Ældre Sagen AKTIV februar 2016

Ældre Sagen AKTIV

LAD OS GÅ OM KAP SIDE 14

Hele Danmark spiser sammen i uge 17 SIDE 20

TEMA:

Nye frivillige – kom med!

TIL KOR KAN MAN HVERKEN VÆRE SUR TEMA: ELLER ALENE Rekruttering

SIDE 4

A E L D R E S AG E N . D K / F R I V I L L I G P O RTA L E N

TAG MED PÅ SIDE 18 SIDE 6-9

SEF PE TB ER MU BA ER 2016 4

februar 2015

Forsiden Karisma Koret Foto Lars Aarø

Nye opgaver giver flere frivillige Næsten to millioner frivillige udfører et stort og værdifuldt arbejde for det danske samfund, og i Ældre Sagen yder flere end 17.000 frivillige en uvurderlig indsats. Ældre Sagens frivillige er gode ambassadører. Både i forhold til vores medlemmer og i forhold til landets 98 kommuner og som frivillige, der får endnu flere til at melde sig og yde en frivillig indsats.

Efter kommunalreformen i 2007 er udfordringerne for frivillige ændret i både omfang og opgaver, og det mærkes tydeligt i vores 216 lokalafdelinger.

Heldigvis viser vores medlemmer et flot samfundssind og melder sig under fanerne, når nye opgaver dukker op. For eksempel voksede antallet af it- frivillige og dermed antallet af it-aktiviteter kraftigt, da I påtog jer

opgaven at hjælpe ældre med at blive digitale som følge af Folketingets beslutning om offentlig digitalisering.

Vi fik også mange nye frivillige, da vi for et par år siden besluttede at gøre en indsats for at reducere antallet af ensomme i Danmark, og vi forventer samme flotte resultat, når Ældre Sagen stiller sig i spidsen for at hjælpe demente ældre og deres pårørende, som har stort behov for støtte. Vi tror, at det også denne gang vil være muligt at mobilisere flere frivillige, fordi danskerne gerne vil hjælpe mennesker, der har det dårligt.

Med flere frivillige og flere opgaver i et lokalområde kan det blive et stort arbejde, hvis lokalformanden skal involveres i alt. Jeg tror, løsningen er, at man som lokalformand uddelegerer og har mod til at lade ansvaret følge med. Erfaringerne viser nemlig, at i lokalafdelinger, hvor det sker, er der flere medlemmer, som vil give en hånd med. Moderne ældre er raske, aktive og engagerede, og de vil gerne udfordres. Det bliver de, når de får ansvar for de opgaver, de skal løse. Heldigvis ser jeg, at stadig flere lokalafdelinger forstår, at øget ansvar og ejerskab over aktiviteter skaber entusiasme.

Med disse ord vil jeg takke alle for et flot år, hvor I har ydet en uvurderlig indsats for Ældre Sagen og for ældre borgere, der har det svært, og jeg ønsker jer alle et godt og spændende nyt år!

Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk

2

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Oplag 18.900 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 1. marts 2016

indhold: 4–0

TEMA:

i I uge 17 spiser hele

Danmark sammen

Vær med

- KRONIK =

LANDET RUNDT

p

Fællesskab omkring bålet

] IT a På besøg på 18. år

e Når generationerne mødes

t UDSYN kan man hverken y Her være sur eller alene

d UDGIVELSER f DET SKREV PRESSEN g NAVNE h KONTAKT skubber j Fredericia ældre ud af ensomheden Ældre Sagen AKTIV februar 2016

3

TEMA: VÆR MED

TEMA: VÆR MED

I ER DE BEDSTE AMBASSADØRER Vi kan lave kampagner, have hverveknapper på hjemmesiden og meget andet for at få flere til at melde sig som frivillige i Ældre Sagen, men ingen metoder slår den personlige hvervning lokalt.

Frivillige, der spørger i deres netværk, om andre kunne tænke sig en frivillig rolle – det er effektivt. Faktisk viser vores undersøgelse blandt frivillige, at hele 40 procent hører om vores aktiviteter fra en person, der allerede er frivillig i Ældre Sagen. Det er mere end dobbelt så effektivt som de øvrige metoder. 15 procent læste om muligheden i lokalavisen eller avisen, og dermed er den metode den næstmest effektive.

Det er ønsket om at være noget for ældre og interessen for ældreområdet, der motiverer til den frivillige indsats. ”Vores frivillige er de bedste ambassadører. Det er dem, der fortæller de gode historier om fællesskab, livskvalitet og gode oplevelser. Det er også dem, der er bedst til at tiltrække nye frivillige, fordi deres engagement er så stort, at det smitter. Vores frivilligundersøgelse viser, at 90 procent af vores frivillige vil anbefale andre at være frivillige i Ældre Sagen. Så vi har tusindvis af mennesker, der gerne vil være ambassadører, ” siger Lars Linderholm, der er afdelingschef i Frivilligafdelingen.

I dette tema sætter vi spot på hvervning af nye frivillige. Du kan læse om forskellige metoder, der alle har vist sig effektive.

4

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

”MÅSKE ER DET LETTERE AT REKRUTTERE 2 END 1” Hvordan får vi flere til at melde sig som frivillige?

Hvor er barriererne i at tage rollen som frivillig på sig, og er der hjælp at hente? Det giver en undersøgelse, Ældre Sagen står bag, nogle svar på

TEMA: VÆR MED

HVAD MOTIVEREDE DIG TIL AT BLIVE FRIVILLIG I ÆLDRE SAGEN? Ønske om at være noget for ældre (33,9 %)

 Interesse for ældreområdet (30,2 %)

 Ønske om at blive en del af et socialt fællesskab (14,4 %)

 Bruge mine kompetencer inden for eget interesseområde (9,9 %)

 Bruge mine kompetencer inden for mit fagområde (9,0 %)



Ønske om at gøre noget for ensomheden blandt ældre (8,5 %)  Tid/overskud/at holde sig beskæftiget (7,0 %)

 Kendte andre frivillige i Ældre Sagen (6,4 %)



A

ndet (7,8 %) 

måske kunne det være en idé at få dem i spil. Hvem ved – det kan jo være, at de har en masse gode ideer,” siger Karin Schultz, der er sundheds- og idrætskonsulent i Ældre Sagen.

Hvad vil det sige at være motionsven?

Tekst: Bente Schmidt

I

Illustration: Mette Ehlers

efteråret 2015 arrangerede Ældre Sagens frivilligafdeling to workshops, hvor 30 frivillige gav deres bud på, hvorfor det er svært at rekruttere nye motionsfrivillige, og kom med forslag til, hvordan arbejdet kan lettes. De mange input er blevet samlet og analyseret af ­idéog designbureauet Hatch & Bloom.

Undersøgelsen viser, at rekruttering af nye motionsfrivillige først og fremmest sker gennem personlig rekruttering blandt aktive medlemmer af Ældre Sagen. Det er naturligt og nærliggende at spørge dem, der allerede er på et hold, om de kunne have lyst til at bære en frivillig kasket. Udfordringen er, at rekrutteringsgrundlaget er lille, fordi kun 20-25 procent af vores medlemmer deltager i de mange aktiviteter, der bliver tilbudt lokalt. Sagt med andre ord: Der er en stor gruppe, som aldrig bliver spurgt. ”Det betyder, at vi aldrig ser de øvrige 75-80 procent af medlemmerne, men

En af de helt store udfordringer i at få nye frivillige er deres bekymring for, om de mister for meget frihed. Mange mennesker vil gerne yde en indsats, men har ikke lyst til for mange forpligtelser af både social og tidsmæssig karakter. ”At binde sig til faste opgaver er en af de barrierer, vi ofte hører om. Mange mennesker vil ikke være bundet til en fast ugedag. Når det gælder motionsaktiviteter, er det dog forholdsvis let at løse, for måske er det lettere at rekruttere to nye frivillige, der deles om en opgave, end en, der skal stå for det hele. Så er man ikke i samme grad bundet til at skulle møde på en bestemt dag på et bestemt tidspunkt hver uge, og det giver større frihed og fleksibilitet i forhold til fx ferier,” siger Karin Schultz.

Omkring 1. marts udkommer et inspirationshæfte med ideer til rekruttering.

Blandt dem en aktivitetsworkshop eller en dag, hvor deltagerne fx kan komme med ideer til andre aktiviteter end dem, der allerede er på programmet. Nye aktiviteter kan give nye frivillige.

Der bliver også lavet skabeloner til annoncer og opslag, der blot skal udfyldes med lokale fakta og kan bruges i lokal markedsføring. Endelig bliver der udarbejdet detaljerede rollebeskrivelser til moti-

onsvenner, stolemotion, stavgang, motion i naturen, motion og træning i træningsmaskiner. For hvad vil det egentlig sige at være motionsven? Hvor mange timer skal du sætte af i kalenderen, har du de rette kompetencer, og hvor kan du få hjælp? ”Vi vil gerne vise, at der ikke kun er pligter, men også gevinster ved at være frivillig. Tilbud om kurser, nye bekendtskaber og ikke mindst bedre fysik for dig, fordi du får dig rørt, mens du underviser. Det er bare nogle af fordelene,” siger Karin Schultz. ■

ØKONOMISK STØTTE TIL REKRUTTERING Karin Schultz og Benedicte Lenfant, der begge er sundheds- og idrætskonsulenter i Ældre Sagen, kommer meget gerne­ ud med inspiration til, hvordan du k ­ an omsætte ideer til praksis og tiltrække f­lere motionsfrivillige.

Der er mulighed for at få økonomisk tilskud til fx aktivitetsworkshop eller annoncering. Kontakt din sundheds- og idrætskonsulent, og hør mere om dine muligheder for støtte.

Karin Schultz E-mail: kas@aeldresagen.dk Telefon: 33 96 86 46 Benedicte Lenfant E-mail: bel@aeldresagen.dk Telefon: 33 96 87 09

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

5

TEMA: VÆR MED

Hvad skal der til for at få

flere til at hjælpe med de mange opgaver, der er i

en aktiv idrætsforening?

Det ved de i Idrætsfore­

ningen Skjold Skævinge

FRA 20 TIL 225 FRIVILLIGE PÅ

S

Tekst: Bente Schmidt Foto: privat

idste år modtog Idrætsforeningen Skjold Skævinge Kulturministeriets Idrætspris 2015 for deres projekt ”Klub Frivillig”. Projektet går i al sin enkelhed ud på, at det skal være lettere at være frivillig. I stedet for at binde sig til frivillige opgaver på en fast ugedag er det muligt at give en hånd med, når der er luft i kalenderen. ”Vi forsøger at tilpasse os den moderne familie. I dag er det jo sådan, at alle helst skal løbe et maraton, have mange børn, flot karriere og et stort hus. Så har man ikke også tid til at være frivillig. Og dog – for hvis opgaverne er mindre, og man kun skal tage dem, der passer ind i familiens pla-

SÅDAN BLIVER DINE ANNONCER LÆST • Overskriften er vigtig.

Den skal fortælle, hvad det handler om, og samtidig fange læseren.

• Husk et billede. Vi ved fra os selv, at vi fanges af billeder. Så et billede i god opløsning er vigtigt.

• Skriv kort. Et kort budskab er lettere at forholde sig til.

• Brug aktive ord som ”læs mere”, ”klik ind på” og ”ring til”.

6

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

ner, så kan det lade sig gøre,” forklarer Lasse F. Petersen, der er formand for Idrætsforeningen Skjold Skævinge.

Flere frivillige, men samme opgaver Idrætsforeningen havde brug for nye kræfter, der kunne træde til, når behovet opstod. Før var de omkring 20 af Tordenskjolds soldater, der altid tog det tunge slæb, når der var turneringer og fester eller i boden på det årlige Hillerød Kræmmermarked. Siden foråret 2013, hvor ”Klub Frivillig” gik i luften, er gruppen af frivillige vokset, og i dag er der 225 mennesker, der deler arbejdet. ”Det er såmænd ikke, fordi der er kommet flere opgaver – nu er vi bare flere om dem, og det betyder alverden.

SYNLIGHED ”Hver gang jeg har været i nordjysk tv, Nord-jyske

Stiftstidende eller de lokale medier, så kan vi se det på

tilmeldinger,” siger formand for Ældre Sagen Aalborg Anni Walther

TEMA: VÆR MED

2 ÅR

INDEN FOR HVILKET OMRÅDE ER DU FRIVILLIG I ÆLDRE SAGEN?

De mange timers arbejde bliver fordelt på mange personer, og de frivillige synes, det er sjovt, fordi de kan komme, når de har tid og lyst. Så bliver det en god oplevelse at være med i stedet for en sur pligt,” siger Lasse F. Petersen.

Rent praktisk foregår det sådan, at de 225 frivillige i ”Klub Frivillig” logger sig på et system på nettet. Her har bestyrelsen lagt de opgaver ind, der skal bruges hjælp til, og de frivillige kan så sætte sig på de vagter, de har tid og lyst til. Der er ingen krav om et minimum antal timer, så alle byder ind med det, de kan og orker.

Nogle lægger mange timer i idrætsforeningen. Andre kan kun afsætte få timer om året, men alt tæller. ■

Socialt arbejde (521)

 Arrangementer og aktiviteter (175)

 It og teknologi (165)

 Organisationsarbejde (121)

 Motion og sundhed (108)

 PR og kommunikation (44)



L

 okal indflydelse (37) Andet (2)



GIVER FLERE FRIVILLIGE

F

Tekst: Charlotte Boman Hede

em lokalafdelinger deltog sidste år i et eksperiment søsat af Ældre Sagens sekretariat. Formålet er at se, hvad man kan få ud af at promovere sig selv i medierne blandt andet gennem annoncer.

Lokalafdelingerne i Aarhus, Rudersdal, Haderslev, Svendborg-Gudme og Aalborg har været med i projektet. Anni Walther, formand for lokalafdelingen i Aalborg, fortæller, at projektet har været en stor succes hos dem:

”Vi har helt klart opnået en større synlighed i forhold til Ældre Sagen Aalborg, og vi har fået godt 50 henvendelser fra folk, der gerne vil være frivillige,” siger hun.

Lokalafdelingen i Aalborg har netop rundet 19.000 medlemmer, og Anni Walther har en klar holdning til, hvordan det kan være. ”Vi kan virkelig se, hvad kommunikation betyder. Hver gang jeg har været i nordjysk tv, Nordjyske Stiftstidende eller de lokale medier, så kan vi se det på tilmeldinger, siger vores kasserer.”

Svært at rekruttere Ældre Sagen Rudersdal deltog også i eksperimentet. Lokalformand Gerner Nielsen fortæller, at de ofte har problemer med hvervning af nye frivillige, og derfor ville de prøve noget nyt. ”Vi får løbende nye medlemmer, men vi har uhyre svært ved at få nye frivillige.

Som resultat af kampagnen, to annoncer i Rudersdal Avis og cirka 5.000 direct mails fik vi godt 30 henvendelser. Vi har indtil nu registreret cirka 15 nye frivillige inden for det socialhumanitære, sport og motion samt itområdet,” forklarer Gerner N ­ ielsen. ■

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

7

TEMA: VÆR MED

KAN DU KENDE DIG SELV? Tekst: Bente Schmidt Illustration: Mette Ehlers

Cirka 17.400 ildsjæle udgør Ældre Sagens korps af frivillige, der hver især yder en stor indsats over hele landet. I er lige så forskellige som resten af Danmarks befolkning, men den mest gennemsnitlige kan du møde her. Er det mon dig? Eller en, du kender?

2 ud af 3 frivillige i Ældre Sagen er kvinder.

Hele

65 %

48 %

Næsten halvdelen ( ) har været medlem af Ældre Sagen i mere end 10 år

70 56 % Gennemsnitsalderen er år.

er i alderen 65-74 år

Socialt arbejde er det område, flest er frivillige inden for ( )

52 %

8

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

90 % 73 %

har ikke lønnet erhvervsarbejde. er folke pensionister

En frivillig i Ældre Sagen bruger i gennemsnit timer om ugen på det frivillige arbejde

4

47 %

) Knap halvdelen ( har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau.

Tæt på hver tredje har en videre­gående uddannelse

80 %

er meget tilfredse med at være frivillige

TEMA: VÆR MED

HVAD SYNES DU VIL GIVE BEDRE FORHOLD FOR FRIVILLIGE I ÆLDRE SAGEN I FREMTIDEN? At flere yngre bliver aktive som frivillige i Ældre Sagen (5,8 %)

 At der åbnes for nye former for frivillige opgaver (4,3 %)

 At der indføres nye og tættere arbejdsformer med kommunen (4,4 %)

 At der er anerkendelse fra nærmeste ledelse (3,3 %)

 Flere ressourcer (penge, lokaler, frivillige m.m. (3,0 %)

 At der indføres nye samarbejdsformer i organisationen (2,8 %)

 Mere synlighed/information (2,8 %)

 At samfundet belønner frivilliges indsats med konkrete fordele (2,5 %)

 At der gøres noget for sociale forhold og samarbejde internt (2,4 %)

 At den frivillige indsats i højere grad har karakter af tidsbegrænsede opgaver (2,4 %)

 Bedre kommunikation (2,1 %)



O

 verordnet tilfreds (1,5 %) Bedre organisering (1,4 %)



B

edre forhold til det omgivende samfund (politikere, foreninger m.m. (1 %)  Ved ikke (65 %)



SÆT FINGERAFTRYK PÅ FREMTIDEN Ældretræf, singlegruppe og hele fem læsegrupper er nogle af de nye aktiviteter, der er kommet ud af Fremtidsværkstedet i Esbjerg

E

Tekst: Bente Schmidt • Illustration: Mette Ehlers

t fremtidsværksted er en metode, der sætter fokus på deltagernes kritik og ønsker, og det udmønter sig i nye ideer, fælles mål og konkrete handlinger. For Hanne Meyer, der er lokalformand i Esbjerg, er Fremtidsværkstedet en velafprøvet metode, hun har brugt i flere sammenhænge både i sit professionelle liv og i Ældre Sagens regi. Hun har stået i spidsen for fire fremtidsværksteder rundtom i byen. Hundrede mennesker deltog i det største, og ellers har der været mellem 60 og 80 deltagere.

En af de ting, hun særligt fremhæver ved Fremtidsværkstedet, er, at det meste foregår skriftligt. Sammen har deltagere og arrangører hængt store ark papir på væggen, som deltagerne skal skrive og tegne på. Det virker måske banalt, men ved at lade alle hjælpe med at hænge papir på væggen får de ejerskab over både processen og de resultater, der kommer ud af anstrengelserne.

FREMTIDSVÆRKSTEDET STÅR PÅ TRE BEN

OM FREMTIDSVÆRKSTEDET

Metoden er visuel, fordi der skrives og tegnes på store plancher. Den bygger på vores sociale fantasi, hvor vi inspirerer hinanden. Den er demokratisk – alle kommer til orde – også dem, der normalt ikke siger så meget. Alle har samme antal point, som de skal uddele.

Metoden blev udviklet i Tyskland og benyttes i uddannelsesinstitutioner, boligområder, erhvervsliv og foreninger til udvikling af strategier for fremtiden.

Ideen er, at det ikke er en lille gruppe eller en enkelt person, der bestemmer. Alle skal komme til orde, al kritik skal frem i lyset, og alle skal stemme.

Arbejdsmetoden fremmer demokratisk indflydelse.

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

9

TEMA: VÆR MED

HVORDAN BLEV DU OPMÆRKSOM PÅ ÆLDRE SAGENS AKTIVITETER?

14,3 % Hørte om der fra en anden (ikke-frivillig)

18,4 % Andet

”Fremtidsværkstedet fungerer, fordi det ikke kun er dem, der råber højest, der bliver hørt. Alle kommer til orde. Det er strengt forbudt at skyde ideer ned undervejs eller stille spørgsmål som: ”Er det mig, du mener, når du skriver sådan?” Vi tror, vi ved, hvad medlemmerne vil have, og hvilke aktiviteter de vil deltage i. Men er det ikke en idé at spørge dem? Det har vi gjort, og vi har fået 40 nye frivillige på den måde,” siger Hanne Meyer.

”Vi skal turde høre de kritiske røster” Fremtidsværkstedet bygger på flere faser. Når deltagerne er blevet enige om at gennemføre værkstedet, og væggene er blevet tapetseret med papir, kommer kritikfasen. I Esbjerg førte kommentaren: ”Søndag er svær at komme igennem. Alle er optaget af familien” til Singlecafeen, der nu kører på fjerde år og har 250 medlemmer. ”Det kan være svært at formulere sig negativt, men for de fleste flyder det, når først de kommer i gang. Nogle mennesker er bange for kritikfasen og bryder sig ikke om de negative kommentarer, men vi skal turde tage kritikken i stedet for at være berøringsangste,” mener Hanne Meyer.

Når alle har skrevet deres kritikpunkter, skal udsagnene sorteres i temaer. Det kan fx være aktiviteter, politik etc.

Hver deltager har fem point, som de skal give det tema, der er vigtigst for dem. Temaet med flest point går videre til næste fase, hvor der hænges nyt papir på væggen. Handler det fx om aktiviteter, skal deltagerne skrive eller tegne, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig i deres lokalafdeling.

I Esbjerg var det i den fase, at ideen om en læsegruppe blev født. P.t. er der fem læsegrupper med ti deltagere i hver, og der er venteliste til grupperne.

10

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

12,4 %

Læste om muligheden i Ældre Sagens medlemsblad/lokale medlemsblad

40,3 %

14,6 % Læste om muligheden i Lokalavisen

Hørte om det fra en, der var frivillig i Ældre Sagen i forvejen

Tid til handling Når alle har skrevet deres ideer, stemmes der igen, og så er det blevet tid til ”handlefasen”. Fordi deltagerne har del i det idékatalog, der nu hænger på væggen, er der næsten altid nogen, der gerne vil stå for en aktivitet eller hjælpe med forskellige praktiske opgaver. Hanne Meyer er altid med i opstarten, men trækker sig tilbage, så snart gruppen af frivillige omkring en ny aktivitet er kommet godt i gang. ”Fremtidsværkstedet er en effektiv metode til at få nye ­frivillige. Efter sådan en dag er deres fingeraftryk jo på alt, hvad vi laver, og det skaber både glæde og engagement,” siger Hanne Meyer. ■

FREMTIDSVÆRKSTEDET HAR FEM FASER Forberedelsesfasen: En gruppe planlægger Fremtidsværkstedet. Deltagerne bygger det op fysisk.

Kritikfasen: Kritik skrives på vægpapiret. Fx udsagn som: ”Det er træls, at …”, ”Det er irriterende, når …”, ”Jeg undrer mig over …”

De kritiske udsagn samles i temaer, og der stemmes. Alle har fem point.

Fantasifasen: Her kan alt lade sig gøre, og det er ofte nu, nye ideer dukker op. Alle ideer skrives på vægpapiret. Fx: ”Det ville være skønt at …”, ”Jeg kunne tænke mig …”, ”Jeg drømmer om …”

Udsagnene får point. Hver deltager har fem point.

Virkeliggørelsesfasen: Hvad vil vi arbejde med? Hvad kan lade sig gøre? Hvordan kan vi gøre idé til virkelighed?

Handlefasen: Hvem gør hvad? Er der fx nogle, der vil melde sig som frivillige til en ny aktivitet?

kronik 5 nye former for frivillighed Tekst: Carsten Terp Beck-Nilsson, redaktør, Altinget: Civilsamfund

Frivilligheden er under forandring. Der var en tid, hvor frivilligt arbejde var tæt forbundet med et medlemskab af en klub eller en forening. Men frivilligheden har antaget nye former.

Foreningsdeltagelsen blandt især unge er faldende, og vi oplever en stigende individualisering. Og i stedet for at troppe op til bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger i en forening – med den iboende risiko for at ende som kasserer – vælger stadig flere nogle mere målrettede former for frivillige aktiviteter af kortere og mere afgrænset varighed.

Det har sat gang i debatten i foreningerne. For hvis man finder en måde at rumme de nye frivilliges behov og ønsker på, kan man holde aktivitetsniveauet højt, selv om medlemstallet er i tilbagegang.

Men samtidig giver det foreningerne en del udfordringer – ikke mindst på kalenderplanet. For hvordan holder man styr på en stor, spraglet gruppe frivillige, som hver især står til rådighed på forskellige tidspunkter?

Udviklingen går i mange retninger og valget af frivillighed har mange årsager.

Her er fem af de begreber, der bliver talt om i miljøet for tiden

1. AD HOC-FRIVILLIGHED I modsætning til at melde sig ind i en forening stiller ad hoc-frivillige deres arbejdskraft til rådighed i en begrænset periode, når det passer ind i resten af deres liv.

Det kan fx være studerende, som uden for eksamensperioderne arbejder med at

NYE VEJE: Vigende medlemstal blandt unge og stigende individualisme udfordrer Foreningsdanmark. Men nye former for frivillighed vinder frem og kan være en gave, hvis foreningerne formår at håndtere det

arrangere festivaler eller skaffe penge til en sag, de brænder for.

Et eksempel fra England er GoodGym, hvor folk i stedet for bare at løbe en tur for at komme i form får en mission med på løberuten. Det kunne fx være at løbe hen og besøge ensomme ældre eller løse andre opgaver i lokalsamfundet.

2. VIRTUEL FRIVILLIGHED Den virtuelle frivillighed afspejler den udvikling, internettet har bragt med sig.

Foreninger har i stadig stigende grad behov for at få løst grafiske opgaver, vedligeholdt hjemmesider og forskellige former for kommunikation med medlemmer og deres omgivelser i det hele taget. Disse opgaver kan løses hjemmefra og på stor fysisk afstand af folk, der frivilligt påtager sig arbejdet i en begrænset eller længere periode. Virtuel frivillighed kan også tage helt andre former – fx universitetsstuderende, som hjælper skolebørn med lektier over computeren.

3. GRUPPEFRIVILLIGHED Det er ingen hemmelighed, at der er sociale gevinster at hente i at gå sammen om at løse en arbejdsopgave. Se bare på andelsboligforeningernes arbejdsdage.

Gruppefrivillighed bygger på samme tanke. Nemlig at en gruppe venner eller en familie påtager sig en opgave for en forening og løser den sammen som et socialt indslag. Fænomenet er ikke vundet stort frem endnu. Men det spirer.

4. MIKROFRIVILLIGHED Mikrofrivillighed er et omstridt begreb, for hvor meget skal man egentlig foretage sig, før man kan sige, at man udfører frivilligt arbejde?

Begrebet er et udtryk for den mindst forpligtende og mest fleksible form for frivilligt arbejde på skalaen.

I den alleryderste konsekvens kræver det ikke andet end et klik på nettet, en understøttende kommentar til en nyankommen flygtning eller et køb på en auktion, hvor overskuddet går til et godt formål.

Men mikrofrivillighed kan også være et telefonopkald til en person, som lider af ensomhed. Eller – som hos Be My Eyes – en tjeneste, hvor frivillige træder til og hjælper blinde – via en app på mobiltelefonen – med at se og fx finde ting, de har forlagt.

5. FIRMAFRIVILLIGHED Frivillighed vinder også ind på nogle arbejdspladser, hvor det går under begrebet corporate volunteering. Princippet er, at virksomhederne afsætter timer til, at de ansatte kan udføre socialt arbejde eller understøtte aktiviteter i lokalsamfundet.

Aktiviteterne kan sagtens have et dobbelt formål. Fx kan coaching og mentorarbejde for iværksættere eller foreninger på samme tid være en hjælp til andre og et led i uddannelsen og opkvalificeringen af den enkelte medarbejder. ■ Teksten har tidligere været bragt i Altinget: Civilsamfund

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

11

landet rundt Tekst: Karoline Persdatter Gotfredsen & Sandra Isabella Siig Larsen Foto: privat

Ældre Sagen har næsten 64.000 aktiviteter om året – her er nogle af dem HØJETAASTRUP

Penselstrøg i godt selskab

En billedmalerskole i Høje-Taastrup, som ingen troede kunne blive til noget, er

– otte år senere – så populær, at folk står på venteliste for at gå på holdet Holdet blev søsat, fordi leder og underviser af holdet, Agnete Dollerup, så, at der var en interesse for at male. ”Jeg kendte flere, som gerne ville prøve at male, og de spurgte, om jeg ville undervise dem. Så fik jeg rodet Ældre Sagen ind i det, og nu har vi været i gang i over otte år,” siger hun og griner.

Billedmalerskolen har vist sig at være en god idé. Der er næsten ingen udskiftning på holdet, og det betyder, at folk står på venteliste for at deltage. Der kan nemlig ikke optages flere end 36 deltagere ad gangen, hvis kvaliteten af undervisningen fortsat skal være i top, fortæller Agnete Dollerup. Hun leder derfor med lys og lygte efter en frivillig, der kan starte et hold mere op i Høje-Taastrup.

Ifølge Agnete Dollerup kan det at male være en hjælp for mennesker, der har det svært: ”Det er en terapi, der er guld værd. De, der har lysten til at prøve at male, får rigtig meget ud af det. Når man maler,

12

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

lever man sig fuldstændig ind i det. Det kan være en stor hjælp for folk, der er i sorg eller føler sig ensomme.”

Det er en af grundene til, Agnete Dollerup brænder for at undervise deltagerne. ”Jeg kan godt lide at gøre folk glade.

Og det kan jeg se, at deltagerne bliver af at gå på holdet”.

Billedmalerskolens deltagere udstiller

deres værker flere steder. Blandt andet to gange årligt på et lokalt genoptræningscenter. ”Udstillingen er til stor glæde for både centeret og deltagerne. Det betyder meget for deltagerne at få lov til at vise deres værker frem. Man kan også se, at de udvikler sig mere og mere for hver udstilling,” fortæller Agnete Dollerup. ■

KORSØR

NYBORG

Søndage i selskab med Glade Quinder En flok humørfyldte damer fra Nyborg

mødes til hyggelige aktiviteter én gang om måneden

3. søndag hver måned mødes en stor flok glade kvinder fra Nyborg til forskellige aktiviteter, der varierer fra gang til gang. Nogle gange tager kvinderne på udflugter ud af byen til museer eller andet kultur, andre gange går de ud og spiser, og sommetider vælger de at blive i Ældre Sagens lokaler, hvor de snakker og hygger sig.

Initiativtageren bag holdet hedder Birgit Laugesen. Hun er en af Ældre Sagens mange ildsjæle, der i 12 år har været med til at stable stribevis af aktiviteter på benene for lokalafdelingen i Nyborg.

Hun startede holdet i 2014, fordi hun savnede søndagsaktiviteter kun for kvinder.I Nyborg er der ikke mange arrangementer om ­søndagen.

Glade Quinder er for alle kvinder, uanset om de er enlige eller ej. Der er bare ét krav: Det er kun for kvinder. Ingen mænd må deltage, fortæller Birgit.

Ved første møde dukkede 10-12 kvinder op. I dag er de cirka 25 til arrangementerne. Mange af kvinderne kender Birgit i forvejen på grund af hendes mangeårige engagement i Ældre Sagen. Hun fortæller, at der er opstået mange nye venskaber på kryds og tværs på møderne. Kvinderne er fyldt af godt humør, og netop dét er en af de ting, Birgit elsker ved holdet. Den største drivkraft hos Birgit er dog at høre deltagernes tilbagemeldinger på arrangementerne: ”Det er det bedste ved det hele. Så kan jeg mærke, at jeg gør en forskel for kvinderne.”

På hjemmefronten er Birgit gift og har fem voksne børn, der alle er fløjet fra reden. Der er fuld opbakning fra familien til hendes engagement som frivillig: ”De synes bare, det er så herligt, at jeg laver alle de her ting i stedet for at sidde hjemme og kede mig. De kan mærke, hvor meget energi det her giver mig.” ■

”Der manglede en handyman i Korsør” Ole Stentoft er navnet på Korsørs handyman. Han tager rundt til forskellige hjem og hjælper dem, der ikke kan selv, med at ordne praktiske opgaver Da Ole Stentoft gik på efterløn for cirka 5 år siden, havde han ikke lyst til at sidde hjemme og kede sig. Han havde kørt ambulance i mange år og ville gerne fortsætte med at lave noget, hvor han kunne hjælpe andre. Ole Stentoft fik derfor den idé at blive handyman, fordi han havde oplevet et behov for det blandt mange ældre i Korsør. Derfor meldte han sig som frivillig handyman i Ældre Sagens lokalafdeling.

Hver uge tager Ole ud og hjælper en ældre person, der har brug for praktisk hjælp. Han hjælper fx med at hænge billeder op, samle reoler og andre små, praktiske opgaver, som de ikke kan selv. De er meget taknemmelige for Ole Stentofts arbejde, da det som regel er ældre, enlige personer, der ikke kan selv, og som ikke har nogen omkring sig, der kan hjælpe. ”Der er selvfølgelig begrænsninger for, hvad jeg kan lave. Jeg skal jo ikke gå i konkurrence med lokale håndværkere eller gartnere,” fortæller Ole Stentoft.

For ham er det ikke underligt at træde ind i fremmede personers hjem: ”Jeg har jo været ambulanceredder i mange år, så jeg er vant til det.” Som regel bliver han også budt på en kop kaffe af værten, og ofte får de en hyggelig sludder om livet.

I dag er Ole Stentoft 68 år, og han synes stadig, at jobbet som handyman er en god måde at hjælpe folk på. Han har derfor ikke tænkt sig at lade sig pensionere fra sin frivilligbeskæftigelse foreløbigt: ”Jeg bliver ved med det her, så længe jeg kan stå på benene,” siger han. ■

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

13

landet rundt HEDENSTED

KARLEBO

Golf i højere luftlag

Motion på den flade

I Hedensted bliver alle muskler rørt, når en flok entusiastiske mennesker er til stolemotion. I spidsen for holdet står 72-årige Niels Eriksen, der er gymnast

Hver onsdag formiddag inviterer Karlebo Frisbee-Golf

Klub Ældre Sagens medlemmer til spil og motion i

Fredtoftens naturskønne omgivelser. Om deltagerne er på Fætter BR- eller eliteniveau, har ingen betydning ”Spillereglerne er de samme som for almindelig golf. Så få slag som muligt for at ramme hullet. I frisbeegolf er bolden bare byttet ud med en professionel frisbee, og hullet er erstattet af en kurv,” fortæller medlem Jan Bodeholt og pointerer, at frisbeegolf mest af alt handler om at råhygge sig igennem banens 18 kurve.

Typisk sætter 15-20 personer på seniorholdet for 60+-golfere hinanden stævne. Ligesom ved almindelig golf deler spillerne sig ind i mindre grupper på tre-fire personer og fordeler sig ved banens kurve. Efter to-tre timer i den friske luft har alle, uanset om de er nybegyndere eller elitespillere, spillet sig igennem samtlige kurve. Elitespillerne står altid klar med tips og tricks til at forbedre de uøvedes baghåndskast, der er den klassiske kasteteknik og er god at kunne, hvis kurvene volder besvær.

14

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

Jan Bodeholt var selv helt grøn, da han startede i klubben for 10 år siden. ”Det var en ren tilfældighed.

Jeg havde besøg af mine børn og børnebørn, der havde en frisbee fra Fætter BR med, som de gerne ville lufte.

Så gik vi over til den dengang nye frisbeegolfbane. Jeg blev så bidt af det, at jeg meldte mig ind kort tid efter,” fortæller Jan og tilføjer, at det aldrig er for sent at starte til frisbeegolf. I dag konkurrerer han om førstepladsen på klubbens 60+-hold.

På turen rundt i Fredtoftens kuperede terræn får spillerne en masse motion og socialt samvær i smuk natur, samtidig med at de får dyrket deres indre legebarn. Det er dog ikke nødvendigt at tage helt til Nordsjælland for at lufte sin frisbee. I Danmark er der nemlig over 50 frisbeegolfbaner, som næsten alle er til fri afbenyttelse. ■

”Jeg kalder dem mit stoleelitehold,” siger Niels Eriksen om deltagerne på sit stolemotionshold. Han er stolt over dem, fordi de alle udviser gåpåmod og engagement i undervisningen. ”Om morgenen, når jeg tager af sted til holdet, har jeg altid lidt sommerfugle i maven, for jeg vil jo gerne gøre det godt.

Det er også med til, at jeg yder mit bedste.

Når jeg går derfra igen, er jeg altid i godt humør,” fortæller Niels Eriksen. Det samme gælder deltagerne. Han afslutter nemlig timerne med at give et nummer på sin harmonika, og deltagerne synger med. ”Det er en god måde at slutte timen af på, og det gør alle folk glade.” Det er måske en af grundene til, at holdet er populært, for holddeltagerne møder talstærkt op hver uge.

Da Niels Eriksen var ung, uddannede han sig til gymnastikunderviser. Han havde ikke undervist i mange år, da han startede holdet i Hedensted for tre år siden. I mellemtiden har han været selvstændig tømrer og gået til gymnastik i sin fritid, indtil han gik på pension. Da Ældre Sagen spurgte Niels Eriksen, om han havde lyst til at undervise i stolemotion, kunne han ikke sige nej til muligheden. Og det fortryder han bestemt ikke. ■

NÅR GENERATIONERNE

MØDES Tekst & foto: Lene Esthave

Aabæk Efterskole lægger lokaler til samvær mellem skolens elever og Ældre Sagens medlemmer flere gange i løbet af et skoleår. Som en del af Aabenraas status som breddeidrætskommune foreslog Kaj Asmussen, der er idrætslærer på Aabæk Efterskole, at de tolv elever på sko-

Aldersforskellen omkring poolbordet er 54 år, men for Addy Bak og Alexander Simic betyder det ingenting. De tilhører hver sin generation, men mødes på Aabæk Efterskole

lens idrætslinje arrangerede aktiviteter for byens ældre. Ældre Sagen Aabenraa takkede ja, og derfor er der for andet år i træk møde mellem generationerne på efterskolen. ”Ideen er fostret her, men det er det engagement, Ældre Sagens medlemmer kommer med, der gør, at det er en succes. Jeg er dybt imponeret over dem og

det overskud, de lægger i det,” fortæller Kaj Asmussen. Aktiviteterne varierer fra gang til gang, og der er altid spænding om, hvad der skal ske.

Eleverne giver hånd til deres gæster før fællessangen. Det sidste er noget, medlemmerne fra Ældre Sagen har indført. Denne dag synger de efterskolens egen sang, der handler om at finde sig

Alexander Simic, 16 år:

Vagn Knudsen, 71 år:

Det er så hyggeligt, når Ældre Sagen kommer på besøg. De kommer med spændende ideer og har jo levet længere, end vi har, og kan sige nogle vise ting indimellem. Det er sjovt at høre om gamle dage. Jeg ser ikke selv mine bedsteforældre så tit, men det er som at spille spil med en bedstemor.”

Nogle af de unge har det lidt svært, og så er det jo godt, at vi kan komme og give dem nogle gode oplevelser og måske et skub fremad. Det er dejligt at snakke med dem. Vi interesserer os jo for, hvad de går og laver. I dag har jeg gået tur med dem og spillet bobspil. Det har jeg ikke spillet i 50 år. Sidste gang var jeg med på en cykeltur. Det var lidt hårdt, men bagefter syntes de unge, at vi var lidt seje.”

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

15

EFTERSKOLERNE OG ÆLDRE SAGEN SAMARBEJDER Tænker I også på at arrangere en fællesspisning i uge 17 – eller har I Ensomheden er højest blandt unge og blandt de allerældste i Danmark. Det vil Efterskoleforeningen og Ældre Sagen gøre noget ved – både sammen og hver for sig.

Lokalafdelingen i Aabenraa og Aabæk Efterskole er et eksempel på, hvordan et samarbejde kan udmønte sig til stor glæde for b ­ egge parter. De påtænker også at arrangere en fællesspisning i uge 17, når hele Danmark ­spiser sammen.

gode ideer til et samarbejde på tværs af generationer – så kontakt den lokale efterskole og spørg, om de har lyst til at være med.

Har du spørgsmål til samarbejdet mellem efterskolerne og Ældre Sagen, er du vel­kommen til at kontakte Ingrid Branner: ­­­­ib@aeldresagen.dk eller Katrine Sølyst Heinild: ksh@aeldresagen.dk Læs mere om Danmark spiser sammen på side 20.

Der er både aktiviteter og mulighed for rundvisning på skolen, når Ældre Sagen er på besøg.

selv, nå realistiske mål, og om hvor svært det kan være at være Aabæk-elev. Skolens 84 elever har alle haft udfordringer både i skolen og socialt.

Gåturen fører til gode samtaler Dagens program består af gåtur eller rundvisning og spil i klubben og i hallen. De fleste vælger gåturen, som er den rute, eleverne går hver morgen. De, der ikke tidligere har været med på efterskolen, får en rundvisning på skolen, der tidligere har haft et blakket ry. Dengang var der ballade – det er der ikke mere. ”Jeg har hørt flere sige: Hold da ferie, det er jo nogle helt andre unger, end vi troede. Det er jo nogle, der bare skal have

16

en skulder i ny og næ,” siger idrætslærer Kaj Asmussen.

På den 1,9 kilometer lange gåtur langs skoven går snakken lystigt, og alle har fået røde kinder, da de vender hjem fra turen i den friske luft. ”Gåturen giver de unge mulighed for at få lettet hjertet og få fortalt, hvilke problemer de har haft inde på livet, men vi taler også om fodbold og andre ting, der interesserer dem,” fortæller Karin Klindt Thygesen, formand for Ældre Sagen Aabenraa.

Tilbage på skolen har de unge gjort klar til bobspil, pool og wii. En elev forklarer Vagn Knudsen, hvordan wii-spillet virker, og i løbet af kort tid spiller de bord-

tennis på skærmen. Bobspillet i hallen vækker minder, for mange har spillet det som børn, og flere har lært det af deres egne forældre. Efterskolens unge spiller også med, men spillet er ikke så velkendt som hos de ældre generationer.

Som afslutning er der kaffe, og det er glade unge og ældre, der sætter sig ved bordene og taler om de næste samlinger. I maj holder efterskolen 24-timers cykelløb og vil gerne have Ældre Sagen til at hjælpe med salg af grillpølser og rundstykker.

Sidst på skoleåret samles alle igen til fællesspisning med hele skolen. Karin Thygesen håber, at endnu et arrangement kan komme på tale i forbindelse med ”Danmark spiser sammen”. ■

Rita Nyeman, 76 år:

Mads Egholm Andersen, 17 år:

Det er hyggeligt at være her. De unge er så positive og hjælpsomme. Det er tredje gang, jeg er med. Det er altid spændende, hvad de finder på. Sidste gang havde vi hockey på kontorstole, hvor de unge skubbede, og vi sad på stolene og spillede. Jeg håber, at de også har en positiv oplevelse ved, at vi er her.”

Jeg synes, det er fedt, at de gider lave sådan nogle ting sammen med os. Det er lidt sejt. Det giver også et godt sammenhold, at vi skal samarbejde om at arrangere nogle ting for de ældre.

Jeg har glædet mig meget til i dag, for sidste gang var jeg syg og kunne ikke være med. De er alle sammen, præcis som sådan nogle skal være. Jeg har ikke bedsteforældre selv.”

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

udsyn

Tekst: Bente Schmidt Foto: Polfoto//Ehrbahn Jaco

LESBOS

Nogle gange frivillig Det frivillige arbejde kan have mange former. Nogle er frivillige en fast dag om ugen – andre er det, når behovet opstår. Det sidste er tilfældet for skuespiller Petrine Agger.

Jeg kan ikke holde ud at sidde hjemme og læse om mennesker, der flygter fra krig og ødelæggelse, og om flygtninge, der drukner i Middelhavet. Jeg føler, at jeg bliver nødt til at gøre noget i stedet for at sidde og tude for mig selv.

Derfor rejste jeg sidste år til Lesbos for at arbejde som frivillig. Jeg havde mulighed for at rive en uge ud af kalenderen og rejste sammen med en

veninde. Vi arbejdede i en lejr og smurte sandwich, sorterede tøj og ryddede op. Jeg var med til at modtage våde og forkomne flygtninge og hjælpe dem i tørt tøj og sørge for, at de kom videre til den rigtige modtagelseslejr.

Det var virkelig rørende at se, hvordan mennesker fra hele verden kom for at hjælpe. Nogle i korte perioder og andre i længere tid.” ■

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

17

Karisma Koret synger trestemmigt, og det kræver både koncentration og smil i stemmen at få den helt rigtige lyd frem.

”Her kan man hverken være sur eller alene” En flytning til Horsens og behovet for at møde mennesker blev startskuddet for Karisma Koret, der synger på 9. år og med næsten 100 stemmer Tekst: Bente Schmidt Foto: Lars Aarø

Ib Hoch og hans mand, Ole, boede på en mindre landejendom, da Ib blev ramt af kræft. Sygdommen kostede ham det ene ben og gjorde det svært at passe det store hus og arbejdet med dyrene på gården.

Derfor endte parret med at sælge ejendommen og flytte til Horsens. Især for Ib blev

18

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

det en stor omvæltning. Han havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og kendte ikke mange mennesker i den nye by. Med et svært sygdomsforløb og uden de nærmeste omkring sig kunne han nemt være blevet ramt af ensomheden, men Ib er ikke en mand, der lader sig slå ud af modgang.

Ret hurtigt efter flytningen fik han arbejde som sanger i Vor Frelsers Kirke og som

afløser i Klosterkirken, og han kom med i bestyrelsen i Ældre Sagen. Det var på et af møderne her, han foreslog at starte et kor. ”Det faldt faktisk ikke i god jord. Resten af bestyrelsen mente, at der var kor nok i Horsens, som man kunne melde sig til, men det endte heldigvis med, at der blev sagt o.k. til min idé. Det er ni år siden, og i dag har Karisma Koret, som det hedder, 92 medlemmer – af dem er 17 mænd,” siger Ib Hoch.

Den nuværende formand for Ældre Sagen i Horsens, Johannes Jakobsen, er da også stolt over koret, som han kalder afdelingens flagskib.

Karisma Koret mødes hver anden mandag klokken 9.30. Det er en broget flok af sangglade mennesker, der sætter hinanden stævne et par timer. Da Aktiv kigger forbi, er det første øvedag efter juleferien. Udenfor er det en grå og lidt trist morgen, men i den store sal i Sundhedscenter Ceres er der liv og glædeligt gensyn efter julepausen. ”I skulle da have taget naboen med,” siger Ib, da han byder velkommen til et nyt år med sang og musik, og flere i koret svarer, at det har de sandelig da gjort. Elna Dahl Rasmussen er en af dem, der blev inviteret med for fem år siden.

Karisma Koret er et sted med plads til alle, der har lyst til at synge.”

Dorthe Dahl Jørgensen, korleder

”Jeg var lige flyttet til byen og mødte en dag en kvinde, der konstaterede, at jeg ikke var med i koret. Hun spurgte, om jeg havde lyst til at tage med, og det havde jeg. Jeg har mødt en masse nye mennesker her, og her er så meget glæde, at jeg næsten altid synger på vejen hjem,” fortæller Elna.

Der er både plads til både hyggesnak, grin og sang, når korsangerne sætter hinanden stævne.

Ib Hoch er manden bag Karisma Koret, der er blevet hans hjertebarn. Selskabet med de andre betyder alt.

frem. ”Brystet skal frem,” siger en. ”Smilet skal frem,” svarer en anden. ”En guldøl,” lyder buddet for den tredje, og den kommentar får salen til at runge af latter.

Dorthe Dahl Jørgensen er uddannet på konservatoriet i Aarhus, og Karisma Koret har en særlig plads i hendes hjerte. Det er ikke et elitekor, men et sted med plads til alle, der har lyst til at synge. Koret er også blevet et hjertebarn for Ib Hoch. Dels fordi han trives som en fisk i vandet blandt de andre deltagere, dels fordi han ser, at koret skaber glæde og nye venskaber på

tværs i gruppen. Ofte følges mindre grupper fra koret ud i byen for at klare dagens gøremål. Der bliver dannet fællesskaber blandt mennesker, der måske ellers ikke ville have mødt hinanden. Åse er en af de rutinerede deltagere.

Hun har været med fra første gang og har ikke forsømt en eneste gang, i de ni år der er gået. ”Man kan hverken være ked af det, sur eller føle sig ensom her,” svarer hun på spørgsmålet om, hvorfor hun så standhaftigt lægger stemme til Karisma Koret. ■

Jeg har brug for en guldøl Ib Hoch er manden bag koret, som han satte i verden, fordi han selv gerne vil synge og gerne vil ud at møde mennesker, men det er korleder Dorthe Dahl Jørgensen, der styrer det musikalske slag. Hun er populær blandt deltagerne, fordi hun går til opgaven med højt humør, og fordi der altid er plads til en sjov bemærkning. Denne mandag morgen er det tenorerne, der lægger ud, og Dorthe spørger, hvad der skal til, for at de kan finde deres indre Bing Crosby

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

19

EV

D OM HE

ELSEN M OD E

NS

DANM

FOLKEB

ÆG

MEN

R

SPISER SAM K R A

DANMARK SPISER SAMMEN

I UGE 17 SPISER DANMARK SPISER SAMMEN FOLKEBEVÆGELSEN HELE DANMARK MOD ENSOMHED SAMMEN DANMARK SPISER SAMMEN

Tekst: Bente Schmidt Foto: Mew

”Danmark spiser sammen” er en ugelang event, der skal sætte fokus på ensomhed i Danmark. Det er ikke måltidet, der er i centrum, men derimod fællesskabet og det sociale omkring måltidet. Vi skal spise sammen med mennesker, vi normalt ikke spiser sammen med. Ved at sætte spot på fællesskabet omkring bordet hjemme eller ude Danmark Spiser Sammen Oktober 2015 håber initiativtagerne at kunne mobilisere hele Danmark til at gøre en indsats og invitere nye mennesker på et måltid og på det samvær, der opstår, når vi sidder sammen og spiser.

Det er Folkebevægelsen mod Ensomhed, der står bag initiativet, og i Ældre Sagen kan vi tilbyde hundredevis af spiseaktiviteter over hele landet – både for medlemmer og ikkemedlemmer. ”Danmark spiser sammen” er nemlig for alle, og det handler ikke om at arrangere kæmpe fællesspisninger eller sætte gourmetmad på menu-

Ældre Sagen og Folkebevægelsen mod Ensomhed planlægger spisearrangementer i hele Danmark i uge 17. Målet er, at ingen skal spise alene en. Tværtimod – intet arrangement er for stort eller for småt. Om du er vært for flere hundrede mennesker til en fællesspisning, eller om du putter et par af dine hjemmebagte boller i en pose og spiser dem hos genboen er lige godt og virkningsfuldt. Det vigtigste er, at vi tør række ud, møde nye mennesker og få talt s­ ammen.

Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken Der er noget særligt ved at spise sammen med andre. Maden smager bedre, og fællesskabet omkring et måltid forstærker sammenholdet mellem dem, der sidder omkring bordet. I Ældre Sagen går vi så

TAG MADSTAFETTEN, OG SEND DEN VIDERE Alle, der deltager i et spisearrangement, vil modtage en madstafet og en opfordring til selv at invitere til et måltid. Det behøver ikke at være et stort arrangement, men du må meget gerne invitere nye mennesker med, der ellers plejer at spise ­alene, eller som du normalt ikke ser.

Alle de gode initiativer bliver samlet på Folkebevægelsens webside www.modensomhed.dk. Madstafetten kører ikke kun i uge 17, men et helt år indtil næste års ”Danmark spiser sammen”.

20

langt som til at sige, at en fremmed er en, du ikke har spist sammen med. Og måske kender du nogen, du kunne have lyst til at invitere med til et af de mange spisearrangementer, der vil være rundtom i hele landet i uge 17. Ikke nødvendigvis en fremmed – det kan være en veninde, du ikke har set længe, eller den nye beboer i opgangen.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for spisearrangementerne, men det er ikke nødvendigt at finde på en hel masse nyt. I kan tage afsæt i aktiviteter, der allerede findes i jeres lokalafdeling, og vinkle dem på spisning. Hvorfor ikke slutte en motionsaktivitet eller it-undervisningen med en kop kaffe og et stykke kage eller et måltid? ■

DYK NED I KASSEN Din formand har modtaget en kasse, der indeholder 10 idehæfter om ”Danmark spiser sammen”. Der er også 10 postkort, som I kan bruge, når I vil invitere. Derudover er der: • Flyers om Folkebevægelsen mod Ensomhed • Tallerkener • Kopper • 1 forklæde Hvis I har brug for mere materiale, kan det bestilles hos Frivillig Service. Skriv til Ole Peinow på op@aeldresagen.dk eller ring 33 96 86 58.

Forklæder koster 50 kroner pr. styk.

Resten er gratis.

Karen Skou (tv) og Ingrid Branner (th) viser de forklæder, der er lavet til Danmark spiser sammen.

HAR DU SPØRGSMÅL, SÅ KONTAKT OS Ingrid Branner og Karen Skou er social-humanitære konsulenter i Ældre Sagen, og de besvarer alle dine spørgsmål om ”Danmark spiser sammen”.

Desuden holder de temadage og foredrag om ensomhed, og du kan kontakte dem sådan: Ingrid Branner Mail: ib@aeldresagen.dk Telefon: 33 96 87 76/30 30 38 70 Karen Skou Mail: ksk@aeldresagen.dk Telefon: 33 96 87 18/20 28 34 52

HAR DU BRUG FOR ØKONOMISK HJÆLP? Det kan koste penge at være vært for et spisearran­ gement, og derfor kan hver lokalafdeling søge op til 10.000 kroner. Ansøgningsfristen er 20. april.

Beskriv kort jeres gode ide, og send følgende oplys­ ninger i en mail: • Navn på lokalafdeling.

• Navn på formand og kasserer.

• Hvilket arrangement vil I holde?

• Hvem inviterer I? • Hvordan hjælper arrangementet med at få nye ind i fællesskabet?

• Budget.

Send til dkss@aeldresagen.dk

HER ER 10 IDEER ”Danmark spiser sammen” handler ikke om overdådige måltider.

Faktisk handler det bare om at mødes omkring bordet – om det er til varm mad eller til en kop kaffe og et stykke kage, er ikke så vigtigt.

Få gode ideer til, hvad du kan gøre, her: • Tag på picnic.

• Byd naboen på kaffe.

• Tag en ret med til fællesspisning.

• Arranger brunch på plejehjemmet.

• Bag pandekager i børnehaven.

• Spis med din opgang, din vej eller din blok.

• Lav mad til hinanden på skift.

• Genopfrisk egnsretterne.

• Inviter på din livret.

• Lav mad fra andre lande – gerne sammen med folk fra andre lande.

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

21

FÆLLESSKAB OMKRING BÅLET Ejgil Andreasen fik hjælp til at klippe snoren, da bålpladsen på Plejecenter Tinghøj blev indviet.

22

Ældre Sagen AKTIV februar 2015

Inde i varmen optrådte børnene fra børnehaven Filuren med sang til ære for plejecenterets beboere.

Den nye bålplads i Hammel er et sted for både afslapning og fællesskab, og den har fået støtte fra Ældre Sagens social-humanitære pulje

Tekst: Bente Schmidt Foto: Niels Åge Skovbo

Vejrguderne havde sørget for solskin, men desværre glemt at skrue ned for vinden, da der var indvielse af bålpladsen på plejecenteret Tinghøj i Hammel i november sidste år. Den kolde vind holdt en del af plejecenterets beboere inden døre, men vinden forhindrede ikke børnene fra børnehaven Filuren, der ligger ved siden af plejecenteret, i at komme til det festlige arrangement. Og det er faktisk hele ideen med bålpladsen, som lokalafdelingen i Hammel står bag. Bålpladsen skal være et samlingspunkt og danne fællesskab for beboerne på plejecenteret og børnene fra børnehaven og den lokale dagpleje. ”Ideen med bålpladsen er, at det skal være et sted, hvor beboerne fra Tinghøj, der næsten alle har en demenssygdom, kan komme ud at se på ilden, der har en beroligende effekt. Børnene skal kunne bruge stedet til at bage snobrød og riste skumfiduser. Det skaber liv på pladsen, og selv om nogle af de ældre beboere måske ikke har mulighed for at komme ud til bålet, så har de nu noget at kigge ud på, når børnene er der,” fortæller Ejgil Andreasen, der er formand i lokalforeningen i Hammel og initiativtager til bålpladsen.

Sarah Frausing, der er ergoterapeut på Plejecenter Tinghøj, forklarer, at bålpladsen fungerer som både mødested og samtaleemne. ”Mange genkender det at mødes omkring et bål, og bålpladsen fungerer også som et mål for en gåtur – også selv om der ikke er ild. Resterne fra et bål kan være et godt samtaleemne, der bringer minder frem. For eksempel om dengang beboeren gik til spejder,” forklarer Sarah Frausing.

Støtte og opbakning Indtil vejret bliver lunere, og beboerne kan sidde på bænkene og nyde bålet, hygger de sig indenfor i varmen, hvor de strikker lapper, der pynter på det læhegn, der med tiden bliver dækket af efeu. Den aktivitet giver nemlig også anledning til gode sam-

taler og fællesskab for beboerne, fortæller Sarah Frausing.

Ejgil Andreasen har søgt og fået støtte fra Ældre Sagens humanitære pulje til projektet. Pengene er blevet bevilliget, fordi bålpladsen kan blive et attraktivt samlingspunkt for beboerne på Plejecenter Tinghøj og være med til at skabe fællesskab og give gode stunder i den friske luft, fortæller Peter Lindblad, der er social-humanitær konsulent. Pengene er blevet brugt til et læhegn, fliser og sand, og en lokal entreprenør har støttet initiativet ved at lægge fliserne. Flere andre har også bidraget.

For eksempel har tømrerne på Den jydske Haandværkerskole lavet tre gyngebænke, der står omkring bålpladsen. ■

OM ÆLDRE SAGENS SOCIALHUMANITÆRE PULJE Ældre Sagen ønsker at støtte den frivillige indsats og har derfor afsat midler til aktiviteter, der er målrettet sårbare ældre og rummer mulighed for at få flere nye frivillige.

Aktiviteterne skal skabe samvær og fællesskab for deltagerne for at kunne få støtte.

Du kan læse mere om Ældre Sagens social-humanitære pulje på Frivilligportalen: http://frivilligportal.aeldresagen.dk Her finder du vejledning og ansøgnings­ skema, der skal udfyldes og sendes til: shpuljen@aeldresagen.dk eller med post til: Ældre Sagen Tine Schiller & Peter Lindblad Frivilligafdelingen Nørregade 49 1165 København K Du er velkommen til at kontakte vores social-humanitære konsulenter: Tine Schiller, tlf.: 33 96 86 48, e-mail: tsc@aeldresagen.dk Peter Lindblad, tlf.: 33 96 87 33, e-mail: pl@aeldresagen.dk

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

23

it Gode oplevelser foran skærmen Tekst: Bente Schmidt Foto: Kristian Krogh Hansen og privat Nogle gange opstår projekter ud af det blå, og det er tilfældet med det it-projekt, som lokalafdelingen i Sønderborg-Sundeved Kommune står bag. Da det kom Per Plambeck for at øre, at der stod to ubrugte computere på Mølleparkens Plejecenter, tog han affære. Per er it-frivillig, og sammen med Jens Olsen, der nu er den daglige ansvarlige for projektet, og Karen Jørgensen, der underviser i it, besluttede han sig for at undersøge, om computerne virkede, og sammen lagde de tre planer for, hvad de eventuelt ville kunne tilbyde plejecenterets beboere. ”Det er tilbage i 2014, og vi taler om, at det kan være sjovt fx at lære dem at lægge en 7-kabale. Det er hyggeligt tidsfordriv, og vi sætter ikke ambitionen højere end det, fordi mange af beboerne er meget svækkede,” forklarer Per Plambeck.

Den lille gruppe allierede sig med aktivitetsmedarbejder Hanne Køhler Hansen, der har en helt central rolle.

”Vi underviser og vejleder to timer hver tirsdag, og Hanne sørger for, at vi har kunder i butikken. Vi går stille og roligt frem.

Det kræver en del tålmodighed, for langtfra alle kan huske fra gang til gang. De dygtigste kan skrive en e-mail,” siger Per Plambeck, som mindes en særlig rørende episode, da en mand for første gang skulle sende en mail til sin datter, der bor på Bornholm. ”Han skrev, og da han var færdig, trykkede han forsigtigt på send. ”Har jeg sendt en e-mail nu?” spurgte han, og begejstringen ville ingen ende tage, da datteren kort tid efter sendte en mail retur. Da rejste hårene sig på mine arme. Glæden i mandens ansigt var ubeskrivelig, og nu skriver de sammen hver uge,” fortæller Per Plambeck.

Underviserne gør en dyd ud af at tilpasse sig beboernes niveau. Nogle er stadig i gang med 7-kabalen, mens andre kan bruge Google Maps og tage en tur ned ad barndommens virtuelle gade eller søge viden om historiske emner som fx krigen i 1864. ”Vi har et suverænt samarbejde med plejecenteret, og det er helt afgørende for pro-

jektet. Vi finder selv ud af, hvad vi vil vise deltagerne, men sammen drøfter vi, hvordan vi kan forny os. Det fungerer godt,” konstaterer Per Plambeck, der er ved at stable et lignende projekt på benene på Dybbøl Plejecenter.

FORNEMME NOMINERINGER De to projekter, du kan læse om her, er eksempler på godt samarbejde mellem kommune og plejecenter, og så udmærker de sig ved at være nomineret til Årets frivillige digitale initiativ 2015. Prisen blev uddelt sidste efterår ved en fejring i Film­huset i København, hvor socialog indenrigsminister Karen Ellemann uddelte priser.

Repræsentanter fra de to lokalafdelinger og konsulent Tina Edelbeck til prisuddelingen sidste år.

24

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

Prisen gik til Projekt Udenfor – It-projekt – socialt arbejde med hjemløse og it.

Klædt på til digitalisering Man kan faktisk træne hjernen foran computeren, og Jens Olsen er god til at finde programmer til kursisterne.

Hanne Køhler Hansen, aktivitetsmedarbejder på Mølleparkens Plejecenter, om samarbejdet: ”Når jeg går fra pc-holdet om tirsdagen, er jeg helt høj. Stemningen er simpelthen så god. Undervisningen henvender sig måske kun til en lille gruppe af vores beboere, men til gengæld betyder det meget for dem, der deltager. Nogle lærer at sende e-mail, og det gør det lettere for dem at kommunikere med børn og børnebørn. Jens Olsen har været god til at finde spil på nettet, der fungerer som træning for hjernen, og det er populært. Du kan næsten kalde det frivillig rehabilitering.

Samarbejdet har været meget positivt, og de frivillige er gode til at møde beboerne, hvor de er. Målet er jo ikke, at de skal på netbank eller have en profil på Facebook.”

I slutningen af 2012 begyndte lokalafdelingen i Brøndby et samarbejde med blandt andet Røde Kors, kirkerne i Brøndbyøster og Brøndbyvester og Brøndby Kommune. Det var dengang, der for alvor var fokus på digitalisering, og målet var at vække de ældre borgeres interesse for it og klæde dem på til den nye digitale verden. ”Der var en stor gruppe af især ældre mennesker, der skulle have vejledning i, hvordan de kom på nettet, og hvordan de forskellige offentlige portaler virker. Mange af dem var utrygge ved tanken om Digital Post, så de havde brug for hjælp,” fortæller Gunnar Sørensen, der er it-frivillig i Brøndby.

Vivi Mekky, der er aktivitetsmedarbejder i Brøndby Kommune, var koordinator for projektet, og hun sammensatte vejlederhold med maksimalt fire deltagere. Gunnar Sørensen og tre andre it-frivillige fra Ældre Sagen stod for en stor del af undervisningen. Ældre Sagen i Brøndby har ikke selv undervisningslokaler, så kommunen stillede lokaler og it-udstyr til rådighed. ”Vi har virkelig haft et fint samarbejde med kommunen, og det har vi stadig. Nu er

efterspørgslen efter undervisning ikke længere så stor, men har nogen brug for hjælp, eller er der brug for, at vi tager hjem til en borger, så gør vi det. Det koordinerer Vivi, og det fungerer godt,” siger Gunnar Sørensen.

I dag er der også undervisning i at bruge mobiltelefon, iPad og andre tablets. Første hold til at modtage undervisning i brug af iPad begyndte i marts 2014. Holdet bestod af tre x Jytte og en enkelt Lis. ”Det var et sjovt hold at undervise, men også udfordrende, for de 3 x Jytte havde ingen it-kundskaber overhovedet. Derfor blev det et langt kursus, men ret hurtigt kunne Lis assisterer mig, og hun blev min hjælpeinstruktør. Den funktion har hun stadig. Jeg lærte, at det er vigtigt, hvordan man instruerer mennesker. Fx havde jeg lavet en præsentation af den helt grundlæggende betjening af en iPad. Når den ene Jytte læste, at hun skulle trykke, så blev der virkelig trykket til. Så jeg ændrede formuleringen, og i dag står der ”tap på skærmen”,” fortæller Gunnar og griner.

Vivi Mekky, aktivitetsmedarbejder i Brøndby Kommune, om samarbejdet: ”Gunnar har været min sparringspartner og har været med til at få de mange hold op at køre. Det har været en stor succes, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger.

Det kræver tålmodighed og store pædagogiske evne at lære nybegyndere at blive digitale, og Ældre Sagens frivillige har løftet opgaven flot. Vi har haft næsten 400 til undervisning siden opstarten, og de frivillige har været gode til at vurdere, hvilket niveau hver enkelt har været på, og give dem opgaver, der har passet til dem.

Nu er efterspørgslen ikke længere så stor, men vi har stadig it-stuer med flere vejledere. Her kan borgerne komme og spørge om alt, hvad der har med it at gøre. Det kræver virkelig meget af de frivillige, og de gør et godt arbejde.”

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

25

PÅ BESØG PÅ 18. ÅR I 18 år har Ella Sørensen hver uge besøgt Gudrun Eriksen, og de to har ikke mange hemmeligheder for hinanden længere Tekst: Bente Schmidt Foto: Niels Åge Skovbo

Egentlig var det meningen, at Ella Sørensen skulle gå tur med Gudrun Eriksens mand, der havde Parkinsons sygdom. Da han dør, og Gudrun, der i daglig tale blot bliver kaldt Gulle, falder og brækker lårbenet, bliver de to det første besøgsvennepar i lokalafdelingen i Purhus. Det er tilbage i 1997, og faktisk et år før afdelingen kommer op og stå.

Siden dengang har de to damer trofast

26

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

holdt sammen, og de nyder stadig godt af hinandens selskab. Hver tirsdag kommer Ella forbi det lille rækkehus i Fårup og bliver et par timer. ”Jeg kan simpelthen slet ikke lade være med at komme hos Gulle. Hun er godt selskab, og vi hygger os sammen,” siger Ella Sørensen og lægger forsigtigt sin hånd på Gudruns arm. Da Gudrun rækker ud efter kagefadet, pakker Ella betænksomt kagen ud af papiret, før hun rækker tallerkenen til Gulle. Efter så mange år kender de hinandens behov og svagheder.

Gudrun sidder i kørestol og vil helst være hjemme hos sig selv. Hun kender hver en krog i huset, og her ved hun, at hun selv kan klare de mest personlige gøremål uden at skulle bede om hjælp.

Det er vigtigt, for hun bryder sig ikke om at være til besvær.

De to småskændes lidt i al venskabelighed, for Ella vil gerne invitere Gudrun med hjem, så veninden kan se, hvordan Ella bor. ”Du kunne godt tage med,” lyder det lidt bebrejdende, men kort tid efter gri-

”ET BESØG VÆRD” Besøgstjenesten er en af Ældre Sagens største og ældste sociale aktiviteter til gavn for ensomme og sårbare ældre, der ellers ville være alene eller uden mulighed for at komme ud.

Idékataloget ”Et besøg værd” giver et billede af, hvordan besøgstjenesten har udviklet sig, og viser, hvor bred paletten af besøgsaktiviteter er. Samvær og gode oplevelser mellem to eller flere mennesker – ude eller inde.

Her er god inspiration at hente, og ”Et besøg værd” kan rekvireres hos Frivilligservice. Skriv til Ole Peinow: op@aeldresagen.dk eller Per Jacobi: pj@aeldresagen.dk Ella Sørensen og Gudrun Eriksen har efterhånden drukket mange liter kaffe i hinandens selskab.

ner Ella og konstaterer: ”Der var engang, hvor du gad høre efter, når jeg sagde noget. Sådan er det ikke mere.” De to griner højt, og Gudrun ryster lidt på hovedet af sin besøgsven.

Et lyspunkt i hverdagen ”Vi kender hinanden godt efterhånden, og det er rart med selskab og kærlige kram. Det er egentlig ikke de store oplevelser, vi har sammen. Det er samværet, der betyder noget,” forklarer Gudrun. Når hun og Ella er sammen, bliver der drukket kaffe, læst blade og fortalt historier. Er vejret godt, sætter de sig ud i haven og kigger på trafikken. De føler, at de kan tale med hinanden om alt, og de får også vendt de mere private sager. For

Der var engang, hvor du gad at høre efter.

Sådan er det ikke mere!

Ella Sørensen, besøgsven

eksempel ærgrelsen over, at der er langt mellem børnebørnenes besøg. Det kender de begge til. ”Når Ella er her, får jeg selskab, som jeg nogle gange savner i hverdagen. Jeg keder mig aldrig, for jeg er god til at underholde mig selv, men nogle gange kunne det være dejligt, hvis hjemmehjælpen havde tid til at sidde og drikke en kop kaffe.

Bare ti minutter. Men sådan er det ikke.

Det hele er så forjaget, så jeg sætter pris på Ellas besøg, for hun har tid og bringer et frisk pust med sig, når hun fortæller,

hvad hun har oplevet,” siger Gudrun og sender sin besøgsven, der gennem årene mere er blevet en god ven, et kærligt blik.

Da Ella for ikke så længe siden fyldte 85 år, var Gudrun ikke med, men selvfølgelig lå der en gave fra hende på gavebordet. ”Jeg havde ikke regnet med, at du havde husket det,” kommenterer Ella. ”Hold da op – vi har kendt hinanden i så mange år, og det er da ikke første gang, du har fødselsdag,” lyder det kækt fra Gulle. ■

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

27

udgivelser Stort nyt medlemsblad

Forårets kursustilbud er klar

Du kan godt begynde at glæde dig til april 2016. Der får du nemlig et nyt og større blad fra Ældre Sagen i hånden.

Bladet hedder Ældre Sagen, og det bliver på 108 sider med artikler og annoncer. Ældre Sagen NYT lukker, og stoffet herfra bliver indarbejdet i det nye blad. Det gør vi, fordi den seneste læserundersøgelse blandt medlemmerne viser, at indholdet i de to blade ligner hinanden for meget.

Det er vores agt at gøre dig endnu klogere og inspirere dig til at nyde livet på en god måde. Alene eller sammen med din familie. Vi vil gerne have, at du føler dig hjemme i verden, og derfor vil vi se vidt omkring for at hente inspirerende og lærerigt indhold til Ældre Sagen.

Det skal være sjovt og motiverende at være frivillig i Ældre Sagen.

Derfor tilbyder vi et udvalg af spændende kurser, der støtter dig i dine frivillige aktiviteter.

Ud over at blive inspireret og få ny viden og indsigt, så er et kursus et godt sted at danne netværk med andre. Her kan du høste af deres erfaringer og dele dine.

I forårets kursuskatalog bliver du budt på et stort og spændende udbud af kurser. Nogle af dem er gamle kendinge – andre er helt nye. Et af de nye tilbud er workshoppen: ”Øvelser, der fænger – øvelser, der driller”. Det er et inspirationskursus for instruktører og motionsvenner, og kurset byder på både praktiske øvelser, oplæg og dialog. Kurset afholdes i marts måned.

Glæd dig til den nye aeldresagen.dk i foråret I løbet af foråret 2016 lancerer vi en ny udgave af aeldresagen.dk.

Websiden får nyt design, og vi tilpasser den, så du kan bruge den, uanset om du sidder med en mobiltelefon, en tablet eller en pc. Det bliver også lettere at dele gode råd og historier fra websiden på for eksempel Facebook og Twitter og med folk, du kender. Du vil stadig

28

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

kunne finde viden, rådgivning, aktiviteter og tilbud, som er relevante for Ældres Sagens medlemmer og frivillige.

Du får mere viden om den nye webside, når vi nærmer os lanceringen.

Vi glæder os til at dele den med jer!

det skrev pressen

Redigeret af: Sandra Isabella Siig Larsen

Plusser og minusser ved prins Henriks pensionstilværelse Plusser: Han kan få rabat på Ældre Sagens tulipanture til Holland. Han kan få tilskud til monokler med glidende overgang.

Minusser: Hans mimrekort gælder kun karetkørsel uden for myldretiden. Han risikerer at få tildelt Christian Kjær som besøgsven.

Politiken, ATS, onsdag 6. januar 2016

Ældre strømmer til frivilligt arbejde Flere ældre end nogensinde arbejder frivilligt, og gruppen er for første gang lige så aktiv som alle andre aldersgrupper, viser ny undersøgelse. Det udtrykker en stadig større livskraft blandt seniorer, men også en særlig social bevidsthed, som ikke automatisk smitter af på yngre generationer, advarer fagfolk.

Hver dag året rundt udføres en million timers frivilligt arbejde i Danmark. Og stadig flere af dem lægges af borgere over 70 år, viser en ny undersøgelse fra Center for frivilligt socialt arbejde. Faktisk er det

Det gode liv er med på Bornholm

nu knap halvdelen i aldersgruppen, som er frivillig, og det er næsten en fordobling på blot to år. Dermed er de plus-70-årige for første gang lige så aktive som alle andre aldersgrupper. Og de bruger også stadig flere timer på det.

Det mærker man mange steder: på landets plejehjem, på de mange ordninger for besøgsvenner, spisevenner og motionsvenner, hos vågekonerne og på motionshold.

(Uddrag fra artikel) Kristeligt Dagblad, 8. januar 2016

MØD OS PÅ FOLKEMØDET

Bornholm 14.-19. juni 2016

Tekst: Gerda Grønning

Sekretariatet er i fuld gang med planlægningen af aktiviteterne i Ældre Sagens telt på Folkemødet på Bornholm i juni.

Under overskriften ”Det gode liv” er programmet en blanding af relevante emner som plejehjem, ensomhed og udkant og pårørende og kendisser til at sætte smag og kulør på temaerne – deriblandt Lone Hertz, Mads Steffensen og forhåbentlig DR-journalisten Sisse Fisker, der netop har lavet tv-udsendelser om søgningen efter ”det gode liv”.

Lokalafdelingen på Bornholm har eget program hver morgen og eftermiddag og hele søndagen. Emnerne her er i forlængelse af landsforeningens temaer de pågældende dage.

Frivillige fra Bornholm sørger for kaffe, bordopstilling mv. under hele mødet.

Folkemødet havde sidste år op mod 100.000 besøgende, og arrangørerne venter samme antal denne gang.

I år er Folkemødet på Bornholm fra torsdag den 16. juni klokken 14 til søndag den 19. juni klokken 15.

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

29

navne

June Mortensen (tv.) og Karin Rosenquist (th.) er kursussekretariatet.

På besøg i kursussekretariatet Tekst: Bente Schmidt

Hvis du på et tidspunkt har været på kursus i Ældre Sagens regi – eller når du engang skal – så vil du helt sikkert høre fra en af de to kvinder i kursussekretariatet. Det er nemlig dem, der håndterer alt det praktiske i forbindelse med de mange kurser, Ældre Sagen holder.

Karin og June sørger for at booke lokaler, bestille mad og har kontakt til kursuslederne, og det er også dem, der tager imod tilmeldinger, og som sørger for, at du har både program og deltagerliste i god tid før dit kursus. Men hvem er de egentlig? Det kan du blive klogere på her.

Karin Rosenquist: ”Jeg hedder Karin Rosenquist, og jeg har været i Ældre Sagen siden november 2008. Før det var jeg blandt andet otte år i Alzheimerforeningen, hvor jeg

også arrangerede kurser og var sekretær.

Jeg nyder mit arbejde, fordi jeg har så forskelligartede opgaver, og jeg er dagligt i kontakt med mange mennesker. Og så kan jeg lide den stemning og energi, der er i sekretariatet. Det betyder meget for arbejdsglæden.

Privat er jeg gift med Ulrich på 30. år, og sammen har vi to voksne børn. Lige nu synes jeg ikke, at jeg har tid til selv at udføre frivilligt arbejde, men jeg kunne sagtens se mig selv som fx besøgsven eller demensaflaster. Demens ligger mit hjerte meget nært.

Når jeg holder fri, foretrækker jeg at bruge tiden sammen med min familie og mine venner. Min mor er på plejehjem, og hende besøger jeg gerne.”

June Mortensen: ”Jeg hedder June Mortensen og blev ansat i kursussekretariatet i sommeren 2014.

Jeg har 34 år som medarbejder i Skat med i bagagen.

Jeg trives godt med det udadvendte job, jeg har her. Jeg ved aldrig, hvad dagen bringer, eller hvem jeg får i røret. Jeg taler med mange mennesker i løbet af en arbejdsdag, og den uforudsigelighed passer mig godt. Måske fordi det altid er glade mennesker, jeg har i røret.

Jeg har tidligere været frivillig i mine børns svømmeklub. Da var jeg blandt andet dommer til svømmestævner og hende, der hjalp med det praktiske.

Smurte mad, bagte kage og den slags.

Det brugte jeg 8-10 år på. I dag er mine to børn voksne, og jeg har fået to skønne børnebørn. Jeg er gift med Jan, og det har jeg været i 38 år. Når jeg holder fri, løber jeg. Gerne 3-4 gange om ugen i Dyrehaven, og mindst en gang om ugen vinterbader jeg.” ■

ÆRESBEVIS Leif Fuglsang, Aalborg For hans mangeårige arbejde som leder inden for frivilligområdet og hans helt ekstraordinære indsats til gavn for ældre generelt og Ældre Sagen specifikt.

Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

30

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

kontakt i sekretariatet Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Ældre Sagen · Nørregade 49 · 1165 København K · tlf. 33 96 86 86 · fax 33 96 86 87 · www.aeldresagen.dk

FRIVILLIGAFDELINGEN AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk

GENERATIONSMØDE Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk

UDVIKLING Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk

AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk

SOCIALT ARBEJDE Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9

FRIVILLIGSERVICE Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk

SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk

Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10

FORENINGSKONSULENTER Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8

Ingrid Branner tlf. 33 96 87 76 ib@aeldresagen.dk

Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 75 81 46 48 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4 Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2

Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68

TEKNOLOGI OG FORMIDLING Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk

Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6

Kristian Krogh Hansen tlf. 33 96 87 79 kh@aeldresagen.dk

ÆLDREPOLITISK OMRÅDE Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk

SUNDHED OG MOTION Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk Benedicte Lenfant Direkte: 33 96 87 09 bel@aeldresagen.dk

Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

REGNSKAB Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk

KURSUSADMINISTRATION kurser@aeldresagen.dk June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk

RÅDGIVNINGEN tlf. 80 30 15 27 MARKETING MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk

ØKONOMI ØKONOMICHEF Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSCHEF Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk DIREKTION ADM. DIREKTØR Bjarne Hastrup ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE Søren Rand (Landsformand), soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk Søren Udam soerenudam@gmail.com Jytte Funch jfnx@mail.dk Thea Dalsgaard Pedersen theadalsgaard@mail.tele.dk Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com Thomas Berntsen tberntsen@ofir.dk Bent Guul bent@guul.dk Preben Staun ps@dif.dk

Ældre Sagen AKTIV februar 2016

31

Fredericia skubber ældre ud af ensomheden I december sidste år lød startskuddet for ”Skub i gang-venner” i Fredericia.

De både rådgiver om og følger til aktiviteter, hvis der er behov

Tekst: Charlotte Boman Hede Foto: Privat

Det er blot en måned siden, at lokalafdelingen i Fredericia startede ”Skub i gang-venner”. Lokalafdelingen havde hørt om Ældre Sagens landskampagne mod ensomhed, og det fik tankerne til at strømme, forklarer Mette Hilman, der er kontaktperson i den lokale ensomhedsgruppe. ”Vi blev enige om, at vi også kunne gøre noget. Derfor var vi 10 frivillige, der fik lavet en handlingsplan for ”Skub i gang-venner”,” forklarer Mette Hilman.

Projektet går ud på, at man kan kontakte vennerne, der så sørger for, at en frivillig kommer på besøg. Den frivillige fortæller, hvilke tilbud Ældre Sagen

har, og hvis det er nødvendigt, følger vennerne også med til en aktivitet eller et arrangement. Det betyder, at de, der henvender sig, har en at støtte sig til den eller de første gange.

I alt har seks ældre kontaktet ”Skub i gang-venner”, og de 10 frivillige er godt i gang med at hjælpe dem.

Hjælper ensomme ældre Formålet med ”Skub i gang-venner” er at hjælpe ældre, der føler sig ensomme. Fx ældre, der gerne vil ud. Derfor har lokalafdelingen inkluderet hjemmeplejen i konceptet. Hjemmeplejerne er udstyret med en folder, de kan dele ud til ældre, de vurderer til at være ensomme.

Samtidig har lokalafdelingen lagt folderen ud hos lokale læger, på apoteker

A E L D R E S AG E N . D K / F R I V I L L I G P O RTA L E N

og andre offentlige instanser, ligesom de har annonceret i lokale medier. ”Vi er blevet kontaktet af en, der gerne vil have en besøgsven. Og så er der en anden, der godt kunne tænke sig at få en spiseven – og gerne en, der kan komme i weekenden. Vi hører fra ensomme ældre, at specielt søndagen er rigtig svær at komme igennem. Der sidder mange og hygger sig med deres familie, og det gør ondt på dem, der sidder alene tilbage,” forklarer Mette Hilman.

I Fredericia overvejer de, hvordan initiativet med ”Skub i gang-venner” kan udvikle sig. ”En af ideerne er at invitere alle dem, der har kontaktet os i forbindelse med projektet, på kaffe. Så kan det være, at der opstår nye venskaber,” fortæller Mette Hilman. ■

FEBRUAR 2016