MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN FEBRUAR 2011

WWW.AELDRESAGEN.DK/NU W WW.AELDRESAGEN.DK/NU

FEBRUAR 2011

EFTER ARBEJDSLIVET: AKTIV FRA DAG ET JØRGEN LETH KONSUL OG KUNSTNER FRU STRIK HØJ PENSIONSRENTE ER GULD VÆRD VIND MOBIL OG BØGER

FØDSLER:

MOR ER MIN JORDEMODER b r e v e

f r a

l æ s e r n e

·

k u l t u r

·

ø k o n o m i

·

s k a f

e t

m e d l e m

... oplevelser med dansk rejseleder

VELKOMMEN TIL DEN 20. SÆSON MED KULTURREJSER EUROPA – SPECIALIST I REJSER TIL ITALIEN, FRANKRIG, PORTUGAL OG SPANIEN

små grupper · store oplevelser

Vinhøst langs Douro-oden i Portugal

Andalusisk landskab i Spanien

Solnedgang over Firenze i Italien

Klassiske baguettes i Sydfrankrig

FÅ MERE UD AF DINE HØREAPPARATER MED OTICON CONNECTLINE Oticon ConnectLine – en god forbindelse Når du taler i telefon med dine børn eller børnebørn, kunne du så ønske dig at kunne høre dem tydeligere, end du gør i dag?

Og kunne du ønske dig at få alt med, hvad der bliver sagt i fjernsynet? Med Oticons nye ConnectLine er dette muligt.

Nu kan du, som høreapparatbruger, høre fjernsynet eller tale i telefon på lige fod med alle andre.

Hør det, du vil høre, når du ser tv Nogen gange kan baggrundsstøj gøre det svært at høre, hvad der bliver sagt i fjernsynet – men ikke, når du har en Oticon ConnectLine tv-adapter. Denne enhed sender lyden direkte til dine høreapparater.

Tal ubesværet i telefon Når du bruger høreapparater og skal tale i telefon, kan mange udfordringer opstå. Der kan komme hyl fra høreapparatet, høreapparaterne kan brumme ved mobiltelefonering, og der kan være så meget baggrundstøj, at du ikke forstår samtalen.

Har du lyst til at prøve Oticon ConnectLine?

Oticon ConnectLine kan bruges sammen med et bredt udvalg af Oticons høreapparater.

Du kan købe Oticon ConnectLine hos de fleste private høreklinikker, og der er også mulighed for at søge tilskud fra kommunen via dit lokale høreinstitut.

Læs mere om Oticon ConnectLine på: www.oticon.dk

Indhold

februar 2011

Breve fra læserne 7-9 Fejl & Fakta – Læsernes redaktør 7+9 Leder 11 SUNDHED 12 12 Et bankende fodboldhjerte K: Vind bogen ”Bold i blodet” 14/18 Sundhed – noter 16-17 Flere friske fisk i fadet K: Vind bogen ”Smagen af Fjällbacka”

Fru Strik 20 EFTER ARBEJDSLIVET 22 22 Aktiv fra dag et 24 Professionel bedstemor 28 Indeni sidder en gavtyv på 18 år 28 Hver tredje vil gerne arbejde

fø sler

Skaf et medlem 31

38 MOR ER MIN

DIN ØKONOMI: Spørg Erik 32

50

JORDEMODER

KULTUR Vind en mobil

34 Forskudsopgørelse og skat

FØDSLER 36 36 Kongelige fødsler 38 Mor er min jordemoder 43 Fødsler i 1500-tallet 44 Mænd ingen adgang 45 Fra hjemmefødsel til Riget

Ældre Sagen LIGE NU 47

Vil du gerne have nyheder og medlemstilbud fra Ældre Sagen som mail, deltager du samtidig deltage i lodtrækningen om at vinde en DORO mobiltelefon. Du skal blot indtaste dit medlemsnummer og e-mail fra 28.1.-16.2.2011 på www.aeldresagen.dk/email. Så deltager du i lodtrækningen om at vinde en af de tre mobiltelefoner til en værdi af 1.200 kroner, som DORO har doneret.

Familieuniverset.dk

Portræt af to medlemmer 48 At være noget for andre

Kultur 50 50 Film: Når rollen spejler privatlivet 53/57 Bøger & udstilling 54 Ulrich, paraplyen og nedløbsrøret 58 Leths vej til diplomatiet

Billedserie - For enden 60 Ældre Sagen Lige Nu 67+73

71

67 V: Konkurrencevindere

Forbrug 68 livrente

n

Forsikring

Lå

rl

te

Ef

øn

ratepension

Kapitalpension

FORBRUG

68 Høj pensionsrente er guld værd 69 Forbrugere står alene 71 Sådan sikrer du dig

Dyrk din hjerne 81 81 Krydsord 82 Sudoku K: Vind pengepræmier V: Krydsordsvindere

Man bliver aldrig for gammel til et lækkert badeværelse Livet som ældre bliver lidt nemmere med et lækkert badeværelse at støtte sig til. Bogstavelig talt.

Vi har samlet ergonomiske produkter fra de mest anerkendte mærker i en afdeling i vores forretninger.

Så kan man sammensætte et lækkert badeværelse efter egen smag, der samtidig passer til ens behov.

Besøg www.badogdesign.dk/ergo eller en af vores otte butikker.

Virkelige badeværelsesdrømme

Breve fra læserne Ældre Sagen NU

ISSN 1903-2153 Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk Internet: www.aeldresagen.dk Redaktion Ansvarshavende: Kommunikationschef Birger Lenvig birger.lenvig@aeldresagen.dk Redaktør Sanna Kjær Hansen (DJ) sanna.kjaer.hansen@aeldresagen.dk Red. sekretær Kirsten Skaaning (DJ) kirsten.skaaning@aeldresagen.dk E-mail: nu@aeldresagen.dk Oplag 420.000 Layout og produktion Datagraf A/S Annoncesalg DG Media as Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 Lydbånd og cd MedlemsService, tlf. 33 96 86 89

Skriv til nu@aeldresagen.dk Eller send dine ris og ros til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”læserbreve”.

Breve fra læserne Jeg blev vred Jeg blev så vred, da jeg læste Jørgen Buttenschøns vers i Ældre Sagen NU december.

Beskyldningerne er helt forkerte. Jeg er desværre nødsaget til at benytte læge og sygehus på grund af epilepsi. Hjælpen fra sygehus, læger og sygeplejersker er meget vigtig for mig, også den hjælp, jeg modtager gennem Vejle Kommune til rengøring er en stor hjælp. Jeg gør selvfølgelig alt det, jeg kan selv, men alt det tunge må jeg have hjælp til, og damerne, der kommer her, er venlige og gode mod mig. Man bør måske huske at sige tak og ikke rette anklager mod mennesker, der gennem deres arbejde gør alt for at lette dagene for os patienter. Jeg er helt klar over, at jeg måske er lidt for skrap, men alt her i livet kan ikke siges med blomster.

Breve på papir Da Politiken bragte en udmærket artikel om NemID (der overhovedet ikke er nemt), fik jeg lyst til at skrive et læserbrev, og det gjorde jeg så, i hånden, på papir. Det fortalte jeg i et dameselskab med yngre og ældre, og der bredte sig stor munterhed. Det brev havner direkte i papirkurven, det kan de ikke læse, var deres kommentar. Stor var min glæde, da Politiken bragte mit læserbrev. Altså kan man endnu skrive almindelige breve på papir.

GRETE JØRNÆS, NYKØBING

CHRISTINA LANGE, VEJLE

Medlemskab Personkontingent 115 kroner halvårligt Familiekontingent 190 kroner halvårligt MedlemsService E-mail: medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-15, torsdag kl. 10-18 Rådgivning Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål Telefon 80 30 15 27 Åbningstider: Mandag-tirsdag-onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18

Forsidefoto: Camilla Utke Schiøler Deadline for næste blad: 16. februar 2011 Næste blad udkommer 1. april 2011 Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar

Dette læserbrev er skrevet på papir, endda med meget smuk skrift. Redaktionen

Send en mail til fejlogfakta@aeldresagen.dk, hvis du opdager fejl i magasinet Ældre Sagen NU og skriv, på hvilken side fejlen står. Så retter vi i næste nummer.

Du kan også sende et brev til: Ældre Sagen, Att.: Læsernes Redaktør, Nørregade 49, 1165 København K.

FEJL & FAKTA

Læsernes redaktør Kirsten Skaaning

Fattigdom I sidste nummer af Ældre Sagen NU og Ældre Sagen NYT havde vi et tema om fattigdom. Vi har fået en stribe reaktioner på det budget, vi bragte for en enlig mor i Ældre Sagen NYT på side 9.

K. Stryhn skriver blandt andet: ”I artiklen om den enlige mor Christina og hendes søn Oliver fremgår det, at de efter diverse udgifter kun har 2.722 kroner til rest at leve for hver måned. Da Oliver kun er 15-16 år gammel, må Christina da også få børnebidrag/tilskud hver måned. Dermed mener jeg ikke, at familien pludselig bliver velhavende, men det må da blive et andet regnskab end det, der er opstillet i artiklen.”

Vi har undersøgt sagen igen, og her er de korrekte månedlige tal: Børnebidrag fra faderen: 1.170 kroner. Ordinært børnetilskud: 310 kroner. Ekstraordinært børnetilskud for enlige forsørgere: 315,75 kroner. Børnecheck: 881,66 kroner. Det giver Christina og Oliver 5.400 kroner til rest at leve for hver måned. Vi beklager fejlen.

Ældre Sagen NU Februar 2011

7

Breve fra læserne

Hvad med kærligheden?

Hurra for Ældre Sagen NU der bidrager med en artikel om ”Porno på plejehjemmet”, og som naturligvis ikke lader sig kyse til at tie stille, fordi Gerda Rabech fra Høng får kvababbelser over at læse om, at gamle mennesker stadig har lyst til sex.

Jeg er 74 år og er glad for, at jeg kan dyrke sex med min elskede uden at spørge nogen om forlov, men jeg kunne jo være så uheldig at miste min elskede og endnu mere uheldig at komme på et plejehjem med en gammeldags indstilling til sex mellem mennesker, hvor mand og kvinde ikke har noget at gøre på hinandens værelser. Fuldstændig som da man som ganske ung boede hjemme hos far og mor, og ”kæresten” kom på besøg.

Hvis jeg på dette plejehjem mødte en dejlig mand, måtte jeg altså give afkald på det bedste her i livet, nemlig det at elske hinanden. Så kunne man lige så godt lægge sig til at dø.

Jeg har en god ven, hvis let demente kone er kommet på plejehjem. Han elsker hende selvfølgelig og besøger hende tit. Hun er meget ked af det, når han går fra hende igen, og han ved, at hun har stor lyst til ham, og han har lyst til hende, men han er jo i et dilemma.

Han kan selvfølgelig låse døren og gå i seng med sin kone og elske med hende, som han gjorde, før hun blev så plejekrævende, at hun måtte på plejehjem. Men, som han siger: "Jeg ved aldrig, hvornår der kommer nogen fra personalet og låser op udefra for at komme ind."

Det er jo fint, at ingen beboere kan låse sig inde og derved udelukke hjælpen fra personalet, om der er hjælp behov.

Men hvad med privatlivets fred? Hvad med kærligheden? Hvad med de savnede varme berøringer?

Han kan så gå til personalet og sige, at han gerne vil være alene med sin kone og være sikker på, at ingen kommer brasende ind.

Han synes, det er så pinligt og kan ikke få sig selv til at tale med personalet om dette. Mand og kone kan altså ikke mere elske med hinanden, og hvor er det synd for dem begge.

Det burde være en integreret del af undervisningen af plejepersonale at slå fast, at ingen mennesker automatisk mister deres seksualitet, fordi de kommer på plejehjem.

JONNA BØGELUND LARSEN,

Annoncer for de rige

Hvorfor Ældre Sagen i to ord?

Jeg har lige læst om fattige ældre i Ældre Sagen NU. Jeg er nok en af de fattige folkepensionister, og jeg klarer mig fint. Jeg har aldrig haft en stor indtægt, så jeg er vant til at få pengene til at slå til. Men jeg bliver godt nok sur, når jeg læser annoncerne i bladet. Der er dyre rejser, møbler, højskoleophold, tandimplantater, langtidsferier, el-scooter, trappelift og så videre.

Det er, som om bladet kun henvender sig til dem, der har pengepungen i orden. Jeg ved godt, at det giver gode annoncekroner, men ser det også som en hån mod de mindre heldige.

SVAR: Det er rigtigt, at annoncerne i Ældre Sagen NU bidrager til bladets økonomi. Når annoncørerne vælger at give mange penge for at have en annonce i Ældre Sagen NU, er det, fordi der er kunder blandt læserne til de produkter, der annonceres for. Var der ikke det, ville det ikke kunne svare sig for annoncørerne.

Der er alle slags medlemmer i Ældre Sagen; nogle med god økonomi, andre med den økonomi, du beskriver, du har. Vi laver et blad for alle, og lader annoncerne betale for en god del af, hvad det koster at producere bladet.

Jeg håber, at du trods alt får noget ud af artiklerne i bladet - og måske også nogle af Ældre Sagens arrangementer i dit lokalområde. De er som regel til at betale.

SANNA KJÆR HANSEN, REDAKTØR

MICHAEL TEIT NIELSEN,

ELSE NIELSEN, RINGSTED

UDVIKLINGSCHEF I ÆLDRE SAGEN

Ældre Sagen DET SKER DECEMBER 2010 I WWW WWW.AELDRESAGEN.DK/DETSKER AELDRESAGEN DK/DETSKER

Ældre Sagen område 5 Syddanmark ARRANGEMENTER 01.12. 2010 - 09.02. 2011 HADERSLEV: GRAM · HADERSLEV · VOJENS. SØNDERBORG: AUGUSTENBORG-SYDALS · BROAGER GRÅSTEN · NORDALS · SØNDERBORG-SUNDEVED. TØNDER: LØGUMKLOSTER-BREDEBRO-SK ÆRBÆK · NØRRE-RANGSTRUP · TØNDER-HØJER. AABENRAA: BOV · LUNDTOFT · RØDEKRO · TINGLEV · AABENRAA.

På togt til Irland Læs side 11

Lunken mælk

5-dages tur til Rhinen Læs bagsiden

Glæden som besøgsven Af Inga L. Selmer Hammer.

Hvis folk vidste, hvor meget glæde man kan få af at være besøgsven, så ville de ikke tøve med at melde sig. Derfor har jeg skrevet dette lille erindringsglimt: Glæden som besøgsven Da jeg flyttede til Løgumkloster i 1986, kendte jeg ikke en levende sjæl. Min nabokone var repræsentant for besøgstjenesten hos Dansk Røde Kors.

Jeg havde været beskæftigelsesvejleder i Århus og var vant til at omgås ældre mennesker, og derfor tog jeg imod det forslag, hun gav mig.

Jeg blev besøgsven til en 89-årig mand,

der var gammel landmand. Han og hans kone havde for længst afhændet gården og boede nu i et parcelhus i Løgumkloster.

Konen var noget yngre, og det var tanken, at hun skulle aflastes, mens jeg var på besøg. Hun skulle kunne gøre noget uden for hjemmet, tage på besøg, til frisør, eller hvad hun måtte have behov for.

Hyggeeftermiddage Sådan blev det bare ikke. Det blev til en lang række hyggelige eftermiddage, hvor vi alle tre sad omkring kaffebordet og snakkede løst og fast om især landbruget i gamle dage.

Jeg havde selv snuset til det praktiske landbrug, da jeg var helt ung, og denne udveksling morede den gamle landmand.

Han var kommet fra Fyn til Sønderjylland og havde købt gård i 1929. Da var gårdene billige, fordi der manglede danske mænd efter verdenskrigen og Genforeningen. Jeg stillede spørgsmål, og han fortalte om Sønderjyllands historie. Hans kone havde tyske rødder, og hvordan havde det så været at komme til Danmark som ung gårdmandskone?

Det var utroligt spændende.

I sidste udgave af Ældre Sagen NU er der en artikel om mælk. Hvis det er en opfordring til os ældre om at drikke mælk, har jeg følgende bemærkninger: Ifølge flere læger er det slet ikke nødvendigt for voksne mennesker at drikke mælk. Jeg drikker aldrig mælk og bruger det kun til madlavning.

Jeg husker med væmmelse barndommens lunkne mælk med flødeknopper. Det er dog heldigvis udryddet i dag.

EVELYN MUNRO, BRØNDBY

S o m m e d l e m a f Æ l d r e S a g e n h a r d u m u l i g h e d f o r at d e lta g e i a l l e l o k a l k o m i t e e r s a r r a n g e m e n t e r

Ældre Sagen NU Februar 2011

JOHN CORELL, FREDERIKSBERG

SVAR: Det er dejligt, når nogen gerne vil vide mere om Ældre Sagen. Når det gælder Ældre Sagens historie og baggrund, er Viggo Nielsens bog: ”Ældre Sagen fra Ensomme Gamles Værn til folkelig bevægelse” uundværlig.

Han beskriver heri, hvordan det konsulentfirma, man havde sat på opgaven, anbefalede, at navnet blev ”Ældre Sagen” og ikke ”Ældresagen”.

Deres argumenter var: Forskellige undersøgelser viser, at mennesker har svært ved at aflæse og huske ord på mere end 7 bogstaver; derfor er ”Ældresagen” for langt.

Det er desuden lidt mere usædvanligt at skrive ”Ældre Sagen” i to ord, så man husker det bedre.

BRØNDBY STRAND

8

Jeg har undret mig over titlen på bladet og logoet for ”Ældre Sagen”.

Navnet ”Ældre Sagen” giver på dansk ikke nogen mening. Imidlertid vil det sammentrukne ord ”Ældresagen” give god mening.

Har I en god forklaring på, hvorfor I har valgt netop at skrive det på denne måde?

5

FEJL & FAKTA Læsernes redaktør Kirsten Skaaning

Fakta om mælk Som gammel mejerimand studsede jeg over, at man solgte mælk på flasker i København i 1880. I 1882 blev det første mejeri i Danmark bygget.

Sådan skriver Ove Hansen fra Aabenraa om den artikel om mælk, vi bragte på side 16 i december.

I artiklen stod, at ”mælk blev solgt på flaske i København fra 1880-erne”.

I bogen ”Danske flasker - fra Renæssancen til vore dage” fra 1984 står, at mælk på flasker blev lanceret i slutningen af 1880-erne. I begyndelsen kun flasker med børnemælk. I 1893 bliver de første mælkeflasker til alt forbrug præsenteret i glasværkernes kataloger. Mejeriet ”Enigheden” på Nørrebro i København er det første mejeri, som producerer alle former for konsummælk på flasker. Det sker i 1897. Bogen er skrevet af nu afdøde underdirektør Mogens Schlüter fra Holmegaards Glasværk.

Skaf et medlem Mangler I arbejdsdage i Ældre Sagen? Sådan spørger Jørgen Norrid efter at have læst Ældre Sagens annonce på side 15 i december. Årsagen til spørgsmålet er, at vi skriver, at kontingentet til Ældre Sagen for første halvår af 2011 varer til 31. juni. Kan du din ”knoregning”, ved du, at der kun er 30 dage i juni. Vi har rettet fejlen i annoncen, som du finder på side 31.

Kære Ældre Sagen Jeg har skaffet et nyt medlem og som tak modtaget en vidunderlig æske chokolade. Tusind tak. Aldrig har jeg smagt så god chokolade.

Jeg vil også sige tak til Ældre Sagen for jeres altid gode råd og vejledning, når vi har brug for jer. Ældre Sagen ville vi aldrig kunne undvære.

JYTTE ARP, TAPPERNØJE

Ældre Sagen kvitterer med en gave efter eget valg, når du skaffer et medlem. Se side 31.

Protester mod støjhelvedet Efter endnu engang at have læst et af de mange indlæg om støj i radio og tv, føler jeg trang til at tage emnet op. På trods af gentagne klager gør man ikke noget ved problemet. Der er i de fleste dokumentarprogrammer indbygget larm og støj (musik), som gør al tale uforståelig. Når man så tillægger de mange yngre skuespilleres sjuskede sprog, er der lagt op til en blandet fornøjelse! Derfor vil jeg opfordre Ældre Sagen til at tage sagen op og fremføre klagen på rette sted, således at der protesteres mod det overhåndtagende støjhelvede i både tv og radio.

ELI HJELM MADSEN, SKAGEN

Jeg kan godt lide at se en god fodboldkamp, men desværre har jeg mistet lysten, da baggrundsstøjen er for høj. Jeg vil jo gerne høre, hvad kommentatorerne siger, og det er umuligt.

J.M. KRISTENSEN, GILLELEJE

På det seneste har DR fundet på at tilsætte støj i tv-avisen, så man dårligt kan høre, hvad der bliver sagt. I bedste fald er det generende og totalt unødvendigt. Det er ikke kun os ældre, der ofte har nedsat hørelse.

Også mange yngre har dårlig hørelse. Vil Ældre Sagen overveje at rette henvendelse til DR? SVEND CLAUSEN, MELBY

Det er da det mest irriterende, at man skal belemres med den hæslige baggrundsstøj, der gør det vanskeligt at følge en tv-udsendelse. Nu vi er ved tv, får jeg lyst til at bemærke, at jeg, der har været med fra tv´s start, finder det helt uantageligt, at reklamer fuldstændig har taget overhånd. Det kan jo fuldstændig ødelægge et helhedsindtryk, at vi skal dænges til med en hel masse intetsigende pladder.

ELMER SØLVKJÆR, SKAGEN

Med interesse har jeg fulgt de klager, der har været over diverse tv-stationers baggrundsstøj, især og mest generende i nyhederne.

Den 11. november 2010 sendte jeg en e-mail til dr.dk@dr.dk, hvor jeg i skarpe vendinger gjorde opmærksom på problemet.

Efter 4 dage fik jeg et autosvar om, at svartiden var fire uger! Hvilken service! Skal man le eller græde? Jeg kan kun opfordre alle, der har mulighed for at sende en e-mail til ovenstående adresse, eller til de, der kan komme i en postkasse med et brev, at give udtryk for deres uforbeholdne mening. Da vi ikke længere har Radiorådet, ville det måske være en god ide for Ældre Sagen at tage kontakt til DR og TV2 med det formål at gøre opmærksom på, at det er andre end børn. der skal kunne se og høre tv.

FLEMMING SVENDSEN, KORSØR

Det er generende, at der i tv i mange udsendelser er tilsat noget musik – og i nogle tilfælde blot noget baggrundsstøj.

Når man jævnligt læser dagbladenes fyldige kultursider, må det undre en, at der ikke siges ret meget om det talte sprog. Hvorfor i alverden rotter de anerkendte smags- og moraldommere sig ikke sammen og forlanger, at medietroldene i radio og tv tvinges til at tale et forståeligt dansk – eller også blive fyret.

I dag er vi vidne til, at over halvdelen af medarbejderne i radio og tv taler et forhastet og mudret mål. De styrer sproget. Og de styrer det i fuld fart ned i grøften. Skaden er allerede sket. De fleste personer, der i dag bliver interviewet i medierne, svarer et lige så forhastet og mudret mål, som de bliver spurgt af medietrolden. Det ligger i luften, at der skal svares hurtigt, når denne, den fjerde statsmagt, henvender sig til nogen.

Og således bliver vi rare danskere grundigt gjort til en almue. En almue, der kan trøste sig med de talløse underholdningstilbud. På dårligt dansk. Vorherre bevar’s.

AKSEL BRAMS, RISSKOV

SVAR: På baggrund af mange henvendelser fra irriterede og utilfredse medlemmer har vi bedt Jacob Mollerup, lytter- og seerredaktør i DR, om en status. Han skriver: ”DR er nu halvvejs i det store projekt, der skal højne lydkvalitet og forståelighed. De går meget systematisk til værks med stemmeprøver, kvalitetskontrol, kurser mv. Jinglerne og hele “lyddesignet” gennemgås kritisk, og man forfølger kilderne til de lydproblemer, som klagerne har peget på. Der er stadig store kvalitetsproblemer med den live-tekstning, der kører på forsøgsplan, men det er fortsat planen, at næsten alle udsendelser i løbet af få år er tekstede."

I Ældre Sagen anerkender vi, at DR gør noget ved problemet. Og vi opfordrer til at sende præcise klager til DR – eller til Ældre Sagen – så præsenterer vi DR for problemet og beder om holdbare løsninger.

Deltag i debatten på www.aeldresagen.dk/lydogtv BIRGER LENVIG, KOMMUNIKATIONSCHEF I ÆLDRE SAGEN

Ældre Sagen NU Februar 2011

9

Leder

februar 2011

Livet er andet end arbejde per thestrup, landsformand for ældre sagen

Overgangen fra arbejdsmarked til pensionisttilværelse er ikke lige let for alle. Nogle forskere påstår, at det faktisk er den sværeste overgang i livet, endda sværere end fx at blive skilt.

Vi lægger så meget identitet, værdi og færdigheder i vores arbejde, at vi har svært ved at slippe det. Hvis vi så oven i købet er nødt til at forlade arbejdsidentiteten ufrivilligt, så kan det tære på kræfter og selvværd i flere år.

Det var ikke et tilvalg for mig at blive pensionist i en alder af 59 år. Jeg ville hellere have trukket mig gradvist og frivilligt, så jeg havde undgået at holde op fra den ene dag til den anden.

Min største bekymring i forbindelse med min afskedigelse var, hvordan de 103 andre, der blev ”prikket” samtidig, skulle klare sig? For langt de fleste havde arbejdet været deres hobby, og deres sociale netværk var arbejdspladsen, opgaverne og kollegerne.

Den måde, jeg fandt mening med tilværelsen som pensionist på – ud over et godt familieliv – var gennem mit politiske og foreningsrelaterede arbejde.

Jeg blev frivillig i Ældre Sagen i Køge, hvor jeg hurtigt fandt opgaver og mennesker, jeg kunne spille sammen med, og derfor skete overgangen til pensionisttilværelsen nærmest gnidningsløst.

Der er mange forskellige måder, du som pensionist kan fylde din tilværelse ud på: Familie og venner, gode sociale netværk, optimisme, deltidsarbejde, hobby eller noget helt andet. Det gælder om at finde noget, der giver mening for dig, giver dig struktur i din hverdag, og hvor du kan bruge de færdigheder, du har og gerne vil vedligeholde. Her er frivilligt arbejde virkelig noget, der giver mening – både for dig selv og for dem, du hjælper.

Jeg håber, at du – der stadig er på arbejdsmarkedet – og du, der måske lige er begyndt tilværelsen som pensionist, kan finde et tilsvarende meningsfyldt liv. Livet er andet end arbejde.

Ældre Sagen NU Februar 2011

11

Sundhed

Et bankende fodboldhjerte

K: Konkurrence Vind bogen Har du bold i blodet? Så kan du vinde bogen ”Bold i blodet – Werge Frimann og det gode spil”.

Send et postkort med dit navn og adresse senest 16. februar til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet "Fodboldbog".

Eller gå ind på www.aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Så deltager du i lodtrækningen om en af de ti bøger, som forlaget Lindhardt og Ringhof har givet.

12

Ældre Sagen NU Februar 2011

af kasper tveden / foto: emil lyders

”Støt de gamle så støtter du de unge,” lyder Hvidovres Gamle Kæmpers slogan. Foreningen begyndte som et socialt samlingssted for tidligere Hvidovrespillere med flere end hundrede spillede førsteholdskampe bag sig. Over årene har foreningen udviklet sig til et stærkt, socialt fællesskab for alle med et bankende fodboldhjerte. ”Vores hovedformål er at hjælpe hinanden og støtte de unge spillere økonomisk med tilskud til stævner i udlandet og dygtige trænere. Her er passionen for fodbold nøgleordet, og så er det lige meget, om man er gammel eller ung,” siger formanden for Hvidovres Gamle Kæmper Allan Hebo, der bruger 60 timer om ugen i klubben.

Ved siden af Allan sidder den 50 år yngre spiller Tim Risvig.

Tim Risvig er et af klubbens store håb, og drømmen for den unge spiller ligger ude på Europas store stadioner. ”Fodbold betyder det meste af min hverdag, vi træner jo stort set hver dag, men det er fedt.

Det er jo min yndlingssport,” siger Tim Risvig.

Når de to snakker om den runde læderbold, lyser øjnene helt op. Sproget er fælles. ”Jeg har ikke så mange venner uden for fodbold, og når jeg snakker med de andre, er det stort set ikke om andet end fodbold. Så snakker vi om, hvor gode vi var i forhold til de unge i dag,” siger Allan Hebo. ”Fodbold er jo nemt, man skal bare have en bold, et par træer som stolper og nogle at spille med,” siger Tim Risvig. ·

Ældre Sagen NU Februar 2011

13

Sundhed Advarselstegn på demens ●

●

●

●

●

●

●

●

Hvis du ofte glemmer aftaler eller har besvær med at huske, hvad der er sket for kort tid siden. Og hvis huskesedlerne ikke rigtig hjælper.

Hvis dagligdags gøremål som at ringe til nogen, lave mad eller spille et spil pludselig forekommer umuligt eller svært at overskue.

Hvis almindelige ord smutter, så du ofte må beskrive, hvad tingene skal bruges til i stedet.

Fx mælk til kaffen kan blive til ”det der til kaffen,” tandpasta kan være ”det til at putte i munden.”

Hvis det bliver svært at orientere sig, og du måske farer vild i vante omgivelser.

Hvis dømmekraften svigter.

Du klæder dig forkert i forhold til vejret, påtager dig opgaver du ikke kan overskue eller har svært ved at vurdere prisen på en vare.

Hvis du ofte lægger ting de mærkeligste steder. Nøgler i køleskabet, pungen på badeværelset.

Hvis personligheden forandrer sig, og et roligt, afbalanceret og selvstændigt menneske pludselig virker meget forvirret, mistænksom eller angst.

Hvis en person bliver meget passiv i hverdagen. Tv’et kører i timevis, middagssøvnen bliver længere og længere, og almindelige gøremål bliver lagt på hylden.

K IL DE : ALZHEIMER FOR ENINGE N

14

Ældre Sagen NU Februar 2011

Caminoen Pilgrimsbevægelsen var nærmest gået i stå, indtil den katolske kirke, specielt i Spanien, fandt ud af at bruge caminoen for at få unge tilbage til troen. I disse år bliver Camino de Santiago helt systematisk brugt af den katolske kirke over for især spanske unge, hvor det religiøse budskab kombineres med muligheden for fysisk aktivitet.

Starten på den nye massebevægelse lød i det hellige år 1993, hvor pave Johannes Poul II kom til Santiago og holdt messe for titusinder af pilgrimme, og videre med de næste hellige år 1999 og 2004 - næste gang der er et helligt år er i år, 2011. Helligt år er det, når Santiagos dag - den 25. juli - falder på en søndag. Så åbnes der en særlig dør ind til katedralen i Santiago de Compostela, og når man går ind ad den, bliver alle ens synder forladt.

Op gennem 1980’erne blev Caminoen mere og mere kendt, og folk begyndte at vandre på de gamle pilgrimsveje. Specielt den såkaldte ”Camino Francés” er blevet noget af et tilløbsstykke.

Forår og efterår er de bedste tidspunkter at vandre på. Det er ikke for koldt og ikke for varmt.

Og der er ikke for mange andre pilgrimme på vejene - og på refugierne. Med hensyn til oppakning gælder kun en regel: Du skal have så lidt med som muligt.

Husk: du skal bære det hele på din ryg.

KIL D E : " M IG OG C A MI NO EN" , BO RG EN, 2 0 0 6

Dejlige dufte En undersøgelse fra Chicago’s Smell & Taste Treatment and Research Foundation viser, at duften fra lavendel, sort lakrids, doughnut og appelsin får safterne til at stige hos mænd. Og ældre mænd synes at tænde stærkt på duften af vanilje.

KIL D E : D E T C A N A D IS K E Æ LD R EMAG A S I N ” Z O O MER ”

Grønne løgne Vi pynter på sandheden, når vi bliver spurgt om vores bæredygtige indkøbsvaner. For eksempel køber vi i gennemsnit kun fairtrade dagligvarer for 75 kroner om året, selv om vi siger, at vi køber stort ind af netop de varer. Så vi lyver os grønnere, end vi er.

K I LD E: FA I R NO K

Vi kan ikke styre saltet En af de helt store syndere i vores fødevarer er salt. Og det skræmmende er, at vi stort set ikke selv kan styre vores saltindtag. Det forholder sig nemlig sådan, at 15 procent af det salt, vi indtager, er naturligt forekommende i det, vi spiser.

De næste 15 procent tilsætter vi selv, men de resterende 70 procent tilsættes maden af industrien. I Finland har man for år tilbage haft store problemer med befolkningens blodtryk, hvilket resulterede i en målrettet indsats, hvor det lykkedes at reducere saltindtaget med 4050 procent. Resultatet var et klart fald i befolkningens blodtryk.

Flere end 12.000 danskere rammes hvert år af invaliderende blodpropper.

K I LD E: HJ ER NES AG EN

Løse proteser og manglende tænder hører fortiden til.

Tandimplantater er løsningen Hos Forum Tandlæge- & Implantatcenter har vi 15 års erfaring med implantatbehandling.

Vi inviterer til et gratis informationsmøde om denne meget sikre behandlings mulighed. På mødet vil vi fortælle om muligheden for igen at få faste og sunde tænder.

Mødet finder sted: Tirsdag den 8.2. kl. 19.00 - 21.00 H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk

Tilmelding Ring 38 344222 mail@forumtand.dk Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade Vores funklende nye klinik ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle.

Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren.

Klinikken er indrettet med det mest moderne og avancerede tandlægeudstyr der findes.

Faste tænder Gavekort mødet vil der blive uddelt gavekort til en gratis underøget livskvalitet På søgelse med forslag til en eventuel implantatbehandling. Undersøgelsen inkluderer en digital panoramarøntgenoptagelse, der viser alle tænder og begge kæber.

Sundhed

Flere friske fisk Havet omkring Danmark er en vigtig kilde til sunde næringsstoffer.

Her er nemlig friske fisk, og fisk er sundt af tom nervil

I Danmark har vi nogle af verdens fineste spisefisk, men vi spiser ikke så mange af dem selv. Vi skal helst spise 200-300 gram fisk om ugen, men det gør vi langt fra. Det går dog stille og roligt i den rigtige retning. I 2002 spiste hver voksne dansker nemlig kun 133 gram fisk om ugen, i 2006 var det steget til 147 gram, og nu er vi oppe på at spise 154 gram fisk om ugen.

Forebyggelseskommissionen gør opmærksom på, at ifølge den seneste forskning kan du forlænge dit liv med et kvart år ved at følge anbefalingerne og spise fisk 2 gange om ugen. Og på samfundsniveau kan Danmark spare 14,2 milliarder kroner over de næste 30 år, hvis vi spiser den anbefalede mængde fisk.

Rige på næringsstoffer Fisk er særligt rige på D-vitamin, jod og selen. Desuden indeholder især de fede fiskearter sunde fiskeolier - de såkaldte omega-3 fedtsyrer. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Du skal derfor helst variere mellem fede og magre fisk svarende til 1-2 fiskemåltider om ugen.

Fisk er en relativt mager spise. Selv fede fisk som laks og sild indeholder kun 10-13 gram fedt pr. 100 gram, mens magre fisk som rødspætter, torsk og skrubber indeholder under 2 gram fedt pr. 100 gram.

me. Den sygdomsforebyggende effekt af at spise fisk er bedst undersøgt i forbindelse med hjertekarsygdomme. Forskere mener, at den gode indflydelse hænger sammen med fiskenes fedtindhold og deres høje indhold af de specielle fedtsyrer. Flere undersøgelser viser, at indtag af fisk og fiskeolier har følgende gavnlige virkninger: ● ● ● ●

Forebygger sygdomme Næsten hver tiende indbygger i Danmark spiser fiskeolie eller levertran som kosttilskud. Men det er bedre at spise frisk fisk frem for fiskeolie. Fiskene er rige på en række næringsstoffer, som vi får for lidt af, for eksempel D-vitamin som ikke findes i samme mængde i fiskeolie.Fisk og skaldyr virker forebyggende i forhold til forskellige sygdom-

●

Nedsætter risikoen for blodprop i hjertet.

Nedsætter antallet af fedtsyrer i blodet.

Sænker blodtrykket.

Mindsker risiko for sammenklumpning af blodplader.

Mindsker risiko for uregelmæssig hjerterytme i tilfælde af blodprop.

Opbevaring af fisk

Tilberedning

●

De fleste sygdomsfremkaldende bakterier i mad dræbes ved opvarmning til mindst 75 grader. Derfor skal fisk normalt altid gennemsteges eller koges.

Når du skal købe og tilberede fisk, skal du sikre dig, at fisken er frisk. Her er de ting, du skal se efter:

● ●

● ● ● ● ● ●

16

De mest almindelige spisefisk på vore breddegrader er torsk, kuller, rødspætte, tunge, sild, makrel og hornfisk.

Den friske fisk skal i køleskab straks efter indkøb, gerne på nederste hylde hvor der typisk er koldest.

Frisk fisk bør spises samme dag eller fryses ned, dog afhængig af sidste anvendelsesdato eller råd fra fiskehandleren om holdbarhed.

Når fisk nedkøles hurtigt og opbevares koldt, hæmmes de fleste bakteriers vækst.

Ernæringsmæssigt er frosne fisk fuldt på højde med frisk fisk.

Vitaminer og mineraler forsvinder ikke, fordi fisk fryses ned.

Spisekvaliteten af frossen fisk kan variere, men pris, datomærkning og kvalitet har en klar sammenhæng.

For at bevare spisekvaliteten, skal frosne fisk og skaldyr optøs i køleskabet i en skål eller i et fad.

Du skal ikke tø fisken op ved stuetemperatur eller i varmt vand.

Ældre Sagen NU Februar 2011

● ● ● ● ●

Øjnene skal være klare. De må ikke være matte, røde eller indsunkne.

Skindet skal være blankt og glinsende.

Gællerne skal være røde. De må ikke være slimede.

Fiskekødet skal være fast og spændstigt. Når du trykker med en finger på fiskekødet, skal det rette sig op igen.

Fisken skal have en frisk, god duft af havvand eller frisk tang.

K I LD E: W W W. 2 G A NG EO MU G EN. D K

Den største

i fadet Sild i stimer

torsk

Torskeb estande n i Nord af verde søen ud ns store gør en to rskestam øvrige e mer. De r den isla ndske to ved Lofo rsk, tors ten, i Ba ken rentsha søtorske vet og ø n. De no sterrd lige tors vidtstra k foreta kte vand ger ringer p km, når å op til 1. de skal g 000 yde. No er mere rdsøtors stationæ ken r. Den s der noge tørste to nsinde e rsk, r b levet fan meter o get, var g vejede 2 96 kg. I d sjælden ag er de t at find t yderst e en tors k over 13 0 cm.

ner. med bløde fin nde stimefisk ne in de er sk lv ng sø aksimale læ Silden er en -35 cm. Den m 20 t ålet er al m rm te ds no in Den bliver af farvand. M ig ng hæ ti af llig og lden er udbred meget forske stområde. Si ng fa n af t de ig l ti ng øen og østpå 18-20 cm afhæ nten, i Nords r la ve At le af l ng de ni e ldet strøm den nordlig g underart ka rli sæ En ø. rs indre øste en. , le af Østersø . Kødet er fast i de indre de god spisefisk og r r– læ læ pu pu po Silden er en den god og po igt, derfor er ld ho dt fe et lyst og meg eret. get og marin både stegt, rø

E ÅRET:

SÆSON HEL

Fisk til sushi Når du bru ger rå fisk ti l for eksempel sush i, skal fisken have været frosset ned ved min us 20 grader i minds t 24 timer fo r at dræbe eventuelle parasitter i fi skekødet.

Fisk, der sæ lges som su shi i forretningerne el ler på restau ranter, skal derfor have været frosse t, inden de sælges elle r serveres.

uar - april.

Vårsild: Febr r. gust - oktobe Høstsild: Au ar. nu ja r be em Fedsild: Sept mber. ce de er ob Storsild: Okt n er råret, hvor de r god om efte Silden er isæ . ag sm e re og har mer større og fede

Opdræt

tede fisk

En int ernatio nal gr re har uppe a under f forsk søgt, h ne kom evor sp mer fr isefisk a . delen I e d a g er det af alle halvde fisk spises og ska i verde ldyr, d n, som havbr er stamm ug og d er fra a m forven brug. tes at Den te for tsæ ndes tte.

K: Konkurrence Vind bogen Du kan vinde Camilla Läckbergs bog ”Smagen af Fjällbacka” ved at sende et postkort med dit navn og adresse senest 16. februar til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Fiskebog”.

Eller gå ind på www.aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse.

Så deltager du i lodtrækningen om en af de seks bøger, som Forlaget People’sPress har doneret.

Ældre Sagen NU Februar 2011

17

Sundhed

5 råd mod stress

1. Ensomhed stresser, så dyrk din sociale side.

2. Alkohol udløser stresshormoner, så drik mindre.

3. Husk at få sovet godt og længe nok. For lidt søvn og søvnløshed stresser.

4. Vælg dine kampe med omhu.

5. Motion (når du har lyst) og meditation beroliger og afstresser.

” Inaktive ældre kan højne chancerne for at kunne klare sig uden hjemmehjælp, rollator osv., hvis de regelmæssigt laver små øvelser, såsom at vedligeholde deres balance ved at stå på ét ben.”

PROFESSOR JENS BANGSBO, INSTITUT FOR IDRÆT, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Gode råd i mørket O O

O

O

O

O

O O

18

Smut ud i lyset – benyt enhver lejlighed til at gå tur i dagslys.

Få selen nok – en undersøgelse fra University of Surrey i England viser en sammenhæng mellem depression og mangel på selen.

Dyrk mere sex - sex øger produktion af endorfin og dopamin, og det er godt for humøret.

Træn hårdt – hård fysisk træning holder træthed og vinterdepression fra livet. Sørg for at træne to-tre gange om ugen.

Vælg fede fisk – der er D-vitamin i fede fisk, og D-vitamin har vi brug for i de solfattige måneder. Især laks og makrel er gode, og 100 gram fisk om ugen giver dig den nødvendige mængde D-vitamin.

Tænd mere lys – dæmpet lys virker søvndyssende, så tænd gerne lys i dine stuer. Eller invester i en lysterapi-lampe, som eventuelt kan stå på dit skrivebord.

Få dig et godt grin – latter letter humøret.

Spis spinat – mangel på B-vitaminet folsyre påvirker dit humør negativt. Så spis spinat, broccoli og kalvelever.

Ældre Sagen NU Februar 2011

To gange om ugen Den sundhedsmæssige og livsforlængende effekt ved at spise fisk to gange om ugen er større end den gevinst, man i gennemsnit får ud af visse cancerbehandlinger, men mindre end den man får ved at holde op med at ryge og ved at spise seks stykker frugt og grønt om dagen.

Den nye forskning konkluderer samtidig, at den danske stat sparer 4.000 kroner på hver borger over 30 år resten af deres liv, når de spiser fisk regelmæssigt.

K I LD E: BØ R S EN

Fisk i nettet Har du langt til en fiskebutik, men computer i stuen, kan du bestille fisk over nettet.

Her kan du købe fisk: www.skagenfood.dk www.aarstiderne.com www.dinfisk.dk www.easyfisk.dk www.firmafisk.dk www.fiskehuset.com www.jpfiskskaldyr.dk www.jonasfisk.dk www.oceanblue.dk www.sartorvet.com

Magnolia - Danmarks mest hjælpsomme seng

award 09

• Kan indstilles efter dine behov • Forener komfort og smukt design • Kan bevilges som hjælpemiddel

36-80 cm 6 cm

11 cm

Vi har et landsdækkende forhandlernetværk – kontakt os på telefon 6113 0100, så henviser vi til den nærmeste forhandler.

Læs mere på www.velvære.nu

Djævlehue Størrelse: 3/6 (6/9) 12/18 mdr.

Pind 2½ 50 (50) 50 gram Retstrik: Ret på retsiden, ret på vrangsiden Strikkefasthed: 30 m = 10 cm Slå 40 (44) 48 masker op på pind nr. 2½ 1. pind samt alle ulige pinde: strik ret 1. pind samt alle lige pinde: 2 ret, tag nu 1 maske ud ved at tage lænken op og strik den drejet ret, strik ret til de sidste 4 masker – 2 ret sammen, 2 ret.

Tag ud i begyndelsen og ind i slutningen af hver 2. pind i alt 18 (20) 22 gange. (der strikkes herved 36 (40) 44 pinde) Tag ind i begyndelsen og ud i slutningen af hver 2. pind i alt 18 (20) 22 gange. (der strikkes herved 36 (40) 44 pinde) Tag ud i begyndelsen og ind i slutningen af hver 2. pind i alt 10 (10) 10 gange. (der strikkes herved 20 (20) 20 pinde) Tag ind i begyndelsen og ud i slutningen af hver 2. pind i alt 10 (10) 10 gange. (der strikkes herved 20 (20) 20 pinde) Da tog hun fire pinde, Og knuder slog derom.

Og af en ulden Tvinde To Strømper snart fremkom.

Tag ud i begyndelsen og ind i slutningen af hver 2. pind i alt 18 (20) 22 gange. (der strikkes herved 36 (40) 44 pinde)

FRA HA NNES STR IKKEV IS E 1 7 94

Tag ind i begyndelsen og ud i slutningen af hver 2. pind i alt 18 (20) 22 gange. (der strikkes herved 36 (40) 44 pinde) Luk af.

Sy huen sammen midt bag samt sy de 3 spidser sammen i toppen af huen. Monter eventuelt snore i ” øreklapperne ”.

20

Ældre Sagen NU Februar 2011

Fru Strik

af sanna kjær hansen / foto: emil lyders

Modestrik I aktivitetscenteret Sløjfen strikker gamle damer modestrik, der afsættes i designer Henrik Vibskovs butik i København. I begyndelsen kunne damerne ikke lide farverne, men nu har de vænnet sig til at sætte gul og lilla sammen. Damerne strikker med et formål: at få penge i kassen, og butikken får produceret gedigent håndværk, der sælges for dyre penge under eget brand - Kaffeslabberas. En børnetrøje koster mellem 300 og 600 kroner, en voksentrøje koster 1.800 kroner.

K I LD E: I BY EN. D K

Det er en gruppe hårdkogte strikkere, Ebba Christiansen har samlet omkring bordet i ”Kærbo Aktivitetscenter” i Ishøj. Alderen er fra efterløn og op, den håndværksmæssige kunnen i top. Ellers hjælper man hinanden, hvis masken skulle falde. De strikker sig ind i ethvert mønster og enhver opskrift til enhver lejlighed. Og ligesom de øvrige har 88-årige Ebba Christiansen lært at strikke som barn i skolen (det var i 30’erne), men hendes mor strikkede også. Det er sådan set gået i arv fra generation til generation, og det hele begyndte med grydelapper og strømper.

Da Ebba selv fik børn, strikkede hun til dem, så til de tre børnebørn og nu til otte oldebørn. Det var kjoler og sweatre i svære mønstre. Pragtstykkerne blev sendt videre til en anden i familien, når ungerne var vokset ud af dem.

Nu er Ebba gået i gang med en bluse til sig selv, en opskrift fra Fanø, hvor hun holder jul hvert år, men om den bliver færdig er tvivlsomt. Faktisk har jeg ikke tid til at strikke til mig selv, kun til andre, betror Ebba. For hun laver altså andet end at strikke hver tirsdag med strikkeklubben, som hun selv satte i gang.

Hun laver også silkemaling, og er besøgsven en gang om ugen.

For sit engagement og 11 års arbejde som frivillig på Kærbo og i Ældre Sagen fik hun sidste år Ishøj Kommunes Ældrepris. ·

Oprindelse Strikning menes at være opstået i Arabien cirka 200 e.Kr. Herfra har det bredt sig til alle verdens hjørner, videreført af rejsende, søfolk og emigranter. I 1560 kom de første rundstrikkede strømper i handelen i Tyskland, men var så kostbare, at kun adelsfolk og lignende havde råd til at anskaffe dem. I det 16. århundrede opstod i Frankrig, England og Tyskland ”Strømpestrikkerlauget” med seks års læretid som for andre håndværk. Faget blev populært, men kun for mænd. I Danmark forbød Christian IV strikkede ting for at belære folket om, hvem sådanne goder alene tilkom. Koner og døtre af almindelige borgere og håndværkere måtte under ingen omstændigheder gå med strikkede strømper. Først langt senere dukkede håndværket op i Jylland som husflid under navnet uldbinding. Der blev strikket strømper, underbeklædning, tørklæder, vanter, trøjer og bindeærmer, og det blev en stor eksportvare og god økonomi for de fattige på heden.

KILDE: ”GYLDENDALS SY OG STRIKKEBOG”, 1940

Ældre Sagen NU Februar 2011

21

Se videoen om kajak-roerne i Mariager Fjord på: www.aeldresagen.dk/kajakroer

Vi er sunde og raske langt op i alderen, takket være at vi holder os i form.

AKTIV FRA DAG ET EFTER ARBEJDSLIVET:

22

Ældre Sagen NU Februar 2011

En for brat overgang til tilværelsen som pensionist kan give tomrum og depression. Hold dig beskæftiget for at vedligeholde dine færdigheder og dit netværk af anders c. østerby / foto: poul madsen

Det at blive pensionist er den sværeste overgang i livet. I hvert tilfælde hvis man spørger amerikanske pensionister. I en undersøgelse for et par år siden svarede 41 procent, at det at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet var den sværeste forandring i livet. Det vil sige sværere end for eksempel at blive skilt.

Mange udviklede depression.

Danske pensionister har ikke fået samme spørgsmål, og det er ærgerligt, at vi ikke beskæftiger os mere med problematikken herhjemme. Det mener Vilhelm Borg, der er psykolog og seniorforsker fra Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø. Han siger, at vi i Danmark mest fremhæver de positive elementer ved at gå på pension, men at det godt kan være forbundet med vanskeligheder. ”Du mister mange ting, når du ikke længere er på en arbejdsplads. Du mister kolleger, meningsfulde opgaver, udfoldelsesmuligheder og en struktur på hverdagen, som man skal til at genetablere. Du skal finde nye måder at bruge dine færdigheder på,” siger Vilhelm Borg og tilføjer, at nedbrydningen af dine færdigheder fremskyndes, når du bliver pensioneret. ”Du husker dårligere, og det bliver sværere for dig at finde vej. Derfor gælder det om at vedligeholde færdigheder. Ligesom du også skal holde dig fysisk i gang, skal du træne hjernen ved at stille dig selv opgaver, som skal løses. Det kan være kryds og tværs eller lignende opgaver, der udfordrer hjernen.”

Brug din hjerne To sudoku’er hver morgen er den daglige dosis hjernegymnastik for 70-årige Kaj Bager. Han gik på pension fra sit job som underviser i matematik 10 dage før, han fyldte 65, fordi Odense Seminarium skulle spare. Han valgte en frivillig fratrædelse, og selv om han kun fik fire dage at forberede sig i, nåede han ikke at opleve et tomrum. ”Jeg var aktiv fra dag et. Jeg meldte mig til et kursus i webdesign på teknisk skole. Det var ligesom at gå i skole igen, og så havde jeg noget fornuftigt at lave de første tre uger. Det hjalp mig,” husker Kaj Bager, som mener, at hans baggrund som lærer har givet ham en god evne til at improvisere.

Et år efter var der dog igen bud efter den rutinerede matematiker. Seminariet havde både brug for Kaj Bagers evner som regneark-ekspert og som underviser, og de sidste fire år har han været løst tilknyttet, ligesom han også har fungeret som censor. ”Det har været meget tilfredsstillende at vide, at de godt kunne bruge mig. Jeg har følt mig meget værdsat, velkommen og nærmest som en redningsmand.”

Gør det rigtige Vilhelm Borg anbefaler generelt en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og mener, at der er meget, arbejdspladserne kan gøre. ”Du bør ikke holde op fra den ene dag til den anden. Arbejdspladserne kan blive bedre til at give mulighed for at trække sig tilbage gradvist, og hvis

de muligheder er der, vil medarbejderne også være motiverede til at blive længere.

I det hele taget mener Vilhelm Borg, at det at være beskæftiget efter det sidste fuldtidsarbejde kan være med til at give en aktiv og meningsfuld tredje alder. ”Så det gælder om at finde noget arbejdslignende, som kan give en mening, kontakter, struktur på hverdagen og anvendelse af færdigheder. Alt det, man havde før. Og det kan sagtens være frivilligt arbejde eller en fritidsbeskæftigelse, som man ikke havde tid til, da man arbejdede fuld tid.”

Kaj Bager har både tid til sig selv og sine fritidsaktiviteter, sine i alt ti børnebørn og frivilligt arbejde. Han bruger mellem otte og tyve timer om ugen på golfbanen og er i øvrigt også er med i klubbens bestyrelse. Han styrketræner i et fitness-center for at komme sig over en skiskade, men også fordi det er sjovt. Og så har han været frivillig i Amnesty og er med i en forening, som samler penge ind til et skoleprojekt på Sri Lanka ligesom han sidder i bestyrelsen i sin andelsboligforening. Så han gør alt det rigtige. ”Jeg gør det nu ikke, fordi det er det rigtige. Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være,” siger han.

Færdigheder, netværk og mening Ifølge Vilhelm Borg er flere ældre sunde og raske til langt op i alderen, og derfor er det blevet vigtigere at få et aktivt, meningsfuldt indhold i sit otium. Og det kan med fordel planlægges i god tid i forvejen. ”Man bør fortsætte med at lave noget, der ligner arbejde, så man bruger sine færdigheder og er sammen med andre. Så man skal finde noget, man er interesseret i og undersøge mulighederne for eksempelvis frivilligt arbejde. Det skaber netværk, giver mening for mange, og der er en umiddelbar social nytte forbundet med det.”

Ifølge Vilhelm Borg er der stor forskel på, hvordan man oplever at gå på pension, og faktisk kan de sociale uligheder forstærkes ved pensionering, mener han. ”Forskelle i velstand og velfærd bliver større, når vi bliver ældre. Hvis man har en dårlig økonomi som ældre, får man indskrænket sine muligheder for at påvirke sit eget liv.

Ufaglærte og folk med kortere uddannelser, som er blevet påvirket negativt af arbejdet og for eksempel blevet fysisk nedslidt, vil få et sværere og mindre uafhængigt liv som ældre.” ·

Sådan får du mening i den tredje alder: Det kan du selv gøre: Hold dig fysisk og psykisk aktiv for at modvirke reduktion af dine færdigheder.

Stil dig selv små opgaver, som skal løses, og som træner hjernen.

Planlæg i forvejen! Undersøg i god tid mulighederne for at kunne dyrke din drømmeinteresse.

Fortsæt med at lave noget, der ligner arbejde, og som du skal gøre sammen med andre.

Kompenser og brug hjælpemidler, hvis du oplever vanskeligheder. Brug for eksempel en GPS, hvis du får svært ved at finde vej. Men brug det med omtanke, for det skal være en støtte og ikke en erstatning for egne færdigheder.

Din ønskeliste Eksperter i omstilling anbefaler, at du sætter dig ned og tænker over, hvad du vil i forbindelse med overgangen til dit nye liv: Skriv en ønskeliste.

Noter alt ned, du har lyst til at gøre nu, som du aldrig har haft tid til før. Spørg dig selv: Hvad vil jeg? Lære sprog? Spille bridge? Bingo? Blive en gourmet-kok eller dyrke have? Deltage i orienteringsløb? Stavgang? Seniordans? Læsekreds?

Hvem vil jeg være sammen med?

Hjælpe indvandrerbørn med lektier? Blive besøgsven? Starte et rockband med kolleger eller venner? Blive reservebedstemor/ -far?

Hvike ressourcer har jeg? God til historie eller sport? Penge til at rejse for? Praktiske færdigheder, gode talegaver, politisk engagement?

Hvordan kan jeg realisere dette? Møde op i en forening, deltage i politiske møder, kontakte en gammel ven, melde mig ind i en forening, blive frivillig?

KILDE: DET NORSKE ÆLDREMAGASIN ”VI OVER 60"

Det kan din arbejdsplads gøre: Fortæl senior-medarbejdere, at de er værdsatte, og at arbejdspladsen gerne vil beholde dem.

Giv senior-medarbejdere mere ansvar, for eksempel ved at lade dem fungere som mentorer for yngre medarbejdere. Dermed anerkender arbejdspladsen seniorernes erfaringer og giver dem en værdifuld funktion.

Giv flere udfordringer til senior-medarbejderne. Nogle har mod på at lære nyt, tage på kurser eller få nye arbejdsområder. Det kan give ny energi og fornyet motivation til at fortsætte.

Tilbyd nedsat tid eller skånejob til senior-medarbejdere.

Ældre Sagen NU Februar 2011

23

Jonna Christensen var ellers gået på efterløn, nu hjælper hun blandt andet Nicklas Melin med at gennemføre sin uddannelse.

24

Ældre Sagen NU Februar 2011

” Man får altid en god snak, når man laver noget praktisk sammen” JONNA CHRISTENSEN

PROFESSIONEL

BEDSTEMOR Jonna Christensen er professionel bedstemor på den tekniske skole Mercantec i Viborg. Hun er en af femten deltidsansatte seniorer, som støtter unge socialt, og som har en stor del af æren for, at frafaldet på skolen er styrtdykket fra 30 til 12 procent af ulla skovsbøl foto: poul madsen

Bordene bugner af nødder, chokolade og fløde i enliters kartoner, og omkring dem kæmper køkkenelever med fløderand, vandbakkelser og chokoladekage. Der står dessert på skoleskemaet i dagens første time på Mercantec, den tekniske skole i Viborg, som blandt andet uddanner kokke, tjenere og ernæringsassistenter. ”Oh, shit. Det her ligner altså en hundelort,” sukker en ung fyr, mens han maser med at få dejen fra sin kagesprøjte til at ligne en elegant og gourmetagtig kreation. ”Jamen, det har du da helt ret i,” lyder det venligt fra en moden dame i bordeauxrød køkkenjakke.

Hun bøjer sig frem over bordet og hjælper den uheldige kagesmed med at holde på bagepapiret. Damen hedder Jonna Christensen, men eleverne kalder hende bare Bedste. Hun er 62 år, og siden hun gik på efterløn for to år siden, har hun brugt ti timer om ugen som ”bedstemor” for eleverne på skolens hotel- og restaurationsafdeling.

Bremser frafaldet For få år siden havde Mercantec som mange andre tekniske skoler et alvorligt problem med stort frafald på grundforløbet. Ældre Sagen NU Februar 2011

25

”Min hørelse betyder meget på teateret - nu kan jeg høre mine kollegaer på scenen” Ebbe Trenskow Skuespiller

Jeg har aldrig fortrudt jeg har fået høreapparater Jeg har fået en fantastisk fin behandling ved Dansk HøreCenter

PRØV GRATIS ET HØREAPPARAT RING OG BESTIL TID LIGE NU PÅ 70 230 560

www.dkhc.dk

CHARLOTTENLUND, Jægersborg Allé 18 ESBJERG, Strandbygade 15-17 FAABORG, Herregårdscentret 104 HADERSLEV, Storegade 33 HELSINGØR, Hovedvagtsstræde 7 HJØRRING, Banegårdspladsen 3 HOLBÆK, Smedelundsgade 43

HORSENS, Allégade 2 KOLDING, Slotsgade 8-12 KØBENHAVN, Esplanaden 24 MIDDELFART, Jernbanegade 75 NYBORG, Nørrevoldgade 33 NÆSTVED, Ringstedgade 27A ODENSE, Nørregade 71

ODENSE, Rosengårdcentret SVENDBORG, Vestergade 153 SØNDERBORG, Perlegade 1 VIBORG, Gravene 28 ÅRHUS, Valdemarsgade 32 AABENRAA, Borgmester Finks Gade 4 AALBORG, Maren Turis Gade 5

HOS OS FÅR DU 4 ÅRS GARANTI OG SERVICE

OM Jonna Christensen Jonna Christensen er 62 år. Hun har haft sin egen køreskole i 25 år. Nu er hun efterlønsmodtager og arbejder ti timer om ugen som bedste på Mercantec i Viborg.

Mercantec omfatter en række erhvervsskoler i Viborg, Bjerringbro, Skive og Ulfborg. Der er cirka 450 ansatte og 3.000 årselever. Det er elever, lærlinge, studerende og kursister.

Der er ansat 15 bedsteforældre som sociale mentorer for eleverne på den tekniske skoles grundforløb. Målet er at komme op på 18.

Frafaldet er reduceret fra 30 til 12 procent, siden bedsteforældrene kom til.

Se også www.mercantec.dk Jonna Christensen giver en hånd med, hvor hun kan.

Næsten hver tredje elev droppede ud, og skolen var derfor nødt til at gøre noget ekstraordinært for at holde på de svageste elever. Der blev sat en række initiativer i gang, men det mest utraditionelle var at ansætte femten seniorer i deltidsjob med stillingsbetegnelsen "bedsteforældre."

De er en slags sociale mentorer, som er med i undervisningen, hvor de hjælper eleverne og snakker med dem, der har lyst og behov, om alt fra kunsten at lave en flot vandbakkelse over hverdagens glæder og bekymringer til mere alvorlige personlige problemer. Det har været en overvældende succes: Siden de blev ansat, er frafaldet styrtdykket fra 30 til 12 procent.

Jonna Christensen har ikke et øjeblik fortrudt, at hun er blevet professionel bedste. ”Da jeg så annoncen, tænkte jeg med det samme, at det her er bare lige mig.

Jeg var gået på efterløn, men jeg kunne mærke, det var for tidligt at sige helt farvel til arbejdet. Jeg synes, det er spændende at have med unge mennesker at gøre, og jeg befinder mig rigtig godt her,” siger hun.

Støtter de svageste Jonna har ingen faste arbejdsopgaver.

Hun bestemmer selv, hvad og hvem hun vil koncentrere sig om. ”Men der er selvfølgelig nogle, jeg bliver mere knyttet til end andre, og nogle som har særligt brug for hjælp. Det kan være med at læse opskrifter eller med at

finde sig til rette i klassen.” ”Jeg kan gå med til en dansktime og hjælpe svage læsere med at forstå opgaverne, eller jeg kan gå i køkkenet og give en hånd med, når der skal skrælles kartofler. Man får nemlig altid en god snak, når man laver noget praktisk sammen,” konstaterer hun. ”Men jeg fokuserer ikke kun på det negative. Det er også dejligt at høre om, hvad de laver i deres fritid, og der er heldigvis rigtig mange positive ting at snakke om.”

Ny livsstil for Nicklas Nicklas Melin står og kigger på, mens en af klassekammeraterne selvbevidst rører dej til chokoladekagen, og Jonna kommer over for at se, hvordan det går.

Nicklas og Jonna har det godt sammen, og især i starten havde han stor glæde af at have en bedstemor i nærheden.

Nicklas har oplevet lidt af hvert i sit 19-årige liv. Hans hverdag gik i opløsning, da forældrene blev skilt, han holdt op med at læse lektier, flakkede om i byen, sloges og lavede ballade, stjal biler og boede rundt om hos kammerater.

Til sidst kørte det hele så meget af sporet for ham, at han havnede på en ungdomsinstitution i Nordjylland. Der lykkedes det ham endeligt at få lagt de gamle vaner på hylden, og han besluttede, at hans liv skulle have en ny retning. Han ville ikke tilbage til vennerne i Grenå, men starte på en frisk et nyt sted og derfor søgte han ind på Mercantec. Det var bare lettere sagt end gjort at

ændre stil og hverdagsliv, for han kendte ingen i Viborg, boede med et industrikvarter som nærmeste nabo og havde svært ved at falde til på skolen.

Bedste greb ind ”Jeg kan nemt blive ret sur og har svært ved at styre mit temperament, og i starten, da jeg ikke havde fortalt nogen om min baggrund, gik det tit galt,” forklarer Nicklas. ”Jeg kan især huske en dag, hvor jeg virkelig var kommet op at skændes med en af de andre. Det var ved at blive alvorligt, men så kom Bedste og greb mig i kraven og sagde, at det her skulle vi lige have en snak om.”

I begyndelsen gad han ikke høre på hende. ”Jeg tænkte bare Åh hvad! Lad nu være! Men når man så finder ud af, at det kun er for at hjælpe, og det ikke er noget med, at hun bestemmer over en, så bliver det anderledes,” siger han. ”Ja, jeg gør altid meget ud af at fortælle, at jeg ikke er kontrollant, og at de ikke skal være bange for mig. Jeg er her udelukkende for deres skyld,” supplerer Jonna. ”Og Jonna, hun er jo en ældre dame, så jeg kan ikke få mig selv til at stå og råbe ad hende, som hvis det var en fyr på min egen alder. Nu ved jeg jo, det er i en god mening, når hun blander sig, så efterhånden kan jeg godt tage det. Det har jeg lært. Og jeg er også blevet meget bedre til at styre mit temperament,” siger Nicklas Melin. · Ældre Sagen NU Februar 2011

27

Indeni sidder en gavtyv på 18 år af kirsten skaaning

”Den ene dag nyder jeg at være på efterløn. Den næste savner jeg kundekontakten og vil gerne ud på arbejdsmarkedet igen,” siger Lisbet Johansen, 64 år og på efterløn. ”Hvis jeg skulle beskrive det at gå på efterløn, er man den ene dag det grå guld, og den næste dag tilhører man kategorien ældrebyrde, hvor den dårlige samvittighed bliver forstærket, som om man er en, der har givet for tidligt op.

Den dag, man er det grå guld, lurer den lille gavtyv på 18 og har vældig lyst til at starte igen. For man savner den faglighed og identitet, som kundekontakten giver. I den anden ende får man på ørerne for, at man har forladt arbejdsmarkedet, for efterlønnen vil man have væk. Det kan give dårlig samvittighed, for bliver man nu forsørget efter at have arbejdet i mange år?”

Lisbet Johansen har været på arbejdsmarkedet, siden hun var ganske ung.

I alle årene har hun arbejdet inden for butiksfaget. Både som selvstændig sammen med sin mand og bag disken i forskellige detailforretninger på Østsjælland.

Det har hun altid været godt tilfreds med. Men da hun blev enke som 55årig, begyndte hun at overveje, om hun skulle gå på efterløn, når hun blev 60.

28

Ældre Sagen NU Februar 2011

”Jeg tænkte, at som den yngste af en søskendeflok ville jeg gerne have mulighed for at gøre noget sammen med de mennesker, jeg holdt af, mens tid var.”

Overvejelserne førte til Lisbets beslutning om at gå på efterløn, da hun var 62. Hun følte, at ”man på sin vis er bundet af pligter og kasser fra første klasse, til man bliver pensionist.” Så nu ville hun gerne have fri og tid til at nyde friheden.

Nysgerrig Lisbet Johansen havde ingen aktuelle planer om, hvad hun skulle tage sig til. Er man åben over for omverdenen, kan tilfældighed og nysgerrighed føre til noget nyt og spændende. For eksempel har det været dejligt for hende at opleve, hvordan der kan gøres meget for afrikanske kvinder. Ønsket om at arbejde nogle dage om ugen lurer stadig. Selv om hun har mange kontakter, ikke føler sig ensom og altid har noget spændende i gang, ”er der en anden slags kontakt, når man er på arbejde.” ”Forhåbentlig bliver jeg ved med at være nysgerrig og udvikle mig livet ud.

Det er det vigtigste for mig,” slutter Lisbet.

Status er, at i begyndelsen af februar bliver hun folkepensionist. ·

ÆLDRE SAGEN UNDERSØGER Hver tredje vil gerne arbejde Knap hver tredje af dem, der har forladt arbejdslivet, vil gerne tage et nap med på arbejdsmarkedet, hvis de bliver spurgt.

Det viser en undersøgelse, som Ældre Sagen har lavet blandt 60-70-årige, der er stoppet med at arbejde for at gå på efterløn eller pension. ”Der er en overset reserve af folk mellem 60 og 70 år, som har forladt arbejdslivet, men gerne vil tilbage. Det skal vi være opmærksomme på i debatten om, hvordan vi kan få arbejdsstyrken til at vokse", siger økonom Peter Halkjær fra Ældre Sagen.

På spørgsmålet om, hvor meget de plus 60-årige vil arbejde, er svarene: Enten på halv tid eller fire måneders sæsonarbejde.

Der er 667.000 danskere mellem 60 og 70 år, men blot 217.000 af dem er i arbejde, mens 440.000 er på efterløn, førtidspension eller pension.

Læs hele undersøgelsen på: www.aeldresagen.dk/arbejde

Passer du godt på dit hjerte?

350.000 danskere har forhøjet blodtryk - uden at vide det Få tjek på dit blodtryk med en Omron M6 Comfort blodtryksmåler.

Vejl. pris inkl. moms kr. 750,-

Styrk dit hjerte - gå 10.000 skridt om dagen med Omron Skridttæller.

Vejl. pris inkl. moms kr. 250,-

Fås på apoteket eller på mediqdiabetes.dk

Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby Tlf. 3637 9200, mediqdanmark.dk

Normalt syn

Over 60?

AMD kan tage dit syn fra dig på kun 1 år.

Lad det ikke ske for dig.

Forvrængninger

Tænk hvis der skete noget med dit syn?

Aldersrelateret makuladegeneration – AMD – og særligt den hurtigt udviklende og ødelæggende form ’våd’ AMD er den mest almindelige årsag til alvorligt synstab i den vestlige verden. Desværre er der mange, der ikke kender sygdommen.

Hvis du er over 60 og synes, at dit syn er blevet dårligere over kort tid (uger eller måneder), så skal du ikke uden videre tilskrive det alderen.

Det kan være tegn på AMD. Kontakt din øjenlæge, hvis du har haft et eller flere af følgende symptomer:

Forvrængninger

Sent stadie af AMD

Pludseligt synstab (over uger eller måneder)

OPHTA-02/2009-02

En sløret plet midt i synsfeltet

Novartis Healthcare A/S, Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Tlf 39 16 84 00, Fax 39 16 84 01, www.novartis.dk

GAVE til dig fra Ældre Sagen Hvis du kender nogen, der ønsker at støtte den gode sag, så kvitterer vi med en gave efter eget valg!

1+2 Dobbeltkværnen TREE fra Nuance

Værdi ca. 239,-

Funktionel og æstetisk salt- og peberkværn med to keramiske kværne. Vælg mellem farverne lime eller sort.

4

Værdi ca. 299,-

3 Fiskars saks i høj kvalitet

1

Den klassiske Fiskars saks med softtouch håndtag. Klip uden brug af kræfter.

4 Kraks Kort København Kraks Kort København & Omegn er en kortbog til dem, der til dagligt færdes i Storkøbenhavn enten i bil, på cykel eller til fods. Ud over opdaterede og brugervenlige kort har bogen et omfattende tra kkort med oplysninger om busser, S-tog og Metro.

Værdi ca. 149,5

Værdi ca. 299,-

Værdi ca. 170,-

2

5 Luksuschokolade

6

Værdi ca. 199,-

Gaveæske fra PR-chokolade med 280 g delikat luksuschokolade.

3

6 Fodplejesæt Gaveæsken med fodbadesalt, fodsæbe med knust pimpsten og lækker blødgørende fodbalsam.

Se også www.aeldresagen.dk/nytmedlem – her kan du se endnu ere gaver.

Udfyld kuponen og giv den til en i din familie eller vennekreds.

Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Navn 1:

Medlemsnummer:

Fødselsdato:

Dag

Måned

År

Navn 2*:

NU 0211

Navn: Adresse:

*Ved familiemedlemskab

Postnr.: Fødselsdato:

Dag

Måned

E-mail:

Adresse: Postnr.:

By:

År

By:

E-mail: Jeg/vi ønsker at få en GRATIS overfaldsforsikring fra Codan sammen med medlemskabet.

Personligt medlemskab koster 115 kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab koster 190 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet gælder til og med 30. juni 2011.

Sæt X kryds for den gave du ønsker: 1 Kværn i grøn

2 Kværn i sort

Varenr. 1729

Varenr. 1728

3 Fiskars saks Varenr. 1719

4 Kraks Kort

5 Chokolade

6 Fodplejesæt

Varenr. 1730

Varenr. 1692

Varenr. 1723

Gaverne i annoncen gælder til 30. juni 2011. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent og betalingen er blevet registreret hos os.

Send kuponen i en frankeret kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Nørregade 49, 1165 København K. Telefon 33 96 86 89. Se også www.aeldresagen.dk/nytmedlem – her kan du se endnu ere gaver.

foto: reimar juul

Din økonomi Hvad skal jeg købe?

Jeg har i øjeblikket svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal geninvestere de udtrukne obligationer. Jeg vil helst geninvestere i obligationer for at kunne dække mine faste udgifter, men hvad skal jeg købe? Banken anbefaler Flexinvest, men er det et godt råd? J.H. SVAR: Flexinvest er et tilbud fra Danske Bank om værdipapirpleje. Værdipapirpleje eller investeringspleje tilbydes af de fleste pengeinstitutter, men indholdet kan variere. Normalt er det muligt at vælge forskellige ydelser, som oftest indebærer, at man overlader til banken at vælge og handle værdipapirerne, når den finder det hensigtsmæssigt. Da banken tjener penge på handlerne, bør man overveje, om det er forsvarligt at overlade beslutningerne herom til banken. Udgifterne består normalt af et fast gebyr og omkostningerne ved handlerne.

Min erfaring med investeringspleje er, at kunderne får en række værdipapirer, de ikke kan overskue, hvilket kan gøre dem utrygge, og at de ikke kan gennemskue afkastet og omkostningerne. Administrationen kan være betydelig, hvilket mange ikke er klar over, da de har fået den opfattelse, at betalingen dækker arbejdet.

Mange ønsker ikke risiko, når de placerer deres penge. Da gælder det om at have dem stående på bankkonto, der er sikret af Garantifonden for Indskydere og Investorer (www.gii.dk). Hvis det kan betale sig, kan der investeres i realkreditobligationer med kort løbetid. Afkastet efter omkostninger af disse har længe været lavere end den rente, der kan fås i mange banker – eventuelt mod at binde pengene.

Det er yderligere en fordel at have pengene stående på bankkonto uden binding, hvis renten stiger, da man straks får glæde af rentestigningen. For obligationer vil dette først være tilfældet, når de udløber, og man kan købe nye.

Hvis du ikke har obligationer, der udtrækkes, kan de faste udgifter betales af indeståendet på bankkontoen.

32

Ældre Sagen NU Februar 2011

Hvor skal jeg anbringe pengene?

Jeg har et problem, som andre ældre sikkert også har. Til april stopper udbetalingen fra mine indekskontrakter, og jeg mangler 2.000 kroner i budgettet. Dem kan jeg hente enten fra en indlånskonto eller ved gradvis at sælge investeringsbeviser. Det er jo spekulation i fremtidens kurser om, hvad jeg vælger. Men jeg kan blive dement eller dø. Så er min kone totalt overladt til fremmed rådgivning. Derfor overvejer jeg at sælge investeringsbeviser og anbringe pengene, så vi får en fast månedlig udbetaling på 2.000 kroner de næste 10 år. Er det en ide? Skal det være en forsikring (uden skattefradrag) eller et bundet indlån i bank? N.G.

SVAR: Mange kommer i den situation, du beskriver, at ægtefællen bliver ude af stand til at styre økonomien, og den anden står tilbage med problemerne. Det er derfor rigtig godt at få tilrettelagt økonomien, så begge har overblikket. Du gør det enkelt for din ægtefælle, hvis du sælger investeringsbeviserne og placerer pengene på en bankkonto. Med forsikring tænker du nok på livrente. En livrente kan være en god løsning i nogle tilfælde. Den er omkostningstung, og inden I beslutter jer, bør du indhente nogle tilbud og sammenligne pris og dækning med det, I får, hvis midlerne placeres på bankkonto. Husk at tage din kone med på råd, så omlægningen ikke gør det vanskeligere for hende.

Du kan læse en artikel om livrente i Ældre Sagen NU, oktober 2010 på side 32.

Spørg Erik Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen.

Stil spørgsmål til Erik ved at maile til penge@aeldresagen.dk.

Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen. Att.: Redaktionen. Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar

Får salg indflydelse på folkepensionen?

Jeg har en børsnoteret aktiebeholdning, der pr. 31.12.2005 havde en kursværdi på under 136.600 kroner, hvor fortjeneste ved salg er skattefri efter de gældende regler. Ved et eventuelt salg vil den skattefrie fortjeneste da få indflydelse på min folkepension og varmetillæg? P.R. SVAR: Det er kun skattepligtig indkomst, der indgår i beregningen af de nævnte ydelser. Hvis du ikke bruger pengene fra salget, vil formuen heller ikke indgå i beregningen. Du bedes dog være opmærksom på, at en formue kan indgå i beregningen af andre sociale ydelser.

Avance ved aktiesalg?

Jeg har læst i brevkassen om modregning i pensionstillægget, hvis man har avance ved aktiesalg. Hvordan beregnes denne avance? Min aktiebeholdning består af aktier, der dels er erhvervet for en hel del år siden, dels medarbejderaktier og dels gave fra arbejdsgiver. Der er således tale om aktier, som er erhvervet til meget forskellige kursværdier, men fælles for dem er, at jeg ikke i dag erindrer, hvilke kursværdier der er tale om.

Jeg har brug for svar, så jeg bedre kan tage stilling til, om jeg skal afhænde aktierne ”i tide”. K.J. SVAR: Når du sælger aktierne, skal du opgøre avancen eller tabet til brug for skatteopgørelsen. Du skal derfor bruge aktiernes købspris. Disse kan være vanskelige at finde, hvis du ikke har gemt handelsnotaerne. Jeg foreslår, at du konsulterer en revisor, så du får taget hul på problemet i tide.

”Mange kommer i den situation, at ægtefællen bliver ude af stand til at styre økonomien, og den anden står tilbage med problemerne.”

Hvad siger du til rækkefølgen?

Vi er et ægtepar på 70 og 64 år, som er ved at planlægge økonomien i vores pensionisttilværelse. Ud over folkepension og ATP har vi kapitalpensioner, ratepensioner og livsvarige indekskontrakter. Vi har villa med stor friværdi og et 5 % obligationslån på 1,1 mio. kroner. Vi har planlagt at ’spise’ af kapitalpensionerne som supplement til de løbende pensionsudbetalinger, og de vil række indtil cirka 2017. Men til den tid skal der skaffes midler til en guldbryllupsfest og en ny bil. På det tidspunkt vil vi få brug for at starte nedsparing. Nu kommer spørgsmålet: Er vi helt galt afmarcheret, når vi bruger vores midler i denne rækkefølge? KS.S. SVAR: Vi vil gerne tilrettelægge vores økonomi, så vi får mest ud af pengene. Hvordan dette mål nås, afhænger af den fremtidige udvikling, som ingen kender. Derfor er der ofte flere meninger om, hvordan økonomien skal tilrettelægges. Det er min erfaring, at mange ældre lægger mere og mere vægt på, at økonomien skal være enkel og overskuelig frem for at vride flest mulige kroner ud af den. Hvis I har brugt de frie midler, kan udbetaling af kapitalpension være en god løsning. I skal dog være opmærksomme på, at indskudsretten bortfalder og dermed muligheden for at få større pensionstillæg. I kan overveje at få udbetalt al kapitalpension og nedbringe obligationslånet med beløbet. Derved vil

I sandsynligvis spare renteudgifter og forenkle økonomien, fx ved at undgå at skulle investere pensionsmidlerne i værdipapirer. Som reserve kan I optage en kassekredit eller en prioritetskassekredit. Når gælden på kassekreditten når en vis højde, fx 200.000 kroner, kan I overveje at nedbringe gælden ved optagelse af et realkreditlån, hvor I kan vælge en fast rente, hvis I er mest trygge ved den, eller en variabel rente der ofte er billigere end den, I skal betale på kassekreditten. Når I optager realkreditlån, skal I ikke ophæve kassekreditten, men bruge den til det fremtidige nedsparingsbehov. Når gælden igen når op på en passende størrelse, optages atter realkreditlån. Dermed vil I også kunne dække behovet til guldbryllup og bil på en nem måde.

Er kapitalpension likvid formue?

Regnes depoter i tilknytning til en kapitalpension som likvid formue ved beregning af folkepension, pensionstillæg, ældrecheck mv.? Regnes en udbetaling fra kapitalpension som indtægt? F.S. SVAR: Pensionsdepoter og indestående på pensionskonti samt udbetaling fra kapitalpension indgår ikke i beregningen af de nævnte sociale ydelser. Udbetalingen fra kapitalpensionen kan dog medføre en formue, som kan have indflydelse på nogle sociale ydelser, fx ældrecheck.

Ældre Sagen NU Februar 2011

33

Din økonomi

Forskudsopgørelse og skat af erik k. møller / rådgiver i ældre sagen

Forskudsopgørelsen for 2011 udsendes eller er tilgængelig på Skat.dk. Det er en god ide at gennemgå oplysningerne for at ændre dem, der afviger. Mulighederne for, at du betaler den rigtige skat og for at undgå restskat, bliver derved større. Da flere sociale ydelser udregnes på basis af oplysningerne i forskudsopgørelsen, vil en korrekt forskudsopgørelse medføre, at de sociale ydelser bliver så nøjagtige som muligt. Selvom du har gennemgået forskudsopgørelsen, tilråder jeg, at du gennemgår meddelelserne om sociale ydelser (fx folkepensionen), du modtager. Du har pligt til at meddele afvigelser til kommunen, men ofte er det dig selv, du snyder, hvis du ikke får ændret oplysningerne. Hvis der er fejl i oplysningerne, der ligger til grund for beregning af folkepensionen, har du ret til at få efterbetalt for lidt folkepension med tilbagevirkende kraft i højst 6 måneder.

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er i 2011 på 66.624 kroner til både enlige og samboende. Grundbeløbet reduceres kun med egen arbejdsindtægt (ikke pensionsindtægt), når den overstiger 283.000 kroner i 2011. Pensionstillægget reduceres derimod også af andre indtægter, fx pensionsindtægter, renteindtægter og aktieindkomst.

Det er derfor vigtigt, at du kontrollerer indkomstoplysningerne, der ofte kan være for store, da de bygger på historiske oplysninger om din økonomi. Udbetalinger fra pensioner kan bortfalde, og det er vigtigt, at disse bliver ændret, da du ellers vil få mindre pensionstillæg end det, du er berettiget til. Du skal være opmærksom på, at eventuelle indskud på pensionsopsparing er opført som fradrag i indkomstgrundlaget. Hvis renteindtægterne er større end renteudgifterne, indgår nettobeløbet i indkomstgrundlaget (positiv nettokapitalindkomst). Mange anslår deres renteindtægter for højt – renten er historisk lav, og mange pensionister tærer af formuen, så renteindtægterne er faldende – og dermed kan de få mindre pension end den, de er berettigede til. Ved at planlægge fx pensionsudbetalinger kan det blive muligt at få større pensionstillæg. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan pensionstillægget udregnes, og du kan her til højre se nogle eksempler. Jeg foreslår, at du gennemgår eksemplerne og derefter laver beregningen med dine egne beløb. Prøv også at ændre på indkomster og indskud på pensionsopsparing og se indflydelsen på pensionstillægget. · Flere oplysninger: Værd at vide: www.aeldresagen.dk/værdatvide Beregning af folkepension: PensionsInfo, www.pensionsinfo.dk eller via Netbank.

34

Ældre Sagen NU Februar 2011

Eksempler på udregning af pensionstillæg 2011.

Lav også dine egne beregninger Enlig folkepensionist: Indkomst: ATP Arbejdsmarkedspension (Folkepension indgår ikke i beregningsgrundlaget) Indskud på pensionsopsparing Indkomst i alt

14.000 120.000 - 20.000 114.000

Kapitalindkomst: Renteindtægter Renteudgifter I alt (Negativ nettokapitalindkomst indgår ikke i beregningen)

5.000 -7.000 -2.000

Indkomstgrundlag Fradragsbeløb i 2011 Beregningsgrundlag

114.000 62.500 51.500

Maksimalt pensionstillæg i 2011 for enlige 30,9 % reduktion af 51.500 kr. Årligt pensionstillæg

69.192 15.913 53.279

2 samboende folkepensionister: Indkomst: ATP Arbejdsmarkedspension (Folkepension indgår ikke i beregningsgrundlaget) Indskud på pensionsopsparing I alt Samlet indkomst Kapitalindkomst: Renteindtægter Renteudgifter I alt Samlet nettokapitalindkomst Indkomstgrundlag (147.000 + 1.000) Fradragsbeløb i 2011 Beregningsgrundlag Maksimalt pensionstillæg i 2011 for samboende 16 % reduktion af 22.700 kr. Årligt pensionstillæg til hver

person 1 person 2 14.000 8.000 120.000 50.000 - 20.000 114.000 147.000

-25.000 33.000

5.000 7.000 -2.000 1.000

3.000 0 3.000

148.000 125.300 22.700 33.444 3.632 29.812

Har du svært ved at høre, og vil have det bedste?

Et høreapparat med et unikt og intelligent design ReSound Alera er ikke noget almindeligt høreapparat – vi ser det mere som et smart lille headset, der ved hjælp af velkendte trådløse teknologier som 2,4 GHz og Bluetooth, giver dig stærke, usynlige forbindelser til alle i din nærhed samt essentielt kommunikationsudstyr som mobiltelefon, TV og PC. Kort sagt en helt ny og unik løsning til dig, som vil have det bedste!

Du kan læse mere om ReSound Alera og ekstra udstyret ReSound Unite på www.gnresound.dk eller bestille brochurer på telefon 45 75 22 22.

ETTER!

ILL FÅ FRIB

så rligvis og der natu , ra le e A s an s på ReSound npriser, k ig s k e d re e n” i Dans et fl har vund

by Desig rk 3. a 1 m 0 n 2 e til en ”D avn frem h n udstilling e b ø n K a l D sk enter i billetter ti 2 x Design C 5 2 rincip. lodder vi l-mølle p ti trs fø Derfor ud r e ail enter eft de en m d at sen Design C e v s å få p n e e ka eller ring Billettern ound.dk s re n g @ til info 22 45 75 22

ReSound Alera i naturlig størrelse.

fø sl Kongelige fødsler Befolkningen har altid levet med, når der var kongelig familieforøgelse. Byens kirkeklokker kimede under dåben, og når handlingen var forbi, blev det markeret af pauker og trompeter, og stadsmusikanter spillede på slotspladsen. I forbindelse med den lille Christian den Syvendes dåb i 1749 sang Metropolitianskolens disciple salmer på slotspladsen.

Christian den Syvendes fødsel blev blandt andet markeret af borgere i Frederikssund, der ligefrem holdt en lille fødselsfest, hvor en ”sirligt udpyntet” kongekrone blev fragtet omkring fulgt af pager og under salut fra borgerkompagni og skytter. Et par dage efter kom Amagerbønder kørende til slottet i deres slæder for at fejre den lille prins. En håndværksmæssig hyldest blev det også til, da snedkerlavet valgte at lægge deres procession omkring slottet og markere den kongelige familieforøgelse.

KIL DE : TIDSSKR IFTET ” SKA LK”

36

Ældre Sagen NU Februar 2011

Dr. Margrethes fødsel

Syv børnebørn

Før i tiden var det ikke mange detaljer, der slap ud ved royale fødsler.

Berlingske Tidende kunne dog oplyse følgende den 17. april 1940: ”Da professor Rydberg i går middag forlod Amalienborg, priste han Kronprinsessen” (den senere dronning Ingrid, red.).

Med fødslen af de kongelige tvillinger lørdag, den 8. januar i år har Dronning Margrethe og Prins Henrik 7 børnebørn i alderen fra 0-11 år.

De to ældste børnebørn er Prins Nikolai og Prins Felix på 11 og 8 år, begge sønner af Prins Joachim og grevinde Alexandra. Dernæst kommer kronprinsparrets Prins Christian på 5 og Prinsesse Isabella på 3 år. Prins Henrik på 1 år er søn af Prins Joachim og prinsesse Marie, mens kronsprinsparrets to nyfødte, en dreng og en pige, er de to sidste i rækken, som gør dronningen og Prins Henrik til stolte bedsteforældre til syv børnebørn.

Han sagde, at kronprinsessen var en tapper patient, og at hun, skønt fødslen ingenlunde var let, lagde både mod og udholdenhed for dagen. Han havde fået lov til at sige, at både kronprinsesse Ingrid og kronprins Frederik (den senere Kong Frederik den Niende, red.), var ”strålende lykkelige.”

Besøg en hvilken som helst 90-årig kvinde, og hun kan detaljeret fortælle om hver eneste af sine fødsler. Læs om jordemoderen, der har født med sin datter, om en mand, der helt op i 1970’erne var udelukket fra at overvære sit barns fødsel, om royale fødsler og om fødsler før og nu

ler Tapre Mary I bogen ”Mary, Kronprinsesse af Danmark” af Karin Palshøj og Gitte Redder fortæller Kronprins Frederik om fødslen af Prins Christian foran det store presseopbud i Rigshospitalets forhal, at Mary har været tapper under fødslen, og at: ”Det er en ubeskrivelig fornemmelse at blive forældre. Den lille har det rigtig godt og sover og ved slet ikke, hvad der venter ham i fremtiden.”

Kronprinsen understreger også, at den lille skal sove tæt på far og mor og altså ikke passes og plejes af barnepiger, som han selv og Prins Joachim blev.

KRONPRINSEN SOM HJÆLPE-JORDEMODER Kronprinsparret er nu forældre til fire Lørdag 8. januar fødte Kronprinsesse Mary tvillinger, en dreng og en pige. I forbindelse med tvillingernes fødsel var Kronprins Frederik tildelt en aktiv rolle. Han blev nærmest regnet som en del af fødselsholdet. Han var ikke kun, som ved de tidligere fødsler moralsk støtte for Mary, men havde ansvaret for den første tvilling lige efter fødslen. Frederik klippede navlestrengen og holdt den lille, mens Mary fødte den anden tvilling, en lille pige.

Begge fødsler er af overlæge Morten Hedegaard betegnet som drøm-

mefødsler, idet det var normale fødsler. Hver sjette ud af ti tvillingefødsler i Danmark foregår ved kejsersnit. Det er også grunden til, at kronprinsessen fødte tvillingerne på den egentlige fødegang på Rigshospitalet, som ligger lige over for de operationsstuer, der bruges ved kejsersnit.

Efter fødslen tilbragte de kongelige barselsdagene på ”lyserød” stue, som siden kronprinsparrets to første fødsler er malet gråhvide. Prins Christian blev født i 2005 og prinsesse Isabella i 2007.

Ældre Sagen NU Februar 2011

37

”I min verden er det ikke ualmindeligt, at mødre føder med deres døtre” PERNILLE LANGHOFF-ROOS

MOR ER MIN JORDEMODER Pernille Langhoff-Roos har været jordemoder for to af sine børnebørn af tina blomgreen / foto: camilla utke schiøler

38

Ældre Sagen NU Februar 2011

””Der er delte meninger om, at jeg har født med min mor,” siger Marie HuberRoos her med sin mor, jordemoder Pernille Langhoff-Roos.

Ældre Sagen NU Februar 2011

39

Bløde hudvenlige materialer M5101

Str. 36-43

N6217

Str. 36-43

N6214

Str. 36-43

N7126

Str. 36-43

N7121

Str. 36-43

N7120

Str. 36-43

EnergySole™ med optimal støddÌmpning

Følsomme fødder Fodtøj til individuelle behov

N7119

Str. 36-43

N6102

Det danske ďŹ rma New Feet har de seneste ĂĽr samarbejdet med ortopĂŚdkirurger, fodterapeuter og ortopĂŚdi-skomagere omkring udviklingen af en speciel kollektion af fodtøj til personer med gigt.

Str. 36-43

New Feets fodtøj adskiller sig fra almindelige fabriksfremstillede sko ved:

N6207

Str. 36-43

N6232

Str. 41-47

t 0QUJNBM TU“EE�NQOJOH BMMF NPEFMMFS IBS NN VEUBHFMJH CJPNFLBOJTL EnergySole™ t #SFE GPSGPE I“K TUBCJMJUFU t #M“EU QPMTUSFU TLJOE PH VEWBMHUF MJOJOHNBUFSJBMFS t 4WFEBCTPSCFSFOEF PH GSJLUJPOTE�NQFOEF GPFS t *OHFO JOEWFOEJHF HFOFSFOEF TZOJOHFS t 'PEU“KFU LBO MFU UJMQBTTFT G FLT FS EF FLTUSB MBOHF WFMDSPSFNNF MFUUF BU korte af t 'PEU“KFU FS $& N�SLFU t (PE QMBET UJM JOEJWJEVFMMF JOEM�H 7J IFE UJEMJHFSF (SFFO $PNGPSU .FEJDBM

OPNĂ… Ă˜GET LIVSKVALITET

Brug professionelt fodtøj DESIGNED IN DENMARK ¡ PRODUCED IN EU

N6231

Str. 41-47

N7112

Str. 36-48

Du ďŹ nder os overalt i Danmark: NĂŚrmere oplysninger om forhandlere pĂĽ tel: 8641 6511 eller www.new-feet.com

Pernille Langhoff-Roos udstråler omsorg som Mother Theresa, ro som Buddha, energi som gymnastik-ikonet Helle Gotved – og er alligevel helt sin egen.

Hun er født i 1953 og gift med Jens, som er læge. Hun er mor til fire voksne børn, bedstemor til snart 13 og jordemoder på Rigshospitalet. Hun holdt op med at tælle, hvor mange børn hun har taget imod, da hun nåede 1.000.

MARIE HUBER-ROOS En af de fødsler, der står særligt klart i erindringen, foregik 27. maj 2005. Hun var på vej hjem efNetop som Marie er klar til at presse, ter en travl dagvagt, men tog lige forbi listes døren op ind til fødestuen, og far sin højgravide datter, Marie, som denJens dukker op. Han går straks hen for at gang ventede sit andet barn og mente, monitorere – altså overvåge den skærm, at hun nok havde lidt småveer. som viser, hvordan mor og barn har det.

Datteren Marie Huber-Roos, 32 år, er ”Jeg følte det slet ikke grænseoversygeplejerske. Hun husker dagen udskridende eller mærkeligt, at begge mærket: mine forældre var til stede. Min far kig”Jeg var gået over tid og var ved at få ger på skærmen, min daværende kæpip. Jeg havde gjort alverdens krumreste Thomas står ved hovedgærdet, og spring for at få gang i fødslen, men inkun mor er ved fødselsåbningen, styrer tet skete, så en veninde foreslog, at jeg fødslen og hjælper mig,” fortæller Maskulle tænke på noget andet, så vi tog rie Huber-Roos. på shoppingtur og det hjalp. Der kom gang i veerne, men inderst inde tænkte Min professionelle far græd jeg nok, at ”overlægens datter ikke må ”Da Julius kom ud, tror jeg nok, min være pivet.” Og så ringede jeg til min far fældede en tåre, men alt i alt optrådmor,” fortæller Marie. te begge mine forældre som professio”Jeg spurgte, om jeg skulle tage et nelle hele vejen igennem,” siger hun. par undersøgelseshandsker med, og Den lille familie tog hjem hurtigt efdet sagde hun ja til,” fortæller Pernille ter fødslen. Pernille husker, at hun og Langhoff-Roos.

Jens fik sig et godt glas rødvin i festMarie var allerede godt i fødsel, og stemning og fik talt det hele igennem mor, datter og daværende svigersøn habagefter. stede over på Rigshospitalet, hvor der ”Der er delte meninger om, at jeg har var travlhed. født med min mor,” fortæller Marie. ”Der er en ledig fødestue, men ingen ”Især yngre kolleger uden børn giver ledige jordemødre,” sagde afdelingsjorudtryk for, at det er en anelse klamt at demoderen og bad Pernille blive. være så tæt med sin mor. Andre synes, ”Marie og jeg havde ikke aftalt at føde det er udtryk for et stort tillidsforhold sammen, men det var jo nærliggende, og en kernesund mor-datter relation. så sådan blev det,” siger Pernille.

Min mor er den i verden, der kender mig bedst. Det var ikke underligt, at hun skulle ”se mig forneden.” Det er jo henJeg skulle være der de, der selv har født mig, og jeg vil til ”Det skred hurtigt fremad, og jeg lærhver en tid hellere have hende til at unte faktisk noget meget vigtigt under dersøge en eventuel hæmoride, end at fødslen med Marie. Overgangsfasen min mand skulle gøre det,” siger hun. fra otte til ti cm, hvor de fleste kvinder har meget stærke ve-smerter og måske slet ikke har lyst til at være med mere, Forberedt til nyt barnebarn er også det tidspunkt, hvor jordemode”Jeg flyttede fra Julius' far og er i dag ren skal i gang med at gøre klar til at gift med Henrik, og da jeg var gratage imod. Da Marie nåede det punkt, vid med vores første fælles barn, Carl, gik jeg omkring en meter væk fra fødei 2009, havde vi ikke rigtigt talt om, sengen for at ordne noget, og da kunne hvorvidt mor skulle føde med mig igen, jeg både se og fornemme, at det var helt så jeg fødte med en helt anden jordeforkert for hende. Jeg skulle være der – moder. Det var ikke nær den positive helt henne ved hende for at gøre henoplevelse for mig,” siger Marie. de tryg i den fase. Den erfaring har jeg Det er derfor, at hun og Henrik har brugt siden,” fortæller hun. spurgt direkte, om Pernille vil være jor-

”Min mor er den i verden, der kender mig bedst. Det var ikke underligt, at hun skulle se mig forneden” demoder igen til Maries fjerde barn, som hun venter til januar (efter deadline på dette blad, red.). ”I min verden er det ikke ualmindeligt, at mødre føder med deres døtre,” fortæller Pernille, som både blev stolt og glad over, at Marie og Henrik kom og spurgte hende om at tage imod et nyt barnebarn igen. ”Jeg holdt mig nok lidt tilbage, da Carl skulle komme til verden. Marie havde fået ny mand, og min mand og jeg mente, at vi skulle lade dem have fødslen for sig selv denne gang. Vi ville ikke trænge os på. Ønsket skulle komme fra dem selv,” siger Pernille Langhoff-Roos. Og denne gang har Pernille og Jens talt det hele grundigt igennem på forhånd. ”Jeg har gjort mig lidt flere tanker og forberedelser end sidst. Jeg vil for eksempel have en ekstra scanning, så jeg kan se, at moderkagen sidder som den skal. Jeg vil have gjort Marie klar med et venflon (en nål i hånden), så der kan gribes ind lynhurtigt, hvis noget ikke skulle gå efter bogen. Jeg har også talt med Marie om muligheden for at give hende mere smertelindring. Måske en epidural-blokade,” siger Pernille.

Med to døtre i familien er det nærliggende at spørge, om Marie Huber-Roos selv kunne forestille sig at være med ved deres fødsler. ”Ja – tanken er ikke fjern – det kan jeg godt forestille mig,” siger Marie. ·

OM Pernille Langhoff-Roos

Født 1953 Gift med overlæge Jens Langhoff-Roos Uddannet sygeplejerske og jordemoder Mor til 4 voksne børn – 3 piger og en dreng

OM Marie Huber-Roos

Født 1978 Gift med ingeniør Henrik Huber-Roos Uddannet sygeplejerske Mor til 4: Linnea fra 2003, Julius fra 2005, Carl fra 2009 og en lille ny fra 2011

Ældre Sagen NU Februar 2011

41

SPECIALTILBUD KR. 5.999,-

TILBUD KR. 6.999,-

| SENIOR 9950/G | motordrevet lænestol med løftefunktion. Monteret med microfiber SPECIALTILBUD KR. 5.999,-

JYLLAND: Amtoft ..............Tlf. 97 99 32 12 Aulum ..............Tlf. 97 47 20 35 Auning .............Tlf. 86 48 31 33 Bjerringbro .......Tlf. 86 68 18 75 Bramming ........Tlf. 75 17 45 47 Brønderslev .....Tlf. 20 96 66 18 Fredericia .........Tlf. 75 92 70 22 Gram................Tlf. 74 82 15 19 Grenå ...............Tlf. 86 32 14 48 Hobro...............Tlf. 98 52 11 99 Horsens ...........Tlf. 75 62 13 15 Hvide Sande ....Tlf. 97 31 16 59

| SENIOR 9950/G | motordrevet lænestol med løftefunktion. Monteret med læder TILBUD KR. 6.999,-

Kjellerup...........Tlf. 86 88 20 05 Rødekro ...........Tlf. 74 66 26 66 Skanderborg ....Tlf. 87 85 70 08 Skærbæk .........Tlf. 74 75 25 30 Sæby ...............Tlf. 98 46 11 66 Sønder Omme .Tlf. 75 34 15 44 Tinglev .............Tlf. 74 64 41 58 Toftlund ............Tlf. 74 83 11 03 Trige .................Tlf. 86 23 16 22 Ulfborg .............Tlf. 97 49 19 75 Vamdrup ..........Tlf. 70 20 00 14 Vejle .................Tlf. 76 42 00 80 Vils ...................Tlf. 97 57 23 00

TILBUD KR. 14.999,-

| SENIOR 7662 | unik seniorstol i topkvalitet, monteret med møbelstof, samt superlastic koldskum. Stel kan leveres i flere farvevarianter.

Hævefunktion: i ryg & skammel ved hjælp af én motor + hele stolen løfter sig (stå op hjælp)

Vinderup ..........Tlf. 97 44 11 98 Aalestrup .........Tlf. 98 64 14 99 FYN & ØER: Bogense ..........Tlf. 64 81 14 57 Bornholm .........Tlf. 40 16 50 51 Nakskov...........Tlf. 54 92 22 22 Ringe ...............Tlf. 62 62 44 16 Ærø ..................Tlf. 62 53 13 86 Ærø ..................Tlf. 62 52 10 99 SJÆLLAND: Dragør..............Tlf. 32 53 05 02

Frederikssund ..Tlf. 47 31 77 29 Glostrup ...........Tlf. 43 96 09 03 Hvidovre ..........Tlf. 36 75 07 20 Høng ................Tlf. 58 85 02 82 Køge ................Tlf. 56 82 18 01 Mørkøv ............Tlf. 59 27 51 85 Ringsted ..........Tlf. 57 61 11 80 Roskilde ...........Tlf. 46 35 56 75 Rødovre ...........Tlf. 36 70 57 00 Rønnede ..........Tlf. 56 71 10 02 Vig ..................Tlf. 59 31 54 54 Vordingborg .....Tlf. 55 34 34 24 Aagerup ...........Tlf. 46 78 74 44

Gynækologisk Klinik

HAMLETS GYNÆKOLOGISKE KLINIK

Eksperter i skånsomme kikkertoperationer med få ar Nyeste teknikker med få ar I Hamlets Gynækologiske Klinik udføres alle operationer af erfarne speciallæger, der er eksperter i skånsom kikkertkirurgi. Det betyder, at du kommer dig hurtigt og får færrest mulige ar efter operationen.

Ring og få tid hurtigt på telefon 3817 9051 eller se mere på www.hamlet.dk Frederiksberg ¬ Søborg ¬ Århus

– i sikre hænder

Ordet barsel er det samme som barnsøl, betegnelsen for det egentlige fødselsgilde

Fødsel på statens fødselsstiftelser I København optages ugifte kvinder gratis på fællestue. Indmeldelse mandag, onsdag og lørdag kl. 9½-10½. Gifte kvinder i København kan behandles vederlagsfrit, når de ved attest fra socialkontoret godtgør, at de lever under uheldige forhold i hjemmet.

I øvrigt kan gifte kvinder fra hele landet optages, når moderens helbredstilstand gør det betænkeligt at lade fødslen foregå hjemme. I Aarhus optages ugifte fødende gratis på fællesstue; i øvrigt modtages alle fødende, uanset hjemsted, for en, navnlig for sygekassemedlemmer, lav betaling.

KILDE: DANSK HUSMODERLEKSIKON, 1948 ANNONCE

Kassebørn

Fødsler i 1500-tallet Når tiden er inde, bliver den fødende kvinde anbragt på en lav seng i stenstuen, der måske er det samme som badstuen. Skal fødslen fremmes, får hun et varmt bad. Til tider ligger hun på gulvet, i nogle tilfælde føder hun siddende på skødet af en anden. Ofte knæler hun på det stråtækte gulv og føder sit barn liggende på knæene, mens et par kvinder støtter hende. Og alle de forsamlede kvinder beder til jomfru Maria: ”Mutter Maria! Lån mig nøglerne dine, så jeg kan åbne lænderne mine.”

Alt, hvad der binder, skal løses på kvinden: hendes hår, hendes dragt, hendes fodtøj. Alt, hvad der er lukket og bundet i stuen, skal åbnes eller løses op. Godt for den fødende er en hellig kappe eller en messehagel. Og i hvert fald hjælper nogle skriftsteder på en papirstrimmel bundet om halsen. Barselskvinden kan drikke forskellige mærkelige sten, opløst i vand. Hen-

des fødsel lettes derved. Og den lettes og fremmes ved, at hun spiser det flåede og pulveriserede bagben af en hare. I yderste nød kan hun vakle ud og omfavne træet på gårdspladsen. Da får hun hjælp af den som bor i træet, gårdens skytsånd.

Mange kvinder er forsamlet om den fødende. De har alle gjort deres erfaringer og alle ved de gode råd. Når fødslen er i fuld gang, hviler kvinden både på albuer og knæ, og barnet fødes bagud. Nogle af de mange hjælpekoner får efterhånden større erfaring end andre, og fra 1500-årene kaldes den egentlige hjælpekvinde for jordemoder.

Kvinderne skulle straks efter fødslen godtgøre, at barnet var velskabt, og om det var en dreng eller en pige. Hvis det blev tvillinger, havde Gud vist, at kvinden havde været sin ægtemand utro.

Forebyggelse var allerede i 1782 på dagsordenen. For at hindre fattige kvinder i at være tvunget til at føde hemmeligt og alene eller overgive deres børn til ”englemagersker” købte enkedronning Juliane Marie bygningerne i Amaliegade 25, København. En englemager er en person, som tager småbørn i pleje for derefter at dræbe dem.

Bygningerne blev indrettet til Danmarks første fødselsstiftelse. Stiftelsen var beregnet til ugifte og fattige mødre, der ikke havde råd til at få hjælp under hjemmefødsler. Fødselsog Plejestiftelsen fungerede frem til 1910, da “stiftelsen” blev en del af Rigshospitalets nye fødeafdeling, det nuværende Juliane Marie Center.

Så vidt man ved, var der ud mod gaden en særlig åbning med en kasse, hvori forældre anonymt kunne lægge de børn, de ikke kunne tage sig af. Formålet var at modarbejde børnedrab.

Det siges, at “kassebørnenes åbning” blev lukket, fordi fattige, enlige mødre mærkede deres børn og lagde dem i kassen for senere at vende tilbage og bede om at blive betalte plejeforældre for et bestemt barn – deres eget.

K I LD E: W W W. A NK ES T Y R ELS EN.DK

Læs mere om Juliane Marie og ankestyrelsens bygninger på www.ast.dk

KILDE: IB KOCH-OLSEN: ”DANMARKS KULTUR HISTORIE”

Ældre Sagen NU Februar 2011

43

af tina blomgreen / foto: privatfoto o

Hans Erik Skaaning er 71 år og gift med ar på Kirsten. Mens hippiebevægelsen var sit højeste i 1967, giftede de sig ved et sommerkirkebryllup.

For de to unge var fremtidsplaner-ig og ne enkle: At følge sit hjerte, gifte sig rt efstifte familie. Og sådan gik det. Kort ter var deres førstefødte på vej. hed ”Vi boede dengang i en lille lejlighed i Taastrup, og det var meningen, at Kiral, sten skulle føde på Glostrup Hospital, ået men allerede før fødslen havde vi fået å vi at vide, at der var overbelægning, så r. blev i stedet henvist til at føde på Dr. Juhls Fødeklinik i Glostrup.”

Det var Hans Erik lidt betænkelig ved i starten. ”Det var jo ikke sikkert, at alt ville dsgå godt. Jeg havde jo hørt om, at fødsler kunne trække ud og endda ende med kejsersnit. Men fordelen var, at jeg kunet ne være med under selve fødslen. Det var ellers ikke almindeligt dengang..

Jeg kan huske, at mine kolleger syntes, det var meget mærkeligt, at jeg skulle være med. Især da jeg bestilte nogle fridage i forbindelse med fødslen. Det undrede de sig meget over,” siger han.

Hans Eriks bekymringer blev gjort til skamme. ”Vandet gik natten til fredag den 22. marts. Jeg kan huske, at Kirsten stod og strøg derhjemme om morgenen, før vi skulle af sted. Vi ankom med lidt besvær til receptionen klokken 7 om morgenen, og så gik det ellers hurtigt. Vi kom ind på fødestuen og allerede en halv time efter blev Tenna født. Det var en utrolig flot oplevelse – ja det er vel det største, et menneske kan opleve i sit liv. Jeg kan huske, at de viste mig moderkagen bagefter, og det var helt fantastisk. Der var et farvespil uden lige i den, og det var helt utroligt, at den havde været derinde med barnet hele tiden,” fortæller han.

Efter en times tid kører Hans Erik hjem og drikker morgenkaffe og samler vuggen til Tenna.

44

Ældre Sagen NU Februar 2011

n e g n i d Mæn g n a g d a ”En fødsel er vel det største, et menneske kan opleve i sit liv,” siger Hans Erik Skaaning, som er pavestolt af Tenna i vuggen.

”Og så begyndte jeg at ringe rundt og – ja – PRALE, vil jeg kalde det. Jeg ringede til hele familien og alle vennerne for at fortælle, at vi var blevet forældre, og at Tenna var født. Det var en skøn følelse. Jeg var pavestolt,” fortæller han.

Da Hans Erik hentede mor og barn hjem 3-4 dage efter, husker han en særlig gestus. ”En fra personalet kom og rakte mig Tenna i armene og sagde: ”Pas nu godt på hende.” Det var et meget rørende øjeblik, synes jeg.”

Døren lukket Kirsten og Hans Erik flytter til Køge og ville gerne have et barn mere. Og den 25. juli 1971 er der fødselsdag igen. ”Vi skulle føde på det gamle sygehus i Køge. Det var meget nedslidt og gammeldags, og forinden havde vi fået at vide, at fædre ikke kunne komme med til fødslen,” siger han.

Alligevel blev det en meget underlig fornemmelse, da de ankom til hospitalet efter en køretur midt gennem byfesten. ”Vi går hen til en lille dør i væggen og ringer på. En sygeplejerske åbner, trækker Kirsten ind og siger venligt, men bestemt noget i retning af, at ”nu skal de nok klare den lille sag,” og så lukkede hun døren lige for næsen af mig. Det var en flad fornemmelse,” siger han og tilføjer, at i dag havde det været fuldstændig uacceptabelt.

Han kørte tilbage til nogle venner og fik en cognac. Efter halvanden time ringede de fra hospitalet. Det blev en Nikolaj, og fødslen var gået lige så godt som første gang. Efter fødslen havde Hans Erik denne gang taget hele to ugers ferie. ”Skulle vi have haft et barn til, så havde jeg insisteret på at komme med til fødslen,” fastslår han. ·

Færre fødsler Q

Q

Fra hjemmefødsel til Riget af tina blomgreen Q

Hjemmefødsler hitter ikke længere i det danske kongehus. Siden Dronning Ingrid fødte prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne Marie på Amalienborg, har samtlige royale fødsler haft Rigshospitalet som ramme.

Mens Dronning Ingrid fødte sine og Kong Frederik den IX's tre døtre på Amalienborg, blev sagen en anden, da Dronning Margrethe skulle føde hendes og Prins Henriks første barn. Det var tilsyneladende meningen, at fødslen skulle foregå på Amalienborg, men det blev ændret til Rigshospitalet med begrundelsen, at man der ”havde bedre remedier.”

Og det var et godt valg. Fødslen af Kronprins Frederik endte med et kejsersnit. Det var dr. med. Vagn Sele, der foretog indgrebet den 26. maj 1968. Årsagen var det, der kaldes ”høj ligestand”. Det er et obstetrisk udtryk, der betyder, at barnets hoved sætter sig skævt fast i bækkenet under fødslen. Doktor Erik Münster har beskrevet det således på Sundhed.dk: ”Hovedet er den fosterdel, der har det største omfang, og det vil under passagen gennem fødselsvejen indstille sig, så det optager mindst mulig plads. Det er nærmest ægformet og har den længste diameter forfra-bagtil. I bækkenindgangen er der bedst plads fra side til side, og derfor vil fosterhovedet indstille sig, så det ligger på tværs, altså med ansigtet vendt mod den ene side. Gør det ikke det, men har nakke-pande diameteren stående forfra-bagtil, er hovedet for stort til at kunne passere gennem bækkenindgangen. Hvis der ved en fødsel opstår en sådan ”høj ligestand”, prøver man at få hovedet til at indstille sig rigtigt ved at lejre den fødende i forskellige stillinger. Men lykkes det ikke, må man som i Kronprins Frederiks tilfælde foretage kejsersnit.”

Det er et tilfælde, at barnet ligger på den måde, og året efter – den 7. juni 1969 – fødte Dronning Margrethe Prins Joachim på helt naturlig måde.

Hvor Prins Henrik befandt sig, og om han deltog under selve fødslerne, er en velbevaret hemmelighed, men mon ikke han har holdt sig lige i nærheden? Dronningen har aldrig lagt skjul på, at hun og Prins Henrik gerne ville have haft flere børn, men sådan blev det ikke. De kommende generationer har ligesom Dronning Margrethe og Prins Henrik valgt Rigshospitalet som fast fødested.

Når far får en fødselsdepression I 2008 blev en stor dansk undersøgelse af mænd og fødselsdepressioner offentliggjort. Det var chefpsykolog ved Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, psykolog Tina Juhl og jordemoder Ann Louise Vestergaard, som stod bag undersøgelsen af 600 fædre, som lige havde fået barn.

Syv procent af fædrene kunne efter at være blevet testet efter en videnskabelig skala måles til at have en depression. Det anslås, at op imod 4.500 nybagte fædre i Danmark hvert år får en fødselsdepression.

Og det, mener forskerne bag undersøgelsen, skal tages alvorligt. Det drejer sig nemlig ikke kun om mangel på søvn og nervøsitet

ved at have fået en baby, men om en egentlig psykisk lidelse, der kræver behandling.

Mændenes symptomer er anderledes end kvindernes. Mændene får for eksempel en meget lav stresstærskel, bliver udbrændte eller vrede og aggressive.

Undersøgelsen er del af forskningsprogrammet ”Men’s psychological Transition to Fatherhood” og er finansieret af EU-kommissionen og udgivet af Psykologisk og psykosocial Forskningsenhed, Rigshospitalet, København.

Læs mere på www.psykpaedsoc.dk og www.sundmand.dk

Danske kvinder føder færre børn.

Antallet af fødsler i 2010 er faldet i forhold til de 62.825 fødsler, der var i 2009. I 2010 var der 59.726 fødsler – det laveste antal siden 1988. I europæisk sammenhæng er den danske fertilitet dog høj.

De seneste 60 år er kvinder blevet ældre, når de får børn. De er i dag omkring 30 år, hvilket svarer til niveauet i starten af 1900-tallet.

Dengang fik kvinderne dog 4 børn i gennemsnit mod 1,85 i dag.

På Færøerne kom barn nummer 541 i 2010 til verden lige før jul.

K I LD E: DA NMA R K S S TAT I S T I K

Daisy i babybad Det er småt med beskrivelser af kongelige fødsler før i tiden. I bogen: ”Rytterkongen, et portræt af Christian 10.” af Knud J. V. Jespersen skriver forfatteren blandt andet om vor nuværende dronnings farfar: ”Kongen fulgte med medleven sine børnebørns opvækst, og de var ham tydeligvis en kilde til daglig glæde, efterhånden som han selv blev ældre og svagere. Nogen egentlig legeonkel for dem blev han næppe. Det var ikke hans natur. Men hans interesse og omsorg for dem var der ingen tvivl om, hvilket på en lidt pudsig, nærmest blufærdig måde fremgik af en lille bemærkning i dagbogen under den 24. november 1940: ”Vi hos Ricos overværede Daisys Vask.”

Bag kongens lidt stive sprog fornemmer man den ældre mands glæde ved at se den lille nytilkomne blive badet, og man mærker også værdsættelsen af den familiehygge, der tilsyneladende prægede det unge hjem."

(Oversættelse til dagligt sprog: ”hos Ricos” betyder: hjemme hos Kong Frederik den IX og Dronning Ingrid, ”Daisy” betyder Dronning Margrethe – det er hendes kælenavn efter sin mormor og ”Daisys vask” er selvfølgelig en skøn unge i et dejligt babybad).

K I LD E: ” RY TT ER KO NG EN, ET P ORTRÆ T AF CHR I S T I A N 1 0 . ” A F K NU D J . V. JES P ERS EN

Ældre Sagen NU Februar 2011

45

DU har ansvaret for dit liv!

Så pas på dig selv!

Hold kroppen ung og frisk!

Brug Novafon!

Novafon er effektiv mod gigtsmerter, kramper, muskelspændinger, dårligt blodomløb,

ømme ben og fødder.

=\i`\ l[\e ]fi_`e[i`e^\i

Novafon Populær Med dybdegående lydbølgemassage.

kr. 1.995,-

Novafon DK 1 Med dybdegående lydbølgemassage, trykmassage samt forlængerhåndtag.

Kan også lejes med forkøbsret.

kr. 2.395,-

Klik ind på www.novafon.dk eller ring 70 22 14 04 For dig og dit velvære Jeg fik skiftet toiletsædet nu, fordi jeg også i fremtiden ønsker at klare mine toiletbesøg helt alene.

;ifee`e^\ej =\i`\Yp \i \k fgcX^k ]\i`\jk\[ ]fi [`^# [`e ]Xd`c`\ f^ m\ee\i# _m`j [l \cjb\i Xk fgc\m\ ef^\k Æ f^j j\cm fd [l ]%\bj% `bb\ \i j ^f[k ^ \e[\% @ Yfi k´k g jbfm f^ Yp Æ c`^\ m\[ \e X] ;XedXibj Y\[jk\ YX[\jkiXe[\% =\i`\Yp\ej ++ _lj\ f^ fdi [\k \i `e[i\kk\k# j [\k \i k`c^´e^\c`^k f^j ]fi ^´jk\i d\[ ]pj`jb\ Y\^i´ej$ e`e^\i%

Fgc\m\cj\ie\j ;alijcXe[ Jcfkk\ f^ _\ii\^ i[\# dlj\\i# c\m\e[\ cXe[Yil^# _XmÔjb\i`# eXklimXe[i`e^\i# ^Xdc\ ki´jb`Y\ f^ jkiXe[c`m \i Ycfk \k l[gclb X] ;alijcXe[j dXe^\ dlc`^_\[\i%

?p^^\c`^\ >i\eXX

Det papirløse toilet The world most selling bidet

Skift kun toiletsædet Et toilet-bidet optager ingen ekstra plads i badeværelset. Du udskifter blot dit almindelige toiletsæde med vores bidetsæde og tilslutter strøm og vand – hvorefter det er klar til brug.

Aspen Bidets er blevet produceret siden 1971 og har en stor erfaring på det europæiske marked. Aspen Bidets passer perfekt til alle toiletter i Danmark.

Det gør installationen nem og billig.

Bestil en brochure nu eller gå ind på vores hjemmeside og se hvordan et toilet-bidet kan gøre din hverdag både nemmere og renere.

@e[\e ]fi ^ X]jkXe[ Ôe[\i @ >i\eXXËj _p^^\c`^\ _Xme\d`caµ% JcXg X] ` [\e jdlbb\ ^Xdc\ _Xme\bµYjkX[ >i\eXX d\[ `[pc$ c`jb\ jki´[\i# Ye\ kfim\gcX[j\i f^ dXe^\ jg\Z`XcYlk`bb\i%

L^\]\i`\ f^ d`e`]\i`\1 Gi`j gi% _lj gi% l^\ ]iX bi% )%/(+#$ Gi`j d`e`]\i`\ gi% _lj ` l[mXc^k\ g\i`f[\i ]iX bi% (%+,,#$

C´j d\i\ fd =\i`\Yp\ej ]XZ`c`k\k\i# fgc\m\cj\j$ dlc`^_\[\ie\ f^ k`[\i&gi`j\i g

nnn%[ifee`e^\ej]\i`\Yp%[b

INFORMATION Aspen Bidets vasker dig med ren tempereret vand og tørrer dig med behagelig varm luft.

Tlf. 75 56 32 44 www.toilet-bidet.dk mail@toilet-bidet.dk Toilet-bidet.dk v/J. Honoré Care ApS Karetmagervej 7 · 7000 Fredericia

;ifee`e^\ej =\i`\Yp × Bpjkm\a × /,'' >i\eXX × K\c\]fe /. ,/ *- ,' gfjk7[ifee`e^\ej]\i`\Yp%[b × nnn%[ifee`e^\ej]\i`\Yp%[b

Lige NU familieuniverset.dk Der bliver mere brug for mig Af Sanna Kjær Hansen/Foto: Privatfoto Ulla Nyemann er 54 år og bor på Østerbro. Ud over at være tekstforfatter, har hun også en anden titel: Hun er datter – af sin mor Paula på 87 år, der bor i barndomshjemmet i Rødovre og næsten er blind.

Men tag ikke fejl, Paula Christoffersen er meget aktiv, har et par gode veninder og sætter en ære i at klare sig selv. „Men det er lige om hjørnet, fornemmer jeg, at min mor får brug for mere støtte og hjælp. Hun har netop haft et dårligt knæ og været låst til hjemmet i en kort periode,“ fortæller Ulla Nyemann, der for nylig har sendt sin yngste søn på efterskole og så frem til mere frihed. Nu kan det godt være, at det kommer til at se anderledes ud.

Ulla Nyemanns storebror er oftere end sin søster i Rødovre for at besøge og hjælpe med Paulas papirarbejde og økonomi. „Jeg besøger min mor for lidt. Det har jeg dårlig samvittighed over. Til gengæld ringer jeg til hende ofte. Af og til kan det også føles som en sovepude – og måske oven i købet svært at komme til, når en anden har påtaget sig den førende rolle som pårørende,“ konstaterer Ulla.

Derfor forudser hun, at et onlineværktøj som familieuniverset.dk kan være med til at synliggøre familiens forskellige roller, og hvilke opgaver der skal fordeles. Også i en sådan grad, at Ulla selv kan komme mere på banen med initiativer og løsninger til moderens stigende behov for hjælp og omsorg.

"Jeg tror, vi får rigtig meget brug for et værktøj som familieuniverset.dk, hvor vi kan koordinere og planlægge og dermed spare tid. Min bror har et krævende job, og jeg har min egen virksomhed. Det kræver os“.

Familieuniverset kan dog ikke løse de følelsesmæssige aspekter ved det at blive pårørende.

"Det er forbundet med utrolig mange følelser at se sin mor blive gammel og måske med tiden mere svækket. Et spædbarn det ved du, hvad er! Men her er der tale om et menneUlla Nyemann. ske, som har kunnet alting selv. Du er ikke opvokset med at have en beskyttertrang over for dine forældre – det er dem, der har beskyttet dig. Selvfølgelig skal jeg passe min mor nu. Hun har jo passet mig,“ understreger Ulla Nyemann. ·

Du er pårørende, når: ●

●

● ● ● ● ● ●

● ●

Du har taget fri fra arbejde for at hjælpe dine forældre til læge eller på hospitalet.

Når du bruger din frokostpause til at købe ind eller foretage telefonopkald for dine forældre.

Når du hjælper dine forældre med at betale regninger og hæve penge.

Når det er dig, der ringer til hjemmeplejen, hvis der er behov for det.

Når du er bekymret for, om din mor eller far får nok at spise og drikke.

Hvis det er dig, der vedligeholder dine forældres bolig og have.

Når du er bekymret for, at din far eller mor stadig kører bil.

Hvis telefonen ringer, og du straks tror, det er et nødopkald fra dine forældre.

Hvis du er urolig for, at din mor eller far går ud og ikke kan finde hjem.

Når du bekymrer dig for, om din mor eller far virker alene og ensom.

familieuniverset.dk - et godt initiativ Tusind tak for et godt initiativ – som vi er gået i gang med at bruge og allerede har haft glæde af! Vi kan se, at familierummet bliver en god støtte for os fremover. Min mor har været meget syg og er nu ved at flytte til en plejebolig. Vi er tre søstre, som prøver efter bedste evne at holde trådene sammen og gøre det til den bedst mulige oplevelse for hende – selv om det er en vanskelig proces.

Vi kan forstå, at familieuniverset.dk er helt nyt, så derfor har vi en ide til en udvidelse, som I kan tage eller lade ligge, men som ville være nyttig i hvert fald i vores familie: Vi har en masse kontaktpersoner til kommune, hospital, læge, tandlæge osv. Det ville være skønt med en adressebog i familierummet til alle disse personer, tlf.-numre, træffetider mv.

Jo Gudmand-Høyer SVAR: Hvor er det godt at høre, at du og dine søskende kan få glæde af familieuniverset.dk. Det var netop tanken bag hjemmesiden; at gøre det lidt lettere at være pårørende til en svækket ældre. Det kan nemlig være vanskeligt at holde styr på aftaler, opgaver og begivenheder på tværs af familien, og vi håber, at det lukkede familierum kan være en hjælp. Din ide med en adressebog i familierummet er rigtig god! Den vil jeg gå videre med, når vi i løbet af 2011 udvikler og forbedrer familieuniverset.dk.

Signe Bisbjerg, redaktør.

Du kan få hjælp, hvis du har tekniske problemer, og kommentere på familieuniverset.dk ved at sende en mail til: support@aeldresagen.dk

Ældre Sagen NU Februar 2011

47

serie: Vi går bag om nogle af Ældre Sagens medlemmer. Hvem er de? Hvad tager de sig til? Hvad er deres værdier?

ÆLDRE SAGEN MEDLEMMER

At være noget for andre af jes michelsen / foto: Heidi Maxmiling

Et godt og varmt forhold til andre mennesker betyder langt mere end materielle goder!

Den sætning har været ledetråden i ægteparret Eva og Kai Boviens liv, som foreløbig har varet i henholdsvis 71 og 75 år.

Et nært forhold til deres børn, børnebørn og store familie har betydet meget for dem. Og da de for cirka 10 år siden meldte sig ind i Ældre Sagen, voksede omgangskredsen endnu mere. Hver uge mødes de med 10-15 andre pensionister til et spil tennis og frokost bagefter.

Indimellem tager de også på udflugt sammen eller besøger hinanden.

Som Kai siger: ”Vi har virkelig haft glæde af vores medlemskab af Ældre Sagen.”

Det overskud, som præger Eva og Kais hverdag, bruger de blandt andet til frivilligt arbejde. Via Ældre Sagen har de fået kontakt til en gruppe ældre indvandrere fra Iran, som hver mandag og fredag tropper op hos Eva og Kai i deres toværelses lejlighed i Brønshøj. Her får de sprogundervisning og i tilgift en hyggelig snak om stort og småt i autentiske, danske omgivelser.

Ensomme ældre Eva og Kai mødte hinanden, da de begge arbejdede i skattevæsenet. Dengang boede de i hus i Værløse med deres tre børn. Men da pensionsalderen nærmede sig, byttede de med deres søn, så han overtog huset, og Eva og Kai flyttede til sønnens lejlighed i Brønshøj. ”Og det har vi ikke fortrudt,” understreger de begge, for det betød nye, gode naboer og venner og frivilligt arbejde i Ældre Sagen.

En af ægteparrets døtre er gift med en tyrkisk mand. Det åbnede for et vindue til andre lande, hvor mennesker har det mindre godt end i Danmark. ”Vi går ikke op i, hvilken hårfarve og religion folk har,” fortæller Eva. ”Når vi åbner vores hjem for de ældre iranere, er det, fordi vi tænker, at man let bliver ensom, når man bor i et frem-

48

Ældre Sagen NU Februar 2011

Eva og Kai Bovien fik sidste år Københavns Kommunes Frivilligshedspris på 15.000 kroner som påskønnelse for et enestående og vedholdende arbejde som besøgsvenner i blandt andet Iransk Ældreklub i Brønshøj.

med land med et svært sprog og traditioner, man ikke kender.”

Eva og Kai føler, at det virkelig er lykkedes dem at få et tæt og varmt forhold til deres iranske ældre. ”Vi har fået fjernet de fordomme, som ofte findes, når mennesker fra forskellige kulturer mødes,” siger Kai. Og her har det hjulpet med åbenhed og godt humør, understreger han. ”Humor er vigtigt, når mennesker mødes. Vi griner meget sammen – og så kan man åbne for mere alvorlige problemer.” ·

OM Eva og Kai Bovien Eva (71) – født i Ringkøbing Kai (75) – københavner med stort K Eva er kontoruddannet, men gik hjemme de år, hvor børnene var små. Derefter var hun sekretær i hjemmeplejen, indtil hun gik på efterløn.

Kai har arbejdet 47 år i skattevæsenet, blandt andet som pantefoged og uddannelseschef.

Fire spørgsmål Hvilken egenskab sætter I højest? ”Vi sætter stor pris på åbenhed og trofasthed. Vi prøver selv at være åbne og vedholdende i vores forhold til andre mennesker.”

Hvad er det værste, I har oplevet? ”Vi har været forskånet for det værste i livet, men en dreng i vores familie, som druknede, var en tragisk oplevelse. Han var kun syv år.”

Hvis I vandt en million, hvad ville i så bruge pengene til? ”Vi ville dele pengene med børnene, for vi har alt, hvad vi har brug for. Men en rejse til Thailand eller et andet varmt sted kunne nok komme på tale.”

Hvad håber I for fremtiden? ”Vi håber at bevare vores åbenhed og nysgerrighed længe endnu – og at børnene og deres familier vil få et godt liv.”

Skønne oplevelser

USA fra kyst til kyst · 22 dage Fra New York til San Francisco Unik rejse på tværs af USA. Vi kommer gennem mange stater og oplever de store forskelligheder i natur, kultur og befolkning.

1. dag: 2. dag: 3. dag: 4. dag: 5. dag: 6. dag: 7. dag: 8. dag: 9. dag: 10. dag: 11. dag: 12. dag: 13. dag: 14. dag: 15. dag: 16. dag: 17. dag: 18. dag: 19. dag: 20. dag: 21. dag: 22. dag:

København - New York Byrundtur i New York. Eftermiddagen på egen hånd.

Philadelphia med Liberty Bell og ankomst til Washington.

Byrundtur i Washington og eftermiddagen fri.

Gennem staterne Pennsylvania og New York til Niagara.

Niagara Falls fra den canadiske side. Ankomst til Detroit.

Fra Detroit til Chicago.

Byrundtur i Chicago og fritid.

Mod vest til Iowa og Sioux City i Nebraska.

South Dakota, Badland National Park og Rapid City.

Mount Rushmore National Park og ankomst til Cody.

Yellowstone National Park.

Grand Teton National Park og Salt Lake City i Utah.

Bryce Canyon National Park.

Lake Powel, Grand Canyon og Flagstaff i Arizona.

Ad Route 66 til Las Vegas. Ørkenlandskaber i Mohave og ankomst til Los Angeles.

Byrundtur i Los Angeles.

Ad 17-Mile Drive til San Francisco.

Byrundtur i San Francisco og tid på egen hånd.

Afrejse mod København.

Ankomst til København.

Afrejse 11/5 og 29/9 2011 · Pr. person........................................kr. 29.600,-

Californien og Solvang 14 dages rundrejse Rejse i det vestlige USA med besøg i et lille stykke Danmark. Solvang fejrer 100 års jubilæum, og byen er pyntet op til fest. I Solvang møder man wienerbrød, bindingsværkshuse og en hvidkalket kirke.

1. dag: 2. dag: 3. dag: 4. dag: 5. dag: 6. dag: 7. dag: 8. dag: 9. dag: 10. dag: 11. dag: 12. dag: 13. dag: 14. dag:

København - San Francisco.

Byrundtur i San Francisco, eftermiddagen fri.

Sonoma Valley og Napa Vally. Californiens vinland.

Guldgraverbyen Sacramento inkl. museumsbesøg.

Lake Tahoe i Sierra Nevadabjergene. Dinner-cruise på søen.

Mono Lake og Death Valley.

Las Vegas.

Fritid i Las Vegas.

Los Angeles med byrundtur.

Besøg i Santa Barbara og ankomst til Solvang.

Fridag i Solvang.

Hearst Castle, 17-Mile Drive og Monterey.

Retur til San Francisco og fly til København.

Ankomst til København.

Afrejse 13/5 og 2/9 2011 · Pr. person .........................................kr. 23.500,-

Priser inkluderer: Flyrejse fra København t/r, alle ophold, udflugter, måltider og entréer i henhold til program for rejsen og dansk rejseleder på hele rejsen.

Find flere spændende rejser på www.senior-rejser.dk

Senior Rejser · Tlf: 33 93 88 00 Sølvgade 15-17 · 1307 København K

Kultur

Film

Når rollen spejler privatlivet Skuespiller og mor Lene Maria Christensen er aktuel i filmen ”En familie” af steen blendstrup foto: christina birch

Skuespillere er normalt ikke den figur, de spiller. Nogle gange kommer handlingen dog til at spejle privatlivet. Når filmen hedder ”En familie” og handler om netop det, er sandsynligheden selvfølgelig større. For familie har vi alle – også skuespilleren Lene Maria Christensen, som er højgravid med sit andet barn.

Familien i ”En familie” er speciel. Der er tale om bagerdynastiet Rheinwald, hvor Richard (3. generation) bliver nødt til at spekulere på arvefølgen på grund af en alvorlig sygdom. Datteren Ditte er tæt knyttet til både bageriet og faderen, som hun ligner mere end som så, men hun har forvandlet handlekraft og sans for kvalitet til en succesfuld karriere som galleriejer. Det gør hende til en mønsterbryder.

Hvad der også i det private gælder for skuespilleren Lene Maria Christensen, der har rollen som Ditte. ”Teater var ikke en del af min opvækst,” indrømmer hun. ”Så ja, jeg er en mønsterbryder. Der er flere ting, der gør sig gældende, og noget af det er enormt privat at tale om. Men det kommer sig vel af en fascination af samspillet med andre mennesker; at få dem til at lytte, grine og grine selv. Og at sidde i biffen og blive draget ind i et andet univers. Det var en nærmest fysisk fornemmelse af, at det dér ville jeg også gerne være en del af.”

50

Ældre Sagen NU Februar 2011

Barn eller abort ”En Familie” er optaget i sommeren 2009 og har i øvrigt allerede modtaget kritikerprisen på Filmfestivalen i Berlin, men i mellemtiden er Lene Maria Christensen blevet gravid og venter sit andet barn til marts. Og det sammenfald sætter hendes figurs valg i filmen af karriere frem for barn i perspektiv: ”Jeg kan godt forstå, at der er noget, der trækker i karrieren. Det er et oncein-a-lifetime tilbud for Ditte. Hun tror ikke, at konsekvenserne af hendes valg vil være så alvorlige. Hun fornemmer, det er tid til at komme væk fra sin familie. Hun vælger New York, men hun kunne have valgt at få et barn. Det ene er at rejse væk, det andet er at skifte fokus til at være mor frem for datter.” ”Jeg vil ikke sidde her og forsvare eller fordømme aborter. Det er selvfølgelig dramatisk, fordi det er en film. Man kan træffe det samme valg med prævention. Mange står i det dilemma, at de ikke kan overskue at opgive det frie ungdomsliv og har en frygt for at tage ansvar for de der små mennesker. Det har de ikke prøvet. ” Fantastisk at være mor For Lene Maria Christensen har det været ret uproblematisk at kombinere børn og karriere. Hun spillede faktisk rollen som Ydun i julekalenderen ”Guldhornene”, mens hun var gravid med sit første barn – med maven skjult under kjolen. ”Det er fantastisk at skulle være mor,” siger hun. ”Selv nok så stor en rolle på teatret er kun tre måneders arbejde. At være mor

i privatlivet er en helt anden snak. Men jeg kan godt spille en figur, selv om jeg ikke er det samme sted, som hun er. Selv er jeg bare glad for at være gravid nu. Jeg er 38, så det skulle helst ikke være senere. Vores datter er fire, så det passer fint med både hende og os. Hun kan være med, og vi kan snakke om det.” ”Det er helt sikkert en kunst at få arbejde og familie til at passe sammen.

Men der er jeg privilegeret som skuespiller. Der er perioder, hvor vi kan være sammen om dagen, hvor min datter får fri fra institution. Selvfølgelig er der også aftener, hvor jeg gerne ville være blevet hjemme og læse en bog færdig sammen med hende.”

Slutningen på livet Som i filmen ”En familie” kender Lene Maria Christensen også personligt til at se en fars død i øjnene. Sådan var manuskriptet nu engang, og det satte selvfølgelig tanker i gang hos hende: ”Det var et forløb, som jeg kunne genkende, fordi jeg også har mistet min far. Jeg var selv i tvivl om, hvordan jeg ville have det med det med den erfaring, jeg havde. Men det viste sig at være en fordel. Jeg kunne bruge af min egen historie, uden det blev for privat.

Men altså alle på holdet kunne forholde sig til den oplevelse – lydmanden, fotografen, de andre skuespillere – det er et grundlæggende livsvilkår, når man er over 30, at så har man oplevet slutningen på livet.” ·

Kultur

X

En familiefilm ”En familie” er den tredje spillefilm fra Pernille Fischer Christensen – i manuskriptsamarbejde med Kim Fupz Aakeson. Det er et drama om komplicerede familierelationer på tværs af generationer og om at turde rive sig løs og finde sin egen plads i historien.

Foruden Lene Maria Christensen medvirker skuespillerne Jesper Christensen, Pilou Asbæk, Anne Louise Hassing og Line Kruse.

Filmen har premiere 24. februar.

OM Lene Maria Christensen Lene Maria Christensen er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1999 og fik næsten med det samme sit gennembrud som receptionist i tv-serien ”Hotellet”.

”Det er en kunst at få arbejde og familie til at passe sammen. Men der er jeg privilegeret som skuespiller,” siger Lene Maria Christensen.

Siden fulgte roller i ”Forsvar”, ”Jul i Valhal” og ”Lulu og Leon” og stadig mere markante roller i film.

I 2009 vandt hun både Robert- og Bodil-priser for ”Frygtelig lykkelig”.

Senest har hun optrådt på Nørrebro Teater i komedien ”Evig ung”.

Lene Maria Christensen er gift med billedbehandler Anders Bach Petersen og har datteren Nanna på fire år.

Ældre Sagen NU Februar 2011

51

ANNONCE

MALTA - dit andet hjem i syden Det milde klima, muligheden for at opleve Malta i eget tempo og indlogering i private feriehuse på Mellieha Holiday Centre står højt på hitlisten blandt de danskere, der tager på langtidsophold på middelhavsøen Malta med FolkeFerie.dk.

Den kolde vinter er kommet tidligt i år. Det betyder flere måneder med kulde og mørke. Men ikke for John Apitz, Ingerlise Hald og Hugo Dichmann. De er tre danskere i deres bedste alder, der sætter den danske vinter på pause, og går en lun og lys tid i møde. Igennem FolkeFerie.dk rykker de teltpælene op og flytter adressen til Malta, mens kulden raser i Danmark.

Og Malta byder på et væld af oplevelser, der får én til at glemme alt om vinter: Smukke kirker, paladser, middelalderbyer og templer. Kendte forfattere som fx Dan Turéll har fundet inspiration på Malta, ligesom flere verdenskendte film, bl.a. Da Vinci Mysteriet, er optaget her. Er man til aktiv livsstil, er der både fantastiske vandre- og cyklemuligheder, og badevandet i det azurblå hav omkring Malta, holder en høj gennemsnitstemperatur på ca. 20 grader, og er det reneste i Middelhavet.

Sammenhold og hjemlig atmosfære Men det er ikke kun de varme middelhavsaftener, spændende oplevelser og muligheder for aktiv ferie, der trækker danskerne på langtidsrejse til Malta.

Ifølge John, Ingerlise og Hugo er det i lige så høj grad følelsen af at være hjemmefra i kombination med en hjemlig atmosfære og et unikt sammenhold blandt gæsterne, der får flere og flere til at rejse væk i op til seks måneder hvert år.

”Selvom vi bor i hver vores feriehus, har vi det utrolig hyggeligt. Vi ringer ofte sammen og aftaler, om vi fx skal gå i teatret, tage ud at danse, spille bridge eller spise sammen på en af restauranterne om aftenen,” fortæller Ingerlise.

For John er det bedste ved rejseformen, at han føler sig hjemme: ”Det føles ikke som om, jeg er ret langt hjemmefra, når jeg er på Mellieha Holiday Centre.

Jeg kan både se dansk tv og høre dansk radio, og mange af de ansatte taler dansk, men jeg slipper for vinterkulden i Danmark.”

Og det er næsten som at være hjemme at opholde sig på Mellieha Holiday Centre. Som langtidsgæst bliver man indlogeret i eget feriehus på 70 m2, der er indrettet med køkken, stue, to værelser, gårdhave og tagterrasse. Derudover byder centret på mange sociale og kulturelle aktiviteter, som FolkeFerie.dk arrangerer. Og så er der gode faciliteter som fx vaskeri og et supermarked, hvor det er muligt at købe både maltesiske og danske produkter.

Læs mere på: folkeferie.dk/langtidsferie2011 eller ring på telefon 70 30 10 90

MELLIEHA HOLIDAY CENTRE *

Eget feriehus – m. lukket gårdhave, tagterrasse + satellit-tv m. bl.a. DR1, DR2 og dansk radiokanal.

*

Gode faciliteter – supermarked, vaskeri, restauranter, pool mm.

*

Masser af fællesaktiviteter – bingoaftener, petanque, gymnastik, svømning, dans + udflugter, vandreture, virksomhedsbesøg.

*

Danske ansatte – mange af de ansatte på Mellieha Holiday Centre taler dansk.

*

Lægekonsultation – 3 gange om ugen er der lægekonsultation på centret.

SPECIAL TILBUD Dato 05/02 12/02 19/02 26/02

Varighed 42 dage 35 dage 28 dage 21 dage

Rabat per pers. *1.500/1.000 kr. *1.200/800 kr. *1.000/800 kr. * 800/500 kr.

Pris 12.048/12.548 kr.

10.348/10.748 kr.

8.448/8.648 kr.

6.748/7.048 kr.

Afrejse *Billund/København. Oplys kampagnekode: Ældresagen.

Begrænset antal rejser. Kan ikke kombineres med andre rabatter og tilbud. Alle nedsatte priser er ekskl. mad ombord og transfer t/r. Forbehold for prisændringer og udsolgte afgange.

Kultur

X Bøger

af kirsten skaanng

Wolf Hall Hilary Mantel En roman om Henrik VIII’s rådgiver Thomas Cromwell og hans opstigning fra fattig smedesøn til at blive kongens mest betroede rådgiver. Et tidsbillede fra det engelske hof i 1520-erne. Om konge, kirke, kvinder, intriger og blodige magtspil.

Bogen har paralleller til vore dages politiske spin og kampe mellem religiøse og ikke-religiøse magthavere.

People’sPress, 610 sider, 259 kroner.

Med nye øjne Niklas Asker Jess er forfatter og kæmper med sin nye bog. John er fotograf og på flugt fra sin fortid. Deres korte møde kommer til at ændre begge deres liv. Hvor lille er afstanden mellem at være tilfreds og at lade sig nøje? Hvornår får ens drømme sit eget liv? Det beskrives i denne tegneserie, som er for unge og voksne.

Forlaget Afart, 96 sider, 220 kroner.

Snedage Jan Christophersen Årsskiftet 1978/79. Nordtyskland bliver hjemsøgt af århundredets snestorm.

I Grænsekroen bryder kroværten Paul Tamm sammen midt under forberedelserne til en 80-års fødselsdag. Det er indledningen til nogle uvisse dage, hvor hans plejesøn Jannis bliver tvunget til at træffe en afgørelse. Bogen handler om at høre til og at være fremmed på samme tid.

Hallerne Josefine Klougart ”Kvinden er et stativ i lejligheden. Et tomt rum.” Citatet stammer fra bogen, som handler om et destruktivt forhold mellem en mand og en kvinde. Parret bor i København, og forfatteren rammer det tomme rum ind ved at lade blikke udefra betragte kvinden og mandens interne magtspil mellem begær og kærlighed, magt og ydmygelse.

Rosinante, 150 sider, 249,95 kroner.

Forlaget Vandkunsten, 348 sider, 299 kroner.

Alt, hvad jeg har, bærer jeg hos mig Herta Müller ”Jeg havde lært at spise langsomt, at synke spyt efter hver skefuld suppe. Sultenglen sagde: Spyt gør suppen længere, og tidlig søvn gør sulten kort.”

Leopold Augberg er 17 år, da han lige efter anden verdenskrig bliver deporteret til en fangelejr i Ukraine. En skæbne, som han delte med alle de andre tyskere i Rumænien mellem 17 og 45 år, der ligesom ham blev sendt til arbejdslejre i Sovjetunionen for at genopbygge landet.

Gyldendal, 245 sider, 279 kroner.

Geniet – Lars von Triers liv, film og fobier Nils Thorsen Ude er han beundret som en original billedmager, i Danmark nærmest berygtet som professionel neurotiker. Og selv siger han, at han er verdens bedste filminstruktør. Lars von Trier fortæller i detaljer om sit liv, sin angst, sine film og sine tanker.

Politikens Forlag, 400 sider, 300 kroner.

Ældre Sagen NU Februar 2011

53

Kultur

Multikunstner X

Tennis og eksperimenterende kunst fylder Torben Ulrichs liv Tekst og foto: vagn erik andersen

Udsigt til bjerge og Puget Sound og alligevel downtown Seattle i det nordvestlige USA. Nabo til det farverige Pike Place Market, hvor de handlende er blevet verdensberømte for at kyle fisk gennem luften. Her - på tredje sal - bor en 80-årig mand med rare blå øjne, gråt skæg til maven og en hestehale ned ad ryggen. En filosoferende livsnyder, som dyrker alt det, han synes er sjovt og spændende.

Den danske tennislegende Torben Ulrich.

Indendøre styrer fjernsynet samtalen i retning af tennis. I en kamp mellem de to stjerner Lleyton Hewitt og Rafael Nadal. Torben Ulrich peger på skærmen: ”Nadal er optaget af at vinde det franske mesterskab, mens min interesse for tennis handler om noget andet. Ikke noget der nødvendigvis er rigere eller bedre, men en anden mulighed. Alting i den vestlige kultur bliver gjort til et enten/eller, til en modsætningsfyldt tosomhed. Som om der til enhver sætning hører en modsætning, til ethvert spil hører et modspil, til enhver stand hører en modstand. Livet – døden. For mig er døden blot en fortsættelse af, hvordan alting er indrettet. At ældes er simpelthen indbygget i, hvordan det går i livet, hvis man forbliver i live. Det er et vilkår, som ikke er i modsætning til noget, og som man ikke behøver sætte sig op imod,” siger Torben Ulrich.

Han holder lange enetaler, hvor han konstant veksler mellem filosofi, musik, film, digte, bøger og tennis. Ofte bliver det hele flettet sammen. Han kommer ud ad mange tangenter, men han er ikke i tvivl om, hvor han befinder sig, så han finder selv tilbage på sporet.

ULRICH, PARAPLYEN OG NEDLØBSRØRET Fælles for alle udtryksformerne er det eksperimenterende. For eksempel har han udgivet en cd sammen med en ung, dansk musiker, Søren Kjærgaard, hvor Torben Ulrich spiller på et nedløbsrør ved at lave messende lyde ned i røret, mens han reciterer digte af en armensk filosof.

Torben Ulrich afbryder tenniskampen på tv for at lægge en dvd på med en ufærdig kortfilm, som han kalder ”Leaping, looping: Before the Call”. Man ser Torben Ulrich svinge en paraply rundt i luften, og senere fejer han en tennisbane med en gammeldags kost. Man hører nogle barnestemmer og et sjippetov, der bliver svinget gennem luften og rammer jorden med jævne mellemrum, men det er forvrænget af elektroniske filtre. ”Fra jeg var lille, har jeg set andre muligheder og har villet sætte spørgsmålstegn ved konventionerne. Ligesom med paraplyen på filmen. Den er mere end noget, man kan bruge, når det regner. Med bevægelsen bliver den et helt andet redskab på en eller anden måde.”

Messer i nedløbsrør En af hans faste tennispartnere arbejder hos Microsoft. For tiden arbejder de sammen på at udgive en cd, og ind imellem arbejder Torben Ulrich også på en film, malerier og en bog, hvor hver anden side er på dansk og hver anden på engelsk.

54

Ældre Sagen NU Februar 2011

Maler med sjippetov Torben Ulrich springer op for at hente en række billeder, som er et resultat af, at han har stået på et lærred og sjippet med et tov dyppet i sort maling, hvorefter han har skudt rødmalede tennisbolde ind på lær-

redet. Endelig har han sat en håndskrevet tekst ind i billederne, hvorefter det hele er blevet fotograferet, behandlet i Photoshop og trykt på rispapir.

De syv billeder skal ses i sammenhæng, forklarer han. Fem af billederne er afkom af to af de andre, og derfor har han kaldt dem ”Parents and Children”. I dag har han kun fotos af billederne, for de er blevet solgt til en kunstinstitution, som tilsyneladende ikke forstod, at de syv billeder hang sammen og skulle ses som ét kunstværk. For i dag hænger de spredt rundt omkring, har Torben Ulrich erfaret. ”Så nu skal de leve deres eget liv, og det er jeg hverken fornærmet eller forulempet over,” siger han.

Svaret hedder Lars På vej ud trækker Torben Ulrich i vandrestøvlerne for at gå med mig. Der er noget, han vil vise mig. Vi tager bagtrappen, og da vi er kommet ned og åbner døren, står vi midt inde i det berømte Pike Place Market.

Hans øjne lyser igen op, da han mærker min overraskelse. Mens vi går videre, afslører han, hvordan man får råd til at bo på så fornem en adresse, når man laver kunst, som kun et fåtal forstår.

Svaret hedder Lars, er søn af Torben Ulrich og sidder bag Metallicas trommer. ·

Kultur

X

OM Torben Ulrich ■

■

■

■

■ ■ ■

■

Født 4.10.1928. Hans amerikanske kone Molly Martin er født samme dag 28 år senere.

Har vundet 19 danske seniormesterr skaber i tennis mellem 1948 og 1968 og 14 internationale turneringer.

Lå som 48-årig nummer et på verdensranglisten for spillere over 45 år. Spillede på samme tid stadig på det danske landshold i tennis.

Har været udøvende jazz-musiker, skrevet i adskillige dagblade om jazz og produceret radioudsendelser om jazz.

Laver film, musik, malerier, digte.

Er optaget af filosofi og buddhisme.

Barn: Sønnen Lars Ulrich (1963), trommeslager i bandet Metallica og bosiddende i Californien, USA. Hjemmeside: torbenulrich.com.

Alt er i gulvhøjde i Torben Ulrichs luksuslejlighed i Seattle - bortset fra et buddhistisk alter langs den ene væg.

Ældre Sagen NU Februar 2011

55

Operarejse

Operarejse

Wien og Bratislava · 6 dage

Verona og Toscana · 9 dage

Tryllefløjten, Turandot og Cavalleria Rusticana

Nabucco, Romeo og Julie, Turandot og La Bohème

NYHED: Skøn rejse med ophold på 4-stjernet hotel i Wien. Meget er inkluderet i prisen. Afrejse 21/6 pr. person ................................ kr. 9.995,-

NYHED: Vi skal se operaer i Veronas berømte arena og i Torre de Lago på festivalscenen. Afrejse 20/8 pr. person ......................kr. 9.750,-

Fly fra København t/r Alle skatter og afgifter 4-stjernet hotel i Wien 5 x morgenmad 2 x middag

Byrundture og udflugter 3 x operabilletter i bedste halvdel Wienersingerknaben Transport til forestillingerne Dansk rejseleder hele vejen

Rundrejse

Fly fra København t/r Alle skatter og afgifter 4-stjernede hoteller 8 x morgenmad 1 x frokost / 1 x middag

4 x operabilletter Udflugt til Gardasøen Udflugt til Vicenza God tid til at nyde begge byer Dansk rejseleder hele vejen

Rundrejse

Spaniens Sølvrute · 10 dage

Barcelona og Mallorca · 10 dage

Ronda, Sevilla, Mérida, Cáceres, Salamanca, Ávila og Madrid

3 nætter i Barcelona og 6 nætter på ferieøen Mallorca

Eventyrrejse fra Andalusien i syd til Spaniens hovedstad. Mange store oplevelser hele vejen. Afrejse 4/4 pr. person ............................ kr. 13.100,-

En god kombination af kultur og oplevelser i Barcelona og ferie i Puerto de Sóller på Mallorca. Afrejse 28/4 pr. person ........... kr. 9.775,-

Fly fra København t/r Alle skatter og afgifter Gode hoteller undervejs Måltider i.h.t. program Store naturoplevelser

Middelalderbyer Byrundture og entréer Prado museet God tid på egen hånd Dansk rejseleder hele vejen

Fly fra København t/r Alle skatter og afgifter Gode hoteller Måltider i.h.t. program Fly til Mallorca t/r

Gaudís ufuldendte kirke Byrundtur i Barcelona Entré til Picassomuseet Afslappet ferie på Mallorca Dansk rejseleder hele vejen

www.65-ferie.dk · Tlf: 33 14 65 66 · Katalogbestilling hele døgnet: 70 15 65 66 Alle priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse.

Kultur

X bøger & udstilling

af kirsten skaanng Foto: Niels Erik Høybye.

Efterårsmail fra en kabeltromle, malet af Poul Anker Bech i 2007.

Det Tabte Land

Det Tabte Land Maleren Poul Anker Bechs (1942-2009) tredelte storværk ”Det Tabte Land” har givet titlen til en unik udstilling, som Randers Kunstmuseum har taget initiativ til. Myten om ”det tabte land” rummer den afdøde malers nordiske synsvinkel på livet og den nære verden. Med udgangspunkt i første del af Johannes V. Jensens roman ”Den lange rejse” dyrkede Poul Anker Bech forestillingen om det tabte land. I romanen dækker begrebet det solfyldte, paradisiske urtidsland, som Norden var før istiden.

- Poul Anker Bechs billedverden

Fra 5. marts-7. august viser Randers Kunstmuseum udstillingen ”Niels Reumert – retrospektiv”.

Finn Terman Frederiksen I forbindelse med udstillingen har museumslederen udgivet en bog, som beskriver den særprægede, selvlærte kunstners livsværk. Arbejder, som er inspireret af fortidens guldaldermalere, og som i deres storladne enkelhed kan forekomme helt surrealistiske.

Bogen kan købes via Randers Kunstmuseum.

www.randerskunstmuseum.dk

Randers Kunstmuseums Forlag, 218 sider, 395 kroner + porto.

”Det Tabte Land – Poul Anker Bech i stort format”, særudstilling. Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, Randers, til 20. februar, åben tirsdag-søndag 10-16.

Hvor skygger ruge

KORT FORTALT

Michael Ridpath Efter afsløringen af et hold korrupte betjente i Boston bliver kriminalbetjent Magnus Ragnarsson sendt i sikkerhed i Island. Han får hurtigt andet at tænke på, da han bliver kastet ud i efterforskningen af et mord. I krimien, som er første bind af en trilogi, indgår også en magisk ring, som forbryderne vil gå langt for at få fat på. Krimien beskriver Islands historie, overtro og hemmeligheder.

- danske noveller 2000-2010 redigeret af Nanna Mogensen og Klaus Rothstein 33 forfattere beskriver, hvordan de har set de første ti år i dette århundrede. Fra den stillestående provins til den sitrende storby, fra det fortrolige Jylland til det foruroligende Afrika, fra det menneskelige overskud til det umenneskelige sammenbrud.

Samlet i en litterær mosaik af noveller.

Tiderne Skifter, 340 sider, 299 kroner.

Lindhardt og Ringhof, 384 sider, 299,95 kroner.

Ældre Sagen NU Februar 2011

57

Kultur

Konsul & kunstner X

"Jeg var meget aktiv med at hjælpe en dansk sømand, som sad i Jacmels uhumske fængsel, sigtet for at have forvoldt en prostitueret kvindes død," fortæller Jørgen Leth.

af tom nervil / Foto: polfoto

Et par dage efter min ankomst til Haiti kom en mand hen til mig og spurgte, om jeg var klar over, at der var en dansk kaptajn i byens fængsel? Jeg for op fra bordet og gik med hastige skridt hen til fængslet, hvor jeg blev lukket ind i gården. Her kom en mand mig smilende i møde og sagde: “Jørgen Leth, jeg har jo tænkt, hvornår mon du ville komme herhen.”

Det blev den dramatiske optakt til Jørgen Leths senere udnævnelse til konsul på Haiti. Den side af Jørgen Leths arbejde har ikke været så meget i offentlighedens søgelys, funktionen som honorær konsul. Men det var fremme i medierne, da Jørgen Leth så sig nødsaget til at fratræde stillingen. Fratrædelsen skyldtes den folkestemning, der opstod, da han i erindringsbogen "Det uperfekte menneske" i 2005 fortalte om sit forhold til en ung kvinde på Haiti.

Mere om, hvordan det gik den fængslede kaptajn senere. Men først lidt om Jørgen Leth.

Vi kender ham bedst som filminstruktør, forfatter, foredragsholder, cykelkommentator, digter og oplæser. En mand, der står ved, hvad han er, tænker og gør – og tager konsekvenserne af det. Og som fortsat i en moden alder er involveret i et væld af nye projekter, der udfordrer ham selv og omgivelserne.

58

Ældre Sagen NU Februar 2011

Kultur

X

Leths vej til diplomatiet Det gælder som kunstner, men – som du nu skal erfare – også som diplomat.

En falsk anklage ”Jeg havde i en længere periode været meget aktiv med at hjælpe en dansk sømand, kaptajn Rune Bergsby, som sad i Jacmels uhumske fængsel, sigtet for at have forvoldt en prostitueret kvindes død,” fortæller Jørgen Leth. ”Det var en falsk anklage, og kaptajnen nægtede at betale eller få sit rederi til at betale for sin frihed, sådan som det er kutyme i det rådne, haitianske retssystem. Han var oppe mod to farlige korrupte mænd, en dommer og en statsanklager. De havde sat næsen op efter at få 400.000 US dollars ud af det.”

Da Jørgen Leth mødte Bergsby i fængslet, engagerede han sig i sagen og sørgede for daglig kommunikation til rederi, skibsførerforening, rederiforening og det danske Udenrigsministerium samt til Bergsbys familie i Svendborg. ”Jeg besøgte ham tre gange hver dag og gjorde, hvad jeg kunne for at holde hans humør oppe. Det var ikke altid let, tiden gik, han sad i fængsel næsten et halvt år. Det danske Udenrigsministerium gjorde, hvad de kunne. Ambassadør Peter Branner fra Mexico City kom på besøg flere gange og appellerede til Haitis præsident Préval og ekspræsident

Aristide. Men først da man fulgte mit råd om at ansætte en af landets førende advokater, Gary Lissade, begyndte knuderne at løse sig.”

Sagen endte med, at Rune Bergsby blev fri, og at de to funktionærer blev fyret fra deres stillinger.

Brev fra Dronningen Da sagen var afsluttet med lykkelig udgang, blev Jørgen Leth indstillet af Peter Branner som honorær konsul på Haiti. ”Jeg havde jo udsat mig for personlig risiko ved at gå imod de magtfulde mænd. Nogle måneder senere modtog jeg en kopi af det store, flotte brev til præsident Préval fra Dronning Margrethe af Danmark. Jeg var naturligvis meget glad for den ære, der lå i det, og den respekt og status hvervet ville give mig i det haitianske samfund. Jeg blev inviteret til den traditionelle nytårsdagsfest på rådhuset, og ved årets store begivenhed, karnevallet, som er meget spektakulært og berømt i Jacmel, blev jeg inviteret til at sidde med mine danske gæster på ærestribunen.

Af de mere praktiske fordele kunne jeg købe min bil uden at betale skat, og skiltet med Corps Consulaire kunne skaffe mig gnidningsfrit igennem eventuelle politispærringer af trafikken,” fortæller Jørgen Leth. ·

OM Jørgen Leth Jørgen Leth er født i 1937.

Begyndte som journalist på dagbladet Aktuelt i 1959.

Debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963 og var en væsentlig del af Københavns avantgardemiljø i 1960-erne sammen med folk som Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard med flere.

Jørgen Leth er ved at lave en spillefilm i samarbejde med sin søn Asger samt Frederik Jacobi og Christoffer Boe. I manuskriptet indgår nogle af oplevelserne fra Leths sømands-historie som baggrundsmateriale.

Jørgen Leth har boet på Haiti siden 1991.

Huset i Jacmel på den sydlige af Haiti blev i januar 2010 ramt af det store jordskælv og styrtede sammen. Ved katastrofen mistede Leth alle sine ejendele, undtagen en bærbar computer med filmoptagelser. Jørgen Leth blev reddet ud af sin assistent Belleque og slap selv uskadt fra jordskælvet. Han er nu ved at etablere sig i nabolandet, Den Dominikanske Republik.

Honorære konsuler Det danske honorære konsulkorps omfatter op mod 450 poster – vicekonsuler, konsuler og generalkonsuler, der er frivillige og ulønnede.

Generalkonsuler og konsuler udnævnes af Dronningen, vicekonsuler af udenrigsministeren efter indstilling fra ambassaden i landet. Konsulerne udnævnes i princippet for livstid, men konsuler, som skifter opholdssted, bevilges afsked fra hvervet.

En hovedopgave for konsulerne er bistand til danske borgere i kritiske situationer - dødsfald, ulykker, overfald osv. på steder, hvor anden hjælp ikke er tilgængelig.

Ældre Sagen NU Februar 2011

59

nok [nα k] subst. -ken, -ker, -kerne den yderste ende af noget, fx en bom på et sejlskib; også om enden af en kaj eller en mole.

På nokken: for enden kilde: politikens nudansk ordbog

Fællesværkstedet Nefaen.

60

Ældre Sagen NU Februar 2011

for enden For enden af Islands Brygges velfriserede havnefront i København bor en gruppe mennesker, som hverken interesserer sig for friværdi, fladskærme eller boligindretning. Og deres hverdag er lige så skæv som de huse, de bor i Tekst og foto: bjørn stig hansen •••

Ældre Sagen NU Februar 2011

61

62

Ældre Sagen NU Februar 2011

for enden ...

Silhuetterne af de små, skæve træhuse med rygende skorstene står i stærk kontrast til H.C. Ørstedværkets perfekte form på den anden bred i Københavns Sydhavn. Og var det ikke for den kolde blæst fra Øresund, ville det være fristende at slå sig ned på stenbænken på Nokken Strandvej og nyde synet af de små træhuse indsvøbt i det kølige aftenskær. På denne årstid bliver der fyret med koks i pallevis for at holde kulden på den anden side af de tynde vægge, som udgør nokkeboernes hjem. Siden 30’erne har man kunnet finde træskure herude, hvor by bliver til fælled, og storbypulsen falder til ro for en kort stund.

Haveforeningen Nokken har 104 lodder, en festplads og et fællesværksted, hvor man mødes over en øl i de kolde måneder og diskuterer stort og småt.

Det er også her bag duggede ruder, vinterbaderne De Kolde Kugler holder til, og Rosenorkestret trækker fulde huse, når baljebas, banjo, keyboard og sang går op i en højere enhed. Og alt imens glasfacaderne skyder op, og transformationen af Islands Brygge langsomt men sikkert nærmer sig Nokken, ser haveforeningen ud til at være fredet i denne omgang. Københavns Kommune tøver med at rette den sidste del af havnefronten ind. Måske fordi København har brug for et åndehul som Nokken, hvor det er det skæve, der er normen. · •••

Kisser har boet på Nokken i 17 år og spiller baljebas i Rosenorkestret. Hun er en praktisk dame, som engang lagde sin afdøde hund i fryseren, fordi jorden var for hård til at begrave den.

Ældre Sagen NU Februar 2011

63

for enden ...

Misser: Nokkeboer, bodybuilder og banjospiller i Rosenorkestret.

De Kolde Kugler løber ind i deres hjemmebyggede sauna igen efter en dukkert i Sydhavnen. Den lille vinterbadeklub mødes fast hver onsdag til badning og fællesspisning. I dag skal de have stegt flæsk.

Rainer er skibstømrer og kom til Danmark fra Köln i 1979. Han husker, at der gik lang tid, før han blev accepteret af naboerne på Nokken. I starten blev hans hus omtalt som førerbunkeren, og folk kastede sten efter ham, når de kom forbi. ”For at passe bedre ind i miljøet købte jeg nogle øl. Jeg drikker ikke, så jeg tømte flaskerne og hældte vand i. Så gik det lidt bedre med at komme i kontakt med naboerne.”

Rainer beundrer folk på Nokken for at turde drømme, også selvom nogle af dem ikke altid virker til at have tænkt tingene til ende. Det er Nokkens charme, forklarer han. ”Engang fik Nokken stillet to containere op. En til brændbart og en til ikke-brændbart affald. Det kunne de slet ikke finde ud af. De spurgte bare, om det hele ikke kunne brænde.”

64

Ældre Sagen NU Februar 2011

I J Møbler og Gardiner - Nür naturen renser med TÌpperens/vask

ende renseresultater

ytning

" #

# $ $ & ' lbage og nyd det

3 4

& % % # *# $ 5"6 mer. # % # 7 % 8 !" # % # # % % 3 1 % % " # v.

Møbelrens/vask

20% RABAT*

!" # $

sam % vt. & # 'er fĂĽ mer. ( )ende imprĂŚgnering.

l alle private

+ 30% Stats-Tilskud Hvis De er fyldt 65 eller er før dspensionist

Gardinrens

pĂĽ gardinstangen.

ernes hur gt og e vt.

*GÌlder i februar og marts Tilskuddet ydes af Statens Hjemme-Serviceordning l alle private boliger, hvor mindst Ên person er fyldt 65 ür eller er før dspensionist - uanset indkomst og formue.

Der skal ikke ansøges om lskuddet.

Behandling af LÌdermøbler

% % % %

% %

* % # %

%

% % +

Specialopgaver , % # / 0 % % 1cering. "

% 2% % % )er: & % # ) 0

9 "; < + % %2

1 omrüder iht. de dligere amter: København

()$ &: $; Roskilde VestsjÌlland < Sønderjylland = : (

$; (> :< $; Ă&#x2026;rhus Viborg Nordjylland

Byens Chem-Dry Byens Chem-Dry Chem-Dry NV Chem-Dry NV Brinks Chem-Dry* Brinks Chem-Dry* Brinks Chem-Dry* SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* SE Chem-Dry*

? @? F' <

Tlf. 39 66 18 35 Tlf. 48 14 44 21 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 98 42 99 46

( ; $ ( % % % $ %

+ >? 5> >> 65

* =% % %

Ring Nu! og a al et gra s og uforpligtende lbud med Deres lokal-afdeling Chem-DryŽ har mere end 30 ürs erfaring og er verdens største specialvirksomhed indenfor rensning, behandling, ple jerning, imprÌgnering mv. af alle typer monteret teks l som feks. tÌpper, møbler, gardiner, lÌder mv. Vi er anerkendt i mere end 50 lande og anbefales bl.a. af de største tÌppefabrikanter, deriblandt danske Ege TÌpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over.

Alle Chem-DryÂŽâ&#x20AC;&#x2122;s afdelinger er selvstĂŚndigt ejede og drevne.

ANNONCE

ANNONCE

Inga og Nils kom af med smerterne og sover nu bedre!

Vi ønsker alle at sove godt om natten, men skal man tidligt op om morgenen er søvnen særdeles vigtigt.

Inga vågnede ofte meget tidligt om morgenen. Men det er slut nu efter Inga købte en magnettopmadras for sine smerter i ryg og knæ.

Det er mig en glæde at magnetmadrassen, har givet mig fuld nattesøvn samt en smertefri dagligdag”.

Nils har i mange år også haft problemer med at sove. Efter at have brugt magnetmadrassen er der sket store ændringer.

”Jeg vågner virkelig vel udhvilet og ”Selv efter et par nætter kunne jeg føler mig frisk i led og muskler og er mærke effekten - nu kan jeg gå to ikke er så stiv om morgenen som før. kilometer uden mine knæ gør ondt.

Livskvalitet Vores velvære er væsenligt forbedret Smertelindring Jeg kan nu bevæge mig meget lettere siden® vi begyndte at sove på Vellopå trods af mine ryg- og knæsympto- Flex magnetmadresserne og vi kan mer. Tidligere vågnede jeg op til flere klart anbefale dem til alle der havde gange om natten, nu sover jeg roligt samme problemer som os”. og komfortabelt uden søvnproblemer.

Inga og Nils blev smertefrie og sover nu godt om natten.

STATUS UDSALG SÅ LÆNGE LAGER HAVES!!

Vi sælger et parti af de nye org.

RoyalWellness topmadrasser til

“Sove uden Vello® Topmadras..? ikke på vilkår”

smertelindring til 1/2 pris

Erna Hjorting er overbevist..! ”Efter blot 8 nætter med topmadrassen, vil jeg på ingen måde undvære den.

I dag har jeg en Vello Topmadras både derhjemme og i sommerhuset.”

Spar op til kr. 2.000,Genkender du nogle af disse symptomer:

VELLO® Topmadras

Før pr. stk. 3.998,-

• Muskelkramper

• Skuldersmerter

• Spændingshovedpine

• Sportsskader

• Knæsmerter

• Smerter i håndleddet

• Søvnproblemer

• Kramper i benene

• Nakkesmerter

• Spændinger

• Rygsmerter

• Kolde, ømme fødder

Nu 1.998,-

Vello® Topmadras med magnetterapi Den nye RoyalWellness giver ednu bedre smertelindring, da den nu er produceret med 2 baner ekstra kraftige magnetfelter.

Produceret på egen fabrik i Tyskland med garanticertifikat

på op til 30 år!

VelloFlex® Magneterne er fremstillet til smertelindring og klassificeret som medicinsk udstyr. CE reg: EN46001

LÆS MERE OM SMERTELINDRING Rekvirer GRATIS Vellos store farvebrochure, hvor du kan læse alt om smertelindring, hvordan magneterne hjælper og udtalelser fra folk, der har fået en betydelig bedre helse efter brugen.

Ring på tlf.

75 21 11 10

og få en snak om smertelindring med magnetterapi Ortenvej 60 - 6800 Varde www.vello.dk

Åben kl. 9.00 - 16.00

Eller bestil på:

www.velloshop.dk

Gratis med hver madras!

1 par luksus magnetsåler

SKAT

BOFÆLLESSKABER

Værd at vide

SUNDHEDSOMRÅDET

BOLIGSTØTTE

DAGCENTRE

DELPENSION HJÆLPEMIDLER EJENDOMSSKAT

VÆRGEMÅL 2011

NEDSPARING

Håndbogen der bør findes i ethvert hjem

EJENDOMSVÆRDISKAT

BOLIGSKIFT

Værd at vide 2011

FORMUE

SKATTEGÆLD

ÆLDREBOLIGER

RÅDGIVNING

EJERBOLIGER LICENSBETALING TJENESTEMANDSPENSION

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING

RATEPENSION

ERSTATNING

PENSIONSOPSPARING

EFTERLØN

GÆLD

TESTAMENTE OG ARV

I opslagsbogen ”Værd at vide 2011” kan du finde svar på spørgsmål om efterløn, arv og gæld, hjemmehjælp, investering og opsparing, køb og salg af fast ejendom, skatteforhold, sociale pensioner, sundhedsområdet, værgemål og fuldmagt, ægteskab og parforhold og meget, meget mere.

Bogen er skrevet af fagfolk - jurister, socialrådgivere med flere - alle ansat i Ældre Sagens Rådgivning og alle med stor viden på hver deres område.”

Værd at vide” er siden 1998 udkommet hvert år i februar, og den revideres, udvik-

KØREKORT

HJEMMESYGEPLEJE

INVALIDEBIL

ARV

Lige NU

LEGATER

ÆLDRERÅD

ANDELSBOLIGER

INVESTERING

les og udvides løbende blandt andet med baggrund i læsernes respons.

Du kan købe bogen for 120 kroner, hvis du er medlem af Ældre Sagen, og for 150 kroner, hvis du ikke er medlem. Genkøbere får bogen for 100 kroner.

Alle priser er inklusive forsendelse.

Bestil "Værd at vide 2011" på www.aeldresagen.dk/værdatvide Eller ring og bestil den på tlf. 33 96 86 89

DECEMBER 2010 I WWW.AELDRESAGEN.DK/NU

VIN

DVD-BO D KSEN ”Danm arks historie

”

Lise Nørgaard:

HISTORIEN ER LØS! GODE RÅD OM GÆLD

b r e v e

f r a

PREBEN OG JOHN – PAR SIDEN 1960

l æ s e r n e

·

ET UNGT LIV I NÅL OG TRÅD

k u l t u r

·

HOLD SAMMEN PÅ FAMILIEN: WWW.FAMILIEUNIVERSET.DK

k o n k u r r e n c e r

·

s k a f

e t

m e d l e m

V: Vindere i 10 vindere af dvd-boksen ”Danmarks historie” Lis-Lotte Møller Hansen, Nykøbing F Jannie Bølling, København V Johannes Brandt-Jensen, Odense M Ulla Johansen, Østermarie Poul Nielsen, Hillerød Dory Madsen, Taastrup Niels Jensen, Sakskøbing Else Tradsfeldt, Aalborg Thyge Frandsen, Jægerspris Ingrid Ullerup Sørensen, Fredericia Deltagere: 2.424 6 vindere af bogen ”1700 tallet – Parykker, profit og pøbel” Else Madsen, Gudbjerg Christian Christensen, Herlev John Louis Ejdrup, Nibe Bodil og Erling Bjerre, Skærbæk Conny Hansen, Fårevejle Anne Kirstine Thomsen, Tønder Deltagere: 1.605

Portostøtte til Ældre Sagens blade

www.aeldresagen.dk

10 vindere af bogen ”Lars Lilholt – Drømme og Dæmoner” Aase Poulsen, Gråsten Anni og Ole Ankjærgaard, Snekkersten Preben Emil Nielsen, Århus V Henning Høj Jørgensen, Kolding Mary D. Pedersen, Haderslev Kirsten og Flemming Haagensen, Rønne Eva Kåås, Skodsborg Jytte Melchorsen, Frederikshavn Marianne Thomsen, Skive Inga Thorsø, Silkeborg Deltagere: 2.138 10 vindere af bogen ”Dommedag Als” Peter Urup, Årre Tove Rosgaard, Tarm Karen Christiansen, Sorø Svenning Kristiansen, Mårslet Hedvig Santos, Ishøj Conny Bejerholm, Rødekro Frede Birk Jensen, Sæby Hanne Nielsen, Hvidovre Steen Schrøder, Esbjerg Peter Kriegsbaum, København S Deltagere: 1.877 3 vindere af en DORO mobiltelefon Ingrid Svane, Hinnerup Else og Poul Nielsen, Odense SV Uffe Knudsen, Frederikshavn Deltagere: 119

af kirsten skaaning

Ældre Sagen har søgt og fået bevilget godt 8,4 millioner kroner i tilskud til distributionsudgifter for 2011 til vores landsdækkende blade, Ældre Sagen NU, Ældre Sagen NYT, 16 udgaver af Ældre Sagen Det Sker samt Ældre Sagen Aktiv.

I alt får vi 8.442.739 kroner til at dække en del af udgifterne til distribution af 19 af Ældre Sagens blade. I 2011 har Ældre Sagen budgetteret med knap 13 millioner kroner til distribution af flere end ti millioner blade til Ældre Sagens medlemmer. ”Vi er glade for, at Styrelsen for Bibliotek og Medier har bevilget os penge til at dække en del af de udgifter, vi har til at sende nogle af vores blade ud til Ældre Sagens godt 570.000 medlemmer. Bladene opfylder blandt andet et vigtigt behov for bred viden om samfundet til en gruppe borgere, som ikke er vant til at søge og finde viden online.

De seneste tal viser, at mere end hver anden dansker over 65 år ikke har adgang til internettet,” siger Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup.

Fordeling af tilskuddet Distributionstilskuddet for 2011 er som beskrevet på 8.442.739 kroner. Det fordeler sig med 2.416.102 kroner til Ældre Sagen NU, 2.325.475 kroner til Ældre Sagen NYT og 3.579.721 kroner til de 16 udgaver af Ældre Sagen Det Sker.

Sammen med Ældre Sagen TILBUD, udgør de fire blade en samlet bladpakke, der udsendes seks gange om året til alle Ældre Sagens medlemmer, hver gang i et oplag på 420.000 eksemplarer. Ældre Sagen AKTIV er bevilget 121.439 kroner i distributionstilskud i 2011. Ældre Sagen AKTIV produceres og sendes ud til Ældre Sagens cirka 12.000 frivillige, der yder en uegennyttig indsats som fx besøgsvenner, it-supportere eller som arrangører af aktiviteter til fordel for alle Ældre Sagens medlemmer. Ældre Sagen AKTIV udkommer seks gange om året.

Se listen over alle tilskudsmodtagere på www.aeldresagen.dk/nu

Ældre Sagen NU Februar 2011

67

foto: heidi maxmiling

Forbrug

Høj pensionsrente er guld værd af pia junø

Hundrede tusinder af danske pensionskunder risikerer, at deres garantiydelse på deres pensionsopsparing tages fra dem.

Det vil sige, at de ikke længere har sikkerhed for, hvor meget de som minimum vil få udbetalt, når de går på pension.

Men pas godt på din 4,5 procent garantiydelse, hvis du har sådan en, lyder det fra eksperter. For hvis pensionsselskaber og pensionskasser kan, vil de meget gerne af med garantiydelserne.

Garantiydelserne indebærer nemlig forpligtelser for pensionskasser og selskaber.

Forpligtelser som kræver, at der sættes en større kapital til side som reserve end tidligere. Og det er ikke alle selskaber, der magter det.

Allerede nu har Sampension skrottet sine medlemmers garantiydelse. Og mange frygter, at flere pensionskasser og pensionsselskaber vil gå samme vej.

Derfor har Ældre Sagens NU talt med PFA Pension, Danica Pension og PKA. Og alle, der har pensioner med en garantiydelse hos de tre selskaber, kan sove roligt. Der er foreløbig ingen planer om at

68

Ældre Sagen NU Februar 2011

skrotte ydelserne for de gamle kunder.

PFA mener, at den optimale måde at investere på absolut ikke er opsparing med ydelsesgaranti. ”For de fleste vil det være klart bedre at spare op i markedsrente. Men de, der allerede har en garantiydelse på 4,5 procent, får det også udbetalt,” siger direktør Anne Broeng, PFA. Alle nuværende kunder hos Danica Pension med traditionel opsparing har også ydelsesgaranti. Cirka halvdelen af den samlede opsparing på knap 200 milliarder kroner er baseret på en ydelsesgaranti på 4,5 procent. ”Og de kunder har ikke noget at frygte, uanset hvor længe vi ser frem i tiden,” forsikrer cheføkonom Jens Christian Nielsen.

Han understreger, at selskabets kapitalgrundlag er baseret på, at Danica til enhver tid kan leve op til de garantier, der er givet. Derfor vil selskabet heller ikke få problemer med EU´s nye solvenskrav, der træder i kraft i slutningen af 2012. I dag får nye kunder kun lovning på en halv procent i garantiydelse.

PKA, der er landets største administrationsselskab for pensionskasser, er helt

stoppet med garantiydelser på 4,25 procent til nye kunder. Til gengæld loves de nye kunder, at de som minimum får hver indbetalt krone igen. ”Efterhånden var kravene blevet sådan, at havde vi et afkast på ti kroner, skulle alle pengene sættes ind som sikkerhed på vores egenkapital. Vores nye ordning betyder, at kun de fem kroner skal sættes ind på egenkapitalen, mens de resterende fem kroner kan omsættes til pension.

Ud af vores 250.000 kunder kunne vi se, at der var 100.000 med en garantiydelse på 4,25 procent, der ville have fordel af fem kroners-ordningen. Dem kontaktede vi, og 65.000 ud af de 100.000 sagde ja til vores tilbud. De resterende 35.000 beholdt deres garantiydelse på 4,25 procent,” siger direktør Vibeke Thinggaard fra PKA, der blandt andet har sygeplejersker, socialrådgivere og jordemødre som medlemmer.

Hos Danica fraråder man folk over 55 år at forlade garantiydelsen på de 4,5 procent. Det samme gør pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen.

Klag til Pia Junø Som forbrugere oplever vi alt for ofte, at markedet er uigennemskueligt, og at det er alt for let at blive snydt. Har du sådan en oplevelse, så klag til Pia Junø.

Du kan enten maile din klage til: nu@aeldresagen.dk Eller skrive til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”Klag til Pia”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar

Har du en garantiydelse på 4,5 procent på din pensionsopsparing, er den virkelig penge værd 55+ ”Det er typisk 55+, der har 4,5 procent garantier. Garantier, der i dag er meget værd, fordi renten er så lav. Og det er dyrt for selskaberne. For på de her opsparinger med ydelsesgaranti skal selskaberne sætte ekstra 10 procent til side. Så har en kunde sådan en type opsparing på 500.000 kroner, skal pensionsselskabet lægge 50.000 ekstra til side,” siger pensionsekspert Jørgen Svendsen, der er partner i Olympic Pension.

Derfor gælder det om, at du er opmærksom på, om du har en opsparing med de 4,5 procent. ”En kunde kan sagtens både have en opsparing, hvor halvdelen er med en garantiydelse på 4,5, og den anden halvdel er på 1,5 procent ydelsesgaranti. Og det giver jo samlet 3 procent. Så vær opmærksom.

Og hvis man lader sig lokke, skal man have sine 10 procent med, hvilket man har gjort meget fair i Sampension,” siger Jørgen Svendsen.

Det vil sige, at har kunderne haft en opsparing på 500.000, så har de også fået de 50.000 kroner med, som Sampension har skullet sætte til side som sikkerhed. ·

ÆLDRE SAGEN MENER

Forbrugere står alene De enkelte forbrugere skal ikke stå alene, når pensionskasserne forringer pensionerne. Derfor kræver Ældre Sagen en politisk løsning her og nu. ”Vi er glade for, at Forbrugerombudsmanden har fået adgang til at gå ind på pensionsområdet og er spændte på, om han tager Sampension-sagen op," siger Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup.

Han oplyser, at Ældre Sagen er i kontakt med Forbrugerombudsmanden og understreger, at når ombudsmanden skal varetage et så kompliceret område som pension til borgernes tilfredshed, bør der tilføres flere ressourcer.

Bjarne Hastrup påpeger, at staten under finanskrisen gav store tilskud til bankerne og dermed sikrede kundernes penge. I sagen om pensionsgarantier har Finanstilsynet givet grønt lys for, at pensionskunders garanti kan falde bort, så pensionsselskabet sikres overlevelse. ”Myndighederne ser problemet ud fra pensionskassens synspunkt, og risikoen placeres hos den enkelte pensionist.

Der er ingen, der varetager den enkelte forbrugers interesse,” siger Bjarne Hastrup.

"Det er ingen garanti, at en pensionsordning er medlemsstyret. En pensionskasse argumenterer fx for, at en ændring er til fordel for medlemmerne, fordi det betyder en forbedring for 90 procent og kun en forringelse for 10 procent. Hvis det er det kriterium, der lægges til grund, må særligt pensionister være utrygge.

Bjarne Hastrup mener, at pensionsområdet bør revurderes, og at regeringen skal ind at lave en form for sikkerhedsnet.

Finanstilsynets afgørelse vil nemlig højst sandsynligt få andre selskaber til at følge efter. ”ATP - Arbejdsmarkedets Tillægspension - administrerer 340 milliarder kroner. Så hvis alle indbetalinger til ATP blev firedoblet, ville det sammen med folkepensionen sikre danskerne en langt mere være sikker og givtig pension fremover,” slutter Bjarne Hastrup. · Spørgsmål til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, side 73.

Ældre Sagen NU Februar 2011

69

med PEDILUX

Med Pedilux manicure/pedicuresĂŚt bliver du din egen fodbehandler. HĂĽrd hud, tykke negle, nedgroede negle og andre fodproblemer ordner du selv, nĂĽr det passer dig. Hurtigt, effektivt og med et professionelt resultat.

Nür du først har prøvet Pedilux vil du ikke undvÌre det.

ET GODT PRODUKT I DEN KENDTE NOVAFON KVALITET

! "

Pris 1.695,-

Pedilux 2-vejs #

$

$

Pris 895,-

TILBUD TIL Ă&#x2020;LDRESAGENS KUNDER: TILBUD Køb en Pedilux inden 1. marts og fĂĽ 4 ekstra slibeinstrumenter med uden beregning!

Skriv ÂťĂ&#x2020;ldresagenÂŤ i feltet

, sĂĽ sender vi instrument 6-9 sammen med apparatet.

Bestil pĂĽ www.novafon.dk eller ring 70 22 14 04

(man-fre 10-14)

For dig og dit velvĂŚre

Forbrug

Det er en god ide at dele din pension op, så du både har livrente, kapitalpension og ratepension 1. Sørg for at have en livrente, som sammen med folkepensionen rækker, fra du går på pension, til du dør. Hvor længe du lever, er den mest usikre faktor. Har du ikke en livrente, kan du konvertere noget af din kapitalpension i dit pensionselskab til livrente.

Det kan du gøre, indtil du går på pension.

2. Sørg for at have fleksible midler, så du kan dække enkeltudgifter til fx en ny bil, en rejse eller noget andet. Kapitalpension, friværdi og værdipapirer er gode.

3. Det kan være en god ide at få en højere udbetaling i de første 10-20 år af pensionslivet. I den periode vil de fleste være mere aktive og bruge flere penge end senere.

Det kan være en mindre ratepension, men det kan også være kapitalpension, friværdi eller værdipapirer, som du kan bruge af.

livrente

n

Kapitalpension

SÅDAN SIKRER DU DIG

Forsikring

Lå

n

lø er

t

Ef

4. Brug generelt de penge først, som der er betalt skat af - de såkaldte frie midler.

Skatten er lavere på pensionsmidler.

5. Drømmer du om at gå på efterløn eller købe sommerhus eller andet til at forsøde pensionisttilværelsen, så sørg for at du har sparet penge op til det.

6. At lægge en god pensionsplan handler om at bruge sine penge i det rigtige rækkefølge. Det gælder om at have penge nok til hele livet. Og det handler om at få den tryghed, det giver at vide, at der er penge nok.

ratepension

7. Vær opmærksom på omkostningerne.

Forbrugerrådets undersøgelser tyder på, at banker er billigst for mindre ordninger, og pensionsselskaber er billigst for større ordninger. Spred ikke dine pensionspenge for meget, hold hus med omkostningerne og lad ikke din indre spillefugl friste til at løbe store risici.

Råd og faldgruber: www.taenk.dk/penge/pension/8-gode/ KILDE: TÆNK PENGE (UDGIVES AF FORBRUGERRÅDET)

Pensionsselskabernes top 12

Forbrugerrådet ser til fra sidelinjen Lige nu afventer alle. For hvad vil der ske, efter at Sampension har opsagt sin garantiydelse på 4, 5 procent til kunderne.

Vil der komme retssager på vegne af kunder, eller vil Forbrugerombudsmanden nedlægge veto Foreløbig ser Forbrugerrådet til fra sidelinjen. For Sampension er en klassisk forbrugerorganisation, som er ejet af kunderne. ”Er der derimod tale om en individuel pension hos PFA eller Danica, og et af de to selskaber vil opsige deres garantiydelser, så vil vi blande os,” siger Tænk Penges cheføkonom, Carsten

Holdum. For ham tyder det på, at de nye solvensregler, der træder i kraft i 2012, vil revolutionere pensionskasserne. For da man for mange år siden lovede ydelsesgarantier med 4,5 procent om året, var der ingen, der forestillede sig, at det ville blive et problem. ”Med det lave renteniveau vi har i dag, som ligger under mange pensionsgarantier, er det oplagt, at situationen bliver uholdbar i længden. Lige nu er det så at sige pensionsopsparerne, som betaler en stor del af regningen fra finanskrisen ved, at verdens centralbanker holder renten kunstigt lavt,” siger Carsten Holdum. ·

Listen herunder viser, hvor gode de 12 bedste pensionsselskaber har været til at investere kundernes pensionsopsparinger over 10 år.

På 10 år er 100 kroner blevet til:

Pensionskasse

sum 10 år

1. ATP 2. IndustriensPension 3. Farmakonomer 4. TopDanmark 5. LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) 6. Apotekere og Farmaceuter 7. JØP 8. DIP 9. AP Pension 10. SEB Pension 11. PFA Pension 12. Danica

188,6 185 177,6 177,5 177,4 172,8 171,9 169,6 168 162,3 162 159,1

K I LD E: J Ø RG EN S V END S EN, A K T UA R

Ældre Sagen NU Februar 2011

71

Den sunde måde at sidde på®

Nakkestøtte Rygstøtte Lændestøtte

Siddevinkel Sædedybde-højde

Vi er ikke ens … … vi er alle forskellige. Det er derfor, at en Farstrup stol tilpasses til den enkelte. For en Farstrup stol er lavet til at sidde godt og længe i. Du mærker det straks, når stolen har den rette sædehøjde og sædedybde.

Besøg en af vores forhandlere og prøv det selv.

Vi har et stort udvalg af træfarver, stoffer og læder, så du kan få stolen, så den passer til dine andre møbler.

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

Model Cantate

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11

Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Roskilde · Vestergaard Møbler · Tlf. 46 32 32 48 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Slagelse · Farstrup Comfort Center · Tlf. 58 52 01 81 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Det Nye Hebru · Tlf. 74 43 43 33 Thisted · Ide Møbler · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Comfort Center · Tlf. 75 34 33 88 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Model Plus

www.farstrup.dk

Lige NU Hvad mener De, hr. minister? Ældre Sagen har, på baggrund af at pensionsselskabet Sampension har fået tilladelse til at afskaffe sin ydelsesgaranti og erstatte den med en hensigtserklæring, stillet økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen en række spørgsmål

Efter Ældre Sagens opfattelse, er der stor sandsynlighed for, at en række pensionskasser vil følge efter Sampension og ophæve ydelsesgarantierne. Hvad er ministerens vurdering af afgørelsens betydning for andre kollektive pensionsordninger?

Hvilken betydning vil det efter ministerens vurdering få for befolkningens tillid til det opsparingsbaserede pensionssystem, når selskaberne uden videre kan aflyse den garanti, opsparerne har fået for størrelsen af deres pension og dermed ikke er forpligtet til at holde de løfter, de har afgivet til opsparerne?

Hvad er ministerens kommentarer til, at medlemmer af kollektive pensionsordninger (arbejdsmarkedspensioner) nu tilsyneladende har en dårligere retsstilling end ved private, individuelle opsparingsordninger, og i pensionsordninger som enkeltvirksomheder har oprettet i ”kommercielle” livsforsikringsselskaber – blandt andet fordi medlemmerne af kollektive ordninger kun er ”tredjepart” i forhold til arbejdsmarkedets parter, der indgår pensionsaftalerne?

Der skrives i afgørelsen: ”Den endelige afgørelse af, om Sampension ved denne aftale civilretligt er blevet frigjort fra sine forpligtelser over for sine kunder, henhører imidlertid under domstolene.” Finder ministeren det tilfredsstillende, at opsparernes ene-

ste mulighed for at få afgjort, om Sampension ensidigt kan afskaffe ydelsesgarantien, er at anlægge en meget kostbar og langvarig retssag?

Overvejer ministeren i forlængelse heraf at styrke det forbrugerrettede tilsyn med pensionssektoren med henblik på en væsentlig styrkelse af pensionsopsparernes retsstilling?

Arbejdsmarkedspensionerne udgør et centralt element i det danske pensionssystem, herunder ikke mindst som aflastning af de offentlige finanser ved forsørgelsen af fremtidens pensionister. Afgørelsen fra Finanstilsynet forstærker udviklingen i retning af, at risikoen i stadig højere grad placeres hos den enkelte opsparer og underminerer herved tilvejebringelsen af stabile og forudsigelige pensioner. Især for personer der allerede er gået – eller er tæt på – at gå på pension er det afgørende, at de økonomiske vilkår ikke pludseligt kan ændres væsentligt. Begge dele medvirker efter Ældre Sagens opfattelse til at mindske arbejdsmarkedspensionernes egnethed som et sikkert supplement til folkepensionen og risikerer derfor at erodere den ene af søjlerne i det danske pensionssystem. Hvad er ministerens kommentar til dette?

Ældre Sagen har stillet seks spørgsmål om pension til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Ældre Sagens bestyrelse Landsformand Per Thestrup per.thestrup@gmail.com Næstformand Søren Rand soren.rand@mail.dk Bent Johansen bentjohansen@c.dk Ebbe Johansen ej@danskill.dk Helge Jensen, helgejens@mail.tele.dk Johannes Hvidegaard johanneshvidegaard@ofir.dk Jytte Funch jfnx@mail.dk Lillian Andersen lillian@tuknet.dk Lis Leadbetter lis@leadbetter.dk

Læs "Forbrugere står alene" på side 63.

Ældre Sagen NU Februar 2011

73

0UMVYTH[PVUZHUUVUJL MYH 4LaPUH ( :

”Vinterdepression” /]PZ THU OHY [LUKLUZ [PS H[ ISP]L [YPZ[ VN PUKLS\RRL[ UrY ZVSS`ZL[ Z]PUKLY LY KL[ [`WPZR L[ [PSIHNL]LUKLUKL M¤UVTLU KLY RVTTLY VN NrY TLK rYZ[PKLYULZ ZRPM[LU ZLS] VT IL[LNULSZLU ¹KLWYLZZPVU¹ ZVT VM[LZ[ LY SPNL P V]LYRHU[LU

O

< P 4HUNL KLY YHTTLZ HM KL[[L WYVISLT MrY ULKZH[ O\ T¥Y ISP]LY [YPZ[L VN OHY TLZ[ S`Z[ [PS H[ ILNYH]L ZPN \UKLY K`ULU OLSL KHNLU TLU KLY LY VNZr HUKYL [LNU Wr H[ THU TrZRL OHY IY\N MVY OQ¤SW <K V]LY LU M¥SLSZL HM KLZWLYH[PVU ZR`SK LSSLY OrI S¥ZOLK RHU THU ISP]L [Y¤[ VN P ]PZZL [PSM¤SKL Mr S`Z[ [PS H[ Z[VYZWPZL ¶ PZ¤Y R\SO`KYH[LY VN Z¥KL ZHNLY Zr THU [HNLY Wr 5VNSL PZVSLYLY ZPN MYH HUKYL ZV]LY TLYL LUK UVYTHS[ VN TP Z[LY TrZRL S`Z[LU [PS ZLRZ\HSSP]L[

Q<

?: +L MSLZ[L TLUULZRLY RHU T¤YRL KL[ UrY T¥Y RL[ S¤NNLY ZPN V]LY SHUKL[ TLU THU HUZSrY H[ tU \K HM [`]L LY Wr]PYRL[ P Zr O¥Q NYHK H[ KL[ NrY \K V]LY SP]ZR]HSP[L[LU OLYHM MSLZ[ R]PUKLY 5rY S`ZL[ ]LUKLY [PSIHNL VT MVYrYL[ MVYZ]PUKLY Z`TW[VTLYUL VM[LZ[ PNLU 3`Z LY TrZRL KLYMVY LU U¥NSL [PS YLN\SLYPU NLU HM O\T¥YL[ OVZ KPZZL TLUULZRLY 5VNSL OHY MrL[ OQ¤SW ]LK H[ R¥IL L[ Z¤YSPN[ HWWHYH[ [PS S`Z[LYHWP ZVT RHU R¥ILZ MVY \UKLY RY VN ZVT THU ZPKKLY ]LK LU [PTLZ [PK O]LY TVYNLU <SLTWLU LY ZLS]M¥SNLSPN KLU [PK THU ZRHS IY\NL Wr KL[ 0 YHTTLU [PS O¥QYL RHU K\ ZL L[ WHY YrK [PS O]VYKHU K\ SL[[LYL RVTTLY PNLUULT KLU T¥YRL [PK

&

U P Tegn på at noget er galt:

/]PZ THU ZLS] LSSLY KL U¤YTLZ[L LY P []P]S VT KLY LY UVNL[ HS]VYSPN[ Wr ZWPS ZRHS THU UH[\YSPN]PZ Z¥NL S¤NLOQ¤SW TLU P KL ¹HSTPUKLSPNL¹ [PSIHNL]LUKLUKL TLYL LSSLY TPUKYL [YP]PLSSL [PSM¤SKL RHU THU ZLS] N¥YL TLNL[ MVY H[ RVTTL NVK[ NLUULT ]PU[LYLU

(UUVUJL

Gode råd til den mørke tid

!

" #

# $ % & $ $

$ $

'

(

% $ (

) #

# * + # ,

-

FÃ¥r du jern nok?

) W ?: 0UKLU THU Z¥NLY OQ¤SW RHU KL[ ]¤YL LU PKt H[ WY¥]L L[ UH[\YS¤NLTPKKLS TLK Z[HUKHYKPZLYL[ LRZ[YHR[ HM WSHU[LU WYPRISHKL[ WLYPRVU /`WLYPJ\T WLYMVYH[\T ZVT M LRZ =LSaPUH +LUUL [`WL WYVK\R[LY LY RLUK[ MVY H[ [HNL [VWWLU HM WYVISLTLYUL SPNL Zr LMMLR[P][ ZVT S`Z[LYHWP VN \KLU H[ THU ZRHS ZPKKL VN ¹ISVTZ[YL¹ P S¤UNLYL [PK O]LY TVYNLU 1V [PKSPNLYL THU Z[HY[LY KLZ ILKYL +L[ LY HSTPU KLSPN[ RLUK[ H[ WYVISLTLY TLK KrYSPN[ O\T¥Y VN ULK[Y`R[OLK LY ZVT LU NSPKLIHUL VN \ILOHUKSL[ R\U ISP]LY ]¤YYL TLK [PKLU -rY THU KLYPTVK NQVY[ UVNL[ ]LK KL[ P [PKL LY ILOV]L[ MVY `KLYSPNLYL OQ¤SW P KL MSLZ[L [PSM¤SKL PRRL HR[\LS[

= X

=LSaPUH LY L[ UH[\YS¤NLTPKKLS KLY PUKLOVSKLY Z[HU KHYKPZLYL[ LRZ[YHR[ HM WYPRISHKL[ WLYPRVU +L[ IL[` KLY H[ K\ MrY ZHTTL T¤UNKL HM KL HR[P]L Z[VMMLY P O]LY LURLS[ KVZPZ VN KLU ZHTTL ]PYRUPUN MYH NHUN [PS NHUN +\ ILO¥]LY R\U H[ [HNL RHWZLS VT KHNLU VN P S¥IL[ HM Mr \NLY ]PS K\ T¤YRL O]VYKHU KL[ NVKL O\T¥Y ]LUKLY [PSIHNL ,M[LYOrUKLU ZVT K\ MrY KL[ ILKYL RHU KL[ ]¤YL Z]¤Y[ H[ O\ZRL O]VY NYr O]LY KHNLU ]HY MVY Mr \NLY ZPKLU +LYMVY SPNNLY KLY LU KHN IVN P HSSL WHRUPUNLY 4LK KLU RHU K\ M¥SNL KPU LNLU ]LQ TVK LU NSHKLYL O]LYKHN =LSaPUH MrZ \KLU YLJLW[ Wr HWV[LRL[ OVZ 4H[HZ VN P OLSZLRVZ[MVYYL[UPUNLY =LSaPUH! (U]LUKLSZL! 5H[\YS¤NLTPKKLS TVK ULK[Y`R[OLK TVKS¥ZOLK VN [YPZ[OLK )P]PYR UPUNLY! 3`ZV]LYM¥SZVTOLKZYLHR[PVULY P MVYT HM O\KRS¥L VN Y¥KTL HM O\KLU RHU MVYLRVTTL MVY[YPUZ]PZ OVZ WLYZVULY TLK S`Z O\K :¤YSPNL HK]HYZSLY VN MVYZPN[PNOLKZYLNSLY ]LKY¥YLUKL IY\NLU! /]PZ KLY PRRL VWUrZ LMMLR[ PUKLUMVY \NLY I¥Y ILOHUKSPUNLU PRRL MVY[Z¤[[L +VZPZ ]VRZUL ! RHWZLS KHNSPN =LK Z¤YSPN[ ILOV]! RHWZSLY KHNSPN 7HRUPUNLY VN WYPZLY! RHWZ SLY RY RHWZSLY RY 3¤Z ]LQSLKUPUNLU Wr PUKS¤NZZLKSLU VTO`NNLSPN[ 3¤NLTPKKLSZ[`YLSZLUZ THYRLKZM¥YPUNZ[PSSHKLSZL UY !

4HUNLS Wr QLYU RHU ]PZL ZPN Wr Ã&#x2026; LYL MVYZRLSSPNL TrKLY Træthed og mangel pÃ¥ energi er nogle af de mest almindelige - men ogsÃ¥ svimmelhed, øresusen og bleghed kan være et fingerpeg om, at din krop mangler jern. Ã&#x2020;ldre, vegetarer og folk, der hyppigt gÃ¥r pÃ¥ slankekur, kan ogsÃ¥ være i risiko for jernmangel.

Faktisk har det vist sig, at 9 ud af 10 danske kvinder får for lidt jern igennem kosten og har brug for et tilskud.

Floradix Kräuterblut® er et naturligt, velsmagende jerntilskud baseret pÃ¥ naturlige ekstrakter fra blomster, frugter og bær. Produktet indeholder organisk bundet jern sammen med C-vitamin, der virker fremmende pÃ¥ optagelsen af jern â&#x20AC;&#x201C; ogsÃ¥ fra din almindelige kost. Desuden indeholder produktet mange vigtige sporstoffer samt B-vitaminer.

Floradix Kräuterblut® optages godt, har en naturlig sammensætning, er mild ved maven og er ikke tilsat sukker eller konserveringsmidler.

Køb Floradix Kräuterblut® urte-jern-eliksir og få hurtigt energien tilbage. Findes også som tabletter med folinsyre.

Produktet købes på Apoteket og hos Matas, helsekostforretninger, Føtex, Bilka, Kvickly og SuperBrugsen.

LÃ&#x2020;S MERE OM JERN OG TEST DIG SELV PÃ&#x2026; WWW.MEZINA.DK

vering rsonlig leå bopæl e p is t a r G etime p med prøv

(O VFRR W S H U V H U W L O RQHU

#

$

% &'(

! "!

# $

! % !

' !

( "

" "

"

"" ! " $ ) !

%

" % $

) *

IHE ± PDU .U #

8 ± PDU .U

På det superlækre La Manga i Spanien udlejes denne 100 m2 store luksuslejlighed, som er beliggende direkte på stranden mellem Middelhavet og Mar Menor. Lejligheden er spækket med nyeste og moderne hjælpemidler. t t t t t t t t

Terasse med panorama udsigt Swimmingpool 20 meter til strande â&#x20AC;&#x201C; børnevenlige Kort afstand til marina Tæt pÃ¥ golfbaner Klimaanlæg og gulvvarme Fladskærms TV og DVD Opført juni 2006

2495

Fra k r.

Eller spør lang g på pri pr. uge tidsl s ve d eje

;

PDU ± DSU .U < 8 ± DSU .U = > ? DSU ± PDM .U $ ' ' 8 ± PDM .U @ (B

% ± PDM .U ) B '8 PDM ± MXQ .U = > ? ± MXQ .U > ( H MXQ MXO .U J ( = 8 O MXQ MXO .U $

MXQ ± MXO .U ?

8 MXO ± MXO .U

"

Rekvirer brochure eller besøg vores hjemmeside.

www.playaprincipe.dk booking@playaprincipe.dk â&#x2C6;&#x2122; Tlf. dag: 44 57 07 87 Aften/weekend: 20 23 75 77

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese ,¢NWOSPIR ZIH *PIRWFSVK *NSVH

.RUWH NXUVHU I¡UVWH KDOYnU

www.lkt.dk

â&#x20AC;&#x201C; og fordel udgiften med et renteog gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

GDJHV IRUnU L 6¡QGHUM\OODQG IRU DNWLYH  OGUH 6RUW 6RO IRUHGUDJ RJ SRHVL 7UDGLWLRQVULJ SnVNH IRU DNWLYH  OGUH '\EE¡OGDJ SnVNHXGVWLOOLQJ RJ JRG PDG 6HQLRUGDQV VDQJ RJ XGIOXJWHU L JU QVHODQGHW 6ORWWH RJ KHUUHV GHU 8QLNNH RSOHYHOVHU QRUG RJ V\G IRU JU QVHQ 7UDGLWLRQVULJ V¡QGHUM\VN K¡MVNROH IRU DNWLYH  OGUH VHMOWXU Sn 6OLHQ

6RO 6RPPHU RJ 5HY\ 6¡QGHUM\VNH NXOWXUVNDWWH IRU DNWLYH  OGUH PHG 6¡QGHUERUJ UHY\HQ GDJHV VRPPHUK¡MVNROH IRU DNWLYH  OGUH NU\GUHW PHG 6¡QGHUERUJ 5HY\HQ RJ VHMOWXU Sn )OHQVERUJ )MRUG *U QVHODQG Sn NU\GV RJ WY UV PHG VHMOWXU Sn )OHQVERUJ )MRUG IRUHGUDJ RJ WXUHU WLO )UHGHUNVWDG Â&#x2018; YDQGULQJHU +HOJRODQG 5¡P¡ $OV RJ GHQ PDOHULVNH IULVLVNH ¡ $PUXP GDJHV 0LGVRPPHUK¡MVNROH PHG 6¡QGHUM\O ODQGV 6\PIRQLRUNHVWHU RJ VHMOWXU WLO GHQ VPXNNH IULVLVNH ¡ )¡KU 0LGVRPPHU K¡MVNROH PHG 6¡QGHUM\OODQGV 6\PIRQLRUNHVWHU ZZZ URQVKRYHG GN Â&#x2021; LQIR#URQVKRYHG GN Â&#x2021; 7OI

STYRK KNOGLERNE MED OPTIMAL AFLEJRING AF KALK Naturlig Natto Vitamin K2 er udvundet af et traditionelt japansk sojaprodukt og indeholder menaquinon-7, den mest biotilgængelige form for vitamin K2. Vitamin K2 aktiverer to proteiner i kroppen, osteocalcin, som sørger for, at kalk fra kosten eller kosttilskud bliver aflejret i knoglerne, så man derved opbygger en sund knoglestruktur, og MGP, som samtidig sørger for, at calcium ikke aflejres på blodårernes vægge.

NYHED

Naturlig Natto Vitamin K2 er et 100% vegetabilsk produkt.

Daglig dosis er 2 kapsler. Fås i helsekostbutikker, hos Matas og på udvalgte apoteker. Vejl. udsalgspris er kr. 229,00 – nok til en måneds forbrug.

Se mere på www.dkpharma.dk

Svinger dit blodsukker...?

Kanel+ er et naturprodukt, som indeholder er 3 forskellige substanser i nøje afpassede doser. ser.

Kanel, gurkemeje og hvidløg har været anvendt af mange samfund i århundreder, r, idet deres postive indflydelse på helbredett er anerkendt verden over.

I kombination med fornuftig kost og motion on er Kanel+ således et fornuftigt valg.

Krydstogt - det er billigere end du tror

Ring og a ft et krydsto al gt -møde

Nye oplevelser og vidunderlige rejsemål hver dag.

fr. 7.500:-/pers 8 dage, Nordeuropa Sejl f.eks. København–Kiel –Stockholm–Tallinn–St.Petersborg –København eller København–Kiel–Geiranger –Flåm–Stavanger–Oslo–København Ved afrejse i maj i kat. 6 udvendig kahyt med balkon inkl. helpension, shows og meget mere.

3311 2410 www.cruisemarket.dk

Fås hos Matas, i helsekostbutikker og førendee apotekter dansk farmaceutisk industri a-s . www.dkpharma.dk pharma.dk

Jaruplund Højskole

Den danske højskole syd for grænsen

1 u ges ku rser 2011 07.03. - 13.03.11 En fotosafari - På billedjagt i grænselandet 21.03. - 27.03.11 Sort Sol, stære gæs og Vadehav 30.03. - 05.04.11 Opera 1 - Rundt om Wagners "Ringen" 04.04.-10.04.11 Det Slesvigske Køkken 19. 04. - 25. 04. 11 P åskefest i grænselandet 2 ugers kurser 2011 19.04. - 02.05.11 Påske og oldtid 09.05.-22.05.11 På opdagelse i grænselandet

Rejsekurser: 28.06. - 11.07.11 Grønland, Færøerne

Mere info under www.jaruplund.de eller: 0049-4630-969140

Blister eller tørhed i munden?

Propolis Mundlotion er et dokumenteret naturmiddel, der har vist effekt mod de ubehagelige blister i munden.

Bøjlebrugere, oplever gener som blister, blegner og rødme af slimhinden. Propolis Mundlotion har vist sig at være god til afhjælpning af gener i mundhulen.

Protesebrugere kan få kroniske tryksteder, der føles som hævelse, svien, brænden og generel irritation af slimhinden.

Anvendelse: Propolis Mundlotion påsmøres i et jævnt lag på de udsatte steder i munden morgen og aften efter behov.

Tørhed i munden. Før sovetid: Opløs 5-6 dråber i en spiseskefuld vand. Ved akut tørhed: 2 dråber fordeles i munden med tungen.

Propolis mundlotion indeholder Propolis water extract 27 mg/ml standardiseret glyserin. Speamint.

Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteket.

Yderligere oplysninger kan fås på tlf. 47 10 01 64 og på www.danasan.dk

Et godt sted at starte

møbler købes ...

HØJSKOLEN PÅ HELNÆS AKTIVE FORÅRSKURSER 2011 Sydfynske Øer i Maj Slotte og Herregårde på Fyn Fynsk Natur og Fortidsminder Vandringer langs Lillebælt Vandringer langs Øhavet Oplev Sydfyn - mest for ældre Oplev Sydfyn - mest for ældre

9. maj – 15. maj 16. maj – 22. maj 23. maj – 29. maj 30. maj - 5. juni 6. juni - 12. juni 13. juni – 19. juni 20. juni – 26. juni

1 uge 1 uge 1 uge 1 uge 1 uge 1 uge 1 uge

AKTIV PÅ SYDFYN

SENSOMMERHØJSKOLE – OGSÅ FOR SENIORER Oplev Sydfyn – mest for ældre 22. aug. – 28. aug.

Menneske og Tro 29. aug. - 4. sep.

Vandringer i Høstens Tid 5. sep. – 11. sep.

Fynsk Natur/Kunst/Højskolefag 12. sep. – 25. sep.

1 uge 1 uge 1 uge 2 uger

KUNSTSKOLEN PÅ HELNÆS – SOMMEREN 2011 Maleri – Tegning – Akvarel – Keramik Uge- og 14-dages kurser fra 27. juni til 21. august

www.helnaes.dk

Tænk hvis vi vidste, hvad vores forfædre havde oplevet. Hvad de følte og tænkte. Så kunne vi bedre forstå dem og os selv. ... fra 1950, 60, 70 i palisander teak, eg, stål og skind ... arkitekttegnede møbler har også interesse ... ... kontant afregning telf.: 40 38 71 19 - her er ikke meget plads - klip mig ud, og hæng op ...

HISTORIE

Se alle kurser på: www.samsohojskole.dk

ANDRE KAN GIVE

GE

Ugekurser Vandre- og cykelkurser Smag på Samsø Styrk Hjertet Digital foto Korsang for Alle Golf Zumba og meget mere...

GAVEN INGEN

Bestil brochurer

DIN PERS ONLI

Livsstilskurser Fokus på sund mad og motion, 1, 2 og 5 uger

64 77 19 93

DIN PERSONLIGE HISTORIE

Udgivet m ed en journa list og faguddan net historike r på Sidelinjen

Fortæl din personlige historie og få den udgivet i professionelt Tlf. 4040 2575 layout og tryk. Det skylder du sidelinjen@mail.dk dig selv, dine børn, børnebørn sidelinjen.eu JørgenVolt.dk og deres efterkommere.

Bruun Rasmussen sÌtter pris pü kunst og antikviteter Hos os kan De üret rundt købe og sÌlge malerier, møbler, antikviteter, moderne design, porcelÌn, sølv, smykker, samlerobjekter pü auktion.

Der er ďŹ&#x201A;ere muligheder, hvis De ønsker at fĂĽ vurderet effekter med henblik pĂĽ salg pĂĽ auktion: s "ESÂ&#x2019;G OS I VORES AFDELING I København eller Ă&#x2026;rhus. s 3END VELLIGNENDE FOTOS OG beskrivelse pr. brev. s 'Ă? PĂ? BRUUN RASMUSSEN DK OG BENYT VORES ONLINE VURDERING s %FTERFÂ&#x2019;LGENDE KAN DER EVT AFTALES vurderingsbesøg i Deres hjem.

Sundkrogsgade 30 2100 Kbh. Ă&#x2DC;, tel 8818 1111

Søren Frichs Vej 34 D 8230 Ă&#x2026;byhøj, tel 8818 1100

TANDIMPLANTATER

Alle har rĂĽd til et ďŹ&#x201A;ot smil EN TAND BILLIGERE Hamlet Implantat og KĂŚbekirurgi tilbyder tandimplantater i bedste kvalitet til fast, lav pris. Vi sikrer dig: ÂŹĹŠKort behandlingsforløb ÂŹĹŠFĂŚrre gener ÂŹĹŠ3D panoramarøntgen

FASTE LAVE PRISER Implantat med krone

13.900,Implantatløsning fuldkÌbe

fra 75.000,TryklĂĽsprotese

36.500,-

Kontakt os pĂĽ telefon 3817 0650, mail tand@hamlet.dk www.hamlet.dk

Dyrk din hjerne

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen senest 16. februar til: Ældre Sagen, Postboks 1024, 1007 København K , eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk.

Alle løsninger samles, hvorefter vinderne udtrækkes.

quizkryds

spørgsmål 1 Hvilken ø er Svalbards største?

2 I Danmark bruger de fleste hjemmesider efternav-

4

5 6

8/29 /,*+( '(51(

67,/ /,1*

(1.(/

1(' % 5

+9,'(

$17<'1,1*

352 *5$0

9c% 1(1( ,55,

),1'(6

7(5(5

7,1*

/ 5( 6.<

5(' 6.$% +(/7

.$5$.

7 55(

,1'(1

7(5

6$/7(

6929/

3c

'5(1*

%5(9

/$1' 75 '8) 7(1

6 /9 '$03

9c%(1

6 0 1' 1$12

3,1(

9$1'

,0$*(

/$9(5 20 '5,.

67(' 25'

© NE TKRY DS .DK

%( ./ ' 1,1*

5(' 6.$%

www.aeldresagen.dk/netkryds

'<5

61 9(57 %(9 *

*/,07 /c*(5

6<' (852

29(5 /(*(1

63,6(

75

$7 /(7(5

.257

)8*/

$7 /(7(1

)/c ('(

%(*, 9(1 +('(5

ekspertkryds 5(' 6.$%

9,6(

3 (5 207$/(

+(0 0(/,*

3$5 7,.(/

9$/87$ 62/,67

'<5 $/(1( )5(0 0('(

+$9(

5(' 6.$ %(7

6<0 %2/

0<* 125*( 6$1'

.,/2

5(/, *,21

520(5 7$/

+ -

)8*/

3,*( $/8 0,1,80

© KORNB EC H.DK

3

net .dk. I Tyskland er det .de. Hvad er det i Grækenland?

I det gamle Grækenland brugte man denne betegnelse for en søjlegang. Betegnelsen har givet navn til en filosofisk retning.

Dette ord betyder at svaje eller at forhale et skib rundt om sig selv ved hjælp af skibets spil, der trækker i en stærk trosse, som er fastgjort på kajen.

Hvad hed Gorm den Gamles dronning?

Denne hunderace, der er opstået som resultat af en krydsning, har taget navn efter de kontinenter, som forfædrene stammer fra.

%81'1( /<6 239,6 .,/'( 1,1*(5

.257(7

5/,*

+ 5

Vi har 15 års erfaring og tilbyder gratis informationsmøde, se vores annonce på side 15

Ældre Sagen NU Februar 2011

81

Dyrk din hjerne sværhedsgrad: svær

sværhedsgrad: middelsvær

Udfyld de tomme felter, således at alle tallene fra 1-9 forekommer i hver række og kolonne. Desuden skal hvert af de ni kvadrater (3x3) også indeholde tallene 1-9.

På sporet af ordet Syg: Ordet syg er skoledansk, skriver en meddeler fra det sydslesvigske sogn Fjolde i 1931. I den nu forsvundne dialekt havde det plattyske ord krank næsten helt fortrængt ordet syg. I alle andre danske dialekter har ordet været en del af dagligsproget – naturligvis med en lokal udtale. Ved siden af syg har der været brugt en række andre ord rundt omkring i landet – og nogle af ordene kendes måske endnu? Nu holder han it ret længe, for han er simpel, lyder en jysk sætning. Simpel har nemlig været brugt i jysk (og på Fyn) i be-

tydningen alvorligt syg. På Fyn, Lolland og Sjælland var våg almindeligt.

En af Afdeling for Dialektforsknings lollandske meddelere skriver fx: nu med det samme jeg skriver syg, kommer jeg i tanke om, at det sagde vi næsten aldrig. Vi sagde våv.

Man kunne fx sige: han er for vov til at rejse eller jæ æ så våv i mine ben, det er jigten, der plauer. Andre ord for syg, der har været brugt rundt i landet, er skarn, snavs, sølle, klejn, nøg og skidtmads.

K: Konkurrence Præmie 300 kr.

Tre vindere af quizkrydsen på side 81 i dette blad får hver 300 kroner i præmie.

KIL DE : RE DA KTØR PÅ ØMÅ LSORD B OGE N A S GE R D GUD IKS E N , KØB E N H AV NS U NI V ER S I T ET

Løsninger på quizspørgsmål og krydsord nr. 6 /2010

%

Løsningsord i december-bladet: 6

Forlystelsesindustri Quiz-spørgsmål i december-bladet:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

82

Bacon Le Chriffre Sauterne Øverste Guf Voergård

Ældre Sagen NU Februar 2011

9 , . , 1 * ( 6 . , %

$ 1 < $ 7 c $ 5 6 7 $ ) 8 7 ( 1

9 , 1 2 ' / 5 ( , 9 * ( 5 7 ( ' . (

' 8 ( 7 ( 1 2 5 ( 1

)

6

6 . ( / 6

7 7 ( 1 ' (

$ 2 / % ( 6 . $ 5 ( & + 9 2 9 6 2 1 ( $ 0 5 8 9 7 $ 6 ( 7 2 3 5 3 5 1 ( * $ ( ' , . ( 9 7 / , ) , 6 . * / $ $ 1 + ( / 7 9 2 ( . $ 0 5

3 . $ ) , ) 6 ( 5 $ 1 ( 5 / 6 , . / ( 7 * 7 8 ( ) 6 ( 7 $ 5 * (

* ) ) ( , 2 / ) 5 ( / ( 7 < 5 ( 6 6 7 ( . ( / ( / 9 6 ( 6 ( 5 c 6 ( 5 , 1 1 ( ' 7 6 8 5 6 2 5 7 ( c 5 ' 7 , (

V: Vindere Krydsordsvindere fra december-bladet 2010 Marlene Scheel, Kirke Såby Ejner og Birthe Helene Bysted, Tommerup Ellen Schütt, Brøndby Vinderne har fået hver 300 kroner.

En

tanke på SCANPIX

eftertiden... ...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen.

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, har Øjenforeningen derfor udarbejdet en brochure om, hvordan man giver testamentariske gaver.

Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn og blindhed.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.:

Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Ny Kongensgade 20

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver

1557 København V

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv

Øjenforeningen + + + 11077 + + + 0893 Sjælland USF B

PORTUGAL

Ihkmn`Ze;nk^Zn^m

– det billigste land i Vesteuropa!

SPECIALIST I PORTUGAL PortugalBureauet byder på Danmarks største program af rejser til Portugal. Vi har arrangeret rejser til Portugal i 18 år og kender landet som vores egen baghave!

Du kan rejse til Portugal hver dag året rundt med direkte fly.

RUNDREJSER I BIL Rejs rundt i Portugal i dit eget tempo. Bo f.eks. nogle dage i Lissabon, forsæt mod nord og bo i en af de charmerende byer langs kysten, afslut ferien på en vingård (quinta) eller på en af de berømte Pousadas i den smukke natur. Vi arrangerer bilrundrejser i hele Portugal og du kan rejse i nøjagtigt det antal dage, der passer dig.

8 dg. inkl. fly, hotel og bil fra kr. 5.490

LANGTIDSREJSER Portugals milde klima er oplagt til en ”lang ferie” – bo f.eks. i den charmerende gamle fiskerlandsby Sesimbra ved Lissabonkysten eller i Funchal på Madeira og nyd den hyggelige stemning og det behagelige klima på en langtidsrejse. 3 uger inkl. fly og ferielejlighed fra kr. 4.990 SOL OG BADEFERIE Nyd de kilometervis af smukke strande på Algarvekysten i det sydlige Portugal, eller ved Atlanterhavskysten, der strækker sig fra nord til syd i Portugal.

Du finder dejlige hoteller og ferielejeligheder, og naturligvis også all inclusive.

8 dage inkl. fly og hotel fra kr. 3.490

BESTIL KATALOG MED ALLE REJSER TIL PORTUGAL!

PortugalBureauet

STORBYFERIE Lissabon og Porto byder på mange spændende oplevelser til en storbyferie. De to byer sover aldrig, og du finder mange interessante seværdigheder, gode restauranter og shopping til yderst fornuftige priser.

4 dage inkl. fly og hotel fra kr. 3.490 FLY OG HOTEL Pakkerejser til Portugal inkl. fly og hotel eller lejlighed. Rejs i nøjagtig det antal dage der passer dig. Bo f.eks. i Lissabon eller i en af Portugals charmerende byer ved kysten eller i det betagende bagland.

Oplev Azor erne, Madeira, L issabon, Algarve og Porto!

telefon 33 91 82 00 www.portugalbureauet.dk