Ældre Sagen AKTIV april 2016

Ældre Sagen AKTIV TEMA:

Det gode liv SIDE 4

VELBEKOMME DANMARK – nu spiser Danmark sammen SIDE 12

A E L D R E S AG E N . D K / F R I V I L L I G P O RTA L E N

APRIL 2016

april 2016

Forsiden Danmark spiser sammen Illustration Mette Ehlers

Hvad er et godt liv som ældre?

Det er meget individuelt, for vi ældre er lige så forskellige som alle andre aldersgrupper, og vores ­forhold er vidt forskellige. Nogle ting kan vi ikke ændre på, andet er det blevet for sent at ændre på, men meget kan vi fortsat beslutte at ændre, hvis vi vil.

For mig er det afgørende, at jeg kan bevare friheden til at vælge min tilværelse inden for de rammer, som helbred, økonomi og samfundet giver mig.

Et godt liv er for mig, at jeg kan bevæge mig, komme ud i frisk luft og bevare et socialt netværk til familie og venner. Jeg kan spise den mad, jeg kan lide, uden indblanding fra nogle velmenende eksperter, der ikke aner, hvordan vi selv oplever tilværelsen.

Et godt liv er for mig at bevare drømme for fremtiden.

Det giver lyst til livet og tro på fremtiden. Drømme for min hustrus og vore efterkommeres fremtid og for samfundets fremtid. Drømme, der er værd at kæmpe for, og som gør, at vi står op hver morgen og har et mål med livet.

Jeg er bevidst om, at sygdom, alderssvækkelse og andre forhold kan medføre begrænsninger, som jeg så vil have frihed til at reducere konsekvenserne af.

Ud fra mine ønsker og mine behov. Livet er fyldt med situationer, hvor der skal træffes valg, men det skal være mine valg, så længe jeg evner at vælge.

Alt andet vil for mig ikke være et godt eller et ­værdigt liv.

Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk

2

Ældre Sagen AKTIV april 2016

Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 22. juli 2016

indhold: 4– 0

skal holde p Motionsvennerne gryden i kog

TEMA:

]

Det gode liv

- KRONIK = w

Velbekomme, Danmark!

Guide til

Folkemødet: Det gode liv i teltet

a Sommeraktiviteter: Hvem sagde ferielukket? s

IT

Facebook for lokalafdelinger

t UDSYN y

LANDET RUNDT

p Birthe hjalp Elna ud af sit fængsel

d UDGIVELSER f DET SKREV PRESSEN g NAVNE h KONTAKT j Vågetjenesten på Mors fylder 10 år Ældre Sagen AKTIV april 2016

3

TEMA: DET GODE LIV

TEMA:

DET GODE LIV I BIDRAGER TIL DET GODE LIV

Lokalt var der næsten 64.000 aktiviteter og arrangementer sidste år.

Arrangeret af jer, der er frivillige i Ældre Sagen. Antallet er i sig selv imponerende, men vigtigere er det at huske, at hvert arrangement eller aktivitet bidrager til et godt liv for deltagerne.

Besøg af besøgsvennen, der giver et frisk pust i hverdagen. Motion, der holder kroppen stærk og sund eller hjælper dig hurtigere på højkant. It-undervisning, der gør kursisterne selvhjulpne og i stand til at holde kontakten med familie og venner. Udflugterne, foredragene og spisearrangementer – alle sammen gode bud på højdepunkter i deltagernes hverdag, for det gode liv handler i høj grad om nærvær, samvær og om at holde sig i gang.

Forhåbentlig bidrager hvervet som frivillig også til det gode liv for dig, der er frivillig. ”Det kan opleves som en kold tyrker at forlade arbejdsmarkedet, og det at blive frivillig kan være en god måde at skifte arbejdslivet ud med andre opgaver på, der giver mening og engagerer. At forpligtige sig og gøre en forskel for andre mennesker er ofte drivkraften,” fortæller Margrethe Kähler, der er chefkonsulent i Ældre Sagen. Hun oplever, at de fleste seniorer har en bevidsthed om, at lykken ligger i det sociale liv, og mener, at frivillige generøst deler ud af deres kompetencer og livserfaringer til glæde for både sig selv og dem, de når ud til.

I dette nummer sætter vi fokus på det gode liv gennem et udvalg af aktiviteter i Ældre Sagens regi.

4

Ældre Sagen AKTIV april 2016

LIVET FØLES GODT, VI ER SAMMEN MED Mening i tilværelsen opstår ifølge psykologiprofessor

Svend Brinkmann i samtalen og samværet med andre mennesker. Det gode liv handler om at være en del af en dialog og af fællesskabet

Tekst: René Høeg

S

Foto: Lisbeth Holten

"

å du vil gerne vide, hvad det gode liv er? Det er nemt nok: Drik en kop kaffe med en ven eller en, der kan blive det. Det har intet mål ud over snakken i sig selv.

Men det booster hverdagen,” siger Svend Brinkmann, der er professor i psykologi på Aalborg Universitet.

Mødet med Svend Brinkmann skal hurtigt overstås, for om lidt flyver han til New York i tre uger på en konference.

Han har travlt, og midt imellem undervisning, forskning, artikler, foredrag og en karriere, der drøner derudad, forsøger han at råbe danskerne op om, at kravet om konstant personlig udvikling, målsætning og læring har en bagside. ”Hvorfor skal man udvikle sig helt frem til sit dødsleje?” spørger Svend Brinkmann.

Relationer er som antidepressiver Hvis vi hele tiden er under udvikling, så bliver vi optaget af os selv og vores eget projekt. Forskning viser, at livet føles

godt, hvis man gør noget for andre og er sammen med andre. Helt fra barnsben er relationer afgørende. Et lille barn er ingenting uden kontakt med voksne.

Og det grundvilkår gælder resten af livet, selvom vi som voksne ofte glemmer det. ”Der er ingen regler uden undtagelser. Men mennesker, der fravælger fællesskaber, er i større risiko for at udvikle depressioner. Det mener jeg ikke, der er nogen tvivl om. Vi bliver til i kraft af hinanden, og fællesskaber virker som antidepressiv medicin. Derfor skal vi gøre vores yderste for at få alle med i en eller anden form for fællesskab,” siger Svend Brinkmann.

Fællesskaber uden målsætning giver mening Når vi går til lægen, gør vi det for vores egen skyld. Men en snak med naboen eller med en i den forening, hvor du er frivillig, er et mål i sig selv. Det giver værdi, fordi du åbner munden og snakker og slår ørerne ud og lytter. Samtalen hen over hækken har altså en værdi i sig

TEMA: DET GODE LIV

NÅR ANDRE PAVENS TIPS

selv, siger Svend Brinkmann. ”Hvis jeg hopper i havnen for at redde et barn, der er faldet i vandet, så gør jeg det for at redde vedkommende, ikke fordi jeg vil opnå noget med det. Og når jeg snakker med mine børn om, hvordan det går i skolen, ja, så er der ikke noget højere mål med det – ud over at vi vokser sammen, fordi vi deler vores liv og oplevelser med hinanden.” Ældre kan om nogen sige stop og stå fast på, at de engagerer sig i foreninger og klubber uden at skulle opnå noget til CV’et. De kan se stort og flot på, hvad de får ud af det. Aktiviteterne sammen med andre er rigeligt mål i sig selv. Og dér ligger det gode liv gemt, hvis man spørger Svend Brinkmann. ■

TIL DET GODE LIV

Giv af dig selv til andre. Vi skal være åbne og generøse mod andre, for hvis vi trækker os ind i os selv, løber vi risikoen for at blive egocentrerede. Og stillestående vand bliver råddent.

Bevæg dig roligt frem i livet, og genfind en sund fornemmelse for fortid. Glæd dig over kunst, litteratur og det at lege med dine børnebørn.

Husk at slukke for fjernsynet, når du spiser, og hold op med at være negativ.

Følg paven på Twitter @Pontifex Kilde: Kristeligt Dagblad, 31. juli 2014

DET GODE LIV IFØLGE

ARISTOTELES

Helt tilbage i det gamle Grækenland gik filosoffen Aristoteles (384-322 f.Kr.) og filosoferede over, hvad det gode liv var.

Aristoteles deler menneskers handlinger op i to. De første er de instrumentelle handlinger, vi gør for at opnå noget for os selv. Fx at passe vores job, som vi dybest set gør for lønnens skyld. De andre handlinger gør vi for tingenes egen skyld.

Det vil sige, vi udfører aktiviteten uden at ville opnå noget med den. En samtale hen over aftensmaden har ikke et gemt mål i sig, men ud af samtalen vokser et fællesskab og en mening, der giver livet værdi.

Kilde: Svend Brinkmann

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

5

TEMA: DET GODE LIV

DET FRIVILLIGE ARBEJDE ER MERE VÆRD END KRONER OG ØRE At have betydning for et andet menneske er livgivende, siger både våger Erik Reime og it-kontaktperson Bodil Sindal

Bodil Sindal for bordenden, da 15-20 it-frivillige sidst afholdt møde i Nyborg.

”Min far døde, da jeg var ni år. Jeg fik ikke lov til at deltage i begravelsen, for det gjorde man ikke dengang, hvis man var barn. Da min farmor døde nogle år efter, fik jeg lov til at åbne kisten og sige farvel til hende. Jeg synes, det er vigtigt, at man får det hele med,” siger Erik.

Han husker tydeligt sin første vågning: ”Jeg var nattevagt på et plejehjem og vågede over en ældre dame. Jeg sad og holdt hende i hånden, og de første to timer var jeg så koncentreret, at jeg helt glemte at trække vejret. Det er lidt sært at sige, at det er en sjov oplevelse, men det er en god oplevelse. Det er givende.”

Det frivillige arbejde betaler sig

D

Tekst: Charlotte Boman Hede Foto: privat

Erik Reime har været våger i Ældre Sagen i knap halvandet år.

6

Ældre Sagen AKTIV april 2016

et er blot et år og fire måneder siden, at Erik Reime meldte sig til vågetjenesten i Helsingør.

Det gjorde han, fordi han nyder at gøre noget for andre mennesker. Erik er tidligere tatovør og vant til at være tæt på folk og vant til skulle røre ved mennesker, han ikke kender. ”At være tatovør kræver nærhed og stor ro. Ofte er folk nervøse, og det gør ondt på dem. Jeg tror bestemt, at jeg bruger mine erfaringer fra mit arbejdsliv, når jeg våger, og det er jo en gave at kunne det,” siger Erik.

Grunden til, at han meldte sig til vågetjenesten, var nu en helt anden.

I Nyborg sidder den tidligere sekretær Bodil Roed Sindal. Sammen med tre andre er hun it-kontaktperson, selv om det var noget helt andet, der i tidernes morgen trak hende til Ældre Sagen: ”Jeg så, at Ældre Sagen søgte efter en til at være på kontoret to timer om ugen. Men inden jeg så mig om, var jeg it-kontaktperson og webmaster, da jeg i forvejen var kendt med it-området,” siger hun.

I dag kunne hun ikke drømme om at stoppe som frivillig i Ældre Sagen: ”Jeg er også frivillig i den lokale gigtforening. Jeg har tænkt på, hvad jeg skulle stoppe med, hvis det var. Og jeg vil ikke stoppe med nogen af de to ting. Folk skulle bare vide, hvor meget det giver at være frivillig. Det at gøre en forskel er en bedre løn end kroner og øre.” ■

TEMA: DET GODE LIV

DET GODE LIV HAR MANGE ANSIGTER På de næste sider kan du møde nogle af de

mere end 17.500, der er frivillige i Ældre Sagen.

Hver især kommer med deres bud på, hvordan netop deres aktivitet bidrager til det gode liv.

FRISK LUFT, FÆLLESSKAB – OG GOD MOTION

Tekst: Mikkel Prytz Foto: Ulrik Jansen, Lars Skaaning, Michael Bo Rasmussen og privat

F

or hvorfor gå i strikkeklub, når du lige så godt kan sidde derhjemme i fred og ro med dit strikketøj?

Fordi det er vigtigt at være blandt andre mennesker. Det er også vigtigt at opleve, at der stadig er brug for os, vores evner og erfaringer fra et langt liv – også efter at vi har forladt arbejdsmarkedet.

Det handler om glæden ved at være frivillig og gøre en forskel for andre, og det handler om fællesskab, lysten til at lære nyt, motion og frisk luft. Og meget mere!

Det kræver både fysik, teknik og kondition, så det er ikke en sport for alle. Ikke desto mindre sætter op mod 70 seniorer hver tirsdag og torsdag kajakkerne i Guldborgsund for at prøve kræfter med vand og vind. Siden Guldborgsund Kajak/Havkajak Klub for godt seks år siden begyndte et samarbejde med Ældre Sagen, har der nemlig været en støt stigende interesse. ”De vil gerne ud og være sammen med andre i et godt fællesskab – og så vil de også gerne have lidt motion samtidig,” siger frivillig Kurt Christensen, som ikke er i tvivl om, at kajaksporten bidrager til livsglæden. ”Første gang, man kommer her, vælter man måske i vandet og synes, det hele virker håbløst. Når man så har lært teknikken og bare ror derudad, giver det et gevaldigt selvværd,” fortæller han.

Deltagerne mødes også om vinteren, og hvis det er for dårligt vejr til at sætte pagajerne i vandet, træner de indenfor i motionscenteret og slutter af med en kop kaffe og en snak. ”Det, der driver mig, er den fornøjelse, jeg får ved at hjælpe andre. Der er jo to slags egoister: superegoisten, der kun tænker på sig selv, og så os almindelige egoister, der nyder at være der for andre,” siger Kurt Christensen.

Ældre Sagen AKTIV april 2016

7

TEMA: DET GODE LIV

DE STRIKKER FOR ET GEVÆRMUSEUM Strikketøj og skydevåben hænger sjældent sammen, men Strikkeklubben i Otterup er en undtagelse. Klubben er nemlig blevet dannet for at samle ­støtte til et museum for geværfabrikken Schultz & Larsen, som lukkede i 1994. ”Der kommer folk fra hele verden for at se den gamle fabrik, og det kunne være sjovt at få lavet et museum, så vi havde en masse at vise dem,” siger leder Asta Jensen.

Strikkeklubben tjener dog endnu et godt formål, for den betyder rigtig meget for de omkring 20 medlemmer, hvoraf mange er enlige. ”Snakken går i hvert fald livligt. Jeg er selv alene, og hvis man har siddet for sig selv en hel weekend og ikke lukket munden op, er det altså rart at komme ud blandt andre mennesker,” siger Asta Jensen.

Derfor holder Strikkeklubben heller ikke pause hverken sommer eller vinter – og det passer Asta Jensen godt: ”Jeg får også selv en masse ud af klubben, for det er både sjovt og rart at snakke med de mange forskellige, der kommer.”

SENIORER BYGGER BYENS TURISTATTRAKTION I Faaborg har de en lille turistattraktion, som dog vokser uge for uge. Det er Faaborg Miniby, som et hold seniorer fra byen arbejder på hver tirsdag og torsdag formiddag. ”Inderkernen af den gamle by har 350 huse, og vi har nu bygget de 175,” fortæller forhenværende formand Peder Olsen.

Faaborg Minibyggelaugs medlemmer tæller både tidligere murere og blikkenslagere, men den dygtigste til bindingsværk er uddannet på en avis, og

8

Ældre Sagen AKTIV april 2016

Peder Olsen selv var slagter i sit aktive arbejdsliv. ”Man skal ikke nødvendigvis være håndværker for at være med. Hvis man møder op, og hænderne sidder rigtigt på, får man lov til at bygge. Og ellers kan man være med til at forme mursten eller teglsten. Vi skal nok finde arbejde til alle,” siger Peder Olsen. ”Men det handler lige så meget om det sociale. Vi hygger os, og det holder folk i gang. Og det er bedre at mødes om arbejdet to gange om ugen end at sidde derhjemme alene,” tilføjer Peder Olsen.

TEMA: DET GODE LIV

HER ER DER PLADS TIL NYBEGYNDERE Det kan ikke passe, at begynderne møder glade op til dans første gang, men hurtigt falder fra igen. Sådan tænkte Sonja Bjerre for et par år siden, og derfor kontaktede hun Ældre Sagen og fortalte om sin idé til et begynderhold i linedance.

Holdet blev en realitet – og første gang mødte 50 dansere op, fortæller Sonja Bjerre. ”Nu er vi omkring 100 fordelt på fire hold. Og ikke så sjældent hiver en fat i mig, når vi er på vej hjem, og siger: Bare det snart var fredag igen,” siger hun.

Det betyder meget for deltagerne at komme ud hjemmefra, fortæller Sonja Bjerre. ”Vi har sågar folk, der kommer, selvom de har brækket hånden.

De behøver ikke at danse, men kan nøjes med at nyde en kop kaffe til musikken. Og den er i sig selv nok til at gøre en helt glad i låget,” griner hun.

Selv danser Sonja Bjerre ikke med, for efter et biluheld for godt 12 år siden holder fysikken ikke til det. ”Men jeg gider ikke sidde hjemme fredag aften med mit strikketøj. Jeg har behov for at komme ud blandt andre mennesker, og jeg får en kæmpe gevinst ved at glæde andre samtidig,” slår hun fast.

BLOMSTER BINDER OS SAMMEN Du skal have et godt grin hver dag, så lever du længere. Det tror Käte Olsen på – og derfor handler det ikke blot om at samle buketter og blomsterdekorationer, når hun hver anden mandag underviser de 14 damer på blomsterbinderholdet. ”Vi har mange dejlige grin sammen. Men deltagerne får også ny inspiration og et godt netværk ud af holdet. Vi får snakket en masse, og hvis én har et problem, er de andre klar til at hjælpe,” fortæller Käte Olsen.

Hun har stået i spidsen for holdet, siden hun i 2003 gik på pension fra sit arbejde som bankrådgiver. Og flere har fulgt med lige fra starten. ”Vi har det vældig hyggeligt og er kommet til at kende hinanden på kryds og tværs. Som frivillig får jeg ikke løn, men jeg får en masse herlige tilbagemeldinger, og jeg kan se folk blomstre op og blive dygtige. Det kan slet ikke gøres op i penge,” siger Käte Olsen.

Ældre Sagen AKTIV april 2016

9

TEMA: DET GODE LIV

VINKLUB FOR DE SPØRGELYSTNE Hvad betyder soltimer og jordbund for vinens smag? Og hvilke druesorter forbinder man typisk med bestemte områder? Spørgelysten er stor i Ældre Sagens vinklub på Østerbro i København, hvor både mandlige og kvindelige medlemmer deler en inte­ resse for vinen. Og i vinklubben er det tilladt at stille alle de spørgsmål, man har lyst til.

Poul Aabrandt tog sidste år initiativ til klubben, som nu kører vinsmagning på tredje sæson. ”Jeg har tidligere arbejdet i et elektrikerfirma, og der havde svendene også en vinklub. Derfor kendte jeg en vinhandler, der gerne ville stå for nogle aftener,” fortæller Poul Aabrandt.

Det har været på tale, om vinklubben også skulle spise middag sammen eller arrangere vinrejser. Men det bakker Poul Aabrandt ikke op om: ”Det er ikke det, der er konceptet. Vi er en klub for vinsmagning. Jeg lærer en masse hver eneste gang, og det har jeg det godt med,” siger han.

MÆNDENE ER KOMMET UD AF BUSKEN Det er ikke alle, der bare hopper i løbeskoene eller spænder cykelhjelmen på, når de er kommet lidt op i årene. Men det er vigtigt at få rørt sig, og derfor er det godt med alternative motionsformer, mener Tove Madsen.

Hun har taget initiativ til et tai-chi-hold i Korsør, hvor de omkring 20 deltagere hver torsdag kan sætte kroppen i bløde, langsomme bevægelser. ”Mit mål er at komme bredt ud blandt ældre, og derfor er jeg glad for, at der både er mænd og kvinder på holdet. Det er altid sværere at få mændene ud af busken og ud til aktiviteter,” siger Tove Madsen.

Deltagerne fortæller hende, at de føler velvære og bliver friskere af at dyrke tai-chi. ”Der var en, der ikke kunne bruge sin skulder, da hun startede. Men nu kan hun løfte armen helt op over hovedet,” fortæller Tove Madsen. ”Jeg vil gerne hjælpe til at få mennesker ud og få en bedre tilværelse i stedet for at sidde alene derhjemme,” tilføjer hun.

HERREVÆRELSET VENDER TILBAGE TIL DEN AKTIVE ALDER Man holder ikke op med at interessere sig for omverdenen, fordi man stopper med at arbejde. Sådan tænkte Christian Hjørne, initiativtager til Herreværelset i Støvring-Nørager, hvor op mod 50 mænd mødes 10 gange om året. ”I vores arbejdsliv har vi mange gange været ude at besøge virksomheder eller opleve nye steder. Jeg tænkte: Det må man kunne fortsætte med. På den måde vender man med Herreværelset lidt tilbage til sin fortid,” siger Christian Hjørne.

De aktive herrer har besøgt cementfabrikken Aalborg Portland og også været ved det lokale forbrændingsanlæg. Andre gange byder Herreværelset på to stykker smørrebrød og en øl eller vand, og så er der tid til at tale om stort og småt – især om, hvad der sker i Støvring by.

Der er et vist arbejde i at tilrettelægge turene og købe ind til frokosten, men det udfører Christian Hjørne gerne. ”Jeg får jo den glæde, det er at komme ud og opleve noget og være sammen med andre mennesker,” siger han.

10

Ældre Sagen AKTIV april 2016

kronik

Tekst: Emilia van Hauen, kultursociolog, HD(A), bestyrelsesmedlem

LIVET ER BIDRAG OG RELATIONER

”Jamen, gør folk det ikke i virkeligheden bare for deres egen skyld?!” Underforstået: Så gælder det ikke!

Den reaktion får jeg, næsten hver gang jeg taler med en journalist om velgørenhed og frivilligt arbejde. To tendenser, der igennem de seneste 10 år har oplevet en markant stigning.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Det er da godt, at folk gør det for deres egen skyld. For hvis ikke de gjorde det for deres egen skyld, ville de med stor sandsynlighed slet ikke gøre det. Og det ville være et tab for alle.

Hvorfor er det, at en god gerning bliver devalueret, bare fordi det også indeholder nogle fordele for den, der udfører den? Hvad er meningen med, at jeg selv skal ofre et skålpund kød – i overført betydning – for, at det, jeg gør, har en ægte medmenneskelig og ukorrumperet værdi? Sikke noget pjat!

Undersøgelser viser, at ca. h ­ alvdelen af alle voksne er engageret i ­frivilligt ­a rbejde. I 90’erne var det kun 25 %. ­F rivilligt arbejde er en ekstra ressource, som inddrages i løsningen af samfundsmæssige opgaver. Det er også en ­indikator for sammenhængskraften i det civile samfund. Og så er det en betydelig andel af et samfunds sociale kapital, der udgør

ca. 25 % af et lands rigdom. Altså er vi ikke kun rige, fordi vi producerer korn eller svin; vi bliver også rige af at være venlige over for hinanden.

Undersøgelser viser, at frivilligt arbejde medfører en øget livsglæde og livskvalitet for dem, der engagerer sig i det. Måske er det også derfor, at halvdelen af dem, der bliver spurgt, siger ja tak.

Se, det eneste, der virkelig gør os lykkelige, er at have nære og gode relationer og at bidrage med noget til fællesskabet. Som art vil vi nemlig gerne noget med os selv, så vi gør den der forskel, som så ­mange går og taler om. Hvis ikke vi havde det ­drive, ville vores verden kun have bestået af mad, kamp for beskyttelse og sex.

Samtidig er vi en besynderlig selvdestruktiv art. For jo mere vi har, jo mere eftertragter vi. Og derfor bliver listen over alt, hvad vi skal nå, hele tiden l­ ængere, efterhånden som vi streger et opfyldt punkt over. 430.000 danskere oplever hver dag symptomer på stress. Hver femte ender med at blive så syge, at de mister jobbet.

Stress koster årligt Danmark 14 mia. i sygemeldinger og tabt arbejde. 20 % af

befolkningen lider af depressioner, og fra 2001 til 2011 har vi oplevet en fordobling af antidepressiv medicin og en ­tredobling af børn med affektive lidelser. Og som den bitre rosin i samfundspølsen må vi ­konstatere, at helt op til 30 % af befolknin­ gen lider af angst.

Der findes imidlertid en fantastisk kur mod at ende med sådan en diagnose – og den hedder ”relationer”. Vores opgave er derfor at finde ud af, hvilke relationer vi ønsker at være en del af. Og ikke mindst hvilke grupper vi ønsker at bidrage til og skabe fællesskab med. Her er frivilligt arbejde noget af det bedste, man kan gøre for sig selv. Og for samfundet.

Alt for ofte hører jeg, at vores tid er supernarcissistisk og egoistisk, og at folk kun tænker på deres egen ­selvrealisering.

Alene stigningen i frivilligt arbejde viser, at det ganske enkelt ikke er rigtigt. ­Derfor: Mangler du frivillige til et p ­ rojekt?

Så spørg folk! Halvdelen vil sige ja. Og ­fortæl dem, at de selv får et bedre liv af det. Og at det er helt o.k.! ■

Ældre Sagen AKTIV april 2016

11

D OM HE

FOLKEB

EV

ÆG

ELSEN M OD E

NS

DANM

MEN

ER

SPISER SAM ARK

DANMARK SPISER SAMMEN

DANMARK SPISER SAMMEN

VELBEKOMME, DANMARK! Danmark Spiser Sammen Oktober 2015

FOLKEBEVÆGELSEN MOD ENSOMHED DANMARK SPISER SAMMEN

Netop i disse dage – fra den 25. april til 1. maj – spiser

Danmark sammen. Og du kan være med. Enten som gæst eller som vært

Tekst: Bente Schmidt Foto: Arkiv og privat Illustration: Mette Ehlers

D

et er Ældre Sagen og de øvrige organisationer i Folkebevægelsen mod Ensomhed, der står bag Danmark spiser sammen.

Det gør vi netop i disse dage, men vi må meget gerne fortsætte resten af året.

Det hele bliver skudt i gang med fem store fællesspisninger i Varde, København, Odense, Aalborg og Aarhus, men over hele landet vil der være masser af tilbud i uge 17. Du kan også vælge selv at invitere. Det kan være til frokost eller middag. En picnic eller et sammenskudsgilde. Eller hvad med en kop kaffe og en hjemmebagt bolle? Det er nemlig ikke vigtigt, at det er de dyre ingredienser eller de besværlige opskrifter, der skal frem fra gemmerne. Det handler i stedet om samvær og det at spise sammen med nogen, vi normalt ikke spiser sammen med. Mottoet er: En fremmed er en, du endnu ikke har delt et måltid med. Målet er, dels at vi bliver bedre til at invitere andre indenfor, dels at vi bliver bedre til at sige ja tak til invitationer til nye fællesskaber.

Men hvordan får du inviteret nye ansigter med? Hvis du synes, det er lidt svært, så er der råd at hente hos de to gange Lis herunder. Stjæl deres ideer og fif, og få nye mennesker med omkring spisebordet. ■

12

Ældre Sagen AKTIV april 2016

D OM HE

ELSEN M OD E

NS

DANM

EV

ÆG

MEN

FOLKEB

DANMARK SPISER SAMMEN

SPISER SAM ARK

DANMARK SPISER SAMMEN

JEG RINGER OG INVITERER I Rougsø-­ Sønderhald er kalenderen fyldt godt op med spisearrangementer i uge 17. Her er stor fællesspisning med plads til 60 gæster, god dansk mad og underholdning, og der er kaffe og boller og lagkage både på genoptræningscenteret, på demensafdelingen og til Erindringscafé, hvor nuværende og tidligere pårørende er inviteret med. I alt er der forskellige spisearrangementer fire ud af ugens fem hverdage i Danmark spiser sammen-ugen.

Lis Kastrup er med til at arrangere, og hun er god til at få nye med. ”Hos os taler vi ikke om ensomme

og ensomhed, for så kommer der ikke nogen. Der er mange, der ikke vil være bekendt, at de er alene. Men jeg ved, hvem de er, fordi jeg har arbejdet i hjemmeplejen i mange år og er koordinator for besøgs- og vågetjenesten. Så jeg ringer til dem og spørger, om de har hørt om de forskellige arrangementer, og om ikke det er noget for dem,” fortæller Lis Kastrup.

Hun roser også besøgsvennerne for at være rigtig gode til at tage snakken om de arrangementer, der måtte være, og på den måde få besøgsværterne med.

Lis Kastrup sørger også for at kontakte og invitere enker og enkemænd, der tidligere har haft en pårørende med til Erindringscafé, så de stadig føler sig velkomne, selv om de er blevet alene. ■

Danmark Spiser Sammen Oktober 2015

HÆNG DIN INVITATION PÅ DØREN Er det lidt svært at tage de første skridt, når du vil invitere nye med, så kan du bruge denne ”dørhænger”. Du kender den måske fra hoteller rundtom i verden, hvor man hænger den på værelsesdøren, hvis man ikke vil forstyrres. I Danmark spiser sammen sender den det modsatte signal. Her kan du nemlig skrive din invitation og hænge den på døren hos den eller dem, du gerne vil invitere.

JEG TAGER GODT IMOD I Lejre er der spisning i ­Fælleshuset hver anden tirsdag. Det er kommunen, der arrangerer, og Ældre Sagen Lejre har et godt samarbejde med den. Når formand Lis Jørgensen bliver kontaktet af et medlem, der gerne vil have selskab, fortæller hun om fællesspisningen, og er vedkommende interesseret, sørger Lis for, at lederen for Fælleshuset

får besked, så den nye gæst bliver taget godt imod. ”Når vi har arrangementer, sørger jeg for altid at stå i døren og byde velkommen. Jeg forsøger at veksle nogle ord med alle gæsterne, og er der nye ansigter, så følger jeg dem ind og finder et godt sted, de kan sidde. Og så sørger jeg også for at få sagt pænt farvel. Det er vigtigt, hvis man vil have folk til at komme igen,” mener Lis Jørgensen, der heller ikke er bange for at italesætte, at det kan være svært at komme alene. ”Jeg siger, at jeg godt kan forstå, hvis

det er svært at komme alene, og så tilbyder jeg at følges med vedkommende.

De fleste siger, at de godt selv kan gå derhen, og så er jeg ekstra opmærksom på at få sagt velkommen til dem,” siger Lis, der altid opfordrer til, at man kan tage andre med. Det kan være en nabo eller en god ven. Alle er velkomne – også selv om de ikke er medlem. Fx ringede Lis en dag på hos en dame for at fortælle hende om Ældre Sagen. Noget tid senere mødte hun hende til fællesspisningen, hvor damen havde taget to gæster med. ■

Ældre Sagen AKTIV april 2016

13

DA

Guide til Facebook for lokalafdelinger Facebook har eksisteret siden 2007 og er i dag et af danskernes foretrukne sociale medier. Over tre millioner danskere har en profil her, og der kommer især nye til i aldersgruppen +40, der er en meget aktiv brugergruppe på mediet

M

Tekst: Jeanette Hedegaard og Bente Schmidt

DET KAN I BRUGE FACEBOOK TIL: • Skabe dialog med lokalafdelingens medlemmer.

• Vise aktiviteter og arrangementer, fx via kalenderen.

• Dele opslag fra andre sider, der kan være relevante for medlemmerne i jeres gruppe.

• Vise billeder fra arrangementer.

• Brugerne kan selv slå indlæg op og gå i dialog med hinanden.

ange lokalafdelinger, både i Ældre Sagen og i andre organisationer, har en side eller gruppe på Facebook. Facebook egner sig nemlig godt til at fortælle om de gode tilbud og muligheder, der er i jeres lokalafdeling. Det er også en effektiv måde at være synlig på. Når et medlem synes om et opslag på jeres facebookside, bliver det ofte vist på vedkommendes personlige side, og på den måde når I langt ud og fanger måske interesse hos nogen, der ellers ikke kendte til jeres lokalafdeling.

Brug Facebook aktivt Facebook kan bruges til flere formål.

I kan vælge at dele informationer om ­lokalafdelingens arrangementer og have en åben profil, hvor alle interesserede kan følge med. I kan også have et lukket forum, som fx lokalbestyrelsen bruger til at kommunikere med hinanden, eller

14

Ældre Sagen AKTIV april 2016

hvor man mødes om en specifik interesse.

At en side eller gruppe er lukket, betyder, at det kun er medlemmerne i gruppen, der kan se opslag, billeder etc. I en lukket gruppe skal man godkendes for at blive medlem.

Hvis I beslutter jer for at oprette en facebookside for jeres lokalafdeling, er det ­v igtigt, at I går aktivt ind i det og b ­ ruger profilen fra starten. Der skal l­ øbende ­i ndhold på siden, og det er ­lettest, hvis I har et formål og nogle konkrete ­ideer om, hvad I vil bruge facebooksiden til.

Det tager tid, og derfor er det en god ide at være flere administratorer, der ­l ægger indhold på siden og tjekker, om der er noget, der skal svares på. Lav fx en ­lille redaktionsgruppe. Så kan I b ­ ruge ­hinanden til at vende, hvad I lægger på ­hvornår, eller hvordan I svarer på spørgsmål. Aftal også, hvordan I vil forholde jer til ­k ritiske indlæg og folk, der måtte skrive i en grim tone. Hvis tonen på jeres side ikke er sober, så kan det være nødvendigt at s­ lette indlæg. ■

HVAD ER FACEBOOK? FACEBOOKREDAKTØRER I ÆLDRE SAGEN

Facebook er et socialt medie, der ­henvender sig både til privatpersoner, v ­ irksomheder og ­organisationer. Som privatperson e ­ r Facebook en god

I den lukkede gruppe "Facebook­

mulighed for at holde kontakt med v ­ enner og ­familie. Du

redaktører i Ældre Sagen" giver

kan også dele billeder, artikler og ­

vi tips, tricks og vejledning i,

andet med dine facebookvenner.

­hvordan du bruger Facebook i det f­ rivillige arbejde lokalt.

Du kan også oprette en gruppe eller en side på Facebook

GODE RÅD

for at kommunikere med medlemmer og andre, der synes godt om siden eller gruppen.

• Opret en facebookside eller facebookgruppe. I kan være ­flere administratorer til at ­passe siden eller gruppen. ­Private profiler er

Alle, der er aktive redaktører af

– fx som lokal Ældre Sagen-afdeling. Det giver god mulighed

facebook­sider eller -grupper i Ældre Sagen, er ­velkomne.

Det er meningen, at I kan b ­ ruge gruppen til at debattere og dele

Alle kan oprette en side eller en gruppe, og du kan vælge, om den skal være synlig for alle, kun for medlemmer eller ligefrem hemmelig.

kun til ­private personer.

• Vær til stede og slå jævnligt nyt op på siden. Husk at svare på spørgsmål fra brugerne.

• Plej den venlige tone og den gode debat. Opfordr til, at

viden og erfaringer med h ­ inanden.

Vi svarer på spørgsmål og k ­ ommer med tips fra Ældre Sagens d ­ igitale afdeling inden for almindelig arbejdstid.

Find gruppen ved at søge på ­navnet på Facebook, eller brug denne adresse: ­https://www.facebook.com/ groups/207063512990753/

­ rugerne taler ordentligt til hinanden og holder sig til b emnet.

• L ad være med at ­markedsføre s­ ærlige p ­ rodukter eller firmaer. Det kan være i strid med r­ eglerne, og det kan genere brugerne.

Undervisning i iPad i Ældre Sagen Leif Smidt oprettede gruppen Undervisning i iPad i Ældre Sagen, da han begyndte som underviser i brug af iPad. ­Formålet med gruppen er at udveksle erfaringer og materiale i forbindelse med undervisningen. I begyndelsen var det svært at få medlemmer, så Leif skrev til alle de undervisere i iPad, han kunne finde i Det Sker. Det gav pote, og i dag er der over 90 medlemmer i den lukkede gruppe, der hjælper hinanden, hvis teknikken driller, eller kommer med gode ideer til inspirer-ende undervisning. ”Jeg ved ikke, om alle i gruppen er tilknyttet Ældre Sagen, men jeg har ikke afvist nogen, der har søgt om at komme med. Jeg tænker, at folk melder sig ind, f­ ordi de har en interesse, og ­udfordringerne er jo de samme, uanset i ­hvilket regi man underviser,” siger Leif Smidt, der u ­ nderviser i iPad i lokalafdelingen A ­ ugustenborg–Sydals. ■

Ældre Sagen AKTIV april 2016

15

FAKTA OM ÆLDRE ­SAGENS FACEBOOKSIDE FACEBOOK.COM/ AELDRESAGEN •H ar over 94.000 følgere.

• Slår nye ting op 3-4 gange om ugen.

•E r en åben facebookside for alle, der er interesserede i at følge med i Ældre Sagens arbejde.

• 7 3 % af brugerne på Ældre Sagens Facebook er kvinder, og 26 % er mænd.

•D en typiske bruger af Ældre Sagens Facebook er en kvinde i alderen 65+, bor i Danmark og bruger en smartphone eller en tablet, når hun besøger facebooksiden.

Cyklister i Ældre Sagen Skive I Skive er de vilde med at cykle. Så meget, at der efterhånden er hele fire hold, der træner og tager på cykelferie sammen. For at holde ­kontakten mellem holdene, og ikke mindst for at familierne ­derhjemme kan følge med i, hvad de aktive mænd og kvinder oplever undervejs, har de lavet en ­facebookgruppe, hvor de lægger ­billeder op fra turene og f­ ortæller om dagens o ­ plevelser. ”Langt de fleste har en f­ acebookprofil, men ikke alle. Derfor sender vi al vigtig ­information på mail. Facebook er kun til sjov og underholdning. Alle er ­velkomne til at slå ting op på siden og dele deres oplevelser. Vi har talt om, at der skal være en sober tone. Man må gerne være ­uenige, men man skal stadig holde en god tone, og vi vil slette indlæg, der ikke opfylder det krav. Jeg har dog svært ved at f­ orestille mig, at det bliver nødvendigt,” siger Niels Christian Jensen, der er medlem af ­ledergruppen.

BRUG STATISTIKKEN Facebook har en fin lille statistik, Indblik, hvor du nemt kan se, hvem der bruger jeres facebookside mest, og hvor populære de forskellige opslag er. Det kan fx fortælle noget om, hvornår jeres brugere er mest på Facebook, eller hvilke typer indhold der interesserer dem mest.

Ældre Sagen Skærbæk Løgumkloster–Bredebro–Skærbæk b ­ ruger deres facebookside aktivt til at fortælle om kommende arrangementer, vise ­billeder fra ture og møder og dele opslag. Fx fra Ældre Sagens hjemmeside. ”Jeg ser Facebook som en måde at være synlig på. Markedsføring er v ­ igtigt, og med Facebook når vi ud til mange, der måske ikke kender os i forvejen. Jeg tror bestemt, t vi får nye medlemmer på den måde. Jeg lægger billeder på fra ture eller arrangementer, så folk kan se, at vi h ­ ygger os.

For mig er Facebook en god og gratis måde at nå ud til mange mennesker på. Jeg ­sørger for, at der er liv på siden. Der er ikke noget værre end en side, hvor der ikke sker noget, og jeg er meget bevidst om, at Ældre Sagen er upolitisk. Når jeg ­lægger noget på, der handler om l­ okalpolitik – fx lukning af sygehuset – så sørger jeg for at skrive nøgternt og neutralt,” ­forklarer Magnus Jepsen, der er webmaster og ansvarlig for lokalafdelingens facebookside. ■

16

Ældre Sagen AKTIV april 2016

udsyn Tekst: Anne-Mette Nordahl Andersen Foto: Martin Ballund

I Silkeborg hænger ­frivilligheden på bøjler

Hvis du ikke har brug for det – hæng det. Hvis du har brug for det – tag det. Det er mottoet for ”Kærlighed på bøjle”

Da min mand pludselig døde, var jeg ked af det, men besluttede mig for at se det som en mulighed for at vælge en ny retning i livet. På tv blev jeg opmærksom på et projekt, der hedder ”Kærlighed på bøjle”. Ideen kommer fra Brasilien og går ud på, at man hænger sit aflagte tøj på en bøjle, så hjemløse, der har brug for tøjet, kan tage det. Jeg besluttede mig for at ­starte noget lig-

nende i Silkeborg og cyklede på kommunen. Fem minutter senere havde jeg fået tilladelse til at hænge de bøjler, JYSK har doneret, op på den gamle busterminal. Det er et perfekt sted, fordi der er døgnåbent og tag over tøjet.

Projektet er selvkørende, men jeg er dernede en gang om dagen for at se, at alt er, som det skal være,” f­ ortæller Anne Mette Andersen. ■

Ældre Sagen AKTIV april 2016

17

landet rundt Tekst: Sandra Isabella Siig Larsen Foto: privat og All Over Press

Ældre Sagen har næsten 64.000 aktiviteter om året – her er nogle af dem BORNHOLM

En varm velkomst på Bornholm

”Vi vil gerne give en ordentlig velkomst til vores nye medlemmer, fordi det gør det så meget

nemmere at gå til folk, når man har fået et ansigt på,” fortæller næstformand Steen Thomsen Derfor sender lokalafdelingen på Bornholm to gange om året en frimærkefrankeret indbydelse ud til alle nye medlemmer og inviterer til velkomstmøde i Ældre Sagens lokaler. Til mødet bliver de nye medlemmer hilst velkommen af bestyrelsen og tovholderne på de forskellige aktiviteter i lokalområdet, der viser dem til buffeten af sandwich og sodavand til fri afbenyttelse. Når alle har ­forsynet sig, går mødet i gang. ”Når du er ny, er det rart at vide, hvad Ældre Sagen er, hvad vi står for, og hvad vi tilbyder,” fortæller Steen Thomsen og tilføjer, at medlemmerne langtfra er ens. De kan have meget forskellige ønsker til deres medlemskab. Nogle ønsker at deltage i Ældre Sagens aktiviteter, mens andre gerne vil engagere sig i frivilligt arbejde.

På mødet får nye medlemmer derfor først en introduktion til Ældre Sagen og en præsentation af bestyrelsen. B­agefter får tovholdere på aktiviteter lov til at

18

Ældre Sagen AKTIV april 2016

præsentere deres aktivitet, så de nye medlemmer ved, hvem de skal henvende sig til, hvis de vil gå til dans, gymnastik, bridge eller være frivillig besøgsven.

Den sidste halve time leger mødedeltagerne ”Den vandrende mikrofon”.

Her kan de nye stille spørgsmål og få lov til at sætte deres særpræg på Ældre Sagen ved at komme med ideer til nye

­ ktiviteter. Har et medlem en god ide, a er der rig mulighed for at melde sig som frivillig tovholder, selvom det også er velkomment blot at lufte ideer, som andre kan føre videre. ”Ved at inkludere de nye medlemmer fra starten får de hurtigere mulighed for at føle sig som en del af Ældre Sagens fællesskab,” slutter Steen Thomsen. ■

AARHUS

Syning på tværs af kulturer Hver tirsdag eftermiddag i Ældre Sagens lokaler ved Gellerupparken arbejder symaskinerne på højtryk, når 13 frivillige kvinder og 50 ældre kvinder med anden etnisk baggrund samles om deres fælles interesse for nål og tråd

For omtrent 10 år siden begyndte­ Ældre Sagen sit arbejde med ældre kvinder med anden etnisk baggrund.

Dengang handlede det frivillige arbejde om at hyggesnakke, drikke kaffe og hjælpe kvinderne med gøremål som fx at hente medicin på apoteket. ”Men så en dag, da vi skulle holde fest i lokalcentret, og jeg ledte efter en dug, så jeg to symaskiner gemt væk i et skab, og som stod og samlede støv,” fortæller Birthe Vixø, der er leder af Ældre Sagens arbejde med integration og aktivering af ældre kvinder med anden etnisk baggrund i Aarhus. Selvom Birthe ikke er en haj til at sy, kontaktede hun ledelsen, der både gav grønt lys til at bruge symaskinerne og tildelte et lokale til Gellerupparkens nye systue.

ÆRØ­SKØBING

I dag gæster 50 ældre kvinder med anden etnisk baggrund systuen, der også har fået 12 ekstra frivillige hænder, som hjælper til med at håndtere systuens nu ni symaskiner, når ­kvinderne mødes til kreativ tøjproduktion og socialt samvær. ”Når man er halvtreds kvinder, der alle skal bruge stof, nål og tråd, går der mange materialer til,” fortæller Birthe Vixø og tilføjer: ”Jeg kan ikke hjælpe med symaskinerne, men så sørger jeg for, at vi ikke løber tør for materialer.” Birthe har hængt opslag op i Aarhus og omegn, hvor hun venligt spørger aarhusianerne, om de har stof, tråd eller garn, som de vil donere til systuen. Hun cykler selv ud til folk og henter donationerne på bagagebæreren. Det er dog ikke altid,

donationerne rækker, så Birthe søger også fonde, så systuen kan få materialer, holde arrangementer og tage på udflugter.

Når kvinderne mødes, er det altså ikke kun for at sy. Der er stadig plads til hyggesnak og kaffedrikning. ”Når vi mødes, går snakken lystigt, vi synger sange – både danske og udenlandske – og fortæller hinanden om vores kulturer. Vi holder også arrangementer som for eksempel temafester til jul, påske og ramadan, hvor vi tager vores fineste puds på og får lov til at smage på hinandens kulturer,” fortæller Birthe og tilføjer, at kvinderne sagtens kan kommunikere med hinanden, selvom ikke alle taler det samme sprog. ■

Vind i skørterne I de sidste 20 år har seniordanseholdet i Ærøskøbing kridtet skoene og svunget skørterne til festlig musik

Det er en blanding af standarddans, folkedans og squaredans, når holdets 14 damer indtager dansegulvet på Ærø Friskole. I seniordans låner man nemlig trin fra kendte danse og opfinder egne dansetrin, der passer til g ­ lade, iørefaldende melodier. Derfor kan damerne i løbet af timen nå at danse både i kæder, i kvadriller og i par.

Det er dog ikke nødvendigt at møde op som par. På holdet er der plads til både enkeltpersoner og par, mænd og kvinder, øvede og ikkeøvede dansere.

Når timen starter, får alle deltagere enten et blåt eller et rødt tørklæde om halsen og bliver parret med en af

modsatte farve. I seniordans er der dog ikke noget, der hedder en fast dansepartner. Der er derimod partnerbytte undervejs i dansene. Er man derfor blå danser, kan man ­sagtens nå at danse med ­flere forskellige røde dansere, inden timen når sit højdepunkt: Radetzkymarch, der er en march komponeret af Strauss. Det er holdets favorit.

Tempoet og sværhedsgraden bliver t­ ilpasset holdet, og som danseleder ­Gerda Rydal pointerer, så handler det bare om at hjælpe hinanden, hvis et trin driller ens sidemakker. ■

Ældre Sagen AKTIV april 2016

19

landet rundt JYLLINGE

Flere tusind fisk på krogen 1.433 sild, 90 torsk, 36 hornfisk, 4 mørksejer, 11 makreller, 40 flade og 56 fjæsinger. I alt 1.670 fisk hoppede på krogen og kom op til overfladen på fiskeklub Seniorfisks 65 medlemmers mange fisketure sidste år Cirka seks gange om året – ­afhængigt af fiskesæsonen – pakker medlemmer af fiskeklub Seniorfisk bilen og kører til vandet. Fisketurene arrangeres via en doodle, der er et gratis plan­ lægningsværktøj på internettet, hvor medlemmerne kan tilmelde sig fisketure og skrive, om de lægger bil til eller har brug for et lift til fisketuren. Værktøjet findes på www.doodle.com/da/. ”Al kommunikation i klubben ­foregår over mail og Facebook, så hvis man har lyst til en fisketur i ” ­ utide”, kan man altid selv kontakte en eller flere og arrangere en tur,” fortæller tovholder Merete Hansen og tilføjer, at lystfiskere er nødt til at slå til, når fiskene er der. Hvis én af klubbens medlemmer finder ud af, at der er god fangst i et bestemt farvand, er det derfor med at sprede budskabet til resten af klubben, så alle kan få fisk på middagsbordet.

Selvom det normalt er nogle ­fredelige fisketure, går særligt én fisketur over i historien. ”Da klubben var med M/S Hjalmar i august, n ­ åede flere at blive stukket af den giftige fjæsing, inden rygtet om, hvor farlige de er, nåede rundt på båden. Men nu ved alle da, hvordan man skal håndtere en fjæsing, hvis den kommer på krogen,” fortæller Merete Hansen.

Klubben har jævnligt møder, hvor de deler sådanne erfaringer over en kop kaffe. På medlemsmøderne bliver klubben også opdateret på f­ angster og ­oplevelser, og ofte er der ­arrangeret indlæg som foredrag og grej­håndtering. ■

20

Ældre Sagen AKTIV april 2016

AALBORG

Passion for piber

”Så længe der er nogen,

der vil lave en pibe, så skal jeg nok stille op,” lover Ole

Walther, der har lavet flere hundrede piber gennem tiden og er tovholder på pibemageriet i Aalborg

HADERSLEV

Riffelskydning Hver tirsdag eftermiddag på skydebanerne i Haderslev finder en snes mænd og kvinder riflerne frem og stiller skarpt i konkurrencen om det bedste skud

”Vi skyder efter en skydeskive med en tysk Anschütz-riffel, der lades med en kaliber 22. Skydningen kan være både stående, siddende eller liggende, udenfor eller indenfor,” forklarer Andreas Johnsen, der har været medlem af skyttekredsen i omtrent et halvt århundrede.

I ­vinterhalvåret holder skytterne sig inde i varmen på klubbens 15 meters indendørsbaner. I sommerhalvåret nyder de det danske sommervejr og bevæger sig ud på klubbens 50 meters udendørsbaner.

Uanset om skydningen foregår

”Det handler om at se mulighederne i et stykke træ,” fortæller Ole og tilføjer, at det er fascinerende at starte med den rå træklods uden at ane, hvordan den ender med at se ud. Ole bestiller nemlig bare små firkantede træstykker hjem i det specielle træagtige lyng, ­”Erica arborea”, der bruges til pibefremstilling. Med det helt rigtige værktøj er det så pibemagernes opgave at forme træet til en pibe med hoved og spids.

I det lille værksted i Nordjylland, som Aalborg Kommune stiller til rådighed for Ældre Sagen, mødes Ole og to “elever” hver

indenfor eller udenfor, får alle skytter fem prøveskud. De sidste 20 skud indgår i en kammeratlig konkurrence om dagens bedste skud, der selvfølgelig skal placeres midt i skydeskiven. Skytterne er med i konkurrencen, hvad enten de er konkurrenceskytter eller hyggeskytter. ”I Haderslev Skyttekreds er alle skytter velkomne. Selvom man sidder i kørestol eller har mistet synet, kan man sagtens være med,” fortæller Andreas. Blinde får nemlig bare høreværn på, der udsender en lyd, når sigtet er i midten af skydeskiven.

Efter to timers skydning sætter­ s­ elskabet sig ned og nyder en tår ­velfortjent kaffe. Det er under ­kaffen, at dagens medalje uddeles. ”Medaljen går til dagens allerbedste skud, for så har alle en chance for at vinde,” fortæller Andreas og understreger, at man efter nogle år godt kan have samlet ti medaljer. Har man skudt sig til ti medaljer, kvitterer skyttekredsen med en pokal mod tilbagelevering af de ti medaljer. ”Så kan de ti medaljer jo gives videre til de næste ti vindere,” pointerer Andreas Johnsen. ■

anden tirsdag. Selskabet starter med at vise hinanden det, de har lavet på piberne derhjemme. Mændene tager nemlig opgaver og værktøj med hjem, for som en af deltagerne siger, så er pibemageri godt at slappe af med efter en lang dag.

Efter at have arbejdet på piberne i en times tid eller to går de op i husets café og fortsætter snakken over en kop kaffe. ”De, der har lyst, brænder noget tobak af i piberne, selvom vi godt ved, vi ikke ­burde,” siger Ole med smil i stemmen. Man behøver nemlig ikke at ryge for at synes, at det er sjovt at lave en pibe. ■

Ældre Sagen AKTIV april 2016

21

BIRTHE HJALP ELNA UD AF SIT FÆNGSEL Elna fandt livsglæden igen efter fem år, hvor hendes verden stod stille

MOTIONSVENNERNE HOLDER GRYDEN I KOG

Samarbejdet med kommunens fysioterapeuter fungerer godt, men de skal holdes til ilden. Det siger Kirsten Petersen, der er motionsven Tekst: Bente Schmidt Foto: Privat

Kirsten Petersen er en af syv motionsvenner i Vojens. Den lille gruppe besøger hver uge mellem 15 og 20 mennesker, der ikke har mulighed for at træne andre steder end i deres hjem. Det er oftest mennesker, der har været gennem et sygdomsforløb eller har brækket en arm eller et ben, og de bli-

22

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

ver henvist til Ældre Sagens motions­venner af fysioterapeuterne fra det kommunale genoptræningscenter, når de er færdige med et 12-ugers ­rehabiliteringsforløb. ”Hvis borgeren og fysioterapeuten er enige om, at mere træning vil være godt, men at det ikke behøver at foregå på genoptræningscenteret, så bliver vi kontaktet. Dog er det vigtigt, at borgeren er fær-

dig med sit genoptræningsforløb, inden vi motionsvenner tager over. Vi har først et møde, hvor vi taler om, hvilken træning der vil være gavnlig, og så går vi i gang. Vi kommer en gang om ugen og træner i en times tid,” fortæller Kirsten Petersen, der s­ ørger for at stikke hovedet indenfor, når hun kommer forbi genoptræningscenteret, og hun ringer også, hvis det er længe siden, hun har hørt fra fysioterapeuterne. ”Hvis vi ikke er aktive, så glemmer de os.

Der er flere genoptræningscentre i kommunen, og fysioterapeuterne skifter mellem de forskellige centre. Når der er nye ansigter, skal vi jo lige have skabt kontakt,” fortæller Kirsten Petersen, der oplever, at motionsvennerne har en god kommunikation med kommunens ansatte, men at de bliver glemt, hvis ikke gryden holdes i kog, som hun kalder det.

Birthe Lindhardtsen (th) er besøgsven, og hun har betydet mere end bare selskab for Elna.

Tekst: Anne-Mette Nordahl Andersen Foto: Ulrik Jantzen

For fem år siden fik Elna konstateret sklerose. Inden da havde hun haft en række symptomer, men først i 2010 går det op for Elna, at der er noget alvorligt galt. Det sker til Grøn Koncert, hvor hun pludselig ikke kan bruge sit højre ben og må løftes hen til en taxa.

En række undersøgelser ender med diagnosen sklerose, og Elna går ned med flaget. ”Jeg burer mig inde og vil ikke have, at nogen skal se mig så syg og med så lidt selvtillid. Så jeg ser tv 18 timer i døgnet.”

Kort tid efter at Elna har fået sin diagnose, bliver hun skrevet op til at få en besøgsven, og i 2015 møder hun Birthe Lindhardtsen.

Motionsundersøgelse 2016 Frivilligafdelingen har gennemført en undersøgelse om indemotion, stolemotion, m ­ otionsvenner og træning i maskiner. Undersøgelsen har til formål at kortlægge omfanget og arten af samarbejde med kommunerne og få afdækket, om der er behov for et styrket samarbejde. I alt har 137 lokalafdelinger deltaget. At dem svarer 110, at de har et af ­følgende motionstilbud:

52 % 21 % 66 % 51 %

træning i maskiner

indemotion

motionsvenner

stolemotion

De to finder hurtigt ud af, at de har en fælles interesse for rejser. Det giver dem noget at tale om. Især da de finder ud af, at de har besøgt de samme steder. Birthe kommer med billeder og video fra sine rejser, og sammen genopliver de gode minder.

Mødet med Birthe, der både er godt selskab og interesserer sig for Elna, sætter tanker i gang hos Elna. ”Pludselig en nat midt i august får jeg det, jeg kalder en åbenbaring. Jeg er træt af at sidde i ”mit fængsel”. Jeg beslutter, at jeg vil ud at opleve noget, og næste morgen føler jeg mig forandret og klar,” f­ ortæller Elna.

Ud af fængslet Elna tror, at hun stadig ville have siddet i sin gamle lænestol i ”fængslet”, hvis hun

ikke havde mødt Birthe, og hun mener, at hun kan takke sin besøgsven for alt. I dag er hendes liv nemlig fyldt med aktiviteter.

I begyndelsen kom Birthe en gang om ugen til et glas hvidvin og en snak hos Elna, men efter at Elna har fundet livsglæden igen, kan det knibe med at finde tid i kalenderen til alt det, hun gerne vil. ”Jeg startede i gospelkor igen efter 5 års pause. Jeg har planer om at starte til ridning til april, så jeg kan få aktiveret mine muskler og opleve naturen, og så har jeg booket 14 dages ferie i Alcudia.

Nu skal der ske noget. Jeg skal ikke bare sidde her,” siger Elna.

Faktisk har Birthe fået sat så meget gang i Elna, at hun i nytåret valgte at tage en tur alene på Oslo-båden. ■

SAMARBEJDE MED KOMMUNEN I Ældre Sagens motionsundersøgelse svarer 70 %, at de har et samarbejde med kommunen. Samarbejdet handler primært om lokaler. Knap en tredjedel af lokalafdelingerne (30 %) svarer, at kommunerne opfordrer borgere til at deltage i Ældre Sagens motionsaktiviteter, og 27 % informerer om aktiviteterne.

24 % af de lokalafdelinger, der samarbejder med kommunen, og 26 % af dem, der ikke samarbejder med kommunen, ønsker mere støtte fra sekretariatet til at styrke eller etablere et samarbejde med kommunen. Det behov vil sekretariatet følge op på, da et bedre samarbejde kan åbne for lettere adgang til ­lokaler og et bedre kendskab til Ældre Sagens

Kirsten Petersen er motionsven og sørger for god kontakt til kommunen.

­motionstilbud.

Ældre Sagen AKTIV april 2016

23

Ældre Sagen Bornholm er klar til Folkemødet i Allinge

Tekst: Gerda Grønning Foto:Peter Egevang og arkiv

”Jeg glæder mig allermest til at få nogle gode snakke i teltet. Det er dejligt at se, at der kommer flere og flere helt almindelige mennesker på Folkemødet,” siger Steen Sejfert, der er med som frivillig for tredje­ gang. ”De første år var det mest politikere, man så. Det var sjovt pludselig at stå og tale med en minister i teltet, men nu kommer vi jo i kontakt med ganske almindelige folk, og de stiller nogle gange helt nye og uventede­ spørgsmål. Det skal vi have tid til, for det er givende for os,” siger Steen Sejfert, der sammen med formand Birger Rasmussen og sekretær Carsten Gjessing er i fuld gang med at forberede teltprogrammet.

30 frivillige er med Det lille udvalg har blandt andet besluttet, at der nu skal være mindst tre frivillige på vagt i teltet ad gangen.

ÆLDRE SAGEN ER PÅ FOLKEMØDET FOR FEMTE GANG Ældre Sagen er med på Folkemødet for femte gang – og fjerde år med eget telt.

I 2015 satte Folkemødet rekord med op mod 100.000 gæster fordelt på de fire dage, mødet varer. 767 arrangører stod for de i alt 2.724 events.

24

Ældre Sagen AKTIV april 2016

Det gode liv

i teltet

”Så er der to til at lave kaffe og den slags og en til at tale med de mange gæster,” siger Steen Sejfert og fortæller, at der er stor rift om pladserne i teltet. Cirka 30 frivillige fra lokalafdelingen er involveret i Folkemødet.

I år har sekretariatet valgt, at det overordnede emne er ”Det gode liv”. Det udfolder sig i temaer som det gode liv på plejehjem, på arbejdsmarkedet og som pårørende.

Projektgruppe i sekretariatet

MØD OS PÅ FOLKEMØDET

Sekretariatet har en projektgruppe, som planlægger de forskellige events, inviterer paneldeltagere og finder ordstyrere. Ud fra de valgte emner vælger Ældre Sagen Bornholm temaer til den lokale debat hver eftermiddag. ”Så snart vi har temaerne fra sekretariatet, skynder vi os at få inviteret og booket vores populære ordstyrer, journalist Peter Skafte fra Bornholms Radio,” siger Steen Sejfert, der som formand for det ældre- og sundhedspolitiske udvalg har gode kontakter.

Velfærdsteknologi, værdighed i ældre­ plejen, og hvordan vi bygger bro over ­generationskløften, er nogle af overskrifterne på lokalafdelingens events.

Søndag er de frivilliges dag

HIGHLIGHTS FRA ÅRETS PROGRAM Der er kendte mennesker og gode debatter på programmet til sommerens Folkemøde. Blandt andet: •L one Hertz og Bjarne Hastrup i samtale med Mads Steffensen, kendt fra DR, om det mangfoldige liv.

•D en gode seniorkarriere med Bjarne Hastrup.

•P olitisk debat: Fra udkant til forkant.

• I nstitut for Lykkeforskning kommer med sit bud på, om vi kan blive lykkeligere.

•S ådan skaber vi det gode liv på plejehjemmet.

•P olitikere debatterer værdighed.

•L otte Heise om at bo sammen med sin mor.

Søndag står i de frivilliges tegn. Unge frivillige henter og følger plejehjemsbeboere op til Allinge. Her bliver de fulgt rundt gående eller i rickshaw. Steen Sejfert håber, at det igen bliver muligt at samarbejde med ”Cykling uden alder”, der tilbyder rickshawkørsel. Imens vil der inde i teltet være debat om ældre og sport i samarbejde med DGI. Igen i år planlægger lokalafdelingen at slutte Folkemødet søndag med musik og dans. ”Det var sidste år en kæmpe succes og tiltrak mange mennesker,” fortæller Steen Sejfert og tilføjer, at lokalafdelingen også står for morgengymnastik og morgensang. ■ Du kan læse mere om Folkemødet her: http://www.brk.dk/folkemoedet/Sider/ Folkemoedet.aspx I år er Folkemødet på Bornholm fra torsdag den 16. juni klokken 14 til søndag den 19. juni klokken 15.

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

25

SOMMERAKTIVITETER:

Hvem sagde ferielukket?

Selvom mange af de faste aktiviteter holder sommerferie, er der stadig rig mulighed for at komme ud og møde andre i sommermånederne. Vi har plukket lidt i mulighederne

Tekst: Bente Schmidt Foto: Colourbox

Vi hører ofte, at søndage er svære dage for dem, der sidder alene. Det samme kan ferietiden være. Familie og venner er rejst, og de aktiviteter, du plejer at gå til eller stå for, holder sommerlukket. Men faktisk er der mange muligheder for at komme ud og møde andre mennesker, hvis det er det, du ønsker. Også selv om det er sommerferie.

Vi har kigget lidt på det store udvalg af arrangementer, der tilbydes rundtom i landet i sommermånederne, og vi har fundet flere end 250 udflugter, rejser, cykel- og vandreture, foredrag og meget andet spændende.

Du kan selv søge efter spændende oplevel-

26

ser i arrangementskalenderen på aeldresagen.dk – og husk, du må gerne deltage i andre lokalafdelingers aktiviteter og arrangementer, hvis du finder noget, der lyder spændende.

Turen går til revy Sommertid er revytid, og det ses tydeligt i arrangementskalenderen. Flere lokalafdelinger arrangerer ture til både Sønderborg Sommer Revy og Nykøbing Falster Revyen, ligesom Tivoli Revyen og måske især Cirkusrevyen bliver godt besøgt af Ældre Sagen.

For dem, der bor langt væk fra revyerne, er det ofte en tur over flere dage og kombineret med andre spændende oplevelser.

Oplevelser både ude og hjemme Du kan vælge en rejse udenlands eller nyde sommeren i Danmark. Måske med en sejltur på Silkeborgsøerne? Eller hvad med nogle dage på solskinsøen Bornholm? Der er også rundvisninger i blandt andet DR Byen og hos Nordisk Film og udflugt til Søby Brunkulslejer og sightseeing på Christiania.

Vil du længere væk, kan du tage med på elgsafari i Sverige – eller ”nøjes” med at se bisonokser på Fyn. Der er også mulighed for syv dage i Krakow i Polen og en tur til Amsterdam med udendørskoncert med André Rieu i Maastricht.

Vi tør ikke love, at der er ledige pladser på alle ture, der er nævnt her, men kom ikke og sig, at der ikke sker noget i lokalafdelingerne, bare fordi det er sommer! ■

it

NY aeldresagen.dk I april 2016 har vi fået ny hovedhjemmeside. Det betyder, at når du i dag går på aeldresagen.dk, så møder du et andet design og en anden struktur, end du er vant til Tekst: Jeanette Hedegaard Når du bruger den nye aeldresagen.dk, vil du opleve en enkel og hurtig webside­ med al den viden og rådgivning, som du har brug for. Du kan også nemt ­finde ak­tiviteter, kurser og medlemstilbud, som er relevante for dig. Der er nemlig lagt vægt på enkelhed i det nye design.

Samtidig med at websiden har fået nyt design, er den blevet tilpasset, så du kan læse artikler og finde informationer og aktiviteter, uanset om du besøger siden fra en mobiltelefon, en tablet eller en pc. Vi

ved, at vores brugere bliver mere og mere mobile, når det kommer til teknologi og it. Det vil sige, at vi i højere grad bruger smartphones og tablets, når vi er på internettet. Og det behov vil vi gerne imødekomme i Ældre Sagen.

Faktisk viser statistikken, at: • 44 % af de 60-74-årige har en smart­phone.

• 42 % af de 60-74-årige har en tablet.

Det er en fordobling på blot lidt over et år.

Vi har arbejdet med at gøre det lettere­ for dig at dele indhold med andre, du

kender.­Hvis du fx læser en artikel med gode råd, så kan du nemt dele den på din ­facebookprofil.

Vi har arbejdet med at gøre det lettere for dig at dele indhold med andre, du kender.

Hvis du fx læser en artikel med gode råd, så kan du nemt dele den på din facebookprofil.

Mere fokus på aktiviteter og ­lokalafdelinger De mange aktiviteter og arrangementer i Ældre Sagens lokalafdelinger har fået en central placering i hovedmenuen. Selve søgningen kommer stadig fra bookingsystemet.

Lokalafdelingerne har fået en central ­placering i kontaktfeltet på websiden, så det er nemt at finde din lokalafdeling og kontaktinformationer på den. Man kan selvfølgelig også finde alle Ældre Sagens øvrige lokalafdelinger på kortet eller ved at søge på adressen. ■

UDTALELSER FRA BRUGERTEST: Det giver mig de informationer, jeg skal bruge.”

Det der med at printe siden ud er en god ting. Nu har man endelig fundet det, og så er det godt, at man kan printe ud og vise det til andre.”

Gode billeder.

Demens er rædselsfuldt, men de har formået at gøre det spiseligt!”

Den er, som den skal være, til ældre mennesker. Måske lidt kedelig. Overskrifterne kunne godt være tydeligere.”

Ældre Sagen AKTIV april 2016

27

udgivelser Tekst: Bente Schmidt

”Værd at vide 2016” er kommet Ældre Sagen udgiver hvert år en ny udgave af håndbogen ”Værd at vide” opdateret med nye satser og ny ­lovgivning.

I bogen kan du finde svar på en række spørgsmål, som har betydning for din hverdag. Det kan være om arbejdsmarkedet, arv og testamente, boliglovgivningen, gæld, hjemmehjælp, sociale pensioner, investering og opsparing, sundhedsområdet, værgemål og fuldmagt m.m. ”Værd at vide” er skrevet af rådgivere fra Ældre Sagens rådgivning, som tilsammen har mange års erfaring med at rådgive om sociale, juridiske og økonomiske spørgsmål. Ældre Sagens formål er, at flest muligt skal leve et godt og langt liv. Håndbogen ”Værd at vide” er et af vores bidrag til at styrke den enkelte i forhold til de rettigheder, muligheder og pligter, man har i forskellige faser i livet.

Lige før årsmøderne i marts måned blev bogen sendt til alle medlemmer af lokalbestyrelsen inkl. suppleanter, sekretær, kasserer og kontaktpersoner – og til frivillige i den lokale medlemsvejledning.

Hvis nyvalgte medlemmer af lokalbestyrelsen ikke får overleveret bogen fra de afgående medlemmer, kan ekstra eksemplarer bestilles hos FrivilligService.

Vi beder om, at lokalafdelingen afgiver en samlet bestilling.

Lokalafdelingerne kan naturligvis også købe bogen. Et eksemplar koster 78 kroner – 10 eksemplarer for 700 kroner. Du kan selvfølgelig også købe ”Værd at vide 2016” personligt på aeldresagen.dk.

Her koster den 129 kroner for medlemmer og 179 for ikkemedlemmer

28

Ældre Sagen AKTIV april 2016

Håndbog for bestyrelser og frivilligledere I håndbogen kan du læse om Ældre Sagens strategi, organisation og ­etiske retningslinjer. Du kan blive klogere på frivilligpolitik og forsikringsforhold og læse om, hvordan du håndterer pressen og kommunen.

Du kan også møde frivilligafdelingens konsulenter og læse om, hvad de hver især kan hjælpe dig med. Der er selvfølgelig ­både b ­ illeder af dem og kontaktoplysninger. I denne udgave af ”Håndbog for bestyrelser og frivilligledere” er der ekstra omtale af nogle nye tiltag, nemlig generationsvenner og måltidsaktiviteter.

Lige før årsmøderne i marts måned blev bogen sendt til alle medlemmer af lokalbestyrelsen inkl. suppleanter, sekretær, kasserer, kontaktpersoner – og til frivillige i den lokale medlemsvejledning.

Yderligere eksemplarer kan bestilles hos FrivilligService:

Ole Peinow, op@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 86 58 Per Jacobi, pj@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 86 90 Du kan også læse den elektronisk på Frivilligportalen.

Ældre Sagen informerer

Kom med på konference om ­pårørende Den 26. maj kan du komme med i maskinrummet sammen med politikere, eksperter og ­fagpersoner, når Ældre Sagen h ­ older Danmarks første konference udelukkende om pårørende

det skrev pressen

Redigeret af: Anne-Mette Nordahl Andersen

Ældre Sagen jagter bus til indkøbsture

Hernings største ­forening vokser endnu mere Ældre Sagen har fået 145 nye medlemmer i Herning siden nytår. Nyt medlem er på ”ungdomsholdet”. Ældre Sagen i Herning – kommunens største forening – har nu rundet de 8.000 medlemmer. Medlem nummer 8.000 var Susanne Kaspersen, Overgade i Herning.

Hun fik for nylig besøg af formanden for Ældre Sagen i Herning, Preben Staun, der medbragte en stor buket blomster.

Susanne Kaspersen er 51 år og hører dermed til ”ungdomsholdet” i Ældre Sagen.

Men faktisk burde man melde sig ind i Ældre Sagen allerede som 20-årig, mener hun. ”Når man er ung, er det jo ens forældre eller bedsteforældre, Ældre Sagen kæmper for at sikre gode vilkår. Ældre Sagen passer på vore ældre og ser efter, at de ting, der bliver vedtaget omkring de ældres vilkår, er anstændige. Det vil jeg gerne støtte,” siger Susanne Kaspersen.

Ældre Sagen i Kolding arbejder på at kunne tilbyde seniorer hjælp til en ugentlig tur til det lokale supermarked. ”Foreløbig er vi på udkig efter en bus med 10-12 pladser, som kan køre de ældre og et par frivillige hjælpere til og fra indkøbene,” siger Niels Madsen, der er formand for den lokale afdeling af Ældre Sagen. Ønsket om en indkøbsordning for ældre har rumsteret længe. For tre år siden var planen at lade seniorjobbere følge ældre ud i butikkerne, men forslaget faldt til jorden, fordi kommunen ikke fik det ­ventede antal seniorjobbere. (…) ”Det at komme ud i et supermarked er også at se og møde andre mennesker,” siger Niels Madsen.

(Uddrag fra artikel) JydskeVestkysten Kolding, 14. februar 2016

(Uddrag fra artikel) aoh.dk, 11. februar 2016

Vær med til at ­diskutere, hvordan fremtiden skal se ud, og h ­ vordan frivillige kan støtte pårørende. ­Konferencen er bare én af Ældre Sagens indsatser for at gøre Danmark til et bedre land at være pårørende i.

På dagen vil der bl.a. være paneldebatter og oplæg af Bjarne Hastrup, professor Bent Greve, seniorforsker Tove Lindhardt og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Du får også mulighed for at være med i workshops om pårørendevenlige kommuner, inddragelse og samarbejde samt om frivilliges hjælp til pårørende. Mød også formand for Pårørende

i Danmark Marie Lenstrup og Per Vers, som ”rapper dagen af”.

Der er reserveret 100 gratis pladser til Ældre Sagens social-humanitære og ældrepolitiske frivillige og til andre frivillige, der har en særlig interesse i at gøre en indsats for pårørende.

Du får dækket dine udgifter til transport til Nyborg Strand, hvor konferencen finder sted mellem 9.30-16.00.

Tilmeld dig med det samme og find mere information på aeldresagen.dk/konference2016.

Kontakt Carina Tengstedt på ­ct@aeldresagen.dk, hvis du har s­ pørgsmål.

Ældre Sagen AKTIV april 2016

29

navne Ny redaktør af Ældre Sagens 16 guldæg Tekst: Gerda Grønning Foto: Mew

”Hvis nogen spørger, hvad Ældre Sagen er, så synes jeg, man skal vise dem Det Sker.

For Det Sker er Ældre Sagen kogt ned på maks. 24 sider – i 16 udgaver. En skattekiste, der guider læseren til nye muligheder, ny viden og nyt livsmod i form af over 60.000 arrangementer.

Ikke mærkeligt, at Det Sker sammen med medlemsbladet er et af Danmarks mest læste blade. Alene af den grund forpligter det at være med til at lave Det Sker – hvad enten man sidder som områderedaktør, lokalredaktør eller, som mig, Det Sker-redaktør i sekretariatet for samtlige 16 udgaver.

Jeg er ny på Det Sker, men har fulgt ­bladet, fra dengang det skulle samles ­sammen af håndskrevne lapper. For 20 år siden. Siden er der kommet faste skabeloner og faste redaktører til. Jeg har været lidt med på sidelinjen, har fra mit skrivebord overhørt Kirsten Skaanings telefonsamtaler med Det Sker-redaktørerne, mens jeg talte med journalister som pressemedarbejder.

Efter de mange år i Ældre Sagen kender jeg organisationen godt, og jeg ved, at frivillige skal motiveres og inspireres. Jeg har som journalist på Ældre Sagens blade ofte lavet ­interview med frivillige.

Jeg har været Hver eneste gang er jeg blevet med på sidelinjen i­ mponeret over jeres ildhu, og af Det Sker – fra nu, hvor jeg kommer rundt og papirlapper til møder Det Sker-redaktørerne, slår skabeloner. det mig, hvor stort et ­engagement hver og en har i både Ældre Sagen og Det Sker.

Jeg er ikke frivillig lige nu, men aktiv i forældreråd, beboerforening og t­ ennisklub.

Ud over Det Sker er jeg med i redaktionen af medlemsbladet, er kommunikationsrådgiver på demensområdet og er med til at ­planlægge Ældre Sagens aktiviteter på Gerda Grønning er ny redaktør på Det Sker. ­Folkemødet. ■

ÆRESBEVIS Ebert Fich, Brøndby Modtog æresbevis for sit dybe engagement i Ældre Sagen, som delegeret – og som medlem af mange arbejdsgrupper – samt sit lange tilhørsforhold til Ældre Sagen Brøndby.

Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

30

Ældre Sagen AKTIV april 2016

kontakt i sekretariatet Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Ældre Sagen · Nørregade 49 · 1165 København K · tlf. 33 96 86 86 · fax 33 96 86 87 · www.aeldresagen.dk

FRIVILLIGAFDELINGEN AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk

GENERATIONSMØDE Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk

UDVIKLING Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk

AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk

SOCIALT ARBEJDE Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9

FRIVILLIGSERVICE Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk

SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk

Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10

FORENINGSKONSULENTER Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8

Ingrid Branner tlf. 33 96 87 76 ib@aeldresagen.dk

Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 75 81 46 48 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4 Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2

Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68

TEKNOLOGI OG FORMIDLING Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk

Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6

Kristian Krogh Hansen tlf. 33 96 87 79 kh@aeldresagen.dk

ÆLDREPOLITISK OMRÅDE Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk

SUNDHED OG MOTION Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk Benedicte Lenfant Direkte: 33 96 87 09 bel@aeldresagen.dk

Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

REGNSKAB Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk

KURSUSADMINISTRATION kurser@aeldresagen.dk June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk

RÅDGIVNINGEN tlf. 80 30 15 27 MARKETING MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk

ØKONOMI ØKONOMICHEF Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSCHEF Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk DIREKTION ADM. DIREKTØR Bjarne Hastrup ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE Søren Rand (Landsformand), soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk Søren Udam soerenudam@gmail.com Jytte Funch jfnx@mail.dk Thea Dalsgaard Pedersen theadalsgaard@mail.tele.dk Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com Thomas Berntsen tberntsen@ofir.dk Bent Guul bent@guul.dk Preben Staun ps@dif.dk

Ældre Sagen AKTIV april 2016

31

Vågetjenesten

på Mors fylder 10 år VÅGETJENESTE MED VOKSEVÆRK Vågetjenesten på Mors er blandt de ældste vågetjenester i Ældre Sagen.

Da de startede for 10 år siden, var der kun ganske få andre lokalafdelinger, der tilbød tjenesten, og derfor også kun få frivillige. I dag er der over 460 frivillige i vågetjenesten, som findes i hele 60 lokalafdelinger.

Den 20. maj bliver der fest på Mors. Der fejrer de nemlig, at deres vågetjeneste har 10-års jubilæum, og alle nuværende og tidligere vågekoner er inviteret på middag og foredrag.

De bliver 22 i alt Tekst: Bente Schmidt Foto: Privat og All Over Press

”Vi har fået donationer til fejringen fra både privatpersoner og organisationer, og en lokal kunsthåndværker laver en lille overraskelse til alle, som de kan få med hjem for at markere dagen,” fortæller Helle Runge, der er kontaktperson i vågetjenesten for Ældre Sagen.

Vågetjenesten på Mors fungerer i samarbejde med Røde Kors. Der er altså vågekoner – men desværre ingen mænd – fra begge organisationer, og samarbejdet forløber problemfrit. I alt er der 11 vågekoner, og fra 1. november sidste år til 1. februar i år vågede de 26 gange a tre timer. De våger enten i private hjem

eller på de lokale plejecentre, og det er oftest i timerne fra klokken 22 til 8, at de bliver tilkaldt. Der hviler de pårørende sig, og der er kun lidt personale på vagt på plejecentrene. ”Vi kommer der som en slags familiemedlem eller som en god nabo. Vi tager os ikke af plejeopgaver, men sidder og holder i hånd, læser højt eller snakker, hvis den døende ønsker det. Det handler om at være til stede i rummet, og jeg ved, at vi gør en stor forskel. Både for den døende og de pårørende, der bliver aflastet og føler sig trygge ved, at der er nogen hos deres kære. Vi bor jo i et lille samfund, så det er ikke sjældent, at vi kommer ud til folk, vi kender,” fortæller Helle Runge. ■

A E L D R E S AG E N . D K / F R I V I L L I G P O RTA L E N

Helle Runge er kontaktperson for Våge­ tjeneste på Mors, der har 10-års jubilæum.

APRIL 2016