103

Forny dit køkken ved at udskifte til DANSK-producerede låger, skuffer, bordplader med videre.

Alt efter mål – passer til ALLE køkkener

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

OK Før

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet!

MÅNEDENS Ø-DEAL

Kærestestur i højsæsonen til Danmarks eneste voksenhotel

3 oplevelsesrige dage på romantiske Ærø Kun 1.595,- pr. person RØ ersTIL Æ Ald se: n græ um im min år 16

E r ER t/ ÆRG TIS F SSAGER GRA N PA E G IS BIL O KL. I PR IN

Prisen inkluderer 2 x overnatning i standard dobbeltværelse på Ærø Hotel, 2 x stor morgenbuffet, 2 x 2-retters aftenmenu samt færgebillet t/r med ÆrøXpressen som sejler mellem Langeland og Ærø Ankomstdage Juni, juli: Mandag, onsdag og fredag August: Søndag September: Onsdag

Benyt annoncekoden Æ21 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406

Danmarks eneste hotel KUN for voksne 104

Det vi ikke taler om …

Hel eller delvis impotens er en følge af langt de fleste prostata-kræftbehandlinger. For mænd er det næsten ubærligt at tale om. Men der findes hjælp.

Hos PROPA tager vi ALLE emner op Læs mere på www.propa.dk

El-scootere fra TSN

- højeste niveau af kvalitet, frihed og comfort for dig som ikke vil nøjes!

EL-SCOOTERE fra CTM:

+ Brugervenligt design og høj komfort

+ Bedre mobilitet med høj driftssikkerhed

+ Rækkevidde op til 50 km. på en opladning

+ Hastigheder fra 8 op til 15 km/t.

+ Mange modeller og farver, både 3 & 4 hjulede, samt vores nye foldbare

Priser fra 14.995

www.tsnordic.dk

EL-KABINESCOOTERE fra ClimaCar:

+ Godkendt til passagerer + Må køres uden kørekort o./18 år

+ Rækkevidde fra 40-200 km. på en opladning

+ Max. hastighed op til 30 km/t.

+ Store døre - let ind- og udstigning

+ Høj kvalitet og stor komfort Priser fra 54.900

Ønsker du at vide mere om vores modeller og hvilken der passer til dit behov, så kontakt os på tlf.: 2462 8015 / 2380 7420 eller info@tsnordic.com for en fremvisning. www.tsnordic.dk

Senior cykel med tre hjul Direkte fra dansk samlefabrik

Find alt, du har brug for at vide om medicin på Medicin.dk - dit videnskabelige opslagsværk på nettet

Kun 9.299,Model med elmotor kun 13.949,Begge inkl. udstyr og kurv.

Også som app til mobil eller tablet

Kontakt os på tlf. 71 99 77 99 Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk

amladcykler.dk JUNI 2021

105

ler Forhanderit b e af G an AquaCle007 2 siden

HYGIEJNE & VELVÆRE MED VAND Vi er specialister i douchetoile�er

Geberit AquaClean Mera Classic Komplet douchetoilet

Laufen Roca Inspira Douchetoilet

Grohe Bau Ceramic bidetsæde

Vi skaber tryghed og er med dig hele vejen: Fra valg af det bedst egnede douchetoilet �l dig - �l installa�on & service Vores ergoterapeut er klar med råd & vejledning Vi har et stort udvalg af �lbehørsprodukter

Ring �l: 22 47 66 15 | www.smarthome.dk

NYHED

MUNDTØRHED? MUNDTØRHED SKYLDES OFTE SYGDOMME OG MEDICIN

KØBES PÅ APOTEKET & FLERE APOTEKS-WEB-BUTIKKER • STIMULERER SPYTTET • SUKKERFRI MED XYLITOL • BESKYTTER TANDEMALJEN • BILLIG PRIS PR.TABLET • MUNDVENLIG PH

WWW.TØRMUND.DK

106

ANNONCE

Har Hardu duogså ogsåledled-og og Har du også ledog muskelsmerter? muskelsmerter? muskelsmerter?

Bliv Blivsmertefri smertefriuden udenmedicin! medicin!

Blivsmertefri smertefriuden udenmedicin! medicin!

Bliv Bliv smertefri uden medicin!

• ••Fit-plastret Fit-plastret indeholder en blanding Fit-plastretindeholder indeholderen enblanding blanding • •Fit-plastret indeholder en blanding Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler ingen medicin. afaf afbiomineraler biomineraler biomineraler-- --ingen ingen ingenmedicin. medicin. medicin. af biomineraler - ingen medicin.

• ••Ingen Ingen bivirkninger.

Ingenbivirkninger. bivirkninger.

• •Ingen bivirkninger.

Ingen bivirkninger.

•• ••Et Et plaster plaster erer aktivt op til 120 timer.

Et Et plaster plaster eraktivt aktivt aktivtii iiiop op optil til til120 120 120timer. timer. timer.

• Et plastererer aktivt op til 120 timer.

,,

EFTER EFTER 4 TIMER VAR EFTER EFTER4 44 4TIMER TIMER TIMERVAR VAR VAR EFTER TIMER VAR MINE MINE SMERTER VÆK. MINE MINESMERTER SMERTER SMERTERVÆK. VÆK. VÆK. MINE SMERTER VÆK.

Jeg Jeg er en kvinde på 64 år, der ii den grad lider af Jeg Jeger erer eren en enkvinde kvinde kvindepå på på64 64 64år, år, år,der der deriii iden den dengrad grad gradlider lider lideraf afaf af Jeg er en kvinde på 64 år, der den grad lider af Jeg en kvinde på 64 år, der den grad lider lændesmerter lændesmerter (tidligere (tidligere to to bræk bræk ii lænden). ii lænden). lændesmerter lændesmerter (tidligere (tidligere to to bræk bræk lænden). lænden). lændesmerter lændesmerter(tidligere (tidligeretotobræk bræki ilænden). lænden).

Sidder Sidder en en dag dag og og læser læser Golf Golf Bladet Bladet hvor jeg så Sidder Sidderen endag dagog oglæser læserGolf GolfBladet Bladethvor hvor hvorjeg jeg jegså så så Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen annoncen og og tænkte, tænkte, jaja, jaja, det det kan kan jo jo ikke ikke blive blive annoncen annoncen og og tænkte, tænkte, jaja, jaja, det det kan kan jo jo ikke ikke blive blive annoncen og tænkte, jaja, kan jojoikke annoncen og tænkte, jaja,det det kan ikkeblive blive værre værre af af at at prøve, prøve, så så bestilte bestilte en en pakke. pakke. værre værre af af at at prøve, prøve, så så bestilte bestilte en en pakke. pakke. værre af at prøve, så bestilte en pakke. værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag Søndag aften satte min datter det på.

Efter ca.

Søndag Søndagaften aften aftensatte satte sattemin min mindatter datter datterdet det detpå. på. på.Efter Efter Efterca. ca. ca.

Søndag aften satte min datter det på.

Efter ca.

Søndag aften satte min datter det på.

Efter ca.

2 2 timer timer var var der der en en tydelig tydelig ændring. ændring.

Efter Efter 4 4 timer timer 2 2 timer timer var var der der en en tydelig tydelig ændring. ændring.

Efter Efter 4 4 timer timer 22timer var der tydelig ændring.

Efter 4 timer var deren envæk, tydelig ændring.

Efter 4 timer timer var var mine mine smerter smerter væk, og og jeg jeg mener mener HELT HELT VÆK. VÆK. var var mine mine smerter smerter væk, væk, og og jeg jeg mener mener HELT HELT VÆK. var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. VÆK. Jeg Jeg har nu foretaget min tredie bestilling.

Jeg er Jeg Jeghar har harnu nu nuforetaget foretaget foretagetmin min mintredie tredie trediebestilling. bestilling. bestilling.Jeg Jeg Jeger er Jeg har nu foretaget min tredie bestilling.

Jeg erer Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. total total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz total totalimponeret imponeret imponeretover over overproduktet.” produktet.” produktet.” Merete Merete MereteZebitz Zebitz Zebitz total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz total imponeret over produktet.”

Merete

**** PRØVEPAKKE PRØVEPAKKE

KUN KUN 59 59 KR. KR. PRØVEPAKKE

KUN 59 KR. PRØVEPAKKE KUN

Bestil Bestil en pakke med smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle Bestil Bestilen en enpakke pakke pakkemed med med3 333 3smertelindrende smertelindrende smertelindrendeprøve-plastre, prøve-plastre, prøve-plastre,som som somkan kan kananvendes anvendes anvendespå på påalle alle alle Bestil en pakke med 3 smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle Bestil en pakke med smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle dele dele af af kroppen, kroppen, med med en en samlet samlet eff eff ekt ekt op op til til 360 360 timer. timer. dele dele af af kroppen, kroppen, med med en en samlet samlet eff eff ekt ekt op op til til 360 360 timer. timer. dele deleafafkroppen, kroppen,med meden ensamlet samleteff effekt ektop optiltil360 360timer. timer.

Prøvepakken Prøvepakken kan KUN bestilles på Prøvepakken Prøvepakkenkan kan kanKUN KUN KUNbestilles bestilles bestillespå på på kan KUN bestilles på www.fi www.fit-plaster.dk/aktiv t-plaster.dk/aktiv t-plaster.dk/aktiv www.fi t-plaster.dk/aktiv www.fi t-plaster.dk/aktiv eller ellerpå påtelefon telefon 36 36 88 99 99 05 telefon 3688 88 9905 05 eller på telefon 36 88 99 05 eller på telefon 36 88 99 05 Bestilling Bestilling erer uden uden binding. binding.

Max. Max. énén prøvepakke prøvepakke pr.pr. husstand. husstand.

Pris Pris erer inkl. inkl. forsendelse. forsendelse.

Bestilling Bestilling er uden uden binding. binding.

Max. Max. én én prøvepakke prøvepakke pr. pr. husstand. husstand.

Pris Pris er inkl. inkl. forsendelse. forsendelse. uden binding.

Max. én prøvepakke pr. husstand.

Pris erer inkl. forsendelse.

Bestilling erer uden binding.

Max. én prøvepakke pr. husstand.

Pris er inkl. forsendelse.

FIT FITPLASTRE PLASTREFINDES FINDES II FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK FIT FINDESIII IFLERE FLERE FLEREVARIANTER. VARIANTER. VARIANTER.SE SE SEMERE MERE MEREPÅ PÅ PÅFIT-PLASTER.DK FIT-PLASTER.DK FIT-PLASTER.DK FITPLASTRE PLASTREFINDES FINDES FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK FIT PLASTRE FINDES FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK

Knæ Knæ Knæ Knæ Knæ

Albue Albue Albue Albue Albue Albue

Skulder Skulder Skulder Skulder Skulder Skulder

Fit-plastrene Fit-plastrene forhandles forhandles påpå på udvalgte udvalgte apoteker, apoteker, helsekostforretninger helsekostforretninger forhandles udvalgte apoteker, helsekostforretninger Fit-plastrene Fit-plastrene forhandles forhandles på på udvalgte udvalgte apoteker, apoteker, helsekostforretninger helsekostforretninger Fit-plastrene forhandles påt-plaster.dk, udvalgte apoteker, helsekostforretninger ogog matas. matas.

Kontakt: Kontakt: info@fi info@fi t-plaster.dk, tlf. tlf.

3688 3688 9905.

9905. matas.

Kontakt: info@fi t-plaster.dk, tlf.

3688 9905. ogog matas.

Kontakt: Kontakt: info@fi info@fi t-plaster.dk, t-plaster.dk, tlf. tlf.

3688 3688 9905.

9905. og matas.

Kontakt: info@fi t-plaster.dk, tlf.

3688 9905.

Distributør: Distributør: Tiebreak Tiebreak Int.Int. Int. ApS, ApS, Herstedøstervej Herstedøstervej 9, 9, 2600 9,2600 2600 Glostrup, Glostrup, Danmark Danmark Tiebreak ApS, Herstedøstervej Glostrup, Danmark Distributør: Distributør: Tiebreak Tiebreak Int. ApS, ApS, Herstedøstervej Herstedøstervej 9, 9, 2600 Glostrup, Glostrup, Danmark Danmark Distributør: Tiebreak Int.Int. ApS, Herstedøstervej 9, 2600 2600 Glostrup, Danmark

Nakke Nakke Nakke Nakke Nakke Nakke

Lænd Lænd Lænd Lænd Lænd Lænd

Prøve Prøve pakke pakke Prøve Prøve pakke pakke Prøve Prøve pakke indeholder indeholder indeholder indeholder indeholder indeholder 3 3plastre plastre 3 plastre 3 3plastre 3 plastre str. str.

5x15 5x15 cm str. str.

5x15cm cm cm str. 5x15 str.

5x15 cm

Hæl Hæl Hæl Hæl Hæl

Apotekerne Apotekerne Apotekerne Apotekerne

5

6

K

1

IS

Hotel Vissenbjerg Storkro

4

Nørherredhus Hotel

Hotel Menstrup Kro

2

Hotel Norden

R SS SE LA EL K SE EV N EL PL TE L O AN KÆ K R D O N F VA

Hotel Kryb i Ly Kro

Hotel Vinhuset

3

SOMMER I SYD 1

ALL-INCLUSIVE OPHOLD på Hotel Menstrup Kro i Næstved

Miniferie med hel dags besøg på Egeskov Slot eller sejltur på Svendborgsund

Ophold i de smukkeste omgivelser på Nørherredshus Hotel i Nordborg

ALL INCLUSIVE OPHOLD - PR. PERSON FRA KR.

PRIS PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR.

2 DØGN - PR. PERSON FRA KR.

845,-

2

1.095,-

2 overnatninger med dansk morgenbuffet 2 x 2 retters aftenbuffet Hel dags besøg på Egeskov Slot eller sejltur på Svendborgsund

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Børn under 12 år halv pris Børn under 4 år gratis i forældrenes seng.

Tillæg på kr. 150,- pr. person pr. nat ved ankomst fredag og lørdag.

Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

3

875,-

Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet 2 x morgenbuffet Billetter til Danfoss Universe parken til specialpris Guidet oplevelsespakke Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn.

Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person. (højsæsonstillæg fra 01.05.-31.08. kr. 200,- pr. person)

(højsæsonstillæg fra 01.05.-31.08. kr. 50,- pr. person)

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg · Tlf. 6447 3880 info@vissenbjergstorkro.dk · www.vissenbjergstorkro.dk

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

Dambåds-ophold - Med den smukkeste beliggenhed og udsigt

Besøg en af Danmarks ældste kongeligt privilegerede kroer, og nyd et ophold omgivet af smuk natur og masser af historie.

Sommerophold i charmerende omgivelser i Hjertet af Næstved

2 DØGN - PR. PERSON KR.

4

1.095,-

2 overnatninger i standard dobbeltværelse inkl. morgenbuffet 2 retter aftenmenu eller buffet (begge dage) Billet til Haderslev Dambåd Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Tillæg lørdag kr. 100,- pr. person.

PRIS PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR

PRIS PR. PERSON FRA KR

5

1.095,-

Eftermiddagskaffe og kage med historien om Kryb I Ly Kro 3 retters Kryb I Ly menu inkl. 1 gl. vin til hver ret Overnatning i delt dobbeltværelse Morgenbuffet Fri adgang til relaxområde med stor pool og sauna Enkeltværelses tillæg på kr. 300,Weekendtillæg (fredag og lørdag) pr. person pr. nat kr. 100,-

6

1.335,-

Hold 4 skønne ferie dage på Byens ældste Hotel 3 x overnatning 3 x morgenbuffet, 3 x 2 retters middag/2 retters buffet i Bytinget SEVÆRDIGHEDER: Gavnø Slot • Møns Klint Byvandring i Næstveds gamle by Strandtur i Karrebæksminde Kählers fabrikker Lækker sejltur med Friheden.

Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. døgn.

Weekendtillæg kr. 200,- pr. pers. pr. nat fredag og lørdag

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk Storegade 55 · 6100 Haderslev · Tlf. 7452 4030 info@hotelnorden.dk · www.hotelnorden.dk

Kolding Landevej 160 · 7000 Fredericia · Tlf. 7556 2555 krybily@krybily.dk · www.krybily.dk

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@hotelvinhuset.dk · www.hotelvinhuset.dk