Ældre Sagen MEDLEMSBLADET februar 2022

MEDLEMSBL ADET | FEBRUAR 2022

Plakatkunst

Husker du Ib Antoni?

Side 67

Pårørende

Under stort pres Side 47

Skal vi lege?

Børn leger ikke som før Side 76

PER WENNICK

MØDE MED FORTIDEN SIDE 19

ANNONCE

Man ringer da kun efter Falck, hvis det er alvorligt ”Min mor og far havde Falck -abonnement, og der kan jeg huske, at de sagde, at man kun benyttede det, hvis det var virkelig alvorligt.

Og det har jeg nok taget med mig.”

Det fortæller Inge Wessing, der de seneste 55 år har været abonnent, men kun har brugt sygetransporten de seneste syv-otte år.

Det var hendes søn, der overbeviste hende om, at hun altså godt måtte bruge Falck, selv om det ikke var en krisesituation, og nu bruger 84-årige Inge Wessing sygetransporten, når hun for eksempel skal fra sit hjem i Hørsholm til Hillerød Sygehus, hvor hun regelmæssigt går til tjek med en knæskade.

”Det er fantastisk. Fungerer så fint, og de ringer altid ti minutter, før de kommer, så jeg kan nå at være klar,” fortæller Inge Wessing, der altid får en hyggelig snak med Falck-redderne. ”Jeg har arbejdet i en bank, og der snakker man jo fra morgen til aften.

Nu er der ikke lige så mange at snakke med, så det er vidunderligt at udveksle historier, når man alligevel sidder i bilen.”

En af dem, som Inge Wessing kan møde på sine ture frem og tibage mellem sygehuset, er redder Charlotte Marie Nilsson, der hver dag kører mellem 12 og 20 ture med kunder som Inge Wessing.

Eller som Inge Wessing beskriver det: ”De har det der gen, der skal til, for at arbejde hos Falck.” ”Det er helt umuligt at gå hjem fra arbejde uden at være glad. Det er et så givende job. Der bliver snakket og grinet og grædt og sunget i min bil,” fortæller Charlotte Marie Nilsson.

Hun kører for station Hvidovre, og der kan både være ture til nærområdet eller til Odense på programmet, når hun møder ind.

Det kan være ture, hvor kunden skal til et rutinetjek hos tandlægen, men det kan også være meget mere alvorligt, hvis hun for eksempel kører med en terminalt syg kræftpatient.

Hendes indstilling er at møde kunderne, hvor de er. Om de er kede af det, nervøse eller vrede. ”Jeg siger: Du skal bare komme ud med det. I min bil må man gerne bande og svovle også. Og så bruger jeg lige lidt ekstra tid, hvis der er en, der har det svært. Nogle gange er det bare lige at sidde med dem og holde dem i hånden i et par minutter, inden de skal afsted.”

Charlotte Marie Nilsson synes, hun har det perfekte job, fordi hun får så meget tilbage. Hun fortæller, at hun altid lige stikker en finger i jorden for at finde ud af, hvem hun kører med. Og så er hun god til at få alle til at snakke.

Som del af sundhedssystemet kører Falck over 700.000 patienter om året. Abonnenter kan bruge Falck, når de for eksempel skal på hospitalsbesøg, til lægen eller tandlægen og i denne tid også til test- og vaccinesteder.

Hør mere om Falck Sygetransport på 70 25 70 30.

Mandag-torsdag: kl. 08.00-17.00 Fredag kl. 08.00-15.30

Dokumentaristen Per Wennick har gravet i sin egen historie. Det har gjort ham klogere på sit forhold til moderen, som kan ses på det billede, han holder på forsiden.

Foto Per Morten Abrahamsen

Plakatkunst

Husker du Ib Antoni?

Side 67

Pårørende

Under stort pres Side 47

Skal vi lege?

Børn leger ikke som før Side 76

PER WENNICK

MØDE MED FORTIDEN SIDE 19

Foto Gunvor Jørgsholm

Februar 2022

MEDLEMSBL ADET | FEBRUAR 2022

MENNESKER

13 Hverdagsdanskere

81-årige Anne Julie Schlieder har designet og fremstillet nogle af verdens mest eftertragtede piber.

19 Møde med fortiden

I tre år har dokumentaristen Per Wennick gravet i sin egen fortid og en svær barndom.

24 Du store verden

Mød Ulla, Per og Lars, der alle bor i udlandet, og bliv klogere på, hvad der har fået dem til at rejse ud i verden.

Ib Antonis plakater

29 Arkitektur

Fjordenhus er en ganske særlig bygning i Vejle. Bygget på pæle og tegnet af Olafur Eliasson.

32 Ko-viden

Det var ubetalelig reklame for Ib Antoni, da den engelske dronning Elizabeth besøgte Carlsberg i 1957 og begejstret pegede mod Ib Antonis figurer på bryggeriets nye ølvogne.

Side 67-73

Hvor meget ved du om køer? Næppe så meget som Anton Raundahl.

POLITIK

47 Pårørende

Pårørende skal mere på banen, hævder nogle borgmestre. Men er det rimeligt?

54 Psykisk sygdom

Ældre med psykiske sygdomme tilbydes i højere grad kun medicinsk behandling og ikke samtaleterapi, der har en gavnlig effekt.

56 Demens

Ventetiden på at blive udredt for en demenssygdom er alt for lang. Det har konsekvenser for både den syge og de pårørende, der ikke får hjælp.

DIVERSE

INDSIGT

67 Plakatkunst

Du kender sikkert hans plakater, men kender du også Ib Antoni? Lær ham at kende her.

76 Skal vi lege?

Dine børnebørn leger ikke, som du gjorde, da du var barn.

80 IT-svindel

Særligt ældre er lette ofre for netsvindel. Bliv sikker på nettet.

84 Demenslandsby

I Randers er et plejecenter forvandlet til en landsby med butik, torv og café.

5

Leder

7

Læserbreve

37 Skaf et medlem

61 Bjarnes klumme 63 Rådgivning 90 Vendepunktet

38 Sprog & ord

95 Sundhed

41 Bøger

97 Ordet er frit

43 Økonomi

98 Krydsord

Konkurrencer: 34, 73, 79, 98 FEBRUAR 2022

3

KAN VI HJÆLPE DIG?

ANNONCE

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist B O O K T I D PÅ M I N E A R V I N G E R . D K E L L E R 7 0 7 7 7 0 5 0

Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

VI DÆKKER HELE DANMARK

Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skøde 2.495,-

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 658.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

15. februar 2022

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

1. april 2022

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: Medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

E T

S

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Hvor skal vi hen du?

M

ens jeg sidder og skriver denne leder, flyder julemusikken ud af højtaleren i baggrunden. Det er december, og julen står for døren. Når du sidder med bladet i hænderne, er det blevet februar. Denne leder er altså med andre ord mit kig i krystalkuglen og et forsøg på at spå om, hvad det nye år vil bringe.

Vi har set, hvordan virus kan spænde ben for vores planer og vores hverdag. Alligevel vil jeg gøre forsøget og kigge ud i fremtiden og løfte sløret for nogle af de mange områder, Ældre Sagen vil have fokus på i det nye år. Nogle er nye – andre er gamle kendinge, hvor vi stadig har kampe at kæmpe.

Motion vil også i 2022 være en vigtig prioritet for Ældre Sagen.

Jeg ved, at vores motionstilbud er populære, og det er de, fordi de er målrettet aldersgruppen, så der altid er et tilbud til dig – uanset om du altid har dyrket motion, eller om det er nyt for dig. Så kom og vær med!

Vores 1.700 it-frivillige vil være klar til at hjælpe myndighederne med udrulningen af MitID og en ny digital postkasse i 2022. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at både ældre og myndighederne ville være på spanden uden Ældre Sagens frivillige.

Vi vil se, at hele det danske samfund bliver mere og mere digitaliseret, og vi skal være der og sikre, at ældre får den hjælp, de har brug for, for at kunne klare sig digitalt. Vi vil være det sted, hvor ældre kan få hjælp til at løse it-problemer og lære at bruge de nye løsninger, der kommer. Samtidig er vi vores rolle som vagthund bevidst. Vi skal sikre, at ældre ikke blive glemt eller klemt i takt med den stigende digitalisering.

Bekæmpelse af ensomhed er en hjørnesten i Ældre Sagens arbejde.

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at både ældre og myndighederne ville være på spanden uden Ældre Sagens frivillige Det vil det også være i 2022. Jeg forventer, at 2022 bliver året, hvor vi får en national ensomhedsstrategi.

Vi har en stor besøgstjeneste med frivillige, som hver især gør en stor forskel for de mennesker, de besøger. Vi vil fortsat fokusere på at skaffe flere besøgsvenner, og vi vil forsætte arbejdet med at få flere mænd ind i vores fællesskaber.

Tryksag 5041 0004

FEBRUAR 2022

5

OP TIL

Nyd livet i eget feriehus på Malta

SPAR 700,pr. person + børnerabat

Bestil senest 28. februar

Mellieha Holiday Centre ★★★★ på Malta Feriecentret er smukt beliggende på den nordlige del af Malta - blot 300 meter fra en af øens bedste sandstrande.

Spredt over et naturskønt område finder du vores 181 store feriehuse med masser af plads til parret, familien eller tre generationer. Vælg mellem 3-vær. feriehuse på 70 m2 eller vores nye 2-vær. feriehuse på 55 m2. Alle feriehuse har bl.a. privat gårdhave, solrig tagterrasse, gratis Wi-Fi samt fuldt udstyret køkken efter danske standarder. I de 2-vær. feriehuse har du også opvaskemaskine.

Naturskønne omgivelser og lækre faciliteter

Feriehusene er forbundet af et hyggeligt stisystem, som leder ned til fællesområdet med swimmingpools, spa, supermarked, restauranter, minigolf, fitness, petanquebane, legeplads, multicourt og meget mere.

LIGE NU: Store rabatter på populære ferieuger

• SPAR op til 700,- pr. person i uge 18-26 og uge 32-41 • SPAR op til 500,- pr. person i uge 27-31 • Få op til 50 % børnerabat (2-17 år) Tilbuddet gælder charterrejser til Mellieha Holiday Centre på Malta og kan ikke kombineres med andre rabatter end børnerabat. Gælder nybestillinger fra den 31/1 2022.

Vi flyver direkte fra København og Billund

Tilbuddet udløber 28. februar

✆ Bestil på 70 30 10 70 Oplys koden “ferie2022” ved bestilling Læs mere og se flere hoteller og rejsemål med rabat på folkeferie.dk/ferie2022

Forbehold for trykfejl

SÆRTILBUD

ANNONCE

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Ældre i Kirgisistan Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade fra Summerbird.

Penneveninder I 3. KLASSE spurgte vores dansklærer, om der var nogen, der ville have en norsk penneveninde, og det ville jeg gerne. Jeg skrev bl.a. i mit første brev: ”Jeg er ni år og har en storesøster og storebror og en lillesøster og en lillebror.”

Den første af pigerne svarede ikke, så jeg fik en ny adresse, og her fik jeg svar. Pludselig svarede den første også, så nu havde jeg to – Randi og Anne, begge fra Oslo-området. De gik ikke i samme skole, men kendte hinanden flygtigt.

Vi skrev jævnligt sammen, og da vi alle blev gift og fik børn, var der ekstra meget at skrive om.

Vi besøgte hinanden jævnligt, og første gang vi alle tre par var sammen, var på et højfjelds­ hotel i Norge. Vi skriver stadig sammen, har nu passeret de 75 år som pennevenner og er nu 85 år gamle. Vi fortsætter naturligvis skriveriet de kommende år, så længe vi formår.

E V Y S M I DT, N Y KØ B I N G FA L S T E R

HVOR BLEV JEG GLAD for at læse artiklen om ældre i Kirgisistan (i decemberbladet, red.). Jeg har været syv-otte gange i landet i forbindelse med mit arbejde. Jeg har haft lejlighed til at møde mange initiativrige ældre og besøge mange, som boede i kun et bitte rum uden el og gas om vinteren, fordi de ikke havde råd til mere. På trods af de ekstremt barske vilkår for de mest udsatte ældre, var der initiativrigdom, og de fandt mange fine løsninger til at hjælpe hinanden, så forhold­ ene blev tålelige – set med deres målestok.

Problematikkerne er stadig de samme, nok en smule forbedret, men der er lang vej endnu for ældre med få midler og kontakter. Det skal nævnes, at landskabet er fascinerende, og befolkningen er meget imødekommende, men hvor er en befolkning ikke det, når man møder dem med åbent sind?

B I R G I T Z I E D O Y, S A K S KØ B I N G

Noget om hanegal

JEG BLEV HELT HENFØRT, da jeg læste artiklen om Troldeskoven (i decemberbladet, red.). Jeg er nemlig vokset op i Stængehuset, har haft hele Tisvilde Hegn som min legeplads og har kendt skoven ud og ind. Min far var skovløber og boede i Stængehuset i omkring 17 år. Hans far var også skovløber, men i Gribskov nær Nødebo. Jeg er selv en årgang 41 og har mange minder både fra Tisvilde Hegn og Gribskov.

MIN NABOS HANE har fået den vane, at gale højt hvert halve minut.

Det både om natten og om da'ene, den galer uafbrudt.

Ikke kun den ene kok, men flere vil jeg tro.

De starter hver nat, før klokken er to.

Og de bare galer og galer, mens jeg med min nattesøvn betaler.

Er der noget at sige til, jeg taber modet til sidst.

Husk på, jeg er jo bare en bitte pensionist.

Men det, der undrer mest, er nok, hanernes ejer er selv uddannet kok.

Nu galer de hvert tyvende sekund, skønt alle ved, hanesteg skal være så sundt.

H. JØRGENSEN, HERNING

POUL KEJ, ASSENS

Troldeskoven

FEBRUAR 2022

7

ANNONCE

OPLEV Preikestolen

e rd Lin

jo med F

Bergen Oslo Sandefjord Langesund

Stavanger

Strømstad

Kristiansand

Hirtshals

Miniferie til Stavanger med Lysefjord-cruise

Miniferie med dagstur til Preikestolen

Miniferie med overnatning ved Preikestolen

fra

fra

fra

per person, når 2-4 rejser sammen

per person, når 2-4 rejser sammen

per person, når 2-4 rejser sammen

Prisen inkluderer:

Prisen inkluderer:

Prisen inkluderer:

• Overfart Hirtshals-Stavanger t/r

• Overfart Hirtshals-Stavanger t/r

• Overfart Hirtshals-Stavanger t/r

• 2 nætter i 2/4-sengs indvendig standardkahyt

• 2 nætter i 2/4-sengs indvendig standardkahyt

• 2 nætter i 2/4-sengs indvendig standardkahyt

• 3 timers cruise på Lysefjorden

• Bus fra terminalen til Preikestolen parkering t/r

• 1 personbil (max. 1,95m høj og 5m lang)

990,-*

til Preikestolen

Afrejsedato 2022: 25.04, 09.05, 23.05, 13.06, 20.06, 15.08, 29.08, 12.09 og 26.09

1090,-*

Afrejsedato 2022: 07.05, 17.05, 31.05, 07.06, 14.06, 18.06, 09.08, 20.08, 23.08, 27.08, 06.09 og 20.09.

1490,-*

• 1 nat i dbl værelse inkl. morgenmad Afrejsedatoer 2022: 28.04, 12.05, 19.05, 18.08, 25.08, 01.09, 15.09 og 29.09

Bestil din rejse på fjordline.com ⁄⁄ +45 979 63 000

*Tilbudene gælder et begrænset antal pladser på udvalgte afgange. Tillæg for flere personer, større køretøj og anden kahyt-kategori. Vi tager forbehold for trykfejl. Foto: gettyimages.no.

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Det uventede kan ske I FORBINDELSE med filmen ”Skyggen i øjet”, der handler om fejlbombningen af Den franske Skole i 1945, hvor 87 børn døde, talte instruktør Ole Bornedal med en dame, der som barn havde oplevet det uventede, der skete pludseligt. Hun blev spurgt: ”Hvad kan man lære af det?” Det var noget, der havde præget hendes liv, og hendes kloge svar var: ”Man skal tænke på, inden man går ud ad døren, hvad var det sidste, man sagde.

For det uventede kan ske.”

B E N T LY K K E , S K Æ L S KØ R

J O Æ L D R E D U B L I V E R , J O V I GT I G E R E E R D E T AT B L I V E V E D M E D AT VÆ R E NYSGERRIG. HVIS NYSGERRIGHEDEN

Rejse DANNEBROG var noget man altid sku' hejse.

Det ku' man tit se når man var på rejse.

Så rejste man til jul eller grundlovsdag, der ku' man altid se mange flag.

I førsteklasses kupé ku' man sidde og knejse, og føle sig stolt over den fornemme rejse.

Nog't andet var det med dem der sku' splejse, og skillinge sammen til en billigere rejse.

S T I V N E R – O G D E T G Ø R D E N J O FO R NOGLE – SÅ BLIVER VERDEN MINDRE, M E G E T K A N V I R K E L I DT FA R L I GT, O G S Å K A N D E T B L I V E L I DT T R I S T ” Birthe Neumann, skuespiller, i Magasinet Liv

Kig på alt det, du kan

Den digitale udvikling. Er det noget vi skal få?

Der kan vi også sidde i timevis, uden et tog, men så kan rejsetiden da sikkert også gå, og til jul kan vi bli' frosset gule og blå.

VORT SAMFUND/VORES KULTUR betegner mennesker, som er overgået til pensionstilværelsen, som ældre (egentlig en bøjning af ordet "gammel"). Hvorfor lade dette hæmme os? Personligt har jeg bl.a. oplevet alt for mange ophold på diverse sygehuse, naturligvis ubehagelige tilstande, men jeg har valgt at betragte dem som en form for "livets skoles uddannelse” – egentlig positivt. I juni 2021 fyldte jeg 90 og gav mig selv en gave, som jeg havde ønsket mig i lang tid. Min gave var en bridge-walking-tur på Den gamle Lillebæltsbro. Det blev til en pragtfuld oplevelse. Vel nede igen tænkte jeg ved mig selv: ”Jeg kunne gennemføre dette og give mig selv en livsoplevelse.” En opfordring: Stop med at kigge på de mange ting, du ikke kan gøre mere – kig i stedet på alt det, du kan.

LEIF E. LARSEN, HUNDESTED

PREBEN G. HEIRING, SKANDERBORG

Men både dem der ku' knejse med den dyre rejse, og dem der sku' skillinge sammen og splejse, og dem der måtte gå, så de til sidst måtte dejse, fik alle erfaret, at de kunne ryge og rejse.

Men hvordan er det at rejse med tog i dag?

Når robotterne si'r: " Der er ingen tog I ka' ta'.

Der er sporarbejde, så ingen tog kan I få.

Så klik ind på rejseplanen punktum dk."

FEBRUAR 2022

9

ANNONCE

.DK WWW.LINDEBJERG

R LINDEBJERGSENIO

v e l e t s r ø t s s k Danmar FABRIKSNYE EL-SCOOTERE MED 3 ÅRS GARANTI

LM 75

LM 200

LM 350

LM 450

Den perfekte rejsescooter.

Kan foldes sammen - 6.4 km/t

Fin el-scooter til byen.

Lille venderadius - 8 km/t

Praktisk og stabil el-scooter med 4 hjul - 10 km/t

Perfekt til indkøbsturen.

Nem at betjene -15 km/t

24.995,-

14.995,-

18.995,-

23.995,-

LM 500

LM 600

LM 650

LM 700

Mest solgte el-scooter med 4 hjul - 15 km/t

Luksus model med støjsvag motor - 15 km/t

Luksus model med super komfort - 15 km/t

Lindebjerg top model.

Kraftig motor og konstruktion

24.995,-

28.995,-

33.995,-

34.995,-

RING OG BESTIL EN GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING Eller besøg et af vores showrooms

Aarhus Tilst Skolevej 38 8381 Tilst

Aalborg Nibevej 22A 9200 Aalborg

til

for trykfejl og erg tager forbehold bj de Lin .

22 20 r ua og med d. 28 febr

prisændringer

ANNONCE

r e j ø t e r ø k r o i n e s f a r ø d n era Alle tilbud gælder

Nyt 2022 katalog Nyt 2022 katalog Bestil det gratis på

Bestil det gratis på

Tlf. 63 15 00 00

Tlf. 63 15 00 00

Alt i otium- og lænestole

LINDEBJERG EL-CYKLER Kvalitets el-cykel med centermotor eller frontmotor.

Dansk med sikkerhed, Komdesign forbi et af fokus vores på showrooms ogkomfort, prøv minimal og nem betjening. voresvedligeholdelse mange forskellige modeller.

Vi har altid minimum 10 stole udstillet.

3

FRA

Stort udvalg af kabinescootere BLIV GODT KØRENDE TIL FORÅRET

ÅRS GARANTI

39.995,-

SENIORCYKLER SENIORCYKLER ,12.995 ,FRAFRA 12.995

KÆMPE UDVALG AF OTIUMSTOLE fra

EL-CYKLER

5.995,FRA 12.995,-

OTIUMSTOL LUKSUS Lænestol i topklasse, med masser af funktioner. Elektrisk fodskammel, ryglæn, løft, luksus læder, varme og massage.

14.995,-

Altid hos Lindebjerg

4.3 ud af 5

3 års garantiordning Gratis levering Gratis fremvisning hjemme på din adresse Service og reparation på din adresse Ring og bestil på 63 15 00 00

SPAR 5.000,-

OM OWRO H S T Y N

Middelfart Stensgårdvej 14 5500 Middelfart

Odense Sivlandvænget 1C 5260 Odense

København Gladsaxevej 341 2860 Søborg

ANNONCE

FREMTIDSSIKRING AF DIT BADEVÆRELSE

Med et douchetoilet fra Geberit AquaClean kan du fremtidssikre en af de vigtigste funktioner i hjemmet og samtidig få en nemmere hverdag med mere velvære.

Hygiejnisk Du ville næppe undvære vand, når du vasker hænder eller gør rent. Vand er en uundværlig del af vores hygiejne, og derfor rengør douchetoiletterne fra Geberit AquaClean dig blidt med varmt vand efter toiletbesøg. Dette er langt mere hygiejnisk end papir og giver en ren og frisk følelse, som varer ved.

Praktisk Du styrer selv vandtemperaturen og douchestrålens styrke med tryk på en knap. Den enkle og personlige styring gør toiletbesøg langt nemmere, mere hygiejnisk og mere behageligt. En smart løsning, der kan gøre det muligt at blive længere i eget hjem.

Velvære i hverdagen Det er en stor nydelse at føle sig helt ren og frisk, og den følelse kan du få hver eneste dag med Geberit AquaClean. Alt efter model fås douchetoilettet desuden med supplerende komfortfunktioner som lugtudsugning, varme i sædet og diskret orienteringslys om natten.

Se alle AquaClean modeller her→ www.geberit-aquaclean.dk

AquaClean Mera douchetoilet fås i to forskellige design og med mange komfortfunktioner.

AquaClean douchetoiletter kan betjenes med en intuitiv fjernbetjening.

Douchestrålen rengør brugeren med behageligt, kropstemperet vand efter toiletbesøg.

Den berøringsfri varmtlufttørrer giver en blid og skånsom tørring efter brug af douchestrålen.

Af Vera Bundgaard

Foto Lars Horn

MENNESKER

Hverdagshistorier

M

ød Anne Julie Schlieder, der er pibemager og ved, hvordan den skal skæres. Hendes vej ind i pibeverdenen begyndte, da hun blev gift med en pibemager og efter hans tidlige død overtog værkste­ det. Hun fattede interesse for træ, og snart blev hendes

piber internationalt kendte og samleobjekter i blandt an­ det Japan og Kina, hvor hendes piber også har fået eget museum. Anne Julie Schlieder bor i dag på Læsø, hvor hun har eget galleri og fortsat fremstiller piber. ”Pibeverdenen er en mandeverden,” siger hun.

FEBRUAR 2022

13

HVERDAGSHISTORIER

Livet er et eventyr 81-årige Anne Julie Schlieder har designet og fremstillet nogle af verdens mest eftertragtede piber

Af Vera Bundgaard

K

Foto Lars Horn

vinderne på Læsø har ry for at være både seje og stærke, og det gælder også Anne Julie Schlie­ der. Hun tager imod i sit hjem, en gammel bindingsværkgård, på Kattegat­øen. Her er også et galleri med udstillinger af hendes piber og de malerier, hun fik tid til at arbejde med, da en vis sygdom indtog landet. ”I 2020 fyldte jeg 80 år, og der var planlagt mange store udstillinger i Kina. Men så fra den ene dag til den anden skulle jeg ingenting, og det var dejligt. I de sidste 20 år har jeg hængt i luften og arbejdet som en kineser. Nu fik jeg for første gang tid til at fordybe mig og tid til at male,” siger Anne Julie Schlieder. ”Så da corona ramte, var det for mig helt fantastisk. Det kan man måske ikke tillade sig at sige, for det er jo ikke fantastisk, at vi får sådan en sygdom,” understreger hun.

Hun viser nogle af de malerier, der blev resultatet, og som er mindst lige så farverige som kunstneren selv. ”Jeg elsker farver. For mig er livet et eventyr med alle de farver, der er,” siger hun.

På ét af malerierne huserer den tidlig­ ere præsident Donald Trump med sin karakteristiske frisure.

14

”Jeg har lukket munden på ham, fordi jeg syntes, han havde sagt nok,” siger hun.

Foregangsmand Anne Julie, hvis fulde navn er Anne Julie Gaarn Larsen Schlieder, voksede op på gården Juelsminde, der ligger i nærheden. Gården har et af de tangta­ ge, som Læsø er så berømt for, og har været i familiens eje i flere hundrede år.

I dag har hendes bror gården.

Hendes forfædre var søfolk, kapere, søofficerer, skudeejere og handelsfolk, mens kvinderne tog sig af driften af går­ den. Fraværet af erhvervsaktive mænd på øen skabte et unikt kønsrollemøn­ ster, og i hendes familie var det kvinder­ ne, der ejede gården helt frem til hendes far, der som den første mand fik skødet. ”Min far var en foregangsmand. Han fik øens første Ferguson-traktor og me­ jetærsker. Han var også den første, der havde æbleplantage og dyrkede skalot­ teløg. De var en pestilens, for de stod på lange rækker, og som barn skulle jeg rense dem. Jeg måtte kun komme hjem til eftermiddagskaffe, hvis der kom gæst­er,” erindrer hun.

Anne Julie Schlieder gik på den lo­ kale skole og kom siden på realskolen i Læsøs hovedby, Byrum. Da hun fik be­ sked på, at hun ikke var særlig godt

FEBRUAR 2022

15

HVERDAGSHISTORIER

egnet, gik hun ud af skolen og søg­ te mod nye horisonter. Iført islandsk sweater og gummistøvler dampede hun af til Aalborg og derfra videre til København.

Hun søgte arbejde som ekspe­ ditrice hos Per Reumert i Kongens Lyngby, hvor bestyreren, hr. Madsen, målte hende fra gummistøvlerne til hårspidserne, mens han lyttede til hende. ”Så ringede han til chefen og sagde: ”Ja, jeg har en pige her fra Læsø, hun ser godt nok mærkelig ud, men jeg tror, hun er god nok.”

Og så var jeg ansat,” fortæller hun.

Pibemageren En bekendt fra Læsø havde et væ­ relse i en lejlighed på Østerbro, og det var her, hun for første gang hilste på en anden af beboerne. En meget fin herre, der skulle vise sig at være den internationalt kendte pi­ bemager Poul Rasmussen. Kort efter mødte hun ham igen, da hun ventede på S-toget på Hellerup Station.

16

”Jeg piftede og vinkede til ham, og så kom han over til min perron. Vi sad og sludrede, og han inviterede mig i teatret,” husker hun.

Da hun blev alvorligt syg af migræne og måtte indlægges på Bispebjerg Ho­ spital, kom Poul Rasmussen ofte og be­ søgte hende, medbringende roser, der blev længere og længere. Bekendtska­ bet udviklede sig, og til sidst friede han.

Jeg var fattig og måtte virke­lig kratte for føden. Jeg knoklede for at overleve ANNE JULIE SCHLIEDER

”Jeg var 23, og han var i begyn­ delsen af 40’erne, og så ville han lige pludselig giftes. Jeg tænkte, nej, det går ikke! Så jeg sagde til ham, at jeg ville rejse til England i et år. Hvis vo­

res forhold stadig holdt, når jeg kom hjem, var sagen afgjort.”

Og sådan blev det. Efter et år i Eng­ land som au pair hos en velhavende familie vendte hun hjem og blev gift med sin pibemager i 1963.

Kort, men godt Ægteskabet blev dog kun kort. Poul Rasmussen havde dårligt hjerte, og havde som den blot tredje patient i Danmark fået indopereret kunsti­ ge hjerteklapper. De virkede kun i syv år, og lægerne forsøgte med en transplantation, men forgæves. I 1967 døde han, kun 46 år gammel.

Anne Julie Schlieder stod nu alene med parrets toårige søn i en alder af 27. ”Jeg tudede i flere måneder, men fik intet ud af det. Jeg ser sådan på livet, at det er bedre at have få vir­ kelig gode år end 25 dårlige. Vores æg­ teskab var en gave, som jeg ikke ville have været foruden,” siger hun.

Da Anne Julie Schlieder indså, at der ikke kom noget ud af de mange

OM ANNE JULIE GAARN LARSEN SCHLIEDER • Født 1940 på en slægtsgård på Læsø.

• Gik ud af realskolen og fik job på Missionshotellet i Byrum. ­Efter et halvt år på Rønde Højskole fik hun job hos Per Reumert i Lyngby.

• Et år som au pair i ­England.

• Gift med pibemager Poul Rasmussen. Efter hans tidlige død overtog hun hans værksted. Havde også flere vin- og cigarforretninger i København. Nu eget galleri på Læsø.

• Bor på Læsø. Har to børn og ni børnebørn.

tårer, besluttede hun sig for at tage fat. Og det var der også brug for. ”Jeg var fattig og måtte virkelig kratte for føden. Jeg knoklede for at overleve,” fortæller hun.

Løsningen lå dog lige for. I Poul Rasmussens lille værksted på Øster­ bro fattede hun for første gang inte­ resse for træ og besluttede sig for at forsøge at fremstille piber. Da han le­ vede, havde hun ikke haft noget med værkstedet at gøre, da han mente, at pibefremstilling kun var for mænd. ”Jeg havde aldrig tænkt på at lave piber, men jeg har altid været så glad og ser altid lyspunkter, sådan er jeg bare. Jeg har gået i en god skole og har lært hjemmefra, at der er noget, der er stærkere end én selv,” siger hun.

Så med den ukuelige optimisme og vejledning fra én af de gamle sven­ de lykkedes det hende at få lavet de første piber. Efterhånden lærte hun mere om træets natur, åretegninger, farver og funktionalisme og fik frem­ stillet nogle unikke piber, mange af

dem med kvindelige former, der blev eksporteret til blandt andet USA. Samleobjekter I løbet af få år voksede virksomheden med flere vin- og tobaksforretninger, som hun drev sammen med en kom­ pagnon. I 1972 var hun med på et dansk handelsfremstød i Japan, hvor begejstrede pibe-entusiaster stimlede sammen og købte hendes piber, så ”kasseapparatet klingede”. ”Efter Japan kom kineserne helt af sig selv. Vi mødtes jo rundt omkring på messer, og pibeverdenen er lille.

Mine piber har altid været anderle­ des. Jeg er anderledes,” siger hun.

Under et besøg i Kina mødte hun en mand, der skulle vise sig at være den største samler af hendes piber. ”Han havde fået én foræret, og derefter købte han alt op. Jeg havde undret mig over, at når vi fx leverede en sending til Italien, blev de hurtigt købt op. Han havde også studeret mig og besluttet, at jeg skulle have et eftermæle i form af et pibemuse­

um i Nordkina,” fortæller hun. Anne Julie Schlieder var med på ideen og var med til at indrette museet, der i dag rummer 16.000 piber og tilbe­ hør som en hyldest til den kvindelige ­pibemager. ”Pibeverdenen er en mandever­ den. I starten gloede de på mig, som om jeg var en genstand, men det gik bedre, da mine piber kom på muse­ um. Men de har altid syntes, at jeg var en skør madamme,” griner hun.

Og ja, hun laver stadig piber og ry­ ger også selv, i hvert fald ”periodevis”, som hun udtrykker det.

Undervejs nåede hun at blive gift igen to gange, men begge mænd døde.

En hård skæbne, skulle man mene, men sådan ser hun ikke på det: ”Jeg har aldrig følt, at det var hårdt.

Det har jeg ikke haft tid til. Livet er overraskelsernes holdeplads, og hvis man håndterer det på en god måde, oplever man både sorg, glæde og tak­ nemmelighed. Alle mine tre mænd var gudeskønne, og jeg var heldig at være gift med dem.”

FEBRUAR 2022

17

MØDE MED FORTIDEN

Jagten på mig selv I tre år har dokumentaristen Per Wennick gravet i sin egen fortid.

Det er blevet til en film om svigt, dybe hemmeligheder og videnskabelige undersøgelser

Af Dorthe Boss Kyhn

H

Foto Per Morten Abrahamsen

an husker stadigvæk den dag, selvom han kun var tre år. Han var blevet sendt ud på en lege­ plads, mens hans mor skulle tale med en dame på et kontor. Der var en karrusel på legepladsen, der virke­ de dragende. Senere blev han kaldt ind på kontoret. Hans mor græd, og han spurgte hvorfor. Hun svarede, det var, fordi hun var faldet af karrusellen. Så sagde hun farvel og forlod ham.

Det var 3. august 1952. Stedet var det private kristne børnehjem, Godthåb, på Frederiksberg, der skulle blive drengens hjem de næste mange år. Det vidste han bare ingenting om den dag. ”Mest af alt forstod jeg ikke, hvorfor min mor sagde, hun var faldet af karrusellen. Det kunne jeg ikke få til at stemme. Hun havde jo ikke været ude på legepladsen!”

Den lille dreng var Per Wennick, DR1’s hæderkronede dokumentarist med et væld af prisbelønnede program­ mer bag sig. Det seneste blev vist på DR 1 for nylig og for­ tæller historien om hans opvækst på børnehjemmet samt historien om det forskningsprojekt, han fandt ud af, han havde været med i som barn. ”Mine venner har gentagne gange spurgt: Hvordan i al verden tør du?” forklarer han med et smil og tilføjer efter­ tænksomt: ”Egentlig er jeg jo et meget privat menneske, men jeg havde intet at miste og intet at skjule, og så ville jeg gerne undersøge, hvor meget man er i stand til at finde ud af om sit eget liv.”

Tættere på sin mor Per Wennick har researchet i tre år, har gravet dybt i stads­ arkiver, Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek. Det er her, han blandt andet har fundet nye oplysninger om sin mor.

”Vi var ikke tætte. Men i arbejdet med filmen er jeg kommet tættere på hende, og i dag forstår jeg, hvorfor hun var nødt til at gøre, som hun gjorde dengang. Og hvorfor hun græd, den dag hun afleverede mig på Godthåb.” ”Hun græd, fordi det var svært for hende at forlade sit barn. Men hun havde ikke noget valg. Hun kunne hverken få understøttelse, adgang til bolig eller daginstitution til mig.”

Per Wennicks mor boede i Sverige i de første otte år af sit liv. Siden flyttede hun med sin familie til København, fordi hendes far fik arbejde som maler. Men under 2. ­Verdenskrigs jødeforfølgelser flygtede familien til Malmø og boede her i krigens sidste år. ”Efter krigen flyttede familien tilbage til København, men min mor valgte at blive i Sverige, fordi hun a­ rbejdede i Lottekorpset. Det var i de år, hun mødte en mand og blev gravid.”

Det viste sig, at manden, Per Wennicks far, allerede havde en familie, så han nægtede at vedkende sig faderskabet. ”Min mor var afhængig af, at han betalte børnepenge, fordi hun ville tilbage til Danmark og søge dansk statsbor­ gerskab. Det kunne hun kun få, hvis hun kunne forsørge sig selv, så hun kæmpede for at få ham til at stå til ansvar.

Det lykkedes til sidst, efter fire blodprøver og en retssag.”

Moren flyttede tilbage til København med sin lille dreng og boede først hos sin storesøster i et par år. Siden hos flere af sine andre søskende. ”Jeg var meget overrasket over at finde ud af, at min mor boede hele 35 forskellige steder. Hun lejede sig ind på små værelser og var nødt til at arbejde for at forsørge sig selv og mig, men hun kunne ikke både arbejde og passe mig.”

Alt det kendte Per Wennick intet til, før han gik i gang med gravearbejdet til programmerne, og han konfronte­ rede aldrig sin mor, mens hun levede.

FEBRUAR 2022

19

MØDE MED FORTIDEN

”Jeg gik i mange år og troede, at min far var død, for det var den historie, min mor fortalte mig. Mine oplevelser på børnehjemmet talte vi heller aldrig om. Jeg tror, hun var pinligt berørt over, at hun var nødt til at anbringe mig der.”

Hvornår skal I tilbage?

Han kendte heller intet til, at hans moster og onkel ønske­ de at adoptere ham, og at han skulle kalde dem for ’mor og far’. Det afviste hans mor. Hun besluttede i stedet at anbringe ham på Godthåb, der var et af fire børnehjem og en slags ’søsterhjem’ til det meget omtalte Godhavn i Nordsjælland.

Kun hver tredje weekend og hver anden jul måtte han komme på besøg hos sin mor. Man sagde, at det var af hensyn til de børn på hjemmet, der ikke havde forældre at tage hjem til.

Per Wennick foran et barndomsbillede.

20

”Og hver måned fik jeg en brun kuvert med 140 kroner i med tilbage til børnehjemmet. Det var betalingen for mit ophold, for kost og logi.”

I de første år af sin opvækst på hjemmet fik Per Wen­ nick en ’frelsende engel’ i den unge assistent Marie. Han knyttede sig til hende og tog blandt andet med hende til hendes forældres hjem i Varde i sommerferier, når børne­ hjemmet var lukket. Men efter nogle år blev hun gift og holdt op med at arbejde på hjemmet. ”Det var ikke rart at vokse op på Godthåb, men jeg ­troede jo, at sådan voksede alle børn op. Når jeg kom hjem hver tredje weekend, var jeg ofte på besøg hos mine m ­ ostre og onkler, hvor jeg legede med mine fætre og kusiner.”

En søndag eftermiddag, da han var syv-otte år, spurgte han sine fætre og kusiner, hvornår de skulle være tilbage på deres børnehjem.

”Det var først, da de svarede, at de jo var hjemme, det gik op for mig, at jeg ikke havde det som andre børn. Men jeg husker ikke, at jeg blev ked af det. Jeg kendte ikke til andet.”

”Der gik længere og længere mellem mine besøg, for man kunne ikke bo tre mennesker i et værelse. Da jeg blev teenager, tog jeg ikke længere hjem til dem. Jeg var begyndt på en ny skole, hvor jeg fik en kammerat, Peter, Den stille dreng fik tæsk som jeg var meget sammen med.”

På Godthåb gjorde Per Wennick ikke meget væsen af sig, Per Wennick blev konfirmeret som 14-årig og kunne her­ han sloges ikke, var altid pligtopfyldende og passede sine efter ikke længere bo på børnehjemmet. Moren og hendes lektier. I hans journal fra Frederiksbergs Stadsarkiv, står mand havde på det tidspunkt fået en lille etværelses lejlig­ han beskrevet, år efter år, som en ’stille, sød og flink dreng’. hed, så i begyndelsen var han nødt til at bo hos dem. ”Men ingen så, at jeg havde det forfærdeligt. Da jeg blev ”Men da jeg var 14 og et halvt år fik jeg et lejet værelse større, gik jeg op på loftet, hvor jeg sad og læste i timevis. i en lejlighed i samme opgang som min mor og hendes Jeg flygtede ind i mig selv, vendte det indad i stedet for at mand. For første gang i mit liv kunne jeg lukke min egen slås og være frustreret.” dør og bestemme selv. Det var en fantastisk følelse.”

Selvom han var en ’stille og sød dreng’, fik han alligevel Han kom dog fortsat i sin kammerats hjem, blev nær­ tæsk. Det fik alle børnene på hjemmet, det blev betragtet mest som en ekstra søn i familien. som en del af opdragelsen. ”Peters forældre tog mig med i biografen og i teatret. De ”De kunne jo ikke gøre forskel på børnene, så alle fik købte altid en ekstra billet til mig. Vi talte og diskuterede tæv, hvis de var kommet galt af sted – havde væltet et glas, de ting, vi så og oplevede, så det var her, jeg fik min kultur­ knækket et snørebånd eller den elle ballast.” slags. Der skulle ikke ret meget til Siden blev Per Wennick student for at udløse en straf.” fra Falkonergårdens Gymnasium og Straffen kunne være, at man begyndte straks herefter på lærerse­ skulle sidde på en stol i et hjørne minarium. Han blev gift som 20-årig, Det var ikke rart i flere timer, eller man kunne blive fik en søn, blev skilt igen og arbejde­ smidt i seng hele dagen. Men fore­ de som uddannet lærer 20 timer om at vokse op på teelser kunne også udløse større ugen. Sideløbende begyndte han at Godthåb, men jeg straffe. Den første mandag i måne­ læse teatervidenskab. troede jo, at sådan den stillede de, der skulle straffes, ”Så var jeg en aften til fest hos en op i gymnastiksalen på den skole, af mine studiekammerater fra semi­ voksede alle børn op hvor undervisningen af børnene nariet, som var gift med Finn Ro­wold, PER WENNICK fandt sted. der var jurist og arbejdede i DR (se­ ”Så stod der en sadistisk lærer nere programchef, red.). Jeg sagde, og spurgte, hvilket spanskrør man at jeg godt kunne tænke mig at lave ville bankes med. Der var tre størrelser. Én gang var jeg så børneradio, hvortil han svarede, at det kunne jeg da godt dum at vælge det tyndeste, det gjorde jeg aldrig igen, for komme til.” det var det, der gjorde mest ondt.”

Det blev startskuddet til Per Wennicks karriere i DR. Tævene blev uddelt om mandagen, så eventuelle blå mærker kunne nå at hele op til om lørdagen, hvis børnene Mønsterbryder på egen hånd skulle hjem på besøg.

Siden er det blevet til langt over 70 dokumentarfilm. Hi­ ”Jeg blev også udsat for systematiske seksuelle overgreb storien om sit eget liv beskriver han som den sværeste og af en af de store drenge på hjemmet, men jeg sagde aldrig mest omfangsrige opgave til dato. Han var nervøs for, en lyd til min mor om alt det her. Jeg var sikker på, at hun hvad han gravede frem, men han fortryder ikke, at han ville blive ked af det, hvis hun fik det at vide. Og jeg ville kastede sig ud i opgaven. For, som han siger: "Jeg er blevet ikke gøre hende ked af det.” klogere på mig selv." ”Jeg har ofte interviewet udsatte mennesker og har spurgt Tre mennesker i ét værelse dem om svigt, mindreværd, manglende accept, manglende Forholdene på børnehjemmet ændrede sig til det bedre, anerkendelse, dedikation, børneopdragelse, religion og mål­ da hjemmet fik ny leder, en såkaldt plejemor, da Per Wen­ rettethed. Det er alt sammen problematikker, jeg har haft i nick var omkring 10 år. Han husker, at børnene herefter mit eget liv. Men tidligere var jeg ikke bevidst om, at jeg selv blev mødt med mere omsorg og varme. Det var også i de var blevet svigtet, undertrykt og følte mindreværd.” år, at hans mor blev gift og bosatte sig med sin nye mand ”Der er ingen tvivl om, at jeg med mine spørgsmål til i et lejet værelse. andre har søgt svar om mig selv og mit liv. Mit arbejde FEBRUAR 2022

21

MØDE MED FORTIDEN

har været en slags terapi, en proces, for mig. Det er jeg blevet mere bevidst om nu efter arbejdet med ’Jagten på mig selv’, hvor jeg har fået andre menneskers syn på mig som barn.”

Per Wennick fortæller videre, at han ofte har undret sig over, hvad der har været drivkraften i hans liv. ”Jeg kunne nemt være blevet kørt bag af dansen på grund af min opvækst. Men jeg var en mønsterbryder, jeg skabte mit eget liv. Der var ingen, der hverken så, støttede eller bar mig videre, hvilket virkelig undrer mig,” forklarer han og understreger: ”Men jeg har altid haft det sådan – jeg vil fanden tage mig anerkendes, og det er netop dét, der altid har været drivkraften i mit liv og mit arbejde.”

Har du nogensinde været vred på din mor? ”Jeg regnede engang ud, hvor mange dage jeg så hende som barn, og sammenlagt på et år blev det til 36 dage. Det er nærmest kun en måned om året, og det ikke ret meget, så jeg kendte hende jo dårligt.” ”Men jeg har aldrig været vred på min mor, nej. Jeg for­ står nok ikke, hvorfor hun aldrig ’så’ mig, ’så’ det frustre­ rede barn, der gemte sig på børnehjemmets loft. Til gen­ gæld forstår jeg bedre i dag, hvor hårdt det var for hende at være enlig mor dengang.”

OM FORSKNINGSPROJEKTET Per Wennick fandt i sin research ud af, at han som barn – uden sin egen og sin mors accept – deltog i et videnskabeligt forskningsprojekt. Han husker, han som barn tog sporvognen til Kommunehospitalet, hvor han fik stillet en masse spørgsmål og skulle løse forskellige opgaver. Han husker det som et afbræk fra hverdagen.

OM PER WENNICK • Født i 1949.

• Journalist og dokumentarfilminstruktør i DR gennem 49 år. Blandt andet kendt for: ’Grevinden på tredje’ (om grevinde Erna ­Hamilton), ’Ingen slinger i valsen’ (om dansefamilien Freddie-Petersen), ’Æblehovedet og kommandanten’ (om søstrene Frida og Dora), ’En stille forsvinden’ (om Bjørn, der rammes af Alzheimers).

• Har modtaget flere danske og udenlandske priser. Blandt andet en tv-Oscar i 1999 og i 2003, Billled-Bladets Guldpris 2020 og Tv-­Prisens ærespris, Otto, i 2015.

22

Men det viste sig, at besøgene på Kommunehospitalet var et led i en psykiatrisk undersøgelse, der skulle kortlægge, om børn af skizofrene mødre ville udvikle psykisk sygdom, hvis de var anbragt uden for hjemmet. Der er ikke psykisk sygdom i Per Wennicks familie, men i forsøget var han med i en kontrolgruppe af børn, som boede på børnehjem.

Han ansøgte i forbindelse med arbejdet med sin dokumentar om aktindsigt i sine journaler, men de blev makuleret i det øjeblik, ansøgningen blev sendt.

Per Wennick har således aldrig fået undersøgelsens resultater og undrer sig stadigvæk over, hvad der stod i de journaler, han ikke fik lov til at se.

Du kan se eller gense Per Wennicks seneste film ’Jagten på mig selv’ på DRTV.

ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig

GRATIS

Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

som vi gerne selv vil behandles

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Ros

enø

rns

Alle

vej

van

gsv ej

Ørst eds

Fug le

H.C

“Jeg har været fuldt ud tilfreds med det arbejde Peter Gade har udført, de første bro’er og implantater har jeg nu haft i over 14 år og de fungerer stadig perfekt.”

Forum st.

Metro

Tandlægen.dk

Læs hele Poul Jensens beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

Gratis parkering i gården.

Et minut fra Forum metrostation

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk Tlf.: 38 34 42 22

DU STORE VERDEN

Hjemme godt, ude bedst Ældre Sagen har talt med Ulla, Per og Lars, der er bosat i henholdsvis Canada, Spanien og USA. Der findes ingen officiel opgørelse over det præcise antal udlandsdanskere, eller hvordan de fordeler sig geografisk

Af Jakob Vedelsby

”

Ulla de Stricker i Canada

Canada Toronto

24

Foto Privat

Jeg tror, mit liv som de fleste andres har været præget af, at den ene begi­ venhed tog den næste med sig. I mit tilfælde afleverede disse begivenheder mig i Canada,” siger Ulla de Stricker.

Et kibbutzophold i Israel var især afgø­ rende. Det førte til, at hun studerede på universitetet i Jerusalem og her mødte sin første mand, en amerikaner. De slog sig ned i New York State for at læse videre.

Siden flyttede hun til Montreal i Canada, hvor hun tog en kandidatgrad i biblio­ teksvidenskab. Efter seks år i Montreal fik Ulla de Stricker nys om en jobmulighed i Toronto, som passede hende perfekt.

Det blev til 16 år inden for en branche, der betjener universitets- og forsknings­ biblioteker, inden Ulla de Stricker i 1992 oprettede egen konsulentvirksomhed. Her hjælper hun sine kunder med at organise­ re og gøre viden tilgængelig. Sideløbende har hun skrevet, redigeret eller bidraget til en række fagbøger. En række oversættel­ sesbureauer i USA og Europa nyder også godt af hendes sproglige ekspertise.

Ifølge Ulla de Stricker er livet i Canada ikke så forskelligt fra det i Danmark, men hun slår ned på én væsentlig faktor: "Det er min opgave selv at sørge for min alderdom. Det har betydet, at jeg har sat så meget til side, som jeg kunne – ligget vågen, når aktiemarkedet faldt, og været glad, når det steg. Jeg har heldigvis en uundværlig rådgiver, som passer godt på

min opsparing. Hvis jeg skulle give et råd til danskere, som påtænker at flytte uden­ lands og skabe et liv der, ville det være at stræbe efter økonomisk uafhængighed så tidligt, det er muligt. Når jeg ser tilbage, er der nogle smarte tasker, jeg sagtens kunne have undværet.”

Danmark er en mulighed Ulla de Stricker er glad for tilværelsen i ­Canada. Gode venner og kolleger har gennem årene betydet meget. Hun bor et stenkast fra en pendlerstation vest for Toronto og 30 minutter til fods fra den sto­ re sø Lake Ontario. Målet er, at forstaden skal være Canadas mest borgervenlige sted at bo, hvilket kan ses i mange tiltag til gavn for indbyggerne, og de utallige træer, som gør dagligdagen grøn.

Alligevel er det med alderen nærliggen­ de at overveje, om en lille bolig i Danmark ville være et logisk skridt, især for at kunne være sammen med familie og venner året rundt, siger Ulla de Stricker. ”Jeg har i alle årene brugt det danske sprog, fulgt med i danske nyheder og i det hele taget ved mine årlige besøg holdt for­ bindelsen med venner og kolleger ved lige, så hvis jeg en dag flytter tilbage, vil ingen bemærke, at jeg har tilbragt over 50 år i udlandet. Det vil dog være en voldsom omvæltning at opgive et kendt liv til fordel for et ukendt liv. Denne gang – for én gangs skyld – er det ikke tilfældigheder, der sty­ rer min fremtid. Nu skal jeg selv foretage et virkelig vanskeligt valg.”

Per Lau Jensen i Spanien Af Jakob Vedelsby

P

Foto Privat

er Lau Jensens hus ligger i 401 meters højde langt ude ad en grusvej oppe i bjergene på en grund, bevokset med oliven- og mandeltræer. Fra huset er der udsigt til Viñuela-søen, bjergmassivet La Maroma og Middelhavet beliggende 12 kilometer derfra i fugleflugt. Her har han boet og skrevet sine bø­ ger de seneste seks år.

Per Lau Jensen blev født i 1954 og voksede op i Holte. Han tog handelseksamen og var i nogle år ansat på kontor, før han uddannede sig til statsautoriseret ejendomsmægler og etablere­ de et byggefirma. Sideløbende kørte han racer­ løb i Formel 2000-klassen og konkurrerede bl.a. mod den senere verdensstjerne Ayrton Senna.

Så kom kartoffelkuren, og konkursen ramte med et brag og betød fuldt stop for både forret­ ning og racerløb. ”Jeg tog et par år til England for at slikke sårene, men fandt mig selv skrivende på en roman, der dog ikke nåede gennem nåleøjet til et forlag. Tilbage i Danmark startede jeg atter op som ejendomsmægler og fortsatte indtil 2007, da mine forfatterdrømme blev så påtrængende, at jeg ikke kunne ignorere dem.

Jeg var lige blevet skilt og havde ingen forplig­ telser, tog en hurtig beslutning, afviklede for­ retningen, solgte mit hus og flyttede til en lille flække i det nordøstlige Skåne for at skrive,” fortæller han. ”Det var som at springe ud fra en bjergside i tillid til, at vingerne groede ud på vej ned, men det gik heldigvis godt. Jeg havde lidt opsparing, som kunne holde mig gående et stykke tid, og jeg nød det stille liv i fulde drag. Og vigtigst af alt: Jeg fik skrevet.”

I 2009 udkom Per Lau Jensens debutroman.

Siden er det gået slag i slag, og i dag har han 10 udgivelser på samvittigheden. Den seneste i rækken – en klimathriller – ramte boghandler­ ne i efteråret 2021.

Fra svensk skov til spansk bjerg Efter otte år i det svenske begyndte Per Lau Jensen at savne blå himmel og lunere tempe­ raturer, og det var på en researchtur i det syd­

spanske, han opdagede det område, hvor han valgte at bosætte sig. ”Min hovedperson skulle have boet her, men så blev det i stedet mig og min hund, der rykke­ de ind. Med pension hjemmefra i reserve, som C.V. Jørgensen synger i sangen Costa del Sol.” Det var en stor omvæltning at flytte fra Skandinavien til Sydeuropa, fortæller han. Kul­ turforskellene er store, og hvis man har et Kap­ tajn Haddock-temperament som Per Lau Jen­ sen efter eget udsagn er udstyret med, gælder det om at få hjælp til det praktiske. ”Jeg hyrede en advokat og en rådgiver til det ikke-juridiske – begge dansktalende – som kunne hjælpe med kontakten til bl.a. myndighederne.

De få penge er godt givet ud, hvis man vil undgå tilbagevendende raserianfald, og efter seks år i det spanske bruger jeg dem stadig,” siger Per Lau Jensen, der nyder stilheden i bjergene, hvor myld­ retidstrafikken består af en olivenbonde, der et par gange om dagen passerer i sin varevogn.

Han stiger ud af sengen kl. fem om morgenen, sætter sig til skrivebordet med en kop kaffe og bliver siddende til ved ni-tiden. Så følger bad, morgenmad, gåtur med hunden, mailbesvarel­ ser og skriverier på Facebook. Forfatteriet gen­ optages efter den obligatoriske siesta. Der står ikke sjældent en frokost- el­ ler middagsaftale med lokale venner i kalenderen, hvis der da ikke er besøg hjemmefra.

Per Lau Jensens liv i det spanske var tæt på at være ideelt, som han siger, men corona ændrede alt. Plud­ selig følte han sig fanget i et land, hvor pandemien gik amok. Og det fik ham til med kort varsel at sælge sit span­ Viñuela-søen ske hjem og købe hus på Lol­ land. Så nu er han tilbage ved udgangspunktet. ”Jeg vil helt sikkert kede mine omgivelser ihjel resten af livet, når jeg fremhæver solen og det lave prisniveau i Spanien, men efter de første måneder trives jeg faktisk udmærket i Danmark.”

Spanien

FEBRUAR 2022

25

DU STORE VERDEN

Lars Matthiesen i USA Af Jakob Vedelsby

L

Seattle

USA

Foto Privat

ars Matthiesen bor i en forstad til Seattle i staten Washington i USA’s nordvestlige hjørne. Han er på femog­ tyvende år ejer af en virksomhed, som leverer køleanlæg til fiskeindustrien. Før han startede for sig selv, var han i en årrække afdelingsdirek­ tør i en dansk virksomhed i samme branche.

En udvidelse af fiskerigrænsen ud for Alaska åbnede for et nyt forretningsområde, som den danske virksomhed ønskede del i, og i 1979 drog Lars Matthiesen af sted til USA med sin hustru og børnene på fire og seks.

Fra 1979 spoler vi tiden yderligere 33 år til­ bage til 1946, da Lars Matthiesen blev født i landsbyen Skelde ved Flensborg Fjord. Da han var seks, flyttede familien til Kolding-egnen, hvor han voksede op og fik læreplads som maskinarbejder og sideløbende tog maskini­ steksamen på aftenskole. Han landede et job på et af ØK’s fragtskibe, og efter et års tid på verdenshavene vendte han hjem og kastede sig over ingeniørstudiet på Odense Teknikum. Det førte til ansættelse i en virksomhed, der produ­ cerede maskiner til håndtering af fødevarer. På Lars Matthiesens initiativ etablerede virksom­ heden en afdeling for maskinel til fiskeindustri­ en, som han blev leder af. Godt hjulpet af eks­ portstøtte fra Dansk Eksportforening star­ tede han op i Seattle, hvor væksten i fiskeriet i Alaska havde skabt et behov for moderne kø­ leanlæg.

Vi hygger os Lars Matthiesens hu­ stru var ikke så begej­ stret for livet i Ameri­ ka og returnerede til Danmark efter et års tid, og de følgende ti år voksede børnene op hos deres far. Undervejs blev Lars Matthiesen gift igen, og antallet af medarbejdere rundede 40. Gradvist ændrede

26

hans rolle sig fra at være en, der satte nye ting i gang, til at være rapportskrivende administra­ tor, hvilket kedede ham. Og så startede han for sig selv. ”Jeg besluttede, at vi i mit eget firma ikke skulle være mere end 25 mand – og det har jeg holdt. Det er til at overskue administrativt, og alle kender hinanden. Min kone er administra­ tor i virksomheden, og vi er som en stor familie og fejrer fødselsdage med sang og lagkage på dansk manér. Vi hygger os simpelthen,” siger Lars Matthiesen, der har flere danskere ansat.

Lidt ned i tempo ”Det er simpelthen for interessant at gå på ar­ bejde, til at jeg stopper lige med det første,” si­ ger Lars Matthiesen, der i en alder af 76 dog så småt er begyndt at skrue lidt ned for arbejds­ tiden. Han møder 7.30 og vender hjem sidst på eftermiddagen. Senest har han fået en partner, som på et tidspunkt skal tage over. ”Jeg tog seks uger fri i foråret 2020, da vi­ russen kom, og rejste til Danmark, hvor begge mine børn og fire børnebørn bor, og i efteråret var vi på vandretur sammen langs Flensborg Fjord. Jeg får jævnligt besøg hjemmefra og holder kontakt med gamle klassekammerater.

Jeg bruger også mere tid på bestyrelsesarbej­ de og med venner og bekendte. Nogle af dem er danskere, som lever i området. Vi bor i et dejligt hus lidt nord for Seattle med udsigt til bjergene. Klimaet minder en del om det dan­ ske, bortset fra at foråret starter en måned tidligere og vinteren en måned senere. Og så skal jeg kun køre en time i bil for at komme på ski i bjergene,” siger Lars Matthiesen, der følger sin fars råd om også at have en yngre omgangskreds. ”Min far døde som 95-årig og oplevede, hvor­ dan hans gamle venner ikke længere kunne gå på jagt, spille kort eller ryge cigar. Det blev lidt trist det hele, så jeg gør mit for at undgå at hav­ ne i samme situation.”

21

25

16

år

år

år

Den gennemsnitlige udlandsdansker har boet ude i verden i 21 år. Danskere i USA har opholdt sig der i ca. 25 år i gennemsnit, mens tallet er 21 år i Europa og 16 år i Asien.

En tredjedel af danskerne i udlandet er lønmodtagere, mens hver femte er selvstændig. 15 procent er ledere, og lige så mange er pensionister. Hver tiende er medfølgende ægtefælle/partner.

Hver fjerde

Lønmodtagere Selvstændig Ledere

udlandsdansker forventer ikke at flytte tilbage til Danmark igen.

Pensionister Medfølgende ægtefælle/partner

36%

Der bor cirka 250.000 danskere i udlandet

regner med at gøre det på et tidspunkt.

93%

For 41 procent af udlandsdanskerne var karriere den vigtigste baggrund, for at de rejste ud i verden, mens 37 procent angiver kærlighed som en hovedårsag. Knap hver femte trængte til et kulturskift, mens seks procent rejste ud for at etablere egen virksomhed.

41%

37%

6%

af alle udlands­ danskere er enig i udsagnet: ”Jeg føler mig meget dansk”.

Af de udlands­ danskere, som har en partner eller ægtefælle, er:

En tredjedel sammen med en dansker,

En tredjedel angiver savnet af Danmark som den største udfordring ved at leve i udlandet. Hver fjerde peger på de kulturelle omvæltninger, hver femte på administrative forhold og hver femte på de arbejdsmæssige forandringer.

To tredjedele

med en person, som ikke er dansk.

Kilde: Spørge­skema­undersøgelse foretaget af Danes Worldwide i 2019.

FEBRUAR 2022

27

ARKITEKTUR

En hænge­bro fra havne­ området i V ­ ejle fører ind til ­Fjordenhus.

Lofterne prydes af ’Meridian’ (forrest) og ’Cirkelspejl’.

28

Et kig til himlen op gennem det 28 meter høje fjordhus, der er designet af den islandsk-danske kunstner Olafur Eliasson.

Et unikt pælehus Omkring 200.000 forventes at booke en rundvisning på Fjordenhus i Vejle i 2022 Af Kirsten Skaaning

Foto Lars Skaaning

E

legant og bastant. Let og luftigt. Tilsat et strejf af de fire elementer ild, vand, jord og luft. Det er en del af byggestenene til Fjordenhus – et fascinerende bygningsværk ved Vejle Havn. Hjemsted for bygherren Kirk-Johansen-familien, der står bag Kirk Kapital A/S. Olafur Eliasson blev hyret som kunstner og opfinder af ’pælehuset’. Der rummer så mange detaljer og over­ raskende hjørner, at magen ikke er set andre steder i verden. Selv her tretten år efter, at Eliasson begyndte på idefasen til kunstværket.

Fjordenhus er funderet på cirka 550 pæle under vand med et betonlåg over. Oven vande står bygningen som et hus på ’krumme pæle’ af runde, firkantede og kvadratiske sten, som øverst hvælver sig over de fire cirkler, der til sammen udgør det luftige bygningsværk. ”Jeg troede aldrig, jeg skulle lære at mure så forkert – og alligevel så nøjagtigt,” har en af murerne sagt med et glimt i øjet.

Normalt lægger en murer 800 almindelige sten på en dag. På Fjordenhus var kvoten 120 om dagen.

I husets stueplan kan du beundre opfindsomheden i den unikke konstruktion og de fem kunstværker,

FEBRUAR 2022

29

ARKITEKTUR

Olafur Eliasson har skabt til det første hus, han har designet nogensinde.

900.000 mursten Fra landsiden råber huset ikke op. Det ligger lidt i skjul – ligesom bygherrerne, der ønsker at leve til­ bagetrukket. Du skal rundt om flere hjørner på hav­ nen, før dine øjne rammer det.

Synet er overvældende. Solidt forankret på bun­ den af Vejle Fjord ligger Fjordenhus ved kaj – for­ tøjet med en hængebro ind til havnepladsen. Ad hængebroen kommer du ind til de fire cirkler, som udgør huset. Et eldorado af smuk, overrumplende og opfindsom byggekunst og kunstværker. ”Undervandsforventning” er en af dem. Den er oplyst under vand og kan tolkes som elementerne ild og vand. Jord-elementet er diskret markeret med grønne, glaserede sten mellem de øvrige mursten i bygningen. Det sidste element, luft, er symboliseret ved blå, glaserede sten i ydermurene. Mellem de bærende ’pæle’ har du overdådige udkig mod alle verdenshjørner. Til vand og skibe, skov og strand. ”Fjordhvirvel”, en lofthængt skulptur i en af cirk­ lerne, opfører en forrygende piruet og sender dig videre til andre oplevelser i de tilstødende cirkler.

Kælder, stueetage og fire etager ovenpå udgør tilsammen Fjordenhus. Kun stueplanet er offent­ ligt tilgængeligt. Medmindre du bestiller bord på Restaurant Lyst på første sal. En Michelin-restau­ rant, hvis navn du kan smage på i to forskellige betydninger. Herfra har du udsigt over havn, fjord og videre mod Munkebjerg og Bredballe. De øvrige etager rummer kontorer til ansatte og aktionærer.

900.000 mursten i forskellige farver og formater er der brugt til dette arkitektoniske kunstværk af Olafur Eliasson. Udført af håndværkere i særklasse.

Helt forståeligt, at huset er blevet et tilløbsstykke.

I gennemsnit er der cirka 550 besøgende om dagen året rundt. I højsæsonen omkring 2.500 om dagen.

Spiralen ’Fjordhvirvel’ med blå og grønne glastrekanter snor sig fra loftet ned i en spids.

Bygningen åbner sig gennem bevægelse.

For mig er det udgangspunktet KUNSTNER OLAFUR ELIASSON O M FJ O R D E N H U S

30

ANNONCE

Flexistrømper prøve! prø ve!

Flexistrømpersom somalle allebør børprø prøve! prø ve!

Flexistrømper som alle bør prøve! ve!

Strammer helt gratis ikkerundt rundtom omlæggene. læggene.Nu Nuhelt heltgratis gratis Strammerikke ikke rundt om læggene.

Nu helt gratis ViVi giver 10.000 par damegiver 10.000 par dameVi giver giver 10.000 par dameVi 10.000 par dameog herrestrømper væk af en helt ny type! og herrestrømper væk helt type! og herrestrømper væk afaf enen helt nyny type! og herrestrømper væk af en helt ny type!

NYHED! NYHED! NYHED!

Nyt Nyt design Nytdesign design uden stram udenstram stramtop! top! uden top!

Prøv Prøv for 0,Prøvfor for0,0,Betal kun porto/ Betal kun porto/ Betalkun kunporto/ porto/ Betal ekspedition kr.kr.

49,ekspedition 49,ekspeditionkr. kr.49,49,ekspedition

Sætter ingen Sætter Sætter ingen ingen Sætter ingen mærker mærker mærker mærker

Ingen generende Ingen generende Ingen Ingengenerende generende sømme sømme sømme sømme

®

® ®®

100 % tilfredsheds 100 100 % % tilfredsheds tilfredsheds garanti garanti garanti

• • • • •

Ingen bindingstid •• Ingen bindingstid Ingen bindingstid Høj kvalitet •• Høj kvalitet Høj kvalitet Fleksibilitet •• Fleksibilitet Fleksibilitet Nem betaling •• Nem betaling Nem betaling Imødekommende •• Imødekommende Imødekommende kundeservice kundeservice kundeservice

Fordele Fordele Fordele med med Flexistrømpen medFlexistrømpen Flexistrømpen Meget elastisk

Strømperne strammer ikke rundt om læggene ogog dudu harhar nunu Strømperne strammer ikke rundt om læggene Strømperne strammer ikke rundt om læggene ogdu duhar harnu nu Strømperne strammer ikke rundt om læggene og chancen for at sikre dig TO PAR HELT GRATIS*! chancen for at sikre dig TO PAR HELT GRATIS*! chancen for at sikre dig TO PAR HELT GRATIS*! chancen for at sikre dig TO PAR HELT GRATIS*!

Mange strømper strammer alt for meget og giver ofte dybe Mange strømper strammer for meget giver ofte dybe Mange strømper strammer altalt for meget ogog giver ofte dybe Mange strømper strammer alt for meget og giver ofte dybe mærker.

Test dine lægge om aftenen.

For mange af os er tryk mærker.

Test dine lægge om aftenen.

For mange af os er tryk mærker.

Test dine lægge om aftenen.

For mange af os er tryk mærker.

Test dine lægge om aftenen.

For mange af osvære er tryk rundt om læggene smertefuldt og kan i en del tilfælde rundt om læggene smertefuldt og kan i en del tilfælde være rundt om læggene smertefuldt og kan i en del tilfælde være rundt om læggene smertefuldt og kan i en del tilfælde være direkte skadeligt.

Strømperne er af bedste kvalitet – bløde direkte skadeligt.

Strømperne erer afaf bedste kvalitet bløde direkte skadeligt.

Strømperne bedste kvalitet – bløde direkte skadeligt.

Strømperne er af bedste kvalitet ––bløde og behagelige at gå med! og behagelige at gå med! og behagelige at gå med! og behagelige at gå med!

Gummitråden er erstattet af elastiske tekstiltråde!

Gummitråden erer erstattet afaf elastiske tekstiltråde!

Gummitråden erstattet elastiske tekstiltråde!

Gummitråden er erstattet af elastiske tekstiltråde!

En helt ny strikketeknik med elastisk tekstiltråd erstatter En helt nynystrikketeknik strikketeknik med elastisk tekstiltråd erstatter Enhelt heltny strikketeknik med elastisk tekstiltråd erstatter En med elastisk tekstiltråd erstatter den stramme strik i øverste del af strømpen. den stramme strik øverste del afaf strømpen. denstramme stramme strik i øverste del strømpen. den strik iiøverste del af strømpen.

Dette gør atatat den nye Flexistrømpe ikke strammer.

Der kommer ingen Dette gør den nye Flexistrømpe ikke strammer.

Der kommer ingen Dette gør den nye Flexistrømpe ikke strammer.

Der kommer ingen Dette gør at den nye Flexistrømpe ikke strammer.

Der kommer ingen mærker rundt om læggene og strømperne sidder hvor de skal! mærker rundt om læggene ogog strømperne sidder hvor dede skal! mærker rundt om læggene strømperne sidder hvor skal! mærker rundt om læggene og strømperne sidder hvor de skal!

Herre Herre Herre Herre

Flexistrømpen Flexistrømpen Flexistrømpen Flexistrømpen består af består afaf består af består 80% bomuld, 80% bomuld, 80% bomuld, 80% bomuld, 15 % polyester 15% %polyester polyester 15 15 % polyester og % elastan/ ogog % elastan/ og 555% 5elastan/ % elastan/ spandex spandex spandex spandex

Dame Dame Dame Dame

Meget Megetelastisk elastisk Holder sig påpå plads Holder sig plads Holder sig på plads Helt ny strikketeknik Helt ny strikketeknik Helt ny strikketeknik Fås ingen andre steder Fås ingen andre steder Fås ingen andre steder Ingen mærker rundt om læggen Ingen mærker rundt om læggen læggen Ingen mærker rundt om læggen Blød og behagelig at gå med med Blød og behagelig at gå med Blød og behagelig at gå med Hindrer ikke blodcirkulationen blodcirkulationen Hindrer ikke blodcirkulationen Hindrer ikke blodcirkulationen ÉnÉn størrelse til damer og én tiltil mænd bedre hverdag for dine fødder én tiltil mænd enen bedre hverdag for dine fødder størrelse damer og én mænd bedre hverdag for Én størrelsetiltil damer og én mænd –––en –en bedre hverdag for dine fødder

Send kuponen Soft Flexi Sendkuponen kuponen–– –Soft SoftFlexi Flexi ***Send * Send kuponen – Soft Flexi betaler portoen.

Eller bestil betalerportoen. portoen.Eller Ellerbestil bestil betaler betaler portoen.

Eller bestil via www.flexistrømpen.dk viawww.flexistrømpen.dk www.flexistrømpen.dk via via www.flexistrømpen.dk

Bestil i dag!

FåFå toto par sokker GRATIS ! Kun kr.kr.

49,i porto/ekspedition.

Se www.flexistrømpen.dk for sikker og hurtig levering.

Tlf. kundeservice +47 37 2350 5014 14 14 Bestil iidag! par sokker GRATIS ! !Kun 49,i porto/ekspedition. porto/ekspedition.

Se www.flexistrømpen.dk for sikker ogog hurtig levering.

Tlf.Tlf. kundeservice +47 3723 Se www.flexistrømpen.dk for sikker Tlf. kundeservice +47 37 Bestil dag!

Få to par sokker GRATIS Kun kr.

49,i porto/ekspedition.

Se www.flexistrømpen.dk for sikker hurtig levering. kundeservice +47 37 23 50

 

VÆRDIKUPON VÆRDIKUPON VÆRDIKUPON par FlexistrømperGRATIS*.

GRATIS*.Jeg Jeg betaler kun 49,iiporto/ekspedition.

Derefter modtager TAK – jeg ønsker prøve Jegbetaler betalerkun kunkrkr kr49,49,-i porto/ekspedition. porto/ekspedition.Derefter Dereftermodtager modtager JAJA TAK – jeg ønsker at at prøve toto par Flexistrømper JA TAK – jeg ønsker at prøve to par Flexistrømper GRATIS*. Jeg betaler kun kr 49,- i porto/ekspedition. Derefter modtager Flexistrømper hver4.4.måned månedfor for kun 46,pr. par.

Første gang ca. en måned efter velkomstfaste forsendelser 4 par forkun kunkrkr kr46,46,-pr. pr.par. par.Første Førstegang gangca. ca.en enmåned månedefter eftervelkomstvelkomstjegjeg faste forsendelser af af 4 par Flexistrømper hver jeg faste forsendelser af 4 par Flexistrømper hver 4. måned for kun kr 46,- pr. par. Første gang ca. en måned efter velkomstændre abonnementet.Ønsker Ønsker jeg ikke abonnement efter velkomstpakken giver jeg besked pakken. kan som helst Ønskerjeg jegikke ikkeabonnement abonnementefter eftervelkomstpakken velkomstpakkengiver giverjeg jegbesked besked pakken.

JegJeg kan nårnår som helst ændre abonnementet. pakken. Jeg kan når som helst ændre abonnementet. Ønsker jeg ikke abonnement efter velkomstpakken giver jeg besked Jeg bekræfteratatjeg jegererover over senest 2 uger efter modtagelsen. over1818 18år.år. år. senest 2 uger efter modtagelsen.

Jeg bekræfter senest 2 uger efter modtagelsen. Jeg bekræfter at jeg er over 18 år.

Herrestørrelse Kryds for enten herreeller damestørrelse Flexistrømper Damestørrelse Damestørrelse Herrestørrelse Herrestørrelse Kryds Krydsafaf affor forenten entenherreherre-eller ellerdamestørrelse damestørrelse ToTo parpar Flexistrømper To par Flexistrømper Damestørrelse Herrestørrelse Kryds af for enten herre- eller damestørrelse (én farve) Farver Sæt kryds ved yndlingsfarve Farver Sæt kryds ved dindin yndlingsfarve (én farve) Farver Sæt kryds ved din yndlingsfarve (én farve) Hvid Brun Sort Marine Sort Marine Hvid Brun Sort Marine Hvid Brun Bordeaux Beige Lysegrå Mørkegrå Lysegrå Mørkegrå Bordeaux Beige Lysegrå Mørkegrå Bordeaux Beige

®® ®

®

Navn: Navn: Navn: Adresse: Adresse: Adresse:

Postnummer: Postnummer: Postnummer:

By:By: By:

Telefon: Telefon: Telefon: Flexistrømpen - En bedre hverdag for dine fødder. Tlf. kundeservice +47 23 50 14, www.flexistrømpen.dk kundeservice+47 +473737 3723 2350 5014, 14,www.flexistrømpen.dk www.flexistrømpen.dk Flexistrømpen - En bedre hverdag for dine fødder. Tlf. kundeservice *Kun kr 49,49,- ii porto porto /ekspedition /ekspedition Flexistrømpen - En bedre hverdag for dine fødder. Tlf. kundeservice +47 37 23 50 14, www.flexistrømpen.dk *Kun kr *Kun kr 49,i porto /ekspedition *Kun kr 49,- i porto /ekspedition

Soft SoftFlexi FlexiAS AS Soft Flexi AS Soft Flexi AS Svarsending 7075 Svarsending 7075 Svarsending 7075 Svarsending 7075 0096 OSLO 0096 OSLO 0096 OSLO 0096 OSLO

KO-VIDEN

Klog på køer Anton Raundahl, forfatter og biolog har udgivet et mesterværk om koen – verdens vigtigste dyr

Af Kirsten Skaaning

K

Foto Lars Skaaning

øer har gennem tiden været et udbredt motiv for kunstnere. Kig bare på de store landskabsmale­ rier fra Skejten på Lolland, der hænger i folke­ tingssalen i København. Malet af kunstneren Olaf Rude i anledning af 100-årsjubilæet for grundloven i 1949. Et fredeligt motiv med egetræer og køer, som der snart op­ stod politisk disput om.

Oprindelig var der kun røde, græssende køer på bil­ lederne. Den mest udbredte race i Østdanmark. Det huede ikke de jyske folketingsmedlemmer. I Vestdan­ mark er kvægbesætninger hovedsagelig sortbrogede.

Og så tog pokker ved debatten. Løsningen blev, at tre køer ’konverterede’ og blev malet sorte og hvide. En studehandel var indgået, og freden sænkede sig for en stund over demokratiets højborg.

Hvem skulle have troet, at det godmodige dyr kunne skabe så meget opstandelse?

Anton Raundahl er ikke overrasket. Han er biolog, kvægekspert og forfatter til et digert værk om køer.

I to bind har han samlet oplysninger om snart sagt alt, hvad du kan finde på at spørge om, når det gæl­ der verdens ældste trækdyr. Oprindelse, arter, nyt­ teværdi, mælkeydelser krydret med afsnit om kon­ kurrencer og amme- og krammekøer.

Desuden indsigtsfulde – tæt på nørdede – afsnit om klima og CO2-udledninger og metangasser. Samt beskrivelse af Danmark som et førende land inden for husdyrvidenskab og reproduktion.

Syv år ’på græs’ Anton Raundahl har været betaget af køer fra barnsben.

Han er vokset op på en gård i Vestjylland og har holdt me­ get af at passe køer og kalve.

32

Forfatter og kvægekspert Anton Raundahl med tyren ”Røde”, som sikrer avlsmaterialet til RDM 1970.

På billedet er det RDM 1970, Rød Dansk Malkerace, som trives i halm til knæene.

”De udstråler ro og styrke,” siger kvægeksperten, der I dag er så heldig at bo på Vestsjælland med udsigt til 100 malkekøer fra sin have.

Hjemme står hyldemeter af bøger om køer. Ingen nye på dansk før nu. Det satte han sig for at gøre noget ved for syv år siden. Siden har han researchet og undersøgt alt, hvad der er værd at vide om køer. Da bogen var klar til tryk, ville ingen af de etablerede forlag lægge sværte til. Så besluttede han at blive selvudgiver.

Og så har Anton Raundahl udnævnt en Alfa Romeo blandt de 33 kvægracer, der er omtalt i bogen. Piemontese er navnet på de elegante, hvide køer. Ligesom bilen kommer den fra Italien. Den optræder dog i ret begrænset antal her til lands. I 2019 var der blot 440 stykker kvæg i Danmark.

Ko forbi Munden løber ikke af med Anton Raundahl. Men han er indigneret over, at koen bliver gjort til syndebuk, når det gælder udledning af CO2. Køer udle­ der ganske meget CO2. Men det sker 32 racer og en Alfa Romeo i et kredsløb, hvor koen får foder fra De to mest fremherskende ra­ planter, som indeholder CO2 hentet cer blandt dansk malkekvæg fra fra luften. Når føden udskilles, bli­ 1940’erne og 30 år frem var den sort­ Det er mere end et ver CO2-mængden leveret tilbage brogede race i Jylland og RDM, Rød storværk om køer. til naturen i et lukket kredsløb, hvor Dansk Malkerace, i Østdanmark. En periode, hvor eksport af smør og ost Jeg har ikke set noget planten igen optager det udskilte til England for alvor slog igennem. I 2. Forklarer biologen. lignende før på dansk COAnderledes er det med olie og kul, dag er antallet af røde køer skrum­ SØREN RYGE PETERSEN I POLITIKEN som bliver hentet op fra undergrun­ pet gevaldigt. I 2019 var der blot den. Det indebærer, at det kulstof, 69.000 tilbage, og af dem var kun et der var bundet i undergrunden, kom­ par hundrede af ublandet dansk af­ stamning. Den oprindelige røde danske malkeko er altså mer op i dagens lys som ’ny’ CO2. Kulstof, som er med til at belaste vores klima yderligere. mere sjælden end pandaen.

Klima, CO2-optag og løsninger er grundigt behandlet i Anderledes er det gået med de sortbrogede køer, som efter flere krydsninger kaldes Holstein. I dag er det den bogen. dominerende race i Danmark. Landets 850.000 dyr af den­ ne race er basis for størstedelen af den mælk og det okse­ Far til 50.000 kød, vi producerer. Og er i øvrigt verdens mest udbredte Sunde kvægbesætninger kræver gode gener. Spredning af sygdom kan være katastrofal og dødelig. Forudseende folk malkekvæg.

Jersey skal også nævnes som en af de racer, der er kendt i Danmark begyndte tidligt at forske i kunstig befrugtning. for at levere meget fedtholdig mælk, især velegnet til smør. Allerede i 1936 blev de første køer insemineret med sæd fra den samme tyr. Teknikken med at holde sæd og æg 144.000 har vi af den gule ko med dådyrøjnene.

FEBRUAR 2022

33

KO-VIDEN

OM KOEN • Koen nedstammer fra uroksen, som blev tæmmet for 10.000 år siden.

• På verdensplan er der ca. 1,4 milliarder stykker kvæg. I Danmark er der omkring 1,5 millioner køer. Danske malke­køer yder tilsammen fem millioner tons mælk om året.

• Den dominerende race i Danmark er ­Holstein, sortbrogede køer.

• En ko kan blive tyve år. De fleste danske køer bliver slagtet, når de er omkring fem år.

Kilde: Anton Raundahl og RYK – Fonden til ­Registrering og Ydelseskontrol

levende har været så revolutionerende, at den metode i dag bli­ ver brugt i forbindelse med ufrivillig barnløshed hos mennesker.

Danmark var det første land i verden, der i praksis anvendte kunstig sædoverførsel til køer. En viden, som er anerkendt og benyttet verden over. En af de berømte avlstyre er Højvig, født i 1938. Hans sæd har medvirket til avl af kalve af høj kvalitet. En anden berømt avlstyr er Højagernakke, født i 1925.

En af Anton Raundahls naboer har avlet en tyr, som har leve­ ret sæd til flere end 50.000 kalve kloden over.

KONKURRENCE:

Kobogen for alle Det er snart sagt alt, du får at vide om køer i det tobindsværk, forfatter og kvægekspert Anton Raundahl har udgivet. Et værk, der kan fortælle, at det hele begyndte for 10.000 år siden, da uroksen blev gjort til tamdyr. Siden er køer blevet brugt som træk- og nyttedyr verden over. I dag er kvæg udråbt som en af de store trusler mod klimaet. Også det forholder forfatteren sig til på en måde, som lægger nuancer til debatten. Ko-yoga, Bull Riding og Rodeo er andre emner, du kan læse om. Læg hertil en guldregn af smukke landskabsmalerier med køer som motiv.

34

Bind 1 præsenterer de 33 danske koracer, vi har i dag. Bind 2 hedder ”Koen og mennesket i samspil.” Anton Raundahl donerer tre sæt bøger til en konkurrence blandt Ældre Sagens læsere. Vil du vinde et af de tre sæt bøger, kan du gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skrive dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 1. marts. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Køer”.

Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

BLIV KLOGERE PÅ DINE KNOGLER Knogleskørhed er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år.

På www.klogpåknogler.dk kan du få viden om knogleskørhed, risikofaktorer og livet med sygdommen.

Reference: Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose.

Sundhedsdatastyrelsen 2018

Amgen AB I Borupvang 9, 2750 Ballerup

Udarbejdet den 17. august 2021: DK-NPS-2000014

Bliv også klogere på knoglevenlig livsstil og se træningsvideoer udarbejdet i samarbejde med Knoglestærk.

ANNONCE

Hold din krop sund Hvidløg opretholder dit normale kolesterolniveau Hvidløg bidrager til dit normale kredsløb

• Fermenteret hvidløg • Uden lugt og smag • 1 om dagen • Uden sprøjtemidler

Kyolic hvidløgstabletter.

Uden lugt og smag.

Vælg mellem 60 og 110 stk.

Kyolic hvidløgskapsler.

Uden lugt og smag.

Vælg mellem 60 og 110 stk.

Kyolic hvidløgsdråber.

Flydende og let optagelige.

60 ml.

Når indholdet er vigtigt for dig

En forbrugers mening

Kyolic er fermenteret hvidløg, som holder dig og din krop sund.

Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic dit normale kolesterolniveau og bidrager til dit normale kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af din sunde livsstil.

,,Jeg har været trofast bruger af Kyolic gennem de sidste 10 år.

Jeg føler mig meget tryg ved at tage produktet, og det hjælper mig til at holde min krop sund. Det bedste ved Kyolic er, at det er 100% lugtfri, så jeg kan nyde alle fordele ved at spise hvidløg uden at genere mine omgivelser med hvidløgsånde.”

Grethe Bergstøm Kristensen, Århus

Du køber Kyolic på apoteket, hos matas og i helsekostbutikker.

Du kan læse mere om Kyolic på maxipharma.dk

ine fordele dine fordele videre Giv videre dinevidere fordele videre rdele videre iv Giv dine fordele

enderInvitér med i Ældre en Sagen og med få Invitér en ii Ældre gaveen Sagen som du tak kender og med gave i Ældre som Sagen og få en gave som tak Invitér en du du kender kender med Ældre Sagen og få få en en gave som tak tak dre Sagen og få en gave som tak tér en du kender med i Ældre Sagen og få en gave som tak

H

H

ler familie, du ar eller du venner eller familie, du steder • Fordele og familie, rabatterdu over 2.800 • steder og - fxrabatter kroophold, over • Fordele -- fx og rabatter over 2.800 steder - fx kroophold, ar du du venner venner eller familie, du •arFordele Fordele og rabatter over 2.800 2.800 steder fx kroophold, kroophold, Overrask Fordele rabatter over 2.800 steder -blive fx kroophold, r du eller dubriller, • elektronik, Fordele og fitness rabatter over 2.800 steder - fxfitness kroophold, re til venner at og blive gerne vil invitere til gerne vil invitere til at blive rejser, m.m. briller, elektronik, m.m. rejser, briller, elektronik, fitness Overrask m.m.

Overrask gernefamilie, vilrejser, invitere til at at blive rejser, briller, elektronik, fitness m.m.

Overrask Overrask familie og familie ejser,vil briller, elektronik, fitness m.m. erne til at blive rejser, briller, elektronik, fitness m.m. agen?

Såinvitere medlem husk, af Ældre Sagen?

Så husk, medlem af Ældre Sagen?

Så husk, GratisSagen? telefonrådgivning • Gratis Gratis telefonrådgivning telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning familie og og medlem af•Ældre Så husk, • familie og familie og em os af telefonrådgivning Ældre Sagen?

Så husk, hos slet at ikke et medlemskab hos os slet ikke at et medlemskab hos os slet ikke venner med venner med Gratis • Gratis telefonrådgivning • Masserhos af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag at et medlemskab os slet ikke venner med • Masser af aktiviteter og foredrag medlemskab hosom os•og slet ikke Det handler om alder.

Det handler om handler omi90.000 alder.

Det handlermed omårligt•i vores venner venner med Masser afhandler aktiviteter •arrangementer Masser aktiviteter og foredrag de215 mange de handler om alder.

Det handler om af Viforedrag har 90.000 • årligt har vores 215 arrangementer lokalafdelinger.

Vi har 90.000 lokalafdelinger. arrangementer årligt vores 215 lokalafdelin dei mange mange • Vi Vi har 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger. er om alder.

Det handler om .

Samtidig at støtte får en god sag.

Samtidig får at støtte en god sag.

Samtidig får degave mange de mange at støtte enDu god sag.

Samtidig får Vi har 90.000 arrangementer årligt i•vores 215 lokalafdelinger.

Vien har 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger. fordele! fordele! belønnes med gave som Du tak belønnes for din indsats. med en Du modtager som tak for Du din belønnes indsats. med Du modtager en gave som tak for din indsats. Du modta fordele! medfordele en gavesom som tak for din indsats. Du modtager tte en god sag. får fordele fordele man som enSamtidig lang række som manDu enbelønnes lang række række fordele som fordele! fordele! belønnesman meden enlang gave somnår tak din indsats. Du modtager Du belønnes med en gave som tak for din indsats.

Du modtager gaven, vifor har registreret din gaven, vens når kontingentindbetaling. vi har registreret din vens gaven, kontingentindbetaling. når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når medlemskabet vi har registreretind. din vens kontingentindbetaling. en lang række som emskabet hurtigt ind. fordele tjener ind. hurtigt tjener tjener medlemskabet medlemskabet ind. ven, når vihurtigt har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. gt tjener medlemskabet ind.

Varenr.

1913 Varenr.

Varenr.

1824 Varenr.

1824 1915

Varenr.

1915 Varenr.Varenr.

1915 1824 Varenr.Varenr.

1913 1824

915

Varenr.

Varenr.

1913 1889 Varenr.

Varenr.

1913 1824 Varenr.Varenr.

1889 1913

Bernadotte Bernadotte Bernadotte salatsæt salatsæt 2 flasker Côté dotte salatsæt Georg Menu Jensen vandkaraffel Menu Georg Laguiole vandkaraffel Jensen ostesæt Laguiole Menu vandkaraffel2 flasker Côté Masostesæt Rosé æt Georg Jensen Menu vandkaraffel Laguiole ostesæt 2 flasker Côté salatsæt ii blankt salatsæt ii blankt Stilfuld karaffel Stilfuld Ostesæt karaffel rustfrit stål og bambus Stilfuld Aurore ii rustfrit karaffel stål bambus araffel Laguiole ostesæt Jensen Menu vandkaraffel Laguiole ostesæt Ostesæt salatsæt blankt Mas Rosé Mas Rosé Stilfuld karaffel Ostesæt rustfrit stål og og bambus stål. rustfrit stål. med rustfrit stål med irustfrit flot gaveæske. stål Må ikke vaskes i iistål flot (sendes gaveæske. rustfrit som Må stålikke vaskes æt rustfrit stål. ffeli blankt rustfrit Ostesæt i rustfrit stål og bambus Stilfuld karaffel Ostesæt i rustfrit og bambus Aurore med rustfrit stål Aurore flotmed gaveæske.

Må ikke vaskes ii Længde låg, 23 drypfri, cm låg, Længde drypfri, opvaskemaskine liter cm opvaskemaskine låg, pakkepost) drypfri,i 1 liter (sendes som stål. stål flot gaveæske. ikke vaskes i 1 (sendes som med rustfritMå stål i flot gaveæske. Må ikke vaskes Længde 23 cm 1i liter låg, drypfri, 123 liter opvaskemaskine 1e liter opvaskemaskine pakkepost) 23 cm låg, drypfri, 1 liter opvaskemaskine pakkepost) Varenr. 1914 Varenr.

Varenr. 1916 1916

Varenr.

Varenr.

1914 1848 Varenr.

Varenr.

1914 1916 Varenr.Varenr.

1848 1914

916

Varenr.

Varenr.

Varenr.

1848 1917 Varenr.

1848 1914 Varenr.Varenr.

1917 1848

Varenr.

Varenr.

1889 Varenr.

1889 1913

Va

2 flasker flasker Côté Côté 2 MasLaguiole Rosé ostesæt Mas Rosé Aurore Ostesæt i rustfrit stål og bambus Aurore (sendes i flotsom som gaveæske. Må ikke vaskes i (sendes pakkepost) opvaskemaskine pakkepost)

2 M A (s p

Varenr.

Varenr.

1917 Varenr.

1917 1848

Va

Varenr. 1889

Varenr. 1917

Summerbird Summerbird Tromborg filmporten Tromborg Tromborg Bifbilletter Bifbilletter Summerbird Tromborg Bifbilletter filmporten filmporten Fleece plaid Fleece plaid Fleece plaid Æsken med 8 forskellige petit fours Æsken 8 petit 200 ml. velduftende håndsæbe, 50 200 ml. velduftende håndsæbe, 50 200med ml. velduftende lderroste Tankevækkende og anmelderroste Tankevækkende og anmelderroste Summerbird Summerbird Tromborg Tromborg tter filmporten Fleece plaid Æsken med 8 forskellige forskelligehåndsæbe, petit fours fours50 200 ml. velduftende håndsæbe, 50 Tankevækkende og anmelderroste Plaid i beige 130 xFleece 110 cmplaid håndsæbe, Plaid ii beige 130 110 cm Plaid i beige x 110 cm med 8 forskellige ml. bodylotion og ml. håndcreme ml. bodylotion stykker.

160 og 15 g ml. håndcreme stykker. ml. petit bodylotion 160 kvalitetsfilm til pris 1/215 pris Æsken med 8velduftende forskellige petit fours Æsken fours og 15 ml. håndcreme 200 ml. velduftende 50 200 ml. håndsæbe, 50 ækkende og anmelderroste Plaidkvalitetsfilm beige 130 xxtil 110 cm ml. bodylotion og 130 15 ml. håndcreme stykker.

160 g g kvalitetsfilm til 1/2 1/2 pris 130 1101/2 cmpris ml. bodylotion og 15 ml.x håndcreme stykker. g Plaid i beige 130 110 cm ml.160 bodylotion og 15 ml. håndcreme stykker. 160 g sfilmx til Gaverne i annoncen gælder til 15. marts 2022. Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15.

15. marts marts 2022.

2022.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave,Vi os ret Vi forbeholder forbeholder os 2022. ret til til at at sende sende en en anden anden gave, gave, gælder til 15.

2022.

Gaverne i annoncen gælder til 15. marts averne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se Gaverne allei annoncen gaverne påmarts www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den gave er den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til hvis at sende en anden aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

S Æ s

G Vi hv

ønsker Udfyldes at bliveaf medlem dig, Udfyldes medlem Udfyldes af dig, af dig, somsom ønsker allerede atUdfyldes blive er medlem af Udfyldes af dig, som allerede Udfyldes af dig, som som ønsker ønsker at at blive blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem lem Udfyldes af dig, som allerede er medlem es af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem ne støtte den gode jegsag vil gerne gerne – og samtidig støtte den den gode Jeg sag har jeg – anbefalet vilsamtidig gerneÆldre støtte Sagen, den Jeg har til anbefalet én sagjeg – og kender samtidig Ældre ogSagen, får en til Jeg én jeg kender får jeg vil støtte gode sag – og og samtidig Jeggode har anbefalet Ældre Sagen, til énhar jeg anbefalet kender og ogÆldre får en enSage ttraktive fordele. få mange gave,Sagen, få når mange Ældre attraktive Sagen harfordele. gave, registreret når min Sagen vens betaling. har gave, når Ældre vens Sagen har re g –jeg ogvil samtidig Jegattraktive har anbefalet tilJeg én jeg og får gerne støtte den gode sag fordele.

– og Ældre samtidig harkender anbefalet Ældre Sagen, til én jegregistreret kender og min får en få mange attraktive fordele. gave, nårenÆldre Ældre Sagen har registreret min vens betaling. betaling. når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive gave, fordele. gave,min nårvens Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

A JA

År dato:

Navn Navn 1: 1:

JA

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Navn Navn 2*: 2*:

Navn 1: Medlemsnummer: Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES!Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned SKAL UDFYLDES! År Dag Måned År SKAL UDFYLDES! SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Måned År Navn: Navn 2*: Navn: Navn:

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Adresse: Adresse:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År E-mail: Måned År Dag Måned Årmå gerne må gerne kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail m Dag Måned Fødselsdato: ÅrÆldre Sagen E-mail: Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Måned Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud. Ældre SagenÅr må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Adresse: Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve

*Ved familiemedlemskab *Ved familiemedlemskab medlemskab

År dato:

: y:

Postnr.: Postnr.: By: E-mail: E-mail:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

*Ved familiemedlemskab

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

By: By:

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Postnr.: By:som du ønsker Sæt X kryds ved den gave Sæt som X tak: ved Sæt X kryds ved den gave som du ønsker so Sæt X kryds kryds ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak:Sæt X kryds ved den gave som du Tromborg ønsker som tak: Salatsæt Summerbird Salatsæt Summerbird

Salatsæt Summerbird Varenr. 1915 Varenr. 1917 Varenr.

1915 Varenr. 1848 Varenr.

1917 Varenr.

1915 Varenr.Tromborg 1917 Summerbird Tromborg Salatsæt Summerbird e kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Varenr.

1915 Varenr.

1917 Varenr.

1848 Varenr.

1915 Varenr.

1917 Vandkaraffel Roséservice fra. Vandkaraffel Plaid Rosé Varenr. 1848 melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg kan til enhver tid melde denne Vandkaraffel Rosé Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og godeVarenr.

Varenr.

1824 ormation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant tilbud. 1824 Varenr. 1889 Varenr. 1914 Varenr.

1889 Varenr.

1824 Varenr.Plaid 1889 Vandkaraffel Rosé Plaid Rosé Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Vandkaraffel Varenr.

1824 r 135 kr. halvårligt.

Personligt Et medlemskab familiemedlemskab koster 135 koster kr. halvårligt.

220 kr.

Personligt Et familiemedlemskab medlemskab koster koster 220 135 kr. kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab 220 kr.1914 Varenr.

1824 Varenr.

1889 Varenr.

1914 Varenr.

1889 ikke atkoster Varenr.

Ostesæt Bifbilletter Ostesæt Ønsker Bifbilletter Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr.

Ostesæt Bifbilletter er i husstanden. halvårligt Kontingentet og dækker fornyes 2 i Et juliiifamiliemedlemskab husstanden. og januar. Kontingentet halvårligt og fornyes dækker ii juli 2 personer og januar. i husstanden. fornyes gave i juli og januar.

Varenr.

1913 Varenr. 1916 Kontingentet Varenr.

1913 Varenr.

1916 modtage ÆS2/22 halvårligt og135 dækker 2 personer personer husstanden.

Kontingentet fornyes juli og januar. medlemskab koster 220 kr.kr. halvårligt. medlemskab koster koster 220 kr.

Varenr.

1913 Varenr.

1916 Ønsker ikke at Ønsker ikke at Ostesæt Bifbilletter Ostesæt Bifbilletter fornyes i juli2 og januar. i husstanden. Kontingentet og dækker personer og januar.

Varenr. 1913 fornyes i juliVarenr.

1916 Varenr. 1913 Varenr. 1916 modtage gave modtage gave ÆS2/22 Salatsæt

E-mail:

Tromborg Salatsæt Tromborg

Summerbird

Vandkaraffel Plaid Plaid

Rosé

Ønsker ikke Ostesæt Ønsker ikke at at Varenr. 1913 modtage gave modtage gave

Bifbilletter

Varenr.

Varenr. 1848 1915 Varenr.

1848 Varenr. 1824 Varenr.

Varenr. 1914 1914

ÆS2/22

resagen.dk/nytmedlem Tilmeld eller send kuponenTilmeld i en lukket påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem kuvert send kuponen eller til: Tilmeld på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller sendtil: kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: msService, Ældre Snorresgade Sagen, MedlemsService, 17-19, 2300 København Snorresgade Ældre S. Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S.FEBRUAR 2022 m eller send kuponen i en lukket kuvert til: d på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. e 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Sagen, 17-19, 2300 København S.

Varenr. 1917 Varenr. 1889 Varenr. 1916 ÆS2/22 ÆS2/22

37

SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen

Illustration Storyful

Fra smøg til smag Lige siden piberygningen kom til Europa i 1500-tallet, har et af de store mysterier været, hvordan man kunne ryge, uden at tobakken bed på tungen. Mange cigaretry­ gere ønsker at skifte fra smøg til smag, men har opgivet efter et par mislykkede forsøg. Resultat: Irritation af tungen og en sikker overbevisning om, at piberygere er et folkefærd af masochister.

Kilde: piber.dk

Piben signalerer hvem du er Piber er uden tvivl det mest be­ mærkelsesværdige rygetilbehør, du kan eje. Det er kunst med et formål og en historie, som venter på at blive fortalt. Nøjagtig som dit armbåndsur siger noget om dig og din karakter, siger din pibe også en masse om dig.

Kilde: piber.dk

Cancerpind Et andet ord for cigaret, ligesom hostekvist, ligkistesøm, osepind og smøg.

Kilde: synonymbog.com

Langtidspiberygning I en sky af tobaksrøg, flæskestegs­ sandwich og oliesorte limfjords­ portere dyster landets mest standhaftige rygere om titlen som ”Danmarksmester i langtidspibe­ rygning”.

Kilde: euroman.dk

Profit på skodvaner Mens stadigt flere rygere i Vesten skodder smøgerne for evigt, tjener tobaksindustrien på vækstlande­ nes dårlige vaner.

Kilde: finans.dk

38

Når piben får en anden lyd Udtryk med overført betyd­ ning: ”At danse efter nogens pibe” – at rette sig efter nogen eller være underkastet nogens vilje. ”Ikke være en pibe tobak værd” – ikke være særlig meget værd. ”Med piber og trommer” – under stor opmærksomhed eller med alt, hvad der hører til. ”Pi­ ben får en anden lyd” – der sker en markant ændring, fx i nogens opførsel eller holdning. ”Stikke piben ind” – blive mere forsigtig og tilbageholdende; holde lav profil.

Kilde: sproget.dk

Hypnose til at kvitte tobakken Hypnose kan anvendes ved ryge­ afvænning. Klienten kommer i en grad af trance, som øger modta­ geligheden for tanker og ideer.

Hypnotisøren kan derefter fortælle, at næste gang klienten tænder en cigaret, vil der opstå en følelse af ubehag og manglende lyst til at ryge.

Kilde: netdoktor.dk/kvit

Ingen røg uden ild Ordsproget: ”Der går ikke røg af en brand uden ild,” betyder: ”Der op­ står ikke rygter, uden der er noget om snakken.”

Kilde: dagens.dk

En kærlighedserklæring til rygepausen ”Det er den bedste del af den vær­ ste vane.”

Kilde: vice.com

Fjolletobak ”Sjuu” eller pot - rusmiddel udvun­ det af cannabis, på engelsk hash. I Mexico omtales marihuana tillige som ”kinesisk oregano”. Listen over synonymer er lang: Mari­ huannacigaret, græs, den fede, tjald, ryger, skunk, joint, jay, fjol­ letobak, Peter Belli-cigaret, Mary Jane, MJ, Maria Huanna, Sisterly Love, pind, kaya, kush, røg, ganja, galar, klump, bhang, nol, ifølge ”Ordbog over spirende ord”.

Kilde: nivaagaard.dk

Cigarettes After Sex Navn på amerikansk band.

Kilde: gaffa.dk

Røg på turen ”Røg ødelagde mine ferieoplevel­ ser, da jeg var barn. På bilturen sydpå, ned gennem Tyskland og Schweiz, forsøgte jeg at gå i frivil­ ligt koma for at undgå ubehaget ved mine forældres cigaretter. Min organisme reagerede med køre­ syge og lejlighedsvise opkast. Jeg hader passiv rygning”.

Kilde: Berlingske.dk/klumme af ­Christopher Arzrouni

I røg og damp for ­Danmark ”Og vi si’r: Én, en for alle, alle for en Én, en for alle, alle for en I røg og damp for Danmark” (Fra omkvædet i fodboldsangen fra EM i 1988: ”En for alle”) Kilde: idraetshistorie.dk

Passiv rygning Takket være Hr. & Fru Kings i stuen th. lugter min opgang og min lej­ lighed altid af gammelt askebæger #passivryger #cancerpinde #føj.

Kilde: twitter.com

Du lugter som et ­askebæger Der er ingen, der gider kysse et levende askebæger. Ikke andet end andre rygere. Og så er du nede på 15 % af din hidtidige jagt­ mark med et slag.

Kilde: quinde.dk

Ryge som en skorsten Betyder: At ryge ( for) meget tobak. At være rygende uenige – vil sige at være vildt uenige.

At ryge og rejse betyder: Forsvinde og aldrig vise sig mere. Røgslør: Røg, som slører udsynet eller i overført betydning: Noget som hindrer fuld klarhed, forståelse eller erkendelse.

Ryge en fredspibe betyder at slutte fred eller indgå forlig, især i politisk journalistik.

Cigaretbukser: Bukser med smalle, rørformede ben, især til kvinder.

Snadde - kort tobakspibe.

Takt og tone om r­ ygning

Ordet ”rygerlunge” blev optaget i det danske sprog i 1995 og betyder ”lunge, der bærer præg af en per­ sons rygning”.

”Den stadig om sig gribende Nydel­ se af Tobak gør sig selvfølgelig ikke mindst gældende i selskabslivet, og ved et større selskab er luften ofte tyk og blaa af Røg, saa snart Maaltidet er sluttet. Damer maa nødig træde hindrende i Vejen for Rygning. Naar de har ondt ved at taale den, maa de blive hjemme”.

Kilde: dsn.dk

Kilde: Emma Gad: Takt og Tone

Kilde: ordnet.dk

Rygerlunger

ANNONCE

“For mig er briller et smykke til ansigtet” Karin, 73 år, gik til Louis Nielsen

For Karin var det en positiv overraskelse at besøge os – hun troede nemlig, vores briller var kedelige Der er heldigvis mange gode grunde til at gå til Louis Nielsen

Bestil synstest på louisnielsen.dk

BØGER

på Læs mere en.dk litteratursid rnes site – biblioteke r om litteratu

Psykisk sygdom i litteraturen At læse litteratur kan give en større forståelse for det syge sind og nedbryde tabuer. Flere danske forfattere har i de senere år beskrevet psykisk sygdom med afsæt i egne erfaringer Af Barbara Rugholm, Litteratursiden.dk

Gennem ­glasvæggen

Opkald fra mælkevejen

Af Henning Jensen

Af Bjørn Poulsen

Henning Jensen har be­ skrevet sit dramatiske liv med depressionen som livsledsager. De begavede refleksioner og ærlige beskrivelser af et forløb, som de fleste mennesker har svært ved at sætte ord på, er vellykkede og uden forfængelighed. Bogen er barsk, men skuespil­ lerens ironiske selvind­ sigt holder sin læser ud i beskyttende distance.

Kunstneren Bjørn Poul­ sen voksede op med sin mor og søster i en villa i Virum. Moderen var af svensk landadel, men på grund af sine psykiske sygdomme magtede hun ikke at holde hus, og Bjørn og søsteren gik for lud og koldt vand, mens huset voksede til i snavs og forfald. Bjørn Poulsen har skrevet en impone­ rende romanbiografi om sin barndom og om at ende med at eje sin egen historie efter opvæksten med en skizofren mor.

Gyldendal, 2020, 305 sider

Lindhardt og Ringhof, 2020, 350 sider

Ungeenheden Af Fine Gråbøl Fine Gråbøl vandt Bog­ forums Debutantpris 2021 for sin velkompo­ nerede roman om en gruppe unge i psykia­ trien. Med fine billeder indfanger romanen komplekse følelsestil­ stande, som blandes med paragraffer og psy­ kologi-sprog og lægger op til en diskussion af behandlingen af psykisk sygdom og den hårdt pressede psykiatri.

Gads Forlag, 2021, 169 sider

Jeg er hvad jeg husker Af Peter Øvig I 2018 blev Peter Øvig helbredt for en psyko­ tisk depression med elektrochokbehandlin­ ger. Han har tidligere beskrevet sin sygdom i bogen ’Min mor var be­ sat’, som handler om at vokse op med en mor, der var deprimeret og personlighedsforstyrret.

I denne selvstændige fortsættelse tager han fat på sin helbredelse og tiden efter i en nuance­ ret og personlig beret­ ning om elektrochok, erindring og depression.

Gyldendal, 2021, 306 sider FEBRUAR 2022

41

ANNONCE

TUNGT AT GÅ TIL SUPERMARKEDET

LIVET ER SKØNT UDEN STØTTESTRØMPER Tove tager en Active Legs™ tablet hver dag. Det er en tablet baseret på rødvinsblade, der kan modvirke følelsen af trætte og tunge ben samt hjælpe til at vedligeholde en sund venefunktion i benene.

Tove er 81 år. –Jeg holder utrolig meget af at gå ture, og specielt glæder jeg mig til at gå på besøg hos mine veninder, som jeg spiller kort med hver tirsdag. I de senere år har jeg været opmærksom på følelsen af tunge og trætte ben. Det gjorde mig utrolig ked af at tænke på det, og mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. Jeg ville så nødig gå med støttestrømperne.

Modelfoto

I et ugeblad læste jeg om Active Legs™. Jeg købte en æske i min lokale Matas butik. Det er kun en tablet om dagen, så det er meget nemt at huske.

Jeg er så glad for Active Legs tabletterne, og nu glæder jeg mig til det bliver tirsdag, hvor jeg skal spille kort med mine veninder. Jeg er lykkelig for følelsen af lette og friske ben, også når jeg kommer hjem fra en tur i supermarkedet.

DERFOR ER ACTIVE LEGS™ TABLETTEN SÅ GOD !

En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet, så det kan pumpes videre til lungerne for at iltes. Med alderen kan venefunktionen aftage. Et ekstrakt fra naturlige rødvinsblade kan hjælpe med at vedligeholde en sund venefunktion i benene. Active Legs tabletten er baseret på et ekstrakt af rødvinsblade i kombination med fransk maritim fyrrebark plus

vitamin C. Indholdet af rødvinsblade kan modvirke følelsen af trætte og tunge ben samt hjælpe til at vedligeholde en sund venefunktion i benene. Fransk maritim fyrrebark støtter en god blodcirkulation og indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen for en normal funktion af blodkarrene.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Active Legs™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på udvalgte apoteker

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

ØKONOMI

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller

Gebyrer for deludbetaling

F

lere kontakter Ældre Sagens rådgivning med spørgsmål om gebyrerne for deludbetaling af pensionskonti, fx aldersopsparing, kapitalpension og selvpension, fordi de finder dem urimeligt høje. Det kan være fornuftigt at vælge en deludbetaling, hvis du har en stor pensionsopsparing og ikke står og skal bruge hele indeståendet. Imidlertid taler de store gebyrer for, at du vælger at få hele indeståendet udbetalt på en gang, men hvis det skal stå på en almindelig bankkonto i længere tid, kan det begrænse mulighederne for at få sociale ydelser som fx ældrecheck. Hvis det ikke er tilfældet, vil det oftest kunne svare sig at få hele beløbet udbetalt.

Når du overvejer deludbetaling fra pensionsordningen, bør der indgå, om den fremtidige rente (afkast) kan dække gebyret for deludbetalingen, om udbetaling af hele indeståendet vil få konsekvenser for de sociale ydelser, om skat og om negativ rente. Økonomisk rådgiver Frants Hoe i Ældre Sagen har i december 2021 tjekket nogle bankers gebyr for deludbetalinger. Oplysninger er hentet fra bankernes hjemmesider (se tabel).

Banken beregner pensionsafkastskatten i forbindelse med deludbetalingen. Det kan medføre, at du skal sælge værdipapirer, hvis indeståendet på kontantkontoen ikke dækker skatten.

Pensionsselskaberne beregner også gebyrer for deludbetaling. Du kan kontakte pensionsselskabet for at få flere oplysninger.

Bank

Gebyr i kr. pr. dec. 2021

Arbejdernes Landsbank

750

Danske Bank

750

Frøs Sparekasse

975

Fynske bank

1.000

Handelsbanken

500

Jutlander bank

1.100

Jyske Bank

800

Lån og Spar

750

Middelfart Sparekasse

1.000

Nordea

650

Nordfyns Bank

850

Nordnet

1.499

Nykredit Bank

600

Spar Nord

550-1.100 afhængig af kundetype

Sparekassen Kronjylland

1.000

Sparekassen Sjælland-­Fyn

400 uden depot 500 med depot

Sydbank

800

Vestjysk Bank

1.000 en gratis om året - min. 50.000 kr.

Oplysninger hentet fra bankernes hjemmesider, december 2021.

Uudnyttet trækningsret

E

n bankrådgiver i Nordea Bank har fortalt et medlem, at en nedsparingskassekredit, der er sikret med pantebrev, ikke tæller med i den likvide formue, der fx har indflydelse på mulighederne for at få ældrecheck. Jeg har været i dialog med rådgiveren, der oplyste, at han i samarbejdede med bolig­ specialisten henviste til kommunen for at få fritaget disse kreditter for

indflydelse på de sociale ydelser.

Han oplyste, at: “Nogle kommuner kunne finde ud af at frasortere kreditterne, så de ikke tæller med i den likvide formue, og andre kunne eller ville ikke.”

Jeg forklarede ham reglerne og spurgte, hvordan Nordea vil informere de kunder, der har fået forkert rådgivning. Det har jeg ikke fået svar på. Derfor denne advarsel: Hvis du

har en uudnyttet trækningsret på en kassekredit, sikret med pantebrev i din ejendom, har du pligt til at meddele det til Udbetaling Danmark, da den tæller med i den likvide formue ved beregning af fx ældrecheck og helbredstillæg. Du kan indberette på borger.dk eller ringe til Udbetaling Danmark på telefonnummer 70 12 80 61.

FEBRUAR 2022

43

ANNONCE

Phonak Virto M-Titanium

Er du i tvivl, om din hørelse er nedsat? Prøv testen her:

God hørelse til alle

Få en høretest og professionel vejledning – det er gratis & helt uforpligtende Høj kvalitet og omhyggelig vejledning At vælge de helt rigtige høreapparater er en vigtig beslutning. Hos AudioNova får du altid høj kvalitet og omhyggelig vejledning, så dine nye høreapparater bliver en naturlig del af din hverdag. Du får også mulighed for at prøve høreapparaterne hjemme i 14 dage - gratis og helt uforpligtende.

Vi hjælper dig gennem processen At få høreapparater er en vigtig og personlig beslutning, og det kan være svært at tage det første skridt. Derfor hjælper vi dig gennem processen og gør den lettere for dig.

Et typisk forløb hos AudioNova starter med en gratis test af din hørelse. Efterfølgende

en professionel og personlig vejledning og mulighed for at prøve høreapparater i 2 uger - uden forpligtelser. Efter muligt køb tilbyder vi også en opfølgende samtale og justering af dine høreapparater i 4 år. Og husk, at du altid er velkommen til at tage en pårørende med ind til AudioNova.

Gratis høretest og vejledning Har du spørgsmål til høreapparater, regionalt tilskud eller priser, er du altid velkommen til at kontakte os. AudioNova har høreapparater fra 0 kr. efter regionalt tilskud.

Book tid til høretest allerede i dag.

Vi er klar til at hjælpe dig med din hørelse.

Få en gratis høretest – book tid allerede i dag:

70 60 60 36

Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i store forsamlinger?

Nej Ja Oplever du, at folk siger til dig, at du skruer for højt op for TV’et?

Nej Ja Fortæller folk dig, at din hørelse er blevet dårligere?

Nej Ja Overhører du indimellem telefonen eller dørklokken?

Nej Ja Beder du ofte om at få noget gentaget?

Nej Ja Har du svaret “Ja” til mere end ét af ovenstående spørgsmål, anbefaler vi, at du får foretaget en gratis høretest.

nd Flere e ntre rece 100 hø andet l i hele

ST O

P

Du finder os i hele landet og på audionova.dk Sikkerhedstiltag mod Covid-19

Hos AudioNova følger vi sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Læs mere på www.audionova.dk/coronainfo.

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

ØKONOMI

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller

Om ratepension 2022

I

2022 må du højst indbetale 59.200 kr. på din ratepension. Du kan få ratepensionen udbetalt, når du når pensionsudbetalingsalderen. Den er tre år før folke­pensionsalderen. Dog er der nogle overgangsregler (se boks) Pensionsudbetalingsalderen for aftale oprettet før 1. maj 2007 er 60 år. Er aftale oprettet i perioden 1. maj 2007 til 31. december 2017 er pensionsudbetalingsalderen fem år før folkepensionsalderen.

Regler ved invaliditet og død Udbetalingen kan begynde, selvom pensionsudbetalingsalderen ikke er nået, ved varigt tab af erhvervsevnen og ved bevilget førtidspension. Ønsker du at få den udbetalt i et engangsbeløb, skal du betale en afgift på 60 %. Ved død kan udbetalingen fortsætte til begunstigede eller efterladte, og det er muligt at få opsparingen udbetalt i et beløb mod at betale en afgift på 40 %. Ved udbetaling, hvor der er betalt afgift, bliver udbetalingen ikke yderligere beskattet eller har indflydelse på sociale ydelser. Hvis du ikke bruger pengene, men placerer dem på bankkonto, kan de få indflydelse på mulighederne for at få visse sociale ydelser, fx ældrecheck og helbredstillæg.

Regler for opretning og indskud Du kan oprette og indskyde på ratepension til senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Du kan oprette flere ratepensioner, og du kan oprette og indskyde, selvom du allerede får udbetaling fra ratepension.

Indflydelse på sociale ydelser Hverken indestående, renter eller andet afkast har indflydelse på folkepensionen eller andre sociale ydelser.

Når du modtager løbende udbetaling fra ratepensionen, vil den blive beskattet som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag, og udbetalingen vil indgå i beregningen af folkepensionen og andre sociale ydelser.

Kreditorbeskyttelse Indestående på pensionsopsparing kan ikke gøres til genstand for udlæg, og derfor er indeståendet beskyttet mod eventuelle kreditorer. Når beløbet udbetales, er der ingen beskyttelse. Det kan have betydning, hvis udbetalingen indgår i en bank, hvor du har forfalden gæld. Da har banken mulighed for at modregne.

OVERGANGSREGLER • 60 år for personer født til og med den 31. december 1958.

• 60½ år for personer født i perioden 1. januar til 30. juni 1959.

• 61 år for personer født i perioden 1. juli til 31. december 1959.

• 61½ år for personer født i p ­ erioden 1. januar 1960 til 30. juni 1960.

• 64 år for personer født i ­perioden 1. juli 1960 til 31. december 1962 • 65 år for personer født i 1963 eller senere

Klare regler om lån til nedsparingsformål

Æ

ldre Sagen har fået bekræftet Danske Banks vigtigste regler i banken og i Realkredit Danmark for at yde lån med sikkerhed i fast ejendom til nedsparingsformål. Hvis rådighedsbeløb ikke er tilstrækkeligt, og/eller lånet er for stort i forhold til indkom-

sten, kan banken som udgangspunkt yde lån op til 60 % af boligens værdi.

Er der tale om lån med sikkerhed i sommerhuse, kan der i forhold til nedsparing belånes op til 50 % af sommerhusets værdi. Der kan være andre forhold, hvor banken forbeholder sig ret til at kunne takke nej til

en låneansøgning. Banken tilbyder en skriftlig begrundelse ved afslag.

Har du en økonomi, hvor du opfylder de almindelige kreditkrav, kan du uanset alder låne op til 80 % af ejerboligens værdi.

FEBRUAR 2022

45

ANNONCE

SCO har i samarbejde med pensionister udviklet SCO Premium E-Uni. Ønsket fra pensionisterne var en el-cykel, hvor de kunne få alt i én pakke. De lagde særligt fokus på at cyklen skulle indeholde følgende som standard: -

Lys tilkoblet bat teriet for og bag Kraftig kurv foran Forsikringsgodkendt lås En blød, komfortabel sadel Kraftigt batteri Stel med lav indstigning

Udover pensionisternes råd, har vi specificeret SCO Premium E-Uni med specifikke k rav til k valitet på SCO Premium el- c yk lerne såsom Shimano gear og bremse, Selle Royal sadel, SCO SPES el-system og meget mere, som kan ses på billedet nedenfor. SCO Premium E-Uni kommer med et LCD -display,

hvor man kan aflæse fart og batteristatus, samt st yre el-cyklens walk-assist, så man kan få ekstra hjælp, hvis cyklisten skal gå med el-cyklen. SCO Premium E-Uni fås i år i farverne rød, blå, hvid, sort og mat sort.

SCO Premium E-Uni pensionistpris 10.999,Vejl. pris 15. 999,Du kan købe el-cyklen hos vores forhandler Bilka og finde mere information hos vores forhandlere foetex.dk og bilka.dk.

Find el-cyklen på hjemmesiderne under kategorien ”Fritid og Skønhed”.

Af Bente Schmidt Foto Lise Balsby

POLITIK

Lise-Lotte Kjær har været pårørende i flere år, og det er hårdt, fortæller hun.

Slidsomt at være pårørende

U

nder valgkampen til kommunalvalget i efteråret 2021 var flere borgmestre ude med et budskab om, at pårørende skal løfte en større byrde og hjælpe mere. Kommunerne har nemlig svært ved at skaffe de nødvendige varme hænder. Sagen er dog, at pårørende al­

lerede i dag yder en stor indsats. Så stor, at nogle af dem selv bliver syge.

Lise-Lotte Kjær passede sin syge mand i flere år, og det sled på hende. Ikke mindst fordi hun var bundet til hjem­ met. Læs om pårørende på de næste sider.

FEBRUAR 2022

47

PÅRØRENDE

Pas på pårørende Knap otte ud af ti danskere har erfaring med at være pårørende, viser ny undersøgelse. Én af dem er 83-årige Lise-Lotte Kjær. Hun mener, at det var hendes pligt at hjælpe sin mand, men advarer mod at presse pårørende yderligere Af Joachim Voss

48

Foto Lise Balsby

M

adlavning, tøjvask, rengøring, regnskab, ind­ køb og hjælp med personlig pleje.

Pligterne var mange og dagene ofte lan­ ge for i dag 83-årige Lise-Lotte Kjær. I fire år passede hun sin mand, Kurt, i deres hjem i Skødstrup nord for Aarhus. Hun har derfor mærket på egen krop og eget sind, hvad det kræver at være pårørende til et menne­ ske, der ikke længere kan klare sig selv.

En rolle, som hun har reflekteret over siden den sommerdag i 2020, da Kurt gik bort. Nok var sygdoms­ forløbet, for hende som pårørende, anstrengende og til tider opslidende, men omvendt var det enormt me­ ningsfuldt at hjælpe, fortæller hun. ”Det er en naturlig ting, at man hjælper hinanden.

Når man har været gift i mange år, er det noget, man har taget stilling til. Man skal gerne gøre det af lyst og af pligt. Man kan ikke svigte hinanden i den situation,” siger Lise-Lotte Kjær.

Men hvor meget hjælper pårørende, og hvad hjæl­ per de med? Det kortlægger en ny undersøgelse om pårørende lavet for Ældre Sagen af Voxmeter. Under­ søgelsen bygger på svar fra flere end 2.000 danskere over 18 år både med og uden pårørendeerfaring.

Undersøgelsen viser, at knap 80 % af danskerne har erfaring med at være pårørende. Netop som Lise-­Lotte Kjær. Næsten hver fjerde er i dag pårøren­

Lise-Lotte Kjær var bundet til hjemmet, da hendes mand var syg og havde brug for hendes hjælp.

de, og over halvdelen af dem hjælper minimum en til to gange om ugen.

Pårørende spiller stor rolle Marie Lilja Jensen, chefkonsulent i Ældre Sagen, mener, at undersøgelsen bekræfter, hvor vigtige pårørende er. Både for deres ældre familiemedlem, ægtefælle, ven eller nabo, men også for ældreplejen, som de i et vist omfang supplerer.

Ifølge undersøgelsen er 96 % af pårørende helt eller del­ vist enige i, at det er naturligt at hjælpe, og 92 % er helt eller delvist enige i, at det er en glæde at hjælpe.

Undersøgelsen viser også, at det er praktiske gøremål som indkøb, rengøring og tøjvask, som flest pårørende hjælper med. Det drejer sig om 63 %. ”Undersøgelsen bakker op om det, Ældre Sagen har vidst længe: At rigtig mange pårørende er på banen, og at de allerede gør meget. Der er ikke en stor uudnyttet res­ source blandt pårørende. Derfor giver det ikke mening at bede dem om mere. Det er der heller ikke opbakning til blandt befolkningen,” siger Marie Lilja Jensen.

Hun mener derfor ikke, at det giver mening at stille fle­ re krav til pårørende. Også fordi mange allerede i dag fø­ ler sig pressede. Et billede, som undersøgelsen bekræfter.

Hver tiende svarer, at det påvirker deres fysiske helbred negativt at hjælpe, mens 15 % oplever, at det påvirker de­ res psykiske helbred negativt.

Når det kommer til, hvad pårørende bør hjælpe med, svarer 72 % af de adspurgte, at de er helt eller delvist eni­ ge i, at pårørende bør hjælpe med at støtte, motivere og holde øje med den ældre gennem besøg eller telefonsam­ taler.

Samme andel svarer, at pårørende bør hjælpe med kontakt til kommune og ledsage til hospital og læge, mens 69 % er helt eller delvist enige i, at pårørende bør hjælpe med at betale regninger og holde styr på økonomien.

Når det kommer til praktiske gøremål som indkøb, ren­ gøring og tøjvask, er der større uenighed om pårørendes rolle. Halvdelen svarer, at de er helt eller delvist enige i, at det er noget, pårørende bør, mens 36 % er helt eller del­ vist uenige. Stort set samme holdning er der til hjælp med transport.

Slidsomt for krop og sind Tilbage i Skødstrup har Lise-Lotte Kjær stadig ansvar for husstanden, men nu er forpligtelsen kun over for hende selv. Hendes mand, Kurt, havde i flere år, før han blev ple­ jekrævende, været syg med Parkinsons og blev løbende mere dement. Ægteparret havde stadig gode samtaler, for han var ofte rimelig klar, og gentagelserne, han fik fx gennem nyheder på TV2 News, var gode for ham, fortæller Lise-Lotte Kjær, for så huskede han.

FEBRUAR 2022

49

PÅRØRENDE

Kurt fik hjælp fra en social- og sundhedsassistent om morgenen og om aftenen – godt nok på skiftende tids­ punkter, og hver morgen blev han vasket i sengen, da han ikke kunne komme ovenpå på badeværelset. Når der var vikar, valgte Lise-Lotte Kjær sommetider selv at gøre Kurt i stand, for det var han mest tryg ved. ”Det er, som om den ene dag tager den anden. Hvis det har været en træls dag, må man tænke på, at det nok bli­ ver bedre i morgen. Man tænker ikke så langt. Man kører bare i det, fordi sådan er det bare.”

Hun er overbevist om, at hun ville have haft sværere ved at håndtere dagligdagen, hvis hun ikke havde haft en baggrund som lægesekretær. På den måde vidste hun, hvad hun gik ind til. ”Det er hårdt for den, der skal lægge krop til – og psyke, ikke mindst. Det med psyken er det hårdeste. Jeg er selv rimelig stærk på det område, men det ved jeg, at der er andre, der ikke er.”

Alle får skavanker Den krævende tilværelse gjorde, at Lise-Lotte Kjær kom i dårlig form. Inden Kurt blev plejekrævende, var hun ofte til fitness, men det var ikke muligt at holde ved lige. ”Jeg tror, man som pårørende får skavanker. For mit vedkommende er det manglende kraft. Nu er jeg lige be­ gyndt at gå til fysioterapeut, og det skal jeg virkelig forføl­ ge. Det har man ikke tid til, når man er midt i det og er så forpligtet,” siger hun.

I løbet af Kurts sidste to leveår blev han svagere, og hans Parkinson-sygdom gjorde, at han var angst for at være alene. Det var en udfordring, men også det skulle hun finde en løsning på. Med en Doro-mobil ved hånden fik Kurt en livline, der også gjorde det muligt for Lise-Lotte Kjær at gå i haven og koble af.

50

I de sidste to år agerede en plejer stand-in én gang om ugen i fire timer, hvor Lise-Lotte Kjær kunne gå ærinder. ”De første par år, da Kurt var syg, kunne jeg måske få lov at gå i et par timer, hvis jeg var heldig. Men de sidste to år af hans liv, kunne jeg ikke gå nogen steder. Der var jeg henvist til at være herhjemme,” siger hun.

Vær varsom Lise-Lotte Kjær er langt fra den eneste pårørende, der op­ lever skavanker og psykisk belastning, påpeger Marie Lilja Jensen. Det er desværre for mange en del af det at være pårørende, erkender hun. ”Hvis man hjælper rigtig meget og i mange år, bela­ ster det fysisk og psykisk. Især det psykiske er svært. Som pårørende bliver man typisk ikke rigtig set eller hørt af systemet, og man kæmper en brav kamp for at finde ud af, hvor hjælpen er, og hvordan den kommer en til gode,” siger hun.

Undersøgelsen indikerer, at befolkningen sætter græn­ sen for pårørendes hjælp ved personlig pleje.

75 % er helt eller delvist enige i, at pårørende ikke bør hjælpe med blandt andet bad og toiletbesøg. 82 % er helt eller delvist enige i, at pårørende ikke bør hjælpe med be­ handling som fx sårpleje.

Der skal da også være en grænse for, hvilke opgaver på­ rørende må udføre, mener Lise-Lotte Kjær, der understre­ ger, at den bør gå ved det intime. ”Det skal man være varsom med. Det kan godt give knas. Min mand var tandlæge, og han lavede aldrig mine tænder. Man skal tænke sig om. Hvis modtageren får det ubehageligt, skal det nødig komme imellem dem,” siger hun og tilføjer: ”At man kan være nødt til det en gang imellem, er en anden sag.”

Hvad hjælper pårørende med?

Praktiske gøremål fx indkøb, rengøring, tøjvask

63 % 33 %

Transport Kontakte kommune, myndigheder, ledsage til sygehus, læge eller lignende

29 %

Vedligehold af bolig, fx reparationer, holde have med mere

29 % 23 %

Betale regninger og holde styr på økonomien Støtte, holde øje med, finde ting, der er blevet væk, motivere ved besøg eller telefonsamtale

19 %

Hjælp til brug af computer, internet, telefon, tv, iPad el.lign.

17 %

Hjælp til måltider

8%

Står for sociale arrangementer (fx jul, fødselsdage og andre mærkedage)

8%

Personlig pleje fx bad, toiletbesøg, hjælp til på- og afklædning

6%

Hjælp til akut opståede behov

6%

Hjælp med medicin, fx piller eller salve

6%

Udføre sårpleje, give kateter, give sprøjter eller anden behandling Andre opgaver

3% 11 %

Kilde: Befolkningsundersøgelse om pårørende, 2021

FEBRUAR 2022

51

PÅRØRENDE

Debat om pårørendes rolle Pårørende, der kan selv, skal selv, mener borgmester Birgit S. Hansen, der understreger, at der er grænser for, hvad pårørende bør hjælpe med

Af Joachim Voss

H

ente medicin, køre til frisøren eller en hurtig støvsugning.

Det er opgaver, som pårørende med fordel kan tage sig af, mener Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune.

Vi skal som samfund turde at tale om, hvordan og i hvor høj grad pårørende inddrages i ældreplejen, mener borgmesteren. Derfor ønsker hun, at det bliver normalt for plejere at spørge pårørende om hjælp til mindre op­ gaver, og at pårørende byder sig til, når de har mulighed for det. ”De, der kan selv, skal selv. Det må være en rettesnor.

Hvis ens mor på et ældrecenter skal til frisør, kan persona­ let spørge de pårørende: ’Kan du køre med hende?’ Tænk, hvis de sagde ja. Så kunne de ansatte bruge deres tid på noget andet,” siger Birgit S. Hansen.

I kommunalvalgkampen foreslog hun, sammen med to borgmesterkolleger, at pårørende skal spille en større rolle i ældreplejen. Byder flere sig til med hjælp, vil det frigive tid, som personalet kan bruge andre steder, lyder argumentet.

Forslaget skabte stor uenighed, men debatten er nød­ vendig, mener Birgit S. Hansen, fordi der bliver flere ældre.

Fokus på mere uddannet personale er dog vigtigst, under­ streger borgmesteren, der aldrig vil lade pårørende udføre personlig pleje. ”Jeg vil slå 100 procent fast, at velfærdsstatens kerne­ ydelse er grundstenen i vores velfærdssamfundsmodel.

Det viger vi ikke fra,” siger hun og fortsætter. ”Men det betyder ikke, at pårørende ikke også må give en hånd med og hjælpe, i det omfang de kan og vil. Det sker allerede, og det vil vi gerne inspirere til at udbygge.”

Beskyt civilsamfundet Marie Lilja Jensen, chefkonsulent i Ældre Sagen, påpeger, at mange pårørende allerede hjælper og knokler for at få arbejde, pligter og pårørenderollen til at gå op i en højere enhed. ”Mange pårørende er aktive på arbejdsmarkedet og har måske selv hjemmeboende børn. Hvis vi presser dem så meget, at de ikke kan arbejde, mister vi også arbejdskraft

52

og grundlaget for skattefinansiering,” siger Marie Lilja Jen­ sen og fortsætter. ”Det er ikke den smarteste løsning at presse civilsam­ fundet til selv at tage sig af sine gamle. Vi har jo lavet en kontrakt, hvor vi netop frigør, at man kan få passet børn og gamle, så man kan være på arbejdsmarkedet. Det skul­ le vi gerne kunne holde fast i.”

HVEM ER DEN TYPISKE PÅRØRENDE? • Voksne børn, der for de flestes vedkommendes hjælper en ældre, der bor hjemme.

• Pårørende er typisk 50-59 år og er tilknyttet arbejdsmarkedet.

• Hver femte hjælper hver dag eller tre-fire dage om ugen. Lidt over en tredjedel hjælper en-to gange om ugen. 29 % hjælper i tre timer eller mere ad gangen.

• Pårørende hjælper i høj grad med praktiske gøremål, som indkøb, rengøring og tøjvask, transport, kontakt med kommune og med at ledsage til hospital eller læge samt med vedligehold af bolig og have.

• Pårørende hjælper i mange år: 46 % har hjulpet i fem år eller mere, 10 % har hjulpet tre-fire år, 15 % har hjulpet i to-tre år, 20 % har hjulpet i et halvt til to år, og 5 % har hjulpet mindre end et halvt år.

• 72 % er helt eller delvist enige i, at pårørendedage er en god ide. Pårørendedage er dage, hvor pårørende kan holde fri med løn for at hjælpe en ældre, fx med lægebesøg.

Undersøgelsen, der er lavet af Voxmeter for Ældre Sagen, er gennemført via telefon­ interview fra 4. til 21. oktober 2021. Der er i alt gennemført 2.012 interview med mennesker over 18 år.

ANNONCE

Kurser 2022 - www.jaruplund.com Februar - Tysklands lys og mørke - tysk genopfriskning

September - Helgoland og Vadehav – med overnatning på Helgoland - Kubik og Kultur i Andalusien - Berlin - Vandringer i historiens fodspor - Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv – rejsekursus

Marts - Stærke kvinder i Slesvigs historie - Magt og manipulation

- ”Sort sol” og traner ved Rügen

- Strikkekursus med Annette Danielsen Oktober

- Catalonien og Barcelona – rejsekursus

- Kampen om historien - Berlin, Berlin, Berlin - på og under facaden Juni - Familiehøjskole - Opdagelsesrejser, sørøvere og

- Højskolesang – med Jesper Moesbøl - Filosofi - lykken og det gode liv

skattejagt.

November - Hjerne og hjerte i musikoplevelsen - Egypten – rejsekursus

Juli - Wagner i Leipzig – opera - Grønland - rejsekursus

- Skaberkraft – kunstkursus

- Smukke vandreture i juli – Gendarmstien og Sydslesvig - Smukke cykelture i juli - Golf på tyske og danske baner samt NORDART

December - Nytår på Jaruplund Højskole

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

August - Sommer i Sydslesvig - Kubik og Kultur - Øst- og vestkysten - Tønder Festival - Fiskerlejer, byer og slotte - Smukke cykelture i august

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid Jaruplund@skoleforeningen.org

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

0049 4630 969 140

PSYKISK SYGDOM

Medicin bliver den nemme løsning Blandt ældre med psykiske lidelser står medicinsk behandling ofte alene.

Men ikke-medicinsk behandling, fx samtaleterapi, kan også gøre stor gavn.

Så hvorfor al den medicin?

Af Alexander Rich Hemmingsen

D

et er efterhånden en kendt historie, at det psykiatriske behandlingssystem lider un­ der store problemer. Meldinger om mangel på sengepladser og for kort tid til patienterne har fyldt medierne med jævne mellemrum hen over de seneste år. Et af de områder, hvor pro­ blemerne med at sikre patienterne den rigtige psykiatriske behandling er allerstørst, er blandt gruppen af ældre over 65 år.

Når et menneske over 65 år i dag rammes af psykisk sygdom, består behandlingen for langt størstedelens vedkommende nemlig udelukken­ de af medicinsk behandling. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 80 % af de +65-årige i 2020 begyndte i behandling med psykofarmaka uden anden relevant behandling som sam­ taleterapi med psykolog eller psykia­ ter. Til sammenligning begynder kun mellem to og fem procent af børn og unge mellem 0 og 17 år i behandling med psykofarmaka, uden at den me­ dicinske behandling bliver suppleret med anden relevant behandling – fx samtaleterapi. Samtidig er +65-årige den eneste gruppe, hvor forbruget af beroligende midler er steget i de se­ nere år. Blandt andet stiger forbruget

54

af de såkaldte benzodiazepiner, som ikke er beregnet til brug for ældre mennesker. Noget tyder altså på, at det går den forkerte vej med at finde den rigtige behandling af psykiske lidelser blandt de ældste. Noget, der især kan vække bekymring, fordi un­ dersøgelser viser, at sandsynligheden for at have brug for behandling for psykiske lidelser stiger, når man har rundet pensionsalderen.

Mangel på uddannet personale Problemerne skyldes i høj grad, at det ældrepsykiatriske område lider under mangel på det rigtigt uddannede per­ sonale, såsom specialsygeplejersker og psykiatere med speciale i ældre pa­ tienter. Det forklarer Lars Laugesen, speciallæge i intern medicin, geriatri og medicinsk gastroenterologi. Han har mange års erfaring med ældre psykiatriske patienter og har derfor et indgående kendskab til området. I dag er han lægekonsulent ved psykia­ trisk afdeling i Slagelse. Han forklarer, at brug af medicin ikke i sig selv nød­ vendigvis er et problem. Det er snarere manglen på præcision i behandlingen, der er noget galt med. Og manglen på præcision skyldes manglen på de rigti­ ge medarbejdere i sektoren:

”Man kan ikke skære alle over én kam. Det er ikke hvem som helst, der kan behandle en person med dyb de­ pression eller demens. I dag mangler der vel omkring 150 ældrepsykiatere.

Jeg og andre har forsøgt at råbe op, men det offentlige, altså staten, regi­ onerne og kommunerne, påtager sig ikke opgaven med at få uddannet til­ strækkeligt med læger og andet per­ sonale,” siger han og fortsætter: "I dag er der både patienter, der bur­ de modtage medicinsk behandling, som ikke får det. Og der er patienter, der får for meget og forkert medicin og bliver passiviseret, fordi der ikke er personale nok til at tage sig af dem på plejecentrene. Det er, som om alle skæres over én kam. Det skyldes som nævnt, at vi ikke har nok og korrekt uddannet personale på dette område."

Den udlægning bakkes op af Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sa­ gen. Ifølge hende er situationen, hvor medicinsk behandling i så høj grad står alene hos ældre psykiatriske pa­ tienter, især bekymrende, fordi ældre ofte har sværere ved at tåle medi­ cinen. Det kan derfor virke som en ganske omvendt logik, at det netop er her, at medicinsk behandling oftest står alene.

”Ældre rammes af alvorlige bivirk­ ninger ved medicinforbrug. Nogle gange gør medicinen mere skade end gavn, fordi de negative bivirk­ ninger er større end den tilstand, medicinen skal behandle. Nogle har selvfølgelig gavn af psykofarmaka, men det udskrives i dag i alt for høj grad. Det bliver lidt den nemme løs­ ning, man tyer til.”

står alene, være en del af en både mere bredspektret og mere skræd­ dersyet tilgang til den enkelte patient.

For selvfølgelig er medicinsk behand­ ling vigtig og helt central for mange patienter. Medicin er ikke i sig selv fjenden. Problemet er snarere, at me­ dicinforbrug ikke følges ad med andre behandlingsformer: ”Man skal huske, at medicin er et vigtigt fundament i behandlingen af ældre med psykiske lidelser. Det er nødvendigt at genoprette den kemiske balance i hjernen. Før man får gjort det, er det ikke meningsfuldt at lave eksempelvis samtaleterapi. Så brug af

mangler. I sidste ende går det ud over de ældre: ”Det meget høje medicinforbrug hos ældre og særligt demenspatien­ terne indikerer en stor mangel i be­ handlingen af ældre med psykiske sygdomme. Der mangler helt basalt tid og ressourcer til, at fx personalet på plejehjem kan finde ud af, hvad årsagerne er, og hvad man kan gøre, når en beboer er urolig eller har en Ude af takt med anbefalinger udadreagerende adfærd. Så bliver Ifølge Sundhedsstyrelsen er det ikke medicinen ofte den eneste løsning. anbefalelsesværdigt, at man tyer til Det er ikke onde hensigter, der ligger ”den nemme løsning” og udskriver re­ bag. Det er en kombination af for lidt ceptpligtig medicin til ældre. Blandt tid og for lidt viden, der har skabt bivirkningerne ved brug af psy­ den her situation,” siger Anna kofarmaka hos ældre er nemlig Wilroth. sløvhed, forvirring, depression, Ikke overraskende efterspør­ dårlig gangfunktion, rystelser ger både Anna Wilroth fra Æl­ og svækkede sanser samt øget Sagen og Lars Laugesen fra Nogle gange gør medicinen dre risiko for blandt andet faldulyk­ psykiatrisk afdeling i Slagelse, mere skade end gavn, fordi ker. Det anbefales derfor, at man at der fremover bliver gjort en især blandt ældre afsøger andre større indsats for at uddanne de negative bivirkninger behandlingsformer end medi­ og tiltrække det korrekt uddan­ er større end den tilstand, cinske, inden der udskrives me­ nede personale. Lars Laugesen dicin. I dag er det det modsatte, påpeger, at man med fordel medicinen skal behandle der sker. Spørgsmålet er hvorfor? kunne kigge til udlandet og til­ ANNA WILROTH, SENIORKONSULENT I ”Det er primært personer trække arbejdskraft herfra. Ja, ÆLDRE SAGEN med demens, der har et højt for­ faktisk har vi på kort sigt måske brug af psykofarmaka. 19-20 % slet ikke valget om at lade være. af alle demenspatienter får fx anti­ medicin og andre behandlingsformer Samtidig løser flere ressourcer ikke psykotisk medicin, og det tal ligger skal følges ad,” forklarer han. i sig selv problemet, forklarer Anna ret stabilt år efter år. Det bliver i for Wilroth. Vi er også nødt til at tilret­ høj grad brugt til at dæmpe en ud­ For lidt tid og for lidt viden telægge behandlingen anderledes. adreagerende og besværlig adfærd, Problemet handler altså om res­ For der ér muligheder for at ændre på som man på plejehjem og i sundheds­ sourcer. Ifølge Anna Wilroth er det situationen, også inden for de eksiste­ væsenet i dag ikke altid har tiden, de selvsagt ikke pleje- eller sundheds­ rende rammer: nødvendige ressourcer eller kompe­ personalets ønske at passivisere ”Løsningen er, at man først og tencerne til at håndtere,” siger Anna ”besværlige” demenspatienter med fremmest får sat ressourcer nok af Wilroth og uddyber: medicin, men ofte er der simpelt­ til at kunne afsøge andre behand­ ”Der findes også nogle fordomme hen ikke andre udveje i en presset linger end medicinen. Og så skal vi om, at ældre ikke får gavn af eksem­ hverdag. Medicinen bliver på sin vis blive bedre til at koordinere på tværs pelvis samtaleterapi, fordi deres ind­ en slags tidsbesparer, snarere end at af faggrupper. Man kunne med for­ læringsevne skulle være lavere. Men være en mulig behandlingsform ud del inddrage speciallægerne fra æl­ vi kan se i undersøgelser, at det ikke af flere – rettet mod at lindre og bed­ drepsykiatrien langt mere. De har er rigtigt. Ældre har rigtig stor gavn af re patientens tilstand. I dag er fokus en højst relevant og vigtig viden om ikke-medicinsk behandling.” lidt for meget på at få hverdagen til psykiske sygdomme hos ældre, som Ifølge Lars Laugesen bør den me­ at hænge sammen. Fordi ressour­ ikke bliver bragt godt nok i spil i dag,” dicinske behandling, der i dag ofte cerne, det rette personale og tiden siger hun.

FEBRUAR 2022

55

DEMENS

Sæt handling bag ordene Demensområdet har ifølge eksperter været præget af underfinansiering og kortsigtede løsninger i årevis. Det er et problem, fordi antallet af syge stiger

Af Alexander Rich Henningsen

D

et anslås, at der i Danmark i dag er cirka 90.000 Det er især et problem, fordi udredningen er første mennesker med demens. Op mod en halv mil­ skridt, der skal tages, før behandling af patienten og lion mennesker er pårørende til et menneske støtte til de pårørende kan iværksættes. I praksis bliver med demens. Demens påvirker altså knap en tiendedel af den manglende udredning i dag en stopklods, til skade den danske befolkning. Alligevel er det under halvdelen for både patienter og pårørende, som efterlades i en ven­ af alle mennesker med demens, kun omkring 40.000, der teposition. Eksempelvis kan man ikke få tildelt plads på har en diagnose ifølge Nationalt et demensplejehjem, før man er Videnscenter for Demens. Noget blevet udredt. At udredningen er tyder altså på, at indsatsen for at så mangelfuld, er altså yderst be­ sikre en korrekt og tilpas hurtig lastende, ikke mindst for de på­ udredning af demenspatienter rørende, forklarer Sarah Skafte, De lange ventetider er halter. Et forhold, der også af­ konsulent i Ældre Sagen. opslidende for især de spejles i den måde, udredningen ”De lange ventetider er op­ af demens har været varetaget slidende for især de pårørende. pårørende. Ofte har på indtil for nylig. Frem for at Ofte har mennesker med de­ mennesker med demens opbygge en tilstrækkelig udred­ mens også en manglende syg­ ningskapacitet i det offentlige domserkendelse. Derfor er det også en manglende sundhedsvæsen, har regionerne meget vigtigt for de pårørende, sygdomserkendelse indtil nu hyret det private firma at der kommer nogle fagperso­ S A R A H S K A F T E , KO N S U L E N T I Æ L D R E S AG E N Demensudredning Danmark til ner ”udefra” og får afklaret situ­ at stå for langt hovedparten af ationen.” udredningen af demenspatien­ Det sker bare ikke i tilstræk­ ter. Men i oktober 2021 opsagde Danske Regioner samar­ keligt omfang i dag. Som situationen er nu, er pårørende bejdet med henvisning til, at Demensudredning Danmark til den halvdel af de mennesker med demens, der ikke er ikke i tilstrækkeligt omfang levede op til Sundhedsstyrel­ udredt endnu, overladt til sig selv. Det trækker store veks­ sens kvalitetskrav til demensudredning. Lige nu står man ler på de mange ægtefæller, børn og børnebørn, der er derfor ved en skillevej, hvor fremtiden for udredningen af pårørende. Det skyldes ikke mindst, at demens kan med­ demens stadig er uvis. føre udadreagerende og sommetider aggressiv adfærd.

56

Gunhild Waldemar, overlæge, Rigshospitalet

Sarah Skafte, konsulent i Ældre Sagen

Demens er en sygdom i hjernen, der fører til personlig­ hedsforandringer, og det kræver specialuddannet pleje­ personale. Som situationen er i dag, er det dog i praksis de pårørende, der står tilbage med den umulige opgave at passe og pleje de syge i over halvdelen af tilfældene.

En overset sygdom Det kan undre, at det er sådan, ikke mindst fordi demens er en sygdom, som er kommet i politisk fokus i de senere år. Men der mangler at blive sat handling bag ordene. ”Det er generelt et overset område. Det kan vi se på den nationale demenshandlingsplan fra 2016, hvor am­ bitionerne er høje, men finansieringen fra satspuljemid­ lerne kun er delvis og tidsbegrænset. Det er et område præget af lappeløsninger. Nu, hvor regionerne har opsagt aftalen med Demensudredning Danmark, har man for­ delt patienterne i regionerne, og det er vist lykkedes no­ genlunde. Men jeg frygter, at der kommer et hul i fremti­ den, fordi kapaciteten til at udrede simpelthen ikke er på plads endnu,” siger Sarah Skafte fra Ældre Sagen.

Lige nu, hvor aftalen med Demensudredning Dan­ mark er opsagt, har man måske formået at få fordelt de aktuelle patienter i regionerne. Men tilbage er stadig de mange tusinder, der går rundt med en uafklaret de­ menstilstand – samt deres pårørende. Det, der foregår lige nu, er mest af alt en slags parering. Det er, som om nødvendigheden af investeringer ikke rigtigt bliver taget alvorligt:

”Der er måske også et kulturelt aspekt på spil, når om­ rådet er underprioriteret. Førhen havde man en tendens til at se demens som en naturlig følge af at blive ældre og som noget, der derfor ikke var noget at gøre ved. Vi er langt om længe ved at få rykket opfattelsen af, hvad de­ mens er – nemlig sygdom i hjernen, som i nogle tilfælde kan behandles. Men fordommen om, at det er en forven­ telig følge af alderdommen, hænger måske stadig ved,” si­ ger Sarah Skafte.

Den udlægning bakkes op af Gunhild Waldemar, over­ læge ved Neurologisk klinik på Rigshospitalet og leder af Nationalt Videnscenter for demens. Hun har arbejdet med demensområdet i 30 år, og ifølge hende er der to overordne­ de grunde til, at vi står i den uheldige situation, vi står i nu: ”Dels er det stadig en sygdom, som er meget tabubelagt, og som en del folk går for længe med uden at handle på det. Samtidig er mange i det nære sundhedsvæsen stadig ikke opmærksomme nok eller uddannede nok i at have op­ mærksomhed på demens,” siger Waldemar og fortsætter: ”Dels er der en strukturel årsag: Området er underpri­ oriteret i sundhedsvæsenet og har været det i mange år.

Det offentlige har slet ikke investeret nok i at opbygge en kapacitet til at udrede demens. Der har kun været inve­ steret tidsbegrænsede puljemidler. Det har været for lidt og for spredt. Området har været præget af nogle kort­ sigtede ad hoc-løsninger. Og på grund af reglen om ret til udredning inden for 30 dage har private aktører så budt ind på at løse opgaven for regionerne.”

FEBRUAR 2022

57

DEMENS

Det er det, der i dag har ført til, at man står med en slags ”ren tavle” i demensudredningen, nu hvor Danske Regioner har opsagt samarbejdet med Demensudred­ ning Danmark, den primære private leverandør på om­ rådet. Det tyder kort sagt ikke på, at de omtrent 50 % af alle demensramte, der går rundt i Danmark uden at være udredt endnu, får ændret deres situation lige foreløbig.

Ikke én, men mange sygdomme Det er selvsagt et problem, når en lidelse, der rammer så mange mennesker, ikke bliver håndteret i tilstræk­ keligt omfang i sundhedsvæsenet. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, at demens ikke blot er én sygdom, og at indsatsen for at sikre en god udredning derfor også er en smule anderledes på demensområdet, sammenlignet med andre sygdomme. Demens dækker over omkring 200 forskellige sygdomme, der kan have forskellige symptomer og prognoser. ”Grunden, til at en hurtig og præcis udredning er vig­ tig lige præcis på demensområdet, er, at ikke det er én sygdom, men en række sygdomme, hvor patienterne kan have forskellige prognoser og plejebehov. Man kan ikke bare putte alle demenspatienter ned i samme kasse. Det er nødt til at være en skræddersyet behandling. Og her er udredningen bare det helt essentielle vidensgrundlag, man er nødt til at have på plads til en start,” siger Sarah Skafte fra Ældre Sagen.

Det er altså ganske komplekst at skulle udrede demens­ patienter. Det gør det blot endnu vigtigere, at området bliver opprioriteret, og at man finder nogle modeller, der passer specifikt til demenspatienternes behov. Fx er det ikke sikkert, at udredningsgarantien på 30 dage er optimal for netop demensområdet, forklarer Gunhild Waldemar fra Nationalt Videnscenter for Demens:

Det offentlige har slet ikke investeret nok i at opbygge en kapacitet til at udrede demens. Der har kun været investeret tidsbegrænsede puljemidler. Det har været for lidt og for spredt GUNHILD WALDEMAR, OVERLÆGE, RIGSHOSPITALET

58

Demens dækker over omkring

200 forskellige sygdomme, der kan have forskellige symptomer og prognoser.

”Det handler om at finde en balance. Når mennesker skal udredes for demens, går der ofte et langt forløb for­ ud, og så er det uhensigtsmæssigt, hvis der er ventetid på udredning på flere måneder. Omvendt skal det ikke gå for stærkt, hvilket også sker i dag på grund af udredningsga­ rantien på 30 dage. Vi er i forbindelse med udredningen meget afhængige af, at de pårørende deltager, og de har svært ved at tage fri med så kort varsel. Det er vigtigere, at udredningen er grundig, end at den er hurtig. I dag har man en one size fits all-tilgang. Jeg mener, at det ville være bedre at erstatte retten til udredning inden for 30 dage med en ret til at se en fagperson, der er specialist i de­ menssygdomme, naturligvis inden for en rimelig tid. Den rettighed har man ikke i dag.”

Behov for opgør med ad hoc-løsninger Så hvad er løsningen? Hvad kan man gøre for at rette op på dette område – og udbygge indsatsen, så flere end blot halvdelen af demensramte bliver udredt? På kort sigt pe­ ger Sarah Skafte på, at der er behov for yderligere kapaci­ tet på området. Det kræver i første omgang et overbliksar­ bejde, der kan vise, om der i det eksisterende system kan hentes ekstra udredningskapacitet: ”Vi skal undersøge, præcis hvor kapacitetsudfordrin­ gen er, og om man på kort sigt kan øge kapaciteten i det eksisterende system. Eksempelvis er der nogle mindre klinikker rundt omkring, som udreder meget få patienter.

Hvad kan vi gøre for at øge antallet af udredninger de ste­ der? Vi er nødt til at få dannet et overblik for at finde ud af, præcis hvor der kan sættes ind.”

På længere sigt er det vigtigt, at man går væk fra de kort­ sigtede ad hoc-løsninger og de tidsbegrænsede investerin­ ger. Selvom det offentlige givetvis har et forbehold over for at båndlægge nye midler i al fremtid til et nyt område, er der ingen vej udenom – til det er der simpelthen for mange, der er berørt af demens. Og i takt med, at flere lever læn­ gere, og befolkningens gennemsnitsalder stiger, vil antallet kun stige. Gunhild Waldemar fra Nationalt videnscenter for demens mener, at der er inspiration at hente fra den succesfulde opprioritering af kræftområdet:

”Vi kan se, at øgede investeringer og en langsigtet plan­ lægning har hjulpet på eksempelvis kræftområdet. Der er brug for nye, faste investeringer, nogle ensartede kva­ litetskrav til udredningen og en bedre psyko-social støtte til både patienter og pårørende. Desuden er det vigtigt, at udredningen hænger godt sammen med resten af sund­ hedsvæsenet, på tværs af det regionale og kommunale.

Det er især vigtigt med demenspatienter, som ikke er i stand til selv at have overblikket over deres eget forløb.”

Netop udfordringen med at få skabt sammenhængen­ de forløb for patienterne mener Sarah Skafte også bør være en topprioritet, når man planlægger fremtidens indsatser på demensområdet. Igen handler det om, at demens er en lidt anderledes type lidelse end mange andre. Det er ikke som at brække en hofte. Det er en langvarig tilstand, der strækker sig over årevis og grad­ vist skrider fremad. Det bør håndteringen af patienterne tage højde for: ”Vi er nødt til at erkende, at det ikke er gjort med ud­ redningen alene. Demens er en fremadskridende tilstand, og det skal måden, vi håndterer patienterne på i systemet, afspejle. Der er behov for at skabe nogle sammenhængen­ de forløb, som tager godt hånd om den enkelte,” slutter hun.

KONSEKVENS AF VENTETID Udredning af demens er det første skridt, der skal tages, inden man kan sætte ind med behandling af patienten og eventuel støtte til de pårørende. Derfor er det også særligt konsekvensfyldt, hvis ventetiden bliver for lang. Udredningen af demens foregår i praksis ad to omgange. Første skridt er den såkaldte ”basale udredning”, som foretages af egen praktiserende læge. Hvis den praktiserende læge vurderer, at der kan være tale om demens, sendes patienten til et videre udredningsforløb på en demens- eller hukommelsesklinik. I det videre udredningsforløb afklarer specialister, præcis hvilken type demens der er tale om, samt hvilken behandling der er den rette.

Hvis den praktiserende læge indledningsvist ikke mener, der er tale om demens, og man som pårørende er uenig i den vurdering, kan man tage kontakt til den nærmeste hukommelsesklinik og få en samtale.

Alternativt kan man kontakte demenskoordinatoren i sin kommune.

DET MENER ÆLDRE SAGEN Ældre Sagen ser med stor bekymring på de lange ventetider på udredning af demenssygdom. Derfor har Ældre Sagen den 18. november 2021 sendt brev til sundhedsminister Magnus Heunicke. I brevet gør vi opmærksom på de uholdbart lange ventetider – herunder den seneste udvikling med Danske Regioners ophør af samarbejde med den private udredningsleverandør Demens­ udredning Danmark.

Demens ændrer hvert år livet for tusindvis af danskere. I dag skønnes det, at cirka 90.000 danskere har demens, og frem mod 2040 forventes antallet at blive tæt på for­ doblet, fordi vi bliver ældre og ældre.

Der kommer ikke en pille i morgen, der kan kurere demens, og selvom støtte til forskning og ny behandling er afgørende, er det mindst lige så vigtigt at gøre en indsats for de familier, der allerede er ramt af demens eller vil blive det.

Når et menneske rammes af demens, ændrer det ikke bare livet for den enkelte, men også for alle de pårørende.

Derfor arbejder Ældre Sagen for at gøre hverdagslivet så godt og værdigt som muligt for mennesker med demens og deres pårørende. Uanset stadiet af demenssygdommen.

Læs mere om demens på aeldresagen.dk/viden-ograadgivning/helbred/demens

FEBRUAR 2022

59

ANNONCE

spor.dk

Kender du et helt særligt sted?

Ved du, hvor hvor lyset falder særlig smukt gennem træernes løv, eller hvor brombærrene vokser i sæsonen?

Skab nye vandrestier sammen med andre i dit lokalområde - og få praktisk og finansiel støtte fra SPOR. Sammen er vi med til at åbne naturen for alle.

Se mere på spor.dk

SPOR er vandrestier på landbrugsjord i hele Danmark. Alle vores stier er skabt i samarbejde med frivillige kræfter og private lodsejere. SPOR er et fællesskab af frivillige i alle aldre, der bidrager til at skabe adgang til oplevelser i naturen.

BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Bombe under ældreplejen

V

i står foran en humanitær krise i æld­ den utålelige indblanding i medarbejdernes disposi­ replejen. Der mangler tilstrækkeligt tioner. I stedet bør vi give plads til mere selvbestem­ personale, for uden dygtige og kærlige melse for ældre, der har behov for hjælp, så plejen medarbejdere – ingen pleje og omsorg bliver et anliggende mellem den ældre og plejeper­ til det voksende antal ældre med ple­ sonalet. jebehov. Det er den vigtigste opgave for kommuner Medarbejderne bør gå op i tid, og de, der nærmer og regeringen i disse år. Statsministeren erkendte da sig efterlønsalderen og pensionsalderen, og som ger­ også i sin nytårstale, at ældreplejen ikke er værdig, og ne vil blive, skal støttes af Folketinget ved at fjerne at hun vil skabe en ny ældrelov. Det modregningen i pension/efterløn. er på høje tid!

At det er kommet så vidt, at vi skal Da nogle kommuner opdagede, drøfte nødplaner, illustrerer tyde­ at deres nedprioritering af plejen ligt den rystende nedprioritering, gennem mange år stødte mod politikere lokalt og i regering og Nu venter vi på, manglen på arbejdskraft, beslut­ Folketing har ansvaret for. at I sætter hand­ tede de sig for at erklære kommu­ Nedprioriteringerne ses også nens pleje i nødberedskab. Men når finansministeren kunne kun ling bag ordene begrebet ’nødberedskab’ eksisterer unde pensionisterne 1,2 % i stig­ i nytårstalen ikke i forvaltningen af kommuner­ ning i folkepensionen her i det nye BJ A R N E H A S T R U P, nes forpligtelser over for de svage­ år. Tak for ingenting! Især i lyset A D M . D I R E K TØ R ste i samfundet. af, at gas- og elregningen flyver til Vi har derfor bedt ministeren på himmels, og inflationen nærmede området, Astrid Krag, om at fortælle os, hvor der er sig 3-4 % ved årsskiftet. Det betyder, at en pensionist, hjemmel i loven til at indføre et nødberedskab. For vi der kun får 100 kr. mere om måneden, skal af med kan ikke finde det, og det kan kloge hoveder på uni­ 400-700 kr. mere om måneden i pris- og omkost­ versiteterne heller ikke. ningsstigninger.

I stedet burde kommunerne gå i gang med de Hvor er politikerne henne i denne sag? Er I også mange gode forslag, vi og andre er kommet med: gået i nødberedskab? Kom frem af jeres skjul, og gør Stryg bureaukratiet og send medarbejderne, der er det, vi forventer af jer: Find pengene til en værdig æl­ på kontorerne, ud i hjemmene, hvor der er mere brug drepleje. Sæt alle sejl til for at finde medarbejdere, for dem. Det gælder ikke mindst de 2.000 sygeplejer­ og giv pensionisterne den rette kompensation for sker, der arbejder administrativt. Der er langt mere inflationen. Der var jo ingen problemer med at kom­ brug for dem som frontmedarbejdere. Det glæder pensere, da det drejede sig om covid-19 og virksom­ mig at høre, at statsministeren også er kommet til hedernes økonomiske vanskeligheder. Nu venter vi den erkendelse, at vi skal fjerne minut-tyranniet og på, at I sætter handling bag ordene i nytårstalen.

FEBRUAR 2022

61

ANNONCE

www.damos.dk

Damos el-scooter Ring på 7060 5676

ALTID GRATIS FREMVISNING PÅ DIN BOPÆL

E-FORCE X1 Pris: 51.885 kr.

E-FORCE Pris: 40.000 kr.

Normalpris 41.885 kr.

Spar: 1.885 kr.

E-FORCE X3 Pris: 57.885 kr.

Kræver ikke kørekort Kræver ikke kørekort Kræver ikke kørekort Godkendt til 2 personer Fås både i 30km/t og 45 km/t Godkendt til 2 personer Rækkevidde op til 90 km Godkendt til 2 personer Rækkevidde op til 90 km Rækkevidde op til 70 km Levering og nummerplade er Levering og nummerplade er Levering og nummerplade er inkluderet i prisen (1.890 kr.) inkluderet i prisen (1.890 kr.) inkluderet i prisen (1.890 kr.)

STORT UDVALG AF EL-SCOOTERE

DAMOS R6 Pris: 19.000 kr.

E-FORCE Mobility Pris: 21.000 kr.

Normalpris 21.000 kr.

Spar: 2.000 kr.

Hastighed: 14 km/t Rækkevidde op til 40 km

Normalpris 25.000 kr.

Spar: 4.000 kr.

Hastighed: 15 km/t Rækkevidde op til 45 km

VÆRDIKUPON

BUTIKKER CVR: 39431769

Normalpris 25.000 kr.

Spar: 4.000 kr.

Hastighed: 15 km/t Rækkevidde op til 50 km

DAMOS R8 Pris: 24.995 kr.

Normalpris 26.995 kr.

Spar: 2.000 kr.

Motor: 1400W Rækkevidde op til 55 km

HOS DAMOS TILBYDER VI

FØRSTE SERVICE GRATIS VÆRDI 1.700 KR. VÆRDIKUPON KUN IFM. KØB OG GÆLDER TOM. 31/03-21

DAMOS R6 SPORT Pris: 21.000 kr.

LAVE PRISER, MAKSIMAL KVALITET Vi laver service på din hjemmeadresse Hvis du ønsker en uforpligtende fremvisning så kontakt os på +45 7060 5676

Fyn Østergade 38 5580 Nørre Aaby

Sjælland Jernbanegade 2c 4200 Slagelse

DAMOS R2 Pris: 9.995 kr.

Foldbar

RÅDGIVNING

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: Man-tirs-ons-fredag: 10-14. Tors 10-18.

Redigeret af Bente Schmidt

Nye satser for folkepension

S

tørrelsen af din pension beregnes ud fra alle skattepligtige indtægter udover folkepensionen – fx ratepension, renteindtægter og atp, eventuel samlevers indtægt og din egen arbejdsindtægt.

Du må have arbejdsindtægt på op til 122.004 kr. om året, når du får folkepension, uden at blive sat ned i pensionstillæg eller tillægsprocent. Arbejdsindtægten kan FOLKEPENSIONSSATSER 2022

dog få betydning for eventuel boligydelse. Din folkepension efterreguleres ud fra din årsopgørelse.

Grundbeløb: Du må have arbejdsindtægt ekskl. arbejdsmarkedsbidrag op til fradragsbeløbet (se nedenstående), uden det nedsætter grundbeløbet.

Her er de nye satser for folkepension. Alle beløb er før skat: Enlig

Gift/Samlevende

Grundbeløb pr. måned før skat

6.547 kr.

6.547 kr.

Pensionstillæg pr. måned før skat

7.472 kr.

3.800 kr.

Folkepension i alt pr. måned før skat

14.019 kr.

10.347 kr.

Ældrecheck pr. år før skat, formuegrænse: 93.000 kr.

18.600 kr.

18.600 kr. til hver

NYE PENSIONSSATSER – FRADRAGSBELØB 2022 Fradrag ved grundbeløb

348.700 kr. (Kun indtægt ved eget arbejde)

Fradrag ved pensionstillæg, enlig

89.700 kr. (Al skattepligtig indtægt)

Fradrag ved pensionstillæg, samlevende

179.700 kr. (Al skattepligtig indtægt)

Fradrag ved helbredstillæg/ældrecheck, enlig

35.000 kr.

Fradrag ved helbredstillæg/ældrecheck, samlevende

69.300 kr.

En pensionist, der samlever med en ikke-pensionist: Her medregnes kun 46 % af ikke-pensionistens indtægt i pensionsberegningen. Folkepensionister kan have arbejdsindtægt op til 122.004 kr., som ikke indgår i beregning af pensionstillæg og personlig tillægsprocent.

Arbejdsindtægt herudover indgår i beregningen.

Du kan læse mere om pensionstillæg, helbredstillæg, og hvor meget du må tjene ved siden af folkepensionen på: aeldresagen.dk/satser og på borger.dk/pension-og-­ efterloen/Folkepension-oversigt

Borgerrådgiver

M

ange kommuner har ansat en borgerrådgiver, som kan yde rådgivning og vejledning til kommunens borgere. Det kan fx være i situationer, hvor kommunikationen med kommunens forvaltning er gået i hårdknude.

Borgerrådgiveren vil også kunne hjælpe med at klage over kommunale afgørelser.

Borgerrådgiverne får via henvendelserne et indtryk af, hvor kommunens sagsbehandling og rutiner kan være problematiske, og kan fx undervise kommunens personale for at forebygge fejl og mangler i fremtidige sager. Borgerrådgiverne kan altså være med til at forbedre kommunens sagsbehandling og betjening af borgere og på den måde

være med til at styrke retssikkerheden og forhåbentligt styrke vores tillid til den offentlige forvaltning.

Kontakt til borgerrådgiveren kan findes på kommunens hjemmeside eller ved opringning til kommunen.

Ikke alle kommuner har ansat en borgerrådgiver. Ældre Sagen arbejder for, at borgerrådgiverne skal være i alle landets kommuner.

FEBRUAR 2022

63

ANNONCE

TJEK DIG SELV, MAND!

Har du en normal prostatafunktion?

1

MÆND & HELSE

Hyppig vandladning?

Antallet af toiletbesøg stiger typisk med alderen. Det er naturligt, men det kan være generende i hverdagen.

Ikke mindst om natten.

almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

En voksende ”kiwifrugt”

Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og understøtte normal vandladning.

Produktet er produceret som ekstrakt-tabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø.

Hørfrø understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning

Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd.

Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en helt

Normal prostatafunktion og normal vandladning

og udskillelse af urin.

Tabletterne er også tilsat zink, vitamin E og selen.

Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædceller, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Læs mere på wellvita.dk

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/ eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

2 3 4

Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt Du har et normalt tryk på urinstrålen Det drypper ikke, når du er færdig

Blæren Prostata Urinrøret

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Prostabona Plus til halv pris

Gunnar støtter sin prostata og vandladning

Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Gunnar på 63 er i den alder, hvor mange jævnaldrende begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig.

Tilstanden er ganske normal og typisk helt ufarlig, men kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen. Da han så en

Hverdage kl. 8-16

annonce for Prostabona Plus, fangede det derfor hans interesse. Han bestilte en pakke, og det har han ikke fortrudt et sekund.

- De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig.

- Jeg kan klart anbefale Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet op i alderen, fortæller Gunnar.

Kun 129 kr. (+ fragt 39 kr.)

2 måneders forbrug

RING: 82 30 30 40 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget

Energivej 4, 6700 Esbjerg

RÅDGIVNING

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: Man-tirs-ons-fredag: 10-14. Tors 10-18.

Redigeret af Bente Schmidt

Gør rent bord inden ­pensionen

Træning på tv

u risikerer at få beskåret din folkepension, hvis du får dine feriepenge, overarbejdsbetaling, fratrædelsesgodtgørelse m.v. beskattet, efter du er blevet folkepensionist. Så bliver pengene nemlig automatisk registreret som skattepligtig indtægt udover folkepensionen, og derfor kan de blive modregnet i din folkepension.

Hvis udbetalingen sker før overgang til folkepension, er der ingen problemer. Hvis du skal have dine feriepenge direkte fra din arbejdsgiver, skal du bede din arbejdsgiver om at udbetale alle feriepenge og andet tilgodehavende inden udgangen af den måned, hvor du fratræder.

Hvis du får dine feriepenge udbetalt fra Ferie Konto eller en feriekasse, skal de også være beskattet i din seneste ansættelsesmåned.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis din ægtefælle eller samlever allerede er på folkepension, kan du ikke undgå, at dine feriepenge indgår i din partners beregning.

Hvis du ikke har benyttet efterløns- eller fleksydelsesordningen og heller ikke har kunnet få skattefri præmie, fx hvis du har været i flexjob, så kan du bede din A-kasse eller Udbetaling Danmark udbetale de ubrugte bidrag. I den situation skal du betale skat ved udbetalingen, men selvom de skulle blive udbetalt, efter du er blevet ANDELSBO folkepensionist, har det ikke betydning for din folkepension.

LIGER

ræn dig glad med fysioterapeut Louise Rosenby vises alle hverdage kl. 10 på tv-kanalen DK4. Træn dig glad er ca. 20 minutters træning, du kan udføre hjemme. Du kan udføre øvelserne siddende på en stol eller stående på gulvet. Du får trænet hele kroppen igennem, mens du arbejder med både din kondition, muskelstyrke og balance.

Den daglige træning begynder i uge 5 og fortsætter 20 uger frem.

Det er Ældre Sagen, der står bag træningen.

DK4 er en tv-kanal, der er med i mange tv-pakker – blandt andet i den fra YouSee.

D

KØREKORT

HJEMMESYG

EPLEJE

Værd at vide SUNDHEDS

2022

BOLIGSTØT

TE

NEDSPARIN

INVESTERIN

G

DELPENSIO

G

GAVER

DAGCENTR E

OMRÅDET

Håndbogen der bør finde s i ethvert hje m NABOFORH OLD

N

HJÆLPEMIDL

EJENDOMS VÆRDISKAT

ER

BOLIGSKIFT

PENSIONSO

PSPARING

ÆLDREBOL

IGER

RÅDGIVNING

INVALIDEBIL

G

FORMUE

SKATTEGÆLD

ERSTATNIN

TESTAMENTE OG ARV

EFTERLØN

2022.02.35.3.7

SKAT

ÆLDRERÅ D

O

RATEPENSI

HJ

G

RING ÆLPEMIDLER BOLIG Håndbogen Værd at vide 2022, som Ældre Sagens rådgivere har SKIFT GÆ LD GAVER SKATTEGÆLD skrevet, er klar. Her kan du læse mere om gældende satser, LICENSBregler ALING FORMUE EJTJEERBOLIGER ETeller og lovgivning. Bestil håndbogen på aeldresagen.dk/webshop NESTEMAN INVALIDEBIL DSPENSION BEJDSLhvis ØSHEDSFO tlf. 3396 8689. Pris 139 kr. for medlemmer og 189ARkr., du ikke RSIKR ING er medlem. Den elektroniske udgave af håndbogen ligger på aeldresagen.dk/vav.

LIGER

LEGATER

N Værd at vide 2022

ERSTATNIN G

ON

RÅDGIVNIN

DAGCENTR E

SKAT

NEDSPA

N

E

RATEPENSI

EFTERLØN

VÆRGEMÅL

Værd at vide 2022

ANDELSBO

ARV

HJEM

DELPENSIO

KØREKORT

MESYGEPLE VÆRD AT VID JE E er en guldgr ube af oplysn Ikke alene for inger. personer i ‘de men for alle n tredje ald er’ voksne. Her kan på spørgsmå l om f.eks. arb man finde svar ejdsmarkede arv og testam t, ente, hjemm ehjælp, køb salg af fast og ejendom, priv atøkonomi, forhold, soc ska iale pension er, sundhedso tteværgemål og mrådet, fuldmagt, æg teskab og par forhold og me get kapitler er skr , meget mere. De forskel lige evet af juriste m.fl., alle ans r, socialrådg ivere at i Ældre Sag ens Rådgivn alle med sto ing og r viden på hve rt deres om råde.

VÆRD AT VID E er siden 199 8 udkomme år i februar, t hvert hvor den er revideret me grund i den d bagaktuelle lovg ivning, ligesom er og beregn inger ajourf takstøres hvert år. udvikles og Bogen udvides des uden løbend med baggru e bl.a. nd i læsernes respons.

VÆRD AT VID E er en opslag sbog, som bør findes i ethver t hjem.

BOLIGSTØTT

ARV

LEGATER

T

www.aeldres agen.dk

EJERBOLIG

ER

LICENSBET ALING

ARBEJDSLØS

HEDSFORS

IKRING

FEBRUAR 2022

65

Hotel Vissenbjerg Storkro

4

Nørherredhus Hotel

Hotel Menstrup Kro

2

1

K IS R SS SE LA EL K E V N LS LE E LE P T O AN KÆ K R D FO

5

N

Hotel Dagmar

A V

Hotel Postgaarden

ANNONCE

6 Hotel Vinhuset

3

OPHOLD I SYD Miniferie med besøg i Terrariet Vissenbjerg, eller på Danmarks Jernbanemuseum

ALL-INCLUSIVE OPHOLD på Hotel Menstrup Kro i Næstved

ALL INCLUSIVE OPHOLD - PR. PERSON FRA

1

845,-

2 DØGN - PR. PERSON FRA

PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA

2

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21

1.095,-

2 overnatninger med dansk morgenbuffet 2 x 2 retters aftenbuffet Hel dags entré til Terrariet Vissenbjerg eller Danmarks Jernbanemuseum Enkeltværelsestillæg 300,- pr. dag Børn under 12 år halv pris Børn under 4 år gratis i forældrenes seng.

Tillæg på 150,- pr. person pr. nat ved ankomst fredag og lørdag.

Enkeltværelsestillæg på 200,- pr. overnatning.

3

875,-

Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet 2 x morgenbuffet Benyt lejligheden til en smuttur over grænsen til Tyskland, der ligger kun 70 km Nordborg Enkeltværelsestillæg 300,- pr. døgn.

Lørdagstillæg 100,- pr. person.

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg · Tlf. 6447 3880 info@vissenbjergstorkro.dk · www.vissenbjergstorkro.dk

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

DAGMAR FORKÆLELSESOPHOLD - Når kun det bedste er godt nok

All inclusive ophold på Fredericias ældste hotel med hygge og nostalgi

Hold 4 skønne ferie dage på byens ældste Hotel

PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE FRA

4

Ophold i de smukkeste omgivelser på Nørherredshus Hotel i Nordborg

1.395,-

Velkomstdrink Udsøgt 5 retters Dagmarmenu Matchende vinmenu Kaffe med sødt Overnatning i charmerende dobbeltværelse Morgenbuffet Enkeltværelsestillæg pr. person pr. nat 350,Weekendtillæg (fre./lør.) pr. person pr. nat 100,-

PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE FRA

5

1.195,-

2 x overnatninger i delt dobbeltværelse 2 x 2 retters menu 2 x all inclusive med fri øl, vand og huset vin fra kl. 18.00-20.30 2 x morgenbuffet Enkeltværelsetillæg 300,- pr. døgn Weekendtillæg (fre./lør.) pr. person pr. nat 100,-

PRIS PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE FRA

6

1.335,-

3 x overnatning 3 x morgenbuffet 3 x 2 retters middag i Restaurant Bytinget Seværdigheder: Gavnø Slot, Møns Klint, Næstved Automobil museum, Byvandring i Næstveds gamle by, Holmegaard værk, Shopping i Næstved Storcenter Enkeltværelsestillæg 350,- pr. nat Tillæg fredag og lørdag 200,- pr. person pr. nat

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk Torvet · 6760 Ribe · Tlf. 7542 0033 info@hoteldagmar.dk · www.hoteldagmar.dk

Oldenborggade 4 · DK-7000 Fredericia · Tlf.7592 1855 hotel@postgaarden.dk · www.postgaarden.dk

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@hotelvinhuset.dk · www.hotelvinhuset.dk

Af Bente Schmidt

Foto Ukendt

INDSIGT

Her ses en ung Antoni ved sit tegnebord i København.

Plakatkunstneren

I

b Antoni var et kendt ansigt i sin samtid. Han optråd­ te i de kulørte blade og i reklamer for blandt andet tobaksmærket Prince. Hans kunst var populær, og du kender sikkert hans verdensberømte plakater. Men ken­ der du også navnet Ib Antoni? Det gjorde Sara Alfort ikke,

da hun en dag modtog et opkald, der ændrede hendes liv i en periode. Læs den spændende historie, om hvordan hun efter grundig research tegner et portræt af den berømte, men næsten glemte kunstner, og bliv også klogere på Ib Antonis værker.  FEBRUAR 2022

67

PLAKATKUNST På jubilæumsplakaten til markering af Tivolis 125 år zoomede Ib Antoni ind på en af de klassiske Tivolilamper, hvor hans yndlingsfigurer, et par småfugle, nyder hinandens selskab.

Manden, hvis historie lå gemt på et loft i 40 år I 1950’erne og 1960’erne var Ib Antoni typisk i de kulørte blade, hver gang han havde skabt en ny plakat Af Louise Witt

H

Foto Ulrik Jantzen og Antoni Legacy

un er mag.art. i litteratur­ historie, men det seneste halvandet år har Sara Alfort følt sig som detektiv.

Hun har været på konstant jagt efter selv det mindste stykke information om en mand, der qua sin kendis-sta­ tus i 1950’erne og 1960’erne tit optråd­ te i ugebladene. Så forsvandt han ud i glemslen. Det skete, da han sprang fra tredje sal ved Hotel Hafnia-branden i København i 1973 og døde. Manden hed Ib Antoni.

Sara Alforts liv tog en drejning, da hun hørte det navn for første gang.

Det var under corona-nedluknin­ gen forrige forår. Dengang arbejdede Sara som familie- og skoleskribent på den digitale avis Zetland. Ligesom alle andre danskere var hun hjemme, og på en gåtur i skoven blev hun ringet op og spurgt, om hun mon i sit netværk havde en skribent, der kunne hjælpe

68

med at skrive en bog – om bemeldte Ib Antoni? ”Hvem er det?” spurgte Sara Alfort, og få øjeblikke senere var hun fanget ind af hans historie.

I den anden ende af telefonen talte Kit Flensted fra Antoni Legacy – en virksomhed, der igennem cirka ti år har arbejdet på at få plakatdesigne­ rens arv frem i lyset igen.

Ikoniske plakater Kit Flensted fortalte, at mange dan­ skere ikke kender navnet Ib Antoni, men at de fleste alligevel kender hans plakater. Det er fx den med klovnen Charlie Rivel for Cirkus Schumann eller det væld af finurlige tegninger af bl.a. gardere med blomster i kanonen, som Ib Antoni i efterkrigsårene de­ signede for kunder som Københavns Turistforening og Udenrigsministeriet for at sælge Danmark og danske varer

i udlandet. Plakaterne viser Danmark som et hyggeligt eventyrmonarki med førsteklasses fødevarer og modernisti­ ske møbler af bl.a. Arne Jacobsen og Hans Wegner.

Da Ib Antoni døde, 44 år gammel, magtede den sørgende bror, Jørgen Antoni, ikke andet end at lægge alle hans sager op på loftet. Fire årtier se­ nere genopdagede hans søn arven un­ der tagspærrerne og satte sig for at få plakaterne frem i offentligheden igen.

Sara Alfort lyttede fascineret, ikke mindst til historier om Ib Antonis mod og udlængsel. Da han var 27 år gammel, løste han fx enkeltbillet til en syv dages sejlads fra Bergen mod New York, så han uden forudgående aftale kunne banke på hos USA’s største re­ klamebureauer – og han fik faktisk job hos et af de mest kendte, Young & Ru­ bicam, ligesom han siden kaprede det kendte LIFE-magasin som kunde.

Et detektivarbejde. Det var, hvad journalist Sara Alfort kastede sig over hver aften og weekend under corona-nedlukningen i 2020.

”Jeg fik totalt hjertebanken. Jeg syn­ tes, det lød som den vildeste drømme­ opgave,” husker Sara Alfort. ”Tænk, her er en mand, der dels har haft et virkelig spændende og drama­ tisk liv, dels har spillet en vigtig rolle i vores historie. Hvordan kan det gå til, at hans historie ikke er blevet fortalt?” spurgte hun sig selv.

Bogprojektet skulle dog hurtigt vise sig at være en vanskelig detektiv­ opgave.

Ganske vist var Ib Antoni en af sin samtids kendisser, der optrådte som attraktiv ungkarl i ugebladenes hjem­ me hos-artikler fra hjemmet i Rågeleje eller som blikfang i reklamer a la: ”Jeg er også gået over til Prince”. Alligevel var han ikke rigtig kendt af nogen. For Ib Antoni levede det meste af livet alene – med vekslende kærester, men aldrig med hustru eller børn. Broren døde i 2009, og nevøen Anton Antoni i

2019. Hvem skulle sætte ord på Ib An­ toni?

Detektivarbejde Mens mange danskere som deres coronaprojekt kastede sig over hånd­ arbejde eller husprojekter, brugte Sara Alfort sine aftner og weekender på at dykke ned i Det Kongelige Biblioteks artikelsamling. ”Jeg ledte efter nøglen til hans hi­ storie. Der var alle de her notitser – to sætninger om, at nu havde han lavet den her plakat, men hvad var det for et liv? Jeg ledte efter et menneske, der kunne lukke op for, hvem han var,” hu­ sker forfatteren. ”Jeg blev besat af min detektivjagt.

Hvornår var det, han mødte en eller anden? Hvem kan jeg spore? Jeg vil mene, jeg har skrevet til i hvert fald 100 mennesker – eller mange flere. Jeg har slet ikke tal på det! Jeg kastede virkelig

mange snore ud i vandet, og der var utrolig mange gange, hvor der ikke var bid. Det var frustrerende, at der er ikke var nogen børn eller en kone, der var tæt på ham. Det var også frustrerende at finde frem til hans sidste kæreste, en kollega eller en nabo, og så var de blevet ramt af demens eller levede ikke mere. Jeg var også ude i – på Krak og Facebook – at søge på folk med sam­ me efternavn, som dem jeg ledte efter, for at kontakte dem og spørge: Er du tilfældigvis i familie med det her men­ neske? Nogle gange var det rigtigt,” for­ tæller Sara Alfort.

Detektivarbejdet endte med at sende hende så vidt omkring som en pressesekretær i det svenske kongehus og en virksomhedsleder i emirat-sta­ ten Dubai. Hun skrev til den svenske kronprinsesse Victorias sekretær, fordi den succesrige plakatmand gennem sit eksportarbejde for danske varer  FEBRUAR 2022

69

PLAKATKUNST

En stor del af sit liv havde Ib Antoni ikke en fast adresse, men rejste rundt i Europa og USA efter opgaver. Først til slut fik han fast base i Udsholt ved Rågeleje, hvor han her ses i sit arbejdsværelse.

 i 1960’erne blev ulykkeligt forelsket i likørproducenten Heerings datter, Rosemarie Heering, der endte med at gifte sig med den svenske prins Bertil Bernadotte i 1966.

Sara Alfort nærstuderede arkiva­ lierne på Esbjerg Byhistoriske Arkiv – byen, hvor Antoni blev født. Brød­ rene Antoni voksede også op i Aarhus under besættelsen, og Sara Alfort ka­ stede sig over beskrivelser af ”Aarhus Universitet under Besættelsen”. Da Sara Alfort i et gammelt interview læ­ ste, at Antoni altid logerede hos sam­ me familie i Connecticut på sine rejser til USA, kontaktede hun Det Danske Udvandrerarkiv. Sådan fandt hun frem til daværende Carlsberg-chef i USA, af­ døde Leif Wium, hvis nu voksne datter kunne fortælle om besøgene, der både bød på eksportsnak, fest og pjat.

Skat i natbord Hele tiden drømte Sara Alfort om at finde Ib Antonis dagbog. Hun fik det næstbedste: Pludselig en dag dukkede broren Jørgen Antonis maskinskrev­ ne erindringer op bagest i et gammelt natbord hos hans datter, Susanne An­ toni. Hvilket fund! Sara Alforts snak med lederen af Lokalhistorisk arkiv i Esbjerg gjorde også, at han kom i tan­ ke om Antonis kusine i byen – Bodil Hansen, som Sara Alfort besøgte. Ib Antonis gamle husholderske fra de sid­ ste år i Rågeleje, 84-årige Inger Larsen, inviterede Sara Alfort på køretur i det nordsjællandske, hvor husholdersken kunne udpege Antonis hus. Hushol­ dersken drak hver morgen kaffe med Antoni, og hun huskede den sidste chokerende morgen, hun låste sig ind.

Nu er alle informationsbidder­ ne så samlet til én lang, billedrig hi­ storie på 312 sider om ”Manden der tegnede Danmark”. Det krævede tre måneders orlov fra journalistjobbet for Sara Alfort og masser af timer i familiens sommerhus i Sverige uden

70

hverken fjernsyn eller wi-fi-adgang og med tidslinjer og noter spredt overalt.

Teksten er i øvrigt oversat til engelsk af hensyn til de mange turister, der fra starten har købt Antonis plakater som souvenirs.

Bogen fortæller historien om en ung mand med rigeligt drama i livet fra de første leveår. Moren var dansk, faren var tysk, og forældrene oplevede ikke alene konkurser og selvmord i de­ res nærmeste familie, men måtte leve adskilt under 2. Verdenskrig og klare sig, som de bedst kunne. Ib Antoni ( f.

1929) og den to år yngre bror opleve­ de to gange bomberne springe. Først så de i 1939 nabobygningen smuldre fra deres senge i lejligheden i Esbjerg, så i 1944 i Aarhus gik de på vej hjem fra skole forbi det netop bombede og brændende Aarhus Universitet. De var også med til at begrave deres FDF-le­ der, der blev skudt af tyskerne.

Brødrene manglede dog ikke mod på livet. Som ung mand tog Ib Antoni ofte månedlange pauser fra jobbet på et reklamebureau i Aarhus for at van­ dre ud og søge inspiration og opgaver i Europa. Broren sejlede rundt med et ØK-skib og flyttede siden til Canada.

Samtidig var Ib Antoni et nervøst ge­ myt, fx med flyskræk. ”Jeg kan blive meget imponeret over, hvordan jeg er stødt på et skrøbe­ ligt og nervøst menneske, og samtidig sagde han: Jeg skal da til New York. Jeg tager en båd og finder et arbejde. Alt­ så, den måde han alligevel har turdet på. Fordi han var perfektionistisk, har han taget spring, som han ikke turde tage. Det er utroligt inspirerende,” me­ ner forfatteren.

Klovn som selvportræt Er der noget, der har overrasket dig i dit arbejde? ”Den indsats, man gjorde i efter­ krigstiden for at sælge Danmark inter­ nationalt. Jeg var ikke klar over, at man

Ib Antoni tegnede den officielle jubilæumsplakat til Københavns Turistforening, da foreningen kunne fejre 50-årsjubilæum i 1963. Han brugte i øvrigt Den Lille Havfrue som motiv hele karrieren igennem.

Se verden fra en skæv vinkel. Det var et af de greb Ib Antoni typisk brugte i sin idéudvikling til nye plakater, fortalte han selv. Her ses en plakat lavet for A.M. Hirschsprung & Sønner i 1959.

Reklamen her er en ud af en serie, som Ib Antoni tegnede for Volvo i 1959.

gjorde så massiv en indsats for at få økonomien i gang og sælge Danmark som brand. Vi har en selvforståelse i dag, der har rødder i den indsats, der skete i efterkrigstiden,” mener forfat­ teren.

Med alt det drama, Ib Antoni hav­ de i sit liv, er det på sin vis grotesk, at han endte med at sælge Danmark som det lille, uskyldige land med blomster i kanonen. ”Måske hænger de to ting godt sammen? Man skaber sig en sam­ menhæng i sin kunst – får tingene til at hænge sammen på papiret. Jeg tror, han har været ret rodet indeni. Det va­ rer lang tid, før han slår sig ned. Han var et nervøst og rastløst menneske, der rejste rundt med sin kuffert. Han virker som et menneske, der har haft sit at slås med, men det har drevet ham videre, og han har fået skabt en sammenhæng på papiret. Måske har han haft behov for at tegne et hjem­ land, der var fint og rart og med små fugle?” funderer hun.

Antonis mest kendte motiv er klov­ nen Charlie Rivel. Sara Alfort har sit bud på, hvorfor den gør indtryk. ”Jeg tror, der er rigtig meget af ham selv i den tegning: Den melankoli og den alvor, der er i plakaten, ser jeg me­ get som ham selv. Det er nok langt hen ad vejen et selvportræt,” mener hun.

Sidste punktum er for længst sat, og lige nu har Sara Alfort kastet sg over et nyt bog-projekt. Skulle der dukke nyt op om Ib Antoni, er Sara Alfort dog  FEBRUAR 2022

71

PLAKATKUNST

 klar til at genoptage historien. Særligt én person har hun ikke kunnet glemme.

I en boligreportage fra 1968 i Ekstra Bla­ det optræder Ib Antoni med sin daværende kæreste Susanne og hendes datter Lotte.

Uden efternavn. Sara Alfort har ledt og ledt, bl.a. efter skoleelever med navnet Lotte i Rågelejes skoler i 1960’erne. Hun har også efterlyst mor og datter på Facebook. At bruge et computer­program, der kan gen­ kende ansigter, er måske næste skridt? Ib Antoni er nemlig svær at slippe.

Sara Alfort har skrevet til langt over 100 mennesker for at finde nogen, der kunne hjælpe med at stykke historien om plakatmanden Ib Antoni sammen.

VED DU MERE? Kendte du reklamemanden Ib ­Antoni (1929-1973)? ­ Måske hans daværende kæreste ­Susanne og hendes datter Lotte, som han boede sammen med i Rågeleje i 1966?

Hvis du har noget at føje til historien om den succesrige plakatmand, så vil forfatteren bag ”Manden der tegnede ­Danmark”, Sara Alfort, gerne høre om det. Kontakt hende på mail: sara.alfort@gmail.com

72

Ib Antonis talent Vi har bedt plakatdesigner Finn Nygaard udvælge tre Ib Antoni-­plakater og sætte ord på, hvad der gør præcis disse plakater så gode.

Med et cv, der tæller mere end 850 plakater, herhjemme for kulturinstitutioner som bl.a. Aarhus Festuge og Aarhus Jazz Festival, kan grafiker Finn Nygaard, 66 år, tælles blandt de mest markante nulevende, danske plakatdesignere.

Navnet Ib Antoni har Finn Nygaard kendt, siden han voksede op i Aarhus. De to plakatdesignere har sågar gået på samme folkeskole, Finsensgade Skole, bare med årtiers mellemrum.

Om reklameplakaten for Kawo-regntøj, 1958 ”Den gule regnfrakke fungerer som blikfang på den grønne flade. Motivet er lige på og hårdt i forhold til beskueren. På den måde ser du reminiscenser fra de gamle plakatmestre som Ib Andersen, Sven Brasch og Aage Rasmussen. Det er fx Aage Rasmussens DSB-plakat fra 1937, hvor toget kommer buldrende lige i hovedet på beskueren. Her er det gjort på en moderne måde. Plakaten er rykket et andet sted hen. Der er en formidabel humor. Man bliver ikke færdig på én gang, men tænker: Det var lige godt pokkers. Manden har vendt piben om. Hunden går også under regnfrakken. Hunden er hellig med en glorie over hovedet. Ib Antoni bryder med de gængse normer og er underfundig. Jeg tænker, han må have haft det sjovt, da han lavede den. Det er en ren klassiker.”

Om reklameplakat for Københavns Turistforening, 1961-62 ”Her tror jeg, Ib Antoni er Antoni, som vi kender ham. Jeg ved ikke, om han er 100 pct. Antoni endnu, men han er godt på vej. Stilen er dejligt blød og genkendelig. Plakaten er sjov og underfundig. Det er sjovt med en fuglerede i bjørneskindshuen og blomster i kanonen – det passer godt til danskernes fredelige og uhøjtidelige selvopfattelse, men samtidig viser det også Danmark som det her lidt eventyragtige turistmål. Her lægger du mærke til det store, sorte felt, og øjnene følger så hans tamburstav, der fører ned til snoren på kanonen. Der er en spænding i plakaten – trækker soldaten i snoren, så blomsterne flyver af sted? Man kan ikke lade være med at smile.”

Om reklameplakat for Cirkus Schumann, Charlie Rivel, 1967 ”Det er kronen på værket: Charlie Rivel-plakaten er Ib Antonis bedste plakat – og den bedste klovneplakat nogensinde. ­Øjnene bliver fanget af de hvide felter på den mørke baggrund.

Alt overflødigt er skåret væk. Det ser man også, hvis man kigger på hans skitser forud for plakaten. Her har han tegnet nogle børn med, men de er ikke nødvendige for fortællingen og er røget ud. I stedet er fuglen – som er så klassisk et motiv for Ib Antoni - blevet klovnens publikum. Når jeg laver plakater for fx Aarhus Jazz Festival er det ultimative, når jeg kan se og høre lyden af jazz i plakaten. I Charlie Rivel-plakaten kan jeg høre klovnenes klagende lyd. Det er stærkt gjort med en plakat. Jeg ville ønske, jeg selv havde lavet den.”

KONKURRENCE:

Mester i ­ lakatkunst p Det er det enkle, der holder.

Det gælder også den plakatkunst, tegneren Ib Antoni står bag. Klovnen Charlie Rivel, der balancerer med en turkis fugl på sin opstoppernæse.

Eller den marcherende garder med den gigantiske bjørneskindshue, der huser en lille fuglerede på toppen.

Ib Antonis produktion er formidabel, skønt han kun blev 44 år. Forfatteren Sara Alfort har skrevet en biografi om ham med titlen ”Manden der tegnede Danmark – fortællingen om Ib Antoni”. Antoni L ­ egacy har doneret tre eksemplarer af bogen til ­Ældre Sagens læsere. Vil du vinde en af dem, kan du gå ind på hjemmesiden ­aeldresagen.dk/konkurrence og skrive dit navn og adresse.

Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 1. marts. ­Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Plakatkunst”.

Vinderne får direkte besked.

FEBRUAR 2022

73

ANNONCE

Har du ondt i leddene?

SLIDGIGT

Har du smertende, ømme og stive led, så har du måske begyndende slidgigt.

Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt.

Slidgigt er en folkesygdom, og omkring 450.000 danskere er ramt i varierende grad (iflg. gigtforeningen).

Det begynder med, at brusken i leddet bliver tynd og ujævn. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i hænderne, fingrene, fødderne og ryggen – samt i hofte- og knæled.

Derfor får du smerter Smerterne opstår, efterhånden som ledbrusken går tabt. Det er ikke selve nedbrydningen af brusken, der gør ondt, idet ledbrusk ingen nerveforsyning har. Smerterne opstår derfor andre steder, typisk i leddets omgivelser, både i knoglen under ledfladen og bløddelene omkring leddet.

Færre smerter – bedre bevægelighed Revadol er et godkendt lægemiddel, der giver smertelindring og bedre bevægelig-

Virker i alle kroppens led Slidgigt opstår i bl.a. nakke, ryg, lænd, hofter, skuldre, fingre, tæer og knæ.

Uanset hvor i kroppen, der er opstået symptomer på let til moderat slidgigt, indvirker Revadol på brusken i de angrebne led.

hed ved let til moderat slidgigt. Tabletterne er baseret på rejeskaller, der er forarbejdet og forfinet i en avanceret proces. Hermed udvindes glucosamin fra rejeskallerne.

Hæmmer nedbrydningen af brusken Langtidsstudier antyder, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken.

Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt.

Glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken i leddene. Derved bliver bevægeligheden i de angrebne led forbedret og smerterne reduceret.

Lægemidlet Revadol (Glucosamin). Indikationer: Lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt eller 3 tabletter på en gang. Bivirkninger: Hovedpine, døsighed, forstoppelse, diarre, kvalme, mavesmerter eller andre gener fra maven. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Tag ikke Revadol hvis du har allergi overfor skalddyr. Pakningsstørrelser: 90 tabletter og 240 tabletter. Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt.

Her kan du købe Revadol Revadol kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kr. 129,- (+ fragt kr. 39) 2 x 90 tabletter

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

RING: 82 30 30 40 (hverdage 8-16) Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Bestil online: www.wellvita.dk

Energivej 4, 6700 Esbjerg

ANNONCE

7

TEGN

på at kroppen kan mangle hjælp til ledbrusken!

Sådan fik vi hjælp

KNÆ

Dine knæ er blevet stivere og bliver ømme - især ved trappegang.

SKULDER

Oversiden af skulderen føles øm, når du bevæger armen.

RYG

Ryggen er stiv især om morgenen, og du føler, at du ’må gå dig til’.

HOFTE

Du mærker, at det er vanskeligere at rejse sig fra stolen og at komme ud af sengen.

TÆER

Du kan opleve ømhed og stivhed i en eller flere tæer.

NAKKE

Nakken er blevet stivere, og du kan ikke længere se så hurtigt og let i alle retninger.

FINGRE

Dine fingre bliver stive og ømme, specielt ved vejromslag.

Christer Ullmark

Sussi Thomsen

Søren Kristensen

Smerter i knæ og skuldre

Tilbage igen Besvær med 35 Jeg havde ondt i efter cykeluheld år gammel skade alle kroppens led

5-6 timers fysisk arbejde hver dag i 30 år. Christer har i sit mangeårige arbejde som gulvlægger og bygningsarbejder oplevet, hvad de mange forskellige opgaver kan medføre.

De sidste 10 år har han kæmpet med ledsmerter i skuldre, tommelfingre og især i knæene.

- For 2 år siden blev mine ledproblemer så slemme, at jeg var nødt til at finde en løsning. En af mine venner foreslog Revadol.

- Efter noget tid mærkede jeg effekten. Jeg havde aldrig troet, at løsningen på mine ledproblemer ville komme fra rejeskaller.

Selv om man er under 40, kan man godt få slidgigt. Det har Sussi måttet sande. Hun styrtede på sin mountainbike for et par år siden og kom til skade med knæet. Knæet blev opereret, men voldte Sussi store problemer efterfølgende.

- Jeg blev anbefalet at prøve Revadol til at lindre mine smerter og få bevægeligheden tilbage, fortæller Sussi.

- Revadol har hjulpet mig rigtig meget. Jeg kan igen sidde på hug og ligge på knæ, når jeg arbejder i haven, eller når jeg leger med vores lille datter.

- Jeg havde egentligt lært at leve med smerterne hen over årene. På trods af generne tænkte jeg, at der alligevel ikke var noget, man kunne gøre ved det, fortæller Søren, som havde været plaget af en 35 år gammel håndboldskade.

En snak med naboen blev afgørende, og Søren begyndte på Revadol. 14 dage efter var intet sket, men han valgte alligevel at fortsætte.

- Det er jeg utroligt glad for, at jeg gjorde.

Efter yderligere 3 uger var smerterne i mine led så godt som forsvundet.

Jeg glemte simpelthen, at jeg havde ondt.

Sonja Dall

Sonja vågnede en morgen og havde ondt i alle kroppens led. Hun havde slidgigt, var beskeden fra hospitalet.

Sonja var rigtig ked af situationen og håbede at undgå store behandlinger. Da hun fik anbefalet Revadol, skete der noget.

- Allerede efter 14 dage mærkede jeg en lindring, og efter 3 måneder var jeg mig selv igen. Mine kolleger blev overrasket over, at jeg igen kunne bevæge mig så meget, som jeg kunne.

- I dag kan jeg bruge fritiden på alt det, jeg nyder at lave, fortæller Sonja med et stort smil.

SKAL VI LEGE?

Børn leger ikke som i gamle dage Der er en verden til forskel på de lege, du legede i gården som barn, og de lege, som dine børnebørn leger i dag – og det er ikke kun skærmenes skyld

Af Jakob Melgaard

K

Illustration Rikke Bisgaard

an du huske, da du var barn og legede ‘Antonius’, ‘Terre’ eller hoppede i elastik?

Det er minder, som dine børnebørn ikke kommer til at have, for de er eksempler på lege, der stort set er gået i glemmebogen. Og det er ikke det eneste, som er anderledes i dag i forhold til i ‘gamle dage.’

“Smut nu ud og leg! Husk, at du skal være hjemme, til spisetid!” Sådan lød det ofte før i tiden, når børnene blev sendt ud i barndommens uendelige sommeraftener for at lege med vennerne i timevis i baggården, i hulen, i træerne, på villavejen. Uden indblanding fra de voksne. I dag lyder sætningen formentlig oftere: “Sluk for den skærm! Vi skal spise!”

76

Ifølge et par legeforskere er det dog langt fra kun computere og mobiler, der har forandret børns leg i løbet af et par generationer.

Ifølge Lars Hazelton, der er seniorkonsulent og projektleder for Gerlev Center for Leg og Bevægelse ved Gerlev Idrætshøjskole, har samfundet lagt helt andre rammer for børns leg – og det starter allerede i børne­ institutionerne.

“Vi opbevarer børn i aldersopdelte grupper hele deres barndom. Du starter i vuggestue, så ind på grøn stue i børnehaven, så er du sammen med de jævnaldrende i børnehavens ‘storegruppe’, så skal du over i indskolingen og så videre… Man er hele tiden delt op, så man

Man er hele tiden delt op, så man kun er sammen med jævnaldrende LARS HAZELTON, SENIORKONSULENT OG PROJEKTLEDER

kun er sammen med jævnaldrende,” siger han og stiller spørgsmålet: “Hvem skal så lære dig, hvordan du skal lege? Hvordan du skal hinke og sjippe og lege tagfat? Hvordan du skal slås på en ordentlig måde? I gamle dage var det de større børn i flokken, der lærte de små, hvordan man gjorde. Vi har klippet blodårerne over,” siger han.

Søren Smidt er forsker og chefkonsulent ved Københavns Professionshøjskole, hvor han primært beskæftiger sig med daginstitutioner og ­pædagogik. Han supplerer: “I dag er vi meget langt fra legen i baggården, hvor jeg selv voksede op. Dengang var aldersgrupperne meget mere sammensat. Der var de store, og der var de mindre,” fortæller han om flokken af børn, der kunne spænde lige fra de mindste på fire-fem år til teenagerne, der så at sige var ‘gamle i gårde’ og kendte alle de sjove lege.

Damelår “Hvis man kan snakke om en børnekultur, så var det de større, der indførte de mindre i legene,” siger Søren Smidt og mindes en særlig leg fra barndommens baggård på Amager, hvor han voksede op.

“Der var en leg, vi kaldte Damelår: I kælderen var der en koldtvandshane, hvor man bandt en gammel cykelslange på, og så skruede man op for vandet, så slangen voksede og voksede: Et stort damelår. Og så handlede det om at få nogen af de små til at stå helt tæt på, når den sprang, så de blev våde og måtte op hos mor for at få tørt tøj på,” fortæller han.

“Ja, de blev kede af det, men der var ingen, der sladrede, for sådan var livet. Og samtidig var det jo en proces, for to år efter var det jo de små, der var de store, som fik næste generation til at stå der foran damelåret.

Det var acceptabelt. Det var sådan verden var, og på det punkt er meget forandret i dag, fordi børnegrupperne er blevet meget mere jævnaldrende og lige,” fortæller Søren Smidt.

Der er helt sikkert små børn – og der er stensikkert også forældre til små børn – som i dag er glade for, at de ikke bliver lokket til at få iskoldt vand i hovedet, og som Lars Hazelton siger, så var det heller ikke dengang lutter lagkage, når man blandede store og små børn.

“Det er ikke for at romantisere dengang. Der var også masser af onde lege, fx Damelår, hvor de store herskede, og det ikke var nemt at komme til, når man var en lille lort,” siger han.

“Men legen afspejler bare den menneskelige natur, og der er mange, der synes, at det er en fest at drille en, der er svagere, end en selv. I dag foregår mobning over internettet, og det er lige så ondskabsfuldt. Nu bruger man ikke en vandhane. Nu sætter man et rygte op på sociale medier. Det er der ikke noget anderledes i,” siger han.

Beskyttende forældre En anden faktor, der har forandret børns leg radikalt i forhold til dengang, da forældrene selv var børn, er forældrene selv: De har nemlig også ændret sig med tiden.

“Forældre er meget mere opmærksomme på børns behov, ønsker og følelser i dag. Der skal være medbe-  FEBRUAR 2022

77

SKAL VI LEGE?

 stemmelse og alt muligt, og det er sådan set meget godt, men forældre er også meget mere beskyttende i dag, især ved fysisk aktive lege,” siger Lars Hazelton.

Men hvordan kan det egentlig være, at mange af de voksne, der som børn selv klatrede helt op i toppen af de højeste klatretræer, i dag ikke kunne drømme om, at lade deres egne børn klatre lige så højt op?

Svaret er meget simpelt, hvis du spørger Lars Hazelton.

“Børnene er mere overvågede i dag. I gamle dage så forældrene ikke alt, hvad der skete. I min generation var det: ‘Løb ud og leg. Du skal være tilbage klokken seks!’ Vi havde flere timer, en hel eftermiddag, hvor vi kunne gøre, hvad fanden vi ville. I dag går børn i institution, og far og mor kan følge med via smartphone,” fortæller han.

“I dag er der ingen børn, der får lov at drive rundt på den måde. Fra vuggestue, børnehaven og hele vejen op: Barndommen er gennemorganiseret! Og ellers har mor lavet en legeaftale med Birger, for vi skal alle lege med hinanden,” fortæller han med henvisning til de legegrupper, der i dag er et hyppigt brugt redskab til at undgå, at børn er ensomme, eller at de mobber hinanden.

Det er selvfølgelig et nobelt mål, men der er omkostninger, som Lars Hazelton siger: “Forældre instrumentaliserer legen. Legeaftalerne er et velment redskab for de voksne i et forsøg på at undgå mobning. Og så er der så meget mindre frirum til at eksperimentere med at kravle op i det træ!”.

Skærmene Og så kan man selvfølgelig ikke komme uden om skærmene og den revolution, som computere, iPads, mobiltelefoner og lignede elektronisk udstyr har medført i børns leg.

Den har populært sagt taget det kropslige aspekt ud af legen.

“Det er den mest grundlæggende ændring i legen over en til to generationer, at kroppen ikke længere er nødvendig for at lege. Den muskel, der er mest i brug, når børn leger i dag, det er tommelfingeren på mobilen,” siger Lars Hazelton.

“Jeg arbejder med fysisk aktive lege, og der sker noget med kroppen, når man begynder at interagere med hinanden i en fysisk leg,” siger han med eftertryk, så man kan høre på ham, at her er noget, som han virkelig går op i.

“Der er ikke noget galt i at spille computerspil,” understreger han – så længe børnene også husker at lege uden skærmen.

“I det øjeblik folk får kroppen med i legen, så sker der noget socialt. Det gælder små børn, store børn, unge, voksne, ældre, mennesker med særlige behov…

Det er det samme: Når kroppen kommer med, så kommer grinet, smilet, afslapningen,” fortæller han.

“Jeg taler ud fra over 30 års erfaring her. Jeg kan stå med den mest generte og forbeholdne gruppe. Men kan jeg få dem til at begynde at bevæge sig fysisk sammen under en legende dagsorden, så begynder de at le. Så løsner de op, de smiler, de tør røre lidt mere ved hinanden, de tør tage fat og holde hinanden i hænderne og på skuldrene,” siger han og fortsætter: “Og i det øjeblik dét sker, da smelter en masse forbehold og fordomme og ‘uh jeg kan ik’ li’ dig’ og alt det dumme, det smelter bort. Fysisk aktiv leg kan en hel masse,” siger Lars Hazelton.

Stadig et fællesskab Det handler altså ikke kun om, at ældre mennesker siger, at alt var bedre i gamle dage. For der må godt være udvikling i børns leg, og det er ikke alle, der behøver erfaringen med at løbe op til mor med våde bukser, fordi de store driller.

DE GLEMTE LEGE • To mand frem for en enke • Svingfigur • Hinkelege (‘Jeg melder krig mod’, hinkerude) • Sjippelege • Spille bolden op ad muren (10-bold, m.fl.)

• Hoppe elastik • ‘Spille pind’ • Antonius • Terre

78

“For os ældre kan det godt se lidt mærkværdigt ud, når barnet har en kammerat på besøg, og de så sidder med hver deres telefon. Men det kan stadig være en fælles leg med fælles aktivitet, som bare er organiseret omkring de elektroniske devices. De sidder måske hver for sig, men de spiller i fællesskab,” minder Søren Smidt om.

Han ser ikke skærmen som det store onde, der kommer og ødelægger børnenes barndom. I stedet for at fokusere på mediet, skal man måske hellere fokusere på indholdet af legen.

“Det er vigtigt, at børn selv kan få ideen og sige: ’Nu er jeg en bjørn’, og ’nu er det farligt!’ Den fantasi-produktion er rigtig vigtig, og det er vigtigt som forældre og bedsteforældre at være opmærksom på, at børnene selv kan lege, og at de selv kan bygge et univers, hvor de har ideer til, hvad legen skal handle om,” siger Søren Smidt.

“Og så er det vigtigt, at de kan lege med andre børn og forhandle om, hvem er mor, hvem er far og hele det spil.

Den form for opbygning af lege er helt central for udviklingen af empati og følelser og relationer til andre. Det er vigtigt, frem for at man bare siger, at nu skal de ikke spille mere på den iPad,” siger han.

LÆG SKÆRM-BEKYMRINGEN VÆK Mens en stribe gamle lege er forsvundet, så er der kommet mange nye til: Først og fremmest dem, der foregår på computere, telefoner og tablets. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, fortæller Stine Liv Johansen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

“Man kan sige, at på godt og ondt er de digitale medier blevet en vigtig legeplads for børnene i dag. En legeplads, der er kendetegnet ved et fravær af relevante voksne,” siger hun og opfordrer forældrene til at være nysgerrige og hjælpe børnene med at navigere i det nye: At tage en samtale med børnene i stedet for automatisk at sige, at alt var bedre i gamle dage.

“Hvad er det, det handler om? Hvorfor bruger du så lang tid bag skærmen? Hvad er det, de sociale medier kan?” remser Stine Liv Johansen op og sender samtidig en hilsen til bedsteforældre-­generationen: “Den samtale er vigtig, og det kan godt være, at bedsteforældrene er langt bedre til at tage den, fordi de kan have nemmere ved at finde tiden til at tage den. Og skal jeg så give et godt råd, så er det: Læg bekymringen væk, sæt ind med nysgerrigheden, og så kan man få etableret en samtale og tage snakken om, hvordan vi kan støtte op om positive sociale fællesskaber, så det ikke ender i mobning, ubehagelige henvendelser og billeddeling,” siger hun.

KONKURRENCE:

I legehumør Elsker du at lege? Og gør din familie, naboer eller venner?

Så er der inspiration at hente hos Martin Nedergaard Andersen.

I bogen ’Gruppehop, kålorme, stafet og andre lege” er der ikke færre end 102 lege, du kan kaste dig over. Lege, der både kan foregå udendørs og indendørs. Du kan spille rundbold. Eller du kan spille choko-rundbold. I stedet for et bat skal du bruge en vandkande, og i stedet for en bold skal du bruge Marsbar eller Snickers.

Ellers er der samme regler som i rundbold.

Vil du hente andre gode ideer til børn og voksne, som er i legehumør, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Mellemgaard donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence, og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 1. marts.

Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Leg”.

Vinderne får direkte besked.

FEBRUAR 2022

79

IT-SVINDEL

Styr uden om svindler-nettet Kriminaliteten falder i Danmark – men svindlerne trives på internettet, og her er det ofte ældre, der bliver snydt

Af Jakob Melgaard

D

Illustration Storyful

et er ikke længere nok at hol­ de godt fast i håndtasken, hvis du vil undgå at få stjålet dine sparepenge. I dag gælder det i hø­ jere grad om at være årvågen, når du sidder foran din computer eller med din smartphone. Især ældre generati­ oner er udsat for visse former for øko­ nomisk svindel, viser rigspolitiets tal.

“I gamle dage var der en forbindel­ se mellem offeret og tyven. Tyven af­ lurede koden og stjal tasken. I dag kan de kriminelle gå efter 1.000 ofre på en gang, og de sidder måske i Østeuropa eller Afrika,” siger Claus Birkelyng, der er politiinspektør i Rigspolitiets Nati­ onale Forebyggelsescenter.

“Vi bliver mere og mere digitale i Danmark, men de kriminelle er også fulgt med. Og mens kriminaliteten i

7

SIKRE RÅD 80

Danmark falder år for år, så stiger den på nettet,” siger han.

Det rammer ikke mindst ældre mennesker, som er overrepræsen­ terede i statistikken, når det gælder nogle former for økonomisk svindel.

Alle kan blive snydt Det er dog ikke kun ældre, der risikerer at falde i fælden. Dels bliver de ældre generationer mere og mere it-kyndi­ ge, og dels bliver svindlerne bedre og bedre, så det kan være meget svært at kende forskel på en reel annonce og en annonce, der har til formål at svindle, og så kan alle blive snydt.

“Det er vigtigt at forstå, at det her er noget, som vi alle kan blive udsat for. Og hvis man falder i, så er det ikke, fordi man er dum! For de er så

dygtige, de svindlere, og jo mere vi ta­ ler om, at de er gode, jo bedre bliver vi til at undgå at blive snydt,” siger Ulla Malling fra Forbrugerrådet Tænk.

Ulla Malling er projektleder på ‘En digital tryg hverdag,’ som står bag ap­ pen ‘Mit digitale selvforsvar’, der dri­ ves og udvikles i et samarbejde mel­ lem TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk. Den kan man downloade til sin smartphone, og så får man dagligt ad­ varsler om, hvad der her og nu findes af snyde-sms’er, svindel-annoncer og så videre.

Kendte som lokkemiddel Et meget brugt trick er Facebook-an­ noncer med en kendt og troværdig dansker, der forklarer, at han eller hun har tjent en masse penge på investe­

1

2

3

Download appen ‘Mit digitale ­selvforsvar’

Klik ikke på links i mail eller sms, men gå selv ind i fx din netbank via en browser eller den app, du plejer at bruge.

Giv aldrig dit NemID til andre.

ringer på nettet. For eksempel Mads Mikkelsen. Det ser reelt ud, men det er fup fra ende til anden. Der er ingen investeringer, og Mads Mikkelsen er ikke involveret. Hans billede er kun med for at give annoncen et skær af troværdighed.

Klikker man på sådan en annon­ ce, så ryger man videre til en side, der udgiver sig for at være en dansk avis-hjemmeside som for eksempel Ekstra Bladet, Børsen eller Berlingske.

Målet er at få kontaktoplysninger ud af dig, hvorefter en veluddannet og veltalende telefonsælger kan ringe op og overtale dig til at investere penge – men der er ingen investering: Pen­ gene forsvinder simpelthen og er næ­ sten umulige at få igen.

Svære at opklare Problemet er, at politiet meget sjæl­ dent får ordentlige beviser at arbejde med, når først svindlerne har været i gang, og pengene er forsvundet fra kontoen.

“Forklaringen fra de forurettede er tit skåret ned til: ‘Jeg så en annonce med Mads Mikkelsen på Facebook, og nu har jeg ikke flere penge.’ Svind­ lerne er temmelig gode til at lave links, der kun lever et par dage, så man kan ikke finde annoncen igen, og derfor mangler de første to-tre led i beviskæden,” forklarer politiinspek­ tør Claus Birkelyng.

Og ja, politiet kan i teorien godt spore bankoverførslen og se, hvor pengene er forsvundet hen, men pro­ blemet er for det første, at det er en enorm arbejdsbyrde, og for det andet bevæger pengene sig simpelthen hur­ tigere end politiarbejdet mellem de forskellige lande: “Hvis pengene fx er overført til Rusland eller Nigeria, så skal vi på baggrund af vores efterforskning ud­ arbejde retsanmodninger til det på­ gældende land. Vi skal have en ankla­ ger ned i retten og have en dommer til at afsige en kendelse og skrive doku­ menterne under. Anmodningen skal oversættes og sendes til det pågæl­ dende land. Det tager tid, og pengene bliver ikke på den konto ret længe, og ofte er det blot en kort mellemstati­ on inden pengene er overført til kon­ ti i Østeuropa eller Afrika,” forklarer Claus Birkelyng.

Desuden er svindlerne så dygti­ ge til at sløre deres spor, at det ikke er muligt at forbinde tyveriet af fru Jensens penge med hr. Hansens for­ svundne opsparing, hvilket gør det sværere at retfærdiggøre det enorme politiarbejde, som hver enkelt sag kræver.

“Det kan godt være, at politiet skal blive bedre til efterforskningen, men vi har en lige så vigtig præventiv op­ gave, og det er oplysning til borgerne om samfundet. Den bedste løsning

ville være at klæde vores ældre gene­ rationer bedre på, så de ikke bliver be­ røvet for alt, hvad de ejer og har,” siger Claus Birkelyng.

EKSEMPEL PÅ FALSK ANNONCE 1. En reklame på fx Facebook vækker interessen.

2. Klikker du på reklamen, føres du til en side, der fx ligner Ekstra Bladets hjemmeside.

3. På den side kan du tilmelde dig og indtaste dine data.

4. Du bliver herefter kontaktet af dygtige telefonsælgere, der prøver at lokke penge eller NemID-oplysninger ud af dig.

Andre typer af svindel: • Falske sms’er eller mails advarer dig om, at du skal indtaste dine personlige oplysninger for at få tilsendt en pakke, eller for at dit tv-abonnement ikke skal blive opsagt.

• Links du skal klikke på for at få din gevinst – i en konkurrence, du aldrig har deltaget i.

4

5

6

7

Bliver du ringet op af en, der udgiver sig for at være fra banken, fra Skat, fra kommunen, er det OK at lægge røret på og så selv ringe op.

Overfør kun penge til personer, når du er helt sikker på, hvem de er.

Jo større beløb, jo mere sikker skal du være på, hvem modtageren er.

Gælder tilbuddet “kun her og nu”, så skal alarm­ klokkerne ringe.

Hverken banken eller det offent­ lige beder dig afgive koder eller personlige oplysninger.

FEBRUAR 2022

81

IT-SVINDEL

Minus 13.000 kr. efter et par klik Tom Lauridsen er et tal i statistikken.

Han blev offer for internetkriminalitet, da han en tidlig morgen blev taget med paraderne nede

Af Jakob Melgaard

T

Illustration Storyful

om Lauridsen fra København er normalt ikke typen, der la­ der sig snyde: Men en tidlig morgen, hvor han havde sovet dårligt, blev han alligevel fanget med para­ derne nede.

“Jeg må indrømme, at jeg var tem­ melig forvirret. Jeg havde ikke sovet, og det var meget, meget tidligt om morgenen,” fortæller den 69-årige pensionerede skolelærer om den dag i maj måned, hvor hans bankkonto blev lænset for 13.000 kroner.

“Jeg er lige stået op, fordi jeg skal på toilettet, og da jeg kommer tilba­ ge, ser jeg, at der er kommet en email fra YouSee. Der står, at jeg mangler at betale for min tv-pakke, og at den vil blive lukket meget snart. Jeg reagerer nærmest per automatik. Jeg læser ikke rigtigt, hvad der står, det skal bare ud af verden,” fortæller han.

Men mailen er ikke fra YouSee: Den er et smart udtænkt svindelfor­ søg, som skal lokke Tom Lauridsen til at opgive sine personlige oplysninger.

Og det går præcist, som svindlerne håber på.

Søvndrukkent trykker han på skærmen, og et par klik senere har

82

han – uden at vide det – afleveret sine personlige oplysninger, og så går han i seng igen. Men han kan ikke sove. Tankerne kører rundt, og han får en mistanke om, at han har gjort noget, han ikke skulle have gjort.

“Men så ligger jeg jo alligevel der og spekulerer: ‘Hvad pokker var det her for noget?’, og efter en times tid står jeg op og ringer til YouSee,” fortæller Tom Lauridsen.

Hos YouSee får han fat i en venlig medarbejder, og i fællesskab finder de to ud af, at der er noget helt galt, og så er Tom Lauridsen pludselig lysvågen.

Han skynder sig at ringe til banken og får spærret sit kort – derefter stryger han ind og tjekker sin netbank. Hel­ digvis er der ikke hævet nogen penge, og han tror derfor, at den hellige grav er velforvaret.

Men det er den ikke. Da han se­ nere på dagen kigger igen, ser han, at der ad to omgange er blevet over­ ført omkring 17.000 kroner til et fir­ ma i Madrid. De 4.000 er ført tilbage igen, men 13.000 kroner er væk. Og de kommer ikke igen.

“Så ringer jeg til Nets, for jeg kan jo ikke forstå, at de kan hæve mine pen­

ge, når jeg nu har spærret kortet. Men jeg får bare en formummet forklaring om, at jeg selv har oplyst mine detal­ jer,” fortæller han.

“Det er for nemt at lænse folks konto på den måde. Hvis jeg køber en større ting på nettet, så skal jeg be­ kræfte med en kode, som bliver sendt til min telefon. Hvorfor gælder det ikke i det her tilfælde?” spørger han.

Tom Lauridsen har efterfølgende gjort indsigelse overfor Nets, men indtil videre har han ikke fået de 13.000 kroner igen.

“Jeg er pensionist, og jeg har ikke uanede mængder af midler. Jeg går måske ikke sulten i seng, men 13.000 er altså rigtig mange penge.”

LÆS MERE Vil du vide mere om, hvordan du bliver en haj på nettet, og hvordan du bedst passer på dig selv online, så bliv klogere på Ældre Sagens hjemmeside. Du kan læse mere her: ­aeldresagen.dk/­ sikkerhed-paa-nettet

ANNONCE Kundeservice: 39 43 05 50 butik@seniorshop.dk Søborg Hovedgade 44 2860 Søborg

Danmarks største udstilling af hvileog lænestole MED ANERKENDTE MÆRKER SOM HIMOLLA, FARSTRUP OG SORØ Hvilestolene fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

e 30 forskellig i r e ll mode udstillingen

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

Skridttæller KUN Med memory

199,95

Himolla 7910 hvilestol Moderne stol med stå-op-hjælp

OVER 1.500 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER

Gør din hverdag lettere!

Besøg www.seniorshop.dk

FRA

16.499,-

Easy Up fastholder Til én-hånds brug

PRIS

Taima rollator

1.495,-

Robust og letvægtig

PRIS

3.495,-

Foldbar pedaltræner Med digitalt display

Diabetesstrømper I bomuld og bambus

KUN

49,95 Vi glæder os til at hjælpe dig i butikken Åbningstider: Man: kl. 10-18 · Tir-fre: kl. 10-16 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

Se hele vores sortiment på www.seniorshop.dk

FØR

449,95 NU KUN

349,95

Tilbuddet gælder t.o.m. 30/3-22

DEMENSLANDSBY

Landsby for mennesker med demens I Randers er et almindeligt plejecenter forvandlet til Landsbyen Møllevang med torv, butikker og cafe til glæde for både beboere og lokalmiljøet Af Ulla Abildtrup

84

Foto Peter Gramstrup

Bar, butik og frisørsalon er blot nogle af de tilbud, beboerne i Landsbyen Møllevang kan benytte.

Tøjet i butikken er doneret af lokale, og beboerne kan gratis gå i butikken og finde nyt tøj.

D

en rislende lyd fra vandløbet kaldet ’Lille Gudenå’ lægger en behagelig dæmper på trafikstøjen fra Hadsundvej bag den høje bøgehæk. Landsbyen Møllevang ligger som et helle i det nordøstlige Randers, og udearealerne indbyder til en spadseretur for både beboere og besøgende.

For fem år siden lå her et almindeligt plejecenter. I dag er der tale om et højt specialiseret center for mennesker med demens. Landsbyen Møllevang består af 77 boliger og en aflastningsplads for beboere med moderat til svær demens og i nogle tilfælde deres ægtefælle.

Susanne Vestendahl Eberhard har været leder af Mølle­ vang i 20 år. Hun har en baggrund som social- og sundheds­ assistent udbygget med en diplomuddannelse i ledelse og er en af drivkræfterne bag centrets forvandling: ”Gennem årene har vores beboere gennem deres adfærd givet udtryk for behov, som vi har forsøgt at komme i møde.

Vi havde fx en dame, som en nattestund fulgte stien ud på den befærdede hovedvej. Det fik mig til at ansøge Randers Kommune om penge til at ændre vores udearealer, så vi i dag har et lukket stisystem, hvor alle stier fører tilbage til husene. På den måde ’lander’ man trygt og godt hjemme igen,” fortæller Susanne Vestendahl Eberhard.

En af stierne fører til Landsbyen Møllevangs cafe, hvor alle er velkomne, også selvom man ikke har en relation til beboerne. ”Vi vil gerne skabe liv her på stedet og er glade for, at der fx er en lille gruppe mænd fra lokalområdet, som kom­ mer og spiller billard i cafeen. Inden så længe kommer her også en fredagsbar både med og uden alkohol, som bliver offentlig tilgængelig,” fortæller lederen.

Mange indtryk trætter Pengene fra kommunen rakte også til ændringer inden­ dørs. ”Ideen om at indrette en landsby opstod, ligesom sti­ en, ud fra beboernes behov. Alle har brug for en hverdag

med tandlæge, frisør og indkøb, men mennesker med en demenssygdom kan ofte ikke klare mange stimuli på én gang. En køretur til fx tandlægen med mange nye ansigter kan gøre en så forvirret og træt, at det ikke lykkes at få tjekket tænderne. Derfor etablerede vi vores eget bysam­ fund inde i plejecentret,” forklarer Susanne Vestendahl Eberhard.

Hun hentede viden og inspiration fra beboere, en de­ menslandsby i Holland og andre plejecentre i Danmark og fik ideer både til, hvad der kunne bruges, og hvad der ikke rigtig duede. ”Landsbyen Møllevang startede på tegnebrættet for tre-fire år siden, men vi bliver aldrig færdige med at ud­ vikle stedet, der skal hele tiden justeres efter beboernes behov,” fortæller Susanne Vestendahl Eberhard.

Damerne mødes i Møllevangs ’konditori’ Selv om Møllevang er et stort plejecenter, er der gjort me­ get for at skabe små, trygge rum. Bag cafeen ligger fx ’kon­ ditoriet’, et areal, som tidligere bare var en del af en bred gang, men nu er afskærmet ved hjælp af flytbare vægge og indrettet som et gammeldags konditori.

I midten står et langt spisebord dækket med rød plys­ dug og fine gamle porcelænskopper med tilhørende fløde­ kande. Rundt om bordet står polstrede stole i empirestil beklædt med samme røde nuance som dugen. På vægge­ ne hænger indrammede blomstermalerier og lampetter og bidrager til en stemning a la tv-serien Matador. Over det hele sørger et stort ovenlysvindue for dagslys, selv på en gråvejsdag, sammen med en fin gammel lysekrone. ’Konditoriet’ er ramme om det ugentlige møde i ’hus­ moderforeningen’, der består af alle centrets kvindelige beboere. ”Der er møde hver fredag formiddag, hvor beboerne får en tår kaffe, og så går snakken. Damerne kan især godt lide at tale om det gamle porcelæn,” fortæller social- og  sundhedshjælper Tina Rahbek Stenholt.

FEBRUAR 2022

85

DEMENSLANDSBY

Ellen Johanne Høgh er glad for at bo i Landsbyen Møllevang, og hendes datter, Inge Høgh Rasmussen, fortæller, at det er et trygt sted at være.

 Et andet opholdssted på fællesarealerne er ’lejrbålet’, der ligesom konditoriet er skærmet af fra gangen ved hjælp af flytbare vægge. Her sidder en af beboerne i sin kørestol sammen med en pårørende og ser på ’ilden’, som er forbav­ sende livagtig. Rundt om ’bålet’ står huggeblokke af træ. ’Bålstedet’ er et af flere områder, som skal stimulere be­ boernes sanser. Et andet sted kan man sidde på en bænk og lytte til specialkomponeret musik, MusiCure, som vir­ ker afstressende og beroligende, mens man lader blikket dvæle ved et billede af en palmestrand. ”På bænken plejer at stå to flaskeøl, men de har det med at forsvinde, så jeg må hellere få sat to nye frem,” ler Tina Rahbek Stenholt.

ber, som er let genkendelige fra skoletiden – ribber, bolde, basketballnet, hulahopringe m.m.

Landsbyen Møllevang har kun ét hold – boldspil for da­ mer – ellers benyttes gymnastiksalen, når beboerne har lyst. En ældre mand har fx netop taget sig en tur på moti­ onscyklen sammen med en ansat. ”Motion kan give en form for ’grounding’, når man er ved at miste kroppen på grund af demens, fordi bevægelserne giver stimuli til hjer­ Vi bliver aldrig nen,” forklarer Tina Rahbek Sten­ der også går tur med beboerne færdige med at udvikle holt, mindst en gang om ugen.

Randers i mit hjerte For stedkendte er der ingen tvivl om, at Landsbyen Møllevang lig­ ger i Randers. Her er Randers-reb anvendt som rumskiller, billeder af Randers Regnskov og byens berøm­ te Blå Bro. På bordene ligger lokale stedet, der skal hele ugeaviser fra Randers og omegn, og så er der naturligvis ’Lille Gudenå’, Stor lokal opbakning tiden justeres efter som rislende løber gennem hele Et af Landsbyen Møllevangs sær­ beboernes behov parkområdet rundt om plejecentret. kender er ’strøget’ med små ’butik­ SUSANNE VESTENDAHL EBERHARD, ”Natur og vand er gode stimu­ ker’ og et træværksted, som især de LEDER AF MØLLEVANG li for mennesker med demens, så mandlige beboere kan lide at slå et indenfor har vi et akvarium og en vend indenom. Her kan de stå en stensætning med rindende vand, stund ved høvlebænken og nyde og udenfor kan man gå tur ved bækken,” fortæller Tina synet af de mange stykker velholdt værktøj – fil, hammer, Rahbek Stenholt. forskellige save og boremaskine – som er doneret af frivil­ Motion er også vigtig for mennesker med demens, og lige og lokale. her er der også muligheder både indenfor og udenfor: Herrerne kommer også i tøjmagasinet ved siden af. Tø­ ”Hos os bruger vi ikke begrebet ’træning’, for mange af jet er givet af borgere fra Randers og omegn efter et opslag beboerne ved slet ikke, hvad vi mener med træning. Men på Facebook og hænger fint på bøjle sorteret i herre- og gymnastiksalen kender de fleste,” siger Tina Rahbek Sten­ dametøj. Ovenover er en hylde med mannequinhoveder holt og viser rummet med forskellige gymnastikredska­ med hatte.

86

Jeg er så glad for at bo her, for de er så flinke alle sammen ELLEN JOHANNE HØGH, BEBOER

Konditoriet danner ramme om det ugentlige møde i ”husmoderforeningen”, som alle centrets kvindelige beboere er med i.

”Vi fik sækkevis af tøj doneret og har mere tøj i kælde­ ren. Nogle af beboerne er her tre gange om dagen, for de kan ikke huske, at de har været her tidligere. Hvis de ta­ ger tøj med tilbage i deres lejlighed, som de alligevel ikke bruger, lægger deres pårørende tøjet tilbage. Vi har også børnetøj, som beboerne kan glæde deres oldebørn med,” fortæller Tina Rahbek Stenholt.

I købmandsbutikken længere henne ad ’strøget’ er der også mulighed for at handle til glæde for både be­ boerne selv og deres gæster. Her er marcipanbrød, kiks, læbepomade og andre fornødenheder, som Landsbyen Møllevang sælger i samarbejde med en lokal købmand. I modsætning til tøjbutikken, hvor alt er gratis, skal der her betales kontant. Butikken er bemandet af frivillige, hvoraf flere er tidligere ansatte eller pårørende. Personalet har også nøgle til butikken og kan åbne efter behov.

Landsbyen Møllevang har også sin egen frisørsalon, og den er ikke bare for hyggens skyld, forklarer leder Susanne Vestendahl Eberhard: ”Nogle beboere forstår ikke, når de skal have vasket hår eller barberes. Som en reaktion kan de blive vrede og slå ud efter personalet eller reagere modsat og blive helt passive. Men når de kommer hen i frisørsalonen, er ram­ merne velkendte, og så øges deres forståelse for, hvad der skal ske, i stedet for at vi prøver at vaske håret i deres egen lejlighed. Desuden er frisøren en af vores faste vikarer, så de fleste kender hende.”

Salonen er indrettet med to frisørstole og håndvask, og på hylderne ligger gamle blade med Elisabeth Taylor og

datidens kongelige på forsiderne. Elvis hænger på væggen, og der er Carmen Curlers på hylderne.

Frisørsalonen rummer også en tandlægestol doneret af tandlæger i Randers. Lederen håber, at Landsbyen Mølle­ vang kan få en aftale med en lokal tandlæge om behand­ linger på stedet, så beboerne kan slippe for at skulle ud af huset for at komme til tandlæge – en rejse, som er uover­ stigelig for mange – og omsorgstandplejen kan ikke klare alle behandlinger.

Fokus på tryghed Omkring ’strøget’ ligger beboelsesenhederne. På væggen ved indgangen til hver enhed er et stort vægmaleri af et træ, så beboerne ikke skal bryde hjernen med at huske, at de eksempelvis bor i boenhed B, men blot se efter blom­ metræet.

Beboer Ellen Johanne Høgh har sagt ja til at få besøg i sin hyggelige toværelses lejlighed indrettet med møbler fra hendes tidligere bopæl i Gimming og Dronningborg, hvor hun boede 70 år med sin nu afdøde mand. ”Jeg er så glad for at bo her, for de er så flinke alle sam­ men,” smiler Ellen Johanne Høgh og nikker til social- og sundhedshjælper Tina Rahbek Stenholt. Hun og Ellen Jo­ hanne Høgh har fundet melodien, og det fyger med mor­ somheder over spisebordet med kaffekopper.

Ellen Johanne Høgh kan ikke huske, hvor gammel hun er, men det kan datteren Inge Høgh Rasmussen, som er på besøg. Hun viser billeder fra 90-års fødselsdagen for nylig, og når Ellen ser billederne, kan hun huske mere.  FEBRUAR 2022

87

DEMENSLANDSBY

Landsbyen Møllevang udvikles hele tiden, fortæller leder Susanne Vestendahl Eberhard.

 ”Ha, ha, jeg er da godt nok kommet op i årene,” ler Ellen Johanne Høgh.

Der er personlige billeder i alle lejlighederne, som de ansatte kan tale med beboerne ud fra, ligesom personalet arbejder ud fra livshistorier forfattet af familierne, når en beboer flytter ind. ”Hvor længe har jeg i grunden boet her? Jeg døjer sådan med at huske. Det er træls, men der er jo ikke noget at gøre ved det,” siger Ellen Johanne Høgh. ”Du har boet her halvandet år, mor. Vi fik anbefalet ste­ det her af kommunens demenskoordinator, og mor har væ­ ret glad for at være her lige fra dag et. Det er et trygt sted.

Mor kan godt lide, at der sker noget, men da hun en dag gik hjemmefra i Dronningborg og ikke kunne finde tilbage, blev hun så forskrækket, at hun slet ikke ville ud mere. Men her går hun ofte ud, fordi hun ikke er bange for at blive væk.

Hun går tur på gangen, hvor hun også sidder og løser kryds og tværs med en anden beboer. Hun er også i haven, når der fx er flagdag om mandagen, hvor de synger en sang kompo­ neret af musikterapeuten,” fortæller Inge Høgh Rasmussen. ”Hun har også været i tøjbutikken og prøve hatte. Du var ved at dø af grin,” supplerer Tina Rahbek Stenholt og viser et billede på sin mobil af Ellen med en stor, flot pelshat.

Ingen faste sengetider Mange beboere er glade for fællesskabet og den gode mad på stedet, og her kan beboerne sove, så længe de vil, og der er heller ikke faste sengetider.

88

”Vi sørger selvfølgelig for, at beboerne får deres medi­ cin, men det kan sagtens foregå på sengekanten klokken 8, og så kan de sove videre til klokken 10, hvis det passer dem,” siger Tina Rahbek Stenholt. ”En af vores beboere kan fx godt lide at sidde oppe til sent og se film. Og så ville det da være en skam, hvis han skulle gå i seng tidligt, fordi det passer aftenvagten bedst.

Nu er det så nattevagtens opgave i stedet, og det fungerer fint hos os,” fortæller hun.

Når der er fodbold eller håndbold i fjernsynet, samles beboerne også, uanset om de interesserer sig for sport el­ ler ej. ”Så spiser vi popcorn og hygger os i godt selskab el­ ler sætter Kampen om Næsbygård på, hvis der er mere stemning for det. Beboerne kan mærke, at vi gerne vil dem – også selvom de måske ikke forstår vores ord. Der­ for arbejder vi meget med den energi, vi møder borgerne med – er stemmen sur og tung eller venlig og frisk uden at være overfrisk, de kan aflæse det falske smil,” forklarer Tina Rahbek Stenholt. ”Der er også dage, hvor tingene ikke lykkes uanset vores gode intentioner. Men hvis hårvasken for eksempel går i skuddermudder, så pyt! Det sker der jo ingenting ved, så finder vi på noget andet at hygge os med. Hvis du spørger mig, hvad der skal ske, når jeg bliver gammel, så skal jeg herhen,” siger Tina Rahbek Stenholt.

Har du dropfod?

ANNONCE

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g.

• Den har været brugt i mere end 20 år.

Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

GRATIS HJEMMEBESØG i hele Danmark efter aftale.

Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid.

Svar: (1 & 2)

VIDSTE DU AT: Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

Mandag - torsdag kl. 8-16 BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi FEBRUAR 2022

89

VENDEPUNKTET

Laila: Sådan vil jeg ikke være, når jeg bliver stor Nogle øjeblikke er så stærke, at de prenter sig fast i os og giver vores liv retning. Sådan et øjeblik oplevede Laila, da hun var knap fire år. Rejs med tilbage til sommeren 1964, og genbesøg mødet med kvinden på trappen.

Af Liv Mygind

90

Illustration Maria Wandel

VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

S

Laila havde ikke særligt gode kort på hånden: En enlig mor, for mange søskende på for lidt plads, en far, der drak og kun kiggede sporadisk forbi, og et barndoms­kvarter, der ville få ghettolistens boligområder til at fremstå som ren herskabelighed. Men en dag mødte hun det perfekte skræmmeeksempel.

Af Liv Mygind

”

Illustration Maria Wandel

Da jeg blev født, boede vi i en etværelses lejlighed med alkove på Todesgade nummer 3. Jeg havde en storebror og en storesøster, og hun var mentalt han­ dicappet og græd meget. Lejligheden lå på femte sal, og der var lokum i gården. Der var træk og fugt, og i dag ville man aldrig lade mennesker bo i sådan noget. Lejligheden lå i Den Sorte Firkant på indre Nørrebro, og mange af na­ boerne var misbrugere, enlige mødre eller havde andre dårlige kår. Når vores mødre skulle handle, blev vi passet af alkoholikerne nede på pladsen. Vi kaldte dem sprittere.

De var vældig søde.

Jeg var en lille, sød, genert pige, og mine søskende og jeg var altid pænt klædt. Min mor arbejdede hårdt og var enormt dygtig til at strikke og sy, og jeg havde ofte en stor sløjfe i håret. Min far var der kun sporadisk; han drak og var vokset op på et forfærdeligt børnehjem, men jeg var stolt af, at jeg havde en far. Men da jeg var ni år, gik han i fuldskab ud foran en bil og blev slået ihjel.

Mit liv kunne være blevet som så mange af de andre, jeg voksede op med: Nogle endte som misbrugere, døde unge eller endte på overførselsindkomster. Men sådan blev mit liv slet ikke.

Da jeg er knap fire år, skal min mor og jeg besøge en ældre dame, der hedder Valborg. Jeg er allerede lidt be­ tænkelig, da vi nærmer os, for jeg kan se, der sidder tre mænd og en kvinde på trappestenen foran opgangen, og de har øl i hånden. Jeg føler mig lidt utilpas. Min mor går først op ad trappen og har mig i hånden bagefter sig. Da jeg er på trappetrin nummer to, kommer jeg i øjenhøjde med kvinden på trappetrinnet. Hun kigger på mig med det mest vemodige og triste ansigtsudtryk. Hendes øjne er blodsprængte, og hendes makeup sidder under øjne­ ne. Hendes høje 60’er-hår er faldet lidt ned, og hun ser nusset ud i den grønblomstrede korte kjole. Lige i det øjeblik rækker hun hånden ud og rører ved en af mine lyse krøller. Og så siger hun: ”Sikke nogle fine krøller, du har.”

I det hun siger krøller, kan jeg lugte hendes ølånde. Og jeg tænker: Sådan vil jeg ikke være, når jeg bliver stor.

92

Har du ople vet, at dit liv drede sig fr æna det ene øje blik til det andet? Så h ører vi gern e fra dig, og er det måsk så e dit vendep unkt, vi dyk ned i næste k er gang. Skriv til: vendepunk tet@aeldre sagen.dk e send et bre ller v med dit na vn og adress til: Ældre S e agen, Snorr esgade 17-19, 2300 København S. Mærk brevet: ”Ven depunktet” .

Kvinden på trappen gjorde mig utrolig trist til mode, og hun sendte mig ubevidst en besked. En besked om, at jeg ikke skulle blive som hende.

Ingen alkohol Den oplevelse satte sig så dybt i mig, at jeg aldrig har glemt øjeblikket, og jeg har heller aldrig drukket en øl. Jeg har stort set holdt mig fra alkohol hele livet. Jeg har også holdt mig fra stoffer og hash. Det har altid betydet meget for mig at have styr på mig selv. Jeg kan godt lide at være i kontrol, og man er ikke i kontrol, når man er beruset. Og hvis min opførsel som teenager var blevet kombineret med alkohol og rus, så kunne mit liv have set meget anderledes ud.

Kvinden på trappen gjorde det også tydeligt for mig, at min mor slet ikke var som hende. Jeg havde aldrig set min mor med en øl i sin hånd. Aldrig. Selvom min mor var fat­ tig, så var hun og vi altid rene og pæne.

Efter mødet med kvinden voksede jeg op i København, og da jeg var 10 år, var jeg ikke længere genert, men en snottet unge fra Nørrebro. Jeg lavede ballade i skolen, pjækkede, mobbede og endte med at blive smidt ud af skolen. Det blev indprentet i os, at vi unger fra Nørrebro ikke kunne blive til noget. Vi skulle ikke forvente noget af livet. Jeg fik heller aldrig en uddannelse.

Alligevel klarede jeg mig godt, og jeg tror virkelig, at den oplevelse med kvinden var med til at sende mit liv i den rigtige retning. Jeg vidste altid, at jeg ikke skulle blive som hende. Og alkoholiker er ikke noget, man beslutter sig for at blive. Det sker bare. Medmindre man gør som jeg og helt lader være at drikke.

Jeg har altid joket med, at hvis jeg skulle blive godt gift, så skulle jeg finde en mand, der ikke talte dansk, for ingen ordentlig mand vil gifte sig med en, der taler med så bred en nørrebrodialekt som mig. Nørrebrodialekt duer ikke i Hellerup og andre finere luftlag. Og jeg giftede mig da også med en amerikaner, men det var nu ikke for at blive godt gift. Vi var forelskede.

Min mand var advokat, og vi gik til mange fine middage og selskaber. Så sad jeg der og skålede i en kop kaffe til

Lyt til VENDEPUNKTET Har du lyst til at høre hele Lailas historie, så lyt til Vendepunktet.

Du finder podcasten på aeldresagen.dk/podcast eller i din foretrukne podcast-app.

maden. Jeg tror, min mand nogle gange syntes, det var flovt, at jeg ikke drak vin og øl.

Jeg havde lovet mig selv, at mine børn ikke skulle vokse op på Nørrebro, og det kom de heller ikke til.

Vi boede i et stort hus i Cleveland, Ohio – med flere biler, private klavertimer til børnene og råd til, hvad vi ville. Min søster sagde engang: ”Laila har ikke en have, hun har en park”. Det er nok meget rammende for mit liv i USA. Det er næsten ikke til at tro, at så tidlig en barn­ domsoplevelse kan have haft så stor betydning i mit liv. Jeg var knap fire år. Men jeg har tænkt på den kvinde så mange gange! Og alle, der kender mig, ken­ der den historie. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvem hun var, for så ville jeg sige hende tak. For selvom hun gjorde et dårligt indtryk på mig, så sendte hun mit liv i den rigtige retning.

DEN SORTE FIRKANT Den sorte firkant havde i 60’erne hovedstadens ringeste sanitære forhold med lokum i gården, ingen bad i lejlighederne, trange baggårde med både forhus, baghus, mellemhus og sidehus og mange brandfarlige korridorlejligheder. Lejlighederne var små, der boede mange i hver lejlighed, og befolkningstætheden i firkanten var enorm.

Kvarteret lå mellem Nørrebrogade, ­Peblingesøen, Åboulevarden og Assistens Kirkegård. Måske er det politiets hyppige besøg, der har givet bydelen navnet. For politiets bykort var farvet helt sort af knappenåle i området. Nålene angav udrykninger i området til sager om forbrydelser og børneværnssager.

OM LAILA Alder: 61 år Bor: I Colombus, Ohio.

Familie: Har fire børn. En datter og tre sønner.

De bor alle forskellige steder i USA, og de tre af dem kom hjem til jul.

Alkoholvaner: Laila drikker stort set ikke, men hun er ikke hellig. Hun drak sig beruset et par gange som teenager, og hun drikker én Bailey til kaffen juleaften.

Arbejde: Har været hjemmegående hele livet og passet sine børn. Nu har hun en mindre krea-webshop, hvor hun blandt andet sælger hjemmelavet dansk julepynt til amerikanere.

FEBRUAR 2022

93

ANNONCE

DEN ORIGINALE BLUE BERRY ™ TABLET

JEG STOPPER ALDRIG MED AT TAGE BLUE BERRY Kathy fik hjælp med tabletten Blue Berry™ , som indeholder blåbær og øjentrøst, som hjælper med at vedligeholde øjets sundhed. –Jeg er virkelig imponeret, fortæller hun.

–Efter ca. 5 måneder kan jeg kun sige, at jeg er imponeret, og jeg er meget tilfreds med tabletterne. De indeholder blåbær og øjentrøst samt lutein, vitamin A og zink, der hjælper med at bevare et normalt syn. Blåbær er et af mine yndlingsbær, så det er jo meget interessant at det hjælper med at vedligeholde øjets sundhed – det var netop det jeg gerne ville. Jeg stopper aldrig med at tage Blue Berry tabletterne.

Jeg fortæller alle jeg kender om Blue Berry og mange af mine veninder er selv begyndt at tage dem.

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn, Derfor er det ikke så underligt, at synet har stor betydning for din livskvalitet. Synet ældes naturligt i takt med, at du bliver ældre. Blue Berry tabletten indeholder blåbær

og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed og vitamin A og zink der bidrager til at vedligeholde et normalt syn.

Et ganske særligt blåbær ...

Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemme-

Modelfoto

–Jeg er i 60’erne og er meget bevidst om, at synet ændrer sig, når man bliver ældre. Jeg vil gerne bevare et normalt syn så længe som muligt. Jeg har tidligere læst om Blue Berry™ tabletterne med blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed, og jeg besluttede mig for at begynde at tage dem.

hørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™-tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Blue Berry i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

SUNDHED

Få appetitten tilbage Af Sussi Boberg Bæch

N

ogle ældre mister appetitten og spiser ikke mad nok, og det kan gå ud over helbredet. ”Du kan godt være småtspisende og samtidig være frisk og rask. Problemet opstår i det øjeblik, du bliver syg fx med lungebetændelse eller skal indlægges, fordi du er faldet, og hvor du måske ikke har kræfterne til at komme dig igen efter sygdommen,” siger selvstændig klinisk diætist Alice Apel Hartvig.

Hun forklarer: ”Når vi bliver ældre, er det naturligt, at vi ikke er helt så sultne som før i tiden. Måske starter vi med at springe et måltid over og tager en kop kaffe i stedet for at spise mad. Men det kan blive en glidebane, hvis appetitten gradvist bliver mindre.” ”Hvis du generelt spiser for lidt, får du for lidt proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler. Det betyder, at du langsomt taber muskel- og fedtvæv, og at dit behov for vitaminer og mineraler ikke bliver dækket.

Du begynder derfor med tiden at skrante, og hvis du bliver syg eller indlagt, bliver det sværere at komme dig igen efter sygdommen.”

Familie, venner eller læge kan have svært ved at opdage, når en person bliver småtspisende. ”Småtspisende taber sig ofte langsomt, og omgivelserne kan godt komme til at overse et langsomt vægttab, fordi der i dag er så meget fokus på overvægt.

Undervægt er mere usynligt, lige indtil man bliver syg,” siger Alice Apel Hartvig.

Spis hver anden time Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du har mistet appetitten. Du kan vække din appetit til live igen med en indsats på 14 dage, hvor du vænner kroppen til at spise igen. ”Mavesækken er en muskel, der skal trænes, ligesom alle andre muskler. Hvis der går for lang tid mellem måltiderne, bliver den ikke holdt ved lige og går i en form for dvale. Hvis du i en periode på 14 dage spiser hver anden time, vækker du systemet til live igen og får din appetit tilbage,” forklarer Alice Apel Hartvig.

Hun understreger, at det ikke har så stor betydning, hvad du spiser i de 14 dage, men at det vigtige er at spise hver anden time i løbet af dagen. ”Om det er en småkage, en banan eller en protein­ drik har ikke den store betydning, bare det er noget, du har lyst til. Og mængderne er heller ikke så vigtige i de første 14 dage,” siger hun.

”Når du efter de 14 dage har fået mere appetit, er det vigtigt, at du spiser protein nok til både morgenmad, frokost og aftensmad. Det kunne være kød, fisk, æg, ost, hytteost eller skyr. Fx et blødkogt æg til morgenmad, en god sildemad til frokost og et stykke kød til aftensmaden.”

Du kan også supplere med proteindrik. Det er et godt tilskud, fordi det er flydende og derfor ikke mætter så meget som mad. Du kan købe det i supermarkedet eller på apoteket eller lave det selv.

GODE RÅD 1. Tjek din vægt, og hold øje med, at du ikke går og taber dig.

2. Vær opmærksom på, om du har de samme kræfter, som du plejer.

3. Vær opmærksom på, at din appetit ikke bliver mindre efter sygdom.

4. Dyrk jævnligt motion, og husk at træne dine muskler fx ved gymnastik, svømning eller vægttræning.

5. Supplér evt. med proteindrik.

6. Berig gerne din mad med ekstra fedt fx olivenolie, smør og fløde.

OPSKRIFT PÅ PROTEINDRIK • 1 bæger pasteuriseret æggeblomme ­ (2 æggeblommer) • 1 spsk. sukker • ½ dl ymer • 1 dl kærnemælk • ½ dl piskefløde • 1 spsk. citronsaft • Evt. ¼ tsk. vaniljesukker Fremgangsmåde: Pisk æggeblommer, sukker og evt. vaniljesukker sammen. Pisk kærnemælk, ymer og fløde i. Jordbær (friske eller optøede) blendes og piskes i.

Tips: Citronsaft kan erstattes af andre smage efter eget valg.

FEBRUAR 2022

95

ANNONCE

Gennem de sidste 20 år har Annette været udfordret på sit syn. Ved et tilfælde genopdagede hun ginkgo biloba med de mange egenskaber, som hun i sin tid skrev om til sin gartnereksamen - og så blev hendes interesse vakt.

Annette valgte at prøve Tempozil med ekstrakt fra ginkgo biloba.

Det har hun ikke fortrudt.

Annette opdagede Tempozil med ekstrakt fra et velkendt træ:

”

Jeg fik hjælp til mit syn

- Jeg vidste jo fra min eksamens gruppeprojekt, at kineserne tilskrev ginkgo biloba mange gode egenskaber.

Annette Clausen fra Brørup fortæller, at hun i en annonce for Tempozil genopdagede ginkgo biloba med de mange egenskaber, som hun i sin tid skrev om til sin gartnereksamen. Interessen blev hurtigt vakt, og hun bestilte Tempozil.

Det skulle vise sig at være en god ide for 63-årige Annette, som i rigtigt mange år havde været udfordret på sit syn.

- De sidste 20 år har jeg fået hjælp til mit syn. Men for knap 4 måneder siden

var den hjælp ikke længere nødvendig.

Opkald fra Wellvita blev afgørende Annette glædede sig selvfølgelig rigtigt meget over det, men tænkte ikke nærmere over årsagen, før hun fik et opkald fra Wellvita.

- Det var et serviceopkald, som jeg havde givet tilladelse til. De ville blot høre, om jeg var tilfreds med Tempozil, og om jeg havde mærket nogen effekt, fortæller Annette.

- Vi fik en hyggelig snak, hvor medarbejderen også spurgte, om jeg havde bestilt

Prøv til halv pris Tempozil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke. Nu kun kr. 119,- (2 måneders forbrug) Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

RING: 82 30 30 40 Man-fre 8:00-16:00 WEB: www.wellvita.dk Energivej 4 6700 Esbjerg

produktet pga. problemer med træthed, hukommelsen eller synet. Det var først her, det slog mig, at det kunne være derfor, jeg på det seneste havde haft så gode oplevelser med synet.

Annette er rigtig glad for den hjælp, hun har fået af ginkoekstraktet i Tempozil og håber, at mange andre også hører om produktet.

- Når det kan hjælpe mig, hvorfor skulle det så ikke også kunne hjælpe andre. Det vil i hvert fald glæde mig rigtigt meget, hvis andre kan få den hjælp, jeg har fået, afslutter Annette med et stort smil.

Ginkgo biloba og biokemiske mekanismer Ginkgo biloba, også kaldet tempeltræet, er en meget stærk træsort. Nyeste forskning bekræfter, at ginkgo biloba har evne til at leve længe (1000 år eller mere) pga. biokemiske mekanismer, så langt liv og ældningsprocesser holdes i balance.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation).

Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

4

grunde til at hjælpe dit blodomløb

1 Hukommelse

Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodomløbet. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig.

Det er nemlig to sider af samme sag. Ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar.

2 Indlæring

Din evne til at lære er også relateret til blodomløbet. Med et godt blodomløb får du de bedste betingelser, når du giver dig selv og din hjerne nye udfordringer.

3 Syn og hørelse

En godt blodomløb er afgørende for et godt syn og hørelse. Ginkgo biloba fremmer blodomløbet, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

4 Træthed

Blodomløbet kan også have indflydelse på træthed og udmattelse.

B6-vitamin i Tempozil bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

SÆT GANG I DIT BLODOMLØB Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation).

Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, er det bl.a. med til at bevare hukommelsen i god form.

Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene.

Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

Tempozil indeholder også Vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

ORDET ER FRIT

Søvnkonvertittens drømmerejse Af Liv Mygind

D

Foto Ulrik Jantzen

a jeg var spæd, nægtede jeg at sove, medmindre jeg sad på en voksens mave i en snuglipose. Det var så galt, at kollektivet, hvor jeg voksede op, tildelte mig en ekstra forælder: Peter. Så var de tre voksne til at mandsopdække mig i skiftehold. Egentlig er det aldrig blevet bedre, for jeg har været en talentløs sover hele mit liv. Jeg vågner om natten og tænker store, små og helt ubrugelige tanker i mulmet. Jeg er bange for, at vandmelonen skal trille ned fra køkkenbordet og ramme et af mine børn. At pandemien skal tage mine forældre. Og jeg formulerer vrede e-mails i tankerne til skolens ledelse om, at toiletterne igen er for ulækre til at bruge.

Om morgenen efter en søvnløs nat føles min hud som pergamentpapir, jeg sitrer, min hjerne er grød, og ordene falder ud af munden på mig i forkert rækkefølge.

Jeg er dog ikke den eneste søvnamatør i dette land. Ifølge tal fra den nationale sundhedsprofil lider flere og flere danskere af søvnbesvær. Faktisk har 46 procent af danskerne været generet af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage. Og det er decideret farligt at sove dårligt. Forskning viser, at langvarig dårlig søvn øger risikoen for demens, stress, overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og for tidlig død. Sover man dårligt i længere tid, er søvnmangel lige så farligt som at ryge, drikke for meget alkohol, spise for fed mad og få for lidt motion. Hvorfor taler vi så ikke mere om søvn, når vi taler om sundhed? I stedet har vi en overdreven opmærksomhed på sund mad og motion.

Gennem mine år som søvnberøvet har jeg læst et utal af søvnbøger, der har givet mig velmenende, men også modstridende råd. Da jeg var nede og sove mellem to og fire timer pr. nat, sagde min læge, jeg kunne vælge mellem sovemedicin eller at komme til psykolog. Da forskning har vist, at psykologisk søvnbehandling er lige så effektiv som kronisk behandling med sovemedicin, valgte jeg søvnpsykologen.

Herhjemme omdøbte vi hende hurtigt til søvnpsykopaten, fordi hun forbød mig at indtage koffein. Hvilket betød farvel til min sædvanlige morgenkaffe, som for mig er den primære grund til, at jeg forlader min seng om morgenen. Men med psykologens hjælp fandt jeg frem til min opskrift på god søvn: At gå tur hver dag og lade tankerne vandre. Når tankerne spontant vandrer som fødderne, får jeg tænkt færdigt og behøver ikke tænke om natten.

Og når jeg så alligevel ikke kan sove, skal jeg stå op – tænde lyset, spise noget, læse og vifte nattens irrationalitet af mig. Når søvntoget kommer kørende forbi, står jeg på igen.

Der skulle altså gå 40 år, før jeg lærte at sove. Og jeg er faktisk blevet god til det nu. I hvert fald på min egen skala.

Jeg er ikke på niveau med min mand eller datter, der er søvn-naturtalenter, og hvis øjenlåg falder i halvvejs på hovedets rejse mod puden. Men så god, som man kan blive, når man taler i søvne som fremmedsprog.

Så undskyld, hvis jeg prædiker: Vi konvertitter er altid de mest fanatiske.

Men søvn er altså en vigtig og overset del af vores helbred. Sov godt.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere.

Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2022.

FEBRUAR 2022

97

KRYDSORD

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 1. marts til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S, eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Krydsord

Foto Lars Skaaning

Svar på spørgs­ målene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse.

Foto Lars Skaaning

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Redaktionen Hvem har om Anton Raundahls bog udtalt: ”Det er mere end et storværk om køer…?” februar 2022

ANVISNINGER SPISE

TRÆNE

DØ

VANDVEJ

Hvilken kunstner blev hyret som idemand til det smukke Fjordenhus i Vejle?

ÅSYN

MATERIALE

SYD

ANFØRØSTRIG TES

METER

RABAT SÆBE OG SODA

FUNGEREDE

FRELS

NATURFELTER INDGANGE AHORN

_

VÆRK

BAG

LYST

STJÆL

STEDORD

TURE

JEG

SNUDEN FORSTANDERE

PLANET DYR

FARTØJ

INDTAGES

URAN

BILDEL BÅD

OPTØJER

VÆSEN OMTALE

GRIB MÆRKER

SPOT GENTAGET

STEDORD

FINDES

OG ANDET TIDEN

IGEN

KLATTE

UNGE SLÆGTNING SJÆL

TEKNOLOGI

STRAKS

UDLÆNDINGEN

UDBRUD

HANKE

PERIODEN

VÆGTENHED

MÆRKE

KLODEDEL INFANTIL

_ MADVARER RYSTEDE TO ENS

LIG MED

OPREVNE

SKOLEDRENG

LEVERE

GLOSE

BYGNINGSDEL

KÆLER

PRØVER

ØJESTEN

LERTØJ

P

SKIB OMRÅDE REGERER

TILTALE

GRUNDSTOF

KLOVN PADLE TRIST

OMVÆLTNING

L

501

A A

DYR

A

TON

V

A T O M S P R Æ N G N I N G E R

N I L E N

S L I D E R

U S E U T N D E N K E Ø D J E E S

T L Æ T T E F R E D T I I N E G S E N Y R U S M U D Ø M I D Æ G E A R L S S L E T I E L G E D E S E J P I R A

I L S E S S T D E T R E A R N G E S E A L F T E Å D A G T S E E N E N E D E E T O R

B S A F I L L L Y L E V I T E D J A S E N S S E S E L E R I N I N A D G E E R

S T E N A N S I G T

K A L Ø E N T U E N G E O Ø A R E R N

E F T E R T R A G T E

Løsning på krydsord december 2021.

98

ANNONCE

Bestil gratis konsulentbesøg og

vind gavekort til en smart Active Rollator Værdi 2.312,50 DKK

Book tid på opadtrappen.dk/book

Behold dit hjem og dine naboer - få en stolelift!

Plejeboligen kan sagtens vente nogle år, når du igen kan komme nemt og sikkert rundt i hele hjemmet.

Tryghed, minder, nærvær og gode naboer er uerstattelige værdier, som knytter sig til ens hjem. Dem skal vi gøre alt

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

for at bevare. Derfor vælger flere og flere så vidt muligt også plejeboligen fra, og gør i stedet hjemmet mere ældrevenligt med en stolelift.

En god stolelift koster langt mindre end en flytning.

Samtidig bevarer du alle fordelene ved at blive i din egen bolig.

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

ANNONCE

.DK

WWW.LINDEBJERG

OR LINDEBJERGSENI

RKED A -M T G U R B G R LINDEBJE

4.3 ud af 5

ALTID MERE END 300 BRUGTE EL-SCOOTERE PÅ LAGER

SHOPRIDER HOME 4

VITA 3 HVID 15 KM/T

LM-600 BLÅ 1 ÅR GARANTI

RØD ELSCOOTER 3 HJUL

BRUN MOKKA 4 15 KM/T

9.900,-

12.000,-

19.500,-

5.999,-

8.000,-

LM-900 M. TAG OG FORRUDE

LM-700 BRUN 15 KM/T

LM-600 GRÅ 15 KM/T

EL-KØRESTOL ES-400

BLÅ MONARK EL-CYKEL

22.500,-

17.500,-

13.995,-

14.000,-

14.900,-

Få en gratis og uforpligtende fremvisning hos dig.

Ring på tlf.

63 15 00 00 FØNIX CABINO 30 KM/T

URBAN RØD/HVID 30 KM/T

SHOPRIDER MINIBIL M. FYR - 15 KM/T

CITY KABINE RØD 15 KM/T

22.500,-

30.000,-

19.000,-

24.500,-

VI TILBYDER OGSÅ FINANSIERING FRA 149,- PR. MDR. RKI INGEN HINDRING – KONTAKT OS PÅ TLF. 63 15 00 00

½

ÅRS GARANTI

Grundig klargøring udført af vores dygtige serviceteknikkere.

Aalborg Nibevej 22A 9200 Aalborg

Som sikkerhed til dig, yder vi som minimum et halvt års garanti.

Aarhus Tilst Skolevej 38 8381 Tilst

Middelfart Stensgårdvej 14 5500 Middelfart

Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer

Gratis fremvisning og levering hjemme på din private adresse.

Odense Sivlandvænget 1C 5260 Odense

København Gladsaxevej 341 2860 Søborg

ler Forhanderit HYGIEJNE & VELVÆRE b e G af an MED VAND AquaCle007 2 n e Vi er specialister i sid

douchetoile�er Priser fra kr. 1.995,-

Kæmpe udvalg af lækre uldprodukter til hele kroppen!

Geberit AquaClean Mera Classic Komplet douchetoilet

Beskytter mod fugt og kulde Lindrer stivhed og smerter Antibakterielle egenskaber Temperaturregulerende

STORT udvalg af douchetoile�er & �lbehørsprodukter Vi skaber tryghed og er med dig hele vejen: Fra valg af det bedst egnede douchetoilet �l installa�on & service Vores ergoterapeut er klar med råd & vejledning

Ring �l: 22 47 66 15 | www.smarthome.dk

Værdigt toiletbesøg - hele livet

Det og meget mere finder du på

Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

www.hafaro.dk Kundeservice på tlf.

91 25 21 61

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

FEBRUAR 2022

101

HØJKVALITETS SERVICEYDELSER

102

NR. 1 Værdikuponen gælder til og med den 15. marts 2022. Kan ikke bruges på kampagnevarer. Kun én kupon pr. køb.

kr. 3.000,Værdi ved køb af køretøj. Brugte og nye.

VÆRDIKUPON VED KØB AF NY EL-SCOOTER

Vi tilbyder de bedste, mest effektive og sikre rengørings- og rensemetoder... og, naturligvis, masser af knofedt.

Pegasus

Ring 70 27 27 18 og bestil gratis bog om el-scootere, el-kørestole og kabine-scootere.

Værdikuponen kan bruges af alle 86 sider fyldt og behøves ikke klippet ud, med gode tilbud og informationer men blot forevises.

Storkøbenhavn & Nordsjælland

Tæpperens Møbelrens Læderpleje Gardinrens Hovedrengøring Serviceordning Vi glæder os til at rengøre/rense i Deres bolig. Og skulle De byde på en hyggelig kop kaffe, så siger vi Ja Tak.

20% RABAT

i denne og næste måned + yderligere ekstra rabat via Servicefradraget

RING NU

og aftal tid til et gratis og uforpligtende tilbud

70 70 21 41

MÅNEDENS Ø-DEAL Weekendophold på Ærø Hotel - med levende musik og dans

På Danmarks eneste VOKSENHOTEL vil I blive forkælet med blandt andet god mad, hjemmebagte Ærøpandekager, ølsmagning og en spændende guidet bustur rundt på Ærø Weekendophold inkluderer: 2 x overnatning i standard dobbeltværelse, Fredag: 2-retters aftenmenu • Aftenkaffe m. ærøpandekager Lørdag: Morgenbuffet • 3-timers guidet bustur • Ølsmagning på Ærø Bryggeri • 3-retters aftenmenu m. husets øl/vand/vin ad libitum i 3 timer • Levende musik og dans • Underholdning med ”Syngepigen fra Rødby” Søndag: Morgenbuffet Færgebillet t/r med ÆrøXpressen inkluderet.

Ankomstdatoer for weekendophold i 2022: 2/9, 9/9, 16/9, 23/9 og 30/9 Særlige sommerweekendophold med helstegt pattegris lørdag i stedet for 3-retters menu: 5/8, 12/8, 19/8 og 26/8 Pris pr. person ved 2 personer i dobbeltværelse DKK 2.195,Benyt annoncekoden Æ5 og bestil direkte på tlf. 6253 2406

STAÏ er din genvej til din krops immunforsvar og styrke.

Jytte Bille, 69 år, Founder af STAÏ

Din indre sundhed er din krops styrke Hos STAÏ har vi gjort det nemt og enkelt at investere i den indre sundhed. Med et dagligt indtag af STAÏ er du altid sikker på at opfylde kroppens behov for kosttilskud, inkl. de vigtige D-vitaminer.

STAÏ er det kosttilskud, din krop vil elske. Kom med på STAÏ holdet og mærk forskellen.

Læs mere på stai.dk.

Brug rabatkode STAI15 og spar 15% på første måned af dit medlemskab.

Korte kurser 2022 Nedenfor ser du et meget lille udpluk af alle vore varierede kurser: 04.04. - 10.04.

13.04. - 19.04.

25.04.- 01.05.

02.05. - 08.05.

18.05. - 24.05.

07.06. - 13.06 19.06. - 25.06.

19.06. - 25.06.

26.06. - 02.07.

26.06. - 02.07.

03.07. - 09.07.

10.07. - 16.07.

10.07. - 16.07.

17.07. - 23.07.

17.07. - 23.07.

24.07. - 30.07.

Grænseland på kryds og tværs - Fra Babettes Gæstebud til Marsksafari.

Påskeforkælelser - 1001-nats eventyr, Bach-kantate og sejltur på Flensborg Fjord.

Dannelsens veje – Filosofi, litteratur, musik og naturvidenskab.

Unikke kanaler og vandveje - Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord.

Maritime vandringer langs Flensborg Fjord - Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti.

Sommerblikke i Grænselandet - det mytiske helgoland og sejltur på Flensborg Fjord.

Maritime vandringer langs Flensborg Fjord - Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti.

Midsommer i Grænselandet - med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert.

Unikke kanaler og vandveje - Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord. Ø-vandringer - Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø.

Maritime vandringer langs Flensborg Fjord - Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti.

Grænselandets UNESCO attraktioner - Danevirke, Nationalpark Vadehavet og Christiansfeld.

Unikke kanaler og vandveje - Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord.

Eventyrlige Ø-vandringer - Årø, Nordals og de frisiske øer Amrum og Ø-land.

Højsommervandringer - Idylliske øer og maritime vandringer.

Byvandringer - Hamburg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg og Haderslev.

Se vores samlede kursusprogram og de detaljerede dagsprogrammer for alle kurser på vores hjemmeside www.ronshoved.dk

FEBRUAR 2022

103

Skab nyt liv i hjemmet med en bæredygtig

Med OK Køkkenrenovering kan du få en køkkenrenovering med dansk-producerede bærdygtig køkkenrenovering med i skuffer, låger og bordplader, låger som laves på præcis den farve, du går går og drømmer om. mål til præcis dit køkken.

Samtidig sparer du penge ogpenge gør en forskel Du sparer både tid og - uden at gå forpå miljøet, ved at genanvende dit gamle kompromis med kvaliteten. køkkens skabe.

Vi sørger også for korrekt bortskaffelse af dit gamle køkken.

Ring til din lokale OK Ekspert og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg

Kontakt din lokale OK Ekspert og bestil tid til et gratis hjemmebesøg.

Hold varmen med

ROYAL ANGORA

Dame undertrøje uden ærmer

Angora uld-undertøj af bedste kvalitet, så du kan holde varmen på en naturlig og behagelig måde.

Se det brede udvalg og køb på hjemmesiden: www.camette.dk Brug rabatkoden: ”Angora” og spar 20%

Dame benklæder med korte ben

299,-

Ring gerne på tlf.: 7547 0555 hvis du har spørgsmål, eller ønsker at afgive en ordre.

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N, www.camette.dk

104

299,-

Er du over 65 år eller har du særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom tilbyder Sundhedsstyrelsen gratis pneumokokvaccination.

Pneumokokker er den hyppigst enkeltstående årsag til lungebetændelse og årsag til alvorlig lungebetændelse - særligt hos ældre.

Pneumokokker kan også forårsage andre alvorlige sygdomme som meningitis og blodforgiftning, samt mindre alvorlige som bihule- og mellemørebetændelse.

Er du i særlig risiko?

Pneumokok-lungebetændelse og andre invasive pneumokoksygdomme kan ramme alle.

Er du over 65 år eller lider du af visse kroniske sygdomme, har du forhøjet risiko.

Læs mere om risikogrupper på voksenvaccination.dk

Vaccination mod pneumokokker kan betyde meget, specielt i de kolde måneder, hvor vi er i øget risiko for forkølelse og andre virusinfektioner, herunder lungebetændelse.

En alvorlig lungebetændelse kan være en langvarig affære, ikke mindst hvis du er ældre eller lider af en kronisk sygdom.

Brug koden og læs mere om vaccination mod pneumokokker på voksenvaccination.dk Bestil tid til vaccination hos din læge eller der hvor du plejer at blive vaccineret DK-NON-00878 | 28 OKT 2021

MSD Danmark ApS, Havneholmen 25, 1561 København V • msd.dk • dkmail@merck.com • Telefon 44 85 40 00 © 2021 Merck Sharp & Dohme Corp., Whitehouse Station, NJ, USA. All rights reserved. DK-NON-00878, 25. okt. 2021

Fremtidssikring der giver mening Find alt, du har brug for at vide om medicin på Medicin.dk - dit videnskabelige opslagsværk på nettet

I mere end 40 år har Wessex liftens innovative og brugervenlige design været med til at forbedre livskvaliteten for mennesker med nedsat mobilitet.

Lift-elevatoren fra Stigus.dk optager ingen gulvplads, da liften ikke kræver skakt.

Book et uforpligtende møde med os og hør hvad vi kan gøre for at fremtidssikre din bolig.

- ingen skakt - ingen grubbe - hydraulisk løftemekanisme - ingen støj

Også som app til mobil eller tablet

Ønsker De mere information?

Ring 8081 1111 eller besøg vores hjemmeside: www.stigus.dk

FEBRUAR 2022

105

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på tlf. 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, samt i Kolding, Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

Vi fejrer

Nyt dansk dealsite

SPAR KASSEN

på dine næste oplevelser

106

• HOTEL- & KROOPHOLD • MAD & DRIKKE • UNDERHOLDNING • GAVEKORT

ANNONCE

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

•• Fit-plastret Fit-plastret indeholder indeholder en en blanding blanding af biomineraler ingen medicin. af biomineraler - ingen medicin.

•• Ingen Ingen bivirkninger. bivirkninger.

•• Et plaster Et plaster er er aktivt aktivt ii op op til til 120 120 timer. timer.

,,

EFTER EFTER 4 4 TIMER TIMER VAR VAR MINE MINE SMERTER SMERTER VÆK. VÆK.

Jeg Jeg er er en en kvinde kvinde på på 64 64 år, år, der der ii den den grad grad lider lider af af lændesmerter lændesmerter (tidligere (tidligere to to bræk bræk ii lænden). lænden).

Sidder Sidder en en dag dag og og læser læser Golf Golf Bladet Bladet hvor hvor jeg jeg så så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive blive værre værre af af at at prøve, prøve, så så bestilte bestilte en en pakke. pakke.

Søndag Søndag aften aften satte satte min min datter datter det det på. på. Efter Efter ca. ca.

2 2 timer timer var var der der en en tydelig tydelig ændring. ændring. Efter Efter 4 4 timer timer var var mine mine smerter smerter væk, væk, og og jeg jeg mener mener HELT HELT VÆK. VÆK. Jeg Jeg har har nu nu foretaget foretaget min min tredie tredie bestilling. bestilling. Jeg Jeg er er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz total imponeret over produktet.” Merete Zebitz

Fit Fit plastre plastre fi findes ndes ii fl ere varianter. flere varianter.

Se Se mere mere på på www.fi www.fit-plaster.dk. t-plaster.dk.

Find Find dem dem ii din din lokale lokale matas matas og på apoteket og på apoteket samt samt ii helsekostforretninger. helsekostforretninger.

Lænd Lænd

Knæ Knæ

Nakke Nakke

Universal Universal

Ankel Ankel

Albue Albue

Skulder Skulder

Fit-plastrene Fit-plastrene forhandles forhandles ii matas, matas, på på apoteker apoteker og og ii helsekostforretninger. helsekostforretninger. Kan Kan også også bestilles bestilles på på tlf. tlf. 3688 3688 9905.

9905.

Apotekerne Distributør: Tiebreak Int. ApS, Herstedøstervej 9, 2600 Glostrup, Danmark Distributør: Tiebreak Int. ApS, Herstedøstervej 9, 2600 Glostrup, Danmark

Nyd ægte badehotelstemning...

Tag på ophold i trygge og hjemlige rammer, med masser af plads og frisk luft.

Naturen ved Vadehavet er en oplevelse året rundt.

Se alle vores ophold på www.hjertingbadehotel.dk eller ring på 75 11 7000

Oplev Nationalpark Vadehavet UNESCO verdensarv Tirpitz i Blåvand, 30 km.

Vadehavscentret i Ribe, 50 km.

18 selvguidede ture, oplev fx. Øen rundt på Fanø Naturområdet ved Filsø Vadehavsture Krondyr i Vejers Blåvandshuk Fyr og bunkers

old

Vinteroph

sion.

halvpen 2 nætter og

fra

1795,-

ddet pers. og tilbu Prisen er pr. 28.02.22, til gælder mandag med ankomst til torsdag.

Forårsophold 2 nætter med halvpension Badehotellets 2 retters pensionsmenu hver aften Overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenmad i Strandpavillonen hver morgen fra

1895,pr. person

Tilbuddet gælder fra 1. marts til 12. maj 2022.

Fri afbestilling på alle ophold indtil dagen før ankomst kl. 12.00

”Hop i gummistøvlerne og mærk vesterhavets skvulp om dine fødder”

Strandpromenaden 1 · DK-6710 Esbjerg V · Tlf.: 75 11 70 00 · www.hjertingbadehotel.dk