Kaffen er lige så vigtig som reparationerne

Det er skørt at smide ting ud, hvis de kan repareres. Det var tanken, da to mænd fra Glyngøre tog initiativ til en reparationscafé, som ikke alene skåner miljøet. Caféen udgør i høj grad et socialt samlingspunkt for ældre mænd.

Der er intet prangende over reparationscaféen i Glyngøre. Den holder til i nogle mindre lokaler i den ene ende af Glyngøre Skole. Dørene er blåmalede, og håndtagene knirker lidt og blander sig med lyden af børn, der leger og sparker til fodbolde, og så stemmer fra mænd, der snakker. De sidder på gamle stole omkring to borde, der er trukket sammen, og på plastikdugen ligger en oprevet bagerpose med rundstykker. Køkkenrulle udgør tallerkener. Kaffen damper fra kopperne, mens snakken går om elpriser, om manglen på skrubber i Limfjorden og om, hvordan Tour de France-vinder og bysbarn Jonas Vingegaard nogle gange suser forbi på cykelstien uden for skolen og overhaler bilernes 50 kilometer i timen.

En af mændene omkring bordet, Eigil Holm Pedersen, har afleveret sin gamle DVD-afspiller. Reparationscaféen er sidste stop før genbrugspladsen. Her tilbyder en lille flok mænd med forskellige arbejdsliv bag sig – fra tømrer over smed til radio-TV-mand – at reparere ting, som ellers ville blive smidt ud.

De har haft mange forskellige opgaver, siden caféen åbnede i februar 2022. Stole er blevet limet og har fået nye ben. Også en kødhakker, et snapseglas, som er blevet limet, og en gammel spinderok har fået nyt liv.

”Det er da skørt at smide ting ud, hvis de kan repareres. Så hjælper vi også miljøet,” siger John Juul Pedersen, som selv er radio-TV-mand og sammen med tidligere tømrermester Harald Tang tog initiativ til reparationscaféen.

Kommer gerne igen

John fortæller, at især enlige kvinder udgør en stor del af kundegruppen. Men målet med caféen er i lige så høj grad at få mænd til at komme og snakke lidt med nogle andre. ”Vi er jo et socialt projekt. Alle er velkomne – især mænd,” siger han.

Hvis ikke Eigil havde en defekt DVD-spiller, er det ikke sikkert, at han var troppet op, erkender han. ”Jeg er her, fordi der var mulighed for at få noget repareret. Ellers er det ikke sikkert, jeg var kommet. Det er anden gang, jeg er her, og jeg vil gerne komme igen. Det er hyggeligt, vi får en god snak,” siger han.

John tænder lyset på en skrivebordslampe med et indbygget forstørrelsesglas og skiller DVD-afspilleren ad. Det tager ikke lang tid, før han finder ud af, at en lille rem er sprunget. I første omgang kan en elastik klare jobbet. Ellers må Eigil se, om han kan finde en reservedel. Mændene i caféen reparerer de ting, som folk kommer med, uden betaling, men de har ikke penge til reservedele med videre.

Ved siden af bordet med DVD-afspilleren, som er skilt ad, står et skab med loddekolber og forskelligt værktøj. Egentlig begyndte reparationscaféen på John og Haralds private initiativ. Men der gik ikke længe, før formanden i lokalafdelingen af Ældre Sagen, Aase Brøndum, kiggede forbi. Da mændene fortalte, at de manglede værktøj, meldte hun, at Ældre Sagen godt kunne finde nogle midler til reparationscaféen.

Nu har de skabet fyldt med det mest nødvendige værktøj og er en del af Ældre Sagens tilbud i Sallingsund.

LEGO-tog til børnebørn

Lillian Hundahl træder ind i caféen. Hun er kommet for at hente et gammelt elektrisk LEGO-tog, som hendes børn har elsket at lege med. Det fungerede ikke længere, men efter en tur i reparationscaféen kan hendes børnebørn nu få glæde af det igen.

”Jeg så på Facebook, at de reparerer alt muligt. Det er fantastisk at have et sted, hvor vi kan komme med ting, som trænger til en kærlig hånd. Der er et helt liv af kompetencer i det her lokale. Det er en gevinst og en guldgrube for en by som Glyngøre at have sådan en flok mænd, som også giver en kop kaffe,” siger hun, før hun stopper lidt penge i en lille, rød legetøjspostkasse på bordet.

Det er gratis at komme med sine ting og få dem repareret i caféen, men folk, som insisterer, får lov til at give lidt til kaffen i den lille, røde postkasse.

”Vi tager imod kaffe, brød og almisser,” siger John med et smil.

Stolene skramler, da mændene én efter én rejser sig op, samler kopperne og tørrer bordet af.

”Tak for i dag,” lyder det, før døren til trappeopgangen går op, og mændene forlader caféen.

Selvom den pensionerede IT-supporter Niels Degn Knudsen ikke har haft noget at reparere i dag, er han sikker på, at han kommer igen om en uge.

”Der er ikke så mange andre steder, hvor man kan komme og bytte en løgn,” siger han.