Ældre Sagen AKTIV april 2022

AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | A P R I L 2 0 22

MÆRKER I

VORES EFFEKT?

06 Fra tale til effekt

04 Jannik, Jørn og Kolding

Formanden ville have 50 flere frivillige, så han ringede til Jannik fra Marketing.

Den allerførste dag i år fløj jeg op fra stolen og ­råbte: ­”Endelig, nu kan alle andre også se det!” Årsagen var selvfølgelig statsministerens nytårstale, hvor hele ­ ­Danmark blev vidne til lovningen på en ny ældrelov.

06 Brug naturen som motionsrum De hopper og springer, som Tulle siger, og naturen gør det ekstra dejligt.

Dagen brugte jeg med min nærmeste familie, som jeg måtte forklare, hvorfor det netop var de ord, jeg ­jublede over.

10 Rita og Hannah er nye formænd

Sagen er, at jeg i andre sammenhænge har oplevet, at både statsministeren og ældreministeren har v­æret åbne over for Ældre Sagens ­vedvarende kritik af for meget ­ ­ bureaukrati, nationale skævvridninger og ­manglende faglighed i ældreplejen – at magthaverne hidtil havde lyttet og nikket til ­ambitioner om en værdig ældrepleje. Så jeg fejrede det, da hele Danmark kunne se, at vi var blevet hørt, og at tiden er kommet til grund­ læggende forandring.

At gennemføre og løfte ældreplejen med en ny æ ­ ldrelov er komplekst, men der er mulighed for stor effekt, og den mulighed gør vi alt for at realisere, ligesom vi står klar, når vores bud på løsninger ikke prioriteres.

Mød to foregangskvinder, der drives af at få andre til at trives.

12 Demensvenlighed og Tove

Godt, vi har kvinder som Tove, der realiserer det, hun og andre drømmer om.

16 Venner med musik i

Du kan glæde en, der savner koncerter, med musik i egen stue.

28

12

18 Kirsten inkluderer med ørerne

Hun vil altid kæmpe for mennesker med dét usynlige handicap.

Siden januar har vi set kommuner, der har ­taget ­Ældre Sagens opfordring til sig og fjerner u ­ nødvendige regler, så tiden bruges på de mennesker, det hele d ­ rejer sig om. Jeg ved desværre også, at nogle ­kommuner sætter sig på hænderne og afventer den nye lov. ­Ældrepolitiske ­frivillige har allerede reageret hurtigt og konstruktivt, når ambitioner reduceres til sove­puder. Endnu en gang: tak for den lokale indsats.

22 Vi rykker pressen

Bliv klogere på medierne, så du kan sætte dagsordener både under, efter og før valg.

24 Ældretelefonens hjerte

Nu mangler vi bare, at tale bliver til handling – og at mærke den ønskede effekt.

Fra ensomhed til fejring med selvtillid. Helge ved, hvor stor effekt Ældretelefonen kan have.

25 Få mere ud af Facebook

Find dine nye tricks til at få mere opmærksomhed på sociale medier.

Landsformand Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk

28 Inge holder fast (i det hele) Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Når tanterne ikke kan være noget for ungerne, sørger Inge for, at de er noget for hinanden.

Redaktør Ea Ørum aktiv@aeldresagen.dk

30 Landet rundt

Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Nyt fra frivilligkonsulenterne!

Hvad inviteres frivillige til hele landet rundt?

” Jannik, vil du hjælpe mig med at finde

50 nye frivillige i Kolding?

Jannik (tv.) fra Marketingafdelingen i Snorresgade og Jørn (th.) fra Kolding tester i fællesskab, om radiospots med målrettede budskaber kan få flere frivillige på banen.

4

AKTIV FOR FRIVILLIGE

”H

ar du lidt tid i overskud – og vil du have en ny ven?” Sådan begynder et af de radiospots, der i øjeblikket ­bliver sendt op til 12 gange om dagen på tre lokalradioer i Kolding. Når kam­ pagnen efter tre måneder slutter, vil spottet være eksponeret op til 500.000 gange. Og så bliver det spændende at se, om succeskriteriet er nået: at finde 50 nye frivillige til lokalafdelingen.

Hvad skal Ældre Sagen nu i radio­ spots? Vi spoler lige tiden tilbage til december 2021, hvor Jørn Høgh Nielsen, der er formand for lokal‑ afdelingen i Kolding, holder sit årlige møde med den lokale ugeavis. Som noget nyt er en repræsentant fra lokal­ radioen også med. Han foreslår, at de også annoncerer i radioen. Det har Jørn ikke prøvet før, og han beslutter at kontakte sekretariatet i Snorres­ gade for at høre, om de har erfaring med radiospots, fortæller han. ”Min generelle opfattelse er, at der ikke er mange lokalafdelinger, der bruger den hjælp, de kan få af sekre­ tariatet, men hvorfor ikke? Der er ­nogle specialister ansat derinde, som er r­igtig dygtige, så det er oplagt at ­trække på deres professionelle viden om fx medier og budskaber,” siger Jørn.

Han mener, at det aldrig kan skade at spørge efter hjælp. For i sidste ende er det op til den enkelte lokal­afdeling at vælge, om de vil bruge det, de får retur.

Vi arbejder for samme sag I sekretariatet får Jørn kontakt med Jannik Lindholm, der er projektleder i Marketingafdelingen. Jannik har en fortid i reklamebranchen. Han har ikke erfaring med at bruge radiospots, men han vil meget gerne hjælpe, og på kort tid er samarbejdet i gang.

Startskuddet bliver et tretimers møde i Kolding. Her præsenterer Jørn og tre andre medlemmer Jan­ nik for en af de udfordringer, de ligesom mange andre lokalafdelin­ ­ ger har. De mangler frivillige, og en­ somhed i coronatiden har kun gjort behovet større. 15 ­ personer venter fx på at få en b ­ esøgsven, og derfor vil ­ lokalafdelingen holde et åbent hus-arrangement, men hvordan får de potentielle frivillige til at møde op?

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN

Under en brainstorm opstår idéen til sloganet ’50 nye frivillige til Kolding’. ”Jo mere konkret vi kan gøre bud­ skabet, jo bedre kan frivillige se sig selv i det, og så er det en god idé at gøre det målbart. Målet om de 50 frivillige er nemt at huske i den her k­ ampagne.

Samtidig bliver det en fælles sag at nå et mål, og det kan både aktivere nuværende medlemmer, frivillige og borgere i Kolding,” siger Jannik.

Jørn er glad for, at Jannik har ­kunnet hjælpe: ”Hvis vi siger ’Ældre Sagen har brug for frivillige’, så tror jeg, der er mange, som tænker: ’Nå, har Bjarne ­Hastrup nu brug for nogle frivillige?’

Vi er nødt til at være mere målrettede.

Nu kan jeg godt lide at tale i billeder – og uden sammenligning i øvrigt, så er det i første omgang bedre at gå på storvildtjagt med en riffel end med et haglgevær. Vi skal være klare i s­ pyttet,” siger Jørn.

Den kampagne, de i fællesskab har udviklet, omfatter et informa­ tionsmøde og et åbent hus-arran­ gement. De skal finde 50 frivillige, for der er brug for besøgsvenner, demenspårør­ende og ’ad hoc-frivilli­ ge’ – dvs. frivillige, der ikke forpligter sig fast, men kan deltage, når de har tid. Budskabet når ud via annoncer i lokalavisen, i radioen og via flyers, der bliver omdelt i området. Det er bl.a. en ­ tekstforfatter, som er tilknyttet Marketing­afdelingen, der har hjulpet med de ord, der lige nu bliver sendt ud i æteren.

Samarbejde med stort S Selvom de først kan måle ­kampagnens resultat om nogle måneder, så er der ingen tvivl om, at samarbejdet har været givtigt for begge parter. ”Afstanden til og fra hoved­kontoret på Snorresgade kan virke stor både ­geografisk og mentalt for nogle fri­ villige, men det behøver den ikke at være. Jeg tror generelt, at vi i lokal­ afdelingerne skal være bedre til at trække på de ressourcer, vi har adgang til i sekretariatet. Vores sam­arbejde om kampagnen er et samarbejde med stort S for os, og vi føler, at vi virkelig er blevet lyttet til. Vi er utrolig glade for den hjælp, vi får, og oplever sekre­ tariatet som det serviceorgan, vi har

FOTO BYRD/KASPER LØJTVED

brug for,” siger Jørn.

Også Jannik, der i sit arbejde ­ellers primært har fokus på at skaffe ­medlemmer, oplever, at ­samarbejdet om at teste nye metoder til at få ­frivillige er givende. ”Frivillige er sammenhængs­kraften på landsplan og den afgørende brik for, at vi lykkes som organisation.

Det er jo netop de mange a­ ktiviteter rundt­ om i landet, der gør, at vi ­sammen kan bekæmpe ensomhed. Vi vil meget gerne hjælpe, hvor vi kan, og det giver en stor indsigt og læring for alle parter, når vi kan teste nye idéer af i fællesskab,” siger Jannik.

Jannik har bl.a. ansvar for ­Lokalfokus, der handler om at dele ­viden mellem lokalafdelingerne om, ­hvordan man skaffer nye medlemmer og frivillige.

Givende gave Jørn og Jannik er enige om, at en god dialog er omdrejningspunktet ikke kun for deres samarbejde, men også når nye frivillige skal ombord. Det handler nemlig ikke kun om at skabe opmærksomhed, men om at få ­mulige frivillige i tale. ”Vi skal fokusere budskabet. Når det er gjort, så kan vi forklare, hvor stort og givende et fællesskab man bliver en del af. Som frivillig giver du ikke kun. Du får også noget tifoldigt igen. Det siger vi også i radiospottet.

Når du bliver besøgsven, giver du ikke kun din tid til en anden. Du får også selv noget igen – du får en ven.” ■

Aktiv følger op, så andre kan lære af Koldings radioerfaringer.

Og ønsker du også at komme i kontakt med Jannik, så skriv til ham på jal@aeldresagen.dk

APRIL 2022

5

Brug naturen som

motionsrum – det er godt for din krop og hjerne

Under de sidste par års coronanedlukninger er flere motionshold flyttet udenfor.

Nogle for altid. I Hillerød bruger de naturen som træningsrum til at øve koncentration, balance og koordination – i skarp konkurrence, under højlydte grin og med frisk luft i lungerne.

F

ørst ser det ud, som om nogle af træerne i vinter­ skoven bevæger sig. Men tættere på viser det sig at være mennesker klædt i sort sportstøj, som bevæger sig rundt mellem stammerne. Enkelte farveindslag er med til at bryde illusionen om den vandrende skov. Blandt andet en kvinde i rosa jakke med en mønstret hue trukket godt ned i panden til lige over et sæt opmærksomme øjne bag sorte Harry Potter-runde briller. Hun støtter en mørkklædt kvinde ved hånden og følger energisk med langs den træ­ stamme, som kvinden balancerer hen ad med prøvende skridt. ”Nu skal der fart på,” siger den rosaklædte kvinde så med høj stemme, da balanceøvelsen på træstammen er slut.

11 mennesker parerer ordre og løber ad stien efter hinan­ den i en slange. Tulle Ibsø, som er kvinden i den rosa jakke, løber med og sørger for at holde tempoet oppe, og at ­sidste motionist i slangen løber frem i slalom mellem løberne ­foran og indtager pladsen forrest i feltet.

Intet vejr kan aflyse (næsten) Vi er til motion i naturen med Hillerød lokal­afdeling, hvor Tulle altså leder slagets gang. Det har hun gjort ­siden maj 2021, hvor efterspørgslen på udendørs m ­ otion steg drastisk, da al anden indendørs motion i Ældre Sagen var lukket ned. ”Jeg har undervist hele mit liv. Jeg træner også unge ­kvinder i fodbold og et stavgangshold. Så da jeg så en efter­ lysning af instruktører til udendørs motionshold i ’Det sker’, tænkte jeg, at det kunne være sjovt. Alt det, jeg selv gik til, var jo lukket ned.”

Hun har været på et instruktørkursus hos DGI i sam­ arbejde med Frivilligcenter Hillerød, og ellers samler hun op overalt, hvor hun bliver inspireret til sjov og u ­ dfordrende træning. Fx var hendes unge fodboldkvinder vilde med at lege løbe-kryds og bolle, som hun nu har indført med ­samme succes her på holdet, der ligger i den anden ende af aldersskalaen med deltagere fra start-60’erne til over 80 år. Holdet er et af fire hold, som Ældre Sagens lokalafdeling kører i samarbejde med Hjerteforeningen og Frivillig­center Hillerød forskellige steder i lokalområdet. Intet vejr er som udgangspunkt dårligt nok til, at den ugentlige mandags­ træning bliver aflyst. ”Medmindre træerne er ved at vælte af blæst,” siger ­Tulle og sender et fast blik over brillen, imens hun nikker med ­hovedet i retning af de høje birketræer i yderkanten af ­lysningen, hvor holdet varmer op.

Naturen er blevet smart Filosofien bag den motion, som foregår på holdene, er ­inspireret af projektet Smart Motion, som foregik for n ­ ogle år siden i samarbejde mellem DGI og Sundhedsministeriet.

Det gik ud på at udfordre både hjerne og krop – og d ­ erved holde begge dele friske og i gang. At det foregår i n ­ aturen, ser ifølge forskning ud til at udfordre og gavne især ­hovedet.

Det f­­ ortæller Inge Espensen, der er aktivitetsleder for ­Ældre Sagens motionshold i Hillerød, og som ­koordinerer det overordnede samarbejde med Hjerteforeningen og ­Frivilligcenteret. ”Ved at kombinere styrkeøvelser, kondition og det at skul­ le koordinere og huske ting kan du faktisk holde din hjerne frisk. Og som bonus får du hurtigt forbedret din balance, når du begynder at træne den,” siger hun og fortæller, at der er så ➤

6

AKTIV FOR FRIVILLIGE

TEKST TEA SLETVED

FOTO MEW

”

Det er jo sjovt at få lov til at lege. Jeg får bevæget nogle andre ting, end jeg gør til fx badminton.

APRIL 2022

7

TULLES TIPS til træning i det fri

Brug naturen

Vi bruger træerne en del.

Til at støtte os op ad ved ­udstrækning, balancere på, løbe i­ mellem og hoppe over, og sommetider ­finder vi nogle stammer, som v­ i løfter på.

Leg

Leg har ingen alder. Tænk krea­ tivt. Meget bevægelse kan gøres sjovt. Selvom de kiggede noget første gang, så synes h ­ oldet, at kryds og bolle-spillet fra fodbold­træningen er sjovt. Vi laver også lege, hvor man fx skal løbe hen og klappe træerne.

Kombinér

Sørg for at lave noget, hvor man skal koncentrere sig, mens der er bevægelse – ­noget, hvor både koordination og b ­ alance ­kommer i spil, også med luk­ kede øjne.

Det ­udfordrer ­virkelig balancen – og den ­bliver hurtigt bedre ved ­træning.

Redskaber

➤ meget rift om pladserne, at der stadig er ­ventelister.

Tilbage i skoven i Hillerød har ­l­øbeslangen været langt omkring, og at dømme efter de pustende ånde­ dræt er pulsen nu kommet godt op.

Tul­­le ­stiller deltagerne op på to r­ ækker over for hinanden og sætter dem i gang.

Ja, vi danser i skoven De skal lave en slags danseserie med skridt til den ene og den anden side, så frem mod hinanden og en dosey doe, som vi kender det fra s­quaredance.

Hyggesnakken bliver øjeblikkeligt afløst af koncentrerede ansigter og ­ højlydt tællen. ”Hvor lang tid skal vi blive ved?” spørger en.

8

AKTIV FOR FRIVILLIGE

”Til I kan det,” lyder svaret fra Tulle.

Det var noget rod med den dans, kommenterer Marianne Krabsen på vej til næste øvelse og ryster ­grinende på hovedet, så den ­grånede kortklipsfrisure står om hovedet på ­hende – selvom instruktør Tulle ­ellers har f­ortalt, at netop det med at ­ koncentrere sig og kombinere ­koordination og bevægelse er et af holdets klare fremskridt. Marianne er også glad for at få trænet netop ­koordination. ”Og så er min balance blevet bedre.

Den var rimelig rådden, så det er godt.

Og så bliver jeg i så godt humør af at være udenfor.”

Det samme pointerer Lotte ­Wikke.

Med sin lyserøde flyverdragt skiller hun og hendes lange, energiske krop

sig ud i den vinterfarvede skov. Det at klæde sig på til at bevæge sig uden­ for i alt slags vej har motiveret ­hende til at komme mere udenfor med ­børnebørnene. ”Det altså virkelig sjovt, det ­bevæg­else, vi ­­ laver her, og vi går op i det, som du kan se,” siger hun og nikker mod den igangværende kryds og ­bolle ­konkurrence, hvor deltager­ ne løber i to hold mod hinanden og ­konkurrerer om først at få tre kegler på stribe i den ramme, Herremeget konkurrence To er ved at støde sammen nede i ­feltet i iver efter at komme først, en anden tyvstarter hver evig eneste gang, og en tredje kommenterer både forseelsen og hepper højlydt på sit

hold. Den ene af holdets to herrer må se sig slået, fordi han tøver et øjeblik for længe nede i feltet, og det andet hold vinder.

Netop konkurrenceelementet er han glad for, fortæller han – som hedder i øvrigt Allan ­Carstensen. ”Det er jo sjovt at få lov til at lege.

Jeg får bevæget nogle andre ting, end jeg gør til fx badminton, som jeg også spiller, eller når jeg går tur. Og så er­ det fantastisk at træne udenfor og mærke årstidernes skiften – selv­ om det både regner og sner,” siger han og svinger et blåt underlag over skulderen og s­kridter med lange ­ skridt ud af ­lysningen.

Træningen er slut, og snart er her igen kun en stille susen mellem ­træerne. ■

Nogle vil kun bruge redskaber fra naturen, men her træner vi også med fx bolde og ­elastikker – alt, hvad der kan variere ­træningen.

Kom på kursus i hjernemotion aeldresagen.dk/fysisk-traening

Kom på kursus i motion i naturen

aeldresagen.dk/naturtraening

APRIL 2022

9

D

et lå ikke i kortene for ­nogen af dem, at de skulle være formænd. Hannah Kildahl fra ­ ­Herlev var faktisk helt målløs, da hun i 2020 blev spurgt, om hun ville sidde for bordenden i sin ­lokalafdeling. Rita Smedegaard skulle også lige sove på det, da hun i 2021 blev opfordret til at blive formand for lokalafdelingen i Dragør. Og der er flere som dem landet over. I 2016 var 42 % af formændene ­kvinder.

I dag sætter 49,5 % kvinder retningen som lokal­ formænd. Aktiv har sat Rita og Hannah stævne til en snak om den første tid.

Flere forMÆND som Rita og Hannah Hvad gør formænd gode?

Landet over er formænd blevet spurgt om, hvad der skal til for at gøre det godt. Rita og Hannah fortæller, hvordan de selv går til de egenskaber, som flest adspurgte formænd fandt vigtigst.

Rita om: SAMARBEJDSEVNER Det er lettere at få ­tingene løst sammen – ­afstemninger hver gang duer ikke i praksis.

10

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Hannah om: UDDELEGERINGSEVNER Som formand kan du ikke uddelegere alt.

Der er en del, du må tage på egen kappe, og der skal jo også være nogen, du faktisk kan uddelegere til.

Rita om: KOMMUNIKATIONSEVNER Som formand er der mange målgrupper at ­kommunikere til, og noget af det mest ­udfordrende er at ­beslutte, hvor meget og hvor lidt der skal kommunikeres.

Hannah om: FORHANDLINGSEVNER Det er sjovest, når man har det godt sammen og finder løsninger via et samarbejde. Det kræver samtidig også gode forhandlings­ evner, for hos os stem­ mer vi ikke om tingene, men taler os til rette.

Hvordan gør en ny formand?­ Rita: ”Går til opgaven med en vis ydmyghed. Både ­bestyrelsen og mange af de andre ­frivillige har så meget erfaring. Jeg t­ænker m ­ eget over, at jeg skal være påpasselig med at være for b ­ estemmende og i stedet lytte til de behov, der er.”

Hannah: ”Og så er det vigtigt at forstå ­betydningen af at være leder for frivillige. Hvis du leder en ­virksomhed, kan du bestemme, at medarbejderne skal gå i en bestemt retning. Sådan fungerer det ikke i en lokalafdeling. Her er det ilden i de frivilliges øjne, der bærer Ældre Sagen frem.”

Hvilke nye veje vil I gå?

Hannah: ”Da jeg blev formand, undrede jeg mig over, at der ikke var åbenhed om, hvem der var med i koor­ dineringsudvalget i kommunen. Det virkede lidt som en hemmelig klub, og der var h ­ eller ikke meget sam­ arbejde med det daværende Ældreråd. Derfor skrev jeg til borgmesteren, som vi har fået god kontakt med. Vi skal nu mødes i koordineringsudvalget fire gange om året, så det ­bliver spændende – for vi skal have et bedre samarbejde med det nye Ældreråd. For det er også vigtigt, at vi rykker politisk lokalt.”

Rita: ”Netop på det politiske niveau er der ­mange ting i vores lokalafdeling, som vi kan gøre bedre og anderledes, end vi gør i dag. Vi skal også arbejde mere med at få fat i dem, der ikke kommer i vores aktivitetshus. Her har vi planer om at indlede et samarbejde med hjemmeplejen, der jo netop har kontakt med mange ensomme ældre.”

Har I fået noget ’starthjælp’ på posten?

Rita: ”Jeg har deltaget i kurset for nye formænd, som sekretariatet udbyder. Det har givet en god indsigt i de opgaver, jeg skal varetage, og det har også udvidet mit netværk i forhold til at lære an­ dre formænd at kende på tværs af landet. Og så har lokal­afdelingens bestyrelse hjulpet mig utrolig godt­ i gang.”

Hannah: ”Jeg er også blevet taget utrolig godt imod af bestyrelsen. Det betyder meget, at der lige

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN

FOTO BYRD/KASPER LØJTVED

er nogen, der siger, at vi lige skal huske at få sendt det og det afsted. De har været helt uvurderlige.”

Hvorfor skal man stille op som formand?

Rita: ”Det spændende ved arbejdet er, at det ­ud­vider ens horisont. Hvor man på en arbejdsplads kan ligne hinanden lidt, så møder du i bestyrelsen og i lokalafdelingen mennesker med meget forskellige ­baggrunde og i forskellige aldre. Det kan til tider provokere, men det åbner jo også perspektiver for nye måder at gribe tingene an på. Det er meget ­lærerigt.”

Hannah: ”Det er fantastisk givende at være ­formand. Det har virkelig beriget mit liv. De ting, vi ­laver sammen, og det fællesskab, jeg er en del af, betyder virkelig meget. Det kan godt være, at jeg ­bruger mange timer på det, men jeg får så meget mere tilbage.”

Hvilke betænkeligheder havde I? Rita: ”Som formand skal du lægge mange timer, som er ulønnede. Og det er på et tidspunkt i dit liv, hvor der måske er andre ting, der trækker. Efter et langt arbejdsliv, så er det nu, der er mere fleksibilitet – tid til at rejse og til børnebørn. Mine børn sagde ’Ej, mor, nu må du da stoppe alt det der’, ikke fordi de føler, at tiden går fra dem, men fordi de vidste, at jeg ville komme til at gå meget op i det.”

Hannah: ”Ja, det tager meget tid at være formand og også meget mere, end jeg lige havde troet. Der er meget, der skal læses igennem, og mange spørgs­ mål, jeg skal besvare. Det var godt, at jeg ikke blev spurgt, lige da jeg stoppede med at arbejde, for der havde jeg brug for ikke at binde mig til noget.

Men så valgte I alligevel at sige ja til formands­posten – hvorfor?

Hannah: ”Bestyrelsen mente, at jeg har god energi og gennemslagskraft, og at jeg tør sige min mening og er god til at få folk med. Jeg har været med til at starte flere bofællesskaber for ældre og kan godt lide at lede og få ting til at ske.”

Rita: ”Jeg kunne jo heller ikke lade være med at sige ja. Der er mange organisationer, der gør det godt, men når det kommer til det ældrepolitiske, så bliver der lyttet til Ældre Sagen. Jeg har stor respekt for arbejdet. Ikke bare lokalt, men også på lands­ plan. Det batter faktisk, det, vi arbejder for.”

Hannah: ”Ja, for Ældre Sagens arbejde er ­tobenet.

På landsplan er det jo ekstremt vigtigt, at lands­ ledelsen går ind og påvirker politikerne og Kom­ munernes Landsforening. Og lokalt er det især de mange aktiviteter, der bliver drevet af frivillige, der får Ældre Sagen til at leve.” ■

APRIL 2022

11

Tove: SÅDAN GØR VI DEMENSVENLIGHED Behovet er der, og alligevel kræver det benarbejde at få mennesker med demens og pårørende til at overskue hjælp, fx til demenscafé. Men Tove har knækket koden i Helsingør.

H

un har ikke flere timer i døgnet end vi andre, ­selvom det kan virke sådan. Hun bevæger sig bare hurtigere gennem dagene end de fleste. For Tove Schou Kämmerer har et ualmindelig højt energiniveau, og når hjertet så banker for en sag, er der næsten ikke det, hun ikke vil gøre for at få det til at lykkes. Derfor kan Ældre Sagen i Helsingør i dag kalde sig en demensvenlig lokalafdeling med nu hele tre lokale demenscaféer for mennesker med demens og deres pårørende – caféer, det vel at mærke er lykkedes Tove at få banket godt op midt under en coronatid. ”Jeg stolt over, at det går så godt med caféerne, for der er brug for dem. Der bliver flere og flere med demens, bare her i Helsingør har vi cirka 1.900. Og de pårørende har det hårdt. De har brug for et break med noget fornøjelse og en snak,” siger Tove.

I de tre caféer, som ligger i henholdsvis Helsingør, Hornbæk og Espergærde, får mennesker med demens og deres pårørende således en gang om måneden et puste­ rum fra hverdagen i rolige rammer. Det sørger Tove for.

Her er ligesindede at snakke med og oplevelser, som det ellers kan være svært at komme ud og få, når hverdagen er udfordret.

Opkald og overskuelighed Ifølge Tove er en del af hemmeligheden bag succesen, at hun tænker meget over, hvordan hun sætter pårørende

12

AKTIV FOR FRIVILLIGE

sammen ved bordene, så de kan dele erfaringer. Og så gør hun det overskueligt at troppe op. ”Jeg ringer til hver enkelt familie og spørger: Må vi regne med jer på fredag? De er så taknemmelige for, at jeg ringer, og vi får en lille snak hver gang. På den måde får jeg den her personlige kontakt. De får følelsen af, at Tove har ikke fast kontortid. Jeg kan altid træffes. Det har bragt mig langt,” ­siger Tove, som siden barnsben har levet efter mottoet: Glem dig selv, og glæd andre.

Men lige præcis det synes den 77-årige kvinde, at hun fik svært ved at leve op til i sit fuldtidsjob i ældreplejen for lidt over et år siden – på grund af ringe arbejdsvilkår og dårlig ledelse. Så hun sagde op. Og så stod hun der, men ikke i mange minutter, for hun meldte sig under fanerne hos Ældre Sagen i Helsingør som bisidder. Ikke længe efter modtog hun et opkald fra lokalformand Manfred Dietrich, som gerne ville have hende til at stå for en oprustning på demensområdet. Helt konkret havde formanden en idé om, at lokalafdelingen, som spreder sig over et større o­ mråde geografisk, skulle tilbyde demenscaféer lokalt.

VIL I OGSÅ VÆRE EN ”DEMENSVENLIG" LOKALAFDELING? Så skriv til Lotte Kofoed Hansen, lkh@aeldresagen.dk demenskonsulent i Ældre Sagen.

Serverer aldrig på plastik!

Sådan en opgave skal man jo ikke give Tove, som hun siger. ”Jeg blev straks fyr og flamme.”

Og så gik hun ellers i gang, først i Espergærde. Her fik hun lokale i kirkens menighedslokale i sognehuset. ➤ TEKST TEA SLETVED

FOTO BYRD/KASPER LØJTVED

APRIL 2022

13

VIL DU LIGESOM TOVE VÆRE DEMENSANSVARLIG? Så skriv til Lotte Kofoed Hansen lkh@aeldresagen.dk demenskonsulent i Ældre Sagen.

Tips Brug den lokale kirke Kirkerummet kan måske skræmme nogle, hvis de ikke er religiøse, men menighedslokalerne er som regel fine og gratis at låne og har fuldt udstyrede køkkener – og ofte klaver.

Nem adgang – for alle Sørg for, at der er gode tilkørselsforhold, ligesom stedet skal være tilgængeligt for folk i rullestol og med rollator.

➤ Det koster ikke en krone, og her er køkken med kopper, glas og ­­­­tallerk­­ner, hvilket er afgørende for Tove, der nægter at s­ ervere på plastik. ”Desuden kan de, som kommer med taxa og flextrafik, holde lige ude foran døren. Det skal man medregne, når man laver noget for mennesker, der kan være udfordret på at komme omkring.”

Men lige så vigtigt er det, at her også er et klaver, for så kan en k­ vinde frivilligt bænke sig til de månedlige demenscaféer. ”Hun spiller en dejlig stemning frem,” siger Tove.

Benarbejdets essens Så langt, så godt. Nu skulle der k­ under i butikken, som Tove ­udtrykker det.

Men det får man ikke i en demens­ café ved bare at skrive på hjemme­ siden. Lokalforeningen har et godt ­sam­arbejde med kommunens frivillig­ center, som hjælper med praktik

14

AKTIV FOR FRIVILLIGE

omkring caféerne, fx programmer, invitationer og maillister. Men der ­ skal også o­psøg­ ende arbejde til, ved Tove. Derfor inviterede hun ­kommunens ­demenskoordinatorer og ­-sygeplejersker, som kommer ude hos folk i deres p ­ rivate hjem, til kaffe. ”Hvis de skal anbefale mig og fore­ slå nogen at komme til vores arrange­ menter, så skal de vide, hvad jeg er for én – mere, end at jeg altid har håret sat og pæn makeup. Og de skal vide, at de kan give mit telefonnummer og sige, at man altid må kontakte mig.”

Når du går i gang med et projekt til den her målgruppe, er du nødt til at vide, at det er benarbejde at få folk til at komme, understreger Tove. ”Man må ikke give op. Og vi skal huske, at aldersgruppen for de fleste af dem, som bliver ramt af demens, er 65 til 85 år. Den generation er vant til at tale sammen over telefonen. De ­reagerer ikke bare på en mail, og en

del har ikke computer. Det skal vi tage ­hensyn til.”

Tove er den, man går til Arbejdet har båret frugt, og nu kan Tove mærke, at hun er den, folk ringer til, hvis de fx opdager en nabo, som går hjemmefra uden overtøj i vinter­vejr.

Ud over at caféerne i Esper­gærde og Hornbæk er kommet i o­ mdrejninger, er der kommet endnu mere gang i den eksisterende café i Helsingør. Tove ­understreger, at det resultat har h ­ endes hjælper, der er medlem af bestyr­elsen og ligeledes demensansvarlig, Aase Steinbrenner, i den grad bidraget til.

Alligevel har Tove næsten for travlt til de blodpropper, der sendte hende en tur på sygehuset i december. Men det er, som det skal være for Tove, for hun glemmer sig selv og glæder andre. ”Og bare rolig, jeg har slet ikke tid til at skulle herfra. Det har jeg også ­forsikret min søn om.” ■

Skab tillid Inddrag ægtefællen med demens, når du taler med den ­pårørende, for hvis den med demens føler sig udenfor, så har han eller hun måske ikke lyst til at tage med en anden gang.

Vær klar i mælet De pårørende skal med, og caféen er i lige så høj grad ­henvendt til dem. Vi er ikke opmagasinering.

Tag hensyn Det er vigtigt at sætte folk i små grupper med fire ved hvert bord. Sørg for ro undervejs.

Underholdning fra gamle dage Mange med demens kan ikke huske, hvad de lavede i går, men de kan huske gamle dage. Foredrag om historie og ­musik fra gamle sange har vi rigtig god erfaring med.

Vær to demensansvarlige Så kan arbejdet deles, I kan udveksle idéer, og så falder alt ikke til jorden eller går i stå, fordi du stopper.

Vigtige kvaliteter hos frivillige Man skal helst være stille, rolig og god til at tage særlige ­hensyn. Der må ikke ske for meget. Det er vigtigt.

APRIL 2022

15

Få jeres egen koncert Ræk ud til musik­ organisationen ROSA, hvis du vil stable en hjemmekoncert på benene. De står for koordinationen. 100 koncerter skal ­­afholdes i 2022, og de, der kom­ mer først til mølle, får glæde af musikken.

Det er gratis, og ROSA kan kontaktes på ovesen@rosa.org eller på tlf. 86 12 84 44.

FÅ BESØG AF DE MUSIKALSKE BESØGSVENNER:

Koncerten kom til Ulla – kaffen lavede hun selv

16

AKTIV FOR FRIVILLIGE

J

ørgen Thorup har spillet ­key­board­­­ i bandet Shu-bi-dua i 15 år. Han har optrådt for ­10.000-vis af ­mennesker og høstet ­så­vel skulder­klap som guldplader. På denne fredag sidder han med et glas vand og en akustisk guitar i en daglig­ stue i Th ­ isted. Han sidder lige over for Ulla Ejsing (th. på foto). Det er nemlig hendes dagligstue, og her er ikke guld­ plader på væggene. Til gengæld er her hjemmelavet æblekage på bordet og familie­fotos, hvor der er plads.

Jørgen læner sig frem i stolen, ­lader sine fingre hvile på guitarens stål­ strenge og fortæller, hvordan Shu-bi-dua begyndte koncerterne ­ med sangen Den Røde Tråd. Så slår han tonen an med sit plekter, og in­ timkoncerten er i gang – netop med Shu-bi-duas Røde Tråd af et storhit.

Ullas mund er bred og glad, ­hendes hjemme­ sko vipper taktfast mod ­gulvet, og hendes blik er fuldt ­fokuseret

på Jørgen. Og det skyldes alt ­sammen, at hendes besøgsven fra Æ ­ ldre Sagen, Bente Møller (tv. på billede), fik et godt tip af sin lokal­afdeling.

100 koncerter i 2022 Bente hørte om muligheden for at få en musikalsk besøgsven, og det viste sig, at musikorganisationen ROSA stod bag projektet. Faktisk stod de bag 100 koncerter i 2021, og i hvert fald lige så mange vil finde sted i 2022 – og de ville meget gerne ­besøge Ulla.

Formålet er nemlig at give koncert­ oplevelser til mennesker, der har svært ved selv at opsøge musik på spillesteder, fortæller Bente: ”Ulla er et livstykke, men hun kan jo ikke stå op uden at falde, så derfor er det fantastisk, at vi kan få koncer­ ten hjem til hende. Sådan et besøg betyder rigtig meget for os begge. Jeg er glad ved, at jeg kan medvirke til, at Ulla får sådan en oplevelse.”

TEKST KASPER MALLING BECK

Bente, Ulla og Jørgen på guitar er i­ øvrigt langtfra alene i Ullas r­ækkehus denne koncertfredag. Kort ­ inden koncert­start spredte den gode stem­ ning sig også til entréen, da v­ eninderne ­Lykke og Anni kom forbi. De s­kulle nyde showet fra første sofarække sam­ men med n ­ aboens datter ­Mette. Her er trængsel på den hygge­lige måde, og da Jørgen beder sit ­publikum om at synge med på en velkendt Shu-bi-duasang, sker det uden tøven og med en kraft, der åbenlyst kommer bag på den ­garvede ­spillemand.

Kom, kom, kom Sådan en oplevelse glæder Jørgen.

Han oplever, at han som musikalsk besøgsven gør en forskel: ”Den her idé er så vigtig, at den ­burde være på finansloven. Vi sidder i Ullas stue, hvor hun og ­veninderne deler en levende oplevelse med ­musik. Den tanke er rørende i sig

FOTO TOR BIRK

selv, synes jeg, og når jeg går her­ fra, synes jeg, at jeg har gjort noget godt. Både for andre og for mig selv,” siger Jørgen.

I stuen i Thisted er det nu blevet tid til kaffe og hjemmelavet æblekage.

Som enhver anden god vært vil Ulla varte op og stille kage frem, men hun beordres tilbage på plads i lænestolen med denne besked fra de drillende gæster: ”Vi gider ikke have, at du ligger på gulvet lige pludselig.”

Og når livet går med stok og rollator, er det godt, at kaffen og ­ ­musikken kan komme til Ulla. ”Det var så dejligt. Jeg kendte alle sangene, og jeg sang med. De var gode,” siger hun.

Jørgen, der har sat sig ved kage­ bordet ved siden af Ulla, tager en ­selfie med dagens vært. ”Vi er gode sammen,” siger han. ■

APRIL 2022

17

Kirsten har hjulpet hørehæmmede i årtier:

”Man skal bruge den magt, man har” Det forpligter at være blevet så stor en organisation, mener Kirsten, der gerne så Ældre Sagen slå et større slag for mennesker med høretab.

”H

usk, at du skal tale langsomt og tydeligt – jeg er hørehandicappet ;-).” Sådan lyder beskeden i en mail fra Kirsten Vedum, inden vi skal tale sammen til artiklen her i Aktiv. For Kirsten har erfaret, at selvom der ofte er taget hensyn til kørestole, og opmærk­ somheden på mennesker med demens også er vokset, så er høretab noget, mange glemmer at tænke på. Ikke af ond mening, påpeger hun, det er bare virkelig svært at forestille sig, hvordan det er, når man selv har hørelsen i behold. ”Jeg har flere gange været til arrangementer eller på ­kursus i Ældre Sagen, hvor jeg har måttet bede om en ­mikrofon. Det har ingen tænkt på. Jeg har også t­idligere ­fortalt her i Aktiv om høretab, hvad vi har gjort hos os, og at vi gerne ville komme ud og fortælle. Der var en per­ son, som ringede til os. Men det blev ikke til noget, for ­formanden i den pågældende lokalafdeling mente ikke, det var ­nødvendigt,” siger hun.

Kirsten står i Fredensborg Lokalforening bag en stor indsats for at få høretab på dagsordenen i kommunen med henblik på at få flere inkluderet i fællesskabet på trods af høretab. Det kræver, at man som forening er opmærksom på, hvordan man indretter sine arrangementer, og på, at mennesker med høretab får høreapparater. ”Og b ­ruger dem,” understreger hun.

18

AKTIV FOR FRIVILLIGE

TEKST TEA SLETVED

FOTO BYRD/NIKOLAI LINARES

Høretab kan føre til ensomhed På landsplan døjer cirka 800.000 mennesker med høretab, og det forværres med alderen. Alligevel er der kun 300.000, som ifølge Høreforeningen bruger høreapparater. Og ­mange af dem ligger og samler støv i en skuffe, kommer det tørt fra Kirsten. Det skyldes bl.a. for ringe i­nformation til dem, der skal bruge apparaterne, mener hun. For de er svære at vænne sig til og at vedligeholde. Og så er der vente­tiden, som ifølge Kirsten kan strække sig over et år. ”Hvis du er 70 eller 80 år, er det nemmere at blive ­hjemme og isolere sig, for man kan ikke følge med socialt, hvis man ikke kan høre. Derfor er ensomhed ofte en risiko for folk med høretab. Det har corona ikke gjort bedre,” siger hun.

Man lytter, når Kirsten taler om sit virke i Ældre Sagen – ikke kun fordi det kommer fra en velovervejet 90-årig, men også fordi hun virkelig har noget at have det i. Hun har nemlig været med siden 1991, hvor hun lagde ud med at trave rundt med sin lille hund på et lokalt travehold, for­ di hun som nytilflyttet efterlønner ikke kendte andre end dem på sin vej. Hun blev shanghajet til at undervise i blom­ sterbinding, og herefter gik det slag i slag over undervis­ ning i mad, motion og brug af internettet til at stå for rejser i næsten 20 år og en post som næstformand i bestyrelsen i 15 år. Og i mange af årene har hun også blandet sig på den ➤ APRIL 2022

19

➤ ældrepolitiske bane, bl.a. som ældre­ politisk repræsentant på l­­andsplan.

Blandt bedrifterne er Kirsten mest stolt af sammenlægningen af de dengang to mindre lokalafdelinger ­Fredensborg-Humlebæk og Karlebo, der som nogle af de første i landet ­fulgte stregerne for de nye storkom­ muner efter ­ kommunalreformen i 2007. ”Det har været en succes og en for­ del på alle måder. For det første fik vi lige pludselig en masse nye aktivite­ ter, som de to tidligere lokalforenin­ ger kunne bidrage med, og der har næsten aldrig været en idé, som ikke er blevet til noget. Og der kan næsten altid samles nok til et hold, når vi er så store.”

Antallet af medlemmer i Fredens­ borg er samtidig vokset fra 4.000 til 7.800 medlemmer. Det er ifølge ­Kirsten næsten 20 % af indbyggerne i kommunen, unge og gamle. ”Og så det helt forbløffende tal: 367 frivillige, hvoraf mange har mere end én kasket på.”

Gode råd,

når du taler med mennesker med høretab

Nemt at være populær Men Ældre Sagens generelle vokse­ værk har desværre ikke givet bedre plads til mennesker med funktions­ handicap som høretab, påpeger hun, så her fortsætter hendes mission: ”I begyndelsen var vi i Ældre Sagen meget optaget af, at vi skulle h ­ jælpe dem, der havde brug for besøgs­ venner, telefonkæder og alt muligt

Se på den, du taler til.

Stil dig, så lyset falder på dit ansigt.

Tal tydeligt og ikke for hurtigt.

Skjul ikke munden med hænderne eller andet.

Hav ikke noget i munden ved ­samtale.

Undgå baggrundsstøj.

Tal én ad gangen.

Gentag eventuelt, eller brug andre ord.

Lad være med at råbe.

”

Der kommer ikke ret mange, som ikke kan høre. Du kan ikke høre, når du sidder ved et bord med 20 ­mennesker. Dem, der trænger mest til at komme ud – de ­kommer ikke.

20

AKTIV FOR FRIVILLIGE

social-­humanitært. Men når jeg ser i programmerne for i dag, så er to tredjedele for de velfungerende. Det kan jeg også godt forstå, for her er det nemt at få succes, og i dag a­ rbejder Ældre Sagen jo også for, at det skal være positivt og givende for den ­enkelte at blive ældre. Men vi taber nogle.”

Hun nævner som eksempel spis sammen-arrangementer, som er ­populære. ”Der kommer ikke ret mange, som ikke kan høre. Det er for stort, og man ved ikke, om der er en mikrofon. Du kan ikke høre, når du sidder ved et bord med 20 mennesker. Dem, der trænger mest til at komme ud – de kommer ikke.”

For at gøre den slags mere spiseligt for sådan nogle som hende har lokal­ bestyrelsen investeret i et såkaldt mobilt mikroanlæg. Med det kan 36

personer få et lille anlæg i en snor om halsen, der sender lyden d ­ irekte ind i små høretelefoner i ørerne til ­glæde for både normalthørende og dem med hørenedsættelse. Men for det m ­ este samler det bare støv, hvis ikke ­Kirsten eller en af de andre fra gruppen for hjælp til hørehæmmede er med til ­arrangementet. ”Folk glem­ mer det og er måske også lidt bange for ­teknikken,” tænker Kirsten højt.

Hjælp med musklerne Hun så gerne, at Ældre Sagen med alle sine kræfter kom på banen og skubbede på for bedre forhold for ­ mennesker med nedsat hørelse. Hun og andre frivillige kan nemlig ikke rykke nok nedefra. Ventetiden på at få høreapparat skal ned, og ældre skal have mere og bedre oplysning om høre­apparater, og hvor vigtigt det er, at de hurtigt kommer i gang med

dem. Ellers er risikoen, at de bliver væk fra sociale sammenhænge og hermed bliver ensomme. ”Så meget man nu kan uden at b ­ live en sygdomsforening, for man skal også bruge den magt,” som hun siger.

Og selvom en forening med over 900.000 medlemmer er magtfuld, er det også blevet mere kompliceret at ”være en forening”, synes hun. ”Tidligere oplevede jeg en k­ æmpe entusiasme og vilje til at arbejde for organisationens sag. Men det er ­sværere at holde gejsten oppe, når man som frivillig kommer ind i noget, der er en etableret succes, som bare skal føres videre.”

Trods udviklingen fra pionerånd til supertanker holder Kirsten ­dampen oppe. ”Og så må du godt skrive, at ­Bjarne har gjort det godt, for det har han. Han har jo virkelig været mr. Ældre Sagen.” ■ APRIL 2022

21

KV21 VI RYKKEDE

Grib tre ildsjæles tilgang fra kommunalvalget og få presse.

Dagsordener kan man nemlig altid sætte.

Når du læser aviser, ser TV eller hører radio, sætter journalister tre forskellige typer af kilder i spil:

BENTES KLUMME:

EKSPERT KILDER

PARTS KILDER

ERFARINGS KILDER

Dem med faglig viden

Dem med holdninger

Historiens menneskelige ansigt

JOURNALISTER SKRIVER ARTIKLER, IKKE DEBATINDLÆG.

Læserbreve og kronikker kan være skrevet af alle kildetyper, altså ekspert-, parts- og erfaringskilder.

EKSPERT KILDER

PARTS KILDER

ERFARINGS KILDER

Hugo bliver almindeligvis brugt som partskilde, men han har også været case og ekspert.

Gerner er partskilde, altså en, der har en interesse i og holdninger til det, som journalistens artikel handler om. Gerner laver også debatindlæg.

Lissy er erfaringskilde og derved historiens menneskelige ansigt, også kaldet en case. Bente er partskilde.

Hugo og det uforudsete Når man har en mening om ældres mangel på selv­ bestemmelse og ringe ældrepleje og gerne vil have en ­bedre verden, er det oplagt at skrive et debatindlæg og ikke mindst a­ rrangere et vælgermøde. Så det ­brugte ­formanden i ­Favrskov, Hugo Strunge Frank, tiden på op til kommunalvalget. Og sommetider kaster det ­noget af sig, som ingen k­ unne have forudsagt – det gjorde det denne gang. TV 2 News bragte nemlig et direkte indslag fra vælgermødet krydret med korte ­interviews og et efterfølgende indslag fra ­studiet, hvor vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen deltog. ”Det er ikke altid til at sige, hvordan journalister får øje på én. Men sommetider fører det, man gør, noget uventet med sig,” siger Hugo.

Gerner og holdninger med pondus Når man er sikker på kursen, er det nemmere at slå i b ­ ordet. Det ved ­Gerner, der er lokalformand i R ­ udersdal. ”Formand for Ældre Sagen: Der skal ske noget nu.” Det var overskriften i en artikel, som Frederiksborg Amts Avis og sn.dk Nordsjælland ­ bragte kort inden kommunalvalget. I artiklen råber ­Gerner vagt i gevær. Han mener nemlig, at R ­ udersdal har brug for en hurtigt arbejdende taskforce, der straks ­fokuserer på problemerne med rekruttering og fasthold­else af med­arbejdere i ældreplejen.

Artiklen er bragt efter det vælger­møde, som lokal­ afdelingen stod bag. ”Vi fik artikler i lokalavisen både op til vælgermødet og bagefter. Vælgermødet kan være et godt sted for journalister at opdage emner, de efterfølgende kan skrive om. Og det er vi jo bare glade for,” siger Gerner.

Bente fik Lissy til at stille op Når man ved, at nogen har noget vigtigt at fortælle, skal man bruge det, mens andre lytter. Det ved Bente Nielsen, der er formand i Silkeborg. Så da omkring 100 personer deltog i et vælgermøde, som lokalafdelingen og Senior­ rådet havde arrangeret i forbindelse med kommunal­ valget, var Lissy Stork også med. Det havde Bente sørget for. Lissy mistede for et år siden sin mand, Erik, og hun havde noget på hjerte om den sidste tid – om s­ kiftende plejere og tre udskrivninger fra hospitalet, hvor Erik blev sendt hjem uden en ordentlig overgang til hjemme­ plejen. At Lissy ville dele sin historie, var på forhånd ­aftalt med en journalist fra Midtjyllands Avis, og Lissy var faktisk ­parat til både at fortælle om Eriks sidste tid til ­journalisten og til at stille spørgsmål til politikerne. ”Til et stormøde som det her spørger journalisterne altid, om der k­ ommer nogen, som gerne vil stå frem med deres ­historie,” siger Bente. Hun fandt derfor frem til Lissy.

Artiklen kom til at hedde ”Lissys møde med ældre­ plejen: Kaotisk hjemme­pleje til døende mand”. ­Således kom en artikel om et vælgermøde til at handle om ­Lissys ­oplevelser med ældreplejen, men den f­older også ti ­kandidaters bud på en bedre ældrepleje ud. Bente er også citeret i artiklen. ”Lissys historie passer fint med vores ønske om at ­levere historier fra hverdagen. Det gør det nemmere at tale for værdig ældrepleje,” siger Bente.

HVAD VIL DIN KOMMUNE BRUGE PÅ SVÆKKEDE ÆLDRE I ÅR? Sekretariatet kan hjælpe i den lokale ældrepolitiske indsats.

Skriv til Tina Hosbond, th@aeldresagen.dk, hvis I ønsker at se lokale tal. Hun er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling og kan også vejlede i brugen af dem.

22

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Bente Nielsen, formand i Silkeborg og ældrepolitisk frivillig

TEKST ANNEMETTE GRANT LARSEN

Politisk indsats nytter – og kræver tålmodighed!

Hvad driver dig i det politiske arbejde?

Mit ”brændstof ” er social retfærdighed. Jeg vil være med til at holde den gode tone og holde politikerne op på deres løfter. Og dem var der mange af op til kommunalvalget. Nu skal vi se, hvordan de omsættes, eller om løfterne er glemt.

Drivkraften vokser, når borgere og personale tager bladet fra munden. De ved, hvordan hverdagen er, og det sætter dagsordenen i vores ældrepolitiske arbejde i hele Silkeborg Kommune via Koordinationsudvalget. Vi oplever, at der kan være uendelig langt fra politiske visioner til den egent­ lige hverdag. Ja indimellem kan det opleves, som om det er to forskellige verdener.

Det ældrepolitiske arbejde handler både om at have det korte og det lange lys på. Vi skal også huske os selv og andre på, at vi ikke er et politisk udvalg, som kan træffe beslutnin­ ger. Det har vi byrådspolitikerne til. Men det, at vi er der og blander os, har betydning. Vi er den kritiske, konstruktive stemme. Om det altid opfattes sådan, hvis byrådspolitikerne blev spurgt om vores arbejde, tja, måske ikke. Men vores opgave er at få sat sagerne på den politiske dagsorden, få dem omtalt i pressen og fremme ældres forhold.

Hvad oplever du gør din ”facon” i det ældrepolitiske ­arbejde ”særlig”?

Det var der måske andre, som skulle svare på. Men jeg tror, det handler om hele tiden at følge med, følge op og finde alliancer. Og så skal man være ærlig og sige fra, hvis man ikke kan løfte en opgave.

Det sidste er ikke så svært, når vi som aktive i Ældre Sagen kan trække på faglig sparring og aktuelle udspil fra ­Ældre Sagen centralt. Sammen er vi et godt team.

Hvor ser du ældrepolitik om fem år?

Hvad kalder til den tid på politisk handling?

Uha, store spørgsmål. At kunne tiltrække og fastholde medarbejderne, så ældre ikke blot får ”en pakke af service”, men at de inddrages langt mere. At samarbejdet med fri­ villige styrkes for at nedbryde institutionsliv. Og at vi skal være med til, at ’det gode ældreliv’ starter, før man skal på ­plejehjem. Her er hele boligspørgsmålet vigtigt. Noget af det, der er gået godt, er, at der er kommet mere ro på, f­ ordi faste teams er blevet en del af hverdagen, og at folketings­ politikerne kender Ældre Sagen for kvalitet i vores ­arbejde.

Hvad der er brug for om fem år? At der kommer større mangfoldighed i tilbud til ældre, herunder også til ældre med andre nationaliteter. ■

APRIL 2022

23

at udvikle sig. Det er telefonvennen, der ringer – ikke på noget fast tidspunkt, men når hun har tid mellem ­arbejde og familie, og telefonvennens familie er b ­ levet Helges ekstrafamilie. Han f­ ølger med i sønnens studie­ rejse til USA og Hongkong og de andre børns liv i ­København.

I efteråret blev det tid til at mødes: ”Hun besøgte mig, da vi begge ­havde fået tredje stik.

Hun havde taget blomster og kage med, og vi h ­ yggede os meget, selvom det selvfølgelig var lidt s­pecielt at mødes, ­fordi vi har lært hinanden at kende gennem ­telefonen.”

Telefonvennen var anderledes, end hvad Helge havde­ forestillet sig – og så var de vidt forskellige.

Telefonvenner for livet Ældretelefonen: Da Helge fik en telefonven, fik han ikke bare et menneske i den anden ende af røret. Han fik også selvtillid.

Få en telefonven Ældretelefonen er lands­ dækkende, og alle lokal­ afdelinger kan henvise til den. Telefonvenner ringer sammen med jævne mellemrum. Indbyrdes beslutter telefonvennerne, hvor ofte og hvor længe de har lyst til at snakke sammen.

Hvis du kunne tænke dig at ringe op til en, der savner selskab, eller hvis du kender en, der mang­ ler en at tale med, så læs mere her: www.aeldresagen.dk/ aeldretelefonen

24

AKTIV FOR FRIVILLIGE

F

or tiden tænker Helge Petersen meget over fejringen af sin 90års fødselsdag. Den skal ­foregå på en af Randers’ restauranter til en frokost, hvor han har inviteret 16 mennesker. Havde man spurgt ham for et år siden, ville han ikke have overvejet, at dagen skulle markeres.

Men siden da har noget ændret sig: Helge har fået en telefonven.

Det var med en vis portion s­ kepsis, at han gennem Ældre Sagen gik med til at afprøve et telefonisk venskab via ældretelefonen. Efter et par for­ søg med besøgsvenner, hvor der bare ikke var et match, blev han i første omgang spurgt, om han selv ville være t­ elefonven. Det følte han sig for ­genert til, så for et år siden fik Helge en opringning, der siden ændrede mange ting i hans liv.

Fælles livsværdier Grundet svær lungesygdom har Helge været forsigtig under coronatiden, så da han fik sin første opringning, ­havde han været meget og længe alene.

TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM

Telefonven og indre vokseværk Hvor Helge er tilbageholden, er hun det modsatte. Det er kommet Helge til gavn. Fx har hun skaffet ham en lækker og dyr stol ved at ringe til en møbel­virksomhed for at høre, om de skulle have lyst til at donere en ­otiumstol til en lungesyg, ældre mand. Derefter satte hun og hendes mand sig bag rattet og hentede stolen i Aarhus, hvor direktøren for virksomheden leverede den stol, h­an havde fundet på lageret. Det var også ­hende, der kom på fejringen af Helges fødselsdag og talte ­restauranten til fornuft, da de ville have Helge til at ­betale for 20 personer og ikke 17, som de bliver.

Især for meget alenetid gjorde, at Helge begyndte at tvivle på sig selv, men ensomheden synes i dag over­ skygget – han vender tilbage til sin forestående fødsels­ dag og slår fast: ”Jeg har fået selvtillid!” Det gør uden tvivl en forskel, når vi er noget for hinanden. ■

”Det er anderledes at lære ­inanden at kende over telefonen. h Der er en stor aldersforskel på mig og min telefonven. Hun er i 5­ 0’erne, og jeg bliver snart 90. Men vi snakker ­virkelig godt sammen,” siger Helge.

I begyndelsen fortalte de lidt om sig selv: Helge om sin opvækst og sit arbejdsliv, og hans telefonven om sit job inden for ­ sundhedssektoren og om sin familie. Det blev hurtigt klart, at de passede godt sammen. ”Vi har de samme livsværdier, og vi er politisk på det samme hold. Det betyder meget,” forklarer Helge.

Hvad der startede som en ­almindelig samtale om løst og fast, udviklede sig stille og roligt til et ­ stærkt venskab. ”Hun er meget åben, og hun ­spørger direkte. Jeg har fortalt hende ting, jeg aldrig har fortalt til andre. Vi er blevet meget fortrolige,” siger han.

En ekstra familie Efter at de havde sporet sig ind på hinanden, fik telefonvenskabet lov ­ FOTO BYRD/SARAH CHRISTINE NØRGAARD

APRIL 2022

25

Selvom størstedelen af lokalforeningerne efterhånden er på Facebook, kan det stadig virke som lidt af en mundfuld at hoppe på mediet, der aldrig sover.

TEKST TEA SLETVED

FOTO BYRD/JENS NØRGAARD LARSEN

F

or Eva Jacobsen er det en daglig og hyggelig syssel at gå ind på Facebook og tjekke ud, hvad venner og bekendte har lagt op i ”dagbogen”, som hun kalder det sociale medie. Og samtidig kan hun holde øje med, hvordan verden ellers går sin gang hos Ældre Sagen, som hun også følger. Hun har været på Facebook siden 2008, og derfor var der heller ingen rysten på hånden, da hun for seks år siden foreslog bestyrelsen at oprette en side for ­lokalforeningen i Sønderborg-Sundeved: ”Jeg var sikker på, at vi kunne bruge den måde at få ­kontakt på og komme ud med vores ting på her i Ældre Sagen. Bestyrelsen stolede på mig, så jeg havde frie tøj­ ler til at gå i gang, og vi fik som nogle af de første en lokal ­Facebook-­side.”

I dag har Eva stadig titlen af Facebook-administrator ud over at være næstformand, og erfaringerne undervejs har været gode. Med det sociale medie kan foreningen nemlig ramme en bestemt målgruppe lynhurtigt med ­information, fx om nye arrangementer. Det hele ligger selvfølgelig også på hjemme­siden og kommer ud i nyhedsbreve, men der er ofte god respons og flere tilmeldinger via Facebook. ”Det har også lettet arbejdet en del for dem, som står for arrangementer. Før blev de jo kimet ned, men nu ser folk det på Facebook og går ind den vej,” fortæller Eva. Bestyrelsen skal bakke op Noget af det, der giver flest likes og kommentarer på ­Facebook, er, når Eva lægger billeder op fra arrangementer – billeder, som hun vel at mærke har fået lov til at poste, for det kræver den såkaldte GDPR-lovgivning. ”Folk elsker at se billeder af sig selv, og jeg kan følge med i, hvor mange der ser og deler opslag. Der er Facebook jo rigtig god med en masse værktøjer til at følge opslag og se, hvad der har succes, og hvor mange der klikker på de links, vi lægger op.”

Udfordringen hen ad vejen har været at få udbredt kend­ skabet til siden og få folk til at følge den. Det kræver ifølge Eva bestyrelsens opbakning, og så må man ellers også ud og prikke til alle vennerne og få dem til at gå ind og give et såkaldt like, så de kan følge med. ”Vi har besluttet, at vi ikke vil ’booste’ indhold ved at ­betale for, at det kommer bredere ud. Så jeg har holdt ­bestyrelsen i ørerne og lært dem, hvordan man skal gøre – det er noget af det første, nye bestyrelses­medlemmer får at vide,” fortæller Eva.

26

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Facebook sover aldrig Selvom mange af landets lokalforeninger er hoppet med på det sociale medie, kan det stadig virke som en ­overvældende opgave at give sig i kast med den konstant vågne kommunikationskanal. For skal man så selv produ­ cere enorme mængder af indhold og være klar til at besvare spørgsmål alle ugens dage?

Ingen af ovenstående bekymringer har dog givet pande­ rynker hos Eva i Sønderborg-Sundeved, og sådan ser det ­generelle billede faktisk også ud i lokalafdelingerne, ­lyder det fra kommunikationskonsulent og social ­media manager Jeanette H ­ ­edegaard, der som sekretariatets ­Facebook-ansvarlige har fingrene godt nede i den d ­ igitale pottemuld. Hun ­ ­ underviser desuden lokale Facebook-­ administratorer i at få det bedste ud af lokalafdelingernes sider. Her er hendes budskab, at noget af det vigtigste for at holde liv i en ­Facebook-side er relevant indhold og en god, stabil frekvens. ”Læg noget på siden to til tre gange om ugen. Mere ­behøves ikke. Og opdrag så dine følgere, så de ikke ­forventer svar en lørdag aften. Det kan man godt.”

Hun oplever, hvordan det for mange er en ­befriende ahaoplevelse, når de opdager, at de ikke behøver at ­sidde og lave alt selv, men kan finde og genbruge indhold, som er r­elevant for de lokale følgere, fx på Ældre Sagens ­hjemmeside. ”Bare lån og del relevant indhold andre steder fra, så længe du husker at vise, hvor det kommer fra. Skriv din egen lille tekst til det, og læg det så op på jeres Facebook-­ side, fx et opslag om nye pensionstakster,” foreslår Jeanette.

Lav din egen støttehær Et af hendes tips er desuden at gøre som Eva og få nogen til at hjælpe med, at indholdet får likes og bliver set af ­flere.

Sådan virker Facebooks algoritmer nemlig. Hvis det ser ud, som om dit indhold er noget, folk synes, er interessant og reagerer på, så bliver det belønnet ved at komme ud til end­ nu flere. ”Lav din egen lille støttehær. Sig: Jeg lægger noget op om det her arrangement på onsdag, og det kunne være fedt, hvis I ville give det et lille skulderklap med et like eller en kommentar.”

På den måde er den gode tone også slået an for samtalen på siden. ■

4 GODE TIPS TIL FACEBOOK

Få det bedste ud af Facebook – ligesom Eva

BOOST GIVER ALTID FLERE TILMELDTE

MÅL, HVAD DER VIRKER

Lone Ebbesen, Facebook-administrator, Middelfart

Eva Jacobsen, Facebook-administrator Sønderborg-Sundeved

Erfaring gør det nemmere: Efter 26 år i ­Ældre Sagen har jeg erfaring med, hvad der interesserer vores følgere. Derfor kan jeg nemt plukke af det, der fx kommer fra København.

Succes med at booste: Når vi booster arrangemen­ ter ved at betale for at komme ud til flere, når vi over 1.000 mennesker. Flere og flere melder sig til vores boos­tede arrangementer og klikker sig videre ind på vores hjemmeside, kan jeg se. På den måde får vi noget for pengene.

Bedste tip til Facebook-succes: At bruge ­Face­book til det, mediet er bedst til, dvs. lige at smide noget på, som kommer ud til folk med det samme. Det giver altid lige lidt flere tilmeldinger – især når man booster det.

BLIV GO’ MED GO’ TIPS TIL FACEBOOK

Del arbejdet: Jeg følger alligevel med inde på Ældre Sagens Facebook-side, og så deler jeg, hvis der er noget relevant herfra. Vores booking­administrator tager sig af opslag om arrangementer.

Forbered dig på shitstorm: På kurset hos ­Jeanette har jeg lært, hvordan man undgår, at ­noget eskalerer, og hvad man kan sige, hvis nogen brokker sig. Der handler det om at tale pænt.

Bedste tip til Facebook-succes: Bliv inspireret af andre afdelingers Facebook-sider. Hvad lægger de op af indhold, hvad ­skriver de, hvad giver likes og kommentarer? Kopiér, hvad du kan se, virker, og tilpas det, efterhånden som du finder ud af, hvad der er bedst hos jer.

Tip til administratoren: Brug de forskellige værk­ tøjer, og se, hvad der får opmærksomhed. Du kan fx downloade appen Business Suite til formålet. Den er rigtig god.

Jeanette Hedegaard, ansvar for sociale medier i Ældre Sagens sekretariat

Undgå døde links: Det er supergodt med links, men de skal virke! Hvis du linker til noget fra hjemme­­ siden, er det vigtigt, at webmaster ikke ændrer eller retter noget. Koordinér altid med ­webmaster.

Respons er vigtigt: Brug tid, især i starten, på at svare alle, der kommer med spørgsmål eller ­kommentarer. Hvis en skriver, at det var et godt kaffe­arrangement, så skriver du: Tak, Jens, vi glæder os til at se dig igen.

Hjælp hinanden: Bed om skulderklap til at få ­bygget siden op. Du kan fx foreslå hende, der er ansvarlig for besøgsvennerne, at I hjælper hinanden med at like og kommentere hinandens oplag. Spørg hos de forskellige aktiviteter, om du skal lægge ­WWbilleder op (husk at få tilladelse), og sig, hvornår du slår det op, så de kan gå ind og like.

Find og fisk indhold: Du behøver ikke at skabe alt selv. Lån gerne fra andre. Lav også et årshjul med mærkedage, og find så indhold, der passer til. Det kan være fra Spis Sammen, grundlovsdag, frivillig­ hedens dag osv. Genbrug næste år. Post jævnligt, og hav tålmodighed. Det kræver en jævn, stabil frekvens af indhold at bygge en side op. Du behøver ikke at lægge alle aktiviteter på og poste noget hver eneste dag, men lav evt. et system med fx to posts om ugen, og beslut, at I over en måned skal dele to posts om aktiviteter, to om kurser, to med billeder fra noget, vi har lavet, og to med nyt fra sekretariatet.

TAG PÅ KURSUS Anne Mette Riber, Facebook-­administrator, Østerbro Lokalforening

Vær to om jobbet: Leif Geertsen og jeg kan ­noget forskelligt og har det rigtig sjovt i sam­arbejdet. Leif er web­master for vores lokale hjemmeside, har kontakt til bestyrelsen og ved, når der fx er brug for at komme flere tilmeldte til en aktivitet. Og så er han bedre til at svare med det samme. Jeg var ved at brænde lidt ud i sommer, men så var Leif der til at fortsætte med at lægge noget op.

Brug siden og grupper forskelligt: Vores side er Ældre Sagen Østerbros talerør udadtil og her, vi lægger tekst op om aktiviteter, eller hvis der er noget fra sekretariatet. Vi har rigtig god erfaring med at få sidsteøjeblikstilmeldte til ­arrangementer her. Vi har også en debatgruppe, hvor alle kan dele inputs, eller hvad de nu vil. Desuden har vi ­Facebook-grupper til de forskellige hold. Den smiley, vi sender til hinan­ den her, hænger ved, når vi mødes.

Bedste tip til Facebook-succes: Jeg har været på to onlinekurser, og det har været virkelig godt. I det hele taget har vi trukket en del på sekretariatet i Snorresgade, især da vi startede for et år siden, og vi har altid fået hurtigt svar.

Tip til administratoren: Lad være med at tage det så højtideligt. De fejl, jeg har lavet, er dem, jeg har lært mest af.

APRIL 2022

27

7, 9, 13 – aldrig mere nedlukning...

Få Inges koordinator-tips til at gøre andre frivillige glade (og lidt om fastholdelse):

HOLD KONTAKTEN

og gør noget hyggeligt!

B

ørn i Vallensbæk er heldige, for de har godt 40 fri­ villige tanter. Inge Mauritzen har været ­koordinator for indsatsen i alle dens otte år, hvor de seneste desværre har været kendetegnet af coronaens op- og ­ned­lukninger. Men ligesom alle andre opgaver er Inge gået til denne med iver og optimisme. ”Jeg har løbende holdt kontakten med alle frivillige og involverede institutioner over mail. De frivillige tanter er både i børnehaver og i skoler, og sprogtanterne har med børn at gøre, der ikke har det så nemt med sprog, så jeg har i hvert fald skrevet ”God jul”, ”Nu håber jeg, vi kan åbne” og ”Det kunne vi så ikke alligevel” til ni daginstituti­ oner og tre skoler og så de 40 tanter,” fortæller hun.

Og stort set alle har svaret hver gang. Sommetider bare at beskeden er modtaget, andre gange at tanterne er ­savnet, eller at tanterne savner børnene.

Inge tøver lidt, når hun bruger ordet fastholdelse, men hun har undervejs været bange for, at nogle skulle miste lysten til at være med, selvom hun både ved, at tanterne er der, fordi de elsker at være sammen med børn, og at Inge på sin vis også er deres ”veninde”.

Mange koordinerende og ledende frivillige landet over har delt Inges bekymring, og måske kan nogle af dem ­bruge hendes konstruktive tilgang: ”Hold fast i for­ bindelserne med mails og telefon, og ses, så snart det kan lade sig gøre.”

Rart og ladsiggørligt Frygten for at miste opbakning fra frivillige går både på, at det har været bøvlet for dem at skulle sætte sig op til at komme i gang igen, og at frivillige flere gange har måttet slukke for optimismen igen. Og måske har nogle fået nye vaner og vil hellere være hjemme end være frivillige?

Så ud over at holde kontakten over mail har Inge også arrangeret tantegåture under nedlukningerne, og det var så hyggeligt, at hun vidste, at når det kunne lade sig gøre igen, så skulle folk samles.

”Vi skal mødes i maj og lave intet andet end at hygge og spise frokost. Det er vigtigt at gøre noget fysisk ­sammen.

Normalt mødes jeg med tanterne to gange om året til ­evalueringer, og det er også vigtigt. Fx har vi fundet ud af, at barnetaburetter er dårlige at sidde på for tanterne, og da børnehaverne fik det at vide, så var der jo fine, gode stole til rådighed. Men vi skal også mødes om andet, for vi har noget sammen. Når vi sidder og taler, så kan nogle pludselig få øje på hinanden og genkende hinanden fra gadebilledet, og det er jo rart. Og jeg vil så gerne holde på dem.”

Man kan fortælle Inge, at hun gør alt det rigtige, men hun kan ikke slippe frygten, og hun vil se tanterne ­fortsætte igen, før hun helt tror, at det er det, som kommer til at ske. Og det er, selvom ingen tanter er faldet fra på grund af andet end sygdom.

Tanterne er faktisk så vigtige, at Inge også planlægger, hvordan de kan fungere uden hende.

Mere end mig Selvom Inge finder det utænkeligt ikke at have både travlt og være udfordret, så har hun to på sidelinjen, som h ­ jælper i hendes koordinatorrolle: Jerry hjælper med skema­lægning, og Y ­ vonne følger med – hun bliver orienteret om stort set alt og er forresten også selv børnehavetante. ”Jeg er 78 år, og hun er 60. Hun er underdirektøren, og jeg direktøren. Det driller vi hinanden med, men det gør det hele tryggere, at jeg ikke står med alt selv. Der er på den måde nogle andre, som står lige bag ved mig. T ­ anterne skal kunne eksistere uden mig, og jeg vil gerne, at ­tanterne ved, at de er en del af noget, som er vigtigt, og som ­fortsætter, lige meget hvad der sker,” siger hun.

Men at nogle kan tage over, gør ikke Inge til en mindre central figur. Det vidner Inges ihærdige indsats om – hun holder fast i samarbejdet med skoler, børnehaver og frivil­ lige tanter, så børnene i Vallensbæk kan blive ved med at være heldige. ■

”

Tanterne skal kunne ­eksistere uden mig, og jeg vil gerne, at tanterne ved, at de er en del af noget, som er vigtigt.

28

AKTIV FOR FRIVILLIGE

TEKST EA ØRUM

FOTO BYRD/KASPER LØJTVED

APRIL 2022

29

· LANDET RUNDT · LANDET RUNDT ·

Husk at Danmark spiser sammen!

D

H

emenssymbolet, håndsrækningen, gør det mere trygt for demensramte at færdes i det ­offentlige rum. Ved at bære symbolet, kan alle se, at der kan være brug for hjælp. Det kræver ­selvfølgelig, at folk kender de to blå-grønne hænder, som mødes.

Demensugen 9. - 15. maj fokuserer derfor på ­udbredelse af demenssymbolet. Alle ­lokalafdelinger og især dem med demens­ansvarlige og demens­indsatser kan delta­ ge i demens­ugen, bl.a. ved at ­omdele ­materialer i lokal­ området til ­butikker og handlende.

ver april spiser hele Danmark sammen. På Ældre Sagens hjemmeside kan du se, hvor og hvornår lokalafdelingerne inviterer: aeldresagen.dk/spis-sammen.

Alle frivillige er velkomne, ligesom man kan tage nogle med, som ikke selv er så gode til at tage initiativ.

To nye webinarer:

Lokalafdelingerne kan bestille materialer via ­Frivilligshoppen.

Bliv (endnu) bedre til demensramte

LANDET RUNDT

·

LANDET RUNDT

Gør demenssymbolet til alles i maj

I

foråret sigter to eksperter efter at gøre det n ­ emmere for frivillige at være noget for demensramte. Ældre Sagen afholder webinarer med dem begge.

Du er velkommen!

11. april med Mette Søndergaard, ergoterapeut: Mette Søndergaard har mange års erfaring med at ­arbejde med mennesker med demens og kan på en saglig og humoristisk måde formidle sine ­budskaber.

Lyst til at lave mad med børn i sommerferien?

Hvad er demens, og kan vi forebygge det?

Så er Madskolerne noget for dig!

O

ver hele landet kan frivillige instruere børn i madlavning, sundhed og ernæring på en uges madskole. Det foregår i skolernes sommerferie, og det er vigtigere, at du kan lide at være sammen med børn, end at du er god til at lave mad.

Kom med online aeldresagen.dk/social-indsats

LANDET RUNDT

”Åh disse minder”

Læs mere og tilmeld dig på aeldresagen.dk/madskoler

M

APRIL 2022

·

LANDET RUNDT

·

LANDET RUNDT

·

LANDET RUNDT

· LANDET RUNDT

·

LANDET RUNDT

·

LANDET RUNDT

31

LANDET RUNDT

Tlf.: 51 33 56 47.

åske du kender ”Sangen har vinger”? Nu er efterfølgeren kommet til alle frivillige, der har med fx demensaktiviteter, møde­ steder, caféer og plejehjemsfrivillige at gøre. ”Åh disse minder” kan købes på www.aeldresagen.dk/webshop.

·

·

Katrine Sølyst Heinild fra Ældre Sagen kan også hjælpe dig videre.

LANDET RUNDT

LANDET RUNDT

·

·

NY sang- og dansebog

Mail: ksh@aeldresagen.dk

·

LANDET RUNDT

3. maj med Ellen Garde, hjerneforsker: Ellen Garde er en erfaren forsker såvel som i­ns­pirerende formid­ ler, der kan gøre det ­komplekse­konkret. God til at ­fortælle om demens og ­forebyggelse.

·

·

LANDET RUNDT

·

Demens og vigtige aktiviteter

LANDET RUNDT

LANDET RUNDT

LANDET RUNDT

·

AKTIV FOR FRIVILLIGE

·

LANDET RUNDT

30

· LANDET RUNDT

·

KJELD JØRGENSEN Gives for det ekstraordinære mangeårige virke i Ældre Sagens lokalafdeling Arden i mere end 19 år, både som aktivt medlem af bestyrelsen og senere som suppleant. For at beklæde mange frivillige poster, styre vaccination og arrangere bl.a. søndagscaféer. For at være en aktiv del af det lokale arbejde og en indsats helt ud over det sædvanlige.

LANDET RUNDT

LANDET RUNDT

NIELS HOTHER JACOBSEN Gives for sit helt ekstraordinære og mangeårige virke i Ældre Sagen Fredericia, først som bestyrelsesmedlem og siden 2016 som formand.

Niels har i hele sin formandsperiode arbejdet for at skabe bestyrelsesarbejde baseret på tillid, rummelighed og accept af forskelligheder, og han har formået at tegne Ældre Sagen på en positiv og konstruktiv måde. En indsats helt ud over det forventede.

·

·

HANS AAGE FREDERIKSEN Gives for det ekstraordinære mangeårige virke, bl.a. som kasserer i Ældre Sagens lokalafdeling Juelsminde. For at have fingeren på pulsen og styr på ansøgninger af midler, på pengene og på kassebeholdningen. For at være stålsat, målrettet og klar. Engageret, dedikeret og båret igennem med humor. En indsats helt ud over det sædvanlige.

LANDET RUNDT

LANDET RUNDT

BODIL SINDAL Gives for det ekstraordinære mangeårige virke i Ældre Sagens lokalafdeling Nyborg-Ullerslev.

Som en aktiv del af det lokale arbejde i 15 år, bl.a. som sekretær og som leder af IT-indsats og aktiv i bladredaktion. Har været en tryg havn med sit store overblik, sin akkuratesse og en indsats helt ud over det sædvanlige.

·

·

HANNE GROVE Gives for det ekstraordinære mangeårige virke i over 25 år som frivillig, bl.a. som redaktør af medlemsblad, som bestyrelsesmedlem og senere ­som formand plus kulturgruppeformand, distriktsformand for Kulturgruppen og ­yderligere som distriktssekretær. Tryghedsopkalder er også en vigtig rolle, som passes, således at alle kan føle sig trygge ved, at opgaven bliver løst. En indsats helt ud over det sædvanlige.

LANDET RUNDT

LANDET RUNDT

Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

·

·

ÆRESBEVIS

LANDET RUNDT

Læs mere om ledsagerordningen i Medlemsbladet på Rådgivningssiderne

Problemer med SYNET og vil mere UD? Ny ordning til mennesker over 67 år med nedsat syn giver op til syv timers ledsagelse om m ­ åneden.

Det er endda muligt at ­opspare ­timerne, og turen kan gå til ­alverdens ­aktiviteter.

Ledsagerord­ningen er ­et forsøg over fire år ­finansieret af ­finans­loven. Dorthe Bjerremand E ­ richsen, der er jurist i Ældre ­Sagen, fortæller, at hun arbejder for, at f­ orsøgsordningen bliver ­permanent: ”Ordningen gør det langt nemmere for blinde og svagtseende ­mennesker over 67 år at deltage i aktiviteter. Hermed en opfordring til frivillige om at bruge m ­ uligheden, som ca. ­­20-25.000 mennesker over hele landet vil kunne have glæde af.”

FLERE FRIVILLIGE SOM I KOLDING?

Man kan selv vælge sin ­ledsager, ligesom man kan få én stillet til rådighed.

Dansk Blindesamfund v­ isiterer til ordningen, og de kan ­kontaktes på tlf. 69 16 16 58 alle hverdage kl. 9.00-15.00.

LÆS MERE PÅ SIDE 4

AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | A P R I L 2 0 22