Om Albatros 2019

Page 1

Š A l b a t r o s 2 019

Rejs med hjerte, hjerne & holdning


Albatros Travel A/S blev stiftet i 1986 af biolog, ekspeditionsleder og forfatter Søren Rasmussen, der stadig er aktiv i virksomheden.

Der var en gang

….en ung biolog med en forsker i maven, men så en dag rejste han til Afrika og fandt det virkelige eventyr, fuld af fantastiske dyr, enestående kulturer og smukke landskaber. Den unge biolog blev fuldstændig opslugt, og hans livsbane blev ændret for altid.

Flere årtier senere er den hvide kittel for længst udskiftet med en kuffert, safarivirksomheder og rejsebureau. Efter det afrikanske eventyr fulgte en bred buket af kulturrejser, ekspeditionskrydstogt i såvel Arktis som Antarktis samt maratonrejser. Lige fra begyndelsen har Søren Rasmussen lagt vægt på, at alt skulle laves fra bunden med den største grundighed, hvilket blandt andet har resulteret i, at Albatros i dag har stor kontrol med rejsernes kvalitet gennem ejerskabet af en række hoteller, bush-camps, busselskaber og krydstogtsskibe.


Familievirksomheden

Albatros

Søren Rasmussen og hustruen Berits børn er født i en kuffert, og de har dermed fået en naturlig interesse for eventyr og rejser ind med modermælken. Derfor er Albatros i dag omdannet til en dansk familievirksomhed, hvor børn, svigerbørn og brødre m.m. arbejder i forskellige funktioner.

BERIT WILLUMSGAARD

CÆCILIE WILLUMSGAARD

RASMUS WILLUMSGAARD

JENS HØYER RASMUSSEN

Geograf, gift med Søren Rasmussen og administrerende direktør med ansvar for Albatros´ skandinaviske aktiviteter.

Datter af Berit og Søren, biolog og ansvarlig for virksomhedernes sociale ansvarlighedsprogrammer (CSR).

Søn af Berit og Søren, datamatiker og leder af virksomhedens IT og teknik.

Historiker, svigersøn og salg- og marketingdirektør.


Albatros tÌller over tusind ansatte spredt over en stor del af kloden, med hovedkontoret i København som det samlende led, hvor op mod 200 medarbejdere har sin daglige gang.

Albatros kontor i Sydafrika

Albatros kontor i Ă˜stafrika


Forfatterskab SØREN RASMUSSEN har kombineret sin viden om biologi med mange års erfaring som ekspeditionsleder i felten i en række bøger om menneskets forhold til naturen:

Mennesket i naturen – Naturen i mennesket Naturen kan leve uden os, men vi kan ikke leve uden naturen. Vi mennesker ser os ofte som stående uden for naturens verden. Men er der en klar opdeling mellem mennesket og naturen? Måske glemmer vi, at vi er uløseligt forbundet med alle andre organismer, der lever i os, på os, omkring os og kommunikerer med hinanden og vores kroppes celler – helt uafhængigt af os.

Østen for solen – Rejser i tiden I denne bog besøger Søren Rasmussen nye og gamle civilisationer og fortolker begrebet civilisation. Helt ligetil er det ikke, for civilisation er næppe det samme som fremgang og velstand.

Den største safari I begyndelsen var Afrika – historier om livets udvikling set gennem natur og mennesker i Afrika.

Polarhåndbogen Rigt illustreret håndbog for krydstogtrejsende til Grønland, Svalbard, Arktis og Antarktis generelt. Bogen giver et kort overblik over områdernes geografi, historie, klima, havstrømme, økosystemer såvel i havet som på land.


Albatros

Afrika


KHOKA MOYA MANTOBENI ZEBRA LODGE

“Vores tre bedste camps Mantobeni, Khoka Moya & Ranger Camp kalder vi også ”Honeyguide Camps” efter den lille gøg, der bevidst påkalder menneskets opmærksomhed, for at få hjælp til at stjæle honning fra bistaderne. Vi forsøger at genskabe den autentiske safarioplevelse, fra tiden før turismen oversvømmede savannen. Vi vil ikke være omgivet af lys, stoleskramlen og asfaltveje, men nyde naturen og lyden af elefanter, der pusler lige uden for vores terrasse. Vi vil kort sagt bo midt på savannen blandt de såkaldte ”Big Five” og helst ikke dele oplevelsen med andre.”

RANGER CAMP

Afrika var det første kontinent, hvor Albatros fik fast grund under fødderne med egne safarikontorer og køretøjer i Tanzania, Kenya, Sydafrika, Namibia og tidligere også i Zimbabwe. Senere købte og opførte bureauet en række bush-camps og hoteller især i Sydafrika. Søren Rasmussen fortæller:


Great Wall

Marathon I 1998 udviklede Albatros det store løb på den kinesiske mur, The Great Wall Marathon. Hvert år får løbere fra hele verden mulighed for at binde an med denne ikke helt nemme opgave, der er bygget over et andet Albatros-koncept, som kaldes Adventure Maraton. Grundprincippet i disse løb er, at ruten skal være spektakulær, og at løbet gerne må være en del vanskeligere end traditionelle løb. Derfor medbringer Albatros altid eget team, der står for sikkerhed og helbred samt depoter i rigelige mængder. Der arrangeres altid fælles pastaparty og gallafest efter løbet. Desuden skal arrangementet kunne kombineres med en god ferieoplevelse.

albatros-adventure-marathons.com

Tilsvarende arrangerer Albatros The Big Five Marathon blandt løver og elefanter i Sydafrika, The Polar Circle Marathon på Grønlands Indlandsis, Petra Marathon i det storslåede tempelkompleks i Jordan og Bagan Marathon i Myanmars enestående tempeldal. Flere nye er på vej.


Albatros

Expeditions albatros-expeditions.com

Albatros har arrangeret ekspeditionskrydstogter til Antarktis, Grønland, Svalbard og Island siden 1995. Rasmus Willumsgaard fortæller: ”I dag sejler vi hele året rundt med polarskibet Ocean Atlantic, fra oktober til marts i Antarktis og fra maj til oktober i Arktis. Skibet medtager 200 passagerer i 100 rummelige, udvendige kahytter med en servicestandard svarende til første klasse. Et ekspeditionskrydstogt adskiller sig en del fra konventionelle krydstogt. Dels er skibene i reglen mindre med langt færre passagerer, og dels vil mange landgange foregå fra gummi-

flåder på ellers utilgængelige kyster uden havnefaciliteter.” Mange krydstogter sælges til rejsebureauer i USA, Kina og Australien, mens andre er blandede internationale eller skandinaviske med inkluderet flyrejse og eventuelle tillægsarrangementer og hotelophold. Rejselederne ombord kaldes ekspeditionsteam og kommer i reglen fra mange forskellige lande med et kraftigt skandinavisk anstrøg. Fra 2020 udvider Albatros flåden med det nybyggede, femstjernede superskib Ocean Victory.


SEA ENDURANCE

OCEAN VICTORY SEA ENDURANCE OCEAN VICTORY MED ZODIAC


OCEAN ATLANTIC

OCEAN ATLANTIC

OCEAN ATLANTIC


Albatros i

Grønland

HOTEL HVIDE FALK

Gennem de seneste 25 år er Albatros blevet stadig mere veletableret med krydstogtskibe, lokale kontorer, hoteller, restauranter og ekspeditionskøretøjer i Kangerlussuaq (Sønderstrøm) og Ilulissat (Jacobshavn), hvor Albatros også ejer Hotel Hvide Falk. Albatros

har udviklet en række specialprodukter som for eksempel overnatning på Indlandsisen og maratonløb på den store grønlandske iskappe. Vi er i disse år i fuld gang med at udvikle eksklusive overnatningsmuligheder i fredfyldte naturskønne områder.


Kulturrejser med

rejseledere

Rejseledere med stammefolket Kikuyu i Kenya

Tre rejseledere på arbejde i Grønland

Albatros har gennem årene arrangeret store og mindre kulturrejser til alle klodens egne: USA, Canada, Mexico og Mellemamerika, Sydamerika med Galápagosøerne og Påskeøerne, Afrika med Mauritius og Seychellerne, Centralasien, Fjernøsten, Stillehavet med New Zealand og Australien, Europa og Rusland. Herunder har Albatros udviklet en lang række nye koncepter som grupperejser på krydstogter, en rejse i rejsen, langtidsferie som kulturrejse, feriehøjskole, ekspeditionskrydstogt og talrige nye kombinationer.

”I Albatros har vi lagt mange ressourcer i at finde, udvikle og fastholde de helt rigtige, kompetente rejseledere, der besidder den sjældne kombination af viden, fortællerglæde og social indstilling.”

Når man arrangerer rundrejser og kulturrejser, er rejsens vigtigste element rejselederen. Berit fortæller:

”De rejsende har en stor indflydelse på vores rejser gennem evalueringsskemaerne, hvor de rejsende evaluerer alle rejser efter et neutralt system. Hele evalueringsprocessen er ganske uafhængig af Albatros, og resultaterne studeres ganske grundigt i maskinrummet. Hvad der ikke holder, fjerner vi, og det rigtigt gode pudser vi af.”


Corporate Social Responsibility Rejs med hjerte, hjerne og holdning

CÆCILIE FORTÆLLER “Albatros har altid haft fokus på bæredygtighed og ansvarlighed. Helt tilbage til årene omkring 1990 eksperimenterede Albatros med bæredygtige rejseformer, selvom man dengang ikke rigtigt vidste, hvad det egentlig indebar. Albatros måtte lave egne definitioner, hvilket førte til, at fokus langsomt blev flyttet fra traditionel naturbeskyttelse til adfærd på destinationerne, og senest blev klimaproblematikken inddraget. Vi har dog også indset, at man skal vælge sine kampe med omhu, og derfor vælger vi i reglen at støtte helt konkrete projekter. Det kan være en skole eller en brønd i en landsby eller en institution, der ligger strategisk i forhold til vores rejser, således at lokalbefolkningen mærker en positiv effekt af vores tilstedeværelse. I 2007 byggede vi verdens første CO2-neutrale lodge i Afrika med egen restaurations- og guideskole og fuld deltagelse af lokalbefolkningen. For dette projekt blev vi nomineret til Al Gores klima & miljøpris. De indhøstede erfaringer bruges i dag til at konvertere flere og flere af vores små hoteller og ekspeditionsskibe i en mere miljøvenlig retning. Vi har to gange modtaget de danske rejseskribenters årlige pris for vores indsats for miljøet. I mange år har vi ikke betragtet CSR-arbejdet som en del af markedsføringen, men i dag har vi valgt at offentliggøre en del på vores hjemmeside.”


Cæcilie på rangertræning

Fra holdning til handling KARM MARG er en organisation, som driver et børnehjem i Faridabad uden for Delhi for 60 børn i alderen 4 til 18 år. Organisationen lægger stor vægt på, at børnene skal blive selvhjulpne. De store børn fremstiller sammen med ca. 100 kvinder fra lokalområdet miljøvenlige produkter. Albatros støtter Karm Marg ved bl.a. at købe deres stofposer som gave til alle vores gæster i Indien. WELVERDIEND er en lille landsby tæt på Albatros’ to safaricamps Khoka Moya og Mantobeni. Vi har et tæt samarbejde med landsbyen, hvor mange af campens ansatte kommer fra. Vi uddanner de lokale i hotelservice på campen og har flere gange støttet landsbyens skoler med nye bøger og elektronisk undervisningsudstyr. Vi har også fået opført en ny skolebygning med plads til et bibliotek og et computerrum på en anden af byens i alt seks skoler.

DYREVELFÆRD ligger Albatros på sinde. Vi er involveret i forskellige naturbevarings- og forskningsprojekter. Vi ønsker, at vilde dyr skal opleves i naturen, og derfor har vores rejser ikke udflugter o.l., hvor vilde dyr bruges til unaturlig underholdning. Et af vores store fokus lige nu er beskyttelse af truede næsehorn i områderne omkring vores camps, hvor vi blandt andet støtter med ekstra rangerovervågning og patruljering. Vi er desuden medstiftere af det første næsehornsbørnehjem. REDUKTION AF PLASTICAFFALD er noget vi løbende arbejder med på alle vores camps og krydstogtsskibe ved at udskifte alle engangsdispensere med genopfyldelige af slagsen samt stoppe brug af unødvendig plastic som fx sugerør. Desuden giver vi vores gæster genanvendelige aluminiumsflasker i stedet for plastflasker med vand.


ALBATROS FONT

Regular Regular Italic Medium Medium Italic Bold Extra Bold

albatros.dk • Få 3% Royal Albatros-rabat på alle rejser • Modtag information om nye rejser før andre

FORDELSKLUB for rejselystne stamgæster

• Slip for ekspeditionsgebyr ved bestilling • Deltag i særarrangementer

For at blive medlem skal du have rejst med Albatros to gange. Medlemskabet er gratis, og du kan til enhver tid melde dig ud. Kontakt os på: royalalbatros@albatros.dk

albatros-africa.com | honeyguidecamp.com | zebralodge.com | destination-wild.com albatros-expeditions.com | albatros-adventure-marathons.com


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.