MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN DECEMBER 2013

Tema Folkeskolen 200 år

Selv banale drillerier gør ondt · side 28

Ejendomsskat – skal du klage? · side 27 Når familiebåndet brister · side 49 Asger Jorns italienske museum · side 62 aeldresagen.dk/nu

december 2013

Store krydstogtsoplevelser

- altid med dansk rejseleder!

Se vores store udvalg af rejser til gode priser på www.65.dk

På et 65 Eventyr oplever vi landene indefra og får kulturen helt tæt på.

Det meste er inkluderet, og der er selvfølgelig dansk rejseleder med.

Krydstogt til Nordkap Kursen er sat mod det høje nord, når vi sejler langs Norges storslåede og vilde vestkyst og oplever dybe fjorde, høje vandfald og majestætiske bjerge. Med start og slut i København sejler vi med Royal Caribbeans fantastiske skib Legend of the Seas, der danner en skøn ramme om en unik rejse. Alle måltider om bord er inkluderet.

Krydstogt i Middelhavet Luksuskrydstogt med Royal Caribbeans lækre skib Splendour of the Seas i Middelhavet, Adriaterhavet og Det Græske Øhav.

På dette krydstogt skal vi opleve en fantastisk kombination af historiske byer og kulturskatte, spændende arkitektur, moderne byer og solrige øer. Hver dag bliver fyldt med nye indtryk og oplevelser. Adriaterhavet med spændende Dubrovnik, Kusadasi i Tyrkiet, postkortøen Santorini, den mest fotograferede ø i Grækenland, og Katakolon tæt på Olympia. Byer, hver med deres egen fantastiske kultur, natur og historie at fortælle.

Vil du have alle oplevelser i land med, så tilkøb udflugtspakken med spændende byrundture og udflugter med vores danske rejseleder. På sejldagene vil rejselederen fortælle om de spændende lande, vi skal besøge.

Se hele togtets indholdsrige program på www.65.dk

8 dage

21/6, 5/7, 16/8, 30/8, 13/9, 27/9

fra

9.295,-

På dette togt sejler vi ind i den berømte Geiranger fjord, der er på UNESCOs verdenskulturarvliste. Vi lægger til fra morgen til aften i Ålesund, Honningsvåg, Tromsø, Geiranger, Olden og Bergen. Det giver rig mulighed for at udforske både den vilde norske natur og de spændende byer.

Vi har inkluderet udflugten til Nordkap og entréen til det flotte Nordkapcenter. Få endnu flere oplevelser og tilkøb vores skræddersyede udflugtspakke med dansk rejseleder.

Læs hele programmet på www.65.dk

12 dage

7/6

fra

10.890,-

Operakrydstogt på Donau Lad dig betage af det nye og gamle Europa, som stille flyder forbi på vores togt ad Donau. På denne rejse har vi sat fokus på landenes musikalske historie. Vi oplever operaen Rosenkavaleren på Wiens Statsopera, Figaros Bryllup i Budapest samt hører korkoncert i Sofia. Om bord kan vi læne os tilbage og betages, når vi får fremført populære arier af en solist fra Beograds Statsopera.

Vi besøger hele fem hovedstæder: Wien, Bratislava, Budapest, Beograd og Sofia. Rejsen er fyldt med store oplevelser, byrundture, vinsmagning og udflugter med vores danske rejseleder. Når vi ikke er i land, nyder vi livet om bord på vores dejlige 4-stjernede skib, hvor vi forkæles med god mad og underholdning.

Læs mere samt se alle vores spændende varianter af krydstogter på Donau på www.65.dk

10 dage

23/4

fra

14.550,-

På en 65 Classic ferie har du altid det meste inkluderet: Indholdsrige udflugter, dansk rejseleder, måltider, hygge og masser af fællesskab.

Krydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg Rusland er og forbliver med Winston Churchills ord: ’’En gåde i et mysterium pakket ind i et paradoks’’.

Oplev Ruslands enorme dybde og diversitet på dette fasscinerende flodkrydstogt fra Moskvas dekadente rigdom, gennem landsbyer med faldefærdige træhuse til Skt. Petersborgs ufattelig ødsle paladser.

Krydstogtet er både en eventyrlig rejse gennem det enorme land med dets kæmpe floder, søer og skove, og så er det en rejse gennem landets barske historie, som formidles, gennem foredrag og byrundture, af vores dygtige rejseledere. Vores rejseledere i Rusland har alle boet og rejst i Rusland gennem mange år, og de giver et enestående helhedsindtryk af det spændende land.

Se hele programmet samt flere krydstogter i Rusland på www.65.dk

10 dage 65-Ferie

•

Sølvgade 15-17

•

1307 København K

www.65.dk

19/6, 8/7, 15/8, 3/9

fra

9.995,-

78 79 59 40

Den bedste julegave til glæde for dig selv - eller andre!

Med et Novasonic apparat under juletræet giver du en gave der er til stor glæde for alle.

Novasonic apparatet holder spændinger og smerter fra døren. Helt uden bivirkninger.

JULEGAVE! Køb et Novasonic apparat mellem 15/11 og 15/12/13 og få en Novafon ABC med som ekstra julegave (værdi 199,-) Se mere på TVkanalen DK4 fredag, lørdag, søndag under »reklameinfo«

20% rabat på alt til alle over 60 år Gælder alle stel og glas

Novasonic DK1 deluxe Med dybdegående lydbølgemassage, trykmassage samt forlængerhåndtag.

Novasonic Populær Med dybdegående lydbølgemassage

Pris kr. 2.495,-

Pris kr. 2.195,kan også lejes i 3 måneder

Bestil på www.novafon.dk eller ring 70 22 14 04

Bestil synsprøve på louisnielsen.dk eller på 7013 0111 Hvis du er over 60 år får du 20% rabt ved køb af stel fra 195 kr. Pentax enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) er med I prisen. Rabatten gives også på glas med glidende overgang fra 700 kr. og på eventuelle tilllæg. Kan ikke kombineres med KompletPris og tilbud. KompletTilfreds gælder 3 måneder fra køb. © 2013 Specsavers Optical Group. All rights reserved.

december 2013

Indhold

illus tr atio n: m o rte n vo ig t

Bedstemor tier om uvenskab i familien 53

Vinterens ishøst · 10 Hver anden kvinde over 80 får orgasme · 16 Sæt undertekster på dit tv · 22 Du kan klage over din ejendomsskat · 27 Tema Folkeskolen 200 år

foto: emil lyders

Selv banale drillerier gør ondt 28

Hun havde gået på andre skoler … · 30 Skolebad og lusetanter · 33 Fra Ug til 12 · 33 Breve fra unge · 35 … de nye mobbekanaler · 36 Frøken Larsen · 38 Slut med at svede over lektierne hjemme · 40 Fællesskab er sat i skammekrogen · 42 200 år med tæv og tabeller · 45

Voksne børn saver i slægtstræet · 49 Bedsteforældre går til psykolog · 52 Bedstemor tier om uvenskab i familien · 53 Smugkig i Asger Jorns museum · 62 En krimi der går under huden · 64 Branka Lugonja – en farverig glaskunstner · 66

det faste Leder · 7 Breve fra læserne · 9, 57, 59 Sundhed · 13 Din økonomi · 24 Medlem i Ældre Sagen · 55 Kultur · 61 Sprog & ord · 71 Ældre Sagen lige nu · 73 Krydsord · 81 Dyrk din hjerne · 82

K:

Ét liv er for kort til glaskunst 66

konkurrencer

Bog: ”Vild med fjernsyn” · 23 Bog: ”Ole Bole ABC” · 38 Bog: ”Ondt i kernefamilien?” · 52 Bog: ”Fuglene” · 61 Bog: ”Springflod” · 65 Bog: ”Den farlige dreng” · 69 Pengepræmier · 81 DORO mobil · 82

Ældre Sagen nu december 2013

5

Bliv godt hørende inden jul - med MICRO høreapparat

D U B L I T JULE PRØV GRATIS MICRO høreapparat

GRATIS HØREUNDERSØGELSE HØRELSEN BETYDER ALT – VI KAN OGSÅ HJÆLPE DIG Den bedste julegave til dig og din familie

www.dkhc.dk

CHARLOTTENLUND, Jægersborg Allé 18 ESBJERG, Strandbygade 15-17 FAABORG, Herregårdscentret 104 HADERSLEV, Storegade 33 HELSINGØR, Hovedvagtsstræde 7 HJØRRING, Banegårdspladsen 3 HOLBÆK, Smedelundsgade 43

HORSENS, Spedalsø Torv 6 KOLDING, Slotsgade 12 KØBENHAVN, Esplanaden 24 MIDDELFART, Jernbanegade 75 NYBORG, Nørrevoldgade 33 NÆSTVED, Ringstedgade 27A ODENSE, Nørregade 71 samt i SPANIEN, Fuengirola

ODENSE, Rosengårdcentret SVENDBORG, Vestergade 153 SØNDERBORG, Perlegade 1 VIBORG, Gravene 28 AARHUS, Valdemarsgade 32 AABENRAA, Borgmester Finks Gade 4 AALBORG, Maren Turis Gade 5

RING PÅ 70 230 560 Offentligt tilskud på op til 6.350 kr og tilskud fra ”danmark” på op til 3.000 kr.

HOS OS FÅR DU 4 ÅRS GARANTI OG SERVICE

ISSN 1903-2153 Nørregade 49, 1165 København K Tlf. 33 96 86 86, fax 33 96 86 87 aeldresagen@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Redaktion (nu@aeldresagen.dk) Ansv.: Kommunikationschef Birger Lenvig: bl@aeldresagen.dk Redaktionschef Sanna Kjær Hansen (DJ): skh@aeldresagen.dk Redaktør Kirsten Skaaning (DJ): ks@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen: bj@aeldresagen.dk Oplag: 455.000 Layout og produktion: Datagraf Forsidefoto: Poul Madsen og privatfoto Deadline for næste blad: 16. december 2013 Næste blad udkommer: 1. februar 2014 Annoncesalg DG Media as Store Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 70 27 11 55. dgmedia.dk Bladet på cd MedlemsService, tlf 33 96 86 89

Leder

december 2013

Vi bedsteforældre kan hjælpe mod mobning Mange af os husker vores skoletid, de fleste i glimt af glæder og venskaber, andre desværre i sorte minder om systematisk dril i ødelæggende og forfulgte frikvarterer eller angst for turen til og fra skolen. Måske var det læreren selv, der var en dårlig rollemodel ved at forfølge sårbare elever.

De af os, der er blevet drillet som børn, glemmer det sjældent og for mange kommer det til at præge resten af vores liv med usikkerhed og lavt selvværd.

Medlemskab Personkontingent 115 kr./halvår Familiekontingent 190 kr./halvår MedlemsService medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18

Senior PC Support Hvis du oplever, at du har et problem med brugen af pc og internet, kan du ringe til Ældre Sagens Senior PC Support: Tlf. 70 10 10 06.

Senior PC Support rådgiver alle hverdage fra kl. 10-15. Vi holder lukket lørdage, søndage og alle helligdage samt i almindelige ferieperioder.

Det er bedst at have din pc tændt, når du ringer op.

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

foto: ul rik jantzen

Rådgivning Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål: Tlf. 80 30 15 27 Åbningstider: Ma-ti-on 10-14, to 14-18

Dril hed det dengang, i dag er navnet mobning, og der bliver gjort rigtig meget i skolerne for at komme det til livs. Men det foregår nu om dage på ­mobilen og på sociale medier. Fakta taler for sig selv: Hver tredje skoleelev er b ­ levet mobbet – Hver femte elev har deltaget i mobning – Ældre elever mobber mest – Flere drenge end p ­ iger mobber – Mobbeofre klarer sig dårligere i skolen. Som mobbeforsker Helle Rabøl Hansen siger i et ­interview i dette blad: Selve kernen i mobning er den samme som for 40-50 år siden: barnet hånes og nedgøres dér, hvor det er mest sårbart og følsomt, dér, hvor det gør mest ondt. Det kan være, at barnet bliver spottet på sine handlinger, på sin person eller på sit udseende, men også den sociale status kan være anledningen.

At blive ignoreret og overset er et lige så effektivt våben som ord.

Heldigvis kan der gøres noget.

Hvis de passive børn, der ikke er med i mobningen, blander sig i spillet, vil magtstrukturerne ændre sig.

Derfor er det væsentligt at lære de passive børn, at de skal forsvare andre børn.

Bedsteforældre kan også være med. De er nemlig lige det skridt væk fra familiens daglige, travle liv, der giver dem en fantastisk ­position i forhold til deres børnebørn. Lad børnene fortælle i detaljer om, hvad de oplever i skolen og i fritiden. Der ligger meget støtte i at være det ­opmærksomme øre. · Søren Rand, landsformand, Ældre Sagen

Ældre Sagen nu december 2013

7

“Jeg kender min værdi” Er du i behandling med blodfortyndende medicin og ønsker du at have medansvar for din egen behandling?

Er du en ud af de mange, der får tilbudt INR-måling regelmæssigt – enten hos egen læge eller på et laboratorium – så har du måske muligheden for at få indflydelse på din behandling. Kunne du tænke dig at være en aktiv del af din egen behandling, så er selvstyret AK-behandling noget for dig. Selvstyret AK-behandling betyder at du på et udvalgt hospital får udleveret det nødvendige udstyr og får den nødvendige oplæring til, at du selv kan måle din INR-værdi og i langt de fleste tilfælde også selv kan foretage de eventuelt nødvendige medicinjusteringer. Der er i øjeblikket 9 forskellige steder i Danmark, hvor du kan komme i selvstyret AK-behandling.

Kontaktoplysninger finder du på www.coaguchek.dk

COAGUCHEK and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. ©2013 Roche Roche Diagnostics A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf. 36 39 99 52. www.roche.dk

Breve fra læserne Økonomisk korrekt rådgivning, men …?

I oktober-udgaven stilles spørgsmålet: ”... kan jeg så lade udbetalingen overgå til vores datter som afgiftsfri gave? Så den ikke vedrører vores folkepension og ældrecheck?”

Jeg ville ønske, at Ældre Sagen ville forholde sig kritisk til spørgsmål af denne type, da I efter min opfattelse ikke skal kunne mistænkes for at fremme en holdning, der går ud på at rage mest muligt til sig af de offentlige kasser.

Sådanne spørgsmål i Ældre Sagen NU med efterfølgende rådgivning kan kun skade Ældre Sagens omdømme. Der findes mange ældre med dårligere kår – i en tid med offentlige besparelser.

Vagn Rønberg, Nykøbing S. SVAR: Ældre Sagens holdninger kommer til udtryk i mange sammenhænge, fx i vores blade, på hjemmesiden og i andre medier. I den økonomiske brevkasse lægger vi vægt på en faglig besvarelse, og i vores svar opfordrer vi naturligvis aldrig til ulovligheder med offentlige midler.

Skriv til nu@aeldresagen.dk Eller send ros og ris til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme læserbreve.

B edste l æs erbrev Vinderen får tilsendt en æske chokolade. Til lykke.

Omsorg Jeg tænker så tit på, hvordan det skal gå med alle de ældre, som vi passer på.

Med Ulla og Erik og Else og Kai og alle de andre, som nu er på vej.

For de er så mange – og vi er så få, det kniber at nå det, vi gerne vil nå!

Men når jeg så føler mig træt og brændt ud, så får jeg et knus og et smil – og ved gud de knus og de smil gir mig ny energi!

Det tænker jeg tit på – når dagen er forbi.

Hanne Buchberg, Kalundborg

Erik Møller, rådgiver i Ældre Sagen

Mere om den grove forside Har læst alle kommentarerne til august-forsiden. For det meste er jeres forsider lidt kedelige, så jeg må tilstå, at jeg ikke havde tænkt over den – altså har den ikke generet mig. Men nu har jeg så studeret den og forstår ikke de negative synspunkter om at bruge et f-ord. Den er FED og jeg ville aldrig have misforstået den.

moderne ord, og kan man ikke lide det, kan man lade være med at bruge det.

Det er da ikke noget at fare i blækhuset efter eller gå til tasterne for. Der er andre ting, der burde få os op på dupperne. Bladet får min ros for den forsidetekst. Vi lever i 2013 og må da følge med. Tiden skrues ikke tilbage.

Richard Wieder, Herfølge

Lilian Andersen, Odense

Jeg er simpelthen så begejstret for forsiden i august at jeg vil indramme den og hænge den op. Jeg har desværre ikke det eksemplar jeg har fået tilsendt. Det er blevet væk under flytning, øv. Er det muligt at bestille et ekstra eksemplar af august-nummeret?

Hanne Guldhammer Fuglevig, Køge

Forsiden i august har tilsyneladende stødt nogle. Det er trist, for jeg synes, at forsiden rammer lige i plet. Det er et

Det er helt fint at redaktionen viser et overvældende antal af protester mod kun et brev som var positivt. Det, som undrer mig i “besvarelsen” af de mange protestbreve, er, at redaktionen overlader til sprognævnet at udbrede sig om forskellige ords indmarch i det danske sprog. Det er at rende fra at tage ansvar. Det havde klædt redaktionen at have sagt klart og utvetydigt: Vi har dummet os. Vi har indset, at vi ikke er dem som skal viderebringe dårlig invasion i det danske sprog.

Holger Johansen, Virum

SVAR: Som udgangspunkt skal vi ikke (selv) bande i magasinet, slet ikke på forsiden og så på engelsk. Vi vurderede signalværdien større end f-ordet, og ramte måske grænsen for det alment acceptable. Når vi ikke k ­ ryber i skjul, er det fordi forsiden er blevet taget stilling til, drøftet, grinet af, foragtet, måske næsten forhadt. Og på den måde har redaktionen trods sit vovede valg opnået langt mere end med tidligere mere intetsigende forsider.

Vi er opmærksomme på, at f-ordet er mere værdiladet på engelsk. På dansk har vi brugt ordet som et udtryk for en stærk person, der ufortrødent/fandenivoldsk tager støvsugeren i egen hånd.

Sanna Kjær Hansen, redaktionschef i Ældre Sagen

Ældre Sagen nu december 2013

9

Wsundhed

Vinterens ishøst af bodil rohde

I århundreder er der blevet høstet is om vinteren i Danmark.

Frederik den 2. var den første til at bygge ishus i 1564 10

Ældre Sagen nu december 2013

I århundreder er der blevet høstet is om vinteren i Danmark. Når søer, åer, vandløb og voldgrave frøs til, gik høsten i gang. Så blev der hugget isblokke ud, som blev brugt til at køle drikkevarer og fødevarer om sommeren. Isen blev opbevaret i velisolerede ishuse, og her kunne den holde sig helt frem til næste vinters høst.

Allerede i 1500-tallet blev de første danske ishuse taget i brug. Det var en luksus, som var forbeholdt de kongelige slotte og senere også godser og herregårde, og den kongelige foregangsmand var Frederik 2. Inspirationen hentede han formentlig i de

På Sophienholm ved Bagsværd Sø står det gamle ”ishus” med det karakteristiske tag.

ket med halm, spagnum eller tang.

Inden tildækningen blev der hældt vand over isblokkene, så de frøs sammen til èn stor blok. Når der så blev varmt, kunne der hugges løs af blokken til dagens kølebehov.

affotografering: Alex Tran

Kongens ishus

sydeuropæiske fyrstehuse, hvor vinterens is blev brugt til at køle sommerens vin.

Her i landet sørgede kongen for at få oplært iskyndige, som kunne bygge ishuse og tage sig af håndteringen af isen. De tidlige ishuse – e ­ ller isbrønde, ishytter og iskuler, som de kaldtes, – var ofte små runde bygninger med et kegleformet spidst stråtag. De var udstyret med en iskælder, som havde en sivebrønd i bunden, og normalt lå indgangen mod nord.

Isen blev pakket ind i en kasse af sammentømrede brædder og dæk-

Frederik 2. (1534-1588) fik tidligt øj­ nene op for vinterhøstens glæder. ­Allerede i 1564 sendte kongen fra ­Koldinghus en iskyndig til sit nordsjællandske slot Frederiksborg for at oplære ansatte her i, hvordan man skulle høste og opbevare is. ­Senere blev også hans lystslot Lundehave i Helsingør udstyret med eget ishus – i dag Marienlyst Slot, – og det kan man se på en tegning fra 1580 med Kronborg i baggrunden og Lundehave i forgrunden og med en kegleformet stråtækt bygning, som sandsynligvis har været det kongelige ishus.

Det mener også den engelske kogebogsforfatter Elizabeth David, som har tegningen med i sin bog ”­Harvest of the Cold Months”. Hun skriver, at det er en af de tidligste tegninger, der eksisterer af et europæisk ishus.

Kongen nåede ikke selv at se Lundehave og ishuset. Kort før det var færdigt, døde han som 54-årig på Antvorskov Slot. Men forinden havde han nået at udstyre de fleste af de kongelige slotte med iskældre og ishuse.

del af landet mejeriproduktion fandt sted, og det var vigtigt at kunne holde mælk, fløde og smør frisk.

I 1860-erne kom der for alvor gang i brugen af is til en hurtigere og bedre nedkøling af mælken på mange mejerier, og isen blev ofte hentet i voldgraven, hvis der var èn sådan. E ­ llers blev mejeristerne sendt ud og hugge is på søer og vandløb og sågar mergelgrave, og det foregik helt op i 1900-tallet.

Med udviklingen af køleteknikken og andelsmejerierne blev vinterens høst og ishuggeriet overflødiggjort, og en del ishuse fik en fremtid som husholdnings-ishuse. De blev brugt til opbevaring af måde mælk, kød, grøntsager og andre fødevarer, og nogle af dem kan stadig ses ved godser og herregårde.

Andelsfrysehuset

I 1943 blev det første andelsfrysehus oprettet på Møn i nogle af lokalerne i Dame Andelsmejeri. Derefter gik det stærkt. I løbet af ti år blev der oprettet ca. 3000 frysehuse og frostboksanlæg på andelsbasis, og de havde fra 12 til 100 frysebokse.

I takt med, at folk fik råd til at købe køleskabe og kummefrysere forsvandt andelsfrysehusene, og i dag er der kun få tilbage.

Et af dem er Sulsted Andelsfrysehus i nærheden af Ålborg. Her holder 40 medlemmer stadig fryseren kørende, og det bliver de ved med, så længe der er økonomi til det. De synes fryse­ huset har en kulturhistorisk værdi.

Du kan leje en stor boks for 750 kroner eller en halv boks for 375 kroner om året. · K i l d e : E l i s abe t h Dav i d : “ H ar v e s t o f t he C old M o n t hs ”, M o rt e n L un d bæ k : “ I s hus e. Om ­i s n i n g , o p be var i n g o g br ug af i s i ældr e t id, i s æ r på dan s k e he r r e g år d e ”.

foto: Leo J ensen, Sul sted Egnsmindesamling

f oto : th o m as B r and s tr up

Den fynske maler Fritz Syberg malede årets gang, vejrliget og livet, som det udfoldede sig på landet inde og ude.

Hans maleri ”Karlene kører is” malet 1927 - 1937 hænger i dag på Nationalmuseet i Stockholm.

Mælken skulle nedkøles

I de følgende århundreder blev ishøsten en vigtig faktor for udviklingen og driften af mejerierne på godser og herregårde. Det var her, at en stor

Sulsted Andelsfrysehus begyndte i midten af 1950’erne og fungerer den dag i dag.

Ældre Sagen nu december 2013

11

dee ø m d o-mø 6. ffo n I s i t n a I GGrratis , denn1102.1. 2. g, de ..0000 a d g s a r i TTirsd 00 - 2211 . kkl. 19 rt til digitael ! o ls

Tandproblemer - gør noget ved det nu!

Ring og bestil tid nu på 383 44 222

ko e ls Gave enoptag røntg

• • • •

Fine tænder, der sidder fast.

Proteser, der ikke løsner sig.

Parodontosebehandling med laser.

Smertefri behandling.

”Implantatbehandlinger er en tillidssag.

Siden 1995 har vi udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz - ingen billige kopiprodukter. Tryghed nu og i fremtiden; fast skriftlig prisaftale før behandling og fremtidig vedligeholdelse af rutineret og veluddannet plejepersonale.”

Tandlægerne Tove Thrane & Peter Gade

Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk

Tilmelding Ring 383 44 222 mail@forumtand.dk

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation.

Hold dig skarp

Sundhed Badevandstemperaturen er perfekt, når penis og testikler er lige lange Fra Fagbladet FOA, so m h a r f unde t c itat e t hos K l au s Slavensky i bogen ” V in t e r b a d e r ”

Er du i overskudsalderen?

Når en lille fortalelse bliver forløberen til et begreb, der skaber nyt perspektiv: ”pyh, her er varmt, jeg må være i overskudsalderen!”.

Fik I den?

OVERSKUDSALDEREN ...

Det giver nogle helt andre muligheder, ikke sandt?

Så jeg foreslår hermed at vi skaber et nyt ord i det danske sprog: Overskudsalder.

”Glad for mad” Er navnet på en ny og ganske speciel kogebog med opskrifter af landets absolut bedste kokke fx Rene Redzepi, Søren Gericke, Katrine Klinken og Kille Enna. De er samlet i én bog garneret med illustrationer fra tegnestuen Glad Design, hvor handikappede og ikke–handikappede arbejder sammen.

Kogebogen er udgivet af Gladforlag, koster 249 kroner og kan købes i boghandelen.

Spiseis – en gammel sag

foto: shu tterstock

med alle mulige slags frugt og krydret med kanel, bergamotte og jasmin.

I 1700-tallet fulgte is baseret på mælk og sukker og tilsat fløde og æg. Også her var opfindsomheden stor.

Først og fremmest var det frugt, der blev brugt som smagsgiver.

Men der er også eksempel på smøris og is med parmesanost.

I 1862 blev den første icecreamfabrik åbnet i USA. Og dermed var vejen banet for den industrialisering af isproduktionen, som vi kender i dag.

Spil hjælper dig til at huske

n Drik rigeligt med vand.

Neuroforsker Adam Gazzaley fra University of California, San Francisco, har påvist, at et spil kaldet NeuroRacer kan hjælpe ældre mennesker evne til at udføre flere opgaver på én gang. De forbedrede evner tager spillerne med sig over i hverdagens gøremål.

NeuroRacer er et 3D-spil, hvor en spiller styrer en bil langs en snoet, bakket vej med venstre tommelfinger, mens spilleren samtidig skal holde øje med skilte, der dukker op tilfældigt. Hvis et skilt har en bestemt størrelse og farve, skal spilleren skyde det ned ved at bruge en finger på højre hånd. Denne øvelse inddrager forskellige kognitive evner, og spillerne husker bedre og bliver mere opmærksomme.

Kilde: Ingeniøren

n Spis hyppige mellemmåltider med frugt, grøntsager og nødder. n Spis frokost og aftensmad ­efter princippet: 50 % grøntsager, 25 % fisk, kød, kylling, rejser, æg eller ost, 25 % stivelse i form af pasta, brune ris, linser, kikærter.

Ki lde : Sascha Amarasinh a på Fac e b ook

Allerede for 3.000 år siden blev der fremstillet spiseis i Kina. Det var frugtsaft eller frugtmos, som blev blandet med is og sne. Europæerne var noget bagefter.

Men i 1500-tallet blev is en uundværlig del af aristokratiets gastronomi fx i Firenze.

På bordene kom der glitrende ispyramider med bl. a. svømmende fisk og masser af iskreationer smagt til

n Spis et proteinrigt morgenmåltid med fx æg, skyr, rejer eller resterne fra aftensmaden, frugt, bær og nødder og fuldkornsbrød.

n Lidt mørk chokolade er helt ok. n Undgå hvidt brød, kage, slik, sodavand.

Kul­hydraterne gør dig træt. n Spis langsomt.

Jo hurtigere du spiser, jo mere overspiser du.

K i l d e : E r n æ r ing seksp ert Umahro C a dog a n

Ældre Sagen nu december 2013

13

Ny grå stær operationsteknik Få et godt og livslangt syn - Bestil tid hos os nu - ring 3964 1099 Landets ældste og største private øjenklinik Ny grå stær operationsteknik Vi hjælper med at træffe det helt rigtige valg Brillefri efter grå stær operation Ingen ventetid Henvisning fra læge unødvendig Tilskud fra Sygeforsikring Danmark

Finn Eisgart

Overlæge i øjenkirurgi

Selvom lægevidenskaben er kendetegnet ved en strøm af ny produkter, udstyr og behandlingsmetoder, er det stadigvæk mennesker der udfører operationerne og træffer valg om den konkrete behandling i samråd med patienten. Vi har stor erfaring med grå stær operationer og en holdning til både kvalitet i behandlingen og valget af den behandling, der giver patienten den bedste livskvalitet.

Gustav Muus

Operationsteam / Grå stær specialist

En grå stær operation holder resten af livet. Derfor gælder det om at træffe det rigtige valg mht. behandling. Vi yder gratis rådgivning og vejledning om dine muligheder, og følger dig igennem hele forløbet.

Vi er din garant for tryghed.

Rådgivning om grå stær behandling, ring på 25 74 34 24

Jægersborg Alle 14 2920 Charlottenlund Tlf: 3964 1099

Web: OHD.dk e-mail· kontakt@ohd.dk

Parkering: 80 gratis parkeringspladser Offentlig transport: 200 m fra Charlottenlund St

Sundhed Undgå forkølelse

Pastinak gør dig potent

n Bevæg dig Ved at holde dig i gang styrker du kroppens modstandskraft og holder forkølelsen på afstand.

Kostråd er ikke af nyere dato. Allerede i middelalderen fik munkene gennem deres urtehaver erfaringer med helse og helbredelse og ideer til, hvordan forskellige lidelser kunne kureres. Det blev skrevet ned i læge- og urtebøger, og nogle af rådene bredte sig til resten

n Vask hænder Forkølelse smitter især fra fingrene, når de har kontakt med næse og øjne. Vask derfor tit hænder. Husk også at holde vejret, hvis nogen nyser dig lige ind i ansigtet. n Hold fødderne varme Hold så vidt muligt dine fødder varme. Hvis du går rundt med kolde fødder, har du mere end dobbelt så stor risiko for at blive forkølet. n Spis sundt og varieret Grøntsager og frugt giver dig hele paletten af vitaminer, mineraler og sunde plantestoffer. n Drik rigeligt med væske Gerne vand og grøn te. n Husk søvnen Sørg for at du er udhvilet. n Stress af Stress og jag nedsætter din modstandskraft, så virus lettere får frit spil.

af befolkningen og blev skrevet over i kogebøger: Pastinak er god mod

impotens, kål får håret til at gro, gulerod hjælper mod nyresten og ærter forhindrer hårtab.

K i l d e : v i d e n s k ab. d k

Sundt sukker findes ikke Det er vigtigt at skelne mellem tilsat sukker og det sukker, der findes naturligt i fx tørret frugt. Sammen med groft brød kan frugtstænger, der har et højt naturligt sukkerindhold, godt være et sundt mellemmåltid, men generelt er der ingen typer af sukker, der er sundere end andre.

Stødt melis, muscovadosukker, rørsukker, druesukker og brun farin er

Farlige fødevarer for hunde

tomme kalorier uden næringsstoffer, og kun smagen er forskellig.

Vi er dog tilbøjelige til at tro på forestillingen om det sunde sukker. Og selv om vi i dag spiser mindre fedt og mere frugt og grønt, spiser næsten hver anden dansker stadig for meget sukker.

Kilde: tænk.dk

Hunde kan ikke tåle det samme som vi mennesker og nogle fødevarer kan være farlige eller ligefrem livsfarlige for en hund:

• Chokolade • alkohol • kaffe og the • tomater og tomatplanter • slik • æble/ kirsebær/blomme kerner • avocado • løg og løgplanter • nødder, især valnødder • rosiner og vindruer

Ki lde : aeldresagen.dk

fotos: shu tterstock

n Stop med at ryge Rygning fordobler risikoen for at blive forkølet. Dels svækker rygning immunforsvaret, dels skader røgen slimhinderne, så virus lettere får fodfæste.

K i l d e: s am v i r k e . d k

Ældre Sagen nu december 2013

15

Wsundhed

Undersøgelse:

Hver anden kvinde over 80 får orgasme Men hvordan danskernes sexliv er efter de 65, ved vi stort set intet om siger Bjarke Oxlund, ny formand for Sex & Samfund af helle broberg nielsen

”Jeg tror, sex er kommet for at blive,” lød Groucho Marx’ ret så præcise forudsigelse. En del vil kunne føje til: ”…bare ikke i mit liv. Længere.” Med enten vemod, stille resignation eller, måske, lettelse.

Står det til Bjarke Oxlund bør en moden alder i sig selv ikke forhindre et aktivt kønsliv. Han vil i alt fald gøre sit til, at ’seniorsex’ – som han efter en del overvejelser har besluttet at kalde det – kommer ud i lyset og får den plads, det tilkommer. Sex & Samfund har traditionelt beskæftiget sig med prævention, kønssygdomme og især med unges seksualitet. Nu er foto: sex og samfu nd

det på tide, at definere seksuel trivsel meget bredere, mener han. ”Tidligere har der været en tendens til tabuisering af ældres seksualitet.

Det har i alt fald ikke været noget, pæne mennesker talte højt om; hverken de ældre selv eller andre. Når der overhovedet tales om ældres sexliv, er det fx om beboere på plejehjem, og hvordan personalet kan hjælpe dem.

Hvad de selvhjulpne og velfungerende ældre har af ønsker og behov, hører vi ikke meget til. Sex fylder ellers en del i det offentlige rum, men altid de unges sex. Der er jo en ungdomsforherligelse uden lige! Spændstige kroppe og den slags.” ”Der er desuden rigtig meget fokus på kvantitet, ikke ret meget på kvalitet. Hvis der kom mere opmærksomhed på, at sex er meget mere end det almindelige samleje, tror jeg, at For ma nd fo r S e x & s a m f und flere ville have mod på Bjar ke Ox l und

”Hvordan danskernes sexliv egentlig udfolder sig efter pensionsalderen, ved vi stort set intet om”

16

Ældre Sagen nu december 2013

at udfolde et intimt liv højt op i alderen. Tænk på, at huden er menneskets største organ. Det er alt for simpelt, at begrænse definitionen af et vellykket eller ikke vellykket kønsliv til et spørgsmål om manglende rejsning eller tørhed i skeden,” lyder det fra Bjarke Oxlund, der er antropolog og lektor ved Københavns Universitets Center for Sund Aldring.

Må bedste have en kæreste?

Dét, ikke længere at kunne præstere den strunkeste parathed eller en tilpas fugtig imødekommenhed, er fysiologiske tilstande, der reelt nok rammer med alderen og en aftagende hormonproduktion. Sygdom og medicinering kan oveni lægge en dæmper på såvel lyst som evne. Et stort antal vil desuden opleve kropsforandringer i forbindelse med for eksempel kræft. Det er alt sammen helt konkrete problemer, der udfordrer såvel ens egen som en eventuelt partners oplevelse af erotik og samliv.

Sex & Samfund Halvdelen af kvinderne på 80 år og opefter har oplevet seksuel ophidselse og orgasme næsten hver gang, de udfolder sig seksuelt sammen med deres partner eller på egen hånd.

49,8 procent af kvinderne har været seksuelt aktive inden for den seneste måned – alene eller med en partner.

64,5 procent har oplevet seksuel ophidselse i hvert fald en af de gange, de havde haft sex i løbet af den seneste måned.

En gruppe kvindelige danske læger ønskede at hjælpe unge piger og kvinder, der var kommet i problemer på grund af uønskede graviditeter. Læge Agnete Bræstrup tog initiativ til Foreningen for Familieplanlægning i 1956, der senere skiftede navn til Sex & Samfund.

Milepæle for foreningen er: n

1970: Seksualundervisning bliver obligatorisk i Danmark n 1973: Aborten frigives i Danmark

Hver tredje har oplevet ringe eller helt manglende lyst til sex.

66 procent af de seksuelt aktive kvinder er tilfredse med deres sexliv.

… Det samme er næsten halvdelen af de seksuelt inaktive kvinder.

Ki lde : studie fra Un ivers i ty of Ca l i for ni a , s om b l e v p u b l i c e r e t i 2 0 1 2 , Studi et har stået på i 40 å r og om fatte r ov e r 800 k v i nd e r, d e r e r bl e v e t f ul g t s i d e n 4 0 å rs alderen og løben d e h a r ra p p orte re t u dv i k l i ng e n i d er e s e g e t s e x l i v.

De t f i ndes ikk e tilsvarend e for m ænd.

”Der er også sociale udfordringer.

Kvinder lever som bekendt ­længere end mænd; det vil sige, at de kan forvente at være uden en partner i mange år. Og så er der omverdenens opfattelse af, at sex er noget, der bør stoppe op med alderen.

Man kan næsten tale om en seksuel ’højalder’, som et modstykke til den velkendte ’lavalder’. Det kan også gøre det svært. Ikke mindst i familierne, hvor nogen måske kunne finde det ’upassende’, at bedste får en kæreste. Her må vi arbejde for, at børn og børnebørn omfatter deres ældre familiemedlemmer med den samme rummelighed, som de selv forventer at blive mødt med,” siger Bjarke Oxlund.

Hvordan danskernes sexliv ­egentlig udfolder sig efter pensionsalderen, ved vi stort set intet om, indrømmer han; emnet er karakteristisk nok ikke blevet studeret videnskabeligt herhjemme. Eller ret mange andre steder, i øvrigt. En

svensk undersøgelse fra 2008 giver imidlertid et fingerpeg. Forskerne har med 10-årige intervaller, fra 1971 til 2001, analyseret 70-årige indbyggere fra Göteborg. De konstaterer, at 70-årige i dag har mere regelmæssigt sex og i højere grad end tidligere betragter sex som vigtigt trivselselement.

Oplysning til 60+

”Det blev også meget tydeligt, da ­Viagra kom frem, og salget eksploderede; det viste, at ældre gerne vil være seksuelt aktive. Jeg tror blandt andet, at det er trykket fra 1968-generationen, der er ved at sætte sig igennem; de har jo altid fået, hvad de ville have, og vil ikke bare acceptere, at deres livskvalitet falder med alderen. De er desuden en købekraftig gruppe, og når markedskræfterne går i gang, sker der altid noget på et område,” siger Bjarke Oxlund.

Han har dog ikke tænkt sig at overlade det til medicinalindustrien,

I dag er der stadig for mange piger, som bliver uønsket gravide i Danmark, for mange unge, der smittes med en sex­ sygdom og for lidt kvalitet i folkeskolernes seksualundervisning. Foreningen arbejder i hele verden med emner relateret til sundhed og rettigheder i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel.

K i l d e : s e xo g s am f un d. d k

medierne eller andre ­kommercielle aktører, om seniorsex får sit store folkelige gennembrud eller ej. ”Det er en udvikling, vi i Sex & Samfund vil koble os på. Vi vil derfor snarest lave noget oplysningsmateriale, der henvender sig direkte til 60+ med de særlige vilkår, de har. Vi vil gerne understøtte den sobre samtale om seniorers sexliv; nogle har formentlig aldrig for alvor talt om sex før, og så nytter det ikke at tale dét sprog, vi bruger på vores Ungelinje.

Vi vil gøre os meget umage med at ramme den rigtige tone,” lover han.

Og skynder sig at tilføje: ”Vi arbejder for, at alle skal have ret til at udleve deres seksualitet – under ansvar over for andre, naturligvis. Det betyder ikke, at enhver for alt i verden skal have et sexliv for at været et ordentligt menneske. Den ret går også den anden vej; er man helst fri, skal det selvfølgelig respekteres.” ·

Ældre Sagen nu december 2013

17

albatros-travel.dk • 36 98 98 98 Oplys rejsekode ÆLS13

Vin gavek d or 10.000 t på kr.

Tilmel d

d nyhed ig vores sbrev albatr på os-tra vel.dk

Verdens mest eksklusive togrejse

Rovos Rail gennem Afrika Fra Sydafrika til Tanzania i bedste Karen Blixen-stil. Luksus, smukke landskaber, safari og Victoria Falls.

Inkl. helpension og drikkevarer ad libitum på toget – med dansk rejseleder, 19 dage Oplev det halve af Afrika i fuldendt luksus på verdens mest eksklusive togrejse – fra Cape Town i Sydafrika til Dar es Salaam i Tanzania. De luksuriøse suiter er udført i gammel engelsk stil, og fra suiterne, panoramasaloner og 5-stjernede restaurant kan du nyde synet af åbne savanner, baobablandskaber, grønne højdedrag og afrikansk folkeliv. Stærkt begrænset antal pladser.

Dagsprogram Ankomst til Cape Town, Sydafrika.

Cape Town. Heldagstur Afrejse fra København. til Vinlandet.

Minebyen Kimberley, Afrejse med Rovos Rail, gennem Hex River Pass, Matjiesfontein. videre mod Pretoria.

Pretoria. Byrundtur.

Safari, videre med – Safari i Madikwe Vildtreservat.

Rovos Rail gennem Botswana.

Overnatning på Victoria Falls Gennem Zimbabwe mod Victoria Falls.

Hotel, Zimbabwe. Sejltur i solnedgangen.

Egne eventyr ved Victoria Falls.

Gennem Kafue og Lusaka, Zambia.

Gennem Serenje og Mpika.

Chisimba Falls, videre mod Tanzania.

Over Tanzanias savanAnkomst til Dar es Salaam.

Dar es Salaam.

Hjemrejse. ner og gennem Selous Vildtreservat.

Brorabat kr. 250,- på afgange fra København til alle der bor i Jylland, på Fyn og Bornholm

PRISEN Inkluderer Dansk rejseleder. Transport og måltider jf. program.

Delt dobbeltværelse og -suite.

Se alle detaljer på albatros-travel.dk Afrejse 22. februar 2015 Deluxe-suite Kr.

74.998,-

Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rejser

PRISEN Inkluderer Nonstop-fly fra Billund, Aalborg og København!

Albatros’ Dansk Vestindien – krydstogt, kultur og badeferie Flyv direkte til Skt. Croix og deltag i Albatros’ førsteklasses rejse med et lækkert krydstogt, besøg Vestindiens smukkeste øer, og bo på Skt. Croix’ bedste hotel – Carambola Beach Resort and Spa. Der er mulighed for et tillægsprogram med historiske udflugter til de gamle danske kolonier på Skt. Croix og Skt. Thomas, samt en hvalsafari. Inkl. helpension og drikkepenge på skibet.

Med dansk rejseleder, 16 dage.

Dansk rejseleder.

Transport, udflugter og måltider jf. program. Delt dobbeltværelse og -kahyt.

Se alle detaljer på albatros-travel.dk Afrejse i 2014 fra Billund 26. feb. fra Aalborg 26. mar. fra København 12. mar. og 5. nov.

Fra kr.

17.998,-

til Euro

pa og

resten

af verd

en

NYHED

KANAL ØEN JE RSEY FR A

KROATI ENS SKØ SKÆRG NNE ÅR FR A KR D KALDER . 8.998, -

SAFARI EVE I SYDAFR NTYR IKA

KR. 4.99 8,LUKSUS KRYDST I GRØN OGT LAND

DET VID UN TOSCAN DERLIGE A I VIN ENS TEG N

Europa ifølge Albatros

Albatros er mangeårig specialist i gedigne grupperejser med danske rejseledere.

Vores enestående rejseunivers spænder over hele verden, men vi har samlet vores aktuelle Europarejser i et særligt katalog, så du nemt kan gå på opdagelse og lade dig inspirere.

Fx kan du læse mere om rejser til:

Mulighed for suite med privat balkon

Albatros’ store polarkrydstogt ved Svalbard Natur, natur og atter natur – dette er drømmerejsen for naturelskere! Vi sejler med det 5-stjernede ekspeditionsskib Sea Spirit, hvorfra vi har første parket til de rå og billedskønne arktiske landskaber med gigantiske gletsjere og smukke fjorde. Daglige landgange med Zodiac-gummibåde. Vi ser nærmere på dyrelivet og vandrer på tundraen. Inkl. helpension.

Med danske rejseledere, 7 dage.

PRISEN Inkluderer

KROATIENS SKØNNE SKÆRGÅRD fra kr. 8.998,-

Danske rejseledere.

Transport og udflugter jf. program. Helpension. Delt dobbeltværelse og -suite.

DET VIDUNDERLIGE TOSCANA I VINENS TEGN fra kr. 6.498,-

Se alle detaljer på albatros-travel.dk

Finder du ikke Europakataloget her i magasinet, sender vi det meget gerne til dig. Skriv til os på info@albatros-travel.dk.

Du kan også finde kataloget på vores hjemmeside albatros-travel.dk

Afrejse 27. august 2014 Fra kr.

26.998,-

Med forbehold for tr ykfejl og udsolgte afgange

KANALØEN JERSEY fra kr. 4.998,-

Få mere ud af …

aeldresagen.dk Vind i jule-

kalenderen

Hver dag frem til jul kan du vinde flotte præmier i julekalenderen på Ældre Sagens hjemmeside. Åbn dagens låge og svar rigtigt på spørgs­målet, så deltager du i lod­ trækningen om dagens julegave. Vinderne får direkte besked. aeldresagen.dk/ julekalender

Sådan ser din økonomi

ud til næste år

Modtager du folkepension eller efterløn? Så kan du få overblikket over de aktuelle pensionssatser på Ældre Sagens hjemmeside. aeldresagen.dk/pensionssatser

20

Kom i form i 2014 Skal 2014 være året, hvor formen skal pudses af? Det er sjovt og vigtigt at være fysisk aktiv – og det er aldrig for sent at gå i gang med at motionere. Få masser af inspiration til motion og bevægelse. aeldresagen.dk/motion

3 Del dine yndlings-apps

3 Bliv en del af fællesskabet

Har du en smartphone? Så har du sikkert også nogle apps, du er særlig glad for. Fortæl om dine yndlings-apps på 1000interesser.dk, og find inspiration til nye apps. www.1000interesser.dk/apps

Ældre Sagen på Facebook har vokseværk – og hver dag kommer ny venner til fællesskabet.

Her er plads til en god debat og et lille smil. aeldresagen.dk/facebook

Ældre Sagen nu december 2013

Gaverne i annoncen gælder til 15. februar 2014. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

Skaf et nyt medlem og få en gave Dejlige gaver til julen

Er du medlem og kender nogen, der ønsker at: • støtte den gode sag vi med en r e r te it v k å s – • få rådgivning t valg! gave efter ege • få rabatter og gode tilbud

Weber stegetermometer

Køkkenvægt

Normann fejebakke og kost

Værktøjssæt

Smart lille digitalt termometer med automatisk tænd/sluk funktion.

Værdi ca. 129 kr.

Vægt af høj kvalitet fra Soehnle – let læseligt LCD-display. Vejer emner op til 3000 gram.

Værdi ca. 300 kr.

Fejebakken er inspireret af en foldet avis og er i al sin enkelhed lavet af et stykke fladt plastik.

Værdi ca. 170 kr.

Smart værktøjssæt med 25 dele.

Værdi ca. 199 kr.

Cabernet Sauvignon Casa Mayor, Colchagua, Chile

Fiskars kagerulle

Sabatier knivsæt

Metalkagerulle med teflonbelægning. Ergonomiske håndtag.

Design: Jakob Heiberg. 31 cm lang. Vejer 394 gram.

Værdi ca. 130 kr.

Lækkert knivsæt fra Sabatier bestående af kokkekniv på 15 cm og grøntsagskniv på 12,5 cm.

Værdi ca. 250 kr.

Scandinavia Home Vejrstation Med udendørs termometer/sender og inde/ude temperatur samt kalender, komfort niveau og temperatur alarm.

Værdi ca. 250 kr.

En god fyldig, intens vin med flot bouquet og lang eftersmag af mørke frugter og fine krydrede undertoner. 2 stk.

Værdi ca. 130 kr.

Sendes som pakke

Se flere gaver på www.aeldresagen.dk/nytmedlem

✁

Udfyld kuponen og giv den til en i din familie eller vennekreds.

Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

NU1213

Medlemsnummer: Navn 1: Fødselsdato:

Navn: Dag

Måned

År

Navn 2*:

Adresse: Postnr.:

By:

*Ved familiemedlemskab

Fødselsdato:

Dag

Måned

År

Sæt X kryds for den gave du ønsker: Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent*

Adresse: Postnr.:

E-mail:

By:

E-mail: Personligt medlemskab koster 115 kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab koster 190 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornys i januar og juli.

Stegetermometer

Kagerulle

Køkkenvægt

Varenr. 1765

Varenr. 1764

Varenr. 1744

Knivsæt

Fejebakke

Chilensk rødvin, 2 fl.

Varenr. 1770

Varenr. 1768

Varenr. 1755

Vejrstation

Værktøjssæt

Varenr. 1771

Varenr. 1752

Jeg ønsker ikke at modtage en gave, som tak for min hjælp, og støtter derigennem Ældre Sagens socialhumanitære arbejde.

*Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os.

Send kuponen i en frankeret kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Nørregade 49, 1165 København K. Indmeldelse kan også ske via www.aeldresagen.dk/nytmedlem

Vidste du: 90 procent af programmerne på DR1 og 70 procent på DR2 har under­ tekster, når de glider over skærmen første gang af bille sterll

Sæt undertekster på dit tv Mange danskere har svært ved at høre, hvad de siger i tv. Men de fleste tv-programmer har undertekster, du skal bare selv slå dem til

Støvsugeren hvæser, computeren summer, og på fladskærmen kæmper studieværten for at trænge igennem de lyde, som fylder stuen i mange hjem. Måske taler hun tilmed ekstra højt for at overdøve den underlægningsmusik, mange tv-programmer i dag er født med.

Men du behøver ikke strække ører for at forstå, hvad de siger i fjern­ synet. De fleste programmer – også direkte tv og nyheder – bliver sendt med danske undertekster, du skal bare selv vælge dem til.

Mellem en halv og en hel ­million danskere – fortrinsvis ældre – har svært ved at høre, hvad der bliver sagt i fjernsynet. Mange ved bare ikke, at de selv kan slå teksterne til med fjernbetjeningen.

Tv-avisen, Aftenshowet og X Factor er blandt de direkte programmer, DR tekster på dansk. I alt har 90 ­procent af programmerne på DR1 og 70 procent på DR2 danske undertekster, når de glider over skærmen første gang.

TV2 tekster alle dagens nyhedsudsendelser og de faste aktualitetsprogrammer som Go’ Morgen og Go’ Aften Danmark. Når kongehuset bliver døbt, gift eller begravet over hele sendefladen, er der også tekster på.

Tekster med begrænset ordforråd

Men det er ikke helt uden knas at tekste direkte tv. Al tale bliver indtalt i et computerprogram, der laver tale om til tekst. Teksterne kommer lidt forsinket på skærmen og passer ikke altid med billedet. ”Hvis du hører dårligt og ser en tvavis, vil du opleve, at en stor del af

Undertekster på tekst-tv

Sådan slår du teksterne til via DVB

Underteksterne ligger på forskellige sider på tekst-tv alt efter, hvilken kanal eller station, du ser:

Digitale tekster er lettere at læse end teksterne fra tekst-tv. De forudsætter imidlertid, at du modtager digitalt tv via en antenne, og at din tv-leverandør tilbyder DVB-tekster. De fleste kabel-tv-seere kan ikke modtage DVB-tekster.

n DR1 side 398 n DR2 side 397 n DR3 side 396 n DRK side 398 22

n TV2 side 399 n Sverige 1 side 199 n Sverige 2 side 299

Ældre Sagen nu december 2013

Teksterne slås til direkte med et tryk på fjernbetjeningen til enten tv eller modtagerboks. Der findes mange forskellige tv’er og fjernbetjeninger, og det er forskelligt, hvordan man gør. Nogle skal vælge Indstillinger og herefter Under-

tekster i fjernsynets menu. ­Andre har en tast på fjernbetjeningen, der hedder Subtitles, eller ligner en tvskærm med en stribe prikker. Prøv dig frem, eller tag fjernbetjeningen med ned til en tv-forhandler og spørg om hjælp.

teksten fungerer rigtig fint, fordi indslag og tekster er lavet i forvejen.

Det er de direkte interviews, som er svære. Vi tekster heller ikke debatprogrammer, hvor folk taler i munden på hinanden som hos Clement,” siger Heidi Sivebæk, som er tilgængelighedsredaktør i DR. De sproglige nuancer halter også lidt bagefter. Computerprogrammet arbejder med et fast ordforråd på omkring 156.000 ord, og hvis en tvgæst siger noget andet, kan computeren ikke kende ordene. ”Vi forsøgte at få flere ord ind i systemet, men det lod sig ikke gøre.

Nu prøver vi så med skrivetolke, som simultantolker direkte. Det bliver stadig lidt forskudt, men skrivetolkene er ikke begrænset af computerens ordforråd,” fortæller Heidi Sivebæk, DR. Af samme grund tekster TV2 ikke direkte satire eller underholdning som I TV-oversigterne Vild med Dans. er de program”Vi har vurderet, mer, som er tekat det ikke giver mestet, mærket ning at tekste direkmed et nyt ikon, te underholdnings[=]. Hvis der ikke programmer som er tekster på dit Vild med dans, fortv, kan du finde di det computerprodem på tekst-tv. gram, vi bruger til at tekste, er udviklet til nyheder. Underholdning er et helt andet univers, hvor der bliver brugt en masse ord, som computeren ikke kender. Men vi tekster stort set alt live, som ikke er underholdning,” siger Pia Nothlev, teamleder for livetekster i TV2.

Også på TV2 ligger teksterne enten på tekst-tv eller lægges på via tv's fjernbetjening. ·

Giv fjernsynet en højttaler Hvis ikke teksterne ­løser problemet, kan lyden hjælpes på vej med lidt ekstra teknik.

Før tv-skærmen gik på slankekur, var der god plads i kabinettet til en højttaler, men i nutidens ultratynde skærme er lyden det svageste led. ”Jo mindre og fladere skærmene bliver, jo mindre bliver højttalerne. Lyden er helt klart dårligere end i gamle dage, og selv mange af de dyre skærme har dårlig lyd. Så hvis man er glad for at se fjernsyn, kan det være en god ide at sætte et par højttalere til,” siger Rasmus Partsch,

som er projektleder på Forbrugerrådets blad Tænk og har testet tusinder af fladskærme.

Og en højttaler behøver ikke være et monstrum af en hjemmebiograf til flere tusinde kroner. Mindre kan gøre det. Hvis du har et stereoanlæg i stuen, kan fjernsynet sluttes til her. ”Det er ikke så svært, du skal bare købe de rigtige stik. Tag et billede af dit tv, der hvor stikkene sættes til og tag det med ned i butikken og spørg dem, hvordan det skal sættes sammen. Så kan de hjælpe dig med det,” foreslår Rasmus Partsch.

Et sæt små højttalere eller en hovedtelefon med en lang ledning kan også hjælpe lyden på gled.

Men selv den bedste højttaler får ikke nutidens skuespillere til at tale som Poul Reu­mert.

K: Konkurrence Vind en bog om TV2 En forkælet klynker. Det er blot en af de talrige karakteristikker som TV2 har fået. Stationen, som i 1988 begyndte at give DR konkurrence på seertal.

Siden har TV2 været i vælten på godt og ondt.

Mange har haft en mening om opkomlingen, som nu har 25 år på bagen. To af dem, der har været med fra starten, har begået en bog om den farverige tvstation. Bogen ”Vild med fjernsyn – 25 år med TV2” er skrevet af Lars Mandal og Anders Krarup. Vil du være med i konkurrencen om at vinde en af de ti bøger, som Politikens Forlag har doneret, skal du gå ind på aeldresagen. dk/konkurrence og skrive dit navn og adresse.

Eller send et postkort med navn og adresse senest 16. december til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”TV2”.

Sproget har smidt søndagstøjet Mange lyttere og seere har i tidens løb beklaget sig over sproget i DR. I 2012 spurgte DR så lyttere og seere, hvordan det stod til med sproget.

Og langt de fleste mener, at DR i store træk taler korrekt og forståeligt.

Men det kniber med at forstå, hvad der bliver sagt i populære tv-serier som Borgen og Forbrydelsen. For vo-

res talesprog har ændret sig på flere leder, siden dengang, Poul Reumert kunne tale en teatersal op, fortæller DR’s sprogredaktør Martin Kristiansen: ”Vi vil gerne signalere, at vi ikke er ikke så højtidelige. Vi kan godt lide, at vi ikke har søndagstøjet på rent sprogligt, og det gælder også i medierne. Hvis du ser Hu-

set på Christianshavn, kan du høre de kongelige skuespillere, der siger ’For fanden Meyer’, og du forstår hvert et ord, men det lyder måske ikke særlig realistisk.

Og netop ønsket om at lyde realistisk og ramme hverdagen omkring os, gør det sværere at høre, hvad de siger i nutidens tv-drama: Ibsens Et Dukkehjem fore-

gik bag lukkede døre med standuret som eneste baggrundslyd. I dag står den ene part i et ægteskabsdrama på Sankt Hans Torv med busser om ørene og taler i mobiltelefon. Vi har på godt og ondt vænnet os til grundstøj, og hvis man vil gengive den virkelighed på tv, betyder det noget for forståeligheden,” siger Martin Kristiansen. Ældre Sagen nu december 2013

23

Din økonomi

Få rådgivning Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen.

Ring til en af vores rådgivere på tlf 80 30 15 27.

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10–14.

Torsdag kl. 14–18 og fredag lukket.

Det kan godt være, at man ikke kan købe kærlighed for penge – men man kan købe noget, der ligner til forveksling Simon Spies, rejsekonge

Hvordan betaler jeg tilbage?

I 2007 optog min mand og jeg et lån på 400.000 kroner i vores andelsbolig, der dengang var vurderet til 560.000 kroner. Lånet er afdragsfrit til 2017. I øjeblikket er der brugt cirka 200.000 kroner af lånet, og lejligheden er vurderet til 360.000 kroner. Der har ikke været problemer før, men min mand er død i 2011, og jeg har kun folkepension og ATP. Vi har i alle årene fået boligydelsen på 40 % som tilskud, og jeg har nu søgt om 60 % som lån.

Mon jeg har mulighed for at få det, og hvordan skal det betales tilbage? Jeg er 73 år. Hæfter mine børn for lånet, når jeg er død?

B.V. SVAR: Boligstøtten ydes på baggrund af en række regler. Hvis lejen overstiger halvdelen af indkomsten, skal kommunen foretage en konkret vurdering af forhold, som kan resultere i, at der må gives afslag på boligstøtte, eller at den

24

Ældre Sagen nu december 2013

Hvor meget i folkepension?

Jeg ansøger om folkepension fra 1. oktober 2014. Jeg vil meget gerne vide, hvor meget jeg kan forvente at få i folkepension, og om jeg er berettiget til ældrecheck? Jeg vil have månedlige indkomster på 8.058 kroner fra ATP og 1.878 kroner fra Sampension. Min mands indkomst er 15.650 kroner fra fleksydelse.

J.T. SVAR: Din folkepension kan beregnes som herunder. Bemærk: Det er årlige ­beløb, der indgår i beregningen. Satser og beløbsgrænser er for 2013:

Kr. 96.696 ATP Kr. 22.536 Sampension Kr. 93.900 ½ af din mands indkomst ---------------------eventuelt nedsættes. Det skal vurderes, om der er økonomisk mulighed for at bo i boligen, og om indkomsten er så lav, at der, selv med boligstøtte, ikke er råd til at bo i boligen.

Lånet forfalder ved fraflytning og salg. Når du er afgået ved døden, og hvis lånet ikke inden da er blevet indfriet, hæfter dine børn som udgangspunkt ikke for lånet. Værdierne i dit bo vil blive gjort op, og herefter fratrækkes gæld i dit bo. Er der et minus på bundlinjen, vil dit bo blive behandlet som et insolvent bo.

Hvordan ser dit budget ud? Jeg gætter på, at du får forbedret din daglige økonomi, hvis du vælger at få udbetalt den maksimale boligstøtte som tilskud og lån. Dit budget efter bevilling af 100 % boligstøtte skal helst vise overskud, når alle udgifter er betalt, så du kun skal hæve af lånet til helt ekstraordinære udgifter. Hvis dit budget er så stramt, at du bliver nødt til at hæve yderligere af lånet, bør du overveje at flytte til noget billigere.

Jo tidligere du flytter, desto flere penge vil du få med dig til dit fremtidige liv.

Kr. 213.132 indkomstgrundlag - Kr. 131.000 fradragsbeløb samlevende --------------------- Kr. 82.132 beregningsgrundlag --------------------- Kr. 34.968 pensionstillæg samlevende - Kr. 26.282 modregning (32 % af 82.132) --------------------- Kr. 8.686 dit pensionstillæg efter modregning Kr. 69.648 dit grundbeløb --------------------- Kr. 78.334 din folkepension i alt før skat.

---------------------Din mands årlige indkomst udgør 187.800 kroner, men det er kun halvdelen af indkomst op til 204.300 kroner, der indgår i indkomstgrundlaget.

For at få ældrecheck, må jeres samlede indkomster ikke overstige 131.000 kroner, og jeres likvide formue må ikke overstige 78.900, fx bankindestående og værdipapirer for frie midler.

På side 75 står folkepensionens satser i 2014. Læs mere om folkepension og andre sociale ydelser: aeldresagen.dk/vav

foto: reimar juul

Spørg Erik Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen.

Stil spørgsmål til Erik ved at maile til penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen. Att.: Redaktionen. Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Skal vi købe aktier og obligationer?

Vi er 68 og 84 år. Vi har et lån med afdragsfrihed og årlig rentetilpasning på 1,2 mio. kroner i Nordea. I frie midler har vi 850.000 kroner. Da renten er meget lav på de frie midler, anbefaler Nordea, at vi køber aktier og obligationer med middel risiko. Er det en god ide?

B. & L.C. SVAR: Generelt anbefaler bankerne, at kunderne køber værdipapirer med henvisning til den lave rente på kontante indskud. Årsagen kan være, at bankerne tjener godt på værdipapirer, og risikoen overlader de til kunderne. Ved at følge bankens råd komplicerer I jeres økonomi, I øger risikoen, og banken garanterer jer ikke noget afkast eller mod tab.

I kan bruge midlerne til at afdrage på lånet, eller I kan placere dem på bankkonto, der er sikret af garantifonden. Det er muligt at finde banker, der tilbyder høj rente, hvis pengene bindes i en periode.

Vi vil sove roligt om natten Vi er henholdsvis 75 og 80 år. Vi har ­efter 41 år solgt vores hus, og det efterlader os med en større sum penge. Banken foreslår, at vi køber aktier/obligationer, men vi er i tvivl om, hvorvidt pengene i så fald vil være der, når vi skal bruge dem. Vi har ikke særlig meget ­begreb om værdipapirer, og vi vil helst kunne sove roligt om natten. Har du kendskab til alternative investeringsmuligheder? Bør vi flytte en del af beløbet til en anden bank? Gælder bankgarantien på 750.000 kroner pr. person eller er det pr. husstand?

B.H.N. SVAR: Hvis I ikke har forstand på værdipapirer og gerne vil sove roligt om nat-

ten, bør I efter min mening, ikke investere i værdipapirer eller overlade jeres penge til andre, fx banken, om at investere dem. I kan placere pengene sikkert på bankkonti, så I ved, at I har den samme opsparing om morgenen, som da I gik i seng. I kan binde de midler, I kan undvære i en periode, for at få højere rente. Garantifonden dækker per person, hvilket svarer til cirka 745.000 kroner. Husk at medtage utilskrevne renter – en tommelfingerregel kan være, at I placerer højst 700.000 kroner per person i hver bank.

Er tvangsauktion eneste mulighed?

Vi er henholdsvis 82 og 76 år. Vi har et rentetilpasningslån på 571.000 kroner i vores ejendom, og vi skal begynde at betale afdrag i 2016. En ejendomsmægler vurderer i dag ejendommen til 650.000 kroner med pil nedad, hvis den overhovedet kan sælges. I de gode tider, lod banken os vide, at det nærmest var tåbeligt ikke at optage lånet, og at vi jo bare kunne forlænge det, hvis vi ville blive boende. Nu ser det unægtelig anderledes ud.

Vi har kun vores folkepension, og vi vil være ude af stand til at betale ydelsen, når afdragsfriheden udløber. Hvad sker der os, hvis ejendommen ikke kan indbringe et beløb, der kan betale gæld og omkostninger? For tvangsauktion er vel den eneste mulighed? Skal vi bare afvente og nyde de sidste par år, og så lade kommunen finde os en ny bolig?

M.V.G. SVAR: Det vil være godt for jer, hvis ejendommen kan sælges i fri handel, da et eventuelt tab så kan blive mindre. I bør lægge et budget. Da jeres nuværende lån er med årlig rentetilpasning, vil en rentestigning få negativ indvirkning på budgettet. I bør derfor medtage ydelsen på et fastrentelån med afdragsfrihed. I skal medtage alle jeres udgifter, så

resultatet af budgettet viser et årligt underskud eller et årligt overskud.

Hvis budgettet viser et underskud, kan I vælge at drøfte situationen med banken og efterspørge dennes forslag til en løsning. I kan foreslå, at banken finansierer et salg i fri handel. Hvis dette ikke er muligt, kan I vælge at blive boende de næste par år, til problemet opstår.

Hvis I vælger at lade jeres ejendom gå på tvangsauktion, bør I sikre jer så godt som muligt. Find en ny bolig, I kan klare.

Tvangsauktionen vil sandsynligvis ende med en gæld til banken og/eller kreditforeningen. Hvis I ikke har midler til at afvikle gælden, kan I lade være at betale.

I så fald må I forvente at blive registreret i RKI, og I kan ikke få kreditkort eller stifte gæld.

Bliver vi modregnet i tillæg?

Min mand bliver folkepensionist i november og jer er på efterløn. Vi kan se, at hans pensionstillæg bliver reduceret.

Grunden til dette, er nok min efterløn og livsvarige alderspension. Når jeg går på folkepension, bliver vi så også modregnet i vores tillæg, fx når vi påbegynder udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner, LD opsparing, for så kan vi nok se, at vi skal til at regne lidt på, hvornår vi skal tage hul på de forskellige pensioner.

V. & M.L.

SVAR: Din efterløn og livsvarige alderspension indgår i beregningen af din mands pensionstillæg. LD opsparingen og kapitalpensioner, hvor der betales afgift af udbetalingen, indgår ikke i beregningen af pensionstillægget.

Derimod indgår ratepension og anden pension med løbende udbetalinger, fx ATP, i indkomstgrundlaget ved beregningen af pensionstillægget. Planlægning af udbetalingerne af sådanne pensioner vil kunne resultere i større pensionstillæg.

Ældre Sagen nu december 2013

25

DER ER ALTID EN GRUND TIL AT GÅ I FONA

Digital postkasse netbank og børnebørn.

iPad Air Endnu lettere. Med endnu mere tyngde.

Fra

3.699,-

iPad Air er 20 % tyndere1 og vejer under et halvt kilo, så den føles ufattelig let i hånden. Den har en 9,7” Retina-skærm, en A7-processor med 64-bit arkitektur, ultrahurtig trådløs teknologi, powerfulde programmer og op til 10 timers batteritid.2 Og over 475.000 apps i App Store er kun et tryk væk.3

Sammenlignet med iPad (4. generation).

Batteritid afhænger af brug og konfi guration. Se www.apple.com/dk/batteries, hvis du vil vide mere.

3) Gælder det samlede antal i hele verden. Noget indhold er ikke tilgængeligt i alle lande.

1)

2)

KØB OGSÅ PÅ FONA.DK

Der tages forbehold for ikke fremkomne varer, prisændringer og trykfejl.

Med en iPad er det meget lettere at holde forbindelsen.

WDin økonomi

Du kan klage over din ­ejendomsskat af erik k. møller, rådgiver i ældre sagen

Er din bolig vurderet for højt, betaler du for meget ejendomsskat. Rigsrevisionen har i sommeren 2013 skarpt kritiseret de seneste vurderinger, da der er konstateret flere tilfælde, hvor vurderingerne har været forkerte. Flere har oplevet, når de solgte ejendommen, at de fik en lavere pris end ejendomsvurderingen. Andre oplever, at deres ejendom bliver vurderet lavere af sagkyndige end den offentlige ejendomsværdi i forbindelse med optagelse af lån, eller hvis de har fået vurderet ejendommen af ejendomsmæglere i anden anledning. Derved er de kommet i tvivl om, hvorvidt de har betalt for høj ejendomsskat i en periode, men de kan ikke klage, hvis de ikke har overholdt fristen.

Regeringen har erkendt, at de offentlige ejendomsvurderinger ikke har været gode nok, og 2011-vurderingen videreføres i 2013 og 2014. Samtidig har regeringen nedsat et uafhængigt ekspertudvalg som skal sikre en bedre kvalitet for 2015-vurderingen. Hvis de nye 2015-vurderinger er lavere end 2011-vurderingerne, vil boligejerne automatisk få genberegnet den grundskyld, de allerede har betalt. Hvis genberegningen giver en lavere grundskyld, vil forskellen automatisk blive tilbagebetalt.

Du vil i øvrigt kunne klage over den nye 2015-vurdering samt den forlængede 2011-vurdering.

Skatter og afgifter af fast ejendom Ejendomsværdien består af en grundværdi og en bygningsværdi. Ejendomsskatten, som også kaldes for grundskyld, beregnes på basis af grundværdien eller grundskatteloftsværdien, hvis grundværdien er reguleret, fx for forbedringer. Grundskylden er en kommunal skat, og det er kommunalbestyrelsen,

der hvert år fastsætter grundskyldspromillen. Du modtager meddelelsen ”Skatter og afgifter m.m. af fast ejendom” i november/december hvert år, og af denne kan du se, hvordan grundskylden er beregnet. Meddelelsen indeholder også oplysninger om, hvornår raterne forfalder i det kommende år.

Det er således grundens beregnede værdi, der har betydning for størrelsen af den ejendomsskat, du betaler.

Et regneeksempel Grundet de store prisstigninger før finanskrisen har Skat hævet vurderingerne kraftigt, og prisfaldene under finanskrisen er ikke slået igennem mange steder. I de tilfælde, hvor grunden er vurderet for højt, betales derfor for meget i ejendomsskat. Derudover kan handelsprisen af ejendommen (teoretisk) falde, når ejendomsskatten stiger, hvis handelsprisen fastsættes ud fra en bruttoudgift. Eksempel: Ejendommen kan sælges til en bruttoudgift på 10.000 kroner om måneden. Af dette beløb skal der betales faste udgifter, som fx ejendomsskat. Disse udgifter trækkes fra bruttohuslejen på 10.000 kroner, og resten er til betaling af lån.

Dette beløb kan måske betale renten og afdraget på et lån på 1.200.000 kroner, og med udbetalingen fastsættes ejendommens handelsværdi til fx 1.500.000 kroner. Hvis ejendomsskatten stiger, og huset stadig kun kan sælges til en bruttoudgift på 10.000 kroner, vil der blive mindre til betaling af rente og afdrag på lånet. Lånet og handelsprisen for ejendommen bliver derved mindre.

Høj ejendomsvurdering koster Da SKAT er pligtig til at vurdere grundværdierne tæt på den aktuelle mar-

kedspris for sammenlignelige ejendomme, er det vigtigt, at du undersøger, om Skats vurdering er realistisk.

Hvis den er meget for høj, vil du betale for meget i ejendomsskat.

For nogle har ejendomsværdien måske også betydning, når man handler ejendom. Hvis handelsprisen er lavere end den seneste offentliggjorte ejendomsværdi, skal der ikke som normalt betales tingslysningsafgift af handelsprisen, men af den højere ejendomsværdi.

Når man fastsætter værdien af fast ejendom i dødsboer, kan ejendomsværdien også have betydning.

Det kan i flere tilfælde være hensigtsmæssigt, at ejendommens værdi sættes så lavt som muligt af hensyn til boafgiften.

Klage over ejendomsvurderingen Skat fastsætter hvert andet år værdien af danske ejendomme. I ulige år vurderes ejerboliger, og i lige år vurderes øvrige ejendomme. Ønsker du at klage over ejendomsvurderingen, skal du inden den 1. juli i det år, du modtager ejendomsværdien sammen med årsopgørelsen, indsende en klage til Skat med en begrundelse for klagen. Hvis Skat ikke kan give dig medhold, sendes klagen videre til det lokale vurderingsnævn, som behandler sagen. Dette er gratis.

Hvis vurderingsnævnet heller ikke giver dig medhold, kan du gå videre til Landsskatteretten. Dette koster 800 kroner, som du får refunderet, hvis du får medhold. Hvis du ikke får medhold her, kan du anlægge en retssag.

Du skal være opmærksom på, at udfaldet af klagesagen kan gå begge veje, da Skat kan argumentere for, at værdien er sat for lavt.

Ejendomsværdiskat Ud over ejendomsskat betales der ejendomsværdiskat. Denne opkræves på forskudsopgørelsen. Udgangspunktet for beregningen af ejendomsværdiskatten er også den offentlige ejendomsvurdering. Da ejendomsværdiskatten er omfattet af skattestoppet, har de seneste ejendomsvurderinger ingen praktisk betydning på størrelsen af ejendomsværdiskatten under skattestoppet.

Dog er der få, der betaler efter den aktuelle vurdering, og de bør sikre sig, at vurderingen er rigtig.·

Ældre Sagen nu december 2013

27

Wfolkeskolen

t. n vi husker den meget forskellig Vi husker alle vores skoletid, me var og er – og i forhold til hvor Både i forhold til de personer, vi Vi husker især hvem der blev os. dt an bef vi t, kie rar hie sse kla i der så passivt til. Her er drillet, hvem der drillede, og hvem sseris Skole i Aalborg i 1962 nogle erindringer fra 5.b på Gl. Ha

Selv banale drillerier gør ondt Lilli Rasmussen, 63 år Uddannet på kontor, gift, to børn, bor i Nørresundby, på efterløn

Niels Åge Erik

Det irriterede mig, at jeg blev drillet med mit røde hår. Jeg og en rimelig stor pige blev kaldt grimme ting, og vi mødtes af og til nede i cykelskuret, hvor vi sad i frikvartererne i stedet for at være sammen med de andre. Vi gad ikke høre på deres drillerier hele tiden.

Min brors kammerat hængte sig i familiens baghave kort tid efter, at han gik ud af skolen. Det var ikke noget, man talte om, men han var blevet forfulgt og drillet hele sin skoletid.

Kurt

Jette

Elsa Hornstrup, 63 år Butiksuddannet, gift, tre børn, bor i Aalborg, på efterløn.

Jeg husker min klasse som en med godt sammenhold, vi havde alle sammen venner og veninder og mødtes efter skoletid.

Måske var der et par stykker, der var uden for, de var anderledes i væsen og væremåde. De blev holdt udenfor og valgte også selv at være udenfor.

Vores gamle fysik- og matematiklærer Hr. Andreasen er stadig med til den skolekomsammen, vi holder hvert 3. år. Ham lukkede vi ellers inde i fysiklokalet og låste døren. Det har jeg stadigvæk dårlig samvittighed over.

28

Ældre Sagen nu december 2013

Poul

Lilli

Elsa

Kjeld Holm, 63 år Uddannet maskinmester, gift i 40 år, to børn og to børnebørn, bor i Nørresundby, arbejder som indkøbschef Jeg oplevede klassen som en meget livlig klasse og som en ganske god klasse. Der blev taget og givet, og vi drenge legede en del sammen både i og udenfor skolen. Vi drillede hinanden, men konflikter blev som regel hurtigt afklaret, det var ikke på en måde der gør at jeg på nogen måde har følt mig mobbet i min skoletid, og har heller ingen erindringer om at jeg selv deltog i nogen form mobning af andre elever.

Derimod har jeg helt klare erindringer om at vi drenge ikke altid opførte os særlig pænt overfor bestemte lærere, og at det i visse tilfælde gik noget over stregen.

Bente Klæstrup, 63 år Uddannet pædagog, gift, en søn, bor i Aalborg, på efterløn

Ulla Kristine Svanborg, 63 år Ingen uddannelse, ugift, tre børn, bor i Sulsted, førtidspensionist

Det var lærerne, der lærte os at drille. Lærerne var i mange tilfælde dårlige rollemodeller. Det gik især ud over de elever der havde svært ved at følge med i skolen eller var fra dårligt stillede familier. Det gjorde, at vi mobbede svage lærere. Vi havde en biologilærer; Andersen som vi kun kaldte Anden. Han kunne slet ikke få ro i klassen. Jeg husker meget tydelig engang en af drengene tog et kranie i en biologitime og løb ud af klassen med det. Vi andre stormede efter og løb hele skolen rundt. Andersen efter os. På et tidspunkt delte vi os for at forvirre ham og endte tilbage i biologilokalet, hvor vi sad musestille. Da timen sluttede, kom Andersen, og vi skældte ham ud for, at vi ikke havde haft lærer hele timen og ikke fået undervisning.

Jeg glæder mig til at vi mødes hvert tredje år, det er vel fordi jeg var glad for min skoletid, og mindes den med glæde. Tænker at de klassekammerater, der aldrig kommer til vores samlinger sikkert ikke har samme gode minder som jeg.

Kjeld

Carsten

Mogens

Henning

Lærer frk. Lis Fejerskov

Søren

Dorthe

Bente

Flemming

Jens

Jeg var en stille pige, men jeg elskede min skole, var også dygtig, så derfor husker jeg de første mange år som gode. Senere blev jeg mere bevidst om tingene. Jeg husker en lærer, der havde et problem med alkohol, han var ikke altid sød ved mig.

Jeg mindes også engang en ny pige som ikke syntes jeg skulle være med til at hoppe i reb, men det blev hende som blev sorteper da de andre skolekammerater sagde, at det var hende der ikke skulle være med.

Jeg blev gravid som 18-årig og fik ikke senere mulighed for en uddannelse.

Tænker tilbage på skolen som en god tid og elsker virkelig at mødes med de gamle kammerater.

Anni

Karin Ingerlis

Kirsten

Britta

Merete

Ulla

Jytte

Karin

Ældre Sagen nu december 2013

29

Wfolkeskolen

Lilli Rasmussen, th., fortæller sin skoleveninde Aase Bak den tragiske historie om en dreng, der blev mobbet så meget i sin skoletid, at han efterfølgende tog livet af sig.

Hvad foregik der i 5.a og 5.b i 1962? Hvem blev drillet, hvem gik fri af det hele, og hvem drillede?

Vi har talt med to skoleveninder, der gik på Gl. Hasseris Skole i ­Aalborg fra 1957 til 1967

” Hun havde gået på andre skoler og røg også ud af vores” af helle lorenzen / foto: poul madsen

”Nånå, din far har nok rustet røret” og ”Du bor nok på Den Røde Plads i Moskva.” Lilli Rasmussens ræverøde hår var grundlag for mange af de drillerier, hun oplevede, da hun var 12 år. ”Det irriterede mig, ellers var jeg nu ikke generet af det. Det var helt banale drillerier. Jeg og en rimelig stor pige,der derfor blev kaldt grimme ting, mødtes af og til nede i cykelskuret, hvor vi så sad i frikvarteret i 30

Ældre Sagen nu december 2013

stedet for at være sammen med de andre. Ikke fordi vi egentlig var kede af det eller bange, men vi gad bare ikke høre på deres drillerier hele tiden.”

Men Lilli Rasmussen husker også en tragisk historie: Det var vennen til hendes bror, der begik selvmord kort tid efter, at han gik ud af skolen. Hun kender ikke detaljerne omkring mobningen, da de gik i hver sin skole – og man talte ikke om det – men at forføl-

gelsen var årsagen til hans selvmord, er hun ikke i tvivl om. ”Han kunne ikke klare det mere og hængte sig nede i familiens baghave, jeg tror, at hans mor fandt ham.”

Et andet grelt minde er pigen, som kun gik på skolen et par måneder.

Hun var muligvis lidt tilbage og var måske blevet misbrugt. I hvert fald blev hun drillet grusomt med sin store og alt for voksne krop. ”Aaaaddrr, du har HÆNGEPATTER og HÆNGEMAVE… Sådan lød det. Og det var en ynk at se hende stå og krybe forlegent sammen i brusebadet efter gymnastik. Vi var et par stykker, der tog os af hende og var sammen med hende i frikvartererne. Vi kunne godt se på hendes krop, at hun havde været ude for noget, men hvad vidste vi ikke. Hun havde gået på andre skoler og røg også ud af vores. Jeg tror ikke, at det kun var på grund af drillerierne, men det har da ikke gjort hendes situation bedre.” mener Lilli Rasmussen.

Indenfor og udenfor i klassen

I Aase Baks klasse foregik drillerierne på kryds og tværs, så stod den ene for skud, og så den anden. Der var ingen, som blev pillet ud og systematisk forfulgt. ”Jeg har lige tjekket i min dagbog fra dengang. Der står, at nogle drenge havde smurt min cykel ind i leverpostej, så jeg måtte trække den hjem.

Men det var en isoleret episode. Jeg var ikke udsat for de store drillerier.” ”Du hørte også til i inderkredsen,” siger Lilli Rasmussen. ”I min klasse var jeg lidt i periferien. Jeg var fx altid den sidste, der blev valgt til boldspil, selv om jeg var god til det, og jeg var altid den sidste, der blev inviteret med til det ene og det andet. Der var meget med indenfor og udenfor i min klasse.” ”Der er mange nuancer i det her,” mener Aase Bak. ”Det kan jo gøre lige så ondt at blive holdt udenfor af en gruppe piger, der tisker og har en masse fnidder kørende, som det kan gøre at blive kaldt grimme navne.

Og den udelukkelse kan måske være sværere at gøre noget ved, den er ikke så synlig.” ”Selvfølgelig gik det mig på, at jeg ikke var inde i varmen, det vil man jo gerne være. Men det var værst i de større klasser, når jeg ikke blev inviteret med til fester. Det var jeg ked af, men jeg har dog ingen traumer af den grund” mener Lilli Rasmussen.

presset var så stærkt, at jeg blev revet med – at jeg ikke stod imod. Det sker sikkert i de fleste drillerier. Og jeg tror, at de ’lunkne’ er de farligste.

De, der går i front, kan man spotte, men medløberne … Jeg har hele livet haft meget dårlig samvittighed over at være en af dem dengang, og jeg husker også, at vi alle var flove bagefter.”

Ikke bedre end dyr

Det er simpelthen lavpunktet i mine skole­ erindringer, at gruppe­ presset var så stærkt, at jeg blev revet med, at jeg ikke stod imod A a s e ba k

”Nej,” bemærker Aase Bak, ”det har du alt for meget gå-på-mod til.”

En vendetta mod læreren

Drillerierne foregik ikke kun blandt elever i klassen og skolegården. Der var også elever, der rottede sig sammen mod en lærer. Det skete i Aase Baks klasse. ”Vi havde en lærer, der var meget sårbar. Ham drillede vi altid. En dag var det ekstra slemt. Vi var sure, fordi vi troede, vi skulle have fri, og så aftalte vi, at han skulle drilles. Det var en decideret vendetta. Hver især, der blev hørt, obstruerede undervisningen på en eller anden måde.

Jeg var den artige pige, og i sin afmagt ville han til sidst høre mig i forventning om, at jeg opførte mig ordentligt. Det gjorde jeg ikke. I stedet læste jeg teksten meget, meget langsomt op. Så brød han sammen og gav sig til at græde…”

Aase Bak kigger ud i luften, holder en lille pause og fortsætter så: ”Det er simpelthen lavpunktet i mine skoleerindringer, at gruppe-

På trods af alverdens velmenede kampagner, fokus på pædagogikkens betydning og konkrete handleplaner mod mobning på den enkelte skole, tror de to skoleveninder ikke, at man fuldstændig kan komme ondet til livs. ”Der vil altid være nogen, som – af den ene eller anden årsag – har svært ved at føle empati med andre mennesker. Jeg tænker ikke på psykopater, men de, der i mindre eller større grad ikke kan se ud over deres egen næsetip og sætte sig i andres sted,” mener Lilli Rasmussen. ”Og der er noget med gruppedynamikker, som er svære at komme udenom,” påpeger Aase Bak. ”Måske ligger det dybt i vores natur at gå på de svage. Det er nok at være lidt pessimistisk, men når vi skræller al kultur af, er vi måske ikke bedre end dyr. Selvfølgelig er der lærere, der kan få klassen til at fungere i et godt fællesskab, og du kan også umiddelbart få ungerne til at love at opføre sig ordentligt over for hinanden. Men ude i dagliglivet, og når det kommer til stykket, tror jeg, det ofte er nogle andre mønstre, der dominerer,” mener Aase Bak.

I alle hjørner

”Jeg synes, at der generelt er stor forskel på dengang og nu. I dag er vi meget mere bevidst om, at drillerier kan forårsage stor skade, og vi hører ofte historier om mobningens konsekvenser i medierne. Derfor kan det vel også virke, som om det er mere voldsomt, end dengang vi gik i skole,” siger Lilli Rasmussen. ”Den helt store forskel er de sociale medier. Når de bruges til at forfølge nogen med, kryber det jo ind i alle hverdagens hjørner – der er ingen fristeder,” påpeger Aase Bak og tilføjer: ”Og vi kendte jo slet ikke til handleplaner mod mobning på den enkelte skole eller nationale strategier for at komme problemet til livs.” ”Nej, bevar mig vel,” siger Lilli Rasmussen. · Ældre Sagen nu december 2013

31

ægte komfort

• Oplev den ultimative siddekomfort med indbygget lændestøtte.

• Oplev den perfekte støtte til nakken, når der skal ses TV • Få demonstreret den geniale sovefunktion på nakkestøtten • Oplev en skammel, hvor toppuden med vippefunktion støtter benene ekstra behageligt.

• Alle Stressless stole fås både i læder og stof, og de fleste stole fås i op 3 størrelser Oplev det live i vores Stressless® studie

Stressless® Jazz (M) i Paloma læder - alle farver Stol - 18.290,- Skammel - 6.400,-

Stressless® Reno (M) i Paloma læder - alle farver Stol - 13.970,- NU 11.499,- spar 2.471,Skammel - 3.190,- NU 2.699,valgfri stelfarve

Stressless® Sunrise (M) i Paloma læder - alle farver Stol - 11.160,- NU 8.999,-

spar 2.161,-

Skammel - 3.120,- NU 2.599,valgfri stelfarve

JYLLAND 6000 KOLDING 6000 KOLDING 6200 ÅBENRAA 6270 TØNDER 6400 SØNDERBORG 6500 VOJENS 6650 BRØRUP 6715 ESBJERG N 6760 RIBE 6800 VARDE 6900 SKJERN 6950 RINGKØBING 7000 FREDERCIA 7100 VEJLE 7400 HERNING 7500 HOLSTEBRO 7620 LEMVIG 7700 THISTED 7800 SKIVE

Danbo Kolding ILVA Ide Møbler Møbelhuset 1 Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler Skjern Boligmontering Ringkøbing Bolighus Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler Kallesøes Bolighus Smag og Behag Smag og Behag

8200 ÅRHUS N 8260 VIBY 8300 ODDER 8381 TILST 8500 GRENÅ 8600 SILKEBORG 8700 HORSENS 8800 VIBORG 8800 VIBORG 8960 RANDERS 8963 AUNING 9000 ÅLBORG 9200 ÅLBORG SV 9240 NIBE 9541 SULDRUP 9575 TERNDRUP 9800 HJØRRING 9990 SKAGEN

ILVA Ide Møbler Smag og Behag Ide Møbler Schmidts Møbler Ide Møbler Ide Møbler Selta ILVA Ide Møbler Auning Boligmontering Ide Møbler Ide Møbler Bruno Sørensen Møbler Sønderup Boligmontering Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler

SJÆLLAND/KØBENHAVN 1610 KØBENHAVN 1612 KØBENHAVN 2605 BRØNDBY 2635 ISHØJ 2830 VIRUM 2800 LYNGBY 2860 SØBORG 3400 HILLERØD 3600 FREDDERIKSSUND 4000 ROSKILDE 4171 GLUMSØ 4200 SLAGELSE 4300 HOLBÆK 4600 KØGE 4700 NÆSTVED

Ide Møbler Læderland Ide Møbler ILVA Ide Møbler ILVA Ide Møbler Ide Møbler Møbelhuset Bo Bedst Læderland WM Læderbo Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler Ide Møbler

FYN & ØER 5000 ODENSE 5230 ODENSE M 5464 BRENDERUP 5700 SVENDBORG 5874 HESSELAGER 3700 RØNNE 4800 NYKØBING F 4900 NAKSKOV Færøerne Thorshavn

Island Reykjavik

ILVA Ide Møbler Werenberg Møbler Ide Møbler Danbo Hesselager Ide Møbler Ide Møbler Deres Ønske Center

Ide Møbler

Lif & List

Tilbud gældende indtil 27. december.

Skolebad og lusetanter af anne katrine gjerløff

I 1800-tallet var hverken de hygiejniske standarder eller de praktiske og økonomiske muligheder for at overholde dem dog særligt store. Særligt i byerne var snavsede børn et problem i skolen.

Det var baggrunden for indførelse af skole­bade omkring 1900. De første baderum blev indrettet i skoler på Frederiksberg og i de københavnske gratisskoler og havde rindende vand, brusere, bænke

og knager til tøj samt bassiner til at vaske fødder i. På mange skoler var det pedellen og hans kone, der tog sig af, at eleverne kom i bad, og det skete cirka hver 14. dag.

I København ansatte man også skolesygeplejersker, hvis primære opgave var at undersøge elevernes hår og om nødvendigt kæmme, vaske og afluse dem. Lusetanterne var frygtede.

K i l d e : f o l k e s ko l e n . d k

Fra Ug til 12 Ørsteds skala I perioden 1805 -1963 benyttede man i Danmark den såkaldte Ørsteds skala, opkaldt efter H.C. Ørsted. I den oprindelige version så den sådan ud: Ug = ”udmærket godt” Mg = ”meget godt” G = ”godt” Tg = ”temmelig godt” Mdl = ”mådeligt” Slet 13-skalaen 13-skalaen blev indført i folkeskolen og på gymnasiet i 1963 og 1971 på de videregående uddannelser: 13 For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation 11 For den udmærkede og selvstændige præstation.

10 For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.

9 For den gode præstation, der ligger lidt over middel.

8 For den middelgode præstation.

7 For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.

6 For den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.

5 For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.

03 For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.

00 For den helt uantagelige præstation.

7-trins-skalaen 7-trins-skalaen indførtes på gymnasiale uddannelser ved starten af skoleåret 2006/2007 og på universiteterne og i folkeskolen fra 1. august 2007: 12 gives for den fremragende præstation.

10 gives for den fortrinlige præstation.

7 gives for den gode præstation.

4 gives for den jævne præstation.

02 gives for den tilstrækkelige præstation.

00 gives for den utilstrækkelige præstation.

-3 gives for den helt uacceptable præstation.

Dansk Skolemuseum Museets samlinger går tilbage til det oprindelige Dansk Skolemuseum, som blev grundlagt i 1887 af overlærer Emil Sauter.

Men i dag ligger samlingen i 11 containere med 125.000 genstande og samler støv. Det er skolepulte, gamle fysikinstrumenter, gymnastikredskaber og alskens andre skolegenstande. Skolemuseet blev nedlagt i 2009. En del af samlingen, bl.a. den omfattende samling af anskuelsestavler, er flyttet til Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

K i l d e : f o l k e s ko l e n . d k

En milliard til skolen A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har besluttet at donere en milliard kroner til den danske folkeskole. Fonden ønsker, at pengene skal gå til opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere.

Kilde: Undervisningsministeriet

Ældre Sagens skolevenner Ældre Sagens frivillige er tilknyttet skoler i seks områder i Danmark: Brug en smartphone og oplev når Frittervenner l­ aver æblejuice i Gentofte Projekt Skole- og Børnehavevenner på fem skoler med SFO’en på Øster Hornum Skole.

lektiecafé, skoleskak, værksteder og engelsk i SFO-regi. aeldresagen.dk/skolevenner Them Lektiecafé på Frisholm Skole.

Ramsø ”Læringsvenner” på en enkelt skole.

Rudersdal syd ”Strikkedamer” på flere skoler.

Skørping "Skolevenner" på Bælum skole som læsevenner i mindre klasser, i hjemkundskab, øver tabeller mv.

Støvring ”Frittervenner” på Øster Hornum skole, med aktiviteter som at bage, spille, male, læse og hygge. Ældre Sagen nu december 2013

33

Har du fysiske problemer med ryg eller knæ?

SPAR 10%

10 minutters træning om dagen - gør forskellen • Effektiv mod gigt • Effektiv fedtforbrænding • 10 minutter = 1 time i fitnesscenter • Styrker muskulaturen og lindrer led og rygsmerter • Super effektiv mod cellulite • Forbedrer blodcirkulationen • Toner muskler og strammer huden • Forbedrer balanceevnen og koordinationen

“Hej. Mit navn er Lone Engel, jeg er 62 år. Jeg har brugt vibrationsmaskinen i 5 måneder, og resultatet er fantastisk. To minisk operationer i højre knæ havde bevirket, at jeg havde mistet balancen, så jeg faldt for et godt ord. Jeg kunne ikke gå op og ned ad et par trappetrin, hvis der ikke var et gelænder at holde fast i. Efter en måneds brug af maskinen, kunne jeg begynde at mærke at min balance var forbedret – og efter to måneder kunne jeg gå op og ned af trapper uden støtte. Kvinders værste fjende cellulite (appelsinhud), se det er også forsvundet. Ret hurtigt kan man se, at det bliver mindre og mindre, og efter et par måneder har man flotte lår igen, og ”bagen” får også en noget pænere facon.”

“Jeg anvender Flabelos maskinen til mange af mine patienter. Den hjælper mod smerter i bevægeapparatet, nakke, ryg, knæ osv. Slankebehandlinger, og opstramning af bindevæv.”

“Den er effektiv for personer med balanceproblemer, lidelser i nervesystemet efter hjernetraumer f.eks.blodprop, hjerneblødning osv. Kan også varmt anbefales til personer med kredsløbsproblemer, som bl.a. sukkersyge.

Den forbedrer blodcirkulationen, og så har den en positiv indvirkning på folks energi. Alle kan mærke en afslappende virkning efter brug.”

Akupunkturklinikken Ganges Bro v/Jena Rasmussen

“Jeg bruger maskinen hver dag, - flere gange – den er godt placeret så jeg kan træne imens jeg ser TV. Jeg kan på det varmeste anbefale vibrationsmaskinen. Den er blevet en del af mit liv, og det er en rigtig god måde at holde sig i form på.”

Lone Engel

SO WOR LD LDWI DE OVER

40.00 Oplys kode ÆS

0

FÅ DEN PÅ PRØVE I HJEMMET I EN MÅNED Tlf: 5044 0017 E-mail: info@flabelos.dk Website: www.flabelos.dk

FlabeLos.indd 1

13/05/13 12.17

For syv måneder siden begynd te min bedste ven og mine andre venner at ign orere mig og jeg fandt ud af at nogle hav de begyndt et rygte om, at jeg havde haft sex med min bedste venindes kæreste (vi har været venner siden børne­haven). No gle dage efter kiggede jeg på min Facebook og Twitter profil. Min bedste veninde hav de lagt alle mine hemmeligheder ud på Fac ebook og alle sociale medier og folk skrev grimme ting til mig.

Min mor ved det godt og hun har sagt at det nok skal gå alt sammen, me n det har jeg ikke tid til, og jeg er begyndt at cutte og jeg pjækker fra skole så jeg ikke ska l se alle de onde folk.

Alle folk tror jeg er en billig lud er, som alle mænd sover med. Så vær sød at hjælpe mig.

Breve fra unge i brevkassen hos Børns Vilkår:

Jeg er en dreng på 13 år, og jeg ­lever med en gigantisk sorg. Jeg bliver mobbet på Facebook og jeg bliver kaldt grimme ting som at jeg lugter og at jeg er et dyr.

Hvordan stopper jeg det?

Det er et vedvarende problem og det har stået på i lang tid.

Dem der mobber mig er fra årgangen, men de mobber mig kun på Face. Mobber de mig for sjov eller er det alvorligt?

Jeg er en dreng på 14 år, som ikke har det godt. Jeg bliver mobbet i min skole hver dag og får at vide, at jeg bare skulle ”forsvinde” og det ville gøre det lettere for alle.

Det er så hårdt, at når jeg er rigtig trist så tænker jeg på selvmord, men siger til mig selv at det skal nok blive bedre senere. Og lader vær med at tænke mere på det!

Men er det normalt?

Hilsen pige, der bare gerne vil dø

Jeg er en pige på 13 år. Jeg går meget op i mobning, jeg s­ yntes det er forkert at mobbe. Da jeg gik i 1. klasse blev jeg m ­ obbet.

For første gang det var svært, jeg gik hjem og sagde det til min mor, det skal så siges at mig og min mor har ikke et godt forhold sammen, så hun sagde bare til mig sådan er det at gå i skole. Det var som om hun var ligeglad med mig, nu går jeg så på specialskole. Det er jo en meget fin skole men der er bare for meget mobning her. Hvordan skal jeg stoppe mobningen her på skolen, så det er et rart sted at være?

Mobning på nettet Når mobning foregår over mobil og de sociale medier er det i bund og grund de samme ting, der i spil som ved anden mobning.

Alligevel har digital mobning nogle særlige karakteristika, man skal være opmærksom på: n Et barn der er udsat for digital mobning, får ikke helle når det går hjem fra skole n Digital mobning spredes hurtigt til et stort publikum n Det skrevne sprog kan virke hårdere, grovere og mere kontant n Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er.

Mobning på nettet har en anden kønsprofil end traditionel mobning, for mens traditionelle mobbere oftere er drenge end piger, er der en mere jævn kønsfordeling blandt internetmobbere, viser ny forskning fra Karlstads Universitet.

Piger er også mere udsatte som mobbeofre på nettet, måske fordi de kommunikerer mere på nettet, bruger sociale medier og blogs og lægger flere kommentarer og billeder ud end drenge.

K i l d e : B ø r n s V i l k år o g v i d e n s k ab. d k

Ældre Sagen nu december 2013

35

Wfolkeskolen

Mobil og sociale medier er de nye mobbekanaler Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen opfordrer bedsteforældre til at være bekymringens advokat af helle lorenzen / foto: scanpix/per gudmann

Er du inde, eller er du ude?

Alle menneskers trivsel hænger afgørende sammen med, om vi føler, at vi er en del af et fællesskab og en social sammenhæng, at vi hører til og er accepteret.

Men når en tilfældig flok børn samles i en skoleklasse, fungerer den ikke automatisk fra dag 1 som et åbent og tolerant fællesskab med et naturligt sammenhold. Den kultur skal opdyrkes i et samarbejde mellem lærere, forældre og børn. Hvis ikke det lykkes, overtager nogle andre uformelle magtstrukturer, og vejen er banet for mobning. ”Dermed kommer mobningen til at fungere som et fællesskab for mobberne,” siger mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet.

En af de fatale konsekvenser af en mobbekultur er, at børnene bliver vant til, at det er den normale måde at være sammen på. Uanset om barnet er offer, udøver eller passiv tilskuer, bliver mobningen en læring og en livserfaring. ”Når børnene vænner sig til mobbekulturen, holder de også op med at føle medlidenhed med dem, det går ud over. Hvis de gjorde det, kunne de

jo ikke holde ud at være der,” påpeger Helle Rabøl Hansen.

Et forkert menneske

Er du inde, eller er du ude?

I jo højere grad et barn har forstået at tilkæmpe sig en plads højt oppe i klassens hierarki, jo mindre er risikoen for, at dette barn bliver udset som mobbeoffer.

Det er dog ikke en bestemt type børn, der bliver mobbet. Hvordan barnet ser ud, hvilken familie det kommer fra, eller hvilken personlighed, det har, betyder ingenting. For der er kun ét fællestræk ved ofre for mobning. Og det er, at de bliver mobbet.

Tidligere mente man, at det var de svage i flokken, de usikre børn, der var i mobningens farezone, men årsag og konsekvens er i mange år blevet forvekslet. ”Det, vi troede, var en årsag, er i virkeligheden en reaktion på mobningen. En gennemgående konsekvens ved mobning er, at barnets selvværd bliver voldsomt reduceret, og følgen er naturligvis både svaghed og usikkerhed. Det er voldsomt at blive udelukket af sine egne, og mobningen går dybt ind i personligheden,” fortæller Helle Rabøl Hansen og fortsætter:

Bedsteforældre har ofte en ro i deres liv, hvor der er plads og tryghed til at tale sammen og til at lytte ordentligt på, hvad børnebørn fortæller Mo b b e fo r ske r Helle R a bø l Ha ns en

36

Ældre Sagen nu december 2013

”Selv om barnet måske i starten protesterer mod mobningen, kommer der et tidspunkt, hvor barnet vender det hele indad og begynder at føle sig som et forkert menneske – og så er der sat gang i den dårlige spiral.”

Mobning behøver ikke at vare længe, før den invaliderer fysisk og psykisk. Intensiv mobning over en kort periode kan være lige så farlig som den, der foregår af og til i et år. ”Det væsentlige er mobningens karakter, jo dybere og mere sårbart barnet bliver ramt, jo farligere er det,” understreger Helle Rabøl Hansen.

Nye redskaber at mobbe med

Er du inde, eller er du ude?

Selve kernen i mobning er den samme som for 40-50 år siden: Barnet hånes og nedgøres dér, hvor det er mest sårbart og følsomt, dér, hvor det gør mest ondt. ”Det kan være, at barnet bliver spottet på sine handlinger, på sin person eller på sit udseende. Det er ikke afgørende,” siger Helle Rabøl Hansen og tilføjer, at tavsheden, at blive ignoreret og overset er et lige så effektivt våben som ord.

Men der er én væsentlig ny dimension i forhold til mobning, og det er de nye redskaber, børnene flittigt benytter sig af: Mobilen og de sociale medier. Her er det dog vigtigt at huske, at mobningen ikke sidder i mediet – men at teknologien bliver betjent af en hjerne og nogle hænder. ”Det er de personlige relationer, der skaber mobning, ikke et medie. Derfor er der ingen som helst grund til at blive teknologifjendsk – det vil jeg gerne advare imod.”

Mobbe­forskeren understreger, at det ikke er en speciel slags onde børn,

Gode råd til bedsteforældre

Mobningsrapport Børnerådets rapport ”Mobning 2008” bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.100 elever i 6. klasse. Rapportens resultater er blandt andet: n Hver tredje skoleelev er blevet mobbet n Hver femte elev har deltaget i mobning n Ældre elever mobber mest n Flere drenge end piger mobber n Mobning rammer drenge og piger lige tit n Mobbeofre klarer sig dårligere i skolen

der forfølger og mobber andre børn.

Når en klasse rammes af mobning, bliver mange af børnene hvirvlet ind i mønsteret. ”Det sikreste er jo at være på mobningens side, derfor er det en form for overlevelse at deltage i mobbernes fællesskab. Flytter du mobberne over i en anden klasse, vil du se et helt andet billede. Det siger noget om, hvor kraftfuld mobning er som kultur,” mener Helle Rabøl Hansen, som også peger på de passive børns rolle. ”Det store tavse flertal bliver ofte overset – også i en mobbe-sammenhæng. Hvis disse tilskuere blandede sig i spillet, ville magtstrukturerne ændre sig. Derfor er det væsentligt at lære de passive børn, at de skal forsvare andre børn. Det er en vigtig værdi at fremme.”

Bedsteforældre kan være advokat

Der findes ingen standard-signaler på, at et barn bliver udsat for mobning – og dermed heller ingen tjekliste, forældre og bedsteforældre kan krydse af. Men et barn, der ændrer karakter – uanset om det bliver mere stille og lukket, eller mere aggressivt og voldsomt – skal familien være op-

Lyt og spørg

mærksom på. For det er ofte noget socialt, der trykker. ”Bedsteforældre deler forældres kærlighed til børnene og er samtidig lige det skridt væk fra familiens daglige, travle liv, der giver dem en fantastisk position i forhold til deres børnebørn. De har ofte en ro i deres liv, hvor der er plads og tryghed til at tale sammen og til at lytte ordentligt på, hvad børnene fortæller,” siger Helle Rabøl Hansen og opfordrer til, at bedsteforældrene involverer sig i børnebørnenes sociale liv. ”Lad børnene i detaljer ­fortælle om, hvad de oplever i skolen og i ­fritiden. Der ligger meget støtte i at være det opmærksomme øre i en fortsat samtale. Det er også en god ide sommetider at invitere barnets kammerater med på besøg og involvere sig i deres legeaftaler.”

Hvis bedsteforældrene får mistanke om, at deres barnebarn bliver mobbet, er vidne til mobning eller måske selv deltager, fraråder Helle Rabøl Hansen, at de går i aktion. ”Men bedsteforældre kan være bekymringens advokat og gøre forældre opmærksomme på, at der kan være nogle problemer.” ·

Tal med barnet om livet i og udenfor skolen – gør det til et tilbagevendende emne.

Rejs problemet Oplever du, at barnet ændrer karakter eller fortæller noget, der tyder på mobning, så gå til barnets forældre.

Støt barnet Inddrag barnets sociale liv i jeres samvær, deltag i legeaftaler og inviter barnets kammerater med på besøg.

Indsats mod mobning virker

25% 6%

33% 5%

I 1990’erne var det cirka 25 procent af de 11-15-årige skoleelever, der blev udsat for mobning jævnligt (defineret som mindst et par gange om måneden).

I dag er det omkring 6 procent.

I 1990’erne var det ca. 33 procent af de 11-15-årige, som selv deltog i mobning af skolekammerater.

I dag er det omkring 5 procent.

K i l d e : S tat e n s I n s t i t ut f o r F o l k e s un d he d

Ældre Sagen nu december 2013

37

Wfolkeskolen

Anskuelsestavler er billedplakater, som i tegning viser naturens og menneskelivets sammenhænge. I begyndelsen blev tavlerne brugt på døve­ skoler. I 1900 blev anskuelsesundervisning et obligatorisk, selvstændigt fag i folkeskolens yngste klasser. Se flere tavler på www.skole.dk

Frøken Larsen af kirsten skaaning / foto: mads djervig

K: Konkurrence Vind Ole Bole ”Ole Bole ABC” blev forfattet af seminarielærer Claus Eskildsen og illustreret af Robert Storm Petersen.

Bogen udkom første gang i 1927 og byggede på rimede vers: Ole Bole gik i Skole, med sin Søsters røde Kjole, kom hjem Klokken fem, gik på Hovedet i sin Seng, Ole vip, Ole vap, du slap!

Vil du vinde bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de fem bøger, som Storm P. Museet – museum for Storm P. og for humor og satire i kunsten – har doneret til Ældre Sagens læsere.

Gå ind på aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv navn og adresse. Eller send et postkort med navn og adresse senest 16. december til Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Ole Bole”.

Vinderne får direkte besked.

38

Ældre Sagen nu december 2013

Jeg er så heldig at have haft en frøken Larsen.

Af den gode, gammeldags slags med gråt hår, knold i nakken og altid i kjole. Med en retfærdighedssans og tro på Gud, som helt i overensstemmelse med forældrenes ånd blev givet videre til os skolebørn.

Jeg er krigsbarn og tilhørte en af de store årgange, som begyndte i en landsbyskole. 9 var vi i min klasse, men pladsen blev udnyttet godt. Ikke alene gik vi to klasser sammen ad gangen. Men klasselokalet rummede så mange muligheder, at jeg vil gætte på, at ingen rationaliserings­ekspert kan hamle op med det.

Begynder jeg med de boglige fag, kunne den ene klasse sagtens koncentrere sig om at regne, mens frøken Larsen læste diktat op for den anden. Det undrer mig hvordan. Men måske svarer det til, at der i dag læses lektier til musik fra iTunes eller fra Spotify.

I vindueskarmen stod ”botanikken”. Den mest spændende plante var en dadelkerne, som frøken Larsen havde fået til at gro. På kakkelovnsvæggen var geografilokalet. Verdenskortet hang til højre for kulkassen, Danmarkskortet til venstre. Det var lige over orglet, som frøken Larsen daglig betjente ved morgensagen.

Så også musiklokalet var hele tiden inden for synsvidde. Selv når vi havde gymnastik, for det foregik naturligvis i det samme, alt-rummelige lokale. Efter at de store drenge havde sat vægrækkens borde oven på vinduesrækkens, og midterbordene var blevet skubbet ud til væggene.

Hvad lærte vi så?

Især at læse, skrive, stave og regne. Hvad det sidste angår, har jeg stadig stor fordel af at lægge priser sammen i hovedet, når jeg handler ind. Så jeg ikke bliver overrasket af et: Ja tak, det bliver lige 385 kroner og 75 øre.

Jeg kan heller ikke dy mig for at dvæle ved dansk og stavning. For hvad hjælper det, at indholdet er godt, hvis man bliver så irriteret over stavefejl, at meningen fortabes. Som en veninde siger: ”Begynder vi alle at skrive, som vi taler, kan vi til sidst slet ikke forstå hinanden.”

Det er ikke så tosset at have haft sin skolestart hos en frøken Larsen.

Superenkel smartphone, til os der kan li’ det højt!

Sig hej til markedets enkleste smartphone!

Den nye Doro Liberto® 810 har tydelig skærm, ekstra høj lydstyrke og designet til at være enkel og brugervenlig, men stadig have alle de muligheder en moderne smartphone kan tilbyde som f.eks. internet, e-mail, et godt kamera og muligheden for at hente lige netop din favorit applikation via Google Play™.

Utrolig enkel og vanvittig smart – læs mere på www.doro.dk!

Google, Android and Google Play are trademarks of Google Inc. The Android robot is reproduced or modified from work created and shared by Google and used according to terms described in the Creative Commons 3.0 Attribution License.

Køb hos nærmeste forhandler

Wfolkeskolen

Da jeg begyndte i 1. klasse i 1952, havde vi fire timer om dagen, og så steg det langsomt, men det nåede ikke op på det niveau, der indføres til sommer med 30 timer om ugen til de yngste elever og endnu flere til de ældste N ie l s Egelund, center lede r på Inst it ut fo r Udda nn e l s e o g Pæ dag o g i k v ed A a r h u s Un i v er s i t et

Slut med at svede over lektierne hjemme Aktive børn lærer mere end elever, der sidder og lytter til læreren.

Derfor bliver skoledagen længere, når en ny skolereform træder i kraft af henrik stanek / foto: scanpix/marie hald

Når bedsteforældre følger barnebarnet i skole, bliver de fremover mødt af et helt andet syn, end da de selv gik i skole. Eleverne sidder ikke længere på rækker, mens læreren gennemgår dagens emne fra tavlen. I fremtidens skole lærer eleverne ved at være aktive.

”Mange vil sikkert tænke: Hold da op, hvor er der meget larm – lærer børnene overhovedet noget? Svaret er, at eleverne bliver dygtigere, når de selv arbejder med tingene,” siger Birgitte Sonsby.

Hun er skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense, som er tyvstartet på

Reformen kort fortalt Der indføres en skoleuge på: • 30 timer for 0. til 3. klasse • 33 timer for 4. til 6. klasse • 35 timer for 7. til 9. klasse.

Skemaet kommer til at bestå af velkendte fag som dansk, matematik og engelsk, der bliver suppleret af undervisning med anderledes aktiviteter. Eleverne skal fx bevæge sig 45 minutter hver dag. Den længere skoledag giver plads til en lektion mere om ugen i dansk og matematik fra 4. til 9. klasse. Timetallet øges også i andre fag, og ele­ verne skal lære engelsk fra 1. klasse og endnu et fremmedsprog fra 5. klasse.

Valgfagene rykkes fra 8. til 7. klasse, og skolerne kan tilbyde flere forskellige valgfag end i dag. De kan lave temapakker med for eksempel innovation, naturfag, sprog og idræt.

Folkeskolereformen træder officielt i kraft fra august 2014.

40

Ældre Sagen nu december 2013

den skolereform, der træder i kraft til august næste år. Reformen betyder blandt andet, at eleverne skal have flere timer og en mere varieret undervisning. ”De ekstra timer giver lærerne tid til at undervise i læsning og matematik på nye måder og til at forandre deres undervisning i det hele taget. Samtidig kan eleverne fordybe sig i et emne og lave små projekter. Vi har for eksempel haft et projekt om et selvvandende drivhus og om, hvordan børn leger i Burma. Vi har også værksteder en gang om ugen, hvor eleverne vælger sig ind på fag som sløjd, musik, billedkunst og læsning i ti uger ad gangen,” siger Birgitte Sonsby.

Skemaet ser i det hele taget ikke ud som i gamle dage, da timerne i dansk, matematik og de andre fag lå på nøjagtig samme klokkeslæt året

rundt. Ejerslykkeskolen deler året op i fire perioder. I år havde eleverne i 4. til 6. klasse ikke så mange timer i dansk frem til efterårsferien. I stedet havde de flere timer i matematik, hvorefter dansk er kommet i førersædet frem til jul. ”Elevernes faglige udvikling sker hurtigere, når de får tid til at fordybe sig,” siger Birgitte Sonsby og henviser til, at hendes elever med den længere skoledag klarer sig bedre i de nationale test.

Kortere undervisning i 1952

Reformen skal ses i lyset af, at Danmark klarer sig middelmådigt, når elevernes præstationer sammenlignes med andre landes. ”Det er første gang, en skolereform ikke kun har fokus på de svageste, men på at alle elever skal lære mere.

Men de skal ikke bare have mere af det samme. Hvis reformen skal blive en succes, skal undervisningen være mere varieret,” siger Niels Egelund, centerleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og medlem af Skolerådets formandskab.

Nogle vil måske mene, det er på tide, at timetallet bliver sat op til samme niveau, som da de selv gik i skole for 30-40 år siden. Men skoledagene var ikke længere dengang, fastslår Niels Egelund. ”Sådan virkede det måske, fordi det var traditionel klasseundervisning, og fordi eleverne kunne frygte læreren.

Da jeg begyndte i 1. klasse i 1952, havde vi fire timer om dagen, og så steg det langsomt, men det nåede ikke op på det niveau, der indføres til sommer med 30 timer om ugen til de yngste elever og endnu flere til de ældste.”

Nogle af de ekstra timer går til mere undervisning i dansk og matematik og til at lære eleverne fremmedsprog tidligere. Men der kommer også et nyt begreb til, nemlig understøttet undervisning, som skal supplere de traditionelle fag. ”Man indfører understøttet undervisning for at stimulere eleverne på andre måder og andre steder end i klassen. Det giver eleverne et helt andet udbytte, når en tømrer viser, hvordan han bruger matematik i sin hverdag,” siger Niels Egelund.

Lær med saven i hånden

Ellers bliver det pædagoger fra skolefritidsordningen, som skal supplere lærerne.

”Vi har pædagoger med i 12 lektioner om ugen i de yngste klasser. Det giver både flere hænder om eleverne og en anden faglig tilgang. Pædagoger er for eksempel gode til at hoppe og danse tal med eleverne. Børn lærer på forskellige måder, og det skal vi give dem mulighed for,” siger Birgitte Sonsby.

Folkeskolens kerneopgave er ikke længere undervisning, men at skabe læring ved at gøre eleverne aktive, understreger hun. ”Det gælder hele livet igennem, at de ting, du har haft i hænderne, mærket og været med til, sætter sig tydeligere spor. Derfor dur det ikke, at læreren viser, hvordan man skærer et stykke træ over. Børnene skal selv have saven i hånden,” forklarer skolelederen.

Folkeskolen er godt i gang med at skabe læring, og med reformen bliver der mere af det. Men har man børnebørn på flere skoler, kan skoledagen, de fortæller om, blive vidt forskellige. ”Der er mål for, hvad eleverne skal lære i fagene, men skolerne skal selv lægge indhold i den understøttende undervisning, så det bliver forskelligt fra skole til skole, hvad eleverne laver,” siger Niels Egelund.

Børnene skal have sved på panden

Nyt er det også, at skolerne skal tilbyde elever i alle aldre motion og bevægelse i 45 minutter om dagen. ”Vi kan desværre konstatere, at andelen af overvægtige børn er steget voldsomt på 20 år. Samtidig ved vi, at elever, som motionerer mere end to timer om ugen i deres fritid, opnår bedre resultater i koncentrationstest,” siger Niels Egelund.

Bevægelsen behøver ikke foregå i idrætsfaciliteter, for det har de færreste skoler plads til. Derfor kommer

Ingen af vores elever er kede af at være her til klokken 14. Vi gør os umage med at lave arbejdet, mens de er her, så de ikke får lektier for b irgitte sons by , sko le­l e d e r , e je r s ly kkesko len

de til at inddrage skolegården og arealerne rundt om skolen. ”Man kan hurtigt tænke, at så skal eleverne ud at løbe, men mange børn foretrækker at bevæge sig på andre måder, så de kan også hoppe i sjippetorv, trække torv og spille basketball.

Vi lærer også vores elever at cykle sikkert. Vi lærer dem gode vaner, så de oplever, at det er godt for deres krop, energi og hjernekapacitet at bevæge sig,” siger Birgitte Sonsby.

Frygten for, at længere skoledage vil skabe skoletrætte elever, har indgået i debatten om reformen, men det billede genkender Birgitte Sonsby ikke på sin skole. ”Ingen af vores elever er kede af at være her til klokken 14. Vi gør os umage med at lave arbejdet, mens de er her, så de ikke får lektier for. Det rejser et dilemma, for nogle forældre og bedsteforældre vil gerne følge med i, hvad deres børn og børnebørn laver i skolen, men for andre ender lektierne ofte i en diskussion mellem barn og voksen,” siger hun.

Eleverne slipper dog ikke helt for hjemmeopgaver. ”Der vil stadig være blækregning, fysikrapporter og dansk stil. Det vil eleverne også møde i deres videre uddannelsesliv, så det er fint, de lærer det. Men de skal ikke længere lave matematikstykker, fordi de ikke nåede dem i skolen,” siger Niels Egelund.

Elever bliver blandet

Eleverne vil stadig være tilknyttet en bestemt klasse, men de vil også blive delt i hold med børn fra andre klasser. ”Det gør man også i dag, men holddeling bruges ikke ret meget, blandt andet fordi det er svært at rokere rundt i skemaet. Det bliver nemmere, når elever og lærere skal være på skolen det meste af dagen,” siger Niels Egelund.

På Ejerslykkeskolen ligger dansk­ timerne i de tre 6. klasser samtidig, så lærerne kan i perioder vælge at samle de dygtige, undervise piger og drenge hver for sig eller sætte de dygtige sammen med de bogligt svageste elever. ”Vi mikser børnene på andre måder for at opnå mere læring. Der er ikke ret meget af håndens arbejde tilbage, så vi skal skabe innovative og kreative børn. Det gør vi ved at indrette en hverdag, som børnene trives i, fordi de er glade og føler, de er en del af noget større,” siger Birgitte Sonsby. · Ældre Sagen nu december 2013

41

Wfolkeskolen

Fællesskab er sat i skammekrogen John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, mener, at skolen i dag satser ensidigt på indlæring på bekostning af opdragelse til fællesskab af jakob vedelsby / foto: emil lyders

John Rydahl er stærkt bekymret for skolens udvikling.

I dag bliver eleverne testet i alle ender og kanter for at dokumentere, at de har lært noget. Men man interesserer sig ikke for, hvorfor de skal lære netop dét og ikke ­noget andet.

John Rydahl er formand for Religionslærerforeningen og forfatter til debatbogen ”Så ka’ I lære det” – om manglen på værdier i den moderne skole.” ”Efter Nietzsche har vi ikke anset Gud eller andre vær-

John Rydahl advarer i sin debatbog mod, at skolen skaber individualister.

42

Ældre Sagen nu december 2013

dier for at være absolutte. Intet er længere absolut sandt eller absolut forkert. For skolen betyder det, at lærerne ikke har en klar fornemmelse af, hvorfor de underviser i det, de underviser i, og hvad det skal føre til,” siger John Rydahl.

Døden lagt i graven

Det politiske mantra er, at danske børn går i skole for at få faglig indlæring – slut! Fastslår John Rydahl. De er re-

duceret til maskiner, som bliver kodet med evner til at udføre bestemte ting. De får derimod ingen viden om, hvad det vil sige at være menneske. Og at dét i høj grad er et spørgsmål om at håndtere alle mulige konflikter, som ikke nødvendigvis har entydige løsninger.

Skal John Rydahl trods alt skal pege på en dominerende værdi i skolen i dag, er det ønsket om at udvikle demo­ kratiske borgere. Svagheden er, at lovgivningen ikke klart beskriver, hvad en demokratisk borger er for en størrelse. ”Der er bunkevis af sidestillede værdier på spil i ­skolens bestemmelser. Problemet er det totale fravær af politisk diskussion, af hvilke af dem man vil prioritere.

Ingen politiker tør i dag stille sig op på samfundets bro og definere folkeskolens vigtigste værdier,” siger John Rydahl. ”Lærerne prøver at finde den bedste metode til at få eleverne til at læse, stave, skrive og regne. Og når det gælder den løbende revision af skolens fag, går man i ­stigende grad op i at definere kundskaber, der kan måles og vejes. Et emne som, hvad døden betyder for tilværelsen, er derimod lagt i graven, fordi man ikke kan teste, om elevernes svar er rigtige eller forkerte.”

Karakterræs og udenadslære

En rundspørge foretaget for nylig af dagbladet Politiken blandt studievejledere på landets ungdomsuddannelser viser, at unge i almindelighed er mere optaget af høje karakterer end af at tilegne sig viden. Den tendens sporer John Rydahl også i folkeskolen, hvor fortidens bevidstløse udenadslære synes at have vundet indpas på ny. ”Det udvikler et karakterræs, hvor lærere og skole­ ledere i stigende omfang bliver målt og vejet på deres evner til at producere elever med høje karakterer. Det stimulerer en kultur, hvor nysgerrighed og lyst til at lære gradvist forsvinder til fordel for en præstationsorienteret trædemølle.”

John Rydahl leverer ingen grydeklare løsninger på de problemer, han stiller op i sin bog.

Hans vigtigste ærinde er at råbe politikerne op og opfordre dem til at udvise det mod, det kræver at vise en vej for folkeskolen, som handler om andet og mere end det, der kan måles i forskeljohn ryda h l , fo r ma nd for lige test af elevernes viden.

Det stimulerer en k­ ultur, hvor nysgerrighed og lyst til at lære gradvist forsvinder til fordel for en præstationsorienteret trædemølle r e l igionsl æ r e r for en i n g en

Egne kartofler

Udviklingen af et samfund handler især om fællesskab, pointerer John Rydahl. Han frem­fører, at tendensen for øjeblikket er, at vi udvikler en i­ ndividualisme, hvor børn nærmest ikke kan udholde at være i stue med andre end sig selv. Fællesskab b ­ etyder, at man ikke hele tiden hypper sine egne kartofler, men hele tiden indgår i relationer og indgår kompromiser. Men når hvert menneske har sine egne værdier og sin egen ret, så holder vi ikke den anstrengelse ud, det er at få et fællesskab til at fungere. Og det får som den yderste konsekvens en civilisation til at gå nedenom og hjem, mener John Rydahl og slutter: ”Helt aktuelt rager man flest muligt penge til sig, forbruger løs uden at interessere sig for andre og forsøger at nyde livet, så længe man kan.” ·

Gule ærter og plukfisk

Bævrende bugflæsk og gule ærter samt plukfisk stod på menuen, da skolebespisningen blev indført som en slags velgørenhed i 1800-tallet.

Først i 1900-tallet blev skolemad et offentligt anliggende. af anne katrine gjerløff

Børn kan ikke lære noget i skolen, hvis de er sultne! Det er en af de ting, som skolelærere stort set altid kan blive enige om – og også var det for over 100 år siden.

Hvor diskussionen om skolemad nu ofte er en pædagogisk og sundhedsmæssig diskussion, gjaldt det i slutningen af forrige århundrede om at afhjælpe social nød. En række byer indrettede i 1800-tallets slutning lokaler til skolebespisning. Her kunne de fattigste af folkeskolens børn modtage et måltid varm mad et par gange om ugen. I 1900-tallets begyndelse blev dette et offentligt anliggende og især en socialdemokratisk mærkesag.

Bespisningen blev dog opfattet som velgørenhed og på linje med de foreninger, der sørgede for fodtøj, ferieophold og konfirmationstøj til ubemidlede skolebørn. Sagen havde bevågenhed fra højeste sted, idet Dronning Louise aktivt støttede den københavnske bespisningsforening.

Ved en særlig lejlighed aflagde hun ligefrem besøg i en Københavnsk skolekælder, hvor børnene spiste, og hun smagte på menuen, der i dagens anledning bestod af sødsuppe og flæskesteg med rødbeder og kartofler.

Normalt var maden mere robust og billig: Grød, farsretter, flæsk, gule ærter og plukfisk var blandt de faste indslag.

Hvor der ikke er adgang til skolemad, er madpakken løsningen – både dengang og nu. På Fødevareministeriets idehjemmeside madklassen. dk gives gode råd om sunde og lækre madpakker, og det understreges, at "I alle gode madpakker skal der være noget godt brød, noget kød- eller fiskepålæg, grønsager og frugt". Det svarer sådan set meget godt til idealet for 100 år siden – men det var både da og nu svært at leve op til. · Ældre Sagen nu december 2013

43

Wfolkeskolen

Læreren kan åbne døren, men du må selv gå ind ad den!

K i n e sisk ordsp ro g

I 1943 udgav neurologen Henning Skydsgaard en stor disputats om ordblindhed, og s­ amme år blev Landsforeningen for ­Ordblindesagen i Danmark grundlagt. Landsforeningen, ­lærere og læger begyndte i 1940’erne og op gennem 1950’erne at informere offentlighed og skolevæsen om, at der burde tages s­ ærlige hensyn til disse børn, der var i en dobbelt ubehagelig situation: dels var de uden skyld i deres problem, dels var de på grund af deres gode intelligens ubehageligt b ­ evidste om deres handicap. På den måde ­forsøgte man at lave et klart skel mellem de ord­ blinde børn og den gruppe af børn, der endnu blev betegnet som ”sinker”; det vil sige folkeskolens svagest begavede, der ofte blev overført til såkaldte hjælpeklasser.

Den massive opmærksomhed m ­ edførte, at såkaldte ”læseklasser” for ordblinde i 1950’erne blev den helt dominerende form for specialundervisning, hvor det før havde været ”sinkeklasserne”. Mange skolefolk erkendte samtidig, at ordblinde børn i tidens løb havde været regnet netop for sinker og behandlet i tidens ånd derefter. ·

Ældre Sagen med i skolejubilæum Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har det overordnede ansvar for jubilæet i 2014 ”Skole i 200 år”, og hun har nedsat et ­Jubilæumsrepræsentantskab, hvor landsformand for Ældre Sagen ­ Søren Rand er med. Jubilæumsrepræsentantskabet har som formål at: aktivt støtte udviklingen af jubilæumsprojekter, både nationalt og lokalt – skabe lokale netværk og indgå i samarbejde med andre interessenter med samme formål – markedsføre jubilæet, dets aktiviteter, udgivelser og undervisningsmateriale gennem egne fora – rådgive og inspirere Jubilæumssekretariatet i udvikling af jubilæumsaktiviteter og endelig fungere som ambassadører for skole i 200 år både internt og eksternt.

Færre folkeskoler, flere privatskoler Der er blevet færre folkeskoler i Danmark. På ti år er antallet faldet fra 1.682 i 2002 til 1.318 i 2012. Samtidig er antallet af friskoler og private grundskoler steget fra 466 i 2002 til 537 i 2012.

Tilsvarende er elevtallet i grundskolen faldet, så det i 2012/2013 var på 561.423 elever. I friskoler og private grundskoler gik i 2012/2013 i alt 104.687 elever. Det betyder, at hver 6. elev i dag går i privatskole, især i København.

E

nhver by, udsted eller bygd i Grønland havde en lærer, der skulle undervise de få børn, der var i skolealderen. Læreren fungerede også som lægprædikant med titlen ”kateket” eller blot ”læser”. Undervisningen foregik gerne i lærerens egen bolig.

Billedet her er fra Sisimiut (Holsteinsborg) fra cirka 1900.

Kateketens opgave var også at fungere som praktisk hjælp, oversætter og guide for den tilsynsførende præst, når han drog rundt i sit distrikt. Her

44

Ældre Sagen nu december 2013

kunne der ske helt konkrete kulturmøder – eller sammenstød.

Pastor Janssen beskrev sit første møde i 1844 med en: ”grønlænder i sin kajak. Han sad dér lige med havfladen og skød sig frem med en vidunderlig hurtighed.

Et uhyre tykt, langt, kulsort hår hængte ham ned over ­skuldre og ryg, hans ansigts farve var så mørkebrun, at han næsten så ud som en neger, og han var iført en sort vandskindsdragt (…) han var fra udstedet Atame og var det steds skolelærer”.

Ki lde : Un d e r v i s n i n g s m i n i s t e r i e t, P o l i t i k e n

af anne katrine gjerløff

Igennem otte små fagbøger præsenteres børn for skolens historie igennem 200 år. De skal læse om fedtemadder, søbekål og klipfisk, om straf, børnearbejde og spytbakker i klasseværelset og om at bruge lærerens mødding som toilet! Hver enkelt bog har et overordnet tema, der belyses med fakta, sjove historier eller konkrete hændelser. Bøgerne er velegnede til alle de børn, der stiller spørgsmål om alting, og som gerne vil vide mere.

De otte bøger skal udgives på Forlaget Epsilon og er tegnet af illustrator Claus Rye Schierbeck.

Kil de: fol keskolen .dk

Ordblinde – ikke sinker

Illustreret skolehistorie for børn

dage om vinteren, og omvendt med de store børn. De skulle hjælpe til i landbruget om sommeren, og så kunne skolen passende tage sig af de små imens,” siger Erik Nørr. www.skole200.dk

En klemme på forældrene

200 år med tæv og tabeller I 1814 indførte Frederik den 6. undervisningspligt for alle danske børn. I langt over 100 år var der dog betydelig forskel på, hvor meget børn lærte på landet og i byerne. Andre dele af den gamle lov holdt endnu længere af henrik stanek / foto: scanpix

”med lidenskab og overilelse.” Hvis Vi gik i skole hver anden dag, og lædet ikke kunne være anderledes, reren slog os i tide og utide. måtte de slå børn under ti år "med Det billede står ofte tilbage, når et lidet Riis; de større med en tynd ældre mennesker fortæller om deTamp uden Knuder.” Altså henholdsres skoletid. Det er korrekt, at indtil vis sammenbundne birkekviste og et 1958 gik mange børn på landet i skoreb uden knuder. le hver anden dag, mens det er mere I 1860 blev det tilladt at bruge et tvivlsomt, hvor ofte lærerne afstraftyndt spanskrør. Fra 1938 måtte læfede eleverne korporligt. rerne dog kun slå i enden og uden ”I skoleerindringer ser det ud til at være tit. Men spørgsmålet er, om det på tøjet, inden legemlig afstraffelse blev helt afskaffet i 1967. foregik dagligt, eller om eleverne tyNår børn gik i skole hver anden deligt husker den dag, læreren slog,” dag, hang det sammen siger Erik Nørr. Han med, at skolerne ofte er pensioneret seniorkun havde én lærer. I forsker fra statens arkøbstæderne var det kiver og medforfatter mere almindeligt med til et nyt stort værk halvdagsundervisom skolens historie, ning, hvor de store elesom udkommer i anver gik i skole om forledning af, at folkemiddagen og de små skolen i 2014 fylder om eftermiddagen.

200 år. ”Nogle steder på lanSkolelovene fra 1814 det gik de små i skogav lærerne ret til at le fire dage om ugen slå, men de måtte om sommeren og to ikke straffe eleverne e r ik n ør r , fo r fatte r

Børn på otte-ni år kom tit ud at tjene, men senest året før konfirmationen måtte husbonden finde sig i, at de skulle i skole.

Den klemme havde systemet på folk

Med hele fem nye skolelove i 1814 indfører Frederik den 6. undervisningspligt for alle børn. Han afslutter dermed en proces, som blev sat i gang i 1736 med krav om, at alle skulle konfirmeres. Det krævede en form for undervisning, så tre år senere vedtog man en skolelov.

Men børnene gik ikke meget i skole, og det var ofte afdankede soldater, ældre husmænd eller degnen, som underviste, men i 1791 blev det første seminarium oprettet, og det var forudsætningen for et skolevæsen med bedre lærere. ”Man nedlagde degneembederne i 1814, men man lod dem fortsætte med at undervise til de døde, så nogle steder måtte man vente i mange år med at ansætte en uddannet lærer. Først i 1850’erne var skoleanordningerne fra 1814 gennemført alle steder,” fortæller Erik Nørr.

Børn skulle lære at læse, så de kunne blive gode kristne og være gode undersåtter for kongen. Til skoleprøven overhørte præsten eleverne og vurderede, om de havde kundskaber nok til at kunne udskrives af skolen og indskrives til konfirmationsforberedelse. ”Børn på otte-ni år kom tit ud at tjene, men senest året før konfirmationen måtte husbonden finde sig i, at de skulle i skole. Den klemme havde systemet på folk”, siger Erik Nørr.

En anden klemme var bøder til forældrene for hver dag, deres børn ikke var i skole. I 1814 var en såkaldt mulkt på tre skilling. Det svarer til seks øre. ”I 1950’erne har man stadig mulkter på mellem en og tre kroner pr. dag. Men det var tit landmænd, der sad i skolekommissionen, og sommetider var det deres egne børn, som havde forsømt for at kunne hjælpe til derhjemme, så mange steder holdt man igen med mulkterne.”

I 1800-tallets købstæder gik kun en begrænset del i den offentlige skole, som heller ikke havde plads til alle børn. Mange flakkede rundt, og det bedre borgerskab valgte privatskole, hjemmeundervisning eller en huslærer til deres børn. Men efterhånden fik man et todelt offentligt sko- ... Ældre Sagen nu december 2013

45

Wfolkeskolen

... levæsen med betalingsfrie skoler for

de fattige og betalingsskoler med udvidet undervisning for de bedre stillede. ”Forældrene ville have, at deres børn lærte mere, men de skulle heller ikke gå i skole med de rå almuebørn, som havde et beskidt sprog og gik dårligt klædt,” siger Erik Nørr.

Forskel på land og by

Ordet folkeskole dukker op i en lovændring i 1899. Indtil da hed det almueskolen på landet, almue- og borgerskolen i købstæderne og skolen i København. Navneændringen var udtryk for, at flere og flere sendte deres børn i offentlig skole.

På landet kom eleverne ud at tjene, når de blev konfirmeret i 7. klasse, mens købstædernes børn kunne gå i en fireårig mellemskole efter 5. klasse og derefter i en et årig r­ ealklasse og videre i et treårigt gymnasium.

Det var svært for almindelige menneskers børn at komme i gymnasiet, men for børn på landet, var det stort set umuligt. ”Mit sogn på Als havde indgået et skoleforbund med Nordborg, og det gjorde det nemmere for os børn at komme i eksamensskole, mens mine kusiner og fætre ikke fik chancen, for de boede i andet sogn. ­Ellers skulle forældrene betale for det, men holdningen var, at hvis børnene kom ind til byen, blev de så fine på den, at de ikke ville tilbage på landet. Hvis man endelig ville bryde ud, skulle man få ansættelse i en bank eller på kommunekontoret, mens realeksamen gav børn fra købstæder og stationsbyer adgang til etater som postvæsen, toldvæsen og DSB,” siger Erik Nørr.

I slutningen af 1950’erne var landbruget ved at miste fodfæste som landets vigtigste erhverv. Men selv under forhandlingerne om loven, som i 1958 ligestillede skoler på land

og i by, kæmpede den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen for, at man skulle vente med at dele eleverne. ”Som landmand mente han, at alle elever ville vælge forkert og bevæge sig væk fra landbruget, hvis man delte dem for tidligt. Resultatet blev, at man afskaffede mellemskolen efter 5. klasse til fordel for en treårig realafdeling efter 7. klasse.”

Præsten mister indflydelse

Kirken blev kørt ud på et sidespor i 1933. Siden 1814 havde sognepræsten været født formand for skolekommissionen, men nu skulle alle medlemmer vælges. Provsten var heller ikke længere leder af skoledirektionen, som var krumtappen i tilsynet med skolerne. ”Mange steder valgte man dog præsten som formand for skolekommissionen, og helt frem til 1970 havde han ret til at overvære, om religionsundervisningen stemte overens med den lutherske kirke. Først i 1975 blev loven ændret, så skolerne ikke længere skal forberede eleverne til konfirmationen, og salmer og morgenbøn forsvandt ud af undervisningen,” siger Erik Nørr.

Til august næste år træder en gennemgribende reform af folkeskolen i kraft. Det er utænkeligt, at nogle af bestemmelserne derfra gælder om 150 år, som det har været tilfældet med lovene fra 1814, mener den pensionerede arkivar. ”Udviklingen går anderledes ­hurtigt i dag, og vi har ikke samme fælles udgangspunkt som t­ idligere.

Til gengæld lærer børnene at ­holde oplæg fra dag ét og kommer langt mere selvsikre ud i af skolen, end da vi blev betragtet som dumme, hvis vi ikke havde styr på Christian den 4.,” siger Erik Nørr. ·

Nyt værk om dansk skolehistorie ”Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år” er et værk på fem illustrerede bind, som udkommer i anledning af undervisningspligtens 200 års jubilæum. Bøgerne bringer læseren tæt på, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere.

Bind 1: Da læreren holdt skole. Tiden før 1780. Bind 2: Da skolen tog form. 1780-1850. Bind 3: Da skolen blev sat i system. 1850-1920.

Bind 4: Da skolen blev sin egen. 1920-1970. Bind 5: Da skolen blev alles. Tiden efter 1970.

Bøgerne udkommer på Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Læs mere: kortlink.dk/d73t 46

Ældre Sagen nu december 2013

Milepæle i folkeskolens historie

1814

Den 29. juli indfører ­Frederik den 6. undervisningspligt for alle børn med anordninger for henholdsvis almueskolen på landet, almue- og borgerskolen i købstæderne og skolen i København.

1867

Lærerinde er et af de første job, kvinder formelt får adgang til. Efter 100 år bliver ­fællesbetegnelsen lærer almindelig.

1899 1903

Begrebet folkeskolen indføres.

Latinskolen, som giver adgang til universitet, afløses af gymnasieskolen med en ­fireårig mellemskole efter 5. klasse, en etårig realeksamen og et treårigt gymnasium. Købstædernes kommunale skoler kan også tilbyde mellemskole med realklasse.

1958

Land- og byskoler får samme vilkår. Mellemskolen afskaffes, og eleverne deles ­efter 7. klasse i en toårig almen­linje og en treårig realafdeling. Specialundervisning indføres for børn med svagt syn, hørelse, begavelse eller ­læsevanskeligheder.

1967

Det bliver forbudt at a ­ fstraffe eleverne

­korporligt.

1972

Undervisningspligten udvides fra syv til ni år.

Tre år senere nedlægges realskolen, og eleverne kan vælge mellem grundkursus og udvidet kursus.

1993

Niveaudelingen i 8. og 9. klasse afskaffes til fordel for enhedsskolen med differentieret undervisning.

2009

0. klasse bliver obligatorisk. Ti års undervisningspligt er dermed indført.

2014

Skolerne tager hul på en reform med flere ­timer til fag og anderledes undervisning, blandt andet obligatorisk motion hver dag.

Den sunde måde at sidde på® Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar

sæde og ryg

• Siddehøjde

efter ønske

• Oppustelig

lændestøtte

• Valgfri

nakkestøtte

• Elektrisk

sædeløft

• Flere

sædedybder

• Indbygget eller

løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller

Til daglig glæde

lukkede sider

Med en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi tilpasser stolen til dine behov.

Bliv inspireret

www.farstrup.dk

Model Plus

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Dan-Bo Møbler · Tlf. 76 30 10 12 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77

Nykøbing M · Dan-Bo Møbler · Tlf. 97 72 38 22 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

www.farstrup.dk

Wondt i kernefamilien

48

Ældre Sagen nu december 2013

Hver tiende voksne dansker har brudt med et nært familiemedlem.

En halv million mennesker i Danmark har kappet forbindelsen til en bror, en søster eller en forælder

Voksne børn saver i slægtstræet Hvis konflikterne koger over, er voksne børn opdraget til at smække med døren og vende ryggen til deres forældre af nana toft / illustrationer: morten voigt

Konflikter og brud i familien er ikke en ny tendens. Men i forældregenerationen i dag – dem i 30’erne og

Flest mænd bryder med familien Hver 10. voksne dansker har brudt kontakten med et nært familiemedlem. Det viser en Rambøll-undersøgelse foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten i 2009. Familiemedlemmet kan være en forælder, en bror, søster eller et voksent barn. Mænd er mere definitive end kvinder: 12 procent af mænd har et brud i bagagen, hvor det er 7,5 % af kvinderne.

K i l d e : J yl l a n d s - P o s t e n

40’erne – er der en anden opfattelse af, hvem der hører med til den nærmeste familie. Ligesom generationen lider under et idylliseret billede af, hvor lykkelige deres familieforhold skal være.

Der skal derfor mindre til, før voksne børn smækker med døren.

Det mener både psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard og Anne Leonora Blaakilde, kulturforsker og post.doc. ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. ”Nutidens forældregeneration er opdraget til at tage afstand fra deres egne forældre. Som det mest naturlige i verden lærer vi, at vi skal gøre oprør, og vi skubber dem derfor så langt ud, at de til sidst er fremmede ... Ældre Sagen nu december 2013

49

Wondt i kernefamilien

7 bud til bedsteforældre ... for os,” forklarer Anne Leonora Blaa­ kilde.

Kan min familie bruges?

Hun fortæller, at der i disse år er en verdensomspændende kamp i forhold til at definere, hvad en ­familie er. Den gængse opfattelse er, at en familie består af far, mor og børn. Men i dag er der homoseksuelle par med børn – kaldet regnbuefamilier – enlige mødre og fædre og andre sammensætninger, som udfordrer kernefamilien.

Helt afgørende er det dog, fortæller Anne Leonora Blaakilde, at i ingen af de undersøgelser, der er blevet foretaget, er bedsteforældrene en del af den nærmeste familie. ”Det er blevet legitimt at sige: Jeg kan ikke lide mine forældre,” konstaterer Anne Leonora Blaakilde, der peger på, at hvor bruddet ikke tidligere var hverken kulturelt acceptabelt eller økonomisk muligt, er det i dag et valg, voksne danskere tager af den simple årsag: At det er muligt. ”Når voksne børn i dag vælger at kappe forbindelsen til deres forældre, handler det om, at vi i dag opfatter os selv som forbrugere: Vi køber det, vi har lyst til, der skal være i vores liv. Resten vælger vi fra,” forklarer Anne Leonora Blaakilde. ”Det nye er, at familien så også er blevet et element i denne her forbrugerisme: Hvem og hvad i min familie kan jeg bruge til noget?”

Konflikter bunder i mange ting. Skilsmisser, dårlig økonomi, manglende respekt og misbrug. ”Men den primære årsag handler om manglende kommunikationsredska-

Jeres hus, jeres ­ regler. Når børne­ børnene er på weekend hos jer, styrer I (hvis det ikke ligger alt for langt væk fra forældrenes normer om sundhed og sengetider). Når I hjælper hos forældrene, må I respektere deres rytme og måde at indrette hverdagen på.

1

Respekter hinandens grænser. Konflikter kan ikke undgås. Men hvis I respekterer hinanden, er der plads til at nyde det gode i samværet.

5

Sig, hvad I mener – pænt. Sig hvad I mener på en pæn måde.

Bliv ikke sure, hvis forældrene gør noget andet. Det er forældrene, der vurderer, hvad der er bedst for deres børn og deres børns tilværelse.

Læg dit eget verdensbillede væk.

Spørg grundigt ind til den anden: Hvad sker der i dig, når vi to er sammen?

Beskriv hvordan du får det, hvis jeg gør det og det? Så kan jeg måske lave nogle ting om.

Vær bedste­ forældre, ikke forældre.

Hold kommuni kationslinjerne åbne så længe som overhovedet muligt.

Et brud er en voldsom beslutning. Send sms’er, ring, send postkort. Alt skal skrives i et nøgternt, ikke-anklagende sprog.

Gør det så længe, det er muligt.

2

3

Hold jer væk fra jeres børns parforhold – ellers risikerer I at sidde som ”usynlig tredjepart” i aftenens skænderi.

4

at livet skal tilføre værdi. Hvis det bliver besværligt, føles det nemmere at bryde forbindelsen,” forklarer Camilla Carlsen Bechsgaard.

Og så er der jo altid muligheden for at vælge nye familiemedlemmer.

Anne Leonora Blaakilde nævner en ny hjemmeside, hvor man kan finde nye bedsteforældre. Helt i tråd med Vælg en ny bedsteforælder vores stærkt individualiserede forNoget andet, der præger forældre­ brugersamfund. generationen i dag, er illusionen ”I bedste datingstil, ligesom man om den lykkelige og ukomplicerede fx også kan købe sig til et rugemofamilie. Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard nævner den amerikanske derskab, så kan man også på det her website finde et sæt nye bedsteforserie Cosby, som mange af de voksne ældre,” fortæller Anne Leonora Blaa­ danskere i 30’erne og 40’erne er kilde. vokset op med. Her krammer og ”Det er det nye: kysser den store familie Man kan som hinanden i et væk forældre vælge at og skaber illusionen sige ”Mine forom, at konflikter er ældre må ikke noget, man løser på ti se mine børn. minutter.

Jeg vælger nog”Den nuværende vokle nye.” Indivisengeneration er vokS v ige r datte r i b o ge n dualismen bliset op med ideen om, ” Ondt i k e r n e fa m il ie n ? ”

Jeg havde en svigermor, der blandede sig i en god mening, men jeg følte mig helt umyndig­gjort …

50

Ældre Sagen nu december 2013

ber,” siger psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard.

Hun har syv gode råd til bedsteforældre, som vil bevare kontakten til deres voksne børn.

6

7

ver større og større,” pointerer Anne Leonora Blaa­kilde.

Kampen om børnebørnene

Når forældre bryder, er det et resultat af mange års frustrationer og skuffede forventninger. Ofte har der været konflikter siden barndommen, og bruddet er ofte en direkte følge af dårlig eller ingen kommunikation. Når barnet så bliver voksent og får sine egne børn, bliver konfliktniveauet forværret. For nu begynder konflikterne at handle om børnebørnene. Og her bliver forskellige normog værdisæt igen tydelige.

Det fortæller Camilla Carlsen Bechsgaard, der siden 1999 har arbejdet med forholdet mellem voksne, børn og ­familier. ”Det handler tit om, hvordan ­børnebørnene skal opdrages. Da de voksne i dag var børn, hoppede de rundt på bagsædet af bilen uden at være spændt fast, mens forældrene sad på forsædet kæderøg cigaretter. ...

BE

L L A

V I S TA DIN HJÆLP T I L AT B E VA R E E T N O R M A LT S Y N Bellavista er markedets mest komplette kombination af naturlige vitalstoffer, der har betydning for, at du kan bevare et normalt og skarpt syn langt op i årene. Oveni købet til en pris der er til at betale. Bellavista kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Læs mere om Bellavista på www.mezina.dk

Wondt i kernefamilien

... Sådan er det ikke mere, og heldig-

vis,” siger Camilla Carlsen Bechs­ gaard.

Nutidens måde at opdrage børn på er anderledes. I dag er forældrene meget mere "på" deres børn, men der er også mange flere, der er pylrede, fremfører psykologen. ”Her kan bedsteforældrene blande sig for meget og virke dømmende.

Og hvis man så i familien i forvejen har et par udeståender, så bliver det kun værre. Den voksne bliver barn igen og føler forældrenes manglende anerkendelse,” fortæller Camilla Carlsen Bechsgaard. ”Og så er det, at bruddet for nogen bliver eneste mulighed.”

3 bøger om familiefred n ”Familiefred”, Camilla Carlsen

­Bechsgaard og Katrine Krebs. n ”Ondt i kernefamilien?”, Elsa Holmer

og Anne-Marie Beck-Nielsen. n ”Guide til bedsteforældre og deres

børn”, Margrethe Brun-Hansen.

K: Konkurrence Vind en bog ”Ondt i kernefamilien?” er titlen på en bog om bedste­forældre­ generationen og deres voksne børn, som er skrevet af Elsa Holmer og Anne-Marie Beck-Nielsen. Bogen er baseret på 72 interviews med forældre i 40´erne og forældre i 60´erne om deres indbyrdes forhold, om konflikter, forventninger, respekt og svigerfamilien.

Har du lyst til at vinde en af de 5 bøger, som forlaget Indblik har doneret til Ældre Sagens læsere, skal du gå ind på aeldresagen.dk/konkurrence og skrive dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse senest 16. december til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Kernefamilien”.

Vinderne får direkte besked.

52

Ældre Sagen nu december 2013

Bedsteforældre går til psykolog En usikker bedsteforældregeneration vil have hjælp til at klare konflikter med deres børn

af nana toft

log. Og nu også for selvhjælpsEt stigende antal bedsteforældre grupper, hvor man kan møde opsøger psykolog, går til kurser ligestillede,” siger Camilla Carlsen eller melder sig på aftenskolehold.

Bechsgaard.

Alt sammen i håbet om at få redskaber til at takle konflikter med deres børn, der typisk handler om Bedsteforældre går på æg deres fælles, kæreste eje, nemlig Hun fortæller, at det, bedste­for­ børnebørnene. ældrene oftest kommer til hende Det bekræftes af flere førende med, er ønsket om konkrete værkpsykologer i Danmark. En af dem tøjer til at få kontakten genopreter Camilla Carlsen Bechsgaard, der tet. siden 1999 har arbejdet med fami”Der er nogle, der tror, de lige lierelationer. Ved et af de foredrag, kan få en time hos mig, og så hun holdt for nylig om brud i fakan jeg give dem redskaberne, milien, var der flere bedsteforælder fikser det. Men ofte bunder dre, der meldte sig under debatten konflikterne jo i noget, der ligger til sidst. De var langt tilbage. Her er blevet afskåret mit råd, at man skal fra kontakten til investere i et længere deres børnebørn, forløb,” lyder det fordi deres voksfra Camilla Carlsen ne børn ikke ville Bechsgaard. se dem mere.

Anne Leonora Blaa­ ”De var enormt kilde, kulturforsker frustrerede og og post.doc. ved Center kede af det og for Sund Aldring på Køtalte om, at de benhavns Universitet manglede en peger på, at bedsteforselvhjælpsgrupældre i dag ofte ”går på Enli g beds t emo r i bo g en pe, fordi der fak- ” O ndt i k er n efa mi li en ” ? æg”, som hun formuletisk er ret mange rer det. De er usikre og i den situation,” fortæller Camilla prøver på alle måder at gøre det, Carlsen Bechsgaard. de kan fornemme, deres børn gerHun oplever ofte, at bedsteforne vil have. ældrene har ramt hovedet mod en ”Forældre i dag er jo om sig. mur, når de vil tale om problemerDe læser bøger om opdragelse. ne med deres venner.

De bliver klogere og klogere. Det ”Mange bedsteforældre fortæller er svært for bedsteforældre at følge mig, at deres venner er trætte af at med i de nye trends. Men det skal lægge øre til deres sorg. Meldingen de gøre, for at de voksne børn acer: ”Nu må du også komme videcepterer dem,” siger Anne Leonora re”. Så opstår behovet for en psyko- Blaa­kilde. ·

Jeg føler mig udslidt, men jeg tør ikke sige nej, når de unge kalder. Jeg er bange for at blive ensom og for at miste kontakten til børnebørnene

Bedstemor tier om uvenskab i familien af nana toft

”Se mine børnebørn, er de ikke søde?

Og her er billedet af min yngste.

Han blev gift i sommer.”

Tidligere gik mormor og farmor rundt med billeder af familiemed-

Min søn er gift for anden gang, og jeg ser kun mine børnebørn, når min søn kommer forbi med dem Farm or i bogen ”O nd t i ker nefa milien? ”

lemmer i pungen eller tasken. Nu er de på mobilen. Men pointen er den samme: Særligt for bedstemor er det vigtigt med velfungerende familieforhold. Det er der stor status i. ”Det giver høj prestige, netop fordi konflikterne kan være så store. Så er det flottere at kunne få familieforholdene til at fungere,” fortæller Anne Leonora Blaakilde.

Hun konstaterer, at selv om der er flere brud blandt familiemedlemmer i dag, er der omvendt en større dialog i velfungerende familier. ”Når det går godt i familier, så går det rigtig godt, fordi vi har to reflekterende generationer,” siger Anne Leonora Blaakilde.

På den baggrund mener hun, at det så bliver mere slemt for de familier, der ikke kan finde ud af det.

En god bedsteforælder

At det er bedstemor, der går særligt meget op i at få den prestige, er ikke underligt, fortæller psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. ”Det er en del af den kvindelige identitet: Jeg har været en god forælder. Jeg er en god bedsteforælder.”

Anne Leonora Blaakilde pointerer, at interessen er kulturelt betinget, ikke biologisk. Familien og det nære har altid været kvindens domæne. ”Hvor manden er udenrigsminister, er kvinden indenrigsminister.” · Ældre Sagen nu december 2013

53

store rundrejser 2014 med dansk rejseleder

Nyt katalog Best

riisrejsil på el. 70 11 er.dk 47 11

Rundrejser i Vest

Rundrejser i Nord og Øst

SKOTLAND

iRLAND

NORDKAp

ØSTERSØEN

8 dage rundt til alle de store skotske seværdigheder. Oplev Glasgow, Isle of Skye, Loch Ness, Glenfiddich, Edinburgh mm.

Flyrejse, rundrejse, gode hoteller med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet.

Rejs d. 20/7, 3/8, 10/8.

Fantastisk rundrejse blandt Irlands imponerende naturscenerier, hyggelige, små landsbyer og imødekommende befolkning.

Flyrejse, rundrejse, dansktalende lokalguide, gode hoteller med ½ pension og udflugter er inkluderet.

Rejs d. 13/7, 31/8.

Når du står på Nordkapklippen kl.

23.59 og betragter midnatssolen eller Lofotens enestående naturscenarie en tidlig morgen, forstår du, hvorfor denne smukke rejse gennem Norge, Sverige og Finland er noget helt specielt.

Rejs d. 7/6, 14/6, 21/6, 12/7.

Populær rundrejse til Østersølandene. På 12 dage besøges De baltiske lande, Sverige, Polen og den russiske region Kaliningrad.

Rundrejse i bus, sejladser, gode hoteller med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet.

Rejs d. 29/6, 27/7.

8 dage. Fra kr.

10.395,-

8 dage. Fra kr.

8.995,-

15 dage. Fra kr.

15.495,-

12 dage. Fra kr.

13.195,-

Rundrejser i Nordvest

Rundrejser i Syd

iSLAND

FæRØERNE

SiciLiEN

ANDALuSiEN

Island begejstrer alle! Så særpræget, så rå, så varm og så indbydende. Tag med på denne flotte rundrejse og få oplevelser for livet. Flyrejse, rundrejse, dansk rejseleder og gode hoteller med halvpension er inkluderet.

Rejs d. 12/7, 19/7, 26/7, 16/8.

Skøn rejse rundt på Færøerne.

Her er venlige mennesker, grønne fjelde, spændende kultur, rigt dyreliv og fantastiske naturoplevelser.

Flyrejse, udflugter, dansk rejseleder og godt hotel med halvpension er inkluderet.

Rejs d. 1/7, 30/7, 9/8.

Siciliens smukke natur og besøg på vulkanen Etna er nogle af højdepunkterne. Desuden besøg i spændende byer som Palermo og Siracusa. Flyrejse, rundrejse med dansk rejseleder og gode hoteller med halvpension er inkluderet.

Rejs d. 17/5, 6/9.

Flot rundrejse i Andalusien blandt nogle af verdens smukkeste byer og historiske seværdigheder. Desuden tid til afslapning på Solkysten.

Flyrejse, rundrejse med dansk rejseleder og ****hoteller med halvpension er inkluderet.

Rejs 24/4, 22/5, 28/8, 18/9, 16/10.

8 dage. Fra kr.

12.895,-

6 dage. Fra kr.

9.495,-

8 dage. Fra kr.

8.995,-

8 dage. Fra kr.

6.995,-

.

250 kbrat bronrgaives på ainlleg

e Rabatter ved bestill r flyrejs st 60 dage fø e n se afrejse

Lyngby - Lemvig - tlf. 70 11 47 11 - www.riisrejser.dk

GODT REJSESELSKAB

medlem i Ældre sagen

Hr. Thisted Lilleby af vera bundgaard / foto: lars horn

”Vi begyndte i Toldbodgade og gik ­videre til sidegaderne. Nu arbejder vi os ned gennem gågaden.”

Det fortæller Karl Odgaard. ­Eller Kalle, for sådan kalder alle ham i Thisted. ”Det var kun min mor, der k ­ aldte mig Karl. Vel fordi, hun gav mig navnet,” forklarer han.

Kalle Odgaard er tidligere selvstændig glarmester. Desuden har han som frivillig brandmand været med til at slukke et par tusinde ildebrande.

Thisted Lilleby

I dag lyder titlen formand for ­Thisted Lilleby. En forening, der har eksisteret i 14 år, og hvis medlemmer ­bygger miniudgaver af byens huse anno 1950 – fra dengang de var unge.

Husene bygges i en skala fra 1 til 10, og de laver det hele selv. Lige fra soklen, der støbes i beton, til mur- og tagsten. ”Der går 1.000 af vores mursten til en almindelig mursten,” siger han.

Det er også blevet til en kopi af Thisteds gamle rådhus, der har omkring 70.000 mursten – samme antal har miniaturen.

Det sociale vigtigst

Kalle Odgaard har været medlem af Ældre Sagen i over 10 år og slæber stadig borde og stole til lokale arrangementer. Ellers er han ofte på Plantagevej, hvor lillebyen bliver til. ”Det vigtigste er det sociale. Vi skal have det hyggeligt med hinanden,” understreger han.

Og det har de. Der er venteliste, så flere står klar til at tage over. Ifølge formanden er det godt, for der skal bygges flere hundrede huse: ”Foreløbig har vi bygget 60, så vi når ikke igennem byen i vores levetid.” ·

Kalle Odgaard er formand for Thisted Lilleby, som foreløbig består af 60 huse.

OM Kalle Odgaard, 77 år n Udlært slagter, siden selvstændig glarmester. n Frivillig brandmand i 33 år og vicebrandinspektør. n Bor i Thisted med sin kone, Mary og har en datter og en søn og fem børnebørn. n

Bestyrelsesmedlem i Ældre Sagens lokaladeling i Thisted. Ældre Sagen nu december 2013

55

Eva er stort set smertefri 67 år og masser af energi Det er ikke til at se, at Eva snart vil passere de 70. Eva formår da også at betage sine lyttere, når hun med liv og inspiration i stemmen beretter om sine mange daglige gøremål, samt historien om hvordan rygsmerterne tidligere forringede hendes livskvalitet. ”Efter flere år med tiltagende rygsmerter, besluttede jeg mig for at prøve en VelloFlex magnetmadras. Allerede efter en uge havde jeg en helt anden komfortabel og rolig søvn. Når jeg vågnede om morgenen var ledsmerterne meget mindre, og jeg kunne uden besvær stå op og komme i gang med dagen”, fortæller Eva.

ANNONCE

Sover sig til et godt helbred Eva er glad for den smertelindring og forøgede livskvalitet, som hun har opnået gennem daglig brug af sin VelloFlex magnetmadras. ”Jeg har brugt madrassen i 7 måneder og kan konstatere, at jeg føler mig meget bedre tilpas. Jeg har før døjet med rygsmerter gennem de sidste 10 år og har i den periode modtaget behandling hos kiropraktorer, fysioterapeuter samt andre alternative behandlere.

De har været i stand til at lindre mine smerter kortvarigt, men aldrig permanent. Jeg har til tider haft så store smerter, at den eneste udvej var en kombination af stærk smertestillende medicin og være sengeliggende. I dag sover jeg trofast på min magnetmadras hver nat og er stort set smertefri”, fortæller Eva. Eva er stort set smertefri idag og sover bedre om natten.

JULETILBUD GÆLDER TIL DEN 24. DEC.

Da julen snart står for døren sælger vi den org.oyalWellness topmadras med smertelindring til julepris med GRATIS gave!!

Erna Hjorting er overbevist! ”Efter blot 8 nætter med topmadrassen, vil jeg på ingen måde undvære den.

I dag har jeg en Vello Topmadras både derhjemme og i sommerhuset.”

GENKENDER DU NOGLE AF DISSE SYMPTOMER

NETOP NU! kr.

1.998,-

Læs mere om smertelindring og retur garanti

• Muskelkramper

• Skuldersmerter

• Spændingshovedpine

• Sportsskader

• Knæsmerter

• Smerter i håndleddet

• Søvnproblemer

• Kramper i benene • Nakkesmerter

• Spændinger

• Rygsmerter

Vello® Topmadras med magnetterapi Den org. RoyalWellness giver smertelindring, da VelloFlex® Magneterne er fremstillet til smertelindring og klassificeret som medicinsk udstyr. CE reg.

GAVE

1 PAR Ved k

ULDK

øb af

kr.

GRATIS

BROCHURE Her kan du læse alt om smertelindring, hvordan magneterne hjælper og udtalelser fra folk, der har fået et betydelig bedre velvære.

• Kolde, ømme fødder

1 ma

AMIK

299,dras

- Vær

KER

di:

Ring på tlf.: Ortenvej 60 - 6800 Varde

www.velloshop.dk Åben kl. 9.00 - 15.30

75 21 11 10 - og få en snak om smertelindring med magnetterapi

Wbreve fra læserne

Ledsagekortet er tiptop Jeg vil fortælle om ledsagekortet. Det udstedes til personer med handicap, der har behov for en ledsager for at kunne færdes i det offentlige rum. Ledsagekortet dokumenterer dit behov for at have en ledsager med, når du fx skal med tog, bus, på museum, i teatret eller lignende.

Min søster har fået det gennem Danske Handicap­organisationer og jeg kom gratis med som ledsager, da vi skulle med toget. Jeg håber mange kan få glæde af min oplysning.

Anne-Grethe og Ingrid Høst, Assens

Flere politihistorier

Slut med bøger på eReolen Det er lidt ærgerligt, når man har anskaffet en e-bogslæser, som jeg har haft stor glæde af i et par år ved at låne bøger på eReolen, downloade dem hjem på sin pc og føre dem over på e-bogslæseren, som er nem at læse i sengen. Jeg har altid min e-bogslæser med i min taske, på rejse, ved læge og mange andre steder med ventetid. Nu er det slut med at låne bøger på eReo­ len til min e-læser. Hvis jeg vil låne nu, skal jeg anskaffe en tablet samt være på nettet, når jeg vil læse, og så streame bøgerne.

Hvordan er det muligt, at biblio­tekernes udlånsplatform, eReolen, pludselig vender brugerne af e-bogslæseren ryggen?

På eReolen er det ikke længere muligt at låne bøger til at læse på en e-bogslæser. eReolen må naturligvis bringes til at omgøre denne uhyrlige beslutning og sørge for, at vi igen kan betjene os af bibliotekernes udlån. Jeg håber, at Ældre Sagen vil grave dybere i denne problematik og tale vor sag.

Poul Akselbo, Helsinge

Hans Nielsen, Nyborg

Jeg har samlet en buket af gamle politi­ oplevelser på politihistorier.dk. Det er mit forfængelige håb, at nogle af vor generation af unge politibetjente kan bidrage med oplevelser, for vistnok har tiderne forandret sig, men mon ikke betjente i ny og næ kommer ud for ting, så man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet.

Robert Nedergaard, Helsinge

Er kørekort-fornyelse nødvendig?

Tak for rådgivning Jeg blev såre forbavset, da Udbetaling Danmark meddelte mig, at jeg ikke var berettiget til folkepension i to måneder, fordi min ansøgning ikke var blevet sendt i tide! Jeg vidste, at dette ikke var tilfældet og kontaktede Ældre Sagens Rådgivning. Her har jeg fået en fantastisk hjælp og rådgivning. Jeg var på et tidspunkt ved at miste modet og håbet om at vinde sagen; det var Ældre Sagens rådgiver til gengæld ikke!

Den 23. oktober 2013 fik jeg brev fra Udbetaling Danmark, hvori de meddelte mig, at jeg har fået medhold i min klage. Mange, mange tak for en fantastisk hjælp.

Karin Axelsen, Ribe

Fornyelse af kørekort første gang ved 70 år og så ved 74 år derefter hver andet år og igen ved 80 år er det hvert år. Lægeattest over 400 kr. 50 kr. til selve kortet, 120 kr. til foto. Og så skal man vente op til 1 ½ måned på det nye kørekort, hvis man får blodfortyndende medicin for blodtrykket, selv den svageste styrke medicin, så skal embedslægen først se på sagen. Er det virkelig nødvendig at selve kortet skal fornyes? Det kunne ordnes med en lovpligtig lægeattest.

Jan L. Poulsen, Holbæk

SVAR: Der er 19.1.2013 kommet nye regler om fornyelse af kørekort.

Førstegangskørekort gælder 15 år, dog længst til 70 år. Hvis fornyelsen sker mellem 65 år og 70 år gælder kortet i fem år. Hvis du er fyldt 70 år gælder kørekortet som følger: Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år gælder kortet i fire år Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år gælder kortet i tre år Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år gælder kortet i to år Er ansøgeren fyldt 80 år, gælder kortet i et år.

Redaktionen

Ældre Sagen nu december 2013

57

En tanke på eftertiden... ...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn og blindhed.

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, har Øjenforeningen

derfor udarbejdet en brochure om, hvordan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Ny Kongensgade 20

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.: Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen

1557 København V

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv

Øjenforeningen + + + 11077 + + + 0893 Sjælland USF B

Wbreve fra læserne

Uønsket og til besvær i banken Jeg har i over 45 år været kunde i Danske Bank.

I løbet af de seneste år har de skuffet mig så meget, så jeg nu har skiftet til en bedre. Jeg har faktisk følt mig uønsket og til besvær. Grådige aktionærer har valgt uheldige bestyrelser, som har valgt uduelige direktioner, som har formøblet milliarder af kroner på samvittighedsløse boligspekulanter samt på en irsk bank. Og det skal almindelige og uskyldige kunder bøde for. Kan det være retfærdigt?

John Steffensen, Søborg

Hvad gør Ældre Sagen?

Vi syntes I gør for lidt for at presse regeringen til at gøre en undtagelse for de borgere, der aldrig har set eller betjent en computer. Vi kalder det computertvang og vi kan ikke forstå at I ikke gør regeringen klart at disse borgere bliver helt hægtet af. Vi kender mindst fem personer, der ikke har nogen familie, der kan hjælpe dem. Vi i Viborg har lige oplevet at kommunen forlangte, at en 95 årig skulle stille på kommunen for at søge om boligsikring. Vi vil gerne se, at I lever op til navnet Ældre Sagen.

Erik og Margrethe Kongstad, Viborg

DSB kiosker lukker I august lukkede DSB kiosken ved G ­ reve ­Station. Det er derefter kun muligt at forny kort og købe klippekort på én station ud af de tre, der er i G ­ reve kommune. Man skal enten til Hundige eller Solrød station i nabokommunen. Det bliver besværligt for de lokale og ikke mindst ældre passagerer.

Ivan Thornholm, Greve

Nej tak til reklamer Jeg siger pænt Nej Tak til reklamer. Imidlertid forhindrer det mig desværre ikke i, at jeg hver anden måned modtager fire forskellige publikationer med til sammen op mod hundrede sider glittede, farvestrålende reklamer.

Jeg er klar over, at reklamerne udgør en væsentlig indtægtskilde for foreningen, men mener, at et langt mindre omfang mere ville være mere foreneligt med Ældre Sagens formål og virke.

Niels Sigsgaard, København SVAR: Annoncerne bidrager – som du ganske rigtigt ­skriver – rigtig meget til bladenes øko­ nomi. Hvert år spørger vi i en læser­­under­søgelse om antallet af annoncer, svaret sidste gang var, at knap 70 % synes, at andelen af annoncer er passende, mens 15 % syntes, der er for mange.

Sanna Kjær Hansen, redaktionschef i Ældre Sagen

SVAR: Ældre Sagen gør vedvarende politikere og embedsmænd opmærksom på de knap 325.000 personer over 65 år, der aldrig har været på internettet, fordi der, i den igang­ værende digitalisering af kontakten mellem borgerne og det offentlige er en kæmpe udfordring for disse borgere. Der er også i Ældre Sagens lokalafdelinger mange frivillige, der kan undervise og hjælpe ældre, der gerne vil lære at bruge computer og internet. Ældre Sagen ønsker ikke ”computertvang” og vi foreslår, at det skal være muligt at registrere sig som værende ”ikkedigital” og bevare kontakten til myndighederne på anden måde end digitalt. Digitalisering er et emne, som vi forsat prioriterer rigtig højt i Ældre Sagens arbejde i 2014.

Ingrid Lauridsen, jurist i Ældre Sagen

Til Karen Krøjgaard, Herning Så vidt jeg ved, må man gerne blive medlem af Ældre Sagen før man bliver pensionist. Jeg og min mand har været medlemmer i over 20 år, men det er først nu vi pr. alder er (gamle nok).

Man er da altid velkommen til at støtte en god sag ikke?

Som en ­bemærkning til Karen ­Krøjgaard, Herning, der ­glæder sig til at hun er gammel nok til at blive medlem, så er der da ingen der ­forhindrer hende i at ­blive medlem som 41-årig, vel?

Jeg er 70 og mener at have ­været medlem næsten fra første dag.

Gitte Tangsted, Brovst

Nina Henriksen, Brøndby Strand

Meld dig ind i Ældre Sagen og få bladene selv. Det er aldrig for tidligt. Jeg er selv lige blevet 60 år, men har været medlem i mange år. Det er ikke dyrt og man støtter en god sag. Du kan også få brug for hjælp en dag.

Poul Krath,Kokkedal

SVAR: Du kan blive medlem af Ældre Sagen når du er 18 år.

Redaktionen

Ældre Sagen nu december 2013

59

Moderne kørestol med stå op hjælp

FRA

OF ST

FE R •

PÅ ALLE

LON

GL IF

E

E FJ

DR

E•

TE L O G I K K PÅ S EB

IG EL

I

OG

G A R A NT

M

S

ITETE R • PÅ S VAL KU

ÅR

R BÆ E-

RK

E N DE DE LE • P ÅD

DE

EF

E ST

LÆ

LE

7.995,-

EV Æ

G

| Hi/7314 | stolen der kan næsten alt, regulerbar armlæn, separat ryg/skammel funktion, fodstøtte, brems, batteri funktion, løftefunktion - Så er man bare kørende. Stolen er monteret med meget slidstærkt møbelstof kr. 24.999,-

| 9107/26g | senior stol med løftefunktion.

Flere forskellige modeller fra kr. 7.999,-

KUN

10.989,-

KUN

KUN

SOFA

9.130,-

10.171,-

SOFA

stol

KUN

3.216,Fodskammel

Dansk kvalitet Jylland: AAlborg/Nr. sundby Tlf. Amtoft .................... Tlf. Aulum ..................... Tlf. Auning .................... Tlf. Bjerringbro ............. Tlf. Bramming ............... Tlf. Brønderslev ............ Tlf. Fredericia ............... Tlf. Gram ...................... Tlf. Grenå ..................... Tlf. Hvide Sande ........... Tlf. Kjellerup ................. Tlf. Rødekro.................. Tlf. Skærbæk ................ Tlf.

98 97 97 86 86 75 20 75 74 86 97 86 74 74

19 99 47 48 68 17 96 92 82 32 31 88 66 75

26 32 20 31 18 45 66 70 15 14 16 20 26 25

26 12 35 33 75 47 18 22 19 48 59 05 66 30

Sæby ...................... Tlf. Sønderborg ............ Tlf. Sønder Omme ........ Tlf. Tinglev.................... Tlf. Toftlund .................. Tlf. Ulfborg ................... Tlf. Vamdrup ................. Tlf. Vejle ....................... Tlf. Vils ......................... Tlf. Vinderup ................. Tlf. Aalestrup ................ Tlf. Århus/Trige ............. Tlf.

98 74 75 74 74 97 70 76 97 97 98 86

46 47 34 64 83 49 20 42 57 44 64 23

11 45 15 41 11 19 00 00 23 11 14 16

66 86 44 58 03 75 14 80 00 98 99 22

SJælland: Dragør .................... Tlf. Glostrup ................. Tlf. Hvidovre ................. Tlf. Høng ...................... Tlf. Kalundborg ............. Tlf. Køge....................... Tlf. Mørkøv ................... Tlf. Ringsted ................. Tlf. Roskilde ................. Tlf. Rødovre .................. Tlf. Rønnede ................. Tlf. Søborg ................... Tlf. Vig ......................... Tlf. Vordingborg ............ Tlf.

32 43 36 58 72 56 59 57 46 36 56 39 59 55

53 96 75 85 20 82 27 61 35 70 71 43 31 34

05 09 07 02 70 18 51 11 56 57 10 05 54 34

02 03 20 82 08 01 85 80 75 00 02 50 54 24

Fyn & øer: Bogense ................. Tlf. Bornholm ................ Tlf. Nakskov ................. Tlf. Odense ................... Tlf. Ærø ........................ Tlf. Ærø ........................ Tlf.

64 56 54 72 62 62

81 91 92 45 53 52

14 10 22 35 13 10

57 90 22 55 86 99

grønland: Nuuk..................... Tlf. +299 36 36 9 Spanien: Alicante .......... Tlf. +34 965 070 114

Wkultur · Bøger af kirsten skaaning

900 fuglearter K: Konkurrence Vind en fuglebog

Fugleelskernes bibel. Intet mindre er sagt om den smukke fuglebog, som har titlen ”Fuglene – alle arter i Europa og Middelhavsområdet”. I den omtaler forfatteren Lars Svensson ikke færre end 900 fugle­arter, der kan ses i Danmark, det øvrige Europa, Nordafrika og store dele af Mellemøsten. Teksterne i bogen ­bliver på smukkeste vis suppleret med flere end 4.000 illustrationer, så det bliver en ren nydelse både at fordybe sig i både tekst og tegninger.

Og hvad er det så, du kan se i fuglebogen? I tekst og plancher kan du se forskelle på hanner og ­hunner.

Du kan se forskelle i fuglenes påklædning året igennem – de forskellige årstidsdragter. Du får nogle ­kendetegn på fuglenes forskellige aldre samt et kort, som viser udbredelsen af de enkelte fuglearter og hvor de holder til.

Næste gang, du kigger ud i din have eller op i luften efter de vingede væsener, er du bedre klædt på til at finde ud af, hvad det er for en art.

Har du lyst til at læse mere i den smukke fuglebog, ”Fuglene – alle arter i Europa og Middelhavsområdet”, kan du deltage i en konkurrence om en af de to bøger, som forlaget Lindhardt og Ringhof donerer til Ældre Sagens læsere. Bogen er udkommet i et stort format.

Gå ind på aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send et postkort med navn og adresse senest 16. de­cember til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Fugle”.

Vinderne får direkte besked.

”Fuglene – alle arter i Europa og Middelhavsområdet”, Lars Svensson, Forlaget Lindhardt og Ringhof, 448 sider, 399,95 kr.

Niceville kathryn stockett Romanen foregår i Mississippi i begyndelsen af 1960’erne, hvor forholdet mellem hvide og sorte er ekstremt anspændt. Aibileen arbejder som hushjælp og overhører en samtale mellem fruen i huset og hendes veninder.

De taler om, at sorte tjeneste­ folk bør have deres eget toilet, så deres sygdomme og bakterier ikke smitter deres hvide arbejdsgivere.

En af fruens veninder opsøger Aibileen for at undskylde og stiller det enkle spørgsmål: ”Tænker du nogensinde, at du ville ønske, du kunne… ændre det hele?”

Forlaget Cicero, 408 sider, 149,95 kr.

Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed mattias tesfaye ”Håndværk er en særlig form for viden. En anden form end boglig viden. Og der er brug for begge dele, for et samfund kan ikke gå på et ben.”

Sådan siger forfatteren Mattias Tesfaye. Selv droppede han ud af gymnasiet og kom i lære som murer. Siden har han været optaget af det tema, han nu udgiver en debatbog om: Håndværket og hvorfor det er værd at respektere.

Gyldendal, 186 sider, 149,95 kr.

Jacarandatræets børn

Lystsejlerens leksikon

sahar delijani Bogen handler om de børn, der voksede op i skyggen af den iranske revolution i 1980’erne.

Forældrene kæmper for overlevelse i fængslet i tiden op til masseudryddelserne i 1988.

Imens vokser deres børn op hos slægtninge. Da børnene er blevet voksne, kæmper de med fortidens skygger og sandheder, der er blevet fortiet for at skåne dem mod virkelighedens grusomheder. Sahar Delijani er selv født i det berygtede Evin-fængsel for 30 år siden, hvor hendes mor sad i fængsel.

anker w. lauridsen For lægmand kan det være svært at kende forskel på styrbord og bagbord. Og hvad har en jomfru med skibets undervanter at gøre? For slet ikke at tale om, hvorfor man fører et tov gennem et frølår.

Det har Fanødrengen Anker W. Lauridsen besluttet at rette op på med dette leksikon, som foruden de maritime udtryk rummer noget om havnemoral og splejsning af nye tovtyper.

Forlaget Turbulenz, 288 sider, 299,95 kr.

Forlaget Nordenwind, 303 sider, 399 kroner.

Ældre Sagen nu december 2013

61

Wkultur · jorn-museum Man vader bogstaveligt talt rundt på Asger Jorns kunst, når man besøger hans u ­ nikke hjem med gulve af ­mosaik, vægmalerier, keramik og skulpturer.

Smugkig i Asger Jorns museum Asger Jorn sparede ikke på noget i sit italienske hus i ­ Albissola, der ligger 35 km fra Genova. I 2014 åbner huset som museum for offentligheden: Casa Museo Villa Jorn tekst og foto: christina alfthan

Udefra ligner det et hvilket som helst italiensk hus. Huset i A ­ lbissola nær Genova, som efter en del polemik mellem stat og kommune om ejerskabet bliver åbnet for offentligheden i sommeren 2014 som Casa Museo Villa Jorn.

Huset ligger højt hævet over den ­lille by med udsigt over havet og sollys hele dagen. Inden for havelågen har Jorn skabt en havegang, som er et kunstværk i sig selv med en vild og smuk mosaik. En havegang, som forbinder de to bygninger, der udgør Asger Jorns italienske hjem og atelier.

Og her kan du lige så godt glemme alt om ikke at træde på kunsten, for den er overalt. På stier og terrasser.

Med skulpturer, mosaik og vægmalerier i en skøn blanding. Det hele minder lidt om den spanske kunstner Gaudi’s park i Barcelona.

62

Ældre Sagen nu december 2013

Imellem de to bygninger er der en stor, dyb vandcisterne med guldfisk omkranset af et jerngelænder. Også den falder på underfundig vis godt ind i helheden.

Den gamle mester

Det var et rent tilfælde, at Jorn kom til Albissola i foråret 1954. Han var egentlig rejst til Schweiz med familien og var først på udkig efter et sted i Frankrig for at arbejde med ­keramik.

Men det viste sig at være alt for dyrt. Så da han hørte om ­Albissola, der har en århundrede lang tradition for keramik, drog han til Italien. Her ­arbejdede han hos den lokale ­keramiker, Giovanni Poggi, sammen med kunstnere fra hele verden.

Værkstedet eksisterer stadig, og den gamle mester Giovanni Poggi er fortsat meget aktiv. Han fremviser

Keramikeren Giovanni Poggi var læremester for Asger Jorn, da han kom til Italien.

med stolthed de rum og steder, hvor Jorn arbejdede. Det var blandt andet i Albissola, Asger Jorn i 1959 arbej-

dede på det tre meter høje og 30 meter lange relief til Århus Statsgymnasium, som var bestilt af Statens Kunstfond.

Ludfattig i Italien

foto: scanpix/vagn hansen

Da Jorn kom til Italien, var han så fattig, at han måtte bo med sin familie i et telt på stranden. Her begyndte et livslangt venskab med håndværkeren Umberto Gambetta, der sammen med sin kone Teresa hjalp familien Jorn og ofte lavede mad til børnene, når der ikke var penge i kassen.

Som bekendt gik det bedre og bedre for Asger Jorn, og i 1957 fik han mulighed for at købe huset i Albissola, som Umberto Gambetta har hjulpet med at omdanne til det sted, du kan se i dag. Hr. og fru Gambetta flyttede med ind og blev en slags viceværtpar.

Asger Jorn selv kom og gik, som det passede ham og blev ofte væk i flere måneder uden at sige det.

Asger Jorn har takket ægteparret ved at give dem lov til at blive boende i huset efter sin død. Det var først, da Teresa Gambetta døde i 1998, at

huset efter Jorns ønske blev overdraget til Albissola kommune.

Huset har siden været under en større restaurering. I sommeren 2014 kan alle se resultatet, når dørene til Casa Museo Villa Jorn bliver åbnet for publikum. ·

OM Asger Jorn n

3. marts 2014 er det 100 år siden, Asger Jorn blev født som Asger Oluf Jørgensen i Vejrum i Vestjylland. n Han tog navneforandring i 1945, da han var godt i gang med sin karriere som billedkunstner. n Han arbejdede i lange perioder i udlandet, og i 1948 var han blandt andet med til at stifte Cobra. n Asger Jorn døde 59 år gammel i 1973 i Århus. Efter sin død er han blevet betragtet som den betydeligste maler i Skandinavien siden Edvard Munch. n I sommeren 2014 åbner Asger Jorn Museet i Albissola i Italien.

Ældre Sagen nu december 2013

63

Wkultur · krimi

i m i r k n E der går under huden Svensk ægtepar inddrager den rå virkelighed i deres social­realistiske kriminalromaner af ulla hinge thomsen foto: niels åge skovbo

Forfatterægteparret Cilla og Rolf Börjlind har også skrevet manuskript til 26 film om Martin Beck og flere afsnit til tv-serien ”Wallander”.

64

Ældre Sagen nu december 2013

Der er krimier, som optager dig i nogle timer, mens du grubler over, hvem der er den mystiske morder, hvorefter du får svaret, ånder lettet op – og glemmer den igen. Og der er krimier, som bliver siddende under huden, fordi de foruden et velturneret plot også har stærke personskildringer og budskaber om det samfund, de foregår i.

Svenske ”Springflod” er det sidste. Selve forbrydelsen – mordet på en ung, gravid kvinde – fortoner sig

Det er jo underholdning, men for os føles det nødvendigt også at forsøge at sige noget med historien, for man kan jo påvirke folk og få dem til at tænke.

hurtigt til fordel for et dybt indblik i vidt forskellige miljøer: Fra de rige og magtfuldes Ro l f B ö r jl ind leg med andres liv på toppen af samfundet til de hjemløses udsatte tilværelse på bunden. Og så alle de tråde, der trods alt forbinder dem. ”Vores skildring er baseret på virkeligheden. Den store virksomhed, vi beskriver i bogen, er delvist baseret på et eksisterende firma, som udnytter lande i tredje verden, og de hjemløses verden har vi også studeret meget nøje. Der findes ikke noget i miljøerne, som er fantasi,” understreger Rolf Börjlind, den ene del af ægteparret bag bogen Springflod.

Netop den krimidisciplin: At beskrive samfundet råt og kritisk frem for at lægge sit plot i et nuttet Agatha Christie’sk univers, er lidt af en svensk specialitet. Fra Mai Sjöwall og Per Wahlöös banebrydende serie ”Roman om en forbrydelse” i 1965 - 1975 til Stieg Larssons brag af en ”Millenium”-triologi i starten af 2000.

Et Sverige i forfald

Cilla og Rolf Börjlind vedkender sig gerne den samfundskritiske krimitradition. For dem handler det om at formidle det, der optager og foruroliger. I dette tilfælde nutidens øgede klasseskel og den eskalerende vold. ”Vi skildrer et Sverige, som er ved at forfalde. Der er mange, som tjener penge og har det godt, men der er også flere hjemløse og mange flere tiggere på gaden end for 20 - 30 år siden,” siger Cilla Börjlind og suppleres af sin mand: ”Du kan ikke åbne en avis eller gå på nettet, uden at der er sket et mord eller et røveri. Volden er eskaleret og er blevet mere brutal, blandt andet på grund af det enorme udbud af våben,” siger Rolf Börjlind.

Krimien er ifølge de to en god ramme at fortælle om samfundet i. Den når et stort publikum og bør derfor også have et indhold og et budskab. ”Det er jo underholdning, men for os føles det nødvendigt også at forsøge at sige noget med historien, for man kan jo påvirke folk og få dem til at tænke,” siger Rolf Börjlind.

Fra kommissær til hjemløs

En af de ting, man som læser af ”Springflod” kommer til at tænke over, er de hjemløse. De mennesker, vi ofte haster forbi på gaden, får i bogen stemme og ansigt. Ikke mindst på grund af hovedkarakteren Tom Stilton, som er tidligere politikommissær og nu hjemløs. Da vi møder ham, har han mistet al værdighed og lever i konstant fare og fornedrelse.

Hans deroute minder om, at der ikke altid er så langt ned til bunden, som vi gerne vil tro. ”Sverige har jo fine sikkerhedsnet, men det betyder ikke så meget. Antallet af hjemløse er øget, selv om samfundet er blevet rigere,” siger Rolf Börjlind, og Cilla Börjlind supplerer: ”Man ved jo, at der nogle gange kun skal en skilsmisse til, før et menneske, som ellers har haft et godt job og et godt liv, taber fodfæstet.”

At beskrive netop de hjemløses liv var en udfordring, parret tog meget alvorligt. ”Ofte bliver de skildret som ofre, men vi besluttede at være så ærlige som muligt og hverken gøre dem til martyrer eller romantisere deres liv,” siger Rolf Börjlind.

Det synes at være lykkedes: ”Vi har en ven, der efter at have læst bogen sagde ”nu køber jeg Situation Stockholm”, (Hus forbi, red.), for nu forstår jeg, at det er rigtige mennesker,” og vi tænkte ”vidste du ikke det før?” •

K: Konkurrence Vind bogen Har du lyst til at læse Cilla og Rolf Börjlinds krimi ”Springflod”, kan du deltage i en konkurrence om at ­vinde en af ti bøger, som forlaget Rosinante har doneret til Ældre Sagens læsere. I bogen får du også en smagsprøve på den næste krimi i ­serien, ”Den tredje stemme”. Gå ind på aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send et postkort med navn og adresse senest 16. december til: Ældre S ­ agen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ” Springflod”.

Vinderne får direkte besked.

OM Rolf og Cilla Börjlind n Rolf Börjlind, født 1943. n Cilla Börjlind, født 1961. n Nogle af Sveriges allermest

erfarne manuskriptforfattere. n Har skrevet 26 film om Martin

Beck til biograf og tv, flere afsnit af serien ”Wallander” og senest Arne Dahls serie om A-gruppen. n ”Springflod” er parrets første kriminalroman og starten på en serie. Nummer to i serien udkommer 3. januar 2014.

Ældre Sagen nu december 2013

65

f oto : e van h e m m ing s e n

Wkultur · glaskunst Bøger & udstillinger

Branka Lugonja – en farverig glaskunstner af jannie iwankow søgaard / foto: emil lyders

66

Ældre Sagen nu december 2013

Hendes skolebøger var altid fyldt med små, finurlige tegninger i hjørnerne, og sit tøj lærte hun tidligt at sy selv. Ikke overraskende drømte Branka Lugonja som ung om at uddanne sig inden for kunst og design.

Sådan gik det imidlertid ikke. ”Mine forældre forlangte, at jeg tog en ’rigtig’ uddannelse. De var almindelige arbejdere og tænkte slet ikke på, at man kunne uddanne sig inden for det kreative,” fortæller

Bøger & udstillinger Wkultur f oto : s tanko lug o nj a

te med glasset, når det kom i ­ovnen,” siger Branka Lugonja, der gennem et par år eksperimenterede med glasset og forfinede sine produkter, så de til sidst kunne sælges.

Kunst læger sår

Glaskunsten til venstre er del af et tema om at tage beslutninger.

Glasværket ovenfor har fokus på forskellige personligheder.

Branka Lugonja, der i protest mod forældrene rejste til Schweiz og arbejdede i en periode.

I 1992, hvor Branka Lugonja var blevet gift og vendt tilbage til sit hjemland, tog livet en alvorlig drejning.

Borgerkrigen i Bosnien brød ud, og sammen med sin mand og få måneder gamle søn måtte hun flygte. ”Vi havde hørt, at de tog imod flygtninge i Skandinavien og besluttede os for at tage af sted. Det betød ikke noget, om vi kom til Sverige eller Danmark – vi tog bare den første færge, som viste sig at sejle til København,” fortæller hun.

Ingrid og Nis Nissen

I Danmark blev den lille familie rykket fra asylcenter til asylcenter, men endte i Ribe, hvor de boede, indtil de i 1995 fik opholdstilladelse. Gennem asylcenteret mødte Branka Lugonja og hendes mand mange mennesker, der hjalp dem, da de skulle begynde et liv uden for asylcenteret i den lille by Spandet ved Ribe. Deriblandt et ældre ægtepar, Ingrid og Nis Nissen, der senere viste sig at få afgørende betydning for deres fremtidige liv i Danmark. ”Jeg kunne skrive en hel roman om, hvad de to har betydet for os. Jeg

er dem så taknemmelig,” siger den 45-årige glaskunstner om vennerne, der i dag er henholdsvis 88 og 96 år.

Det var netop Ingrid Nissen, der fik lokket Branka Lugonja med til et aftenkursus i glaskunst. Holdet manglede to deltagere for at blive oprettet, og beslutningen om at deltage i kurset har den i dag etablerede glaskunstner aldrig fortrudt. Det blev startskuddet til hendes kunstneriske karriere og endte med at betyde, at hun kunne sige sit job op hos Kvickly i Ribe. ”Jeg blev så betaget af det, der ske-

I 2007 tog hun skridtet fuldt ud, og hun og familien flyttede fra det jyske til Slagelse. Her gør en flot, gennemrenoveret gård det i dag ud for både hjem, galleri og arbejdsværksted.

Over alt vidner farverig glaskunst om Branka Lugonjas kreative formåen, og det er svært ikke at lade sig imponere over blandt andet et flere meter højt kunststykke, der pryder væggen fra loft til gulv i køkkenalrummet.

Det er lavet til minde om den 11. september og symboliserer de brændende tvillingetårne i New York og de mennesker, der i håb om at redde livet, hoppede ud af vinduerne.

Selv har Branka Lugonja aldrig været i direkte livsfare, men hun kender til den frygt, der følger med, når man lever i et krigshærget land. Heldigvis har hun klaret sig uden at få psykiske mén. ”Jeg har aldrig nogensinde haft det psykisk dårligt som følge af krigen, som jeg ved mange andre har. Det, tror jeg, skyldes, at jeg har bearbejdet mange af de hårde øjeblikke gennem min kunst,” siger hun og fortsætter: ”Jeg elsker mit liv og kunne ikke tænke mig noget anderledes. Jeg er så taknemmelig over at kunne leve af min kunst, og jeg føler slet ikke, at ét liv er langt nok til glas. Så jeg har bedt Gud om, at jeg også må blive glaskunstner i mit næste liv,” griner hun. •

OM Branka Lugonja n

Født i 1968 i det tidligere Jugo­ slavien. Kom til Danmark i 1993. n Autodidakt kunstner, der har ­arbejdet med glas siden 1996. n Glaskunsten sælges fra ­ galleriet St. Galla og i kunst­ butikker og gallerier i Danmark, Norge og Holland. n Laver blandt andet smykker, håndvaske, klinker og skulpturer. n Bor med sin familie på St. Galla ved Slagelse. www.stgalla.dk

Ældre Sagen nu december 2013

67

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på seniorshop.dk/nyhedsbrev og få alle vores gode tilbud

Stort udvalg af Dame- og Herresko til følsomme fødder samt terapi- og hjemmesko.

BESTIL PÅ www.SENIORSHOP.DK OG FÅ BRaGT LIGE TIL DØREN

-gør hverdagen lettere...

Praktiske ting til seniorer SeniorStolen.dk fås fra kr. 3.299,og med el-styring og katapultsæde fra kr. 6.499,Altid over 70 stole på lager til omgående levering.

Køb eller leje af kørestole.

Stort udvalg af aflastningspuder og beklædning. Ældrevenlige mobiltelefoner med store taster og nem betjening.

Priser fra kr. 699,95

SeniorBandagisten.dk leverer skinner og bandager.

Ring for tidsbestilling.

Skridsikkert flisegulv på 10 minutter, effektivt og nemt at bruge

Kom nemt omkring på en El-scooter.

Du er altid velkommen til at få en prøvetur. Ældrevenlige PC’er og tablets

Du finder over 1.300 forskellige hjælpemidler hos SeniorShop.dk

Rollatorer fra kr. 649,95 og stokke fra kr. 99,95

Plejeseng med løft til arbejdshøjde og elevationsbund.

Stort udvalg af hjælpemidler til bad og toilet.

Bestik, krus og tallerkerner. De mange muligheder finder du hos seniorshop.dk

Lupper, læsestativ og skriveredskaber.

Se vort store udvalg.

Her finder du træningscykler fra kr. 249,95 og andre små motionsredskaber

BESØG OS I BUTIKKEN ELLER PÅ SENIORSHOP.DK Åbningstider: Mandag: Kl. 10-18 · Tirsdag-Fredag: Kl. 10-16 Lørdag-Søndag: Lukket

SØBORG HOvEDGaDE 44 · 2860 SØBORG TELEFON 39 43 05 50

r

e eft

ng IS Ri RAT log G ata k

Wkultur · Bøger af kirsten skaaning

Den farlige dreng Boris er seks år, da det under 2. Verdenskrig for alvor går op for ham, at han er en farlig dreng. Så farlig, at nogen vil ham til livs, og at han ikke må kalde sig sit rigtige navn.

Den lille dreng er alene i verden.

Krigen og jødeforfølgelsen har allerede kostet ham begge hans forældre, men et stærkt overlevelsesinstinkt og velmenende mennesker redder ham igennem en brutal og umenneskelig barndom i det besatte Frankrig.

Boris overlever ved at hage sig fast i de gode oplevelser. Efter krigen vælger han som så mange andre traumatiserede at tie, fordi det er for svært at sætte ord på, og fordi han har lært at holde mund.

Med denne bog bryder Boris Cyrulnik tavsheden, går sin hukommelse efter i sømmene og fortæller med udgangspunkt i sin egen historie vidende og opløftende om, hvordan man overlever det umulige. ”Den farlige dreng”, Boris Cyrulnik, Gads Forlag, 240 sider, 249 kroner.

K: Konkurrence Vind en bog Vil du læse bogen ”Den farlige dreng – alene på flugt fra nazisterne”, kan du vinde en af de fem bøger, som Gads Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på aeldresagen. dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send et postkort med navn og adresse senest 16. december til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Farlig dreng”.

Vinderne får direkte besked.

Kupé nr. 6

Stilhed indefra

To træer i Jerusalem

Naboens søn

rosa liksom En ung, finsk, kvindelig student deler kupe med en 45årig russer på en togrejse mellem Moskva og Mongoliet. Året er 1986, hvor Sovjet er på sammenbruddets rand.

Pigen har lagt en indviklet kærlighedstrekant bag sig. Russeren er på vej til et job på en byggeplads. Mens landskabet passerer forbi, fortæller manden om sit liv og om sit land. Et skræmmende portræt af Sovjetunionen i 1980’erne.

gitte dierner Skrig i tusmørket / ørnen ­fanger sit bytte / jeg gemmer lyden. Sådan lyder et af de haikudigte, Gitte Dierner har skrevet. Haiku er en japansk digtform, der har mange regler. Digtene skal have 17 stavelser fordelt på tre linjer med fem, syv og fem stavelser.

Desuden skal de handle om naturen og må ikke indeholde meninger eller holdninger.

cornelia schmalz-jacobsen Bogen er en fortælling om et tysk ægtepar, der under 2. Verdenskrig reddede et stort antal jøder ud af Hitlertyskland. ”Hvis vi hver især kan redde bare to menneskeliv, så står vi kvit med Hitler” var udgangspunktet for ægteparret.

Deres datter har skrevet bogen om sine forældre, som i dag er hædret med to træer med navneplade ved mindemuseet i Jerusalem.

frederik backman Sur, vrissen, vred og helt uimodståelig. Ove er 59. Han kører Saab.

Folk kalder ham ”bitter” og ”en nabos værste mareridt”. Men Ove er ikke bitter, bare fordi han undlader at smile smørret.

Konstant. Der er heller ikke meget at g ­ rine af, når Ove hver morgen går sin inspektionsrunde i kvarteret. En novemberdag, da han får nye gen­ boer, bliver imidlertid begyndel­sen på en morsom og rørende fortælling om et uventet venskab – og kunsten at bakke med anhænger.

Forlaget Tiderne Skifter, 206 sider, 269 kroner.

Forlaget Mellemgaard, 81 sider, 149,95 kr.

Forlaget Lindhardt og Ringhof, 240 sider, 249,95 kr.

People’sPress, 350 sider, 299,95 kr.

Ældre Sagen nu december 2013

69

LAD TUREN GÅ TIL

SØNDERJYLLAND Rømø – Skærbæk – Arrild – Toftlund – Løgumkloster – Bredebro – Ballum – Højer – Møgeltønder – Tønder

Der er masser af gode grunde til at arrangere en bustur til det sønderjyske for foreninger, klubber og virksomheder.

Sønderjylland er nemlig noget helt særligt: Historien, de særlige madtraditioner og sproget – for nu bare at nævne et par eksempler. I 2014 bliver der særlig fokus på Sønderjylland med 150-året for nederlaget ved Dybbøl og 100-året for 1. verdenskrigs udbrud.

ELENA

2V – 8V

Nationalpark Vadehavet Marsk og mad Kloster og kniplinger Sort og Grå Sol Danmarks ældste købstad

ØMME FØDDER ?

ALDRIG MERE !

MOBILS-SKO MED ALLOVER BLØD POLSTRING. 1 3

4

2

ALLOVER BLØD POLSTRING Undgå tryk og gnidemærker.

SOFT AIR MELLEMSÅL

Kunst og krig

Giver blød og behagelig gang.

COMFORTTEMP FOERING

Sikrer behagelig følelse af friskhed.

Vi har lavet 18 forskellige spændende forslag til busture til byerne og marsklandet i Danmarks sydvestligste hjørne.

Vi fremsender gerne forslagene, og vi skræddersyr også gerne en tur til dig og dine kunder.

Send en mail til joergen@romo.dk eller ring direkte på tlf. 40 28 68 45.

UDTAGELIG INDERSÅL

Kan udskiftes med individuelt indlæg.

Ordrup: Ordrup sko, tlf. 3964-5706 • Kgs. Lyngby: Sunde Sko, tlf. 4588-1355 Skomageriet, tlf. 4587-2331 • København: Skomageriet, tlf. 3324-4333 Frederiksberg: Sandalet, tlf. 3810-0707 • Næstved: Dahlberg sko, tlf. 5572-1672 Søborg: Seniorshop, tlf. 3943-0550 • Nykøbing Falster: Bandagisterne Sørensen & Jensen, tlf. 5485-0747 • Kolding: Møller, tlf. 7631-0400 • Silkeborg: Senzone, tlf. 8682-2012 Herning: Senzone, tlf. 9682-2012 • Holstebro: Hoff sko, tlf. 6116-8062 Ribe: Sara sko & tasker, tlf. 7542-1124 Web shops: www.ordrupsko.dk, www.seniorshop.dk, www.sundesko.dk For Yderlig information kontakt Mephisto Danmark, tlf. 2173-3774, mail. Gran-revsbech@mail.dk

Rømø-Tønder Turistforening · Nørre Frankel 1 · DK-6792 Rømø T: +45 7475 5130 · F: +45 7475 5031 · www.romo.dk · romo@romo.dk

www.mobilsshoes.com

Wsprog & ord af sanna kjær hansen

om skolen …

Skole: via nedertysk schole fra latin schola fra græsk schole egentlig ’fritid (nemlig fra håndens arbejde), videnskabelig be­ skæftigelse i ledige stunder’ Den stråtækte: skolen i gammel tid, under primitive forhold og med begrænset skolegang, spøgende Den sorte skole: skoleform hvor der lægges vægt på udenadslære og hård disciplin i stedet for på selvstændig tænkning Tage i skole: belære om hvad der er rigtigt

Læsning på sovebriksen Den grønlandske skole blev frem til 1905 organiseret af missionen, og var ­baseret på lokal undervisning på grønlandsk, varetaget af hjælpepræster, de såkaldte kateketer, eller af uuddannede lokale lærere, såkaldte læsere. Man koncentrerede sig om læsning og religion. Egentlige skoler var sjældne og undervisningen foregik rundt om sovebriksen i privatboligen. Undervisningen blev også planlagt under hensyntagen til jagtsæson og vejr og var yderst basal. De lokale ordninger virkede dog efter hensigten og samtidige kilder beretter, at de fleste børn i Grønland kunne læse til husbehov.

Al undervisning foregik på grønlandsk, og først i 1925 blev dansk et fag i den grønlandske skole. Debat om forholdet mellem dansk og grønlandsk prægede derefter den grønlandske skoleudvikling gennem hele resten af 1900-tallet.

Atuarfik betyder skole på grønlandsk.

K i l d e : l i br ary. au. d k / be t j e n i n g s s t e d e r / c am p us - e m d r up - d p b/ s ko l e i 2 0 0 aa r /

og forkert; irettesætte; skælde ud

Ki lde : ordn et.dk

Undervisningspligt I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det er altså ikke noget krav at børn går i skole, men at de undervises efter de gældende regler i folkeskoleloven.

Undervisningspligten kan således opfyldes ved, at eleven går i folkeskolen, i en privatskole eller undervises hjemme.

Ki lde : skole- foraeldre.d k

Revselsesretten ret til at tugte, dvs. opdrage og straffe, undergivne, fx familiemedlemmer, tjenestefolk og institutionsanbragte.

I 1952 blev legemlig afstraffelse ophævet i de københavnske kommuneskoler, og med ”spanskrørscirkulæret” i 1967 afskaffedes klø generelt i skolevæsenet.

Ordbog over Dansk Tegnsprog:

tegnsprog.dk

Gratis tegn­ sprogsordbog på mobilen:

Synnejysk verdensmester ”Verdensmesterskab i Synnejysk” blev afholdt i Guderup på Als her i efteråret. Deltagerne blev udfordret i fem forskellige konkurrencer. Bl.a. skulle 10 halvfærdige sønderjyske ­talemåder færdiggøres, en tekst på

rigsdansk af kringlet karakter blev forlangt oversat til sønderjysk, og deltagerne skulle optræde som stand­ upkomikere på sønderjysk dialekt.

K i l d e : s p ro g e t. d k

Vi lyver i et særligt sprog

Ki lde : denstoredan ske.d k

Øget inklusion i folkeskolen indebærer, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning.

Det sker samtidig med, at elevernes faglige resultater skal forbedres, og deres trivsel fastholdes. Omstillingen kræver en stor forandringsproces, der bevæger sig væk fra to parallelle systemer og hen imod et fælles tilbud, hvor der samarbejdes og videndeles på tværs af det almene og det specielle.

Psykologiprofessor James W. Pennebaker har forsket i tusindvis af løgne og ­fundet, at løgne fortælles i et særligt sprog. Når vi lyver, har vi færre detaljer med, bruger et mere udtalt følelsessprog og har færre referencer til os selv.

Hvis du vil fortælle den effektive løgn, er her gode tips: n Fortæl historier med høj kompleksitetsgrad og mange detaljer n Fortæl historie uden at bruge for mange følelsesord n Fortæl historie uden at bruge overdrevent mange aktive udsagnsord n Fortæl historier med klare selvreferencer til dit oplevende ”jeg” n Fortæl historier, der er uden indre modsætninger n Fortæl historier uden at lave talefejl og ordsøgninger n Fortæl historier, der trækker på ægte følelser, så du ikke skal undertrykke dem n Fortæl historier uden at kigge for meget væk eller blinke n Fortæl historier uden at pille ved ting eller tage hånden til ansigtet.

Ki lde : Undervisn ingsmin i s te ri e t

K i l d e : Ko mmun i k at i o n s f o r um

Inklusion

Ældre Sagen nu december 2013

71

Uden

Med

Sedaforte

Sedaforte

Sov godt og vågn udhvilet 526… 527… Det er ikke for alle, det virker at tælle får, når man har svært ved at sove.

Hvis du er på udkig efter et naturligt middel, der virker dejligt afslappende uden at sløve, så er Sedaforte noget for dig. Årsager til søvnproblemer Der kan være tusind årsager til, at man har svært ved at falde i søvn. Uanset om man har for mange ting at tænke på, for travlt på jobbet eller er inde i en svær periode i livet, kan man

selv gøre noget aktivt for at få en bedre nattesøvn.

søvnbesvær baseret på 4 udvalgte planter, nemlig kamille, melissa, humle og schizandra.

Da søvnproblemer netop kan skyldes vidt forskellige faktorer, er produktet sammensat således, at det indvirker fra flere vinkler på én gang. Al viden om planter til at fremme søvnen er samlet i én tablet, således at du sikres den bedste virkning.

Hjælp søvnen på vej Sedaforte er et plantebaseret middel til anvendelse ved

Sover bedre Mange oplever også, at selve søvnen bliver bedre med Seda-

Det gør Sedaforte Giver en rolig nattesøvn Virker afslappende Sløver ikke Sænker stressnivauet

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Sedaforte – 2 måneders forbrug kun kr. 89,Prøv Sedaforte - 2 måneders forbrug til halv pris kun kr. 89,Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt friske forsyninger af Sedaforte hver 2. måned for kun kr. 179,-. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

TRUSTPILOT 5 ud af 5 stjerner

Du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det.

Bestil på telefon 82 30 30 40 hverdage fra kl. 8.00 – 16.00 eller på www.wellvita.dk.

Produktet leveres direkte til din postkasse så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du blot betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

forte. Man sover natten igennem og vågner frisk og udhvilet næste morgen. Sedaforte er til dig, der har brug for at sove godt – så du kan være frisk.

Hvem er Wellvita?

Sedaforte er produceret af Wellvita, en dansk virksomhed med 30 års erfaring i at udvikle effektive naturmidler.

ET GODT TILBUD

8900

Halv pris

Lige NU Medlemskort 2014 Alle medlemmer modtager nyt medlemskort 2014 med bladene 1. december 2013. Hvis du ikke mod­ tager medlemskortet, kan du rekvirere et nyt hos MedlemsService, tlf. 33 96 86 89 eller skrive efter et til: medlemsservice@aeldresagen.dk

Del din interesse med andre Vil du dele din interesse med andre og opleve andres interesser? Så er det m ­ uligt på Ældre Sagens site for 1000 interesser. Der er grupper for de bedste apps, musik, dans, gamle vinyl­ plader, billed­magere, mo­ tion og meget meget mere. www.1000interesser.dk

aeldresagen.dk/facebook twitter.com/@aeldresagen

Lægetjek til kørekort øger ikke sikkerheden Ny forskning fra DTU viser, at de såkaldte ”alders­ obligatoriske screeninger” af ældre bilister ikke virker efter hensigten. Snarere tværtimod. Derfor har Ældre Sagen bedt justitsminister Morten Bødskov (S) om at ændre lovgivningen. ”Det giver ikke mening at opretholde et omfattende og ressourcekrævende system for fornyelse af kørekort, når det ikke øger trafiksikkerheden. Som led i arbejdet med at ændre reglerne bør det undersøges, om vi i Danmark kan gøre som i Sverige, hvor man ikke har aldersobligatoriske helbredsscreeninger af ældre bilister”, skriver Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup i et brev til justitsministeren.

Konkurrencer oktober 2013

Deltagere

Krydsord 3.029 Vind en mobil 1.307 ”Blandt ølhunde og månestråler” 381 ”Den store motorcyklebog” 372 ”Gummi Tarzan” 1.009 ”Kender du Pippi Langstrømpe” 824 ”Blogbogen” 627 ”Når tavsheden taler” 1.266

Ældre Sagens landsbestyrelse

Der har været travlhed i mange af Ældre Sagens lokalafdelinger op til kommunalvalget den 19. november. 75 vælgermøder med l­ okale politikere blev det til i bl.a. Aabenraa, Farsø, Fredensborg, Bornholm, Hørning, Nyborg, Viborg, Skive, Tårnby, Egedal, Holbæk og Herning. Billedet her er fra Egedal kommune, hvor Ældre Sagen ­Ølstykke arrangerede et stort vælgermøde på Ølstykke Bibliotek.

Landsformand Søren Rand · soren.rand@ mail.dk Næstformand Ebbe Johansen · ej@danskill.dk Jytte Funch · jfnx@mail.dk Bent Johansen · bentjohansen@c.dk Johannes Hvidegaard · JohannesHvidegaard@ofir.dk Bent Guul · bent@guul.dk Lillian Andersen · lillian@tuknet.dk Tove Jørvang · tove.jorvang@gmail.com Niels Erik Tulstrup · tulstrup.henriksen@mail.tele.dk

Ældre Sagen nu december 2013

73

ANNONCE

”Naturmidlet Velzina får mig til at fokusere på det lyse i livet.”

Jan Hertz, instruktør og skuespiller

MIT BEDSTE RÅD TIL GODT HUMØR Det er som at se livet i et helt nyt lys, fortæller instruktør, skuespiller og foredragsholder Jan Hertz, der de sidste mange år har brugt naturlægemidlet Velzina, som kan hjælpe med at fjerne nedtrykthed. Det giver mere plads til optimismen og de positive tanker, så man igen bliver gladere og får det gode humør tilbage.

Jeg SKAL være veloplagt og på toppen med de ting, jeg arbejder med. Ofte optræder jeg som solist, og min rolle er at give andre mennesker et kick. Det er på ingen måde nogen nem opgave, men heldigvis en skøn udfordring.

Jeg var ”tung i betrækket” For en del år siden skete der nogle gevaldige forandringer i mit liv. Jeg var godt ”tung i betrækket”, havde ingen energi, og det hele så noget mørkt ud.

Tilfældigvis så jeg en annonce for Velzina, og det blev min lykke. Velzina er et naturlægemiddel, der lover bedring,

hvis man er nedtrykt og modløs, og der ikke er lys at se forude. Jeg fornemmede med det samme, at det var noget for mig. Og jeg kunne hurtigt mærke en forandring, en kropslig og sjælelig energi, der gør mig til pilot i mit eget liv.

Jeg får et håndterbart spark, som jeg kalder det. Det er helt tydeligt!

efterhånden. Jeg kan simpelthen ikke lade være med det, for der er jo ikke noget hokus-pokus i det. Det er et rent naturprodukt, og det går jeg personligt 100 % ind for...

Med Velzina får jeg ganske enkelt nyt overskud. I stedet for at være nedtrykt og se sort på tingene er Velzina med til at få mig til at fokusere på det lyse i livet.

OM VELZINA Velzina indeholder standardiseret ekstrakt af perikon med dokumenteret effekt på tristhed og modløshed.

Øser ud af sin energi Af og til spørger folk efter en optræden, hvor jeg dog får min energi fra.

Og så fortæller jeg faktisk, at jeg tager et lille middel, der hedder Velzina.

Jeg har også helt spontant givet mennesker, jeg møder på min vej det gode råd at prøve Velzina, hvis de er triste og nedtrykte. Også til ældre mennesker, der synes det hele kan være lidt nytteløst

Læs mere om Velzina på www.mezina.dk

Velzina fås hos Matas, i helsekostbutikker og udvalgte apoteker.

Indikationer: Naturlægemiddel mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Hvis der ikke opnås effekt indenfor 4-6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte.

Dosis (voksne): 1 kapsel daglig.

Ved særligt behov: 2 kapsler daglig.

Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt. MT nr.: 6164598

Lige NU Du kan støtte Ældre Sagen Ældre Sagen arbejder for at alle skal kunne skabe sig et ud­ viklende, aktivt og menings­ fuldt liv: Vi udnytter vores po­ litiske gennemslagskraft til at påvise og skabe nye mulighe­ der og nedbryde aldersbarri­ erer i samfundet. Vi tilbyder gratis rådgivning fra jurister og socialrådgivere. Vi arbejder med netværk og skaber møde­ steder og aktiviteter for med­ lemmer, der ønsker oplevelser og erfaringsudveksling. Vores 219 lokalafdelinger tilbyder hjælp, omsorg, støtte og nær­ vær til mennesker der har be­ hov for det. Vi dokumenterer og formidler viden om aldrin­ gens mangfoldighed.

Når du støtter Ældre Sagen med dit medlemskab – og tak for det – er du med til at sikre grundlaget for foreningens arbejde. Du kan f­ orære et medlemskab af Ældre Sagen som gave, og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen for at købe og give et gavebevis.

Vi modtager hvert år penge­ gaver og arv fra medlemmer, som har testamenteret hele eller dele af deres arv til os. Det er vi meget glade for.

Du kan indbetale til reg. nr. 4183 konto 4505050. via netbank eller indbetalingskort.

Skovfitness på livsstilsmesse Tilskuere på Living + messen i Fredericia, en livsstilsmesse for seniorer, spærrede øjnene op, da en gruppe mennesker begyndte at bevæge sig rundt på store træstammer og træne med sten og træstokke. Det var såmænd bare en ny aktivitet fra Hedensted kaldet skovfitness. Holdet i Heden­ sted består af 30 gæve folk, der i maj/juni og august/september en gang om ugen træner ude i naturen – uanset vejret. De bruger skovens materialer og terræn til at træne, og går meget op i sikkerhed, så ingen kommer til skade. Det er Margit Brink og Jørgen Tønnes fra Ældre Sagen Hedensted, der står for aktiviteten til dagligt.

Du kan opleve skov­fitness fra Hedensted her: kortlink.dk/d424

Living + messen i Fredericia, der igen i går samarbejdede med Ældre Sagen, fandt sted den 4.-6. oktober med 4.702 besøgende. Ældre Sagens frivillige viste aktiviteter alle tre dage på messen: det arbejdende værksted fra Kertemind, der drejede træ og lavede smede­arbejde, stolegymnastik, line­dance, spinning og som sagt skovfitness. Ældre Sagen var desuden repræsenteret med en stand, der trak mange besøgende.

Folkepension 2014

Grundbeløb Pensionstillæg Pension i alt

Gift/samboende

5.908 kr.

2.966 kr.

8.874 kr.

Ældrecheck: 16.200 kr.

Formuegrænse ved ældrecheck og helbredstillæg: 80.300 kr.

Reelt enlige

5.908 kr.

6.137 kr.

12.045 kr.

– beløb før skat

Ældre Sagen nu december 2013

75

Op ad trappen, tryk på knappen

mvisninG Gratis fre os diG hjemme h

Ring ogn bestil e gratis re brochu

Kabinescooter

49.999,Inkl. moms,

af Masser ootere brugte sc på lager

hermann.dk

Udsigten til at måtte skifte bolig, fordi trappen er blevet et forhindringsløb, tiltaler de færreste.

Løsningen er en stolelift fra Stannah, som passer til alle trapper, uanset hvor lange eller snoede de er.

Kabine-scooter Må køres uden kørekort, kører maks. 15 km/t, nyd turen i en opvarmet kabine og på 14” hjul.

Stor vinduesvisker på forruden, 2 oplukkelige sideruder. Scooteren er udstyret med en kraftig 1200W motor.

0,-

Fra 5.50

LM-250 Lækker 4 hjulet el-scooter med god stabilitet Leveres lige nu med gratis komfort-sæde.

Leveres komplet med kurv, spejle og oplader.

Cykler fra

7.995,-

LM-250

Inkl. moms

14.995,Inkl. moms,

Vi sælger livskvalitet

Ring gratis på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

Eller se mere på www.opadtrappen.dk

Jeg fik skiftet toiletsædet nu, fordi jeg ønsker at klare mine toiletbesøg helt alene.

Ring på Tlf.: 63 15 00 00 -eller klik ind på www.lindebjerg.dk

Kørekortsfri “bil”

Det papirløse toilet

Kig efter logoet: som er din garanti for at køretøjet er godkendt efter danske regler.

Brugertestet af Teknologisk Institut

Skift kun toiletsædet! · Aspen Bidets passer på alle gængse toiletter i Danmark · Nem og brugervenlig fjernbetjening · 2 separate skyl for en bedre hygiejne

Unik driftsikkerhed.

Bygget i stål og plade som i de gode gamle dage.

Kan leveres som EU45 km og som 25 km Invalideknallert som kan køres uden kørekort.

Unik smidighed og lasteevne.

Findes i: Van, Cross, Pick Up, Top

Hvis du ønsker, at klare dig uden hjælp fra andre, mange år frem i tiden og samtidig få en nemmere og mere hygiejnisk toilet rutine – så kontakt os.

Vi er klar til, at rådgive dig om hvilken bidet løsning, der er den rigtige for dig.

INFORMATION

Aspen Bidets vasker dig med ren tempereret vand og tørrer dig med behagelig varm luft.

Tlf. 75 56 32 44 www.toilet-bidet.dk · mail@toilet-bidet.dk Aspen Bidets v/J. Honoré Care Aps Udstilling: Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart. Se vores permanente udstilling og prøv et Aspen Bidets - alle dage, også i weekenden.

Bestil brochurer hos aut. importør: TMP. Thomas Møller Pedersen ApS. Årnakke 33. 7900 Nykøbing Mors.

Tlf: 9774 0733. E-mail: info@tmp.dk. www.tmp.dk

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord

Korte kurser 2014 09.04 - 22.04 14-dage Sønderjylland - Påske, Sort Sol og1864 _________________________________________ 09.04 - 15.04 Sønderjylland 1864 - Kunst, tradition og historie _________________________________________ 16.04 - 22.04 Traditionsrig påske i Sønderjylland - Kunst, Sort Sol og stormen på Dybbøl _________________________________________ 27.04 -10.05 14-dage nord og syd for grænsen - Sejltur på Flensborg Fjord, Marskens Nordlys og tur til det mytiske Helgoland _________________________________________ 27.04 - 03.05 Grænseland på kryds og tværs - med sejltur på Flensborg Fjord _________________________________________ 04.05 -10.05 Traditionsrig sønderjysk højskole - med Marskens Nordlys og tur til det mytiske Helgoland _________________________________________ 11.05 -17.05 Maj i Sønderjylland - med sejltur på Flensborg Fjord og Østerssafari _________________________________________ 25.05 - 07.06 14-dage i Sønderjylland - Kunst, slotte og historiske byvandringer _________________________________________ 25.05 - 31.05 Grænselandets slotte - med kunst og historiske byvandringer _________________________________________ 01.06 - 07.06 Grænselandets kulturskatte - Kunst, historiske byvandring og tur til den frisiske ø Før _________________________________________

Pas godt på dine

led og knogler

I de unge år opbygges alle dele af kroppen – alting vokser.

Men senere i livet er det lige omvendt. Tag f. eks brusken i vores led eller knoglerne. Efterhånden som vi bliver ældre, nedbrydes der simpelthen mere, end der gendannes. Det betyder, at vi især efter de 40 år bør tænke mere på at få en kost, der sikrer os de rigtige byggesten.

08.06 - 14.06 Pinse i Sønderjylland - Storkesafari, traditioner og Sønderborg Revy _________________________________________ 15.06- 21.06 Grænseland på cykel - Skønne ture mellem Ejderen og Flensborg Fjord

Hvilke byggesten?

De fleste ved, at vi gennem kosten kan få de vigtige næringsstoffer calcium og vitamin-D, der indgår i vedligeholdelse af knoglerne. Men de færreste ved, at kosten også kan indeholde vigtige byggesten til vedligeholdelse af brusken BorupsÆldreAnn2014_Layout 1 06/11/13 mellem leddene. www.ronshoved.dk • info@ronshoved.dk • Tlf. 7460 8318 Den gode nyhed er, at det nu er muligt at få alle disse ingredienser i én tablet, hvor du tilmed får stofferne i en form, kroppen uden problemer kan optage. På den måde kan du nu selv gør noget for at forblive rask og rørig langt op i årene.

BO R U

LIGE

PS H Ø I HJE

KØBE

J S KO

RT E T

N H AV

AF

LE

N

Mærk livet!

Et livsbekræftende sommerkursus for seniorer.

30. juni-6. juli 2014

Sommerhøjskole midt i dejlige København med kalorier for hoved og sjæl. Kurset er et møde med en række markante og spændende personligheder, der deler lysten til at åbne verdener med indsigt og begejstring. Mød Poul Dissing & Benny Andersen, Vigga Bro, Naser Khader, Bo Tao Michaëlis, Joakim Garff og mange, mange flere.

BORUPS HØJSKOLE FREDERIKSHOLMS KANAL 24 1220 KØBENHAVN K TLF. 3312 3445 WWW.BORUPS.DK

Nyhed til dine led og knogler Den nye tablet hedder NutriLenk Gold og er ny på det danske marked. Det har i mange år været et af de mest populære produkter med byggesten til led og knogler i både Sverige og Norge, hvor det også er blevet udvalgt som årets produkt.

NutriLenk Gold indeholder hydrolyseret animalsk brusk, der består af naturlige og stærke byggesten til dine led – især i form af aminosukker og kollagen. Produktet fremstilles via en speciel metode, der gør, at din krop kan optage og udnytte de aktive stoffer, så de kan virke direkte i dine led.

Udover disse basale ingredienser indeholder produktet også et tilskud af calcium og vitamin-D til knoglerne, samt Vitamin-C og mangan.

NutriLenk Gold indeholder således en hel buket af vigtige byggesten til både led og knogler.

Læs mere om NutriLenk Gold på www.mezina.dk NutriLenk Gold fås hos Matas, i helsekostbutikker og udvalgte apoteker. Her kan du også få hjælp og vejledning til den bedste anvendelse af produktet.

Du kan også finde ydeligere information på www.mezina.dk

Frihed til oplevelser - også i regnvejr

Det handler om balance Sportster A/S har Danmarks største udvalg af 3og 4-hjulede kvalitets-scootere. Hastigheder fra 6,5 – 30 km/t. Rækkevidde fra 10-90 km. Vælg mellem mere end 15 modeller af højeste kvalitet.

Sportster A/S servicerer hjemme hos dig og er landsdækkende. Gør brug af 25 års erfaring.

Lej eller køb en el-scooter i dag. NYHED - du kan nu også købe via en afbetalingsordning.

Ring og bestil brochure eller gratis afprøvning.

SPORTSTER A/S Tlf.: 97 11 68 46

Træt af kløe og skadet hud forårsaget af eksem eller psoriasis?

Det forsvinder som dug for solen.

Virker muskelafslappende og samtidig muskelstyrkende.

Styrk dit immunforsvar og få mærkbart mere energi og udholdenhed.

Styrket nyre-, lunge- og leverfunktion. Øger kroppens egen produktion af antioxidanter markant/ signifikant.

Dokumenterede forskningsresultater - over 12 års forskning.

Der afholdes præsentationer på Sjælland og i Jylland hen over efteråret.

Skriv en kort mail til: admin@get-a-life.eu hvorefter vi kontakter dig om hvor og hvornår næste præsentation finder sted eller ring på tlf.: 29 80 78 67, og vi kontakter dig indenfor 72 timer.

www.sportster.dk - info@sportster.dk

Tag på højskole og ryd op i gamle mønstre og forvandel din energi til et lykkeligt liv med positive følelser, glæde og overskud.

Styrk din intuition og lær at bruge meditation som problemsløser.

Lev det liv du ønsker - via personlig og spirituel udvikling.

Det er aldrig for sent!

Ophold inkl. logi, undervisning og spændende økologisk mad. 12 uger - kun kr.

1200 pr. uge inkl. et lille enkeltværelse.

Uge kursus kr. 2995 pr. uge - tag en ven med til halv pris...

www.vaeksthojskolen.dk ~ kontor@vhd.dk ~ tlf. 87918000

Har du rod i dine tv-kanaler? ...eller mangler du hjælp til at få installeret dit nye tv?

Bestil montør på www.nemtv.nu nemtv.nu aps

Telefon: 70 70 12 22

KURSER I 2014 08.04.-14.04. Fotosafari Sort sol 15.04.-21.04. Påskefest på Jaruplund 23.04.-29.04. Klassisk og Opera 12.05.-18.05. Kanaler og vandveje 19.05.-24.05. Fra Danevirke til Dybbøl ”1864” REJSER 2014 31.03.-11.04. Oplev Ukraines kultur i Kiev 30.06.-15.07. Grønland 08.09.-22.09. Krim med billedhuggeren og historikeren

www.jaruplund.de • 0049 4630-969 140 • kontoret@jaruplund.de

VINE KØBES Vinsamler køber både gamle og nye vine. Store kældre og enkelte flasker har interesse.

Rødvin · Hvidvin · Portvine Madeira · Champagne Jeg giver gode priser og kommer selv og henter.

Ring og få en snak med Lars på 29 99 09 69

TrÌt af strømper, der strammer? – fü et gratis par Moby Dick strømper nu*

Vi fører 4 forskellige ankelstrømper. 2 i uld og 2 i IVT\SK :[¼YYLSZLY MYH P ÅLYL MVYZRLSSPNL MHY]LY til büde damer og herrer.

Specialstrikket elastisk skaft.

Velsiddende uden at stramme eller glide ned.

Produceret i Sverige pĂĽ opfordring af personalet i det svenske sundhedsvĂŚsen.

God pasform.

Sidder perfekt omkring anklen, nem at fĂĽ pĂĽ og med god plads til forfoden.

PRISER: ŕ Ž )VT\SK! 5 par 175,ŕ Ž )VT\SKZMYV[[t! 5 par 250,ŕ Ž <SK! 5 par 250,ŕ Ž <SKMYV[[t 5 par 350,ŕ Ž 7YÂĽ]LWHRRL TLK WHY Flad hĂĽndsyet tĂĽsøm. Klemmer HM O]LY 4 par 175,ikke og laver ikke mĂŚrker.

Normalpris 259,-

For bestilling eller mere information ring pü telefon 3536 5073 eller besøg vores webshop og hjemmeside www.SokkeSiden.dk * Gratis prøvepar: Vi har reserveret 500 gratis par bomuldsstrømper til lÌsere af denne annonce. Du skal blot selv betale forsendelsen (15 kr.) Bestil nu pü telefon 3536 5073 (kl. 9.00-15.00) eller hele døgnet via e-mail ordre@SokkeSiden.dk

Prøv SeatUp? Ring os pü

60 22 25 60

Kursen er sat mod NYT liv og NYT humør!

Et ophold pü Vejlefjord Rehabilitering giver dig n kompetent pleje og trygge rammer døgnet rundt n rüdgivning, viden, støtte og vejledning

Smukke omgivelser og moderne faciliteter Vejlefjord Rehabilitering har veludstyrede trÌningslokaler, varmtvandsbassin og udendørs trÌningsfaciliteter i rekreative omrüder.

Vores rummelige vĂŚrelser er indrettet som enkeltvĂŚrelser Ă&#x2026;bent i julen med egen balkon, bad og toilet.

Bestil dit VÌrelserne har TV, radio og cdafspiller samt trüdløst internet. ophold nu!

Mulighed for dobbeltvĂŚrelse, hvis din partner gerne vil deltage i opholdet

NYHED!

Bestil ophold pĂĽ 7682

3333

Sanatorievej 27b | DK-7140 Stouby | Tel. +45 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk | www.vejlefjord.dk

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...

– men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

Klæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid.

Klinisk testet. Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker...

PROTEFIX fås også som: Protefix Protese Puder – gode ved ømme gummer.

Protefix Pulver ekstra stærk i 20 og 50g æsker.

Brug altid Protefix aktive rensetabletter.

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

holder fast...

Info: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk 4289b Protefix 185x132_NY.indd 1

Årets julegave til dig selv eller dem du holder af?

04/11/13 16.14

Skab tryghed i hele familien med det personlige nødkald Trygboksen.

Nødkaldet giver dig adgang til vores Kontaktcenter med blot ét tryk på én knap.

I Kontaktcentret sidder CEKURAs erfarne medarbejdere klar til at tale med dig.

Sammen med dig vurderer de, om du har behov for akut ambulance, kontakt til sundhedspersonale eller pårørende.

Juletilbud Spar 1.558,-

abonneFå 3 måneders se for el ment og oprett r. ne o kr 9 99 t blo

Bestil nu på telefon 32 31 60 69

eller på www.cekura.dk Cekura_Ann_Ældresagen_185x132_071113.indd 1

Direkte adgang til hjælp 24 timer i døgnet Kontaktcentret har tid til en beroligende snak Trygboksen er vandtæt og fungerer i badet

REJUL13 Oplys kode ÆLD g. ved bestillin Tilbud gælder til 20.12.13

07/11/13 00.59

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen senest 16. december til: Ældre Sagen, Postboks 1024, 1007 København K eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk Alle løsninger samles, hvorefter vinderne udtrækkes.

Vi trækker lod om 3 præmier á 300 kroner.

Vinderne får direkte besked.

Krydsord quizkryds

Hvad er titlen på Cilla og Rolf Börjlinds krimi omtalt her i bladet?

© n etk ryds.dk – krydsor d på nettet

Fra hvilket land flygtede glaskunstneren Branka Lugonja i 1993?

f oto : Nie ls Aage Skovbo

f oto : e m il lyd e r s

Svar på de to spørgsmål med billeder ­finder du i to ­artikler her i bladet.

God fornøjelse.

Redaktionen

Ældre Sagen nu december 2013

81

Dyrk din hjerne

Ekspertkryds

Citatquiz Velkommen til citatquizzen – Matador special

1 ”Min søn går ikke bud for andre.

Det beder jeg dem om at forstå.”

2 ”Jeg begyndte at gå ærinder, da jeg var seks år.”

A Gitte Grå B Kristen Skjern C Mads Skjern D Hans Christian Varnæs

3 ”Skulle du ikke spørge fra din svoger, om det var min bror, der havde betalt borgmesterens maleri, hva?”

Løsning: 1D, 2C, 3B, 4A.

4 ”Jeg kan godt gå over til at sige det med stumt P – Usling!”

Kilder: A. Matador, Gitte Grå, afsnit 8:24 efter 34 min, 38 sek.

B. Matador, Kristen Skjern, afsnit 9:24 efter 60 min, 37 sek.

C . Matador, Mads Skjern, afsnit 2:24 efter 37 min, 06 sek.

D. Matador, Hans Christian Varnæs, afsnit 2:24 efter 36 min, 56 sek.

Løsning på quizkryds nr. 5/ 2013 Rebus o

fe

d

o

b s

Få nyhedsbrevet og vind...

Vil du have nyheder og medlems­tilbud fra Ældre Sagen som mail, deltager du s­ amtidig i lodtrækningen om at ­vinde en mobiltelefon, som DORO har doneret.

Indtast medlemsnummer og e-mail fra 1.12 - 16.12 på aeldresagen.dk/email Har du ingen e-mail, kan du deltage ved at sende et postkort senest 16. december til Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 Kbh K. Mærk kortet ”Mobil”. Vinderne får direkte besked.

82

Ældre Sagen nu december 2013

v

l

Vind

DORO mobil

s

Løsning på rebus nr. 5/ 2013:

Mon storken kommer til Kirke Hyllinge?

Vi s hele ender t - rin Danma il g 98 gerne rk 18 55 på 00

Særdeles stærke juletilbud hos Rygcremer Actiumplus normale lavpris Pr. stk. 99,95 JULEPRIS ta' 2 for

K.

Anti slip is pigge sko

NB: KUN 4 ST PR. KUNDE

Vælg mellem 2 modeller og str.

100;

med bakke og kurvetaske Normalpris 1199,- NU

14995

Du sparer 100,hos os  Kan kun købes i butikken og på www.actiumplus.dk (ikke tlf.ordre)

Pincet med lys og negleklipper med lup Normalpris 39,95 og 89,95

Sort stok

Kan foldes sammen Normalpris 199,95 - NU

70;

SPAR 50,-

Indendørs rollator

899; BEDSTE KVALITET

7995

SPAR 300,-

Sengebord i træ

Sengebord med lys

Normalpris 349,95 NU

Normalpris 199,95 NU

200;

SPAR 130,-

100;

SPAR 150,-

Træstok SÆTPRIS NU

80; Jester filtsko

99;

SPAR 100,-

c rolla i n t Skrællesæt 299; io

2 gribetænger med sugekopper Normalpris 149,95 pr. stk.

NU 2 STK. FOR

100;

med digital funktion JULEPRIS

399;

or

SPAR 200,-

Pedaltræner

En rollator spei smarte farver cielt designet til udendørs aktiviteter. Rollatoren kan klare Perfekt til grøntsager og frugt terræn, som almindelige rollatorer Normalpris har meget svært ved. Den er god til høje 299,95 kanter i byen, vandrestier, golfbanen ogNU ved stranden. Hjulet på rollatoren kan forcere en kantsten på op til 13 cm. Optimale køreegen150,skaber opnås med luftdæk og 3-hjuls-SPAR designet, som sikrer konstant kontakt med underlaget. Fordelene er indFleecetæppe Troylleys fra lysende på brosten, grus, med ærmer og lomme og græs, sne og generelt i lækker kvalitet. 137x183 cm Flere farver. Normali naturen.

4 farver: brun, rød, beige, blå pris op til 899,Normalpris 199,95 NU JULEPRIS

Tr

i ass. farver og str.

Før op til 499,95 NU................................................

i flot finish. Flere modeller. Normalpris 199,95 - NU

150;

Supertilbud 1.499,100; SPAR 100,-

399;

499;

SPAR 200,-

BC REKLAME 98 28 29 40

www.actiumplus.dk

200;

SPAR 400,-

borg

Løven 9 B • 9200 • TelefonSV 98 •18 55 00 98 18 55 00 Løven 9 B •Aalborg 9200SV Aalborg Telefon ningstider: Mandag-fredag 10.00-17.30.Mandag Lørdag 10.00-15.00.

Første- søndag måned10.00 10.00-15.00 Åbningstider: - fredag 10.00 17.30i hver • Lørdag - 15.00

Rygpude Ergonomisk Helt fantastisk pude til en vanvittig pris Normalpris 299,95 pr. stk.

NU 2 STK. FOR

SØNDAGSÅBENT I DECEMBER KL. 10.00 - 15.00

Vores sortiment indeholder mere end 4000 artikler bl.a. kan nævnes el-scootere, elcykler, sport og fritid, otium stole, hjælpeartikler, fodtøj, puder og dyner, bad og toilet, krop og velvære produkter samt mange flotte gaveartikler Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgte varer Tilbudene gælder december 2013, så længe lager haves

N yhed

SYDENGLANDS STOLTHED OG CHARME - 7 dage DAGSPROGRAM

Kom helt under huden på den engelske folkesjæl, når vi kombinerer store kulturklassikere som Windsor Castle, Oxford, Stonehenge og Bath, med et England i øjenhøjde med kanalsejlads og bryggeribesøg.

Vi lægger også vejen forbi et par engelske parker og prægtige herregårde. Under hele opholdet bor vi i den idylliske handelsby Devizes på et atmosfærefyldt hotel - komplet med restaurant og egen pub. En oplevelsesrig rejse, der samtidig giver tid til fordybelse.

Dag 1

AFREJSER 2014: 5/5, 12/5, 7/7, 1/9, 29/9 & 6/10

M = Morgenmad

Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7

5

R 8 .9 9

K

7 DAGES REJSE I DET IDYLLISKE SYDENGLAND

ISER F

RA

PR

VI BYDER OP TIL ENGELSK VALS I 2014...

Ankomst til London. Besøg i Windsor og Eton.

Kørsel til hotellet i Devizes (A) Bath med de romerske bade (M,A) Stonehenge, Salisbury og Wilton House (M,A) Lokalt marked, bryggeribesøg og kanalsejlads (M,A) Fridag eller ekstra udflugt til Dronning Victorias Isle of Wight (M,A) Oxford og Blenheim Palace (M,A) Herregården Dorney Court og Wisley Gardens. Hjemrejse (M) A = Aftensmad

Rosengården ved Blenheim Palace

KLASSISKE ENGLAND - MED ET SMUT TIL WALES - 7 dage

Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7

Ankomst til London. Besøg i Windsor og Eton.

Kørsel til hotellet i Street (A) Glastonbury, Salisbury og Stonehenge (M,A) Farmers Market i Wells og Bath med de romerske bade (M,A) Cardiff i Wales.

Kørsel til hotellet i Cotswolds (M,A) Shakespeares Stratford upon Avon og det idylliske Cotswolds (M,A) Oxford og Blenheim Palace (M,A) Losely Park og traditionel ”Sunday lunch”. Hjemrejse (M,F)

M = Morgenmad

F = Frokost

A = Aftensmad Bath

ISER F

R 8 .9 9

K

BESTIL ONLINE PÅ WWW.SYDENGLAND.DK

ELLER RING PÅ 8833 6246 • SE ALLE AFREJSER SAMT FULDT DAGSPROGRAM, PRISINFORMATIONER & REJSEBETINGELSER PÅ WWW.KULTURREJSER-EUROPA.DK • BOR DU PÅ BORNHOLM, FYN EL. I JYLLAND YDER KULTURREJSER EUROPA EN BRORABAT PÅ 250 KR. PR. PERSON VED AFREJSE FRA KØBENHAVN

RA

AFREJSER 2014: 26/5, 2/6, 30/6, 14/7, 18/8, 25/8, 8/9 & 20/10

Dag 1

5

Denne rejse giver dig nogle af landets største oplevelser med et solidt dyk ned i historien, mystikken og litteraturen. Desuden opleves storslåede slotte, prægtige parker, fantastisk arkitektur, idylliske landsbyer og engelsk pubkultur På vores rejse i det engelske bor vi to forskellige steder. Vi indkvarterer os 3 nætter i byen Street beliggende i hjertet af Somerset og afslutter rejsen med tre nætter i det sydlige Cotswolds som udover charmerende stenhuse også byder på en storslået natur.

DAGSPROGRAM

PR

OPLEVELSESREJSE TIL SYDENGLAND OG WALES

SCAN KODEN LÆS MERE PÅ www.sydengland.dk