1 minute read

aftryk

Ældre Sagen er med der, hvor de politiske beslutninger træffes. Gennem alliancer, ekspertviden og ihærdig dialog er vi med til at pege politikerne i den rigtige retning.

Vi skaber resultater for alle ældre i Danmark. Alle skal kunne leve et godt liv - hele livet.

Indflydelse på kommende ældrelov

Siden statsminister Mette Frederiksen nytårsdag 2022 præsenterede forslaget om en ny ældrelov, har et rådgivende panel og flere ekspertgrupper med repræsentanter fra bl.a. Ældre Sagen diskuteret lovens indhold.

Det er endt ud i en række anbefalinger, herunder de tre områder, som har været Ældre Sagens røde tråd i det politiske arbejde for forbedringer i ældreplejen: 1) Så få forskellige hjælpere som muligt, 2) øget selvbestemmelse for den enkelte ældre og 3) inddragelse af pårørende.

National strategi mod ensomhed

I 2021 indgik Folketinget en aftale om at nedsætte et nationalt partnerskab mod ensomhed.

I april 2022 bad Social- og Ældreministeriet Ældre Sagen og Røde Kors om at opbygge partnerskabet og facilitere udarbejdelsen af et oplæg til en national strategi mod ensomhed og en handlingsplan herfor. I dag er vi 126 organisationer i partnerskabet, der repræsenterer alle dele af det danske samfund.

Se flere politiske resultater på www.aeldresagen.dk/resultater

Ældre Sagen og Røde Kors fortsætter samarbejdet og skal bl.a. understøtte et nyt tværpolitisk netværk på Christiansborg.