Ældre Sagen AKTIV november 2016

AKTIV F R I V I L L I G I Æ L D R E S A G E N | N O V E M B E R 2 016

PÅ TUR TILBAGE TIL UNGDOMMENS FESTER SIDE 12

TEMA: MOD FÆLLES MÅL SIDE 4

Mandehørm SIDE 14

NOVEMBER 2016

Forsiden: Christian Jensen, leder af Gymnastik for mænd Foto: Palle Bo Nielsen

Egon Olsen havde en plan

E

gon Olsens mål var høje, og detaljerne gennemtænkte, men alligevel endte det som bekendt altid galt. For det gør det, hvis ikke alle, der indgår i planen, har samme mål. Ældre Sagens mål for de næste fem år er også høje. Der er brug for os, og der er behov for, at vore planer ikke kuldsejler

undervejs. Og her spiller du en vigtig rolle.

Uanset hvilken frivillig kasket du bærer, er der brug for din indsats, hvis vi skal nå målet om, at alle skal kunne leve et langt og godt liv.

Derfor har vi gjort os stor umage for at blotlægge alle forhold, der vedrører Ældre Sagens samlede virke, såvel samfundsmæssigt som internt blandt medlemmer, frivillige og medarbejdere, i forbindelse med beskrivelsen af vores strategi for de kommende fem år.

Strategien skal dække hele Ældre Sagen, og vi har lagt stor vægt på at inddrage lokalbestyrelserne gennem inspirationscamp, spørgeskemaundersøgelse, formandsundersøgelse og debatter på distriktsmøder og dialogmøder forår og efterår.

Det har været spændende at deltage i og meget glædeligt, at så mange lokalbestyrelser og enkeltpersoner har involveret sig. Jeg håber, at det engagement vil medvirke til, at I ude i lokalbestyrelserne

vil udvikle jeres egen strategi for det kommende år. Det er slet ikke så svært, som mange forestiller sig.

En strategi er ikke noget fjernt og uforståeligt. Grundlæggende er en strategi at beskrive mål og nøgternt vurdere mulighederne for at nå dem. En god plan for fremtiden betyder, at man hurtigt kan justere, når der sker noget uventet, og det gør der altid, når man som os har med mennesker at gøre.

Det er vigtigt at understrege, at en lokalbestyrelses plan skal bygge på de lokale forhold og de lokale muligheder. Læs Ældre Sagens strategi igennem, og tag de opgaver ud, som I finder størst behov for at arbejde med i jeres område. Vurder, hvor meget I forventer at kunne gennemføre, og lav en plan for, hvordan I vil gribe opgaverne an.

Tak til alle, der har engageret sig i strategiarbejdet – I har grund til at være stolte af resultatet!

Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk

2

Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Oplag 18.900 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 6. januar 2017

INDHOLD 4

TEMA: MOD FÆLLES MÅL

17 UDSYN 18 LANDET RUNDT 22 Nye tilbud fra vågetjenesten

11 KRONIK 12 På bustur til ungdommens minder

24 Demenscafe: Det trygge fællesskab 26 Henny og Käte skubber ensomheden væk

14 Mændene får pulsen op til gymnastik

28 UDGIVELSER 29 Ingen skal føle sig utrygge i Nyborg 30 NAVNE

16 Du kan også være med i vores julekalender

31 KONTAKT I SEKRETARIATET 32 Nyt program hjælper tabletbrugere i gang

NOV EMBER 2016

3

TEMA Hvad tænker du, når jeg AF: Mia Nexø Gjelstrup

H

avevært, besøgsven, telefonstjerne og ældrepolitisk aktiv – det er blot nogle af de roller, I indtager som aktive i Ældre Sagen.

I Ældre Sagen arbejder vi sammen for at sikre gode liv – hele livet, men hvordan gør vi det, og hvad er egentlig et godt liv?

I sidste ende kan vi hver især kun svare for os selv, men vi kan arbejde sammen om, at flest muligt kan få muligheden for at leve deres udgave af det gode liv.

Fra sekretariatet lægges et politisk pres. I kommunerne er ældrepolitisk aktive med til at fastholde presset, mens socialhumanitære frivillige skaber livskvalitet igennem fællesskaber, aktiviteter og

besøg hos dem, der ellers ville være alene.

Uanset om du tager på besøg, passer den lokale hjemmeside eller følger med i din kommunes ældrepolitiske dagsorden, så er du en vigtig del af Ældre Sagen. Der er nemlig brug for både politiske aftryk, praktiske eksperter, nærvær og omsorg for at nå Ældre Sagens fælles mål om at skabe gode liv – hele livet.

VI SÆTTER KURS MOD VÆRDIGHED AF: Mia Nexø Gjelstrup

R

2015

2015

2015

Ældre Sagen, Dansk Sygeplejeråd og FOA danner sammen Værdighedsalliancen for at sikre værdighed i ældreplejen. Målet er at få skrevet værdighed ind i serviceloven.

Værdighedsalliancen inviterer til konference med viden og debat om værdighed på Christiansborg.

Samarbejdet fortsætter med løbende kontakt til nøglepersoner og politikere. Et af målene er at lave projektkommuner, hvor de ti værdighedskriterier skal sættes i spil.

Presset fra Værdighedsalliancen giver pote, og efter et år kommer værdighed på Finansloven i form af ”værdighedsmilliarden”, der fordeles mellem landets kommuner.

Alliancen opstiller 10 værdighedskriterier.

(JANUAR)

(SOMMEREN)

(OKTOBER)

➧

ickshawer og varme hænder er eksempler på, hvordan kommunerne har brugt den milliard, regeringen afsatte til mere velfærd til ældre i 2015.

Værdighedsmilliardens vej fra strategi til virkelighed viser, hvordan politik omsættes til handling og kommer ud i hverdagen på cykelstier og plejehjem. Undervejs har Ældre Sagen haft en finger med i spillet – både lokalt og nationalt, bag scenen og på sadlen. Her kan du se hvordan:

2014

DE 10 VÆRDIGHEDSKRITERIER

Værdighed handler om respekt og selvrespekt. Det er svært at lave en formel for en værdig ældrepleje, for det afhænger af, hvad vi hver især ønsker og har behov for. For at komme tættere på et fælles mål har Værdighedsalliancen optillet ti kriterier for en værdig ældrepleje.

4

siger strategi?

I dette tema tager vi fat i en af vejene mod målet, nemlig kampen for værdighed, og vi trækker tråde mellem det ældrepolitiske arbejde og de mange aktiviteter landet over. Vi starter i 2014, hvor Værdighedsalliancen satte kursen mod værdighed. Bagefter fortsætter vi ud i landet. Vi tager til Videbæk, hvor Ældre Sagen sætter politiske aftryk ved at invitere

til folkemøde og sætte politikerne ansigt til ansigt med kommunens ældre. Bagefter sejler vi til Fanø, hvor det politiske arbejde er mundet ud i både nyttehaver og et dialysecenter. Historierne viser, hvordan vejen sommetider kan være lang og snørklet, mens den andre gange kun går over på den anden side af gaden til rådhuset.

STRATEGI …

HVAD ER DET? I den danske ordbog er strategi beskrevet som ”overordnet, langsigtet planlægning, der især tager hensyn til ende­målet”.

2016

2016

2016

NU KOMMER I PÅ BANEN

Værdighedsalliancen når en milepæl, da sundheds- og ældreminister Sophie Løhde fremsætter et lovforslag om at skrive værdighedspolitikker ind i serviceloven. Ældre Sagen indsender høringssvar for at få mest mulig værdighed ind i loven og sikre, at kommunerne inddrager borgerne, når de skal lave deres værdighedspolitik.

Folketinget vedtager loven, der stiller krav om, at alle kommuner skal formulere en værdighedspolitik. Kommunerne har frem til 1. juli til at lave deres værdighedspolitik.

Undervejs inddrager de organisationer, eksperter og ældre for at høre, hvad en værdig ældrepleje er for dem.

Til Folkemødet på Bornholm skyder Ældre Sagen debatten i gang om, hvordan de gode intentioner i loven skal omsættes til værdigheden i ældres hverdag.

Du spiller en vigtig rolle for at værdighedspolitikken kommer ud at virke. Tag fat i politikerne og start dialogen eller vær politikernes øjne og ører og del dine oplevelser fra hverdagen. Læs hvordan i ”Værdighed i ældreplejen – kort guide til lokal indfly­delse”, som du kan bestille ved at skrive til Ole Peinow (op@aeldresagen.dk) eller Per Jacobi (pj@aeldresagen.dk).

(JANUAR)

(23. FEBRUAR)

(JUNI)

NOV EMBER 2016

5

TEMA

Folkemødet sætter politiske aftryk

De gode politiske intentioner blev testet, da Videbæk satte værdighed, demens og pårørende på dagsordenen til et folkemøde AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Tommy Kofoed, Dagbladet Ringkøbing-Skjern

H

vad er værdig ældrepleje? Det var et af spørgsmålene, da Ældre Sagens afdelinger i Ringkøbing-Skjern Kommune satte ældrepolitikken på dagsordenen til et folkemøde i Videbæk. Det er nemlig ikke nok at lave en værdighedspolitik. Den skal ud at virke, og mødet mellem folket og politikerne er et vigtigt skridt på vejen.

Det lokale aftryk

Mens Ældre Sagen centralt forsøger at påvirke den landspolitiske dagsorden, kan du som ældrepolitisk aktiv sætte aftryk på den politik, der bliver ført i kommunen. ”Det er samme mål, men udført på to forskellige måder,” fortæller Preben Staun, der både er med i landsbestyrelsen og formand for Ældre Sagen i Her-

6

ning. Til folkemødet holdt han et oplæg om værdighed.

For at sætte et godt aftryk på politikken er det vigtigt at følge med i, hvad der sker i kommunen. Både Preben Staun og Bent Møller Jensen, der er ældrepolitisk kontaktperson i koordinationsudvalget i Ringkøbing-Skjern, læser flittigt referater og dagsordener fra kommunen, så de har fingeren på den kommunalpolitiske puls. Det var også sådan, temaerne til folkemødet blev fundet: ”Jeg spurgte: Hvad er aktuelt nu? Det er værdighed, demens og pårørendepolitik,” fortæller Bent Møller Jensen.

For ham er folkemødet en af flere måder, han arbejder med at sætte et politisk aftryk på. For jo flere gange tingene bliver sagt, jo større sandsynlighed er der for, at politikerne husker dem, mener han.

STJÆL IDÉEN Du kan også bryde formen, så flere kommer til orde i debatten.

• Start med et kort oplæg fra nogen med viden – det kan være konsulenter fra Ældre Sagen, eksperter eller måske pårørende.

• Flyt debatten fra scenen til mindre grupper. Så er der tid til, at alle kan komme til orde.

• Lav en samtalemenu, som du lægger ved hvert bord, så deltagerne kommer godt i gang.

• Lav en fælles opsamling efter debatten, hvor hver gruppe præsenterer hovedpointerne fra deres diskussion.

Stor opbakning

Mødet har høstet stor ros fra både deltagerne og politikerne. Flere af politikerne har fortalt, at mødet kastede lys over flere pointer, som de ikke tidligere har været opmærksomme på. En af pointerne kom fra en pårørende til et menneske med demens, og allerede ugen efter var det et tema på et møde i Socialudvalget.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor stort et politisk aftryk folkemødet har givet, men der er skabt god kontakt til politikerne. Så der er skabt et spor, der kan trædes videre i, fortæller Preben Staun.

SAMTALEMENU Her er et udpluk af spørgsmålene til debatten om værdighed, som du kan bruge til inspiration: • Hvad er værdig ældrepleje?

• Følger kommunens værdigheds­ politik lovens intentioner?

• Hvilken hjælp kan ældre få som støtte til at kunne fungere i hver­ dagen, og kan den ældre få relevant hjælp, når der er behov for det?

• Er der ældre- og plejeboliger, der passer til den enkeltes behov – også ved funktionstab?

• Hvordan sikrer vi, at den ældre får varieret og ernæringsrigtig mad i rammer, der giver lyst til at spise?

Der var kaffe, kage og livlig debat til folkemødet i Videbæk Hallen.

Få opskriften på folkemødet

I Videbæk blev debatten rykket fra talerstolen til bordene, så deltagerne sad ansigt til ansigt med politikerne

kun er få, der får taletid. Med samtalerne omkring bordene fik alle 90 deltagere mulighed for at blive hørt.

3 oplæg, 5 spørgsmål og 1 resumé

AF: Mia Nexø Gjelstrup

N

ogle trives i store forsamlinger, mens andre klapper sammen som østers. I Videbæk var målet at få flest muligt med i debatten. Derfor legede de med formen og rykkede debatten fra den store forsamling ned omkring bordene. Her sad politikerne side om side med de ældre i kommunen, og derfor blev der lyttet ekstra opmærksomt. ”Det blev mere nærværende for de politikere, der var til stede, fordi de hver

især sad sammen med ældre borgere fra deres kommune, og jeg er overbevist om, at det, de hørte, vil påvirke deres beslutninger,” fortæller formand i Herning og medlem af landsbestyrelsen Preben Staun, der holdt oplæg om værdighedspolitik til folkemødet.

Bent Møller Jensen, der er ældrepolitisk kontakt i koordinationsudvalget i Ringkøbing-Skjern, fik ideen til mødet.

Han var træt af paneldebatter, hvor der

Mødet startede med kaffe og sang til at få stemmen i gang. Bagefter var der tre runder ud fra mødets tre temaer: værdighed, demens og pårørende. Hver runde startede med et oplæg, hvor oplægsholderen havde 15 minutter til at sætte scenen. Så blev debatten givet fri ved bordene.

Til hvert tema havde Bent Møller Jensen forberedt fem spørgsmål, der hjalp debatten i gang ved bordene. Efter sidste debatrunde fik politikerne til opgave at give et kort resume. På den måde sikrede arrangørerne, at politikerne lyttede undervejs.

NOV EMBER 2016

7

TEMA

Samarbejde

Bjarne Hastrup skrev en anbefaling af projektet, da der skulle søges penge.

Så det var naturligt, at han kom til Fanø, da centret blev indviet. Her står han sammen med Kirsten Poulsen.

gav stor sejr på den lille ø

Fem års indsats mundede i maj 2016 ud i en stor sejr på Fanø, da Ældre Sagen, Nyreforeningen og Fanø Kommune i fællesskab indviede øens nye dialysecenter AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Fanø Posten

S

ydens sol, familiebesøg eller ferie i det danske sommerland er for mange en nødvendig opladning inden efterårets rusk og vinterens kolde favntag. Men for nyresyge er det ikke en selvfølge at få et ferieafbræk fra hverdagen, og det ville Ældre Sagen på Fanø ændre på.

Ideen til dialysecentret kom en majdag i 2011, da sommeren stod for døren, og snakken faldt på ferie. For Poul Olsen, der var medlem af bestyrelsen for Ældre Sagen på Fanø, var nyrepatient. Han fortalte, at han kunne tage på krydstogter og få dialyse om bord og så få pengene tilbage, når han kom hjem, men han kunne ikke få feriedialyse i Danmark. Dengang var der nemlig kun ét feriecenter for dialysepatienter, og det lå i Skallerup i Nordjylland.

”Vi syntes, at det var forkert, at der var en gruppe mennesker, der ikke kunne holde ferie på lige vilkår med andre familier. Så vi så på hinanden og spurgte: Hvorfor har vi ikke et dialysecenter i Sundhedshuset på Fanø?” fortæller Kirsten Poulsen, der er formand for Ældre Sagen på Fanø.

Nyrerne er kroppens renseanlæg, men når man er nyresyg, bliver affaldsstofferne i kroppen. Så nyrepatienter er afhængige af at få renset blodet i en maskine, der tager over der, hvor nyrerne slap. Dialysen er derfor livsnødvendig også i feriemånederne, og uden dialyse er der ingen ferie.

Med godt samarbejde blev målet nået Første feriesæson er ved at gå på hæld i dialysecentret, der siger farvel til den sidste feriegæst i oktober, før det går i vin-

terhi. Vejen fra ideen i 2011 til det færdige dialysecenter i 2016 har været lang og snørklet, og undervejs har Fanø Kommune og Nyreforeningen været vigtige for at nå i mål. Samarbejdet viser, hvor langt man kan nå, når man trækker på gode kræfter. ”Havde vi ikke haft samarbejdet, kunne vi ikke have gjort det. Det har styrket os at vide, at vi havde nogen i ryggen, som vidste noget om dialyse og nyre­ patienternes situation, og at vi havde deres opbakning,” fortæller Kirsten Poulsen Fanø Kommune bakkede også op fra dag et, og kommunen har blandt andet hjulpet med at søge penge og udlejet et lokale i Sundhedshuset til dialysemaskinerne.

FRA IDÉ TIL DIALYSECENTER 2011 (MAJ)

Kirsten Poulsen og Poul Olsen mødes med Nyreforeningens direktør og Fanøs borgmester første gang, og de bliver mødt med opbakning.

8

20112015 Mange forsøg på at rejse en million kroner til at købe dialysemaskiner – men uden held.

2015

2016

2016

Nyreforeningen får kontakt til Wolfgang Förster, der har drevet flere private dialyse­ centre i Tyskland. Han vil gerne støtte projektet ved at lease to dialysemaskiner og ansætte sundhedspersonale.

Danmarks første private dialysecenter bliver indviet.

For første gang kan både danske og udenlandske nyre­ patienter modtage dialyse, mens de holder ferie på Fanø.

(EFTERÅRET)

(MAJ)

(SOMMEREN)

PULJE TIL INDSATS MOD ENSOMHED Sundhedsstyrelsen har afsat 30 millioner kroner til udviklingsprojekter, hvor hjemmeplejen i 10-15 kommuner i samarbejde med frivillige organisationer skal udvikle redskaber eller indsatser, der kan gøre det lettere for ensomme at deltage i aktivitets- og foreningslivet.

Puljen kan søges af en eller flere kommuner i samarbejde med frivillige organisationer.

Der er ansøgningsfrist den 29. november, men som Kirsten Poulsen demonstrerer i artiklen, så kan der være penge at hente, selvom man er ude i sidste øjeblik.

Læs mere om puljen her: sundhedsstyrelsen.dk/da/puljer-og-­ projekter/2016/ensomhed-blandt-­ aeldre-med-hjemmehjaelp

FIND MULIGHEDERNE I NYHEDSBREVET INTERNT Hver uge udsender Ældre Sagen nyhedsbrevet Internt. Alle frivillige har mulighed for at få Internt ved at sende en mail til Ole Peinow (op@aeldresagen.dk) eller Per Jacobi (pj@aeldresagen.dk).

Værdigheden

blomstrer i nyttehaven En god idé serveret på det rette tidspunkt og en portion handle­kraft kan få ting til at ske. På Fanø sikrede det en nyttehave for mennesker med demens.

AF: Mia Nexø Gjelstrup

I

foråret efterlyste Sundhedsstyrelsen ideer til projekter, der kan aflaste pårørende til personer med demens.

Nyheden kom til Fanø gennem nyhedsbrevet Internt, og det fik Ældre Sagens formand på øen, Kirsten Poulsen, til at tage forbi rådhuset. ”Man kan ikke forvente, at kommunen opfanger alting, for de ældre er jo kun en lille del af det, de skal tage sig af. Så jeg sikrede, at velfærdschefen havde set muligheden for at søge penge og havde tænkt sig at gøre noget ved det,” fortæller Kirsten Poulsen, der havde en idé om at lave en nyttehave, hvor demente kan være, mens de pårørende får en pause.

På rådhuset havde velfærdschefen læst om puljen og sendt informationen videre

til teamlederne i Sundhedshuset. Kirsten fulgte sporet og tog forbi Sundhedshuset.

Her havde de også set puljen, men endnu ikke fundet en idé til et godt projekt. Derfor vakte Kirstens forslag om en nyttehave begejstring.

Ideen bar frugt Med ideen på plads kunne de ansatte i Sundhedshuset lave alt papirarbejdet, og ansøgningen blev sendt om formiddagen den 27. maj, hvor ansøgningsfristen udløb klokken 12. I september fik de at vide, at de havde fået de 80.000 kroner, som de havde søgt. I begrundelsen lød det, at de fik pengene, fordi ideen var unik.

Kirsten fik ideen, fordi hun hørte om en mand med demens, der havde stor

glæde af at arbejde i haven.

Det var en hobby, han havde haft hele livet. Så for Kirsten er haven en måde at sikre et værdigt liv for mennesker med demens.

Nu er arbejdet i gang, for haven skal være klar til sommeren 2017. Så mens kommunen finder en grund til haven, er Ældre Sagen på Fanø i færd med at finde frivillige haveværter, der vil gøre de demente selskab i nyttehaven, mens de pårørende får et pusterum.

NOV EMBER 2016

9

TEMA

Det gode liv er SUNDT OG AKTIVT, så de padler sig til livsglæde i Guldborgsund.

Det gode liv skal leves SAMMEN MED ANDRE, som når Karisma Korets knap 100 sangere synger i takt.

Det gode liv bygger på NÆRVÆR, som når Ella Sørensen besøger Gudrun Eriksen og tager en snak over kaffen.

Det gode liv er SUNDT OG AKTIVT, som når Conny Ogareck samler bornholmere til Glad Motion.

Det gode liv skal GIVES VIDERE til næste generation, derfor styrker Ane Bobjerg Abdul og Furhans sprog.

NU kommer I på banen Kursen er sat mod gode liv – hele livet.

Du er vigtig, for at vi når i mål

Det gode liv er fyldt med SAMVÆR, som når hele Danmark spiser sammen.

AF: Mia Nexø Gjelstrup

S

trategien for 2017-2021 er på trapperne. I strategien er der fem delmål på vejen til at sikre gode liv – hele livet.

Delmålene er byggesten til det gode liv, og du kan selv vælge, hvor du vil lægge dine frivillige kræfter. Dit bidrag er vigtigt, uanset om du arbejder med ældrepolitik, arrangerer vandreture, er besøgsven eller noget helt fjerde. For som vi har set i temaet, kan vejen fra politik til hverdagen være lang, og der er brug for alle gode kræfter, for at vi når helt fra strategi til virkelighed.

10

De fem delmål Vi bidrager til et sundt og aktivt liv Vi skaber livskvalitet gennem samvær og nærvær og forebygger ensomhed.

Vi giver det videre og deler ud af livserfaring og ældrestyrke Vi sikrer stærk behandling, pleje og omsorg Vi sikrer et godt arbejdsliv og en tryg økonomi

KRONIK AF: Ole Kassow FOTO: Mikael Colville-Andersen

Med vind i håret

D

er er lige så mange grunde til at kaste sig ud i en frivillig indsats, som der er mennesker og gode sager i verden. For mit vedkommende var det tilfældighederne og lysten til at sætte smil på læben af mine ældre medborgere, der gjorde, at jeg opdagede det lille guldkorn, der blev til ”Cykling uden alder”. Jeg mente jo nok, at det var en tosset idé, da jeg for fire år siden lejede en rickshaw – sådan en, hvor passagererne sidder foran – og begyndte at tilbyde cykelture til mine ældre naboer på kvarterets plejehjem.

For mig har den frihed, jeg oplever på cyklen, altid stået for livskvalitet og glæde.

Lige fra min barndoms skolevej, udforskning af skov- og strandstier i weekenden til ikke mindst den daglige tur på arbejde gennem min by, København. Men når vi når en vis alder – ofte mellem 75 og 80 – holder vi op med at cykle, fordi vi ikke længere føler os sikre på vores syn, balance og på reaktionsevnen. Igennem de sidste fire år har jeg snakket med hundredvis af ældre mennesker verden over, der har fortalt mig, hvor meget de savner cyklens frihed. Savner de eventyr, der har fulgt med, når de har sat sig i sadlen og ladet cyklen vise vejen. Og savner duften af blomsterne, lyden af fuglene og følelsen af vinden i håret.

Min motivation var lysten til at give alt dette tilbage til de ældre mennesker, der ikke længere havde mobiliteten til at klare det selv. Og hvad jeg fandt, var meget mere.

Jeg opdagede snart, at det bedste ved turene var de historier, der blev udvekslet mellem mig og mine ældre passagerer, og de nye relationer og venskaber, der opstod. Jeg forstod, at glæden ved dette fællesskab på hjul

var gensidigt. Grænserne mellem giver og modtager udviskedes, og det var tydeligt, at vores ture havde nogle markante sundhedseffekter – både fysiske og mentale.

Siden er vi lykkedes med at skabe en landsdækkende forening med lokalafdelinger i 70 kommuner og næsten 4.000 frivillige cykelpiloter. I udlandet har de også fået lyst til vind i håret, og vi har nu 200 afdelinger i 28 lande verden over.

Jeg føler mig overbevist om, at denne vellykkede spredning skyldes et klart formål – en strategi vil nogen sige – som fænger og inspirerer. I ”Cykling uden alder” har vi fx bevidst arbejdet med historiefortællinger som omdrejningspunktet i alt, hvad vi foretager os, for vi ved, at historier både kan tænde passionen hos en frivillig, vække minderne hos et ældre menneske og stimulere lysten til engagement og samarbejde i en kommunal forvaltning, en fond eller en virksomhed.

Det svære er sådan set ikke at finde et godt formål. Udfordringen er at gøre vores drøm relevant for alle de mennesker, der hver dag kommer i kontakt med vores cykler. Som frivillig i ”Cykling uden alder” er man ikke bare et lille, ubetydeligt tandhjul i det store kommunale velfærdsmaskineri. I stedet arbejder vi fokuseret med, at frivillige piloter kan se sig selv som vigtige forandringsagenter. At de bliver i stand til at se sammenhængen mellem en cykeltur og et bedre og mere tillidsfuldt samfund.

Vi gør dem til medskabere og medborgerlige aktivister, og vi giver dem ambitionen om, at de med så simple værktøjer som glæde og generøsitet har magten til at skabe en bedre verden.

”Som frivillig i ”Cykling uden alder” er man ikke bare et lille, ubetydeligt tandhjul i det store kommunale velfærdsmaskineri.”

Ole Kassow, grundlægger af Cykling uden alder.

NOV EMBER 2016

11

SAMMEN MED

På bustur til

ungdommens

Humøret er højt hos Ingrid og Grethe, der glæder sig til en udflugt tilbage i tiden.

Jens Refeldt fortæller og bringer gode minder om dans,

Dans til langt hen på de lune sommernætter med flotte soldater til tidens toner. Minderne vælder frem, da en håndfuld beboere fra plejecenteret Lunden besøger 60’er-dansestedet Villa Nova nord for Rønne. Her deler de minder om en dejlig tid – og dét bringer smilene frem AF: Louise Skøtt Gadeberg FOTO: Justine Høeg

D

et hele begyndte egentlig med en trist slutning. Den meget afholdte og elskelige Julia gik bort i foråret 2015, men hun nåede at testamentere et beløb til glæde for beboerne på plejecenteret Lunden i Rønne på Bornholm. Til stor overraskelse for alle efter hendes død.

I dag betyder den donation dagligt stor glæde for alle hendes venner og naboer på Lunden: En stor bus, der kan have en

12

håndfuld ældre, kørestole, gangstativer og madpakker med ud i det blå.

Glæden er især stor, når turen går ud i det grønne for at gense ungdommens dansested i Nordskoven nord for Rønne: traktørstedet Villa Nova.

Stemningen er forventningsfuld og munter, da Grethe, Ingrid, Bent, Annalise og Lisbeth kører mod Nordskoven og Villa Nova en onsdag formiddag i juni. På vej gennem sommerlandet taler de om,

hvor de er født på øen, hvor de boede med deres familie, hvor der engang lå en manufakturhandler, og hvilken bager der havde det bedste brød – for 50 år siden.

Husker I den med …

Motorikken og tempoet er ikke det samme som dengang, men ungdommens fester og dans til langt hen på de lyse sommernætter er ikke glemt. Slet ikke, da beboerne fra Lunden møder Jens Reh-

Gamle fotos bringer minder frem om gode tider med fest og farver

minder flirt og lyse sommernætter frem.

Ingrid husker tydeligt de skønne aftener på Villa Nova.

BUSSEN JULIA ER EN GAVE feld, leder af Erindringscenter Bornholm, på Villa Nova. Han er mødt op med billeder og fortællinger om traktørstederne gennem tiden på Bornholm for at vække minder om melodier og gode tider til live. ”Kan I huske denne her melodi?” spørger Jens og nynner nogle af datidens toner. Ingrids øjne lyser op, hun smiler og nynner med.

Jens Rehfeld afslører, at han desværre ikke selv var gammel nok til at besøge dansesteder dengang, og Ingrid er på pletten med en munter kommentar: ”Så er du gået glip af noget,” siger hun og ligner en, der i dén grad husker de gode baller med levende musik og dans.

Jens Rehfeld fortæller om traktørstedets historie og om de mange orkestre, der har underholdt på stedet gennem tiden. Om

de mange soldater fra Almegårds Kaserne, der besøgte Villa Nova og var vældig populære blandt de bornholmske ”pibla”, som piger kaldes på bornholmsk. ”Jeg har været til bal på alle hoteller på Bornholm,” udbryder Grethe med et grin og afslører, at hun var en ørn på et dansegulv engang, selvom hun nu sidder i kørestol. Hun blev 82 i juli, og hun synes, det er dejligt at være tilbage på Villa Nova, hvor hun har været til mange fester i sin ungdom. Hun fortæller om sin afdøde mand Svend, der spillede klaver – bl.a. på Villa Nova.

Denne formiddag på Villa Nova er det tydeligt, hvor vigtig en gave Julia gav til Lunden, da hun skrev sit testamente.

Intet slår en tur med vennerne tilbage til ungdommens minder.

• Bussen, som transporterede de ældre ud i skoven, har de fået af Julia, som gik bort i foråret. Hun boede selv på plejecenteret Lunden.

• Lundens venner – en gruppe ”unge” pensionister – står på hovedet for at arrangere hyggelige oplevelser for stedets beboere.

• Bussen køres dagligt af frivillige chauffører, der ikke er bange for at hjælpe til med alt det praktiske, deltage i hyggen og alt derimellem.

• Bilen og chaufførerne er dækket af kommunens forsikring. Skulle der ske noget på turene, så er det deltagernes egne forsikringer, der dækker.

NOV EMBER 2016

13

MOTION

Mændene får pulsen op til gymnastik Hver onsdag mødes en flok friske mænd til gymnastik på Kraghave Gl. Skole ved Nykøbing Falster AF: Bente Schmidt FOTO: Palle Bo Nielsen

E

n stor undersøgelse af danskernes sports- og motionsvaner viser, at vi dyrker mindre motion i dag end tidligere. Det gælder alle aldersgrupper undtagen kvinder +60 år og opefter, der modsat resten af befolkningen er blevet flittigere.

En flok mænd fra Nykøbing gør, hvad de kan, for at ændre på den kedelige tendens, at mænd dyrker mindre motion nu

14

end før. Siden 2013 har de sat hinanden stævne i en gymnastiksal i Nykøbing Falster. Her får de sved på panden, stærkere muskler og bedre balance.

Det aflyste hold er blevet en succes

Instruktøren på holdet Gymnastik for mænd hedder Christian Jensen. Egentlig ville han bare deltage som gymnast, men da han ringede for at melde sig til, fik han

beskeden, at holdet var blevet aflyst, fordi der manglede en instruktør. ”Jeg har gået til gymnastik, siden jeg var 10 år, og tænkte, at det ikke ville være umuligt at lede en flok modne herrer en gang om ugen. Så jeg meldte mig som frivillig, kom på instruktørkursus, og så var vi i gang,” fortæller Christian Jensen.

Den første sæson var der 10 tilmeldte og ofte kun 6-10 deltagere ad gangen.

Bedre kondition, stærkere muskler og gode grin er opskriften på succes, når mændene mødes til gymnastik.

FÆRRE MÆND DYRKER SPORT OG MOTION Idrættens Analyseinstitut har sat danskernes motions- og sportsvaner under lup i en omfattende national undersøgelse.

I den kan man blandt andet læse, at hvor det er mændene, der dyrker mest sport og motion i de yngre aldersgrupper, så vender tendensen for de ældre. Her er det kvinderne, der er flittigst til at trække i sportstøjet. ”Det er bekymrende, at andelen af ældre mænd, der dyrker sport eller motion, falder. Mændene følger en generel tendens i samfundet – nemlig at færre dyrker sport og motion. Med de nye tal fra Idrættens Analyseinstitut bør vi i Ældre Sagen arbejde for at få et større og mere varieret udbud af motionstilbud til mændene, så flere mænd får lyst til at røre sig. Det kan for eksempel være gymnastikhold kun for mænd – som de friske mænd, vi har mødt i Nykøbing Falster,” siger sundheds- og idrætskonsulent i Ældre Sagen Karin Schultz.

Som nævnt er andelen af mennesker, der dyrker sport og motion, faldet i alle aldersgrupper, undtagen for 60-69-årige kvinder og kvinder +70 år. Her bliver der flere og flere aktive. I Ældre Sagen er vi gode til at få fat i kvinderne med de aktiviteter, vi tilbyder.

Heldigvis troede motionskoordinatoren Kirsten Skovlund og formand John Hansen så meget på holdet, at de valgte at lade det fortsætte. I dag er der godt 30 tilmeldte. Af dem er 10 gengangere fra første sæson. ”Det ville knibe med pladsen i salen, hvis alle kom til træning, men det gør de aldrig. Nogle tror ikke, at de kan gøre gymnastik, når de er forkølede, an-

dre skal passe børnebørn, og nogle er så frække at rejse sydpå,” siger Christian Jensen og griner.

Alle kan være med

Den ældste mand er 78 år, og gennemsnitsalderen er omkring 67 år. De kommer med vidt forskellige forudsætninger.

Nogle har dyrket gymnastik før – for andre er det nyt. Nogle har luft til at løbe mange omgange i salen. Andre går i deres eget tempo, men alle kan være med.

Kan man ikke holde planken tiden ud, stopper man bare – selvom man risikerer at få en sjov bemærkning med på vejen. Øvelserne er krævende, men mulige at tilpasse til diverse skavanker. ”De sidste maveøvelser er altså de værste,” siger en træt deltager og puster tungt. Svaret falder prompte fra en anden: ”Så begynd da med de sidste først!”

Mændene ville næppe få mange point for elegance, hvis holdet stillede op i en konkurrence, men til gengæld ville de score højt på koncentration og morsom-

me bemærkninger. Fællesskabet er nemlig (næsten) lige så vigtigt som motionen. ”Vi har øldag den sidste træningsdag i hver måned. Normalt træner vi halvanden time, men på øldagene sløjfer vi den sidste halve time og nyder i stedet en velfortjent øl og hinandens selskab. Jeg tror, at det betyder meget for sammenholdet.

Vi kommer for at få motion og for at være sammen med de andre,” siger Christian Jensen. Og noget tyder på, at han har ret.

I alt fald kommer den første gymnast en halv time før start, og langsomt kommer resten af holdet dryssende. De er i god tid, så de også kan nå at få talt sammen.

NOV EMBER 2016

15

Du kan også være med vores

JULEKALENDER Få masser af gode råd, viden og rådgivning, når du deltager i Ældre Sagens julekalender.

Du kan også vinde præmier for mere end 35.000 kr.

Hovedpræmien er et rejse­ gavekort på 10.000 kr.

Du finder jule­kalenderen på hjemmesiden: aeldresagen.dk/ julekalender

HVORDAN STAVER

MAN TIL?

M

ange bliver i tvivl, når de skal stave til Ældre Sagen: Er det et eller to ord? Er det store begyndelsesbogstaver, eller skal sagen staves med småt? Kært barn har mange navne, og vi har set Ældre Sagens stavet på mange måder.

Her er nogle eksempler: • Ældresagen • ældresagen • ældresag • Ældre Sagen • Ældre sagen • ældre sagen • Ældre Sag Hvordan staves det så korrekt?

Det staves Ældre Sagen.

Er det ikke en fejl? Det skal da være i ét ord Det hører vi tit, så i 2012 spurgte vi Dansk Sprognævn, som forklarer det sådan: Den måde, Ældre Sagen er skrevet på i to ord og med store begyndelsesbogstaver, markerer, at det er et navn. Når det er et navn, må man gerne stave det i to ord.

16

UDSYN AF: Bente Schmidt FOTO: Jamie McVicar

CYKLING UDEN ALDER CYKLER OGSÅ I UDLANDET Alda Johnson på 86 og Louise Mattson på 93 år bor på plejehjem i Canmore, Alberta i Canada. Da de to kvinder skulle på deres første tur med ”Cykling uden alder”, vidste de præcis, hvor slutdestinationen skulle være. De ville til floden.

Billedet er taget på deres første cykeltur, hvor de nyder det fantastiske landskab, solen og den friske bjergluft.

Nu tager de turen hver uge, for de kan lide den friske luft, og der er altid liv langs floden, som er et yndet udflugtsmål for familier, mennesker, der lufter deres hunde, og andre cyklister. ”Cykling uden alder” blev startet i Danmark af Ole Kassow. Han mener, at alle har ret til vind i håret. I dag findes ”Cykling uden alder” i 28 lande verden over fra Guatemala til Singapore og fra Norge til New Zealand – og altså også i Canada.

NOV EMBER 2016

17

LANDET RUNDT AF: Sandra Isabella Siig Larsen og Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Privat

Ældre Sagen har næsten 64.000 aktiviteter om året – her er nogle af dem HERLEV:

Over asfalten med 70 km/t.

H

op i sikkerhedsudstyret, regulér sædet, tilpas pedalerne, på med hjelmen, og tryk på speederen. Sådan starter de færreste morgenrutiner, men hver anden mandag formiddag trodser 10-12 køreglade kvinder og mænd rutinerne og starter ugen med fuld fart på Københavns gokartbaner. ”Siden jeg var helt ung, har jeg været bidt af motorsport,” fortæller Leo Andersen, der for omtrent 20 år siden tog kontakt til gokartbanen i Rødovre og arrangerede, at han og skole­ kammeraten kunne komme ud at race. I dag kan alle Ældre Sagens medlemmer – både grønne og garvede – kontakte Leo

18

Andersen og blive tilføjet til den mailliste, som hver anden uge bliver sendt ud med invitation til 30-40 minutters race på gokartbanerne i Rødovre, Ballerup, Herlev og Kastrup. ”Vi kører oftest i el-gokarts på indendørsbanen i Herlev, hvor vi kan være 12 ad gangen,” fortæller Leo Andersen og tilføjer, at ­cirka halvdelen af de 12 deltagere efterhånden er rutinerede gokartkørere, der trækker i hjelmen, hver gang muligheden byder sig. ”Vi kører 60-70 km/t. og kan konkurrere med rigtige racerkørere, men kører vi med nybegyndere, sørger vi for at give dem en oplevelse, der giver blod på tanden. Vi sætter farten ned, så de kan få en fornemmelse af, hvordan det er at køre om kap, og lægger os ved siden af dem i svingene, så de kan mærke suset i maven,” fortæller Leo og tilføjer, at racerbiler ikke er legetøj, selvom det kan føles sådan, når man suser to centimeter over asfalten.

Alle nybegyndere får grundig introduktion til gokarten, til banen og til gokartkørsel. ”Du kan ikke holde speederen i bund hele banen. Det er vigtigt at sætte farten ned i svingene for ikke at ende i betonvæggen,” slutter Leo Andersen, der selv mødte betonvæggen sidste år og derfor i øjeblikket må dyrke sin hobby fra sidelinjen.

Det koster 250 kroner pr. gang at deltage, hvis man er medlem af Ældre Sagen, og pladserne bliver fyldt efter først til mølle.

ODENSE:

Yoga forener krop og sind H ver uge er der hatha yoga i Odense, og det har været så populært, at flere er på venteliste. Hatha yoga består af klassiske yogastillinger, og i løbet af halvanden time kommer de 21 deltagere hele kroppen rundt, og det giver varmen. ”Vi laver mange øvelser, og vi ligger ikke så meget stille. Det har noget med gruppen at gøre, og så er yoga blevet mere aktivt end tidligere. I gamle dage var opfattelsen af yoga, at man kom med et lys i hånden og en måtte under armen,” siger yogalæreren Karin Vennekilde. Sådan er det bestemt ikke mere, og hver onsdag guider Karin Vennekilde holdet gennem åndedrætsøvelser og styrkeøvelser inden en velfortjent afspænding.

Karin Vennekilde blev uddannet som yogalærer i 1987. Hun lagde undervisningen på hylden, da hun fyldte 60, men i star-

ten af året besluttede hun sig for at begynde igen, selvom hun i mellem­tiden er blevet 71 år. Alder er nemlig ingen hindring i yoga, for øvelserne tilpasses den enkelte, og Karin Vennekilde hjælper hele holdet med de forskellige stillinger. ”Min fornemmeste opgave som yogalærer er at tilpasse øvelserne, så alle kan være med,” siger Karin Vennekilde. Til timen bruger de hjælpemidler som puder og livremme til at komme godt ind i stillingerne. Et foldet tæppe eller en pude kan for eksempel løfte bagdelen i de siddende stillinger, så rygsøjlen får plads til at blive rank som perler på stribe. Sommetider er der også parøvelser, hvor deltagerne giver hinanden en hånd med balancen, for så giver de lige en tand ekstra, f­ ortæller K ­ arin ­Vennekilde.

SÆBY:

Stav + bold – is = floorball M andag den 24. oktober trak 10 morgenfriske mænd og kvinder i træningstøjet og mødte op til Ældre Sagens nye sportsdisciplin i Sæby Fritidscenter. Efter en kort introduktion til spillereglerne greb de deres stave og skød gang i årets første omgang floorball. ”Floorball er i familie med hockey og ishockey, men floorball foregår hverken udenfor eller på is,” forklarer Bo Baake. Floorball spilles tværtimod indendørs i en gymnastikhal, hvor man sætter bander op, som afgrænser banen og sikrer, at bolden ikke triller for langt væk. ”Ligesom ved hockey er vi udstyret med en stav og delt på to hold, og så går det ellers bare ud på at forsvare vores eget mål og

forsøge at få den lille plastikbold med huller ind i modstandernes mål på den modsatte banehalvdel,” forklarer Bo Baake.

At ramme modstandernes mål er imidlertid ikke den eneste regel i floorball. Bolden må ikke spilles over knæhøjde, staven må ikke løftes over hoftehøjde, og den må heller ikke bruges til at slå og spænde ben med. ”Det lyder måske lidt voldsomt, og i kampens hede kan vi også godt møve lidt, som min kone siger. Derfor er spillereglerne gode at have,” påpeger Bo Baake og understreger, at floorball er en kontaktsport, som får pulsen op og giver sved på panden.

Samtidig kræver sporten teknik og sammenspil.

Første gang spillede holdet en time, men Bo Baake håber, at holdet med tiden får omkring 14 deltagere, så de kan spille i to timer og slutte af med en turnering, hvor de kårer dagens vinderhold. Ældre Sagen har nemlig mulighed for at bruge hallen i to timer, og Bo Baake har en aftale med den lokale floorballklub, som gerne låner deres udstyr ud, så floorballholdet ikke kommer til at mangle grej. ”Floorball er en alletiders måde at få motion på, og det holder os unge. Floorball giver også anledning til en masse snak, så det er en god måde at møde nye mennesker på,” siger Bo Baake, der gerne fortsætter snakken i hallens cafeteria, hvis der er stemning for det.

NOV EMBER 2016

19

LANDET RUNDT

VORDINGBORG:

”L

igesom vi skal motionere vores krop, skal vi også huske at lave hjernegymnastik,” fortæller Lene Carlsen, som er vært for it-cafeerne på plejecenter Skovbo i Lange­bæk og plejecenter Solhøj i Mern.

Hver fredag inviterer Lene Carlsen plejecentrenes beboere og beboere i nærliggende ældreboliger til to timers undervisning i tablets. ”Tablets har et hav af funktioner. Vi udforsker dem lidt efter lidt. Nogle lægger kabale, andre løser krydsogtværs eller udforsker deres gamle hjemstavn på Google Earth. Flere udfordrer også sig selv på hjemmesiden www.hjerneloungen.dk, hvor de kan spille huske- og regnespil, gå på farvejagt og lave kludderord. Vi skal også lære at skype med hinanden og lave billedkavalkader med gamle fotos fra rejser og hyggestunder med venner og familie,” fortæller Lene Carlsen, som foretrækker at kalde cafeen for it-underholdning i stedet for it-undervisning. Cafeen skal nemlig føles mere som hygge end som skole. ”Når jeg kan se på gæsterne, at de har brug for en pause, tager vi den kaffe og kage, som plejecentrene stiller frem til os. Så hyggesnakker vi, indtil vi har mod på at kaste os over tabletten igen,” forklarer Lene Carlsen.

20

Motion for de små grå Hun håber, at it-cafeen kan give gæsterne en god stund, gøre dem glade og give dem selvværd. For som hun påpeger, så er det godt gået at kunne bruge en tablet ligesom sine børnebørn.

Indtil videre gæster 12 beboere it-cafeerne på Solhøj og Skovbo, men it-cafeerne er også et helt nyt koncept i området omkring Vordingborg. Det var Lene Carlsen, som på et kursus om it på plejecentre fik ideen. ”Det ligger jo lige til højrebenet,” fortæller Lene Carlsen, som straks efter kurset kontaktede Solhøj og Skovbo, der begge udtrykte stor begejstring for ideen om at huse en it-café.

Derfor gik Lene Carlsen straks i gang med at søge finansielle midler til at købe

tablets for, og kort tid efter kunne hun veksle 25.000 kroner til fem tablets. Med lokaler og udstyr i hus manglede it-cafeen kun sine gæster. ”For at gøre opmærksom på det nye koncept lavede jeg en flyer. Plejepersonalet hjalp med at dele dem ud på plejecentret, og på gammeldags manér stemte jeg dørklokker og delte flyers ud til beboerne i ældreboligerne omkring plejecentret,” fortæller Lene.

Hun håber, at it-cafeen med tiden bliver et tværfagligt samarbejde mellem it-frivillige og besøgsvenner. ”Besøgsvennerne kan for eksempel tage en tablet med til deres besøgsværter og give dem blod på tanden til at komme ned i cafeen,” slutter Lene Carlsen.

”Som tilflytter har det givet mig utroligt meget. Jeg sidder aldrig alene om søndagen længere.”

ESBJERG:

Elise Kjær, frivillig vært i Singlegruppen i Esbjerg.

Slut med at sidde alene om søndagen ”F ørste gang var det kun mig, der mødte op. Jeg sad alene på Hotel Britannia og drak en kop kaffe for mig selv,” fortæller Elise Kjær. I dag kan hun glæde sig over, at hun gennem de sidste fem år har været værtinde for over 500 forskellige gæster. Hver gang Hotel Britannia huser Ældre Sagens singlegruppe og forener singler over varm kaffe, lækker brunch og fin middag, kan Elise Kjær nemlig byde velkommen til mellem 3 og 15 mænd og kvinder.

Selvom navnet måske kan give associationer til dating, så har singlegruppen intet at gøre med at møde nye partnere.

Singlegruppen er derimod et spisearrangement for dem, der er blevet alene og godt kunne tænke sig at komme lidt ud om søndagen eller dele årets traditioner med andre. ”Først og fremmest er konceptet bag singlegruppen at hygge sig over lidt mad og drikke. Men jeg kalder det mit sociale fitnesscenter. For i single­gruppen handler det om at lære nye mennesker at kende og skabe relationer,” forklarer Elise Kjær, der startede singlegruppen, da hun flyttede til Esbjerg og syntes, at hendes søndage føltes lidt lange, når hun gik derhjemme alene.

Efter et halvt år besluttede hun sig for, at hun ikke længere ville tilbringe sine søndage alene. Hun tog til et møde i Ældre Sagen og spurgte, om der var ­nogen, der kunne tænke sig at spise brunch med hende. 20 personer rakte hånden i vejret, og Elise Kjær aftalte straks med Hotel Britannia, at de kunne holde deres søndags­ brunch der. De, der havde lyst til at deltage, kunne blot tilmelde sig og betale via hotellets reception. Det var dog først, efter at arrangementet kom i aviserne,

at det for alvor fik succes. ”Hele 46 nysgerrige mænd og kvinder mødte op efter at have læst avisen, og vi ser stadig nye ansigter hver gang,” fortæller Elise Kjær. ”Som tilflytter har det givet mig utroligt meget. Jeg sidder aldrig for mig selv om søndagen længere. Jeg har fået råd om, hvilken tandlæge og fysioterapeut jeg skulle vælge. Men vigtigst af alt har jeg nu altid nogen at hilse på, når jeg går gennem Esbjergs gader,” fortæller Elise Kjær og under­streger, at det er meget forskelligt, hvordan gæsterne bruger singlegruppen. Nogle singler kommer kun én gang, mens andre møder op hver gang, eller når det passer ind i deres kalender.

Flere har også brugt singlegruppen til at finde nogen, de kunne gå til andre aktivi-

teter sammen med eller rejse sammen med. Der er rig mulighed for at finde nogen, man har noget tilfælles med, for singlegruppen gæstes af mange forskellige typer med mange forskellige interesser og baggrunde. ”For mig har det været en øjenåbner at være vært for singlegruppen. Jeg har mødt mange forskellige personligheder og snakket med typer, jeg normalt ikke ville snakke med. Jeg har også fundet nære venner. Fælles for os alle er, at vi er sammen om singlegruppen. Selvom de andre gæster påskønner mig for min indsats, så ville singlegruppen jo ikke være det samme uden dem.

Så ville det jo bare være mig, der sad alene på Hotel Britannia og drak kaffe,” slutter Elise Kjær.

NOV EMBER 2016

21

VÅGETJENESTE

NYE TILBUD

fra vågetjenesten Vågetjenesten i Fredensborg har et par år på bagen og har efterhånden samlet gode erfaringer, som de nu vil bruge på nye måder

AF: Bente Schmidt FOTO: Sofia Busk

”D

u er aldrig tættere på livet, end når du sidder hos en døende.” Ordene kommer fra Elin Garde, der er en af 16 vågere i Fredensborg og initiativtager til lokalafdelingens vågetjeneste. Den startede i 2014, og citatet ovenfor er blot en af de erfaringer, vågerne i Fredensborg har gjort sig, i årene der er gået. ”Som våger kommer man tæt på den døende og de pårørende, og ofte deler man et meget privat øjeblik, der giver ydmyghed over for livet,” fortæller Elin Garde.

Siden november sidste år har vågetjenesten i Fredensborg haft 17 vågninger hos mennesker i beskyttede boliger, i private hjem og på plejecentre, og de oplever, at de er en stor hjælp for både den dødende og de pårørende, der har brug for aflastning. Også plejepersonalet sætter pris på deres tilstedeværelse. Selvom vågerne ikke udfører plejeopgaver, så giver de personalet ro til deres opgaver, fordi de ved, at der er nogen hos den døende. Nogen, der giver besked, hvis der er brug for hjælp og pleje.

Hjælp til at leve med døden i vente

Nu er vågerne klar til at bruge de erfaringer, de har fået, til nye tjenester og give støtte og nærvær til syge og pårørende på et tidligere tidspunkt end ved livets afslutning. Det kan fx være et menneske med en uhelbredelig sygdom. Måske har vedkommende brug for nogen at tale med, allerede når han eller hun får sin

22

diagnose, for det kan være tungt at leve med bevidstheden om, at døden ikke er langt væk. ”Vi er ikke psykologer, og vi giver ikke råd og vejledning, ligesom vi ikke taler om tro eller overbevisning, med mindre den syge eller pårørende selv bringer det på bane. Vi er bare mennesker med to ører, der lytter og trøster, og vi er neutrale. Det kan være både den syge og de pårørende, der har brug for en snak, og så lægger vi gerne ører til,” forklarer Jan Ingemann, der er med i vågetjenesten.

Døden er et tabu

Gruppen af vågere har lært, at døden er et tabu for mange mennesker, og at det kan være svært at tale om sin sorg, uanset om man er syg eller pårørende.

Hans Garde fortæller om dengang, han som våger besøgte en mand, der skulle dø. Konen bad Hans om ikke at tale om døden, for det brød manden sig ikke om. Kort tid efter at hun havde forladt rummet, begyndte manden at tale om lige netop døden. Det havde han brug for, og det var ikke svært for ham. Men parret havde svært ved at tale sammen om det svære og følsomme emne, og det er i de situationer, at vågerne kan gøre en forskel. De vil gerne give rum til, at pårørende kan få luft for deres tanker og dele dem med en, der er helt neutral i situationen og blot lytter.

Vågerne kan give nærvær, og tanken er, at også pårørende skal kunne benytte

Hans og Elin Garde, Birte Borg og Jan Ingemann udgør tilsammen en fjerdedel af vågetjenesten i Fredensborg.

sig af deres udvidede tilbud som samtalepartnere efter dødsfaldet. Tiden efter et dødsfald kan opleves travl, men efter begravelsen kommer sorgperioden, hvor man som pårørende kan have brug for at få sat ord på tabet, sorgen og alle de andre følelser, der måtte komme. Det kan være svært at gøre over for familie og

”Vi er bare mennesker med to ører, der lytter og trøster, og vi er neutrale.”

Jan Ingemann, våger.

venner, men over for en neutral person, der ikke har følelser i klemme, er det lettere at få luft. Og vågerne i Fredensborg lægger gerne ører til.

Også plads til sjov Det kan måske lyde tungt at komme så tæt på døden, som frivillige i vågetjene-

sterne over hele landet gør, men sådan ser de ikke på det i Fredensborg. Tværtimod er de taknemmelige for at kunne gøre en forskel for mennesker i en svær tid. Det giver både rørende øjeblikke med fin kontakt og sjove minder.

Birte Borg fortæller om dengang et medlem af vågetjenesten vågede hos en

kvinde, der skulle dø. Kvinden var faldet i søvn, og da hun vågnede, kiggede hun på vågekonen og spurgte: ”Er vi døde nu?” ”Den slags oplevelser husker man jo, og det er befriende, at humoren også kan være til stede i en ellers svær tid,” siger Birte Borg.

NOV EMBER 2016

23

DEMENS

Det trygge fællesskab Demenscafeen er den lokale hyggeklub for par og enlige med en demenssygdom og deres pårørende

Der er en god stemning omkring bordet. Deltagerne kender efterhånden hinanden godt.

AF: Gerda Grønning FOTO: Palle Bo Nielsen

B

ent Olsen sætter sig hjemmevant bag klaveret. ”Kender I nummer 1?” råber han og går straks i gang med at spille Niels Brunses ”God morgen, lille land”.

Alle gæster sidder med Ældre Sagens store sangbog slået op på første side. Der er næsten ikke plads til bogen mellem kaffekopperne, men den er fast inventar i demenscafeen i Frederiksberg Kommunes hjemligt indrettede lokaler på Betty Nansens Allé. ”At synge gør jo noget helt særligt, og

24

det er utroligt, som de kan huske teksterne,” siger Bent Olsen, 86 år og tidligere gymnasielærer i engelsk og musik.

Den gamle lærer fornægter sig da heller ikke. Der følger faglige forklaringer med alle sanges tekster og melodier.

Tempo og rytme skal også være i orden.

Ellers er det om igen.

Det sker, da vi når ”Nu falmer skoven”: ”Komponisten ville vende sig i sin grav, hvis han hørte det her,” lyder det tørt oppe fra klaveret.

Vi tager første vers igen.

”I kan jo godt, når I gør jer umage,” siger Bent Olsen og går. Kaffebordet overlader han til dem, cafeen er for – mennesker med en demenssygdom og deres pårørende – og de fem frivillige.

Kæmpe belastning for pårørende

”Jeg gik ind i det her, fordi jeg syntes, det lød spændende. Jeg har venner, der er demente, og ved, hvor stor belastning det er at være ægtefælle til en dement. Man skal jo være der hele tiden, dag og nat, og man kan hurtigt blive ensom. Derfor

GØR OPMÆRKSOM PÅ TILBUDDET Ældre Sagen Frederiksberg har udarbejdet en pjece med praktiske oplysninger om tid, sted, parkeringsforhold, hvad der sker på demens­ cafeen, samt hvordan og hvornår man skal tilmelde sig. Pjecen bliver givet til alle gæster. Desuden ligger den hos demenskoordinatorerne, på biblioteket, og hos kommunens sundhedspersonale.

Bo Johnsen er en af de frivillige i demenscafeen.

er det så godt med demenscafeer, hvor begge parter kan komme i nogle timer og hygge sig sammen med andre ligesindede,” fortæller Bo Johnsen, der er frivillig og har været med fra starten.

Annonce vakte opmærksomhed

Det er ikke let at gennemskue, hvem af gæsterne der har en demenssygdom. Her byder alle ind med kommentarer, drillerier og sjove historier. I dag er der fire par og to enlige, flest i 70’erne, men også Kurt og Kamma Frederiksen på 88 og 83 år. ”Det bedste ved at komme herhen er alle de rare folk. Det er så dejligt at blive modtaget med kram,” siger Kurt Frederiksen.

Han fandt frem til demenscafeen via Frederiksberg Bladet, hvor der blev annonceret med gratis pindemadder. ”Så var det bare om at komme af sted,” griner Kurt Frederiksen.

Det var i september sidste år, da cafeen blev åbnet af borgmesteren og 50 gæster.

Inspiration fra Aarhus

På blot et år er cafeen blevet en succes med åbent første og sidste tirsdag i måneden. Der er otte faste frivillige, der dækker bord og laver kaffe en halv time inden, deltagerne kommer klokken ti.

Cafeen lukker klokken 13.

Ideen til cafeen kom fra kontaktpersonen for det socialhumanitære arbejde og medlem af lokalbestyrelsen, Martha Jensen. Hun kendte demenscafeer fra Aarhus, hvor hun har siddet i ældrerådet, og tænkte, at en demenscafé måtte de også have på Frederiksberg.

Et par hjælpere meldte sig, og takket være Martha Jensens netværk og lokalafdelingens gode samarbejde med kommunen blev ideen støttet af kommunens demenskonsulenter.

Samarbejde med kommunen Kommunen har stillet et centralt beliggende lokale til rådighed, som Ældre Sagen i forvejen bruger til it-undervisning, og frivillige har hjulpet med indretning og grønne planter.

Fra stadsarkivet har de fået gamle billeder af reklamer og steder, som fremkalder minder og styrker hukommelsen.

Det tog en måned, og så var man klar til at modtage demente og deres pårørende. Opfordringen fra de frivillige på Frederiksberg er klar: Se at komme i gang med demenscafeerne. Behovet for adspredelse og aflastning er kæmpestort.

GÅ-MED-VENNER

HENNY OG KÄTE SKUBBER ENSOMHEDEN VÆK Når ensomheden bider sig fast, står Henny Händel og Käte Jonassen klar til at give et skub ind i fællesskabet AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Mia Nexø Gjelstrup

T

ræerne har taget efterårsdragten på, og snart fæstner vinteren sit greb. De sidste røde æbler sidder standhaftigt fast på træerne mellem husene på Viaduktvej i Fredericia. Snart kommer kulden og river dem af grenene. ”Når det bliver koldt og mørkt, skal vi ud og skubbe i gang,” siger Henny. ”Der er stille om sommeren, for der kan de gå sig en tur,” fortsætter hun. ”Eller sidde på en bænk og se trafikken glide forbi,” tilføjer Käte. Når der er noget at se til, lægger man ikke mærke til, at man er ensom. Men om vinteren, når det bliver mørkt og koldt, så sidder mange i deres lejlighed hele dagen og tør ikke gå ud. ”Når man har lukket sig inde i lang tid, bliver det sværere at komme ud,” siger Henny. Derfor tager hun og Käte ud og skubber dem i gang. ”Jeg følte mig forladt” Makkerparret giver gerne et skub ud af lejligheden og hen til aktiviteter sammen med andre. De har selv oplevet at have brug for et skub ud af sorgen over at miste deres livsledsager. Henny fik hurtigt et skub af sin svigerdatter, efter at hendes mand gennem 50 år døde.

Käte måtte komme videre selv. Hun mistede sin mand, da deres fire børn stadig var små, og dengang oplevede hun, hvordan ensomheden kan bide sig fast. ”Alle folk undgik mig, fordi de ikke vidste, hvad

26

de skulle sige til mig,” fortæller hun. De gik over på den anden side af gaden, hvis de så hende. Når hun kom ind i en butik, blev der helt stille, og på arbejdet stoppede kollegerne med at grine, hvis hun kom ind i lokalet. ”Mine omgivelser gjorde, at jeg følte mig forladt,” fortæller Käte, for der var ingen, der kunne rumme hendes sorg, og de vidste ikke, hvad de skulle gøre. Hun holdt ensomheden på afstand, fordi hun havde travlt med arbejde og børn, og efter noget tid fandt hun nye venner.

Oplevelserne har gjort, at Käte i dag bekymrer sig særligt for de ældre, der bliver alene. De har ikke lige så meget at se til, som hun havde som enlig mor. Det er dem, hun vil give et skub ind i et fællesskab ligesom makkerskabet mellem de to skub i gang-venner.

Det første skub Henny og Käte følges altid ad, når de skal møde et menneske, der har brug for et skub. Det gjorde de også, sidste gang de var ude: ”Vi kom svingende med vores tasker, og vi lignede Jehovas Vidner, for de kommer også altid to og to,” klukker Käte. ”Men vi blev da lukket ind,” tilføjer

Henny Händel og Käte Jonassen går med og gør vejen ind i fællesskabet og ud af ensomheden tryg.

VIL DU VIDE MERE? Ledsagere eller skub i gang-venner?

Kært barn har mange navne, og i sekretariatet kalder vi dem gå-medvenner. Ordene dækker dog over det samme – nemlig frivillige, der hjælper ensomme, syge og svage ud. Enten på en tur i den friske luft, som støtte til arrangementer eller til hjælp ved ind-køb.

Læs mere i denne folder, som du kan få ved at kontakte FrivilligService.

Henny og griner med. De går sammen, fordi det giver tryghed, og så er det hyggeligt.

Med sig har de en lang liste med aktiviteter, som de viser til dem, de besøger, for at finde ud af, hvad de har lyst til. Første gang tager de selv med: ”Vi skubber dem ikke, men vi går med dem, hvis de ikke tør komme et sted alene første gang,” fortæller Käte. De tager tit nye med under armen til I.P. Schmidts Gård, hvor der er alt fra søndagscafé til stolegymnastik.

Ud over at være skub i gang-venner underviser de to i gymnastik sammen og holder fester flere gange om året. De nyder at se mennesker mødes og tale sammen og at give det første skub: ”Det giver en glæde, og du er glad og let, når du går derfra, selvom det er hårdt arbejde,” siger Henny. Hun og Käte er klar til at gå vinteren i møde og skubbe ensomheden langt væk.

SKUB I GANG-VENNER I FREDERICIA Ældre Sagen i Fredericia tilbyder skub i gang-venner til ældre, der har brug for hjælp til at komme ud til aktiviteter, undervisning etc.

Jørgen er skub i gang-vennen, der henter og bringer sin ven til it-undervisning, som de begge deltager i. Der er også venner, der hjælper med indkøb, og der er venner som Käte og Henny, der hjælper mennesker ud til aktiviteter og sørger for, at de føler sig trygge.

Du kan se videoer og læse mere om gå-med-venner på: aeldresagen.dk/ gaamedven

NOV EMBER 2016

27

UDGIVELSER AF: Mia Nexø Gjelstrup

”Vi skal have plejehjem og en omsorgskultur, som sikrer beboernes trivsel, selv­bestemmelse, frihed og tryghed.”

Bjarne Hastrup

Plejehjem skal være et hjem Livet stopper ikke ved dørtrinnet til et plejehjem, det er et hjem, og man skal have lyst til at komme der både som beboer, medarbejder, pårørende og frivillig.

H

jemlighed, omsorg og værdighed står øverst i Ældre Sagens visioner om det gode plejehjemsliv, men opskriften på et godt plejehjem er kompliceret. Margrethe Kähler samler de vigtigste ingredienser i sin nye bog, ”Nødbolig eller lysthus”, der kommer rundt i alle plejehjemmets kroge hele vejen fra mursten og arkitektur og ind i beboernes hverdag.

Plads til Pippi Langstrømpe og hippier Vi er alle forskellige, og derfor er der ikke én rigtig måde at sikre gode liv og værdighed på plejehjem. Forskellene bliver større

med tiden, og fortidens ungdomsoprørere og hippier er måske morgendagens plejehjemsbeboere. ”De har været unge i en magisk tid med ungdomsoprør, kvindefrigørelse og rockmusik. De er antiautoritære og har været en del af den seksuelle revolution i 1970´erne. Alt det lægger de ikke på hylden, bare fordi de fylder 70”, skriver Margrethe Kähler. Derfor skal plejehjemmene tilpasses, så de nye beboere føler sig hjemme, og Ældre Sagen har flere forslag til hvordan.

Bogen ”Nødbolig eller lysthus” er fyldt med viden og inspiration til dig, uanset om du sidder med værdighedspolitikker eller arrangerer dans på et plejehjem.

ALLE UDGIVELSERNE KAN BESTILLES HOS FRIVILLIGSERVICE: Ole Peinow, op@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 86 58 eller Per Jacobi, pj@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 86 90.

28

Du kan også finde dem elektronisk på Frivilligportalen.

N E G IN

skal føle sig utrygge i Nyborg Ældre Sagen i Nyborg satte tidligere i år fokus på tyveri af ældres ejendele, når de færdes i byen.

De ældre har også et ansvar AF: Freia Mosberg Dam

1

, 2, 3, HAPS! Hver dag oplever et stort antal ældre at få frarøvet deres ting på åben gade. Det vil Ældre Sagen i Nyborg ikke finde sig i, og derfor takkede de ja til at være med i kampagnen ”Tryg i Nyborg” i samarbejde med byens handelsforening, politi, kommune og DSB. Kampagnen gav Nyborgs borgere viden om, hvad de selv kan gøre for at undgå tyveri.

For formand Ib Kruse var missionen klar: ”Vi vil gerne gøre det trygt for de ældre at færdes i byen, men vi vil også fortælle dem, at de selv har et ansvar. Åbne tasker og blottede pinkoder er en del af problemet.”

Ib Kruse og næstformand Jørgen Jacobsen, der sad i arbejdsgruppe med kampagnens andre aktører, fik sammen skabt en pjece med gode råd til at undgå tyveri og vejledning, hvis skaden allerede er sket.

Ib Kruse fortæller, at han ofte ser ældre, der er ude at handle, med åbne tasker, så pung og nøgle ligger ligefor. ”Nogle gange er det bare sådan, man altid har gjort, og det kan være svært at ændre gamle vaner – det gælder både mænd og kvinder.”

Derfor tog ”Tryg i Nyborg” alternative midler i brug og fik store tavler på indfaldsvejene til Nyborg sammen med skilte og plakater i butiksruderne.

Føler sig krænket og bange

Ib Kruse har aldrig selv været udsat for tyveri, men kan godt sætte sig ind i, hvor besværligt det må være at få stjålet sine ting. Det kan være svært at vide, hvor man skal bestille et nyt dankort, kørekort eller sygesikringsbevis. Specielt hvis man ikke er it-vant.

”I det hele taget er det utroligt hårdt at skulle genetablere sin identitet efter et tyveri. Nogle er bange, har mistet modet, føler sig krænkede, og det er en oplevelse, de aldrig glemmer. Det kan ske, at de ikke længere er en del af byens liv, og mange tør ikke gå udenfor alene.”

Antallet af tyverier fra ældre er faldet på landsplan, og det glæder Ib Kruse. Han tror ikke, at Nyborg adskiller sig meget fra andre danske byer, når det handler om tyverier, men det er et kernevilkår for Ældre Sagen i Nyborg, at de ældre kan føle sig trygge i den by, som mange af dem altid har boet i. ”Det er vigtigt for os, at vi skaber tryghed – det er det, Ældre Sagen kan og skal,” siger han.

DET KAN DU SELV GØRE FOR AT UNDGÅ TYVERIER: • Lyn eller knap din taske, og luk lommer og jakke • Medbring ikke store kontante beløb på indkøb • Bind din taske fast til indkøbsvognen, og forlad ikke dine ting, når du er ude at handle • Vær opmærksom på personer, der kommer tæt på dig, puffer til dig eller stiller mærkelige spørgsmål • Opbevar ikke dankort og pinkode samme sted

NOV EMBER 2016

29

NAVNE AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Kamilla Krøier

På besøg i Frivilligservice

K

an man holde fælles jubilæum?

For så kan Ole Peinow og Per Jacobi snart fejre 35-års jubilæum i Ældre Sagen. Ole har været med i 19 år, mens Per kom til for 14 år siden. Sammen er de to FrivilligService, og hvis du nogensinde har stået med en pakke med pjecer og kopper eller fået nyhedsbrevet ”Internt”, så er det nok fra dem.

De har været med, helt fra dengang man sagde edb, og internettet ikke rigtigt var til at stole på. Gennem alle årene har de delt kontor, og derfor har de et tæt parløb. I starten var de fælles om alle opga-

verne. I dag deles de, så Per ordner alt med web, og Ole tager resten.

På kontoret har de et dueslag fyldt med de nyeste udgivelser og et pakkebord. Her pakker Ole pjecer, årsnåle, kopper, bannere og alle de andre varer, som du kan bestille til arrangementer og aktiviteter.

Sammen holder de styr på antallet af frivillige og medlemmer. Så det er dem, du kan spørge, hvis du for eksempel skal sende velkomstbreve ud. De kan nemlig lave en liste med kontaktoplysninger på de nyeste medlemmer.

Med tiden er mange af opgaverne blevet

sendt ud af huset, men så er der kommet nye ”saftige” opgaver og udfordringer til, fortæller Ole. De er enige om, at det er alsidigheden, der gør arbejdet spændende, og der er sjældent to arbejdsdage, der er ens.

Desuden er det rart at have med de frivillige at gøre, fordi de er positive og entusiastiske, fortæller Per, der også tager rundt i landet og underviser webredaktører.

Per og Ole er et makkerpar, og i sekretariatet er de lidt som Knold og Tot, fortæller Ole. I stedet for at sige FrivilligService siger mange bare Ole og Per. Her kan du blive lidt klogere på de to.

PER JACOBI

OLE PEINOW

”Jeg er 57 og bor sammen med min kæreste, som jeg har boet sammen med i fem år. Vi har fem sammenbragte børn, som alle er flyttet hjemmefra. Vi bruger meget af vores fritid på at rejse og på vores hus og have. Vi tager en del på vandreferier, og jeg står på ski med mine drenge en gang om året. Så jeg er inkarneret skiløber.

Det er rart at kunne komme hjem og så ikke skulle sidde ved computeren, men gå ud og løbe en tur. Jeg holder mig lidt i form.

I mine unge dage var jeg spejder og spejderleder, men jeg har ikke været frivillig siden.”

Når Ole skal sige en sjov ting om Per, er det, at han har en tør humor og en hurtig replik, og humoren er noget, de deler.

”Jeg er 62, og jeg er gift med Heidi, og det har vi været i snart tyve år. Vi har et barn sammen, og så har vi et barn hver fra vores tidligere ægteskaber. Vi bor i hus på Amager, hvor vi også har en lille båd, så det er lidt med båden og lidt med haven, så meget som vi nu får tid til det.

Heidi er fra Norge, så der rejser vi til en gang om året enten om sommeren eller til jul. I år skal vi derop til jul, og det ser vi frem til.

Jeg spiller guitar, og jeg har også spillet liverollespil i en skov i en lang periode. Det gør jeg ikke så meget mere, men jeg har ikke opgivet det fuldstændigt.

Jeg er frivillig underviser i min sejlklub på voksensejlerskolen.”

30

KONTAKT I SEKRETARIATET Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Nørregade 49 1165 København K tlf. 33 96 86 86 fax 33 96 86 87 www.aeldresagen.dk

FRIVILLIGAFDELINGEN

GENERATIONSMØDE

AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk

Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk

AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk

Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9

SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk

Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10

FORENINGSKONSULENTER

David Vincent Nielsen tlf. 33 96 87 76 dvn@aeldresagen.dk

Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8

Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 28 10 48 46 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4 Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2 Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6

ÆLDREPOLITISK OMRÅDE

Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk

SOCIALT ARBEJDE

Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68

TEKNOLOGI OG FORMIDLING

Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk Kristian Krogh Hansen tlf. 33 96 87 79 kh@aeldresagen.dk

SUNDHED OG MOTION

Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk

UDVIKLING

Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk

FRIVILLIGSERVICE

Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

REGNSKAB

Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk

KURSUSADMINISTRATION

kurser@aeldresagen.dk June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk

ØKONOMI

ØKONOMICHEF

Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk

KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATIONSCHEF

Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk

DIREKTION

ADM. DIREKTØR

Bjarne Hastrup

ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE

Søren Rand (Landsformand), soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk Søren Udam soerenudam@gmail.com Jytte Funch jfnx@mail.dk Thea Dalsgaard Pedersen theadalsgaard@mail.tele.dk

RÅDGIVNINGEN

Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com

MARKETING

Thomas Berntsen tberntsen@ofir.dk

tlf. 80 30 15 27

MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk

Bent Guul bent@guul.dk Preben Staun ps@dif.dk

NOV EMBER 2016

31

NYT PROGRAM

hjælper tabletbrugere i gang Vil du gerne undervise Ældre Sagens medlemmer i at bruge en tablet?

AF: Freia Mosberg Dam

S

wipe, zoom, download og skype – og hvordan kommer jeg ind i de der apps eller finder et netværk? Det kan være en jungle at gennemskue sin nye tablet. Nogle kommer aldrig ­rigtig i gang, og det er en skam, når man nu både kan skype med børnebørnene, tjekke sin netbank og fordybe sig i en god bog på én og samme platform. I Ældre Sagen ved vi, at de frivillige it-undervisere er guld værd i vores lokalafdelinger – og du kan også blive en af dem. Programmet ”Bliv dus med din tablet” er skabt i samarbejde med KMD og er skræddersyet til begynderen og den let øvede. Brug programmet, i det tempo du ønsker, når og hvor som helst.

I programmet fører en animeret herre brugeren igennem de vigtigste funktioner på en tablet lige fra skærmlås og koder til apps og underholdning.

En grundig introduktion i hvert kapitel sikrer, at alle kommer godt med fra start.

Inspiration til undervisning ”Bliv dus med din tablet” indeholder otte kapitler, men kan deles op i mindre dele, så alle får det hele med. Tina Edelbeck, konsulent på it-området i Ældre Sagen, glæder sig over det nye program: ”Med programmet håber vi, at flere har lyst til at undervise andre i at komme godt i gang med deres tablet.”

Hun er sikker på, at programmet vil være en inspirationskilde til de mange frivillige, der gerne vil hjælpe de medlemmer, der måske er gået lidt i stå med deres tablet. ”Vores it-frivillige spiller en vigtig rolle, når det kommer til at skabe forståelse for al den teknik, der rammer markedet i disse år. De giver nybegyndere modet til at udforske deres nye tablets med ro i sindet – og det er vigtigt.”

HENT PROGRAMMET PÅ AELDRESAGEN.DK/DUSMEDDINTABLET