Ældre Sagen Årsmagasin 2018

Å R S M A G A S I N | 2 018

ET GODT LIV - HELE LIVET SÅDAN FORBEDRER VI HVERDAGEN FOR NUVÆRENDE OG KOMMENDE GENERATIONER AF ÆLDRE SIDE 18-30

VI PÅVIRKER DANMARKS ÆLDREPOLITIK

SIDE 14

RÅDGIVNING HJÆLPER PÅRØRENDE SIDE 30

FRIVILLIGE ER VORES VIGTIGSTE RÅSTOF

SIDE 34

INDHOLD 04

18

FORORD

VORES STRATEGI BESTEMMER RETNINGEN

VI VIL SIKRE ET GODT ARBEJDS­ LIV OG EN TRYG ØKONOMI

06

12

20

ÆLDRELANDSKABET I DANMARK

VI MÅLER ÆLDRELIVETS VILKÅR

VI VIL BIDRAGE TIL ET SUNDT OG AKTIVT LIV

08

14

22

SÅDAN ARBEJDER ÆLDRE SAGEN

VI SÆTTER AFTRYK PÅ DANMARKS ÆLDREPOLITIK

Årsmagasin 2018

Forsidefoto:

Udgivet af Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 Kbh. S Marts 2019 aeldresagen.dk

Sofie Reimer

Redaktion:

Michael Teit Nielsen Maria Luisa Højbjerg Sara Aabolt Christensen Layout og tryk:

vahle+nikolaisen CVR: 10625408 ISBN: 978-87-89084-79-4 Oplag: 2.500 Tryksag: 2019.04.50.1.4

2

10

Det er aldrig for sent at starte til fodbold. Ældre Sagen, DBU København og Københavns Kommune samarbejder i et projekt for mænd over 62 år.

Midlet er en fodbold – målet er mere bevægelse i hverdagen og dermed større fysisk og mental sundhed. Træningen handler ikke kun om motion – det giver også et socialt fællesskab med ”den 3. halvleg” med kaffe og ostemad.

VI VIL SIKRE STÆRK BEHAND­ LING, PLEJE OG OMSORG

26

32

38

VI VIL SKABE SAMVÆR OG NÆRVÆR

DEN BEDSTE ALDER

MØD BESTYRELSEN

28

34

40

VI GIVER DET VIDERE

FRIVILLIGE SKABER LIVSKVALITET

SÅDAN HÆNGER VORES ØKONOMI SAMMEN

30

36

42

RÅDGIVNINGEN – EN VIGTIG LINJE FOR PÅRØRENDE

VI HAR STADIG VOKSEVÆRK

DE HVIDE ENGLE

ÅRSMAGASIN 2018

3

Vi er klar til at omsÌtte den store opbakning og tillid til os og kÌmpe videre for, at flest mulig kan leve et godt liv – hele livet

4

FORORD

Opbakning til

et godt liv – hele livet 2018 blev endnu et år, hvor Ældre Sagen voksede. Vi nåede op på 847.000 medlemmer. Over halvdelen af alle danskere på 60 år eller derover er medlem af Ældre Sagen. Vi vil bruge den store opbakning fra den danske befolkning til at skabe livskvalitet for rigtig mange mennesker.

H

ver dag gør alle i Ældre Sagen en indsats for, at fle­ re kan leve et godt liv hele livet. Det gør vi både i vores eget regi og i samarbejde med andre orga­ nisationer – for at få så stor gennemslagskraft som muligt.

Sammen med over 80 andre organisationer mv. gør vi en særlig indsats i Folkebevægelsen Mod Ensomhed. Det sker fx, når Danmark spiser sammen hvert år i uge 17. I foråret 2018 deltog omkring 60.000 mennesker ved 1.000 fællesspisninger.

Demens er en anden mærkesag for os. Der bliver desvær­ re flere med demens, og det går hårdt ud over også familie og pårørende. Vi er medstifter af Demensalliancen samt af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark. I 2018 tog vi fat på at gøre vores egne lokalafdelinger demensvenlige.

Pårørende yder i dag en enorm indsats, men mangler ofte både anerkendelse og støtte. Vi har sammen med ti andre foreninger stillet konkrete politiske forslag, der kan hjælpe pårørende. Samtidig har vi selv skabt en digital guide med gode råd til pårørende på vores hjemmeside.

Stadig flere vælger at blive frivillige i Ældre Sagen. Vi har nu 19.600 frivillige, og det er deres fortjeneste, at vi kan hjælpe hele Danmark – børn såvel som ældre, svækkede så­ vel som raske og rørige.

Ud over vores frivillige indsats arbejder vi også ihær­ digt på at sætte ældres vilkår på den offentlige og politiske dagsorden. Derfor glæder vi os over, at politikerne med

Foto: Emil Hornstrup Jakobsen

finanslovsaftalen for 2019 har lyttet til den kritik af folke­ pensionen, vi rejste i 2018. Det er en vigtig og principiel sejr, at folkepensionen fremover reguleres fuldt ud i takt med lønudviklingen; det er noget, Ældre Sagen har ønsket længe.

Mange spændende opgaver venter i 2019. Der kommer et folketingsvalg, hvor vi er klar til at sætte fokus på en række mærkesager. Der er brug for en værdig og reel mulighed for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for nedslidte seniorer.

Der er brug for at styrke værdigheden for ældre patienter i vores sundhedsvæsen. Og der er brug for en total omlæg­ ning og nytænkning af ældreplejen – her vil Ældre Sagen gå i front. Endelig vil vi også skrue op for motionsindsatsen, så flere ældre – også mindre mobile ældre – kan få glæde af at bevæge sig og styrke deres muskler, led og knogler.

Vi er klar til at omsætte den store opbakning og tillid til os og kæmpe videre for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet.

Bjarne Hastrup Adm. direktør

Preben Staun Landsformand

ÅRSMAGASIN 2018

5

ÆLDRELANDSKABET

To ud af fem danskere mellem 60 og 89 år er fuldt ud tilfredse med deres liv nu og her For de 50-59-årige gælder det kun en ud af tre

Ni ud af 10 danskere mellem 50 og 89 år føler, at livet i høj eller i nogen grad er fuld af muligheder

Hver tredje mellem 80 og 89 år har ingen frygt for, hvad fremtiden bringer For de 50-59-årige gælder det kun hver ottende Kilde: Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015

6

20% af Danmarks befolkning er fyldt 65 år 40 år senere vil tallet være vokset til 25% Vi danskere lever længere, og der bliver flere danskere over 65 år

85% på 65 år og derover, klarer sig selv uden plejehjem og hjemmehjælp

Ældrelandskabet i Danmark

Vi bliver ældre på den gode måde. Det giver overskud til at hjælpe de svageste ældre endnu mere.

I

starten af 2019 var vi 5,8 millioner mennesker i Danmark. Heraf var godt 1,1 millioner fyldt 65 år, hvilket svarer til ca. 20 procent af befolkningen. Dette tal vil i løbet af de næste 40 år vokse til 1,6 millioner og udgøre ca.

25 procent af de 6,6 mio. danskere, der forventes at være til den tid. Vi bliver således ældre og ældre, og i alt bliver vi flere ældre.

Vi bliver ældre på den gode måde Middellevetiden i Danmark er i løbet af det seneste årti vokset med to år for kvinder og tre år for mænd, og tendensen til at leve længere ser ud til at fortsætte. Heldigvis tyder al forskning på, at de ekstra leveår er ”gode” år, dvs. år hvor de fleste generelt trives.

Det er hele 85 procent af danskerne på 65 år og derover, der klarer sig selv uden plejehjem og hjemmehjælp. Der er dog stadig omkring 40.000 på 65 år og derover, der bor på plejehjem, og godt 120.000, der modtager kommunal hjemmehjælp. De skal sikres bedst mulig omsorg og en værdig alderdom.

Beskæftigelsen er præget af ældrestyrke Danskerne fortsætter med at arbejde. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget med to år de seneste syv år – fra lidt over 63 til over 65 år. Samtidig er antallet af mennesker over 65 år, der fortsat er aktive på arbejdsmarkedet, ste-

Foto: Thorkild Jensen

get fra 95.000 i 2010 til 128.000 i 2016. Arbejdsstyrken vil stige i de kommende år – og over halvdelen af forøgelsen kommer fra, at der bliver flere beskæftigede på 65 år og derover.

Danmark er klar til, at vi lever længere I 2010 udgjorde antallet af folkepensionister 16 procent af den samlede befolkning, og i 2018 var andelen vokset til 19 procent. Men selv om antallet af danskere på 65 år og derover vil vokse i de kommende årtier, vil folkepensio­ nisterne i 2060 igen kun udgøre 16 procent af befolkningen.

Det skyldes især, at aldersgrænsen for folkepension sættes gradvis op. Folkepensionsalderen var i 2018 65 år. Den stiger til 67 år i 2022 og 68 i 2030.

Danmark er forberedt på flere ældre. For det første vil danskerne som nævnt komme senere på folkepension – og efterlønsordningen er reelt under afvikling. For det andet sparer de danske folkepensionister i højere grad selv op gennem især arbejdsmarkedspensioner. Alt dette bidrager til, at dansk økonomi er bomstærk, sådan at der er råd til værdig behandling, omsorg, pleje og hjælp til dem, der har behov for det – også selv om der bliver flere over 65 år.

Der er dog stadig ca. 350.000 – svarende til en tredjedel af folkepensionisterne – der kun har en årsindkomst før skat på ca. 175.000 kr. Dem er vi meget opmærksomme på i Ældre Sagen, så deres økonomiske råderum forbedres.

ÅRSMAGASIN 2018

7

F A K T A 2018

Sammen skaber vi værdi

215 lokal afdelinger

VI UDVISER MEDMENNESKELIGT NÆRVÆR OVER FOR DEN ENKELTE VI HAR INDSIGT I FORM AF STOR VIDEN, DOKUMENTATION OG ERFARING VI FORMÅR AT OMSÆTTE DENNE VIDEN TIL RESULTATER MED STOR HANDLEKRAFT

8

VISION

Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlekraft arbejder for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet

300 tilbudspartnere rabatter 2.000 steder

19.600 frivillige

MISSION Et godt liv – hele livet

Politisk indflydelse

86.000 arrangementer

Viden og rådgivning

847.000 medlemmer

ÅRSMAGASIN 2018

9

S T R AT E G I

Vores strategi bestemmer retningen Vi er snart halvvejs med arbejdet i strategien for femårs­ perioden 2017-2021, som Ældre Sagens delegeretforsamling vedtog i november 2016.

MISSION: Et godt liv – hele livet VISION: Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlekraft arbejder for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet

VI GIVER DET VIDERE

SAMVÆR OG NÆRVÆR

STÆRK PLEJE OG OMSORG

SUND OG AKTIV HELE LIVET

GODT ARBEJDSLIV OG TRYG ØKONOMI

INDSATSOMRÅDER

STÆRKT MASKINRUM

Strategiens fem indsatser Strategien har fem indsatsområder. De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Inden for hvert indsatsområde udvikler vi ny viden og udarbejder konstruktive forslag til forbedringer af samfundet, nye

medlemstilbud og frivillige indsatser landet over. Motoren i dette arbejde er vores professionelle sekretariat, vores veldrevne lokalafdelinger og ikke mindst vores mange medlemmer, der giver os en stor og kraftig stemme.

Strategi 2017-2021 kan læses på: aeldresagen.dk

10

Vi vil sikre et godt arbejdsliv og en tryg økonomi Alle bør have mulighed for et godt arbejdsliv, så længe de kan og vil. Vi arbejder for, at de, der på grund af nedslidning ikke kan arbejde længere, har mulighed for værdig tilbagetrækning. Derudover vil vi forbedre folkepensionisternes økonomi.

Vi vil bidrage til et sundt og aktivt liv Alle bør have mulighed for at opretholde et godt helbred og at kunne deltage aktivt i samfundet så længe i deres liv som muligt. Vi udbreder og styrker nye motionstilbud målrettet ældre, der ikke er vant til at dyrke motion og er mindre mobile.

Vi vil sikre stærk ­behandling, pleje og omsorg Sundheds- og plejevæsenet skal være præget af større sammenhæng og sundhedsfaglig kvalitet. Vi vil gøre Danmark til demensvenligt samfund og forbedre forholdene for pårørende. Derudover vil vi sikre god behandling, pleje og omsorg på landets plejehjem.

Vi vil skabe samvær og nærvær Samvær og nærvær skaber livskvalitet og modvirker ensomhed.

Vi vil fortsat være bannerfører i Folkebevægelsen mod Ensomhed og invitere ind i fællesskabet gennem vores mange frivillige aktiviteter og sammenkomster i Ældre Sagens lokalafdelinger.

Vi giver det videre Unge og ældre generationer har masser at tilbyde hinanden. Ældre generationer er kulturelle ressourcer, og deres livser­ faring og historiske og kulturelle viden kan være guld værd for andre. Vi arbejder for at skabe flere generationsmøder og dialog mellem nutidens og fremtidens ældre. ÅRSMAGASIN 2018

11

BA RO M E T E R

Vi måler

ældrelivets vilkår Ældre Sagens ældrelivsbarometer viser, hvordan ældres vilkår er.

Æ

ldre Sagen har ikke direkte indflydelse på alle livsvilkår for ældre. Men for løbende at kunne følge op på effekten af vores indsats har vi defineret en række ambitioner om at nå bestemte mål, der svarer til de fem indsatsområder i vores strategi. Den årlige målopfølgning kalder vi ”Ældrelivsbarometeret”.

Dette barometer skal ses i sammenhæng med ”Ressourcebarometeret”, som bliver gennemgået på side 36-37.

Et godt liv – hele livet Der er to overordnede målepunkter for, hvorvidt Danmark er et godt samfund at blive ældre i. Det ene tager udgangspunkt i den generelle livstilfredshed, sådan som danskere over 50 år selv giver udtryk for den. Her ligger procenttallet på 87, hvilket er en anelse mere end i 2017, men stadig lidt lavere end i 2016.

Det andet mål drejer sig om, i hvor høj grad befolkningen finder, at Danmark er et godt land at blive ældre i.

Her var resultatet i 2017 bedre end i 2016, og i 2018 er procenttallet yderligere vokset en anelse.

Godt arbejdsliv og tryg økonomi Vi kan glæde os over, at ledigheden for 55-59-årige fortsat er ca. et procentpoint lavere end på arbejdsmarkedet generelt. Ældre har altså ikke en højere

12

ledighed end yngre. I modsat retning trækker desværre, at det for denne aldersgruppe typisk tager længere tid at finde job ved ufrivillig ledighed, da en større andel i denne aldersgruppe ikke har fået arbejde efter et år. Heldigvis ser forskellen ud til at være blevet lidt mindre i 2018.

Pensionisternes indkomst er desværre fortsat sakket bagud i forhold til lønudviklingen på arbejdsmarkedet.

Med forbedret regulering af folkepensionen samt de øvrige forbedringer, der ligger i finansloven for 2019, har vi en forventning om et mere positivt billede efter 2019.

Sund og aktiv – hele livet Der er fra 2016 til 2018 sket et fald i det selvvurderede helbred blandt danskere over 50 år. I en tid, hvor mange taler om ”sund aldring”, er det noget overraskende – og naturligvis bekymrende.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Sundhedsprofilen for 2017 tilsvarende sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget af den forventede ”sund aldring”, der reelt har fundet sted siden 2010.

Stærk pleje og omsorg Befolkningens vurdering af værdighedsniveauet på plejehjem og i hjemmehjælpen faldt markant i 2017, men steg i 2018. En forklaring på dette kan være, at efteråret 2017 var præget af

kommunalvalg med megen debat om ældreplejen. Også for hospitalernes vedkommende gælder, at der skete en forværring i befolkningens vurdering af værdighed i 2017, men derefter en forbedring i 2018. Det er også værd at bemærke, at befolkningens vurdering af hospitaler er mere positiv end af hjemmeplejen.

Samvær og nærvær Vi havde oprindelig et langsigtet mål om at halvere antallet af ensomme ældre over 65 år. Det flugtede med ambitionen i Folkebevægelsen mod Ensomhed (FME), som Ældre Sagen var medstifter af. Imidlertid ændrede FME i begyndelsen af 2018 sine mål.

Vi har i ældrelivsbarometeret besluttet at se på befolkningens tilfredshed med deres relationer til andre mennesker, målt på en 1-10-skala. Året 2018 er første gang, vi foretager denne måling. Det er måske overraskende, at tilfredsheden er så høj: ­Flere end ni ud af ti over-50-årige svarer her, at deres tilfredshed er mindst 7 på skala 1-10.

Vi giver det videre Vi kan glæde os over en positiv vurdering fra befolkningen med hensyn til den ældre generations bidrag til samfundet: Seks ud af syv danskere mener, at ældre generelt bidrager positivt til samfundet.

Ældrelivs-barometer 2016

2017

2018

Ambition 2021

Andel af 50+ med generel livstilfredshed på mindst 7 på 0-10-skala

88 %

86 %

87 %

≥ 90 %

Andel af 18+, der finder, at Danmark ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er et godt land at blive ældre i

83 %

86 %

87 %

≥ 90 %

1,0 %-point

0,8 %-point

≥ 0 %-point

-6,7 %-point -5,2 %-point

-4,7 %-point

≥ 0 %-point

Indsatsområde: Et godt liv – hele livet

Indsatsområde: Godt arbejdsliv og tryg økonomi Mindre-bruttoledighed for 55-59-årige (3.kvt.) ­sammenlignet med alle aldre Relativ merbeskæftigelsesgrad for 55-59-årige efter ledighedsforløb Relativ indkomstudvikling for enlig folkepensionist med lav indkomst Relativ indkomstudvikling for ­folkepensionist-par med lav indkomst

0,6 %-point

-1,0%-point -0,9 %-point

-0,4%-point -1,4 %-point hhv. ≥ 0%-point -2,0 %-point -0,4 %-point -1,4 %-point hhv. ≥ 0 %-point -2,0 %-point

Indsatsområde: Sund og aktiv hele livet Andel af 50+, hvis helbred er ”fremragende”, ”vældig godt” eller ”godt”

84 %

83 %

81 %

≥ 88 %

Indsatsområde: Stærk behandling, pleje og omsorg Andel af 18+, der mener, at ældre i hjemme­ plejen og på plejehjem modtager pleje og omsorg, der ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er værdig

54 %

49 %

56 %

≥ 70 %

Andel af 18+, der mener, at ældre på hospitaler modtager behandling, pleje og omsorg, der ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er værdig

64 %

62 %

66 %

≥ 70 %

-

-

92 %

≥ 90 %

85 %

86 %

86 %

≥ 90 %

Indsatsområde: Samvær og nærvær Andel af 50+ med tilfredshed med relationer til andre mennesker på mindst 7 på 0-10-skala

Indsatsområde: Vi giver det videre Andel af 18+, der ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” mener, at ældre generelt bidrager positivt til samfundet

Note: Størstedelen af informationerne i barometeret er fremkommet i en måling foretaget af Voxmeter, december 2018.

Se aeldresagen.dk/barometer for præcis og fuldstændig opremsning af målepunkter/spørgsmålsformulering.

ÅRSMAGASIN 2018

13

POLITIK

Vi sætter aftryk på ­

Danmarks ældrepolitik

S

tærke argumenter, høj faglighed og flittig dialog med beslutningstagere – uanset partifarve. Det er opskriften på Ældre Sagens politiske gennemslagskraft.

SÅDAN ARBEJDER VI MED POLITIK Den samfundsanalytiske afdeling i Ældre Sagens sekretariat arbejder hver dag med en lang række emner inden for ældre­politik. De er eksperter inden for områder som hjemmehjælp, folkepension, demens, pårørende, plejehjem, sundhed, velfærd, arbejdsmarked og retssikkerhed.

Konsulenterne er i dialog med Folketingets politikere, udarbejder analyser og høringssvar og udtaler sig til pressen. Ældre Sagen arbejder også lokalt for at påvirke kommuner og regioner i forhold til Ældre Sagens mærkesager. Vores ældrepolitiske frivillige og frivillige i Ældre Sagens fem regionale sygehusudvalg har fx fokus på udviklingen i hjemmehjælp, plejehjem, vilkårene for den ældre medicinske patient og budgetaftaler.

Derudover har vi repræsentanter i Regionernes Patientinddragelsesudvalg og har formandsposten i to af disse udvalg.

14

Når vi sætter ældres vilkår på dagsordenen, kommer det ikke kun Ældre Sagens medlemmer til gode. Indsatsen rækker langt ud over medlemskredsen. Og vores vedholdenhed betaler sig.

STOP FOR ­EGEN­BETALING PÅ ­AKUTPLADSER Det har været i strid med sundhedsloven, når kommunerne har opkrævet betaling for kost og tøjvask fra borgere, der modtager hjemmesygepleje på en kommunal akutplads.

Det slog Kammeradvokaten fast i november 2018.

Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i finansloven for 2019, at det skal være slut med egenbetaling på de kommunale akutpladser. Det skal også præciseres, at tilbuddet hører sammen med hjemmesygepleje under sundhedsloven og derfor ikke kan medføre brugerbetaling.

Det er noget, som Ældre Sagen længe havde gjort opmærksom på, for vi ved, at det er af stor betydning særligt for ældre patienter, der vil have eller har haft brug af kommunale akutpladser. Et stigende antal henvendelser fra medlemmer til Ældre Sagen har vidnet om, at der er stor uklarhed om, hvordan man skal forholde sig.

Vi gjorde derfor sundhedsminister Ellen Trane Nørby opmærksom på, at der er behov for klare retningslinjer og en præcisering af regelgrundlaget. Vi har desuden gjort opmærksom på, at kommuner med de foreslåede nye regler i februar 2019 kan omgå et stop for egenbetaling for kost mv. ved udelukkende at tilbyde sygepleje på fx aflastningspladser efter serviceloven.

PLADS TIL PÅRØRENDE PÅ ­ARBEJDSMARKEDET Ældre Sagen afholdt sammen med ti andre organisationer en politisk høring på Christiansborg den 26. oktober 2018. Her satte vi fokus på, at mere end hver femte erhvervsaktive dansker må prioritere mellem at passe sit arbejde og at tage ansvar som pårørende til en nærtstående, der har brug for hjælp.

Sammen med de andre organisationer kom vi med konkrete bud, der kan forbedre forholdene for pårørende på arbejdsmarkedet: • Pårørendedage, så pårørende får ret til at holde fri, når deres ­nærtstående har allermest brug for deres hjælp • Fleksibel tilrettelæggelse af hjemmehjælp og orlov, så pårørende ikke tvinges til at vælge mellem omsorg og erhvervsarbejde • Forbedret mulighed for afløsning i hjemmet, så pårørende med større tryghed kan tage hjemmefra

ENSOMHED PÅ FINANSLOVEN Tal fra Den nationale sundhedsprofil viser, at det går tilbage med danskernes mentale sundhed, og at ensomhedsproblemet er stigende. 350.000 danskere er svært ensomme, og 50.000 af dem er over 65 år. Ældre Sagen inkluderede derfor for første gang kampen mod ensomhed i vores ønsker til Finansloven. Regeringen tog vel imod ­Ældre Sagens initiativ og havde bekæmpelse af ensomhed med i Finansloven for 2019.

Der er afsat 100 mio. kroner årligt frem til 2022, der skal understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed med inddragelse af civilsamfundet.

PROTEST OVER ­NEDSKÆRING PÅ ­BORGERSERVICE I RIBE

Ældre Sagen kæmper også lokalt for bedre vilkår for borgerne. Lokalafdelingen i Ribe ville ikke af med bemandingen på den lokale borgerservice.

Et enigt byråd havde besluttet at gøre det lokale borgerservice-kontor til et digitalt fjernbetjeningskontor uden personale.

Derfor startede formanden for den lokale afdeling af Ældre Sagen, Jenny Beck, en underskriftsindsamling sammen med formanden i Bramming, Jørgen Engkebølle.

I løbet af december var der over 4.000 underskrifter, og lige inden jul kunne initiativtagerne overdrage 4.176 underskrifter til borgmesteren.

Det gjorde stort indtryk på borgmesterkontoret. Jenny Beck og Jørgen Engkebølle kunne gå derfra med et løfte fra borgmesteren om, at ordningen blot skal køre som et forsøg i 2019 – og Ældre Sagen bliver inddraget i evalueringen, når året er slut.

Se flere politiske resultater på aeldresagen.dk/resultater

ÅRSMAGASIN 2018

15

POLITIK

Ældre Sagens medlemsblad nåede helt ind i Folketingssalen i efteråret 2018. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti havde juni-­ nummeret med under armen til en spørgetime i Folketinget. I bladet var nemlig et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor han lovede at se på en løsning på samspilsproblemerne for dem, der er gået på pension. Foto: Martin Sylvest, Scanpix

STOP for udhuling af folkepensionen Ret op på folkepensionisters økonomi. Sådan lød Ældre Sagens klare opfordring til politikerne forud for forhandlingerne om finanslovsaftalen for 2019. Og politikerne lyttede til behovet for forbedringer af mange folkepensionisters økonomi.

M

ed finanslovsaftalen for 2019 fik Ældre Sagen opfyldt en række økonomiske krav om folkepension, som vi har arbejdet for i længere tid.

Fremover reguleres folkepensionen fuldt ud i takt med lønudviklingen uden fradrag til satspuljen. Bundfradraget for både ældrecheck og folkepension forhøjes med

15.000 kroner – det hjælper de pensionister, som ikke blev omfattet af pensions- og skatteforliget fra februar 2018. Og endelig må folkepensionister nu have en arbejdsindkomst op til 100.000 kroner om året (mod tidligere 60.000 kroner), inden de bliver modregnet i pensionstillæg og ældrecheck.

10 ØRE-REFORMEN

2018

16

6. februar

7. februar

Regeringen og Dansk Folkeparti indgår skatteaftale, der bl.a. indfører et nyt fradrag, når man indbetaler til fradragsberettigede pensionsordninger.

Ældre Sagen kritiserer skatteaftalen for at svigte nuværende pensionister.

Beregninger fra Ældre Sagen viser, at mens skatteaftalen giver skattelettelser på flere tusinde kroner til erhvervsaktive, der indbetaler til pension, vil nuværende pensionister kun få ca. 10 øre om dagen.

Efter Ældre Sagens opfattelse løser skatteaftalen ikke samspilsproblemet for de nuværende pensionister, der har indbetalt til en pensionsordning, i tillid til at det ville give dem flere penge i alderdommen.

29. april

8. maj

Der er indgået aftaler om overenskomster på det kommunale, regionale og statslige område, som sikrer, at lønningerne i det offentlige stiger i nogenlunde takt med det private arbejdsmarked.

Ældre Sagen advarer om, at folkepensionen bliver udhulet og stiger mindre end lønningerne, fordi en del af stigningen (0,3 procent) hvert år bruges til at finansiere satspuljen.

Udhuling af folkepension s ­ toppes Folkepensionen er i mange år ikke fulgt med den generelle indkomstudvikling. Siden 1990 har man årligt reguleret folkepensionen med lønudviklingen minus 0,3 procent, som i stedet er gået til satspuljen. Ældre Sagen har i mange år kæmpet for at stoppe den uretfærdige og systematiske udhuling af folkepensionen.

Det er et stort fremskridt, at folkepensionen fremover fuldt ud følger lønudviklingen. Mere end halvdelen af alle folkepensionister lever fortrinsvis af deres folkepension.

Var der ikke blevet sat stop for fradraget til satspuljen, ville udhulingen af folkepensionen være vokset med mere end 6.000 kroner årligt i løbet af de næste ti år.

Kompensation til samspilsramte pensionister Regeringen har erkendt, at det har været en dårlig forretning for mange at indbetale til en pensionsordning under de regler, der gjaldt frem til 2018 på grund af det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet opstår, fordi løbende udbetalinger fra private pensionsordninger modregnes i folkepensionen mv. Modregningen var for mange pensionister så høj, at det bedre havde kunnet betale sig at spare op på en anden måde end i en – ofte obligatorisk – pensionsordning.

For at løse problemet for nuværende folkepensionister, forhøjer man indkomstgrænsen for, hvornår man bliver modregnet i pensionstillæg, ældrecheck og andre tillæg, der beregnes på grundlag af den personlige tillægsprocent.

Grænsen sættes op med 15.000 kroner for enlige og 30.000 kroner for par i 2019. Dermed får pensionister med mindre og mellemstore pensionsudbetalinger et fradrag, der gør, at den faktiske modregning bliver mindre.

Folkepensionister kan ­arbejde mere For at gøre det mere attraktivt at arbejde som folkepensionist forhøjes grænsen for, hvor meget en pensionist må tjene ved at arbejde, før det har betydning for beregningen af pensionstillæg, ældrecheck og andre tillæg. Grænsen forhøjes fra 60.000 kroner til 100.000 kroner i 2019.

Pensionsopsparing til dem, der ingen har De fleste mellem 18 år og folkepensionsalderen, der er på overførselsindkomst, vil fra 2020 blive omfattet af obligatorisk pensionsordning i ATP. Pensionen finansieres ved, at staten indbetaler 0,3 procent af ydelsen til ATP. Indbetaling trækkes ikke fra den nuværende ydelse, men svarer til det, der tidligere blev fratrukket til satspuljen. Ældre Sagen har foreslået, at alle i i den såkaldte ”restgruppe” skal have en pensionsordning. Vi er tilfredse med, at der nu er taget hul på problemet, men der er stadig både lønmodtagere og selvstændige, som ikke har en pensionsordning.

Restgruppen består af dem, der er i den erhvervsaktive alder, men som ikke indbetaler tilstrækkeligt til en pensionsordning. De fleste i denne gruppe vil som pensionister blive fattige og være helt afhængige af ydelser til at supplere folkepensionen med. Ældre Sagen vil bidrage til den videre udvikling af et pensionssystem for alle dem, der ikke selv sparer op til pension.

21. august

30. august

12. oktober

23. oktober

30. november

21. december

Ældre Sagen sender sine forslag til Finansloven for 2019 til finansministeren, finansordførere m.fl. Det indeholder blandt andet forslag til forbedring af pensionisters økonomi.

Regeringen offentliggør sit udspil til Finansloven for 2019. Ældre Sagen kritiserer, at folkepensionisternes økonomi ikke indgår i udspillet.

Ældre Sagen gør med et debatindlæg på Altinget opmærksom på, at 400.000 pensionister straffes for at have sparet op til pension.

Ældre Sagen sender nyhedsbrev til alle politikere i Folketinget og advarer om, at mere end halvdelen af landets pensionister har lav indkomst.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgår finanslovsaftale, hvor de har lyttet til Ældre Sagen og behovet for forbedringer af pensionisters økonomi.

De øvrige sats­ puljepartier tilslutter sig aftalen om ophæv­else af satspuljen, lønregulering af folkepensionen og obligatorisk alders­opsparing.

ÅRSMAGASIN 2018

17

INDSATSOMRÅDE 1

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder.

De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det første indsatsområde er:

01

Vi vil sikre et godt ­arbejdsliv og en tryg økonomi – hele livet At kunne arbejde så længe man både vil og kan, er godt for den enkelte, der ikke bliver tvunget til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end ønsket. Det er også godt for virksomhederne, der bevarer senio-

Flere arbejder længere

rernes viden, erfaringer og engagement, og det er godt for den danske økonomi.

Men hvis flere skal kunne arbejde i flere år, kræver det, at arbejdsmarkedet også bliver tilpasset til det.

Ældre Sagen mener Alle bør have mulighed for et godt arbejdsliv, så længe de kan og vil.

Antallet af personer over 65 år på arbejdsmarkedet har generelt været stigende de seneste år.

De, der på grund af nedslidning ikke magter at arbejde længere, skal have mulighed for at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet.

128.000 personer over 65 år var i 2016 stadigvæk på arbejdsmarkedet. Det er 33.000 personer eller 35 procent flere end i 2010.

Et velfungerende og rimeligt pensionssystem skal sikre tilstrækkelig og tryg økonomi, når man ikke arbejder længere.

Stop modregning af feriepenge i pension Ældre Sagen får løbende henvendelser fra mennesker, som oplever, at deres feriepenge bliver modregnet i pensionen, når de går fra arbejdsliv til folkepension.

Det sker, fordi arbejdsgiveren har udbetalt og indberettet feriepengene for sent – altså efter at lønmodtagerne er fratrådt og overgået til pension.

18

Derfor henvendte Ældre Sagen sig i 2018 til Beskæftigelsesudvalget, som bad beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen forholde sig til problemet. Og han slog fast, at feriepengene ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen, så længe at pensionisten kan dokumentere, at pengene er fra før overgang til pension.

Torben Poulsen, Aalborg.

66 år og buschauffør ved Arriva, Nordjyllands Region.

Foto: Mike Kollöffel

Tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv Regeringen nedsatte den 31. maj 2018 en tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv.

Tidligere LO-formand Harald Børsting er formand for tænketanken.

Derudover er Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup sammen med syv andre blevet udpeget som sagkyndig, mens arbejdsmarkedets parter har otte medlemmer i tænketanken.

Tænketanken skal bl.a. komme med forslag til initiativer til at øge mulighederne for seniorer på arbejdsmarkedet og fjerne eventuelle barrierer for et længere arbejdsliv, så endnu flere har lyst og mulighed for at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

JEG KØRER BUSSEN, SÅ LÆNGE JEG KAN Torben Poulsen er 66 år og buschauffør hos Arriva. Han har ingen planer om at stoppe med at arbejde lige foreløbig. ”Jeg kører bussen, så længe jeg kan, og så længe Arriva har brug for mig.”

På spørgsmålet om han kører alle timer i døgnet, griner han lidt. ”Jeg har sagt, at mit kørekort ikke gælder om natten. Jeg kan godt, hvis det er tvingende nødvendigt, men vil helst ikke køre om natten.”

For ti år siden troede Torben Poulsen, at han skulle arbejde som blandmester resten af sit aktive arbejdsliv. Men da bygge- og finanskrisen kom i 2008, stod han og kolleger uden arbejde – fra den ene dag til den anden. ”Hvor går man hen, når man bliver fyret som 56-årig? Jeg havde da regnet med, at jeg skulle være i branchen de næste mange år frem,” siger Torben Poulsen. Han har været hos Arriva siden 2009, efter at driftslederen kontaktede ham og spurgte, om ikke ”de skulle snakke om noget arbejde”. ”Jeg har arbejdet, siden jeg var 13 år gammel, hvor jeg startede i landbruget. Siden arbejdede jeg med mange forskellige ting, også som chauffør ved Østhimmerlands busruter. Jeg er vant til at have noget at stå op til,” siger Torben Poulsen. ”Folk skal blive ved med deres arbejde, hvis de har lyst.

Men man skal ikke blive i sit arbejde, hvis man synes, det er en pestilens. Og så synes jeg, at det er godt, at indtægtsgrænsen for os pensionister er blevet hævet, selvom det gerne måtte være mere end de 100.000 kroner.” ÅRSMAGASIN 2017

19

INDSATSOMRÅDE 2

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder.

De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det andet indsatsområde er:

02

Vi vil bidrage til et sundt og aktivt liv – hele livet Motion og fysisk aktivitet har stor betydning for at holde sig i god fysisk form også som ældre. Det gør det lettere at klare hverdagens gøremål. Det er desuden med til at forebygge livsstilssygdomme og faldulykker. Ikke mindst er det med til at forebygge den ensomhed, som let følger, hvis man har svært ved at komme ud.

Sund og aktiv hos Ældre Sagen Ældre Sagens 215 lokalafdelinger har masser af tilbud om at dyrke motion i fælleskab med andre. Fx gymnastik, dans, træning i fitness­centre, stavgang, gå- og cykelture og motion i naturen.

Det er også muligt at dyrke motion, selv om formen eller kræfterne ikke rækker så langt. Her tilbyder lokal­afdelingerne bl.a. stole­ motion, korte gåture med rollator og duocykling og motion på plejehjemmet.

20

Ifølge Sundhedsstyrelsens Ældrepofil dyrker 25 procent af 60-69-årige aldrig motion. Tallet stiger til 31 procent af ældre over 70 år. Potentialet er dog til stede, for over halvdelen af de inaktive ældre har et ønske om at være fysisk aktive.

Ældre Sagen mener Alle bør have mulighed for at opretholde et godt helbred, både fysisk, mentalt og socialt.

Alle bør kunne deltage aktivt i samfundet så længe som muligt

Skovmotion for alle sanser

Foto: Hanne Rasmussen

Hanne Clausen fra Ældre Sagen Ærø står for aktiviteten ”Naturen som træningsrum”. Via skovfogeden har de af Naturstyrelsen fået tilladelse til at bruge et stykke skov til motion.

Væltede træer bruges som balancebomme, træstammer ”skubbes” til, stubbe bruges til steptræning og sten som vægte. ”Typisk deltager 8-12 i motion i skoven. Der kommer flest kvinder og indtil videre kun en enkelt herre,” fortæller Hanne Clausen.

Hun har lagt et program med opvarmning, styrketræning, balanceøvelser og udstrækning. Og så slutter de med nogle sanseminutter, hvor alle sidder stille og lytter til fuglene, indsnuser skovens dufte og mærker vinden suse i træerne. Holdet træner i skoven året rundt, uanset vejret.

En støttende arm på en gåtur

Foto: Lars Skaaaning

”Hvis jeg ikke havde dig, ville jeg blæse væk,” klukker 92-årige Gerda, der har et fast greb i Lisbeths hånd.

Det er blæsevejr, og Gerda går sin ugentlige tur med Lisbeth, der er frivillig motionsven i Ældre Sagen.

To granittrappetrin leder op til huset, hvor Gerda bor.

Efter et fald ned ad dem, hvor hun brækkede begge arme, tør Gerda ikke længere selv gå ud af sin hoveddør. Men med Lisbeths hjælp går det.

Livet som motionsven har stor betydning for ­Lisbeth.

Hun er altid glad og fyldt af god energi, når hun har været på gåtur med Gerda.

ÅRSMAGASIN 2018

21

INDSATSOMRÅDE 3

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder.

De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det tedje indsatsområde er:

03

Vi vil sikre stærk ­behandling, pleje og omsorg Ældre mennesker har bidraget til samfundet hele deres liv og fortjener bedst mulig omsorg og en værdig alderdom. Får de det? Kun godt halvdelen af befolkningen - 56 procent - mente i 2018, at der var værdighed på plejehjem og i hjemmeplejen. Det er en stigning i forhold til 2017, hvor

kun 49 procent mente, der var værdighed. Værdigheden på hospitaler er noget bedre, mener befolkningen.

Der er stadig plads til forbedringer, og Ældre Sagen vil fortsat kæmpe for mere værdighed både på plejehjem, i hjemmepleje og på sygehuse.

Mindre hjemmehjælp til de ældste Ældre Sagen mener Når helbredet bliver dårligere, skal et velfungerende sundhedsog plejevæsen træde til.

Sundhed og pleje i regioner og kommuner skal være præget af sammenhæng og af sundhedsfaglig kvalitet.

Forebyggelse og rehabilitering skal udbygges.

Der skal være hjælp og omsorg til dem, der har behov for dette.

22

De seneste ti år er hjemmehjælpen til ældre over 80 år b ­ levet ­beskåret med 25 procent.

Andelen af ældre over 80 år, der modtager hjemmehjælp, er faldet fra ca. 50 procent i 2008 til 35 procent i 2017. Det svarer til, at 19.000 færre over 80 år får hjemmehjælp. I samme periode er antallet af mennesker over 80 år steget med næsten 24.700.

Sundhedsstyrelsens ældreprofil viser, at der inden for de seneste ti år ikke har været en udvikling i retning af, at ældre er blevet sundere og raskere. Sund aldring kan derfor ikke forklare, at langt færre af de ældste ikke bliver visiteret til hjemmehjælp. Der er stadig en periode i slutningen af livet, hvor fysikken eller helbredet bliver svækket, og mange får brug for hjælp.

Der er brug for ekstra ressourcer til et voksende antal ældre, der får brug for hjælp og støtte til en værdig tilværelse – også efter de er fyldt 80 år.

Nødberedskab i ældrepleje og på sygehuse er hverdag Der er så få fastansatte i ældreplejen og blandt plejepersonalet på ­ sygehuse, at det til tider svarer til et nødberedskab.

Det afslørede konfliktvarslerne under forårets overenskomstforhandlinger. Her blev SOSU-­assistenter i ældreplejen og på sygehuse undtaget ved en eventuel lockout eller strejke, fordi afdelingerne er så dårligt bemandet, at de ikke kan gennemføre en konflikt. Det viser, hvor kritisk lav bemandingen er i ældre­plejen og på sygehuse.

Mangel på medarbejdere går ud over nogle af samfundets mest svækkede borgere, såsom ældre medicinske patienter eller beboere på plejehjem. Borgere, der har flere samtidige sygdomme, nedsat funktionsevne, højt medicinforbrug og forringet ernæringstilstand. Derudover har mellem 60 og 80 procent af beboerne på plejehjem demens. Ældre Sagen mener, at mangel på tid og medarbejdere er væsentlige årsager til, at

det ikke altid er muligt at yde en værdig pleje og omsorg til svækkede ældre med brug for hjælp.

Siden 2008 er antallet af personer visiteret til hjemmehjælp faldet med 20 procent Samlet set er der skåret ca. 6 millioner hjemmehjælpstimer til borgere over 65 år siden 2008.

Bemandingen på plejehjem er foruroligende lav. En undersøgelse lavet af FOA og Ældre Sagen viser, at der er op til 42 beboere pr. nattevagt på plejehjem.

For få varme hænder harmonerer efter Ældre Sagens mening dårligt med ambitionerne i demenshandlingsplanen og værdig­ hedspolitikken i alle kommuner.

Her har selvbestemmelse, indflydelse på eget liv og gode oplevelser i hverdagen været omdrejningspunktet.

Derfor opfordrer Ældre Sagen til, at der bliver ansat flere medarbejdere i kommunernes ældrepleje.

ÅRSMAGASIN 2018

23

INDSATSOMRÅDE 3

Pas på samfundets usynlige hær Mere end hver femte erhvervsaktive dansker må prioritere mellem at passe sit arbejde og at tage ansvar som pårørende til en nærtstående, der har brug for hjælp. Det viser en undersøgelse blandt pårørende mellem 18-70 år.

Som det er i dag, må pårørende selv finde en løsning på at få det til at hænge sammen med at passe et job. Nogle bruger deres feriedage og halve fridage.

Andre er nødt til at melde sig syge for at kunne tage med til vigtige samtaler, lægeundersøgelser og akutte behandlinger. Det lægger et massivt pres på de pårørende, som risikerer at miste deres arbejde eller selv at blive syge.

Der er derfor behov for en samlet national strategi for pårørende, der passer en syg fra deres familie.

Undersøgelsen viste bl.a.:

61 57 17

procent oplever, at de er nødt til at hjælpe med kontakt til myndigheder for at sikre den rette støtte til deres nærtstående

procent oplever, at de er nødt til at hjælpe, fordi den offentlige hjælp ikke er tilstrækkelig

procent overvejer at forlade arbejds­ markedet pga. pårørendeopgaver

16 9 42

procent har haft sygefravær pga. egne ­fysiske/psykiske problemer som ­konsekvens af deres pårørenderoll

procent har været nødt til at melde sig syge for at tage sig af pårørendeopgaver

procent kender ikke til mulighederne for at få hjælp og støtte fra offentlige myndigheder

Undersøgelsen er udarbejdet af KMD i samarbejde med Ældre Sagen, Pårørende i Danmark og Relabee.

Hjælp til pårørende Ældre Sagen lancerede i sommer en onlineguide til pårørende. Guiden er inddelt efter forskellige livssituationer og indeholder sektioner med gode råd, video, casehistorier og frivilligtilbud. Her kan pårørende få viden om indflytning på plejehjem, k­ onflikter i familien mv.

24

Derudover har Ældre Sagen oprettet Facebook-­ gruppen ”Netværk for alle os, der er pårørende”.

Her kan pårørende dele viden og erfaringer med andre — pårørende til pårørende.

Læs mere på aeldresagen.dk/pårørende

Demensvenlige lokalafdelinger Det er svært at leve med demens, både for den, der er ramt af demens, og de pårørende. Samtidig er demens stadig meget tabubelagt.

Mennesker med demens skal mødes af et lokalsamfund, der understøtter deres mulighed for at leve et værdigt liv. Ældre Sagens lokalafdelinger gør allerede i dag en stor indsats for mennesker med demens og deres familier - både i kraft af deres frivillige indsats og det politiske arbejde.

I Ældre Sagen vil vi gerne gøre endnu mere for mennesker med demens og sammen sikre, at Ældre Sagen lokalafdelinger bliver endnu mere demensvenlige. Vi har udviklet fire enkle anbefalinger, som flere og flere lokalafdelinger nu følger:

•• Lokalafdelingen vælger en ansvarlig for demensområdet, der har overblik over demensvenlige aktiviteter •• Lokalafdelingen har aktiviteter for demens­ ramte og/eller deres pårørende •• Lokalafdelingen rummer mennesker med demens •• Lokalafdelingen fremhæver information om demens på deres hjemmeside Vi starter med vores lokalafdelinger, men forudsætningerne for et demensvenligt samfund er, at endnu flere enkeltpersoner, institutioner, frivillige organisa­tioner og virk­­ som­heder i lokalsamfundet alle bidrager.

ÅRSMAGASIN 2018

25

INDSATSOMRÅDE 4

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder.

De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det fjerde indsatsområde er:

04

Vi vil skabe samvær og nærvær 50.000 mennesker over 65 år føler sig ensomme i hverdagen. Ensomhed kan være livstruende for det enkelte menneske og dyrt for samfundet.

Derfor skal ingen føle sig ensom. Ældre Sagens mange lokalafdelinger og frivillige inviterer ind til et

fællesskab på tomandshånd eller flere sammen. Derudover er Ældre Sagen en del af Folkebevægelsen med Ensomhed, hvor en række organisationer, institutioner og private er sammen om kampagnen ”Danmark spiser sammen”.

Samvær hos Ældre Sagen

Ældre Sagen mener

Ældre Sagens 215 lokalafdelinger tilbyder mange forskellige former for samvær og fælleskab. Fx besøgsvenner, spisevenner og gå-med-venner, der giver en støttende arm og følgeskab, hvis man har brug for hjælp til at komme på indkøb, en tur i skoven eller til sociale aktiviteter.

Derudover afholder Ældre Sagens frivillige en masse arrangementer, såsom rejser, udflugter, foredrag, fællesspisning, kreative værksteder og litteratur- og sprogkredse. I 2018 blev det til i alt 86.000 arrangementer.

Vi vil skabe livskvalitet gennem samvær og nærvær.

26

Vi vil forebygge og begrænse ensomhed.

Foto: Nadia Back Krahmer

Besøgsvenskab har ingen alder 31-årige Signe Skriver har mistet sine bedsteforældre og savnede at have ældre mennesker omkring sig. Derfor kontaktede hun Ældre Sagen og blev frivillig besøgsven. ”Jeg nyder at komme ind i den her boble af tid, hvor vi ikke skal nå noget. Det er spændende at høre gamle historier og tale med en, der har oplevet livet,” siger Signe.

Efterhånden som hun og Birthe på 86 år har lært hinanden at kende, kan de både diskutere og lave sjov med

hinanden. Signe er altid glad, når hun tager fra Birthe. For selvom hun har et fuldtidsjob og en stor omgangskreds, giver de ugentlige aftaler hende noget helt særligt: ”Det er en lige så stor gave for mig som for Birthe, når vi er sammen. For nylig talte vi om Vesterbro, hvor jeg bor.

Birthe kunne ikke forstå, at jeg ikke kendte ostebutikken på Istedgade. Det viser sig, at den lå der for mange år siden. Så blev vi lige mindet om, at der er 55 år imellem os.”

Vi bekæmper ensomhed og spiser sammen Hvert år i uge 17 lægger de fleste af Ældre Sagens lokalafdelinger bord til spisearrangementer over hele Danmark.

Det skete også i 2018, hvor omkring 20.000 mennesker spiste sammen. Vi gentog succesen i uge 45, hvor 90 af Ældre Sagens lokalafdelinger stod bag 100 arrangementer. Ca. en tredjedel arrangerede sammen med andre or-

ganisationer, og på den måde kan vi nå flere i målgruppen af ensomme.

Endnu vigtigere er det, at næsten 80 lokalafdelinger har faste spisefællesskaber på programmet, og mange steder arbejdes der sammen med andre lokale aktører, hvilket yderligere styrker fællesskabet.

ÅRSMAGASIN 2018

27

INDSATSOMRÅDE 5

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder.

De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det femte indsatsområde er:

05

Vi giver det videre Ældre bidrager positivt til det danske samfund. Det mener 86 procent af befolkningen i en måling, som Ældre Sagen har foretaget. Og vi er enige. Ældre bidrager ikke kun i forhold til jævnaldrende, men også til børn og unge.

Unge og ældre generationer har masser at tilbyde hinanden. Ældre

generationer har livserfaring og kulturel viden at trække på og give af, som er guld værd for yngre generationer. Vi arbejder derfor på at få fremtidens og nutidens ældre til at mødes og tale sammen.

Generationsmøde i Ældre Sagen Mere end 670 er frivillige på skoler og i børnehaver, hvor de blandt andet læser højt, hjælper med lektier og hygger om børnene. 61 af Ældre Sagens lokalafde­ linger tilbyder forskellige former for generationsmøder i 46 kommuner.

Derudover samarbejder Ældre Sagen med foreningen 4H, hvor frivillige fra Ældre Sagen er instruktører på madskoler for børn i skolernes ferier. I sommeren 2018 gav 108 frivillige madglæden videre til 2.300 børn fordelt på 123 madskoler.

Ældre Sagen mener Vi ønsker, at de generationer, vi repræsenterer, giver af deres tid og deler ud af deres livserfaring, kompetencer, historisk og kulturel viden.

Vi ønsker at være i dialog med yngre generationer.

Vi ønsker, at ældre anerkendes for deres bidrag og styrke.

28

FRIVILLIGE PÅ SKOLER

Foto: Sofie Stroyer

gør læsning til leg Over hele landet nyder skolebørn godt af frivilliges indsats i projekt ”Superkræfter”. En af de frivillige er Annie Greve, som er med på Dyvekeskolen på Amager.

Her bidrager hun sammen med andre frivillige læsevenner til, at børn i børnehaveklasse og op til 2. klasse får lyst til at læse mere. Hver onsdag kommer Annie Greve i to timer. ”I 37 år har jeg arbejdet som børnehaveklasselærer. Da jeg gik på pension, syntes jeg, at det var meget svært at stoppe, for jeg har altid kunnet lide at arbejde med børn. Så jeg blev rigtig glad, da jeg hørte om projektet,” siger Annie Greve.

Ud over at blive bedre til at læse skal projektet også styrke børnenes ordforråd og selvtillid.

Det er primært frivillige fra Ældre Sagen på Amager, som bidrager til ­Superkræfterne.

Hvad drømmer du om?

Livet skal fortsat leves, selvom om man er flyttet på plejehjem. Og der skal fortsat være plads til at drømme og ønske sig nye ting. Drømmebogen fra Ældre Sagen sætter fokus på netop det.

I løbet af et par måneder besøgte elever fra 3. klasse plejehjemsbeboere og talte med dem om deres drømme. Med sig havde de en Drømmebog med forskellige spørgsmål – og en nysgerrighed og spørgelyst, som kun børn kan have.

En beboer drømte om at få besøg af spejderne. Det resulterede i, at en spejderleder blev inviteret forbi og lavede snobrød og skumfiduser på bål sammen med beboerne og børnene. En anden drømte om at rejse til Thailand. Det blev klaret med virtual reality-briller og thailandsk mad og øl fra den lokale thai-restaurant sammen med resten af plejehjemmets herreklub.

Ofte er drømmene dog ret ydmyge – som fx at bage en kage, spille badminton eller få frikadeller til frokost.

Drømmebogen er startet som et pilotprojekt med plejecenter Lundehaven og Skovlunde Skole Syd i Ballerup Kommune. Ældre Sagen håber, at idéen vil brede sig til andre plejehjem i Danmark.

ÅRSMAGASIN 2018

29

RÅDGIVNING

En vigtig linje

for pårørende

30

Ældre Sagens rådgivning modtog 34.000 opkald sidste år. Vores fagpersoner hjælper medlemmer såvel som ikke-medlemmer med sociale, økonomiske og juridiske forhold.

Demens er et af de områder, hvor rådgivningen yder målrettet støtte.

H

vad gør man, hvis ens mor viser tegn på demens, og hun ikke vil til lægen? Hvilke kommunale tilbud er der for støtte og aflastning, hvis ens ægtefælle først har fået konstateret en demenssygdom?

En demenssygdom vender op og ned på tilværelsen og ændrer livet for altid. Både for det enkelte menneske, der er ramt af hjernesygdommen — men i høj grad også de pårørende, som skal tage stilling til en række forhold.

Klarhed i en ny virkelighed Jytte Hansen sidder som demensrådgiver klar, når pårørende ringer ind til rådgivningen. ”Det er meget ofte kaotisk for den pårørende, der ringer herind. Mange oplever at støde panden mod en mur.

Min fornemmeste opgave er derfor at anerkende den pårørende, skabe klarhed og give handlemuligheder,” fortæller Jytte.

Jytte Hansen er uddannet sygeplejerske og har 20 års erfaring inden for området. Hun har bl.a. været demenskonsulent i Københavns Kommune, hvor hun var med til at udvikle og implementere forløbskoordination for mennesker med demens. Forløbskoordinationssystemet skal sikre sammenhæng i et demensforløb.

Altid på forkant Demens er en uhelbredelig fremskridende svækkelse, der stiller store krav til pårørende om at være på forkant hele tiden. Det forsøger Jytte Hansen så vidt muligt at hjælpe med. ”Når der er en diagnose, skal man til at tænke ud i fremtiden. Der er rigtig mange ting, man skal tage højde for som pårørende. Jeg finder både telefonnumre frem og bliver helt konkret alt efter situationen,” forklarer hun.

Juridisk hjælp Jytte Hansen får mange forskellige henvendelser – alt fra pårørende helt tidligt i sygdomsforløbet, der er i tvivl om

de pludselige snigende adfærdsændringer til pårørende, som er langt inde i forløbet og skal tage stilling til fuldmagter.

Og netop spørgsmål om fuldmagter og konkrete juridiske problemstillinger får Jytte hyppigt. Hun henviser til rådgivningens jurister, som sidder klar til at hjælpe med udgangspunkt i de nyeste regler i lovgivningen.

Torsten Lenstrup har en mastergrad i jura og rådgiver om juridiske og økonomiske forhold. I 2017 trådte en lov i kraft om fremtidsfuldmagter, der skal styrke borgernes ret til selvbestemmelse over fremtidige personlige og økonomiske forhold. Med loven kan man som borger selv udpege en eller flere repræsentanter til at varetage ens interesser og træffe beslutninger på ens vegne, når man ikke længere selv er i stand til det.

Fremtidsfuldmagter og andre fuldmagter er derfor et tilbagevendende emne i rådgivningen. Fx når pårørende ringer ind for at få hjælp til at oprette fuldmagt på vegne af personen med en fremskridende demenssygdom. ”Vi får rigtig mange opkald om fuldmagter og fremtidsfuldmagter, også fra pårørende til mennesker med demens. Det handler om at passe på hinanden og drage omsorg for sine pårørende, når de ikke længere selv kan,” siger Torsten Lenstrup.

Ældre Sagens rådgivere sidder klar til at besvare spørgsmål alle ugens dage. Rådgivningen og telefonopkaldet er gratis.

Rådgivningen udgiver også ”Værd at vide”.

En håndbog med svar på spørgsmål om de nyeste ­satser, love og ændringer om sociale, økonomiske og juridiske forhold. Bogen udkommer i en ny udgave hvert år og kan også findes elektronisk på aeldresagen.dk/vav.

ÅRSMAGASIN 2018

31

MIN ALDER

DEN BEDSTE ALDER Ældre Sagen har talt med fire mænd og kvinder fra hver sit årti om alder.

Alle aldre har noget godt og skidt med sig

Hvad er den bedste alder for dig? ”Jeg er skruet sådan sammen, at jeg hele tiden tænker, at jeg er i den bedste alder. Livet var ikke bedre, da jeg var 28 eller 34 år. Et par gange om ugen møder jeg sætningen fra andre: ”Nu er vi jo også blevet ældre.” Sætningen hentyder til, at jeg ikke længere må gøre dit og dat. Men jeg har ikke tid i mit liv til at ligge under for de uskrevne regler om, at du ikke må gå i byen som 40-årig.

Jeg vil ikke lade mig styre af, hvad andre mener, jeg må og ikke må.

Jeg er blevet bedre til at vælge til og fra. Det gælder mad, drikke, hvem jeg ses med, hvor jeg tager på ferie og så videre. Den viden og erfaring kan du ikke købe dig til.

Ulemperne er, at der på et tidspunkt starter et fysisk tilbagetog, som bestemt ikke er fedt.”

Er du begyndt at tænke mere over din alder, jo ældre du bliver? ”Ja, desværre. Jeg er begyndt at tænke over, at jeg har mere tid bag mig end foran mig, men det minder mig om at holde nysgerrigheden intakt og stadig komme ud at rejse, mens tiden er der.

Min yngste datter er 12 år, og jeg har arbejdet dedikeret med ikke at

falde tilbage fysisk, så vi stadig kan spille fodbold sammen. Jeg vil til evig tid slås for ikke at blive en sur, gammel mand.”

Hvorfor siger du ”desværre”? ”Mit yndlingsudtryk er ”mæt af dage”, som i mine øjne betyder, at du har prøvet nok i livet og er tilfreds. Men jeg ved ikke, om jeg kan nå til det stadie, for jeg kan blive stresset, når jeg tænker over alle de steder, jeg ikke har set endnu, eller restauranter, jeg ikke har besøgt. Balancen mellem at bevare livsmodet og samtidig være tilfreds med, hvad du har oplevet, er en svær balance for mig.”

Foto: Scanpix

Ordene kommer fra 54-årige Dan Rachlin, der er kendt som både radio-, tv-vært og dj. Af og til vender han stadig plader til fester fredag og lørdag aften. For ham er det vigtigt, at alderen ikke sætter en stopper for, hvad han vil med sit liv.

Alder er kun et tal Jeg har arbejdet stort set døgnet rundt de sidste 20 år, så på den måde har jeg nedprioriteret nogle af mine interesser og gjort de vigtigste ting med min familie og venner.”

Hvad er den bedste alder for dig? ”For mig er alder kun et tal. Jeg gør de ting, jeg har lyst til, og har et spændende job. Det er et privilegium, for det er ikke alle mennesker, der har det sådan.

Jeg kan godt mærke, at jeg er mindre fysisk stærk end tidligere, men så er der andre ting, som jeg stadig kan være med til eller får lyst til at prøve. Min mand og jeg blev bedsteforældre sidste år. Det er en fantastisk gave at kunne nyde tid med børnebørn og en god måde at kunne aflaste sine børn på.

Er 61-årige Grete Christensen den samme person, som da hun var 51 år? ”Der er ikke den store forskel på at være 51 eller 61. Jeg tænker positivt og bruger de muligheder, jeg har.

Da jeg var 25 år, var det en periode uden store bekymringer og med mindre ansvar, end jeg har nu. Jeg var urørlig og usårlig.

Jeg tror stadig, at alt er muligt, men hvis jeg selv skal sige det, er jeg blevet mere rummelig og tålmodig. Tiden har lært mig, at det en gang imellem godt kan betale sig at give vejen til resul-

32

tater lidt mere tid. På den måde skal det hele nok lykkes til sidst.”

Hvordan har du med at blive 70, næste gang du fylder rundt? ”Jeg håber bestemt, at jeg bliver 70 år, og jeg er sikker på, at 70’erne også er fede. Jeg har set mange 70-årige personer, der lever et stærkt liv, så det håber jeg, at jeg også kan.

Det er fantastisk at komme ud at rejse, og der er stadig dele af verdenen, som jeg gerne vil se. Jeg er også fascineret af at dyrke sport, så de kommende år skal jeg prøve at sejle havkajak, padle på et surfbræt, og når der bliver tid til det, skal jeg synge i kor igen.”

Foto: Dansk Sygeplejeråd

Den 61- årige sygeplejerske Grete Christensen har siden 2009 været formand for Dansk Sygeplejeråd. Hun synes, det er på tide at begynde på sine fritidsinteresser igen.

Jeg er ikke gammel, men fuldvoksen

Hvad er dine tanker om alder? ”Alder plager mig ikke. Jeg er en løbe-idiot, så jeg løber meget, men jeg kan ikke længere præstere det samme som før. Jeg har en plan om at løbe, indtil jeg er den sidste, der kommer i mål. Men jeg tror, at jeg har masser af tid endnu. Min læge har ofte spurgt, om jeg har kigget på min dåbsattest og set, hvor gammel

jeg er, men for mig er det vigtigt, at jeg ikke giver op, selvom jeg er gammel.”

Hvad har været det bedste årti for dig indtil videre? ”Hvis jeg skal vælge, var den bedste tid, da jeg var i 50’erne, hvor man har opnået en fantastisk erfaring, både fagligt og i livet. Én ting, som jeg har lært af mine kræftoperationer er, at jeg er blevet resistent, når andre brokker sig. Jeg hører fx om familiekonflikter og tænker, at livet er for kort til at brokke sig i tide og utide. Jeg kan ikke lære andre at tænke positivt, men jeg vil stadig opfordre alle til at bruge mindre energi på at være negative.”

Det lyder ikke til, at du føler dig som en mand på 74 år? ”Nej, jeg lever, som jeg altid har gjort.

Det lyder højrøvet, for jeg kan godt se realiteterne i øjnene, men jeg føler ikke, at jeg har de store problemer med at blive ældre.

Da jeg fyldte 65, spurgte en journalist mig, hvordan det var at blive gammel. Men jeg var sgu ikke gammel. Jeg var fuldvoksen.

Når du bliver 65 år, bliver du sat i bås og set som gammel. Men i en alder af 74 år er jeg en moden, fuldvoksen mand. Jeg kan både være 50, 60 eller 74 inde i mit hoved.”

Foto: Børnerådet

Når andre begynder at se de negative sider og brokker sig, vender 74-årige Per Larsen det døve øre til. Den tidligere politiinspektør ved Københavns Politi og nu vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse har været igennem tre kræftoperationer, og derfor er han opsat på at tænke positivt.

Alder er ikke skræmmende

Hvad er dine tanker om alder? ”Da jeg fyldte 80, morede jeg mig og tænkte: ”Nåede jeg virkelig den alder?”

Som lille sagde jeg, at folk var gamle, når de var 70. Det må du ikke sige i dag.

I stedet skal vi bruge ordet ”ældre”. Det er et tåbeligt udtryk, for ”ældre” siger ikke noget om, hvor gammel du er. Du kan være ældre som femårig, fordi du er ældre, end da du var fire år.

Hvis du er bevidst om din alder og ikke har værre skavanker, er alder ikke skræmmende, med mindre du er bange for døden.”

Er du bange for døden? ”Nej, jeg tør se døden i øjnene. Det kan godt være, at du som ung fortaber dig i nuet, men hvis du har fået lov til at leve et godt liv med udfordringer og kærlighed, tror jeg ikke, at du bliver bange for døden.

Sidste sommer overhalede en cyklist mig indenom og snittede mit forreste dæk, så jeg væltede. Jeg har nogle stærke knogler, for der skete ikke noget brud. Men det var tankevækkende: kan det virkelig være rigtigt, at livet skal leves farligt?

Derfor er jeg holdt op med at cykle inde i København. I stedet bruger jeg offentlig transport eller min bil.

Det ærgrer mig vildt, for jeg elsker at cykle. Men jeg elsker også livet i så høj grad, at jeg hverken vil miste det eller lade mig invalidere.”

Hvad har været det bedste årti for dig indtil videre? ”Da jeg var mellem 50 og 75 år. Jeg har haft en masse gode oplevelser på teatret, men på det tidspunkt begyndte jeg at kigge mere på historiefortælling og musik, som jeg har været fascineret af, siden jeg var helt ung. For mig er der stor tilfredsstillelse i at lave og forme tingene, som jeg synes, de skal være. Hvor jeg ikke retter ind i en rolle, men jeg kan få lov til at lave mine egne tekster og historier.

I dag laver jeg ikke mere teater, men er gledet fuldstændig over i at stå på scenen og fortælle publikum historier.

Jeg bliver ved, så længe folk gider høre og se mig.”

ÅRSMAGASIN 2018

33

Foto: Wilfred Gachau

Den 81-årige skuespillerinde, instruktør og historiefortæller Vigga Bro mener, at hver alder har sin ynde og krav på respekt.

Det mærkede hun for alvor, da en cyklist snittede hendes cykel og væltede hende.

FRIVILLIG

Frivillige skaber livskvalitet

Æ

ldre Sagens frivilli­ ge er vores vigtig­ ste råstof. Vi har mere end 19.000 frivillige, der yder en kæmpe indsats med ét fælles mål: at flere kan have et godt liv – hele livet. De en­

gagerer sig lokalt og tilbyder forskellige former for samvær, hjælp, kurser, aktiviteter og ar­ rangementer. Og det er deres fortjeneste, at vi kan hjælpe i hele Danmark. for, at flere kan have et godt og værdigt liv.

Sorg- og livsmodsgrupper 79 frivillige i sorg- og livsmodsgrupper tilbyder hjælp og støtte til at bearbejde sorgen for dem, der har mistet en ægtefælle, en nær ven eller et barn.

I alt stod frivillige bag

Skole- og børnehavevenner 670 frivillige er i kontakt med omkring 5.000-6.000 børn i skoler og børnehaver. De hjælper med lektier og i skolekøkkenet, og de spiller spil, læser højt og hygger om børnene.

34

86.000

arrangementer i 2018.

Det var alt fra rejser og udflugter til foredrag, spisearrangementer, litteratur- og sprogkredse og kreative værksteder.

Motion

2.725

motionsfrivillige sørger for sved på panden hos stærke og svage ældre.

På plejecentre

1.100 frivillige skaber liv på landets plejecentre – de hygger og inviterer på ture.

5.000

698 frivillige aflaster pårørende til demens­­ramte, så de kan få et pusterum i en hverdag, der ofte kan være hård.

lokal

afdelinger

2.715

frivillige fordeler, leder, administrerer og koordinerer i de 215 lokalafdelinger.

er frivillige i besøgstjenesten, der er den største og ældste aktivitet i Ældre Sagen.

Vejleder 143 frivillige vejleder om hjælp og pleje, overgang fra arbejdsliv til pension, henvendelser fra kommunen og meget mere.

Hver sjette dansker hjælper lige nu et ældre menneske

Bisidder 368 frivillige hjælper som bisiddere til vigtige samtaler med offentlige myndigheder, sagsbehandlere, visitator, læge eller andre.

Spisevenner deler et måltid med ældre, der bor alene, eller med beboere på plejecentre.

300

frivillige ved aftenmåltidet

1.200 frivillige ringer og siger godmorgen hver dag til 12.000 ældre, der bor alene.

Besøgsvenner

Demensaflastere

215

Tryghedsopkald

Hjælpende hænder 705 frivillige hjælper med små praktiske opgaver i hjemmet, som ikke kræver professionel assistance – såsom at skifte en pære eller at hænge et billede op.

Vil du være frivillig?

Se mere på aeldresagen.dk/ blivfrivillig eller ring til din lokalafdeling

1.933

it-frivillige tilbyder hjælp i it-caféer og på kurser over hele landet.

Vågetjeneste 700 frivillige våger over døende – alene i 2018 sad de hos 763 døende i 12.312 timer.

ÅRSMAGASIN 2018

35

RESSOURCER

Vi har stadig

vokseværk Ældre Sagen oplevede i 2018 en større medlemstilgang end forventet. Også antallet af frivillige er steget, om end ikke med helt så mange som ønsket.

Antallet af aktive frivillige i Ældre Sagen er de sidste otte år steget fra knap 11.000 til 19.600, svarende til en vækst på over 78 procent.

Vi havde sat et ambitiøst mål om at nå 20.000 frivillige i 2018, og det nåede vi ikke helt. Væksten i antallet af frivillige fulgte desværre ikke med medlemsvæksten i 2018. En del af årsagen er, at behovet for at lære at komme på nettet blandt den nye generation af ældre er mindre end tidligere, hvilket har fået en del it-frivillige til at stoppe.

Målet for 2019 er at slutte året med mindst 20.000 frivillige, hvilket er en stigning på 400 personer.

Der er mange ressourcer, megen ældrestyrke, i den ældre del af befolkningen, inklusive vores egne med-

36

lemmer. Selvom vi ikke nåede ambitionen om 20.000 frivillige i 2018, er vi lykkedes med at have den samme procentdel af vores medlemmer som frivillige, som vi plejer – nemlig 2,3 procent. Og det er lykkedes, selvom vi fik en større medlemstilgang end forventet. Det er således også blandt medlemmerne, at vi i 2019 håber at rekruttere flere frivillige.

En større folkelig forankring Vi har frem til årsskiftet 2016-2017 oplevet et tiår med en kraftig medlemstilgang, hvor medlemstallet er vokset med 4-6 procent årligt. Vores medlemsandel for befolkningen over 50 år er nu på 36 procent. Ser vi på befolkningen på 60 år og derover, er 52 procent medlem af Ældre Sagen.

Det er ikke realistisk at forvente den samme medlemstilgang i de kommende år.

Det er vigtigt for os at appellere til de nye generationer, der vokser ind i vores målgruppe. Vi har i 2018 haft en ambition om at have en medlemsandel på 14,7 procent blandt 50-64-årige. At fastholde en sådan medlemsandel er mere ambitiøst, end det umiddelbart lyder, fordi vi danskere føler os yngre, og fordi pensionsalderen rykker sig længere og længere væk fra denne aldersgruppe.

Vi mister hvert år omkring 30.00040.000 medlemmer, heraf omkring halvdelen på grund af dødsfald. Medlemstilgangen i 2018 blev dog bedre end forventet med 32.000.

Ældre Sagen har de mest loyale støtter Med en andel på 82 procent, der ville støtte igen, har Ældre Sagen de mest loyale støtter blandt danske NGO’er. Det viser en analyse, Voxmeter foretog i 2018.

Med denne andel ligger Ældre Sagen henholdsvis 10 og 20 procentpoint foran de næste to på listen, som er Kræftens Bekæmpelse med 72 procent og Læger uden Grænser med 63 procent.

Ressource-barometer Målpunkt

Hvorfor er dette vigtigt?

Resultat 2016

Resultat 2017

Ambition 2018

Resultat 2018

Ambition 2019

Antal registrerede frivillige

Flere frivillige betyder flere aktiviteter og hjælp til flere

18.216

19.232

≥ 20.000

19.598

≥ 20.800

Frivillige ift. medlemmer

Vi ønsker at udvikle antallet at frivillige i takt med medlemsudviklingen

2,31 %

2,36 %

≥ 2, 41 %

2,31 %

≥ 2,42 %

Antal medlemmer ultimo året

Flere medlemmer er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed. Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden

787.062

814.854

≥ 831.000 846.600

≥ 860.000

Medlemsandel i befolkningen på 50 år og derover

Viser, hvor stor gennemslags­kraft Ældre Sagen har i forhold til sin primære målgruppe

35,2 %

35,9 %

≥ 36,1 %

36,9 %

≥ 37,1 %

Medlemsandel i befolkningen 50-64 år

Viser, i hvor høj grad Ældre Sagen kan tiltrække yngre del af målgruppe

14,8 %

14,8 %

≥ 14,5 %

15,0 %

≥ 15,0 %

Gentegnings­procent ved halvårlig kon­tingent­ opkrævning

Tegn på loyalitet og tilfredshed hos vores medlemmer

96,7 %

96,8 %

≥ 96,6 %

97,1 %

≥ 96,7 %

Antal nye medlemmer (bruttotilgang)

Viser evne til at tiltrække nye medlemmer

71.202

67.708

≥ 55.000

75.814

≥ 58.000

Frivillige

Medlemmer

ÅRSMAGASIN 2018

37

BESTYRELSEN

Ældre Sagens

landsbestyrelse

Ebbe Johansen, Gråsten Deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2006 samt bestyrelsesarbejde i flere organisationer. Uddannet civilingeniør – har arbejdet i udlandet. @: ej@danskill.dk

Birger Rasmussen, Nexø

Anne Grethe Krogager, Greve

Næstformand. Aktiv på havet i 30 år som fiskeskipper. Deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2007 samt bestyrelsesarbejde i flere foreninger. @: birger.rasmussen@outlook.dk

Deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2011 samt i flere foreninger. Uddannet korrespondent. @: ag.krogager@gmail.com

38

Kai Nørrung, Allerød Uddannet HD i organisation og arbejdssociologi med speciale i politologi. Deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2005. @: kainoerr@hotmail.com

Der er ni medlemmer i Ældre Sagens bestyrelse.

Valgperioden er på tre år, og valget finder sted ved det ordinære delegeretmøde hvert år i november.

Hans Christian Rask, ­Vordingborg Har deltaget i det lokale bestyrelses­arbejde i Ældre Sagen siden 2011. Uddannet ungdomslærer. Har arbejdet som direktør og instruktør. @: hcrask@live.dk

Foto: Emil Hornstrup Jacobsen

Bodil Wöhnert, Esbjerg Uddannet bibliotekar. Har arbejdet med informationsformidling, teknologi og organisationsændringer og fungeret som udviklingskonsulent. Har været aktiv i organisationsarbejde og deltaget i forskellige udviklingsprojekter.

Aktiv i Ældre Sagen siden 2015. @: bwohnert@mail.tdcadsl.dk

Finn Lindekilde, ­Kerteminde Arbejdet med udvikling og oprettelse af nye aktiviteter indenfor såvel det social humanitære og kreative. Aktiv i Ældre Sagen siden 2016. @: lindekilde48@live.dk

Preben Staun, Herning Landsformand. Har gennem flere år deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde. Medlem af landsbestyrelsen siden 2015. Uddannet lærer, tidligere kommunaldirektør og haft frivilligt arbejde inden for idrætten og bestyrelsesposter i Danmarks Idrætsforbund. @: ps.lb@aeldresagen.dk

John Kirstein, Sindal Uddannet lærer og har haft bestyrelsesarbejde i flere foreninger. Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2014. @: kirstein.sorensen@gmail.com

ÅRSMAGASIN 2018 2017

39

REGNSKAB

God økonomi sikrer, at Ældre Sagen kan hjælpe flere Her får du de vigtigste tal i Ældre Sagens årsregnskab.

Ældre Sagen skal ikke skabe overskud. Vi er en non-­ profit-organisation og meget bevidste om at forvalte indtægterne fra medlemmerne på en ansvarlig og forsvarlig måde. Indtægterne skal skabe størst mulig værdi i forhold til vores – og medlemmernes – overordnede mål:

Hovedtal (mio. kr.)

at bidrage til et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv hele livet.

Med en god økonomi kan vi hjælpe og rådgive flere – og vi kan ældrepolitisk påvirke endnu mere både på landsplan og lokalt.

2014

2015

2016

2017

2018

178,5

199,9

206,6

217,1

217,2

0,05 %

Lokale og regionale udgifter

51,5

61,5

61,1

64,6

66,2

2,48 %

Landsdækkende udgifter

54,7

59,4

65,1

64,3

66,2

2,95 %

Medlemsrelaterede udgifter

52,6

59

60,6

63,3

65

2,69 %

158,8

179,9

186,8

192,2

197,4

2,71 %

19,7

20

19,8

24,9

19,8

-20,48 %

5

25,4

2,9

1,6

2,4

50 %

174,4

169,3

237,9

288,8

294,7

2,04 %

49,5

77,9

78,1

78,3

78,7

0,51 %

119

125

130

129

135

4,65 %

708.768

751.352

787.062

814.854

846.600

3,9 %

Samlede indtægter

Udgifter i alt Driftsresultatet Årets resultat Aktiver Egenkapital i alt Antal ansatte i sekretariatet Medlemsantal ved årets udgang

40

Ændring

Arv 1% Bidrag og tilskud mv. 7% Øvrige indtægter 3%

Indtægter I 2018 blev Ældre Sagens indtægter på 217 mio. kroner. Medlemmerne er kernen i vores økonomi.

90 ­procent af indtægterne kommer fra medlemmerne som kontingent, bidrag fra lotteri og arv.

Kontingentet har været uændret siden 2014, og i runde tal koster det 20 kroner om måneden at være medlem hos os. I 2018 steg antallet af medlemmer med næsten 4 procent til 847.000 medlemmer.

Det betyder, at vores indtægter fra kontingenter steg med 4 procent til 184 mio. kroner.

Lotterier 4% Medlemskontingent og -gaver 85%

FORDELING AF ­INDTÆGTER 2018

Udgifter Indtægterne bruges på foreningens formål: at bidrage til et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv hele livet.

UDGIFTERNES FORDELING 2018

Vores udgifter er fordelt på tre næsten lige store områder: lokale aktiviteter, service til vores medlemmer ( fx produktion af Ældre Sagens blade) og landsdækkende aktiviteter ( fx medlemsrådgivning, ældrepolitiske undersøgelser, løn til ansatte).

Sådan fordeler vores udgifter sig:

Medlemsrelaterede udgifter i alt 33% Lokalt relaterede udgifter i alt 33% Landsrelaterede udgifter i alt 34%

Årets resultat Ældre Sagens aktiviteter og passiver er i løbet af 2018 steget fra 289 mio. kroner til 295 mio. kroner. Det skyldes, at vi har investeret i et nyt hus på Islands Brygge i København, som skal give plads til både sekretariat og frivillige fra hele landet. Vi flyttede ind i vores nye domicil i april 2018.

Hele Ældre Sagens regnskab Du kan læse Ældre Sagens samlede regnskab for 2018 på: aeldresagen.dk/aarsrapport

ÅRSMAGASIN 2018

41

Foto: Lars Skaaning

De hvide engle Året rundt hopper ”De hvide engle” i havet ved Dyreborg på Sydfyn.

13 kvinder og en mand møder hver dag kl. 17 op på stranden iført hvide badekåber – og pandelamper i den mørke tid. Efter en hurtig omklædning tripper de ud i vandet. ”De hvide engle” har eksisteret i 16 år. Navnet er valgt, fordi en fisker med lune undrede sig over de hvide skikkelser med lamper, der bevægede sig rundt i vandkanten.

42

Ã…RSMAGASIN 2018

43

Vidste du, at … Ældre Sagen har 847.000 medlemmer, hvoraf der pr. 31. december 2018 er 151 medlemmer på 25 år og derunder. Mens der er 412 medlemmer på 100 år eller derover.

Gennemsnitsalderen på et medlem er næsten

72 år

19.600

mennesker er frivillige

Med et oplag på

604.000

er Ældre Sagens medlemsblad Danmarks største postomdelte medlemsblad.

i Ældre Sagens 215 lokalafdelinger

Mere end

120.000

114.000

har hentet appen Ældre Sagen Tilbud, som giver nem adgang til medlemstilbud og rabatter.

mennesker synes godt om Ældre Sagen på Facebook

280.000

Mere end bruger vores hjemmeside hver måned.

De søger især information om ældrecheck, efterløn og folkepension. aeldresagen.dk

WWW..................

Ældre Sagens rådgivning

modtog mere end 34.000 opkald med spørgsmål om alt fra gæld over demens til dødsfald, pension og meget andet.

Der har i 2018 været 86.000 arrangementer i lokalafdelin­gerne